Kulturhistorie. FDB Indlagde Sig Uomgængelig Hæder Ved at Lade Gode Møbelarkitekter Tegne Stole Og Borde Til De Moderne Tider I Det 20
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
KULTUR-, DEBAT- OG NAVNEREDAKTØR: JESPER BEINOV SOUSCHEF: JESPER EISING KULTUR DAGENS AVISANSVARLIGE: SØREN KASSEBEER B.DK/KULTURB TELEFON: 33 75 75 75 . FAX: 33 75 20 20 . [email protected] Kulturhistorie. FDB indlagde sig uomgængelig hæder ved at lade gode møbelarkitekter tegne stole og borde til de moderne tider i det 20. århundrede. Coop har genop- taget produktionen af flere af dem, og nu kommer bogen Super om Brugsens store indsats på møbelområdet. brugsmøbler Af Torben Weirup [email protected] Hvad er det mon, der gør vor tids hjem så anderledes, så indbydende? Spørgsmålet er lånt fra en titel på et bil- lede af den britiske popart-pioner Richard Hamilton. Billedet, der er fra 1956, forholder sig ironisk til sin samtid, dens reklamesprog og boligideal. Det kan der som regel altid være god grund til at gøre – men man kan nu også bruge spørgsmålet som en indgang til en fortælling om de mange bestræbelser i Dan- mark og andre steder på at skabe tidssva- rende hjem og ditto møblering. Blandt de mange kræfter, der forsøgte på at gøre tidens hjem så anderledes og indby- dende, var FDB – i dag Coop – der høstede stor hæder ved at gøre gode møbler tilgæn- gelige for mange mennesker. Dén bemærkel- sesværdige indsats er emnet for en ny bog, skrevet af møbeleksperten, professor Per H. Hansen, der tidligere har udgivet oversigts- værker over den danske møbelarkitekturs guldalder. Per H. Hansens bog er en bog, der kom- med en udstilling, og på samme adresse – Men også forsøget på at skabe moderne mer til tiden, kan man sige. Coop har på det Bredgade i København – kan man indtil 7. danske møbler har selvfølgelig en forud- senere relanceret flere af de gamle klassikere december se en udstilling med en af de andre sætning. Hvilket en anden forsker, Mirjam – og efter at 50.000 gæster har besøgt den da store møbelkunstnere, Hans Wegner, der lige Gelfer-Jørgensen, har gjort opmærksom på i også meget seværdige udstilling på Kunst- så kvalificeret bidrog til møbleringen af det nogle af sine bøger om skønvirke- og bieder- museet Trapholt om en af møbelguldalde- moderne Danmark. meiertidens møbelkultur: Den håndværks- rens helt store helte, Børge Mogensen, har Både Wegner og Mogensen tegnede mæssige tradition blev allerede i 1800-tallet museet i Kolding forlænget udstillingen til gedigne, langtidsholdbare og funktionelle intensiveret i takt med den stigende indu- 19. oktober. møbler, der blev en del af udstyret i såvel strialisering – og vi er her meget, meget langt Frem til 11. januar samfundets institutioner som i private hjem. fra vore dages billige og sjælløse industripro- markerer Designmuseum (Disse linjer skrives eksempelvis siddende i dukter, hvis udløbsdato, modsat tidligere Danmark også 100-året for en Wegner-stol, som mine forældre anskaf- tiders gennemførte kvalitet, nærmest er Børge Mogensens fødsel fede engang i forrige århundrede.) indbygget. Men det er nu Børge Mogensen, der bl ev Der sker gradvist en betydelig højnelse en af de centrale skikkelser i FDBs møbel- af møbelsnedkerfaget, og det er så én blandt eventyr. Allerede i 1942 ansatte FDB ham flere forudsætninger for, at det 20. århund- som leder af en nyoprettet møbelafdeling. redes danske møbelarkitektur blev verdens- »Moderne møbler var,« som Per H. Hansen klasse. bemærker, »ikke et ukendt begreb i 1942, men de, der fandtes, var især dyre snedker- FDB havde musklerne til masseproduktion mestermøbler, som lå uden for almindelige Men for at gode møbler kunne masseprodu- menneskers økonomiske formåen.« ceres, skulle der anderledes muskler til. Dem havde FDB. Mod moderniteten Med til historien om FDB-møblernes suc- Møbelarkitekten Som Per H. Hansen også skriver, begynder ces hører det ideologiske aspekt. Det var en Folke Pålssons historien om den moderne møbelkultur i nyformuleret drøm om Det Gode Liv, der stol J77 blev 1927, da Københavns Snedkerlaug tager ini- hang intimt sammen med modernitetens en af FDBs helt store succeser. tiativ til de årlige møbeludstillinger, der skal tro på, at alting blot ville blive bedre og bedre. Illustration fra styrke samarbejdet mellem møbelsnedkere Lønningerne ville stige – og det gjorde bogen. og møbelarkitekter ved at vise det bedste og de sandelig også, da vi først havde bevæget det nyeste. os ud af efterkrigstiden – og befolkningen REDIGERET AF birgit straarUP. LAYOUT: LONE haLSE SØNDAG 12. OKTOBER 2014 L 1. SEKTION KULTUR /21 Børge Mogensen (1914-1972) blev en af de centrale skikkelser i FDBs møbeleventyr og blev i 1942 ansat som leder af en nyoprettet møbelafdeling. Foto: Willy Lund Tii venstre Jørgen Bækmarks læ- nestol J82. Illustration fra bogen Fotos herunder fra venstre: I løbet af 1950erne blev det mere almin- deligt for unge nyetablerede par at mene, at moderne danske møbler var god smag. FDB Møbler indrettede prøve- lejligheder overalt i landet, f.eks. i højhusene på Bellahøj først i 1950erne, så potentielle boligkø- bere kunne få en ide om, hvordan lejlighederne kunne indrettes. 36 kroner kostede Folke Pålssons stol J77, da den blev lanceret af FDB. I 2011 genoptog møbel- firmaet Hay produktionen, og i dag koster stolen fra 999 kroner. Illustrationer fra bogen ville i bred almindelighed blive mere oplyst, som jo holdt fast i de gamle stilmøbler, der I FDB-møblerne lå et ideal om et samfund om fortiden. Tilsyneladende var den også få mere fritid og i det hele taget blive bedre var nydelige kopier af fortidens borgerlige båret på stor sammenhængskraft, et umo- mindre kompliceret. mennesker med en bedre smag. møbelkultur. derne begreb som »solidaritet« og en forestil- Man kan måske sige, at der heri også ling om, at alle skulle have det bedre. Blandt Forfatter: Per H. Hansen. lå den positive del af kulturradikalismen: IKEA blev FDB-møblernes arvtager andet ved at bo bedre i funktionelle og enkle Titel: »En lys og lykkelig fremtid – historien om Fremskridtstroen og frigørelsen, kampen I takt med skabelsen af en stadig større mid- omgivelser. Indretningsidealet i nutidens FDB-møbler« mod det gammeldags, det småborgerlige og delklasse i løbet af 1950erne og 1960erne store møbelvarehuse synes derimod at være, Sider: 272, rigt illustreret. alt det, der hæmmede. Drømmen om sol, sex opstod der imidlertid et marked for FDBs at intet må skurre, intet må være bedre end Pris: 350 kr. og sommer – året rundt. Hist og her nok pak- møbler. Men det varede ikke ved. Rundt om gennemsnittet, og intet skal stikke ud i for- Forlag: Samvirke. ket ind i en belærende bedrevidenhed – men hjørnet ventede ungdomsoprøret og med hold til noget som helst. det er kulturradikalismen nu ikke ene om. det også andre måder at indrette sig og isce- Historien om FDBs halvvejs idealistiske Derfor fængede fortællingen selvfølgelig nesætte sin egen fortælling om Det Gode Liv møbelproduktion er let fortalt og henvender også først hos avantgarden. på. sig bredt til både (kultur)historie- og design- For mange mennesker lå enkelheden i for Også avantgarden er troløs. Der er jo ikke interesserede. eksempel Børge Mogensens møbler langt noget ved at være avantgarde, hvis alle andre En særligt charmerende side af bogen er fra, hvad de forbandt med begrebet »hygge«. efterhånden også har fået den samme smag, billederne. Udover et afsluttende galleri af Et »hyggeligt hjem« var ikke nøgne flader, som medlemmerne af avantgarden har. FDBs møbelikoner er det navnlig de histori- simple stole, nonfigurative malerier på væg- Tiderne skiftede. Smagen skiftede med ske billeder, der fascinerer, fordi de afspejler gene og lamper over spisebordet, der mest tiderne. Og allerede i 1967 nedlagde FDB den datiden – og dermed i grunden også nutiden, af alt lignede de forestillinger om rumskibe, møbeltegnestue, den kooperative virksom- for selv om frisurerne var nogle andre, slips der begyndte at brede sig i 1950erne. Skønt hed selv havde oprettet, dengang i 1942. Godt var det normale, og kønsrollerne umiddel- de gedigne og billige møbler fra FDB var til- 25 år senere ophørte produktionen – og på bart tydeligere spillet, så minder fortiden tænkt navnlig arbejderklassen, var det ikke det tidspunkt spillede møbler fra FDB ikke alligevel om nutiden og erindrer om Richard umiddelbart dér, interessen var størst. længere nogen større rolle. Hamiltons gamle spørgsmål om, hvad det I stedet appellerede Børge Mogensens Spørgsmålet, som Per H. Hansen også rej- dog er, der gør vor tids hjem så anderledes, så og andres møbler til æstetikerne, der satte ser i sin bog, er, om IKEA i grunden ikke blev indbydende? pris på de stringente formers skønhed. Og FDB-møblernes egentlige arvtager? Nu med Svaret ligger lige for: De ligner sig selv. de adresserede de intellektuelle, der værd- en renskuret drøm om det demokratiske Hvad enten det nu er dyre designikoner købt satte avantgardetænkningen i møblerne og institutionssamfund med pæne mennesker på auktioner, gamle møbler erhvervet i de den ideologiske afstand til det segment af i pæne omgivelser. Politisk korrekt og miljø- små chikke genbrugsforretninger eller de borgerskabet, de ikke selv var en del af. Og rigtigt. Sådan da. nye FDB-møbler fra Coop, minder nutiden MANDAG 13. OKTOBER 2014 / 19 Ved du det? Hvor blev FDB-møblerne fremstillet frem til 1980? FokusVidste du... Hvem blev ansat som leder af FDBs møbelafdeling i 1942? Hvilken by fik en butik med FDB-møbler i 1949 Find svarene her på siden. Folke-møblerne der ikke vil dø Historie. FDB-møblerne har i mange år levet i glemsel, men ikke længere. De kendte møbler er tilbage, og der er oven i købet skrevet en bog om historien bag dem også. Vestjyske Tarm spiller en afgørende rolle i historien. Af Pia Damsgaard Bach nærmere på i bogen »En lys [email protected] og lykkelig fremtid - Historien om FDB Møbler«, der udkom- DESIGN: De fleste danskere mer 12. oktober. over en vis alder har en el- ler flere erindringer, der in- Vi ser tilbage volverer FDBs møbler, som Fra omkring år 1900 var Fæl- blev designet af nogle af Dan- lesforeningen for Danmarks marks mest kendte møbel- Brugsforeninger (FDB) in- Tarm Stole- og Møbelfabrik - FDBs Møbelfabrik leverede også møbler til offentlige institutioner og private, som var blandt arkitekter.