Læs Personalhistorisk Tidsskrift 1966:4

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Læs Personalhistorisk Tidsskrift 1966:4 Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. 86. ÅRGANG . 15. RÆKKE . 1. BIND . 4. HÆFTE PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT SAMFUNDET OG UDGIVET 1966 PERSONALHISTORIE AF FOR DANSK GENEALOGI INDHOLD Arkivar P. K. Hofmansen: Slægtsgaardsarkivet gennem 25 år .................................................................... 113 Arkivar, mag. art. Knud Prange: Grevskabslæge Peder Abraham Kruuses selvbiografi 1800-1816 ................... 119 Overarkivar, dr. phil. Erik Kroman: Rasmus Other og Ambrosius Stub .................................................................... 153 Orientering ................................................................................................................ 178 Små meddelelser: Lidt nyt om »Tårepersen«s forfatter. Ole Faxøes petitum. En flugt 1808. Lasson - Seemann - Udsen - Sommer................................................................ 181 Nekrologer: Arild Falk-Jensen. (Albert Fabritius)............................................ 187 Alfred Larsen. (Albert Fabritius) ........................................................................ 187 Anmeldelser: Harald Jørgensen: Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og hjælpemidlerne til dets benyttelse (Vibeke Nielsen)................................... 189 Carsten Teilman Hald: Vestjyske adelsfolk (Albert Fabritius) ....................... 191 Memoirer og Breve. Ny udg. bd. I-VI (Hans H. Worsøe) .................... 191 S. V. Rasmussen: Den unge Bröchner (Valdemar Hansen d.) ....................... 192 Jens Kruuse: Min lykkelige barndom (Hans H. Worsøe) ........................ 196 M. L. V. Lorck: Stamtavle over Efterkommere - i fire Generationer - af Etatsraad, Overlæge Lorenz Lorck (Albert Fabritius) ....................................... 197 J. P. Trap: Fra fire kongers tid (Hans H. Worsøe)........................................... 198 Hans H. Worsøe og Henning Aarup: Wilhelm Adolph Worsøes slægtsbog (Albert Fabritius) ........................................................................... 201 Spørgsmål fra medlemmerne: Gudenus. Hvass. Fernström. Ældre hæfter ....................................................... 203 Fortegnelse over medlemmer pr. 1. januar 1967 ................................................... 205 Regnskab for Samfundet for dansk Genealogi og Personalhistorie 1965 ....... 212 Register. Ved fuldmægtig Finn H. Biædel ........................................................... 213 Tillæg: Dødsfald i Danmark 1964. Ved redaktør Niels Friis. PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT udgives af samfundet for dansk genealogi og personalhistorie og redigeres af samfundets skriftudvalg ved sekretæren, arkivar Hans H. Worsøe, til hvem manu­ skripter bedes indsendt. Abonnement kan kun tegnes ved indmeldelse. Foreninger og biblioteker kan op­ tages som medlemmer. Indmeldelse sker ved henvendelse til sekretæren. Medlemmer, der ønsker oplysning eller vejledning i genealogiske og personal- historiske spørgsmål, kan henvende sig til oplysningstjenesten, der efter evne og muligheder under hensyntagen til spørgsmålenes art enten besvarer disse direkte eller indrykker dem i tidsskriftet. Spørgsmål indsendes til redaktøren. Redaktionens adresse: Arkivar Hans H. Worsøe, Surkær 4, Åbenrå. SLÆGTSGAARDSARKIVET GENNEM 25 ÅR Ved P. K. Hofmansen Spredt over hele landet findes en række foreninger og institutioner, der på den ene eller anden måde har tilknytning til personalhistorisk arbejde eller slægtsforskning. Det være sig foreninger af rent slægtshistorisk karakter eller samlinger, hvis indhold er af betydning for et personalhistorisk eller for et slægtshistorisk arbejde. Det er hensigten under den fælles titel »Fra genealogiens verden« at bringe en række mindre artikler, der omtaler nogle af disse foreninger og institutioner, idet det er redaktionens opfattelse, at det både vil kunne være nyttigt og inspirerende for læserne af Personalhi­ storisk Tidsskrift at stifte bekendtskab med andre kredse, der arbejder med beslægtede emner. Man har fundet det naturligt at bede den daglige leder af Slægtsgårds­ arkivet, der netop i 1966 har fejret sit 25 års jubilæum, arkivar P. K. Hof­ mansen om at indlede serien. Femten måneder efter, at tyskerne den 9. april 1940 havde besat Dan­ mark, vovede danske mænd med en hel del modstandsvilje i sindet at stifte en forening til bevarelse af en af vore største nationalskatte - de gamle, danske slægtsgårde. Den kim, hvoraf foreningen udviklede sig, var dog allerede lagt den 11. februar 1941, da »Illustreret Familie Journal« under mottoet »Hvor findes Danmarks gamle Slægtsgårde« begyndte en artikel­ serie, hvis enkelte dele næsten alle var skrevet af journalisten Chr. Damm. Som motivering for at have taget dette eftersøgningsarbejde op, blev det angivet, at bladet gerne ville være med til at fastholde det, som gennem tusind år havde knyttet os sammen som nation. I første omgang ville man prøve at finde alle danske gårde, som havde været i samme slægts besiddelse i mere end 200 år, og inde­ havere af gårde, der i over 500 år havde været slægtsgårde, ville af bladet få skænket et stort, smukt dannebrogsflag. Til modsigelse og trods mod de fremmede i landet blev slægtsgårdstanken med Danne­ brog som symbol over slægtsgårdene således et af de allerførste tegn på en fremvoksende modstandsbevægelse i vort land. Det første flag blev i april samme år af bladet overrakt gårdejer Kristian N. Kristian­ sen, Vejelgården, Malling, tilhørende den kendte Øvleslægt, hvis søn 114 P. K. HOFMANSEN repræsenterede 14. generation af samme slægt på gården. »Foreningen til Bevarelse af danske Slægtsgaarde«, hvilket navn uden ændring af foreningens hensigt den 29. maj 1957 forandredes til »Dansk Slægts- gaardsforening«, blev efter indkaldelse af journalist Chr. Damm stif­ tet den 5. juli 1941 ved et møde i Fyns Forsamlingshus i Odense. Til dens første bestyrelse valgtes gårdejer Jørgen Petersen, Thorsgård, Gislinge, som formand, gårdejer Jens Jensen, Soed, Hejsager, som næstformand, samt proprietær Bent Bjergskov, Rosenlund, Kølstrup, gårdejer Hans Pedersen, Holmegård, Sanderum, og gårdejer Andreas Kaad, Mintebjerg, Kirke Hørup, Als. Journalist Chr. Damm blev for­ eningens første sekretær og regnskabsfører, medens statsaut. revisor Kresten Foged, København, tiltrådte som dens revisor. Man sammen­ fattede vedtægter for foreningen, hvilke dog skulle godkendes på ge­ neralforsamlingen det påfølgende år. Disse vedtægter oplyste, at for­ eningens formål skulle være »at værne om og bevare de danske slægts­ gårde, således at de bliver inden for slægterne - og derigennem også kan give de medlemmer af slægterne, som ikke har kunnet forblive på fødegården, et fast holdepunkt, et sted, hvor de kan bevare forbin­ delsen og samhørigheden med den rod, hvoraf de er rundne«. Dette formål ville man for det første fremme ved et kulturelt oplysnings­ arbejde i forbindelse med at hjælpe slægterne til at efterforske deres slægt og gårdens historie og ved at få dem til at bevare nedarvede vær­ dier samt ved slægtsgårdssammenkomster m. m., idet man gik ud fra det synspunkt, at slægtstraditionen giver et menneske baggrund og forankrer det i det folk, i hvilket det hører hjemme. For det andet måt­ te det være en opgave for foreningen at finde et økonomisk grundlag, hvorved der kunne skabes mulighed for at bevare slægtsgårdene for slægterne i tilfælde, hvor slægtens egne midler ikke strakte til, hvilket f. eks. kunne ske ved nedarvning, ejerskifte eller under krisesituatio­ ner. Endelig ville foreningen for det tredie søge at interessere lovgiv­ ningsmagten for slægtsgårdenes förbliven i slægterne, idet man i den­ ne forbindelse tænkte på gennemførelsen af en slægtsgårdslov, ligesom der ønskedes garantier imod spekulation i slægtsgårde, hvilke aldrig burde være underkastet de skiftende konjunkturers lov. Ud fra disse grundlæggende formålsvedtægter har foreningen si­ den - ofte under vanskelige forhold og vekslende held - ved uafbrudt arbejde gennem årene i forbindelse med energisk indsats i aktuelle situationer opbygget en stedse mere fasttømret organisation, der nu tæller tusinder af trofaste medlemmer ud over landet. Journalist Chr. Damm og gårdejer Jørgen Petersen sammen med de øvrige mænd i SLÆGTSGAARDSARKIVET GENNEM 25 ÂR 115 foreningens oprindelige bestyrelse udstak således fra første færd dens retningslinjer og fik under mange forskellige vanskeligheder i løbet af de første svære år slægtsgårdsbevægelsens arbejde lagt i faste rammer. Den 15. oktober 1942 så man sig i stand til at kunne udsende det første nummer af medlemsbladet »Slægtsgården« under redak­ tion af journalist Damm, der imidlertid på grund af sit store arbejde som foreningens sekretær, regnskabsfører og arkivar den 7. januar 1943 som ansvarshavende blev afløst af formanden Jørgen Petersen, idet Chr. Damm dog fortsatte som medredaktør indtil 1. april 1946. Jørgen Petersen var derefter eneredaktør til 1. januar 1951, da jour­ nalist Ib Paulsen, Odense, overtog denne del af foreningens virksom­ hed. Da Jørgen Petersen af gik som foreningens formand den 17. maj 1947, lykkedes det hans efterfølger, civilingeniør, gårdejer H. M.
Recommended publications
  • Danmark 1848 — Systemskifte Og Borgerkrig Michael Bregnsbo
    Danmark 1848 — systemskifte og borgerkrig Michael Bregnsbo Fortid og Nutid december 1998, s. 251-269 Året 1848 forbindes i Danmark med enevældens fredelige fald og vedtagel­ sen af en efter samtidens normer enestående demokratisk grundlov af 5. juni 1849. I det øvrige Europa kom det i 1848 til blodige revolutioner, og snart efter fik reaktionære kræfter atter overtaget. Hvorfor forløb udvik­ lingen tilsyneladende så markant anderledes i Danmark? I artiklen gøres rede for en række langsigtede og kortsigtede faktorer, men nok så meget gøres gældende, at systemskiftet udløste en borgerkrig inden for den dan­ ske helstat, som havde stor betydning for den politiske udvikling. Dette ta­ get i betragtning kan man godt betvivle, at det egentlig gik så fredeligt for sig i Danmark i 1848. Michael Bregnsbo, f. 1962, ph.d., lektor ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Odense Universitet. Har bl.a. skrevet: Historisk es­ say. Den danske vej. Om traditionen for den danske konsensuskultur, Hi­ storie 2, 1996 og Samfundsorden og statsmagt set fra prædikestolen. Dan­ ske præsters deltagelse i den offentlige opinionsdannelse vedrørende sam­ fundsordenen og statsmagten 1750-1848, belyst ved ti'ykte prædikener. En politisk-idéhistorisk undersøgelse, 1997. I foråret 1998 var der 150-års jubi­ kale kræfter blandt de nye magthave­ læum for frihedsrevolutionerne eller re. Allerede senere på året og navnlig i folkenes forår i 1848. I Danmark for­ 1849 tog den politiske reaktion atter bindes martsdagene 1848 med enevæl­ teten, de nyvundne frihedsgoder blev dens fredelige fald, med københavner­ sat ud af kraft, og lande som Preussen nes store optog til kong Frederik 7.
    [Show full text]
  • Different Paths Towards Autonomy
    Háskóli Íslands Hugvísindasvið Sagnfræði Different paths towards autonomy: A comparison of the political status of the Faroe Islands and th Iceland in the first half of the 19 century Ritgerð til B. A.- prófs Regin Winther Poulsen Kt.: 111094-3579 Leiðbeinandi: Anna Agnarsdóttir Janúar 2018 Abstract This dissertation is a comparison of the political status of Iceland and the Faroe Islands within the Danish kingdom during the first half of the 19th century. Though they share a common history, the two dependencies took a radically different path towards autonomy during this period. Today Iceland is a republic while the Faroes still are a part of the Danish kingdom. This study examines the difference between the agendas of the two Danish dependencies in the Rigsdagen, the first Danish legislature, when it met for the first time in 1848 to discuss the first Danish constitution, the so-called Junigrundloven. In order to explain why the political agendas of the dependencies were so different, it is necessary to study in detail the years before 1848. The administration, trade and culture of the two dependencies are examined in order to provide the background for the discussion of the quite different political status Iceland and the Faroes had within the Danish kingdom. Furthermore, the debates in the Danish state assemblies regarding the re-establishment of the Alþingi in 1843 are discussed in comparison to the debates in the same assemblies regarding the re-establishment of the Løgting in 1844 and 1846. Even though the state assemblies received similar petitions from both dependencies, Alþingi was re-established in 1843, while the same did not happen with the Løgting in the Faroes.
    [Show full text]
  • Hultmann, Fritz Wilhelm, 1820—94, Skuespiller. F. 22. Juni 1820 I Kbh. (Helligg.), D
    Hultmann, Fritz Wilhelm, 1820—94, Skuespiller. F. 22. Juni 1820 i Kbh. (Helligg.), d. 9. Juni 1894 sst., begr. paa Frbg. (Sol­ bjerg). Forældre: Malermester Andreas Alexander H. (ca. 1788— 1860) og Ane Elisabeth Møller (1784—1868). Gift 12. Juni 1858 i Kbh. (Slotsk.) med Hansine Bertine Vilhelmine Brans(e)ru(d), f. 31. Marts 1825 i Kbh. (Garn.), d. 15. Maj 1903 sst., D. af Sergent i Artilleriet, senere Fyrværker i Frederiksværk Hans Peter Christian B. (1795—1865, gift 2° 1827 med Frederikke Louise Opffer, 1797—1854) og Sophie Christiane Gøthe. Et Avertissement om, at Det kgl. Teater søgte Tenorsangere, fik i Foraaret 1841 den unge Maler og Litograf H. til at aflægge Prøve. Udfaldet blev, at han fra Elev ved det ene Kunstakademi gik over til at blive Aspirant ved det andet Akademi for de skønne Kunster paa Kongens Nytorv, hvor han fik Henrik Rung til Sang­ lærer. Han var rigt udstyret med sceniske Egenskaber: Sin ranke, lette Skikkelse bevægede han paa en fuldendt naturlig Maade, gratiøst og dog mandigt, og de harmoniske Ansigtstræk lystes op af et skælmsk Smil, som gik over i en smittende Latter. Der var i akademisk Form noget letfødt og charmerende over H.s Personlig­ hed, noget sorgløst og fint, og da disse Egenskaber blev omsat i Kunst, især gennem Hostrups Komedier, opstod i H. en Teatrets Fugl Fønix: Den ideale Sang- og Lystspilelsker. Forfatteren A. L. Arnesen, der var hans Protektor, skaffede ham til Debut den elskværdige Galning Julius Smith i »Et Rejseeventyr« (22. April 1843), og hermed var H.s Fremtid sikret.
    [Show full text]
  • Årsberetning 2006
    ÅRSBERETNING 2006 KROPPEDAL Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi Redaktion: Jakob Danneskiold-Samsøe Ansvarshavende: Lars Buus Layout og opsætning: Jakob Danneskiold-Samsøe Oplag: 900 EAN: 978-87-989981-4-3 Tryk: Kailow Graphic Bestilling af Årsberetning kan ske på adressen: Kroppedal Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi Kroppedals Allé 3 2630 Taastrup Tlf.: 43 30 30 00 Forside: Motiv fra indkørslen til Kroppedals Allé set fra nord. Indsat, fra oven: Kroppedal, Blaakildegaard og Toftekærgård Indholdsfortegnelse Indledning Hovedtræk i Museets udvikling i 2006 ............................................... 3 Kroppedal Museum ............................................................................ 5 Strukturreformen og dens konsekvenser for Kroppedal .....................6 Det nye Kroppedal .............................................................................. 7 Et tværkommunalt samarbejde ...........................................................8 Formidling Faste udstillinger ...............................................................................10 Særudstillinger .................................................................................. 11 Kommende udstillinger ...................................................................14 Arrangementer og foredrag .............................................................. 15 Forskning og publikationer ............................................................... 21 Informationsmateriale ...................................................................
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Upper Legislative Houses in North Atlantic Small Powers 1800–Present Edited by Nikolaj Bijleveld, Colin Grittner, David E
    Reforming Senates This new study of senates in small powers across the North Atlantic shows that the establishment and the reform of these upper legislative houses have followed remarkably parallel trajectories. Senate reforms emerged in the wake of deep political crises within the North Atlantic world and were influenced by the comparatively weak positions of small powers. Reformers responded to crises and constantly looked beyond borders and oceans for inspiration to keep their senates relevant. Nikolaj Bijleveld, historian, is a staff member at the University of Groningen. Colin Grittner teaches Canadian history in Vancouver, British Columbia, Canada, and has held postdoctoral fellowships at the University of British Columbia and the University of New Brunswick. David E. Smith is a former president of the Canadian Political Science Association and the author of a number of books on the Canadian Parliament and Canadian federalism. Wybren Verstegen is Associate Professor in Economic and Social History at Vrije University, Amsterdam. Routledge Studies in Modern History Castro and Franco The Backstage of Cold War Diplomacy Haruko Hosoda Model Workers in China, 1949–1965 Constructing A New Citizen James Farley Making Sense of Mining History Themes and Agendas Edited by Stefan Berger and Peter Alexander Transatlantic Trade and Global Cultural Transfers Since 1492 More Than Commodities Edited by Martina Kaller and Frank Jacob Contesting the Origins of the First World War An Historiographical Argument Troy R E Paddock India at 70 Multidisciplinary Approaches Edited by Ruth Maxey and Paul McGarr 1917 and the Consequences Edited by Gerhard Besier and Katarzyna Stoklosa Reforming Senates Upper Legislative Houses in North Atlantic Small Powers 1800–present Edited by Nikolaj Bijleveld, Colin Grittner, David E.
    [Show full text]
  • Personregister 1910 - 2010
    Personregister 1910 - 2010 á Møinichen, Christian (d.1748), obersekretær, stiftamtmand, Bergen, Norge 1918 91 á Møinicken, Margaretha (-1724-), g. m. Søren Dolmer 1916 25 á Møinicken,? (-1724-), præst, Kirke Hyllinge 1916 24 Abel (1218-52), konge 1250 1929 409, 420, 435 Abel (-1802-), skibskaptajn 1922 42 Abel (ca.1218-52), hertug af Holsten, konge af Danmark 1250 2009 225 1979 110 Abel, Bjørn Aa. (-1945-), sekondløjtnant 1990 66 Abel, Kirstine (o.1760), g. m. Peder Kornerup, Roskilde 1925 4 Abelard, (1079-1142), kendt underviser, Frankrig 2005 29 Abele Casp(ersdatter) (1633-1711) 1917 74f Abild, Niels (f. 1938), jazzmusiker 1996-97 70 Abildgaard, Ane Margrethe (o.1775), g. m. Hans von Holten 1925 62f Abildgaard, Niclai Abraham (1743-1809), maler, 1925 63, 66, 76 Abildgaard, Nicolai Abraham (1743-1809), professor, kunstakademiet, maler 1978 27 2001 75 Abildgaard, Søren (1718-91), arkivtegner, geolog 1925 62, 69, 104 1934 364, 369* 1978 81, 84 Abildgaard, Søren (1718-91), 1984-85 79* 2001 75 2008 130f *, 140 Abitz, Oluf (1909-94), stadsbibliotekar, Roskilde 1962 92 1979 130, 134 2010 27 Abraham, bibelsk skikkelse 1983 88 Abraham, Jacob (o.1700), postfører, Jenslev, Lejre kommune 1914 137 Abrahamsen, Jens (o.1650), skipper, Køge 1922 74 Abrahamsen, Lars (1716-79), gårdmand, Højmarksgård, Karlslunde, Greve kommune 1938-39 392 Abrahamsen,? (o.1880), lærer, Mosede, Greve kommune 1938-39 439 Abrahamson, Samuel Isaac (o.1810), fabrikant, København 2005 131 Abretsen, Clas (d.1812), Maglebyllille, Dragør kommune 1917 76 Absalon (c.1128-1201),
    [Show full text]
  • Karise Kirke Fakse Herred
    Hude 1904 Fig. 1. Karise. Ydre, set fra Nordøst. KARISE KIRKE FAKSE HERRED ygningen er en af de faa middelalderlige Landsbykirker, hvis Opførelsestid kan Bbestemmes ad skriftlig Vej. Ved sit Testamente af 22. Marts 1261 valgte den sjæl­ landske Stormand Hr. Peter Olafsøn sit Lejersted »in ecclesia mea Kalwæris (»i min Kirke Kalwæris«) og skænkede 12 Mark Penge til dens Indvielse 1. Det vil sige, at Kirken paa denne Tid har været nær ved sin Fuldendelse. Da der i Testamentet nævnes »min Præst i Kalwæris Hr. Hæming« og Diakonen sammesteds, betyder det sikkert, at der her i Forvejen har været en Kirke (af Træ?). Ved Skøde af 10. Dec. 1672 fik Baron Jens Juel til Juellinge overdraget Jus patro- natus 2, og med denne Gaard fulgte Kirken, mageskiftet 1719 til Frederik 4., solgt 1735 fra Kronen til Fr. Danneskjold Samsøe, fra ham til A. G. Moltke 1750. Fra Bregentved overgik Kirken til Selveje 1. Jan. 1911. I Præstegaardshaven, lidt Nordvest for Kirken, findes »Hellig Mertes Kilde«, hvortil der (1758) ofredes S. Hans Aften. Fru Merte skal, efter Præsteindberetningen, have haft sit Slot, hvor Karisegaard er, og hvor der endnu saas Rudera af Volde; det blev ødelagt af de prøjsiske Sørøvere, som stævnede op gennem Aaen. Fru Merte havde taget sin Tilflugt til Kirken, hvor der endnu er et Kammer ovenpaa Hvælvingen, som kaldes 470 FAKSE HERRED Hellig Mertes Kammer. Kirken har haft Ry for Hellighed, thi i 1822—23 siges, at »man skaver af Kalkstenen ved Indgangen til Vaabenhuset og giver Børnene det som Læge­ dom«3 . Kirken ligger lige ved Sognets Østgrænse, Øst for den nuværende By, medens den forlængst forsvundne Hovedgaard Karise i det mindste fra Middelalderens Slutningstid har ligget mere centralt i Sognet.
    [Show full text]
  • Til Hvile Mellem Arbejdstimerne – 1700-Tallets Landsteder I Københavns Opland
    TIL HVILE MELLEM ARBEJDSTIMERNE – 1700-TALLETS LANDSTEDER I KØBENHAVNS OPLAND Ulla Kjær Nordisk Slots- og Herregårdssymposium 2019 Nordsjælland, udsigt fra Høje Sandbjerg. Wikimedia. Konturkoloreret kobberstik, falset under det Kongl. Videnskabers Societets Direction ved rigtig Landmaaling optaget og ved trigonometriske samt astronomiske Operationer prövet reduceret og tegnet af Caspar Wessel Aar 1768, stukket af Defehrt 1771. Kortet er nr. 2 af Det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Atlas over Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig, de 24 kort er udarbejdet 1766 - 1841. Kobberet er brugt til trykning sidste gang i 1943. Det kongelige Bibliotek Konturkoloreret I Nordsjællandkobberstik, falseter naturen under i sjælden graddet formet Kongl af. Videnskaberskulturen – især kongensSocietets og hoffets Direction kultur.ved rigtig Landmaaling Føroptaget Reformationen og ved i 1536 ejede dentrigonometriske katolske Kirke ca. samt 30% af den nordsjællandskeastronomiske jord Operationer og kongemagtenprövet reduceret andre 30%. og tegnet af Caspar Wessel EfterAar Reformationen1768, stukket overtog af kongen KirkensDefehrt jord –1771.og byggede slotte og lysthuseKortet med er arbejdskraft nr. 2 af Det leveret af bønderneKongelige på kongens danske ejendomme. Med VidenskabernesEnevældens indførelse Selskabs i 1660 slog Atlaskongen over og hoffetKongeriget sig fast ned i København,Danmark og ogembedsmænd og andreHertugdømmet med tjeneste i København Slesvig, gjordede som 24 kortkongen er udarbejdetog fandt deres frirum1766 i umiddelbar - 1841. Kobberet nærhed af er deres arbejde.brugt til trykning sidste gang i 1943. Det kongelige Bibliotek Konturkoloreret I Nordsjællandkobberstik, falseter naturen under i sjælden graddet formet Kongl af. Videnskaberskulturen – især kongensSocietets og hoffets Direction kultur.ved rigtig Landmaaling Føroptaget Reformationen og ved i 1536 ejede dentrigonometriske katolske Kirke ca. samt 30% af den nordsjællandskeastronomiske jord Operationer og kongemagtenprövet reduceret andre 30%.
    [Show full text]
  • Reforming Senates; Upper Legislative Houses in North Atlantic Small
    Roskilde University Liberal Senate The Danish Landsting of 1849 Christiansen, Flemming Juul Published in: Reforming Senates Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Christiansen, F. J. (2019). Liberal Senate: The Danish Landsting of 1849. In N. Bijleveld, C. Grittner, D. E. Smith, & W. Verstegen (Eds.), Reforming Senates: Upper Legislative Houses in North Atlantic Small Powers 1800-present (pp. 61-74). Routledge. Routledge Studies in Modern History General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal. Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 07. Oct. 2021 Reforming Senates This new study of senates in small powers across the North Atlantic shows that the establishment and the reform of these upper legislative houses have followed remarkably parallel trajectories. Senate reforms emerged in the wake of deep political crises within the North Atlantic world and were influenced by the comparatively weak positions of small powers.
    [Show full text]
  • Landbrugsstøtte I 2005 Over 500 000 Kr 1
    2006-07 S 4701 endeligt svar , S 4701 endeligt svar Offentligt Fødevareministeriet Landbrugsstøtte udbetalt i 2005 med mere end 500.000 kr. Nr. Tilskudsbeløb Navn Adresse Postdistrikt 1 516.770.474 Danisco A/S Langebrogade 1 1411 København K 2 363.144.904 Arla Foods Ingredients A.M.B.A. Skanderborgvej 277 8260 Viby J 3 129.517.717 Arla Foods amba, Division Oversøisk Bernstorffsgade 33 1577 København V 110.650.219 Arla Foods amba, Division Europe/Rasmus Hansen Skanderborgvej 277, Postboks 8260 Viby J 4 2400 5 64.581.695 Novo Nordisk A/S Hallas Alle 1 2880 Bagsværd 6 62.168.767 Arla Foods amba Skanderborgvej 277 8260 Viby J 7 56.740.230 AgroFerm Limfjordsvej 4 6715 Esbjerg N 8 42.302.062 Kartoffelmelcentralen A.M.B.A. Herningvej 60 7330 Brande 9 37.718.819 Novozymes A/S, Line Steen Andersen Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd 10 33.098.432 Dangrønt Products A/S Lervangvej 4 6950 Ringkøbing 11 30.726.917 Danpo A/S Ågade 2, Farre 7323 Give 12 26.542.837 Kelsen A/S Bredgade 25 8766 Nørre Snede 13 25.390.375 DLR Kredit A/S Nyropsgade 21 1602 København V 14 24.015.176 Nordex Food A/S Blytækkervej 6 9330 Dronninglund 15 22.161.999 Karup Kartoffelmelfabrik Amba. Engholmvej 19 7470 Karup J 16 20.256.055 Uhrenholt A/S, Cheese & Butter Teglgårdsparken 106 5500 Middelfart 17 20.170.229 EMBORG FOODS A/S Lansen 19 9230 Svenstrup J 18 19.562.442 Nykredit A/S Kalvebod Brygge 1 1560 København V 19 18.611.766 Kartoffelmelsfabr.
    [Show full text]
  • Oldtidsvejstrøgene I Furesø Kommune
    Oldtidsvejstrøgene i Furesø Kommune af Troels Brandt Indholdsfortegnelse 1. Gravhøjenes spor............................................1 2. Nordsjællands gravhøje..................................2 3. Hulvejene i Præsteskoven...............................5 4. Vandskelsvejen...............................................7 5. Terrænet nord for Farum................................10 6. Øvrige veje gennem Furesø Kommune..........12 7. Stenlagte veje og vad......................................14 8. Bopladserne langs vejen.................................15 9. Landsbyernes opståen.....................................16 10. Konklusion og usikkerhed............................17 11. Skriftlige kilder.............................................18 12. Kort over Furesø Kommune.........................19 1. Gravhøjenes spor Allerede Nationalmuseets direktør, Sophus Müller, mente i sin bog Oldtiden i 1897 at kunne observere en sammenhæng mellem gravhøje og oldtidsveje - en teori som han uddybede i en artikel "Vej og bygd" i Tidsskrift for Oldkyndighed i 1904. Mange dysser (megalitter / storstensgrave) og gravhøje ligger således på rækker, og mange af disse rækker peger mod vadesteder over åerne. Sophus Müller så dem både som veje og som et udtryk for landets bebyggelsesmønster. I 1927 skrev Vilh. la Cour doktordisputats om "Sjællands ældste bygder", hvor han byggede på Sophus Müllers jysk baserede teorier, men han blev kritiseret for at konkludere længere end usikkerheden i materialet kunne bære (Johannesen 1927). Med tiden gled metoder som denne
    [Show full text]