Jubilæumsskrift

Udgiver: Vejlby‐Strib‐Røjleskov Menighedsråd Tekst: Finn L. Fauk, Strib Billeder: Finn L. Fauks personlige arkiv, fotograf Per Christensen, kirkens arkiv og Strib Lokalhistoriske Arkiv Layout: Kristine Z. Nüchel STRIB og KIRKEN Stribodde Indtil midten af 1600‐tallet var der Beboerne hørte til Vejlby sogn, og kun ganske få og uanselige fisker‐ når de fik brug for kirkelig betjening hytter på Fyns nordvestlige odde. ved dåb, konfirmation, bryllup eller Odden bestod for en stor del af begravelse, måtte de gå en mil til sandbanker med marehalm og lyng. Vejlby kirke. En stribe træer bredte sig dog ud på odden, og den skovstribe kom til at Når de pårørende sendte bud efter navngive odden: “Stribodde“. præsten, for at han kunne tage dø‐ ende til alters i hjemmet eller døbe I 1651 befalede kongen, Frederik III, nyfødte børn, der var så svage, at at der skulle oprettes en færgefor‐ de næppe kunne overleve, måtte bindelse mellem Fredericia og Stri‐ han bede sin kusk om at spænde bodde, og derfor blev der på Stri‐ hesten for og så køre den lange vej bodde bygget to færgegårde ved fra præstegården i Vejlby til Stribod‐ siden af hinanden. I de følgende de, uanset vejret eller tidspunktet 200 år bestod Striboddes bebyggel‐ på døgnet. se af færgegårdene og ca. 20 små stråtækte fiskerhuse. Hvordan Strib opstod

Det var slet ikke meningen, at der skul‐ le ligge en by på Stribodde, men i 1863 skete noget overraskende.

Rigsdagen havde ti år forinden vedta‐ get en ny jernbanelov, der fastlagde, at den nye jernbanestrækning fra Ny‐ borg over Fyn skulle have endestation i Middelfart, og de rejsende til Jylland skulle derfra færges til Snoghøj.

Den landskendte politiker Orla Leh‐ mann, der var blevet amtmand i Vejle amt, blev i 1861 udnævnt til indenrigs‐ minister. Orla Lehmann er Stribs grundlægger Strib og kirken 3 Han planlagde at få ændret jernba‐ ændre loven, og i 1863 vedtog Rigs‐ nens linjeføring, så endestationen dagen, at endestationen på Fyn skul‐ ikke blev Middelfart men Strib, og le være Strib og ikke Middelfart. færgeruten til Jylland skulle gå fra Så blev der travlt på Stribodde, for Strib til Fredericia. jernbanen skulle i drift to år senere. Erhvervslivet i Fredericia var næsten Der skulle bygges banegård og fær‐ gået i stå. Købstæderne Vejle og Kol‐ geleje ved sydkysten, skinneanlæg‐ ding havde overtaget den største del get skulle forlænges fra Middelfart til af egnens handel, og Orla Lehmann den nye banegård i Strib, og der skul‐ ønskede at skabe muligheder for, at le skaffes boliger til de mange ansat‐ Fredericia, som lå i hans amt, kunne te ved jernbanen og færgerne. I 1866 få en opblomstring. blev Strib jernbanestation taget i brug, og kort tid efter var indbygger‐ Det lykkedes ham ved politisk snille tallet i Strib steget med ca. 300, og og lobbyarbejde at få overtalt et fler‐ nu kunne man tale om, at Strib var en tal i Rigsdagen til at gå ind for at by.

Strib station og færgeleje omkr. 1900

Banegården ses til venstre for færgens to skorstene

Ingen butikker, ingen skole og ingen kirke

De nye tilflyttere kom fra alle dele af der var kort afstand til skole og kirke. Danmark, og mange af dem var vant I Strib var der ingen af delene. til butikker, de kunne handle i , og at

4 Strib og kirken På grund af en gammel lov var det Sognekirken i Vejlby lå langt fra forbudt at oprette butikker i områ‐ Strib. Tilflytterne kunne ikke forlige der, der lå over en mil fra købstæ‐ sig med, at de skulle gå en mil for at dernes bymidte, og da Strib lå mere komme til gudstjeneste og andre end en mil fra Middelfarts centrum, kirkelige handlinger. Når konfirman‐ måtte der ikke oprettes butikker derne skulle “gå til præst”, måtte de der. tre gange om ugen i al slags føre gå eller løbe den lange vej til Vejlby ‐ to I Strib var der heller ingen skole. gange til forberedelse i præstegår‐ Børn, der var undervisningspligtige, den og om søndagen til kirkegang. måtte i al slags vejr gå ½ mil for at komme til Røjle‐Tårup skole.

Arbejderboliger på Sønder Alle

Maleri af Sofus Jørgensen

De kirkelige forhold

Vejlby kirke er fra 1200‐tallet og reg‐ Indre Mission og Grundtvigianere fik nes for at være en af de smukkeste stor tilslutning. Den åndelige kirker på Fyn. Den ældste del er byg‐ interesse medførte, at der altid var get i romansk stil (rundbue), men stor kirkegang i Vejlby kirke. kirken er senere blevet forlænget og har fået våbenhus i munkesten og For at tilgodese de beboere i Strib, tårn i granitkvadre og munkesten. der gerne ville i kirke, blev der den første søndag i måneden arrangeret Vejlby sogns befolkning har fra gam‐ gudstjeneste, først i Færgegårdens mel tid været meget åben overfor vognport og senere i banegårdens religiøse bevægelser, og både sekter 3. klasses ventesal. og de store kirkelige retninger som Strib og kirken 5 Den smukke middelalderkirke i Vejlby I Røjleskov var der ligeledes en må‐ Det var præsten i Vejlby, der stod for nedlig gudstjeneste, som blev holdt i disse tjenester. et lokale på Stutterigården. Planer om at bygge ny kirke

I sognerådet begyndte medlemmer‐ ved Strib. Man kunne ikke blive eni‐ ne i 1894 at tale om, at der skulle byg‐ ge, og det endte med, at både bi‐ ges en kirke i den vestlige del af Vejl‐ skop, provst og sognepræsten i Vejl‐ by sogn, men der gik 17 år før det by anbefalede, at der skulle bygges blev en realitet. Først blev der ned‐ to kirker ‐ en i Strib og en i Røjleskov. sat et udvalg med medlemmer fra I 1907 blev udvalget opløst og i ste‐ både Strib og Røjleskov. De skulle bl. det blev der nedsat to kirkekomiteer, a. blive enige om, hvor den nye kirke en for Strib og en for Røjleskov. skulle placeres.

Medlemmerne fra Røjle‐ skov foreslog, at kirken skulle ligge midtvejs mel‐ lem Strib og Røjleskov, mens medlemmerne fra Strib ønskede den tæt

6 Strib og kirken Hvorfor blev kirken placeret 1 km øst for byen ? Det havde været naturligt, at kirken Men så fik den et godt tilbud. Kam‐ blev placeret der, hvor folk boede, merråd Schmidt, der ejede Stribgår‐ men det skete ikke. den og var formand for kirkekomite‐ en i Strib, gav omkring 1906 tilsagn I 1898 blev Færgegården og dens 70 ‐ om, at han ville skænke en grund på 80 tdr. land ‐ det drejede sig faktisk en td. land til den nye kirke og kirke‐ om al jord omkring bybebyggelsen ‐ gård. Den lå ganske vist en kilometer opkøbt af et konsortium, der bestod øst for bebyggelsen, men komiteen af pengestærke mænd, en teglværk‐ tog med glæde imod tilsagnet. sejer og nogle murermestre. De ville udstykke jorden og bygge huse til Stribgården blev tre år senere solgt salg. Kirkekomiteen overvejede sand‐ til godsejer Niels A.C. Kaas, men i skø‐ synligvis at købe jord tæt ved byen, det stod der skrevet, at en td. land af men det ville blive dyrt. Stribgårdens jord kvit og frit skulle overlades til den nye kirke.

Stribgården

Hovedbygningen ses nederst til venstre Forberedelserne

Kirkekomiteen antog arkitekt kunne bygges. De to kirkekomiteer N.P. Jensen fra Odense til at tegne blev enige om, at N.P. Jensen skulle den nye kirke. Da sognet skulle ha‐ tegne begge kirker, der kom til at ve to nye kirker, stod det klart, at ligne hinanden, og at byggemateria‐ der var grænser for, hvor dyrt der let skulle være cementkalksten.

Strib og kirken 7 Man blev enige om, at Strib kirke kapital til en vedligeholdelsesfond, skulle bygges først og stå færdig i blev der sat en indsamling i gang 1911, og Røjleskov kirke skulle kunne blandt byens borgere. I følge Fyns tages i brug i 1914. Tidende indkom der ca. 3000 kr. Des‐ uden skænkede Nr. Åby Sparekasse Sammen med grunden og et statstil‐ 500 kr., og fra Fyns stiftsmidler kom skud på 18.000 kr. kunne kirkebygge‐ der 1000 kr. riet i Strib finansieres. For at skaffe Byggeriet går i gang

Endelig d. 28. juli 1910 kunne man Provst Knudsen, Middelfart, og sog‐ lægge grundstenen til den nye kirke. nepræsten i Vejlby, pastor Larsen, Det var en festdag, og kirkekomiteen talte ved grundstensnedlæggelsen. havde fået rejst en talerstol på det Dokumenter med oplysninger om sted, hvor kirken skulle ligge, og der kirkens tilblivelse blev indmuret un‐ var pyntet op med flag og grønne der grundstenen. grene. Tilmed havde man opsat et stort indrammet billede af den færdi‐ Efter højtideligheden samledes kirke‐ ge kirke, så menigheden kunne få et komiteen og præsterne til en middag indtryk af, hvorledes den ville komme hos Lillebæltsoverfartens leder, kap‐ til at se ud. tajn Jespersen, som nu var formand for kirkekomiteen.

Indtil 1911 var der den første søndag i måneden gudstjeneste i Strib banegårds 3. klasses ventesal

8 Strib og kirken Kirkeindvielse d. 30. april 1911

Den nye kirke var færdig i foråret 1911 til Stribgården, hvor de indbudte gæ‐ og skulle indvies søndag d. 30. april. ster skal samles.

Lad os prøve at forestille os, at vi bor i Da vi har gået 2‐300 meter ud ad Ve‐ datidens Strib og vil med til kirkeindvi‐ stergade, der er en grusvej, kommer elsen. vi ind i granplantagen, som Færge‐ gårdens ejer, kaptajn Schmit, plante‐ Gudstjenesten er kl. 10, og da der er de i 1870. ca. en kilometer op til kirken, og vi gerne vil følge alt, hvad der sker, går Så snart vi kommer ud af plantagen, vi allerede kl. 9 ud af døren. Vi kan kan vi se den nye kirke. Den virker se, at mange andre er på vej ud af meget stor, fordi planterne på kirke‐ deres huse, som for de flestes ved‐ gården er uanselige. Lige overfor sti‐ kommende er placeret omkring Ro‐ en til Røjlemose ligger den nye lighedsvej, Vestergade og Sønder toklassede skole. Alle.

Toget fra Nyborg kommer netop bul‐ Fra Stribgården og til kirken er der drende ind på jernbanestationen, og rejst en flagalle, og folk står og kigger en tyk, sort røgsky fra lokomotivets på de fornemme folk, der ankommer skorsten står op i luften, og hvæsen‐ i hestekøretøjer til Stribgården for at de damp bliver lukket ud af ventiler‐ være med tíl kirkens indvielse. Blandt ne. Stribs beboere har for længst gæsterne er kulturminister vænnet sig til støjen fra bremsende Appel og departementschef Damkier og afgående tog samt færgernes tu‐ fra København, stiftamtmand den. Selv røglugten, som hænger i Simony og biskop Balslev fra Odense luften, lægger man næsten ikke mær‐ og borgmester Stephansen fra Mid‐ ke til, men kvinderne sørger dog for delfart. Alle egnens præster er også at undgå at hænge vasketøj ud, når mødt op i deres sorte præstekjoler. der er pålandsvind. Kl. 10 går biskop Balslev og præster‐ Folk, der skal med toget, skynder sig ne i procession fra Stribgården til kir‐ ned ad hulvejen ved Tjærepletten, ken med de hellige kar, d.v.s. alter‐ som fører til stationsbygningen. Nog‐ kalk og disk til nadveren. I den fyldte le af dem, der kom med toget, skal kirke taler biskoppen og foretager med til kirkeindvielsen og finder hen den højtidelige indvielse. Derefter til Stribgårdens kusk, som holder og prædiker pastor Larsen, Vejlby, som venter, så de standsmæssigt kan køre også skal være præst i Strib kirke.

Strib og kirken 9 Kirken som nyopført

Vi får også lejlighed til at høre det nye lysekrone, der er til stearinlys, for orgel, som ledsager salmerne. kirken har endnu ikke elektricitet. Ved siden af orglet står en mand og Begge dele er gaver fra menigheden. trækker et håndtag op og ned, så blæsebælgen kan sende luft ind til Kort efter at højtideligheden er af‐ orgelpiberne. sluttet, begiver præsterne og menig‐ hedsrådet sig, sammen med de ind‐ Der har været samlet ind til det nye budte fornemme gæster, ned til orgel, men indsamlingen gav ikke nok Badehotellets musikpavillon for at til, at man kunne betale det fuldt ud. spise en fin frokost. Derfor ville man senere arrangere en kirkekoncert, som skulle skaffe det Det var en stor dag for Strib. manglende beløb. Derfor kan man undre sig over, at de Vi beundrer det nye kirkeskib, som lokale aviser ikke nævnte begivenhe‐ netop er blevet ophængt; og den nye den med et ord.

10 Strib og kirken Kirken

På arkitekttegningen ser man tydeligt korsformen Kirken er en lille korskirke med tårn Byggematerialet er cementkalksten, og apsis (den runde del, hvor alteret som ikke er nær så holdbare som står). middelalderens munkesten.

Kirken har 150 siddepladser. I 1910 var der kun ca. 600 indbyggere i Strib.

Kirkens første kirkeklokke havde ind‐ skriften: JEG KALDER PAA GAMMEL OG PAA UNG MEST DOG PAA SJÆLEN TRÆT OG TUNG SYG FOR DEN EVIGE HVILE.

I 1976 blev den gamle kirkeklokke udskiftet med to nye klokker, støbt i Holland. Den står nu som et smukt monument i kirkegårdens gamle urnehave.

Strib og kirken 11 Altertavlen

Ved indvielsen kunne menigheden samme billede. Man kan genkende ikke glæde sig over en altertavle, for den korsfæstede Kristusskikkelse, og de første seks år havde kirken ingen. fra hans hoved er malet et opret‐ Først i 1917 blev der indsamlet 800 kr. gående opstandelseslys og to tvær‐ til en altertavle, og menighedsrådet gående lysbundter, der symboliserer fik en aftale med en ung kunstmaler, et velsignende lys, der favner al ver‐ der hver sommer boede i Strib. Han den. De to korsduer, der flyver malede et maleri af Jomfru Maria, der “hjem”, symboliserer hele den skabte knælende viser Jesusbarnet frem til verden. Josef. Rundt om dem var malet små husdyr, en høne med kyllinger, en kanin og en due. Det blev imidlertid kasseret af kunstakademiet, som henviste menighedsrådet til i stedet at tage kontakt med maleren V. Te‐ tens, som i maj 1918 afleverede et billede af Jesus og den rige yngling. Dette billede blev brugt til 2001.

Menighedsrådet ønskede et mere moderne alterbillede, og i 1998 opfor‐ drede det kunstneren og teologen Grethe Gitz, som bor her i Strib, til at udarbejde et forslag til en ny altertavle. Hendes første skitse var en trefløjet altertavle, som menig‐ hedsrådet fandt velegnet, men det blev forkastet af kirkeministeriets kunstudvalg. Derefter udarbejdede Grethe Gitz et nyt forslag, som blev godkendt af både menighedsråd og kirkeministerium.

Alterbilledet er ikke naturalistisk som Skriftcitatet under billedet er fra sid‐ V. Tetens var. Det er fyldt med sym‐ ste del af dåbs og missionsbefalingen bolik, og Grethe Gitz bestræber sig i Matthæus evangeliet : “Og se, jeg er på at forene død og opstandelse i med jer alle dage indtil verdens ende.”

12 Strib og kirken Døbefonten

Døbefonten er lavet af stenhugger skiftet ud og erstattet af kunstneren A.M. Swaner i Middelfart. Ib Bluitgens smukke sølvarbejder. Dåbsfadet i sølv På dronning er det samme Margrethes som nu, men opfordring ind‐ dåbskanden var gik dåbskanden en sort porce‐ og alterkalken i lænskande med udstillingen: guldkors fra ”Dronning Bing og Grøn‐ Margrethes dahl. Senere private sølv‐ blev dåbskande samling” i Hel‐ og alterkalk singfors i 1999.

Swaners døbefont Den første dåbskande

Kirkeskibene I kirken er der to kirkeskibe. Det ældste, som bærer navnet “Strib”, blev skænket af byens sø‐ folk og færgemandskab, da kirken blev indviet i 1911.

De havde fået buntmager Osvald Clausen fra Nyborg til at bygge en model af en tremastet bark. Den er 100 cm. lang og 110 cm. høj. Gallionsfi‐ guren er en guldbronzeret kvinde‐ skikkelse.

I skibet ligger en gaveseddel med alle givernes underskrifter. Det fremgår tydeligt, at de var sømænd og færge‐ folk. 4 var matroser, 3 skibsførere, “STRIB” 1 var skibsmaskinist og 1 fyrbøder. 5 var bromænd, 1 fyrpasser, 1 tolder og endelig var der en malermester.

Strib og kirken 13 Det blev købt af kaptajn A.F.A. Han‐ sen, som boede i Strib. I perioden 1926 til 1932 var han ansat ved sø‐ mandskirken i Gent i Belgien. Her skænkede han kirkeskibet til kirken.

Familien flyttede hjem til Strib i 1932. Da sømandskirken i 1982 blev ned‐ lagt, gav “Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne” ham kirkeskibet tilbage. Kaptajn Hansen skænkede “ASGERD” det derefter til Strib kirke. Skibet var meget medtaget, men en skibsbyg‐ ger, Jørgen Mangor i Assens, restau‐ Det andet kirkeskib fik kirken i 1983. rerede det. Det er bygget i 1927 af Berthel Cl. Jen‐ sen, som var 1.styrmand på den tre‐ Den 1. februar 1987 blev det genind‐ mastede fuldrigger Asgerd, som kir‐ viet som kirkeskib i Strib kirke. Mo‐ keskibet er en model af. dellen er 100 cm. lang og 110 cm. høj.

Kirken restaureres

I 1984 gennemgik Strib kirke en om‐ var kirkens nye farvesammensætning fattende restaurering samtidig med, i blå og bordeaux farvenuancer. Det at man fik et nyt orgel installeret. Re‐ var den lokale malermester Poul Dau‐ staureringens største overraskelse gaard, der stod for arbejdet.

Kirken før 1984 Kirken efter

Læg mærke til ornamenterne omkring korbuerne restaureringen

14 Strib og kirken Tæt på en katastrofe De kirkegængere, der var i kirke søn‐ Det viste sig, at der var en fejl ved dag d. 7. januar 1912 fik en uhyggelig kirkens skorsten, som ikke var ført oplevelse. op over kirkens tag; og når der var nordlig vind, slog røgen ned og gik Midt under gudstjenesten fik flere af ind i kirkerummet. kirkegængerne ‐ det var især kvinder og børn ‐ et ildebefindende og vakle‐ Skorstenen havde heller ikke det de ud af kirken, hvor nogle besvime‐ lovbefalede tværsnit, men var opført de på kirkegården. De blev bragt ind med dispensation. Allerede da kir‐ i de nærmeste huse, hvor de efter‐ ken blev opført, havde man kunnet hånden kom til sig selv. Dog måtte mærke kulos, men det havde man kirkens rengøringskone og et barn ikke tænkt nærmere over. Selvfølge‐ holde sengen i nogle dage. lig blev fejlen rettet omgående, og heldigvis slap menigheden med for‐

skrækkelsen.

Præsterne

Indtil 1918 delte Strib kirke præst med Vejlby kirke, derefter fik den egen præst og præstegård.

Nu er det tidligere Vejlby sogn delt i tre sogne: Strib sogn, Vejlby sogn og Røjleskov sogn . To sognepræster, Jes Rønn Hansen og Bente Luise From Toft, betjener alle tre sogne.

Strib og kirken 15 Så gik der 100 år Granplantagen blev fældet og afløst har været planer om at udbygge af villabebyggelse. Færgegårdens og kirken. De blev nu ikke realiseret, og i Stribgårdens marker blev udstykket stedet blev det drøftet at rive kirken og bebygget, og nu ligger kirken i ned og bygge en ny. centrum af Strib. Men der er ikke aktuelle planer om at Kirkegården er blevet udvidet, og der ændre de kirkelige forhold.

P.S.

I Stribs centrum ligger en nu hundredårig kirke, hvor vi hver søn‐ og helligdag kan få et spirituelt alternativ til tidens materialisme, og hvor vi kan samles til livets glædelige og sørgelige begivenheder.

Gid Strib kirke også i fremtiden må være TIL LYKKE for os.