Tidsskriftetreception
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Reception - tidsskrift for nordisk litteratur Reception - tidsskrift for nordisk eception tidsskrift for nordisk litteratur #73 – 2015 #73 Etik - 2015 ISSN -1903 - 7088 Reception73_omslag.indd 1 21.03.15 17.16 Etik eception tidsskrift for nordisk litteratur #73 – 2015 TEKSTER AF KOLOFON Kamilla Löfström, Naja Wulff Mottelson, Majse Aymo-Boot, Anniken Greve, Athena Farrokhzad, James Phelan, Simon Malling, Jens Blendstrup, Liv Sandvad Kudahl, Anne Helene KOLOFON Guddal, Camilla Zuleger, Rolf Sparre Johansson, Mads Bunch, Louise Salling, Stine Pilgaard, Emil Kjær Voss, Rudi Endresen ILLUSTRATIONER OG FOTOGRAFIER AF Frøydis Sollid Simonsen, Sofie Buhl Pedersen, Esther Beam, Marie Holmer Sehested, Ole Lejbach, Mette Norrie REDAKTION TRYK ADRESSE RECEPTION Amanda Jepmond Buciek, Cecilie Nielsen, Helga Frederiksberg Bogtrykkeri Tidsskriftet Reception Redigeres af studerende ved danskstudiet på Falkum Enerhaug, Jon Vestergaard Andersen, Nis 300 eksemplarer Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Svoldgård, Pernille Saabye, Sofie Buhl Pedersen Københavns Universitet ved Københavns Universitet Njalsgade 120, 2300 København S LAYOUT HJEMMESIDE Hjørdis Maria Longva, Mai Hedvig Lyngby www.tidsskriftetreception.dk FINANSIERING Reception er gratis. Dette nummer af Reception udgives med støtte OMSLAGSFOTO E-POST fra Søren Gyldendal Fonden, Institut for Nordiske ISSN 1904-7088 Marie Holmer Sehested [email protected] Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet og Nordisk Kaffebar. Tak! © Bidragyderne og Reception 2015 02 03 Indhold LEDER #73 7 ANNE HELENE GUDDAL DIGTE 76 INDHOLD KAMILLA LÖFSTRÖM 8 POESIEN SIGER: JEG KAN VÆRE DIT SPEJL CAMILLA ZULEGER 82 DET GRIMME FOR GRIMHEDENS SKYLD Det politiske potentiale i Christina Hagens Boyfrind NAJA WULFF MOTTELSON MISTILLIDENS POETIK INDHOLD 16 ROLF SPARRE JOHANSSON 88 VAR DU PÅ MYSPACE, OSKAR? MAJSE AYMO-BOOT 23 KARNEVALET PÅ GÅGADEN I ZÜRICH MADS BUNCH OG LOUISE SALLING 98 AUTOFIKTION OG DET HUMANE ANNIKEN GREVE 27 OM LESEHANDLINGENS ETIK Den etiske drejning i dansk 2010er-litteratur Med eksempel i Jan Erik Volds Ruth Maiers Dagbog STINE PILGAARD 110 UDDRAG AF LEJLIGHEDSSANGE ATHENA FARROKHZAD 41 FRÅGA HENNE EMIL KJÆR VOSS 114 ANMELDELSE FØR JEG LÆSER: FIKTIONEN STARTER I KOLOFONEN Anmeldelse af Leif Holmstrand og Pär Thörns MARIE HOLMER SEHESTED FOTOGRAFIER 42 Sjuttioåtta uppslag till sf-romaner hämtade ur Linus Andersens anteckningsbok JAMES PHELAN 48 NARRATIV ETIK Oversat af Rebekka Hjelholt Svendsen RUDI ENDRESEN 116 VELFORMULERTE INNSIKTER Anmeldelse af Rune Christiansens SIMON MALLING 62 ET ÅR I EN FORFATTERS LIV Ensomheten i Lydia Ernemans liv Interview med Jens Blendstrup NÆSTE NUMMER 118 #74 JENS BLENDSTRUP OG OLE LEJBACH 66 UDDRAG AF EGEEKSPEDITIONER LIV SANDVAD KUDAHL 68 EN DYD AF NØDVENDIGHEDEN – KATASTROFELYRIK MELLEM ÆSTETIK OG ETIK 04 05 #73 Denne forpligtigelse over for verden anses som en Hvorvidt forfatteren har et etisk ansvar, har fyldt gennemgående tendens for en række af 2014’s yng- megen litterær debat de seneste år. Ligeledes har re forfatterstemmer – stemmer, der i en overgang det været diskuteret, om vi kan hylde kunst og lit- blev samlet under betegnelsen ‘Generation Etik’. teratur, selvom vi tager afstand fra forfatterens overbevisninger. Men fokus kan også rettes mod I dette nummer af Reception ser vi med tema- modtagerens, det være sig læserens og anmelde- et ETIK nærmere på denne etiske drejning i nye- rens, etiske ansvar i forhold til egen position og til re nordisk litteratur; med indblik i generationsde- det at læse. “Hvor er mit herfra?”, “Hvorfra læses og batten fra det forgangne år, men også fra et brede- tales (der)?”, spørger Kamilla Löfström blandt andet re perspektiv med bidrag, der går til feltet fra andre i sin indledende artikel om strukturel racisme og positioner. racialisering med fokus på receptionen af en række nordiske værker, såsom Athena Farrokhzads skøn- LEDER I artiklen “Autofiktion og det humane: Den etiske litterære debut Vitsvit fra 2014. drejning i dansk 2010’er litteratur” på side 98 nu- ancerer Mads Bunch og Louise Salling betegnel- Vi er derfor også meget stolte af at kunne bringe sen ‘Generation Etik’ ved at undersøge en række et skønlitterært bidrag af netop Athena Farrokhzad danske værker i lyset af det autofiktive format, der i dette nummer af Reception. Herudover har vi muliggør en kobling mellem personlig historie og også glæden af at præsentere skønlitterære bidrag politiske og etiske spørgsmål af mere almengyldig fra tre aktuelle forfatterstemmer, der alle har gjort karakter. sig bemærket i nyere nordisk litteratur, nemlig Majse Aymo-Boot, Stine Pilgaard og Anne Helene Etik og litteratur handler ikke kun om, hvordan Guddal. Pilgaard bidrager med et uddrag af sin se- etik manifesterer sig i den litterære tekst, men kan neste roman Lejlighedssange, mens Aymo-Boot og også anskues som etiske spørgsmål i forbindel- Guddals skønlitterære tekster for første gang ser se med fx læsehandlingen. Vi bringer i dette num- dagens lys i dette nummer. mer eksklusivt en dansk oversættelse af den engel- ske narratolog James Phelans Narrative Ethics (side Derudover kan du glæde dig til at komme i selskab 48), der opstiller fire positioner inden for narrativ med Jens Blendstrup på side 62 og desuden få et etik, hvor der, udover til det fortaltes etik, kan stil- lille indblik i, hvad den travle mand har i kog i det- les spørgsmål til fortællerens, forfatterens og mod- te skrivende nu. Traditionen tro kan vi også præ- tagerens etiske ansvar. sentere flere flotte studenterbidrag og anmeldelser af ny nordisk litteratur til sidst i nummeret. Læsehandlingen som etisk udfordring vil desuden blive behandlet på side 27 af Anniken Greve, der Vi ønsker dig gode læseoplevelser med Reception sætter fokus på læsehandlingens etik i forhold til nr. 73. “Vi møder hver dag en politisk virkelighed, hvor Putin forby- Holocaust-litteratur. der mennesker at vise deres homoseksuelle kærlighed, med Irakkrigen og Utøya. Ikke at skrive politisk kan føles som en sorg, som en forkælelse. Som at skrive til en virkelighed, der er alt for langt væk fra den, vi lever i.” – Olga Ravn, Dagbladet Redaktionen Information 28.02.2014. 06 07 “Do we really need another “creative” poem about the way the sunlight is hitting your writing table?” Sådan spurgte Kenneth Goldsmith engang, og sva- ret var (og er) naturligvis: “No.” Det har jeg længe været enig med ham i. Men nu er jeg kommet frem til, at vi alligevel behøvede endnu et kreativt digt om ikke lige sollys, men så i det mindste lampelys på den skrivendes bord: I lyset fra skrivebordslampen som er mere gult end dagslyset ser huden på min hånd grønlig ud, og rødlig, med et gyldent skær. Hvid er den ikke. Væggen er hvid. De brugte papirlommetørklæder LÖFSTRÖM Poesien og de ubetalte regninger er hvide. Min hånd har en anden farve. Farven har et navn. Jeg lærte det da jeg var lille. Jeg brugte det siger: i børnehaven, i fritidsordningen, når jeg skulle have fat i tussen med den ubestemmelige lyserøde nuance for at tegne en kødfuld arm ellet et ansigt: Jeg skal bruge den hudfarvede. Den tus kunne ikke bruges til andet. Jeg kan dit (Sten-Knudsen 2013) Digtet her er det første i Julie Sten-Knudsens digt- samling fra 2013 Atlanterhavet vokser. Det digt be- høvede vi til at pege på ordet “hudfarvet”. Og så behøvede vi åbenbart også at diskutere racialise- ring og strukturel racisme i litteraturkritikken, være spejl det der også er blevet kaldt hvidhedsdebatten. Helt kort blev den debat sat i gang, da den sven- ske digter og kritiker Athena Farrokhzad anmeld- I’ll be your mirror te digtsamlingen Yahya Hassan i Aftonbladet i ja- Reflect what you are, in case nuar 2014, og Lars Bukdahl reagerede på anmel- delsen med spørgsmålet “Skal man ikke være rime- you don’t know lig svensk i hovedet for at censurere sig selv så ef- […] tertrykkeligt og inderligt, som Athena Farrokzhad gør?“ (Enström 2014) Jeg vil ikke gøre rede for sel- Let me stand to show ve debatten – google it, eller læs Bukdahls blog that you are blind og fx posterne ‘Tvangsindlagt i den hvide verden’, ‘Hvidhedsdebatten – what’s next?’ og ‘Racistisk (Velvet Underground 1967) digt’ på prmndn.dk og fx også posten ‘Shock The Monkey’ på Jens Jacob Toftegaards blog. I ste- det vil jeg pege på nogle af de poetiske værker, der AF KAMILLA LÖFSTRÖM arbejder med hvidhed og racialisering: Athena Farrokhzads Vitsvit, Maja Lee Langvads Hun er vred, Naja Marie Aidts, Mette Moestrups og Line 08 09 Knutzons Frit flet – fællesbogen og altså Julie Sten- sige hvidhedens hegemoni og hierarkier. Hendes var det en kritiker fra Sverige, der skulle rejse de- I det svenska litterära fältet går det idag att utröna Knudsens Atlanterhavet vokser. Læs dem! Og så vil digtsamling kan fint læses sammen med Sara batten? Mit korte svar er: Fordi vi ikke har nogen flera postkoloniala drag. Tecken på rasifiering jeg pege på, hvordan en undersøgelse fra Lunds Ahmeds A Phenomenology of Whiteness fra 2007. (1) ikke-hvide kritikere i Danmark. Endnu. inom litteraturen redogörs för i Nilssons studie där Universitet, der spørger: Har forfatteren farve? også De spørgsmål, anmeldere og læsere i det hele taget autenticitetskrav ställs på författare från förorten. kan bruges i en dansk sammenhæng. Jeg har fået den tanke, at man kan læse Julie Sten- må stille sig selv, inden de læser, taler og skriver Vad Nilsson menar är att när en författare bryter den Strukturel racisme i litteraturkritikken og Knudsens digt som et slags remake eller svar på om et værk, må være inspireret af Ahmed: “Hvor norm som finns inom det svenska litterära fältet; (vit, racialisering er længe blevet diskuteret i Sverige. Sara Ahmeds beskrivelse af filosoffen Husserl ved er mit herfra?”, “Hvordan ser der ud på mit skri- manlig, medelklass) så förväntar sig recensenter att I Danmark fik vi egentlig lejlighed til at diskute- skrivebordet i hendes artikel om hvidhedens fæ- vebord eller køkkenbord?” Kort sagt, at man ikke de ska få en bildningsroman i händerna.