Social Institution Ved Baldersvej

Politisk behandling Social institution ved Baldersvej

Lokalplan 625 /forslag Politisk behandling

Indhold forslag Baggrund 6 Lokalplanområdet 7 Formål og indhold 9 Forhold til anden planlægning 9 lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 15 Dispensation fra lokalplanen 15 §1 Lokalplanens formål: 16 §2 Område og zonestatus 16 §3 Anvendelse 17 §4 Udstykning 18 §5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 18 §6 Bebyggelsens omfang og placering 18 §7 Bebyggelsens Ydre Fremtræden 19 §8 Bevaring 21 § 9 Ubebyggede arealer og terræn 22 §10 tekniske anlæg 23 §11 Forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse 23 §12 Aflysninger 24 § 13 lokalplanens retsvirkninger 24 §14 Vedtagelsespåtegning 25 Kortbilag 1 26 Kortbilag 2 28 Kortbilag 3 30 Politisk behandling

3 forslag

Plan- og Teknikudvalget 4. juni 2015 Økonomiudvalget 3. juni 2015 1. behandling, Byråd 17. juni 2015 Offentlig høring 12. juni - 21. august 2015 Borgermøde 13. august 2015 Plan- og Teknikudvalget xx.xx2015 Økonomiudvalget xx.xx2015 2. behandling, Byråd Politisk behandling

Forord forslag

Hvad er en lokalplan? I en lokalplan kan Byrådet fastsætte bindende bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse. En lokalplan skal dels indeholde en redegørelse for planens intentioner og forhold til anden planlægning, dels en række bestemmelser, som angiver de præcise retningslinjer for området. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang. Hensigten er, at Byrådet hermed har mulighed for at skabe en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre borgernes mening.

Hvem udarbejder lokalplaner? Lokalplanerne i Roskilde Kommune udarbejdes i Plan og Udvikling. Du kan kontakte Plan og Udvikling på Rådhuset, Rådhusbuen 1 i Roskilde, på tlf. 46313508 eller via email til [email protected]

Lokalplanforslag Lokalplanen udarbejdes først som forslag, der behandles af Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget og vedta- ges af Byrådet. Herefter fremlægges forslaget til offentlig høring. Når lokalplanforslaget er vedtaget, gælder midlertidige retsvirkninger for det område, som er omfattet af forslaget. Offentlig høring af et lokalplanforslag annonceres i den lokale presse og på kommunens hjemmeside. Det vil være muligt af finde lokalplanforslaget digitalt på hjemmesiden, men du kan også få en trykt udgave i Teknik og Miljø, på biblioteket og borgerservicecentrene i Jyllinge, Roskilde og Viby. Den offentlige høring varer mindst 8 uger. I løbet af denne periode kan alle komme med indsigelser, bemærkninger eller ideer til ændringer af lokalplanforslaget. De skal Politisk behandling

5 forslag sendes skriftligt til Plan og Udvikling, Postboks 100, Råd- husbuen 1, 4000 Roskilde eller med email til lokalplan@ roskilde.dk. I forbindelse med vedtagelsen af det enkelte lokalplanforslag beslutter Byrådet, om der skal holdes borgermøde eller anden inddragelse af interessenter.

Endelig lokalplan Når den offentlige høring er ovre, kan Byrådet efter Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalgets behandling vedtage lokalplanforslaget endeligt, eventuelt med ændringer på baggrund af de indsigelser, bemærkninger og ideer, som er kommet i løbet af offentlighedsperioden. Når Byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt efter den offentlige høring, er planen retligt bindende for det pågældende lokalplanom- råde.

Klagemulighed Kommunens vedtagelse af lokalplanen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår såkaldt ret- lige spørgsmål, det vil sige, om retsregler og -principper er fulgt. Der kan ikke klages over planens indhold. Klagebe- rettigede er miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagen samt en række organisationer. Klager skal sendes senest 4 uger fra offentliggørelsen af den endelige lokalplan. Klager skal sendes via den digitale klageportal på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Her findes også nærmere vejledning om klageregler. Nævnet vil opkræve et gebyr. Hvis gebyret ikke er betalt til tiden, vil nævnet afvise klagen. Gebyret tilbage- betales, hvis klager får helt eller delvis medhold. Kommunens og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra de er meddelt. Politisk behandling

17/3/2015 K ort – K rak.dk

Hovedhuset som det ser ud i 2015 Redegørelse forslag

LP 625

Lokalplanområdets beliggenhed ©Krak

Baggrund Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme et ønske fra den nye ejer om at udvikle lokalplanområdet til en institution med et socialt formål, såsom børne- eller ældreinsti- tution, social-institution, uddannelsescenter, rådgivnings- center, kursuscenter eller boligformer som kollegium, ældrecenter o.l. Det vil også være muligt at anvende området til liberalt erhverv. http://map.krak.dk/print?profile=dk_krak 1/1 Hovedhuset og parken bevares og istandsættes, mens den gule murstenstilbygning fra 1967 erstattes af en ny bebyggelse, som opføres indenfor det angivne byggefelt (se kortbilag 3). Hovedhuset kan anvendes som samlingssted, køkken- og kantinefaciliteter, administration og med mulig- Lokalplanområdet set fra Baldersvej, hed for nattevagt. Den nye bebyggelse vil rumme beboelse hvorfra vejadgang sker. af kortere eller længere perioder. Politisk behandling

Parken med et af det bevaringsværdige platantræ og den bevaringsværdige hovedbygning i baggrunden 7 forslag

Lokalplanområdet Lokalplanområdet, som er på ca. 13.500m2, ligger i den nordlige del af Roskilde by, øst for Roskilde fjord, ca. 80m fra kysten. Bebyggelsen anvendes i dag som midlertidigt flygtninge- center. Hovedbygning, der ligger på et plateau mod nord, højst på grunden, har en høj bevaringsværdi på 3 (i Kommuneatlas for Roskilde Kommune), Hovedbygningen er opført i 1920 Parken i skønvirke-stil, ombygget i 1958: Bag ved hovedbygningen mod nord ligger en tilbygning fra 1967 i gule mursten, samt små bygninger bestående af et udhus fra 1968, en bygning til tekniske installationer fra 1966 og en carport fra 1993. Denne del af bebyggelsen harmonerer ikke med hovedbygningen og er ikke bevaringsværdig. Hovedbygningens facader er hvidpudsede med stik over vinduesåbningerne. Taget er halvvalmet i røde ubehandlede vingetegl. Bygningskroppen er 10 meter bred og 38 meter lang. Højden til tagryggen er 10 meter. Bygningen er sym- metrisk med centreret frontispice på begge facader. Vestfa- Den bevaringsværdige hovedbygning caden (mod haven) er udført med en havestue mod nord og en veranda mod syd. Bygningens vinduer er sidehægte, opdelt i to eller tre fag og opsprossede. Vinduer og døre er i træ, vinduer er malet hvide, døre er malet røde. Der er i alt 14 taskekviste, otte mod haven (vest) og 6 mod gården. Kvistene på vestsiden er tilføjet senere (mellem 1954 og 1959). En elevator er tilføjet i 1954. Havestuen er udbygget i 1959.

Sydvest for hovedbygningen ligger et parkområde, som Tilbygningen fra 1967 Politisk behandling

Illustrationen viser et forslag til hvordan ny bebyggelse kan se ud. Den nye bebyg- gelses arkitektur er i samspil med det bevaringsværdige hovedhus.

Redegørelse forslag

skråner mod syd med gammel karakteristisk beplantning, herunder flere bevaringsværdige enkeltstående træer, samt en bevaringsværdig trærække langs den sydlige side af ankomstvejen. Parkanlægget mod vest har en has- selgang i fin stand. Hasselgangen er et tidstypisk have og parkelement, som er værd at bevare. Hasselgangen er især kendt fra herregårde og præstehaver, hvor en sti langs skellet ofte var kantet af høje hasselbuske. Derudover er det karakteristisk for det lille parkanlæg, at der er store solitærtræer af forskellige arter, af hvilke to træer er et særligt fokus værd. Den eksisterende kommunale udlej- Det ene træ i kraft af sin art og størrelse; den store blod- ningsejendom i delområde 2, set fra øst bøg som står helt centralt i parken. Blodbøgen er typisk i haverne på landet, hvor den ofte har en central placering. Efter Danmarks nederlag i 1864 opstod der et kollektivt behov for at synliggøre utilfredsheden med den tyske erobring, og særligt sønderjyderne begyndte at plante en podet udgave af bøgen som nationalt symbol - en bøg med røde blade i stedet for grønne. Den fik navnet ’blodbøg’ og helt op i 1900-tallet markerede den både den historiske begivenhed og de civiles nationale tilhørsforhold. Da det gamle Haraldsborg blev opført (som husholdningsskole) i 1910, og bøgen er omkring 100 år gammel, passer det fint sammen i forhold til at det må være begrundelsen for den pågældende blodbøg. Et andet værdifuldt træ er platanen ved indkørselen til Haraldsborg. Det har en imponerende stammebasis på omkring 2-3 m2. Stammen er to-delt, hvoraf den ene del hælder kraftigt. Træet er imponerende i kraft af sin stør- relse og fylde. Herudover står der midt i parken tre karak- terfulde lindetræer, som ligeledes er bevaringsværdige. Politisk behandling

Hovedhus 1954 Hovedhus 1959 9 forslag

Ved denne bevaringsværdige beplantning skal der tages særligt hensyn ved eventuelle tiltag i parken, herunder f.eks., at man holder sig fra at bygge redskaber i eller omkring dem, og fra at beskadige rødderne fx ved at etablere stier eller eventuelle fundamenter i rodzonen/under kro- nen. På matrikel 22de ligger en kommunal udlejningsejendom, som er opført i 1997. Lokalplanområdet er forbundet med et offentligt stisystem nord for området. Bebyggelsen omkring området består af parcelhuse.

Formål og indhold Lokalplanen skal sikre, at det bevaringsværdige hovedhus bevares. Lokalplanen skal derudover sikre, at ny bebyggelse opføres med respekt for det eksisterende bevaringsværdige hovedbygning. Lokalplanen skal ligeledes sikre bevaring af parken og den karakteristisk beplantning.

Forhold til anden planlægning Statslig planlægning Miljøministeriet har indsigelsesret over for kommunernes planlægning, hvis planlægningen er i strid med overordnede planlægningsinteresser. De statslige interesser, der er aktuelle i forhold til denne lokalplan, er sammenfattet nedenfor. Grundvandsinteresser Politisk behandling

Redegørelse forslag Lokalplanen ligger i et området med særlige drikkevands- interesser, (OSD) og som er foreløbigt nitratfølsomt ind- vindingsområde (NFI). Lokalplanens anvendelsesændring omfatter foruden offentlige formål også erhverv, som ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af de nærmeste omgivelser (altså erhverv, som kan etableres i et boligom- råde, kontorerhverv/liberale erhverv uden gene for omliggende boliger) og boligformål. Det vurderes, at denne ændring ikke vil afvige fra den tid- ligere anvendelse med hensyn til hverken forurening eller nedsivning af overfladevand. Endvidere fastlægger lokalplan 625 bestemmelser som medfører, at det bebyggede areal ikke vil blive forøget eller ændre lokalitet i forhold til de eksisterende forhold, idet en del af den eksisterende bebyggelse erstattes af ny bebyggelse. Det er kommunens vurdering at grundvandsresursen, som følge af den ændrede anvendelse, ikke vil bliver udsat for en øget risiko for forurening eller ændring i kvantitet. Kystnærhedszonen Lokalplanområdet ligger mindre end 3 km fra Roskilde Fjord og er derfor omfattet af bestemmelserne i Planlovens kapitel 2a om planlægning i kystområdet. (§ 5a, stk. 4). I henhold til Planlovens kapitel 5 om lokalplanlægning, skal der i redegørelsen for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonen, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen (§ 16, stk. 4) skal der i redegørelsen for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne. Topografien og byområdet imellem fjorden og lokalplan- området bevirker, at byggeri med de højder, der er fastsat i lokalplanen, ikke vil medføre en visuel påvirkning af kyst- landskabet. Politisk behandling

11 forslag Naturbeskyttelse Lokalplanområdet ligger ca. 150m fra det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde Roskilde Fjord. Der er ikke registreret beskyttede arter i lokalplanområdet. Ros- kilde Kommune vurderer derfor, at planen ikke kan skade de internationale naturbeskyttelsesinteresser. Fingerplan Fingerplan 2013 skal sikre, at byudviklingen i hovedstads- området især understøtter den kollektive trafikbetjening, og at byspredning i det åbne land begrænses. Bebyggelse skal derfor fortrinsvis samles i Fingerbyen (håndfladen og byfingrene) langs med trafikårerne mellem København og købstæderne og yderligere intensiveres/ koncentreres i nærhed til stationerne. Fingerplanens retningslinjer er indarbejdet i Kommuneplan 2013 og lokalplanen er på dette punkt i overensstemmelse hermed. Kommuneplan I Roskilde kommuneplan 2013 ligger lokalplanområdet indenfor kommuneplanens område ”Roskilde Nord”. Området er omfattet af kommuneplanramme 2.D.2, som udlægger området til offentlige formål, offentlige og private fællesanlæg: skole, børne- og ældreinstitutioner, kirke og kirkegård, bibliotek, sociale institutioner, administration (stat, kommune), sygehus, offentligt værk, universitet, for- søgsanlæg, teater, trafikanlæg, plads o.l. Bebyggelsespro- cent for området må ikke overstige 40 og bebyggelsen må ikke opføres i mere en 2,5 etager. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for 2.D.2 i Kommuneplan 2013. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg i forbindelse med nærværende lokalplan. Politisk behandling

Redegørelse forslag

Byplanvedtægt og lokalplan Der er ingen gældende lokalplan for området. Planlægning i forhold til nabokommuner Det er Roskilde Kommunes vurdering, at det planlagte byggeri, som er omfattet af denne lokalplan, ikke vil have en påvirkning på vores nabokommuner. Kollektiv trafikplanlægning Lokalplanområdet er godt forsynet med busser, der har stoppesteder på Baldersvej og Haraldsborgvej. Vej- og stiplanlægning Der er vejadgang til lokalplanområdet fra Baldersvej, som i den overordnede vejplan har status som lokalvej. der er adgang til det omliggende stinet i den nordlige del af områ- det, som vist på kortbilag 3. Vandafledning Området er fælleskloakeret, men planlægges separatkloa- keret og derfor skal spildevand og regnvand separeres før tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg. Endvidere fremgår det af spildevandsplanen, at befæstelsesgraden i oplandet er 0,30. Det betyder, at hvis befæstelsesgraden overskrider denne værdi, så skal overskydende afledte vandmængder (tag- og overfladevand) forsinkes ved for- anstaltninger på ejendommen eller bortskaffes på anden vis, f.eks. ved nedsivning, hvis det kan ske uden risiko for grundvandet. Af ressourcemæssige hensyn er det ønskeligt at nedsive regnvand. Miljømyndigheden kan, på nærmere givne vilkår, give tilladelse til nedsivning af regnvand fra tage og overfladevand fra befæstede arealer. Tilladelsen kan som hovedregel kun gives, hvis nedsivningen kan ske uden risiko for grundvandet, hvis det er geoteknisk muligt og hvis det kan ske uden ulemper for naboer. Politisk behandling

13 forslag

Kulturhistorie Roskilde Museum har i medfør af museumslovens § 23 foretaget en kontrol af lokalplanområdet, og det oplyses at der ikke er registreret jordfaste fortidsminder, men det anbefales, at der foretages en prøvegravning inden bygge- start. Bevaring Der fastlægges bevaringsbestemmelser for hovedbygningen, der ikke må nedrives eller ombygges uden tilladelse. Facade- og tagmaterialer og farver, samt vindues og dør- størrelser og opdelinger må ikke ændres. Træer og beplantning udpeget som bevaringsværdig (se kortbilag 3) må ikke fældes og ved stormfald og lignende skal træer erstattes med samme eller lignende art. Det eksisterende beplantningsmæssige udtryk, med trærækken langs vejen og hasselgangen skal bevares. Miljømæssige forhold Hvordan vurderer vi? For hvert af de 12 emner foretager Roskilde Miljøscreening Kommune en kvalitativ vurdering, af i hvor Som hovedregel er planer, der fastlægger rammerne for høj grad først et projekt- og siden et lokalplanforslag understøtter de konkrete mål. fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af lov Der ud fra tildeles hvert emne en samlet om miljøvurdering, og disse planer skal derfor »screenes«, score ud fra nedenstående skala: Emne nr. planen understøtter optimalt de angivne mål dvs. at der skal gennemføres en kort, indledende vurdering planen7 understøtter de mål der er angivet planen understøtter kun i mindre grad målene planen8 påvirker ikke målene væsentligt af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. planen har væsentlig negativ påvirkning på målene

9 Roskilde kommune har foretaget en 360° screening af lo- 1.10 Identitet (Kulturarv og proﬁl) kalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg 17, som 2. Byens rum og bygninger 11 12 3. Grønne og blå byrum redegør for de overordnede miljøkonsekvenser ved projek- 4. Social mangfoldighed 5. Sundhed og bevægelse tet, samt i hvilken grad lokalplanen understøtter kommu- 6. Transport nens politikker og mål af relevans for planlægningen. 7. Ressourceforbrug 8. Støj og forurening 9. Vand Resultatet er illustreret med rosetten i figuren til højre. 10. Natur 11. Erhverv og service Forslag til lokalplan nr. 625 og kommuneplantillæg 17 12. Kommunal økonomi Politisk behandling

Redegørelse forslag

vurderes på baggrund af screeningen ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer, da der ikke ændres væsentligt på anvendelsen. Projektet under- støtter især det kulturhistoriske præg i området. I området ligger en udslidt bebyggelse, som delvis skæmmer ejendommen. Nedrivningen af disse bygninger og opførelse af den nye bebyggelse sammenholdt med nænsom bevaring af den værdifulde hovedbygning og parken vil understøtte ejendommens kulturhistoriske præg og samtidig give et nyt løft til omgivelserne. Anvendelsen til undervisning og pleje vil ligeledes påvirke omgivelserne i en positiv retning. Forurening Der er ikke p.t. kortlagte forureninger inden for lokalplan- området. Jorden i området forventes at være lettere for- urenet af stoffer fra trafik, røg og andre diffuse kilder. Ved bygge- og anlægsarbejder og/eller ændringer af arealan- vendelsen kan der derfor være krav om at ejer eller bruger skal sikre mod kontakt med den lettere forurenede jord, og flytning af jord skal anmeldes til kommunen. Generelt gælder, at enhver ejer eller bruger af en ejendom, der opdager en forurening af jorden, skal standse arbejdet og underrette kommunen. Varmeforsyning Lokalplanområdet ligger i et fjernvarmeområde, så ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarmenettet. Der kan sup- pleres med alternativ opvarmning f.eks. jordvarme og solvarme efter regler fastsat af Roskilde Kommune. Vandforsyning Lokalplanområdet ligger i et område der forsynes med vand fra Roskilde Forsyning, og ny bebyggelse forudsætter tilslutning fra ovennævnte vandværk. Politisk behandling

15 forslag

Elforsyning Elforsyning til lokalplanområdet varetages pt. af SEAS- NVE, men jf. lovgivningen kan der frit vælges mellem elud- bydere. lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endelig vedtaget af Byrådet må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke benyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plan. Der gælder efter lov om planlægning § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan forsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet på visse betingelser give tilladelse til anvendelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højest et år efter offentliggørelsen af forslaget.

Dispensation fra lokalplanen Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med prin- cipperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Politisk behandling

Bestemmelser forslag

I henhold til Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) fastsættes følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område i Roskilde Kommune.

§1 Lokalplanens formål: • at fastlægge områdets anvendelse til en institution med socialt formål (med mulighed for anvendelsesændring til liberalt erhverv). • at sikre, at karakteristisk og værdifuld bebyggelse og beplantning bevares, • at muliggøre opførelse af en bebyggelse, der harmonerer med den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse.

§2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 2 og omfatter matr. nr.ne 22bc og 22de begge Klostermarken, Roskilde Jorder. 2.2 Lokalplanområdet opdeles i 2 delområder: Delområde 1 (matr.nr. 22bc), som omfatter parken, den bevaringsværdige hovedbygning og et byggefelt. Delområde 2 (matr. nr. 22de), som omfatter en kommunal udlejningsejendom i den sydlige del af området. 2.3 Lokalplanen ligger i byzone. Politisk behandling

17 forslag

§3 Anvendelse 3.1 Delområde 1 Inden for delområde 1 må ejendommene kun anvendes til formål såsom børne- eller ældreinstitution, socialinstituti- on, døgninstitution, uddannelsescenter, rådgivningscenter, 1 kursuscenter eller boligformer som kollegium, ældrecenter o.l. samt mulighed for anvendelse til liberalt erhverv eller 2 erhverv, som ikke giver anledning til nævneværdig påvirk- ning af de nærmeste omgivelser. Parken er fastlagt til privat park for bebyggelsens brugere/ Delområder beboere/personale. 3.2 Delområde 2 Inden for delområde 2 må ejendommene kun anvendes til formål såsom børne- eller ældreinstitution, socialinstituti- on, døgninstitution, uddannelsescenter, rådgivningscenter, kursuscenter eller boligformer som åben-lav eller tæt-lav bebyggelse, kollegium, ældrecenter o.l. samt mulighed for anvendelse til liberalt erhverv eller erhverv, som ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af de nærmeste omgivelser.

§4 Udstykning Der må ikke foretages yderligere udstykning. Overkørsel Lokalplanområde §5 Vej-, sti- og parkeringsforhold Hovedhus (1920) 5.1 Veje Øvrige bygninger Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Baldersvej, Park som vist på kortbilag 3. Delområde 2 Politisk behandling

Bestemmelser forslag

5.2 Parkering Der skal udlægges areal til parkering svarende til: 1 plads pr. 4 boliger. Der skal anlægges 2 handicap p-pladser og minimum 0,4 cykelparkeringspladser pr. ansat. Ved anvendelse til erhverv skal der udlægges areal til 1 p- plads pr. 50m2 etageareal. Ved anvendelse til åben lav boligbebyggelse inden for del- område 2 skal der anlægges areal til 2 p-pladser pr. bolig. Ved anvendelse til tæt-lav boligbebyggelse skal der anlæg- ges 1½ p-plads pr. bolig.

§6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten må for hver ejendom inden for lo- kalplanområdet ikke overstige 40. For delområde 2 må bebyggelsesprocenten dog ikke overstige 35, ved anvendelse til åben-lav boligbebyggelse. 6.2 Inden for delområde 1 må ny bebyggelse kun opføres inden for det viste byggefelt, som vist på kortbilag 3 og hosstå- ende skitse. 6.3 inden for delområde 1 må ny bebyggelse opføres i maks 2 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 10 meter, svarende til hovedhusets højeste punkt, målt fra eksisterende terræn. Facadehøjden må ikke overstige 7,0 m målt fra eksisterende terræn. Byggefelt Inden for delområde 2 må ny bebyggelse opføres i maks 2 Politisk behandling

Eksempel på ny bebyggelse 19 forslag etager, med udnyttet tagetage. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 meter. 6.4 inden for delområde 1 kan mindre bygninger såsom skure, drivhuse, teknikbygninger, cykeloverdækninger og lignende placeres uden for det på kortbilag 4 viste byggefelt. Mindre bygninger må ikke samlet overstige 50m2 og må ikke opfø- res med en højde, der overstiger 3m eller 2,5m mod skel.

§7 Bebyggelsens Ydre Fremtræden 7.1 Inden for delområde 1 skal ny bebyggelsen med sin arkitektur, farve- og materialevalg fremstå som en samlet bebyggelse. Bebyggelsen skal opføres med en cirkelform i princippet som vist på ovenstående skitse. 7.2 Ny bebyggelse inden for delområde 1 skal have en ydre fremtræden og udformning, herunder farveholdning og materialevalg, så der opnås et arkitektonisk udtryk i samspil med det bevaringsværdige hovedhus. 7.3 Facader Indenfor delområde1 skal facaderne harmonere med den bevaringsværdige bebyggelse og udføres med hvidmalet eller hvidpudset mur. Der kan anvendes glas, stål, forpa- tineret zink, tombak, skifer/kunstskifer og træ til facader i mindre omfang, eller på indersiden af den cirkelformede bebyggelse. Inden for delområde 2 skal facader udføres i blank mur med blødstrøgne sten eller pudset og malet murstensmure. Til udvendige bygningssider må kun anvendes farver som Politisk behandling

Den klassiske jordfarveskala er udarbejdet af Raadvadcentret og kan findes på side 51 i publikationen ”Bevaringsvær- dige bygninger” publiceret af Socialmini- steriet i 2006

Bestemmelser forslag

hvid og jordfarver eller blandinger heraf. Inden for delområde 2 kan dele af facaden udføres med mindre lette facadepartier i træ. Inden for lokalplanområdet må der ikke benyttes plastma- terialer på facader og gavle. 7.4 Vinduer Ny bebygelse skal udføres med vinduer i træ eller træ-alu eller evt. komposit. 7.5 Tage Inden for delområde 1 skal ny bebyggelse opføres med tage af ubehandlede lertegl, zink, kobber eller med sort listet Hovedbygningen har hvidmalede små- tagpap. Der må ikke sættes kviste i taget. sprossede vinduer i træ.Døre er rødma- lede trædøre. For delområde 2 skal tage udføres med ubehandlede lertegl. Tagvinduer, kviste og lignende skal tilpasses bygnin- gernes arkitektur. Tagflader må ikke være blanke og reflekterende. 7.7 Mindre bygninger Carporte og skure og lignende, herunder skure til affalds- håndtering skal udføres i blank eller pudset mur eller med træbeklædning malet i mørke heldækkende farver. Carporte, skure og lignende, herunder skure til affalds- håndtering skal opføres med et ensartet udtryk inden for hvert delområde. Carporte skal være åbne og må kun beklædes mod skel, hvis en af siderne vender mod skel. Skure og carporte må ikke bygges sammen. Tage skal udføres med ubehandlede lertegl, tagpap eller som grønne tage med lav bevoksning.

Eksisterende tegltag og taskekviste Politisk behandling

Bevaringsværdig trærække langs adgangsvejen 21 forslag

§8 Bevaring 8.1 Bygningsbevaring Den bevaringsværdige hovedbygning, som vist på kortbilag 3, må ikke nedrives eller på anden måde ændres uden byrådets tilladelse. Bygningen kan dog til enhver tid tilba- geføres i overensstemmelse bygningens dokumenterede oprindelige byggeskik. Den tilbyggede veranda på den Nordøstlige del af hovedhuset må fjernes. Den bevaringsværdige hovedbygning Der kan imellem den bevaringsværdige hovedbygning og ny bebyggelse etableres en forbindelsesbygning/gang som skal tilpasses hovedhusets arkitektur efter byrådets sær- lige godkendelse. 8.2 Vinduer Hovedbygningens vinduer skal bevares. Dog kan vindues- huller ændres til dørhuller i forbindelse med etablering af en evt. forbindelsesbygning efter byrådets særlige godkendelse. 8.3 Bevaringsværdig beplantning Træer og beplantning udpeget som bevaringsværdig (se kortbilag 3) må ikke fældes uden Byrådets tilladelse. Ved sygdom, stormfald og lignende skal træer erstattes med løvfældende træarter. Nye stier må ikke anlægges inden for de bevaringsværdige træers drypzone (se illustration). Træerne er udpeget på kortbilag 3. Ny bebyggelse i form af carporte, garager, udhuse og lignende, må ikke placeres inden for de bevaringsværdige træers drypzone (se hosstående illustration) . Politisk behandling

Bestemmelser forslag

§ 9 Ubebyggede arealer og terræn 9. 1 Opholdsarealer kan indrettes på overdækkede gårdarealer, terrasser, altaner, eller på terræn. Som udgangspunkt må parken ikke befæstes. Mindre områder kan tillades befæ- stet i forbindelse med udendørs aktiviteter. 9.2 Terrænregulering Inden for lokalplanområdet må der kun foretages terræn- regulering på maksimalt +/-1m og ikke nærmere skel end 1m. Der må ikke terrænreguleres inden for de bevaringsvær- dige træers drypzoner (se illustration). 9.3 Beplantning Beskæring af træer må kun ske som opstamning for lysind- fald. Der må på intet tidspunkt udføres kronenedskæring (topkapning). 9.4 Belysning Udendørs belysning må i park, tilkørselsveje og mod nabobebyggelse ikke blænde, lyskeglen skal vende nedad. Inden for byggefeltets område kan der etableres belysning til brug for leg- og sportsaktiviteter i den udstrækning det ikke er til gene for nabobebyggelse. 9.5 Skilte Skiltning tillades kun for det i boligbebyggelser sædvanlige omfang. 9. 6 Renovation Inden for lokalplanområdet skal der sikres tilstrækkeligt areal til renovation og affaldshåndtering iht. kommunens affaldsregulativ. Politisk behandling

23 forslag

9.7 Oplagring Lastbiler, varebiler, campingvogne, trailere og uindregi- strerede biler samt større både må ikke opbevares på de ubebyggede arealer.

§10 tekniske anlæg Alle forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. End- videre skal tele-, antenne-, og elskabe indpasses så diskret som muligt. Solceller, antenner o. lign. må ikke placeres på hovedhuset og skal indpasses på en sådan måde, at de tilgodeser områdets bevaringsinteresser. Solceller må ikke placeres på hovedhuset. Såfremt der etableres anlæg til solenergi, skal de dele af anlægget som anbringes udvendigt på bygningen integreres i bygningens arkitektur og tilpasses tagfladens hældning eller bygningens øvrige ydervægge. Inden for byggefeltet i delområde 1 og i delområde 2 og kan anlæg til solenergi placeres på jorden, såfremt de ikke er synlige fra omgivelserne.

§11 Forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse Inden ibrugtagning af bebyggelsen skal parkeringsarealer og opholdsarearealer være anlagt. Bebyggelsen skal ligeledes være tilsluttet kollektiv varmeforsyning og offentligt spildevandanlæg.

§12 Aflysninger Der findes ingen lokalplan eller tilstandsservitutter for matrikler inden for lokalplanområdet, som bortfalder i henhold til planlovens § 15, stk. 2, nr. 16. Politisk behandling

Bestemmelser forslag

§ 13 lokalplanens retsvirkninger Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udnyttes i overensstemmelse med planens bestemmelser. For forhold, som ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byg- geloven og planloven. Lokalplanen indeholder ingen handlepligt, hvilket betyder, at den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil og at lokalplanen ikke medfører krav om etablering af de bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen. Lokalplanens bestemmelser med tilhørende kortbilag ud- gør planens juridiske grundlag og indberettes i plansystem. dk. Politisk behandling

25 forslag

§14 Vedtagelsespåtegning Således vedtaget til offentlig fremlæggelse

Roskilde Byråds Plan- og Teknikudvalg den 12. juni 2015

Torben Jørgensen Formand for Plan- og Teknikudvalget

/ Martin Holgaard Teknisk Direktør Politisk behandling

Kortbilag 1 forslag Eksisterende forhold

Lokalplangrænse Terrænkurver Politisk behandling

27 forslag Politisk behandling

Kortbilag 2 forslag

Matrikelkort

Lokalplangrænse Delområdegrænse Matrikelskel Matrikelnummer Delområde nr. 1 Politisk behandling

29 forslag

22b 2 22c

22r Politisk behandling

Kortbilag 3 forslag

Fremtidige forhold

Overkørsel Stiadgang Lokalplangrænse Bevaringsværdig bebyggelse Byggefelt Park Parkering Bevaringsværdige træer Bevaringsværdig trærække og nøddegang Øvrig beplantning Byggelinje - 5m fra skel Byggelinje - 2,5m fra skel Projektforslag Eksisterende bebyggelse Politisk behandling

31 forslag

Blodbøg

Linde- træer

Platan Politisk behandling

Plan og Udvikling Postboks 100 Rådhusbuen 1 4000 Roskilde 4631 3508 [email protected] forslag

Jyllinge

Gundsømagle

Herringløse

Ågerup/Store Valby

Veddelev

Lokalplan 625

Svogerslev Roskilde

Vindinge

Vor Frue

Gadstrup Snoldelev

Viby/Dåstrup