Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Hovedstruktur Hvad Er En Kommuneplan?

Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Hovedstruktur Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen er den overordnede plan, hvor borgere, offentlige og private virksomheder, investorer og mange flere kan orientere sig om Byrådets vigtigste visioner for fremtidens Slagelse Kommune. Samtidig fastlægger kommuneplanen mere præcise bestemmelser for, hvad man kan anvende kommunens forskellige arealer til.

Kommuneplanen skal opfylde en række krav, der er specificeret i planloven. Pla- nen skal revurderes og eventuelt revideres hvert 4. år. Hovedstrukturen for Slagelse Kommune tager sit primære afsæt i planstrategien fra 2008, som har været livligt debatteret blandt borgerne.

Som en konsekvens af Byrådets ønske om en relativ kortfattet og målrettet hovedstruktur er enkelte temaer, som normalt Indhold omtales i en kommuneplans hovedstruktur, flyttet til Redegørelsen og Retningslinierne. Visioner Virkelighed �� 3 Det drejer sig blandt andet om temaet Det Vi vil styrke de stærke sider ��4 åbne land. Bæredygtighed ��5 Slagelse Kommune �� 10 Slagelse Kommuneplan 2009-2020 omfat- En KLAR struktur �� 12 ter fire dele: Slagelse by �� 14 1. Dette hæfte, Hovedstrukturen, der in- Bymidten �� 18 deholder hovedmålene for udviklingen af Uddannelse -livslang læring �� 20 kommunens enkelte områder, - med fokus Udbygning af Sygehuset �� 22 på særlige temaer. Nyt område til idræt �� 23 Nye erhvervsområder - gode arbejdssteder �� 24 2. Rammer for lokalplanlægning tager af- Nye boligområder i Slagelse by �� 26 sæt i Hovedstrukturen og fastlægger be- Nye boligområder i periferien �� 28 stemmelser for arealanvendelsen og udstik- Korsør by �� 30 ker retningslinier for lokalplanlægningen. Korsør havn �� 32 Boligbyen Korsør �� 34 3. Redegørelsen er populært sagt bag- Halsskov �� 35 grundsstof. For eksempel stof om sekto- Nye boligområder �� 36 rerne børn og unge, ældreområdet, social Skælskør �� 38 - og sundhedsområdet, tekniske områder Skælskør havn �� 39 og mange flere. Boliger, kultur, natur �� 40 Stigsnæs Havn �� 42 4. Endelig er der Retningslinier for plan- De 100 landsbyer �� 44 lægningen, som groft sagt er en sikring Øerne �� 48 af mange af de forhold, der tidligere blev Maritimt Knudepunkt �� 50 sikret i regionplanen. Det drejer sig blandt Turisme �� 52 meget andet om sikring af miljøet og om Tropeby-Slagelse �� 57 interesserne i det åbne land. Epilog �� 58 KommunenHovedstruktur som helhed Visioner Virkelighed

Kommuneplanens Hovedstruktur udtrykker Byrådets visioner, mål og planer for udviklingen frem mod år 2020. Arbejdet med kommuneplanlægningen har væ- ret en spændende proces, hvor mange borgere har deltaget aktivt i debatten om vores fælles fremtid. Vi er i Byrådet glade for, at så mange har deltaget i pro- cessen. Også fordi det er første gang, vi kan præsen- tere én samlet kommuneplan i stedet for fire forskellige planer. Det er en af de positive følger af sammen- lægningen af købstæderne Slagelse, Korsør og Skæl- skør med landkommunen Hashøj.

Vi har valgt at give Kommu- satsområder, der blev udpeget I forbindelse med kommunal- neplanens Hovedstruktur en i Planstrategien: Boliger, er- reformen har kommunen over- form, der signalerer dynamik hverv i bred forstand, uddan- taget planlægning af det åbne og aktivitet. Med korte tekster nelse og herunder begrebet land, som specielt behandles i og mange illustrationer. Fordi livslang læring, natur og fritid retningslinjerne. vi ser Hovedstrukturen som m.m. At omtalen af byområ- en kilde til fælles inspiration derne fylder meget i hoved- Hovedstrukturen viser en og som et fælles værktøj for strukturen, skal ikke ses som række projekter i Slagelse os selv som kommune, for de en nedprioritering af det åbne Kommune. Projekter, som er aktive borgere og for professi- lands betydning. Tværtimod mere eller mindre konkrete. onelle investorer, developere, ser vi vort landbrug, landsby- Nogle er visioner, der pe- entreprenører m.fl. Kort sagt erne og øerne som store akti- ger kortere eller længere ud alle de, der ser de mange kva- ver i fremtiden. i fremtiden. Visioner som vi liteter og muligheder, vi byder vil have med for hele tiden at på i Slagelse Kommune. være ”på forkant”, og for stadig at være i stand til at kunne Den grundlæggende vision fra tilbyde det nyeste og det bed- strategidebatten i 2008 for de ste for vores fælles fremtid. kommende års udvikling er fortsat en overskrift for alle te- Afslutningsvis skal det under- maer i kommuneplanens ho- streges, at vi i al vor planlæg- vedstruktur: En udvikling af ning tilgodeser nøglebegrebet kommunen som sund og bæ- tilgængelighed. redygtig på en hensigtsmæssig måde, hvor vi tænker i helheder. Hovedstrukturen koncentrerer Slagelse Byråd sig om nogle af de vigtige ind- 29. juni 2009

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 3 KommunenHovedstruktur som helhed

Vi vil styrke de stærke sider

Takket være en gunstig fysisk struktur og en aktiv indsats gennem et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv, har Slagelse Kom- mune fortløbende arbejdet på at udvikle de stærke sider. Det handler om købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør samt landområderne med de 100 landsbyer, øerne og de attraktive rekreative områder, herunder sommerhusområderne. Det er Byrådets klare mål at fortsætte og øge indsatsen omkring de fortrin, vi allerede har.

En stadig bedre infrastruk- Attraktive bomuligheder og der og i de øvrige dele af kom- tur og en indsats omkring en attraktive tilbud inden for kul- munen. Vi har nu et naturligt generel højnelse af kvalitet i tur, wellness og turisme i bred samarbejde mellem ligevær- vore købstadsmiljøer. For Sla- forstand er også områder, vi dige parter, uden hindringer i gelse bys vedkommende skal ønsker at styrke yderligere i form af adskillende grænser. et stadig forbedret bymiljø de enkelte dele af kommunen. medvirke til en yderligere Overordnet set er vi som styrkelse af byens rolle som Slagelse-området er som hel- kommune et rigtigt godt sted kraftcenter for offentlig og hed blevet styrket som en følge at bo, at arbejde i, at uddanne privat administration. Samti- af sammenlægningen af de fire os i, at handle i, at bruge friti- dig satser vi med nye tiltag på kommuner. Med næsten 80.000 den i, at investere i – og me- at styrke hele det vigtige om- indbyggere har vi fået en helt get mere. Det at bygge videre råde, der hedder uddannelse. anden betydning på landkortet. på de styrker, vi allerede har i Et område, der er afgørende Vi kan planlægge og handle ud de enkelte dele af kommunen, for de unges lyst til at blive i fra den rolle og de særlige styr- giver den største samlede ef- lokalområdet. ker der ligger i de tre købstæ- fekt for helheden.

4 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 KommunenHovedstruktur som helhed

Bæredygtighed

Slagelse Kommune har formuleret en vision, som med få ord går ud på, at vores vækst og udvikling skal ske med særlig fokus på, at vi er en sund og bæ- redygtig kommune. Det betyder, at vi, når vi lægger planer for udviklingen i kommunen, har den grund- læggende holdning, at vi skal beskytte de fælles vær- dier som omgivelserne har givet os, og at vi skal sikre rammer, der gør det muligt for vore borgere at leve både fysisk og psykisk sundt. Sidstnævnte under tit- len idræt for alle,- eller med andre ord breddeidræt.

I planlægningen af byer og landskaber i vores kommune skal vi sikre omgivelser, som vi kan lide at færdes i, at se på, og som er i miljømæssig balance og samtidig er sunde og trygge at leve i. Byområ- derne skal måske fortættes, og der skal sikres gennemgå- ende grønne og blå træk med mange tilbud om fysisk udfol- delse i boligområderne, i er- hvervsområderne og ved skoler og andre institutioner. hvor vi skal tilstræbe at prio- nens redegørelsesdel omtales ritere væksten i de områder, det åbne land mere udførligt. Det har på landsplan vist sig, hvor vi opnår de største mil- at langt den største del af de, jømæssige gevinster. Vi skal i Et af de felter, vi i Slagelse der udøver forskellige former planlægningen prøve at sam- Kommune fortsat arbejder for idræt, ikke deltager i det mentænke en række af de ele- meget med, er skovrejsning, kendte foreningsliv, men age- menter, der er med til at skabe hvor allerede gennemførte rer mere eller mindre spon- en sundere by. Blandt meget projekter og udarbejdede pla- tant i ikke-organiserede sam- andet skal vi også arbejde med ner på det seneste er supple- menhænge. I Slagelse Kom- bæredygtige løsninger inden ret med planer for et nyt stort mune vil vi arbejde aktivt for områderne transport, vand, område i umiddelbar tilknyt- inden for breddeidrætten, energi og affald. ning til Slagelse nordby. samtidig med at vi vil sikre muligheder for eliten. Det ene Som i byerne skal vi også ny- Der skal i øvrigt henvises udelukker ikke det andet. tænke planlægningen for det til vores vedtagne Agenda åbne land med landbrug, lands- 21-strategi, som er et vigtigt Omkring byudviklingen skal vi byer, naturområder som kyster og omfattende dokument. finde en afbalanceret model, og skove m.m. I kommunepla-

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 5 KommunenHovedstruktur som helhed

DETAILHANDEL OG AD- mune arbejder målrettet på, på efteruddannelse. Uddan- MINISTRATION at flest mulige børn får et re- nelserne ligger inden for de levant undervisningstilbud i pædagog- og socialfaglige Slagelse by har allerede i dag nærmiljøet. samt de lærerfaglige områder. en fremtrædende rolle som center for detailhandel på Byrådet ser uddannelse som Syddansk Universitet (SDU) Vestsjælland. Analyser viser, nøglen til fortsat velstand har med sin decentrale struk- at denne rolle kan forstærkes. i kommunen. Derfor er der tur åbnet for en række bache- Derfor vil Byrådet gennem gennem en længere årrække loruddannelser samt et par samarbejde med investorer og gjort en stor indsats for at diplomuddannelser i Slagelse. de handlende skabe mulighe- styrke Slagelse-området med Derudover er der etableret der for etablering af yderligere en lang række uddannelser. På samarbejde med Roskilde Uni- detailhandel og arbejde for en alle niveauer, fra folkeskoler versitetscenter. stadig højnelse af kvaliteten med fokus på et læringsmiljø, i bymiljøet. Både i bymidtens som øger fagligheden og som Med henblik på at gøre det handelsgader, på pladserne og giver alle børn muligheder for endnu mere attraktivt at ud- i de overdækkede centre. at lære, over ungdomsuddan- danne sig i Slagelse, arbej- nelser som gymnasier og tek- der Byrådet med tanker om at Ud over den fremtrædende niske skoler til specialuddan- etablere forskellige campus- rolle på Vestsjælland inden for nelser m.m. Mere end 10.000 områder. Det kan være i by- området detailhandel, rummer studerende årligt på Selandia midten, i banegårdsområdet, Slagelse by den største del af – Center for Erhvervsuddan- på sygehusets område eller på kommunens arbejdspladser nelse – taler sit eget sprog. kaserneområdet i nordbyen. inden for både offentlig og pri- Der kan peges på både forelø- vat administration. Omfanget University College Sjælland bige og endelige placeringer. af de samlede arealer til de- (UCSJ) som er en af landets tailhandel omtales i kommu- i alt otte professionshøjsko- En halv snes kilometer syd for neplanens redegørelse ler, blev i 2007 etableret i Sla- Slagelse by findes yderligere gelse, med afsæt i de tidligere to vigtige institutioner: En af- UDDANNELSE, LIVS- CVU Sjælland og CVU Syd. deling af Århus Universitet, LANG LÆRING UCSJ har ca 750 fuldtids be- Det jordbrugsvidenskabelige skæftigede, ca 7.000 stude- fakultet samt Gerlev Idræts- Folkeskolerne i Slagelse Kom- rende på fuldtid og ca 13.000 højskole. Endelig er både Ant- vorskov Kaserne og Flådesta- tionen i Korsør ikke kun store og vigtige arbejdspladser, men også ”baser” for uddannelse.

I forbindelse med udbygning af et nyt stort erhvervsom- råde ved den vestlige motorvejstilslutning i Slagelse vil Byrådet i et samarbejde med forskellige aktører søge at få indpasset innovative virksomheder, der kan indgå i nye konstellationer med de højere uddannelser.

6 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 KommunenHovedstruktur som helhed

Erhverv og arbejdspladser

Byrådet har ønsket at ud- melde mål og rammer for en dynamisk erhvervspolitik. Derfor har vi i et projektka- talog opstillet en samlet vision med en række fokusom- råder/indsatsområder, som hver især omfatter konkrete projekter i perioden frem til 2011. Mange af projekterne vil kunne gå på tværs af de respektive indsatsområder.

Det vigtige formål med pro- jektkataloget er at give alle Her indgår vi som kommune projektet, Kvalitet i byrum- interessenter et samlet over- i et samarbejde med DONG mene, Korsør som kryds- blik over de erhvervspolitiske Energy A/S, Korsør Havn, togtshavn, Tropeby-Slagelse, projekter, der er politisk ved- Industripark Stigsnæs m.fl. Sportscenter i Slagelse. taget. Kataloget er naturlig- Projektet har høj prioritet. vis et værktøj, der konstant vil Blandt andre vigtige projek- −− Styrkelse af offentlige ar- kunne forandres, både når de ter er etablering af Vækst- bejdspladser i forbindelse enkelte projekter bliver realise- center E20, et stort er- med udbygning af Slagelse ret, og når der kommer nye til. hvervsområde mellem Sla- Sygehus. gelse og Slots Bjergby. Visionen har fået overskriften −− Tiltrækning og fastholdelse ”Slagelse – regionens mest −− Vi vil satse på Slagelse som af erhvervsattraktiv arbejds- attraktive erhvervskommune”. den førende vidensby i re- kraft. Boliger i Halsskov Ma- Med respekt for bæredygtig- gionen. Som center for ad- ritime By, Sjællandsprojek- hed vil vi tilbyde regionens ministration, handel og ud- tet, stationsnær koncentre- mest attraktive rammer for dannelse. ret byudvikling m.m. etablering, drift og stadig udvikling af erhverv og arbejds- −− Vi vil også satse på den for- Overordnet er Byrådet, ud pladser, herunder også de vig- skellighed, der i positiv be- over at være aktiv i indsatsen tige områder som havnene, tydning er mellem de 3 køb- inden for disse fokusområder, turismen og detailhandelen. stæder, landsbyerne, øerne til stadighed opmærksom på og det åbne land m.m. sammenhængen mellem ud- Fokusområderne omfatter: dannelser og efterfølgende −− Et nationalt konferencerum: −− Slagelse Kommune vil være jobmuligheder, der fastholder Styrkelse af vores position medspiller og udviklings- de unge i lokalområderne. som kursus- og konference- partner i forhold til virk- område. Det betyder blandt somheder, turistråd, er- Endelig er Byrådet opmærk- andet koordineret samar- hvervsråd m.fl. som på landbrugets store be- bejde omkring markedsføring. tydning både økonomisk og −− Vi vil aktivt medvirke til at beskæftigelsesmæssigt. −− Nationalt og internationalt styrke detailhandel, elite- knudepunkt for transport: sport og oplevelsesøkono- Det samlede omfang af er- Placering af en ny stor er- mien. Blandt de konkrete hvervsarealer omtales i kom- hvervshavn ved Stigsnæs. projekter er der Købstads- muneplanens redegørelse.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 7 KommunenHovedstruktur som helhed

beboerne, da det er en vigtig basis for et normalt ”helårs- samfund”. Det muliggør en både frodig og fornuftig sameksistens mellem beboerne, andre borgere og vore turister.

Generelt er der sket en udvikling indenfor området fritid, KONFERENCER, KULTUR Ø – MILJØ, FERIE, FRI- som klart går i retning af, at OG Wellness TID OG TURISME stadig flere af de mange arrangementer af kulturel og un- Vi har i Slagelse Kommune en Alle tre købstæder Slagelse, derholdende art, som finder bred vifte af hoteller, kursus- Korsør og Skælskør rummer sted i kommunen, tiltrækker og konferencecentre, feriecen- et væld af tilbud inden for både vore egne borgere og tu- tre, højskoler og steder, der områderne ferie, fritid og turisterne. tilbyder wellness. Wellness- risme. Hertil kommer så de begrebet dækker området særlige og attraktive mulig- For turisterne er de tilbud, der ”pleje af krop og sjæl”. Det er heder som de to øer, Agersø er orienteret mod oplevelser ikke et modefænomen, men et og Omø byder på. Her er det inden for de områder der rela- vigtigt led i hele sundhedsom- afgørende at vi fortsat sikrer terer sig til byerne, kulturen og rådet, og her har vi fortsat et de bedst mulige rammer for naturen, lige så interessante meget stort potentiale i vores som for borgerne. kommune.

Skælskør, som er beliggende meget naturskønt, har i flere år haft forskellige institutioner inden for den mere ”alminde- lige” del af sundhedsområdet, blandt andet Gigtsanatoriet, Julemærkehjemmet m.m. Men i takt med nye behov er der også sat fokus på wellness- området, hvorfor det er helt naturligt, at Skælskør styrker sin position på dette område.

8 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 KommunenHovedstruktur som helhed

De mere urbane boformer vil vi gennem planlægningen placere der, hvor det i forhold til omgivelserne i bred forstand er mest hensigtsmæs- sigt. I Slagelse by arbejdes der, i tråd med landsplan- mæssige mål om tæthed/sta- tionsnærhed, derfor med at skabe rammer for en relativ stor tæthed omkring Intercity- stationen.

På samme måde som i Sla- gelse by arbejdes der i Kor- sør by med en skitsering af nye boliger i området op imod stationen, for at kunne tilbyde både velbeliggende sta- tionsnære boliger og en urban ATTRAKTIVE BOMULIG- De første skridt er fulgt op af funktionsmæssig blandet by- HEDER en række planer for nye spæn- del. I begge byer er det samti- dende byggerier ved vandet. dig målet at koble de eksiste- Slagelse Kommune er begavet rende byområder bedre sam- med en lang kyststrækning, I Skælskør og Slagelse er der men via - og med stationsom- fra sommerhusområderne i også meget attraktive mu- rådet. nord, over byområderne Kor- ligheder for etablering af nye sør og Skælskør, til Bisserup- boligområder. Skælskør kan Fra kommunens side vil vi i området i syd. Der er mange tilbyde naturmæssigt smukke øvrigt stille krav til investorer muligheder for attraktiv bo- beliggenheder, medens Sla- og bygherrer bag nye projek- sætning i kommunen, men gelse har rummelighed i et ter med henblik på at opnå nogle af de mest attraktive varieret terræn i nordbyen, en høj arkitektonisk standard steder er havneområderne og på sigt i mulige vestvendte i alle typer af nye byggerier. i Korsør, herunder i bydelen arealer med storslået udsigt. Samtidig med at vi som klima- Halsskov. kommune naturligvis også vil Forskellige boformer stille krav om bæredygtighed Korsør stod over for meget i de materialer, der anvendes i store udfordringer efter etab- Illustrationerne viser eksem- byggerierne, i bebyggelsernes lering af den faste forbindelse pler på nyere og mere eller struktur og i de grønne area- over Storebælt. Udfordringer, mindre utraditionelle former ler, der skal integreres i de der meget hurtigt blev taget for bebyggelser og arkitek- nye bebyggelser. op og udnyttet aktivt. Blandt tur inden for de tre mest ud- andet ved fornyelse af bygnin- bredte boformer, - etageboli- Der skal lægges vægt på stor ger, oprydning i de store bane- gen/højhuset, de tæt-lave bo- tilgængelighed, specielt i for- arealer, sammenbinding af de liger og parcelhuset. hold til borgere med funkti- adskilte bydele og endelig op- onsnedsættelse ved etablering førelse af de første attraktive Uden for købstæderne i Sla- af nye, almene boliger til han- og arkitektonisk smukke bolig- gelse Kommune er der stort dicappede skal der sikres lige byggerier på de centrale pierer set kun tale om de sidst- adgang til nye attraktive ud- ud for den gamle banegård. nævnte boformer. stykningsområder.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 9 KommunenHovedstruktur som helhed Slagelse Kommune Danmark og Europa

Slagelse Kommune har en optimal placering både i Danmark og set i forhold til vore nabolande. De faste forbindelser over Storebælt og Øresund har betydet radikale ændringer for Slagelse-området. Med helt nye vilkår er Slagelse Kommunes rolle som trafik- knudepunkt kraftigt styrket. To togstationer på den overordnede øst-vest gående hovedbanestrækning og direkte tilslutninger fra en af Danmarks vigtigste motorveje til byerne Slagelse og Korsør viser vores gunstige position. Det siger noget om de dynami- ske perspektiver, der ligger i at vi som den nye store kommune er en af de vigtige perler på snoren mellem Øresundsregionen i øst og Trekantområdet i vest, med forbindelse til Tyskland og det øvrige vestlige Europa mod syd samt Norge mod nord, - og længere mod vest Esbjerg som porten til England.

INFRASTRUKTUR/ hed. Både i forhold til resten uddannelser, bosætning og fe- LOGISTIK af Danmark og i forhold til en rie, fritid og turisme. Det er stor del af Europa. Beliggen- i mange sammenhænge helt Helt overordnet vil vi fortsat heden er en vigtig parameter afgørende for et valg af place- udnytte den stærke position, for vurderingen af vort områ- ring af den ene og den anden det giver os at vi geografisk des betydning i sammenhæng art, at det er meget let at ”nå set har en suveræn beliggen- med virksomheders placering, os”. Norge

Øresundsregionen

Esbjerg Trekants Området Slagelse Odense Tyskland

10 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 KommunenHovedstruktur som helhed

MOTORVEJ forbindelser til Slagelse og det. Korsør fra nabobyerne Nyborg Motorvejen, som passerer tæt og Sorø samt fra Hovedstads- KONFERENCE- OG KUR- omkring Slagelse og Korsør regionen og store dele af Fyn. SUSKOMMUNE byområder, er en afgørende livsnerve, både for den del af HAVNE Inden for det meget vigtige erhvervslivet, der er afhængig konference- og kursusområde af lastbiltransport af varer og Vi har i kommunen både er- er det Byrådets mål at ar- for de mange mennesker, der hvervshavne, fritidshavne og bejde aktivt videre med både pendler internt mellem byerne lystbådehavne. De største ak- direkte og indirekte at sikre i kommunen og eksternt i for- tive erhvervshavne er Korsør de eksisterende virksomheder hold til andre byer. Havn, der ud over mere tra- bedst mulige forhold. Sam- ditionelle havneerhverv rum- tidig er vi meget åbne for en Med nye østvendte motorvejs- mer Flådestationen samt Far- yderligere styrkelse i form af ramper og en ny tilslutning vandsvæsenets miljøskibe. udvidet samarbejde med både i forbindelse med en vestlig gamle og nye aktører. Vi ser omfartsvej omkring Slagelse Syd for Skælskør ligger områ- nye muligheder for utraditio- er vi godt dækket ind med i det med Stigsnæs Havn, hvor nelle kombinationer, der ind- alt 6 tilslutninger. Nogle med der er omfattende planer for drager uddannelsesområdet meget direkte adgang til de en mulig udbygning, så hav- og det øvrige erhvervsliv. Må- vigtigste og største erhvervs- nen med de gode besejlings- let er, at vi som kommune vil områder. forhold kan få en endnu vigti- være i superligaen inden for gere rolle i samarbejdet mel- konference- og kursusmarke- 2 INTERCITYSTATIONER lem havnene i Østersøområ- det.

Et stadig bedre tidsmæssigt - og ikke mindst miljømæssigt alternativ til især persontrans- porten via motorvejen, er naturligvis jernbanen. Med den korte afstand mellem Slagelse og Korsør, fungerer jernbanen næsten som en S-togsforbin- delse mellem byerne. Begge stationer har status som In- tercity-stationer. Ud over at det er nemt at pendle mellem de to byer, giver det hurtige

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 11 KommunenHovedstruktur som helhed

En KLAR struktur Overordnet set har Slagelse Kommune en klar struktur med de tre købstæder, der med hver sin primære rolle og styrke er en del af et samlet urbant område. Først og fremmest er strækningen mellem Slagelse byområde og Korsør byområde stærkt på vej mod at blive en båndby, hvor grønne kiler adskiller de enkelte bysamfund.

Medens vores struktur i forhold Den nye vestlige omfartsvej, tung trafik, der er byområ- til omverdenen generelt er tæt som ventes klar i år 2013, har derne uvedkommende. på at være perfekt, mangler to meget klare fordele. Vejen der internt et enkelt vigtigt ele- skal aflaste en del af det cen- Den anden fordel ved om- ment, - en aflastende nord-syd trale byområde og en række fartsvejen er, at den vil give gående vejforbindelse, der skal boligområder for en stor del en væsentlig bedre forbin- føres vest om Slagelse by. generende gennemgående og delse til ikke alene den relativt nære omverden som Ka- lundborg og Næstved, men også til central- og østeuropa via henholdsvis Rødbyhavn og Gedser. Fordelen er både kommunal, regional og international. Den forventede faste forbindelse over Femern Bælt giver forøget interesse for kontakten via Rødbyhavn; et interessant supplement til forbindelserne til de store vækstmarkeder i central- og østeuropa.

Forbindelsen mellem erhvervs- området i og ved Stigsnæs og motorvejen er ikke optimal. Derfor vil vi undersøge forskellige muligheder for etablering af en ny vej, som vil give en væsentlig forbedring af forhol- dene både for den nuværende trafik og for en forventet øget erhvervstrafik som følge af de påtænkte udvidelser af aktiviteterne i Stigsnæs-området. 12 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 KommunenHovedstruktur som helhed

HOVEDSTRUKTUR, PRINCIP KALUNDBORG KOMMUNE

SORØ KOMMUNE

S SLAGELSE

KORSØR

NÆSTVED KOMMUNE

SKÆLSKØR

STIGSNÆS

Skovområde Nyt boligområde Afgrænset perspektivområde erhverv Eksisterende forhold

Skovrejsning Evt. fremtidig stor boligudvikling Afgrænset perspektivområde service Bymidte

Beskyttet område Evt. fremtidig lille boligudvikling Indkøbscenter Større Byområde

Landskabsområde Nyt erhvervsområde Særligt serviceområde Erhvervsområde

Jordbrug Evt. fremtidig erhvervsudvikling Sommerhusområde Fritidsområde Idræt/golf rekreativt Fremtidigt fritidsområde Eksist. bebyggelsesstruktur Særligt serviceområde Afgrænset perspektivområde boliger Motorvejstilslutning

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 13 SlagelseHovedstruktur byområde Slagelse by Bymidten, detailhandel og service

Slagelse er i sin centrale del en relativ kompakt by med et godt bymiljø i form af pladser i forskellig stør- relse, der hægtes sammen af krogede og snævre ga- deforløb. Sammen med en veludbygget og velstruktu- reret detailhandel og et godt cafémiljø m.m. er det en suveræn ramme for en livfuld bymidte.

Ud over detailhandel rummer bymidten en stor del både offentlig og privat service. Under projekttitlen ”Baneby 2” arbejder Byrådet med ideer til, hvordan der kan skabes en fremtidsorienteret, dynamisk forbindelse - bygningsmæssigt og funktionelt - mellem bymidten og Banebyområdet nord for busterminalen. Der foreligger tre arkitektonisk interessante boligprojekter for området nord for Nordre Stationsvej.

DETAILHANDEL, sERVICE koncentrationer af butikker der og pladser vil blive fortsat OG ADMINISTRATION er kombineret med det store med en øget indsats med hen- Vestsjællandscenter, giver blik på miljømæssige løft. Situationen i Slagelse by med byen en stærk situation som Som supplement til bymidtens en lang række udvalgsvare- et meget attraktivt indkøbs- detailhandel er Bilka placeret butikker i en tæt bymidte, der sted m.m. Den igangværende i sydbyen tæt på motorvejstil- via mindre butikspassager og forbedring af byens rum, - ga- slutningen.

14 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SlagelseHovedstruktur byområde

Institut for Centerplanlægning (ICP) har i 2007 gennemført analyser for Slagelse Kommune, der blandt andet dokumenterer, at der i Slagelse by kundemæs- sigt er basis for en endnu stær- kere handelsmæssig position. Med en række eksisterende styrker peger analysen på et par svagheder: Dels at bymidten er stor i sin udstrækning set i forhold til størrelsen af bu- tiksudbuddet, dels forsyningen med parkeringspladser.

Byrådet vil derfor fortsætte det igangværende arbejde med at forbedre bymiljøet, forskønnelse af gader og pladser, belysning m.m., etablering af flere boliger i bymidten samt skabe kulturtilbud, der både tiltrækker egne borgere og turister. Endvidere vil vi gennem fysiske tiltag arbejde på at øge fornemmelsen af tryghed i bymidten.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 15 SlagelseHovedstruktur byområde

Der arbejdes helt aktuelt med private investorers planer om yderligere centerbebyggelse i karreen vest for Vestsjæl- landscentret, i nær tilknytning til både Vestsjællandscentret og den tætte del af bymidten.

Der foreligger endvidere planer for etablering af et større centerområde omkring Kina- vej/Japanvej i den vestlige udkant af Slagelse. Byrådet vil i lyset af ICP’s analyser se nærmere på de handelsmæs- sige konsekvenser af en sådan vestlig udvikling, i forhold til udviklingen i bymidten.

16 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SlagelseHovedstruktur byområde

Kommunens tiltrækning af offentlige arbejdspladser - regionale, statslige eller ydelser til andre kommuner er et vigtigt og positivt bidrag til Kommunens udvikling.

PARKERINGSSØGERINGEN

Det er helt afgørende for både detailhandelen og servicevirk- somhederne, at der er et vel- fungerende og tilstrækkeligt udbygget system af parkeringspladser i bymidten.

Den eksisterende P-søgering og bymidtens udbud af parkeringspladser skal revurderes i forbindelse med de forventede fortsatte ændringer i bymidtens detailhandelsstruktur og en mulig kraftig byudvikling omkring banegården, som omtalt på de følgende sider. Blandt andet skal skiltningen langs ruten forbedres.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 17 SlagelseHovedstruktur byområde Bymidten NYE PROJEKTER + IDEER

Med afsæt i et omfattende projekt ”Slagelse Baneby” i midten af 1990’erne, blev store dele af de centrale områder syd for, - og i særlig grad nord for banegår- den omdannet og udviklet til nye velbeliggende bo- ligområder. Etablering af en nye busterminal nord for jernbanen var løftestangen for omdannelse af et ret nedslidt erhvervsområde og blev samtidig det, der bandt områderne sammen.

I de seneste år er der åbnet De foreslåede nye boligbebyg- mulighed for yderligere om- gelser rummer et anseeligt dannelse af nu frigjorte area- antal boliger, hvorfor der bli- ler nord for banen. Projektfor- ver tale om en flerårig bygge- slag for disse områder er bag- periode. Byrådet vil søge sik- grunden for Byrådets vision ret en bred sammensætning om et supplerende stort byg- af boligstørrelser, herunder ningskompleks, der bogstave- indpasning af ungdomsboliger. ligt kan koble de to dele af om- rådet sammen ved at spænde På disse sider vises dels ud- hen over jernbanen. Et nybyg- snit af tre forslag til nye be- geri, der kan rumme både pri- byggelser nord for Nordre vat og offentlig servicevirk- Stationsvej. Byggerier, der er somhed i bred forstand. præsenteret af investorer, der

18 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SlagelseHovedstruktur byområde

har sat nogle af landets bed- dimensioner, der vest for den om bæredygtighed og stati- ste arkitekter i gang med skit- gamle godsbanebygning, kan onsnærhed. seringen. Med forslag om et spænde hen over jernbanen sammenhængende stisystem og dermed fysisk danne en En vision som den nævnte for- er der sikret mulighed for en port til Slagelse by, og som udsætter naturligvis nøje vur- bymæssig sammenhæng mel- i givet fald vil kunne skabe deringer, ligesom det vil være lem de tre foreslåede boligbe- overordentlig megen opmærk- nødvendigt at inddrage en byggelser indbyrdes og med somhed for byen og for kom- række potentielle interessen- bymidten. munen. Som base for et stort ter, herunder DSB. antal nye arbejdspladser inden Nederst på siden vises en vi- for både privat og offentlig sion om yderligere ny bebyg- servicevirksomhed og med en gelse i den vestlige del af om- beliggenhed, der er helt su- rådet. En bebyggelse i store veræn i forhold til tidens krav

ndr� ringgade

Kalundborgvej

ndr� Stationsvej

jernbanegade Busterminal

Banegård Banecenter

Sdr� Stationsvej Vestsjællands ny sti til næstved Musikhus Centret på det gamle Sct� MikkelsgadeBiograf jernbanetracé

City 3 rådhuspladsen løvegade

Casino- torvet Schweizerpladsen nytorv

Fisketorvet

Forbindelse mellem Bymidten og de skitserede boligprojekter i Baneby II i mål 1:5000 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 270309_elb19 SlagelseHovedstruktur byområde

Uddannelse - livslang læring

Slagelse Kommune som helhed har et bredt tilbud om uddannelse på mange niveauer. Det er især Slagelse by, der gennem årene har fået skabt sin position som regional uddannelsesby. Uddannelse er en vigtig nøgle til fortsat velstand, og mange tilbud om uddannelse i området er afgørende for byens og egnens status, - og samtidig afgørende for at fastholde vore unge og at tiltrække unge udefra.

Derfor arbejder Byrådet intenst på at styrke og udvide de nuværende uddannelser i Slagelseområdet og at udvide viften af tilbud. Vi sigter uddannelsesmæs- sigt på den ene side højt, på den anden side mod en bred læring gennem hele livet.

Det eksisterende uddannel- University College Sjælland Derudover er der etableret et sesområde med gymnasiet og (UCSJ), som er en af landets samarbejde med Roskilde Uni- handelsskolen m.m., de nyere otte professionshøjskoler, blev versitetscenter. uddannelser - blandt andet på etableret i Slagelse i 2007. universitetsniveau - samt ud- UCSJ har ca 750 fuldtidsbe- Endelig har Selandia, som er dannelser, der har sammen- skæftigede, ca 7.000 stude- Center for Erhvervsuddan- hæng med Slagelse Sygehus, rende på fuld tid og ca 13.000 nelse, på årsbasis mere end er alle beliggende relativt tæt på efteruddannelse. Uddan- 10.000 studerende. på Slagelse bymidte. nelserne ligger inden for de pædagog- og socialfaglige Andre typer af uddannelser De mange kvaliteter der er i samt de lærerfaglige områder. findes inden for Forsvaret i et uddannelsesmiljø, herunder form af Antvorskov Kaserne også i en række nye campus- Syddansk Universitet (SDU) i kanten af Slagelse by, og i områder med ungdomsboliger har med sin decentrale struk- Korsør er der ligeledes uddan- og kollegier i stationsområdet tur åbnet for en række bache- nelser på Flådestation i Kor- og i sygehusområdet samt i loruddannelser samt et par sør. og ved de nuværende uddan- diplomuddannelser i Slagelse. nelsesområder, giver en styrkelse af bymidtens samlede miljø. Det giver et godt tilskud til bylivet. Samtidig er en kort afstand til bymidten positiv, set i forhold til de studerendes nærhed til banegård og busterminal.

20 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SlagelseHovedstruktur byområde

Nogle få kilometer syd for Sla- De kraftige investeringer inden gelse by ligger en afdeling af for sygehusområdet i Slagelse Århus Universitet, Det Jord- er medvirkende til at vi i Byrå- brugsvidenskabelige Fakultet, det vil undersøge mulighederne samt Gerlev Idrætshøjskole. for at få skabt endnu flere ud- Gerlev Institutionerne har dannelsestilbud i området. fremsat ønsker om udvidelse Samtidig arbejder vi på en ge- af deres nuværende aktivi- nerel styrkelse af campus-ide- teter med et aktivitets-, kul- erne. Endelig skal det vurderes, tur- og oplevelseslandskab, om der i forbindelse med en der skal understøtte sundhed større boligtilvækst i nordbyen og fysisk aktivitet, herunder skal planlægges for en ny skole. idræt, leg og kultur. Byrådet er positivt indstillet i forhold til Byrådets holdning til begrebet et samarbejde om ideen, som livslang læring går på en bred i øvrigt styrkes gennem det vifte af tilbud om uddannelse brand, som Idrætshøjskolen gennem hele livet, men dæk- har allerede i dag. ker også over tilbud inden for friluftsliv, leg og idræt i bred forstand og på eliteplan.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 21 SlagelseHovedstruktur byområde

Udbygning af Sygehuset I den nye overordnede struktur for de danske syge- huse har Slagelse Sygehus fået en betydelig rolle. Det Arkitektonisk bliver sygehu- fremgår med al tydelighed af den bevilling på 1,3 mia set primært opført i en skala, kr., der er stillet i udsigt - og som sandsynligvis bliver der svarer til den nuværende, fulgt af mere på et senere tidspunkt. Det nævnte be- dvs. i 2-3 etager, med et nyt løb er anlægsøkonomien i forbindelse med de omfat- indgangsparti flankeret af to tende rokader og omstruktureringer omkring de eksi- tårne. sterende bygninger samt udgifterne til nybyggerier. Mod syd skal der efter de En væsentlig sidegevinst i forbindelse med syge- foreløbige skitser opføres en husbyggeriet er de mange arbejdspladser, det ska- psykiatrisk afdeling med om- ber. Først i byggeperioden og siden hen inden for det trent samme udstrækning samlede sygehusområde. Der kan måske blive tale som det somatiske sygehus. om op til 1000 nye arbejdspladser. Psykiatriens sikringsdel er tænkt længst mod syd, i en I regionsammenhæng er der En del af de eksisterende byg- mindre del af det areal, der udarbejdet et første skitsepro- ninger indrettes til akutsyge- ligger nærmest motorvejen. jekt for fremtidens Slagelse hus. Der tænkes etableret en Der forventes 1. spadestik til sygehus. Planerne omfatter en intern gade, som giver direkte sygehusbyggeriet 2011-12 og meget stor ny såkaldt soma- forbindelse mellem det nye ibrugtagning i 2014-15. tisk del, den almene del, der sygehus og akutsygehuset. skal placeres på arealet øst Da store dele af de nuvæ- for det eksisterende sygehus. rende idrætsarealer samt det areal, der anvendes som cir- kusplads, vil blive inddraget i forbindelse med realiseringen af sygehusprojektet, betyder det, at en del af de nuvæ- rende idrætsaktiviteter nød- vendigvis skal flyttes.

De tilbageværende og noget begrænsede arealer kan fortsat anvendes til forskellige former for idræt. Men det er besluttet at planlægge for gradvis etablering af et nyt stort idrætsområde som nabo til golfbanen i østbyen.

22 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SlagelseHovedstruktur byområde

Nyt område til idræt geriet, vil der efter en samlet Byrådet arbejder med planer nævnte vil dog samtidig blive plan blive etableret nye idræts- for udvikling af et nyt idræts- sikret en bred vifte af aktivi- faciliteter i takt med byggeriets område i østbyen. Her er der teter i decentrale anlæg i til- inddragelse af dele af de nuvæ- et meget stort areal som er knytning til skoler, boligområ- rende idrætsarealer. velegnet til formålet, med en der, erhvervsområder m.m., beliggenhed, der kan udnytte som omtalt på side 5. Tidshorisonten for et så stort nogle af de faciliteter, der er projekt som det nævnte, hæn- skabt i tilknytning til golfba- I sammenhæng med golfba- ger sammen med tempoet i nen. nens klubhus og restaurant sygehusbyggeriet, men også opføres i 2009 et hotel, blandt nøje sammen med hvordan og Der udlægges et areal på ca andet med faciliteter til min- hvornår en lang række idræts- 1 mio m2 til et nyt idrætsom- dre konferencer m.m. Hotel- grene udvikler sig. Et nyt op- råde øst for golfbanen. Det let og fremtidige bygninger visningsstadion samt andre, i skal på samme måde som det og anlæg til alle væsentlige dag ukendte og uforudseelige er tilfældet med golfbanens sportsgrene, kombineret med anlæg, kan tænkes ind i områ- område, kunne anvendes re- nærheden til golfbanen, ska- det. For området som helhed kreativt i bred forstand. Det ber synergi. bliver der sandsynligvis tale nye idrætsområde skal både om en samlet anlægsperiode, tilgodese eliteidrætten og en Når vi har en mere præcis vi- der spænder over de næste del af breddeidrætten. Sidst- den om etaperne i sygehusbyg- 30-40 år.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 23 SlagelseHovedstruktur byområde

Nye erhvervsområder - gode arbejdssteder

Slagelse byområde rummer en række eksisterende erhvervsområder i varierende størrelse, som er beliggende spredt rundt i byområdet. Det er ikke en helt optimal struktur, idet moderne virksomheder generelt har meget stor interesse i at være placeret samlet, enten i klynger eller i stor målestok i erhvervsby- dele, hvor de enkelte virksomheder kan have glæde af hinanden, - blandt andet i form af samarbejde på mange forskellige måder.

24 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SlagelseHovedstruktur byområde

Byrådet har besluttet, at der Dels er området meget synligt Trafik- og transportcentret er i Slagelse byområde skal ud- fra motorvejen, og dermed let blevet udbygget over en rela- vikles et nyt rigtigt stort er- tilgængeligt, dels bliver det en tiv kort årrække. Der er kun hvervsområde på Idagårds sammenbinding af det alle- ledige arealer i den sydlige arealer, - mellem motorvejen rede etablerede område mod del, som ligger overfor Ant- og den nye sydlige omfartsvej. øst med funktionen som tra- vorskov Kaserne. Det nye store erhvervsområde fik- og transportcenter og et er et område, som Byrådet lokalplanlagt erhvervsområde Et andet og noget mindre er- gennem en detaljeret plan- ved Skælskør Landevej mod hvervsområde - som primært lægning vil satse meget på at vest. skal rumme serviceprægede få udviklet med en moderne virksomheder - kan etableres struktur og med en attraktiv i en del af Bakkevejs-området. fremtræden. Området er landskabeligt set et meget smukt, kuperet om- råde med småsøer. Dette om- råde, som er kommunalt ejet, ligger i øvrigt i direkte tilknytning til et privat ejet areal, som er under byggemodning til erhvervsformål i 2009.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 25 SlagelseHovedstruktur byområde

Nye boligområder i Slagelse by

I området vest for Holbækvej er der fortsat en rummelighed svarende til ca. 500 nye boliger.

I det centrale byområde er der, Hovedstrukturkortet med visi- som omtalt på siderne 18 og onen for Slagelse Kommune 19, i forbindelse med byom- viser yderligere nogle mulige dannelse mulighed for opfø- retninger for en langsigtet ud- relse af nye samlede og rela- bygning med boliger. Områ- tivt tætte boligbebyggelser. derne rummer meget attrak- De nævnte områder til nye bo- tive placeringsmuligheder, der liger har en rummelighed til vil blive belyst nærmere i plan- det planlagte/forventede byg- perioden. geri i denne kommuneplans periode, samt ud over perioden.

26 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SlagelseHovedstruktur byområde

NORDBYEN - endelig giver det bedre muligheder for offentlig adgang til SKOVREJSNING naturen.

Lige så velforsynet sydbyen er Et andet aspekt ved skovrejs- med skoven syd for motorve- ning er den afledte økonomi; jen, ligeså dårligt forsynet er den kan næsten betegnes som nordbyen. en oplevelsesøkonomi, fordi skovene er de mest populære Det er en del af grunden til en besøgsmål, når man skal ud i beslutning om at starte plan- naturen. lægningen af skovrejsning på et meget stort areal nord-vest Generelt ønsker danskerne for nordbyen. En anden grund flere skove, og gerne bynære, til at gå aktivt ind i projektet så de kan nås inden for gang- med skovrejsning er de mil- eller cykleafstand. Samtidig jømæssige gevinster set i et har undersøgelser vist, at der helhedsperspektiv. med skovrejsning og generelt med nærhed til skov op- De miljømæssige positive ef- nås stigende huspriser, hvilket fekter af skovrejsning er, for- for kommunerne betyder øget bedrede forhold for naturen, indtægt fra højere ejendoms- en forbedring af lokalklimaet, værdiskatter. Alt i alt er der binding af CO2 og beskyttelse meget store fordele forbun- af grundvandet. Med skov- det med en skovrejsning som rejsning øges træproduktion/ planlagt. muligheden for bio-energi og

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 27 SlagelseHovedstruktur byområde

Nye boligområder i periferien

På denne side vises hvor der i kommuneplanen er skabt mulighed for byggeri af nye boliger i de store bysamfund i Slagelse bys nærmeste opland. Det drejer sig om Slots Bjergby, Sørbymagle, Havrebjerg, Vemmelev og Kirke Stillinge.

I den samlede planlægning for det. Hertil kommer mulighe- kalt gode beliggenhed et are- boligudbygningen i Slagelse- der for vækst i de små lands- aludlæg med en rummelighed området tages der stilling til byer,- nogle steder blot i form svarende til ca. 350 nye boli- omfang og placering af de af huludfyldning. ger, afhængig af sammensæt- større boligområder som om- ningen af boligtyper talt på side 26. Samtidig fore- Sørbymagle tages der en afvejning af hvor Der sikres et arealudlæg sva- Kirke Stillinge og i hvilket omfang, der skal rende til ca. 250 nye boliger, Der udlægges areal (perspek- sikres mulighed for opførelse primært i form af parcelhuse. tivområde) til i alt ca. 25 nye af nye boliger i ”periferien”. boliger. Boligerne kan med- Havrebjerg virke til at fastholde serviceni- Der søges i Slagelse-området Der sikres et arealudlæg til et veauet, blandt andet til glæde - ligesom i Korsør- og Skæl- beskedent antal nye boliger. for gæsterne i sommerhusom- skør-området - tilstræbt en rådet langs Storebælt. balance mellem udviklingen af Vemmelev boligområder i byområdet og Der sikres, blandt andet på Slots Bjergby de større bysamfund i oplan- grund af bysamfundets trafi- Slots Bjergby er en af de meget aktive landsbyer med hensyn til foreningsliv og generelt stort socialt engagement og aktivitet beboerne imellem.

Der planlægges på sigt for nye boligområder med en meget attraktiv beliggenhed.

28 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SlagelseHovedstruktur byområde

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 29 KorsørHovedstruktur byområde

Korsør by Bymidten, bymiljø

Etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var en fantastisk stor udfordring for Korsør by og bymidte, der i den grad var præget af de meget omfattende arealer i forbindelse med færgetrafikken. Længst tilbage i tiden havde de centrale arealer omkring banegården og færgelejerne effektivt delt byen i 2 byområder. Siden blev det Halsskov Færgehavn, der dominerede billedet, men byen var stadig delt.

Sideløbende med etablerin- service, og på pierne i færge- lang række forbedringer af gen af den faste forbindelse havnen. Nogle arkitektonisk gader og pladser og med ind- over Storebælt, og i perioden smukke byggerier er allerede pasning af nybyggeri, blandt derefter, fik man på få år he- realiseret, medens andre lig- andet Havnearkaderne med let mange af byens fysiske ger som projekter, der princi- Føtex og andre butikker i ”sår”, og sikret muligheder for pielt kan virkeliggøres gennem stueetagen og boliger i de øv- nye byggerier med en cen- kommuneplanlægningen. rige etager. Der er skabt gode tral og meget attraktiv pla- sammenhænge mellem nyt cering. Både i kanten af den Bymidten har gennemgået en centerbyggeri og smukt reno- del af bymidten, der rummer markant fornyelse, med en verede historiske bygninger og butikker og privat og offentlig anlæg.

Byrådet vil fortsat prioritere et stærkt detailhandelscenter i bymidten med muligheder for en sammenkobling af indkøb og oplevelser, både for borgerne og for vore turister i bymidten. Det sker blandt andet ved at forstærke de fysiske sam- menbindinger mellem bymidtens enkelte delområder. Vi vil desuden i samarbejde med de handlende sikre fortsat supplerende tiltag omkring aktiviteter som for eksempel torvedag m.m.

30 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 KorsørHovedstruktur byområde

Endelig vil vi fortsat aktivt manns Allé. Skitserne viser et søge at tiltrække investorer, meget utraditionelt byggeri, der vil ombygge, opføre eller som alene med sin arkitektur indrette flere boliger i bymid- vil skabe opmærksomhed om ten, som kan bidrage til at vi Korsør bymidte. Skitserne om- får en dynamisk bymidte, hvor fatter et byggeri med butikker aktiviteterne og livet ikke går i stueetagen og kontorer og i stå i de perioder, der ligger boliger i de øvre etager. Andre ud over butikkernes åbnings- projekter og skitser er vist på tid. Samtidig vil vi arbejde de næste sider. på at supplere de nuværende kulturtilbud som grundlag for Inden for det kulturelle om- øgede oplevelser i den kon- råde, er der truffet en politisk centrerede og meget sam- beslutning om at indrette det mensatte bymidte. tidligere Kabeldepot - en arkitektonisk flot og markant byg- Blandt de forskellige ideer til ning - til et kulturhus der kan nye byggerier i bymidten er anvendes meget bredt. der her gengivet en skitse for et ret stort projekt ved Teil-

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 31 KorsørHovedstruktur byområde

Korsør havn Den aktive havnepolitik, der har været ført siden fær- gehavnene blev lukket, har resulteret i en styrkelse af det centrale havneområde i Korsør. Ligesom fryg- ten for at miste de mange arbejdspladser i tilknytning til DSB’s aktiviteter er blevet afløst af nye arbejdspladser i større omfang end de nedlagte. Blandt aktiviteterne i havneområdet er det især udflytningen af en del af Holmen til Flådestation Korsør, der har tilført området nye kvaliteter og øget livet i havnen.

I det centrale havneområde vil Byrådet fortsætte sin politik i udvikling og omdannelse af det samlede område. Det betyder bl.a., at vi i områderne i Korsør Havn, Yderhavnen, Amerika- kajen og den nordlige og sydlige inderhavn fortsat vil blive sikret muligheder for drift af en aktiv erhvervshavn med en bred vifte af havneerhverv.

Vi arbejder fortsat på at ud- Vi vil samtidig fortsætte med tager stilling til nye projekter i vide aktiviteterne på havnen dynamisk byomdannelse i de nærområdet. med nye tiltag. Bl.a. anløb af dele af bymidten, der er na- krydstogtskibe, der både ska- boer til havnearealerne, idet Det er allerede i gældende lo- ber afveksling i livet på hav- vi til stadighed nøje vurderer kalplaner for dele af havne- nen og i byen, og som giver de konsekvenserne for erhver- området muligt at indpasse handlende øget omsætning. vene i havneområdet, når vi både offentlige formål og kon- torvirksomhed i området. Det giver os bl.a. mulighed for at ”zonere” de enkelte dele af området og hermed sikre så- kaldte miljømæssige ”buffer- zoner” mellem forskellige anvendelser.

32 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 KorsørHovedstruktur byområde

Vest for bymidten og det centrale havneområde ligger om- rådet, der rummer forsvarets ejendom Flådestation Korsør, med bygninger og havneanlæg der alene betjener flådestatio- nen. I den nye kommuneplan fastholdes de muligheder for en relativ stor udvidelse mod vest, der allerede er sikret i gældende kommune- og lo- kalplanlægning. Korsør havn er desuden hjemsted for Far- vandsvæsenets miljøskibe.

Ud over erhvervshavnens og flådestationens aktiviteter er der også en naturlig stor aktivitet inden for området lyst- både. Det gælder for byens og egnens borgere og i høj grad også for de mange sejlere, der gæster Korsør i sæsonen. En- delig bruger vi ofte havneom- rådet som ramme om festlige begivenheder for byens borgere og gæster.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 33 KorsørHovedstruktur byområde

Boligbyen Korsør

Som nævnt under omtalen af Et af de fineste projekter, der for Tårnborgvej. Bebyggelsen bymidten, er der stor interesse allerede er realiseret med en vil trods sin havnenærhed ikke for det at ”bo i en rigtig by”. første etape, er boligbygge- være en hindring for den fort- Det viser både de realiserede riet på pieren nordvest for den satte anvendelse af Amerika- boligprojekter og de mange utroligt smukt restaurerede kajen som et aktivt erhvervs- projekter, der er præsenteret banegård. De efterfølgende havneområde. Der bliver tale i de seneste år. Det er muligt etaper vil fuldende billedet af om 150-200 boliger i 7 byg- at den generelle økonomiske et byområde i høj standard. ninger á 5-6 etager. krise, der startede i sommeren 2008 betyder at nogle projek- I efteråret 2007 vedtog By- Uden for Korsør by er der sket ter bliver skudt længere ud i rådet en lokalplan der gør en større tilvækst af boliger fremtiden. Men det er Byrådets det muligt at opføre et an- til bysamfundet Svenstrup/ klare mål, uanset en mulig det spændende projekt for en Frølunde. Her er der udlagt et ”forsinkelse”, at fastholde idé- samlet bebyggelse med at- nyt mindre boligområde. erne og derfor sikre de plan- traktive udsigtsboliger på den mæssige forudsætninger for karakteristiske Lilleøbakken de enkelte projekter. med det gamle vandtårn øst

34 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 KorsørHovedstruktur byområde

Halsskov

Halsskov bymidte har ikke helt har den centrale del af Hals- fremtidige muligheder for den samme aktive rolle som skov en grundlæggende god funktioner og udseende i det centerområde, som den havde struktur. Bydelen er forbin- centrale område i bydelen. i de mange år hvor færgefar- delsesområdet mellem Korsør ten og det store jernbaneareal Havn med de fornyede om- Der skal lægges en strategi adskilte bydelen fra Korsør- råder, pierne og Banegården for, hvordan centerområdet bydelen. De centrale gader, mod syd, og kysten mod nord fortsat kan fungere som et herunder den lille gågade, ved Halsskov Færgehavn med aktivt og levende bycenter, fremtræder noget nedslidte og fremtidige nye bebyggelser og hvor der blandt andet skal ta- bærer præg af lukkede butik- aktiviteter, rekreative arealer ges højde for det realistiske ker og mere eller mindre mid- og Storebæltsbroen. omfang af den fremtidige de- lertidige anvendelser af nogle tailhandel. Der skal på samme af ejendommene. Byrådet ser de behov og mu- tid tænkes realistisk og utradi- ligheder, der er til stede for tionelt og peges på en vifte af Trods de noget slidte facader en byomdannelse med omfat- mulige tiltag. Vi skal finde en er der alligevel mange kvalite- tende forandringer i bydelen. balance mellem drøm og vir- ter. Bydelen rummer en lang Man er derfor indstillet på at kelighed i bydelen. række gode ”by-ting”, blandt gennemføre en planlægning, andet et stort kulturcenter og der efter en samlet vision ud- et stort bibliotek. Samtidig stikker retningslinier for de

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 35 KorsørHovedstruktur byområde

Nye boligområder ”Halsskov Færgehavn”- området

På disse sider gengives 3 projekter, der allerede er udarbejdet lokalplaner for. Der er, ligesom det er til- fældet i projektet for Lilleøbakken, tale om projekt- skitser af høj kvalitet, både planmæssigt og arkitektonisk. Projekterne for området omkring den tidligere Halsskov færgehavn med moler, færgelejer og op- marcharealer m.m. kan udmønte sig i et smukt sam- menhængende byområde med de kvaliteter, der knyt- ter sig til den maritime beliggenhed.

De tre projekter er:

”Udsigtsbyen”, ”Kanalbyen” og ”Husbådsbyen”. Projekterne omtales i korte træk i tilknytning til de viste illustrationer, der stammer fra de respektive lokalplaner.

”Udsigtsbyen”

Bebyggelsen er, som navnet antyder, skitseret som en bebyggelse med muligheder for enestående udsigt fra bebyggelsen, som kan være op til 8-10 etager nærmest vandet og op til 4-5 etager ud mod Storebæltsvej. Der er tænkt kontorer, cafeer og mindre butikker ind i området, der sammen med de to andre viste projekter vil udgøre den nye bydel. ”Udsigtsbyen” opføres i et terræn, der ligger ca. 3 meter over normal vandstand.

36 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 KorsørHovedstruktur byområde

”Kanalbyen” ”Husbådsbyen”

Det andet element i den nye Endelig er der det tredje pro- bydel er ”Kanalbyen”, som er jekt i området, ”Husbåds- tænkt placeret umiddelbart byen”, som er tænkt placeret syd-vest for ”Udsigtsbyen” . i havnebassinet ud for ”Ud- Den består af boligbebyggel- sigtsbyen”. Efter planen vil ser i 1½-4 etager opført om- der her være plads til i alt 30 kring og langs en U-formet husbåde omkring to nye broer. bred kanal, der graves ind fra Husbådene vil kotemæssigt den sydvestlige mole i den tid- ligge omkring 3 meter under ligere færgehavn. terrænet, der rummer ”Ud- sigtsbyen”.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 37 SkælskørHovedstruktur byområde

Skælskør Bymiljø, oplevelse, afslapning

Et af hovedmålene med planlægningen for Skælskør by er at fastholde bymidtens charmerende særpræg. Den historiske bymidte og havnen er både i skala og udseende en væsentlig styrke for byens og egnens borgere, - og samtidig for de mange gæster der be- søger byen. Vi vil aktivt bruge fremtidige projekter til yderligere at forskønne bymidtens bygninger, gader, torve og pladser.

Vi vil i de kommende år også råde, samt de tilknyttede mu- bygge videre på områdets re- ligheder for afholdelse af kur- kreative kvaliteter, både til at- ser og konferencer i smukke traktivt boligbyggeri og til be- bygninger i smuk natur. byggelse og anlæg inden for wellness-området, et område Vi vil bygge videre på den Skælskør allerede er kendt for. planlægning, der allerede har givet os en række positive re- er etableret et arkitektonisk I et stigende ”wellness-mar- sultater, nemlig de synlige løft spændende bibliotek. Både for ked” vil vi satse på at sætte af de grundlæggende kvali- at fastholde den lokale detail- stadig skarpere fokus på teter i vores byrum. Det kan handel og for at styrke bytu- Skælskør som et af landets blandt andet ses i det centrale rismen, - et område som vi i hot-spots inden for dette om- havneområde, hvor der også de seneste år har været meget aktive omkring. Der vil blive arbejdet med forslag til, hvordan vi fortsat kan sikre en aktiv strøggade. Butikslivet kan for eksempel suppleres med kunsthåndværkere, sund- hedsklinikker m.m., der kan kombinere erhverv og bolig.

Private investorer har arbejdet tæt sammen med det offentlige omkring mange tiltag i bymidten og i det centrale havneområde. For eksempel de nye cafeer, der er skudt op i det attraktive havnemiljø.

38 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SkælskørHovedstruktur byområde

Skælskør havn - og de mindre havne

Det centrale havneområde er blevet bymidtens samlingssted for både borgere og turister i dagog aftentimer og i week- ender. Det giver byen liv, når butikkerne holder lukket.

Det er i det seneste budget- forlig besluttet, at der skal etableres et kulturhus i Skæl- skør. En arbejdsgruppe ser på forskellige muligheder for beliggenhed og indretning af et sådant kulturhus, der vil blive en vigtig faktor i bymiljøet.

Byrådet vil fortsætte den hid- Skælskør Havn er en væsent- tive kvaliteter i Skælskør-om- tidige indsats omkring fasthol- lig del af bymidtens rekrea- rådet er Bisserup havn, som delse af eksisterende arbejds- tive og meget attraktive miljø. ligger i det sydøstligste hjørne pladser og skabelse af nye i Lokale erhvervs- og lystfi- af kommunen. Her findes der, området. Her er de ideer og skere, lystsejlere og gæste- i kanten af det naturmæssigt projekter, der omtales på side sejlere skaber sammen med set meget interessante ”dob- 42 og 43 for Stigsnæs-områ- de mange turister og som- beltkyst-område”, et charme- det, særligt interessante. merhusgæster et livligt miljø i rende landsby– og havnemiljø. sommerhalvåret. Endelig er der nordvest for En af de helt store kvaliteter i Stigsnæs erhvervsområde en Skælskør-området er de vari- En anden havn med rekrea- lille færgehavn, der sikrer for- erede og meget smukke land- bindelsen til Agersø og Omø. skaber samt de to øer Agersø og Omø, som omtales nær- mere på side 48.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 39 SkælskørHovedstruktur byområde

Boliger, kultur, natur

I Skælskør byområde vil Byrå- Vi kan i Skælskør forvente no- natur, kyst, skov, herregårde det arbejde for at udnytte den gen tilvækst inden for bosæt- og de tilhørende karakteristi- synergi, der ligger i de særlige ning. Endvidere er der mulig- ske landskaber, er både akti- kvaliteter, der allerede i dag heder for boligbyggeri i Bisse- ver for bosætning, midlerti- ligger både i forhold til bosæt- rup og i Boeslunde. Disse mu- dige ophold og for mange for- ning i bymidten og i natur- ligheder omtales nærmere på mer for turisme, - herunder skønne omgivelser og i forhold side 46 og 47. også erhvervsturisme. til de store rekreative muligheder vi kan byde på. Det er imidlertid i særlig grad Blandt igangværende projek- områderne kultur, rekreation ter og ideer arbejdes der med De rekreative tilbud, herunder og pleje for ”krop og sjæl”, et forslag til fornyelse og kraf- inden for konference- og kur- kursusvirksomhed og kon- tig om- og tilbygning af Skæl- susområdet samt inden for det ferencer, vi kan bruge til at skør Højskole til Skælskør kulturelle og historiske område, ”brande” os med. Her har vi Fjord Feriecenter med hotel- vil vi arbejde på at styrke i de i Skælskørområdet de helt og kursusvirksomhed og ferie- kommende år. Vi skal blandt store muligheder for en styr- lejligheder, samt mange akti- andet satse meget på at kom- kelse af aktiviteterne. viteter inden for området re- binere de nævnte tilbud med kreation og wellness. aktiviteter inden for det popu- De kvaliteter som Skælskør lære område, - wellness. kan byde på med en storslået

40 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SkælskørHovedstruktur byområde

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 41 SkælskørHovedstruktur byområde

Stigsnæs Havn I Stigsnæsområdet syd for Skælskør er der i forbindelse med den eksisterende erhvervshavn under- søgelser i gang med henblik på dels at kunne øge aktiviteten i forhold til kulhavnen, dels at afdække konsekvenserne af en mulig etablering af en større erhvervshavn i tilknytning til de eksisterende havne- aktiviteter.

Det regionale erhvervsområde −− Mellem DONG’s kulpier og Byrådet ser positivt på mu- Stigsnæs Industripark rummer færgehavnen mod nord lighederne for etablering af blandt andet et kraftværk, et −− Ud for depotfaciliteterne i de endog meget store anlæg større område med tankan- midterområdet i Stigsnæs-området og er til læg/depotfaciliteter og en stor −− Som ”Baltic Gate” mod syd. stadighed en aktiv medspil- affaldsbearbejdende virksom- ler gennem den nødvendige hed. Der er lokalplanlagt for Byrådet vil arbejde aktivt for planlægning. Derfor vil Byrå- blandt andet anlæg af en con- en afklaring af de nævnte mu- det deltage aktivt i arbejdet tainerhavn, som forudsætter ligheder, herunder også for en med en afklaring omkring de inddragelse af en del af søter- bedre vejbetjening og bane- nævnte placeringsmuligheder. ritoriet ud for erhvervsområ- forsyning af området. det.

DONG Energy A/S arbejder med planer for sikring af et meget stort areal til oplagring af kul i tilknytning til havnen. Der er allerede foretaget en række miljømæssige forun- dersøgelser i området.

Samtidig er der gennem omfattende forundersøgelser i 2008 arbejdet med at belyse muligheder og konsekvenser for etablering af en stor erhvervshavn, - en international dybvands- og containerhavn ud for Stigsnæs Industriom- råde. Her er der arbejdet med tre mulige placeringer:

42 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 SkælskørHovedstruktur byområde

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 43 “DeHovedstruktur 100 landsbyer”

De 100 landsbyer Store og små landsbyer

I Slagelse Kommune er der i alt 100 landsbyer, jævnt fordelt ud over hele kommunens område. Nogle er større bysamfund og kan måske defineres som ”store landsbyer”: Boeslunde, Bisserup, Dalmose, Flak- kebjerg, Havrebjerg, Kirke Stillinge, Slots Bjergby, Svenstrup/Frølunde, Sørbymagle og Vemmelev. Disse større bysamfund eller ”store landsbyer” er omtalt under Hovedstrukturens afsnit om henholdsvis byom- råderne Slagelse, Korsør og Skælskør. For de fleste af de ”store landsbyer” er der sikret en fortsat byudvikling i Kommuneplanen.

Byrådet har i planperioden til hensigt at foretage en vurdering af landsbyerne for at få skabt et samlet overblik omkring lokalplanbehovet. End- videre vil Byrådet vurdere be- hovet for en samlet plan for et overordnet kommunalt stisystem.

En del af landsbyerne ligger nær skov eller vand, men ho- vedparten ligger i de åbne landbrugsområder, og der er stor variation med hensyn til, hvordan grænsen mellem landsbyen og landskabet fremstår. Nogle gange klart og smukt, andre gange uklart.

I kommuneplanerne for de fire tidligere kommuner er der allerede foretaget en af- grænsning af 77 af de 100 landsbyer. I 50 landsbyer er

44 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 “DeHovedstruktur 100 landsbyer”

det således i forbindelse med der næppe basis for en tids- storstilede projekt med anlæg denne afgrænsning planmæs- svarende og tilfredsstillende af cykelstier i de eksisterende sigt gjort muligt at opføre ny lokal butiksforsyning. Det skal traceer for jernbanen mellem bebyggelse. Men i nogle af vurderes nærmere hvilke til- Slagelse, Skælskør og Næst- landsbyerne er sådanne are- tag, der i givet fald kan tilføre ved er gennemført. aler opbrugt. I andre er der Dalmose nye kvaliteter. stadig uudnyttede muligheder, i de allermindste i form af hul- En måske nok så beskeden udfyldninger. mulighed er at Dalmose kan blive et center for cykeltu- I forlængelse af arbejdet med risme, når realiseringen af det denne kommuneplan vil det blive afklaret i hvilket omfang der, - set i forhold til bystruk- tur og landskab m.m., gives mulighed for tilvækst i de enkelte landsbyer. En sådan samlet vurdering af hele problema- tikken omkring landsbyernes fremtid vil dels muliggøre en tilvækst, hvor dette er ønske- ligt og i øvrigt fornuftigt, dels pege på en snæver afrunding eller afgrænsning, hvor dette er mere hensigtsmæssigt.

Uanset afrunding eller afgræns- ning vil det altid være muligt at søge om en landzonetilladelse til opførelse af et enkelt hus i tilknytning til en af landsbyerne.

Dalmose

Dalmose, som var hovedbyen i den tidligere Hashøj Kom- mune, har gennem de senere år oplevet, at de fleste af butikkerne er blevet lukket. Selv med en vis boligtilvækst er

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 45 “DeHovedstruktur 100 landsbyer”

Flakkebjerg

Flakkebjerg kan i den helt lille målestok kaldes ”service-by” for det centrale område af den tidligere Hashøj kommune og rummer blandt andet en ef- terskole.

Boeslunde

Et af de større bysamfund i Skælskør-området er landsbyen Boeslunde, som er op- landsby for en række mindre landsbyer og et landskabeligt De mindre landsbyer planlægning udlagt areal til set smukt landområde med såkaldte jordbrugsparceller, blandt andet herregården Espe Blandt de mindre landsbyer dvs. parceller med en sådan og mange fritliggende, beva- kan nævnes Gryderup, der lig- størrelse, at der er plads til ringsværdige gårde. ger mellem Boeslunde og Kor- både bolig og hobby-husdyr- sør. Her er der i forbindelse hold m.m. i lille målestok, - en med den hidtidige kommune- slags mini-husmandssted. En model, der også eksisterer i andre landsbyer i Slagelse Kommune.

Mange af kommunens landsbyer, som f.eks. Eggeslev- magle og Høve i den sydlige del af kommunen samt landsbyerne på øerne Agersø og Omø er både smukt beliggende og rummer samtidig fine landsbymiljøer. Her kan bevaringsplaner blive aktuelle på et tidspunkt.

46 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 “DeHovedstruktur 100 landsbyer”

Bisserup

Bisserup er blandt de store Bisserup-modellen som forbil- landsbyer et interessant ek- lede for livet i de større lands- sempel på en meget vellykket byer. I Bisserup er der tale om blanding - og dermed positiv et samfund med en sjældent sameksistens – af en lille gam- set høj grad af socialt samvær mel fiskerlandsby, der med og gensidig respekt, der går på funktioner som dagligvarebu- tværs af ”gamle” beboere, nye tik, kro, restaurant, camping- parcelhusbeboere og sommer- plads m.m. er et meget aktivt husfolket i både det oprinde- og stærkt lokalsamfund. lige, smalle område langs kysten og i det nye område oppe Mod nord er der i den gæl- bagved dette. dende planlægning arbejdet med et nyt boligområde i for- Ud over at være et velfunge- længelse af det eksisterende rende samfund, er Bisserup byområde. For dette område smukt beliggende langs kysten er der imidlertid blevet arbej- i den yderste udkant af kom- det med et alternativt udfor- munen. Vest for havnen er der met forslag til en mere bære- et langstrakt område med en dygtig og energirigtig landsby. struktur, der kaldes dobbeltky- Arbejdet som har været gen- sten, og som er nærmest la- stand for et omfattende sam- gune-agtig med sin ”indsø” mel- arbejde mellem Lokalplangrup- lem to parallelle kyststrækninger. pen under Bisserup Byting og en arkitekt har senest været præsenteret og debatteret på et borgermøde i februar 2009.

Bisserup Byting har anmodet om, at dette forslag til en ny landsby tages med i den nye kommuneplan som erstat- ning for det tidligere forslag. Bytinget peger på, at projektet kan blive en fremtidslandsby, som arkitekter, studerende og klimainteresserede folk vil komme for at studere. Man kan fristes til at tale om

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 47 HovedstrukturØerne

Øerne Agersø og Omø

De to øer Agersø og Omø har færgeforbindelse til havnen umiddelbart nord for Stigsnæs Erhvervshavn. Det er Slagelse Kommunes politik for øerne, at de er helårsbeboede, og at de i bred forstand er bæredyg- tige som lokalsamfund. Der skal i forbindelse med fremtidige initiativer tages afsæt i de to øers forskel- lighed og i beboernes deltagelse i beslutningspro- cesser. Ud over at øerne i sig selv er vigtige at op- retholde som aktive lokalsamfund, er de naturligvis interessante turistmæssigt. Både for endagsturister, - herunder lystsejlere - og for beboerne i de mindre sommerhusområder, der findes på begge øer.

Byrådet søger i sin Ø-politik stens og fortsatte udvikling Gennem arbejdet i det ned- opstillet en række målsætnin- som helårsbeboede er natur- satte Ø-udvalg er det tanken ger og beskrevet en række ligvis færgeforbindelsen. Her at sikre øboerne relevante op- initiativer omkring forskellige er et af de kommunale initia- lysninger og sikre dem indfly- emner. Den helt afgørende tiver at arbejde på, at staten delse på mange af de forhold, betingelse for øernes eksi- overtager driftsudgifterne. der har indvirkning på det daglige liv.

Omkring bosætning er et af målene, at man gennem meget præcise kampagner søger at tiltrække især yngre fami- lier, - som kan være med til at sikre en aldersmæssig normal sammensætning af beboerne. Det betyder samtidig, at kommunen skal sikre tilbud om pasning og undervisning af børn på øerne.

Med hensyn til erhverv og turisme er der opstillet mål og initiativer i forhold til er-

48 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 HovedstrukturØerne

Agersø Omø hvervsmuligheder, herunder Den største af de to øer er Omø er en ret flad ø med en styrkelse af øerne som Agersø, som landskabeligt be- landsbyen Omø by liggende maritime knudepunkter. For står af en hovedø, der er for- midt på øen. Landsbyen har eksempel med udbygning af bundet med to små holme med de mange og særdeles lystbådehavnene og ved at mod henholdsvis nord og syd. velbevarede gårde og huse skabe rammer for erhverv, Den væsentligste bebyggelse langs et tæt og kroget gader er relateret til havnene. Et på Agersø er landsbyen med deforløb et meget autentisk særligt interessant initiativ er samme navn som øen. En miljø. gennem samarbejde i Vækst- landsby med et charmerende forum Sjælland at starte et snævert og kroget gadefor- Ud over Omø by rummer øen projekt, som undersøger mu- løb og adskillige fine bygnin- mod nord Kirkehavn og mod ligheder for etablering af ger, blandt andet meget vel- syd et mindre sommerhus- fjernarbejdspladser på øerne. bevarede gårde. Som havneby område. På Omø er der, trods rummer Agersø by naturligvis et beskedent antal beboere, I det følgende er der en kort- også en lille fisker- og fritids- både et aktivt ø-råd og et ak- fattet beskrivelse af de to øer. havn med færgeleje m.m. tivt foreningsliv.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 49 Afgrænset perspektivområde Afgrænset per- spektivområde Perspektivområder

Perspektivområder er områder som er egnet til fremtidig byvækst, og som er beliggende i tilknytning til eksisterende byområder. Perspektivområder omfatter både områder til bolig- og erhvervsformål. Tidshorisonten for udviklingen af perspektivområ- der ligger ud over planperioden (2009- 2020), men områderne kan inddrages til byvækst, såfremt der inden for planperioden skulle opstå et udbygnings- behov i det pågældende område.

Det er en forudsætning for inddragelse af perspek- tivområder at disse omdannes til byområde ved en planrevision eller kommuneplantillæg og efterføl- gende lokalplanlægning

Perspektivområderne omfatter følgende områder:

Boligområder ▪ Baneby II (P1) ▪ Bakkevej Nord (P2) ▪ Kirke Stillinge (P4) ▪ Bisserup (P5 og P6)

Erhvervsområder ▪ Idagaard (P3)

Perspektivområder ved Bisserup (P5 og P6) ind- går i sammenhæng med udvikling af rammeom- råde 4.B7 og 4.B8.

Der igangsættes inden for planperioden udar- bejdelse af masterplan for Bisserup, således der vområder til byvækst en særlig planmæssig be- sker en samlet planlægning for landsbyen, ram- grundelse ifølge planloven. meområder og perspektivområder. Perspektivområder ved Kirke Stillinge (P4) samt Som følge af beliggenhed indenen for kystnær- Bisserup (P5 og P6) forudsætter derfor en samlet hedszonen forudsætter anvendelse af perspekti- helhedsplanlægning der tager udgangspunkt i de særlige lokale forhold.

50 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 Afgrænset perspektivområde

P1 Baneby II P2 Bakkevej nord

P3 Idagård P4 Kirke Stillinge

P5 Bisserup P6 Bisserup

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 51 MaritimtHovedstruktur Knudepunkt

Maritimt Knudepunkt Udviklingsprojektet for havnestrukturen i Slagelse Kommune sætter fokus på områderne fiskeri, forar- bejdning, erhverv, turisme, kultur og bosætning i de havnenære områder. Projektet omfatter analyser, af- dækning af potentialer, forslag til udvikling og gen- nemførelse af en række konkrete tiltag inden for de nævnte områder, blandt andet med det primære for- mål at skabe øget indtjening.

Det maritime område er re- Der er indtil videre opstillet en delse af bådpladser. De fore- lativt omfattende i Slagelse status for de enkelte havnes løbige skitser sigter mod en Kommune, idet kommunen er kapacitet i havneløbene, faci- fælles vision for hele det ma- administrativt centrum for en liteter på havnene m.m. Med ritime område inden for dette struktur, der omfatter 8 me- afsæt i de foreløbige registre- områdes tilbud i kommunen. get forskelligartede havne og ringer og analyser er der la- anløbssteder: Korsør Havn, vet en første skitsering for en Et af ”fyrtårnene” i visionen er Korsør Lystbådehavn, Skæl- fremtidig udbygning af de en- etablering af et søsportscen- skør Havn, Bisserup Havn, kelte havneanlæg og en udvi- ter i Skælskør som et center Stigsnæs Færgehavn, Agersø Havn, Kirkehavn på Omø samt Vasebro. Strukturen omtaler vi som Maritimt Knudepunkt – Slagelse Kommune. Erhvervs- havnen ved Stigsnæs indgår ikke i denne sammenhæng.

Plan, Erhverv- og Udviklings- udvalget i Slagelse Kommune har i slutningen af 2008 med en 1. skitse taget initiativ til at arbejde med udvikling af en række konkrete forslag til en yderligere styrkelse af de maritime kvaliteter vi kan byde på i de store havne Korsør og Skælskør og i de små havne. Projektet skal resultere i et idékatalog, et strategidoku- ment og en bilagsrapport.

52 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 MaritimtHovedstruktur Knudepunkt

for en række erhvervs- og fri- Med oplægget til et søsports- teterne tiltrække mange af de tidsaktiviteter, som skal dække center i Skælskør sigtes der studerende, vi har i kommu- hele kommunen. Et sådant sø- ikke kun mod borgerne i lo- nen, - samt turister. Både som sportscenter kan endvidere kalområdet, men i ligeså høj brugere og som tilskuere til ses som en mulighed for at grad mod de mange borgere forskellige arrangementer. skabe en forbindelse til Gerlev i Slagelse Kommune, der ikke Idrætshøjskole, som hermed har direkte adgang til kysten kan udvide sine tilbud. i det daglige. Endelig vil facili-

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 53 OplevelsesøkonomiHovedstruktur

Turisme Oplevelsesøkonomi

Under overskriften ”Slagelse Kommune er det hele” ønsker Byrådet at sætte fokus på den stadig vok- sende betydning turismen, herunder i høj grad er- hvervsturismen har, både økonomisk og kulturelt for vore egne borgere, for erhvervslivet og for kommunen som helhed. Vi skal bruge vores historie til spæn- dende fortællinger om fortiden, og vi skal præsentere vore aktuelle tiltag og visioner for den nære fremtid og for det lange sigt. På den måde vil vi arbejde på at skabe os et rigtigt stærkt image. Vi har mulighederne og skal holde fast i viljen.

Vi deltager som kommune i Købstaden – en mo- byer. Her samles en bred vifte to nye vigtige turismeprojek- derne by med sjæl af lokale aktører. ter. Det ene er et 3-årigt projekt omkring købstædernes Projektet der ledes af Øst- Slagelse Kommune og de øv- turismemæssige muligheder, dansk Turisme har den grund- rige deltagere i projektet tilby- hvor vi indgår i et større sam- læggende styrke, at det er et des ny viden, metoder, inspira- arbejde med en række andre helårsturismeprojekt, og altså tion og kreative netværk. Der købstadskommuner. ikke sæsonafhængigt. Der ind- tilbydes kompetenceudvikling, går 18 byer fordelt på Sjæl- processtøtte til produktudvik- Det andet projekt handler om land, Møn og Lolland-Falster. ling og markedsføring af hel- at ”genbruge” de nedlagte ba- Projektet har et budget på 12,4 årsturismeprodukter, differen- nestrækninger mellem Sla- mio. kr. Et centralt element i tieret i forhold til den enkelte gelse, Dalmose, Næstved og projektet er etablering af ud- købstads særlige kvaliteter/ Skælskør som naturstier. viklingsgrupper i de deltagende tilbud.

En øget turisme, der strækker sig ud over sommerperioden, vil give de deltagende byer mulighed for øget omsætning, vækst og byliv.

54 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 OplevelsesøkonomiHovedstruktur

Nedlagte banetra- de nedlagte banestrækninger ceer som naturstier mellem Slagelse, Dalmose, Næstved og Skælskør til na- Siden togdriften stoppede mel- turstier. Det drejer sig om en lem det tidligere jernbaneknu- samlet strækning på 51 kilo- depunkt Dalmose og købstæ- meter. derne i vores del af regionen, har det ofte været drøftet, hvor- Det indgår i planen at Trans- dan man både i det daglige og portministeriet overdrager ba- i turistmæssigt sammenhæng nestrækningerne til Miljømini- kan anvende de jernbanestræk- steriet, der herefter skal være ninger, der stadig findes, men ansvarlig for omdannelsen til langt ud over denne del af re- som ikke anvendes til jernba- en grøn natursti, der passe- gionen. nedrift. Mange gode ideer er rer gennem smukke landska- strandet på manglende økono- ber, natur og landbrugsarea- Det bliver de berørte kom- misk dækning. ler, byer og landsbyer. Langs muner der, når de har mod- stierne skal der efter planerne taget gaven, skal stå for drift Med fondsmidler er der nu etableres forskellige former og vedligehold af stierne, som sikret økonomi til dækning for tilbud om aktiviteter, lige- i en parentes bemærket også af omkostningerne i forbin- som der kan skabes en række i en vis udstrækning kan fun- delse med en omdannelse af events med tiltrækningskraft gere som skolestier.

I forbindelse med planlægning for omdannelsen skal det un- dersøges, om det er muligt at fortsætte kørsel med veteran- tog på en mindre strækning ved Skælskør.

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 55 OplevelsesøkonomiHovedstruktur

Øvrige turist- områder

I kommunen som helhed har vi ud over vore købstads- og landsbymiljøer et væld af tu- ristmål i form af en afveks- lende natur, skov og strand og mange forskelligartede fritids- aktiviteter. Inden for begrebet erhvervsturisme har vi en stor trækker turisterne. I Slagelse er middelaldertårn og Christian d. vifte af tilbud om konferencer, der blandt meget andet spor ef- IV – magasinet. kursusvirksomhed og meget ter storhedstiden i form af Ant- mere. vorskov slotsruin. I Korsør har Ud over de mere traditionelle vi i havneområdet vidnesbyrd turistattraktioner i købstæderne I byerne er det de historisk in- om den søfartsmæssige betyder der året rundt en række teressante bygninger og anlæg ning byen har haft gennem år- events, som både sigter mod som kirker og klostre samt et hundreder: Søbatteriet med sit turister og mod egne borgere. charmerende bymiljø, der til-

56 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 OplevelsesøkonomiHovedstruktur

Både tilbagevendende og nye arrangementer. Et enkelt eksempel på en af traditionerne er gardehusarernes ridetur gennem gaderne i Slagelse.

Landskaberne i Slagelse Kom- mune rummer ud over de store dyrkede områder en mængde forskellige naturtyper med kyststrækninger, skove, enge, moser og vandløb. Det overordnede mål for fremtidens natur i kommunen skal ses som en del af vores grundlæggende politik omkring bæredygtighed. Der skal blandt andet skabes sammenhæng i naturen mellem de forskellige naturtyper samt skabe økologiske forbindelsesli- nier mellem de enkelte områder.

Landskaberne er beriget med adskillige smukke herre- gårde som Basnæs, Borreby, Espe Gods, Falkensteen, Hol- steinsborg, Valbygård og St. Frederikslund. De ældste af herregårdene er tilbage fra 1400-1500–tallet.

For Borreby er der, som et pi- lot- og demonstrationsprojekt, udarbejdet en omfattende na- turplan med det hovedmål at virke som inspiration og at vise, hvordan en plan kan være med til at varetage og beskytte en ejendoms natur- og kulturværdier. Turisters og andre besøgendes interesser for

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 57 OplevelsesøkonomiHovedstruktur

Borreby kombineres med drif- vikingeborg Trelleborg, som er relaterer sig til vikingetiden. I ten af et bæredygtigt landbrug. et ringformet borganlæg fra forbindelse med de nuværende Et andet smukt karaktertræk omkring år 1000. I vikingetiden anlæg og bygninger arbej- i landskabet er – takket være kunne man ad Tude å sejle fra des der med planer for yderli- de 100 landsbyer - de mange Storebælt og helt ind til Trelle- gere rekonstruerede bygnin- smukke kirker. borg. Området rummer et mu- ger, - med det langsigtede mål seum samt et aktivitetscenter at bygge en kongsgård og en Blandt attraktionerne i Slagelse for børn, der i skoleferierne til- større vikingebebyggelse tæt Kommune er den landskendte bydes forskellige aktiviteter, der ved ringborgen.

58 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 Bygning set fra siden OplevelsesøkonomiHovedstruktur

Tropeby-Slagelse

I en del af området mellem Projektet går i korte træk ud I domen skal der forskes i de motorvejen og Korsør bane- på at skabe en af de største nyere energikilder som brint, gård kan der opføres nye sta- og mest interessante attrak- ethanol og biogas. Alt sam- tionsnære boliger. For en an- tioner i Danmark. Konceptet men med sigte på formidling den - og fra motorvejen me- er at placere en tropisk biotop Signifikanteog forskning karakteristika m.m., - under getKig synlig til storebæltsbroen - del af dette omGravhøj- er lokali et landskabs dansk element kulturlandskab, Set fra motorvejen be - den fællesRegn skov overskrift: Uddan- råde har private investorer skyttet af en vældig kuppel- nelsesmæssigt forsøgscenter. ladet arkitekten bag Kunstmu- formet bygning, - Domen. seet Arken udarbejde et idé- Ved at stille jord til rådighed projekt til etablering af det, Domen vil være bæredygtig i går Slagelse Kommune aktivt der kan blive en af de helt sig selv, med minimale kon- ind i et samarbejde med de store helårsattraktioner, Tro- struktioner, vedvarende ener- private investorer bag ideerne peby - Slagelse. giforsyning, vind, jordvarme i projektet. og solceller, - med genanven- delse af varme og regnvand.

Tropebyen

Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020 59 HovedstrukturEpilog

Kommuneplanlægningen er en løbende proces. Denne plan hedder Slagelse Kom- muneplan 2009-2020, Hovedstrukturdelen. Men allerede i midten af den næste byrådsperiode begynder vi på en ny kommuneplanproces med henblik på at vurdere, om denne plan skal/kan fastholdes uden ændringer. Eller om der skal udar- bejdes en let eller mere omfattende revideret kommuneplan.

Slagelse Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i foråret 2009 i et samarbejde mellem Slagelse Kommune og sbs rådgivning a/s.

Fotos: Slagelseborgere, Slagelse Kommune og Ulla Hellner

60 Slagelse Kommuneplan 2009 - 2020

Slagelse Kommune Plan & Erhverv Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør www.slagelse.dk