Vil Et Æble Eller En Nicorette-Reklame På Smøgerne Få
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
12DAGEN2MANDAG|25.11.2002 B Kultur FRA ELLING TIL HOLLYWOOD Tendens HÆRVÆRK - AFFÆRER - SØVN Sport SOLIDARITETEN ER VÆK I FODBOLD B5 Og så en sviptur på D’Angleterre B8 Hoteller er den perfekte ramme B13 Og DBU kan ikke genskabe roen Forbrugervejledning | Tonie Yde Mørch CIGARETTER VIL ET ÆBLE ELLER EN NICORETTE-REKLAME Kommunikation PÅ SMØGERNE FÅ DIG TIL AT KVITTE B2 [email protected] B2| 1|a| MANDAG 25. NOVEMBER | 2002 KOMMUNIKATION FORTSAT FRA FORSIDEN VIL ET ÆBLE ELLER ... Eller vil de skrækadvarsler med billeder af rygerlunger, som politikerne foreslår? Selv Sundhedsstyrelsen mener, at tidsånden er til alternativ kommunikation omkring rygning. Cigaretpakker som et nyt reklamemedie for rygeafvæningsprodukter eller sund kost kunne være vejen Advarsler: DAGEN har på baggrund af EU-direktivets retningslinier selv produceret alternative bud på advarsler. Derudover har Kræftens Bekæmpelse, Nicorette, reklamebureauet Robert/Boisen og livsstilsbureuaet Dyhr/Hagen budt ind. Kræftens Bekæmpelse: Enkle og informative Robert/Boisen: Nuancerede advarsler. Sundhedsstyrelsen: Produceret af DAGEN med Nicorette: På forsiden et billede samt slogan Dyhr/Hagen: Enkel, informativ og advarsler kørt i markante sorte og gule farver. Alvorlige, men formidlet med et glimt i øjet. udgangspunkt i EU-direktivets retningslinier. for et af Nicottes produkter. Bagsiden skal fremtrædende advarsel. Eksempelvis pakken med skrabeloddet, der bære de lovpligtige informationer om rygnings hver fjerde gang giver en nitte. En henvisning skadelige virkninger. til, at rygere dør langt tidligere end ikke-rygere. I begyndelsen af 1990erne lance- Fra politisk hold er der således atter lagt livsstil. Eller de kunne bruges som et nyt re- 1 rede den storrygende englænder I en erkendelse af, at lovgivning er op til en traditionel form for oplysnings- Canadiske undersøgelser viser, klamemedie. Nicorette ville for eksempel B.J. Cunningham cigaretmærket ‘De- eller skræmmekommunikation. Men vir- være et oplagt bud. Eller Arlas fedtfattige ath’, der med sit dødningehoved på pak- det eneste, der virkelig rykker ved ker det? Kan de danske myndigheder over- at skræmmebilleder på cigaret- mejeriproduktserie Cheasy. Hos Nicorette ken blev kult blandt anti-ryge-kampagne hovedet kommunikere et budskab effek- bydes tanken velkommen, mens Arla tak- immunisered rygere. De, der ved, at de slår tivt ud, der hviler tungt på et indbygget di- ker nej. Også Kræftens Bekæmpelse mel- et søm i ligkisten, hver gang de tænder en noget, er det vigtigste for lemma? pakkerne øgede motivationen der pas. Den har været med i frugtkam- smøg? og gerne skilter med det. “I en erkendelse af, at lovgivning er det pagnen ‘6 om dagen’ og ønsker ikke at bli- ‘Death’ var ment som en protest mod myndighederne, at der bare bliver eneste, der virkelig rykker ved noget, er det hos 44 procent til at holde op ve koblet sammen med cigaretter. Selv om hykleriet: Regeringer, der ikke har råd til vigtigste for myndighederne, at der bare Jørgen Falks forslag er kontroversielle tan- at forbyde rygning, men som alligevel kræ- sagt noget og ikke, hvad der bliver sagt noget, og ikke hvad der bliver med at ryge keeksperimenter, mener han, at EU-direk- ver advarsler på pakkerne. Og en to- sagt,” som reklameforsker Lars Pynt An- tivet åbner døren på klem for en mere løs- baksindustri, der pudser imaget af, når de dersen fra Handelshøjskolen i København ningsrettet kommunikation. Politikerne påstår, at de er glade for advarslerne – vel- bliver sagt udtrykker det. Et dilemma, som Sund- skal nemlig debattere, om advarslerne kan vidende at mange rygere er immune over- hedsstyrelsen er bevidst om. Pegefingeren indeholde henvisninger til rygestop- hjem- for dem. skal luftes — spørgsmålet er bare hvordan. mesider. Om man bryder sig om Death-kom- De fokusgrupper, der lige nu vurderer ef- “Det er revolutionerende, at det overho- munkationsformen eller ej, så eksponerer fekten af canadiske cigaretpakker med vedet diskuteres. Det kan også være en åb- den myndighedernes berøringsangst over skræmmebilleder, skal give svaret. En under- ning til, at man på sigt kan lave kommu- for rygning, der lader sig aflæse i de snart søgelse blandt canadiske rygere viste, at bil- nikation rettet til specifikke målgrupper. 10 år gamle advarsler på cigaretpakkerne. lederne hos 44 procent øgede motivationen På den måde kunne vi måske nå dem, vi I Danmark har de hidtil siddet som und- til at holde op, men danskerne er gjort af et ikke når i dag,” siger Jørgen Falk. seelige påmindelser, og ingen har under- andet kulturelt stof. Der er en tendens til, Det er specielt de lavere sociale grupper søgt, hvilken effekt de har haft på det dan- at moderat skræk hager sig bedst fast hos samt de unge, der er svære at ramme med ske rygerkorps, der sidste år inhalerede over de danske forbrugerne, mens de vender det store, brede kampagner. Det er samtidig i de syv milliarder cigaretter. Knap hver tredje blinde øje til, hvis kommunikationen er grupper, der ryges mest. Arbejderen, der dansker over 13 år ryger. for hardcore. ryger Cecil, skal tales til på en anden måde end den veluddannede Kings-ryger og den Nu er nye advarsler på vej. Ikke alene er Forbrugeradfærdsforsker Søren Askegaard husmoderlige Prince-entusiast. Eller de Danmark på vej med en afgiftsnedsættelse mener, at tidsånden lægger op til en an- unge, hvis opmærksomhed fanges bedst, af smøgerne, men Danmark skal inden ok- derledes og anti-formynderisk kommuni- når sex eller det modsatte køn indgår i kom- tober næste år implementere et EU-direk- kation, hvilket Jørgen Falk fra Center for munikationen. Sex, skræk, frugter eller Ni- tiv, der fordrer, at advarslerne skal fylde Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen er enig corette? mindst en tredjedel af pakkerne. Om de i. Hidtil har kommunikationen langt fra Fra Skandinavisk Tobakskompagnis di- bare skal bestå af statements som “Rygning ramt alle. Set fra Falks stol kunne løs- rektør Claus Bagger lyder det blot, at han er forårsager dødelig lungekræft”, eller om de ningsrettede advarsler med sundheds- glad for advarslerne. Og at cigaretprodu- skal ledsages af skrækindjagende farvebil- kampagner for frugt og fedtfattig kost der- centen retter sig efter myndighedernes krav. leder af rygerlunger og paradentose-ramte for godt pryde pakkerne, fordi mange bru- tandsæt, er endnu ikke besluttet. ger rygestoppet som afsæt til en sundere Research | Anne-Marie Mohr Nielsen Medienoter | Jakob Albrecht P-bøder var falske deoer på AOLs internetservice. Med satsning Ingen tv-kampagne mod forsøgsdyr sted bebuder, at det vil iværksætte en række Den britiske reklamebranches klagenævn, ASA, en vil AOL signalere, at annoncørerne ikke Med begrundelsen at reklamen forsøgte at på- investeringer i den kommende tid, som vil skabe har givet et togselskab besked på at stoppe en længere kommer i første række. Selskabet vil virke “seernes holdninger”, har de to svenske en positiv udvikling. Alligevel holder Carnegie direct mail-kampagne, fordi den var lidt for gøre en ihærdig indsats for at komme online- tv-stationer TV4 og Kanal 5 sagt nej tak til at fast på de nedjusterede forventninger. opfindsom. I kampen om kundernes opmærk- abonnenternes behov i møde, skriver Media- bringe reklamer for foreningen Djurens Rätt. somhed sendte togoperatøren et brev med en Guardian. Reklamerne på 40 sekunder om kosmetik testet Radioer frygter forslag falsk parkeringsbøde til potentielle togrejsende. på dyr opfordrede forbrugerne til at holde øje De danske radiostationer frygter et lovforslag På ‘bøden’ var tid og sted for parkeringsforse- Jesus kører økologisk med, hvilke kosmetikfirmaer, der undlader sig fra kulturministeren om ophavsret, der reelt vil elsen angivet sammen med et bødeforlæg på 30 To tv-kampagner vil bruge selveste Jesus Kris- fra at bruge forsøgsdyr. Djurens Rätt undrer sig forhindre stationerne i at spille den nyeste pund. I brevet blev forbrugerne stillet over for tus til at overbevise amerikanske bilister om, over afslaget fra TV4 og Kanal 5 og spørger, om musik, skriver mediawatch.dk. Lovforslaget valget mellem at eksplodere i raseri over Lon- at de bør bruge bilen med større omtanke. alle reklamer ikke forsøger at påvirke seernes indeholder en paragraf, der gør det ulovligt at dons dårlige parkeringsforhold, eller indse for- Kampagnerne under mottoet ‘Hvad Ville Jesus holdninger eller følelser. “Men det forholder sig kopiere indholdet af en kopisikret cd. Proble- delen ved at tage toget. Til The Guardian siger Mon Køre’, er indrykket af en evangelistisk åbenbart anderledes, når græsrodsbevægelser met er imidlertid, at det vil gøre det umuligt togoperatøren Midland Mainline, at brevet var miljøgruppe i Philapelphia og skal overbevise forsøger at få folk til at tage stilling,” siger en re- for radiostationerne at spille den musik, som skrevet for at skabe opmærksomhed. seerne om, at bilkørsel kan skade verdens præsentant for foreningen. de gerne vil. Groft sagt kopierer radiostatio- økologiske balance. Den 30 sekunder lange re- nerne musikken ned på en harddisk, og hard- Elektronisk tv-satsning fra AOL klame giver ikke nogle svar på, om Jesus ville Schibsted mindre godt kørende disken er derfor udgangspunktet for selve ud- Den trængte amerikanske internetgigant AOL foretrækkke blyfri Fiat 127, en ellert eller et Carnegie nedjusterer sine forventninger til sendelserne. Alternativt skal der produceres Jesus bliver nu brugt i markedsføring- vil skabe et elektronisk alternativ til tv. Der- stor dollargrin. Men miljøgruppen har holdt et Norges største medievirksomhed Schibsted. udsendelser, hvor man har teknikere og pla- en for at få bilisterne til at bruge biler med kan selskabets omkring 25 millioner møde med Ford og General Motors, som “åb- Det sker efter Schibsted i seneste uge frem- devendere siddende i studiet døgnet rundt, med større omtanke internetabonnenter se frem til et sortiment af nede for en god dialog,” skriver AdAge. lagde et kvartalsregnskab, som langt fra lever og det er der slet ikke økonomi til, mener Foto | REUTERS blandt andet sports-tv, spillefilm og musikvi- op til mæglerselskabets forventninger. Schib- radiostationerne. [email protected] B4| 1|a| MANDAG 25. NOVEMBER | 2002 KULTUR Jeg bliver ikke træt af at være ond.