Politisk kronik 1. halvår 2014

Lars Bille, lektor emeritus, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected]

I sin nytårstale anslog statsminister Helle byer i Danmark, at en lang række togstræk- Thorning-Schmidt en moderat optimistisk ninger skulle elektrificeres, at regionale bane- tone. Godt nok var krisen ikke ovre, men strækninger skulle opgraderes for at mindske stemningen var ved at vende, og der var grund rejsetiden, at der skulle anlægges en ny bro til at tro på fremgang i 2014. Danmark var over Vejle Fjord, og at der skulle etableres en et solidarisk land, og det skulle det vedblive forbindelse fra Vejle til Billund. Beløbsram- med at være. Derfor ville regeringen bruge men var 28,5 milliarder kroner, der skulle lidt flere penge på uddannelser, bedre sund- hentes via en øget beskatning af virksomhe- hed, ældreomsorg og mere tryghed. Hun der, der udvandt olie i Nordsøen. Det var en afviste klart Venstres ønske om nulvækst i storsmilende trafikminister Pia Olsen Dyhr, den offentlige sektor, fordi hun var overbe- der præsenterede forliget, som hun karakteri- vist om, at det var bedst for Danmark, hvis serede som et historisk løft af den kollektive der år for år blev brugt noget af den velstand, trafik, noget, som især hendes parti havde der blev skabt i samfundet, på fællesskabet. lagt meget vægt på under valgkampen og re- Dermed forsøgte hun at relancere den klassi- geringsforhandlingerne. De andre borgerlige ske socialdemokratiske fortælling om, at det partier var ikke gået ind i forliget, fordi de kun var Socialdemokraterne, der både kunne fandt finansieringen alt for usikker, eksem- sikre tillid, solidaritet og økonomisk ansvar- pelvis hvis oliepriserne faldt. lighed. Hun fik ros af Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen for prioriteringen af fælles- Den politiske gevinst, regeringen måtte have skabet, men undlod dog ikke at påpege, at der håbet på at kunne høste hos vælgerne på hidtil havde været for langt mellem ord og satsningen på den kollektive trafik, svipsede, konkret handling, mens Venstre fastholdt, at fordi forliget kun kortvarigt blev omtalt i me- det ikke var vejen frem, som det hed, at gøre dierne. Andre nok så spektakulære sager og – verdens største offentlige sektor endnu større. skulle det senere vise sig – rent ud dramatiske begivenheder overtog politikernes og medier- Den 14. januar indgik regeringen et stort tra- nes dagsorden. fikpolitisk forlig om en Togfond med Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det væsentligste Den 17. januar måtte statsminiser Helle i forliget var, at der i fremtiden kun skulle Thorning-Schmidt stille til samråd i Folketin- være en times togrejse mellem de fem største gets Retsudvalg. Baggrunden var offentlig-

110 gørelsen af en række skriftlige svar fra stats- om. Han talte igen i telefon med Axelsson, ministeren til udvalget vedrørende det forløb, som nu oplyste, at der ville ske ændringer i der førte frem til justitsminister Morten Bød- det sidst fremsendte udkast, fordi Morten skovs tilbagetræden som minister den 10. de- Bødskov i mellemtiden have talt med Anne cember 2013. Han havde vildledt Folketinget Baastrup. I den endelige version var Johan ved ikke at give den korrekte forklaring til Reimanns afbud fremhævet som den vigtig- Retsudvalget på aflysningen af dets besøg på ste årsag til aflysningen, og justitsministerens Christiania, nemlig at det var Politiets Efter- beklagelse var fjernet. Den endelige version retningstjenestes (PET) vurdering, at besø- blev sendt til Statsministeriet, efter at den var get udgjorde en sikkerhedsrisiko for udval- offentliggjort. Hele dette forløb udspandt sig gets medlemmer. For ikke at kompromittere i tidsrummet fra klokken 11.24 til 16.54. PET’s arbejde havde Morten Bødskov i sam- råd med udvalgets formand Anne Baastrup For oppositionen var sagen en lækkerbi- (SF) valgt at hemmeligholde denne vurde- sken. Det gjaldt for den om at få afdækket, ring og i stedet givet den urigtige forklaring, om statsministeren havde været vidende om at aflysningen skyldtes, at politidirektøren i den løgn, Morten Bødskov havde givet Rets- København Johan Reimann ikke, som ellers udvalget, eller endnu mere alvorligt måske planlagt, kunne deltage i studieturen. endog havde været inddraget i selve kon- struktionen af løgnen. Var det tilfældet, ville Det fremgik af mailkorrespondensen mel- der nemlig ikke være nogen vej uden om et lem Justitsministeriet og Statsministeriet, at mistillidsvotum til hende, og et sådant ville sidstnævnte havde været mere involveret i være ensbetydende med, at regeringen måtte udarbejdelsen af den pressemeddelelse fra træde tilbage. Morten Bødskov, der blev offentliggjort den 19. november 2013, end det hidtil havde væ- På det 4½ timer lange samråd forsvarede ret fremme. I et første udkast til meddelelsen en kampklar statsminister sig uden slinger i fra Justitsministeriet til Statsministeriet frem- valsen. Hun benægtede gang på gang på det gik det, at den egentlige begrundelse for af- bestemteste, at hun havde haft kendskab til, lysningen var PET’s bekymring for udvalgets at årsagen til aflysningen var konstrueret i sikkerhed, men at Morten Bødskov og Anne Justitsministeriet og koordineret med po- Bastrup havde aftalt, at udvalget ikke skulle litidirektør Johan Reimann. Hverken hun få dette at vide. Statsministeriets departe- eller Statsministeriet havde kendskab til mentschef Christian Kettel Thomsen orien- den reelle forklaring, før et par timer inden terede statsminister Helle Thorning-Schmidt offentligheden fik det at vide den 9. december om, at der var givet en urigtig begrundelse 2013. Trods ihærdige forsøg fra oppositions- til Retsudvalget, hvorefter han ringede til politikerne lykkedes det ikke for dem at læg- Justitsministeriets departementschef Anne ge en rygende pistol på bordet. Kristine Axelsson og foreslog, at der i pres- semeddelelsen blev indarbejdet en beklagelse Enhedslisten drog derfor den konklusion, at fra justitsministeren for at have medvirket til der ikke var grund til at tro, at statsministeren at vildlede udvalget. havde været involveret i at konstruere en løgn eller at dække over den løgn, som Morten I det næste udkast var beklagelsen medtaget, Bødskov gav til Folketingets Retsudvalg. ligesom det nu fremgik, at Pia Kjærsgaards Partiet fandt dog, at der var grundlag for at ønske om at deltage i studieturen var den udtale en kritik af statsministeren for at have egentlige årsag til aflysningen. Også dette svigtet sin tilsynsforpligtelse med fagmini- orienterede Kettel Thomsen statsministeren strene. Vurderingen var, at alarmklokkerne

111 burde have ringet allerede i forbindelse med lovede million, uden at andre ansøgere af den udarbejdelsen af justitsministerens presse- grund blev stillet ringere, end de hidtil havde meddelelse og de informationer, der frem- været. kom i dagspressen i perioden mellem den 19. november og 9. december. På samrådet kom det frem fra en noget mere usikker socialminister, end statsministen hav- Efter samrådet stod statsministeren til at få de været på sit samråd, at hun af sine embeds- tildelt en næse og dermed komme i selskab mænd var blevet gjort opmærksom på, at hun med de tidligere statsministre Poul Nyrup ved på den givne baggrund at fordoble puljen Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. Næ- kunne forvente kritik af Rigsrevisionen for, sens størrelse skulle forhandles i Retsudval- at hun forbrød sig mod god forvaltningsskik. get, men her kunne der ikke opnås enighed Hun havde dog valgt at overhøre advarslen. om teksten. Enhedslisten krævede at nævne Socialudvalget havde igangsat en advokatun- departementschef Christian Kettel Thomsen dersøgelse, og Enhedslisten ville efter sam- i kritikken af statsministeren. Det modsatte rådet ikke udtale sig om ministerens fremtid, Lars Løkke Rasmussen sig med den begrun- før resultatet af den undersøgelse forelå den delse, at det var Folketingets opgave at føre 1. april. Inden da var hendes skæbne som kontrol med regeringen og regeringens an- minister imidlertid allerede afgjort af hendes svar at føre kontrol med embedsmændene, egne partifæller. og derfor var det ikke Folketingets opgave at pege enkeltstående embedsmænd i central- Et stigende antal af dem ytrede større og større administrationen ud og sætte næser på dem. utilfredshed med den politik, regeringen førte. Venstre kunne ifølge Lars Løkke Rasmussen De havde vanskeligere og vanskeligere med tage nogle billige point ved at tildele Helle at affinde sig med de kompromisser, partiet Thorning-Schmidt en næse, men hvis prisen som regeringsparti havde måttet indgå, og de for det var så høj, at hele det, der er folkesty- konsekvenser det havde haft i form af det gedi- rets fundament, nemlig at der er et folketing, gne valgnederlag, folkesocialisterne havde lidt en regering og en centraladministration, skri- ved kommunalvalget i 2013, og den skrum- der, ville han ikke være med. Og derved blev pende vælgertilslutning i de løbende menings­ ­ det. Heller Thorning-Schmidt fik ingen næse. målinger. Dagpengeproblemet var ikke blevet løst, der var givet lettelser i sel­skabsskatten,­ og En sådan havde socialminister Annette Vil- regeringen havde indgået et forlig om finanslo- helmsen modtaget i december 2013 efter et ven for 2014 med Venstre og De Konservative langt samråd i Socialudvalget. Den 23. ja- i stedet for med Enhedslisten for blot at nævne nuar skulle hun igen til samråd, denne gang nogle få af de kritikpunkter, der med stigende i Finansudvalget, fordi hun ifølge opposi- styrke fremførtes i partiorganisationen. tionen ikke havde kunnet overbevise Folke- tinget om, at der ikke var tale om aftalt spil, Hensigtsmæssigheden i, om Socialistisk da Socialministeriet besluttede at fordoble Folkeparti fortsat skulle deltage i regerings- puljen til fremme af udsatte borgeres valg- samarbejdet, rykkede længere og længere op deltagelse til to millioner kroner og derefter på den partiinterne dagsorden. De politiske tildele Huset Zorning den ene million, som gevinster stod efter kritikernes vurdering slet ministeren for rullende kameraer ved en fejl ikke mål med omkostningerne. Partiet var allerede havde lovet dem, og det endda uden havnet i det klassiske dilemma, nemlig om at Zorning havde søgt om pengene, og uden det fik mest indflydelse ved fortsat at påtage at der havde været en ansøgningsfrist. Ved at sig et regeringsansvar eller mest indflydelse fordoble puljen kunne Huset Zorning få den ved at træde ud af regeringen og fra oppositi-

112 onsbænkene agitere for en renere ideologisk slag om salg af dele af det statskontrollerede funderet politik. danske energiselskab Dong Energy.

I januar indtraf nogle personskift i folketings- Dong havde et påtrængende behov for en stor gruppen, som fik stor betydning for udfaldet tilførsel af risikovillig kapital for at kunne re- af den standende debat. Partiets tidligere alisere selskabets langtidsstrategi. Det var en formand og udenrigsminister Villy Søvndal del af det gældende energiforlig, at der skulle valgte af helbredsmæssige årsag helt at træde findes investorer til DONG, da der ikke var ud af dansk politik og nedlægge sit mandat et flertal i Folketinget for at yde selskabet i Folketinget. Hans førstesuppleant var tidli- et statslån. Finansminister Bjarne Corydon gere folketingsmedlem Kamal Qureshi, men havde forhandlet en aftale på plads med han takkede nej til at genoptage folketings- den amerikanske investeringsbank Goldman arbejdet. Anden suppleanten var medlem af Sachs og de danske pensionskasser ATP og partiets landsledelse Trine Pertou Mach. Hun PFA. Den fulde ordlyd af aftalen var hemme- tilhørte så afgjort venstrefløjen i partiet og lig, men ifølge pressen gik den blandt andet havde gentagne gang skarpt kritiseret den ud på, at Goldman Sachs via datterselskabet politiske linje, partiledelsen havde ført. Efter New Energy Investment, der havde adresse lidt betænkningstid accepterede hun at ind- i skattelyet Luxemburg, købte 19 procent af træde i Folketinget. aktierne i Dong af staten til en værdi af otte milliarder kroner. Kapitalindskuddet skete Folketingsgruppen fik yderligere et nyt med- til en værdisætning af Dong på 31 milliarder lem, da formanden for Socialistisk Folkepar- kroner. Goldman Sachs fik en plads samt to tis faglige udvalg Karsten Hønge afløste grup- observatører i bestyrelsen samt vetoret, hvis peformand Anne Bastrup i Folketinget, efter de øvrige aktionærer – det ville først og frem- at hun havde taget sygeorlov på ubestemt tid mest sige den danske stat, som stadig havde på grund af stress. Han var stærkt kritisk over 51 procent af aktierne – skulle ønske at skifte for partiledelsen. Han havde tidligere udtalt strategi eller ledelse. Aftalen indeholdt des- om Annette Vilhelmsen, at hun i sin tiltrædel- uden en lovning på, at staten ville tilbagekøbe sestale som partiformand havde sagt, at hun aktierne med renter, hvis den planlagte børs- var en stædig fynbo, der ville bide sig fast i notering af Dong ikke blev til noget. bordkanten, men hun havde ifølge Karsten Hønge bidt sig fast i et rullebord og var blevet Folketingets Finansudvalg skulle godkende kørt rundt i manegen af de andre regerings- aftalen ved at tilslutte sig et såkaldt aktstykke partier. Han stod bestemt ikke alene med det senest den 30. januar. Inden da havde der rejst synspunkt. Han var også stærkt kritisk over sig en omfattende kritik af aftalen, en kritik, for regeringsdeltagelsen. Han var af den op- der rakte bredt og langt ind i regeringens fattelse, at den virkelige udfordring ikke var, egne rækker hos Socialdemokraterne og So- at partiet ikke ville komme i regering igen i ti cialistisk Folkeparti. For venstre side af det år, hvis det trådte ud af regeringen, men om politiske spektrum stod Goldman Sachs som partiet overhovedet ville være i Folketinget sindbilledet på den type kapitalistiske foreta- de næste ti år, fordi vælgerne simpelthen hav- gender, som gennem kortsigtede spekulatio- de mistet tilliden til ledelsen. Med disse syg- ner havde forårsaget den økonomiske krise. domsbetingede personskift var det tydeligt, Sådan nogle skulle den danske stat ikke en- at der var sket en betydningsfuld ændring i trere med. Slet ikke, når det drejede sig om magtbalancen i folketingsgruppen. Det fik af- den langsigtede energipolitik og sikring af gørende betydning, da Socialistisk Folkeparti energiforsyningens infrastruktur. Lidt usæd- skulle tage endelig stilling til regeringens for- vanligt for tidligere statsministre brød Poul

113 Nyrup Rasmussen den kutyme der ellers er retningsmæssigt følsomme oplysninger og om, at de ikke offentligt blander sig direkte dermed på sigt stille den danske stat dårligere i konfliktfyldte politiske sager. Han karakte- i lignende forhandlinger med fremtidige in- riserede den 23. januar salget som intet min- vestorer. Efter pres fra Folketingets formand dre end en katastrofe for Danmark. Det ville Mogens Lykketoft indvilgede finansministe- koste det danske samfund mange milliarder ren imidlertid den 27. januar i, at Finansud- kroner, fordi det skete på et dårligt tidspunkt valgets medlemmer i fortrolighed fik aftalen til en alt for dårlig pris til et anløbet selskab, til gennemlæsning. Finansudvalgets endelig der ville få vetoret for alle strategiske beslut- behandling af aktstykket var fortsat den 30. ninger. Folketinget burde forhindre salget, januar. hvilket ifølge Poul Nyrup Rasmussen var fuldt lovligt, fordi Goldman Sachs selv havde Socialistisk Folkepartis ledelse støttede fort- accepteret, at handlen var betinget af en poli- sat aftalen, men den ophobede utilfredshed tisk godkendelse. med regeringens politik, med de kameler, partiet havde måttet sluge, og med en gene- Finansminister Bjarne Corydon fastholdt, at relt usikker partiformand kondenserede sig staten havde indgået den bedste aftale, den nu i modstanden mod aftalen med Goldman kunne få set fra skatteydernes synspunkt, og Sachs. Debatten i partiet havde efterhånden den havde oven i købet politiske aftaler om, udviklet sig til spørgsmål om partiets forbli- at den vitale energiinfrastruktur i Danmark ven i regeringen eller ej. Det var skæbnens skulle bevares i offentligt eje til evig tid. ironi, at den selvsamme dag, hvor der blev afholdt afskedsreception for Villy Søvndal, Den 25. januar fremsatte formændene for fire hvor alle talere fremhævede hans indsats med fagforbund, som alle sad i bestyrelsen for fire at realisere det mangeårige projekt med at store pensionsselskaber, via et offentligt brev bringe Socialistisk Folkeparti ind i regerin- et alternativt dansk forhandlingstilbud til fi- gen, afholdt partiet et ophedet møde i fol- nansministeren. Fagbosserne blev imidler- ketingsgruppen, hvor næsten halvdelen af tid undsagt af flere af pensionsselskabernes gruppen mente, at partiet skulle træde ud af bestyrelser og direktører, da de ikke havde regeringen. rygdækning til at tilbyde at investere så stort et milliardbeløb. Efter finansministerens vur- På et krisemøde den 29. januar om aftenen dering var der derfor ikke tale om et seriøst mellem landsledelsen, partiorganisationens tilbud, men snarere om en politisk markering øverste organ, og folketingsgruppen satte Annette Vilhelmsen efter en ilter debat hårdt Venstre, De Konservative og Liberal Alliance mod hårdt. En kampafstemning resulterede i, støttede fortsat aftalen med Goldman Sachs. at 10 ud af 19 af landsledelsens medlemmer Enhedslisten stillede forslag om at tage en stemte for hendes linje, som betød, at folke- timeout og stille aftalen på standby, mens tingsgruppen næste dag skulle stemme imod Dansk Folkeparti, der var en del af energi- Enhedslistens beslutningsforslag om at aflyse forliget, opfordrede regeringen til at genover- Dong-handlen og senere på dagen godkende veje aftalen og til at fjerne hemmeligholdel- aktstykket i Finansudvalget. På den baggrund sen af hele processen for dermed at give Fi- valgte partiets politiske ordfører og finans- nansudvalgets medlemmer mulighed for i al lovsordfører Lisbeth Bech Poulsen at forlade fortrolighed at vurdere, om det vitterlig var sine poster. Hun ville ikke underskrive afta- det bedste bud, der var kommet fra Goldman len. Også partiets næstformand Peter Wester- Sachs. Ifølge finansministeren var hemmelig- mann og gruppeformanden Karina Lorentzen holdelsen vigtig for at forhindre læk af for- trådte tilbage. Mødedeltagerne forlod mødet

114 enkeltvis med få minutters mellemrum, og Den 3. februar blev regeringen Helle Thor- de kunne derfor ikke undgå mere eller min- ning-Schmidt II bestående af Socialdemokra- dre sammenhængende at svare på pressens terne og Det Radikale Venstre udnævnt (se nærgående spørgsmål. Det enkle spørgsmål, tabel 1). Selvom statsministeren præsenterede om Socialistisk Folkeparti også var at finde i regeringen med ordene »en ny start for en ny regeringen dagen efter, var der imidlertid in- regering« og »flere job og bedre velfærd«, var gen, der kunne eller ville svare klart på. Parti- der ikke udarbejdet et nyt regeringsgrundlag. ets dybe krise blev stillet åbenlyst til skue på Det var nu den mest afprøvede regeringskon- direkte TV midt om natten. stellation i Danmark, der nu skulle søge at rea- lisere det allerede kendte grundlag i den reste- Få timer senere mødtes folketingsgruppen rende del af valgperioden. På den ene side ville den 30. januar til endnu et krisemøde. Her det måske være lettere, al den stund det interne stod det hurtigt klart, at Annette Vilhelmsen samarbejde i regeringen ville være mere har- ikke kunne garantere, at hele folketingsgrup- monisk uden Socialistisk Folkeparti. På den pen, som forlangt af de to andre regeringspar- anden side havde Socialistisk Folkeparti et op- tier, ville stemme for aftalen. Derfor var der sparet behov for profilering, og på netop den ikke andet at gøre end at træde tilbage som baggrund måtte regeringen nok imødese, at de formand og at meddele statsminister Helle borgerlige oppositionspartier nu ville tage sig Thorning-Schmidt, at Socialistisk Folkeparti godt betalt for at indgå forlig med regeringen. forlod regeringen. Det forhindrede dog ikke partiets nyudnævnte finanslovsordfører Sten Socialistisk Folkeparti var havnet i en situa- Gade i senere samme dag at underskrive akt- tion, der nærmede sig en nedsmeltning. To stykket i Finansudvalget. Dermed var den sag tidligere ministre forlod partiet. Ida Auken afgjort, og afgjort var det også, at Socialistisk meldte sig ind i Det Radikale Venstre og Folkeparti ikke ville være at finde i en rege- Astrid Krag i Socialdemokraterne. Det ring i en rum tid fremover. samme gjorde tidligere gruppeformand Ole Sohn, som havde arbejdet tæt sammen med Det var kun sket én gang tidligere, at et parti Villy Søvndal for at omdanne partiet til et forlod regeringen, uden at det skete som en regeringsparti. Dertil skal lægges de ikke så direkte konsekvens af et nyvalg til Folketin- få, der efter Annette Vilhelmsens valg som get, eller at det ikke udløste et folketingsvalg. formand efter kampvalget i 2012 allerede Det var i december 1996, da Centrum-De- havde forladt partiet. Folketingsgruppen var mokraterne forlod regeringssamarbejdet med dermed reduceret til 12 medlemmer, samme Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre antal som Enhedslisten. Desuden havde me- med den begrundelse, at Socialistisk Folke- ningsmålingerne vist et alarmerende fald fra parti havde fået for meget indflydelse på re- valgresultatets ni procent til en tilslutning på geringens politik. Nu forlod Socialistisk Fol- blot tre til fire procent. keparti regeringssamarbejdet med den mod- satte begrundelse. Da både Enhedslisten og Der skulle vælges en ny partiformand. I den Socialistisk Folkeparti fortsat støttede Helle givne situation var der mange SF’ere, der Thorning-Schmidt som statsminister, var der mente, at det var vigtigt, at der skete en hur- ikke et flertal i Folketinget imod, at hun, hvis tig afklaring om en kandidat, som alle kunne hun ville, kunne danne en ny regering uden samles om. Den fremherskende holdning først at afholde en dronningerunde eller ud- var, at partiet simpelthen ikke kunne holde skrive nyvalg til Folketinget. De borgerlige til, at de traditionelle uenigheder mellem de oppositionspartier havde ikke offentligt stil- forskellige fløje i partiet kom til at dominere let krav om nogen af delene. processen. Endnu et opslidende kampvalg

115 burde undgås. Mulighederne for, at det kunne havde for stor magt over nationale anliggen- ske, øgedes, da to kandidater, der var bragt i der. Derfor fremsatte de Konservative i marts spil, Trine Pertou Mach og Jonas Dahl, med- et beslutningsforslag, der pålagde regeringen delte, at de ikke stillede op. De skarpe skel at administrere efter dansk lov og dermed mellem fløjene udviskedes. genindføre det toårige optjeningsprincip. Af- stemningen om forslaget den 8. maj viste, at Da partiet holdt det ekstraordinære lands- de borgerlige partier plus Enhedslisten, i alt møde 1.-2. marts, var der kun én kandidat: 58, havde stemt for og 49 imod. Regeringen Pia Olsen Dyhr. For første gang i partiets var ganske usædvanligt kommet i mindretal, historie blev dets formand valgt uden kamp- men da der var tale om et beslutningsforslag afstemning. En regulær kåring, som siger og ikke et lovforslag, var regeringen ikke lidt om, hvor alvorlig krisen blev opfattet i statsretligt forpligtet til at følge resultatet, partiet. Den nye formand stod efter lands- hvad den da heller ikke gjorde. Afstemningen mødet stærkt med et meget klart flertal i den fik ikke parlamentariske konsekvenser for nyvalgte landsledelse og to nyvalgte næst- regeringen, da Enhedslisten ikke ville være formænd bag sig. Der var en klar tilslutning med til at vælte den på det spørgsmål. Rege- til, at partiet skulle være et indflydelsesparti, ringen var blevet ydmyget og Venstre og de der gerne ville i regering igen, såfremt det fik Konservative havde stemt for noget, som de flere mandater, og Socialdemokraterne blev næppe selv ville have foreslået, hvis det var mere venstreorienterede, betingelser, der nok dem, der havde haft regeringsmagten. mere var fremsat for at berolige nogle af de delegerede, end de var funderet på realisme. Det var blandt andet på den baggrund, at der den 25. maj blev afholdt valg til Europapar- Et tema, der fyldte en del i de første måneder lamentet og samtidig en folkeafstemning om af 2014, var den såkaldte velfærdsturisme, altså Patentdomstolen. Det, som vælgerne skulle det forhold at arbejdstagere fra de andre EU- tage stilling til ved folkeafstemningen, var lande, først og fremmest fra Østeuropa, kom til indførelsen af et enhedspatent, der gjaldt i 25 Danmark for kunne få udbetalt velfærdsydel- EU-lande, frem for som hidtil at der skulle ser, når de påtog sig et arbejdede. VK-rege- udtages patent i hvert enkelt land. Mulighe- ringen og Dansk Folkeparti havde i november den for nationale patenter blev opretholdt, 2010 som en del af finanslovsaftalen på et mildt men hensigten med enhedspatentet var at sagt stærkt tvivlsomt juridisk grundlag indført gøre det billigere og administrativt enklere et toårigt optjeningsprincip, som skulle sikre, for virksomhederne at få et geografisk bredt at EU-borgere havde en reel tilknytning til dækkende patent. Hvis der opstod strid om Danmark før de kunne få sociale ydelser som et enhedspatent, skulle den afgøres af Patent- for eksempel børnecheck. I april 2013 modtog domstolen, hvis afgørelse ville gælde i alle regeringen da også en henstilling fra EU-kom- tilknyttede lande. Heri lå suverænitetsafgivel- missionen, der underkendte dette optjenings- sen, og derfor var det nødvendigt med en fol- princip, med henvisning til den EU-forordning, keafstemning. Fagbevægelsen og erhvervs- der regulerede vandrende arbejdstageres ret til livets organisationer anbefalede et fuldtonet velfærdsydelse i EU. Regeringen opgav derfor ja, men om nogen stærk og engageret folke- at kræve to års arbejde eller ophold i Danmark, lig debat om lige netop det spørgsmål, blev før EU-borgerne kunne få børnecheck. EU-ret der ikke tale. Afstemningsresultatet viste, at havde forrang frem for dansk ret. med 62,5 procent af de afgivne stemmer, der stemte ja, var resultatet næsten på linje med Lige præcis det var der mange, der fandt uri- det hidtil største ja til en dansk suverænitets- meligt og forkert og et eksempel på, at EU- afgivelse, nemlig de 63,4 procent i 1972.

116 At tolke dette klare resultat som udtryk for EU-positive partier – på linje med hvad der en meget positiv holdning til EU, endsige skete i de andre EU-lande, hvor de nationale en positiv stemning for afskaffelsen af de strømninger havde medvind – alle led neder- danske forbehold, var fejlagtigt. Det viste lag. Størst var det for Venstre, som med 16.7 grundtemaet i valgkampen op til valget til procent ikke havde haft en så lav tilslutning Europaparlamentet og ikke mindst valgre- siden 1984. En væsentlig del af forklaringen sultatet. Ganske vist handlede det ikke, som var ifølge partiformand Lars Løkke Rasmus- det havde gjort for ét til to årtier siden, om sens egen vurdering den nye bilagssag, han et spørgsmål for eller imod EU som sådan, var havnet i. men alene om, hvor meget eller hvor lidt EU skulle bestemme i de enkelte nationalstater. Den 13. maj havde Ekstra Bladet nemlig af- Partiernes i forvejen kendte grundholdning sløret, at Venstre havde betalt 152.000 kroner blev gentaget, men nu med en toning af, at for tøj til Lars Løkke Rasmussen, mens han EU på visse områder bestemte for meget. var statsminister. Venstres forklaring var, at Det gjaldt især spørgsmålet om, hvorvidt det tøjet var købt til brug for blandt andet kam- skulle være EU eller Folketinget, der skulle pagnefotos, og at han havde betalt det tilbage bestemme, således som det var kommet klart til Venstre, som han havde beholdt til privat frem i debatten om, hvem der skulle kunne brug. Hverken Venstre eller han selv ville modtage danske velfærdsydelse. Dansk Fol- oplyse, hvor meget han havde tilbagebetalt. keparti agiterede stærkt for, at Danmark fik et Dermed kunne det ikke afgøres, hvor me- velfærdsforbehold gående ud på, at det alene get han havde fået foræret, og dermed heller var Folketinget og ikke EU, der skulle be- ikke, hvor meget der eventuelt skulle betales stemme, hvem der kunne få danske velfærds- skat af. Det kom også frem, at partiet havde ydelser og på hvilke betingelser. De EU-posi- betalt en flybillet for hans kone og søn og for tive partier afviste det med varierende styrke, ekstrarengøring af hotelværelser, hvor han klarest statsminister Helle Thorning-Schmidt havde røget. og Det Radikale Venstre, da det ifølge dem ville være det samme som at melde Danmark For tredje gang var Lars Løkke Rasmus- ud af EU og dermed miste fordelene ved det sen havnet i en bilagssag. Første gang var i indre marked. 2008, hvor det kom frem, at han i sin tid som amtsborgmester og minister havde brugt of- Den konsekvens afviste Dansk Folkepartis fentlige midler til privatforbrug. Anden gang spidskandidat Morten Messerschmidt pure, var i 2013, hvor han først efter hårdt pres of- og valgresultatet (se tabel 2) viste tydeligt, at fentliggjorde bilag, der dokumenterede hans han med slogannet »Mere Danmark, mindre ekstravagante forbrug til flyrejser m.m. som EU« havde læst stemningen i brede kredse formand for GGGI – en organisation, der af befolkningen bedre end de andre partier. modtog danske ulandsmidler – samt betaling For første gang blev Dansk Folkeparti nemlig af flyrejse for hans datter til Rio de Janeiro. det største parti ved et landsdækkende valg med en tilslutning på hele 26,6 procent og Et gammelt mundheld lyder, at første gang en mandatfremgang fra to til fire. Valget blev er ingen gang, anden gang er begyndelsen til også en personlig triumf for ham, da han med en vane. Derfor havde Venstres forretnings- 465.758 personlige stemmer slog Poul Nyrup udvalg i 2013 tydeligt tilkendegivet over for Rasmussens ti år gamle rekord på 407.966. formanden, at hvis der kom flere bilagssager, Den radikale Morten Helveg Petersen gjorde kunne man i partiet ikke længere have tillid comeback om parlamentariker på et fuld- til ham som formand. Situationen var med tonet EU-positivt program, mens de andre andre ord meget alvorlig ikke kun for Lars

117 Løkke Rasmussen selv, men også for partiet. forlød også på rygtebørsen, at Lars Løkke Og sagen udviklede sig. Pressen lod den ikke Rasmussen ville pege på den i venstrekredse dø. Tværtimod bragte den udtalelser fra et stadig meget populære tidligere forsvarsmi- større og større antal af partiets tillidsfolk om nister Søren Gade som ny partiformand. Talte svigtende tillid til formand og krav om, at alle rygterne sandt, var der dermed udsigt til et bilag omgående blev lagt frem. Den bragte kampvalg mellem ham og den siddende næst- meningsmålinger, der bestemt ikke gik Ven- formand Kristian Jensen, et kampvalg, som stres vej, og som viste, at vælgerne havde Kristian Jensen ikke på forhånd kunne være større tillid til statsminister Helle Thorning- sikker på at vinde. Lige inden en afstemning, Schmidt end til Lars Løkke Rasmussen. der skulle vise, om der, som reglerne kræve- de, var mindst 1/3 af de delegerede, der støt- Ledende venstrepolitikere havde af hensyn til tede et forslag fra Venstre i Viborg om, at der den igangværende valgkamp forud for Euro- skulle indkaldes til et ekstraordinært lands- paparlamentsvalget valgt at være tilbagehol- møde for at vælge ny partiformand, bad Lars dende med udtalelser til pressen. Da valget Løkke Rasmussen om en pause. var afholdt, bortfaldt det hensyn, og da resul- tatet oven i købet resulterede i en stor tilbage- Han, Kristian Jensen og partisekretær Claus gang for Venstre, blev der åbnet for sluserne. Richter gik i enerum, og efter blot 10 minut- Flere og flere lokale foreninger og hele kom- ter blev mødet genoptaget. Nu bad Kristian muneforeninger krævede nu direkte formands Jensen Viborg om at trække deres forslag. afgang, mest markant i Viborg Kommune, tra- Han begrunde det med, at et kampvalg ville ditionelt venstreland, med den just genvalgte udløse et opslidende valg, der risikerede at europaparlamentariker Jens Rohde i spidsen. splitte partiet i lang tid fremover. Han henvi- ste i den forbindelse til, hvorledes det var gået Presset fra baglandet og valgnederlaget førte Socialdemokraterne efter deres formandsop- til, at partiets godt 132 mand store hovedbesty- gør i 1992. Forslaget blev trukket tilbage, og relse blev indkaldt til møde den 3. juni for at afstemningen aflyst. Lars Løkke Rasmussen få en redegørelse fra formand og partisekretær var fortsat formand for Venstre og det, ifølge og få afklaret omfanget af opbakningen eller hans kritikere, som et resultat af, at en sen- manglen på samme til formanden. En heftig sationslysten og ukritisk presse via anonyme telefonaktivitet gik i gang fra begge lejre for kilder havde ladet sig bruge i et veltilrettelagt at afklare det og for at vinde tvivlere over på spin. Hvorom alting end er, så havde hele for- deres side. Hver lejr beskyldte den anden for løbet afdækket en splittelse i partiet, der ikke at puste deres tal op. Usikkerheden var stor, da havde været gavnlig og ej heller ville være tirsdag den 3. juni oprandt. Om formiddagen det i et godt stykke tid fremover. For som det havde 10 af folketingsgruppens medlemmer siges på Christiansborg, at dér bæres der ikke offentligt trukket deres støtte til Lars Løkke nag, men man er gode til at huske navne. Rasmussen, dels efter pres fra deres respek- tive baglande, del fordi de ikke troede på, at Enhedslisten blev dannet i 1989, da Venstre- Venstre kunne genvinde regeringsmagten med socialisterne, Socialistisk Arbejderparti og ham som statsministerkandidat. Det var en Danmarks Kommunistiske Parti besluttede ganske dramatisk udvikling og en helt usæd- at gå til valg på en fælles liste. Partiet havde vanlig og alvorlig situation for Venstre. siden dets første indvalg i Folketinget i 1994 på nær i enkelte situationer været uden betyd- Flere medier med Politiken i spidsen mente ning for flertalsdannelsen. Det var nu ændret at vide, at Lars Løkke Rasmussen senere på fundamentalt, og derfor var interessen i offent- aftenen ville trække sig som formand. Det ligheden for, hvad partiet rent programmatisk

118 stod for, steget. Internt i partiet var der efter- at hæve bundskatten med 0,28 procentpoint. hånden flere, der mente, at det gamle princip- Det var det modsatte af, hvad Venstre gennem program med dets tunge indforståede marxi- nogen tid havde plæderet for, og da det ikke stiske sprogbrug, ønske om en revolution, krav var lykkedes at bevare boligjobordningen el- om afskaffelse af den private ejendomsret til ler at aftale en lovændring, der gav landmæn- produktionsmidlerne, politiets og militæres dene mulighed for at producere tusindvis af opløsning mv. trængte til en opdatering. flere svin blev aftalen mødt med kritik internt i Venstre. Anonyme – forstås – kritikere men- Efter mere end to års forberedelse og syv te, at der var tale om afmagt, at Venstre derfor timers heftig debat på det 25. årsmøde blev bare skulle med i aftalen uanset hvad, og at det nye principprogram vedtaget den 17. maj. det var en konsekvens af at have en vinge- Heri hedder det om revolutionen, at den be- skudt formand. står i, at kapitalismen erstattes af et sociali- stisk demokrati ved at et flertal i befolknin- Den 25.6. indgik den en aftale med Enheds- gen via folkeafstemninger og frie valg tager listen og Socialistisk Folkeparti om en række magten over samfundets økonomiske centre. grønne tiltag herunder en grøn investerings- På samme måde kan et flertal rulle det socia- fond på to milliarder kroner. En sådan fond listiske samfund tilbage. Partiet er imod ka- var faktisk allerede aftalt i forbindelse med pitalismen, fordi den kapitalistiske økonomi finanslovsforhandlingerne i 2013, men da de grundlæggende er udemokratisk, skaber ulig- kuldsejlede, blev den ikke til noget. Fonden hed og utryghed og ødelægger det økologiske skulle udlåne penge til grønne investeringer i grundlag på kloden. Derfor skal den erstat- blandt andet nyt produktionsanlæg, opvarm- tes af en socialistisk økonomi. Det hedder ning, ventilation og belysning. Pensionskas- videre, at et reelt demokratisk samfundssy- serne skulle indskyde kapital mod garanti stem forudsætter grundlæggende ændringer fra staten for rente og indskud. Private virk- i ejendomsretten over produktionsmidlerne. somheder, almene boligforeninger og offent- Derfor skal offentlige myndigheder, medar- lige institutioner m.fl. kunne søge om lån og bejdere, lokalsamfund og andre sammenslut- stillede selv med et beløb svarende til lånet. ninger af mennesker eje virksomheder. Det er Ud over at sænke forureningen skulle fonden afgørende, at samfundsbærende sektorer ejes også være med til at skabe nye arbejdspladser. og kontrolleres af fællesskabet. Endelig skal Danmark ud af NATO og EU, kongehuset Med Socialistisk Folkepartis dybe krise og nedlægges, og også militæret skal nedlæg- udtræden af regeringen, med kåringen af ny ges og erstattes med en mindre organisation. partiformand af bar skræk for konsekvenser- Danmark havde stadig et marxistisk funderet ne af et kampvalg, med en SR-regering, der parti, men i en noget mere moderat udgave kom i mindretal, fordi den ikke ville imøde- målt i forhold til 1970’ernes bastante revolu- komme et krav fra oppositionen om at bryde tionære retorik. EU-regler, men blev siddende alligevel, fordi Enhedslisten ikke ville vælte den, med et Halvåret sluttede med, at regeringen indgik europaparlamentsvalg der klart styrkede den to større forlig. Den 17. juni indgik den en EU-skeptiske linje, med endnu en bilagssag aftale med Venstre om en vækstpakke inde- for Lars Løkke Rasmussen, som splittede holdende mere end 90 initiativer. Væsentligst partiet og var på nippet til at koste ham for- var en lempelse af PSO-afgiften med 13 mil- mandsposten hørte halvåret så afgjort til et af liarder kroner og bortfald af forsyningssik- de mere begivenhedsrige og spektakulære. kerhedsafgiften, også kaldes brændeafgif- Grundlæggende var den parlamentariske ten. Finansieringen skete blandt andet ved situation dog ikke ændret. SR-regeringen

119 måtte, som det også havde været tilfældet for Så i hvert fald det punkt i regeringsgrundla- S-R-SF-regeringen, fortsat krydse sig frem get, der handlede om det brede samarbejde, og indgå forlig med begge sider i Folketinget. var lykkedes.

Tabel 1. Regeringen Helle Thorning-Schmidt II. 3. februar 2014

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV) Finansminister Bjarne Fog Corydon (S) Udenrigsminister Martin Lidegaard (RV) Skatteminister Morten Østergaard Kristensen (RV) Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) Justitsminister Karen Angelo Hækkerup (S) Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) Kulturminister og kirkeminister Marianne Jelved (RV) Minister for by, bolig og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Carsten Mogens Hansen (S) Undervisningsminister Christine Edda Antorini (S) Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup (S) Forsvarsminister Nicolai Halby Wammen (S) Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV) Erhvervs- og vækstminister Henrik Martin Sass Larsen (S) Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV) Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Dan Jørgensen (S) Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) Transportminister Magnus Heunicke (S) Miljøminister Kirsten Brosbøl (S)

Tabel 2. Europaparlamentsvalg 1984-2014. Partiernes relative stemmefordeling. Mandattal i parentes

1984 1989 1994 1999 2004 2009 2014 S 19,5 (3) 23,3 (4) 15,8 (3) 16,5 (3) 32,6 (5) 21,5 (4) 19,1 (3) RV 3,1 (0) 2,8 (0) 8,5 (1) 9,1 (1) 6,4 (1) 4,3 (0) 6,5 (1) KF 20,8 (4) 13,3 (2) 17,7 (3) 8,5 (1) 11,3 (1) 12,7 (1) 9,1 (1) CD 6,6 (1) 8,0 (2) 0,9 (0) 3,5 (0) - - - SF 9,2 (2) 9,1 (1) 8,6 (1) 7,1 (1) 7,9 (1) 15,9 (2) 10,9 (1) JuniBev. (3)* 15,2 (2) 16,1 (3) 9,1 (1) 2,4 (0) - Folkebev. 20,8 (4) 18,9 (4/1)* 10,3 (2) 7,3 (1) 5,2 (1) 7,2 (1) 8,1 (1) DF 5,8 (1) 6,8 (1) 15,3 (2) 26,6 (4) KRF/KD 2,8 (0) 2,7 (0) 1,1 (0) 2,0 (0) 1,3 (0) - - V 12,4 (2) 16,3 (3) 18,9 (4) 23,4 (5) 19,4 (3) 20,2 (3) 16,7 (2) FRP 3,5 (0) 5,3 (0) 2,9 (0) 0,7 (0) - - - LA 0,6 (0) 2,9 (0) Valg­del­tagelse 52,4 46,2 52,9 50,5 47,9 59,5 56,3 * Tre fra Folkebevægelsen skiftede i valgperioden til at repræsentere JuniBevægelsen. Kilde: Den officielle valgstatistik fra Danmarks Statistik.

120