FlORA oG FAUNA

Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland

Hus-kmtespinderens fangnet

Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskning af Danmarks plante- og dyreliv, mindre

meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur

82. ARGANG . 1. HÆFTE . MARTS 1976 AR HUS FLORA OG FAUNA Fra redaktionen: udgivet af Forsidebilledet er dennegang fra NATURHISTORISK FORENING edderkoppernes verden. På mure og udendørs træværk med passen­ FOR JYLLAND de uregelmæssigheder og revner med støtte af anlægger hus-kartespinderen sit undervisningsministeriet fangnet. Den konstruerer et rør af tæt spind ind i en fordybning el­ ler revne, og ud fra rørmundingen Udkommer med 4 hæfter om året trækkes som billedet viser et spind (marts, juni, september, december) af kraftige tråde i et uregelmæs­ sigt mønster. Karakteristisk for Tidsskriftet er medlemsblad for: kartespindere er dette spind blå­ ligt. De tykke tråde består hver Naturhistorisk Forening for Jylland for sig af flere ganske tynde en­ Naturhistorisk Forening for Sjælland kelttråde, for hus-kartespinderens Naturhistorisk Forening for vedkommende af to strakte og to Lolland-Falster krusede tråde. I de krusede trådes Naturhistorisk Forening for Fyn løkker er indlejret et meget effek­ Bornholms naturhistoriske Forening tivt klæbestof. En sådan kombine­ ret tråd udgør et raffineret fangst­ redskab, og hus-kartespinderen ta­ lndmeldelse i de pågældende fore­ ger da også sin del - og den er ninger kan ske til formændene. ikke ringe - af de mange insekter, der til mere eller mindre ubehag Abonnement kan desuden tegnes i for os holder til i og ved huse. boghandelen eller ved henvendelse til Da E. Nielsen skrev sin bog om ekspeditionen. de danske edderkoppers biologi, var hus-kartespinderens videnska­ belige navn Amaurobius fenestra­ Bogladepris : lis. Senere blev det ændret til Ci­ kr. 60 (incl. moms) pr. årgang. niflo fenestralis. Men nu skal vi igen kalde den Amamobius. Et Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus. sådant skift og tilbageskift af slægtsnavne kendes fra alle grup­ Redaktion: per. Det må samlerne og natur­ Edwin Nørgaard, iagttagerne så se at leve med. Skjærsøvej 5, 8240 Risskov. E. N. Tlf. (06) 17 79 73. Bøger, der ønskes anmeldt i Flora og Fauna, og manusklipter til artikler, der Ekspedition: ønskes optaget i bladet, sendes til redak­ Preben Jørgensen, tionen. Hertzvej 44, 8230 Åbyhøj. Alle henvendelser vedrørende abonne­ Tlf. (06) 15 82 84. ment, bladets forsendelse, indbetaling af Postkonto nr. 68786. kontingent m. v. må rettes til ekspedi­ tionen, hvortil også enhver adressefor­ Udsendt 15.3.1976 andring bør meddeles snarest. J

d

11 l

8

o

o,oo Jl/12 1975 GJ.to 2 46

e

1 Si 'bo

For a A d gn o j Hvor findes der lokaliteter med den gule engmyre?

Strandeng med typiske tuer af den gule engmyre.

I forbindelse med lØbende undersØgelser over den gule engmyres b�ologi er jeg interesseret i oplysninger om lokaliteter, hvor denne myreart findes i stort antal.

Eventuelle henvendelser angående engmyrelokaliteter kan fore­ tages skriftlig eller pr. telefon til

Mogens Gissel Nielsen Zoologisk Laboratorium Aarhus Universitet 8000 Arhus C Tel. (06) 19 02 55

------

Lokalitet:

Dato:

Indsendt af: NATURHISTORISK FORENING FOR SJÆLLAND

SØNDAG DEN 30, MAJ 1976: ------Generalforsamling på hotel Postgården. Sorø.

Mødet begynder kl. 9,00. På valg er H. Friis-Jensen,

Johs. Hansen og J. Sindholt. Som revisor afgår efter

tur Ole Martin.

Efter generalforsamlingen er der ekskursion til Brom­

me Plantage.

------

Ekskursion til Hamborg-skov og Løjt-Nor.

Man samles ved Majbølle kirke syd for Guldborg L kl.

9,30. Ingen restauration.

------

Ekskursion til Rørvig-området. Man samles i Rørvig

havn kl, 9.30. Ingen restauration. BESTYRELSEN Neuroptera fra Anholt, med omtale af tre for landet nye arter

FtUUJistisl'e undersØgelser JJå Anlwlt 5

Af Ebbe Schmidt Nielsen (Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, Danmark)

Meddelelser fra Naturhistorisk Museum, Århus

With an English summary.

Nærværende oversigt over Anholts net­ Coniopterygidae vinger er baseret på materiale indsam­ l. Coniopteryx tineiformis Curt. - 8 stk. - 29.6. - 13.7. let i perioden fra 1972 til 1974 (Niel­ 2. Coniopteryx parthenia (Navås & Marcet) sen 1975) samt materiale fra perioden (pygmaea auct., nec Enderlein). - 15 stk. 27.7-10.8. 1975. Væsentlige dele af ma­ - 22.5. -10.8. terialet er indsamlet med lysfælde, en­ 3. Conwetzia pineticola Enderlein. - 5 stk. - 29.6. -10.8. l

Flom og Fauna 82: 3-10. Århus 1976. 3 23. Nineta flava (Scop.). - 20 stk. - 29.6. - fyrreplantage (Ohm 1965). Arten kendes også 14.9. fra Centraleuropa (Aspock & Aspock 1969). 24. Nineta vittata (Wesmael). - 2 stk. - 29.6., 10.8. 16. Hemerobius at·dfrons McLachl. blev fanget 25. Chrysopa chrysops (L.) (perla. auct., nec Linnaeus). - 135 stk. - 29.6 - 31.8. i to eksemplarer, l o og l �' den 4. august 26." Chrysopa dorsalis Burm. - 82 stk. - 29.6. 1975 på lys (E. S. Nielsen leg. et det; B. Tje­ -15.8. der verif.), og er siden fanget i Vaserne ved Bi­ 27. Chrysopa phyllochroma Wesmael- 16 stk. strup n. f. København i lysfælde (l �' 6.9. 1975, - 29.6. - 15.8. 28. Chrysopa abbreviata Curtis - 12 stk. - E. S. Nielsen leg. et det.). 29.6. - 10.8. Arten er ikke tidligere fanget i Danmark, men 29. Chrysopa septemprmctata Wesmael - 170 omtales som forventet af Esben-Petersen (1929), stk. - 29.6. - 31.8. der samtidig anfører, at arten ligner H. pini så 30." Chrysopa veniralis Curtis. - 18 stk. - 29.6. meget, at der kan herske tvivl om atrifrons' -10.8. 31. Chrysopa albolineata Kil!. - 51 stk. - status som art, da han ikke kunne erkende 29.6. - 10.8. genitalforskelle. Nu kan hannerne af de to arter 32. Chrysopa carnea Steph. - 712 stk. - 11.4. dog let adskilles ved genitalpræparation, mens -20.10. hunnerne er mere vanskelige at adskille; Kis et al. (1970) har gode figurer af begge arte!\'> ge­ 5. Parasemidalis fuseipeanis (Reuter) omtales nitalier. Arterne adskilles ellers oftest på fmven som en art, vi muligvis kunne finde her i lan­ af frons: skinnende sort hos atrifrons og bmn det af Esben-Petersen (1929), men først den hos pini, der dog undertiden kan have mørk l. juli 1970 fandt konservator W. Buch et le­ eller .sort frons. vende eksemplar i udstillingen på Zoologisk H. atrifrons er ligesom pini knyttet til nåle­ Museum, København. Eksemplaret, en o, blev træer, men mens pini foretrækker P-inus, synes fanget på lyset ved en monb·e, hvoli man havde atrifrons at foretrække Larix, især på fugtige og opstillet fyrretræer fra Trylleskoven ved Karl­ ikke for varme lokaliteter. Artens biologi er om­ strup s. f. København. Om dyret er fiøjet ind talt af Killington (1937): imago flyver fra maj udefra eller importeret med fyrretræerne vides til oktober, fordelt på to generationer, og arten ikke, men da arten er knyttet til P·im1s, er det synes altid at optræde enkeltvis. sidste nok mest ·Sandsynligt. Fundet har hidtil Arten er vidt udbredt i det palæarktiske om­ kun været omtalt i dagbladet Politiken (5. juli råde fra Japan til England. I Europa forekom­ 1970, bagsiden). Siden er arten kun fanget i en mer den vidt udbredt med nåleskoven: i Nor­ gammel have midt i Århus by (l o, 6.7. 1973, den er den vidt udbredt i Norge, mens den kun E. S. Nielsen leg.) med lysfælde. Eksemplaret forekommer i det nordlige Finland (Meinander på Anholt blev ketsjet i skumringen arnkling 1962) og i Sverige kun er fundet ned til den Pim1s sammen med andre coniopterygider. nordlige del af Dalarne (Tjeder in Utt.). I Eng­ Aspock & Aspock (1964) karakteriserer arten land er den vidt udbredt, ligesom den i Mel­ som stenøk og tilknyttet varme og tørre lokali­ lemeuropa er fundet mange steder (Aspock & teter med fyr, men artens biologi er i øvrigt Aspock 1969), mens den synes at mangle i det stadig ukendt. Flyvetiden synes at være juni­ nordlige Tyskland. I litteraturen omtales arten juli. aldrig som egentlig montan, men da den over­ Arten er vidt udbredt i Europa og forekom­ vejende synes at forekomme i montane, kølige mer i Nordamerika (Meinander 1972a), men områder, må forekomsten i Danmark betegnes synes altid at optræde spredt og enkeltvis. Fig. som overraskende. 2 viser artens udbredelse i Europa, og som det fremgår heraf, forekommer arten i alle vore om­ 19. vVesmaeUus malladai (Navås). Af denne art, givelser: ved Trondheim i Norge (Aagaard & der ligeledes er ny for den danske fauna, blev Solem 1972), enkelte steder langs Sveriges der fanget en o i lysfælde den 25. august 1972 Østersøkyst og på Kullen (Tjeder 1967). I Tysk­ (E. S. Nielsen .leg. et det; P. Ohm verif.). land er arten kun fundet få steder, men fra Arten hører til det systematiske og nomen­ Nordtyskland kendes den dog bl. a. fra Amrum, klatorisk vanskelige malladai-mortoni-complex, hvor der blev indsamlet et større antal ved en som Kimmins (1963) har behandlet syste-

4 matisk og for hvilket Aspiick & Aspiick (1965) har givet en fuldstændig nomenklatorisk over­ sigt. Til denne gruppe hører arterne tiederi Kimmins, malladai Navas og mortoni McLachl. (Kimmins 1963). Siden er arteme helvetica H. & U. Aspiick (1965) og grisea Zeleny (197la) beskrevet. Som det fremgår af fig. l er arten vidt ud­ bredt i Europas bjergegne: Fennoskandien, Skotland, Pyrenæeme, Alpeme, Karpaterne og Dinariderne, samt Olympen i syd. Da malladai således synes at forekomme i de fleste af Eu­ ropas bjergegne, og næsten altid i betydelig højde (1000-2000 m), er arten ofte anført som et godt eksempel på en boreo-montan eller _ ... arkto-alpin art (Aspiick 1963, Aspiick & Aspiick -.flig1. --- 1964, 1968, 1969). Et fund fra Oberhartz, Tysk­ land, i 700 m højde synes dog at gøre den for en boreomontan reliktform karakteristiske dis­ kontinuerte udbredelse mindre tydelig (Klein­ steuber 1970). Forekomsten på Anholt synes på baggrund heraf overraskende, men ved enkelt­ observationer som på Anholt og ved Oberhartz er migration en mulig forklaring, når der ikke synes at være tale om en fast etableret popula­ tion, og en sådan synes absolut ikke at fore­ .. komme på Anholt. Fundet herfra kan således ikke give anledning til en revision af opfattel­ sen af malladai som en diskontinuert udbredt boreomontan art. En reliktforekomst synes på baggrund af ovenstående ligeledes usandsynlig. Artens biologi er kun lidet kendt, men fra Finland angives den knyttet til nåletræer (Mei­ nander 1962), mens den fra Mellemeuropa an­ gives at leve på den Jave vegetation i de alpine områder (Aspiick & Aspiick 1969). Forklaringen på denne divergens er sikkert, at en række hemerobiider synes at kunne tilpasse sig nye biotoper, hvor de ellers ikke ville kunne leve,

Fig. 1-3. Fig. l viser totaludbredelsen af Wes­ maelitiS balticus (e) og W. malladai (•); Anholt, hvor begge arter forekommer, er mær­ ket med +. Fig. 2 viser udbredelsen af Pa.ra­ semidalis fuscipennis i Europa og fig. 3 det samme for Chrysopa dorsalis.

Fig. 1-3. Fig. l shows total distribution of Wesmaelius baltic-us (e) and W. malladai (•); Anholt, where both species are present, is mar­ ked with +. Fig. 2 shows distribution of Para­ .fig3. semidalis fuscipennis in Europe and fig. 3 the ·· .. !l same for Chrysopa dorsalis.

5 med stigende højde (Meinander 1972 b). Hvor Skagen, Læsø, Anholt, Jyderup Lyng (Jensen mallada·i forekommer, synes den at foretrække 1973), på Bornholm (Findal 1931, Tjeder 1941, kolde, fugtige områder, og den synes aldrig at Jensen l. c.) hvor den er ret almindelig. I Jyl­ forekomme sammen med xerophile arter som land er arten desuden fundet på Djursland : W. quadrifasciatus (Asptick 1963). Flyvetiden Dråby, 2 stk. 24.7. 1970 (P. Jørgensen leg., Nat. strækker sig fra juli til oktober. Mus. Årh. coll.). Arten er udbredt med P.imts og karakterise­ 20. WesmaeUus balticus (Tjeder) blev fanget i res som stenøk, xerophil, lokalt talrig og aldrig lysfælde ved Byen 25. august 1972, samt ket­ forekommende i bjergegne (Aspock & Asptick sjet over Ammaphila (Hjælme) i Ørkenen 7. juli 1964, 1969), og det er derfor rimeligt at antage, 1974. I 1975 blev arten yderligere eftersøgt og at den kunne. være væsentligt mere udbredt i fanget flyvende i skumringen over Annnaphi/a Jylland, især i Vestjyllands fyrreplantager. ved Flakket og Sønderstrand, samt fanget på lys i klitten ved Sønderstrand først i august. 30. Clu-ysapa ventral-is Curtis. Af de 18 ind­ Arten er stærkt tilpasset den hvide klit, og samlede eksemplarer tilhører de 2 f. ventmlis, er da også, med en enkelt undtagelse, altid mens resten må henføres til f. prasina. Status af fundet nær kysten. Fig. l viser artens total­ disse to taxa synes stadig uafklaret, for selv om udbredelse: i Sverige kun på Gotska Sandtin de i en lang periode overvejende har været be­ (Tjeder 1931), i Norge kun ved Reve (Greve handlet som c'm art (Killington 1927, Meinander 1967), flere steder i Sydengland, i Holland flere 1962, Aspock & Asptick 1964, 1969, Ohm & steder langs Kanal-kysten (Geijskes 1972), og i Remane 1968, Kis et al. 1970, Tjeder 1972), be­ Tyskland kun på nogle af de Frisiske Øer: handles de i flere nye arbejder igen som to Wangeroage, Sylt og Arnrum (Ohm 1965). Fra arter: Zeleny (1971 b) diskuterer problemet, og Danmark kender vi den hidtil kun fra Vedersø angiver mindre morfologiske forskelle (costa­ Klit, hvor 7 stk. blev taget ved lys den 21. juli behåringens længde), samt forskelle i formernes 1937 af P. Nielsen (Esben-Petersen 1938). At udbredelse og økologi; Gepp (1974) omtaler arten øjensynligt findes så sjældent, skyldes dem som to arter på basis af ikke nærmere om­ sikkert, at der kun i meget ringe udstrækning talte økologiske forskelle, mens Hazel & Ohm er indsamlet netvinger i den hvide klit, samt (1972) ingen kommentarer giver til anvendelse at arten har en til denne biotop stærkt tilpasset af artsstatus. biologi. I modsætning til flere af de andre hemerobiider, lader den sig falde ned på san­ VURDERING OG SAMMENLIGNING det ved forstyrrelser for derefter at hoppe ind MED ANDRE UNDERSØGELSER i en ny Annn aphi/a-busk (Ohm 1965). Den kan Der har hidtil kun været ydet to bidrag dog iagttages flyvende i skumringen, og arten til kendskabet til Anholts netvinger: er endog set sværmende i stort tal over klitten Kemner (1937) opregner tre arter: C. (Killington 1937). I øvrigt overses den spinkle, carnea, C. abbreviata og C. ventmlis ba­ strågule, utegnede art sikkert let. seret på 6 individer. Klefbeck (1951) til­ Artens forekomst synes betinget af Amma­ føjer yderligere 6 arter: C. albolineata, phUa, men kan ellers betegnes som atlantisk C. chrysops, C. phyllochroma, C. sep­ udbredt. Imago er fanget fra juni ti:l ind i tempunctata, N. flava og S. aleurodifo1'­ august. mis, uden angivelse af materialets stør­ relse. Det tilgængelige upublicerede ma­ 26. Chrysapa darsalis Bmm. er meget alminde­ teriale er beskedent: på Zoologisk Mu­ lig på Anholt i fyrrebevoksningerne, hvor der i seum fandtes N. flava og C. dorsalis (A. flyvetiden kan bankes flere individer ud fra Jøker leg.) og på Naturhistorisk Museum hvert eneste træ. kun H. stigma (K. Thomsen leg.). Arten er vidt udbredt i Europas centrale og I forbindelse med den aktuelle under­ østlige dele, men har sin nordgrænse gennem søgelse er der indsamlet et materiale på Finland, Sverige, Norge, Danmark og Sydeng­ i alt 1559 individer fordelt på 32 arter, land (fig. 3). Her i landet er arten fundet ved af hvilke 5 er repræsenteret med kun l

6 individ og 11 med 5 eller færre indivi­ ne artsåntal kan betegnes som stort, der, mens 7 arter er repræsenteret med skønt en del af de viste forskelle natur­ over 50 individer. ligvis beror på forskelle i indsamlings­ Som det fremgår af artslisten og tabel intensiviteten. En sammenligning med l, er de til ferske vande knyttede farni­ den velundersøgte ø Arnrum (Ohm 1965) lier Osmylidae og Sisyridae ikke fundet er derfor mest rimelig, og deraf ses det, på øen, ligesom der ikke er fundet myre­ at Anholts fauna ligeledes kan betegnes løver (Mynneleontidae), skønt der synes som rig. Dette må sikkert tilskrives mere at være mange gode lokaliteter til den afvekslende natur og bedre klimatiske sidste familie. Øen må ligeledes antages betingelser på Anholt, samt en langt at rumme mulighed for flere arter af større mulighed for migratarisk spred­ slægterne Coniopteryx, Conwentzia, He­ ning, der kun er mulig til Arnrum i pe­ membius og Wesmaelius, men på bag­ rioder med syd og østlig vind. grund af, at 2/3 af det samlede materiale Af de fundne arter har ·en art, W. i nærværende undersøgelse er indsamlet nwlladai, en disjunkt boreoalpin udbre­ i 1975, og dette kun har tilføjet artslisten delse, og en art synes tilknyttet kølige, en ny art, er det ikke rimeligt at antage, montane områder, H. atrifrons, men har at øens fauna på nuværende tidspunkt ellers en palæarktisk udbredelse. En art, rummer mere end en eller to ikke regi­ W. balticus, har en atlantisk udbredelse, strerede arter. mens H. humuli, H. stignw, W. subne­ bulosa, N. flava og C. camea har en hol­ FADNISTISK VURDERING arktisk, eller for den sidstes vedkom­ Sammenlignet med nogle af de andre mende en kosmopolitisk udbredelse. De danske faunistiske undersøgelser over resterende har enten en eurosibirisk eller netvinger ses det (tabel 1.), at det fund- palæarktisk udbredelse. For tre arter, C.

Tabel l. Sammenstilling af data fra nogle faunistiske undersøgelser af Neuroptera s. str. Comparing of data from same faunistical investigations on Neumptera. s. str.

Lokalitet Danmark Anholt Læsø Hansted Bomholm Arnrum Locality

Tjeder (1941) Kilde Jensen (1973) Nielsen, A. Ohm og senere og senere data (1965) (1965) Reference data

Coniopterygidae go 5 l o 4 4 Osmylidae l o o o l o Sisyridae 3 o o o 2 o Hemerobiidae 23 16 15 4 17 15 Chrysopidae 14 11 11 2 13 g

Myrmeleontidae 3 o l o 3 o

Total 53 32 28 6 43 28

0/o af den danske fauna Ofo of the Danish fauna 600fo 530fo 110fo 810fo

0 HeUcoconis hirtinervis Tjeder er ikke medregnet som art.

7 dorsalis, C. abbreviata og P. fuscipennis, yderst få arter og individer i klitten og synes forekomsten på Anholt nær nord­ i Ørkenen, mens det store antal indivi­ vestgrænsen, og da de overalt i det nord­ der og arter er knyttet til øens skovbe­ lige Europa forekommer nær kysterne voksede vestende. (fig. 2 og 3), er deres forekomst sikkert overvejende betinget af de subkontinen­ NETVINGERNES SPREDNINGS­ tale klimaforhold her. Disse h·e arter be­ EVNE OG INDVANDRING tegnes ofte sammen med 11 af de øvrige TIL ANHOLT fundne arter (no. l, 2, 4, 10, 15, 17, 18, Som anført ovenfor er langt de fleste 21, 22, 23 og 31) som xerophile. arter fundet på øen i betydeligt antal, Øens isolation er svær at eftervise med og for de 11 arter, der kun er repræsen­ sikkerhed i faunasammensætningen, men teret med 5 eller færre individer, rum­ mest påfaldende er det, at den alminde­ mer øen for de 10 af disse så gode bio­ lige løvskovsart, Chrysotropia ciliata, toper, at kun en enkelt art, W. malladai, ikke synes at forekomme, hvilket synes ud af disse, ikke kan antages at være at være et faktum, da arten meget let fast etableret på øen. Som anført er 28 fanges med lysfælde. ud af de 32 fundne arter afhængige af Det kan ligeledes anføres, at Raphidi­ en betydelig busk- og trævegetation for optera (kamelhalsfluer) og M egaloptera at kunne forekomme, og da øen i perio­ ( dovenfluer) ikke synes at forekomme, den fra ca. 1600 til ca. 1900 fremstod hvilket siklcert skyldes mangel på egnede uden h·ævegetation (Nielsen 1975), må biotoper, men at også Mecoptera (skor­ disse 28 arter antages at have kolonise­ pionsfluer), der, skønt fylogenetisk knyt­ ret øen siden århundredskiftet. Kun de tet til Siphonaptera og Diptera, ofte be­ 4 arter, der udelukkende kan klare sig handles sammen med Neuroptera s. lat., med lav vegetation, kan med sikkerhed mangler. siges at have kunnet eksistere på øen i denne periode. ARTERNES TILKNYTNING For W. malladai må det antages, at TIL ØENS BIOTOPER denne er kommet til øen fra nordøst Skønt alle netvinger både i larvale og Fennoskandien, da arten netop blev irnaginale stadier overvejende ernærer fundet i en periode med betydelig mi­ sig af rov på mindre hexapoder, synes gration af Lepidoptera, bl. a. den eks­ de fleste arter at være stærkt tilknyttet klusivt nordlige Caloptilia suberinella en enkelt eller nogle få biotopstyper, (Lep., Gracillariidae) (Pallesen & Palm over hvilke Aspock & Aspock (1964) har 1973). givet en detaljeret oversigt. For de øvrige 27 til skov knyttede ar­ Baseret på denne kan de på Anholt ter gælder, at de siden århundredskiftet fundne arters tilknytning til biotoperne har koloniseret øen med succes. De kan skematiseres: en art kan betegnes som enten være kommet til øen som larver euryøk (no. 32), mens 3 arter er knyttet eller pupper siddende på udplantnings­ til lave planter: no. 20 og 28 til klit og planter (anthropochor spredning) eller no. 27 til kultursteppe. De resterende er ved migration, af hvilke den sidste mu­ knyttet til skov og krat: 11 arter er knyt­ lighed sikkert udgør den mest betyd­ tet til nåleskov (no. 2, 3, 5, 9, 10, 15, 16, ningsfulde. 17, 19, 22, 26) og 11 til løvskov (no. 4, Netvingernes migrationsevne synes re­ 6, 7, 8, 11, 12, 13, 23, 24, 25, 31), mens lativt upåagtet, men må ud fra de rela­ de resterende 6 kan leve på både løv­ tivt få oplysninger, der foreligger, skøn­ og nåletræer (no. l, 14, 18, 21, 29, 30). nes at være betydelig. Således har man Skønt artslisten ikke giver noget di­ ved indsamling i stor højde med flyve­ rekte indtryk af de kvantitative relatio­ maskine flere gange gjort enkeltfangster ner, ses det dog, at der kun forekommer af Coniopterygidae (Glick 1939) og He-

8 merobiidae (White 1974), ligesom net­ Aarhus, 6.7. 1973; a male was caught flying vinger flere gange er fundet i opskyl i araund P-inus on Anholt 3.7. 1974. betydelig afstand fra nærmeste biotop: Hemerobius atrifrons (McLachl.) is reported as Alfken (1924) beretter om fund af Wes­ new to the Danish fauna as a male and a maelius sp. og Sialis lutarea (Megalopte­ female were caught on Anholt 4.8. 1975, and ra) og Greve (1969) om ikke færre end a fernaJe caught at Bistrup N. of Capenhagen 6.9. 1975. Both were caught with light-traps. 7 arter H emerobius, 6 arter vV.esmaelius The presence on Anholt is surprising as the samt Chrysopa camea. species do not occur in southern Sweden. Da netvingernes flyveevne og -hastig­ . hed er ringe, og nærmest kan sammen­ Wesmaelius mallada.i (Navås) has been caught for the first time in Denmark, too, as a single lignes med bladlus (Aphidioidea) og frit­ male was caught in a light-trap on Anholt 25.8. fluer (Chloropidae) kan der ildCopenhagen, 1.7. 1970 Of the Iisted species one is euryecious, two prahably introduced with conifers from Tlylle­ confined to dunes and seashores, one to culti­ skoven by Karlstrup S. of Copenhagen; a male vated grassland, eleven to coniferous, eleven to was caught in a light-trap in a city garden in deciduous and six to both sorts of woods. As

9 no or only very littie deciduous and coniferous Jensen, 0., 1973: Neuroptera og Pscoptera fra Læso. - woods were present on the island behveen 1600 En t. Meddr. 41: 16-20. and c. 1900, the 28 species confinecl to woods Kemner, N. A., 1937: Insekter från iin Anholt. - Opusc. must have colonized the islancl since c. 1900 Ent. 2: 148-150. Killington, F. J., 1936-37: A Monogrnph of lhc British either by anthropochorous elisperal or by �ong­ Neuroptera. I+ II.-Ray Society vol. 122--123. London. distance migration. Even if migration is littie Kimmins, D. E., 1963: Notes on two British species of known among Neumptem data from high Neuroplera (Boriomyia mortoni (MeL.) and B. kil­ altitude observations (Glick 1939, White 1974) lingtoni (Morton)), with a description of a new spe­ and from captures of wind-driven lace-wings cies of the mortoni group af Boriomyia. - Entema­ (Aifken 1924, Greve 1969) indicate a conside­ gist's Gaz. 14: 14(}..-149. rable ability of Iong-range dispersal among Kis, B., Nage], C. & Manclru, C., 1970: Insecta, Neu­ Neuroptera. roptcra.-Fauna Rep u b. Soc. rom. 8 (6): 1-343. Kleinsleuber, E., 1970: Boriomyia malladai Nav. (Ncu­ No Raphidioptera, Megaloptera or Mecoptera roptera, Hemerobiidae) aus dem Oberhatz. - Entomol. have been reportecl from the island. Nachr. 14: 92--95. Klefbeck, E., 1951: Insects and other Ierrestria l Arlhro­ LITTERATUR poda from Anholt. - Opusc. Ent. 16: 17-26. Aagaard, K. & Solem, J. 0., 1972: Parasemidalis fusci­ Meinander, M., 1962: The Neuroptera and Mecoplcra pcnnis Reuter (Neuroptera, Coniopterygidae) ny for of eastern Fennoscandia. - Fauna Fenn. 13: l-96. Norge. - Norsk ent. Tidsskr. 19: 110. lvleinandcr, M., 1972 a: A Revision of the Family Alfken, D., 1924: Die Insekten des MernmerL Zum Coniopterygidae (Planipennia). - Acta Zool. Fenn. Problem der Besicdlung einer neuentstehenden Insel. 136: 1--357. - Abh. nat. V er. Bremen 25: 358-481. Meinander, M., 1972 b: The invertebrate fauna o f Uw Aspiick, H., 1963: Z ur Frage boreoalpiner Verbreilung Kilpisjtirvi area, Finnish Lapland. 8. Ncuroptcra ancl bei Neuropteren. - Nachr. Bl. Bayer. Ent. 12: 81-88. Mecoptera. - Acta Soc. Fauna Flora Fennica 80: Aspiick, H. & Aspiick, U., 1964: Synopsis der Systema­ 93-98. tik, Okologie und Biogeographie der Neuropteren NielseJl, A., 1965: Øvrige vingede insekter. i Tuxcn, Mitteleuropas. - Naturk. Jb. Stad! Linz 1964: 127-282. S. L. (ed.): Hansled-Reservatels Entomologi . - En l. Aspock H. & Aspiick, U., 1965: Boriomyia helvetica Meddr. 30: 305--312. nov. spec. (lnsecta, Neuropt., Hemerobiidae) nus dem Nielsen, E. S., 1975: Anholts naturforhold - en over­ Unterengadin. - Ergebn. wiss. Unters. Schweiz Natn. sigt. - Flora og Fauna 81: 21-29. Parks. 10: 209-220. Ohm, P., 1965: Zusamensetzung und Entstehungs­ Aspock, H. & Aspock, U., 1968: Die Neuropteren Mit­ geschichte der Neuropterenfauna der Nordfricsischen teleuropas - eine faunistische und zoogeographische Insel Amrum. - Verh. Ver. naturw. Heimatsforsch. Analyse. - Abh. Ber. Naturkundemu�. Giirlitz 44: 31 Hamburg. 36: 81-101. --48. Ohm, P. & Remane, R., 1968: Die Neuropterenfaunn Aspock, H. & Aspiick, U., 1969: Die Neuropteren Mit­ Hessens und einiger angrenzender Gebictc. - Faun.­ teleuropas. - Naturk. Jb. Stad! Linz 1969: 17-68. Økol. Mitt. 3: 209-228. Esben-Petersen, P., 1929: Netvinger og Skorpionsflucr. Pallesen, G. & Palm, E., 1973: Fund af småsommer­ - Danm. Fauna 33. 134 pp. København. fugle fra Danmark i 1972. - Flora og Fauna 79: 97- Esben-Petersen, P., 1938: Boriomyia baltica Tjeder in 104. Denmark. -En t. Meddr. 20: 109-110. Tjeder, B., 1931: Boriomyia persica Mart., rava 'Vi• th., Findal, J. K., 1931: Ny Guldøje for vor Fauna. -Flora and baltica n. sp. - Ent. Tidskr. 53: 1-12. og Fauna 37 : 146-147. Tj eder, B., 1941: Plecoptera, lvlecoptera, Neuroplera Geijskes, D. C., 1972: Over de Neuroptera-Fauna van and Trichoptera collecled by Mr. Hans Lobmander Meij ende!. - Zoo!. Bijdr. 13: 43-58. in lhe island of Bornholm in the Baltic. - Gateborgs Gepp, J., 1974: Die Netzfliigler (Megaloptera, Raphi­ K. Vete.nsk.-o. Vitterh. Samh. Handl. Ser. B 6 (5): diodea, Planipennia) des Kaiserwaldes siidwestlich 1-26. von Graz. - Mitt. Abt. Zoo!. Landesmus. Joanneum. T j eder, B., 1967: Kullabergs Niitvingar, Niibbslandor, 3: 11-28. Nattsliindor och Harkrankar. - Kullabergs Natur 12: Glick, P. A., 1939: The distribution of insects, spiders 1-21. and miles in the air. - Tech. Bull. U.S. Dep. Agric. Tjeder, B., 1972: Reviderad fOrteckning Over Sveriges No. 673. 150 pp. Neuroptera och Mecoptera.- Entomologen l: 21-27. Greve, L., 1967: Wesmaelius balticus Tjcder, 1931 \Vhite, T. C. R., 1974: Semi-Quantitalive sampling of (Neuroptera, Planipennia) New to Norway. - Norsk tcrrestrial Arthropods occurring in the air over South en t. Tidsskr. 14: 68-69. Australia. - Pacif. Ins. 16: 1-9. Greve, L., 1969: An Aerial-Drift of Neuroptera from Zeleny, J., 1971 a: Ncuroptera, Megaloptera und Me­ Hardangervidda, Western Nonvay. - Arb. Univ. Ber­ coptera aus Bulgarien. - Acta faun. ent. :Mus. Nat. gen. 1969. Mat. Naturv. ser. 2: 1-15. Pragae. 14: 153-164. Hiizel, H. & Ohm, P., 1972: Die Chrysopiden der Zeleny, J., 1971 b: Green Lace-Wings of Chechoslo­ Iberischen Halbinsel (Planipennia, Chrysopidae). - vakia (Neuroptcra, Chrysopidac). - Acta ent. Bohe­ Faun.-Økol. Mitt. 4: 127-145. moslov. 68: 167-184.

lO Muselopper (Siphonaptera, lnsecta) fra syv østdanske lokaliteter

Af T. E. Hallas og P. Bang Statens Skadedyrlaboratorium, Skovbrynet 14, 2800 Lyngby

Den danske museloppe-fauna kendes adskilte lokaliteter kan have forskellige kun gennem spredte enkeltfund (Mei­ hovedværter. nert 1896, Smit 1953, Brinck-Lindroth Af praktiske grunde har vi valgt at & Smit 1971 samt Brinck-Lindroth omtale både spidsmus og mus som 1974). Imidlertid foretog Statens Skade­ »mUS<<. dyrlaboratorium nogle musepopulations­ undersøgelser på Sjælland, Lolland og LOKALITETER Falster i årene 1963-1967. I forbindelse l. Bognæs, Sjælland (Bognæs Storskov, Selsø hermed indsamledes de lopper, som Lindholm skovdistrikt) ca. 2 ha pyntegran­ iagttoges på de fangne mus. Loppemate­ kultur med unge ædelgraner og overstandere rialet, der nu behandles i denne artikel, af lærk. Bundvegetation af meget tæt græs. er således baseret på en kvalitativ ind­ 2. Orenæs, Falster (Vesterskov, Orenæs skovdi­ samling af lopper på de dyr, som ind­ strikt) ca. l ha ungkultur af blandede løv­ samlerne tog lopper fra. Brandmusens træer langs skovens nordside. Tæt græsdæk­ populationssvingninger og udbredelse ke i bunden. var hovedemnet for undersøgelserne på 3. Vålse Vestersko o, Falster (Orenæs skovdi­ Lolland og Falster, som blev udført med strikt), et kystdige bevokset med tæt græs støtte fra Statens almindelige Viden­ og tjørnebuske. skabsfond. Lolland-Falster er denne mus' eneste danske udbredelsesområde. Brandmusen er vært for en Leptospira­ type, som forårsager en alvorlig sygdom hos kvæget. Loppeindsamlingen var mo­ tiveret med ønsket om at kende brand­ musens loppefauna- ifald det skulle vise sig, at også dens lopper kunne optræde som smittebærere. Loppers tilknytning til en vært kan være svær at udrede. En loppe har mindst en hovedvært, i hvis rede den pågældende loppearts larver udvikler sig. De voksne lopper vælger sig ofte en anden vært, som de suger blod på og spredes med. Sjældne værtsvalg beteg­ nes som tilfældige. De lopper, man ta­ ger på en fældefanget mus, kan derfor have musen som hovedvært, sekundær vært eller tilfældig vært. Kender man med sikkerhed en loppes hovedværter, er det nemt at karakterisere de andre værter som sekundære eller tilfældige, alt efter hvor hyppigt loppen tages på dem. Litterære oplysninger om hoved­ værter er behæftet med en vis usikker­ Fig. l. Lokaliteterne. hed, idet samme loppeart i geografisk The locations.

Flora og Fauna 82: 11-18. Arhus 1976. 11 stammer fra muldvarpereder i marts-april. Ef­ 4. Lindeskooen, Falster (Orupgård skovdistrikt). terårsfundene derimod stammer fra halsbånd­ Musefangsteme fandt sted langs de græs­ klædte skovbryn omkring skovfogedboligen mus (2 fund), fund i en rede af mosegris (?), i og planteskolen. havejord, i gamle strå ved Mølleåen, i en for­ dybning i sand, i et myrebo ( orangemyre Lasit1s 5. Oreby, Lolland (Orebygård), 3-4 m bredt markhegn med grøft og vold langs vej. Be­ fuliginosus) samt i et par musereder uden op­ vokset med hassel, brombær og græs. lysning om vært. Om den ene af disse ved vi dog mere. Meinert (1896) oplyser, at han har 6. Oreby Remise, Lolland (Orebygård), 2-3 ha vildtremise, isoleret beliggende i lavning på fundet loppen både som imagines og larver en mark. Fortrinsvis elletræer med under­ 21.8. 1893 i en markmuserede i Langebæk Ve­ vegetation domineret af brændenælder. sterskov på Sydsjælland. Tilsyneladende har Langs remisens vestside en mindre ungkultur Meinert blot skrevet »muserede« på det præpa­ af andre løvtræer med græs som undervege­ tation. rat, som Smit (1953) refererer til fra Universi­ tetets Zoologiske Museums samlinger, og som 7. Toreby, Lolland. 3-4 m bredt markhegn sammensat af løvtræer og buske med græs i øvrigt havde identiske funddata. Konklusio­ som undervegetation. nen heraf må blive, at H. t. orientaUs er rede­ .loppe både hos muldvarp og markmus, hos Lokaliteternes beliggenhed fremgår af Fig. l. muldvarpen dog kun om foråret, når denne I tabellerne l, 2 og 3 er anført antal og art af de mus, hvorfra der indsamledes lopper på lo­ sætter sit årlige kuld unger til verden. Loppens kaliteterne. forekomst på to af vore markmus om foråret kan hænge sammen med, at disse måske yng­ METODE lede tidligere end muldvarpen. På lok. l blev Musene fangedes i levendefangende fæl­ der ved denne undersøgelse fanget markmuse­ der, Longworth-fælder. Hver fangstpe­ unger, allerede inden sneen i februar var væk. riode omfattede 2 dag- og 2 natfangster. Om efteråret må andre end muldvarpen bære De iagttagne lopper indsamledes i små skylden for den hyppige og rigelige forekomst glastuber med vat fugtet med eddike­ af H. t. orientaUs på tilsyneladende sekundære æter. Tuberne ettiketteredes med dato, værter. Markmus kan som nævnt være en af de museart og fangstlokalitet danske hovedværter, men kun en enkelt af de Lopperne blev præparerede efter Smit 13 markmus på de lolland-falsterske lokaliteter (1954) med følgende modifikation: I ste­ var inficeret med loppen. Af vore 12 skovmus det for at overføre lopperne til absolut var 3 inficeret med loppen. Dette og et par alkohol fra 96 °/o alkohol, blev de sat ting mere tyder på, at det er realistisk at fore­ over i en rigelig mængde nellikeolie et stille sig skovmusen som en mulig tredie hoved­ par dage. Derfra blev de via et xylol­ vært. Det er almindelig kendt, at muldvarp, bad overført til Canadabalsam. Ved arts­ markmus og skovmus ofte forekommer sammen bestemmelsen blev fortrinsvis benyttet på samme lokalitet. I en engelsk undersøgelse karakterer fra Smit (1954). (Evans & Freeman, 1950) forekom H. talpae ssp. kun om efteråret (ligesom i nærværende ARTSLISTE undersøgelse) på rødmus - med et maksimum Hystrichopsylla talpae orientalis Smit i oktober. På skovmus derimod forekom den På lok. l (Bognæs) fandtes denne loppe mest hele året (analogt med dens forekomst på vore om efte1året. Undtagelsen var 3 lopper taget markmus). Om de danske skovmus følger det på 2 markmus allerede i marts måned. På de engelske mønster, er vort materiale selvsagt for lolland-falsterske lokaliteter (2-7) forekom H. t. beskedent tiJ at afgøre. I vor undersøgelse ud­ orientaUs kun om efteråret - med et maksimum gjorde denne loppearts hunner 65 °/o af mate­ i november. Ingen af de øvrige loppearter i rialet, et forhold, som er almindeligt hos lopper. denne undersøgelse viser en så markant årstids­ Nominatformen H. talpae talpae (Curt.) findes variation. (Se Fig. 2). ifølge Smit (1969) også i Danmark, der åben­ En gennemgang af tidligere danske funddata bart ligger, hvor grænserne for disse to under­ (Smit, 1953) godtgør, at alle forårsfund (7 ialt) arters udbredelsesområder mødes.

12 70

60

50 Arstidsvariation i fund af 40 muselopper på 30 lokalitet 2-7

20

Fig. 2. For de mere talstærkt repræsenterede For the flea-species chiefly caught a seasonal loppearter ses en variation i antal med årstiden. variation ·in numbers is a.pparent. In C. a g y 1- Hos C. agyrtes agyrtes er variationen så godt t e s a g y r t e s the variations are chiefly dtte som proportional med antallet af undersøgte to the numbers of mice and therefore represent mus og repræsenterer altså ingen reel årstids­ 110 real seasonal variation. On this background variation. På denne baggrund bliver efterårs­ the autmn11al appeara.nce of H. t a l p a e o r i­ forekomsten af H. talpae orientalis særlig signi­ e n t ali. s is highly significant. In the other fikant. De øvrige arter er færre i tal, men som species, though fewer i.n numbers, U a.ppears, det fremgår, er der ikke noget, der umiddelbart however, that we have 110 particu/ar reason to tyder på, at de skulle have nogen særlig udtalt beUeve there bei11g a distinct seasonal variation årstidsvariation m. h. t. antaL Figuren er base­ according to numbers. The figure is based on ret på fund i perioden 1963-1967. captures -i.n the period 1963-1967.

Typhloceras poppei Wagner inficeret med denne loppe. Smit (1954) skriver, Er blot fundet i Danmark to gange før. Mei­ at den sjældent træffes på sin hovedvært, skov­ nert (1896) beskrev den fra en skovmuserede musen. I nyere tyske undersøgelser (Peus 1970) uden nærmere lokalitetsangivelse. Brinck-Lind­ forekommer arten næsten udelukkende på skov­ roth (1971) nævner et fund fra en muserede i mus - altså modsat Smits fmmodning. I Sverige Ballerup, men mangler til gengæld oplysninger findes T. poppei i Skåne (Brinck-Lindroth & om værtens identitet. I vor undersøgelse er Smit, 1971) og i Norge kun i den allersydligste T. poppei fundet på rødmus (lok. 5), på brand­ del (Mehl, 1970). Af de ll lopper, vi fandt, mus (lok. 2 og 7) samt på halsbåndmus (lok. 3 var 8 hunner. og 6). Markmus synes derimod ikke at være

13 Tabel l-3: Fund af muselopper, ordnet efter værter og lokaliteter.

Tab/e 1-3: Captures of fleas on small mammals, Iisted according to hosts and localities. (>>antal<< means numbers of fleas and »inficerede mus<< means the number of infested animals).

Tabel l. alm. spidsmus rødmus Vært Sorex araneus Clethrionomys glareolus

Lokalitet l 2 l 2 3 4 5 6 7 orientalis antal l l l l l inficerede mus l l l l l poppe i. antal l inficerede mus l pentacanthus antal 2 l inficerede mus ? l isacanthus antal l inficerede mus l rosickyi antal 13 l inficerede mus ? l agyrtes antal 72 3 24 l 2 15 28 2 inficerede mus ? 2 13 l 2 lO 10 l turbidus antal 2 3 l l inficerede mus 2 3 l l walkeri antal l 2 l inficerede mus l 2 l fasciatus antal l inficerede mus l sciurorum antal l inficerede mus l

Antal lopper 87 2 4 29 l 2 22 31 5 Antal undersøgte mus 26 l 3 17 l 2 15 lO 4

Tabel 2. markmus brandmus Vært :W icrotus agrestis Apodemus agra.rius

Lokalitet l 2 4 5 6 7 2 4 5 7 orientalis antal 14 l 4 3 11 inficerede mus 11 l 4 2 7 poppei :-�ntal l 5 inficerede mus l 4 pentaca.nthusantal 5 2 inficerede mus 4 l il1tegella antal 2 inficerede mus l

14 dasycnema antal l inficerede mus l agyrtes antal 152 3 3 6 6 18 l 14 18 inficerede mus 110 2 l 2 3 14 l lO 14 turbiclus antal 2 l 2 l 3 6 inficerede mus 2 l 2 l l 4 walkeri. antal 11 2 l inficerede mus 5 2 l fasciatus antal 21 15 inficerede mus lO 9

Antal lopper 207 3 3 9 l 9 24 l 27 51 Antal undersøgte mus 123 2 l 5 l 4 19 l 12 26

Tabel 3. halsbåndmus skovmus husmus Vært Apoclemus fuwicollis Apoclemus 111-us syliJaticus m.-usculus

Lokalitet 2 3 4 5 6 7 2 5 6 2 5 7 orientalis antal l l l l l l l inficerede mus l l l l l l l poppei antal 3 l inficerede mus 2 l dasycnema anta·l 2 inficerede mus 2 agyrtes an tæl 8 l 3 13 l 5 4 2 5 4 l inficerede mus 3 l 2 6 l l 4 2 2 2 l turbiclus antal 2 l inficerede mus 2 l fasciatus antal l l inficerede mus l l

Antal lopper 11 5 3 14 2 8 6 3 6 4 l 2 Antal undersøgte mus 5 3 2 8 2 4 6 3 3 2 l 2

Rhacli.nopsyl/a. (Actenophtalnws) pentacanthus (Bognæs) fandt vi den på 4 markmus samt på

(Rothschild) spidsmus. På lok. 2 · (Orenæs) var en enkelt Har muligvis (Smit, 1954) muldvarp som dansk rødmus inficeret, og på lok. 5 (Oreby) var det hovedvært og er fundet 4 gange før i dennes en brandmus. Af de lO fundne lopper var 5 rede samt en enkelt gang på hermelin (Smit, hunner. 1953). Arten er ikke taget i Jylland, men har ifølge Brinck-Lindroth & Smit (1971) sandsyn­ R. (A.) isaca.nthus (Rothschild) ligvis sin nordgrænse et eller andet sted igen­ En enkelt hun taget på rødmus 31. marts 1966 nem Danmark. I Sverige fmekommer den ikke på Orenæs (lok. 2) kunne henføres til denne art, norelligere end Hallands Vadero. På lok. l som ikke tidligere er meldt her fra landet. Har

15 muligvis rødmusen som hovedvært (Smit 1954). Ctenaphtalmus agyrtes agyrtes (Heller) Se i øvrigt bemærkning ved næste art. 78 °/o af musene havde denne loppe på sig. Loppen selv udgjorde 71 Ofo af samtlige lopper, R. (A.) integella (Jordan & RothschHd) vi fangede. Dens tilstedeværelse var simpelt Er ligesom den foregående art optaget i Dan­ hen konstant uanset lokalitet, årstid og muse­ marks Fauna Bd. 60 (Smit, 1954) som potentiel art. Heller ikke kønsfordelingen, 63 °/o hunner, faunamedlem, dog under junior-synonymet R. varierede nævneværdigt. C. agyrtes s. 1., der er (A.) fratema casta (Jordan). Dette første fund fordelt på 20 europæiske underarter, er overalt for Danmark er repræsenteret ved to hunner, dominerende på mus. Enhver mus synes lige­ som vi fandt på en markmus fra Bognæs (lok. lEdes at kunne være hovedvært. Den danske l) 4. marts 1966. Smit (1954) giver udmærkede underart kendes fra Holland (Smit 1954), Nord­ beskrivelser og tegninger af de karakterer, som tyskland (Peus 1970), Danmark (Smit 1953), skiller de tre Rhadinapsylla spp. Medens isa­ Syd- og Mellemsverige (Brinck-Lindroth & ca.nthus ifølge Smit langt fra er almindelig, er Smit 1971) samt Sydnorge (Melu 1970). Der -illtegel/a et veletableret faunamedlem i samt­ foreligger i litteraturen ikke undersøgelser af lige vore nabolande, så den danske forekomst C. a. agy1tes forekomst på faste lokaliteter. falder naturligt ind i artens udbredelsesområde. Derimod er nabounderarterne (C. a. nabilis I udlandet findes den ofte på rødmus og mark­ (Ruths) i England (Evans & Freeman 1950), mus, men dens hovedvært kendes ikke. C. a. kleinschmidtianus Peus i Polen (Skurato­ wicz 1960) og C. a. fennicus Peus i Finland Doratapsylla dasycnema dasyenemu (Ulmanen 1971)) bedre undersøgt og optræder (Rothschild) i deres udbredelsesområder lige så konstant og To hanner fundet på Sarex sp. 15. november dominerende som C. a. agyrtes på vore syv lo­ 1919 i Ryget (Sjælland), nævnes af Smit (1953) kaliteter. I Danmark er loppen ikke førhen ta­ som hidtil eneste fund af arten i Danmark. De get på spids-, brand-, halsbånd-, skov- og hus­ 5 eksemplarer i vort materiale kom alle fra lok. mus. 7 (Toreby). En hun på hver af to husmus 30.4. 1965 samt en hun på brandmus 11. 11. 1966. Megabathris turbiclus (Rothschild) Smit (1969) angiver, at det er en specifik spids­ Rødmusen er, ifølge Smit (1954), denne loppes museloppe, så dens forekomst på brand- og egentlige hovedvært, mens skovmus kan være husmus er måske blot tilfældig. en alternativ hovedvært Dens forekomst på andre mus skulle være tilfældig. I vort mate­ Palaeapsylla saricis msickyi. Smit riale forekom arten hyppigt på brand- og hals­ Smit (1951) nævner tre danske fund. Det ene båndmus, hvilket må betyde, at disse mus er har alle data fælles med ovennævnte fra Ryget. sekundære værter. Af vore 25 lopper var 16 Det andet er fra en muldvarperede i Bistrup hunner. Smit (1953) nævner kun tre tidligere Enge, og endelig er loppen fundet på selve ho­ danske fund: et med manglende værtsangivel­ vedværten, spidsmus, på Avernakø (Sydfyn). se, et fund i en skovmuserede uden lokalitets­ Brinck-Lindroth (1974) angiver, at den også er angivelse og endelig et fund på hovedværten, set i den nordøstlige del af Jylland. Vi fandt rødmus. arten på l døgn gamle spidsmuseunger fra Bog­ næs (lok. l) samt på en voksen spidsmus fra M. walkeri (Rothschild) lok. 2 (Orenæs). I Norden forekommer P. saricis Loppens danske hovedvært kendes ikke. Smit s. l. med tre underarter. Kun ovennævnte er (1954) anfører mosegris, rødmus og markmus fundet i Danmark (Smit 1960), men de hidtil som mulige kandidater til titlen. I en finsk kortlagte udbredelsesområder (Brinck-Lindroth markmuseundersøgelse (Ulmanen 1971) var M. 1972 & 1974) omfatter, som det ses, ikke Vest­ walkeri dominerende, men vort markmusemate­ jylland. Langs den norske vestkyst findes un­ riale, som er tilvejebragt på samme måde, an­ derarten P. s. saricis (Dale), som måske kan tyder langt fra nogen dominans af denne loppe. ventes fundet også i Jylland. Af vore 14 indi­ Smit (1969) hævder, at M. walkeri (for at kun­ vider var 6 hunner. ne udvikles) kræver reder med høj relativ fug-

16 Tabel 4: Funddata summeret fra tabel l-3 og beregnet som procent af det antal lopper, vi tog på hver enkelt museart Tallene i parentes angiver, hvor mange procent af de loppe-inficerede mus, der var værter for den pågældende loppeart Det samlede materiale er 585 lopper fanget på 314 mus.

Table 4: Calleetion dates summarized from Table 1-3 and calculated as per cent of the fleas caught on each species of host. The number in the brackets inelicates how many per cent of the host in question being infested with fleas. The entire material comprises 585 fleas caught on 314 small mammals.

Vært spidsmus rødmus markmus brandmus halsbånd- skovmus husmus Antal mus (27) (52) (136) (58) mus (12) (5) (24) 89 94 232 103 45 15 7

Procent orientalis l ( +) 3 (6) 6 (9) 17 (21) 9 (17) 20 (25) poppe i. l (2) 6 (9) 9 (13) pentacanthus 2 (+) l (2) 2 (3) 2 (2) isacanthus l (2) i.ntegella l (l) dasycnema l (2) 29 (40) rosickyi 16 (+) agyrtes 81 (+) 80 (75) 73 (87) 50 (67) 69 (58) 73 (67) 7l (60) t·u.rbidus 7 (13) 2 (4) lO (lO) 7 (13) walkeri. 4 (8) 6 (6) 4 (8) fasciatus l (2) 9 (7) 15 (16) 2 (4) 7 (8) sciurorum l (2)

tighed, men nævner ikke nogen kilde for dette går gerne ind i huse. At rotteloppen trives vel udsagn. Af vore 20 dyr var 11 hunner. Nær­ på brandmus, blev vi klare over ved at finde værende er de første fund af M. walkeri. på loppen i stort tal i et nyligt tømt brandmuse­ rød- og halsbåndmus i Danmark. bur på Statens Skadedyrlaboratorium, hvor der også finder rotteavl sted. Af de 39 lopper var NosopsyUus fasciatus (Base) 24 hunner. N. fasciatus er ikke tidligere rappor­ Forekommer hovedsageligt på rotter, hvorfra teret fra danske rød-, brand- og halsbåndmus. den kan optræde som vektor for pest, når rot­ teme dør af denne sygdom. Rotteloppen kan Monop syllus sciu.rorum sciuromm (Schrank) findes på sekundære værter. I vor undersøgelse Nielsen (1963) resumerer lokaliteterne for 15 sås arten på markmus fra Bognæs (lok. l), som tidligere fund (Smit 1953) plus et nyt for denne sandsynligvis er blevet inficerede ved kontakt loppe. Hertil kan føjes lokaliteten Sorø (Mei­ med frilandsrotter eller ved benyttelse af disses nert 1896). Af disse 17 fund er de 4 uden gangsystemer. På lokalitet 2 (Orenæs) var en værtsangivelse, medens resten angiver egernet skovmus vært for en enlig rotteloppe. På Tore­ som vært. Egernet er dog ikke eneste hoved­ by-lokaliteten var loppen til stede på 9 af 26 vært. I perioden 1964-1974 havde Statens Ska­ brandmus, på l af 4 halsbåndmus og på l af dedyrlaboratorium ialt 12 henvendelser fra pels­ 4 rødmus. Det er nærliggende at sætte dette i dyrfatme, hvor M. sc:tl'rorumi sciurormn huse­ relation til rotterne i en ældre, slet vedligeholdt rede. Vi fandt i denne undersøgelse denne gård i nærheden. Både brand- og halsbåndmus egemloppe på en rødmus (lok. 7, Toreby). Det

17 kan ikke forbavse, at netop rødmusen kan in­ each of the 12 flea species and their 7 hosts. ficeres, idet den jo er kendt som en ivrig træ­ The flea C. agyrtes agyrtes comprised 7l 0/o of all fleas and was present on of klatrer. 78 °/o the small mammals. H. talpae arientrdis had an autumnal occurrence at 6 of the locations. DISKUSSION Two of the fleas (R. (A.) -isacantlws and R. (A.) i.ntegella) are recorded for the first time in For hver af de syv musearter fandt vi Denmark. Their males, however, were not en bestemt procentisk fordeling af lop­ found. The rat flea N. fasciatus may be cmn­ pearter (et spektrum). Denne fordeling mon on Apodemus agrarius where the latter accidentally migrates into a 1·at infested envi­ afhænger, som det er vist, især af loka­ ronment. All together 38 mouse-flea relation­ liteten (brandmus m. m. var værter for sbips were found, 10 of which have been rottelopper i Toreby) og årstiden (H. formerly known from this country. It is our talpae orien.talis forekom hyppigst om general condusion that the fiea-fauna of the mice caught by us merely reflects the pool of efteråret). Hvor repræsentative disse fleas present at each location rather than the spektra er, beror selvsagt på ovennævnte species of small mammals with which they are og ikke mindst på det indsamlede antal associated. mus og lopper. Ved forsøg (Evans & Freeman 1950) er det vist, at lopperne LITTERATUR Brinck-Lindroth, G., 1972 : Subspecific differentation and på en mus i naturen skiftes ud mindst distribution af the fleas Palaeopsylla saricis (Dale) en gang i døgnet. Det sætter visse be­ and :Malaraeus pcnicilliger (Grube) in Fennoscandia. - Ent. scand. 3: 297-312. grænsninger for, hvad vi kan slutte ud Brinck-Lindroth, G., 1974: Differentation and distribu­ fra den hyppighed, hvormed vi finder tion af the flea Amalaraeus penicilliger (Grube, 1851) de enkelte loppearter på musene. Det in \•Vestcrn and Central Europe, with a eloscription of a new subspecies A. p. pyrenaicus. - Ent. scand. er nemlig ikke muligt at skelne mellem 5: 265-276. loppearter, hvor få individer opholder Brinck-Lindroth, G. & F. G. A. !v!. Smit, 1971 : The Kemnor calleetion of Siphonaptera in U1e Entomo­ sig længe på værten og arter, hvor man­ logical Museum, Lund, with a check-1ist af the fleas ge individer successivt inficerer værten, af Sweden. -En t. scand. 2: 269-286. men kun opholder sig kort tid på denne. Evans, F. C. & R. B. Freeman, 1950 : On U1e relation­ ships af sorne mammal fleas to their hosts. - Ann. Af de 38 parasit-værtsforhold, denne Ent. soc. Arner. 43 : 320-333. artikel påviser, kendte vi fra litteraturen Mehl, R., 1970 : Records of ectoparasitic insects and mites on hirds and mammals in Norway. - Norsk blot de 10 fra Danmark. At vor viden ent. Tidsskr. 17: 109-113. om de danske muselopper er tilsvarende Meinert, F., 1896 : Puilicidae Danicae (De danske lop­ per). - Ent. l'vlcdd. 5: 183-194. forøget, vil være en overdrivelse. Ho­ Nielsen, B. 0., 1963: Tarsopsylla octodecimdentata vedvært-redelopperelationerne er stadig octodecimdentata (Kolenati) (Siphonaptera), ny for ubekendte størrelser, der trænger til en den danske fauna. - En t. Medd. 32: 188-190. Peus, F., 1970: Zur Kenntnis der FIOhe Deutschlanch grundig behandling. Ud fra de lopper, (lnsecta, Siphonaptera). III Fatmistik und Okologie der fandtes på dyrene, har vi ikke kun­ der StiugetierflOhe. lnsectivora, Lagomorpha, Roden­ tia. - Zoo l. Jb. Syst. 97: l-54. net påvise nogen specifik loppefauna på Skuratowicz, \V., 1960 : Contributions to the knowledge de enkelte musearter. Det er derimod af fleas (Aphaniptera) af the Bialewieza Forest. - vort indtryk, at en musepopulations lop­ Annales zoo l. Polska Akademia Nauk. 19: l-32. (På polsk m. eng. summary). pefauna fortæller mere om de lopper, Smit, F. G. A. M., 1953 : Rccords af Siphonaptera from der er til stede i en lokalitets loppepulje Denmark. - En t. Medd. 26 : 529-548. Smit, F. G. A. tvi., 1954 : Lopper. - Danmarks Fauna end om deres tilknytning til de enkelte 60, 125 pp. musearter. Smit, F. G. A. l\.·1 ., 1960 : Notes on Palaeopsylla, a genus af Siphonaptera. - Bull. Brit. Mus. Nat. Hist. (En­ toma!.) 9: 369-386. SUMMARY Smit, F. G. A. M., 1969: A catalogue of the Siphonap­ Fleas caught an small mammals at 7 locations tcra of Finland wilh distribution maps of all Fenno­ G: in eastern Denmark. scandinn species. - Ann. Zool. F en n. 47-86. Ulmanen, I., 1971 : On factors affecting the flea in­ During the years 1963-1967 585 fleas were festation af the field volc (Microtus agrestils L.). - collected from 314 live-trapped small mammals. Acta Entomol. Femlica 28, p. 42 (engelsk summary, The host-flea ælationships are discussed for teksten finsk) ,

18 Stephanospham·a pluvialis - en ej endommelig rock-pool-alge nu fundet på Bornholm

Af Jørgen Kristiansen og Helge Abildhauge Thomseli (Institut for Planteanatomi og Cytologi) (Institut for Sporeplanter)

Kobenhavns Universitet.

\V ith an English summary

Kendskabet til de bornholmske rock­ Phytoplanktonet i sådanne rock-pools pools-dvs. mere eller mindre udtørrende er stærkt varierende, afhængig bl. a. af pytter med stærkt varierende saltholdig­ svingningerne i saltholdighed og udtør­ hed langs klippekyster - er forbløffende ringsperioderne, og ofte kan vandet være ringe. Der er foretaget en zoologisk un­ farvet stærkt rødt eller grønt, f. eks. af dersøgelse (Johnsen 1946), men bortset grønalgerne Ha.ematococcus og Bra.chio­ fra de enkelte alger, der i denne forbin­ monas. delse er registreret, er plantelivet fuld­ En ganske lille rock-pool - indhold stændig ukendt. højst 1/2 liter grønfarvet vand - viste sig Under en ekskursion til Bornholm 21. foruden mængder af grønalgerne Chla­ -24. maj 1975, arrangeret af Institut for mydomonas og Brachiamonas også at Sporeplanter ved Københavns Universi­ indeholde en talrig bestand af grønalgen tet, foretoges derfor en orienterende un­ Stephanosphaera pluvia.lis Cohn, en me­ dersøgelse af planktonfloraen i et antal get ejendommelig organisme, som trods rock-pools i granitterrænet ved bauta­ eftersøgning ikke tidligere er fundet her stenen Helligkvinde mellem Bølshavn og i landet (Christensen 1966). Listed på Bornholms nordøstkyst. Her Stepha.nosphaera (Fig. 3) er en usæd­ findes en mængde rock-pools af forskel­ vanlig elegant og let kendelig kolonidan­ lige typer, nogle får tilført vand ved nende grønalge, der blev beskrevet af sprøjt fra havet, andre er mere eller min­ Cohn i 1852. Kolonien (eller rettere dre baseret på regnvand (Fig. 1-2). Næ­ coenobiet) er kugleformet, 30-70 �t, og ringstilførslen er oftest rigelig på grund består af 8 aflange celler ordnet i en af mågerne. ækvatorial ring i periferien af en ret fast

·-- ...... !; .

�--_....:. ·

Fig. l. Udsigt over rock­ pool området ved Hellig­ kvinde mellem Bølshavn og Listed.

Flora. og Fauna 82: 19-21. Århus 1976. 19 Fig. 2. En enkelt, ganske lille rock-pool, af samme type som Stephanosphaera­ lokaliteten.

og velafgrænset gele. Cellerne er fm·sy­ at få foretaget kvantitative undersøgel­ net med plasmaudløbere, nogle af disse ser, men det vides, at den kan optræde forbinder cellerne indbyrdes. Hver af i ganske store mængder; Almstedt (1933) cellerne er desuden forsynet med en fandt 20.000 kolonier pr. ml i en svensk kloroplast, en rød øjeplet, og to lige lan­ rock-pool. ge svingtråde, hvormed kolonien kan Forekomsten på Bornholm er ganske svømme omkring. overensstemmende med, hvordan den Systematisk står Stephanosphaem i kendes fra nabolandene. I den finske nærheden af Haematococcus, der især skærgård (Levander 1900, Droop 1953) afviger ved ikke at være kolonidan­ er den især knyttet til sådanne ephemere nende. regnpytter, uden eller med meget lavt Stephanosphaems livscyklus blev klar­ saltindhold, og uden makrovegetation. lagt af Hieronymus (1887). Hver celle Lignende gælder i Sverige, hvor den ifl. kan dele sig vegetativt til en ny koloni. Skuja (1956) er vidt udbredt i regn­ Ved den kønnede forplantning deler vandspytter i nøgne grundfjeldsområder. hver celle sig i indtil 32 kønsceller (ga­ meter), der frigøres og smelter sammen to og to. Den dannede zygote omgiver sig med en tyk væg, bliver en zygospore, og kan i denne tilstand tåle udtørring. Ved spiring danner den en ny koloni. Stephanosphaera8 økologi er på man­ ge punkter velkendt. Det havde dog væ­ ret hensigten dagen efter fundet at ud­ tage vandprøver til supplerende kemiske analyser, men dette lykkedes desværre ikke. Et regnvejr forandrede lokaliteten til ukendelighed. De enkelte små rock­ pools i området flød sammen, og Stepha­ nosphaem-lokaliteten lod sig slet ikke genfinde. Men dette viser dog noget om, under hvilke variable forhold den fore­ Fig. 3. Koloni af Stephanosphaera pluvialis kommer. Det lykkedes derfor heller ikke Cohn. 850 x. (Efter Hieronymus 1887).

20 I England har der været en vis uenig­ Ba:ltic. The locality mainly depends on rain­ hed om dens økologi. Lund (1961) hæv­ water and receives nutrients from bird drop­ pings (gu lis). dede, at den var knyttet til regnpytter Comparisans are made with the occurrence på kalkholdige klipper, men Swale of Stephanosphaera in the adjacent countlies. (1966) påviste, at den ligesåvel forekom i sure, kalkfattige granitområder. Det væsentligste krav var rigelig forsyning LITTERATUR Almstedt, T., 1933 : Kvantitativ analys av vegetations­ med næringsstoffer, f. eks. fra fuglegød­ fargamle algsamhallen. - Bo t. Not. 1933: 395-401. ning. Christensen, T., 1966 : Alger. 2. udg. - T. W. Bocher, M. Lange & Th. Sørensen (reel.) : Botanik 2 {2) : 1-180. Typelokaliteten ved Hirschberg i Cohn, F., 1852 : Ueber eine neue Gattung aus der Tyskland (Cohn 1852, Cohn & Wichura Familie der Volvocineen. - Zeitschr. f. wiss. Zool. tJ: 77-116. 1857) var en regnvandspyt i en fordyb­ Cohn, F. & M. Wichura, 1857: Dber Stephanosphaera ning på en granit-gravsten. De øvrige pluvialis. - Verh. Kaiserl. Leopold-Carolin. Akad. d. mellemeuropæiske lokaliteter (Pascher Naturf. 26 : 1-32, Tf. A-B. Droop, M. R., 1953 : On the ecology of flagellates from 1927, Huber-Pestalozzi 1961) ligger i same brackish and freshwater rockpools of Finland. granit- eller sandstensområder. - Aet. Bot. Fenn. 51: l-52. Hieronymus, G., 1887: Ueber Stephanosphaera pluvialis Stephanosphaem vil sikkert kunne fin­ Cohn. - Beitr. z. Bio!. d. Pflanzen 4: 51-78, Tf. l-2. des mange flere steder på Bornholm. Huber-Pestalozzi, G., 1961 : Das Phytoplankton des Siiss­ Muligheden for egnede lokaliteter i re­ wassers 5. Volvocalcs. - Thicnemann (red.) : Die Binnengewasser 16 (5) : 1-744, Tf. 1-158. sten af landet er ikke så stor, men også J ohnsen, P., 1946: The rock-pools o f Bornholm and their kunstige bassiner med tilførsel af regn­ fauna. - Vid. Medd. Dansk Naturl1. Foren. 109 : 1-53. Levander, K. M., 1900: Zur Kennmiss des Lebens in vand og næring (f. eks. fuglebadekar) vil den stehenden Kleingewassern auf den Sk3reninseln.­ være mulige findesteder. Acta Soc. Fauna & Flora Fenn. 18 {6) : 1-107. Lund, J. \V. G., 1961 : The algae of the Malham Tam district. - Field Studies l: 85--119. SUMMARY Pascher, A., 1927: Volvocales = Phytomonaclinae. - Steplwnosphaera. plu.uialis - a peculiar mck­ Siissenwasserflora Deutschlands, ()sterreichs u. cl. 4: 1-506. pool-alga. now fatuld in Bornholm .. Schweiz Skuja, H., 1956: Phytoplankton schwedischer Binnen­ Stephanosphaera pluvialis Cohn, which has not gewasser. - Nov. Aet. Reg. Soc. Sci. Upsal. IV, 16 (3) : previously been found in Denmark, is recorded 1--404, Tf. 1-58. from a smal! rock-pool in the granite area of Swale, E. M. F., 1966: Stephanosphaera on acidic rock. the NE coast of the island of Bornholm in the - Br. phycol. Bul!. 3: 83-85.

Boganmeldelse

Tyge W. Bocher: Det grønne Grønland. 256 Men endnu mere spændende (og vidtspænden­ sider. 44 dobbelttavler med i alt 228 illustratio­ de) er vel nok kapitlet om forplantnings- og ner i farve og 84 i sorthvid. Pris 228 kr. For­ spredningsforhold, variation og artsdannelse. laget Rhodas. København 1975. Her som mange gange tidligere i sin publika­ Denne bog, den smukkeste naturfagbog i tionsvirksomhed fom1år Boeher at trække linier 1975, er i stort format og illustreret med pragt­ op fra de specielle former han omtaler til helt fulde farvefotos optaget af forfatterens søn, J ens generelle biologiske problemer. Dertil kommer, Bocher. Når øjet er mæt af at se på alle de at han evner at fremsætte sine tanker i et le­ mange skønne billeder af grønlandske planter, vende sprog, der gør det til en nydelse at læse kan man med stort udbytte fordybe sig i læs­ bogen. »Solenergi, lidt varme og vand, levende ningen af T. W. Boehers beskrivelse af Grøn­ celler med grønkorn - så kan livet begynde, så lands plantevækst. Først gennemgås udforsk­ spirer og gror det - vegetationen breder sig, ningens historie fra de begyndende indsamlin­ og dyrene kommer og græsser - · harer, ryper, ger for ca. 200 år siden til nutidens intensive hundredvis af rensdyr, flokke af tunge moskus­ studier af planterne og deres levevilkår i den okser«. Så kort og præcist kan et grønlandsk grønlandske natur. Derefter fortælles om livs­ økosystem beskrives, når man selv har set det former, flora-elementer og udbredelsestyper ef­ og levet med i det. Skade blot, at bogen er så terfulgt af et afsnit om grønlandske plantesam­ dyr. Alle botanisk, ja alle biologisk interesse­ fund. Overalt fremdrages interessante forhold i rede burde have råd til at købe den. planternes tilpasning til de arktiske betingelser. E. N.

21 Røde skovsnegle i Danmark

Af Kåre Fog (Parkovsvej 31, 2820 Gentofte)

Der findes i Europa tre arter eller for­ ter, f. eks. hvid, kastaniebrun, eller hvid mer af store skovsnegle, kaldet Al"ion med sort ryg og gul fodbræmme. I Dan­ lusitanicus, Ar-i-on ·rufus og Arion a.ter. mark er langt hovedparten af bestanden Kun de to sidste er vidt udbredte. sort, men andre steder, f. eks. på Fær­ A. a.ter er en nordlig og østlig form. øerne, findes sorte eksemplarer i under Foruden i Skandinavien findes den for­ halvdelen af bestandene. Imidlertid er mentlig i Rusland. Den findes næppe den aldrig zinnoberrød. Da Steenberg længere sydpå end Holsten og Norclhol­ skrev Danmarks Fauna, bind 10 (Land­ land. Den er udbredt i Storbritannien snegle) i 1911, var røde skovsnegle al­ og findes på Færøerne og Island (Quick drig set i Danmark, og heller ikke sorte 1959, Jaeckel 1954). snegle med rød fodbræmme. A. rufus er en sydlig form, som findes Arion ruftts er derimod ofte zinnober­ i det øvrige Europa. Den er indslæbt til eller orangerød med sort hoved. Foruden England. Den findes også på Gotland, denne farvevarietet findes mange andre, hvor den muligvis er indslæbt. f. eks. helt sorte. Ofte holder fodbræm­ Den røde skovsnegl tilhører Arion ru­ men sig rød, så at man kan se, at der er fus, mens den normale danske sorte tale om rufus. F. eks. kan man finde skovsnegl er Arion ater. Den vigtigste sorte eksemplarer med rød fodbræmme, forskel mellem de to er dog ikke farven, eller hvide med rød fodbræmrne. for den kan variere hos dem begge. Den Unger af Arion a.ter er hvide. Efter­ vigtigste forskel ligger i anatomien, nem­ hånden får de en gråtone på ryggen, og lig i kønsvejens yderste del. Former, til sidst bliver de helt sorte. hvor kønsatriets yderste del er lidt større Unger af Arion rufus derimod er først end den indre, kaldes Ar·ion ater, uanset gullighvide og bliver senere grågrønne farven, mens former, hvor atriets inder­ på ryggen med et gråsort længdebånd ste del er større end den ydre, har en på hver side. Med alderen går den grå­ noget anden form og indeholder en stør­ grønne farve gennem mørkegrå over i re »ligula« end hos foregående, kaldes sort eller gennem olivengrøn og brun Arion rufus (Quick 1959). Der er også over i rød. forskelle på parringsforløbet hos de to; Det er givet, at skovsneglenes farve hos rufus varer parringen 2-3 timer mod er arveligt betinget. Den påvirkes imid­ kun 1/2 time hos ater (Gerhardt 1940). lertid også af miljøet, men man har for­ I det ydre er der ringe forskel mellem gæves søgt at udrede, hvilke faktorer, de to former. Ater bliver ikke så stor der er afgørende (Fromming 1954). som ntfus (10-12 cm mod 13-15 cm eller mere), den har en lidt mere regel­ UNDERSØGELSE AF RØDE mæssig tværstribning på fodbræmmen, SKOVSNEGLES FOREKOMST ryggens hudvorter er mere tagrygsfor­ I DANMARK mede, og den kan trække sig stærkere Den røde skovsnegl er fra det sydlige sammen, når den forstyrres. Der er kun udland blevet indført til flere lokalite­ tale om små gradsforskelle, og de kan ter, således til Silkeborg, Frederiksborg ikke bruges til bestemmelsen. og Fredensborg. Den typiske Arion a.ter er sort med Den tidligste rapport fra Danmark sort eller grå fodbræmme og sål. Men stammer ha juni 1913. I Zoologisk Mu­ den findes i mange andre farvevariete- seum i København findes et eksemplar,

22 Flora og Faltna 22-26. Arlws1976. der er samlet på dette tidspunkt i Silke­ fordi de er flotte eller sjove. Det er borg af Peder Nielsen. Så vidt jeg har sandsynligt, at skovsneglene overvejende kunnet få oplyst, er de røde skovsnegle spredes forsætligt på denne måde, sna­ af amatørentomalogerne Peder Nielsen rere end tilfældigt eller helt uden men­ og Esben Petersen indført dette år fra neskers hjælp. I nogle tilfælde kan na­ Harzen til området ved Silkeborg papir­ turligvis spredning til nærtliggende lolSpurveskjul ved Virum, for mig. Adskillige lokaliteter blev ind­ Amager og muligvis 5-10 andre steder. meldt to eller evt. tre gange; derudfra Pr. 1973 er det registrerede antal lokali­ kan man måske slutte, at næsten alle de teter nået op på 54. lokaliteter, hvor der kommer mange mennesker, og hvor den røde skovsnegl OVERSIGT OVER LOKALITETERNE er talrig, er blevet registreret. I den følgende oversigt er de 54 lokalite­ Af 14 lokaliteter uden for selve Kø­ ter nævnt. Visse oplysninger af interesse benhavnsområdet, som jeg i forvejen (f. eks. årstal for indførsel) er taget med. kendte, blev 7 registreret ved efterlys­ Med forkortelser er angivet, hvor oplys­

ITingen. Det er derfor muligt, at så man­ ningerne stammer fra. VE = »Vi efter­ ge som ca. 50 °/o af forekomsterne er lyser«. MM = mundtlig meddelelse til blevet registreret; en masse af de loka­ mig (fra fagfæller, bekendte m. m.). KF liteter, hvor røde skovsnegle er udsat i = mine egne observationer. ZM = Zoo­ private haver, lystanlæg o. l., kan dog logisk Museums samling i København. være undsluppet registrering. Lokalitetsnumrene refererer til kortene. Adskillige breve fortæller om, hvordan sneglene er blevet indført. Brevene giver l. Haver i Hals. Talrig. Udsat fra Silkeborg, indtryk af, at mange mennesker, som ser antagelig en gang i SO'erne. VE. 2. Ved Kærgade 199, Randers. VE . sneglene på en udflugt, tager dem med 3. Asmild Kloster ved Viborg. Talrig. Også sig og sætter dem ud derhjemme - vel mindre sorte til stede. VE.

23 18. Helvedgård Voldsted, Als Nøueskov. Og­ så hvid form set. 1972, 1973. VE, MM. 19. Sydlige del af Stoi'l1aveskoven mellem Skå­ rup og Svendborg. VE. 20. Ved indkørslen til Mårup. Kun de sidste 3-5 år. Tidligere kun sorte. VE. 21. Skov ved Hellebæk. Ca. 7 år siden. Tal- rig. VE. 22. Rusland sydvest for Hornbæk. MM. 23. Krat på Gilbjerghoved. Kun få. MM. 24. Tisvildelunde. Løvskovsområde umiddel­ bart nord for Horsekær. Første gang 1957. Omkring 1962 talrig, dominerede ganske i forhold til den sorte. Nu knap så talrig. Desuden fra slutningen af 1960'erne om­ kring sandflugtsmonumentet i sydenden af Tisvilde by. Ingen røde skovsnegle i om­ rådet mellem de to lokaliteter og ingen i den øvrige del af Tisvilde Hegn (VE, MM). Her forekommer muligvis andre far­ vevarieteter af nt.ftis (KF). 25. Liseleje Plantage. 5-6 år siden. VE. 26. Arresødal ved Frederiksværk. Set i hvert fald omkring 1950. VE. 27. Dronningholm ruin, fugtig træbevoksning. 1967. KF. Fig. l. Lokaliteter for røde skovsnegle 28. Avderød skov. MM. i Danmark. 29. Fredensborg slotspark. Talrig. I hvert fald fra omkring 1925. VE. 4. Silkeborg. Papirfabrikkens have, første 30. Indelukket ved Frederiksborg slot. VE. gang juni 1913. (ZM). Sygehusbakken 31. Gulbjergmose, Slagslunde skov. 1973. VE. 1921. (VE). 32. Nørreskov ved Furesøen, ifølge Gyldendals 5. Lillering Skov vest for Århus. Set de sid­ Egnsbeskrivelser, bind 9, Nordsjælland. ste ca. 20 år. MM. 33. Holte (Vejlemosen). KF. 6. Toftum Bjerge syd for Oddesund. Talrig. VE. 7. Bregninggård Efterskoles have. Talrig. VE. 8. Et krat ved Vorgod vest for Herning. VE. 9. Have i Fårborg øst for Sønder Lem. 2 eksemplarer udsat fra lok. 7 for 5 år siden; nu i hundredvis. VE. 10. Skov i Mølholm, sydøstlige Vejle. Talrig. Set i mindst 7 år. VE. 11. Mose ved Tyvkær. Udsat fra lok. 13a for ca. 20 år siden. Talrig. Både røde, rød­ sorte og sorte. De røde har delvis for­ trængt de sorte. - Have nord for Smid­ strup. 1972 talrig, 1973 fåtallig. VE. 12. Skoven ved Treide Næs. I hvert fald tid­ ligere mange. VE. 13. Fredericia. Voldterrænet, Mindelunden ved banegården, gaden ved Nørreport (døde snegle ses på fortov og gade om morge­ nen). Alle steder talrig. VE. 13a. Hannerup-parken sydvest for Fredericia. Ca. 20 år siden. VE. 'lt3 '42 14. Agtrupskov 5-6 km øst for Kolding, 1971. Talrig. Hjemført af skolebørn fra en ud­ flugt. VE. • 44 15. Anlægget i Vejen. Talrig, mange flere røde end sorte. Set de sidste ca. 20 år i hvert •lt6 fald. VE. 16. Revsø Skov nord for Sommersted. 1954. Eet eksemplar. VE. Fig. 2. Lokaliteter i Nordsjælland.

24 34. Enrum ved Vedbæk. MM. landet. Det var forbavsende at erfare, at 35. Mølleådalen øst for Lyngby: Sorgenfri den også forekommer flere steder i Vest­ slotspark 1945 (ZM), Brede (MM), udsat ved Ørholm i beg. af 1960' erne fra lok. 48 jylland og her trives udmærket. (VE), Ravnholm (VE), Stampen (VE, MM). Sneglen forekommer på mange for­ 36. Skoven ved Spurveskjul, Lyngby Åmose, skellige biotoper, men vel nok overvej­ Prinsessestien fra Lyngby Hovedgade, ende i fugtig løvskov. Der er kun en stien mndt om Lyngby Sø. Udsat ved Møllehuset, Spurveskjul, i 1930'erne fra registrering fra en nåleskovslokalitet Fredensborg (VE). 1958 ved Prinsessestien (lok. 24), mens den sorte skovsnegl er øst for jernbanen (ZM). I 1966 talrig ved ret almindelig i nåleskov. Hvor den røde Spurveskjul, fåtallig i Arnosen (KF). Nu skovsnegl forekommer, er den vel nok talrig i Åmosen. VE, MM, KF, ZM. 37. Aldershvileparken ved Bagsværd Sø. Tal­ noget stærkere knyttet til fugtig bund rig, kun få sorte. VE, MM. end den sorte. 38. Ennelunclen. Ret fåtallig. KF. Det har selvfølgelig interesse at vide, 39. Bernstorffsparken. Visse år tahig, visse år hvad der egentlig sker, hvis man ind­ ret få (afhængigt af fugtighed?). Mange overgangsformer til de sorte. KF. fører røde skovsnegle til en lokalitet, 40. Charlottenlund skov. Side om side med hvor der i forvejen findes sorte. Så vidt sorte snegle. MM. vides, er slutresultatet af denne situation 41. Bådsmandsstrædes kaserne (Christiania) på forskelligt. Amager (VE). »Amager«, oktober 1930 (ZM). I nogle tilfælde er det sandsynligt, at 42. Moseparti ved Edelgave, Hove. Fåtallig. populationerne blandes, idet der opstår Også hvid form af rufus. KF. mellemformer med røde sider og sort 43. Haven ved Søgård, Kirkemp. Fem eksem­ rygmidte, og røde og sorte snegle eksi­ plarer udsat, vist nok fra lok. 34, nu tal­ rig. KF. sterer side om side. Dette er f. eks. til­ 44. Jernbanedæmningen øst for Hedehusene fældet på lok. 11, 36, 39 og 40. station. Set i mange år. VE. Eftersom man i England har konsta­ 45. Østenelen af Bognæs. VE. teret snegle, der anatomisk set var over­ 46. Herthadalen, omkring restaurationen. Tal­ rig i 1966 og senere. VE, MM. gangsformer mellem ater og ru.fus, er det 47. Sømmer skov ved Kyndbyværket. Set i muligt, at de to former bastarderer og mange år. Har fortrængt den sorte. MM. bør betragtes som geografiske racer af 48. Kongsøreskov, set i beg. af 1960'erne. VE. samme art (Quick 1959). 49. Skoven ved Sofieholm ved Tjømede. VE, MM. Der er også ifølge G. Mandahl-Barth 50. Allindelille Fredskov. Talrig. Udsat af lo­ den mulighed, at Arion rufus før 1913 kal gårelmand fra lok. 49. VE, KF. forekom i Danmark (f. eks. på fugtige 51. Dybesø nær Gjorslev Bøgeskov. 1968. Bå­ løvskovslokaliteter) i en sort form, som de røde og sorte. KF. 52. Grund ved Holtuggårds park, Holtug. Ud­ er blevet overset på grund af ligheden sat fra lok. 46 i 1966. I 1968 »eksplosiv<< med den lidt mindre, normale sorte. bestanclsfremgang, nu igen få. VE. Hvor denne >>store sorte« fandtes på ste­ 53. Nakskov, parkanlægget Svingelen. I hvert der, hvor de røde siden er indført, vil fald siden 1966. VE. 54. Dønelalen mellem Gudhjem og Allinge­ de selvfølgelig blandes, og forholdet Sandvig. 1972. Talrig. VE. mellem røde og sorte vil holde sig no­ genlunde konstant. Hvis derimod røde Siden 1973 har jeg fået kendskab til yderligere snegle indføres til en lokalitet med »små to lokaliteter for Arion 'I'Ufu.s. Det er følgende : sorte«, dvs. ate1·, vil en af de to vinde, 55. Takkekøb Hegn øst for Allerød. 1975. MM. og slutresultatet blive en rent rød eller 56. Markhegn ved Hvissinge. Eet eksemplar, en rent sort bestand. Mulige eksempler bmnt med rød fodbræmme. 1974. KF. på dette er lok. 24, 37 og 47. Det skal her tilføjes, at h·ods opfordring hertil har DISKUSSION ingen brevskrivere omtalt fejlslagne for­ På Danmarkskortet, hvor lokaliteterne er søg med udsætning af røde snegle. indtegnet, ser man, at den røde skov­ Endelig er der den mulighed, at blan­ snegl nu findes i stort set alle dele af dingspopulationerne skyldes, at nogle

25 røde snegle ved genetisk rekombination mark anno ca. 1973 gjort op så fuld­ eller på anden måde får sort afkom, ef­ stændigt som muligt, og det vil være en tersom sorte rufus-snegle jo er alminde­ fordel at vide mest muligt om årstal for lige i udlandet. Sort afkom af røde sneg­ indførsler til nye lokaliteter og hvorfra le er regish·eret i litteraturen (Fromming sneglene er indført. Alle læsere af denne 1954). De således opståede sorte snegle artikel opfordres derfor til at indsende vil selvfølgelig kunne parre sig med de oplysninger om røde skovsnegle, hvis de røde. skulle sidde inde med viden, som il

Boganmeldelser

Kystfuglejagt og kystfuglebeskyttelse. 77 sider. kan fås ved indsendelse af kr. 12,00 på giro Udbredelseskort, diagrammer og vignetter. Pris 716 61 41, DOF-salg, Fælledvej 9, 2200 Køben­ kr. 12,00. Dansk Ornithologisk Forening. Kø­ havn V. benhavn 1975. E. N. Den stærkt voksende fritidsinteresse for fugle er baggrunden for, at Dansk Ornithologisk For­ K. Cu.rry-Lindahl: Miljamord eller ·utveckling. ening har ladet en arbejdsgruppe udarbejde en 430 sider. 37 plancher med i alt 68 fotos. 19 oversigt over levevilkårene for vore kystfugle. kort og diagrammer i teksten. Generalstabens Forskelligt materiale vedrørende disse fugle er Litografislea Anstalts Forlag. Stockholm 1975. gennemarbejdet og vurderet, og på grundlag at Denne bog udkom i USA i 1972 under titlen de konklusioner, der har kunnet drages heraf, >>Conservation for survival« og blev dengang fremkommer man med en række forslag til for­ anmeldt her i bladet (Flora og Fauna, 1972, bedring af forholdene for kystfuglene. Der fore­ pg. 92). Den svenske udgave er udvidet med et slås dels en udvidelse af jagtfreclninger, dels stort og repræsentativt billedstof, og de forskel­ foranelringer i jagtmåder, og dels oprettelse af lige oplysninger er ført op til dato. Bortset fra en række fuglebeskyttelsesområder. Forslagene den kedelige vulgariseling af titlen er det glæ­ synes rimelige og de nævnte foranstaltninger deligt at se denne værdifulde bog overført Ul hårdt tiltrængte. Men studer selv bogen, der et nordisk sprog.

26 Blåplettet stålorm på Samsø

Af K. Lamberg (Sotofte l, Tranebjerg)

Den 9.5. 1974 viste to drenge mig en orm på sportspladsen, der støder op til Mølle­ stålorm, som de havde fundet kl. 16 på bakken. Den havde 44 blå pletter på venstre side, 44 på oversiden og 20 på højre side (læng­ Møllebakken i Tranebjerg. Den havde de 23 cm). en del lyseblå pletter, og det fik mig 8. Den 15.5. 1975 så jeg på Tovbjerg en stål­ straks til at tænke på et par artikler i orm med en enkelt ret stor blå plet på halen. Flora og Fauna. I den første artikel ef­ 9. Den 28.5. 1975 fandtes en blåplettet stål­ orm på Møllebakken. terlyste lektor Helge W alhovd, Zoologisk 10. På Sygehusvej ved Møllebakken fandtes Institut, Århus, denne variant, som end­ under bjørnegræs en stålorm med en del næppe nu ikke var fundet i Danmark, og i Flo­ synlige blå pletter. ra og Fauna, marts 1974, kom så med­ 11-12. I sommerferien blev der set en blå­ plettet stålorm på Tovbjerg og senere i septem­ delelsen om det første fund, gjort af ber endnu en. Kjeld Hansen på Hjelm. Jeg sendte straks stålormen til lektor Møllebakken i Tranebjerg, der ligger midt i byen, er beplantet med mange slags træer og Walhovd, og kort efter kunne jeg på ny buske og gennemkrydset af stier. Der er både sende en blåplettet stålorm til Zoologisk tæt, mørk beplantning og lysninger. Institut, idet min genbo på sin plæne Tovbjerg, der ligger uden for Pillemark, er fandt en smukt blåplettet stålorm. Ha­ en ret stejl, tilplantet bakke - mest med græs ven ligger i nærheden af Møllebakken. i bunden. Begge de omtalte steder er ret tørre. Den blåplettede stålolm synes at være mest Da jeg i den følgende tid ved mine udbredt i østlige og især sydøstlige kontinentale elevers hjælp fik flere blåplettede stål­ områder. Der kunne måske være grund til at orme, skal jeg omtale fundene: nævne, at Samsø, skønt det er en ø, klimatisk set har et kontinentalt præg: det regnfattige Storebæltsområde med flere østligt udbredte 1-2. Ovennævnte fund. planter. 3. Den 23.5. 1974 fandtes to stålorme, der var Ifølge Voipio er hyppigheden af blåplettet ved at parres; den ene var normal, men den stålorm i forhold til almindelig stålorm føl­ anden havde en brunlig 1yg med enkelte blå gende: pletter; på hver side var der nænnest 1yggen en række blå pletter, der sad så tæt, at det vir­ Vest- og Sydeuropa ...... 2,6 Ofo kede som to blå linjer. Pletterne begyndte lidt Centraleuropa ...... 5,2 Ofo bag hovedet og nåede ud på halen. Bagtil var Nord- og Østeuropa ...... 3,6 �/o der to skrå, blå striber. Stålormen var 25 cm Sydøsteuropa (inkl. Italien) ...... 27,8 Ofo lang. Jeg holdt den i terrarium, men da jeg Lilleasien + Persien ...... 13,9 Ofo rejste på ferie den 22.6., satte jeg den ud igen. Finland ...... 32,8 �/o 4. Den 23.8. 1974 fandtes på Tovbjerg ved Pillemark en blåplettet stålorm, der var bronze­ Det virker derfor påfaldende, at der på de to farvet, ret kort og tyk (22 cm). Den havde på findesteder på Samsø er fundet så mange blå­ selve 1ygsiden ca. 2 cm bag hovedet 30 blå plettede stålorme. Det kræver dog en mere sy­ pletter på et 7 cm langt stykke. Denne stålorm stematisk eftersøgning og undersøgelse også af blev også sat i terrariet. Stålmmene, der blev den almindelige stålorm, inden man med nogen fodret med regnmme og snegle, var for det sikkerhed kan afgøre, om der virkelig er en høj meste nedgravede, men når solen skinnede, kom procentdel blåplettede stålorme på Samsø. de frem og lod sig gennembage. Efter over­ De blåplettede stålorme er også afvigende vintring sås stålormene første gang den 9.3. 75, m. h. t. synlig øreåbning (især østlige fonner) men de kom kun frem i solskin. eller skjult (vestlige former). Jeg har ikke be­ 5. Den 24.4. 1975 fandtes under en udlagt mærket øreåbning hos de undersøgte individer. plade på Tovbjerg en 25 cm lang stålorm. Den Endelig er der variation i skælmønstret på ho­ havde ca. 40 små lyseblå pletter, spredt over vedet, men da jeg for sent blev opmærksom hele rygsiden. herpå, har jeg foreløbig ingen oplysninger om 6. Næste dag undersøgtes nogle udiagte pla­ dette. der (Tovbjerg), og to stålorme fandtes. Den ene, Da stålormen er almindelig udbredt på Sam­ der manglede hale, havde blå pletter. sø, vil senere undersøgelser måske vise, at også 7. Den 13.5. 1975 fandtes kl. 15,45 en stål- den blåplettede stålmm findes flere steder.

Flora og Fauna 82: 27-28. Arhus 1976. 27 LITTERATUR Smith, M. A., 1964: The British Amphibians and Repti­ Burrage, B. R., 1961: Notes on the adder and other les. -London (Colins). 322 pp. reptiles in Cornwall. -Brit. J. Herpetol. 3: 15-16. Stugren, B., I. E. Fuhn und N. Popovici, 1962: Unter­ Frommhold, E., 1965: Heimische Lurche und Kriech­ suchungen iiber die Systematik der Blindschleiche tiere. - Wittenberg Luthersladt (Ziemsen). ll2 pp. (Anguis fragilis L.) in Rumiinien. - Zoo!. Anz. 169: Hansen, Kjeld, 1974 : Fund af stålorm (Anguis fragil is 460-466. L.) med blå pletter. - Flora og Fauna 80: 21-22. Walhovd, Helge, 1970: Findes der mærkelige stålorme J oh an sen, Kjell, 1959: Notes o n the blue-spotled morph i Danmark? - Flora og Fauna 76 : 69-70. of Anguis fragilis and its first finding in Scandinavia. Voipio, P., 1956: On the blue-spotled morph of tl1e - Nyt t Mag. Zoo l. 8: 61-63. slO\v-worm (Anguis fragilis) in Finnland. - Arch. Soc. Mortensen, M. Bojsen, 1955: Urte-samfund på skrænter >>Vanamo«, 11 : 5-11. på Nord-Samso. - Bo t. Tids. 52 : 85-ll2. Voipio, P., 1962: Multiple phaneromorphism in the Norberg, A, 1964 : Den blåfliickiga formen av ormslå European slO\v-worm (Anguis fragilis) and the distri­ samt ctt fynd av denna i Viistergotland. - Fauna och butional and evolutionary history of the species. - Flora. 59 : 190-194. Ann. Zoo!. Bo t. F en n. »Vanamo«. 23 (2) : 1-20.

INTERESSEGRUPPEN FOR BIOLOGISK BEKÆMPELSE AF SKADEDYR

Interessegruppen for biologisk bekæmpelse af 5. at medvirke til overfor offentligheden at ud­ skadedyr blev dannet ved et møde den 11. sep­ brede kendskabet til de nævnte metoder og tember 1975 på Zoologisk Institut, Den kgl. deres virkning ved foredrag, publikationer og Veterinær- og Landbohøjskole. lignende. Ved biologisk bekæmpelse af skadedyr for­ stås i snæver betydning anvendelse af skade­ Interessegruppen består for tiden af 21 perso­ dyrets parasitter, præelatarer (rovdyr) og pato­ ner, som bl. a. repræsenterer de igangværende gener som forebyggelses- eller bekæmpelses­ danske projekter på området: midler. Interessegruppen omfatter imidlertid også personer, som arbejder med insektbekæm­ a. Biologisk bekæmpelse af spindemider og pelse ved hjælp af andre alternative metoder mellus i agurk- og tomatvæksthuse ved hjælp til den gængse kemiske bekæmpelse. Det drejer af henholdsvis præelatarer og parasitter. sig i første række om udnyttelse af udviklings­ b. Bekæmpelse af sommerfuglelarver med in­ hæmmende stoffer (f. eks. juvenilhormoner) og sektvirus. signalstoffer (f. eks. seksuelle duftstoffer), men c. Bekæmpelse af kålfluer ved hjælp af para­ også forskere, som beskæftiger sig med indfly­ sitter og prædatorer. delsen af kemiske og kulturtekniske metoder på d. Anvendelse af signalstoffer, bl .a. mod æble­ nyttefaunaen, kan være med i gruppen. vikleren og stuefluer. Formålene med gruppen er at stimulere ar­ e. Anvendelse af udvildingshæmmende stoffer bejdet med disse metoder ved mod stikmyg og stuefluer. f. Insekticiders virkning på nyttefaunaen. l. at bringe de udøvende forskere på området g. Halmbrændingens indvirkning på nyttefau­ i nærmere kontakt med hverandre for at ud­ naen. brede kendskabet til igangværende arbejder, samt at skabe en bedre koordinering af forsk­ De nuværende deltagere kommer fra følgende ningen, hvor dette er formålstjenligt, institutioner: Den kgl. Veterinær- og Landbo­ 2. at tage initiativet til nye forskningsprojekter højskoles zoologiske og plantepatologiske insti­ og at udgøre et forum for diskussion af så­ tutter, Københavns Universitets institut for al­ danne projekter allerede i planlægningsfasen, men zoologi, Statens planteavlslaboratorium, uanset om initiativet til projekterne er ud­ Statens plantepatologiske Forsøg, Statens plan­ gået fra gruppen eller fra personer uden for tetilsyn og Statens skadedyrlaboratorium. denne, Gruppen er alene åben for personer, som be­ 3. at formidle kontakter og udveksle informa­ skæftiger sig med biologisk bekæmpelse af ska­ tioner med udenlandske forskere, det være dedyr i ovennævnte betydning, enten som for­ sig på nordisk, europæisk eller globalt plan, skere, administratorer af forskningsprojekter el­ 4. at inforn1ere kredse, som arbejder mere peri­ ler undervisere inden for området. fert med biologisk bekæmpelse, eller som er Kontakt med gruppen kan ske gennem : Lic. interesseret i dette arbejdsområde, herunder agro. Ole Zethner, Zoologisk Instit-ut, Den kgl. personer, som er involveret i den praktiske Veterinær- og Landbohøjskole, Biilowsoej 13, anvendelse, 1870 Københaon V.

28 Mindre meddelelser opgivne. Bredden af svampenes hætte varierede fra 3-10,5 cm hos de 9 eks., mens det i omtalte Maialeologiske optegnelser fra søer værk anføres, at bredden kan være 3-8 cm. i Gudenå-systemet Steen Egholm Engelbol Ancylus fluviatilis O. F. Miill. Familiehøjskolen Skærgården Siden fremkomsten af min artikel om Hue­ 7400 Herning sneglen (Ancylus fluviatilis O. F. Miiller) i Himmelbjergsøerne, 1972 - Flora og Fauna 78, Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) hvor der opregnes fund af arten fra i alt otte I tilknytning til B. Løjtnants artikler i »Orchi­ danske søer, er det lykkedes at konstatere dens dea« nr. 7 og 9 1974 kan jeg meddele følgende: forekomst i yderligere fire søer i Gudenå-sy­ På Treide Næs fandtes i 1975 på en ca. 3 km stemet, i et tilfælde dog kun i et enkelt eks­ lang strækning 887 eksemplarer af O. purpurea emplar. A. fluviatilis er normalt hjemmehørende i blomst og 1049 uden blomst. 10 eksemplarer i rindende vand. havde snehvid blomst. I Vejlby Skov, hvor O. S a l t e n L a n g s ø. Ane y lus fundet første purpurea. blev observeret fåtalligt i 1923, stod gang jan. 1972 på et mindre område af nord­ der på et lille areal 160 eksemplarer i blomst bredden, brændingskyst med små sten. Popula­ og ca. halvt så mange uden blomst. Endelig tionen temmelig fåtallig. prøvede jeg ved Fakkegrav, men her fandtes R a v n s ø. Arten fundet fåtalligt på enkelte ingen. større sten på søens vestbred. I øvrigt sand­ Axel Elkjær bund og brænding ved østlig blæst, stedet lig­ Glentevej 27, 7000 Fredericia ger i nærheden af søens afløb Knudå, hvor Ancylus er ret almindelig. Leptophyes punctatissima fundet igen B o r r e s ø. En halv snes meter sydvest for i Nordjylland udløbet af Millingbæk, der har en bestand af Græshoppen Leptophyes punctatissima blev 28. A. fluviatilis, fandtes i febr. 1973 et enkelt september 1975 fundet i et egekrat, Kvosted eksemplar af arten på sandet brændingskyst Lund, beliggende 3-4 km syd for Ørum i med pletter af små sten. Fjends. Individet, en hun, blev antmffet sid­ H a l d S ø. I denne sø, der gennem Nørreå dende på et egeblad i ca. l m højde. Det blev har afløb til Gudenå, fandtes i juli 1973 en .Iille bestemt efter nøgle i »Natur og Museum« 10. bestand af Ancylus på enkelte større sten på en årg. nr. 4. Ifølge K. Th. Holst (Danmarks Fau­ sandet sydvestvendt brændingskyst na 79) har arten her i landet sydlig udbredelse, dvs. nordgrænsen går normalt tværs gennem Potamopyrgus jenkinsi Smi.th Sønderjylland og Fyn og syd om Sjælland. Kun Et eksemplar fundet i B i r k s ø, hvortil arten en gang tidligere er den blevet fundet i den altså nu er nået, siden den i 1950'eme af H. nordlige del af Jylland, nemlig i et egehat ved C. J. Boe blev opdaget i Fårbækken mellem Hald nær Viborg. Holst siger: »Fra forrige år­ Almindsø og Vejlsø ved Silkeborg. hundrede kendes dyret fra Rønne, Københavns Holger Gamer Nielsen omegn og Arhus. Desuden er den fundet ved Øm Kloster Museum Hald«. Det er 20 km sydligere end det nye 8660 Skanderborg fund, som måske kan forklares ved, at den usædvanlig varme sommer 1975 har forårsaget Spiselig Stenmorkel en forskydning af nordgrænsen for artens ud­ M. Lange anfører i »Illustreret Svampeflora«, bredelse. at Spiselig Stenmorkel, Gyromitm esculen.ta, er Peter Hovring meget sjældent. Derfor kan det nok være af Højslev Lie, 7840 Højslev interesse, at jeg i maj 1975 fandt ikke mindre end 9 eksemplarer på min bopæl i Rind Plan­ tage, 6 km sydøst for Heming. Plantagen be­ står af nåletræer, og jordbunden er meget san­ det, så biotopen passer helt med den af Lange

29 Boganmeldelser

M. Chi.nery: Insekter ·i Danmark og Europa. hvortil man kan henvende sig for at få vejled­ 336 sider. 60 farvetavler med i alt 778 enkelt­ ning. Bogen er et særdeles vellykket bind i se­ illustrationer. Mange figurer i teksten. Pris kr. rien Gads natu.rbøger, til glæde for alle, der 97,75. G. E. C. Gads Forlag. København 1975. interesserer sig for hjemmets zoologiske indslag, Denne oprindeligt engelske felthåndbog over og til gavn for dem, der generes af samme. europæiske insekter er omarbejdet til dansk af E. N. magister Jens Bocher, der har tilføjet specielt danske arter og i det hele taget tilpasset bogen til danske forhold. Efter en meget nyttig bmgs­ K. Curry-Lindahl: Fåglar over land och hav. anvisning følger et afsnit om insekternes byg­ 243 sider. 40 plancher med i alt 68 farvefotos. ning og levevis med vægten lagt på de byg­ 56 kortskitser i teksten. A. Bonniers Forlag. ningstræk og de biologiske forhold, der har Stockholm 1975. særlig betydning for artsbestemmelse. Der gi­ Denne pragtfuldt illustrerede bog i stort for­ ves gode råd med hensyn til indsamling og mat giver en global oversigt over fuglenes præparation. Dernæst omtales insekternes klas­ trækforhold. Den indledes med nogle afsnit, sifikation ledsaget af en hovednøgle til bestem­ hvori almene forhold vedrørende fugletrækket melse af de europæiske insektordener. Herefter diskuteres : Fugletræk i legende og overtro. behandles disse med nøgler til familier, der i Fugletræk som videnskab. Når og hvor opstod specielle afsnit omtales nærmere sammen med fugletrækket. Fugletræk i tid og rum. - Der­ en beskrivelse af karakteristiske arter. Både ta­ efter gennemgås trækforholdene hos en række beller og beskrivelser er rigt forsynet med teg­ arter i den gamle og den nye verden. Endelig ninger af bygningsdetaljer til bmg ved bestem­ følger kapitler om de fysiologiske, etologiske og melsen. l'vlen det vil dog nok være de fine far­ økologiske problemer i forbindelse med træk­ vetavler mere end nøglerne, der vil føre an­ ket. Teksten er velformet og informationsfyldt, venderen af denne bog på sporet af, hvilket og det ser ud til, at forfatteren helt igennem insekt han står overfor. Et ret stort kontingent har fået de nyeste oplysninger med. På adskil­ af sydeuropæiske arter gør bogen anvendelig lige punkter dækker bogen selvfølgelig de sam­ på ferieture i Middelhavsområdet. En omfat­ me områder som Salomonsen : »Fugletrækket og tende litteraturfortegnelse og et godt register dets gåder«. Men de to bøger er dog så for­ afsluter bogen. skellige, at de må siges at supplere hinanclen E. N. på en udmærket måde. Specielt skal det frem­ hæves, at de mange nytegnede kort i den fore­ liggende bog er en smuk fornyelse i litteraturen H. Mourier & O. Windi.ng: Vilde dyr i hus og om fugletræk. Hertil kommer så de mange far­ hjem. 224 sider. Tahige illustrationer. Pris kr. vebilleder optaget af verdens førende fugle­ 57,50. G. E. C. Gacls Forlag. København 1975. fotografer. Alt i alt en værdifuld bog, der må Med den foreliggende håndbog skulle det interessere en fugleven. være muligt at bestemme de fleste af de dyr, E. N. man møder i huse, lejligheder, fabrikker og lagre, ikke blot her i landet, men i hele Eu­ ropa. Ved hjælp af kortfattede, klart opstillede S v. E. Abrahamsen: Biologiske ferskvandsunder­ bestemmelsestabeller med illustrationer henvi­ søgelser. 240 sider. Talrige illustrationer. Pris kr. ses til en af de 15 farvetavler, hvor arten er af­ 99,50. Forlaget Fomm, København 1976. bildet. Herfra ledes man så videre til bogens Som bind 2 af Vort miliø (bd. l er endnu egentlige tekstafsnit Her er dyrene ordnet efter ikke udkommet) foreligger her en håndbog - deres opholdssted og funktion indendørs med ikke i biologiske ferskvandsundersøgelser i al fyldige beskrivelser af hver enkelt arts udse­ almindelighed, hvad titlen kunne fodede en til ende og levevis. Andre afsnit haneller om de at tro - men i det mere begrænsede emne: for­ spor, dyrene afsætter. De kan tit afsløre tilstede­ ureningsundersøgelser i ferskvand med vægten værelse af arter, man ellers ikke ser noget til. lagt på at bedømme vandkvaliteten ud fra de Teksten er velskrevet, og med rige erfaringer tilstedeværende organismer. Forfatteren bygger fra Statens Skadedyrlaboratorium har de to for­ på Liebmanns og Slacleceks påvisning af, at fattere været i stand til at give deres fremstil­ saprobiteten er den økologiske hovedfaktor i ling et autentisk og personligt præg. Et væld af ferskvand, og at organismerne fordeler sig kva­ illustrationer supplerer bogens informationer. litativt og kvantitativt i relation til denne fak­ Det er dels tegninger udført af Ebbe Sunesen, tor. Praktiske undersøgelsesmetoder gennemgås, dels fotos i sort/hvid og farver. De fleste af og til brug ved bestemmelsen af organismerne disse er optaget af Preben Bang. Forebyggelse er der udarbejdet et såkaldt økologisk atlas med og bekæmpelse af skadedyr omtales under de feltnøgler samt fortrinlige afbildninger af mere enkelte arter, og til slut gives en samlet over­ end 800 enkeltorganismer med en kortfattet, sigt over de derhen hørende problemer, lige­ men præcis omtale af hver enkelt fmm . For­ som der også er en liste over de institutioner, fatteren har gjort et stort og nyttigt arbejde

30 med at samle dette omfangsrige stof og selv forlaget bekoste en mere konsekvent tihette­ udføre de smukke tegninger. Atlasset rager i læggelse med henblik på at gøre bogen rigtig anvendelighed højt op over de hidtil kendte forbrugervenlig, og samtidig kunne så nogle af billedbestemmelsesværker. Forfatteren har des­ de mange tJykfejl blive rettet. Den gode ide uden introduceret et oprindeligt engelsk indeks­ og det værdifulde indhold fortjener det. system, der kan give et talmæssigt udtlyk for E. N. forureningsgraden. Dette system er i bogen ud­ arbejdet dels i en forenklet form til skolebmg, Thorkild Esklwlm: Landbrugets økologi. 152 dels i en udvidet til mere professionel anven­ sider. 104 illustrationer. Pris kr. 69,00. P. Haase delse. Skemaer til begge beregningsformer kan & Søns Forlag. København 1975. fås fra forlaget. Mange af bindene i serien Orientering om­ Det er en vanskelig opgave at få alle oplys­ handler økologiske emner, og dette er, som ninger helt korrekte i et så omfattende samle­ titlen antyder, også tilfældet med det netop ud­ arbejde, og det er da heller ikke lykkedes 100 % komne bind 22. Med moderne økologisk tanke­ for Abrahamsen. Jeg skal blot nævne, at læge­ gang som baggmnd beskrives i denne bog den iglen findes i Jylland og henvise til B. Jensen., menneskeorganiserede plante- og dyreproduk­ 1960: Lægeiglens (Hirudo medieinalis L.) fore­ tion. Det er indlysende nødvendigt at opret­ komst ·i Danmark. - Flora og Fauna 66: 25-32. holde denne produktion, ja endog forøge den, Henned har jeg også antydet, hvorledes den ret for at skaffe føde nok til det stigende befolk­ omfattende litteraturliste kunne have været ud­ ningstal. Men dette betyder på samme tid et formet med henblik på anvendelighed ved vi­ alvorligt indgreb i den oprindelige natur. De deregående studier af emnet. Som den ser ud problemer med hensyn til ressourceødelæggelse, nu, er den næsten umulig at arbejde med. Jeg forurening og forgiftning dette medfører, be­ står også uforstående over for bogens noget skrives sagkyndigt, og forfatteren har evnet at særprægede - for ikke at sige indviklede - op­ fremstille det store faglige stof uå en interesse­ bygning med det økologiske atlas midt i af­ rende og let læselig måde. Bogen er velforsy­ snittet om vandløbsforurening, og med dette net med register, ord- og litteraturlister. Jeg atlas' opdeling i to grupper, A og B, med hver finder det dog uheldigt, at man ikke i ·listen sin nummerering, uden at man på den enkelte over anvendt litteratur kan finde alle de i tek­ side kan se, om f. eks. 197 står for A 197 eller sten direkte citerede forfattere. Dette gør bo­ B 197. Dertil kommer, at de følgende 8 fmure­ gens bmgsværdi ringere. Men bortset derfra må ningstavler begynder med IV a og slutter med det fastslås, at denne bog som seriens øvrige er I b. Den uforberedte læser får sandelig sit be­ velredigeret og må betragtes som en værdifuld svær med at finde rundt i bogen, ikke mindst, forøgelse af litteraturen om et af dagens mest da de normale tekstillustrationer intet figur­ brændende økologiske emner: det globale føde­ nummer har. Ved en eventuel 2. udgave bør vareproblem. E. N.

ATLASUNDERSØGELSE AF PADDER OG KRYBDYR

Fra og med foråret 1976 vil der blive iværksat per, dyrene er fundet på, og hvilke biotoper, en såkaldt atlasundersøgelse af padder og ktyb­ der forekommer i kvadratet. Det skal nemlig dyr i et samarbejde mellem Nordisk herpetolo­ være muligt at sammenligne med de samme gisk Forening og foreningen Natur og Ungdom kvadrater om 10-20 år for at se, om dyrene til (Danmarks feltbiologiske ungdomsforening). den tid er gået tilbage, og om det skyldes til­ En atlasundersøgelse vil sige en undersøgelse, bagegang for deres biotoper. hvor hele landet er inddelt i kvadrater på 5 km Da vi til undersøgelsen har udarbejdet et ud­ X 5 km. Den foregår ved, at hver deltager re­ førligt vejledningshefte, der også giver vejled­ gistrerer, hvilke arter der forekommer i et be­ ning i bestemmelse af dyrene, vil alle interes­ stemt kvadrat. Resultaterne fra alle kvadraterne serede kunne deltage. Vi håber derfor, at også bearbejdes centralt og bruges til at tegne ud­ mange, der læser dette, vil træde til som fri­ bredelseskort for de undersøgte arter. villige medhjælpere. Deltagelse vil hæve, at Denne atlasundersøgelse har imidlertid også man kan afse tid til 3-4 ekskursioner til sit et andet formål, nemlig at give en vurdering af kvadrat i løbet af forårssæsonen. truslerne mod vore padder og krybdyr og deres Vi opfordrer hermed flest muligt til at skrive miljø. Derfor skal hver deltager registJ·ere, om ind til følgende adresse og meddele, hvor i lan­ arterne findes på mange, få eller slet ingen lo­ det de ønsker at undersøge et eller Here kva­ kaliteter i hans kvadrat. Desuden skal han ved drater: Atlasundersøgelsen., c/o Nattt.1' og Ung­ hjælp af et enkelt systern anføre hvilke bioto- dom, F1'ede-riksberg Runddel l, 2000 Kbh. F.

31 INDHOLDSFORTEGNELSE side E. Schmidt ielsen: NeUJ·optera fra Anholt, med omtale af tre for landet nye arter ...... 3 T. E. Hallas & P. Bang: luselopper (Siphonaptera, Insecta) fra syv østdanske lokaliteter ...... 11 J. Kristiansen & H. A. Thomsen: Stephanosplwera 7Jluvialis - en ejendommelig rock-pool-alge nu fundet på Bornholm ...... 19

K. Fog: Røde skovsnegle i Danmark ...... 22 K. Lamberg: Blåplettet stålolm på Samsø ...... 27 Interessegruppen for biologisk bekæmpelse af skadedyr ...... 2'3

H. G. ielsen: Malakologiske optegnelser fra søer i Gudenå-systemet ...... 29

Steen E. Engelbøl: Spiselig stenmorkel ...... 29

A. Elkjær: Stor gøgeurt (Orchis purpurea) ...... 29 P. Hovring: Leptophyes punctatissima fundet igen i Nordjylland ...... 29 Atlasundersøgelser af padder og krybdyr ...... 31 Boganmeldelser ...... 21, 26, 30, 31

Manuskriptets udformning m. v.: Manuskriptet bør helst være maskinskrevet med dobbelt linieafstand og bred mar­ gin til venstre. Kun den ene side af papiret må anvendes. Latinske slægts- og art�­ navne understreges. Som illustrationer kan anvendes gode fotografier (sorte, blan­ ke aftryk) og tegninger udført med tusch på hvidt tegnepapir. Både fotografier og tegninger bedes leveret i større format end det de, hvori det ønskes reproduceret (gerne dobbelt størrelse). Illustrationerne til en artikel nummereres fortløbende, og billedteksterne samles på et (eller flere) ark med vedføjet figurnummre. Citater angives i teksten ved forfatternavn, udgivelsesår og side (eks.: Knudsen 1955, s. 25). Den anvendte litteratur samles i en liste, hvor de citerede forfattere nævnes i alfa­ betisk orden efter følgende mønster: Knudsen, S., 1955: Afvigende sommerfugleformer 4. - Flora og Fauna 61. Forfatteren får tilsendt en første korrektur, der rettes og returneres til redaktionen omgående. Rettelser imod manuskripet betales af forfatteren. Om ønskes kan for­ fattere til større artikler få 50 særtryk gratis.

Formændene for de foreninger, der har FLORA og FAUNA som medlemsblad: Jylland: museumsinspektør, dr. phil. Poul Bondesen, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Århus C. Sjælland: overlærer Evald Larsen, Ve1mehrensvej 8, 4100 Ringsted. Lolland-Falster: boghandler Erik Pontoppidan, Langgade 22, 4800 Nykøbing F. Fyn: cand. mag., fru Ulla Aabye Jensen, Lembckesvej 19, 5000 Odense. Bornholm : overlærer, redaktør Th. Sørensen, 3720 Aakirkeby.