By, Kultur og Miljø Sekretariatet

Sagsnr. 290280 Brevid. 2589109

Ref. PIBE Dir. tlf. 4631 3405 piaberring@roskilde.dk

Budgetnotat for Plan- og Teknikudvalget for 2018 (til augustmødet) 8. august 2017

Ved udvalgets møde den 8. juni 2017, punkt 129 (og punkt 135), forelå budgetnotat til brug for udvalgets indledende budgetdrøftelser. Nærværende notat er en opdatering af dette notat.

I dette notat er først en kort beskrivelse af forslag til budget 2018 og særlige udfordringer på drifts- og anlægssiden og derefter en kort beskrivelse af ændringer i taksterne samt af produktivitetsstigning og henvisning til bilag med mulige budgetforbedringer. Budgetskema findes i bilag 1 til sagen.

Det samlede driftsbudget for udvalget i 2018 udgør som udgangspunkt ca. 207 mio. kr. Det samlede anlægsbudget for udvalget i 2018 udgør som udgangspunkt ca. 48 mio. kr.

Driftsbudgettet:

Figur 1: PTU udgiftsbudget for 2018 fordelt på hovedområder som fremlagt for udvalget på mødet i juni 2017

Busdrift 75 mio. kr. = 37 % Vintertjeneste 18 mio. kr. = 9 %

Vejvedligeholdelse og belægninger, vejbelysning mv. 92 mio. kr. = 45 % Parker, fritids- faciliteter og natur 20 mio. kr. = 9 %

Vejvæsen og grønne områder i alt 130 mio. kr. = 63 %

Tabel med forslag til budget 2018 og budgetoverslagsår fordelt på fagområder fremgår af bilag 1. De afledte driftsudgifter bliver tilføjet budgettet, når Strategisk Anlægsplan er vedtaget.

Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt forslag til omplaceringer af budget imellem udvalgets fagområder.

Side2/9

Vejvæsen og Grønne Områder

Vejvæsen Budgettet på dette område knytter sig til driften af de kommunale veje. Vejområdet er delt op i tre vejklasser (klasse 1, 2 og 3), hvor klasse 1 er kommunens vigtigste trafikveje, klasse 2 er fordelingsvejene og klasse 3 de kommunale boligveje). I alle tre vejklasser består driften blandt andet af renholdelse, græsslåning, brøndrensning, reparation af belægninger og opstribninger. Vintertjenesten er en af del budgettet ligesom de trafikale foranstaltninger (bl.a. trafiksignaler) og vejbelysning. Desuden omfatter budgettet vejbidrag til Roskilde Forsyning.

I forlængelse af Politik for fysiske aktiver er der afsat samlet ca. 18 mio. kr. årligt til slidlagsarbejde. Vedhæftet er som bilag 3: ”Notat om kvaliteten af de offentlige veje og stier 2017”. Notatet viser, at der med det nuværende investeringsniveau frem til 2026 vil være den optimale balance mellem veje og stier, der nedbrydes og veje og stier, der får ny asfalt.

Som særlige udfordringer på området skal nævnes: • Mulighederne for mere klimavenlig drift af Materielgårdens biler blev afrapporteret på Plan- og Teknikudvalgets møde den 7. februar 2017. pkt. 33. Ud over igangværende muligheder vil der på den korte bane med en engangsinvestering på ca. 0,5 mio. kr. kunne skiftes yderligere 6-8 vare- og ladbiler til eldrift.

Grønne Områder, natur og fritid og havnen Budgettet på dette område knytter sig til driften af grønne områder, parker og gadekær og havnen. De største poster på budgettet er Folkeparken, Byparken og Dyrskuepladsen. Indtægter på budgettet stammer især fra udlejning af Dyrskuepladsen. Disse indtægter dækker stort set kommunens omkostninger til pladsens drift.

Busdrift

Budgettet for busdrift knytter sig til den årlige bustrafikbestilling hos Movia samt til flexkørsel og handicapkørsel, hvor der betales efter forbrug. Derudover udføres der drift og vedligeholdelse af holdepladser og stoppesteder. Bustrafikbestilling hos Movia betales a conto forud og efterreguleres, når årsregnskabet er kendt.

Særligt i 2018 investeres 10 mio. kr. i ladeinfrastruktur til elbusser. Dette er indarbejdet i driftsbudgettet for 2018. Budgettet til driften af elbusserne skal tilpasses fra og med 2019, når resultatet af udbuddet kendes (byrådet 29.3.17, pkt. 68).

Se i øvrigt længere fremme i dette notat om Flextur.

___

De væsentligste ændringer fra budget 2017 til 2018 på Plan- og Teknikudvalgets samlede område er, at busbudgettet er øget med ca. 10 mio. kr. til den nævnte engangsinvestering i infrastruktur til elbusser, og at budgettet til veje, parker og grønne områder er reduceret med ca. 3 mio. kr. primært pga. produktivitetsstigninger (fortrinsvis relateret til billigere vejbelysning som følge af renovering og fornyet udbud af driften).

Desuden er budgettet for udlejningsejendomme reduceret med ca. 2,6 mio. kr. til 0 kr., da dette budget fremover er flyttet til Økonomiudvalget.

Side3/9

Anlægsbudgettet:

I forslag til Strategisk Anlægsplan 2018-21, som er vedhæftet, ses projekterne på udvalgets område. Her skal især nævnes, at der er indarbejdet en række investeringsplaner, som understøtter udviklingsstrategierne med tilhørende handlingsplaner for Jyllinge, Den dynamiske Bymidte, Grøn Blå Strategi, Roskilde Dyrskueplads og Milen, Viby og Musicon. Investeringsplanerne er tilpasset den lavere ramme til Strategisk Anlægsplan i 2018 på 140 mio. kr. årligt.

Derudover fortsætter og intensiveres store byggemodningsopgaver, og der investeres i hjemtagelse, energire- novering og udbud af gadebelysning.

Det skal nævnes, at med en ramme til anlæg på 175 mio. kr. fra 2019 og frem er anlægsbudgetterne fyldt helt op frem til og med 2022.

Takster på Plan- og Teknikudvalgets områder Takster på Plan- og Teknikudvalgets område er som udgangspunkt fremskrevet med KL’s pris- og lønindeks.

Forvaltningen er blevet opmærksom på en ændring i byggelovgivningen som giver mulighed for at tilbagevende til fast gebyr for byggesagbehandling. Byggesagsgebyrer hører under Økonomiudvalgets indtægtsbudget. I dag tages gebyr for den administrative sagsstyring vedr. byggesagsbehandling af fritliggende enfamiliehuse, herunder dobbelthuse (der tages ikke gebyr for den egentlige byggesagsbehandling). Gebyret er 370 kr./time med afregning for hver påbegyndte halve time.

Forvaltningen foreslår for 2018 – og det fremgår af takstbladet for Økonomiudvalget – at der fastsættes en fast takst på 500 kr. for byggetilladelser vedr. fritliggende enfamiliehuse, herunder dobbelthuse. Gebyrændringen vil skabe større klarhed for borgerne over, hvad de skal betale i gebyr, vil indebære en mindre administrativ lettelse (tidsregistrering undgås) og forventes at modsvare det indtægtsbudget, som er fastsat for 2018 og overslagsårene.

”Bestilling” vedr. driftsbudgettet fra udvalgets møde den 8. juni 2017 punkt 129 (og punkt 135):

Mere biodiversitet end i Grøn Blå Strategi

Baggrund Der henvises til bilaget ”Hvordan kan vi øge biodiversiteten i Roskilde Kommune?” indsat bagerst i dette notat.

Mulig bloktekst

Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2018 og årene derefter til fremme af yderligere biodiversitet end i Grøn Blå

Strategi i dag, herunder til en ressourceperson i Roskilde Kommune

Trafik og Svogerslev

Side4/9

Der henvises til anden sag på Plan- og Teknikudvalgets dagsorden.

”Ansøgning” om fremme af frivillige borgerforeninger og råds opmærksomhed på muligheder for at søge fonde, puljer, priser mv.

Baggrund Der er fremsendt en ansøgning fra Landsbyrådet i Herringløse. Se bilaget ” Mail fra Landsbyrådet i Herringløse ” sidst i dette notat.

Mulig bloktekst

Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2018 og frem til at understøtte frivillige borgerforeninger og råds opmærksomhed på muligheder for at søge fonde, puljer, priser mv. både i Roskilde Kommune og på landsplan, herunder til en koordinerende kontaktperson i Roskilde Kommune.

Produktivitet og budgetforbedringsmuligheder på Plan- og Teknikudvalgets driftsbudget

Produktivitetsstigning Produktivitetsstigningen for 2018 forventes hentet som følge af den allerede gennemførte energirenovering og udbud af vejbelysning mv.

Budgetforbedringsmuligheder I 2018 skal der peges på ca. 3,1 mio. kr. i budgetforbedringsmuligheder i Plan- og Teknikudvalgets budget, Forvaltningen finder ikke argumenter for at foretage en skrævvridning på områderne indenfor udvalgets budget og peger derfor på en forholdsmæssig reduktion. Det giver en reduktion på 1,5 mio. kr. på vejvedligeholdelse og belægninger, vejbelysning mv., 1,0 mio. kr. på busdrift, 0,3 mio. kr. på vintertjeneste og 0,3 mio. kr. på parker, fritidsfaciliteter og natur. I bilaget Forberedelse af mulige budgetforbedringer kan det ses, hvordan det kan udmøntes på Plan- og Teknikudvalgets område.

Analysen af overtagelse af mere vejbelysning (gl. Ramsø og gl. Gundsø), som er omtalt ovenfor, og den nedenfor nævnte analyse af Flextur er et led i dette arbejde.

Analyse af Flextur Roskilde Kommunes udgifter til Flextur ser ud til at have stabiliseret sig omkring 2,8 mio. kr. eller endda at være faldet en smule ifølge en ny brugeranalyse fra Movia. Analysen blev præsenteret for Plan- og Teknikudvalget på mødet den 6. april 2017, pkt. 78 ”Busbestilling 2018 og Flextur” , hvor det blev besluttet, at taksterne for Flextur ikke skulle ændres ved bestilling af busdriften for 2018 med frist 1. maj 2017. Taksterne for Flextur kan ændres med 1 måneds varsel, hvis der viser sig behov for at indarbejde en budgetforbedring herfra.

Analysen viser, at antallet af ture er steget fra 2014 til 2015 for herefter at finde et mere stabilt leje fra 2015 til 2016. Hovedparten af flexturene - 84 % - bliver kørt internt i Roskilde Kommune. Ca. 2/3 af disse ture er mellem 0 og 5 km og 1/3 mellem 5 og 15 km. Brugerne er typisk ældre, som har brug for denne form for adressebaserede

Side5/9

transport, der også kan håndtere deres eventuelle hjælpemidler. Udgiften pr. tur (uden efterregulering) er i samme periode generelt faldet. Medvirkende til det kan være, at ordningen blev justeret ved indgangen til 2016, idet rabat til medrejsende udgik.

Brugerbetalingen er også justeret ved indgangen til 2017. Prisen for ekstra km efter 20 km er fordoblet, hvilket yderligere kan bidrage til at reducere antallet af disse ture. Desuden differentieres der som noget nyt fra 2017 i kommunernes administrationsbidrag efter, hvor stor en del af turene, der bestilles online. Kunderne internt i Roskilde by bestiller markant sjældnere online end andre kunder. Den samlede effekt af disse ændringer i 2017 kender vi ikke endnu.

Analysen vurderer tre muligheder for at øge taksterne og hermed brugernes egenfinansiering med henblik på kommunale besparelser – alle tre under forudsætning af, at antallet af ture er uændret: 1. Kommunetaksten på 24 kr. for 10 km øges til grundtaksten på 36 kr. for 10 km. Det vil give en besparelse på ca. 0,22 mio. kr. 2. Taksten i Roskilde by fordobles fra 24 kr. til 48 kr. for 10 km. Det vil give en besparelse på ca. 0,28 mio. kr. 3. Kommunetaksten på 24 kr. for 10 km øges til grundtaksten på 36 kr. for 10 km OG samtidig indføres dobbelttakst på 72 kr. for 10 km i Roskilde by. Det vil give en besparelse på ca. 0,5 mio. kr.

Der henvises til Flexturanalysen, der forelå på Plan- og Teknikudvalgets møde den 6. april 2017, punkt 78.

Side6/9

Bilag: Mail fra Landsbyrådet i Herringløse Fra: Göricke, Anders [ mailto:[email protected] ] Sendt: 11. juni 2017 20:05 Til: Borgmester, Joy Mogensen; '[email protected]' Cc: '[email protected]' ( [email protected] ); LAURIDSEN Henrik; '[email protected]'; Claus Nørgaard ( [email protected] ); 'peter hansen' Emne: læserbrev Åbent brev til borgmester Joy Mogensen Kære Joy Roskilde kommune har mange foreninger og heriblandt en del borgerforeninger og landsbyråd. Mange af disse er drevet af frivillig arbejde, og det kan være vanskeligt at have opmærksomhed på alle de tilbud som der er i kommunen og på landsplan. Vi vil opfordre kommunen til at gøre foreningerne opmærksom på de ansøgningsmuligheder der er til fonde, puljer med tilskud til foreninger, indsendelse af lokale ønsker, bydelspriser, det kan være temaer fra Landsbyklynger.dk Det kunne gøres på den måde, at foreningerne via mails bliver gjort opmærksom på ansøgningsmuligheder, eller andet som kan være relevant for foreningerne. Den anden vinkel på dette kan være, at kommunen kan komme mere direkte ud til borgerne med et budskab. Vi mener det er vigtigt, at der bliver dedikeret en person til det job, som kan være vores kontaktperson til kommunen. Hvis dette kan lykkes, så tror vi, at mange foreninger vil have nemmere ved at udvikle foreningerne, og dermed skabe mere værdi for borgerne i Roskilde kommune. Landsbyrådet i Herringløse Anders Gøricke

Side7/9

Veje og Grønne Områder Sagsnr. 293010 Brevid. 2617622

Ref. MOVI Dir. tlf. [email protected]

3. august 2017

Bilag: Hvordan kan vi øge biodiversiteten i Roskilde Kommune?

Til Plan- og Teknikudvalgets møde den 8. juni 2017, pkt. 139, blev der - afledt af offentliggørelsen af et Naturkapitalindeks for alle Danmarks kommuner i januar 2017 udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening og Århus Universitet - orientering om Biodiversitet i Roskilde Kommune. I undersøgelsen opnåede Roskilde Kommune en placering som nr. 82 ud af landets 98 kommuner. På den baggrund bad udvalget om en redegørelse for hvilke konkrete tiltag, der ville kunne sættes i gang for at forbedre biodiversiteten i Roskilde Kommune.

Der findes allerede en del områder med høj biodiversitet i Roskilde Kommune. Gode eksempler er overdrev og strandenge ved Roskilde Fjord (Bolund, Jyllinge Nordmark), Rigkær i Værebro Ådal, Boserup Skov, Ramsødalen og vandhuller flere steder i kommunen, f.eks. ved Svogerslev.

De såkaldt lysåbne naturområder er ikke groet til med træer, buske og høje urter, fordi de bliver holdt åbne af menneskelige aktiviteter, som f.eks. slåning eller græsning med husdyr. De arter som findes på lysåbne naturtyper er relativt stærke arter, som ikke kan klare sig selv. De er tilpasset til det landskab, som fandtes før mennesket begyndte at påvirke det. For tusinder af år siden var der meget færre næringsstoffer i den danske natur. Dengang kunne arealer holde sig selv lysåbne, fordi der var ganske lidt næring i jorden. Endvidere fandtes store græssende vilde dyr, som elge og bisoner. De holdt store arealer lysåbne. Det fremstilles ofte som om at Danmark i Stenalderen var helt dækket af skov, men forskere mener nu, at der mere har været tale om et mosaiklandskab. Mange af de arter, som fandtes dengang, er her stadig - men kun på de steder, som holdes lysåbne af græssende husdyr eller anden ekstensiv drift. Selv blandt arter som er knyttet til skov, foretrækker mange arter, at skoven ikke bliver alt for mørk, og nogle arter trives bedst på steder, hvor et væltet træ giver lidt lys ned til skovbunden.

Forbedring af biodiversiteten i kommunen kan både tage udgangspunkt i arealer i det åbne land og i byerne.

Det åbne land Langt de fleste arealer i det åbne land er i privat eje. Den eksisterende biodiversitet er primært knyttet til naturområder - enten større enge, moser og søer eller mindre områder som vandhuller, småplantninger og sten- og jorddiger. Skovene har generelt også høj biodiversitet og ejes for en stor dels vedkommende af Naturstyrelsen, som også har fokus på biodiversiteten i driften. En stor del af naturområderne er beskyttet af lovgivningen og må ikke ændres. Imidlertid forhindrer lovgivningen ikke, at de lysåbne områder gror til, så biodiversiteten forringes.

Side8/9

En særlig kategori af naturområder er Natura 2000-områder. Her er kommunen forpligtet til at arbejde for at holde områderne i en gunstig bevaringsstatus, dvs. i en tilstand, så de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte, kan opretholde bæredygtige bestande.

Ved at etablere ny natur kan der skabes nye levesteder for dyr og planter - og eksisterende bestande af dyr og planter kan få bedre mulighed for at klare sig. Det er ofte muligt at indgå frivillige aftaler med mange lodsejere om at etablere nye vandhuller, mens det er vanskeligere at indgå aftaler om at udtage større arealer med landbrugsjord til natur. Dette skyldes ikke altid en manglende interesse hos lodsejerne, men det er ofte et spørgsmål om at kunne holde en fornuftig økonomi i bedriften. Det er jo som regel landbrugets produktionsarealer, der i givet fald skal konverteres til natur. Kommunen ejer arealer i det åbne land, som i dag bortforpagtes til landbrugsdrift. I enkelte tilfælde er det vurderet, at arealer bliver vanskelige at bortforpagte, f.eks. pga. størrelse, beliggenhed eller bonitet (jordens ydeevne). I sådanne tilfælde har forvaltningen fundet alternativ anvendelse for arealerne ved at udvikle dem mod at blive natur.

Indenfor Nationalpark Skjoldungernes land er der også mulighed for at indgå i samarbejdsprojekter med nationalparken og derved dele udgifterne til naturplejen.

Kun få lodsejere i kommunen har græssende dyr til at pleje naturområderne, så der er ofte brug for en indsats fra kommunen for at få iværksat naturpleje og for at finde en dyreholder, som er interesseret i at have sine dyr gående i naturområdet. Der er mulighed for at leje dyr til naturpleje, men det er en betydeligt dyrere løsning end aftaler med landmænd. Der er løbende driftsudgifter forbundet med naturplejen. Der skal føres tilsyn med jævne mellemrum for at sikre, at plejen er hensigtsmæssig. Forvaltningen er netop ved at starte et projekt med jævnlige tilsyn af naturplejede områder. Der er også omkostninger til vedligeholdelse af hegn og til supplerende rydning af krat, der vokser op trods græsningen. Alternativet til græsning er høslæt - dvs. slåning af græs og urter med efterfølgende fjernelse af det afslåede materiale. Høslæt kan på nogle arealer være en bedre pleje, men kan ikke altid fysisk lade sig gøre pga. fugtighed eller vanskelige terrænforhold.

En anden finansieringsmulighed er fonde. For få år siden blev Den Danske Naturfond oprettet. Fonden giver støtte til opkøb eller etablering af natur. Fondens fokus har hidtil været rettet mod projekter af national interesse og mod områder, som allerede har stor naturværdi, og hvor nye tiltag kan kræve ejerskab.

Forvaltningen foreslår følgende tiltag for at forbedre biodiversiteten i det åbne land: • Kontakt til lodsejere med kendte artsrige naturområder, herunder ekstra ressourcer i form af ny medarbejder • En pulje, som kan søges af lodsejere, til at pleje natur eller etablere ny natur (0,2 mio. kr.) • En særlig indsats rettet mod Natura 2000-områder • Opkøb af dyrkede områder til at konvertere til natur og til at skabe grønne korridorer - som samtidigt kan være rekreative forbindelser i landskabet. Realiseres evt. i samarbejde med Den Danske Naturfond. Opkøb af jord kan være ret bekostelig og kan løbe op i beløb fra 5 til10 mio.

Grønne arealer i byerne Over en årrække har der været en udvikling i retning af at opnå en højere grad af naturpræg i den måde, som forvaltningen administrerer kommunens egentlige parkområder og kommunens andre grønne områder. På nogle parkarealer nedsættes driftsintensiteten på den måde, at græsfelter kun afslås 0-2 gange i græssets vækstsæson, eller der gennemføres et høslet, hvor det afklippede græs fjernes for at fremme biodiversitet. Langs vejrabatterne i

Side9/9

landzone, hvor der klippes græs to gange i vækstsæsonen, er det kun den yderste rand, som klippes ned i den tidlige slåning. På den måde bibeholdes oversigtsarealerne mod vejbanen, og mod naboarealerne bibeholdes en smal græsrand, som dyr og planter kan leve og spredes i.

For at få det bedst mulige udbytte af disse tiltag i forhold til øget biodiversitet, vil det være relevant at få mere viden om naturpotentialet for de grønne områder samt at have øget fokus på de erfaringer, der indsamles fra de allerede igangsatte tiltag. Der er netop indgået aftale med firmaet Natur 360 om at indgå i et projekt, LiNaBy, som der i øjeblikket søges fondsstøtte til. Projektet udvikler en brugervenlig metode til registrering af naturkvalitet i bynatur, herunder grønne områder til lokalhåndtering af regnvand. Målet er at tænke naturhensyn og biodiversitet ind i drift og udvikling af kommunens grønne områder på en måde, hvor det giver stor variation og oplevelsesværdi for borgerne, samtidigt med at det gavner naturen som helhed.

Der tilstræbes også i planlægningen og driften af de grønne områder at imødekomme borgernes forskellige præferencer og behov. I parker med mange kultur- og idrætsarrangementer, som Byparken eller Folkeparken i bymidten, er der behov for store græsplæner, opholdsarealer m.m, som ikke nødvendigvis har en stor biodiversitet. I andre, mere ekstensiv driftet parker og grønne områder, som Kællingehaven, Ladegårdsstien eller Trekroner, har der været en udvikling mod at opnå en højere grad af naturpræg. Ændringer til en mere naturpræget drift er populær blandt nogle borgere, men ikke hos alle, da mange foretrækker hyppige græsklipninger og det mere kontrollerede udtryk, som et havepræg eller parkpræg giver.

Forvaltningen har oplevet at få succes med at tilbyde en kombination af et kontrolleret parkpræg og et mere ”løst” naturpræg inde for det samme anlæg. Det kan man f.eks. se i Roskilde Ring, hvor området omkring søen har langt, naturpræget græs og skovplantning, og hvor der er opstillet flittigt besøgte bistader. I parkens nordlige ende er græsset tætklippet, beplantningen er kontrolleret, og der er opstillet nogle meget benyttede mål og lege- og bevægelsesinstallationer.

Forvaltningen foreslår følgende tiltag for at forbedre biodiversiteten i de grønne arealer i byerne: • Kortlægning af de biologiske potentialer på en række udvalgte lokaliteter, hvor en målrettet registrering af naturkvalitet i bynaturen skal danne grundlag for tilpasset driftsplaner. Hvis der ikke kan opnås fondstøtte til LiNaBy projektet, som er målrettet metodeudvikling, kan det sættes i gang for egen finansiering. (tre lokaliteter ca. 0,1 mio. kr.) • Øget driftsbevilling til mere naturpleje i byerne, herunder ekstra ressourcer i form af ny medarbejder.

Om det øgede ressourcebehov En forøget indsats for biodiversiteten i Roskilde Kommune vil være arbejdskrævende, og det må forventes at indebære ansættelse af en medarbejder på fuldtid. Ny natur med bedre biodiversitet tager lang tid at etablere, og kræver en kontinuerlig driftsindsats i form af græsning eller høslet. Ved inddragelse af landmænd, græsningslaug og frivillige er en løbende kontakt, tilsyn og koordinering af indsatser nødvendig for at få de ønskede resultater. Det samme gælder ved drift af bynatur, hvor der løbende skal indsamles erfaringer i forhold til at optimere ressourcerne og samtidig skabes gode muligheder for høj biodiversitet. Omlægning fra traditionel drift til drift af naturarealer kan betyde brug af andre maskiner, flere rutiner og øget tilsyn.