Betænkning Afgivet Af Europaudvalget Den 13

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Betænkning Afgivet Af Europaudvalget Den 13 Bet. o. f. t. beslutn. vedr. Den Arabiske Republik Egypten 521 Til beslutningsforslag nr. B 30. Betænkning afgivet af Europaudvalget den 13. december 2002 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Euro- Middelhavs- associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side [af udenrigsministeren (Per Stig Møller)] 1. Udvalgsarbejdet 2. Indstillinger Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. no- Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse vember 2002 og var til 1. behandling den 14. no- af EL) indstiller beslutningsforslaget til vedta- vember 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. gelse uændret. behandling henvist til behandling i Europaud- Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslut- valget. ningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) be- handling. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i Kristeligt Folkeparti, Tjööveldisflokkurin, 1 møde. Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med Spørgsmål medlemmer i udvalget og havde dermed ikke ad- gang til at komme med indstillinger eller politi- Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udenrigs- ske udtalelser i betænkningen. ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og udenrigsmini- En oversigt over Folketingets sammensætning sterens svar herpå er optrykt som bilag 2 til be- er optrykt i betænkningen. tænkningen. Charlotte Antonsen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Jens Kirk (V) Thor Gunnar Kofoed (V) Tina Nedergaard (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Karina Sørensen (DF) Lars Barfoed (KF) Helle Sjelle (KF) Claus Larsen-Jensen (S) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Buksti (S) Ritt Bjerregaard (S) Mogens Lykketoft (S) Jørn Jespersen (SF) Elisabeth Arnold (RV) Keld Albrechtsen (EL) Kristeligt Folkeparti, Tjööveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. 522 Bet. o. f. t. beslutn. vedr. Den Arabiske Republik Egypten Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55* . Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne 2 (UFO) * Heraf 1 medlem valgt på Færøerne Bilag til bet. o. f. t. beslutn. vedr. Den Arabiske Republik Egypten 523 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 30 Bilagsnr. Titel 1 . Meddelelse om frist for spørgsmål 2 Spm. 1 om Egyptens overholdelse af menneskerettighederne, sammenholdt med en konkret retssag, til udenrigsministeren ^ 3 Svar på spm. 1 om Egyptens overholdelse af menneskerettighederne, sammenholdt med en konkret retssag, fra udenrigsministeren 4 l Frist for ændringsforslag og betænkningsbidrag 5 1. udkast til betænkning 524 Bilag til bet, o. f. t. beslutn. vedr. Den Arabiske Republik Egypten Bilag 2 Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålet og udenrigsministerens svar her- gen fra'dr. Ibrahim og de øvrige dømte, og sagen på er optrykt efter ønske fra RV. skal nu gå om. Appelrettens næste behandling af dr. Ibrahim-sagen blev fastsat til den 7. januar Spørgsmål 1: 2003. Dr. Ibrahim blev sammen dag løsladt fra Hvad kan ministeren oplyse vedrørende Den fængslet. De øvrige fængslede i sagen forventes Arabiske Republik Egyptens overholdelse af løsladt snarest. menneskerettighederne, sammenholdt med rets- Der har dog også på en række konkrete områ- sagen mod dr. Saad Eddin Ibrahim og medarbej- der kunnet konstateres fremskridt i menneske- derne på Ibn Khaldoun-centret og i Hoda-for- rettighedssituationen i Egypten i de seneste år. eningen? Som eksempler kan det nævnes, at politiske par- tier på ny er blevet tilladt; det seneste parla- Svar: mentsvalg i 2000 repræsenterede et ikke ubety- Menneskerettighedssituationen i Egypten er deligt skridt frem i retning hen imod frie valg generelt set fortsat utilfredsstillende og på visse uden uregelmæssigheder; pressen har fået friere områder forværret, siden præsident Sadat i 1981 vilkår, idet forhåndscensuren er afskaffet, og blev myrdet af muslimske terrorister, og undta- medierne bliver stadigt mere kritiske; der er gelsestilstanden blev genindført. Begivenheder- mange NGO'er både med og uden den nødvendi- ne i USA den 11. september 2001 har uden tvivl ge, offentlige godkendelse, og den nye NGO-lov bekræftet de egyptiske myndigheder i, at hård- repræsenterer mindre forbedringer med hensyn hændede metoder er både legitime og nødvendi- til anerkendelse af og arbejdsvilkår for NGO'er; ge over for potentielle terrorister og andre uøn- ligestillingen af mænd og. kvinder gør frem- skede personer. Undtagelsestilstanden indebæ- skridt, især gennem en ændring af normerne i rer bl.a., at mennesker kan frihedsberøves i læn- byerne og blandt de bedre uddannede, men også gere perioder uden at komme for en domstol, at gennem f.eks. indførelsen af retten til kvinder til appelmulighederne er begrænsede, og at civile at blive skilt, forbud mod kvindelig omskæring, kan dømmes af militære domstole. Muslitnske og oprettelse af en stilling som ombudsmand for ekstremister bliver regelmæssigt retsforfulgt, og kvinder; der gribes i højere grad ind mod tortur der kan ikke dannes religiøse partier eller fagfor- af og vold mod fanger på politistationer og i eninger. Dødsstraf anvendes fortsat, og der er fængsler; der gribes også ind mod korruption og fortsat mange rapporter om vold eller tortur i svindel også i de højeste lag (flere forhenværen- egyptiske fængsler og politistationer. Kønsmo- de ministre sidder i den anledning fængslet); og ralen er meget restriktiv, og især seksuelle mino- som noget nyt er regeringen i voksende grad ind- riteter kan blive forfulgt. På religionsfrihedens stillet på i den offentlige sektor, herunder rets- område er det forhold, at det i Egypten fortsat er væsen og politi, og i samarbejde med udenland- forbudt åbent at konvertere fra den statsbærende ske donorer at fremme kendskabet til Egyptens religion, Islam, til en anden religion, det største forpligtelser på menneskerettighedsområdet. problem. Med Euro-middelhavs Associeringsaftalen Retssagen og den foreløbige dom mod dr. mellem De Europæiske Fællesskaber og deres Saad Edin Ibrahim og medarbejdere på Ibn medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Khaldoun-centret og i Hoda-foreningen er et Republik Egypten på den anden side vil EU få et konkret eksempel på tilbageskridt i menneske- klarere og mere legitimt grundlag for at fremme rettighedssituationen i Egypten. Sagen har været menneskerettighederne i Egypten, fordi det eks- rejst på et møde mellem Udenrigsministeren og plicit fremgår af aftalen, at der skal etableres en den Egyptiske udenrigsminister for nyligt. Rets- regelmæssig politisk dialog mellem EU og sagen, der følges nøje af de vestlige ambassader Egypten. Det fremgår også af aftalen, at den i Kairo, er endnu ikke afsluttet. Den 3. december bygger på respekten for menneskerettighederne 2002 godkendte appelretten en appelansøgnin- og de demokratiske principper. .
Recommended publications
  • Danish Support for the Baltic Struggle for Independence 1988-1991
    DANISH SUPPORT FOR THE BALTIC STRUGGLE FOR INDEPENDENCE 1988-1991... 83 ISSN 2335-2337. BALTIC JOURNAL OF POLITICAL SCIENCE. December 2014, No 3 DANISH SUPPORT FOR THE BALTIC STRUGGLE FOR INDEPENDENCE 1988-1991: A HAWK-DOVE DOMESTIC CONFRONTATION Mikkel Runge Olesen ABSTRACT When the Baltic States regained their independence in 1991, Denmark had been one of their very strongest supporters, at a time when many European countries looked at the Baltic aspirations with caution. It was one of the first examples of the new post-Cold War “activist” Danish foreign policy strategy. It was not, however, without difficulties. Thus, the article argues that the Danish Social Democratic centre-left and Conservative-Liberal centre-right disagreed on how to support the Balts in practice and at what price. The difference was rooted in a hawk-dove disagreement over détente and the Soviet Union. Government party colour, the article argues, is therefore likely to have been crucial for the Danish policy. Had the relatively hawkish centre-right government not been in po- wer, it is very doubtful that we would have seen the kind of aggressive diplomatic support for Baltic independence as we saw from Denmark leading up to 1991. When the Baltic countries fought their way to independence in 1991, three factors in particular made it possible: the implosion of the Soviet Union, US support for the Baltic cause (pressuring the Soviet Union to abstain from massive bloodshed) and, most of all, an energetic local drive for independence in each of the Baltic countries. However, small countries, especially Denmark and Iceland, also played an important role (Readman, 2006, p.
    [Show full text]
  • What Did You Learn in School Today? How Ideas Mattered for Policy Changes in Danish and Swedish Schools 1990-2011
    What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Line Renate Gustafsson PhD Dissertation What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Politica © Forlaget Politica and the author 2012 ISBN: 978-87-7335-162-8 Cover: Svend Siune Print: Juridisk Instituts Trykkeri, Aarhus Universitet Layout: Annette B. Andersen Submitted 13 January 2012 The public defense takes place 25 May 2012 Published May 2012 Forlaget Politica c/o Department of Political Science and Government Aarhus University Bartholins Allé 7 DK-8000 Aarhus C Denmark Table of content Translations and abbreviations .......................................................................................................................... 15 Acknowledgements ..................................................................................................................................................... 19 Chapter 1: Introduction .............................................................................................................................................. 23 1.1 Empirical puzzle .......................................................................................................................... 23 1.2 The research question: How did ideas change? .................................................... 24 1.3 The argument in brief .............................................................................................................
    [Show full text]
  • Økonomisk-Politisk Kalender
    196 Økonomisk-politisk kalender minister Niels Helveg Petersen, by- og boligmi- 24. september Kulturminister Brian Mikkelsen (C) nister og minister for ligestilling Jytte Andersen, Minister for flygtninge, indvandrere forsvarsminister Hans Hækkerup og sundheds- Lettelse på de finansielle markeder og integration samt minister uden minister Sonja Mikkelsen udtræder af regerin- På grund af voldsomme kurstab på aktiemar- portefølje (Europaminister) Bertel Haarder (V) gen, som har fem nye ansigter: by- og boligmi- kederne siden angrebet på USA 11. september Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) nister og minister for ligestilling Lotte Bunds- meddeler Økonomiministeriet, at regeringen Trafikminister Flemming Hansen (C) gaard, skatteminister Frode Sørensen, kirkemini- midlertidigt lemper solvensreglerne for livs- og Minister for videnskab, teknologi ster Johannes Lebech, sundhedsminister Arne pensionsselskaberne. Foranstaltningerne vil lette og udvikling Helge Sander (V) Rolighed og minister for udviklingsbistand Anita presset på det finansielle marked og give sel- Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) Bay Bundegaard. Skatteminister Ole Stavad, er- skaberne et bedre grundlag for at disponere Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) hvervsminister Pia Gjellerup og finansminister langsigtet. (Lov om ændring af selskabsskatte- Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) Mogens Lykketoft skifter til henholdsvis er- loven (livsforsikringsselskabers solvens) L6 Indenrigs- og hvervsminister, finansminister og udenrigs- vedtaget den 11/10 2001) sundhedsminister
    [Show full text]
  • Politics: the Right Or the Wrong Sort of Medicine for the EU?
    Policy paper N°19 Politics: The Right or the Wrong Sort of Medicine for the EU? Two papers by Simon Hix and Stefano Bartolini Notre Europe Notre Europe is an independent research and policy unit whose objective is the study of Europe – its history and civilisations, integration process and future prospects. The association was founded by Jacques Delors in the autumn of 1996 and presided by Tommaso Padoa- Schioppa since November 2005. It has a small team of in-house researchers from various countries. Notre Europe participates in public debate in two ways. First, publishing internal research papers and second, collaborating with outside researchers and academics to contribute to the debate on European issues. These documents are made available to a limited number of decision-makers, politicians, socio-economists, academics and diplomats in the various EU Member States, but are systematically put on our website. The association also organises meetings, conferences and seminars in association with other institutions or partners. Proceedings are written in order to disseminate the main arguments raised during the event. Foreword With the two papers published in this issue of the series “Policy Papers”, Notre Europe enters one of the critical debates characterising the present phase of the European construction. The debate revolves around the word ‘politicisation’, just as others revolve around words like ‘democracy’, ‘identity’, bureaucracy’, ‘demos’, ‘social’. The fact that the key words of the political vocabulary are gradually poured into the EU mould is in itself significant. In narrow terms, the issue at stake is whether the European institutions should become ‘politicised’ in the sense in which national institutions are, i.e.
    [Show full text]
  • Experiences from Denmark
    NATIONAL FOCUS 113 Experiences from Denmark Britta Thomsen Since June 2019, Denmark has had a minority Social Democratic government, after almost 20 years of liberal/conservative governments that were supported by the nationalistic Danish People’s Party. The only interruption during those 20 years was a Social Democratic coalition government from 2011 to 2015. This article gives a short presentation of the historic back- ground of the Nordic welfare state since 1960 and the politics that are the precursors of the new ideas of the Danish Social Democratic Party, the current government, and the party leader Mette Frederiksen. The Covid-19 crisis has affected the political environment in Denmark like in other countries and this article explains some of the initiatives that were taken. It is clear that the Danish welfare state played a key role in managing the Covid-19 crisis in Denmark. This article also explains how Danish EU politics have developed and why the Danish trade unions and most political parties are fi ghting so strongly against the EU directive to establish a minimum wage. Finally, some lessons from the Danish example will be drawn. Historical background The Nordic Social Democratic parties’ visions for the welfare state became a reality during the golden age of the post-war western economies in the 1960s. In 1960, the Danish Social Democratic Party won a landslide victory with 42 per cent of the votes under the slogan ‘Make good times better’. It was its best result ever in the post-war era. Contrary to Sweden, Den- mark has always had several strong parties and the Social Democratic Party never had an ab- solute majority.
    [Show full text]
  • Regeringer Siden 1953
    Regeringer siden 1953 Regeringen Hans Hedtoft III (Socialdemokratiet) Fra 30. september 1953 til 1. februar 1955. Ændringer 1. november 1953 og 29. januar 1955. Statsminister: Hans Hedtoft til sin død 29. januar 1955, derefter fungerede H.C. Hansen Udenrigsminister: H.C. Hansen, tillige fungerende statsminister fra 29. januar 1955 Finansminister: Viggo Kampmann Indenrigs- og boligminister: Johannes Kjærbøl Minister for offentlige arbejder: Carl Petersen Arbejds- og socialminister, fra 1. november 1953 socialminister: Johan Strøm Fiskeriminister: Christian Christiansen Forsvarsminister: Rasmus Hansen Landbrugsminister: J.S. Smørum Minister uden portefølje, fra 1. november 1953 økonomi- og arbejdsminister: J.O. Krag Undervisningsminister: Julius Bomholt Kirkeminister: Bodil Koch Minister for handel, industri og søfart: Lis Groes Justitsminister: Hans Hækkerup 1 Regeringen H.C. Hansen I (Socialdemokratiet) Fra 1. februar 1955 til 28. maj 1957. Ændringer 30. august 1955 og 25. maj 1956. Statsminister og udenrigsminister: H.C. Hansen Finansminister: Viggo Kampmann Indenrigs- og boligminister, fra 30. august 1955 boligminister og minister for Grønland: Johannes Kjærbøl Indenrigsminister: Carl Petersen fra 30. august 1955 Socialminister: Johan Strøm Fiskeriminister: Christian Christiansen Forsvarsminister: Rasmus Hansen til 25. maj 1956, derefter Poul Hansen (Kalundborg) Landbrugsminister: Jens Smørum Økonomi- og arbejdsminister: J.O. Krag Undervisningsminister: Julius Bomholt Kirkeminister: Bodil Koch Minister for handel, industri og søfart: Lis Groes Justitsminister: Hans Hækkerup Minister for offentlige arbejder: Carl Petersen til 30. august 1955, derefter Kai Lindberg Minister uden portefølje: Ernst Christiansen fra 30. august 1955 2 Regeringen H.C. Hansen II (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund) Fra 28. maj 1957 til 21. februar 1960. Ændringer 8. oktober 1958 og 19. februar 1960.
    [Show full text]
  • Politisk Kronik 2. Halvår 2004 Af Lars Bille
    Politisk kronik 2. halvår 2004 Lektor Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Den politiske sommerføljeton kom til at svar på spørgsmålet, om de radikale ville pe- handle om Danmarks overholdelse af de in- ge på Mogens Lykketoft som ny statsmini- ternationale konventioner vedrørende men- ster, bestod i en henvisning til, at det ville en neskerettigheder. På baggrund af en rapport udvidet hovedbestyrelse i partiet tage stilling om menneskerettighedssituationen i Dan- til, når den tid kom. Det var ikke en afvis- mark udarbejdet af Europarådet fremførte ning, men det var heller ikke et tilsagn. dette råds menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles i et interview i Politiken Sagen genoplivede i et vist omfang den inter- den 14. juli, at de stramme danske regler om ne debat i Socialdemokratiet. Nogle amtsfor- familiesammenføring ubetinget overtrådte mænd og medlemmer af partiets hovedbesty- Den Europæiske Menneskerettighedskon- relse ønskede enten helt at fjerne 24-årsreglen ventions bestemmelser om, at alle har ret til eller i hvert fald at lempe reglerne for familie- et familieliv. Kritikken blev afvist af flygt- sammenføring, medens flere socialdemokrati- ninge- og integrationsminister Bertel Haar- ske borgmestre fra kommuner med mange der og Socialdemokratiets politiske ordfører indvandrere var kategoriske modstandere af Frank Jensen fandt, at det var regeringens an- lempelser. De fandt støtte hos Karen Jesper- svar at sørge for at lovgivningen overholdt sen, mens de andre fandt støtte hos blandt an- konventionerne. Partiet havde støttet lovgiv- det den tidligere partiformand Svend Auken. ningen for at sikre, at der ikke blev gennem- ført tvangsægteskaber, og den holdning hav- Da partiformand Mogens Lykketoft vendte de partiet stadig.
    [Show full text]
  • Årets Dansker 1997: Kronprins Frederik
    Ugens Gallup nr. 25 1996. Kan offentliggøres i Berlingske Tidende straks og senest d. 31. december 1997. ÅRETS DANSKER 1997: KRONPRINS FREDERIK For første gang nogen sinde er en kongelig blevet kåret til ‘Årets Dansker’ i Gallups årlige undersøgelse: Kronprins Frederik. I det hele taget har det været et godt år for de kongelige med både Prinsesse Alexandra og Dronning Margrethe blandt de 10 mest populære danskere. 7 år i træk har Uffe Ellemann-Jensen været den mest populære politiker, men må i år vige pladsen for den nye indenrigsminister Thorkild Simonsen, der tilmed først for alvor kom frem i offentlighedens søgelys efter sin udnævnelse som minister. Det har også været et godt år for Pia Kjærsgaard, der deler 8. pladsen med Dron- ning Margrethe. Bjarne Riis og Anja Andersen er igen i år de mest populære sportsfolk. De ti danskere, som flest har peget på, er: 1. Kronprins Frederik 2. Bjarne Riis 3. Anja Andersen 4. Prinsesse Alexandra 5. Brian Laudrup 6. Thorkild Simonsen 7. Uffe Ellemann-Jensen 8. Dronning Margrethe II 8. Pia Kjærsgaard 10 Wilson Kipketer Det er bemærkelsesværdigt, at Dronning Margrethe er den eneste person, der har optrådt på top 10-listen i alle de 9 år, Gallup har gennemført undersøgelsen. Overskrift, tekst eller tal i denne artikel må ikke ændres uden forudgående aftale med Gallup P9387/10.12.97/TP Gallup har desuden opgjort særlige lister indenfor fire områder: sport, politik, me- dier, kultur og underholdning samt erhvervslivet. Fra sportens verden Fra det politiske liv 1. Bjarne Riis 1. Thorkild Simonsen 2. Anja Andersen 2.
    [Show full text]
  • Ahlefeldt-Laurvig 1872-1946 Brolykke, Magleby) : Dänischer Diplomat Biographie 1912-1920 Preben F
    Report Title - p. 1 of 21 Report Title Ahlefeldt-Laurvig, Preben F. = Ahlefeldt-Laurvig, Preben Ferdinand (Ahlefeldt-Laurvig 1872-1946 Brolykke, Magleby) : Dänischer Diplomat Biographie 1912-1920 Preben F. Ahlefeldt-Laurvig ist dänischer Gesandtschafts-Sekretär an der Russischen Gesandtschaft in Beijing. [DanChi1] Andersen, Knud Borge (Kopenhagen 1914-1984 Kopenhagen) : Politiker Biographie 1973 Knud Borge Andersen besucht China. [BroK1] Auken, Svend Gunnarsen (Aarhus 1943-2009 Kopenhagen) : Politiker Biographie 1980 Svend Auken besucht China. [BroK1] 1994 Svend Gunnarsen Auken besucht China. [BroK1] 1996 Svend Gunnarsen Auken besucht China. [BroK1] Belling, Arne (1935-2015) : Dänischer Diplomat Biographie 1986-1991 Arne Belling ist Botschafter der daänischen Botschaft in Beijing. [Wik] Bertelsen, Hans (um 1962) : Dänischer Diplomat Biographie 1959-1962 Hans Bertelsen ist Botschafter der dänischen Botschaft in Beijing. [BroK1] Bille, Steen Andersen (Copenhagen 1797-1883 Copenhagen) : Dänischer Vize-Admiral, Marine-Minister Biographie 1846 Zweite dänische diplomatische Mission nach China durch Steen Andersen Bille. [BroK1] Bibliographie : Autor 1865 Bille, Steen Andersen. Min Reise til China, 1864. (Kjobenhavn : C.A. Reitzel, 1865). = Bille, Steen Andersen. Berichte über chinesische Handels-Verhältnisse : Bericht der Königlich Dänischen ausserordentlichen Mission nach China im Jahre 1864. Aus dem Dänischen ins Deutsche übertragen von Dr. C. Resensmith. (Hamburg : [s.n.], 1865). [WC] Bjerregaard, Ritt (Kopenhagen 1941-) : Politikerin Biographie 1978 Ritt Bjerregaard besucht China. [BroK1] Report Title - p. 2 of 21 Bolwig, Conrad Sophus (1866-1951) Protestantischer dänischer Missionar Biographie 1893-1946 Conrad Sophus Bolwig ist Missionar in Dagushan, Mandschurei. [DanChi1] Bramsen, Christopher Bo (Kopenhagen 1943-2011) : Diplomat Biographie 1995-2000 Christopher Bo Bramsen ist Botschafter der dänischen Botschaft in Beijing. [BroK1] Bibliographie : Autor 2000 Bramsen, Christopher Bo ; Hua, Lin.
    [Show full text]
  • Two Danish Activist Foreign Policies?
    DIIS REPORT 2012:16 DIIS REPORT TWO DANISH ACTIVIST FOREIGN POLICIES? CHANGING PERCEPTIONS OF THREAT AND ‘ACTIVISM’ IN DANISH FOREIGN POLICY 1988–2011 Mikkel Runge Olesen DIIS REPORT 2012:16 DIIS REPORT DIIS . DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES 1 DIIS REPORT 2012:16 © Copenhagen 2012, the author and DIIS Danish Institute for International Studies, DIIS Strandgade 56, DK-1401 Copenhagen, Denmark Ph: +45 32 69 87 87 Fax: +45 32 69 87 00 E-mail: [email protected] Web: www.diis.dk Cover photo: Polfoto/Kim Nielsen Layout: Allan Lind Jørgensen Printed in Denmark by Vesterkopi AS ISBN 978-87-7605-528-8 (print) ISBN 978-87-7605-527-1 (pdf ) Price: DKK 50.00 (VAT included) DIIS publications can be downloaded free of charge from www.diis.dk Hardcopies can be ordered at www.diis.dk This publication is part of DIIS’s Defence and Security Studies project which is funded by a grant from the Danish Ministry of Defence. Mikkel Runge Olesen, MA, PhD Candidate [email protected] 2 DIIS REPORT 2012:16 Contents Abstract 4 Acknowledgements 5 Key to Danish party names 6 Two Danish activist foreign policies? 7 What the existing literature lacks 9 Case selection and choice of historical sources 12 Denmark’s strategic situation 1991–2011 14 The lessons of the Cold War and the new lessons of activism: hawkish and dovish variants 16 The ‘old’ lessons: hawkish and dovish Cold War lessons 16 The ‘new’ lessons: hawkish and dovish lessons about activism 18 A lesson of September 11? 19 Two foreign policy activisms? Danish foreign policy activism from the early 1990s and
    [Show full text]
  • Online & Social Media Report
    Online & Social Media Report GGWCup Europe 2019 in Copenhagen May 14th Time frame: October 1st 2019 to October 1st 2019 The European Commission's support for the production of this publication does not constitute an endorsement of the contents, which reflect the views only of the authors, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of the information contained therein. [place your logo here] Introduction Introduction Twelve European women from twelve different European countries accepted the GGWCup Coach Challenge: Set a football team of women with fewer opportunities with a low level of sports activities from their home country and participate in the GGWCup in Copenhagen on May 14th 2019. Leading up to the tournament the teams will pick one of the 17 Global Goals to play and take action for. By challenging each selected coach to set at team of women with fewer opportunities and share their experiences and approaches, we aim to accelerate and expand our knowledge of how to reverse the unfortunate trend towards gender and socially determined inactivity in populations. Our goal for this EU Online & Social Media Campaign was share about coaches, their work, the teams in order to create new images of women being active by featuring all types of women in action on and off the pitch and in their communities. We seek to change the images thatdefine an active woman by showing women of all ages, sizes, nationalities being active, and have her/them inspire other women to step onto the field. Teams were asked to take action for a selected Global Goal and to prepare for a football tournament.
    [Show full text]
  • Om Danske Politikere Vi Har Tit En Holdning Til Dem, Lige Meget Hvor På De Politiske Fløje De Er Placeret
    Tema 12 bøger Om danske politikere Vi har tit en holdning til dem, lige meget hvor på de politiske fløje de er placeret. Vi har samlet 12 biografier om danske politikere, så du kan blive lidt klogere på hvem der styrer og har styret vores land. 99.4 Bjerregaard, Ritt Ritt - erindringer af Ritt Bjerregaard: Ritt Bjerregaards (f. 1941) skildring af sin barndom og opvækst på Vesterbro i 1940’ernes og 1950’ernes København. Om forældrene, uddannelsen til lærer, faglige og politiske aktiviteter og om ægteskabet set i lyset af en tid med store forandringer og op- brud samt om indledningen af den politiske karriere med opstillingen til Folketinget . 99.4 Jakobsen, Mimi Vendepunkter af Mimi Jakobsen: Mimi Jakobsens (f. 1948) fortælling om det politiske liv bag kulisserne, om de mange op- og nedture samt om hendes opvækst i Gladsaxe med sin kendte far Erhard Jakob- sen (1917-2002). 99.4 Frederiksen, Mette Mette F af Bent Winther: Historien om den socialdemokratiske formand og statsministerkandidat Mette Frederiksen (f. 1977), der som arbejder- klasse i fjerde generation opfattes som personificeringen af den socialdemokratiske sjæl. Men giver det mening at tale om et klassisk Socialdemokrati, og hvad blev der af oprøret? 99.4 Elbæk, Uffe Vejen til noget andet – Uffe Elbæks liv af Stig Andersen: Portræt af politikeren Uffe Elbæk (f. 1954), om opvæksten i den jyske højskoleverden, det sociale engagement, grundlæggelsen af Kaospilotuddannelsen og partiet Alternativet. 99.4 Møller, Per Stig Dage og kampe – erindringer: af Per Stig Møller: Per Stig Møller (f. 1942) fortæller om sit virke som politiker, forfatter og kultur- debattør.
    [Show full text]