Arkitektur- & Designpædagogik
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Arkitektur- & designpædagogik - i praksisnært og fænomenologisk perspektiv Red. Finn Torbjørn Hansen, Charlotte Bundgaard, Niels Grønbæk og Ulla Ræbild. REDAKTION Arkitektur- & designpædagogik - i praksisnært og fænomenologisk perspektiv Redaktion: Finn Thorbjørn Hansen (hoved- redaktør), Charlotte Bundgaard, Niels Grønbæk og Ulla Ræbild Layout: Tomas Stabell Fotograf: Andreas Trier Mørch Udgivere: Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets Arkitektskole København og Designskolen Kolding Tryk: ISBN: 978-87-909-7954-6 © 2016. Bogens artikler må ikke gengives uden skriftlig samtykke fra forfatterne Arkitektur- og designpædagogik - i praksisnært og fænomenologisk perspektiv INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Ti fænomenologiske ’snapshots’ fra arkitektur og designunderviserens livsverden 06. Forord 74. En anelse 112. Kærligheden til, med og i et fag Finn Torbjørn Hansen Nikolai Bo Andersen Helle Trolle 16. Fænomenologiske 88. Prikker og streger – et essay 134. Nye syn pejlinger mod en om vejledning af arkitekt Marianne Hansen arkitektur- og studerende designpædagogik Johnny Svendborg Andersen Finn Torbjørn Hansen 94. Om at gribe stedets ånd 140. Hverdagens sårbarhed Charlotte Bundgaard Tomas Hilberth 102. Det usigelige (i det) øjeblik. 148. Det tavse og det pæda- En aktion der afkræver en gogiske rum reaktion. Helle Graabæk Claudia Carbone 156. At se den studerende 108. At programmere et kreativt forløb - Kan det uforudsete Ulla Ræbild inviteres? Tom Mose Del II: Er en arkitektur- og designpædagogik mulig og nødvendig? Teoretiske refeksioner 172. Undringsdreven arkitektur- 316. I tiden for de tabte spor 372. Bogens bidragsydere og designpædagogik - hvad Niels Grønbæk skal det nu til for? Finn Torbjørn Hansen 242. Design og kunsthåndverk: 342. Studio criticism in Erfarings- og virksomhed architecture and de sområder som ut for sign education drer vårt syn på kunnskap og kunnskapsutvikling Christian Wideberg Anders Lindseth 270. Kunsten at fare vild og at 356. Looking at a Photo- fnde sig selv graph. André Kertész’s 1928 Ole Pihl Meudon: Interpreting Aesthetic Experience Phenomenologically 296. Om at fnde sin vej undervejs David Seamon Misja Barnow Forord Finn Torbjørn Hansen ”Videnskaben manipulerer tngene og afstår fa at bebo dem. Den opstller sine egne modeller for tngene, og på disse symboler eller variable udfører den de transformationer som deres definitioner tillader; den virkelige verden konfronterer den sig følgelig kun sporadisk med. Den er, og har altid været, en beundringsværdig aktiv, opfindsom, utvungen tanke, som har sat sig for at behandle enhver ting som ’genstand i almindelighed’, det vil sige som den var uden betydning for os og ikke desto mindre var forudbestemt som genstand for vore påfund.” 1 Sådan indleder den franske fænomenolog Maurice Merleau-Ponty hans sidste skrift Øjet og ånden, kort før hans død i 1961. Som fænomenolog er Merleau-Ponty optaget af, hvordan vi alligevel kan komme i et forskende forhold til verden og tingene ved netop – og i modsætning til den almindelige natur- og erfaringsvidenskabelige tilgang – at bebo tingene og ved netop ikke kun at se på enhver ting som ’genstand i almindelighed’, men som noget unikt og forunderligt, som vi optages og fascineres af og kommer i dialog med også på et personligt og værensmæssigt (ontologisk) plan. Indtager vi et sådant forhold til tingene og verden, begynder fænomenologens ankomst til og dialog med verden at ligne kunstnerens, arkitektens og designerens tilstedeværelse og dialog og samspil med tingene, steder, artefakter og værker. 4 Dete er den afgørende pointe i Øjet og Ånden: at som kunstneren må fænomenologen lære at ’se’ verden i dens tlsynekomst. Først når man står i et skabende og undrende for- hold til verden eller tingene – når vi er optaget af den enkelte ting eller det konkrete livsfænomen (i betydningen: grebet af den, taget op af den), vil vi kunne se verden eller den konkrete ting eller fænomen som på ny, dvs. idet tingen eller fænomenet træder frem for os. Da vil vi ikke blot erkende det, vi ser (connaître), men fødes med det vi ser (co-naître). Som Merleau-Ponty skriver: ”Malerens syn er en uophørlig fødsel.” 2 På tilsvarende vis taler den finske arkitekt og professor i arkitektur, Juhani Pallasmaa om, at arkitekten og designeren altid vil stå i en dobbelthed mellem to forskellige videns- og erfaringssfære, den operatve og instumentelle (hvor vi netop via natur- og socialvidenskaben lærer at bestemme, kontrollere og manipulere tingene) og den ontologiske og eksistentielle viden (eller visdom), hvor vi snarere lære at give os hen til tingene. Den eksistentielle og fænomenologiske viden og visdom udspringer ifølge Pallasmaa af, hvorledes personen er tilstede i øjeblikket, i relationen med verden og tingene i et forundret og lyttende og dialogisk forhold til det, som i mødet med tingene eller fænomenet siger personen noget, eller som tvinger eller kalder personen til et fornyet tilstedevær-i-verden. Som Pallasmaa skriver: ”I designarbejdet smelter disse to kategorier af viden sammen, og som en konsekvens heraf, er bygningen et rationelt objekt for nytte og en kunstnerisk/ 1 Merleau-Ponty, M. (2000 [1964]). Øyet og ånden. Oslo: Pax Forlag A/S., s. 9 (min oversætelse). 2 Ibid., s. 29 (min oversætelse). 5 eksistentiel metafor på samme tid.” 3 og ”…kunstneriske tanker er eksistentielle billeder og erfaringer komprimeret og kondenseret gennem kunstnerens hele følelse af væren.” 4 Dete kunstnerske, eksistentelle og flosofske lag i arkitekturen og designprocessen er en afgørende kilde til inspiration for arkitekten og designeren. Uden det lag mister arkitekten og designeren let ’ånden’ og ’sjælen’ i deres arbejde. Eller som arkitekt og karrierevejleder Misja Barnow ved Arkitektskolen Aarhus udtrykker det, når hun beskriver hendes vejledning af kommende arkitekter: ”Vejledningen kan – ligesom arkitektur – løse en praktisk dimension, men har især en berettigelse, når den rammer ind i det filosofiske og kunstneriske viberative lag i den enkelte. Et lag som kan være ordløst. Og vejledning stimulerer – ligesom arkitektur – netop dette lag, som en art fremkaldervæske – et vandspejl, der både reflekterer overfladen, men også kan give erkendelse og kig ind i andre lag/verdener. Vejlederens rolle kan – ligesom arkitektens – være at give adgang til dette uden at styre. Og i den kontekst og præmis som den enkelte befinder sig …” 5 * Nærværende bog, Arkitktur- og designpædagogik i et praksisbaseret og fænomenologisk perspektv, handler om, hvordan vi kan forstå en vejledning, undervisning og pædagogik 3 Pallasmaa, J. (2009). The Thinking Hand: Existental and Embodied Wisdom in Architecture. West Sussex: John Wiley & Sons Ltd., s. 119 (min oversætelse). 4 Pallasmaa, J. (2000 [1993]). ”Begrebslig viden, indlevelse og tavs visdom i arkitekturen”. In: At fortælle arkitektur. Et festskrif tl Niels-Ole Lund. Kbh.: Arkitektens forlag, s. 88. 5 Fra hendes essay ”Om at fnde sin vej undervejs” i nærværende bog, s. 296-315. 6 på arkitekt- og designskolerne i Danmark, der også har dette fænomenologiske og eksistentielle blik for det kunstneriske og filosofiske lag i enhver design- og arkitekturaktivitet. Hvordan får en arkitekttegning og skitse nerve? Hvordan lærer man den arkitekt-studerende at gå fra referattegningen til fordel for de narrative og person- lige skitser? ”Er det først”, som lektor Charlotte Bundgaard ved Arkitektskolen Aarhus skriver i hendes essay ”Om at gribe stedets ånd” i nærværende bog, ”i det øjeblik, jeg selv som underviser overgiver mig og synker ind i den tilstand af åben læsning og oplevelse af det uhåndgribelige, at det lykkes mig at bringe den studerende nærmere en lytten til ’stedets ånd’?” Disse forunderlige øjeblikke – hvor nærmest som i en lysning den design- eller arkitektstuderende pludselig begynder at ’se’ og frembringer former og skitser, der fortæller noget og har fat i noget væsentligt – er noget mange design- og arkitekt- undervisere kan genkende. Som lektor Nikolai Andersen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for arkitektur og Design (KADK) skriver i hans essay ”En anelse” også i denne bog: ”I et glimt kan vi pludselig se retningen for det videre arbejde. Der er ingen, der siger noget. Der er ingen, der behøver at sige noget. I et kort øjeblik rejser hårene sig på min arm. Vi forstår alle sammen, hvad projektet drejer sig om. Vi aner en ny sammenhæng.” Disse fine og delikate men også så skrøbelige lærings- og dannelsesøjeblikke kan let tabes eller overses, hvis man udelukkende anlægger en almendidaktisk tilgang til, hvad der foregår i de formgivende design- og arkitekturprocesser. Megen videregående uddannelsespædagogik ønsker at analysere pædagogiske og didak- tiske situationer ’fra oven’, dvs. ud fra nogle generelle universitetspædagogiske og almendidaktiske kategorier og teorier. 7 På adjunktpædagogikum på diverse universiteter trænes universitetsunderviserne i at analysere deres undervisning og praksis gennem pædagogiske teorier og almen- didaktiske begreber, der kan ’spejle egen erfaring i generel videnskabelig viden’. I så fald vil den enkelte undervisningssituation blive set som en ”genstand i alminde- lighed”, som man så kan anlægge nogle teori- og evidens-begrundede analyser og metoder nedover. Men det er netop en sådan ’oppe-fra-og-ned’-tilgang, som fænomenologien kan give et nødvendigt og supplerende modspil til. Vil man så at sige lære at komme på ’indersiden af erfaringen’, hvordan det erfares at være arkitektur- eller design- underviser i konkrete situationer over tegnebordet eller i værkstedet, så er en sådan