Greve Kommune
HEDELAND Udviklingsplan 2017-2030 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
INDHOLD
INTRODUKTION 5 INTRODUKTION Baggrund 5 Læsevejledning 5 Kolofon 5 STRATEGI 11
STRATEGI VISION 12
PEJLEMÆRKER 14 FYSIK 19
FYSIK OM LANDSKABSFORSTÅELSEN 20 Det ny kulturlandskab 20
TRE FORSKELLIGE RUMLIGHEDER 22
DRAMATISERING AF LANDSKABET 26 Hedebjergene 28 Gravehistorien 29 Vådområderne 30 Tilgrænsende områder 31
TILGÆNGELIGHED 32 Flere måder at komme rundt i Hedeland på 33 Horndrageren 34 Loops 36 St ttepunkter for oplevelse 38 Wayfinding 40
BYGVÆRKER 42
ANKOMSTER OG FACILITETER 44
FORBINDELSER 48 Koblinger til nærområder 48
ZONERING 50 Aktiviteter 50 Natur 52 Landskabsrum 56 FORMIDLING 59
2 | Udviklingsplan for Hedeland FORMIDLING GRUNDFORTÆLLING 60
OPLEVELSESKONCEPTER 62 Krop & Bevægelse 62 Ro & Fordybelse 62 Istid & Råstof 63 Kultur & Events 63
MÅLGRUPPER 64 B rn 64 Venner 64 Par 65
BRANDPLATFORM 66 FORRETNING 69
FORRETNING MÅLSÆTNINGER 70
ET BREDT SAMARBEJDE 71
MARKED 72
ORGANISERING 73
INDSATSER 74 1. Samskabelse 74 2. Naturbaseret drift 75 3. Frivillig naturpleje 75 4. Udvikling af kommunale kerneydelser 76 6.Eksternfinansiering 76 ETAPEPLAN 79
ETAPEPLAN DANMARKS VILDESTE LÆRINGSRUM 80
ETAPEPLAN OG ÅBNINGSTRÆK 82 Bes gs- og læringscenter ved Flintes 84 B rnebjerg ved Vindinge Langs 87
ØKONOMI 88
Udviklingsplan for Hedeland | 3 4 | Udviklingsplan for Hedeland | INTRODUKTION INTRODUKTION
BAGGRUND LÆSEVEJLEDNING
Hedeland Naturpark er et forel bigt 1.000 hektar stort Nærværende udviklingsplan er en strategisk plan for den naturområde placeret mellem de tre kommuner: Greve, fremtidige udvikling af Hedeland. Udviklingsplanen sætter Roskilde og H je Taastrup. Med sit kuperede og dramatiske den overordnede retning, samtidig med at den giver konkrete kulturlandskab udg r Hedeland en unik naturoplevelse, en anbefalinger til rækkef lge og omfang af de tiltag, som er kontrasttilegnensellersovervejendefladelandskab.Området n dvendige for at realisere planen i sin helhed. rummer vigtige natur-, kultur- og industrihistoriske spor i form afistidsaflejringer,fortidsminderogsporeftermereend100års Udviklingsplanen beskriver over fem hovedafsnit: grusgravning. Hedeland har stor biologisk værdi, især på grund af den næringsfattige jord, der er blevet blotlagt i forbindelse med Det overordnede strategiske afsæt, herunder visionen, gravearbejdet. pejlemærker samt en summarisk fremstilling af udviklingsplanens hovedgreb holdt op i mod visionens I dag danner Hedeland ramme om en lang række fokusområder. friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Området huser omkring 20 foreninger og klubber, samt tilbyder mulighed for en række Strategi for fysiske hovedgreb og interventioner, herunder selvorganiseredeaktiviteterogoplevelserinaturen.Herfindes landskabsforståelsen,tilgængelighed,wayfinding,ankomsterog blandt andet ski- og kælkebakke, gang- og cykelstier, ridestier, faciliteter, naturtyper mm. golfbane, veterantogbane, knallertbaner, motocrosscenter, gokartbane,legepladser,amfiteater,bålpladser,m.m. Strategi for formidling, herunder Hedelands grundfortælling, oplevelseskoncepter og en beskrivelse af de elementer, som er Hedeland er ejet af de tre kommuner Greve, Roskilde og H je n dvendige for udvikling af en operationel brandplatform. Taastrup, som gennem et kommunalt interessentskab - I/S Hedeland - har ansvaret for drift og udvikling af området. Strategi for forretningsudvikling, herunder anbefalet organisering Den eksisterende strukturplan for Hedeland er fra 1979. Dens og anbefalede indsatser, samskabelse, naturbaseret drift, frivillig formål har været at skabe et sammenhængende, naturpræget naturpleje,kommunalekerneydelserogeksternfinansiering. fritidslandskab i Hedeland, efterhånden som de enkelte grusgravsområder er blevet afviklet og overtaget af I/S Hedeland. Plan for realisering af milepæle 2017-2030, fordelt på tre Der er potentiale for, at Hedeland Naturpark kan vokse til etaper samt herudover en beskrivelse af åbningstræk, som kan 1.500 hektar, når den sidste grusgravsaktivitet er afviklet. iværksættesentenmedellerudeneksternfinansiering. Strukturplanen har indtil nu opfyldt sit formål, men har ikke været revideret eller opdateret i de mellemliggende år, og derfor Bilag 1 er inspiration til det videre arbejde med er der nu behov for at kaste et nyt blik på Hedelands fremtidige oplevelseskoncepter. udviklingsmuligheder. Bilag 2 uddyber åbningstrækket med anlægsoverslag.
Som det f rste skridt i udviklingsprocessen har Greve, Roskilde og H je-Taastrup kommuner i samarbejde med I/S Hedeland og Realdania igangsat en foranalyse af Hedelands styrker, KOLOFON udfordringer og potentiale. Foranalysen blev færdig i 2016 og har dannet grundlag for udvikling af visionen, ligesom både Udviklingsplan for Hedeland er udarbejdet af SLA for Hedelands forunders gelse og vision har dannet grundlag for nærværende tre ejerkommuner - Greve, Roskilde og H je Taastrup i 2017. De udviklingsplan for Hedeland. tre kommuner har i perioden 2015-2017 samarbejdet med I/S Hedeland og Realdania om foranalyse, vision, parallelopdrag, og udvikingsplan for Hedeland. ANDEL har bistået SLA med udvikling af strategi for formidling og forretning samt åbningstræk i udviklingsplanen. Udviklingsplanen rummer materiale og idéer fra parallelopdraget, som blev afviklet i foråret 2017.
I parallelopdraget deltog f lgende teams: MØLLER & GRØNBORG Arkitekter, Adept, Kollision og Kuben. RUBOW Arkitekter, Reiulf Ramstad Arkitekter, Stagis, samt Dines J rgensen, J rgen Bo Larsen og Henrik Vibskov. SLA Arkitekter, 2+1, Johansen Skovsted, Realise og Morten DD.
Alle illustrationer er vejledende og udf rt af SLA eller stammer fra Team SLAs forslag med undtagelse af illustrationer på s. 43, 54- 55 samt materiale i bilag 1, der stammer fra Rubow Arkitekters forslag, ligesom loops er viderebearbejdet herfra.
Udviklingsplan for Hedeland | INTRODUKTION | 5 6 | Udviklingsplan for Hedeland | INTRODUKTION Illustration: SLA Arkitekter FYSIK
#IDENTITET - NY LANDSKABSFORSTÅELSE Med udvidet brug og udviklingen af Hedeland introduceres en ny landskabsforståelse, et nyt kulturlandskab, hvor natur og kultur komplementerer hinanden og hvor der skabes nye rum for samskabelse, samvær og erkendelse. Den menneskeskabte natur får en stærkere oplevelsesværdi ved dramatisering af landskabet samtidig med, at man tydeligere oplever landskabets udviklingshistorie.
#OPLEVELSER - TRE FORSKELLIGE RUMLIGHEDER Hedeland vil fremover være kendt for tre overordnede landskabsrum med hvert sit særkende - Hedebjergene, Sletten og Ødemarken. Hedebjergene introducererennyogdramatiseretlandskabstopografi,somskaberetudfordrendeogforskelligartetudgangspunktforaktiviteteriHedeland.
#FÆLLESSKAB - DANMARKS VILDESTE LÆRINGSRUM Hedeland skal være et læringsrum for alle. Åbningstrækket tilrettelægges med fokus på læring, bevægelse og leg, fordi det skaber kvalitet for borgerne i de tre ejerkommuner og det lokale marked. Danmarks vildeste læringsrum forankres i området omkring Flintes , som dramatiseres yderligere samt g res mere tilgængeligt og overskueligt. Ved Flintes etableres endvidere et bes gs-og læringscenter af h j klasse, som bliver Hedelands formidlingscentrum. Parallelt med fokus på læring, bevægelse og leg ”h stes de mest lavthængende frugter” i den forstand, at de foreninger der er klar med bedre og udvidede aktiviteterfårmulighedforativærksættedisse,ogderetableresdenmestnødvendigeinfrastrukturiformafwayfinding.
#SYNLIGHED - WAYFINDING Wayfindingoptimeressådetbliverletatfindevejrundtiområdet.Markeringer,installationeroginterventionerindsættesilandskabetforatmarkere særlige steder og vejlede bes gendes ture gennem landskabet. Der etableres hovedindgang med bes gs- og læringscenter ved Flintes . Arkitektur og design er et nyt lag i Hedeland: Både shelteres, follies, bes gscenter, trinbræt og andre bygværker bliver let genkendelige og samtidig tro mod området.
#BÆREDYGTIGHED- NATURBASERET DRIFT I driften er der fokus på at det dramatiske landskab træder frem. En naturbaseret tilgang til drift skal minimere driftomkostninger og ge herlighedsværdien. Afgræsning med mange forskellige dyr giver forskellige driftsudtryk ligesom successionen og udviklingen af de nygravede områder, vil skabe stor variation og h j oplevelsesværdi i rummene.
Udviklingsplan for Hedeland | INTRODUKTION | 7 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
Illustration: SLA Arkitekter FORMIDLING
GRUNDFORTÆLLING Hedelands grundfortælling hedder Sammen kan vi bygge bjerge. Grundfortællingen er afsæt for udviklingen af konkret aktivitetsindhold i samarbejde med foreninger, ejerkommuner og kommercielle akt rer, samt for udviklingen af en brandplatform for Hedeland og relevante kommunikationselementer i forlængelse af denne.
OPLEVELSESKONCEPTER Hedelandskalifremtidentilbydeoplevelser,somfalderindenforfireforskelligestrategiskekoncepter.Krop&Bevægelse,Ro&Fordybelse,Istid&Råstof, Kultur & Events. Udbydere af oplevelser er I/S Hedeland, ejerkommunerne, foreninger og klubber samt ikke mindst kommercielle akt rer.
MÅLGRUPPER Hedeland skal i fremtiden målrette såvel udviklingsindsatsen som formidlingsindsatsen, så den tager afsæt i tre forskellige målgrupper - venner, par og b rn. Henover tid kan der dog være behov for at justere målgrupperne, ligesom nye målgrupper kan komme til.
BRANDPLATFORM Medafsætiudviklingsplanenudviklesenbrandplatform,derbestårafenfortællingogetgrafiskvisueltunivers.Deterafgørendeatudvikleenfortælling om Hedeland, der ikke bare fortæller hvad Hedeland er, men også hvad Hedeland kan g re for dig, og hvad du kan g re Hedeland til. Grundfortællingen er både et afsæt for udviklingen af brandplatformen og et udviklingsredskab, der anvendes til at invitere samarbejdspartnere og brugere indenfor som medskabere af fremtidens Hedeland.
8 | Udviklingsplan for Hedeland | INTRODUKTION Illustration: SLA Arkitekter FORRETNING
ET BREDT SAMARBEJDE Hedelands foreninger, klubber, kommunale institutioner og kommercielle akt rer er n glen til at kickstarte en bæredygtig forretningsudvikling. Disse akt rer er ikke bare brugere, de er også udviklere, ligesom de er medafsendere af oplevelsen, idet de står for afvikling af en stor del af Hedelands aktiviteter.
ORGANISERING Der er behov for, at I/S Hedeland sikrer et bredere ejerskab ved at indgå i forpligtende samarbejde med foreninger, institutioner og kommercielle akt rer. Det anbefales derfor, at I/S Hedeland etablerer og faciliterer en platform som kan sikre et bredt ejerskab og samarbejder mellem foreninger, kommercielle akt rer og institutioner.
INDSATSER Forretningsstrategiens fem indsatser fokuserer på at få det bedste ud af Hedelands eksisterende og fremtidige aktiver på en måde, så man underst tter de overordnede målsætninger om bæredygtig konomi og et attraktivt område, der styrker bosætning og tiltrækker bes gende
1. Samskabelse Hedelands udviklingsindsatser kan med fordel forankres i de mange kræfter, som allerede i dag er til stede både i og uden for Hedeland. Udviklingen af Hedeland b r fremover ske med en h j grad af samskabelse på tværs af brugergrupper og ejerkommuner samtidig med, at foreningsfaciliteter i h jere grad g res tilgængelige for bes gende.
2. Naturbaseret drift En naturbaseret tilgang til drift skal minimere driftsomkostninger og ge herlighedsværdien. Den skal fremme landskabets variation, styrke oplevelsen af de dramatiske landskaber ved at friholde skrænter og lade andre områder springe i skov.
3. Frivillig naturpleje Frivillige vil i fremtiden kunne indtage en n glerolle i driften og bemandingen, der kan l ftes i samarbejder. Hedelands natur kan styrkes eksempelvis gennem græsningslaug og uddannelse af frivillige til at st tte formidling, drift og pleje.
4. Udvikling af kommunale kerneydelser Det tværkommunale samarbejde omkring Hedeland skal styrkes, sådan at Hedeland bliver en ressource for de tre kommuner og en l ftestang for kommunale interesser. Således tilf res også ressourcer til udviklingen af Hedeland gennem en sammentænkning med kommunale kerneydelser og -opgaver.
5.Eksternfinansiering Hedeland skal udnytte sit unikke brandpotentiale, herunder de kulturelle og naturmæssige værdier til at skabe vækst, baseret dels på provenu fra foreningersogeksterneaktørerskommercielleaktiviteter,delsviamedfinanseringafudgiftertilanlægogudviklingafnaturværdierfrarelevantefonde.
Udviklingsplan for Hedeland | INTRODUKTION | 9
STRATEGI HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
VISION
Visionen for Hedeland er vedtaget af Greve INDEN 2030 ER HEDELAND KENDT Kommune, Roskilde Kommune og H je- SOM ET STORSLÅET LANDSKAB, DER Taastrup Kommune og udg r derfor det RÆKKER UD TIL BÅDE LOKALE BRUGERE strategiske afsæt for udviklingsplanen. OG GÆSTER LANGVEJS FRA. Visionen præsenterer i samlet form de HER FORENES NATUR MED KULTUR - overordnede målsætninger for udviklingen VILDT RÅT OG VILDT ROLIGT. af fremtidens Hedeland. HEDELAND TILBYDER OPLEVELSER OG AKTIVITETER, DER TILTRÆKKER, Ønsket med visionen har været at etablere OVERRASKER OG UDFORDRER. et fælles billede, der synligg r retningen for Hedelands udvikling mange år frem. Inden år 2030 opleves området som ét Visionen er udarbejdet med et realistisk samlet Hedeland med en stærk fortælling og målrettet sigte, der giver plads til de og en væsentlig årsag til at borgere nsker nye dr mme og behov, som man endnu at bosætte sig på egnen. Hedeland er en ikke kender. palet af former, farver og aktiviteter, som på én og samme tid skaber kontrast og styrker hinanden. Her forenes naturen med kulturen i et landskab, der både rummer h jt tempo og stille steder. Hedeland er i evig forandring og f lger med - altid med afsæt i områdets fælles geologiske og kulturhistoriske fortælling og altid med kvaliteten i top. Hedeland byder alle indenfor og er et yndetudflugtsmåloglæringsrum,der giver livskvalitet, og som man vender tilbage til, hvad enten man bor tæt på eller kommer langvejs fra.
12 | Udviklingsplan for Hedeland | STRATEGI Horndrageren
HEDEBJERGENE Besøgs- og lærings enter Flintesø
ØDEMARKEN SLETTEN
Uddybet kort fndes på side 24-25 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
PEJLEMÆRKER
Med afsæt i visionen og forunders gelsen etableres f lgende pejlemærker for udviklingen af Hedeland.
FYSIK FORMIDLING
Hedelands eksisterende fysiske rammer lægger op til at dyrke Der skal f rst og fremmest fokuseres på Hedelands lokale det rå, det aktive og det rolige i kombination med lærings- og naboer – borgerne fra de tre ejerkommuner. Formidlings- og kulturoplevelser. forretningsindsatsen faseopbygges ligesom den fysiske udvikling faseopbygges, så der startes med fokus på lokale borgere og Den fysiske udvikling af Hedeland skal underst tte dramaet og bosætningsmålsætningen og gradvist udvides med de bes gende kontrasterne mellem det menneskeskabte og det naturgroede. og turismemålsætningen. Vi skal skabe rum for rå og aktive oplevelser, for at blive klogere, og for at plukke, grave, bestige, indtage, dyrke og formgive. Alle Hedeland er en oplagt ressource for ejerkommunernes de ting man kan g re på en byggelegeplads, i en vildt voksende bestræbelser for at ge sundhed og livskvalitet. Danskerne baghave, på en sportsbane, men som man aldrig har pr vet at eftersp rger i h j grad muligheder for organiserede og g re med så h jt til loftet og så meget luft omkring sig, som man selvorganiserede aktiviteter samt naturoplevelser. Hedeland kan i Hedeland. Dermed får man som bes gende også markant kan spille en langt st rre rolle for de lokale, hvis de har st rre anderledes naturoplevelser end man er vant til fra andre steder. kendskab til oplevelsesmuligheder og oplever en bedre tilgængelighed til området. Hertil kommer, at et stærk lokal Vi forl ser ikke Hedelands unikke potentiale ved at tænke, forankring i Hedeland i et længere perspektiv vil være med til at italesætte eller indrette Hedeland som en naturpark. Hedeland ge attraktiviteten regionalt og internationalt. De mest attraktive har syv naturprægede konkurrenter i det lokale og regionale destinationer er autentiske destinationer, der bruges af lokale opland, som i h j grad er karakteriseret ved ro og rekreative borgere. naturoplevelser. I en naturpark er naturen sin egen. I Hedeland er den også din. Der må godt være noget pionerånd og just-do-it attitude over Hedeland. Det er unikke konkurrenceparametre. Det betyder imidlertid ikke, at naturen ikke er vigtig for Hedeland. FORRETNING Tværtimod. Naturen er rammen om det hele og der skal fortsat være plads til stilhed og det at kunne blive helt væk. Forretningsplanen for Hedeland skal afspejle målsætningerne om at styrke bosætningen og tiltrække bes gende. Forretningsplanens bæredygtighed sikres med et bredt samarbejde med foreningslivet, kommercielle akt rer og i mellem de tre kommuner.
Hedelands foreninger og klubber eftersp rger mere tværgående samarbejde og koordinering af aktiviteter samt tilh rende markedsf ring og kommunikation. Fremtidens Hedeland skal bygges med afsæt i energier og ressourcer hos foreninger og klubber - samt kommercielle akt rer - såvel i Hedeland som udenfor Hedeland i de tre ejerkommuner. Derudover foreslås et selvstændigt fokus på at involvere de tre kommuners kerneydelsesområder som fx skoler, daginstitutioner, ældrepleje samt social- og beskæftigelsesindsatser i udviklingen af Hedeland tillige med kommercielle akt rer.
14 | Udviklingsplan for Hedeland | STRATEGI Illustration: SLA Arkitekter Lørdag formiddag er det oplagt at tage til Hedeland sammen med sine børn, og se hvor de har været på udfugt med skolen eller børnehaven. Med sand på hænderne og en kikkert om halsen er børnene klar til nye oplevelser.
FYSIK FYSIK HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
OM LANDSKABS FORSTÅELSEN
Hedeland er et bud på et nyt kulturlandskab. Her er natur og kultur sidestillede og gensidige værdier. Ingen andre steder kan vi, som i Hedeland, opleve det menneskeskabte landskabs muligheder. Og ingen andre steder kan vi fortsat påvirke og udvikle landskabet sammen med stærke grupper af ildsjæle.
DET NY KULTURLANDSKAB
Hedeland er et bud på et nyt kulturlandskab. Et sted, som ikke Hedeland kan ikke afbildes i ét motiv eller en plan, der viser alt, hænger fast i forældede idéer om natur og kultur som modsatte fordi Hedeland lever og udvikler sig med de mennesker og den og adskilte fænomener. Her er natur og kultur sidestillede og natur, kulturlandskabet er gjort af. gensidige værdier, der tilsammen fortæller den fulde historie om Hedeland. Det nye er den måde, kulturlandskabet tager imod alle og udvikles gennem borgernes aktive deltagelse i aktiviteter, pleje, Hedeland er kulturhuset version 2.0 uden tag og vægge, et åbent bevægelse opmærksomhed og læring. Dét er forskellen på at gå rum ude i naturen. Hedelands kulturlandskab er ikke en fast, på museum eller i teateret, hvor vi mere passivt ser på. I Hedeland uforanderlig form, ikke en færdigsyet oplevelse, der er den samme deltager man og er en del af stedet også ved operaoplevelser på gang på gang. Det er et sted og en oplevelse, vi alle er med til amfiscenenognårmanbevægersiggennemområdet. at skabe gennem vores aktiviteter og samskabelse med andre; et aktivt landskab, der intuitivt leder os til at forstå og erkende Her er rum for spejderne, motorcrosserne og tog-entusiasterne. noget om vores relation til hinanden, naturen og dens processer. Her er rum for skovb rnehaven, hvor ungerne samles om bålet og lærer om naturens kræfter. Og her er rum for den enkelte til at Rammen for Hedeland er de fortællinger landskabet bærer m de naturens fænomener på en kajaktur eller gåtur i vildnisset. med sig. Den f rste handling var opdyrkningen af heden. Den Her er plads til at naturen kan udvikle sig på egne præmisser. Her anden handling var grusgravningen, og den tredje handling er er ro og tid til at vente på at skoven vokser langsomt til. udviklingen af Hedeland til et bud på en ny type kulturlandskab. Hedebjergene og hullerne er Hedelands fysik. De fortæller Gravearbejdet er den handling, der i dag ses allermest tydeligt historien om jord, istid, handling og forvandling - om 10.000 års i landskabet, og det er også i det greb, det nye kulturlandskab natur- og kulturhistorie, hvor vi har arbejdet med den jord, vi har formidles. At grave begynder med, at man graver råjord op bygget vores velfærd på. Det er formidlingen af ikke alene natur og samler det i en bunke. Der efterlades et hul. Det er denne men også kultur, og hvorfor de to tilsammen er fundamentet for handlingogtankenomhullerogbjerge–detderfjernes,og den videre udvikling af kultur- og velfærdssamfundet. Hedeland det der tilf jes - der er det hedelandske kulturlandskabs udtryk er meget mere end blot rekreation. Det er det nye erfaringsrum og form. Det er med dette greb Hedeland videreudvikles. Der i vores hverdag, hvor vi er ved at omstille os til et liv med et nyt graves huller, jorden formes, naturen får ro til at udvikle sig, klima og det faktum, at vi sammen er med til at forme naturen og samtidig skabes tilgængelighed og rum for aktiviteter, der bruger vores fælles fremtid. Hedeland. Det er dette greb, der er strategien for den videre udvikling.
Illustration: SLA Arkitekter
20 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK 20 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
TRE FORSKELLIGE RUMLIGHEDER
Hedeland består af tre hovedrum: HEDEBJERGENE, SLETTEN og C A ØDEMARKEN. De tre områder fortæller tilsammen historien om Hedelands forskellige landskaber og myriader af rum. B Tredelingen af området er med til at sætte en klar retning for udviklingen af området de næste mange år.
A: HEDEBJERGENE C: ØDEMARKEN Hedebjergeneerstore,varieredelandskabsrummedtopografi, Ødemarken er en mosaik af skovpartier, jordpåfyld, grusgrave natur, historier og aktiviteter, der skaber sammenhæng fra nord og s er. I Ødemarken er det naturen, det vilde, der får lov at til syd og formidler Hedelands historie. Hedebjergene er et rumligt styre, her er man længere fra de kulturelt bearbejdede steder. og oplevelsesmæssigt landmark - et referencepunkt i området. Området hænger landskabeligt sammen med Øde Hastrup og Hedebjergenerummermangesignifikantelandskabsrum. Store Hede udenfor Hedeland. Området er tæt knyttet til de Her er bjerge, dybe dale og s er. Store terrænforskelle kan st rre byområder. Her er rum til lange ture på cykel, til fods eller opleves indenfor relativt korte afstande. Stier og st ttepunkter påhesterygsamtpladstilflereselvorganiseredeaktiviteter.I udformes så terrænforskellen markeres og bruges til at Ødemarken graves fortsat grus på store dele af området. I takt underst tte oplevelsen af de dramatiske landskaber. Aktiviteter, med at disse færdiggraves overgår de til rekreative formål og st ttepunkter og stier kan guide brugerne ift. både at benytte og natur, der får lov til at udvikle sig successivt. Området vil dermed beskytte de særlige naturtyper, samt kanalisere brugstrykket og fortsat bære præg af dynamik i landskabs- og terrænudformning, sliddet de rigtige steder hen. eksperimenter i drift og aktiviteter, pionerbeplantning og pionerånd. I det omfang, der kan skabes st rre sammenhængende arealer, kan der arbejdes med selvforvaltende B: SLETTEN natur på store dele af Ødemarken. Samtidig skal der være fokus på de særlige naturtyper med st rst naturpotentiale, der skal På Sletten fornemmer man de vidt forskellige måder, Hedeland beskyttes, udvikles eller driftes på anden vis. Dermed fremmes er blevet brugt på og forvandlet af mennesket gennem tiden. mosaikken i naturudtrykket med vådområder, s er, områder med Her er gravh je, kig til kirketårne, golfspil og kratere, og den naturlig tilgroning der fx driftes som ur rt skov. store lavning efter den seneste grusgravning er stadig synligt og formidler gravehistorien. Når den seneste grusgrav er færdiggravet afsluttes en lang æra med gravning på sletten. Det efterladte hul bearbejdes og g res tilgængeligt som del af åbningstrækket. På Sletten opleves de lange kig og store åbne vidder. Sletten videreudvikles som steppe, slette og enge med afgræsning, så vegetationen holdes nede og åbne rum fastholdes. I de lavest liggende områder kan der, for at skabe rum, være områder, der springer i skov.
22 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK B.1
B.2
C.1 A.1 C.3 Opdelingen af Hedeland i tre overordnet C.4 forskellige rumligheder rummer en C.2 A.2 myriade af landskaber og naturtyper. C.5 B.3 B.4 Hedebjergene, Sletten og Ødemarken A.3 A.4 består hver især af en række delområder C A B.5 C.6 med vidt forskellig karakter, oplevelser A.5 B.6 og muligheder. Forskelligheden g r de B.7 C.7 bes gende i stand til at navigere i et B.8 B oplevelsesrigt og aktivitetsfyldt landskab A.6 B.9 og mærke modsætningerne. Beskrivelserne er eksempler på tiltag, der vil kunne styrke A.7 områderne. A.8
A: HEDEBJERGENE B: SLETTEN C: ØDEMARKEN
A.1. SMELTEVANDET B.1 DEN NORDLIGE INDGANG TIL HEDELAND C.1 VIRVARET - SKOVOMRÅDE I den nordlige del af Hedebjergene er der st rre Er karakteriseret ved en serie af mindre Det eksisterende skovområde vokser til. vådområder. Flere af disse renses op, bindes rumlighederogflereforskelligeaktiviteter. Kan g res tilgængeligt med enkelte stier sammen og tilgængeligheden fremmes via broer og Der kan skabes forbedrede adgangsfaciliteter og st ttepunkter. platforme. via Hovedgaden og via Brandh jgårdsvej særligt for fodgængere og cyklister samt C.2 GLACIALSØERNE OG DE ÅBNE A.2 FLINTEBJERG/SKIBAKKEN get opmærksomhed på synlighed til bl.a. OMRÅDER Flintebjerg bliver lettere at komme op på med veteranbanen. Enkelte st ttepunkter kan Her kan skabes mulighed for samling af trapper og anlæg til fysisk udfoldelse, samtidig etableres. mangemenneskerpådefladeområder,og beskyttes naturen. Med nye tiltag bliver bjerget en glacials erne (st rre, forskelligartede s er) attraktion året rundt. Fra toppen er udsigten sublim. B.2 SLETTERNE MED GRAVHØJENE bliver et trækplaster. På Sletterne mærkes vinden og de A.3 LERGRAVEN store vidder. Her etableres indhegning C.3 TOMRUMMET Her kan skabes enkelte elementer, der ger brugs- til afgræsning af områderne vha. store Graveområdet omdannes så hullet fortsat og oplevelsesværdi ifm. leg og læring. Udsigtspunkt, græsædere som fx kameler. er markant. platform, sten og broer. B.3 FLINTESØ + B.4 AMFISCENEN C.6 TURKISERNE A.4 DE NYE BJERGE Området omkring Flintes , bliver Hedelands Graveområdet bliver i fremtiden en mosaik Hedebjergene kædes sammen fra skibakken og hovedindgang: et bes gs- og læringscenter. af små s er og huller. De turkise farver lergraven til områderne syd for Stærkendevej med Herfra guides man til oplevelser i hele i vandet giver stedet sit navn. Det kan beplantning, stier og aktiviteter. Her er et h jt Hedeland, men særligt området lige omkring bruges til forskellige former for MTB-l b, aktivitetsniveau med skibakke, MTB-spor, ridestier, bes gs- og læringscenteret bindes bedre træningsbaner mv. leg og gåture. Der skabes en oplevet sammenhæng sammen. fra området ved Flintes til området ved Vindinge C.7 NATUREKSPERIMENTARIET Langs . Samtidig styrkes de landskabelige relationer B.5 PÅ ISHAVETS BUND De langsomt udviklede områder. I og forbindelse til området ved h jene syd for I den færdiggravede grusgrav ved Reerslev, vil natur-eksperimentariet er der naturlig Vindingevej, som er et attraktivt område for mange det gr nne hurtigt spire og tage over. Stejle succession, og alting får langsomt og pga. af den naturmæssige og rumlige diversitet. vægge med blottede skrænter kan fors ges konstant lov at ændre og udvikle sig. bevaretsådigesvalernekanflytteind.Der A.5 VINDINGE LANGSØ skabes tilgængelighed og formidling af fx TILSTØDENDE OMRÅDER TÆT PÅ Naturlegepladsen udvides med B rnebjerget: En geologi og grusgravningshistorie. HEDELAND: kondenseret oplevelse af Hedeland i b rneh jde. i C.4 STORE HEDE tæt forbindelse med parkering og Hedebjergene. B.6 Ridecenter De efterbehandlede råstofgrave kan bidrage til at fremme den næringsfattige A.6 HØJENE B.7 Golfbane natur og supplere de allerede eksisterende Langekigafløsesafkortekigogmanfårsvedpå moser og s er i området. panden af at bevæge sig op og ned af bakkerne. På B.8 Vinterrasserne h jene syd for Vindingevej er der ro. C.5 ØDE HASTRUP B.9 Bunkerne Øde Hastrup er i dag præget af st j, st v A.7 PARIS-DAKAR (MOTORBANERNE) Næringsfattigt overdrevsagtigt ogtungtrafikfragrusgravene,menkan Alle st jende aktiviteter placeres i dette område, fx månelandskab med lange kig og ro. på sigt rumme et værdifuldt og unikt kan der etableres rken- og sandk rselsbaner i den naturområde, hvor skrænter og s er efter grusgrav, der er i området. Området udbygges ad hoc udgravning har både biologisk og rumligt og sikres st jdæmpet med jordvolde og bakkeanlæg potentiale. som i dag, samt skærmes med beplantning.
TILSTØDENDE OMRÅDER TÆT PÅ HEDELAND: A.8 Området kan udvikles med aktiviteter, der hænger sammen med A7.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 23 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
C A B
Hedeland består overordnet af 3 forskellige områder: HEDEBJERGENE, der skaber sammenhæng fra nord til syd, SLETTEN op mod Brandhøjgårdsvej og Villershøjvej samt ØDEMARKEN, der ligger vest for Hedebjergene og omkranser Vindinge. A _HEDEBJERGENE A.1. Smeltevandet A.2 Skibakken C.4 A.3 Lergraven A.4 De nye bjerge A.5 Børnebjerget A.6 Engene og bakkerne A.7 og A.8 Banerne
B _SLETTEN B.1 Den nordlige indgang til Hedeland B.2 Sletterne med gravhøje B.3 Flintesø + B.4 Amfen C.5 Besøgs- og lærings enter B.5 På ishavets bund B.6 Ride enter B.7 Golfbane B.8 Vinterasserne B.9 Bunkerne (beskyttet natur)
C _ØDEMARKEN C.1 Skovområdet C.2 Gla ialsøerne og de åbne områder C.3 Tomrummet C.4 Store Hede C.5 Øde Hastrup C.6 C.6 Turkiserne C.7 og C.8 Natureksperimentariet
SIGNATURFORKLARING ØDEMARKEN
C.7
C.8
24 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK B.1
C.1 A.1
C.3 .4
B.2
A.2 C.2
HEDEBJERGENE B.3
B.4
A.3
A.4 B.5
B.6
A.5
B.7 SLETTEN
B.8
A.6 B.9
A.7
A.8 1:10000 Nedfotograferet (65%) HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
DRAMATISERING AF LANDSKABET
Hedelanderfladeområder,grusgrave, dybe dale, lergrave, bakker og bjerge af overskudsjord, natur, grus, græs, vand og skov. Med nye tiltag i Hedeland bevæger man sig i det dramatiske landskab. Drift med græssende dyr, der s rger for at renholde skråninger, oprensning af vådområder, stier der f rer en op og ned i terrænet og arkitektoniske elementer, der understreger oplevelsen af landskabet er alt sammen med til at understrege og formidle de dramatiske landskaber.
Hedelands fortælling og fysik bliver stærkere med en række ISCENESÆTTE DE EKSISTERENDE DRAMATISKE LANDSKABER strategiske greb, der dramatiserer, organiserer og g r oplevelsen OG BRUGE DEN EKSISTERENDE TOPOGRAFIS DRAGENDE af landskabet forskelligartet. I det f lgende beskrives hvordan KARAKTER dramatiseringen af landskabet kan komme til udtryk igennem Hedelandrummeridagfleredale,slugteroghøjeområder. den overordnede opdeling af området, driften, åbningstrækket, og Her er vådområderne i nord, skibakken, lergraven, s erne, på den lange bane med en række mulige udviklingsperspektiver, vinterrasserne og bakkerne i syd mv. De mest oplevelsesrige der ser længere frem end 2030. stedererknyttettildestoretopografiskeudsving,dehøjebjerge, hvor jord er blevet fyldt på og de dybeste dale. der hvor der er RO OG AKTIVITET gravet mest, og hvor vandet er kommet frem. I disse landskaber Hedeland disponeres til aktiviteter, der appellerer til en bred vifte opleves det menneskeskabte landskab tydeligst. Denne af motionsformer og oplevelser fra det vildt rå til det vildt rolige. særegne og fuldstændig menneskeskabte natur iscenesættes og Her passes på eksisterende natur, samtidig med at den bruges. oplevesgennemenrækkenyetiltag,hvorafflereknyttersigtil Her er ny natur og helt nye rum til fysisk udfoldelse. Der skabes åbningstrækket (se s. 80), hvor der er særlig vægt på områderne mulighed for, at bakkerne formes til både de aktiviteter, vi kender omkring Flintes , lergraven, Flintebjerg og naturlegepladsen. og nsker i dag, og dem, vi ikke kender for fremtiden. Her er plads til et h jt aktivitetsniveau med faciliteter, der supplerer og udvider mulighederne for foreninger og aktiviteter. • Naturogtopografiudviklesendnumereoplevelserigtog dramatisk ud fra en overordnet tre-deling af området: Her kan man stå på ski, k re mountainbike downhill, tage hesten Sletten, Hedebjergene og Ødemarken. med op på bakken og se udsigten fra toppen. Aktiviteterne har • Der skabes tilgængelighed gennem stier, st ttepunkter, dedikeredeområderogstier,dererflettetsammenafværdifulde bygværkerogviawayfinding. naturområder, stier og landskabsrum. • Fra start styrkes det centrale ankomstområde ved Flintes markant ved at fx Flintebjerg tilf res elementer af Her skabes rum for nye former for motion, nye former for natur beton, jern og træ til forskellige aktiviteter som klatring, ognyelandskaber.Deaktviteter,derbrugertopografienaktivter trappel b, rutche fra landets længste rutchebane, k re med til at styrke oplevelsen af de dramatiske landskaber. Her er MTB på de bedste spor, klatre i stenskred mv. Der vil være både plads til ro og til aktivitet. udsigtspunkter, og der kan etableres bobslædebane, ziplining, svævebane, l b på trapper, træstammerul osv.
26 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK Hedebjergene Sletten Ødemarken
DRIFTEN UNDERSTØTTER DET DRAMATISKE LANDSKAB Driftenaflandskaberne(defineringafområder,derfxmåspringe UDVIKLINGSPERSPEKTIVER i skov eller hvor åbne områder b r bevares åbne) er med til at I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen er der understrege de store forskelle i Hedelands landskabsrum, identificeretenrækkeudviklingsscenarier,derrækkervidereend • En række eksisterende vådområder oprenses, så vandspejlet 2030 eller er begrænset af gældende lovgivning eller planmæssige er klart. rammer. Disse udviklingsperspektiver knytter sig til centrale • Der kan udgraves, så det bliver muligt at skabe et sammen- elementeriudviklingenafHedelandsnaturogtopografiog hængende vådområde og mulighed for at sejle ud på nogle af skitserer en række udviklingsscenarier i forbindelse med: de st rre vådområder. • Græssende dyr på skråninger holder vegetationen nede, så • Hedebjergene skråningsprofilerertydelige.Påstørresletteområderskabes • Gravehistorien afgræsning med st rre dyr. • Vådområderne • Tilgrænsende områder BEVÆGELSE I LANDSKABET STØTTER OPLEVELSEN Nye måder at bevæge sig gennem Hedeland på og opleve særlige På de f lgende opslag er udviklingsperspektiverne for disse steder st tter dramatiseringen af landskabet. beskrevet. De er beskrevet her, fordi de understreger det særlige • Horndrageren, Hedelands gennemgående vandrerute, landskab i Hedeland og styrker områdets identitet samt oplevelse loops og etablerede trails f rer brugerne rundt i Hedeland. I af området som dramatisk. forskellige sværhedsgrader etableres mulighed for at bevæge sig mellem kt. 28 og kt. 80. • Afmærkede ruter og follies guider til særlige oplevelser i landskabet. • Landskabet iscenesættes gennem kig fra veje og stier, fremhævet ved fx beplantninger eller åbne udsigtspunkter.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 27 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
HEDEBJERGENE
Hedebjergene er rygraden, der kobler Hedeland sammen fra der åbne og græsklædte bakker. Bjergene er en markant rumlig sydtilnord.Deterbåndafbeplantning,topografi,stierog mark r og et referencepunkt, når man bevæger sig rundt i aktiviteter, der kæder Hedeland sammen og skaber nye rum og Hedeland. muligheder. Området skaber en stærk forbindelse mellem nogle af de mest brugte aktivitetsområder idag: motorsportsområdet, De store græsklædte bakker i bjergkæden tilf res elementer naturlegepladsen og aktivitetsbanen, skibakken og togbanen. af beton, jern og træ til forskellige aktiviteter. Bjergene er Hedebjergene er åbne for nye programmer - initieret af ildsjælene sammenvævet af forskellige aktivitetsmuligheder, med st rre og kommercielle akt rer. områder målrettet specielle nsker til at klatre, rutche fra landets Hedebjergene er forskellige landskabskarakterer - h je, bakker, st rste rutchebane, k re MTB på de bedste spor, klatre i stenskred grave, s er og vådområder - nogle af Hedelands mest attraktive mv. Der vil være udsigtspunkter, og kan etableres bobslæde- eller landskabsrum bundet sammen af stier og nye tiltag. På mange rutchebane, ziplining, svævebane, l b på trapper, træstammerul kilometer lange stiforl b kan man bevæge sig op og ned i osv. terrænet, til h je toppe og lave vådområder. Man har skiftevis udsyn og lukkede rum. I 2030 vil Hedebjergene hæve sig markant På tværs af rygraden er der tre zoner, som kan passeres af de, der fra Ødemarken og Sletten og skabe nye bevægelsesrum og tilbyde s ger freden og roen i Ødemarken og på Sletten. Her er vildere motionsformer, vi ikke kender i dag. Beplantningen hæver sig aktiviteter trukket tilbage, så det er muligt at passere i roligt nogle steder og g r bakken st rre, end den er. Andre steder er tempo og fortsat opleve noget af det Hedeland, der kendes i dag.
UDVIKLINGSPERSPEKTIVER
HEDEBJERGENE ETABLERES DER SØGES ENKELTE DISPEN- HEDEBJERGENE BLIVER UDEN TILØRSEL ELLER SATIONER OG DER TILFØRES REGIONENS RENJORDSTIP OG AFGRAVNING AF JORD JORD TIL NYMØLLETIPPEN, DER TILKØRES JORD I STORE FOLDEN OG MARKEN PÅ NORD MÆNGDER FRA REGIONENS OG SYDSIDEN AF STÆRKENDEVEJ ANLÆGSOMRÅDER
Hedebjergene iscensættes: Flere steder i kommunerne og i Hedelands- Her rejser der sig i 2030 en helt ny sætningen er der indenfor de seneste år givet topografi.Medråjordogoverskudsjord • Vådområdet i nord renses op dispensationer fra jordforureningsloven. fra nærområdet og de tre kommuners • Der etableres stier, hvor det dramatiske I scenarie 2 unders ges om der kan gives kommende anlægsprojekter skabes landskab opleves. Man oplever de allerede tilladelse til etablering af renjordsdepot og topografien.Bjergenebliverenkeltesteder etablerede dramatiske landskaber som: det tilf res jord til Nym lletippen, Folden og så h je, at de kan måle sig med skibakken. oprensede vådområde i nord, skibakken, marken,detfladeområdepåbeggesideraf lergraven, Vindinge Langs , Vinterasserne Stærkendevej. Hedebjergene vil være en serie • Der etableres elementer som follies, stier, h je, der placeres i forlængelse af og vest for broer og udsigtsposter, der intensiverer skibakken,vestforamfiteateretoglergraven oplevelsen af det dramatiske landskab. pådeflademarkernedmodStærkendevejog videre til området ved aktivitetsbanen nord for Vindinge Langs .
28 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK GRAVEHISTORIEN
Hedeland er et resultat af gravehistorien. Efterbehandlingen af man slider vegetationen væk ved brug af k ret jer, gravemaskiner de tidligere råstofgrave i området har været grundlag for at skabe eller andet, eller bruger får og geder, der æder græsset. Det er et unikt område, der rummer store kultur- og naturværdier. Hvor oplagtatfindeaktiviteterigravene,hvorsandetfortsatkanblive det er muligt at opk be jorden omdannes de aktive grusgrave i flyttetrundtogdermedfortællehistorier. Hedelands interesseområde på sigt til rekreative områder. Her er Det er meget svært at bevare skrænter til fx digesvaler, fordi reetableringsplanerne n glen til at realisere og udfolde visionerne vegetationen meget hurtigt spirrer frem. Ikke desto mindre for Hedeland. Gennem tæt dialog med indvindingsselskaberne, b r det være et fokus, for det vil være helt unikt at have denne er det muligt for Hedeland billigt at etablere nye faciliteter, stier naturtype i Hedeland. og naturområder i de tidligere graveområder. Gruset, og dets I de færdiggravede områder er det muligt både at skabe nye fortællekraft, forsvinder stort set med den sidste lastbil, fordi aktivitetsområder og plads og ro til, at naturen kan udvikle sig. vegetationen hurtigt spirrer frem. Der er endnu ikke knyttet ejerskab til nye områder, hvorfor der vil værefærreinteressekonflikter,nårnyeaktiviteterplaceres. UDVIKLINGSPERSPEKTIVER Vedligeholde grave og fortælle gravehistorien. Grusgravene blotlæggergeologiskelagskabtafistiden–aflejringer,sandog grus. Disse udgravninger kalder vi ishavets bund. På udvalgte steder b r grus og gravefronter bevares og vedligeholdes for at g re gravehistorien og de geologiske lag synlige i landskabet. Når gravemaskinerne forlader Hedeland spirer vegetationen hurtigt frem. Det kræver, at der tænkes i alternative muligheder for at bevare sandet, gravefronter og grus enkelte steder, fx ved at
Illustration: SLA Arkitekter Illustration: SLA Arkitekter
I bunden af råstofgravene går man på Ishavets Bund. Her har gravemaskinergravetalledelagud,somisenaflejrede.Skræn- terne, det turkise vand og lyden af gruset g r oplevelsen unik.
Områder med nyligt afsluttede råstofgrave skaber rum for nye muligheder.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 29 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
VÅDOMRÅDERNE
Ligesom bakkerne er s erne og hullerne karakteristiske for Hedeland. Indenfor de gældende rammer er det ikke muligt at grave st rre s er og vådomåder i Hedeland. Det, der kan styrke de eksistrende vådomåder, er oprensning. Efter 2030 kan Hedeland bestå af en mosaik af forskellige typer af huller i landskabet; Glacials erne, smeltevandet, ishavets bund, turkiserne, kanalsystemet omkring Smeltevandet og Flintes .
UDVIKLINGSPERSPEKTIVER Hvisdetvisersigmuligtatskabeflerevådområder,enddereri dag, vil bl.a. området Smeltevandet kunne udgraves i den nordlige del ad Hedebjergene på de lavestbeliggende områder. Her b r være fokus på at skabe en markant anderledes type vådområde, som fx skaber spændende og dramatiske forl b for kano- og kajakbrugere,sommanikkefinderandresteder.Turkiserne og glacials erne kan g re nogle af de endnu uafsluttede graveområder til unikke naturområder med h j oplevelsesværdi.
En præcisering af hvilke vådområder, der med fordel kan kobles sammen, må bero på en nærmere analyse af både de hydrauliske forhold, og af naturregistreringer, idet tilf ring af nyt vand kan forringe eksisterende vådområder med h j naturværdi.
Illustrationen til h jre viser hvordan området Smeltevandet kunne se ud. Illustration: SLA Arkitekter
En stille tur på vandet og roen sænker sig. Smeltevandet er et stort vådområde, med øer og store, spejlende vandfader. Oplevelsen er intens.
30 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK TILGRÆNSENDE OMRÅDER
UDVIKLINGSPERSPEKTIVER For at styrke Hedelands Identitet kan der, såfremt det planmæssige og lovmæssige grundlag er tilstede, udenfor Hedelands interesseområder arbejdes med tiltag, der styrker den landskabelige fortælling om Hedeland, feks. ved at skabe forbindelser til tidligere råstofområder, som Hedeland geologisk og landskabeligt hænger sammen med. Andre oplagte landskabelige sammenhænge eller modsætninger, der kan styrke Hedelands identitet vil være:
• Skovrejsning på stsiden af Brandh jgårdsvej vil styrke fortællingen om det åbne landskab i Hedeland. Fordi man fx langs Tune Landevej vil kunne k re gennem lukkede rum, vil Hedeland ved ankomst stå tydeligere frem. • S erne - områder mod nord, nordvest og vest kunne medfleresøerogvådområderopnåenstørrerumligog aktivitetsmæssig sammenhæng til Hedeland.
Illustrationen til h jre viser, hvordan Hedelands relationer til naboområder kan styrkes fx med skovrejsning mod st.
Illustration: SLA Arkitekter
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 31 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030 Hedehusgård Trinbræt
TILGÆNGELIGHED Sølund Trinbræt
Veteranbanens 8 trinbræt Stenager opgraderes med dæk, ly, Trinbræt skiltning, information og bliver entrale koblings- og omstigningspunkter til eksisterende stier og forbedrede forbindelser til Hedeland g res tilgængeligt gennem en entrale steder i Hedeland. række vejledende og underst ttende greb. Hedelands centrale rute, Horndrageren, f rer bes gende igennem forskellige
landskabsrum, mens nærrekreative og Flintebjerg tematiske oplevelsesruter henvender Trinbræt
sig til lokale og bes gende med Horndrageren Rubjerg særlige interesser. Der etableres trails, TrinbrætP Nye eller opgraderede støttepunkterogwayfinding,ogstier forbindelser Trinbræt er kobles til veteranbanens stationer, så P i Plantagen koblingspunkter der skabes muligheder for at kombinere Trinbræt transportformer. Eksisterende stier
Fem Ege Trinbræt
NYT FORMIDLINGSLAG I HEDELAND udstrækning allerede kendte af lokalsamfundene men tilf res Hedeland er med dets st rrelse, forskelligartethed og dybde wayfinding,såområderneskvaliteterogsåihøjeregradbliver et landskab, der rummer mulighed for mange små og store tilgængelige for nye bes gende. Nærrekreative ruter indrettes oplevelser. Men af samme årsager kan det for den uindviede med særlige st ttepunkter til leg og læring for at underst tte især være svært at indtage. Derfor er det n dvendigt at hjælpe skolers brug af Hedeland. oplevelsen undervejs og g re landskabet tilgængeligt, både gennem konkret rutevejledning og vejvisning, men også gennem OPGRADERING AF VETERANBANEN OG KOBLINGER HERTIL et formidlingslag, der appellerer til intuitionen, sanserne og Veteranbanen skal kobles til Hedelands stinet. Trinbræt på opdagelseslysten. Hedeland g res tilgængeligt gennem en den eksisterende veteranbane opgraderes arkitektonisk, og række formidlingsmæssige greb. Hovedgrebene - Horndrageren, deretablereswayfindingiforbindelsemedhverttrinbræt,så støttepunkterogwayfinding-beskrivespådefølgendesider. veteranbanen knyttes bedre sammen med Hedelands vrige Nedenfor beskrives supplerende greb, der ger tilgængeligheden infrastruktur. Veteranbanen kan med fordel udvides, så den i for særlige interesse- og brugergrupper. h jere grad binder Hedeland sammen og letter tilgængeligheden, især for b rnefamilier og gangbesværede. En udvidelse kan både OPLEVELSESRUTER OG KOBLINGER bestå i en forlængelse af ruten, et get antal stationer eller Oplevelsesruterne er en række loops, hvor Hedelands forskellige en udbygning, så det fx ville være muligt at bruge sporene til landskabsrum og historier kan opleves. Hver rute er en fortælling, dræsine-k rsel i de perioder, hvor der ikke k rer tog. en bevægelse gennem forskellige naturtyper og sanselige Trinbrættene g res til centrale koblingspunkter for omstigning landskaber. Oplevelsesruter er udvalgte ruter på Hedelands fra veterantog til vandresti, cykelrute mv. Med enkle tiltag hovedstinet. Det er derfor muligt at variere ruterne efter lyst og kan trinbrættene få en vigtig betydning for udbygning af behov. Hedeland. Bl.a. kobles de med loopsene, der ligger i nærhed til veteranbanensstationeroggørdetnemtatfindevejfornye Det er den sanselige oplevelse, der er den bærende fortælling bes gende i Hedeland. - udsigten, duftene og lydindtryk, tekstur og materialitet. Wayfindinglangsruternegørdetmuligtatbevægesigrundti TRAILS Hedeland uden at skulle orientere sig på kort. På den måde er det I tillæg til etablerede stier og ruter etableres en række interesse- lettereforbesøgendeatfordybesigilandskabet.Wayfindingen specifikketrails,fxmountainbike-ogridesporellersærligeruter fremstår enkel og suppleres på udvalgte steder af skiltning til for fugleinteresserede. I modsætning til stier har trails et mere særlige interessepunkter, fx naturlegeplads, udsigtspunkt eller uplejet og vildt udtryk. Trails etableres efter udtrykt interesse og toiletfaciliteter. isamarbejdemelleminteressenterogI/SHedeland.Trailsfindes enten kun på digitale kort eller meget simple markeringer på sten, NÆRREKREATIVE RUTER træer eller pl kker. De oplevelsesruter, der ligger i tæt kontakt til boligområder, skoler og/eller idrætsfaciliteter, kaldes nærrekreative ruter. De er i vid
32 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK Hedehusene
Nærheden
Virvaret Roskilde Gruset Skrænterne Smeltevandet Gla ial søer
Gravhøj
Skibakken Øde Hastrup
Amf Besøgs og lærings enter Reerslev
Turkiserne Vindinge HEDEBJERGENE Bunden af ishavet
Børnebjerget Stærkende
ØDEMARKEN SLETTEN Eksperimentariet Vinterrasserne
Horndrageren Engene Loops
Paris-Dakar
Tune
Illustrationen viser principielle stif ringer FLERE MÅDER AT KOMME RUNDT I HEDELAND PÅ
Horndrageren De gode, velkendte ruter Trails
Horndrageren er en 13 km lang Det eksisterende stinet er velfungerende Trails er en række spor, der kan laves oplevelsesrute, man kan vandre, cykle og bruges af mange forskellige brugere. efter udtrykt interesse og i samarbejde eller ride på og evt. k re på i små k ret jer. Stinettet organiseres i en række ruter mellem foreninger og I/S Hedeland. Trails Den formidler og skaber adgang til en lang med forskellige farvekoder og suppleres kanfindesoptegnetpådigitalekorteller række særlige steder og kan sammenlignes på udvalgte, relevante steder med markeres simpelt med kryds eller bemaling med en ‘scenic-route’ i fx amerikanske udbygninger af stinettet. på sten, træer eller pl kker. De supplerer State Parks. de stier, der allerede er, men som mange gerne vil have mulighed for at s ge væk fra. Et eksempel er MTB-tracks, spor til orienteringsl b mv.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 33 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
HORNDRAGEREN
‘Horndrageren’ er Hedelands egen Margueritrute; en rute at bevæge sig gennem Hedeland på. Det er her, fortællingen om oldtiden, geologien, industrien, ildsjælene og naturens processer udspiller sig i ét sammenhængende loop. Gennem en række vejledninger i landskabet og på websitet f res den bes gende ind i Hedelands univers.
FORMIDLING AF ET OVERVÆLDENDE LANDSKAB • BJERGENE OG UDSIGTEN: Fra områdets toppe fås et vue ud Hedeland kan virke overvældende i omfang og svært at gribe an. over Hedeland. Især i Hedebjergene er naturoplevelsen mere Derfor etableres Horndrageren som ét overordnet, fortællende intens, den er vildere, bakkerne er stejlere, det er lettere at greb, der leder den bes gende gennem både landskabet og dets findebærogfrugter,ogmankanindenforenkortradius små og store historier. Horndrageren formidler landskabet intuitivt komme fra Ishavets Bund til toppen af Bjergene med udsigt og i dybden. Bevægelsen gennem landskabets forskelligartede over hele egnen. Fra Hedelands toppe ses, hvordan Hedelands udtryk leder den bes gende til at fornemme dets historiske dybde landskab fortsat er under forvandling; der graves, fritlægges og den tætte udviklingshistorie mellem menneske og natur. ogflyttesrundtpåjord. Langs ruten tilf jes en række markeringer i landskabet på særlige • NATUREN: Den næringsfattige jord i Hedeland har skabt steder, der fungerer som en iscenesættelse og understregning levegrundlagforenlangrækkesjældnearter,somikkefindes af landskabets stedsspecifkke kvaliteter og fortællinger. Det mange andre steder. Den selvforvaltende natur fortæller kan være overgange, forbindelser, udsigtspunkter og follies, der historien om naturens processer. underst tter oplevelsen af landskabet ved at anvise en måde • INDUSTRIHISTORIEN: Industrihistorien er den underliggende at opleve og indtage det – fx ved at vise over en bakketop, ind kraft i hele Hedeland, der har forandret landskabet til det, det mellem træerne, ned i krateret eller til s ens kant. En række af er i dag. De nye designmæssige lag, der tilf res Hedeland, er disse steder er beskrevet i opslaget om henholdsvis st ttepunkter udformet med inspiration fra de industrielle maskiner, der har og follies, som vises senere. Den videnshungrende bes gende været i området, da der blev gravet grus. eller den nicheinteresserede kan fnde uddybende og stedsspecifk • VÅDOMRÅDERNE: Vådområderne er en vigtig del af viden om Hedelands forskellige steder, naturtypologier og Hedelands identitet; de rummer aktiviteter, rige kosystemer landskabsformationer i foldere, på website og på udvalgte og fortællinger om is, smeltevand og forvandling. steder langs ruten. Stisystemet, markeringer og det supplerende • GEOLOGIEN: Grusgravene har blotlagt geologiske lag, som videnslag, som kan vælges til og fra, giver indblik i alle Hedelands er skabt af istiden. Disse udgravninger kalder vi Ishavets forskellige dele, uden at man mister orienteringen. Bund.Hersesisensaflejringer,sandetoggruset,ogden natur, der kommer frem, når gravemaskinerne er væk. I LET TILGÆNGELIGT FOR ALLE de store nygravede råstofgrave, der efterlades som huller, Hedeland er stort og for mange uoverskueligt. B rnefamilier, gravesder,sådemangemineralskeaflejringerafdækkesog ældre, gangbesværede og andre, der ikke har mulighed for, eller lagene synligg res. Nye aktiviteter, der holder vegetationen har lyst til at trave de lange ture, kan komme tæt på de forskellige væk nogle steder, vil ligeledes danne en række nye områder og opleve Hedelands særlige steder ved at k re på muligheder for at opleve sand og grus i Hedeland også efter, Horndrageren i fx små eldrevne k ret jer. råstofindvindingenerophørt. • GRAVHØJENE: Gravh jene viser spor af mennesker på egnen HORNDRAGERENS OPLEVELSER OG STEDER for over 4.000 år siden og opleves på Sletten. Når man bevæger sig på Horndrageren, opleves en række • KULTUREN: Den nyere tids efterbehandling med vinterasser, varierede landskabsrum. Her er åbne sletter, kuperede bakker, amfiteater,golfbanemv.stårsomettydeligvidnesbyrdom, områder, der er sprunget i skov, dale og s er. Her er også at Hedeland ikke er noget traditionelt naturområde men et landsskabsformationer, der vidner om menneskets involvering og nyt kulturlandskab. indgreb: graveområder, gravh je, amfteater og jernbanespor. På Horndrageren oplever man:
34 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK Hedehusene
Nærheden
Virvaret Roskilde Gruset Skrænterne Smeltevandet Gla ial søer
Gravhøj
Skibakken Øde Hastrup
Amf Besøgs og lærings enter Reerslev
Turkiserne Vindinge HEDEBJERGENE Bunden af ishavet
Børnebjerget Stærkende
ØDEMARKEN SLETTEN Eksperimentariet Vinterrasserne
Horndrageren Engene
Mulig rute
Paris-Dakar
Tune
Illustrationen viser principiel stif ring for Hondrageren
GRAVHØJE BJERGKÆDE
SLETTE
PÅ BUNDEN AF ISHAVET
GLACIAL SØER
Illustrationen viser, hvordan området og dets geologi kontinuerligt er blevet forandret af mennesker, hvor Horndrageren er en af Hedelands sjældne materialeerblevetudgravetogflyttet,ogdererblevetfyldtopellerefterladthuller.Deteretsnitidehistoriske arter. En orkidé, der har indfundet sig på trods lag, der kan opleves i terrænet i 2030. Horndrageren tager den bes gende med rundt gennem alle disse lag, afogikraftaf,atvimenneskerflytterrundt historier og uventede overraskelser. påråstofferneogharskabtetnæringsfattigt grundlag, der er perfekt for netop denne sjældne, r dlistede art. Horndrageren lægger navn til Hedelands helt egen Margueritrute, dergørdetnemtogoplevelsesrigtatfindevej i Hedeland.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 35 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
LOOPS
Loopsene går gennem vidt forskellige landskaber og knytter også byområder og Hedeland tæt sammen. Tæt på byerne er der nærrekreative faciliteter, som fx hundelufteområder,merefintmasketstinet og st ttepunkter. Der kan etableres en række st ttepunkter og faciliteter, der på baggrund af en landskabs- og behovsanalyse tilpasses hvert sted. St ttepunkter kan være områder til leg, broer, boardwalks, fugleskjul, udsigtsplatforme, overnatningsmuligheder mv.
NÆRREKREATIVE RUTER
Nærheden
Hedehusene Vindinge
Tune
TUNE VINDINGE HEDEHUSENE OG NÆRHEDEN I Tune forbinder et loop byens skole og hal Der kan etableres et loop, der forbinder Vindinge Det bymæssige hovedgreb i Nærheden er det med Hedeland. Ruten favner den integrerede med Hedeland. Ruten fanger Vindinge skole, hal rekreative loop, der kobler handel, læring, institution N rregården og skaber også og b rnehave og leder ind til spejderområdet i transport, kultur og idræt. Vi foreslår dette forbindelse for byens vrige dagsinstitutioner. Hedeland. Herfra drejer stien mod syd omkring suppleret med en naturrute, der går gennem Ruten kan l be i Tune langs Roskildevej, Kvistbjerg, forbi rideklub og ridebane og tæt Sejlbjerg Mose, hjertet af Nærheden og via N rregade og Villersh jvej, og fra Rendebjergvej op af naturlegepladsen et kort stykke mod Sejlbjerg, Industristien og Reerslevvej til l ber stien forbi rideklubben ind i Hedeland. nord st. Herfra bevæger den sig mod nord forbi Stenbuen. Naturruten vil gribe Hedeland og skabe Her f rer den mod nord gennem det beskyttede Vindinge Langs og op gennem Ødemarken med en naturlig forbindelse mellem områderne st for naturområde kaldet Bunkerne op til Hvilsh j, Glacials erne og de åbne områder. Til sidst slår Brandh jgårdsvej, bl.a. Nærheden og Hedehusene og derfra til Vinterrasserne. Herfra l ber den den mod vest og slutter ringen i Vindinge. Byen Station. Via en sikker krydsning samt en åbning mod syd og slår et slag mod vest for at favne forbindes dermed med relevante aktivitets- og i beplantningen og opgradering af stien ledes Tunestillingen for igen at ende i Tune. naturområder, som kan bruges i forbindelse med man til Hedeland. Med få tiltag såsom skiltning idræt, leg og læring. og enkelte st ttepunkter, kan der skabes daglige relationer mellem Hedeland og Hedehusene.
36 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK FORBINDELSE TIL ROSKILDE GENNEM DEN GRØNNE RING
Roskilde Trekroner
FORBINDELSE TIL ROSKILDE FORBINDELSER TIL TREKRONER & ROSKILDE Udvidelsen af Hedeland vil på sigt skabe mulighed for at forbinde Der kan etableres en sti fra Trekroner, der leder til et loop i den Hedeland bedre til Roskilde og Vor Frue og knytte endnu stærkere nordlige del af Hedeland. En del af ruten ligger i Hedelands forbindelser mellem Vindinge og Hedeland. Hvis det nuværende interesseområde, i et område, der fortsat graves i. Herfra leder interesseområde vest for Vindinge indlemmes i Hedeland, kan der ruten videre gennem et varieret landskab. F rst et skovområde, etableres en rute, der især henvender sig til Roskilde i nord, Vor forbi Nym lle S og videre mod Smeltevandet i st. Stien l ber Frue i vest og Vindinge i st. mod syd og derefter mod vest forbi Glacials erne og de åbne Området bliver en del af Ødemarken og bliver kendetegnet områder. Her overlapper ruten med Horndrageren. Længst mod ved Turkiserne, som er s er med navn efter den særlige farve, vest når ruten igen graveområdet. s er i tidligere råstofgrave har. Der etableres en sti fra ruten Forbindelsen til Trekroner vil især henvende sig til fritidsbrugere til villakvarteret syd st for Roskilde Hospital. Ruten skaber og i nogen grad til Trekronerskolen, der dog ligger 3 km fra rutens forbindelse til Hedeland for bl.a. b rnehaven i Vor Frue, skole, hal nærmeste punkt. og b rnehave i Vindinge og for Østervangskolen i Roskilde.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 37 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
STØTTEPUNKTER FOR OPLEVELSE
Naturen vil vi helst bare opleve og være i uden forstyrrende elementer. Samtidig vil vi gerne opleve Hedelands identitet, natur og landskaber endnu stærkere. St ttepunkter for oplevelse er en fælles betegnelse for elementer i landskabet, der st tter eller guider til oplevelser og brug.
Frem mod 2030 lægges endnu et lag til Hedelands udvikling. St rstedelen af st ttepunkterne etableres primært for at Det sker, som det er beskrevet på de foregående sider, underst tte den sanselige oplevelse af Hedeland. Man ved, man blandt andet gennem tilrettelæggelse af ruter, der leder den er i Hedeland, fordi det man ser, og det man mærker, er noget bes gende gennem Hedelands forskellige oplevelsesrum. Langs særligt,ogdetunderstøttesafdestøttepunkter,derfindesi ruterne etableres en række st ttepunkter, der på forskellig vis området.Deterskiftirumlighed,stoflighed,atmosfære,farver udpeger landskabets kvaliteter og underst tter opholdet i og og duft, der g r, at man mærker, at man er kropsligt til stede. udforskningen af det. Overgangene er små steder, der er udpegede i landskabet, og som formidler en overgang, peger på noget, man kan se eller mærke, Et st ttepunkt kan være mange forskellige ting. Det kan skaber adgang eller mulighed for ophold. være små arkitektoner, follies, der med deres genkendelige signaturfarve og industrielle form markerer, at her er et særligt Naturlegepladsen fx er et st ttepunkt allerede i dag. Den kan sted i Hedeland. Det kan også være broer, der leder over eller ud udbygges og st ttes med faciliteter som lærende legeområder på vandet, en trappe, der leder op af en stejl bakkeside, eller en (pumpe vand op, bygge, grave, bruge kroppen mere ekstremt osv) gangbro, der lader én trænge igennem et ellers tæt krat. Det kan samt ly, toiletter og grejbank. være en markering af et skift eller en landskabelig overgang. Eller det kan være et fugletårn, et hegn eller et ly, der også kan bruges MATERIALER til korterevarende ophold. Det kan i særligt egnede landskaber Foralnyarkitektur,wayfindingogandetinventariHedeland også være kunstinstallationer eller kunstneriske bearbejdninger gælder, at de udformes efter et fælles vokabular, så der skabes af landskabet, der fortæller en særlig historie. sammenhæng og genkendelighed. St ttepunkterne udformes i overensstemmelse med dette vokabular og med afsæt i det St ttepunkternes placering i landskabet afhænger af en sted, de indgår i. Materialerne er beton, malet jern eller træ. Der nærmerelandskabsanalyse,dertagerhøjdeforstedsspecifikke tilstræbes et simpelt, nordisk udtryk, der rammer stemningen i kvaliteter,herunderdemereinteressespecifikkeoplevelsesruter, Hedeland. der kobler sig på Horndrageren. St ttepunkterne henvender sig ikke n dvendigvis til særlige brugergrupper, men tager afsæt SIGNATURFARVE i formidlingen og oplevelsen af de forskellige landskaber, de Her guider elementerne og fx en kendetegnende farve den erplacereti.Deflestestøttepunkterplaceresitilknytning bes gene til nye oplevelser. Elementerne vil fungere som til Horndrageren for netop at understrege denne som den pejlemærker i oplevelsen af Hedeland. I sammenhæng med oplevelsesmæssige rygrad i Hedeland, men st ttepunkter bruges websidenformidlerdeHedelandsforskelligelag.Wayfinding- også til at underst tte og forstærke de forskellige oplevelsesruter systemetguiderdenbesøgendetilatfindeelementerne,og særlige kvaliteter - for eksempel ved at skabe samlingspunkter signaturfarven (på modsatte side vist med blå som eksempel) med læringsredskaber til brug for skoleklasser på nærrekreative viser, at man nu har fundet et særligt sted. Samtidig markerer ruter. elementerne et sted, hvorfra man kan orientere sig i det st rre wayfinding-system.
38 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK ELEMENTER Stier, broer, udsigtsposter, hvilesteder, lege og læringsområder etableres som st ttepunkter i forbindelse med særlige naturrum og stier.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 39 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
WAYFINDING
WayfindingeniHedelandtilpasser sig de forskellige typer af steder, som Hedeland består af. Ved ankomsten finderbesøgendevejvedhjælpaftydelig skiltning i området, uanset fra hvilken retning og med hvilke transportmidler, man ankommer. I landskabet guides man på vej med enkle markeringer og vejvisning til særlige interessepunkter.
Wayfindingbliverskarptopdelti‘ankomstområder’og‘i Skiltning kan fx. være: landskabet’. Ved ankomstområder, dvs. hovedankomstområdet ved Flintes , veteranbanens stationer og de st rre • INDGANGSSKILTE: Indgangsskilte stilles ved vigtige parkeringspladser, indf res infoskilte (‘her er du’), pegestolper indfaldsveje og stier til Hedelands hotspots. Stolperne l fter ogpegeskilte,såstørregrupperkanfinderundtpå sig 1 meter fra jorden og markerer tydeligt, at man er på vej til ankomststederne. Udenfor ankomststederne i landskabet bliver ankomststedet i Hedeland. wayfindingenminimal.Herbrugesfysiskeogdigitalekort. • PEGESTOLPER: Pegestolper viser vej til oplevelser og faciliteter i hotspottet og til stier, der leder videre ud i VEJEN TIL HEDELAND MARKERES landskabet. St rre veje til Hedeland markeres med vejskilte til “Hedeland”, og • ‘DU ER HER’-SKILTE: Viser på et kort, hvor man er i Hedeland. Hedeland får sit eget brune seværdighedsskilt ved frak rslerne på Placeres ved hovedankomstområdet ved Flintes og ved motorvejene ved Hedehusene, Roskilde og Greve. sekundære ankomstområder, fx ved veteranbanens stationer. Bilister og cyklister ledes let frem til hovedankomstområdet ved • INTERESSEPUNKTER: Ved ankomstområderne skal der være Flintes . Fra motorveje og indfaldsveje markeres indgange til skiltning til væsentlige interessepunkter, ligesom der skal områdernemedalmindeligerefleksskilte.Derbliverikkeskiltet anvises afstand i kilometer. indtilmindreområder,medmindrederfindessærligeattraktioner på stedet. I LANDSKABET Wayfindingudenforankomstområderneerminimalforat MARKER INDGANGE fastholde en fornemmelse af vildnis og for at holde driften Ved indgange til området kan en stor sten males i Hedelands minimal. Farvede markeringer på sten, pl kker og træer viser signaturfarve eller blive markeret med Hedelands logo i hvilket spor, man f lger. Ved hver skillevej er der skiltning. Der signaturfarve for at vise grænsen til Hedeland. De eksisterende er ikke yderligere markeringer. Enkelte skilte fx ved skilleveje porte kan med fordel males i signaturfarve. Den r de farve, de viser vej og angiver afstand til interessepunkter i landskabet, har i dag, signalerer Naturstyrelsens regler og måder at færdes i attraktioner og faciliteter. Der kan udvikles en særlig pl k, som naturen på, hvilket ikke harmonerer med Hedelands identitet. kan slås i jorden, når der ikke er andre materialer til stede.
ANKOMSTOMRÅDER Horndragerens rute er markeret med blomstens lilla nuance. Ved Ankomstområder skal kunne modtage og fordele et st rre antal særlige interessepunkter langs ruten sættes et skilt, der leder ind bes gende i de kommende år. Her vil komme bes gende, som til punktet. forventeratkunnefindehurtigtvideretilsærligestederfra ankomstområderne. Her er det vigtigt, at man nemt kan få et DIGITALE & FYSISKE KORT overblikogfindefremtiloplevelsernevedankomststederne. PåHedelandswebsitekanmanfindeinformationomruterog Ved ankomstområderne vil den bes gende m de Hedelands interessepunkteriHedeland,ligesommankanfindeetkortover skiltetyper, så bevægelsen rundt i Hedeland bliver overskuelig og området med tydelige markeringer af ruter og interessepunkter. forståelig fra f rste færd. Vedankomstområderneerdetligeledesmuligtatfinde kortmateriale, man kan tage med sig rundt i Hedeland. På den måde bliver det muligt for bes gende at afvige fra den valgte rute undervejs – fx ved at tage en afstikker fra Horndrageren til en af de tilst dende loops.
40 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK i
MAN LEDES PÅ VEJ HELT NATURLIGT WayfindingenilandskabetlederensimpeltpåvejbådetilHedelandfradetoverordnedevejnet,viawebsiteogi landskabet.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 41 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
BYGVÆRKER
I Hedeland opf res en række bygværker, der har til formål at underst tte formidlingen og oplevelsen af landskabet. Bygværkerne er forskellige afhængig af funktion men bindes sammen af et arkitektonisk slægtskab, der g r dem let genkendelige og samtidig tro mod området og dets historie. I alle bygværker efterstræbes h j arkitektonisk kvalitet, således at de bidrager positivt til den samlede oplevelse af Hedeland og fungerer som overbevisende iscenesættelser og formidlere af landskabet. Materialekvalitet og Eksempler på follies med inspiration hentet fra områdets grusgravningsmaskiner robusthed er forudsætninger for Illustration: Johansen Skovsted Arkitekter udviklingen af Hedelands arkitektur.
ANKOMSTOMRÅDER objekterne er fragmenter eller efterladenskaber fra stedets Der etableres et primært ankomstområde i Hedeland: Bes gs- og industri. Ved nærmere eftersyn optræder de som præcise læringscenteret ved Flintes . Herudover er der 5 store indgange, iscenesættelserafdespecifikkelandskabssituationer,deindgåri. der kan etableres med faciliteter, der underst tter og udvikler Elementerne placeres særlige steder i landskabet, og deres form bes get i Hedeland. Ved ankomstområderne kan der for eksempel imødekommerdebehovogsærligemuligheder,derfindesder. findestoiletter,udstyrtilatudforskeområdet,informationom Flereaffolliernekanplaceresforskelligesteder.Vedatflytte floraogfaunaiHedeland,rutevejledningmm. dem, kan man ændre eller understrege en bestemt brug og Faciliteter ved ankomstområderne opf res i træ og stål i oplevelse af de steder, de placeres. slægtskab med vrige bygværker i landskabet, og dermed sikres Som grusgravningsmaskinerne er alle elementer lavet som simple et sammenhængende udtryk og formidling af Hedeland gennem sammensvejsede, galvaniserede og malede objekter. De kan det byggede. letflyttesrundtmedentraktorilandskabetitaktmed,atdet forandrersigogdefinerespåny. TRINBRÆT De er alle ligetil og billige at fremstille, simple at vedligeholde og Ved eksisterende og nye stationer etableres trinbræt i besidderenstorrobusthed,somstårikontrasttilderesflygtige overensstemmelse med Hedelands vrige bygværker for at mobile karakter. Elementerne kan placeres simpelt i landskabet skabe sammenhæng og knytte jernbanen og dens steder til den på justerbare f dder og plader og lynsikres for et beskedent bel b. overordnede fortælling om Hedeland. Trinbræt udf res primært i De er industrielle i detaljeringen og leder tankerne hen mod de træ for at knytte stationerne til Hedelands vrige underst ttende maskiner, der har formet det menneskeskabte landskab. Som og praktiske bygværker. Her skabes ly for regnen, information og kontrast til deres industrielle karakter er de nye elementer formet wayfinding.Derkanmedfordelopstillesfolliesvedstationerne til de mennesker, der skal indtage dem som fx ly på vandreturen, for at g re dem synlige i landskabet. Jernbanen, der l ber gennem shelter for overnatning, fugleskjul, sauna, overdækket bålplads, Hedeland, udvides, så Hedelands forskellige områder g res mere udsigtspunkt eller stjernekiggersted. Follierne underst tter tilgængelige. wayfindingogoplevelsenaflandskabetvedatrumme informationer om området og på udvalgte steder opbevaring af FOLLIES udstyr. Der kan placeres en follie ved hvert af jernbanens trinbræt Små bygværker bliver nye pejlemærker rundt om i Hedelands foratgørestationenletatfinde,lededenbesøgendevidereog landskaber. Ved f rste blik kan man blive i tvivl om, hvorvidt markere sammenhængen mellem det enkelte stationsområde og det vrige Hedeland.
42 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK Shelter ved Vinkels . Illustration: Johansen Skovsted Arkitekter. Øverst: Shelters som indramning af landskabet. Illustration Rubow Arkitekter og Vismo. Nederst: Eksempel på shelters i det Sydfynske Øhav. Lumo Arkitekter.
SHELTERS Der etableres en række shelters i Hedeland for at skabe mulighed Som supplement til shelters kan Hedelands areal evt. åbnes op for længerevarende ophold i Hedeland og en tættere oplevelse som område for fri teltning. I Danmark har man ikke tradition af naturen. Alle shelters kan bruges til såvel overnatning for fri teltning, og teltpladser i det fri er oftest maskinklippede som midlertidige opholdssted i forbindelse med pauser eller lysningermedkomfortiformafaffaldsspande,toiletbygningerog pludselige regnskyl, som base for dagens aktiviteter eller til at bålpladser. Modellen med fri teltning bruges kun enkelte steder i spise madpakke i. For at g re overnatning tilgængelig for både Danmark – det vil derfor blive en unik fortælling i Hedeland. Telte vede friluftsmennesker og nybegyndere etableres en ordning, kan udlejes i bes gscentret. hvor det er muligt at leje trangia-sæt, underlag og andet udstyr i bes gscenteret. Ved at vise Hedelands shelters på andre platforme som statens ”Ude i Naturen” og kommunernes ”Friluftsguiden”, kan der skabes synlighed i en national kontekst. Shelters placeres forskellige steder i Hedeland, så de tilsammen giver mulighed for at opleve Hedelands varierede landskab, naturtypologier og stadier af succession. I placeringen af shelters tages der h jde for områder med h j naturværdi og disses sårbarhed. Shelters placeres, så de iscenesætter en udsigt og herigennem fortæller om stedet og dets karakter. Shelters opf res primært i træ, stål eller beton i stort set vedligeholdelsesfri materialer. Der skal dog stadig afsættes nogen midler til vedligeholdelse og drift. Shelterne er arkitektonisk beslægtet med ankomstområdernes bygværker for på den måde at markere, at shelterne har en praktisk funktion. På særligt markante steder i landskabet kan shelters dog med fordel indrettes i follies for at markere, at der her er tale om et særligt stedilandskabet.Udoverdeoffentligttilgængeligeshelterskan der arbejdes med en forretningsmodel for luksusshelters med Snit, shelters i landskabet. Illustration Rubow Arkitekter. udlejning via private akt rer.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 43 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
ANKOMSTER OG FACILITETER
Der er mange måder at ankomme til Hedeland på. Man kan komme med tog, i bus og i bil, på cykel eller til fods via regionale stier og ruter eller man kommer til Hedeland, som en del af sine gåture. Der er derfor mange indgange, men et sted bliver centralt. Der etableres et bes gs- og læringscenter placeret i det mest spektakulære område, midt i Hedeland, nemlig i området mellem Flintes , lergraven og grusgraven ved Reerslev. Her k rer man mellem gravh je, grus-og lergrave, s er og bjerge.
Fremover er man ikke i tvivl om hvor man skal k re hen, hvis man DendagligetrafikforeslåsledttildestørrevejesomVindingevej, vil opleve Hedeland. I området omkring Flintes bliver man taget Villersh jvej, Brandh jgårdsvej og Tjærebyvej. Mindre veje, såsom imod og oplever allerede på vejen til Bes gs- og læringscenteret Stærkendevej, Roskildevej og Tunevej samt på sigt en række destorslåedelandskaber:GravhøjenepåSletten,amfiteateret, af vejene i den nordlige og stlige del af perspektivområdet, skibakken og Hedebjergene, s erne og grusgraven mod sydvest. nedtones som smutveje gennem Hedeland. På den måde fredeligg res st re områder af både Sletten og især Ødemarken. PågrundafHedelandsstorearealerderflereindgange suppleret af lokale ankomststeder og indgange via foreninger. Etableringen af en ny hovedindgang styrker organisationen, BESØGS- OG LÆRINGSCENTERET VED FLINTESØ brandet og formidlingen af Hedeland, og det bliver det naturlige En ny bygning er placeret tæt på p-pladsen, h jt over Flintes , udgangspunkt eller stop på turene ud i Hedeland. Det er her, man hvor der er en formidabel udsigt over området. Herfra ses k rer til, hvis man vil bes ge Hedeland, ikke kender området kirketårnetiReerslev,gravhøjenepåSletten,amfiteateret, i forvejen og gerne vil vide mere. Herfra guides man ud på skibakken og Hedebjergene, s erne og grusgraven mod sydvest. Horndrageren, ud i området og ledes til de mest centrale rum, Det hele kan ses inde fra husets store åbne rum, og man oplever der ligger tæt på i lergraven, på skibakken, ved Flintes mv. alle delene i bilen på vejen til Bes gs- og læringscenteret. Faciliteter placeres hensigtsmæssigt i henhold til adgang og de Det er således et centralt sted at formidle Hedelands mange forskellige aktiviteter. Der er fokus på, at eksisterende og nye landskabelige lag, fordi de opleves særligt lige her. Bes gs- og faciliteter opnår synergi med landskab, foreningsliv og funktioner. læringscenteret er et naturligt sted at s ge hen, hvis man skal Hertil kommer en lang række mindre og lokale ankomststeder via ind i varmen, have det store overblik, guides, spise og samles, regionale og lokale stier,samt adgang via veteranbanen. fordybe sig og lære om geologi, sten, natur, områdets udvikling mv. PARKERING OG INDGANGE De store parkeringspladser, ved Flintes og Vindinge Langs , Bes gs- og læringscenteret er et stort formidlingsrum. Den der eksisterer i dag, vil forsat være store indgange til Hedeland. daglige ledelse holder til her, så der sikres bemanding. Bes gs- Flintes betones som hovedindgang med adgang til bes gs- og og læringscenteret rummer faciliteter som spisehus, udstilling, læringscenteret. Herudover er 4 st rre indgange (Hedehusene, kontorer, m delokaler, butik, undervisningsrum mv. og ligger Tjæreby samt på sigt evt. Østre Vindingevej og ved Landevejen). optimalt i området ved Flintes , lige ved Reerslev graven, tæt på Hertil kommer en lang række mindre parkeringspladser, lergraven, skibakken, Flintebjerg og operaen, hvortil man ledes der også eksisterer i dag og suppleres med yderligere små med enkel vejledning og attraktioner. Der kan skabes synergi parkeringspladser i kanten af området. mellem aktiviteterne, områdets stier og koblingen via trinbræt til Veteranbanen.
44 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK Roskilde Hedehusene
Østre Vindingevej Brandhøjgaardsvej
Flintesø
v. Landevejen Reerslev Vindinge Langsø
Tjæreby
Tune
Hovedindgang St rre indgange Primære Supplerende Den landskabeligt mest overbevisende og betagende indgang til Hedeland går via parkeringspladser indgange via stier Brandhøjgårdsvej, forbi de nygravede områder ved Reerslev med kig over Flintesø og Amfteateret. Dette er hovedindgangen til Hedeland. Herudover skabes der et særligt ankomstområde ved Vindinge Langsø og et fremtidig mulig indgang ved Østre Vindingevej tæt på motorvejen og ved landevejen, ligesom der er eksisternde indgange ved Hedehusene og Tjæreby.
Illustration: SLA Arkitekter
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 45 1:4000 Indgang Langsø er et af fere ankomstområder i Hedeland. Herfra går turen mod nord i Hedebjergene eller mod syd til Ødemarken.
Illustration: SLA Arkitekter HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
FORBINDELSER
KOBLINGER TIL NÆROMRÅDER Holbækmotorvejen
Trekroner Området styrkes yderligere gennem station Roskilde Hedehusene rumligerelationer,differentieringfra station station og forbindelser til nærområderne. Østre Vindingevej Brandhøjgårdsvej
Adgangsforholdene og den rumlige Stærkendevej differentieringstyrkesgennemnye Vindingevej
rekreative naturområder, skovrejsning, Køgevej Tune andevej E 20 Køgebugtmotorvejen stier fra byområderne, regionale stier og Villershøjvej Tune bedre forbindelser. Tjærebyvej Greve Lufthavn station
Hovedindgange i bil
AFGRÆNSNING OG RELATIONER TIL OMRÅDER OMKRING Stærkende, Reerslev og Tune ligger godt ift. let indgang til Hedelands afgrænsning er ikke tydelig i landskabet, da Hedeland. Nærheden til naturen vil være et stort trækplaster rumlighederne hænger sammen. Der er derfor i oplevelserne for kommende beboere. Hedeland kan også i meget h jere grad ogbrugenafområdetatHedelanddifferentierersigfrade smitte af på byerne. omgivende landskaber. REGIONALE KOBLINGER Gravh jene i slettelandskabet er den f rste markering af Flere regionale forbindelser i Hedeland kobler området til Hedeland langs Brandh jgårdsvej. På den stlige side af omgivende byer og regionen: Den nyetablerede Hedebosti Brandh jgårdsvej er landskabet åbent og sletteagtigt og derfor forbinder Hedeland med både Roskilde og Greve. Hedebostien er rumligt sammenhængende med Hedeland. vigtigstrategiskift.indgangogwayfinding,ogskalværeenkendt indgang til Hedeland for cyklister. Hedeland afgrænses mod syd af Tjærebyvej, hvor der ligger en række pladskrævende og st jende aktiviteter såsom HORNDRAGEREN motocrossbane, k reteknisk anlæg mv. Lidt sydligere ligger Formålet er at skabe et klart formidlings- og bevægelsesmæssigt RoskildeLufthavn.Områdeterfladtogprægetaflandbrugogde greb med koblinger til både det regionale stinet særligt den tekniske anlæg. nationale cykelrute og Hedebostien.
Mod nord og vest op til Holbækmotorvejen er der FORSLAG TIL INDSATSER UDEN FOR HEDELAND grusgravningsområder. Området mod nord st er derfor • Etablering af supercykelsti til K benhavn. landskabeligt i familie med Hedeland, fordi der også graves • Gode forbindelser til Hedeland fra stationerne i Hedehusene her. Hedeland strækker sig derfor oplevelsesmæssigt og og Trekroner naturmæssigt op til motorvejen mod nordvest og til K gevej mod • Deoffentligebusforbindelserplanlæggessåbesøgendekan vest selvom den administrative interesseområder ligger tættere komme så tæt på indgangene til Hedeland som muligt. på Vindinge. • Skabe ordning med ”tilkaldebus”, så de tre kommuners institutioner får mulighed for at bruge Hedeland. BYOMRÅDERNES TILKNYTNING TIL HEDELAND STYRKES • Åbning til Hedelykkestien, hvor det er muligt at krydse banen Roskilde og Hedehusene ligger som de st rste byområder med og skabe stiadgang for mange af Hedehusenes borgere, der stationer tættest på Hedeland. Herfra b r stier, forbindelser bor nord for banen. og overgange forbedres, så der skabes bedre og tydeligere • Skabe sikre cykelveje fra K ge Bugt, der kan forbedre forbindelser. adgangen til Hedeland, særligt en cykelsti langs Mosede/ Tune Landevej. Byområderne Hedehusene med det nye byområde Nærheden, • Skabe bedre rekreative forbindelser over motorvejen fra Vindinge, Stærkende, Reerslev og Tune ligger i direkte tilknytning Roskildes boligområder. til Hedeland. Der ligger en stor rekreativ naturressource i • Adgangen til Nærheden etableres gennem en rute koblet Hedeland, som det skal være lettere at komme til at opleve. til Hedeland. Stierne gennem landskabet til de mindre Etmerefintmasketstinet,oplevelsesruterogfaciliteter byområderbørprioriteresifm.wayfindingognærrekreative tættere på byerne prioriteres for at underst tte og tydeligg re faciliteter. indgangsmulighederne.
Vindinge By er stort set omsluttet af Hedeland, ligesom også
48 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK Hedehusene
Roskilde
Relationer til naboområder
Skovrejs- Vindinge Reerslev ningsområde Stærkende Relationer til naboområder Vor Frue
Tjæreby Relationer til Tune naboområder
LANDSKABELIG KOBLING TIL OMGIVELSER BYOMRÅDERNE De rumlige og naturmæssige realationer til naboområderne kan De nærrekreative områder til bysamfundene, der grænser op til styrkes og adgange forbedres, så der skabes større udveksling til Hedeland prioriteres med mere fntmasket stinet, god skiltning, hhv. landbrugsområder, tekniske områder og rekreative områder i de tydelige indgange og fa iliteter, der gavner og bruges af både tidligere råstofudvindingsområder. Hedeland og byerne (foreninger, borgere)
Roskildevej STIER Supercykelsti il Illustrationen viser eksisterende og planlagte K benhavn Hedelykkestien stiforbindelser i og omkring Hedeland.
Torslundevej
K gebugtmot
National cykelrute
Str husvej Hedebostien K gevej
Eksisterende regional sti Tune Landevej
Planlagt regional sti eller rute
Eksisterende lokal sti Tjærebyvej Planlagt lokal sti
Veje
Horndrageren Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 49 Oplevelseruter Karlslunde Centervej HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
ZONERING
AKTIVITETER
NÆRREKREATIVE OMRÅDER STØJ Nær byområderne er stinettet tættere forgrenet og her kan I området mod Roskilde lufthavn ved Tune er der i dag etableret etableres loops, der styrker de nærrekreative områder. Flere af de en række st jende motorsportsaktiviteter. Man b r samle størreloopsfletterbyområdernesammenmedHedeland.Nær vrige motorsportsaktiviteter i denne afskærmede sydlige del byområderne kan der desuden laves st rre områder, hvor man kan af Hedeland. Andre st jende aktiviteter placeres også i dette lufte hunden uden den er i snor. De mindre hundeområder kan område fremover - fx kan der etableres rken og sandk rselsbaner udvides, så det bliver muligt at gå en st rre tur uden hunden er i i den grusgrav, der er i området. Området udbygges ad hoc og snor. sikres st jdæmpet med jordvolde og bakkeanlæg som i dag, samt skærmes med beplantning. OMRÅDER MED RO SAMT OMRÅDER MED AKTIVITETER Der skal være balance mellem aktivitet og rolige områder i ANKOMSTOMRÅDER Hedeland. Der er behov for en række stille områder i Hedeland, der Ankomstområderne opdeles i hovedindgange for bilister ved inviterer til ro og fordybelse. I områderne kan der være enkelte hhv. Reerslev og Vindinge samt en kommende indgang ved Østre st ttepunkter som folllies, shelters, mv. Ligeledes er der områder, Vindingevej. Derudover etableres centrale ankomststeder i syd og hvor aktiviteter samles: St rre tværkommunale idrætsanlæg nord samt lokale indgange fra bysamfundene. Der skabes bedre og specialanlæg som fx mtb, klatring, handicapridning mv. kan kontakt til Roskilde via stier i den gr nne ring etableres i Hedeland på tværs af de tre kommuner. Disse kan afhængig af udformning og aktivitet placeres i forskellige steder i området. Særlige intensive aktivitetsområder er markeret på kortet på modstående side. En opdateret naturregistrering er under udarbejdelse og på baggrund af blandt andet denne, vil man nærmere kunne udarbejde drifts- og handleplaner der udpeger områder til ro, som vil gavne både de som s ger stilheden, og naturhensyn, særligt fuglelivet.
50 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK NÆRREKREATIVE OMRÅDER OMRÅDER MED ØGET AKTIVITET
Områder med Tredeling af området ligger op get aktivitet til forskellig brug og aktiviteter
STØJ INDGANGSOMRÅDER
Hovedindgang St rre indgange Primære Supplerende parkeringspladser indgange via stier
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 51 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
NATUR
Hedeland er et patchwork af forskellige rumligheder og naturtyper. Det dyrkes endnu mere frem mod 2030, hvor der kommerfleredale,fleresøer,skovområder ogflereområder,hvorsuccessionenkan opleves. I Hedeland kan naturen selv, og brugere og bes gende må gerne være en del af natur og drift og bruge området på måder, de ikke g r i dag.
HELSTØBT NATURFORVALTNING skovelefanter, mammutter, kæmpehjorte og urokser mv. er for Med udgangspunkt i primærsuccesionsforl b, stedets længst forsvundet, men i kategorien af mellemstore planteædere vækstpræmisser og kombinationen af naturskov og græsning er kan nævnes vildheste, k er, krondyr eller kameler, de er umådeligt det forventet, at Hedeland vil udvikle en række særegne biotoper, hårdf re og vil sagtens kunne klare sig i det danske klima. der bibeholder og udvikler de allerede mangfoldige arter, der findesiområdetidag.Udviklingenvilprimærtpegeitoretninger; Så store arealer som muligt i Hedeland udlægges til den næringsfattige og den næringsrige, med interne variationer selvforvaltende natur med store græssere fx vildheste og kameler baseret på vandmætningen og lysforhold. i store indhegninger samt skovpartier, der udvikles frit ved Driften af naturarealerne skal tilgodese de biologiske værdier naturlig succession. Bevæggrundene for at g re dette er, at det i Hedelands biotoper, ikke mindst fordi disse værdier er i virker. Både ift. naturkvalitet, fordi naturen bliver spændende, tilbagegang overalt i Nordeuropa, og fordi Danmark for længst har det er billigt, og fordi fortællingen er stærk og har stort forpligtet sig til at bremse tilbagegangen i biodiversitet. Målet for formidlingspotentiale, som naturligvis kræver formidlere. Hedeland er derfor en naturforvaltning, der er så helst bt, at den Skovarealer etableres gennem naturlig tilgroning. Naturlig ikke bare gavner naturen, men også formår at g re befolkningen tilgroning er den billigste metode at rejse skov på, og er allerede til akt r og medejer i en biologisk meningsfuld forvaltning. godt i gang mange steder i Hedeland. Metoden skiller sig ud fra deflesteandreskoveiDanmark.Metodenfrigiverdeøkologiske Hedeland har i kraft af sin st rrelse gode muligheder for processer og vil på sigt udvikle en række habitater, der er under selvforvaltendenatur.Samtidigfindesenrækkemindreområder presidedyrkedeskove.Denudnytterdefrøkilder,derfindes med værdifuld natur, som kræver en særlig indsats i forhold til i området eller vandrer ind fra omkringliggende områder, og naturpleje, en adaptiv naturforvaltning, hvor man overvåger og artsfordelingen tilpasser sig naturligt efter landskabets lokale justerer indsatsen l bende. vækstforhold. Vegetationen vil således f lge successionen, og artssammensætningen vil ændres over tid. SELVFORVALTENDE NATUR Arealerne afsat til skov, driftes som ur rt skov. Der driftes med Selvforvaltende natur vinder frem som et nyt paradigme. græssende dyr og slåning de steder, hvor græssende dyr ikke er en Selvforvaltende natur har til formål at sikre rammerne for, at mulighed. Driftsopgaver såsom tilseelse og reparation af hegn, naturen kan udvikle sig på egne præmisser, dvs. at de naturlige pasning af dyr og slåning med le kan med fordel l ftes med hjælp processer får lov til at udfolde sig uden videre menneskelig fra frivillige laug. indblanding. Forudsætningerne for vellykkede selvforvaltende I Hedeland er vegetationen i forskellige stadier, fra pionerfasen områder er, at arealerne har en tilpas stor st rrelse, og at til konsolideringsfasen, hvor de på sigt vil udvikle sig mod man sikrer tilstedeværelsen af store planteædere, som altid klimaksfasenmedvegetationstypevariation,derreflekterer har forekommet i naturlige kosystemer overalt i verden. De landskabets kompleksitet med bakker, vandhuller, rige allerst rste og væsentligste planteædere som skovnæsehorn, muldsletter og magre skrænter.
52 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK FOKUS SÆRLIGE NATURTYPER
RIGKÆR NÆRINGSFATTIGE ENGE GRUNDVANDSSØER SKRÆNTER
FOKUS SÆRLIG FAUNA
ISBLÅFUGL KAMELER VILDE BIER DIGESVALER
UDVIKLING AF SÆRLIGE NATUROMRÅDER
SPISELIGE BÆR, FRUGTER OG PLANTER SUCCESSION SLETTERNE NATURNÆR SKOVDRIFT Der plantes forskellige træer og buske I planen udpeges en række områder, Udvalgte arealer plejes som enge, hvor Træbeplantningerne skal stort set klare med spiselig frugt. Den nordlige hvor successionen får lov at gå afgræsning let holder vegetationen sig selv og udvikle sig naturligt og vil kant forstærkes med plantager af sin gang. Her vil være virkelig nede. Græsningen skaber et græs- og derfor generelt kunne plejes efter det blommetræer, æbletræer og en lav interessante skovområder om 50- urtesamfund med stor biodiversitet og laveste plejeniveau for træer, nemlig beplantning af blåbær. 60 år. Der er altså et meget langt mange blomster. På naturgræsarealer som kategorien ‘skov’. Plejen vil således tidsperspektiv i disse områder, hvor lader man jordbundsforhold og andre indebære tyndningshugst og evt. naturen får lov at passe sig selv. Her vækstvilkår præge udtrykket uden udrensningshugst. har vi god tid til at vente på det, der yderligere styring. gror.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 53 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
Bakkelandskabet, 1:500
sti
sti
Eg, fyr, lærk Græs El, pil Eg, birk, kirsebær Eg, lind, bøg Mirabelle, vildæble Brinkvegetation
Bakke efter grusgrav. Hegnet område med geder Sø med Kratvege - Bakke efter grusgrav med lade af oprindeligt terræn, Skovbryn med Næringsrig sø middel til lav næring, godt der holder vegetationen vandplanter tation der naturlig tilgroing. der springer i skov. Udvikles blomstrende træer med vandplanter drænet. nede. orstærker terrænet langs brink - tolererer høj mod en vegetationstype og buske og giver visuel forbindelse en vandstand med eg, lind og bøg til vandet
Snit i landskabet. Illustration Rubow Arkitekter og viderebearbejdet af SLA.
FOKUS PÅ SÆRLIGE NATURTYPER MARKERING AF HEDELAND Hedeland b r fokusere særligt på en række r dlistede arter, som Natur og drift kan være med til at markere Hedeland i vil klare sig godt i disse naturtyper, og som vil være en attraktion landskabet og adskille det fra blandt andet de omkringliggende for naturkendere og naturelskere, der vil rejse langt for at se landbrugsarealer, fordi det ser anderledes ud. Ved at skabe netop de arter. R dlistede arter er plante- og dyrearter, som er kontrast til de omkringliggende arealer i udviklingen af Hedelands sjældne og i fare for at forsvinde. forskellige naturtyper og grænsearealer, g res overgangen til Hedeland mere klarset udefra. Der kan arbejdes med at Generelt gælder det, at sydvendte arealer uden påfyldt muld har reducere eller ge beplantning langs veje for at skabe st rre suverænt det st rste naturpotentiale, idet de kontinuerligt vil eller mindre synlighed. Driftsmæssigt b r der arbejdes med være t rkestressede og derfor kun langsomt gror til. Ydermere differentieringmellemØdemarken,HedebjergeneogSlettenjvf. vil de have et så varmt mikroklima, at de vil være fremragende de forskellige naturtyper, skove mv. Der kan arbejdes med en levesteder for insekter. Det er derfor af yderste vigtighed række af de lysåbne naturtyper, der ligger i Hedelands kant kan at friholde sådanne arealer for tilplantning. Også kær med afgræsses med st rre græssere, så områderne ikke springer i fremstr mmende grundvand er af meget stor betydning for skov. Signaturhegn langs vejen, hvor dyrene græsser, vil rumligt biodiversiteten. Her vil naturkvaliteten kunne opretholdes med markere Hedeland. Geder og får kan afgræsse skråninger, så græsning. terrænformerne tydeligt står frem og ikke springer i skov, hvor det dette udtryk nskes. Af arter, der vil kræve særlige tiltag, kan nævnes digesvalen, som erheltafhængigafaktiveprofiler,hvoridekanudgravederes BEVARINGSVÆRDI I NATUREN redehuller.Aktiveprofilervilkunnesamtænkesmedformidling Deterunikt,atderfindesetsåstortsammenhængendeområde af områdets geologi. Også forekomsten af bl.a. isblåfugl, med mange forskellige typer af natur. Denne mosaik af forskellige liden padderok, mose-vintergr n og horndrager kræver særlig naturtyper giver levesteder for et rigt liv af planter, insekter, fugle, opmærksomhed, idet disse arter alle er meget sjældne. Ydermere vandlevende dyr og pattedyr. Værdier, der skal beskyttes og som er de rige orkidé-forekomster, bl.a. af sumphullæbe, af stor forholdene kan forbedres for. betydning, også i formidlingssammenhæng.
54 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK Fuglekirsebær, tjørn, Varm tør skrænt vildæble.
Orginalt terræn Grusgrav med skrænter Efterladt grusbakke. Tør Orginalt terræn æringsfattig sø Skovbryn der er efterladt til naturlig og varm. Godt habitat for tilgroning. insekter og krybdyr
Snit i landskabet. Illustration Rubow Arkitekter og viderebearbejdet af SLA.
Arter med blå blomstring: Krybende læbel s, Krumhals, Læge-oksetunge, Almindelig akeleje, Smalbladet klokke, Ensidig klokke, Liden klokke, Nælde-klokke, Kornblomst, Cikorie, Voldtimian, Slangehoved, Blåmunke, Østrigsk h r, Eng-forglemmigej, Skov-forglemmigej, Almindelig skjolddrager, Bredbladet ærenpris, Tykbladet ærenpris, Tveskægget ærenpris, Muse-vikke, Marts-viol.
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 55 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
LANDSKABSRUM
HISTORISKE LAG Spor af menneskers færden og indgriben er karakteristisk for Hedelands dramatiske landskaber. Når de sidste gravk er forlader grusgravene omdannes det mineralske stof hurtigt og naturligt med vækst og beplantning. Der kan arbejdes med enkelte steder at lade sand og grus fortsat være en del af aktiviteterne i Hedeland fx områder til motorbane, bevarelse af gravefronter, stederderkangravesellerflyttesrundtpåmateriale.Detkræver aktiviteter og brug, der g r at naturen ikke tager over disse få steder. Ved at bevare gruskratere og mineralske områder i Hedeland, bliver der skabt en oplevelsesmæssig, rumlig og biologisk kontrast til det biologiske stof af træer, græsser og buske, som er så karakteristiske for meget af Hedeland i dag - en kontrast, der kan fremhæver Hedelands særegenhed.
TOPOGRAFI Topografien,bakkeroghuller,dale,slugter,bunker,søerog vådområder g r Hedeland særegen. I fremtiden vil Hedebjergene skærpe fortællingen om det dramatiske landskaber. De store indvindingsområder, der efterbehandles vil l bende indgå i den fortsatte udvikling og dramatisering af hedeland.
HULLER - VÅDE OG TØRRE Ligesom bakkerne er s erne, hullerne og vådområderne karakteristiske for Hedeland. Efter 2030 kan Hedeland bestå af en mosaik af forskellige typer af huller i landskabet; Glacials erne, smeltevandet, ishavets bund, turkiserne, kanalsystemet omkring Smeltevandet og Flintes kan tilbyde oplevelser, der ikke i dag findesiHedeland.
SKOVVOLUMENER OVER TID Mange områder i Hedeland er i dag sprunget i skov, fremover vil succession og områder med naturskov fortsat være et vigtigt parameter i rumskabelsen i Hedeland. Omdannelsen er langsom.
56 | Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK GRAVHØJENE
KIRKE KIRKE
GRAVHØJENE
HISTORISKE LAG TOPOGRAFI
VIRVARET
ØDE HASTRUP GLACIALSØERNE SMELTEVANDET
STATSSKOV TURKISERNE
TORPENE PÅ ISHAVETS BUND
EKSPERIMENTARIET
PARIS_DAKAR
HULLER - VÅDE OG TØRRE SKOVVOLUMENER OVER TID
Udviklingsplan for Hedeland | FYSIK | 57 FORMIDLING FORMIDLING HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
GRUND FORTÆLLING
Grundfortællingen er afsæt for udviklingen af konkret aktivitetsindhold i samarbejde med foreninger, ejerkommuner og kommercielle akt rer samt for udviklingen af en brandplatform for Hedeland og relevante kommunikationselementer i forlængelse af denne.
Med afsæt i udviklingsplanen udvikles en brandplatform, der bestårafenfortællingogetgrafiskvisueltunivers.Deter afg rende at udvikle en fortælling om Hedeland, der ikke bare fortæller hvad Hedeland er, men også hvad Hedeland kan g re for dig, og hvad du kan g re Hedeland til.
Hedelands grundfortælling hedder Sammen kan vi bygge bjerge. Grundfortællingen forener mission, vision, værdier, historie, oplevelser og mennesker. Den samler ejerkommuner, foreninger, kommercielle akt rer, brugere, rådgivere - og giver mening for alle målgrupper.
Grundfortællingen er både et afsæt for udviklingen af brandplatformen og et udviklingsredskab, der anvendes til at invitere samarbejdspartnere og brugere indenfor som medskabere af fremtidens Hedeland.
60 | Udviklingsplan for Hedeland | FORMIDLING SAMMEN KAN VI BYGGE BJERGE
I Hedeland bygger vi bjerge og du kan være med. På bjergene er der kameler og heste og du kan klappe dem. I Hedeland vokser vilde orkideer og du kan dufte til dem. Hvis du har tid, for du kan også plukke svampe eller havtorn og kaste sn ren ud efter geder og aborrer.
I Hedeland er der dr n på i naturen. Du kan tage veterantoget ud i det blå. Du kan tage på den vildeste naturlegeplads. Du kan mountainbike, klatre, k re gokart, svæve og stå på ski. Du kan også lave bål og sove omkring det. Hvis du t r og har samlet mad nok.
Hedelanderistidogråstoffer.Danmarksstørstegrusgrav,hvornaturenogkulturenhartagetover. Du kan opleve lag på lag af Danmarks fortid, og forstå hvordan byerne er blevet bygget. Du kan også opleve den helt vilde natur, der er rykket ind, hvor gravk erne er rykket ud. Du kan g re det sammen med os i bes gscenteret, eller du kan gå på opdagelse på oplevelsesruten Horndrageren. Uanset hvad, så garanterer vi, at det i Hedeland er både sjovt og smukt at lære noget, og at du sover godt, når du kommer hjem.
Hedeland er h jt til loftet, masser af energi og tonsvis af plads, så sig til, hvis du har en idé og vil være med. Vi kan bygge bjerge, så mon ikke vi kan få noget til at ske.
HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
OPLEVELSES KONCEPTER
Hedeland skal i fremtiden tilbyde KROP & BEVÆGELSE oplevelser,somfalderindenforfire I Hedeland skal naturen og kroppen bruges. Naturen har godt forskellige strategiske koncepter. af det, og vi mennesker har godt af det. Her er der plads til Udbydere af oplevelser er I/S Hedeland, atudfordrekroppenmedmountainbikebaner,fitnessruter, ejerkommunerne, foreninger og klubber drageflyvning,afvekslenderide-,vandre-ogklatreture. Hedelands foreninger og klubber er med til at sikre, at der samt ikke mindst kommercielle akt rer. konstant er nok at foretage sig i området uanset vejr og årstid. IHedelandfindermanogsåDanmarksvildestenaturlegeplads, hvor b rn og barnlige sjæle kan mærke Hedelands forskellige tilbud indenfor et mindre område. Der er med andre ord skabt plads til gode oplevelser i naturen for vennegrupper, virksomhedenellerfamilier,dererpåtursammen.Wayfindingog informationstavler integreret i follies leder en på rette vej uanset om man ankommer med tog, bus, bil, cykel eller med klapvogn. Oplevelserne skal også være lette at dele og derfor er der særligt fokus på, at de bes gende deler Krop & Bevægelse aktiviteterne på de sociale medier. Oplevelseskoncepterne har til formål Formål: Formidle Hedelands store udbud af organiserede og - at skabe samlede fortællinger på tværs af akt rer og dermed selvorganiserede oplevelser. underst tte samarbejde på tværs af foreninger, klubber, institutioner, kommercielle akt rer og ejerkommuner.
- at skabe letomsættelige fortællinger om Hedeland, som kan RO & FORDYBELSE formidles til bes gende, til pressen og via de sociale medier. Afsendere af budskabet er såvel de bes gende som foreningerne, Hedelands natur og historie formidles bedst på stedet. Et kommercielle akt rer, ejerkommunerne og vrige akt rer, som hovedgreb for formidlingen handler derfor om via afmærkede arbejder med formidling af destinationen. temaruter at vise bes gende vej til Hedelands interessepunkter med plads til ro og fordybelse. Hedelands mange forskellige - at g re det klart for bes gende og turister, at Hedeland tilbyder ruter kan være tilpasset forskellige brugergrupper, så alle kan få oplevelser,somikkefindesandresteder. mulighed for gode oplevelser i Hedeland om man er til fods, til hest, på cykel eller med klapvogn. Defireoplevelseskoncepterer Den mest prominente rute er Horndrageren, Hedelands egen Krop & Bevægelse Margueritrute, en 13 km lang rute at bevæge sig gennem Hedeland på. Det er her, historiefortællingen om Hedelands Ro & Fordybelse geologi,naturoghistorieudspillersig.Wayfinding,follies, udsigtspunkter, broer, trapper og andre markeringer leder én Istid & Råstof på vej eller udpeger en særlig oplevelse, der kan mærkes på kroppen. Oplysningsskilte med historiske billeder og fortællinger Kultur & Events om arter, gravh je, stenarter mv. integreres i follies, som også fungerer som adgangsportaler til digitalt indhold. En række oplevelsesruter supplerer Horndrageren og udvikles med de forskellige brugergrupper og målgrupper for je. Stierne kobles til veteranbanens stationer, så der skabes muligheder for at kombinere transportformer.
Se side 32 for en detaljeret beskrivelse af Horndrageren.
Formål: Guide bes gende rundt til Hedelands centrale natur- og kulturoplevelser.
62 | Udviklingsplan for Hedeland | FORMIDLING ISTID & RÅSTOF KULTUR & EVENTS
Naturenogråstofindvindingenerensærligrammeomkring I Hedeland er der plads til store armbevægelser. Også selvom Hedeland. Historien stikker dybt ned i lag af kalk, sten, ler, grus og der er fart på eller hvis der meget lyd på. Derfor kan man også sand. Hedeland gemmer på en myriade af spor fra is, mennesker arrangere events indenfor en bred palette områder, lige fra kultur og endda dyr. over sport til fritidsinteresser. Det primære krav til arrang ren er, at eventen skal underst tte Hedelands grundfortælling - og Istid & Råstof handler om at fremkalde Hedelands naturhistoriske som sådan være med til brande Hedeland. Events kan bidrage til sporfremtiloverfladen,hvormansombesøgendeikkeblot at udbrede kendskabet til Hedeland hos nye målgrupper og i nye kan se, men også udforske og lege med elementer fra istiden markeder. i kombination med elementer fra grusgravene. Eksempelvis når man bevæger sig i bunden af grusgravene på det, der her En af de mest markante events arrangeres af Opera Hedeland, kaldes Ishavets Bund, eller på toppen af Hedebjergene. Den somhversommeropførerenoperapåamfisceneniHedeland,der næringsfattige grus giver mulighed for nogle helt særlige nyder stor popularitet og har opnået international anerkendelse. naturtyper, som bliver plejet af dyr og som derfor ser ud på DereretstortudviklingspotentialeiHedelandsamfisceneog samme måde som lige efter istiden. det vil være oplagt, at man arbejder for at udvide brugen af amfiscenen. BESØGS- OG LÆRINGSCENTER FLINTESØ Bes gs- og læringscenter Flintes er Hedelands centrum for I relation til Opera Hedeland er der potentiale for at tænke formidling om natur, kultur og historie og henvender sig til såvel sammenhænge med et festivalkoncept, som kombinerer opera b rn og voksne. Bes gs- og læringscenter Flintes rummer med eksempelvis gastronomi. Opera Hedeland er med sin udstilling, naturskole og restauration og fungerer herudover som udbredte anerkendelse et fyrtårn, som allerede i dag bidrager i base for vandreture i Hedeland. forhold til at trække bes gende til Hedeland fra det internationale marked. Udstillingen introducerer Hedelands rige naturhistorie fra Isstiden til i dag. Indsamlede pr ver, dyr, materialer, fotos og Motorklubbernes forskellige mesterskabsl b samt motionsl bet modeller sammensætter billedet af et område, som har ændret Hedeland Naturtrail og Hedelandsl bet er også eksempler på sig gennem tiden og med menneskets indblanding. Her lades events, som tiltrækker en vis opmærksomhed, men hvor der man op med information, så man kan vælge den rute gennem også er potentiale i yderligere at udbrede kendskab til og udvikle Hedeland, der passer bedst til éns interesser. Området omkring konceptet for de forskellige motionsl b i området, samt tænke i besøgs-oglæringscenteretsammenbinderflereafHedelands andre former for idrætsevents. markante landskabstræk, hvormed ikke kun bygningen men også landskabet bliver en aktiv formidler af istid og råstof. Formål: Bruge Hedeland som ramme om nogle særlige oplevelser
Centrets læringsfacilitet for natur og geologi henvender sig primært til skoleklasser. Her er undervisning, men det er også her, at de frivilliges naturindsats er forankret. Fra centret ved Flintes ledes klasserne til oplevelse gennem landskabet via broer og udsigtspunkter, og man kan vælge den rute gennem Hedeland, som bedst passer til curriculum.
ANDRE ELEMENTER Istidogråstofindvindingindarbejdesiaktiviteter,hvordeter muligt. Legepladser kan introducere graveleget j, der efterligner grusgravenes k rebælter og gravemaskiner. Veterantoget kan lade en togvogn med grus indgå i togsættet osv.
Formål: Formidle Hedelands natur- og kulturarv med særligt fokus på henholdsvis naturhistorie fra istid til i dag og industrialder.
Udviklingsplan for Hedeland | FORMIDLING | 63 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
MÅLGRUPPER
Hedeland skal i fremtiden målrette såvel udviklingsindsatsen som formidlingsindsatsen, så den tager afsæt i tre forskellige målgrupper - venner, par og b rn. Henover tid kan der dog være behov for at justere målgrupperne, ligesom nye målgrupper kan komme til.
BØRN VENNER
B rnemålgruppen rummer dels b rnefamilier - inklusive Vennemålgruppen bruger Hedeland som ramme om etablerede bedsteforældre og b rneb rn - dels b rn i skoler og på lukkede fællesskaber, der er legende og grænses gende. dagsinstitutioner og deres lærere og pædagoger. Målgruppenidentificerersigmedenkonkurrenceprægetogfri livsstil med mange valgmuligheder. Målgruppen foretrækker at B rnefamilierne motiveres af det aktivitetsbårne fællesskab som holde sig i sin egen gruppe, og vil ikke s ge fællesskaber med kan gå på tværs af generationer. Det er en gruppe med fokus på andre. De dyrker fællesskabet i aktiviteterne og s ger det vilde udfordring og læring, som s ger det simple liv tæt på naturen sus i maven. Gruppen går op i mad ,vin eller l og er ekstreme i som kontrast til hverdagslivet i storbyen. Målgruppen vil både deres tilgang. Det vilde skal være rigtigt vildt, maden skal være s ge Hedeland for oplevelser i naturen, men vil også interessere en oplevelse i sig selv, og rammen om fællesskabet skal have sig for stedets historie og aktiviteter. Målgruppen vil gerne betale den bedste komfort i et overvældende landskab. Segmentet vil for skræddersyede pakkel sninger med eksempelvis, soveposer, eftersp rge overnatningsmulighed med h j komfort og h jt til snobr dsdej og ponyridning. loftet. Fokus på fællesskab omkring ekstremerne - i det vilde og larmende og det nære familiære. Institutions- og skoleb rn motiveres af muligheden for at komme ud af de faste rammer og opleve, hvordan læring og fællesskab Aldersgruppe: 25-50 år, grupper, fra både byer og opland. går hånd i hånd med ekskursioner og ophold i naturen. Gruppen tiltrækkes generelt set af mulighederne for selv at kombinere Vennemålgruppen er primært interesserede i oplevelseskonceptet sine udeoplevelser. Fokus er på leg, læring, kompetence- og Krop & bevægelse og Kultur & events. begrebsudvikling. EKSISTERENDE AKTIVITETER MED RELEVANS FOR B rnefamilier: Aldersgruppe 25-75 år (2-10), fra byen. MÅLGRUPPEN Sportsfiskeri,Roskildeskiklub,Knallertbaner,Naturhytte,FDM, Skole og institutionsb rn: Aldersgruppe 25-65 år (2-15), fra Sjællandsringen,Motocrossbane,Gokartbane,Powerfitness. ejerkommunerne samt kommuner i regionen. NYE AKTIVITETER MED RELEVANS FOR MÅLGRUPPEN B rnemålgruppen er primært interesserede i oplevelseskoncepterne Shelters med komfort, Cablepark, MTB bane, Klatring. Istid & råstof samt Krop & bevægelse. TOUCHPOINTS EKSISTERENDE AKTIVITETER MED RELEVANS FOR Facebook, Instagram, B rsen, Computerworld, M!, Eurowoman MÅLGRUPPEN Hedelands veteranbane, Naturlegeplads, Rideklubber, Spejdere, Kælkebakke, Minijernbane, Skov, Roskilde skiklub, Magleh j mølle,HedelandVinlaug,Naturlegogpowerfitness
NYE AKTIVITETER MED RELEVANS FOR MÅLGRUPPEN Overnatning i simpelt shelter, lokalt producerede f devarer - gerne cocreation, klatring, rollespil, b rnekulturevents, projektbaserede opgaver mv.
TOUCH POINTS Facebook, Instagram, Youtube, Information, Politiken
64 | Udviklingsplan for Hedeland | FORMIDLING PAR
Parret har overskud i hverdagen både mentalt og konomisk. De kommer til Hedeland for at udforske eksperimenterende kulturelle, gastronomiske og sanselige oplevelser. Er optaget af den gode autentiske historie, som kan fortælles videre. Fokus er på naturoplevelser, kulturoplevelser, herunder historie, musik, teater og mad.
Målgruppen består af par som er samfundsbevidste og interesserer sig for verden, er åbne og fællesskabsorienterede. Det er mennesker med mentalt og konomisk overskud i hverdagen, som pirres af den gode fortælling. Interesser er både kunst, kultur, samfund og sundhed.
Målgruppen vil både k be billetter til events og til skræddersyede oplevelsespakker, som giver dem oplevelser i h j kvalitet og med h j nydelsesværdi - både i naturen, i det intellektuelle og gastronomiske.
Aldersgruppe 30-70 år, par, primært fra byer både i DK, Norden og Tyskland.
Parmålgruppen er primært interesserede i oplevelseskonceptet Ro & fordybelse samt i særlige events og aktivitetstilbud indenfor Krop & bevægelse.
EKSISTERENDE AKTIVITETER MED RELEVANS FOR MÅLGRUPPEN Amfiteater,Hedelandgolfklub,Islandshestecenter,Rideklubber, Hedeland Vinlaug, Vilde blomster, Tunestilling, Opera Hedeland.
NYE AKTIVITETER MED RELEVANS FOR MÅLGRUPPEN Shelter med h jt komfortniveau, hotel, spa
TOUCH POINTS Facebook, Politiken, Tænk, DR, TV2, Ud&Se, Helse
INSPIRATION Inspiration til arbejdet med oplevelseskoncepter, der kobler målgrupper med konkrete investeringer, oplevelser og events med selling points og touchpoints kan fndes i bilag 1.
Udviklingsplan for Hedeland | FORMIDLING | 65 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
BRANDPLAT FORM
Hedelands grundfortælling skal fungere som guide for alle aktiviteter fra udvikling til drift, ligesom den er udgangspunktet for al ekstern kommunikation.
Med afsæt i udviklingsplanen udvikles en brandplatform, der bestårafenfortællingogetgrafiskvisueltunivers.Deter VISUEL IDENTITET afg rende at udvikle en fortælling om Hedeland, der ikke bare Den visuelle branding, der skabes omkring skal være robust fortæller hvad Hedeland er, men også hvad Hedeland kan g re og synlig, men herudover er det afg rende, at der er en bred for dig, og hvad du kan g re Hedeland til. Grundfortællingen ejerskabsf lelse for brandet blandt alle akt rer. er både et afsæt for udviklingen af brandplatformen og et udviklingsredskab, der anvendes til at invitere Den visuelle identitet er forankret i grundfortællingen og er samarbejdspartnere og brugere indenfor som medskabere af en markant medspiller i brandingen af Hedeland. Med afsæt fremtidens Hedeland. i en sammenhængende letgenkendeligt system af logo, piktogrammer,fotosoggrafikmv.udgørdenvisuelleidentitet NAVN rygradenforformidlingenialtfrawayfinding,follies,bygninger til website, annoncer, muleposer og andet merchandise. Det Hedeland er meget mere end en naturpark og derfor b r det anbefales, at den visuelle identitet videreudvikles med afsæt i en nuværende navn justeres tilbage til det robuste og velfungerende nuance fx den blå og at identiteten dimensioneres så tilpas enkel, HEDELAND. at den uden videre kan implementeres af klubber, foreninger, kommercielle akt rer og ejerkommunernes forvaltninger. Hedeland står som navn stærkest uden tilf jelsen ”Naturpark”, da der med Hedeland Naturpark skabes forventninger til en type oplevelse, hvor konkurrencen er stor og hvor Hedeland ikke har LOGO sine mest indlysende potentialer. Nærværende strategi lægger op Hedelands logo skal få navnet til at fremstå på den mest til, at dyrke styrkepositionen i det rå og i kulturoplevelserne frem genkendelige måde, således at grundfortællingen underst ttes i ét for det rolige i kombination med naturoplevelser. simpelt greb. Navnet Hedeland har gode forudsætninger for at stå stærkt Logoet skal ses som en del af den samlede visuelle identitet visuelt, da det er kort og simpelt. og har derfor ikke til opgave at rumme hele Hedelands grundfortælling i ét mærke. Logoet skal i sin enkelhed skabe genkendelighed, det skal være robust og det skal være let at anvende i lille og stor skala. Logoet kan med fordel udformes, så det fx kan påf res som stencil, udskæringer, fræsninger el.lign på alle typer materialer.
66 | Udviklingsplan for Hedeland | FORMIDLING WAYFINDING INFORMATIONSTAVLER
Hedelands wayfnding skal altid formidle relevant information på Follies, udstilling, fysiske oversigtskort og læringscenter har både rette tid og sted, så ingen farer vild eller går forgæves. et analogt og et digitalt lag, som oplyser om naturen, historie, geologi mm. Materialet ligger på website. Wayfindingenerenrødtrådibesøgsforløbetogenhjørnesteni den visuelle kommunikation. Som bes gende skal man opleve overgangen fra informationss gning på website til skiltningen på PRESSEKIT stiernesomsømløs.Wayfindingkanbådeinformere,oplyseeller pegevidere.Deneffektivewayfindingtagerafsætibrugernes Der udarbejdes et pressekit med billeder fra de forskellige behovogdetvilværenødvendigtatdifferentiereindsatsenefter aktiviteter og områder. Derudover skrives der baggrundshistorier de tre målgrupper. Eksempelvis har b rnefamilien med helt små om området, historien og konceptet. Alle akt rer opfordres til b rn til fods et stort behov for at vide, hvordan og hvor hurtigt de ataflevereenprofilbeskrivelsebaseretpåenfastskabelon, finderderesdestination,mensparret,deropfatterhvertetskidt der kort fortæller om deres aktivitet, forening, klub m.m. som en oplevelsesmulighed i h jere grad er parate til at give sig Profilenopdateresløbendeogindeholderdesudenbillederog hen til f lelsen af at være lidt på vildspor. kontaktinformationer. Pressekittet tilgås fra Hedelands website. Follies og andre arkitektoniske elementer inddrages i DESIGNMANUAL wayfindingen. Der udarbejdes en designmanual, der sikrer overordnet linje SOCIALE MEDIER i måden, der kommunikeres til brugere og bes gende, når de opholder sig i og bevæger sig gennem området. Designmanualen Udviklingen af Hedeland sker med fokus på samskabelse og skal være præcis, let tilgængelig og brugervenlig og indeholde Hedeland udvikles som et sted, der er kendetegnet ved at man guidelines til brug for Hedelands visuelle identitet. Den b r bruger naturen aktivt. Derfor er det oplagt, at der lægges vægt indeholdebrugaflogo,grafik,typografi,piktogrammer,fotostil, på sociale medier og bruger-til-bruger kommunikation både i eksemplerpåformidlingogwayfinding.Manualenbørudarbejdes lanceringskommunikation og l bende kommunikation omkring som et digitalt redskab, så den l bende kan opdateres og så Hedeland. I udviklingen af konkrete faciliteter og aktiviteter indholdetinklusivlogo-filerogskabelonermm.altidvilvære som Horndrageren og begivenheder i åbningstrækket involveres tilgængeligt. Herfra kan også downloades Hedelands logo og evt. borgere og foreninger bredt som medudviklere og sociale medier skabeloner til fx udarbejdelse af foldere eller kort. som Instagram og Facebook anvendes som platform til at udvikle ideer og udbrede oplevelser. KOORDINERING WEBSITE EffektfuldeksekveringafHedelandsbrandkræverenøkonomisk prioritering af kommunikationsområdet. Det vil være oplagt at Det foreslås, at der udvikles et mobilvenligt website, så der ikke udpege en central brandkoordinator, som kan styre og guide i skal udvikles en Hedeland-app. Websitet skal indeholde praktiske udviklingen og implementeringen af kommunikation, design, oplysninger som adgangsforhold, oversigt over aktiviteter, kampagner, co-branding og nye formidlingstiltag. Koordinatoren kalender, viden om naturen og områdets historie. Websitet kan skal st tte Hedelands organisation inklusiv de tre ejerkommuner. også rumme lærings- og oplevelseskoncepter, der udvikles i regi Der kan enten være tale om en fast intern funktion eller opgaven af oplevelsescenteret eller naturskolen. kan placeres hos en ekstern leverand r.
Websitet er en vigtig indgang til Hedeland og ofte det f rste touch-point for nye bes gende/interesserede. Der vil ofte blive henvist til website via presse, events, so-me etc., derfor er det vigtigt at websitet kommunikativt og visuelt ligger i forlængelse af grundfortællingen, den eksterne kommunikation og den visuelle identitet.
Udviklingsplan for Hedeland | FORMIDLING | 67 FORRETNING FORRETNING HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
MÅLSÆTNINGER
Forretningsstrategien skal sikre at Hedeland bliver et attraktivt kultur- og naturområde for beboere i de tre kommuner og skal dels sikre balance mellem udgifter og indtægter, dels underst tte de overordnede målsætninger om at styrke bosætning og tiltrække bes gende. Derudover skal forretningsstrategien sikre, at udviklingen af Hedeland får en positiv betydning for erhvervsudviklingen i de tre kommuner.
Udviklingen af Hedeland skal bidrage til at styrke bosætningen og STYRKE ATTRAKTIVITETEN AF OMKRINGLIGGENDE livskvaliteten for borgerne ved at - BYUDVIKLINGSOMRÅDER Udviklingen af Hedeland kommer til at fungere som en STYRKE DEN FYSISKE OG MENTALE SUNDHED l ftestang for de mindre byområder, der ligger tæt på området Naturen heler og giver lindring fra både en stresset arbejdsuge som Tune, Vindinge, Reerslev og Stærkende, samt de st rre eller svære psykiske problemer. Samtidig inviterer naturen byudviklingsområder som Trekroner og Nærheden, der ligger til fællesskab og aktivitet. Naturen er tæt forbundet til tæt på. Udviklingen af Hedeland kan booste lokalområdets folkesundheden ved både at danne ramme om og stimulere herlighedsværdi og trække nye borgere til. Det giver gode fysisk aktivitet, afslapning og samvær. Kommunerne har en unik muligheder for udvikling af byområderne. mulighed for at bruge Hedeland til at styrke både den fysiske og mentale sundhed hos borgerne. Med inspiration fra blandt andet STYRKE ERHVERVSUDVIKLINGEN Amager Skovhjælpere kan kommunerne aktivt inddrage Hedeland Gennem partnerskaber og sponsorater med lokale såvel som i andre kommunale social- og sundhedsopgaver, hvor naturen er regionale virksomheder, kan de tre kommuner bruge Hedeland grundlag for social, fysisk og psykisk træning og udvikling. som fælles platform for dialog ift. erhvervsudvikling og nye samarbejdsformer. STYRKE KOMMUNERNES BIODIVERSITET Ved at arbejde målrettet med at underst tte den særlige natur, som kendetegner Hedeland, kan kommunerne ge biodiversiteten, styrke livskvalitet for borgerne og tiltrække nye beboere.
STYRKE LÆRINGEN FOR ALLE BORGERE I det ny Hedeland bliver der satset på formidling, samarbejde og inddragelse. Det foreslås at Hedeland arbejder sammen med kommunernes institutioner om at skabe aktiv læring under åben himmel. Hedeland kan være fundament for nye undervisningsværkt jer og tilbud, der favner alle kommunernes borgere.
70 | Udviklingsplan for Hedeland | FORRETNING ET BREDT SAMARBEJDE
Hedelands foreninger, klubber, kommunale institutioner og kommercielle akt rer er n glen til at kickstarte en bæredygtig forretningsudvikling. Disse akt rer er ikke bare brugere, de er også udviklere, ligesom de er medafsendere af oplevelsen, idet de står for afvikling af en stor del af Hedelands aktiviteter.
FORENINGERNE Foreningerne og klubberne bidrager med en social og kulturel kapital, som kan blive en af Hedelands unikke konkurrenceparametre. Forretningsstrategien handler på den ene side om en styrkelse af foreningernes og klubbernes rolle i udvikling og drift, herunder gennem model for samskabelse. På den anden side er det også intentionen, at et styrket samarbejde kan medf re, at de enkelte foreninger og klubber åbner sig endnu mere mod Hedeland, hvormed der kan skabes værdi ikke bare for medlemmerne, men også for områdets vrige brugere og bes gende.
KOMMUNERNE Forretningsstrategien skal sikre, at ejerkommunerne konsekvent betænkerHedelandsomenoplagtgeografisklokalitet,når fremtidige kerneydelser skal udvikles og implementeres, ligesom det er oplagt at lade kommunale institutioner og skoler indgå i det operationelle samarbejde med foreninger og klubber.
KOMMERCIELLE AKTØRER OG FONDE Sidst, men ikke mindst, beskriver forretningsstrategien væksttiltag i samarbejde med kommercielle akt rer og fonde som redskabtilatøgeindtjeningenogfinansiereudvalgteaktiviteter. Der lægges op til at etableringen af partnerskaber på tværs af alle akt rer.
Udviklingsplan for Hedeland | FORRETNING | 71 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
MARKED
I f rste omgang målrettes indsatsen mod de lokale - borgerne i tre ejerkommuner - så de opdager, bes ger og anbefaler Hedeland. Sådan lægges grunden til en gradvis og bæredygtig udvidelse af markedet.
På kort sigt udg r det lokale marked det mest oplagte potentiale at opdyrke. Mange kender ikke Hedeland og endnu færre har været forbi. Med forbedret vejvisning og tilgængelighed vil man relativt nemt kunne tiltrække såvel kommunale institutioner og skoler som hverdagsbrugere og borgerne som weekendbrugere. Hertil kommer, at det i forhold til fokus på det lokale marked vil give god mening for ejerkommunerne at samtænke sundheds- og livsstilsindsatser med udvikling af Hedelands faciliteter.
Lokal Regional International
På lidt længere sigt er det regionale og nære internationale markedifokusiforholdtilattiltrækkeflerebesøgende.Det regionale marked dækker store dele af Sjælland. Målgrupperne på dette marked forventes primært at benytte Hedeland til endagsoplevelser. Det nære internationale marked, der dækker Norge, Sverige og Tyskland, kan være et potentielt vækstmarked, hvor bes gende forventes at komme til Hedeland i forbindelse med ferieophold i Hovedstadsområdet, eksempelvis sommerhusferie. Det nære internationale marked er stærkt konkurrencepræget og kræver en stor indsats i forhold til strategiske alliancer.
En stærk forankring i det lokale marked er en forudsætning for succes i det nære internationale marked, da tendensen i disse år er, at turister foretrækker destinationer med en vis autenticitet, som blandt andet lokalbefolkningens engagement udg r en stærk indikator for.
72 | Udviklingsplan for Hedeland | FORRETNING ORGANISERING
Der er behov for, at I/S Hedeland sikrer et bredere ejerskab ved at indgå i forpligtende samarbejde med foreninger, institutioner og kommercielle akt rer.
Det anbefales at I/S Hedeland etablerer og faciliterer en platform som kan sikre et bredt ejerskab og samarbejder mellem både foreninger, kommercielle akt rer, institutioner med videre. I/S Hedelands rolle som facilitator samt herunder facilitering af partnerskaber er en forholdsvis omfattende indsats, hvis der skal eksekveres med succes. Herudover vil mange af de vrige udviklingsindsatser i relation til både det fysiske og det formidlingsmæssige kræve et slagkraftigt sekretariat.
Det anbefales derfor, at I/S Hedeland sekretariat opgraderes, så det vil være rustet til at forestå såvel udvikling som drift indenfor områderne fysik, formidling og forretning. Herunder særligt i forhold til tilrettelæggelse og eksekvering af åbningstræk og facilitering af partnerskabsaftaler i forbindelse med et get antal kommercielle akt rer.
Inden for hvert af de tre områder, fysisk, formidling og forretning, skal der være såvel stærke koordinerende kompetencer som stærke faglige kompetencer repræsenteret. Kompetencerne kan eventuelt insources fra ejerkommuner og rådgivere.
Kompetencer der skal tilf res sekretariatet:
FYSIK FORMIDLING FORRETNING Driftskoordinator Brandkoordinator Aktivitetsskoordinator Landskabsarkitekt Naturvejleder Fundraiser Tekniske rådgivere Naturforvaltere
Udviklingsplan for Hedeland | 73 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
INDSATSER
Forretningsstrategiens indsatser fokuserer på at få det bedste ud af Hedelands eksisterende og fremtidige aktiver på en måde, så man underst tter de overordnede målsætninger om bæredygtig konomi og et attraktivt område, der styrker bosætning og tiltrækker bes gende.
1. SAMSKABELSE Hedelands udviklingsindsatser kan med fordel forankres i de 1. SAMSKABELSE mange kræfter, som allerede i dag er til stede både i og uden for Hedelands udviklingsindsatser kan med fordel forankres i de mange Hedeland. Udviklingen af Hedeland b r fremover ske med en h j kræfter, som allerede i dag er til stede både i og uden for Hedeland. grad af samskabelse på tværs af brugergrupper og ejerkommuner Udviklingen af Hedeland b r i fremover ske med en h j grad af samtidig med, at foreningsfaciliteter i h jere grad g res samskabelse på tværs af brugergrupper og ejerkommuner - og tilgængelige for bes gende. foreningsfaciliteter g res i h jere grad tilgængelige for bes gende. 2. NATURBASERET DRIFT Hedeland er et godt eksempel på foreningskulturens fortsatte En naturbaseret tilgang til drift skal minimere driftsomkostninger værdi for lokalområdet og samfundet som helhed. Engagementet og ge herlighedsværdien. Den skal fremme landskabets og viljen til at skabe noget sammen er usædvanlig stærk blandt variation, styrke oplevelsen af de dramatiske landskaber ved at alle akt rer i Hedeland. Fælles for mange af de eksisterende friholde skrænter og lade andre områder springe i skov. brugergrupper er, at de savner et tættere samarbejde, en koordinering af indsatsen samt et forum og m dested, hvor de 3. FRIVILLIG NATURPLEJE kan udveksle både erfaringer, information og ydelser. Frivillige vil i fremtiden kunne indtage en n glerolle i driften og bemandingen af Hedelands natur, eksempelvis gennem Det bliver afg rende for Hedelands succes at bygge videre på alle græsningslaug og uddannelse af frivillige til at st tte formidling, de eksisterende energier. Ikke kun hos foreninger og klubber, men drift og pleje l ftes i samarbejder. også hos de kommunale brugere, institutioner og skoler samt hos de tre ejerkommuner. Derfor b r det prioriteres, at alle akt rer får 4. UDVIKLING AF KOMMUNALE KERNEYDELSER mulighedforatfåindflydelsepåudviklingogdriftafHedeland Det tværkommunale samarbejde omkring Hedeland skal gennem samskabelse. Til at kickstarte samskabelsen kunne styrkes, sådan at Hedeland bliver en ressource for de tre man fra ejerkommunernes side etablere en pulje, som Hedelands kommuner og en l ftestang for kommunale interesser. Således foreninger og klubber kan s ge udviklingsst tte fra. Med en tilf res også ressourcer til udviklingen af Hedeland gennem en fællesfinansieretpuljevilmangøresigfriatstøtteordninger, sammentænkning med kommunale kerneydelser og -opgaver. som er underlagt kommunegrænser. 5. EKSTERN FINANSIERING Involveringen af foreninger og kommunale institutioner vil også Hedeland skal udnytte sit unikke brandpotentiale, herunder de være en god indgang til en bredere brugerinddragelse. Simpelthen kulturelle og naturmæssige værdier til at skabe vækst, baseret fordi en god dialog med eksempelvis foreninger også er dels på provenu fra foreningers og eksterne akt rers kommercielle adgangen til en god dialog med alle de brugere, som foreningerne aktiviteter,delsviamedfinanseringafudgiftertilanlægog repræsenterer. udvikling af naturværdier fra relevante fonde.
74 | Udviklingsplan for Hedeland | FORRETNING 1. Naturlæring i praksis 2. NATURBASERET DRIFT I Hedeland kobles frivillig naturdrift med formidling af naturens processer. Det kan ske på mange forskellige måder - for eksempel En naturbaseret tilgang til drift skal minimere driftsomkostninger kan skoleklasser og frivillige være med til at lave artstælling- og og ge herlighedsværdien. Den skal fremme landskabets variation, registrering i området, eller tilsyn af hegn kan kombineres med styrke oplevelsen af de dramatiske landskaber ved at friholde formidling af, hvordan dyrenes græsning hænger sammen med et skrænter og lade andre områder springe i skov. særligt dyre- og planteliv i området. SELVFORVALTENDE NATUR 2. Konkrete projekter Selvforvaltende natur har til formål at sikre rammerne for, at Gennem en stærk historiefortælling i pressen og på sociale medier naturen kan udvikle sig på egne præmisser, dvs. at de naturlige kan Hedeland samle store grupper af frivillige fra lokalområderne processer får lov til at udfolde sig uden videre menneskelig til konkrete, tidsbegrænsede projekter. Det har man god erfaring indblanding. Det anbefales, at Hedeland som en del af driften med andre steder; det konkrete projekt er nemt at formidle og g r etablerer områder og har dyr, som kan underst tte den nskede det lettere at samle mange mennesker om en fælles opgave. udvikling i naturen. Store græssere som eksempelvis kameler og heste, som vil kunne græsse i Hedeland og dermed indgå i 3. Interesseprojekter kosystemet. Hedeland rækker ud mod særlige interessefællesskaber, når der er brug for frivillige kræfter til at varetage bestemte opgaver – for MANGFOLDIG NATUR eksempel kan ornitologforeninger være med til at rydde skrænter, Ved at tilgodese såvel næringsfattig natur og naturskov sikres så digesvaler kan udgrave huler i væggen. Græsningslaug kan ikke blot en minimering af driftsomkostninger, der sikres få glæde af k d fra dyrene. Det kan også være foreningerne i også bedre betingelser for en get biodiversitet samt mere Hedeland, der deltager i at drifte områder, de har interesse i, eller mangfoldige naturoplevelser for de bes gende og daglige deltager som frivillige i forbindelse med arrangementer, der er brugere. Det anbefales at Hedeland indgår partnerskaber med fx. med til at brande Hedeland. landmænd, slagterier eller græsningslaug eller selv, som en del af driften, etablerer områder og har dyr, som kan underst tte den 4. Partnerskaber nskede udvikling i naturen. Hedeland kan indgå partnerskaber med institutioner og foreninger og skaber spændende naturlæring med afsæt i 3. FRIVILLIG NATURPLEJE praktiske driftsopgaver. Nogle partnere kan tilmed hjælpe med formidlingsopgaver - fx kan studerende fra universitetet være Frivillige vil i fremtiden kunne indtage en n glerolle i driften med til at formidle Hedelands natur til bes gende skoleklasser. og bemandingen af Hedelands natur, eksempelvis gennem Universiteterne kan samtidig hjælpe med at drifte de områder, græsningslaug og uddannelse af frivillige til at st tte formidling, hvorderersærliginteressantogsjældenfloraogfauna. drift og pleje l ftes i samarbejder. Gennemenfrivillighedsindsats,derarbejderpåflereplaner Det er ambitionen, at Hedelands brand i fremtiden bliver så og rækker ud til forskellige grupper, kan Hedeland både skabe stærkt, at det vil tiltrække et stort antal frivillige naturforvaltere et solidt frivilligt netværk, forankre Hedeland i lokalområdet - både indenfor og udenfor foreningerne. Disse frivillige inviteres og formidle naturværdi og -processer til mange forskellige til at være med til at drifte og bemande Hedeland, der hvor det er mennesker. muligt, og der hvor det giver mening for dem at være med. Selvom naturen i Hedeland stort set vil være selvforvaltende, så vil der altid være behov for, at der er nogen som tilser hegn eller holder et vågent je med faciliteter med særlig intens brug.
NATURVEJLEDER / FRIVILLIGHEDSKOORDINATOR For at skabe grobund for et stærkt frivillignetværk kan der ansættes en naturvejleder, som kan facilitere og bistå med organiseringen af det frivillige engagement. Ansættelsen af en naturvejleder kan ske med l ntilskud fra Friluftsrådet.
TYPER AF FRIVILLIGHEDSINDSATSER På baggrund af erfaringer med frivillig naturdrift i ind- og udland - blandt andet fra Nationalpark Mols Bjerge, Naturpark Åmosen ogTucsonDesertMuseumiArizona-pegesderpåfireprimære indsatser, som underst tter etableringen af et stærkt frivilligt netværk for naturpleje i Hedeland:
Udviklingsplan for Hedeland | FORRETNING | 75 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
4. UDVIKLING AF KOMMUNALE KER 6. EKSTERN FINANSIERING
NEYDELSER Hedeland skal udnytte sit unikke brandpotentiale, herunder de kulturelle og naturmæssige værdier til at skabe vækst, baseret Det tværkommunale samarbejde omkring Hedeland skal styrkes, dels på provenu fra foreningers og eksterne akt rers kommercielle sådan at Hedeland bliver en ressource for de tre kommuner og aktiviteter, dels via medfnansering af udgifter til anlæg og udvikling en l ftestang for kommunale interesser. Således tilf res også af naturværdier fra relevante fonde. ressourcer til udviklingen af Hedeland gennem en sammentænkning med kommunale kerneydelser og -opgaver. For at realisere udviklingsplanen er der brug for investeringer i både fysiske, forretnings- og formidlingsmæssige Placeringen af kommunale kerneydelser og opgaver i Hedeland åbningstræk, dvs. en markant, men også midlertidig, gning kan ske ved, at man tænker på tværs af såvel ejerkommunale af anlægsudgifterne. Også med en fuldt indfaset plan vil interesser som brugerinteresser. På den måde kan skabes der potentielt være gede driftsudgifter, hvilket kræver en multifunktionelle faciliteter, der både kan rumme kommunale finansieringsplan,dersikrerindtjeningenpåsigtogsomsamtidig ydelser og opgaver, men som også kan danne rammen om andre tillader, at man organiserer driften på nye måder, så udgifterne aktiviteter i Hedeland. ikke vokser tilsvarende med det driftede areal.
Der kan nedsættes en tværkommunal arbejdsgruppe, der i Denfremtidigemerindtjeningskalkommefrafølgendefire samarbejde med sekretariatet, har til opgave at sammentænke kilder, der tilsammen anviser muligheder for at tilvejebringe planlagte kommunale projekter og udviklingen af Hedeland, den n dvendige anlægskapital, holde driftsudgifterne i ro på ogfindefællesfodslagforetableringafnyefacilitetertilfor den lange bane samt hjælpe med at skabe et robust fundament eksempel læring, leg og motion i Hedeland. Sådanne faciliteter for yderligere store og små udviklinger i Hedeland og hos kan rumme en fælles naturb rnehave, faciliteter til forl b for foreningerne. stressramte eller naturundervisning. Man kan også arbejde med at anvende Hedeland som platform for eksisterende • Foreningsindtægter og brugerbetaling kommunale begivenheder som skolernes motionsl b eller for nye • Indtægter fra udlejning og forpagtning fælles kommunale tilbud som fx picnic for ældre medborgere, • Fondsmidler aktiviteter for udsatte unge, aktiviteter for m dregrupper eller lignende. Herudover kan gruppen tilsvarende unders ge, hvordan FORENINGSINDTÆGTER OG BRUGERBETALING man indenfor de eksisterende budgetter kan underst tte I udviklingen af Hedeland vil foreningernes betingelser blive busforbindelse til og fra Hedeland samt anlægge cykelstier til og styrket. Foreningerne får bedre muligheder for at skabe aktiviteter fra Hedeland fra de tre respektive ejerkommuners hovedbyer. og tilbud for bes gende, som de kan tilbyde bes gende mod betaling. Gennem betalinger for leje af udstyr, lån af faciliteter og deltagelse i aktiviteter, genererer foreningerne et provenu, som de kan investere i videre udvikling af deres aktiviteter, hvilket vil styrke den samlede Hedeland oplevelse.
Udbredelsen af betalingsapplikationer i Danmark betyder, at næsten alle danskere altid har lige penge med sig overalt, fordideflestehartelefonenmedsig.Sombesøgendekanman betalesigfrafiskekort,cykelleje,ridekort,kikkertleje,skileje, shelterovernatning, liftkort mv.
Follies kan rumme grej, som man kan få adgang til via et system, hvor man via en sms kan få adgang til at åbne en lås og låne det udstyr, man har behov for mod en mindre betaling. Betalingsformen bygger på en forventning om og en tillid til, at brugerne betaler for det, de låner eller bruger, og disse aktiviteter vil derfor ikke kræve bemanding. Indtægterne fra betalingerne skaldækkeudgifterogfinansierenyeidéer.
INDTÆGTER FRA UDLEJNING, FORPAGTNING OG
76 | Udviklingsplan for Hedeland | FORRETNING PARTNERSKABER MED KOMMERCIELLE AKTØRER Generelt b r man ikke forvente væsentlige indtægter fra udlejning og forpagtning i de f rste par år, der vil have karakter Hedeland rummer umiddelbart gode muligheder for at ge af en opbygningsperiode, som ikke vil være på markedsvilkår. De indtægterne ved at man udlejer lokaler, arealer og facliteter nærmere retningslinier for forpagtning og udlejning indarbejdes eller på sigt gennem forpagtning af eksempelvis restaurationer. i den overordnede udlejningsstrategi, og det vil være op til I/S I/S Hedeland b r udelukkende prioritere lejere eller forpagtere, Hedeland at udstede tilladelser til foreningerne eller godkende der tilbyder aktiviteter, som har et bredt sigte og underst tter samarbejdsaftaler med kommercielle akt rer. Hedelands brand. Partnerskaber med kommercielle akt rer kan på sigt generere Det anbefales, at der i samarbejde med Hedelands god indtjening til Hedeland. Partnerskaber med kommercielle brugergrupper udarbejdes et vækstkatalog med konkrete akt rer b r dog tilrettelægges, så de skaber synergi for de forretningsmuligheder, baseret på nsker og krav til bæredygtige eksisterende foreningsdrevne tilbud og ikke opleves som og implementeringsegnede idéer, der kan udbydes til konkurrenceforvridende over for disse. Udover forretningsområder, interesserede samarbejdspartnere, såvel eksisterende som som er helt nye for Hedeland, kan kommercielle partnerskaber potentielle fremtidige akt rer. Hedelands målgrupper, marked og eksempelvismedfordelfokuserepåunderstøttendeellerafledte oplevelseskoncepter - som beskrevet andetsteds i nærværende services og aktiviteter (produktudvikling eller markedsudvikling), udviklingsplan - fungerer som fælles pejlemærker for udviklingen mens det b r op være op til foreningerne selv at udvide af vækstkataloget. kapacitet og muligheder inden for allerede eksisterende tilbud (markedspenetrering). Et vækstkatalog kan tage afsæt i nogle af de nedenstående idéer, som har været bragt frem i forbindelse med foranalyse Turisme og parallelopdrag (se bilag). Listen er ikke udt mmende, og I takt med, at Hedeland formår at tiltrække nationale og idéerneerikkeordnetellerrangeretefterspecifikkeparametre, internationale turister, må det også forventes, at omsætningen vil men tilsammen tilbyder de sig som konkret afsæt for den videre stige,dadennegruppeerfaringsmæssigtlæggerflerepengeend udviklingogkvalificeringafvækstkatalog. lokale i forbindelse med bes g på attraktioner. Hvis man vil gå efter det regionale og internationale marked, vil man blive m dt • Entreindtægter i forbindelse med st rre events. af en forventning fra potentielle bes gende om, at muligheder for • Udlejning af lokaler i naturcenter, shelters, arealer til events, bespisning skal være tilstede. herunder motorl b. • Udlejningafpladsertilkaffevogne,foodtrucksogisboder. FONDSMIDLER • Udlejning af arealer til markeder indenfor gastronomi. Der indgås dialog med et mindre antal store fonde med • Forpagtning af restauration, kiosk, café og picnickurvesalg. henblik på at afklare deres interesse i at medvirke til det • Udlejning af både, cykler, kikkerter. samlede l ft af Hedeland. Her kunne være tale om Realdania, • Adgang til put’n’take s , hestevognsk rsel, kabelpark, Nordea Fonden, Aage V. Jensens Naturfonde og A.P. M ller klatring, rollespil. Fonden. Der udarbejdes et fondsprospekt, der præsenterer den • Produktion af lokale f devarer. samlede udviklingsplan og dens s jler i form af den fysiske • Hotel , Spa, Autocamperfaciliteter. udvikling,oplevelsesinfrastrukturen(identitet,wayfindingo.a.), aktivitetsudviklingen (follies, puljer o.a.) samt særlige faciliteter Partnerskaber og aktiviteter for b rn (naturskole o.a.). Fondsprospektet udarbejdes med henblik på en dialog med fondene om et fondssamarbejde, hvor fondene bidrager sammen, men også sådan at de enkelte fonde kan se deres mærkesager udtrykt i en af s jlerne. Fondsprospektet beskriver også kommunernes egenfinansieringviaHedelandI/Sogevt.kommunale kerneydelser, der tænkes ind i Hedelandudviklingen.
Udviklingsplan for Hedeland | FORRETNING | 77 ETAPEPLAN ETAPEPLAN HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
DANMARKS VILDESTE LÆRINGSRUM
Åbningstrækket tilrettelægges med fokus på læring, bevægelse og leg, fordi det skaber kvalitet for borgerne i de tre ejerkommuner og det lokale marked. Danmarks Vildeste Læringsrum forankres i området omkring Flintes , som dramatiseres yderligere samt g res mere tilgængeligt og overskueligt. Ved Flintes etableres et bes gs- og læringscenter af h j klasse, som bliver Hedelands formidlingscentrum. Parallelt med fokus på læring, bevægelse og leg ”h stes de mest lavthængende frugter” i den forstand, at de foreninger der er klar med bedre og udvidede aktiviteter får mulighed for at iværksætte disse, og der etableres den mest n dvendige infrastruktur iformafwayfinding.
Bes gs- og læringscenter Flintes rummer udstilling, naturskole, længste rutchebane, svævebane, træstammerul, MTB mv. Ved café og fungerer herudover som base for vandreture i Hedeland. at bruge h jdeforskellen og etablere en række st ttepunkter Bes gs- og læringscenteret udvikles som langt mere end blot et som udsigtspunkt i lergraven, i kombination med en trappe eller bygværk, for centret vil være forbundet til den omkringliggende rampe, vil der fra graven ved Reerslev endvidere kunne skabes en natur og terræn. Der vil ske en landskabsarkitektonisk visuel forbindelse til de mest centrale rum i Hedeland. bearbejdning af områderne ved Lergraven, Flintebjerg og Flintes med fokus på såvel dramatisering som tilgængelighed, så der Turen til Danmarks vildeste læringsrum går gennem Bes gs-og skabes nye spændende oplevelser og fysisk sammenhæng læringscenter Flintes , eksempelvis med veterantoget, som giver mellem graven ved Reerslev, Flintes , Flintebjerg samt en kobling b rnene mulighed for at starte dagen med frisk vind i håret, mens til veteranbanen. Selve graven bearbejdes, så der opnås varierede man spotter dyr, der græsser langs ruten. Ved Vindinge Langs rumligheder, formidling og oplevelse af det kontrastfyldte ligger naturlegepladsen, som med tilf jelsen af b rnebjerget landskab. udvikles til at blive Danmarks vildeste naturlegeplads med fokus på læring gennem leg og bevægelse. De to er koblet sammen UDSTILLING OG NATURSKOLE med eksisterende stier og veterantoget stopper begge steder. Bes gs- og læringscentrets udstilling introducerer Hedelands Veterantogsklubben opfordres til at udvide k replanen med rige naturhistorie fra Istiden til i dag. Indsamlede jordpr ver, mandagsk rsel, så det også kan betjene de mange institutioner, dyr, materialer, fotos og modeller sammensætter billedet af et som må forventes at str mme til Hedeland. Rideklubben, MTB- område, som har ændret sig gennem tiden og med menneskets klubben og skiklubben er opmærksomme på b rnefamiliernes indblanding. Centrets læringsfacilitet for natur og geologi potentiale og forventes at bidrage med aktiviteter, såvel åbne henvender sig primært til skoleklasser. Her er undervisning, aktiviteter som kommercielle tiltag, med fokus på læring, men det er også her, at de frivilliges naturformidlingsindsats bevægelse og leg. Frivillignetværket arrangerer events som er forankret. Fra centret ved Flintes kan klasserne vælge den eksempelvis edderkoppesafari og stjernekikkertfestival for rute gennem Hedeland, som bedst passer til curriculum. Læring b rnefamilierne mod betaling. kobles med tiltag i landskabet ved lergraven, i grusgraven og på Flintebjerg. Herudover er der i forbindelse med åbningstrækket store potentialer i at lade eksisterende foreninger og klubber tage BEVÆGELSE OG LEG st rre del af driften af de aktiviteter, de benytter i Hedeland, Det centrale ankomstområde ved Flintes styrkes markant ved at eksempelvis nye MTB tracks og eksisterende ridestier. Flintebjerg tilf res elementer af beton, jern og træ til forskellige aktiviteter som klatring i stenskred, trappel b samt Danmarks Horndrageren vil også være en del af åbningstrækket, ligesom en hundeskov og Hedelands f rste shelters vil være det, hvormed der samlet set sikres, at der skabes tilbud til samtlige målgrupper.
80 | Udviklingsplan for Hedeland | ETAPEPLAN Danmarks vildeste læringsrum
Sti og udsigtspunkt på Flintebjerg
Koblingspunkt ved trinbræt
Evt. etablering af ny ankomstvej
Bes gs- og læringscenter Flintes
Adgang, broer og platforme i Lergraven
Sti og formidling til Ishavets Bund
1:4000 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
ETAPEPLAN OG ÅBNINGSTRÆK
Med åbningstrækket Danmarks Vildeste Læringsrum skabes et bes gs- og læringscenter ved Flintes , der på en gang sætter Hedeland på kortet lokalt og regionalt med formidling om og i landskabet som omdrejningspunkt. Over de kommende etaper udbygges Hedeland med nye områder,flerestier,elementer,aktiviteterog naturområder.
Åbningstræk: DANMARKS VILDESTE LÆRINGSRUM 2018-2021
Målet er at g re Hedeland til Danmarks Vildeste Læringsrum. Det kræver at der er gode faciliteter til leg og læring, at Hedeland er let at komme til og let at bruge, hænger godt sammen og overrasker.
BESØGS- OG LÆRINGSCENTER FLINTESØ NATUR Bes gs- og læringscenter Flintes : • Langsigtede indsatser vedr. drift, natur igangsættes • Udstilling for at understrege oplevelsen af Ødemarken, • Naturskole Hedebjergene og Sletten. • Café • De sidste grusgrave graves på Sletten og omdannes • Base for vandreture i Hedeland langsomt med plads til udvikling af naturen. • Forbundet til omgivelserne gennem • St rre græsningsområder udlægges med landskabsarkitekonisk bearbejdning af områderne ved selvforvaltende principper. Lergraven, Flintebjerg og Flintes • Kameler, vildheste, k er, får eller andre græssere sættes ud på områder i Ødemarken eller på Sletten.
TILGÆNGELIGHED, STØTTEPUNKTER OG BYGVÆRKER • Alle trinbræt på veteranbanen opgraderes. Der FORMIDLING skabes infopunkter og eventuel ly/overdækning ved • Brandplatform: Visuel identitet inklusiv trinbrætterne. logo,piktogrammer,grafiskeelementersamt • Etableringafwayfinding. kommunikations- og markedsf ringselementer og • Horndrageren afmærkes, enkelte st ttepunkter designmanual etableres. • Digital: Website og SOME kampagne • Der etableres forskellige oplevelsesloops i tilknytning • Wayfnding: Skiltning samt kortmateriale og til Horndrageren. informationstavler udarbejdes og sættes op. • Oplevelsesruter suppleres med fysiske st ttepunkter, fx legeplads, udsigtspunkt, undervisningsfaciliteter, ORGANISATION mm. • Analyse af fremadrettet organisering/ • Overnatningsmuligheder tilbydes i form af shelters. samarbejdsmodeller • Udbygning af det eksisterende og kendte • Evaluering og videre handleplaner st ttepunkt, naturlegepladsen ved indgang Langs til et B rnebjerg medflereudfordrendeog SIGNATUR EVENTS lærende legeområder, simpelt ly, toilet mv. Styrke St rre events markerer Hedelands styrkede position. forbindelserne på tværs af Stækendevej, så der skabes gode forbindelser til lergraven og bes gs-og læringscenteret ved Flintes .
82 | Udviklingsplan for Hedeland | ETAPEPLAN Åbningstræk: DANMARKS VILDESTE LÆRINGSRUM består af:
• Bes gs- og læringscenter Flintes • Etableringen af Horndrageren • Wayfinding,brandogdigitalformidling • Etablering af shelters, broer og st ttepunkter • Trinbræt som vigtige koblingspunkter • etablering af B rnebjerg og st ttepunkt ved indgang Langs
2022-2025 2025-
Målet er at Hedeland fortsat udvikler sig. At Hedeland som Målet er fortsat udvikling i Hedeland med nye events og lokalt brand er forankret og en særlig destination regionalt. tiltag, der sætter Hedeland på kortet.
TILGÆNGELIGHED, STØTTEPUNKTER OG BYGVÆRKER TILGÆNGELIGHED, STØTTEPUNKTER OG BYGVÆRKER • Follies udbygges som del af formidlingen og som • Bygværker udvides. st ttepunkter særligt omkring Horndrageren og loops. • NyesheltersbliveretableretflerestederiHedeland. • De forskellige ruter etableres og udvikles med få st ttepunkter ItaktmedatflereområderervoksettilogHedelands • Forlængelse af veteranbanen områdeerudvidet,etableresflerestier,aktivitetsområder, • NyesheltersbliveretableretflerestederiHedeland. st ttepunkter mv. • Wayfinding:Skiltningsamtkortmaterialeog informationstavler NATUR • Udbygning af faciliteter ved indgang Langs Ødemarken, Hedebjergene og Sletten fornemmes tydeligere og tydeligere. I takt med at grusgravene i Ødemarken færdigbehandles NATUR skabes ro til at vegetationen får fat og udvikler I takt med at grusgravene færdigbehandles skabes ro til at sig successivt. Områderne åbnes op med stier og vegetationen får fat og udvikler sig successivt. Med stier, aktivitetsområder. aktivitetsområder g res områderne tilgængelige.
TILBAGEVENDENDE EVENTS SIGNATUREVENTS Store nye signaturevents afholdes (MTB, ridning, Store nye signaturevents afholdes (MTB, ridning, motorsport, spejderljre, orienteringsl b, forskellige motorsport, spejderlejre, orienteringsl b, forskellige udfordrende l b, koncerter, landart eller kunstevents mm) udfordrende l b, koncerter, landart eller kunstevents mm)
Udviklingsplan for Hedeland | ETAPEPLAN | 83 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
BESØGS OG LÆRINGSCENTER VED FLINTESØ
De svenske naturrum, der er velkomstcentre i nationalparkerne, er en inspiration for læringscenteret ved Flintes . Simpelt, med god formidling og bygning, der passer til området. Udenfor ledes man til forskellige oplevelser. Særligt rampeforl bet til Reerslevgraven og elementer på skibakkens sydside kan blive regionale trækplastre.
BESØGS- OG LÆRINGSCENTERET VED FLINTESØ er placeret LANGT MERE END ET BYGVÆRK h jt over Flintes , hvor der er en formidabel udsigt over området. Bes gs- og læringscenteret udvikles som langt mere end blot et Herfra ses kirketårnet i Stærkende, gravh jene på Sletten, bygværk, for centret vil være forbundet til den omkringliggende amfiteateret,skibakkenogHedebjergene,søerneoggrusgraven natur og terræn. Således guides man naturligt til at opleve mod sydvest. Det hele kan ses inde fra husets store åbne nye steder, til særlige kig, oplevelser og udfordringer omkring rum, og man oplever alle delene i bilen på vejen til bes gs- og det centrale område. Der kan ske en landskabsarkitekonisk læringscenteret. Det er således et centralt sted at formidle bearbejdning af områderne ved Lergraven, Flintebjerg og Flintes Hedelands mange landskabelige lag, fordi de opleves særligt lige med fokus på såvel dramatisering som tilgængelighed, så der her. Bes gs- og læringscenteret er et naturligt sted at s ge hen, skabes nye oplevelser og fysisk sammenhæng mellem graven ved hvis man skal ind i varmen, have det store overblik, guides, spise Reerslev, Flintes , Flintebjerg samt en kobling til veteranbanen. og samles, fordybe sig og lære om geologi, sten, natur, områdets Med få greb at g re steder endnu mere anvendelige og samtidig udvikling mv. beskyttenaturen,såslideterdesteder,manspecifiktønskerdet.
Bes gs- og læringscenteret er et stort formidlingsrum. • Reerslevgraven. Selve graven bearbejdes, så der opnås Den daglige ledelse holder til her, så der sikres bemanding. varierede rumligheder, formidling og oplevelse af det Bygningen rummer faciliteter som spisehus, udstilling, kontorer, kontrastfyldte landskab. Der skabe et rampe og trappeforl b m delokaler, butik mv. og ligger optimalt i området ved Flintes , med platforme undervejs. Jordlagene ses og der skabes et lige ved Reerslev graven, tæt på lergraven, skibakken, Flintebjerg, klart formidlingsgreb. operaen hvortil man ledes med enkel vejledning og attraktioner. • Flintebjerg/Skibakken g res tilgængelig fra sydsiden, med Der kan skabes synergi mellem aktiviteterne, områdets stier og trappe og aktiviteter, der appellerer til at bjerget bliver brugt koblingen via trinbræt til Veteranbanen. mere og mere hensigtsmæssigt end i dag, samtidig med
84 | Udviklingsplan for Hedeland | ETAPEPLAN Flintebjerg med trappe og stier, der organiserer, hvordan man bevæger sig og minimerer sliddet på bjerget. Eksempler på aktiviteter der kan foregå på skrænter på sigt. Illustration: SLA Arkitekter.
at naturen beskyttes ved at udpege de steder, man aktivt og landskaber. Mens man venter på at huset er bygget skabes kan bruge. Her mærkes de store rum, h jden, vidden og indgang til Reerslev graven, bevægelsesmuligheder på dramaet. Her er masser af adrenalin og råhed, men også roen Flintebjerg udvides, enkelte elementer der st tter oplevelsen i kroppen, når blikket glider over de vidde landskaber og jet i lergrav og ved Flintes etableres. Det er her man starter med ser langt. På toppen kan etableres svævebane. atopgraderetrinbræt,skabeindgange,wayfinding, • Lergraven er mere intime naturrige rum, med ro, vand, små steder at holde pause. Lergraven udvikles med st ttepunkter, Med bes gcenter og markering i landskabet kan der skabes der guider til en særlig udsigt, der etableres trædæk, der g r enstærkscenografiskstyretoplevelse.Denbesøgendesblik, at man kan komme helt tæt på vandet, se smådyr, insekter interesse og slid kanaliseres de rigtige steder hen. Samtidig mv. Få elementer, der g r at man kan opleve vandet på en kan man opleve naturen helt på egen hånd. Fysik, formidling og lærende måde, fx mini trækfærge, legepumpe til at trække forretning går hånd i hånd og der skabes en destination med h j grundvand op til leg, appellerer til rolige oplevelser. arkitektonisk og landskabsarkitektonisk kvalitet som et markant • Flintes er et stort, roligt og åbent s område med et rigt åbningstræk for Hedeland. fugleliv. Her kan etableres et enkelt sted til hvile, evt. udbygning ved Operascenen med facilitet i s en og bro i stedet for dæmning. • For alle steder gælder, at man bygger videre på stedets iboende kvaliteter. Det handler om med få greb og enkelte elementer at underst tte oplevelsen af Hedelands identitet
Lergraven som lege, opholds og læringssted. Tilgængelighed, formidling og udsigtsrampe i graven ved Reerslev, på Flintebjerg og i lergrraven b r udf res med h j arkitektonisk og oplevelsesmæssig kvalitet.
Udviklingsplan for Hedeland | ETAPEPLAN | 85 86 | Udviklingsplan for Hedeland | ETAPEPLAN BØRNEBJERG VED VINDINGE LANGSØ
Illustration: SLA Arkitekter
Intet slår oplevelser i naturen! Men når man er barn har man af naturen som noget, der er værd at passe på. Med andre små ben, og en kort bevægelsesradius. Så kan det være godt at orderderfleregodegrundetilatgøreentidligindsatsforat lege, lære og eksperimentere indenfor et mindre område. Her er få b rn til i h jere grad at bruge naturen som rum for fysiske den eksisterende naturlegeplads en styrke og et till bsstykke i fritids- og læringsaktiviteter. Der er et potentiale for Hedeland Hedeland. Naturlegepladsen ligger forholsvis tæt på Lergraven og i at arbejde med, hvordan man kan ge b rns fysiske aktivitet der b r guides mellem de to steder som en del af åbningstrækket. i naturen på tværs af alle tre kommuner, fx ved at st tte op om en indsats i b rnehaver, skoler og SFO’er. Hertil kommer, BØRNEBJERGET at b rnefamilier h rer til de k bestærke forbrugere, og at der Naturlegepladsen kan udvikles til et B rnebjerg indenfor f lgende er mange b rnefamilier i de tre ejerkommuner, som i kraft af rammer: deres forbindelser til andre b rnefamilier gennem institutioner ogskoler,vilkunneværemedtilatsætteHedelandeffektivtpå I B rnebjerget samles nogle af de oplevelser vi alle kan kortet i det lokale marked. få i Hedeland. På b rnebjerget kan man opleve områdets h jdeforskelle på egen krop, svæve over dale, balancere, klatre. En INDGANG LANGSØ er en st ttende facilitet, en naturbase, legeplads, der på en helt ny måde giver oplevelser for b rn, som et åbent rum, overdækket af et stort tag med bokse til fx man ikke kan få på en hvilken som helst anden legeplads. Man badefaciliteter, grejbank, tek kken, toiletter mv. Faciliteten kan udforske, laver huller og huler - byggeleg, grave, transportere kan samtænkes med en skovb rnehave, m dested for vand og sand, glide og rulle ned af bakken, klatre på sten og dagplejere, b rnehaver og SFO’er, der kommer til området med træstammer, pumpe vandet op. Det er ikke bare en legeplads bus og tog. Faciliteterne kan bruges om aftenen af spejdere, i naturmaterialer under åben himmel. Det er et område, der er friluftsforeninger mv., og i weekenderne åbnes der op for at dedikeret til b rn og nysgerrige sjæle, der nsker at unders ge og naturbasen kan bruges som et simpelt m dested til formidling afpr ve, lege og lære i Hedeland. mv.
I b rnebjerget er det formidlet til b rnene og deres voksne. En Placeringen ved Vindinge Langs er optimal fordi indgangen kan legeplads i Hedeland skal ikke bare være en naturlegeplads. tilf res nye faciliteter som toiletter, grejbank mv. der kan supplere Den skal være en destination. En maggi terning af hvad der kan den eksisterende naturlegeplads. Samtidig vil der i området opleves i Hedeland. kunne etableres relation til eksisterende driftsbygninger. Her er en stor parkeringsplads og legepladsen er et kendt m dested B rn elsker det aktive udeliv, men unders gelser peger på, at for mange allerede. Naturlegepladsen er drifttung, men har et b rn og unge i dagligdagen er mindre fysisk aktive i naturen enormt potentiale og det er noget Hedeland allerede er kendt for. endvoksne.Kunhverfjerdebarnbrugernaturentilidræt,mod Området kan igangsættes med det samme. godt hver tredje voksen. Det har både en betydning for b rnenes sundhed og livskvalitet, og på sigt også for deres forståelse
Udviklingsplan for Hedeland | ETAPEPLAN | 87 HEDELAND UDVIKLINGSPLAN 2017-2030
ØKONOMI Danmarks vildeste læringsrum
I de kommende år kan Hedeland udvikles som skitseret i åbningstræk og etapeplan. En række pionerprojekter og samarbejder, der ligger lige for, kickstarter åbningstrækket,somoverdenæstefire år g r Hedeland til Danmarks Vildeste Læringsrum. Åbningstrækket kræver udvidetfinansielrammeforatopnåden fulde skitserede realisering.
FINANSIERING To pionerprojekter: Eksisterende ramme: To pionerprojekter kan udvikles som en del af åbningstrækket Såfremt de tre ejerkommuner og I/S Hedeland vælger og derigennem sætte retning for, hvordan det videre udtryk udelukkende at basere indsatsen indenfor den eksisterende manifesteres. Pionerprojekter er umiddelbare tiltag, der er konomiske ramme, må det forventes, at man udelukkende vil blivendeogsætterenretningfordesignogwayfinding.Vedat kunne realisere enkelte forbedringer inden for tilgængelighed og arbejde med konkrete projekter og samtænke dem på tværs wayfindingviasimpelafmærkning. skabes et stærkt aftryk, der designmæssigt og arkitektonisk vil have en h j værdi og stor impact for området mange år fremover. Udvidet ramme: • wayfinding Åbningstrækkets fulde realisering er afhængig af en udvidet • landskabelig tilgængelighed af området omking bes gs- og ramme, som dels beror på, at der kan tilvejebringes en betragtelig læringscenteret mængde kommunale kerneydelser til en værdi svarende til cirka halvdelen af realiseringssummen, dels at der kan opnås tilsagn KOMPETENCER DER SKAL TILFØRES SEKRETARIATET omeksternfinansieringfrafondesvarendetilyderligereen Det anbefales at I/S Hedeland sekretariat opgraderes, så det halvdel af realiseringssummen. vil være rustet til at forestå såvel udvikling som drift indenfor områderne fysik, formidling og forretning. Herunder særligt i OPLÆG TIL ARBEJDET MED ÅBNINGSTRÆKKET forhold til tilrettelæggelse og eksekvering af åbningstræk og Der skal sikres et h jt ambitionsniveau og samtænkte ydelser, facilitering af partnerskabsaftaler i forbindelse med et get således at det fysiske, det formidlingsmæssige og det antal kommercielle akt rer. Inden for hvert af de tre områder, forretningsmæssige går hånd i hånd. Der b r arbejdes med at skal der være såvel stærke koordinerende kompetencer som enkelte pionerprojekter igangsættes hurtigst muligt. stærke faglige kompetencer repræsenteret. Kompetencerne kan eventuelt insources fra ejerkommuner og rådgivere. Læs mere Finansiering af og etablering af evt. byggeri har længere under Organisering på s. 73. tidshorisont og vil ligge i slutningen af det 4-årige åbningstræk. Derfor foreslås at man umiddelbart igangsætter dele af OVERSLAG FOR ÅBNINGSTRÆKKET åbningstrækketsomfxwayfindingogenrækkestøttepunkter Overslaget for åbningstrækket afspejler h j arkitektonisk kvalitet som: trinbræt som koblingspunkter, shelters, broer og med enkelte komplicerede konstruktioner ift. stejle skråninger, samtænkning af området omkring bes g- og læringscenter varierende vandspejl eller bl d bund. Overslaget er inklusiv Flintes , så der etableres et sammenhængende område fra start. honorar og eksklusiv moms. Overslag vedr rende åbningstræk, dækkende for en periode svarende til ca. 4 år i perioden 2018-2021 kan læses i bilag 2.
88 | Udviklingsplan for Hedeland | ETAPEPLAN BILAG Overslag udspecifceret på åbningstræk, dækkende for en periode svarende til ca. 4 år i perioden 2018-2021. kan fndes i bilag 2.
Udviklingsplan for Hedeland | ETAPEPLAN | 89