VAND & KLIMATILPASNING Det skal der ske 2013-16
Maj 2013 FORORD INDHOLD
Roskilde Byråd har med ”Strategi for Vand og Klimatilpasning” sat Visionen 3 kommunens samlede vandkredsløb på dagsordenen. De kommende 4 års prioriteringer 4 Med de forventede klimaforandringer er der behov for handlinger, som Byerne 6 minimerer risikoen for skader på grund af klimabetingede oversvøm- melser. Det åbne land 18 Handleplan 2013-16 for Vand og klimatilpasning beskriver de konkrete Tværgående indsatser 24 aktiviteter og anlægsinvesteringer, som skal igangsættes i de kom- Handleplan - oversigt 30 mende 4 år. Herunder også initiativer for Roskilde Forsyning og private aktører. Formålet med handleplanen er at give et samlet indblik i de handlinger, som er politisk prioriteret de næste 4 år. Handleplanen vil blive benyttet som styringsværktøj for kommune og forsyning, hvor begge parter har forpligtet sig til en fælles revision af handleplanen mindst én gang årligt.
2 VISIONEN
I Roskilde Kommune ønsker vi at se vand som en ressource - ikke et problem
Regnen falder og vandet stiger! Roskilde Kom- mune ønsker at tage udfordringen op ud fra en DOGME FOR KLIMATILPASNING vision om at vandet er en ressource - ikke et • vand en ressouce - ikke et problem problem. • innovative investeringer med merværdi • klimatilpasning - et fælles ansvar Sammen med Roskilde Forsyning og mange andre aktører skal vi finde de gode løsninger, så håndtering af vandet tilfører byen og det åbne land ny værdi. Tekniske løsninger skal samtidig søge at indfri ønsker om et sjovere bybillede, rigere natur og bedre muligheder for rekreation. Roskilde Kommune står ikke alene med op- gaven, men har et ansvar for at motivere flest muligt til handling, så vi sammen undgår over- svømmelser og i stedet sætter vandet i spil på en positiv måde. Colourbox 3 DE KOMMENDE 4 ÅRS PRIORITERINGER
De kommende fire år sættes fokus på konkrete handlinger under temaerne: • Byerne • Det åbne land • Tværgående indsatser
Aktiviteter, ansvar, finansiering og tidsplan prioritering kan findes i Strategi for Vand og Colourbox Handleplanen er en udmøntning af handleka- Klimatilpasning. taloget i Strategi for Vand og klimatilpasning. Klimatilpasning på kort og lang bane Under de enkelte temaer beskriver handlepla- Udover de helt konkrete indsatser på udpegede nen, hvilke konkrete aktiviteter, der skal gen- lokaliteter, er der samtidig behov for at sætte nemføres de kommende 4 år - og hvornår. klimatilpasning på dagsordenen i et bredt per- Heri indgår også en beskrivelse af ansvarsfor- spektiv. deling og forslag til finansiering. Mange beslutninger og planer skal tage hen- De væsentligste udgifter påhviler Roskilde syn til de øgede og hyppigere vandmængder. Kommune og Roskilde Forsyning, men de pri- Dette betyder ændrede arbejdsgange i forvalt- vate aktører er også nødt til at deltage i finan- ningen, ny plankultur og fokus på motivering af sieringen. eksterne aktører. Prioritering - byer og det åbne land At indarbejde en skybrudsplan i beredskabs- Særligt i byerne er der store værdier på spil - planlægningen er et eksempel på, hvordan både menneskeligt, økonomisk og samfunds- tidligere arbejdsgange kan tilpasses, så vi står mæssigt. Derfor er byerne højest prioriteret, klar med et akut beredskab, hvis et ekstremt skybrud rammer os i morgen.
når det drejer sig om en indsats i den nære Colourbox fremtid, der kan mindske risici for oversvøm- De tværgående indsatser er derfor med til at melser. holde klimatilpasning på dagsordenen - også I det åbne land er der udpeget færre men dog efter at de mest akutte problemer er løst. væsentlige indsatser. Baggrunden for denne 4 Handlekatalog fra Strategi for Vand og klimatilpasning Geografiske indsatsområder Ansvar 2013 2014 2015 2016 senere Kortlagte risikoområder Modellering af kloaknettet - Roskilde Roskilde Forsyning Modellering af kloaknettet - øvrige byer Roskilde Forsyning Jyllinge Nordmark Roskilde Kommune/Roskilde Forsyning/private St. Valby-Ågerup, Maglemose Å Roskilde Kommune/Roskilde Forsyning/private Gadstrup, Skelbækken Roskilde Kommune/Roskilde Forsyning/private Østrup Holme, sommerhusområde Roskilde Kommune/private aktører Snoldelev-Hastrup Roskilde Forsyning Sibækken, Snoldelev og Gadstrup Roskilde Kommune Mosevangen, Viby Roskilde Kommune/private Gøderuprenden, sommerhusområde Roskilde Kommune/private Øvrige indsatser Byerne Klimatilpasning af kloaknettet (efter modellering) Roskilde Forsyning Pilotprojekt, Vindinge, afkobling af regnvand Roskilde Kommune/Roskilde Forsyning/private Byudviklingsprojekter i Roskilde Bymidte Roskilde Kommune/Roskilde Forsyning/private Skt. Hans Afhængig af salg/Roskilde Forsyning Kommunale LAR projekter Roskilde Kommune Det åbne land Dyrskuepladsen - Åben Arena Roskilde Kommune Pilotprojekt - klimatilpassede vandløb Roskilde Kommune/private Etablering af nye vådområder - led i Grøn Blå Strategi Roskilde Kommune/staten/private Beskyttelse af sårbar natur Roskilde Kommune Skybrudsplan Vedtagelse af beredskabsplan for ekstremt vejr Roskilde Kommune - Roskilde Brandvæsen Udarbejde varslingsværktøjer Roskilde Kommune - Roskilde Brandvæsen Indkøb af materiel Roskilde Kommune - Roskilde Brandvæsen Tværgående indsatser Forpligtende samarbejde mellem kommune og forsyning Roskilde Kommune/Roskilde Forsyning Vedtagelse af klimatilpasset Spildevandsplan 2013-2016 Roskilde Kommune Tillæg til spildevandsplan Roskilde Kommune Kommuneplan 2013 - integration af strategi og handleplan Roskilde Kommune Klimatilpasning indarbejdet i lokalplanproces Roskilde Kommune Vand og Natura2000 handleplaner Roskilde Kommune Implementering i kommunens arbejdsgange Roskilde Kommune Innovationsprojekt - aktive private aktører Roskilde Kommune Havstandsstigning i fjorden - dialog med fjordkommuner og stat Roskilde Kommune 5 BYERNE jyllinge nordmark
Sandsynlighed for oversvømmelse fra hav eller regn i år 2010 Potentielle oversvømmelsesområder i Roskilde by Oversvømmelse optræder hvert år til hvert 10. år Oversvømmelse optræder hvert 10. år til hvert 20. år I byerne er udpeget følgende indsatser: Oversvømmelse optræder hvert 20. år til hvert 50. år Oversvømmelse optræder hvert 50. år til hvert 100. år
Kendte oversvømmelser • Byernes kloakker klostermarks- lindebjergskolen • Jyllinge Nordmark skolen • Gadstrup, Skelbækken • St. Valby-Ågerup og Maglemose Å • Pilotprojekt i Vindinge St. Valby-ÅGERUP Maglemose å • Synligt vand i Roskilde Bymidte • Et blåt Skt. Hans vindinge skole skt. hans • Kommunale LAR projekter sibækken, • Snoldelev Hastrup snoldelev og Gadstrup • Sibækken, Snoldelev og Gadstrup Indsatserne skal ikke mindst sikre at spildevands- roskilde planens servicemål bliver overholdt, men peger bymidte samtidig på løsninger, der bryder med traditionel snoldelev- tænkning. hastrup
Gadstrup skelbækken Servicemål for byerne byernes kloakker • Fælleskloakerede områder: Oversvømmelse på terræn fra kloakker max hvert 10. år • Separatkloakerede områder: Oversvømmelse på terræn fra kloakker max hvert 5. år • Kloakerede områder skal løbende klimasikres ved nyanlæg og renovering af kloaknettet samt ved byudvikling og byomdannelse 6 • De valgte løsninger skal så vidt muligt tilgodese både tekniske, rekreative og byæstetiske formål. Byernes kloakker
Mangelfuld kortlægning Ansvar og finansiering Roskilde Forsyning har en hydraulisk model for Roskilde Forsyning har ansvaret for at gen- kloakkerne i Roskilde. Den kan imidlertid ikke nemføre og finansiere modelberegningerne i forudsige hyppigheden af oversvømmelser på kloakerede områder og har pligt til at dele den terræn, når nedbør klimafremskrives. indhentede viden med Roskilde Kommune. På samme vis mangler vi viden om kloakkerne i Revision af handleplan de øvrige byer, hvor der ikke findes hydrauliske Hvis kortlægningen viser alvorlige risikoområ- modeller til kortlægning af oversvømmelser. der i byerne, kan det være nødvendigt at gen- Den nuværende kortlægning for byerne skal nemføre indsatser for byernes kloakker, der pt. derfor opjusteres, så den kan bruges til at prio- ikke er beskrevet i handleplanen. ritere hvor og hvordan, der skal klimatilpasses. Den årlige revision af handleplanen kommer Klimafremskrevet modellering derfor i naturlig forlængelse af den indhentede Ved en opjustering af den eksisterende hydrau- viden. lisk model for Roskilde kan der gennemføres I den forbindelse skal der tages højde for om en kortlægning af forventede oversvømmelser indsatserne kræver tillæg til spildevandspla- på terræn i dag, i 2050 og i 2100. nen og/eller ansøgning hos Forsyningssekre- For de øvrige byer er det nødvendigt at starte tariatet. Endvidere skal der ses på om investe- fra ”bunden” med opbygning af hydrauliske ringerne udløser merbetaling hos forbrugerne, modeller, så der på samme vis kan gennemfø- eller om indsatsen kan betales af opnåede be- Colourbox res en kortlægning af sandsynlighed for frem- sparelser inden for en uændret takst. tidige oversvømmelser. Byernes kloakker 2013 2014 2015 2016 senere Prioriteret rækkefølge Byernes kloakker 2013 2014 2015 2016 senere Roskilde, klimafremskrevne beregninger 0,7 mio.kr Med udgangspunkt i potentielt truede værdier Opbygning af hydraulisk model og beregninger: og allerede kendte problemområder er Ros- - Jyllinge, St. Valby/Ågerup, Gadstrup, Snoldelev 1,4 mio. kr. - Viby, Gundsømagle, Vindinge, Svogerslev 1,3 mio. kr. kilde, Jyllinge, St. Valby-Ågerup og Gadstrup Klimatilpasset kloaknet: højst prioriteret. Efterfølgende skal der ses på - optimering og renovering minimum 20 mio. kr. årligt Viby, Gundsømagle, Vindinge og Svogerslev. - nyanlæg omkring 12-15 mio. kr. årligt Finansiering Roskilde Kommune Roskilde Forsyning Private 7 Jyllinge Nordmark 2013 2014 2015 2016 senere Trin 1: forbedre kapacitet i Råmosegrøfterne 1-1,8 mio. kr. Trin 2: Private pumpelag - finansieringsaftale mangler 3-4 mio. kr. Evaluring af trin 1 og 2 driftdriftdrift Trin 3: Jyllinge Nordmark -fælles privat vejvandsafledning eller 35 mio. kr. -fælles offentlig regnvandsledning samt 42 mio. kr. (netto) -privat tilslutningsbidrag og 33 mio. kr. -evt. dige langs Værebro Å / Roskilde Fjord 15-19 mio. kr. Jyllinge Nordmark under vand Jyllinge Nordmark er ikke regnvandskloakeret. I vurderingen indgår en screening af model- I 2015 vil Roskilde Kommune evaluere effek- I stedet er grundejerne forpligtet til at nedsive ler for hydraulikken i hele Værebro Å oplandet, ten af trin 1 og 2 og vurdere nødvendigheden regnvandet på stedet eller lede det til Råmose- som belyser afledning af regnvand fra byområ- af at igangsætte trin 3. Herunder vurderes som grøfterne og Værebro Å og videre til Roskilde der. På denne baggrund revurderes risiko for nævnt tidspunkt for anlæg og finansiering af et Fjord. oversvømmelser med og uden dige. Om fornø- dige. dent tages tidspunkt for etablering af dige op til Ved stormflodslignende hændelser og eks- Skal Roskilde Forsyning pålægges at stå for fornyet overvejelse. treme regnskyl - og særligt en kombination af anlæg af offentlig regnvandsafledning i trin 3, begge hændelser - sker der ofte oversvømmel- Ny lovgivning - nye muligheder kræver det en ændring af spildevandsplanen. ser langs Værebro Å og Råmosegrøfterne. Staten har gennem ny lovgivning åbnet mulig- Dette kræver igen en principiel politisk beslut- hed for, at forsyningen kan finansiere klimatil- ning, idet udgiften til anlæg i så fald vil blive Kapaciteten i Råmosegrøfterne er for lille, og pasning af anlæg, der ikke ejes af dem selv. fordelt på alle brugere i Roskilde Forsyning. vandstanden i fjorden forhindrer vandet i at løbe væk fra området. Hertil kommer at grund- Eftersom oversvømmelser i området giver af- Såfremt valget falder på den offentlige løsning, vandsstanden er høj, hvilket gør lokal nedsiv- ledte driftsomkostninger på spildevandssy- vil brugerne i Jyllinge Nordmark blive opkræ- ning vanskelig. stemet, er Roskilde Forsyning interesseret i at vet tilslutningsafgift på ialt cirka 33 mio. kr. deltage i klimatilpasning af Jyllinge Nordmark. Nettoudgiften for Roskilde Forsyning vil der- Lokal 3-trinsplan med ligge i omegnen af 42 mio. kr. Kommunen har allerede besluttet at gøre no- Det undersøges om de nye regler finder anven- get ved problemet gennem en ”3-trinsplan”. delse i Jyllilnge Nordmark, og om den økono- Effekterne af det enkelte trin vurderes, før næ- miske byrdefordeling kan flyttes delvist fra de Fremtidigt Værebro Å ste trin igangsættes. private grundejere i Jyllinge Nordmark til Ros- dige? kilde Forsyning. Dette kan imidlertid få betyd- I trin 1 skal der ske forbedring af Råmosegrøf- ning for taksterne og kræver derfor forinden en ternes kapacitet for afledning af regnvand. principiel politisk beslutning. I trin 2 søges der dannet fælles pumpelag, som Pumper Råmose- Tidsplan, ansvar og finansiering får ansvar for at sikre, at vandet kan ledes til grøften Nord I 2013-2014 igangsættes trin 1 og 2, hvor Ros- fjorden trods høj vandstand. kilde Forsyning og Roskilde Kommune i fælles- Hvis trin 1 og 2 ikke har haft tilstrækkelig virk- skab finansierer forbedring af kapacitet i Rå- ning, skal der i trin 3 tages stilling til, om der mosegrøfterne og anlægsudgifter til pumper. skal etableres enten privat vejvandsafledning Den efterfølgende drift af pumper aftales nær- Råmose- eller offentligt fælles regnvandsafledning. mere mellem kommunen og lodsejerne, even- grøften Syd
Endvidere skal der ses på nødvendigheden af Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det tuelt inden for rammerne af private pumpelag. anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige et dige langs Værebro Å og Roskilde Fjord. eller kommercielle sammenhænge. Ortofotos (DDO®land) COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), 8 der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling Pumper indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.
Målforhold 1:9955 Dato 26/11-2012 Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI Skalstrupløbet
Roskilde Skelbækken Lufthavn Gadstrup, Skelbækken nyt bassin
Gadstrup nyt dige Manglende kapacitet i Skelbækken Erhvervspark I 2010 kom der voldsomme oversvømmelser af erhvervsområdet mellem Gadstrup og Køgevej, Skelbækken og Gadstrup Renseanlæg har også været over- svømmet. Gadstrup Sibækken Oversvømmelserne skyldes ikke mindst be- Renseanlæg grænset kapacitet i Skelbækken, hvor den er rørlagt gennem en stor del af Gadstrup. Sam- tidig er afstrømning fra landområder og Ros- kilde Lufthavn opstrøms Skelbækken med til at Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det forværre situationen. Løsningen nødvendiggør opkøb af landbrugs- Ansvar og finansiering anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. arealer samt en accept fra Roskilde Lufthavn, Da Gadstrup er omfattet af spildevandsplanen, Ortofotos (DDO®land) Forundersøgelse COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), da bassinets vandspejl kan tiltrække fugle, der er det Roskilde Forsynings ansvar at stå for der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto Ved hjælp af en hydraulisk model for afledning som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende kan være farlige for lufttrafikken. analyser samt anlæg af bassin øst for Køgevej. institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse af regnvand fra erhvervsområdet skal forståel- med de pågældende institutioners myndighedsbehandling Finansieringen må ikke overstige, hvad det ville indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget sen af problemstillingen forbedres. Ligeledes Vejvand fra Køgevej personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt koste at lave en traditionel løsning vest for Kø- og vil kunne retsforfølges. skal der ses på årsagen til oversvømmelse af For at tilbageholde vejvand fra Køgevej har Vej- Målforhold 1:8994 gevej. Dato 26/11-2012 Gadstrup Renseanlæg. direktoratetBaggrundskortet allerede er ophavsretsbeskyttet.nu planer DDO®,om ©COWIat opføre et mindre dige i 2013 til beskyttelse af ejendom- Vejdirektoratet inddrages i projektet for så vidt Denne forundersøgelse skal være med til at mene vest for Køgevej. angår vejvand fra Køgevej. Endvidere tages præcisere de nødvendige indsatser. kontakt med DONG med henblik på flytning af Endvidere ejer Vejdirektoratet to bassiner, som Bassin tilpasset landskabet elskab, der har en udsat placering nær Køge- så vidt muligt skal integreres i en fælles løs- I stedet for at løse problemerne inde i det be- vej. ning for området. byggede erhvervs- og byområde, kan en alter- nativ løsning være at bremse vandet øst for Kø- gevej og opstuve regnvandet i et bassin. Gadstrup, Skelbækken 2013 2014 2015 2016 senere Forundersøgelse 0,1 mio. kr. Regnvandsbassinet skal tilpasses landskabet, Bassin og vandbrems øst for Køgevej 3 mio. kr. så det - selv om det er et teknisk anlæg - får Evt. flytning af DONG skab 0,2 mio. kr. Analyse - Gadstrup Renseanlæg 0,15 mio. kr. udtryk af et landskabselement, der periodevis 0,15 mio. kr. Finansiering står under vand. Roskilde Kommune Roskilde Forsyning Private 9 St. Valby - Ågerup og Maglemose Å
Oversvømmelser langs Maglemose Å I St. Valby har der været gentagne oversvøm- melser langs Maglemose Å. Der er altså situa- Analyse forud for handling tioner, hvor vandmængderne i åen overstiger Det bør undersøges hvor meget regnvands- mose Å. Dette kan indebære at gennemstrøm- kapaciteten. afledningen fra St. Valby og Ågerup påvirker ningen bliver mindsket. Maglemose Å. En hydraulisk model skal være Dette er et paradoks i forhold til et samtidigt Det kan både skyldes regnvand fra de lokale med til at belyse den nærmere sammenhæng. byområder og afstrømning fra land- og byom- behov for at klimatilpasse vandløbsstræknin- råder opstrøms Maglemose Å. Modellen skal også belyse effekten af opstuv- gen af hensyn til værdier, der er truet af over- ning fra Trekroner i Trekroner Sø og Himmelev svømmelse. Klimascenarie Bæk. En teknisk fremskring baseret på det nuværen- Indsats de vandløbsregulativ viser, at alene med den Klimatilpasset byudvikling Kommunen vil undersøge hvordan vandløbs- naturlige afstrømning er der udsigt til over- I analysen skal der samtidig ses på effekten af vedligeholdelsen kan tilgodese både klimatil- svømmelser hvert 5. år i 2050. den planlagte byudvikling mellem St. Valby og pasning og vandmiljøet. Ågerup - Tofteengen - på ialt 210 boliger. Heraf Forsyningen har ansvar for udarbejdelse af den Da den faktiske kapacitet for gennemstrøm- er cirka 50 opført eller under opførelse. ning i Maglemose Å er større end foreskrevet hydrauliske analyse, og parallelt med dette vil i vandløbsregulativet, er den potentielle risiko I de kommende lokalplaner for Tofteengen bli- kommunen arbejde for at private grundejere for oversvømmelse ret stor. Der er med andre ver klimatilpasning et vigtigt parameter, hvor etablerer LAR-løsninger og sikrer deres grund ord behov for en indsats. fx LAR og arealreservationer til opstuvning af med dige og pumper. regnvand skal indarbejdes i planlægningen. Tidligere indsatser Ansvar og finansiering I Trekroner er der sket en kraftig udvidelse af Paradoks Såvel kommune, forsyning som private grund- regnvandsbassiner, der tilbageholder overfla- I henhold til Vandhandleplanen skal der ske en ejere skal løfte opgaven med at klimatilpasse devand fra Trekroner bydelen. reduceret vandløbsvedligeholdelse af Magle- St. Valby-Ågerup. Dette skal blandt andet medvirke til at aflaste St. Valby-Ågerup og Maglemose Å 2013 2014 2015 2016 senere Maglemose Å nedstrøms - herunder St. Valby Undersøgelse af vandløbsvedligeholdelse driftdriftdrift Analyse - afledning af regnvand fra St. Valby 0,1-0,2 mio. kr. og Ågerup. Bassinerne er anlagt i 2012, og ef- LAR løsninger i St. Valby 10-30.000 kr. pr. ejendom fekten vil derfor kunne analyseres i de kom- Dige og pumper 0,4-0,6 mio. kr. Terrænregulering 0,2 mio. kr. mende år. Finansiering Roskilde Kommune Roskilde Forsyning 10 Private Pilotprojekt i Vindinge Colourbox
Klimatilpasset byvækst Private LAR løsninger Roskilde Kommune ønsker at muliggøre en be- Den lokal afledning af regnvand - LAR - kan folkningsvækst i Vindinge for at fastholde byen ske ved hjælp af fx nedgravede faskiner, ren- som levende landsbysamfund. En sådan vækst der, regnbede og havedamme. Samtidig kan skaber en øget belastning af kloakkerne i Vin- grønne tage og facader tilbageholde og for- dinge, hvilket yderligere forøges, når nedbøren dampe regnvand, så en mindre mængde vand tager til. skal nedsives. bydel hvor regnvand allerede er afkoblet Derfor skal vi allerede nu se på, hvordan byen Enten enkeltvis eller som en kombination af de bliver klimatilpasset, så regnvandet ikke bliver mange løsninger - afhængig af lokalitet, lyst og et problem. tekniske muligheder. lokalplan med krav om Pilotprojekt Hverdag og skybrud nedsivning En løsning til aflastning af fælleskloakken er at Ved de valgte løsninger er det en god idé at tage reducere den tilledte mængde overfladevand højde for skybrud. Dels for at sikre egen grund, gennem lokal afledning af regnvand. dels for at sikre naboens. Det kan relativ let gø- res ved at sikre ekstra kapacitet i fx regnbedet Kommune og forsyning har derfor iværksat et eller en lavning i terrænet. pilotprojekt, hvor private grundejere kan få til- bagebetalt 40 % af tilslutningsbidraget, hvis de Ansvar og finansiering afkobler deres regnvand. Pilotprojektet er afhængig af det private initia- lokalplan med krav om tiv. Som økonomisk incitement tilbagebetaler Dette sker inden for et afgrænset forsøgsom- nedsivning forsyningen omkring 23.000 kr. pr. ejendom, råde, hvor nedsivning er hensigtsmæssig. Pi- som bliver afkoblet. lotprojektet løber indtil 2014, hvorefter der Forsøgsområde gennemføres en evaluering af effekten. Efter evalueringen i 2015 vil Roskilde Forsyning Vindinge Pilotprojekt tage stilling til, om der er behov for suppleren- Kommunen vil samtidig se på muligheden for de løsninger for at klimasikre Vindinge. at afkoble regnvand fra Vindinge Skole for at
understøtte pilotprojektet. Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige Pilotprojekt Vindinge 2013 2014 2015 2016 senere eller kommercielle sammenhænge. 10-30.000 kr. pr. ejendom Ortofotos (DDO®land) LAR løsninger 10-30.000 kr. pr. ejendom COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag 23.000 kr. pr. ejendom der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto Evaluering af projekt driftdriftdrift som baggundskort, må derfor kun anvendes af 11 Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende Evt. renovering af fælleskloak i Vindinge x mio. kr institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.
Målforhold 1:7946 Dato 26/11-2012 ©Baggrundskortet Kort & Matrikelstyrelsen er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI Synligt vand i Roskilde Bymidte
Den dynamiske bymidte kilder og den tidligere mølleindustri. Byrådets strategi for Roskilde Bymidte sigter på at få mere liv ind i byrummet. I forbindelse med at gøre regnvandet synligt, vil det bliver undersøgt om denne historie kan Udfra målsætninger om liv og mangfoldighed, tydeliggøres ved at genskabe nogle af de tidli- balance mellem nyt og gammelt og bæredygti- gere kildeforløb og mølledamme - nu som tek- Her vil Kong Valdemars Vej, Byvolden, Mortens ge løsninger skal bymidten udvikles og fornyes. niske vandrender og opstuvningsbassiner. vej og Skt. Clara Vej kunne fungere som natur- Vand i gader og parker Byens pladser lige vandveje, hvis et alvorligt skybrud rammer I forbindelse med byomdannelse og renovering Stændertorvet er under omlægning, hvor øn- Roskilde. skal regnvandet sættes i spil som en synlig sket er en stor sammenhængende belagt flade Tidsplan, ansvar og finansiering ressource i gadebilledet. med lille mulighed for nedsivning. Til gengæld De beskrevne tiltag kommer til at ske løbende, vil det bliver undersøgt om regnvand kan hånd- Dette kan fx ske ved afkobling af tagvand langs efterhånden som byen udvikler sig, og skal ses teres på nye spændende måder ved projekt- facader eller ved opsamling af vejvand, hvor i sammenhæng med akutte behov for renove- udviklingen af fx Sortebrødre Plads, Scmeltz vandet ledes væk fra området i render til byens ring af byens kloakker. grønne rum og parker, hvor vandet kan gøre Plads, Skoleslagteriet og Ny Østergade. Om gavn. Udpegning af egnede lokaliter skal ske muligt som led i genskabelse af kilderne. Roskilde Kommune bliver primus motor i at igangsætte tiltagene, men Roskilde Forsyning på baggrund af forsyningens analyse af byens Naturlige strømningsveje er en vigtig aktør i forhold til anlæg og finansie- kloaknet. Terrænet er gunstigt, da der er et naturligt fald ring. Efterhånden som projekterne bliver mere og afstrømning ned til fjorden, og Folkeparken Et blåt Kulturstrøg konkrete, skal der ske en præcisering af den og Byparken ligger optimalt ved inddragelse i I forbindelse med udviklingen af Kulturstrøget økonomiske ansvarsfordeling. skal regnvandet spille en aktiv rolle. I en mo- løsninger med opstuvning af regnvand i søer og derne fortolkning af byen, vil der blive arbejdet regnbede. for at regnvandet bruges som et sammenbin- Topografien og de naturlige vandveje skal ud- dende element, der kan knytte gadeforløb og nyttes i den konkrete projektering. Dette gæl- Kulturstrøgets mange grønne byrum sammen. der også i forhold til skybrudssikring, hvor der Tilbage til kilderne i kommende projekter i bymidten skal ses på, Selv om sporene er få og spredte, er der en vig- hvordan store mængder vand hurtigt kan ledes tig kulturhistorisk fortælling knyttet til byens ned til fjorden. 12 Et blåt Skt. Hans
Fra afvikling til udvikling Skt. Hans Vest er under afvikling som psykia- trisk hospital, og bliver dermed et nyt interes- sant byudviklingsområde i Roskilde. Den fantastiske beliggenhed ned til Roskilde Fjord og de fine landskabelige kvaliteter gør det oplagt at arbejde med regnvand som et synligt rekreativt element i området. Gedebæksrenden og det grønne strøg Skt. Hans Øst og Skt. Hans Vest er adskilt af et fredet grønt strøg - en lille ådal, hvor Ge- debæksrenden løber igennem og munder ud i Roskilde Fjord. Området bliver lejlighedsvis oversvømmet, og i en skybrudssituation fungerer ådalen som en vigtig strømningsvej. Synergi mellem teknik, natur og rekreation Området har udover sine naturmæssige og re- kreative kvaliteter et godt potentiale for lokal afledning af regnvand. Tekniske regnvandsløsninger skal fra start ind- tænkes i den kommende udvikling af området, så vand på fladen får en fremtrædende rolle i den nye bydel. I samarbejde med blandt andre Danmarks Na- turfredningsforening vil kommunen arbejde for at skabe et unikt samspil mellem natur, rekre- ation og teknik. 13 Kommunale LAR projekter
Kommunalt ansvar Som offentlig institution har Roskilde Kommu- ne et særligt ansvar for at klimatilpasse sine egne ejendomme. Dels for at sikre værdier, dels for at gå i front med løsninger, der imøde- går udfordringen med de øgede vandmængder. Allerede nu har kommunen gode eksempler på alternativ håndtering af regnvand i Trekroner og på Musicon, hvor teknisk vandhåndtering går hånd i hånd med rekreative formål. Klostermarksskolen Klimaskolen i Gundsølille Klostermarksskolen i Roskilde står foran en Lindebjergskolen i Gundsølille har siden 2011 LAR som virkemiddel gennemgribende renovering i 2013-2015. arbejdet målrettet med at blive til en af landets De mange bygninger med tilhørende udendørs første klimaskoler. arealer gør det nærliggende, at se på mulighe- Ved renoveringen nedrives en stor del af de den for at gennemføre LAR - lokal afledning af eksisterende bygninger, og nybyggeriet for- Gennem læring og projekter i 1:1 søger skolen regnvand på kommunens ejendomme. tættes. Dette frigør et større udeareal, som gi- at sætte fokus på klima og bæredygtighed, her- ver god mulighed for at håndtere regnvand på under også klimatilpasning af skolen ved an- Dette gælder både i forbindelse med renove- overfladen. læg af grønne tage og LAR løsninger. ringer og ved nybyggeri, hvor LAR løsninger skal integreres i projektet fra start. Tagvand og regnvand fra belagte flader skal le- Lindebjergskolen indgår som et innovations- des til en åben grøft - ”Strømfaldet” - som en- projekt i Vand i Byer - et bredt partnerskab Vindinge Skole der i en ny sø med permanent vandspejl. mellem forskningsinstitutioner, rådgivere og I sammenhæng med pilotprojektet i Vindinge myndigheder. er Vindinge Skole foreslået som kommunalt Ved den nærmere projektering af landskabet forsøg med LAR på en eksisterende skole med skal det sikres, at søen og de omkringliggende Erfaringer fra Lindebjergskolen skal bidrage mange befæstede arealer. arealer kan fungerer som opstuvningsbassin til det fortsatte arbejde med klimatilpasning, ved større regnskyl. I den forbindelse vil det og kommunens Klimafond har uddelt støtte til Forsøget gennemføres i 2013-2014 og finansie- også blive undersøgt om skolens område kan projektet i 2012. res primært gennem tilbagebetaling af tilslut- fungere som opstuvning for naboarealerne. ningsbidrag fra Roskilde Forsyning, som led i Pilotprojekt Vindinge. 14
Brandvej
Fremtidigt byggeri Brandvej I forbindelse med kommunalt nybyggeri, for-
Brandvej SF-sten pligter kommunen sig til ved projekteringen, at Brandvej undersøge mulighederne for at indarbejde kli- matilpasning som nyt parameter.
Dette kan fx komme til udtryk i grønne tage
og facader til tilbageholdelse og fordampning,
regnbede og -bassiner på de udendørs arealer samt terrænbearbejdning og render til afled- ning af regnvand væk fra bygninger. Brandvej
Brandvej Rockmagneten og ny svømmehal Konkrete projekter er fx Rockmagneten på Musicion, som skal koble sig til det allerede anlagte regnvandsbassin ”Rabalder Parken”. Herudover har byrådet planer om anlæg af en Brandvej ny svømmehal, hvor alternativ regnvandshånd- tering vurderes i forbindelse med undersøgel- se af placering og efterfølgende projektering. Finansiering Løsninger med LAR skal så vidt muligt afholdes indenfor kommunens almindelige drifts- og anlægsbudget. I forbindelse med anlægspro-
jekter indarbejdes udgifterne i anlægsbudget- terne.
Ved afkobling kan der, som ved Vindinge Skole, være mulighed for tilbagebetaling af tilslut- ningsbidrag fra Roskilde Forsyning. Dette sker
dog alene, hvis løsningerne er økonomisk ren-
table eller neutrale for forsyningen.
15
Snoldelev Hastrup
Gentagne oversvømmelser Undersøgelse af problemets omfang Snoldelev-Hastrup har flere gange været udsat En ny undersøgelse fx med en tv-inspektion for oversvømmelser. Senest i 2007 hvor huse på af det rørlagte vandløb skal skabe klarhed for nordsiden af Hastruprenden stod under vand. problemets omfang. Er der eventuelt store skader, kan der være behov for udbedringer for Vand fra markdræn og overfladevand fra mar- at skabe den nødvendige hydrauliske kapacitet. kerne øger presset på Hastruprenden og er Snoldelev medvirkende årsag til oversvømmelserne. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om Hastrup en klimatilpasset renovering af rørlægningen Der er således tegn på at kapaciteten i vandlø- er nødvendig for at være på forkant, når vand- bet er for lille. mængderne øges. Beskadiget rørlægning Ansvar og finansiering Hastruprenden er rørlagt gennem byen, og Hastruprenden Roskilde Forsyning har i 2011 overtaget det Roskilde Kommune har i 2009 foretaget ud- rørlagte vandløb, så det nu er kategoriseret bedringer med fjernelse af sten og grus samt som spildevandsvandteknisk anlæg. nedbankede pæle gennem vandrørene. Dermed er der forsyningens ansvar at stå for Tilstanden af rør på strækningen kan på sigt ri- Baggrundskort de nødvendige analyser og eventuelle udbed- KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det sikere at blive medvirkende årsag til oversvøm- anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven ringer. at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige melser, hvis skaderne hæmmer vandføringen. eller kommercielle sammenhænge. Dermed er der risiko for at vandet løber på ter- Ortofotos (DDO®land) COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), ræn i stedet for gennem det rørlagte vandløb. der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget Snoldelev Hastrup 2013 2014 2015 2016 senere personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. TV-inspektion af evt. skader samt udbedring 0,05 -0,1 mio. kr. Målforhold 1:10383 Dato 18/12-2012 Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI
16 Sibækken, Snoldelev og Gadstrup
Risiko for oversvømmelser Indsats Ansvar og finansiering Kortlægning viser at der er risiko for potentielt Der gennemføres en undersøgelse af de rør- Både Snoldelev og Gadstrup indgår i spilde- store oversvømmelser langs Sibækken ikke lagte strækningers kapacitet og tilstand. vandsplanen vedrørende regnvandshåndtering. mindst gennem Snoldelev. Efterfølgende skal der tages stilling til behovet Roskilde Forsyning har ansvaret for undersø- Allerede nu har der været oplevet oversvøm- for udbedring, som led i en klimatilpasset re- gelser og eventuelle udbedringer. melser på historisk vandlidende jorde i både novering af rørene. Gadstrup og Snoldelev langs Sibækkens rør- Denne klimatilpasning kan eventuelt ske som lagte forløb. etablering af oversvømmelsesareal opstrøms Med udsigt til øgede vandmængder er der såle- uden for byerne. des behov for at være på forkant med undersø- gelse af problemets reelle omfang. Kapacitet i rørlagt vandløb Det er uklart, om der er et generelt problem med kapaciteten af det rørlagte vandløb gen- nem byerne, eller om der er tale om helt lokale Skelbækken flaskehalse. Endvidere kan der i Gadstrup være tale om til- Snoldelev bagestuvning fra Skelbækken, hvor Sibækken og Skelbækken mødes. Gadstrup Dette skal afklares før indsatsen fastlægges. Sibækken
Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. Sibækken 2013 2014 2015 2016 senere Ortofotos (DDO®land) COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), Undersøgelse af kapacitet, rørlagt vandløb 0,05 -0,1 mio. kr. der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto Evt. udbedringer afhængig af undersøgelse som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende 17 institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.
Målforhold 1:17815 Dato 18/12-2012 Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI DET ÅBNE LAND
Østrup holme For det åbne land er udpeget følgende indsatser:
Sandsynlighed for oversvømmelse fra hav eller regn i år 2010 Potentielle oversvømmelsesområder i Roskilde by Oversvømmelse optræder hvert år til hvert 10. år Oversvømmelse optræder hvert 10. år til hvert 20. år Oversvømmelse optræder hvert 20. år til hvert 50. år • Dyrskuepladsen - Åben Arena Oversvømmelse optræder hvert 50. år til hvert 100. år • Østrup Holme Kendte oversvømmelser • Pilotprojekt Syvbækken • Nye vådområder • Beskyttelse af sårbar natur
Indsatserne søger så vidt muligt at tage højde for synergi med kommunens Grøn Blå Strategi samt Vand og Natura2000 handleplaner.
dyrskuepladsen - åben arena
Pilotprojekt Syvbækken 18 Dyrskuepladsen - Åben Arena
Nyt kultur- og fritidslandskab Landskabet skal samtidig fungere som aflast- Syd for Dyrskuepladsen - byens Åben Arena - ning af regnvandshåndteringen på Dyrskue- ligger et stort landskabsområde, som i kølvan- pladsen - særligt i en skybrudssituation. det på råstofgravningen skal omdannes til et Ansvar og finansiering spændende kultur- og fritidslandskab. Området er ejet af Roskilde Kommune, og ud- Området rummer hvert år de to store events- gifter til konkurrence og efterfølgende anlæg, Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue samt en bliver som udgangspunkt finansieret af Ros- række mindre arrangementer. Særligt under kilde Kommune. festivalen bliver området sat i spil, hvor der bli- Ekstern medfinansiering fx gennem fonde skal ver opbygget en midlertidig by på over 80.000 imidlertid sikre et større økonomisk råderum. indbyggere. Colourbox Ringe nedsivningsevne En udfordring med de opfyldte råstofgrave er jordstrukturen, som er mange år om at hele, og nedsivningsevnen er mange steder ringe. Dette betyder mindre i hverdagen i det store landskabsområde, men under festival og dyr- skue er det vigtigt at arealerne ikke står under vand. Klimatilpasset landskabsplan I 2013 gennemfører kommunen en konkurren- ce om udformningen af landskabet. Her vil kli- matilpasning af regnvand indgå som en vigtig forudsætning i løsning af opgaven. Dette gælder både hverdags- og ekstremregn, hvor planen samtidig skal tage højde for den særlige belastning af området under de helt store events. 19 Roskilde Festival Østrup Holme
Værebro Å Sommerhuse i tidligere mose Forslag til løsninger Østrup Holme er et større sommerhusområde På baggrund af kontrolopmåling og kapacitets- fra 1960’erne, som gentagne gange har stået beregning i 2014, kan der efterfølgende ske op- under vand. timering af de private afløb.
Kortlægningen af fremtidige oversvømmel- Hvis dette ikke har tilstrækkeligt effekt, vil det Avnsørenden ser viser, at problemet vil være tiltagende ikke være nødvendigt at etablere et fælles privat af- mindst nær Avnsørenden og i lavninger inden ledningssystem. for området. Ansvar og finansiering Østrup Holme Intet fælles afløbssystem for nedbør I henhold til spildevandsplanen har Roskilde Området er spildevandskloakeret, mens der Forsyning som udgangspunkt ikke ansvar for Østrup Skelgrøft Bredmosegrøften ikke er noget fælles afløbssystem for nedbør. håndtering af overfladevand i området. Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det Regnvand nedsives derfor direkte eller ledes Roskilde Kommune vil foretage de indledende anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige ad private afvandingskanaler til Avnsørenden analyser forud for konkrete handlinger i mar- eller kommercielle sammenhænge. Hove Å Ortofotos (DDO®land) og videre til Værebro Å. ken. COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto Kritisk kapacitet i vandløb Udgifter til optimering af private afløb og anlæg som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende Både i de private som i de offentlige vandløb af fælles afledningssystem påhviler de private institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling er kapaciteten ikke tilstrækkelig, og vandet har sommerhusejere. indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt svært ved at blive ledt væk for området. og vil kunne retsforfølges. Samtidig er der tilbagestuvning fra Værebro Å, Målforhold 1:19371 Dato 18/12-2012 som forværrer situationen. Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI
Østrup Holme 2013 2014 2015 2016 senere Kontrolopmåling, kapacitetsberegning 0,1 mio. kr. Optimering af private afløb 0,1-0,2 mio. kr. Privat fælles regnvandsafledning 0,15 pr.ejendom Finansiering Roskilde Kommune Roskilde Forsyning Private 20 Ændret vedligeholdelse efter vandhandleplan Pilotprojekt Syvbækken Langvad Å ØSTER SYV
Oversvømmede landbrugsjorde Løsninger her kan også bruges andre steder i KIRKE SYV
I det åbne land vil landbruget i stigende grad kommunen. Restaurering efter opleve oversvømmede jorde. Særligt når Synergieffekter vandhandleplan gentagne regnskyl har vandmættet jorden og I statens Vandplan er dele af Syvbækken udpe- vandet ikke naturligt kan nedsives. get som et indsatsområde. Vandkvaliteten skal Vandet vil samle sig i lavninger i terrænet, og forbedres gennem ændret vedligeholdelse og vandløb vil gå over deres bredder, når tilledt restaurering af vandløbets profil. regnvand ikke kan blive ført hurtigt nok væk. Problemer med oversvømmelser forekommer Oversvømmelser langs Syvbækken længere oppe ad vandløbet, men pilotprojektet Syvbækken nordøst for Viby er et eksempel på skal se på de to problemstillinger i sammen- et vandløb, hvor vandføringsevnen måske vil hæng for at opnå en eventuel synergieffekt. blive kritisk fremover. Samtidig vil det være oplagt at se på de re- Lokale landmand frygter gentagne oversvøm- kreative muligheder, som fx et nyt vådområde melser af deres jorde med økonomiske tab til kan have, når Viby byudvikler sig i retning af Syvholme Mose følge. Syvbækken. Syvbækken
Pilotprojekt Ansvar og finansiering byudviklings- Kommunen vil gennem Pilotprojekt Syvbæk- Selv om Syvbækken er et kommunalt vandløb område ken afprøve forskellige løsninger, som sigter og kommunen dermed har ansvaret for vedli- VIBY mod at undgå problemer med dræning af de geholdelsen, er det bredejerne som skal fina- omkringliggende jorde. nasiere eventuelle anlæg jfr. Vandløbsloven.
Gennem dialog med landmændene, Gefion Der vil være mulighed for statslig medfinansie- Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det og Roskilde Vandløbslav skal det undersøges ring af undersøgelser og realisering for den del anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige om fx dobbeltprofilerede vandløb eller et nyt af projektet, som relaterer sig til Vandhandle- eller kommercielle sammenhænge. Ortofotos (DDO®land) vådområde kan være vejen frem til klimatil- planen. COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), pasning af de vandløbsnære landbrugsjorde. der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende Pilotprojekt Syvbækken 2013 2014 2015 2016 senere institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling Dialog og forundersøgelser drift/statslig medfinansiering indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget Reguleringer/anlæg afhængig af projekt personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Erfaringsopsamling driftdriftdrift 21 Målforhold 1:20326 Dato 28/11-2012 Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI Sandsynlighed for oversvømmelse fra hav eller regn i år 2050 Potentielle oversvømmelsesområder i Roskilde by Oversvømmelse optræder hvert år til hvert 10. årvådområder Oversvømmelse optræder hvert 10. år til hvert 20. år Oversvømmelse optræder hvert 20. år til hvert 50. år Oversvømmelse optræder hvert 50. år til hvert 100.sårbar år natur Kendte oversvømmelser
Nye vådområder
Vand som naturressource ledning af kvælstoffer til fjorden. Projektet ind- Oversvømmede arealer i det åbne land kan i går også som en del af Grøn Blå Strategi i en mange tilfælde berige naturen. De våde natur- naturmæssig og rekreativ sammenhæng. typer tiltrækker ikke mindst et rigt fugleliv og Da området er oversvømmelsestruet, falder vil ofte erstatte landbrugsjorde, hvor biodiver- dette i god tråd med, at området sættes under siteten ikke er særlig stor. vand mod en rimelig kompensation til de be- Naturlige vådområder rørte lodsejere. Kortlægningen for 2050 viser, at vi må forvente Fosfor vådområder nord for Viby dannelse af store vådområder omkring Være- Nord for Viby er der langs Viby Å udpeget et bro Ådal, Gundsømagle Sø og Hove Å samt ikke område, hvor der kan ske tilbageholdelse af mindst i Ramsødalen. fosfor som led i kommunens vandhandleplan. Der er tale om eksisterende gode naturområ- Området er i forvejen truet af oversvømmel- der, der har potentiale for at blive endnu bedre. ser, og vil ved omdannelse til vådområde, både I hvert fald hvis man holder fast i princippet om kunne bidrage til bedring af vandmiljøet ned- ikke at forbedre afstrømningen i vandløbene. strøms og bidrage til et bynært rekreativt om- Ramsødalen og sortternen råde for Vibys borgere. Ramsødalen, som er udpeget som Natura2000 Tekniske vådområder område, er ikke så sårbar overfor de forven- Som beskrevet under afsnittet Byerne er det 2050 tede hyppigere oversvømmelser. tanken at lave et periodevist oversvømmet are- Tværtimod vil det kunne forbedre levevilkårene al øst for Gadstrup, som skal fungere som tek- Ansvar og finansiering for en masse fugle - herunder sortternen, som nisk regnvandsbassin. Her skal teknik og natur Salmosen og fosforvådområdet nord for Viby er årsagen til Natura2000 udpegningen. Dog gå hånd i hånd. bliver finansieret gennem statslige midler. skal der tages højde for at oversvømmelserne Samme princip er allerede anvendt i Trekroner Herudover har kommunen i 2013 afsat 0,5 mio. kan fortrænge andre naturtyper. for Trekroner Sø og Himmelev Bæk. Her fun- kr. til nye vådområde projekter. Salmosen gerer et større sammenhængende vådområde De tekniske ”vådområder”, der bliver dannet I vandhandleplanen er Salmosen udpeget som som teknisk opstuvning, samtidig med at løs- for at afhjælpe oversvømmelser i byerne, fi- vådområde, hvor der skal ske reduktion af ud- ningen har stor rekreativ værdi for beboerne i nansieres af Roskilde Forsyning. Trekroner. 22 sårbar natur
Sårbar natur øje med at områderne såvidt muligt ikke kom- Holmene er vigtige for fuglelivet, mens strand- Selv om våde arealer kan udvikle sig til gode mer til at stå permanent under vand. engene og de bagvedliggende overdrev har en naturområder, så er der også behov for at vær- særlig flora, som vil blive fortrængt. Derfor kan Græsning og høslet som naturpleje ne om natur, der er sårbar over for meget vand. det på sigt være nødvendigt at sikre arealer, Darup Mose og sø- og engarealerne ved Lang- langs fjorden, hvor disse naturtyper kan ud- Rigkær er fx en sårbar naturtype bestående af vad Å/Syvbækken er eksempler på områder, brede sig til. moser og enge, hvor flora og fauna er afhængig hvor naturen plejes gennem græsning. Denne af en nøje balance i vandstanden. naturpleje er følsom overfor oversvømmelser, Ansvar og finansiering da de græssende dyr bliver fortrængt. Det er Roskilde Kommunes ansvar at varetage Fredet kodriver ved Østrup Holme naturbeskyttelsen. Dette sker gennem den al- Øst for Østrup Holme ligger kommunens bed- Ligeledes er høslet vanskelig på våde arealer. I mindelige drift og ikke mindst gennem natur- ste rigkær, hvor man kan se den sjældne og østenden af Gundsømagle Sø er der planer om beskyttelseslovens §3 bestemmelser. fredede melet kodriver. Her findes også kødfar- et storkeprojekt, hvor høslet er en del af natur- vet gøgeurt, som er kendetegnende for et godt plejen. Skal projektet lykkes kræver det at om- rigkær. rådet ikke er oversvømmet, når det er sæson for høslet. Dette område kræver særlig opmærksomhed, så det ikke bliver udsat for oversvømmelser, Holme og strandenge der vil ødelægge biotopens balance. Selv om det hverken bliver i dag eller i morgen er holmene og strandengene i og langs Ros- I forbindelse med udbedring af oversvømmel- kilde Fjord udsatte naturområder. ser i sommerhusområdet Østrup Holme er det vigtigt, at løsningen ikke resulterer i at rigkæ- ret oversvømmes. Bevaringsværdige rigkær Åmosen syd for Værebro Å, arealerne omkring Svogerslev Sø og nord for Gundsømagle Sø er andre naturområder med rigkær. I Åmosen findes blandt andet sjældne padder, herunder løgfrøen, som kræver særlige levebetingelser. I disse områder er der også behov for at holde 23 TVÆRGÅENDE INDSATSER
Under tværgående indsatser er der fokus på:
• Tæt samarbejde med Roskilde Forsyning • Skybrudsplan • Klimatilpasset planlægning • Havet stiger • Motivering og implementering
Indsatserne omhandler emner, der går på tværs af by og land eller indeholder processer, som skal sikre at klimatilpasning fortsat er på dagsordenen.
24 Tæt samarbejde med roskilde forsyning
Samarbejde om klimatilpasning Revision af rammerne for klimatilpasning Tidspunkt for evaluering lægges ind i det al- I hele 2012 har Roskilde Forsyning siddet med I forlængelse af aftalerne mellem KL og rege- lerede eksisterende årshjul for samarbejdet ved bordet under udarbejdelsen af strategi og ringen er der fremsat en række lovforslag, som mellem kommune og forsyning. handleplan for Vand og Klimatilpasning og den giver forsyningsvirksomhederne bedre mulig- Ændringer i plan og takster kommende spildevandsplan. hed for at deltage i finansieringen af anlæg til Klimatilpasningsprojekter kan udløse behov klimatilpasning af regnvandsafledning. Målet har været at sikre, at forsyningen var for- for ændringer af såvel spildevandsplanen som beredt og indforstået med de handlinger, kom- Særligt er der sket den lovændring, at Roskilde taksterne. munen ønsker gennemført - ikke mindst set Forysning nu kan finansiere anlæg, som de ikke Beslutninger om spildevandsplanen er et kom- i lyset af, at forsyningen i årene frem står for selv ejer. Det vil sige, at forsyningen kan finan- munalpolitisk anliggende, mens taksterne finansieringen af en række anlæg. siere projekter, der tilgodeser klimatilpasning fastlægges af forsyningens bestyrelse. Kom- på fx kommunal og privat ejendom. Ejerstrategi munen har dog ansvar for efterfølgende at Efter at forsyningsområdet er omdannet til ak- Princip for fremtidigt samarbejde sikre at reglerne for finansiering af forsynings- tieselskaber, har kommunen afgivet sin direkte Såvel kommune som forsyning ønsker at fort- virksomheden er overholdt - herunder regler indflydelse på forvaltning af spildevandsforsy- sætte det tætte samarbejde om klimatilpas- for klimatilpasning. ningen. ning. Samarbejdsaftalerne revideres derfor lø- Gennem dialog sikres det at projekter, så vidt bende i overensstemmelse med nye regler. Imidlertid er byrådet eneejer af selskabet, så muligt er politisk gangbare før de forelægges byrådets ejerstrategi for samarbejdet mellem Det præciseres i aftalerne at forsyning og kom- til politisk til beslutning. kommune og forsyning sikrer, at kommunens mune skal gennemføre en årlig evaluering af almennyttige interesser også bliver varetaget kommunens handleplan for klimatilpasning. gennem tæt dialog og samarbejde. Byrådet Ansøgningsfrist i april godkendte ejerstrategien i foråret 2011, og Hvert år i april er der ansøgningsfrist til For- strategien er et vigtigt omdrejningspunkt for syningssekretariatet, hvis forsyningen har pro- samarbejdet. jekter, der kræver godkendelse i fht. det fast- Supplerende samarbejdsaftaler satte prisloft. Dette gælder projekter til anlæg Ejerstrategien er udbygget med en række sam- året efter. arbejdsaftaler herunder om vand og spilde- Evalueringen af handleplanen bør derfor ligge vand. Samarbejdsaftalerne revideres løbende, i efteråret, så der er tid til at forberede eventu- så de tager højde for de seneste ændringer af elle projektansøgninger. regler for betaling mv. 25 skybrudsplan
Skybrudsplan - del af ny beredskabsplan I forhold til aktiv inddragelse af borgerne vil Selv om kommunen nu igangsætter en lang varsling kunne kobles med vejledning om fore- række tiltag, som skal forebygge oversvøm- byggende indsatser og oplysninger om, hvor melser, så er det alligevel nødvendigt med en der fx kan afhentes sandsække til beskyttelse skybrudsplan, der tager hånd om akutte krise- af truede værdier. situationer ved et større skybrud. Beredskab for store events I 2013 vedtager Roskilde Kommune derfor en Roskilde Kommune lægger hvert år hus til ny beredskabsplan, der tager højde for eks- Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue, hvor et tremvejr og fungerer som kommunens akutte stort antal besøgende samles på et relativt lille ”skybrudsplan”. areal. I tilknyttede lokale aktionsplaner sker der præ- Med udsigt til flere ekstreme vejrhændelser vil cisering af forhold omkring transport, evaku- kommunen være særligt opmærksom på, at de ering og indkvartering i en ekstrem vejrsitua- store events bliver afviklet sikkert trods en si- tion. tuation med ekstremvejr. Beredskabsplanen er udarbejdet med afsæt i Dette sker ved, at kommunen vil stille krav om overordnede servicemål for indsatsen. særskilte beredskabsplaner for netop de hæn- delser, som kan påvirke en sikker afvikling af Direkte varsling og hjælp til selvhjælp store arrangementer i en skybrudssituation. Roskilde Brandvæsen - kommunens bered- skab - vil i de kommende år arbejde målrettet på direkte varsling af udsatte borgere samt ak- tiv inddragelse i en krisesituation. Servicemål for beredskabet Til direkte varsling vil SMS-beskeder og socia- le blive taget i brug, da der er gode erfaringer • Beredskabet redder menneskeliv forud for materielle værdier og store samfunds- med denne form for varsling på nationalt og in- mæssige værdier forud for mindre personlige værdier. ternationalt plan. • Borgerne bidrager selv aktivt med at sikre egne og naboens værdier
26 Jyllinge Nordmark 2013 2014 2015 2016 senere Forbedre kapacitet i Råmosegrøften 1-1,8 mio. kr. Private pumpelag 3-4 mio. kr. Fælles privat regnvandsledning eller 25-35 mio. kr. Fælles offentlig regnvandsledning og 65-75 mio. kr. Evt. dige langs Værebro Å / Roskilde Fjord 15-19 mio. kr.
St. Valby, Maglemose Å 2013 2014 2015 2016 senere Ændret grødeskæring x kr Analyse - afledning af regnvand fra St. Valby 0,1-0,2 mio. kr. LAR løsninger i St. Valby ? kr. Dige og pumper 0,4-0,6 mio. kr. Terrænregulering 0,2 mio. kr.
Gadstrup, Skelbækken 2013 2014 2015 2016 senere Analyse - regnvand i erhvervsområde 0,1 mio. kr. Dige 0,1 mio. kr. Tilbageholdelse eller 0,15-0,25 mio. kr. Tilbageholdelse 0,15-0,25 mio. kr. Analyse - Gadstrup Renseanlæg 0,15 mio. kr. Adgang til mere materiel Ansvar og finansiering Roskilde Brandvæsen samarbejder med andre Roskilde Kommune har ansvaret for beredska- beredskaber og private aktører om udveksling bet, hvor udarbejdelse af ny beredskabsplan Østrup Holme 2013 2014 2015 2016 senere af materiel. Dette sker for at undgå, at alle in- og varslingsværktøjer vil blive afholdt over den Kontrolopmåling, kapacitetsberegning 0,1 mio. kr. vesterer i det samme material med risiko for at almindelige drift. Derimod kræver indkøb af Optimering af private afløb 0,1-0,2 mio. kr. Privat fælles regnvandsafledning 0,15 pr.ejendom det ligger ubrugt hen. supplerende materiel i 2014-2015 en særskilt bevilling. Alligevel er der behov for supplerende indkøb af moderne materiel i de kommende år for at Udgifter til beredskabsplaner for store events Snoldelev Hastrup 2013 2014 2015 2016 senere sikre en effektiv og forsvarlig indsats. afholdes af eventmagerne. TV-inspektion af evt. skader samt udbedring 0,05 -0,1 mio. kr. Dette gælder fx indkøb af pumper og fleksibelt materiel til opstuvning af store vandmængder. Sibækken 2013 2014 2015 2016 senere Undersøgelse af kapacitet, rørlagt vandløb 0,05 -0,1 mio. kr. Evt. udbedringer x kr. Skybrudsplan 2013 2014 2015 2016 senere Ny beredskabsplan for ekstrem vejr driftdriftdrift Store events årlig beredskabsplan for ekstremvejr Udarbejde varslingsværktøjer driftdriftdrift Roskilde og øvrige byer 2013 2014 2015 2016 senere Indkøb af materiel 0,5 - 1 mio. kr. Roskilde, klimafremskrevne beregninger 0,7 mio.kr Opbygning af hydraulisk model og beregninger Finansiering - Jyllinge, St. Valby/Ågerup, Gadstrup, Snoldelev 1 mio. kr. Roskilde Kommune - Viby, Gundsømagle, Vindinge, Svogerslev 1 mio. kr. Roskilde Forsyning - øvrige byer 0,7 mio. kr. Private
ROSKILDE KOMMUNE
Jyllinge Nordmark 2013 2014 2015 2016 senere Forbedre kapacitet i Råmosegrøften 1-1,8 mio. kr.
St. Valby, Maglemose Å 2013 2014 2015 2016 senere Ændret grødeskæring x kr
Østrup Holme 2013 2014 2015 2016 senere Kontrolopmåling, kapacitetsberegning 0,1 mio. kr.
Beredskab 2013 2014 2015 2016 senere Colourbox 27 Indkøb af materiel ? mio. kr.
ROSKILDE FORSYNING
Jyllinge Nordmark 2013 2014 2015 2016 senere Evt. fælles offentlig regnvandsledning 65-75 mio. kr.
St. Valby, Maglemose Å 2013 2014 2015 2016 senere Analyse - afledning af regnvand fra St. Valby 0,1-0,2 mio. kr.
Gadstrup, Skelbækken 2013 2014 2015 2016 senere Analyse - regnvand i erhvervsområde 0,1 mio. kr. Evt. tilbageholdelse 0,15-0,25 mio. kr. Analyse - Gadstrup Renseanlæg 0,15 mio. kr.
Roskilde og øvrige byer 2013 2014 2015 2016 senere Roskilde, klimafremskrevne beregninger 0,7 mio.kr Opbygning af hydraulisk model og beregninger - Jyllinge, St. Valby/Ågerup, Gadstrup 1 mio. kr. - Viby og Gundsømagle 1 mio. kr. - øvrige byer 0,7 mio. kr.
PRIVATE
Jyllinge Nordmark 2013 2014 2015 2016 senere Private pumpelag 3-4 mio. kr. Evt. fælles privat regnvandsledning 25-35 mio. kr. Evt. dige langs Værebro Å / Roskilde Fjord 15-19 mio. kr.
St. Valby, Maglemose Å 2013 2014 2015 2016 senere LAR løsninger i St. Valby ? kr. Dige og pumper 0,4-0,6 mio. kr. Terrænregulering 0,2 mio. kr.
Gadstrup, Skelbækken 2013 2014 2015 2016 senere Dige 0,1 mio. kr. Tilbageholdelse fra Roskilde Lufthavn 0,15-0,25 mio. kr.
Østrup Holme 2013 2014 2015 2016 senere Optimering af private afløb 0,1-0,2 mio. kr. Privat fælles regnvandsafledning 0,15 pr.ejendom Klimatilpasset planlægning
Klimatilpasset Kommuneplan 2013 Der kan fx blive stillet krav om lokal nedsivning Miljøminiseriet har udmeldt, at klimatilpasning af regnvand, grønne tage, sokkelhøjder, befæ- skal indgå som et nyt tema i kommuneplan- stelsesgrader, terræn mv. Krav som skal sikre lægningen. at de øgede vandmasser ikke bliver et problem. Dette indebærer at oversvømmelseskort, vær- Dette indebærer også at kommunen vil stille di- og risikokortlægningen skal være en del af krav til bygherre om forundersøgelse af fx po- kommuneplanens kortmateriale. Herudover tentialet for nedsivning. skal der medtages retningslinjer og rammer Vand- og Natura2000 planer for en klimatilpasset by- og landudvikling. Første generation af statens vand- og naturpla- Kommune vil med afsæt i strategi og handle- ner har været kritiseret for ikke at tage højde plan for Vand og Klimatilpasning indarbejde vi- for klimatilpasning. Dette vil der blive ændret sioner og intentioner i Kommuneplan 2013. ved i næste ombæring. For byerne kan det fx betyde særlige krav i Større frihed til udpegning af lokale indsat- rammer for lokalplanlægningen. I det åbne ser ventes derfor at give bedre mulighed for land ventes klimatilpasning at få afsmittende at kombinere klima- og vandmiljøindsatser i effekt på fx udpegningen af våd- og lavbunds- fremtidige handleplaner. områder, naturområder og værdifulde land- Samspil på tværs brugsjorde. Udover lokal- og kommuneplan samt Vand- og Klimalokalplaner Natura2000 planerne er Spildevandsplanen og I juni 2012 vedtog folketinget en planlovsæn- Grøn Blå Strategi vigtige input til håndtering af dring, som betyder, at der nu kan stilles krav kommunens vandkredsløb. om klimatilpasning i lokalplaner. Gennem en tæt koordination internt i kommu- Dette krav indarbejdes primo 2013, som et nens forvaltning vil kommunen arbejde for at nyt parameter i kommunens bæredygtigheds- skabe et aktivt samspil mellem de mange pla- værktøj for lokalplanlægning. Dette betyder, at ner, så de understøtter og ikke modarbejder der for alle ny lokalplaner skal tages aktivt stil- hinanden. ling til klimatilpasning. 28 havet stiger motivering og implementering
Havstandsstigning på sigt Fra ord til handling Borgere, forsknings- og erhvervslivet, interes- Alle klimascenarier viser at vandstanden i ha- Strategi og handleplan gør i sig selv ingen for- seorganisationer - fx DN og Gefion, boligsel- vene stiger - hvor meget er der dog usikkerhed skel. Først når indholdet er anerkendt og kon- skaberne m.fl. skal inddrages i projektet, for at om. Uanset usikkerheden er der behov for at krete handlinger er iværksat, sker der noget. få så mange synsvinkler inddraget som muligt. begynde at tænke strategisk, hvis dagligt vande Derfor er det vigtigt løbende at følge op på, om Hjælp til selvhjælp i fjorden i 2100 er steget med omkring 1 meter. der er en effekt - at ord bliver til handling. Indtil vi er blevet klogere på hvilke virkemid- Udsatte områder ler, der bedst aktiverer de eksterne aktører Kommunens interne arbejdsgange Kystnære byområder i Roskilde og Jyllinge, vil kommunen foreløbig forsøge at motive- Et bærende princip er, at klimatilpasning tæn- RISØ DTU og sårbare strandenge er udsat, når re til handling via kommunens hjemmeside kes ind fra start. Dette gælder primært på det havstanden stiger. Der er store værdier på spil, www.roskilde.dk/klimatilpasning. Gennem lø- tekniske område, hvor klimatilpasning fremad- og her taler vi kun om Roskilde Kommune. Ser bende opdatering vil der være let adgang til rettet skal indgå som et naturligt parameter i vi på hele Roskilde Fjord og Isefjorden, er der information om hjælp til selvhjælp, bl.a. råd myndighedsbehandling, rådgivning og projekt- samlet set tale om et potentielt meget stort om klimasikring af eget hus og have forud for udvikling. problem. skybrud. Lindebjergskolen i Gundsølille er dog et godt Dialog og forundersøgelse Herudover vil kommunen lejlighedsvis at afhol- eksempel på at klimatilpasning også kan inte- Kommunen vil gå aktivt ind i at igangsætte dia- de tema-arrangementer, hvor alle kan hente greres på fx undervisningsområdet. Her indgår log om fjordens fremtid. Dette kan fx ske gen- inspiration til klimasikring og - tilpasning. klimatilpasning som en aktiv del af undervis- nem nedsættelse af dialogforum med repræ- ningen, og eleverne ”opdrages” til at håndtere sentanter fra fjordkommunerne og staten. vand på en bæredygtig måde. Dette samarbejde bør lede til forundersøgelser Innovationsprojekt - aktive aktører af mulige løsningsmodeller med præcisering Som led i kommunens strategi om innovation, af konsekvenser. vil der blive gennemført et innovationsprojekt På forkant i 2013-2014 under overskriften aktive aktører. Da der ikke findes lette løsninger på stigende Projektet skal afsøge, hvad der skal til for at vandstand i fjorden, vil dialogen kun være først motivere eksterne aktører til at handle. Er det skridt på en lang vej til en politisk beslutning. økonomiske incitementer, smukke løsninger, Derfor gælder det om at sætte problemstillin- ideologi eller det gode naboskab, som er afgø- gen på dagsordenen, så vi kan være på forkant. rende - eller måske noget helt andet? 29 Jyllinge Nordmark 2013 2014 2015 2016 senere OVERSIGT Trin 1: forbedre kapacitet i Råmosegrøfterne 1-1,8 mio. kr. Evaluring af trin 1 og 2 driftdriftdrift St. Valby-Ågerup og Maglemose Å Undersøgelse af vandløbsvedligeholdelse driftdriftdrift Pilotprojekt Vindinge Evaluering af projekt driftdriftdrift Synligt vand i Roskilde Bymidte driftdriftdrift Her vises oversigt for: Klimatilpasset byudvikling drift/anlægsbudget Kulturstrøget drift/anlægsbudget Kilderne drift/anlægsbudget Et Blåt Skt. Hans driftdriftdrift • Handlinger fordelt på ansvar Projektudvikling med klimatilpasning driftdriftdrift Kommunale LAR projekter - Roskilde Kommune Vindinge Skole drift/bidrag forsyningen - Roskilde Forsyning Klostermarksskolen, Roskilde driftdriftdrift Lindebjergskolen - Klimaskole, Gundsølille driftdriftdrift - Private Renoveringer og nybyggeri betinget af drift og anlægsbudget Dyrskuepladsen - Åben Arena driftdriftdrift • Handlinger fordelt på: Konkurrence - landskabsplan driftdriftdrift Anlæg drift/fonde - Byerne Østrup Holme - Det åbne land Kontrolopmåling, kapacitetsberegning 0,1 mio. kr. Pilotprojekt Syvbækken - Tværgående indsatser Dialog og forundersøgelser drift/statslig medfinansiering Vådområder og sårbar natur Sikring af sårbar natur driftdriftdrift Nye vådområder Handlekataloget er bedste bud på - Salmosen statslig refusion handlinger ud fra nuværende viden. - realisering af nye vådområder 0,5 mio. kr. betinget af budget/statslig refusion u ne komm Samarbejde med Roskilde Forsyning Derfor skal der tages forbehold for Dialog og samarbejde driftdriftdrift at revisioner vil forekomme, efter- Skybrudsplan Ny beredskabsplan for ekstrem vejr driftdriftdrift hånden som vi høster flere erfaringer Udarbejde varslingsværktøjer driftdriftdrift Indkøb af materiel 0,5 - 1 mio. kr. med klimatilpasning. Klimatilpasset planlægning Kommuneplan 2013 driftdriftdrift Klimatilpasning integreres i bæredygtighedsværktøj driftdriftdrift Spildevandsplan Tillæg til spildevandsplan driftdriftdrift Klimatilpassede Vand- og Natura2000 handleplaner driftdriftdrift Havet stiger Dialogfase med kommuner og stat driftdriftdrift Forundersøgelser driftdriftdrift Motivering og implementering Omlægning af forvaltningens arbejdsgange driftdriftdrift Innovationsprojekt - Aktive Aktører driftdriftdrift Hjemmeside driftdriftdrift 30 Byernes kloakker 2013 2014 2015 2016 senere Roskilde, klimafremskrevne beregninger 0,7 mio.kr Opbygning af hydraulisk model og beregninger: - Jyllinge, St. Valby/Ågerup, Gadstrup, Snoldelev 1,4 mio. kr. - Viby, Gundsømagle, Vindinge, Svogerslev 1,3 mio. kr. Klimatilpasset kloaknet: - optimering og renovering minimum 20 mio. kr. årligt - nyanlæg omkring 12-15 mio. kr. årligt Jyllinge Nordmark Trin 2: Private pumpelag - finansieringsaftale mangler 3-4 mio. kr. Trin 3: Eventuel fælles offentlig regnvandsledning 42 mio. kr. (netto) Gadstrup, Skelbækken Forundersøgelse 0,1 mio. kr. Bassin og vandbrems øst for Køgevej 3 mio. kr. Analyse - Gadstrup Renseanlæg 0,15 mio. kr. St. Valby-Ågerup og Maglemose Å Analyse - afledning af regnvand fra St. Valby 0,1-0,2 mio. kr. Pilotprojekt Vindinge Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag 23.000 kr. pr. ejendom Evt. renovering af fælleskloak i Vindinge x mio. kr forsyning Snoldelev Hastrup TV-inspektion af evt. skader samt udbedring 0,05 -0,1 mio. kr. Sibækken Undersøgelse af kapacitet, rørlagt vandløb 0,05 -0,1 mio. kr. Evt. udbedringer afhængig af undersøgelse Samarbejde med Roskilde Forsyning Dialog og samarbejde med Roskilde Kommune driftdriftdrift
Jyllinge Nordmark 2013 2014 2015 2016 senere
u ne komm Trin 3: Eventuel fælles privat vejvandsafledning eller 35 mio. kr. Tilslutningsbidrag til offentlig afledning og 33 mio. kr. Eventuelt dige langs Værebro Å / Roskilde Fjord 15-19 mio. kr. Gadstrup, Skelbækken Evt. flytning af DONG skab 0,2 mio. kr. St. Valby-Ågerup og Maglemose Å LAR løsninger i St. Valby 10-30.000 kr. pr. ejendom Dige og pumper 0,4-0,6 mio. kr. Terrænregulering 0,2 mio. kr. Pilotprojekt Vindinge LAR løsninger 10-30.000 kr. pr. ejendom Østrup Holme
Optimering af private afløb 0,1-0,2 mio. kr. private Privat fælles regnvandsafledning 0,15 pr.ejendom Pilotprojekt Syvbækken Reguleringer/anlæg afhængig af projekt Beredskabsplan Store events årlig beredskabsplan for ekstremvejr 31 Byernes kloakker 2013 2014 2015 2016 senere Roskilde, klimafremskrevne beregninger 0,7 mio.kr Opbygning af hydraulisk model og beregninger: OVERSIGT - Jyllinge, St. Valby/Ågerup, Gadstrup, Snoldelev 1,4 mio. kr. - Viby, Gundsømagle, Vindinge, Svogerslev 1,3 mio. kr. Klimatilpasset kloaknet: - optimering og renovering minimum 20 mio. kr. årligt - nyanlæg omkring 12-15 mio. kr. årligt Jyllinge Nordmark Trin 1: forbedre kapacitet i Råmosegrøfterne 1-1,8 mio. kr. Trin 2: Private pumpelag - finansieringsaftale mangler 3-4 mio. kr. Evaluring af trin 1 og 2 driftdriftdrift Trin 3: -fælles privat vejvandsafledning eller 35 mio. kr. -fælles offentlig regnvandsledning samt 42 mio. kr. (netto) -privat tilslutningsbidrag og 33 mio. kr. -evt. dige langs Værebro Å / Roskilde Fjord 15-19 mio. kr. Gadstrup, Skelbækken Forundersøgelse 0,1 mio. kr. Bassin og vandbrems øst for Køgevej 3 mio. kr. Evt. flytning af DONG skab 0,2 mio. kr. Analyse - Gadstrup Renseanlæg 0,15 mio. kr. St. Valby-Ågerup og Maglemose Å Undersøgelse af vandløbsvedligeholdelse driftdriftdrift Analyse - afledning af regnvand fra St. Valby 0,1-0,2 mio. kr. LAR løsninger i St. Valby 10-30.000 kr. pr. ejendom Dige og pumper 0,4-0,6 mio. kr. Terrænregulering 0,2 mio. kr. Pilotprojekt Vindinge LAR løsninger 10-30.000 kr. pr. ejendom Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag 23.000 kr. pr. ejendom
Evaluering af projekt driftdriftdrift b yerne Evt. renovering af fælleskloak i Vindinge x mio. kr Synligt vand i Roskilde Bymidte driftdriftdrift Klimatilpasset byudvikling drift/anlægsbudget Kulturstrøget drift/anlægsbudget Kilderne drift/anlægsbudget Et Blåt Skt. Hans driftdriftdrift Projektudvikling med klimatilpasning driftdriftdrift Kommunale LAR projekter Vindinge Skole drift/bidrag forsyningen Klostermarksskolen, Roskilde driftdriftdrift Lindebjergskolen - Klimaskole, Gundsølille driftdriftdrift Renoveringer og nybyggeri betinget af drift og anlægsbudget Snoldelev Hastrup TV-inspektion af evt. skader samt udbedring 0,05 -0,1 mio. kr. Sibækken Undersøgelse af kapacitet, rørlagt vandløb 0,05 -0,1 mio. kr. Evt. udbedringer afhængig af undersøgelse 32 Dyrskuepladsen - Åben Arena 2013 2014 driftdriftdrift 2015 2016 senere Konkurrence - landskabsplan driftdriftdrift Anlæg drift/fonde Østrup Holme Kontrolopmåling, kapacitetsberegning 0,1 mio. kr. Optimering af private afløb 0,1-0,2 mio. kr. Privat fælles regnvandsafledning 0,15 pr.ejendom Pilotprojekt Syvbækken Dialog og forundersøgelser drift/statslig medfinansiering Reguleringer/anlæg afhængig af projekt Erfaringsopsamling driftdriftdrift Vådområder og sårbar natur Sikring af sårbar natur driftdriftdrift Nye vådområder - Salmosen statslig refusion - realisering af nye vådområder 0,5 mio. kr. betinget af budget/statslig refusion det å b ne land
Samarbejde med Roskilde Forsyning 2013 2014 2015 2016 senere Dialog og samarbejde driftdriftdrift driftdriftdrift Skybrudsplan Ny beredskabsplan for ekstrem vejr driftdriftdrift Store events årlig beredskabsplan for ekstremvejr Udarbejde varslingsværktøjer driftdriftdrift Indkøb af materiel 0,5 - 1 mio. kr. Klimatilpasset planlægning Kommuneplan 2013 driftdriftdrift Klimatilpasning integreres i bæredygtighedsværktøj driftdriftdrift Spildevandsplan Tillæg til spildevandsplan driftdriftdrift Klimatilpassede Vand- og Natura2000 handleplaner driftdriftdrift Havet stiger Dialogfase med kommuner og stat driftdriftdrift
Forundersøgelser driftdriftdrift æ rgående Motivering og implementering Omlægning af forvaltningens arbejdsgange drift driftdrift tv Innovationsprojekt - Aktive Aktører driftdriftdrift Hjemmeside driftdriftdrift
33 Jyllinge
Gundsømagle
Herringløse
Ågerup/Store Valby
Veddelev
Svogerslev Roskilde
Vindinge
Vor Frue
Gadstrup Snoldelev
Roskilde Kommune Viby/Dåstrup By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde www.roskilde.dk/klimatilpasning