Onsdag den 5. februar 2020 (D) 1

6) Til skatteministeren af: (LA) Er ministeren enig i, at alle danskere belastes af selskabsskatten, da 59. møde både lønmodtagere og personer på overførselsindkomst vil få ind- Onsdag den 5. februar 2020 kl. 13.00 komstfremgang ved sænkelse af indkomstskatten? (Spm. nr. S 655. Medspørger: (LA)).

Dagsorden 7) Til skatteministeren af: Ole Birk Olesen (LA) 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Ser ministeren en fordel ved at være på forkant med den udvikling, som vi f.eks. ser i Sverige, hvor selskabsskatten sænkes i de kom- mende år? (Spm. nr. S 657. Medspørger: Alex Vanopslagh (LA)). 1) Til justitsministeren af: Pia Kjærsgaard (DF) 8) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Er ministeren enig i Europarådets Torturkomités kritik af forholdene (V) på Udlændingecenter Ellebæk, og agter ministeren at rette ind som Er ministeren tilfreds med Styrelsen for International Rekruttering ønsket af delegationen? og Integrations ageren omkring udstedelse af opholdsbevis til tyske (Spm. nr. S 646). familier, der har købt hus i Danmark? (Spm. nr. S 626). 2) Til social- og indenrigsministeren af: Mette Hjermind Dencker (DF) 9) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Hvornår regner ministeren med at være i mål med den fulde trafikale Eva Kjer Hansen (V) ligestilling af øerne, og hvilke initiativer agter ministeren at tage i Vil ministeren sørge for at få smidiggjort udstedelse af opholdsbevis, nær fremtid for at komme den trafikale ligestilling nærmere? så der ikke kræves bopæl i Danmark, men blot en underskrevet (Spm. nr. S 649). købsaftale, for tyskere, der vil bosætte sig i Danmark? (Spm. nr. S 627). 3) Til social- og indenrigsministeren af: Karina Adsbøl (DF) 10) Til transportministeren af: Vil ministeren redegøre for, hvor mange flere tvangsfjernelser og (EL) bortadoptioner regeringen ønsker? Hvorfor vil ministeren bruge tid på at undersøge en dårligere busløs- (Spm. nr. S 651). ning til Østbanen på Sjælland, når der er så akut brug for at få repa- reret sporene og sat gang i almindelig togdrift igen? 4) Til social- og indenrigsministeren af: (Spm. nr. S 642). Karina Adsbøl (DF) Hvad er ministerens holdning til de bekymringer vedrørende tvangs- 11) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af: fjernelse af børn med autisme, som psykologer og Landsforeningen Pia Kjærsgaard (DF) Autisme giver udtryk for i artiklen »Psykologer i opråb til kommu- Hvilke tanker gør ministeren sig om den mangelfulde kontrol af lan- ner: »I er ikke rustet godt nok til at tvangsfjerne børn med autisme«« ge grisetransporter, som medfører stor risiko for, at grisene er kom- på dr.dk , og er ministeren enig i, at efter statsministerens nytårstale met til skade eller er påført lidelse under transporten, samt den man- vil flere familier undlade at kontakte kommunen, såfremt de føler, at glende sanktionering af transportører, der gentagne gange forbryder de har behov for hjælp med deres barn, herunder hvis det lider af sig mod reglerne? skolevægring eller andet? (Spm. nr. S 650). (Spm. nr. S 656). 12) Til kulturministeren af: 5) Til skatteministeren af: (DF) Alex Vanopslagh (LA) Er ministeren enig i, at skilte i Danmark naturligvis skal være affat- Mener ministeren, at niveauet for selskabsskatten er udtryk for en tet på dansk, og at Europarådets kritik af, at der ikke er opstillet by- sund balance mellem statens finansieringsbehov og samfundsøkono- skilte på tysk ved fire sønderjyske kommuner, derfor er både utidig, mien som helhed, når Danmark kan gøres 3,3 mia. kr. rigere, hvis ahistorisk og upassende? staten bruger 1,3 mia. kr. på at reducere selskabsskatten? (Spm. nr. S 653). (Spm. nr. S 654, skr. begr. Medspørger: Ole Birk Olesen (LA)). 13) Til kirkeministeren af: Morten Messerschmidt (DF) 2 Onsdag den 5. februar 2020 (FM )

Er ministeren enig i, at det politiske virke, som udgår fra Folkekir- Lovforslag nr. L 109 (Forslag til lov om ændring af lov om finansiel kens Nødhjælp, er uforeneligt med i sit navn at kunne knyttes til fol- virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., kekirken, der jo netop skal være hele det danske folks kirke – uanset lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love. (Æn- hvad man stemmer – vil ministeren i det lys tage skridt til både for- dringer som følge af PEPP-forordningen, ændring af reglerne for melt og reelt at få adskilt den danske folkekirke fra Folkekirkens outsourcing og præcisering af reglerne om forsikringsmægleres uaf- Nødhjælp? hængighed)) og (Spm. nr. S 652). Lovforslag nr. L 110 (Forslag til lov om ændring af årsregnskabslo- ven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, re- visorloven og forskellige andre love. (Kontrolpakken og gebyrfinan- Kl. 13:00 siering af hvidvasktilsyn)).

Alex Vanopslagh (LA) m.fl.: Meddelelser fra formanden Beslutningsforslag nr. B 89 (Forslag til folketingsbeslutning om af- Formanden (): skaffelse af modregning af lønindkomst i folkepensionen). Mødet er åbnet. Søren Søndergaard (EL), (RV), Morten Messerschmidt I dag er der følgende anmeldelser: (DF), Jan E. Jørgensen (V), Rasmus Nordqvist (ALT), Lars Aslan Rasmussen (S), Halime Oguz (SF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Justitsministeren (Nick Hækkerup): (NB):

Lovforslag nr. L 101 (Forslag til retsplejelov for Færøerne), Forespørgsel nr. F 40 (Hvad kan udenrigsministeren oplyse om rege- ringens holdning til den kommende konference om EU’s fremtid og Lovforslag nr. L 102 (Forslag til lov om ændring af lov om tv-over- til Europaudvalgets seks forslag om involvering af nationale parla- vågning. (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse menter?). af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)), Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstiden- de.dk (jf. ovenfor). Lovforslag nr. L 103 (Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Politiets overtagelse af tv-overvågning)),

Lovforslag nr. L 104 (Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet Det eneste punkt på dagsordenen er: på internettet)) og 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Kl. 13:01 Lovforslag nr. L 105 (Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forstærket indsats mod eksplosivstoffer)). Formanden (Henrik Dam Kristensen): Det første spørgsmål er til justitsministeren af fru Pia Kjærsgaard. Social og indenrigsministeren (Astrid Krag): Kl. 13:01

Lovforslag nr. L 106 (Forslag til lov om ændring af lov om retssik- Spm. nr. S 646 kerhed og administration på det sociale område. (Ankestyrelsens 1) Til justitsministeren af: sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kom- Pia Kjærsgaard (DF): muner m.v.)). Er ministeren enig i Europarådets Torturkomités kritik af forholdene på Udlændingecenter Ellebæk, og agter ministeren at rette ind som Uddannelses- og forskningsministeren (Anne Halsboe-Jørgensen): ønsket af delegationen?

Lovforslag nr. L 107 (Forslag til lov om ændring af SU-loven, lov Formanden (Henrik Dam Kristensen): om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til stu- Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. derende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat Kl. 13:01 til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (SU til adgangs- kurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indfrielse af tid- Pia Kjærsgaard (DF): ligere studielån ved optagelse af nyt studielån, udlandsstipendium til Tak for det. Er ministeren enig i Europarådets Torturkomités kritik ikke-trindelte uddannelser på kandidatniveau, hjemmel til at fastsæt- af forholdene på Udlændingecenter Ellebæk, og agter ministeren at te regler om fælles dataansvar m.v.)). rette ind som ønsket af delegationen? Kl. 13:02 Kulturministeren (Joy Mogensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Lovforslag nr. L 108 (Forslag til lov om ændring af lov om radio- og Ministeren. fjernsynsvirksomhed og lov om film. (Gennemførelse af direktivet Kl. 13:02 om audiovisuelle medietjenester m.v.)). Justitsministeren (Nick Hækkerup): Erhvervsministeren (): Danmark har, som spørgeren også henviser til, modtaget en rapport fra Europarådets Torturkomité vedrørende forholdene for frihedsbe- røvede personer i Danmark. Rapporten indeholder bl.a. kritik af for- Onsdag den 5. februar 2020 (S 649) 3 holdene for administrativt frihedsberøvede udlændinge på Udlæn- overhovedet ikke rent, og grunden til, at ledninger er revet ud af dingecenter Ellebæk. Jeg vil gerne understrege, at udlændinge på El- væggen, har ministeren sikkert også fået forklaret, og det er, at man lebæk selv vælger ikke at samarbejde med myndighederne eller slet ikke må have tændstikker, men så bruger man ledningerne til at tæn- ikke burde opholde sig i Danmark, fordi det er blevet besluttet, at de de cigaretter med. Det er jo fuldstændig uacceptabelt! skal hjem. Det er derfor, de er frihedsberøvede. Man kunne jo gøre sig en lillebitte smule umage med at gøre ste- Institutioner som Udlændingecenter Ellebæk er nødvendige sær- det mere appetitligt, og det må jo påhvile dem, der bor der, sådan at lig som sidste middel til at sikre de pågældende udlændinges tilste- det ikke er rengøringspersonale eller håndværkere, der skal komme deværelse, så vi ved, hvor folk er, og så det er klart for alle, at insti- og udbedre skaderne. Så jeg er virkelig nysgerrig efter at vide, hvad tutionerne er sidste stop på vej ud af landet. Når det er sagt, skal ud- det er, man agter at gøre. lændinge selvfølgelig sidde under rimelige forhold under frihedsbe- Kl. 13:05 røvelsen, men jeg mener ikke, at det skal være rart at være frihedsbe- røvet på Ellebæk. Det synes jeg der er en selvstændig pointe i. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Regeringen er nu i gang med at se nærmere på både kritikken og Ministeren, værsgo. anbefalingerne fra CPT og tage stilling til dem, inden vi svarer ko- Kl. 13:05 miteen. Kl. 13:03 Justitsministeren (Nick Hækkerup): Det er rigtigt, at der er et stort slid på stedet, og sliddet hænger jo Formanden (Henrik Dam Kristensen): sammen med, at de folk, der opholder sig på stedet, behandler det Fru Pia Kjærsgaard, værsgo. skidt og i øvrigt opholder sig der i en relativt kort periode, hvorfor Kl. 13:03 gennemstrømningen er meget stor. Kl. 13:06 Pia Kjærsgaard (DF): Tak for det. Det er fint, at ministeren understregede, at de udlændin- Formanden (Henrik Dam Kristensen): ge, der sidder på Ellebæk, jo er nogle, der er i en udsendelsespositi- Fru Pia Kjærsgaard med det sidste spørgsmål. Værsgo. on. Det synes jeg egentlig siger meget, og det er der mange der ikke Kl. 13:06 er klar over, så det er godt, at vi får det understreget endnu en gang. Men jeg bliver sådan lidt foruroliget, når ministeren siger, at man Pia Kjærsgaard (DF): nu er i gang med at kigge på forholdene, og at man kommer med et Det er ministeren, der er ansvarlig, og derfor mangler jeg også et eller andet – hvornår? må jeg så spørge ministeren. Jeg synes jo ik- svar på, hvor lang tid der skal gå. Enten må man sige: Okay, vi stil- ke, der er grund til at rette ind, efter de udtalelser, der er kommet fra ler et hold, vi får gjort rent, vi får udbedret skaderne, og så kan man politikere, der har været oppe at besigtige stedet, og jeg har selv væ- nok regne med, at om 1 eller 2 uger ser der nogenlunde ud på samme ret der et par gange, og ministeren har jo også selv været ret håndfast måde igen. Det mener jeg ikke er acceptabelt. Formanden for Euro- i sin afvisning af kritikken fra torturkomiteen. Der bliver jeg bare parådets Torturkomité har jo også sagt, at hvis ikke de – og det er så nødt til at spørge: Hvor meget har man tænkt sig at rette ind? Jeg kan Danmark – følger vores anbefalinger, er der mulighed for, at sagen forstå, at torturkomiteen nu giver Danmark 3 måneder til at rette op bliver taget op ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, på forholdene. Der bliver ministeren nødt til at være lidt mere konk- som vi arbejder tæt sammen med. Hvis den gør det, vil de se nærme- ret, som han også var i sin besvarelse: Hvad er det, man påtænker at re på vores observationer og vurdere, om forholdene overholder gøre? menneskerettighederne, eller om Danmark skal dømmes. Jeg må si- Kl. 13:04 ge, at jeg føler mig virkelig forarget, for at sige det ligeud, og jeg sy- nes godt, at ministeren kan dele min forargelse. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 13:06 Ministeren. Kl. 13:04 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren, værsgo. Justitsministeren (Nick Hækkerup): Kl. 13:06 Som spørgeren også siger, har vi modtaget den endelige rapport fra Europarådets Torturkomité, og der er en lang række anbefalinger på Justitsministeren (Nick Hækkerup): forskellige områder. Noget af det kan måske give mening, men Præcis det element af sådan en underliggende trussel tager jeg fuld- grundlæggende vil Udrejsecenter Ellebæk bestå på de præmisser, stændig roligt. Jeg har, og regeringen har tænkt sig at stå på mål for, som der er. Der har så været forskellige kritikpunkter af, at der stik- at dem, som er frihedsberøvet efter udlændingelovens regler, og som ker ledninger ud af væggen og andre ting, og det er sådan noget, som sidder på Ellebæk, fordi de har fået afslag på asyl eller opholdstilla- vi ser på. Men grundlæggende er der er ikke tale om, at vi siger, at delse, skal sidde i institutioner, hvor målet ikke er, at der skal være nu tager vi alt, hvad der er blevet sagt, og så retter vi ind efter det, rart at være der, men som gerne i sig selv skulle være med til at mo- slet ikke. tivere dem til at rejse ud af landet. Kl. 13:04 Kl. 13:07

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Fru Pia Kjærsgaard. Spørgsmålet er slut. Tak til justitsministeren, tak til fru Pia Kjærs- Kl. 13:04 gaard. Det næste spørgsmål er til social- og indenrigsministeren af fru Mette Hjermind Dencker. Pia Kjærsgaard (DF): Kl. 13:07 Jo, men jeg er ret overbevist om, at ministeren selv har været oppe at kigge på det center. Det kan ministeren bekræfte eller afkræfte. Og Spm. nr. S 649 man må jo bare også konstatere, at der er virkelig ulækkert. Så er det 2) Til social- og indenrigsministeren af: sagt ligeud. Man har afføring på gulvet i visse situationer, man gør Mette Hjermind Dencker (DF): 4 Onsdag den 5. februar 2020 (S 649)

Hvornår regner ministeren med at være i mål med den fulde trafikale så betydelige generelle tilskud til kommuner med små øer og til øko- ligestilling af øerne, og hvilke initiativer agter ministeren at tage i mmuner. Det er jo tilskud, der skal dække de særlige udgifter, der er nær fremtid for at komme den trafikale ligestilling nærmere? forbundet med at være en kommune med en eller flere øer eller være en økommune. Selvfølgelig handler noget om det her tilskud til fær- Formanden (Henrik Dam Kristensen): gedriften, men det handler også om de helt grundlæggende kommu- Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. nale udgifter, og det er jo noget af det, vi bl.a. sidder og forhandler Kl. 13:07 lige nu, når vi forhandler om udligningen. Kl. 13:10 Mette Hjermind Dencker (DF): Tak for det. Hvornår regner ministeren med at være i mål med den Formanden (Henrik Dam Kristensen): fulde trafikale ligestilling af øerne, og hvilke initiativer agter mini- Fru Mette Hjermind Dencker, værsgo. steren at tage i nær fremtid for at komme den trafikale ligestilling Kl. 13:10 nærmere? Kl. 13:07 Mette Hjermind Dencker (DF): Godt, jeg kan så forstå, at ministeren ikke har tænkt sig at komme Formanden (Henrik Dam Kristensen): den trafikale ligestilling nærmere, og det ærgrer jeg mig lidt over. Social- og indenrigsministeren, værsgo. For lige siden jeg tilbage i 2013 som den første politiker i Folketin- Kl. 13:07 get tog initiativ til den trafikale ligestilling, er vi faktisk i hver eneste periode kommet den nærmere ved også i finansloven at afsætte flere Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): midler. Så det ærgrer mig rigtig meget, at ministeren ikke har tænkt Tak for det. Regeringen ønsker stærke lokalsamfund med liv og fæl- sig at komme den trafikale ligestilling nærmere. Jeg kunne godt tæn- lesskab i alle dele af landet. Det gælder også øerne. Her er en velfun- ke mig at høre ministeren, om ministeren ikke var enig i, at det kun- gerende færgedrift helt afgørende. Som øbo er man afhængig af fær- ne være optimalt, hvis vi bl.a. kunne justere regnemodellen for den gen; den er så at sige nøglen til resten af verden. trafikale ligestilling. Et enigt Folketing har de seneste år øget støtten til færgerne bety- Kl. 13:11 deligt. Senest har jeg i efteråret 2019 justeret de to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for gods og passagerer. Det var en op- Formanden (Henrik Dam Kristensen): følgning på den brede politiske aftale fra efteråret 2018 om justering Ministeren, værsgo. af tilskudsordningerne til de ikkestatslige færgeruter. Kommuner Kl. 13:11 med små øer har fået mulighed for at anvende tilskuddet hele året, dvs. også i skolernes sommerferie. Det forudsætter, at der er plads på Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): den lokale færge. Desuden er tilskuddet på passagerområdet forhøjet Tak for spørgsmålet igen. Jeg vil til diskussionen om, hvorvidt vi med 5,3 mio. kr. årligt. skal justere yderligere, sige, at det har ordføreren jo også selv været Tilskudsordningerne på passager- og godsområdet har haft en med til at indgå en bred aftale om at vi vil have en evaluering af i god effekt. De er med til at skabe et Danmark i balance ved at gøre 2022, og medmindre der bliver valg i utide – og det satser en sidden- øerne til et sted, hvor man kan bo og arbejde hele året. de regering selvfølgelig aldrig på – er vi jo altså også i indeværende Vi har også i enighed her i Folketinget aftalt at lave en ny evalue- regeringsperiode, når vi snakker 2022. Så det er selvfølgelig en dis- ring i 2022. Der vil vi få et grundlag for at vurdere, om der er behov kussion, som er relevant at tage. Som sagt har det baggrund i en po- for at justere ordningerne yderligere. litisk aftale, der var enighed omkring, også fra DF's side, som jo var Kl. 13:09 en del af den aftale. Kl. 13:11 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Værsgo til fru Mette Hjermind Dencker. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 13:09 Fru Mette Hjermind Dencker for det sidste spørgsmål. Værsgo. Kl. 13:11 Mette Hjermind Dencker (DF): Det vil sige, at ministeren ikke har noget i ærmet i forhold til her og Mette Hjermind Dencker (DF): nu at komme den trafikale ligestilling nærmere. Under den tidligere Ja, det er korrekt, at vi var enige i, at evalueringen skulle finde sted i regering havde vi et rigtig godt samarbejde på tværs af alle partier, 2022. Men det, som vi også hele tiden har sagt i Dansk Folkeparti, er og den tidligere indenrigsminister var også med til at lave nogle ju- jo, at vi ikke er i nærheden af at være i mål med den trafikale lige- steringer, som kom den nærmere. Der blev bl.a. taget initiativ til, at stilling. Vi skal stadig væk justere regnemodellen, for det skal ikke der skulle afsættes flere midler. Så jeg skal bare være helt sikker: koste mere at sejle til en ø, end det koster at køre samme strækning Ministeren ikke har nogen initiativer til her og nu at komme den tra- på landeveje, og derfor er der nogle justeringer, der skal foretages, i fikale ligestilling nærmere. forhold til cyklister, i forhold til fodgængere, i forhold til at man be- Kl. 13:09 taler pr. passager i bil. Så der er masser af justeringer, vi skal være med til at foretage, og det kan vi sagtens foretage inden evaluerin- Formanden (Henrik Dam Kristensen): gen. Er ministeren ikke med på det? Ministeren, værsgo. Kl. 13:12 Kl. 13:09 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): Ministeren, værsgo. Regeringen er meget optaget af de særlige udfordringer, som beboer- Kl. 13:12 ne på de danske øer står over for, for der skal være mulighed for vel- færd i hele landet. Man skal kunne bo, leve og arbejde i hele landet. Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): Derfor tror jeg også, det er vigtigt at minde om, at de to tilskudsord- Fordelingsnøglen på passagerområdet er jo justeret på baggrund af ninger til nedsættelse af færgetakster ikke står alene. Staten yder og- opdaterede trafiktal, så det er jo ikke sådan, at vi ikke har kigget på Onsdag den 5. februar 2020 (S 651) 5 det her, og at vi ikke har justeret det. Nu har vi en bred politisk aftale alle udsatte børn et trygt og stabilt hjem, sådan set allerede fra føds- – inkluderende Dansk Folkeparti – som peger på en evaluering i len, fordi vi ved, at de første år er så afgørende i et barns liv. 2022, hvor vi kan se, hvad det har betydet med de ændringer, vi har Flere anbragte børn skal også have den stabilitet og den tryghed, lavet, de yderligere midler, der er blevet afsat, og den åbenhed, i for- som en adoption kan give, og derfor skal vi se på, hvordan vi kan hold til at man lokalt kan beslutte sig for også at inkludere skolernes give bedre mulighed for bortadoption, når forældrene ikke i nær sommerferie. Når evalueringen ligger der, kan vi jo kigge på, hvad fremtid kommer til at kunne tage ordentligt vare på deres børn. det samlet set har betydet, og så ligger der selvfølgelig en forhand- Kl. 13:15 ling og en drøftelse i forlængelse af det. Kl. 13:13 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak til ministeren. Værsgo, fru Karina Adsbøl. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 13:15 Spørgsmålet er slut. Tak til spørgeren. Vi fortsætter med social- og indenrigsministeren, men nu er det Karina Adsbøl (DF): fru Karina Adsbøl. Når statsministeren i sin nytårstale siger, at det simpelt hen handler Kl. 13:13 om flere tvangsfjernelser og flere tvangsbortadoptioner, er det jo et mål i sig selv – altså det er det, man som regering går efter. Det Spm. nr. S 651 overordnede formål med Barnets Reform, som vi lavede i sin tid, var 3) Til social- og indenrigsministeren af: jo at sikre kontinuitet i anbringelsen, at sikre stabil og nær voksen- Karina Adsbøl (DF): kontakt for udsatte børn, at styrke hensynet til barnets tarv, at sikre Vil ministeren redegøre for, hvor mange flere tvangsfjernelser og udsatte børns rettigheder, at sikre en tidligere indsats og at sikre me- bortadoptioner regeringen ønsker? re kvalitet, både i sagsbehandlingen og i indsatsen. Og det er jo rig- tigt, at der skal være nogle forbedringer dér, for der er ikke nogen Formanden (Henrik Dam Kristensen): kvalitetssikring i de indsatser, der er i dag. Der er manglende § 50- Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. undersøgelser; der er manglende handleplaner for forældre; i forhold Kl. 13:13 til børnesamtalen bliver børnene ikke hørt og ikke lyttet til. Nu er regeringen så ude med, at man simpelt hen skal have en ny Karina Adsbøl (DF): lov – en helt ny børnelov. Men er ministeren ikke enig i, at man, da Tak for det. Vil ministeren redegøre for, hvor mange flere tvangs- man lavede Barnets Reform, faktisk satte barnet i centrum og havde fjernelser og tvangsbortadoptioner regeringen ønsker? fokus på barnets tarv? Nu vender man så det hele på hovedet og si- Kl. 13:13 ger, at det er en helt ny lovgivning, der skal til, og ikke blot nogle justeringer. Ét er jo lovgivningen, vi laver, noget andet er, hvordan Formanden (Henrik Dam Kristensen): den bliver implementeret ude i 98 kommuner. Ministeren, værsgo. Men nu kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, når rege- Kl. 13:13 ringen ønsker flere tvangsfjernelser og flere tvangsbortadoption, Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): hvordan regeringen så vil sikre, at det er i barnets tarv? Som jeg flere gange har slået fast, har regeringen ikke et måltal for, Ministeren snakkede om, at der var lavet en række indsatser, in- hvor mange flere børn der skal anbringes uden for hjemmet, eller den man tyede til tvangsanbringelse, men der er jo ikke nogen, der hvor mange der skal bortadopteres. Og at arbejde med et sådant mål- ved, hvordan den kvalitet har været i det forebyggende arbejde, for tal ville jo ikke været ordentlig seriøst. Det skal selvfølgelig ikke det har man simpelt hen ikke nogen viden om, for det er kommuner- være sådan, at socialrådgivere skal have et resultatmål, der siger, at ne ikke forpligtet til at registrere. Så når regeringen nu ønsker det de skal anbringe så og så mange i løbet af 1 år. Det, som jeg til gen- her, hvordan vil regeringen så sikre, at det er i barnets tarv? gæld hører fra mange sider, er, at det i dag nogle steder opleves, som I forhold til tvangsbortadoptioner ved jeg, at Lolland Kommune om der reelt er et sådant mål, en maksgrænse for, hvor mange an- er i føring på det område. Hvordan kan vi sikre, at det bliver i bar- bringelser om året budgettet tillader. Og det er selvfølgelig rigtig be- nets tarv og det ikke bliver et økonomispil? Kl. 13:17 kymrende, hvis det er den virkelighed, man oplever rundtomkring. Det må ikke være økonomien, der er afgørende for, om et barn Formanden (Henrik Dam Kristensen): anbringes eller ej. Derfor har vi jo også fra regeringens side foreslået Ministeren. en refusionsændring, en ændring af refusionsordningen på anbringel- Kl. 13:17 sesområdet, så de kommuner, der har mange børnesager, der har mange socialt udsatte familier, får en større håndsrækning fra fælles- Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): skabet. Vi ved, at de fleste anbringelser i dag sker blandt store børn; Man kan jo ikke gennemføre en bortadoption med afsæt i økonomi- vi anbringer næsten fem gange så mange 16-årige som 1-årige eller ske argumenter; det er simpelt hen ulovligt. Og sådan en adoption 2-årige eller 3-årige eller 4-årige eller 5-årige. Og vi kan se, at rigtig skal jo gå gennem en række instanser – så det kan ikke lade sig gøre. mange af de børn, der bliver anbragt, har modtaget hjælp forinden – Altså den her diskussion omkring flere tvangsanbringelser og og en del af dem også i vældig mange år forud for anbringelsen. flere tvangsbortadoptioner handler jo ikke om at opstille et bestemt Det siger jo mig, at vi som samfund venter alt for længe med at måltal, men den handler om at få en ærlighed ind i den her snak, så gribe ind. Når vi anbringer en 12-årig, går der alt for ofte 11 dårlige det ikke kun er de gode viljer og skåltaler, som vi alle sammen kan år forud. Det er jo en barndom, som det barn aldrig får igen, og det blive enige om, men at vi faktisk også tør tage ved, når det er svært, er barnet, der betaler den høje pris. Det er det samme budskab, vi hø- og når det gør ondt. Og hvis vi vil anbringe flere tidligere, tyder alt rer fra bl.a. Børns Vilkår, socialpædagogerne, mange anbragte og på, at vi også bliver nødt til at være klar til at skride til tvangsanbrin- tidligere anbragte børn selv: at for mange af dem vokser op i for gelser, for når børnene er små, ser vi langt flere tvangsanbringelser, mange år med forældre, der ikke kunne tage ordentligt vare på dem. end når vi lader stå til, og de bliver større, hvor vi så ser flere frivilli- Derfor mener regeringen, at flere børn end i dag skal have et nyt ge anbringelser. hjem, og at de skal have det tidligere. For mig handler om at give 6 Onsdag den 5. februar 2020 (S 656)

Kl. 13:18 at man kun får gennemført de lovpligtige børnesamtaler i lidt over hver anden sag – og det vil jo sige, at barnets opfattelse af det her, Formanden (Henrik Dam Kristensen): barnets perspektiv på, hvorvidt det nytter noget at blive ved med at Tak. Værsgo til spørgeren. give forældrene chance på chance, ikke kommer frem i de tilfælde. Kl. 13:18 Så vi har brug for at gøre noget grundlæggende, og vi har brug for at hjælpe flere børn tidligere, og det er derfor, vi taler ærligt om Karina Adsbøl (DF): tvangsanbringelser, ikke fordi det er et mål i sig selv, men fordi det I Dansk Folkeparti vægter vi meget familien og familien som enhed. kan være det, der skal til. Så vi har ikke noget mål om, at vi skal have flere tvangsanbringelser, Kl. 13:21 eller at vi skal have flere tvangsbortadoptioner, men det handler om, at det er de rigtige børn, der bliver anbragt og på et veldokumenteret Formanden (Henrik Dam Kristensen): grundlag. Der ser vi i dag, at det halter gevaldigt i forhold til kvali- Spørgsmålet er slut. tetssikringen og i forhold til retssikkerheden, og der er jo også flere Men vi fortsætter med den samme minister og den samme spør- eksperter, der har været ude at sige, at det netop ikke er en vej at gå. ger. Skulle man ikke i stedet arbejde mere med det forebyggende, så man Kl. 13:21 forebygger og kvalificerer de indsatser, der er, med familiebehand- linger, altså hvor man også anbringer hele familien? Spm. nr. S 656 Kl. 13:19 4) Til social- og indenrigsministeren af: Karina Adsbøl (DF): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Hvad er ministerens holdning til de bekymringer vedrørende tvangs- Ministeren, værsgo. fjernelse af børn med autisme, som psykologer og Landsforeningen Kl. 13:19 Autisme giver udtryk for i artiklen »Psykologer i opråb til kommu- ner: »I er ikke rustet godt nok til at tvangsfjerne børn med autisme«« Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): på dr.dk , og er ministeren enig i, at efter statsministerens nytårstale Men der har vi jo hele humlen, for nej, målet er ikke at anbringe el- vil flere familier undlade at kontakte kommunen, såfremt de føler, at ler ikke anbringe. Målet er jo at forebygge omsorgssvigt hos børne- de har behov for hjælp med deres barn, herunder hvis det lider af ne, og der vil en anbringelse nogle gange være det mest forebyggen- skolevægring eller andet? de. I dag er der jo på trods af Barnets Reform den fremherskende op- fattelse rundtomkring – vi kan høre det fra borgmestrene, og vi kan Formanden (Henrik Dam Kristensen): høre det i debatten – at det er et selvstændigt mål at forebygge en Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. anbringelse. Det er det altså ikke. Det er et selvstændigt mål at fore- Kl. 13:21 bygge omsorgssvigt og forebygge, at der ikke bliver passet ordent- ligt på børnene i de tilfælde, hvor forældrene faktisk ikke kan vareta- Karina Adsbøl (DF): ge den opgave. Når forældrene ikke kan det, har fællesskabet et an- Hvad er ministerens holdning til de bekymringer vedrørende tvangs- svar, for barnet har sine egne rettigheder, og vi skal passe bedre på fjernelse af børn med autisme, som psykologer og Landsforeningen barnet. Autisme giver udtryk for i artiklen »Psykologer i opråb til kommu- Kl. 13:19 ner: »I er ikke rustet godt nok til at tvangsfjerne børn med autisme«« på dr.dk, og er ministeren enig i, at efter statsministerens nytårstale Formanden (Henrik Dam Kristensen): vil flere familier undlade at kontakte kommunen, såfremt de føler, at Spørgeren, værsgo. de har behov for hjælp med deres barn, herunder hvis det lider af Kl. 13:19 skolevægring eller andet? Kl. 13:21 Karina Adsbøl (DF): Ja, vi skal passe godt på børnene, og vi skal også sikre hjælp til fa- Formanden (Henrik Dam Kristensen): milierne, men til det at have det som et mål i sig selv, at man vil øge Ministeren. antallet – det er jo det, som statsministeren siger i sin tale – siger vi Kl. 13:21 fra Dansk Folkepartis side, at det jo ikke handler om antal, men at det netop handler om de rigtige indsatser, kvalitetssikring af de ind- Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): satser, der er, altså det forebyggende. Der vil desværre være børn, Det er bestemt ikke regeringens intention, at flere børn og unge med der skal anbringes, fordi forældrene ikke kan varetage deres tarv, et handicap skal anbringes, hvis deres behov for hjælp og støtte el- men vi ser jo desværre også, at der er børn, der bliver anbragt, som lers kan imødekommes med indsatser i hjemmet. Derfor vil jeg også ikke skulle være anbragt. Vi ser også børn, som skulle være anbragt, gerne benytte lejligheden her til at berolige de forældre til børn med og som ikke bliver det. Jeg håber, at ministeren forstod det. eksempelvis autisme, som bliver bekymret for, om regeringen nu vil Kl. 13:20 give et carte blanche til kommunen til at anbringe flere børn med handicap mod forældrenes vilje. Det kommer vi ikke til. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Når vi i regeringen mener, at flere børn skal anbringes og anbrin- Værsgo, ministeren. ges tidligere, så taler vi om de børn, der vokser op i hjem, hvor det er Kl. 13:20 skadeligt for børn at vokse op, fordi de voksne ikke evner at tage sig ordentligt af dem. Vi taler ikke om, at flere børn med handicap har Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): brug for et nyt hjem. Jeg er bekendt med, at der er nogle forældre til Til det sidste kan man jo bare sådan helt fredsommeligt konstatere, børn med autisme, som oplever, at kommunerne ikke alle steder er at 98 pct. af de påklagede tvangsanbringelser bliver stadfæstet i An- gode nok til at vurdere, om et barns tegn på mistrivsel skyldes om- kestyrelsen. Så det her billede, som nogle tegner af, at det sådan lidt sorgssvigt eller en psykiatrisk diagnose som autisme. De føler sig er at flippe en mønt og så se, om et barn bliver anbragt rigtigt eller mistænkeliggjort af det system, der egentlig skulle hjælpe dem, de ej, er altså ikke det, der er virkeligheden. Virkeligheden er, at der er føler sig uretmæssigt beskyldt for ikke at være gode nok forældre. for mange børn, der flyver under radaren – ordføreren nævner selv, Onsdag den 5. februar 2020 (S 656) 7

Jeg mener, at der er behov for mere generelt at se på, om man i kom- herunder autisme. Og vi har jo også i regi af SØM, Den Socialøko- munerne altid er dygtige nok til at vurdere de her sager og ikke nomiske Investeringsmodel, besluttet at investere midler i at få bedre mindst til også at få inddraget børnene. Det vil være en del af rege- data i forhold til anbringelser, så vi kan kigge ind i, hvornår der er ringens videre arbejde med det udspil på anbringelsesområdet, som tale om et barn med handicap, og hvornår der er tale om anbringelser vi vil fremlægge senere på året. på en anden baggrund. Så vi er i gang med at få mere viden på det Ud over det vil vi, som spørgeren jo også ved, gå i gang med at her område. evaluere handicapområdet for at sikre, at der er den rigtige viden til Kl. 13:25 stede i kommunerne, og at den bliver brugt. Vi skal følge det her tæt. Ankestyrelsen er i gang med at undersøge udviklingen i anbringelser Formanden (Henrik Dam Kristensen): af børn og unge med funktionsnedsættelser, herunder autisme. For Værsgo, spørgeren. det skal selvfølgelig være sådan, at forældre, der har brug for støtte Kl. 13:25 til deres barn, altid skal kunne henvende sig til myndighederne for at bede om hjælp uden at frygte for at blive uretmæssigt mistænkelig- Karina Adsbøl (DF): gjort. For det er så vigtigt, at der bliver sat ind med den rette støtte til Er ministeren overhovedet ikke bekymret for, at der nu er familier, barnet og til familien. der på baggrund af statsministerens nytårstale ikke tør at gå til kom- Kl. 13:23 munen og bede om hjælp, netop fordi de har en grundlæggende angst for, at de risikerer en tvangsfjernelse eller en bortadoption, for- Formanden (Henrik Dam Kristensen): di målet i sig selv var, at man skulle have flere af dem? Vil ministe- Spørgeren, værsgo. ren ikke anerkende, at det er det, mange familier står over for, altså Kl. 13:23 at de nu er bekymret for at bede om en håndsrækning, når de møder op ved kommunen, fordi de har det i baghovedet, at de så risikerer at Karina Adsbøl (DF): få fjernet deres barn? Nu var det sådan, at vi i sidste samling havde indkaldt til et samråd Kl. 13:26 om netop det, at forældre, der har børn med autisme, føler sig truet, i forhold til at man vil anbringe deres barn, og det skal vi jo tage al- Formanden (Henrik Dam Kristensen): vorligt. Derfor indkaldte vi til et samråd, og nu er der en række be- Ministeren. kymringer på det her område. I Dansk Folkeparti har vi jo i sidste Kl. 13:26 samling og i den her samling foreslået, at vi skal have en kulegrav- ning af det her område, og at vi skulle have nedsat en ekspertgruppe, Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): som kunne komme med anbefalinger til det her, så vi netop kunne Jeg kan jo ikke gå ind i folks hoveder og bestemme, hvad de frygter, sikre kvaliteten i indsatserne. Vi ser somme tider, at indsatserne i fa- men når der nu er nogle, der bliver ved med at fortælle den her histo- milierne ikke har været gode nok, fordi de ikke får det rigtige tilbud, rie, at målet i sig selv er at bortadoptere og tvangsanbringe flere på fordi man netop ikke investerer i det rigtige tilbud. Ofte er det måske grund af et eller andet måltal, så kan jeg da godt forstå, at der er nog- først, efter man er blevet anbragt i en plejefamilie, at man får det rig- le, der bliver bekymret. Målet er jo at sikre bedre trivsel hos flere tige tilbud. børn og forebygge omsorgssvigt og sørge for, at alle børn kan få et Så i forhold til hele den her diskussion – og ministeren nævnte trygt og kærligt hjem med nogle voksne, de kan stole på, mulighe- tidligere budgettet – kunne jeg godt tænke mig at spørge regeringen den for at slå rod, hvor alting ikke er midlertidigt, men der er noget, om noget. For flere har jo været ude at sige, at der ligesom ikke føl- man kan regne med. ger nogen penge med, og så vidt jeg har forstået på regeringen, vil Vejen derhen er jo at hjælpe tidligere, og skal vi hjælpe tidligere, der heller ikke følge penge med, men der vil ligesom ske en omroke- vil det også betyde – det kan vi se er virkeligheden i dag – at man vil ring. Så hvor mange penge sender regeringen med ud til det her, og se flere tvangsanbringelser. Og det er sådan set bare et forsøg på at her tænker jeg på forebyggelsesdelen, og at flere har været ude at si- få en ærlighed ind i den her diskussion, der meget ofte holder sig på ge, at det her er meget dyrt, og at pengene, hvis man skal lave en de overordnede hensigtserklæringer, der ikke flytter noget. Kl. 13:27 indsats, skal følge med? Så det må ministeren gerne svare på. Og jeg vil også godt have, at ministeren svarer på, om forældre, der har Formanden (Henrik Dam Kristensen): børn med et handicap, forældre, der har børn med autisme, adhd el- Værsgo til spørgeren. ler andet, kan være sikre på, at de trygt kan gå til kommunen og an- Kl. 13:27 mode om hjælp, uden at de skal risikere, at deres barn bliver tvangs- fjernet, fordi deres barn har en form for diagnose. Karina Adsbøl (DF): Kl. 13:25 I Dansk Folkeparti prøver vi sådan set at nuancere debatten i forhold til, at det ikke handler om antal, men at det netop handler om de rig- Formanden (Henrik Dam Kristensen): tige indsatser, og derfor er præmissen for statsministerens nytårstale Ministeren. jo også helt forkert. Man kunne have sagt, at det handler om, at vi Kl. 13:25 får det gode børneliv, og hvordan vi gør det – hvordan sikrer vi fore- Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): byggelse i familien, så familien kan blive sammen, hvordan sikrer Det sidste kan jeg jo svare meget kort på, for det lagde jeg sådan set vi, at der ikke sker sammenbrud i anbringelsessager, hvordan sikrer også meget vægt på i min besvarelse. Det duer selvfølgelig ikke, at vi de rigtige match, og hvordan sikrer vi kvaliteten? Men det var ik- forældre til et barn med handicap ikke føler, at de kan gå til det sy- ke det, det handlede om; det handlede om, at det var flere tvangsfjer- stem, der er sat i verden for at hjælpe dem, fordi de føler, at de bliver nelser, der skulle til, og det var flere tvangsbortadoptioner. Kl. 13:27 uretmæssigt mistænkeliggjort i deres forældreevne. Så det kan man sådan set svare meget kort på. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Så siger spørgeren: Skal vi ikke vide mere om det her? Jo, men Ministeren, værsgo. som jeg også sagde, er Ankestyrelsen i gang med at undersøge ud- viklingen i anbringelser af børn og unge med funktionsnedsættelser, 8 Onsdag den 5. februar 2020 (S 654)

Kl. 13:27 Viser det ikke med al tydelighed, at den socialdemokratiske ideologi egentlig ikke handler om at gøre samfundet rigere, men om at gøre Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag): statskassen så rig som overhovedet muligt? Og er det ikke udtryk for Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op i forhold til den her diskus- en stærk skævvridning, at man simpelt hen prioriterer at gøre stats- sion. Statsministerens nytårstale handlede om, at vi skal passe bedre kassen godt 1 mia. kr. rigere, på bekostning af at samfundet bliver 3 på de børn, der er allermest udsatte i det her land. Vi hjælper for mia. kr. fattigere? Kan ministeren ikke se, at det er en skæv priorite- sent, der er for mange, der flyver under radaren, der er for mange, ring, og at der er behov for en bedre balance mellem hensynet til der aldrig får den hjælp, de har brug for, og når vi så hjælper, hjæl- samfundet som det ene og hensynet til statskassen som det andet? per vi også for dårligt. Statsministeren havde billedet med den lille Kl. 13:29 gut, der nu skulle starte forfra på en ny skole igen, med den usikker- hed, det giver, når man står med sin store skoletaske, og det var jo en Formanden (Henrik Dam Kristensen): diskussion omkring skift af skole, skift af plejefamilie, skift af sags- Ministeren. behandler, det vil sige kvaliteten i vores anbringelser. Jeg kan jo ik- Kl. 13:29 ke stå her og læse hele statsministerens nytårstale op igen, men jeg må bare sige, at jeg ikke kan genkende det billede, som Dansk Fol- Skatteministeren (Morten Bødskov): kepartis ordfører tegner af den. Nej, det kan jeg ikke se. Kl. 13:28 Kl. 13:30

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Spørgsmålet er slut. Og jeg siger til social- og indenrigsministeren Spørgeren. og Karina Adsbøl, at det er de sværeste at styre i en spørgetid, speci- Kl. 13:30 elt når det gælder overholdelse af taletiden, men jeg siger det med et glimt i øjet, fordi jeg mærker et stort engagement. Alex Vanopslagh (LA): Vi går videre til det næste spørgsmål, og det er til skatteministe- Hvis nu den socialdemokratiske minister havde et lidt større udsyn ren af hr. Alex Vanopslagh, og her er medspørgeren hr. Ole Birk og lidt lettere ved at se tingene, så ville man da kunne se … [Lydud- Olesen. fald]. Kl. 13:28 (Resten af spørgsmålet er udgået på grund af lydtekniske proble- Spm. nr. S 654 mer). 5) Til skatteministeren af: Mødet er udsat. (Kl. 13:32). Alex Vanopslagh (LA) (medspørger: Ole Birk Olesen (LA)): Kl. 13:57 Mener ministeren, at niveauet for selskabsskatten er udtryk for en Formanden (Henrik Dam Kristensen): sund balance mellem statens finansieringsbehov og samfundsøkono- Så genoptager vi mødet efter nogle tekniske problemer, og de tekni- mien som helhed, når Danmark kan gøres 3,3 mia. kr. rigere, hvis ske problemer har så betydet, at spørgsmål nr. S 654, S 655 og S staten bruger 1,3 mia. kr. på at reducere selskabsskatten? 657, som er spørgsmål nr. 5, 6 og 7 på dagsordenen, nu tages af efter ønske fra spørgerne. Skriftlig begrundelse Det betyder, at vi nu er kommet til spørgsmål nr. 8, som er til ud- lændinge- og integrationsministeren af fru Eva Kjer Hansen. Tallene fremgår af SAU, alm del – svar på spm. 99, folketingsåret Kl. 13:57 2019-2020. Spm. nr. S 655 Formanden (Henrik Dam Kristensen): 6) Til skatteministeren af: Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. Alex Vanopslagh (LA) (medspørger: Ole Birk Olesen (LA)): Kl. 13:28 Er ministeren enig i, at alle danskere belastes af selskabsskatten, da både lønmodtagere og personer på overførselsindkomst vil få ind- Alex Vanopslagh (LA): komstfremgang ved sænkelse af indkomstskatten? Tak for det. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at niveauet for (Spørgsmålet er udgået på grund af lydtekniske problemer). selskabsskatten er udtryk for en sund balance mellem statens finan- Kl. 13:57 sieringsbehov og samfundsøkonomien som helhed, når Danmark kan gøres 3,3 mia. kr. rigere, hvis staten bruger 1,3 mia. kr. på at reduce- Spm. nr. S 657 re selskabsskatten? 7) Til skatteministeren af: Kl. 13:29 Ole Birk Olesen (LA) (medspørger: Alex Vanopslagh (LA)): Ser ministeren en fordel ved at være på forkant med den udvikling, Formanden (Henrik Dam Kristensen): som vi f.eks. ser i Sverige, hvor selskabsskatten sænkes i de kom- Ministeren. mende år? Kl. 13:29 (Spørgsmålet er udgået på grund af lydtekniske problemer). Kl. 13:57 Skatteministeren (Morten Bødskov): Ja, det mener ministeren. Spm. nr. S 626 Kl. 13:29 8) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Eva Kjer Hansen (V): Alex Vanopslagh (LA): Er ministeren tilfreds med Styrelsen for International Rekruttering Nu viser tallene fra Skatteministeriet jo, at hvis man sænker selska- og Integrations ageren omkring udstedelse af opholdsbevis til tyske bsskatten med bare 1 procentpoint, så koster det statskassen 1,3 mia. familier, der har købt hus i Danmark? kr. Til gengæld vil samfundet og danskerne blive 3,3 mia. kr. rigere. Onsdag den 5. februar 2020 (S 626) 9

Formanden (Henrik Dam Kristensen): er, er der ikke et krav om, at man på forhånd har et bopælskrav i Fru Eva Kjer Hansen for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo. Danmark for at få opholdsbeviset, og derfor burde der som sådan ik- Kl. 13:57 ke være nogen hindringer for, at f.eks. en tysk familie, der så har købt en ejendom, kan flytte direkte ind i den ejendom, man har købt, Eva Kjer Hansen (V): og ikke skal ad den der mærkelige omvej og have et lejemål forin- Tak. Mit spørgsmål lyder: Er ministeren tilfreds med Styrelsen for den. International Rekruttering og Integrations ageren omkring udstedelse Kl. 14:01 af opholdsbevis til tyske familier, der har købt hus i Danmark? Kl. 13:57 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 14:01 Ministeren. Kl. 13:57 Udlændinge- og integrationsministeren (): Det er helt korrekt, som spørgeren her siger: Der er ikke et bopæls- Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): krav for at få et EU-opholdsbevis. Vi administrerer de her regler ef- Tak for spørgsmålet. Når man igennem de seneste uger har fulgt ter et EU-direktiv, som siger, at man skal have taget ophold, reelt og med i JydskeVestkystens dækning af historien om tyske huskøbere i aktuelt. Men det kan også godt være, at man har købt et hus med en Sønderjylland, kan jeg faktisk godt forstå, at man får lyst til at spør- overtagelsesdato, som ikke er om lang tid, men som er om kort tid; ge, hvad det egentlig er, der foregår. Jeg kan som minister selvfølge- og der bliver foretaget en individuel vurdering i hver enkelt sag om, lig ikke gå ind i konkrete sager, heller ikke dem, der er omtalt i Jyd- hvorvidt der kan udstedes et opholdsbevis, og der kan det at have skeVestkysten. Som ansvarlig for reglerne om EU-borgeres ret til købt et hus sagtens tælle positivt, også selv om man ikke er flyttet ophold i Danmark er jeg optaget af, at reglerne administreres kor- ind i det endnu, ligesom det ville kunne tælle positivt, at børnene er rekt. Det er klart. Og det gør naturligvis indtryk, at der er utilfreds- startet i børnehave, eller andre ting. hed med administrationen af de her regler, og at eksperter udtrykker Kl. 14:01 kritik, og derfor er jeg også glad for at få mulighed for at forklare lidt nærmere. Formanden (Henrik Dam Kristensen): SIRI, som er en styrelse under ministeriet, har til opgave at påse, Fru Eva Kjer Hansen. Værsgo. at betingelserne i opholdsbekendtgørelsen, som gennemfører et di- Kl. 14:01 rektiv fra 2014, er opfyldt på det tidspunkt, hvor styrelsen udsteder et EU-opholdsbevis. Jeg har redegjort nærmere for reglerne i min Eva Kjer Hansen (V): besvarelse af spørgsmål nr. 121 fra Udlændinge- og Integrationsud- Er ministerens svar på spørgsmålet i virkeligheden, at styrelsen har valget, som blev oversendt til udvalget i går. Så i dag vil jeg bare be- været unødvendig omstændelig i den her sag, og at man i virkelighe- grænse mig til at nævne, at det er en grundlæggende betingelse for den vil gå tilbage til den hidtidige praksis på området? udstedelse af et opholdsbevis efter EU-reglerne, at EU-borgeren ak- Kl. 14:01 tuelt udøver sin ret til fri bevægelighed i et andet EU-land. Det kan være som økonomisk aktiv eller som selvforsørgende. Køb af fast Formanden (Henrik Dam Kristensen): ejendom kan ikke i sig selv begrunde en opholdsret efter EU-regle- Ministeren. Kl. 14:01 rne. At ansøgeren aktuelt skal udøve retten til fri bevægelighed i Dan- Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): mark, er ikke det samme som et bopælskrav, som det er blevet ud- Nej, men jeg synes ikke, det er et spørgsmål om, at man har været lagt i avisen. Det vil jeg komme nærmere ind på i min besvarelse af unødig omstændig, for der skal foretages individuelle vurderinger, det næste spørgsmål om lidt. og det er ikke i sig selv nok, at man har købt et hus. Det kan ikke i SIRI overtog ansvaret for udstedelse af de her opholdsbeviser fra sig selv udløse et opholdsbevis. Det afhænger bl.a. af overtagelses- den nu nedlagte Statsforvaltning for ca. 10 måneder siden, og det er datoen, og om man i øvrigt har taget andre skridt, der indikerer, at mit indtryk, at styrelsen har gjort meget for at sikre en korrekt prak- man aktuelt og reelt har taget ophold i Danmark. Jeg ved godt, at det sis over hele landet. Det er også mit indtryk, at SIRI tager ansvar i bliver lidt kringlet, men jeg tror også, det er vigtigt, at vi holder fast den her sag, f.eks. er der i forlængelse af den artikel, der har været i, at vi ikke udsteder opholdsbeviser til folk, alene fordi de har købt nævnt, blevet foretaget en stikprøvegennemgang af afgørelser, som et hus. Der følger mange andre rettigheder med det at have fået et er truffet efter overtagelsen af området, og der er også taget initiativ opholdsbevis, også på det sociale område og andre steder. til at holde et informationsmøde i Sønderjylland senere på måneden. Kl. 14:02 Kl. 13:59 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Fru Eva Kjer Hansen for det sidste spørgsmål. Værsgo. Tak for det. Værsgo til fru Eva Kjer Hansen. Kl. 14:02 Kl. 13:59 Eva Kjer Hansen (V): Eva Kjer Hansen (V): Jamen jeg er jo kun optaget af, at vi får gjort tingene så smidigt som Tak til ministeren for besvarelsen. Nu kan man jo ikke andet end overhovedet muligt, så derfor bliver jeg lidt overrasket over, at vente i spænding på, hvad ministerens svar er på det efterfølgende spørgsmålet om overtagelsesdatoen kan have indflydelse. Kan mini- spørgsmål. For lige at få helt styr på det her vil jeg sige, at jeg for- steren uddybe, hvad der ligger i det? Er det en kort eller en lang stod ministerens svar derhen, at der ikke er noget bopælskrav i EU- overtagelsesdato, der er fremmende for, at man får udstedt sit op- reglerne i forhold til at få en opholdstilladelse, og det er vel det, der holdsbevis? er hele kernen i den her problemstilling, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt man på forhånd skal have en adresse i Danmark eller ej. Så jeg vil gerne bede ministeren om at uddybe, at sådan som reglerne 10 Onsdag den 5. februar 2020 (S 627)

Kl. 14:02 f.eks. Tyskland, og tager ophold i et andet EU-land, f.eks. Danmark, for at få sådan et opholdsbevis. Men det er ikke det samme som et Formanden (Henrik Dam Kristensen): bopælskrav. Og hvis SIRI, som spørgeren foreslår, skulle udstede et Ministeren. EU-opholdsbevis alene på grundlag af en underskrevet købsaftale, Kl. 14:02 ville det kræve en helt ny regel, som nødvendigvis ville skulle gælde for alle EU-borgere, der ønskede at købe fast ejendom i en hvilken Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): som helst del af Danmark. Og en sådan regel ville indebære, at per- Det er en kort overtagelsesdato. Så man kan sige, at jo længere tid, soner, som ikke aktuelt udøver retten til fri bevægelighed, ville få ret der går før overtagelsesdatoen, jo mindre chance er der for, at det vil til ophold her i landet med alle de rettigheder, som følger deraf, selv tælle positivt med, i forhold til hvorvidt man aktuelt og reelt har ta- om de på afgørelsestidspunktet ikke er berettiget hertil efter EU-ret- get ophold i Danmark. ten. Sådan et forslag har jeg svært ved at tilslutte mig. Kl. 14:03 Kl. 14:05

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak for det. Spørgsmålet er slut. Fru Eva Kjer Hansen. Men vi fortsætter med samme minister og samme spørger. Kl. 14:05 Kl. 14:03 Eva Kjer Hansen (V): Spm. nr. S 627 Jeg har ikke hørt nogen i den her sag kræve, at der skulle være æn- 9) Til udlændinge- og integrationsministeren af: drede regler som sådan, men at man blot ændrer praksis, så man Eva Kjer Hansen (V): dropper det bureaukrati, der er blevet skabt her det sidste halve års Vil ministeren sørge for at få smidiggjort udstedelse af opholdsbevis, tid. Men jeg hører i virkeligheden ministeren være meget indstillet så der ikke kræves bopæl i Danmark, men blot en underskrevet på det og sige, at der selvfølgelig er den fri bevægelighed, og når ty- købsaftale, for tyskere, der vil bosætte sig i Danmark? ske familier ønsker at bosætte sig i Danmark og har arbejde i Dan- mark, så skal de være hjertelig velkommen, og de skal ikke hindres Formanden (Henrik Dam Kristensen): af noget unødigt bureaukrati. Så jeg hører i virkeligheden ministeren Værsgo til fru Eva Kjer Hansen for oplæsning af spørgsmålet. understrege over for styrelsen, at det er helt unødvendigt at komme Kl. 14:03 med de her ønsker om en bopæl på forhånd, og at der vil blive taget Eva Kjer Hansen (V): mere hensyn til de intentioner, der ligger i, at nu har man rent faktisk Ja, og det bliver jo så er meget spændende i forhold til de forventnin- købt et helårshus i Danmark. ger, ministeren har skabt. Og spørgsmålet er: Vil ministeren sørge Men når ministeren så siger, at det ikke alene beror på huskøbet, for at få smidiggjort udstedelse af opholdsbevis, så der ikke kræves så er det vel de gældende regler, ministeren vil fremhæve, og ikke bopæl i Danmark, men blot en underskrevet købsaftale, for tyskere, yderligere krav, som ministeren agter at stille ud over huskøbet. Kl. 14:06 der vil bosætte sig i Danmark? Kl. 14:03 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Kl. 14:06 Ministeren. Kl. 14:03 Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): Jeg vil starte med at sige, at her i 100-året for genforeningen skal vi Tak. Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 121 til gøre alt, hvad vi kan, for at fremme en velkommenkultur, som tror Folketingets udvalg, ligger det os i regeringen meget på sinde, at jeg man ville sige i Tyskland. Det betyder også, at vi ikke skal have samspillet mellem EU-borgernes ret til ophold i Danmark og deres unødigt bureaukrati, heller ikke hvis tyskere ønsker at bosætte sig i adgang til erhvervelse af fast ejendom fungerer korrekt og smidigt, Danmark og købe et hus her – selvfølgelig. så EU-borgere, også tyskere, der ønsker at tage ophold i Danmark Jeg har også bemærket, at al den omtale og virak om den her re- som f.eks. lønmodtagere eller selvforsørgende, ikke bliver mødt med gel har fået styrelsen til – skriver de til mig – på baggrund af en stik- unødigt bureaukrati, når de ønsker at købe sig et helårshus her i lan- prøveundersøgelse, de har lavet, at sikre en øget opmærksomhed hos det. styrelsens medarbejdere i forbindelse med behandling af sager om Som det også fremgår, har SIRI oplyst, at styrelsen ikke stiller et ophold efter EU-reglerne, hvor ansøgeren oplyser at have købt fast bopælskrav som betingelse for udstedelse af et opholdsbevis. For at ejendom i Danmark. Det synes jeg er fornuftigt. Og kombineret med få sådan et opholdsbevis, skal en EU-borger aktuelt udøve sin ret til et informationsmøde tror jeg nok vi skal nå i land. Kl. 14:07 fri bevægelighed, som det hedder, som økonomisk aktiv eller som selvforsørgende med tilstrækkelige midler i et andet EU-land. At den Formanden (Henrik Dam Kristensen): fri bevægelighed skal udøves aktuelt, betyder, at den blotte hensigt Tak. Fru Eva Kjer Hansen. om at ville flytte til og tage ophold i Danmark som udgangspunkt ik- Kl. 14:07 ke er nok. En hensigt om at komme hertil kan dog være underbygget på en sådan måde, at det er muligt for myndighederne at vurdere, om Eva Kjer Hansen (V): betingelserne om at være enten økonomisk aktiv eller selvforsørgen- Så det, man kan forvente i grænselandet, er en tilbagevenden til det, de i Danmark er opfyldt nu og her eller bliver opfyldt i nærmeste der har været hidtidig praksis på området. Og så vil jeg bare spørge fremtid, så der alligevel kan udstedes et opholdsbevis. I den vurde- ministeren, hvornår det træder i kraft. Er det fra dags dato? ring kan det bl.a. indgå, at ansøgeren f.eks. har taget skridt til at købe Kl. 14:07 sig et helårshus i Danmark. Sagt på en lidt anden og lidt mere simpel måde: EU-reglerne på Formanden (Henrik Dam Kristensen): området forudsætter, at EU-borgeren forlader sin egen medlemsstat, Ministeren. Onsdag den 5. februar 2020 (S 642) 11

Kl. 14:07 Kl. 14:09

Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): Eva Flyvholm (EL): Den øgede opmærksomhed træder i kraft fra nu af – eller fra i går, Mange tak. Hvorfor vil ministeren bruge tid på at undersøge en dår- da jeg sendte svaret på spørgsmål 121 over til Folketinget. ligere busløsning til Østbanen på Sjælland, når der lige nu er så akut Men det er ikke et spørgsmål om, at vi vender tilbage til en anden brug for at få repareret sporene og sat gang i den almindelige togdrift praksis. Det er det samme direktiv, som vi hele tiden har administre- igen? ret efter. Det er rigtigt, at SIRI har overtaget opgaven fra Statsfor- Kl. 14:09 valtningen. Jeg tør ikke sige, om reglerne er blevet administreret på en anden måde tidligere, under den tidligere forvaltning. Men det Formanden (Henrik Dam Kristensen): bliver i hvert fald administreret efter reglerne nu. Det er i hvert fald Ministeren. det, der er opgaven, og hvis folk er utilfredse med de afgørelser, der Kl. 14:09 bliver truffet, kan man også påklage det til Udlændingenævnet. Kl. 14:08 Transportministeren (): Tak for spørgsmålet. For det første vil jeg gerne pointere, at spørgs- Formanden (Henrik Dam Kristensen): målet tager udgangspunkt i en lidt forkert præmis, for der er ikke ta- Fru Eva Kjer Hansen, sidste spørgsmål. le om en dårligere busløsning. Der er heller ikke taget stilling til, om Kl. 14:08 det er den løsning, der skal anvendes, blot at den skal undersøges. Den løsning, der undersøges, er ikke en almindelig bus, men de- Eva Kjer Hansen (V): rimod en grøn regional BRT. BRT står for Bus Rapid Transit, og Jeg bliver næsten nødt til så at bede ministeren om igen at bekræfte man kunne kalde det et tog på gummihjul. I praksis betyder BRT- det svar, man har givet – at det jo er at være fleksibel, og at man net- løsningen, at de borgere, der benytter Østbanen i dag, vil opleve et op ikke vil kræve bopæl i Danmark i forbindelse med at udstede op- køretøj, der kører i sin egen bane, sit eget tracé, fuldstændig ligesom holdstilladelse. Dermed vender man jo tilbage til den tidligere prak- togene gør det i dag, og det vil være en rejse, der er kendetegnet ved sis på området, og det vil jeg bare gerne kvittere for. Og jeg vil sige høj komfort, stationslignende stoppesteder med niveaufri ind- og ud- tak for, at ministeren har været så forholdsvis klar i sin besvarelse i stigning og en rejsetid, der svarer til toget på Østbanens, altså ikke dag, og bare sige, at det er ærgerligt, at der skulle så mange spørgs- med den rejsehastighed, der er nu, men med den, der var tidligere, mål til, og at vi skulle have ministeren hentet ned i Folketingssalen, inden man nedsatte hastigheden. Køretøjet vil kunne køre i sin egen for at den instruks er blevet givet videre til styrelsen. bane, hvilket gør det muligt at indsætte længere køretøjer, som øger Kl. 14:08 kapaciteten. I Aalborg, hvor man har BRT-løsningen undervejs, planlægger man eksempelvis at anvende treleddede køretøjer, og ja, Formanden (Henrik Dam Kristensen): de ligner slående nok tog. Ministeren. Perspektivet er, at køretøjerne modsat det nuværende tog vil være Kl. 14:08 eldrevne, så løsningen også kan understøtte målet om CO2-reduktio- ner. I en potentiel grøn BRT-løsning på Østbanen indgår også en vi- Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): sion om at udnytte potentialet i nye mobilitetsformer og fremtidens Der er ikke et bopælskrav for at få et EU-opholdsbevis. Der er et teknologi. En lukket bane som Østbanen vil være et ideelt miljø til krav om, at man har taget ophold i Danmark reelt og aktuelt, og det førerløse køretøjer, da der ikke kommer til at køre anden trafik. bliver administreret ved, at der foretages individuelle vurderinger fra Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at der med lanceringen gang til gang, og der tæller det også, om man har købt et hus i Dan- af forundersøgelsen ikke er truffet nogen beslutning om Østbanens mark. Og det tæller særligt, hvornår overtagelsesdatoen er. fremtid. Undersøgelsen af en regional BRT kommer til at køre paral- Jeg er helt enig i, at vi skal have fleksible, ubureaukratiske regler lelt med den undersøgelse af sporrenovering af Østbanen, som regio- generelt på udlændingeområdet, men særlig i et område som grænse- nen allerede har besluttet at lave, og når begge undersøgelser er af- landet, hvor vi har en dyb interesse i et godt samarbejde med vores sluttet, gerne samtidig, vil det være Region Sjælland, der beslutter, naboer. hvilken løsning de mener er bedst for Stevns og Østbanens brugere. Kl. 14:09 Vi forsinker dermed ikke noget ved at lave undersøgelsen. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 14:11 Spørgsmålet er slut. Tak til spørger, tak til minister. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Vi går videre til næste spørgsmål til transportministeren af fru Tak for det. Fru Eva Flyvholm, værsgo. Eva Flyvholm, Enhedslisten. Kl. 14:11 Kl. 14:09 Eva Flyvholm (EL): Spm. nr. S 642 Men jeg synes, at det, der er helt centralt – og det kan godt være, jeg 10) Til transportministeren af: måske nærmest er lidt togfundamentalist – er, at det er mere komfor- Eva Flyvholm (EL): tabelt for folk at køre i tog end at køre i bus eller tog på gummihjul, Hvorfor vil ministeren bruge tid på at undersøge en dårligere busløs- om man vil. Men altså, det er mere komfortabelt at køre i tog. ning til Østbanen på Sjælland, når der er så akut brug for at få repa- Det betyder rigtig meget for et lokalområde at have et tog, og reret sporene og sat gang i almindelig togdrift igen? med Østbanen ved vi, at der er så mange, der bruger det. Vi ved og- Formanden (Henrik Dam Kristensen): så, at folk bliver forsinket hver dag, som det er nu. Vi ved, at passa- Fru Eva Flyvholm for oplæsning af spørgsmålet. gererne siver væk, fordi der er den usikkerhed her om banen. Det gør altså, at jeg synes, at der er et kæmpestort behov for, at man fra re- gionens side og her fra statens side går sammen og siger: Prøv at hø- re her, vi vil gerne have løst det her. Nu skal vi have repareret de her skinner, folk skal ikke vente længere på det end højst nødvendigt, og 12 Onsdag den 5. februar 2020 (S 650) nu skal vi tilbage til det her faktisk meget velfungerende lokaltog, Kl. 14:15 som vi har kørende, og få det op i fart. Jeg tror, det skaber så meget usikkerhed, at man snakker om den her bus, og jeg har ikke set no- Eva Flyvholm (EL): gen eksempler på, at man har velfungerende løsninger med de her Jamen det, jeg hæfter mig ved, minister, er jo også, at de eksempler, busløsninger på strækninger, der er så lange og så store som det, vi der bliver nævnt, alle sammen er byer – det er meget kortere stræk- snakker om her. ninger. Her har vi et stort landområde, som er dækket ind med tog, Det, jeg simpelt hen savner fra ministeren, er, at man vil være og hvor folk er helt afhængige af toget. Jeg vil gerne høre ministe- med til at gå ind at sige, at det her faktisk er akut, at det berører så ren: Tror ministeren ikke, at der er en meget stor risiko for, at al den mange mennesker, og at vi nu skal handle. Jeg tror ikke, der er noget her trækken i langdrag og snak om busser osv. er med til at gøre, at at rafle om, når man siger, at bare det at få toget til at køre igen på en folk lige nu faktisk opgiver toget og rykker over i deres biler, og at ordentlig måde vil være langt den bedste løsning for folk. folk i øvrigt er rigtig kede af det og utilfredse med, hvordan situatio- Kl. 14:13 nen er? Jeg tror, der er brug for, at vi både fra Folketinget og regionens Formanden (Henrik Dam Kristensen): side giver et løfte om, at vi nu vil satse alt på at få fikset det tog. Ministeren. Kl. 14:15 Kl. 14:13 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Transportministeren (Benny Engelbrecht): Ministeren, værsgo. Altså, jeg vil gerne have undersøgt alle mulige løsninger og dermed Kl. 14:15 også skaffe et beslutningsgrundlag for Region Sjælland, sådan at man kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag og ikke på for- Transportministeren (Benny Engelbrecht): hånd diskutere, om noget er bedre end noget andet. For hvad nu hvis Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det enorme vedligeholdelsesef- det faktisk er sådan, at man kan lave en løsning, som både er bedre, terslæb, som der er, er en kæmpemæssig udfordring, og derfor er det billigere og giver en større grad af komfort? Skal vi så på forhånd også vigtigt for mig, at den analyse af BRT, som foretages, er færdig afvise det? Det synes jeg i hvert fald ville være forkert, og derfor vil samtidig med den analyse, som regionen allerede har sat i gang i for- vi gerne sikre, at der er et oplyst grundlag, og det er som sagt også hold til toget, sådan at det her ikke bliver en beslutning, som kom- derfor, at vi har lavet aftalen i samarbejde med Region Sjælland om mer til at trække unødigt længe ud, sådan som spørgeren ellers anty- at supplere deres undersøgelse med dette. der i sit spørgsmål. Faktisk skal det her beslutningsgrundlag sikres Kl. 14:13 parallelt med det, fordi vi skal tage hensyn til borgerne – de 1 milli- on passagerer, som bruger den her løsning i dag. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 14:16 Fru Eva Flyvholm, værsgo. Kl. 14:13 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Spørgsmålet er slut. Tak til ministeren og tak til spørgeren. Eva Flyvholm (EL): Det næste spørgsmål er til ministeren for fødevarer, fiskeri og li- Det er jo lige præcis det, der er problemet – jeg ikke har nogen som gestilling af fru Pia Kjærsgaard. helst steder hørt, at folk synes, at det giver mere komfort at sidde i Kl. 14:16 en bus, end det gør at sidde i et tog. Tværtimod ved man fra de fleste steder, hvor man har de der busløsninger, at folk er gladere for tog. Spm. nr. S 650 Tog trækker flere folk til, det trækker flere folk ud af bilerne, det gi- 11) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af: ver en bedre mobilitet, og det betyder også enormt meget for områ- Pia Kjærsgaard (DF): det. Det er derfor, jeg synes, at det umiddelbart virker, som om det Hvilke tanker gør ministeren sig om den mangelfulde kontrol af lan- ligger ret meget på den flade hånd, at nu skal vi bare se at få fikset ge grisetransporter, som medfører stor risiko for, at grisene er kom- toget, fordi så mange mennesker er afhængige af det. met til skade eller er påført lidelse under transporten, samt den man- Kl. 14:14 glende sanktionering af transportører, der gentagne gange forbryder sig mod reglerne? Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren, værsgo. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 14:14 Fru Pia Kjærsgaard med oplæsning af spørgsmålet. Værsgo. Kl. 14:16 Transportministeren (Benny Engelbrecht): Vi kan i hvert fald konstatere, at de steder, hvor man har BRT-løs- Pia Kjærsgaard (DF): ninger med de køretøjer af høj klasse, som man jo kan sammenligne Tak. Hvilke tanker gør ministeren sig om den mangelfulde kontrol af med letbaner eller eller tog for den sags skyld, er der nogle store pas- lange grisetransporter, som medfører meget stor risiko for, at grisene sagerervæksttal. F.eks. den franske by Metz og et par byer i Sverige, er kommet til skade eller er påført lidelse under transporten, samt bl.a. Malmø og Helsingborg, har gode erfaringer med den her type den manglende sanktionering af transportører, der gentagne gange løsninger, som er med til at give en betydelig passagertilvækst. Jeg forbryder sig mod reglerne? synes egentlig, at det, vi bør gøre, først og fremmest er at kigge på Kl. 14:16 de analyser, når de færdige i løbet af de næste par måneder, og se, hvad der så egentlig giver mest mening. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 14:15 Ministeren. Kl. 14:16 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak. Fru Eva Flyvholm med sidste spørgsmål. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): Tak for spørgsmålet om dyrevelfærd, som både jeg og regeringen også er meget optaget af. Det er klart, at landmænd og chauffører og Onsdag den 5. februar 2020 (S 650) 13 vognmænd skal leve op til deres ansvar for de dyr, som de transpor- Kl. 14:20 terer – alt andet er både urimeligt og ulovligt og uprofessionelt. Der- for skal Fødevarestyrelsen selvfølgelig også skride ind over for de Formanden (Henrik Dam Kristensen): overtrædelser, der måtte ske. Ministeren. De forhold ved kontrollen, som Rigsrevisionen har kritiseret, er Kl. 14:20 Fødevarestyrelsen allerede i gang med at følge op på, således er kon- trollen i 2019 blevet skærpet betydeligt i medfør af den politiske af- Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): tale, der blev indgået i 2018, og som jeg også har forlænget, indtil Men det kan jeg kun være enig med fru Pia Kjærsgaard i. Det er util- der foreligger en ny aftale. Jeg har selvfølgelig noteret mig Statsrevi- fredsstillende, at transportører ikke overholder de regler, der klart er sorernes bemærkninger, der omfatter en række forhold, som vi na- for, hvordan du behandler dyr under transport. Det er uanstændigt, turligvis skal følge op på, herunder at de kritiserer, at Fødevaresty- og vi skal selvfølgelig sørge for, både via kontrol, men også via relsen ikke effektivt har sanktioneret de transportører, der gentagne sanktioner over for dem, der ikke overholder reglerne, at den her ad- gange har forbrudt sig mod reglerne. Jeg modtager snart en evalue- færd bliver stoppet. Det er også derfor, jeg har videreført det meget, ring af den skærpede kontrol, og den vil jeg selvfølgelig gennemgå, meget forhøjede kontroltryk, som blev indført sidste år, og at jeg øn- ligesom jeg vil gennemgå Rigsrevisionens kritikpunkter og også sker at lave et nyt kontrolkoncept, som gør det endnu sværere at Statsrevisorernes forventninger, og de vil indgå i arbejdet med at la- overtræde reglerne. Kl. 14:21 ve et nyt kontrolkoncept snarest. Jeg må sige, at jeg som minister desværre har modtaget et kon- Formanden (Henrik Dam Kristensen): trolområde, som ikke har været i den bedste forfatning, og mit fokus Fru Pia Kjærsgaard. er på hurtigst muligt at få ryddet op i de forhold, og det er der jo og- Kl. 14:21 så, kan jeg konstatere, et bredt flertal i Folketinget for at få gjort. Så målet er, at vi inden sommerferien har et nyt kontrolkoncept, som Pia Kjærsgaard (DF): har til formål konsekvent at tage hånd om de overtrædelser, der truer Det er jo også, fordi antallet af grise på lange transporter jo er tre- dyrenes velfærd under transport, og indtil da fortsætter vi den skær- doblet i perioden fra 2008 til 2018, fra 3,2 millioner til 9,6 millioner. pede kontrol, som nu er indført. Det er altså mange millioner grise, der konstant bliver eksporteret vi- Kl. 14:18 dere. Målet må jo i virkeligheden være, at de bliver her. Det synes jeg jo er det allerfornemste: at vi overhovedet ikke skal have de her Formanden (Henrik Dam Kristensen): dyretransporter. Det er uetisk. Det er uværdigt i forhold til dyrevel- Fru Pia Kjærsgaard. færd, at vi bare stabler gode danske grise op i en transport og sender Kl. 14:18 dem til et eller andet land, hvor man igennem en lang transport over- Pia Kjærsgaard (DF): hovedet ikke tager hånd om dem. Kl. 14:21 Tak. Jeg føler, vi står lidt i stampe, for det er jo ikke første gang, vi diskuterer det her. Og nu er der kommet en sønderlemmende kritik Formanden (Henrik Dam Kristensen): fra Rigsrevisionen – derefter Statsrevisorerne – i forhold til det her. Ministeren, værsgo. Jeg synes, det er en gang lovning, og jeg synes slet ikke, at det, at Kl. 14:21 vi stadig væk behandler dyr på den måde, burde finde sted i år 2019. Jeg kan snart ikke huske i hvor mange år, men der har været diskute- Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): ret dyretransporter i rigtig, rigtig mange år, og vi bliver bare ved Jeg kan jo kun dele ønsket om, at der var flere grise, som blev i Dan- med at skyde det ud. Og selv om vi laver forlig om det og aftaler, i mark og blev slagtet her. Det er verdensmarkedet, der er indrettet på forhold til at der skal være større kontrol, bliver der jo ikke fulgt op den måde, som det er, og efterspørgslen, der gør, at det for nogle er på det. Det er det, jeg synes er så grotesk, altså at vi kan blive ved på mere attraktivt at køre grisene ud af Danmark. Når de så gør det, er den her måde. det også bare helt nødvendigt, at man overholder de dyrevelfærds- Som ministeren selv var inde på, var det i december 2018, at den regler, som der er. daværende regering sammen med Dansk Folkeparti lavede en mid- Jeg synes også, vi skal gøre mere for at sikre, at dyrene har det lertidig kontrolindsats. Og dér blev de allerværste ildebrande sluk- bedre, bl.a. ved at stille krav om, at de kun må have 8 timers trans- ket, for de har været slemme, men de er stadig væk slemme. Og det port, og det er jo noget, vi arbejder for i EU. løser altså ikke problemerne med den meget grænseoverskridende Kl. 14:22 kontrol, som skal ske i et samarbejde mellem transportlandene; et område, som også kritiseres i Rigsrevisionens beretning. Reglerne er Formanden (Henrik Dam Kristensen): der, men der sker ikke nogen udveksling af information mellem lan- Fru Pia Kjærsgaard, det sidste spørgsmål. dene. Så når danske myndigheder tager en udenlandsk transportør i Kl. 14:22 kontrollen, får det sandsynligvis ingen konsekvenser for ham i sit hjemland. Pia Kjærsgaard (DF): Når dyrene er kørt over grænsen, ved man ikke, hvad der videre Jeg kan bare høre spørgsmålene igen og igen og svarene igen og sker. Og det er stadig væk vores ansvar, synes jeg – det er stadig væk igen. For som jeg siger, er det ikke første gang, vi står og diskuterer vores ansvar. På et gruppemøde drøftede vi faktisk også – og det er det her. Det har også været oppe på EU-plan. Der er europaparla- jeg ikke kommet ind på endnu i mit spørgsmål – at det desværre og- mentsmedlemmer, som har stået meget stærkt på det – og det er flere så med jævne mellemrum sker, at der vælter sådan en grisetransport. valg siden – i deres kampagne, og alligevel sker der ikke noget som Det er jo ganske forfærdeligt i forhold til trafikken i almindelighed, helst. men også i forhold til dyrene osv. Altså, der er så mange kritikpunk- Så ved jeg jo, at Dyrlægeforeningen har anmodet Fødevarestyrel- ter i det her. Så jeg er meget, meget opsat på, at det altså nu skal hø- sen om, at embedsdyrlægerne hurtigst muligt får en hjemmel til at re op, og at vi ikke bare diskuterer det og diskuterer det. kontrollere vejesedler før og efter læsning på samlesteder, som det er bebudet i den politiske aftale fra december i 2018. Det er altså kun med de rette kontrolværktøjer og tilstrækkelige ressourcer til kon- 14 Onsdag den 5. februar 2020 (S 653) trolopgaverne, at kontrollen effektivt kan forbedres, og der bliver at Danmark ikke har disse tyske byskilte. Så det er måske også der- ministeren nødt til at give et løfte nu og her: at det kommer til at ske for, at man lokalt endnu ikke er gået ind i det spørgsmål. nu. Kl. 14:25 Kl. 14:23 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Hr. Morten Messerschmidt, værsgo. Ministeren, værsgo. Kl. 14:25 Kl. 14:23 Morten Messerschmidt (DF): Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): Jeg vil sige, at jeg synes, at Danmark nemt kunne være Europarådets Der er ingen tvivl om, at transportørerne skal opføre sig ordentligt. ros foruden, hvis vi så også slap for den til tider, for ikke at sige Det er jo fase 1. De kan gøre noget for, at det her stopper. Fase 2: jævnt hen altid, fuldstændig inferiøre og latterlige kritik, som rettes Vores kontrol skal være i orden, og der skal også være sanktioner, fra den kant på et usagligt og som sagt ahistorisk grundlag. Netop der hårdt rammer de transportører, der overtræder reglerne. Det er vi spørgsmålet om byskiltene i det sønderjyske har jo stærke historiske fuldstændig enige om, og så kan vi arbejde på at gøre reglerne endnu konnotationer. Jeg tror, vi alle sammen kan huske billederne af post- stærkere, bl.a. i EU, hvor Kommissionen trods alt nu er kommet med budene, der i begyndelsen af maj – tiden omkring 8. maj og frem, forslag til, at der i de næste 4 år skal laves en dyrevelfærdsstrategi. tror jeg – kørte rundt og skruede de tyske skilte ned, efter at nazister- Det har der ikke været de sidste 4 år. Så det kan vi forhåbentlig bru- ne havde forladt landet. Det, at man begynder at tale om, at nu skal ge til at forbedre dyrevelfærden. der tyske skilte op igen, river altså nogle sår op, som jeg overhove- Kl. 14:23 det ikke synes er nødvendigt. Jeg må indrømme, at med al respekt for ministeren og hendes in- Formanden (Henrik Dam Kristensen): tegritet osv. lyder det lidt som en formalisme, at man siger, at det ik- Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til ministeren. Tak til fru Pia ke er et regeringsanliggende; det er ude i kommunerne, det er Vejdi- Kjærsgaard. rektoratet osv. Jeg kunne indvende og sige tilbage, at der jo ikke er Det næste spørgsmål er til kulturministeren af hr. Morten Messer- noget, der forhindrer ministeren i at have en holdning til det her schmidt. spørgsmål. Dermed forbryder hun sig hverken mod menneskerettig- Kl. 14:23 hederne, grundloven eller andre erklæringer. Så det ville være rart, om ministeren bare kortfattet og fyndigt ville svare på spørgsmålet: Spm. nr. S 653 Er hun enig i, at tyske skilte hører til i Tyskland og ikke i Danmark? 12) Til kulturministeren af: Kl. 14:26 Morten Messerschmidt (DF): Er ministeren enig i, at skilte i Danmark naturligvis skal være affat- Formanden (Henrik Dam Kristensen): tet på dansk, og at Europarådets kritik af, at der ikke er opstillet by- Ministeren. skilte på tysk ved fire sønderjyske kommuner, derfor er både utidig, Kl. 14:26 ahistorisk og upassende? Kulturministeren (Joy Mogensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Det er min opfattelse, at mindretal på begge sider af grænsen har Hr. Morten Messerschmidt for oplæsning af spørgsmålet. dette ønske om også at se deres sprog afspejlet i skiltningen. Netop Kl. 14:23 på grund af de historiske træk, som vi jo alle sammen lever på, er det med følsomhed for det, at jeg udtaler mig. Det kan måske opfattes Morten Messerschmidt (DF): som formalistisk, men er egentlig ment som en grundlæggende for- Tak, formand. Er kulturministeren enig i, at skilte i Danmark natur- ståelse for, at det her er noget, der skal tages i dialog og besluttes af ligvis skal være affattet på dansk, og at Europarådets kritik af, at der de mennesker, der skal leve med de skilte, der måtte være. At sidde ikke er opstillet byskilte på tysk ved fire sønderjyske kommuner, meget langt væk fra Sønderjylland og gøre sig klog med Roskilde- derfor er både utidig, ahistorisk og upassende? kontekst lokalt og her i kongens København synes jeg er at gøre sig Kl. 14:24 til overdommer over meget lokale forhold og meget, kan man sige, historiske følelser. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 14:27 Ministeren. Kl. 14:24 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Så er det hr. Morten Messerschmidt igen. Værsgo. Kulturministeren (Joy Mogensen): Kl. 14:27 Mange tak for spørgsmålet. I Danmark har vi jo givet bemyndigel- sen til at kunne træffe beslutninger om eventuelle tosprogede skilte Morten Messerschmidt (DF): til kommunerne. Uden at have været med til at vedtage, at det er så- Jeg tror, jeg må sige til ministeren, at det er en rolle, hun bliver nødt dan, så vil jeg lægge til grund, at det er, fordi Folketinget er enig i, at til at vænne sig lidt til. Det at være minister er at træffe afgørelser, hvis der skal være tosprogede skilte, så er det noget, der skal ske i også nogle gange helt ned i detaljer. Det gælder både på kultur- og god dialog med de borgere, der bor i det område, og at det derfor er på kirkeområdet, at der har man altså beføjelse til at træffe afgørel- en beslutning, der skal træffes lokalt. Hvis man lokalt ønsker at træf- ser. Jeg er helt med på, at ministeren ikke kan afgøre, om der skal fe sådan en beslutning, skal der søges dispensation hos Vejdirektora- være tysksprogede skilte i sønderjyske kommuner, men jeg går ud tet, men som udgangspunkt blander regeringen sig ikke i, hvordan fra, at hun har en holdning til det, og den efterlyser jeg altså stadig kommunerne disponerer. væk. Når det er sagt, vil jeg også bare gerne lige sige, at som jeg læser Kl. 14:27 Europarådets konklusioner, så handler det faktisk primært om, at de roser Danmarks indsats for konsekvent at understøtte det tyske min- Formanden (Henrik Dam Kristensen): dretal i Danmark, og at det ikke kan læses som en decideret kritik af, Ministeren. Onsdag den 5. februar 2020 (S 652) 15

Kl. 14:27 Kl. 14:29

Kulturministeren (Joy Mogensen): Morten Messerschmidt (DF): Men den holdning er en helt oprigtig respekt for, at måden, vi er ble- Nu med et lidt andet tema – ja, faktisk også lidt en anden minister, vet det dansk-tyske grænseland på, er blevet et verdenshistorisk kan man sige. Er ministeren – nu kirkeministeren – enig i, at det po- glimrende eksempel på fredelig sameksistens, både når det er gået litiske virke, som udgår fra Folkekirkens Nødhjælp, er uforeneligt op, og når det er gået ned, når det er gået godt og har været let at med i sit navn at kunne knyttes til folkekirken, der jo netop skal væ- leve sammen, og når det har været særdeles svært. Og det er, fordi re hele det danske folks kirke, uanset hvad man stemmer, og vil mi- det er noget, man har taget ansvaret for lokalt, og fordi der nationalt nisteren i det lys tage skridt til både formelt og reelt at få adskilt den er blevet udstukket nogle overordnede rammer – det kan jeg betryg- danske folkekirke fra Folkekirkens Nødhjælp? ge ordføreren med at jeg heller ikke er bleg for – men også med en Kl. 14:30 følsomhed fra det nationale niveau for, at nogle ting skal mennesker kunne snakke sammen om i det nære. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 14:28 Ministeren. Kl. 14:30 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Sidste spørgsmål fra hr. Morten Messerschmidt. Kirkeministeren (Joy Mogensen): Kl. 14:28 Jeg kan måske berolige ordføreren med, at Folkekirkens Nødhjælp faktisk allerede i dag organisatorisk er adskilt fra folkekirken. Så den Morten Messerschmidt (DF): sammenkobling, der sker, ved at Folkekirkens Nødhjælp kalder sig Jeg synes, det er en noget ahistorisk tilgang til det her. Ministeren og bruger folkekirken i sit navn, er jo et valg, de som organisation ved udmærket godt, at Slesvig kun har været tysk i den historisk set selv har truffet, og som folkekirken tilsyneladende, som jeg oplever relativt korte periode fra 1864 og frem til 1920. Indtil da var det et det, ikke er imod eller argumenterer imod. selvstændigt hertugdømme, hvor den overvældende sindelagstilslut- Jeg vil sige, at formelt er der vel heller ikke rigtig her fra Folke- ning var i retning af Danmark. Og siden afstemningerne i 1920 har tinget eller fra mig som minister en mulighed for, når folkekirken ik- den nordlige del så som bekendt været dansk. Derfor synes jeg, det ke sådan er et beskyttet navn, at gå ind og sige, at det må organisati- er en formalistisk og, med al respekt, noget vattet tilgang til det her oner ikke kalde sig. Lige så vel som vi nyder mange andre borgerli- spørgsmål, at ministeren ikke kan bekvemme sig til at mene noget ge rettigheder, nyder organisationer jo også den rettighed at kalde som helst. sig det, deres medlemmer selv synes at de skal hedde, og i dette til- Kl. 14:29 fælde et ikkebeskyttet navn, altså folkekirken. Når folkekirken så som organisation, netop hele folkets kirke, ik- Formanden (Henrik Dam Kristensen): ke vælger at opponere imod Folkekirkens Nødhjælps navn, er det Ministeren, værsgo. nok også, fordi – det er i hvert fald min opfattelse – der er rigtig Kl. 14:29 mange af dem, der er aktive i Folkekirkens Nødhjælp, der også er aktive i folkekirken. Så det er måske der, sammenblandingen sker, Kulturministeren (Joy Mogensen): men det er altså ikke noget, som jeg mener vi her fra Folketinget kan Jeg takker for tilliden, men jeg tror ikke, jeg har gjort mig helt for- blande os i, fordi organisationer har lov til at vælge deres eget navn. tjent til den eller har den samme historiske baggrundsviden, som Kl. 14:31 ordføreren fremviser. Jeg vil blot sige, at i min verden er samtlige krige og konflikter startet af folk, der netop udtalte sig meget katego- Formanden (Henrik Dam Kristensen): risk om ting, der lå meget tæt på hjertet. Så at man med magt også Hr. Morten Messerschmidt. nogle gange kan afholde sig fra at bruge den, mener jeg faktisk er en Kl. 14:31 forudsætning for, at man også kan have fredelig sameksistens i kon- fliktfyldte områder. Morten Messerschmidt (DF): Kl. 14:29 Jamen det er jo ikke godt nok. Det, at mange aktive inden for folke- kirkesamfund også er medlemmer af en bestemt nødhjælpsorganisa- Formanden (Henrik Dam Kristensen): tion eller vice versa, retfærdiggør ikke, at man som nødhjælpsorga- Tak for det. Spørgsmålet er slut. nisation kan påberåbe sig at agere på vegne af folkekirken. Men vi fortsætter med, havde jeg nær sagt, samme besætning, i Sagen er jo netop, at vi i Danmark har organiseret os sådan, at hvert fald kirkeministeren og hr. Morten Messerschmidt. folkekirken som sådan ikke mener noget. En præst kan mene noget, Kl. 14:29 en menighed kan mene noget, et sogn kan mene noget, men ikke på vegne af andre. Det er jo også derfor, kirkerne eller menighederne Spm. nr. S 652 selv vælger deres præster. Det er derfor, vi har et problem, når den 13) Til kirkeministeren af: her stærkt politiske organisation, som har synspunkter om alt lige fra Morten Messerschmidt (DF): klimaspørgsmål over mellemøstkonflikten til den amerikanske præ- Er ministeren enig i, at det politiske virke, som udgår fra Folkekir- sident – en stribe spørgsmål – udtaler sig på det, der ligner folkekir- kens Nødhjælp, er uforeneligt med i sit navn at kunne knyttes til fol- kens vegne. Så forledes man selvfølgelig til at tro, at de synspunkter kekirken, der jo netop skal være hele det danske folks kirke – uanset – og det er ofte, hvis jeg må sige det, meget skøre synspunkter, som hvad man stemmer – vil ministeren i det lys tage skridt til både for- Folkekirkens Nødhjælp vælger at anlægge – også er folkekirkens melt og reelt at få adskilt den danske folkekirke fra Folkekirkens synspunkter, og det er de jo netop ikke. Derfor kunne man jo godt Nødhjælp? forestille sig, at der var nogle mennesker derude, som måske havde et mere borgerligt tilsnit i tilværelsen, der sagde: Nej, folkekirken er Formanden (Henrik Dam Kristensen): ikke noget for mig, for jeg kan jo se, at Folkekirkens Nødhjælp går Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. rundt og mener præcis det modsatte af mig. 16 Onsdag den 5. februar 2020 (FM )

Den situation er jo farlig for folkekirken. Jeg går ud fra, at vi alle Kl. 14:35 sammen, ihukommende grundlovens § 4, er sat til det hverv at værne om og beskytte og understøtte folkekirken. Derfor synes jeg også, Morten Messerschmidt (DF): det er ministerens opgave at sige klart fra, når der er nogen, som i Det er så anden gang i dag, vi oplever en, vil jeg sige noget defaiti- folkekirkens navn driver politik. En præst kan gøre det, en menighed stisk minister, som allerede erklærer nederlag, inden kampen er gået kan gøre det, men folkekirken som institution kan ikke gøre det, for- i gang. Jeg kan ikke forstå, at man som kirkeminister ikke er mere di det netop er folkets kirke. Hvad enten man stemmer på Stram beredt på at kæmpe for den kirke, der burde være folkets kirke, og Kurs eller på Det Radikale eller Dansk Folkeparti eller So- ikke være i hænderne på fede, frelste farisæere, som sidder og fører cialdemokratiet, så er folkekirken folkets kirke, og derfor må den overvejende frelst politik på vegne af hele det kirkelige Danmark. tvinges ud af armene på de mennesker, der sidder i Folkekirkens Det kan jeg simpelt hen ikke forstå at man som minister ikke tager Nødhjælp. mere alvorligt. Men det budskab er jo så hermed sendt rundt i det Kl. 14:33 kirkelige landskab, og jeg er sikker på, at ministeren vil høre mere derfra. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 14:36 Ministeren. Kl. 14:33 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Kirkeministeren (Joy Mogensen): Kl. 14:36 Er det i virkeligheden ikke fantastisk, at på trods af at vi har en fol- kekirke, som på den måde er organiseret, uden at der er en eller en Kirkeministeren (Joy Mogensen): mindre forsamling eller en fuldstændig fast måde at beslutte og der- Jeg ved ikke, om jeg helt sådan vil tages til indtægt for de præmis- med mene ting på, og alligevel formår at mene og gøre så meget? ser, du lægger i dit spørgsmål, og især de udsagn om nogle af de Jeg vil stadig væk holde fast i, at hvis folkekirken, forstået som de mennesker, der bruger rigtig meget af deres tid og engagement på mange aktive, de mange brugere, de mange, der kommer til kirken, netop at udbrede medmenneskelighed på måder, som vi jo som poli- mente, at der her var et problem, så er jeg helt sikker på, at de også tikere kan have vores politiske holdninger til. Men det er jo netop ville gøre opmærksom på det. Jeg mener ikke, at jeg som minister det, jeg tror vi deler, altså ordføreren og mig som minister, nemlig skal gøre mig til dommer over den måde, de bruger deres tid og de- ønsket om, at folkekirken er noget, der ligger ved siden af politik. res engagement på. Tak. Kl. 14:36 Kl. 14:34 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Spørgsmålet er slut. Tak til spørgeren, tak til ministeren. Hr. Messerschmidt, værsgo. Kl. 14:34

Morten Messerschmidt (DF): Kl. 14:36 Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvor ofte kirkeministeren frekvente- rer de danske folkekirker, men jeg kan sige, at i de kirkelige sam- menhænge, jeg kommer i, er der en stor utilfredshed med, at en pri- Meddelelser fra formanden vat organisation på den måde kan drive politik på ryggen af folkekir- Formanden (Henrik Dam Kristensen): ken. Og hvis man ikke i de kirkelige sammenhænge, ministeren måt- Der er ikke mere at foretage i dette møde. te være i, finder den overvældende opfattelse, kunne det jo være, for- di de mennesker, der har den opfattelse, allerede har forladt folkekir- Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 6. februar, ken, fordi de føler sig spændt for en politisk vogn, som Folkekirkens kl. 10.00. Nødhjælp er bannerfører for. Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjem- Kl. 14:35 meside. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Mødet er hævet. (Kl. 14:37). Ministeren. Kl. 14:35

Kirkeministeren (Joy Mogensen): Jeg vil sige, at efter jeg er blevet kirkeminister, har jeg jo fået kon- takt med endnu flere i kirkelige sammenhænge, end jeg nogen sinde har haft, og det er første gang, jeg her hører om spørgsmålet rejst af ordføreren ved konferencen her på Christiansborg i sidste uge, me- ner jeg det var. Så hvis der skulle være sådan en stor folkelig op- stand i folkekirken, så er jeg helt sikker på, at jeg kommer til at høre nærmere om det. Og så ville jeg bare gerne se den koncentreret og formuleret, inden jeg som minister begynder at agere på det. Og selv da vil jeg forholde mig skeptisk over for, om jeg har hjemmel til at gøre det, da organisationer har lov at vælge deres eget navn. Kl. 14:35

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Messerschmidt for det sidste spørgsmål, værsgo.