DOCSLIB.ORG

Hymnologi Salmetoner I Norden Nordisk Tidsskrift 36

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Hymnologi Salmetoner I Norden Nordisk Tidsskrift 36 Hymnologi Salmetoner i Norden Nordisk tidsskrift 36. årgang, nr. 4, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord 145 Bo Gunge: Trange tider. Melodi med kommentar af Birgitte Ebert. 147 Stig Wernø Holter: Salmevår i Trondheim. Referat fra IAH-konferansen 2007 149 Birgitte Ebert: Kirkeministerens salmeinitiativ 151 Erkki Tuppurainen: Da pacem Domine - nordiska avledningar av två medeltidssånger 155 Erkki Tuppurainen: Das deutsche Kirchenlied (DKL) - Kritische Gesamtausgahe der 163 Melodien. Kritisk helhetsudgåva till tidiga tyska koralmelodier Recension: Perspektiv på moderna psalmer, AF-stiftelsens skriftserie nr. 3, 4 artikler 167 af Inger Selander, udgivet af forfatteren, AF-stiftelsen og Verbum i 1999. Birgitte Ebert Recension: Psalm i vår tid - en hyllning till SvPs 1986. Svenskt Gudstjånstliv. 2006. 173 Birgitta Sarelin. Tauno Våinolå: Hymnologisk litteratur och artiklar utkomna i Finland åren 2000- 177 2005. Arsoversigt over Hymnologi - Nordisk tidsskrift 2007, 36. årgang + forfatterbiograf 183 Kirkemusikalsk Samling - Nyeste skud på stammen i Løgumkloster 187 Bag tidsskriftet - referencegrupper, Salmehistorisk Selskab og NORDHYMN 189 Hymnologi Nordisk tidsskrift Tidsskriftet er en fortsættelse af "Hymnologiske Meddelelser” Redaktør: Abonnement = medlemskab af Ove Paulsen (ansvarshavende) Salmehistorisk Selskab: 275.- kr. pr. år (4 numre å ca. 50 sider), samt bestilling af Redaktørens referencegruppe: gl.numre: Steffen Arndal (litteratur), Henvendelse til Peter Balslev-Clausen (Københavns Universitet), Ole Teologisk Pædagogisk Center, Kirkeallé 2, Brinth (musik), Birgitte Ebert (musik), DK-6240 Løgumkloster. Eberhard Harbsmeier (sekretariat), Hf.: (+45) 74 74 32 13. Mail: tpcøkm.dk Jørgen Kjærgaard (teologi), Jens Lyster (teologi), Kir­ sten Nielsen (Aarhus Universitet), Henvendelse til redaktøren: Inger Selander (litteratur). Tofthøjvej 37, DK-9280 Storvorde, tlf.: (+45) 98 31 84 70 Nordisk referencegruppe: eller (+45) 26 21 19 43, Anna Maria Bockerman-Peitsalo (FI), mail: opaokm.dk eller Anna Jonsson Evertsson (SE), [email protected] David Scott Hamnes (NO), Einar Sigurbjornsson (IS), Erkki Tuppurainen (FI) Krav til indsendte manuskripter via mail: Manus sendes som Word-fil - UDEN spalteopsætning, Sekretariat: HTML-koder, margener, o.s.v. Helle Sangild Qvist Billeder skal sendes som enten JPEG(.jpg), TIFF (.tif) eller PSD(.psd) i en høj opløsning. Layout/AD: Bemærk: Disketter modtages ikkel Christian Hebell Paulsen Tidsskriftet er trykt på Tryk: H5 g- ubestrøget papir. Omslaget er trykt på Prinfo Vejle/Jelling Bogtrykkeri 240 g. bestrøget papir. www.prinfovejle.dk Bladet er sat med Garamond Premier Pro (overskrift), Charparrel Pro (brødtekst) og ©Hymnologi 2007 Segoe UI (by-line). ISSN 1901-5976 Forord ette nummer er blevet til takket være Ole Brinths Det skal retfærdigvis siges, at alle disse projekter endnu målrettede indsats. Det er først og fremmest står på bedding. hans fortjeneste, at disse artikler er blevet sam­ Dlet, men som det også ses af sammenhængen har hanMed Karl-Johan Hanssons foredrag er vi på vej over i en haft god hjælp af Birgitte Ebert, Erkki Tuppurainen og opfølgning på offentliggørelsen af den store rapport fra - mindre tydeligt i indholdsfortegnelsen - David Scott Nordhymn-projektet Martin Luthers psalmer i de nordiska Hamnes, der bl. a. har skaffet manuskripter fra IAH- folkens liv, som efter planen kan ventes fra forlaget Arcus konferencen i Trondheim i sommer. i Lund omkring årsskiftet. Dette vil komme til at præge hæfte 2 og måske også hæfte 3. Birgitta Sarelins recension er overskud fra nr. 3 Utb- lick mot svensk psalm och koral, og Tauno Våinolås liste Foreløbig kan læserne glæde sig til dette første af Ole over ny finsk salmelitteratur, formidlet af Anna Maria Brinth sammensatte nummer, der omsider bringer mu­ Bockerman-Peitsalo, har måttet vente to numre på at sikken på banen i stor stil. blive trykt. Illustrationerne på for- og bagside forestiller orglet i Ole Brinths indsats har bevirket, at der er stof til et hæf­ Storvorde Kirke, bygget hos Marcussen 8c Søn. te til. Således vil nr. 1/2008 med lidt lykke og lidt held © Christian H. Paulsen 2005. kunne rumme en bearbejdning af hans eget foredrag på TPCs kursus 23 26.-30. marts 2007 ’’Luthersalmer - teo­ Storvorde 26. november 2007. logi, epoke, paradigne og virkningshistorie” Musica sacra - om Luthersalmernes melodier og Luthers syn på musik. Ove Paulsen Der er håb om endnu en artikel af Birgitte Ebert, om to Trondheim-foredrag, nemlig den norske originalversion PS: Efter redaktionens slutning er jeg kommet under af Åge Haaviks The quest for a new hymn in the Nordic vejr med, at Jens Lyster lørdag 17. november blev ud­ countries, og en svensk udgave af Karl-Johan Hanssons nævnt til æresdoktor ved en ceremoni på Københavns Martin Luthers Kirchenlieder im Leben der nordeuropåi- Universitet. Den nyslåede doktor vil mandag den 4. fe­ schen Menschen. Endelig skulle jeg selv støde til med en bruar 2008 kl. 14.15 holde semesteråbningsforelæsning recension af Åtta roster om musik och teologi, Verbum, på Det Teologiske Fakultet i København i auditorium 7, Stockholm 2006. Købmagergade 46,1. sal. Emne: ’’Strejftog gennem hym- nologiens grænselande”. Dette være hermed anbefalet alle vore læsere. Bo Gunge: Trange tider Trange tider Bo Gunge © 2007 Andante J. =64 C Fm/C C Fm/C C C/e Fm Dmb5 G F C/e Dm7 C ge___ sind!__ Vist skal du hen - te,____ kun ved at ven - te,_____ A m E m F G C Fm/C 7 kun ved at ven - te, vorsom - - - mer_ ind. Her vil ti - es,____ C F/a C bI> Asus4 A^7 Gsus4 G C Komponeret af Bo Gunge til kirkespillet Kom, min due, der blev opført i Ribe Domkirke 14. oktober 2007 Melodien til Her vil ties er komponeret af Bo Gunge, der 3 år i træk på Ribes Kulturnat har komponeret musik­ ken til et kirkespil til Ribe Domkirke. 2007 hed spillet Kom, min due og handlede om en fiktiv, poetisk kappestrid mellem to af byens store digterskikkelser, Hans Adolph Brorson (1694-1764) og Ambrosius Stub (1705-1758). Musikken var udsat for solister, 3-stemmigt mandskor, 3-stemmigt kvindekor, 2-stemmigt børnekor, trompet, vibrafon, el-guitar, kontrabas og orgel. Bo Gunge er uddannet komponist fra Det jyske Musikkonservatorium hos Per Nørgård, Hans Abrahamsen og Bent Sørensen. Han har skrevet en lang række værker for diverse besæt­ ninger, deriblandt en obokoncert og en symfoni til Sønderjyllands Symfoniorkester, hvor han var huskomponist 2004-2005. Birgitte Ebert Salmevår i Trondheim Referatfra IAH-konferansen 2 Av Stig Wernø Holter AH - eller Internationale Arbeitsgemeinschaft ble sunget i engelske oversettelser. Til flere av salmene fiir Hymnologie - holdt i overgangen juli/august ble forskjellige melodier utprøvd. Kvelden ble ledet av sin to-årlige konferanse, den 24. i rekken. Den var Einar Bjorvand og Irene Bergheim, mens orglet ble Ii år lagt til Trondheim parallelt med Olavsdagene, noe traktert av Stig Wernø Holter. som på en fin måte bidro til å berike opplevelsen for de ca. 75 deltakerne. 15 nasjoner var representert, fra En IAH-konferanse er organisert omkring tre hoved­ USA i vest til Taiwan i øst, fra Norge i nord til Australia elementer: 1) to-tre daglige plenumsforedrag; 2) i sør. De største kontingentene kom fra Tyskland og workshops og presentasjon av papers i seminarer; 3) Norge. IAH er et internasjonalt, ekumenisk og tverr- tidebønner og gudstjenester etter ulike tradisjoner. faglig fellesskap av salmeforskere og -venner. Det ble Konferansen ble høytidelig åpnet i Erkebispegårdens grunnlagt av Konrad Ameln i 1959 og deltar bl.a. i ærverdige Herresal med hilsener fra Trondheim kom­ utgivelsen av Jahrbuch fiir Hymnologie und Liturgie og mune, biskop Wagle og IAHs leder, prof. dr. Franz Karl flerspråklige salmebøker. Prassl. Damekoret Embla underholdt under ledelse av sin dirigent Norunn Illevold Giske. Nidarosdomen Årets tema var ”Der Liederfriihling” eller - som man var den praktfulle rammen omkring flere av gudstje- sier på engelsk - the hymn renaissance. Med dette sik- nestene og tre konserter i festspillregi som inngikk i tes til den oppblomstring av salmediktning og kom­ programmet. Men også Hen kirke, St. Olav katolske ponering som skjedde på 1960- og 70-tallet etter en kirke og Metodistkirken ble benyttet. Hovedfore­ lengre periode med liten fornyelse på feltet. I tillegg dragsholderne, som talte på tysk eller engelsk, var feiret konferansen tre sentrale salmediktere som alle Åge Haavik, Karl-Johan Hansson (Finland), Per Løn­ er gjenstand for ekstra oppmerksomhet i år: Paul Ger- ning, Georg Bjerkli, Elizabeth Cosnett (England), Ric­ hardt (1607-1676), Petter Dass (1647-1707) og Char­ hard Watson (England), Folke Bohlin (Sverige), Maria les Wesley (1707-1788). Salmer av disse tre ble sunget Pfirrmann (Nederland) og Inge Lønning. To av fore­ ved en salmekveld i Hen kirke. Gerhardt og Wesley ble dragsholderne, Christian Bunners (Tyskland) og Inger sunget på originalspråkene, mens vår hjemlige skald Selander (Sverige), hadde meldt sykdomsforfall. De- res bidrag ble lest opp. Salmevåren ble behørig belyst lokale primus motor - David Scott Hamnes - hjerte­ fra teologisk, litterær og musikalsk synsvinkel. Som lig takket av IAHs leder, og den undertegnede leder av særlig nyskapende salmediktere ble de britiske Albert Norsk hymnologisk forening hilste forsamlingen. Bayly, Fred Pratt Green, Brian Wren, Fred Kaan og Ti­ mothy Dudley-Smith fremhevet. Viktige roller spilte Konsertene som inngikk i konferansen var Rachma­ også nederlandske Willem Barnard og Huib Ooster- ninovs Vesper fremført av Trondheim Domkor og huis. Den musikalske
Load more

Recommended publications
  • 1984-2005 Hakemisto
    TEOLOGINEN AIKAKAUSKIRJA TEOLOGISK TIDSKRIFT Hakemisto Register 1984–2005 Vuosikerrat Årgångarna 89–110 Laatinut – Redigerat av Minna Ahokas Alkusana Teologisella Aikakauskirjalla on ilo lähettää tilaajilleen uusi, vuosikerrat 89–110 ja vuodet 984– 005 käsittävä hakemisto. Näiden kahdenkymmenenkahden vuoden aikana lehti on julkaissut yhteensä 487 kirjoitusta, joista 990 Kirjoituksia/Uppsatser-osastossa, 458 Katsauksia ja keskus- telua / Överblick och diskussion (aik. Ajan varrelta / Ur samtiden) -osastossa ja 79 Kirjallisuutta/ Litteratur-osastossa. Sivuja näihin vuosikertoihin mahtuu 874. Teologisen Aikakauskirjan edellinen hakemisto julkaistiin vuonna 985. Tämä Raili Pentin laa- tima hakemisto käsitti lähes kolmenkymmenen vuoden aineiston eli vuosikerrat 6–88 vuosilta 956–98. Tuona ajanjaksona ajanjaksona lehti julkaisi 986 artikkelia, 65 kirja-arvostelua ja 0 muuta kirjoitusta. Uuden hakemiston laatiminen tuli ajankohtaiseksi jo bibliografisten tarpei- den vuoksi, mutta erityisesti siksi, että suomalainen yliopistoteologia on kasvattanut volyymiaan huomattavasti ja sen painopisteet ovat muuttuneet. Hakemiston käyttäjä huomannee pian, mi- ten lehden Teologinen Aikakauskirja on heijastanut akateemisen maailman mullistuksia. Uusi hakemisto on kolmiosainen. Ensimmäisessä osassa on luetteloitu kaikki lehdessä ilmesty- neet kirjoitukset osastoittain siten, että Kirjoituksia/Uppsatser-osaston ja Katsauksia ja keskuste- lua / Överblick och diskussion (aik. Ajan varrelta / Ur samtiden) -osaston kirjoitukset on numeroitu kirjoittajan nimen
    [Show full text]
  • Bachs Kantater for Hele Kirkeåret
    BACHKANTATER FOR ET HELT KIRKEÅR Av Sigmund Hjorthaug Hva er en kantate? En kantate består av flere sanger som er satt sammen til en enhet. Det kan være både korsanger og solosanger. Bach skrev mange kantater som ble sunget under gudstjenesten. I Leipzig hvor han var organist skrev han en ny kantate for hver søndag og helligdag i året. Det gjorde han i fem år. Det vil si at han har laget over 300 kantater i kirken. 100 av dem er gått tapt, så vi har 200 kirkekantater av ham i dag. Bach har dagens evangelium som utgangspunkt når han lager sine kantater. Det kan være en salme som berører dagens tema, han kan bruke bibeltekster eller andre tekster som noen har$ skrevet for ham. Bach er opptatt av å forkynne evangeliet gjennom sine kantater. De ble alltid sunget etter at evangeliet ble lest. Deretter kom kantaten som en liten preken i sang. Så ble evangeliet lest igjen og presten holdt dagens preken. Hvorfor skal vi høre Bachs kantater i dag? Bach var lutheraner. Selv hadde han Luthers samlede verker i sitt hjem. Han kjente godt til den lutherske lære. Den lutherske lære kommer tydelig frem i hans kantatetekster. Han hadde også en meget stor interesse for den lutherske salme og bruker den rikelig i sin kirkemusikk. Han formår med sin musikk å formidle evangeliet som ingen annen komponist kan gjøre. Derfor vil en luthersk kristen ha stort utbytte av å lytte til hans musikk. Noen kan synes musikken fra denne tid virker noe uvant. Da kan det være lurt å starte med de enkle korsangene som han alltid avslutter kantatene med.
    [Show full text]
  • (Danish) Evangelical Lutheran Church, 1896-1960
    The Bridge Volume 27 Number 1 Article 17 2004 Danish Lutheran Churches in America: Contributions of the United (Danish) Evangelical Lutheran Church, 1896-1960 Edward A. Hansen Follow this and additional works at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge Part of the European History Commons, European Languages and Societies Commons, and the Regional Sociology Commons Recommended Citation Hansen, Edward A. (2004) "Danish Lutheran Churches in America: Contributions of the United (Danish) Evangelical Lutheran Church, 1896-1960," The Bridge: Vol. 27 : No. 1 , Article 17. Available at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge/vol27/iss1/17 This Article is brought to you for free and open access by BYU ScholarsArchive. It has been accepted for inclusion in The Bridge by an authorized editor of BYU ScholarsArchive. For more information, please contact [email protected], [email protected]. Danish Lutheran Churches in America: Contributions of the United (Danish) Evangelical Lutheran Church, 1896-1960 by Edward A. Hansen The most noteworthy contribution of the UELC was its people. The laity and clergy of this church brought a willingness to change their old ethnic ways in order to convey their faith, their energy, and their insights to the broader body of Lutherans in America. The Situation in the UDELC at the close of World War II The United Danish Evangelical Lutheran Church was formed in 1896 by a merger of two Danish immigrant groups. One group, the "Blair Synod" had been excluded from the Danish Lutherans organized in America in 1872, in a controversy mainly involving the Bible as the Word of God. The second group, the "North Church," had been organized in 1884 by Danish members of the Norwegian­ Danish Evangelical Lutheran Church (founded in 1870).
    [Show full text]
  • Jens Lyster Forfatterportræt Af Hans Thomissøn
    Fra Det Kgl. Biblioteks tekstportal (tekster.kb.dk) Forfatter: Jens Lyster Titel: Forfatterportræt af Hans Thomissøn Citation: ”Hans Thomissøn”, i Hans Thomissøn. Onlineudgave fra Arkiv for Dansk Litteratur: https://tekster.kb.dk/text/adl-authors-thomissoen-p-root.pdf (tilgået 29. september 2021) Hans Thomissøn - Forfatterportræt skrevet af Jens Lyster Hans Thomissøn Indhold Indledning Biografi Forfatterskabet Modtagelse Forfatterskabets efterliv Tekstoplysninger Bibliografi Om forfatteren til dette forfatterportræt Indledning. Maria med skæg I Den Danske Salmebog, 1953, nr. 56 skiller "Jeg vil mig Herren love" i sin begejstrede og henførte lovprisning af Vorherre Jesus sig mærkbart ud fra samtidens, dvs. 1500-tallets salmer. Om Jesus hedder det, at "Han lignes ved solen den klare, som skinner på himlens bold", og han tiltales som "O Jesus, morgenstjerne, mit lys, mit liv, min lyst". Den tørt knirkende sprogtone i de salmer, der skulle undervise den danske almue i den nye lære fra Wittenberg, får ikke lov at præge denne tekst. Ifølge de historiske oplysninger ved salmebogens nr. 56 skyldes salmen Hans Thomissøn, der dog bygger på en i dag ukendt dansk Mariavise. Thomissøn selv lagde ikke skjul på sin inspirationskilde, da han i 1569 gav salmen denne overskrift: "Jeg vil mig en Jomfru loffue, er en gammel Sang om Jomfru Maria, Christelige foruent Jesu Christo til loff oc ære" (Den danske Psalmebog 1569 (forkortet DdP) 39r). Endvidere opregner Thomissøn i sin salmebog denne og syv andre salmer i et særligt "Register paa de gamle Papistiske Sang, som ere Corrigeret oc rettede" (DdP Bbb1r). Det er imidlertid ikke at undres over, at nogen i eftertiden har fået ondt af den behandling, der i reformationstiden blev Mariaviserne til del.
    [Show full text]
  • To Be a Christian in Finland
    TO BE A CHRISTIAN IN FINLAND A Guidebook to Confirmation for Immigrants and Finnish Expatriates - 1 - To be a Christian in Finland Translation into English: Tuula Pitkänen Editor: Douglas Nielson Cover: Matti Kurkinen / MIR Pictures and symbols: Antti Tiainen Layout: Maarit Ala-Mononen Church Council / Education and youth work ISBN 951-789-208-X Printing press - cover: S-paino Oy - contents: Kirkkohallituksen monistamo Helsinki 2006 - 2 - To be a Christian in Finland TO THE READER Welcome to Confirmation Class! This book is intended for you: - who take confirmation class after immigrating to Finland - who live abroad, but take confirmation class in Finland or within a Finnish congregation outside Finland. Our Church is open to all, and we wish you welcome! Our Church may seem different from what you had imagined. Active dialogue between Christians who come from different parts of the world, and those who live here, is important to us. The sharing of experiences through active discussion enriches our Church and the life and activities of its congregations. We hope that you, after Confirmation Class and Confirmation, will become an active part of your own Congregation, both on traditional church holy days and everyday, together in your own community of Christians. This book has three chapters. The first chapter will familiarize you with the faith of the Church and Catechism studies in your own language. The second chapter describes the Evangelical Lutheran Church and its many activities, which we are inviting you to join in. The third chapter deals with the roots of the Church and its attempts to find unity.
    [Show full text]
  • Les Cantiques Du Domaine Public
    LITURGIES ET CANTIQUES LUTHÉRIENS Les cantiques du domaine public Préparé par le Comité liturgique francophone de l’Église luthérienne du Canada Éditions de l’Église luthÉrienne du Canada • Winnipeg LES CANTIQUES DU DOMAINE PUBLIC LES CANTIQUES DU DOMAINE PUBLIC 332 Petite ville, Bethléem Ô nuit de paix, sainte nuit 333 texte : phillips Brooks, 1835-1893; trad. inconnu SAINT LOUIS texte : Franz Joseph Mohr, 1792-1848; trad. et adapté par armand Bail, s.d. STILLE NACHT Mélodie : lewis h. redner, 1831-1908; harmonisation : Service Book and Hymnal, 1958, rév. 14 14 13 14 Mélodie : Franz Xavier gruber, 1787-1863; harmonisation : traditionnel 76 88 6f 6 Texte et musique : domaine public Lc 2,1-15; Lc 1,68-75; Ép 3,16-19; Mi 5,1 Texte et musique : domaine public Lc 2,7-16; Col 1,13 LES CANTIQUES DU DOMAINE PUBLIC LES CANTIQUES DU DOMAINE PUBLIC 5 ah! Je vous aime, 334 Dans cette étable Vous vous cachez en vain, Beauté suprême Jésus, enfant divin! Vous êtes à mes yeux le puissant roi des cieux, le Fils de dieu lui-même Descendu dans ces lieux : ah! Je vous aime. Entre le bœuf et l’âne gris 335 texte : français, xviiie siècle DANS Cette ÉTABle texte : français, xiiie siècle entre le BŒuF Musique : air français 4f6 4f6 66 6f6 4f Musique : air français 87 55 56 Texte et musique : domaine public Lc 2,7; Ph 2,6-11 Texte et musique : domaine public Lc 2,4-16 LES CANTIQUES DU DOMAINE PUBLIC LES CANTIQUES DU DOMAINE PUBLIC 337 Les anges dans nos campagnes En latin, « Gloria in excelsis Deo » signifie « Gloire à Dieu au plus haut des cieux » (Luc 2,14).
    [Show full text]
  • Med Fred Og Fryd
    Sct. Peders Kirke, Næstved Fredag 3. november 2017 kl. 19.30 Sct Mariæ Kirke, Helsingør Lørdag 4. november 2017 kl. 16.00 Garnisonskirken, København Søndag 5. november 2017 kl. 16.00 MED FRED OG FRYD – STEMMER FRA REFORMATIONEN DR VokalEnsemblet Lionel Meunier, dirigent Philip Schmidt-Madsen, orgel Med fred og fryd DR Koncerthuset 2017/18 2 Program Sct. Peders Kirke, Næstved LUCAS OSIANDER (1534-1604) Fredag 3. november kl. 19.30 DIETRICH BUXTEHUDE (ca. 1637-1707) Ein feste Burg, tenorsolo: Adam Riis Sct Mariæ Kirke, Helsingør Ein feste Burg, koralforspil, BuxWV 184 Lørdag 4. november kl. 16.00 MOGENS PEDERSØN (ca. 1585-ca. 1623) Garnisonskirken, København af Pratum spirituale (1620) Søndag 5. november kl. 16.00 Deus misereatur Victimae paschali laudes DR VokalEnsemblet MOGENS PEDERSØN (ca. 1585-ca. 1623) Lionel Meunier DIETRICH BUXTEHUDE (ca. 1637-1707) dirigent Fader vor udi Himmerig Vater unser im Himmelreich, koralforspil, BuxWV 219 Philip Schmidt-Madsen orgel THOMAS SCHATTENBERG (ca. 1580-efter 1622) af Jubilus S. Bernardi (1620) Lørdagskoncerten optages O dulcissime Jesu og sendes i P2 Koncerten O quam dulcis mandag 6. november kl. 19.20. Ved denne koncert er THOMAS KINGO (1634-1703) Celine Haastrup scenevært. af Aandelige siunge-koor (1681) Sorrig og glæde MOGENS PEDERSØN (ca. 1585-ca. 1623) JOHANN SEBASTIAN BACH (1685-1750) Vi tro alle sammen på én Gud Wir glauben all’ an einen Gott, in organo pleno, koralforspil, BWV 680 Koncerten i Garnisonskirken indgår i Copenhagen Renaissance Music Festival PAUSE (15’) ca. 16.45/20.15 NICOLAUS BRUHNS (1665-1697) Præludium, e-mol (‘det store’) DIETRICH BUXTEHUDE (ca. 1637-1707) Mit Fried und Freud – Klaglied Contrapunctus 1 Evolutio Contrapunctus 2 Evolutio Klaglied, sopransolo: Malene Nordtorp JOHANN SEBASTIAN BACH (1685-1750) Jesu, meine Freude, BWV 227 Chef for DR Kor & Orkestre: Kim Bohr Producer: Michael Emery Design: E-Types & DR Design Repertoirechef: Tatjana Kandel Musikteknik: Ossian Ryner Forside: Lucas Cranach d.
    [Show full text]
  • {Dоwnlоаd/Rеаd PDF Bооk} Bach Pdf Free Download
    BACH PDF, EPUB, EBOOK Mike Venezia | 30 pages | 31 Aug 2000 | Hachette Children's Group | 9780516263526 | English | London, United Kingdom Johann Sebastian Bach | Biography, Music, & Facts | Britannica Thomas Church and School in Leipzig, Germany. Even though his job in Leipzig kept him very busy, in his spare time, Bach conducted a group of musicians who liked to get together to perform at a local coffee house. During his lifetime, people thought of Bach as just an ordinary working musician. No one really knew much about his music until years after his death, when another composer, Felix Mendelssohn, conducted a performance of Bach's St. Matthew Passion. Bach is now seen as one of the greatest geniuses in music history. He wrote all kinds of music -- for organ and other keyboard instruments, orchestras, choirs, and concertos for many different instrumental combinations. He was a devoutly religious man, and knew tragedy: his first wife died suddenly while he was away on business; 12 of his 20 children died in infancy; one of his sons had severe learning difficulties; and another ran away from home in his teens and died in mysterious circumstances. With employers, who rarely appreciated his talents, he was chippy and argumentative; at a family gathering with a few drinks and a pipe of tobacco, however, he was robustly good-humoured, especially when the Bach clan took turns to improvise rude country songs. Bach's style is baroque, characterised by lots of notes, simple motoric rhythms, and steady shifts of underlying harmony - it was derided by some as 'sewing-machine music'.
    [Show full text]
  • Kjærlighetens Makt, Maskerade Og Mosaikk
    Kjærlighetens makt, maskerade og mosaikk En lesning av N.F.S. Grundtvigs Sang-Vrk til den Danske Kirke Veiledet av Theodor Jørgensen Avhandling innlevert for den teologiske doktorgrad Synnøve S. Heggem Teologisk Fakultet, Universitetet i Oslo 2004 © Synnøve S. Heggem, 2005 Doktoravhandlinger forsvart ved Det teologiske fakultet, Universitetet i Oslo. Nr. 11 ISSN 1502-010X Det må ikke kopieres fra denne boka i strid med åndsverkloven eller med avtaler om kopiering inngått med Kopinor, interesseorgan for rettighetshavere til åndsverk. Omslag: Inger Sandved Anfinsen. Trykk og innbinding: AiT e-dit AS, Oslo, 2005. Produsert i samarbeid med Unipub AS, Oslo. Avhandlingen blir kun produsert av Unipub AS i forbindelse med disputas. Alle henvendelser vedrørende avhandlingen skal rettes til rettighetshaver eller enheten der doktorgrad er forsvart. Unipub AS er et heleid datterselskap av Akademika AS, som eies av Studentsamskipnaden i Oslo. Grundtvigs preken i Vartov kirke Anden Faste-Søndag 1870 O Kvinde! din Tro er stor, dig ske som du vil! Med disse Ord gav efter Dagens Evangelium Vorherre Jesus Kristus tabt lige over for den uforlignelige Hedning-Kvinde, der ikke blot trode, at Herren med et Ord kunde udrive hendes Datter af Djævelens Klør, men trode Herrens gode Hjærte og milde Aasyn endnu bedre end hans Munds-Ord, og som ikke blot deri fik Ret, med Ros for sin store Tro, da Herren sagde: Kvinde! din Tro er stor, dig ske, som du vil! men blev et udødeligt Forbillede paa Herrens Menighed, som Bruden, der skal have sin Vilje evindelig, fordi hun i Grunden ingen anden Vilje har, end den inderlige trofaste Kjærlighed, hvoraf hun venter sin Lykke og hvori hun sætter sin Glæde.
    [Show full text]
  • JOTTING February, March, April 2008
    John W. Nielsen The Danish American Archive and Library Dana College, Blair, Nebraska 68008 Tel. (402) 426-7910 E-mail [email protected] JOTTING February, March, April 2008 ENDOWMENT were presented and discussed. The board consists of FUND AND IT IS SPRING! The crocus and bloodroot have Joan Jensen of Ankeny, Iowa, Pete Petersen of Canyon, already bloomed in our woodland garden as have the Texas, Fritz Hansen of Wichita, Kansas and Sharon 600,000 Wigdahl, Tim Jensen, and John W. Nielsen of Blair. daffodils and tulips. Their places have been taken by Virginia bluebells and Siberian squills, by violets and The latter three serve as an executive committee and bleeding hearts and delicate pasque flowers. The cherry meet weekly. and apricot have yielded to redbud and flowering crab and almond. Each week and month brings something ASSISTANCE: One of the decisions of the board to new. And so it is with The Archive as these Jottings which the volunteers concurred was that some kind of with their reports and acquisitions will indicate. regular, paid assistance had to be provided for the 500,000 archive director – in other words, for me! This, of NEW ENTRANCE SIGN: One of the most recent course, entails a salary of at least $15,000.00 and that improvements at The Archive is a new entrance sign on means more generous financial support than what The the outside door. It is identical to the heading at the top Archive has received in the past. Part of this salary can of this page except in place of “Center for Research and come from interest derived from our endowment fund, Education” it has “Entrance.” Visitors will no longer be but we (you) must think in terms of a paid full-time intimidated by the ominous warehouse looking doors.
    [Show full text]
  • Siionin Virret Lisävihkon Sisällöllinen Kokonaiskuva
    ”VOIMAKSI VOIMATTOMAN, TOIVOKSI TOIVOTTOMAN” Siionin virret Lisävihkon sisällöllinen kokonaiskuva Joensuun yliopisto, Teologinen tiedekunta Läntinen teologia Pro gradu –tutkielma, kevät 2008 Käytännöllinen teologia Kukka-Maaria Kalpio 1 JOHDANTO ............................................................................................................ 4 1.1 Virren uusi nousu .........................................................................................4 1.2 Aikaisempi tutkimus.....................................................................................5 1.2.1 Suomalainen hymnologinen tutkimus..................................................5 1.2.2 Ulkomainen hymnologinen tutkimus ...................................................9 2 HERÄNNÄISYYS, SIIONIN VIRRET JA VEISUUT-PROSESSI ................. 13 2.1 Herännäisyyden historia, nykypäivä ja aatemaailma .................................13 2.2 Siionin virret –kokoelman kehitys ja luonne.............................................16 2.3 Veisuista Siionin virsiksi............................................................................22 3 TUTKIMUKSEN TAVOITE, LÄHTEET JA MENETELMÄT...................... 31 3.1 Tutkimustehtävä .........................................................................................31 3.2 Lähteiden kuvaus........................................................................................32 3.3 Tutkimusmenetelmät ja aineiston analyysi ................................................33 3.4 Tutkimuksen luotettavuus ..........................................................................36
    [Show full text]
  • Sjungende, Hjerte, Tag Ånden I Favn!1 Dansk Salmehistorie, En Tematisk Oversigt
    1 Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn!1 Dansk salmehistorie, en tematisk oversigt Af Peter Balslev-Clausen, provst, adj. professor emeritus ph.d. Indledning: Hvad er en salme? Dansk salmehistorie2 begynder for alvor med Hans Christensen Sthens (1544-1610) salmedigtning, der så dagens lys i slutningen af 1580-erne. Der havde været sunget salmer på dansk siden den lutherske reformation kom til Danmark i slutningen af 1520-rne, men da der i det store og hele var tale om oversættelser fra tysk og latin, er det rimeligt at lade den egentlige danske salmehistorie begynde med Sthens danske salmedigtning ca. 60 år senere. I en evangelisk-luthersk kirke som den danske folkekirke forstås en salme som en lovsang til den treenige Gud og som sådan som en integreret del af kirkens gudstjeneste. Det betyder, at forståelsen af, hvad en salme er, hænger sammen med forståelsen af, hvad en gudstjeneste er. En evangelisk-luthersk gudstjeneste er en samtale, en kommunikation mellem Gud og mennesker. Salmesangen er her det eksistentielle menneskelige udtryk for det kommunikative fællesskab med Gud. »Salmesangen er en kropslig og kommunikativ praksis, som på unik vis formulerer, formidler og fastholder eksistentielle og kristne livsudtryk hos den enkelte. Samtidig skaber salmesangen rum for en ny fælles forståelse af og forankring i eksistentiel og kristen livsforståelse for dem, der synger«, skriver Hans Raun Iversen i Indledningen til Salmesang. Grundbog i hymnologi (Balslev-Clausen & Raun Iversen 2014, 9). I forlængelse heraf skriver Erik Skyum-Nielsen, at En salme bør nemlig, ideelt set, være for det første inklusiv og ’pronominel’, dvs. blottet for private referencer og situationsbundne stemningsytringer og i stand til umiddelbart at etablere et nu og et her og et jeg eller vi, der kan opleves som identisk eller ligedannet med gudstjenestens tid og rum, og som selv kan rumme menighedens åndelige og kropslige nærvær.
    [Show full text]