Jubilæumsskrift Udgiver: Vejlby‐Strib‐Røjleskov Menighedsråd Tekst: Finn L. Fauk, Strib Billeder: Finn L. Fauks personlige arkiv, fotograf Per Christensen, kirkens arkiv og Strib Lokalhistoriske Arkiv Layout: Kristine Z. Nüchel STRIB og KIRKEN Stribodde Indtil midten af 1600‐tallet var der Beboerne hørte til Vejlby sogn, og kun ganske få og uanselige fisker‐ når de fik brug for kirkelig betjening hytter på Fyns nordvestlige odde. ved dåb, konfirmation, bryllup eller Odden bestod for en stor del af begravelse, måtte de gå en mil til sandbanker med marehalm og lyng. Vejlby kirke. En stribe træer bredte sig dog ud på odden, og den skovstribe kom til at Når de pårørende sendte bud efter navngive odden: “Stribodde“. præsten, for at han kunne tage dø‐ ende til alters i hjemmet eller døbe I 1651 befalede kongen, Frederik III, nyfødte børn, der var så svage, at at der skulle oprettes en færgefor‐ de næppe kunne overleve, måtte bindelse mellem Fredericia og Stri‐ han bede sin kusk om at spænde bodde, og derfor blev der på Stri‐ hesten for og så køre den lange vej bodde bygget to færgegårde ved fra præstegården i Vejlby til Stribod‐ siden af hinanden. I de følgende de, uanset vejret eller tidspunktet 200 år bestod Striboddes bebyggel‐ på døgnet. se af færgegårdene og ca. 20 små stråtækte fiskerhuse. Hvordan Strib opstod Det var slet ikke meningen, at der skul‐ le ligge en by på Stribodde, men i 1863 skete noget overraskende. Rigsdagen havde ti år forinden vedta‐ get en ny jernbanelov, der fastlagde, at den nye jernbanestrækning fra Ny‐ borg over Fyn skulle have endestation i Middelfart, og de rejsende til Jylland skulle derfra færges til Snoghøj. Den landskendte politiker Orla Leh‐ mann, der var blevet amtmand i Vejle amt, blev i 1861 udnævnt til indenrigs‐ minister. Orla Lehmann er Stribs grundlægger Strib og kirken 3 Han planlagde at få ændret jernba‐ ændre loven, og i 1863 vedtog Rigs‐ nens linjeføring, så endestationen dagen, at endestationen på Fyn skul‐ ikke blev Middelfart men Strib, og le være Strib og ikke Middelfart. færgeruten til Jylland skulle gå fra Så blev der travlt på Stribodde, for Strib til Fredericia. jernbanen skulle i drift to år senere. Erhvervslivet i Fredericia var næsten Der skulle bygges banegård og fær‐ gået i stå. Købstæderne Vejle og Kol‐ geleje ved sydkysten, skinneanlæg‐ ding havde overtaget den største del get skulle forlænges fra Middelfart til af egnens handel, og Orla Lehmann den nye banegård i Strib, og der skul‐ ønskede at skabe muligheder for, at le skaffes boliger til de mange ansat‐ Fredericia, som lå i hans amt, kunne te ved jernbanen og færgerne. I 1866 få en opblomstring. blev Strib jernbanestation taget i brug, og kort tid efter var indbygger‐ Det lykkedes ham ved politisk snille tallet i Strib steget med ca. 300, og og lobbyarbejde at få overtalt et fler‐ nu kunne man tale om, at Strib var en tal i Rigsdagen til at gå ind for at by. Strib station og færgeleje omkr. 1900 Banegården ses til venstre for færgens to skorstene Ingen butikker, ingen skole og ingen kirke De nye tilflyttere kom fra alle dele af der var kort afstand til skole og kirke. Danmark, og mange af dem var vant I Strib var der ingen af delene. til butikker, de kunne handle i , og at 4 Strib og kirken På grund af en gammel lov var det Sognekirken i Vejlby lå langt fra forbudt at oprette butikker i områ‐ Strib. Tilflytterne kunne ikke forlige der, der lå over en mil fra købstæ‐ sig med, at de skulle gå en mil for at dernes bymidte, og da Strib lå mere komme til gudstjeneste og andre end en mil fra Middelfarts centrum, kirkelige handlinger. Når konfirman‐ måtte der ikke oprettes butikker derne skulle “gå til præst”, måtte de der. tre gange om ugen i al slags føre gå eller løbe den lange vej til Vejlby ‐ to I Strib var der heller ingen skole. gange til forberedelse i præstegår‐ Børn, der var undervisningspligtige, den og om søndagen til kirkegang. måtte i al slags vejr gå ½ mil for at komme til Røjle‐Tårup skole. Arbejderboliger på Sønder Alle Maleri af Sofus Jørgensen De kirkelige forhold Vejlby kirke er fra 1200‐tallet og reg‐ Indre Mission og Grundtvigianere fik nes for at være en af de smukkeste stor tilslutning. Den åndelige kirker på Fyn. Den ældste del er byg‐ interesse medførte, at der altid var get i romansk stil (rundbue), men stor kirkegang i Vejlby kirke. kirken er senere blevet forlænget og har fået våbenhus i munkesten og For at tilgodese de beboere i Strib, tårn i granitkvadre og munkesten. der gerne ville i kirke, blev der den første søndag i måneden arrangeret Vejlby sogns befolkning har fra gam‐ gudstjeneste, først i Færgegårdens mel tid været meget åben overfor vognport og senere i banegårdens religiøse bevægelser, og både sekter 3. klasses ventesal. og de store kirkelige retninger som Strib og kirken 5 Den smukke middelalderkirke i Vejlby I Røjleskov var der ligeledes en må‐ Det var præsten i Vejlby, der stod for nedlig gudstjeneste, som blev holdt i disse tjenester. et lokale på Stutterigården. Planer om at bygge ny kirke I sognerådet begyndte medlemmer‐ ved Strib. Man kunne ikke blive eni‐ ne i 1894 at tale om, at der skulle byg‐ ge, og det endte med, at både bi‐ ges en kirke i den vestlige del af Vejl‐ skop, provst og sognepræsten i Vejl‐ by sogn, men der gik 17 år før det by anbefalede, at der skulle bygges blev en realitet. Først blev der ned‐ to kirker ‐ en i Strib og en i Røjleskov. sat et udvalg med medlemmer fra I 1907 blev udvalget opløst og i ste‐ både Strib og Røjleskov. De skulle bl. det blev der nedsat to kirkekomiteer, a. blive enige om, hvor den nye kirke en for Strib og en for Røjleskov. skulle placeres. Medlemmerne fra Røjle‐ skov foreslog, at kirken skulle ligge midtvejs mel‐ lem Strib og Røjleskov, mens medlemmerne fra Strib ønskede den tæt 6 Strib og kirken Hvorfor blev kirken placeret 1 km øst for byen ? Det havde været naturligt, at kirken Men så fik den et godt tilbud. Kam‐ blev placeret der, hvor folk boede, merråd Schmidt, der ejede Stribgår‐ men det skete ikke. den og var formand for kirkekomite‐ en i Strib, gav omkring 1906 tilsagn I 1898 blev Færgegården og dens 70 ‐ om, at han ville skænke en grund på 80 tdr. land ‐ det drejede sig faktisk en td. land til den nye kirke og kirke‐ om al jord omkring bybebyggelsen ‐ gård. Den lå ganske vist en kilometer opkøbt af et konsortium, der bestod øst for bebyggelsen, men komiteen af pengestærke mænd, en teglværk‐ tog med glæde imod tilsagnet. sejer og nogle murermestre. De ville udstykke jorden og bygge huse til Stribgården blev tre år senere solgt salg. Kirkekomiteen overvejede sand‐ til godsejer Niels A.C. Kaas, men i skø‐ synligvis at købe jord tæt ved byen, det stod der skrevet, at en td. land af men det ville blive dyrt. Stribgårdens jord kvit og frit skulle overlades til den nye kirke. Stribgården Hovedbygningen ses nederst til venstre Forberedelserne Kirkekomiteen antog arkitekt kunne bygges. De to kirkekomiteer N.P. Jensen fra Odense til at tegne blev enige om, at N.P. Jensen skulle den nye kirke. Da sognet skulle ha‐ tegne begge kirker, der kom til at ve to nye kirker, stod det klart, at ligne hinanden, og at byggemateria‐ der var grænser for, hvor dyrt der let skulle være cementkalksten. Strib og kirken 7 Man blev enige om, at Strib kirke kapital til en vedligeholdelsesfond, skulle bygges først og stå færdig i blev der sat en indsamling i gang 1911, og Røjleskov kirke skulle kunne blandt byens borgere. I følge Fyns tages i brug i 1914. Tidende indkom der ca. 3000 kr. Des‐ uden skænkede Nr. Åby Sparekasse Sammen med grunden og et statstil‐ 500 kr., og fra Fyns stiftsmidler kom skud på 18.000 kr. kunne kirkebygge‐ der 1000 kr. riet i Strib finansieres. For at skaffe Byggeriet går i gang Endelig d. 28. juli 1910 kunne man Provst Knudsen, Middelfart, og sog‐ lægge grundstenen til den nye kirke. nepræsten i Vejlby, pastor Larsen, Det var en festdag, og kirkekomiteen talte ved grundstensnedlæggelsen. havde fået rejst en talerstol på det Dokumenter med oplysninger om sted, hvor kirken skulle ligge, og der kirkens tilblivelse blev indmuret un‐ var pyntet op med flag og grønne der grundstenen. grene. Tilmed havde man opsat et stort indrammet billede af den færdi‐ Efter højtideligheden samledes kirke‐ ge kirke, så menigheden kunne få et komiteen og præsterne til en middag indtryk af, hvorledes den ville komme hos Lillebæltsoverfartens leder, kap‐ til at se ud. tajn Jespersen, som nu var formand for kirkekomiteen. Indtil 1911 var der den første søndag i måneden gudstjeneste i Strib banegårds 3. klasses ventesal 8 Strib og kirken Kirkeindvielse d. 30. april 1911 Den nye kirke var færdig i foråret 1911 til Stribgården, hvor de indbudte gæ‐ og skulle indvies søndag d. 30. april. ster skal samles. Lad os prøve at forestille os, at vi bor i Da vi har gået 2‐300 meter ud ad Ve‐ datidens Strib og vil med til kirkeindvi‐ stergade, der er en grusvej, kommer elsen. vi ind i granplantagen, som Færge‐ gårdens ejer, kaptajn Schmit, plante‐ Gudstjenesten er kl. 10, og da der er de i 1870. ca. en kilometer op til kirken, og vi gerne vil følge alt, hvad der sker, går Så snart vi kommer ud af plantagen, vi allerede kl. 9 ud af døren. Vi kan kan vi se den nye kirke.