DOCSLIB.ORG

Det Kongelige Bibliotek the Royal Library

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Det Kongelige Bibliotek the Royal Library Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk iY/A *-C Åp- ervw DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130020102110 (Aftryk af Tidsskrift for Veterinærer. 2den Række. II. 1872.) Fortegnelse over de i Kongeriget Danmark og dets Bilande bosatte exaininerede Dyrlæger i Slutningen af Februar 1872. Ved Dr. H. Krabbe. 1. Abildhauge, Jens Christian Christensen, f. 10/s 44, exam. (2)*) 1865. Reservedyrlæge. Skanderborg.**) 2. Alliverli, Bernhard Antony, f. 30/9 47, exam. (1) 1868. Fredericia. 3. Alsing, Lars, exam. |1) 1827. Praktiserer ikke. Bre- mersvold (Maribo). 4. Andersen, Carl Absalon, exam. (2) 1842. Skydebjerg (Assens). 5. Andersen, Lars, f. 28/e 43 i Vensløv, exam. (1) 1869. Gimlinge (Slagelse). 6. Andersen, Lars, f. -4/io 45 i Store Lyngby ved Frede­ riksborg, exam. (1) 1869. Nykjøbing p. F. 7. Andersen. Lauritz Høier, exam. (1) 1828. Forhenv. Be- gimentsdyrlæge. Praktiserer ikke. Nyborg. 8. Andersen, Nikolai Thomas, f. 2/io 43, exam. (2) 1865. Tjenstgjørende Beservedyrlæge ved 2det Artilleriregiment. Kjøbenhavn. 9. Andersen, Ole Christian, exam. (1) 1832. Saxkjøbing. 10. Andresen, Lars, exam. (2) 1826. Storehedinge. 11. Arup, Jens Simon Johannes, f. 21/.<j 44, exam. (1) 1863. Dislriktsdyrlæge, Beservedyrlæge. Oiling (Skive). 12. Asmussen, Niels Schmidt, f. 31/i2 46, exam. (1) 1867. Vinterslevmark, Hadsten Station (Banders). 13. Asmussen, Vilhelm, f. ,9/5 33, exam. (1) 1857. Linde­ mark (Stege). 14. Badstue, Niels, f. 20/o 45, exam. (3) 1865. Beserve­ dyrlæge. Thisted. *) Examenskarakter. **) Nuværende Opholdssted. C»\- 2 15. Bay, Hans Thøger Valdemar, f. lö/n33, exam. (1 in. Edm.) 1860. Cand. med. el chir., Docent i veterinær Retslære ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Er ved sin Ansættelse af Ministeriel forpligtet til ikke al praktisere. Frederiksberg. 16. Becker. Erik, f. 1lu 42, exam. (1) 1867. Assistent ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Lieutenant ved Rytteriets Forstærkning. Frederiksberg. 17. Becker, Hans Vilhelm, f. 23/n 46, exam. (2) 1867. Ringsted. 18. Bentzen, Anders Axel, f. 9/i>47, exam (3) 1871. Vester Rrøndcrslev (Aalborg). 19. Berg, Janus Anion Rahbek, f. 40, exam. (1) 1864. Distriktsdyrlæge. Varde. 20. Berg, Verner Theodor Anton, f. 14/i 49, exam. (1) 1869. Varde. 21. Beyer, Frederik Gerhardt, f. 30/io46, exam. (2) 1868. Grenaa. 22. Beyer, Peter Georg Grove, exam. (1) 1825. Grenaa. 23. Bi il mann, Carl Jakob Ulrich Vilhelm, f. V12 33, exam. (2) 1869. Forhenv. Premierlieutenant. Stifts - Bjergby (Holbæk). 24. Biilmann, Holger Frederik Sylvester, f 35, exam. 1857. Korpsdyrlæge ved 2det Artilleriregiment. Frede­ riksberg. 25. Birch, Hans Mathiasen, exam. (2) 1825. Praktiserer ikke. Slagelse. 26. Birch, Invor Rudolph Daniel, f. 7/s 37, exam. (3) 1863. Reservedyrlæge. Øster Kippinge (Nykjøbing p. F.). 27. Bjørnsen, Jakob Peter Herman, f. 1<2/4 22 , exam. (2) 1847. Krigsraad. Praktiserer ikke. Gurrehus (Hel­ singør). 28. Blædel, Hendrik Benedictus, f. 21/s 24, exam. (1) 1851. Cand. pharm. Kjøbenhavn. 29. Bohn, Kristian, f. "3/i2 43, exam. (1) 1868. Aakirkeby. 30. Brack er, Carl Ludvig Elisaeus, f. 2/a42, exam. (2) 1864. Reservedyrlæge. Thorslunde , Taastrup Station (Kjøbenhavn-Roskilde). 31. Brandt, Jens Theodor Christian, f. 2T/4 41, exam. (2) 1866. Oure (Svendborg). 3 32. Brockdorff, Henrik Hasmus Christian, f. 27/s 36, exam. (1) 1860. Pislriktsdyrlæge. Herning (Ringkjøbing). 33. Brosetius, Vilhelm Christian, f. 2% 47, exam. (2) 1870. Tudse (Holbæk). 34. Bruhn, Carl August, exam. (1) 1832. Vestenskovsledet (Bogense). 35. Bruun, Emil Jesper, f. 7/s 49. exam. (2) 1870. Kjong, Lundby Slalion (Nestved-Vordingborg). 36. Bobiner, Ludvig Marius Nestor, f. r7s28, exam. (2) 1862. Haarslev (Bogense). 37. Carstensen, Joachim Christopher, f. ia/5 42, exam. (2) 1870. Dalsgaard, Norup Sogn (Viborg). 38. Carøe, Anion, exam. (1) 1829. Praktiserer ikke. Hel­ singør. 39. Caroe, Peter Frederik Nikolai, f. 20/io32, exam. (2) 1853. Helsingør. 40. Caspersen, i\iels Chrislian, f. 29/s 44, exam. (1) 1865. Tranekjær (Hudkjobing). 41. Caslénschjoid , Carl Heinrich Vilhelm Thuerecht , f. u/5 35, exam. (1) 1867. Forhenv. Premierlieutenant. Praktiserer ikke. Valsølillegaard, Borup Slalion (Roskilde- Bingsted). 42. Christensen, Emil Ferdinand, f. 7Ai 49, exam. (1) 1868. Norre Høirup .(Bogense). 43. Christensen, Hans Kjærgaard, f. 2/s 36, exam. (2) 1861. Reservedyrlæge. Fredericia. 8 44. Christensen, Hans Peler, f. /8 42, exam. (1) 1864. Reservedyrlæge. Børbæk (Saxkjøbing). 45. Christensen, Jens Peder, f. 4/s 35, exam. (3) 1871. Struer. 46. Christensen, Niels Christian Theodor, f. 8/s 46, exain. (1) 1867. Ørsted (Randers). 47. Christensen, Simon Chrislian, exam. (3) 1824. Sand-' bæk, Flynder Sogn (Lemvig). 48. Christophersen, Jakob, exam. (1) 1830. Gaardeier. Praktiserer ikke. Baarup, Eskildslrup Sogn (Boskilde- Ringsted). 49. Christophersen, Sander, f. 24/i 45, exam. (1) 1866. Baarup, Eskildslrup Sogn (Boskilde-Bingsled). 4 50. Clausen, Nikolai, f. !/7 45, exam. (2) 1869. Gjorslev (Ringsted). 51. Cleemann, Andreas Heinrich, f. 9/io49, exam. (2) 1871. Faaborg Kro (Varde). 52. Cohen, Joseph, f. 3/< 51, exam. (2) 1871. Hammers­ høi (Randers). 53. Conradsen, Rudolph, f. 9.3/fi 23, exam. (3) 1846. Konservator ved Universitetets zoologiske Museum. Prak­ tiserer ikke. Kjøhenhavn. 54. Cramer, Vilhelm Rudolph, f. 10/b 39, exam. (1) 1862. Reservedyrlæge. St. Thomas. 55. Dahl, Jesper, exam. (2) 1829. Hobro. 56. Edsberg, Hans Frederik Ludvig, f. 12/i 32, exam. (3) 1856. Rorslev (Middelfart). 57. Eilby, Peter Rasmussen, exam. (2) 1824. Søndersø (Bogense-Odense). 58. Eitzen, Carl, exam. (1) 1823. Beder (Aarhus). 59. Erichsen, Erik Christian, f. n/i 23, exam. (3) 1846. Krigsraad. Vordingborg. 60. Erichsen, Niels Christian, exam. (2) 1832. Nestved. 61. Fabricius, Hans Otto Ludvig Constanlin, f. n/a 43, exam. (2) 1865. Elbølle (Svendborg-Faaborg). 62. Fas ting, Hans Christian, f. 3/4 45, exam. (1) 1867. Hillerød. 63. Fenger, Frederik, f ir?/n 45, exam. (2) 1866. Prakti­ serer ikke. Gyldenholm (Slagelse). 64. Fenger, Rasmus, f. S5/s 35, exam. (1 m. Udm.) 1862. Lærer ved Askov Folkehøjskole , Skodborghus (Kolding). 65. Finnbogason, Teitur, f. 1803, exam. (2) 1833. Rey­ kjavik. 66. Florentzen , Peter Theodor, f. -9/i 27 , exam. (1) 1853. Overdyrlæge ved Gardehusarregimentet. Kjøben- havn. 67. Formann, Carl Andreas, f. 21/a 33, exam. (1) 1857. Næsby i Tybjerg Herred (Sorø). 68. Frederichsen, Peder Christian, exam. (3) 1834. Lille Spjellerup (Kjøge). 5 69. Frederiksen, JNiels, exam. (2) 1828. Taastrup, Jyd- slrup Sogn (Ringsled). 70. Friedenreich, Julias Carl Johannes, f. 31/7 47, exam. (2) 1869. Cby (Slagelse-Kallundborg). 71. Friis, Christian Laurits, f. 10/s 25, exam. (1) 1845. Stabsdyrlæge, Medlem af det veterinære Sundhedsraad. (R.* D.M.) Kjøbenhavn. 72. Friis, Diderich Johannes Frisenberg, f. -9/iü 14, exam. (1) 1851. Distriklsdyrlæge. Frederikshavn. 73. Gammelgaard, Jens Christensen, f. I5/2 35, exam. (2) 1861. Reservedyrlæge. Hjørring. 74. Gautier, Didier Johan Otto Christian, f. 9/a 48, exain. (1) 1868. Tjenslgjørende Reservedyrlæge ved 5te Dra­ gonregiment. Randers. 75. Gottlieb, Christian Jakob Herman Ludvig, f. -°/4 39, exam. (2) 1865. Lyngerup i Horns Herred (Frederiks­ sund). 76. Gradman, Christian Frederik Gottlob, f. 6/s 46, exam. (2) 1870. Distriktsdyrlæge. Dunkjær, Rise Sogn (Ærøs- kjøbing). 77. Grandjean, Harald Frederik, f. 17/io 41, exam. (2) 1865. Premierlieutenant ved Fodfolket. Praktiserer ikke. Fredericia. 78. Green, Julius Sigismund, f. 26/i2 39, exam. (2) 1863. Assistent ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Reservedyrlæge. Frederiksberg. 79. Grill, Carl Johan Ernst, f. 6/s 37, exam. (2) 1863. Reservedyrlæge. Hjorslev, Otterup Sogn (Odense). 80. Grundtvig, Ulrich Fleischer, exam. (1) 1835. Øster Tørslev (Randers). 81. Grunth, Leopold Julius Cornelius, f. 9/i9 43, exam. (2) 1865. Reservedyrlæge. Fuglse (Maribo). 82. Grøn, Jens Michelsen, exam. (1) 1834. Sønder Hol­ sted (Ribe). 83. Grønnegaard, Rasmus Nielsen, exam. (2) 1841. Krag­ have (Nykjøbing p. F.). 84. Guldager, Frederik Peter Petersen, exam. (3) 1832. Randers. 85. Hal green, Gunner Christian, exam. (2) 1838. Holbæk. 6 86. Halkjær, Christian Theodor, f. 4 t 44 , exam. (3) 1867. Lellinge Mølle (.Kjøge). 87. v. Halle, Niels Christian, f. a/i 45, exam. (2) 1867. Roskilde. 88. Hamann, Peter Heinrich Christian, exam. (1) 1840. Kjøbenhavn. 89. Hamann, Thomas Samuel, f. Vn44, exam. (2) 1866. Kongens Lyngby. 90. Hamm elev, Hans Peter Lavridsen, f. l<!4 44, exam. (2) 1870. Knslev Sogn (Mariager-Randers). 91. Hansen, Carl Julius, f. so/.i 28, exam. (2) 1854. Fjer­ ritslev (Løgstør-Thisted). 92. Hansen, Paul Georg, f. 13/n 25, exam. (1) 1855. Rønde (Aarhus). 93. Hansen, Hans Christian, f. 7/o 18, exam. (2) 1846. Cand. pharm. Bognæs , Vig Sogn (Nykjøbing p. S. - Holbæk). 94. Hansen, Hans Jakob, exam. (1) 1845. Forhenv. Re- gimentsdyrlæge. Randers. 95. Hansen, Hans Peter Christian, f. 17/a46, exam. (1) 1867. Rødøvremark, Glostrup Station (Kjøbenhavn). 96. Hansen, Hans Peter Heinrich, f. 3/s 40. exam. (1) 1863. Aalborg. 97. Hansen, Iver, f. 30/7 1803, exam. (1) 1828. Forhenv. Regiinenlsdyrlæge. Jægersborg (Kongens Lyngby). 98. Hansen, Jens, f. 27/i'_' 45 i Stenbækholm ved Nestved, exam. (3) 1871. Præstø. 99. Hansen, Jens, f. -6/o 48 i Græse ved Frederikssund, exam. (2) 1871. Førslev (Ringsted). 100. Hansen, Johan, exam. (2) 1827. Kongsled (Ringsted). 101. Hansen, Johan Vilhelm, exam. (2)
Load more

Recommended publications
  • Historical GIS and Folklore Collection in 19Th Century Denmark
    Folklore Tracks: Historical GIS and Folklore Collection in 19th Century Denmark Ida Storm a,b,c,d UCLA [email protected] Holly Nicol c UCLA [email protected] Georgia Broughton c UCLA [email protected] Timothy R. Tangherlini a,b,c,e UCLA [email protected] a Conceived of the project b Developed methods and workflow c Extracted and cleaned data d Developed visualizations: maps, charts, graphs e Wrote text Keywords: historical GIS, folklore, history of folklore, ethnography, fieldwork Abstract The “golden age” of folklore collection in 19th century Scandinavia coincided with rapid changes in political, economic, and social organization as well as the rise of the Scandinavian countries broadly conceived of as “nations”. The large folklore collections created during this period were a result of broad field collecting efforts across the region. Tracing the routes of folklorists as they conducted fieldwork helps us discern the developing conceptions of the nation and its cultural boundaries, as well as identify the areas that were most associated, in the minds of collectors, publishers, and scholars, with the cultural locus of the nation. Unraveling the fieldwork methods of early folklore collectors is not a trivial undertaking, and requires a combination of archival research and modern computational methods to reverse engineer the processes by which their collections were created. In this paper, we show how techniques from GIS used in conjunction with time-tested archival research methods can reveal how a folklore collection came into being. Our target corpus is the folklore collections of the Danish school teacher, Evald Tang Kristensen (1843-1929) who, over the course of his fifty-year career, traveled nearly 70,000 kilometers, much of it on foot.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • Kulturhistoriske Og Rekreative Interesser Fagnotat Vedr
    Kulturhistoriske og rekreative interesser Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Hobro Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest revideret af 13-06-2016 Malene Søttrup Westergaard Kulturhistoriske og Banedanmark rekreative interesser Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk 2 Kulturhistoriske og rekreative interesser Indhold Side 1 Indledning .......................................................................................... 5 1 Ikke-teknisk resumé ........................................................................... 6 1.1 Grundløsning ................................................................................... 6 1.1.1 Kulturhistoriske interesser 6 1.1.2 Rekreative interesser 7 1.1.3 Driftsfasen 9 1.2 Tilvalg ............................................................................................ 9 1.2.1 Kulturhistoriske interesser 9 1.2.2 Rekreative interesser 11 1.2.3 Driftsfasen 11 2 Lovgrundlag ...................................................................................... 12 3 Baggrund og metode......................................................................... 13 3.1 Baggrundsinformation om projektet ................................................. 13 3.2 Grundløsning ................................................................................. 13 3.3 Tilvalg .......................................................................................... 14 3.4 Metode ........................................................................................
    [Show full text]
  • Landskab Og Arkitektur Vurderet
    Visuelle forhold Fagnotat vedr. elektrificering Aarhus-Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato (vers. 2) Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 15.07.2016 Kim Katrine Bjørn Møller Visuelle forhold Banedanmark (Landskab, Arkitektur og Anlægsudvikling visualiseringer) Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Visuelle forhold (Landskab, Arkitektur og visualiseringer) Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Metoder for undersøgelserne 6 2.2 Eksisterende forhold 6 2.2.1 Landskab 6 2.2.2 Arkitektur 7 2.2.3 Tværgående forbindelser 7 2.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 7 2.4 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 8 2.4.1 Landskab 8 2.4.2 Arkitektur 9 2.4.3 Broer 10 2.4.4 Elforsyningsstationer og autotransformereUdkast 14 3 Lovgrundlag 15 4 Baggrund og metode 16 4.1 Baggrundsinformation om projektet 16 4.1.1 Eksisterende broer 16 4.1.2 Kommunale alternativer 19 4.1.3 Transformerstationer 20 4.2 Metode 21 4.2.1 Kortlægning 21 4.2.2 Analyse 21 4.2.3 Vurdering 22 4.2.4 Karakterområder 22 5 0-alternativet 24 6 Eksisterende forhold 25 6.1 Landskab 25 6.1.1 Landskabets dannelse 25 6.1.2 Landskabelige og geologiske udpegninger 27 6.1.3 Landskabets topografi og banens placering i terræn 29 6.1.4 Ådale 29 6.1.5 Skove og anden beplantning 35 6.1.6 Dyrkningslandskabet 43 Visuelle forhold (Landskab, Arkitektur og visualiseringer) 3 Indledning 6.2 Arkitektur 45 6.2.1 Banestrækningen i et historisk perspektiv 45 6.2.2 Bebyggede
    [Show full text]
  • Analyse Af Effekter Af Åbning Af Station I Stilling Og I Laurbjerg
    Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 05, 2021 Stationsåbningsprojektet: Analyse af effekter af åbning af station i Stilling og i Laurbjerg Sylvan, Henrik; Christiansen, Hjalmar; Andersen, Jonas Lohmann Elkjær; Hansen, Allan Steen Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation (APA): Sylvan, H., Christiansen, H., Andersen, J. L. E., & Hansen, A. S. (2017). Stationsåbningsprojektet: Analyse af effekter af åbning af station i Stilling og i Laurbjerg. DTU Transport. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. STATIONSÅBNINGSPROJEKTET Analyse af effekter af åbning af station i Stilling og i Laurbjerg DTU, december 2017 12/2017-V12 Technical University of Denmark Bygningstorvet 116B Tel 45 45 25 65 00 [email protected] Transport DTU 2800 Kgs. Lyngby www.transport.dtu.dk DTU Management Engineering Denmark Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Erfaringer fra tidligere stationsåbninger og analyser 6 - Lukning af stationer og trimning af jernbanenettet 6 - Undersøgelse af mulige stationsåbninger for Stilling og Laurbjerg 6 4.
    [Show full text]
  • Analyse Af Effekter Af Åbning Af Station I Stilling Og I Laurbjerg
    Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 04, 2021 Stationsåbningsprojektet: Analyse af effekter af åbning af station i Stilling og i Laurbjerg Sylvan, Henrik; Christiansen, Hjalmar; Andersen, Jonas Lohmann Elkjær; Hansen, Allan Steen Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation (APA): Sylvan, H., Christiansen, H., Andersen, J. L. E., & Hansen, A. S. (2017). Stationsåbningsprojektet: Analyse af effekter af åbning af station i Stilling og i Laurbjerg. DTU Transport. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. STATIONSÅBNINGSPROJEKTET Analyse af effekter af åbning af station i Stilling og i Laurbjerg DTU, december 2017 12/2017-V12 Technical University of Denmark Bygningstorvet 116B Tel 45 45 25 65 00 [email protected] Transport DTU 2800 Kgs. Lyngby www.transport.dtu.dk DTU Management Engineering Denmark Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Erfaringer fra tidligere stationsåbninger og analyser 6 - Lukning af stationer og trimning af jernbanenettet 6 - Undersøgelse af mulige stationsåbninger for Stilling og Laurbjerg 6 4.
    [Show full text]
  • Fagnotat Jord Og Jordforurening
    Jord og jordforurening Fagnotat vedr. elektrificering Aarhus-Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 30.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 07.07.2016 Mette Mygind Nielsen Jord og jordforurening Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Jord og jordforurening Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 3 Lovgrundlag 9 3.1 Lovgrundlag 9 4 Baggrund og metode 10 4.1 Baggrundsinformation om projektet 10 4.1.1 Eksisterende broer 10 4.1.2 Kommunale alternativer 13 4.1.3 Transformerstationer 14 4.2 Baggrund 15 4.3 Metode 16 5 0-alternativet 19 6 Eksisterende forhold 20 6.1 Områdeklassificerede arealer 20 6.2 V1- og V2-kortlagte arealer 24 6.2.1 Væsentligste V1- og V2-kortlagte arealer 28 6.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv 31 6.3.1 Aarhus Station 32 6.3.2 Hinnerup Station (ca. km 131+800) 34 6.3.3 Mundelstrup Stationsby (km 122+200-122+700) 34 6.3.4 Langå Station (ca. km 154+400) 35 6.3.5 Randers Station (ca. km 167-169) 35 6.3.6 Hobro Station (km 198+6-199+400) 35 6.3.7 Aalborg Station (km 247+000-248+850) 36 6.4 Gennemgang af flyfoto og målebordsblade 36 6.5 Generelt forureningsniveau langs jernbaner 37 6.5.1 Pesticider og oliespild 38 6.6 Generelt forureningsniveau langs veje 40 7 Konsekvenser og afværge-foranstaltninger i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger 42 7.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen 42 7.1.1 Forurening på strækningen 42 7.1.2 Jordmængder 46 7.1.3 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling
    [Show full text]
  • Trafikale Forhold Fagnotat Vedr
    Trafikale forhold Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Hobro Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest revideret af 25-09-2016 Brian Rosenkilde Jeppesen/Stig Mandix Aagaard Trafikale forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Trafikale forhold Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Banetrafik 6 2.1.1 Anlægsfasen 6 2.1.2 Driftsfasen 6 2.2 Vejtrafik 6 2.2.1 Grundløsningen 6 2.2.2 Tilvalg 8 3 Lovgrundlag 10 4 Baggrund og metode 11 4.1 Baggrundsinformation om projektet 11 4.2 Grundløsning 11 4.3 Tilvalg 12 4.4 Omfang 12 4.4.1 Banetrafik 13 4.4.2 Vejtrafik 13 4.5 Metode 15 4.5.1 Banetrafik 15 4.5.2 Vejtrafik 17 4.5.3 Vurderingskriterier 18 5 0-alternativet 19 6 Eksisterende forhold 20 6.1 Banetrafik 20 6.2 Vejtrafik 20 6.2.1 Grundløsning 20 6.2.2 Tilvalg 26 7 Banetrafik - konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen af Grundløsningen 30 7.1 Trafikale gener i anlægsfasen 30 7.2 Afværgeforanstaltninger 35 7.3 Konsekvensvurdering 36 8 Vejtrafik - konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen af Grundløsningen 37 8.1 Gener og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 37 8.2 Adgang til oplagringspladser mv. 39 8.3 Konsekvensvurdering for anlægsfasen 40 9 Vejtrafik - Trafikale ændringer i driftsfasen af Grundløsningen 41 9.1 Gener og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 41 9.2 Konsekvensvurdering for driftsfasen 47 10 Vejtrafik – Konsekvens og afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen for Tilvalget 48 10.1 Trafikale gener i anlægsfasen i forbindelse med arbejder på sporet 48 10.2 Afværgeforanstaltninger i forbindelse med arbejder på sporet 48 10.3 Gener og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen i forbindelse med vejarbejder 49 10.4 Adgang til oplagringspladser mv.
    [Show full text]
  • Side 3 Grundlovsdag I Hadbjerg Side 6 Hvad Var Det Dog Der Skete? Side 9 Med 6
    Juni 2015 32. årgang HØST HadbJerg Ødum Selling Tidende Side 3 Grundlovsdag i Hadbjerg Side 6 Hvad var det dog der skete? Side 9 Med 6. klasse i Skagen Side 14 Når hænderne hviler Side 16 Konfirmandbilleder Side 20 Grundlovsdag i Ødum Side 22 Ledvogterhuse Side 26 Dobbelt playersponsor RedaktøRen haR oRdet FællesaRRangementeR Junis HØST HØST Grundlovsløbet 2015 Sommeren har endelig fundet vej til Danmark. Ferien Stor deltagelse ved årets grundlovsløb nærmer sig og man mærker farten sagtnes omkring os. Foreningerne har stadig flere jern i ilden. Sankthans- aften fejres i hele lokalområdet, og HØST IF har fod- boldskole og sommeraktiviteter på programmet. 6. klasserne beretter om en indholdsrig lejrtur til Ska- gen, og fik du ikke set dem i kirkerne, så kan du se årets smukke konfirmander på side 16-17. Så tag en kop kaffe med ud i solen, smæk fødderne op og nyd junis HØST. God sommer! Niels Bjarne Larsen Rikke Møller Antvorskov 3. udgave af løbet blev afviklet i Listen af sponsorere til årets forbindelse med grundlovsdags- grundlovsløb: arrangementet ved HØST-Hal- Løbeshop.dk len. I år viste vejret sig fra den Meny rigtig pæne side med høj sol og Gårdbiksen omkring 20 grader. Lidt over Better Feet v. Marianne Toft 100 deltagere havde tilmeldt sig Hadbjerg Kropsterapi v. Lene Damsgaard til løbet for enten at gennem- Frisør Yvonn Simonsen føre 2,5 km motionsløb rundt i Resultater fra løbet kan ses på Hadbjerg eller den lidt længere www.høstif.dk. Her kan man HØST 5 km. også hente et diplom til udskriv- Indhold Der blev løbet rigtig flot af alle, ning.
    [Show full text]
  • Jeg Skal Ikke Sidde På Et Kontor Resten Af Mit Liv ..."
    "Jeg skal ikke sidde på et kontor resten af mit liv ..." Ellen Helleberg Rasmussen fortæller om at være kvindelig trafikassistent i 1930-40’erne Af Lars Bjarke Christensen Da den jernbanefaglige organisation Dansk Lokomotivmands derne først for alvor ind i jernbanernes verden under ver- Forening i 1979 kunne fejre organisationens 80-årsdag, ud- denskrigene i 1900-tallet, hvor mændene var sendt til front- sendte foreningen jubilæumsbogen ”Lokomotivets mænd”.1) linjen, og der derfor var behov for kvindelig assistance, så Egentlig en harmløs titel, der satte foreningens medlem- arbejdsopgaverne kunne udføres.5) Således havde man i mer i fokus allerede på bogens forside. Men på den anden Tyskland allerede i 1938 udarbejdet en hemmelig plan for side fortæller bogens titel også om en mandsdomineret beskæftigelse af kvinder i en nødsituation, og under 2. ver- arbejdsplads, hvor kvinder ikke bare var et sjældent syn denskrig gjorde flere kvinder tjeneste ved de tyske rigsba- bag førerpulten i et lokomotiv. De fandtes slet ikke. Først ner som togførere, billetkontrollører, tegnere, lokomotiv- fem år efter jubilæet — i 1983 — blev den første kvindelige fyrbødere og billetsælgere.6) lokomotivfører ansat ved DSB.2) Andre steder varede det Mest kendt inden for dansk jernbanehistorie er forment- betydelig længere tid, før kvinderne fik plads forrest i toget, lig historien om Xenia Jernbo (1887-1982), der blev den før- og først i slutningen af maj 2011 kunne Nordjyske Medier i ste kvindelige stationsforstander ved DSB. Kvindelige jern­­ en artikel fortælle, at Rikke Jensen som første kvinde havde baneansatte var ikke noget særsyn ved overgangen fra det ”taget styringen” i et af Nordjyske Jernbaners togsæt.3) Den 19.
    [Show full text]
  • Sct. GEORGSGILDET I HADSTEN
    SCT. GEORGS GILDET I HADSTEN 50 ÅRS JUBILÆUM 7. september 2016 Sct. Georgs Gildet i Hadsten 50 års jubilæum Sct. Georgs Gildet i Hadsten blev i 1966 oprettet på initiativ af Erik Hansen, der lige fra sin tidligste drengetid var engageret inden for KFUM’s spejderkorps. Sammen med Erling Liholm gjorde han det forberedende arbejde med at besøge gamle spejdere i Hadsten by og opland for at fortælle om ideen med gildebevægelsen. Efter et introduktionsmøde blev det besluttet at oprette et gilde i Hadsten med 4. Aarhus som modergilde, og d. 7. september 1966 blev Sct. Georgs Gildet i Hadsten stiftet med 21 gildebrødre. Stiftelsen blev markeret med en gildehal, med landsgildemesteren i højsædet og der var gæster fra gilder i Aarhus og Randers. Desværre var initiativtageren Erik Hansen blevet alvorligt syg og døde om morgenen på stiftelsesdagen, men Erling Liholm var til stede og blev indsat som Hadsten Gildets første gildemester. De lokale gildebrødre var meget aktive med hensyn til at Erling Liholm og Erik Hansen fremskaffe og fremstille de forskellige ting, der var brug for. Nogle syede dugen til højbordet, andre skaffede et gildesværd og lavede heroldstav, og der blev også fremstillet et skind, hvorpå gildeloven blev skrevet. De første 10 år holdt Hadsten Gildet til i Centralhotellet, men da DDS-spejderne i Hadsten byggede spejderhytten på Ellemosevej, blev der lavet en aftale om, at gildet kunne holde deres møder her og d. 16. november 1976 – 3 dage efter indvielsen af spejderhytten – kunne Sct. Georgs Gildet i Hadsten afholde den første gildehal i spejderhytten. Hadstengildet har nu eksisteret i 50 år og mere eller mindre præget byen med sit virke.
    [Show full text]