En E-Bog Fra

En e-bog fra

ANIS

Se flere titler på www.anis.dk

Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig. Samfundsbyggeren

GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 1 229-04-20139-04-2013 10:27:0110:27:01 Samfundsbyggeren Artikler om Grundtvigs samfundstænkning

Redigeret af Ove Korsgaard og Michael Schelde

Forlaget Anis København 2013

GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 3 229-04-20139-04-2013 10:27:1610:27:16 Samfundsbyggeren Artikler om Grundtvigs samfundstænkning Redigeret af Ove Korsgaard og Michael Schelde

Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center

ISBN-13: 978-87-7457-689-1

Omslag: Carl Christian Constantin Hansen, Den grundlovgivende rigsforsamling, 1860-1864. Olie på lærred, 361 x 527 cm. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg. Foto: Kit Weiss. Personernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C. Hall (ved stoleryggen); ved ministerbordet: Christian Albrecht Bluhme, Carl Emil Bardenﬂ eth, Adam Wilhelm Moltke, Ditlev Gothard Monrad, Anton Frederik Tscherning, Frederik Marcus Knuth, Christian Chri- stopher Zahrtmann, Orla Lehmann, Carl Ploug, Georg Aagaard og Edvard Philip Hother Hage. I mellemgrunden ses bl.a. i anden vindueslysning fra venstre A.S. Ørsted og Jacob Peter Mynster. Grundtvig er kommet med på billedet selvom han ikke var med til åbningsmødet i rigsforsamlingen den 23. oktober 1848, han blev først valgt ved et suppleringsvalg i november måned samme år. Grundtvig er placeret i forsvindingspunktet. Ved at placere Grundt- vig således har han en ”glorie” , hvormed Constantin Hansen tilken- degiver, at demokratiet bør bygge på Grundtvigs lære og livssyn.

Bogens artikler er fagfællebedømt

Udgivelsen er støttet af Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond

Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg c tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Kolofon-Samfundsb-e-bog.indd 4 29-05-2013 15:14:39 Indhold

Grundtvig som samfundsbygger 7 Ove Korsgaard og Michael Schelde Tre teser om en legende 13 Ove K. Pedersen Opfattelser af det nationale – op til og omkring Grundtvig 29 Johannes Adamsen Grundtvigs nationalisme i lyset af nationalismeteori 57 Michael Böss Grundtvigs bidrag til opbygning af en ny symbolsk orden 89 Ove Korsgaard Grundtvigs syn på jødedom og jøder i dansk kontekst 107 Martin Schwarz Lausten Grundtvig, det sociale spørgsmål og velfærdssamfundet 135 Kim Arne Pedersen Grundtvigianernes symbolske iscenesættelse af folk og nation 165 Inge Adriansen Grundtvigske dansk-amerikanere 185 Henrik Bredmose Simonsen Sverige – landet uden en Grundtvig 221 Urban Claesson Om bidragyderne 251

GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 5 229-04-20139-04-2013 10:27:1610:27:16 GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 6 229-04-20139-04-2013 10:27:1610:27:16 GRUNDTVIG SOM SAMFUNDSBYGGER

Grundtvig som samfundsbygger

Ove Korsgaard og Michael Schelde

Grundtvig Centeret har i perioden 2009 til 2012 initieret og støt- tet forskning og afholdt en række forskningskonferencer, der med Grundtvig som udgangspunkt har fokuseret på begrebsparret individ og fællesskab. I denne proces blev samfundsbygning et centralt begreb og Grundtvig som samfundsbygger en ledetråd.

I dag tager vi nationalstaten, demokratiet og Grundloven som et givet udgangspunkt for samfundets opbygning. Disse institutioner var imidlertid ikke givet for Grundtvig. De blev først etableret mellem hans fødsel og hans død. I hans levetid blev det danske samfund om- bygget fra enevælde til demokrati, fra en multinational helstat til en nationalstat og fra et standssamfund til et folkeligt samfund. Og han bidrog i høj grad selv til denne samfundsombygning. Med samfundsombygningen blev nationsbegrebet, folkebegrebet, statsbegrebet, frihedsbegrebet og trosbegrebet helt centralt. Ombyg- ningen rejste et hav af spørgsmål? Hvad skulle man forstå ved frihed? Skulle der være religionsfrihed og ytringsfrihed? Hvad med begreberne folk og nation? Var folket og nationen identisk med eller noget andet end almuen? Hvilken rolle spillede symboler og ritualer for etablering og opretholdelse af en ny samfundsorden? Hvordan skulle forhold mellem staten, kirken og skolen organiseres? Skulle skolen fortsat danne børnene til gode kristne? Eller til gode borgere? Hvad med jøderne? Kunne de indgå i folket og nationen? Og hvad med de fattige? På

GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 7 229-04-20139-04-2013 10:27:1610:27:16 OVE KORSGAARD OG MICHAEL SCHELDE

hvilken måde skulle samfundet tage sig af dem? Hvordan skulle man forholde sig, hvis man emigrerede? Skulle man søge at fastholde en national identitet eller lade sig assimilere? Nogle af de svar, som Grundtvig såvel som grundtvigianerne gav på en række af de problemstillinger, der rejste sig i forbindelse med samfundsombygningen, belyses i det følgende. Ove K. Pedersen påpeger i den indledende artikel “Tre teser om en legende. Grundtvig som samfundsbygger – et projekt i proces”, at Grundtvig er et paradoks. Grundtvig er den evindelige reference i Danmark, men alligevel er der få uden for den teologiske, historiske og litterære verden, der har studeret Grundtvigs indﬂ ydelse på det politiske Danmark og dets historie. Det er paradoksalt. Ove K. Pedersen fremhæver, at det særlige ved Grundtvig er, at han ville bygge samfundet som forudsætning for nationen, og nationen som forudsætning for staten. Herigennem blev Grundtvig samfundsbygger, hvorigennem hans liv, værk og myte så at sige “er til stede” i de idealer, identiteter og institutioner, der kendetegner det danske samfund i dag. I Johannes Adamsens artikel “Grundtvig og samtidens nationalisme” fremdrages Grundtvigs særegne position – uden direkte at ana- lysere ham selv – via en fremstilling af baggrunden for den moderne politiske tanke om folkesuverænitet og dens forbindelse i Jean-Jacques Rousseau. Derefter inddrages en række afgørende historiske forhold, blandt andre den franske revolution og Polens delinger, fordi tidens tænkning i særlig grad reﬂ ekterede og fortolkede verden. I forlængelse af disse bliver først Johann Gottfried Herder og dernæst Johann Gott- lieb Fichte gennemgået. På den baggrund peges der på, at Grundtvig på væsentlige punkter angående opfattelse af folk, folkelighed og nationalisme ligger tættest Herder, men også er ganske tæt Fichte, hvorfra vigtige impulser er modtaget. Michael Böss viser i artiklen “Grundtvigs nationalisme i lyset af moderne nationalismeteori” potentialet for forskningen i Grundtvigs for- ståelse af “folk” og “folkelighed” ved at inddrage de sidste årtiers meget frugtbare teoridannelse inden for nationsbegrebet og nationalisme. Michael Böss gør i artiklen først rede for de væsentligste nationalisme- teorier. Dernæst analyserer han Grundtvigs diskurs om danskhed og fædreland i lyset af disse teorier. Ved at holde Grundtvigs diskurs op mod de dominerende teoretiske paradigmer påviser han, at revisionen

GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 8 229-04-20139-04-2013 10:27:1610:27:16 GRUNDTVIG SOM SAMFUNDSBYGGER

af det modernistiske paradigme og fremkomsten af nyere teoretiske tilgange har gjort det muligt at diskutere Grundvigs syn på folk og fædreland på en mere nuanceret måde, end man gjorde det tidligere, ikke mindst i 1990’ernes og 00’ernes skarpe Grundtvig-kritik. Böss opstiller den tese, at Grundtvigs tanker om folket i lyset af ny nationalismeteori skal forstås som en fornyelse og demokratiseringen af 1700-tallets patriotisme og ikke blot i en idéhistorisk, men også i en geopolitisk sammenhæng. Ove Korsgaard betoner i sin artikel “Grundtvigs bidrag til opbygning af en ny symbolsk orden”, at Danmark i Grundtvigs levetid undergik en statslig og politisk forvandling fra helstat til nationalstat og fra enevælde til demokrati, hvilket medførte et dramatisk skift i samfundets symbolske orden. Få mennesker oplevede skiftet så intenst som Grundtvig. Det enestående ved ham er, at samfundets transformationsproces kan følges i hans personlige udvikling, i hans erkendelsesprocesser, i hans kriser, i hans opgør og selvopgør. Selv om Grundtvig som medlem af den grundlovsgivende forsamling og senere som folketingsmedlem deltog direkte i formgivningen af staten ved hjælp af lovgivning, er det først og fremmest som nationsbygger, han ﬁ k indﬂ ydelse, takket være hans eminente talent for at italesætte en ny symbolsk orden for samfundet. Ifølge Ove Korsgaard bidrog Luther og Grundtvig begge til opbygning af samfundets symbolske orden. Men som følge af samfundets transformationsproces italesatte Grundtvig på afgørende punkter en anden orden end Luther. Martin Schwartz Lausten beskriver i artiklen “Grundtvigs syn på jødedom og jøder i dansk kontekst”, hvorledes Grundtvigs holdning til jødedom og jøder var sammensat og ikke fri for modsætninger. Under den “litterære jødefejde” tog Grundtvig afstand fra Skriget mod jøderne (1813) et synspunkt, han også fremførte i Mands Minde (1838). I de historiske skrifter (1817-1839) begrundede han sin høje vurdering af jøderne med, at frelseren blev født i det folk, men deres afvisning af ham som messias medførte med rette Jerusalems ødelæggelse og samfundets opløsning. Men han værdsatte deres integrationsbestræbelser. De var gode til at tilegne sig Borger-Aanden, men man skulle behandle dem ordentligt. I denne sammenhæng angreb han sine gejstlige kol- leger for undertrykkelsen af jøderne. Da kongen efter heftige debat- ter i Stænderforsamlingerne besluttede, at jøderne kun skulle have

GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 9 229-04-20139-04-2013 10:27:1610:27:16 OVE KORSGAARD OG MICHAEL SCHELDE

valgret, men ikke valgbarhed, kritiserede Grundtvig kongens afgø- relse, og under rigsdagens behandling af ægteskabsindgåelser og børns religiøse opdragelse i blandede ægteskaber – på den tid overvejende kristne/jødiske ægteskaber – udviste han en lignende forståelse (1851). Men Grundtvigs bemærkninger til den jødiske forfatter Meier Aron Goldschmidt efter dennes tale på Skamlingsbanken i 1844 viste, at også Grundtvig kunne forfalde til antijødiske synspunkter. Kim Arne Pedersen foretager i artiklen “Grundtvig, det sociale spørgsmål og velfærdssamfundet” en analyse af Grundtvigs og grundt- vigianismens forhold til “det sociale spørgsmål” og statens forpligtelser i forhold til de fattige og svageste. Kim Arne Pedersen indleder med at identiﬁ cere forskellige opfattelser af Grundtvigs holdning til det sociale spørgsmål – opfattelser som strækker sig fra, at Grundtvig står fadder til velfærdsstaten, til at Grundtvig var modstander af social- hjælp. Dernæst viser Kim Arne Pedersen, hvordan Grundtvig forholdt sig til socialpolitikken omkring midten af 1800-tallet. Herfra følges de grundtvigske ideer eller måske snarere brugen af Grundtvig i de efterfølgende perioder helt frem til i dag, hvor det er forholdet til vel- færdsstaten, der tematiseres. Inge Adriansen skriver om “Grundtvigianernes symbolske iscene- sættelse af folk og nation”. Fællesskab og samhørighed var et centralt begreb i den grundtvigske bevægelse. Folkelivet blev opfattet som det samlende, oplivende og frigørende. Tilhørsforholdet til folket betød, at man måtte tage et medansvar for såvel landets styre som for lokalsam- fundets udvikling. Derfor var grundtvigianerne med til at grundlægge andelsmejerier og sparekasser, efterskoler og højskoler, foredrags- og skytteforeninger, gymnastik- og ungdomsforeninger, valgmenigheder og frimenigheder. I alle disse sammenhænge forekom der symbolske udtryk og iscenesættelse af den grundtvigske idéverden med “et jævnt og muntert, virksomt liv” og “lige værdighed i borg og hytte”. Tro og livsform var vævet tæt sammen, og der blev skabt en forestilling om en “folkekultur”, der i virkeligheden var et koncentrat af idealiseret al- muekultur. Den klassiske grundtvigske bondekultur, der bestod frem til 1980’erne, må betragtes som stort set forsvundet, og det er svært at afdække en fælles retning i de nutidige grundtvigske miljøer. De symbolske udtryk for folk, nation og fællesskab er derfor meget forskellige.

GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 1010 229-04-20139-04-2013 10:27:1610:27:16 GRUNDTVIG SOM SAMFUNDSBYGGER

I artiklen “Grundtvigske dansk-amerikanere – en historie om be- varing og fornyelse af kulturelle og religiøse traditioner” giver Henrik Bredmose Simonsen et signalement af det grundtvigske miljø i USA. Han peger på, at selve det, at miljøet overhovedet eksisterer i dag, er unikt, set i forhold til andre skandinaviske kirkelige miljøers historie i USA. Der tegnes først et billede af nogle af de institutioner, som i dag udgør miljøets vigtigste mødesteder. Dernæst giver forfatteren i en skitse af de grundtvigske dansk-amerikaneres historie nogle for- klaringer på, at kulturelle og religiøse traditioner i det grundtvigske miljø er blevet givet videre igennem generationer. Bredmose Simonsen peger bl.a. på den betydning, som de grundtvigske lokalsamfund i det amerikanske midtvesten, uddannelsesinstitutioner, som fx Grand View College, og de årlige folkemøder har haft for bevarelse af socialt og værdimæssigt fællesskab. Til sidst i artiklen kommer nogle af de grundtvigske amerikanere selv til orde gennem egne fortællinger om identitet, værdier og brug af en grundtvigsk tradition som inspiration for tros- og hverdagsliv i dagens USA. Urban Claesson viser i artiklen “Sverige – landet uden Grundtvig”, hvordan Danmark og Sverige ﬁ k to forskellige folkekirker. Med udgangspunkt i Grundtvig og hans rolle i den danske nationsopbyg- ning tydeliggøres kirkens historiske udvikling i Sverige. I Danmark kunne store demokratiske folkelige bevægelser etablere sig inden for rammerne af en rummelig folkekirke. Folket kunne fremstå som kirkens subjekt. I Sverige trådte der aldrig nogen Grundtvig frem, der med en tilsvarende succes formulerede en enhed mellem kirke og folk. De store folkelige bevægelser i Sverige etablerede sig uden for kirken. Den store svenske frikirkelighed afslører, at vækkelserne ikke på samme måde som i Danmark ﬁ k en plads inden for kirkens rammer. Her blev ingen valgmenigheder tilladt. Da folkekirkebegrebet begyndte at blive aktuelt i Sverige omkring 1900, var det snarere et udtryk for, at folket skulle generobres af kirken. I svensk folkekirketeologi er folket derfor ofte blevet formuleret som et objekt.

GGrundtvigbog-Indhold.indbrundtvigbog-Indhold.indb 1111 229-04-20139-04-2013 10:27:1610:27:16