DOCSLIB.ORG

En E-Bog Fra

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig. Samfundsbyggeren GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 1 229-04-20139-04-2013 110:27:010:27:01 Samfundsbyggeren Artikler om Grundtvigs samfundstænkning Redigeret af Ove Korsgaard og Michael Schelde Forlaget Anis København 2013 GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 3 229-04-20139-04-2013 110:27:160:27:16 Samfundsbyggeren Artikler om Grundtvigs samfundstænkning Redigeret af Ove Korsgaard og Michael Schelde © Forfatterne og Forlaget Anis, 2013 2. udgave 2013 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center ISBN-13: 978-87-7457-689-1 Omslag: Carl Christian Constantin Hansen, Den grundlovgivende rigsforsamling, 1860-1864. Olie på lærred, 361 x 527 cm. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg. Foto: Kit Weiss. Personernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C. Hall (ved stoleryggen); ved ministerbordet: Christian Albrecht Bluhme, Carl Emil Bardenfl eth, Adam Wilhelm Moltke, Ditlev Gothard Monrad, Anton Frederik Tscherning, Frederik Marcus Knuth, Christian Chri- stopher Zahrtmann, Orla Lehmann, Carl Ploug, Georg Aagaard og Edvard Philip Hother Hage. I mellemgrunden ses bl.a. i anden vindueslysning fra venstre A.S. Ørsted og Jacob Peter Mynster. Grundtvig er kommet med på billedet selvom han ikke var med til åbningsmødet i rigsforsamlingen den 23. oktober 1848, han blev først valgt ved et suppleringsvalg i november måned samme år. Grundtvig er placeret i forsvindingspunktet. Ved at placere Grundt- vig således har han en ”glorie” , hvormed Constantin Hansen tilken- degiver, at demokratiet bør bygge på Grundtvigs lære og livssyn. Bogens artikler er fagfællebedømt Udgivelsen er støttet af Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg c tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk Kolofon-Samfundsb-e-bog.indd 4 29-05-2013 15:14:39 Indhold Grundtvig som samfundsbygger 7 Ove Korsgaard og Michael Schelde Tre teser om en legende 13 Ove K. Pedersen Opfattelser af det nationale – op til og omkring Grundtvig 29 Johannes Adamsen Grundtvigs nationalisme i lyset af nationalismeteori 57 Michael Böss Grundtvigs bidrag til opbygning af en ny symbolsk orden 89 Ove Korsgaard Grundtvigs syn på jødedom og jøder i dansk kontekst 107 Martin Schwarz Lausten Grundtvig, det sociale spørgsmål og velfærdssamfundet 135 Kim Arne Pedersen Grundtvigianernes symbolske iscenesættelse af folk og nation 165 Inge Adriansen Grundtvigske dansk-amerikanere 185 Henrik Bredmose Simonsen Sverige – landet uden en Grundtvig 221 Urban Claesson Om bidragyderne 251 GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 5 229-04-20139-04-2013 110:27:160:27:16 GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 6 229-04-20139-04-2013 110:27:160:27:16 GRUNDTVIG SOM SAMFUNDSBYGGER Grundtvig som samfundsbygger Ove Korsgaard og Michael Schelde Grundtvig Centeret har i perioden 2009 til 2012 initieret og støt- tet forskning og afholdt en række forskningskonferencer, der med Grundtvig som udgangspunkt har fokuseret på begrebsparret individ og fællesskab. I denne proces blev samfundsbygning et centralt begreb og Grundtvig som samfundsbygger en ledetråd. I dag tager vi nationalstaten, demokratiet og Grundloven som et gi- vet udgangspunkt for samfundets opbygning. Disse institutioner var imidlertid ikke givet for Grundtvig. De blev først etableret mellem hans fødsel og hans død. I hans levetid blev det danske samfund om- bygget fra enevælde til demokrati, fra en multinational helstat til en nationalstat og fra et standssamfund til et folkeligt samfund. Og han bidrog i høj grad selv til denne samfundsombygning. Med samfundsombygningen blev nationsbegrebet, folkebegrebet, statsbegrebet, frihedsbegrebet og trosbegrebet helt centralt. Ombyg- ningen rejste et hav af spørgsmål? Hvad skulle man forstå ved frihed? Skulle der være religionsfrihed og ytringsfrihed? Hvad med begreberne folk og nation? Var folket og nationen identisk med eller noget andet end almuen? Hvilken rolle spillede symboler og ritualer for etablering og opretholdelse af en ny samfundsorden? Hvordan skulle forhold mel- lem staten, kirken og skolen organiseres? Skulle skolen fortsat danne børnene til gode kristne? Eller til gode borgere? Hvad med jøderne? Kunne de indgå i folket og nationen? Og hvad med de fattige? På 7 GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 7 229-04-20139-04-2013 110:27:160:27:16 OVE KORSGAARD OG MICHAEL SCHELDE hvilken måde skulle samfundet tage sig af dem? Hvordan skulle man forholde sig, hvis man emigrerede? Skulle man søge at fastholde en national identitet eller lade sig assimilere? Nogle af de svar, som Grundtvig såvel som grundtvigianerne gav på en række af de problemstillinger, der rejste sig i forbindelse med sam- fundsombygningen, belyses i det følgende. Ove K. Pedersen påpeger i den indledende artikel “Tre teser om en legende. Grundtvig som samfundsbygger – et projekt i proces”, at Grundtvig er et paradoks. Grundtvig er den evindelige reference i Danmark, men alligevel er der få uden for den teologiske, historiske og litterære verden, der har studeret Grundtvigs indfl ydelse på det po- litiske Danmark og dets historie. Det er paradoksalt. Ove K. Pedersen fremhæver, at det særlige ved Grundtvig er, at han ville bygge sam- fundet som forudsætning for nationen, og nationen som forudsætning for staten. Herigennem blev Grundtvig samfundsbygger, hvorigennem hans liv, værk og myte så at sige “er til stede” i de idealer, identiteter og institutioner, der kendetegner det danske samfund i dag. I Johannes Adamsens artikel “Grundtvig og samtidens nationalis- me” fremdrages Grundtvigs særegne position – uden direkte at ana- lysere ham selv – via en fremstilling af baggrunden for den moderne politiske tanke om folkesuverænitet og dens forbindelse i Jean-Jacques Rousseau. Derefter inddrages en række afgørende historiske forhold, blandt andre den franske revolution og Polens delinger, fordi tidens tænkning i særlig grad refl ekterede og fortolkede verden. I forlængelse af disse bliver først Johann Gottfried Herder og dernæst Johann Gott- lieb Fichte gennemgået. På den baggrund peges der på, at Grundtvig på væsentlige punkter angående opfattelse af folk, folkelighed og nati- onalisme ligger tættest Herder, men også er ganske tæt Fichte, hvorfra vigtige impulser er modtaget. Michael Böss viser i artiklen “Grundtvigs nationalisme i lyset af mo- derne nationalismeteori” potentialet for forskningen i Grundtvigs for- ståelse af “folk” og “folkelighed” ved at inddrage de sidste årtiers me- get frugtbare teoridannelse inden for nationsbegrebet og nationalisme. Michael Böss gør i artiklen først rede for de væsentligste nationalisme- teorier. Dernæst analyserer han Grundtvigs diskurs om danskhed og fædreland i lyset af disse teorier. Ved at holde Grundtvigs diskurs op mod de dominerende teoretiske paradigmer påviser han, at revisionen 8 GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 8 229-04-20139-04-2013 110:27:160:27:16 GRUNDTVIG SOM SAMFUNDSBYGGER af det modernistiske paradigme og fremkomsten af nyere teoretiske tilgange har gjort det muligt at diskutere Grundvigs syn på folk og fædreland på en mere nuanceret måde, end man gjorde det tidligere, ikke mindst i 1990’ernes og 00’ernes skarpe Grundtvig-kritik. Böss opstiller den tese, at Grundtvigs tanker om folket i lyset af ny na- tionalismeteori skal forstås som en fornyelse og demokratiseringen af 1700-tallets patriotisme og ikke blot i en idéhistorisk, men også i en geopolitisk sammenhæng. Ove Korsgaard betoner i sin artikel “Grundtvigs bidrag til op- bygning af en ny symbolsk orden”, at Danmark i Grundtvigs leve- tid undergik en statslig og politisk forvandling fra helstat til natio- nalstat og fra enevælde til demokrati, hvilket medførte et dramatisk skift i samfundets symbolske orden. Få mennesker oplevede skiftet så intenst som Grundtvig. Det enestående ved ham er, at samfundets transformationsproces kan følges i hans personlige udvikling, i hans erkendelsesprocesser, i hans kriser, i hans opgør og selvopgør. Selv om Grundtvig som medlem af den grundlovsgivende forsamling og senere som folketingsmedlem deltog direkte i formgivningen af staten ved hjælp af lovgivning, er det først og fremmest som nationsbygger, han fi k indfl ydelse, takket være hans eminente talent for at italesætte en ny symbolsk orden for samfundet. Ifølge Ove Korsgaard bidrog Luther og Grundtvig begge til opbygning af samfundets symbolske orden. Men som følge af samfundets transformationsproces italesatte Grundtvig på afgørende punkter en anden orden end Luther. Martin Schwartz Lausten beskriver i artiklen “Grundtvigs syn på jødedom og jøder i dansk kontekst”, hvorledes Grundtvigs holdning til jødedom og jøder var sammensat og ikke fri for modsætninger. Under den “litterære jødefejde” tog Grundtvig afstand fra Skriget mod jøderne (1813) et synspunkt, han også fremførte i Mands Minde (1838). I de historiske skrifter (1817-1839) begrundede han sin høje vurdering af jøderne med, at frelseren blev født i det folk, men deres afvisning af ham som messias medførte
Recommended publications
  • Danmark 1848 — Systemskifte Og Borgerkrig Michael Bregnsbo

    Danmark 1848 — Systemskifte Og Borgerkrig Michael Bregnsbo

    Danmark 1848 — systemskifte og borgerkrig Michael Bregnsbo Fortid og Nutid december 1998, s. 251-269 Året 1848 forbindes i Danmark med enevældens fredelige fald og vedtagel­ sen af en efter samtidens normer enestående demokratisk grundlov af 5. juni 1849. I det øvrige Europa kom det i 1848 til blodige revolutioner, og snart efter fik reaktionære kræfter atter overtaget. Hvorfor forløb udvik­ lingen tilsyneladende så markant anderledes i Danmark? I artiklen gøres rede for en række langsigtede og kortsigtede faktorer, men nok så meget gøres gældende, at systemskiftet udløste en borgerkrig inden for den dan­ ske helstat, som havde stor betydning for den politiske udvikling. Dette ta­ get i betragtning kan man godt betvivle, at det egentlig gik så fredeligt for sig i Danmark i 1848. Michael Bregnsbo, f. 1962, ph.d., lektor ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Odense Universitet. Har bl.a. skrevet: Historisk es­ say. Den danske vej. Om traditionen for den danske konsensuskultur, Hi­ storie 2, 1996 og Samfundsorden og statsmagt set fra prædikestolen. Dan­ ske præsters deltagelse i den offentlige opinionsdannelse vedrørende sam­ fundsordenen og statsmagten 1750-1848, belyst ved ti'ykte prædikener. En politisk-idéhistorisk undersøgelse, 1997. I foråret 1998 var der 150-års jubi­ kale kræfter blandt de nye magthave­ læum for frihedsrevolutionerne eller re. Allerede senere på året og navnlig i folkenes forår i 1848. I Danmark for­ 1849 tog den politiske reaktion atter bindes martsdagene 1848 med enevæl­ teten, de nyvundne frihedsgoder blev dens fredelige fald, med københavner­ sat ud af kraft, og lande som Preussen nes store optog til kong Frederik 7.
  • Different Paths Towards Autonomy

    Different Paths Towards Autonomy

    Háskóli Íslands Hugvísindasvið Sagnfræði Different paths towards autonomy: A comparison of the political status of the Faroe Islands and th Iceland in the first half of the 19 century Ritgerð til B. A.- prófs Regin Winther Poulsen Kt.: 111094-3579 Leiðbeinandi: Anna Agnarsdóttir Janúar 2018 Abstract This dissertation is a comparison of the political status of Iceland and the Faroe Islands within the Danish kingdom during the first half of the 19th century. Though they share a common history, the two dependencies took a radically different path towards autonomy during this period. Today Iceland is a republic while the Faroes still are a part of the Danish kingdom. This study examines the difference between the agendas of the two Danish dependencies in the Rigsdagen, the first Danish legislature, when it met for the first time in 1848 to discuss the first Danish constitution, the so-called Junigrundloven. In order to explain why the political agendas of the dependencies were so different, it is necessary to study in detail the years before 1848. The administration, trade and culture of the two dependencies are examined in order to provide the background for the discussion of the quite different political status Iceland and the Faroes had within the Danish kingdom. Furthermore, the debates in the Danish state assemblies regarding the re-establishment of the Alþingi in 1843 are discussed in comparison to the debates in the same assemblies regarding the re-establishment of the Løgting in 1844 and 1846. Even though the state assemblies received similar petitions from both dependencies, Alþingi was re-established in 1843, while the same did not happen with the Løgting in the Faroes.
  • Upper Legislative Houses in North Atlantic Small Powers 1800–Present Edited by Nikolaj Bijleveld, Colin Grittner, David E

    Upper Legislative Houses in North Atlantic Small Powers 1800–Present Edited by Nikolaj Bijleveld, Colin Grittner, David E

    Reforming Senates This new study of senates in small powers across the North Atlantic shows that the establishment and the reform of these upper legislative houses have followed remarkably parallel trajectories. Senate reforms emerged in the wake of deep political crises within the North Atlantic world and were influenced by the comparatively weak positions of small powers. Reformers responded to crises and constantly looked beyond borders and oceans for inspiration to keep their senates relevant. Nikolaj Bijleveld, historian, is a staff member at the University of Groningen. Colin Grittner teaches Canadian history in Vancouver, British Columbia, Canada, and has held postdoctoral fellowships at the University of British Columbia and the University of New Brunswick. David E. Smith is a former president of the Canadian Political Science Association and the author of a number of books on the Canadian Parliament and Canadian federalism. Wybren Verstegen is Associate Professor in Economic and Social History at Vrije University, Amsterdam. Routledge Studies in Modern History Castro and Franco The Backstage of Cold War Diplomacy Haruko Hosoda Model Workers in China, 1949–1965 Constructing A New Citizen James Farley Making Sense of Mining History Themes and Agendas Edited by Stefan Berger and Peter Alexander Transatlantic Trade and Global Cultural Transfers Since 1492 More Than Commodities Edited by Martina Kaller and Frank Jacob Contesting the Origins of the First World War An Historiographical Argument Troy R E Paddock India at 70 Multidisciplinary Approaches Edited by Ruth Maxey and Paul McGarr 1917 and the Consequences Edited by Gerhard Besier and Katarzyna Stoklosa Reforming Senates Upper Legislative Houses in North Atlantic Small Powers 1800–present Edited by Nikolaj Bijleveld, Colin Grittner, David E.
  • Karise Kirke Fakse Herred

    Karise Kirke Fakse Herred

    Hude 1904 Fig. 1. Karise. Ydre, set fra Nordøst. KARISE KIRKE FAKSE HERRED ygningen er en af de faa middelalderlige Landsbykirker, hvis Opførelsestid kan Bbestemmes ad skriftlig Vej. Ved sit Testamente af 22. Marts 1261 valgte den sjæl­ landske Stormand Hr. Peter Olafsøn sit Lejersted »in ecclesia mea Kalwæris (»i min Kirke Kalwæris«) og skænkede 12 Mark Penge til dens Indvielse 1. Det vil sige, at Kirken paa denne Tid har været nær ved sin Fuldendelse. Da der i Testamentet nævnes »min Præst i Kalwæris Hr. Hæming« og Diakonen sammesteds, betyder det sikkert, at der her i Forvejen har været en Kirke (af Træ?). Ved Skøde af 10. Dec. 1672 fik Baron Jens Juel til Juellinge overdraget Jus patro- natus 2, og med denne Gaard fulgte Kirken, mageskiftet 1719 til Frederik 4., solgt 1735 fra Kronen til Fr. Danneskjold Samsøe, fra ham til A. G. Moltke 1750. Fra Bregentved overgik Kirken til Selveje 1. Jan. 1911. I Præstegaardshaven, lidt Nordvest for Kirken, findes »Hellig Mertes Kilde«, hvortil der (1758) ofredes S. Hans Aften. Fru Merte skal, efter Præsteindberetningen, have haft sit Slot, hvor Karisegaard er, og hvor der endnu saas Rudera af Volde; det blev ødelagt af de prøjsiske Sørøvere, som stævnede op gennem Aaen. Fru Merte havde taget sin Tilflugt til Kirken, hvor der endnu er et Kammer ovenpaa Hvælvingen, som kaldes 470 FAKSE HERRED Hellig Mertes Kammer. Kirken har haft Ry for Hellighed, thi i 1822—23 siges, at »man skaver af Kalkstenen ved Indgangen til Vaabenhuset og giver Børnene det som Læge­ dom«3 . Kirken ligger lige ved Sognets Østgrænse, Øst for den nuværende By, medens den forlængst forsvundne Hovedgaard Karise i det mindste fra Middelalderens Slutningstid har ligget mere centralt i Sognet.
  • Reforming Senates; Upper Legislative Houses in North Atlantic Small

    Reforming Senates; Upper Legislative Houses in North Atlantic Small

    Roskilde University Liberal Senate The Danish Landsting of 1849 Christiansen, Flemming Juul Published in: Reforming Senates Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Christiansen, F. J. (2019). Liberal Senate: The Danish Landsting of 1849. In N. Bijleveld, C. Grittner, D. E. Smith, & W. Verstegen (Eds.), Reforming Senates: Upper Legislative Houses in North Atlantic Small Powers 1800-present (pp. 61-74). Routledge. Routledge Studies in Modern History General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal. Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 07. Oct. 2021 Reforming Senates This new study of senates in small powers across the North Atlantic shows that the establishment and the reform of these upper legislative houses have followed remarkably parallel trajectories. Senate reforms emerged in the wake of deep political crises within the North Atlantic world and were influenced by the comparatively weak positions of small powers.
  • Personalhistorisk Tidsskrift 1937 10. Rk 4. Bd 1. Hf

    Personalhistorisk Tidsskrift 1937 10. Rk 4. Bd 1. Hf

    Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. n SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE STIFTET 1S70 PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 580E AARBANG (10. RÆKKE 4. BIND 1. HÆFTE) 1937 UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE INDHOLD Kgl. Ordenshistoriograf, Dr. phil. Louis Bobé. ................................. 1 Fortegnelse over litterære Arbejder af Louis Bobé. Udarbejdet af cand, mag. (bjuind Andreasen.................................................................... 5 En Redegørelse fra Biskop Martensen. Af Arkivar i Rigsarkivet, Dr. theol. Bjørn Kornemp..............................................................................75 Martin Rudolph von Ungers Ahner. Af Genealog Albert Fabritius . 82 I KOMMISSION: LEVIN & MUNKSGAARDS FORLAG EJNAR MUNKSGAARD KØBENHAVN - April 1937 Spørgsmaal af genealogisk og personalhistorisk Natur kunne Samfundets Medlemmer erholde optaget i Tidsskriftet, naar de sendes til Samfundets Sekretær: Hovedarkivar i Generaldirek­ toratet for Post- og Telegrafvæsenet H. Hjorth-Nielsen, Bred­ gade 29, København K. Samfundet for dansk Genealogi og Personalhistorie. Medlemsbidraget er 12 Kr. + Forsendelsesomkostninger. Samfundet har siden dets Stiftelse i 1879 udgivet: PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 1. Række, Bind I<—-III (1880 — 82) ved F. Krarup. 1. — , — IV—VI (1883 — 85) ved G. L. Wad. 2. — , — I—IV (1886—89) ved G. L. Wad. 2. — , — V—VI (1890—91) ved H. W. Harbou. 3. —■ , — I—III (1892—94) ved H.
  • The Marine Sale Montpelier Street, London | 26 May 2020

    The Marine Sale Montpelier Street, London | 26 May 2020

    The Marine Sale Montpelier Street, London | 26 May 2020 The Marine Sale Montpelier Street, London | Tuesday 26 May 2020 at 2pm BONHAMS ENQUIRIES Please see page 4 for bidder IMPORTANT INFORMATION Montpelier Street Pictures information including after-sale In February 2014 the United collection and shipment Knightsbridge Veronique Scorer States Government announced London SW7 1HH +44 (0) 20 7393 3962 the intention to ban the import Please see back of catalogue www.bonhams.com [email protected] of any ivory into the USA. Lots for important notice to bidders containing ivory are indicated by BIDS Works of Art the symbol Ф printed beside the ILLUSTRATIONS +44 (0) 20 7447 7447 Jon Baddeley Lot number in this catalogue. +44 (0) 20 7447 7401 fax [email protected] Front cover: Lot 64 [email protected] +44 (0) 20 7393 3872 Inside front cover: Lot 93 REGISTRATION To bid via the internet please visit After end paper: Lot 7 IMPORTANT NOTICE www.bonhams.com Historical Consultant Back cover: Lot 4 Please note that all customers, Inside back cover: Lot 55 Michael Naxton, ASFAV irrespective of any previous activity Please note that bids should Index: Lot 98 with Bonhams, are required to be submitted no later than 24 PRESS ENQUIRIES complete the Bidder Registration hours before the sale. New Form in advance of the sale. The [email protected] bidders must also provide proof form can be found at the back of of identity when submitting bids. every catalogue and on our Failure to do this may result in CUSTOMER SERVICES website at www.bonhams.com your bids not being processed.
  • A Liberal Senate: the Danish Landsting of 1849

    A Liberal Senate: the Danish Landsting of 1849

    4 A liberal senate The Danish Landsting of 1849 Flemming Juul Christiansen Introduction The Danish constitution of 5 June 1849 introduced the bicameral Parliament. Unlike most other smaller constitutional monarchies at the time, the electorate of the Senate in Denmark, or the upper chamber, became as inclusive as that of the lower chamber, allowing 70 per cent of the male population over 30 to vote. This situation persisted until the Senate became more aristocratic after the consti­ tutional revision in 1866. In the Constituent Assembly of 1848–1849, the question of whether to introduce a bi- or unicameral system and the criteria for suffrage and eligibility raised the most discussion. The introduction of bicameralism became a compromise among various factions of the left, centre and right. This chapter takes up two discussions within the theoretical approach of ‘his­ torical institutionalism’ in political science and sociology. First, it argues that ‘timing’ may have mattered greatly in the sense that initial power structures cre­ ated a ‘path dependency’ and that this may have affected what happened in 1848 (Pierson & Skocpol 2002). Second, the chapter takes up the argument suggested by Kaspersen (2004), that the sudden and major change from absolutism to a system with relatively broad representation in Denmark in 1848 was for its time an unintended consequence of warfare. At the time of the abolition of absolut­ ism, Denmark fought an army consisting of forces from the German Confedera­ tion and German-oriented inhabitants of the Duchies of Schleswig and Holstein, which belonged to the Danish conglomerate state. The impact of the war will be demonstrated in the second section, when this chapter presents and analyses the discussions in the Constituent Assembly and highlights the time pressure faced by the Assembly because of the ongoing war.
  • Danmarks Monarkers Historie Del 2 År 1700 - 2016

    Danmarks Monarkers Historie Del 2 År 1700 - 2016

    Danmarks monarkers historie Del 2 år 1700 - 2016 Frederik IV Af Guds nåde konge til Danmark, de venders og de gothers og Norge Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken Greve udi Oldenburg og Delmenhorst 1699-1730 Middelmådig enevoldskonge der var flittig, ansvarsfuld - og bigamist i to omgange. Den Store Nordiske Krig ødelagde Sverige som stormagt, men bragte ikke Skåne tilbage. 1 Kronprins Frederik blev født på Københavns Slot den 11. oktober 1671 som søn af kong Christian V og dronning Charlotte Amalie. Han fik ikke nogen speciel fremragende uddannelse, men blev taget med i statsrådet som 18-årig i 1689. I 1695 ægtede han Louise af Mecklenburg-Güstrow. De fik 4 børn: Christian der døde som spæd, Christian VI, Frederik Karl, Jørgen, Charlotte Amalie. Da Christian V døde i 1699, blev den 28-årige Frederik automatisk konge. Kong Frederik IV mistede ret hurtigt den ægteskabelige interesse for dronning Louise og begyndte at tage sig elskerinder. I 1703 lod han sig vie "til venstre hånd" og i al hemmelighed til en af dem, Elisabeth von Wieregg, men hun døde i barselsseng i 1705. I 1711 traf kong Frederik Anna Sophie Reventlow på et maskebal på Koldinghus og lod hende bortføre året efter. Hende ægtede han også til venstre hånd (dvs. borgerligt, uden hun blev dronning) samme år og i al offentlighed, selv om det jo var bigami som der i øvrigt var dødsstraf for ifølge Danske Lov. I 1721 døde dronning Louise, og dagen efter ægtede han Anna Sophie til højre hånd, dvs. hun blev dronning. Det skabte stærke spændinger mellem Frederik IV og Anna Sophie på den ene side og ikke mindst dronning Louises ældste søn, kronprins Christian, på den anden.
  • Læs Personalhistorisk Tidsskrift 1966:4

    Læs Personalhistorisk Tidsskrift 1966:4

    Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. 86. ÅRGANG . 15. RÆKKE . 1. BIND . 4. HÆFTE PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT SAMFUNDET OG UDGIVET 1966 PERSONALHISTORIE AF FOR DANSK GENEALOGI INDHOLD Arkivar P. K. Hofmansen: Slægtsgaardsarkivet gennem 25 år .................................................................... 113 Arkivar, mag. art. Knud Prange: Grevskabslæge Peder Abraham Kruuses selvbiografi 1800-1816 ................... 119 Overarkivar, dr. phil. Erik Kroman: Rasmus Other og Ambrosius Stub .................................................................... 153 Orientering ................................................................................................................ 178 Små meddelelser: Lidt nyt om »Tårepersen«s forfatter. Ole Faxøes petitum. En flugt 1808. Lasson - Seemann - Udsen - Sommer................................................................ 181 Nekrologer: Arild Falk-Jensen. (Albert Fabritius)............................................ 187 Alfred Larsen. (Albert Fabritius) ........................................................................ 187 Anmeldelser: