Nys 58 Nys 58
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
NyS 58 NyS 58 NYDANSKE SPROGSTUDIER NyS 58 NYDANSKE SPROGSTUDIER Multimodalitet NyS 58 NYDANSKE SPROGSTUDIER NyS og artiklernes forfattere, 2020 Redaktion: Margrethe Heidemann Andersen, Elisabeth Muth Andersen, Tanya Karoli Christensen, Ken Ramshøj Christensen, Jan Heegård, Line Sandst, Jacob Thøgersen Oplysninger om abonnement og indsendelse af bidrag findes bagest i nummeret. Udgives i samarbejde med Dansk Sprognævn Adelgade 119 B 5400 Bogense Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri ISBN 978-87-89410-83-8 (tryk) ISSN 0106-8040 (tryk) ISSN 2246-4522 (online) Printed in Denmark, 2020 Indhold Forord 7 MARGRETHE HEIDEMANN ANDERSEN 9 Engelske lån i dansk: Nice to have eller need to have? ANNA SOFIE HARTLING 38 Dansk under påvirkning af spansk: Sporene af det spanske se i argentinadansk JAN HEEGÅRD PETERSEN, KAROLINE KÜHL OG GERT FOGET HANSEN 79 Kodeskift i de udvandrerdanske varieteter i Nordamerika og Argentina: Inventar, frekvens, funktion MARTHA SIF KARREBÆK 113 ”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk STEFFEN HÖDER 143 Anmeldelse: Dansk Sproghistorie. Bind 3: Bøjning og bygning. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hovedredaktør: Ebba Hjorth. Engelske abstracts 155 Indkaldelse til NyS 50 160 Forord Temaet for NyS 58 er Dansk under påvirkning. Denne titel dækker over et redaktionelt ønske om at forsøge at afdække forskellige former for kontaktpåvirkning som dansk har været eller er udsat for fra andre sprog, og at illustrere de forskellige teoretiske og metodiske tilgange man kan anvende i kontaktlingvistiske undersøgelser. Dette sker gen- nem fire artikler der belyser hvordan dansk tale- og skiftsprog er blevet påvirket – og stadig påvirkes – leksikalsk, morfologisk, ortografisk og fonologisk i kontakten med andre sprog. To af artiklerne tager ud- gangspunkt i dansk som det tales uden for Danmarks grænser, mens to andre artikler behandler den fremmedsproglige påvirkning af dansk inden for landets grænser. De tre første artikler omhandler alle forskellige former for leksikalsk og grammatisk påvirkning af dansk. Margrethe Heidemann Andersen undersøger i artiklen Engelske lån i dansk: Nice to have eller need to have? mængden af engelske lån i danske ugeblade og i realityserien Ex on the Beach. Undersøgelsen viser at antallet af engelske lån er relativt beske- dent, og der argumenteres for at forskellige faktorer kan få engelsk- påvirkningen til at virke større end den reelt er, fx de engelske låns manglende tilpasning til dansk ortografi og fonologi. Derudover peges der på at de forholdsvis mange engelske lån i bestemte genrer, fx re- klamer og annoncer, har betydning for den almindelige sprogbrugers opfattelse af hvor kraftig engelskpåvirkningen er. Anna Sofie Hartling undersøger i artiklen Dansk under påvirkning af spansk: Sporene af det spanske se i argentinadansk brugen af det refleksive pronomen sig i argentinadansk, dvs. dansk som det er talt af efterkom- mere af udvandrere til Argentina. Forfatteren viser hvordan en række sig-konstruktioner der ikke findes i ’danmarksdansk’, har grammatiske ligheder med tilsvarende konstruktionstyper i argentinaspansk. Studiet baserer sig dels på en korpusanalyse, dels på en eliciteringstest. Da- tamaterialet udviser stor inter- og intrataler variation, og på den bag- DOI 10.7146/nys.v1i58.121075 © NyS og artiklernes forfattere 7 grund diskuterer Hartling om argentinadansk kan betragtes som en homogen varietet af dansk, eller om variationen er tilfældig. I Jan Heegård Petersen, Karoline Kühl og Gert Foget Hansens ar- tikel Kodeskift i de udvandrerdanske varieteter i Nordamerika og Argentina: Inventar, frekvens, funktion analyseres den leksikalske påvirkning af dansk sådan som det taltes og tales af danske indvandrere og deres efterkom- mere i Argentina, USA og Canada. Data stammer fra det 1.3 mio. ord store Corpus of American Danish (CoAmDa), og undersøgelsen viser klart signifikante forskelle mellem de tre datasæt: De amerikanske data indeholder en signifikant højere frekvens af ikke-danske ord og viser kodeskift fra alle ordklasser, mens de argentinske data indeholder fær- rest ikke-danske ord, og primært i form af substantiver og diskursord fra spansk. De canadiske data falder indimellem. Forfatterne argumen- terer for at den forskelligartede påvirkning af dansk som udvandrer- sprog skyldes de forskellige sociale forhold som dansk har eksisteret under i de undersøgte sprogsamfund. I artiklen ”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk anlægger Martha Sif Karrebæk en sproglig-antropolo- gisk tilgang. Gennem optagelser og feltobservationer undersøger hun hvordan en gruppe børn fra forskellige sociale, etniske og sproglige baggrunde fra 0. til 4. klasse bruger og knytter betydninger til ord de associerer med en form for ’ikke-dansk’, nemlig ’arabisk’. Artiklen fo- kuserer på brugen og opfattelsen af det oprindelige arabiske ord wal- lahs betydning, og den viser bl.a. at wallah har en brug og betydning der ikke findes i arabisk, men kun på dansk grund. Artiklen argumenterer for at betydningen af wallah er knyttet til særlige sociale og identitets- mæssige forhold som påvirkes af sprogideologier. Artiklen viser så- ledes hvordan en sprogforandring, dvs. brugen af nye låneord, kan komme til udtryk i hverdagslivet. Efter de fire bud på hvordan påvirkningen af dansk kan tage sige ud, fortsætter NyS sin anmeldelsesserie af storværket Dansk sproghi- storie. Denne gang er det Steffen Höder der anmelder den grammatisk centrale fremstilling af det danske sprogs historie som det fremtræder i bind 3: Bøjning og bygning. Redaktionen ønsker læseren god læselyst. 8 NYS 58 Nydanske Sprogstudier NyS 58 | 9-37 | 2020 Engelske lån i dansk: Nice to have eller need to have? MARGRETHE HEIDEMANN ANDERSEN ABSTRACT Den engelske påvirkning af dansk er et emne der ofte debatteres i Danmark, men holdningerne til om den er en trussel eller ej, er delte. Mens mange me- dier og sprogbrugere opfatter engelskpåvirkningen som kraftig og potentielt truende, betragter mange sprogfolk påvirkningen som mindre kraftig og ik- ketruende. Tidligere undersøgelser af almensproget, defineret som det sprog man finder i landsdækkende aviser, har tidligere vist at mængden af engelske lån i løbende tekst er relativt beskeden, men andre tekstarter (fx ugeblade) kan være mere påvirkede end avissproget, ligesom især unges uformelle talesprog ofte nævnes som et område hvor man finder relativt mange engelske lån. I artiklen her undersøges det derfor hvor mange engelske lån der findes i en række ugeblade og i det sprog som unge anvender i realityprogrammet Ex on the Beach. Resultatet af undersøgelsen er at mængden af engelske lån også her er meget begrænset, men at forskellige faktorer kan få engelskpåvirkningen til at virke større end den reelt er. Ikke mindst det at engelske lån som regel ikke tilpasses dansk ortografi og fonologi, og at der findes relativt mange engelske lån i nogle bestemte pågående genrer, fx reklamer og annoncer, har betydning for den almindelige sprogbrugers opfattelse af hvor kraftig engelskpåvirknin- gen er. EMNEORD: engelskpåvirkning; importord; låneord; kontaktlingvistik INDLEDNING I Flensborg Avis kunne man d. 21. oktober 2019 læse at ”Engelske ord og vendinger strømmer ind i det danske sprog. Ord som cougar, insta- gramme og mansplaine er for nylig blevet tilføjet som opslagsord i dansk. Men det kan være udtryk for en faretruende tendens, som i sidste ende kan slå det danske sprog ihjel” (Bager Gandrup 2019). I Berlingske Tidende kunne man d. 20. januar 2019 læse at ny forskning dokumen- terer at 10 % af vores ordforråd nu stammer fra engelsk (Sturlason DOI 10.7146/nys.v1i58.120482 © NyS og artiklernes forfattere 9 2019), mens en pressemeddelelse fra Dansk Sprognævn d. 18. novem- ber 2019 meddelte at en forskningsrapport fra nævnet kunne doku- mentere at engelsk ikke udgør en trussel mod dansk skriftsprog (Dansk Sprognævn 2019). Denne pressemeddelelse førte til at en journalist fra Bornholms Tidende d. 25. januar 2020 gjorde sig til talsmand for det synspunkt at forskellen mellem det skrevne (avis)sprog og det talte sprog bliver større og større fordi engelsk ”i de sidste 20 år er kommet til at fylde mere og mere i det talte hverdagssprog” (Nørmark 2020). Meningerne om hvorvidt dansk er truet eller ej, er altså delte, og for den enkelte sprogbruger må det være vanskeligt at sondre mellem de forskellige udsagn og resultater: Er dansk egentlig truet af engelsk el- ler ej? Når det spørgsmål ikke kan besvares med et enkelt ja eller nej, skyldes det bl.a. de vanskeligheder der er forbundet med at måle engel- skpåvirkningen: Estimating the frequency of English elements is far from easy. Do we include all words regardless of their age and regardless whether they are completely established and do not differ from native words (e.g. Swedish jobb)? Do we include all types of bor- rowings/code-switches? Do we include words which have been borrowed from English, but derive originally from other languag- es (e.g. Swedish jungel through English jungle from Hindi jangal)? What do we do with international words like Swedish frustration and signifikant from English frustration and significant? And, not least, what types of texts are we talking about? We may get dif- ferent results depending upon how we answer these questions. (Johansson 2002: 94) At forskningsrapporten fra Dansk Sprognævn (Heidemann Andersen 2019a) fastslår at mængden af engelske lån er beskeden i avissprog, er således ikke automatisk det samme som at mængden af engelske