Nordisk Råds Årsberetning 2014, Dokument 1

DOKUMENT 1/2015 Nordisk Råd

Dokument 1/2015

J.nr. 14-00348-1

Nordisk Råds Årsberetning 2014

Side 1 af 46

Nordisk Råds Årsberetning 2014 Nordisk Råd

Dokument 1/2015 Indhold J.nr. 14-00348-1 1. Nordisk Råds fællesmøder 2014 ...... 4

2. Præsidiet ...... 4 2.1. Reformarbejdet i Nordisk Råd ...... 6 2.2. Præsidiets arbejdsgruppe til behandling af Nordisk Ministeråds budget .. 6

3. Udvalgenes arbejde ...... 7 3.1. Kultur- og Uddannelsesudvalget ...... 7 3.2. Velfærdsudvalget ...... 11 3.3. Medborger- og Forbrugerudvalget ...... 15 3.4. Miljø- og naturresursudvalget ...... 17 3.5. Næringsudvalget ...... 20 3.6. Kontrolkomitéen ...... 21 3.7. Valgkomitéen ...... 24 3.8. Grænsehindergruppen ...... 25

4. Sessioner 2014 ...... 26 4.1. Temasession ...... 26 4.2. Ordinær Session ...... 26

5. Vestnorden ...... 27

6. Nordisk Råds internationale samarbejde 2014 ...... 28 6.1. Samarbejdet med Baltisk forsamling samt BSPC ...... 28 6.2. Rusland ...... 29 6.3. Hviderusland ...... 29 6.4. Arktis og Barents ...... 30 6.5. EU ...... 30 6.6. Øvrige inter-parlamentariske kontakter ...... 31

7. Nordisk Råds priser ...... 31 7.1. Nordisk Råds litteraturpris 2014 ...... 31 7.2. Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2014 ...... 32 7.2. Nordisk Råds musikpris 2014 ...... 32 7.3. Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2014 ...... 33 7.4. Nordisk Råds filmpris 2014 ...... 33

8. Ligestilling ...... 34 8.1. Kvinder og mænd fordelt på Nordisk Råds organer ...... 34 8.2. Kvinder og mænd fordelt på formands- og næstformandsposter i Nordisk Råd ...... 34 8.3. Rådssekretariatet i København ...... 34

9. Nordisk Råds økonomi 2014 ...... 34

10. Nordisk Råds nye sager 2014 ...... 35 10.1. Nye forslag 2014 ...... 35 10.2. Ministerrådsforslag 2014 ...... 37 10.3. Skriftlige spørgsmål 2014 ...... 37 10.4. Fremstillinger 2014 ...... 38 10.5. Rekommandationer vedtaget af Nordisk Råd under temasessionen i Akureyri ...... 39 10.6. Rekommandationer vedtaget af Nordisk Råd under den 66. session i Stockholm ...... 39

Side 2 af 46

10.7. Beslutninger om ikke at foretage sig noget ...... 40

11. Nordisk Råds medlemmer 2014 ...... 40 Nordisk Råd

Bilag 1: Færdigbehandlede rekommandationer/fremstillinger ved Dokument 1/2015 sessionen 2014……………………………………………………………………44 J.nr. 14-00348-1

Side 3 af 46

1. Nordisk Råds fællesmøder 2014

København 21. – 22. januar: Nordisk Råds januamøder 2014 blev afholdt Nordisk Råd på Hotel Radisson, København.

Tirsdag eftermiddag blev der afholdt et fællesmøde, hvor kommunikati- Dokument 1/2015 onsrådgiver Jesper Schou-Knudsen holdt oplæg om uddelingen af Nordisk Råds priser i Oslo 2013, og selve gallaforestillingen, som for første gang J.nr. 14-00348-1 var fjernsynstransmitteret. Den nylig tiltrådte direktør for Nordisk film- og TV-fond, Petri Kemppinen, præsenterede en film om Nordisk Råds filmpris.

Onsdag formiddag havde Miljø- og Naturresurseudvalget og Næringsud- valget fælles møde, hvor man bl.a. drøftede ”medlemsförslag om fiskodling i recirkulationsanläggningar” samt fik informationer fra rapportørska- ben for henholdsvis transport og energi.

Akureyri 7. – 8. april: Nordisk Råds aprilmøder og temasession blev afholdt i Akureyri, Island.

Tirsdag morgen afholdt rådets Gränshindersgrupp møde, hvor bl.a. det nordiske samarbejde omkring implementering av EU-retsakter var på dagsordenen.

Tammerfors 22. – 23. september: Nordisk Råds septembermøder blev afholdt i Tammerfors, Finland.

Onsdag var der fællesmøde mellem Medborger- og Konsumentudvalget, Kultur- og Uddannnelsesudvalget, Velfærdsudvalget samt Næringsudval- get om ny budgetproces ved afdelingschef Gisle Norheim, NMR.

Derefter fortsatte Medborger- og Konsumentudvalget, Kultur- og Uddann- nelsesudvalget samt Velfærdsudvalget med en fælles drøftelse af et nyt udvalgsforslag om ”..förstärkning av barn- och unga-strategin i det nordiska samarbetet”. Som indledning til drøftelsen havde udvalgene inviteret den finske børneombudsmand Tuomas Kurttila.

Miljø- og Naturresurseudvalget og Næringsudvalget afholdt fælles møde, hvor man bl.a. drøftede transportpolitik og infrastruktur og EU’s svovldi- rektiv.

Grænsehindersgruppen og Valgkomiteen holdt sine møder tirsdag eftermiddag den 22. september.

2. Præsidiet Præsidiet er Nordisk Råds ledelse med ansvar for overordnede politiske og administrative spørgsmål. Det angår budget, internationalt samarbejde, udenrigs-og sikkerhedspolitik samt planlægning og koordinering af møder og sessioner. Nordisk Råds Præsidium er det højeste besluttende organ mellem sessionerne, og har beføjelser til at træffe beslutninger på rådets vegne.

Præsidiet kan have underudvalg eller arbejdsgrupper, observatører og rapportører til afgrænsede opgaver i en vis periode. Et eksempel på dette er Budgetgruppen som er i dialog med ministerrådet om det nordiske budget.

Præsidiets sammensætning Præsidiet består af 11 medlemmer samt en præsident og en vicepræsi- dent. I 2014 havde Sverige formandskabet for Nordisk Råd. Karin Åström (S) var præsident og Hans Wallmark (M) var vicepræsident.

Side 4 af 46

Alle partigrupper skal være repræsenteret i Præsidiet og medlemmerne fordelte sig således pr. 1. januar 2014: Nordisk Råd Præsidiet

Dokument 1/2015 Den Socialdemokratiske Gruppe Karin Gaarsted (S), Danmark J.nr. 14-00348-1 Helgi Hjörvar (A), Island

Marit Nybakk (A), Norge

Karin Åström (S), Sverige, president

Midtergruppen Bertel Haarder (V), Danmark Simo Rundgren (cent), Finland Höskuldur Þórhallsson (F), Island Åsa Torstensson (C), Sverige

Den Konservative Gruppe Kimmo Sasi (saml), Finland Michael Tetzschner (H), Norge Hans Wallmark (M), Sverige, vice president

Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe Høgni Hoydal (T), Færøerne

Nordisk Frihed Juho Eerola (saf), Finland

Møder Nordisk Råds Præsidium afholdt seks møder i 2014 jf. afsnit 1. Udover de ordinære møder har Præsidiet mødtes med de nordiske statsministre, udenrigsministre og de nordiske samarbejdsministre.

Præsidiets sommermøde blev afholdt i Kungälv, Sverige, hvor den Nordi- ske Folkehøjskole findes. Folkehøjskolen afholdte nordiske debatdage i anledning af 200 års fredsmanifestation i Norden.

Fokus på Norden og EU Præsidiet havde ekstra fokus på samarbejdet med EU i dette år. For det første var et det en prioritet for det svenske præsidentskab: ”Norden i EU og EU i Norden”. For det andet blev præsidiets rapport om et styrket samarbejde mellem EU og Norden færdiggjort og fremlagt med en række konkrete forslag til styrket samarbejde, og for det tredje var det valg til Euro- pa-Parlamentet, som satte sit præg på den politiske debat i foråret 2014.

Præsidiet besluttede derfor at opfordre de nordiske parlamenter til at afholde fælles parlamentarisk debat om ”Norden i EU- EU i Norden” forud for valg til Europa-Parlamentet. Derudover besluttede Præsidiet, at temasession 2015 skulle afholdes i Europa-Parlamentet.

2014 – et år med reformarbejde Nordisk Råd fik ny direktør ved årets begyndelse; Britt Bohlin. Den nye rådsdirektør havde et ønskemål om at arbejde med udvikling og reformarbejde i Nordisk Råd. Det skulle særligt omhandle effektivitet, synlighed og forankring. Arbejdet skulle pågå i en politisk arbejdsgruppe be- stående af to medlemmer fra hver partigruppe. På Præsidiets møde i januar fik Rådsdirektøren således mandat til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal fremkomme med forslag til reformer af Nordisk Råds arbejde.

Reformgruppens arbejde prægede det politiske arbejde i Nordisk Råd i gennem hele 2014. Se afsnit 2.2.

Side 5 af 46

2.1. Reformarbejdet i Nordisk Råd

Nordisk Råds direktør, Britt Bohlin fik mandat til at indlede et reformar- Nordisk Råd bejde i Nordisk Råd. Det skulle særligt omhandle effektivitet, synlighed og forankring. Arbejdet skulle pågå i en politisk arbejdsgruppe bestående af to medlemmer fra hver partigruppe. Partigrupperne udpegede følgende Dokument 1/2015 medlemmer til Reformgruppen: J.nr. 14-00348-1 Marit Nybakk (S) Helgi Hjörvar (A) Karen Ellemann (V) Åsa Torstensson (C) Hans Wallmark (M) Michael Tetzschner (H) Høgni Hoydal (T) Finn Sørensen (EL) Juho Eerola (saf) Mikkel Dencker (DF)

Reformgruppens møder var præget af stort engagement og givtige dis- kussioner. Udover de nyttige møder, blev alle medlemmer af reformgruppen interviewet af Kommunikationsafdelingen i perioden juni-august. Det hele mundede ud i en rapport den 26. november 2014; ”Nordisk Råd i udvikling - En rapport om hvordan Nordisk Råd kan udvikles”. Rapporten var et arbejdsdokument der indeholdte 23 anbefalinger til fortsat debat i hele Rådet.

Anbefalingerne omhandlede ændringer indenfor følgende emner: Samar- bejdet mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd; National forankring; Forankring af Præsidentskabet; Nordisk Råds organer; Møder og lokalite- ter; Plenarforsamlingen; Protokollering og referenter; Oversyn af Forret- ningsorden for Nordisk Råd.

Flere af forslagene kræver tid at debattere og realisere. Derfor fortsætter arbejdet med reformer i 2015. Men i 2014 blev følgende nye tiltag gen- nemført: Nye forslag præsenteres i plenum og går derefter til udvalgsbe- handling; Alle afstemninger sker elektronisk; Aktualitetsdebat på sessionen samt en ny budgetproces (som følge af Ministerrådets modernise- ringsprogram), der giver øget indflydelse for Nordisk Råd.

Reformgruppen mødtes: 8. april i Akureyri 3. juni i Kungälv 18. september i København 1. december i Oslo 9. marts i København

2.2. Præsidiets arbejdsgruppe til behandling af Nordisk Ministe- råds budget Præsidiets Budgetgruppe 2014 bestod af følgende medlemmer:

 Helgi Hjörvar, Socialdemokrat  Bertel Haarder, Mittengruppen  Michael Tetzschner, Konservativ  Högni Höydal, Den Venstresocialistisk Grønne gruppe  Juho Eerola, Nordisk Frihed  Karin Åström, Sverige

Sammensætningen afspejler, at hver partigruppe har sin repræsentant. Eftersom Sverige ikke er repræsenteret blandt de 5 medlemmer, har den svenske delegation også ret til at sende et medlem til Budgetgruppen.

Side 6 af 46

Budgetgruppen har afholdt følgende møder i 2014:

Den 22. januar i København, Danmark. Konstituerende møde. Nordisk Råd Den 26. juni i Selfoss, Island. + Møde med Samarbejdsministrene Den 27. august i København, Danmark. Dokument 1/2015

Den 10. oktober i København, Danmark. Møde mellem formanden for J.nr. 14-00348-1 budgetgruppen og generalsekretæren for Nordisk Ministerråd.

På mødet den 10. oktober i København skulle den islandske samarbejdsminister Eygló Harðardóttir have mødt op, men blev desværre forhindret. Mødet blev derfor gennemført med ministerrådets generalsekretær; Dag- finn Høybråten. På mødet blev den endelige budgetaftale forhandlet på plads.

Budgetgruppen præsenterede et udkast til betænkning over ministerråds- forslag om Nordisk Ministerråds budget 2015 B 297/presidiet for Nordisk Råds Præsidium på Præsidiemøde den 28. oktober 2014. Nordisk Råds plenarforsamling vedtog efterfølgende betænkning som Rek. 17/2014.

3. Udvalgenes arbejde

3.1. Kultur- og Uddannelsesudvalget

Udvalgets arbejdsområder Kultur- og Uddannelsesudvalget har ansvar for spørgsmål, som omfatter kultur, uddannelse og forskning. Udvalget arbejder med emner inden for almen kunst og kultur både internationalt og inden for Norden i et inter- kulturelt Norden. Videre er Udvalget optaget af emner som film, medier, sprog, idræt, frivillig sektor, børn- og ungekultur, grund- og gymnasiesko- le, de nordiske arbejdsmarkeder, herunder voksenundervisning, livslang læring samt folkeoplysning.

Udvalgets sammensætning Udvalget bestod i 2014 af 15 medlemmer, med Jorodd Asphjell (A), Norge som formand og Göran Montan, (M) (fra januar til september) / Lars- Arne Staxäng, (M) (fra oktober til december) som næstformænd. Pr. 1. januar 2014 var udvalget repræsenteret ved ni kvinder og seks mænd.

Udvalgets prioriteringer/temaer Blandt de temaer Kultur- og uddannelsesudvalget har haft fokus på i 2014 kan nævnes følgende:

Udvalget har i løbet af 2014 fokuseret på nye sagsområder som nordisk sport- og idrætssamarbejde, herunder med fokus på antidoping, matchfi- xing, spilpolitik, good governance i sporten samt børn, unge og folkesundhed. Udvalget har tillige haft fokus på friluftsliv, idet de nordiske landes friluftsorganisationer har udråbt 2015 til at være nordisk friluftsår. Nordisk Råd har valgt at gå ind i dette arbejde for at støtte op omkring Fri- luftsåret. Videre har Udvalget fokuseret på uddannelse og livslang læring med henblik på, at de nordiske lande arbejder tættere sammen om at udvikle en fælles nordisk strategi på videre- og efteruddannelsesområdet. Også emnet Kultur i Skolen har præget udvalgsarbejdet, idet modeller som Skapande Skola i Sverige og den kulturelle skolsekken i Norge har været gransket og gennemgået i Udvalget med henblik på at udvikle nordiske modeller for kultursamarbejde i skolesammenhæng.

Opnåede resultater Nedenfor følger en kort opsummering udvalgets arbejde i 2014.

Side 7 af 46

Sport- og idrætspolitik Udvalget udarbejdede i 2014 et nyt udvalgsforslag om et forstærket nordisk sport- og idrætssamarbejde, som blev vedtaget som en rekomman- Nordisk Råd dation i Plenum på sessionen i oktober. Forslaget er udviklet i et samarbejde med forskellige idrætsaktører. Sport og idræt er nye emner i det of- Dokument 1/2015 ficielle nordiske samarbejde idet Ministerrådet ingen aktiviteter har på området p.t. Med rekommandationen lægges der op til, at der gennemfø- J.nr. 14-00348-1 res et idrætstopmøde i efteråret 2015, hvor centrale aktører som politikere, ministre og eksperter vil blive inviteret til at debattere muligheder og perspektiver i et tættere nordisk-internationalt idrætssamarbejde inden for emner som idrættens integritet, herunder match-fixing og anti-doping samt good governance og bæredygtighed i de internationale idrætsorgani- sationer. Videre vil børn, unge og folkesundhed også være et hovedtema ved topmødet. Mødet planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde med idrætsforbundene i de nordiske lande og de nationale olympiske ko- miteer.

Friluftspolitik Udvalget udarbejdede ligeledes to nye forslag om nordisk friluftsliv i løbet af året, dels et om en fælles nordisk strategi for friluftsliv, dels et forslag om at markere friluftsåret i 2015 i Norden ved at afholde en konference. Friluftslivets organisationer har besluttet, at 2015 skal være friluftslivets år i Norden. Formålet er, at friluftslivet skal have en tydeligere placering i policy-udviklingen og i konkrete initiativer og handleplaner, idet friluftsliv har så mange positive facetter inden for sundhed, læring, bæredygtighed, motion, fællesskab, by-udvikling samt børn og unges adgang til frilufts- livsaktiviteter. Udvalget har gennem året fokuseret på, hvilke indsatser og prioriteringer der kan gennemføres i denne sammenhæng. Idéen om en fælles nordisk strategi inden for friluftslivet, der kunne etableres på tværs af de nordiske lande har været diskuteret i samarbejde med friluftsorgani- sationerne i Norden. Også forslaget om, at der kunne gennemføres en fej- ring i form af en konference i 2015 om det urbane friluftsliv har været nævnt som et bud på en konkret aktivitet, som kunne iværksættes. I hele processen har der været en tæt dialog med Nordisk Ministerråds sekretariat, idet politikområdet er nyt og målsætningen er, at Ministerrådet også skal involveres i arbejdet. Udvalget vil i 2015 fortsætte med at arbejde for at friluftslivet får en mere markant placering og synlighed i det nordiske samarbejde.

Uddannelsespolitik - Livslang læring Udvalget har arbejdet med og fokuseret på mulighederne for at gennem- føre et nordisk komparativt udviklingsstudie med henblik på, at der etableres en nordisk strategi inden for et universelt efter- og videreuddannel- sesprogram og gerne med inspiration fra internationale initiativer som det skotske program 'Individual Learning Accounts (ILA). På baggrund heraf har Udvalget udarbejdet et nyt forslag om livslang læring, hvor formålet er at de nordiske lande går sammen og en fælles strategi på efteruddan- nelsesområdet, og gerne med inddragelse af internationale eksempler og erfaringer som f.eks. det skotske eksempel; ILA. De nordiske lande har mange fælles træk inden for voksnes læring og derfor er det oplagt at se på den nordiske nytte og synergier netop inden for dette felt. Flere studier viser, at det rent faktisk er muligt at bryde den negative sociale arv gennem efter- og videreuddannelsestilbud og at det i højere grad lykkes i den ’voksne’ del af uddannelsessystemet end f.eks. i det etablerede system der går gennem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Det etablerede uddannelsessystem har haft sværere ved at skabe mønster- brydere. Nordisk Råd vedtog et nyt forslag om livslang læring på sessionen i oktober 2014.

Side 8 af 46

Den kulturelle Skoletaske I løbet af året har Udvalget tillige prioriteret at arbejde med kultur i skolen. Modeller som ’den skapande skole’ i Sverige og ’den kulturelle skol- Nordisk Råd sekken’ i Norge er eksempler som Udvalget har taget udgangspunkt i. Ud- valget ønsker at udbrede konceptet omkring kultur i skolen til hele Nor- Dokument 1/2015 den. De nordiske priser inden for film, musik og ikke mindst børne- og ungdomslitteratur har ligeledes været en integreret del af udviklingsarbej- J.nr. 14-00348-1 det. Tanken er at Nordisk Råds priser kunne spille større rolle i skolesam- menhæng, hvor de nominerede og prisvindende forfattere, musikere og filmskabere kunne turnere rundt på skoler i Norden og udvikle kultur- festivaler og emneruger i samarbejde med skolens lærere og elever. I dag har kulturministrene i Norden allerede en målsætning om at afholde forfatter-workshops og skrivekurser for børn og unge i mindre skala, men Udvalget ville arbejde for at dette initiativ kunne opskaleres således at skoler overalt i Norden kunne få inspiration til undervisningen fra aktive, udøvende kunstnere i nordisk sammenhæng. Formålet med dette skulle være at sprede nordisk kultur, litteratur og sprogforståelse endnu mere i uddannelsessystemerne i Norden.

Biblioteks- og mediepolitik Udvalget har tillige været involveret i et biblioteksprojekt, der drejer sig om fællesindkøb af medier og litteratur (e-bøger) på de små minoritets- sprog f.eks. pakistansk og arabisk, herunder også sprog som kinesisk, polsk og spansk, som i dag indkøbes parallelt i de nordiske lande, hvilket giver meget dobbeltarbejde. Projektet er tænkt digitalt således at værker- ne, der købes ind med fælles rettigheder og distributionsret til alle landene i Norden, skal kunne katalogiseres, formidles, distribueres og lånes på en central digital platform, der skal etableres i regi af de enkelte nordiske landes biblioteksvæsener. Projektet vil give relevante synergier og stor- driftsfordele idet indkøb, formidling og udlån kan samkøres og ressourcer derved kan anvendes langt mere effektivt. Udvalget valgte at prioritere projektet i budgettet for 2015. Resultatet blev i budgetkompromiset for 2015, at Ministerrådet skal gennemføre en udredning på området, der skal afdække om projektet kan realiseres.

Børn- og ungepolitik Udvalget fulgte endvidere op på arbejdet og emnet omkring børns rettigheder, som også har været i fokus i Udvalget i 2013. FN’s Børnekon- vention fyldte 25 år den 20. november 2014, og i den anledning blev der afholdt et seminar om Børns rettigheder den 28. oktober under sessionen i Rigsdagen i Stockholm. Udvalget var repræsenteret ved seminaret, hvor også de enkelte børneombudsmænd fra de nordiske lande samt Islands samarbejdsminister deltog og diskuterede muligheder og udfordringer i forhold til børns rettigheder. Udvalget besluttede tillige – i samarbejde med Medborger- og Forbrugerudvalget og Velfærdsudvalget - et nyt forslag om at der etableres en børne- og ungdomsambassadør i regi af Nor- disk Ministerråd med henblik på at styrke børnepolitiske arbejde. Forud for dette forslag gennemførte Udvalgene også en høring med den finske bør- neombudsmand; Tuomas Kurttila, som berettede om situationen i både Finland og Norden. Forslaget om en ny nordisk børneambassadør i regi af Nordisk Ministerråd blev vedtaget i december på Præsidiets møde.

Møder, konferencer og seminarer Udvalget har afholdt fem møder i løbet af året, herunder et sommermøde ved Holmenkollen uden for Oslo. Det overordnede tema for sommermødet var sport og idrætssamarbejde i Norden samt nordiske erfaringer og samarbejde på friluftslivsområdet. Selve lokationen gav rige muligheder for at både vandre rundt og besigtige de forskellige sportsinstallationer og an- læg, og ikke mindst Holmenkollen Skihopbakke. Bakken genåbnede i marts 2010 og er en af verdens mest moderne skihopbakker. Det er også

Side 9 af 46

førsteklasses ingeniørkunst og design. Starthuset befinder sig 60 meter over jorden og konstruktionen er bygget af 100 tons stål - faktisk er Hol- menkollen verdens eneste skihopbakke lavet af stål. Udvalget fik også Nordisk Råd mulighed for at komme op øverst i skitårnet hvor man kunne kan nyde den spektakulære udsigt over Oslo og Oslofjorden. Der blev også gennem- Dokument 1/2015 ført et besøg på skimuseet, der præsenterer 4.000 års skihistorie i tillæg til polarekspeditionerne med Fridtjof Nansen og Roald Amundsen. Desu- J.nr. 14-00348-1 den vises historiske glimt fra Vinter-OL i Lillehammer i 1994 og fra Oslo i 1952. Museet er det ældste af sin slags i verden - det åbnede i 1923.

Alt i alt bød Holmenkollen på mange sportslige, rekreative og friluftsmæs- sige erfaringer og oplevelser for Udvalget, som kan anvendes aktivt i det fremadrettede politiske arbejde.

I januar måned var Udvalget repræsenteret ved en nordisk uddannelses- konference i København som den danske undervisningsminister Christine Antorini var vært for. Ordførende i udvalget; Jorodd Asphjell deltog ved konferencen og præsenterede en key-note om leg, læring og uddannelse, samt hvordan aktiv og fysiske udfoldelser og aktiviteter i skoledagen, kan have stort betydning for elevernes velbefindende og indlæringsevne. Sær- ligt drenge der har udfordringer med koncentration og stillesiddende aktiviteter har ofte stor nytte glæde og nytte af at skoledagen bliver mere aktivt præget med fysiske udfoldelser.

I marts måned var Udvalget repræsenteret ved Børnebogsmesssen i Bo- logna, Italien - The Bologna Children's Book Fair / La fiera del libro per ra- gazzi. Nordisk Råd og Ministerråd deltog med en fælles stand på littera- turmessen. Alle de nominerede værker til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris blev offentliggjort ved en nordisk event på messen hvor viceordførende i Udvalget; Göran Montan holdt en tale på engelsk om be- tydningen af nordisk børne- og ungdomslitteratur i et historisk og nutidigt perspektiv. Der var ganske stor international interesse for nordisk børne- litteratur på messen og også mange besøgende ved den nordiske stand.

På Udvalgsmødet i Akureyri i april i forbindelse med temasessionen fik udvalget en præsentation ved præsidenten for det arktiske universitetssam- arbejde Uarctic, og et af emnerne, der blev belyst var MOOC - Massive Open Online Courses.

Liselott Blixt og Aron Emilsson har i 2014 været udvalgets repræsentanter i Nordisk råds grænsehindringsgruppe.

Ved sessionen i Stockholm 27.-30. 2014 oktober blev der traditionen tro gennemført et samrådsmøde med de nordiske kulturministre, som blev afholdt i den svenske Rigsdag. Udvalget er vært for dette møde og i år var det blandt andet sports- og idrætspolitikken som var i fokus. Ministrene var positive til Udvalgets ønsker om at nordisk idrætspolitik igen kan blive en del af den nordiske politiske agenda som det også tidligere har været. Derudover blev kultur i skolen også drøftet, og ministrene fremlagde det kommende danske formandskabsprogram, som Nordisk Ministerråd gen- nemfører i 2015, hvor der er fokus på f.eks. kultur og arkitektur.

Foretræde Nordisk Råd indførte for nogle år tilbage muligheden for at organisationer, virksomheder og privatpersoner kan få foretræde og møde Udvalget for at præsentere en relevant sag på 10 minutter. I løbet af året har Udvalget haft besøg af Friluftsrådet i Danmark, som fortalte om muligheder for at arbejde mere strategisk med friluftsliv i Norden. Nordisk Ungdoms Filmfe- stival (NUFF) havde tillige bedt om foretræde og viste en lille film om pro-

Side 10 af 46

jektet. NUFF er en festival for børn og unge som er for børn og unge der er filminteresserede, og som har lyst til og interesse for at producere film. Deltagerne kan medvirke i workshops, og møde unge filminteresserede fra Nordisk Råd hele verden og producere film med professionelle og profilerede filmskabere. Desuden havde Udvalget besøg af Copenhagen Bombay, der er en Dokument 1/2015 privat organisation der tilbyder programmer indenfor kreativ læring på skoleområdet. J.nr. 14-00348-1

Afskrivning af rekommendationer I forbindelse med sessionen blev det besluttet, at et antal rekommandationer skulle afskrives eftersom Udvalget anså at de var færdigbehandlet, herunder Rek. 15/2013 om Et forstærket nordisk uddannelsessamarbejde, Rek. 16/2013 om Skolens markering af børns rettigheder, Rek. 18/2013 om Medier og ophavsret, Rek. 19/2013 om Møde for tegnsprogsnetvær- ket, Rek. 20/2013 om En vellykket skolegang kan bryde den negative sociale arv. Udvalget vurderede at rekommandationerne kunne afskrives, idet målene var blevet opfyldt i væsentlig grad eller i nogen grad. Endelig blev Rek. 10/2014 om Friluftsliv for børn og unge i Norden delvist opret- holdt idet Udvalget mente at der fortsat kan opnås resultater inden for fri- luftslivsområdet.

3.2. Velfærdsudvalget

Udvalgets arbejdsområder Velferdsutvalget arbeider med den nordiske velferdsmodellen, velferd, helse- og sosialpolitikk og behandler saker innenfor blant annet:

 Velferdsordninger/trygd og pensjon  Sosial- og helsepolitikk  Handikapp/funksjonshemmede  Bygg og bosted  Familie  Barn- og ungdom  Narkotika, alkohol og andre former for misbruk  Annet

Samarbeidet innen sosial- og helsesektoren hviler på felles verdier som utgjør fundamentet i den nordiske velferdsmodellen. Rammene for samarbeidet er blant annet nedfelt i Samarbeidsprogrammet for sosial- og helsesektoren. Programmet dekker et vidt felt fra forskning og utdanning til informasjons- og erfaringsutveksling, samt tilrettelegging for samhandling mellom landene gjennom konvensjoner og overenskomster.

Velferdsutvalget har i de senere år hatt en overordnet sosialøkonomisk til- nærming til velferdspolitiske utfordringer med fokus på mulige strukturelle endringer innenfor det velferdspolitiske området spesielt og samfunnet generelt. Målet er blant annet å frigjøre ressurser til nye utfordringer og priorterte oppgaver innenfor sektoren, og samtidig være nytenkende og politisk dagsaktuell. Kunnskapen Velferdsutvalget samler på seg i utvalgs- arbeidet kan brukes lokalt, regionalt, nasjonalt, nordisk og globalt. Der har været god aktivitet blandt medlemmerne ved spørgsmål, budgetarbejdet og deltagelse i konferencer mv.

Udvalgets sammensætning Velfærdsudvalget bestod af følgende 14 medlemmer: Karen J. Klint (S), Danmark, Eeva-Johanna Eloranta (sd), Finland, Sonja Mandt (A), Norge, Christer Adelsbo (S), Sverige, nestleder, Birgitte Jo- sefsen (V), Danmark, Jóhanna María Sigmundsdóttir (F), Island, Helgi Abrahamsen (sb), Færøerne, Anders Andersson (KD), Sverige, leder, Per Stig Møller (KF), Danmark, Wille Valve (MÅ), Åland, Bente Stein Mathisen (H), Norge, Elisabeth Björnsdotter Rahm (M), Sverige, Finn Sørensen

Side 11 af 46

(EL), Danmark, Anne Louhelainen (saf), Finland, Markus Weichel (SD), Sverige. Nordisk Råd Efter parlamentsvalget i Sverige den 14. september 2014 indtrådte Penilla Gunther (KD) som formand, og Lennart Axelsson (S) som næstfor- Dokument 1/2015 mand, samt Richard Jomshof (SD), alle fra Sverige, og Flemming Dam- gaard (V), Danmark. Samtidigt udtrådte Christer Adelsbo (S), Anders An- J.nr. 14-00348-1 dersson (KD) og Elisabeth Björnsdotter Rahm (M). Kent Ekeroth (SD) ind- trådte som medlem efter Markus Wiechel i juli 2014. Per Stig Møller (KF) udtrådte af den danske delegation pr. 14. august 2014 og erstattes af Lars Barfoed (KF).

Talspersoner: Velferdsutvalget har gjennom mange år hatt talspersoner på prioriterte politikkområder i det nordiske samarbeidet. I 2014 var talspersonerne:

Grensehinder: Anders Karlsson, (s), Den Sosialdemokratiske gruppe, SE, efterfølgende Bente Stein Mathisen (H), den konservative gruppe, Norge og Helgi Abrahamsen, (sb)Færøerne.

BSPC: (Baltic Sea Parlamentary Conference) Working Group on Innovation in Social and Health Care; Sonja Mandt, (AP), Den Sosialdemokratiske gruppe, Norge.

EU: Finn Sørensen, (EL), (VSG), Danmark.

Nordlige Dimensjons Partnerskap (ND)/ Russland: Leder; Anders Andersson, (Kd) Sverige

Baltisk Forsamling: Elisabeth B. Rahm (m), Den konservative gruppe, Sverige

Velferdsutvalgets arbeidsgruppen for 2014: Arbeidsgruppen for Velfærdsudvalget 2014 består af følgende medlemmer: Christer Adelsbo (s) SE, Elisabeth B. Rahm (m) SE, Anders Andersson (kd) SE , Johanna Maria Sigmundsdottir (F) IS og sekretariatet.

Udvalgets hovedtema 2014 Velferdstjenester i distriktene i Norden I forbindelse med arbejdet med hovedtema 2014, har fokusområderne blandt andet været;

 e-helse/ telemedisin/ velferdsteknologi (Norden/ EU)

 Hvordan sikre kvalifisert helsepersonell i distriktene (stor tur- nover, språkproblematikk, arbeidsinnvandring, annet)

 «Like helsetjenester uansett hvor du bor- en virkelighet eller en myte?» (Helseforskjellene er økende etter flere skillelinjer, utdanning, inntekt, kjønn og alder, men også geografiske områder innen land, som viser store forskjeller når det gjelder helse og inn- tektsnivå)

 Helseforetak (offentlig, privat, frivillig samarbeid)

 Helsetjenester i et urfolksperspektiv («Samisk helsepark; Helsetjenester i et urfolksperspektiv». Helse Finnmark er i gang med et omfattende utviklingsarbeid for å styrke sine tjenester mot befolkningen, herunder den samiske befolkningen. En egen arbeidsgruppe holder på å organisere en kommende Samisk helsepark, som skal samle ulike tjenester rettet

Side 12 af 46

mot den samiske befolkningen; psykiatri, rus, somatikk, læring- og mestring (LMS) og forskning) Nordisk Råd Andre prioriterte tema 2014 Velfærdsudvalget har fulgt arbejdet med Könberg-rapporten tæt, og har Dokument 1/2015 mødt Bo Könberg i januar, for at drøfte hans opgave og høre hans tilgang til opgaven. Den lød på at udarbejdet en rapport om de vigtigste områder J.nr. 14-00348-1 indenfor helseområdet, hvor et tættere samarbejde indenfor helseområdet i Norden kan give stor nordisk nytteværdi. Rapporten blev overleveret til

Nordisk Ministerråd/de nordiske social- og sundhedsministre i juni 2014, og inkluderer mange af de tema’er som Velfærdsudvalget har arbejdet med i de sidste par år. De 14 konkrete forslag favner bredt, men Könberg løfter især to områder frem; antibiotikaresistens og patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Det første har Velfærdsudvalget fokuseret meget på, også sammen med Medborger- og Forbrugerudvalget og Miljø- og Naturressourceudvalget.

Møder, konferencer og seminarer Velferdsutvalget har en omfattende møteaktivitet og en god deltagelse fra alle Velferdsutvalgets medlemmer og fra valgte ansvarspersoner fra utvalget på aktuelle områder. Der blev afholdt fem udvalgsmøder i 2014.

Udvalgsmøde d. 22. januar 2014 i København, Danmark Udvalget mødte Bo Könberg som orienterede om sin forestående opgave med føromtalte rapport. Videre var der også oplæg ved afdelingschef i Nordisk Ministerråd, Anders Geertsen, som orienterede om budgetarbejdet for 2015 og om de prioriterede områder fremover. Seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd, Siv Lien, redegjorde for fremdriften i programmerne indenfor Holdbar Nordisk Velfærd (HNV). Udvalget besluttede at fokusere på velfærdstjenester i distrikterne i Norden som hovedtema.

Udvalgsmøde d. 8. april 2014 i Akureyri, Island Udvalget havde inviteret Maria Montefusco, fra Nordens Välfärdscenter at deltage. Hun er ansvarlig for projektledelse af Rådet for nordisk samarbejde om funktionshinder. Udvalget havde også et uformelt dialogmøde med den islandske social- bolig og samarbejdsminister Eygló Harðardóttir Framsóknarflokkurinn (F), hvor man drøftede det Islandske formands- kapsprogram for NMR 2014 på velfærdsområdet/ sektorprogrammet, ud fra Islands ståsted m.m. og hvilke andre udfordringer ministeren ser indenfor helse- og socialområdet for Island specielt, og/eller i Norden/ EU/Globalt. Aprilmødet var også rammen om temasession, hvor tema’et var ”Udnyttelse af naturens ressourcer”, og i den forbindelse satte Vel- færdsudvalget udvalgsforslag A 1556 om Nordisk Råds velfærdspolitiske arbejde i Arktis på dagsordenen.

Udvalgsmøde d. 26.-27. juni i København, Danmark Velfærdsudvalget havde valgt at opretholde et antal rekommandationer over flere år ud fra et strategisk udgangspunkt og for at kunne bruge rekommandationerne som et politisk værktøj i Norden bl.a. igennem budgetarbejdet og til at være i dialog med Nordisk Ministerråd og andre vigti- ge aktører på det velfærdspolitiske område nationalt, regionalt, internationalt og globalt. På udvalgsmødet i juni blev det besluttet at afskrive 15 af de strategiske rekommandationer, pga. Nordisk Ministerråds satsning på velfærdsprogrammet over tre år og da Könberg -rapporten kom til at dække de forskellige problemstillinger i sine anbefalinger. Udvalget opret- holdte fem strategiske rekommandationer for det videre arbejdet i udvalget:

 A 1454: Rek. 19/2008- Hvordan krenkede barn blir syke voksne

Side 13 af 46

 A 1506: Rek. 28/2010- Felles nordisk register for leger, tannleger, sykepleiere og annet autorisert helsepersonell i Norden og selvsty- reområdene Nordisk Råd

 A 1514: Rek. 27/2010- Nordisk handlingsplan om sjeld- ne diagnoser Dokument 1/2015

 A 1566: Rek. 36/2012- Nordisk alkohol og tobakkspolitikk i et fol- J.nr. 14-00348-1 kehelseperspektiv

 A 1591: Rek. 9/ 2013- Sosial investering i Norden

Udvalgsmøde d. 23. september i Tammerfors, Finland Til udvalgsmødet i Tammerfors var den finske barnombudsmannen Tuo- mas Kurttila inviteret til et fællesmøde mellem Medborger- og Forbruger- udvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Velfærdsudvalget, for at re- degøre for udviklingen og udfordringer i forhold til børns rettigheder. Det- te var i anledningen af at det var 25 års jubilæum for FN’s børnekonventi- on. Fra dette arbejdet resulterede et fælles udvalgsforslag om förstärkning av barn- och ungdomsstrategin i det nordiska samarbetet (A 1629/medborger, Fremst. 30/2014). Rådsdirektør Britt Bohlin deltog også på udvalgsmødet, og redegjorde for reformarbejdet i Nordisk Råd. Vedrø- rende den nye budgetproces i Nordisk Ministerråd havde udvalget et fæl- lesmøde med Næringsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvor afdelingschef for HR i Nordisk Ministerråd, Gisle Norheim, var inviteret til at give en orientering.

Udvalgsmøde d. 28. oktober i Stockholm, Sverige Udvalget havde inviteret to gæster til at drøfte sagen om Au-pair ordnin- ger i Norden, Magnhild Otnes, daglig leder fra AuPair Center i Oslo og An- ne Gry Rønning-Aaby, advokat fra Fackförbundet, AuPair Center i Oslo. Videre deltog også Maria Montefusco, projektleder for Rådet för nordiskt samarbete om funktionshinder, og fortalte om arbejdet med Rådet för nordiskt samarbete om funktionshinder.

Ved sessionen godkendte plenum afskrivning af Velfærdsudvalgets 15 strategiske rekommandationer samt opretholdelse af de fem rekommandationer (se under: Udvalgsmøde d. 26.-27. juni i København, Danmark)

Internationalt samarbejde - Velferdsutvalget arrangerer fortløpende samarbeidsmøter med Baltisk Forsamlings helse- og sosialutvalg om aktuell tematikk - Velferdsutvalget blir invitert til å delta på Baltisk Forsamlings helse- og sosialkomites møter - Velferdsutvalget samarbeider og har møtevirksomhet med ansvarlige politikere, eksperter og andre innenfor internasjonale organi- sasjoner: EU, WHO, FN, NGOer, og andre for å sikre en nordisk, europeisk, internasjonal og global tilnærming til de saksområdene Velferdsutvalget jobber med - Velferdsutvalget orienterer seg mot viktige overordnede velferdspolitiske utfordringer og forslag til løsninger innenfor EU-EØS sys- temet og mellom medlemslandene - Baltic Sea Parliamentary Conference (BSPC); arbeidsgruppe om sosial innovasjon (to år). Sonja Mandt (ap) NO og udvalgssekre- tæren har deltaget og udarbejder en rapport, præsenteres i august 2015. Velferdsutvalget har deltatt i arbeidsgrupper gjennom mange år dette er den tredje i rekken de tidligere var: Arbeidsliv og sosial velferd (to år); og Menneskehandel (to år) - Ungdomsforum: Det årlige Forum for Young Politicians of the North-West Russia and the Nordic Countries afholdes i 23. – 25. april i Uleåborg, Finland, hvor Jóhanna María Sigmundsdóttir del-

Side 14 af 46

tog som ræpresentant for Velfærdsudvalget. Et af temaer på fo- rumet var helse og velfærd. - Arktisk politikk; Arktisk Råd, Norsk institutt for luftforskning; Nordisk Råd NILU, Framsenteret, Universitetet i Tromsø, EU, Barentsrådet og andre Dokument 1/2015 - WHO, FN, WEF, ILO, NGO’er og andre relevante internasjonale og globale aktører i forbindelse med saksutvikling i Velferdsutvalget J.nr. 14-00348-1

3.3. Medborger- og Forbrugerudvalget Udvalgets arbejdsområder Nordiska rådets medborgar- och konsumentutskott bevakar förutom medborgar- och konsumenträttigheter även övergripande frågor kring mänsk- liga rättigheter, demokrati och jämställdhet såväl som invandring och flyk- tingar, samarbete mot rasism, brottsbekämpning, justitiepolitiska frågor och livsmedelssäkerhet.

Udvalgets sammensætning Medborgar- och konsumentutskottet består av 15 medlemmar. Annicka Engblom, (M), Sverige, är ordförande för utskottet och utskottets vice ordförande är Satu Haapanen (gröna), Finland. Efter det svenska valet i september ersattes Maria Stenberg (S) med Eva Sonidsson (S), Marianne Berg (V) ersattes av Håkan Svenneling (V), Isabella Jernbeck (M) ersattes av Paula Bieler (SD). Dessutom har Stortingsrepresentant Tina Bru (H) er- satts av Svein Harberg (H).

Medborgar- och konsumentutskottet har under 2014 haft en balanserad könsfördelning.

Udvalgets prioriteringer/temaer Utskottets prioriteringar under 2014: a. Stärka medborgarnas rättigheter i Norden, med fokus på gräns- hinder

b. Stärka det nordiska konsumentsamarbetet för att förbättra kon- sumentsäkerheten i Norden, med fokus på en giftfri vardag

c. Stärka människliga rättigheterna i Norden och internationellt, spe- ciellt med fokus på barn och unga.

Utskottet har dessutom varit verksam inom följande teman:  självstyre  nordiskt skatteavtal  barns och ungas rättigheter  arbetarnas rättigheter vid nordisk klädproduktion i låglöneländer  urfolkens rättigheter  utvisning av nordiska medborgare/översyn av den nordiska konventionen om socialt bistånd och sociala tjänster  One Health/resistensproblematik

Opnåede resultater Medborgar- och konsumentutskottets fortsatta fokus på den nordiska so- cialbiståndskonventionen under 2014 har resulterat i att Nordiska mi- nisterrådet nu har gjort en översyn av den nordiske socialbiståndskon- ventionen, vilket kommer att presenteras under 2015.

Utskottet har även under 2014 haft fortsatt fokus på att en större grupp norska pensionärer som har flyttat till Sverige, och som upplever sig felin- formerade av det svenska Skatteverket. Norska pensionärer har därmed kommit i stora ekonomiska problem, vilket utskottet påpekat och uppma- nat den svenska och norska regeringen att finna en lösning på.

Side 15 af 46

Utifrån utskottets fokus på konsumentsäkerhet har det genom budgetför- handlingarna för Nordiska ministerrådets budget 2013 finansierats och under 2014 genomförts en konferens på temat ”Hvordan sikre forbrukerne Nordisk Råd en giftfri hverdag?” genomförts i Oslo i samband med utskottets som- marmöte – ett vällyckat och mycket uppmärksammat arrangemang. Dokument 1/2015

Vidare har utskottets framställning kring från 2012 om Självstyre i Norden J.nr. 14-00348-1 (Fremst. 41/2012/medborgar) nu förverkligats genom genomförande av ett projekt kring självstyrelserna i Norden och deras betydelse för fredlig samexistens. Detta arbete kommer att avslutas under 2015.

Se även översikten över medlemsförslag, rekommendationer med mera sist i årsrapporten.

Møder, konferencer og seminarer Utskottet anordnade fem möten och en studieresa till Oslo i anknytning till utskottets sommarmöte i juni.

Utskottsmöte 22 januari 2014 i Köpenhamn, Danmark På dagordningen var bland annat etiska problemställningar kring textilproduktion i låglöneländer varvid sekretariatschef Hanne Gürtler från Dansk Initiativ for Etisk Handel och ledare Per Bondevik från Initiativ for etisk handel i Norge deltog som experter och redogjorde för problemati- ken.

Vidare redovisade Anne Wirén Larsson från det svenska Skatteverket på mötet för att förklara om det nordiska skatteavtalet, särskilt artikel 18 om pension. Direktör Sia Åkermark från Ålands Fredsinstitut orienterade utskottet om projektet kring självstyreordningarna i Norden som exempel på fredslösningar med utarbetande av en publikation och genomförande av en konferens på temat.

Utskottsmöte 8 april 2014 i Akureyri, Island Vid utskottsmötet i Akureyri redogjordes för remissförfarandet kring för- slaget om textilproduktion i låglöneländer och utskottsförslaget kring översyn av Nordiska konventionen om socialt bistånd och sociala tjänster i ett integrerat Europa godkändes. Vidare förberedde utskottet de ärenden som skulle behandlas på temasessionens dagordning.

Utskottsmöte 3 juni 2014 i Oslo, Norge Årets sommarmöte hade konsumentfokus med seminariet om hur konsu- menterna kan säkras en giftfri vardag som huvudarrangemang förutom utskottsmötet. Vid utskottsmötet diskuterades Nordiska ministerrådets nya fleråriga jämställdhetsprogram för perioden 2015-18 samt meddelanden från Nordiska ministerrådet och de nordiska regeringarna i de på- gående ärendena kring urfolken i Arktis, tolkningen av artikel 7 i den nordiska konventionen om socialt bistånd och sociala tjänster samt de nordiska ländernas engagemang i FN-initiativet civilisationernas allians.

Utskottsmöte den 23 september 2014 i Tammerfors, Finland Vid utskottsmötet i Tammerfors var den finske barnombudsmannen Tuo- mas Kurttila inbjuden till ett gemensamt möte mellan medborgar- och konsumentutskottet, kultur- och utbildningsutskottet samt välfärdsutskot- tet för att redogöra om utvecklingen och utmaningar vad gäller barns rät- tigheter. Vidare diskuterades reformarbetet inom Nordiska rådet med rådsdirektör Britt Bohlin samt att avdelningschef Gisle Norheim vid Nor- diska ministerrådet orienterade om Nordiska ministerrådets nya budget- process. Utskottet behandlade även meddelanden från Nordiska minister- rådet och de nordiska regeringarna i de pågående ärendena kring Nor- diska Konventionen om Socialt Bistånd och Sociala Tjänster i ett mer integrerat Europa, norska pensionärer och nordiska skatteavtalet, förstärkning

Side 16 af 46

av barnrättsperspektivet i det nordiska samarbetet samt kvalitetsmärk- ning för likabehandling och jämställdhet i förskola och skola. Nordisk Råd Utskottsmöte den 28 oktober 2014 i Stockholm, Sverige Vid utskottsmötet i Stockholm deltog Håkan Jonsson, president för Sa- Dokument 1/2015 miskt Parlamentariskt Råd, som utgörs av de tre nordiska sametingen och som samverkar med samer i nordvästra Ryssland, för att orientera om J.nr. 14-00348-1 dagsaktuella samiska frågor och hur man ser på den framtida samiska samhällsutvecklingen. Vidare förbereddes de ärenden som skulle behandlas på sessionens dagordning såsom jämställdhetsredogörelse, jämställd- hetsamarbetsprogram, människohandelsredogörelse, Könbergrapporten om framtida nordiskt hälsosamarbete etc.

Internationalt samarbejde Vice ordförande Satu Haapanen (gröna) deltog i Nordiskt forum om jäm- ställdhet i Malmö i juni för att tala om kvalitetsmärke för jämställdhetsar- bete i förskola och skola.

Utskottet var representerat vid 40-årsjubileumskonferensen kring nordiskt jämställdhetssamarbete i augusti samt ett par konferenser kring jäm- ställdhet som Nordiska ministerrådet anordnade i Island, dels på deltids- arbetes konsekvenser för jämställdheten, dels kring lika lön i november.

Både medborgar- och konsumentutskottet och välfärdsutskottet bevakar människohandelsfrågan och därmed representerade välfärdsutskottets le- damot Sonja Mandt (A) Nordiska rådet i sin helhet vid Människohandels- konferensen med fokus på de sociala konsekvenserna för offren, som ägde rum i Riga, Lettland, 27-28 november 2014.

3.4. Miljø- og naturresursudvalget Udvalgets arbejdsområder Miljø- og naturressursutvalget arbeider med miljø- og naturvern samt ut- nyttelse av naturressurser innenfor jordbruk-, fiskeri- og skogbruks- næringene. Videre arbeider utvalget med energi- og transportpolitikk i samarbeid med Næringsutvalget. Utvalget adresserer både nordiske og globale utfordringer. Videre tar utvalget opp saker på EUs agenda innenfor ovennevnte områder av større betydning for Norden.

Udvalgets sammensætning Miljø- og naturressursutvalget besto i 2014 av 15 medlemmer, med Chris- tina Gestrin (sv), Finland, som leder og Sjúrður Skaale (Jvfl.), Færøyene, som nestleder. Pr. 1. januar 2014 var utvalget representert ved ti menn og fem kvinner.

Udvalgets prioriteringer/temaer Blant de temaer Miljø- og naturressursutvalget har hatt særlig fokus på i 2014 nevnes følgende:

• Klimapolitikken, med fokus på hva de nordiske land kan gjøre for å fremme de globale forhandlinger som ifølge planen skal avsluttes i 2015 • Fiskeripolitikk herunder konflikten om makrellfiske • Østersjøen, med fokus på tiltak for å sikre en god økologisk status i Øs- tersjøen og fortsatt Østersjørapportørskap, som kan komme med nye initiativer • Arktis, med fokus på bæredyktig turisme, og mulig sertifisering av turistdestinasjoner. • Miljøvennlig transportpolitikk og transportkorridorer mellom de nordiske land med utgangspunkt i vedtatt rekommandasjon og forslag om runde- bordsamtaler i 2014, som transportrapportørskapet arbeider videre med.

Side 17 af 46

• Energipolitikk med fokus på energieffektivitet, bioenergi og konflikter mellom energiproduksjon og annen arealanvendelse med utgangspunkt i innspill fra energirapportørskapet. Nordisk Råd

Opnåede resultater Dokument 1/2015 Nedfor følger en kort oppsummering av utvalgets arbeid i 2014.

J.nr. 14-00348-1 Klimapolitikken og de globale klimaforhandlingene

Forslag om de nordiske land som brobygger i de globale klimaforhandlingene ble vedtatt. Utvalget fulgte opp på Nordisk ministerråds arbeid med klimaendringenes innvirkninger på jordbruk, skogsbruk og fiskeri. Utvalget bidro til debatten om klimapolitikken ved flere uttalelser, med dialog med noen nordiske medlemmer av EU Parlamentet og med å være tilstede på den årlige FNs klimakonferanse, COP20. Utvalget har arbeidet for at Nor- disk utviklingsfonds (NDF) kapitalgrunnlag blir styrket for videreføring av NDFs arbeid med klimatiltak i de fattigste u-land

Fiskeripolitikk Sammen med Næringsutvalget har utvalget fått Nordisk råd til å vedta en rekommandasjon om nordiske samarbeid for å fremme fiskeoppdrett i re- sirkulasjonsanlegg. Videre har utvalget fulgt opp på forslag om nordisk samarbeid om tiltak som kan bedre forutsetningen for forvaltningen av felles fiskebestander i Nordøst-Atlanten, bl.a. gjennom en ny rekommandasjon og dialog med nordiske medlemmer av EU-parlamentet, som arbeider med EUs fiskeripolitikk.

Østersjøen Utvalget har fått Nordisk råd til å vedta en rekommandasjon om bruk av best mulig teknologi ved rensning av avfallsvann for å redusere utslipp av næringsstoffer i Østersjøen. Videre har utvalgt bidratt til at Nordisk minis- terråd opprettholder innsats for å fremme implementeringen av HELCOMs plan for å rette opp på Østersjøens dårlige økologiske tilstand.

Arktisk politikk Utvalget innsendte synpunkter til nordiske medlemmer av EU-parlamentet ved behandlingen av forslaget om EUs arktiske strategi. Utvalget har vært i dialog med generalsekretæren i Arktisk råd og fulgt opp på tidligere rekommandasjoner om sjøfartsikkerhet.

Sertifisering av turistdestinasjoner Utvalget har gjennomført en høring og ekspertdialog angående mulighe- ten til å opprette et nordisk system for å sertifisere bærekraftige turistdestinasjoner, med utgangspunkt i et medlemsforslag. En rekommandasjon ble vedtatt på sesjonen i Stockholm.

Miljøvennlig transportpolitikk Utvalget har sammen med Næringsutvalget arbeidet for en nordisk trans- portplan, og spesielt for at de nordiske land går sammen for å styrke jernbaneforbindelsen Oslo-Gøteborg-København. Utvalget har hatt møte med den ansvarlige svenske minister og kommet i dialog med de nordiske ministre ved Nordisk-Baltisk transportministermøte. Utvalget arbeidet for en nordisk rundbordskonferanse om transportpolitikk, uten hell.

Energipolitikk Utvalget utviklet og fikk vedtatt en rekommandasjon om økt nordisk forskningsinnsats angående energilagring. Utvalget har sammen med Næ- ringsutvalget startet en dialog om hinder for utviklingen av vindkraft i Norden.

Side 18 af 46

EU politikk Utvalget har vedtatt posisjonspappirer i forhold til forslag om EUs skogs- strategi og revisjonen av EUs lovgivning om økologisk produksjon. Utval- Nordisk Råd get har vært i dialog med nordiske medlemmer av EU Parlamentet om de to ovennevnte saker samt EUs klima- og energipolitikk, kjemikal- Dokument 1/2015 politikken, med fokus på hormonforstyrrende stoffer, og «One-Health» (tiltak for å motvirke voksende anti-bakteriell resistens). J.nr. 14-00348-1

Møder, konferencer og seminarer

Utvalget har avholdt fem møter, herunder et sommermøte i Lofoten i dagene 30. juni til 2. juli 2014 hvor tema var bærekraftig reiseliv og sertifisering av turistmål samt utfordringer og utvikling av samarbeidet i Arktis, herunder skipsfart i særlig sårbare arktiske områder. Videre ble det satt fokus på Klimaendringenes innvirkning på primærnæringene i Norden og hvordan det vil være mulig å redusere utslipp av klimagasser og tilpasse næringene til nye klimatiske forhold.

Anders Eriksson har i 2014 vært utvalgets representant i Nordisk råds grensehindringsgruppe.

Miljø- og naturressursutvalgets rapportør for transportpolitikk, Stefan Ca- plan, deltok i seminar i Stortinget den 27. januar 2014 for å diskutere nordisk samarbeid om transport, og strekningen Oslo-Stockholm spesielt.

Ann-Kristine Johansson, talsperson for utvalgets rekommandasjoner om arktisk politikk, deltok i en konferanse om sjøfart i Arktis som ble arrang- ert av Sverige med støtte fra Nordisk ministerråd i London i mars.

Stefan Caplan deltok ved Nordisk-baltisk transportministermøte den 26. mai i Stavanger og presenterte Nordisk råds rekommandasjon om transport-samarbeidet.

Per-Rune Henriksen deltok i møte i Info-Arena om tilstanden i kjerne- krafts- anleggene ved Sellafield i England i november.

Anita Brodén representerte utvalget ved seminar om kjemikaliefri hverdag i Stortinget den 3. juni.

Ved sesjonen i Stockholm 27.-30. oktober ble det avhold et samrådsmøte med Miljøministrene hvor klimapolitikken og de globale klimaforhandlingene, kjemikaliepolitikken og tiltak for å unngå at hormonforstyrrende stoffer, samt en nordisk ordning for å sertifisere bærekraftige turistdestinasjoner ble diskutert.

Internationalt samarbejde På et seminar i mars om energieffektivitet i regi av BSPC-CBSS-BASREC deltok Stefan Caplan. Han representerte også utvalget ved Baltisk forsamlings energiseminar den 11. april i Klaipėda i Litauen.

På møtet i Baltisk forsamling om miljø i Vilnius den 6. juni deltok Stefan Caplan og presenterte relevante rekommandasjoner fra Nordisk råd. Han representerte videre utvalget ved konferansen A Greener Agriculture for a Bluer Baltic Sea i Warszawa 23.-24. september. Konferansen satte fokus på jordbrukets rolle i å forbedre Østersjøens økologiske tilstand.

Robert Marshall representerte utvalget på et seminar som BENELUX- parlamentet arrangerte i Ghent den 17. oktober om storbyutvikling og tiltak for å fremme grønn byutvikling.

Christina Gestrin, Per-Rune Henriksen og Anders Eriksson hadde 11. og 12. november møter med de nordiske medlemmer av EU Parlamentet

Side 19 af 46

hvor bl.a. «kjemikalfri hverdag» med fokus på hormonforstyrrende stoffer, «One Health» og «avfall» ble diskutert. Christina Gestrin representerte utvalget på FNs klimamøtet i Lima, COP20, Nordisk Råd i desember 2014.

Dokument 1/2015 Ferdigbehandlede rekommandasjoner Utvalget har under året vurdert at 12 rekommandasjoner kunne anses J.nr. 14-00348-1 helt eller delvis ferdigbehandlet og innstilling her om ble godkjent av ple-

num-forsamlingen. Av disse 12 vurderes fire å ha vært fulgt opp og gjen-

nomført tilfredsstillende, fire delvis fulgt opp og ytterligere oppfølgning kan ikke forventes, og tre er ikke fulgt opp, men det vurderes ikke å tjene noe formål å opprettholde disse. En rekommandasjon vurderes delvis opp- fulgt, men utvalget valgte å anbefale den avskrevet og at ta saken opp på nytt i en ny rekommandasjon. Det henvises til bilag 1, hvor det fremgår hvilke rekommandasjoner det er tale om.

3.5. Næringsudvalget

Udvalgets arbejdsområder Näringsutskottet har ansvar för ett brett antal politikområden:

 Näringspolitik  Arbetsmarknadspolitik  Regionalpolitik  Energipolitik  Transportpolitik  Innovations- och forskningspolitik  Finanspolitik

Udvalgets sammensætning Näringsutskottet hade under 2014, 15 medlemmar. Cecilie Tenfjord Toftby från Sverige (Konservativa gruppen) var ordförande, och Steingrímur Síg- fusson från Island (VSG-gruppen) var vice ordförande. Fem av utskottets medlemmar var kvinnor. Under året skedde det förändringar av den svenska delegationen i och med Riksdagsvalet i september 2014. På årets sista möte var därför Lena Asplund från Sverige (Konservativa gruppen) ny ordförande.

Udvalgets prioriteringer/temaer Utskottet har tagit ställning emot att jobba med långsiktiga frågor eller arbetsplaner, utan vill ha friheten att fånga dagsaktuella frågor löpande. Några saker kan dock nämnas som utskottet har arbetat med under året:

 Transportsamarbete, med fokus på höghastighetståg mellan Oslo och Köpenhamn, inklusive försöka att åstadkomma ett rundabordssamtal med de nordiska ländernas transportministrar.  Arbetsmarknadsfrågor, däribland ungdomsarbetslöshet, språkförståelse och svartarbete  Energifrågor, däribland energieffektivitet, vindkraft och drivmedel till sjöss  Branding av norden genom turism och mode.  Näringsliv, däribland offentlig upphandling, student start-ups, hållbar gruvnäring och fiskodling i recirkulationsanläggningar.

Opnåede resultater Utskottet har lyckats anknyta till dagsaktuella saker. Exempel på detta är frågan om kriteriet för en hållbar gruvnäring, fiskodling i recirkulationssy- stem och energieffektivitet (rekommendationer). Dock har meddelanden över dessa förslag ännu inte kommit eller också upprätthållts. Två rekommendationer, dels över samarbetsprogrammet för innovation och nä- ring, dels handlingsplanen för det energipolitiska samarbetet 2014-2017, har fått ett bemötande från ministerrådet som var över förväntan positivt.

Side 20 af 46

I princip allt som rådet har önskat avser man att uppfylla på ett mycket ambitiöst sätt. När det gäller brandingen av Norden så har utskottet lyckats påverka MR-SAM så att kreativa industrier, däribland mode, samt tur- Nordisk Råd ism finns med som områden. Mindre lyckosamma har utskottet varit när det gäller att anordna ett rundabordssamtal med de nordiska transportmi- Dokument 1/2015 nistrarna. Ministrarna har inte svarat eller också avböjt. Dock har företrä- dare för utskottet deltagit i det nordisk-baltiska transportministermötet i J.nr. 14-00348-1 Stavanger den 26 maj, dels lyckats få till ett möte med Sveriges trans-

portminister, Anna Johansson.

Møder, konferencer og seminarer  Arto Pirttilahti deltog den 4 mars i seminariet ”Energy Efficiency in the baltic Sea Region”, i Helsingfors, som energirapportör för Näringsutskot- tet.  Eero Suutari, Billy Gustafsson och Steingrímur Sigfússon deltor i 60- årsjubileet för överenskommelsen om en gemensam nordisk arbetsmark- nad, i Reykjavík den 21-22 maj.  Gunvor Eldegard deltog och talade på det Nordisk-Baltiska transportminis- termötet i Stavanger den 26 maj.

Udvalgets møder, deltagelse i konferencer og seminarer, gæster, til evt. samrådsmøder Utskottet har haft möten med/fått presentationer från flera personer under året. I frågan om fiskodling i recirkulationsanläggningar hölls en presentation på utskottsmötet den 22 januari av Jesper Heldbo från Aqua Cir- cle, samt Per Bovbjerg Pedersen från Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

På mötet den 22 januari presenterade också Ulf Björklund, ordförande för Inlandskommunerna Ekonomiska Förgening, samt Per-Anders Westhed, kommunalråd i Vansbro kommun, det regionalpolitiska projektet ”Inlands- lyftet” vars syfte det är att få igång företagande och tillväxt i det nordliga inlandsnorden (Norge-Sverige-Finland).

Under sommarmötet den 3 juni hölls en presentation om Svartarbete/grå ekonomi av Erkki Laukkanen från finska fackförbundet SAK.

Human Schoajee från Venture Cups i Danmark, presenterade vid samma möte, initiativet med att försöka sammanföra de nordiska ländernas venture cups- evenemang/student start-ups, samt behovet av politiskt stöd från Nordiska rådet för detta.

Likaledes hölls en presentation om vindkraft den 23/9 2014, av Jukka Leskelä, från Finsk Energiindustri.

Vidare hade utskottet ett möte med Sveriges Transportminister, den 28 oktober 2014, för att diskutera höghastighetståg mellan Oslo och Köpen- hamn.

Internationalt samarbejde Som utskott betraktat har Näringsutskottet inte haft särskilda internation- ella aktiviteter/kontakter under året.

3.6. Kontrolkomitéen

Utvalgets arbeidsområder Nordisk råds Kontrollkomité har i henhold til Nordisk råds arbeidsordning følgende oppgaver:

Kontrollkomiteen utøver den parlamentariske kontroll over virksomhet som finansieres med felles nordiske midler samt annen gransking som plenarforsamlingen vedtar. Kontrollkomiteen kan avgi uttalelse til Presidiet

Side 21 af 46

om tolkningen av Helsingforsavtalen, andre avtaler om nordisk samarbeid, Nordisk råds arbeidsordning og andre interne bestemmelser. Nordisk Råd Utvalgets sammensetning Kontrollkomiteen har syv medlemmer. I 2014 har Kontrollkomiteen hatt Dokument 1/2015 følgende sammensetning: Sonja Mandt (A), Norge, leder J.nr. 14-00348-1 Lauri Heikkilä (saf), Finland, nestleder

Eero Suutari (saml), Finland

Steen Gade (SF), Danmark Jan Lindholm (MP), Sverige Valgerður Gunnarsdóttir (Sj.), Island Billy Gustafsson (S), Sverige

Udvalgets prioriteringer/temaer Kontrollkomiteen besluttet på sitt møte i januar 2014 at en utredning om effekten av Nordisk ministerråds prosjekter og prosjektene som skjer i in- stitusjonene skal være en hovedkontrolloppgave i 2014.

Kontrollkomiteen har tidligere påpekt at det mangler oversikt over samtlige nordiske prosjekter som finansieres med nordiske midler samt resultatene av disse. Alle nordiske prosjekter bør med fordel være registrert i en database som er tilgjengelig for allmennheten for å styrke transparens i nordisk samarbeid.

Prosjektvirksomheten under Nordisk ministerråd er omfattende og en be- tydelig andel av det nordiske budsjett går til prosjekter. For å legitimere de relativt høy utgifter til prosjektvirksomheten i Nordisk ministerråd me- ner Kontrollkomiteens at det er viktig å kunne identifisere og synliggjøre konkrete positive effekter.

Prosjektvirksomhetene er omfattende og inkluderer i alt 10 forskjellige ministerråd og 15 institusjoner. Komiteens utredning ble gjennomført av COWI i Danmark og bygger på en grundig analyse av tilfeldig utvalgte prosjekter innenfor miljø- og sosial- og helsepolitikken. Utredning har særlig fokus på prosjektenes nordiske nytteverdi, eventuellpolitisk oppføl- ging og hvordan resultatene og de positive effekter er gjort synlig og tilgjengelig for offentligheten.

I Ministerrådet er prosjektvirksomheten underlagt det reformarbeidet som Samarbeidsministrene vedtok si 2013. Vi har forventinger om at Kontroll- komiteens utredning vil understøtte samarbeidsministrenes intensjoner.

Riksrevisjonens rapporter Kontrollkomiteens faste oppgave er å gjennomgå Riksrevisjonens (i Dan- mark) beretninger om Nordisk råds, Nordisk ministerråds og Nordisk kul- turfonds virksomhet under det foregående år. Det var ikke tale om ve- sentlige merknader eller grunnlag for tiltak fra Komiteens side.

Komiteen finner det dog lite tilfredsstillende at Nordisk ministerråd tross flere år med påpekninger ikke har klart å opprette en god administrativ praksis av prosjektvirksomheten. Komiteen noterer også at det har vært manglende oppfølgning vedrørende å forbedre økonomiforvaltningen i Ri- ga. Videre viser det seg å være uklarheter om avviklingen av Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap (NHV).

Nordiske institusjoner og samarbeidsorganer Siden 2011 har Kontrollkomiteen fulgt en plan om besøk til de nordiske institusjoner med sikte på å belyse den nordiske nytte de skaper. Etter hvert besøk utarbeides en rapport som oversendes til institusjonen, Nor- disk ministerråd og Nordisk råds fagutvalg samt budsjettgruppen.

Side 22 af 46

I forbindelse med Kontrollkomiteens møte i København den 22. januar be- søkte komiteen Nordisk institutt for Asia studier (NIAS) den 21. januar. Nordisk Råd Dessuten har Kontrollkomiteen besøkt NVC – Nordens Velferdssenter i forbindelse med sitt møte i Stockholm den 26. mai. Det var annen gang Dokument 1/2015 komiteen besøkte NVC, første gang var i 2011. Komiteen påpekte at det nå ved overføring av virksomheten på døv-blindeområdet fra Dronning- J.nr. 14-00348-1 lund i Danmark til Stockholm er viktig å ta vare på kompetanse og kunnskap på dette området. Arbeidet er basert på lang erfaring og fagmiljøene i de enkelte nordiske landene er meget begrensede.

Ved nedlegningen av NHV skal noen oppgaver på folkehelseområdet over- føres til NVC og det er uklarheter om omfanget og hvilke økonomiske midler som følger eventuelle oppgaver til NVC.

Det understrekes at rapportene bygger på informasjon som er formidlet under et kort besøk, og at det ikke er tale om evaluering av vedkommen- de institusjon.

Kontrollkomiteen har vært opptatt av hvordan utviklingen er når det gjelder journalistutdanningen og har sendt et skriftlig spørsmål til Nordisk mi- nisterråd vedrørende Nordisk Journalistcenter.

8-årsregelen Etter de mange institusjonsbesøk kan Kontrollkomiteen konstatere at implementeringen av Nordisk ministerråds 8-års regel skaper noen utfordringer for driften av flere institusjoner. Komiteen er også informert om at medarbeidere som anvender sin rett til foreldreorlov, ikke får dispensa- sjon for den tid som de er fraværende av den grunn. Kontrollkomiteen har fremsatt et Komitéforslag om 8-årsregelens anvendelse, som ble fremlagt og vedtatt på sesjonen i Stockholm (Rek. 19/2014).

Tolkning av Helsingforsavtalen artikkel 47 og 48 Det er reist spørsmål om tolkningen av artikkel 47 og 48 av Helsingfors- avtalen og saken er forelagt Kontrollkomiteen. Kontrollkomiteen har behandlet saken på flere møter og innhentet en ekstern juridisk utredning av Fredrik Sterzel som konkluderer at ”det är förenligt med Helsingfors- avtalet att en medlem eller suppleant ersätts av en medlem eller suppleant från vilkensomhelst av rådsdelegationerna. Denna handlingsfrihet be- kräftas av arbetsordningens föreskrifter”. Kontrollkomiteen sluttet seg til konklusjonen. Saken ble sluttbehandlet av Presidiet.

Disponering av ikke bruket midler i Nordisk ministerråd Kontrollkomiteen har tatt til vurdering hvordan den parlamentariske kontroll ved overføring av midler mellom budsjettår og omdisponering av midler i Nordisk ministerråd kan styrkes. Det er utarbeidet et forslag om at Nordisk råd opplyses om omfang og formål med overføring av midler mellom budsjettår i de årlige budsjett-meddelelser fra Nordisk ministerråd til Nordisk råd. Videre, at Nordisk ministerråds årsregnskap inneholder opplysninger om eventuell omdisponering av midler (overføring av midler mellom budsjettposter) som MR-SAM eller Generalsekretæren har foretatt samt begrunnelse for omdisponeringene.

Effekten av Nordisk råds beslutninger Kontrollkomitéen besluttede i 2011 at undersøke, hvordan der blir fulgt opp på Nordisk råds rekommandasjoner og andre forslag, samt hvordan de nasjonale parlamenter er involvert i dette. Undersøkelsen viste at det er mange faktorer som har innvirkning på hvor effektfulle Nordisk råds rekommandasjoner er.

Som oppfølgning på undersøkelsen framla Kontrollkomiteen forslag til noen tiltak som ble vedtatt. På temasesjonen i Akureyri i april 2014 present-

Side 23 af 46

erte Komiteen en redegjørelse om oppfølgningen. Med utgangspunkt i re- degjørelsen kunne Kontrollkomiteen konkludert at oppfølgningen har vært tilfredsstillende. Nordisk Råd

De nordiske kulturhus Dokument 1/2015 Nordisk ministerråd driver fem nordiske kulturinstitusjoner, som har som hovedformål å formidle kunnskap om Norden og nordisk kultur. Kultur- J.nr. 14-00348-1 husene har vært på Komiteens dagsorden over lengre tid og Komiteen har besøkt tre av husene. Som følge, er det gjennom de siste år rettet hen- vendelser til Nordisk ministerråd med spørsmål om driften av kulturhuse- ne. På sitt møte i juni fikk Komiteen presentert en rapport fra Nordisk mi- nisterråd om en utredning av husene. Rapporten inneholder noen anbefalinger som ventes å kunne bidra til å styrke husenes virksomhet. Komi- teen vil følge opp på saken under 2015.

Øvrige oppgaver Kontrollkomiteen undersøker evalueringsrapporter om nordiske aktiviteter og institusjoner, og utrykker seg om disse når det vurderes hensiktsmes- sig. Kontrollkomiteen har gjennomgått årsrapportene fra 15 nordiske institusjoner. Generelt er Komiteen tilfreds med rapportene. I noen tilfeller gir rapportene grunnlag for å søke oppklarende informasjon fra Nordisk ministerråd.

Møter, konferanser og seminarer Kontrollkomiteen har i 2014 holdt fem møter. (I København 22. januar; ved temasesjonen i Akureyri 8. april; i Stockholm 26 mai; i Tammerfors 22. september og ved sesjonen i Stockholm den 27. oktober.

Syv nordiske institusjoner og samarbeidsorganisasjoner er besøkt og vurdert.

Revisjon av otte-års reglen – Komiteforslag vedtatt på sesjonen i Stock- holm i oktober.

Nordisk råds prosjektstyring og transparens av prosjektvirksomheten er gjennomgått i en utredning foretatt av COWI.

3.7. Valgkomitéen Valgkomitéen består af syv medlemmer. Alle partigrupper er repræsente- ret og Valgkomitéen udpeger selv formand og næstformand.

På baggrund af partigruppernes indstillinger (og medlemmer, som ikke til- hører nogen partigruppe), fremlægger Valgkomitéen kandidater til de valg, som foretages af plenarforsamlingen. Delegationerne indstiller præ- sidenten og vicepræsidenten samt medlemmer til Den Nordiske Investe- ringsbanks kontrolkomité og bestyrelsen for Nordisk Kulturfond.

Valgkomitéen bestræber sig på at indstillingerne foretages under hensyn- tagen til en national og kønsmæssig balance. Ved behov for suppleringsvalg mellem sessionerne fremlægges disse for Præsidiet.

Valgkomitéens medlemmer 2014: Karen Ellemann (V), Danmark, formand Maria Stenberg (S), Sverige, næstformand fra 8. april 2014 Marit Feldt-Ranta (sd), Finland, næstformand indtil 12. februar 2014 Michael Tetzschner (H), Norge Mikkel Dencker (DF), Danmark Simo Rundgren (cent), Finland Steingrímur J. Sigfússon (VG), Island

Side 24 af 46

Tuula Peltonen (sd), Finland (fra 8. april 2014) Valgkomitéen har afholdt to møder i 2014, Tammerfors den. 22. september og ved sessionen i Stockholm den 27. oktober. Derudover har Valg- Nordisk Råd komitéen behandlet fire indstillinger til suppleringsvalg, alle foretaget som skriftelig procedure. Dokument 1/2015

J.nr. 14-00348-1 3.8. Grænsehindergruppen

Udvalgets arbejdsområder Gränshindergruppens ansvar är att inom och i förhållande till samtliga utskott i rådet, samordna och initiera insatser för att befrämja den fria rör- ligheten inom Norden. Gränshindergruppen har valt att som utgångspunkt inte driva egna frågor utan att istället stödja Gränshinderrådets (på mi- nisterrådet) prioriteringar och insatser.

 Att stödja Gränshinderrådets arbete mot konkreta gränshinder  Att initiera förslag som handlar om att förebygga uppkomsten av nya hinder

Udvalgets sammensætning Gränshindergruppen är sammansatt av en parlamentariker utsett av respektive utskott, samt presidiet. Ordförande är Bertel Haarder. Under året har gruppen kompletterats med ytterligare personer för att gruppen ska återspegla även samtliga länder och partigrupper. Gränshindergruppen har under 2014 bestått av sammanlagt ni personer:

Presidiet Bertel Haarder (Mittengruppen), Danmark Formand Simo Rundgren (Mittengruppen), Finland

Välfärdsutskottet Helgi Abrahamsen (Mittengruppen), Färöarna Bente Stein Mathisen (H), Norge

Medborgar- och konsumentutskottet Knut Storberget (Socialdemokratiska gruppen), Norge

Miljö- och naturresursutskottet Anders Eriksson (Mittengruppen), Åland

Näringsutskottet Steingrímur J. Sigfússon (Vänstersocialistiska gröna gruppen), Island Anders Karlsson (Socialdemokratiska gruppen), Sverige

Kultur- och utbildningsutskottet Liselott Blixt (Nordisk frihet), Danmark

Udvalgets prioriteringer/temaer Gränshindergruppen har valt att inte driva egna frågor, men att stödja Gränshinderrådet i dess prioriteringar. Därutöver har gruppen diskuterat de saker som har varit aktuella i utskotten, samt tagit initiativ till nya medlemsförslag (genom sina medlemmar).

 Insatser för att motverka uppkomsten av nya hinder  Inspirera samt ge faktaunderlag till utskottens medlemmar rörande konkreta hinder.  Bevaka pågående ärenden/agera vakthund  Tillse att alla utskott tar upp gränshinder på sina utskottsmöten

Opnåede resultater

Side 25 af 46

Gruppens medlemmar har stått bakom tre nya rekommendationer i rådet. Dels en om implementering av EU-direktiv, en om regeringarnas uppdrag till sina centrala myndigheter och en om tolkningen av nordiska konvent- Nordisk Råd ioner. Vad gäller rekommendationen om implementering av EU-direktiv finns det signaler från ministerrådet om att man avser tillmötesgå detta Dokument 1/2015 förslag, även om meddelande på rekommendationen ännu inte har motta- gits. För övriga två rekommendationer har meddelanden ännu ej motta- J.nr. 14-00348-1 gits, men det är frågor som det nu arbetas med på ministerrådet, så det

finns anledning att vara optimistisk.

Møder, konferencer og seminarer  Gränshindergruppen hade i januari 2014 ett möte med Gränshinderrådets ordförande, Siv Fridleifsdottir, för att orientera varandra om respektive grupps ansvar/mandat och formerna för ett kommande samarbete.  Gränshindergruppen höll ett möte med hela Gränshinderrådet i oktober.

4. Sessioner 2014

4.1. Temasession Nordisk Råd mødtes til temasession i Akureyri den 8. april for at diskutere udnyttelse af naturens ressourcer. Dette emne skulle omfatte blandt andet natur-og miljø anliggender, problemstillingen med social dumping og arbejdsvilkår i eksempelvis Grønland, minedrift, olieindustri, bæredygtig- hed i de nordiske lande og meget mere. Derudover blev den aktuelle kon- flikt om makrel og sild relevant på temasessionen.

Dagsorden for Nordisk Råds temasession den 8. april 2014, Aku- reyri, Island Kl. 13.00-18.00

1. Sessionens åbning 2. Aktuelt emne: Den politiske situation i Ukraina/Rusland 3. Temadebat om bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer 4. Generelle ærinder 5. Afslutning af sessionen

4.2. Ordinær Session Nordisk Råds 66. ordinære session blev afholdt i Riksdagen i Stockholm fra den 28. oktober – 30. oktober 2014.

Dagen forud for sessionen blev der afholdt et side-event med fokus på funktionshindringer. Teatergruppen Glada Hudik optrådte for Rådet. På baggrund af forslag fra Reformgruppen og Præsidiet blev der afprøvet nogle nye tiltag under sessionsprogrammet, som skulle medvirke til at gø- re sessionen mere politisk og flere interessante, relevante debatter. For det første blev afsat tid til at præsentere medlems- og partigruppefor- slag i plenum. Der er partipolitik i medlems- og partigruppernes forslag, og de forskellige standpunkter blev debatteret inden de blev sendt til behandling i udvalgene. For det andet blev der foretaget elektronisk afstemning om alle rekommandationer, der blev afstemt i plenum. Det tvinger frem forskellige standpunkter, synliggøre politisk uenighed og fremme gennemsigtighe- den. Endelig blev der inviteret en gæstetaler, Thorvald Stoltenberg, til at indlede en debat om ”Nordens rolle udadtil, opfølgning på Stoltenberg- rapporten samt udenrigs- og sikkerhedspolitik”.

Side 26 af 46

Spørgetimen var oprindeligt planlagt til at omhandle finanspolitiske anliggender, men eftersom finansministrene var forhindret i at deltage, blev det ændret. Spørgetime blev gennemført som vanligt med samarbejdsmi- Nordisk Råd nistrene og omhandlede diverse nordiske sager.

Dokument 1/2015 Nordisk Råds Prisuddeling blev for andet år i træk gennemført som en ”Oscar-model”. Det vil sige, at afsløringen og uddelingen af Nordisk Råds J.nr. 14-00348-1 priser blev offentliggjort samtidigt. Alle nominerede var inviteret og ingen kendte på forhånd resultatet af komiterenes afgørelser. Dette show og denne model bidrog til en markant øget medieinteresse, der spredte sig til de politiske budskaber fra sessionsdebatterne og en generel fremme af Nordisk Råds synlighed.

Slutteligt blev der foretaget valg til Nordisk Råds organer samt andre til- lidsposter. Der var to kandidater til præsidentposten; Steingrimur J. Sig- fússon (VSG) og Höskuldur Þórhallsson (M). Efter en afstemning stod det klart, at Höskuldur Þórhallsson (M) blev valgt som Præsident for Nordisk Råd i 2015 og Guðbjartur Hannesson (S) blev valgt til vicepræsident. Begge er medlemmer af Altinget i Island.

Under sessionen fik Præsidiet også mulighed for at drøfte udenrigspoliti- ske ærinder under møderne med henholdsvis de nordiske udenrigsministre og med repræsentanter for Præsidiets internationale samarbejdsor- ganisationer; Vestnordisk Råd samt Føderationsrådet, Statsdumaen og PANWR (Parliamentary Association of the North-West of Russia).

Derudover mødtes Præsidiet med de nordiske samarbejdsministre, hvor der særligt blev drøftet budget 2015.

Dagsorden for Nordisk Råds 66. session i Stockholm, 28. oktober - 30. oktober 2014

Tirsdag den 28. oktober 2014 1. Sessionens åbning 2. Nordisk topmøde om ”Det nordiske samarbejde i udvikling” - Uddannel- se integration og arbejdsmarked 3. Nordisk Ministerråds formandskabsprogram for 2015 4. Fremsættelse af nye medlemsforslag

Onsdag den 29. oktober 2014 5. Samarbejdsministrenes spørgetime 6. Generaldebat 7. Grænsehindringer 8. Budget 2015 9. Færdigbehandling/opretholdelse af tidligere års rekommandationer, fremstillinger og interne beslutninger 10. Årlige beretninger og interne anliggender 11. International politik

Torsdag den 30. oktober 2014 12. Aktualitetsdebat Indledning ved gæstetaler: Thorvald Stoltenberg 13. Klima- og miljøpolitik 14. Samfunds- og sundhedspolitik 15. Valg 2015 16. Nordisk Råds program for 2015 17. Sessionens afslutning

5. Vestnorden Vestnordisk Råds årsmøde blev afholdt på Island i begyndelsen af september. Nordisk Råd var repræsenteret af Åsa Torstensson fra Sverige. På årsmødet overtog Bill Justinussen fra Færøerne formandsposten i Vestnor-

Side 27 af 46

disk Råd fra Unnur Brá Konráðsdóttir fra Island. De vestnordiske parlamentarikere drøftede rapporten ”Vestnordens arktiske samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Island”. Dette tema blev yderligere belyst på Nordisk Råd Vestnordisk Råds temakonference i Grønland i januar 2015.

Dokument 1/2015 Efter valget i Sverige i september 2014 overtog den daværende Vicepræ- sident Phia Andersson ansvaret i Nordisk Råds Præsidium for kontakterne J.nr. 14-00348-1 med Vestnordisk Råd. Det var således hende, der ledede det årlige møde mellem de to præsidier i forbindelse med Nordisk Råds session i Stock- holm i slutningen af oktober 2014.

6. Nordisk Råds internationale samarbejde 2014 Norden er en region i en globaliseret verden, og Nordisk Råd arbejder aktivt med udenrigs- og sikkerhedspolitiske temaer. Politikerne i Nordisk Råd har besluttet at forstærke det internationale samarbejde. Det svenske formandskab for Nordisk Råd markerede i 2014 200 år med fred mellem de nordiske lande. Desværre blev 2014 samtidig året med nye konflikter i Europa. Det førte i løbet af 2014 bl.a. til forstærkede kontakter med parlamentarikere fra Baltisk Forsamling og Visegrad landene og til nye kontakter til parlamenterne i Ukraine og Georgien.

Krisen efter den russiske anneksion af Krim kom til at præge temasessionen i Akureyri i april 2014. Egentlig var naturressourcer hovedtema, men der blev afsat ekstra tid til en debat om Rusland og Ukraine. Deltagerne på temasessionen vedtog en fælles udtalelse, der bl.a. fastslog, at de nordiske lande, som tidligere støttede de nye baltiske demokratier, nu er klar til at støtte en demokratisk udvikling i Ukraine.

Nordisk Råd har de seneste år afholdt rundbordssamtaler med nordiske forsvarsministre. Norges forsvarsminister, Ine Eriksen Søreide, deltog 13. oktober 2014 på et sådan møde i regi af Nordisk råd på Stortinget i Oslo. Hun udtrykte glæde over den rolle Nordisk råd har taget i med øget vægt på drøftelser om nordiske sikkerhedspolitik. Den norske forsvarsminister betegnede her Nordens forhold til Rusland som varigt forandret som en følge af situationen i Ukraine.

Ved de årlige sessioner bliver der afholdt uformelle lunchmøder med de nordiske udenrigsministre med efterfølgende debat i salen om udenrigs- og forsvarspolitik. På sessionen i Stockholm i 2014 blev der yderligere afholdt en særlig aktualitetsdebat med den tidligere norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg. I sin tale til Nordisk Råds parlamentarikere konkluderede han, at den sikkerhedspolitiske situation råber på et tættere nordisk samarbejde om forsvar og sikkerhed. Thorvald Stoltenberg foreslog som næste skridt at oprette en nordisk forsvars- og sikkerhedskommissi- on.

6.1. Samarbejdet med Baltisk forsamling samt BSPC Nordisk Råd har haft et tæt samarbejde med de baltiske lande allerede fra før de i 1991 genvandt deres selvstændighed. De seneste år har der årligt været et topmøde mellem repræsentanter fra de to Præsidier og der er kontakter mellem fagudvalgene. Baltisk Forsamling og Nordisk Råd har også arbejdet sammen i forhold til Hviderusland, og de to organisationer afholder hvert andet år trilaterale møder med Benelux Parlamentet. I april 2014 blev det trilaterale møde afholdt i Tallinn med fokus på "Joint Efforts to Fight the Trafficking in Human Beings".

Som reaktion på den russiske anneksion af Krim besluttede Nordisk Råds daværende Præsident Karin Åström og Vicepræsident Hans Wallmark med kort varsel at tage på en rundrejse til de tre baltiske hovedstæder samt Warszawa i Polen, for at konsultere med partnere fra den østlige del af Østersøen om den kritiske situation. Som resultat af disse forstærkede kontakter, blev der afholdt et seminar i Stockholm i juni med repræsen-

Side 28 af 46

tanter for både Baltiske Forsamling og Visegrad-landene Polen samt Tjek- kiet, Slovakiet og Ungarn. Nordisk Råd Ved et op følgende seminar i Riga i november arrangeret af Baltisk For- samling var der yderligere repræsentanter fra Benelux-parlamentet samt Dokument 1/2015 Georgien og Ukraine. Nordisk Råd var repræsenteret af Hans Wallmark, efter det svenske valg nu som Præsident, Höskuldur Þórhallsson, Island, J.nr. 14-00348-1 Michael Tetzschner, Norge, Kimmo Sasi, Finland, og Bertel Haarder, Dan- mark. Mødet viste, at parlamentarikere fra en række europæiske lande markerer et beredskab til at stå sammen i krisesituationer. Dette er vig- tigt også for at forebygge yderligere eskalation.

Det parlamentariske samarbejde i Østersøregionen sker fortrinsvis gennem Baltic Sea Parliamentary Conference, BSCP. I 2014 blev den årlige konference afholdt i Olstzyn i det østlige Polen. Krisen i Ukraine prægede diskussionerne, selv om der også var fokus på andre temaer. I sin åb- ningstale til BSPC fremhævede formanden for det polske Senat, Bogdan Borusewicz, de nordiske lande:

”De nordiske lande ligger altid i toppen af internationale lykkemålinger og det skyldes ikke mindst det høje niveau af tillid, man har i disse lande. Til- lid fører til vækst og fremgang, men hvis vi ser på konflikten mellem Rus- land og Ukraine så vil den tværtimod stække den økonomiske fremgang i Østersøområdet. Vi har ikke plads til mistillid i vores region, understrege- de han”

6.2. Rusland Nordisk Råd samarbejder med russiske politikere gennem regionalt samarbejde i Østersøregionen, i den arktiske region, i Barents området samt indenfor rammerne for den Nordlige Dimension, der inkluderer Rusland, EU, Norge og Island.

Nordisk Råd har også selv gennem de senere år haft mange direkte for- bindelser med parlamenterne i Rusland både centralt til Statsduma og Fø- derationsråd i Moskva samt med de regionale parlamenter i Nordvestrus- land organiseret i PANWR. 2014 blev imidlertid ikke ”business as usual” på grund af den russiske anneksion af Krim.

Der blev gennemført et studieprogram for russiske parlamentarikere i Kø- benhavn og Jylland i Danmark i slutningen af marts og begyndelsen af april. I Folketinget tog Bertel Haarder og Karin Gaardsted fra den danske delegation til Nordisk Råd imod gruppen, og Karin Gaardsted fik igen lej- lighed til at træffe de russiske gæster i hendes hjemby Viborg. Der blev også gennemført et 6. Forum for unge russiske og nordiske politikere i Uleåborg, Finland. Her var Nordisk Råds Præsidium repræsenteret af Juho Eerola fra Finland og Velfærdsudvalget af Jóhanna María Sigmundsdóttir fra Island. Yderligere deltog præsident Jakob Esmann fra Ungdommens Nordiske Råd. Udfordringerne for unge på dagens pressede arbejdsmarked var et af temaerne.

Et studieprogram for Nordisk Råds politikere til Murmansk i marts samt en rundbordssamtale i Stockholm i maj blev først udskudt og siden aflyst på grund af den spændte situation. Siden blev det årlige møde mellem russiske parlamentarikere og repræsentanter for Nordisk Råd dog gennemført ved sessionen i Stockholm i oktober 2014. Der er altså fortsat kontakter, men forholdet er blevet køligere.

6.3. Hviderusland Heller ikke 2014 blev et år med markante forbedringer af menneskeret- tighedssituationen i Hviderusland. Det er Nordisk Råds mål at støtte udviklingen mod demokrati i Hviderusland, og Baltisk Forsamling er samar- bejdspartner i dette initiativ. Formålet var oprindeligt at bidrage til en dia-

Side 29 af 46

log mellem det officielle parlament i Minsk og oppositionen udenfor, så fra 2007 til 2010 var begge parter indbudt. Begivenheder efter præsidentval- get i december 2010, hvor der blev fængslet bl.a. en række præsident- Nordisk Råd kandidater, førte til at kontakterne med Parlamentet blev udskudt til den politiske situation bliver forbedret. Situationen er fortsat alvorlig i Hvide- Dokument 1/2015 rusland.

J.nr. 14-00348-1 Årets møde mellem Nordisk Råd, Baltisk Forsamling, hviderussiske opposi- tionspolitikere og repræsentanter for ngo’er blev afholdt i Vilnius 15. oktober. Her deltog for første gang også en italiensk repræsentant for PACE, Europarådets parlamentariske forsamling. Mødet blev ledet af Kimmo Sasi fra Nordisk Råds Præsidium, der selv også var medlem af PACE på det tidspunkt.

6.4. Arktis og Barents De nordiske landes geografiske placering gør arktiske spørgsmål centrale for den nordiske region. Det arktiske område forandrer sig i disse år ikke mindst på grund af klimaforandringerne. Temaet bliver drøftet både på Nordisk Råds egne møder og når Nordisk Råd deltager som observatør i møder arrangeret af The Conference of Parliamentarians of the Arctic Re- gion. Helgi Hjörvar fra Island blev i løbet af 2014 afløst af Simo Rundgren fra Finland som observatør for Nordisk Råd. Alle de nordiske parlamenter er samtidig direkte repræsenteret i det arktiske parlamentariske samarbejde. Desuden er Canada, Rusland og USA medlemslande, og Europapar- lamentet er også repræsenteret. Der afholdes konferencer hvert andet år og mellem dem er der møder i Standing Committee. I september 2014 blev der afholdt parlamentariske konference Whitehorse i Yukon i Canada.

Hvert andet år er der også parlamentarisk konference i Barents regionen, men her bliver den næste konference afholdt i Helsingfors i september 2015.

6.5. EU Nordisk Råd har styrket sin indsats i EU især i forhold til nordiske medlemmer af Europaparlamentet. Nordisk Råds tidligere praktikant Andrea Karlsson fra Åland arbejdede i efteråret 2013 på rapporten ”Norden och EU starkare tillsammans - en rapport om hur nätverket mellan Nordiska Rådet och Europaparlamentet kan stärkas”. Den blev præsenteret for Præsidiet i januar 2014.

Præsidiet har udpeget Bertel Haarder, formand for den danske delegation og tidligere selv medlem af Europaparlamentet og senere Europaminister, som særlig rapportør med ansvar for Nordisk Råds kontakter især i forhold til nordiske medlemmer af Europaparlamentet. Bertel Haarder har flere gange besøgt Europaparlamentet, hvor han har mødt en række nordiske medlemmer af Europaparlamentet samt udsendte embedsmænd fra nordiske parlamenter. Ud over nordiske kontakter har Bertel Haarder også haft kontakt med den såkaldte SINEEA delegation, der har den formelle kontakt i Europaparlamentet med Nordisk Råd, og også er engageret i parlamentarisk samarbejde i Arktis og i Østersøregionen. SINEEA delegationen blev frem til valget til Europaparlamentet i 2014 ledet af formanden Pat de Cope Gallagher, Irland. Siden blev hans hverv overtaget af Jørn Dohr- mann fra Danmark. I efteråret 2014 blev der taget kontakt med ham og hans embedsmænd om at arrangere Nordisk Råds temasession i Euro- paparlamentet i Bruxelles i marts 2015. Der var stor velvilje omkring dette samarbejde, men i sidste ende måtte temasessionen flyttes til Køben- havn på grund af forhøjet sikkerhedsniveau i Bruxelles efter terrorangreb i Paris i begyndelsen af 2015.

Nordisk Råds sekretariat var på studiebesøg i Europaparlamentet og EU Kommissionen i Bruxelles i november 2014, for at forstærke orienteringen mod EU. Sager i EU med nordisk relevans og muligheder for nordisk ind-

Side 30 af 46

flydelse gennem fælles nordisk påvirkning bliver rejst fortrinsvis i kontakt med nordiske medlemmer af Europaparlamentet. Udvalgene i Nordisk Råd markerede sig i løbet af året i forskellige aktuelle sager fra EU, der er re- Nordisk Råd levante for det samlede Norden. 6.6. Øvrige inter-parlamentariske kontakter Dokument 1/2015 Karin Gaardsted fra Danmark repræsenterede Nordisk Råd ved Benelux parlamentets session i Luxemburg i juni 2014. J.nr. 14-00348-1

På Nordisk Råds session i Stockholm var der gæster fra flere regionale parlamentariske organisationer end de ovennævnte. Norden fremstår som model for regionalt samarbejde, så i et vist omfang deltager Nordisk Råd i seminarer og modtager gæster fra andre end de ovennævnte regioner for at fortælle om erfaringer med samarbejde på tværs af grænserne.

I efteråret 2013 deltog Nordisk Råd i møder i Warszawa med repræsen- tanter fra begge kamre i det polske parlament. Nordisk Råds Præsidium konkluderede, at det var nyttigt med disse kontakter, men ville satse at udvide det til et samarbejde mellem Nordisk Råd og alle fire lande i Vise- grad regionen, altså også Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Som nævnt under punktet om Baltisk Forsamling, blev der afholdt flere seminarer i løbet af 2014 også med repræsentanter fra parlamenterne i Visegrad landene. Temaet var situationen i Europa efter krisen skabt af den russiske anneksion af Krim og de efterfølgende krigshandlinger i Ukraines Donbas region.

7. Nordisk Råds priser Efter succesen med en fælles lancering og prisuddeling i 2013, fortsatte man med samme koncept i 2014, hvor afsløringen af vinderne og prisuddelingen fandt sted samtidigt i Stadshuset i Stockholm 29. oktober.

Den finlandssvenske forfatter og tv-vært Mark Levengood var vært for prisuddelingen og forrige års vindere overrakte priserne til de nye vindere. Sveriges Television SVT filmede hele prisuddelingen og studieværterne Jessika Gedin og Kristofer Lundström fra Babel og Kobra interviewede alle prisvindere i programmet "Nordens bästa", der blev sendt på de alle de nordiske public service kanaler i dagene efter prisuddelingen. Alle nominerede var inviteret med til prisuddelingen og kun et par af dem var ikke til stede i Stockholm.

Igen i 2014 betød den samtidige annoncering og uddeling af priserne en markant større mediebevågenhed og -omtale af prisvinderne. Som et særligt tiltag for at udbrede kendskabet til priserne og de nominerede, blev der i 2014 lavet videointerviews med samtlige nominerede på nær én enkelt, som ikke ville stille op, og disse blev anvendt i stort omfang i sociale medier og i forbindelse med PR arbejdet omkring priserne.

7.1. Nordisk Råds litteraturpris 2014 Nordisk Råds Litteraturpris gives til et skønlitterært værk, som er skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digt-, novelle- eller essaysamling, som lever op til høje litterære og kunstneriske krav. Formålet med prisen er at øge interessen for nabolandenes litteratur og sprog samt for det nordiske kulturfællesskab. Det er den ældste af Nordisk Råds priser og den mest kendte hvilket også betyder at denne pris får markant mest omtale både i forbindelse med lanceringen af de nominerede og vinderen af prisen.

I 2014 var 13 værker nomineret til prisen. Vinderen blev Luftspejlning 38 skrevet af den finske forfatter Kjell Westö, som tidligere har været nomineret til prisen i 2001 og 2003.

Bedømmelseskomiteens motivering lød “Nordisk Råds litteraturpris går til den finske forfatter Kjell Westö for romanen Luftspejling 38 som i en

Side 31 af 46

stemningsmættet prosa puster liv i et kritisk øjeblik i Finlands historie, som trækker tråde frem til nutiden”. Nordisk Råd 7.2. Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2014 Børne- og ungdomslitteraturprisen blev uddelt for 2. gang i 2014 og selv- Dokument 1/2015 om prisen er den yngste af Nordisk Råds priser, får den markant opmærk- somhed både i forbindelse med lanceringen af de nominerede og vinde- J.nr. 14-00348-1 ren. Den er således blevet hurtigt etableret særligt i branchen, men også i medierne på meget kort tid.

I 2014 nominerede bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 13 værker, som blev annonceret på den internationale bogmesse i Bologna. Vinderen blev bogen ”Brune” af den norske forfatter Håkon Øvreås og illustrator Øyvind Torseter med denne begrundelse:

”Brune er en varm og stærk historie om venskab og mod. Den er fuld af kreativitet og hverdagsmagi. Det er en sjov fortælling, om hvordan det er at være en initiativrig lille dreng når ens plageånder ikke vil give sig, men det er også en bog om savn og mødet med døden – skildret på en fin og usentimental måde. Dialogerne er troværdige og morsomme, sætningerne er simple, men de udtrykker ofte mere end det der umiddelbart står. De fantastiske elementer er flettet ind på en stilsikker og naturlig måde.

Illustrationerne understreger stemningen og den finurlige humor i teksten. De er detaljerede med en sparsom, men virkningsfuld brug af farver.

Som børnebog udfylder Brune et tomrum mellem bøger for de mindste og ungdomsbøger. Det er en fortælling med klassiske kvaliteter, som samtidig er med til at forny børnefortællingen i den norske og nordiske tradition”.

7.2. Nordisk Råds musikpris 2014 For at øge opmærksomheden omkring Nordisk Råds musikpris blev de nominerede værker præsenteret i forbindelse med åbningen af musikfe- stivalen ”SPOT” i Aarhus 1. maj, hvor vinderen fra 2013, den finske violi- nist Pekka Kuusisto, spillede en jamsession sammen med den færøske komponist Teitur.

Temaet for årets nominerede var et værk med klar struktur og form, som indeholder elementer, der skabes i fremførelsesøjeblikket. Det forudsæt- tes at værket opfylder høje kunstneriske krav og at værket, indenfor sin genre, kan betragtes som originalt. Der var 11 nominerede værker.

Den danske komponist Simon Steen-Andersen modtog Nordisk Råds musikpris 2014 for værket Black Box Music med denne begrundelse:

”Med Black Box Music har den innovative komponist, Simon Steen- Andersen (1976), skabt et enestående og radikalt anderledes værk. Si- mon Steen-Andersen leger virtuost i et krydsfelt mellem komposition, in- stallationskunst, elektronik og performance. Black Box Music er et stykke udfordrende avantgardemusik, som ikke ligner noget andet, og alligevel kræver det ingen forkundskaber at overvære. Det er specielt, at et så per- sonligt udtryk som Simon Steen-Andersens, er nået så bredt ud internationalt. Hans værker bliver spillet af musikere og på festivaler over hele verden, fra Shanghai til Sydamerika og Europa. Black Box Music tryllebin- der med en ustyrlig craziness; det er humoristisk, fuld af charme og sprudlende opfinderi. Black Box Music opfylder dette års kriterier for Nor- disk Råds musikpris: Det er et værk af høj kunstnerisk kvalitet, der kan betragtes som originalt indenfor sin genre. Værket har en klar struktur og form og indeholder samtidig i 3. satsen elementer, som skabes i fremfø- relsesøjeblikket”.

Side 32 af 46

7.3. Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2014 Vinderen af Nordisk Råds natur- og miljøpris 2013 Selina Juul fra bevæ- Nordisk Råd gelsen Stop Spild Af Mad har været en unik ambassadør for prisen. Derfor var det også hende, som afslørede de nominerede i forbindelse med en Dokument 1/2015 debat om madspild på Folkemødet på Bornholm. Temaet for årets pris var en nordisk kommune, by eller et lokalsamfund, som enten har gjort en J.nr. 14-00348-1 særlig samlet indsats for miljøet eller en særlig indsats på et enkelt miljø- område. Der var 13 nominerede kommuner.

Vinderen blev Reykjavik Kommune ”på grund af kommunens brede og målbevidste miljøengagement. Det er et fællestræk for flere af de andre nominerede, men Reykjavik har derudover gennemført en række tiltag som både er særlige for byen og som kan inspirere andre.

Reykjavik har opnået gode resultater på flere områder. Selv om byens indbyggertal og geografiske beliggenhed kan være en fordel, er mange af de vigtigste resultater blevet til som følge af imponerende og målbevidste tiltag.

Byen har gennem årene udviklet en miljøvenlig udnyttelse af drikkevand, produktion af fjernvarme samt el fra jordvarme. Desuden praktiserer byen en "grøn” anvendelse af byområder som ikke er i brug eller som er kommende byggetomter for at undgå at de ender som parkeringspladser til fordel for bilerne. Og selv om Reykjavik er en lille by, kører 87 % af kommunens køretøjer på el eller gas. Vi har ikke kendskab til andre kommuner, som er i nærheden af at have så miljøvenlig en vognpark. Kommunen har i lang tid samarbejdet om streng kontrol og beskyttelse af drikkevandsområder, og Reykjavik er den eneste hovedstad i Norden, som nu har ubehandlet rent drikkevand af særlig høj kvalitet i alle huse.

På grund af sit brede og langsigtede miljøengagement, og sit målbevidste arbejde med miljøvenlig udnyttelse af drikkevand samt produktion af fjernvarme og el fra jordvarme, er Reykjavik kommune en værdig vinder af Nordisk Råds natur- og miljøpris 2014”.

7.4. Nordisk Råds filmpris 2014 Nordisk Råds filmpris uddeles for at fremme produktionen af nordiske film og for at udvikle det nordiske filmmarked. Prisen skal sikre nordisk film en stærk international profil. Prisen gives til en spillefilm, som er forankret i den nordiske kultur og som har et højt kunstnerisk niveau. I modsætning til de øvrige priser er der kun nomineret en enkelt film fra hvert af de nordiske lande. I år var der ekstra stor spænding om hvem, som ville vinde prisen, idet begge de tidligere vindere af prisen Lars von Trier og Ruben Ôstlund var nomineret.

Vinderen blev imidlertid den islandske instruktør og manuskriptforfatter Benedikt Erlingsson og producer Friðrik Þór Friðriksson for filmen ’Om heste og mænd’. Motivationen for valget lød:

Om heste og mænd er en forbløffende original film med rødder i den lako- niske humor fra den islandske saga-tradition. Den handler om de stærke bånd mellem mennesket og naturen. I centrum for filmens indbyrdes for- bundne fortællinger finder vi menneskets evige og nytteløse forsøg på at kontrollere naturen. Det kan ofte have katastrofale konsekvenser. Instruktøren viser en dyb forståelse for de primale kræfter i heste og mennesker, og brugen af dyrets blik som det centrale perspektiv i visnin- gen af menneskets tragikomiske adfærd, giver Om heste og mænd en særpræget lyrisk atmosfære, men også en mørk og komisk stemning. Instruktøren Benedikt Erlingsson kombinerer et kraftfuldt visuelt sprog, klipning og musik på en måde som får filmen i sig selv til at virke som en naturkraft.”

Side 33 af 46

8. Ligestilling

Nordisk Råd 8.1. Kvinder og mænd fordelt på Nordisk Råds organer Præsidiet Kvinder: 4 Dokument 1/2015 Mænd: 9 J.nr. 14-00348-1 Kultur- og Uddannelsesudvalget Kvinder: 7 Mænd: 7

Medborger- og Forbrugerudvalget Kvinder: 9 Mænd: 6

Miljø- og Naturresurseudvalget Kvinder: 5 Mænd: 10

Næringsudvalget Kvinder: 5 Mænd: 10

Velfærdsudvalget Kvinder: 8 Mænd: 7

Kontrolkomitéen Kvinder: 2 Mænd: 5

Valgkomitéen Kvinder: 3 Mænd: 4

8.2. Kvinder og mænd fordelt på formands- og næstformandspo- ster i Nordisk Formænd og Præsident Kvinder: 6 Mænd: 2

Næstformænd og vicepræsident Kvinder: 2 Mænd: 6

8.3. Rådssekretariatet i København

Ved Rådssekretariatet i København var der i 2014 ansat tolv kvinder og tre mænd.

9. Nordisk Råds økonomi 2014 Fordelingsnøglen mellem landene var for 2014 i % følgende:

2010 2011 2012 2013 2014 Danmark 21,6 21,4 22,18 22,3 21,0 Finland 17,4 17,5 17,79 17,4 16,3 Island 1,2 1,1 0,76 0,7 0,7 Norge 28,1 29,0 29,17 29,3 30,6 Sverige 31,7 31,0 30,10 30,3 31,4

Side 34 af 46

Udkastet for 2014 viser, at årets indtægter beløber sig til DKK 33.454, mens udgifterne beløber sig til tDKK 32.650, hvilket betyder et foreløbigt overskud på 2014-regnskabet på tDKK 804[1] (resultat af ordinær drift) Nordisk Råd

10. Nordisk Råds nye sager 2014 Dokument 1/2015 10.1. Nye forslag 2014 J.nr. 14-00348-1 1 A 1609/miljø Utvalgsforslag om anvendelse av den beste teknologi (BAT) i vannrensningsanlegg (WWTP) i Østersjøen (fremsatt av Miljø- og naturressursutvalget)

2 A 1610/näring Utskottsförslag om mode och branding av Norden (väckt av näringsutskottet)

3 A 1611/näring Utskottsförslag om Norden som turistdestination (väckt av näringsutskottet)

4 A 1612/miljø Medlemsforslag om Norden som brobygger mellom i- og u- land i de globale klimaforhandlinger (fremsatt av Sten Ga- de)

5 A 1613/medborger Udvalgsforslag om nordiske tekstilproducenter i lavtløns- lande (fremsat af Medborger- og Forbrugerudvalget)

6 A 1614/medborger Udvalgsforslag vedr. Nordisk Konvention af 14. juni 1994 om Social Bistand og Sociale Tjenester i et mere integreret Europa (fremsat af Medborger- og Forbrugerudvalget)

A 1615/næring Medlemsforslag om iværksættelse af et tvær-nordisk forskningsprojekt til dokumentation af konkurrenceudsæt- telsens effekter for de nordiske velfærdstater (fremsat af Finn Sørensen, Steingrímur J. Sígfusson og Torgeir Knag Fylkesnes)

7 A 1616/kk Komitéforslag om 8-års regelens anvendelse (fremsatt av Kontrollkomiteen)

8 A 1617/kultur Udvalgsforslag om friluftsliv for børn og unge i Norden (fremsat af Kultur- og Uddannelsesudvalget)

A 1618/miljö Medlemsförslag om ökat samarbete för att trygga de nordiska vattenresurserna (väckt av Mittengruppen)

A 1619/velfærd Medlemsforslag om et øget nordisk samarbejde omkring au pair-ordningen i de enkelte lande (fremsat af Den Social- demokratiske Gruppe)

[1] Der gøres opmærksom på, at ovenstående regnskab i skrivende stund ikke er endelig revideret af Rigsrevisionen. 1 Vedtaget på temasessionen den 8. april 2014 – Rek. 2/2014 2 Vedtaget på Præsidiets møde den 4. juni 2014 – Fremst. 11/2014 3 Vedtaget på Præsidiets møde den 4. juni 2014 – Fremst. 12/2014 og Fremst. 13/2014 4 Vedtaget på temasessionen den 8. april 2014 – Rek. 4/2014 5 Vedtaget på Præsidiets møde den 23. september 2014 – Fremst. 15/2014 ig Fremst. 16/2014 6 Vedtaget på Præsidiets møde den 4. juni 2014 – Fremst. 14/2014 7 Vedtaget på sessionen den 30. oktober 2014 – Rek. 18/2014 8 Vedtaget på temasessionen den 8. april 2014 – Rek. 10/2014 Side 35 af 46

9 A 1620/miljø Utvalgsforslag om energilagring som instrument i klimapolitikken (fremsatt av Miljø- og naturressursutvalget) Nordisk Råd 10 A 1621/miljö Medlemsförslag om hållbarhetscertifiering av turistdestinationer (väckt av Ann-Kristine Johansson (S), Per-Rune Dokument 1/2015 Henriksen (A), Sjúrdur Skaale (Jvfl.)

J.nr. 14-00348-1 A 1622/velferd Utvalgsforslag om velferdstjenester i distriktene i Norden

(fremsatt av Velferdsutvalget)

A 1623/näring Medlemsförslag om nordiska trepartssamtal (väckt av den socialdemokratiska gruppen)

A 1624/näring Medlemsförslag om mobilitet och rättvis konkurrens (väckt av den socialdemokratiska gruppen)

11 A 1625/miljø Utvalgsforslag om forvaltning av felles fiskebestander (fremsatt av Miljø- og naturressursutvalget)

A 1626/presidiet Medlemsförslag om att anpassa Nordiska rådets organisation till den förändrade utrikes- och säkerhetspolitiska situationen (väckt av mittengruppen)

12 A 1627/kultur Udvalgsforslag om livslang læring (fremsat af Kultur- og Uddannelsesudvalget)

13 A 1628/kultur Udvalgsforslag om nordisk sport- og idrætssamarbejde (fremsat af Kultur- og Uddannelsesudvalget)

14 A 1629/medborgar Utskottsförslag om förstärkning av barn- och unga- strategin i det nordiska samarbetet (väckt av medborgar- och konsumentutskottet)

A 1630/näring Medlemsförslag om implementering av EU-direktiv (väckt av Anders Eriksson, Bertel Haarder og Helgi Abrahamsen)

A 1631/näring Medlemsförslag om regeringarnas uppdrag till sina centrala myndigheter (väckt av Anders Eriksson)

15 A 1632/näring Utskottsförslag om språkförståelsens betydelse för mobiliteten på den gemensamma nordiska arbetsmarknaden (väckt av Näringsutskottet)

A 1633/presidiet Medlemsförslag om initiativ till att gå vidare med tanken på en Nordisk Förbundsstat (väckt av Christian Beijar, An- ders Eriksson, Høgni Hoydal, Robert Marshall, Torgeir Knag Fylkesnes, Christina Gestrin, Helgi Abrahamsen, Finn Sørensen Steingrímur J. Sigfússon)

A 1634/præsidiet Medlemsforslag om anerkendelse af en selvstændig palæ- stinensisk stat (fremsat af Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe)

9 Vedtaget på sessionen den 30. oktober 2014 – Rek. 21/2014 10 Vedtaget på sessionen den 30. oktober 2014 – Rek. 25/2014 11 Vedtaget på sessionen den 30. oktober 2014 – Rek. 20/2014 12 Vedtaget på sessionen den 30. oktober 2014 – Rek. 26/2014 13 Vedtaget på sessionen den 30. oktober 2014 – Rek. 27/2014 14 Vedtaget på Præsidiets møde den 1. december 2014 – Fremst. 30/2014 15 Vedtaget på sessionen den 30. oktober 2014 – Rek. 28/2014 Side 36 af 46

A 1635/presidiet Medlemsforslag om et forstærket nordisk samarbejde an- gående udviklingsbistand (fremsat af Steingrímur Sigfús- son) Nordisk Råd

A 1636/kultur Medlemsforslag om en sterk og fri presse i Norden (frem- Dokument 1/2015 sat af Finn Sørensen, Høgni Hoydal og Steingrímur Sigfús- son) J.nr. 14-00348-1

A 1637/kultur Medlemsforslag om etablering av et internasjonalt samisk

filminstitut (Internašunála Sámi Filbmainstituhtta/ Inter- national Sámi Film Institute (ISF) i de nordiske landene (fremsatt av Torgeir Knag Fylkesnes)

16 A 1638/kultur Udvalgsforslag om markering af nordisk friluftsår 2015 (fremsat af Kultur- og Uddannelsesudvalget)

A 1639/näring Utskottsförslag om gränskryssande järnvägsförbindelser för tillväxt och bättre klimat (väckt av Näringsutskottet)

10.2. Ministerrådsforslag 2014 17 B 297/præsidiet Ministerrådsforslag om Nordisk Ministerråds samlede budget for 2015 18 B 298/præsidiet Ministerrådsförslag om nytt arktiskt samarbetsprogram 19 B 299/medborger Ministerrådsförslag om nytt samarbetsprogram för jäm- ställdhetssamarbetet 2015-2018 20 B 300/medborger Ministerrådsförslag om justitiesektorns samarbetsprogram 2015-19

10.3. Skriftlige spørgsmål 2014

E 1/2014 Skriftlig fråga till de nordiska ländernas regeringar, Grönland, Åland och Färöarna om välfärdspolitiska frågor (väckt av Anders Andersson) E 2/2014 Skriftlig spørsmål om elektronisk register for helsepersonell i Norden (fremsatt av Sonja Mandt) E 3/2014 Skriftlig spørsmål om Nordisk Journalistcenter (fremsatt av Sonja Mandt) E 4/2014 Skriftlig spørsmål til Nordisk ministerråd om makrellkonflikten (fremsatt av Christina Gestrin og Sjúrdur Skaale) E 5/2014 Skriftligt spørgsmål til Danmarks regering om nordiske initiativer der sætter fokus på udsatte unges uddannelsesmuligheder i landdistrik- terne (fremsat af Liselott Blixt)

E 6/2014 Skriftligt spørsgmål til Danmarks og Norges regering om regulering af fiskeriet i Polarhavet (fremsat af Sjúrdur Skaale) E 7/2014 Skriftligt spørgsmål til Nordisk Ministerråd om status på nordiske initiativer, der sætter fokus på uddannelse og arbejdsmarked (fremsat af Jorodd Asphjell og Sonja Mandt)

16 Vedtaget på Præsidiets møde den 1. december 2014 – Fremst. 31/2014 17 Vedtaget på sessionen den 29. oktober 2014 – Rek. 17/2014 18 Vedtaget på sessionen den 29. oktober 2014 – Rek. 18/2014 19 Vedtaget på sessionen den 30. oktober 2014 – Rek. 29/2014 20 Vedtaget på Præsidiets møde den 1. december 2014 – Fremst. 32/2014 Side 37 af 46

E 8/2014 Skriftlig fråga till de nordiska ländernas regeringar om att motverka social dumping (väckt av Tarja Filatov, Ruth Grung, Billy Gustafsson och Anders Karlsson) Nordisk Råd E 9/2014 Skriftlig fråga till Finlands, Norges och Sveriges regeringar om samarbetet för att förhindra mårdhundens spridning (väckt av Maria Dokument 1/2015 Stenberg) J.nr. 14-00348-1 E 10/2014 Skriftligt fråga till Sveriges regering gällande Sveriges åtgärder för att

minska dödligheten hos det minskande taigasädgåsbeståndet (väckt

av Eeva-Maria Maijala) E 11/2014 Skriftligt spørgsmål til Danmarks, Finlands, Norges, Islands og Sveri- ges regeringer om hvad de nordiske lande vil gøre i forbindelse med lidelserne i Syrien og Irak (fremsat af Helgi Abrahamsen) E 12/2014 Skriftligt spørgsmål til de nordiske regeringer om synshandicappedes vilkår (fremsat af Liselott Blixt) E 13/2014 Skriftlig fråga till Nordiska ministerrådet angående framtidens nordiska samarbete inom hälsovård (väckt av Mittengruppen) E 14/2014 Skriftlig fråga till Nordiska Ministerrådet gällande nordisk, gränsöver- skridande hälso- och sjukvård (väckt av Mittengruppen) E 15/2014 – E Mundtlige spørgsmål stillet på Nordisk Råds session i Stockholm 27/2014 E 28/2014 Skriftlig fråga till Danmarks, Sveriges och Finlands regeringar om kompensation för sanktionerna mot Ryssland (väckt av Anne Lou- helainen)

E 29/2014 Skriftlig fråga till de nordiska ländernas regeringar om närstående- vård (väckt av Anne Louhelainen) E 30/2014 Skriftligt spørgsmål til de nordiske regeringer om uddannelse til alle (fremsat af Liselott Blixt) E 31/2014 Skriftlig spørgsmål til Nordisk ministerråd om NordVulk (fremsatt av Jóhanna María Sigmundsdóttir) E 32/2014 Skriftlig spørsmål om reduksjonsmål vedtatt på HELCOMs minister- møte i København 3. 10.2013 (fremsatt av Anders Eriksson og Chri- stina Gestrin) E 33/2014 Skriftlig spørsmål til de nordiske lands regjeringer om skadelige ftala- ter fremsatt av Annicka Engblom (M), Christina Gestrin (sv), Knut Storberget (A) og Sara Karlsson (S))

10.4. Fremstillinger 2014

Fremst. 11/2014 Mode og branding av Norden

Fremst. 12/2014 Norden som turistdestination

Fremst. 13/2014 Turismsamarbetet inom Norden

Fremst. 14/2014 Nordisk konvention af 14. juni 1994 om Social bistand og sociale tjenester

Fremst. 15/2014 Forbedrede forhold for tekstilproduktion i lavtlønslande

Fremst. 16/2014 Tilslutning til konvention og aftaler vedr. tekstilproduktion i lavtlønslande

Side 38 af 46

Rek. 30/2014 Förstärkning av barn- och ungdomsstrategin i det nordiska samarbetet Nordisk Råd Fremst. 31/2014 Markering af nordisk friluftsår 2015

Dokument 1/2015 Fremst. 32/2014 Justitiesektorens samarbetsprogram 2015-19

J.nr. 14-00348-1

10.5. Rekommandationer vedtaget af Nordisk Råd under temasessionen i Akureyri

Rek. 1/2014 Kriterier för hållbar nordisk gruvnäring

Rek. 2/2014 Anvendelse af den beste teknologi (BAT) i vannrensningsanlegg (WWTP) i Østersjøen Rek. 3/2014 Smart nordiskt etlnätverk

Rek. 4/2014 Norden som brobygger mellom i- og u-land i de globale klimaforhandlinger Rek. 5/2014 Fiskodling i recirkulationsanläggningar

Rek. 6/2014 Oversyn af den nordiske skatteaftale

Rek. 7/2014 Gennemgang af norske pensionisters skattesager

Rek. 8/2014 Förstärkning av barnrättsperspektivet i det nordiska samarbetet Rek. 9/2014 Et kvalitetsmærke om ligebehandling og ligestilling i børneha- ver og skoler

Rek. 10/2014 Friluftsliv for børn og unge i Norden

10.6. Rekommandationer vedtaget af Nordisk Råd under den 66. session i Stockholm

Rek. 17/2014 Nordisk Ministerråds samlede budget 2015

Rek. 18/2014 Nyt arktiskt samarbetsprogram

Rek. 19/2014 8-års regelens anvendelse

Rek. 20/2014 Forvaltning av felles fiskebestander

Rek. 21/2014 Energilagring som instrument i klimapolitikken

Rek. 22/2014 Langsiktig innsats for å hindre mårdhundens spredning

Rek. 23/2014 Tilslutning til hensigtserklæring om samarbeid for å hindre mårhundens spredning

Rek. 24/2014 Videreutvikling og styrking av nordisk samarbeid om invasive rovpattedyr i Norden

Rek. 25/2014 Hållbarhetscertifiering av turistdestinationer

Rek. 26/2014 Livslang læring

Rek. 27/2014 Nordisk sport- og idrætssamarbejde

Rek. 28/2014 Språkförståelsens betydelse för mobiliteten på den gemensamma nordiska arbetsmarknaden

Rek. 29/2014 Nytt samarbetsprogram för jämställdhetsarbetet 2015-2018

Side 39 af 46

10.7. Beslutninger om ikke at foretage sig noget

1 Medlemsforslag om et øget fokus på arbejdstageres rettigheder, Nordisk Råd A 1607/næring

Dokument 1/2015

11. Nordisk Råds medlemmer 2014 J.nr. 14-00348-1

Præsidiet

Den Socialdemokratiske Gruppe Karin Gaardsted (S), Danmark Helgi Hjörvar (A), Island Marit Nybakk (A), Norge Karin Åström (S), Sverige, president

Midtergruppen Bertel Haarder (V), Danmark Simo Rundgren (cent), Finland Höskuldur Þórhallsson (F), Island Åsa Torstensson (C), Sverige

Den Konservative Gruppe Kimmo Sasi (saml), Finland Michael Tetzschner (H), Norge Hans Wallmark (M), Sverige, vice president

Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe Høgni Hoydal (T), Færøerne

Nordisk Frihed Juho Eerola (saf), Finland

Kultur- og Uddannelsesudvalget Den Socialdemokratiske Gruppe Annette Lind (S), Danmark Tuula Peltonen (sd), Finland Jorodd Asphjell (A), Norge, ordförande Peter Johnsson (S), Sverige

Midtergruppen Karen Ellemann (V), Danmark Villum Christensen (LA), Danmark Rigmor Andersen Eide (Krf), Norge

Den Konservative Gruppe Sinuhe Wallinheimo (saml), Finland Valgerður Gunnarsdóttir (Sj.), Island Svein Harberg (H), Norge Göran Montan (M), Sverige, vice-ordförande

Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe Juliane Henningsen, (IA), Grønland

Nordisk Frihed Liselott Blixt (DF), Danmark

Uden partigruppetilknytning Ingebjørg Godskesen (Frp), Norge

Medborger- og Forbrugerudvalget Den Socialdemokratiske Gruppe Henrik Dam Kristensen (S), Danmark

Side 40 af 46

Suna Kymäläinen (sd), Finland Knut Storberget (A), Norge Maria Stenberg (S), Sverige Nordisk Råd

Midtergruppen Dokument 1/2015 Jeppe Mikkelsen (RV), Danmark Satu Haapanen (gröna), Finland, vice-ordförande J.nr. 14-00348-1 André N. Skjelstad (V), Norge

Jan Lindholm (MP), Sverige

Den Konservative Gruppe Elín Hirst, (Sj.), Island Tina Bru (H), Norge Annicka Engblom (M), Sverige, ordförande Isabella Jernbeck (M), Sverige

Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe Marianne Berg (V), Sverige

Nordisk Frihed Maria Tolppanen (saf), Finland

Uden partigruppetilknytning Kristian Norheim (Frp), Norge

Miljø- og Naturresurseudvalget Den Socialdemokratiske Gruppe Sjúrður Skaale (JF), Danmark, vice-ordförande Kim Kielsen (S), Grønland Per Rune Henriksen (A), Norge Ann-Kristine Johansson (S), Sverige

Midtergruppen Christina Gestrin (sv), Finland, ordförande Eeva-Maria Maijala (cent), Finland Anders Eriksson (ÅF), Åland Róbert Marshall (Björt framtíð), Island Anita Brodén (FP), Sverige

Den Konservative Gruppe Pertti Hemmilä (saml), Finland Øyvind Halleraker (H), Norge Stefan Caplan (M), Sverige

Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe Steen Gade (SF), Danmark Silvia Modig (vänst), Finland

Nordisk Frihed Lauri Heikkilä (saf), Finland

Uden partigruppetilknytning

Næringsudvalget Den Socialdemokratiske Gruppe Maarit Feldt-Ranta (sd), Finland Gunvor Eldegard (A), Norge Ruth Mari Grung (A), Norge Anders Karlsson (S), Sverige Billy Gustafsson (S), Sverige

Side 41 af 46

Midtergruppen Erling Bonnesen (V), Danmark Arto Pirttilahti (cent), Finland Nordisk Råd Per Olaf Lundteigen (Sp), Norge

Dokument 1/2015 Den Konservative Gruppe Eero Suutari (saml), Finland J.nr. 14-00348-1 Heidi Nordby-Lunde (H), Norge

Cecilie Tenfjord-Toftby (M), Sverige, ordförande

Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe Steingrímur J. Sigfússon (VG), Island, vice-ordförande Torgeir Knag Fylkesnes (SV), Norge

Nordisk Frihed Mikkel Dencker (DF), Danmark

Uden partigruppetilknytning Sivert H. Bjørnstad (Frp), Norge

Velfærdsudvalget Den Socialdemokratiske Gruppe Karen J. Klint (S), Danmark Eeva-Johanna Eloranta (sd), Finland Sonja Mandt (A), Norge Christer Adelsbo (S), Sverige, vice-ordförande

Midtergruppen Birgitte Josefsen (V), Danmark Helgi Abrahamsen (sb), Færøerne Jóhanna María Sigmundsdóttir (F), Island Anders Andersson (KD), Sverige, ordförende

Den Konservative Gruppe Per Stig Møller (KF), Danmark Wille Valve (MÅ), Åland Bente S. Mathisen (H), Norge Elisabeth Björnsdotter Rahm (M), Sverige

Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe Finn Sørensen (EL), Danmark

Nordisk Frihed Anne Louhelainen (saf), Finland

Uden partigruppetilknytning Markus Weichel (SD), Sverige

Kontrolkomitéen Den Socialdemokratiske Gruppe Sonja Mandt (A), Norge, ordförende, Suppleant: Gunvor Eldegard (A) Billy Gustafsson (S), Sverige; Suppleant: Christer Adelsbo (S)

Midtergruppen Jan Lindholm (MP), Sverige, Supleant: Anita Brodén (FP)

Den Konservative Gruppe Eero Suutari (saml), Finland, Supplant: Janne Sankelo (saml) Valgerður Gunnarsdóttir (Sj.), Island, Suppleant: Elín Hirst (Sj.)

Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe Steen Gade (SF), Danmark, Suppleant: Christian Juhl (EL)

Side 42 af 46

Nordisk Frihed Lauri Heikkilä (saf), Finland, vice-ordförande, Suppleant: Maria Tolppa- nen (saf) Nordisk Råd

Valgkomitéen Dokument 1/2015 Den Socialdemokratiske Gruppe Maarit Feldt-Ranta (sd), Finland, vice-ordförande J.nr. 14-00348-1 Maria Stenberg, (S), Sverige

Midtergruppen Karen Ellemann (V), Danmark, ordförande Simo Rundgren (cent), Finland

Den Konservative Gruppe Michael Tetzschner (H), Norge

Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe Steingrímur J. Sigfússon (VG), Island

Nordisk Frihed Mikkel Dencker (DF), Danmark

Side 43 af 46

Bilag 1: Færdigbehandlede rekommandationer/fremstillinger ved sessionen 2014 Nordisk Råd Forklaring:

Dokument 1/2015 A: Rekommandationen er fulgt op og gennemført tilfredsstillende B: Rekommandationen er kun delvis fulgt op, men der forventes ikke yderligJ.nr.e- 14 -00348-1 re opfølgning; NR accepterer resultatet

C: Der er ikke fulgt op på rekommandationen; NR accepterer forklaringen fra NMR eller de

nordiske landes regeringer D: Der er ikke fulgt op på rekommandationen, men der foreligger ikke en saglig/god forklaring på hvorfor. NR vurderer at opretholdelse er formålsløs E: Der er ikke fulgt op på rekommandationen, men sagen vurderes fortsat aktuel. Forventes derfor fulgt op af ny rekommandation

Rekommandationer og fremstillinger færdigbehandlet ved sessionen 2014 *7/2008/velfærd A 1426/velferd Nordisk sundhedsområde D *4/2010/näring A 1495/näring Vidareutveckling av det nordiska B forsknings- och innovationsområdet - NORIA *13/2010/presidiet A 1503/presidiet Förstärkt nordiskt samarbete angå- B ende samhällssäkerhet *26/2010/velferd A 1509/velferd God livskvalitet for eldre i Norden (5. D at-sats) *29/2010/velferd A 1505/velferd Nordisk innovasjonssenter for folke- E helse ved Nordiska Högskolan för Folkhälsovetenskap og toppforskning- sinitiativ II (2. at-sats) *3/2011/præsidiet A 1500/præsidiet Nordisk Forum for at styrke netværket A om fred og konfliktløsning *9/2011/velferd A 1543/velferd Hva kan motvirke ghettofisering i nor- E diske boligområder? (første, anden og femte at-sats) *14/2011/velferd A 1524/velferd Nordisk samarbeid om Ryggmargs- C skade (RMS) *18/2011/miljø A 1539/miljø Økt sjøfartssikkerhet og miljøvern i B Arktis (1., 2., 3., 4. og 6. at-sats) *21/2011/miljø A 1540/miljø Nordisk innsats for å løse konflikten E om makrellfiske (tredje at-sats) *23/2011/næring A 1542/næring Energieffektivitet, fornybar energi og E energiforskning (1. at-sats) *1/2012/presidiet A 1511/presidiet Nordisk velferdspolitikk i en globalisert A verden (4. at-sats) *4/2012/presidiet A 1549/presidiet Finansiering af redningskapacitet i E Arktis *5/2012/miljø A 1552/miljø Miljøvern og olje- og gassutvinning i B de arktiske områder (anden og tredje at-sats) *7/2012/velferd A 1556/velferd Nordisk råds samarbeid med Arktisk B råd *9/2012/medborger A 1554/medborger Urfolkens rättigheter i Arktis B *10/2012/medborger A 1554/medborger Färdigförhandling av samekonventio- D nen *14/2012/præsidiet B 280/præsidiet Nordisk Ministerråds samlede budget A og planer for 2013 (første, fjerde og syvende at-sats) 16/2012/præsidiet A 1558/præsidiet Oprettelse af en ombudsmandsinstans B for grænsehindringer

Side 44 af 46

*27/2012/næring A 1568/næring Tiltak for å styrke nordisk transport- E samarbeid om infrastruktur og miljø *37/2012/velferd A 1551/velferd ADHD-diagnostisering og medisineringNordisk DRåd av barn og unge i Norden *39/2012/velferd A 1545/velferd Kultur og helse nordisk samarbeid DokumentD 1/2015 (fjerde og femte at-sats) A 1585/miljø *3/2013/miljø Nordisk sikkerhetspolitikk i et langsik-J.nr. 14-00348D -1 tig miljø- og klimapolitisk perspektiv (første og anden at-sats) 5/2013/miljø21 A 1578/miljø Nordiskt samarbete omkring hållbar A offentlig upphandling 6/2013/miljø22 A 1578/miljø Veiledninger og kriterier for grønne of- B fentlige innkjøp 7/2013/medborger A 1534/medborger Regional strategi inom UNAOC (första C att-satsen) 8/2013/velfærd B 294/velfærd Strategi for nordisk samarbejde på B/C social- og sundhedsområdet 10/2013/velfærd A 1582/velfærd Langsigtede perspektiver på kræftom- D rådet 11/2013/velfærd A 1582/velfærd Samarbejde med Nordisk Cancer Uni- D on og forskningsmæssig brug af de nordiske kræftdatabaser 12/2013/velfærd B 283/velfærd Ny organisering av nordiskt samarbe- D te om funktionshinder 13/2013/velfærd B 293/velfærd Nedlæggelse af Nordic School of Pub- D/E lic Health 14/2013/velfærd B 295/velfærd Samlokalisering av Nordens D Velfærdscenter “NVC Danmark” med NVC (Sverige) 15/2013/kultur A 1599/kultur Forstærket nordisk uddannelses- B samarbejde 16/2013/kultur A 1601/kultur Skolens markering af børns rettighe- B der 17/2013/näring A 1597/näring Nordiskt forskningspolitisk dialogfo- B rum 18/2013/kultur A 1602/kultur Medier og ophavsret B 19/2013/kultur A 1603/kultur Møde for tegnsprogsnetværket B 20/2013/kultur A 1604/kultur Vellykket skolegang kan bryde den B negative sociale arv 21/2013/præsidiet B 287/præsidiet Retningslinjer for Nordisk Ministerråds A samarbejde med Estland, Letland og Litauen fra 2014 22/2013/præsidiet B 286/præsidiet Retningslinjer for aktiviteter i Hvide- A rusland 23/2013/præsidiet B 288/præsidiet Retningslinjer for Nordisk Ministerråds A samarbejde med Nordvestrusland 24/2013/præsidiet B 288/præsidiet Nordisk Ministerråds budget og planer A for 2014 26/2013/miljö B 285/miljö Konkreta insatse för hållbar utveckling A 27/2013/miljö A 1587/miljö Utrede tiltak til å fremme miljø- og A sjøfartssikkerheten i Øresund 28/2013/miljö A 1587/miljö Styrke miljø- og sjøfartssikkerheten i A Øresund 29/2013/ näring B 291/näring Nordiskt samarbetsprogram för inno- A vations- och näringspolitiken 30/2013/ näring B 292/näring Handlingsprogram för det energipoli- A

21 Færdigbehandlet ved temasessionen i Akureyri den 8. april 2014 22 Færdigbehandlet ved temasessionen i Akureyri den 8. april 2014 Side 45 af 46

tiska samarbetet 2014-2017 36/2013/miljö A 1593/miljø Tiltak for å lette implementeringen av NordiskD/E fjerde Råd EUs svoveldirektiv at-sats 39/2013/miljö A 1593/miljø Finansiering av infrastruktur for sjø- D transport i partnerskapsavtaler om Dokument 1/2015 midler fra EUs strukturfond 40/2013/näring B 296/näring Nya stadgar och sammansättning av J.nr. 14-00348D -1 NordForsk 41/2013/præsidiet B 290/presidiet Handlingsplan för gränsehindersarbe- A/B tet 2014-17 42/2013/præsidiet B 290/presidiet Mandat och national förankring av A gränshindersrådet 4/2014/miljø A 1612/miljø Norden som brobygger mellom i- og B u-land i de globale klimaforhandlinger 6/2014/medborger A 1606/medborger Oversyn af den nordiske skatteaftale B/C (första att-sats) 8/2014/medborger A 1590/medborger Förstärkning av barnrättsperspektivet B i det nordiska samarbetet 9/2014/medborger A 1608/medborger Et kvalitetsmæarke om ligebehandling B og ligestilling i børnehaver og skoler 10/2014/kultur A 1617/kultur Friluftsliv for børn og unge i Norden B (tredje at-sats) 14/2014/medborger A 1614/medborger Nordisk konvention af 14. juni 1994 A/B om Social bistand og sociale tjenester (första och fjärde att-sats)

Side 46 af 46