Social Institution Ved Baldersvej

Politisk behandling Social institution ved Baldersvej Lokalplan 625 /forslag Politisk behandling Indhold forslag Baggrund 6 Lokalplanområdet 7 Formål og indhold 9 Forhold til anden planlægning 9 lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 15 Dispensation fra lokalplanen 15 §1 Lokalplanens formål: 16 §2 Område og zonestatus 16 §3 Anvendelse 17 §4 Udstykning 18 §5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 18 §6 Bebyggelsens omfang og placering 18 §7 Bebyggelsens Ydre Fremtræden 19 §8 Bevaring 21 § 9 Ubebyggede arealer og terræn 22 §10 tekniske anlæg 23 §11 Forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse 23 §12 Aflysninger 24 § 13 lokalplanens retsvirkninger 24 §14 Vedtagelsespåtegning 25 Kortbilag 1 26 Kortbilag 2 28 Kortbilag 3 30 Politisk behandling 3 forslag Plan- og Teknikudvalget 4. juni 2015 Økonomiudvalget 3. juni 2015 1. behandling, Byråd 17. juni 2015 Offentlig høring 12. juni - 21. august 2015 Borgermøde 13. august 2015 Plan- og Teknikudvalget xx.xx2015 Økonomiudvalget xx.xx2015 2. behandling, Byråd Politisk behandling Forord forslag HVAD ER EN LOKALPLAN? I en lokalplan kan Byrådet fastsætte bindende bestem- melser for et områdes fremtidige anvendelse. En lokalplan skal dels indeholde en redegørelse for planens intentioner og forhold til anden planlægning, dels en række bestem- melser, som angiver de præcise retningslinjer for området. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang. Hensigten er, at Byrådet hermed har mulighed for at skabe en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre borgernes mening. HVEM UDARBEJDER LOKALPLANER? Lokalplanerne i Roskilde Kommune udarbejdes i Plan og Udvikling. Du kan kontakte Plan og Udvikling på Rådhuset, Rådhusbuen 1 i Roskilde, på tlf. 46313508 eller via email til [email protected] LOKALPLANFORSLAG Lokalplanen udarbejdes først som forslag, der behandles af Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget og vedta- ges af Byrådet. Herefter fremlægges forslaget til offentlig høring. Når lokalplanforslaget er vedtaget, gælder midlertidige retsvirkninger for det område, som er omfattet af forslaget. Offentlig høring af et lokalplanforslag annonceres i den lokale presse og på kommunens hjemmeside. Det vil være muligt af finde lokalplanforslaget digitalt på hjemmesiden, men du kan også få en trykt udgave i Teknik og Miljø, på biblioteket og borgerservicecentrene i Jyllinge, Roskilde og Viby. Den offentlige høring varer mindst 8 uger. I løbet af denne periode kan alle komme med indsigelser, bemærkninger eller ideer til ændringer af lokalplanforslaget. De skal Politisk behandling 5 forslag sendes skriftligt til Plan og Udvikling, Postboks 100, Råd- husbuen 1, 4000 Roskilde eller med email til lokalplan@ roskilde.dk. I forbindelse med vedtagelsen af det enkelte lokalplanforslag beslutter Byrådet, om der skal holdes borgermøde eller anden inddragelse af interessenter. ENDELIG LOKALPLAN Når den offentlige høring er ovre, kan Byrådet efter Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalgets behandling vedtage lokalplanforslaget endeligt, eventuelt med ændringer på baggrund af de indsigelser, bemærkninger og ideer, som er kommet i løbet af offentlighedsperioden. Når Byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt efter den offentlige høring, er planen retligt bindende for det pågældende lokalplanom- råde. KLAGEMULIGHED Kommunens vedtagelse af lokalplanen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår såkaldt ret- lige spørgsmål, det vil sige, om retsregler og -principper er fulgt. Der kan ikke klages over planens indhold. Klagebe- rettigede er miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagen samt en række organisationer. Klager skal sendes senest 4 uger fra offentliggørelsen af den endelige lokalplan. Klager skal sendes via den digitale klageportal på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Her findes også nærmere vejledning om klageregler. Nævnet vil opkræve et gebyr. Hvis gebyret ikke er betalt til tiden, vil nævnet afvise klagen. Gebyret tilbage- betales, hvis klager får helt eller delvis medhold. Kommunens og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra de er meddelt. Politisk behandling 17/3/2015 K ort – K rak.dk Hovedhuset som det ser ud i 2015 Redegørelse forslag LP 625 Lokalplanområdets beliggenhed ©Krak BAGGRUND Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme et ønske fra den nye ejer om at udvikle lokalplanområdet til en institution med et socialt formål, såsom børne- eller ældreinsti- tution, social-institution, uddannelsescenter, rådgivnings- center, kursuscenter eller boligformer som kollegium, ældrecenter o.l. Det vil også være muligt at anvende området til liberalt erhverv. http://map.krak.dk/print?profile=dk_krak 1/1 Hovedhuset og parken bevares og istandsættes, mens den gule murstenstilbygning fra 1967 erstattes af en ny bebyggelse, som opføres indenfor det angivne byggefelt (se kortbilag 3). Hovedhuset kan anvendes som samlingssted, køkken- og kantinefaciliteter, administration og med mulig- Lokalplanområdet set fra Baldersvej, hed for nattevagt. Den nye bebyggelse vil rumme beboelse hvorfra vejadgang sker. af kortere eller længere perioder. Politisk behandling Parken med et af det bevaringsværdige platantræ og den bevaringsværdige hovedbygning i baggrunden 7 forslag LOKALPLANOMRÅDET Lokalplanområdet, som er på ca. 13.500m2, ligger i den nordlige del af Roskilde by, øst for Roskilde fjord, ca. 80m fra kysten. Bebyggelsen anvendes i dag som midlertidigt flygtninge- center. Hovedbygning, der ligger på et plateau mod nord, højst på grunden, har en høj bevaringsværdi på 3 (i Kommuneatlas for Roskilde Kommune), Hovedbygningen er opført i 1920 Parken i skønvirke-stil, ombygget i 1958: Bag ved hovedbygningen mod nord ligger en tilbygning fra 1967 i gule mursten, samt små bygninger bestående af et udhus fra 1968, en bygning til tekniske installationer fra 1966 og en carport fra 1993. Denne del af bebyggelsen harmonerer ikke med hovedbygningen og er ikke bevaringsværdig. Hovedbygningens facader er hvidpudsede med stik over vinduesåbningerne. Taget er halvvalmet i røde ubehandlede vingetegl. Bygningskroppen er 10 meter bred og 38 meter lang. Højden til tagryggen er 10 meter. Bygningen er sym- metrisk med centreret frontispice på begge facader. Vestfa- Den bevaringsværdige hovedbygning caden (mod haven) er udført med en havestue mod nord og en veranda mod syd. Bygningens vinduer er sidehægte, opdelt i to eller tre fag og opsprossede. Vinduer og døre er i træ, vinduer er malet hvide, døre er malet røde. Der er i alt 14 taskekviste, otte mod haven (vest) og 6 mod gården. Kvistene på vestsiden er tilføjet senere (mellem 1954 og 1959). En elevator er tilføjet i 1954. Havestuen er udbygget i 1959. Sydvest for hovedbygningen ligger et parkområde, som Tilbygningen fra 1967 Politisk behandling Illustrationen viser et forslag til hvordan ny bebyggelse kan se ud. Den nye bebyg- gelses arkitektur er i samspil med det bevaringsværdige hovedhus. Redegørelse forslag skråner mod syd med gammel karakteristisk beplantning, herunder flere bevaringsværdige enkeltstående træer, samt en bevaringsværdig trærække langs den sydlige side af ankomstvejen. Parkanlægget mod vest har en has- selgang i fin stand. Hasselgangen er et tidstypisk have og parkelement, som er værd at bevare. Hasselgangen er især kendt fra herregårde og præstehaver, hvor en sti langs skellet ofte var kantet af høje hasselbuske. Derudover er det karakteristisk for det lille parkanlæg, at der er store solitærtræer af forskellige arter, af hvilke to træer er et særligt fokus værd. Den eksisterende kommunale udlej- Det ene træ i kraft af sin art og størrelse; den store blod- ningsejendom i delområde 2, set fra øst bøg som står helt centralt i parken. Blodbøgen er typisk i haverne på landet, hvor den ofte har en central placering. Efter Danmarks nederlag i 1864 opstod der et kollektivt behov for at synliggøre utilfredsheden med den tyske erobring, og særligt sønderjyderne begyndte at plante en podet udgave af bøgen som nationalt symbol - en bøg med røde blade i stedet for grønne. Den fik navnet ’blodbøg’ og helt op i 1900-tallet markerede den både den historiske begivenhed og de civiles nationale tilhørsforhold. Da det gamle Haraldsborg blev opført (som husholdningsskole) i 1910, og bøgen er omkring 100 år gammel, passer det fint sammen i forhold til at det må være begrundelsen for den pågældende blodbøg. Et andet værdifuldt træ er platanen ved indkørselen til Haraldsborg. Det har en imponerende stammebasis på omkring 2-3 m2. Stammen er to-delt, hvoraf den ene del hælder kraftigt. Træet er imponerende i kraft af sin stør- relse og fylde. Herudover står der midt i parken tre karak- terfulde lindetræer, som ligeledes er bevaringsværdige. Politisk behandling Hovedhus 1954 Hovedhus 1959 9 forslag Ved denne bevaringsværdige beplantning skal der tages særligt hensyn ved eventuelle tiltag i parken, herunder f.eks., at man holder sig fra at bygge redskaber i eller omkring dem, og fra at beskadige rødderne fx ved at etablere stier eller eventuelle fundamenter i rodzonen/under kro- nen. På matrikel 22de ligger en kommunal udlejningsejendom, som er opført i 1997. Lokalplanområdet er forbundet med et offentligt stisystem nord for området. Bebyggelsen omkring området består af parcelhuse. FORMÅL OG INDHOLD Lokalplanen skal sikre, at det bevaringsværdige hovedhus bevares. Lokalplanen skal derudover sikre, at ny bebyggelse opføres med respekt for det eksisterende bevaringsværdige hovedbygning. Lokalplanen

Load more