GRU Alm.Del - Bilag 40 Offentligt

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

GRU Alm.Del - Bilag 40 Offentligt Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - Bilag 40 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Dato: 3. marts 2021 Samtlige ministerier mv. Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland Valg udskrevet Der er udskrevet valg til Grønlands landsting, Inatsisartut, til afholdelse 6. april 2021. Udskrivelsen af valget er kulminationen på længere tids uro og uklarhed om Siumuts linje og om ledelsen i partiet, efter at Kim Kielsen tabte formandsposten til Erik Jensen på Siumuts landsmøde ultimo november 2020. Umiddelbart efter formandsvalget var meldingen, at der ikke ville ske store ændringer i Siumuts politik, og Erik Jensen udtalte, at posten som partiformand og posten som formand for Naalakkersuisut var to forskellige funktioner, som ikke nødvendigvis skulle varetages af samme person. Kim Kielsen angav, at han regnede med at fortsætte som formand for Naalakkersuisut frem til udløbet af valgperioden i 2022. Koalitionspartierne Demokraatit og Nunatta Qitornai udtalte sig efter formandsvalget i runde vendinger og angav, at de så frem til samarbejdet med den ny partiformand inden for rammerne af den eksisterende koalitionsaftale. I løbet af januar 2021 fremgik det imidlertid, at Erik Jensen dels havde et klart mål om at indtræde som formand for Naalakkersuisut hurtigst muligt, dels havde en række ønsker til ændringer i koalitionsaftalen, idet han mente, at Siumut havde bevæget sig for lang mod højre og skulle tilbage mod venstre. Dette medførte en Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299) 32 10 01 Postboks 1030 Telefax: (+299) 32 41 71 3900 Nuuk E-mail: [email protected] www.rigsombudsmanden.gl 2 skærpet tone såvel i koalitionen som hos oppositionen med krav om afklaring af retning og lederskab. Situationen var fastlåst indtil partiets næstformand, Vivian Motzfeldt, i en klumme i avisen Sermitsiaq for 29. januar 2021 såede tvivl om Siumuts holdning til mineprojektet ved Kuannersuit (Kvanefjeldet), som bl.a. indebærer brydning af uran som biprodukt. Under overskriften ”Vi har brug for at stå sammen” satte hun spørgsmålstegn ved den godkendelsesproces, som Siumut hidtil har stået urokkeligt fast ved, og som der var enighed om i landsstyrekoalitionen. Hun bekymrede sig i klummen over den ”splittelse” i befolkningen, som mineprojektet har udløst, og hun opfordrede dels til at tempoet i processen sættes ned, dels til at der afsøges yderligere viden og data fra ny, uafhængige kilder, dels til at der sker yderligere inddragelse af befolkningen. Klummen markerede en væsentlig afvigelse fra den linje, som Siumut hidtil har ført. Formand for Demokraatit, naalakkersuisoq for råstoffer Jens-Frederik Nielsen udtalte til Sermitsiaq, at han var særdeles overrasket over Siumuts tilsyneladende kursskifte, og at Demokraatits deltagelse i koalitionssamarbejdet hang i en meget tynd tråd efter Motzfeldts udtalelser. Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, var ligeledes forundret over Motzfeldts udmeldinger: ”Jeg skal være ærlig og sige, at jeg er dybt forundret over udviklingen af den førte politik fra mit eget parti. Jeg kan ikke genkende hovedbestyrelsens dispositioner i forhold til vores landsmøde, for det er lige som om den nye hovedbestyrelse er helt og aldeles ligeglad med, hvad landsmødet har besluttet”. Efter yderligere nogle dages drøftelser meddelte Demokraatit 8. februar 2021, at partiet udtrådte af koalitionen. På et pressemøde samme dag bekendtgjorde Kim Kielsen og formand for Nunatta Qitornai, Vittus Qujaukitsoq, at man agtede at fortsætte med et mindretalslandsstyre indtil videre. Sideløbende førte Erik Jensen forhandlinger med de øvrige partier om muligheden for at danne et nyt flertal uden valg; men samtlige partier tilkendegav, at man ikke ønskede at indgå i et samarbejde med Siumut, så længe der herskede splittelse og uro i partiet. 3 Både i pressen og på de sociale medier var der på dette tidspunkt højlydte krav om valg. Under de gældende lovmæssige rammer er det imidlertid kun muligt for formand for Naalakkersuisut at udskrive valg i utide, hvis Inatsisartut beslutter at fritage Naalakkersuisut, formanden for Naalakkersuisut eller enkelte medlemmer af Naalakkersuisut, hvis de ikke længere nyder tillid i Inatsisartut. For at undgå en langvarig debat fremsatte partierne IA, Demokraatit, Naleraq og Atassut i stedet forslag til Inatsisartutlov om afholdelse af ekstraordinært valg til Inatsisartut. Punktet blev af Inatsisartuts formandskab optaget som første punkt på dagsorden for Inatsisartuts vintersamling 16. februar 2021. Efter en kortere debat blev forslaget enstemmigt vedtaget, med bemyndigelse for forretnings-Naalakkersuisut til – med godkendelse af partigruppeformænd, der repræsenterer mindst 2/3 dele af mandaterne i Inatsisartut – at agere i sager vedrørende coronasituationen, vedrørende udbud og indgåelse af kontrakter om anlægsprojekter, samt, under forudsætning af fornøden bevilling, at træffe andre samfundskritiske beslutninger, som ikke ville kunne udsættes uden skadevirkning for samfundet. Valgdatoen er fastsat til 6. april 2021, hvor der samtidig afholdes almindeligt valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer. Valgkampstemaer Overordnet vurderes det i de grønlandske medier, at uranspørgsmålet vil blive et hovedtema i valget. Valgkampen er endnu ikke rigtig gået i gang, men avisen Sermitsiaq for 26. februar 2021 bragte en række oversigtsartikler om de 3 største partiers standpunkter: Siumut ønsker at rette op på uligheden mellem landets forskellige områder gennem udflytning af uddannelser, offentlige arbejdspladser mv fra Nuuk og til kysten. Partiet ønsker ikke at lægge sig fast på, hvad der skal flyttes hvorhen før efter valget, idet man ønsker, at udflytninger skal foregå i samarbejde med kommunerne. Offentlige anlægsopgaver, især vedrørende boligbyggeri, skal spredes over hele landet. Boligreform skal skabe bedre forudsætninger for at opføre egen bolig i bygder og yderdistrikter. 4 Siumut står fast på, at Grønlands økonomi skal udvikles i de ”fire søjler” – fiskeri, turisme, landbaserede erhverv og råstoffer. Siumut meldte indledningsvis ud, at man ikke agtede at tage stilling til Kuannersuit-projektet før efter høringsrunden var gennemført, dvs. efter valget, men Erik Jensen har siden modereret dette derhen, at man går ind for projektet, hvis råstofloven overholdes. Inuit Ataqatigiit går til valg på bedre og mere stabile levevilkår samt minimering af ulighed. Man ønsker at stoppe afgiftsforhøjelser og prioritere sociale, erhvervsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige tiltag. Et andet hovedtema er grøn udvikling, herunder at Grønland også bør kunne tilslutte sig Parisaftalen. Partiet påpeger, at der i Grønland er særdeles gode muligheder for at udvikle grønne vedvarende energikilder til industriel udvikling. Inuit Ataqatigiit finder, at grønlandsk politik bør bevæge sig bort fra snævre og kortsigtede beslutninger og opfordrer til, at der sigtes mod langvarige, brede politiske forlig på afgørende områder, herunder ift. råstofpolitikken. Partiformand Múte Bourup Egede har tilkendegivet, at IAs afvisning af Kuannersuitprojektet ikke er til forhandling, men at man gerne ser udvikling af andre mineprojekter, der ikke har radioaktive mineraler som biprodukt. Demokraatit går til valg på at videreføre partiets politik med vægt på personlig frihed, selvbærende økonomi, udvikling og uddannelse med henblik p. at skabe rammer for, at borgerne kan tage vare på eget liv og velfærd. Partiet vil ikke love lavere skatter, men arbejde for at flere penge bliver i borgernes lommer. Partierne har endnu ikke offentliggjort samlede opstillingslister. Kim Kielsen (S) har meddelt, at han genopstiller, ligesom tidligere borgmester i Nuuk Asii Chemnitz Narup (IA) har offentliggjort, at hun er klar til at vende tilbage til landspolitikken. 5 Meningsmåling Avisen Sermitsiaq bragte 12. februar 2021 en meningsmåling, der viser fremgang for IA og tilbagegang for Siumut. Meningsmålingen forstærker dermed tendenserne i seneste meningsmåling, som blev bragt ved årsskiftet 20/21. 939 tilfældigt udvalgte personer fra hele Grønland har svaret på spørgsmålet om, hvem de ville stemme på, hvis der var valg i dag. Resultatet viser en stadig stærkere opbakning om de to store partier på bekostning af de mindste partier, som står til at miste deres mandater: Kilde: sermitsiaq Undersøgelsen er primært foretaget i januar 2021, dvs. før de begivenheder, som førte til udskrivelse af valg. I meningsmålingen står Demokraatit til en fortsat tilbagegang; men det er vurderingen, at Demokraatits udtræden af koalitionen 8. februar 2021 formentlig har styrket partiet hos potentielle vælgere i forhold til ovenstående. Som i alle tidligere meningsmålinger har ca. en tredjedel af respondenterne svaret ”ved ikke”. Tidligere undersøgelser har vist, at størstedelen af de uafklarede vælgere ender med at sætte deres kryds ved Siumut på valgdagen. 6 Uro om Kuannersuit-projektet – splittelse i Siumut Som ovenfor nævnt har der vist sig en uventet splittelse og uro i Siumut om holdningen til mineprojektet i Kuannersuit (Kvanefjeldet) ved Narsaq efter næstformand Vivian Motzfeldts udmelding i avisen Sermitsiaq. Kuannersuitprojektet har kørt siden 2007, da Greenland Minerals fik efterforskningstilladelse i området. I 2013 banedes vejen for udvinding med uran og andre radioaktive stoffer som biprodukt, da Inatsiartut vedtog at ophæve en da 25 år gammel ”nultolerance-politik” over for udvinding af radioaktive mineraler. Denne beslutning var drevet af et enigt Siumut, som pegede på minedrift som et uomgængeligt
Recommended publications
  • 15 AY2019 Rasmussen.Pdf
    Roskilde University The desecuritization of Greenland’s security? How the Greenlandic self-government envision post-independence national defense and security policy Rasmussen, Rasmus Kjærgaard Published in: Arctic Yearbook Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Rasmussen, R. K. (2019). The desecuritization of Greenland’s security? How the Greenlandic self-government envision post-independence national defense and security policy . Arctic Yearbook, 2019, 287-304. https://arcticyearbook.com/images/yearbook/2019/Scholarly-Papers/15_AY2019_Rasmussen.pdf General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal. Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 03. Oct. 2021 The desecuritization of Greenland’s security? How the Greenlandic self-government envision post- independence national defense and security policy Rasmus Kjærgaard Rasmussen President Trump’s “offer” to purchase Greenland has placed the country at the heart of world affairs and great power rivalry in the Arctic.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen FACULTY of SOCIAL SCIENCES Faculty of Social Sciences UNIVERSITY of COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3
    Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Jacobsen, Marc Publication date: 2019 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Jacobsen, M. (2019). Arctic identity interactions: Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies. Download date: 11. okt.. 2021 DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE university of copenhagen FACULTY OF SOCIAL SCIENCES faculty of social sciences UNIVERSITY OF COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3 MARC JACOBSEN Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies and Denmark’s Reconfiguring dependency in Greenland’s identity interactions Arctic Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies PhD Dissertation 2019 Marc Jacobsen DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE university of copenhagen FACULTY OF SOCIAL SCIENCES faculty of social sciences UNIVERSITY OF COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3 MARC JACOBSEN Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies and Denmark’s Reconfiguring dependency in Greenland’s identity interactions Arctic Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies PhD Dissertation 2019 Marc Jacobsen Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Marc Jacobsen PhD Dissertation Department of Political Science University of Copenhagen September 2019 Main supervisor: Professor Ole Wæver, University of Copenhagen. Co-supervisor: Associate Professor Ulrik Pram Gad, Aalborg University.
    [Show full text]
  • GRU Alm.Del - Bilag 22 Offentligt
    Grønlandsudvalget 2019-20 GRU Alm.del - Bilag 22 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Samtlige ministerier mv. Dato: 4. december 2019 Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland Finansloven for 2020 vedtaget Grønlands landsting, Inatsisartut, afsluttede sin efterårssamling 2019 med vedtagelse af finansloven for 2020. Finansloven, som er resultat af en aftale indgået mellem koalitionspartierne Siumut og Nunatta Qitornai samt støttepartiet Demokraterne, budgetterer med et overskud i 2020 på 49,6 mio. kr. samt et overskud på 0,3 mio. kr. over en fireårig periode: Kilde: Naalakkersuisut Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299) 32 10 01 Postboks 1030 Telefax: (+299) 32 41 71 3900 Nuuk E-mail: [email protected] www.rigsombudsmanden.gl 2 Med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse nedsættes selskabsskatten med 5 pct. Der indføres beskæftigelsesfradrag fra 2020, og der skal ske en tilpasning af alderspensionen for at gøre det attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Der er afsat øgede midler til uddannelse, herunder til etablering af en ny maskinmesteruddannelse, og der prioriteres med udvikling i hele landet. Til dette formål er i 2020 afsat 5 mio. kr. til projektering af vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, og der er afsat en reserve på 15 mio. kr. til anlæg og renovering i mindre byer og bygder. Der er i finansloven fokus på social- og sundhedsområdet, idet der bl.a. er afsat midler til en ny familiepolitik og særlige indsatser målrettet udsatte grupper i samfundet, ligesom der er afsat midler til det tværgående dansk-grønlandske arbejde om styrket indsats for udsatte børn og unge. Der nedsættes en sundhedskommission, der skal komme med indstillinger til, hvordan man får mere sundhed for pengene, herunder gennem styrket forebyggelse og sundhedsfremme.
    [Show full text]
  • Bilag: Naalakkersuisut Og Ressortfordelingen
    Naalakkersuisut og ressortfordelingen Formandens Departement 19. juli 2018 Indholdsfortegnelse Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Siumut .............................................................................. 2 Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Simon Simonsen, Siumut ................................................... 5 Naalakkersuisoq for Finanser Pele Broberg, Partii Naleraq ....................................................................... 7 Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi Aqqalu Jerimiassen, Atassut ..................................................... 10 Naalakkersuisoq for Råstoffer, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Nordisk Samarbejde Vittus Qujaukitsoq, Nunatta Qitornai ................................................................................................................. 13 Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt, Siumut ..... 16 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen, Siumut .................................................. 21 Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Justitsområdet Anthon Frederiksen, Partii Naleraq .......... 23 Naalakkersuisoq for Sundhed og Forskning Doris Jakobsen Jensen, Siumut .......................................... 25 Bilag: Organisationsdiagram for Naalakkersuisut .................................................................................. 27 1 Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Siumut Formandens Departement (NSN) Imaneq 1A 901 Postboks 1015 3900 Nuuk Tlf.: +299 345000
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • Permitting Update: Greenland Government Affirms Support for Kvanefjeld Project
    ASX: GGG Company Announcement, October 11th, 2018 Permitting Update: Greenland Government Affirms Support for Kvanefjeld Project Greenland Government affirms committed support for rare earth and associated uranium production following coalition adjustment Acknowledges that the time to shift from “research and assessment” to exploitation is approaching All key permitting documents lodged in English for content reviews by Greenland Government and their advisory groups Translations of SIA to Greenlandic and Danish is complete, EIA translations are advanced ‐ translated versions are required for official application acceptance Greenland Minerals Ltd (‘GML’ or ‘the Company’) advises of a change to the ruling coalition government in Greenland. The Siumut Party which won the April 2018 election will continue to lead the coalition government which includes Atassut and Nunatta Qitornai. Partii Naleraq has left the coalition. The Democrat Party, which had previously remained outside the government, has entered into an agreement with the coalition to support key areas including mining, thereby strengthening the government’s position. The coalition holds 13 seats in Greenland’s 31 seat parliament, and the Democrat Party holds 6 seats to provide strong majority support across key areas. The government has reaffirmed its support for rare earth and associated uranium extraction and acknowledged that with substantial “research and assessment” completed, the time to move the licensing process to the next stage of public consultations is imminent. GML has lodged the updated Environmental and Social Impact Assessments (EIA, SIA) for the Kvanefjeld Project which are undergoing content review (previously announced). The Feasibility Study and JORC‐code compliant Mineral Resource Estimate and Ore Reserve Statement have also been lodged as part of the mining license application process.
    [Show full text]
  • Separatism and Regionalism in Modern Europe
    Separatism and Regionalism in Modern Europe Separatism and Regionalism in Modern Europe Edited by Chris Kostov Logos Verlag Berlin λογος Bibliographic information published by the Deutsche Nationalbibliothek The Deutsche Nationalbibliothek lists this publication in the Deutsche Nationalbibliografie; detailed bibliographic data are available in the Internet at http://dnb.d-nb.de . Book cover art: c Adobe Stock: Silvio c Copyright Logos Verlag Berlin GmbH 2020 All rights reserved. ISBN 978-3-8325-5192-6 The electronic version of this book is freely available under CC BY-NC-ND 4.0 licence, thanks to the support of Schiller University, Madrid. Logos Verlag Berlin GmbH Georg-Knorr-Str. 4, Gebäude 10 D-12681 Berlin - Germany Tel.: +49 (0)30 / 42 85 10 90 Fax: +49 (0)30 / 42 85 10 92 https://www.logos-verlag.com Contents Editor's introduction7 Authors' Bios 11 1 The EU's MLG system as a catalyst for separatism: A case study on the Albanian and Hungarian minority groups 15 YILMAZ KAPLAN 2 A rolling stone gathers no moss: Evolution and current trends of Basque nationalism 39 ONINTZA ODRIOZOLA,IKER IRAOLA AND JULEN ZABALO 3 Separatism in Catalonia: Legal, political, and linguistic aspects 73 CHRIS KOSTOV,FERNANDO DE VICENTE DE LA CASA AND MARÍA DOLORES ROMERO LESMES 4 Faroese nationalism: To be and not to be a sovereign state, that is the question 105 HANS ANDRIAS SØLVARÁ 5 Divided Belgium: Flemish nationalism and the rise of pro-separatist politics 133 CATHERINE XHARDEZ 6 Nunatta Qitornai: A party analysis of the rhetoric and future of Greenlandic separatism 157 ELLEN A.
    [Show full text]
  • New, Pro-Mining Coalition Government Established in Greenland
    ASX: GGG Company Announcement, May 8th, 2018 New, Pro-Mining Coalition Government Established in Greenland HIGHLIGHTS: New coalition government in Greenland, following national election Stability – Siumut is the major coalition party, Kim Kielsen to continue as Premier Coalition agreement clearly sets out positive position on resource development Coalition specifically contemplates rare earth production, and by-product uranium production and export Greenland Minerals and Energy Ltd (‘GMEL’ or ‘the Company’) is pleased to update on political developments in Greenland. Following a national election on April 24th, a new coalition government has been established. The Siumut Party, which led the incumbent government, won the most votes and has formed a coalition with three minority parties; Partii Naleraq, Atassut, and Nunatta Qitornai. Kim Kielsen, head of the Siumut Party, will continue as Greenland Premier. The coalition agreement articulates a clear position of support for the mining industry, and a desire for Greenland to be an attractive destination for foreign investment, and to competitively develop and operate mining operations. Importantly, the coalition agreement outlines a clear position of support for rare earth production and associated uranium by-production. GMEL’s 100% owned Kvanefjeld Project is projected to be a globally significant producer of rare earth materials, in addition to by-production of uranium, zinc and fluorspar. Through 2017 a main point of focus has been on project permitting and finalising the environmental and social impact assessments, following a detailed, thorough and constructive review process. These key documents will be finalised in June and lodged with the government prior to a public-consultation period. A supportive pro-mining government sets the scene to effectively move through the next steps in the permitting process, and gain project approvals.
    [Show full text]
  • Betænkning Udkast 01102015
    5. november 2015 EM2015/164 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om ændring af Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse. (Ansættelses- og afskedigelseskompetence) Fremsat af Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Afgivet til forslagets 2. behandling Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har under behandlingen senest bestået af: Inatsisartutmedlem Vivian Motzfeldt, Siumut, formand Inatsisartutmedlem Peter Olsen, Inuit Ataqatigiit, næstformand Inatsisartutmedlem Suka K. Frederiksen, Siumut Inatsisartutmedlem Poul Hansen, Demokraterne Inatsisartutmedlem Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har efter 1. behandlingen den 20. oktober 2015 under EM2015 gennemgået forslaget. Forslagets indhold og formål Med forslaget ønsker Naalakkersuisut at overdrage den fulde ansættelses- og afskedigelseskompetence til leder/rektor på landets gymnasieskoler. Dette ønskes gennem en ændring af § 62, stk. 4, 1. pkt i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse (gymnasieloven). Omtalte Inatsisartutlov fastsætter i sin nuværende form, at ansættelses- og afskedigelseskompetencen ligger hos Naalakkersuisut, der indhenter en indstilling fra den relevante rektor. Der er således tale om en decentralisering af den formelle ansættelsesmyndighed. 1. behandling af forslaget i Inatsisartut Under forslagets førstebehandling blev en række forhold vedr. de økonomiske
    [Show full text]
  • Qinersineq Marlunngorneq Ulloq 6. April 2021, Nal. 09.00 - 20.00
    Kummunalbestyrelsimut qinigassanngortittut allassimaffiat Qinersineq marlunngorneq ulloq 6. april 2021, nal. 09.00 - 20.00 Qinigassanngortittoq Parti Sumiiffik Aqqalu Clasen Jerimiassen Atassut Ilulissat Johan Jensen Atassut Kangersuatsiaq Karl Markussen Atassut Uummannaq Knud Kleemann Atassut Upernavik Marie Peary Atassut Qaanaaq Thomas Petersen Atassut Ilulissat Abia Ottosen Demokrat Ilulissat Lars Fleischer Demokrat Oqaatsut Lena Ravn Davidsen Demokrat Ilulissat Nivi Olsen Demokrat Ilulissat Nuka Johanne Petersen Demokrat Ilulissat Bendt B. Kristiansen Inuit Ataqatigiit Ilulissat Bodil Petersen Qujaukitsoq Inuit Ataqatigiit Qaanaaq Edvard Kristiansen Inuit Ataqatigiit Kangersuatsiaq Edvard Nielsen Aronsen Inuit Ataqatigiit Kullorsuaq Isak Hammond Inuit Ataqatigiit Uummannaq Jens Ole Nathanielsen Inuit Ataqatigiit Ilulissat Magnus Petersen Inuit Ataqatigiit Kullorsuaq Mikivsuk P Thomassen Inuit Ataqatigiit Qaanaaq Niels Davidsen Inuit Ataqatigiit Ilulissat Regine Nielsen Bidstrup Inuit Ataqatigiit Tasiussaq Sofie Dothe Rasmussen Olsen Inuit Ataqatigiit Ilulissat Anthon Frederiksen Naleraq Ilulissat Aqqaluk Heilmann Naleraq Upernavik Hans Dalager Naleraq Ilulissat Hellene Sofie Sandgreen Naleraq Ilulissat Jens Napâtok' Naleraq Upernavik Jørgen Jeremiassen Naleraq Ilulissat Kristian Kleemann Naleraq Upernavik Niels Grim Naleraq Upernavik Ole Danielsen Naleraq Kullorsuaq Vittalius Løvstrøm Naleraq Upernavik Svend Møller Nunatta Qitornai Ilulissat Ane Qujaukitsoq Siumut Qaanaaq Ane Marie Møller Andersen Siumut Uummannaq Arne Petersen Siumut
    [Show full text]
  • China & the Arctic
    Special Section: China & the Arctic Special Section Introduction China Seeking Arctic Resources – The Arctic Seeking Resources in China…………………..2 Ane Bislev, Ulrik Pram Gad and Jesper Willaing Zeuthen Scholarly Articles Imagining China on Greenland’s Road to Independence ................................................................6 Ulrik Pram Gad, Naja Dyrendom Graugaard, Anders Holgersen, Marc Jacobsen, Nina Lave & Nikoline Schriver When will the Iceberg Melt? Narrating the Arctic Among Chinese and Danish Tourists Aboard a Cruise Ship in Greenland...................................................................................................................29 Ane Bislev & Karina Smed China is in the Arctic to Stay as a Great Power: How China’s Increasingly Confident, Proactive & Sophisticated Arctic Diplomacy Plays into Kingdom of Denmark Tensions..........................43 Camilla T. N. Sørensen Shipping Matters: The Role of Arctic Shipping in Shaping China’s Engagement in Arctic Resource Development........................................................................................................................59 Deng Beixi Greening Arctic Cruise Shipping Through Law & Technology: A Role for China?...................71 Stefan Kirchner Chinese Mineral Sourcing Interests & Greenland’s Potential as a Source of ‘Conflict-Free Minerals’: The Potential of Chinese Versions of International Guidance Standards to Support the Implementation of Greenlandic Social Sustainability Policies..................................................84
    [Show full text]
  • Imagining China on Greenland's Road to Independence
    Imagining China on Greenland’s Road to Independence Ulrik Pram Gad, Naja Dyrendom Graugaard, Anders Holgersen, Marc Jacobsen, Nina Lave & Nikoline Schriver For decades, Greenlandic politicians have sought independence in international politics and economy. Renewed global interest in the Arctic has given new impetus to a strategy of diversifying the existing dependency relations, as a way to put coloniality behind. This article investigates how Greenlandic foreign policy narratives have cast China in different roles that support this strategy. Some narratives are informed by Orientalist tropes imported from Denmark, while others dismiss the very same tropes. Some embrace Chinese partners as crucial on Greenland’s road to independence, while others reject China as imperialist. Mainly, China has been imagined as a potent source of material resources (export revenues, investments, labour). Initially, this narrative was employed to support a business attempt to reinvigorate traditional hunting through new export channels. Later, narratives underscored Greenlandic ambitions as a mining country. Recently, they have backed a Greenlandic search for new solutions to the less-hyped fishing and tourism industries. Besides the promise of material gains, Greenlandic authorities have also imagined China as an occasion for international recognition. However, the sought for recognition has changed drastically, from the time when Greenland’s national team played soccer against Tibet to current attempts to negotiate science, infrastructure and paradiplomacy with Beijing and Copenhagen. The analysis is based on media reports, government foreign policy statements and parliamentary debates 1999-2018. Theoretically, the analysis draws on a tradition of analyzing international politics and foreign policy as driven by narratives constructing nation state identities in relation to Others, focusing particularly on Orientalist tropes and anti-colonial alternatives.
    [Show full text]