T Ilg Æ N G E Lig H E D S P La N

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

T Ilg Æ N G E Lig H E D S P La N Tilgængelighedsplan - Indsatsrapport Roskilde Kommune – Tilgængelighedsplan Indsatsområder Indholdsfortegnelse 1 Indledning .................................................................................... 2 1.1 Afgrænsning og grundlag .............................................................. 2 1.2 Baggrund .................................................................................... 2 1.3 Følgegruppe ................................................................................ 3 2 Tilgængelighedsnettet .................................................................. 4 2.1 Rejsemål ..................................................................................... 4 2.2 Klassificering af rejsemål .............................................................. 6 3 Tilgængelighedszoner ................................................................... 8 4 Mobilitet i tilgængelighedsnettet ................................................ 11 5 Ruter ........................................................................................... 14 5.1 Rute 1 - Jyllinge ......................................................................... 14 5.2 Rute 2 – Gundsømagle ............................................................... 15 5.3 Rute 3 – Ågerup ......................................................................... 16 5.4 Rute 4 – Trekroner ..................................................................... 17 5.5 Rute 5 - Himmelev ..................................................................... 18 5.6 Rute 6 – Bernadotteparken/Bernadottegården ............................... 19 5.7 Rute 7 - Domsognet ................................................................... 20 5.8 Rute 8 – Henrik Nielsens Vej/ Rønnebærparken/Æblehaven............. 21 5.9 Rute 9 – Ro’s Torv, Hedemøllen og Dommervænget ....................... 22 5.10 Rute 10 - Astersvej ............................................................... 23 5.11 Rute 11 – Hyrdehøj ............................................................... 24 5.12 Rute 12 – Svogerslev ............................................................ 25 5.13 Rute 13 - Viby ...................................................................... 26 5.14 Rute 14 – Gnisten ................................................................. 27 5.15 Rute 15 – Gadstrup Station .................................................... 28 5.16 Rute 16 – Sankt Hans Hospital Øst ......................................... 29 5.17 Rute 17 – Sankt Hans Hospital Vest ........................................ 30 5.18 Rute 18 – Sct. Jørgensbjerg ................................................... 31 5.19 Rute 19 – Roskilde Centrum ................................................... 32 6 Prioritering af ruter ..................................................................... 33 6.1 Fokusområder ........................................................................... 33 6.2 Opskrivningsfaktor ..................................................................... 34 6.3 Økonomiske overvejelser ............................................................ 34 7 Det videre arbejde ...................................................................... 36 8 Bilag 1 - Specificering af rejsemål ............................................... 38 9 Bilag 2 – Løsningskatalog ........................................................... 46 Roskilde Kommune – Tilgængelighedsplan Indsatsområder 1 Indledning Roskilde Kommune ønsker at forbedre mulighederne for at færdes mellem egen bolig og kollektiv trafik, biblioteker, rådhus og andre servicefunktioner og kulturelle tilbud, som har stor betydning for den enkelte borgers livskvalitet. Især for ældre og færdselshandicappede er det afgørende at de offentlige færdselsarealer er tilgængelige for alle. Derfor har kommunen udarbejdet en tilgængelighedsplan. Planen er et værktøj, som skal målrette Roskilde Kommunes arbejde med at skabe større tilgængelighed for alle i trafikken. Planen fastlægger et net af ruter i hele Roskilde Kommune, som på sigt skal være tilgængelige for alle. Samtidig stiller planen forslag til hvordan kommunens fremtidige indsats på området kan prioriteres og indarbejdes, hver gang et nyt vejarbejde igangsættes. Tilgængelighedsplanen består af en præsentationsfolder, en uddybende indsatsrapport og et løsningskatalog. 1.1 Afgrænsning og grundlag Tilgængelighedsplanen omfatter de udendørs offentlige færdselsarealer i Roskilde Kommune. Private veje og færdselsarealer indgår flere steder som en del af ruterne, men Roskilde Kommune har ikke ansvar for denne del af ruten. De private arealer er alligevel medtaget da tilgængelighedsruterne intet formål har, hvis målgruppen kun bliver ledt næsten hen til det endelige rejsemål. I forbindelse med udførelsen af vejprojekter opfordres der derfor til at etablere en tæt dialog med ejerne af de private arealer, der ligger på tilgængelighedsruten, så ruterne kan blive fuldstændige, til gavn for målgruppen. 1.2 Baggrund Ifølge Regeringens handlingsplan for handicapområdet og FN’s standardregler for lige muligheder for handicappede , optræder et handicap først når omgivelserne – eller deres indretning – ikke giver personer med at mindske eller fjerne barriererne, og forbedre tilgængeligheden, kan funktionshæmmedes handicap formindskes eller helt elimineres. Muligheden for at færdes mellem for eksempel hjemmet, togstationer, bibliotek, kirker eller andre servicefunktioner er en forudsætning for at kunne benytte disse tilbud, og er grundlæggende i forhold til at skabe lige vilkår for alle. Side 2 Roskilde Kommune – Tilgængelighedsplan Indsatsområder 1.3 Følgegruppe Brugerne har været involveret i planarbejdet, således at planen i videst muligt omfang inddrager borgernes erfaringer og viden om lokale problemstillinger. Derfor har der været nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra kommunens Hjælpemiddelafsnit, Handicaprådet og Ældrerådet. Følgegruppen har blandt andet gennemført en fælles besigtigelse. Følgegruppen består af følgende medlemmer: Pernille Welin Hjælpemiddelafsnittet Peter Vonsild Handicaprådet Gunnar L. Poulsen Handicaprådet Fritz Voss Ældrerådet Bent Nørgaard Ældrerådet Eigil Carlsen Ældrerådet Niels Jørgen Svendsen Synskonsulent Følgegruppen har medvirket til at: • Diskutere rejsemål, klassificering samt ruter mellem rejsemålene • Beskrive typiske problemstillinger • Kommentere løsningsforslag og kriterier for prioritering Side 3 Roskilde Kommune – Tilgængelighedsplan Indsatsområder 2 Tilgængelighedsnettet Tilgængelighedsnettet skal sikre et acceptabelt tilbud til alle fodgængere, herunder færdselshandicappede, om at kunne færdes langs fortove og stier samt med kollektiv trafik til og fra de vigtigste rejsemål i Roskilde Kommune. Første skridt i udarbejdelsen af tilgængelighedsnettet var udvælgelsen af disse rejsemål fordelt på nedenstående kategorier. Målene er udvalgt blandt alle rejsemål i Roskilde Kommune som er vurderet relevante. 2.1 Rejsemål • Togstationer • Større indkøbscentre • Kulturelle seværdigheder • Politi og civilret • Lokale indkøbscentre • Lokalcentre • Kirker • Kirkegårde • Dagcentre (ligger ofte i forbindelse med Lokalcentre) • Ældreboliger • Handicapegnede boliger • Rådhus • Borgerservice • Hospitaler • Udvalgte busterminaler og busstop der servicerer busser i tilgængelighedsnettet • Lægehuse • Bibliotek • Idrætshaller og større fritidstilbud • Svømmehaller • Seniorbofællesskaber • Pengeinstitutter • Apoteker • Skoler og fritidstilbud til børn og unge Side 4 Roskilde Kommune – Tilgængelighedsplan Indsatsområder Udvælgelsen resulterede i mere end 200 rejsemål for hele Roskilde Kommune. En nærmere specificering af samtlige rejsemål kan findes i indsatsrapporten. Samtlige rejsemål er plottet ind på et kort over Roskilde Kommune, for at undersøge den geografiske fordeling af målene. Målenes geografiske placering kan ses på nedenstående figur. Figur 1: Geografisk fordeling af samtlige rejsemål i Roskilde Kommune. Røde prikker angiver mål. Side 5 Roskilde Kommune – Tilgængelighedsplan Indsatsområder Der tegner sig et umiddelbart billede af hvor de mulige indsatsområder kan være, da målene som forventet er koncentreret inden for Roskildes bygrænse samt i de større byer i kommunen. For at fastlægge et realistisk ambitionsniveau for tilgængelighedsplanen er det besluttet at foretage en prioritering af målene i klasse 1 og klasse 2 mål. Klasse 1 mål er defineret som mål, der er af stor betydning for målgruppens daglige liv. Overordnet indbefatter det boliger, indkøbsmuligheder, vigtige offentlige institutioner og offentlig transport, der bringer brugeren videre ud i tilgængelighedsnettet. Klasse 2 mål er øvrige mål, der har betydning for målgruppen. 2.2 Klassificering af rejsemål 1 Klasse 1 mål • Togstationer • Større indkøbscentre • Lokalcentre • Dagcentre (ligger ofte i forbindelse med Lokalcentre) • Ældreboliger • Handicapegnede boliger • Rådhus • Borgerservice • Hospitaler • Udvalgte busterminaler og busstop der servicerer busser i tilgængelighedsnettet Klasse 2 mål • Lægehuse • Bibliotek • Idrætshaller og større fritidstilbud • Svømmehaller • Seniorbofællesskaber • Posthuse • Pengeinstitutter • Apoteker • Skoler og fritidstilbud til børn og unge • Kirker • Kirkegårde • Kulturelle seværdigheder • Politi og civilret • Lokale indkøbscentre 1 Nærmere specificering af rejsemål findes i bilagene afsnit 8 i nærværende rapport Side 6 Roskilde Kommune – Tilgængelighedsplan Indsatsområder Togstationer: Togstationer har generelt en central placering i byområder, og er en
Recommended publications
  • Budgetopfølgning
    - Budgetopfølgning Pr. 31. marts 2016 1 Indeholder opfølgning for følgende områder: 1. Samlet konklusion for hele budgettet 2. Udvikling i serviceudgifterne og driftsudgifterne uden for serviceudgifterne 3. Udvikling på anlæg og ejendomssalg/byggemodning 4. Udvikling i renter, afdrag, finansiering og finansforskydninger 5. Finansiering 6. Kassebeholdningen og likviditet Bilag 1: Aktivitetsopfølgning på udvalgsområder Bilag 2: Resultatoversigt Bilag 3: Oversigt over rammeoverførsler, tillægsbevillinger og omplaceringer Bilag 4: Detaljeret oversigt over afvigelser på anlæg Budgetopfølgningen er udarbejdet af Økonomi og Ejendomme i samarbejde med direktørområderne. Økonomi og Ejendomme Dato 27. april 2016 Fics brevid:2312863 2 1. Samlet konklusion for hele budgettet Budgetopfølgningen pr. 31. marts viser, at det forventede årsregnskab på det skattefinansierede driftsområde inkl. indtægter fra skat og tilskud/udligning udgør 76,2 mio. kr. Dette er et netto merforbrug i forhold til det oprindelige budget på 33,6 mio. kr. Merforbrug på det skattefinansierede driftsområde består af: • Forværring på skat og tilskud/udligning på 0,8 mio. kr. • Forværring på serviceudgifterne på 34,8 mio. kr., som finansieres af overførsler fra 2015 til 2016 • Forværring på overførselsudgifter på 1,8 mio. kr. • Forbedring på renteudgifter på 3,9 mio. kr. På anlæg, byggemodning og ejendomssalg forventes et merforbrug i forhold til oprindeligt budget på 47,0 mio. kr. Set i forhold til budgettet inkl. overførsler fra 2015 og tillægsbevillinger er der et mindreforbrug på 302,5 mio. kr. på anlæg, byggemodning og ejendomssalg. Når der endvidere tages højde for lån, afdrag, øvrige finansforskydninger og den forventede balance på det brugerfinansierede område, der samlet viser en forbedring på 14,0 mio.
    [Show full text]
  • Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
    Rebslagervej Fafnersgade Universitets- Jens Munks Gade Ugle Mjølnerpark parken 197 5C Skriver- Kriegers Færgehavn Nord Gråspurvevej Gørtler- gangen E 47 P Carl Johans Gade A. L. Drew A. F. E 47 Dessaus Boulevard Frederiksborgvej vej Valhals- Stærevej Brofogedv Victor Vej DFDS Terminalen 41 gade Direction Helsingør Direction Helsingør Østmolen Østerbrogade Evanstonevej Blytækkervej Fenrisgade Borges Østbanegade J. E. Ohlsens Gade sens Vej Titangade Parken Sneppevej Drejervej Super- Hermodsgade Zoological Brumleby Plads 196 kilen Heimdalsgade 49 Peters- Rosenvængets Hovedvej Museum borgvej Rosen- vængets 27 Hothers Allé Næstvedgade Scherfigsvej Øster Allé Svanemøllest Nattergalevej Plads Rådmandsgade Musvågevej Over- Baldersgade skæringen 48 Langeliniekaj Jagtvej Rosen- Præstøgade 195 Strandøre Balders Olufsvej vængets Fiskedamsgade Lærkevej Sideallé 5C r Rørsangervej Fælledparken Faksegade anden Tranevej Plads Fakse Stærevej Borgmestervangen Hamletsgade Fogedgården Østerbro Ørnevej Lyngsies Nordre FrihavnsgadeTværg. Steen Amerika Fogedmarken skate park and Livjægergade Billes Pakhuskaj Kildevænget Mågevej Midgårdsgade Nannasgade Plads Ægirsgade Gade Plads playgrounds ENIGMA et Aggersborggade Soldal Trains & Stations Slejpnersg. Saabyesv. 194 Solvæng Cruise Ships Vølundsgade Edda- Odensegade Strandpromenaden en Nørrebro gården Fælledparken Langelinie Vestergårdsvej Rosenvængets Allé Kalkbrænderihavnsgade Nørrebro- Sorø- gade Ole Østerled Station Vesterled Nørre Allé Svaneknoppen 27 Hylte- Jørgensens hallen Holsteinsgade bro Gade Lipkesgade
    [Show full text]
  • Short Guide to Denmark, Roskilde and Trekroner Content
    www.phabsalon.dk/english Your Semester Abroad Short guide to Denmark, Roskilde and Trekroner Content Life in Denmark ...................................................................................................... 3 Practical information ............................................................................................. 4 Life in Denmark You will start a new part of your life – be happy / live life the Danish way. Denmark is located in the Northern part of Europe called Scandinavia just south of Sweden and Norway and perfectly connected to the rest of Europe with Germany to the south. Denmark has a high standard of living and has several times been voted as the World's Happiest Country. You will live in a safe place with one of the lowest crime rates in the world. Denmark’s official language is Danish. Approximately 80 percent of the population understand and speak English. The tone between Danes is relatively informal. You might be surprised you will call your professors by their first name. The town of Roskilde The study program Children at Risk is offered at our Campus in Roskilde. The campus is modern and equipped with latest technology. At Campus Roskilde you will find a vibrant study environment with dedicated teachers, who are passionate about their subjects and are looking forward to guiding you on your journey towards more knowledge. Approximately 4000 students from 6 different educations and 220 members of staff study and work on this campus. Roskilde is a University town with around 51.000 inhabitants. You might have heard about Roskilde Festival, which is the largest music festival in Northern Europe. Roskilde is a cozy town, where you will find everything that you need like coffee shops, bars, sporting, shopping e.g.
    [Show full text]
  • Catalogue of Place Names in Northern East Greenland
    Catalogue of place names in northern East Greenland In this section all officially approved, and many Greenlandic names are spelt according to the unapproved, names are listed, together with explana- modern Greenland orthography (spelling reform tions where known. Approved names are listed in 1973), with cross-references from the old-style normal type or bold type, whereas unapproved spelling still to be found on many published maps. names are always given in italics. Names of ships are Prospectors place names used only in confidential given in small CAPITALS. Individual name entries are company reports are not found in this volume. In listed in Danish alphabetical order, such that names general, only selected unapproved names introduced beginning with the Danish letters Æ, Ø and Å come by scientific or climbing expeditions are included. after Z. This means that Danish names beginning Incomplete documentation of climbing activities with Å or Aa (e.g. Aage Bertelsen Gletscher, Aage de by expeditions claiming ‘first ascents’ on Milne Land Lemos Dal, Åkerblom Ø, Ålborg Fjord etc) are found and in nunatak regions such as Dronning Louise towards the end of this catalogue. Å replaced aa in Land, has led to a decision to exclude them. Many Danish spelling for most purposes in 1948, but aa is recent expeditions to Dronning Louise Land, and commonly retained in personal names, and is option- other nunatak areas, have gained access to their al in some Danish town names (e.g. Ålborg or Aalborg region of interest using Twin Otter aircraft, such that are both correct). However, Greenlandic names be - the remaining ‘climb’ to the summits of some peaks ginning with aa following the spelling reform dating may be as little as a few hundred metres; this raises from 1973 (a long vowel sound rather than short) are the question of what constitutes an ‘ascent’? treated as two consecutive ‘a’s.
    [Show full text]
  • Fra Udskiftning Til Afvikling
    Fra udskiftning til afvikling Bondelandbruget i Gl. Roskilde Amt fra slutningen af 1700-tallet til 1970 Af Helge Land Hansen Indledning Roskilde amt blev oprettet efter enevældens indførelse1660 som afløser for det tidligere len. Det undergik mindre ændringer ind- til det i 1808 blev nedlagt som selvstændigt amt og blev en del af Københavns amt. Da dette samtidig blev delt i Københavns og Roskilde amtsrådekredse, og den sidste efterhånden fik sin egen administration og fra 1842 sit eget amtsråd, har området fået be- nævnelsen ”Gamle Roskilde Amt”, som eksisterede indtil 1970. Geografisk er vi i et område, som afgrænses af en linie fra Bramsnæs mod sydøst til Nørre Dalby, mod øst til Køge, langs Køge bugt til Kildebrønde, mod vest til Fløng og derfra mod nord til Gundsømagle og Jyllinge. Indtil kommunalreformen 1970 bestod Roskilde amtsråds- kreds af 4 herreder og 28 sognekommuner med i alt 48 sogne1. I amtet lå købstæderne Køge og Roskilde. De spillede længe en vigtig rolle som aftagere og forarbejdere af landbrugets produk- ter. Deres beliggenhed er meget fordelagtig for afsætningen af frembrin- gelserne, da kun få sogne er mere end 2 mil fjernede fra købstæderne, hedder det i 18392. Desuden var Roskilde en af de købstæder i landet, som drev mest landbrug med godt 400 tdr. hartkorn sva- rende til et halvt hundrede bøndergårde3. Så sent som i 1911 leve- de på grund af det betydelige areal, der hører til byen 612 af byens godt 12.000 indbyggere af landbrug, og byen havde i 1919 391 malkekøer4. Købstædernes landbrugsproduktion mistede i 1900-tallet sin betydning, men adskilte sig i princippet ikke fra det øvrige land- brugs og vil normalt blive medregnet her, hvor der ellers fokuse- res på landbosamfundet.
    [Show full text]
  • Boliger På Sankt Hans Gade 38
    Politisk behandling Boliger på Sankt Hans Gade 38 Lokalplan 596 Politisk behandling Indhold Forord 4 Baggrund 6 Lokalplanområdet 7 Formål og indhold 10 Forhold til anden planlægning 12 Kommuneplan 13 Gældende lokalplan og partiel byplan 15 Kulturhistorie 15 Vej- og stiplanlægning 16 Skoledistrikt 16 Støj 16 Miljømæssige forhold 17 Forurening 17 Varme-, vand og elplanlægning 18 Spildevandsplanlægning 18 Indsigelser til lokalplanforslaget 18 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 18 Dispensation fra lokalplanen 19 §1 Formål 20 §2 Område og zonestatus 20 §3 Anvendelse 21 §4 Udstykning 21 §5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 22 §6 Bebyggelsens omfang og placering 24 §7 Bebyggelsens ydre fremtræden 26 §8 Ubebyggede arealer og terræn 29 §9 Grundejerforening 33 §10 Forudsætninger for ibrugtagning af bebyggelse 34 §11 Afl ysninger 35 §12 Lokalplanens retsvirkninger 35 §13 Vedtagelsespåtegning 37 Kortbilag 1 - Eksisterende forhold 38 Kortbilag 2 - Matrikelkort 40 Kortbilag 3 - Byggefelter 42 Kortbilag 4 - Illustrationsplan m. rækkehusbebyg. 44 Kortbilag 5 - Illustrationsplan m. etagehusbebyg. 46 Politisk behandling 3 Teknik- og Miljøudvalget 07.05.2013 Offentlig høring 17.05.2013 - 12.07.2013 Borgermøde 17.06.2013 Endelig vedtagelse, Teknik- og Miljøudvalget 12.09.2013 Politisk behandling Forord HVAD ER EN LOKALPLAN? I en lokalplan kan Byrådet fastsætte bindende bestem- melser for et områdes fremtidige anvendelse. En lokalplan skal dels indeholde en redegørelse for planens intentioner og forhold til anden planlægning, dels en række bestem- melser, som angiver de præcise retningslinjer for området. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang. Hensigten er, at Byrådet hermed har mulighed for at skabe en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre borgernes mening.
    [Show full text]
  • Handleplan 2020-23 for Vand- Og Klimatilpasning
    VAND & KLIMATILPASNING Det skal ske i 2020-2023 Vedtaget af Klima- og Miljøudvalget juni 2020 HANDLEPLAN 2020-23 INDHOLD Indledning s. 3 FNs verdensmål s. 4 Hvad har vi opnået s. 6 De kommende 4 års indsatser s. 8 Bedre datagrundlag s. 10 Klimatiltag i byerne s. 14 Det åbne land s. 24 Beredskab s. 28 Formidling og lokalt ejerskab s. 29 Finansiering s. 30 2 INDLEDNING Roskilde Byråd vedtog i 2013 kommunens Strategi for Vand- og Klimatilpas- Når der arbejdes på tiltag, som håndterer vand på overfladen eller nedsiver ning. På det tidspunkt var kommunen allerede langt fremme med innovative vand lokalt, skal der være fokus på hvorvidt der samtidigt kan skabes mer- måder at håndtere regnvand på i Trekroner og på Musicon. værdi i byområderne og det åbne land. For at imødekomme forventede klimabetingede forandringer i nedbørs- mængde og havenes stigende vandstand fastsatte byrådet indsatser for at minimere risikoen for skader på personer, ejendom og samfundets infra- struktur. Fokus var sikring mod øget regnvandsmængder, og længere ud i fremtiden skulle der ske sikring mod øget vandstand i fjorden. Stormfloden Bodil i december 2013 ændrede denne prioritering, så fokus siden 2013 har været på at sikre de udsatte områder i kommunen mod over- svømmelse fra fjorden. Byrådets ”Strategi for Vand og Klimatilpasning” fra 2013 udgør fortsat grundlaget for Roskilde Kommunes indsatser for klimatilpasning. De kommende 4 års proriteringer I de områder hvor vi ved, at der er behov for at klimasikre, og løsningerne er kendte, er der fastlagt indsatser, som kan realiseres umiddelbart. I andre områder skal vi tilvejebringe viden om, hvilke løsninger der er nød- vendige og effektivt kan sikre området.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Landskab Og Byudvikling - Analyse Af Kommuneplanlægning Og Samspil Mellem Planaktører I Roskilde Kommune
    Landskab og byudvikling - analyse af kommuneplanlægning og samspil mellem planaktører i Roskilde Kommune Søren Præstholm, Anne Gravsholt Busck og Søren Bech Pilgaard Kristensen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Center for Strategisk Byforskning – Working Paper 21 1 Forord Denne rapport er blevet til i regi af FRI-LAND-projektet, hvis overordnede målsætning er at bidrage med erfaringsopsamling og ideer, som kan inspirere og gerne forbedre kommunernes planlægning og forvaltning af det åbne land. I denne rapport præsenteres resultatet af en analyse af kommuneplandokumenter samt interview med aktører, der er involveret i planlægning for og forvaltning af det åbne land i Roskilde Kommune. FRI- LAND-projektet har inkluderet analyse af tre kommuner: Guldborgsund, Ringsted og Roskilde. Roskilde er den mest storbynære af de tre undersøgelseskommuner, og dermed også den kommune med det største pres for byudvikling. I denne rapport er der derfor sat særlig fokus på byudvikling med tre eksempler på planlægning for større udlæg af ny byzone. Eksemplerne sættes i perspektiv af den overordnede regionale strategi for by- vækst, som i Hovedstadsområdet især er defineret i Fingerplanen. Plananalyse og inter- view i Roskilde Kommune er udført i perioden 2006-2008 ved Institut for Geografi og Geologi, KU. Projektet er finansieret af og forankret i Center for Strategisk Byforskning (www.byforskning.dk). Desuden har Friluftsrådet ydet støtte fra Tips- og Lottomidlerne. Plananalyse og interviews såvel som rapport er udført af Søren Præstholm, Anne Gravs- holt Busck og Søren Bech Pilgaard Kristensen. Vi vil gerne takke Roskilde Kommune for velvillig hjælp i processen samt alle deltagerne, fordi de indvilligede i at medvirke i in- terviews.
    [Show full text]
  • Personregister 1910 - 2010
    Personregister 1910 - 2010 á Møinichen, Christian (d.1748), obersekretær, stiftamtmand, Bergen, Norge 1918 91 á Møinicken, Margaretha (-1724-), g. m. Søren Dolmer 1916 25 á Møinicken,? (-1724-), præst, Kirke Hyllinge 1916 24 Abel (1218-52), konge 1250 1929 409, 420, 435 Abel (-1802-), skibskaptajn 1922 42 Abel (ca.1218-52), hertug af Holsten, konge af Danmark 1250 2009 225 1979 110 Abel, Bjørn Aa. (-1945-), sekondløjtnant 1990 66 Abel, Kirstine (o.1760), g. m. Peder Kornerup, Roskilde 1925 4 Abelard, (1079-1142), kendt underviser, Frankrig 2005 29 Abele Casp(ersdatter) (1633-1711) 1917 74f Abild, Niels (f. 1938), jazzmusiker 1996-97 70 Abildgaard, Ane Margrethe (o.1775), g. m. Hans von Holten 1925 62f Abildgaard, Niclai Abraham (1743-1809), maler, 1925 63, 66, 76 Abildgaard, Nicolai Abraham (1743-1809), professor, kunstakademiet, maler 1978 27 2001 75 Abildgaard, Søren (1718-91), arkivtegner, geolog 1925 62, 69, 104 1934 364, 369* 1978 81, 84 Abildgaard, Søren (1718-91), 1984-85 79* 2001 75 2008 130f *, 140 Abitz, Oluf (1909-94), stadsbibliotekar, Roskilde 1962 92 1979 130, 134 2010 27 Abraham, bibelsk skikkelse 1983 88 Abraham, Jacob (o.1700), postfører, Jenslev, Lejre kommune 1914 137 Abrahamsen, Jens (o.1650), skipper, Køge 1922 74 Abrahamsen, Lars (1716-79), gårdmand, Højmarksgård, Karlslunde, Greve kommune 1938-39 392 Abrahamsen,? (o.1880), lærer, Mosede, Greve kommune 1938-39 439 Abrahamson, Samuel Isaac (o.1810), fabrikant, København 2005 131 Abretsen, Clas (d.1812), Maglebyllille, Dragør kommune 1917 76 Absalon (c.1128-1201),
    [Show full text]
  • Hvem Forsker Hvad 1997,29
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. hvem Forsker h v ad 1997 bvecn fORSKCR T?v a ö (HFH) er siden 1968 Hvem Forsker Hvad 1997,29. årg udgivet af Samfundet for dansk genealogi og Personal­ Printed in Denmark 1997 ISSN 0901-4780 historie, fra 1982 sammen med SSF, og fra 1994 også Layout: Elsebeth Paikin sammen med DIS-Danmark. HFH udgives således nu hvert Tryk: Falke Tryk l/S, Herning år i september af Danmarks tre landsdækkende foreninger: Oplag: 3.100 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Stiftet 1879. Formål: At vække og vedligeholde interessen for Adresser: det genealogiske og personalhistoriske studium. Internet: Udgiver "Personalhistorisk Tidsskrift" (2 x årligt) og andre e-mail: [email protected] web: www.hvemforskerhvad.dk publikationer fx "Personalhistoriske Studier 1979" og senest Redaktion: "110 års indholdsfortegnelse med register til Personalhistorisk Redaktør Elsebeth Paikin Tidsskrift" (fås også på diskette). Kildevænget 37 Medlemskontingent incl. "Personalhistoriske Tidsskrift" .. 175 kr. 2100 København 0.
    [Show full text]
  • DTU Vin Denergi Mas Te R R Ap Po Rt
    Energy Plan for Roskilde Municipality with Focus on Onshore Wind Turbines port ap R Master DTU Vindenergi Dorte Brandt Andersen [DTU Wind Energy Master Thesis M0084] November 2015 Author: Dorte Brandt Andersen [DTU Wind Energy Master Thesis Title: Energy Plan for Roskilde Municipality with Focus on M0084] Onshore Wind Turbines 2015 Project period: 02.02.2015 – 02.11.2015 ECTS: 30 Education: Master of Science Area: Wind Energy Supervisors: Niels-Erik Clausen Marie Münster Bonnie Ram Comments: This report is submitted as partial fulfillment of the requirements for graduation in the above education at the Technical University of Denmark. Project no.: DTU Wind Energy Master Thesis M-0084 Pages: 80 pages Appendix: 63 pages Danmarks Tekniske Universitet DTU Vindenergi Nils Koppels Allé Bygning 403 2800 Kgs. Lyngby Telefon www.vindenergi.dtu.dk Preface This thesis is made as a completion of the master education Sustainable Energy at The Technical University of Denmark. The author has a bachelor degree in Construction and Production from same university. Several persons have contributed to this thesis. I would like to thank all my supervisors; Niels- Erik Clausen, Marie Münster and Bonnie Ram. I would thank Niels Gylling Mortensen for help with the program WAsP. Lise-Lotte Pade for support and guidens. Further I would like to thank all who has taking the time for a meeting with me: Tyge Kjær from RUC, Marie Johansen from Aalborg Diocese, Peter Fischer-Møller bishop in Roskilde, Lærke Møller Toftlund from energy cluster Zealand, Thomas Budde Christensen from RUC, Lia Kaufmann from the wind turbine task force, Søren Magnussen from Roskilde municipality and Benedicte Julie Volelen from Energiplan.
    [Show full text]