Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2018
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
REDIGERET AF LARS BJARKE CHRISTENSEN PETER FRANSEN GITTE LUNDAGER STEEN OUSAGER RENÉ S. CHRISTENSEN (ANSV.) JERNBANEHISTORIE JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE 2018 Indhold 3 Forord 4 DSB og den langsigtede trafikplanlægning 1930-1990 Fra enkeltprojekter til fremtidsplanlægning Af Steffen Elmer Jørgensen 34 Kold krig på skinner DSB og dansk infrastruktur i en østtysk optik Af Ulrik Vestergaard Jensen og Peer Henrik Hansen 64 "Jeg skal ikke sidde på et kontor resten af mit liv ..." Ellen Helleberg Rasmussen fortæller om at være kvindelig trafikassistent i 1930-40’erne Af Lars Bjarke Christensen 92 Anmeldelser Jernbanehistorie 2018 Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum Årsskriftet udgives af Fonden Danmarks Jernbanemuseum Dannebrogsgade 24 5000 Odense C Tlf.: 66 13 66 30 [email protected] www.jernbanemuseet.dk Redaktion Lars Bjarke Christensen Peter Fransen Gitte Lundager Steen Ousager René Schrøder Christensen (ansv.) Korrektur: Thomas Østergaard Oversættelse Translatørbureauet Anne Roth Grafisk tilrettelæggelse Haurand Grafisk Tryk: Strandbygaard Grafisk Oplag: 1.500 ekspl. © Danmarks Jernbanemuseum og forfatterne Eftertryk uden forfatternes eller museets tilladelse er ikke tilladt Forsidefoto: Trafikassistent Ellen Helleberg Rasmussen betjener i 1942 det elektromekaniske centralapparat i post 2 på Lersøen station. Ellen var på det tidspunkt stationeret på Nørrebro station, der bestod af en person- trafikdel, den såkaldte "højbanestation", og en godstrafikdel med et meget stort pakhus og mange læssespor. Sikkerhedsmæssigt var Nørrebro imidlertid underlagt Lersøen station, hvorfra togganget blev styret, og hvor der var rangerbanegård i tilknytning til Nørrebro stations læssespor, og de to stationer udgjorde et samlet hele. Fot. Danmarks Jernbanemuseum. Bagsidefoto: Forsiden af DSB Plan 2000, der både berøres af Steffen Elmer Jørgensen i: ”DSB og den langsigtede trafikplanlægning 1930-1990” og Peer Henrik Hansen og Ulrik Vestergaard Jensen i: ”Kold krig på skinner — DSB og dansk infrastruktur i en østtysk optik.” ISSN: 2245-9499 Forord Velkommen til sjette udgave af Jernbanehistorie. Tidsskrif- vanskelighederne for kvinders opnåelse af stillinger ved tet har en bred tilgang til den samfundsmæssigt vigtige statsbanerne. Forfatteren er Lars Bjarke Christensen, der jernbanehistorie, og favner både den politiske, sociale, har interviewet nu afdøde Ellen Helleberg Rasmussen. teknologiske, mentale og økonomiske historie. Det betyder, Sidst i tidsskriftet bringer vi som vanligt anmeldelser af at vi gerne bringer artikler med vidt forskelligt fagligt ud- dansk og international jernbanelitteratur. gangspunkt — så længe omdrejningspunktet er jernbanen. Jernbanehistorie bringer fagfællebedømte artikler, hvil- I år breder vi os over emner som DSB’s planlægning, den ket vil sige, at artiklernes kvalitet bliver vurderet anonymt kolde krig og erindringer fra mellemkrigstiden i tre artikler. af en fagperson. Denne giver anbefalinger til om artiklen Vi indleder med en artikel af Steffen Jørgensen, der ser skal publices med større eller mindre ændringer, eller om på DSB’s langsigtede planlægning i perioden 1930-1990 den i sjældne tilfælde ikke kan publiceres. Formålet er at holdt op imod skiftende trafikpolitiske positioner. Flere højne kvaliteten af artiklerne. Vi bringer dog også ikke-fag- generaldirektørers holdninger og roller belyses fra mellem- fællebedømte artikler, som vurderes af redaktionen — og krigstidens anlæggelser af broer over Lillebælt og Stor- fordelingen af fagfællebedømte og ikke-fagfællebedømte strømmen og indførelsen af lyntog og s-tog til de tilsva- artikler varierer. rende store anlægsprojekter med broer over Storebælt og Redaktionen vil gerne opfordre forskere og forfattere Øresund i slutningen af perioden. af jernbanerelaterede emner til at indsende idéer eller korte I den efterfølgende artikel bringes ny viden frem om beskrivelser af artikler (abstracts) — hjælp os til at gøre Jern- den kolde krig og østtysk spionage. Peer Henrik Hansen og banehistorie til det førende forum for jernbanehistorisk Ulrik Vestergaard Jensen ser på det daværende DDR’s inte- forskning i dets mange afskygninger. resse for og spionage i infrastrukturen i Danmark - en in- Tidsskriftet bliver offentliggjort med fri adgang på Tids- frastruktur der fra østtysk side blev betragtet som anlagt skrift.dk ca. et år efter den trykte version er udkommet. med et rent militærstrategisk sigte. I den sidste artikel, som er bundet op på et interview med en kvindelig tidligere DSB-ansat, bliver jernbanehi- Odense, februar 2019 storien bragt ind i den kønspolitiske debat, idet der ses på René Schrøder Christensen JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE 3 DSB og den langsigtede trafikplanlægning 1930-1990 Fra enkeltprojekter til fremtidsplanlægning Af Steffen Elmer Jørgensen 4 JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE En S-togstamme af 1. generation, her af 3. levering, står klar til indsats på Enghave Maskindepot i 1954. S-banerne i det stor- københavnske område er forblevet DSB’s eneste elektrificerede banenet (Jernbanekilder.dk/Danmarks Jernbanemuseum). Om trafikplanlægning 1930’erne: Peter Knutzen – forretningsprincipper Store offentlige transportvirksomheder som DSB og Bane- og modernisering danmark er underlagt Transportministeriets og Folketingets DSB blev i 1920’erne anset for en tung departemental sty- styring og bedriver, for at udfylde deres rolle, planlægnings- relse drevet uden meget hensyn til rentabiliteten, men virksomhed på mange niveauer. Særlig vigtig er den lang- etaten besad også progressive afdelinger.1) En sådan var sigtede og overordnede planlægning med henblik på at broafdelingen. Den havde lige fra 1870’ernes Limfjordsbro påvirke formuleringen af landets trafikpolitik. bundet an med store avancerede broanlæg og også frem Planlægning af trafik kan være næsten alt fra opførelse lagt flere forslag til Lillebælts- og Storstrømsbroer, da en af en toiletbygning på en station til langsigtede, nationale Lillebæltsbro kom på Rigsdagens dagsorden i 1923 og blev perspektivplaner. I denne artikel er fokus især på DSB’s vedtaget i 1925.2) I 1932 vedtog Rigsdagen også anlægslov- rolle i den langsigtede nationale planlægning af den dan en for Storstrømsbroen.3) Begge broer blev tegnet og pro- ske infrastruktur fra 1930’erne til 1990. Artiklen vil især se jekteret af den talentfulde broingeniør Anker Engelund, der på Trafikkommissionen af 1936, på Privatbanekommissio- som ung ingeniør kom til DSB i 1918 og i 1924 blev videnska- nen af 1954, Det Trafikøkonomiske Udvalg 1955-61, meget belig medarbejder med ansvar for projektering af broer.4) kort på sund- og bæltprojekterne, på perspektivplanlæg- I øvrigt vedtog Rigsdagen som kompensation til jyske inte- ningen først i 1970’ene og dens følger for jernbane- og vej- resser en kombineret bro over Oddesund. Anker Engelunds planlægningen. Sidst men ikke mindst står Plan 90 som åbenlyse kompetencer førte også til, at han fik ansvaret det store nybrud i DSB’s planlægningsstrategi. for design og projektering af flere af de mellemstore broer I det følgende vil jeg argumentere for, at DSB efter en for amter og byråd: Christian X’s Bro over Alssund, Vilsund- moderniseringsindsats i 1930’erne tabte pusten efter 2. broen, Mønbroen og Kronprins Frederiks Bro i Frederiks- verdenskrig og ikke formåede at vise potentiale for vækst sund og flere andre bilbroer. og øget service i de landsdækkende trafikplanlægnings- Med indvielsen af den tredje hovedbanegård i Køben- projekter, etaten var involveret i. Det var sikkert ikke muligt havn blev det aktuelt at omlægge en del af banenetværket at bremse den danske bilismes vækst i større om fang, men i hovedstaden.5) Nordbanen, der førte over Frederiksberg den i 1971 udpegede generaldirektør Povl Hjelt dannede nordpå til Frederikssund og havde kontakt til Lyngby, Holte med et nyt sekretariat en planlægningsenhed inden for og Klampenborg, blev nedlagt. I stedet blev den nordgåen- DSB, der viste en gangbar vej ind i frem tiden. En af DSB’s de trafik fra hovedbanegården nu ledt gennem en udgrav- svagheder indtil da var, at man lod Ministeriet for offent- ning fra Vesterport langs Vester Voldgade op til Østerport lige Arbejder og Folketinget diktere udviklingen uden at Station. Udgravningen fik i folkemunde betegnelsen ”Røret”. levere egne politiske indspark og fremtidsvisioner. Fra Østerport udgik nu Helsingørbanen, ligesom der blev lagt et 3. og 4. spor til Klampenborg. Herfra gik enkelte tog til Nørrebro Station. Generelt var der dog for få stationer til lokaltrafikken i den hastigt voksende hovedstad, hvis be- Lyntogene, der blev sat i drift i 1935, var et af generaldirektør folkning i stigende omfang flyttede ud i forstæderne. Der Knutzens største og mest succesrige projekter i 1930’erne. var behov for nye løsninger. Her er otte togsæt hentet frem fra remiserne, efter at de havde Siden 1870’erne var der i store europæiske byer gjort været i hi under besættelsen. Vi er på Helgoland på Østerbro den eksperimenter med elektriske bybaner.6) Et system blev 26. oktober 1945 (Jernbanekilder.dk/Danmarks Jernbanemuseum). præsenteret i Tivoli allerede i 1882. I 1926 nedsatte trafik JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE 5 ministeren, Johs. Steensballe, et elektrificeringsudvalg.7) fælles bogier. Knutzen introducerede samtidig pladsbillet- Det skulle undersøge mulighederne for en elektrificering ten og en ny fællesklasse i den åbne del af fjerntrafikvog- af banerne til Klampenborg og Holte samt af Godsbane- nene. Første