21.03.15 17.16 ion

ept

#73 – 2015 #73 – 2015 nordisk litteratur tidsskrift for ec

Reception - tidsskrift for nordisk litteratur #73 Etik - 2015 ISSN -1903 - 7088 Reception73_omslag.indd 1 Etik eception

tidsskrift for nordisk litteratur #73 – 2015

TEKSTER AF KOLOFON Kamilla Löfström, Naja Wulff Mottelson, Majse Aymo-Boot, Anniken Greve, Athena Farrokhzad, James Phelan, Simon Malling, Jens Blendstrup, Liv Sandvad Kudahl, Anne Helene

KOLOFON Guddal, Camilla Zuleger, Rolf Sparre Johansson, Mads Bunch, Louise Salling, Stine Pilgaard, Emil Kjær Voss, Rudi Endresen

ILLUSTRATIONER OG FOTOGRAFIER AF Frøydis Sollid Simonsen, Sofie Buhl Pedersen, Esther Beam, Marie Holmer Sehested, Ole Lejbach, Mette Norrie

REDAKTION TRYK ADRESSE RECEPTION Amanda Jepmond Buciek, Cecilie Nielsen, Helga Frederiksberg Bogtrykkeri Tidsskriftet Reception Redigeres af studerende ved danskstudiet på Falkum Enerhaug, Jon Vestergaard Andersen, Nis 300 eksemplarer Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Svoldgård, Pernille Saabye, Sofie Buhl Pedersen Københavns Universitet ved Københavns Universitet Njalsgade 120, 2300 København S LAYOUT HJEMMESIDE Hjørdis Maria Longva, Mai Hedvig Lyngby www.tidsskriftetreception.dk FINANSIERING Reception er gratis. Dette nummer af Reception udgives med støtte OMSLAGSFOTO E-POST fra Søren Gyldendal Fonden, Institut for Nordiske ISSN 1904-7088 Marie Holmer Sehested [email protected] Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet og Nordisk Kaffebar. Tak! © Bidragyderne og Reception 2015

02 03 Indhold

LEDER #73 7 ANNE HELENE GUDDAL DIGTE 76 INDHOLD KAMILLA LÖFSTRÖM 8 POESIEN SIGER: JEG KAN VÆRE DIT SPEJL CAMILLA ZULEGER 82 DET GRIMME FOR GRIMHEDENS SKYLD Det politiske potentiale i Christina Hagens Boyfrind NAJA WULFF MOTTELSON MISTILLIDENS POETIK INDHOLD 16 ROLF SPARRE JOHANSSON 88 VAR DU PÅ MYSPACE, OSKAR? MAJSE AYMO-BOOT 23 KARNEVALET PÅ GÅGADEN I ZÜRICH MADS BUNCH OG LOUISE SALLING 98 AUTOFIKTION OG DET HUMANE ANNIKEN GREVE 27 OM LESEHANDLINGENS ETIK Den etiske drejning i dansk 2010er-litteratur Med eksempel i Jan Erik Volds Ruth Maiers Dagbog STINE PILGAARD 110 UDDRAG AF LEJLIGHEDSSANGE

ATHENA FARROKHZAD 41 FRÅGA HENNE EMIL KJÆR VOSS 114 ANMELDELSE FØR JEG LÆSER: FIKTIONEN STARTER I KOLOFONEN Anmeldelse af Leif Holmstrand og Pär Thörns MARIE HOLMER SEHESTED FOTOGRAFIER 42 Sjuttioåtta uppslag till sf-romaner hämtade ur Linus Andersens anteckningsbok JAMES PHELAN 48 NARRATIV ETIK Oversat af Rebekka Hjelholt Svendsen RUDI ENDRESEN 116 VELFORMULERTE INNSIKTER Anmeldelse af Rune Christiansens SIMON MALLING 62 ET ÅR I EN FORFATTERS LIV Ensomheten i Lydia Ernemans liv Interview med Jens Blendstrup NÆSTE NUMMER 118 #74 JENS BLENDSTRUP OG OLE LEJBACH 66 UDDRAG AF EGEEKSPEDITIONER

LIV SANDVAD KUDAHL 68 EN DYD AF NØDVENDIGHEDEN – KATASTROFELYRIK MELLEM ÆSTETIK OG ETIK

04 05 #73

Denne forpligtigelse over for verden anses som en Hvorvidt forfatteren har et etisk ansvar, har fyldt gennemgående tendens for en række af 2014’s yng- megen litterær debat de seneste år. Ligeledes har re forfatterstemmer – stemmer, der i en overgang det været diskuteret, om vi kan hylde kunst og lit- blev samlet under betegnelsen ‘Generation Etik’. teratur, selvom vi tager afstand fra forfatterens overbevisninger. Men fokus kan også rettes mod I dette nummer af Reception ser vi med tema- modtagerens, det være sig læserens og anmelde- et ETIK nærmere på denne etiske drejning i nye- rens, etiske ansvar i forhold til egen position og til re nordisk litteratur; med indblik i generationsde- det at læse. “Hvor er mit herfra?”, “Hvorfra læses og batten fra det forgangne år, men også fra et brede- tales (der)?”, spørger Kamilla Löfström blandt andet re perspektiv med bidrag, der går til feltet fra andre i sin indledende artikel om strukturel racisme og positioner. racialisering med fokus på receptionen af en række

nordiske værker, såsom Athena Farrokhzads skøn- LEDER I artiklen “Autofiktion og det humane: Den etiske litterære debut Vitsvit fra 2014. drejning i dansk 2010’er litteratur” på side 98 nu- ancerer Mads Bunch og Louise Salling betegnel- Vi er derfor også meget stolte af at kunne bringe sen ‘Generation Etik’ ved at undersøge en række et skønlitterært bidrag af netop Athena Farrokhzad danske værker i lyset af det autofiktive format, der i dette nummer af Reception. Herudover har vi muliggør en kobling mellem personlig historie og også glæden af at præsentere skønlitterære bidrag politiske og etiske spørgsmål af mere almengyldig fra tre aktuelle forfatterstemmer, der alle har gjort karakter. sig bemærket i nyere nordisk litteratur, nemlig Majse Aymo-Boot, Stine Pilgaard og Anne Helene Etik og litteratur handler ikke kun om, hvordan Guddal. Pilgaard bidrager med et uddrag af sin se- etik manifesterer sig i den litterære tekst, men kan neste roman Lejlighedssange, mens Aymo-Boot og også anskues som etiske spørgsmål i forbindel- Guddals skønlitterære tekster for første gang ser se med fx læsehandlingen. Vi bringer i dette num- dagens lys i dette nummer. mer eksklusivt en dansk oversættelse af den engel- ske narratolog James Phelans Narrative Ethics (side Derudover kan du glæde dig til at komme i selskab 48), der opstiller fire positioner inden for narrativ med Jens Blendstrup på side 62 og desuden få et etik, hvor der, udover til det fortaltes etik, kan stil- lille indblik i, hvad den travle mand har i kog i det- les spørgsmål til fortællerens, forfatterens og mod- te skrivende nu. Traditionen tro kan vi også præ- tagerens etiske ansvar. sentere flere flotte studenterbidrag og anmeldelser af ny nordisk litteratur til sidst i nummeret. Læsehandlingen som etisk udfordring vil desuden blive behandlet på side 27 af Anniken Greve, der Vi ønsker dig gode læseoplevelser med Reception sætter fokus på læsehandlingens etik i forhold til nr. 73. “Vi møder hver dag en politisk virkelighed, hvor Putin forby- Holocaust-litteratur. der mennesker at vise deres homoseksuelle kærlighed, med Irakkrigen og Utøya. Ikke at skrive politisk kan føles som en sorg, som en forkælelse. Som at skrive til en virkelighed, der er alt for langt væk fra den, vi lever i.” – Olga Ravn, Dagbladet Redaktionen Information 28.02.2014.

06 07 LÖFSTRÖM ------09 Hun er Hun . Det digt be i Aftonbladet i ja i Aftonbladet , Maja Lee Langvads Maja Lee , Yahya Hassan Yahya Atlanterhavet vokser Atlanterhavet Vitsvit , Naja Marie Aidts, Mette Moestrups og Line Moestrups Aidts, Mette Marie , Naja I lyset fra skrivebordslampen I lyset end dagslyset gult som er mere ud, på min hånd grønlig ser huden skær. med et gyldent og rødlig, er den ikke. Hvid er hvid. Væggen De brugte papirlommetørklæder er hvide. regninger og de ubetalte farve. har et navn. Min hånd har en anden Farven det brugte Jeg lærte det da jeg var lille. Jeg i fritidsordningen, i børnehaven, fat i tussen have når jeg skulle nuance med den ubestemmelige lyserøde et ansigt: arm ellet at tegne en kødfuld for skal bruge den hudfarvede.Jeg bruges til andet. Den tus kunne ikke 2013) (Sten-Knudsen Digtet her er det første i Julie Sten-Knudsens digt Sten-Knudsens i Julie Digtet her er det første samling fra 2013 “hudfarvet”.høvede vi til at pege på ordet Og så racialise behøvede vi åbenbart også at diskutere racisme i litteraturkritikken, ring og strukturel hvidhedsdebatten. kaldt er blevet der også det i gang, da den sven den debat sat blev kort Helt anmeld Farrokhzad Athena digter og kritiker ske te digtsamlingen anmel på reagerede Bukdahl Lars og 2014, nuar rime være “Skal man ikke delsen med spørgsmålet så ef sig selv at censurere lig svensk i hovedet for Farrokzhad og inderligt, som Athena tertrykkeligt sel for rede gøre vil ikke 2014) Jeg (Enström gør?“ blog læs Bukdahls it, eller ve debatten – google verden’, i den hvide og fx posterne ‘Tvangsindlagt next?’ og ‘Racistisk – what’s ‘Hvidhedsdebatten digt’ på prmndn.dk og fx også posten ‘Shock The I ste blog. Toftegaards Jacob på Jens Monkey’ der værker, poetiske de af pege på nogle jeg vil det Athena racialisering: og hvidhed med arbejder Farrokhzads vred “Do we really need another “creative” poem about about poem “creative” another need really we “Do table?” writing your hitting is sunlight the way the sva engang, og Goldsmith Kenneth Sådan spurgte længe har jeg Det “No.” naturligvis: er) var (og ret frem er jeg kommet nu ham i. Men enig med været digt et kreativt behøvede endnu til, at vi alligevel mindste lampelys men så i det lige sollys, om ikke på den skrivendes bord:

it (Velvet Underground 1967) AF KAMILLA LÖFSTRÖM KAMILLA AF I’ll be your mirror I’ll be your casein are, you what Reflect know you don’t […] show to Let stand me that you are blind spejl d siger: Poesien Poesien være Jeg kan Jeg 08 LÖFSTRÖM 10 Langvad) det,LarsBukdahl harkaldt“svensk i Julie Sten-Knudsen er sin næstebog vi såtili2014,hvor MajaLeeLangvadvarklarmed ingen talte vistomemnetdengang,mendetkom Maja LeeLangvadudgav re hvidhed ogrepræsentation allerede i2006,da I Danmark fikviegentlig lejlighed tilatdiskute racialisering erlængeblevet diskuteret iSverige. kan brugesiendansksammenhæng. Universitet, derspørger: jeg pegepå,hvordan enundersøgelsefraLunds Knudsens Knutzons spejler normenogafvigelser franormen,detvil feminister, idethun pegerpå, hvordan sproget af måde sompoststrukturalisterne ogdemoderne Julie Sten-Knudsen gåraltså til værks påsamme den? Ja, deternetopspørgsmålet (og problemet). ver ienhudfarvet mærksom påsinegenhudfarve ud. Såhvordan barn blive op skaldethudfarvede skiller sig erdetneutrale, andre farver hudfarvede der. Navnet påpudderen skærer det ud ipap:Det der ‘01Neutral’, hvilket ernavnet påjegetspud er hudfarv te igennemsprogbrugen, atnetopderes hudfarve børnvokser opoglærer indirek De hudfarvede gen begynderibørnehaven ogmedbarndommen. je fradetnæstedigtisamlingen. “Velkommen land”, lyder tildethudfarvede enlin lig, atdenhelt enkelt harfåetnavnet hudfarvet. af verden, ersåalminde hvor hendeshudfarve påhuden. Jegethvert fald hudfarvet lever iendel hovedet”, og digtets jeg i

du snarere hjemme.Godrejse”. (Langvad2014) mere koreansk enddansk.Tag tilKorea – der hører Med hele dinværemåde hardubevist,atføler dig Dansk Folkeparti påenbarnligogløgnagtig måde. tilsvarende beløb iKorea. Duharogsåfremstillet under hele dinopvækst.Duville slet ikke kunnefå Den arbejdendedanske befolkning betaler tildig fortjent. Ingentvingerdigtilatvære herilandet. mange, derkøber dinbog.Dethardubestemt ikke står derblandt andet:“Vihåber, atderikke erret udgivelsen afsinbog Hun ervred overetbrev, hun modtogefter Strukturel racismeilitteraturkritikken og Der erenindlysende pointe i,atdigtsamlin Frit flet – fællesbogen Atlanterhavet vokser en . Digtsamlingensførste afdeling hed Hun ervred Find Holger Danske

Har forfatteren farve? Har farve? forfatteren nok (ligesomMajaLee : Find Holger Danske Atlanterhavet vokser . Læsdem!Ogsåvil og altså Julie Sten- . Ibrevet , men også eri ------ikke nær såinteressante som spørgsmålet: Hvorfor ke kunstnere, fyldte meget,mendeerimineøjne Spørgsmålene omhvem, derkananmeldehvil melde enlesbisk digtermedkoreansk baggrund?” blev spurgt:“Kan enhvid heteroseksuel mandan anmeldere kananmeldehvilke værker? Eller der Et afspørgsmålene ihvidhedsdebatten var:Hvilke kommer dufra?”: ster, derervant tilatfåstillet spørgsmålet: “Hvor bestemt erfaring:At vokse opsammenmedensø De objekter, erprægetafen jegetvendersigimod, fordiegen hudfarve, hendes søsterharenanden. Jeget i omkring denskrivende.Ahmedskriver: nomenologi. Dethandler omataflæseobjekterne skrivebordet i hendesartikel omhvidhedens fæ Sara Ahmedsbeskrivelseaffilosoffen Husserlved Knudsens digtsometslagsremake eller svarpå Jeg harfåetdentanke, atmankanlæseJulie Sten- Ahmeds digtsamling kan fint læses sammen med Sara sige hvidhedens hegemoni og hierarkier. Hendes så hardubaresådanenlækkermulatlillesøster hvordan detkanpasseatviskulle være søstre. Vi ervant tilatfolk spørgerhvor dukommer fra, skriva filosofi. (Ahmed2007) bord skulle kanske inte vara“rätt” slags bord att för slags bord, somköksbordet. Sådanaandrasorters sitter vidbordet, skrivbordet, ochinte någotannat faller påpappret somliggerpåbordet, givetatthan hansyrke.betecknande för SåHusserls blick kanske faktum attHusserl sittervändmotskrivbordet är världen. Vart duriktardigärinte slumpmässigt: det med enmergenerell orientering till iförhållande sig motvissasaker ochinte andra,hängersamman skrivande, fårmanenkänslaav attdettavända Genom attavläsa deobjektsomuppträderiHusserls forbinder os.(Sten-Knudsen 2013) forbinder os.Atlanterhavet adskiller, Mælken,Ammet veddetsammebryst. navnet er minblåøjede fantasi. At være søstre: Lige.Forskellige. mendet at jegkunnefålov atvære farveblind, Jeg ville ønske atjegkunnevendedetdøveøre til, at deternødvendigt atsige“mulat” indensøster. Det holder aldrigopmedatforundre mig Atlanterhavet vokser A Phenomenology ofWhiteness reflekterer oversin fra2007.(1) . Wow , - - - - samtidsprosa reställda mångkulturen: klassochetnicitetisvensk større studie afMagnus Nilsson fra2010( Enström skrivermedhenvisning tilettidligere, nemlig KhemeriogBakhtiari. oversat tildansk, af deforfatterskaber, derundersøges, eriøvrigt hvordanger med, detforegår idagDanmark. To tekster ogsåsammenligneEnströms registrerin gen afdefire forfattere såudiparateksterogepi men deterinteressant atse,hvordan fremstillin fattere, deres bøger udkom for godt ti år siden, Sami Said. Enström har valgt fire debuterende for Alejandro Leiva Wenger, MarjanehBakhtiari og alt perspektiv. lning av fyraur ett postkoloni svenska författarskap färg? - en studie av förlags och recensenters framstäl Universitets website og hedder et arbejdefraforåret 2014.DetliggerpåLunds kan kaldeenrække svenske anmelderes ‘herfra’ i Karl Jonas Elton Enström harundersøgtdet, man og eksplicit redegør for, hvorfra derlæsesogtales. blot kaster sitblik påværket, menogsåpåsigselv vebord eller køkkenbord?” Kort sagt,atmanikke er mitherfra?”,“Hvordan serderudpåmitskri måvære inspireretom etværk, afAhmed:“Hvor må stille sigselv, indendelæser, taler ogskriver De spørgsmål,anmeldere oglæsere idethele taget ikke-hvide kritikere iDanmark. Endnu. batten? Mit korte svar er: Fordi vi ikke har nogen var detenkritiker fraSverige, derskulle rejse de der findes i Skandinavien i findes der og racisme, racialisering det en konsekvens den af kalder selvcensur. Andre Det er det, nogle kalder forfatter iSkandinavien. sige somkan ikke-hvid sigedet, hun og kan ikke De fire forfattere er Jonas Hassen Khemeri, . Hedemora: Gidlund):

hele vejen til sig forholder Farrokhzad Har författeren Den fö ------Begynder man atgåpåopdagelseiværkets Sachs. Detaler ligesom KarlMarxogBeyoncé. Celan, EdithSödergrann,Gunnar Ekelöf ogNelly viser signemlig,atfamilien taler ligesom bl.a. Paul bibliotek. Poesien er enkollektiv bevægelse.Det Athena Farrokhzads familie afdigtere, etskygge givet afetjeg.Bagvedfamiliemedlemmerne findes 2014) “Hvilken bror erdetderhentydes til” (Farrokhzad: det duskildrer”, “Hvis morerdetduskildrer” og Vitsvit ografisk. Fx lader hun familiemedlemmerne i med enforventning omenstatussomautobi den realitet i selve værket, at det vil blive mødt læser Enströms eksempler. kan have deres forfatterskaber i tankerne, når man forfattere medsammepersonligeerfaringer. Man grantforfattere, altså soménhomogengruppeaf lige gangeblevet castetsom“nye stemmer”ogmi Mešković og ShadiAngelinaBazeghierogsåutal 24syv. Forfattere somEva Tind, DunaGhali,Alen rekte Yahya Hassan” ibl.a. kulturmagasinet AK da hun udkom kaldt“den pådansk, politisk kor pelvis medierne. Således blev Athena Farrokhzad, baggrunden bliver puttetisammekasseeksem sig til.Ogsåatmanalene pågrundafindvandrer Hassan ogAthena Farrokhzad måttetforholde den forventning enddenhvide, harbådeYahya at denikke-hvide forfatter bliver mødtmedenan staden. At detforholder sigsådan,medandre ord; bl.a. anmelderneenselvbiografisk rapportfra for normen hvid,mandligmiddelklasse,såforventer Enströms pointe er, atnårforfatteren med bryder plevd rapportfrånförorten. (Enström 2014) ilitteraturenförankring ochattverket ärensjälvup finns ettkrav påellerförutsättande om biografisk om “kvinnolitteratur” eller “arbetarlitteratur”. Det sig. Då, innan“invandrarlitteraturen”, handladedet maktprocess somrent litteraturhistorisktupprepar de skafåenbildningsroman ihänderna.Dettaären manlig, medelklass) sigrecensenter att såförväntar norm somfinnsinomdetsvenskalitterärafältet; (vit, Vad den Nilsson menarärattnärenförfattare bryter autenticitetskrav ställspåförfattare frånförorten. inom litteraturen redogörs iNilssons för studie där flera postkoloniala drag. Tecken pårasifiering I detsvenskalitterärafältet gårdetidagattutröna Vitsvit Farrokhzad forholder sighelt eksplicit til spørge jegettildetselvoplevede: “Hvis farer erbyggetopafenfamilies citatergen

- 11

------LÖFSTRÖM LÖFSTRÖM 12 tur’.” (Enström 2014) en sortsgenre eller litterärtfack:‘invandrarlittera ar debutantens verksombidrartillskapandetav migrantbakgrund när de paketerar och presenter lagen använder sigav författarens icke-vithet och dog: “En möjligen spekulativ tolkning ärattför egentlig racifiseringi forsiderne, menhanskriver strere ghettoogforstad). Men Enström serikke en mentering sammenmedbeton(der altså skalillu en vistendenstileksotiske krummelurer ogorna de forfattere viabøgernesforsider. Her finderhan for, hvordan forlagene præsenterer deres ikke-hvi Enström interesserer sigisinundersøgelseogså spejlet: puternørden, dersersigselv medethvidt blik i hjemlandet, moren ermartyren, broren ercom soner. Faren drømmer stadig omrevolutionen i Vitsvit Farrokhzads familie. Familiemedlemmerne i grafisk værk. kilder, måmandroppe alle tanker ometselvbio en anmeldelseaf re iSverige, som Enström jogør. Her eretcitatfra re eksempler påmodtagelseafikke-hvide forfatte de sigtilreceptionen? Ikke hvis manser på tidlige ve læstselvbiografisk? At hun ernødttilat forhol inden værkets udgivelse ersikker på,atdetvilbli Overreagerer Athena Farrokhzad, nårhun allerede Skandinavien. kvens afdenracialiseringogracisme,derfindesi le kalder selvcensur. Andre kalderdetenkonse ke-hvid forfatter iSkandinavien. Deterdet,nog jen tildet,hun kansigeogikke kansigesomik tavshed er guld”. Farrokhzad forholder sig hele ve sisk gengivelseafdengamle talemåde “Tale ersølv, your mirror”. Samtidig ersølvomslaget ogsåenfy ger medandre ord allerede påomslaget:“I’ll be bogen, serlæseren sitegetspejlbillede. des enikke-forside. Deneretspejl. Serlæseren på ne fraEnströms studie med Her erdetinteressant atsammenligneforsider julegave. (Farrokhzad 2014) og ønskede sigetglattejerni Din bror såterroristens ansigtispejlet inden skæggetbegyndteatvokse Min farsagde:Dinbror barberede sig erfremstillet somtyper, ikke virkelige per Vitsvit Till vårära er ikke etportrætafAthena Vitsvit ,

der udkom iSverige , derjokankal Vitsvit si ------anmeldelserne: centrerer sig omtre fokuspunkter, som gårigen i vil ne afbl.a. tekster og harsetnærmere påanmeldelser interessante er, atdetblev foreslået. foreslog dette,eregentlig ikke såinteressant, det at kunnehedde“Ghettodigte”. Hvem detvar, der Yahya Hassansdebutpåettidspunktblev foreslået sagtens), ogiDanmark harvianekdoten om,at bog (for atsignalere “indvandrerlitteratur” vel le være et iturevet svenskflagpå forsiden afhans pel er, atenforfatter fik foreslået, atderskul mærkelsesværdigt, atdefindes. Et svenskteksem skabelig påvisning afetproblem, mendeterbe er naturligvisproblematiske atbrugeienviden indvandrerbaggrund som paratekster. Anekdoter forsider og titler tilbøgerskrevet af forfattere med der opståromkringforlag ogredaktørers valgaf Jeg vilforeslå, atmanogsåregner deanekdoter, fatter somen,derskriver“indvandrerlitteratur”. lag præsenterer enddapåbagsideteksten sin for møder forfattere medindvandrerbaggrund. Et for og eksotisme, er ikke usædvanlige, når hvidheden Metaforer, derpegerpånoget vildtutæmmeligt er eksotisk: moni, atnormenersvenskmiddelklasse, alt andet man ietværksepiteksterkansehvidhedens hege i 2001.Citatet hvordan visermedaltydelighed, indvandrerbaggrund indvandrerbaggrund med forfattere møder hvidhedenusædvanlige, når og eksotisme, er ikke , somromanerne hedderpådansk. Hankon prosa. (Enström 2014) vetenskaplig högsvenska,ungdomsjargongmedepisk utväxter. Aldrigkartlagdapidginspråkblandas med ting annat.Härsprängerspråket framiständigtnya Alejandro LeivaWengers debutnoveller liknaringen Enström henregner anmeldelser til epi Et øjerødt vildt utæmmeligt utæmmeligt vildt peger på noget Metaforer, der og Kald dethvad fanden du ------læses somforfatterens egne: teren. Fordommene om jøderiKhemerisroman romankarakters antisemitiske udtalelser og forfat rer i,atenanmeldersætterlighedstegn mellem en hvid forfatter er mansitværk. der optræder i værket og så forfatteren. Som ikke- densen tilatsættelighedstegnmellem deudsagn, friskt pust.Ogmankanogsåsammenligneten direkte fraghettoenbliver læstsomsådanetlidt anmeldere. Detnye sprog -nyt for anmelderne- og ‘LANGDIGT’ erblevet mødtoglæstafdanske vanskede danske ieksempelvis ‘GHETTOGUIDE’ sammenligne meddenmådeYahya Hassansfor de svarer lidttil“perkerdansk”) kanmandirekte Ordene “en frejdig rinkebysvenska” (der nogenlun i anmelderens hierarki endfilmoghip-hop: terne. Litteraturrangerer helt tydeligt højere oppe citetskrav, menogsåethierarki indenfor kunstar af Khemiris Her kommer endnu eteksempelfraenanmeldelse de påenfrejdig rinkebysvenska. (Enström 2014) ga Halimsdagboksanteckningar ochärnedteckna det ingentvivelom.[...]Berättelsenbestårav 15-åri Att enstordelav stoffet ärsjälvbiografiskt råder tanen Halimbörjarärinte allslättattreda ut.[...] Var Jonas Khemirislutar ochhanshjälte tankesul täta Vårberg ochpåmedelklassiga Söder. Stockholm 1978 ochuppvuxen idetinvandra en svenskmorochtunisisktfar, i ärfödd Författaren Jonas HassenKhemirihar lets “Jack”: dennya generationens litteräraröst. öga rött” –2000-talets motsvarighettill70-ta inte bararappaochfilma.Och nu ärdenhär. “Ett nens invandrarungdomar skulle börjaskrivaoch “Jag harlängeväntat påattdenandra generatio Allehanda recenserar prosa skaläsassjälvbiografiskt eller inte. Nerikes sida ochendiskussion huruvida förs Khemiris plicita autenticitetskrav frånrecensenternas Bland recensionerna gårdetocksåattfinnaex 3. Sprog: sprogbrug, talesprog ogslang 2. Litterærplacering: kategorisering, 1. “den Anden”: invandring, genrebestemmelse etnicitet, race,boform Forventningen omdetselvoplevede resulte Et øjerødt Ett ögaröttsåhär , derviserikke bare autenti : ------marts 2014bliver han citeret for: »Man kunnejo lig puljetilindvandrerlitteratur. I Legatudvalget for Litteraturforeslog ensær Hans Hauge,dahansomnytiltrådt medlem af Selve ordet “indvandrerlitteratur” blev brugtaf skapande.”(Enström 2014) skrivs motsatsersomkänslostyrd medettintuitivt skapande ochkvinnan(liksomdenrasifierade) till nuftsstyrd ochbehärskad i sinperson och isitt intellektuell, för skrivs egenskapersomstark, och manlighet(ilikhetmedvitavithet)till der ogikke-hvide sommere følelsesmæsige: “Män gen könas.” Dererentendenstilattilskrivekvin eksempel, at“könandet rasifieras ochrasifierin og etnicitet skriverEnström medBakhtiari som se manselv kommer fra.Når detkommer tilkøn kan klasseikke altid – afhængig af hvilken klas Kønnicitet oghudfarve. kanses,det oghudfarve og klasseerligesåvigtigtatforholde sigtilsomet “kvindelitteratur” og“indvandrerlitteratur”. Køn menligning af betegnelserne “arbejderlitteratur”, måske genkaldesigEnströms linjefraogsam lignet pågrundaflitterære ligheder. Her kanman gorien “indvandrer” istedet for atblive sammen De toforfattere bliver forbundet alene udfrakate motsvarighet.”(Enström 2014) ett lysande mottagande.Nu kommer enkvinnlig Khemiris rapportfråneninvandrarförort, fick Ingalill Mosander: “‘Ett ögarött’, Jonas Hassen delige udgave af Jonas Khemiri af Aftonbladets læst somMarjanehBakhtiari, mensomdenkvin her er det Marjaneh Bakhtiari, der ikke bliver rer mananmeldernesbehovfor kategorisering, og dennegangenddaenkvinde.Hele tidenspo kommer enny –ogsåmedindvandrerbaggrund til énforfatter ogderså medmigrantbaggrund, dan anmeldernereagerer, nårdeharvænnet sig Bemærkelsesværdigt erdetogsåatsepå,hvor udkaraktär. (Enström 2014) mellan författarens privataåsikterochverkets huv författarenför ochgörhärmedendirekt koppling bordenågon påförlaget “påpeka detisakbefängda” inte gårattköpa sigframgång.Strömberg menaratt attblioförmåga bästp.g.a. attdetiidrottens värld antisemitism ochåsikteromjudiskaidrottsmäns litisk läsningnärhanskriveromkaraktären Halims Aftonbladets RagnarStrömberg görenidentitetspo Information 28. -

- 13

------LÖFSTRÖM LÖFSTRÖM 14 vores samfundidethele taget. i litteraturkritikken ogkulturjournalistikken ogi og Sverige), såkanmantale omstrukturel racisme at de slet ikke er indvandret, men født i Danmark fra Libanon,Tunesien, Iraneller Sydkorea –eller om deres forældre eller bedsteforældre såkommer hvide forfattere somenhomogengruppe(uanset de forfatter betragtes som et særsyn og de ikke- Skandinavien, bliver indvandrerforfattere. fattere somKhemeriogHassan,derbeggeerfødt i vedmedatvære normen.Ogselv forver herved Andre”. Litteraturskrevet afikke-indvandrere bli struerer etbillede afbestemte forfattere som“de ni. Detopretholder etmagtforhold, idetdetkon det “indvandrerlitteratur” hvidhedens hegemo ter, men en ‘Yahya Hassan’, så opretholder or ikke-hvid ermanikke digteriDanmark, endig Hassan’er” betyder, at hvis man debuterer som er indvandrer, ogudoveratbøjningen“Yahya at Yahya Hassanerfødt iDanmark ogaltså ikke vil lave puljefor nye Yahya Hassan’er”. Ud over Hans Hauge.(2) være mere synlig,handler detomatslåtil,«siger get usynlig, og hvis man gerne vil have, at den skal Der er jo en indvandrerlitteratur, men den er me sørge for atudnytte detmomentum, dererher. passende ridemedpåbølgen fraYahya Hassanog Enström, KarlJonas Elton. 2014: Bakhtiari, Marjaneh.2005: Aidt, Naja Marie, Moestrup, Mette ogKnutzon, Sara.2007:“AAhmed, Phenomenology of LITTERATUR (2) AskHansen:“Kunstfondsmedlem villave (1) Derhenvises tildensvenske oversættelse,der NOTER och bokmarknadskunskap, Institutionen för kolonialt perspektiv. urett post ställning avfyra svenskaförfattarskap färg? -enstudieavförlagsochrecensenters fram Forlaget Ordfront Line. 2014: Whiteness” 28.03.2014. pulje for nye Yahya Hassan’er”. Information ligger frittilgængeligtpånettet. Så længenormenerhvid ogdenikke-hvi Artiklens overskriftvar“Kunstfondsmedlem Frit flet–fællesbogen. . I Feminist Theory, Kandidatuppsats, Förlags- Kalla detvadfan duvill Har författeren 8:149 Gyldendal - - . ------Nilsson, Magnus. 2010: MajaLee.2014: Langvad, Khemeri, Jonas Hassen.2003: Farrokhzad, Athena. 2014: Wenger, Alejandro Leiva.2001: Sten-Knudsen, Julie. 2013: Sami.2012: Said, Gyldendal Hedemora: Gidlund turen: klassochetnicitetisvensksamtidsprosa om transnational adoption Norstedts kulturvetenskaper, LundsUniversitet Bonniers Förlag & Kultur Väldigt sällanfin Den föreställdamångkul Hun ervred.Et vidnesbyrd Atlanterhavet vokser Vitsvit . Forlaget Gladiator Ett ögarött Till vårära. . Gyldendal . Forlaget Natur . Albert . . - Universitet. viser hun påMalmö Borgarskola ogKøbenhavns blogkollektivet Promenaden. Derudoverunder melder vedDagbladet Information ogmedlem af KAMILLA L Ö FSTR Ö M (f.1970) erlitteraturan 15 - - mindelser om de socialrealistiske værker skrevet af Torben Jelsbak fremhæver i sin artikel “Mikro det 20. århundredes venstreintellektuelle, anført Moralia – 00’ernes nye politiske litteratur” (2005), af partikommunister som Hans Scherfig, Martin viser al denne snak ofte en harmdirrende Lasse, Andersen Nexø og Hans Kirk. Sidstnævnte op- der harcelerer imod samfundets moralske forfald, summerede i 1974 koncist den engagerede litte- eksempelvis følgende rasen over den amerikanske Mistillidens rære attitude med erklæringen: “Ethvert værk må præsidents udtalelser om Irak-krigen: give udtryk for en oplevelse eller en anskuelse og være båret af lyst til at overbevise andre.” (Kirk, Er der ingen anstændighed tilbage i verden? Kan han 1974: 22). Kendetegnende for denne klassiske, re- [George Bush Jr.] ikke i det mindste prøve at holde alistisk-didaktiske litteratur er “tilliden til littera- masken og prøve at bilde os ind, at amerikanerne poetik turens sociale funktion – dvs. dens mulighed for vil gøre sig umage for at kæmpe en anstændig krig? direkte påvirkning af samfundet” (Lausten, 2007: (Frost, 2004: 53) 64). En holdning der under arbejderlitteraturens korte renæssance i de politisk dogmatiske 1970’ere Lasses status som omformedes til et fokus på “at sammenkoble be-

Den engagerede roman, der sætter sociale og etiske problemer skrivelsen og analysen af magtforhold med det figur bærer et præg MOTTELSON under debat, opfattes i reglen som en litteratur, der i sin grundform tredje, syntetiserende led: frigørelsen i det hand- af klassisk talerør lingsanvisende” (7). For at være ideologisk va- for den engagerede forfatters har til hensigt at overbevise sin læser. En litteratur der vælger lid måtte kunsten kunne omsættes til handling,

MOTTELSON side. I nærværende artikel undersøger Naja Wulff Mottelson hvilket stiller skarpe krav til entydighed og nem- (og læsers) indignation – en engagementets status i Lars Frosts roman Smukke biler efter krigen hed i afkodningen – et fokus som har afledt den status, som dog hurtigt (2004) og proklamerer, at engagement ikke udelukkende behøver at noget nedladende term ‘brugsrealisme’ og ‘brugs- problematiseres af bogens lyrik’ om særligt senhalvfjerdsernes litteratur (8). komme til udtryk som dette forsøg på overbevisning, men i lige så Engagementbegrebet – i dets mange forskellige komplekse sammenvævning høj grad kan være en stimulering af læserens mistillid til værket. tilskikkelser – er i sin essens relationelt: det om- af reelle, indignerede udsagn handler forholdet imellem læser, værk og forfat- og sprogkritisk upålidelighed AF NAJA WULFF MOTTELSON ter, og i et bredere perspektiv forholdet imellem litteratur og samfund. En relation der, som Pia Schwartz Lausten og Lisbeth Verstraete-Hansen Ved første øjekast er det tydeligt, at Lasses status udtrykker det, indebærer “ansvar på den ene som figur bærer præg af at være et klassisk talerør Omkring årtusindskiftet florerede der i den dan- ENGAGEMENT OG POLITIK side, tillid på den anden” (Lausten og Verstraete- for den engagerede forfatters (og læsers) indigna- ske dagspresse en debat om det, der af visse kriti- Som med mange begreber med en rig udviklings­ Hansen, 2007: 13). tion – en status som dog hurtigt problematiseres kere blev kaldt “krisen i dansk litteratur”. Denne historie kan ‘engagement’ indeholde adskillige di- af bogens komplekse sammenvævning af reelle, in- polemik – fremført af bl.a. forfatter og journalist vergerende positioner afhængigt af, hvornår og af ET UPÅLIDELIGT VÆRK dignerede udsagn og sprogkritisk upålidelighed. Leif Davidsen – gik i særdeleshed på en opfattel- hvem det bruges. I efterkrigstiden positioneredes Smukke biler efter krigen åbner med skildringen af Sætningen “Det er ikke ligegyldigt hvem, se af, at man i den litterære verden havde favori- to overordnede opfattelser af engagementets be- den unge Lasse, der ankommer til Island for at del- der siger hvad” gentages nærmest refrænagtigt fle- seret en “elitær, universitær niche” (1), som ingen skaffenhed: et moralsk-autoritært (formuleret af tage i et bryllup, hvorefter han begiver sig ud på re forskellige steder i teksten – et refræn, der anta- nysgerrighed viste over for samfundet eller sociale Jean-Paul Sartre, der gjorde sig til højlydt fortaler eventyr i en lejet firehjulstrækker med en gruppe ger en yderligere betydning, fordi spørgsmålet om anliggender. En tendens, som bl.a. tidligere rektor for en socialt ansvarlig litteratur (4), hvor den en- andre unge rejsende. Undervejs i romanen kom- hvem, der siger hvad ofte er bemærkelsesværdigt for forfatterskolen Niels Frank forbandt med en gagerede attitude forstås som noget, der forefindes mer han ud for et færdselsuheld, er tæt på at be- svært at besvare formelt i bogen selv. Undervejs i afstandtagen fra tidligere tiders socialt engagerede i tekstens tematiske indhold og formidles direk- vidne et mord og deltager nærmest uvidende i et fortællingen er det ofte svært at skelne klart imel- litteratur, hvor “den vulgærmarxistiske opfattelse te af forfatteren via et instrumentelt og neutralt tyveri, men disse dramatiske hændelser indtager lem hovedpersonen Lasse og forfatteren Lars af kunst som instrument for politisk handling og sprog. Et mere indirekte engagement formuleres en bemærkelsesværdigt perifer rolle i romanen i Frost, som det fx viser sig i en historie, Lasse for- redskab til frigørelsen i den store sags tjeneste” (2) af Roland Barthes, hvor engagementet tænkes som forhold til Lasses endeløst associerende diskus- tæller om en Spaniensrejse med vennerne René, affødte en generation af både kunstnere og akade- iboende sproget og formen og først opstår i læse- sioner med sig selv og andre. Via Lasses forskelli- Jeppe og Pejk (Ibid. 208) – alle tre navne på forfat- mikere, der bevidst tog afstand fra idéen om kun- rens afkodning af disse (5). Debatten er derfor kon- ge tankestrømme præsenteres figurens holdnin- tere, der gik på Forfatterskolen i samme omtrent- stens samfundsmæssige forpligtelser. Lars Frosts centreret om, hvorvidt engagementet befinder sig: ger til kontroversielle emner som indvandring, vel- lige periode som Lars Frost. Således kan man som roman Smukke biler efter krigen er et værk, der af “uden for eller inden i teksten” (6). færdsstaten, ligestilling og dansk samfunds- og lit- læser berettiget være i tvivl om, hvilken etos Lasse forfatteren selv er blevet udlagt som et forsøg på at Herhjemme vil idéen om en socialt enga- teraturdebat – associationsrækker, der giver bo- egentlig taler ud fra, når han lancerer sine krasse modgå denne kritik (3). geret litteratur med stor sandsynlighed vække gen et overordnet præg af holdningslitteratur. Som meninger om bl.a. litterære problemstillinger og

16 17 navngivne danske forfattere. Denne tvetydiggørel- hans skrupelløse ven Thor. “I sidstnævntes udlæg- tematiserer værket på den ene side oprigtigt ad- et engagement, der ikke er forbundet med et bud- se af fortællerinstansen er også til stede på andre, ning kan “samfundet, med alle de institutioner og skillige etiske, politiske og samfundsmæssige pro- skab eller en specifik forfatterintention, men som mere subtile og destabliliserende måder i bogen. regler og forbud (...) menneskeheden har opbyg- blemer, men afsværger kritikken igen ved konstant opstår hos læseren, i det ansvar, denne tager for Værket er organiseret i to dele, med første del for- get” forstås som “blomsten af værdier som med- at så splid om udsigeren af samme kritik: det væ- den opmærksomme læsning af værket og bevidste talt i tredje person med synsvinkel hos Lasse, hvor- menneskelighed, medfølelse og fællesansvar” eller rende sig den talende karakter, fortælleren eller positionering i forhold til de problemstillinger, der efter Lasse i anden del overtager fortællerstem- “dyriske ambitioner og en fatalistisk tro på det ret- værket selv som pålidelig kilde til samfundskritik. fremstilles i det. Som sådan kan man måske karak- men i 1. person. Undervejs indgår der dog visse, færdige i nådesløs selvudvikling.” (Ibid. 228). Heri Jelsbak udlægger bogen som forvalter af et (hoved- terisere dette engagementbegreb som et engage- næsten umærkelige, forrykninger af fortællerfor- påstår Thor, at velfærdsstatens institutioner lige- sageligt) fejlslagent engagement, fordi dets ‘kyni- ment, der fungerer efter en invertering af den re- holdet, som når førstedelens tredjepersonsfortæl- så godt kan opfattes som udtryk for hæmnings- lation, Lausten og Verstraete-Hansen beskriver. ler i enkelte sætninger skifter til et uidentificeret løs egoisme, fordi de i praksis kan fungere sådan. Snarere end at foreskrive ansvar på værkets side, ‘jeg’ (Ibid. se fx s. 67 og 222), der kunne være end- Overvejer man denne argumentation nærmere, Snarere vil jeg kalde Smukke tillid på læserens, fremstiller Frost et værk, der nu en inkarnation af Lasse, Lars Frost eller en helt kommer det dog for dagen, at den ikke kun er su- biler efter krigen en roman, netop ved sin frasværgelse af forpligtelsen til et de- tredje. spekt grundet Thors etos som den, der fremlægger som henter energi i et raseri fineret standpunkt tvinger læseren til at påtage sig Tvetydigheden omkring Lasse som figur og fortæl- den, men den hviler også på en skjult fejlslutning. et ansvar og tage stilling. ler når sin tinde henimod bogens afslutning, hvor Tue Andersen Nexø bemærker følgende i artiklen over menneskenes På det tematiske niveau eksisterer et en-

han, skønt han indtil da har været klart præsente- “Velfærd på krykker – Handicappedes sexliv i ny hjerteløse opførsel gagement, der har visse ligheder med det ‘klassi- MOTTELSON ret som en ung mand, pludselig omtaler sin tilste- dansk litteratur” (2010): ske’, sartreske engagement. Dog skal det pointe- deværelse i 50’ernes Spanien (Ibid. 314) og 60’ernes res, at denne lighed ikke er komplet, men indehol- Paris (Ibid. 321) – to digressioner, som skaber radi- Nu er der selvfølgelig en forskel på at “skabe” insti- ske fortælletekniske manøvrer’ på forskellig vis gør der visse, centrale afvigelser, særligt centreret om

MOTTELSON kal tvivl om Lasse som figur og fortæller såvel som tutioner – velfærdsstaten – og på at “omstille” dem, det umuligt (eller så tvetydigt, at det ligeså godt det faktum, at der øjensynligt intet forsøg gøres spørgsmålet om selve værkets status som realistisk men det er Lasse ikke opmærksom på, selvom han kunne være det) at kondensere værket til et cen- på at opstille et konstruktivt modbillede til de fæ- virkelighedsskildring. føler et ubehag ved hele ræsonnementet. (Andersen tralt og pålideligt fremsat politisk udsagn (Jelsbak, nomener, der kritiseres. Intetsteds i romanen kan Denne problematisering af hvem der siger Nexø, 2010: 228). 2005: 41). vi påpege en etisk uangribelig figur (10), som læ- hvad spiller altså også ind formelt, hvor de enig- Snarere end at opfatte Smukke biler efter kri- seren kan identificere sig med, og som viser hen- matiske fortælleridentiteter og den flimrende Det hviler derfor på læseren at være opmærk- gen som formidler af ét, fejlslagent engagement, imod et utopisk potentiale i bogen. I forbindelse udsigelses­position tematiserer fortællingen som som på denne forskel, når nu Lasse ikke er det. mener jeg, at man kan identificere to fungeren- med udredningen af engagementbegrebet er det en subjektiv praksis, der ikke nødvendigvis er på- Overvejer man det specifikke spørgsmål om bo- de, men separate engagementbegreber i værket (9); relevant at spørge, hvad man som læser skal stil- lidelig. Som sådan eksisterer værket som helhed gens forvaltning af læserengagement, mener jeg, et forholdsvis klassisk engagement, som i sin es- le op med romanens tilsyneladende altomfatten- på samme vilkår som de karakterer, det portrætte- at dette fortjener en større opmærksomhed. Skønt sens minder om det moralske engagementbegreb, de sortsyn: det faktum at den verden, bogen por- rer: ligesom figurerne i bogen, som altid taler ud netop en opmærksom læser antageligvis ville der afslører verden for læseren, som Sartre har be- trætterer, fremstiller samvittighedsløse figurer, der fra en position af kompromitteret troværdighed, tage Thors påstande i bogen med et gran salt, lø- skrevet. Dette engagementbegreb er at finde på er i stand til at agere (mestendels) uhindret, mens vises værket selv som ikke-neutralt og impliceret i bes der en reel risiko for, at læseren ikke vil stud- tekstens umiddelbare tematiske niveau, hvor vel- enhver stillingtagen vises som konsekvensløst, vir- et komplekst net af positioner, der også inkluderer se mere over det fordækte i argumentationen, end færdsstatens og dens unge borgeres ‘lette frihed’ kelighedsfjernt hykleri. På trods af den energiske dets egen relation til læseren. Lasse gør, eftersom det aldrig fremhæves ekspli- og deres hykleriske ansvarsforflygtigelse fremlæg- diagnose af det moderne samfunds faldgruber lu- cit. Risikoen for at blive narret af Thors udlægning ges. Dette engagement suppleres dog af et mere rer der i den tematiske behandling af samfunds- ...et værk, hvis er reel, hvorved det, der indtil videre har fremstå- indirekte, som hviler på læserens selvstændige eti- mæssige problemstillinger et spørgsmål om, hvor- et som værkets vigtigste etiske budskab, potentielt ske stillingtagen og som kommer frem ved en un- vidt Smukke biler efter krigen grundlæggende er et hovedambition vil blive saboteret. I denne detalje finder man det, dersøgelse af tekstens fortællerforhold og formel- kynisk værk? ikke er rettet mod jeg opfatter som værkets mest radikale undsigelse le aspekter. Fokuserer vi udelukkende på dette ni- Et lignende spørgsmål tages op af Lilian samfundet så meget som imod af sin egen etos, og det klareste eksempel på den veau af teksten, forekommer Smukke biler efter kri- Munk Rösing i artiklen “Kynisme og kærlighed” appel Smukke biler efter krigen præsenterer for læ- gen at være et værk, hvis hovedambition ikke er (2010). Her analyseres ganske vist Frosts efterføl- at fostre en bestemt type etisk seren; navnlig kravet om at nære mistanke over for rettet mod samfundet så meget som imod at fo- gende roman Ubevidst rødgang (2008), men den læsning, eller modellæser værket og tage selvstændigt stilling. stre en bestemt type etisk læsning, eller modellæ- kritik, som Rösing formulerer, vil i vid udstræk- ser. Ved at præsentere læseren for en collage af på- ning også kunne gælde for Smukke biler efter kri- FRA KYNISME TIL ENGAGEMENT lidelige såvel som ikke-pålidelige påstande (hvor- gen. Indledningsvis definerer Rösing begrebet ky- Det forræderiske i værkets position som Sammenholder man de fortælletekniske træk med af det kun er nogle, der eksplicit fremhæves som nisme som “den verdensanskuelse, man har, når “overbevisningslitteratur” bliver mere­ ­ indlysende, de indholdsmæssige i romanen, kan man nemt utroværdige) og flimrende fortællerforhold, tvin- man ikke tror på kærligheden” (Rösing, 2010: 9) – hvis man for en kort bemærkning retter opmærk- få et indtryk af, at bogens overordnede, engage- ger værket først og fremmest læseren til at være en definition, der ikke ligger meget fjernt fra -en somheden mod en af de talrige diskussioner om rede position er præget af et sammenbrud eller opmærksom – både over for hvem, der siger hvad, gagementbegrebet, der kunne formuleres i lig- velfærdsstaten, som udspiller sig imellem Lasse og et kortsluttet kredsløb. Som Jelsbak fremhæver, hvad de siger, og hvordan det fremstilles. Dette er nende termer ved at erstatte ‘kærlighed’ med

18 19 ‘muligheden for social forandring’. Rösing mener handling. Hellere end at opfatte denne tilbage- Handicappedes sexliv i ny dansk litteratur.” I. at spore denne kyniske verdensanskuelse hos Frost trækning som et nederlag for engagementet, ud- Gunder Hansen, Nils (red.). Velfærdsfortællinger. på grund af den generelt uempatiske skildring af lægger jeg det som en rekonfigurering af de præ- Om dansk litteratur i velfærdsstatens tid. romanens resignerede figurer (Ibid. 20). Som ene- misser, på hvilke man i dag kan skrive ansvarligt: Gyldendal, København ste forløsning for kynismen fremhæver Rösing po- i stedet for at benytte litteraturen til at markere et Barthes, Roland. 1968: Litteraturens nulpunkt. esien, selve den sproglige skønhed i værket, der bestemt politisk tilhørsforhold og diktere en be- (overs. Andersen, Hans-Jørgen). Forlaget fungerer som en art trøst for romanens fornedren- stemt handling bliver litteraturens rolle forbundet Rhodos, Danmark de og udsigtsløse virkelighedsportræt (Ibid. 21) – med at stille de spørgsmål, der udgør fundamentet Egeskov Gjerka, René. 2014: “Masser af meninger, en opfattelse af kunstens og sprogets rolle, som er for læserens selvstændige engagement. sex, sprog og biler.” Interview med forfatteren tæt på en direkte antitese af socialt engagement. Lars Frost. Kilde: http://www.sentura.dklars_ Skønt det er uomtvisteligt sandt, at det er en NOTER frost_interview.htm (Dato: 06.01.2014) moralsk anløben verden, der tegnes i værket, me- (1) Som Leif Davidsen skriver i Berlingske Tidende, Frost, Lars. 2004: Smukke biler efter krigen. ner jeg ikke, at man heraf kan kategorisere værket 26.02.2002, 2. Sektion, MAGASIN, s. 5. Gyldendal, København (eller forfatteren) som kynisk. Den kyniske positi- (2) Se Information, 23.06.2004, s. 12. Jelsbak, Torben. 2005: “Mikro Moralia. 00ernes on fordrer en resigneret attitude, som man (trods (3) Som han fx gør opmærksom på i René Egeskov nye politiske litteratur.” I. Den Blå Port, Nr. 67,

de manglende forbilledlige karakterer) ikke finder Gjerkas interview for tidsskriftet Sentura i s. 31-42, Arena, Danmark MOTTELSON hos Frost. Snarere vil jeg kalde Smukke biler efter kølvandet på bogens udgivelse. Se http://www. Kirk, Hans. 1974: “Litteratur og tendens.” I. krigen en roman, der henter energi i et raseri over sentura.dklars_frost_interview.htm (Dato: Houmann, Børge (red.). Litteratur og tendens. menneskenes hjerteløse opførsel. De talrige mi- 06.01.2014). Essays og artikler. Nordisk Forlag, Danmark

MOTTELSON kro-kriser, Lasse gennemlever, præsenteres alle på (4) Præsenteret i en række essays samlet under Lauge Hansen, Hans. 2007: “Moralsk engagement denne baggrund af rasende protest, som fx kom- titlen “Qu’est ce que la littérature?”, udgivet i eller dialogisk ansvar.” I. Schwarz Lausten, mer klart frem i denne bizarre scene, hvor Lasse 1948. Pia og Verstraete-Hansen, Lisbeth (red.). Ord støder på en gruppe mænd, der afholder en pol- (5) Le Degré zeró de l’écriture, 1953, da. 1968. der forandrer. Museum Tusculanum Forlag, terabend, og observerer deres mishandling af én af (6) Se Lausten og Verstraete-Hansen, 2007, s. København deltagerne: 15-16. Mortensen, Klaus P. og Schack, May m.fl. (red.). (7) Se Mortensen og Schack m.fl. 2007, s. 320. 2007: Dansk Litteraturs Historie Bind 5: 1960- Han ser op på mig med angst i sine rød­sprængte (8) Se Albertsen 2013, s. 273. 2000. Gyldendal, Danmark øjne. Hjælp, hvisker han hæst med tør mund, og så (9) Jeg drager i denne analytiske pointe en Munk Rösing, Lilian. 2010: “Kynisme og kær- får jeg knuget en fløde­bolle i hånden. Sigrid hviner, overordnet inspiration fra Hans Lauge lighed.” I. Tidsskriftet Spring, Nr. 29, s. 9-23. og vi skynder os bort. (Frost, 2004: 258) Hansens analyse af engagementet i den Forlaget Spring, København spanske forfatter Antonio Munoz Molinas’ Sartre, Jean-Paul. 1948: Qu’est ce-que la Littérature? Skønt det foragtelige i Lasses reaktion ikke eks- roman Serafad (Lauge Hansen 2007). Dog Éditions Gallimard, Paris plicit kommenteres, er det, påstår jeg, ikke mu- hviler Lauge Hansens analyse på adskillige Schwarz Lausten, Pia og Verstraete-Hansen, ligt at forestille sig en læsning af denne scene, hvor teoretiske præmisser (bl.a. hans forståelse af Lisbeth. 2007: “Imellem ideologi og autonomi.” Lasses handling er acceptabel. Selvom idealet al- begrebet ‘dialog’ og ‘answerability’), som jeg ikke I. Schwarz Lausten, Pia og Verstraete-Hansen, drig manifesterer sig i en person eller handling i tager højde for og derfor ikke inddrager i min Lisbeht (red.). Ord der forandrer. Museum romanen, er det altid underforstået, at det autenti- analyse. Tusculanum Forlag, København ske etiske valg findes, og at det er det, både figurer- (10) Et enkelt modeksempel kunne være blafferen ne og læseren burde stræbe efter. Det punkt, hvor- Freja, som Lasse og Thor samler op, men som på værket trækker sig tilbage, er, når det kommer en forholdsvis uudfoldet bifigur er hendes til at definere, hvad der konstituerer den autenti- tilstedeværelse i romanen så ubetydelig, at jeg ske etiske handling og stillingtagen. ikke mener, den fungerer som en reel modpol Mere end et tegn på kynisme mener jeg, at til de andre figurer. manglen på uangribelige figurer markerer en af- standtagen fra den endimensionelle handlingsan- LITTERATUR visning, som prægede den engagerede arbejder- Albertsen, Anita Nell Bech. 2013: “Dansk litteratur: skønt der i Smukke biler efter krigen for- Folkeparti gjorde det!” I. Mai, Anne-Marie muleres adskillige kritikker af samfundet, forbli- (red.). Kættere, Kællinger, Kontormænd og andre NAJA WULFF MOTTELSON (f. 1988) er ver værket at være for flertydigt til at kunne re- Kunstnere. Syddansk Universitetsforlag, Odense kandidatstuderende på Litteraturvidenskab duceres til ét udsagn; én opfordring til en specifik Andersen Nexø, Tue. 2010: “Velfærd på krykker. ved Københavns Universitet.

20 21 Karnevalet på gågaden i Zürich

AF MAJSE AYMO-BOOT

Karnevalet på gågaden i Zürich. Karnevalet på gågaden i Bern. Karnevalet i . Karnevalet i AYMO-BOOT Brest. Karnevalet på gågaden i Hong Kong. Karnevalet i Trieste. Karnevalet i Köln. I Davos. I Como by. Karnevalet i Wupperthal. I Schaffhausen. I Umeå. Uanset hvor et glitrende rumskib af fest. Uanset hvor en glitrende tåge. Store diskoblink gennem dalen. En lyseblå enhjørning ses galoppere. Den flager vildt som et bål. En tunnel foret med rubiner og guld. Uanset hvor. Uanset hvor får det alt til at briste. Det sprænger alt man har kendt. Noget fyldigt. Noget der passerer gennem noget andet. En knap glider gennem sit knaphul og det er pragtfuldt den måde den gør det på. Noget dryppende. En sky? Karnevalet, Sonia Rykiel-karnevalet. Midt i karnevalet en striksweater fra Sonia Rykiel. Noget der glimter i lilla og guld. Et armbåndsur midt i karnevalet. Klokken er 16.45. Karnevalet i Lausanne? Et mørkt og fugtigt karneval der glider i våde croissanter. Alle deltagere bliver kærtegnet med dunhammere. Alle tilskuere bliver kærtegnet med dunhammere. Du kan aldrig bare være tilskuer. Du er altid deltager. Er det ikke skønt at det er sådan. Aldrig er du turist. Hvor du end går og står er du aldrig mere turist nu hvor karnevalet er kommet. Karnevalet er endelig kommet og det er som en blød og langsom ting man vil se nærmere på om lidt. Det nynner med sin nynnende stemme. Det taler med sin fine lille stemme ind i dit øre, som fra hovedpuden ved siden af. Karnevalet i Kassel? Midt i det hele en duft af lyng. Midt i det hele noget spændende man endnu ikke ved hvad er. Der er optræk til noget men man kan ikke huske hvad. Men det er uendelig ansporende. Vi stanger tænder. Duft af citron midt i karnevalet. En halvt spist kotelet. Guldsmede looper hen over karnevalet på Vierwaldstettersee. Midt i karnevalet en kommodeskuffe der hviner forfærdeligt. En knirkende lyd af mel. Også det? Ja, også det. Karnevalet ved Geneseret? Det er blåt. Det er snasket. Og noget mere. Lyd af fløjte. En ambulance raser og kvæster sig igennem i flotte ambulancefarver. En lort glider ud fra midten af en blomst. Skimmelsvamp breder sig i en udposning af karnevalet. Under karnevalet i Holbæk forsvinder en 100-kroneseddel. Der er pindemadder. Tusind lysblonde kvinder tager deres stråhatte af og vinker med dem. Lyseblå sløjfer løsnes op. Uanset hvor er karnevalet en drossel der skratter med sit cancernæb. Nogen får spidset blyant under karnevalet. Spændende skarpe ting. Touche eclat fra YSL. Også det? Ja, også det. En skovflåt dukker op midt i karnevalet og piber med sin fine lille stemme. Og det er skønt den måde den gør den på. Den får kåbe på i guld og brokade og taft. Organer vælter rundt i buge. Store og sunde tyktarme. Stramt stablede tarme. Nedbrudte fødevarer ager afsted gennem tunneler. Musik fra Deutsche Grammophon. Et fly letter højlydt og plagsomt midt i karnevalet. Der bliver læst korrektur fra spidsen af en fjer. Nogen er på vej til skole med tornyster og æble i hånd i en fjern ende af karnevalet. En hund sidder på hug og lægger

23 hundeæg i et hjørne af karnevalet. En rådden sæl uden hoved midt i karnevalet. Apostrofer midt i navne midt i karnevalet. En røv løfter spørgende den ene balde. Røven er det ansigt vi har midt i karnevalet. En klagen fra spædbarn inde i skab inde i karnevalet. En rådden bådflygtning uden hoved midt i karnevalet. Papirer og penge i plasticchartek under trøjerne i karnevalet. Nogen er fyrstelig i karnevalet. En dyrisk gevækst i karnevalet der lever uden at trække vejret. Nogen har en sø i hver lunge. Et karneval i fimbulvinteren. Smerten er is. En langsom fjumrefest. Den store kvæstefest, og festen med stråhattene igen. De vil tage stråhattene af igen, og overalt er det dejligt. Uanset hvor er karnevalet som en krokus i en mudderpøl. Uanset hvor. En camelfarvet cashmerefrakke fra Max Mara. Overalt en gnaskende lyd. Vrede gamle drenge i karnevalet. Oprørske lektorer. Ondt i humsenullet efter skabsbøsseri i Læderstræde. En østers med blondekant trækker sig sammen i en lille krampe under citronen. Og denne lille krampe, hvor vi ynker den, og hvor vi tillader den. Vi krammer vores lille hårede ven. Røgsignaler. Saltlakrids. Vi fik fisse. En ostemadsmetafor. Først klistret og gennemvædet, så rullet i puddersukker. Sådan et karneval er det. Karnevalet har været i Rom, har været i Paris, har været i Eiffeltårnet. Har været ved Canal Saint Martin, har været i

Colette, har været i Berlin har været i Londoooon, har små fine runde humaniorabryster. En AYMO-BOOT stroboskopmønstret paraply fra Missoni. Hunde strømmer til. Vi holder om en hudpølse. Vi går gennem en chokerende skov. Vi går gennem et kvarter. Vi drikker et glas vand. Vi elsker vand. Vi elsker alt, alt. Vi elsker alt, alt. Midt i karnevalet en fuldmoden camembert. Du

AYMO-BOOT godeste hvor vi elsker en fuldmoden camembert. Vi har vores røgfarvede nylonstrømper på. Vi sniffer kokain lige op af posen med spidsen af en Rukonøgle, vi vrider os på et leje af fyldte Lindt & Sprüngli-chokolader. Lyd af knækkende chokoladelåg. Vi skider en lort ned i et tilstoppet toilet i Norge og dækker den med wc-papir. Overalt har vi adgang til noget. Og er det ikke fint at det er sådan. Vi vil have flere forskellige ting. Klokken er 12.20 over det hele. Overalt sluger vi klatten, vi kan få den langt ned i halsen, vi lader den glide ned bag drøblen og køre frem og tilbage der. Nogen har taget en banan med til karnevalet. Så er bananen væk. Vi spadserer på tynde glas- og smedejernsben gennem plantelabyrinter. Så drikker vi noget mælk. Overalt flænser tænder i noget. Til alles fryd. Vi har overvundet både vores lyst og vores ulyst. Nu gælder kun følgende. Hinsides ulyst og lyst: karneval. Vi har alle sammen været på WC og tørret os til vi var helt rene. Sådan er karnevalet. Ingen rester af lort på lårene og fingrene og i kønsbehåringen. Vi elsker vores overmand. Vi har glemt en telefon. Hele tiden tager vi vores fingerring af og på, af og på. Der er ikke tale om kærlighed eller længsel. Ingen kærlighed eller længsel i karnevalet. Kun kærlighed til alt, alt. Vi slider og slæber og stønner fra morgen til aften i solen, i slud, tåge, klam gus, mildt vejr. Det er skønt. Det lyder helt som en strategi men der er ingen strategi. Det lyder som en livsform men der er ingen livsform. Virkelig glad. Vi gør det man beder os om, uanset hvor oprørske vi er gør vi hvad man beder os om på den ene eller den anden måde og i sidste ende, gentager: vi gør i sidste ende det man beder os om. Sprøjt af spyt og væske og guld. Midt i karnevalet en stor taske fra Hermès fuld af sammenkrøllede aviser. Fuld af ting der hører hjemme på højrefløjen. Små muntre blomkålsvækster om røvhullet, små brunkulsfornemmelser om anus, en trane synger, et skrig over piletræerne og karnevalet i mosen. Gurglen og hosten, fjer der kilder, et blødt gråt dun op og ned ad peniskroppen. Sølv, guld, Tipp-Ex fluid. En bi lander på en skulder. MAJSE AYMO-BOOT (f. 1974) er forfatter og redaktør på forlaget Basilisk. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2000. I 2001 debuterede hun med Venner og bekendte med billedkunstner Anna Fro Vodder. Siden har hun udgivet Ødelæggelsen 1-11, Spørgsmålene og Over os hænger en vidunderlig sol, som i 2014 var nomineret til Montanas Litteraturpris.

24 25 Om lesehandlingens etikk GREVE

Med eksempel i Jan Erik Volds Ruth Maiers dagbok

AF ANNIKEN GREVE ILLUSTRATIONER AF ESTHER BEAM

Det å lese kan betraktes som en handling – en handling som også kan by på en etisk utfordring. Det valgte eksemplet, Ruth Maiers dagbok (2007), er skrevet av en ung kvinne som ikke selv tok hånd om utgivelsen av tekstene: Ruth Maier ble deportert og døde i Auschwitz 1. desember 1942. Hvordan kan og bør vi lese og lære av en slik tekst? Hvordan kan og bør de spesielle omstendighetene forfatteren døde under gripe inn i og prege responsen på teksten?

27 LESEHANDLINGEN SOM ETISK UTFORDRING etc. Det kan også avhenge av den spesifikke kom- fremste klassikeren blant alle Holocaust-tekster, av utslettelsen. De når oss takket være mennesker Hvilken betydning kan etikk ha for lesingen av lit- munikasjonssituasjonen teksten er sentrum i; Primo Levis Hvis dette er et menneske (først utgitt som har arvet eller funnet, samlet, redigert og vi- teratur? Litteraturteorien gir mange ulike forslag hvilken sammenheng eller historiske omstendig- i 1947), har vi vært minnet om hvordan tekstene dereformidlet de døde ofrenes tekster. Ofte er ikke til svar på dette, men de handler oftest om hvor- heter teksten er skrevet i, hvilke implisitte eller som henter sitt stoff og alvor fra jødeutryddelse- tekstene skrevet som en henvendelse til leseren, dan det etiske manifesterer seg i den litterære tek- eksplisitte krav den stiller til leseren, og hvor lese- ne i Europa, utfordrer leserens etos. Hvis dette er et og tilsynelatende stiller de leseren temmelig fritt. sten, leserens rolle i å identifisere og respondere ren befinner seg, hvem leseren er. I utgangspunk- menneske, som henter mye av sin retoriske styrke Vi er ikke belemret med forfatternes krav til vår på det etiske momentet i teksten (se f.eks. Phelan tet kan vi ikke ta for gitt at vi kan utelukke noe og overbevisningskraft fra den ekstremt nøkter- leseholdning; til forskjell fra Levi er de ikke i po- 2007) og hvilken rolle litterære fremstillinger kan som helst ved teksten eller den kommunikative ne tonen som preger dens fremstilling av grusom- sisjon til å stille slike krav. Kanskje kan det knyt- spille i vårt moralske liv, til forskjell fra argumen- situasjonen, når vi skal forsøke å identifisere hva hetene i leiren, er utstyrt med en paratekst, nær- tes noen betenkeligheter til selve det å lese tekster ter (se f.eks. Diamond 2008). Selv er jeg vel så opp­ som bidrar til å etablere lesehandlingen som etisk mere bestemt et dikt, som er gitt samme tittel som som ikke er skrevet med tanke på å bli lest av all- tatt av å reflektere rundt tanken om at selve lese- utfordring. verket selv. Her formulerer Levi et krav til leseren, mennheten, spesielt hvis de har en intim og utle- handlingen kan forstås som en etisk utfordring. Mange av bidragene til diskusjonen omkring et krav om hvordan hun skal ta teksten til seg. Og verende karakter. Slike betenkeligheter kan gjøres For å få tak i dette aspektet ved lesehandlingen, forholdet mellom litteratur og etikk tar utgangs- her er Primo Levi alt annet enn mild og nøktern. gjeldende for dagboksutgivelser generelt, de gjel- kan det være nyttig å ta utgangspunkt i daglig­ punkt i fiksjonstekster. I det følgende skal jeg for- Ved hjelp av et gammeltestamentlig forelegg feller der ikke Holocaust-relaterte dagbøker spesielt. De livets kommunikasjon. En av de karakteristiske søke å sirkle inn noen problemer knyttet til lese- han en hard dom over den leseren som ikke møter er ikke knyttet spesielt til de historiske omstendig- måtene vi svikter hverandre på i dagliglivet og dag- handlingens etikk med utgangspunkt i den såkal- disse kravene: hetene denne siste kategorien dagbøker ble skre-

ligtalen, er ved å opptre som dårlige lyttere. Når te Holocaust-litteraturen. Tekstene som faller inn vet under. GREVE jeg snakker som om dette har med etikk å gjøre, under denne kategorien har ikke noe formalt eller Husk at dette har skjedd: Uansett er vel dette vurderinger som dag-

GREVE legger jeg til grunn et vidt begrep om etikk. Det generisk fellestrekk, de kan være både episke, dra- Disse ordene er min befaling til dere. bokens utgiver og redaktør har hovedansvaret for; omfatter hva vi skylder hverandre som mennesker matiske og lyriske, fiksjonelle og ikke-fiksjonelle. Meisle dem inn i hjertene deres og glem dem ikke teksttypen ser ut til å tematisere redaktørens etos i vid forstand. Dette inkluderer den oppmerksom- Enten de tilhører den ene eller den andre katego- Enten dere er hjemme eller ute langs veiene, heller enn leserens. Går vi inn i noen hjørner av heten vi bør vie den andre, og jeg inkluderer i det- rien, og om de så blander elementer fra ulike kate- Husk dem når dere går til sengs og når dere står opp; den omfattende resepsjonen av Anne Franks dag- te oppmerksomheten mot den andres ord. Å være gorier, synes de å utløse responser og diskusjoner Gjenta dem for barna deres. bok, blir det imidlertid klarere at også leserens dårlig til å lytte er ikke bare et praktisk problem for som har en etisk karakter. Dette bør ikke forbau- Hvis ikke vil husene deres rase sammen over dere, etos blir satt i spill og testet, og at dette skjer på se oss. Det ligger i Holocausts Sykdom vil bryte dere ned, en måte som så absolutt har å gjøre med de hi- uhyrlighet at vi vekkes som Og avkommet vil vende seg bort fra dere i avsky. storiske omstendighetene den ble produsert un- Det ligger i Holocausts moralske vesener. Vi skjøn- (Levi 2006: 9) der. Skarpest og klarest er det kanskje Lawrence uhyrlighet at vi vekkes som ner at tekstene som omhand- Langer, i sin artikkel “ Revisited”, som ler Holocaust stiller krav til DE SNAKKER TIL OSS OVER AVGRUNNEN har ansvarliggjort leseren av Anne Franks dagbok moralske vesener. Vi skjønner vår evne til å reflektere over Primo Levis store verk om Auschwitz er en vitne- på denne måten (Langer 2006: 16-29). I sin nåde- at tekstene som omhandler Holocaust de moralske implikasjonene beretning fra en overlevende. Det er skrevet etter løse kritikk av resepsjonen, som både i hans og an- stiller krav til vår evne til å reflektere over av hvordan vi responderer på krigen og utryddelsesleirene, av en forfatter som dres øyne har vært preget av anmeldelsen til Meyer disse tekstene. De burde der- selv var i posisjon til selv å ha regien over hvordan Levin i The New York Review of Books i 1952, hevder de moralske implikasjonene av hvordan for være et godt sted å starte han henvendte seg til sin leser. Jeg skal ikke her han den etablerte bruken av dagboken er et mis- vi responderer på disse tekstene.De en refleksjon over lesehandlin- gå inn på hvordan denne henvendelsen kan eller bruk. Meyer Levin forutsetter at Anne Franks dag- burde derfor være et godt sted å starte en gens etikk. bør gripe inn i leserens respons på verket som hel- bok gir et opplysende bilde av Holocaust som hi- Diskusjonen om​​kring het; det er en annen artikkel. I stedet vil jeg hen- storisk hendelse. Han leser den som en tekst som refleksjon over lesehandlingens etikk disse tekstene har riktig nok lede oppmerksomheten mot en annen vesentlig vitner om hva som skjedde med de europeiske jø- dreid seg om andre spørsmål, type vitneberetning fra Holocaust, nemlig de som dene under Det tredje riket, en tekst som ga stem- forståelsen; det angår forholdet vårt til hverandre primært knyttet til forfatteren og språket. Hvem er er skrevet før krigens slutt gjorde ende på utryd- me til millioner av andre ofre, hvis stemme og vit- på en måte som går ut over hvilke praktiske følger i posisjon til å skrive om Holocaust som hendelse delsesprosjektet av mennesker som selv ble drept. nesbyrd vi aldri får høre. Det gjør den ikke, hevder den dårlige lyttingen får. Å lytte godt er en form og erfaring? Hvilke språklige uttrykk krever frem- Klassikeren fremfor noen her er Anne Franks dag- Langer; til det er den skrevet på altfor lang avstand deltakelsen vår i det andre mennesket tar. stillingen av Holocaust? Hvordan skal en repre- bok (1947), skrevet av en ung jente som levde i skjul fra og uten forståelse for omfanget av Holocaust, Dette kravet til deltakelse i det andre men- sentere en historisk hendelse som i sitt omfang og i noen loftsrom i Amsterdam under krigen, inntil til det er Anne Frank altfor ung og uten noen in- nesket blir med over i lesesituasjonen. Lesekunst sin grusomhet synes å forpurre enhver kommen- skjulestedet ble avslørt og familien ble deportert, tellektuell eller menneskelig beredskap til å forstå er lyttekunst, selv om organet vi aktiverer er øyet tar, og stiller til skue fattigdommen i vårt vanlige de fleste drept. hva hun er involvert i. Vi lærer nesten ingenting heller enn øret. Hvor vanskelig og krevende slik repertoar av språklige uttrykksmidler? Men også Dette er tekster med en bok- og utgivelses- om Holocaust av å lese dagboken, av den grunn at lyttekunst er, avhenger selvsagt av karakteren til leserens rolle har vært tematisert, av tekstene selv historie som er innvendig forbundet med de hi- forfatteren av dagboken selv nesten ikke vet noe den teksten vi leser; hvilken sjanger den tilhører, eller av resepsjonen. La meg gi et eksempel på det storiske realitetene de ble til under. De snakker om Holocaust. hvorvidt det er tale om fiksjon eller ikke-fiksjon siste først: Allerede fra utgivelsen av kanskje den til oss over avgrunnen, så å si; fra den andre siden Dette har konsekvenser for hvilken lærdom

28 29 vi kan trekke av teksten. Et av dens mest berømte er ifølge ham bedre betraktet som en tekst som Ruth Maiers dagbok som en litterær og kulturell være legitimt å få dem i tale som tekster som deler utsagn er at menneskene er gode på bunnen. Dette forteller om livet til en ung, begavet og egensindig storhending. våre anliggender, selv om de ikke er meddelelser til utsagnet kan, hvis en glemmer at Anne Frank skri- ung kvinne som får sin bevegelsesfrihet begrenset Jan Erik Volds mange roller i forbindelse allmennheten om disse anliggendene? Ruth Maiers ver uinformert om omfanget av jødeforfølgelse- til noen få rom i altfor tett fellesskap med familie, med denne utgivelsen er allerede behørig kom- dagbok er gitt iallfall én slik lesning som jeg skal se ne og utfallet av sin egen historie, tas som et for- og om hvordan hun takler dette. mentert og kritisert av andre. Spesielt det faktum nærmere på. bilde for leserens egen holdning; en mulighet for Langer ser ut til å slutte fra det forhold at vi at han står oppført som forfatter av boken er blitt Sosiologen Irene Levin er opptatt av iden- leseren selv til å se inn i Holocaust og bevare den ikke kan få særlig mye informasjon om Holocaust gjenstand for undring og kritikk (se f.eks. Folkvord titetsteori og synes å ha et konstruktivistisk ut- samme optimismen og tilliten. For Langer er det- ved å lese Anne Franks dagbok, til at Holocaust som 2008). Jeg skal ikke gå nærmere inn på det- gangspunkt for sin lesning av Ruth Maiers dagbok. te et misbruk av Anne Franks dagbok. En gjør krav historisk hendelse ikke griper inn i, og kanskje hel- te aspektet ved resepsjonen, også fordi jeg mener Hun går ut fra tanken om at ens etniske identitet på å lese den som en tekst som forteller oss om ler ikke bør gripe inn i, kommunikasjonssituasjo- kritikken lett skygger for den uvurderlige innsat- ikke er en funksjon av hvem en egentlig eller es- Holocaust, for så å bruke den som et redskap for å nen på avgjørende måter. Etter mitt syn er dette sen Vold har gjort for å gjøre Maiers dagbøker til­ sensielt er, men heller en funksjon av, og respons unngå å se i øynene Holocaust som historisk reali- en lesemåte som heller ikke historiserer kommu- gjengelige. La meg rette oppmerksomheten mot to på, hvordan de andre oppfatter en. Hun leser dag- tet. Å se i øynene Holocaust som historisk realitet nikasjonssituasjonen tilstrekkelig. Den underspil- bøkene med henblikk på å få tak i utviklingen i er å se i øynene at de menneskelige verdiene som ler den betydningen det faktisk har for leseren at Hvis vi ser på hvordan Ruth Maier etablerer sin jødiske identitet. Anne Frank forfektet, var sjanseløse i utryddelses- dagbokens forfatter ble et offer for Holocaust. Vi Og ikke uventet finner hun sin egen identitetsteo- leirene. Det er fordi hennes beretning er begrenset verken kan eller bør se bort fra at den var skrevet lesing som ri bekreftet hos Maier. Ifølge Levins lesning spiller

til begivenhetene fra tiden før hun fikk erfare alvo- av et slikt offer. Det er tvert imot det forhold at en form for det jødiske ingen rolle for Ruth Maier i den første GREVE ret i den historiske situasjonen hun var offer for, at hun døde på den måten som gjør at vi leser dagbo- lytting, blir spørsmålet: fasen av hennes dagbokskrivende liv. Hun tilhørte GREVE hun fremdeles kunne ha tillit til at menneskene er ken, og det både kan og bør gripe inn i hvordan vi en kategori jøde for hvem denne ikke hadde noen gode på bunnen. Det er vanskelig å tro at en som leser den. Hvordan skal vi se oss selv realitet. som snakket til av tekster Å TA SEG TIL RETTE I DEN PRIVATE SKRIFTEN som ikke meddeler seg til Men etter hvert som den nasjonalsosialistiske rasei- I det følgende er siktemålet mitt å tydeliggjø- deologi blir mer og mer fremtredende og jødehatet re hva jeg mener med at Holocaust griper inn i oss, og som presenteres daglig til stede, ja, så gjenspeiles også dette i boken den kommunikasjonssituasjonen som Holocaust- for oss som en helhet som ved at kategorien jøde presses inn også på Ruth offerets dagbok er sentrum i, og å tenke igjen- er utsigelsessituasjonen Maier. (Levin 2008). nom de etiske konsekvensene dette får for le- sehandlingen. Eksemplet mitt nå er ikke Anne fremmed? For Levin er derfor Ruth Maiers jødiske identi- Franks dagbok, men et verk som ligger innenfor tet selv et produkt av nazistenes jødeforfølgelse den nordiske Holocaust-litteraturen, nemlig Ruth og raseideologi. “Og slik kan man si at antisemit- Maiers dagbok­. Dette bokverket, som kom ut på trekk ved teksten som den deler med mange andre tene gjorde Ruth til jøde. Ironisk nok var det den Gyldendal i 2007, og som står bak, dagbokutgivelser fra Holocaust-ofre, trekk som re- antisemittiske ideologien som frembrakte hen- har allerede etablert seg som et av de vesentlig- flekterer den skjebnen ofrene led. Det ene trekket nes jødiske identitet” (ibid.). For Levins blikk frem- ste norske bidragene til denne litteraturen. Boken jeg tenker på er det forhold at boken ikke er Ruth står Ruth Maier som klokere som 13-åring enn som fikk en lang og komplisert ferd frem mot utgivelse. Maiers meddelelse til allmennheten; det er Vold 22-åring. Hun gikk fra å se seg selv primært som Kortversjonen av bokhistorien er at Ruth Maier, og forlaget som har ansvaret for at utgivelsen be- menneske til å se seg selv primært som jøde; hun en ung østerriksk kvinne som var jødisk flykt- traktes som en slik meddelelse. Ruth Maier snak- beveget seg fra humanisme til sionisme. ning i Norge, ga sine dagbøker til sin nære vennin- ker i boken, men ikke til sine lesere. Hun snakker Har Irene Levin rett i at Ruth Maiers dag- ne før hun ble deportert med MS til sin dagbok, eller, for brevenes del, til en av sine bok bekrefter hennes identitetsteori? Eller er det et Donau 26. november 1942 sammen med 531 andre nærmeste. Og fra hennes hånd er ikke disse med- lese­resultat som er preskribert av den teorien hun hadde erfart utryddelsesleirene, kunne uttrykke jøder i Norge. Gunvor Hofmo, en av de fremste et- delelsene en samlet meddelelse. Boken som enhet leser teksten med? Etter mitt syn er det flere for- seg slik. Når fangene døde, var alt som er av ver- terkrigspoetene i Norge, forsøkte å få dagbøkene og helhet er redigert frem av Vold. hold som taler for det siste. Det ene er at Levin sy- di i et menneskeliv fratatt dem. Som lesere må vi utgitt på Gyldendal etter krigen. Dette mislyktes. Hvis vi ser på lesing som en form for lytting, nes å oppdage Ruth Maiers opptatthet av sin egen innse at det ikke finnes trøst å hente i Holocaust- Begrunnelsen var at de var for private. blir spørsmålet: Hvordan skal vi se oss selv som jødiskhet lovlig sent. Helt fra de tidligste dagboks- fortellinger. Alle lesemåter som tilbyr slik trøst, er Jan Erik Vold kom inn i bokhistorien som ar- snakket til av tekster som ikke meddeler seg til oss, notatene registrerer hun antisemittisme i omgi- historieforfalskning. vingens arving. Han ble gitt ansvaret for å forval- og som presenteres for oss som en helhet som er velsene. At det er antisemittismen i den skjerpete ­ Langer trekker drastiske konsekvenser av at te Hofmos etterlatte skrifter, og ble dermed også utsigelsessituasjonen fremmed? Vi kan selvsagt form – som pogromer – som får henne til å erklæ- vi ikke kan lære noe særlig om Holocaust av å lese forvalteren av Maiers dagbøker. Og 65 år etter at identifisere anliggender i dem, og kanskje også re sin jødiskhet (“Jeg er jøde!” (Vold 2010: 114), “Og Anne Franks dagbok. Han aksepterer den ikke som Gyldendal ikke ville gi ut disse dagbøkene, har alt- henvende oss til dem med våre egne anliggender jeg er blitt meg bevisst som jøde, jeg føler det. Jeg en sentral Holocaust-tekst overhodet. Dagboken så forlaget skiftet mening. Man lanserer i 2007 og se hva tekstene har å si oss om dem. Det må kan ikke annet!” (ibid. 115)), vil ikke uten videre si

30 31 at det er antisemittismen som skaper henne som redde seg unna, og foreslår at passiviteten hennes derfor refleksjonsmessig forberedt på det som skal hendelse, og velger å se Ruth Maiers dagbok som et jøde. Den gir henne utvilsomt grunner til å artiku- best er forstått som en form for selvmord; hun lot skje henne, ikke først og fremst i den forstand at nybrottsarbeid innen den selvbiografiske sjange- lere og markere denne tilhørigheten annerledes og seg deportere, hun valgte døden fremfor livet. Den hun kunne forutse det (slik Vaglum antar), men i ren. Det er en; sterkere. virkelige drivkraften i det forløpet som ledet mot den forstand at hun hadde fått syn for denne mu- deportasjonen var med andre ord hennes skadete ligheten for umenneskelighet. Materialet i boken [...]suksessivt skrevet og samtidig fullendt selvbio- Bare fordi jeg er jøde vil de drepe meg. Ja, og sånn er psyke, dvs. savnet etter den trygge forankringen i inviterer oss til å se inn i hvordan nazistenes jøde- grafi, som aller mest utfordrer – og gleder – med sin det. Jeg må si det: ‘Er vi krøtter, er vi dyr, er vi men- andre mennesker, som tapet av faren da hun var 13 forfølgelser kunne motivere en reflektert livshold- utforskende og utleverende skånselsløshet, noe som i nesker?’ ‘Ja,’ sier herr Goebbels, ‘slik også loppene er år antas å ha skapt. For å redde forholdet til mo- ning der det å overleve ikke fremstår som det ene- tyngde gjelder vel så mye for privatsfæren (familien, dyr.’ ... Og alle skal vite det og de skal henge meg i ren, som er vanskelig og som ikke kan kompense- ste attråverdige hos et ungt menneske. Selv synes forholdet til moren, farstapet, seksuell oppvåkning, kirketårnets høyeste spir, sparke meg, spytte på meg, re for tapet av faren, inntar Ruth Maier selv mors- jeg det er mer å lære av denne tenkningen enn av symbiosebehovet, kunstnerønsket) som den histori- slå meg blå, jeg er jøde... (ibid. 114) rollen overfor moren, og et mønster der hennes Vaglums spekulative selvmordshypotese. ske scene. Men selvfølgelig: her er alt dette nettopp eget behov for trygghet og forankring manifeste- Lesningen til henholdsvis Levin og Vaglum blandet, og det på en vill og også ganske så farlig Å erklære sin jødiskhet på denne måten er først og rer seg som medfølelse med de lidende, er etablert. bringer oss i kontakt med et grunnleggende lese- måte (Torp-Holte 2008). fremst å insistere på den menneskelighet som for- Hun søker denne typen relasjon først hos Gunvor etisk problem: Vi har en tendens til å overleire tek- Hofmo og så hos de forfulgte jødene. At jødefor- sten med våre egne tanker og ideer. Det forhold at Gjennom sin selvutleverende tekst bryter Ruth følgelsen rammet henne slik den gjorde, fulg- teksten ikke er skrevet som en meddelelse til oss, Maier ifølge Torp-Holte ned skillet mellom det

te med andre ord som en konsekvens av hennes stiller oss ikke fritt til å gjøre dette. Å følge den an- private og det offentlige, et skille som har styrt GREVE psyke: dres ord, også de ordene som ikke er ment for våre både lesingen og skrivingen av selvbiografier.

GREVE ører, har i seg et krav om å åpne for å se sin egen Problemet med Torp-Holtes lesning er at hun har Til slutt er det bare tilknytningen til jødene som forståelse som utfordret av disse ordene. Å lytte glemt de historiske forutsetningene for og om- gruppe som kan hindre at hun går i stykker i psykolo- godt fortoner seg enda mer prekært overfor ytrin- stendighetene omkring utgivelsen, og som jeg har gisk forstand. Men da må hun dele deres uhyggelige gene til et menneske som er fratatt alt allerede, vært innom allerede: Ruth Maiers dagbok er ikke skjebne (Vaglum 2008). altfor tidlig og på en grufull måte. Hva vi skylder skrevet som en selvbiografi. Det er heller ikke en ethvert menneske uansett, skylder vi dette menne- meddelelse som forfatteren selv har brakt inn i det Denne lesningen kan utløse mange refleksjoner av sket spesielt. offentlige rommet. At den ikke er en slik selvbio- etisk art. Hvor legitimt er det egentlig å anlegge et Hvilke alternativ finnes til å gå en tekst som grafi, hører med til bokens utgivelseshistorie og de psykopatologisk perspektiv på et menneske som Ruth Maiers dagbok i møte med våre egne tanker historiske omstendigheter den taler til oss fra: Det befinner seg utenfor terapirommet, i dette tilfellet og teorier? Én mulighet er kanskje å betrakte tek- faktum at hun døde som 22-åring i Auschwitz, og sten først og fremst som et historisk dokument. dermed ikke kunne bli den forfatteren dagbøkene Hvor verdifull er den i tilfelle som historisk doku- indikerer at hun kunne blitt. Hvor farlig og selvut- Vi har en tendens til å ment? Og hva er det den dokumenterer? I sin an- leverende hun kunne agert i det offentlige rom om overleire teksten med våre meldelse av verket i Prosa, Norges kanskje fremste hun hadde fått leve, får vi aldri vite. tidsskrift for sakprosa, beskriver Anette Storeide følgelsen frakjenner henne som menneske. egne tanker og ideer. Det verket som “et vitnesbyrd over antisemittisme, tra- LESEHANDLINGEN SOM MINNEHANDLING Levin går langt i retning av å mene at Maiers forhold at teksten ikke er kassering, utgrensing, forfølgelse, deportasjon og Hvordan skal vi da gå frem i forsøket på å lese Ruth stadig sterkere forankring i det jødiske fellesskapet skrevet som en meddelelse folkemord – også i Norge” (Storeide 2008). Maiers dagbok? Hvor skal vi vende oss for å finne er en trussel mot hennes humanisme (1). Når den I forhold til hva Ruth Maiers dagbok faktisk en leseholdning til verket som tar inn over seg de likevel ikke skader hennes humanisme, er det et- til oss, stiller sier om slike forhold, er dette sterke ord. Riktig spesifikke historiske omstendighetene det ble til ter mitt syn ikke fordi den jødiske identiteten ikke oss ikke fritt til nok avdekker Ruth Maiers tekster noen klare anti- under, og som anerkjenner dets verdi uten å skry- fikk ta overhånd, slik Levin synes å anta, men for- å gjøre dette semittiske trekk ved både det østerrikske og det te på det egenskaper og funksjoner det ikke har og di det ikke var noen motsetning mellom de to i ut- norske samfunnet, og hun reflekterer imponeren- ikke kan ha? gangspunktet. Den virkelige motsetningen var den de dypt om antisemittisme som fenomen. Men La meg presentere et alternativ som jeg tror mellom antisemittisme og humanisme. Dette po- i graven? Det er også påfallende at Vaglum oppfat- som bidrag til fortellingen om jødeforfølgelsen i responderer på noen av de vanskene jeg har iden- enget kommer ikke så klart frem som det burde i ter så lite av motstanden dagboken selv byr på mot Norge er dagbokutgivelsen marginal. Antakeligvis tifisert i den eksisterende resepsjonen, uten at Levins lesning. det leseperspektivet han anlegger; Ruth Maiers sier utgivelseshistorien til boken mer om den nor- jeg føler meg skråsikker på at jeg er på rett spor, Verre går det likevel i den lesningen psykia- egne refleksjoner over den menneskelige lidelsens ske holdningen til jødene enn tekstmaterialet selv og samtidig helt sikker på at dette ikke er det ene- teren Per Vaglum har presentert. Han søker en for- faktum. Dette er en av de kontinuerlige temati- gjør. ste alternativet. Jeg vil foreslå at vi går tilbake til klaring på hvorfor Ruth Maier i så liten grad gjorde ske linjene i dagboken. Allerede i sine første ned- I samme nummer av Prosa går Torill Torp- Primo Levis oppfordring til leseren når han sier: forsøk på å redde seg unna deportasjonen med MS tegnelser fra 1933 fremstår hun som et menneske Holte en helt annen vei. Hun frigjør lesningen Husk at dette har skjedd. Dette er hans krav til Donau. Han mener hun hadde god anledning til å som er berørt av lidelsen hun ser rundt seg. Hun er fra en refleksjon over Holocaust som historisk oss: Husk at disse menneskene døde på denne

32 33 måten. Husk at de var mennesker. Jeg vil i det- dagbok skaper, nemlig den radikale asymmetrien i selv neppe kunne valgt. Hun ville knapt karakteri- og omfavner hele verden og alt er godt. Så vakkert!!! te utsagnet se en påminning om at en lesehand- vitenssituasjonen for henholdsvis fortellende sub- sert seg selv som et medmenneske, og den forteller (Vold 2010: 19). ling også kan være en minnehandling. I dette spe- jekt og leser. Jeg var inne på denne asymmetrien en historie om henne som hun selv ikke kjente da sifikke tilfellet: Lesehandlingen kan sikte mot å allerede i diskusjonen av Anne Franks dagbok. Vi hun skrev (at hun forsvant). For oss som sitter med bokverket Ruth Maiers dag- anerkjenne og ivareta det som måten Ruth Maier som lesere kjenner trekk ved livshistorien som det I narrativ teori sier man gjerne at utfallet bok i hånden, er det vanskelig å lese slike passasjer døde på, var en avvisning av; at hun var et menne- skrivende subjektet selv ikke kjenner. Vi vet hvor- bestemmer hendelsenes verdi. Det er først når vi uten å fylle inn med all vår viten. Hun forsvant jo. ske, at hun var del av the common humanity, for å dan det gikk, vi vet hva utfallet av livshistorien ble. kjenner slutten på fortellingen at vi kan ta stilling Hun fikk ikke leve. Men hun etterlot seg et verk, låne den tysk-australske filosofen Raimond Gaitas Vi vet at Ruth Maier døde i Auschwitz den samme til verdien av de enkelthendelsene som fant sted dette verket vi sitter med i hånden nå. Og jo mer vi term (Gaita 2000). En slik lesehandling gjør opp- dagen som hun ankom 1. desember 1942. Dette vet underveis. Når vi leser tekster som ikke er skrevet fyller inn med vår viten, jo nærmere kommer vi å stand mot utslettelsen av Ruth Maier ved å minnes ikke Ruth Maier når hun skriver sine dagbøker og om et liv, men fra innsiden av et liv og midt i det, betrakte passasjen som et frempek, som en trassig henne som menneske. Idet vi leser, sikter vi mot å brev. in mediis rebus, kan en slik tenkning være med på oppstand mot det som uansett kom til å bli hennes bekrefte henne som menneske ved å huske henne Denne dimensjonen ved lesesituasjonen å lukke oss for den åpenheten mot livet og fremti- skjebne. Det var den ikke. Den var uttrykk for en som det mennesket hun var. bringer oss tilbake til diskusjonen av redaktø- den som disse tekstene er skrevet med. Å lese Ruth drøm om å fylle livet med betydning, å bli berømt Dette er en lesehandling som ikke forutset- rens rolle i det bokverket leseren blir presentert Maiers tekster på en måte som lukker oss for den- fordi hun har dedikert livet sitt til livet, så å si; til å ter at hun har meddelt seg til oss. Den tar høyde for. Gapet mellom hva Ruth Maier vet om sitt liv ne åpenheten i tekstene, er nærmest å påføre hen- hjelpe menneskene, som hun sier. for at vi forholder oss til ord som ikke var ment for og hva vi vet om det, er tydelig markert i det for- ne statusen som Holocaust-offer lenge før hun er Mange av refleksjonene hennes handler om

oss. Det er en lesehandling som har reflektert inn tellernivået som Jan Erik Vold representerer i tek- blitt det. dette: Å strekke seg etter berømmelse, som hun GREVE i seg en viten om de spesifikke historiske omsten- sten. Hans stemme er i aller høyeste grad hørbar i Den store leseroppgaven er å lese ordene helt klart higer etter. Men berømmelsen skal være

GREVE dighetene hun døde under, for så vidt som den er verket, ikke bare som oversetter, ikke bare som en hennes med en bevissthet om at hun skrev som fundert i at hun har utrettet noe for andre. Denne motivert nettopp av erkjennelsen av disse. Det er kommenterende og fortolkende stemme, ikke bare et ungt menneske for hvem fremtiden var åpen og kombinasjonen av noe nær stormannsgalskap og en måte å realisere lesehandlingen på som plas- som arving og som forsker i det materialet han har ydmykhet finner utallige uttrykk i dagbøkene, og serer den inn i den mer omfattende minnekultu- den er båret av en forventning om fremtiden som ren som knytter seg til Holocaust. Lesehandlingen Lesehandlingen vi med vår viten om hvordan det endte for henne, føyer seg inn i den større hukommelsens etikk føyer seg inn lett kan miste syn for. som Holocaust, i kraft av sitt omfang og grusom- Det finnes en rekke passasjer i denne boken het, har brakt ut betydningen av. Vi skylder de som i den større som vår vitensposisjon kan skygge for på samme døde på denne måten at vi forsøker å huske dem. hukommelsens måte. “Jeg tenker mye på at alt varer kort og det av Forstått som et verk som gir oss anledning etikk som Holocaust, i mitt liv som jeg trykker til hjertet i dag, er borte i til å huske dagbokskriveren som det menneske morgen. Og råtner i graven. Det er vondt å tenke hun ikke ble anerkjent som, fremstår Ruth Maiers kraft av sitt omfang og på. Det blir man trist av. Det blir man redd av. Og dagbok som en rik og gavmild tekst. Hun frem- grusomhet, har brakt ut så burde man elske alle mennesker, fordi alt varer trer tydelig for oss som menneske, som dette be- betydningen av. Vi skylder så kort” (ibid. 94). Og videre: “Jeg tenker ofte: Nå stemte mennesket, som en mangfoldig og mange- er jeg sytten. Burde jeg ikke dø før jeg besudles av fasettert ung kvinne. Vi blir fortrolige med hennes de som døde på denne måten det ekle livet? Mens jeg ennå tror litt på det vakre” livs ytre omstendigheter og indre bevegelser; vi får at vi forsøker å huske dem (ibid. 95). del i hennes forvirringer, fortvilelser og sponta- Det faller unektelig et ironiens skjær over ne gleder, og vi kan følge med i hennes usikre steg slike ord for oss som vet hvordan og når hun døde, mot en modenhet som i mangt kanskje overtref- arvet, men også som en fortellende stemme. Hans uavgjort. Det er kanskje først da vi tar inn over oss og ironien vi investerer i dem, står i veien for at vi fer vår egen. I forhold til de fleste andre ofrene for fortellende stemme ytrer seg i forordet, epilogen, brutaliteten i hvordan hun døde. Å lese med denne tar inn over oss den livsforståelsen som hun kjem- Holocaust, som vi ikke kjenner eller kan kjenne og i de kursiverte innledningene til kapitlene. Den åpenheten er spesielt vanskelig, kanskje, i de pas- per seg frem til og prøver å artikulere i dagbøke- som mer enn et navn på minneplater, har vi tak- supplerer, fyller ut hull, i tillegg til å kommentere sasjene hvor Ruth Maier reflekterer over, og mest ne. Vansken vår som leser av slike passasjer er at ket være dagboken utrolig mye å holde oss til når den fortellingen om Ruth Maier som hennes egne av alt drømmer om, sin egen fremtid. I et notat fra vi plasserer dem inn i vår fortelling om hennes liv vi minnes henne. tekster er i stand til å bringe frem. Mest interes- tirsdag 16. oktober 1934, Wien skriver hun: før vi har latt dem komme til orde innenfor hen- sant er det kanskje at fortelleren Vold kommer til nes fortelling fra dette livet. Vi vet bedre om hen- LESEREN SOM VET MER ENN FORFATTEREN orde i innholdsfortegnelsen, i kapitteloverskrif- Jeg vil så gjerne bli berømt. Jeg vil ikke bare ramle død ne, og derfor lar vi henne ikke helt komme til orde Likevel er ikke den lesehandlingen som sikter mot tene. Ser vi utelukkende på overskriftene han har ned som en skrue fra en maskin. Jeg vil ikke havne i i sine egne ord. å være en minnehandling, uten sine egne fallgru- gitt forordet og epilogen, ser vi at disse utgjør en uberømmelsens skygge. Folk forsvinner. Jeg vil leve! ver. Den fallgruven jeg vil legge vekt på her, viser elliptisk minimal fortelling: “Et medmenneske ... Og etterlate meg noe, et dokument som viser at jeg RUTH MAIERS NIVÅ: til det kanskje mest avgjørende trekket ved den som forsvant”. Denne minimale fortellingen re- har levd. Et stort, vakkert verk. Ofte når jeg ligger i EN FALLGRUVE FOR LESEREN kommunikasjonssituasjonen som Ruth Maiers symerer livshistorien til Ruth Maier i termer hun sengen forestiller jeg meg at jeg hjelper menneskene Ruth Maier reflekterer minst like mye som hun

34 35 forteller i disse dagbokstekstene. Mange av re- ganske klart at vi står overfor et helt alminnelig etablerer og danner sentrum i. Vi må se oss selv Folkvord, Ingvild. 2008: “Når oversetteren blir for- fleksjonene har et forbløffende nivå. Også det- ungt menneske, en ung person uten den forbløf- som snakket til av teksten, uten at vi kan regne fatter. Ruth Maier i møte med norsk offent- te nivået kan representere en fallgruve for lese- fende modenheten og begavelsen vi finner hos med å finne de etiske kravene til denne lyttehand- lighet”. I Edda 03/08. Universitetsforlaget, Oslo ren. Hvis vi snur oss til Jan Erik Vold og tar ham både Ruth Maier og Anne Frank. Når vi minnes lingen eksplisert i teksten. De kan vi noen ganger Frank, Anne. 1996 [1947]: Anne Franks dagbok. som Ruth Maiers første biograf, ser vi at han leg- Kathe Lasnik som dette bestemte mennesket, og finne i tekstens omstendigheter og ved å reflektere Ny usensurert utgave. Oversettelse Tormod ger stor vekt på hennes begavelse som tenker og på den måten anerkjenner og ivaretar den men- over at vi i og med lesehandlingen henvender oss Haugen. Aschehoug, Oslo forfatter. Han tenker på henne ikke bare som et neskeligheten som ble frakjent henne, er det ikke som menneske til et annet menneske. Ruth Maiers Gaita, Raimond. 2000: A Common Humanity. medmenneske som forsvant, men som dikteren fordi hun utmerket seg på noe vis, eller fordi hen- dagbok er et verk hvor tanken om at livet vårt som Thinking about Love and Truth and Justice, og filosofen som ikke fikk bli nettopp det. Han be- nes død representerer et tap for allmennkulturen. leser er integrert i det mer omfattende mennesket Routledge, London & New York trakter henne, kanskje med rette, som en Hannah Det gjorde den ikke. Hennes død kan vanskelig be- vi er, trer frem med spesiell tydelighet. Det er som Greve, Anniken. 2012: “Knowing Little, Adding Arendt som ikke fikk mulighet til å leve og utfolde skrives som et tap utover akkurat dette; tapet av menneske vi tar inn over oss verdien av å bevare Nothing”. I Lothe, Phelan og Suleiman (red.). seg (se Haagensen 2007). I den forstand er han seg henne. Det er dette tapet vi inviteres til å kontemp- den andre i minnet for på den måten å yte mot- After Testimony. The Ethics and Aesthetics of svært bevisst at skjebnen hennes ikke var uavven- lere i Kathe, alltid vært i Norge (2). stand mot utslettelsen, mot benektingen av den Holocaust Literature for the Future. Ohio State delig; han er opptatt av hvem hun kunne blitt for Søbyes biografi minner oss om at den betyd- andres status som menneske. Vår forståelse av hva University Press, Columbus ettertiden. ningen det har at vi er et menneske, ikke er avhen- et menneske er, blir testet og utfordret i møtet Greve, Anniken. 2013: “Forms of Attention, Dette perspektivet, der vi leser med blikk for gig av vår betydning som menneske. Dette er det med verket, og de ordene vi svarer verket med, vil Attention to Form. Reading the Biography of a

hennes muligheter om Holocaust ikke hadde ut- kanskje ikke like lett å se i forbindelse med bega- være et uttrykk for tenkningen vår om hva vi skyl- Holocaust Victim as an Act of Remembrance” GREVE slettet henne, er helt klart et uttrykk for en vilje til velser som Ruth Maier og for den slags skyld Anne der hverandre. Slik bringer boken leseren langt inn i Gustaffson, Kronquist og Nykänen (red.).

GREVE å huske henne som noe annet og mer enn et offer Frank, men likevel er det ikke mindre viktig i for- i refleksjonen over det etiske overhodet. Dette, om I Ethics and the Philosophy of Culture. for Holocaust. Samtidig er noe, må være et godt sted å arbeide videre fra for Wittgensteinian Perspectives. Oxford Scholars det et perspektiv på Ruth den som vil reflektere over lesehandlingens etikk Publishing, Newcastle Maier som kanskje kan gi Vi må se oss selv som snakket til (3). Haagensen, Nils-Øivind. 2007: “Denne boka er for stor plass til egenska- av teksten, uten at vi kan regne ikke glemt om 50 år”. I Klassekampen 18. okto- pene og kapasitetene hen- ber, Oslo nes når vi leser med hen- med å finne de etiske kravene til NOTER Langer, Lawrence L. 2006: Using and Abusing blikk på å huske henne, for denne lyttehandlingen eksplisert i teksten. (1) Jeg bygger denne slutningen på følgende . Indiana University Press, å ivareta henne i minnet De kan vi noen ganger finne i tekstens passasje: “Raseideologiene greide ikke å Bloomington som menneske. Det er fort drepe Ruth Maiers humanisme. De fikk bare Levi, Primo. 2006 [1947]: Hvis dette er et menne- gjort å gå fra at vi minnes omstendigheter og ved å reflektere over at begrenset makt over henne. De påvirket henne, ske. Oversettelse Tommy Watz. Document for- et menneske med bestem- vi i og med lesehandlingen henvender oss men determinerte henne ikke” (Levin 2008). lag, Oslo te egenskaper til å tenke at som menneske til et annet menneske (2) Jeg har skrevet mer utførlig om Kathe, alltid Levin, Irene. 2008: “Jødisk identitet –selvvalgt vi minnes henne fordi hun vært i Norge i to andre artikler, der den ene eller påtvunget? Ruth Maier elsket livet”. I har disse egenskapene, og legger stor vekt på å redegjøre for teksten i lys Morgenbladet 9. mai, Oslo at verdien hennes som menneske blir knyttet ster- bindelse med dem. Å minnes dem først og fremst av narrativ teori (Greve 2012), og den andre Levin, Meyer. 1952: “‘The Diary of a Young Girl’ kt til dem, til hennes begavelse. for hva de kunne vært for oss om de fikk leve, kan konsentrerer seg mer om biografien som by Anne Frank”. I New York Review of Books, 15. Her kan vi kanskje få hjelp til å lese Ruth lett skygge for det viktigste: Det er utslettelsen av minnehandling (Greve 2013). juni, New York Maiers dagbok av et annet vesentlig bidrag til den mennesket som representerer det utålelige og som (3) Denne artikkelen er tenkt som den første i Phelan, James. 2007: Experiencing Fiction. norske Holocaust-litteraturen: Espen Søbyes bio- gir en spesiell vekt til kravet om å huske ofrene for en liten serie artikler om lesehandlingens Judgments, Progressions, and the Rhetorical grafi Kathe, alltid vært i Norge (2003). Søbye skriver Holocaust. De ulike egenskapene og begavelse- etikk. Serien vil omfatte både ikke-fiktive og Theory of Narrative. Ohio State University en biografi over et offer for Holocaust, og han skri- ne til ofrene hører med til det vi forsøker å kom- fiktive tekster, og vil drøfte både teoretiske og Press, Columbus ver for at hun skal huskes som mer enn et offer. me i hu når vi husker dem, men dette kan ikke – metodiske spørsmål av litteraturvitenskapelig Storeide, Anette H. 2008: “Et dokument som viser Hukommelsesakten retter seg mot den unge jen- det bør ikke – være med i begrunnelsen for minne- karakter. Den neste artikkelen i serien vil ta for at jeg har levd”. I Prosa 2/08, Oslo ten Kathe Lasnik. Hun ble deportert til Auschwitz, handlingen. Slik er og bør det være også når min- seg Knut Hamsuns kontroversielle siste verk: Søbye, Espen. 2003: Kathe, alltid vært i Norge. 15 år gammel, sammen med mor og far og en sø- nehandlingen tar form av en lesehandling. På gjengrodde stier (1949). Oktober, Oslo ster, ombord det samme skipet som Ruth Maier, Torp-Holte, Torill. 2008: “Fortsatt verdenskrig i MS Donau. Søbye klarer ikke å finne mye infor- LESEREN SOM MENNESKE sakprosaen. Om forvaltning og resepsjon av masjon om Kathe Lasnik. Den glemselslogik- Jeg omtalte innledningsvis det å lese som en form LITTERATUR krigsvitnesbyrd”. I Prosa 02/08, Oslo ken som preger Holocaust som historisk hendel- for lytting. Slik lytting krever at vi følger den an- Diamond, Cora. 1982: “Anything but argument?”. Vaglum, Per. 2008: “Hennes død kan oppfattes se, har utslettet mange kilder eller gjort dem tau- dres ord nøye, men da på en måte som er åpen I Philosophical Investigations, 5 (1): 23-41. som både mord og selvmord”. I Morgenbladet se. Men det lille han finner frem til, forteller oss mot hele den kommunikative situasjonen teksten Blackwells, Oxford 19. mai, Oslo

36 37 Vold, Jan Erik. 2010 [2007]: Ruth Maiers dagbok. En jødisk flyktning i Norge. Revidert og gjennomsett utgave. Gyldendal, Oslo GREVE GREVE

ANNIKEN GREVE (f. 1959) er dr. art. og dr. phi- los. i henholdsvis filosofi og litteraturvidenskab og arbejder som professor i almen litteraturvidenskab ved UiT Norges arktiske universitet, hvor hun des- uden er ph.d.-koordinator ved Institutt for Kultur og Litteratur.

38 39 FARROKHZAD 41 . Hun Päron (f. 1983) er poet, 1983) (f. , og samme år debuterede Vitsvit ATHENA FARROKHZADATHENA litteraturkritiker, dramatiker underviser og på Biskops-Arnös forfatterskole. I 2013 udkom hendes digtsamling hun som dramatiker med stykket er bosat i Stockholm og arbejder i øjeblikket med at oversætte Maguerite Duras til svensk.

AF ATHENA FARROKHZAD ATHENA AF årstidsväxlingar innebär för den som inte tror att den vistas på en plats tillfälligt. att den vistas på en plats tror årstidsväxlingar innebär för den som inte om hon vill ha några vittnen till Fråga om högtidsdagarna och sjukdagarna. Fråga linneskåpet, om arvegodset om spetsdukarna i det ni gör med varandra. Fråga som ens bestick att äta med samma vad det betyder arvegodset.inuti Fråga vem som lärt henne vilka svampar hon förfäder skrapat mot samma porslin. Fråga vem som sagt till henne att det vilka dungar hon ska gå till. Fråga ska akta sig för, hon hur Fråga solsken. kommer efter regn upp i tö, att som göms i snö kommer och regel och handskar, mellan vantar förstod skillnaden mellan mossar och kärr, om hon henne Fråga sängmedar och sängben. matte och husse, undantag, att minnas dig som en främling. kommer Fråga henne Fråga och oron oro om rådjurens vet om insjöarnas gryning. henne vad hon Fråga Fråga om längtan. Fråga milstolparnas och om timmerlukten Fråga för skadedjur. om hennes stjärnhimlar har förändrats. på hennes barndoms Fråga formationerna om dess njutning och sorg är förbunden till den här jorden, av formad är kropp hennes hörsel, vilka sånger som präglat obrukbarhet. Fråga eller dess bördighet vad det betyder Fråga vid innan din hud. rört hennes händer vilka utslitna textilier göra det. försaka för att försäkra sig om att fortsätta att tillhöra, vad hon skulle hon har tvingats hon har försvara och vilka vänner henne vilka fiender Fråga någon som kan sjunga de det känns att ligga bredvid hur henne förrådit. Fråga henne vad döden innebär för den Fråga vaggvisor man en gång har somnat till. och vad det henne vilka träd hon har gråtit vid till. Fråga att gå som har en grav i det känns att se sig själv hur deras namn. Fråga med gråten att hon visste gjorde Fråga och begripligt. förståsnågons ansikte och veta att det ansiktet som dyrbart henne vad om hon förkastat inför det. Fråga något och sedan tvingats knäböja 42 43

FOTOGRAFIER AF MARIE HOLMER SEHESTED SERIEN BRAGT I DETTE NUMMER STAMMER FRA TO FORSKELLIGE PROJEKTER UDARBEJDET I HHV. EFTERÅR OG VINTER 2014

46 47 PHELAN ------49 1. DEFINITION 1. REDEGØRELSE 2. emner: (1) det fortaltes etik; (2) fortælleaktens etik; fortælleaktens etik; (2) emner: (1) det fortaltes etik; og (4) læs (3) skrivearbejdets/produktionens ningens/modtagelsens etik. på de for etik fokuserer til det fortaltes Spørgsmål på så Eksempler og hændelser. karakterer talte di etiske Hvilke danne spørgsmål kunne være: handlinger, karakterernes ved der er mensioner og de valg de de møder, særligt ved de konflikter dimensioner etiske til dem? Hvilke tager i forhold ka med andre har en given karakters interaktion i fortællingen plottet signalerer Hvordan rakterer? dens problemstillinger, til de etiske dens holdning står over for? karakterer på etik fokuserer til fortællemådens Spørgsmål implicitte om handler der forhold, tekst-interne Denne slags og modtagere. fortællere forfattere, fortælle Har være: eksempelvis kunne spørgsmål så i og – publikum sit for over ansvar etisk et ren har for dimensioner etiske Hvilke fald hvilket? og udtrykker antyder Hvordan tælleteknikkerne? der ligger til grund for de værdier, disse teknikker Narrativ etik udforsker skæringspunkterne mel skæringspunkterne etik udforsker Narrativ fortælleaktens og fortællingernes henholdsvis lem narra Inden for værdiers. domæne og de moralske som en integre værdier tiv etik betragtes moralske nar fordi og fortælleakten, del af fortællinger ret stiller eksplicit eller implicit enten rativer i sig selv og dømme man tænke, bør “Hvordan spørgsmålet: eller figur fortalt fortæller, – som forfatter, handle bedste?” det fælles – for publikum 2.1 Grundlæggendespørgsmål og positioner un mange forskelligartede foretaget Der er blevet narrativ etik, men de kan alle dersøgelser inden for af fire flere på et eller fokus ud fra deres forstås

i

AF JAMES PHELAN JAMES AF Fra “Narrative Ethics” Ethics” “Narrative Fra

narratology etik (red. Hühn, Peter m.fl.) HamburgUniversity,

OVERSAT AF REBEKKA HJELHOLT SVENDSEN SVENDSEN HJELHOLT REBEKKA AF OVERSAT Hamburg, 2013: http://www.lhn.uni-hamburg.de/article/narrative-ethics. 2013: Hamburg,

the living handbook of Narrativ Narrativ 48 fortællerens (de implicitte forfattere og fortællere) positioner er: (1) karakterernes position i forhold udvikling, der begyndte i de sene 1980’ere (jf. §3 i hvilken som helst anden menneskeskabt kon- forhold til sit materiale (begivenheder og karakte- til hinanden og til de situationer, de møder; (2) det nedenstående). struktion. Narrativ etik og narrativ æstetik over- rer) og sit publikum (de, der fortælles til, implicitte fortællerens/fortællernes position i forhold til ka- lapper ofte hinanden, og det bliver tydeligt, når læsere, egentlige tilhørere)? (Schmid 2013a; 2013b; raktererne og til modtageren/modtagerne; (3) den 2.3 Narrativ etik i relation til politik og æstetik en ellers fremragende fortælling skæmmes af eti- 2013c; Margolin 2012). implicitte forfatters position i forhold til karakte- Den narrative etiks fire spørgsmål og positioner ske mangler i forhold til det fortalte eller fortæl- rerne, fortælleren/fortællerne og det implicitte og tydeliggør, hvordan arbejdet med narrativ etik kan lemåden. Når Mark Twain for eksempel i de sid- Spørgsmål til skrivearbejdets/produktionens etik egentlige publikum; (4) det egentlige publikums overlappe med eller adskille sig fra arbejdet inden ste kapitler af Huckleberry Finn lader Huck gå med fokuserer på tekst-eksterne forhold, der hand- position (og de etiske synspunkter, de tager med for to beslægtede felter, nemlig narrativ politik på Tom Sawyers planer og dermed deltage i dehu- ler om egentlige forfattere, filminstruktører el- sig ind i læseoplevelsen) i forhold til de første tre og narrativ æstetik. Hvor etik handler om moral- maniseringen af slaven Jim, gør Twain romanen ler andre skabende aktører. Eksempler på spørgs- etiske positioner. ske værdier, handler politik om magt, og især om svagere både etisk og æstetisk. Den Huck, som er mål: Har skaberne af fortællingen noget etisk an- hvordan den opnås, udøves og reageres på af rege- kommet til at anerkende og respektere Jims men- svar over for dens materiale – og hvis ja, hvilket? Disse spørgsmål og positioner kaster lys over en ringer, institutioner, sociale grupper og enkeltper- neskelighed, burde ikke kunne tolerere, at han nu Hvilke forpligtelser har forfatteren til en biografi påstand, som etikkritikere ofte kommer med, soner. Eftersom enhver magttilegnelse eller -an- behandles umenneskeligt. Men Twain fremstil- eksempelvis over for de mennesker, hvis oplevel- nemlig at deres undersøgelser adskiller sig fra det vendelse nødvendigvis sætter tanker om moral- ler Hucks opførsel ukritisk, og det skaber nogle ser han eller hun genfortæl- ske værdier i spil, kan etikken fungere som en lin- mangler inden for både det fortaltes og fortælleak- ler? Hvilket ansvar har en se, man kan se aspekter af det politiske igennem. tens etik. Disse mangler svækker samtidig roma- filmskaber, der filmatiserer Mens litterær etik i bred forstand Og fordi det er sandsynligt, at der ligger magtfor- nens æstetik, fordi de undergraver styrken i for- PHELAN en roman, over for denne interesserer sig for forholdet hold til grund for en persons eller en gruppes an- tællingens klimaks (Hucks beslutning om at ende roman og dens forfatter – vendelse af moralske værdier i en given situation, i Helvede), og fordi de er tæt på at gøre Huck til en PHELAN mellem litteratur og moralske hvis han/hun da har noget? kan politik ligeledes være en linse, som aspekter usammenhængende karakter. Hvilke etiske implikationer værdier, er narrativ etik mere af etisk handlen kan undersøges gennem. Inden er forbundet med at vælge specifikt interesseret i skæringspunkterne for narrativ etik kan alle fire spørgsmålskategori- Der findes dog ikke noget fuldkomment sam- at fortælle én slags histo- mellem forskellige formelle aspekter er således indeholde – uden dog at være begræn- menfald mellem narrativ etik og narrativ æste- rie snarere end en anden i sede til – spørgsmål om narrativ politik. Som ek- tik, og det ser man tydeligt i de tilfælde, hvor etik- en given historisk kontekst? ved narrative og moralske værdier sempel kan nævnes Jane Austens Stolthed og for- ken er mangelfuld, men æstetikken ikke er. Der Hvilken etik har for eksem- dom. Her handler det fortaltes etik blandt an- er eksempelvis mange læsere, der finder det for- pel en skønlitterær forfatter, som lever i et dikta- at “læse sig frem til moralen”, eftersom målet med det om Darcys splittelse mellem sin kærlighed taltes etik i Nabokovs Lolita helt afskyelig, men tur, og som nægter at skrive om de socio-politi- den slags læsning blot er at uddrage en fikst ind- til Elizabeth, og tanken om at hendes familie er som samtidig beundrer skønheden i romanens ske forhold? Hjælper det, at man udvikler en for- pakket lektie fra det fortaltes etik (som f.eks. at af lavere social rang end hans egen, mens fortæl- skrivestil. tælling om sit eget liv til, at man bliver et bedre og Macbeth lærer os noget om faren ved ærgerrig- lemådens etik handler om Austens beslutning mere etisk forsvarligt menneske? hed). Arbejdet med de fire spørgsmålstyper og om i store træk at gengive handlingen ud fra sin 3. HISTORISKE OPFATTELSER de fire positioner synliggør de mange lag af skæ- unge, kvindelige hovedpersons perspektiv, snare- OG STUDIER AF BEGREBET Spørgsmål om læsningens/modtagelsens etik fo- ringspunkter, der findes mellem fortælling og mo- re end gennem f.eks. den ældre, mere velhavende 3.1 Litterær æstetik i antikken kuserer på forholdene omkring modtagerne og ralske værdier, selv i historier som John Bunyans og mere samfundsmæssigt indflydelsesrige Darcy. Selvom narrativ etik først trådte frem som et klart konsekvenserne af deres møde med fortællingen. The Pilgrim’s Progress eller George Orwells Animal Skrivearbejdets etik handler om Austens fokus på defineret forskningsområde i 1980’erne, går inte- Eksempler på spørgsmål kunne her være: Hvilket Farm, der fremlægger klare svar på spørgsmålet Bennett-søstrenes eventyr på ægteskabsmarkedet ressen for litteraturens evne til at udøve god eller etisk ansvar har modtagerne over for fortællin- om det fortaltes etik. snarere end på eksempelvis mandlige karakterers dårlig indflydelse på sine modtagere helt tilbage til gen selv, dens materiale og dens forfatter, hvis de involvering i parlamentariske beslutninger, mens Platon og Aristoteles. Der er ingen af de to filosof- har noget? Hvilke følger har det, hvis modtager- 2.2 Litterær etik og narrativ etik læsningens/modtagelsens etik handler om, hvor- fer, der bruger selve ordet etik i deres behandling ne lever op til – eller ikke lever op til – dette an- Mens litterær etik i bred forstand interesserer sig vidt og hvordan man som læser legitimt kan op- af litteraturen, men de anerkender begge implicit svar? Kan det at læse en fortælling hjælpe én til at for forholdet mellem litteratur og moralske vær- fatte Austen som feminist. Ser man på positioner- etikken som en væsentlig del af litteraturens til- blive et bedre og mere etisk forsvarligt menneske? dier, er narrativ etik mere specifikt interesseret ne, bliver sammenfaldet mellem etik og politik ty- trækningskraft. Desuden kan man i begge filosof- (Prince 2013). i skæringspunkterne mellem forskellige formel- deligst i forhold til den fjerde; her kunne man ek- fers udtalelser finde slående eksempler på, at etik le aspekter ved narrative og moralske værdier. På sempelvis se på, hvordan en given læsers politi- og æstetik overlapper hinanden, og at den teoreti- Disse fire spørgsmålstyper svarer omtrent til fire den måde er narrativ etik både bredere end lit- ske syn på ægteskab som patriarkatets instrument ske forståelse af etik gerne udgør en del af en stør- etiske positioner, som fortællingens og fortælleak- terær etik (idet dens felt også dækker fortællin- kunne få hende til at kritisere det fortaltes etik i re filosofisk vision. StatenI (1998a: Bog X) forklarer tens hovedaktører kan have (og her er der igen for- ger, der ikke er skønlitterære) og smallere (idet Austens roman. Platon digtningens mangler (med digtning menes skel fra undersøgelse til undersøgelse i forhold til, den ikke dækker tekster, der ikke er fortællende). her lyrik, epik og drama) ud fra sin ontologiske te- hvor mange positioner der fokuseres på, og hvil- Samtidig giver det mening at opfatte narrativ etik Æstetik handler om skønhed, eller rettere om de ori om idéverdenen, men dette perspektiv har im- ke der anses som mest væsentlige). De fire etiske som en nyere udvikling inden for litterær etik, en sublime egenskaber ved et kunstværk eller en plikationer for det fortaltes etik. Platon hævder,

50 51 at digtningen befinder sig to trin fra sandheden: formål sammen understregede Horats sammen- 1960’ere, definerede det litterære som noget, der lå var utilfredse med de begrænsninger, de så i ny- digtning imiterer genstande i den virkelige ver- hængen mellem det fortaltes etik (og dens vejle- i det litterære sprog og i dets evne til at skabe kom- kritikkens opfattelse af litteraturen som en særlig den, men disse genstande er i sig selv blot imita- dende rolle) og fortællemådens etik (og dens rol- pleks betydning. Mere overordnet så nykritiker- form for sprog, og så i stedet tilbage på Om digte- tioner af de ideelle former. Hvis staten tager imod le i forhold til at fornøje modtageren). Et andet ne den litterære tekst som en selvstændig sprog- kunsten med spørgsmålet om, hvordan man kun- den slags imitationer med åbne arme, gør den sine eksempel på denne sammenkædning finder man struktur, der var uafhængig af forfatterens intenti- ne revidere den, så den kunne redegøre for de borgere en etisk bjørnetjeneste. I Ion (1998b) anfø- hos Sidney ([1595] 1998), der satte etikken i højsæ- on og læserens reaktion, og de betragtede det suc- mange forskellige typer af litterære værker, der rer Platon, at der inden for digtningen er indbyg- det med den påstand, at litteraturen er både histo- cesfulde værk som et sprogligt ikon, hvis skønhed var blevet skrevet siden Aristoteles’ tid. De bibe- gede mangler i fortælleaktens etik, som kan med- rie og filosofi overlegen, fordi den har den bedste skyldtes den balance, der opstår ved kunstneriske holdt Aristoteles’ optagethed af det formelles fø- føre mangler i det fortaltes etik: Fordi digtning ap- evne til at påvirke sine tilhørere til at handle etisk sammenstillinger af lingvistisk flertydighed og iro- lelsesmæssige elementer, og dermed kom de un- pellerer til publikums følelser snarere end til deres rigtigt. Ligeledes hævdede Arnold ([1880] 1998), at ni (jf. Wimsatt & Beardsley [1946a] 1954a, [1946b] derforstået frem til etiske vurderinger, der opstod fornuft, kan den få dem til at drage fejlagtige slut- digtningen en dag ville indtage religionens og filo- 1954b); Brooks 1947; Wellek & Warren [1949] 1956). på baggrund af det fortaltes og fortælleaktens etik. ninger om, hvad der er rigtigt og forkert. sofiens plads, netop fordi den bedste digtning er i Tilhængere af nykritikken hævdede, at en sådan Særligt så de på, hvordan de to typer etik får læ- stand til at sammenvæve etik og æstetik. balance indfanger den sandhed, som overses af na- serne til at forholde sig til de fortalte karakterer, Selvom Aristoteles viede en hel afhandling til etik- turfagenes denotative sprog. da dette spiller en stor rolle i forhold til det for- ken (faktisk to afhandlinger, den Eudemiske etik Den etiske læser anerkender løb af følelsesmæssige reaktioner, plottet afsted- (1952) og den Nikomachæiske etik (2002), hvor- Selvom der ikke er nogen af de to formalistiske kommer. Crane (1952) viser således, hvordan læ- af nummer to var en omarbejdning af den første), med andre ord, at sprogets retninger, der eksplicit tager fat i etiske problem- sernes forventninger og ønsker i Tom Jones opstår PHELAN lod han også implicit etikken spille en vigtig rolle natur nødvendigvis stillinger, udtrykker deres programmer en inte- på baggrund af flere forskellige faktorer, blandt i Poetikken (1920). Han definerede tragedie ud fra resse for det fortaltes og fortælleaktens etik – og andet Fieldings omhyggeligt kontrollerede afslø- PHELAN underminerer enhver søgen dens følelsesmæssige indvirkning på publikum: en de illustrerer endnu en gang sammenfaldet mel- ring af sandheden om Toms afstamning, det over- efterligning af en handling, der vækker medynk og efter en bestemmelig lem æstetik og etik. Brugen af fremmedgørelse – ordnede handlingsmønster (Tom vikles hele ti- frygt og kulminerer med katharsis, altså udrensel- etik for det fortalte det, at læseren flyttes væk fra automatisering og den ind i og ud af mere og mere alvorlige situati- sen af disse følelser. Denne generelle opfattelse af hen til en ny opfattelse af verden – det tragiske danner grundlag for Artistoteles’ tan- har en tydelig etisk dimension, og ef- Den humanistiske etik ker om de forskellige dele af tragedien, og blandt I løbet af de første 60 år af det 20. århundrede tersom fremmedgørelsen afhænger af disse tanker er en forståelse af sammenkoblin- skubbede tre af de fire fremtrædende formalis- forskellige formelle virkemidler, ud- anerkender fremmed- og gen mellem æstetik og etik, særligt det fortaltes mebevægelser – den russiske formalisme, nykri- trykker det æstetiske program også andetheden som væsentlig for, etik. Den ideelle tragiske hovedperson er et men- tikken og fransk narratologi – etikken i baggrun- en interesse for fortælleaktens etik. at man etisk kan engagere sig neske, som hverken er ekstraordinært retskaffen den i forhold til litterær og narrativ teori, idet de Nykritikkens betoning af den kom- eller ekstraordinært amoralsk, og hvis vanskæb- i stedet fremhævede spørgsmål om litteraturens plekse sandhed, som litterært sprog i en fortælling, men den understreger ne ikke skyldes nogen væsentlig moralsk mangel, særpræg (russisk formalisme og nykritik) eller kan gengive, er udtryk for en lignende samtidig det gavnlige i at kunne skabe men snarere et uheldigt fejlgreb. Den slags hoved- om narrativet som et system af mening og betyd- dobbelt interesse i det fortaltes og for- forbindelser på tværs af forskelle person vækker frygt (fordi han er ligesom os) og ning. Den fjerde art formalisme, ny-aristotelisme tælleaktens etik. medynk (fordi hans ulykke er større, end hvad der fra Chicago, er en markant undtagelse, som det er retfærdigt i forhold til, hvor etisk forsvarligt han fremgår af det følgende. For de russiske formali- 1960’ernes og 1970’ernes franske narratologi var oner), og de etiske vurderinger Fielding bygger ind handler). På den måde peger Aristoteles på, at en ster består litteraturens særpræg i dens evne til at ikke optaget af hverken æstetik eller etik. Som ef- i sin fremstilling af karaktererne. Ved hjælp af dis- tragedies æstetiske kvalitet afhænger af hovedper- skærpe læserens opfattelse af verden ved at frem- terkommere af de russiske formalister gik dens til- se virkemidler frembringer Fielding frygtens “ko- sonens etiske adfærd. medgøre det, der gengives. Šklovskij ([1925] 1990: hængere snarere op i narrativet “som selvstændigt miske sidestykke”, før han indfrier læserens øn- 5) beskriver det således: “Automatisering eroderer undersøgelsesobjekt” (Ryan 2005: 344). De arbej- sker og giver den moralsk beundringsværdige Tom 3.2 Litterær etik forud for 1970’er- ting, tøj, møbler, vore koner, frygten for krig. For dede inden for rammerne af Saussures semiologi, sin lykkelige forening med den ligeså fremragen- nes ‘teori-revolution’ at give os følelsen i vore lemmer tilbage, for at få og gennem brugen af strukturel lingvistik som “pi- de Sophia Western. Med udgangspunkt i Cranes Efter Platon og Aristoteles og før formalismens os til at fornemme genstande, for at gøre en sten lot-videnskab” søgte de at udforske de former for arbejde begyndte Booth ([1961] 1983), som lagde fremgang i det 20. århundrede fokuserede littera- sten-agtig, har mennesket fået kunsten til værk- mening, der fandtes i narrativet i dets mange for- endnu større vægt på forfatterens og læsernes ind- turkritikken oftest på forholdet mellem teksten og tøj”. Litteraturen er den kunst, som fremmedgør mer som internationalt, transhistorisk og trans- byrdes positioner, at gøre den ny-aristoteliske til- verden, idet kritikerne igen og igen vendte tilbage – både gennem sin særegne brug af sproget og ved kulturelt fænomen (jf. Barthes [1966] 1977: 20) gangs etiske følger mere åbenbare. I The Company til begrebet imitation. Men der var også mange te- hjælp af andre formelle nyskabelser. (Meister 2011). We Keep (1988) genoptog Booth denne undersøgel- oretiske værker, der beskæftigede sig med etikken. se og gik mere i dybden med den (jf. § 3.4). Det første af disse var Horats’ Digtekunsten (1998), Nykritikken, hvis program blev det dominerende Som det fremgår af navnet, gik ny-aristoliker- som erklærede, at litteraturens formål både er at paradigme i den engelsksprogede verden i tiden ne fra Chicago i Aristoteles’ fodspor, og de gjor- være vejledende og fornøjelig. Ved at kæde de to mellem Anden Verdenskrigs slutning og de sene de etikken til en væsentlig del af deres tilgang. De

52 53 3.3 Teori-revolutionen baner vejen for den etiske betydningsbærerne (les signifiants). På den ene frygtelige konsekvenser, mange at være et forsøg tilbagevendende fokus på modtagelsens etik og vending side bidrog den engelsk-amerikanske dekonstruk- på at frikende de Man for ansvaret for sine uac- dens formaninger om at respektere og stå til an- I 1960’erne begyndte nykritikkens overherre­ tion til, at nykritikkens overherredømme brød ceptable holdninger, snarere end resultatet af en svar over for tekstens andethed. Hale (2007) be- dømme af både faglige og udenomsfaglige grun- sammen, fordi dens poststrukturalistiske mod- grundig og upartisk læsning. Efter de Man-affæren mærkede desuden, at poststrukturalistisk og hu- de at aftage, og som følge heraf blev litterær kritik stand mod fælles idé-og normkrav gjorde op med blev litteraturkritikken langt mindre interesseret manistisk etik, herunder Booths retoriske etik, på mere tværfaglig. Mange kritikere begyndte at blive nykritiske værdier såsom sammenhæng og enig- i ubestemmelighed og meget mere åben over for dette punkt har meget til fælles. irriterede over de begrænsninger, der var ved ny- hed. På den anden side udgjorde denne udvikling andre måder at analysere sammenfaldet mellem kritikkens pligttroskab over for tekstens autono- den logiske videreførelse af nykritikken, fordi den etik og litteratur. Den humanistiske etik anerkender fremmed- og mi, og denne holdning styrkedes af årtiets politi- videreførte den tanke, at der kunne sættes ligheds- andetheden som væsentlig for, at man etisk kan ske omvæltninger. I takt med at man akademisk tegn mellem på den ene side litteraturen og på den 3.4 Den etiske vending: poststrukturalistisk og engagere sig i en fortælling, men den understreger begyndte at forbinde litteraturen med mange for- anden dens sprog og særegne måde at betegne på. humanistisk etik samtidig det gavnlige i at kunne skabe forbindel- skellige aspekter af verden uden for teksten, ind- Ligesom nykritikken var den engelsk-amerikan- Siden de sene 1980’ere har den etiske vending ta- ser på tværs af forskelle. Booths The Company We drog man relevant indsigt fra andre fagområders ske dekonstruktion til at begynde med mere opta- get to primære former: poststrukturalistisk etik Keep (1988) og Nussbaums Love’s Knowledge (1990) teoretiske undersøgelser i analysearbejdet. Der var get af æstetik (det litterære sprogs skønhed skyldes og humanistisk etik. Fordi den humanistiske etik var helt grundlæggende tekster for den humanisti- særligt to aspekter af denne udvikling, der hjalp til dets polysemiske ubestemmelighed) end af etik. mest direkte beskæftiger sig med andet arbejde in- ske etik. Selv om ingen af dem opnåede almen an- at bane vejen for de sene 1980’eres etiske vending. den for narratologi, er det den, der får mest op- erkendelse, skubbede de sammen etikken frem, så PHELAN Man kan sige, at romaner mærksomhed her. den fik en fremstående plads inden for narratolo- (1) Poststrukturalismens fremgang og dens kri- gien, og de banede vejen for, at Newton i Narrative tik af det, Derrida ([1967] 1978: 261) kaldte “meta- udforsker de konkrete og I kølvandet på de Man-affæren udviklede Derrida Ethics (1995) kunne fremsætte den påstand, at de PHELAN fysisk nærvær”, eller forsøget på at fundere forstå- specifikke etiske dilemmaer, en større etisk-politisk betoning i sit eget arbej- to områder er uadskillelige. elsen af verden på solide, grundlæggende princip- som de levendegjorte de (Derrida [1993] 1994) og gjorde opmærksom på per (f.eks. Gud, Descartes’ cogito eller forskellige Levinas’ filosofiske etik ([1961] 1969, [1974] 1981, For at kunne forstå og værdsætte Booths tanker binære modsætninger såsom natur/civilisation). romanfigurer oplever, og [1979] 1987) (se Critchley [1999] for en diskussi- om etik og litteratur er det hensigtsmæssigt at be- Poststrukturalismen hævdede, at den slags grund- gennem denne udforskning on af dekonstruktiv etik, der fokuserer på Derrida gynde med hans arbejde inden for fiktionens re- principper enten var illusoriske, eller baserede på kan følelsernes og Levinas). Levinas hævder, at kernen i etisk ad- torik ([1961] 1983). Til at begynde med fokuserede at man fejlagtigt privilegerede én side af det bi- færd er at respektere den Andens andethed. I sin Booth på den virkning, en tydelig forfatterretorik nære system over den anden (tale over skrift; Gud kognitive evner argumentation for dette standpunkt bruger han har for romanen, og argumenterede for, at en så- over det menneskelige; mænd over kvinder; hvi- udnyttes “ansigtet” som metafor. Man viser respekt for den dan retorik ikke kan bedømmes ud fra umiddel- de over sorte; sind over krop, osv.). Denne kritik Anden ved at stille sig ansigt til ansigt med hans bare æstetiske maksimer, som eksempelvis at “den fik støtte af mange kontekstualistiske og politisk eller hendes andethed og ved at se ham eller hende sande kunst ignorerer tilskuerne”. I stedet er man orienterede tilgange, herunder feministisk kritik, Alligevel fastsatte Miller i The Ethics of Reading som et ansigt. Denne betoning af den Anden pas- nødt til at vurdere den ud fra, hvor effektivt den kritiske racestudier, postkolonial kritik og New (1987) dekonstruktionens vigtige etiske konse- ser ind i de politiske interesser, man finder inden fremstiller sin forfatters ideer. Gennem sin argu- Historicism. Tilhængere af disse tilgange hævde- kvenser, idet han kom et med eksempel på dens for feministisk og postkolonial teori, Critical Race mentation for dette synspunkt nåede Booth frem de, at meget af det, der lader til at være naturbe- syn på læserens position. I et karakteristisk dekon- Theory og handikapstudier. Dermed understreger til to overordnede konklusioner. (1) Eftersom et- stemt ved verdens orden – og i de litterære værker, struktivt paradoks hævdede Miller, at læseren er den poststrukturalistiske strømning andethedens hvert virkemiddel, forfatteren benytter sig af, spil- der understøtter denne orden – i virkeligheden er etisk forpligtet til at respektere den ubestemmelig- etik og lægger særligt vægt på det fortaltes etik ler ind på romanlæserens oplevelse, kan forfatte- følger af en skæv magtbalance, som bør udlignes. hed, der er i tekstens sprog. Den etiske læser an- (repræsentationer af den anden) og modtagelsens ren ikke vælge, om han vil benytte retorik eller ej, Dette fokus på det politiske åbnede op for en ny erkender med andre ord, at sprogets natur nød- etik (forpligtelsen til at stå ansigt til ansigt med men udelukkende hvilken type retorik, han vil be- interesse for etik, særligt det fortaltes etik. vendigvis underminerer enhver søgen efter en be- andetheden). Andre teoretikere har fremlagt varia- nytte. (2) Retorikken påvirker både læseren kogni- stemmelig etik for det fortalte. tioner over de centrale temaer. Harpham (1999: x) tivt, æstetisk, følelsesmæssigt og etisk, og de for- (2) Den fremgang og senere tilbagegang, som ske- definerede etik som et “intimt og dynamisk møde skellige typer af påvirkning er ofte tæt forbun- te for den engelske og amerikanske dekonstruk- Men Millers argumenter for dekonstruktiv etik med andetheden”, mens Attridge (1999: 28) fast- det med hinanden. I et kapitel om fortælleaktens tion, en bevægelse der var opstået ud fra blandt blev sat i skyggen, da det blev afsløret, at hans holdt, at “etik er [...] den grundlæggende forbin- etik, “Moralske aspekter ved den upersonlige for- andet Hartmans, Millers og de Mans arbejde dekonstruktive kollega på Yale, de Man, i lø- delse, ikke blot mellem subjekter, men også mel- tællerstemme” (Booth [1961] 1983: 377-98), bemær- med Derridas analyse af sproget som et tegnsy- bet af Anden Verdenskrig havde skrevet adskil- lem subjektet og dets mange Andre”, og tilføjede, ker Booth, at den bevidsthedscentrerede og upå- stem uden noget midtpunkt (Derrida [1967] 1976). lige antisemitiske artikler for Le Soir, en belgisk at denne grundlæggende forbindelse “ikke er en lidelige fortæller, man kender fra Henry James, Ifølge denne opfattelse er sproget et system, i hvil- avis som samarbejdede med nazisterne. Den tan- forbindelse og ikke kan navngives, for logisk kom- har en tendens til at fremkalde sympati hos læse- ket det, der udtrykkes (les signifiés), ikke bliver be- ke, at der i de Mans krigstidsskriverier ikke skul- mer den før forbindelser og navne, ja, før logik- ren, selv når den bruges til at fremstille etisk man- stemt af nogen direkte relation til verdens gen- le være en bestemmelig etik for det fortalte, fore- ken”. Hale (2007, 2009) fremhævede i sine meta- gelfulde romanfigurer. Booth pointerede, at et så- stande eller ideer, men derimod af spillet mellem kom, i lyset af den nazistiske antisemitismes analyser af romanens poststrukturalistiske etik det dant retorisk greb altså kunne få læserne til at se

54 55 gennem fingre med etiske mangler. Tanken med at passe sammen med udtrykket og omvendt; den yde det, han kalder “den særegne henrykkelse”, – eksempelvis Huck Finns fortællerstemme i flugt- kapitlet er ikke at fordømme sådanne virkemid- sigter altså efter en gensidig styrkelse af forholdet retfærdighed; en læsemåde der svarer til det subli- kapitlerne i Twains roman. ler, men snarere at advare om deres mulige etiske mellem det fortaltes og fortælleaktens etik. Derfor me, hvor følelserne overskygger den rationelle be- konsekvenser. er romanens undersøgelse af etiske spørgsmål den dømmelse. Et andet vigtigt bidrag til arbejdet med 3.5 Etik og tesen om narrativ identitet analytiske filosofi overlegen. Man kan sige, at ro- forholdet mellem følelser og etik kommer fra Keen Spørgsmålene om skrivearbejdets/produktio- I efterordet til andenudgaven af The Rhetoric of maner udforsker de konkrete og specifikke etiske (2013). nens etik har bevæget sig ud over det litteræ- Fiction ([1961] 1983) gav Booth udtryk for en vis dilemmaer, som de levendegjorte romanfigurer re narrativs område til også at gælde identite- utilfredshed i forhold til dette argument, til dels oplever, og gennem denne udforskning kan følel- Phelan (2005, 2007, 2013) har forsøgt at udvide, ty- tens (Bamberg 2013). Mange filosoffer og psyko- fordi han havde ladet sine personlige moralske for- sernes kognitive evner udnyttes. Nussbaum (1997, deliggøre og forbedre Booths arbejde med den es- loger (f.eks. MacIntyre [1981], Bruner [1987] og pligtelser påvirke sine retoriske analyser. Senere 2000) gik senere videre til at argumentere for vær- sentielle sammenhæng mellem retorik og etik ved Schechtman [1997]) har fremført det perspektiv, vendte Booth (1988) tilbage til sine tidligere kon- dien af det etiske engagement, romanlæsningen at fremhæve, hvor vigtige og centrale etiske vur- at det velfungerende selv afhænger af, at man op- klusioner og indlemmede dem i en mere uddyben- tilbyder os i forhold til politiske emner, og hun ud- deringer er for læseoplevelsen. Phelans argument fatter sit eget liv som en fortælling. Som Strawson de diskussion af etik som en uundværlig del af re- videde sine undersøgelser til også at gælde i for- er, at i betragtning af hvor mange forskellige etiske (2004) har påpeget i et essay, som anfægter den- torikken. I fremstillingen af sit syn på modtagel- hold til grundlæggende menneskerettigheder. forståelser, der kommer til udtryk i verdens fortæl- ne tese om narrativ identitet, har dette perspek- sens etik brugte Booth en metafor, der spillede på, linger, er der en værdi i ikke kun at beskæftige sig tiv både en deskriptiv psykologisk side (“det er så- at bøger er som venner. Ud fra den understrege- Newton bevæger sig væk fra både Booths og med retorisk etik udefra og ind, som Nussbaum dan her, mennesker opfatter deres liv”) og en nor- de han tre grundlæggende pointer: (1) venner er Nussbaums aristoteliske grundlag, idet han mar- og Newton gør det, men også indefra og ud. I ste- mativ etisk side (“en narrativ identitet gør det mu- PHELAN forskellige – nogle er gode for os, og andre er ikke kerer sig med en opfattelse af etikken og det nar- det for at sætte en eller flere tænkeres etiske syste- ligt at leve et bedre liv”). Strawson afviser begge si- – og deres indflydelse på os afhænger af hvornår, rative som uadskillelige størrelser. Han udvik- mer højest bør man altså som analytiker forsøge at der af tesen om den narrative identitet. Han be- PHELAN hvor og hvorfor, vi møder dem; (2) en stor del af ler sin egen tilgang ved at kombinere begreber fra afdække de etiske værdier, der ligger til grund for nægter ikke, at nogle mennesker oplever deres liv denne indflydelse kommer sig af den måde, hvor- Bakhtin, Cavell og Levinas. Fra Bakhtin ([1986] specifikke retoriske udvekslinger i en konkret for- som en fortælling, men han sætter spørgsmålstegn på vores venner former og ændrer den kurs, vi føl- 1993) låner han begrebet ‘vživanie’, omtrent ‘indle- tælling. Som en del af sit arbejde med upålidelige ved, hvorvidt dette gælder for alle – eller endda for ger for at opnå vores mål og ønsker; (3) en af skøn- velse’ (empati med den Anden uden tab af selvet); fortællerstemmer har Phelan fremsat den tanke, at de fleste. Med reference til sin egen erfaring skel- litteraturens væsentligste funktioner er at udvi- fra Cavell (1979) tanken om at erkende (at være i læserens etiske reaktion på sådanne fortællere ek- ner han mellem diakronikere (de som oplever de- de de oplevelser, læseren har, mens han eller hun en position, hvor man er nødt til at reagere); og fra res liv som en fortælling) og episodikere (de som følger denne kurs. Booth illustrerer disse princip- Levinas ([1974] 1981, [1979] 1987) begreberne om ikke gør). Han stiller sig endnu mere kritisk over per med en lang række eksempler, hvoraf de mest det Sagte (det fortalte), Udsigelsen (det at fortælle) I stedet for at for den etiske side af tesen om narrativ identitet, fremtrædende er hans udvidede analyser af eti- og Ansigtet, særligt det at se den Anden som et an- sætte en eller flere og argumenterer for, at (1) en narrativ identitet ske dyder og mangler i fortælleakten og i det for- sigt – eller at vælge at se bort. Newton (1995:11) be- tænkeres etiske ofte kræver, at man forvrænger fortiden og på den talte i Rabelais’ Gargantua og Pantagruel og Twains skriver sit projekt som en udforskning af de “etiske måde bevæger sig længere væk fra en virkelig selv- Huckleberry Finn. konsekvenser ved at fortælle historie og fiktiona- systemer højest bør man altså forståelse, og (2) at man godt kan leve etisk uden at lisere personlighed samt af de indbyrdes krav, der som analytiker forsøge at have en narrativ opfattelse af sit liv. Mens Booths værker tager afsæt i den traditionel- binder fortæller, tilhører, vidne og læser sammen afdække de etiske værdier, der le litteraturvidenskab, opstod Nussbaums ud fra i denne proces”. Han får meget ud af sin treenig- Strawsons indvendinger medførte ikke nogen en- et forsøg på at revidere det traditionelle filosofiske hed af tænkere og kommer med gennemtænkte ligger til grund for specifikke stemmig afstandtagen fra tesen om narrativ iden- arbejde med etik. Og hvor Booth var inspireret af og nuancerede analyser af de indbyrdes sammen- retoriske udvekslinger i titet, og der var nogle kritikere, som fandt hans Aristoteles’ måde at tænke på dele i forhold til hel- hænge mellem det fortaltes og fortælleaktens etik en konkret fortælling ræsonnement mangelfuldt (Battersby 2006). Men heder, var Nussbaum, som var klassicist og filosof, i værker af blandt andre Dickens, Conrad, James både tesen og Strawsons bestræbelser på at afli- mere påvirket af hans diskussion af etik. Hun be- og Ishiguro. Ligesom Nussbaum er også Newton ve den indikerer, at der er meget på spil i arbejdet mærkede, at etik er den gren af filosofien, der be- (1998, 2001, 2005) gået videre til at udvide og ud- med narrativ etik. skæftiger sig med Aristoteles’ spørgsmål om, hvad vikle sine tanker i senere bøger, og i et essay om sisterer på et spektrum, der går fra tillidsfuld bon- det gode liv består i, men hun var utilfreds med at undervise i narratologi (2010) vender han tilba- ding (Huck Finns naivitet gør ham etisk upålidelig 4. VIDERE UNDERSØGELSE den måde, den analytiske filosofi gik til spørgsmå- ge til sin opfattelse af narrativ som etik ved at byg- på en måde, der øger læserens sympati for ham) og Altieris kritik af Booth og Nussbaum viser, at det let på. Ifølge hende skabte den gennem sin argu- ge videre på den metafor, at narrativet og etikken til fremmedgørelse (Jason Compsons selviskhed og indbyrdes forhold mellem de følelsesmæssige og mentationsstil et skel mellem udtryk og indhold; hjemsøger hinanden. stolthed får læseren til at bedømme ham negativt). etiske aspekter af læsning fortjener at blive under- hvordan kan man på en tilfredsstillende måde dis- Phelan (2011) har udvidet sit arbejde med upåli- søgt mere dybdegående. Hales (2007, 2009) arbej- kutere eksempelvis en etisk problemstilling, der Altieri (2003) har protesteret mod det overdre- delighedens etik gennem undersøgelser af etik- de peger mod, at de, der arbejder med henholdsvis kommer af forelskelse, med den analytiske filoso- vent rationelle grundlag, som Booths og særligt ken i “den mangelfulde narration”, altså en nar- poststrukturalistisk etik og humanistisk etik, godt fis abstrakte begreber? Romanen står i modsæt- Nussbaums etik ifølge ham er baseret på. Han ar- ration som forfatteren fremstiller som pålidelig, kan lære noget af hinanden – også uden at skul- ning til dette, fordi den søger at få indholdet til gumenterer således for en metode, der bedre kan men som læseren opfatter som underlig og forkert le opgive deres respektive projekter. Forskellene

56 57 og lighederne mellem de etiske aspekter af for- Ethics of Fiction. Berkeley: U of California P. Levinas, Emmanuel ([1961] 1969). Totality and Progressions, Judgments, and the Rhetorical tælling i forskellige medier fortjener også at bli- Brooks, Cleanth (1947). The Well-Wrought Urn. Infinity. Pittsburgh: Duquesne UP. Theory of Narrative. Columbus: Ohio State UP. ve undersøgt yderligere (i denne sammenhæng New York: Harcourt, Brace. Levinas, Emmanuel ([1974] 1981). Otherwise than Phelan, James (2011). “The Implied Author, er der blevet gjort et værdifuldt indledende arbej- Brooks, Peter (2001). Troubling Confessions: Being. Kluwer Academic P. Deficient Narration, and Nonfiction Narrative: de om filmisk fortælling (se Richter 2005, 2007)). Speaking Guilt in Law and Literature. Chicago: Levinas, Emmanuel ([1979] 1987). Time and the Or What’s Off-Kilter in The Year of Magical Etik i arbejdet med biografier (Eakin 2004), i me- U of Chicago P. Other. Pittsburgh: Duquesne UP. Thinking and The Diving Bell and the dicinsk fortælling (Charon 2006), i juridisk fortæl- Bruner, Jerome (1987). “Life as Narrative.” Social Lothe, Jakob & Jeremy Hawthorn (2013). Narrative Butterfly?”Style 45, 127–45. ling (Brooks 2001) og på andre områder, hvor den Research 54, 11–32. Ethics. Amsterdam: Rodopi. Phelan, James (2013). Reading the American Novel, narrative vending har spillet ind, bør også stude- Cavell, Stanley (1979). The Claim of Reason. New MacIntyre, Alasdair (1981). After Virtue. South 1920-2010. Oxford: Blackwell. res yderligere. Både narrativitet og etik er meget York: Oxford UP. Bend: U of Notre Dame P. Platon (1998a). The Republic, Book 1X. D. H. store områder i sig selv, og deres samspil med hin- Charon, Rita (2006). Narrative Medicine: Honoring Margolin, Uri (2012): “Narrator.” Hühn, Peter et Richter (ed.). The Critical Tradition. Boston: anden er mangeartet; det påpeges blandt andet af the Stories of Illness. New York: Oxford UP. al. (eds.): the living handbook of narratology. Bedford, 21–9. den nyligt udkomne antologi om Narrative Ethics Crane, R. S. (1952). “The Concept of Plot and the Hamburg: Hamburg University: http://www. Platon (1998b). Ion. D. H. Richter (ed.). The Critical (Lothe & Hawthorne 2013). Netop derfor kan vi Plot of Tom Jones.” R. S. Crane (ed.). Critics and lhn.uni-hamburg.de/article/narrator. Tradition. Boston: Bedford, 29–37. også mere overordnet forvente, at udforskningen Criticism, Ancient and Modern. Chicago: U of Meister, Jan Christoph (2011): “Narratology”. Prince, Gerald (2013): “Reader.” Hühn, Peter et af skæringspunkterne mellem de to felter fortsat Chicago P. Hühn, Peter et al. (eds.): the living handbook of al. (eds.): the living handbook of narratology. vil fremkalde megen debat og skabe rige resultater. Critchley, Simon (1999). The Ethics of narratology. Hamburg: Hamburg University: Hamburg: Hamburg University: http://www. PHELAN Deconstruction. West Lafayette: Purdue UP. http://www.lhn.uni-hamburg.de/article/ lhn.uni-hamburg.de/article/reader. Derrida, Jacques ([1967] 1976). Of Grammatology. narratology. Richter, David H. (2005). “Your Cheatin’ Art: PHELAN Baltimore: Johns Hopkins P. Miller, J. Hillis (1987). The Ethics of Reading: Kant, Double-Dealing in Cinematic Narrative.” LITTERATUR Derrida, Jacques ([1967] 1978). Writing and de Man, Trollope, James, and Benjamin. New Narrative 13, 11–28. Altieri, Charles (2003). The Particulars of Rapture: Difference. Chicago: U of Chicago P. York: Columbia UP. Richter, David H. (2007). “Keeping Company in An Aesthetics of the Affects. Ithaca: Cornell UP. Derrida, Jacques ([1993] 1994). Specters of Marx: Newton, Adam Zachary (1995). Narrative Ethics. Hollywood: Ethical Issues in Nonfiction Film.” Aristoteles (1920). Poetics. Oxford: Clarendon P. The State of the Debt, the Work of Mourning, and Cambridge, MA: Harvard UP. Narrative 15, 140–66. Aristoteles (1952). Eudemian Ethics. Cambridge, the New International. New York: Routledge. Newton, Adam Zachary (1998). Facing Black and Ryan, Marie-Laure (2005). “Narrative.” D. Herman MA: Harvard UP. Eakin, John Paul (2004). The Ethics of Lifewriting. Jew: Literature as Public Space in Twentieth- et al. (eds.). Routledge Encyclopedia of Narrative Aristoteles (2002). Nicomachean Ethics. Oxford: Ithaca: Cornell UP. Century America. New York: Cambridge UP. Theory. London: Routledge, 344–48. Oxford UP. Hale, Dorothy J. (2007). “Fiction as Restriction: Newton, Adam Zachary (2001). The Fence and Schechtman, Marya (1997). The Constitution of Arnold, Matthew ([1880] 1998). “The Study Self-Binding in New Ethical Theories of the the Neighbor: Emmanuel Levinas, Yeshayahu Selves. Ithaca: Cornell UP. of Poetry.” D. H. Richter (ed.). The Critical Novel.” Narrative 15, 187–206. Leibowitz, and Israel among the Nations. Albany: Schmid, Wolf (2013a): “Implied Author” (revised Tradition. Boston: Bedford, 411–18. Hale, Dorothy J. (2009). “Aesthetics and the New SUNY P. version; uploaded 26 January 2013).” Hühn, Attridge, Derek (1999). “Innovation, Literature, Ethics: Theorizing the Novel in the Twenty- Newton, Adam Zachary (2005). The Elsewhere: Peter et al. (eds.): the living handbook of narra- Ethics: Relating to the Other.” PMLA: First Century.” PMLA: Publications of the Belonging at a Near Distance. Madison: U of tology. Hamburg: Hamburg University: http:// Publications of the Modern Language Association Modern Language Association of America 124, Wisconsin P. www.lhn.uni-hamburg.de/article/implied-aut- of America, 114, 20–31. 896–905. Newton, Adam Zachary (2010). “Ethics.” D. hor-revised-version-uploaded-26-january-2013. Bamberg, Michael (2013): “Identity and Narration.” Harpham, Geoffrey Galt (1999).Shadows of Ethics: Herman et al. (eds.). Teaching Narrative Theory. Schmid, Wolf (2013b): “Implied Reader.” Hühn, Hühn, Peter et al. (eds.): the living handbook of Criticism and the Just Society. Durham: Duke New York: MLA, 266–80. Peter et al. (eds.): the living handbook of nar- narratology. Hamburg: Hamburg University: UP. Nussbaum, Martha (1990). Love’s Knowledge: Essays ratology. Hamburg: Hamburg University: http://www.lhn.uni-hamburg.de/article/ Horats (1998). “The Art of Poetry.” D. H. Richter on Philosophy and Literature. New York: Oxford http://www.lhn.uni-hamburg.de/article/ identity-and-narration. (ed.). The Critical Tradition. Boston: Bedford, UP. implied-reader. Barthes, Roland ([1966] 1977). “Introduction to the 68–78. Nussbaum, Martha (1997). Poetic Justice: The Schmid, Wolf (2013c): “Narratee.” Hühn, Peter Structural Analysis of Narratives.” R. Barthes. Keen, Suzanne (2007). Empathy and the Novel. Literary Imagination and Public Life. Boston: et al. (eds.): the living handbook of narratology. Image – Music – Text. London: Fontana, 20–30. New York: Oxford UP. Beacon P. Hamburg: Hamburg University: http://www. Battersby, James L. (2006). “Narrativity, Self, and Keen, Suzanne, ed. (2011). Narrative and the Nussbaum, Martha (2000). Women and Human lhn.uni-hamburg.de/article/narratee. Self-Representation.” Narrative 14, 27–44. Emotions. Special issue of Poetics Today 32. Development: The Capabilities Approach. New Sidney, Sir Philip ([1595] 1998). “An Apology Bakhtin, Mikhail ([1986] 1993). Toward a Keen, Suzanne (2013): “Narrative Empathy.” Hühn, York: Cambridge UP. for Poetry.” D. H. Richter (ed.). The Critica Philosophy of the Act. Austin: U of Texas P. Peter et al. (eds.): the living handbook of nar- Phelan, James (2005). Living to Tell about It: A Tradition. Boston: Bedford, 134–59. Booth, Wayne C. ([1961] 1983). The Rhetoric of ratology. Hamburg: Hamburg University: Rhetoric and Ethics of Character Narration. Šklovskij, Viktor ([1925] 1990). Theory of Prose. Fiction. Chicago: U of Chicago P. http://www.lhn.uni-hamburg.de/article/ Ithaca: Cornell UP. Elmwood Park, IL: Dalkey Archive P. Booth, Wayne C. (1988). The Company We Keep: An narrative-empathy. Phelan, James (2007). Experiencing Fiction: Strawson, Galen (2004). “Against Narrativity.”

58 59 Ratio 17, 428–52. Wellek, Rene & Austin Warren ([1949] 1956). Theory of Literature. New York: Harcourt Brace and World. Wimsatt, William K. & Monroe C. Beardsley ([1946a] 1954a). “The Affective Fallacy.” W. K. Wimsatt & M. C. Beardsley (eds.). The Verbal Icon: Studies in the Meaning of Poetry. Louisville: U of Kentucky P, 21–40. Wimsatt, William K. & Monroe C. Beardsley ([1946b] 1954b). “The Intentional Fallacy.” W. K. Wimsatt & M. C. Beardsley (eds.). The Verbal Icon: Studies in the Meaning of Poetry. Louisville: U of Kentucky P, 3–18.

FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING Buell, Lawrence (1999). “Introduction: In Pursuit of Ethics.” PMLA: Publications of the Modern Language Association of America 114, 7–19. PHELAN Davis, Todd F. & Kenneth Womack (2001). Mapping the Ethical Turn: A Reader in Ethics, Culture, and Literary Theory. Charlottesville: U of Virginia P. Eskin, Michael (2004). “Introduction: The Double ‘Turn’ to Ethics and Literature?” Poetics Today 4, 557–72. Korthals Altes, Liesbeth (2005). “Ethical Turn.” D. Herman et al. (eds.). Routledge Encyclopedia of Narrative Theory. London: Routledge, 142–46. Phelan, James (2007). “Estranging Unreliability, Bonding Unreliability, and the Ethics of Lolita.” Narrative 15, 222–38. JAMES PHELAN (f. 1951) er forfatter, redak- tør, litteraturkritiker og professor i engelsk på Ohio State University. Han har skrevet adskil- lige artikler og flere bøger om moderne narra- tologi, senest Reading the American Novel, 1920- 2010 (2013) og Narrative Theory: Core Concepts and Critical Debates (2012) med David Herman, Peter J. Rebinowitz, Robyn Warhol og Brian Richardson. Derudover har han siden 1992 været redaktør af det internationale narratologiske tidsskrift Narrative. Phelan er en central skikkelse i moder- ne fortælleteori.

REBEKKA HJELHOLT SVENDSEN (f. 1989) er cand.mag i engelsk med profil i oversættelse og formidling fra Københavns Universitet. Hun ar- bejder som redaktør og oversætter hos Bogforlaget Frydenlund.

60 61 Et år i

en BLENDSTRUP forfatters BLENDSTRUP liv

Der er gang i det, Jens Blendstrup Ligesom sidste år har Blendstrup i år adskillige selv kalder de blendstrupske projekter i ovnen – både individuelle og i samar- bejde med andre. Der er fx planer om en ny bog industrier. Antallet af åbne døre af Blendstrup og Gundersen, hvis samarbejde ef- stiger i takt med anerkendelsen, terhånden går nogle år tilbage. Sammen lavede og han smeder, mens jernet er de blandt andet forløberen til den karnevalistiske varmt. Efter en oplæsning fik jeg Venedig-bog, Berlin – øjenvidnevariationer, som ud- kom i 2012, og har en dybere og mere alvorlig tone. en øl og en snak med Blendstrup Samarbejdet mellem de to er karakteriseret ved om sidste års bedrifter og bøger i et coffeetable-format med fotografier -ak ikke mindst om, hvad vi kan kompagneret af faktionstekster. Og i år fortsætter de deres dobbeltportrætteringer, men denne gang forvente os af dette år. bliver det inden for landets grænser og på andre præmisser: bogen skal handle om de byer i landet, AF SIMON MALLING der har kropsdelsnavne. I fjorten dage skal de køre FOTO AF MIKLOS SZASBO rundt med en campingvogn, og Blendstrup skal skrive teksterne under opholdene i byerne med de 2014 var et travlt år for Jens Blendstrup, som var spøjse bynavne. aktuel med flere udgivelser. Først på året udkom Udover det næste projekt med Gundersen romanen Luskefisefortællinger, og oktober måned er der endnu et samarbejdsprojekt pa bedding – et bød på intet mindre end to udgivelser, som beg- egetræsprojekt med fynbo-maler og billedkunst- ge er såkaldte samarbejdsprojekter. Først kom ner Ole Lejbach. Det er et ambitiøst og omfat- børnebogen Cosmo – historien om en mand, hvis tende projekt, som pludseligt udviklede sig: »Ole hjem forsvandt ned i et hul med illustrationer af kontaktede mig for fire ar siden med de første ege- Helle Vibeke Jensen, og dernæst Venedig eller kun- træer, han havde tegnet. Han mente, at det kun- sten at fare vild med fotografier af Lars Gundersen. ne være spændende, hvis jeg skrev egetræernes

62 63 historie. Og det har jeg sa gjort. Der er sagar nog- Leif, taber et spil Matador, og faderen som straf la- interviewet, læste han blandt andet uddrag fra ligger pa hans lar. Man får en følelse af, at det er le af dem, der er historisk rigtige. Det var vi sim- der ham indrullere i militæret, selvom han egent- en kommende udgivelse, Supermarkedspoesi, som fantasien, lysten og selvfølgelig publikums positive pelthen nødt til, for vi har fået støtte fra fon- lig havde trukket frinummer. Det er beskrivelser af kommer til at indeholde poesi skrevet ud fra ind- modtagelse, der driver værket, og som sørger for, de og så videre. Pointen er så, at vi far lov at ud- galskabshandlinger i et almindeligt parcelhuskvar- købssedler. Poesien ligger i indkøbssedlen eller at Jens Blendstrup bombarderer os med forskelli- give en bog, en sindssygt dyr bog, og der skal ud- ter i en forstad til Aarhus. indkøbsønsket, som afspejler en person eller hans/ ge genrer fra forskellige vinkler i en slags litterær stilles pa tre museer over en længere periode. På »Jeg sidder faktisk med en roman nu. Fem må- hendes situation. Blendstrup er en performer, og flerfrontskrig. Fuglsang Kunstmuseum (Lolland red.), Johannes neder har jeg taget fri for at skrive den. Det er når han læser op, giver det en ekstra dimension. Larsen Museet (Kerteminde red.) og KunstCentret en erotisk roman. Om en elektriker, der mister For eksempel når han giver den som en tørsten- Silkeborg Bad.« de, lidende og hæst-råbende passager i DSB-toget, Da Ole Lejbach henvendte sig til Blendstrup, der bare gerne vil have “VAND, VAND, VAND! havde han omkring 20 blyantstegninger, men an- Jeg tror faktisk ikke, det er et Kan man dog ikke få noget VAND!?”. En perfor- tallet eskalerede til mere end 70. Bogen bliver et projekt, der dør med bogen. Jeg mativ stikpille til DSB’s afskaffelse af salgsvognen slags tresidet kunstværk – et triptykon om man kunne godt forestille mig, at i togene, som vækkede genklang hos oplæsningens vil – bestående af tegninger, tekster og billeder. fremmødte. Projektet knopskyder og forgrener sig, og det har jeg bliver besat af På den mere gakkede, men stadig poetiske,

potentiale til at fortsætte selv efter udgivelsen. dem resten af livet side er der også et nyt album med Frodegruppen BLENDSTRUP Behovet for flere historier, tegninger og under- 40 i støbeskeen. Gruppen, som med Blendstrup i søgelser stiger i takt med opdagelsen af flere ege spidsen sætter musik til vanvittige og mestendels rundt om i landet. Interessen for egetræerne og sit arbejde og bliver erotisk. Den bliver i sådan et humoristiske tekster, planlægger en dobbelt-LP.

BLENDSTRUP deres historier er et fænomen, der dyrkes af entu- Bombaygryde-format, men den kommer nok til at siaster, og projektet indbyder til en form for inter- bestå af kortere tekster, der sættes sammen til en aktion mellem Blendstrup/Lejbach og læserne. helhed på en måde. Jeg har noget med, at når det Det er en mærkelig »Jeg tror faktisk ikke, det er et projekt, der bliver for episk, går der nogle gange cement i mig. branche. Det ene dør med bogen. Jeg kunne godt forestille mig, at For sådan nogle som mig, som har meget fanta- øjeblik, som her, jeg bliver besat af dem resten af livet. Jeg ville også si og rabler, så er det godt med det korte format. gerne have, at man som læser kunne lave efterret- Det er en lille hest, man kan tæmme. Man kan er man ekstremt udadvendt. ninger: “Jeg har fundet en eg her – kunne I have komponere den op og stramme til på en helt an- Og når man så skal skrive, interesse i at få den med?” eller “Her faldt min lil- den måde«, siger han, mens han ivrigt gumler pa er man nødt til at gå i hi og lebror og slog sin hjerne”. Så man bruger det in- et stykke tyggegummi. Han understreger, at roma- teraktivt. Og så rykker vi ud«, siger han og ta- nen bliver lang som et ondt år, men nok kun i et blive senil, og ikke kunne ger en tar af sin Heineken. Det folkelige og an- bind – det er jo ikke Fifty Shades of Grey, som han samle sig om mennesker derledes kulturbærende projekt med navnet selv siger. Alligevel bliver titlen Slagterkoner og ba- JENS BLENDSTRUP Egeekspeditioner har modtaget en støtte på 1,486 gerenker 2, for så er der ligesom banet vej for en mio. kr. af Nordea-fonden og åbner på Fuglsang eventuel udvidelse. Denne gang bliver pladen med punk-Frode i front. • Født 1968 i Aarhus Kunstmuseum d. 11. juni 2015. Blendstrup holder gryden i kog. Mens vi sid- Frode er en form for musikalsk andet jeg, forfat- Udover de forskellige samarbejdsprojekter der pa de to drabeformede stole ved siden af sce- teren ifører sig. Det er endnu en del af rollen som • Can. mag. i historie og litteratur er det også nødvendigt for forfatteren at arbejde i nen, hvor han netop har læst op, fortæller han: optræder, der er vigtig i Blendstrups virke. ved Odense Universitet et individuelt spor, og der er derfor også nyt på vej »Det har været et vanvittigt år. I det hele taget har Pladen skal indspilles i forsommeren og kommer på den front. Kender man til Blendstrups forfat- jeg simpelthen rejst så meget de sidste 4-5 år. Jeg til at indeholde nogle af Blendstrups mest groteske • Debuterede i 1994 med terskab, ved man, at han i flere af sine bøger arbej- er helt træt nu. Jeg har nærmest levet på lande- tekster. Desuden regner de med igen at få lov til at novellesamlingen Mennesker der med erindringer med fokus pa barn- og ung- vejen. Jeg tror, jeg har været ude 90-100 dage om optræde på litteraturscenen på Roskilde Festival. i en mistbænk dommen. Det gælder for eksempel den førnævnte året. Det er en mærkelig branche. Det ene øjeblik, Det er der, gruppen, ifølge Blendstrup selv, er • Frode eller forsanger i bandet Luskefisefortællinger (2014), romanen Bombaygryde som her, er man ekstremt udadvendt. Og når man bedst. Frodegruppen 40 (2010) og ikke mindst storsuccesen Gud taler ud så skal skrive, er man nødt til at gå i hi og blive se- »Vi er på som en slags underlig “lyd og lit- (2004), som med bade humor og alvor bearbej- nil, og ikke kunne samle sig om mennesker«. teratur”, men det er jo nærmest en koncert. Det er der en art barndomstraume. I sine tekster beskri- Men trods travlheden stopper projekter- flere timer, før de officielle koncerter starter, så der ver Blendstrup en form for hverdags-anomali. Det ne ikke her. Der er også børnebøger, et allerede kommer mange, og folk er sindssygt sultne. Sidste er to ord, som nærmest er gensidigt udelukkende, færdigt projekt med jazzgruppen Årets Længste år var der 150 mennesker, der lagde sig ned til (san- men Blendstrup evner at kombinere dem. For ek- Dag og bidrag til forskellige antologier. Under gen red.) “John Danser Grøntsag”. Det var helt fan- SIMON MALLING (f. 1985) er danskstuderende sempel nar hovedpersonen i Bombaygryde, 18-arige oplæsningen, som fandt sted umiddelbart før tastisk«, siger Blendstrup ned i den iPhone, der ved Københavns Universitet.

64 65 Jeg er skurvognsegen. Helt vildt arbejdsagtigt indrettet. Her sidder kommunens folk og fiser den af og planlægger gravearbejde. Her går de ind, når det regner. Om fredagen drikker de fyraftensbajere. Jeg får også mit, når de pisser på mine rødder. Half and half. Det er udmærket. Jeg har kontakt med kongen derovre. Men det er mest til højtider. Han er så død i sværen, at det halve kan være nok. Han står oprejst endnu kongen, også kaldet sparekasseegen, på Holsteinborg kirkegård. Men han ligner et trafikoffer med alle sine piskesmældsstøtter og armgelændere. Han kan ikke engang holde sine grene selv. Snart er han kun et navn. Efterladende en enormt rungende

lysning hvor skygger falder uden synlig grund. Her stod sparekasseegen. Det BLENDSTRUP Uddrag af præcise sted vil ikke kunne bekræftes. Men de lokale ved, at han stod her mel- lem jernkors og kogte guldalderskeletter. Sådan er det ikke med mig. Jeg er skurvognsegen. Slumromantisk vækst og

BLENDSTRUP billig krydsfiner er mit lod. Alligevel er jeg større og stærkere end kongen i dag. Egeekspeditioner Kongen tilhørte adelens tidsalder, og jeg tilhørte industrialiseringen. Det er en stakket frist. Et vildskud af vanris i min nakke påstår, vi lever i postindustriali- seringen nu: AF JENS BLENDSTRUP OG OLE LEJBACH At skurvogne er long gone. At jeg er en af de sidste. Men hvad ved vanris om egetræer. Pattebørn. Snyltere og mellemstadier. Jeg er skurvognsegen. Mine rødder vokser gennem jordens kamre længe efter planeten er blevet til støv og gas. Mig kan de ikke fjerne. Det er derfor jeg står her til jeg bliver pissegammel.

66 67 En dyd af nødvendigheden KUDAHL – katastrofelyrik

mellem æstetik og Sophus Claussens “Imperia” og Inger Christensens “Alfabet” er to meget forskellige tekster, som etik dog er fælles om katastrofen som tematisk omdrejningspunkt og æstetisk fascinationskraft. Men er der tale om en æstetisk nærværsoplevelse af skrækscenarier uden nogen form for teleologisk fremtidsperspektiv og dermed etik, eller er et sådan fremtidsperspektiv tværtom til stede?

AF LIV SANDVAD KUDAHL ILLUSTRATIONER AF FRØYDIS SOLLID SIMONSEN FRA SERIEN ’VERDENS ELDSTE DYR’

68 69 “[THE ATTACKS OF 9/11 WERE] THE den rent spatiale og evt. pludselige og epifani- 1. Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning, lytteren. Gentagelsen fremmaner Imperia som den GREATEST WORK OF ART IMAGINABLE ske virkning, som et værk kan have på sin læser. urstærk som Kulden, der blunder Bjergenes Skød, personificerede jordmasse. Der foregår således en FOR THE WHOLE COSMOS.” (1) Gumbrechts vigtigste distinktioner deler sig i en mørk og ubøjelig – ofte jeg drømmer mig død. besjæling af det usjælelige. Det er modsigende at Den tyske komponist Karlheinz Stockhausen fæl- dikotomi mellem “Meaning culture” og “Presence give stemme til en jordmasse, der ikke kan tale, og dede denne æstetiske dom kort efter angrebet på culture” og kan i sine hovedtræk opstilles således 2. Pragt er min Higen. Jeg kender ej Mildhed. dermed besjæle det usjælelige. Paradoksalt nok ta- Twin Towers d. 11. september 2001 og blev straks (4): Jeg er den golde Natur, det udyrkede Øde, ler Imperia alligevel, hvorved en vis manende eller udskældt og sat i skammekrogen både for at op- som giver Stene for Brød, og som nægter at føde. besværgende virkning fremkommer, hvilket også føre sig upassende overfor de efterladte og for at understreges af hekserierne i næste strofe: Meaning culture Presence culture være moralsk fordærvet. Stockhausens argumen- 3. Ingen kan vække mig uden min Elsker, tation for sin æstetiske dom (som ellers lå i for- Temporal Spatial Ilden, min Herre, til hvem jeg er givet I Vold, 10. Giftige Kratere, rygende Dybder, længelse af æstetik- og avantgardehistorien og Etik Æstetik saa at jeg røres til Afgrundens dybeste Fold. sortsvedne Huler, der stinker af Svovl og Metal, ikke som sådan introducerede noget nyt) lød for Fortolkning Kropslig effect aabner sig brat, naar jeg lyder mit flammende døve øren, tilsyneladende fordi de etiske implika- Budskab og holdning Aletheia og epifan Men hvem er Imperia egentlig? Mødet mellem Kald. tioner var for nærværende. Men hvorfor egentlig Imperia og hendes elsker og herre, Ilden, foregår, det, når det utilladelige og moralsk forkastelige Jeg vil forsøgsvis tilføje en distinktion mellem: som Dan Ringgaard beskriver det, på to niveauer, De tryksvage udgange i linjerne 2, 2-3 (samt gen- til hver en tid har været kunstens gebet? Og hvor “i menneskenes orden er Imperia paradoksal, fordi tagelsen i 9, 2-3), “Øde” og “føde”, samt linjen KUDAHL er der blevet trukket tilsvarende grænser i dansk Mulighed Nødvendighed hendes mægtige kærlighed er ødelæggende […] I “Slaa dem med Lynild og byd dem at standse!” litteraturhistorie? Imperias orden er dette kærlighedsmøde derimod (8,3) er jambiske undtagelser fra grundprincip- Litteraten Hans Ulrich Gumbrecht proble- Det mulige knytter sig nemlig til det etiske, idet hinsides godt og ondt”(5). Imperia er ikke psykolo- pet med trykstærk mandlig ind- og udgang i alle KUDAHL matiserer i værket Production of Presence: What den etiske diskussion behandler ting, som kan gisk eller for den sags skyld historisk interessant. vers. Digtets eneste udråbstegn er placeret lige in- Meaning Cannot Convey (2004), med afsæt i lit- være anderledes, dvs. hvor muligheden både kan Hun er knap nok interessant i den effekt, hendes den den rytmiske genoptagelse og gentagelse af teraten Karl Heinz Bohrers æstetiske negativitet, aktualiseres og undviges. Nødvendighed knytter kræfter forårsager. Hun er til gengæld væsentligst mantraet “Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning” tendensen til at fortolke æstetiske værker etisk. sig i denne sammenhæng til det æstetiske, som til stede og nærværende igennem sin skælven, som (9,1) med mandlig udgang, hvorved det straks her- tager over, hvor mulighederne hører op, hinsides ved sin pladetektoniske årsag er et fysiologisk an- på gentagne metriske brud (9,2-3) ikke blot ved sin godt og ondt. liggende. Desuden er hun nærværende qua digtets jambiske udgang, men ved at være et meget tæt Det mulige knytter Der springer mindst to fortolkningsmæssige effekt på lytterne, især ved oplæsning. placeret (i forhold til bruddet i 8,3), på ny snub- sig nemlig til det spørgsmål ud af disse dikotomier: Indebærer vær- Formelt betragtet er Imperia et umiddel- lende, rytmebrud, yderligere accentuerer strofe 9’s etiske, idet den etiske ker, der beskriver katastrofer, altid en etisk faktor? bart metrisk og rimmæssigt ensartet digt (a-b- gentagelse af ordene fra strofe 2. Og gælder det både naturkatastrofer og menne- b) med en stærkt insisterende rytme, der ram- diskussion behandler ting, skeskabte katastrofer? mer den kropslige og dermed æstetiske reception. 11. Kongernes Slot har jeg sænket i Havet, som kan være anderledes, dvs. Det faste udtryk ‘at gøre en dyd ud af nød- Samtidig indeholder digtet nogle vigtigt placere- slaaet den Fatttiges fattige Lykke i Skaar… hvor muligheden både kan vendigheden’ rammer spillet mellem på den ene de brud på denne ensartethed, som leder opmærk- og er utømmelig rig for Millioner af Aar. side æstetik og etik, på den anden side nødvendig- somheden mod et budskab om Imperias ultimati- aktualiseres og undviges hed og mulighed temmelig godt, når det skal be- ve magt og ligegyldighed overfor “de Levendes” liv 12. Kom til mit Hjærte, der aldrig har frygtet. skrives, hvordan æstetikken knytter sig til det nød- og frembringelser: Døren er opladt. Jeg venter ubændig min Elsker. Gumbrecht spørger i forlængelse heraf, vendige. Dyd knytter sig etymologisk og seman- Stort er hans Kød. Og vor Lykke skal blive hvorfor budskabet behøver være æstetisk indpak- tisk, især i antikken, til etikken, men i udtrykket ‘at 8. Kold for de Levendes Optog og Danse berygtet. ket, når det nu “would be more efficient to articu- gøre en dyd ud af nødvendigheden’ får det betyd- drømmer jeg evig om Urelementernes Musik. late that same ethical message in rather straight- ningen at få noget gunstigt ud af en ugunstig situ- Slaa dem med Lynild og Jordskælv og byd dem Slutverset har også et metrisk brud på ordet “be- forward and explicit concepts and forms”(2). En ation, hvilket fx er, hvad der sker, når noget æste- at standse! rygtet”, som ligeledes har kvindelig udgang. At sådan ‘projektion af etik’ til det æstetiske vil iføl- tisk kommer ud af naturens, af nødvendighed, be- Imperias lykke i forening med Elskeren (Ilden, jf. ge Gumbrecht underminere den æstetiske ople- tingede katastrofesituation. 9. Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning, str. 3) skal blive berygtet kan opfattes dels som velses potentielle intensitet (3). I øvrigt er det ikke Jeg er den golde Natur, det udyrkede Øde, endnu et kraftudtryk i tråd med den “ur-styrke” en specielt effektiv måde at levere et etisk budskab IMPERIA Som giver Stene for Brød, og som nægter at føde, (1,2) og “ubøjelighed” (1,3), som “Imperia” hæv- på, fordi litteratur som bekendt indebærer en ri- Sophus Claussens digt “Imperia” blev første gang der at besidde og den “Pragt”, hun higer efter (2,1). siko for tvetydigheder. I forlængelse af en traditi- trykt i 1909 i Tilskueren og senere i Danske Vers, En blanding af strofe 1 og 2 gentages i niende stro- Berygtethed såvel som varslet om, hvad der “skal on, der går fra Friedrich Nietzsche til Karl Heinz 1912. Sophus Claussen omtalte selv digtet som fe, og Ringgaard påpeger, hvordan Imperia frem- blive”, er imidlertid også noget, der peger frem og Bohrer, plæderer Gunbrecht for en nærværsæ- “Jordskælv-Poesi”, og digtet hylder netop natu- står som en fortættet væren via den retoriske gen- tilbage i tid, ligesom tidspronomenerne i “ofte jeg stetik, der viger uden om en temporalt oriente- rens kræfter. Jeg-fortælleren Imperia fremmaner tagelse, der intet lægger til meningen, men netop drømmer mig død” (1,3), “drømmer jeg evig” (8,2) ret, og dermed teologisk, etik. Dette til fordel for en undergangsstemning allerede fra første strofe: til intensiteten og dermed effekten på læseren eller og “aldrig har frygtet” (12,1), også markerer en

70 71 temporalitet, der dog også kan opfattes som ka- sprogets insisterende kraft, via metrik og retorik formet. Fibonaccis talrække akkumulerer nok en “samtidighed”, og som kan forklares med, at Inger rakteristika for urprincippet “Imperia”, og såle- samt nu også matematikkens systemer, hvormed eksplosiv vækst fra 1-2-3-5-8-13-21-34-55-89-144- Christensen indfører os i en omfattende historisk des ikke som absolut deiktisk fremtidspegende. endnu et lighedstræk med Inger Christensen, ud- 233-377-610 osv., og digtets versantal per afsnit, og og mytologisk sammenhæng, der understreges af Temporalitet er altså til stede som tema i digtet, over katastrofe som tema, viser sig. dermed bogstav, følger dette princip de første si- de mange tidstermer under e: men der synes ikke at være knyttet et etisk bud- der, hvorefter først papirets rammer sprænges af skab hertil, hvorved der sker et brud I forhold ALFABET systemet, og afsnitslængden overskrider papir- efteråret findes; eftersmagen og eftertanken til Gumbrechts distinktioner. Imperia higer ef- Inger Christensens langdigt “Alfabet” (1981) er in- siden fra bogstav g (p. 13), hvilket meget malende findes; og enrummet findes; englene, ter pragt og ikke efter hverken ødelæggelse eller teressant i distinktionen mellem etik og æstetik, sker ved ordet “grænserne”. Siden opløses princip- enkerne og elsdyret findes; enkelthederne en bedre verden. Imperias higen og effekter inde- fordi katastrofen her, modsat “Imperia”’s natur- pet for at ende i en nedtælling: findes, erindringen, erindringens lys; bærer således ikke en fremtidsrettet positivitet, kræfter, er den menneskeskabte katastrofe for- Langdigtet ender ikke med 610 vers under og efterlyset findes, egetræet og elmetræet men “en højere prist neutralitet, der placerer hen- årsaget af kernevåben. “Alfabet” er da også ak- bogstav n, men med 321, og dette tal peger ved sin findes, og enebærbusken, ensheden, ensomheden de et andet sted end det menneskelige og i spek- tuelt skrevet under Den Kolde Krig, og kan så- 3-2-1-nedtælling på den nedtælling i strofernes lin- findes, og edderfuglen og edderkoppen findes, tret eros/død frem for godt/ondt”, som Ringgaard ledes opfattes som et indlæg i kernekraftdebat- jeantal, der begynder undervejs under n (p. 65). og eddiken findes, og eftertiden, eftertiden har formuleret det (6). Denne “højere priste neu- ten. Samtidig har digtet i høj grad en æstetisk og Talsystematikken synes at rumme den pointe, at (Alfabet p. 11) tralitet” udgøres af et blik på katastrofen, som dels kropslig effekt på sin læser. den spejler halveringstidens (atomspaltningens) er hinsides godt og ondt, dels er placeret uden for “Alfabet” er struktureret på flere måder, dels akkumulerende og vanskeligt kontrollerbare ud- Det historiske aspekt underbygges også af et fler- menneskenes opfattelse af verden. Det fremgår af ved sin alfabetiske og ved alliteration strukturere- vikling, der med en naturlovs nødvendighed må sidigt tidsparameter vha. datoer - både på spræng- KUDAHL opstillingen af “den Fattiges fattige Lykke” (11,2) og de tilgang i opremsningen af, hvad der findes, dels forløses i en enorm destruktiv energiudladning. ningerne i Hiroshima og Nagasaki i 1945 (p. 21), det kortsigtede livsperspektiv overfor Imperia selv, ved sin akkumulation af tekstbrokker, som struk- Frem til f opretholdes én tekstblok (13 vers), imens samt jeg’ets dagbogslignende datoangivelser fra KUDAHL som selv er “udtømmelig rig for Millioner af Aar” tureres ved Fibonaccis talrække. Spørgsmålet er, det umulige i at tæmme en sådan kædereaktion il- juni måned et udateret år (p. 34, 44, 63, 66 og 70), (11,3). om systemet udelukkende skal opfattes som apol- lustreres ved afbrydelsen ved bogstav n. Denne hvis kronologi ikke følger digtets skriden frem i tid Anders Ehlers Dam har vist, hvordan selve linsk formgivende, eller om det også gør digtet pointe kan sammenholdes med Sørensens om ø’et, via læseretning, men synes at have sin egen sub- digtet fremstår radikalt negativt uden nogen form dionysisk kaotisk ved sine kraftige mutationer? som ø-delægger og markerer den tomme mæng- jektivt associative logik, imens endnu en tidsan- for forsonende positivitet, mens det af Claussen Ordenen i “Alfabet” introducerer på sin vis syste- des fremmarch i “Imperia”. n’et i “Alfabet” marke- givelse, halveringstiden, er et fysiologisk tidspa- i breve og notater tilskrives en art nietzscheansk matiseret temporalitet, digtets længde og dermed rer uendeligheden i atomkatastrofens omfang, når rameter, som ligeledes er uafhængig af historiens positivitet hinsides godt og ondt (7). Claussen læsningens varighed taget i betragtning. Ordenen den først er igangsat. n er desuden det fjortende gang. skriver blandt andet, at Imperia “kun er gold over- er imidlertid også betinget af naturens mutations- Især ved oplæsning er digtet desuden i ti- for Menneskekulturen, fordi hun vil sætte end- principper, som ingen grænser kender. “Alfabet” De etiske konsekvenser af den dens midte og hermed nærværende, hvil- nu vældigere Børn i Verden” (8). Claussen tilskri- struktureres af et overordnet spaltningsprincip, ket også er et brud på den umiddelbart apol- ver altså Imperia en effekt, der rækker udover den som minder om brintbombens fission, men un- menneskeskabte katastrofe afspejles linske temporalitet. Glemslen nævnes også umiddelbart æstetiske, men denne effekt er ikke at dervejs nævnes og anvendes flere mutations- altså både sprogligt og matematisk, igen og igen (p. 13, 23, 39), og “den lange hi- finde i digtet selv. Her er den eneste effekt, den -ef principper og potentialer. Det gælder atombom- hvorved systemernes nødvendighed storie opløser / spejlet” (p. 34), dvs. vi læ- fekt der rammer lytteren ved oplæsning. Digtet er ben, som virker ved fusion, og som findes og blev rer ikke af og spejler os ikke i historien i vo- ren negativitet og således i overensstemmelse med brugt i Hiroshima og Nagasaki (p. 21), hertil som og menneskenes muligheder smelter res teknologibegejstring, hvor “maskiner- Bohrers krav til litterær negativitet. sagt brintbomben (p. 27), som virker endnu krafti- sammen i katastrofelyrikken ne udtænker // andre maskiner som om det At Imperias stemme ikke kommer fra et sub- gere og ved fission, samt cobaltbomben, som kun som en også meget var /muligt at skjule fremtiden”, og det er jekt stemmer overens med den manglende mu- findes potentielt “svøbt i sin kappe af cobalt-60- så tragisk, at jeg’et forfalder til apati den 11. lighed for at ændre på naturkatastrofens omfang. isotoper”(p. 37), men som vil være så kraftig, at den æstetisk bevidst genre august, dvs. to dage efter bomberne faldt, Imperia er et ur-princip, som er givet med nød- udsletter alt liv. “alene med / femten kilo hvidt papir” (p. 73). vendighed og som ved sin “stemme”, orkestreret Dette kernevåbnenes destruktionshierar- bogstav i alfabetet og dermed associativ markør i Papir som der måske skal skrives digte om kata- af digtets rytmiske virkning, annoncerer sin uom- ki fungerer, ved sin benævnelse og anvendel- forhold til kulstof 14-dateringsmetoden. strofen på? Man kunne som med “Imperia” spørge, gængelighed. Peer E. Sørensen har meget præcist se, både som advarsel om apokalypsen, men også “Alfabet” varsler og advarer på indholdspla- hvem der taler i “Alfabet”, og om eksistensen af et iagttaget, hvordan det matematiske tegn for den som et destruktionsprincip uden grænser el- net om katastrofen men udvikler sig på trods her- jeg (hverdagsligt kartoffelskrællende (p. 22) mod- tomme mængde, ø, via assonanserne går igennem ler form. Grænseløsheden præger altså ligeledes af, nærmest med systemets indbyggede nødven- sat Imperia-jeget, der ingen steder kommer fra) i digtet (mørk, ubøjelig, drømmer, død, Øde, Brød, “Alfabet”, hvis struktur udover versantallet, der dighed, hen imod katastrofen og den uendeli- “Alfabet” er en etisk eller æstetiserende faktor? føde, røres, Møde, Græstørv, drømmer, Øde, Brød, støt øges med Fibonaccis talrække, bliver mere og ge destruktion, og denne crescendoeffekt indvir- Svaret peger i to retninger, for jeg’et etab- føde, utømmelig, Døren, Kød) og herved ø-delæg- mere komplekst, og som skifter system fra op- til ker på digtets kropslige virkning. Digtet har in- lerer på den ene side en subjektivitet, hvilket im- ger digtet og den eksisterende verden (9). nedtælling i tekstbrokkernes længde, og hvis vers tet episk handlingsforløb, men tvinger i stedet plicerer et mellemmenneskeligt og dermed etisk Tomheden, og måske også den befrien- har varierende længde og placering på papiret. læseren til at orientere sig ud fra et mere skjult perspektiv på den menneskeskabte katastro- de meningsløshed, breder sig gennem teksten via Systemet er altså ikke nødvendigvis kun apollinsk og indirekte kompositionsgreb, som kan kaldes fe. På den anden side udgør tilstedeværelsen af et

72 73 lyset, som bringer mindelser om atombomben. Et opremsningen og konstateringen af, hvad som tilsvarende crescendo findes under m, hvor måden findes. Hermed sættes oplæsningen i forbindelse jeg’et skriver på rytmisk opremses: med systemets farvning af katastrofen som uund- gåelig, selvom den faktisk er menneskeskabt, lige- jeg skriver som hjertet som oplæsningen er menneskeskabt. der banker skriver skelettets og neglenes NOTER tændernes hårets (1) http://www.osborne-conant.org/documentati- og kraniets tavshed on_stockhausen.htm. (2) Gumbrecht: 103. jeg skriver som hjertet (3) Gumbrecht: 102. der banker skriver (4) Gumbrecht: 80 ff. hændernes føddernes (5) Ringgaard, 2000: 318. læbernes hudens (6) Ringgaard, 1994: 44. og kønnets hvisken (7) Dam: 86. (8) I brev til Berthe Forchhammer 1. april 1914 in: jeg skriver som hjertet Lasson, 1984: 167. KUDAHL der banker skriver (9) Sørensen, 1997: 101f. lungernes musklernes (10) Som det fx kan opleves i Jytte Rex’ film ansigtets hjernens “Cikaderne findes” (1998). og nervernes lyde LITTERATUR jeg skriver som hjertet Christensen, Inger. 2009 [1981]. Alfabet. Digte. der banker skriver Gyldendal blodets og cellernes Claussen, Sophus. 2005 [1909]. “Imperia”. I synernes grådens Afrodites dampe og 199 andre digte. Tiderne og tungens råb skifter Dam, Anders Ehlers. 2008. “Ilden og omvæltnin- (Alfabet p. 58 -59) gerne – Negativitet i Sophus Claussens lyrik”. I Slagmark vol. 53, p. 77-90 menneskeligt sansende jeg også en fænomeno- næsten bladenes Jeget skriver teksten uafvendeligt og naturgivent Gumbrecht, Hans Ulrich. 2004. Production logisk og “ophobet hverdag” (p. 16), og dermed et hvisken i vinden; på samme måde, som kroppen arbejder. Disse cre- of Presence: What Meaning Cannot Convey. nærværsæstetisk aspekt i digtet. Denne diskrepans bladene hvisker scendoer undervejs i teksten synes at antyde en Stanford University Press er især tydelig under j, hvor atombomben findes, og overdøver næsten stille desperation over systemernes uafvendelige Lasson, Frans. 1984. Sophus Claussen og hans kreds. et stort antal mennesker er ofre, flere vil blive ofre med stilhed himlen, bevægelse mod apokalypsen. Samtidig udgør de en En digters liv i breve. Vol. II, Gyldendal og: fænomenologisk hyldest til, hvad der findes i ver- Ringgaard, Dan. 1994. Striden og skønheden. himlen der lyser, den og til sanserne. De etiske konsekvenser af den Analyser i Sophus Claussens lyrik. Aarhus […] jeg står i og lyset der næsten menneskeskabte katastrofe afspejles altså både Universitetsforlag fra dengang har lignet sprogligt og matematisk, hvorved systemernes Ringgaard, Dan. 2000. Den poetiske lækage. Sophus mit køkken og skræller atombombens ild nødvendighed og menneskenes muligheder smel- Claussens lyrik, rejsebøger og essayistik. Museum kartofler; vandhanen lidt ter sammen i katastrofelyrikken som en også me- Tusculanums Forlag løber og overdøver get æstetisk bevidst genre. Sørensen, Peer E. 1997. Udløb i uendeligheden. næsten børnene (Alfabet, p. 22) Systemernes nødvendighed minder om en Læsninger i Sophus Claussens lyrik. Gyldendal ude i gården; ur-stemme, hvilket også understreges af den udra- Dette hverdagsjeg er både historisk bevidst, men matiske fremførsel, de stærke kræfter der beskri- børnene råber og samtidig også fænomenologisk sansende. Der ves taget i betragtning. Som Sophus Claussen øn- overdøver næsten etableres et hverdagsligt crescendo, når lydene sker “Imperia” oplæst, således skal også “Alfabet”, LIV SANDVAD KUDAHL (f. 1984) er cand.mag. i fuglene ude i overdøver hinanden i intensitetsgrad yderlige- der, hvis man lytter til Inger Christensens egen dansk og filosofi fra Københavns Universitet og træerne; fuglene re forstærket af den synæstetiske effekt af lydene, oplæsning (10), læses roligt, nærmest messende, i supplerer pt. med studier på religionsvidenskab. synger og overdøver der overdøver og fortrænger opmærksomheden på hvert fald konstaterende i overensstemmelse med

74 75 GUDDAL 76 af AnneHelene Guddal Digte som fortsatt puster. og deternoederinne når dørene ikke larsegåpne vi likevel vethva er vridd tildetugjenkjennelige Som etbilvrak vi, ogmenerdenfuktigeglanseniøyet. biologi hver dag.Vibetrakter demmedenforakt svøptisentimentalitet. Deharsjel,sier fiskestimenes skimrende formasjoner. Dyrene vilossingenting. Deaksepterer sinegen glassmonteren, og slangenesomsåvidtrører seg idenkunstigevegetasjonen.Viser Dyrene harribbedeblikk. Vikjennerossskyldige. Visergjenskinnetav kroppene våre i

77 GUDDAL GUDDAL 78 elva dudrukneti en uforglemmelig venn et oppholdssted et måltid det godetasalltid fraoss Drikk opp

bli menneske igjen.Men hva omofrene endeligsnur segbortognekter. Forsoningen kom ogmørkdress: Tilgivelse erenmulighet medfast håndtrykk tilå

79 GUDDAL GUDDAL 80 fordi detersentimentalt hvor deikke bruker ordet offer og detersteder på mordernes graver legger nedkranser hvor deber for gjerningsmennene Det ersteder debuterede i 2014 med med i2014 debuterede Hun Vagant. på medredaktør desuden er Guddal samtidslitteraturen. i om holocaust afhandling en på skriver iøjeblikket hvor hun i Bergen, ved Universitetet Litteraturvitenskap Allmenn ved Stipendiat iTroms, iBergen. bor i Kjattford GUDDAL HELENE ANNE Også det uforsonlige finnes. uforsonlige det Også

(f. 1982) er opvokset (f. 1982) opvokset er

81 GUDDAL BoyfrindCover.qxp:Boyfrindcover 16/12/13 22.43 Page 1

Det grimme for grimhedens skyld: Det politiske potentiale i Christina Hagens Boyfrind ZULEGER

ZULEGER Christina Hagen vender vrangen ud på det etablerede samfund og viser intime detaljer fra sit eget liv frem for læseren. Det handler ikke om at finde det smukke i hverdagen, men derimod om at udstille hvor brutalt, ækelt og undertrykkende det moderne samfund, vi lever i, er indrettet.

AF CAMILLA ZULEGER

I denne tid, hvor mennesket tilstræber perfektio- dagbogslignende sider (2) skrevet i et naivt, dårligt nen, reolens bøger er identitetsmarkører, og ind- og grammatisk ukorrekt engelsk med farvede tu- pakningen kommer før indholdet, var det en på- scher og hjerter over i’erne, i bedste Mean Girls-stil faldende udgivelse, der ramte den danske litte- (3), står side om side med grovkornede fotografier raturscene i foråret 2014. Christina Hagen ud- af hende selv, brugte menstruationsbind og thai- gav Boyfrind, som Jesper Stein Larsen i Jyllands- landske prostituerede. Det er en historie om en Posten gik så langt som at beskrive som ‘ækel’ (1). – må vi formode – kvindelig protagonist og hen- Men værket er ikke grimt for syns skyld, så at sige. des usunde forhold til en kæreste, Boyfrind, med I stedet markerer hele Hagens projekt med bogen, hvem hun har byttet sin identitet, sex og selv- og det, der kom efter, en politisk afstandstagen stændighed for social status. Men hun har ‘solgt’ fra de skønheds- og kærlighedsidealer, som men- for meget, og hun har ikke kun mistet sig selv, nesker, og især kvinder, dagligt lever med og un- men også sit sprog, og derfor evnen til at udtrykke der. Hagen afbilder i Boyfrind den afskyelige kær- den rest af sin personlighed, der måtte være tilba- lighed, den sygelige afhængighed af et andet men- ge. I Boyfrind får hun dog en stemme i al dens fejl- neske og en uselvstændighed, som generationer af barlighed, en mulighed for at blive hørt, som hun kvinder har kæmpet for at frigøre sig af. ellers ikke ville have fået. Boyfrind er en stærkt grafisk orienteret bog: Når Hagen konfronterer sine læsere med

82 83 fotografier, der udstiller mange tabuer i det skøn- mellem hende og verden, men i højere grad så de MIN ROLLE SOM MIG strategi, hvor læseren suges ind i værket, helt ind hedsidealiserede samfund, vi lever i, er det ikke passer ind i ham og verden. I 1970 udkom et essay af Carol Hanisch, “The på Hagens plads på briksen. Fotoet er i fugleper- kun et angreb på vores forfængelighed, men hele Butlers teori kan i tilfældet Boyfrind frem- Personal is Political” (6), der senere skulle vise sig spektiv, mens Hagen ligger ned. Det blik hun har den måde vi lever og forstår os selv som menne- hæve en central ting ved jeg’ets identitet. Nemlig at blive mere eller mindre programmatisk for fe- haft på sin egen krop i situationen, bliver derfor sker i parforhold eller stræbende efter samme. det at hun i mødet med ham bliver ingenting. Hun minismen. Her proklamerer Hanisch, at ytringer identisk med det blik, som vi har på hendes krop Jegfortælleren i Boyfrind udtrykker det på denne havde inden da mange kvaliteter, talenter og ikke om privatlivet i det offentlige rum bærer et poli- – eller nøjagtig det samme blik som vi ville have, måde: “The woman of today can like choose between mindst selvtillid. Hendes identitet er ikke først tisk potentiale. Trækker man en lige tråd fra det hvis vi kiggede ned af os selv. Fotografierne træk- 2 roles in life (with a man): She can be Elvis Presley or blevet til i mødet med ham; den er smuldret i mø- essay til i dag, har Hagens frem- eller udstilling af ker læseren ind i situationen, så vi ikke bare ser she can be a street hooker.” Det er en kritik af det privatlivet et stærkt politisk budskab. den præcise situation, der er afbilledet, men snare- samfund, i hvilket kvinder kun har to roller at spil- Men i Boyfrind kommer det personlige, og re subjektets eget blik på egen krop. le i et parforhold, nemlig rollen som enten Elvis el- Butlers teori kan i tilfældet derfor politiske, udtryk via Hanisch til at læg- ler luder, forstået på den måde, at vi enten kan ud- Boyfrind fremhæve en central ge sig tættere op af body art-kunstnere som Yayoi Den nøgne kvindekrop er blevet afbildet millio- give os for én, vi ikke er, og derigennem miste os ting ved jeg’ets identitet. Kusama og Hannah Wilke, der også bruger deres ner af gange. En af de mest kendte er formentlig selv, eller sælge os selv for en given pris; det være egne kroppe i kunstens og provokationes tjeneste. Botticellis “The Birth of Venus”. Et karakteristika sig social status som kolde kontanter. Nemlig det at hun Denne kunstneriske strategi er en yderligere for- ved kvindelig skønhed i klassisk kunst er fraværet i mødet med ham stærkelse af den reception, værket har fået. Fiktiv af kvindelige kønsdele. Det er aldrig svært at se, at ZULEGER JEG UDEN DU bliver ingenting ubehagelighed, og det der er værre, er bare nem- motivet er en kvinde, men kønnet forbliver skjult Jeg’et, antydes det, har ikke altid været, som hun mere at fordøje, end det som rent faktisk har fun- mellem lår, dækket af stof, flagrende lokker etc. ZULEGER fremstår i den tid, værket udfolder sig. Der var en det sted. Opgøret med det æstetiske og dyrkelsen af tid inden, en tid uden kæresten, hvor hun endnu det med ham. Deres forhold har haft en negativ ef- Bodyart-kunstnere, som netop Wilke og det uperfekte tager bolig i Hagens egen krop, men havde et sprog og en evne til at bruge det, endda i fekt – i stedet for at lade subjektiviteten komme til Kusama, skabte med deres egne, typisk nøgne, også i læserens, idet vi både tvinges til at være en en kunstnerisk virksomhed lader det til. Men hen- sin ret, har det ladet en ikke-subjektivitet komme kroppe et provokerende indlæg i den feministiske del af værket og indtage en voyeuristisk rolle. des personlighed og identitet har ændret sig i mø- op til overfladen. debat: Ved at objektgøre sig selv gjorde de netop Ifølge den amerikanske kunsthistoriker det med ham. Det for alvor ironiske i deres forhold mind- det, som det feministiske projekt forsøgte at gøre Amelia Jones er body art afhængig, ikke kun af Som Simone de Beauvoir skrev i Le Deuxième skes ikke i bogens anden halvdel, hvor hun rejser op med. kunstnerens rolle, men også af måden det bliver Sexe (1949), er kvinde ikke noget, man fødes som, til Madrid, Paris og Thailand. På disse rejser for- modtaget og perciperet: “[t]he body is not self- men noget man bliver. Kønnet er noget, der bliver søger hun på én gang at finde trøst for savnet af Opgøret med contained in its meaningfulness; it is a body/self, skabt over tid og influeres af omgivelser, normer ham, samtidig med at hun prøver at blive ham. relying not only on an authorial context of “signa- og traditioner. Der ligger en antideterminisme Denne vekselvirkning ses eksplicit i hendes mø- det æstetiske ture” but also on a receptive context in which the til grund for denne diskussion: det at blive noget der med både mandlige og kvindelige prostituere- og dyrkelsen af interpreter or viewer may interact with it. This som en fortløbende proces, der aldrig ophører (4). de. Tit ender hun med blot at tale med dem, andre det uperfekte tager bolig i context is precisely the point (always already in Senere har blandt andet Judith Butler diskuteret gange udnytter hun dem, bl.a. ved at få dem til at place) at which the body becomes a “subject”.” (8). forskellen på socialt- og biologisk køn og (u-)nød- stille sig i umulige positurer, mens de bliver foto- Hagens egen krop, men også i Jones beskriver desuden body arts potentia- vendigheden af begge. Det sociale køn vil have en graferet. Hun føler sig bedre end dem, og hun for- læserens, idet vi både tvinges le til at opnå radikale, forvridende effekter i sam- medskabende rolle i ens identitet og opfattelse af står ikke, hvordan de kan sælge sig selv: “I would til at være en del af værket og fundet. Det har en (til en vis grad) forstyrrende ef- samme. Som Butler beskriver det i Gender Trouble never be a prostitute. I would sell vegetables or so- fekt på den etablerede kunstdiskurs pludselig at (1990), er det “en person er og især hvad køn er, al- mething insted. I guess people are different,” skri- indtage en voyeuristisk rolle udstille fotografier af den nøgne (og endda ikke- tid relativt i forhold til de konstruerede relationer, ver hun endda. Hun forsøger at blive ham i de mø- anonyme) kvindekrop hos gynækologen. Det skel, som det determineres af. Som et skiftende og kon- der, forsøger at etablere situationer, som han ville som Hagen nedbryder som body artist mellem be- tekstuelt fænomen betegner køn ikke en materi- have gjort i samme sted. Men det resultat, der vi- Det er et lignende projekt, Hagen har kastet skuer og kunstner, synes definitivt brudt sammen, el væren, men et relativt konvergenspunkt blandt ses frem for læseren, bliver netop en udstilling af sig ud i. Langt de færreste læsere vil fx blot kun- idet Hagen også inddrager læserens krop og erfa- et sæt af specifikke kulturelle og historiske relatio- det bytteforhold, der foregår i hendes vestlige, so- ne bladre forbi de to fotografier omtrent i midten ringer i værket: “Body art practices solicit rather ner” (5). cialt accepterede og opfordrede forhold. Hun har af værket, der er det tætteste, Boyfrind kommer på than distance the spectator, drawing her or him Netop fordi denne identitetsskabende pro- frivilligt prostitueret sig selv ved at ‘sælge’ sit jeg, selfies (7). De to fotografier er af usædvanlig dårlig into the work of art as an intersubjective exchan- ces ikke er deterministisk, men under stadig for- sit liv, sit subjekt til kæresten, der næppe aner- kvalitet. De er taget af Hagen i en situation, hvor ge (...)” (9). Den strategi, som Hagen benytter sig af andring, kan jeg’ets personlighed undergå så radi- kender præcis, hvor værdifuld en vare han grådigt hun ligger på briksen hos en gynækolog og får op- ved at bruge sin egen krop, opløser hierarkiet mel- kale forandringer i mødet med Boyfrind. Han bli- fortærer. sat en spiral. Den eneste afvigelse fra virkeligheden lem kunstner og tilskuer, hvor forfatteren ikke har ver nu den diskurs, som hendes jeg indskrives i, og er, at lægens ansigt er blevet sløret. Fotografierne samme autoritet, men nærmere sætter læseren hendes subjekt skabes ikke længere i relationen eksemplificerer ogsåBoyfrind s intersubjektive direkte i sit sted. Og i kraft af dette har body art

84 85 magten til at forvride de eksisterende normer: “(...) at det er absurd, da Gamle-Hagen hverken var sidder dybt i kroppen, andre gange så man rent in- (14) Hagen, Christina. 2014: “Man skal ligne en body art practices, which enact subjects in “pas- grim eller gammel. Men at kommentarer og reak- tuitivt må lukke bogen for blot få sekunder sene- kneppedukke for at blive hørt” i Politiken, sionate and convulsive” relationship (often expli- tioner havde den karakter, understregede måske re at snige sig til et ekstra kig. Det er ubehageligt, 23. august 2014, http://politiken.dk/debat/ citly sexual) and thus exacerbate, perform, and/or netop pointen om, at det var dét, det kom an på? men svært at lukke øjnene for. Værket tvinger sin kroniken/ECE2374612/man-skal-ligne-en- negotiate the dislocating effects of social and pri- Projektet rettede sig ikke kun mod den lit- læser til at kigge og gør derved sin læser til en vo- kneppedukke-for-at-blive-hoert/ vate experience in the late capitalist, postcolonial terære virkelighed; det er ikke kun kvindelige for- yeur i en verden af destruktivitet og altødelæggen- Western world.” (10). Når Hagen bruger sin egen fattere, der oplever verden sådan, skriver Hagen de kærlighed. En verden, som langt hen ad vejen, LITTERATUR krop explicit, skaber hun altså fundamentet for at på sin hjemmeside. Kritikken er rettet mod hele er den verden, som læseren lever i – og derfor er Beauvoir, Simone de. 1999: Le Deuxième Sexe, udfordre de gældende kønsnormer, som proble- samfundet, som Boyfrind er rettet mod alle kvin- det snarere menneskelige forhold og identificer- Tome I+II, Sodis matiseres i Boyfrind. Ved at forvrænge det billede der alle steder. Og det lykkedes hende at få itale- bare situationer, læseren tvinges til at overvære Butler, Judith. 1990: Gender Troubles. Feminism af parforholdet, som vi normalt konfronteres med, sat og problematiseret, hvem der får lov til at tale, og bearbejde. Det spørgsmål, Boyfrind tvinger ind and the Subversion of Identity, Routledge, New skaber Hagen en mulighed for, at tingene kunne og ikke mindst, hvem der bliver hørt. Således bli- i hovedet på sin læser, er: Er jeg selv ligesådan? York blive anderledes, og netop her opstår den litteræ- ver Boyfrind første skridt i en større politisk akti- Hagen, Christina. 2014: Boyfrind, Basilisk, re, politiske handling. on, der kritiserer det ensidige fokus på skønhed. NOTER København (1) Larsen, Jesper Stein. 2014: “En hyldest til det Hanisch, Carol. 1970: “The Personal Is Political”, I JEG ER MIG, MEN JEG ER IKKE MIG grimme”, i Jyllands-Posten, d. 26. marts 2014, Notes from the Second Year: Women’s Liberation I dag ser man i kunst, musik og litteratur ofte den- Hun fremstiller http://www.jyllands-posten.dk/premium/ Hansen, Sofie Lund. 2014: “Lad skønheden ZULEGER ne bestræbelse efter det grimme eller det smukke det grimme i det kultur/ECE6588140/en-hyldest-til-det-grimme/ miste lidt af sin værdi” i Politiken, i det grimme. Men det er ikke det ærinde, Hagen (2) Sider, der i strid med anden gængs litteratur, 24. august 2014 http://politiken. ZULEGER er ude i. Hun fremstiller det grimme i det grimme, grimme, det grimme for ikke er nummererede, hvad har umuliggjort dk/debat/kroniken/ECE2374948/ det grimme for grimhedens skyld, for at gøre op grimhedens skyld, for at gøre referencer til citaterne i denne artikel. lad-skoenheden-miste-lidt-af-sin-vaerdi/ med en verden, i hvilken kun det der er smukt, har op med en verden, i hvilken (3) Jf. teenage-nyklassikeren fra 2004 instrueret Jones, Amelia. 1998: Body art/ Performing the værdi. Boyfrind var et ret radikalt kalden til kamp af Mark Waters om de populære piger på en Subject, University of Minnesota Press mod idealerne, men da havde bølgerne endnu ikke kun det der er smukt, har værdi amerikansk high school, der bl.a. gennem deres nået sit højeste. ‘burn book’ tyranniserer de andre piger på I juli måned 2014 sendte hun Nye-Hagen skolen. (11), Sofie Lund Hansen, i DR2-programmet GADELUDER ELLER ELVIS PRESLEY? (4) Da.: Beauvoir, Simone de. 1965: Det andet køn, Deadline for at diskutere det fokus, der var på Er Hagen som den falske Elvis Presley, jeg’et mø- Gyldendal, Kbh. kvindelige forfattere, deres udseende og alder (12). der i Thailand, udgiver hun sig for at være en an- (5) Butler, Judith. 1990: Gender Troubles. Feminism Hun forklarede selv projektet i bl.a. en mail til en den for at komme tættere på andre mennesker? and the Subversion of Identity, Routledge, New læser: Eller er hun som gadeluderen, der sælger sig selv, York, s. 10, oversættelse af Camilla Zuleger. og formentlig alt for billigt? Hun fremstiller sig (6) Hanisch, Carol. 1970: “The Personal Is Jeg bruger mig selv som eksempel på den uattraktive selv nøgen, ærlig og ret tilgængelig i Boyfrind for Political”, i Notes from the Second Year: Women’s kvinde, der er så ignoreret af medierne, at hun er i næste åndedrag at iklæde sig dragten af en yng- Liberation: http://www.carolhanisch.org/ nødt til at hyre en body double – en ung, smuk re kvinde for at optræde som sig selv i en andens CHwritings/PersonalisPol.pdf kvinde – for at få lov til at have en offentlig stemme. krop. Uanset hvor på skalaen jeg’et, Gamle-Hagen, (7) Oxford Dictionary, der kårede selfie som Jeg føler mig ikke som den kvinde, jeg har ikke lavt Nye-Hagen og andre karakterer befinder sig, be- årets ord i 2013, definerer etselfie således: “A selvværd, men jeg er nødt til at være hende for en står kritikken af, hvad der skal til for at blive hørt: photograph that one has taken of oneself, stund for at kunne kritisere tendensen til, at der nok Hagen er ikke kun blevet hørt i kraft af sin for- typically one taken with a smartphone or er stort fokus på kvindelige forfattere, men primært fatterskoleuddannelse, at hun er fra vesten, og ja, webcam and uploaded to a social media på deres udseende og privatliv i stedet for det, det både smuk og ung endnu; hun er også blevet hørt, website”, http://www.oxforddictionaries.com/ burde handle om: Bøgerne. (13) fordi det ekstreme har en tiltrækningskraft, der er definition/english/selfie, d. 9. maj 2014. svær at ignorere. Det uhyggelige og ubehagelige (8) Jones, Amelia. 1998: Body art/ Performing the Der var mange reaktioner på projektet. Nogle på- trækker læseren ind og holder fast længe nok til, Subject, University of Minnesota Press, s. 34. pegede det journalistisk uetiske fra Deadlines side at spørgsmålene hænger ved i lang tid efter, at sid- (9) ibid. s. 31. i at bruge en seriøs platform, som programmet er, ste side af værket er vendt. (10) ibid. s. 1. til et kunstprojekt. Det var at forlede seerne, men- Hagen er med Boyfrind både hende, der si- (11) For at bruge Hagens eget udtryk. te nogle. Men flere mente også, som man fx ser det ger alt det, man ikke må, hende, der viser billeder (12) Deadline, sendt på DR2, 26. juli 2014 kl. 22.30. i kommentarsporene til de kronikker, Christina af alt det grimme, og hende, der bryder alle regler. (13) http://www.christinahagen.com/body-double/ CAMILLA ZULEGER (f. 1990) er kandidatstude- Hagen og Sofie Lund Hansen skrev iPolitiken (14), Og det provokerer. Nogle gange så efterskælvet body-double/ rende i Dansk ved Københavns Universitet.

86 87 JOHANSSON 88 Oskar? Var dupåmyspace, med at til forme vores måder at forstå tekst på. med en refleksion over, hvordanfx facebook er og autofiktionetik sætterop og demsammenhæng i Brevet struktur. tankens vidt af muligt tager temaerne følge bestemmes en Brevets tankerække. så struktur er udformetArtiklen som et brev, og formen søger at AF ROLF SPARRE JOHANSSON TEKST.. Ligesomhvis dutænker ogsagde:en dinhånd, pånogetfysisk, det der“virkelighed”, “person”... Detvæsentlige er, atENTEKSTER er entekst.Ja, hvad omduved, jegmener? nej–menjegved ik, Glem alt repræsenterer virkeligheden, enperson,osv., erdenikke sand.En tekst kan ikke ogsåvære “virkelighed”, “en person”. Hvis entekst naturlovene for, hvad determuligt at gøre meden tekst(sprog). En tekst modsætning tilatlyve, mensomiatvære ioverensstemmelse med tekst (kunst)erforpligtet mådetvære ikke påatvære sand, etisk, somi var ikke jegprøvede... medpåattale :Hvis omsandhed, enskønlitterær at handle om litteraturoginternettet. Ogvitalte ogsåom“sandhed”, du også tilatblive uenigeomdet,jegvilsigeher, for detkommer megettil irriterende. ligesomarbejdsmarkedeter synesdeterirriterende, det medinternettet? at ståfor sigselv. mister værdi vedogsåatblive udgivetsombog,fordi denikke fårlov til hvis detbliver udgivetsomfysiskbogogså.Jeg sagde,atinternetteksten sagde, atdetikke gørnogenforskel for etlitterærtværkpåinternettet, papir eller internettet.. Eller dusagde,atdetikke erenten eller. Du en skærm,menderfor betyder detstadignoget,ombliver udgivetpå hey...) Klartdetbetyder ikke noget,omnogeterskrevet ihåndeneller på jeg sagde Som jegkøbte tilhansrelease påVesterbro itorsdags,hvor du ogsåvar, vores vennershus oghave iIshøjLandsby. Jeg harCasparsbog, facebook for måske –Malou, Vera ethalvt årsiden(?).(Vi ogjeg–passer betydningsløst, ogdet,tror jeg,varetcitatafnoget,CasparEric skrev på blyant eller påtastatur, somomdeteretargument for, atmediumer nogen tekster). Dusagde,atdeterligegyldigt, omenteksterskrevet med onsdags, er, atmediumikke erligegyldigt for enlitterærtekst(eller for lykkedes! Men én ting,jegkom tilattænke på,efterduvarpåbesøgi dig.. Eller –hvis jegkanskriveentekst,somduforstår, erdentekstnok autofiktion osv. ...Og fordi jegtænker, atdetogsåeretvigtigtemne for forlængelse afalt detomGeneration Etik, herunderselvbiografi, deres artikelindkaldelse formulerer som“etik inordisk litteratur”i en indforståethed angåendedetemne,jegvilskriveom,somReception i henvender jegdethertildig,fordi jeggernevilhave dettilatoverskride derfor erdetspændendeogubehageligtatsnakke med dig.Ogderfor Vi eraltid megetuenige,sagdevitilhinandenionsdags(14/8/2014), og Hej Oskar 17. august2014 hej Vi varuenigeomlitteraturoginternettet, såmåske kommer vi vedatkøre Veras klapvognblidt indidineknæhaser.. hej, ved ikkelige,omjegfaktisk menerdetnu...hvordan harjeg 7/11 , med.

89 JOHANSSON Jeg følte, at jeg fandtes hånd er en hånd. Det ville ikke være com... (Enkelt argument for at medium betyder noget: På køkkenbordet på internettet, ligesom sandt, hvis vi altid talte om din hånd foran dig ligger der en plastikpose og en håndskrevet seddel. Der står jeg føler, at jeg findes på som “virkelighed”, “en person” eller “Netto” på dem begge to. Plastikposen er en gul pose fra Netto. Sedlen noget andet. føler ik, at jeg forklarer det har Linea lagt til dig for at minde dig om, at du skal gå ud og købe ind, facebook. Når jeg skriver ordentligt. vender tilbage til det. okay... når du vågner. Der er altså: én tekst, to medier. Sedlen får dig til at tænke en statusopdatering på Men du sagde om min “AFV-kvadrat” på Linea, og hvordan det er at bo og være kærester med hende. Posen får facebook, føles det som om, (1), at du ikke forstod den, og at du dig til at tænke på at stå i kø i Netto, og hvor nederen det er. Medium synes, at hvis man skriver en tekst om betyder noget i det her eksempel, og det, der betyder noget, er, hvordan at jeg gør noget noget, skal man gøre sig fucking du bruger de forskellige medier – eller – hvad... Deres oprindelse betyder i et rum, mens umage med den og kun offentliggøre noget, din viden om deres oprindelse, og hvad den viden betyder for dig. andre ser på den, hvis man har noget at sige. Hey, Den viden i kombination med, hvordan du bruger mediet. Det gælder

implicit: du siger til mig, at jeg ikke også for en bog versus internettet.) … 2006 eller 2007. Jeg kom på JOHANSSON gjorde mig umage med min tekst, og facebook i 2008, kan jeg se nederst på min profil. Det må have været i at jeg ikke har noget at sige. Du argumenterer ikke for det, du siger det 2006, at jeg lavede min første myspace-profil: profilbilledet, et motto bare. MAN SKAL ALTID PRØVE, MEN DET ER OKAY AT SKRIVE (tekst ved siden af billedet), top 8-venner, fire musiknumre, som lå på

JOHANSSON NOGET, SOM BARE PRØVER AT SIGE NOGET, FORDI HVORNÅR ER myspace (dvs. som bands havde på deres profil, og som man så kunne DET LIGE, AT MAN ER SÅ FUCKING SIKKER PÅ NOGET??? DET ER, afspille på sin profil, indtil bandet tog nummeret ned fra deres side), et NÅR MAN TROR, AT DET AT FÅ RET OG DET AT SIGE NOGET par youtube-videoer (amatøroptagelser fra dagene efter rydningen af RIGTIGT ER DET SAMME. En tekst er en skrevet tekst, ikke en færdig Ungdomshuset)... Var du på myspace, Oskar? Myspace var min første tekst. Eller jeg tror, at det, der gør dårlig tekst dårlig, er, at teksten vil oplevelse af at findes på nettet. Før det havde det bare været e-mail og gemme sig bag en overflade, som ligner en tekst, og at skrive godt er at chat. På myspace var man en person, som fandtes hele døgnet, og som prøve ikke at skrive sådan. En dårlig tekst ligner en færdig tekst – nej, det andre forholdt sig til (nederst på sin profil fik man kommentarer fra kan man ikke sige. – Det er ikke rigtigt at sige, at en tekst er et resultat andre). Jeg følte, at jeg fandtes på internettet, ligesom jeg føler, at jeg (færdig tekst). En tekst kan ikke være færdig, fordi den altid kan skrives findes på facebook. Når jeg skriver en statusopdatering på facebook, føles om.. Når man ikke bliver færdig med en tekst ved at skrive den, hvorfor det som om, at jeg gør noget i et rum, mens andre ser på. Det er ikke så forsøge at få en tekst til at virke færdig? Nej – det er der vel et godt sådan, det ved jeg godt, det er ikke det, der sker. Alligevel føles det på svar på. ... At lyve er at forsøge at overbevise nogen om noget, der ikke samme måde at skrive noget offentligt på facebook og at række hånden passer. (Hvis jeg sagde: “Oskar er en høne.”). Det indebærer, at man godt op og sige noget til et seminar på universitetet. Det ene sted er jeg ikke kan lade være med at lyve. At skrive i overensstemmelse med sandheden med min krop, det andet sted er jeg med min krop, og det er bare en af er at prøve at skrive noget, der, samtidig med at det lyver eller ikke de mest åbenlyse forskelle. Facebook er en virtualitet, der på uendeligt (indhold) og gør noget flot eller grimt (form), ikke har funktionen at være mange måder ikke er ligesom den sociale virkelighed, jeg er i med min identisk med, hvad teksten siger eller gør. ... okay, jeg vrøvler! Du kan lyve krop, men alligevel virker facebook som en eller ikke, OG du kan skrive i uoverensstemmelse med, hvad en tekst er, social virkelighed. På facebook kan man sige Hvis der er et eller... okay. – I mit køkken. Du sagde det med teksten, der ikke siger og gøre ting, og andre kan reagere, og det er noget, fordi nogen ikke gjorde sig umage (sagde du det? – ja...), og jeg nok til, at det føles som om, jeg er der med særligt etisk sagde, det var meget normativt sagt, og du sagde, at vi har brug for min krop. Man kan sige og gøre ting inden aspekt af dansk normer for at kunne tale sammen. Men det modsagde jeg så heller ikke. for et meget begrænset (styret) spektrum af samtidslitteratur, så har Jeg sagde, at det, du sagde, havde en norm for den gode tekst som handlemuligheder... Eller, nej – måske mere præmis, og at den specifikke norm ikke er optimal. Du sagde, at ingen nøjagtigt at formulere det som, at facebook det en sammenhæng stiller de relevante spørgsmål angående litteratur og internettet. som om ikke er en virtuel social virkelighed ved med en påvirkning du ved, hvilke spørgsmål det er. gør du det? ved du det? du har ret i, at siden af en fysisk social virkelighed, men at fra internettet spørgsmålet om medium ikke er så vigtigt... I 2006 opdagede jeg myspace. facebook er del af vores virkelighed, som

90 91 deaktiverer oplevelsen af at være i verden som krop, og som erstatter den eller en ret overfladisk opfattelse baseret på dydsteori (2): Dydsteori siger, at oplevelse med en verden af kontrolleret, simplificeret interaktion? ... På en handling skal vurderes efter, om den er i overensstemmelse med myspace lavede jeg flere falske profiler – eller jeg tænkte på dem som dyderne. En dyd er et nødvendigt karaktertræk for “det gode liv”. fiktive. Én profil, jeg havde, hed Hansy Womt og skrev dagbog på Fordelen ved dydsetikken, som jeg ser det, er, at den kan gøre brug af myspace (man kunne skrive noter ligesom på facebook). Hansy Womt forskellige måder at tænke etik på (deontologi, konsekventialisme) uden havde en papegøje og en alkoholisk veninde, der var taxichauffør, og som at forpligte sig på nogen af dem. Jeg tror ikke, at etik kan reduceres til Hansy kaldte for Taxi. Folk troede, at Hansy virkelig eksisterede, og skrev lovgivning eller konsekvensberegning. Hvis man tænker på handlinger beskeder og kommentarer til ham, når han var ensom, eller der var sket som bevidste valg, er det vigtigt at fatte, at en person ikke kan vide alt et eller andet. Han havde dårlige tænder og var til tandlægen flere gange, hverken om sine intentioner eller om, hvad et valg eventuelt resulterer i. og på et tidspunkt døde papegøjen, og han kunne kun snakke med Taxi, Dydsetik anerkender, at enhver handling er en ny situation, og at enhver når hun ikke drak. Den lille fiktion på myspace, som ikke blev opfattet ny situation indebærer nye overvejelser. Eller det er umuligt at leve etisk

som fiktion af dem, der læste den, fordi de læste den et sted, hvor korrekt, men det er muligt at forsøge (3), og det er nødvendigt at sætte JOHANSSON præmissen for at skrive noget var, at man fandtes som en krop, der rammer op for at forsøge. ... Etik og autofiktion. Jeg tænker: kunne sidde ved en computer og være på Hvis man selv internettet. Fiktionen overbeviste dem, 1. Hvis en bog bliver beskrevet som “ærlig” eller “forpligtet på JOHANSSON der læste den, om, at den ikke brød den virkeligheden” eller “omsorgsfuld” (ord, som virker vigtige, i retorikken refereres til i præmis.. At det er forvirrende og om nyere dansk samtidslitteratur som “etisk”...), så giver det ikke teksten, så har myspace, facebook og så videre lige så mening at forstå det uden at tænke på, at sociale medier har vænnet man selv skrevet sig selv meget handler om at fremstille sig selv, mig til at læse tekster som havende en kropslig afsender. En kropslig som det handler om at være virkelig og afsender som måske er gemt bag teksten, men som stadig er der. frem i teksten, man har autentisk og fuck, ændrer ikke på, at den ... Eller man skal huske på, at en litterær tekst ikke nødvendigvis selv beskrevet sig selv, og grundlæggende præmis for, at det giver skal læses sådan, når man tænker over litteraturen som etisk. ... man er blevet en karakter mening at bruge sin profil og relatere til Det er klart, at der er et etisk perspektiv i at insistere på, at tekster andres profiler, er, at folk bag profilerne hænger sammen med mennesker. Som om teksten isoleret er et for sig selv. selv, selv… findes – personen bag skærmen. Jeg monster... Det er spørgsmålet om autofiktion: har teksten en kropslig hedder Rolf Sparre Johansson, og du afsender? Er kroppen, som har skrevet teksten, relevant for læsning hedder Oskar Sjøgren, og det hedder vi også på facebook, og vi findes i af teksten? Facebook har vænnet mig til at forudsætte noget om en virkeligheden. Det forårsager en særlig opfattelse af, hvad vi skriver og teksts forfatter, og selvom jeg gerne vil, kan jeg ikke helt lade være gør på facebook. ... Etik og autofiktion. Min pointe her er ret enkel. Hvis med at gøre det, når jeg læser en digtsamling. Så internettet har der er et særligt etisk aspekt af dansk samtidslitteratur, så har det en socialiseret mig til at læse autobiografisk (dvs. ikke som “autofiktion”, sammenhæng med en påvirkning fra internettet. En påvirkning af der ikke direkte forudsætter noget om forfatterens status (4)). hvordan der bliver læst, og af hvordan digterne læser sig selv. For eksempel facebook – for at bruge facebook skal jeg slå en form for 2. Når jeg læser tekster autobiografisk, bliver jeg interesseret i, om autobiografisk læsning til. Den læsning bliver automatisk, og det påvirker forfatteren lyver. Jeg vil vide, om teksten er manipulerende, eller om litteraturen, som kommer til at forudsætte en særlig læsning, men den prøver at være ærlig. Med andre ord læser jeg teksten meget naivt samtidig kan litteraturen ikke deaktivere det fiktionelle, som egentlig og glemmer (fortrænger), at det er umuligt at skrive en tekst, hvor man bare betyder, at en litterær tekst i princippet kan aktivere alle slags selv er noget virkeligt, som kan forudsættes. ... Oskar. Læste du den læsninger. (Foucault siger i “Qu’est-ce qu’un auteur?” – som jeg husker artikel af Geir Follevåg i Eg. Jag. Jeg – den der antologi, som jeg glemte det – at fx autobiografi, roman etc. er historisk betingede koder, og at en i din taske, efter jeg havde fået den inde på Forfatterskolen? Du sagde, tekst godt kan benytte sig af flere koder samtidig). Etik og autofiktion.jeg du læste næsten hele bogen, inden jeg hentede den hos dig... Men den har faktisk ikke en kompleks forståelse af “det etiske”... hvad er “det etiske”? artikel handler om “selvbiografi” og “identitet”, og Follevåg påpeger,

92 93 at en teori, der forudsætter forfatterens liv som en entydig, afsluttet Netto-pose. eller... eller: Jeg er enig i Follevågs argument om selvbiografi. historie op til nu, er blind for nogle væsentlige faktorer: for det første At tage som præmis at en persons identitet er prædetermineret, og at selvbiografien bliver en umulig genre for alle, der ikke har adgang til at selvbiografi derfor er prædetermineret, er til at åbne op og skide i. hele sin historie, for det andet at ingen har adgang til hele sin historie, Men det er heller ikke det, den facebook-relaterede læsemåde gør.. Den og at også en selvbiografisk fortælling konstrueres. Der er ikke nogen forudsætter kun, at der er en skrivende krop, og at det faktum ikke kan fortælling, før den er fortalt. For det tredje at en fortælling ikke kan være ignoreres. Nej... Når den læsemåde bliver automatisk, eller når den også hel, det vil sige, at den altid vil kunne fortælles på en anden måde. Det påvirker produktionen af tekst, så fortrænger den læsemåder, hvor den sidste punkt har den konsekvens, at hvis en selvbiografi er et forsøg på skrivende krop ikke har samme position. Det er vigtigt på et politisk plan, at overbevise om, at den er den hele (entydige, afsluttede) fortælling, så fordi de individer, der ser sig selv før alt andet, er nemme at manipulere. er den fortælling grundlæggende usand. Den er i uoverensstemmelse Den skrivende krops position i værket gør, at den læsende krop heller med principperne for, hvordan en selvbiografi bør fortælles, fordi den ikke kan glemmes. Opmærksomhed på den skrivende krop forhindrer

implicerer, at en selvbiografi er noget, som den ikke er. selvbiografi, selvforglemmelse i læsningen... Vil du ikke godt glemme dig selv? JOHANSSON selvbiografi... okay.Bare: hvis man selv refereres til i teksten, så har man selv skrevet sig selv frem i teksten, man har selv beskrevet sig selv, og vi ses, kh man er blevet en karakter for sig selv. selv, selv... Autobiografiske tekster er

JOHANSSON fiktioner, som læses som virkelighed. Tekster som skrives og læses naivt. PS (19/10/2014) det med sandheden – vi snakkede om det igen i sidste uge – er vigtigt i forhold til det etiske, fordi – .... det er jo åbenlyst i det der 3. Internettet har socialiseret mig, og jeg kan godt lide at læse naivt. eksempel med, at adopterede bliver udelukket fra at have en hel identitet. En tekst, der fremstiller sin forfatter som en person, der findes i at der er noget dér, som forbryder sig mod et lighedsprincip: hvorfor skulle virkeligheden, og som forsøger at finde ud af, hvad man skal gøre i den selvbiografi være en genre, som ikke er for alle? det bliver lidt mindre åbenlyst, virkelighed. Teksten kan handle om noget, fordi livet handler om noget, når det handler om at forudsætte en skrivende krop i stedet for at forudsætte eller teksten har livets indhold. Teksten forholder sig til sine omgivelser, en livshistorie, selvom der måske ikke er så langt mellem de to ting. helt som forfatteren forholder sig til sine omgivelser. Men den tekst er – tekst grundlæggende handler det om det, Follevåg siger, at sandheden er ikke én og person er ikke identiske. Det føles åndssvagt at sige, men en tekst er version af noget, der kan ikke være kun én version, som er sand, der vil altid ikke en person, heller ikke selvom det føles sådan på internettet. ... hvad være en anden version af hvad som helst. når man vælger en vinkel på noget, er det for et fantom, jeg taler til? hvem mener, at tekst og person er identiske? så afskriver man alle andre vinkler. et forsøg på at nå frem til en sandhed det føles lamt det, jeg siger, fordi jeg fantaserer om at diskutere med nogen, skal være i overensstemmelse med det princip, at man aldrig kan nå frem, at som siger dumme ting. Jeg kan huske, da vi var i Hillerød, der sagde du sandheden er en bevægelse mod nye vinkler eller versioner eller perspektiver. på biblioteket, at du ikke kan skelne mellem dig selv og din tekst. Men det er ikke muligt at forudsætte noget. det kan sammenlignes med det, du – ikke at det var dumt sagt, og jeg ved ikke, om jeg diskuterer med det sagde i mit køkken om normer, Oskar. at i den her tekst, jeg husker bare, at du sagde det... Etik og autofiktion. vi ikke kan tale uden normer. det er rigtigt Hvis der er et særligt etisk aspekt af den autofiktive samtidslitteratur, nok, at når man siger noget, så forudsætter giver det ikke mening at tænke over det uden at overveje de sociale man, at noget er på en bestemt måde. det Den skrivende mediers betydning. jeg er den forkerte til at gøre det, det ved du.. du kaldte bliver man nødt til for at kunne tale. det krops position mig bedstefar, da jeg prøvede at finde ud af at bruge din smartphone og ikke betyder ikke, at du ikke i næste øjeblik kan i værket gør, vidste, hvad wifi er.. Hvis det er rigtigt, hvis internettet har en afgørende forudsætte nogle andre ting, som måske betydning for en særligt etisk litteratur, så må internettet isoleret står i modsætning til det forrige. det tror at den læsende krop set analyseres moralsk. ik...? Spørgsmålet om medium! Hvis medium jeg, at vi er enige om... at man er parat heller ikke kan glemmes. betyder noget, så betyder det noget for en autofiktiv tekst, om der er en til at ændre eller udvikle de normer, man Opmærksomhed på den forbindelse mellem dens modus, og hvordan nogen bruger internettet. taler ud fra, sådan at der aldrig er nogen Eller hvis modus delvist er genereret af facebook, så må man overveje det forudsætning, som er fast. hvorfor er det skrivende krop forhindrer på samme måde, som man måtte overveje Netto, hvis teksten stod på en så vigtigt? hvorfor skal man tale sandt? selvforglemmelse i læsningen

94 95 JOHANSSON 96 sprog omkring detat“gøresprog omkring noget” irelationtilatgøretingpånettet... foretheltnyt man gørtingipånettet.detvirkersomom,atdererbrug på nettet.dererformeget,somudeafkontrol,idetmiljø,rammerne, overbevist om,atdetermuligthandlepånogenbevidstetiskmåde sammen. nej,detheleerblandet sammen. mankanreflektereovereninternetetik. ogikke-internettetmåde virkerdetogsåvigtigtikkeatblandeinternettet forhandling.påen gøre, ogdetinkludererogsåattænkeoverrammerne man skalopføresig.hvad dererokayatgøre,oghvad derikkeerokayat etisk. detmåværedet,etikgårudpåatforsøgefindeaf, hvordan tillader, ellertænker etisk,menatmanhandler ikkebareatmanskriver “dydig” (som idetheletagetominternettet påinternettet. idydsteori) facebook, erforsimplet.detetproblem.jegitvivl,ommankanvære man skalprøveat atderikkefindesetendeligtperspektiv.rumme, deterenkompleksitet,som det “forkerte” eksistererpåligefodmeddet“rigtige”... litteraturen kan(skal) forskellenes realitet.atforskelligeperspektiverikkeudelukkerhinanden. nødt tilataccepteremangfoldighedsometvilkår, ellermanmåacceptere noget eratforetrækkefremforandet...2.pådenandensidebliverman end ikke.detbetyderjoogså,atmanindenformangfoldighedenkansige, at er ogsådet,jeggør, nårjegsiger, atdeterbedreaccepteremangfoldighed enddetder.mere rigtigt, deterbedreatgøresådanderendder”. at vurdere forskellighedogsige,“den derforskelgør, atdet dererbedre, mangfoldighed ogforskellighed.derertosiderafdet:1.atdetvilværemuligt skaldenacceptere en bestemtetik,etellerandetmoralkodeks. grundlæggende acceptabelt. ikkehvis enlitteratur er“etisk”... såskaldenikkebareleveoptil bliverhurtigtekskluderende,ogdeterikke en bevidstetiskmåde,mennormer af normer, hvor nogleudelukkerandre,hvilket erfint, hvis detblivergjortpå ordet iforholdtil,hvadjeg brugte dusagdeforenmånedsidennu:ethierarki identitet.ogsåernoget“normativt”kort tilatforudsætte pådenmåde,som kroperdermeget detandet.fra denskrivende der ikkelangttilatforudsætte noget,somikkekanforandres. detene,er hvisforudsætte manforudsætter krop,sågårmanindpåat denskrivende hvis manacceptereratforudsætte .. jegvedbareik,omsynes,atdeter–ellerfølermigikke nærme sig.denkommunikation,dererpåeksempelvis nærme Svanholm, Louise. 2006:“Den autentiske inau Johansson, Rolf Sparre. 2014:“AFV-kvadrat”. Hursthouse, and Rosalind. 1991: “VirtueTheory Hejinian, Lyn. 2001: Follevåg, Geir. 2004: “Selvbiografi ogadopteret (4) For etperspektivpåbegrebet autofiktions (3) Lyn Hejinian i (2) For enkort gennemgangafdeontologi og (1) LITTERATUR NOTER http://rolfsparre.blogspot.dk/2014/07/afv- Universitetsforlag, Århus – omlitterær selvfremstilling Nielsen, KristinØrjasæter(red.): tenticitet”. IStefan kjerkegaard, Henrik Skov drat.html Se: 20, no.3 Abortion”. I København Moestrup (red.): identitet”. IPablo Henrik Llambias&Mette Universitetsforlag, Århus, 2006. Skov Nielsen, KristinØrjasæter). Aarhus selvfremstilling inautenticitet” fra historie, seLouiseSvanholm: “Den autentiske to live.’” talents and remember howshortatimeIhave day correct somefault inmyevery moralityor mother’s mother’s mother’s mother:’Imust no. 3,1991). Abortion” ( se Rosalind and Hursthouse: “VirtueTheory konsekventialisme ogenlængere afdydsteori, kvadrat.html http://www.rolfsparre.dk/2014/07/afv-kva Philosophy andPublicAffairs, Philosophy and Public Affairs. (red. Stefan kjerkegaard, Henrik My Life EG. JAG. JEG Mit liv. Selvskreven –omlitterær : “I quotemy mother’s BorgensForlag, Valby . Aarhus . Forlaget Basilisk, Selvskreven Vol. 20, Vol. - - Basilisk med en endnu ikke-navngivet bog. ikke-navngivet endnu en med Basilisk forlaget på og 2015 iforåret Kronstork forlaget Universitet. Han udkommer med med udkommer Han Universitet. på Københavns Litteraturvidenskab ved kandidatstuderende og forlægger digter, JOHANSSON, ROLF SPARRE (f. er 1985) SØVN på på

97 JOHANSSON GENERATION ETIK? Asta Olivia Nordenhof medgav i artiklen at Da Dagbladet Information for ca. et år siden – nær- have et vist slægtsfællesskab med de andre unge mere bestemt den 24. januar 2014 – publicerede forfattere i form af en fælles optagethed af den artiklen “Generation etik” (1), blev det startskud- verden, de er en del af. En af årsagerne til denne det til en længere debat i avisen og i den generelle udvikling, mener hun, er, at skellet mellem liv og offentlighed. Debatten drejede sig om, hvorvidt litteratur bliver stadig mere udvisket bl.a. på grund den unge generation af (primært tidligere) forfat- af internettets store indflydelse på folks dagligdag, terskoleelever i disse år var eksponenter for en ge- hvor det private og offentlige flyder sammen. Og nerel udvikling, hvor litteraturen bevægede sig ind det er vel på sin vis rigtigt, fordi vi alle som privat- Autofiktion og det humane: i et mere etisk og politisk rum. I artiklen udtalte personer nu har fået mulighed for at indgå i of- lektor ved Lunds Universitet og redaktør af tids- fentlige politiske og etiske diskussioner via inter- skriftet Kritik Elisabeth Friis og ph.d.-studerende nettet. Om det private bemærkede Nordenhof, at Den etiske drejning i og litteraturkritiker Mikkel Frantzen sig om fæ- “hvis man i højere grad bliver en etisk skrivende, så nomenet. Hovedargumentet var, at der de seneste må det jo netop have konsekvenser begge veje. Det tre til fire år er sket en udvikling – særligt i lyrik- ville jo være vildt plat, hvis jeg sad og kritiserede dansk 2010er-litteratur ken – hvor forfatterne begynder at åbne blikket familiestrukturer i min litteratur og så ikke over- BUNCH/SALLING kritisk mod verden samtidig med, at teksterne vejede, hvilket liv jeg selv levede.” (4) Nordenhof oftest er ekstremt personligt funderede (2). Ideen ser altså, at der må være kongruens mellem det liv, er, at disse unge digtere har en fælles etisk forplig- man lever, og det, man kritiserer i sine tekster – tigelse på verden selvom de temaer, de behandler, altså en etisk fordring. Hun beskriver litteraturen

BUNCH/SALLING De seneste år har vi set en etisk drejning hos en række danske er meget forskellige, hvilket Frantzen præciserede som et ensomt rum, men også et rum, hvor man forfattere – en drejning der karakteriserer en periode, mere med følgende udtalelse: kan afsøge det skrøbelige, det menneskelige – og dermed fællesskabet. end en uniform generation. Asta Olivia Nordenhof, Maja Lee Jeg vil godt skrive under på, at der sker noget virkeligt I kølvandet på Informations artikel opstod der Langvad, Bjørn Rasmussen og Pablo Llambías er nogle af de genialt i dansk litteratur (...) som jeg synes berettiger, en diskussion af, om der reelt er tale om en genera- forfattere, der har en klar etisk dimension i deres værker. Værkerne at man taler om en ‘generation’. Jeg er ikke så bange tion, der skulle være særligt etisk i sammenligning har det tilfælles, at de benytter en æstetisk form (autofiktion), for at tage det ord i min mund. (...) Det, der kende- med tidligere. Friis tog fx til genmæle på blogkol- tegner denne generation, er en etisk forpligtigelse på lektivet Promenadens hjemmeside, fordi hun ikke hvor det partikulære (deres egen biografi) bliver afsæt for en verden. Tidligere har man måske også haft æstetiske ville tages til indtægt for generationsbegrebet: etisk diskussion af noget universelt menneskeligt. Denne fællesskaber, men der har ikke været denne direkte kombination af æstetisk form og overordnet intention er ny. forbindelse til en form for etik. (3) Det er sgu ikke mig der har fundet på noget så ånds- svagt som Generation Etik. Sig det gerne videre til Af unge forfattere, der i artiklen regnes for at være avisen. Hvad jeg har sagt (og jeg har fandengalemig en del af “Generation etik”, nævnes blandt andre sagt meget som ikke bliver citeret i den artikel) er, at AF MADS BUNCH OG LOUISE SALLING Asta Olivia Nordenhof, Amalie Smith, Julie Sten- jeg ikke synes at jeg hører en ironisk tone hos de her ILLUSTRATIONER AF METTE NORRIE Knudsen, Bjørn Rasmussen, Jonas Rolsted, Morten forfattere. Og at jeg oplever en af-tabuisering af at Chemnitz, Olga Ravn og Rasmus Halling Nielsen. litteraturen har politiske dagsordener. (5) Friis mener, at kendetegnende for disse forfattere er, at de har et mindre ironisk forhold til verden I Friis’ optik er det altså temmelig omsonst at tale end tidligere, og at de har en DIY (‘do it yourself’) om en decideret generation, men hun holder fast tilgang til litteraturen, hvor de selv i højere grad i udtalelserne om, at der mangler en ironisk tone, faciliterer og arrangerer oplæsninger, workshops og at det ikke længere er tabu (også) at have en po- og udgivelser. Den nye generation er altså anti- litisk dagsorden i værkerne. autoritær og har ikke berøringsangst over at skrive Etik har siden 1970’erne været et fy-ord, der politiske temaer ind i deres værker og forholde sig har kunnet få både forfattere og kritikere til at etisk til dem uden ironi og distance. Endvidere se rødt. Hvilket primært har været forårsaget af påpegede Friis, at nok er de unge forfattere opta- en forestilling om kunst for kunstens skyld frem gede af samfundsforhold, men samtidig har de en for kunst som et villet politisk og/eller etisk pro- udogmatisk og ikke-didaktisk måde at gribe litte- jekt. Generelt set giver det god mening at skil- raturen an på. le de to ting ad, men spørgsmålet er, om de to

98 99 synspunkter alligevel ikke kan forenes. I et indlæg fra flere forskellige generationer i mere udpræget grad i Weekendavisen med overskriften “Generation end før tilføjer deres værker en politisk dimension og etik-tak” fra 14.2.2014 skrev Lars Bukdahl: helt åbenlyst rejser etiske problemstillinger. Og ikke er bange for at stå ved det i interviews. Dette er de i Jeg er forundret. Hvad er det lige Elisabeth Friis får stand til, uden at den æstetiske dimension og kva- sagt her? At litteratur længe ikke har været politisk, litet forsvinder, fordi det private (det partikulære) eller: At det ikke længere er tabu, at litteratur er og det generelle (det universelle, der inkluderer politisk? Jeg håber, det er det sidste. For det første er etiske spørgsmål) smelter sammen i deres værker. efter min mening noget sludder. OG formentlig er Her er det interessant at bemærke det autofiktive ideen vel, at det nu ikke er upassende at LÆSE litte- format, som forfatterne skriver sig ind i, da forma- ratur politisk? I en klumme i Politiken gentager Olga tet tilbyder at knytte den personlige historie sam- Ravn Lars Frosts pointe om, at nyheden ikke er, at men med politiske og etiske spørgsmål af mere al- der skrives etisk og politisk, men at der læses etisk og mengyldig karakter. politisk: »Litteraturen er måske drejet over i en mere politisk, aktivistisk retning, men at sige, at den nu er ASTA OLIVIA NORDENHOF: DET BUNCH/SALLING mere etisk eller feministisk, er simpelthen slet og ret NEMME OG DET ENSOMME (2013) forkert. Det er kritikken, der er ved at skifte fokus. (6) Den 20. august 2013 udkom Asta Olivia Nordenhofs anden bog det nemme og det ensomme, Men er det nu også rigtigt? At det blot “er kritik- der også blev hendes gennembrud. Digtsamlingen ken, der er ved at skifte fokus”; at forfatterne i pe- blev modtaget yderst positivt af både anmeldere

BUNCH/SALLING rioden (dvs. inden for de sidste 4-5 år) ikke har be- og læsere. Nordenhofs tekster blev især fremhævet handlet etiske problemstillinger i højere grad end for deres intense nærvær i en samling, der berører før i deres tekster og værker? Eller er det virkelig emner som psykisk sygdom, prostitution og vold. lykkedes flere af de yngre forfattere, som Friis ud- Nordenhofs udgivelse kan umiddelbart tolkes som peger, at blæse og have mel i munden og derved “autofiktion”, da værket lever op til et af de vigtig- både skrive god litteratur med æstetiske kvaliteter ste kriterier for denne betegnelse; navnesammen- der samtidig indeholder en eksplicit etisk dimen- fald mellem forfatter, fortæller og hovedperson (7). sion? Og stå ved det. Også i interviews? Fortælleren hedder Olivia og er 24 år gammel. På I det følgende vil vi præsentere nogle eksem- bogens omslag finder vi desuden et billede af den pler fra Asta Olivia Nordenhof, Maja Lee Langvad empiriske Nordenhof. I citaterne nedenfor reflek- og Bjørn Rasmussens værker og afslutningsvis se terer Asta Olivia Nordenhof over genrerne selvbio- på den bemærkelsesværdige drejning, som rektor grafi og autofiktion. Begge citater stammer fra et på forfatterskolen, Pablo Llambías’, forfatterskab interview bragt i Politiken 4.9.2013: tog i 2011 med de tre dagbogssonetbøger: Monte Lema (2011), Hundstein og Sex Rouge (begge 2013). I dine tekster går du meget tæt på dig selv. Hvad skal Det skal lige nævnes, at de værker af Maja Lee det gøre ved folk? Langvad, som vi behandler i denne artikel, udkom som dobbeltudgivelse (d. 30.5.2014) nogle måne- »Jeg har ingen strategi for det. Det falder mig bare der efter, debatten om “Generation etik” havde naturligt. Det har ikke noget med autofiktion at gøre, kørt i avisernes litteraturspalter. Dog var de for hvor man kan drille læseren med, om det nu er mig længst færdige og sendt i trykken, inden debat- eller ikke er mig, jeg skriver om. Jeg identificerer mig ten gik i gang. Værkerne ville have styrket Friis’ ar- helt med dette jeg, når jeg skriver. Der er ikke noget gumentation om, at det politiske ikke længere er mystisk ved det. Hvorfor jeg gør det, ved jeg ikke, tabu, men da Maja Lee Langvad er ældre, end de men måske er det bare, at når man har ondt i ryggen, forfattere der nævnes i artiklen i Information, og så er det svært at lade, som om man ikke har ondt i debuterede fem år før de andre, så styrker det ikke ryggen«. ideen om en såkaldt generation. Det, vi i stedet vil forsøge at vise her, er, at der nok ikke er tale om en bestemt generation, men snarere om en særlig periode i dansk litteratur (2011-2014), hvor forfattere

100 101 Når man læser nogle af dine digte, tænker man et retssikkerhed, flygtninge, dobbeltmoral og social er budskabet klart: Alting er din egen skyld! Men politiske (forsvaret for de udskammede kroppe) øjeblik: Skrev hun lige det? ulighed kommer til udtryk, hvilket særligt afspej- du kan sagtens ændre dit liv, hvis blot du tager dig og derfor i sidste ende til etikken. Alt i alt munder ler sig i følgende passager: sammen og strammer op! (selvom det er løgn). dette ud i en etisk skrift, der forsøger at udviske »Jamen, hos mig er der slet ingen drivkraft imod Man sporer samtidig en hudløs ærlighed omkring grænserne mellem livet og skriften, kroppen og

at skabe et chok hos læseren, og hvis den drivkraft jeg vil tale om arbejde. den personlige krop og psyke, og i samlingen kriti- samfundet – det partikulære og det universelle. findes i mig, så er jeg blind for det. Jeg kan slet ikke serer hun det postmoderne konkurrencesamfunds mærke, hvis det skulle være en lyst hos mig. Hvis der jeg vil tale om det billede der tegnes, af det menneske psyke- og kropsideal, som forsøger at rense os for MAJA LEE LANGVAD: HUN ER findes en lyst, så er det, at det er vigtigt for mig, at de som villigt, med glæde, påtager sig arbejdet, som et dårlige tanker (mindfulness), kroppe, sekreter og VRED – ET VIDNESBYRD OM her mennesker eksisterer i litteraturen«. (8) forbilledligt menneske seksualitet, der ikke passer ind i samfundets nor- TRANSNATIONAL ADOPTION (2014) mer. Kroppen fungerer som en begrænsning, men Maja Lee Langvad er født i Sydkorea, men blev tre Lig Karl Ove Knausgård (9) insisterer Nordenhof (...) også som en mulig relationel fællesnævner, der måneder gammel adopteret til Danmark. Hun er på, at virkelighedsreferencerne er korrekte. forener subjekterne, fordi kroppen hverken anses uddannet fra Forfatterskolen i 2003 og debutere- Hvorved det ikke synes tilstrækkeligt at anvende jeg vil tale om udlændingestyrelsen for at være rent objekt eller subjekt. På denne de i 2006 med den konceptuelle digtsamling Find

betegnelsen autofiktion, da værket ikke bevidst måde får Nordenhof peget på, at kroppen er en Holger Danske, som består af digte, tekster, spør- om den procedure der ligger til grund for om et ønsker at blande fiktion og virkelighed for enten fællesnævner for det almenmenneskelige, hvorfor geskemaer og adoptionsattester. Fra 2007 til 2010

menneske kan opnå asyl BUNCH/SALLING at mime vores medialiserede virkelighed eller på udskamning af visse kroppe, der ikke opfører sig boede hun i Seoul i Sydkorea for at finde sin bio- anden vis har en pointe med at udfordre og lege proceduren baserer sig ofte på et skøn, fordi den der “normalt” (flygtninge, ikke-arbejdende, psykisk logiske familie og knytte bånd til den. Her var hun med vores vante forestillinger om fiktion, reali- har søgt asyl sjældent er i besiddelse af dokumenter syge) opfattes som et direkte angreb på det huma- under sit ophold en del af et internationalt adopti- tet og identitet. I stedet forekommer det frugt- der kan bevise hendes eller hans udlægning af de ne og dermed som uetisk adfærd, fordi den dehu- onskritisk miljø. Efter opholdet i Sydkorea udkom bart at anvende betegnelsen “autonarration” om hændelser der lå til maniserer ved sin eksklusion. en dobbeltudgivelse i 2014: Hun er vred og Find

BUNCH/SALLING Nordenhofs værk, da virkeligheden her træk- grund Holger Danske. Appendix. For Maja Lee Langvad kes ind i lyrikformatet og bearbejdes æstetisk og for flugten For at opsummere kan man tale om, at Nordenhof udgør hendes egen adoption et voldsomt etisk kunstnerisk, men hvor der altså ikke laves om på skriver med en hudløst ærlig stemme i sin poesi, dilemma, fordi hun med næb og kløer forsøger det faktuelle i forhold til virkeligheden (10). Det (...) helt i tråd med autonarrationens ideal om at at bekæmpe transnational adoption, der i hendes

eneste, der er sket, er, at virkeligheden er flyttet nærme sig det sande ved hjælp af kroppen og det øjne er lig med organiseret menneskehandel, sam- jeg vil tale om hvor grænsen for villighed går. ind i et æstetisk format, der normalt har været partikulære (virkeligheden). Der er en ligefremhed tidig med, at hun selv har nydt godt af de privile-

jeg antager, at de ansatte i udlændingestyrelsen på spil, hvor det at ernære sig ved prostitution, gier i vestlige og velstående Danmark, som er en bedriver en praksis mod bedre vidende. at miste sine forældre, at være indlagt som psy- konsekvens af hendes egen bortadoption. Helt fra Her er det interessant at kiatrisk patient, at elske en voldelig far – at alt det bogens begyndelse ekspliciteres problemstillingen bemærke det autofiktive (...) “nemme” og smukke, der alligevel eksisterer i til- og dens etiske aspekter: værelsen – beskrives helt åbent og format, som forfatterne skriver jeg vil tale om det portræt der tegnes af det uden skam i den virkelighedsdis- Kroppen bliver symbolet på det sig ind i, da formatet tilbyder at menneske som ikke arbejder kurs, der gennemsyrer Nordenhofs projekt. personlige, der er fælles for alle, knytte den personlige historie det billede, der langsomt fremmanes, af den ikke arbejdende som et menneske uden moral men knyttes her sammen med sammen med politiske og etiske I hendes værk finder vi ligeledes en jeg vil tale om den mistænkeliggørelse der finder sted det politiske (forsvaret for de udskammede spørgsmål af mere spontanitet og umiddelbarhed, der og dækker alle livets områder. den ikkearbejdendes kroppe) og derfor i sidste ende til etikken almengyldig karakter samfundssind, madvaner, æstetik, uvilje til at rydde understøtter virkelighedsdiskursen op i baghaven, evne til at opdrage børn og det nære, der kommer til ud- tryk som små udbrud; “må skrive forbeholdt til at fortælle fiktioner med. Dette er (Nordenhof 2013: 46-47) til morten! / må skrive til bjørn! (Nordenhof: 9), sådan set det eneste stiltræk, der formelt adskiller hvilket ligger helt i tråd med hendes udtalelser om HUN ER VRED over at være en importvare. værket fra kategorien selvbiografi, da værket ellers I Nordenhofs poesi finder vi altså (også) en eks- ikke at ville “tale fra en bjergtop” og være en auto- Hun er vred over at være en eksportvare. ikke har nogen genreangivelse, der signalerer fikti- plicit kritik af konkurrencesamfundet og dets ritativ forfatter (11). Samtidig peger Nordenhof på, on (og omvendt ikke bærer mærkaten “selvbiogra- “mistænkeliggørelse” af flygtninge, arbejdsløse, ja at vi må gøre op med herskende ideer om, hvad Hun er vred over, at adoptionsbureauer i fi”). Men Nordenhofs værk undersøger ikke blot sågar vores evner til at opdrage børn, madvaner der er hhv. skam- og ærefuldt for at blive os selv, ­såvel afgiver- som modtagerlande tjener en privatidentitet i dette autonarrative format. og æstetik (!). Det er en mistænkeliggørelse, vi alle nøjagtig som hun med sin digtsamling gør det ved penge på transnational adoption. det nemme og det ensomme kan også tolkes som en udsættes for hver aften på tv, hvor sendefladen at lægge sit liv frem og insistere på det uden skam. politisk og aktivistisk handling, hvor forfatterens som aldrig før domineres af tv-dokumentarer og Kroppen bliver symbolet på det personlige, der er Hun er vred over, at læse i et essay i Outsiders indignation over samfundsrelaterede emner som reality-tv-shows, der handler om disse emner. Her fælles for alle, men knyttes her sammen med det Within – Writing on Transracial Adoption, at

102 103 formidlingen af børn afgivet til transnational Ved at bruge “hun” i stedet for “jeg”, tales der på skulle beskrive mig, så svigtet af sproget. Jeg var adoption indbringer Sydkorea mere Ifølge Rasmussen vegne af et kollektiv i stedet for kun én bortadop- nødt til at skrive den om for at holde fast i troen på, end ­15 millioner dollars om året. udvider og beriger teret (jeg). Som hos Asta Olivia Nordenhof finder at sproget kan nærme sig noget sandt om at være vi ikke blot den etiske dimension repræsenteret menneske i modsætning til den ekskluderende journ- Hun er vred over, at adoptionsbureauer proaktivt fiktionen altså det implicit gennem emnevalg og synsvinkel, men aldiskurs (...) hvordan man kan arbejde med begreber søger efter børn, der kan afgives til adoption. også i eksplicitte passager, hvor konkurrence- som sandhed og autenticitet i sin virkelighed og litte- Selvfølgelig skal man hjælpe børn, der befinder selvbiografiske, fordi fiktionen sig i en udsat position, men ligefrem at være på for ham er en lige så væsentlig samfundets – i deres øjne – uetiske, inhumane raturen uden at blive ekskluderende og ødelæggende udkig efter børn, der kan afgives til adoption, er at behandling af mennesker tematiseres. Det være som den der fucking journal.” (13) gå for langt, synes hun. Hvis man spørger hende, del af virkeligheden som sig i synet på kroppen, udseende, måder at leve skulle man i højere grad fokusere på at hjælpe kroppe og materielle facts på, såvel som de rammer, der er opstillet for den Igen er det en form for dehumanisering (journa- forældre til udsatte børn, så man undgår at separere lens reduktion af et menneske til symptomer og børn fra deres forældre og oprindelige kultur. Målet er at blive mødt diagnose) der kritiseres, og sproget opfattes her Udover at kritisere global kapitalisme, med den som et middel til at “nærme sig noget sandt om (Langvad 2014: 17) transnationale adoptionsindustri som et grelt ek- med forståelse, altså at at være menneske”. Lig Asta Olivia Nordenhof er sempel, så handler bogen også mere generelt om “blive set” som menneske Bjørn Rasmussen træt af konkurrencesamfun- BUNCH/SALLING Dette etiske grunddilemma medfører en hel række at afsøge dobbeltidentiteten som rig, progres- med alt hvad det indebærer og dets eksklusioner af kroppe og mennesker, der andre etiske dilemmaer for forfatteren, når hendes siv vesterlænding med et asiatisk udseende, der ikke passer ind i de stadig snævrere idealer som eget syn på transnational adoption kolliderer med hverken føler sig hjemme i Danmark (fordi hun i dermed overvinde skammen ved fx at have et normalt arbejde, en bestemt livsstil, andre opfattelser, som fremføres af fx hendes dan- kraft af sit udseende ofte opfattes som en frem- at træde frem, men også at andre en bestemt type krop, en bestemt psyke og en fast ske venner, kæreste og familie, men også af hen- med) eller i Sydkorea. Her ligner hun pludselig alle vil kunne genkende disse følelser kønsidentitet, etc. I dette tilfælde går kritikken i BUNCH/SALLING des koreanske familie. Om måden disse dilemmaer de andre, men deler ikke deres måde at leve på og særlig grad på opfattelserne af identitet og køn: behandles æstetisk og kunstnerisk, skrev litteraten deres idealer som fx deres syn på det at være les- i sig selv og derfor blive bedre Tania Ørum følgende om Hun er vred i sin anmel- bisk (som Langvad selv er), hvilket i Sydkorea er et rustet til at overkomme dem Interviewer: »Kønnene i ‘Pynt’ er blandet godt sammen. delse i tidsskriftet Kritik 211 (august 2014): stort tabu. Kvinden, som er gift med børnenes værge, hedder Undertitlen “Et vidnesbyrd om transnational Jacob. Ragna selv er biseksuel. Hun foreslår børne- Argumentationen i Langvads bog er ikke som den adoption” peger tydeligt på en forbindelse til den globale kapitalistiske økonomi, der fx tillader, at navne som Niels-Vibeke og Troels-Rebekka. Og hver akademiske sagprosa om transnational adoption en kategori, man kalder “vidnesbyrdlitteratur”, som der tjenes penge på transnational adoption. At gang hun skriver ‘mand’, foreslår stavekontrollen velordnet kæde af argumenter og empiriske eksem- bl.a. karakteriseres ved: “En nødvendighed af at Maja Lee har indlejret andres adoptionshistorier ‘mandag’. Hvorfor denne opløsning af kønsforskelle?« pler, der fører frem til en konklusion. Der er både fremstillingen rummer henvisninger til en kollek- under 3. personfortællerens synsvinkel spiller her argumenter og empiriske eksempler i tekststykkerne. tiv katastrofe, selvom den aldrig kan yde mængden en mindre afgørende rolle. Den overordnede vir- Bjørn Rasmussen: »Jeg mener en queering af køn- Men det er en processuel argumentation, der snarere af skæbner retfærdighed i deres individualitet”, kelighedskontrakt (vidnesbyrdet om transnational nene er nødvendig, fordi den er til stede simpelthen, består i en akkumulation af situationer og facetter “Behandling af en traumatisk situation hvor lit- adoption) er stadig overholdt. Derfor kunne man fordi den er sand og frigørende, fordi den er inklude- i forbindelse med at være blevet født i et land, men teraturens position bliver paradoksal i og med at godt argumentere for, at værket tilhører underka- rende og kærlig, og alligevel udskældt. Det er et me- adopteret til et andet, have både adoptivforældre og traumets omfang og karakter beskrives som ube- tegorien “autonarration”, men det er – indrømmet get politisk projekt – at skrive«. (14) biologiske forældre, danske tanker og asiatiske træk. skriveligt, men hvor litteraturens berettigelse – en vanskelig hybrid at kategorisere. Ligesom hun tumler med sine modstridende tanker netop er at kunne give en fremstilling af dette for- Bjørn Rasmussen arbejder i Huden i et rent og følelser, bliver læseren indlejret i en tanke- og hold” og sidst men ikke mindst “En ubetinget etisk BJØRN RASMUSSEN: HUDEN ER DET autofiktivt format (autofiktion her forstået som følelsesproces, hun/han selv må samle og tage stilling nødvendighed af at forholde sig loyalt til det virke- ELASTISKE HYLSTER DER OMGIVER fri selvbiografisk konstruktion). Det gør han, fordi til. ligt skete.” (12) HELE LEGEMET (2011) OG PYNT (2013) han mener, at blandingen af fiktion og virkelighed, I nærværende afsnit vil vi primært inddrage og synsvinkler og fortællerstemmer tilsammen er Om Hun er vred og Find Holger Danske. Appendix Det, at der insisteres på facts og virkelighedsskil- diskutere nogle passager fra e-mail-interviewet i stand til at sige noget mere komplekst og sandt konkluderes der samlet i anmeldelsen: dring, som æstetiseres i et autofiktivt format, der “Fra piller til prosa” med Bjørn Rasmussen, der om identitet og det “at være menneske”. Ifølge samtidig overholder vidnesbyrdlitteraturens etiske blev bragt i Politiken 12.10.2013 umiddelbart inden Rasmussen udvider og beriger fiktionen altså det I sine hudløse registreringer af vanskelighederne ved forpligtigelse, gør, at man kunne kalde Maja Lee udgivelsen af hans anden roman Pynt. Romanen selvbiografiske, fordi fiktionen for ham er en lige at leve med forskelligheder i velstand, køn, kultur, Langvads bog for en slags autofiktiv vidnesbyrdlit- tager udgangspunkt i hans oplevelser på den psy- så væsentlig del af virkeligheden som kroppe og hud- og hårfarve griber Langvads nyeste bøger teratur. Men en usædvanlig variant da der er tale kiatriske afdeling, som han blev indlagt på kort tid materielle facts. Igen bliver den tendens, som Friis langt ud i de globale problemer, vi alle lever med til om en 3. personsfortæller (det er stort set altid en efter udgivelsen af Huden: nævner, klart ekspliciteret af Bjørn Rasmussen i hverdag, hvad enten det handler om adoption, migra- 1. personsfortæller), hvilket sikkert skyldes ønsket interviewet: “Det er et meget politisk projekt – at tion eller køn. (Ørum 2014) om at fortælle en kollektiv historie, som er en af Bjørn Rasmussen: “Jeg følte mig så tingsliggjort og skrive”. vidnesbyrdlitteraturens vigtigste læserkontrakter. fængseliggjort og ja, fiktionaliseret af de ord, der

104 105 PABLO LLAMBÍAS: SONETTRILOGIEN (2011-13) Med Llambías har vi at gøre med en hyperbevidst I en artikel bragt i Dagbladet Information d. forfatter, der udmærket er klar over sine litterære, 28.2.2014, der også var en del af debatten om stilistiske og retoriske virkemidler og samtidig “Generation etik”, peger professor ved Syddansk på forhånd har gjort sig tanker om receptionen Universitet Anne-Marie Mai på årsager, der kan af Monte Lema, som nævnes i Hundstein: “Der vil have medvirket til dette etiske og politiske skift, være folk, der vil reagere etisk på min udgivelse” som samtidig ses i forlængelse af nogle tendenser, (Llambías 2013: 75). Men vil folk reagere etisk, der allerede har været i gang hos en række forfat- fordi Monte Lema og Hundstein er selvudleverende tere før denne generation: eller slet og ret udleverende? Eller, formuleret på en anden måde: Er det fordi Llambías skamløst Ifølge Anne-Marie Mai kan man heller ikke ignorere udleverer sig selv, eller fordi han nævner virkelige den politiske kontekst den påståede politiske lit- personer og faktiske begivenheder? Eller begge? teratur er skrevet i. Der er nemlig stor forskel på, Det vil nogen sikkert mene. Vi mener snarere, der hvordan politik manifesterede sig i 70’erne og i dag. er tale om, at værket implicit indeholder et andet I 70’erne reagerede nogle af digterne på datidens etisk projekt. For når Llambías offentligt indrøm- BUNCH/SALLING firkantede politiske slagord og budskaber. Ifølge Mai mer sine egne fejl og mangler og afslører sine in- er litteraturen blevet politisk, fordi politikken netop derste, smertefulde oplevelser af skam, smider han ikke er det. Den er i stedet netop blevet etisk. samtidig den maske, mange fortsat render rundt med, og som vi er for skamfulde til at lægge fra »Dansk politik handler i mediernes fremstilling os i vores forsøg på at fremstå som sande men-

BUNCH/SALLING næsten udelukkende om moral, løgn, dårlig opførsel nesker over for hinanden. Målet er at blive mødt og løftebrud. På den måde er der utrolig meget etik i med forståelse, altså at “blive set” som menneske den måde det politiske fremtræder på.« med alt hvad det indebærer og dermed overvinde skammen ved at træde frem, men også at andre vil Når de politiske uenigheder i den grad handler om kunne genkende disse følelser i sig selv og derfor moral, bliver det netop nødvendigt for litteraturen blive bedre rustet til at overkomme dem. Altså en at finde en måde at genformulere det politiske på, frigørelse der har med det inkluderende og hu- mener Anne-Marie Mai. Men det er ikke nødvendig- mane at gøre på samme måde som Nordenhof og vis en ny tendens hos 10’ernes forfattere, men snarere Rasmussen. Det er dermed et projekt, der også eksperimenter og fornyelse i den måde, hvorpå for- indeholder en opbyggelig dimension. Det etiske fattere som Lars Frost og Lars Skinnebach gentænker hos Llambías består altså i at ville det sande ved og reaktualiserer debatten om velfærdsstat og klima at skrive det menneskelige frem gennem brugen for eksempel, forklarer hun. (15) af det partikulære (sin egen biografiske historie) og på den måde menneskeliggøre modtageren i en Til Lars Frost og Lars Skinnebach (der er fem-fem- universel (almenmenneskelig) diskurs. ten år ældre end de allerede behandlede forfattere) kunne man også tilføje Pablo Llambías og hans so- AFSLUTNING nettrilogi bestående af Monte Lema, Hundstein og At være inkluderende i forhold til de mange for- Sex Rouge. Også Llambías benytter sig af autonar- skellige måder at “være menneske på” ser altså ud rationsformatet og valgslægtsskabet med Karl Ove til at være en etisk fordring for de ovenfor ind- Knausgård kommer til udtryk i flere af sonetterne. dragede forfattere. Denne fordring omsættes på Her fra Hundstein: forskellig vis i deres værker, der alle med udgangs- punkt i private erfaringer også indeholder en etisk Jeg vil gerne berøre folk, sådan som Knausgård og/eller politisk dimension. Derfor mener vi, at det berører folk. Jeg vil gerne give dem en følelsesmæssig alligevel er relevant at tale om en litterær strøm- oplevelse. Dertil kommer, at jeg ning, der i særlig grad behandler etiske problem- gerne vil stå frem, som den jeg er, og fortæl- stillinger i perioden 2011-2014, om end det nok er le noget om angst, hvad det vil sige. at gå for langt at tale om en uniform generation. (Llambías 2013: 132) Den nye æstetiske form (autofiktion) bliver således den foretrukne form, hvori det etiske optræder.

106 107 Den ser altså ud til at have en særlig evne til at Thomsen, Mads Rosendal. 2007: “Det æsteti- berøre etiske problemstillinger af universel karak- ske tabu og den æstetiske nødvendighed”. I ter, uden at den æstetiske og kunstneriske kvali- Tidsskriftet Passage, årg. 22, nr. 58: s. 118-19 tet kommer til at lide under det. Og det er måske Ørum, Tania. 2014: “Vreden gudinde besyng!” i også en af årsagerne til, at denne bølge har kunnet Kritik nr. 211: s. 140-143 rulle nu, fordi man i disse år (i kølvandet på udgi- velsen af Knausgårds Min Kamp fra 2009) endelig har fundet en æstetisk form, der også kan bære det politiske og etiske.

NOTER (1) Pauline Bendsen: “Generation etik”. Information 24.1.2014. (2) Ibid. (3) Ibid. (4) Ibid. BUNCH/SALLING (5) Se http://prmndn.dk/stroetanker-om- generation-etik/ fra 29.01.2014. (6) Lars Bukdahl: “Generation etik tak”. Weekendavisen 14.2.2014.

BUNCH/SALLING (7) Poul Behrendt: “Autonarration som skandinavisk novum”. Spring 31-32, 2011. (8) Carsten Andersen: “Ung anmelderrost forfatter: ‘Ja, der er helt sikkert et oprør mod pænheden’”. Politiken, 4.9.2013. (9) Poul Behrendt: “Autonarration som skandinavisk novum”. Spring 31-32, 2011. (10) Ibid. (11) Ask Hansen: “Man må leve sine litterære idealer”. Information 20.12.2014. (12) Mads Rosendahl Thomsen: “Det æstetiske tabu og den æstetiske nødvendighed”. Tidsskriftet Passage, årg. 22, nr. 58, 2007, s. 118-19. (13) Tina Maria Winther: “Fra piller til prosa”. Politiken 12.10.2013. (14) Ibid. (15) Ask Hansen: “Litteraturen er blevet politisk, fordi politikken ikke er det”. Information 28.2.2014.

LITTERATUR Behrendt, Poul. 2011: “Autonarration som skandi- MADS BUNCH (f. 1974) er Ph.d., Adjunkt navisk novum”. I Spring 31-32: s. 290-331 ved Institut for Nordiske Studier og Langvad, Maja Lee. 2014: Hun er vred. Et vidnesbyrd Sprogvidenskab på Københavns Universitet. om transnational adoption. Forlaget Gladiator Llambías, Pablo. 2013: Hundstein. Gyldendal LOUISE SALLING (f. 1985) er cand. Nordenhof, Asta Olivia. 2013: det nemme og det en- mag. fra Institut for Nordiske Studier og somme. Basilisk Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

108 109 Uddrag af de sang. Rygtet bredte sig mellem lejlighederne, og lige så stille blev jeg et firma. Jeg solgte de ord, mine naboer ledte efter, jeg skrev sange med lynets hast om minder, jeg Lejlighedssange aldrig havde været med i. Jeg opridsede smukke egenskaber og livsforløb, formidlede kærlighed på kryds og tværs af AF STINE PILGAARD generationer, og langsomt blev jeg et talerør for alle de ord, der ikke blev sagt. Mine vers spandt en lille rød tråd i folks liv og skabte den sammenhæng, de ledte efter. De kunne se hinanden i øjnene og sige, at intet kunne have

været anderledes, at der var en mening med det hele, selv PILGAARD om alting kunne have været anderledes, og ingen mening Jeg sidder og rimer i natten. Sidste år var der fællesspisning fandtes.

PILGAARD i baggården, og fordi jeg ikke kan lave mad, skrev jeg en sang. Vi sang, så træerne blafrede, fuglene forstummede, og * verden skælvede. Ekstranummer, råbte naboerne, de klap- pede og hujede, og sådan kantede jeg mig ind i deres liv. Vi drejede nøglen forsigtigt rundt og åbnede døren til vores De kom listende efter mig på trappen eller ventede på mig i nye lejlighed. Der var noget uhyggeligt ved en bolig uden vaskekælderen. De fortalte om runde fødselsdage, kusiners møbler. Udenfor fløj træernes blade rundt i vinden. Du konfirmationer, bryllupper i vennekredsen. Jeg inviterede bankede lidt på en mur, som om bygningen kunne falde dem ind, skrev notater og talte stavelser. Versene hoppede sammen omkring os når som helst. Hamids Superpizza, og dansede og blev til flere besøg, der afløste hinanden. stod der på et skilt med store bogstaver på den anden side Min sofa blev en skriftestol for kommende brudgomme af vejen, udenfor stod en midaldrende mand med kokke- og skyldbetyngede sønner. Ældre damer ringede på døren hue på hovedet og stirrede ned ad gaden. Da det bankede med favnen fuld af fotoalbum og hjemmebagte småkager. på døren, så vi panikslagne på hinanden. Kom ind, sagde Jeg bed i min kuglepen, tændte en cigaret, hyldede hverda- jeg, og min stemme lød mærkelig. Bestyrelsesformanden gen og fejrede almindelighederne. Det var vers, der fortalte sagde velkommen til andelsforeningen, jeg hedder Mie. om ferier og kæledyr, dårlige vaner og særlige talenter. Jeg Hun talte om vaskekælderen og et loftsrum og spurgte, var lydkulissen til mærkedagene, jeg opsummerede liv, der om vi havde spørgsmål. Vi smilede og nikkede og rystede kunne synges. Folk skålede halvvejs i sangen, de løftede på hovedet. Da hun var gået, så vi ikke på hinanden, glassene og stoppede op midt i bevægelsen. De opdagede, at årstiderne skifter, at børn bliver voksne, at de selv blev ældre. De sang døden væk, lovpriste deres tilværelser på stringente rim, og de følte en taknemmelighed, så længe

110 111 stirrede bare ind i hver vores hvide væg. Jeg tror, at vi ind i stuen, og lidt efter indfandt de andre fra opgangen begge to ventede på, at hun ville banke på igen og le højt, sig i små grupper. Mie havde travlt med at lave gløgg, mens hun klappede os på håret. Nå, unger, der troede I vinduerne duggede, og hun tog nissehuen af. Kom ind, nok lige, at den gik, ville hun sige, det her er I vist ikke råbte hun ude fra køkkenet, når det ringede på. Ingen gamle nok til, og hun ville tage nøglerne igen og give os blev introduceret til bunken af nissetøj, det var, som om en brochure om kollegieværelser i området. Minutterne hun havde glemt det. Det raslede i bjælderne, hver gang gik, hun kom ikke tilbage, og vi blev ikke opdaget. Det jeg bevægede mit hoved. Naboerne lod, som om jeg ikke var samme fornemmelse, som jeg stadig kan få, når jeg var klædt ud som Rudolf, mens de præsenterede sig og ser en film, der er uegnet for børn, og føler en hemmelig fortalte, hvilken lejlighed de boede i. Vi hedder Louise og

glæde, inden det går op for mig, at forbuddet ikke længere Lasse, sagde en ung kvinde og så på den røde plasticnæse PILGAARD gælder mig. Vi satte os i hver sin ende af vindueskarmen midt i mit ansigt. Da Thomas og Lisa kom og gav hånd, og så på hinanden. Tror du, at man må ryge, hviskede du. stirrede deres tre børn på mig. Der blev stille i stuen. Det PILGAARD Jeg trak på skuldrene. er barnligt at klæde sig ud som Rudolf, når det ikke er fastelavn, sagde Thor og pegede på mit gevir. Jeg nikkede. Der var julehygge i andelsforeningen, tre uger efter vi var flyttet ind. Mie åbnede døren iført nissehue. Du såfuld- stændig vantro på hende. Ned fra loftet i entreen hang en stor nisse, der begyndte at vinke, da vi trådte indenfor. Hun pegede hen i hjørnet, hvor der lå en bunke nissehuer og noget julemandstøj. I kan tage udklædning derovre, sagde hun. Nej, sagde du højt og klart, paralyseret af nissen, der heller ikke tog øjnene fra dig. Jeg så på et lille bjerg af æbleskiver, der stod stablet på et fad inde i stuen. Mie sagde, at hun havde glædet sig sådan til at samle opgangen. Hugo dukkede op fra sit værelse. Jeg smilede til ham og begyndte at rode lidt i bunken. Et gigantisk gevir med bjælder og glitrende snefnug fangede mit blik. Jeg satte det langsomt på hovedet og fandt en rød plasticnæse. Du så på mig uden at bevæge en muskel i dit ansigt. Vi gik

STINE PILGAARD (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen i 2010 og cand.mag. i Dansk fra Københavns Universitet, 2012. Hun debuterede i 2012 med romanen Min mor siger. Nærværende uddrag er hentet fra værket Lejlighedssange, der udkom på forlaget Samleren d. 20. februar 2015.

112 113 Anmeldelse før jeg læser:

Leif Holmstrand Fiktionen starter i Pär Thörn

Sjuttioåtta uppslag kolofonen till sf-romaner hämtade ur Linus Andersens anteckningsbok

AF EMIL KJÆR VOSS VOSS VOSS

Man plejer vist at sige, at det mest interessante ikke nogen original tanke, men hæng lige på, for ved konceptkunst er idéen bag, at selve udførel- Leif H. og Pär T. udvider den på en mere bevidst sen og produktet i sig selv ikke er særlig interes- produktiv måde, end man ellers ser. sant. Så lad mig starte med at påstå, at de idéer til Fiktionen begrænser sig således ikke kun til sci-fi-romaner, somSjuttioåtta uppslag till sf-ro- den mere ‘uforpligtende’ del af parateksten: I ko- maner hämtade ur Linus Andersens anteckningsbok lofonen er udgivelsesåret angivet til 2015, selvom præsenterer, er konceptuel poesi. Det tillader mig bogen reelt blev udgivet i starten af efteråret 2014. Chateaux Pocket 2 at skrive denne anmeldelse uden at have læst Leif En mindre forskydning som næsten er reduceret Holmstrand og Pär Thörns gule hæfte og kun for- til en anekdotisk bivirkning, når denne anmeldel- holde mig til selve idéen plus det løse. se engang bliver trykt, men lige nu er det 2014, og For interessen for idéen frem for udførel- det er det cirka en måned endnu. Forskydningen sen er netop det bærende i denne udgivelse, og er så tilpas lille, at den ikke falder sammen un- Leif H. og Pär T. tager altså konsekvensen heraf. der vægten af sin egen usandsynlighed, men den Romanidéerne forbliver idéer. Der antydes på den gør det samtidig muligt at sidde med et sci-fi-ob- måde et slægtskab mellem den konceptuelle poe- jekt i hænderne, hvor dumt og selvmodsigende det si og sci-fi-litteraturen, hvad angår værdien af hen- end lyder (hurra for det!). Sci-fi-dimensionen og holdsvis idé og realisering. det konceptuelle blandes og skaber en selvfølgelig Idéen, eller måske fiktionen, er (som man helhed. NOTE også kan læse på bagsiden), at Leif H. og Pär T. i en Hvordan hæftet så er at læse, ved jeg ikke. Min anmeldelse er baseret på det, jeg har hørt Andersens notesbog bliver altså ikke fundet i maj nær fremtid, maj 2017, finder – eller fandt? (bagsi- Det er helt sikkert noget andet end idéen bag. Men og læst om Sjuttioåtta uppslag, så når jeg fx skri- 2017, men allerede i 2015! Derudover – og det var deteksten er skrevet i datid; forvirringen er total!) i det her tilfælde glæder jeg mig til at læse det, og ver ‘bagsiden’ eller ‘bagsideteksten’, mener jeg den den største skuffelse – påstås det ikke i kolofo- – en notesbog, der tilhører titlens Linus Andersen. det bør I også gøre, for jeg er sikker på, det er mor- gengivelse af bagsideteksten, som man kan læse på nen, at hæftet er udgivet i 2015; der står desvær- Notesbogens romanidéer er det eneste, der er somt og tilpas dumt. Det kan ikke være andet med http://www.audiatur.no/bokhandel/bok/40701. re bare ‘2014’. Jeg må have misforstået noget af det, kommet med i udgivelsen. Vi har med andre ord alt det paratekstuelle lir. Og da jeg endelig fik fat i et eksemplar og bladre- jeg har hørt om udgivelsen af de otteoghalvfjerds at gøre med fiktiv – måske endda profetisk – fou- de lidt i det, viste det sig, at bagsideteksten er ta- sci-fi-idéer.v nd poetry, hvilket kun lader sig gøre i kraft af bag- Leif Holmstrand & Pär Thörn: Sjuttioåtta upp- get fra et forord skrevet af Leif H. og Pär T. og des- sideteksten. Og den vigtige rolle som bagsidetek- slag till sf-romaner hämtade ur Linus Andersens uden, at min anmeldelse indeholder to faktuelle sten altså spiller for læsningen af Sjuttioåtta upp- anteckningsbok fejl. Audiaturs gengivelse af bagsideteksten stem- EMIL KJÆR VOSS (f. 1989) er indskrevet på slag, er med til at pege på den betydning, paratek- Chateaux 2015 mer ikke overens med bagsideteksten på det fy- Dansk ved Københavns Universitet og går på sten altid har (i større eller mindre grad). Det er 32 sider siske, analoge hæfte Sjuttioåtta uppslag, og Linus Biskops Arnös forfatterskoles projektkurs.

114 115 Velformulerte innsikter

Ut ifra tittelen, Ensomheten i Lydia Ernemans liv, er det lett å anta at Rune Christiansens nye bok omhandler ei jente som sliter med en altoppslukende ensomhet. Så enkelt er det heldigvis ikke. Ensomheten er i fokus, men den er bare et symptom på et mer underliggende problem.

AF RUDI ENDRESEN

Lydia Erneman er noe over tretti år gammel. Hun litteratur. Dette kan virke som en gimmick, men

er født og oppvokst på en gård i Sverige, men et- referansene og sitatene flyter så godt inn i histo- ENDRESEN ter å ha utdannet seg til veterinær flytter hun ut til rien at det blir mer som apropos-poesi enn forstyr- landsbygda i Norge. Hun bor for seg selv, og for- rende snikskryt. Man må ikke være videre belest deler tiden sin lykkelig mellom jobben og urteha- for å oppdage de intertekstuelle referansene, da

ENDRESEN gen. Men allerede fra starten av romanen oppda- det er en en rask oppsummering av dem bakerst i ger man at det er sider ved Lydias liv som enda er boken. Omtrent som et forslag til videre lesning. fremmede for henne. Dette skaper en ulmende fø- Rune Christiansen har gjort seg fortjent all lelse av ensomhet og nostalgi. Når hun etterhvert skryt av språkbruken sin; han skriver uvanlig vak- begynner å oppdage disse følelsene, opplever hun kert. Det krever en særlig kontroll over språket for dem ikke som lidelser. Lydia vier sitt fokus til dem å få en beskrivelse av dugg på bær i hagen til ikke og møter dem med nysgjerrighet og undring. For å bli en klisje, men heller virke som en ektefølt er det ikke noe fint i ensomheten? Eller? beundring. Det er i denne grublingen romanen briljerer. Ensomheten i Lydia Ernemans liv er en beha- Lydia har en særlig evne til å finne mening i det gelig bok, selv om den delvis omhandler ubeha- som skjer rundt henne, og i hennes egne reaksjo- gelige situasjoner. Lydia fremstår som uvanlig og ner. Hun kan ofte ha vanskelig for å finne de ret- sympatisk, og hennes tanker om verden rundt seg te ordene når hun omgås folk, men hennes grub- er treffende nok til å bli i deg lenge etter du har linger blir presentert på et så vakkert og forståelig lest boka ferdig. vis at man må stoppe opp og ta dem innover seg. Ofte kommer disse innsiktene samtidig som man Rune Christiansen - Ensomheten i Lydia Ernemans liv, selv forsøker å finne mening i det som skjer, og i Oktober Forlag 2014 det man relaterer dem til egne opplevelser. Lydias 252 sider selvforståelse blir dermed din egen. For Lydias vedkommende har dette også Romanen udkommer på dansk på forlaget Batzer negative konsekvenser, og hun innser at grublin- & CO foråret 2015. gen og sin egen skepsis er hinder hun må komme seg over. Hun er sitt eget største problem, og for å overvinne tendensen til å skjule sine følelser må hun være ærlig mot seg selv. Denne kampen, og hennes velformulerte innsikter, er bokas kjerne, og henger tett sammen med beskrivelsene av hen- nes tilværelse i Norge, turene hjem til Sverige og RUDI ENDRESEN (f. 1989) studerer Nordisk menneskene som dukker opp i livet hennes. Språk og Litteratur ved Universitetet i Bergen og Det er verdt å nevne at boka inneholder skriver for tiden speciale om Henrik Ibsens Peer en hel rekke referanser til annen, særlig svensk, Gynt.

116 117 Næste nummer

Teksten kan anskues som et fællesskab; et sam- hypertekstualitet og inddragelse af andre tekster lingspunkt hvor en polyfoni af stemmer kan kom- til den monumentalt åbne tekst. Det kan være aka- me til orde. Det litterære kollektiv kan forstås på demiske fremstillinger, værklæsninger, interviews, forskellige planer: På fortælleplanet som kollektiv­ essays eller noget helt femte – det eneste krav er, at roman – eksempelvis Hans Kirks Fiskerne (1928), indholdet i en eller anden grad berører en kollekti- hvor narrativet ved hjælp af dækket direkte tale vitet og tager afsæt i nordisk litteratur. NÆSTE NR. NÆSTE og skift i synsvinkler giver plads til det vestjyske­ fiskersamfunds forskellige stemmer, eller i til­ Vi ønsker fortsat at øge kendskabet til litteratur fra blivelsesprocessen som i tilfældet med Dan Turèlls andre nordiske lande. Derfor søger vi skribenter til

NÆSTE NR. Vangede billeder (1975), hvor øjebliksbillederne og at anmelde nyudgivelser, skønlitterære såvel som de små anekdotiske fortællinger i høj grad er base- faglitterære, fra Sverige, Norge, Island, Færøerne, ret på indbyggernes egne erindringer og beretnin- Grønland og Finland. ger fra 1950’erne og 1960’ernes Vangede. #74 Reception #74 udkommer i november 2015. I nyere tid kan man også tale om en kollektiv drej- Forslag og udkast til bidrag sendes på e-mail til ning inden for litteraturen, idet flere forfattere ­­[email protected] senest den 1. ­benytter sig af internettets muligheder for at dele juni 2015. deres tekster på blogs, sociale medier og andre de- lingstjenester, hvilket giver alle, som har lyst, mu- lighed for at skrive med.

Næste nummer af Reception skriver sig ind un- der kollektivets faner og vil i al sin stor- og enkelt- hed berøre KOLLEKTIVET. Vi holder derfor dø- rene åbne for alt, der syner af litterært kollektiv, autoritetstab og fællesskab. Det være sig tekst­ interne kollektiver over postmoderne fokus på

118 119