Hvor Er Velfærdssamfundet På Vej Hen? Indsigt, Erfaringer Og Nye Veje Til Vækst Og Velfærd

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Hvor Er Velfærdssamfundet På Vej Hen? Indsigt, Erfaringer Og Nye Veje Til Vækst Og Velfærd O M TOPLEDELSE I DET OFFENTLIGE Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Indsigt, erfaringer og nye veje til vækst og velfærd Medvirkende: Anders Eldrup, bestyrelsesformand, Birgit Fogh Rasmussen, Lemvig Kommune, Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune, Carsten Haurum, Københavns Kommune, Carsten O. Gaarn-Larsen, Højteknologifonden, Christian Jæhger, sikkerhedsrådgiver, Claus Bindslev, strategisk rådgiver, Hjalte Aaberg, Region Hovedstaden, Jesper Nygård, Realdania, Lars Ohnemus, direktør, Lars Wilms, Egedal Kommune, Lone Wiggers, C.F. Møllers Tegnestue, Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister, Maria Rørbye Rønn, DR, Michael Christiansen, bestyrelsesformand, Mogens Lykketoft, politiker, Niels Lan Doky, musiker, Per Christiansen, Region Nordjylland, Per Hansen, DJØF, Poul Pedersen, Thise Mejeri, Ritt Bjerregaard, politiker, Simone Åberg Kærn, kunstner, Sinne Backs Conan, chefrådgiver, William Rentzmann, tidl. Kriminalforsorgen, deltagere i Ledelsesrum 1 EN UDGIVELSE FRA VÆKSTHUS FOR LeDELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Artikler: Medvirkende: Det siger de i dette nummer: 4–11 Velfærdssamfundet 2014 5 Jesper Nygard »Grundlæggende er der brug for at nytænke Hvad er de nye muligheder 7 Mogens Lykketoft ledelse i det kommunale og statslige, så må- og udfordringer? 9 Carsten Orth Gaarn-Larsen lene fremstår lysende klare.« 10 Anders Eldrup Anders Eldrup, tidl. departementschef i Finans- 12–23 Strategi og ledelse 12 Michael Christiansen ministeriet og adm. direktør i DONG Energy Hvad skal der til for at forandre? 16 Ritt Bjerregaard 18 Maria Rørbye Rønn 24–26 Fra modstand til medvind 20 Lars Ohnemus »Jeg vil jo ikke have mere af det samme, jeg Om at overbevise andre 22 Palle Lundberg vil have mere af noget andet. Det er enormt 24 Simone Aaberg Kærn svært at beskrive i en resultatmodelkontrakt, 27 Mål og formål 27 Christian Jæhger for det ender altid i matematik.« Der er afgørende forskel 28 Hjalte Aaberg Carsten Haurum, adm. direktør i Kultur- 30 Birgit Fogh Rasmussen og Fritidsforvaltningen i Københavns 28–33 Forvaltningen har ordet 33 Bo Rasmussen Kommune Hvad er forvaltningens status 34 Per Hansen på velfærdssamfundet? 37 Carsten Haurum 39 Per Christiansen »Lad os bruge meget mere tid på at finde ud 34–35 Frem i rampelyset 41 William Rentzmann af, hvad vi vil. I stedet for ét-års budgetter, Offentlige ledere skal 44 Niels Lan Doky så skal vi arbejde med tre-fire-års budgetter. deltage mere 46 Margrethe Vestager Hvad er vores strategi, hvordan vil vi være 46 Lars Wilms som lokalsamfund?« 36–43 Ledelse af velfærd 46 Claus Bindslev Margrethe Vestager, økonomi- og Hvordan leder man bedst 55 Sinne Backs Conan indenrigsminister i det offentlige? 56 Lone Wiggers 59 Poul Pedersen 44–45 Kreativ på kommando 60 Jørgen Krogh »Der er blevet talt en del om borger-involve- Innovation fra 9 til 16 ring, men spørgsmålet er, om vi skulle vende den om og begynde at tale om kommunein- 46-53 Rundbordssamtalen volvering? Hvornår skal kommunen egent- Hvor er velfærdssamfundet lig ind?« på vej hen? Lars Wilms, kommunaldirektør i Egedal Kommune 54–59 Erhvervslivet har ordet Hvad er erhvervslivets status »Velfærdsstaten og velfærdssamfundet som på velfærdssamfundet? idé og projekt vil ikke blive rokket. Men det befinder sig i en relativt alvorlig krise.« 60 God erhvervsstrategi Michael Christiansen, bestyrelsesformand i DR Hvad gør de i Herning? 61 Om ledelse Fem tip til inspiration 62–66 Ledelsesrum1 Reportage fra strategiudvikling i praksis 67 Kolofon 2 MASKINRUMMET LEDER I TOPLEDERENS MASKINRUM Der er ved at ske et paradigmeskift i danskernes opfattelse af velfærds- samfundet, og hvordan vi skal lede, forandre og tilpasse det til nye tider. Forholdet mellem borgerne, det offentlige og erhvervslivet er under forandring, og alle skal finde deres nye roller.D erfor er der behov for at udfordre vanetænkning og se de muligheder, der er i samspillet mellem borgere, erhvervsliv, politikere og forvaltning. I dette magasin kommer erfaringerne til orde. Væksthus for Ledelse har interviewet en række af de mest proaktive topledere om deres erfaringer med, hvad der sker i forvaltningen – velfærdssamfundets maskinrum – set fra deres perspektiv. Der er en gennemgående opfattelse af, at der er et behov og en mulighed for, at vi tænker velfærdssamfundet anderledes, end vi plejer i forhold til de udfordringer, vi står over for. I magasinet tages udfordringerne op og nye løsninger udledes med udgangspunkt i succesfulde cases. Magasinet har søgt inspirationen bredt – fra regioner, kommuner, erhvervsliv og organisationer – fra Lemvig til København, Realdania til Danmarks Radio, arkitekten til jægersoldaten og kommunaldirektøren til forretningsmanden. Væksthuset vil med magasinet inspirere og opfordre topledere i det offentlige til at dele erfaringer og nye løsninger. Tak til alle de ledere, der har medvirket i magasinet og delt deres erfaringer. God læselyst! Sine Sunesen, kl, formand Bodil Otto, kto, næstformand Magasinet Maskinrummet udspringer af et projekt i regi af Væksthus for Ledelse, der er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet. Projektet hedder Ledelsesrum1, og det kan man læse om på side 62. 3 Ve 2014LFÆRDSSAMFUNDET Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Hvor er de nye muligheder? Hvad er de største udfordringer? MASKINRUMMET opsøgte holdninger og erfaringer, uforbeholdne meninger og indspark fra fire eksperter og aktører i og omkring velfærdens maskinrum. P1 JES ER NYGÅRD 2 MOGENS LYKKETOFT 3 CARSTEN ORTH GAARN-LARSEN 4 ANDERS ELDRUP 4 MASKINRUMMET V ELFÆRD 2014 JeP S ER NYGÅRD 1234 JeP S ER NYGÅRD Administrerende direktør i Realdania Velfærd tages for givet, og vi har glemt, hvorfor vi har det. Men hvad skal samfundet løse, og hvad skal vi selv klare? Og hvordan løses problemerne i fællesskab? vad er velfærdssamfundets fællesskab – noget, man skal passe på og udfordringer? bruge – men aldrig misbruge. Den sæt- ”Det er i mine øjne den mod- ning tænker jeg tit på. Men evner vi som sætning, der er mellem, samfund i 2014 at få den fortælling med? Hhvad samfundet kan levere, og hvad bor- At velfærdssamfundet er noget, som gerne forventer, at det skal levere. Vi har vores forældre og bedsteforældre har udviklet et af verdens allerstærkeste sik- kæmpet for? At vi gerne vil have et sam- kerhedsnet og et af verdens allerbedste fund, hvor vi passer på hinanden, og at samfund, som jeg personligt synes, at vi det er et samfund, som vi skal bruge, men skal gøre rigtig meget for at passe på og ikke misbruge? Den fortælling synes jeg udvikle. Vi får nogle fantastiske værdier stille og roligt er gledet ud med badevan- i vores samfund som resultat af, at der er det – og det tror jeg i virkeligheden er vel- plads til alle, og at alle har lige og fri ad- færdsstatens største udfordring. Vi ta- gang til en række ting. Men en af de helt ger tingene for givet og har glemt, hvor- store udfordringer er, at vi har glemt for- for vi har det sådan.” tællingen om, hvorfor vi har det her sam- fund. Der er rigtig mange, der tager tin- Hvordan kommer vi tilbage på sporet? gene for givet, og vi evner i virkeligheden { JESPER NYGÅRD ”Når folk vil have mere, end velfærdssta- ikke som enkeltindivider og som sam- Født 1961, adm. direktør i Realdania. ten kan levere, så har du populært sagt fund at få den fortælling bragt videre til Fra 1996 til 2013 adm. direktør for bolig- et stykke med bart. Det bliver vi nødt til selskabet KAB. hinanden og til vores børn. Jeg er født og at diskutere, hvordan vi håndterer. Hvis Uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde opvokset i Nykøbing Falster og husker Universitet. Har tidligere været formand vi bare tager for givet, at der er en offent- en samtale, jeg havde med min mormor, for bl.a. Boligselskabernes Landsforening, lig sektor, der kan levere alle de ydelser, da jeg var en syv-otte årig knægt. Hun Boligselskabet AKB, Landsbyggefonden som vi forventer, som vi har vænnet os og Byfornyelsesselskabet. Bestyrelses- fortalte mig om et nyt stort hus, som man medlem i Fonden for Socialt Ansvar. til, og som vi hele tiden øger presset på, var ved at opføre ved siden af vores. Det Spillede med i Erik Clausens film ”Vil- så går det galt. Derfor må vi bringe os selv var til Kildeskattevæsenet – i gamle dage la Paranoia”, hvor han var socialdirektør og hinanden mere i spil til i fællesskab at blev skatten jo ikke trukket automatisk. Halberg. løse problemerne. Vi siger ofte, når vi op- Man fik udbetalt sin løn, og så gik man Startede eget firma, Skræddersyet elek- lever, at noget er galt: ’Nogen må gøre no- tronik, som 13-årig, så han kunne hjæl- hen og betalte skatten til det offentlige pe kunder og venner med mindre elektro- get.’ Men ’nogen’ er stort set aldrig én selv. på et kontor. I slutningen af 1960’erne niske løsninger til elektriske togbaner, ad- ’Nogen’ er alt for ofte blevet synonym gangskontrol til døre m.v. – og selv købe indførte man kildeskattesystemet, som billige dele. med kommunen. Hvis vi hele tiden skub- vi kender i dag. Jeg lyttede til hende, Spillede amerikansk fodbold i Tulsa, Okla- ber ansvaret over til andre, så går det galt.” men kunne dog ikke helt forstå det med homa, USA i sæsonen 1979-80. Blev tilbudt skat, eller hvad det var for et hus. Så sag- et scholarship som kicker på et stort ame- Hvad er mulighederne? rikansk universitetshold, men takkede nej A I de min mormor i en eneste værdibase- og vendte hjem til Rysensteen Gymnasi- ”I mine øjne er mulighederne kolossa- ret sætning, hvorfor man opkrævede de um i stedet. le, hvis vi tør. Der er masser af mulighe- EALDAN : R penge: De skulle bruges til kommunen Glødende Brøndby-fan. der for, at vi selv gør noget. Det oplever FOTO – og ’kommune’ var det latinske ord for vi fx i Realdania med ildsjæle, der gør 5 V ELFÆRD 2014 JeP S ER NYGÅRD { REALDANIA Erhvervsdrivende forening etableret i 2000 ved salget af Realkredit Danmark til Danske Bank, idet medlemsformuen i Foreningen RealDanmark på ca.
Recommended publications
  • Danish Support for the Baltic Struggle for Independence 1988-1991
    DANISH SUPPORT FOR THE BALTIC STRUGGLE FOR INDEPENDENCE 1988-1991... 83 ISSN 2335-2337. BALTIC JOURNAL OF POLITICAL SCIENCE. December 2014, No 3 DANISH SUPPORT FOR THE BALTIC STRUGGLE FOR INDEPENDENCE 1988-1991: A HAWK-DOVE DOMESTIC CONFRONTATION Mikkel Runge Olesen ABSTRACT When the Baltic States regained their independence in 1991, Denmark had been one of their very strongest supporters, at a time when many European countries looked at the Baltic aspirations with caution. It was one of the first examples of the new post-Cold War “activist” Danish foreign policy strategy. It was not, however, without difficulties. Thus, the article argues that the Danish Social Democratic centre-left and Conservative-Liberal centre-right disagreed on how to support the Balts in practice and at what price. The difference was rooted in a hawk-dove disagreement over détente and the Soviet Union. Government party colour, the article argues, is therefore likely to have been crucial for the Danish policy. Had the relatively hawkish centre-right government not been in po- wer, it is very doubtful that we would have seen the kind of aggressive diplomatic support for Baltic independence as we saw from Denmark leading up to 1991. When the Baltic countries fought their way to independence in 1991, three factors in particular made it possible: the implosion of the Soviet Union, US support for the Baltic cause (pressuring the Soviet Union to abstain from massive bloodshed) and, most of all, an energetic local drive for independence in each of the Baltic countries. However, small countries, especially Denmark and Iceland, also played an important role (Readman, 2006, p.
    [Show full text]
  • What Did You Learn in School Today? How Ideas Mattered for Policy Changes in Danish and Swedish Schools 1990-2011
    What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Line Renate Gustafsson PhD Dissertation What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Politica © Forlaget Politica and the author 2012 ISBN: 978-87-7335-162-8 Cover: Svend Siune Print: Juridisk Instituts Trykkeri, Aarhus Universitet Layout: Annette B. Andersen Submitted 13 January 2012 The public defense takes place 25 May 2012 Published May 2012 Forlaget Politica c/o Department of Political Science and Government Aarhus University Bartholins Allé 7 DK-8000 Aarhus C Denmark Table of content Translations and abbreviations .......................................................................................................................... 15 Acknowledgements ..................................................................................................................................................... 19 Chapter 1: Introduction .............................................................................................................................................. 23 1.1 Empirical puzzle .......................................................................................................................... 23 1.2 The research question: How did ideas change? .................................................... 24 1.3 The argument in brief .............................................................................................................
    [Show full text]
  • Økonomisk-Politisk Kalender
    196 Økonomisk-politisk kalender minister Niels Helveg Petersen, by- og boligmi- 24. september Kulturminister Brian Mikkelsen (C) nister og minister for ligestilling Jytte Andersen, Minister for flygtninge, indvandrere forsvarsminister Hans Hækkerup og sundheds- Lettelse på de finansielle markeder og integration samt minister uden minister Sonja Mikkelsen udtræder af regerin- På grund af voldsomme kurstab på aktiemar- portefølje (Europaminister) Bertel Haarder (V) gen, som har fem nye ansigter: by- og boligmi- kederne siden angrebet på USA 11. september Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) nister og minister for ligestilling Lotte Bunds- meddeler Økonomiministeriet, at regeringen Trafikminister Flemming Hansen (C) gaard, skatteminister Frode Sørensen, kirkemini- midlertidigt lemper solvensreglerne for livs- og Minister for videnskab, teknologi ster Johannes Lebech, sundhedsminister Arne pensionsselskaberne. Foranstaltningerne vil lette og udvikling Helge Sander (V) Rolighed og minister for udviklingsbistand Anita presset på det finansielle marked og give sel- Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) Bay Bundegaard. Skatteminister Ole Stavad, er- skaberne et bedre grundlag for at disponere Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) hvervsminister Pia Gjellerup og finansminister langsigtet. (Lov om ændring af selskabsskatte- Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) Mogens Lykketoft skifter til henholdsvis er- loven (livsforsikringsselskabers solvens) L6 Indenrigs- og hvervsminister, finansminister og udenrigs- vedtaget den 11/10 2001) sundhedsminister
    [Show full text]
  • Politics: the Right Or the Wrong Sort of Medicine for the EU?
    Policy paper N°19 Politics: The Right or the Wrong Sort of Medicine for the EU? Two papers by Simon Hix and Stefano Bartolini Notre Europe Notre Europe is an independent research and policy unit whose objective is the study of Europe – its history and civilisations, integration process and future prospects. The association was founded by Jacques Delors in the autumn of 1996 and presided by Tommaso Padoa- Schioppa since November 2005. It has a small team of in-house researchers from various countries. Notre Europe participates in public debate in two ways. First, publishing internal research papers and second, collaborating with outside researchers and academics to contribute to the debate on European issues. These documents are made available to a limited number of decision-makers, politicians, socio-economists, academics and diplomats in the various EU Member States, but are systematically put on our website. The association also organises meetings, conferences and seminars in association with other institutions or partners. Proceedings are written in order to disseminate the main arguments raised during the event. Foreword With the two papers published in this issue of the series “Policy Papers”, Notre Europe enters one of the critical debates characterising the present phase of the European construction. The debate revolves around the word ‘politicisation’, just as others revolve around words like ‘democracy’, ‘identity’, bureaucracy’, ‘demos’, ‘social’. The fact that the key words of the political vocabulary are gradually poured into the EU mould is in itself significant. In narrow terms, the issue at stake is whether the European institutions should become ‘politicised’ in the sense in which national institutions are, i.e.
    [Show full text]
  • Experiences from Denmark
    NATIONAL FOCUS 113 Experiences from Denmark Britta Thomsen Since June 2019, Denmark has had a minority Social Democratic government, after almost 20 years of liberal/conservative governments that were supported by the nationalistic Danish People’s Party. The only interruption during those 20 years was a Social Democratic coalition government from 2011 to 2015. This article gives a short presentation of the historic back- ground of the Nordic welfare state since 1960 and the politics that are the precursors of the new ideas of the Danish Social Democratic Party, the current government, and the party leader Mette Frederiksen. The Covid-19 crisis has affected the political environment in Denmark like in other countries and this article explains some of the initiatives that were taken. It is clear that the Danish welfare state played a key role in managing the Covid-19 crisis in Denmark. This article also explains how Danish EU politics have developed and why the Danish trade unions and most political parties are fi ghting so strongly against the EU directive to establish a minimum wage. Finally, some lessons from the Danish example will be drawn. Historical background The Nordic Social Democratic parties’ visions for the welfare state became a reality during the golden age of the post-war western economies in the 1960s. In 1960, the Danish Social Democratic Party won a landslide victory with 42 per cent of the votes under the slogan ‘Make good times better’. It was its best result ever in the post-war era. Contrary to Sweden, Den- mark has always had several strong parties and the Social Democratic Party never had an ab- solute majority.
    [Show full text]
  • Regeringer Siden 1953
    Regeringer siden 1953 Regeringen Hans Hedtoft III (Socialdemokratiet) Fra 30. september 1953 til 1. februar 1955. Ændringer 1. november 1953 og 29. januar 1955. Statsminister: Hans Hedtoft til sin død 29. januar 1955, derefter fungerede H.C. Hansen Udenrigsminister: H.C. Hansen, tillige fungerende statsminister fra 29. januar 1955 Finansminister: Viggo Kampmann Indenrigs- og boligminister: Johannes Kjærbøl Minister for offentlige arbejder: Carl Petersen Arbejds- og socialminister, fra 1. november 1953 socialminister: Johan Strøm Fiskeriminister: Christian Christiansen Forsvarsminister: Rasmus Hansen Landbrugsminister: J.S. Smørum Minister uden portefølje, fra 1. november 1953 økonomi- og arbejdsminister: J.O. Krag Undervisningsminister: Julius Bomholt Kirkeminister: Bodil Koch Minister for handel, industri og søfart: Lis Groes Justitsminister: Hans Hækkerup 1 Regeringen H.C. Hansen I (Socialdemokratiet) Fra 1. februar 1955 til 28. maj 1957. Ændringer 30. august 1955 og 25. maj 1956. Statsminister og udenrigsminister: H.C. Hansen Finansminister: Viggo Kampmann Indenrigs- og boligminister, fra 30. august 1955 boligminister og minister for Grønland: Johannes Kjærbøl Indenrigsminister: Carl Petersen fra 30. august 1955 Socialminister: Johan Strøm Fiskeriminister: Christian Christiansen Forsvarsminister: Rasmus Hansen til 25. maj 1956, derefter Poul Hansen (Kalundborg) Landbrugsminister: Jens Smørum Økonomi- og arbejdsminister: J.O. Krag Undervisningsminister: Julius Bomholt Kirkeminister: Bodil Koch Minister for handel, industri og søfart: Lis Groes Justitsminister: Hans Hækkerup Minister for offentlige arbejder: Carl Petersen til 30. august 1955, derefter Kai Lindberg Minister uden portefølje: Ernst Christiansen fra 30. august 1955 2 Regeringen H.C. Hansen II (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund) Fra 28. maj 1957 til 21. februar 1960. Ændringer 8. oktober 1958 og 19. februar 1960.
    [Show full text]
  • Politisk Kronik 2. Halvår 2004 Af Lars Bille
    Politisk kronik 2. halvår 2004 Lektor Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Den politiske sommerføljeton kom til at svar på spørgsmålet, om de radikale ville pe- handle om Danmarks overholdelse af de in- ge på Mogens Lykketoft som ny statsmini- ternationale konventioner vedrørende men- ster, bestod i en henvisning til, at det ville en neskerettigheder. På baggrund af en rapport udvidet hovedbestyrelse i partiet tage stilling om menneskerettighedssituationen i Dan- til, når den tid kom. Det var ikke en afvis- mark udarbejdet af Europarådet fremførte ning, men det var heller ikke et tilsagn. dette råds menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles i et interview i Politiken Sagen genoplivede i et vist omfang den inter- den 14. juli, at de stramme danske regler om ne debat i Socialdemokratiet. Nogle amtsfor- familiesammenføring ubetinget overtrådte mænd og medlemmer af partiets hovedbesty- Den Europæiske Menneskerettighedskon- relse ønskede enten helt at fjerne 24-årsreglen ventions bestemmelser om, at alle har ret til eller i hvert fald at lempe reglerne for familie- et familieliv. Kritikken blev afvist af flygt- sammenføring, medens flere socialdemokrati- ninge- og integrationsminister Bertel Haar- ske borgmestre fra kommuner med mange der og Socialdemokratiets politiske ordfører indvandrere var kategoriske modstandere af Frank Jensen fandt, at det var regeringens an- lempelser. De fandt støtte hos Karen Jesper- svar at sørge for at lovgivningen overholdt sen, mens de andre fandt støtte hos blandt an- konventionerne. Partiet havde støttet lovgiv- det den tidligere partiformand Svend Auken. ningen for at sikre, at der ikke blev gennem- ført tvangsægteskaber, og den holdning hav- Da partiformand Mogens Lykketoft vendte de partiet stadig.
    [Show full text]
  • Årets Dansker 1997: Kronprins Frederik
    Ugens Gallup nr. 25 1996. Kan offentliggøres i Berlingske Tidende straks og senest d. 31. december 1997. ÅRETS DANSKER 1997: KRONPRINS FREDERIK For første gang nogen sinde er en kongelig blevet kåret til ‘Årets Dansker’ i Gallups årlige undersøgelse: Kronprins Frederik. I det hele taget har det været et godt år for de kongelige med både Prinsesse Alexandra og Dronning Margrethe blandt de 10 mest populære danskere. 7 år i træk har Uffe Ellemann-Jensen været den mest populære politiker, men må i år vige pladsen for den nye indenrigsminister Thorkild Simonsen, der tilmed først for alvor kom frem i offentlighedens søgelys efter sin udnævnelse som minister. Det har også været et godt år for Pia Kjærsgaard, der deler 8. pladsen med Dron- ning Margrethe. Bjarne Riis og Anja Andersen er igen i år de mest populære sportsfolk. De ti danskere, som flest har peget på, er: 1. Kronprins Frederik 2. Bjarne Riis 3. Anja Andersen 4. Prinsesse Alexandra 5. Brian Laudrup 6. Thorkild Simonsen 7. Uffe Ellemann-Jensen 8. Dronning Margrethe II 8. Pia Kjærsgaard 10 Wilson Kipketer Det er bemærkelsesværdigt, at Dronning Margrethe er den eneste person, der har optrådt på top 10-listen i alle de 9 år, Gallup har gennemført undersøgelsen. Overskrift, tekst eller tal i denne artikel må ikke ændres uden forudgående aftale med Gallup P9387/10.12.97/TP Gallup har desuden opgjort særlige lister indenfor fire områder: sport, politik, me- dier, kultur og underholdning samt erhvervslivet. Fra sportens verden Fra det politiske liv 1. Bjarne Riis 1. Thorkild Simonsen 2. Anja Andersen 2.
    [Show full text]
  • Ahlefeldt-Laurvig 1872-1946 Brolykke, Magleby) : Dänischer Diplomat Biographie 1912-1920 Preben F
    Report Title - p. 1 of 21 Report Title Ahlefeldt-Laurvig, Preben F. = Ahlefeldt-Laurvig, Preben Ferdinand (Ahlefeldt-Laurvig 1872-1946 Brolykke, Magleby) : Dänischer Diplomat Biographie 1912-1920 Preben F. Ahlefeldt-Laurvig ist dänischer Gesandtschafts-Sekretär an der Russischen Gesandtschaft in Beijing. [DanChi1] Andersen, Knud Borge (Kopenhagen 1914-1984 Kopenhagen) : Politiker Biographie 1973 Knud Borge Andersen besucht China. [BroK1] Auken, Svend Gunnarsen (Aarhus 1943-2009 Kopenhagen) : Politiker Biographie 1980 Svend Auken besucht China. [BroK1] 1994 Svend Gunnarsen Auken besucht China. [BroK1] 1996 Svend Gunnarsen Auken besucht China. [BroK1] Belling, Arne (1935-2015) : Dänischer Diplomat Biographie 1986-1991 Arne Belling ist Botschafter der daänischen Botschaft in Beijing. [Wik] Bertelsen, Hans (um 1962) : Dänischer Diplomat Biographie 1959-1962 Hans Bertelsen ist Botschafter der dänischen Botschaft in Beijing. [BroK1] Bille, Steen Andersen (Copenhagen 1797-1883 Copenhagen) : Dänischer Vize-Admiral, Marine-Minister Biographie 1846 Zweite dänische diplomatische Mission nach China durch Steen Andersen Bille. [BroK1] Bibliographie : Autor 1865 Bille, Steen Andersen. Min Reise til China, 1864. (Kjobenhavn : C.A. Reitzel, 1865). = Bille, Steen Andersen. Berichte über chinesische Handels-Verhältnisse : Bericht der Königlich Dänischen ausserordentlichen Mission nach China im Jahre 1864. Aus dem Dänischen ins Deutsche übertragen von Dr. C. Resensmith. (Hamburg : [s.n.], 1865). [WC] Bjerregaard, Ritt (Kopenhagen 1941-) : Politikerin Biographie 1978 Ritt Bjerregaard besucht China. [BroK1] Report Title - p. 2 of 21 Bolwig, Conrad Sophus (1866-1951) Protestantischer dänischer Missionar Biographie 1893-1946 Conrad Sophus Bolwig ist Missionar in Dagushan, Mandschurei. [DanChi1] Bramsen, Christopher Bo (Kopenhagen 1943-2011) : Diplomat Biographie 1995-2000 Christopher Bo Bramsen ist Botschafter der dänischen Botschaft in Beijing. [BroK1] Bibliographie : Autor 2000 Bramsen, Christopher Bo ; Hua, Lin.
    [Show full text]
  • Betænkning Afgivet Af Europaudvalget Den 13
    Bet. o. f. t. beslutn. vedr. Den Arabiske Republik Egypten 521 Til beslutningsforslag nr. B 30. Betænkning afgivet af Europaudvalget den 13. december 2002 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Euro- Middelhavs- associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side [af udenrigsministeren (Per Stig Møller)] 1. Udvalgsarbejdet 2. Indstillinger Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. no- Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse vember 2002 og var til 1. behandling den 14. no- af EL) indstiller beslutningsforslaget til vedta- vember 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. gelse uændret. behandling henvist til behandling i Europaud- Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslut- valget. ningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) be- handling. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i Kristeligt Folkeparti, Tjööveldisflokkurin, 1 møde. Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med Spørgsmål medlemmer i udvalget og havde dermed ikke ad- gang til at komme med indstillinger eller politi- Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udenrigs- ske udtalelser i betænkningen. ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og udenrigsmini- En oversigt over Folketingets sammensætning sterens svar herpå er optrykt som bilag 2 til be- er optrykt i betænkningen. tænkningen. Charlotte Antonsen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Jens Kirk (V) Thor Gunnar Kofoed (V) Tina Nedergaard (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Karina Sørensen (DF) Lars Barfoed (KF) Helle Sjelle (KF) Claus Larsen-Jensen (S) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Buksti (S) Ritt Bjerregaard (S) Mogens Lykketoft (S) Jørn Jespersen (SF) Elisabeth Arnold (RV) Keld Albrechtsen (EL) Kristeligt Folkeparti, Tjööveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
    [Show full text]
  • Two Danish Activist Foreign Policies?
    DIIS REPORT 2012:16 DIIS REPORT TWO DANISH ACTIVIST FOREIGN POLICIES? CHANGING PERCEPTIONS OF THREAT AND ‘ACTIVISM’ IN DANISH FOREIGN POLICY 1988–2011 Mikkel Runge Olesen DIIS REPORT 2012:16 DIIS REPORT DIIS . DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES 1 DIIS REPORT 2012:16 © Copenhagen 2012, the author and DIIS Danish Institute for International Studies, DIIS Strandgade 56, DK-1401 Copenhagen, Denmark Ph: +45 32 69 87 87 Fax: +45 32 69 87 00 E-mail: [email protected] Web: www.diis.dk Cover photo: Polfoto/Kim Nielsen Layout: Allan Lind Jørgensen Printed in Denmark by Vesterkopi AS ISBN 978-87-7605-528-8 (print) ISBN 978-87-7605-527-1 (pdf ) Price: DKK 50.00 (VAT included) DIIS publications can be downloaded free of charge from www.diis.dk Hardcopies can be ordered at www.diis.dk This publication is part of DIIS’s Defence and Security Studies project which is funded by a grant from the Danish Ministry of Defence. Mikkel Runge Olesen, MA, PhD Candidate [email protected] 2 DIIS REPORT 2012:16 Contents Abstract 4 Acknowledgements 5 Key to Danish party names 6 Two Danish activist foreign policies? 7 What the existing literature lacks 9 Case selection and choice of historical sources 12 Denmark’s strategic situation 1991–2011 14 The lessons of the Cold War and the new lessons of activism: hawkish and dovish variants 16 The ‘old’ lessons: hawkish and dovish Cold War lessons 16 The ‘new’ lessons: hawkish and dovish lessons about activism 18 A lesson of September 11? 19 Two foreign policy activisms? Danish foreign policy activism from the early 1990s and
    [Show full text]
  • Online & Social Media Report
    Online & Social Media Report GGWCup Europe 2019 in Copenhagen May 14th Time frame: October 1st 2019 to October 1st 2019 The European Commission's support for the production of this publication does not constitute an endorsement of the contents, which reflect the views only of the authors, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of the information contained therein. [place your logo here] Introduction Introduction Twelve European women from twelve different European countries accepted the GGWCup Coach Challenge: Set a football team of women with fewer opportunities with a low level of sports activities from their home country and participate in the GGWCup in Copenhagen on May 14th 2019. Leading up to the tournament the teams will pick one of the 17 Global Goals to play and take action for. By challenging each selected coach to set at team of women with fewer opportunities and share their experiences and approaches, we aim to accelerate and expand our knowledge of how to reverse the unfortunate trend towards gender and socially determined inactivity in populations. Our goal for this EU Online & Social Media Campaign was share about coaches, their work, the teams in order to create new images of women being active by featuring all types of women in action on and off the pitch and in their communities. We seek to change the images thatdefine an active woman by showing women of all ages, sizes, nationalities being active, and have her/them inspire other women to step onto the field. Teams were asked to take action for a selected Global Goal and to prepare for a football tournament.
    [Show full text]