10/19 SOCIALRÅDGIVEREN

VIVE: Én plan skaber bedre indsigt i borgernes liv FYRET UNDER GRAVIDITET: Medlem får godtgørelse for diskrimination

DS indgår aftale om 4-dages arbejdsuge i Odsherred

ASTRID KRAG: ”Socialpolitikken skal være den bulldozer der rydder sten af vejen

SOC_10_2019_ao.indd 1 01/10/2019 12.14

Politisk optimisme har skabt ”uværdigt trængende borgere”

Systemet har blikket vendt mod ressourcer og potentialer i mødet med udsatte borgere, men sjældent mod problemer. Det skaber uværdigt trængende borgere, siger forsker Mathias Herup Nielsen. Det har han skrevet en bog om.

Du har skrevet bogen At samfundets politik overfor udsatte borgere over de seneste årtier er ble- ’Optimismens politik – vet mere og mere optimistisk. Ideen har været, at vi ikke længere skal se skabelsen af uværdigt udsatte borgere som mennesker, der er ramt af problemer, men som men- trængende borgere.’ nesker, der har ressourcer og potentialer, som kan forløses på arbejdsmar- Hvad handler det om? kedet. Vi ser for eksempel, at langt de fleste borgere vurderes til at være jobparate eller uddannelsesparate, når de begynder at få en ydelse. Samti- dig er det sprog, som reformdokumenter bruger til at tale om udsatte borge- re med, stille og roligt blevet proppet med ord som ’ressourcer’ og ’potentia- ler’, mens man må se langt efter ’problemer’.

Men det er vel godt nok Intentionerne har et stykke ad vejen været gode, men udviklingen har væ- at se efter det positive? ret medvirkende til, at flere borgere ses som uværdigt trængende: Som men- nesker, der godt kan arbejde, men alligevel ikke gør det, og som det derfor opleves som retfærdigt at stille kontante krav til. Optimismen har på den måde banet vejen for ’hårde’ reformer som for eksempel har barberet ydel- ser ned for nogle. Hvad betyder det for borgernes møde med Det er væsentligt at holde fast i, at de fleste borgere oplever gode forløb. systemet? Samtidig må vi erkende, at mange borgere føler sig virkelig dårligt behand- let. Mange siger nærmest, at de er i en form for krig imod systemet. Når man lytter til fortællingerne fra de borgere, er det slående, at de ikke føler Du taler om, at i stedet sig dårligt behandlede, fordi systemet ikke tror på, at de kan noget. Det for- for optimismens politik holder sig omvendt: Den oplevede uretfærdighed strømmer fra følelsen af, at og pessimismens systemet ikke tror på, at der er noget, de ikke kan. politik – så skal vi

måske i stedet gå efter Lige nu oplever nogle borgere et system, der som en moderne Lord Nelson realismens politik. Hvad tager kikkerten for det blinde øje og siger: ’Hvad for nogle problemer’? Og er det? så sidder de dér og vifter med lægeerklæringer og diagnoser og beskrivelser af deres problemer, men systemet er først og fremmest gearet til at se noget andet. Realismens politik er her et politisk blik, der ser borgeren med begge øjne. Vi må genaktivere et sprog og en måde at tænke på, som giver lige så Hvad kan en god mulighed for at anerkende problemer som for at anerkende ressourcer. socialrådgiver bruge dine pointer til i sit De tilbagemeldinger, jeg har fået fra socialrådgivere, der har læst min bog, møde med borgeren? peger især på, at den giver nogle rigtig gode beskrivelser af, hvordan vi end- HURTIGE te her, hvor vi er: De politiske bevæggrunde for det, konsekvenserne af det

5 og nogle mulige veje ud.

Mathias Herup Nielsen, postdoc og forfatter til bogen ”Optimismens politik – skabelsen af uværdigt trængende borgere“, Frydenlund Academic.

2 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST METTE MØRK

SOC_10_2019_ao.indd 2 01/10/2019 12.14 Foto: Lisbeth Holten Konsulenterne i Dansk Socialpolitikken Socialrådgiverforening ” skal” være den 18 (DS) har været rigtig gode til at hjælpe mig med at bulldozer der finde beviser, som vi kun- rydder sten ne bruge i sagen. Da jeg af vejen fik at vide, at ledelsen ville fyre mig, tog jeg direkte ind på DS’ kontor i Aalborg, og jeg nåede ikke at sige ret meget, før jeg begynd- Mindre ulighed, færre mennesker på kanten af samfundet, mere plads te at græde. til socialfaglighed, færre udsatte børn og flere investeringer i velfærd. Birgitte Bjerge Poulsen, socialrådgiver Sådan lyder social-og indenrigsminister Astrid Krags socialpolitiske visioner. Hun varsler et opgør med en socialpolitik, hvor beskæftigelse har domineret de sociale indsatser. Hun mener, at beskæftigelse er må- 12 let for de fleste – men ikke midlet.

Foto: Lisbeth Holten 02 Fem hurtige 32 Mig og mit arbejde 04 4-dages arbejdsuge Klara Hau Johnsen er aktivitetsmedarbej­ Socialrådgiverne i Odsherred Kommune der på Sundholm i København. 32 kan holde fri om fredagen. 33 Juraspalten 08 Inspiration om investeringstilgang Nye regler om magtanvendelse. På fem workshop, som Dansk Socialrådgi­ 38 Regionsleder verforening har holdt, blev medlemmerne Succes med Hovedlov kræver inspireret til at arbejde med investeringstil­ ressourcer. gangen. 39 Klumme fra praksis 12 Fyret under graviditet Skal jeg nu have ny sagsbehandler igen? Socialrådgiver fik godtgørelse for usaglig af­ 40 Leder skedigelse. 16 Kort nyt 18 Interview med socialministeren Astrid Krag varsler et opgør med en social­ politik, hvor beskæftigelse har domineret de sociale indsatser. MIG & MIT ARBEJDE 28 Én plan giver mening Én plan skaber bedre indsigt i borgernes liv, Socialrådgiver Klara Hau Johnsen bruger viser midtvejsevaluering af frikommunefor­ meget fritid med sin hest, som laver na- søg fra VIVE. turpleje på Amager Fælled.

Socialrådgiveren udgives af Ansvarshavende redaktør Journalister Annoncer Forside Socialrådgiveren udkommer Dansk Socialrådgiver­ Mads Bilstrup Bjarke Hartmeyer Christiansen DG Media a/s Lisbeth Holten 12 gange om året forening [email protected] [email protected] Havneholmen 33 Tryk Dette nummer udkommer Toldbodgade 19B Redaktør Lærke Øland Frederiksen 1561 København V Datagraf 14. oktober 2019. 1253 København K Susan Paulsen [email protected] Telefon 7027 1155 Årsabonnement Artikler og indlæg er ikke Telefon 7010 1099 [email protected] Bladsekretær Fax 7027 1156 700 kr. inkl. moms nødvendigvis udtryk for [email protected] Birgit Barfoed [email protected] Løssalg organisationens holdning. www.socialraadgiverne.dk [email protected] Grafisk design 50 kr. pr. nummer plus Kontrolleret oplag: 18284 Salomet Grafik forsendelse Trykt oplag: 19200 Pernille Kleinert ISSN 0109-6103 Anna Olesen

SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 3

SOC_10_2019_ao.indd 3 01/10/2019 13.22 mandag tirsdag onsdag DS indgår aftale om torsdag 4-dages arbejdsuge i Odsherred Siden midten af september har socialrådgiverne i Odsherred Kommune fredag kunnet vælge at lægge 35 af deres arbejdstimer på ugens første fire dage og holde fri om fredagen. De sidste to timer – såkaldte kompetencetimer lørdag - kan de lægge, som de vil. søndag

ansk Socialrådgiverfor- nens medarbejdere uden for almindelig Indrømmet: Jeg fik ening har sammen med arbejdstid. HK og akademikernes - Vi indså, at der var en mulighed for ”et lille sug i maven, da fagforening indgået en af- måske at lave en bedre og mere attrak- tale med Odsherred Kom- tiv arbejdssituation og samtidig gøre jeg underskrev aftalen. mune om en fire-dages ar- det bedre for borgerne, siger han. En kollektiv fire-dages bejdsuge, som i første omgang vil være Forsøget har også vakt stor interes- et forsøg over tre år. Kommunens ad- se blandt socialrådgivere i hele landet. arbejdsuge er helt ny ministrative medarbejdere, heriblandt Blandt andet på Dansk Socialrådgiver- socialrådgivere i myndighedsfunktio- forenings Facebook-side, hvor mange og uprøvet. ner, kan fremover vælge at lægge deres viser interesse for, at der laves lignen- Rasmus Balslev, formand, DS-Region Øst arbejdstimer på fire frem for fem dage. de aftaler i deres kommune. Men an- Det er Rasmus Balslev, formand for dre stiller spørgsmålstegn ved, hvordan Dansk Socialrådgiverforenings Region børnefamilier skal få det til at hæn- Øst, der har underskrevet aftalen på ge sammen med fire lange dage i stedet vegne af socialrådgiverne. for kun én lange dag, som mange myn- - Indrømmet: Jeg fik et lille sug i ma- dighedssocialrådgivere har i dag. Det ven, da jeg underskrev aftalen. En kol- spørgsmål har Rasmus Balslev også lektiv fire-dages arbejdsuge er helt ny stillet sig selv. mandag og uprøvet, og det bliver meget spæn- dende at følge, hvordan aftalen udmøn- Fleksibel arbejdstid ter sig i praksis, siger han. Socialråd- - Det vigtigste at sige er, at ordningen tirsdag giverne i Odsherred arbejder stadig 37 i den treårige forsøgsperiode er frivil- timer om ugen, men det er kun de 35 ti- lig, så enhver medarbejder kan væl- mer, der skal fordeles fra mandag til ge at fortsætte på den gamle fem-dages onsdag torsdag mellem klokken 7 og klokken uge, siger han og fremhæver, at et vig- 19. De sidste to timer – såkaldte kom- tigt element i fire-dages arbejdsugen er petencetimer - kan medarbejderen selv en øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen torsdag disponere over til arbejdsrelaterede ak- af arbejdet. tiviteter. Der skal være dialog med le- - Den enkelte medarbejder bestem- deren om de to timer, men lederen kan mer selv, hvornår de 35 timer skal pla- fredag hverken bestemme indholdet, eller ceres, så længe det er i tidsrummet fra hvor og hvornår de placeres. klokken 7 til 19. Hvis man har brug for at aflevere eller hente børn, vil der sta- lørdag Balance og tilgængelighed dig være mulighed for, at man kan gøre Forsøget har været omtalt i flere lands- i hvert fald én af delene. De to kom- dækkende medier, fordi det er første petencetimer er endnu mere fleksible, søndag gang en offentlig arbejdsplads indfører idet man kan vælge at lægge dem når en fire-dages arbejdsuge. som helst på ugen og døgnet, forkla- Til TV2 har kommunaldirektør i rer han. mandag Odsherred Kommune, Claus Steen Madsen, forklaret, at ideen er at give Fortrydelsesret de ansatte mere fleksible muligheder Ifølge kommunaldirektøren har 292 ud tirsdag for at strukturere deres arbejdstid, af de 300 administrative medarbejdere samtidig med at borgerne får mulig- i kommunen sagt ja til ordningen. Det hed for at booke møder med kommu- gælder også de 38 socialrådgivere. » onsdag 4 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST LÆRKE ØLAND FREDERIKSEN torsdag fredag SOC_10_2019_ao.indd 4 lørdag 01/10/2019 12.14 søndag Enkel rådgivning lige ved hånden Hent PKAgo og få overblik over din pension

Endnu nemmere pension

Med appen PKAgo får du overblik over din pension. Her kan du let tjekke, om du sparer nok op og få enkel rådgivning – lige ved hånden. Du kan også se dine forsikringer, pensioner og indbetalinger.

Hent den nyeste version på pka.dk/PKAgo

Log på med NemID

E000740-0013 Socialrådgiveren nr. 10 2019.indd 5 01/10/2019 14.38 mandag tirsdag onsdag

» torsdag - Vi har i dialogen med kommunen Vi har i dialogen med gjort meget for at sikre retten til at fredag sige nej til fire-dages ugen – også hvis kommunen gjort meget man først har sagt ja og siden fortrudt. ” Så det er helt legitimt at være uden for for at sikre retten til at lørdag ordningen, siger Rasmus Balslev. Hvordan vil du sikre dig, at de, der sige nej til fire-dages ikke har lyst til at være en del af ord- ugen – også hvis man søndag ningen, ikke føler sig presset til det? - Jeg håber og tror ikke, at man vil først har sagt ja og siden opleve sig presset til at indgå mod sin mandag vilje. Der har været et langt tilløb med fortrudt. Så det er helt hyppig medarbejderinddragelse, og vo- res indtryk er, at kommunen har væ- legitimt at være uden for tirsdag ret lydhør og accepteret de forbehold, ordningen. medarbejderne kunne have, siger han. Hvis nogen oplever at blive set Rasmus Balslev, formand, DS-Region Øst onsdag skævt til, fordi de har takket nej, vil Rasmus Balslev tolke det mere som et torsdag udtryk for dårligt arbejdsmiljø end en dårlig aftale. - I så fald står vi naturligvis klar fra regionskontoret til at understøtte den sationer ikke har gennemskuet på for- fredag enkelte og bidrage til et bedre arbejds- hånd – det er jo for alle et helt nyt kon- miljø, hvor man accepterer hinandens cept, der skal ud at fungere i en travl lørdag legitime ønsker om at sige til eller fra, hverdag. siger han. Derfor holder DS møde med de be- rørte medlemmer for at vejre stemnin- søndag DS følger nyt koncept tæt gen, når ordningen har løbet i nogle I løbet af forhandlingerne med Odsher- måneder. red Kommune har Rasmus Balslev op- mandag levet en arbejdsgiver med gode og tro- Forskere kigger med værdige intentioner om at skabe en Forsøget bliver også fulgt af to forske- attraktiv arbejdsplads, og som har væ- re fra Roskilde Universitet, som i for- tirsdag ret imødekommende over for de præci- året 2019 har lavet en forundersøgel- seringer og garantier, socialrådgiverne se blandt kommunens medarbejdere, så har ønsket. de kan følge deres udvikling igennem onsdag - Vores to tillidsrepræsenter i Ods- projektet. herred har løbende bidraget med væ- - Det er godt set af kommunen at sentlige perspektiver fra medlemmer- inddrage forskningen og gøre det så torsdag nes side og betrygget os i, at der var tidligt i forløbet. Som forsker er det in- opbakning til aftalen, siger Rasmus teressant at få lov til at følge noget, der Balslev. er så anderledes, også fordi spørgsmå- fredag Han roser Odsherred Kommune for let om arbejdstid er i bevægelse, og det at tænke nyt og visionært for at skabe har stor betydning for arbejdslivet. Der større trivsel hos de ansatte. bliver i Odsherred skabt viden, som an- lørdag - Når alt dette er sagt, så følger vi fi- dre i fremtiden vil kunne bruge, siger re-dages arbejdsugen med stor spæn- forsker i arbejdsmiljø og arbejdstidsud- ding, men også en vis nervøsitet, for vikling Janne Gleerup i en længere ar- søndag der kan være mange faldgruber, som tikel om forsøget i bladet Offentlig Le- kommunen og vi fra de faglige organi- delse, som DS er med til at udgive. S mandag 6 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST LÆRKE ØLAND FREDERIKSEN tirsdag

SOC_10_2019_ao.indd 6 onsdag 01/10/2019 12.14 DUETTEN

Botilbud med integreret rusmiddelbehandling – for unge med dobbeltdiagnoser

Casa Blanca og KKUC er gået sammen om et botilbud for unge med dobbeltdiagnoser. Det er unge, der har en psykisk diagnose i kombina- tion med en problematisk brug af stof eller alkohol.

Vi har en fælles tro på, at vi hjælper disse unge bedst med en integreret indsats, der behandler sindslidelse, sociale problemstillinger og afhæn- gighed sammenhængende, helhedsorienteret og samtidigt.

Med vores samarbejde skaber vi den synergi mellem botilbud og rus- middelbehandling, som unge med dobbeltdiagnoser har brug for.

www.cbbe.dk

E000740-0013 Socialrådgiveren nr. 10 2019.indd 7 01/10/2019 14.38 ”Investeringer handler jo ikke om at spare penge - men om at skabe resultater sammen med borgeren” På fem workshops landet over er omkring 100 socialrådgivere blevet inspireret til at arbejde med den såkaldte investeringstilgang. Foregangskommuner som Hjørring og Egedal delte ud af deres erfaringer med, hvordan man kan arbejde meget tættere på borgerne, når politikerne investerer i det sociale arbejde.

Dansk Socialrådgiverforening har gen- inviteret sin nærmeste leder med til mø- nem de seneste år arbejdet for at frem- det, og på turen fra Roskilde og hjem me de omstillinger, der foregår i mange Der er altså stor til Nykøbing Falster fik de en god snak kommuner, som investerer i en hel- om, hvordan de kunne overføre mange af hedsorienteret tilgang til arbejdet, med forskel” på, hvordan tankerne fra Egedal Kommune til deres borgeren i centrum. Den såkaldte in- egen praksis. vesteringstilgang, hvor kommunerne man kan hjælpe - Da de fortalte, at hver socialrådgiver blandt andet ansætter flere socialrådgi- borgerne, hvis man sad med 50 sager pr. næse, var jeg godt vere i forventning om, at det vil have en nok glad for, at jeg sad ned. Det er en positiv effekt på såvel den hjælp, man snakker med dem fire stor kontrast til os, hvor nogle af mine kan tilbyde borgerne som kommunens kollegaer sidder med 150 sager inden for økonomi på længere sigt. gange om året i stedet samme område, siger Kristine Hansen. Dansk Socialrådgiverforening har for én. Jeg vil tro, at De socialrådgivere, der visiterer til holdt fem workshops, hvor nogle af de socialpædagogisk støtte i Egedal Kom- kommuner, der er nået længst i denne borgeren føler sig mune, har ikke nødvendigvis mindre omstilling på beskæftigelsesområdet og travlt, fordi de kun har 50 sager hver, det specialiserede voksenområde, har mere set, og at vi kan end de socialrådgivere i Guldborgsund, delt deres erfaringer med omkring 100 der sidder med 150 sager af samme type. socialrådgivere fra andre kommuner. hjælpe dem hurtigere For til gengæld har de opfølgning på Erfaringerne fra de kommuner, der videre. hver sag fire gange i stedet for én gang præsenterede deres måde at arbejde om året. på, var meget forskellige. Men én ting Kristine Hansen, tillidsrepræsentant i - Der er altså stor forskel på, hvor- gik igen. Med flere penge kan man an- Center for Socialområdet i Guldborg- dan man kan hjælpe borgerne, hvis man sætte flere socialrådgivere, der derfor sund Kommune snakker med dem fire gange om året i kan få et lavere sagstal. Og det er en stedet for én. Jeg vil tro, at borgeren fø- forudsætning for denne måde at arbej- ler sig mere set, og at vi kan hjælpe dem de på, men det kan ikke stå alene. hurtigere videre, siger Kristine Hansen. Det er en helt anden tilgang til ar- Det er ikke kun relationen til borge- bejdet, og det kræver kompetenceud- ren, men også sparringen med den kolle- vikling og nye værktøjer. Som en so- - Det giver ingen mening samtidig at ga, der yder støtten til borgeren, der er cialrådgiver sagde på fyraftensmødet i spare på indsatserne. Hvis hele organi- potentiale for at forbedre indsatsen med Randers: sationen ikke er med, kan det give en hyppigere opfølgning, vurderer Kristi- - Man kan komme til at stå over for flaskehals, når flere socialrådgivere visi- ne Hansen. nye og flere faglige udfordringer, når terer flere borgere. Investeringer hand- - Vi er jo hele tiden opmærksomme man kommer tættere på borgerne. Det ler jo ikke om at spare penge, men om på, om de mål, vi visiterer til, er svaren- kan stille nogle andre følelsesmæssi- at skabe resultater sammen med bor- de til behovet, for ellers er indsatsen jo ge krav. geren. ligegyldig. Så det ville være rigtig godt En udfordring kan være, at der fra at have mulighed for at justere målene politisk side forventes et hurtigt øko- Hyppigere opfølgning og følge mere op på, hvordan de arbej- nomisk afkast af investeringen, eller at En af de socialrådgivere, der gik inspi- der med målene, siger hun. man sparer de ekstra penge, man bru- reret fra fyraftensmødet i Roskilde, er ger på sagsbehandlingen, et andet sted Kristine Hansen, som er tillidsrepræ- Gladere borgere og medarbejdere i systemet. Så fungerer det ikke, forkla- sentant i Center for Socialområdet i Erfaringerne fra Egedal Kommune gjor- rede en anden socialrådgiver: Guldborgsund Kommune. Hun havde de også indtryk på Nina Petersen, som »

8 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST LÆRKE ØLAND FREDERIKSEN

SOC_10_2019_ao.indd 8 01/10/2019 12.14 Børn med særlige behov og deres familier har brug for en løsning, der sikrer tryghed

Hvad gør man som sagsbehandler, når man står med en kompleks sag, hvor en familie har brug for aflastning gennem pleje af deres syge eller handicappede barn? Hjemmeplejen kan ikke løfte opgaven, og vikarbureauerne har ikke den absolut nødvendige erfaring med at yde børnesygepleje. Løsningen er at indgå et samarbejde med Det Sundhedsfaglige Børneteam, der gennem �� år har specialiseret sig i professionel behandling og pleje af børn med særlige behov i eget hjem.

Det Sundhedsfaglige Børneteam er en Samarbejde er lig med tryghed landsdækkende sygepleje- Der vil være et tæt samarbejde virksomhed, der tilbyder professionel mellem os og dig som sagsbehandler pleje af børn med særlige behov i på opgaven. Vi ved af erfaring, at god barnets eget hjem. Vi er et alternativ til dialog er nøglen til et godt kommunernes egne løsninger. Særligt samarbejde, og gennem et godt i komplekse sager kan det være en samarbejde sikrer vi et trygt barn og udfordring for ikke-specialiserede en tryg familie. Som vores aktører at etablere et fast team af arbejdsgiver på opgaven har I altid medarbejdere, der kan sikre stabilitet, mulighed for at blive orienteret om kontinuitet og tryghed for barnet og status på opgaven. Ligeledes er det

familien. Vi tilbyder en individuelt naturligt for os at sende en

tilrettelagt løsning, der tilgodeser det repræsentant fra vores ledelse til

enkelte barn og dets familie, hvad end Familien bliver opfølgende samtaler, stuegang på

der er tale om behandling, pleje eller samlet igen, og de sygehuset m.m. i det omfang, I måtte aflastning i hjemmet. ønske det. får hjælp til at klare Sikring af kontinuitet og kvalitet Familien bliver samlet igen Der vil blive sammensat et udvalgt hverdagen med et Målet er, at familien med os i team af dygtige medarbejdere til at barn med særligt hjemmet får plads og rum til at løse opgaven ud fra den bevilling, der udfolde sig så normalt, som det er foreligger fra kommunen. Vores plejebehov. muligt med et sygt eller handicappede medarbejdere er uddannede barn. Lige så vigtigt er det, at der sygeplejersker med forskellige Camilla Bach Sørensen, leder og indehaver af bliver plads til søskende og plads til at specialer, social- og Det Sundhedsfaglige Børneteam være familie. Det er en ukendt og sundhedsassistenter/hjælpere, sårbar situation, familien står i, og de pædagoger og pædagogiske har virkelig brug for kontinuitet, høj assistenter. Vores opgaver varetages af En høj faglig standard faglig standard, og ikke mindst faglærte, ”håndplukkede” Vi er den virksomhed i branchen, der tryghed - og det er noget, som vi kan medarbejdere, der ansættes på faste har den længste og mest skabe. kontrakter. Det sikrer dem i forhold til specialiserede erfaring indenfor løn under sygdom, barsel, pension sygepleje af børn i eget hjem. Vi sikrer Det Sundhedsfaglige Børneteam m.m., hvilket skaber tryghed og en høj faglig standard ved blandt Randers Sundhedscenter medfører fastholdelse. Således sikrer andet at tilbyde vores medarbejdere Biografgade 3, 4. sal, vi kontinuitet og kvalitet i opgaven fra faglige sparring og 8900 Randers start til slut. Tlf. 22 23 63 13 genoplivningskurser specifikt [email protected] tilknyttet vores børneopgaver. www.boerneteam.dk

E000740-0013 Socialrådgiveren nr. 10 2019.indd 9 02/10/2019 08.54 Masteruddannelse i Socialt Entreprenørskab

Forandringskraft Social innovation Lærende partnerskab

MSE er en videreuddannelse for dig, der arbejder med at skabe social bæredygtig forandring, også når civilsamfundets rolle og muligheder sættes i spil.

De fire semestertemaer i den to-årige uddannelse er: • socialt entreprenørskab i et samfundsmæssigt perspektiv • organisationsudvikling, evaluering og ledelse • aktører i det sociale entreprenørskab og i partnerskaber • social innovation i socialt entreprenørskab

Studiestart 31. januar 2020

Ansøgningsfrist: 20. november 2019

Læs mere på: ruc.dk/mse

Kontakt os på: [email protected] eller tlf. 4674 2021

Mød os på Facebook CENTER FOR SOCIALT ENTREPRENØRSKAB

E000740-0013 Socialrådgiveren nr. 10 2019.indd 10 MSE01/10/2019 14.39 » er leder af Center for Socialområdet i hederne, men det er svært at finde de Guldborgsund Kommune. penge, der skal til for at investere. Jeg - Jeg er meget inspireret af det, de tænker, at det bliver vores rolle at hol- Læs mere fortalte omAfgørelsen at følge op på slår borgerne fast, of at- ende graviditet gryden i kog ikke ved hele kun tiden tæller, at for når- Læs temaet om investerings- tere. Det vil kræve nogle flere medar- tælle dem, at vi tror, at der er noget at tilgangen i Hjørring og Holste- bejdere,man men har jeg fortalt tror da, detledelsen vil tjene om den.hente, Indtilsiger Nina jeg Petersen. selv blev gravid, bro i Socialrådgiveren 06/19. sig selv” hjem igen, hvis vi for eksempel Tillidsrepræsentant Kristine Hansen hurtigerehavde kan jeg få borgere aldrig hjem tænkt fra en over, hvorhar et ønskemeget om enat drøfte graviditet potentialerne påvir - Du kan finde fagbladet på www.socialraadgiverne.dk/so- midlertidigker en boform kvindes og over plads til støtte på iarbejdsmarkedet. i investeringstankegangen med sin kol- eget hjem, siger hun. legaer og ledelse i Guldborgsund Kom- cialraadgiveren NinaBirgitte Petersen Bjerg Poulsen, tror på,socialrådgiver at en hyppi- mune. Læs rapporten ”Investeringer gere opfølgning vil gavne både kom- - Og så kunne jeg også godt tænke Til gengældpå skulle det sociale Aalborg voksenområde“ Kommune munens økonomi og tilbuddene til bor- mig at tage debatten op på det politi- betale Birgitteog Bjerg Dansk PoulsenSocialrådgiverfor en godtgørel- - gerne. ske niveau. Jeg vil starte med at tale se for uretmæssigenings afskedigelse politiske anbefalinger inden for 14 til at- Nårtænke økonomien på, at vi ibliver forvejen bedre er etog par ungemed kvinder de andre i den tillidsrepræsentanter fødedygtige alder i dage. Det nægtedepå socialraadgiverne.dk/ Aalborg Kommune, som udenborgeren børn, bliver og at gladere, vi i forbindelse så tænker med jeg ansættelsen afdelingen, er nødt måske til at kan gøre vi osstjæle nog- nogle i stedet anlagdeinvesteringer en sag mod Ligebehand- leogså, tanker at medarbejderne omkring risiko oplever for barsel,” en an skriver- gode kollegaen, ideer frasom Egedal ønskede og laveat være en Guld - lingsnævnet ved byretten i Aalborg. Men anonym,den glæde fordi ved hun arbejdet, frygtede så jegogså synes, at blive fyret.borgsundmodel, som matcher vores be- inden sagen kom for retten, valgte Aalborg denBilledet går hele af vejenen arbejdsplads, rundt, siger derhun. forsøger hov,at undgå siger gravidehun. S medarbejdere, Kommune at indgå et forlig med kammer- bliver også underbygget af afdelingens notat ”Mål og strategi 2017,” hvor der advokaten, som repræsenterede Ligebe- blandtVil arbejde andet for står: investeringer ”Vi vil sikre stabilitet i afdelingen på trods af, at vi lige nu handlingsnævnet, og Birgitte Bjerg Poul- erI Center udfordret for Socialområdetaf mange barsler.” er medar- sen har nu fået udbetalt sin godtgørelse. bejdere og ledelsen altså enige om, at Når økonomien bliver bedre- Det og er borgeren rigtig dejligt, bliver at der gladere,endelig Afslagdet kan var betale ikke sigdiskrimination at investere i flere er faldet ro og fred over sagen, så jeg kan Eftermedarbejdere, Birgitte Bjerg så de Poulsen kan lave blev hyppigere fyret fra familieafdelingen,så tænker jeg søgte også, hun 16at stilmedarbejderne- komme videre. oplever Men det eren også anden rart at få opfølgning på deres sager. ” linger som socialrådgiver i andre afdelinger iglæde Aalborg vedKommune, arbejdet, men fik så af- jeg synes,ret i, at den den måde,går hele de har vejen behandlet rundt. mig slag- Denpå dem øverste alle. ledelseDet var og dog politiker ikke et- brud på Ligebehandlingsloven, vurderer på, ikke er i orden. S Ligebehandlingsnævnetne er også i gang med at i drøfteafgørelsen. mulig- Nina Petersen, leder af Center for Socialområdet i Guldborgsund Kommune.

Anbringelse af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund - En værdig hverdag for børn og unge med anden etnisk baggrund el. flygtningestatus

• §107 og §66.5 • Socialpædagogiske opholdssteder • Neurosekventiel tilgang • Børn og unge med anden etnisk baggrund og/eller flygtningestatus.

• Den optimale Jesper Hundborg [email protected] +45 28 99 52 92 anbringelse og høj faglighed. SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 1 1

14 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019

E000740-0013SOC_10_2019_ao.indd Socialrådgiveren 11 nr. 10 2019.indd 11 01/10/2019 14.3912.14

SOC_10_2019_ao.indd 14 01/10/2019 12.14 FYRET UNDER GRAVIDITET: Nu får socialrådgiver godtgørelse for diskrimination Ledelsen kunne ikke bare påstå, at de ikke kendte til medarbejderens graviditet, da de besluttede at afskedige hende. Det står klart, efter at Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at Aalborg Kommune skal betale godtgørelse til socialrådgiver Birgitte Bjerge Poulsen, der blev afsked­ iget, da hun var i 16. uge af sin graviditet.

irgitte Bjerge Poulsen havde ikke været ansat i familieafdelingen i Aalborg Kommune i mere end 14 dage, før hun blev kaldt ind på afdelingslederens kontor. Her fik hun at vide, at le- delsen påtænkte at afskedige hende, fordi samarbejdet ikke levede op til forventningerne. På det tidspunkt var Birgitte Bjerge Poulsen i 16. uge af sin graviditet, men det påstod ledelsen, at de ikke kend- Bte noget til. Ledelsen begrundede afskedigelsen med, at Birgitte Bjer- ge Poulsen var kommet med kritiske kommentarer om arbejdsmiljøet i et gruppearbejde dagen før. Men den forklaring har Ligebehandlings- nævnet ikke godtaget. ”Afskedigelsen var en drastisk og uforholdsmæssig reaktion, hvor- for denne må antages reelt at være begrundet i klagers graviditet,” skriver Ligebehandlingsnævnet i afgørelsen. En afskedigelse på grund af graviditet er i strid med Ligebehandlingsloven, så selv om Birgit- te Bjerge Poulsen var i prøveperioden, havde Aalborg kommune altså ikke ret til at fyre hende. Birgitte Bjerge Poulsen er rigtig glad for, at Ligebehandlingsnæv- net har givet hende medhold i, at afskedigelsen ikke var i orden. - Afgørelsen slår fast, at en graviditet ikke kun tæller, når man har Birgitte Bjerge Poulsen var fortalt ledelsen om den. Indtil jeg selv blev gravid, havde jeg aldrig synligt gravid, da beslut- tænkt over, hvor meget en graviditet påvirker en kvindes plads på ar- ningen om at afskedige bejdsmarkedet. Så jeg synes faktisk, at det er vigtigt, at ledelsen ikke hende blev truffet, og flere på bare kan fyre en medarbejder og påstå, at de ikke vidste, at hun var arbejdspladsen var bekendt gravid, siger hun. med hendes graviditet. Som bevis har Birgitte Bjerge Poul- Synligt gravid sen fremlagt dette fotografi Birgitte Bjerge Poulsen fandt ud af, at hun var gravid, to dage efter af sig selv, som er taget tre hun havde været til jobsamtale. Da hun begyndte i det nye job i fami- dage efter afskedigelsen, lieafdelingen i Aalborg kommune, valgte hun til at starte med ikke at hvor hun har det samme tøj fortælle om sin graviditet. Men hun havde ikke arbejdet der mange på, som hun havde på dagen dage, før flere begyndte at spørge til hendes mave, og da delte hun den inden afskedigelsen. gode nyhed med sine nye kollegaer. Hun fortalte først ledelsen om sin graviditet, efter hun havde mod- taget et varsel om, at de ville afskedige hende. Alligevel vurderer Lige- behandlingsnævnet, at ledelsen ”må have været bekendt med klagers

12 SOCIALRÅDGIVEREN 0710 20192019 TEKST LÆRKE ØLAND FREDERIKSEN

SOC_10_2019_ao.indd 12 01/10/2019 12.14 Konsulenterne i Dansk Socialrådgiverforening har været rigtig gode til at hjælpe mig med at graviditet også på det tidspunkt, hvor ind- ” klagede meddelte hende, at de påtænkte at finde beviser, som vi kunne bruge i sagen. Da jeg afskedige hende.” Den vurdering er baseret på, at Birgitte fik at vide, at ledelsen ville fyre mig, tog jeg direk- Bjerge Poulsen var synligt gravid, da beslut- ningen om at afskedige hende blev truffet, te ind på DS’ kontor i Aalborg, og jeg nåede ikke og at flere på arbejdspladsen var bekendt at sige ret meget, før jeg begyndte at græde. med hendes graviditet. Som bevis har Birgit- te Bjerge Poulsen fremlagt et fotografi af sig Birgitte Bjerg Poulsen, socialrådgiver selv, som er taget tre dage efter afskedigel- sen, hvor hun har det samme tøj på, som hun havde på dagen inden afskedigelsen. - Konsulenterne i Dansk Socialrådgiver- forening (DS) har været rigtig gode til at hjælpe mig med at finde beviser, som vi kun- historie om, at jeg er samarbejdsvanskelig, fordi jeg blandede mig i ne bruge i sagen. Da jeg fik at vide, at ledel- nogle sager, som lå langt tilbage, siger hun. sen ville fyre mig, tog jeg direkte ind på DS’ Efter temadagen bliver Birgitte Bjerg Poulsen kaldt ind på afde- kontor i Aalborg, og jeg nåede ikke at sige lingslederens kontor, fordi en kollega har fortalt lederen, at der har ret meget, før jeg begyndte at græde. Kon- været en ’uheldig situation’ i gruppearbejdet, hvor Birgitte Bjerg sulenterne var meget omsorgsfulde, men Poulsen har været ’meget kritisk overfor ledelsen.’ Lederen skriver i også hurtige til at danne sig overblik over sa- referatet af mødet, at hun og Birgitte Bjerg Poulsen er enige om, at gen, og de så med det samme, at der var no- medarbejderne fremover skal komme direkte til ledelsen med kritik, get, der ikke stemte, fortæller Birgitte Bjer- og at de begge er glade for at have fået talt om situationen. ge Poulsen. Ikke desto mindre bliver Birgitte Bjerg Poulsen allerede dagen ef- ter indkaldt til et nyt møde på afdelingslederens kontor, hvor hun Omsorgsfuld eller samarbejdsvanskelig? får at vide, at ledelsen planlagde at afskedige hende som følge af hen- De tanker, der kørte rundt i Birgitte Bjerg des udtalelser under temadagen. Poulsens hoved, i dagene efter hun var ble- - Hvis det virkelig var samarbejdet, det drejede sig om, så fik jeg vet fyret, handlede ikke så meget om hen- jo ikke nogen chance for at gøre det om, for jeg blev fyret dagen ef- des graviditet, men mere om den konflikt, ter, at det var sket. Heldigvis var konsulenterne fra DS rigtig gode til hun havde haft med ledelsen. Konflikten ud- hele tiden at fortælle mig, at selv hvis den egentlige årsag var samar- sprang af et gruppearbejde om samarbej- bejdsvanskeligheder, så var ledelsens håndtering stadig ikke i orden, de og tillid på en temadag, som blev holdt siger Birgitte Bjerg Poulsen. cirka to uger efter Birgitte Bjerg Poulsen Den vurdering var Ligebehandlingsnævnet enig i. Nævnet skriver var startet. Afdelingen havde et år tidlige- i afgørelsen, at en kritisk udtalelse i et lukket forum ikke er et sag- re fået et påbud fra Arbejdstilsynet, og her- ligt grundlag for en afskedigelse. efter var der blevet sat initiativer i gang for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Alli- Udfordret af mange barsler gevel kunne Birgitte Bjerg Poulsens kollega- Når Ligebehandlingsnævnet vurderer, at den egentlige årsag til af- er fortælle, at det ikke var mere end et par skedigelsen ikke er samarbejdsproblemer, men Birgitte Bjerg Poul- dage siden, at de var gået grædende hjem på sens graviditet, så hænger det også sammen med arbejdspladsens grund af stress. indstilling til graviditeter og barsler generelt. - Det er rigtigt, at jeg i gruppearbej- Efter afskedigelsen blev Birgitte Bjerg Poulsen kontaktet af flere det kritiserede, at der stadig var problemer kollegaer, der fortalte hende, at de selv havde fremsat lignende ud- med arbejdsmiljøet. Det synes jeg fortæller talelser under gruppearbejdet, uden det havde fået negative konse- om mig, at jeg drager omsorg for nogle kol- kvenser for dem. Hun blev også kontaktet af en kollega, som fortalte, legaer, som udtrykker, at de har det virke- at hun har været med til drøftelser i afdelingen om, hvad man ønsker lig svært. Men det fik ledelsen lavet om til en sig af en ny kollega. Her blev det blandt andet nævnt, at ”vi er nødt

SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 13 »

SOC_10_2019_ao.indd 13 01/10/2019 12.14 Afgørelsen slår fast, at en graviditet ikke kun tæller, når man” har fortalt ledelsen om den. Indtil jeg selv blev gravid, havde jeg aldrig tænkt over, hvor meget en graviditet påvir- ker en kvindes plads på arbejdsmarkedet. Birgitte Bjerg Poulsen, socialrådgiver Til gengæld skulle Aalborg Kommune betale Birgitte Bjerg Poulsen en godtgørel- se for uretmæssig afskedigelse inden for 14 til at tænke på, at vi i forvejen er et par unge kvinder i den fødedygtige alder dage. Det nægtede Aalborg Kommune, som uden børn, og at vi i forbindelse med ansættelsen er nødt til at gøre os nog- i stedet anlagde en sag mod Ligebehand- le tanker omkring risiko for barsel,” skriver kollegaen, som ønskede at være lingsnævnet ved byretten i Aalborg. Men anonym, fordi hun frygtede også at blive fyret. inden sagen kom for retten, valgte Aalborg Billedet af en arbejdsplads, der forsøger at undgå gravide medarbejdere, Kommune at indgå et forlig med kammer- bliver også underbygget af afdelingens notat ”Mål og strategi 2017,” hvor der advokaten, som repræsenterede Ligebe- blandt andet står: ”Vi vil sikre stabilitet i afdelingen på trods af, at vi lige nu handlingsnævnet, og Birgitte Bjerg Poul- er udfordret af mange barsler.” sen har nu fået udbetalt sin godtgørelse. - Det er rigtig dejligt, at der endelig Afslag var ikke diskrimination er faldet ro og fred over sagen, så jeg kan Efter Birgitte Bjerg Poulsen blev fyret fra familieafdelingen, søgte hun 16 stil- komme videre. Men det er også rart at få linger som socialrådgiver i andre afdelinger i Aalborg Kommune, men fik af- ret i, at den måde, de har behandlet mig slag på dem alle. Det var dog ikke et brud på Ligebehandlingsloven, vurderer på, ikke er i orden. S Ligebehandlingsnævnet i afgørelsen.

Sivitas tilbyder: Vi vil fortsat forebygge · Familiebehandlinger anbringelser… · Børnefaglige undersøgelser … gennem vores helhedsorienterede og løsningsfokuserede tilgang i · Støttekontaktpersoner arbejdet med familier med etnisk minoritetsbaggrund. · Praktisk pædagogisk støtte Vores team er specialiserede i de udfordringer, flygtningefamilier møder, · Mentorordninger når de skal skabe et liv i et nyt samfund. Vi møder altid familierne dér, hvor de er, og arbejder med deres ressourcer. Vores møde med alle familier er kendetegnet ved høj fleksibilitet og kreativitet.

Vi er af den stærke overbevisning, at vores tilgang til familiernes små og store udfordringer kan skabe forandringer, der kan være med til at forebygge anbringelser.

14 SOCIALRÅDGIVERENLæs mere om 10 os 2019 på sivitas.dk  [email protected] Shadman Salih (+45) 42 63 43 40

E000740-0013SOC_10_2019_ao.indd Socialrådgiveren 14 nr. 10 2019.indd 14 01/10/2019 14.3912.14 Vi udvikler professionelt og menneskeligt overskud i socialt arbejde

Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kollegaer og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i dit arbejde med menneskelig udvikling og velfærd.

Vi superviserer enkeltpersoner og i grupper - både indenfor og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik.

Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk addLemon

E000740-0013 Socialrådgiveren nr. 10 2019.indd 15 01/10/2019 14.39 ET NYT BLIK ”Undersøgelse, refleksion og DILEMMA: omsorg” tilbyder et nyt blik på MELLEM SANKTIONER OG SAMSKABELSE socialt arbejde og borgersam- På den ene side skal kommunerne sætte ’borgeren i centrum’ og samskabe – på den talen. Formålet er at give de ­anden skal de være myndighed, der skal kontrollere borgeren og måle på antallet af professionelle de bedste for- sanktioner. Hvordan forvalter man to så tilsyneladende modsatrettede ’regimer’ – og ­ udsætninger for at skabe for- er det overhovedet et dilemma? Læs hvad fire eksperter i ledelse mener om den sag i andring sammen med bor- magasinet ”Offentlig Ledelse” – et magasin, som DS er med til at udgive. geren. I bogen præsenterer Hent Offentlig Ledelse 3/2019 på www.offentligledelse.dk/download-bladet/ ”Undersøgelse, forfatterne konkrete og prak- refleksion og omsorg i sisnære værktøjer, som skal socialt arbejde” af Nadja styrke de professionelles rolle BOLIGSOCIALE INDSATSER: Holmgaard Lysen og og handlerum. Michelle Skovgaard, Kriminalitet blandt børn Hans Reitzels Forlag, 256 sider, 275 kroner. i udsatte boligområder falder Kriminaliteten er faldende blandt børn Selv om antallet af mistanker i 2017 stadig og unge i udsatte boligområder. Antallet er næsten tre gange højere end på lands- af mistanker mod 10-14-årige er fra 2011 til plan, er faldet på 27 procent i de udsatte 2017 faldet fra 15 til 11 mistanker for hver boligområder ifølge chefanalytiker Gunvor LIV MED DEMENS 1.000 børn, mens tallet på landsplan i sam- Christensen fra VIVE, der har stået i spidsen ”Når hjernen visner” er skre- me periode har ligget konstant lavt på fire for evalueringen, markant og bemærkelses- vet af og til pårørende til men- mistanker for hver 1.000 børn. værdigt. De færre mistanker mod børn fal- nesker ramt af frontotemporal Det er en af konklusionerne fra en evalu- der sammen med, at Landsbyggefonden i demens. Elleve ægtefæller og ering af Landsbyggefondens boligsociale samme periode hvert år har bevilget 220 seks børn fortæller, hvad de- indsatser til at forebygge kriminalitet i ud- millioner kroner til boligsociale indsatser. mensen har betydet for deres satte boligområder. Evalueringen har un- Læs evalueringen ”Boligsociale indsatsers mand, kone, far eller mor og dersøgt 89 helhedsplaner, der dækker de bidrag til at forebygge kriminalitet i udsatte for forholdet mellem dem. Det såkaldte hårde ghettoer, ghettoer og udsat- boligområder” på Vive.dk ”Når hjernen visner er barske historier om, hvor- te boligområder. – pårørendes liv med dan den, man elsker, langsomt sygdommen frontotem- skifter personlighed og bliver poral demens” af Char- et andet menneske. lotte Helsted og Ingrid DANMARK KORT Lauridsen, Frydenlund, Skanderborg Lyngby-Taarbæk 336 sider, 299 kroner. I 2018 flyttede 5.500 små børn og deres fa- Der er næsten to hele karakterer i for- milier ud af landets store byer - det højeste skel på karaktergennemsnittet ved fol- antal i ti år. Skanderborg Kommune tiltrak keskolens afgangsprøver i de ti kom- flest af udflytterne. muner, der scorer højest, og de ti, der scorer lavest. Topscorer i år er Lyngby- HANDICAPOMRÅDET Taarbæk med 8,4. Denne bog behandler myn- Odense dighedsrådgiveres arbej- Kommunen vil tilbyde en Frederiksberg de med børn og unge, der er gruppe hårde misbruge- Mange socialt udsatte diagnosticeret med autisme- re heroin fra behandlings- dropper tandlægen, men spektrumforstyrrelser eller start i stedet for at vente på Frederiksberg rykker ADHD. Myndighedsarbejdet et år, som reglerne siger. ansatte i kommunen i et belyses ud fra forskellige teo- Forventningen er, at det to-årigt forsøg ud på ga- retiske, juridiske og empiriske vil betyde mere livskvali- der og herberger og hjæl- ”Diagnoser i myndig- indfaldsvinkler. Den falder i to tet og mindre kriminalitet. per de mest udsatte bor- hedsarbejde - Børn dele, hvor første del introdu- gere til tandlægen. og unge med autisme cerer til området og til forskel- Langeland eller ADHD” af Cecilie lige handicapforståelser og Kommunen har fået 4 mio. kr. af EU til Slagelse K. Moesby-Jensen anden del præsenterer analy- at ansætte fagpersoner i et to-årigt Flere kommuner opretter skæve boliger til ud- (red.), Samfunds­ ser af myndighedsrådgivernes projekt med at hjælpe unge på kontant- satte borgere - på landsplan er der knap 550 for- litteratur, 251 sider, samarbejde med de berørte hjælp i arbejde, ind på en uddannelse delt på 26 kommuner. I Slagelse har man 11 og 298 kroner. børn/unge og deres familier. eller måske bare til et bedre liv. har vedtaget, at der skal bygges seks-otte flere.

16 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019

SOC_10_2019_ao.indd 16 01/10/2019 12.14 GUIDE: VIDEN PÅ VIDEO: Hvilken Socialtalksonline.dk efteruddannelse Den nye platform for videndeling - Social Talks - gik i luften midt i sep- Det er selvfølgelig helt skal jeg vælge? tember. På den første udgave af So- cial Talks får praktikere og forskere un- ”uacceptabelt at sætte et Hvis du har planer om at starte på efteruddan- der overskriften "Et barn i mistrivsel” menneske i en position, nelse i 2020, så er det ved at være tid til at beslut- 15 minutter til at formidle det vigtigste, hvor ens liv skal forklares te, hvilken form for kompetenceudvikling, du vil de har lært om arbejdet med børn i 0-6 søge. Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at års alderen. Du kan se med på til så mange forskellige du, i den udstrækning det kan lade sig gøre, tager socialtalksonline.dk sagsbehandlere. Men - en en kompetencegivende uddannelse, når du skal Social Talks er forankret i NUBU, vælge efteruddannelse. For socialrådgivere er en Nationalt Videncenter om Udsatte helhedsorienteret plan er kompetencegivende efter- og videreuddannelse Børn og Unge. Niels Christian Barkholt, jo ikke løsningen på barsler, lig med en diplomuddannelse, en masteruddan- tidligere næstformand i Dansk Social- jobskifte og efterløn - så nelse eller en kandidatuddannelse. rådgiverforening er leder af projektet, Er du ansat i en kommune eller en region, har som er støttet af Egmontfonden. bør der kigges anderledes du mulighed for at få tilskud til din kompetenceud- Social Talks samarbejder med en ind i det system, som der vikling fra DS – enten via Den Kommunale Kompe- række kommuner, organisationer og arbejdes under - og måske tencefond eller Den Regionale Kompetencefond. fagforeninger – heriblandt Dansk So- Læs mere på www.socialraadgiverne.dk/ cialrådgiverforening, som er med i pro- også finde forklaringer der? kompetenceudvikling jektets følgegruppe. Socialrådgiver Lene Nielsen, på Dansk Socialrådgiverforenings Facebook-side som kommentar til en borger, der har DS I PRESSEN DET SKREV otte forskellige sagsbehandlere. Vi har efterhånden en overvældende” mængde VI FOR 45 ÅR dokumentation for, at der ikke kan presses mere arbejdskraft ud SIDEN af den gruppe, der stadig er på I Socialrådgiveren 10/1974: En stigende centralisering af kontanthjælp - heller ikke selvom hele arbejdsmarkedet, omlægning af produktionsformer- de drømmer om et arbejde. Det ne til stærkt specialiserede arbejdsopgaver har for den en- handler jo også om værdier. kelte ført til øgede krav i form af uddannelse, omskoling, 60% skifteholdsarbejde, større tempo etc. I samme periode har Cirka 60 procent af de Mange taler om økonomisk urbaniseringen ansvarlighed, men social været stærkt eks- 25-årige, der er vokset ansvarlighed er lige så afgørende. panderende med Egentlig forstår jeg slet ikke, at vi opførelse af sto- op med ufaglærte for- re boligområder i skal have den her diskussion igen, tilknytning til de ældre, har selv fået en for den tager fokus fra det sociale større byer. Struk- ungdomsuddannelse arbejde, som faktisk kan gøre en turrationaliserin- forskel. gen har sat sine eller en erhvervskom- spor – arbejdsløs- hedsøer, til dels petencegivende ud- Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiver- affolkede kom- forening 18. september på ”A4 NU” som kom- muner, forringet dannelse. mentar på udmelding fra Dansk Industri, som socialt og kultu- mener, at alle kontanthjælpsmodtagere skal Kilde: Analysen ”Uddannelsesmobilitet: relt serviceniveau kategoriseres som jobparate. Mønsterbrydere vælger erhvervsud- for de tilbageblev- Læs hele artiklen på A4nu.dk dannelserne”, Arbejderbevægelsens ne m.v. Erhvervsråd.

SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 17

SOC_10_2019_ao.indd 17 01/10/2019 12.14 ”Socialpolitikken skal være den bulldozer der rydder sten af vejen

Mindre ulighed, færre mennesker på kanten af samfundet, mere plads til socialfaglighed, færre udsatte børn og flere investeringer i velfærd.

Sådan lyder social-og indenrigsminister Astrid Krags socialpolitiske visioner. Hun varsler et opgør med en socialpolitik, hvor beskæftigelse har domineret de sociale indsatser. Hun mener, at beskæftigelse er målet for de fleste – men ikke midlet.

- Midlet er en ordentlig socialpolitik, hvor folk får hjælp med misbrug, sociale problemer og uddannelse. Her er socialpolitikken fuldstændig afgørende, for det skulle gerne være den bulldozer, der rydder nogle sten af vejen.

Læs interviewet med Astrid Krag, som er den ottende socialminister i løbet af de seneste 10 år.

18 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST BJARKE HARTMEYER CHRISTIANSEN FOTO LISBETH HOLTEN

SOC_10_2019_ao.indd 18 01/10/2019 12.14 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 19 »

SOC_10_2019_ao.indd 19 01/10/2019 12.14 Socialminister: Netflix og havregryn truer socialfagligheden

- Med jeres faglighed ved I jo ekstremt meget om, at der er mere og andet på spil, end at det enkelte menneske må tage sig sammen og huske at købe havregryn og afmelde Netflix. Sådan siger social-og indenrigsminister Astrid Krag til socialrådgiverne. Hun varsler en ny tilgang til socialpolitikken, hvor beskæftigelse nok er målet for de fleste, men bestemt ikke altid midlet.

un lader sig ikke mærke med det, men selv for en poli- socialdemokratiske, danske mænd: Dan- tiker med næsten 12 års erfaring i bagagen har den marks første egentlige socialminister, Fre- forgangne uge været usædvanlig travl med tre sto- derik Borgbjerg, hans efterfølger den so- re politiske aftaler: Tirsdag den 3. september lande- ciale reformator K. K. Steincke samt de aftalen om et midlertidigt børnetilskud til fatti- landsfader og statsminister Thorvald Sta- ge familier, dagen efter faldt aftalen om regionernes uning, der ’hænger der og kigger ned på økonomi i 2020 på plads, og natten til fredag kom af- mig, når jeg kommer op ad trappen’, som Htalen om kommunernes økonomi så i hus. Som social- og indenrigs- hun fortæller. minister har Astrid Krag været med i forhandlingerne om dem alle Stauning og Steincke var drivkræfter- tre. ne bag Kanslergadeforliget, der af mange - Jeg er glad for, at jeg har været minister før. Ellers var jeg nok – også Astrid Krag - betragtes som begyn- blevet fuldstændigt rundtosset, siger hun og fortæller, at hun måt- delsen på det moderne velfærdssamfund, te aflyse en debat på landsdækkende tv for at gøre kommuneafta- men det var en knap så kendt socialdemo- len færdig. krat, der blev begyndelsen på hendes egen De tre aftaler er imidlertid kun begyndelsen på det, der meget politiske karriere. vel kan blive en intens ministerperiode for den 36-årige socialde- - Min farfar var rødglødende socialde- mokrat. I hvert fald hvis hun sætter handling bag sine socialpoliti- mokrat og fagforeningsformand (for Metal ske visioner: Mindre ulighed, færre mennesker på kanten af sam- i Skanderborg, red.), men for mig var han fundet, mere plads til socialfaglighed, færre udsatte børn og flere bare farfar. Da han så døde, dagen før min investeringer i velfærd. Intet mindre. 15-års fødselsdag, sad jeg der i slotskirken - Vi har nogle meget grundlæggende problemer, som vi ikke har i Skanderborg en meget, meget kold no- løst, selv om det var en del af drømmen om vores velfærdssamfund. vemberdag til hans begravelse og så fane- Det er en falliterklæring, at der fortsat er et stort set uændret an- bærerne fra alle LO-forbundene følge hans tal mennesker på kanten af vores samfund. Jeg er ikke så naiv at kiste ud. Og der faldt noget i hak inde i tro, at vi bare lige løser det på en valgperiode, men vi kan tage nog- mig: ’Gud, det er også min familie, der har le vigtige skridt. været med til at bygge det her samfund op’. Kirken var fyldt med mennesker, der Farfar som forbillede kom for at vise min farfar deres respekt, Da hun som sundhedsminister og SF’er i 2012 af Information blev for han havde betydet noget i deres fami- spurgt om sit politiske forbillede, trak Astrid Krag den tidlige- lie i sin kamp for ordentlige lønforhold re formand for Sosialistisk Venstreparti i Norge, Kristin Halvor- og understøttelse, når man kom til skade. sen, frem. I dag er den socialistiske, norske kvinde skiftet ud med Mange af dem arbejdede med landbrugs-

20 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST BJARKE HARTMEYER CHRISTIANSEN FOTO LISBETH HOLTEN

SOC_10_2019_ao.indd 20 01/10/2019 12.14 kratiske grundtanke bag velfærdssam- fundet og retter en klar kritik mod de seneste mange års politiske fokus på individets eget ansvar for sociale pro- blemer.

Nye toner De seneste 20 år har vi fået et utal af aftaler og reformer med beskæftigelse som absolut hovedfokus – for blot at nævne nogle: ’Flere i arbejde’ indfør- te matchkategorier, ’Ny chance til alle’ ændrede refusionen for kontanthjæl- pen, Strukturreformen gav os jobcen- trene og reformerne af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtids- pension og fleksjob har på hver deres måde strammet grebet om mennesker uden for arbejdsmarkedet. Socialdemokraterne har stemt for en del af aftalerne, og statsminister Mette Frederiksen stod som beskæf- tigelsesminister endda bag nogle af de meste udskældte reformer, ikke mindst reformen af førtidspension og fleksjob. Politikerne har haft svært ved at tale om mennesker på dagpen- ge eller kontanthjælp uden samtidig at understrege, at ’det skal kunne beta- Det er en falliterklæring, at der fortsat le sig at arbejde’, og det sociale arbej- ”er et stort set uændret antal mennesker på de er ofte druknet i diskussioner om arbejdsudbud og økonomiske incita- kanten af vores samfund. menter. Nu lyder der nye toner fra regerin- Astrid Krag, social- og indenrigsminister gen. Både beskæftigelsesminister Pe- ter Hummelgaard og finansminister Nicolai Wammen har varslet et opgør med Finansministeriets regnemodeller maskiner, der var store arbejdsulykker, og det var ikke givet, at familien kunne - som i højere grad skal belyse de po- klare sig, fortæller hun og husker tilbage på, hvordan det satte gang i hendes po- sitive effekter af offentligt forbrug - og litiske engagement. Astrid Krag vil ændre udgangspunktet - Det gik op for mig, at jeg også er en del af den kamp. Enten kunne jeg vælge for arbejdet med udsatte ledige. ikke at gøre noget, eller også kunne jeg stille mig op i rækken af mennesker, der - Vi har været for dårlige til at hjæl- kæmpede for vores velfærdssamfund med tryghed for alle, og så bestilte jeg ma- pe mennesker med sociale problemer. teriale fra ungdomspartierne. Det skyldes i høj grad en borgerlig Og resten er historie. Astrid Krag meldte sig ind i SFU, kom i Folketinget for ideologisk tilgang, hvor beskæftigelse SF, tabte et formandsopgør og skiftede til Socialdemokratiet. Her har hun fun- altid er midlet. Hvis man bare gør folk det sit politiske hjem og sikre ståsted, hvorfra hun forsvarer den socialdemo- fattige nok og sender dem rundt i et

SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 21 »

SOC_10_2019_ao.indd 21 01/10/2019 12.14 Vi bliver også nødt til at kigge på vores arbejdsmarked. ”Hvis du har et trekantet hul og en rund klods, så kommer den jo ikke igennem, lige meget hvor meget du presser. Astrid Krag, social- og indenrigsminister

system, der kun handler om beskæftigelse, længere væk fra arbejdsmarkedet. Her er socialpolitikken fuld- så skal de nok komme i arbejde. Jeg tror stændig afgørende, for det skulle gerne være den bulldozer, der meget på, at beskæftigelse skal være må- rydder nogle af stenene af vejen, så man kan nå ind på arbejds- let. Undersøgelser viser også, at selv blandt markedet og forsørge sig selv og sine. Som de fleste allerhelst vil. de allermest udsatte, også de hjemløse på For Astrid Krag handler det også om at skabe et mere rumme- gaden, er den største drøm at komme i or- ligt arbejdsmarked og prioritere uddannelse og opkvalificering. dinær beskæftigelse, hvis det er muligt, si- - Vi bliver også nødt til at kigge på vores arbejdsmarked. Hvis ger hun. du har et trekantet hul og en rund klods, så kommer den jo ikke Den sidste tilføjelse er afgørende. For igennem, lige meget hvor meget du presser. Og det er den virke- Astrid Krag anerkender utvetydigt, at må- lighed, jeg møder, når jeg snakker med mange af de udsatte fa- let ikke altid skal være et job. milier. De er ufaglærte og har måske ikke engang færdiggjort - For nogen vil målet være at få en stabil folkeskolen. De har ikke de kompetencer, der mangler på ar- hverdag fri af misbrug, hvor de ikke ryger bejdsmarkedet. ind og ud af psykiatriske indlæggelser, og hvor de kan være noget for andre. Det kan Socialministrene tabte kampen være på et værested, på en café eller an- En ting er dog, hvad en socialminister kunne ønske, noget an- dre gode steder rundt omkring. For dem er det er, hvad Astrid Krag kan få resten af regeringen med på. Fle- succeskriteriet ikke beskæftigelse. re tidligere ministre, blandt andre Astrid Krags forgænger Mai Det er noget, man ikke hører så tit fra en Mercado (K), har kritiseret Finansministeriet for at stå i vejen for minister – det med at ikke alle nødvendig- gennemførelsen af politiske tiltag, og spørgsmålet er, om det so- vis skal have som endemål at komme i ar- ciale område nu får en stærkere stemme i toppen af denne rege- bejde? ring. - Jeg tror stadig på det for de fleste, og Formelt set er der allerede sket noget. Astrid Krag har fået de fleste vil det, men så må man også aner- plads i regeringens økonomiudvalg, som blandt andet behandler forslag til finanslove, kommunernes og regionernes økonomi. En central post som socialministre ikke traditionelt Enten kunne jeg vælge ikke at gøre har haft. - Vi er jo en regering med et fælles ”noget, eller også kunne jeg stille mig op i politisk projekt. I forståelsespapiret (mellem regeringen og dens støttepar- rækken af mennesker, der kæmpede for tier, red.) står den økonomiske ansvar- lighed, den grønne omstilling, de so- vores velfærdssamfund med tryghed for ciale hensyn og ligheden i det samme alle, og så bestilte jeg materiale fra ung- afsnit og vægter lige meget. Vi tror på, at det både giver bedre liv for de ud- domspartierne. satte, hvis vi bliver bedre til at løf- te dem ind i fællesskabet, men også et Astrid Krag, social- og indenrigsminister bedre samfund for alle, at toppen ikke stikker af, at vi ikke har en stor un- derklasse, der lever under kummerli- kende, at det er målet og ikke midlet. Mid- ge vilkår. Det er dårligt for dem, men også for os samfundet som let er en ordentlig socialpolitik, hvor folk helhed. Alle lever tryggere liv i lige samfund, det er jo dokumen- får hjælp med misbrug, sociale problemer, teret, siger hun og påpeger, at hun kommer til at arbejde tæt uddannelse osv. Jeg tror faktisk, at tilgan- sammen med de øvrige ministre. gen, som de borgerlige i høj grad har været - Mange organisationer er forundrede over, at jeg og boligmini- eksponenter for, har påført nogle af de her steren har tænkt os at gå ind i diskussionen om hjemløshed sam- mennesker nederlag og dermed bragt dem men, og at jeg og beskæftigelsesministeren allerede er i gang med

22 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST BJARKE HARTMEYER CHRISTIANSEN FOTO LISBETH HOLTEN

SOC_10_2019_ao.indd 22 01/10/2019 12.14 Astrid Krags 4 forbilleder

Sigvald Kristensen – Astrid Krags farfar Astrid Krags farfar Sigvald Kristensen blev født 21. november 1918 i Vin- kel ved Viborg. Han blev uddannet grovsmed i sin fars smedje. Senere arbejdede han blandt andet som skibssmed i Ballen på Samsø nogle år. I midten af halvtredserne kom han til Skanderborg, hvor han arbejdede som land- brugsmaskinmontør hos firmaet A. Blom, indtil han gik på efterløn. I Skanderborg var han aktiv i den lokale afdeling af Dansk Smede- og arbejdet om de mest udsatte og Maskinarbejderforbund (senere: Dansk Metal). Først var han i bestyrelsesar- så videre. Vi sidder jo ved bordet bejde i fritiden, senere blev han fuldtidsformand. sammen og taler om, hvordan vi Sigvald Kristensen døde 16. november 1997. bedre kan løse problemerne, hvor det under borgerlige regeringer hurtigt bliver en ulige kamp, som Thorvald Stauning, statsminister 1924-26 og 1929-42 socialministeren altid vil tabe. Og Thorvald Stauning blev født i 26. oktober 1873 i København. det er rigtig godt, at Peter (Hum- Han voksende op i et fattigt arbejderhjem. Han står som et af fyrtår- melgaard, red.) bor lige derovre, nene i dansk politisk historie. Som formand for Socialdemokratiet (1910- hans tagterrasse støder næsten 1939) og som den længst siddende statsminister (1924-26 og 1929-42) op til min, siger hun og peger hen fik han afgørende betydning for den politiske og sociale udvikling. imod Overformynderiets gam- Mest kendt er Kanslergadeforliget fra 1933, der står som en milepæl i le bygning, hvor Beskæftigelses- udviklingen af den danske velfærdsstat. Folketingsvalget i 1935 blev en hidtil ministeriet for nylig flyttede ind uset og aldrig siden overgået sejr for Socialdemokratiet. Under parolen "Stauning – ironisk nok med en ny regering, eller Kaos" opnåede partiet over 46 procent af de afgivne stemmer. der angiveligt vil gøre op med Thorvald Stauning døde 3. maj 1942. en formynderisk holdning om, at mennesker uden job ikke kan træffe gode beslutninger uden K.K. Steincke - socialminister 1929-1935 en økonomisk trussel hængende Karl Kristian Steincke blev født 25. august 1880 i Viskinge i Nordvestsjæl- over hovedet. land. Steincke var socialdemokratisk politiker og minister og kendt for sit Truslen mod velfærdssamfundet store arbejde med dansk sociallovgivning. Det gælder ikke mindst so- Formynderiet fylder også for me- cialreformen fra 1933, hvilken han som socialminister var hovedarkitek- get i den offentlige debat om de ten bag. arbejdsløse, mener Astrid Krag. I forbindelse med kriseforhandlingerne op til Kanslergadeforliget pres- Vi bruger ganske enkelt for me- sede Steincke på for at få socialreformen med i forhandlingerne. På den måde get tid på at diskutere hvert en- blev socialreformen en del af Kanslergadeforliget. Steinckes socialreform var en sam- kelt menneskes økonomiske ling og omorganisering af den store mængde smålove på området, der var kommet til prioriteringer frem for grundlæg- de seneste 30-40 år. Derudover indførte reformen princippet om ret til hjælp for bor- gende problemer i samfundet, og gerne. det går også ud over fagligheden. K.K. Steincke døde 8. august 1963. - Når man reducerer det til at være den enkelte, der må tage sig sammen og træffe nogle klo- Frederik Borgbjerg - socialminister 1924-1926 gere valg – som Søren Pape sag- Frederik Borgbjerg blev født 10. april 1866 i Boeslunde ved Skælskør. de - opsige sit Netflix-abonnement Han var socialdemokratisk socialminister 1924-1926 og undervis- og lade være med at have en kat ningsminister 1929-1935. Medlem af Folketinget 1898-1936 og af Kø- (kommentar i Berlingske 6. sep- benhavns Borgerrepræsentation fra 1898-1904 og 1905-1913. tember, red.) – så er det jo him- Borgbjerg var en af Socialdemokratiets mest fremtrædende politike- melråbende arrogant og nedla- re fra slutningen af det 19. århundrede til sin død i 1936. Han var ordfører i dende, men det blokerer jo også mange vigtige politiske spørgsmål gennem hele sit folketingsliv. Han spille- for en forståelse af, at socialfag- de blandt andet en hovedrolle i at mobilisere folk til modstand under det politi- ligheden kan gøre en forskel. Når ske opgør med Kong Christian den 10. under påskekrisen i 1920. der er et så individualiseret fokus Frederik Borgbjerg døde 15. januar 1936. i debatten, så mangler der også en anerkendelse af, at der er nog- Kilder: Danmarkshistiorien.dk, denstoredanske.dk og Astrid Krag le fagfolk og en faglighed, der kan

SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 23 »

SOC_10_2019_ao.indd 23 01/10/2019 12.14 Kronologi: 8 socialministre på 10 år

gøre en forskel for de her mennesker, Karen Ellemann siger Astrid Krag og påpeger, at faglig- Venstre heden generelt er presset i den offent- 7. april 2009 - 23. februar 2010 lige sektor. - Vi har et kæmpe problem med Benedikte Kiær at få tid til de borgere, som skal have Det Konservative Folkeparti hjælp. Vi hører om rapporter fra Ar- 23. februar 2010 - 3. oktober 2011 bejdstilsynet om sygeplejersker, der prøver at undgå øjenkontakt med pa- Karen Hækkerup tienterne, fordi de ved, de ikke har tid Socialdemokratiet til at hjælpe dem. Vi kan høre på pæ- 3. oktober 2011 - 9. august 2013 dagogerne, hvor svært det faktisk er at få tid til at se det enkelte barn, hvilket Annette Vilhelmsen i øvrigt har social slagside. Vi ser det Socialistisk Folkeparti på ældreområdet, og vi ser det også på 9. august 2013 - 3. februar 2014 jeres område. Det er et problem, der gennemsyrer hele vores velfærdssam- Manu Sareen fund. Der er alt for lidt plads til fag- Det Radikale Venstre ligheden hos de medarbejdere, der har 3. februar 2014 - 28. juni 2015 med borgerne at gøre, om det så er i børnehaven, hjemmeplejen, på sygehu- Karen Ellemann sene eller socialkontorerne i forvalt- Venstre ningerne, hvor man sidder med de ud- 28. juni 2015 - 28.november 2016 satte borgere. Det er et kæmpestort problem og en fundamental trussel Mai Mercado Alle lever tryggere liv i lige sam- mod vores velfærdssamfund, siger hun Konservative Folkeparti og understreger, at Mette Frederiksen 28.november 2016 - 27. juni 2019 ”fund, det er jo dokumenteret. af samme årsag har taget arbejdet med Astrid Krag, social- og indenrigsminister en selvstyrereform med ind i Statsmi- Astrid Krag nisteriet. Socialdemokratiet 27. juni 2019 - . Plads til faglighed Reformen skal ifølge Socialdemokra- Kilde: wikipidia.org velfærd. I 2017 viste en undersøgelse, tiet skabe tillid, plads til faglighed og som AE-Rådet lavede for Dansk Social- større arbejdsglæde i den offentlige rådgiverforening, at hver tredje mod- sektor. Det skal blandt andet ske ved tager af kontanthjælp har haft en sag i at fjerne overflødigt bureaukrati, og kommunen, da de var børn, mens hver hvis nogen synes, det lyder bekendt, femte har været anbragt. Og netop for- er det ikke så mærkeligt. I flere årtier ståelsen af udsatte mennesker og de- har skiftende regeringer haft ambitio- res sociale problemer skal integreres i ner om at forbedre arbejdsgange, fjer- den økonomiske politik, mener Astrid ne regler og sikre bedre ledelse i den Krag. offentlige sektor, og alligevel har man- - Det viser jo meget godt, at der er ge offentligt ansatte oplevet det mod- et kæmpe potentiale i at kunne tænke satte. Om det bliver anderledes denne langsigtet og investere. Jeg og regerin- gang, er et åbent spørgsmål. gen vil også tage et opgør med forstå- Anderledes er til gengæld regerin- elsen af, hvad ansvarlig politik er. For gens syn på investeringer i offentlig det er da dybt uansvarligt, at vi nu har

24 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST BJARKE HARTMEYER CHRISTIANSEN FOTO LISBETH HOLTEN

SOC_10_2019_ao.indd 24 01/10/2019 12.14 Der er alt for lidt plads til faglighe- ”den hos de medarbejdere, der har med borgerne at gøre. Det er et kæmpestort problem og en fundamental trussel haft et opsving i så mange år, og så ser vi stadig lige mange uden for arbejdsmarkedet. Og med den måde, vores samfund fungerer mod vores velfærdssamfund. på, så bliver man marginaliseret, når man ikke kan komme ind Astrid Krag, social- og indenrigsminister på arbejdsmarkedet, siger hun. Aftalen om kommunernes økonomi i 2020 forgylder ikke lige- frem den offentlige sektor. Alligevel udtrykte mange fagforbund forsigtig optimisme, da den faldt på plads, og Dansk Socialrådgi- verforening roste aftalen for at dens fokus på investeringer i en tidlig indsats og faglighed: ”Vi vil investere i tidlige indsatser, vi skal handle på bag- grund af viden, og vi skal give socialrådgivere og andre fagper- soner de bedste muligheder for at sætte barnet og familien i cen- hed, vi ser i vores rige samfund. Især der hvor trum uden unødigt bureaukrati”, som der står i aftalen. vi ved, den trækker lange spor. Vi ved, at der er Astrid Krag anerkender, at mange år med besparelser har gi- markant større risiko for, at et udsat barn også vet kommunerne et økonomisk efterslæb, som økonomiaftalen bliver en udsat voksen. Derfor er det så vigtigt ikke alene retter op på. Men hun fastholder, at der er tale om en at sætte ind i forhold til børnene. Vi ved, at hvis markant ændring fra den tidligere regerings økonomiske politik. du vokser op i en familie med en stram økono- - Det kommer jo ikke til at løse det hele. Men det er et godt mi, og mor og far ikke er på arbejdsmarkedet, løft, og det viser også, at vi er forpligtet på en ny retning. Der er så er der markant højere risiko for, at du selv ingen tvivl om, at den økonomiske smalhals og et udgangspunkt ender uden en uddannelse på kanten af arbejds- i nulvækst betyder, at den offentlige sektor har haft karakter af markedet. Der er højere sygelighed og ulighed i brandslukning. Og det er som at tisse i bukserne for at holde sig livslængde. Så vi skal have rykket nogle hegns- varm - det kan virke på den helt korte bane, men er temmelig pæle, så vi bliver bedre til at sikre, at udsat- ubehageligt på den lange bane, siger hun. te børn ikke også bliver udsatte voksne. Og jeg De seneste år har kommuner som Aabenraa, Silkeborg og tror, vi kan nå et stykke ad vejen de næste fire Hjørring investeret i indsatsen for udsatte ledige. Det har givet år – det skal vi – men jeg tror ikke, vi kan blive mere plads til det sociale arbejde og gavnet både medarbejdere, færdige med opgaven. borgere og kommunernes økonomi, fordi flere mennesker hurti- Anbringelsesområdet udgør en særlig ud- gere får den rette indsats og kommer i uddannelse eller beskæf- fordring for den nye socialminister. De seneste tigelse. På samme måde skal investeringer i både udsatte børn år har pressen bragt flere historier om ejere, og det specialiserede socialområde løftes, mener socialministe- der trækker profit ud af private opholdssteder ren, der ser kommuneaftalen som et vigtigt første skridt. og botilbud. Det skal der gøres op med, mener - Det fælles arbejde, vi er blevet enige om at lave, handler Astrid Krag. også om, hvordan vi sørger for at få råd til de langsigtede inve- - Det skal vi have gjort noget ved. Det er steringer i mennesker, i den tidlige indsats, også mere end vi simpelthen helt skævt, at man kan trække pro- har set indtil nu. Vi har også forpligtet os til at få flere data ind i fit ud af at drage omsorg for de mest udsatte SØM-modellen (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, red.). børn i det her land. Det arbejde skal være heg- Det bliver alt andet lige lettere at løfte en investering i en so- net ordentligt ind, så det ikke er profitmaski- cial indsats - som jeres medlemmer til hver en tid vil sige giver ner, og det er en af de bundne, grundlæggen- socialfaglig mening - ind i en kommunes budgetforhandling, når de opgaver, jeg har, siger hun og påpeger, at det man også kan se, at den giver mening i en regnemodel, siger hun. hænger sammen med en ordentlig kvalitetssik- ring af området. Opgør med profitmaskinerne - Som tidligere sundhedsminister er det no- Astrid Krag forventer ikke, at regeringen kan indfri alle de so- get af det, der springer mest i øjnene, at man cialpolitiske mål på en enkelt valgperiode, for det handler om har så lidt viden om kvalitet på socialområdet. det lange, seje træk. Og arbejdet for at mindske uligheden be- Jeg tænker tit, at hvis det ikke var de mest ud- gynder med børnene, mener hun. satte borgere, der må leve med det, så havde - Vi vil måles på, om vi lykkes med at gøre noget ved den ulig- man nok ikke accepteret det. Derfor vil en

SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 25 »

SOC_10_2019_ao.indd 25 01/10/2019 12.14 væsentlig del af mit arbejde her være at få bedre greb om, hvilken kvalitet, der er, og hvad der bør være. Det kommer til at kræve et større arbejde, for området har været styret på en anderledes måde end andre områder i vores samfund. Blå bog Bland jer i samfundsdebatten Astrid Krag Det seneste år har flere undersøgelser vist, at socialrådgivere er en af de mest pressede faggrupper på arbejdsmarkedet. Det Nationa- Parlamentarisk karriere: le Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) placerede i februar so- z Social- og indenrigsminister fra 27. juni 2019 cialrådgiverne på en kedelig førsteplads i disciplinen samlet stressbe- z Minister for sundhed og forebyggelse 3. okto- lastning i både arbejds- og privatliv. Og en undersøgelse, som COWI ber 2011 - 3. februar 2014 sidste år lavede for Dansk Socialrådgiverforening, viste, at hver tred- z Ældreordfører og indfødsretsordfører fra 2015 je socialrådgiver er stresset. På børne- og familieområdet oplever z Tidligere skatteordfører, udlændingeordfører, hele 44 procent af socialrådgiverne hele tiden eller ofte stress. integrationsordfører og velfærdsordfører Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup, kaldte si- tuationen uacceptabel og sagde blandt andet: ”Tallene er alarmerende høje, og det skal vi tage meget alvorligt Uddannelse: på arbejdspladserne , men i høj grad også politisk. Det kan ikke være z Bachelorstuderende i statskundskab, Køben- rigtigt, at de mennesker, vi har ansat til at tage hånd om nogle af havns Universitet, 2003-2007 samfundets mest udsatte borgere, bliver syge af at gå på arbejde. Det z Sproglig studentereksamen, Tørring Amts- er helt uacceptabelt, at det står så slemt til. Det kan hverken social- gymnasium, 1998-2001 rådgiverne, borgerne eller samfundet være tjent med.” En stor del af løsningen skal findes i bedre arbejdsvilkår, herunder Arbejde og tillidshverv: færre sager og investeringer i det sociale arbejde, som Dansk Social- z Ansat i hjemmeplejen, Sundparken, Amager, rådgiverforening har fået sat på dagsordenen. Men Astrid Krag me- 2007 ner også, at den manglende forståelse for sociale problemer generelt z Studentermedhjælp, Social- og Sundhedssko- og det ’ekstremt individualiserede fokus på den enkelte socialt ud- len i København, 2003-2005 satte’, som hun kalder det, har flyttet fokus fra socialrådgivernes ar- z Pædagogmedhjælper, Frederiksberg Hospi- bejdsmiljø. talsvuggestue, 2001-2002 - Når det slet ikke er en del af samfundsdebatten, så er det klart, z Service- og kasseassistent, Netto, Tørring at så rykker diskussionen om jeres arbejdsvilkår ned ad rangstigen. 1999-2001 Så ender man med at sidde at diskutere med kommunerne, om det z Formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom arbejder, I laver, er administrativt eller borgerrettet – om man kan 2005-2007 tale om varme administrative hænder eller ej. Og der skal man hol- z Elevrådsformand ved Tørring Amtsgymnasi- de tungen lige i munden, for skal vi sikre bedre indsatser for udsatte um 1999-2001 mennesker, skal vi kunne sætte tidligere ind, så skal fagpersonerne i vores velfærdsinstitutioner som sundhedsplejersker og pædagoger i vuggestuen have et meget tæt samspil med jer. For det er hos jer, at Privat: man kan finde alle de forskellige værktøjer, der kan hjælpe familier- z Født 17. november 1982 på Sct. Maria Hospital, ne. Det er helt centralt for mig, siger hun og opfordrer socialrådgi- Vejle, datter af pensioneret tekstforfatter Ole verne til at blande sig i debatten. Jakob Krag Kristensen og pensioneret gymna- - Vi har brug for jer, både i det konkrete arbejde, men også i sam- sielærer Åse Fogh Pedersen fundsdebatten, for nu har vi haft to årtier med en borgerlig ideolo- z Gift med Andreas Seebach. Parret har tre børn. gisk tilgang til vores samfund og til udsatte borgere, som i høj grad har handlet om individerne. Og med jeres faglighed ved I jo ekstremt meget om, at der er mere og andet på spil, end at det enkelte menne- ske må tage sig sammen og huske at købe havregryn. S

26 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST BJARKE HARTMEYER CHRISTIANSEN FOTO LISBETH HOLTEN

SOC_10_2019_ao.indd 26 01/10/2019 12.14 Danmarks største fagfestival for socialrådgivere

Tilmeld dig SOCIALRÅDGIVERDAGE 2019, som byder på ny viden med over 80 workshop og 150 oplægsholdere. Hovedpersonerne er dig og dine socialrådgiverkol- legaer. Gæsterne er forskere praktikere, eksperter og politikere fra hele landet.

Socialrådgiverdage 2019 er Danmarks største fagfestival for socialrådgivere. 700 engagerede socialrådgivere mødes til debat, faglig inspiration og spændende workshops DEN 30. og 31. oktober PÅ HOTEL NYBORG STRAND.

Vær med, når sociolog RASMUS Lyt til fortællingen om, hvordan WILLIG guider os fra velfærdsstaten DEMONSTRATIONER blev til over konkurrence-staten til den DIALOGMØDER – ansigt til ansigt med BÆREDYGTIGE STAT, når filminstruk- utilfredse borgere. tør CHRISTINA ROSENDAHL holder filmforedrag om at rejse sig efter vold Deltag i Master Class om ledelse Tilmeld dig NU på med afsæt i sin film ”VOLD I KÆRLIG- med tidligere Irma-direktør socialraadgiverne.dk/sd19 HEDENS NAVN” – når børne- og ung- ALFRED JOSEFSEN som underviser domspsykiater SØREN HERTZ under- og inspirator. Diskuter med både rege- streger, at det er bedre at forstå end rings- og oppositionspolitikere, hvad at beskrive børn, og når antropolog den NYE REGERING betyder for NANNA MIK-MEYER zoomer ind på social- og beskæftigelsespolitikken. det dilemmafyldte møde mellem bor- ger og system. OG MEGET, MEGET MERE

Mød psykolog og supervisor TJEK PROGRAMMET BO SNEDKER BOMAN, som holder PÅ SOCIALRAADGIVERNE.DK/SD19, oplæg om OMSORGSTRÆTHED. HVOR DU OGSÅ KAN TILMELDE DIG

27

SOC_10_2019_ao.indd 27 01/10/2019 12.14 Én plan skaber bedre indsigt i borgernes liv Frikommuneforsøget ”Én plan” giver udsatte borgere en mere individuel og sammenhængende indsats. Den nye måde at organisere arbejdet på styrker relationen til borgeren, og indsatsen er blevet mere vedholdende – men det er også en tidskrævende måde at arbejde på, som kræver investeringer og ekstra ressourcer, viser midtvejsevaluering fra VIVE.

et har været anderledes, re sagsbehandlere samt mellem udførere og sagsbehandlere. De fordi jeg ikke har følt, at nye rammer betyder, at borgerne i mindre grad føler sig som et jeg bare var en mappe, en nummer i rækken. Især i de kommuner, der bevidst har arbej- ny sag. At der er blevet det mere borgerinddragende, fortæller borgerne, at de i forhold set, og at der er blevet lyt- til tidligere oplever at have mere ejerskab til den indsats, der er Dtet, det har gjort al verden til forskel sat i gang. for mig.” Sådan siger en af de intervie- wede borgere i midtvejsevalueringen Fælles energi af frikommuneforsøget ”En plan for Også ledere og medarbejdere oplever, at det giver mening at ar- en sammenhængende indsats sammen bejde med ”Én plan”. Tre ud af fire ledere og medarbejdere op- med borgeren”. En anden borger si- lever, at der er skabt kontinuitet og sammenhæng for borgeren, ger: ”Da jeg så fandt ud af, at de virke- og fire ud af fem oplever, at borgeren har én samlet plan, samt at lig ville hjælpe mig, så har det været en der er kommet færre indgange til forvaltningen. Alle støt pil op ad for hele mit liv med alt, oplever, at det er mest komplekst at udarbejde hvad det indebærer.” én plan for familier, fordi de består af flere for- Det er VIVE – Det Nationale Forsk- skellige medlemmer. nings- og Analysecenter for Velfærd, der står bag evalueringen, som konklu- derer, at det med frikommuneforsøget er lykkedes at skabe en indsats, som en Vi har fået en bedre række borgere oplever som et markant forbedret samarbejde med kommunen. kontakt til borgerne og en De oplever en bedre relation, bedre ” støtte til at opnå deres mål, bedre til- tættere opfølgning, hvor vi kan gængelighed, en højere grad af målret- se de små fremskridt hos borgerne. tethed og tempo i deres forløb. For borgerne er det vigtigt, at de Kristine Laumand Christensen, Center for Rusmidler, Helsingør ikke oplever at stå alene, når tingene brænder på eller går i stå. En forvent- ning, som kommer tydeligt til udtryk i nedenstående borger-citat: Helsingør er en af de ni nordsjællandske kommuner, som er ”Det har været en af tingene for omfattet af evalueringen, og her fortæller socialrådgiver Kristi- et godt samarbejde – at de er til ste- ne Laumand Christensen fra Helsingør Rusmiddelcenter, at ar- de. Når de siger A, skal de også sige B. bejdet med ”Én plan” har styrket samarbejdet på tværs af for- De kan ikke bare forvente, at vi sid- valtninger. Som noget nyt kommer jobkonsulenterne to dage om der og laver en masse fine mål og frem- ugen og arbejder i rusmiddelcenteret. tidsplaner – det skal også hænge sam- - Vi har kunnet mærke en fælles energi ved at arbejde sam- men i praksis. Det skal være realistisk, men. Vi har valgt i så stor udstrækning som muligt, at der ud og man skal være indstillet på at være over mig altid er en jobkonsulent med ved samtalerne med bor- ærlig som borger, og så skal man ikke gerne. Vi har altid haft et godt samarbejde med de forskellige være bange for at spørge om hjælpen. jobkonsulenter, men havde ikke så ofte netværksmøder som nu – Men dem på den anden side af bor- vi arbejder jo også under hver vores forvaltning. det skal også være klar til at gribe Kristine Laumand Christensen, der er tovholder på projektet én.”Midtvejsevalueringen viser også, at ”Et sammenhængende borgerforløb for voksne med en rusmid- borgerne oplever det som positivt at delproblematik”, fremhæver også fordelene ved, at behandlings- have færre personer, de skal forholde planen og beskæftigelsesplanen er skiftet ud med én plan. sig til, færre steder, de skal møde op, - Borgerne kan lettere overskue det, når de kun skal forhol- og en tættere koordination mellem fle- de sig til én plan. Vi har fået en bedre kontakt til borgerne og

28 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST SUSAN PAULSEN

SOC_10_2019_ao.indd 28 01/10/2019 12.14 Én plan skaber bedre indsigt i borgernes liv

Nu kan jeg gå ind og en tættere opfølgning, få nogle oplysninger om - Den viden sætter en række tan- hvor vi kan se de små ” ker i gang: Hvor er det, vi kan udvik- fremskridt hos bor- forældrene, uden at de skal le hende, hvad er det for speciallægeer- gerne. Vi er blevet klæringer, der ligger i jobcenteret? Når langt mere opsøgen- igennem flere og nye undersøgelser. jeg tidligere har arbejdet med forældre- de og går ud og ringer Pia Skov, Center for Børn, Unge og Familier, Helsingør ne i forhold til udredning, har det ty- på borgerens dør, hvis pisk drejet sig om en forældrekompe- de ikke møder op. Det tenceundersøgelse, men nu kan jeg gå har også betydet, at de ind og få nogle oplysninger om foræl- ikke bliver udskrevet fra rusmiddelcen- til mere kvalitet i sagsbehandlingen drene, uden at de skal igennem flere og teret i samme udstrækning som tidli- uden dog at opnå, at indsatserne umid- nye undersøgelser. gere på grund af manglende fremmøde. delbart bliver billigere. Den mere helhedsorienterede viden Nogle er nærmest imod alle odds kom- Det er en erfaring, som socialrådgi- om borgerne betyder, at socialrådgiver- met i job, og andre er blevet udredt og ver Pia Skov genkender fra sit arbejde ne ifølge Pia Skov hurtigere kan spo- har fået førtidspension. i Helsingør Kommunes børne- og unge- re sig ind på, hvordan de kan hjælpe fa- I VIVE-evalueringen påpeges det afdeling. milien. netop, at det ikke er altid, at borgerne - Vi har haft en del sager, som har - Vi bliver hurtigere klogere på, hvor kommer tættere på arbejdsmarkedet været små successer, men vi har også vi kan handle, og hvorfor de her sager under forløbet – for når man tager fat i måttet anbringe en del børn – og det måske har figureret rigtig længe i bør- de komplekse sager med en lang histo- kom lidt bag på os. Tidligere vidste vi ne- og familieafdelingen. Vi har ikke rik, så kan den mere fokuserede indsats ikke nødvendigvis, om forældrene var rigtigt kunnet komme nogen vegne, og føre til afklaring til førtidspension. i ressourceforløb, fleksjob eller mod- det giver indsigten i kompleksiteten i tagere af førtidspension. Det har givet familien måske en meget tydelig for- Indblik i kompleksitet en større indsigt i kompleksiteten i fa- klaring på – og vi skal måske ind og an- Og det samme kan ifølge evalueringen milien, når vi kan se, at mor har væ- bringe barnet. gøre sig gældende på børneområdet: At ret fleksjobberettiget, siden hun var en bedre indsigt i familiernes liv også 19 år. Nu er hun 39, og hun har formå- Svært med én plan kan føre til anbringelser af børn eller et at være i job i et halvt år i to stillin- Men der har også været udfordringer afdække behov for andre foranstaltnin- ger. Resten af tiden har hun ikke været ved at arbejde med Én plan. Pia Skov ger. Indsatserne kan på den måde føre i job, fortæller Pia Skov og uddyber: pointerer, at især i starten blev der

Hovedresultater fra frikommuneforsøget z Hovedparten af de interviewede borgere, medarbejdere og lede- ter det at have en samlet plan. En konsekvens heraf er blandt an- re oplever, at der er skabt mere sammenhæng i indsatserne, og at det, at medarbejderne skal lave dobbeltdokumentation, og at bor- der er kommet mere kontinuitet, tempo og et mere vedholdende gerne ikke kan modtage en samlet fysisk plan i e-boks. og målrettet fokus. z Det er ikke det at have én samlet formel plan, der skaber oplevelsen z Tre ud af fire ledere og medarbejdere oplever, at der er skabt konti- af begejstring. Begejstringen skabes i stedet af de relationer, den nuitet og sammenhæng for borgeren, og fire ud af fem oplever, at tillid og det vedholdende fokus, som understøttes af de nye måder borgeren har én samlet plan, samt at der er kommet færre indgan- at organisere arbejdet på. Ligesom tilstedeværelsen af fleksibilitet ge til forvaltningen. Alle oplever, at det er mest komplekst at udar- til at kunne tænke ud af boksen og skabe kreative løsninger sam- bejde én plan for familier, fordi de består af flere forskellige med- men med borgerne har stor betydning. lemmer. z Det giver en IT-udfordring for kommunerne at samle de forskellige Kilde: ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”, indsatser til borgerne, da de nuværende systemer ikke understøt- VIVE, 2019

SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 29

SOC_10_2019_ao.indd 29 01/10/2019 12.14 5 råd om at arbejde mere Når der kommer en ind på mit kontor og er helhedsorienteret bekymret, så bliver jeg også bekymret på en anden VIVE har på baggrund af midtvejse- ” valueringen fem følgende råd til kom- måde, end når jeg får en mail. Det er nemmere at ”ig- muner, som skal arbejde mere hel- norere” en mail end det menneske, som står i døren. hedsorienteret med udsatte borgere: Pia Skov, Center for Børn, Unge og Familier, Helsingør 1. Vær bevidst om, at det kræver tid og fokus at komme godt i gang, ikke mindst hvad angår både med- arbejder- og ledelsesressourcer. 2. Der skal et særligt fokus på at ska- brugt meget tid på at finde ud af, hvor- delse med projektet. be ledelse på tværs, herunder dan planen skulle udformes. - Jeg ved ikke, om det er så me- håndtering af sektor-specifikke - Det har været supersvært, for nog- get anderledes på mit kontor end an- budgetter. le gange har vi forældre, som ikke er dres, men jeg synes, at der er et gene- 3. At udarbejde én plan for en fami- samlevende, og hvor de ikke skal have relt billede af travlhed, og der er nogle lie er noget andet end at udarbej- adgang til hinandens jobplaner og be- ting, man ikke når omkring lige med de én plan for en borger alene. Det skæftigelsesplaner, fordi det kan med- det samme. Nogle gange lukkede vi so- kræver mere arbejde at udtænke, føre konflikter og et oplysningsniveau, cialrådgivere døren, fordi vi havde hvordan kompleksiteter omkring som de ikke har lyst til. De hensyn gi- brug for ro, og så fandt pædagogerne det, at en familie består af flere in- ver en række udfordringer i forhold til bare en anden dør at gå ind ad. Så sat- divider, håndteres bedst muligt. at arbejde helhedsorienteret med hele te de sig på en stol og sagde: ”Jeg sid- 4. Anerkend, at der er tale om en an- familien. Det vil være nemmere, når fa- der bare lige her og observerer, hvornår den måde at tænke på og derfor milieforholdene er mindre komplicere- du har tid.” Så kan man jo kun ignorere også andre kompetencer, samt at de - hvor forældrene er samlevende, og dem i fem minutter. På den måde har vi det kræver tid og fokus. de i forvejen kender til hinandens ud- et mere insisterende samarbejde – på 5. Er målet at inddrage borgerne fordringer både psykiatrisk, sundheds- trods af travlhed. mere i eget forløb, er det vigtigt, at mæssigt og beskæftigelsesmæssigt. det understøttes af en borgerind- Kræver tid og ressourcer dragende tilgang. Insisterende samarbejde Ifølge midtvejsevalueringen er der i fri- Pia Skov understreger dog, at det er en kommuneforsøget en forventning om Kilde: ”Én plan for en sammenhæng­ hensigtsmæssig måde at arbejde sam- at opnå besparelser ved at arbejde med ende indsats sammen med borgeren”, men på. Derfor synes hun, at det er ær- Én plan. Det er dog forskelligt, hvor- VIVE, 2019 gerligt, at det med henvisning til, at det dan kommunerne har grebet forvent- er for sårbart at sidde i så lille en en- ningen an. I nogle kommuner har man hed er besluttet, at medarbejderne skal med det samme forventet at skabe be- flytte tilbage til hver deres forvaltning sparelser, mens andre kommuner har frem for at sidde samlet. afsat midler til at investere i forsøget. Ni kommuner - Vi kommer fremover til at sidde I evalueringen pointeres det, at op- halvanden kilometer fra hinanden. Det levelsen blandt medarbejdere og ledere bag forsøg lyder ikke af meget, men når vi har sid- generelt er, at det er en tidskrævende z Det er kommunerne Allerød, Balle- det samlet, har vi passeret hinanden på måde at arbejde på, der i hvert fald ind- rup, Fredensborg, Frederikssund, gangene og har kunnet droppe ind på ledningsvist kræver en investering. Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsin- hinandens kontorer, siger hun og ud- En leder siger: gør og Hillerød, som er gået sam- dyber: ”Jeg ser jo hele det her frikommune- men i frikommunenetværket under - Når jeg modtager en mail reagerer forsøg som et metodisk udviklingspro- temaet: ”Én plan for en sammen- jeg ikke på samme måde eller lige så jekt og en investering i noget nytænk- hængende indsats sammen med hurtigt. Når der kommer en ind på mit ning. Det koster kræfter. Rigtig mange borgeren". kontor og er bekymret, så bliver jeg kræfter. Den investering, som du læg- z Et bredt flertal i Folketinget vedtog også bekymret på en anden måde, end ger der, skulle gerne komme igen i den i 2018 en lovændring, som betyder, når jeg får en mail. Det er nemmere at anden ende. ” at også kommunerne uden for fri- ”ignorere” en mail end det menneske, I 2021 følger en evaluering af borger- kommuneforsøget kan arbejde med som står i døren. Det er forfærdeligt, at nes progression og effekter i forhold til ”Én plan”. Hovedloven, som skal un- det er sådan, men det er nok bare reali- at opnå en tættere tilknytning til ud- derstøtte den nye måde at arbej- teten, siger Pia Skov og henviser til det dannelses- og arbejdsmarkedet. S de på, forventes vedtaget efter års- arbejdspres, hun har oplevet i forbin- skiftet.

30 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST SUSAN PAULSEN

SOC_10_2019_ao.indd 30 01/10/2019 12.14 Kun til Forbrugsforeningens medlemmer 3 tips til mere bonus

Brug Forbrugsforeningskortet hver gang du handler 1 Husker du at have Forbrugsforeningskortet med dig, når du er ude at handle? Det er første skridt på vejen til mere bonus. Kør altid kortet igennem, selv hvis du er i tvivl, om butikken er med i Forbrugsforeningen.

Bryd vanen – brug kortet andre steder end de sædvanlige 2 Måske har du fået en vane med at bruge kortet i byggemarkeder eller hos frisøren, men der er mere end 4.500 butikker, servicebrancher og webshops, hvor du kan bruge kortet.

Følg med, når der kommer nye butikker! 3 På fbf.dk, det ugentlige nyhedsbrev og i appen kan du se de nyeste butikker, der har indgået samarbejde med Forbrugsforeningen.

Spar penge på alt det du alligevel køber

NU får du også bonus her:

du får også bonus her?

På god fod med dig

Du får Bonus i mere end 4.500 butikker

SOC_10_2019_ao.indd 31 01/10/2019 12.14 NB: Har du en kollega der endnu ikke er medlem, så lad dem melde sig ind på fbf.nu Samvær med” min hest giver ro

Klara Hau Johnsen, bor i København. have beskæftigelse som omdrejnings- De har haft hårde liv, hårde opvæk- Arbejder som aktivitetsmedarbejder på Ak- punkt. Jeg er på aktiviteten ”Byhaven ster og har typisk et stort forbrug af tivitetscenter Sundholm i København. og Terræn”, og her er opgaven at hol- rusmidler. de området rent og pænt, passe afgrø- der og dyr - og for eksempel også at Vi prøver at skabe lidt struktur i deres Jeg faldt for den helhedsorienterede til- tage imod børnehaver og vuggestuer, hverdag. Vi spiser morgenmad klok- gang i socialrådgiverfaget, som fav- som kommer herud. ken 8, frokost klokken 11 og en kaf- ner den kompleksitet, der er i verden fepause derimellem. Ofte starter folk – og at man så skal handle på den. Ef- Vi har nogle reelle driftsopgaver, der med at komme klokken 8 og kaste ter nogle år som socialrådgiver i for- skal løses, så når vi ikke har brugere op – og ikke kunne spise. Efter en skellige job, tog jeg et år på Økologisk til at hjælpe, har vi travlt. Det er fri- uge kan de måske begynde at spise landbrugsskole. Jeg er meget glad for villigt at være her, så jeg ved aldrig, lidt yoghurt. Det er små skridt frem- naturen, og jeg havde et stykke tid hvor mange der dukker op om mor- ad. haft en drøm om at kombinere natur, genen. Typisk kommer der 12 til 15 dyr og socialt arbejde. Da jeg kom til- stykker. Men der kan også være dage, Vi prøver at stille krav, som folk rent bage fra landbrugsskolen, var jobbet hvor der er to eller 20. faktisk kan leve op til, og det er me- som medarbejder på Sundholm Akti- get meningsfyldt. Vi oplever rigtig vitetscenter ledigt, og det var jeg så Man kan komme i social beskæftigel- ofte, at de kommer med kæmpe skyld- heldig at få. se, som er rettet mod alle uden en bo- følelse og håbløshed over, at de er lig, men man kan også blive sendt her- endt på Sundholm. Og de kan ikke ar- Det er et aktivitets- og samværstilbud ud via jobcenteret. Vores målgruppe bejde, for de drikker tre flasker vodka

mig og mit arbejde mig efter paragraf 104, og vi har valgt at er folk i kaotiske livsomstændigheder. om dagen. Hos os kan vi sige: Du må

32 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST METTE MØRK FOTO LISBETH HOLTEN

SOC_10_2019_ao.indd 32 01/10/2019 12.14 33

jura 01/10/2019 12.14 - S SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019

– de hidtidige principper – de hidtidige principper – fremtidssikring af for at sikre hygiejne IDAMARIE LETH SVENDSEN LETH IDAMARIE DYRING, JANNIE , - i akut magt fysisk adgang til at anvende – giver – kan anvendes i situationer, hvor personen ikke hvor i situationer, – kan anvendes - Hen funktionsevne. psykisk nedsat og varigt betydelig som led personalet må gøre præcisere, hvad sigten er at mer for at varetage omsorgspligten over for voksne med for voksne over omsorgspligten varetage mer for at der er tale om et indgreb i selv i omsorgen, og hvornår den 1. januar 2020 og skal give kommunerne bedre ram- kommunerne 2020 og skal give den 1. januar bestemmelsesretten. De nye regler indebærer, at lovens at lovens regler indebærer, Debestemmelsesretten. nye - er en kon ikke af funktionsevnen nedsættelsen hvor soner, - og fremadskri anden erhvervet af demens eller sekvens omfatter 24b kapitel hvorimod svækkelse, dende mental get med lov nr. 498 af 1. maj 2019? Reglerne træder i kraft Reglerne træder 498 af 1. maj 2019? nr. get med lov Nye regler om magtanvendelse om regler Nye kapitel 24 omfatter alle voksne med en betydelig og varigt og varigt en betydelig med alle voksne 24 omfatter kapitel disse personer. netop nedsat psykisk funktionsevne, at kapitel 24a omfatter per- 24a omfatter at kapitel funktionsevne, nedsat psykisk - vedta som blev regler for magtanvendelse, de nye betyder Hvad ud fra en afvejning af hensynet til den enkelte og fællesskabet – af hensynet til den enkelte ud fra en afvejning danne grundlag for magtanvendelse. kan ikke te situationer uden forudgående afgørelse fra kommunen, når fra kommunen, te situationer uden forudgående afgørelse en adfærd, der er til fare for pågældende selv personen udviser eller andre. på botilbud i en afgrænset periode, når der er risiko for, at per- for, på botilbud i en afgrænset periode, når der er risiko eller an- sig selv udsætte sonen vil forlade sin bolig og derved dre for fare. - af, at anven og suppleres videreføres om f.eks. proportionalitet alene delse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten el- og tryghed for at sikre personens omsorg, værdighed må ske påler tilgodese hensynet til fællesskabet bo- dagtilbuddet eller eller hensynet til andre f.eks. omsorgspersonalet. gør modstand, og der dermed ikke er tale om magtanvendelse, er tale om magtanvendelse, gør modstand, og der dermed ikke mellem personens ageren og der er uoverensstemmelse men hvor der er bedst for personen. personalets faglige vurdering af, hvad sager væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier ødelæggelse sager væsentlig teknologi (Rådet blev nedsat den 1. juli 2019) ­teknologi (Rådet blev Centralt i kapitel 24a-b er reglerne om kortvarig fastholdelse kortvarig 24a-b er reglerne om i kapitel Centralt en kræver ikke som fremover i personlige hygiejnesituationer, - Hvis fastholdelse efter kapi afgørelse forud herfor. kommunal en af- to gange inden for seks måneder kræves tel 24a anvendes i 12 måneder ad gangen, og gørelse herom, tilladelse kan gives 24b kræves I forhold til kapitel situationer udvides. listen over situationer ophæves. en afgørelse, og listen over der ikke – kan fastsættes for fællesarealer i bo-Husorden – kan fastsættes og dagtilbud Formål, anvendelsesområde og målgruppe anvendelsesområde Formål, Låsning og sikring af yderdøre og vinduer til en beboers egen bolig yderdøre af og sikring Låsning velfærdsteknologi Tryghedsskabende guidning Fysisk – kan anvendes for at undgå, at en person forår for at undgå,- – kan anvendes Afværgehjælp m.v. Fastholdelse fastholdelse Kortvarig Læs lov nr. 498 på www.retsinformation.dk på www.retsinformation.dk 498 nr. Læs lov og mediator (MMCR), ph.d. cand.jur., Dyring, Jannie Tekst og kursusvirksomhed. konsulent- juridisk rådgivning-, Omsorg og værdighed – og hensynet til fællesskabet – og hensynet Omsorg og værdighed 24 er: i kapitel elementer Centrale z z z z z z z z JURASPALTEN SKRIVES PÅ SKIFT AF JURISTERNE JURISTERNE AF SKIFT PÅ SKRIVES JURASPALTEN ELMEGAARD KAREN - - S cialrådgivere skal vi være med til at modar- skal vi være med til cialrådgivere som og regler og rammer, bejde strukturer folk. Det skal vi stå sammen undertrykker mig, at vi gjor jeg ønske om, og det kunne - de endnu mere. er på meget arbejde, bruger jeg jeg ikke Når min hest, som går på Amager tid ude ved naturpleje. Samværet med Fælled og laver også engang, tænkte ro. Jeg hesten giver nu har at jeg ville ud på og bo. Men landet jeg et arbejde, som jeg er meget glad for – for en del af behovet og der får jeg dækket føler mig helt utrolig privile Jeg landliv. geret. gerne komme med en promille, du må ger- gerne komme du skal sige det. Og det er men ne drikke, dejligt, hvis du spiser en ostemad for første gang i to måneder. til som samfund generelt mange krav stiller Vi til. Som so op kan leve folk, som de ikke SOC_10_2019_ao.indd 33 Familiebehandling på familieinstitutionen Kildehøjen

Vi har igen Den selvejende institution Kildehøjen er ledige pladser for byggende indsats eller alternativ til pr. 1. aug. en ofte langvarig og dyr anbringelse.

• Vi har plads til både større familier/ familier med børn over 2 år og familier med spædbørn og mindre børn.

• Vi har et stærkt tværfagligt team og arbejder med et integrativt og helhedsorienteret syn på intervention og samarbejder bredt med relevante samarbejds- parter og eventuelt netværk. Vi har en lettilgængelig og overskuelig pris på 36.240,- pr. person/måned. Kontakt os for fuldstændig takstark • Vi arbejder med at afklare familiens og yderligere information [email protected] kompe tencer sideløbende med at udvikle på forældre kompetencer Tilbuddets bedømmelse i et intensivt undervisnings Fysiske rammer 5 og samtaleforløb. 4 Uddannelse og Kompetencer DEN SELVEJENDE INSTITUTION beskæftigelse 3 2 1 Kildehøjen 0 Sundhed og trivsel Målgruppe, metoder Holmevej 73, 4700 Næstved Vi har en høj vurdering i seneste og resultater Tlf.: 5927 4550 tilsynsrapport og veldukumenteret [email protected] evidens for effekten af ophold. Selvstændighed Organisation og ledelse www.kildehoejen.dk og relationer

Livsfortællinger og meningsfulde narrativer i sorgen

SORGKONFERENCE 2019 — 5. NOVEMBER For psykologer, læger, sygeplejersker, præster og andre, der i deres arbejde møder mennesker i sorg

OPLÆG OG DRØFTELSER: Sorgen er en kraft Sorg og venskaber i ungeliv Dagens moderator Esben Kjær, journalist og forfatter Ditte A. Winther-Lindquist, ph.d., lektor i udviklingspsykologi DPU, Aarhus Universitet Intervening in Meaning: New Directions in Grief Therapy Robert A. Neimeyer, ph.d., professor i psykologi, Portland Livsfortællinger om døden – unges arbejde med at Institute for Loss and Transition, USA mestre sorg Lene Larsen, psykolog, ph.d., post.doc., Det Nationale The art of recomposing the self in loss and transition Sorgcenter Agnieszka Konopka, Associate Director, ph.d., Portland Institute for Loss and Transition, USA Narrativ identitet og sorg: At have sig selv med ind i livet efter tabet Sorgen – den nødvendige fortælling Maja O’ Connor, lektor i klinisk psykologi, ph.d. og Christian Juul Busch, hospitalspræst, Rigshospitalet sorgforsker, Aarhus Universitet og Det Nationale Sorgcenter

Find mere information og tilmeld dig på: www.sorgcenter.dk/sorgkonference-2019

E000740-0013 Socialrådgiveren nr. 10 2019.indd 34 01/10/2019 14.39 GRANHØJENS MÅLGRUPPER ER BORGERE MED: z Personlighedsforstyrrelse herunder spiseforstyrrelse og borderline z Udviklingshæmning z Senhjerneskade og hjerneskade z Tilsynsdom Botilbud jf. SEL §§ 107 og 108 z Behandlingsdom BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG z Autisme PSYKIATRISK BEHANDLING z Posttraumatisk stresslidelse I ÉT KOORDINERET TILBUD z Skizofreni, OCD eller anden psykiatrisk diagnose Ring eller skriv til vores sagsbehandlere for mere information eller et møde om, hvordan vi kan samarbejde om borgere i jeres kommune. Telefon: 59932301. E-mail: [email protected] LÆS MERE PÅ GRANHØJEN.DK ELLER LIVETPÅGRANHØJEN.DK

NARRATIVE PERSPEKTIVER Østerbrogade 29 3sal [email protected] 2100 København Ø Censorer til de tlf 22160065 social- og samfundsfaglige TAVLEBRUG det visuelle udsyn i samtaler og supervision diplomuddannelser Workshop 1 dag • 10. Oktober 2019 • Pris 1.800 kr. Træning i tavlebrug ift. narrativ supervision og samtaleteknik. Censorerne beskikkes af Uddannelses- og Forskningsministeriet for en fireårig periode fra 1. april 2020 til 31. marts 2024. INTRODUKTION TIL NARRATIV TERAPI - studenter Workshop 2 søndage • Efterår 2019 • Pris: 600 kr. Censorkorpset skal dække de fagområder og de ansættelses- Træning for studerende som gerne vil lære om narrativ terapipraksis. områder, uddannelserne retter sig imod, og består af såvel censorer fra de institutioner, der gennemfører uddannelserne, PARTERAPI - FOKUS PÅ EMOTIONELLE FORTÆLLINGER som censorer, der repræsenterer de aftagerområder, som Workshop 2 dage • 2. & 3. April 2020 • Pris 2.900 kr. uddannelserne retter sig imod. Træning i mentalisering og det emotionelle sprog. Par i konflikt. De social- og samfundsfaglige diplomuddannelser omfatter: • Den sociale diplomuddannelse FAMILIETERAPEUT UDD. 1. ÅR - KØBENHAVN 2020 • Diplomuddannelse i beskæftigelse 12 hele dage • Start 4. Marts 2020 • Pris 22.500 kr. • Diplomuddannelse i familieterapi og relationel praksis Familieterapeutuddannelsen for dig som arbejder m. familier & børn. • Diplomuddannelse i kriminologi • Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration FAMILIETERAPEUT UDD. 2. ÅR - KØBENHAVN 2020 • Diplomuddannelse i socialformidling 12 hele dage • Start 24. Marts 2020 • Pris 25.000 kr. • Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karriere- vejledning Familieterapeut udd. med video-træning ift. egen praksis.

Du ansøger om at blive censor senest 30. oktober 2019. INTENSIV NARRATIV SAMTALE KURSUS 4 hele dage • 18.-21. Februar 2020 • Pris 5.900 kr. Du søger om beskikkelse via www.censor-it.dk ved at følge Træning af samtalepraksis på højt niveau, terapeutiske greb og teknik. vejledningen på hjemmesiden. narrativeperspektiver.dk

E000740-0013 Socialrådgiveren nr. 10 2019.indd 35 01/10/2019 14.39 Region Nord: DS PKA – Kend din pension Hvordan er du dækket i pensionskassen? Hvem får udbetalingerne fra pensionskassen, hvis du dør? Hvad skal du gøre, hvis dine ansættelsesvilkår ændrer sig? Bliv klogere på din pensi- onsordning, når DS Region Nord sammen med PKA Pension holder et møde for alle alders- NU grupper. En pensionsrådgiver fra PKA Pension holder oplæg. Det sker 13. november i Aalborg og 20. november i Holstebro, begge gange kl. 16-18.30. Læs mere og tilmeld dig senest henholdsvis 30. oktober og 6. november på socialraadgiverne.dk/kalender.

TR og AMiR på arbejdsmiljø- Faggruppen Psykiatri: værksted Investeringstilgangen Finder I tid til at få samlet op og koordineret jeres indsatser som TR Faggruppen Psykiatri inviterer til temadag. På programmet er: og AMiR? Får I lagt en fælles strategi og får fulgt den til dørs? Ar- Kl. 12.00: Frokost for dem, der vælger dette ved tilmeldingen. bejdsmiljøværkstedet er et tilbud til TR og AMiR fra samme arbejds- Kl. 13.00: Oplæg om investeringstilgangen i socialt arbejde v/ Mette plads. Læs mere og tilmeld jer på socialraadgiverne. dk/kalender. Grostøl, konsulent i DS. Nord: 19. november kl. 9 – 15, Hotel Randers, Torvegade 11, Randers, Kl. 16.30: Ekstraordinær generalforsamling. tilmeldingsfrist 5. november. Det sker 12. december på Vesterballevej 3A, Fredericia. Læs mere og Syd: 28. november kl. 9 – 16, DS-Syd, Vesterballevej 3A, Fredericia, tilmel- tilmeld dig senest 20. november på socialraadgiverne.dk/kalender. dingsfrist 21. oktober. Øst: 2. december kl. 9 – 15, Quality Hotel, Carl Gustavs Gade 1, Taastrup, tilmeldingsfrist 30. oktober. Seniorer besøger Randers 22. oktober besøger Seniorsektionen i Nord Randers Kunstmuseum, hvor de begynder i cafeen med kaffe og bagefter får en rundvisning på museet. Efter en frokostplatte i cafeen går turen videre til Randers Karrieretelefonen Regnskov. Læs mere på socialraadgiverne.dk/kalender. Tilmelding senest 15. oktober.

Har du brug for hjælp til personlig afklaring og udvikling af dit jobforløb som socialrådgiver? Faggruppen Revalidering 1. januar træder loven om den forenklede beskæftigelsesindsats i kraft. Hvordan får vi fokus på revalidering herefter? Jannie Dyring, Ring til DS’ Karrieretelefon. som tidligere har været vores oplægsholder, vil med sin faglige viden Du får en halv times coaching af en erfaren føre os gennem en spændende og lærerig dag. Det sker 7. november kl. 9:00 - 14:45 på Lumbyvej 17F i Odense. Læs mere konsulent fra DS. og tilmeld dig senest 28. oktober på socialraadgiverne.dk/kalender. Hensigten er at give støtte til og udfordre dine egne tanker om din jobmæssige fremtid. Seniorer mødes til frokost I Aarhus: ”Frokosttræf for seniorer” på Klostercaféen i Klosterga- Åben mandage kl.15-18 de 37 i Aarhus. Det sker sidste tirsdag i måneden kl. 12-14 bortset fra i på telefon 33 93 30 00 juli, november og december. I Holstebro: Mød fagfæller og gamle kollegaer bagest i Caféen på Ak- tivitetscentret i Danmarksgade 13A. Det sker den sidste onsdag i må- neden kl. 11.30–13. Læs mere på København: Frokost og hyggesnak på restaurant Karla, Dantes Plads socialraadgiverne.dk/karrieretelefon. 1, København V. Det sker den første tirsdag i måneden kl. 12-14 bort- set fra juli og august. Der er ingen tilmelding og enhver bestiller og betaler for eget forbrug.

36 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019

SOC_10_2019_ao.indd 36 01/10/2019 12.14 Ørnehøj er et helhedsorienteret botilbud med undervisning, arbejds- og botræning til borgere med særlige behov.

PÅ ØRNEHØJ BETRAGTES HVER BEBOER ELLER STU-ELEV SOM ET UNIKT MENNESKE, DER HAR KRAV PÅ EN LØSNING TILPASSET LIGE PRÆCIS DE BEHOV, DEN ENKELTE HAR RING PÅ 5531 2500 ELLER LÆS MERE PÅ ORNEHOJ.DK

LeadingLEADING from FROM oneONE step STEP behindBEHIND

LØSNING SFO KUSERET, SYSTEMISK UDDANNELSE LØSNINGSFOKUSERET,En engagerende og ressourceorienteret SYSTEMISK UDDANNELSE tilgang til Enproblemløsning, engagerende og som ressourceorienteret øger dit fokus på tilgangdine egne til pro - blemløsning,og dine klienters som øgerkompetencer dit fokus påog dinesom egnegiver ogdig dine klientersværktøjer kompetencer til: og som giver dig værktøjer til: • arbejde med forandringsprocesser t
arbejde med forandringsprocesser • samarbejde� arbejde med med børn, voksne, voksne familier, og familier børn og unge • t
�arbejde samarbegrupperådgivning medjde med forandringsprocesser voksne, og teambuilding familier, børn og unge •• arbejdesamarbejde med medudsatte voksne, børn ogfamilier, deres familiebørn og unge Står I med et menneske med en • t
løbende� arberådgivningjde evaluering med i forbindeudsatte af effektenbørnflffse ogmed afde samarbejdetkriserres famil og ietab •• t
projektledelse�arbejde løbendprojektudvikling emed evaluering udsatte og –udvikling af børn effekten og deres af samarbejdet familie særlig kompleks problemstilling, • t
�løbende projektledelsearbejde evalueringmed egne og –ud faglige af viklieffektenng og personlige af samarbejdet mål 133• projektledelse timers undervisning, og –udvikling supervision og seminarer. hvor I leder efter en ny vej? For rådgivere inden for familiebehandling, revalidering, misbrugsbehandling,133 timers undervisning, sundhedsarbejde… supervision og seminarer. Med mere end 25 års erfaring er det måske os, UddannelsenFor rådgivere starter inden ifor Århus famili d.ebeha 6.1.20nd ogling, revalidering, der skal hjælpe med at finde en ny retning. i Københavnmisbrugsbehandling, d. 22.1.20 sundhedsarbejde… UddUddannelsenannelsen starterstarter d. d.København 12. 20
KBOVBS
+B2013 201d. 19.01.2009

Den Sociale Udviklingsfond er en non-profit almennyttig Solution���Pile Allé 6����840 Holt����Tlf. 4523 8783 4075 3557 fond medFå speciale mere ati individuelt vide på: www.suf.dk tilpassede løsninger. solution@solutionfocus������www.solutionfocus.dk LØSNØSNIINGNGSFOKUSESFOKUSERETRET TERAPITERAPI & UUD DDADANNELNNELSESE

E000740-0013 Socialrådgiveren nr. 10 2019.indd 37 01/10/2019 14.40 Succes med Hovedlov kræver ressourcer

Det skal være slut med, at borgere skal forhol- Det vil sige, at der skal spares der, hvor de borgere, som i de sig til otte fagpersoner og fem forskellige fremtiden skal have gavn af en ny hovedlov, får deres støt- handleplaner med risiko for at fare vild i det te fra i dag. kommunale system. Og nu skal de overordne- Der skal efter min bedste overbevisning være en ræk- de redskaber snart implementeres ude i kom- ke faktorer til stede, hvis den kommende Hovedlov og Én munerne. plan skal lykkes. Blandt andet er det alfa og omega, at Det drejer sig selvfølgelig om loven ”En organiseringen i kommunerne følger med – og ressourcer- plan” og den kommende Hovedlov. Begge ne ligeså. Pointer, som også understreges i VIVEs midt- dele har Dansk Socialrådgiverforening igen- vejsevaluering af frikommuneforsøget ”Én plan for en nem lang tid arbejdet for og støttet op om for sammenhængende indsats”. at skabe grundlag for en helhedsorienteret og Selv om kommuneaftalen både nævner socialrådgiver- samlet indsats for udsatte borgere med kom- ne specifikt som faggruppe, og roser arbejdet med inve- plekse problemstillinger på tværs af sektorer. steringer i socialt arbejde og generelt bakker op om in- Vi bakker fortsat op med fuld styrke, men vesteringstankegangen, så tænker jeg, at der skal mere jeg kan godt blive bekymret for, hvordan vi end flotte ord og gode intentioner til. Hvis en ny hovedlov skal komme godt fra start, når Hovedloven - skal blive en succes, både for de borgere den er tiltænkt, som forventes vedtaget efter årsskiftet – og ar- og for de medarbejdere, som skal levere en faglig stærk, bejdet med Én plan skal implementeres. koordineret, sammenhængende og helhedsorienteret ind- Kommunerne oplever et stigende udgifts- sats, så kommer det til at kræve ressourcer. Ressourcer, pres på det specialiserede socialområde. Og som langt de fleste kommuner ikke har. når jeg kigger rundt på kommunerne i Regi- Så ud over at jeg ønsker mig en tæt inddragelse af re- on Nord, som i øjeblikket er midt i budgetfor- levante fagpersoner – heriblandt naturligvis socialråd- handlingerne, bliver jeg desværre urolig for, givere - i arbejdet med at færdiggøre en ny hovedlov, så om en kommende hovedlov vil skabe den øn- ønsker jeg mig også, at regeringen sender de nødvendi- skede sammenhæng for borgerne, og om der ge økonomiske ressourcer med til implementering af Ho- bliver plads til et større fagligt og tværsekto- vedloven, så vi ude i kommunerne kan tage hånd om ”det

regionsleder rielt handlerum. For i langt de fleste af de 30 hele menneske”. kommuner, skal der spares penge - mange pen- Læs også artiklen om VIVEs midtvejsevaluering af frikommuneforsøget ge. Også på det specialiserede socialområde. ”Én plan for en sammenhængende indsats” side 28.

TRINE QUIST, FORMAND, REGION NORD

DSKALENDER Læs mere om arrangementerne – og se flere – på www.socialraadgiverne.dk/kalender 22. oktober, Randers 13. november, Fredericia 26.-27. november, Vejle 12. december, Fredericia Seniorer besøger Randers Fællesmøde for TR i Region Syd. TR-uddannelse: Få indflydelse! Faggruppen Psykiatri: Temadag om Kunstmuseum og Randers Regnskov. investeringstilgangen i socialt ar- 13. november, Aalborg 28. november, Fredericia bejde. 30.-31. oktober, Nyborg 20. november, Holstebro TR og AMiR på arbejdsmiljøværksted Socialrådgiverdage 2019 PKA – bliv klogere på din – DS Region Syd. 22.-24. januar, Vejle pensionsordning. TR-grunduddannelse hold 2001. 5. november, København 28.-29. november, Vejle Seniorer spiser frokost på 15.-17. november, Odense TR-uddannelse: Øvede forhandlere. 3.-5. februar, Vejle Restaurant Karla. Sammenslutningen af Danske TR-uddannelse: TR i Staten 1. Socialrådgiverstuderende holder 2. december, Taastrup 7. november, Odense årsmøde. TR og AMiR på arbejdsmiljøværksted 24. februar, Vejle Faggruppen Revalidering: Temadag – DS Region Syd. AMiR-uddannelse: Styrk din handle- om ny beskæftigelsesreform. 19. november, Randers kraft som arbejdsmiljørepræsentant. TR og AMiR på arbejdsmiljøværksted 3. december, København 11. november, Taastrup - DS Region Nord. Seniorer spiser frokost på 24.-25. marts, Nyborg Kursusdag for nyvalgte Restaurant Karla. TR-konference 2020. TR-suppleanter i Region Øst. 20. november, København TR-møde for tillidsvalgte i 30. marts – 1. april, Vejle Kriminalforsorgen. TR-grunduddannelse hold 2002.

38 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019

SOC_10_2019_ao.indd 38 01/10/2019 12.14 Skal jeg nu have ny sagsbehandler igen?

Jeg har efterhånden arbejdet et par steder eller fire sætte sig ind i. Så når en borger kommer med sine fru- som socialrådgiver, selv om jeg først blev uddannet strationer, kolliderer det med den ”forelskelse” man i januar 2017. Tre steder i vikariater, og nu er jeg så har i det nye arbejde. Det første stykke tid i en ny stil- endelig landet i en fast stilling. ling kræver derfor en hel del relationsarbejde. Man kan sige, at jeg er blevet vant til at være Og ikke to borgere er ens. Nogle vil helst have, at uønsket, i hvert fald i starten. Hver gang er jeg ble- man har læst alt, hvad der er at læse om dem, andre vil vet mødt af skepsis og frustrationer hos største- egentlig hellere selv fortælle deres historie. delen af borgerne. Sætningen ”Skal jeg nu have ny Jeg ved godt, at vi ikke kan undgå sagsbehandler- sagsbehandler igen?”, er lige så sikker som amen i skift. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi fik lidt mere kirken. fokus på det, både for borgerens skyld og for den nye Mange borgere oplever gentagende sagsbehand- sagsbehandlers skyld. Jeg har desværre ikke svaret på lerskift i løbet af deres kontakt med kommunen. en løsning, men kunne man overveje at passe bedre på Det kan der være mange årsager til, men uanset be- borgerne i de situationer, hvor det er muligt? grundelsen har det betydning for deres sag. For eksempel ved at lade en allerede ansat kollega Ifølge Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) overtage sagerne, inden den nuværende sagsbehand- fra 2017 betyder et sagsbehandlerskift indenfor mål- ler stopper – så der sikres en ordentlig overlevering - gruppen ”aktivitetsparate kontanthjælpsmodtage- og så vidt det er muligt lade nye medarbejdere tage de re”, at deres chance for at komme i beskæftigelse re- nye sager, der løbende kommer ind? Kunne man spør- duceres med hele 22 procent. ge den enkelte borger, hvad der er vigtigt for lige præ- Jeg kan godt forstå borgernes frustrationer over cis ham/hende ved et sagsbehandlerskift (og sørge for igen at skulle have en ny medarbejder, der skal be- at notere det)? Kunne man, så vidt det er muligt, und- handle deres sag. Det tager tid for en ny sagsbe- gå at ansætte i tidsbegrænsede stillinger? handler at sætte sig ind i både nyt job, nye kolleger Omkostningerne ved sagsbehandlerskift er så sto- og nye borgere. re, at vi bør have et meget større fokus på det. Både Samtidig har man som ny sagsbehandler et posi- for borgerens, medarbejderens, og samfundsøkonomi- tivt og engageret syn på alt det nye, man skal til at ens skyld. S klumme

tanker fra praksis

KLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF SOCIALRÅDGIVERNE KARINA ROHR SØRENSEN, IDA LOUISE JERVIDALO, LONE KIDMOSE OG SINE SØNDBORG MARCUSSEN

Telefonerne er åbne REGION SYD REGION NORD ARBEJDSLØSHEDSKASSEN mandag-fredag kl. 9-14 (dækker Region (dækker Region (Jobformidling) Syddanmark) Nordjylland FTF-A (hovedkontor) SEKRETARIATET Dansk Socialrådgiver­forening og Region Midtjylland) Snorresgade 15, Boks 220 Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Dansk Socialrådgiver­forening 0900 København C Toldbodgade 19B Vesterballevej 3A Region Nord Tlf: 70 13 13 12 1253 København K Snoghøj Søren Frichs Vej 42 H, 1.th Tlf: 70 10 10 99 7000 Fredericia 8230 Åbyhøj PENSIONKASSEN [email protected] Tlf: 87 47 13 00 Tlf: 87 30 91 91 PKA [email protected] [email protected] Administration REGION ØST Tuborg Boulevard 3 (dækker Region Hovedstaden Kontoret i Odense Kontoret i Holstebro 2900 Hellerup og Region Sjælland) Lumbyvej 11, opgang C, 2th. Fredericiagade 27-29 Tlf: 39 45 45 40 Dansk Socialrådgiverforening Postboks 249 7500 Holstebro Region Øst 5100 Odense C Tlf: 87 30 91 91 For øvrige kontaktoplysninger Kornerups Vænge 12, 2 Tlf: 87 47 13 00 [email protected] henvises til hjemmesiden 4000 Roskilde socialraadgiverne.dk Tlf: 33 38 62 22 Kontoret i Aalborg Se under ”Om DS” eller under [email protected] Hadsundvej 184 B ”Medlemsgrupper”. Postboks 764 9000 Ålborg Tlf: 87 30 91 91

DS:Kontakt [email protected]

SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 39

SOC_10_2019_ao.indd 39 01/10/2019 12.14 Økonomiaftale: Regering og KL har lyttet til social- rådgivernes viden og ønsker

Gode økonomiske rammer er afgørende for socialrådgivernes arbejde og arbejdsglæde. Jo bedre forhold socialrådgiverne har, jo bedre socialt arbejde kan de udføre. Derfor blev jeg glad, da jeg læste økonomiaftalen 2020 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, hvor socialrådgiverne er nævnt eksplicit.

Kommunernes serviceramme tilføres 2,2 milliarder kroner. Derudover betyder en afskaffelse af omprioriteringsbidraget, at kommunerne frem- over ikke skal aflevere en halv milliard kroner til staten. Selv om øko- nomiaftalen ikke kan rette op på årtiers besparelser, så betyder aftalen helt overordnet, at kommunerne får mere luft i budgetterne til at priori- tere velfærden. Samtidig sætter regeringen og KL en meget tydelig ret- ning for det sociale arbejde. I aftalen skriver regeringen og KL blandt andet: ”Vi vil investere i tidlige indsatser, vi skal handle på baggrund af viden, og vi skal give socialrådgivere og andre fagpersoner de bedste muligheder for at sætte barnet og familien i centrum uden unødigt bu- reaukrati.”

Dermed har begge parter lyttet til socialrådgivernes ønsker for og viden om det so- ciale arbejde. En tidlig indsats er helt afgørende for, at vi ikke taber udsatte børn på gulvet, men i stedet holder hånden under dem og hjælper dem til et godt liv.

I økonomiaftalen er der også fokus på investeringer - både på det spe- cialiserede børneområde og på det specialiserede voksenområde. Lige som der bliver lagt op til at løfte psykiatrien med en 10-årsplan, hvor der blandt andet skal tages initiativ til målrettet forebyggelse af psykisk sygdom samt sikres sammenhæng i indsatsen for borgere med både psy- kisk sygdom og misbrug.

På beskæftigelsesområdet vil regeringen og KL have fokus på ”virksomme metoder og tilgange” i beskæftigelsesindsatsen – herunder at tage skridtet fra benchmarking til benchlearning. Det er rigtig gode takter. Jeg havde naturligvis gerne set, at rege- ringen satte flere penge af til investeringer i velfærd, som sikrer borgerne det rigtige, helhedsorienterede tilbud på det rigtige tidspunkt. Når det er sagt, er det tydeligt, at det er den vej, regeringen gerne vil gå, og det håber jeg, de vil leve op til i de kom- mende år.

Aftalen er et vigtigt skridt på vejen mod bedre livsbetingelser for udsat- te mennesker. Samtidig er det også en anerkendelse af, at rammerne for

leder socialrådgivernes arbejde skal være i orden. Vi socialrådgivere glæder os til fortsat at bidrage til en fagligt positiv udvikling på socialområdet.

40 SOCIALRÅDGIVEREN 10 2019 TEKST MADS BILSTRUP, FORMAND

SOC_10_2019_ao.indd 40 01/10/2019 12.14