REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 1

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med september 2010

1 bilag

Amager

Amager Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 29,2 29,2 29,2 33,2 29,4 29,4 29,4 29,4 29,4 29,4 29,4 29,4 267,6 Nettodrift forbrug 29,2 30,8 31,9 36,0 27,1 24,9 28,0 27,5 29,0 264,5 Mer-/mindreforbrug 0,0 1,5 2,7 2,8 -2,3 -4,4 -1,3 -1,8 -0,3 -3,1 Akk. mer-/mindreforbrug 0,0 1,5 4,2 7,0 4,7 0,3 -1,0 -2,8 -3,1

Total for hospitalet 2010 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0

Mio. kr. 10,0 5,0 0,0 -5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0 Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Amager Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 21,5 21,5 21,5 25,4 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 197,9 Lønforbrug 24,7 23,6 22,5 27,5 22,5 17,3 22,2 20,9 22,2 203,4 Mer-/mindreforbrug på løn 3,2 2,1 1,0 2,1 0,9 -4,3 0,6 -0,7 0,6 5,5 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 3,2 5,3 6,3 8,5 9,4 5,1 5,6 4,9 5,5

Lønforbrug 2010

30,0

25,0

20,0

15,0 Mio kr. Mio 10,0

5,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Amager Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 74,9 Øvrig drift forbrug 4,6 7,3 9,4 8,6 5,3 8,0 5,9 6,7 7,4 63,1 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -3,8 -1,0 1,1 0,3 -3,0 -0,3 -2,5 -1,7 -0,9 -11,8 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -3,8 -4,8 -3,7 -3,4 -6,4 -6,8 -9,2 -10,9 -11,8

Øvrig drift 2010 15,0

10,0

5,0

0,0

Mio. kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -5,0

-10,0

-15,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

Side 1 Amager

Amager Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -5,2 Indtægter 0,0 -0,2 0,0 -0,2 -0,7 -0,4 0,0 0,0 -0,6 -2,0 Mer-/mindre indtægt 0,6 0,4 0,6 0,4 -0,2 0,2 0,6 0,6 0,0 3,2 Akk. mer-/mindre indtægt 0,6 1,0 1,5 2,0 1,8 2,0 2,6 3,2 3,2

Indtægter 2010 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Mio. kr. 0,5 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -0,5 -1,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt

Amager Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 31,2 31,2 31,2 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7 257,1 Præsteret aktivitet 30,8 29,4 32,7 31,1 32,2 33,6 31,3 31,0 - 252,1 Mer-/mindre aktivitet -0,4 -1,8 1,5 -1,6 -0,5 0,9 -1,4 -1,7 -5,0 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -0,4 -2,2 -0,6 -2,2 -2,7 -1,8 -3,2 -5,0 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010

40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0

Mio. kr. Mio. 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -5,0 -10,0 Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 2 Bispebjerg

Bispebjerg Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 148,3 136,1 141,0 144,3 96,1 131,9 135,0 142,3 139,1 129,0 140,4 126,0 1.214,1 Nettodrift forbrug 147,8 140,9 134,9 149,0 148,1 90,1 128,1 119,4 149,0 1.207,2 Mer-/mindreforbrug -0,6 4,8 -6,1 4,7 52,0 -41,8 -6,9 -22,9 9,9 -6,8 Akk. mer-/mindreforbrug -0,6 4,2 -1,9 2,8 54,8 13,0 6,1 -16,7 -6,8

Total for hospitalet 2010 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0

Mio. kr. 40,0 20,0 0,0 -20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -40,0 Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Bispebjerg Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 111,7 108,4 108,4 127,9 113,9 110,9 110,9 111,7 111,6 110,8 111,0 108,4 1.015,4 Lønforbrug 112,9 108,9 103,8 126,9 117,3 108,1 106,9 101,8 110,9 997,5 Mer-/mindreforbrug på løn 1,2 0,5 -4,6 -1,0 3,4 -2,8 -4,0 -9,9 -0,7 -17,9 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 1,2 1,7 -2,9 -3,9 -0,5 -3,3 -7,3 -17,2 -17,9

Lønforbrug 2010 140,0

120,0

100,0

80,0

60,0

40,0 Mio kr. Mio

20,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -20,0

-40,0 Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Bispebjerg Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 37,9 29,9 34,4 24,0 -15,7 29,0 27,9 35,2 28,8 27,5 31,6 21,4 231,4 Øvrig drift forbrug 35,7 37,5 31,7 27,9 33,0 -9,0 30,1 21,4 40,0 248,4 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -2,2 7,7 -2,8 3,9 48,7 -37,9 2,2 -13,8 11,2 17,0 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -2,2 5,5 2,7 6,7 55,3 17,4 19,6 5,8 17,0

Øvrig drift 2010

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

Mio. kr. Mio. 10,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0

-20,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

Side 3 Bispebjerg Bispebjerg Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -1,3 -2,2 -1,9 -7,6 -2,1 -7,9 -3,9 -4,6 -1,2 -9,4 -2,2 -3,7 -32,7 Indtægter -0,9 -5,6 -0,6 -5,8 -2,2 -9,0 -8,9 -3,8 -1,9 -38,6 Mer-/mindre indtægter 0,4 -3,4 1,3 1,8 0,0 -1,1 -5,1 0,9 -0,7 -5,9 Akk. mer-/mindre indtægt 0,4 -3,0 -1,7 0,0 0,0 -1,1 -6,1 -5,3 -5,9

Indtægter 2010

2,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -2,0

-4,0 Mio. kr. -6,0

-8,0

-10,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt

Bispebjerg Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 151,5 143,0 152,6 137,0 148,5 147,7 128,0 134,6 150,3 153,6 154,4 148,8 1.142,9 Præsteret aktivitet 145,2 140,4 167,2 143,2 150,0 166,1 126,4 131,0 5,3 1.174,8 Mer-/mindre aktivitet -6,3 -2,6 14,7 6,2 1,5 18,4 -1,6 -3,6 31,9 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -6,3 -8,9 5,7 11,9 13,4 31,8 30,3 31,9 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010

180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0

Mio. kr. Mio. 60,0 40,0 20,0 0,0 -20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 4 Bornholm

Bornholms Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 30,6 30,7 30,8 33,3 30,9 30,8 30,9 30,9 30,9 30,7 30,7 33,6 279,9 Nettodrift forbrug 25,2 29,0 33,0 33,1 31,6 32,1 31,4 31,7 31,5 278,6 Mer-/mindreforbrug -5,4 -1,7 2,2 -0,2 0,8 1,2 0,4 0,8 0,7 -1,2 Akk. mer-/mindreforbrug -5,4 -7,1 -5,0 -5,2 -4,4 -3,2 -2,8 -1,9 -1,2

Total for hospitalet 2010

40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0

Mio. kr. 10,0 5,0 0,0 -5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0 Måneder

Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Bornholms Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 21,0 21,0 21,0 23,6 21,1 21,1 21,1 21,1 21,1 21,1 21,1 19,0 192,2 Lønforbrug 21,8 21,7 21,1 24,6 22,3 21,5 21,2 22,8 21,3 198,4 Mer-/mindreforbrug på løn 0,7 0,6 0,1 1,0 1,2 0,4 0,1 1,7 0,2 6,2 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 0,7 1,4 1,5 2,5 3,8 4,2 4,3 6,0 6,2

Lønforbrug 2010 30,0

25,0

20,0

15,0 Mio kr. 10,0

5,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Bornholms Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 9,9 10,0 10,1 10,0 10,0 10,0 10,1 10,0 10,0 9,9 9,9 20,5 90,2 Øvrig drift forbrug 3,5 7,6 12,7 8,7 9,5 10,8 10,6 9,0 10,5 82,9 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -6,3 -2,4 2,6 -1,4 -0,5 0,7 0,5 -1,0 0,5 -7,3 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -6,3 -8,7 -6,1 -7,4 -8,0 -7,2 -6,7 -7,7 -7,3

Øvrig drift 2010

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

Mio. kr. Mio. 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -5,0

-10,0

-15,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

Side 5 Bornholm Bornholms Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -5,9 -2,5 Indtægter -0,1 -0,2 -0,9 -0,2 -0,2 -0,2 -0,5 -0,2 -0,2 -2,7 Mer-/mindre indtægter 0,2 0,0 -0,6 0,1 0,1 0,1 -0,2 0,1 0,1 -0,1 Akk. mer-/mindre indtægter 0,2 0,2 -0,4 -0,3 -0,2 -0,2 -0,3 -0,2 -0,1

Indtægter 2010

1,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -1,0

-2,0

-3,0

Mio. kr. Mio. -4,0

-5,0

-6,0

-7,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

Bornholms Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 21,6 19,9 23,5 23,5 22,0 23,3 24,2 23,4 24,2 22,6 23,3 23,3 181,3 Præsteret aktivitet 22,0 21,3 26,7 22,2 22,8 25,4 23,5 23,0 2,0 188,9 Mer-/mindre aktivitet 0,4 1,5 3,2 -1,3 0,9 2,1 -0,7 -0,4 7,7 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,4 1,8 5,0 3,8 4,7 6,8 6,1 7,7 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010

30,0

25,0

20,0

15,0 Mio. kr. Mio. 10,0

5,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 6 Frederiksberg

Frederiksberg Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 53,7 58,2 60,7 71,3 59,9 62,5 43,2 57,8 54,4 55,1 56,1 57,0 521,6 Nettodrift forbrug 48,9 68,6 62,0 66,7 61,9 57,0 53,0 56,5 51,4 525,9 Mer-/mindreforbrug -4,7 10,3 1,3 -4,7 2,0 -5,5 9,8 -1,3 -3,0 4,3 Akk. mer-/mindreforbrug -4,7 5,6 6,9 2,3 4,3 -1,2 8,6 7,3 4,3

Total for hospitalet 2010

80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 Mio. kr. Mio. 20,0 10,0 0,0 -10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Frederiksberg Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 41,7 42,4 42,4 52,0 44,3 42,6 41,6 39,5 40,8 41,0 40,7 40,9 387,3 Lønforbrug 45,7 43,8 41,1 48,3 45,9 41,3 42,3 41,9 40,5 390,8 Mer-/mindreforbrug på løn 4,0 1,4 -1,2 -3,7 1,6 -1,3 0,7 2,5 -0,4 3,5 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 4,0 5,4 4,2 0,5 2,1 0,8 1,4 3,9 3,5

Lønforbrug 2010 60,0

50,0

40,0

30,0 Mio kr. kr. Mio 20,0

10,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Frederiksberg Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 12,3 18,8 21,2 22,2 20,8 22,7 25,4 21,2 21,9 21,0 21,7 22,1 186,5 Øvrig drift forbrug 3,4 27,7 23,2 21,4 21,2 19,1 33,4 16,6 19,4 185,3 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -8,9 9,0 2,0 -0,8 0,5 -3,6 8,0 -4,7 -2,6 -1,2 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -8,9 0,1 2,1 1,3 1,7 -1,9 6,1 1,4 -1,2

Øvrig drift 2010

40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Mio. kr. 5,0 0,0 -5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0 -15,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

Side 7 Frederiksberg

Frederiksberg Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -0,3 -2,9 -2,9 -2,9 -5,2 -2,9 -23,8 -2,9 -8,4 -6,9 -6,3 -6,1 -52,2 Indtægter -0,2 -3,0 -2,3 -3,0 -5,2 -3,5 -22,6 -2,0 -8,4 -50,2 Mer-/mindre indtægter 0,1 -0,1 0,6 -0,1 0,0 -0,5 1,2 0,9 -0,1 2,0 Akk. mer-/mindre indtægt 0,1 0,0 0,6 0,5 0,5 0,0 1,1 2,0 2,0

Indtægter 2010 5,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -5,0

-10,0

Mio. kr. Mio. -15,0

-20,0

-25,0

-30,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt

Frederiksberg Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 63,5 62,1 67,6 50,8 58,0 58,3 49,1 55,0 65,3 64,2 67,5 63,9 464,4 Præsteret aktivitet 58,3 55,6 69,5 54,7 60,9 64,2 52,8 54,4 5,8 476,2 Mer-/mindre aktivitet -5,1 -6,5 1,9 3,9 2,9 5,9 3,7 -0,7 11,8 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -5,1 -11,6 -9,8 -5,9 -3,0 3,0 6,6 11,8 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0

Mio. kr. 20,0 10,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0 -20,0 Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 8 Frederikssund

Frederikssund Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 20,5 23,6 21,6 18,8 20,4 19,5 22,0 19,1 17,7 18,4 18,2 18,2 183,1 Nettodrift forbrug 23,7 20,8 20,0 22,6 19,7 20,4 19,5 18,5 17,1 182,4 Mer-/mindreforbrug 3,3 -2,8 -1,6 3,8 -0,6 0,9 -2,5 -0,7 -0,6 -0,8 Akk. mer-/mindreforbrug 3,3 0,5 -1,1 2,7 2,1 3,0 0,5 -0,2 -0,8

Total for hospitalet 2010

25,0

20,0

15,0

10,0 Mio. kr. 5,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -5,0 Måneder

Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Frederikssund Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 16,8 16,7 15,2 15,2 16,7 15,8 14,9 14,9 14,8 14,7 14,5 14,5 141,0 Lønforbrug 16,4 16,0 15,8 19,0 17,5 16,5 15,1 15,1 14,8 146,3 Mer-/mindreforbrug på løn -0,4 -0,7 0,6 3,8 0,8 0,7 0,2 0,2 0,0 5,3 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -0,4 -1,1 -0,5 3,3 4,2 4,9 5,0 5,2 5,3

Lønforbrug 2010

25,0

20,0

15,0

10,0 Mio kr. 5,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -5,0 Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Frederikssund Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 5,2 8,3 7,9 5,1 5,2 5,2 8,6 5,7 4,3 5,2 5,2 5,2 55,3 Øvrig drift forbrug 8,7 6,2 5,5 5,0 3,9 5,4 6,2 4,7 4,0 49,5 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 3,6 -2,2 -2,4 -0,1 -1,3 0,2 -2,4 -1,0 -0,3 -5,8 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 3,6 1,4 -1,0 -1,0 -2,3 -2,1 -4,5 -5,5 -5,8

Øvrig drift 2010 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Mio. kr. Mio. -2,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -4,0 -6,0 -8,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

Side 9 Frederikssund Frederikssund Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5 -13,2 Indtægter -1,4 -1,4 -1,3 -1,4 -1,7 -1,4 -1,7 -1,4 -1,7 -13,4 Mer-/mindre indtægt 0,1 0,1 0,1 0,1 -0,2 0,0 -0,2 0,1 -0,3 -0,2 Akk. mer-/mindre indtægter 0,1 0,2 0,3 0,4 0,2 0,2 0,0 0,1 -0,2

Indtægter 2010

0,4

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -0,4

-0,8 Mio. kr.

-1,2

-1,6

-2,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

Frederikssund Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 23,1 22,3 27,2 23,3 24,8 24,3 25,7 25,3 21,0 26,8 27,3 23,1 195,7 Præsteret aktivitet 24,9 22,9 23,5 23,6 24,1 24,5 25,4 25,9 1,30 196,1 Mer-/mindre aktivitet 1,8 0,6 -3,7 0,3 -0,7 0,2 -0,3 0,6 0,4 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 1,8 2,5 -1,2 -0,9 -1,5 -1,3 -1,6 0,4 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010

30,0

25,0

20,0

15,0

Mio. kr. 10,0

5,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -5,0 Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 10 Gentofte

Gentofte Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 103,0 100,4 100,2 111,3 108,1 103,9 102,5 96,7 101,5 100,5 98,0 99,7 927,4 Nettodrift forbrug 118,8 109,2 114,4 120,5 112,4 117,2 83,8 108,9 111,4 996,5 Mer-/mindreforbrug 15,8 8,9 14,2 9,2 4,3 13,3 -18,7 12,2 9,8 69,0 Akk. mer-/mindreforbrug 15,8 24,7 38,9 48,1 52,4 65,7 47,0 59,2 69,0

Total for hospitalet 2010 140,0

120,0

100,0

80,0

60,0 Mio. kr.

40,0

20,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Gentofte Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 75,0 72,1 71,6 82,6 79,4 75,2 73,8 68,0 72,8 71,8 69,3 71,0 670,5 Lønforbrug 80,5 80,0 78,1 91,6 85,9 80,1 77,3 71,7 81,4 726,7 Mer-/mindreforbrug på løn 5,5 7,9 6,6 8,9 6,5 4,9 3,5 3,7 8,6 56,2 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 5,5 13,4 20,0 28,9 35,4 40,3 43,9 47,6 56,2

Lønforbrug 2010 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0

Mio kr. Mio kr. 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Gentofte Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 37,7 38,0 38,4 38,4 38,4 38,5 38,4 38,4 38,4 38,4 38,4 38,5 344,7 Øvrig drift forbrug 48,4 34,8 44,1 35,2 34,0 52,0 26,3 31,7 32,1 338,7 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 10,7 -3,3 5,7 -3,2 -4,4 13,6 -12,1 -6,7 -6,3 -6,0 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 10,7 7,5 13,2 10,0 5,6 19,2 7,0 0,3 -6,0

Øvrig drift 2010

60,0

50,0

40,0

30,0

Mio. kr. Mio. 20,0

10,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

Side 11 Gentofte Gentofte Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -9,8 -9,7 -9,7 -9,8 -9,8 -9,8 -9,7 -9,7 -9,7 -9,8 -9,7 -9,8 -87,7 Indtægter -10,2 -5,6 -7,8 -6,3 -7,5 -14,9 -19,9 5,5 -2,2 -68,9 Mer-/mindre indtægter -0,4 4,2 1,9 3,5 2,2 -5,2 -10,1 15,2 7,6 18,8 Akk. mer-/mindreforbrug indtægt -0,4 3,8 5,7 9,2 11,4 6,2 -3,9 11,3 18,8

Indtægter 2010 45,0

35,0

25,0

15,0

Mio. kr. 5,0

-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

-15,0

-25,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindreforbrug indtægt

Gentofte Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 121,4 109,0 122,9 111,9 121,9 119,3 92,8 106,0 124,0 120,5 120,0 133,1 905,3 Præsteret aktivitet 114,5 111,8 126,4 110,8 115,5 132,4 99,0 109,5 10,6 930,6 Mer-/mindre aktivitet -6,9 2,8 3,5 -1,2 -6,4 13,1 6,2 3,5 25,3 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -6,9 -4,1 -0,5 -1,7 -8,1 5,0 11,2 25,3 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010 160,0

140,0

120,0

100,0

80,0

60,0 Mio. kr. 40,0

20,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -20,0 Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 12 Glostrup

Glostrup Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 116,1 104,9 106,7 119,7 113,1 111,2 107,7 105,8 106,3 109,7 115,4 64,0 991,5 Nettodrift forbrug 132,4 125,5 143,6 130,7 125,5 147,5 90,5 91,2 119,9 1.106,8 Mer-/mindreforbrug 16,3 20,6 36,9 11,0 12,4 36,2 -17,2 -14,6 13,6 115,2 Akk. mer-/mindreforbrug 16,3 36,9 73,8 84,8 97,2 133,4 116,2 101,7 115,2

Total for hospitalet 2010

160,0

140,0

120,0

100,0

80,0

Mio. kr. Mio. 60,0

40,0

20,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Glostrup Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 84,7 83,9 85,7 98,6 92,0 90,2 86,6 84,7 85,3 88,3 93,9 58,1 791,7 Lønforbrug 95,0 91,7 88,5 104,1 95,1 96,7 76,0 84,8 91,2 823,0 Mer-/mindreforbrug på løn 10,3 7,8 2,8 5,5 3,1 6,5 -10,7 0,0 5,9 31,3 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 10,3 18,1 20,9 26,4 29,5 36,0 25,3 25,3 31,3

Lønforbrug 2010

120,0

100,0

80,0

60,0 Mio kr. Mio 40,0

20,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Glostrup Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 44,4 34,0 34,0 34,1 34,1 34,0 34,1 34,1 34,1 34,4 34,4 18,9 316,9 Øvrig drift forbrug 38,4 34,4 56,3 29,6 28,8 52,7 39,7 28,3 30,8 339,1 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -6,0 0,4 22,3 -4,5 -5,3 18,7 5,7 -5,7 -3,3 22,2 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -6,0 -5,6 16,6 12,1 6,8 25,6 31,2 25,5 22,2

Øvrig drift 2010

60,0

50,0

40,0

30,0

Mio. kr. Mio. 20,0

10,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

Side 13 Glostrup Glostrup Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -117,1 Indtægter -1,0 -0,6 -1,2 -3,0 1,6 -2,0 -25,2 -21,9 -2,1 -55,3 Mer-/mindre indtægter 12,1 12,4 11,8 10,1 14,6 11,0 -12,2 -8,9 10,9 61,8 Akk. mer-/mindre indtægt 12,1 24,4 36,2 46,3 60,9 71,9 59,7 50,8 61,8

Indtægter 2010

80,0

60,0

40,0

20,0 Mio. kr. Mio. 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -20,0

-40,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt

Glostrup Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 115,4 105,6 123,7 107,0 111,8 114,7 93,3 101,0 120,2 116,3 115,1 106,6 872,5 Præsteret aktivitet 106,2 99,6 116,8 101,8 110,0 123,1 92,7 97,2 19,8 867,1 Mer-/mindre aktivitet -9,2 -6,0 -6,9 -5,2 -1,8 8,3 -0,7 -3,7 -5,4 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -9,2 -15,2 -22,1 -27,3 -29,1 -20,8 -21,4 -5,4 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010

140,0

120,0

100,0

80,0

60,0

40,0 Mio. kr. Mio. 20,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -20,0

-40,0 Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 14 Helsingør

Helsingør Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 13,8 14,1 13,8 14,7 13,6 14,5 13,6 16,3 14,6 13,6 13,7 14,5 129,0 Nettodrift forbrug 13,8 15,9 14,6 15,5 14,4 16,1 15,0 13,9 13,9 133,2 Mer-/mindreforbrug 0,0 1,8 0,9 0,9 0,8 1,6 1,4 -2,4 -0,7 4,2 Akk. mer-/mindreforbrug 0,0 1,8 2,6 3,5 4,4 5,9 7,3 4,9 4,2

Total for hospitalet 2010 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0

Mio. kr. 6,0 4,0 2,0 0,0 -2,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Helsingør Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 11,4 10,3 10,4 12,4 11,1 11,0 11,2 11,2 11,1 11,1 11,1 11,2 100,1 Lønforbrug 11,3 11,2 11,3 13,0 12,6 12,0 11,4 10,5 10,9 104,3 Mer-/mindreforbrug på løn -0,1 0,8 0,9 0,6 1,6 1,0 0,2 -0,7 -0,2 4,2 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -0,1 0,8 1,7 2,3 3,8 4,9 5,1 4,5 4,2

Lønforbrug 2010 14,0

12,0

10,0

8,0

6,0 Mio kr. 4,0

2,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -2,0 Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Helsingør Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 2,4 3,8 3,4 2,4 2,5 3,5 2,5 5,1 3,5 2,5 2,5 4,9 29,1 Øvrig drift forbrug 2,5 4,7 3,4 2,7 1,8 4,2 3,7 3,4 3,0 29,4 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 0,1 0,9 0,0 0,3 -0,7 0,7 1,1 -1,7 -0,5 0,3 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 0,1 1,0 1,0 1,3 0,6 1,3 2,5 0,8 0,3

Øvrig drift 2010 6,0

5,0

4,0

3,0 Mio. kr. Mio. 2,0

1,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

Side 15 Helsingør Helsingør Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget 0,0 0,0 0,0 -0,1 0,0 0,0 -0,1 0,0 0,0 -0,1 0,0 -1,5 -0,2 Indtægter 0,0 0,0 -0,1 -0,1 0,0 -0,2 -0,1 0,0 -0,1 -0,6 Mer-/mindre indtægter 0,0 0,0 -0,1 0,0 0,0 -0,2 0,0 0,0 0,0 -0,3 Akk. mer-/mindre indtægter 0,0 0,0 -0,1 -0,1 -0,1 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3

Indtægter 2010 1,0

0,5

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -0,5 Mio. kr. -1,0

-1,5

-2,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

Helsingør Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 15,7 14,3 15,9 15,2 17,1 16,7 15,6 17,2 16,9 17,3 16,9 17,6 127,7 Præsteret aktivitet 16,4 14,6 17,3 16,6 17,5 17,6 15,5 15,0 2,0 132,6 Mer-/mindre aktivitet 0,8 0,3 1,4 1,4 0,4 0,8 -0,1 -2,2 4,9 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,8 1,1 2,6 3,9 4,3 5,2 5,1 4,9 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0

Mio. kr. 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 16 Herlev

Herlev Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 224,1 236,7 240,1 249,7 238,0 257,9 249,5 131,8 232,1 228,8 228,4 255,2 2.060,0 Nettodrift forbrug 251,6 236,2 255,5 267,3 254,2 256,6 231,4 150,3 220,3 2.123,4 Mer-/mindreforbrug 27,5 -0,5 15,3 17,7 16,2 -1,3 -18,1 18,5 -11,9 63,4 Akk. mer-/mindreforbrug 27,5 27,0 42,3 60,0 76,2 74,9 56,8 75,3 63,4

Total for hospitalet 2010 300,0

250,0

200,0

150,0 Mio. kr. 100,0

50,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Herlev Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 159,3 158,9 157,2 175,3 163,6 164,1 159,2 154,5 159,9 165,2 164,4 165,2 1.451,9 Lønforbrug 172,6 164,6 161,8 194,8 173,4 162,9 153,0 151,1 160,4 1.494,6 Mer-/mindreforbrug 13,3 5,8 4,7 19,5 9,8 -1,2 -6,2 -3,3 0,5 42,7 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 13,3 19,0 23,7 43,2 53,0 51,8 45,6 42,3 42,7

Lønforbrug 2010

250,0

200,0

150,0

Mio kr. Mio 100,0

50,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Herlev Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 68,7 81,8 86,9 78,3 78,3 97,7 94,3 81,4 90,5 81,9 82,3 122,6 758,0 Øvrig drift forbrug 79,6 74,1 95,4 75,4 84,4 99,8 80,6 75,8 61,8 726,9 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 10,9 -7,6 8,5 -3,0 6,1 2,1 -13,7 -5,6 -28,7 -31,1 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 10,9 3,3 11,8 8,8 14,9 17,0 3,3 -2,4 -31,1

Øvrig drift 2010

140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 Mio. kr. Mio. 20,0 0,0 -20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -40,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

Side 17 Herlev Herlev Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -4,0 -3,9 -3,9 -3,9 -3,9 -3,9 -3,9 -104,1 -18,2 -18,2 -18,2 -32,5 -149,9 Indtægter -0,7 -2,5 -1,7 -2,8 -3,6 -6,1 -2,2 -76,6 -1,9 -98,2 Mer-/mindre indtægt 3,3 1,4 2,2 1,1 0,3 -2,2 1,8 27,5 16,4 51,8 Akk. mer-/mindre indtægter 3,3 4,7 6,9 8,0 8,3 6,2 7,9 35,4 51,8

Indtægter 2010 60,0 40,0 20,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -20,0 -40,0 Mio. kr. -60,0

-80,0 -100,0 -120,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

Herlev Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 261,9 239,2 265,0 241,0 238,5 246,6 208,2 227,7 263,5 259,2 264,7 231,7 1.928,0 Præsteret aktivitet 243,4 243,4 273,4 225,3 234,6 252,8 200,4 208,8 64,5 1.946,5 Mer-/mindre aktivitet -18,5 4,3 8,5 -15,8 -3,9 6,2 -7,8 -18,9 18,5 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -18,5 -14,2 -5,8 -21,5 -25,4 -19,2 -27,0 18,5 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010 300,0

250,0

200,0

150,0

Mio. kr. 100,0

50,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -50,0 Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 18 Hillerød

Hillerød Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 162,4 168,8 169,7 186,6 178,9 161,2 164,9 165,4 174,7 173,7 170,6 196,2 1.532,6 Nettodrift forbrug 176,0 180,5 188,3 204,6 177,8 176,4 176,4 165,3 161,7 1.607,1 Mer-/mindreforbrug 13,6 11,7 18,6 18,0 -1,1 15,2 11,5 -0,1 -12,9 74,5 Akk. mer-/mindreforbrug 13,6 25,2 43,9 61,9 60,8 76,1 87,6 87,5 74,5

Total for hospitalet 2010 250,0

200,0

150,0

Mio. kr. 100,0

50,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Hillerød Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 133,9 129,9 129,8 152,5 143,1 136,9 134,5 131,3 137,2 141,1 137,3 135,3 1.229,2 Lønforbrug 143,4 135,8 133,6 159,8 145,3 124,4 130,4 127,6 133,2 1.233,4 Mer-/mindreforbrug på løn 9,5 5,8 3,7 7,2 2,2 -12,5 -4,1 -3,7 -4,0 4,1 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 9,5 15,3 19,1 26,3 28,5 16,0 11,8 8,2 4,1

Lønforbrug 2010

180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 Mio kr. 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Hillerød Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 29,7 41,2 42,7 39,3 40,2 42,4 39,9 41,2 42,7 39,5 40,3 69,7 359,3 Øvrig drift forbrug 33,1 52,7 52,3 47,9 37,9 54,5 52,5 41,2 33,7 405,9 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 3,4 11,6 9,7 8,6 -2,3 12,1 12,6 0,0 -9,0 46,6 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift 3,4 15,0 24,6 33,3 31,0 43,1 55,7 55,6 46,6

Øvrig drift 2010 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0

Mio. kr. Mio. 30,0 20,0 10,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

Side 19 Hillerød

Hillerød Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -1,2 -2,3 -2,9 -5,2 -4,4 -18,1 -9,6 -7,1 -5,2 -7,0 -7,0 -8,9 -56,0 Indtægter -0,5 -8,0 2,3 -3,0 -5,4 -2,4 -6,5 -3,5 -5,1 -32,2 Mer-/mindre indtægter 0,7 -5,7 5,2 2,2 -1,0 15,7 3,0 3,6 0,1 23,8 Akk. mer-/mindre indtægter 0,7 -5,1 0,1 2,4 1,4 17,0 20,1 23,7 23,8

Indtægter 2010 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Mio. kr. -5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0 -15,0 -20,0 -25,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

Hillerød Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 159,3 153,8 174,5 159,2 161,4 165,6 135,4 151,3 165,9 166,6 170,4 157,3 1.260,6 Præsteret aktivitet 169,7 156,2 184,1 154,5 159,2 169,7 131,1 146,5 42,1 1.313,1 Mer-/mindre aktivitet 10,3 2,4 9,6 -4,8 -2,1 4,0 -4,3 -4,8 52,5 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 10,3 12,8 22,3 17,6 15,4 19,5 15,2 52,5 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0

Mio. kr. Mio. 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 20 Hvidovre

Hvidovre Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 163,6 148,6 148,0 173,9 157,8 145,2 156,3 141,4 146,1 141,3 143,8 130,9 1.380,9 Nettodrift forbrug 191,9 182,4 173,8 195,6 186,3 125,5 157,4 124,0 171,9 1.508,8 Mer-/mindreforbrug 28,3 33,8 25,8 21,7 28,5 -19,7 1,1 -17,3 25,8 127,9 Akk. mer-/mindreforbrug 28,3 62,0 87,8 109,5 138,0 118,3 119,5 102,1 127,9

Total for hospitalet 2010 250,0

200,0

150,0

Mio. kr. 100,0

50,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Hvidovre Hospital - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 115,1 115,5 115,3 141,2 118,1 112,5 112,4 112,7 113,4 110,9 110,7 110,9 1.056,0 Lønforbrug 134,0 129,8 126,2 148,4 127,7 100,8 127,9 111,0 131,5 1.137,4 Mer-/mindreforbrug på løn 19,0 14,3 11,0 7,2 9,7 -11,7 15,5 -1,7 18,1 81,4 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 19,0 33,3 44,2 51,5 61,1 49,5 65,0 63,2 81,4

Lønforbrug 2010

160,0

140,0

120,0

100,0

80,0

Mio kr. Mio kr. 60,0

40,0

20,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Hvidovre Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 62,5 47,1 46,7 46,7 53,7 46,7 57,9 47,2 46,7 46,7 49,2 37,5 455,0 Øvrig drift forbrug 58,1 54,1 49,6 48,3 59,8 50,8 63,3 46,0 42,2 472,2 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -4,4 7,0 3,0 1,6 6,1 4,2 5,4 -1,2 -4,4 17,2 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift -4,4 2,6 5,6 7,2 13,3 17,4 22,9 21,6 17,2

Øvrig drift 2010 70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

Mio. kr. Mio. 20,0

10,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

Side 21 Hvidovre Hvidovre Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -14,0 -14,0 -14,0 -14,0 -14,0 -14,0 -14,0 -18,6 -14,0 -16,3 -16,1 -17,5 -130,2 Indtægter -0,2 -1,5 -2,1 -1,1 -1,2 -26,2 -33,7 -32,9 -1,9 -100,8 Mer-/mindreindtægt 13,7 12,5 11,9 12,8 12,7 -12,2 -19,8 -14,4 12,1 29,3 Akk. mer-/mindreindtægt 13,7 26,2 38,1 50,9 63,6 51,4 31,6 17,2 29,3

Indtægter 2010 80,0

60,0

40,0

20,0 Mio. kr. 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -20,0

-40,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindreindtægt

Hvidovre Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 179,2 161,4 186,1 162,8 176,3 171,8 146,3 171,7 178,7 182,9 183,6 165,9 1.355,6 Præsteret aktivitet 187,5 169,8 200,6 169,3 173,4 186,8 152,1 162,3 3,9 1.405,8 Mer-/mindre aktivitet 8,3 8,4 14,5 6,6 -2,9 14,9 5,8 -9,4 50,2 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 8,3 16,8 31,3 37,8 34,9 49,9 55,7 50,2 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010 250,0

200,0

150,0

Mio. kr. 100,0

50,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 22 Psykiatrien

Psykiatrien - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 214,1 213,8 191,3 241,8 226,1 191,6 215,8 222,0 228,5 222,7 215,9 250,4 1.945,1 Nettodrift forbrug 237,0 207,5 207,3 225,7 208,0 235,0 204,7 167,6 219,0 1.911,9 Mer-/mindreforbrug 22,9 -6,3 16,0 -16,1 -18,0 43,4 -11,2 -54,3 -9,5 -33,2 Akk. mer-/mindreforbrug 22,9 16,6 32,6 16,5 -1,6 41,8 30,6 -23,7 -33,2

Total for hospitalet 2010 300,0

250,0

200,0

150,0

Mio. kr. Mio. 100,0

50,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -50,0 Måneder

Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Psykiatrien - Løn 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 179,8 179,7 182,0 204,2 188,1 182,3 178,2 174,1 179,9 174,1 174,1 191,7 1.648,4 Lønforbrug 185,9 179,0 179,6 209,7 185,2 173,5 176,7 168,1 177,3 1.635,0 Mer-/mindreforbrug på løn 6,1 -0,6 -2,4 5,5 -3,0 -8,8 -1,5 -6,0 -2,6 -13,4 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 6,1 5,4 3,0 8,5 5,5 -3,3 -4,7 -10,7 -13,4

Lønforbrug 2010

250,0

200,0

150,0

100,0 Mio kr. Mio 50,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -50,0 Måneder

Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Psykiatrien- Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 34,3 34,1 37,1 37,6 37,9 35,9 37,6 47,9 48,6 48,7 67,2 85,6 351,0 Øvrig drift forbrug 53,8 29,4 30,9 36,2 24,1 67,6 29,9 25,6 45,6 343,1 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 19,5 -4,7 -6,2 -1,4 -13,8 31,7 -7,7 -22,3 -3,0 -7,9 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift 19,5 14,8 8,6 7,2 -6,6 25,1 17,4 -5,0 -7,9

Øvrig drift 2010 100,0

80,0

60,0

40,0 Mio. kr. 20,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -20,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

Side 23 Psykiatrien Psykiatrien-Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget 0,0 0,0 -27,7 0,0 0,0 -26,5 0,0 0,0 0,0 0,0 -25,4 -26,9 -54,3 Indtægter -2,7 -0,9 -3,2 -20,2 -1,3 -6,1 -2,0 -26,0 -3,9 -66,2 Mer-/mindre indtægt -2,7 -0,9 24,6 -20,2 -1,3 20,5 -2,0 -26,0 -3,9 -11,9 Akk. mer-/mindre indtægter -2,7 -3,7 20,9 0,8 -0,5 20,0 18,0 -8,0 -11,9

Indtægter 2010

30,0

20,0

10,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Mio. kr. Mio. -10,0

-20,0

-30,0

-40,0 Måneder

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

Side 24 Rigshospitalet

Rigshospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 326,9 362,7 306,3 367,8 339,6 321,7 351,0 317,9 314,2 328,6 323,2 367,3 3008,2 Nettodrift forbrug 347,1 342,6 351,2 360,3 319,6 349,8 318,4 279,1 253,9 2922,1 Mer-/mindreforbrug 20,2 -20,1 45,0 -7,5 -20,1 28,1 -32,6 -38,8 -60,3 -86,1 Akk. mer-/mindreforbrug 20,2 0,2 45,1 37,6 17,5 45,6 13,1 -25,8 -86,1

Total for hospitalet 2010

450,0

375,0

300,0

225,0

150,0

Mio. kr. Mio. 75,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -75,0

-150,0 Måneder

Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug

Rigshospital - Løn 2010 Mio.kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 295,4 292,5 289,5 333,1 318,1 298,7 293,8 279,5 290,0 296,9 291,6 295,4 2.690,7 Lønforbrug 319,1 288,5 289,4 354,2 315,6 300,6 298,0 270,7 294,0 2.730,0 Mer-/mindreforbrug på løn 23,7 -4,0 -0,1 21,1 -2,6 1,8 4,2 -8,8 4,1 39,3 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 23,7 19,7 19,6 40,7 38,1 39,9 44,1 35,3 39,3

Lønforbrug 2010

400,0

350,0

300,0

250,0

200,0 Mio kr. Mio 150,0

100,0

50,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder

Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

Rigshospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 202,0 228,1 191,3 197,2 191,1 191,6 197,1 194,8 196,4 202,7 207,5 236,1 1789,7 Øvrig drift forbrug 154,0 181,6 212,6 167,0 180,4 190,5 151,6 167,1 179,8 1584,5 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -48,0 -46,5 21,3 -30,2 -10,8 -1,1 -45,5 -27,8 -16,6 -205,2 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift -48,0 -94,5 -73,2 -103,4 -114,2 -115,3 -160,8 -188,5 -205,2

Øvrig drift 2010

300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Mio. kr. Mio. -50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -100,0 -150,0 -200,0 -250,0 Måneder

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

Side 25 Rigshospitalet

Rigshospital - Indtægter 2010 Mio. kr. 2010 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægsbudget -170,5 -157,9 -174,5 -162,5 -169,7 -168,7 -139,9 -156,4 -172,2 -172,2 -175,8 -171,3 -1.472,2 Indtægter -126,0 -127,5 -150,8 -160,9 -176,4 -141,3 -131,2 -158,7 -219,9 -1.392,4 Mer-/mindre indtægt 44,5 30,4 23,7 1,6 -6,7 27,4 8,7 -2,2 -47,7 79,8 Akk. mer-/mindre indtægter 44,5 75,0 98,7 100,3 93,6 121,0 129,7 127,5 79,8

Indtægter 2010

150,0 100,0 50,0 0,0 -50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Mio. kr. Mio. -100,0 -150,0 -200,0 -250,0 Måneder

Indtægsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

Rigshospital - Aktivitet 2010 Mio. kr. 2010-takster Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 465,1 430,1 485,8 437,1 460,9 465,1 375,0 423,2 475,1 470,1 474,5 455,4 3.542,3 Præsteret aktivitet 451,3 428,3 499,7 425,4 451,8 476,8 380,1 405,7 40,39 3.559,5 Mer-/mindre aktivitet -13,9 -1,8 13,9 -11,8 -9,2 11,7 5,2 -17,5 17,1 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -13,9 -15,7 -1,8 -13,5 -22,7 -11,0 34,6 17,1 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

Aktivitet 2010

600,0

500,0

400,0

300,0

Mio. kr. Mio. 200,0

100,0

0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -100,0 Måneder

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

Side 26 REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 2

Emne: Status for implementering af hospitals- og psykiatriplanen

1 bilag

2007 og Psykiatriplan 2007 Psykiatriplan 2007 og af implementering for Status

Region Hovedstaden

Hospitalsplan Hospitalsplan

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

November 2010 Region Region Hovedstaden

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Indholdsfortegnelse: side

1. Indledning...... 3

2. Politisk aftale maj 2010 ...... 4

3. Gennemførte ændringer i perioden maj - november 2010.4

4. Planlagte ændringer i 2011 ...... 5

5. Ansøgninger til statens kvalitetsfond...... 7

6. Status for Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning ...... 7

7. Bilagsoversigt...... 9

2

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

1. Indledning Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 blev vedtaget i maj 2007, og de indeholder regionsrådets planer for udviklingen af regionens hospitaler og de psykiatriske centre. Planerne danner overordnet grundlag for den nødvendige tilpasning af opgave- fordelingen mellem henholdsvis hospitalerne og centrene.

Formålet med Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 er at skabe et fremtidssikret hospitals- og psykiatrivæsen, der kan levere behandling af høj kvalitet. Planerne samler en række behandlingstilbud på færre enheder for derved at styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give et bedre grundlag for forskning og udvikling. Samtidig skal planerne imødekomme krav om nærhed, sammenhængende forløb, driftsoptimering, et attraktivt uddannelses- og arbejdsmiljø samt rekruttering og fastholdelse.

Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 implementeres løbende, og der er allerede gennemført meget store dele af dem siden vedtagelsen. De dele af planerne, det har været muligt at gennemføre uden større nybyggeri er allerede iværksat. Den hurtige implementering af dele af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 er sket for at sikre borgerne i regionen de fordele, der umiddelbart kan opnås ved omlægning af opgaver. Det har samtidig været nødvendigt med en hurtig implementering nogle steder, fordi det er vanskeligt at fastholde personalet på de afdelinger, der skal flyttes. Hertil kommer, at regionens økonomiske situation har fordret en hurtig realisering af rationaliseringsmulighederne. Den hurtige implementering har været mulig at gennemføre som følge af ledig kapacitet på nogle af hospitalerne, og ikke mindst fordi det har været muligt at lave midlertidige løsninger. I forhold til den videre implementering vil det i højere grad kræve større ny- og ombyggeri at gennemføre omlægningerne, og der vil være en større afhængighed mellem mulighederne for at flytte en funktion.

Det har været - og er fortsat - en stor udfordring, at være ansat i en organisation, som skal implementere planer af denne størrelsesorden. Personalet ved regionens hospitaler har i kraft af en stor arbejdsindsats, høj faglighed og ikke mindst en positiv indstillinger overfor forandringer bidraget til, at det har været muligt at implementere store dele af planerne på 3½ år samtidig med, at behandlingsaktiviteten er øget.

Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 indeholder udover selve planen beskrivelser af regionens visioner og sundhedspolitiske hensigtserklæringer på en række tværgående områder, herunder ledelse og medarbejdere, kvalitet, uddannelse, forskning, forebyggelse, it, information og kommunikation samt samarbejdsrelationer. Udviklingen på disse områder behandles særskilt i afrapporteringer for de enkelte områder, som forelægges Regionsrådet løbende over året, og vil derfor ikke blive adresseret i nærværende statusrapport.

Regionsrådet får to gange årligt en status for implementeringen af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007, første gang i november 2008. I denne statusrapport november 2010 er hovedfokus, hvad der er sket siden sidste statusrapport, som blev forelagt regionsrådet i maj 2010, og hvad der implementeres i 2011 jf. aftalen om regionens budget for 2011.

3

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

2. Politisk aftale maj 2010 Regionen modtog primo oktober 2009 ekspertpanelets tilbagemelding på før- screeningen af 2. ansøgningsrunde til statens kvalitetsfond. I tilbagemeldingen tilkendegiver ekspertpanelet, at projektet på Bispebjerg og projektet vedr. et nyt hospital ved Hillerød kan forvente at blive positivt vurderet i screeningen i forbindelse med fase 2.

Ekspertpanelet tilkendegav endvidere, at det i vurderingen af projektet vedrørende Bispebjerg Hospital er blevet vægtet, at der med projektet skabes et nærmest nyt somatisk hospital, og der samtidig skabes rammer for en samling af psykiatrien i planlægningsområde Byen. Endvidere vurderer ekspertpanelet ved en samlet vurdering af de to fremsendte alternativer for Hillerød Hospital; udbygning af det eksisterende Hillerød Hospital og bygning af et nyt hospital ved Hillerød, at et nyt hospital vil være mest i overensstemmelse med en moderne sygehusstruktur og de fastlagte principper.

Det fremgik desuden af tilbagemeldingen, at i forhold til en senere positiv prioritering af et bar mark hospital, vil der være behov for en revurdering af Hospitalsplan 2007 for akutbetjening i den nordlige del af regionen, da ekspertpanelet mener, at dette vil muliggøre en samlet set mere rationel drift med færre matrikler.

På den baggrund indgik partierne: Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre d. 18. maj 2010 en ny aftale om den fremtidige hospitals- og psykiatristruktur. Aftalen har en række konsekvenser for den nuværende hospitalsstruktur og de to planer, men grundlæggende bygger den videre på den akutstruktur og overordnede deling af opgaver, der er mellem regionens hospitaler og indenfor psykiatrien.

3. Gennemførte ændringer i perioden maj - november 2010 Der er siden sidste statusrapport blev forelagt regionsrådet i maj 2010 fortsat gennemført en række omlægninger.

Der er foretaget:
Ledelsesmæssige sammenlægninger. I flere tilfælde er de ledelsesmæssige sammenlægninger sket før en fysisk flytning af funktionen for derved at sikre den fremtidige koordinering, arbejdsdeling og flytning af funktioner samt for at understøtte fastholdelse af personalet i fusionsprocessen.
Samling og flytning af funktioner. En række funktioner er sammenlagt og flyttet for at sikre et patientgrundlag, der understøtter et fagligt niveau med høj kvalitet samt sikrer en lige adgang til funktionerne for borgerne i hele regionen.
Omlægning i optageområde. Som led i implementeringen af planerne er der foretaget en række omlægninger i hospitalernes og centrenes optageområder, både for at sikre at de nye kommuner og bydelsgrænser harmonerer med optageområde grænserne og for at sikre funktionernes patientgrundlag.

En samlet oversigt over de omlægninger, der er foretaget i perioden maj 2010- november 2010 (begge måneder inklusiv) fremgår af skema A.

4

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Skema A DATO Specialer Fra Hospital Til Hospital Bemærkning Tand-,mund-, og 2010/05 kæbekirurgi Glostrup Rigshospitalet Funktionsflytning 2010/07 Kirurgi Glostrup Hvidovre Akut kirurgi funktionsflytning

Ledelsesmæssig overtagelse af 2010/07 Anæstesiologi Rigshospitalet Glostrup Respirationscenter ØST Sammenlægning af AMA og 2010/09 Skadestruer Helsingør skadestuen

2010/10 Reumatologi Hvidovre Glostrup Ambulant aktivitet

2010/10 Reumatologi Amager Glostrup Ambulant aktivitet Akut ortopædkirurgi, 2010/10 Ortopædkirurgi Glostrup Hvidovre funktionsflytning

Funktionsflytning, samling af 2010/10 Neurokirurgi Rigshospitalet Glostrup rygkirurgien Funktionsflytning, samling af 2010/10 Neurokirurgi Glostrup Rigshospitalet kraniekirurgien

4. Planlagte ændringer i 2011

Den 9. september 2010 indgik partierne: Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftale om regionens budget for 2011.

Budget 2011 indeholder en række strukturelle besparelser og implementering af stordriftsfordele, hvor det er muligt samtidig med, at der ikke slækkes på faglige krav og intentioner:

Demensenheder I 2010 er påbegyndt det organisatoriske arbejde med at etablere demensenheder i regionen, som forventes gennemført i 2011.

Gynækologi og obstetrik og pædiatri flyttes fra Gentofte Hospital Hvilket involverer Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital og Hillerød Hospital. Flytningerne sker ved justering af optageområder.

Thoraxkirurgi Udefunktion på Gentofte Hospital flyttes til Rigshospitalet.

5

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Respirationscenter Øst Centret er pr 1. juli 2010 overtaget ledelsesmæssigt af Glostrup Hospital. Centret forventes at kunne flytte til Glostrup Hospital ultimo 2011.

Dialysesatellit Etableres på Hvidovre Hospital med organisatorisk tilknytning til Herlev Hospital.

Intensivafsnit: Intensivafsnit på Frederikssund og Helsingør Hospitaler nedlægges og kapaciteten øges på Hillerød Hospital.

Intern medicin, neurologi, ortopædkirurgi og gastrokirurgi Optageområde Furesø og Egedal kommuner flyttes fra Frederikssund og Hillerød Hospital til Herlev Hospital.

Mikrobiologi Betjening af Glostrup Hospital flytter fra Herlev Hospital til Hvidovre Hospital.

Karkirurgi Akut karkirurgi flytter fra Gentofte Hospital til Rigshospitalet.

Allergologi Laboratoriedelen flytter fra Rigshospitalet til Gentofte Hospital.

Hørsholm Hospital lukkes Den elektive ortopædkirurgi fra Hørsholm Hospital flyttes samlet til Gentofte Hospital. Den akutte kirurgi og ortopædkirurgi i Nord samles på Hillerød Hospital som forudsat i Hospitalsplan 2007. Derudover samles den øvrige elektive ortopædkirurgiske og kirurgiske aktivitet fra Nord på Hillerød Hospital. Rygkirurgi flyttes fra Hørsholm Hospital til Glostrup Hospital, og reumatologi fra Hørsholm Hospital flyttes til Helsingør Hospital.

Frederikssund Hospitals afdeling for neurorehabilitering i Esbønderup lukkes Afdelingen flyttes til Frederikssund Hospital med det antal senge, der svarer til opgavevaretagelsen som beskrevet i Hospitalsplan 2007.

Øre/næse/halsspecialet omorganiseres Afdelingen på Gentofte Hospital overgår til elektiv klinik under ledelse af Rigshospitalet. Rigshospitalet fortsætter med de nuværende regions- og højtspecialiserede funktioner og varetager desuden akutfunktionen for Planlægningsområde Byen og Syd. Hillerød Hospital overtager akutfunktionen for Planlægningsområde Midt. Hillerød Hospital betjener Planlægningsområde Nord hvad angår audiologi. Det vil blive nærmere analyseret, hvorvidt optageområdet skal udvides med Planlægningsområde Midt.

Vestegnens Lungeklinik Klinikken knyttes til Hvidovre Hospital. Klinikken er i dag organisatorisk tilknyttet Gentofte Hospital.

6

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Ortopædkirurgi Det elektive center på Gentofte Hospital har egen ledelse og får egen lægestab på det ortopædkirurgiske område.

Radiologisk afdeling på Frederiksberg Hospital Ændres til udefunktion på Frederiksberg Hospital betjent fra Bispebjerg Hospital.

Anæstesiologisk afdeling på Frederiksberg Hospital Ændres til udefunktion betjent på Bispebjerg Hospital.

Etablering af akutmodtagelse ved Psykiatrisk Center Nordsjælland

Etablering af akutmodtagelse ved Psykiatrisk Center Ballerup Byggeprojekt igangsættes.

Etablering af akutmodtagelse ved Psykiatrisk Center Hvidovre Byggeprojekt igangsættes.

Etablering af akutmodtagelse ved Psykiatrisk Center Glostrup Søges igangsat.

Voksenpsykiatri: Optageområde ændring for Rudersdal Kommune Skal fremover betjenes af Psykiatrisk Center. Nordsjælland.

Organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Gentofte Samt forberedelse af fysisk samling på matriklen i Ballerup.

5. Ansøgninger til statens kvalitetsfond Implementeringen af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 kræver både større og mindre om- og nybygning på alle regionens hospitaler og på en del af de psykiatriske centre. Der skal de kommende år forventeligt gennemføres 6 større bygge- og anlægsprojekter i Region Hovedstaden med finansiering fra den statslige kvalitetsfond. Regionsrådet har den 23. marts 2010 besluttet at nedsætte seks politiske følgegrupper til at følge planlægnings- og byggeprocessen for disse projekter. De politiske følgegrupper inddrages i planlægningen af byggeprojekterne, herunder forud for forelæggelse for regionsrådet af byggeprogram, ansøgning til statens kvalitetsfond, anlægsbevillingsforslag mv.

6. Status for Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning Sundhedsstyrelsen opdeler funktionerne indenfor de forskellige specialer i hovedfunktioner, som er almindelige og hyppige funktioner, og specialfunktioner, der er de sjældne, dyre og/eller komplicerede funktioner.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens afgørelse om placeringen af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner (specialfunktioner) på offentlige og privathospitaler

7

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

udmeldte Sundhedsstyrelsen i juni 2010 specialevejledninger for alle specialer undtagen ortopædkirurgien, idet der udestod en yderlig faglig afklaring af dette speciale. Specialevejledningen for ortopædkirurgi blev udmeldt af Sundhedsstyrelsen den 20. oktober 2010, herunder styrelsens afgørelse til regionen.

Administrationen finder, at specialevejledningen for ortopædkirurgi giver en passende fordeling af specialfunktioner på områdehospitalerne og Rigshospitalet i overensstemmelse med regionens Hospitalsplan 2007..

Der udestår fortsat en afklaring af placeringen af de rygkirurgiske specialfunktioner i specialevejledningerne for ortopædkirurgi og neurokirurgi, idet afgrænsningen af funktionerne ikke har været tilstrækkeligt ensartede i de to vejledninger. På den baggrund skal regionerne og privathospitalerne senest den 12. november 2010 indsende en fornyet ansøgning til Sundhedsstyrelsen om, hvordan de rygkirurgiske specialfunktioner ønskes placeret. Endvidere vil styrelsen snarligt iværksætte en fornyet ansøgningsproces vedrørende enkeltstående specialfunktioner indenfor forskellige specialer, hvor det har været nødvendigt for styrelsen at afklare disse yderligt. Endelig vil styrelsen iværksætte en ansøgningsproces for placeringen af udviklingsfunktioner, som ikke har været omfattet af den allerede gennemførte ansøgningsproces.

Sundhedsstyrelsens specialeplan skal være implementeret senest den 1. januar 2011. Regionen skal i november 2010 indsende begrundelse til styrelsen, såfremt der er specialfunktioner, hvor rettidig implementering ikke er mulig, fx på grund af forudsætning om byggeri eller på grund af aktuelt manglende kapacitet. For ortopædisk kirurgi samt de rygkirurgiske funktioner i ortopædisk kirurgi og neurokirurgi gælder dog, at specialevejledningerne skal være implementeret senest den 1. juni 2011.

8

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

7. Bilagsoversigt

Bilag 1: Oversigt over gennemførte ændringer affødt af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 opdelt på hospitaler fra maj 2007 til november 2010

9

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Bilag 1: Oversigt over de gennemførte omlægninger siden Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 blev vedtaget til og med november 2010

Nedenfor er i kronologisk rækkefølge og for hvert hospital redegjort for de hidtil gennemførte omlægninger som følge af hospitalsplanen og psykiatriplanen. Som skitseret i rapporten sondres der mellem ledelsesmæssige/organisatoriske omlægninger (herunder udefunktioner), flytning af funktioner og omlægninger af optageområder.

I oversigten er ændringer kun anført under det hospital, de er flyttet til (og ikke under det hospital, de er flyttet fra). I de tilfælde, hvor der er tale om, at der er sket en ledelsesmæssig sammenlægning af to afdelinger, hvorefter den ene fortsætter som en ude- eller samarbejdsfunktion betjent af medarbejdere fra det hospital, hvor ledelsen er forankret, er dette anført som udefunktion under det hospital, som har ledelsen.

Bisperg Hospital

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/02 Dermatologi- venerologi Hørsholm Funktionsflytning 2008/03 Intensiv afsnit Frederiksberg Funktionsflytning 2008/06 Fælles akutmodtagelse Ny funktion 2008/06 Kirurgi Gentofte Optageområde Ryvang Øst Optageområde 2008/06 Kirurgi Amager Christianshavn 2008/06 Kirurgi Hvidovre Optageområde Vanløse Optageområde 2008/10 Ortopædkirurgi Amager Christianshavn 2009/01 Klinisk farmakologi Gentofte Udefunktion 2009/01 Arbejds- og miljømedicin Glostrup Udefunktion 2009/01 Arbejds- og miljømedicin Hillerød Udefunktion 2009/01 Klinisk farmakologi Rigshospitalet Udefunktion 2009/03 Diagnostisk radiologi Frederiksberg Udefunktion Optageområde tidligere KA 2009/04 Lungemedicin Gentofte - Lungecancer Optageområde 2009/06 Intern medicin Amager Christianhavn Optageområde Indre 2009/06 Intern medicin Frederiksberg Nørrebro Optageområde Indre 2009/06 Geriatri Frederiksberg Nørrebro Optageområde 2009/10 Neurologi Amager Christianshavn Optageområde Indre 2009/10 Neurologi Frederiksberg Nørrebro Optageområde Vanløse - 2009/10 Neurologi Hvidovre Akut apopleksi 2009/12 Arbejds- og miljømedicin Glostrup Funktionsflytning

(oversigten over Bispebjerg Hospital fortsætter på næste side)

10

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Bisperg Hospital (fortsat)

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2010/01 Intern medicin Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2010/01 Gastroenterologi Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2010/01 Kardiologi Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2010/01 Lungemedicin Gentofte Optageområde Ryvang Øst Optageområde Ryvang Øst - 2010/04 Ortopædkirurgi Gentofte elektiv Optageområde Ryvang Øst - 2010/04 Ortopædkirurgi Herlev akut 2010/04 Ortopædkirurgi Hvidovre Optageområde Vanløse

Frederiksberg Hospital

Tidspunkt Specialer Fra hospital Bemærkning Sammenlægning af AMA 2009/03 Skadestuer og skadestuen 2009/06 Intern medicin Hvidovre Optageområde Vanløse 2009/06 Reumatologi Hvidovre Optageområde Vanløse 2009/06 Reumatologi Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2009/06 Reumatologi Bispebjerg Sengebåren aktivitet Optageområde 2009/10 Reumatologi Amager Christianshavn Optageområde Vanløse - 2009/10 Neurologi Hvidovre rehabilitering - Apopeksi 2009/11 Reumatologi Bispebjerg Ambulant aktivitet Overtagelse af aktiviteten i Syd i samarbejde med 2010/03 Urologi Amager Rigshospitalet

Frederikssund Hospital

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/01 Neurologi Esbønderup Neurorehabilitering Sammenlægning af AMA 2010/01 Skadestuer og skadestuen

11

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Gentofte Hospital

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning Sammenlægning af AMA 2008 Skadestuer og skadestuen Enhed for rationelt planlagt 2008/01 Kirurgi kirurgi 2008/01 Audiologi Bispebjerg Udefunktion 2008/01 Allergologi Rigshospitalet Udefunktion 2008/10 Karkirurgi Rigshospitalet varicepatienter 2009/01 Reumatologi Herlev Funktionsflytning 2009/04 Øre-næse-hals Hillerød Optageområde tidligere FA 2009/04 Øre-næse-hals Rigshospitalet Optageområde tidligere HS 2009/06 Lungemedicin Frederikssund Lungecancer 2009/08 Reumatologi Hørsholm Optageområde tidligere FA 2009/09 Allergologi Hillerød Funktionsflytning 2010/01 Intern medicin Hillerød Optageområde Birkerød 2010/01 Gastroenterologi Hillerød Optageområde Birkerød 2010/01 Kardiologi Hillerød Optageområde Birkerød 2010/01 Lungemedicin Hillerød Optageområde Birkerød Udefunktion - elektiv gynækologi fra 2010/01 Gynækologi og obstetrik Frederiksberg Rigshospitalet Optageområde Birkerød 2010/01 Neurologi Frederikssund (apopleksi rehab.) 2010/01 Allergologi Rigshospitalet Funktionsflytning

Glostrup Hospital

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/09 Øjensygdomme Frederiksberg Udefunktion 2008/09 Øjensygdomme Hillerød Udefunktion 2008/09 Øjensygdomme Rigshospitalet Udefunktion 2009 Pædiatri Herlev Udefunktion 2009/06 Reumatologi Hvidovre Udefunktion 2009/08 Øjensygdomme Rigshospitalet Flytning af akut øjenvagt 2009/10 Reumatologi Hvidovre Sengebåren aktivitet 2009/10 Neurologi Amager Akut apopleksi og TCI 2009/10 Neurologi Hvidovre Apopleksi Udefunktion - afsnit for 2009/10 Neurologi Hvidovre traumatisk hjerneskade 2009/10 Øjensygdomme Hillerød Sengebåren aktivitet Funktionsflytning af øjenfunktioner, der ikke 2010/02 Øjensygdomme Rigshospitalet skal blive på Rigshospitalet 2010/04 Ortopædkirurgi Hvidovre Rygkirurgi

12

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Glostrup Hospital (flytninger siden afrapporteringen i maj 2010)

Dato Specialer Fra Hospital Bemærkninger Ledelsesmæssig ovetagelse af 2010/07 Anæstesiologi Rigshospitalet Respirationscenter Øst Funktionsflytning af 2010/10 Reumatologi Amager ambulant aktivitet Funktionsflytning af 2010/10 Reumatologi Hvidovre ambulant aktivitet

Etablering af Videncenter 2010/10 Neurokirurgi Rigshospitalet for Rygsygdomme

Helsingør Hospital

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2009/09 Intern medicin Hillerød Optageområde Hørsholm

Helsingør (flytninger siden afrapporteringen i maj 2010)

Dato Specialer Fra Hospital Bemærkninger Sammenlægning af AMA og 2010/09 Skadestuer skadestue

13

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Herlev Hospital

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2007/10 Hæmatologi Hillerød Funktionsflytning Specialfunktioner for planlægningsområde tidl. 2008 Hæmatologi Rigshospitalet FA 2008/01 Fælles akutmodtagelse Ny funktion 2008/01 Kirurgi Gentofte Samarbejdsfunktion 2008/01 Plastikkirurgi Helsingør Funktionsflytning 2008/01 Ortopædkirurgi Gentofte Samarbejdsfunktion 2008/01 Urologi Frederikssund Udefunktion Specialiserede funktioner - 2008/04 Plastikkirurgi Rigshospitalet optageområde tidligere FA 2008/04 Ortopædkirurgi Gentofte Elektiv samarbejdsfunktion Akut gastro-kirurgi for optageområde Gentofte, 2008/04 Kirurgi Gentofte Søllerød, Lyngby-Taarbæk 2008/04 Mammakirurgi Hørsholm Funktionsflytning 2008/04 Ortopædkirurgi Gentofte Akut ortopædkirurgi 2008/04 Gynækologi og obstetrik Gentofte Akut gynækologi Hjemtagning af 2008/05 Urologi Glostrup udefunktion Hjemtagning af 2009/01 Urologi Gentofte udefunktion 2009/01 Gynækologi og obstetrik Glostrup Udefunktion Elektiv kirurgi på 2-15 2009/02 Børnekirurgi Glostrup årige børn Elektiv kirurgi på 2-15 2009/02 Børnekirurgi Hillerød årige børn Neurologisk 2009/04 Neurologi afdelingsledelse (ny) 2010/01 Gynækologi og obstetrik Glostrup Funktionsflytning Ekskl. Ambulatorie og 2010/01 Pædiatri Glostrup center for handicappede 2010/01 Neurologi Gentofte Akut apopleksi 2010/02 Urologi Frederikssund Akut urologi

14

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Hillerød Hospital

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008 Fælles akutmodtagelse Ny funktion 2008 Anæstesiologi Frederikssund Udefunktion 2008 Diagnostisk radiologi Frederikssund Udefunktion 2008 Klinisk biokemi Frederikssund Udefunktion 2008 Diagnostisk radiologi Helsingør Udefunktion 2008 Klinisk biokemi Helsingør Udefunktion 2008/01 Kirurgi Hørsholm Dagkirurgi 2008/01 Kirurgi Frederikssund Udefunktion 2008/01 Ortopædkirurgi Frederikssund Udefunktion 2008/01 Palliativ enhed Frederikssund Udefunktion 2008/01 Kirurgi Helsingør Udefunktion 2008/01 Ortopædkirurgi Helsingør Udefunktion 2008/01 Ortopædkirurgi Hørsholm UdefunktionSamling af endokrinologiske 2008/09 Intern medicin funktioner Samling af akutte pacemakerpatienter og 2008/09 Intern medicin hjerteklapspatienter 2009 Anæstesiologi Helsingør Udefunktion Ledelsesmæssig 2009/01 Gastroenterologi Helsingør sammenlægning Optageområde 2009/09 Intern medicin Helsingør Græsted/Gileleje kommune 2009/09 Infektionsmedicin Helsingør Funktionsflytning 2010/03 Ortopædkirurgi Frederikssund Akut ortopædkirurgi

15

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Hvidovre Hospital

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008 Fælles akutmodtagelse Ny funktion 2008/01 Ortopædkirurgi Amager Udefunktion 2008/01 Pædiatri Amager Udefunktion 2008/01 Ortopædkirurgi Glostrup Udefunktion 2008/03 Pædiatri Amager Funktionsflytning 2008/05 Kirurgi Amager Akut kirurgi 2008/09 Kirurgi Amager Udefunktion 2008/09 Anæstesiologi Amager Udefunktion 2008/09 Klinisk biokemi Amager Udefunktion 2008/09 Ortopædkirurgi Amager Akut ortopædkirurgi 2008/09 Intensiv afsnit Amager Funktionsflytning 2009/02 Anæstesiologi Amager Smerteklinik 2009/06 Intern medicin Glostrup Optageområde Brøndby 2009/06 Geriatri Glostrup Optageområde Hvidovre Flytning af akut kirurgi for 2009/12 Kirurgi Glostrup optageområde Brøndby Samarbejdsfunktion - ny 2010/01 Kirurgi Glostrup elektiv enhed

Akut gynækologi - planlægningsområde Syd 2010/01 Gynækologi og obstetrik Glostrup samt Vanløse og Bispebjerg Fødsler - optageområde 2010/02 Gynækologi og obstetrik Glostrup Tårnby og Dragør 2010/04 Infektionsmedicin Herlev Optagområdeflytning

Hvidovre Hospital (flytninger siden afrapporteringen i maj 2010)

Dato Specialer Fra Hospital Bemærkninger Funktionsflytning af akut 2010/07 Kirurgi Glostrup kirurgi Betjening af Glostrup 2010/07 Klinisk Mikrobiologi Herlev Hospitaæ Funktionsflytning af akut 2010/10 Ortopædkirurgi Glostrup ortopædkirurgi

16

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

Rigshospitalet

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning Ventrikel-, Cardia og 2007/10 Thoraxkirurgi Gentofte Øsofacancer 2008/01 Hæmatologi Gentofte Udefunktion - Trombose 2008/01 Karkirurgi Gentofte Udefunktion Udefunktion - 2008/01 Thoraxkirurgi Gentofte thoraxanæstesi 2008/01 Gynækologi og obstetrik Frederiksberg Udefunktion 2008/01 Thoraxkirurgi Gentofte Udefunktion 2008/01 Gynækologi og obstetrik Gentofte Udefunktion 2008/01 Pædiatri Gentofte Udefunktion 2008/01 Klinisk immunologi Samlet regional blodbank

2008/04 Plastikkirurgi Herlev Optageområde tidligere KA 2008/04 Børnekirurgi Gentofte Optageområde Ryvang Øst Akut gynækologi for 2008/04 Gynækologi og obstetrik Gentofte optageområde Ryvang Øst 2008/04 Tand- mund- og kæbekirurgi Glostrup Udefunktion 2008/04 Tand- mund- og kæbekirurgi Hillerød Udefunktion Optageområde Tårnby, 2008/06 Hæmatologi Herlev Dragør og Hvidovre Specialfunktioner for planlægningsområde Syd 2008/06 Hæmatologi Herlev og Byen

2009 Mammakirurgi Herlev Optageområde tidligere KA 2009/04 Ortopædkirurgi Herlev Kompliceret sarkomkirurgi 2009/04 Øre-næse-hals Hillerød Cancer 2009/04 Øre-næse-hals Gentofte Ændret opgavefordeling Funktionsflytning - 2010/01 Hæmatologi Gentofte trombosecentret 2010/01 Gynækologi og obstetrik Frederiksberg Fødsler 2010/02 Tand- mund- og kæbekirurgi Hillerød Funktionsflytning 2010/05 Tand- mund- og kæbekirurgi Glostrup Funktionsflytning

Rigshospitalet (flytninger siden afrapporteringen i maj 2010)

Dato Specialer Fra Hospital Bemærkninger

2010/05 Tand-,mund-, og kæbekirurgi Glostrup Funktionsflytning

PC Amager

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning

Samling af 2008/01 Psykiatri distriktspsykiatri 2008/10 Psykiatri Nattelukning af skadestue

17

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

PC Ballerup

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/03 Psykiatri Etablering af OPUS-team Optageområde Stenløse og 2009/01 Psykiatri PC Nordsjælland Ølstykke 2009/06 Psykiatri Etablering af OP-team

PC København

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/01 Psykiatri PC Bornholm Ny ledelsesstruktur Optageområde 2008/01 Psykiatri PC Amager Christianshavn Optageområde Indre 2008/10 Psykiatri PC Rigshospitalet Nørrebro Optageområde Ydre 2008/10 Psykiatri PC Bispebjerg Østerbro 2008/10 Psykiatri Nattelukning af skadestue Samling af distriktspsykiatri på 2009/02 Psykiatri Strandboulevarden 2009/12 Psykiatri PC Rigshospitalet Skadestue Fusion af PC Rigshopsitalet og PC 2010/01 Psykiatri Bispebjerg

PC Frederiksberg

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/01 Psykiatri PC Hvidovre Optageområde Vanløse 2008/10 Psykiatri Nattelukning af skadestue

PC Gentofte

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/10 Psykiatri Nattelukning af skadestue

PC Glostrup

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/03 Psykiatri Etablering af OP-team 2008/03 Psykiatri Etablering af OPUS-team Samling af 2008/09 Psykiatri distriktspsykiatri i Ishøj Samling af 2008/09 Psykiatri PC Albertslund distriktspsykiatri i Glostrup Specialfunktionen for 2009/03 Psykiatri PC Sct. Hans senhjerneskadede Samling af 2009/12 Psykiatri distriktspsykiatri i Brøndby

18

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

PC Hvidovre

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/01 Psykiatri PC Glostrup Optageområde Hvidovre

PC Nordsjælland

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2009/03 Psykiatri Etablering af OPUS-team

PC Sct. Hans

Dato Specialer Fra hospital Bemærkning Specialiserede 2008/01 Psykiatri PC Frederiksberg rehabilitering

19

Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007

20

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 3

Emne: Status for forebyggelse og strategi for kronisk sygdom

2 bilag

OVERSIGT OVER KRONIKERPROJEKTERNE

INDSATSER Kompetenceudvikling Patientuddannelser Forløbskoordination It-understøttelse Evaluering og egenomsorg

Den regionale koordinerende funktion (projekt 2) DELPROJEKTER Anne Hvenegaard, Lisa Sterby, Lise Bonnevie, Julia Willer Dallerup, Lone Holm, Kristina Johansen & Anne Frølich

Facilitatorkorps til Udvikling af Afprøvning af model It-understøttelse af Evaluerings- og implementering af patientuddannelses- til sikring af efterbehandling forløbsprogrammer analysemodellen forløbsprogrammer programmer for hjerte-kar-patienter (projekt 5) (projekt 16) (projekt 4) (projekt 12) (projekt 9) 10 mio. kr. 5 mio. kr. 14 mio. kr. 12 mio. kr. 1,6 mio. kr. Søren Vingtoft Anne Frølich Eva Branner Kirsten Granhøj Hanne Rasmusen Kristina Johansen Helle Hilding-Nørkjær Udbredelse af MedCom standarder Fælles Skolebænk (projekt 6) Patientstyret AK-behandling Udvikling af forløbs- Estimering af behov for (projekt 3) 8 mio. kr. (projekt 13a) koordination sundhedsfaglige ydelser 7 mio. kr. Annette Lyneborg Nielsen 3,4 mio. kr. (projekt 10) (projekt 17) Maj Thomsen Steen Ørnstedt (Julia Willer Dallerup) 1,8 mio. kr. 0,4 mio. kr. (Lise Bonnevie) Peter Lange Forebyggelsesportalen Patientportal (Sundheds- og (projekt 14) forebyggelses­tilbud) 1,3 mio. kr. Kommunal praksis- Optimering af tværsektorielt 0,5 mio. kr. Lone Holm koordinator (projekt 11) sammenhængende forløb 1,5 mio. kr. Conni Christiansen (projekt 18) Mona-Lene Kjærgaard 3,7 mio. kr. Sunddialog ICPC-udbredelse Dorte Høst (projekt 15) (projekt 8) 9 mio. kr. 0,6 mio. kr. Lasse Strand-Holm Per Veng Jensen

Telemedicin (projekt 13b) 4,9 mio. kr. Judith Lørup Rindum

Implementerings- og samarbejdsprojekter (projekt 1) Anni Vejrup (Hillerød Hospital), Bente Skov Bonde (Helsingør Hospital), Berit Juhl (Frederiksberg Hospital), Dorte Høst (Bispebjerg Hospital), Jens Albæk (Frederikssund Hospital), Bente Hansen (Herlev Hospital), Lotte Hede (Gentofte Hospital), Morten Finnemann (Glostrup Hospital), Stine Relsted Fahnøe (Hvidovre Hospital), Pernille Wedel (Bornholm Hospital), Susanne Østergaard (Amager Hospital), Tonny Jensen (Rigshospitalet)

Hospitalsprojekt Projekter i almen praksis Fælles projekter – hospitaler, kommuner og almen praksis

16. september 2010 2010 16. september

Region Hovedstaden Enhed for Udvikling og Kvalitet Nyhedsbrev nr. 2 Kronikerprogrammet

Bedst mulig behandling og rehabilitering til borgere med en kronisk sygdom

Kronikerprogrammet kører over de næste to år og går ud på, at hospitaler, almen praksis og kommuner i tæt samarbejde får implementeret de forløbsprogrammer, der er udviklet for foreløbigt KOL og diabetes type 2. Flere forløbsprogrammer er på vej, og de vil naturligvis indgå i implementeringen, når de er klar. Målet er at sikre den bedst mulige opsporing, behandling og rehabilitering af borgere med en kronisk sygdom.

I nyhedsbrevene orienterer vi om programmets status. Du kan læse mere på www.regionh.dk/forlobsprogrammer

Indhold i nyhedsbrevet

1. Kort nyt 2. Den Fælles Skolebænk kører pilottest i efteråret 3. Facilitatorordningen søger 12 lægelige konsulenter og 2 organisationskonsulenter 4. Evalueringsmodel under udvikling Enhed for Udvikling ogfor Udvikling Kvalitet Enhed ．

． 5. Programsekretariatet – Den Koordinerende Funktion - er på plads. ．

． 6. Materiale fra temamøde om forløbskoordination og orienteringsmøde med ． kommunerne i august. ． ．

． 7. Fremtidige aktiviteter

． ． ．

． 1. Kort nyt ． ． ． Der er 18 projekter i programmet, der på forskellig vis bidrager til at understøtte ．

． forløbsprogrammerne for kronikere, og det går som planlagt i langt de fleste ．

． projekter. Vi har lavet et lille uddrag af den seneste afrapportering: ．

． ． ．

． Implementerings- og samarbejdsprojektet ． ．

． Projektet er programmets største og selve livsnerven i implementeringen. Det er i

dette projekt implementeringen af forløbsprogrammerne skal gennemføres. RegionHovedstaden

Stort set alle hospitaler har nu ansat en projektleder med midler fra programmet, på nær to, hvor stillingerne er slået op. Efteråret er sat af til at lave en kortlægning for hvert hospitals optageområde. Kortlægningen skal vise, hvor langt man er kommet i optageområderne med at implementere forløbsprogrammerne for KOL og diabetes type 2, så der dernæst kan laves handlingsplaner for hvert optageområde.

Kontaktperson: Konsulent Lise Bonnevie, [email protected]

Rekruttering af lægelige konsulenter Fire af projekterne i Kronikerprogrammet henvender sig i særlig grad til almen praksis og i tre af disse projekter styrkes indsatsen med ansættelse af lægefaglige konsulenter. I Facilitatorprojektet er der fuld gang i rekrutteringen af 12 lægefaglige konsulenter, som skal på besøg i alle 800 klinikker i regionen og undervise i indholdet i forløbsprogrammerne. I projektet ICPC-udbredelse er alle praktiserende læger blevet indbudt til undervisning i ICPC-kodning, både som fælles undervisning og i egen klinik, og derudover afholdes der kurser i brugen af værktøjet Sunddialog. Se mere om programmet Sunddialog på www.sunddialog.com, hvor man også kan tilmelde sig kurserne ved klik på Behandlerhjemmeside.

Kontaktperson for facilitatorprojektet: Projektleder Eva Branner, [email protected] Kontaktperson for kurser i ICPC-kodning: Projektleder Per Veng Jensen, [email protected] Kontaktperson for Sunddialog: Projektleder Lasse Strand-Holm, [email protected]

IT skal understøtte implementeringen IT-projekterne arbejder på en styrket udbredelse af MedCom-standarderne og en generelt IT-understøttelse af forløbsprogrammerne.

Kontaktperson: Projektleder Søren Vingtoft, [email protected] Kontaktperson for Medcom-standarder: Projektleder Steen Ørnstedt, [email protected]

Undervisningsmateriale på vej I projektet for sygdomsspecifikke patientuddannelser er der nedsat tre projektgrupper for Diabetes, KOL og Hjerte-kar, der skal udvikle undervisningsmateriale til uddannelserne. Projektet forventer at være klar med et udkast til undervisningsmateriale til de Sundhedsfaglige Råd i januar 2011.

Kontaktpersoner: Projektleder Kirsten Granhøj, [email protected]

2. Den Fælles Skolebænk kører pilottest i efteråret

Formålet med Fælles Skolebænk er at bidrage til den tværfaglige og tværsektorielle kompetenceudvikling for ansatte i kommuner, på hospitalerne og for almen praksis. Der er nu skitseret et koncept til Fælles Skolebænk, som forventes pilottestet i planlægningsområde Midt i december og januar. Pilottesten indeholder forløb om KOL og type 2 diabetes, som vil blive udbudt på to niveauer: et til fagprofessionelt personale, og et til højtspecialiseret personale. Uanset hvilket niveau eller sygdom der vælges, vil der i starten indgå et fælles modul, som omhandler implementering af forløbsprogrammerne i lokalområdet med fokus på det tværsektorielle samarbejde. Forløbene vil være af 2½ - 3 dages varighed. Der er endnu ikke fastlagt endelige datoer, men forløbene for de fagprofessionelle forventes pilottestet i starten af december 2010, og forløbene for de højt specialiserede i januar 2011. Der er endnu ikke åbnet for tilmelding, men de relevante personer vil blive informeret, når det er tilfældet.

Kontaktperson: Projektleder Maj Thomsen, [email protected]

Side 2

3. Facilitatorprojektet søger 12 lægelige konsulenter og 2 organisationskonsulenter

Formålet med projektet er at optimere kronikerbehandlingen i almen praksis via enkeltbesøg fra et facilitatorkorps. Facilitatorordningen er et tilbud til alle almen praksis klinikker i Region Hovedstaden, som de kommende to år vil have mulighed for at få tre besøg af en facilitator.

Rekrutteringen af facilitatorer starter den 17. september med stillingsopslag på sundhed.dk. Der er ansøgningsfrist den 6. oktober. Facilitatorerne er alment praktiserende læger og organisationskonsulenter, som vil modtage uddannelse i at facilitere processer.

Kontaktperson: Projektleder Eva Branner, [email protected]

4. Evalueringsmodel for forløbsprogrammer under udvikling

Formålet med projektet er at udvikle en evaluerings- og analysemodel, der understøtter en løbende kvalitetsudvikling af den samlede indsats til patienter i forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes på hospitaler, i almen praksis og i kommuner. Evalueringsmodellen omfatter de sundhedsfaglige indsatser, patientoplevet kvalitet, organisatoriske karakteristika samt en sundhedsøkonomisk vurdering.

Resultaterne fra modellen skal indgå i den overordnede effekt-evaluering af programmet og bruges til monitorering af den kliniske og patientrelaterede kvalitet samt understøtte udvikling og forskning inden for forløbsprogrammer.

Målet er, at vi har et første oplæg klar til en evalueringsmodel for KOL og type 2 diabetes ved udgangen af 2010. Oplæggene skal præsenteres og diskuteres på temamødet den 11. november 2010.

Kontaktperson: Projektkoordinator Kristina Johansen, [email protected]

5. Den Koordinerende Funktion er på plads

Den Koordinerende Funktion, der står for støtte og overordnet styring af alle projekterne, er nu fuldtallig med ny programchef, Anne Hvenegaard, der tiltrådte den 1. september.

Sekretariatet består desuden af: Lise Bonnevie og Julia Willer Dallerup, implementeringskonsulenter Lisa Sterby, økonomisk konsulent Anne Frølich, overlæge og projektleder af Evalueringsprojektet Kristina Johansen, projektkoordinator på Evalueringsprojektet Lone Holm, kommunikationskonsulent og projektleder af patientportalen

På billedet ses fra venstre: Julia, Kristina, Lone, Anne Hvenegaard, Anne Frølich. Forreste række: Lise og Lisa. Side 3

6. Aktiviteter i øvrigt

Programmet har afholdt to stormøder i august: • Temamøde om Forløbskoordination i samarbejde med DSI, hvor mere end 90 personer deltog fra kommuner og hospitaler. • Orienteringsmøde for kommunerne, hvor 21 af regionens 29 kommuner var repræsenteret.

Fra Temadagen om Forløbskoordination den 25. august, hvor 90 repræsentanter fra kommuner og hospitaler deltog. Fotograf: Lise Bonnevie.

Materialet fra de to møder kan hentes her: http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Kronisksygdom/ - (klik videre ind på menupunktet ”Møder”)

7. Fremtidige møder i programmet

• 20. september 2010: Der holdes kommunikationsworkshop for alle projektledere i programmet, på Regionsgården i Hillerød, kl. 12.30-16.00.

• 11. november 2010: Temadag om evalueringsmodellen for projektledere i programmet, kommuner og almen praksis på Bispebjerg Hospital kl. 14.00-16.00.

• 23 – 24. november 2010: Internat for Implementerings- og samarbejdsprojektets projektledere.

• Efterår/vinter 2010: Den koordinerende Funktion planlægger at besøge alle projektledere i Implementerings- og samarbejdsprojektet hen over efteråret.

Side 4

Hvad er Kronikerprogrammet? Kronikerprogrammet består af 18 projekter med det overordnede formål at implementere forløbsprogrammerne. Programmet løber fra 2010 til og med 2012 og er finansieret af puljer i Ministeriet for Sundhed for Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Projekterne kan deles op i 6 temaer:

1) Implementerings- og samarbejdsprojekter forankret på samtlige hospitaler i regionen med reference til de lokale samordningsudvalg 2) Projekter vedrørende kompetenceudvikling, bl.a projektet Fælles skolebænk som du kan læse mere om nedenfor 3) Patientuddannelse og egenomsorg, bl.a projektet Sygdomsspecifik Patientuddannelse som du kan læse mere om nedenfor 4) Projekter om forløbskoordination 5) IT-understøttelse 6) Evaluering

Regionens ansøgning til kronikermidlerne, med samtlige projektbeskrivelser kan downloades her: http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Kronisksygdom/

Alle projekter er etableret med selvstændige styregrupper, med en overordnet programstyregruppe, med Planlægnings- og udviklingsdirektør Christian Worm som formand. Næste programstyregruppemøde afholdes den 23. september 2010.

For yderligere informationer kontakt: Kommunikationskonsulent Lone Holm, [email protected]

Side 5 REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 5

Emne: Afrapportering fra psykiatri- og handicapudvalget om medicinering i psykiatrien

1 bilag

Region Hovedstaden

Psykiatri og handicapudvalget

Afrapportering om medicinering i psykiatrien

25. oktober 2010

1. Udvalgets kommissorium

I henhold til Psykiatri og handicapudvalgets startkommissorium skal udval- get konkret beskæftige sig med medicinering i psykiatrien. Der er stort fokus på at sikre psykisk syge den rette medicin, herunder fokus på eventuelle al- vorlige bivirkninger ikke mindst i forbindelse med brug af nyere mere potent medicin og ved polyfarmaci. Udvalget vil arbejde med kvalitetsudviklingen på området, herunder indførsel af bivirkningsregistrering samt en styrket ind- sats i forhold til reduktion af brugen af vanedannende medicin i samarbejde med praksissektoren.

Udvalget har drøftet medicinering i psykiatrien på møderne den 22. marts, 26. april og 20. maj 2010. Som led i udvalgets drøftelser har Region Hoved- stadens Psykiatri givet et oplæg om medicinering i psykiatrien – effekt og kvalitet i behandlingen.

Udvalget har afrapporteret til forretningsudvalget og regionsrådet henholds- vis den 15. og 22. juni 2010, hvor der blev rejst problemstillinger om over- dødelighed hos psykiatriske patienter samt rygning.

Udvalget har drøftet problemstillingerne på mødet den 25. oktober 2010 og forelægger en fornyet afrapportering for Forretningsudvalg og Regionsråd i november 2010.

2. Behandlingsformer i psykiatrien

Behandling af psykiatriske sygdomme rummer en bred vifte af behandlings- former. Disse kan groft opdeles i den biologiske behandling (medicinering og ECT) og den psykologiske behandling (psykoterapi, miljøterapi, rehabilite- ring og psykoedukation). I nogle tilfælde, fx ved lettere depressioner, er tera- pien ligeså effektiv som medicinering. I de sværere sygdomstilfælde, som behandles på de psykiatriske centre, benyttes de psykologiske behandlings- former oftest sideløbende med den medicinske behandling. I svære sygdoms- tilfælde er medicineringen oftest en decideret forudsætning for, at patienten kan indgå i den terapeutiske behandling. Det er således vigtigt ikke at se de biologiske og psykologiske behandlingsformer som enten eller, men snarere som både og.

I det følgende beskrives de forskellige psykologiske behandlingsformer og ECT kort, hvorefter fokus rettes mod den medicinske behandling.

Psykoterapi Kommunikationen mellem terapeut og patient er centralt i den psykoterapeu- tiske behandling. Således kaldes psykoterapi også undertiden for samtalete- rapi. Modsat den almindelige samtale og rådgivning mellem mennesker, sæt- tes der rammer op omkring terapien, fx at patient og terapeut skitserer tera- piens mål og form i en behandlingskontrakt. Der findes mange retninger in- den for psykoterapi, der adskiller sig fra hinanden med hensyn til strategi, metoder og teknikker. Effekten af de forskellige former for psykoterapi, som anvendes i psykiatrien er veldokumenteret.

2

Målet med den psykoterapeutiske behandlingsform er generelt at nå frem til, at patienten bliver i stand til at kunne bearbejde sine vanskeligheder og der- med leve mindre bundet af irrationelle behov eller symptomer. Dette sker ved at indøve nye færdigheder, ved at aflære de negative tanke- og adfærdsmøn- stre samt gennem indsigt i de mekanismer og den dynamik, der giver symp- tomer.

Psykoedukation Psykoedukation er undervisning af patienter og pårørende i at forstå og hånd- tere psykisk sygdom. Et af formålene er at minimere uvisheden og afmystifi- cere den psykiatriske sygdom og dermed øge troen på, at man kan blive rask eller få et godt liv, når en eventuel langvarig sygdomsbehandling er nødven- dig. Derfor er et andet formål ofte at skabe en alliance med patienten (og de pårørende), der kan virke motiverende for det videre terapeutiske arbejde, herunder at øge forståelsen for vigtigheden i at følge den medicinske behand- ling og hermed modvirke tilbagefald.

Psykoedukation er et yderst virksomt og helt fundamental behandlingsele- ment for fx skizofreni og depression, men må nødvendigvis suppleres med andre behandlingsformer. Psykoedukation kan foregå individuelt eller grup- pevis, hvor deltagerne kan drage nytte af hinandens erfaringer. I Region Ho- vedstadens Psykiatri har man igangsat udarbejdelsen af et skemalagt psykoe- dukationsprogram for skizofreni.

Miljøterapi Miljøterapi i behandlingspsykiatrien handler om, at personalet indretter de daglige aktiviteter i afsnittet efter principper, hvor de bedst muligt støtter pa- tienterne i at blive bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker. I miljøterapien udnytter man således bevidst de terapeutiske mu- ligheder, der ligger i samvær, rutiner og aktiviteter og som fordrer refleksion og planlægning. Det er altså en behandlingsmetode, hvor den enkelte patients ressourcer er i fokus med henblik på at fastholde og udvikle disse gennem forskellige daglige gøremål.

Kontaktpersonfunktionen er et af de væsentlige miljøterapeutiske virkemid- ler. Hver enkelt patient har en (eller få) faste kontaktpersoner blandt persona- let, som er til rådighed, når patienten har problemer eller har brug for hjælp. Kontaktpersonens rolle i forhold til patienten er både at vejlede og i visse til- fælde at varetage de praktiske opgaver og sikre den terapeutiske dimension ved samværet. Region Hovedstandens Psykiatri har udviklet en ny miljøtera- peutisk uddannelse, der udbydes til psykiatriens plejepersonale fra august 2010.

Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem pati- ent, pårørende og personale. Formålet er, at patienter i psykiatrisk behandling som har – eller er i risiko for at få – betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår evne til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering er baseret på hele patientens livssituation,

3 og behandlingen tilrettelægges derfor så den er i samklang med den enkeltes muligheder og forventninger til tilværelsen fremover.

Et rehabiliteringsforløb starter med at identificere de vanskeligheder, som forklarer, at patienten ikke har været i stand til at klare tilværelsen. Gennem rehabiliteringen søger man at genopbygge patientens maksimale niveau af uafhængighed såvel psykologisk, socialt, fysisk som økonomisk. Centralt i behandlingen er optræning og vedligeholdelse af evnen til egenomsorg, soci- al færdighed, beskæftigelse og styrkelse af netværket. Målet med rehabilite- ringen kan være alt fra en permanent placering på en beskyttet boinstitution til uafhængige levevilkår i samfundet. Man kan betegne rehabilitering som et professionelt bidrag til patientens recovery proces.

ECT (Elektro Convulsiv Terapi) ECT er en kortvarig behandling med elektrisk stimulation af hjernen ved hjælp af to elektroder, som sættes på huden. Hver enkelt behandling varer få minutter og foregår i fuld bedøvelse. ECT behandling er den mest effektive og skånsomme behandling til patienter med svær depression. Den kan også hjælpe mange med andre alvorlige psykiatriske sygdomme som mani, svær uro og forvirring. Et behandlingsforløb består som regel af i alt 8-16 behand- linger, og der gives normalt 2-3 behandlinger om ugen.

ECT er en skånsom og effektiv behandling, som er meget sikker. De fleste patienter oplever hukommelsesforstyrrelser i behandlingsforløbet, men de er forbigående og forsvinder inden for få uger. I gennem årene er der gennem- ført mange videnskabelige undersøgelser af, om der kan opstå hjerneskade som følge af ECT behandling, men dette har ikke kunnet konstateres.

Medicinsk (psykofarmakologisk) behandling Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der anvendes i be- handlingen af psykiatriske sygdomme. På det danske marked findes godt 70 forskellige lægemidler, som inddeles i:

 midler mod psykoser herunder skizofreni (antipsykotika)  midler mod depression (antidepressiva)  midler mod bipolar affektiv (manio-depressiv) sindslidelse  midler mod angst og søvnforstyrrelser (antidepressiva og i et vist omfang benzodiazepiner).

Den medicinske behandling bygger på en videnskabeligt dokumenteret effekt med baggrund i talrige studier af virkninger og bivirkninger. Overordnet set påvirker lægemidlerne forskellige receptorer i hjernen og dermed de forstyr- relser, der forårsager eller medvirker til sygdommens udvikling og patientens symptomer.

Der har været meget fokus på bivirkningerne ved den medicinske behandling i psykiatrien. Dette skyldes især, at de tidlige antipsykotiske præparater er forbundet med risiko for en række væsentlige neurologiske bivirkninger, sær- ligt bevægeforstyrrelser, som kan have vedvarende konsekvenser for patien- ten. Den nye generation af antipsykotisk medicin har andre bivirkningsprofi-

4 ler, der af patienterne opleves som mere tålelige. Det er et stort fremskridt, fordi patienter ofte skal tage medicin i lange perioder. Medicinen kan have forskellige virkninger (ønskede som uønskede) hos den enkelte patient, og det kan derfor være nødvendigt at afprøve flere præparater, for at finde det rigtige præparat til den enkelte.

3. Den psykofarmakologiske revolution

Behandling med psykofarmaka har kun været kendt i de seneste 60 år. Før den tid bestod den medicinske behandling af forskellige uspecifikke beroli- gende stoffer, hvis bivirkninger langt overskred den positive effekt. Datidens tilbud til psykisk syge bestod således af ofte livslang indlæggelse dulmet med sovemedicin. I starten af 1950’erne fandt man ved en tilfældig observation det første antipsykotisk virkende stof, klorpromazin, der dæmpede en række psykotiske symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger og uro, men som også havde en række bivirkninger i form af blandt andet bevægelsesfor- styrrelser og udvikling af lysfølsomhed. Opdagelsen blev verden over betrag- tet som en landvinding i behandlingen af en gruppe patienter for hvem man ikke tidligere havde haft et specifikt tilbud. Der blev snart fremstillet lignen- de mere potente præparater, der dog på bivirkningssiden stadig gav alvorlige bevægelsesforstyrrelser.

I første omgang interesserede man sig primært for medicin mod skizofreni, men snart fandt man stoffer med virkning på depressive sygdomme og på manierne. Det første antidepressivum, der kom frem var imipramin, og til behandling af mani viste grundstoffet litium sig særligt effektivt. Begge stof- fer anvendes fortsat i behandlingen i dag. Det angstdæmpende stof, mepro- bamat, blev introduceret i midten af 1950’erne, og få år senere kom benzo- diazepinerne (klordiazepoxid og diazepam), der gav psykiatrien en ny og ef- fektiv behandling af angst og søvnforstyrrelser. Det viste sig imidlertid hur- tigt, at benzodiazepinerne var vanedannende og kunne medføre forskellige former for misbrug. Den samme observation blev ikke gjort for antipsykotika og antidepressiva.

I de følgende tyve år kom talrige nye præparater på markedet. Inden for anti- psykotika og antidepressiva omtaler man de nyere præparater som ”anden generation”. Disse adskiller sig ikke stort fra de tidligere præparater med hensyn til effekten, men bivirkningsprofilen er anderledes, således at de nye- re antipsykotika giver langt færre bevægelsesforstyrrelser og de nyere anti- depressiva påvirker ikke hjertet i nær samme grad som de ældre præparater.

Det må konkluderes, at psykofarmakologien har revolutioneret den psykiatri- ske behandling. I dag kan vi lindre eller helbrede sygdommen hos 80-90 % af patienter med svære depressioner, og patienter med kronisk skizofreni kan få deres symptomer så meget under kontrol, at de ikke behøver at være hospita- liserede, men kan fungere på forskellige niveauer i samfundet. Nyere forsk- ning viser endvidere, at 30 % af patienter med førstegangspsykose bliver hel- bredt. Disse fremskridt kan ikke udelukkende tilskrives medicineringen, men skyldes også i høj grad udviklingen af supplerende behandlingsmetoder som psykoterapi, miljøterapi og forskellige sociale foranstaltninger. Behandlingen

5 med psykofarmaka er imidlertid ofte nødvendig, for at patienten kan indgå og have glæde af de psykologiske terapiformer.

4. Kvalitet i den medicinske behandling

Det kræver en betydelig indsigt i de enkelte psykofarmakas virkninger og bi- virkninger at yde den bedst mulige behandling. Udvalget af lægemidler er stort og der kommer fortsat nye varianter på markedet. I psykiatriens læge- middelkomité udarbejdes et standardsortiment over de psykofarmaka, der som udgangspunkt skal anvendes i patientbehandlingen. Komiteens eksperter udvælger her de midler, som er fundet mest effektive, og som samtidig både er de sikreste og billigste. Ved at have et begrænset udvalg af præparater til rådighed, opnår lægen et langt større kendskab til det enkelte præparats effekt og bivirkninger og kan dermed bedre målrette behandlingen til den enkelte patient.

Psykiatriens kliniske retningslinjer spiller en vigtig rolle på lægemiddelom- rådet. De kliniske retningslinjer sammenfatter lovgivning og ”best practice” og skal leve op til standarderne fra de to kvalitetsmodeller Joint Commission International og Den Danske Kvalitetsmodel, som regionen skal akkrediteres efter i 2011 og 2012. Retningslinjer er en støtte til læger og sundhedspersona- le og skal sikre, at der ydes en ensartet behandling af høj kvalitet overalt i re- gionen. På medicinområdet omfatter nogle retningslinjer den egentlige be- handling, fx hvilke lægemidler der anvendes i sygdommens forskellige faser (akutbehandling kontra vedligeholdelsesbehandling og forebyggende behand- ling) og ved forskellige sværhedsgrader af sygdommen.

Bivirkningsregistrering Andre retningslinjer beskriver forholdsregler ved behandling med lægemid- ler, der har specielle bivirkningsprofiler, herunder hvordan patienten løbende vurderes i forhold til udvikling af bivirkninger. I de senere år er der kommet stigende opmærksomhed på de metaboliske (stofskiftebetingede) risikofakto- rer, der især er forbundet med nogle af de antipsykotiske præparater. Over- vægt er her en hyppig bivirkning, som øger risikoen for, at patienten kan ud- vikle alvorlige sygdomme som blandt andet hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. Ligeledes kan vægtøgningen være så generende, at patienten må af- bryde behandlingen. En løbende overvågning af bivirkninger betyder dels, at psykiatrien skal sikre, at medicinen ikke giver patienten nye helbredsproble- mer, dels at patienten selv kan acceptere bivirkningerne og dermed fastholde behandlingen. Det er afgørende vigtigt, at patienten er velinformeret dels om baggrund for behandling og dels om, hvad der kan forventes af virkninger og bivirkninger. I psykiatrien er det et krav, at der gives mundtlig såvel som skriftlig lægemiddelinformation til alle patienter, når de får ordineret et nyt præparat.

Der har i psykiatrien været behov for at kvalificere registrering af og opfølg- ning på bivirkninger ved den medicinske behandling. Foruden implemente- ring af vejledninger vil Psykiatriens Lægemiddelkomité udvikle et fælles bi- virkningsskema, der kan hjælpe klinikerne til at foretage en systematisk vur- dering af mulige bivirkninger. Bivirkningsregistreringen for indlagte og am-

6 bulante patienter med skizofreni følges kvartalsvis gennem centrenes indbe- retning til det Nationale Indikator Projekt (NIP).

Reduktion af forbruget af vanedannende medicin Psykiatrien har ligeledes udarbejdet retningslinjer for anvendelse og nedtrap- ning af de vanedannende benzodiazepiner, som er særdeles effektive til be- handling af angst og søvnforstyrrelser. Efter blot få ugers brug udvikles ofte fysisk afhængighed – samtidig aftager effekten på søvnforstyrrelser efter kort tids brug. Mange patienter har et årelangt forbrug bag sig, som gør det svært at komme ud af behandlingen igen på grund af udvikling af abstinenser.

Psykiatriens Lægemiddelkomité har i samarbejde med almen praksis udar- bejdet skriftlig information og afholdt temamøder om benzodiazepiner med det formål at nedbringe anvendelsen heraf. Problematikken om de vanedan- nende benzodiazepiner har generelt haft stor bevågenhed fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, og psykiatrien kan følgelig ikke tage hele æren for det markante fald i forbruget, som nu viser sig i befolkningen. Men indsatsen kan med rette betragtes som en succes, og samarbejdet med praksissektoren fort- sætter gennem psykiatriens praksiskonsulentordning. Samtidig er det nu ind- skrevet i de psykiatriske centres resultataftaler, at der ved udskrivelsen skal foreligge en aftrapningsplan for patienter, der har været i langvarig behand- ling med benzodiazepiner.

Psykiatrien har endvidere i samarbejde med Københavns Kommunes Social- forvaltning iværksat et medicinkvalificeringsprojekt på botilbuddet Ringbo, der har til formål at reducere forbruget af benzodiazepiner ved at motivere beboerne til nedtrapning og derudover at kvalificere medicineringen i forhold til polyfarmaci (anvendelse af flere forskellige præparater samtidig). Det er indlejret i projektet at vurdere et muligt alternativ til angstdæmpende og be- roligende medicin – øreakupunktur – som er anvendt sporadisk på både ho- spitaler og botilbud, dog uden at der foreligger systematiske undersøgelser af virkningen. Øreakupunktur anvendes også i et vist omfang på Ringbo, men uden at psykiatrien har været involveret og uden en systematisk opsamling af data med henblik på en vurdering af effekten.

Et psykiatrisk behandlingsforløb er ofte langvarigt og behandlingen forbun- det med bivirkninger. Og for nogle patienter er det nødvendigt at anvende kombination af flere psykofarmaka for at opnå tilstrækkelig effekt. Det er til stadighed relevant at kvalificere den medicinske behandling, og medicinering er derfor et højt prioriteret indsatsområde i Region Hovedstadens Psykiatris virksomhedsplan for 2010 og i kvalitetsstrategien for 2010-12. Indsatsen skal dels rettes mod en rationel anvendelse af psykofarmaka set i forhold til ef- fekt, bivirkninger og pris, dels mod nedbringelse af uhensigtsmæssig poly- farmaci og anvendelse af benzodiazepiner. Her viser resultaterne fra en netop afsluttet medicinsk teknologivurdering, ”Polyfarmaci med antipsykotika”, der er forankret i Region Hovedstadens Psykiatri, at det blandt andet er den kontinuerlige indsats, hyppige undervisningsaktiviteter, opprioritering af forskningsaktiviteter og let tilgængelige behandlingsvejledninger, der kan medvirke til reducere forekomsten af polyfarmaci.

7 5. Udvalgets drøftelser

Udvalget har drøftet medicinering i et bredere perspektiv og har drøftet andre former for behandling som psykologbehandling og terapier, psykoedukation, elektrostimulation og rehabilitering.

Udvalget har noteret sig, at Region Hovedstadens Psykiatri på mange forskel- lige fronter arbejder med kvalificering af den medicinske behandling, og at der også fremover er fokus herpå i såvel virksomhedsplan som kvalitetsstra- tegi.

Udvalget finder det væsentligt, at behandlingen i psykiatrien inddrager for- skellige typer af behandlingsformer herunder medicin. Udvalget finder det li- geledes væsentligt, at der er fokus på uforklarlige dødsfald, samt at der arbej- des med reduktion i overdødeligheden hos psykiatriske patienter i et tæt sam- spil mellem somatikken og psykiatrien.

Udvalget har drøftet udfordringerne på medicinområdet og er bekendt med tre større udfordringer. En udfordring er, at de psykiatriske centre ikke fore- tager en systematisk registrering af bivirkninger. Der er igangsat flere initia- tiver herunder udvikling af et fælles bivirkningsregistreringsskema, som skal afprøves og implementeres. Desuden samarbejdes der med almen praksis på at nedbringe anvendelsen af vanedannende medicin.

En anden udfordring er at nedbringe anvendelsen af polyfarmaci, idet der er en ikke ubetydelig anvendelse af polyfarmaci inden for psykiatrien. Sund- hedsstyrelsen har i marts 2010 udsendt ”Tilsynstema 2009: Behandling med antipsykotiske lægemidler på bosteder og plejeboliger”. Det konkluderes, at medicineringen ofte varetages af ikke-sundhedsfagligt personale, og at en stor del af lægerne ikke følger Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Der er således et stort behov for at forbedre opfølgningen på medicinsk be- handling i ambulant regi.

Psykiatrien har derfor i samarbejde med Københavns Kommunes socialfor- valtning startet Ringbo projektet, der blandt andet har til formål at optimere den medicinske behandling i botilbuddet. Hver enkelt beboer vil få gennem- gået og revideret medicinen med henblik på at nedbringe forekomsten af po- lyfarmaci. Hertil kommer dialogmøder mellem psykiatriens direktion, læge- middelkomitéen og de psykiatriske centre, som ligeledes sætter fokus på po- lyfarmaci.

En tredje udfordring er nedbringelse af forbruget af vanedannende medicin. Sundhedsstyrelsen har sat fokus på uhensigtsmæssigt forbrug af vanedannen- de medicin til patienter på plejehjem og botilbud. Det er en problemstilling, der også er aktuel for de botilbud som Region Hovedstadens Psykiatri har behandlingsansvar for.

Psykiatrien har derfor fokus på, at de fleste patienter ved udskrivning skal være nedtrappet eller have en plan for nedtrapning, og det vil de psykiatriske centre blive målt på fra 2010. Som nævnt ovenfor indgår det også i Ringbo

8 projektet. Heri indgår også undersøgelse af virkning og effekt af øreakupunk- tur, hvilket udvalget finder positivt.

Udvalget har drøftet de af Regionsrådet rejste problemstillinger om overdø- delighed hos psykiatriske patienter samt rygning.

Overdødelighed hos psykiatriske patienter kan skyldes underdiagnosticering og underbehandling, herunder udgør selvmord en væsentlig dødsårsag. Psy- kisk syge har også en overdødelighed af somatiske sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme på grund af en levevis præget af uhensigtsmæssige kostvaner, rygning, fysisk inaktivitet, overvægt og misbrug. Den psykofar- makologiske behandlings bivirkninger kan også øge risikoen for somatisk sygdom.

Der er igangsat en række indsatser i psykiatrien i Region Hovedstaden med fokus på at afdække de områder i organisationen, hvor patienterne udsættes for størst risiko. For at opnå mere viden er der desuden iværksat et projekt om reduktion af dødsfald i psykiatrien.

For så vidt angår obduktion skal en sådan foretages ved mistanke om straf- bart forhold, tvivl om dødsmåden, eller hvis det skønnes påkrævet af politi- mæssige grunde. Vurderingen af behovet for obduktion beror på et skøn og træffes af politiet.

Som i resten af regionen er der også i psykiatrien en rygepolitik for alle med- arbejdere, der indebærer, at rygning kun tillades udendørs. I forhold til pati- enters rygning er der netop implementeret en politik, som kun tillader ryg- ning udendørs. Der findes undersøgelser, der viser, at rygeafvænning også har effekt for psykiatriske patienter, og på en række af de psykiatriske centre tilbydes rygestopkurser og nikotinsubstitution. Det er vurderingen, at et totalt rygeforbud ikke bør omfatte psykiatriske patienter, da det vil medføre for mange problemer – specielt for langtidsindlagte retspsykiatriske patienter.

Medicinering i psykiatrien herunder overdødelighed er et kompliceret områ- de, hvor der er mange problemfelter og udfordringer. Udvalget konstaterer, at der er fokus på området, og at der er mange initiativer, der peger i den rigtige retning. Udvalget ønsker derfor at følge op på området i 2011 for at vurdere, hvordan det er forløbet med de igangsatte initiativer og for at vurdere, om der er behov for yderligere forbedringstiltag.

9 REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 6

Emne: Afrapportering fra serviceudvalget vedrørende forslag til overordnet model og principper for tilrettelæggelse af dialogsamtaler samt anbefalinger vedrørende direkte patientfeedback

2 bilag

Koncern Sekretariatet

Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon 48 20 50 00 Direkte Mail

Web www.regionh.dk

Dato 2. november 2010

Et nyt patientklagesystem – indførelse af dialogsamtaler

1. Indledning

Den 3. juni 2010 vedtog Folketinget lov nr. 706 om bl.a. ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Hovedformålet med lovændringen, der indebærer oprettelse af Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, er at styrke patienternes retsstilling ved at give patienterne bedre klagemuligheder, lettere klageadgang og mulighed for hurtig afgørelse af klagesager.

Det nye klagesystem skal desuden understøtte, at der i højere grad end hidtil sker en læring i hele sundhedsvæsenet på baggrund af henvendelserne fra patienterne.

Som noget nyt indføres med den nye lov et krav om, at der skal tilbydes en patient, der klager til Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over en sundhedsydelse, en dialogsamtale med vedkommende region.

Tilbuddet om dialogsamtaler gælder dog kun klager, som er stilet til henholdsvis Patientombuddet eller Disciplinærnævnet.

Klager, som er stilet til regionen, herunder til regionen øverste politisk/administrative niveau, hospitalsdirektionerne/direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri, afdelingerne, klinikkerne og centrene, er ikke omfattet af lovens regler.

De nye regler afskærer således ikke regionen fra - som hidtil – at besvare henvendelser stilet til regionen, hvor en patient kritiserer behandlingen eller et behandlingsforløb. Regionen skal ifm. besvarelsen vejlede om adgangen til at klage til henholdsvis Patientombuddet eller Disciplinærnævnet.

Om det retlige grundlag for dialogsamtalerne, se vedlagte bilag 1.

Dette notat omhandler indførelse af dialogsamtaler på regionens hospitaler og i Region Hovedstadens Psykiatri.

Med hensyn til gennemførelse af dialogsamtaler ved klager over behandlingen i praksissektoren, så forudsætter dette, at der indgås en tillægsaftale til overenskomsterne med de privat praktiserende sundhedspersoners faglige organisationer herom.

Tilsvarende gælder det for de private aftalesygehuse og de privatejede specialsygehuse, hospicer mv., der har indgået driftsoverenskomst med regionerne, at

[Ref. nr.] nr.] [Ref. der skal indgås tillægsaftaler om pligten til at gennemførelse af dialogsamtaler ved klager over den sundhedsfaglige behandling i privat regi.

Dette gælder desuden de aftaler om undersøgelser og behandling, som regionen selv har indgået med private samarbejdssygehuse.

Koncerndirektionen traf, med henblik på at foretage en afklaring/afgrænsning af dialogopgaven samt på at udarbejde forslag til en fælles model i regionen til gennemførelsen af dialogsamtaler i forbindelse med klager vedrørende en sundhedsfaglig ydelse, beslutning om, at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra hospitalerne, psykiatrien, praksisområdet og koncernstabene.

Der vedlægges som bilag notat af 14. juni 2010, hvoraf arbejdsgruppens kommissorium, sammensætning og tidsplan fremgår.

Koncernadministrationen har med baggrund i arbejdsgruppens arbejde udarbejdet forslag til model for tilrettelæggelsen af dialogsamtaler i Region Hovedstaden, som præsenteres nedenfor.

Arbejdsgruppen har bl.a. ladet sig inspirere af rapporten ”Den gode dialog, noget går galt” og ”Sig undskyld”, der er udgivet af Dansk Forening for Patientsikkerhed.

[Emne/vedrørende] Side 2 den 2. November 2010 2. Forslag til model for tilrettelæggelse af dialogsamtalen

Principper for ansvar og organisering:

- Region Hovedstadens overordnede politisk/administrative niveau

Forslag til overordnede principper:

. Decentral håndtering af dialogen - dialogen med patienter og pårørende varetages som hovedregel af den hospitalsafdeling/-klinik eller det psykiatriske center, hvor patienten er eller har været i behandling. Dette for at sikre lokal læring.

. Håndtering af dialogen er en ledelsesopgave - ledelsen skal tage ansvar for den behandling, der klages over. Ansvaret for dialogsamtalen og efterlevelsen af de øvrige principper skal derfor forankres hos afdelings-, klinik- og centerledelsen. Hospitalsdirektionerne og direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri har dog det overordnede ansvar for, at afdelings-, klinik- og centerledelser efterlever lovbestemmelserne om dialog.

. Genoprette tilliden - hospitalsafdelingen/–klinikken og det psykiatriske center skal gennem dialogsamtalen med patienterne og de pårørende søge at genoprette deres tillid til sundhedsvæsenet. Dette skal bl.a. ske ved at give de pågældende, der klager, en god forklaring på det, de er utilfreds med – og evt. en undskyldning.

. Et anerkendende og lærende system - patienterne skal opleve et system, der kan anerkende og lære af sine fejl samt ændre konkret adfærd og kommunikation.

Tilrettelæggelsen og gennemførelse af dialogen:

Der fastlægges under hensyn til de af regionsrådet vedtagne overordnede principper retningslinjer for afdelingernes/klinikkernes/centrenes håndtering af dialogsamtalerne. Retningslinjerne skal give anvisninger på,

. hvordan tilbud om en dialogsamtale til patient eller pårørende fremsættes, herunder hvem der fremsætter tilbuddet, og at tidsfristen på fire uger for afholdelse af dialogsamtalerne overholdes,

. med hvem og hvordan dialogen med patienten eller den pårørende skal gennemføres, herunder retningslinjer for deltagelse af de sundhedspersoner, der klages over,

. hvem der informerer henholdsvis Disciplinærnævnet og Patientombuddet om klagen og udfaldet af dialogen,

. hvordan læringsaspektet inddrages ved håndteringen af klagesager, herunder inddragelse af hospitalets og psykiatriens patientsikkerheds- og kvalitetsenheder,

[Emne/vedrørende] Side 3 den 2. November 2010 . at der sker en registrering af klagerne og de forbedringer af patientsikkerheden og kvaliteten, som klagerne har givet anledning til, bl.a. mhp. rapportering til Patientombuddet.

- Hospitalsdirektionerne/ direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri

Hospitalsdirektionerne ved regionens hospitaler og direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri har indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer og centralt fastsatte retningslinjer ansvaret for, hvordan tilrettelæggelsen og gennemførelse af dialogen med patienter/pårørende, der klager over den sundhedsfaglige virksomhed på de enkelte hospitaler og de psykiatriske centre, sker.

3. Elementer i vejledningen til hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri

Tilbud om dialogsamtale Når en klage modtages fra Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet, så har disse instanser vurderet om klagen er en klage over en eller flere konkrete sundhedspersoner eller en klage over sundhedsvæsenets samlede virksomhed og givet patienten tilbud om en dialog med regionen.

I de tilfælde, hvor en klage stilet til Patientombuddet eller Disciplinærnævnet er sendt til regionen, skal regionen, herunder hospitalsdirektionerne, hospitalsafdelingerne og - klinikkerne, Region Hovedstadens Psykiatri og de psykiatriske centre, fremsætte tilbud om dialog.

Hvis klagen er modtaget i patientkontoret, er det patientkontoret, der skal tilbyde patienten en dialogsamtale. Patientkontoret skal informere henholdsvis hospitalsdirektionen eller direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri om klagen, og om patienten ønsker en dialog.

Hvis patienten har accepteret tilbuddet om en dialog, så skal afdelingen, klinikken eller centret tage initiativ til afholdelse af dialogsamtale med patienten.

Meddelelse til Patientombudet henholdsvis Disciplinærnævnet I de tilfælde, hvor en klage stilet til Patientombuddet eller Disciplinærnævnet er sendt til regionen, skal regionen, herunder hospitalsdirektionerne, hospitalsafdelingerne og - klinikkerne, Region Hovedstadens Psykiatri og de psykiatriske centre, sende en kopi af klagen til Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet.

Er klagen modtaget i patientkontoret, skal patientkontoret gøre Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet bekendt med, at der foreligger en klage.

Oplysning af sagen Der kan afhængig af klagen være behov for, at der allerede inden dialogens afholdelse udarbejdes redegørelse om det forløb eller den behandling, som klagen vedrører.

[Emne/vedrørende] Side 4 den 2. November 2010 Hvis der til brug for en redegørelse indhentes oplysninger fra patientens journal, så skal patienten iht. bestemmelserne i persondataloven informeres herom. Se bilag 1 om det retlige grundlag for dialogen.

Patienten skal kontaktes Det skal aftales med patienten, hvordan dialogen skal foregå. Aftalen herom kan indgås skriftligt eller telefonisk.

Afholdelse af dialogsamtale, deltagere, tolkebistand og bisidder Dialogsamtalen gennemføres enten ved et møde med patienten eller telefonisk. Det er patientens eller den pårørendes behov, der skal tilgodeses ved beslutningen om, hvordan dialogsamtalen skal gennemføres.

Afdelings-, klinik- eller centerledelse har ansvaret for og deltager som hovedregel i dialogsamtalen. Afgørelse af, hvem der evt. herudover skal deltage i dialogsamtalen med patienten eller den pårørende, beror på en konkret vurdering.

Det bemærkes, at der, såfremt der er behov herfor, skal være en tolk til stede under dialogsamtalen.

Patienten skal have oplyst, at denne gerne må have en bisidder med sig til mødet. Det kan være en pårørende, en god bekendt eller også en person fra en patientorganisation.

Dialogsamtalen dokumenteres i et notat. Hvis patienten ønsker det, sendes notatet til patienten.

Fremsendelse af alle relevante oplysninger i sagen Hvis dialogsamtalen ikke kan ske inden for fire uger regnet fra modtagelsen af klagen, skal Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet have tilsendt alle relevante oplysninger i sagen.

Hvis de spørgsmål, patientens klage vedrører, således ikke kan afklares inden for fire uger, skal hospitalsafdelingen, -klinikken eller det psykiatriske center sende eller tilbagesende klagesagen til Patientombuddet og samtidig oplyse sagen. Dette for at undgå unødig forsinkelse af klagesagens behandling.

Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet kan – uanset regionens pligt til at sende alle relevante oplysninger i sagen ved udløbet af fire-ugers fristen – få behov for at indhente yderligere oplysninger. Det kan bl.a. skyldes, at det i nogle tilfælde først vil være efter, at sagen er genoptaget af klageorganet, at klagepunkterne kan afgrænses, og der kan tages endeligt stilling til, om sagen skal behandles af Patientombuddet eller Disciplinærnævnet.

Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet orienteres om udfaldet. Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet skal orienteres om udfaldet af dialogen.

[Emne/vedrørende] Side 5 den 2. November 2010 Hvis patienten efter den stedfundne dialog fastholder klagen, behandles denne iht. de retningslinjer, som gælder for så vidt angår behandlingen af klager over den sundhedsfaglige behandling.

Hvis patienten i første omgang har stillet sig tilfreds med dialogen og har accepteret, at klagen ikke behandles af Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet, men senere fortryder dette, så skal patienten på ny tilbydes en dialog med regionen.

Særligt om håndtering af forløbsklager. . Vedrører klagen flere afdelinger på samme hospital eller to psykiatriske centre: - de to afdelings-/centerledelser må indbyrdes aftale, hvem der har ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtalen.

. Vedrører klagen to eller flere hospitaler i regionen: - de relevante afdelingsledelser, evt. med inddragelse af direktionen, må indbyrdes aftale, hvem der indkalder patient mv.

. Vedrører klagen et hospital i regionen og et eller flere sygehuse i en anden region: - i første omgang må patienten tilbydes en dialog det sidste sted, patienten blev behandlet. Såfremt det ikke fører til en afklaring af det spørgsmål, der klages over, må det eller de andre sygehuse inddrages i dialogen med patienten.

. Vedrører klagen privat praktiserende sundhedspersoner og et eller flere hospitaler i regionen: - skal det aftales med de privat praktiserende sundhedspersoners faglige organisationer. Såfremt det er vurderingen, at en dialog med den hospitalsafdeling/-klinik/center, som patienten har været i behandling på, kan give en afklaring på de spørgsmål, der klages over, skal hospitalsafdelingen/- klinikken/centret tilbyde en dialogsamtale.

Læring af klagerne og registrering af forbedringer. I dialogen med patienter og pårørende skal læringsaspektet altid være til stede ved, at de, der deltager i samtalen, vil få udbytte af dialogen.

Afdelingerne/klinikkerne/centrene skal vurdere, om klagerne giver anledning til mere systematiske ændringer eller forbedringer og inddrage de relevante fora i denne vurdering. Hospitalsdirektionerne og direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri skal holde sig ajour med klager, samtaler og den læring, det har givet anledning til.

Det skal vurderes, om substansen i klagen er af en sådan karakter, at der er tale om en utilsigtet hændelse. I givet fald skal klagen anonymiseres og rapporteres til Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD). Rapporten mærkes med ’klage’, således at man let kan fremsøge rapporten til fx årsrapporter. Klagen kategoriseres her som andre utilsigtede hændelser i henhold til systemproblem og læring.1

1 Ved rapportering til DPSD er rapportøren beskyttet af Sundhedsloves §201: En sundhedsperson som rapportere en utilsigtet hændelse kan ikke som følge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af sundhedsstyrelsen eller strafferetslige sanktioner af domstolene.

[Emne/vedrørende] Side 6 den 2. November 2010

For klager, der ikke kan karakteriseres som utilsigtet hændelse, tager afdelings-, klinik- eller centerledelsen stilling til hvilken læring, der kan uddrages, og hvordan dette skal formidles.

Oversigt over sagsforløbet

4. Hjælpeværktøjer Arbejdsgruppen har drøftet, hvorledes medarbejderne bedst kan forberedes på denne nye opgave, så såvel patienten som hospitalet får et positivt udbytte af dialogen.

Det foreslås på den baggrund, at der til brug for hele regionen udarbejdes en rækkes hjælpeværktøjer, der fremgår nedenfor.

Et samlet ”læringssæt” Arbejdsgruppen foreslår, at ”læringssættet” kan indeholde: . Fælles vejledning incl. standardbreve til brug for kvittering og indkaldelse samt skabeloner til brug for notat om udfaldet af dialogsamtalen. . Powerpoint præsentation til beskrivelse af Patientombuddet/Disciplinærnævnet - hvorfor, hvordan, hvem? . Dialogsamtalen – hvordan planlægges den og hvordan sikres at den bliver konstruktiv? . Spørgeguide bl.a. til gennemførelse af dialogsamtalen. . Film (korte klip) med eksempler på gennemførelsen af dialogsamtalen og lær at sige undskyld, når det er relevant. . Kompendium med baggrundsmateriale, lovgrundlag og hyppigt stillede spørgsmål.

[Emne/vedrørende] Side 7 den 2. November 2010 . Eksempler på hvordan man kan uddrage læring af dialogsamtalen. . Webbaseret undervisning om dialogsamtalernes gennemførelse. . Liste over kontakt- eller ressourcepersoner, der kan hjælpe og vejlede ift. dialogsamtaler . Evt. erfaringer fra andre lande

Herudover har Indenrigs- og sundhedsministeriet tilkendegivet, at generelt vejledningsmateriale om klageadgangene, herunder forskellen mellem klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed og en eller flere konkrete sundhedspersoner, vil blive gjort tilgængeligt på bl.a. sundhed.dk og Patientombuddets hjemmeside.

5. Hvordan orienteres medarbejderne om dialogen?

Arbejdsgruppen finder, at der, da lovændringen træder i kraft den 1. januar 2011, meget snart skal orienteres om den nye opgave – dialogsamtalen.

”Hovedsagen”, intranettet og internettet Arbejdsgruppen foreslår, at der meget snart orienteres mere overordnet om det nye patientklagesystem og om pligten til at tilbyde dialogsamtaler i artikler i ”Hovedsagen”, på regionens intranet og regionens hjemmeside.

Stormøder Information til hospitalspersonalet og personalet i Region Hovedstadens Psykiatri om de nye klageinstanser og pligten til at tilbyde dialog kan også ske på stormøder på alle hospitalerne. Herudover kunne en person med særlig indsigt i kommunikation og en repræsentant fra en patientforening på et sådant stormøde give input til, hvordan dialogen kan bruges konstruktivt.

[Emne/vedrørende] Side 8 den 2. November 2010

Koncern Sekretariatet

Juridisk Sekretariat

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Bilag 1 Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5702 Fax 48 20 57 77 Web www.regionhovedstaden.dk

CVR/SE-nr: 29 19 06 23

Dato: 28. september 2010

Det retlige grundlag for dialogen.

I det følgende en gennemgang af de relevante lovregler, lovens forarbejder, udmelding fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet etc.

Klager stilet til regionen er ikke omfattet Regionerne (herunder sygehusledelserne, afdelingsledelserne, patientkontoret m.v.) modtager – ud over klager stilet til Patientklagenævnet – en lang række henvendelser (stilet til regionsrådet, sygehusledelsen m.v.).

Sådanne henvendelser er ikke omfattet af lovens regler, og det er ikke hensigten med loven, at Patientombuddet skal orienteres om (og registrere) sådanne henvendelser. Henvendelserne kan derimod behandles af regionen akkurat som hidtil, dvs. regionen kan besvare henvendelsen (uden orientering af Patientombuddet).

Dette gælder også for henvendelser vedrørende behandling/sundhedsfaglig virksom- hed. De nye regler afskærer således ikke regionen fra – ligesom hidtil – at besvare henvendelser stilet til regionen, hvor en patient kritiserer en behandling eller et be- handlingsforløb (men regionen bør i givet fald i besvarelsen – som hidtil - vejlede pa- tienten om klageadgangen til Patientombuddet/Disciplinærnævnet).

Klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed (forløbsklager) Ifølge § 1, stk. 1, i lov nr. 706 af 25. juni 2010 skal Patientombuddet behandle klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

Ifølge § 1, stk. 2, træffer Patientombuddet afgørelse i disse sager om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel.

Patientombuddet kan ifølge § 1, stk. 1, ikke behandle en klage, hvis den faglige virk- somhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed, dvs., at der er indbragt en klage over samme forhold til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Afgrænsning af sundhedsvæsenets faglige virksomhed Af lovens bemærkninger fremgår følgende om klageadgangen vedrørende sundheds- væsenets faglige virke:

Patienter skal fremover kunne klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed, uden samtidig at klage over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed.

Et dårligt behandlingsforløb kan opstå som en følge af utilstrækkelig planlægning og koordination, apparaturfejl eller svigt i kommunikationen, herunder i overgangen mel- lem forskellige dele af sundhedsvæsenet, f.eks. mellem almen praksis og sygehus. I sådanne tilfælde er der ikke altid grundlag for eller ønske om at kritisere enkelte sund- hedspersoner for de svigt, patienten har oplevet.

Ved afgørelsen af, om der er grundlag for at udtale kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed, skal Patientombuddet tage stilling til, om sundhedsvæsenets faglige virk- somhed ved patientbehandlingen samlet set må anses for at være under normen for almindelig anerkendt faglig standard – en faglig standard svarende til den standard konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed bedømmes ud fra. Det skal ikke vur- deres, om behandlingen eller behandlingsforløbet har været det bedst mulige eller le- ver op til højeste specialist standard for den pågældende behandling, men om behand- lingen sundhedsfagligt lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Patientombuddet vil ikke kunne tage stilling til spørgsmål, der alene vedrører service- niveauet, f.eks. spørgsmål om lokaleforhold, forplejning og rengøring eller sundheds- personers opførsel. Utilfredshed med sådanne forhold må som hidtil rettes til regionen eller kommunen.

Patientombuddet vil derimod ved vurderingen kunne tage stilling til, om ventetider i et behandlingsforløb i sig selv har haft eller kunne have haft en sådan sundhedsfaglig be- tydning, at sundhedsvæsenets faglige virksomhed som følge heraf vurderes samlet set ikke at leve op til normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er ikke muligt præcist at angive, i hvilke tilfælde sundhedsvæsenets faglige virk- somhed ikke lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet vurde- ringen heraf forudsætter et vist skøn. Det nærmere indhold af normen for almindelig anerkendt faglig standard for sundhedsvæsenets faglige virksomhed vil løbende blive udviklet i Patientombuddets praksis.

Vurderingen af sundhedsvæsenets faglige virksomhed vil basere sig på et sundheds- fagligt skøn, og Patientombudet skal derfor sikre, at den fornødne sundhedsfaglige vi-

Side 2 den er til stede ved Patientombuddets behandling af sagerne. Patientombuddet vil i den forbindelse i fornødent omfang inddrage sagkyndige konsulenter, som tilknyttes Patientombuddet, i sagsforberedelsen. Patientombuddet vil desuden kunne forelægge sager for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet til udtalelse, før Patientombuddet træf- fer afgørelse i en sag om sundhedsvæsenets faglige virksomhed.

Klager over sundhedspersoners faglige virksomhed Ifølge lovens § 2, stk. 1, skal Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandle klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed.

Ifølge § 2, stk. 2, kan Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at næv- nets virksomhed omfatter nærmere bestemte persongrupper, der ikke har autorisation efter sundhedslovgivningen. Det forventes, at der inden udgangen 2010 foreligger en bekendtgørelse herom fra ministeren.

Videre kan Indenrigs- og sundhedsministeren ifølge § 2, stk. 3, fastsætte regler om, at nævnets virksomhed ikke omfatter dele af den sundhedsfaglige virksomhed, der ud- øves af autoriserede sundhedspersoner.

I henhold til § 3, stk. 1, afgiver Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.

Nævnet kan ifølge § 2, stk. 1, ikke behandle en klage over en sundhedsperson, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage over sund- hedsvæsenets faglige virksomhed, dvs. en klage indbragt for Patientombudet, med mindre Patientombudet har udtalt kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed.

Ved sundhedsfaglig virksomhed forstås faglig virksomhed som led i patientbehand- ling, herunder journalføring, undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje samt brug af medhjælp og udfærdigelse af instrukser for behandlingen.

Obligatorisk tilbud om dialog med regionen Ifølge lovens § 1, stk. 3, jv. § 2, stk. 4, skal patienter, der klager til Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over henholdsvis sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller en autoriseret sundhedspersons faglige virksomhed, vedrørende en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvist afholder udgifterne til, tilbydes en dia- log med vedkommende region.

Pligten til at afholde dialogsamtaler påhviler regionen. Hvis en patient tager imod til- buddet om en dialog, skal regionen tage initiativ til en dialogsamtale.

Formålet med dialogen Regionen skal ifølge § 1, stk. 3, jv. § 2, stk. 4, søge de spørgsmål, som klagen vedrø- rer, afklaret.

Side 3

Oplysning af sagen Afhængig af klagen og omstændighederne kan det være, at der som en del af forbere- delsen til dialogsamtalen, skal udarbejdes en redegørelse.

Hvis der til brug for udarbejdelse af en redegørelse indhentes oplysninger fra patien- tens sygejournal mv., skal patienten iht. persondatalovens § 29 have dette oplyst. Des- uden skal patienten have oplyst, at denne har ret til at gøre indsigelse imod indhent- ningen af oplysningerne, og endelig at patienten kan få indsigt i de oplysninger, der indhentes. Denne information skal gives i de situationer, hvor patienten eller den pårø- rende tager imod tilbuddet om en dialogsamtale ifm. aftale om tid og sted for mødet.

Det må under alle omstændigheder anses for god forvaltningsskik, at patienten eller de pårørende bliver bekendt med de oplysninger, som indhentes til brug for gennemførel- sen af dialogsamtalen.

Dialogform og deltagere Det fremgår af lovens bemærkninger, at regionen i forbindelse med dialogen som mi- nimum er forpligtet til skriftligt eller mundtligt at tage kontakt til patienten.

Endvidere at regionen under hensyn til den konkrete sag og patientens eventuelle øn- sker til formen for dialogen skal tilrettelægge, hvorledes dialogen skal foregå.

Videre at regionen bl.a. vil kunne indbyde patienten til et møde.

Regionen vil ikke – ud over hvad der følger af regionens ansættelsesretlige beføjelser – kunne pålægge konkrete sundhedspersoner at deltage i dialogen med patienten.

Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til loven, at det anses for hensigtsmæssigt at søge sundhedspersonen involveret. Det gælder både regionalt ansatte sundhedsperso- ner og privat praktiserende sundhedspersoner.

Mht. klager vedr. praksissektoren fremgår det af lovens bemærkninger, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der ifm. de overenskomster, som regionerne indgår med prak- sissektoren, aftales nærmere retningslinier for regionernes håndtering af dialogen med patienter i sådanne situationer.

Sundhedsydelser, som regionen helt eller delvist afholder udgifterne til

. Privat praktiserende sundhedspersoner med overenskomst med det offentlige sundhedsvæsen, herunder: - Lægevagten - Alment praktiserende læger - Speciallæger (anæstesiolog, børne- og ungdomspsykiater, dermato-venerolog, diagnostisk radiolog, gynækolog, intern mediciner, kirurg, neurolog,

Side 4 ortopædkirurg, patolog, plastikkirurg, psykiater, pædiater, reumatolog, øjenlæge og øre-, næse- og halslæge) - Fysioterapi - Kiropraktik - Tandlæger - Fodterapi . Private selvejende specialsygehuse og hospicer med driftsoverenskomst med det offentlige sundhedsvæsen . Privathospitaler og klinikker, der har aftale med Danske Regioner om behandling af patienter efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, den udvidede behandlings- ret for psykiatriske patienter samt ved aflysning af operation (private aftalesyge- huse) . Privathospitaler og klinikker, som regionen har indgået aftale med om behandling af regionens borgere (samarbejdssygehuse) . Offentlige sygehuse i andre regioner, som regionen har indgået aftale med om be- handling af regionens borgere (samarbejdssygehuse) . Region Hovedstadens egne hospitaler . Region Hovedstadens psykiatriske centre . Andre regioners sygehuse . Andre regioners psykiatriske centre mv.

Hvem skal tilbyde dialogen? Hvis klagen er sendt til Patientombuddet, er det Patientombuddet, der ifølge § 1, stk. 3, skal tilbyde patienten en dialog med regionen.

Hvis patienten tager imod tilbuddet, skal Patientombuddet ifølge § 1, stk. 3, sende klagen videre til regionen.

Hvis klagen er sendt til Disciplinærnævnet, er det Disciplinærnævnet, der ifølge § 2, stk. 4, skal tilbyde patienten en dialog med regionen.

Disciplinærnævnet skal ifølge § 2, stk. 4, ligesom Patientombuddet sende klagen vide- re til regionen, hvis patienten tager imod tilbuddet om dialog.

Har patienten sendt klagen til regionen, skal regionen ifølge § 1, stk. 4, og § 2, stk. 4, tilbyde patienten en dialog. Regionen skal samtidig orientere Patientombudet hen- holdsvis Disciplinærnævnet om klagen.

Hvis fx hospitalsdirektionen eller en afdeling eller klinik modtager en skriftlig klage, som er stilet til henholdsvis Patientombuddet eller Disciplinærnævnet, og som vedrø- rer den sundhedsfaglige virksomhed, skal hospitalsdirektionen, afdelingen eller kli- nikken tilbyde patienten en dialog og orientere Patientombuddet henholdsvis Discipli- nærnævnet om klagen.

Tilsvarende gælder, hvis en skriftlig klage stilet til henholdsvis Patientombuddet eller Disciplinærnævnet er sendt til regionens øverste politiske eller administrative niveau på regionsgården. Sagen skal herefter straks oversendes til det pågældende hospital el-

Side 5 ler til Region Hovedstadens Psykiatri, hvis det drejer sig om behandlingen på et psyki- atrisk center.

Det fremgår herudover af lovens bemærkninger, at hvis en klage til Patientombuddet eller Disciplinærnævnet er indgivet hos det regionale patientkontor, som ifølge sund- hedslovens § 51, stk. 2, kan modtage alle klager på sundhedsområdet, så er det forud- sat, at patientkontoret med det samme fremsætter tilbuddet om dialog. Endvidere at patientkontoret samtidig gør Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet bekendt med, at der foreligger en klage.

Frist på 4 uger for tilbagemelding til Patientombuddet henholdsvis Disciplinær- nævnet Hvis patienten tager imod tilbuddet om en dialogsamtale, skal regionen ifølge § 1, stk. 3, jv. § 2, stk. 4, give Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet meddelelse om udfaldet af dialogen senest inden for 4 uger regnet fra det tidspunkt, hvor regionen har modtaget klagen fra Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet.

Hvis regionen, herunder patientkontoret, har modtaget klagen direkte fra patienten, regnes fristen ifølge § 1, stk. 4, jv. § 2, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor regionen modtog klagen.

Hvis dialogen ikke er afholdt indenfor 4 uger Hvis de spørgsmål, patientens klage vedrører, ikke kan afklares inden for 4 uger, skal regionen sende eller tilbagesende klagesagen til Patientombuddet henholdsvis Disci- plinærnævnet og samtidig oplyse sagen.

Dette gælder også i de situationer, hvor dialogen har været afholdt inden for 4 uger, men patienten ikke inden for de 4 uger har tilkendegivet, om pågældende ønsker kla- gen realitetsbehandlet.

Det bemærkes, at - uanset regionens pligt til at sende alle relevante oplysninger i sa- gen ved udløbet af 4-ugers fristen - kan Patientombuddet henholdsvis Disciplinær- nævnet få behov for yderligere oplysninger fra regionen.

Bisidder og repræsentation Patienten har i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, jv. forvaltningslovens § 8, stk. 1, ret til at lade sig bistå af en pårørende, en advokat eller en anden person.

Pårørende til en afdød patient kan desuden ligeledes iht. de almindelige forvaltnings- retlige principper, jv. forvaltningslovens § 8, stk. 1, indbringe klager over behandlin- gen af eller behandlingsforløbet for den afdøde patient. I disse tilfælde vil det være de pårørende, der skal tilbydes en dialog med regionen.

Side 6 Patienter og pårørende til afdøde patienter kan herudover lade sig bistå af patientfor- eninger m.v.

Det bemærkes i den forbindelse, at patientvejledere ifølge Folketingets Ombudsmand ikke kan være partsrepræsentant for en patient, herunder være bisidder for en patient.

Dokumentation af dialogen og udfaldet Klager over enten sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller konkrete sundhedsper- soners faglige virksomhed er sager, der er omfattet af reglen om notatpligt i offentlig- hedslovens § 6. Det følger desuden af god forvaltningsskik at notere væsentlige eks- peditioner i en sag.

Regionen har således pligt til at notere væsentlige faktiske oplysninger, der er modta- get mundtligt.

Det indebærer, at der skal gøres et notat på sagen om, at der har været gennemført en dialog med patienten eller en pårørende til en afdød patient, og hvad der blev udfaldet af dialogen, herunder hvad der er aftalt med patienten.

Oplysninger til Patientombuddets årsrapport Patientombuddet udarbejder iht. § 12, stk. 4, en rapport om Patientombuddets virk- somhed. Regionen skal bidrage med oplysninger til brug for rapporten, herunder om klager, der er bortfaldet efter en dialog med regionen.

Herudover skal regionen iht. § 12, stk. 5, senest 6 måneder efter Patientombuddets of- fentlige af årsrapporten redegøre overfor Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen for, hvilke initiativer årsrapporten har givet anledning til.

Hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri skal således bidrage med oplysninger til Patientombuddets årsrapport og redegøre for initiativer, der er taget på baggrund af Patientombuddets årsrapport.

Side 7 REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 7

Emne: Tillægskommissorium - Serviceudvalget

1 bilag

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Direkte 48205613

Dato: 31. oktober 2010

UDKAST

Tillægskommissorium for Serviceudvalget – November 2010

Regionsrådet fik i forlængelse af regionsrådsmødet den 26. oktober 2010 en oriente- ring om de faglige anbefalinger til det kommende arbejde med at udforme en kræft- plan for regionen. Første administrative forslag til kræftplan forventes fremlagt i de- cember 2010. Herefter foreslås en bred hørings- og dialogproces, forud for egentlig drøftelse og vedtagelse af en plan.

I høringsfasen skal der være adgang til at komme med input. Både for samarbejdspart- nere, fagfolk, organisationer og foreninger, der vil blive anmodet om bidrag, men også for borgere og patienter der kan bidrage med synspunkter og erfaringer – fx via hjem- mesiden.

Serviceudvalget skal som et led i kræftplanarbejdet forberede, gennemføre og følge op på to dialogmøder med kræftpatienter og deres pårørende samt repræsentanter fra re- levante patientforeninger. Dialogmøderne, hvortil også regionsrådets øvrige medlem- mer inviteres, vil herudover blive annonceret bredt.

Serviceudvalget skal – efter dialogmødernes afholdelse primo 2011 – komme med en afrapportering til regionsrådet.

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 8

Emne: Redegørelse om revision af råstofplan 2007

2 bilag

Redegørelse 2010 Region Hovedstaden Koncern Miljø

Redegørelse om revision af Råstofplan 2007

Høringsperiode: 22. november 2010 til 31. januar 2011 Koncern Miljø Region Hovedstaden Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007

Indholdsfortegnelse Sammenfatning Den nuværende indvinding af råstoffer i Region Hoved- staden er betydelig mindre end forbruget. Region Ifølge råstofloven skal Regionsrådet gennemgå råstof- Hovedstaden har i en foreløbig opgørelse vurderet, at Sammenfatning 3 planen hvert fjerde år med udgangspunkt i en rede- forbruget af råstoffer i regionen er ca. dobbelt så stort gørelse. Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 som angivet i Råstofplan 2007. Region Hovedstaden er Skal Råstofplan 2007 revideres? 4 beskriver den nuværende indvinding og forsyning med meget afhængig af tilførsel af råstoffer fra bl.a. Region råstoffer i Region Hovedstaden. Sjælland, for at kunne forsyne regionens bygge- og Hvis planen revideres 4 anlægsprojekter. Denne redegørelse er en del af grundlaget for regions- Hvad er graveområder, indvindingsområder, råstofgrave og interesseområder? 4 rådets beslutning om en eventuel revision af Råstof- Den samlede restressource af sand, grus og sten er i plan 2007. Redegørelsen sendes i offentlig høring forud 2010 opgjort til 69 mio. m3, hvilket er en tredjedel Udgangspunktet for Råstofplan 2007 6 for regionsrådets endelige beslutning. mindre end antaget i Råstofplan 2007. Over halvdelen af restressourcen har begrænset anvendelighed i bygge- Status på indvindingsområderne i Råstofplan 2007 6 Høringsperioden løber fra den 22. november 2010 og anlægsarbejde. til den 31. januar 2011. Høringen sker samtidig med Indvinding af råstoffer i Region Hovedstaden 7 indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden til en Råstofressourcen i de nuværende indvindingsområder eventuel revision af planen. i Region Hovedstaden er ikke tilstrækkelig til at dække Forbruget af råstoffer i Region Hovedstaden 8 regionens behov for råstoffer i de næste 24 år. Nye bestemmelser i lov om miljøvurdering af planer Fremtidens forbrug af råstoffer 9 og programmer betyder, at Region Hovedstaden skal Kvaliteten af råstofferne er afgørende for, hvad råstof- gennemføre en strategisk miljøvurdering (SMV) af ferne kan bruges til. Råstofplan 2007 differentierer Restressourcen af sand, grus og sten 9 råstofplanen uanset om planen skal revideres. En ikke mellem forskellige råstofkvaliteter i prognosen strategisk miljøvurdering skal identificere og vurdere eller i opgørelsen over restressourcen. Kvaliteten af råstofferne 10 miljøpåvirkninger af råstofindvinding. Hvis der ikke findes og udlægges nye områder med Restressourcen af ler 10 Der er 33 indvindingsområder i Region Hovedstaden, råstoffer af rette kvalitet, må en meget stor del af og aktuelt er der 21 aktive råstofgrave. En undersøgelse råstofferne til de kommende bygge- og anlægsarbejder Hvor findes råstofferne i Region Hovedstaden? 11 viser, at i 14 af de 33 indvindingsområder stemmer de i Region Hovedstaden importeres fra andre regioner. nuværende forhold vedrørende råstofindvinding ikke Miljøpåvirkninger af råstofindvinding og transport 12 overens med det, som er angivet i Råstofplan 2007. I den nuværende Råstofplan 2007 er der ikke udpeget interesseområder. Derfor er regionens muligheder for Mængden af sand, grus og sten, der indvindes til havs, langsigtet planlægning i forhold til råstofforsyning er i samme størrelsesorden, som den mængde der begrænset. indvindes i regionens grusgrave. Region Hovedstadens forbrug af råstoffer er derfor i høj grad afhængig af tilførsel af materialer fra havet.

Foto: Jesper Albinus

2 3 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007

Skal Råstofplan 2007 revideres? Hvad er graveområder, Hovedparten af regionens råstofgrave ligger inden for Figur 1 indvindingsområder, råstofgrave indvindingsområderne. Der findes i Region Hovedsta- Regionsrådet skal gennemgå råstofplanen hvert fjerde den aktuelt kun to steder, hvor der på grund af særlige år med udgangspunkt i en redegørelse. Redegørelse om og interesseområder? forhold indvindes råstoffer uden for indvindingsområ- revision af Råstofplan 2007 beskriver den nuværende derne. indvinding af råstoffer og forsyningssituationen med Ifølge råstofloven skal regionen i råstofplanen udpege råstoffer i Region Hovedstaden. graveområder og interesseområder for at sikre regio- Der er i den nuværende Råstofplan 2007 udpeget 33 nens forsyning med råstoffer. indvindingsområder for sand, grus og sten (Figur 1). Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 skal ifølge råstofloven danne grundlag for regionsrådets beslut- I Råstofplan 2007 anvendes tre forskellige typer af Nogle af indvindingsområderne er færdigudgravede, ning om en eventuel revision af Råstofplan 2007. En områdebetegnelser: Graveområder, indvindingsområder mens andre indvindingsområder ikke indeholder den ny plan vil dække perioden 2012-2023. og råstofgrave. I Råstofplan 2007 er der ikke udpeget mængde eller kvalitet af råstoffer, som det var forven- interesseområder. tet ved udpegningen af indvindingsområderne. I Region Hovedstaden indvindes der aktuelt ler, sand, grus, sten, kalk og muld. Råstofferne anvendes bl.a. I Region Hovedstaden foregår indvinding af ler på til bygge- og anlægsarbejde og i produktionen af tegl, Graveområder omfatter arealer, hvor der primært arealer, hvor der er særlige rettigheder til at indvinde. asfalt og beton. Ifølge råstofloven skal råstofplanen findes sand, grus og sten. Graveområderne er større Der er registreret 13 områder, hvor der er rettigheder sikre forsyning af råstoffer til bl.a. bygge- og anlægs- sammenhængende arealer uden nogen klar defineret til at grave ler. (Figur 1). arbejde i Region Hovedstaden de næste 24 år. Det skal geografisk afgrænsning. sikres ved udlæg af arealer til indvinding af råstoffer eller ved forsyning udefra. Graveområderne blev udpeget i 1980´erne af det En råstofgrav er et areal, hvor der eksisterer en til- tidligere Hovedstadsråd på baggrund af den kendte ladelse til indvinding af råstoffer i form af sand, grus, eller formodede udbredelse af råstoffer, samt ved en sten, ler, kalk eller muld, eller et areal hvor der har afvejning af areal- og samfundsmæssige interesser. foregået råstofindvinding. Hvis planen revideres Ved udlægning af graveområderne var det forventet, at Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 sendes råstofferne havde en udbredelse og kvalitet, som kunne Et interesseområde er et areal, hvor der på sigt kan i offentlig høring forud for regionsrådets beslutning ligge til grund for erhvervsmæssig indvinding af råstof- være mulighed for råstofindvinding. Interesseområder om en eventuel revision af Råstofplan 2007. fer på store dele af arealerne. vil normalt ligge uden for de eksisterende graveområ- Høringsperioden løber fra den 22. november 2010 til der. den 31. januar 2011. Siden udpegningen af graveområderne har indvinding af råstoffer medført, at mængden af råstoffer er blevet Råstofinteresseområder skal sikre, at der ikke gennem Høringen sker samtidig med indkaldelse af ideer og reduceret. anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg forslag fra offentligheden til en eventuel revision af til andre formål, der vil kunne forhindre en senere planen. Ideer og forslag til revision af Råstofplan 2007 I andre tilfælde har kortlægning af råstofressourcen udnyttelse af råstofferne. kan sendes til Region Hovedstaden, Koncern Miljø, inden for graveområdet medført viden om, at kvalite- Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød eller på mail: ten af råstofferne er for ringe, eller ændrede sam- Der skal være en vis grad af sikkerhed for, at der i et [email protected] fundsmæssige og miljømæssige interesser gør, at det interesseområde findes råstoffer af et omfang og en ikke længere er muligt at indvinde råstoffer i dele af kvalitet, så råstofferne på sigt kan indgå i regionens Hvis planen revideres, skal den reviderede plan god- graveområderne. forsyning. kendes af regionsrådet inden udgangen af 2012 og vil træde i stedet for Råstofplan 2007. I Region Hovedstadens nuværende Råstofplan 2007 er En forudsætning for at opnå denne sikkerhed er, at der udlagt 8 graveområder. (Figur 1) der bliver gennemført undersøgelser (kortlægning) af En eventuel revision af Råstofplan 2007 skal koordine- omfanget og kvaliteten af regionens råstoffer. Region res med den Regionale Udviklingsplan (RUP). Hovedstaden har derfor iværksat en række undersø- Et indvindingsområde er et klart afgrænset områ- gelser for kortlægning af regionens råstofressourcer. Nye bestemmelser i lov om miljøvurdering af planer de, hvor det er forventet, at mængden og kvaliteten af Undersøgelserne omtales senere i denne redegørelse. og programmer betyder, at Region Hovedstaden skal råstoffer er af erhvervsmæssig interesse for indvinding. gennemføre en strategisk miljøvurdering (SMV) af en I disse områder har det tidligere Københavns Amt og I den nuværende Råstofplan 2007 er der ikke udpeget råstofplan uanset regionsrådets beslutning om revision Frederiksborg Amt vurderet omfanget og kvaliteten interesseområder. Derfor er regionens muligheder for af Råstofplan 2007. En strategisk miljøvurdering skal af råstoffer, samt gennemført en interesseafvejning langsigtet planlægning i forhold til råstofforsyning identificere og vurdere miljøpåvirkninger af råstofind- i forhold til de samfundmæssige og miljømæssige begrænsede. vinding. interesser.

Det kan derfor, som udgangspunkt forventes, at kom- munerne vil give tilladelse til indvinding af råstoffer i hele eller i dele af indvindingsområderne.

4 5 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007

Udgangspunktet for For at vurdere, om udstrækningen af indvindingsom- Indvinding af råstoffer i I 2008 var mængden af sand, grus og sten som blev Råstofplan 2007 råderne i Råstofplan 2007 er tidssvarende, har Region indvundet til havs i samme størrelsesorden, som den Hovedstaden gennemført undersøgelser af samtlige Region Hovedstaden mængde sand, grus og sten, der blev indvundet i indvindingsområder. Oplysninger om bla. indvindings- regionens grusgrave. Region Hovedstadens forbrug af Den 1. januar 2007 trådte strukturreformen i kraft. tilladelser, årlig indvinding af råstoffer og råstofkvalitet Den samlede indvinding af sand, grus og sten fra råstoffer er derfor i høj grad afhængig af tilførsel af Det medførte, at opgaven med råstofplanlægning er blevet sammenholdt med indvindingsområdernes grusgrave i Region Hovedstaden var i 2009 ca. 1,0 mio. materialer fra havet. Råstoffer tilføres desuden regio- blev overført fra de tidligere amter til regionerne. udstrækning, kortlægningsdata, flybilleder mv. m3 (Tabel 2). Udviklingen i indvinding af sand, grus nen fra naboregionen, Region Sjælland og via import Regionsrådet skulle inden 31. december 2007 fremlægge og sten for perioden 2004 til 2009 ses i figur 2. Til sam- fra udlandet. et forslag til en ny råstofplan. Region Hovedstadens Undersøgelserne viser, at i 14 af de 33 indvindings- menligning er vist indvindingen af sand, grus og sten i første råstofplan, Råstofplan 2007 er en videreførsel af områder stemmer oplysningerne om indvinding og Region Sjælland og i hele landet (Figur 2). I Region Hovedstaden blev der i 2009 indvundet Regionplan 2005, som var gældende indtil vedtagelsen kvaliteten af råstofferne i indvindingsområderne ikke 21.000 m3 ler. Der har i løbet af 2008 og 2009 været et af Råstofplan 2007. overens med det, som er angivet i Råstofplan 2007 stort fald i den mængde ler som indvindes i forhold til (Tabel 1). Figur 2 tidligere (Figur 3). Indvidingen af ler på landsplan og i

Råstofplan 2007 indeholder kun få ændringer og juste- Årlig indvinding af sand, grus og sten fra grusgrave Region Sjælland er ligeledes faldet de sidste år, mulig- ringer i forhold til de udlagte grave- og indvindingsom- 35 vis på grund af et fald i byggeaktiviteten. Producen- råder i Regionplan 2005. Tabel 1 30 terne forventer, at forbruget af ler vil stige igen. Graveområde Indvindingsområder i Antal indvindingsområder hvert graveområde som ikke stemmer overens 25 med Råstofplan 2007. Ifølge Råstofplan 2007 indeholder de nuværende 3 20 Tikøb 3 1 områder med lerindvindingsrettigheder tilstrækkelige Alsønderup 6 2 15 Million m mængder af gulbrændende ler, mens ressourcerne af Status på indvindingsområderne Ølsted 4 3 10 rødbrændende ler er begrænsede. 3 2 i Råstofplan 2007 Frederikssund Lynge 13 4 5 Der indvindes i regionen en mindre mængde kalk (ca. Vasby 2 1 I 2010 er der 21 aktive råstofgrave i Region Hovedsta- 0 3.000 m3 pr. år), som anvendes til jordbrugskalk. Hedeland 1 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 den. I 18 af disse råstofgrave bliver der indvundet sand, Kyndby 1 1 Årstal grus og sten. I de øvrige indvindes ler eller muld. I en Tabel 1. Antal indvindingsområder, hvor oplysninger om indvinding og Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet enkelt råstofgrav bliver der desuden indvundet kalk. kvalitet ikke stemmer overens med Råstofplan 2007 . Figur 3 Årlig indvinding af ler 900 Indvindingen af sand, grus og sten i Region Hovedsta- 800 den har i perioden 2004 til 2009 ligget forholdsvis sta- 700 bilt mellem 1,0 og 1,5 mio. m3 (Figur 2). På landsplan 600

og i Region Sjælland ses fra 2007 et stort fald i indvin- 3 500

dingen af sand, grus og sten, som kan skyldes nedgang 400 1.000 m i byggeriet. Det forventes dog, at behovet for råstoffer 300

er generelt stigende over den periode på 12 år, som 200 råstofplanen dækker. Det skyldes bl.a. beslutningen 100 om at gennemføre en række store offentlige anlægspro- 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 jekter. Indvindingen og behovet for sand, grus og sten Årstal forventes derfor at stige i de kommende år. Hele Landet Region Sjælland Region Hovedstaden

I Region Hovedstadens havne landes der sand, grus- og stenmaterialer, der er indvundet til havs. Staten er myndighed i forhold til indvinding af råstoffer til havs. I tabel 2 ses mængden af sand, grus og sten som indvindes til havs og landes i regionens havne for perioden 2007 til 2009. Tallene er sammenholdt med indvindingen af sand, sten og grus fra regionens grusgrave på land.

Tabel 2 Indvundet sand, grus og sten (mio. m3) i Region Hovedstaden 2007 2008 2009 Indvundet på land i regionens grusgrave 1,3 1,0 1,0 Landet i regionens havne 0,6 1,0 0,6 I alt mio. m3 1,9 2,0 1,6

Tabel 2. Mængder af indvundet sand, sten og grus på land og til havs.

6 7 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007

Forbruget af råstoffer i Hvis den totale mængde af råstoffer der indvindes i Fremtidens forbrug af råstoffer Figur 4 Region Hovedstaden Region Hovedstaden og i Region Sjælland alene for- bruges i de to regioner, vil det resultere i et forbrug af Siden vedtagelsen af Råstofplan 2007 er der blevet råstoffer i Region Hovedstaden på 1,3 m3 pr. indbygger vedtaget en række større offentlige anlægsprojekter Det samlede forbrug af råstoffer i Region Hovedstaden pr. år og i Region Sjælland på 7,1 m3 pr. indbygger pr. med udbygning af motorveje, udvidelse af består af: år (Tabel 3). Resultaterne viser, at der indvindes langt jernbanestrækninger, havneudbygning og en række flere råstoffer pr. indbygger i Region Sjælland end i andre større byggerier mv. (Figur 4). • råstoffer som indvindes på land i regionens Region Hovedstaden. råstofgrave Det forventes, at der alene til disse anlægsprojekter • råstoffer som indvindes til havs og landes i Til sammenligning svarer det beregnede årlige forbrug skal bruges mere end 5 mio m3 råstoffer over de næste regionens havne af råstoffer i Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden på 10 år. Byggerierne vil derfor få stor betydning for det • råstoffer som tilføres regionen fra andre 2,4 mio m3 til et forbrug på 1,5 m3 pr. indbygger pr. år. samlede forbrug af råstoffer i Region Hovedstaden. regioner, primært Region Sjælland • råstoffer som importeres fra udlandet De samlede bygge- og anlægsaktiviter i Region Hoved- Prognosen for forbruget af råstoffer i Råstofplan 2007 staden er dog større end i Region Sjælland. Hvis det afspejler således ikke det forventede behov. Ifølge råstofloven skal råstofplanen sikre forsyning antages, at den samlede indvinding af råstoffer i Regi- af råstoffer til bl.a. bygge- og anlægsarbejde i Region on Hovedstaden og i Region Sjælland forbruges i de to Da en stor del af de råstoffer som anvendes i Region Hovedstaden i de kommende 24 år. Det skal sikres ved regioner, svarer forbruget af sand, sten og grus i gen- Hovedstaden importeres fra Region Sjælland, vil det udlæg af arealer til indvinding af råstoffer eller ved nemsnit til 3,2 m3 pr. indbygger pr. år (Tabel 3). Dette være hensigtsmæssigt at etablere et samarbejde om forsyning udefra. forbrug er tættere på landsgennemsnittet på 5 m3 pr. fælles principper for en prognose over forbruget af indbygger og afspejler bedre det faktiske forbrug. råstoffer i de to regioner. Der findes imidlertid ingen opgørelser eller tal for Region Hovedstadens forbrug af råstoffer, da importen Region Hovedstadens forbrug af råstoffer på 3,2 m3 fra andre regioner ikke registreres. pr. indbygger er mindst dobbelt så stort som angivet i Restressourcen af Råstofplan 2007 (1,5 m3 pr. indbygger). I Råstofplan 2007 er der præsenteret en prognose for sand, grus og sten behovet af råstoffer i regionen. Regionens forbrug af Den nuværende indvinding af råstoffer i Region Hoved- råstoffer vil ifølge Råstofplan 2007 ligge forholdsvis staden svarer til et forbrug på 1,3 m3 pr. indbygger pr. år, I Råstofplan 2007 er restressourcen af sand, grus og konstant omkring 2,4 mio. m3 pr. år i planens fire før- hvilket er langt under det beregnede forbrug på 3,2 m3 sten opgjort til 104 mio m3. ste år (2008-2011). Derefter vil forbruget ifølge Råstof- pr. indbygger pr. år. Region Hovedstaden er derfor meget plan 2007 stige og udgøre ca. 3 mio. m3 pr. år i 2020. afhængig af tilførsel af råstoffer fra Region Sjælland. På baggrund af Region Hovedstadens undersøgelse af indvindingsområder og indberettede data for indvin- Region Hovedstaden har i 2010 lavet en foreløbig ana- ding af råstoffer, er der udarbejdet en foreløbig opgø- lyse, for at vurdere forbruget af råstoffer i regionen. relse over restressourcen af sand, grus og sten i Region Hovedstaden. Tabel 3 viser den samlede indvinding af sand, grus og sten på land og til havs i 2009. En rimelig antagelse Den samlede restressource er i 2010 opgjort til ca. 69 er, at den totale mængde af sand, grus og sten der mio. m3 sand, grus og sten. Mængden af råstoffer i de indvindes i Danmark også forbruges i Danmark. Det udpegede indvindingsområder i regionen er derfor en medfører, at der på landsplan i gennemsnit bruges ca. tredjedel mindre end antaget i Råstofplan 2007. 5,0 m3 råstoffer årligt pr. indbygger. Årsagerne til at restressourcen er langt mindre end forudsat i Råstofplan 2007 er: Tabel 3 Indvinding af sand, grus og sten på Beregnet forbrug af sand, grus og sten • dele af de eksisterende indvindingsområder indehol- land og til havs i 2009 (mio. m3) (m3 pr. indbygger pr. år) der ikke de forventede råstoffer Hele landet 27,6 5,0 • en del af råstofferne i de eksisterende indvindings- Region Hovedstaden 1,6 1,3 områder kan ikke indvindes grundet ændringer i Region Sjælland 5,8 7,1 Region H og Region Sj. 7,4 3,2 byggeri og infrastruktur

Tabel 3 Indvinding og forbrug af sand, grus og sten. Da restressourcen er langt mindre end tidligere anta- get, sikrer råstofressourcen i de nuværende indvin- dingsområder ikke Region Hovedstadens behov for råstoffer i de næste 24 år.

8 9 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007

Kvaliteten af råstofferne Kvaliteten af råstofferne og restressourcen har altså Hvor findes råstofferne i Figur 5 stor betydning for hvad råstofferne kan bruges til. Region Hovedstaden? I Råstofplan 2007 er der i vurderingen af restressourcen For at få en nøjagtig prognose over restressourcen, må ikke differentieret mellem forskellige typer af råstoffer. der derfor differentieres mellem forskellige typer af råstofkvaliteter. Region Hovedstaden er en tæt bebygget region, og Ifølge råstofproducenter og forbrugere af råstoffer udbygningen af byer og infrastruktur tager mere og som f.eks. Vejdirektoratet, er der i regionen mangel mere plads. De arealer hvorfra der kan indvindes på råstoffer af bestemte typer/kvaliteter. En stor del af råstoffer, bliver derfor mindre i takt med regionens de udlagte indvindingsområder i Region Hovedstaden Restressourcen af ler udvikling. Råstofferne i regionen kan findes ved at indeholder f.eks. sand. I Region Hovedstadens skøn undersøge (kortlægge) regionens landarealer, så det kan over restressourcen udgør sand ca. 39 mio. m3 af den Ifølge Råstofplan 2007 indeholder de udlagte områder afklares, om eventuelle råstofforekomster kan indvin- samlede restressource på 69 mio. m3. Kvaliteten af til indvinding af ler begrænsede ressourcer af rødbræn- des. sandet i regionens grusgrave medfører, at sandet kun i dende ler. Oplysningerne er bekræftet af regionens begrænset omfang kan bruges til f.eks. vejbyggeri. største lerforbrugende virksomhed. For at undersøge hvor der eventuelt findes råstoffer i regionen, har Region Hovedstaden valgt at gennemføre Til anlæg af veje skal der bruges store mængder af Region Hovedstaden har taget initiativ til en vurdering en række undersøgelser. Det første trin i disse undersø- råstoffer i form af stabilgrus og bundsikringsmateria- af restressourcen af ler i de udlagte områder. gelser er gennemført ved at indsamle alle tilgængelige ler. En meget stor del af råstofferne til det kommende rapporter over geofysiske undersøgelser, der er gen- vejbyggeri i Region Hovedstaden må derfor importeres nemført i hele regionen. Rapporterne er efterfølgende fra andre regioner, hvis der ikke findes og udlægges indlagt i et digitalt kort. nye områder med råstoffer af rette kvalitet. Det næste trin i undersøgelserne er at vurdere og behandle de indsamlede data. Datamængden er imid- lertid så stor, at det har været nødvendigt at foretage en prioritering. Som det ses på Figur 4 skal en stor del af de planlagte anlægsarbejder med byggeri af infra- struktur foregå i den vestlige del af regionen. Region Hovedstaden har derfor valgt at prioritere indsatsen geografisk, ved først at finde og kortlægge eventuelle nye forekomster af råstoffer i den vestlige del af regio- nen.

Regionen er blevet inddelt i 4 prioritetsområder. 1 prioritet omfatter kommunerne Høje Tåstrup, Frede- rikssund, Egedal, Ballerup og Albertslund (Figur 5). De øvrige kommuner har fået 2. eller 3. prioritet. I en række kommuner vil råstofindvinding dog ikke kunne blive aktuel.

Undersøgelsernes næste trin i det videre arbejde med at finde råstofforekomster gennemføres i 1. prioritets- området.

Region Hovedstaden har desuden påbegyndt en vurde- ring af de udlagte områder med rettigheder til at grave ler, da restressouren af rødbrændende ler er for lille i forhold til forbruget.

Resultaterne af Region Hovedstadens (kortlægnings-) undersøgelser ventes at vise, om der findes nye forekomster af råstoffer i regionen, som kan supplere eller erstatte de nuværende forekomster af råstoffer, og dermed danne grundlag for udpegning af interesseom- råder eller nye graveområder.

10 11 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007

Miljøpåvirkninger af Grundvand Erstatning af naturbundne råstoffer råstofindvinding og transport Beskyttelse af grundvandet har stor betydning i Region I dialog med kommunerne i Region Hovedstaden har Hovedstaden. Ca. 70 % af regionens areal er udpeget regionen taget initiativ til et program som bl.a. skal som ”Områder med Særlige Drikkevandsinteresser undersøge, i hvilken udstrækning overskudsjord fra Med vedtagelsen af Råstofplan 2007 blev det besluttet, (OSD)”. Sand- og grusforekomster er ofte tilknyttet byggearbejder mv. kan nyttiggøres. Det vil reducere at Region Hovedstaden i arbejdet henimod den næste arealer med gode grundvandsforhold, og hvor der fin- behovet for nye råstoffer, og overskudsjord kan genan- råstofplan skulle sættes fokus på: der grundvandsindvinding sted. Følgelig kan der opstå vendes i stedet for at skulle deponeres uhensigtsmæs- interessesammenfald mellem grundvandsindvinding og sigt med uønskede miljøkonsekvenser til følge. • Naturhensyn indvinding af sand- og grusforekomster. Region Hoved- • Erstatning af naturbundne råstoffer med staden er dog ikke bekendt med, at råstofindvinding affaldsprodukter har medført uønskede påvirkninger af grundvandskva- Transport og klima • Region Hovedstadens import af råstoffer og liteten, og den nuværende Råstofplan 2007 vurderes De mange små grusgrave i Region Hovedstaden kan miljøkonsekvenser af transport derfor at opfylde hensynet til grundvandsbeskyttelse. til en vis grad sikre lokal forsyning med råstoffer. Ved store anlægsarbejder er regionen dog afhængig af De senere års reduktion i grundvandsindvindingen og forsyning udefra med sten- og grusprodukter. Disse Naturhensyn øget nedbør betyder, at grundvandet er stigende nogle materialer leveres primært fra grusgrave i Region Sjæl- Nye bestemmelser i lov om miljøvurdering medfører, steder i regionen. Det medfører, at en større andel af land og fra råstofindvinding til havs. at Region Hovedstaden skal vurdere en lang række mil- de kendte sand- og grusforekomster kommer til at ligge jøforhold, fordi der ifølge loven skal foretages en strate- under grundvandsspejlet. Ud fra et råstofhusholdnings- Transporten som er forbundet med importen af råstof- gisk miljøvurdering af en råstofplan uanset om planen synspunkt bør råstofforekomster udnyttes mest muligt, fer fra især Region Sjælland har en række miljømæs- skal revideres. Desuden skal der foretages en strategisk også under grundvandsspejlet. Der er dog særlig sige konsekvenser i form af tung trafik og støj samt miljøvurdering af alle nye eller ændrede forhold i f.eks. opmærksomhed på råstofindvindingens eventuelle udledning af partikler og CO2, der påvirker vores indvindingsområder ved en eventuel revision af pla- påvirkning af grundvandet og af drikkevandsforsynin- klima. nen. En strategisk miljøvurdering skal identificere og gen. vurdere forhold af miljømæssig betydning i forbindelse Region Hovedstaden har endnu ikke undersøgt og vur- med råstofindvinding.. deret omfanget af de miljøpåvirkninger, som transport af råstoffer medfører for miljøet.

Foto: Jesper Albinus

12 13 Information til tema Information til tema

14 15 Foto: Aiolos Luftfoto Layot: Tryk: Trykkeriet på Regionsgården Foto: Region Hovedstaden, med mindre andet er angivet Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Koncern Miljø Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Tlf: 48 20 50 00 Fax: 48 20 57 96 www.regionh.dk [email protected] Ideer og forslag 2010 Region Hovedstaden, Koncern Miljø

Indkaldelse af ideer og forslag til revision af Råstofplan 2007 Oplæg til debat om Råstofplan 2012 Koncern Miljø Region Hovedstaden Ideer og forslag til revision af Region Hovedstadens Råstofplan 2007 Ideer og forslag til revision af Region Hovedstadens Råstofplan 2007

Skal Råstofplan 2007 revideres? Hvis planen skal revideres Den nuværende indvinding af råstoffer i Region Miljø og klima Hovedstaden er betydeligt mindre end forbruget. En råstofplan fastlægger hvor den fremtidige indvin- Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 sendes i Region Hovedstaden har i en opgørelse vurderet, at Den mængde råstoffer der indvindes i Region Hoved- ding af råstoffer så som ler, sand, grus, sten og kalk offentlig høring samtidig med, at regionen indkalder forbruget af råstoffer i regionen er ca. dobbelt så stort staden dækker ikke forbruget. Transporten af råstoffer skal foregå i regionen. Samtidig skal planen beskrive, ideer og forslag til en eventuel revision af ”Råstofplan som forudsat i Råstofplan 2007. til regionen, fra især Region Sjælland, har en række hvordan forsyningen med råstoffer sikres. Regionsrådet 2007”. miljømæssige konsekvenser i form af tung trafik, støj skal ifølge råstofloven beslutte, om den nuværende Den samlede restressource af sand, grus og sten er i samt udledning af partikler og CO2, der påvirker vores Råstofplan 2007 skal revideres. Høringsperioden er fra den 22. november 2010 til 2010 opgjort til 69 mio. m3, hvilket er en tredjedel klima. den 31. januar 2011 for både Oplæg til debat om mindre end antaget i Råstofplan 2007. Over halvde- Region Hovedstaden har udarbejdet en Redegørelse om Råstofplan 2012 og Redegørelse om revision af Råstof- len af restressourcen har begrænset anvendelighed til Regionen har i Råstofplan 2007 ikke undersøgt og vur- revision af Råstofplan 2007, der skal danne grundlag plan 2007. bygge- og anlægsarbejde. deret omfanget af de miljøpåvirkninger, som transpor- for regionsrådets beslutning om en eventuel revision af ten af råstoffer medfører for miljøet. råstofplanen. Region Hovedstaden er dermed meget afhængig af Status på Råstofplan 2007 tilførsel af råstoffer fra bl.a. Region Sjælland og tilfør- Ved at erstatte naturbundne råstoffer med overskuds- Du kan læse redegørelsen på Region Hovedstadens sel af råstoffer fra indvinding på havet, for at kunne jord eller restprodukter kan vi reducere behovet for hjemmeside: regionh.dk/Miljø/Råstoffer I Region Hovedstaden indvindes ler, sand, grus, kalk og forsyne regionens bygge- og anlægsprojekter. råstoffer og mindske belastningen af miljøet. Har du muld. Råstofferne anvendes til bl.a. bygge- og anlægs- forslag eller viden om særlige metoder til genanven- Samtidig opfordrer regionsrådet borgere, myndigheder, arbejde og i produktionen af tegl, asfalt og beton. I den nuværende Råstofplan 2007 er der ikke udpeget delse af overskudsjord eller restprodukter hører vi råstofbranche, foreninger og andre interesserede til Råstofplanen skal sikre, at Region Hovedstaden er interesseområder. Derfor er regionens muligheder for gerne fra dig. at sende ideer og forslag til en eventuel kommende forsynet med råstoffer de næste 24 år. Dette skal sikres langsigtet planlægning i forhold til råstofforsyning Råstofplan 2012. En ny plan vil dække perioden 2012 ved at udlægge arealer til indvinding af råstoffer eller begrænsede. - 2023. Forslag skal sendes til: Region Hovedstaden, ved forsyning med råstoffer udefra. Koncern Miljø, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød eller Miljøvurdering, SMV [email protected] inden 31. januar 2011. Indvinding af råstoffer i Region H Nye bestemmelser i lov om miljøvurdering af planer og programmer betyder, at Region Hovedstaden skal Indvindingen af råstoffer som sand, sten og grus i gennemføre en strategisk miljøvurdering (SMV) af Region Hovedstaden foregår inden for en række indvin- råstofplanen uanset om planen skal revideres. En dingsområder. Ler indvindes i en række områder med strategisk miljøvurdering skal identificere og vurdere anmeldte rettigheder. Du kan se indvindingsområderne miljøpåvirkninger af råstofindvinding. på regionens hjemmeside: regionh.dk/miljø/råstoffer

Har du kendskab til områder, som kan indeholde råstoffer eller forslag til områder som kan udlægges Har du forslag og ideer til en som indvindingsområde, kan du kontakte Region eventuel ny råstofplan for Hovedstaden, Koncern Miljø. perioden 2012 til 2023 ?

Hvis du har ideer eller forslag til emner som kan være Indvinding af råstoffer i fremtiden relevante i en eventuel kommende Råstofplan kan du sende dem til: Region Hovedstaden er en tæt bebygget region, og udbygningen af byer og infrastruktur tager mere og mere plads. De arealer hvorfra der kan indvindes råstoffer bliver derfor mindre i takt med regionens Ideer, forslag og bemærkninger til en eventuel udvikling. kommende Råstofplan 2012 sendes til:

Siden vedtagelsen af Råstofplan 2007 er der vedtaget Region Hovedstaden en række store anlægsprojekter med udbygning af Koncern Miljø motorveje, udvidelse af jernbanestrækninger, havne- Kongens Vænge 2 udbygning og en række andre større byggerier, f.eks. 3400 Hillerød hospitaler. eller Hvis der ikke findes og udlægges nye områder med [email protected] råstoffer af rette kvalitet, må en meget stor del af råstofferne til de kommende bygge- og anlægsarbejder inden d. 31. januar 2011 importeres fra andre regioner. Layot: Tryk: Trykkeriet på Regionsgården Foto: Region Hovedstaden Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Koncern Miljø Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Tlf: 48 20 50 00 Fax: 48 20 57 96 www.regionh.dk [email protected] REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 9

Emne: Afrapportering af den vedtagne politik for sundhedsforskning

1 bilag

Politik for Sundhedsforskning i Region Hovedstaden 2007-2010 - Afrapportering

Oktober 2010

Politik for Sundhedsforskning

Indholdsfortegnelse

Resumé ...... 3

Indledning ...... 4 Status for visionen ...... 4

Indsatsområde A: Forskning af høj kvalitet tæt på patienterne...... 5 Resultater...... 5 Konkrete initiativer...... 6

Indsatsområde B: Attraktivt at få en forskerkarriere ...... 7 Resultater...... 7 Konkrete initiativer...... 8

Indsatsområde C: Gode forskningsmiljøer ...... 9 Resultater...... 9 Konkrete initiativer...... 10

Indsatsområde D: Service- og støttefunktioner af høj kvalitet ...... 11 Resultater...... 11 Konkrete initiativer...... 12

Indsatsområde E: Optimal udnyttelse af forskningen ...... 13 Resultater...... 13 Konkrete initiativer...... 15

Indsatsområde F: Flere forskningsmidler og bedre synliggørelse...... 16 Resultater...... 16 Konkrete initiativer...... 17

Publikationer & Baggrundsmateriale...... 18

2

Politik for Sundhedsforskning

Resumé Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning fra 2007 er blevet implementeret i årlige handlingsplaner, og med Handlingsplan 2010 er alle 44 initiativer blevet enten gennemført, igangsat eller integreret i nye projekter. For at sikre erfaringsopsamling og optimal koordinering mellem de etablerede og fremtidige initiativer giver denne afrapportering en samlet status for de visioner og udfordringer, som blev udpeget i politikkens seks indsatsområder. Afrapporteringen opsummerer de væsentligste resultater for hvert indsatsområde, og her gengives udvalgte hovedresultater:

A. For at sikre forskning af høj kvalitet tæt på patienterne har Region Hovedstaden indført et forskningsregistreringssystem, som ibrugtages på alle hospitalerne med udgangen af 2010, og en årlig forskningsevaluering, der fremadrettet vil skabe overblik over forskningen og forskningsmiljøerne på hospitalerne. Allerede nu har systemet skabt et solidt grundlag for at evaluere forskningen i regionen samtidig med, at resultaterne kan bruges til at understøtte, profilere og formidle regionens forskning. B. For at gøre det attraktivt at få en forskerkarriere har Region Hovedstaden undersøgt behov og muligheder for etablering af tværfaglige og tværsektorielle karrieremuligheder på regionens virksomheder. Undersøgelsen vil danne afsæt for regionens fremtidige arbejde med at få oprettet flere delestillinger, der vil sikre en integrering af viden fra forskning og klinisk arbejde. C. Med henblik på at støtte etablering og styrkelse af gode forskningsmiljøer er der udpeget forskningsansvarlige på alle større afdelinger og etableret lokale forskningsråd. Desuden oprettede Region Hovedstaden i 2009 den fælles EU-repræsentation, creoDK, i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet med det formål at tiltrække flere internationale midler til at styrke regionens sundhedsforskningsmiljøer. D. For at skabe service- og støttefunktioner af høj kvalitet har Region Hovedstaden etableret forsknings- og innovationsstøtteenheden, FIE i 2008 og teknologioverførselsenheden, Tectra i 2007. FIE har allerede rådgivet over 270 forskergrupper, oprettet en finansieringsdatabase og assisteret med fondsansøgninger, der har ført til bevilliger på omkring 124 millioner kr. Tectra har alene i 2009- medio 2010 kommercialiseret 13 opfindelser, opnået bruttoindtægter for 3 millioner kr., og behandlet 802 juridiske aftaler. E. Innovation er afgørende for optimal udnyttelse af forskning. Derfor har Region Hovedstaden i 2009 etableret Center for Sundhedsinnovation, som skal udbrede systematisk arbejde med innovation på alle hospitalerne. Desuden har Region Hovedstaden medvirket til etablering af Medico Innovation og konsortiet LEV VEL, som skal understøtte innovationer på tværs af sektorer. I regi af de kommende sundhedsaftaler, som forhandles i øjeblikket, forventes der skabt grundlag for, at der i 2011 kan udvikles rammer for et styrket forskningssamarbejde mellem regionens hospitaler, kommuner og praksissektoren. F. For at sikre flere forskningsmidler og bedre synliggørelse har Region Hovedstaden etableret Region Hovedstadens Forskningsfond, der allerede har støttet unge forskere med bevilling af studieafgifter til i alt 450 ph.d.er. Derudover er der i 2009 og 2010 uddelt henholdsvis 12 og 20 mio. kr. til hhv. 11 og 14 større strategiske projekter.

Afrapporteringen afsluttes med en liste over publikationer og baggrundsmateriale, hvor der bl.a. gives en samlet oversigt over resultaterne på initiativniveau.

3

Politik for Sundhedsforskning

Indledning

Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning og tilhørende 44 initiativer blev vedtaget i Regionsrådet i september 2007. Politikken er efterfølgende blevet implementeret gennem årlige handlingsplaner, og med Handlingsplan 2010 er alle initiativer fra Politik for Sundhedsforskning enten gennemført, igangsat eller integreret i nye projekter.

For at sikre erfaringsopsamling og optimal koordinering mellem de etablerede og fremtidige initiativer er der nu lavet en samlet status for visionerne og de enkelte initiativer fra Politik for Sundhedsforskning.

Visionen for Politik for Sundhedsforskning Region Hovedstaden skal udføre forskning i verdensklasse inden for prioriterede områder til glæde for den enkelte borger, sundhedsvæsenet og samfundet.

Regionen skal gennem en stærk forskningskultur understøtte udviklingen af et af verdens bedste sundhedsvæsener og skabe fundamentet for udvikling, innovation og opfindelser i regionens virksomheder, praksissektoren, uddannelsesinstitutioner, vidensmiljøer, kommuner og erhvervsliv, og regionen skal sikre et udviklende og motiverende arbejdsmiljø for forskere og sundhedspersonale i øvrigt.

Status for visionen Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning blev udformet med henblik på at imødekomme de væsentligste udfordringer for forskning på sundhedsområdet. På denne baggrund fastsatte politikken seks indsatsområder:

A. Forskning af høj kvalitet tæt på patienterne B. Attraktivt at få en forskerkarriere C. Gode forskningsmiljøer D. Service- og støttefunktioner af høj kvalitet E. Optimal udnyttelse af forskningen F. Flere forskningsmidler og bedre synliggørelse

Indsatsområderne vil blive afrapporteret enkeltvis, og de tilhørende konkrete initiativer vil fremgå i overskriftform sidst under hvert indsatsområde. Der er årligt afrapporteret på initiativniveau, og et samlet overblik over initiativernes status findes i bilag.

4

Politik for Sundhedsforskning

Indsatsområde A: Forskning af høj kvalitet tæt på patienterne

For at sikre patientbehandling i verdensklasse kræves forskning i verdensklasse. Det gælder i særdeleshed for den kliniske forskning, hvor forskningen møder patienten. Derfor har dette indsatsområde haft fokus på behovet for at prioritere forskningsområder af høj internationale standard eller potentiale for samme – samtidig med at forskningen i regionen generelt er blevet styrket.

Indsatsområdet har haft særligt fokus på:

. Prioritering af excellente forskningsmiljøer - særligt inden for det kliniske område ved at udvikle en fælles anerkendt procedure til brug for forskningsevaluering og - prioritering. . Fastholdelse og styrkelse af den kliniske forskning, så dens vilkår ikke overskygges af hensynet til den daglige drift. . Koordinering af forskning på tværs, så alle fremtidige prioriteringer og strategier ses i lyset af lokale, regionale, nationale og internationale strategier. . Styrkelse af forskning generelt ved, at alle afdelinger og praksissektoren indgår i forskningssamarbejder.

Resultater Der er etableret lokale forskningsråd på regionens virksomheder og udpeget forskningsansvarlige på alle større afdelinger, og derudover også etableret et forskningsråd for praksissektoren. De lokale forskningsråd sikrer et mere tværfagligt syn på de enkelte virksomheders forskningsindsats og har lettet lokale indsatser og prioriteringer på tværs af afdelinger. Desuden lettes dialogen mellem de enkelte afdelinger og støttefunktionerne, specielt teknologioverførselsenheden Tectra og forsknings- og innovationsstøtteenheden FIE.

Med indførelse af forskningsregistreringssystemet, som ibrugtages på alle hospitalerne ved udgangen af 2010, og en årlig forskningsevaluering har regionen skabt et solidt grundlag for at få overblik over og evaluere forskningen og forskningsmiljøerne i regionen. Det kan fremadrettet bl.a. bruges til at prioritere indsatsen overfor forskningsmiljøerne – både overfor de excellente miljøer, de spirende forskningsmiljøer og overfor de miljøer, som regionen har behov for i forhold til sundhedsvæsnets samlede indsats.

Den første evaluering blev gennemført for år 2008 og afrapporteret i 2009. Den viser, at der foregår forskning på internationalt niveau mange steder i regionen – men også at der ikke foregår den nødvendige forskning på enkelte områder. Samtidig kan det ses, at vilkårene og resultaterne ikke altid står i samme forhold – nogle steder er afdelingerne involverede i mange eksterne samarbejder med den private industri og med universiteterne, andre steder foregår forskningen mere lokalt.

Forskningsevalueringen vil fremover gennemføres via forskningsregistreringen. Hospitalerne og psykiatrien skal derfor i fremtiden sikre, at alle forskningspublikationer registreres i systemet PURE, hvilket også vil lette overførslen af data til Københavns Universitet til brug for den nationale Bibliometriske Forskningsindikator. Det nye forskningsregistreringsværktøj kan understøtte regionens arbejde med at profilere og formidle forskningen, så forskningsindsatsen kan bruges yderligere i forhold til eksterne samarbejdsparter – private som offentlige. Desuden

5

Politik for Sundhedsforskning

vil forskningsregistreringen og -evalueringen skabe et fundament for at kunne indføre forskningskrav i resultatkontrakter, herunder fælles retningslinjer for forskningsbudgettering og – regnskab.

På baggrund af anbefalinger fra det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) og dialog med Lægemiddelindustrien (Lif) er Region Hovedstaden i gang med at oprette en særskilt enhed under navnet 'Én indgang', for at virksomheder inden for lægemiddelindustrien skal opleve at have en samlet indgang til sundhedsvæsnet, særligt ved rekruttering af patienter til lægemiddelforsøg. Formålet med 'Én indgang' er at gøre det lettere for forskerne at skabe gode samarbejder med industrien om gennemførsel af kliniske forsøg. Én indgang forankres i regionens Forsknings- og Innovationsstøtteenhed, FIE, og etableres som udgangspunkt som et toårigt projekt finansieret inden for afdelingens økonomiske ramme. Det forventes, at der med udgangen af 2010 er udarbejdet en udvidet opgavebeskrivelse for 'Én indgang' og ansat et årsværk til at udføre opgaven.

Konkrete initiativer A1 Inddragelse af patienter: Fortsættelse i projektet ”Én indgang” A2 Oprettelse af forskningsråd A3 Forskningskrav i resultatkontrakter: Fortsættes i forlængelse af A5 A4 Fælles forskningsbudgettering og -regnskab i forbindelse med resultatkontrakter: Fortsættes i forlængelse af A5 A5 Værktøj til forskningsevaluering A6 Procedure for prioritering af indsatsområder i forskningen: Fortsættes i forlængelse af A5 A7 Kortlægning af den offentlige og private kliniske forskning

6

Politik for Sundhedsforskning

Indsatsområde B: Attraktivt at få en forskerkarriere

Forskning i verdensklasse kræver forskere inden for alle professioner i verdensklasse. For at sikre rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af de bedste forskere har Region Hovedstaden under dette indsatsområde haft fokus på mulighederne for at etablere mere motiverende forskerkarriereforløb og sikre en fleksibel stillingsstruktur for alle relevante personalegrupper på regionens virksomheder.

Indsatsområdet har haft særligt fokus på:

 Mulighederne for etablering af dedikerede forskerkarriereforløb på alle regionens virksomheder med henblik på at imødekomme manglen på beskrevne karriereforløb og dedikerede forskerstillinger  Øget fleksibilitet med delestillinger på tværs af sektorer og øget forskermobilitet mellem sektorer for alle relevante faggrupper.  Øget inddragelse af læger i forskning ved at sikre, at nyansatte overlæger skal have dokumenteret forskningserfaring og være forskningsaktive.  Øget fleksibilitet ved hoveduddannelsen til speciallæge gennem kombinationsstillinger med både post.doc/ph.d.-projekt og speciallægeuddannelsen.

Resultater Region Hovedstaden har i uddelingen af midler fra den sundhedsvidenskabelige forskningsfond i 2010 haft et særligt fokus på tildeling af post.doc. stillinger i forbindelse med uddeling til større strategiske forskningsprojekter (se indsatsområde F). Postdocstillingerne skal medvirke til at danne bro mellem ph.d.studiet og senere forskerkarrieremuligheder (kliniske forskningslektorater og professorater), sådan at forskerne får mulighed for et reelt forskningskarriereforløb.

I det universitære miljø er der en udbredt anvendelse af delestillinger mellem det sundheds- videnskabelige universitet og afdelingerne på regionens hospitaler. Alle kliniske professorater er delestillinger med ansættelse som overlæge ved en hospitalsafdeling og professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og tilsvarende anvendes delestillinger på lektorniveau.

I forbindelse med samarbejdet i Københavns Universitetshospital arbejdes der til stadighed på at sikre den bedst mulige brug af ressourcerne og forskningskompetencerne ved udarbejdelse af for eksempel professorplaner og tilsvarende planer for de kliniske forskningslektorer.

Region Hovedstaden har undersøgt behov og muligheder for etablering af tværfaglige og tværsektorielle karrieremuligheder i regionen, der skal bidrage til at sikre, at forskningsmiljøerne på virksomhederne styrkes og udvikles ved at skabe bedre karriereveje og gøre vilkårene for en forskerkarriere mere attraktiv. Undersøgelsens fokus har været på at sikre mulighederne for at etablere flere delestillinger for alle relevante personalegrupper.

For så vidt angår etableringen af mere formelle rammer for delestillinger udenfor det universitære miljø i form af offentlige/private delestillinger viser undersøgelsen, at det vil være både vanskeligt og uhensigtsmæssigt at forsøge at sætte denne type stillinger i system. De faglige miljøer på hospitalerne har typisk allerede kontakten til de relevante firmaer. Hertil kommer, at det er erfaringen, at ansøgeren selv kommer med forslag til etablering af en delestilling.

7

Politik for Sundhedsforskning

På erhvervs-ph.d.-området viser undersøgelsen, at det kunne være gavnligt med et mindre udredningsarbejde mellem region, universitet og nogle af de større relevante private virksomheder inden for området med henblik på at få en større anvendelse af erhvervs-ph.d.- ordningen. Derfor bør det overvejes, hvordan dette kan gennemføres.

Konkrete initiativer B8 Bedre rekrutteringsmuligheder af forskere - udvikling af ny lønstruktur B9 Analyse og etablering af forskerkarriereforløb B10 Etablering af tværfaglige og tværsektorielle karrieremuligheder B11 Analyse og udvikling af forskermobiliteten i regionen

8

Politik for Sundhedsforskning

Indsatsområde C: Gode forskningsmiljøer

Forskning i verdensklasse på sundhedsområdet kræver forskningsmiljøer på højt internationalt niveau. Derfor har Region Hovedstaden i sin implementering af dette indsatsområde fokuseret på at kunne tilbyde alle forskere forskningsmiljøer, der producerer forskning på højt internationalt niveau og i betydelig mængde i forhold til miljøets størrelse og under arbejdsbetingelser, der for forskerne er motiverende, udviklende og inspirerende.

Indsatsområdet har haft særligt fokus på:

. Styrket forskningsledelse og ledelsesfokus på regionens virksomhedsområder, som skal sikre, at forskerne har tid og mulighed for at forske. . Bedre adgang til kernefaciliteter, særligt med henblik på at sikre flere forskningsarealer tæt på den kliniske hverdag. . Større samarbejde på tværs af afdelinger, virksomhedsområder og sektorer, som skal sikre, at forskerne har adgang til ny viden og inspiration og samtidig give bedre muligheder for klyngedannelser og konsortiedannelser.. . Større internationalt samarbejde som skal styrke regionens udviklings- og konkurrenceevne og medvirke til at tiltrække højt kvalificerede udenlandske forskere og midler fra internationale fonde.

Resultater Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) har peget på, at en stærk og synlig forskningsledelse er den afgørende faktor for at sikre uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere, herunder for oprettelsen af dele- og kombinationsstillinger. NSS har på den baggrund anbefalet, at regionerne sikrer, at forskningsledelse bliver formaliseret på alle ledelsesniveauer, dvs. afdelingsniveau, sygehusniveau og regionsniveau, inden udgangen af 2010.

Anbefalingen blev drøftet i Det Strategiske Forskningsråd for Region Hovedstaden i 2010. Der er formelt udpeget forskningsansvarlige på regionens hospitaler, men der mangler en nærmere definition af tilhørende ansvar og opgaver. Der var på baggrund af drøftelserne i forskningsrådet enighed om at der bør nedsættes en arbejdsgruppe, som kan udarbejde et oplæg til dette.

I 2009 udsendte Region Hovedstaden en generalplan for udbygningen og moderniseringen af regionens hospitaler. Heri er forskning en del af hospitalernes kerneydelse sammen med behandling og uddannelse, og forskningsfaciliteter indarbejdes som et element i ny- og ombyggeri, hvor det er relevant. Derudover vil der blive fastlagt arealstandarder for laboratorier, forsknings- og undervisningsfaciliteter.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen udarbejder i 2010 en roadmap for forskningsinfrastruktur med henblik på at opbygge et solidt vidensgrundlag om forskningens behov for nationale og internationale forskningsinfrastrukturer. Roadmappen er første led i en proces, der skal lede frem til udmøntningen af midler fra EU’s Infrastrukturpulje II. Region Hovedstaden har i juni 2010 fremsendt i alt 9 prioriterede forslag til Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der er indgået i ét af de seks faglige paneler under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. På baggrund af panelernes arbejde samt input fra interessenter udarbejder Videnskabsministeriet i december 2010 en roadmap, der udpeger, hvilke forskningsinfrastrukturer, der søges realiseret på kort sigt. Det forventes, at Videnskabsministeren uddeler midler til de første projekter i 2. kvartal 2011.

9

Politik for Sundhedsforskning

Som en del af opbygningen af regionens forskningsinfrastruktur fremsendte Region Hovedstaden i 2009 en ansøgning til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, hvori der blev anmodet om støtte til etablering af et partikelterapianlæg på Rigshospitalet. Ansøgningen skal ses i sammenhæng med ovennævnte roadmap og afventer afklaring af denne.

EU-repræsentationen creoDK blev etableret i samarbejde med KU og DTU i 2009 med henblik på at varetage hovedstadsregionens forskningsinteresser over for EU og øge regionens indflydelse på EU’s nuværende og kommende rammeprogrammer inden for forskning. creoDK er placeret i Bruxelles og assisterer forskere med at planlægge en strategisk indsats for at gøre EU-systemet opmærksomt på vigtigheden af udvalgte forskningsområder og – behov, specielt inden for områderne sundhed, fødevarer, energi, miljø og informationsteknologi.

På sundhedsområdet medførte en større fælles indsats i 2009 bl.a. et koordineret indspil til næste sundhedsarbejdsprogram under 7. rammeprogram til Forsknings- og Innovationsstyrelsen og afholdelse af et arrangement om Alzheimers forskning for forskere og embedsmænd fra kommissionen i Bruxelles. I forlængelse heraf besluttede Det Strategiske Forskningsråd i Region Hovedstaden at nedsætte et Advisory Board bestående af seks forskningsaktive medlemmer af forskningsrådet og et koncerndirektionsmedlem. Formålet med Advisory Boardet er at yde strategisk sundhedsfaglig rådgivning til creoDK og FIE i forhold til indsatsen overfor EU samt at fungere som bindeled mellem de to enheder og det forskningsfaglige system.

Forsknings- og innovationsenheden FIE har løftet indsatsen for at fremme store internationale forskningsprojekter gennem flere tiltag. Blandt andet har FIE udviklet en lang række hjælpepakker til større internationale ansøgninger, såsom engelsk korrekturlæsning og afholdelse af seminarer/workshops. FIE har indtil nu i 2010 assisteret ved seks EU-ansøgninger (fire i hele 2009), fem ansøgninger til det amerikanske National Institutes of Health, NIH, (én i 2009) og 15 ansøgning på 10 mio. kr. eller mere til de nationale forskningsråd (fem i hele 2009). FIE er desuden medarrangør af NIH-konferencen om ”antibiotic resistance” i november 2010 med deltagelse af ca. 150 forskere fra de skandinaviske lande og USA.

Regionens Center for Sundhedsinnovation (se indsatsområde E) har etableret innovationsnetværk i forskellige fora: Om velfærdsinnovation i hovedstadsregionen med Medico Innovation og Væksthuset Hovedstaden, om sundhedsinnovation blandt friske ældre i konsortiet LEV VEL, om offentlig-private innovationssamarbejder med andre regioner, et netværk for regionale sundhedsinnovationsaktører mv. Centeret er også gået sammen med FIE og Tectra om at nå ud til de forskellige forskernetværk på hospitalsafdelingerne via de forskningsansvarlige for at tilbyde en samlet indsats for forskning og innovation.

Konkrete initiativer C12 Ledelsesfokus på forskning C13 Forskningsansvarlig i alle enheder C14 Forskningsledelse C15 Kernefaciliteterne skal øges C16 Innovations- og forskningsnetværk C17 Store tværfaglige forskningsprojekter C18 Store internationale forskningsprojekter

10

Politik for Sundhedsforskning

Indsatsområde D: Service- og støttefunktioner af høj kvalitet

Forskning i verdensklasse på sundhedsområdet kræver, at forskerne har mulighed for at fokusere på den klinisk baserede forskning. Derfor har Region Hovedstaden under dette indsatsområde fokuseret på at etablere nye enheder og tiltag, der kan tilbyde forskerne nogle af de internationalt bedste service- og støttefunktioner inden for forskningsbistand, finansiering, teknologioverførsel og kommercialisering.

Indsatsområdet har haft særligt fokus på:

. Sikring af bedre rammer for øget ekstern forsknings- og innovationsfinansiering ved at etablere en Forsknings- og Innovationsstøtteenhed, som kan øge omfanget af eksterne midler til forskning, udvikling og innovation på sundhedsområdet.. . Bedre forskningsbistand til rådighed og synliggjort for forskerne. . Bedre rammer for teknologioverførsel og kommercialisering gennem en styrkelse af regionens teknologioverførselsenhed og etablering af strategiske samarbejder på sundhedsområdet.

Resultater Forsknings- og innovationsstøtteenheden, FIE, blev oprettet i august 2008 med det formål at tiltrække eksterne forskningsmidler til forsknings- og udviklingsprojekter på sundhedsområdet. Målet er at hjælpe forskerne med at hente 140 mio. kr. ind fra eksterne finansieringskilder årligt de første 3 år. Siden oprettelsen har FIE rådgivet 277 forskere og behandlet ansøgninger til en værdi af 1.108.630.000 kr., hvoraf ca. 124 mio. kr. er bevilget. Ca. 1/3 af ansøgningerne har været på over 3 mio. kr.

FIE har oprettet en finansieringsdatabase, der ved udgangen af 2010 vil have mindst 550 opslag, der er relevante for sundhedsforskning. Anvendelse af databasen er gratis for regionens forskere og åben for eksterne brugere mod en symbolsk betaling. Desuden har FIE udarbejdet en lang række hjælpepakker, der gør det lettere at udarbejde større ansøgninger til nationale og internationale fonde. Internationalt har FIE specielt fokus på NIH og EU’s forskningsprogrammer.

Region Hovedstaden etablerede teknologioverførselsenheden Tectra i 2007 for at professionalisere håndteringen af opfindelser og forskningskontrakter, og har siden styrket enheden i dens arbejde. Tectra varetager to hovedfunktioner: Patentering samt kommercialisering af nye opfindelser og juridisk rådgivning ved indgåelse af forskningskontrakter.

Antallet af anmeldte opfindelser, patentansøgninger, indgåede licensaftaler, etableringen af virksomheder, indtægter fra kommercialisering og indgåelse af kontrakter om forskningssamarbejde og kliniske studier med erhvervslivet er steget tydeligt siden etableringen af Tectra. Tectra har i 2009 – medio 2010 bl.a. kommercialiseret 13 opfindelser, opnået bruttoindtægter for 3 mio kr. og behandlet 802 juridiske aftaler.

Styrkelsen af Tectra samt etableringen af FIE og creoDK har dannet grundlag for et tættere samarbejde mellem regionens teknologioverførsels- og forskningsenheder fra hhv. Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Region Hovedstaden. Konkret har Københavns

11

Politik for Sundhedsforskning

Universitet og Region Hovedstaden valgt at placere deres respektive enheder på samme etage af den nyetablerede biotekforskerpark, COBIS, og begge samarbejder tæt med DTU.

Tectra er Region Hovedstadens centrale spiller i etableringen af et tæt, strategisk samarbejde mellem teknologioverførselsenhederne i hovedstadsregionen – et arbejde der blev igangsat i 2009. Teknologioverførselsenhederne på de to universiteter og i Region Hovedstaden har igennem 2010 arbejdet på at udvikle deres indbyrdes dialog, koordinering og samarbejde. Det er aftalt, at parterne struktureret vil udveksle viden og erfaringer om arbejdsprocedure og fremgangsmåder i forhold til såvel det opsøgende arbejdet ift. forskere med potentielle opfindelser, som i arbejdet med kommercialiseringen af opfindelser. Det ser ud til, at samarbejdet kan intensiveres på følgende tre områder: markedsføring, Proof-of-concept og opstart af nye virksomheder.

I forhold til bioteksamarbejdet har Region Hovedstaden sammen med parterne Dansk Biotek, LIF, DTU og KU arbejdet på at skabe bedre rammer for biotekklyngen i regionen. I 2009 gennemførtes en analyse af regionens konkurrencedygtighed i forhold til tre internationale klynger. Der blev udpeget følgende indsatsområder, hvor man gennem en fælles indsats med fordel kunne styrke biotekklyngen: øget samarbejde mellem universiteter, hospitaler og virksomheder samt øget fokus på iværksætteri og opstart af nye spirende virksomheder.

I 2010 har parterne arbejdet på et forslag til en fælles strategi med konkrete initiativer, der vil styrke dels den translationelle forskning og samarbejdet mellem universiteter, hospitaler og virksomheder, dels forholdene for spirende virksomheder. Strategiforslaget forelægges de respektive ledelser inden udgangen af 2010 til godkendelse og aftale om videre proces. I forbindelse med dette arbejde er det aftalt, at der skal søges midler til de konkrete initiativer ved relevante fonde og puljer.

Region Hovedstadens enheder har gjort sig meget synlige blandt forskerne. Tectra varetager forskellige formidlingsopgaver, herunder udbredelse af kendskabet til procedurer om kontraktsbehandling gennem oplæg hos bl.a. Netværk af Yngre Forskere, diverse klinikker og hospitalsdirektioner. Tectra deltager desuden i en lang række arbejdsgrupper hos bl.a. Lægemiddelindustriforeningen og Danske Universiteter. Endelig har Tectra syv teknologiambassadører på de forskningstunge hospitaler som bistår i at formidle viden om teknologioverførsel og Tectra samt understøtter scouting-aktiviteter på nye opfindelser.

FIE har været rundt hos alle hospitalsdirektioner og en lang række afdelinger på hospitalerne, samt holdt oplæg for politikere og Det Strategiske Forskningsråd i Region Hovedstaden. Der er ca. 850 modtagere af FIEs nyhedsbrev, der udkommer omkring 10 gange årligt, og FIE har løbende opsøgende arrangementer med regionens forskere for at gøre opmærksom på de muligheder, som FIE kan tilbyde. Ligeledes samarbejder FIE tæt med creoDK, der udarbejder brochurer, afholder seminarer for forskningsansvarlige og andre arrangementer, der synliggør mulighederne i EU's rammeprogrammer for forskning.

Konkrete initiativer D19 Kortlægning af eksisterende bistands- og støttefunktioner D20 Etablering af Forsknings- og Innovationsstøtteenhed D21 Formaliseret samarbejde mellem regionens teknologioverførselsenhed og teknologioverførselsmiljøerne på Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet D22 Bedre rammer og bredere kompetencer i regionens teknologioverførselsenhed D23 Teknologiambassadører på forskningstunge hospitaler

12

Politik for Sundhedsforskning

Indsatsområde E: Optimal udnyttelse af forskningen

Sundhedsforskning skal udover at danne grundlaget for fremtidens forebyggelse, genoptræning og patientbehandling også medvirke til forskningsbaseret uddannelse, til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen og til gensidigt samspil med erhvervslivets forskning og innovation af nye produkter og services. Derfor har indsatsområdet sat fokus på at sikre gode rammer for forskningsbaseret udvikling af sundhedsvæsenet og for vidensoverførsel mellem afdelingerne på hospitalerne, og mellem hospitalerne og eksterne aktører.

Indsatsområdet har haft særligt fokus på:

. Behov for større vidensspredning mellem afdelinger, regionens virksomheder, kommuner og primærsektoren gennem etablering af gode systematiske vidensspredningsprocedurer og -kanaler mellem parterne. . Samarbejde på tværs af sektorer specielt vedr. tværgående patientforløb ved at udvikle gode rammer for et samarbejde mellem kommuner og Region Hovedstaden baseret på forskningsresultater. . Behov for at understøtte kommunernes opgaver på sundhedsområdet med forskningsbaseret viden ved at sikre, at der generelt udføres forskning og udvikling på områder, der vedrører kommunernes opgaveløsning i samarbejde mellem region, kommuner og praksisområdet. . Sundhed og sygdom er skævt fordelt i hovedstadsregionen, hvilket skal imødegås ved at sikre, at forebyggelsesarbejdet medvirker til at skabe større lighed i sundhed. . Sundhedsvæsenet skal have en optimal ressourceudnyttelse . Sikre større samspil mellem erhvervslivet og regionens sundhedsvæsen på forskningsområdet gennem etablering af strategiske og konkrete samarbejder . Sikre et større forskningsbaseret samarbejde med universiteter og andre uddannelsesinstitutioner og vidensmiljøer ved at skabe bedre rammer for samarbejder.

Resultater Region Hovedstaden har i regi af den kommende sundhedsaftale skabt afsæt for udvikling af et styrket forskningssamarbejde mellem regionens hospitaler, kommuner og praksissektoren. Aftalerne, som indgås mellem regionen og kommunerne og skal gælde for perioden 2011-14 forhandles i øjeblikket. Aftalen vil blive endeligt vedtaget politisk i december 2010/januar 2011, og forventes at ville rumme et særskilt satsningsområde om forskning.

Afsnittet om forskning i udkastet til Sundhedsaftalen dækker de samme initiativer vedrørende tværsektorielt forskningssamarbejde, som er anført i Politik for Sundhedsforskning 2007, og rækker på flere punkter videre, særligt i forhold til, at der nu indgår en klar målsætning om at etablere en fast organisering og finansiering af forskningssamarbejdet. Sundhedsaftalen vil således skabe en organisatorisk ramme for etablering af fælles forskningsprojekter og sikre videnspredning på tværs af sektorerne. Yderligere skaber aftalen en ramme for at opfylde Regionens lovgivningsmæssige forpligtelser - dels i forhold til forskning og udviklingsarbejde og dels i forhold til rådgivning af kommunerne om forebyggelse.

Sideløbende med arbejdet omkring Sundhedsaftalen har Region Hovedstaden arbejdet på at etablere og udbygge eksisterende strategiske netværk mellem hospitaler, kommuner og primærsektoren for derigennem yderligere at understøtte videnspredning og samarbejde om forskning. Det har ført til, at der i foråret 2009 blev oprettet et forskningsråd for praksissektoren,

13

Politik for Sundhedsforskning

og endvidere at Region Hovedstadens strategiske forskningsråd blev udvidet med en repræsentant fra kommunerne.

Efter etableringen af FIE, styrkelsen af Tectra og etableringen af EU-repræsentationen, creoDK, i samarbejde med KU og DTU stod et behov for at styrke en samlet indsats i forhold til at sikre et større samspil med erhvervslivet, universiteterne og andre sektorer om strategiske indsatsområder samt optimere ressourceforbruget og sikre større videnspredning i sundhedsvæsnet. Udgangspunktet var et stort, hidtil uudnyttet potentiale for brugerdreven innovation baseret på idéudvikling blandt patienter og medarbejdere på regionens hospitaler.

Derfor har Region Hovedstaden i 2009 etableret Center for Sundhedsinnovation som en fælles organisatorisk enhed, der skal udbrede systematisk arbejde med innovation på alle regionens hospitaler. Centeret understøtter innovation på regionens hospitaler, som 1) kan forbedre kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsnet, 2) styrke samarbejdet med erhvervslivet om udvikling og anvendelse af nye sundhedsteknologier, organisationsformer, ydelser og produkter og 3) medvirke til, at viden og erfaringer kan blive formidlet ud og komme alle regionens hospitaler og sundhedsvæsenet i resten af Danmark til gode.

Center for Sundhedsinnovation skal i løbet af de første 3 år iværksætte 10 – 15 markante projekter med finansiering fra offentlig/private fonde. Centeret har allerede efter et års levetid igangsat de fire første projekter, har ansøgninger inde hos fonde og puljer om fem projekter, og har yderligere fire-fem projekter liggende i idéudkast. Desuden udbyder centeret workshops, idéseminarer og rådgivning om sundhedsinnovation for hospitalernes personale.

Medico Innovation er endnu et strategisk tiltag, som i samarbejde med DTU og Medicoindustrien blev etableret i 2010 med det formål at styrke vækst og udvikling i medicoklyngen. Centret skal fungere som katalysator for markante udviklingssamarbejder, som fører til udvikling af nye konkurrencedygtige processer og produkter, herunder et antal offentlig- private innovationspartnerskaber mellem medicovirksomheder, DTU og regionens sundhedsvæsen inden for konkrete teknologiområder baseret på brugerdreven innovation.

DTU, KU og Region Hovedstaden indgik i 2008 et strategisk samarbejde for at sikre sammenhæng på flere indsatsområder for at styrke forskningen i regionen. Ud over EU- repræsentationen, creoDK, og Medico Innovation er der i dette samarbejde gennemført analyser af behov og barrierer for tiltrækning af udenlandske forskere, etablering af fælles forskerboliger og i samarbejde med også Wonderful Copenhagen om tiltrækning af store internationale, videnskabelige kongresser.

Af andre større strategiske satsninger kan nævnes projektet ”LEV VEL – innovation for ældre”, som er et konsortium bestående af mere end 100 parter, som repræsenterer virksomheder, hospitaler, universiteter, kommuner og patientforeninger. Konsortiet skal udvikle innovative løsninger, så selvhjulpne ældre kan fastholde deres funktionsevne og dermed fortsætte det aktive liv længere end ellers. Det styrker ressourceudnyttelsen i såvel kommunerne som på regionens hospitaler samt samarbejdet med erhvervsliv, videninstitutioner og universiteter.

14

Politik for Sundhedsforskning

Konkrete initiativer E24 Kortlægning af, hvordan forskningsresultater i en klinisk hverdag implementeres hos kommuner og praksissektor E25 Undersøgelse/kortlægning af mulighederne for sundhedstjeneste- og forebyggelsesforskning E26 Etablering af netværk E27 Kortlægning af muligheder og betingelser for samarbejde med kommunerne E28 Særlige værktøjer og incitamenter for brugerdreven innovation baseret på forsknings- og erfaringsbaseret viden E29 Fælles retningslinier for samarbejdsaftaler mellem regionens virksomheder og erhvervsliv E30 Tilbud til omverdenen om en indgang til regionens virksomheder E31 Kortlægning af, hvordan regionen bliver bedre til at formidle forskningsresultater E32 Mål for teknologioverførsel i hospitalernes resultatkontrakter m.v. E33 Udvikle karriererelaterede og økonomiske incitamenter for den enkelte forsker med hensyn til kommercialisering E34 Strategisk samarbejde mellem DTU, KU og Region Hovedstaden E35 ”Meet the researcher” arrangementer E36 Praksissektoren skal have mulighed for at bruge samme databaser som regionens virksomheder

15

Politik for Sundhedsforskning

Indsatsområde F: Flere forskningsmidler og bedre synliggørelse

Med dannelsen af Region Hovedstaden ændredes forudsætningerne for forskningsøkonomien på regionens hospitaler, hvilket indebar, at regionen samlet set skulle skaffe væsentlig flere eksterne midler til forskningsaktiviteter. Derfor har Region Hovedstaden med dette indsatsområde haft fokus på at sikre bedre betingelser for, at der sikres de rette midler til forskning og innovation set i forhold til ønskede visioner og resultater for det samlede sundhedsvæsen i regionen.

Indsatsområdet har haft særligt fokus på:

. Udvikling af fælles vilkår for forskning i regionen, tilpasset efter den enkelte virksomheds funktion, herunder specialesammensætning. . Forøgelse af regionens andel af midler fra den nationale sundhedsvidenskabelige forskningsfond med henblik på årligt at hente mindst halvdelen af de 71 mio. kr. tilbage som regionen skal overføre til fonden frem til 2012 som konsekvens af strukturreformen. . Generel forøgelse af regionens andel af midler fra nationale og internationale forsknings- og innovationsfonde med den målsætning at skaffe mindst 100 mio. kr. yderligere årligt frem til 2010. . Fastholdelse af det økonomiske grundlag for Rigshospitalets position som nationalt forskningsflagskib ved at sikre, at strukturreformens omlægning af den del af det særlige H:S-statstilskud ikke medfører en reduktion i Rigshospitalets budgetmæssige forhold.

Resultater

I regi af FIE og creoDK er der nu udviklet en procedure for regionens koordinerede indsats for tiltrækning af eksterne midler, specielt i forhold til nationale og internationale forskningsråd og - fonde.

Etableringen af Region Hovedstadens forskningsfond har givet ekstra muligheder for at understøtte forskningen i regionen. Midlerne bruges til at støtte såvel ph.d.-studerende med betaling af studieafgiften og postdocstillinger i etablerede forskningsmiljøer, og til den ofte krævede medfinansiering ved ansøgning om eksterne offentlige midler. Fonden har på nuværende tidspunkt støttet de unge forskere med bevillinger af studieafgifter til i alt 450 ph.d.- studerende. Derudover er der i 2009 og 2010 uddelt henholdsvis 12 og 20 mio. kr. til i alt 25 større strategiske projekter, specielt ift. projekter indenfor strategiske forskningsmiljøer og elitemiljøer, spirende forskningsmiljøer og unge talenter, og post.doc. projekter.

Protokollatsmidlerne fra Københavns Universitet, der tidligere var en del af universitetets betaling for den kliniske undervisning af de medicinstuderende, indgår nu i en puljen ”Undervisningskvalitetspuljen”. Puljen understøtter den forskningsbaserede undervisning og de kliniske underviseres arbejde, og uddeles af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 2010 er der afsat 4 mio. kr. i puljen, som stiger til 5 mio. kr. i 2011, og fra 2012 og de følgende år vil der uddeles 6 mio. kr. Puljen er netop opslået for anden gang i regi af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

16

Politik for Sundhedsforskning

Uddelingen af de strategiske midler, og også uddelingen af Global Excellence til 10 faglige miljøer i international elite, afspejler Rigshospitalets position som regionalt og nationalt flagskib. Dette ses også i resultatet af regionens forskningsevaluering, hvor Rigshospitalet er med på mere end halvdelen af regionens forskningspublikationer.

Rådet for Teknologi og Innovation havde i 2006 - 2009 afsat en pulje på 57,5 mio. kr. til finansiering af Proof of Concept. Midlerne er udmøntet til tværinstitutionelle konsortier i henholdsvis Øst og Vestdanmark. Region Hovedstaden og dermed Tectra er en del af Østkonsortiet sammen med KU, DTU/Risø og Statens Seruminstitut. Østkonsortiets allokering var 35 mio. kr. af de i alt 57,5 mio. kr. I løbet af 2009 blev der givet to uddelinger fra puljen. Tectra søgte projektstøtte til seks projekter, og alle modtog det fulde støttebeløb på 750.000 kr. pr. projekt, i alt 4,5 mio. kr., hvilket vil sige at Tectra sikrede Region Hovedstadens forskere en andel på 30 %.

Der er etableret tæt kontakt og netværk med bl.a. Videnskabsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i forbindelse med udarbejdelse af en rapport om sundhedsforskningens vilkår i Danmark og Forsk 2015-kataloget. Dette netværk er yderligere udbygget i forbindelse med Region Hovedstadens koncerndirektions deltagelse i det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS). Samarbejdet har medvirket til et større ministerielt fokus på sundhedsforskningens særlige vilkår og for forskningens betydning for Danmarks fortsatte erhvervsudvikling

Konkrete initiativer F37 Udarbejdelse af fælles skabelon for resultatkrav på forskningsområdet F38 Etablering af mindre central Forsknings- og Innovationsstøtteenhed F39 Styrkelse af indsatsen for tiltrækning af eksterne midler, herunder specielt fra de nationale forskningsråd F40 Etablering af Region Hovedstadens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond F41 Etablering af overgangsordning for H:S-hospitaler i uddeling af fondsmidler F42 Etablering af fælles vilkår for tildeling/uddeling af protokollatsmidler fra KU Sund F43 Udmøntning og tiltrækning af flere proof of concept-midler F44 Etablering af kontakt til Videnskabsministeriet

17

Politik for Sundhedsforskning

Publikationer & Baggrundsmateriale Politik for Sundhedsforskning – 2007 - LINK Handlingsplan 2008 for sundhedsforskning - LINK Handlingsplan 2009 for sundhedsforskning - LINK Handlingsplan 2010 for sundhedsforskning - LINK Pjece om forskningsfondens uddeling 2010 - LINK Pjece om uddeling til Global Excellence – LINK NSS’ rapporter og årsberetning – LINK Sundhedsforskningens vilkår og fremtid – LINK Rapport: Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen – LINK Rapport: Bio-sundhedsklyngen, Klinisk forskning og kliniske forsøg med lægemidler i Danmark – LINK Årsrapport for creoDK 2009 – LINK Årsrapport for FIE 2008-2009 – LINK Årsrapport for Tectra 2009 - LINK

18

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 10

Emne: Forskningsevaluering 2010

2 bilag

Koncern Regional Udvikling

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 48 20 50 00 Til: Uddannelses- og Forskningsudvalget Direkte + 45 20 56 12 65 Fax +45 48 20 56 61 Møde den 27. oktober 2010 Web www.regionh.dk

CVR/SE-nr: 30 11 36 83 Ref.: betan Bilag 1 Dato: 19. oktober 2010

Forskningsevaluering 2010 – Hovedkonklusioner og nøgletal I Politik for Sundhedsforskning blev det besluttet at gennemføre årlige forskningsevalueringer for regionens virksomheder. Den første forskningsevaluering blev gennemført i 2009 baseret på data fra 2008 om følgende pointgivende aktiviteter: . Videnskabelige publikationer (JIF), . produktion af akademiske grader, . indtægter fra eksterne fonds- og forskningsbevillinger, . udstedte patenter samt . indtægter fra forskningskontrakter med erhvervslivet. Med den nye evaluering baseret på de indsamlede 2009-data følges der op på den aktuelle status og udviklingen i de forskellige forskningsmiljøers over tid.

De pointgivende forskningsaktiviteter er fastlagt og vægtet ud fra, hvilken forsknings- mæssig indsats, de forskellige indikatorer afspejler. Som aftalt anvendes Journal Impact Factor (JIF) i regionens interne model, fordi det er med til at give en mere nuanceret beskrivelse af forskningsaktiviteterne. Samtidig er der et omfattende grundlag for at bruge JIF til at belyse forskningsaktivitet og -kvalitet på det sundhedsvidenskabelige område.

Det skal nævnes, at regionens publikationsindikator på nogle punkter adskiller sig fra den nationale forskningsindikator, idet sidstnævnte model ikke inddrager JIF, men er simplere ved at inddele publikationskanaler i 2 niveauer, hvor fordelingen mellem niveau 1 (det normale niveau) og niveau 2 (det høje niveau) er 80 % af fagets publiceringer på verdensplan på niveau 1 og 20 % på niveau 2. Samtidig foretages der fraktionering, når der er mere end én forfatter på én publikation i den nationale model.

Den foreliggende evaluering giver et overblik over regionens samlede forskningsaktivitet og kvalitet ved hjælp af en fælles indikator. Den viser dermed også de mest produktive og kvalificerede forskningsmiljøer og -områder. Det er kun anden gang evalueringsmodellen er blevet anvendt, hvilket naturligvis fortsat kan betyde, at den kan indeholde data- og opgørelsesfejl, men det overordnede billede må anses for validt.

Med forskningsevalueringstal for Region Hovedstaden både 2008 og 2009 kan der dannes basis for, at den fælles evalueringsindikator som værktøj på sigt bidrager til at: . Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder . Skabe overblik og gennemsigtighed i forhold til regionens forskningsområder . Sammenligne forskningsområder på tværs af regionens virksomheder samt nationalt og internationalt . Synliggøre og profilere regionens forskning, herunder forskningsstyrkerne . Understøtte strategisk udvalgte forskningsområder, herunder styrke udvikling af flere excellente og spirende forskningsmiljøer

2. Processen Administrationen i Region Hovedstaden har gennemført evalueringen i samarbejde med afdelinger/centre og direktioner på hospitalerne. Grundlaget for evalueringen er de udsendte skemaer fra Danmarks Statistik suppleret med oplysninger fra publikationsopgørelserne til Københavns Universitetshospital (KUH), samt opgørelse over antallet af akademiske grader og udstedte patenter. De enkelte videnskabelige tidsskrifters impact factor er fundet ved opslag i Web of Science. Det er ikke muligt at angive JIF på alle tidsskrifter, dels fordi oplysningerne om tidsskriftet ikke har været tilstrækkelige, dels fordi nogle tidsskrifter ikke har en journal impact factor.

Efter virksomhedernes besvarelse af skemaerne har administrationen gennemgået og valideret data i et samarbejde med de besvarende virksomheder. Administrationen har efterfølgende bearbejdet data og opgjort point på del-indikatorer på henholdsvis afdelings- og virksomhedsniveau.

3. Hovedkonklusioner fra evalueringen Samlet forskes der for omkring 1 mia. kr. på regionens hospitaler, og størstedelen af landets sundhedsforskning foregår fortsat i Region Hovedstaden.

Der blev i 2009 publiceret omkring 2.500 unikke videnskabelige artikler, der er videregivet til den nationale bibliometriske forskningsindikator via Københavns Universitet. Tallet kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, idet der denne gang er taget højde for dubletter på tværs af virksomhederne. Der er udstedt 3 patenter på baggrund af forskning udført i regionens virksomheder i 2009. I forhold til 2008 er der således fastholdt en væsentlig forskningsindsats på trods af store organisatoriske ændringer og økonomiske udfordringer.

Denne anden forskningsevaluering er med til både at belyse den konkrete status for regionens forskningsaktivitet og – kvalitet på regionens hospitaler og til at følge udviklingen over tid, specielt i en tid med store ændringer grundet hospitals- og psykiatriplaner. I tabellen nedenfor ses det samlede antal point per virksomhed summeret til én samlet fælles indikator for hvert hospital. Der henvises til bilag 2 for en opgørelse over point fordelt på de forskellige indikatorer for alle afdelinger.

Side 2

3.1. Oversigt over hospitalernes samlede antal point. Hospital Samlet antal point (2008-tal i parentes) Amager 31 (23) Bispebjerg 1.989 (1.729) Frederiksberg – i 2009 alene opgjort Parker Instituttet 155 (423) Gentofte 1.345 (1.006) Glostrup 1.247 (1.185) Herlev 2.053 (1.800) Hillerød 437 (676) Hvidovre 2.085 (1.857) Rigshospitalet 8.716 (7.438) Psykiatrien 897 (837) Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 862 (501) Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning 58 (29) GCP-enheden 21 (25) CEKU 19 (29) Totalt 19.915 (17.558) 1

Det ses, at en række af regionens hospitaler, især Rigshospitalet og område- hospitalerne, men også andre hospitaler/virksomheder, er meget forskningsaktive. Samtidigt er der en pæn fremgang (målt i point) på flere virksomheder. Da pointopgørelsen ikke er renset for dubletter på hospitals- og regionsniveau er dette formentlig både et udtryk for flere pointgivende aktiviteter, som går på tværs og dermed antyder et stort samarbejde mellem afdelinger og hospitaler.

Rigshospitalet er fortsat regionens og Danmarks største hospital og forskningsmæssige flagskib. Hospitalet tegner sig for knap halvdelen af de samlede point. Område- hospitalerne og et par af nærhospitaler ligger omtrent på samme niveau, mens enkelte af virksomhederne i dag udfører meget lidt forskning.

Det fremgår af opgørelsen, at der er mange afdelinger på tværs af hospitalerne, der er meget forskningsaktive. Der er i alt 35 afdelinger med 200 point eller derover, hvilket er tegn på høj forskningsaktivitet. Rigshospitalet har igen størstedelen af afdelinger med over 200 point, og den mest forskningsaktive kliniske afdeling ud fra det anvendte evalueringssystem ligger på Rigshospitalet.

Den absolutte topscorer i år på point er en dedikeret forskningsenhed: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS), der organisatorisk hører under Koncern Plan og Udvikling. Men der er også flere afdelinger fra regionens øvrige hospitaler, der har en høj forskningsaktivitet.

1 Der er ifm. aggregering til hospitalsniveau ikke korrigeret for ”dubletter”, hvilket indebærer, at JIF for artikler med forfattere fra flere afdelinger fra det samme hospital og på tværs af hsopitaler i regionen tæller flere gange.

Side 3

Mindre forskningsmiljøer vil trods megen aktivitet med få personer have meget vanskeligt med at nå op på de nævnte 100 og 200 point, men kan alligevel være stærke set i forhold til antallet af forskningsaktive. Det bemærkes, at forsknings-aktiviteten for både Region Hovedstadens Psykiatri og for Hillerød Hospital fortsat er i positiv udvikling med ansættelse af flere professorer og kliniske forskningslektorer, men at opbygningen af forskningsmiljøer tager tid, og udgangspunktet er forholdsvist lavt.

Opgørelsen giver således det andet samlede bud på og overblik over nogle af regionens i international sammenhæng forskningsmæssige styrker baseret på afdelingernes indrapportering af forskningsdata.

Bortset fra ganske få afdelinger gælder det, at hovedparten af de samlede point stammer fra publikationer. Publicering i de mest ansete tidsskrifter med en meget høj JIF tages som udtryk for forskning af høj international kvalitet. Mange afdelinger publicerer i de internationalt førende medicinske tidsskrifter fx New England Journal of Medicine (47), Nature Genetics (34), Lancet (31), Journal of American Medical Association (29). Tallene i parentes angiver den konkrete JIF-værdi i 2009.

Opgørelsen viser, at der foregår meget forskning på høj fagligt niveau i Region Hovedstaden uanset årstal. Afvigelserne i point skyldes primært fluktuationer i antallet af artikler samt organisationsændringer. Således begynder også virkningerne af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen at slå igennem. Desuden opnås de fleste grader primært fra ph.d. graderne, og der er efterhånden kun få, der tager en disputatsgrad.

Der er stor variation i traditionerne omkring publicering. Nogle steder lægges der vægt på at skrive kapitler (uden JIF), mens andre sætter ind på at få publiceret artikler (med JIF). Forskningsevalueringen er sammensat således, at de fleste point opnås gennem publicering af artikler, og dermed tæller produktion af fx lærebogskapitler ikke i forskningsevalueringen – med denne del af formidlingen er også vigtig.

Forskningsevalueringsmodellen inddrager økonomiske data, og dermed kan det meget varierende datagrundlag i oplæg om økonomi fra de forskellige hospitaler smitte af på antallet af point. Resultaterne af forskningsevalueringen viser en tendens til, at større enheder giver en højere grad af publicering.

4. Overvejelser om fremtidig model/videreudvikling af modellen Der arbejdes fortsat videre med at udvikle regionens evalueringsmodel ud fra erfaringerne fra denne anden forskningsevaluering, andre regionale evaluerings- modeller for forskning & innovation samt erfaringerne med den nationale bibliometriske forskningsindikator (BFI). Derudover kobles arbejdet med forskningsevaluering tæt med implementering af regionens forskningsregistrerings- system, ledelsesinformationssystem og resultatkrav i aftalerne med regionens virksomheder.

Side 4

Evalueringen giver et øjebliksbillede og et godt overblik over regionens samlede forskning, herunder især de største forskningsmiljøer og - områder. Evalueringen kan dog ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med og som et redskab til at understøtte regionale og nationale strategier og indsatsområder såsom Hospitals- og Psykiatriplaner, Praksisplan, sundhedsprofilarbejdet, de nationale aktiviteter vedr. kræftindsatsen og indsatsen vedrørende kronisk syge. Dette for at sikre, at fx de spirende og nødvendige forskningsområder også indgår i det samlede billede.

Over tid er det målet, at afdelingernes videnskabelige produktion i de forudgående 5 år skal kunne opgøres. Dermed kan der tages højde for perioder med en lav videnskabelig produktion, hvor en forskergruppe indsamler data, forsker og forbereder artikler med henblik på senere publicering og tilsvarende høj videnskabelig produktion efterfølgende. Samtidig vil de spirende miljøer blive synlige.

I den nuværende model tæller medforfatterskaber med tidsskriftets impact factor. Det betyder, at JIF tæller med, uanset om forfatteren er registreret som co-investigator (i nogle tilfælde 1 ud af flere 100). Dette giver nogle afdelinger/virksomheder en høj impact factor uden baggrund i et større videnskabeligt arbejde, hvilket kan risikere at give en skævvridning af det samlede billede. Det vurderes dog, at problemstillingen vedr. medforfatterskaber gælder for alle virksomheder, men kan forskyde billedet indbyrdes mellem afdelinger. Der vil blive arbejdet videre med håndtering af denne problemstilling både i forbindelse med videreudviklingen af forskningsevaluering og ved implementeringen af det kommende forskningsregistreringssystem.

Udfyldelse af skemaerne har specielt vedr. spørgsmål om økonomi vist, at der er anvendt lidt forskellige opgørelsesmetoder og skøn. Grundet mængden af skemaer og mange organisatoriske ændringer som følge af hospitals- og psykiatriplan har det ikke været muligt at få alle tvivlsspørgsmål afklaret. Det skal derfor understreges, at evalueringsresultaterne omkring bl.a. økonomi er behæftet med en vis usikkerhed.

Når forskningsregistreringssystemet PURE er fuldt implementeret og ibrugtaget inklusiv den vedtagne integration med regionens økonomisystem, hvilket forventes at ske i løbet 2011, vil arbejdet med at kvalitetssikre forskningsstatistikkens data og herunder specielt økonomidata lettes væsentligt og sikre en endnu højere grad af datavaliditet.

Der er indledt et samarbejde med relevante nøglepersoner fra regionens virksomheder med henblik på at tilrettelægge en for alle parter hensigtsmæssig proces i forbindelse med indhentning af oplysninger til næste års evaluering i forhold til indtastning af data i forskningsregistreringssystemet. Danmarks Statistik er inddraget i dialogen med henblik på at afklare fremtidigt indhold i oplysningsskemaerne. Forskningsregistreringen vil således medvirke til at nedsætte de problemstillinger, der har været indtil nu.

Side 5

BILAG 2

Forskningsevaluering 2010 i Region Hovedstaden

Samlede resultater af 2009-data sammenlignet med 2008-data

Fordelt på regionens virksomheder

Samlede point ifm. forskningsevaluering 2010

Samlet antal point 2009 Samlet antal point 2008

10000

9000

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

d t F n fte ø en e jerg vre ale i KU b er it tr CFS ed mager ituttet Herlev do p ia F UCS h CE A pe st Hill s Gento Glostrup Hvi -en Bis Psyk Rigsho GCP

FH – Parker In

Amager Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008:

1.000 1.000 900 Points 900 Points

800 indtægter 800 indtægter

700 700

600 Points JIF 600 Points JIF 500 500 400 400 300 300 Points Points 200 200 grad & grad & 100 100 patent 0 patent 0 12345 1

Amager Hospital 2009-data Amager Hospital 2008-data Center afdeling Samlede Samlet Samlede Samlede grader JIF indtægter point mm. Grader Indtægt Point Center Afdeling i alt JIF i alt i alt AH Medicinsk 0 31 0 31 0 Medicinsk 00 Afdeling Afdeling ark 1 Ark 3 00 Skadestuen 00

Totale point for hospital 0 31 0 31 Ark 1 0 00 Røntgenafdelingen 00

Obs. Det skal bemærkes, at det i 2009 alene er medicinsk afdeling, der Ark 2 0 00 organisatorisk hører til på Amager Hospital - så JIF point for Med. afd. 0 Ortopæd kirurgisk 00 i 2009 skal stort set sammenlignes med totale JIF-point for hospitalet i afd. 2008 - hvor publikationerne ikke blev fordelt på afdelingerne Ark 4 11

Totale point for hospital 22 1 23

Bispebjerg Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008:

1.000 Points Points 1.000 900 indtægter indtægter 900 800 800 700 700 Points JIF 600 Points JIF 600 500 500 400 400 300 300 Points 200 Points 200 grad & 100 grad & 100 0 patent 0 patent 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23

Oversigt Samlede point Bispebjerg Hospital 2009-data Bispebjerg Hospital 2008-data Ark Cente afdeling i alt Samle I alt total Nr. Cente Afdeling Grader JIP Total total nr. r grade t JIF indtægt point i r i alt ind- point r mm er fig. tægt ark 0 Dermato-venerologisk 18 123 46 187 1 ark 0 Dermato-venerologisk afd. 18 148 5 171 1 afd. & Videncenter for 3 & Videncenter for Sårheling Sårheling ark 0 Geriatrisk afd. G 0 4 0 4 2 ark 0 Geriatrisk afd. G 0 11 0 11 2 6 ark 0 Endokrinologisk- 6 117 9 133 3 ark 0 Endokrinologisk- 12 203 9 224 3 Gastroenterologisk afd. 4 Gastroenterologisk afd. L L ark 0 Kirurgisk afd. K 0 88 3 91 4 ark 0 Kirurgisk afd. K 0 57 2 59 4 8 ark 0 Lungemedicinsk afd. L 0 237 15 252 5 ark 0 Lungemedicinsk afd. L 12 111 12 135 5 13 ark 0 Ortopædkirurgisk 18 129 4 151 6 ark 0 Institut for 0 0 51 51 15 Idrætsmedicin M81 Samlet ortopæd & 18 129 55 202 6 idrætsmedicin ark 0 Neurologisk afdeling 0 23 8 31 7 ark 0 Neurologisk afd. N 0 80 8 88 7 14 ark 0 Forskningslaboratorium 0 0 9 9 8 ark 0 Forskningslaboratorium 0088 8 for Stereologi og 21 for Stereologi og Neurovidenskab Neurovidenskab

ark 0 Palliativ medicinsk 12 64 16 92 9 ark 0 Palliativ Medicin afd. 6 11 15 32 9 16 ark Kardiologisk 24 103 10 138 10 ark 0 Kardiologisk afd. Y 30 219 11 260 10 7 ark 0 Fysio- og Ergoterapien 0 25 8 33 11 ark 0 Fysio- og Ergoterapien 0 0 8 8 11 5

ark 0 Anæstesi afd. 0 53 1 55 12 ark 0 Anæstesi afd. 0 12 1 13 12 1 ark 0 Arbejds- og 6 34 18 58 13 ark 0 Arbejds- og 08412 13 Miljømedicinsk afdeling 2 Miljømedicinsk afdeling (AMED) ark 0 Institut for 24 165 33 221 14 ark 0 Institut for 6 138 148 292 14 Sygdomsforebyggelse 20 Sygdomsforebyggelse

ark 0 Klinisk Fysiologisk - 6 27 3 36 15 ark 0 Klinisk Fysiologisk - 013316 16 Nuklearmedicinsk afd. 12 Nuklearmedicinsk afd. KFNM KFNM ark 0 Klinisk biokemisk 0 18 6 24 16 ark 0 Klinisk Biokemisk afd. 032234 17 9 KBA ark Tværg Klinisk Farmakologisk 0 73 5 78 17 ark 0 Klinisk Farmakologisk 6601178 18 ående Afdeling 11 afd. afdelin ger ark 0 patologi 0 70 0 70 18 ark 0 Patologiafdelingen 0 17 0 17 19 17 ark 0 Røntgenafdelingen 0 53 0 53 19 ark 0 Røntgenafdelingen 0 0 0 0 20 19 ark 0 WHO Collaborating 6 13 2 21 20 21 Center for Evidence- based Health Promotion in Hospitals & Health Services (WHO-CC) Ark Cente afdeling i alt Samle I alt total Nr. Cente Afdeling Grader JIP Total total nr. r grade t JIF indtægt point i r i alt ind- point r mm er fig. tægt ark 0 Dermato-venerologisk 18 123 46 187 1 ark 0 Dermato-venerologisk afd. 18 148 5 171 1 afd. & Videncenter for 3 & Videncenter for Sårheling Sårheling ark 0 Geriatrisk afd. G 0 4 0 4 2 ark 0 Geriatrisk afd. G 0 11 0 11 2 6 ark 0 Endokrinologisk- 6 117 9 133 3 ark 0 Endokrinologisk- 12 203 9 224 3 Gastroenterologisk afd. 4 Gastroenterologisk afd. L L ark 0 Kirurgisk afd. K 0 88 3 91 4 ark 0 Kirurgisk afd. K 0 57 2 59 4 8 ark 0 Lungemedicinsk afd. L 0 237 15 252 5 ark 0 Lungemedicinsk afd. L 12 111 12 135 5 13 ark 0 Ortopædkirurgisk 18 129 4 151 6 ark 0 Institut for 0 0 51 51 15 Idrætsmedicin M81 Samlet ortopæd & 18 129 55 202 6 idrætsmedicin ark 0 Neurologisk afdeling 0 23 8 31 7 ark 0 Neurologisk afd. N 0 80 8 88 7 14 ark 0 Forskningslaboratorium 0 0 9 9 8 ark 0 Forskningslaboratorium 0088 8 for Stereologi og 21 for Stereologi og Neurovidenskab Neurovidenskab ark 0 Palliativ medicinsk 12 64 16 92 9 ark 0 Palliativ Medicin afd. 6 11 15 32 9 16 ark Kardiologisk 24 103 10 138 10 ark 0 Kardiologisk afd. Y 30 219 11 260 10 7 ark 0 Fysio- og Ergoterapien 0 25 8 33 11 ark 0 Fysio- og Ergoterapien 0 0 8 8 11 5 ark 0 Anæstesi afd. 0 53 1 55 12 ark 0 Anæstesi afd. 0 12 1 13 12 1 ark 0 Arbejds- og 6 34 18 58 13 ark 0 Arbejds- og 08412 13 Miljømedicinsk afdeling 2 Miljømedicinsk afdeling (AMED) uden Sammenhængende 0 0 21 for pt.forløb afd uden Forsk. Enhed for klinisk 0 0 22 for sygepleje afd 23 ark 0 Klinisk Enhed for 6192752 10 Sygdomsforebyggelse KESF 24 ark 0 Reumatologisk afd. H 18 126 52 196 18 138 1.548 303 1.989 114 1.263 328 1.705

Frederiksberg Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008:

Parkerinstituttet: 1 er 2009-data og 2 er 2008-data

1.000 Points 900 indtægter 800 700 600 Points JIF 500 400 300 200 Points 100 grad & 0 patent 12

Frederiksberg Hospital 2009-data Center afdeling Samlede Samlet Samlede Samlede grader mm. JIF indtægter point Ark FrBerg Parker Instituttet 0 73 82 155 1

Frederiksberg Hospital 2008-data Center Afdeling total grader JIF total total indtægt point Ark 0 Reumatiologisk Afdeling 1 00 00 Ark 0 Anæstesiklinikken 2 00 00 0 Urologisk Afdeling Ark 3 00 00 Elektivt Ortopædkirurgisk Klinik Kirurgisk Ark 4 Center EKC 00 00 Ark 0 Røntgen Afdeling 5 02 02 Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling Ark 0 6 0 39 0 39 Ark 0 Klinisk Biokemisk Afdeling 7 08 08 Ark Innovacentret 0 8 00 00 0 Afdelingen for standardisering i Laboratoriemedicin Ark 9 02 02 Ark 0 0 10 01 01 Ark 0 Medicinsk Afdeling M 11 18 245 0 263 Ark 0 Parker Instituttet 12 18 67 0 85 Ark 0 Rehabiliterende Afdeling 13 0 22 0 22 Total for hospitalet 36 387 0 423

Frederiksund Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009:

Frederiksund Hospital 2009-data

1000

900

800 Points indtægter 700

600 Points JIF 500

400 Points 300 grad & 200 patent

100

0 1

Center afdeling doktor- Ph.d. patenter Samlede Samlet Indtægter Indtægter - Samlede Samlede grader grader grader JIF – legater erhversvliv indtægter point mm. & fonde Total for hospital 0 7 07

Hospitalet har både i 2008 og 2009 oplyst, at der ikke er udført forskning ved hospitalet i et omfang, der betyder indberetning til den nationale forskningsstatistik. Der har dog i 2009 været publiceret en pointgivende artikel.

Gentofte Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008:

1. 0 0 0 Points 1. 0 0 0 Points 900 indtægter 900 indtægter 800 800 700 700 600 Points JIF 600 Points JIF 500 500 400 400 300 300 200 Points 200 Points 10 0 grad & 10 0 grad & 0 0 patent 123456789111 patent 123456789111

2009-data 2008-data

Sam Samlede Nr. Samlede -let indtægt Total i Cente grader indtægt Point i Center afdeling grader JIF er point Fig. r Afdeling i alt JIF i alt alt GEH Forskningens 0 0 6 6 0 Forskningens 0 6 Hus Ark Hus Ark 1 1 11 06 GEH Anæstesi 0 0 0 0 0Anæstesi- 0 8 operations og operation- intensiv intensiv afdeling I afdeling I

Ark 2 2 Ark 7 08 GEH Dermato- 42 374 96 512 0Dermato- 24 249 Allergologisk allergologisk afd. K Ark 3 3 Ark 2 97 369 GEH Lungemedicins 0 120 32 152 0 Lungemedici 0 14 k nsk afdeling Y Ark 4 4 Ark 3 418 GEH Medicinsk afd. 6 124 14 144 0 Medicinsk 0 63 F afd. F Ark 5 5 Ark 8 265 GEH Øre-næse- 0 23 1 24 0 Øre-næse- 0 54 hals-kirurgisk hals-kirurgisk afdeling E afdeling

Ark Ark 6 6 10 559 GEH Kardiologisk 18 311 12 341 0 Kardiologisk 6 409 afdeling Afd. P Ark 7 7 Ark 5 0 415 GEH Afdeling Z 0 67 1 68 0Planlagt 0 0 Kirurgi Afd. Z Ark 8 8 Ark 6 00 GEH Klinisk 0 75 0 75 0 Klinisk- 0 24 biokemisk biokemisk afdeling Afdeling Ark 9 9 Ark 1 024 GEH Billediagnostis 0 4 0 4 0 Billeddiagnos 0 13 k afd tisk afdeling Ark 10 10 Ark 4 013 GEH Medicinsk 0 12 6 18 0 Medicinsk 0 5 Ark afdeling C afd. C 11 11 Ark 9 24 28 Totale point 66 1.11 168 1.345 Totale point for hospital 0 for hospital

30 844 132 1.006

Glostrup Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009-data: 2008-data

1000 1.000 900 Points 900 Points JIF 800 indtægter 800 700 700 600 Points JIF 600 500 500 400 400 Points 300 300 grad & 200 Points 200 patent 100 grad & 100 0 patent 0 13579111315171921 1 3 5 7 9 111315171921

2009-data 2008-data Cent afdeling Samled Samle Samled Total Center Afdeling Grader JIF indtæ poi er e t JIF e point i alt gt i alt nt i grader indtægt alt mm. er Ark 0 Klinisk 0 62 31 93 Ark 9 0 Klinisk 0 50 10 60 1 Neurofysiologisk afd. neurofysiologisk afd. Ark 0 Ø Øjenafd. 6 97 37 140 Ark 0 Øjenafd. Ø (inkl RH, 18 183 29 230 2 16 Frederiksberg og Hillerød Hospital) Ark 0 H Neurokirurgisk afd. 0 4 0 4 Ark 0 Neurokirurgisk afd. H 0 6 0 6 3 11 Ark 0 R Radiologisk afd. 0 10 0 10 Ark 0 Radiologisk Afdeling 0 3 0 3 4 15 Ark 0 Forskerparken 0 0 0 0 Ark 0 Forskerparken 0 09 9 5 18 Ark 0 Lundbeckfondcenter 0 0 20 20 19 Ark 0 Klinisk Biokemisk Afd. 0 11 2 13 Ark 6 0 Klinisk Biokemisk afd. 0 6 2 7 6 Ark 0 L Børneafdeling 6 72 10 88 Ark 2 0 Børneafdeling L 6 44 16 65 7 Ark 0 V Fysio- og 0 3 0 3 8 Ergoterapiafd. Ark 0 Forskningsenhed for 0 0 0 0 9 Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Ark 0 Klinisk Eksperimentel 0 21 18 39 Ark 7 0 Klinisk experimentel 0 59 0 59 10 Afd. forsk.afd. Ark 0 N Neurologisk afd. 18 446 46 509 Ark 0 Neurologisk afd. N 30 346 14 390 11 12 Ark 1502 M Medicinsk afd. 18 154 0 172 Ark 0 Medicinsk afd. M 0 133 12 145 12 10 Ark 0 Y Anæstesiologisk 0 75 0 75 Ark 0 Operation & 0 31 0 31 13 afd. 13 Anæstesiologisk afd. Y Ark 0 B 0 0 0 0 Ark 3 0 Geriatrisk/reumatologi 0 23 12 34 14 Geriatrisk/reumatologi sk afd. B (deles i 2009 sk afd. og lægges under Medicinsk afdeling samt forbliver selvstænding)

Ark 0 S Klinisk 0 93 7 100 Ark 8 0 Klinisk fysiologisk & 6 26 8 40 15 Fys./Nuklearmedicins Nuklearmedicinsk afd. k Afd. Ark 0 Afd. for 0 0 2 2 16 højtspecialiseret neurorehabilitering / Traumatisk hjerneskade Ark 1 0 Arbejdsmedicinsk 0 12 0 12 klinik Ark 4 0 Gynækologisk/Obstetri 6 39 3 48 sk afd. G

Ark 5 0 Kirurgisk afd. D 0 24 0 24

Ark 0 Ortopædkirurgisk afd. 0 2 0 2 14 A Ark 0 Skadestuen 0 0 0 0 17 Totalt for hospitalet 48 1.047 152 1.247 Totalt for hospitalet 66 985 134 1.18 5

Herlev Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008:

1.000 1.000 900 Points 900 Points 800 indtægter 800 indtægter 700 700 600 600 Points JIF Points JIF 500 500 400 400 300 300 Points 200 Points 200 grad & 100 grad & 100 patent 0 patent 0 135791113151719 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19

2009-data 2008-data Cente afdeling Samled Saml Samled total Nr. r e et JIF e point i Grad & grader indtægt Fig patent i indtægt Point mm. er . Center Afdeling alt JIF i alt i alt Ark HeH Nefrologisk 0 40 8 48 ark Nefrologisk 1 Afdeling B 1 12 0 Afdeling B 0 64 8 72 Ark HeH Brystkirurgisk Afd. 0 57 0 57 ark Brystkirurgisk Afd. 2 F 2 2 0 F 0 250 25 Ark HeH Kirurgisk Urologisk 0 11 73 84 ark Kirurgisk 3 Afd. H 3 19 0 Urologisk Afd. H 12 28 1 41 Ark HeH Anæstesiologisk 6 74 0 80 ark Anæstesiologisk 4 afd. I 4 1 0 afd. I 0 54 0 54 Ark HeH Klinisk Biokemisk 24 355 20 399 ark Klinisk Biokemisk 5 Afd. K 5 8 0 Afd. K 18 437 23 478 Ark HeH Medicinsk afd. O 0 150 31 181 6 6 Ark HeH Patologiafdelingen 0 264 5 269 ark 7 7 16 0 Patologiafdelingen 12 205 8 226 Ark HeH Onkologisk Afd. R 6 121 92 219 ark 8 8 14 0 Onkologisk Afd. R 12 160 39 210 Ark HeH Akut Medicinsk 0 10 0 10 ark Akut Medicinsk 9 Kardiologisk afd. S 9 7 0 Kardiologisk afd. S 0 31 0 31 Ark HeH Ortopædkirurgisk 0 9 0 10 ark Ortopædkirurgisk 10 afd 10 15 0 afd 0 11 2 Ark HeH Plastikkirurgisk 12 19 0 31 ark Plastikkirurgisk 11 Afd. V 11 17 0 Afd. V 0 3 0 3 Ark HeH Radiologisk afd. X 0 83 0 83 ark 12 12 18 0 Radiologisk afd. X 6 51 9 66 HeH Klinisk fysiologisk 6 12 0 18 Klinisk fysiologisk og og Ark nuklearmedicinsk ark nuklearmedicinsk 13 afd. 13 9 0 afd. 0 17 0 17 HeH DIMS Dansk 6 8 5 19 DIMS Dansk Institut for Institut for Ark Medicinsk ark Medicinsk 14 Simulation 14 3 0 Simulation 0 78 15 Ark HeH Gastroenheden 12 181 21 214 ark 15 15 4 0 Gastroenheden 0 13610 145 HeH Klinisk 0 40 1 41 Klinisk Ark Mikrobiologisk afd. ark Mikrobiologisk afd. 16 Afsnit 75K2 16 10 0 Afsnit 75K2 0 33 2 36 Ark HeH Hæmatologisk afd. 6 152 72 229 ark Hæmatologisk afd. 17 L 17 6 0 L 12 7548 135 Ark HeH Gynækologisk 12 45 5 62 ark Gynækologisk 18 obsttrisk Afd. G 18 5 0 obsttrisk Afd. G 0 51 0 51 Medicinsk ark Endekrinologisk 19 11 0 afd. J 0 22 6 28 Medicinsk ark Reumatologisk 20 13 0 Geriatrisk afd. Q 6 134 25 165 90 1.630 333 2.053 Total point Total point hospital hospital 48 928154 1.130

Hillerød Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008:

Points 1.000 1.000 Points indtægter 900 900 800 indtægter 800 700 700 Points JIF 600 Points JIF 600 500 500 400 400 Points 300 300 Points grad & 200 200 grad & patent 100 100 0 patent 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920

Center afdeling Samlede Saml Samled Total Nr i Center Afdeling Grader JIF Total total grader et JIF e point Fig i alt indtægt point mm. indtæg ter Ark 1 HiH Onkologisk & 0 0 0 0 1 Ark 0 Onkologisk & 0 000 Palliatiativ 15 Palliativ Afdeling

ark 2 HiH Anæstesiologisk 0 13 1 14 2 Ark 0 Anæstesiologisk 0 022 8 Afdeling

Ark 3 HiH lunge- & 0 9 0 10 3 Ark 0 Lungemedicinsk og 0 20 0 20 Infektionmedicinsk 5 infektionsmedicinsk afdeling

Ark 4 HiH Klinisk Biokemisk 0 2 0 2 4 Ark 0 Klinisk Biokemisk 0 16 0 16 9 Afdeling

Ark 5 HiH Ortopædkirurgisk 0 113 1 114 5 Ark 0 Ortopædkirurgisk 6 214 18 238 7 Afd.

Ark 6 HiH Akut 0 0 0 0 6 Ark 0 Akut Afdeling 0 0 0 0 2 Ark 7 HiH Billeddiagnostisk 0 12 0 13 7 Ark 0 Billeddiagnostisk 0 000 17 Afdeling

Ark 8 HiH Patologiafdelingen 0 2 0 2 8 Ark 0 Patologisk Afdeling 0 23 0 23 10 Ark 9 HiH Klinisk 0 15 0 15 9 Ark 0 Klinisk 0 12 0 12 Mikrobiologisk 18 Mikrobiologisk Afdeling

Ark HiH Nefrologisk 0 0 0 0 10 Ark 0 Nefrologisk 0 000 10 14 Afdeling Ark HiH Gynækologisk & 0 57 1 58 11 Ark 0 Gynækologisk- 0 19 1 19 11 Obstetrisk 12 Obstetrisk Afdeling

Ark HiH Øre-Næse-Hals 0 1 0 1 12 Ark 0 Øre-næse-hals 0 011 12 16 Afdeling

Ark HiH Kirurgisk 0 7 1 8 13 Ark 0 Kirurgisk Afdeling 0 6410 13 13 Ark HiH Forsknings- og 0 2 0 2 14 Ark 0 Kvalitet-Forskning- 0 022 14 Udviklings 19 og Udviklingsafd. (KFU)

Ark HiH Neurologisk 0 0 0 0 15 Ark 0 Neurologisk 0 000 15 6 afdeling Ark HiH Pædiatrisk 6 9 0 15 16 Ark 0 Børneafdeling 0 123 16 11 Ark HiH Kardiologisk & 18 148 17 184 17 Ark 0 Kardiologisk & 6 304 3 313 17 Endokrinogisk 4 Endokrinologisk afd. 0 0 0 18 Ark 0 Klinisk Fysiologisk 0 3 0 3 3 0 0 0 19 Ark 0 Arbejdsmedicinsk 0 14 0 14 1 Klinik

Total point for 24 390 23 437 Total point for 12 632 32 676 Hospital Hospital

Hvidovre Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008:

1.000 1.000 900 Points 900 Points 800 indtægter 800 indtægter 700 700 600 Points JIF 600 Points JIF 500 500 400 400 300 300 Points Points 200 200 grad & grad & 100 100 0 patent 0 patent 12345678910111213141516171819 13579111315171921

Oversigt Hvidovre Hospital 2009-data 2008-data

Ark nr. Center afdeling grader Samlet Indtægter Point Nr. Center Afdeling grader i JIP Indtægt Point i allt JIF i alt i alt i alt i alt i alt Fig ark 1 HvH Gyn-obs 0 60 0 60 1 Ark 0 Gyn/Obs 12 537 72 1 ark 2 HvH Fysio- 0 18 3 21 2 Ark 0 Fysio- og 6 33 2 40 Ergoterapien 9 Ergoterapi

ark 3 HvH Klinisk Fysiologi & 0 52 3 55 3 Ark 0 Klinisk Fysiologisk 0 99 3 102 Nuklearmedicin, 8 & Nuklearmedicin, afsnit 239 afsnit 239 ark 4 HvH Klinisk 0 63 8714 Ark 0 Klinisk 0 61 11 72 Mikrobiologisk 14 Mikrobiologisk afdeling afdeling 445 ark 5 HvH Medicinsk Sektion 0 96 7 103 5 Ark 0 Gastroenheden, 6 122 4 132 12 Medicinsk Sektion 439 ark 6 HvH MR-afdelingen 18 252 65 335 6 Ark 0 MR-afdelingen 0 10147 148 6 ark 7 HvH Ortopædkirurgisk 0 34 3377 Ark 0 Ortopædkirurgisk 0 23 9 32 Afdeling 7 ark 8 HvH Endokrinologisk 6 157 16 179 8 Ark 0 Endokrinologisk 0 110 11 120 afdeling 15 afdeling, afsnit 541

ark 9 HvH Anæstesiologisk 0 18 0 18 9 Ark 0 Anæstesiologisk 0 12 0 12 10 ark 10 HvH Klinisk Biokemisk 0 22 52710 Ark 0 Klinisk Biokemisk 6 22 4 33 3 ark 11 HvH Patologiafd. afs. 0 24 02411 Ark 0 Patologiafdeling 0 14 0 14 134 20 afs. 134

ark 12 HvH Røntgen afd. 0 25 0 25 12 Ark 0 Røntgen afd. 0 28 0 28 21 ark 13 HvH Afd. for 6 12 21913 Ark 0 Afdeling for 0 20 2 21 højtspecialiseret 11 Neurorehabilitering neurorehabilitering / Traumatisk hjerneskade ark 14 HvH Børneafdelingen 0 57 1 58 14 Ark 0 Børne afdelingen 6 25 4 35 13 ark 15 HvH Geriatrisk afdeling 0 85 28715 Ark 0 Reumatologisk afd. 12 83 14 109 2 ark 16 HvH Hjerte- 0 203 34 237 16 Ark 0 Hjete-lunge 6 348 37 392 Lungemedicinsk 16 medicinsk afdeling Afdeling

ark 17 HvH Infektionsmedicin 6 226 23 255 17 Ark 0 Infektionsmedicinsk 12 242 29 283 19 afd

ark 18 HvH Kirurgisk sektion 42 92 16 150 18 Ark 0 Gastroenheden, 0 0 21 21 4 Kirurgisk sektion 435 ark 20 HvH Klinisk 18 188 33 239 20 Ark 0 Klinisk 6 140 34 180 Forskningscenter 5 Forskningscenter 136 Udenfor HvH Alkoenheden 0 19 0 19 21 Ark 0 Alkoenheden 0 110 11 ark 18 Udenfor HvH Akut Modtage Afd 0 3 0 3 22 ark Udenfor HvH CHIP 0 62 0 62 23 ark Hospitalet i alt 96 1.767 222 2.085 Hospitalet i alt 72 1.545 239 1.857

Region Hovedstadens Psykiatri Udvikling 2008-data til 2009-data

2009: 2008:

1.000 1.000 Points 900 900 Points 800 indtægter 800 indtægter 700 700 600 Points JIF 600 Points JIF 500 500 400 400 300 300 Points 200 Points 200 grad & 100 grad & 100 patent 0 patent 0 1 3 5 7 9 1113151719 135791113151719

Psykiatri 2009-data Psykiatri 2008-data Center afdeling Saml Sam Saml Total Nr. Center Afdeling Grade JIF total point i ede let et point i r i alt indtæg alt grade JIF indt Fig t r ægt . Ark Retspsykiatrisk 0 0 0 0 0 1 Ark Retspsykiatrisk 0 0 0 0 0 1 Center Glostrup 9 Center Glostrup Ark Psykiatrisk Center 0 0 34 0 34 2 Ark Psykiatrisk Center 1500 0 48 1 50 2 Amager 1 Amager overafd. A1 Ark Psykiatrisk Center Rehabiliteringse 0 20 0 20 3 Ark Psykiatrisk Center 1500 0 17 0 17 3 Ballerup nheden 2 Ballerup overafd. M1 Ark Psykiatrisk Center 1500 overafd. 0 68 31 99 4 Ark Psykiatrisk Center 1500 12 42 40 93 4 Bispebjerg C1-C3 4 Bispebjerg overafd. C1- C3 Ark Psykiatrisk Center 0 0 0 0 0 5 Ark Psykiatrisk Center 0 0 0 0 0 5 Bornholm 19 Bornholm Ark Psykiatrisk Center 0 0 9 0 9 6 Ark Psykiatrisk Center 0 0 11 0 11 6 Frederiskberg 5 Frederiksberg (SKS-nummer 1500 F1 Ark Psykiatrisk Center 0 0 71 2 73 7 Ark Psykiatrisk Center 0 6 47 0 53 7 Gentofte 6 Gentofte Ark Psykiatrisk Center 0 18 44 39 101 8 Ark Psykiatrisk Center 0 6 34 28 68 8 Glostrup 8 Glostrup Ark Psykiatrisk Center 1500 overafd. 0 38 2 40 9 Ark Psykiatrisk Center 0 0 22 7 29 9 Hvidovre H1 11 Hvidovre Ark Psykiatrisk Center 0 6 45 1 52 10 Ark Psykiatrisk Center 0 0 63 1 65 10 Nordsjælland 12 Nordsjælland Ark Psykiatrisk Center 0 36 141 34 211 11 Ark Psykiatrisk Center 0 30 211 36 277 11 Rigshospitalet 13 Rigshospitalet Ark Psykiatrisk Center 0 18 164 18 200 12 Ark Psykiatrisk Center Forskningse 0 98 10 107 12 Sct. Hans 17 Sct. Hans nheden Ark Psykoterapeutisk 1500 overaffd. 0 5 6 11 13 Ark Psykoterapeutisk 1500 0 0 5 5 13 Center Stolpegård 01 18 Center Stolpegård overafd. 01 Ark Børne- og 0 0 18 1 19 14 Ark Børne og 1500 12 12 1 25 14 Ungdomspsykiatr 3 ungdomspsykiatrisk overafd. B1 isk Center Center Bispebjerg Bispebjerg Ark Børne- og 0 6 11 2 19 15 Ark Børne- og 1500 0 30 3 33 15 Ungdomspsykiatr 7 ungdomspsykiatrisk overafd. Q1 isk Center Center Glostrup Glostrup Ark Børne- og 0 0 8 0 8 16 16 Ungdomspsykiatr isk Center 17 Ark Psykiatrisk Center afd. L 0 0 0 0 14 Sct. Hans 18 Ark Psykiatrisk Center afd. M 0 0 0 0 15 Sct. Hans 19 Ark Psykiatrisk Center Retspsykiatri 0 0 0 0 16 Sct. Hans sk afd. R Total point 84 676 137 897 Total point 66 635 132 833

Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data Abdominalcentret

2009: 2008:

1. 0 0 0 1.000 900 Points 900 Points 800 indtægter 800 indtægter

700 700 600 Points JIF 600 Points JIF 500 500

400 400

300 Points 300 Points 200 grad & 200 grad & 10 0 patent 100 patent 0 0 123456789 12 34 567 89

Rigshospitalet 2009-data Rigshospitalet 2008-data Center afdeling Samle Saml Samled Poi Nr Center Afdeling Grad JIF indtægt Poin de et JIF e nt i i & i alt t i grader indtægt alt Fi pate alt mm. er g nt i alt Ar ABD Karkirurgisk 0 99 8 106 1 ar Abdominalce Karkirurgisk 0 114 12 126 k Klinik RK k nteret Klinik 1 18

Ar Abdominal Kirurgisk 0 13 0 13 2 ar Abdominalce Kirurgisk 0 31 6 37 k gastroenterol k ntret Gastroenterolo 2 ogisk klinik C 21 gisk Klinik C

Ar Abdominalcen Medicinsk 0 265 12 277 3 ar Abdominalce Medicinsk 0 0 10 10 k tret Endokrinolog k nteret Endokrinologis 3 isk Klinik PE 19 k

Ar Abdominalcen Nefrologisk 6 47 6 59 4 ar Abdominalce Nefrologisk 18 380 3 401 k tret Afdeling P k ntret Afdeling P 4 2132 24 2132

Ar ABD Urologisk 0 5 5 10 5 ar Abdominalce Urologisk 0 4 0 4 k klinik D k ntret Klinik D 5 23 Ar Abdominalcen Hepatologisk 0 24 2 27 6 ar Abdominal Hepatologisk 18 31 3 52 k tret k Centret klinik A 6 25

Ar ABD Intensiv 6 40 13 59 7 ar Abdominal Intensiv terapi 0 34 12 46 k Terapiklinik k centret 7 26

Ar Abdominalcen Medicinsk 0 14 0 14 8 ar Abdominalce Medicinsk 0 17 3 20 k tret Gastroentero k ntret gastroenterolo 8 logisk klinik 22 gisk klinik CA CA

Ar ABD AN-OP, 0 104 9 113 9 ar Abdominalce Anæstesi- og 12 48 0 60 k Anæstesi- og k nteret operationsklini 9 Operationskli 20 kken 2041 nik Total center 12 610 56 678 Total center 48 658 49 755

Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data Cochranecentret

2009: 2008:

Cochrane Center 2009-data Cochrane Center 2008-data Points

10 0 0 indtægter 1. 0 0 0 Points 900 900 indtægter 800 800 Points JIF 700 700 Points JIF 600 600

500 500

400 400 Points

300 Points 300 grad & 200 200 grad & patent 100 patent 10 0 0 0 12 12

Rigshospitalet 2009-data Center Afdeling dr.- ph.d.- patent Grad & JIF indtægter indtægter indtægt Point Nr. grad grad point patent i - fonde erhvervs- i alt i alt i alt liv Fig Ark Nordisk Copenhagen 0 0 0 0 178 29 0 29 207 1 1 Cochrane Trial Unit Center Ark Det Det 0 0 0 0 145 33 0 33 178 2 2 Nordiske Nordiske Cochrane Cochrane Center Center 384

Rigshospitalet 2008-data Center Afdeling dr.- ph.d.- patent Grad & JIF indtægter indtægter indtægt Point Nr. grad grad point patent i - fonde erhvervs- i alt i alt i alt liv Fig 1 ark Nordisk Nordisk 0 0 0 0 192 28 0 28 220 2 64 Cochrane Cochrane Center Center OBS I 2008 var publikationsdata ikke opdelt i de to enheder, men alene som en samlet enhed

Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data Diagnostisk Center 2009: 2008:

1.000 1.000 Points 900 900 Points 800 indtægter 800 indtægter 700 700 600 Points JIF 600 Points JIF 500 500 400 400 300 300 200 Points 200 Points 100 grad & 100 grad & 0 patent 0 patent 123456789 123456789

Rigshospitalet Diagnostisk Center 2009- 2008- data data Center Afdeling Grad & JIF indtægt Point i Nr. Center Afdeling Grad JIF indtægt Point i patent i i alt alt i & i alt alt alt Fig patent i alt

Ark 1 Diagnostisk Radiologisk 0 71 2 73 1 ark 5 Diagnostisk Diagnostisk 0 124 0 124 Center Klinik Center radiologisk klinik

Ark 2 Diagnostisk Medikoteknisk 0 0 0 0 2 ark 10 Diagnostisk Medikoteknisk 0 0 0 0 Center Afdeling Center afdeling

Ark 3 Diagnostisk Klinisk Patologi 18 271 53 342 3 ark 3 Diagnostisk Patologisk 0 184 40 225 Center Center Anatomisk Afdeling

Ark 4 Diagnostisk Klinisk 6 218 53 277 4 ark 9 Diagnostisk Klinisk 12 293 0 305 Center Mikrobiologi Center Mikrobiologisk Afdeling

Ark 5 Diagnostisk Klinisk 0 212 3 215 5 ark 8 Diagnostisk Klinisk 6 155 0 161 Center Immunologi Center Immunologi, afsnit 2034

Ark 6 Diagnostisk Klinisk 54 272 32 357 6 ark 6 Diagnostisk Klinisk 24 162 23 209 Center Fysiologi/Nuklea Center Fysiologisk og rmedicin (KF) Nuklearmedicins k Klinik & PET og Cyklotron enheden Ark 7 Diagnostisk Klinisk Biokemi 0 457 0 457 7 ark 7 Diagnostisk Klinisk 0 477 60 537 Center (KB) Center Biokemisk Afdeling

Ark 8 Diagnostisk Infektionshygiej 0 7 0 7 8 ark 4 Diagnostisk Infektionshygiej 0 8 3 11 Center nisk Enhed Center nisk Enhed (IHE)

9 ark 11 Diagnostisk Klinisk 6 40 0 46 Center Farmakologisk Laboratorium Q, 7642 Total point 78 1.508 143 1.729 Total point 48 1.444 126 1.618

Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data FinsenCentret 2009: 2008:

Points Points 1.000 indtægter 1.000 indtægter 900 900 800 800 700 Points JIF 700 Points JIF 600 600

500 500 400 400 300 300 Points 200 Points 200 10 0 grad & 10 0 grad & 0 0 patent 12345 6789 111 patent 123456789111

2009-data 2008-data Center Afdeling Grad & JIF indtægt Point Nr. Center Afdeling Grad & JIF indtægt Point i patent i i alt i alt i patent i alt alt alt Fig i alt

Ark Finsencent Reumatologisk 18 167 9 194 1 ark Finsencent Reumatologisk 0 36 4 40 1 ret klinik 50 ret Klinik

Ark Finsencent Onkologisk klinik 30 544 98 672 2 ark Finsencent Onkologisk Klinik 0 0 108 108 2 ret 55 ret

Ark Finsencent Center for 30 0 30 60 3 3 ret medicinsk parasitologi; Epidemi klinikken Ark Finsencent Institut for 18 45 30 93 4 ark Finsencent Institut for 0 79 24 103 4 ret Inflammationsforskn 54 ret Inflammationsforskn ing ing Ark Finsencent Hæmatologisk klinik 18 105 77 200 5 ark Finsencent Hæmatologisk 0 172 59 231 5 ret 53 ret Klinik, L-4042

Ark Finsencent Finsenlaboratoriet 6 92 37 134 6 ark Finsencent Finsenlaboratoriet 12 114 27 152 6 ret 52 ret

Ark Finsencent Epidemi klinikken 30 479 25 534 7 ark Finsencent Epidemiklinikken, M 18 725 49 792 7 ret 51 ret

Ark Finsencent Center for 0 192 99 291 8 8 ret Inflammation og Metabolisme, Epidemiklinikken og Center for Muskelforskning

9 ark Finsencent Radioterapiklinikken 12 385 15 412 56 ret

ude Strålebiologisk Lab. 7 10 ark Finsencent Strålebiologisk 6 13 0 19 n 57 ret Laboratorium - ej ark indsendt valideret skema

ude Center for Muskel- 472 n forskning ark

Total point 150 1.630 406 2.179 Total point 48 1.525 286 1.859

Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data HjerteCentret

2009: 2008:

1.000 1.000 900 Points 900 Points 800 indtægter 800 indtægter 700 700 600 Points JIF 600 Points JIF 500 500 400 400 300 300 Points 200 Points 200 grad & 100 grad & 100 patent 0 patent 0 123456 123456

Hjertecentret 2009-data 2008-data

Grad & Grad & patent indtægt Point Nr. i patent indtægt Point i Center Afdeling i alt JIF i alt i alt Fig. Center Afdeling i alt JIF i alt alt Hjertecentret Hjerteanæstesiologi 0 0 0 Ark sk Klinik 1 0 1 Hjertecenter Thoraxkirurgisk 0 127 4 Klinik Ark ark Hjertecentr Thoraxkir. Afd. 2 131 2 59 et RT 2152 628 6 41 Hjertecentret Thoraxanæstesiolo 0 18 0 gisk klinik Thorax- Ark ark Hjertecentr Anæstesiologis 3 18 3 61 et k 60 0 6 Hjertecentret Medicinsk 24 594 72 Ark kardiologisk klinik ark Hjertecentr Kardiologisk 4 690 4 58 et afd. B 0 0 15 15 Ark Hjertecentret Hjertekirurgisk 0 0 0 5 Klinik 0 5

Laboratorium ark Hjertecentr for Molekylær 0 6 60 et Kardiologi 0 0 15 15 Total point 24 739 76 839 Total point 12 28 37 77

Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data HovedOrto Centret

2009: 2008:

1.000 1.000 900 Points 900 Points 800 indtægter 800 indtægter 700 700 600 Points JIF 600 Points JIF 500 500 400 400 300 300 Points Points 200 200 grad & grad & 100 100 0 patent 0 patent 12345678910 12345678910

2009-data 2008-data Center Afdeling Grad & JIF indtægt Point i Nr. Center Afdeling Grad & JIF indtægt Point i patent i alt alt i patent i alt alt i alt Fig i alt

ark HovedOrtoCe Tand-mund- 0 22 34 56 1 ar HovedOrtoC Tand-mund- 0 28 0 28 1 nter kæbekirurgisk k entret kæbekirurgis Klinik, Z 3 k Klinik 0 ark HovedOrtoCe Klinik for 0 23 28 51 2 ar HovedOrtoC Klinikken for 0 17 0 17 2 nter Plastikkirurgi, k entret Plastikkirurgi Brystkirurgi og 2 og Brandsårsbeh 9 Brandsårsbe andling, S handling ark HovedOrtoCe Øre-næse- 0 53 61 114 3 3 nter halskirurgisk Klinik, F ark HovedOrtoCe Otopædkirurgi 05 6114 ar HovedOrtoC Ortopædkirur 0 11 6 17 4 nter sk Klinik, U k entret gisk afd. U 3 3 ark HovedOrtoCe Læbe- 00 015 5 nter Ganespalte Centret ark HovedOrtoCe Anæstesi- og 30 253 265 548 6 ar HovedOrtoC Anæstesi- og 12 27 11 50 6 nter operationsklini k entret operationskli kken, AN 2 nikken 4321 7 ark HovedOrtocC Klinik for 00 007 ar HovedOrtoC Klinik for 0 0 4 4 7 enter Ergo- og k entret Ergo- og Fysioterapi, T 3 Fysioterapi 2 Ud HovedOrtocC Brystkirurgisk 54 8 ar HovedOrtoC Brystkirurgis 0 54 4 58 en enter k entret k klinik, CE, ark 3 3104 1 Ud HovedOrtocC Øjenklinikken 12 9 ar HovedOrtoC Øjenklinikken 0 38 8 46 en enter k entret ark 3 4 10 ar HovedOrtoC Anæstesi- og 12 50 13 75 k entret operationskli 2 nikken 4321 8 total point 30 421 396 781 Total point 24 226 45 295

Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data Juliane Marie Centret

2009: 2008:

1.000 1.000 Points Points 900 900 indtægter indtægter 800 800 700 700 600 Points JIF 600 Points JIF 500 500 400 400 300 300 Points Points 200 200 100 grad & grad & 100 0 patent patent 0 12345678910111213141516 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

2009-data 2008-data Center Afdeling Grad JIF indtægt Point Nr. i center Afdeling Grad & JIF indtægt Point & i alt i alt Fig. patent i i alt i alt patent alt i alt ark 1 Juliane Vækst og 12 157 86 255 1 ark Juliane Klinik for Vækst og 24 151 40 216 Marie Reproduktion 46 Marie reproduktion Centret Centret ark 2 Juliane Ultralyd 0 40 848 2 ark Juliane Ultralydklinikken - 0 0 0 0 Marie 45 Marie se ark 49 Centret Centret ark 3 Juliane Pæd2 Bonkolab 0 0 34 34 3 Marie Centret ark 4 Juliane Pædiatri 1 og 2 0 176 1 177 4 ark Juliane Pædiatrisk Klinik 1 0 132 4 136 Marie 38 Marie Centret Centret 5 ark Juliane Pædiatrisk Klinik 2 0 0 20 20 39 Marie Centret ark 5 Juliane Klinik for 0 4 17 21 6 ark Juliane Klinik for psykologi, 0 0 16 16 Marie Psykologi, 35 Mari pædagogik, og Centret Socialrådgivning Centret socialrådgivning og Pædagogik

ark 6 Juliane Obstetrik 12 93 3108 7 ark Juliane Obstetrisk Klinik 18 74 6 99 Marie 37 Marie Centret Centret ark 7 Juliane Neonatal 12 22 034 8 ark Juliane Neonatalklinikken 6 30 5 41 Marie 36 Marie Centret Centret ark 8 Juliane Klinisk Genetik 0 118 11 129 9 ark Juliane Klinisk Genetisk 0 151 6 158 Marie 47 Marie Afdeling Centret Centret ark 9 Juliane Gynækologi 18 274 9 302 10 ark Juliane Gynækologisk 0 123 10 133 Marie 44 Marie Klinik Centret Centret ark 10 Juliane Fertilitet 12 50 062 11 ark Juliane Fertilitetsklinikken 6 128 12 147 Marie 48 Marie Centret Centret ark 11 Juliane Kiurgisk 12 133 7 152 12 ark Juliane Klinisk 0 119 13 132 Marie patofysiologi 43 Marie patofysiologi Centret Centret

ark 12 Juliane Anæstesi 0 34 0 34 13 ark Juliane Anæstesi og 0 7 0 7 Marie operation 41 Marie operation Centret Centret Reproduktion 12 20 14 ark Juliane Reproduktionsbiolo 6 40 19 65 40 Marie gisk Laboratorium Centret 15 ark Juliane Klinik for 0 0 0 0 42 Marie Børnekirurgi Centret ark Juliane Klinik for Føtal 0 44 9 53 49 Marie Medicin og Centret Ultraludsscanning

total point 90 1.122 175 1.355 0 total point 60 1.000 161 1.221

Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data Neurocentret

2009: 2008:

1.000 1.000 900 Points 900 Points 800 indtægter 800 indtægter 700 700 600 Points JIF 600 Points JIF 500 500 400 400 300 Points 300 200 200 Points 100 grad & grad & patent 100 0 0 patent 1234567 1234567

Oversigt Rigshospitalet Neurocentret 2009-data Rigshospitalet 2008-data

Center afdeling Samled Samlet Samlede total Nr. i Center Afdeling Grad JIP indtægt i Point e JIF indtægt poin Fig & alt i alt grader er t paten mm. t i alt ark Neuroce Rigshospitalet, 0 28 3 30 1 ark Neurocenter Klinik for 0 21 1 22 1 ntret Klinik for 15 et rygmarvsskader Rygmarvsskader, TH 130109 ark Neuroce Rigshospitalet, 0 29 4 33 2 ark Neurocenter Neurokirurgisk 6 77 0 83 2 ntret Neurokirurgisk 12 et Klinik Klinik, NK 130121 ark Neuroce Rigshospitalet, 0 51 5 57 3 ark Neurocenter Neurofysiologisk 0 13 4 17 3 ntret Neurofysiologisk 13 et Klinik Klinik, NF 130119 ark Neuroce Rigshospitalet, 0 17 6 23 4 ark Neurocentre Neuroanæstesiolog 6 17 0 23 4 ntret Neuroanæstesiolo 17 t isk klinik gisk klinik

ark Neuroce Rigshospitalet, 54 439 135 628 5 ark Neurocenter Neurologisk Klinik 42 388 125 555 5 ntret Neurologisk 14 et Klinik, N 130122

ude Neuroce Tværfagligt 6 6 n ntret smertecenter ark 7 ark Neurocentre Krisepsykologisk 0 0 0 0 16 t enhed

total point 54 570 152 771 total point 54 515 131 701

Enkeltenheder Udvikling 2008-data til 2009-data

2009: 2008:

1.000 1.000 900 Points 900 Points 800 indtægter 800 indtægter 700 700 600 Points JIF 600 Points JIF 500 500 400 400 300 300 Points Points 200 200 grad & 100 100 grad & patent patent 0 0 123456 123456

2009-data 2008-data Center afdeling Samlede Samlet Samlede samlede Nr i Center Afdeling Totale JIF totale totale grader JIF indtægter point Fig. grader indtægt point mm. er

Ar Koncern Forsknings 78 704 79 862 1 Ar Koncern Forskningscent 36 425 40 501 k Plan og center for k 1 Plan og er for 1 Udvikling Forebyggel Udviklin Forebyggelse se og g og Sundhed Sundhed Ar - København 0 0 21 21 2 Ar GCP- 0 0 7 20 27 k s k 4 enhede 2 Universitets n hospitals GCP-enhed Ar UCSF UCSF 6 29 23 58 3 Ar UCSF 0 0 723 29 k k 5 3 Ar Direktion og Center for 0 19 0 19 4 ark Center 0 6 12 5 29 k administrati Klinisk 63 for 4 on Uddannelse Klinisk Uddann else (CEKU) 5 Ar Koncern Enhed for 0 0 2 2 k 2 Plan og Patientsikkerhe Udviklin d g 6 Ar 0 Enhed for 0 0 0 0 k 3 Brugerundersøg elser

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 12

Emne: Høring af vækstforum hovedstadens forslag til erhvervsudviklings- strategi for hovedstadsregionen 2011-2013

3 bilag

Høringsudkast November 2010

Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen 2011-2013 HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 2 innovative vækstmotor

Indholdsfortegnelse

1 Et stærkt erhvervsliv – nu og om 10 år 3

1.1 Vækstforum Hovedstadens vision 2020 3 1.2 Hovedstadsregionens aktuelle ståsted og fremtidens globale trends 5 1.3 Udfordringer: Lav vækst i produktion og produktivitet 6

2 Det vil Vækstforum Hovedstaden 8

2.1 Fundament og trædesten i årene frem 8 2.2 Fra vision til konkret indsats 10 2.3 De seks indsatsområder 11 2.4 Konkrete initiativer 12

3 Indsatsområder 15

3.1 Ny velfærdsteknologi som en god forretning 15 3.2 En attraktiv metropol med gode forbindelser 16 3.3 Innovation og Forskning – vidensregionens base 20 3.4 Talent og kompetencer i verdensklasse 23 3.5 Erhvervsklynger – stærke nicher i global konkurrence 25 3.6 Vækstiværksættere med en international tilgang 29

4 Overvågning 32

HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 3 innovative vækstmotor

1 Et stærkt erhvervsliv – nu og om 10 år

1.1 Vækstforum Hovedstadens vision 2020 nem at nå og begå sig i. Regionen byder på en levende storby med en international atmosfære. Hovedstads- Gode rammevilkår er basis for højproduktive regionen er samtidig kendt for, at der er optimale mulighe- virksomheder, velaflønnede medarbejdere og for der for at have både karriere og familie-fritidsliv i balance. borgernes velstand og velfærd. Med ‘Hovedstaden - Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor’ • Innovative virksomheder Hovedstadsregionen er uden sammenligning det sted i prioriterer Vækstforum Hovedstaden sin indsats Danmark, hvor der i stor målestok skabes højproduktive, og sætter i perioden 2011-2013 konkret handling innovative virksomheder med højtlønnede job. Grunden bag ordene ved at medfinansiere projekter fra til den internationale position er lagt på en stærk de regionale erhvervsfremmemidler og EU’s ‘hjemmebane’. Strukturfonde. • Hjertet i Nordeuropa Øresundsregionen er både den trafikale indgang til og hjertet i Skandinavien. For globale virksomheder er den et VækstforumVækstforum Hovedstadens Hovedstadens vision vision interessant marked – godt nok beliggende i udkanten af de forfor hovedstadsregionen hovedstadsregionen år år 2020: 2020: store, europæiske markeder, men med gode flyforbindelser Hovedstadsregionen er og højhastighedstog via Femern Forbindelsen. Hovedstadsregionen er Nordeuropas mest globale og • Succeshistorie i regionernes Europa konNordeuropakurrencedygtiges mest metglobaleropol, og Regionen opfattes som meget større og bredere omfattende konkurrencedygtige metropol, hele det sydlige Sverige og resten af Sjælland – og med hvor mennesker og virksomheder stærke forbindelser og netværk til både det øvrige Danmark hvor mennesker og virksomheder og ned til Hamborg. Regionen i den sydvestlige Østersø er en i innovative partnerskaber af de store succeshistorier i regionernes Europa. omsi innætterovative vid paren, tnerskabervelfærd og omsætter viden, velfærd og • Stærk spiller blandt verdens metropoler bæredygtighed til vækst I år 2020 er regionen en velintegreret spiller blandt verdens bæredygtighed til vækst metropoler. Virksomheder, medarbejdere, forskere og studerende rejser i stort omfang ud i korte eller længere perioder – og vender tilbage med nye idéer, forretnings- forbindelser på eksportmarkeder og adgang til videns- I 2020 er hovedstadsregionen derfor kendetegnet netværk. Hovedstadsregionen indhenter best pratice og ved følgende: next pratice i byer som München, Barcelona og Singapore. Danskere er attraktive samarbejdspartnere ude i verden, • International metropol fordi de til stadighed finder nichestyrker i den internatio- Hovedstadsregionen er en international metropol, der nale arbejdsdeling og koncentrerer indsatsen dér. begår sig i konkurrencen med andre metropoler i både det nære udland – Stockholm, Berlin, Hamborg – og i stigende • Mange aktiver – talent og service grad også i det fjerne udland. Regionen er til at få øje på, Tilsvarende tiltrækkes udlandet af hovedstadsregionens HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 4 innovative vækstmotor

mange aktiver. Når virksomheder etablerer sig her, får Det forudsete pres på arbejdsstyrken på grund af forskydnin- de adgang til stærke forskningsmiljøer (blandt andet gen mod flere i pensionsalderen og færre i den erhvervsaktive et universitet i den europæiske top ti), avancerede alder er afbødet. Nyuddannede kommer ind på arbejdsmarke- serviceydelser og en stor talentmasse i arbejdsstyrken. det i en yngre alder, ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, Medarbejdere evner at innovere, at tage nye teknologier nydanskere har godt fodfæste og udenlandsk arbejdskraft i anvendelse og se internationale muligheder. Hele ud- søger hertil. Sidst men ikke mindst har ufaglærte grupper i dannelsessektoren arbejder med disse kompetencer: I efter- og videreuddannelsesforløb opkvalificeret sig til nye job grundskolen, på ungdoms- og de videregående uddannel- i takt med, at den traditionelle jobbase er flyttet til andre dele ser og som livslang læring i efter- og videreuddannelses- af verden. systemet.

• Inn ovativ udvikling af velfærdsstaten Hov edstadsregionen kan ikke være bedst inden for 1.2 Hovedstadsregionens aktuelle ståsted og alle erhvervsområder, men har særlige fordele inden fremtidens globale trends for et antal stærke erhvervsklynger. Blandt andet har kommuner, region, staten og store og små virksomheder Fremtidsvisionen er et ambitiøst men realistisk sammen fundet nye veje for udvikling af velfærdsstaten billede, der tager højde for det udgangspunkt, til det stigende antal ældre borgere og for klima-, miljø- som regionen har. Den forholder sig til en række og energivenlige offentlige investeringer og forbrug. Indsatsen giver international genklang og udenlandske af de globale udviklingstendenser, der vil få af- delegationer besøger regionen for at få inspiration. De gørende betydning for virksomhedernes dagligdag, regionale underleverandører af fx komponenter til de nye strategiske planer og dermed erhvervsudviklingen løsninger står klar som samarbejdspartnere på eksport- i regionen. Vækstforum kan ikke påvirke tendens- markederne. erne, men tage bestik af dem i sin strategi.

• Ver denskendt brand Regionens virksomheder inden for oplevelsesøkonomien Hovedstadsregionen er hele Danmarks vækstmotor. Erhvervs- er gode til at spotte nye forbrugertrends, fx inden for ga- udviklingen i hovedstadsregionen har derfor stor, national stronomi, mode og events. Det kan aflæses i eksporten og betydning. En markant del af erhvervsaktiviteten i Danmark erhvervsturismen og bidrager til en levende region med et foregår i hovedstadsregionen (tæt på 50 pct.). Det gælder i verdenskendt brand. særlig grad den vidensbaserede aktivitet. De 1,6 mio. indbyg- gere i hovedstadsregionen udgør en lille tredjedel af Danmarks • Man ge iværksættere og stor, bred arbejdsstyrke befolkning, men regionen er hjemsted for: En væsentlig del af nytænkning og nye jobs i år 2020 kommer fra et robust lag af vækstiværksættere, der har lært • over halvdelen af danskere med en videregående at tænke og handle internationalt. Lysten til at starte egen uddannelse virksomhed, til at innovere og til at prøve udenlandske • 75 pct. af landets nye job muligheder af er sået hos de unge i uddannelsessystemet • 80 pct. af hightech virksomhederne - lige fra grundskole til universitetsniveau. • 70 pct. af al privat forskning og udvikling • 85 pct. af de udenlandske investeringer. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 5 innovative vækstmotor

Globale udviklingstendenser, der har betydning for erhvervsudviklingen:

• Befolkningens sammensætning – flere ældre • Teknologisk udvikling: Arbejdsstyrken bliver marginalt mindre de næste 10 Pres på små, danske udviklingsmiljøer år, og der bliver betydeligt flere pensionister. Opgaven - god forretning i nye anvendelsesmuligheder med at finansiere velfærd for ældre vil vokse. Omvendt Danske virksomheder er traditionelt bedre til at anvende skaber en aldrende befolkning i den vestlige verden nye teknologi end til at udvikle ny. Det kan der blive endnu markeder inden for sundhed og velfærd, som virksom- mere brug for. Faserne i et konkret, teknologisk ud- heder kan drage fordel af. viklingsforløb spredes på flere lande, og de regionale udviklingsmiljøer specialiseres. Det er derfor ikke givet, • Øget global konkurrence om virksomheders at hovedstadsregionen kan fastholde alle sine inter- placering – også om deres forskningsaktiviteter nationalt stærke miljøer. Et modtræk kan være at sikre Høje lønninger motiverer danske virksomheder til udflyt- volumen og specialisering via samarbejde med vore ning. Det efterlader ufaglærte med ringe jobudsigter. naboregioner. Udbredelsen af nye teknologier, udviklet i Presset fra lavtlønslande breder sig fremover også til andre lande, kan drives frem i offentlige-private samar- forsknings- og teknologitunge aktiviteter. For mange bejder, fx samfundsløsninger på klimaforandringer. virksomheder er placering af forsknings- og udviklings- afdelinger i ikke-vestlige lande i stigende grad en reel • Jordens ressourcer svinder ind mulighed. – udvikling af alternativer i høj kurs Den globale efterspørgsel efter energi og råstoffer stiger, • BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) mens de naturlige forekomster er knappe. Løsninger skal - lokomotiv for økonomisk aktivitet særligt findes i byerne, der huser halvdelen af verdens Den økonomiske aktivitet i verden vil i stigende omfang befolkning og er ansvarlig for 75 pct. af CO2-udslippet. finde sted i lande som Indien og Kina. Det gælder både Derfor stiger behovet for at finde kompenserende løsnin- produktion, forskning, innovation og forbrug. Det er ger: Energibesparelser, genanvendelse af materialer og derfor både interessant og nødvendigt at ikke blot de udvikling af alternative energiformer og nye materialer. store, men også de mindre, danske virksomheder, der traditionelt har stor samhandel med vore nære naboer, er mere til stede i BRIK-landene. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 6 innovative vækstmotor

1.3 Udfordringer: gnose forudser, at der om ca. 10 år vil mangle små 50.000 Lav vækst i produktion og produktivitet faglærte og mere end 100.000 videregående uddannede i Danmark. Internationale sammenligninger af metropoler og lande tegner et billede af en hovedstadsregion, • Middelmådig innovationsevne hvor den faktiske performance ikke helt lever op Hoveds tadsregionen klarer sig kun middelmådigt på evnen til de rammer, der er til stede i regionen. til at innovere. Virksomhederne gør det fremragende inden for proces- og brugerdrevet innovation. Men der er behov for forbedringer inden for produktinnovation, forskning og Hovedstadsregionen ligger gang på gang i den absolutte top, kommerciel anvendelse af forskningen. Det har stor indfly- både i europæisk og i global sammenhæng, når internationale delse på konkurrenceevnen. Forskningen, forskningsinfra- analyseinstitutter ser på, hvor attraktive metropoler er at bo i, strukturen og koblingerne mellem forskning og erhverv er at besøge som turist, at opstarte og drive virksomhed i etc. afgørende elementer i en forbedring af den forsknings- og Men det slår ikke igennem i den faktiske performance. teknologibaserede innovation.

På to så centrale mål som udvikling i produktion og produktivi- • Haltende attraktionsværdi tet har regionen i en lang årrække kun klaret sig middelmådigt Hoveds tadsregionen er i metropolsammenhæng en mindre i forhold til metropoler, vi normalt sammenligner os med. by i udkanten af Europa. Det er to afgørende udfordringer – Eksempelvis havde hovedstaden i perioden 1995-2005 en årlig men der findes offensive modtræk. Tog- og flyforbindelser til vækst på 2,0 pct. mod 2,9 pct. i OECD og 4,5 pct. i Stockholm. regionen kan i højere grad kompensere for afstande ved at Den tendens kan blive mere tydelig i fremtiden. OECD-fremskriv- sikre nem og hurtig adgang. Og en tættere integration over ninger, der rækker frem til 2025, forudser lav, dansk vækst i pro- Øresund, end det er tilfældet, kan skabe en større region duktion og produktivitet og betydeligt under niveauet for andre og dermed basis for: Et arbejdsmarked med flere interna- OECD-lande, landene i Eurozonen og de øvrige nordiske lande. tionale arbejdspladser rettet mod udenlandske nøglemed- arbejdere, et grundlag for større investeringer i kulturelle I analysen ‘Territorial Review Copenhagen’ fra 2009, hvor hoved- faciliteter og events rettet mod turister og muligheden for stadsregionen sættes under lup og sammenlignes med andre at samtænke forskningsaktiviteter og uddannelser i inter- metropoler, koger OECD de mange årsager til den middelmå- national topklasse. dige performance ned til fire afgørende budskaber: • Utilstrækkelig politisk handlekraft og koordinering • Mangel på kvalificeret arbejdskraft af strategier Hovedstadsregionen mangler kompetencer. Det er et En effektiv indsats for erhvervsudviklingen kræver en prio- altoverskyggende problem, som blandt andet skyldes riteret og målrettet strategi, der bakkes op af myndighe- frafald på ungdomsuddannelserne, at studerende kommer der, institutioner og organisationer. OECD har vurderet, at sent ud på arbejdsmarkedet, utilstrækkelig udnyttelse de statslige rammer og regler er ufleksible og indskrænker af indvandreres kvalifikationer og dertil vanskeligheder kommunernes og regionens handlekraft og selvbestem- med at tiltrække og fastholde højtuddannet, udenlandsk melse. Der er behov for fokus og fælles fodslag i hoved- arbejdskraft, blandt andet på grund af det høje, danske stadsregionens udviklingsstrategier og styrket koordine- skatteniveau. Den aktuelle ledighed ventes kun midlerti- ring mellem aktørerne - også i forhold til staten og andre digt at sløre manglen på veluddannet arbejdskraft. En pro- regioner/storbyer i Danmark. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 7 innovative vækstmotor

2 Det vil Vækstforum Hovedstaden

Hovedstadsregionens mange udfordringer kræver kan de – i et testlaboratorium med afsæt i det offentlige åbenlyst løsninger, der går på tværs af myndigheder aftagermarked - afdække behov og finde de praktisk mulige og politikområder, kommune-, regions- og lande- løsninger. grænser og offentlig og privat sektor. Vækstforum • En partner med troværdighed, der bunder i synlige Hovedstaden må derfor spille på en række strenge resultater på den regionale udvikling. for at skabe de bedste vilkår for en globalt orien- Væks tforum vil løbende evaluere sine initiativer, og informe- teret metropol med højproduktive virksomheder, re om resultaterne. Evalueringer kan føre til, at Vækstforum der kan omsætte viden, velfærd og bæredygtighed revurderer indsatsen og igangsætter nye initiativer. Vækst- i flere job og højere vækst: forum vil også styrke det politiske beslutningsgrundlag ved at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår.

• Regional platform med et fælles fremtidsbillede. Med strategiens vision og prioriteter vil Vækstforum Ho- vedstaden være den samlende platform for alle regionale 2.1 Fundament og trædesten i årene frem aktører om en fælles, sammenhængende indsats, dér hvor udbyttet er størst. Vækstforum sætter endvidere praktisk Vækstforum starter ikke på bar bund, men byg- handling bag ordene ved at bringe de regionale erhvervs- ger videre på de 65 projekter, som det tidligere fremmemidler og EU’s Strukturfonde i spil i konkrete projek- vækstforum satte i søen 2006-2009 med et samlet ter sammen med andre aktører og finansieringskilder. budget på ca. 1,4 mia. kr. De to regionale nøgleor- • Regionens talerør for en stærk region som er spyd- ganisationer, Wonderful Copenhagen og Copenha- spids for erhvervsudvikling i hele landet. gen Capacity, er i resultatkontrakter tæt koblet til Mange løsninger forudsætter statens og andre regioners erhvervsudviklingsstrategien. Vækstforum har des- medspil. Vækstforum Hovedstaden vil på baggrund af uden været med til at søsætte markante initiativer veldokumenterede analyser skabe forståelse for hoved- i stærke erhvervsklynger: Copenhagen Cleantech stadsregionens særlige muligheder og udfordringer. Med ikke mindst statslig medvirken giver regionens geografiske Cluster, CFIR (Copenhagen FinanceIt Region) og placering ved Øresund mulighed for i samarbejde med CIBIT Accelerace for it-vækstiværksættere. svenske og tyske parter at hæve den fælles, interregionale overligger til gavn for hele Danmark. Vækstforum har ikke blot de seneste års indsats som funda- • Forum for nye, kommercielle løsninger, der tackler ment. Der ligger også ekstraordinære, erhvervsrelevante inves- velfærdsstatens udfordringer. teringer i fysiske anlæg i regionen i den nære fremtid. De vil Vækstforum vil samle offentlige og private parter om at være et afgørende afsæt for en god udvikling, hvis det gribes finde nye løsninger på de globale udfordringer på klimaom- rigtigt an: rådet og den demografiske udvikling mod flere ældre. Regionen udvikler nye supersygehuse, og kommuner, stat • Forbindelsen over Femern Bælt i 2018 vil give helt nye og region efterspørger nye løsninger, der tager højde for kli- muligheder for samarbejdet med nordtyske regioner ma-, miljø- og energispørgsmål. Sammen med erhvervsfolk og adgang til det centrale Europa. Samme år vil metro HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 8 innovative vækstmotor

Cityringen slå portene op og forbedre de trafikale forhold i klimastrategien og Aftalen om Grøn Vækst også prioriteret København. området. Ligeledes er Klimakommissionens udspil: “Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile • Et verdensførende forskningsanlæg for materialeviden- brændsler” vigtig for det videre arbejde. Derudover må skab ESS (European Spallation Source) i Lund, Sverige med det forventes, at der inden for de nærmeste år kommer en afdelinger i København ventes at være delvist operationelt global klimaaftale i forbindelse med FN’s klimatopmøder. fra 2017. Det vil kunne trække forskere, studerende og forskningsbaserede virksomheder til regionen. • Pres set på velfærdsstaten og de afledte erhvervsmulighed- er har og vil have stor bevågenhed i staten, jf fx ABT-Fonden • Inv esteringer på ca. 16 mia. kr. over de næste 10 år i ud- (Anvendt Borgernær Teknologi) og puljer for innovation viklingen af nye supersygehuse i hovedstadsregionen giver under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, hvor aktører fra en unik mulighed for via offentligt-privat samarbejde om hovedstadsregionen deltager med projekter. innovation (OPI) at sikre udvikling i virksomheder i en lang række forskellige erhverv. • Øresundsk omitéen er aktuel med den Øresundsregionale Udviklingsstrategi (ØRUS), som sætter ny fart i integra- • ‘Vidensbydel Nørre Campus’ vil skabe attraktive bolig- og tionen over Sundet med bæredygtighed som et styrende leveforhold i området omkring de natur- og sundhedsvi- element. denskabelige institutter på Københavns Universitet og Rig- shospitalet. Vidensby konceptet styrker samspillet mellem • Regeringen vil sammen med Vækstforum Hovedstaden forskning, uddannelse, formidling, erhvervsaktivitet, boliger, og Vækstforum Sjælland udforme en erhvervsrettet kultursteder, handel, service, pladser og parker. Femern-strategi for bl.a. at udnytte de nye muligheder for forskningsbaseret Triple Helix-samarbejde mellem erhverv, Erhvervsfremmestrategier og samarbejder videninstitutioner og myndigheder og for øget eksport fra Dertil kommer, at en række andre, væsentlige aktører arbejder mindre virksomheder, der får nem adgang til nære markeder. for erhvervsudvikling i lokale, regionale og nationale, erhvervs- relevante strategier. Særligt er der oplagte samarbejdsmulig- • Erhvervsklynger understøttes af markante satsninger, hvor heder i forhold til Vækstforum Sjællands arbejde. På nationalt myndigheder, brancheorganisationer, forskningsinstitutioner plan gælder det arbejdet i Danmarks Vækstråd, Regeringens og erhvervsfremmeoperatører deltager. En strategi for Vækstforum og temarettede strategier som fx den virksom- biotek er i støbeskeen. hedsrettede innovationsstrategi fra august 2010. Og endelig er der EU’s strategier: Østersøstrategien og ikke mindst den nye Europa 2020 - Strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Eksempler på centrale strategier: • Inden for klima, grøn vækst og miljøteknologi har flere af regionens kommuner vedtaget, eller er ved at vedtage, ambitiøse klimastrategier, hvor grøn vækst med en erhverv- svinkel også er tænkt med. Region Hovedstaden bidrager med sin klimastrategi i 2011. Regeringen har med Erhvervs- HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 9 innovative vækstmotor

2.2 Fra vision til konkret indsats Vækstforum kan arbejde målrettet med regionens attraktivitet gennem bedre forbindelser, sammen-hængende markedsføring Vækstforum Hovedstadens vision 2020 for indsat- og turisme- og investeringsfremme; derfor indsatsområdet “En sen er, at “Hovedstadsregionen er Nordeuropas attraktiv metropol med gode forbindelser”. mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative Vækstforum kan forbedre grundlaget for vækst på længere sigt gennem bedre udnyttelse af viden fra forsknings- og uddan- partnerskaber omsætter viden, velfærd og bære- nelsesinstitutionerne og et generelt løft i kompetenceniveauet dygtighed til vækst”. i arbejdsstyrken; derfor indsatsområderne “Innovation og forskning – videnregionens base” og “Talent og kompetencer i verdensklasse”. Vækstforums overordnede pejlemærke for om regionen bevæger sig i retning af at realisere visionen vil være, at Vækstforum kan bidrage til at skabe mere værdi og vækst ved Hovedstadsregionen når en vækst i BNP på niveau med at styrke rammevilkårene på dynamiske erhvervsområder, bl.a. de mest succesrige regioner i Nordeuropa. Frem mod 2020 inden for biotek og cleantech, hvor vi har særlige styrker, og skal regionen gå fra at have en moderat vækst i BNP pr. hvor vækst og værdiskabelse er højere; derfor indsatsområ- indbygger på årligt 2 procent til et højere vækstniveau, derne “Erhvervsklynger – stærke nicher i global konkurrence” formentlig omkring 3 procent, men måske endda højere. og “Vækstiværksættere med en international tilgang”. Vækstforum vil løbende sammenligne udviklingen med de nordeuropæiske metropolregioner, herunder Stockholm, De seks indsatsområder fremgår af figuren og uddybes neden Helsinki, Oslo, Hamborg, Berlin og Amsterdam. for og i kapitel 3.

Hovedstadsregionens vej til højere vækst For hvert indsatsområde er der formuleret konkrete mål, som Vækstforum Hovedstaden har udpeget seks indsatsområder indsatsen i de kommende tre år skal sigte på. Vækstforum vil i strategien, hvor Vækstforum og andre aktører i regionen prioritere og investere i større, markante projekter, som bidra- har mulighed for at påvirke væsentlige vækstvilkår. Det er ger mest til at nå effektmålene, og som trækker betydelige Vækstforums offensive bud på, hvordan der kan skabes et investeringer fra partnere med sig. løft i værdiskabelse og beskæftigelse i regionen. Nøgleordene for indsatsområderne er viden, velfærd, bæredygtighed og Vækstforum vil overvåge, om regionen opnår målene, jf. en international tilgang. kapitel 4.

Med de valgte indsatsområder sætter Vækstforum også ind Vækstforum Hovedstaden har udpeget seks indsatsområder, på at tackle regionens væsentligste udfordringer med at skabe der giver strategien kant, sammenhængskraft og peger på højere vækst, som OECD har peget på, nemlig middelmådig in- regionens specifikke muligheder. De er redskaber til at nå novationsevne, mangel på kvalificeret arbejdskraft og haltende visionen for regionen. attraktionsværdi.

De offentlige aktører kan bidrage til at skabe forretningsmulig- heder og bedre og nye løsninger på velfærdsområdet; derfor indsatsområdet “Ny velfærdsteknologi som en god forretning”. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 10 innovative vækstmotor

Erhvervsstrategien – fra vision til konkrete initiativer

Visionen:

Hovedstadsregionen er Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst

Indsatsområder:

• Ny velfærdsteknologi som en god forretning • En attraktiv metropol med gode forbindelser • Innovation og forskning – vidensregionens base • Talent og kompetencer i verdensklasse • Erhvervsklynger – stærke nicher i global konkurrence • Vækstiværksættere med international tilgang

Konkrete initiativer:

Markante initiativer i brede regionale partnerskaber, hvor grønne løsninger og bæredygtighed er en rød tråd HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 11 innovative vækstmotor

2.3 De seks indsatsområder er nøgleaktører. Gode muligheder, incitamenter og koblinger for vidensspredning mellem dem er en nøgleopgave – ikke Vækstforum Hovedstaden har identificeret seks i et lukket system men med naboregioner og partnere i og områder, som spiller en særlig vigtig rolle i forhold uden for Europa. til at sikre hovedstadsregionens erhvervsudvikling • Talent og kompetencer i verdensklasse og økonomiske vækst. Vi skal øge kompetenceniveauet - fra grundskole til forsker- uddannelser. Det er afgørende for et arbejdsmarked og et samfund i balance, at de lavest uddannede, der rammes af • Ny velfærdsteknologi som en god forretning at ufaglærte job flyttes til andre lande, får nye kompetencer Den offentlige sektor har det overordnede ansvaret for fx til nye job. For det andet skal vi udbygge de særlige, danske daginstitutioner og skoler for børn, uddannelse for unge, kompetencer til at tage ansvar og initiativ. Og til i kreative hospitaler og sundhedssektor, pleje og omsorg for ældre processer at finde nye løsninger med kunder og leveran- og et godt miljø med bæredygtige løsninger inden for dører, ikke mindst fra andre lande. Endelig skal vi være energi, affald, vand mm. Private virksomheder, store som bedre til at arbejde med talenter, der kan noget ud over det små, fra både nye og mere traditionelle brancher, bidrager sædvanlige. De bærer fremtidens teknologiske og innova- som leverandører på mange delydelser. Traditionen for, at tive gennembrud. Vi skal kort sagt sikre en stor talentmasse myndigheder, virksomheder og forskningsverden finder ’af egen avl’ – men den må suppleres og befrugtes udefra sammen om at indføre nye, innovative samfundsløsninger for at sikre fornyelse og et volumen, der svarer til erhvervs- (OPI) med øje for erhvervspotentialerne ude i verden, er livets efterspørgsel. én af årsagerne til regionens erhvervsstyrker inden for blandt andet biotech, medicinalindustri og cleantech. • Erhvervsklynger – stærke nicher i global konkurrence Vi kan ikke være verdensmestre i alting, men må fokusere • En attraktiv metropol med gode forbindelser på de nicher, hvor vi er blandt de bedste. De etablerede Verdens økonomiske aktivitet koncentreres i stigende grad erhvervsklynger, med biotek og medicinaludstyr som meget i de mest attraktive metropoler. Økonomisk aktivitet kryd- iøjnefaldende, har manifesteret sig som internationalt kom- ser landegrænser, og for at være attraktiv må en metropol petente. Dem skal vi fortsat have blikket rettet mod. Men være tæt sammenvævet med de andre. Derfor skal hoved- uden at afskære andre stærke erhverv. Eksempelvis sætter stadsregionen være til at få øje på, nem at nå og begå sig cleantechklyngen nu sit præg på regionen. Andre klynger i, og endelig skal der selvsagt være noget at komme efter kan være interessante på grund af deres betydning for fagligt, erhvervsmæssigt og kulturelt. Regionen skal på én den generelle erhvervsudvikling, fx oplevelsesøkonomien, gang evne at tiltrække, fastholde og udsende. De store der skaber en levende og attraktiv by. Endelig kan erhverv markeder og teknologiske gennembrud ligger uden for være interessante, fordi de bidrager til et arbejdsmarked i Danmark. ligevægt, hvor der er brug for alle.

• Innovation og forskning – videnregionens base • Vækstiværksættere med en international tilgang Evnen til at udvikle nye teknologier og til at tænke kendt Iværksættere, der etablerer nye virksomheder – og mere teknologi ind i nye sammenhænge er en bærende kompe- bredt ’entrepreneurskab’ forstået som en generel med- tence i en vidensbaseret region. De forsknings- og tekno- arbejderkompetence i virksomhederne - er en motor for logibaserede virksomheder, myndigheder og forskermiljøer flere job og øget produktivitet. Flere videnbaserede, nye HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 12 innovative vækstmotor

virksomheder med højt kvalificerede iværksættere er en vej • Medvirke til at indfri en eller flere af de målsætninger, til innovation og et internationalt erhvervsliv. Uddannelse som er opstillet under de enkelte indsatsområder i innovation, entrepreneurskab og internationale forhold fra grundskoler til universiteter skal gøde jorden for flere, • Være markante i omfang og indhold der vil og tør prøve sine idéer af i egen virksomhed på de internationale markeder. • Iværksættes af en bred kreds af parter

• Leve op til et bredt hensyn om bæredygtighed og grønne løsninger 2.4 Konkrete initiativer Markante og bæredygtige initiativer i fokus Vækstforums erhvervsstrategi gøres kun til vir- Frem for mange små projekter ønsker Vækstforum at fokusere kelighed, hvis erhvervsliv, vidensinstitutioner og sin indsats om få men markante fyrtårne, der dækker hele regio- nen og indgås i brede, partnerskaber mellem centrale aktører i offentlige aktører arbejder sammen om et fælles og uden for regionen. Initiativerne skal have en nyhedsværdi og mål. Markante udviklingsprojekter med deltagelse en gennemslagskraft, der rækker ud over regionens grænser. af en bred kreds af parter er en af vejene til at løfte regionens erhvervsliv. Det er også et tværgående hensyn, at ’grønne løsninger og bæredygtighed’ skal være indtænkt i initiativerne. Presset på Jordens ressourcer medfører, at kommerciel udvikling af grønne Gennem økonomisk støtte til strategisk vigtige udviklings- alternativer er i høj kurs, fx energibesparelser, genanvendelse af projekter vil Vækstforum bidrage til, at strategiens vision materialer og udvikling af alternative energiformer og materia- omsættes til virkelighed. Støtten kan komme fra Region ler. Den grønne dagsorden er bred og på ingen måde afgrænset Hovedstadens erhvervsfremmemidler og/eller midler fra til de cleantech-virksomheder, der kan udvikle og levere nye EU Regionalfond og EU Socialfond. Støtten kombineres løsninger. Den omfatter også den vifte af erhverv, der aftager med egen medfinansiering og eventuelt med andre finan- og implementerer grøn teknologi, fx byggeriet, transportsekto- sieringskilder. ren og industrien.

Projekter, som Vækstforum støtter, skal leve op til en række Store dele af den offentlige sektors forbrug og investeringer betingelser. Initiativerne skal: bliver grønne, fx i valg af materialer ved byggerier, planlægning af veje og offentlig transport, offentlig belysning, institutio- • Bidrage til øget vækst og beskæftigelse i hovedstads- ners daglige indkøb og affalds- og spildevandshåndtering, regionen på niveau med de mest succesrige regioner i byplaner der tager højde for klimaforandringer, vand- varme- Nordeuropa og energiforsyning, grønne kiler i boligområder, nem adgang til naturoplevelser for borgere, og så videre. • Være relevante i forhold til strategiens vision og de udpegede regionale udfordringer Danske virksomheder vinder internationale markedsandele på det grønne område og har en klar styrkeposition Deres • Have et formål, som ligger inden for mindst ét, gerne eksport af ’grøn teknologi’ er vokset med næsten 400 pct. to af strategiens seks indsatsområder 1995-2008, til 64 mia. kr. svarende til ca. 11 pct. af den samlede HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 13 innovative vækstmotor

danske vareeksport. Det er et stærkt fundament, der også skal Øvrige finansieringskilder bruges til at ’brande’ regionen i udlandet over for turister, viden- Vækstforum anser det for væsentligt, at støttede initiativer er skabsmænd, forretningsfolk, investorer m.fl. markante og har volumen. Midler som søges gennem Vækstfo- rum kan i mange tilfælde kombineres med bidrag fra statelige Regionale erhvervsfremmemidler ordninger, interregionale EU-midler, EU-forskningsmidler eller Regionerne i Danmark råder over midler til erhvervsudvikling. private fonde. Det kan fx handle om ABT-Fonden – Anvendt Bor- I perioden 2010-2013 er der i Region Hovedstaden afsat ca. gernær Teknologi, Fornyelsesfonden til grønne løsninger, midler 120 mio. kroner årligt til erhvervsudvikling. Arbejdsfordelingen fra Rådet for Teknologi og andre. mellem regionsråd og Vækstforum Hovedstaden er sådan, at Vækstforum modtager og behandler ansøgninger om projekt- støtte. Vækstforum indstiller derefter til regionsrådet, om et initiativ skal støttes.

En væsentlig del af regionens erhvervsfremmemidler går til den vigtige regionale turismeindsats og tiltrækning af udenlandske investeringer i form af årlige driftstilskud til Wonderful Copen- hagen og Copenhagen Capacity. Driftstilskuddene fastsættes i 3-årige resultatkontrakter. Derudover er en vis andel af de regionale midler disponeret til allerede igangsatte projekter, der løber ind i perioden 2011-2013.

Strukturfondsmidler - EU Socialfond og EU Regionalfond Midler fra EU Socialfond og EU Regionalfond bruges til at ud- mønte initiativer, der ligger inden for Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi. I regionen er det Vækstforum Hovedstaden, der modtager og behandler ansøgninger om støtte fra EU Socialfond og EU Regionalfond. Vækstforum indstiller derefter til Erhvervs- og Byggestyrelsen, om et initiativ skal støttes. Erhvervs- og Byggestyrelsen foretager den afsluttende sags- behandling.

EU Socialfond støtter projekter inden for opkvalificering og udvi- delse af arbejdsstyrken, mens EU Regionalfond støtter projekter med formål inden for innovation og viden.

I perioden 2007-2013 er der i alt afsat 70 mio. kroner årligt til Region Hovedstaden. En andel af midlerne er, ligesom de regio- nale udviklingsmidler, disponeret til igangsatte initiativer, der løber ind i perioden 2011-2013. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 14 innovative vækstmotor

3 Indsatsområder

3.1 Ny velfærdsteknologi som en god forretning Udfordringer

Den vestlige verdens helt store udfordring er be- I udgangspunktet synes mulighederne større end udfordrin- folkningernes forskydning mod flere ældre og færre gerne. Erhvervspotentialet er stort, og den danske position er god. Kun få OECD-lande har en højere eksportspecialisering erhvervsaktive. Det vil på afgørende vis forandre på velfærdsteknologi-området end Danmark (nr. 6), - med læ- vilkårene i og lægge pres på den offentlige og gemidler som det meget dominerende segment efterfulgt af den private sektor. Den offentlige sektor er en medicoteknisk udstyr og hjælpemidler. I perioden 1999-2008 stor aftager af velfærdsløsninger og kan i den er den danske eksport af velfærdsteknologier fordoblet og egenskab sætte skub i en innovativ udvikling i har fået stigende betydning. Det er dog et faresignal, at den virksomhederne. Det har den offentlige sektor velfærdsteknologiske eksport er vokset endnu mere i andre lande, så Danmark taber markedsandele. stor interesse i, da pres på økonomi, ansatte og borgernes forventninger til offentlige ydelser Trods det gode udgangspunkt og de gyldne udsigter er kræver nye løsninger. der en række forhold, der har stor betydning for den videre erhvervsudvikling:

I offentlige-private samarbejder om innovation, hvor den of- • Hjemlige politiske prioriteter fentlige aftagerside fungerer som testlaboratorium, kan det Den offentlige sektors økonomi er stram, og det kan offentlige finde serviceforbedringer, nye velfærdsprodukter være en bremse for et innovativt samarbejde med og produktivitetsforbedringer. For den private sektor giver private virksomheder om nye løsninger inden for samarbejdet adgang til viden, brugererfaringer og ekspertise velfærd og bæredygtighed. i den offentlige sektor og mulighed for udvikling og afprøv- ning af teknologier og løsninger, der er målrettet markedets • Konkurrence fra andre lande behov. Tra ditionelle lavtlønslande, ikke mindst Kina og Indien, udvider sine styrkepositioner fra mere Regionens hospitaler og kommunerne i regionen er velegne- traditionel produktion til forskning og udvikling de samarbejdspartnere for erhvervslivet til udvikling af nye af nye teknologier. Det presser de danske unikke teknologier og koncepter inden for fx telemedicin, virksomheder og vidensmiljøer. hjemmebehandling og anden velfærdsteknologi. Samtidig påbegynder Region Hovedstaden bygning og udvikling af en • Kapitalmangel række nye supersygehuse over de næste 10 år. Udv ikling af de nye teknologier tager lang tid og kræver tålmodig og risikovillig kapital. Adgangen De massive investeringer på forventet ca. 16 mia. kr. er en til kapital er tørret ud under finanskrisen, og det oplagt anledning til et intensivt offentligt-privat samarbejde kan skabe et hul i udviklingen af nye produkter om innovation i forhold til en lang række nye velfærdspro- og virksomheder, blandt andet i regionens biotek- dukter, -ydelser og -løsninger, fx til indretningsdesign og erhvervsklynge. inventar, lyskilder, miljø, tekniske remedier og kirurgiske instrumenter. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 15 innovative vækstmotor

Mål for hovedstadsregionen [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version]

• Eksporten af velfærds- og miljøteknologiske løsninger stiger markant frem mod 2015 og 2020 3.2 En attraktiv metropol med gode forbindelser • Antallet af store offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) i hovedstadsregionen skal øges væsentligt, og der Globaliseringen øger den internationale konkur- skal være en målelig effekt hos både virksomheder og rence mellem metropolregioner. Virksomheder offentlige aktører kan flytte deres aktiviteter rundt i verden efter behov, mennesker kan studere og arbejde, der • Andelen af innovative virksomheder, som samarbejder med hospitalerne og kommunerne om velfærds/grønne hvor de kan maksimere deres egne muligheder, løsninger, skal øges. og varer og services krydser i stigende omfang grænser.

Handling – Vækstforums hidtidige og kommende initiativer Skal hovedstadsregionen stå godt i en sådan situation, må den være nemt tilgængelig. Det vil sige, at der skal være gode Nationalt er der over de sidste år sat en række store sats- transportforbindelser (veje, broer, fly- og togforbindelser ek- ninger i søen på området, fx statslige initiativer som ABT sempelvis). Men hovedstadsregionen skal også være attraktiv: Fonden (Anvendt Borgernær Teknologi), Fornyelsesfonden for Der skal være en grund til, at mennesker og virksomheder velfærdsløsninger og grøn omstilling, og Innovative Partner- ønsker at blive her eller tage hertil. skaber om Samfundsløsninger (RTI). Attraktivitet handler også om at øge regionens volumen på en Regionens hospitaler og kommuner samarbejder med række områder. Øresundsbroen skaber nye forretnings- og kom- erhvervslivet om udvikling af nye unikke teknologier og munikationsmuligheder og positionerer hele Øresundsregionen koncepter inden for fx telemedicin, hjemmebehandling og som et regionalt og attraktivt knudepunkt i Østersøområdet velfærdsteknologi. - med kritisk masse inden for forskning, uddannelse, erhverv og arbejdsmarked. En fast kommende forbindelse over Femern Bælt Regionens hospitaler, kommuner, universiteter og erhvervsliv rummer muligheder for at binde hovedstadsregionen sammen arbejder i initiativet LEV VEL med at udvikle innovative sam- med Skåne, Sjælland og Nordtyskland, forudsat at der etableres fundsløsninger inden for patientrettede medicinske, teknolo- en effektiv transportkorridor i hovedstadsregion, der kan afvikle giske og organisatoriske løsninger. Vækstforum Hovedstaden den øgede transport på bane og vej på en miljømæssigt bære- medfinansierer endvidere tre centre, der arbejder systematisk dygtig måde. Det skaber grundlaget for en sammenhængende med sundheds- og velfærdsinnovation: Center for Sundheds- og internationalt attraktiv metropolregion, hvor også stærke Innovation (CSI), Medico Innovation Center og Innovations- bånd mellem de danske landsdele om forskning, uddannelse, center Copenhagen. Centrene arbejder med at udvikle nye erhverv og arbejdsmarked er en vigtig brik. Endelig er det også produkter, it-løsninger, services, organisations- og bygnings- vigtigt at videreudvikle en god og effektiv infrastruktur på både former i regionen i et tæt parløb med regionens hospitaler, bane og vej, som sikrer, at det er enkelt og hurtigt at komme kommuner, erhvervsliv, brancheorganisationer og universiteter. rundt i hele hovedstadsregionen. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 16 innovative vækstmotor

Udfordringer Som metropolregion i udkanten af det europæiske kontinent, er det ekstra vigtigt, at der er gode trafikforbindelser til og fra Talent regionen. Når mennesker i stigende grad navigerer i et globalt uddan- nelses- og jobmarked, må regionen være i stand til både at Københavns Lufthavn har afgørende betydning for hovedstads- fastholde en hjemlig talentmasse og til at tiltrække dygtige regionens position som europæisk knudepunkt og for tiltrækning medarbejdere og studerende fra udlandet. af virksomheder og turister. Fx er krydstogtturismen afhængig af den lette flyadgang til og fra Skandinavien. Lufthavnens betyd- Hovedstadsregionen skal øge sin internationale tiltræknings- ning som knudepunkt er kommet under pres i de senere år i takt kraft over for udenlandske vidensarbejdere. Tiltrækningskraf- med færre interkontinentale flyruter og en stagnerende andel af ten kan handle om mange ting. Men blandt forudsætningerne et voksende marked for lavprisflybilletter. Samlet set er der sket er, at regionen kan tilbyde en høj livskvalitet, og at det er et fald fra en 10. til en 15. plads på den europæiske rangliste. nemt for udlændinge at slå sig ned i regionen og få et godt liv her. For at holde på internationale medarbejdere er det Trængslen på vejene er regionens store trafikale udfordring. I vigtigt at understøtte relevante tilbud og adgang til lokale 2015 forventes trængslen årligt at koste samfundet 11,5 mia. netværk til de medfølgende ægtefæller og børn samt inter- kr. Den største vækst i trafikken har været på tværs i regio- nationale skolepladser og attraktive forsker- og studenter- nen, som samtidig har den laveste dækning med kollektive boliger. trafiktilbud. En effektiv trafikinfrastruktur er nødvendig for et konkurrencedygtigt erhvervsliv og et fleksibelt arbejdsmarked. Hovedstadsregionen skal samtidig udnytte, at København er Men øget trafik betyder også klimabelastning med et større internationalt kendt for sin høje livskvalitet, miljøbevidsthed, CO2 udslip, hvorfor fokus på bæredygtig trafik er vigtigt. nærhed til naturområder og kvalitet inden for eksempelvis mad og mode. Ringforbindelserne har stor betydning i hovedstadsregionen for at få den unødvendige trafik ledt uden om København og de Turisme tæt bebyggede områder. Her vil en letbane langs Ring 3 binde En parallel indsats - med udgangspunkt i regionens positive Storkøbenhavn sammen på tværs og samtidig sikre en ny klima- særkender - skal ske på turismeområdet. Hovedstadsregionen venlig byudvikling og transportform i kommunerne langs Ring 3. har haft pæne vækstrater inden for krydstogt- og kongrestu- Ligeledes har udbygning af vejnettet i de mest belastede fingre risme. Men den generelle udvikling i den internationale turisme stor betydning, fx udbygningen af Frederikssundsmotorvejen og står imidlertid ikke mål med udviklingen i Europas øvrige stor- en ny fast forbindelse over Roskilde Fjord. byer, hvor den internationale turisme som helhed er vokset med 6 pct. Ved ikke at holde trit med den udvikling går hovedstads- Tilsvarende skal Øresundsbroen og Femern Bælt-forbindelsen regionen glip af 1,2 mia. kr. årligt. sikre, at forbindelserne mellem Skandinavien og Nordtyskland går gennem regionen og ikke udenom. Men det er en forud- Tilgængelighed og sammenhængskraft sætning, at regionen kobles på det europæiske højhastig- Tilgængeligheden spiller naturligvis en stor rolle for, om men- hedstognet, hvis potentialet for alvor skal udnyttes. Samtidig nesker og virksomheder placerer sig i hovedstadsregionen. er der særlige udfordringer ved Femern Bælt-forbindelsen. Gode trafikforbindelser er afgørende for turisten, for virksom- Forbindelsen vil sætte infrastrukturen internt og på tværs af heden og for den udenlandske medarbejder i København, der Øresundsregionen under pres. Derfor forudsætter en Femern gerne vil besøge sit hjemland med korte mellemrum. Bælt-forbindelse, at der etableres en fast forbindelse mel- HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 17 innovative vækstmotor

lem Helsingør og Helsingborg og en vej- og baneløsning i en Mål for hovedstadsregionen ny Ring 5 i transportkorridoren rundt om København. En sådan forbindelse er nøglen til at håndtere de nye trafikstrømme på • Hovedstadsregionens internationale tilgængelighed en bæredygtig måde. (vej, bane og fly) skal øges væsentligt frem mod 2020

Styrkede internationale netværk • Den internationale turisme til regionen øges med 1 mio. Både virksomheder, universiteter og øvrige uddannelsesinsti- internationale overnatninger (fra 4,1 mio. i 2009), og de tutioner i hovedstadsregionen har allerede i dag mange inter- besøgende har et markant højere døgnforbrug under nationale kontakter og samarbejder om eksport, forskning og besøget inden 2020 udvikling, tiltrækning af arbejdskraft, studerende og forskere etc. Tal fra OECD viser dog, at udvekslingen af arbejdskraft, • Andelen af udenlandsk ejede virksomheder/udenlandske forskere og studerende er forholdsvis begrænset efter investeringer i hovedstadsregionen (FDI – foreign direct international målestok. Samtidig har de små og mellemstore investments) skal stige virksomheder få internationale kontakter og samarbejder. Hovedstadsregionen er i en international sammenhæng et lille • De internationale aktiviteter (eksport, samarbejde, inter- område med et begrænset marked. Derfor er det afgørende nationalisering) for hovedstadsregionens virksomheder at styrke adgangen til globale netværk, samarbejder og skal øges. markeder.

Flere udenlandske virksomheder og investeringer Handling til hovedstadsregionen – vækstforums hidtidige og kommende initiativer Når udenlandske virksomheder placerer sig i regionen eller opkøber danske virksomheder, er de med deres investeringer Ruteudviklingsprojektet Copenhagen Connected bidrager til at med til at skabe arbejdspladser. De er også med til at hæve sikre erhvervslivet i Øresundsregionen og i Danmark god inter- produktivitetsniveauet, fordi de ofte er mere produktive end national tilgængelighed og fremmer tiltrækning af udenlandske de eksisterende virksomheder. Samtidig er der positive spill investeringer, talentfuld arbejdskraft og turisme. Projektet arbej- over - effekter i form af tilførsel af ny viden, innovation og der på at fastholde eksisterende netværksbaserede ruter til og konkurrence til “lokale” virksomheder. fra København og med at tiltrække nye, fortrinsvis interkonti- nentale, ruter til vigtige økonomiske vækstmarkeder. Gennem I 2007 beskæftigede udenlandsk ejede virksomheder 19 aktivt brug af hovedstadsregionens nye brand cOPENhagen pct. af de beskæftigede i den private sektor, og bidrog med sikrer offentlige og private aktører, at hovedstadsregionens 24 pct. af den samlede danske omsætning og 27 pct. af den brand står stærkt i verden. Afholdelse af internationale kongres- samlede eksport. Betydningen af udenlandske investeringer er ser, udstillinger og konferencer for fagfolk inden for det grønne således væsentlig for dansk erhvervsliv, økonomi og mulighe- område er ligeledes en vigtig brik i regionens grønne profil ude derne for vækst og beskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at ho- i verden. De er også en mulighed for at skabe og vedligeholde vedstadsregionen er attraktiv for udenlandske virksomheder. faglige og handelsrelaterede netværk og for at promovere regionens virksomheder. Kræfterne om at tiltrække grønne events er samlet i et partnerskab bestående af Klimakonsortiet, Wonderful Copenhagen, Copenhagen Cleantech Cluster, Visit Denmark, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 18 innovative vækstmotor

Vækstforum Hovedstaden vil styrke udviklingen af hovedstads- De regionale nøgleorganisationer Wonderful Copenhagen regionen som international vækstmetropol gennem en række og Copenhagen Capacity er tæt koblet til Vækstforums nye tiltag. De mange muligheder, der udspringer af de massive erhvervsstrategi og fungerer som leadpartnere på flere af investeringer i infrastruktur og nye banebrydende forsknings- strategiens nøgleinitiativer. anlæg i Øresund og Nordtyskland, kræver en særlig satsning. Derfor vil regeringen i samarbejde med Vækstforum Hoved- Wonderful Copenhagen tiltrækker events og turister og staden og Vækstforum Sjælland udarbejde en vækststrategi markedsfører regionen. Wonderful Copenhagens strategi for Femern Bælt. Tilsvarende vil de nye resultatkontrakter med 2010-2013, Global Local Copenhagen, skal styrke og udvikle Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity for perioden København som international storbydestination. Strategien 2011-2013 yderligere målrette organisationernes indsats i har fem strategiske indsatsområder: forhold til erhvervsstrategiens særlige prioriteringer.

1. Flere begivenheder [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] 2. Bedre international tilgængelighed 3. Flere krydstogter 4. Øget forbrug blandt turisterne 3.3 Innovation og Forskning 5. Effektiv branding af hovedstadsregionens – vidensregionens base nye brand cOPENhagen. Forskning og udvikling på højt internationalt Copenhagen Capacity tiltrækker udenlandske virksomheder niveau er en forudsætning for virksomhedernes og investeringer til hovedstadsregionen. Verdensbanken evne til at klare sig i en global vidensøkonomi. kårede i 2009 Copenhagen Capacity som verdens bedste regionale investeringsfremmeorganisation. Copenhagen Attraktive forskningsmiljøer, ny viden og nye Capacitys kommende strategi for perioden 2011-2013 teknologier udgør et godt grundlag for at skabe har 5 strategiske indsatsområder: flere vækstiværksættere og stærke, højt special- iserede erhvervsklynger. Forskning og udvikling i 1. Flere klyngeinitiativer som løftestang verdensklasse er dog ikke i sig selv nok til at skabe for investeringsfremme konkurrencedygtige vækstvirksomheder og en 2. Effektive kanaler og differentieret service 3. Styrket regionalt samarbejde succesfuld metropolregion. Vidensspredning og 4. Styrkede kompetencer innovation er afgørende, hvis forskningsresultater 5. Styrke rammevilkår for investeringsfremme og viden skal omsættes til salgbare produkter og til nye metoder og processer i virksomhederne.

Ifølge OECD fordobler vidensspredning og innovation effekten af virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling. Danske undersøgelser bekræfter også, at værditilvæksten pr. ansat er 20-40 pct. højere i FoU-aktive danske virksomheder end i andre virksomheder. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 19 innovative vækstmotor

Hovedstadsregionen har et solidt forskningsfundament at nede og ph.d.’ere, som er en vigtig kilde til forskning, innovation bygge på. Der investeres mange midler i forskning og udvikling og vidensspredning i virksomhederne. I hovedstadsregionen er – både i offentlige og private virksomheder. Mere end 70 pct. af andelen af højtuddannede i virksomhederne 43 procent, mens danske forsknings- og udviklingsmidler bruges i hovedstadsre- den i de førende regioner er tæt på 50 procent. I hovedstads- gionen. Og mange af Danmarks mest forskningstunge virksom- regionen er andelen af beskæftigede med en ph.d.-grad 0,8 heder ligger i hovedstadsregionen. Regionens universiteter procent. Det er kun halvt så stor en andel som i eksempelvis ligger godt placeret på de internationale ranglister, hospitalerne Stockholm og Helsinki. i regionen udfører klinisk forskning på højt internationalt niveau og regionen er centrum for mange internationalt stærke forsk- Ved sammenligning med udenlandske regioner kan man sam- ningscentre og -miljøer med deltagelse af både erhvervsliv, tidig se et potentiale, når det handler om større vidensdeling universiteter og offentlige myndigheder. mellem universiteter og erhvervsliv. Det gælder især for små og mellemstore virksomheder, eftersom de store virksomheder oftest har gode kontakter i forskningsmiljøerne og ved, hvor de Udfordringer skal henvende sig.

45 pct. af virksomhederne i hovedstadsregionen er innovative, Fra forskning til produkt hvilket er væsentligt over det europæiske gennemsnit, men i Regionen har store uddannelsesinstitutioner og bruger mange en international målestok er innovationsniveauet ifølge OECD midler på forskning. Men der er et forbedringspotentiale, når gennemsnitligt. det handler om at omsætte forskningsresultater til produk- ter og services, der kan sælges. Det er vigtigt, at regionen I den kraftige konkurrence mellem metropolregioner, som også udnytter mulighederne for kommercialisering af de forsk- findes inden for innovation og forskning, er hovedstadsregio- ningsresultater, der opnås på universiteter og hospitaler. Det nen presset af flere udfordringer. Hovedstadsregionen får kun gælder blandt andet på biosundhedsområdet, hvor regionen middelkarakter i forhold til forskellige innovationsindikatorer. har en udfordring i forhold til at bevare sin erhvervsmæssige Det gælder eksempelvis udgifter til forskning, udvikling og styrkeposition. Ligeledes er der i dag et væsentligt pres på innovation, patenter pr. indbygger og andel af højtuddan- den kliniske forskning og innovation i sundhedssektoren. Tiden nede og ph.d.’ere, der arbejder i hightech eller mediumtech til forskning er under pres på grund af travlhed i klinikken og virksomheder. kravet om øget produktivitet i behandlingssystemet. Samtidig viser analyser, at udviklingen af de offentlige midler fra bl.a. de Samtidig sker der ingen forbedringer i innovationsniveauet, statslige forskningsråd til klinisk forskning ikke følger trop med selvom nye tal fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen tyder den udvikling, som man bl.a. ser i andre europæiske lande. på, at virksomhedernes investeringer i innovation er på vej op, og at innovation bruges som strategisk virkemiddel for at Klinisk forskning i hård konkurrence overkomme krisen. Den kliniske forskning i Danmark har traditionelt stået stærkt, og gør det stadig i dag. Men den er samtidig udsat for hård konkur- Behov for flere højtuddannede i virksomhederne rence fra lande som Indien, Kina, Rusland og Brasilien. Derfor er Det er et problem, at en betydelig andel af virksomhederne, antallet af igangværende kliniske forsøg faldende. Den seneste især små og mellemstore virksomheder, ikke anvender innova- opgørelse fra Lægemiddelindustriforeningen (LIF) og Dansk Bio- tion og forskning til at øge produktivitet og konkurrenceevne. tek fra 2009 viser, at antallet af kliniske forsøg og de eksterne Der er behov for, at virksomhederne ansætter flere højtuddan- udgifter til klinisk forskning i Danmark er faldet ca. 1/4. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 20 innovative vækstmotor

Mål for hovedstadsregionen forsøg. Regjon Hovedstaden etablerer eksempelvis en ny funktion, der skal lette selve processen omkring gennemførsel • Antallet af patenter og deres tyngde skal øges årligt frem af både forskerinitierede og virksomhedsinitierede kliniske mod 2015 og 2020 forsøg, herunder patientrekruttering.

• Andelen af innovative virksomheder i regionen skal stige [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] (45 pct. i 2008) til 50 pct. i 2015 og 60 pct. i 2020, og virk- somhederne skal indgå flere innovationssamarbejder med universiteterne

• Flere vidensarbejdere (videregående uddannelse/phd) op- ESS European Spallation Source i Lund/København når beskæftigelse i det private erhvervsliv i 2020, og flere Forskningsanlægget ESS bliver verdens stærkeste neutron- erhvervs-ph.d.’er understøtter SMV’ernes adgang til viden. kilde til forskning i stoffer lige fra membraner og molekyler til magnetiske materialer og superledere, teknologi til fx lagring af brintenergi og forskning i alle typer overflader. Det Handling forventes, at 500 permanente forskere og 4.000 - 5.000 – Vækstforums hidtidige og kommende initiativer gæsteforskere årligt vil blive tilknyttet anlægget. Anlægget får stor betydning for erhvervs-, forsknings- og uddannel- Rådet for Teknologi og Innovation udstikker i handlingsplanen sesmiljøerne i hele Øresundsregionen og vil virke som en “Innovations Danmark 2010-2013” rammerne for den stats- dynamo for internationalisering og integration af forsknings- lige virksomhedsrettede innovationspolitik i de kommende år. og innovationsmiljøerne i Øresundsregionen. ESS forventes Udover de statslige initiativer på området arbejder en række delvist operationelt fra 2017. parter med at forbedre rammer og performance for innovation eksempelvis GTS-institutter, Væksthus Hovedstadsregionen, Forberedelsen af forskningsanlægget European Spallation forskerparkerne og universiteterne. På forskningsområdet Source (ESS) i Lund er en fælles opgave for stat, regio- deltager Region Hovedstadens hospitaler, KU og DTU i store ner, kommuner, universiteter og erhvervsorganisationer. tværgående internationale forskningsprojekter. Samtidig har ESS-faciliteten vil have væsentlige synergimuligheder til parterne indledt et strategisk samarbejde om en række initiati- sundhedsforskning og partikelterapi (kræftbehandling) i ver, der sigter mod at styrke forskning og innovation og dermed forbindelse med Region Hovedstadens ansøgning om et hovedstadsregionens position som international forsknings- stort partikelterapianlæg ved Rigshospitalet. metropol. Eksempelvis er der etableret et fælles EU-kontor - CreoDk, som skal varetage de tre parters interesser og arbejde Stærke erhvervsklynger i regionen vil med ESS få bedre for at sikre, at hovedstadsregionens forskningsstyrker sættes muligheder for at sikre en forsknings- og teknologibaseret, på dagsordenen i EU’s forskningsprogrammer. Initiativet ”Global konkurrencestærk udvikling inden for fx medicinalindustriens excellence - i sundhed” har til formål at fremme og markedsføre anvendelse af enzymer og proteiner og udvikling af medicin stærke, faglige miljøer på internationalt niveau inden for sund- med færre bivirkninger, energi- og miljøsektorens udvikling hedsområdet på universiteter og hospitaler i regionen. af fx brændselsceller, og inden for ingeniørfag i fx test af konstruktioner og materialer. Der arbejdes på at gøre det lettere for forskerne at skabe gode samarbejder med industrien om gennemførsel af kliniske HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 21 innovative vækstmotor

3.4 Talent og kompetencer i verdensklasse må også suppleres, inspireres og udvikles ved at tiltrække talent fra naboregionerne – Sjælland og over Øresund - samt Regionens udvikling og vækst er afhængig af en fra andre dele af verden til virksomheder, uddannelser og kompetent og veluddannet arbejdsstyrke, unikke forskningsmiljøer. talenter og en fuld beskæftigelse. Uddannelse Fuld beskæftigelse og udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer har Den regionale vækst er afhængig af, at alle medarbejdere er til derfor høj prioritet, og det er afgørende, at flere rådighed for arbejdsmarkedet og har de nødvendige kompe- uddanner sig mere og bedre, hvis regionen skal tencer. Livslang læring og fortløbende opkvalificering i efter- og kunne konkurrere internationalt på kompetencer. videreuddannelsessystemet rettet mod erhvervslivets behov er derfor afgørende. Fuld beskæftigelse er vigtig for at nå et højt velstandsniveau pr. indbygger. Finanskrisen har sat en tyk streg Kompetent og innovativ arbejdsstyrke under tendensen til, at ufaglærte job forsvinder ud af regionen, Intensiveret fokus på innovation, entrepreneurship og videre- og det kræver en indsats for at opkvalificere og bringe den del udvikling af en internationalt tilgang i uddannelsessystemet af arbejdsstyrken i nye job. og på arbejdsmarkedet er vigtige ingredienser i et innovativt samfund. Der er derfor behov for en regional arbejdsstyrke, Regionens muligheder for udvikling skal også ses i lyset af som er uddannet og løbende opkvalificeres gennem hele ar- Øresundsregionen. Den skaber et større arbejdsmarked og bejdslivet. Den regionale udvikling i vækst og produktivitet er fx bedre muligheder for specialiserede talenter. Samtidig kan afhængig af, at alle uddannelsesniveauer fungerer i verdens- samarbejde og fleksibilitet over sundet være en vigtig faktor klasse og udvikler de rette kompetencer hos medarbejderne. i forhold til at udvikle såvel arbejdsstyrken som uddannelses- Kulturen og de særlige prioriteter i det danske uddannel- systemet. sessystem og på det danske arbejdsmarked fremmer flade hierarkier. Ledelsen tør overdrage beslutningskompetence til sine kompetente og ansvarlige medarbejdere, som samarbej- Udfordringer der med danske og udenlandske partnere om fx at finde nye, kundespecifikke anvendelser af eksisterende teknologi. En I lyset af den internationale konkurrence har hovedstadsregio- god del af forklaringen på dansk førerskab på medarbejder- nen en overordnet udfordring, der handler om at løfte uddan- og brugerdreven innovation ligger her. nelsesniveauet. Udfordringen gør sig gældende fra ungdomsud- dannelsesniveau til ph.d.-niveau. Unikke talenter Regionen skal også være i stand til at præstere kompetencer Ungdomsuddannelser på absolut, internationalt topniveau på en række områder, ikke Næsten alle unge i regionen begynder på en ungdomsuddan- mindst de stærke erhvervsklynger. Nøglemedarbejdere med nelse, men kun ca. 80 pct. af en årgang gennemfører. Det er en fx stærkt specialiserede forskningskompetencer – dvs. med udfordring regionalt at reducere frafaldet på især erhvervsud- unikt talent – er ofte kernen i stærke internationale positio- dannelserne og sikre praktikpladser til de unge. OECD peger ner. Medarbejdere af den kaliber udklækkes i regionens eget på, at regionen har særlige vanskeligheder med at fastholde uddannelses- og forskningssystem, og derfor er der regionalt indvandrere i uddannelsessystemet og gøre brug af deres kom- behov for fokus på talentudvikling både i bunden og toppen petencer på arbejdsmarkedet. af uddannelsessystemet. Men det regionale behov for talent HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 22 innovative vækstmotor

Videregående uddannelser og ph.d. Mål for hovedstadsregionen Alt for få unge gennemfører en videregående uddannelse. Det generelle uddannelsesniveau i arbejdsstyrken ligger mærkbart • Andelen af herboende udenlandske forskere øges væsent- under de europæiske top 5-metropoler (43 pct. har en videre- ligt inden 2020 gående uddannelse mod 50 pct. i top 5). Danske studerende begynder deres studier i en høj alder og er lang tid om at • 50 pct. af en årgang tager en videregående fuldføre. Det resulterer i færre år på arbejdsmarkedet som uddannelse i 2015 og 60 pct. i 2020 vidensmedarbejdere. • Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner Hovedstadsregionen har desuden et efterslæb i forhold til halverer deres frafald inden 2015 internationale metropolregioner, når det gælder forskere. Det er et problem, hvis regionen skal leve af vidensintensive • 95 pct. af en ungdomsårgang fuldfører erhverv. Regionen uddanner færre forskere (ph.d.) end visse en ungdomsuddannelse andre regioner, fx Stockholm. Det betyder, at færre perso- ner er beskæftiget med at frembringe ny viden. Andelen af • 5-10.000 ufaglærte over 25 år er opkvalificeret ansatte medarbejdere med en ph.d.-grad er noget lavere end i til faglærte i 2015. Stockholm og Helsinki. • Andelen af arbejdsstyrken i Region Hovedstaden, der har Talent og nye kompetencer gennemført et formelt efter- og videreuddannelsesforløb, Talentudvikling er en væsentlig faktor for erhvervslivet, og er steget med 10% i 2015. den regionale uddannelsesverden skal rustes til at give plads og mulighed for udvikling af talent i såvel ungdomsuddan- nelser som videregående uddannelser. Samtidig skal der også Handling være fokus på innovation og iværksætteri, hvor regionen inter- – Vækstforums hidtidige og kommende initiativer nationalt sakker bagud. OECD peger på, at regionen ikke kan konkurrere på innovationsevne og nye vækstvirksomheder. Vækstforum har de seneste år sat en række initiativer og projek- Generelt er det væsentligt, at uddannelser udruster de unge ter i søen, som skal matche de mange udfordringer i regionen. med de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det kan fx være flere medarbejdere med naturvidenskabelige Vækstforum har sammen med de regionale erhvervs- kompetencer. skoler taget initiativ til projekter, der kan bidrage til, at flere unge gennemfører en faglært uddannelse. Fx i Ufaglærte projektet “Relationer der forpligter”, hvor mentorordninger Der er i dag en række ufaglærte job, der som følge af glo- til unge med svage forudsætninger udvikles og professio- baliseringen vil forsvinde til udlandet. Det vil medvirke til et naliseres. stort overskud af ufaglært arbejdskraft. Prognoserne forud- ser, at der på 10 års sigt er risiko for op mod 36.000 ledige Der er også taget initiativ til at imødekomme geografiske ufaglærte på hele Sjælland. Til gengæld forudses det, at der skævheder i regionen. Således er der i Nordsjælland etableret vil komme til at mangle 16.000 faglærte i 2020. Det er derfor et regionalt samarbejde omkring at udvide udbuddet af er- en stor udfordring at sikre den nødvendige opkvalificering og hvervsuddannelser og sikre praktikplads til de unge i projektet forebygge langtidsledighed. “Udvikling med udsigt”. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 23 innovative vækstmotor

Vækstforum Hovedstaden har desuden de seneste år med Andel og udvikling i klyngebeskæftigelsen relevante aktører arbejdet for at få flere ph.d.’ere i regionen, i hovedstadsregionen i ft. Stockholm og Helsinki. fx gennem samarbejdet med KU og DTU. 10 Vækstforum nedsætter i slutningen af 2010 en tænketank for uddannelse, som inden for rammerne af erhvervsudviklings- 5 strategien skal styrke indsatsen for uddannelse og kompe- tenceudvikling i Region Hovedstaden. Det skal være med til fremover at udvikle det regionale uddannelsessystem og sikre 0 en kompetent arbejdsstyrke med nødvendige og tidssvarende kompetencer. -5 [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version]

-10 10 20 30 40 50 60 Change in share of employment in Copenhagen, 2000-6 in Copenhagen, of employment Change in share

Share of employment in Copenhagen, 2006 3.5 Erhvervsklynger – stærke nicher i global konkurrence 30-45.000 Information technology 5-10.000 Entertainment 30-45.000 Business services 2-5.000 Power generation and transmission 15-30.000 Transportation and logistics 2-5.000 Medical devices Erhvervsklynge-tilgangen har vist sig som en ef- 15-30.000 Biopharmaceuticals fektiv paraply for fokuserede initiativer inden for forskning, innovation, kompetenceudvikling, Note: Figuren viser, dels hvor stor en andel af den samlede beskæftigelse i fx Entertain- iværksættere og internationalisering – dvs. strat- ment i de tre byer, der er lokaliseret i hovedstadsregionen (ca. 35 pct. (vandret akse)), dels udviklingen i den andel (for Entertainment er hovedstadsregionens andel vokset ca. egiens øvrige indsatsområder. Klyngeperspektivet 3 pct. (lodret akse)). Stiplede linjer markerer hovedstadsregionens andel af klyngerne sikrer en målrettet indsats rettet mod de særlige generelt (33 pct.) og den generelle udvikling i andelen (-1/2 pct.). erhvervsvilkår, der er afgørende for virksomhederne i den afgrænsede del af erhvervslivet, som har vist sig særlig stærk i den internationale konkurrence.

Erhvervsklynger er dynamiske - opstår og forgår i takt med Udfordringer udviklingen i erhvervslivet. Beskrivelser af klynger kan afgræn- ses på forskellig vis og sammenlignes internationalt med vægt Erhvervsklynger viser, at de har noget at byde på i forhold til på forskellige parametre. Et studie fra 2010 sammenligner en konkurrenterne. De står over for både udfordringer og mulig- række centrale klynger i hovedstadsregionen, Stockholm og heder – først og fremmest som følge af den internationale Helsinki. En høj beskæftigelsesspecialisering er en indikator konkurrence, som de mærker meget markant. på, at en klynge har særligt gunstige udviklingsbetingelser i regionen. Mest markant er hovedstadsregionens specialisering Fokus på få kernestyrker i international arbejdsdeling og udvikling inden for biopharmacy og medicinsk udstyr. Klyngerne er dybt afhængige af internationale relationer på en HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 24 innovative vækstmotor

lang række forhold lige fra forskeres samarbejde med udenland- Biotek erhvervsklyngen i hovedstadsregionen ske miljøer, over udviklingsaktiviteter, finansiering, produktion, Biotekklyngen er en del af life science klyngen og udgør et markedsføring, logistik etc. Jo bedre en erhvervsklynge formår af hovedstadsregionens vigtigste erhvervsmæssige aktiver. at integrere sig og finde sine nichestyrker og koncentrere sin Klyngen består i dag af lidt mere end 100 videnstunge indsats om dem i den internationale arbejdsdeling, jo mere lægemiddel-virksomheder og omfatter: attraktiv som samarbejdspartner vil den være. Det er derfor afgørende, at hovedstadsregionen og dens erhvervsklynger • Ca. 90 forskningsbaserede SMV’er, der arbejder med er synlige i en global kontekst, tilgængelige og nemme at lægemiddeludvikling, diagnostik og vacciner, og som operere i (både i den praktiske hverdag og i forhold til regler). baserer sig på videnskabelige landvindinger inden for Både fagligt og socialt skal der være tiltrækkende og dynami- bl.a. molekylær biologi og genomik. ske omgivelser, som tilbyder sammenhængende løsninger for virksomheder, medarbejdere og forsknings- og udviklingsmil- • Store farmaceutiske virksomheder som Novo Nordisk, jøer i international klasse. Det er forudsætninger for at kunne Leo-Pharma og H. Lundbeck, der også beskæftiger sig tiltrække de dygtigste, udenlandske nøglemedarbejdere og med bioteknologisk forskning. virksomheder.

• Virksomheder inden for forskning, udvikling og produk- Kritisk masse sammen med naboregioner tion af industrielle bioteknologiske produkter, fx enzy- Hovedstadsregionens erhvervsklynger er af beskeden stør- mer, biokemikalier, bakteriekulturer og ingredienser til relse. Det gælder også de miljøer, fx forskning, kapital og funktionelle fødevarer. Denne del af klyngen domineres uddannelse, der er centrale for klyngens virksomheder. De i dag af tre store spillere – Danisco, Novozymes og Chr. små miljøer er sårbare, fordi de kan være afhængige af en- Hansen. keltpersoner eller –virksomheder, som kan forsvinde, og fordi tilstrækkelig dyb kompetence og fortløbende udvikling kræver Klyngens brændstof er den grundvidenskabelige og kliniske miljøer af en vis størrelse. En integreret Øresundsregion – og forskning på regionens universiteter og hospitaler. Forsknin- med Femernforbindelsen i den vestlige Østersøregion – kan gen på Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Univer- øge den kritiske masse af virksomheder, forskningsmiljøer, ud- sitet og i regionens fem universitetshospitaler har dannet dannelser og arbejdskraft rettet mod klyngernes behov. afsæt for mange af klyngens virksomheder - og for en lang række licensaftaler, kliniske afprøvninger og samarbejdspro- Nye konkurrenter og aftagermarkeder langt fra Danmark jekter mellem forskningsinstitutionerne og virksomhederne Regionens erhvervsklynger er blandt de ret få forsknings- i klyngen. og teknologibaserede brancher i landet. De mærker, at ikke mindst BRIK-landene efterhånden opnår kompetencer til at Sammen med Sydsverige udgør hovedstadsregionen en af konkurrere også inden for den type erhvervsaktivitet. Kina er verdens stærkeste life science regioner. I alt 41.000 menne- fx stærk på de grønne teknologier. BRIK-landene er samtidig sker i Øresundsregionen beskæftiger sig i dag med udvikling også potentielle, nye aftagermarkeder af dansk teknologi. og produktion af lægemidler og medicoprodukter. Konkurrentbilledet og aftagermarkedet ændrer sig således, og virksomhederne skal evne at tilpasse sig de nye vilkår sat på fjerne markeder. HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 25 innovative vækstmotor

Mål for hovedstadsregionen maforandringerne. Oplevelsesøkonomien er også ved at tegne konturer af en både international og lokal indtjeningsmulighed • De fem mest markante erhvervsklynger i hovedstadsre- for hovedstadsregionens kreative virksomheder, turisme og gionen i 2010 øger deres værdiskabelse (bruttoværditil- innovationsmiljøer. vækst) væsentligt sammenlignet med EU frem mod 2020 Vækstforum er opmærksom på klyngers potentialer for at • Klyngeerhvervenes andel af den samlede beskæftigelse afhjælpe strukturelle ledighedsproblemer på det regionale skal øges frem mod 2020 arbejdsmarked, herunder integration af nydanskere og lang- • Andelen af højtuddannede medarbejdere i hovedstadsre- tidsledige i erhvervslivet. Eller en klynges dobbeltrolle dels gionens fem mest specialiserede erhvervsklynger stiger som erhverv i sig selv, dels som en del af vigtige rammevilkår til 50 pct. i 2020 (i 2006 31,7 pct.) for det øvrige, regionale erhvervsliv. Det kan eksempelvis være de brancher, der er gode til at spotte nye forbrugert- • De internationale aktiviteter (eksport, samarbejde, internatio- rends – fx mode, gastronomi og events (såsom IOC-kongres nalisering) for hovedstadsregionens virksomheder skal øges. og FNs Klimatopmøde i 2009). De har stor betydning, fordi de er afgørende for regionens kulturliv og brand.

Handling Vækstforum støtter allerede en række erhvervsklynge tiltag, – Vækstforums hidtidige og kommende initiativer som gennem eksempelvis etablering af testfaciliteter, uddan- nelsestiltag, rådgivning- og udviklingsforløb, seminarer og Initiativer i erhvervsklyngeskala er én af måderne, hvorpå netværksopbygning styrker rammerne for tre af hovedstadsre- Vækstforum Hovedstaden vil arbejde for markante initiativer gionens væsentligste erhvervsklynger. Copenhagen Cleantech med deltagelse af en bred kreds af aktører. Cluster, CFIR - Copenhagen Finance IT Region, CIBIT Accelerace og Medicon Valley Alliance er langsigtede satsninger, der på Vækstforum Hovedstadens erhvervsklyngeindsats kan rette tværs af forretningsområder samler de vigtigste aktører i part- sig mod de ovennævnte, etablerede erhvervsklynger men nerskaber for at udviklingssikre klyngerne. Det er nødvendigt også mod andre. Vækstforum vil i sin prioritering vægte højt: for succes i klyngerne, at de førende virksomheder, forsk- ningsinstitutioner, myndigheder og erhvervsfremmeaktører • at en klynge har vist sig stærk i international sammenhæng fra både regionalt og nationalt niveau samarbejder i de fælles bestræbelser for at sikre innovativ vækst og nye job. • at værdiskabelsen i klyngen er høj [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] • at udsigterne til vækst og jobskabelse er gode.

Flere erhvervsklynger er ved at manifestere en solid, interna- tional position. Ikke mindst inden for clean-tech, hvor danske virksomheder er verdensmestre i eksport, og hvor halvdelen af 3.6 Vækstiværksættere med en international tilgang virksomhederne ligger i hovedstadsregionen. Klyngetilgangen kan derfor styrke hovedstadsregionens internationale grønne Iværksættere og deres etablering af nye virksom- profil og tiltrække opmærksomhed, når der skal udvikles og heder er en vigtig kilde til at skabe job, vækst og afprøves nye løsninger på de udfordringer, som følger af kli- innovation i erhvervslivet. Nye virksomheder skaber HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 26 innovative vækstmotor

omtrent en tredjedel af alle nye job, bidrager med gender, der overlever et par år, til at ansætte flere medarbej- knap 17 pct. af den årlige gennemsnitlige vækst i dere og sikre fortsat vækst. Således overlever kun ca. 44 pct. produktiviteten og introducerer oftere ny teknologi. af hovedstadsregionens firmaer de første fem år, og andelen af eksportiværksættere er faldet fra mere end 8 pct. i 2003 til Særligt vækstiværksættere er vigtige, fordi de skaber 6,6 pct. i 2006 – på trods af gode konjunkturer. 10 gange flere job i virksomhedens første fem leveår end andre iværksættere og har højere produktivitet. Iværksætteres viden og kompetencer er en vigtig forudsæt- ning for nye virksomheders succes. Det drejer sig både om adgang til faglig specifik viden på højt niveau, der kan bidrage Iværksætterne skaber omkring 85.000 job om året. Dette til solid vækst, samt evner som iværksætter. svarer til, at knap en tredjedel af alle nye private job skabes i virksomheder, der er under to år gamle. Iværksætteri på uddannelserne Undervisning i iværksætteri og studerendes øgede forståelse De små og mellemstore virksomheder udgør en stor del af af, hvordan det er at starte ny virksomhed, kan medvirke til, at hovedstadsregionens vækstgrundlag og særlig opmærk- vækstorienterede iværksætteraktiviteter opnår større succes. somhed på rammevilkårene for deres udvikling, herunder de Analyser fra Metropolitan Inc. peger på, at sammenlignet med kommende års udfordringer med generations- og ejerskifte, Stockholm og Helsinki har hovedstadsregionen på trods af kan bidrage til at sikre overlevelse af de værdiskabende akti- fremskridt stadig en stor udfordring i forhold til at kunne tilbyde viteter og job. kvalificeret undervisning i iværksætteri på de videregående ud- dannelser, herunder udvikling af undervisningsplaner, opkvalifi- cering af lærere, finansiering af entrepreneurships, tværfaglige Udfordringer forskningssamarbejder og facilitering af spinouts fra videre- gående undervisningsinstitutioner. Der findes en væsentlig Den danske etableringsrate er blandt OECD’s højeste og langt udfordring i at integrere iværksætteri på uddannelsesinstitutio- størstedelen af de nye virksomheder ligger i hovedstadsre- nerne samt at udnytte alle regionale muligheder for synergi ved gionen (37,5 pct.). Det er dog kun få af de nye virksomheder, nationale tiltag som eksempelvis Fonden for Entreprenørskab. som udvikler sig til vækstvirksomheder. Hovedstadsregiongen har et stort behov for større værdiskabelse i produktionen og Iværksætterrådgivning tilbydes i Væksthus Hovedstadsregio- flere job. nen, forskerparkerne og studentervæksthusene, kommuner- nes erhvervsafdelinger samt ved en række private aktører. Den økonomiske afmatning har reduceret iværksætterakti- Det er fortsat en udfordring at blive ved med at videreudvikle viteten betydeligt - antallet af nye virksomheder har været og koordinere den rådgivende indsats, så potentielle væksti- faldende igennem 2008 og var medio 2009 på det laveste værksættere har adgang til præcis den service, de har behov niveau siden 1994. Dette indikerer et betydeligt større fald for, og rådgivningskompetencerne er fordelt hensigtsmæssigt end i sammenlignelige lande og er væsentligt lavere end gennem klare aftaler mellem parterne. eksempelvis Helsinki og Stockholm.

Nye virksomheder mangler vækst Mål for hovedstadsregionen Hovedstadsregionens nystartede virksomheder har ofte svært ved at konsolidere sig og bevæge sig fra enkeltmandsforeta- • Øge andelen af vækstiværksættere og vækstvirksomheder HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 27 innovative vækstmotor

• Flere end 20 pct. af hovedstadsregionens indbyggere evner som iværksættere og som agenter for innovation og skal have iværksætterkompetencer i 2015 og 30 pct. udvikling i eksisterende virksomheder. Partnerskabet bag i 2020 (Andelen af 16-64-årige, som har modtaget Next Generation er udvidet med Fonden for Entreprenørskab. undervisning i iværksætteri eller rådgivning om Via et samarbejde med Fonden vil det være muligt at bygge iværksætteri) ovenpå denne indsats gennem udmøntningen af det såkaldte Entreprenørielle Universitet – som vil kunne opnå støtte fra • Femårs overlevelsesraten for iværksættere øges Danmarks Vækstråds konkurrenceudsatte pulje. væsentligt (fra 44 pct. i 2007 frem mod 2015 og 2020) Herudover tilbyder Væksthus Hovedstadsregionen vækstiværk- • Flere innovative og højtuddannede vækst- sættere og vækstvirksomheder uvildig og gratis vejledning om iværksættere. vækst, eksport, spin-off, internationalisering og forretnings- og produktudvikling.

Handling I hovedstadsregionen findes gode erfaringer med at etablere – Vækstforums hidtidige og kommende initiativer iværksættersamarbejder med hovedstadsregionens udvik- lingsorienterede miljøer og dynamiske klynger med særligt Vækstforum ønsker, at der i regionen findes en bred vifte af fokus på at skabe vækstvirksomheder. Accelerace ordninger tilbud, der støtter op om iværksætteri og vækst i nye virk- sætter skub i udviklingen af nye værdiskabende virksomheder. somheder - i samarbejde med eller selvstændigt gennemført CIBIT-Accelerace er et eksempel på en Vækstforum-støttet af Væksthus Hovedstadsregionen, kommunerne, relevante acceleraceordning inden for IKT, der gennemfører kundeori- ministerier og private aktører. enterede forretningsudviklingsforløb rettet primært mod it-iværksættere. Hovedstadsregionens vækstmiljøer og forskerparker leverer målrettet rådgivning og stiller inkubatormiljøer til rådighed for [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] iværksættere med særlige behov for videnstung rådgivning og særlig tilknytning til forskningsmiljøerne. Scion DTU og Symbi- on er blandt de vigtigste aktører i videreudviklingen af denne type service og er med i partnerskabet bag Copenhagen Bio Science Park (COBIS). COBIS er et konkret resultat af en fælles vision om at styrke de bioteknologiske kompetencer og sikre øget udveksling af viden mellem forskning og erhverv inden for området biosundhed ved at kunne tilbyde en lokalitet med laboratorier til inkubatorer.

I hovedstadsregionens findes allerede gode erfaringer med at tilbyde iværksætterforløb, der er integrerede i de eksisterende uddannelser fra eksempelvis Iværksætterhuset på Niels Brock, væksthusene Katapult og Katalyst fra Københavns Universitet samt Ballerup Campus. Next Generation er universiteternes flagskibsinitiativ, der styrker studerendes og nyuddannedes HØRINGSUDKAST Hovedstaden – Nordeuropas grønne, Side 28 innovative vækstmotor

4 Overvågning

Erhvervsudviklingsstrategiens målsætninger er Herudover vil Vækstforum gennemføre tematiske evalueringer, udfoldet og gjort konkrete gennem overordnede som sætter fokus på enkelte og aktuelle fokusområder. mål for den regionale udvikling. Målene bygger Samlet set sikres herigennem indsamlingen af ensartet og sammenligneligt datamateriale, der giver det bedste billede på samspillet mellem de forskellige regionale af Vækstforum Hovedstadens samlede indsats. aktører og afspejler derfor ambitiøse og realistiske tværgående målsætninger for hele hovedstads- Regional overvågning af vækstvilkår regionen. Udover de ovennævnte 20 statistiske mål for de seks ind- satsområder vil Vækstforum også følge op på den generelle Alt andet lige betyder forbedring af strategiens 18-20 udvalgte overvågning af vækstvilkår i regionen – i særdeleshed hvordan mål, at hovedstadsregionen kommer tættere på realiseringen af udviklingen på de to nøglemål: Produktivitet og Jobskabelse visionen i strategien. Ansøgere til projektstøtte fra Vækstforum forløber. Disse områder er vigtige at overvåge, fordi de giver vil blive bedt om at forholde sig til strategiens målsætninger. centrale indikationer på, hvorvidt regionen udvikler sig i den De opstillede 3-4 mål for hvert indsatsområde afspejler pejle- ønskede retning. mærker for realiseringen af Vækstforums vision.

Effektmåling på projektniveau der dokumenterer resultater De initiativer, som Vækstforum sætter i gang, skal dokumentere effekt på den regionale udvikling – og dermed på en række af de mål, som Vækstforum har opsat inden for de indsatsområ- der, initiativet vedrører.

Udviklingen af kvantificerbare mål for de konkrete Vækstfo- rumprojekter sker ud fra to hensyn. For det første udarbejdes mål for projekter med henblik på at måle fremdrift i forhold til realiseringen af erhvervsudviklingsstrategiens vision og den overordnede effekt på erhvervsudviklingen i Region Hovedsta- den. For det andet er effektmålinger projektholdernes mulighed for at dokumentere deres succes på de enkelte aktiviteter, projekters resultater og effekt.

Vækstforum vurderer løbende evalueringerne af de initiati- ver, der medfinansieres med henblik på eventuel justering af indsatsen.

Effektmåling af Vækstforums samlede indsats Vækstforum vil yderligere vurdere effekter af den samlede projektportefølje – på tværs af strategiens indsatsområder og vidt forskellige typer projekter. Der planlægges en række breddemålinger med fælles indikatorer for samtlige projekter.

Idékatalog

- Eksempler på initiativer, der understøtter Ho- vedstadsregionens Erhvervsudviklingsstrategi

Høringsudgave

1 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’Ny velfærdsteknologi som en god forretning’...... 3 1.1 Fremtidens bæredygtige og innovative supersygehuse (Green Healthcare Copenhagen) ...... 3 1.2 Fysiske faciliteter til arbejde med offentlig-private idéer til innovation i sundhedssektoren (Health Care Innovation Lab) ...... 4 1.3 Offentlig-privat samarbejde om nye, innovative løsninger på kommunernes velfærdsopgaver...... 5 2 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’Attraktiv metropol med gode forbindelser’ ...... 6 2.1 Copenhagen Talent Bridge ...... 6 2.2 Samarbejde om mere effektiv lokal investeringsfremme ...... 7 2.3 Regional Destinationsudvikling – Kongernes Nordsjælland ...... 8 2.4 Besøgsservice for udenlandske delegationer...... 9 3 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’Innovation og forskning – vidensregionens base’ ...... 11 3.1 Hovedstadsregionen - centrum for avanceret lægemiddeludvikling (Lægemiddeludvikling ved åben innovation af patientspecifik terapi) 11 3.2 Futronics – fremtidens intelligente teknologier...... 12 3.3 Understøtte Green Labs DK – udvikling og demonstration af ny energiteknologi ...... 13 3.4 Bæredygtige teknologier, grøn vækst, energiforbedringer...... 14 4 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’Talent og kompetencer i verdensklasse’...... 16 4.1 Eksperimentariet - erhvervsskolens kraftcenter/ Konsortium omkring flexication ...... 16 4.2 Bedre boglige forudsætninger – brobygning (styrkelse af hovedstadsregionens kompetencer) ...... 17 4.3 Fra ufaglært til faglært på rekordtid...... 18 4.4 Flere Højtuddannede i Virksomhederne...... 19 5 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’Erhvervsklynger – stærke nicher i global konkurrence’ ...... 21 5.1 Styrket vækst og udvikling i hovedstadsregionens biotekklynge - Biotekstrategi...... 21 5.2 Danmarks Maritime Klynge ...... 22 5.3 FOOD KIC, Knowledge and Innovation Community inden for fødevarer og sundhed...... 23 6 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’Vækstiværksættere med international tilgang’ ...... 25 6.1 Internationalisering af små virksomheder i videnservice-erhvervet.... 25 6.2 Service Accelerace, forretningsudvikling i videns- og velfærdsservice og kreative erhverv ...... 26 6.3 Iværksætteri og entreprenørskab i partnerskaber mellem uddannelse og erhverv ...... 27

Høringsudgave Side 2

1 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’Ny velfærdsteknologi som en god forretning’

1.1 Fremtidens bæredygtige og innovative supersygehuse (Green Healthcare Copenhagen)

Baggrund Milliardinvesteringer i nye supersygehuse i hovedstadsregionen i de kommende år kan skabe grundlag for unikke, bæredygtige byggerier. Investeringerne vil kunne gøre regionen til et internationalt udstillingsvindue for højteknologiske sy- gehuse – og skabe grundlaget for et nyt eksporterhverv inden for velfærdstekno- logi relateret til hospitalssektoren. Sygehusbyggerierne er en mulighed for at ny- tænke og indarbejde ny teknologi i byggeprocessen. Fra den indledende plan- lægning af byggeriet til den færdige konstruktion, indretning og drift. En drift der baseres på moderne sygehuslogistik og procesledelse.

Formål Vækstforum ønsker at støtte et projekt, der kan samle virksomheder, myndighe- der og videninstitutioner om opgaven med at nytænke og udvikle fremtidens ho- spital. Projektet skal fremme offentligt-privat innovation i forhold til byggeri, bæ- redygtighed og velfærdsteknologi.

Aktiviteter I et projekt relateret til opførelsen af et nyt sygehus kan forskellige faglige ind- satsområder indgå, eksempelvis:

• Den moderne byggeproces (med fokus på risiko-styring og facility ma- nagement) • Det bæredygtige sygehus (klimavenlige konstruktioner, intelligente byg- gematerialer, energiforsyning, indeklima, affaldshåndtering og fleksibili- tet) • Det kvalitetssikrede sygehus (afprøvning og test af fuld-skala prototyper samt matematisk modellering af design og energioptimering af bygnin- ger) • Det intelligente sygehus (robotteknologi, telemedicin og IT som en inte- greret del af det bæredygtige sygehus) • Det effektive sygehus (indretning, management, patientforløb og logi- stik).

Bæredygtige, innovative sygehuse og Vækstforums Hovedstadens er- hvervsstrategi Vækstforum ønsker den bedst mulige udnyttelse af de erhvervsmæssige poten- tialer af regionens styrkepositioner inden for bæredygtighed og velfærdsydelser. Begge områder er prioriterede indsatsområder i Vækstforum Hovedstaden er-

Høringsudgave Side 3

hvervsstrategi. Regionen har et godt udgangspunkt, når det gælder viden om bæredygtigt byggeri, facility management, byggeprocesser, indlejret teknologi. Kan denne viden kobles til kompetencer inden for behandlingsteknologi og effek- tiv drift af sygehuse, vil regionen kunne opbygge en samlet styrkeposition knyttet til opførelse og drift af sygehuse.

Deltagere Deltagere i projektet kan være universiteter, virksomheder, Region Hovedstaden og videninstitutioner inden for byggesektoren, miljøsektoren, velfærdsteknologi, sundhedssektoren.

1.2 Fysiske faciliteter til arbejde med offentlig-private idéer til innovation i sundhedssektoren (Health Care Innovati- on Lab)

Baggrund Hospitaler efterspørger løbende avancerede løsninger hos private leverandører. Ved tidlig inddragelse af leverandør og andre interessenter kan regionens hospi- taler både sikre sig skræddersyede løsninger og understøtte virksomhedernes evne til at konkurrere på brugerdrevne innovationer. Samarbejdet om nye løs- ninger aktualiseres af de mangeartede opgaver i forbindelse med etablering af supersygehuse i regionen.

Formål De første to år gennemføres udviklings- og testforløb med deltagelse af 60 min- dre virksomheder, som resulterer i udvikling af 20 nye produkter og services (heraf 10 eksport-egnede). Opbygget viden og erfaringer om optimering af fx pa- tientoplevelser, arbejdsmiljø, sikkerhed og teknologi skal indlejres i et bredt net- værk med interessenter.

Aktiviteter Center for Sundhedsinnovation (CSI, et etableret samarbejde mellem alle regio- nens hospitaler) vil med initiativet skabe fleksible, fysiske faciliteter med et showroom og desuden ’satellitter’ på 3-4 hospitaler for at ligge dér, hvor ’hverda- gen’ og brugerne befinder sig. Her kan hospitalsmedarbejdere, leverandørvirk- somheder, forskningsmiljøer og brugergrupper (patienter og pårørende) mødes, tilpasse faciliteterne efter det konkrete behov og ved simulation i lille skala teste, afprøve og tilpasse nye produkter, services og organisationsformer inden imple- mentering. 2-3 faste medarbejdere skal facilitere aktiviteterne.

Fysiske faciliteter til OPI og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Forslaget er i tråd med en række af strategiens fokusområder. Kernen er at styr- ke evnen til brugerdrevet innovation på velfærdsområdet som afsæt for øget eksport. Samarbejdsrelationer til virksomheder og miljøer i USA og Asien under- støtter strategiens internationale fokus, ligesom systematisk inddragelse af med-

Høringsudgave Side 4

arbejdere bidrager til en kompetent arbejdsstyrke gennem livslang læring funde- ret i praksis.

Deltagere Deltagere kan være partnere fra hospitaler, erhvervsliv (producenter inden for fx medico, IT, byggeri og indretning; og servicevirksomheder inden for facility ser- vices, patienthoteller mv), forskningsinstitutioner og patientforeninger.

1.3 Offentlig-privat samarbejde om nye, innovative løsnin- ger på kommunernes velfærdsopgaver

Baggrund Kommunerne løfter en meget stor del af velfærdsstatens opgaver og inddrager private virksomheder som underleverandører i sin opgavevaretagelse. Kommu- ner presses af stram økonomi, få medarbejderressourcer og krav fra brugerne, og leder efter nye løsninger. Når kommuner, virksomheder, borgergrupper og forskere samarbejder, opnår kommunerne skræddersyede løsninger og virksom- hederne en dyb indsigt i og erfaring med kundebehov, som styrker deres innova- tion og muligheder for eksport.

Formål Væksthus Hovedstadsregionen er forslagsstiller og vil med projektet etablere et center for innovation på de kommunale kerneområder for velfærd, der matcher regionale styrkepositioner i erhvervslivet. Der gennemføres OPI-projekter, som resulterer i øget effektivitet i kommunerne og udvikling af kommercielle og eks- portegnede produkter i virksomhederne.

Aktiviteter Centret vil udvikle og afprøve modeller, der bringer kommuner, virksomheder, vi- deninstitutioner og borgerorganisationer sammen om at udvikle radikalt nye løs- ninger. Udbredelse via kommercialisering og implementering er centralt. Konkre- te aktiviteter vil være: Identifikation af behov i kommuner, borger- og medarbej- derdrevne innovationsprocesser, match af kommuner og virksomheder, analyser af hvor de kommercielle muligheder er størst, samarbejde med forskere fra regi- onen, andre regioner og fra udlandet.

OPI i kommunale velfærdsydelser og Vækstforum Hovedstadens erhvervs- strategi Forankring af initiativet hos Væksthus Hovedstadsregionen kan styrke indsatsen på centrale områder i erhvervsstrategien. Væksthuset har forudsætningerne for: At inddrage kommunerne yderligere i den regionale erhvervsindsats; bygge ovenpå sine allerede indhøstede erfaringer vedrørende offentlig-privat innovation på velfærdsområdet; inddrage iværksættere og sikre fokus på forretningsudvik- ling og eksport (bl.a. via sine iværksætter-aktiviteter og samarbejdet med For-

Høringsudgave Side 5

skerparken Symbion); støtte samarbejde mellem erhverv og forskningsmiljøer gennem sine etablerede netværk med forsknings- og vidensinstituioner.

Deltagere Deltagere kan være Væksthus Hovedstadsregionen sammen med regionens kommuner, virksomheder, forskningsinstitutioner, erhvervsorganisationer, Uden- rigsministeriet og internationale samarbejdspartnere, borger- og forbrugerorgani- sationer (fx Gigtforeningen og Ældresagen), eksisterende projekter, fx Lev Vel, Medico Innovation, Center for Sundhedsinnovation og Gate 21.

2 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’At- traktiv metropol med gode forbindelser’

2.1 Copenhagen Talent Bridge

Baggrund Hovedstadsregionen mangler kompetencer. En prognose forudser, at der om små 10 år vil mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videre- gående uddannelse i Danmark. Det skyldes bl.a. vanskeligheder ved at tiltrække højtuddannede nøglemedarbejdere, studerende og forskere fra andre lande.

Hovedstadsregionen har status som en mindre udkantsby i europæisk sammen- hæng og kan som udgangspunkt kun tilbyde et arbejdsmarked med ret begræn- sede muligheder for udenlandske nøglemedarbejdere og forskere, der søger en international arbejdsplads. Det er derfor væsentligt at højne regionens attrakti- onsværdi overfor bl.a. udenlandske forskere – også ved at udnytte mulighederne over Øresund fuldt ud.

Formål Copenhagen Talent Bridge vil koordinere, understøtte og effektivisere eksiste- rende og nye tiltag for tiltrækning og fastholdelse af udenlandske forskere og vi- denarbejdere og deres familier.

Aktiviteter Initiativer rettet mod at tiltrække og fastholde udenlandske nøglemedarbejdere kan bl.a. omfatte:

• Coaching, karriereplanlægning, og erhvervsmentornetværk,

• International markedsføring af hovedstadsregionen og dens vidensmiljøer.

• Fremme en koordineret indsats blandt de mange forskellige aktører gen- nem kortlægning og formidling af aktiviteter og ved at etablere faste net- værk.

Høringsudgave Side 6

Talent Bridge og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Copenhagen Talent Bridge trækker en rød tråd gennem flere af erhvervsstrate- giens indsatsområder, men har naturligvis sit fokus i områderne ”Talent og kom- petencer i verdensklasse” og ”En attraktiv metropol med gode forbindelser”. Initi- ativet skal primært bidrage til målsætningen om, at andelen af herboende uden- landske forskere øges væsentligt, men samtidig også til at skabe sammenhæng, helhed og momentum i de mange indsatser og services for at gøre hovedstads- regionen endnu bedre til at tiltrække og fastholde udenlandske forskere og vi- denarbejdere.

Deltagere Initiativet kan organiseres i et bredt partnerskab med investeringsfremmeorgani- sationer som Copenhagen Capacity, Integrationsministeriet, Work in Denmark, forskningsinstitutionerne i Hovedstadsregionen, den forskningstunge industri, samt relevante fonde, kommuner og virksomheder.

2.2 Samarbejde om mere effektiv lokal investeringsfremme

Baggrund Tiltrækning af internationale investeringer, virksomheder og talenter er en afgø- rende brik for herboende virksomheders vækst og øgede produktivitet. Internati- onalisering i form af øget tilgang af talent og udvikling af erhvervsklynger giver øget vækst, bedre konkurrenceevne, styrket produktudvikling og højere løn til medarbejderne.

Ca. 70 % af de samlede internationale investeringer og lokaliseringer af virk- somheder i Danmark kommer til kommunerne i Hovedstadsregionen. Kommu- nernes medarbejdere er ikke altid klædt på, når der kommer internationale virk- somhedshenvendelser og redskaberne til kommuners rådighed fungerer ikke op- timalt. Det efterlader investorer uden overblik over kommunernes forskellige po- tentialer og fordele.

Formål Vækstforum ønsker at støtte en indsats, der styrker kommuners muligheder for aktivt at søge at tiltrække internationale investeringer og virksomheder. Den lo- kale indsats skal tage udgangspunkt i de særlige lokale muligheder som fx er- hvervsstrukturen, transport-infrastruktur og andre forhold, der er centrale for er- hverv i fokus: Kreative erhverv og service- og videnvirksomheder,. En målrettet indsats, der tiltrækker udenlandske virksomheder, vil få positiv be- tydning for de virksomheder, der allerede er placeret i lokaleområdet.

Høringsudgave Side 7

Aktiviteter Initiativet kunne bestå af:

• kompetenceudvikling af kommunal erhvervsservice i internationalt oriente- rede brancher,

• markedsføringspakke og værktøjskasse målrettet lokale virksomheder,

• fokusering af kommunernes indsats

• facilitering af klynger og erhvervsnetværk.

Lokal investeringsfremme og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet vil primært skulle støtte op om indsatsområdet ’En attraktiv metropol med gode forbindelser’ og herunder målsætningen om en klar stigning i andelen af udenlandsk ejede virksomheder/udenlandske investeringer i hovedstadsregio- nen. Herudover vil initiativet forventeligt have en afsmittende generel effekt på erhvervslivets og i særdeleshed erhvervsklyngernes internationale aktiviteter.

Deltagere Deltagere i initiativet kan være Copenhagen Capacity, Væksthus Hovedstadsre- gionen, kommuner, den lokale erhvervsservice, virksomheder og erhvervsorga- nisationer.

2.3 Regional Destinationsudvikling – Kongernes Nordsjæl- land

Baggrund Regionale og nationale turismefremmeaktører har i nogle år arbejdet for at gøre turismen til et stærkt væksterhverv i Hovedstadsregionen. VisitNordsjælland er et konkret eksempel på det regionale samarbejde mellem fire kommuner i Nord- sjælland – Gribskov, Hillerød, Helsingør, og Fredensborg – med henblik på at skabe en fælles indsats for turismen i Nordsjælland.

Det er vurderingen, at der findes et betydeligt turistøkonomisk udviklingspotentia- le forbundet med at udvikle særlige områder som egentlige destinationer - Dvs. som attraktive og synlige turistmål for en bred vifte af målgrupper.

Formål Formålet med initiativet er at udvikle regionens forskellige områder til attraktive og synlige turistmål for en bred vifte af målgrupper. Det kan ske gennem udvik- ling og gennemførelse af en række tværkommunale aktiviteter, netværk og pro- dukter, der samler og styrker oplevelsesudbud og skærper markedsføringen af det.

Aktiviteter Aktiviteterne kan blandt andet omfatte:

• Udvikling af en klar oplevelsesprofil med konkrete oplevelsesprodukter

Høringsudgave Side 8

• Udvikling af et modtageapparat for at sikre en ensartet høj kvalitet i ser- vicen overfor turisterne blandt andet ved at uddanne frontpersonel

• Etablering af en markedsføringsplatform som passer til det konkrete regi- onale turismeprodukt og samtidig supplerer hovedstadsregionens interna- tionale brand.

Destinationsudvikling og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet ligger primært indenfor indsatsområdet ’ En attraktiv metropol med go- de forbindelser’ og skal spille ind i forhold til målsætningerne om at øge antallet af internationale overnatninger, og et markant højere døgnforbrug for de besø- gende. Initiativet skal herudover sikre en øget tilstrømning af nye målgrupper af udenlandske leisure- og erhvervsturister, samt evt. bidrage positivt til at tiltrække virksomheder, investeringer og højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Ho- vedstadsregionen.

Deltagere Destinationsudvikling Kongernes Nordsjælland kan gennemføres som et bredt samarbejde mellem VisitNordsjælland bestående af Wonderful Copenhagen og Gribskov, Hillerød, Helsingør og Fredensborg kommuner (og på sigt evt. flere kommuner) samt private virksomheder i turismebranchen,.

2.4 Besøgsservice for udenlandske delegationer

Baggrund Danmark er på mange områder i international front, når det gælder sammen- hængende samfundsløsninger. Dette gælder f.eks. indenfor velfærds- og pleje- teknologi, miljøløsninger, klimastandarder i byggeriet, e-government mv. Erfarin- ger viser, at der i udlandet er stor interesse i at studere danske løsninger og de- res anvendelse i praksis. Ikke mindst på velfærds- samt miljø- og klimaområdet kan udenlandske studieture til Hovedstadsregionen resultere i værdifulde kom- mercielle kontakter for danske virksomheder.

Udfordringen er, at de udenlandske partnere ofte får en meget uensartet og lidet informativ første kontakt til de offentlige systemer. Hertil kommer, at arrangemen- ter af denne karakter med fordel kan tilrettelægges med større synergi på tværs af offentlige og private virksomheder.

Høringsudgave Side 9

Formål

Vækstforum ønsker at bidrage til, at der skabes større international synlighed om danske samfundsløsninger for derigennem at dyrke muligheden for, at Hoved- stadsregionens virksomheder kan opnå større internationale afsætningsmulighe- der, partnerskaber, udviklingssamarbejder mv.

Aktiviteter Konkret kunne der bl.a. arbejdes for etablering af en visitationsenhed og en rej- seplanlæggerfunktion for at kunne håndtere koordineringen af besøg fra uden- landske delegationer. En anden væsentlig hovedaktivitet kunne være markeds- føring af den nye funktion blandt de mange offentlige og private aktører, således at der kan indgås samarbejder med en bred kreds af aktører i sundhedsvæsnet, blandt kommuner, organisationer og private virksomheder.

Besøgsservice og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Etableringen af en decideret besøgsservice vil ligge under indsatsområderne ’En attraktiv metropol med gode forbindelser’ og ’Ny velfærdsteknologi som en god forretning’. Det initiativ eller den ordning, hvori besøgsservice-ideen indgår, vil skulle støtte op om strategiens målsætninger om øgede internationale aktiviteter for Hovedstadsregionens virksomheder og bidrage positivt til, at andelen af udenlandsk ejede virksomheder/udenlandske investeringer i hovedstadsregionen stiger. Herudover vil ordningen eller initiativet have indirekte effekter på ekspor- ten af velfærds- og miljøteknologiske løsninger.

Deltagere Vækstforum prioriterer markante initiativer og besøgsservice-ordningen vil på den baggrund kunne udgøre et delelement i et andet initiativ eller indgå som et led i resultatkontrakten med turismefremmeorganisationen Wonderful Copenha- gen.

Afhængig af organiseringen af en besøgsservice kunne deltagerkredsen bestå af Wonderful Copenhagen og offentlige og private virksomheder indenfor velfærd og bæredygtighed (herunder sundhedsvæsen, kommuner og organisationer).

Høringsudgave Side 10

3 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’In- novation og forskning – vidensregionens base’

3.1 Hovedstadsregionen - centrum for avanceret lægemid- deludvikling (Lægemiddeludvikling ved åben innovation af patientspecifik terapi)

Baggrund Grundforskning inden for biomedicin og klinisk forskning i hovedstadsregionen har traditionelt stået stærkt i en international sammenhæng. Det skyldes især store offentlige og private forskningsinvesteringer og det tætte samarbejde mel- lem regionens life-science virksomheder, universiteter og hospitaler. Samarbej- det skaber en stærk platform for lifescience-klyngens udvikling af nye lægemid- ler. Men den internationale konkurrence på området er hård, og de eksisterende metoder fungerer ikke optimalt. Det betyder, at mange lægemidler ikke når frem til markedet.

Formål Vækstforum ønsker at støtte initiativer, der kan fremme avanceret lægemiddel- udvikling i hovedstadsregionen. Det skal ske gennem styrket samspil mellem universiteter, hospitaler, GTS-institutter og biomedicinske virksomheder om hur- tig udvikling af nye lægemidler til behandling af sygdomme, hvor regionen allere- de står stærkt forskningsmæssigt eksempelvis: Diabetes 2, cancer, alzheimer, depression etc.

Aktiviteter Projektets aktiviteter kan blandt andet bestå i:
Etablering af en ny type samarbejdsstruktur, der understøtter videndeling, åben innovation og strategiske alliancer blandt de relevante parter.
Etablering af en platform for effektiv udvikling af nye lægemidler eksempelvis ved brug af patientspecifikke sygdomsmodeller rettet mod undergrupper in- den for en given sygdom.
Etablering af fysisk infrastruktur/faciltiter, der understøtter forskellige faser i den helt tidlige screening og udvikling af nye lægemidler.

Centrum for avanceret lægemiddeludvikling og Vækstforums Hovedsta- dens erhvervsstrategi Vækstforum ønsker at understøtte indsatsområdet innovation og forskning med en markant satsning, der skal styrke opbygning af attraktive internationale forsk- ningsmiljøer baseret på videndeling og offentlig-privat innovation. Det sikrer hur- tig udnyttelse af forskningsresultater i sygdomsbehandling, styrker lifescience- klyngens innovations- og konkurrenceevne og tiltrækker udenlandske virksom- heder og forskere.

Høringsudgave Side 11

Deltagere Deltagere i projektet kan blandt andet være Danmarks Tekniske Universitet, Kø- benhavns Universitet, Rigshospitalet og øvrige hospitaler i regionen,GTS- institutter fx Bioneer, biotek- og pharma-virksomheder, forskerparker samt en række aktører fra andre regioner og udlandet.

Det kan overvejes, om initiativet bør forankres som del af initiativ 5.1 Styrket vækst og udvikling af hovedstadsregionens biotek-klynge.

3.2 Futronics – fremtidens intelligente teknologier

Baggrund Intelligent elektronik kan være vejen til flere gode løsninger og produkter inden for cleantech og velfærdsteknologi. Intelligent elektronik kan f.eks. være indlejre- de systemer i produkter som byggematerialer til styring af energiforbrug eller løsninger til patienters selvmonitorering. Den indlejrende teknologi spiller typisk sammen med bagvedliggende it- og kommunikationssystemer. Hovedstadsregionen har styrkepositioner inden for indlejrede systemer i form af forsknings- og vidensmiljøer, ligesom der i regionen er en lang række virksom- heder, som har erfaring fra måleinstrumenter, medicoudstyr samt styring af energiforbrugende apparater. Derudover findes stærke udviklingsmiljøer baseret på såvel små som store virksomheder på it-området.

Formål Vækstforum Hovedstaden ønsker at støtte initiativer, der kan fremme anvendel- sen af indlejret teknologi i produkter og løsninger med henblik på at højne inno- vationsniveauet i regionens virksomheder.

Aktiviteter De konkrete aktiviteter i et initiativ kan være:

Afholdelse af masterclass-kurser for specialister
Udbredelse af kompetencer vedr. indlejrede systemer til virksomheder
Samarbejdsprojekter med kommuner om indlejret teknologi til løsninger af problemer vedrørende bæredygtighed og klima, eksempelvis inden for ram- merne af EU’s Smart Cities-initiativ (bæredygtige byer, der satser på energi- effektivitet og brug af vedvarende energi i bygninger og transportmidler gen- nem teknologiudvikling)
Netværksaktiviteter med henblik på forskningsprojekter

Intelligente teknologier og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Vækstforum Hovedstaden har i sin erhvervsstrategi udpeget innovation som et særligt indsatsområde. Et højere innovationsniveau er en af måderne, hvorpå regionen kan øge sin konkurrencedygtighed. Intelligente teknologier kan samti-

Høringsudgave Side 12

digt bidrage til at indfri Vækstforums mål om at styrke regionen erhvervsmæssigt inden for områderne bæredygtighed og velfærdsteknologi.

Deltagere Deltagere i et projekt kan være DI ITEK, virksomheder med erfaring inden for områderne måleinstrumenter, medicoudstyr, energiforbrugende apparater samt it-virksomheder.

3.3 Understøtte Green Labs DK – udvikling og demonstrati- on af ny energiteknologi

Baggrund Grøn teknologi er en erhvervsmæssig styrkeposition i hovedstadsregionen. Vækstforum Hovedstaden ønsker at give virksomheder og videninstitutioner på området de bedst mulige arbejdsbetingelser. Vækstforum ønsker derfor at støtte oprettelse af test- og demonstrationsfaciliteter for grønne teknologier, såkaldte Green Labs.

Som led i regeringens erhvervsklimastrategi og aftale om fordeling af globalise- ringsreserven, er der medio 2010 oprettet en støtteordning – kaldet Green Labs DK. Ordningen er knyttet til EUPD-loven (lov om et energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram).

Green Labs DK-ordningen støtter, at virksomheder og videninstitutioner opbyg- ger faciliteter til at demonstrere og teste grønne teknologier i stor skala. Derved lukker man et hul i den danske innovationskæde. Mangel på testfaciliteter kan være en markedsbarriere for særligt små og mellemstore virksomheder, der ikke har mulighed for selv at etablere testfaciliteter, men i øvrigt er indstillede på at betale for gennemførelse af kommercielle tests af deres nye produkter og løs- ninger.

Formål Faciliteter til test og demonstration af grønne teknologier er relevante på mange områder. En testfacilitet kan være relevant i forhold til teknologier, der kan tilpas- se vores elforsyningssystemer til brug af vedvarende energikilder. Brugen af vedvarende energikilder, især vindenergi, er en udfordring for forsyningssikker- heden. Her kan udviklingen af såkaldte intelligente energisystemer (smart grid) være en del af løsningen. Et andet eksempel kan være brændselsceller og brint- teknologi, som kan være med til at mindske udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Her kan et test- og demonstrationscenter være med til at sikre en modning og kommercialisering af forskningsresultater. To konkrete pro- jekter, Power Lab DK og Testcenter for Brændselscelle- og brintteknologi, er kommet med forslag til, hvordan et test- og demonstrationscenter for henholdsvis intelligente energisystemer samt brændselscelle og energiteknologi kan udmøn-

Høringsudgave Side 13

tes. Centrene vil understøtte forskning, innovation, afprøvning og demonstration af fremtidens energiteknologier.

Aktiviteter Aktiviteter som led i etablering af Green Labs kan bestå i:

• Etablering af test- og demonstrationsfaciliteter indenfor el og energi samt brænd- selscelle- og brintteknologi.

• Opbygning af nationale eksperimentelle platforme for universiteter, øvrige forsk- ningsinstitutioner, erhvervsliv mv.

• Udvikling og afprøvning af nye teknologier.

• Kontakt og samarbejde med verdens førende internationale forskningsmiljøer og udenlandske virksomheder på området.

Green Labs og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Bæredygtighed og udvikling af stærke erhvervsklynger er blandt de områder, Vækstforum Hovedstaden har udpeget som særligt vigtige for regionens er- hvervsudvikling. Vejen til de globale markeder går gennem højt specialiseret vi- den og produkter inden for et begrænset antal områder. Grønne løsninger og teknologier er et eksempel på en spirende klynge, hvor regionen i forvejen har et stærkt udgangspunkt, og hvor eksportpotentialet er stort. Etablering af et eller flere Green Labs vil være til gavn for virksomheder og videninstitutioner i regio- nen og vil derfor være med til at indfri Vækstforums målsætninger på området.

Deltagere Vækstforum støtter projekter med en bred kreds af parter. Green Labs der støt- tes af Vækstforum skal have deltagelse af en bred partnerskabskreds af viden- sinstitutioner (DTU Elektro, RISØ DTU, Teknologisk Institut, Dansk Gasteknisk Selskab, DELTA samt private virksomheder (eksempelvis IBM, Vestas, ABB, Siemens, NKT, DONG, Vattenfall).

3.4 Bæredygtige teknologier, grøn vækst, energiforbedrin- ger

Baggrund Hovedstadsregionen har stærke kompetencer og en kritisk masse af virksomhe- der inden for kollektive klima- og energiløsninger, cleantech. Finanskrisen og en manglende global klimaaftale lægger imidlertid en dæmper på vækstmuligheder i Hovedstadsregionen som i andre regioner.

Med udgangen af 2010 har 28 ud af 29 kommuner i Hovedstadsregionen vedta- get en klimastrategi – og Region Hovedstaden er ved at formulere en Klimastra- tegi for hovedstadsregionen i tæt samspil med kommunerne. Samtidig repræ- senterer kommuner og regioner et omfattende marked, da offentlige myndighe- der årligt bruger mange milliarder på bygninger, energiforsyning, vand, transport mv.

Høringsudgave Side 14

Mange virksomheder – specielt små- og mellemstore, håndværkerprægede virk- somheder, har dels svært ved komme i dialog med offentlige myndigheder om partnerskaber, dels begrænset viden og kompetence til at implementere nye bæ- redygtige og energirigtige teknologier.

Formål Vækstforum ønsker at støtte initiativer, der kan styrke den offentlig/private inno- vation om udvikling, implementering og eksport af bæredygtige teknologier, kli- ma- og energiteknologi mm. Det kan bl.a. ske ved at omforme Hovedstadsregi- onens offentlige marked til et vækstlaboratorium og udstillingsvindue, hvor clean- tech-virksomheder, forskningsmiljøer og offentlige aktører arbejder tæt sammen om at udvikle, afprøve og demonstrere løsninger, som kan styrke virksomheder- nes internationale vækst, give et kvalitetsløft til offentlige klima- og energiløsnin- ger og styrke det offentliges klimaindsats.

Aktiviteter Da behovene og fokusområderne spænder vidt, kan der være behov for at orga- niserer initiativet og aktiviteterne i et eller flere delprojekter. Hovedaktiviteter kan være:

• Etablere netværk/platforme mellem private virksomheder, det offentlige og vidensinstitutioner med henblik på at udvikle innovative løsninger på miljø- og klimaområdet i leverandørkæderne

• Etablere et antal test”laboratorier” og showcases for systemløsninger og teknologier

• Udvikle og afprøve nye modeller for offentlige udbud, som sikrer innovati- ve og bæredygtige løsninger inden for udbudsreglernes rammer

• Undersøge muligheder og behov for at etablere en grøn fond, der kan be- grænse risikoen for de offentlige og private parter ved nye innovative pro- jekter

• Efteruddannelse og rådgivning af ejere/ledere i små og mellemstore virk- somheder samt medarbejdere/ledere i offentlige organisationer om udfor- dringer og muligheder i offentlig/privat innovation, bæredygtig teknologi og energirenovering mm.

Bæredygtige teknologier/grøn vækst og Vækstforum Hovedstadens er- hvervsstrategi Initiativet vil kunne støtte op om flere af strategiens indsatsområder – ’Innovati- on og Forskning’ og ’Erhvervsklynger” – endvidere kan initiativet være centralt for at realisere strategiens tværgående hensyn om ’bæredygtighed og grønne løsninger’

Deltagere Projektet kan organiseres i et eller flere partnerskaber med deltagelse fra kom- muner, region, videncentre/klyngeorganisationer som Gate 21, Copenhagen

Høringsudgave Side 15

Clean Tech Cluster,Væksthus Hovedstadsregionen, vidensinstitutioner, virksom- heder og erhvervsorganisationer som Håndværksrådet, Tekniq, Dansk Byggeri.

Vækstforum og andre aktører har allerede igangsat flere initiativer på dette om- råde (bl.a. Copenhagen Clean Tech Cluster, Energirigtig renovering, Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet). Derfor er det vigtigt at undgå overlap og dobbeltarbejde i forhold til disse.

4 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’Ta- lent og kompetencer i verdensklasse’

4.1 Eksperimentariet - erhvervsskolens kraftcenter/Konsor- tium omkring flexication

Baggrund Det har i flere år været en regional og national målsætning, at 95 pct. af en ung- domsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men der er vedvarende problemer med stort frafald fra uddannelserne.

Endvidere er mange håndværksmæssige virksomheder i en rivende udvikling, hvor nationale og internationale markeder stiller krav om innovation, kreativitet og udvikling på et højt teknologisk og organisatorisk niveau. Erhvervskompeten- cer er særligt vigtige i hovedstadsregionen, hvor flere unge shopper rundt, og hurtigere end i mindre byområder.

Formål De strategiske mål for initiativerne er:

• at øge uddannelsesfrekvensen på ungdoms- og videregående uddannel- ser,

• at skabe rammer for livslang læring,

• at sikre sammenhængende uddannelsesmuligheder målrettet erhvervsli- vets behov – herunder rammer, der understøtter de regionale erhvervs- klyngers muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling,

• At styrke indsatsen for et såkaldt ’flexication’-uddannelsessystem med: o nye, fleksible modeller for uddannelse og opkvalificering – både igennem uddannelsessystemet (vertikalt) og på tværs af forskel- lige uddannelser og brancher (horisontalt), og o uddannelser, der er tilgængelige, når behovet er der (education on demand).

Aktiviteter Kompetenceudvikling kan nytænkes i samarbejde mellem uddannelsesinstitutio- ner, erhvervsliv og forskning.

Høringsudgave Side 16

Dette kunne eksempelvis gøres ved opbygning af et eksperimentarium til udvik- ling af et stærkt pædagogisk vidensmiljø for afprøvning og formidling af under- visningsmetoder og nye fleksible uddannelsesmuligheder – både i forhold til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og efter- og videreuddannelse. Der kunne bl.a. arbejdes med education on demand i samarbejde med regio- nens erhvervsklynger samt øget brug af IT og forskning med fokus på flexication.

Eksperimentariet og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet støtter op om indsatsområdet ’Talent og Kompetencer i Verdensklasse’ - særligt i forhold til at øge uddannelsesfrekvensen – at alle ungdomsuddannel- sesinstitutioner halverer deres frafald inden 2015. Initiativet har målsætninger i forhold til at øge motivationen, tilgængeligheden og relevansen af uddannelse både for den enkelte og for regionens virksomheder. Initiativet er derfor også re- levant for erhvervsklyngernes adgang til de nødvendige kompetencer for at kun- ne agere spydspids for den regionale vækst.

Deltagere Deltagere i et konkret projekt kunne være et konsortium bestående af uddannel- sesinstitutioner (f.eks. Teknisk Erhvervsskole Center, professionshøjskolerne Metropol og UCC, Københavns Erhvervsakademi Nord, Ingeniørhøjskolen Kø- benhavn), forskningsinstitutioner (Nationalt Center for Erhvervspædagogik), ar- bejdsmarkedets parter samt virksomheder og brancheorganisationer.

En øget indsats for et ’flexication’-uddannelsessystem kan i første omgang tage afsæt i samme deltagerkreds.

4.2 Bedre boglige forudsætninger – brobygning (styrkelse af hovedstadsregionens kompetencer)

Baggrund Der er en række grunde til, at unge ikke kommer i gang med eller afbryder en uddannelse. Nogle har psykiske eller sociale problemer, er ramt af misbrug eller har haft en problemfyldt tid i folkeskolen. Frafaldet er stort fra erhvervsuddannel- serne. Det er afgørende at sikre disse unge en ungdomsuddannelse og en kom- petencegivende uddannelse for at give dem fodfæste på arbejdsmarkedet, hvor der bliver længere og længere imellem ufaglærte job.

Formål Formålet med initiativet er at klæde unge produktionsskoleelever bedre på for at sikre, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Brobygningen skal bestå af to elementer. Produktions-/erhvervsskolerne skal styrke elevernes uddannelses- parathed og deres boglige kompetencer inden start på en erhvervsuddannelse. Ligeledes vil erhvervsskolerne styrke deres ”modtageapparat” i forhold til at inte- grere bogligt svage elever på kompetencegivende uddannelser.

Høringsudgave Side 17

Aktiviteter Mulige aktiviteter kunne finde sted i produktionsskole-regi med udgangspunkt i værkstedet og produktionen som ramme. Der skal udvikles opgaver og pædago- giske redskaber til at bruge de praktiske sider af faget, som handler om sprog og matematik.

Initiativet kan eksempelvis indeholde efteruddannelse af lærere på produktions- og erhvervsskolerne, evaluering og formidling af erfaringer, samt forankring af projektets resultater på produktionsskolerne og erhvervsskolerne i Hovedstads- regionen

Bedre boglige forudsætninger og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstra- tegi Initiativet vil primært støtte op om målsætningerne for indsatsområdet Talent og kompetencer i verdensklasse, herunder at medvirke til, at ungdomsuddannelses- institutionerne halverer deres frafald, og at 95 pct. af en ungdomsårgang fuldfø- rer en ungdomsuddannelse.

Deltagere Initiativet kan etableres i et bredt partnerskab mellem produktionsskoler som AFUK, erhvervsskoler, gymnasier, VUC’er, UU-centre samt Danmarks Pædago- giske Universitetsskole (DPU), Produktionsskoleforeningen, erhvervsskolernes og gymnasieskolernes organisationer, kommunale og statslige forvaltninger og politiske udvalg.

4.3 Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Baggrund Baggrunden er et ønske om at yde et markant bidrag til at gøre noget ved den store udfordring Hovedstadsregionen vil stå over for i dette årti, nemlig det store overskud af ufaglært arbejdskraft, der forventes at blive samt at imødegå den store mangel på faglært arbejdskraft, der forventes at opstå i de kommende år. Målgruppen er ufaglærte, som er blevet ledige, eller beskæftigede ufaglærte som er i fare for at blive ledige pga. konsekvenser af den øgede globalisering.

Formål Formålet med initiativet er at igangsætte en storstilet uddannelsesindsats og kampagne med det overordnede mål at få opkvalificeret mindst 5000 ufaglærte til faglært niveau over en 2-3-årig periode i hovedstadsregionen – udover det gennemsnitlige årlige antal gennemførelser.

Dermed er målsætningen at hæve det generelle uddannelsesniveau i Hoved- stadsregionen. Initiativet vil tage udgangspunkt i eksisterende modeller, herun- der GVU-modellen (Grundlæggende Voksen Uddannelse) og udvikle nye revide- rede modeller, der kan få flere ufaglærte, både beskæftigede og ledige i uddan- nelse og sikre dem et svendebrev. Vækstforum ønsker, at der på baggrund af

Høringsudgave Side 18

analyser og praktiske erfaringer udvikles nyskabende modeller for fleksible og at- traktive uddannelsesforløb.

Aktiviteter Aktiviteterne kan eksempelvis omfatte:

• Analyse og kortlægning af muligheder og barrierer

• Udvikle modeller til fleksible uddannelsesforløb

• Gennemføre en kampagne med TV-spots, foldere, etc.

• Etablere samarbejdsrelationer til jobcentre, uddannelser og de virksomhe- der, der kunne have GVU-raeevante ansatte

• Gennemføre 5000 GVU-forløb for beskæftigede og ledige ufaglærte på VEU-centre og erhvervsskoler

Fra ufaglært til faglært og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet vil skulle støtte op om målsætningerne for indsatsområdet ’Talent og Kompetencer i Verdensklasse’, herunder opkvalificering af 5-10.000 ufaglærte over 25 år og forbedring af ungdomsuddannelsesinstitutionernes frafald. Initiati- vets fokus på erhvervslivets behov har desuden den fordel, at det styrker er- hvervsklyngernes og det generelle erhvervslivs behov for kvalificeret arbejds- kraft.

Deltagere Initiativet kan blive udviklet i et bredt partnerskab bestående af arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, virksomheder, beskæftigelsesregionen, a-kasser, jobcentre, VEU-centre og erhvervsskoler.

4.4 Flere Højtuddannede i Virksomhederne

Baggrund Der stilles stadigt større krav til nye virksomheders evner til at omsætte viden til vækst. Virksomheder skal kunne tilegne sig ny viden og formå at bruge den. Der- for er det ofte nødvendigt for virksomheder at kunne trække på viden fra akade- mikere og forskere, for at skabe vækst og/eller optræde som succesfulde iværksættere.

Sammenlignet med andre metropoler har Hovedstadsregionen en udfordring i at styrke innovationsniveauet i små- og mellemstore virksomheder for at kunne øge produktivitet og konkurrenceevne. Der er behov for, at virksomhederne ansætter flere højtuddannede og ph.d.’ere, som er en vigtig kilde til forskning, innovation og vidensspredning i virksomhederne.

Formål

Høringsudgave Side 19

Vækstforum ønsker at støtte initiativer, der øger antallet af vidensarbejdere i det private erhvervsliv. Det kunne blandt andet ske ved at udvikle en platform for, at et bredt udsnit af små- og mellemstore virksomheder i højere grad kan udnytte Hovedstadsregionens humanistiske og samfundsvidenskabelige forskeres vi- densintensive arbejdskraft. I et bredere perspektiv er sådanne platforme også medvirkende til at gøre forskermiljøet i Hovedstadsregionen attraktivt.

Aktiviteter Vækstforums strategiske mål er at matche unge talentfulde forskere med poten- tielle virksomheder, så virksomhederne styrker deres forretningsmodel med kompetencer til at anvende forskningsbaseret viden i en kommerciel sammen- hæng ved at ansætte unge forskere. Konkrete aktiviteter kan være:

• Forløb for PhD-studerende i virksomhedsrettede fag, individuel coaching og konkrete opgaver stillet af deltager-virksomheder.

• Forløb for virksomheder om metoder til optimal integration af PhD’ere i virksomheder, incl. konsulentassistance.

• Matchmaking-aktiviteter, fx ’gå-hjem’-arrangementer og opbygning af en business club.

Højtuddannede i Virksomheder og Vækstforum Hovedstadens erhvervs- strategi Initiativet vil kunne støtte op om flere af strategiens indsatsområder. Videnspred- ningen fra forskningsmiljøerne ligger dog særligt godt i tråd med tankerne bag ’Innovation og Forskning’ og ’Vækstiværksættere med International Tilgang’. Derfor kunne en central målsætning for initiativet være at sikre, at flere vidensar- bejdere opnår beskæftigelse i det private erhvervsliv i 2020, og at flere erhvervs- ph.d.er understøtter SMV’ernes adgang til viden.

Deltagere Projektet kan organiseres i et bredt partnerskab af uddannelses- og forsknings- institutioner som Copenhagen Business School, Københavns Universitet, DTU, fagforeninger, branche-organisationer, virksomheder og organisationer med erfa- ring på området, herunder blandt andet Væksthuset Katalyst, DJØF, universite- ternes virksomhedspartnerskaber, DI, Danske Erhverv, Kunstakademiet og Dansk Magisterforening.

Høringsudgave Side 20

5 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’Erhvervsklynger – stærke nicher i global konkur- rence’

5.1 Styrket vækst og udvikling i hovedstadsregionens bio- tekklynge - Biotekstrategi

Baggrund Life science klyngen er Hovedstadsområdets eneste erhvervsmæssige klynge på et højt internationalt niveau. Bioteksektoren spiller en nøglerolle i klyngen, ef- tersom en stærk bioteksektor har stor betydning for den pipeline af nye produkter og teknologier, som life science klyngen skal konkurrere på i fremtiden. Selvom klyngen står stærkt er der tegn på, at hovedstadsregionens bioteksektor ikke ud- vikler sig i samme tempo som i de stærkeste udenlandske biotek-regioner. På den baggrund har Dansk Biotek, Region Hovedstaden, Lægemiddelforeningen, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet udarbejdet forslag til Vækststrategi for Biotekklyngen.

Formål Vækstforum ønsker at skabe en strategisk platform for kommercialisering af bio- teknologisk forskning i hovedstadsregionen, hvor hele værdikæden fra forskning til produktion indgår. Det forudsætter deltagelse af alle nøgleaktører på området blandt andet: Universiteter, forskerparker, regionens teknologioverførselsenhe- der, virksomheder og venturekapital. Platformen skal sikre, at der opbygges vi- den, erfaringer, konkrete metoder og værktøjer, der styrker bioteksektorens rammer og øger forudsætningerne for hurtigt at omsætte offentlig forskning til nye kommercielle produkter og metoder i virksomhederne.

Aktiviteter Konkrete aktiviteter til udmøntning af strategien kan være:
Matchmaking, hvor forskere på universiteter og hospitaler sammen med virksomheder udvikler forskningsprojekter der har kommercielt potentiale
Oprustning af kompetencer til at identificere og kommercialisere perspektiv- rige biotekprojekter i regionens teknologioverførselsenhed Tectra og tilsva- rende enheder på Danmarks Tekniske Universitet samt Københavns Univer- sitet
Adgang til professionel projektledelse og faglig/teknisk ekspertise samt men- torer fra erhvervslivet i de tidlige biotekprojekter på universiteter og hospita- ler
Uddannelse af bioteknologiske projektledere i verdensklasse, der har erfa- ring i praktisk innovation og kommercialisering af bioteknologisk forskning
Etablering af netværk mellem forskerparker, teknologioverførselskontorer, innovationsmiljøer og tekniske rådgivningsvirksomheder
Udvikling af innovative koncepter og produktionsmetoder til fremstilling af fremtidens biotek-produkter

Høringsudgave Side 21

Styrket vækst i hovedstadsregionens biotekklynge og Vækstforum Hoved- stadens erhvervsstrategi Udviklingen af en konkurrencedygtig biotekklynge i hovedstadsregionen forud- sætter en kombination af forskning i verdensklasse, dygtige iværksættere, stær- ke kliniske afprøvningsmiljøer og velfungerende forskerparker. Vækstforum øn- sker gennem en målrettet indsats at skabe optimale rammer for vækst og iværk- sætteri i regionens specialiserede erhvervsklynger for yderligere at styrke klyn- gernes position i den internationale konkurrence. Både iværksætteri og er- hvervsklynger er prioriterede indsatsområder i Vækstforum Hovedstaden er- hvervsstrategi. Hovedstadsregionens biotekklynge er under pres, og der er be- hov for en sammenhængende strategisk indsats for at sikre et vækstlag af nye biotekvirksomheder i de kommende år.

Deltagere Deltagere i projektet kan blandt andet være de tre forskerparker, COBIS, Scion DTU og Symbion, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, År- hus Universitet, Region Hovedstaden (Tectra), Dansk Biotek, Lægemiddelindu- striforeningen, Novo Seed, SEED Capital, GTS-virksomheden Bioneer A/S, store danske og udenlandske pharma-virksomheder samt udenlandske universiteter.

Et indkommet forslag til et initiativ om Innovativ Biotek med fokus på innovative produktionsmetoder kunne eventuelt også indgå i initiativet.

5.2 Danmarks Maritime Klynge

Baggrund Dansk skibsfart er blandt verdens mest konkurrencedygtige og opererer aktivite- ter svarende til op mod 10 % af den samlede omsætning ved søfart på verdens- plan. De ca. 200 danske rederier beskæftigede sammen med værfter og udstyrs- leverandører i branchen direkte og indirekte omkring 116.000 personer i Dan- mark og bidrog med ca. 140 mia. kr. til valutaindtjeningen i 2009.

Globaliseringen og den øgede internationale konkurrence stiller i stigende grad krav til virksomhederne i den maritime klynge. Konkurrencen fra lande med lave- re omkostninger indebærer, at det er afgørende at satse på uddannelses- og kompetenceniveauet i Danmark. Der skal satses på at øge udbuddet af kvalifice- ret arbejdskraft for derigennem at forøge værditilvæksten i klyngen og skabe nye jobs i takt med, at aktiviteter med en lav værditilvækst outsources.

Formål Initiativet har til hensigt at styrke Danmarks Maritime Klynge ved at skabe en sammenhængende indsats, der fremmer uddannelse, kompetenceudvikling, in- novation og iværksætteri indenfor det maritime område. Målet er at fastholde

Høringsudgave Side 22

Danmarks position som en af verdens mest konkurrencedygtige søfartsnationer, selvom opgaver outsources til lande med lavere omkostninger.

Vækstforum ønsker at støtte et initiativ, som styrker den maritime klynges ad- gang til en veluddannet og kompetent arbejdsstyrke, som fokuserer på iværk- sætteri, og som skaber et innovationsmiljø for klyngen.

Aktiviteter Dette kunne konkret gøres gennem en kortlægning af erhvervets behov for kvali- ficeret arbejdskraft, udvikling af uddannelser og rådgivning af elever til uddannel- serne. Ved yderligere at tilknytte eksempelvis særlige iværksætterkurser til regi- onens uddannelsesinstitutioner og mentorordninger vil iværksætterniveauet kun- ne øges. Ved at skabe et innovationsmiljø kan virksomheder fra forskellige bran- cher samt forsknings-, udannelses- og vidensinstitutioner samarbejde og ud- veksle viden, ideer samt erfaringer, der fører til skabelsen af innovative projekter og aktiviteter.

Den Maritime Klynge og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Danmarks Maritime Klynge hører primært under indsatsområdet ’Erhvervsklyn- ger – stærke nicher i global konkurrence’, men bidrager herudover til øget inno- vation, uddannelse og kompetenceløft og iværksætteri. Initiativet vil derfor pri- mært skulle bidrage til at løfte målsætningerne om erhvervsklyngernes øgede værdiskabelse, samlede beskæftigelse i klyngen, uddannelsesniveauet i klyngen og klyngens øgede internationale aktiviteter.

Deltagere Et initiativ kunne udvikles i et samspil mellem det maritime erhverv, klyngens forsknings- og uddannelsesinstitutioner, samt myndigheder, organisationer og andre aktører fra Det Blå Danmark. Partnerskabskredsen kunne omfatte Øre- sund Logistics, store private virksomheder, universiteter, statslige myndigheder, og erhvervs-, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer indenfor den maritime sektor.

5.3 FOOD KIC, Knowledge and Innovation Community inden for fødevarer og sundhed

Baggrund Fødevaresektoren er med de tilhørende forsynings-, forarbejdnings- og service- sektorer en vigtig del af Øresundsregionens økonomi. Regionen huser en under- skov af små og mellemstore virksomheder samt store internationale virksomhe- der som Novozymes, Carlsberg, Danisco, TetraPak, mv. Samtidig er en række virksomheder som følge af fusioner og opkøb nu solidt forankret på begge sider af Sundet. Den hidtidige innovation inden for sektoren har kun i begrænset om- fang været forskningsbaseret, og kun de færreste virksomheder arbejder syste- matisk med innovation. Det vil derfor være relevant at arbejde med, hvordan

Høringsudgave Side 23

man gør fødevaresektoren i regionen mere innovativ. Et led i dette arbejde kan være, at Øresundsregionen bliver del af innovationskonsortium på fødevareom- rådet (et Knowledge og Innovation Community, KIC), som udbydes i EU-regi.

Formål Vækstforum ønsker at støtte initiativer, der kan højne innovationsniveauet i føde- varesektoren. Initiativer kan være rettet mod en eller flere dele af sektoren; for- synings, forarbejdnings- eller servicesektoren. Vækstforum-støttede initiativer på området skal have et selvstændigt formål, men kan samtidigt være med til at skabe grundlag for, at Øresundsregionen som en af flere regioner indgår i et eventuelt kommende KIC på fødevareområdet.

Aktiviteter Konkrete aktiviteter, der kan højne innovationsniveauet i fødevaresektoren, kan eksempelvis være: Inkubationsforløb for virksomheder i fødevaresektoren, op- byggelse af innovationsinfrastrukturer i samarbejde mellem myndigheder og re- levante aktører, relevante fysiske anlæg til innovationsformål, markedsføring af Øresundsregionen som fødevareregion, tiltrækning af videnskabelige møder og konferencer på området, konkrete aktiviteter med henblik på at Øresundsregio- nen bliver del af et kommende fødevare-KIC.

En innovativ fødevaresektor og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstra- tegi Innovationsniveauet i regionens virksomheder har været stagnerende i de sene- re år, og Vækstforum har derfor i sin erhvervsstrategi for perioden 2011-13 valgt forskning og innovation som et af seks indsatsområder. Et initiativ på fødevare- området vil samtidig bidrage til at styrke en erhvervsklynge, der har stor er- hvervsmæssig betydning og potentiale i regionen. Det er samtidig oplagt, at initi- ativer på fødevareområdet kan være en central brik i Vækstforums prioritering af bæredygtighed, eftersom en Food-KIC vil reducere klima- og miljøbelastning gennem anvendelse af effektiv og bæredygtig fødevareteknologi og bedre udnyt- telse og øget værditilvækst af råvarer og biprodukter. Endelig er forslaget i tråd med prioritering af velfærd som erhvervsindsats, idet initiativet fremmer produkti- on af sunde, sikre og velsmagende fødevarer, der vil reducere sundhedsudgif- terne i forbindelse med fx fedme.

Deltagere Vækstforum ønsker, at initiativer udmøntes med så bred en partnerskabskreds som muligt. Deltagere i et projekt kan være Øresund Food, virksomheder, føde- vareindustri, universiteter og andre videninstitutioner og offentlige institutioner.

Høringsudgave Side 24

6 Eksempler på initiativer under indsatsområdet ’Vækstiværksættere med international tilgang’

6.1 Internationalisering af små virksomheder i videnservice- erhvervet

Baggrund Hovedstadsregionen er kendetegnet ved en høj koncentration af virksomheder inden for vidensservice målt på omsætning og antal fuldtidsansatte. Med viden- service menes eksempelvis konsulent- og rådgivningsvirksomhed, forskning og udvikling, softwareudvikling, reklame og markedsføring mv. Mere end 1/3 af alle virksomheder i regionen findes inden for denne gruppe, og andelen er voksende. Det er karakteristisk for virksomhedernes i videnservicebranchen, at fokus og re- lationer er på hjemmemarkedet. Eksport og internationale relationer findes pri- mært i nogle få store virksomheder (f.eks. COWI, Rambøll, Carl Bro).

Formål Vækstforum ønsker at støtte projekter, der kan fremme internationalisering og eksport af ydelser fra regionens videnserviceerhverv. Et led i eksportfremmende aktiviteter kan være, at virksomhederne indgår i udenlandske netværk og skaber sig internationale relationer, herunder gennem rekruttering af udenlandske med- arbejdere og udstationering af medarbejdere.

Aktiviteter Aktiviteterne kan bestå i udviklingsforløb for vækstorienterede virksomheder. Her fastlægges en strategi for virksomhedernes internationalisering. Der kan arbej- des med skalerbarhed af serviceydelsen, sprog- og kulturbarrierer i forhold til eksport, identifikation af kunder og samarbejdspartnere samt eksekvering af stra- tegier på det udvalgte marked.

Internationalisering af service og Vækstforums Hovedstadens erhvervs- strategi Vækstforum har i sin erhvervsstrategi udpeget internationalisering af regionens virksomheder som et af seks vigtige indsatsområder. Det er relevant at arbejde med vidensserviceerhvervets internationale muligheder, fordi denne type virk- somheder ofte primært fokuserer på hjemmemarkedet. Initiativet imødekommer samtidig målsætningen om at skabe flere iværksættere med internationalt vækst- potentiale.

Deltagere Deltagere i projektet kan være Væksthus Hovedstadsregionen med deltagelse af en bred kreds af parter; erhvervsorganisationer, Danmarks Eksportråd, mentor- virksomheder, Copenhagen Capacity, uddannelsesinstitutioner m.fl.

Høringsudgave Side 25

6.2 Service Accelerace, forretningsudvikling i videns- og velfærdsservice og kreative erhverv

Baggrund Hovedstadsregionen har brug for flere vækstiværksættere. Det kan blandt andet ske ved at tilbyde nye, vækstparate virksomheder intensive forretningsudvik- lingsforløb. Med CIBIT Accelerace og Fashion Accelerator har Vækstforum Ho- vedstaden tidligere skabt to målrettede initiativer med udgangspunkt i et fælles koncept for udviklingen af vækstvirksomheder. Accelerace-forløbene er målrettet virksomheder, som er under etablering eller i deres første leveår. Konceptet ser ud til at levere resultater i form af vækst og beskæftigelse i de deltagende virk- somheder. Intensive forretningsudviklingsforløb for virksomheder inden for vi- denservice, velfærdsservice og kreative erhverv kan derfor være en vej til at skabe nye vækstvirksomheder inden for serviceerhvervene.

Formål Vækstforum ønsker at støtte et initiativ, der kan skabe flere vækstvirksomheder inden for vidensservice, velfærdsservice og kreative erhverv gennem målrettet træning og internationalisering.

Aktiviteter Konkrete aktiviteter i et forretningsudviklingsforløb kan være:

Træningcamps og netværk, hvor nationale og internationale eksperter coa- cher og rådgiver individuelt med henblik på at udvikle forretningsplaner
Ekspertforløb med en ekstern mentor med brancheerfaring og en professio- nel forretningsudvikler fra Symbion eller Væksthuset
Etablering af en professionel bestyrelse, som kan give virksomheden strate- gisk sparring som alternativ til eller i forlængelse af mentorforløbet
Opsøgende salg på udvalgte markeder inkl. netværk med kunder
Virksomhedsværksted med fokus på selskabsdannelse, udvikling af forret- ningsidé, kunde/markedsvurderinger mv.

Accelerace og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Vækstforum Hovedstadsregionen ønsker gennem sin erhvervsstrategi at sætte fokus på og bidrage til, at der skabes flere vækstvirksomheder i hovedstadsregi- onen. Flere vækstvirksomheder er et af seks indsatsområder, som Vækstforum har udpeget som særligt væsentlige for regionens erhvervsudvikling. Forret- ningsudviklingsforløb rettet mod virksomheder inden for velfærdsservice kan samtidig være med til at indfri målsætningen om at styrke det erhvervsmæssige potentiale i ydelser på velfærdsområdet.

Høringsudgave Side 26

Deltagere Deltagere og bidragsydere til et i initiativ om forretningsudviklingsforløb i service- erhverv kan være Væksthus Hovedstadsregionen, Symbion Science Park, rele- vante erhvervsorganisationer, rådgivere, og offentlige myndigheder.

6.3 Iværksætteri og entreprenørskab i partnerskaber mellem uddannelse og erhverv

Baggrund Iværksættere og deres etablering af nye virksomheder er en vigtig kilde til at skabe job, vækst og innovation i erhvervslivet. Den danske etableringsrate er blandt de højeste og langt størstedelen af de nye virksomheder ligger i Hoved- stadsregionen. Det er dog kun få af de nye virksomheder, som udvikler sig til vækstvirksomheder. Samtidig har den økonomiske afmatning reduceret iværks- ætteraktiviteten betydeligt. Iværksætteres viden og kompetencer er en vigtig for- udsætning for nye virksomheders succes. Det drejer sig både om adgang til fag- lig specifik viden på højt niveau, der kan bidrage til solid vækst og om evner som iværksætter.

Formål Vækstforum ønsker at støtte et projekt, der kan samle viden og kompetencer om undervisning og rådgivning i iværksætteri og entreprenørskab på tværs af ud- dannelsessektorer og erhverv.

Aktiviteter Projektets hovedaktiviteter kan eksempelvis ligge inden for: • Etablering af et samlet videnbaseret miljø for uddannelse i iværksætteri og entreprenørskab med deltagelse af uddannelsesinstitutioner, erhverv og rådgivere på iværksætterområdet • Udvikling og afprøvning af nye initiativer og uddannelseskoncepter på området, der kan understøtte samarbejdet mellem uddannelse og er- hverv • Udvikling og afprøvning af nye undervisningsformer og - teknologier der inddrager erhvervslivet i undervisningen på alle uddannelsesniveauer • At udvikle nye uddannelses- og rådgivningstilbud, der matcher behovet hos nye iværksættere både under uddannelsen og som efter- og videre- uddannelses-muligheder

Et vigtigt element vil være at udnytte mulighederne for synergi ved at inddrage erfaringer fra igangsatte iværksætterinitiativer eksempelvis Niels Brocks iværk- sætterhus, Undervisningsminsteriets Pioneruddannelse og universiteternes ini- tiativ Next Generation samt det kommende initiativ vedrørende etablering af Det Entreprenørielle Universitet ved ét dansk universitet.

Høringsudgave Side 27

Iværksætteri og entrepreneurskab og Vækstforums Hovedstadens er- hvervsstrategi Vækstforum ønsker at styrke iværksætteres kompetencer og bidrage til at udvik- le en kultur for entreprenørskab på regionens uddannelsesinstitutioner. Projektet vil styrke samspillet mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner og skabe øget innovation og vækst i nyetablerede virksomheder. Det øger virksomhedernes overlevelseschancer og understøtter strategiens ønske om at styrke produktivi- tet, international konkurrenceevne og beskæftigelse i hovedstadsregionen.

Deltagere Deltagere i projektet kan blandt andet være professionshøjskoler og erhvervs- akademier i regionen samt øvrige uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, branche- foreninger, venturekapital, forskerparker, Væksthus Hovedstadsregionen, Kø- benhavns Erhvervscenter samt andre relevante rådgivermiljøer.

Høringsudgave Side 28

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E [email protected] W regionh.dk

Høringsliste Dato: 29.10.2010

Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi og Idekatalog sendes i høring til følgende grupper: Journal nr.: 10007882 1. Organisationer fra erhvervsliv og arbejdsmarked

2. Videns- og uddannelsesinstitutioner 3. Regionens kommuner og KKR Hovedstaden 4. Erhvervsfremmeaktører i regionen (fx lokale erhvervskontorer, Væksthus Hoved- stadsregionen, forskerparker, Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, GTS- institutter) 5. Region Hovedstaden 6. Danmarks Vækstråd 7. Danske Regioner, øvrige regioner og regionale vækstfora 8. KL 9. Ministerier (Erhverv- og økonomi, Transport, Videnskab, Beskæftigelse, Undervisning, Klima- og energi) 10. Folketingsmedlemmer valgt i hovedstadsregionen 11. Region Skåne 12. Relevante øresunds-organisationer, bl.a. Øresundskomitéen

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 16

Emne: Tidsplan og procedure for regnskabsaflæggelse og årsrapport 2010

1 bilag

POLITISK TIDSPLAN FOR REGNSKABSAFLÆGGELSEN 2010

Måned Dato Handling Januar mandag 31. Supplementsperioden udløber Februar Ultimo Regnskabsopgørelse foretages Marts Tirsdag 15. Formandsmeddelelse om regnskabsresultatet 2010 omkostningsbase- ret – FU April Torsdag 1. Specifikationer (inklusive balancen) indsendes til Danmarks Statistik Tirsdag 20. Genbevillingsgrundlag 2011 udfra foreløbigt regnskab 2010 (indar- bejdes i 1. økonomirapport 2011) - FU Tirsdag 27. Genbevillingsgrundlag 2011 udfra foreløbigt regnskab 2010 (indar- bejdes i 1. økonomirapport 2011) - RR Maj Tirsdag 17. Forelæggelse af samlet regnskab 2010 - FU Tirsdag 24. Forelæggelse af samlet regnskab 2010 - RR tirsdag 31. Årsregnskabet afgives af regionsrådet inden den 1. juni til revisionen og indsendes elektronisk til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Juni Juli August tirsdag 9. Forelæggelse af revisionsprotokolat vedr. 2010 – FU August Senest 15. Revisionen afgiver endelig beretning om revision af årsregnskabet til regionsrådet September Tirsdag 13. Endelig regnskab 2010 og revisionsberetning samt godkendelse af investeringsregnskaber - FU. Tirsdag 13. Redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte til- skud m.v. 2010 – FU Tirsdag 20. Endelig regnskab 2010 og revisionsberetning samt godkendelse af investeringsregnskaber - FU. Torsdag 30. Årsregnskab, revisionsberetning og de afgørelser regionsrådet har september truffet i forbindelse hermed sendes til tilsynsmyndigheden.

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 19

Emne: Finn Rudaizkys (O) midlertidige fravær

1 bilag

Fra: Finn Rudaizky Sendt: 12. oktober 2010 11:08 Til: '[email protected]' Emne: Ændring.

Kære Helle Ulrichsen.

Efter overvejelse vil jeg alligevel gerne anmode om orlov på grund af ferie. Det skal være fra og med 3. december og en måned frem.

Undskyld besværet, men jeg håber det er ok.

Venligst bekræft.

Venlig hilsen

Finn Rudaizky

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 20

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) -om regionens to hjertecentre

2 bilag

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 18. oktober 2010 14:14 Til: Helle Mathiasen Cc: Vera Qvistgaard Emne: sag til næste regionsrådsmøde i morgen om en uge.

Fra den dato hvor kirurgerne forsvinder herfra forsvinder også primær PCI (seneste udmelding fra den ledende overlæge på RH) og samtidig forsvinder avancerede behandlingen af hjerterytmeforstyrrelser. Dermed er Gentofte ophørt med at fungere som center, og det er jo i direkte strid med hospitalsplanen 2007 for regionen.

Hvad sker der på Gentofte, jf. Hospitalsplan for 2007 og Sundhedsstyrelsens specialeplan er der 2 hjertecentre, Riget og Gentofte?

Med hensyn til svaret på, hvordan vi erstatter de 12 uddannelsesstillinger indenfor thoraxkirurgien, står det uklart, hvordan diverse hjerteafdelinger skal kunne få eksperter, når uddannelsesstederne har ligget på Rigshospitalet og Gentofte. Har Sundhedsstyrelsen taget stilling hertil? Af det sidste svar fremgår det, at der skal forhandles, hvor langt er man med dette?

Gentofte Hospitals kardiologiske afdeling har gennem flere år været Danmarks 3. største hjerteafdeling og Skandinaviens 5. største.

Afdelingen er højt specialiseret indenfor de fleste områder af kardiologien og vi dækker således alt indenfor følgende områder Vedhæfter en liste over, hvad Gentofte producere og vil gerne, at Regionsrådet får en forklaring på, hvordan Rigshospitalet skal kunne magte den ekstra opgave uden, at der går liv tabt.

;

Iskæmisk hjertesygdom; 3400 kranspulsåre undersøgelse årligt 16-1700 PCI (ballonudvidelser af kranspulsårer) årligt, heraf ca 750 akutte procedurer hos patienter med blodprop i hjertet. Afdelingen modtager desuden alle patienter med hjertestop (udenfor hospital) tilhørende optageområdet for akut kranspulsåre undersøgelse og efterfølgende køling. Der foretages omkring 15-20 alkohol ablationer hos patienter med genetisk hjertesygdom og obstruktion i venstre hjertekammers udløb.

Elektrofysiologi; 250-300 radiofrekvens behandlinger hos patienter med forkammerflimmer Som eneste hospital i regionen foretages komplekse ablationer epikardielt hos udvalgte patienter med livstruende rytmeforstyrrelser 75-100 elektrofysiologiske procedurer Omkring 350 ICD implantation (defibrillatorer) samt ca 100 biventrikulære pacemaker funktionsenheder for behandling af avanceret hjertesvigt. 400-450 almindelige pacemakere.

Sengeafsnit; Stort patient flow med meget kort indlæggelsestid. Højt specialiseret sengeafsnit for patienter med infektion på hjerteklapper eller omkring hjertet

Ambulatorium; 2000 nyhenviste patienter pr år (Her medregnes ikke patienter som er henvist efter indlæggelse i egen afdeling) 6000 ambulante besøgskontroller årligt 75-80 tilt test for udredning af besvimelser 750 arbejdstest for udredning af hjertesygdom 200 hjerte-CT scanninger 200 hjerte-MR scanninger 6500 ultralydsscanninger af hjertet (ekkokardiografi) Regionens største produktionsenhed med den samlede korteste ventetid og stor tilgang af patienter udenfor regionen pga dette 900 ultralydsscanninger af hjertet fra spiserøret, Regionens største produktionsenhed med den samlede korteste ventetid 16-1700 ambulante monitoreringer af hjerterytmen, Regionens største produktionsenhed med den samlede korteste ventetid 60 oftest akutte procedure hvor livstruende ansamlinger omkring hjertet udtømmes

Uddannelse; Afdelingen indgår som en af den fem afdelinger i landet hvor den væsentligste del af hoveduddannelsen i kardiologi foregår (2-3 år). I alt er der 12 samtidige uddannelses forløb

Konsekvenser ved lukning af thoraxkirurgisk funktion på GEH; Uddannelsesfunktionen i kardiologi på GEH vil helt bortfalde idet kravene til den specialiserede del af uddannelses forløb kræver ansættelse ved center med thoraxkirurgisk funktion. Disse forløb vil herefter kun kunne varetages på RH og det vil forringe den samlede uddannelse med en så stor koncentration af uddannelses læger (over 20) på samme afdeling. For regionen vil det betyde at uddannelsen bliver inferiør sammenlignet med vestlige Danmark (3 uddannelsessteder)

Den primære PCI funktion vil ikke kunne bevares på GEH i henhold til Danske retningslinjer og GEH vil dermed ikke længere være højt specialiseret enhed og disse forhold vil samlet set ha en klar negativ indflydelse på afdelingens overlevelse og helt klart yderligere eliminere muligheden for kardiologisk uddannelse på matriklen. Det er samtidig vanskeligt at se hele denne patient population flyttet til RH

Den gængse opfattelse i dag er at radiofrekvens behandling af forkammerflimmer finder sted på afdelinger med thoraxkirurgi og denne funktion vil derfor på sigt også forsvinde fra GEH. Disse patienter kan næppe optages udover de patienter Riget allerede har.

Patienter med infektion på hjerteklapper eller omkring hjertet kan ikke ligge på en afdeling uden direkte tilknytning til thoraxkirurgi, disse patienter kan ha behov for akut operation, og denne funktion vil dermed også forsvinde fra GEH. Der findes imidlertid ikke plads på RH til at absorbere disse patienter, som i yderste konsekvens vil blive spredt for alle vinde over regionens hospitaler. Der er her tale om lange indlæggelsesforløb (4-6 uger) med komplekse problemstillinger. De fleste afdelinger besidder ikke ekspertise til at forestå denne behandling og en direkte konsekvens vil være at behandlingen i regionen forringes sammenlignet med resten af DK

En væsentlig del af tilgangen af patienter til ultralydsfunktionen og den ambulante funktion generelt skyldes dels udredning af patienter til hjertekirurgi eller mistanke om behov for hjertekirurgi ligesom den akutte aktivitet i iskæmi funktionen bidrager til stort patient turnover. Denne funktion vil også blive betydeligt minimeret ved fjernelse af den thoraxkirurgiske funktion da det er oplagt at disse patienter ikke længere vil blive henvist. Man fjerner dermed grundlaget for en højt specialiseret og effektivt fungerende sektion med de aktuelle planer. Rigshospitalet udfører i dag kun godt 4000 ekkokardiografier årligt og har kun i meget begrænset omfang stået for udredning af patienter til hjertekirurgi. Der findes derfor ikke mulighed eller rammer for at RH overtager denne funktion på højt specialiseret niveau.

Den samlede konsekvens vil være at flere højt specialiserede speciallæger vil miste patienter indenfor deres kompetence områder og i yderste instans ville disse folk naturligvis ved først givne lejlighed søge udfordringer andre steder udenfor regionen. Det vil samlet set forringe den kardiologiske service for regionens borgere med mindre der snarest laves planer for etablering af en samlet kardiologisk funktion som indeholder funktionerne for de 2 aktuelle kardiologiske centerafdelinger. Det er naturligvis også værd at bemærke, at sammenlægningen af den thoraxkirurgiske funktion på kun en matrikel vil reducere det akutte operations potentiale for østdanske patient fra aktuelle 2 operationslejer til kun 1 og dermed meget ringere en det tilsvarende i Vestdanmark (3 akutte lejer). Patienter vil komme til at betale prisen med længere ventetider og generelt dårligere behandlingstilbud og samtidig risikerer regionen at miste højt kvalificeret personale.

Fra: Lene Kaspersen Sendt: 4. november 2010 07:11 Til: Helle Mathiasen; Helle Ulrichsen; Katja Kayser; Lars Tanderup; Morten Rand Jensen; Svend Hartling Emne: supplerende spørgsmål som lovet vedrørende ønske om at opretholde 2 hjertecentre

Hvis man samler for mange funktioner på Riget, hvordan sikrer man sig - at patienterne kan få "en secon opinion"?

Hvornår har man opnået en besparelse, der kan modsvare investeringerne på 72 mio. Hvor lægger man besparelserne?

Hvordan vil man kunne uddanne det nødvendige antal speciallæger (thoraxkirurger)?

Under disse omlægniger igen igen - vil patienter dø på ventelister, vi ved alle at flytninger og sammenlægninger kræver ekstra ressoucer. Hvor mange forventer man vil dø?

2.2 10 gjorde jeg Regionsrådet opmærksom på 2 områder, hvor jeg med mine kompetencer kan se, at det ikke udvikler sig optimalt hverken nu eller fremover. Apoplexibehandling, hvor man kun kan blive behandlet, hvis man kan lokke blodproppen til at indfinde sig i normal arbejdstid - det er uacceptabelt, Riget og Glostrup bør i skift kunne køre i døgndrift - med fjernelse af blodpropper i hjernen.

Jeg skal stadig beklager, at der i hsoptalsplanen 2007 under fremtige struktur for kardiokirurgi, står specificeret neurokirurgi i stedet - men tilfældigvis står der så noget om dele af det på side 59 i hospitalsplanen

Sundhedssstyrelsen specialelplanlægning anbefaler 2 hjertecentre - det samme gør hospitalsplanen 2007 - hvor der på side 59 står: " Specialefunktionen varetages uændret på Rigshospitalet og Gentofte Hospital med satelitfuntkion på Bispebjerg og Hillerød Hospitaler. Visitation og fastlæggelse af behandlingsregimer for den højt specialiserede cardiologi sker i tæt samarbejde mellem Rigshopitalet og Gentofte Hospital incl. etablering af fælles hjertemedicinsk visitation."

Hvordan hænger det sammen med, at man har antaget 2 hjerteoverlæger på Herlev? venlig hilsen

Lene Kaspersen

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 21

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Bent Larsen (V) om psykiatri

3 bilag

Fra: Bent Larsen Sendt: 30. oktober 2010 14:27 Til: Vibeke Storm Rasmussen Cc: Helle Ulrichsen; Helle Mathiasen Emne: psykiatri

På vegne af Venstres gruppe vil jeg gerne anmode om nedenstående dagsordenspunkt til næste regionsrådsmøde:

Ifølge Politiken den 28. oktober viser en opgørelse fra Danske regioner, at 69 børn pr. 1. juli 2010 har stået på venteliste i mere en et år for behandling af psykiske sygdomme. Otte af børnene har ventet mere end 2 år og to børn har ventet mere end 3 år. Alle 10 børn kommer fra Region Hovedstaden – det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Samtidig nævnes i artiklen, at Hejmdal Privathospital på Frederiksberg har ledig kapacitet. Når fristen på 2 måneder er overskredet, har barnet ret til at modtage tilbud om undersøgelse eller behandling på et privathospital.

Venstres gruppe vil gerne foreslå, at disse 10 børn øjeblikkeligt bliver behandlet på Hejmdal Privathospital eller andet privathospital. Samtidig vil vi gerne vide, hvorfor dette ikke er sket for længst samt have oplyst, om børnenes forældre er blevet orienteret om deres rettigheder til frit at vælge, når ventetiden overstiger to måneder. Derudover vil vi gerne have oplyst, hvor mange børn fra Region Hovedstaden, der ud over de 10 har ventet i mere end 2 måneder.

Pva Venstres gruppe Bent Larsen

Sekretariats- og Kommunikations- afdelingen

Kristineberg 3 2100 København Ø.

Telefon 45 11 20 00 Direkte 4511 2019 Fax 45 11 20 07 Mail [email protected] Web www.psykiatri-regionh.dk

Ref.: Helle Hartmann-Madsen

Dato: 15. oktober 2010

Bidrag fra Region Hovedstadens Psykiatri til besvarelse af SUU alm. del spm. 878 vedr. ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien

Spørgsmål 878 I forlængelse af svaret på SUU alm. del spm. 804, hvori er opgjort, hvor mange der venter hhv. over og under 2 måneder på at komme i behandling, ønskes oplyst, hvor mange af de 1.649 i børne- og ungdomspsykiatrien, der pr. 1. juli 2010 havde ventet mere end 2 måneder, som har ventet a) mere end 1 år b) mere end 2 år c) mere end 3 år d) mere end 4 år e) mere end 5 år

I Region Hovedstadens Psykiatri var der pr. 1. juli 326 børn og unge, som havde ventet mere end 2 mdr. på første undersøgelse/behandling (jf. tabel 1).

Tabel 1. Antal personer i Børne- og Ungdomspsykiatrien, som venter på første Pr. 1. juli undersøgelse/behandling 2010

Antal personer, som har ventet 0-1 mdr. (0-30 dage) 315 Antal personer, som har ventet 1-2 mdr. (31-60 dage) 129 Antal personer, som har ventet 2-3 mdr. (61-90 dage) 76 Antal personer, som har ventet 3-6 mdr. (91-120 dage) 153 Antal personer, som har ventet 6-12 mdr. (121-365 dage) 62 Antal personer, som har ventet i mere end 1 år (366 dage +) 25 Antal personer, som har ventet i mere end 2 år 8 Antal personer, som har ventet i mere end 3 år 2

I alt 770 Heraf har 25 ventet mere end 1 år. De hhv. 8 og 2 patienter, der har ventet mere end hhv. 2 og 3 år, har det ikke har været muligt at komme i kontakt med trods flere hen- vendelser. De har fået et privat tilbud, men har ikke meldt tilbage desangående. Disse burde være blevet registreret som værende passivt ventende og betragtes således ikke som aktivt ventende.

Side 2

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 878 Offentligt

Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K

T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M [email protected] W www.im.dk

Folketingets Sundhedsudvalg Dato: 25. oktober 2010 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMJLI Sags nr.: 1008187 Dok nr.: 333809

Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. september 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 878 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som her- med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).

Spørgsmål nr. 878: ’’I forlængelse af svaret på SUU alm. del - spørgsmål 804, hvori er opgjort hvor mange der venter hhv. over og under 2 måneder på at komme i behandling bedes ministeren oplyse hvor mange af de 1649 der havde ventet mere end 2 måneder pr. 1. juli 2010, der har ventet:

a) mere end 1 år, b) mere end 2 år, c) mere end 3 år, d) mere end 4 år og e) mere end 5 år.”

Svar: Jeg skal indledningsvist gøre opmærksom på, at det af min besvarelse af spørgsmål 804, stillet af Sundhedsudvalget den 30. august 2010, fremgik, at 1.264 havde ventet mere end 2 måneder pr. 1. juli 2010.

For at få oplyst, hvor mange der pr. 1. juli 2010 havde ventet i mere end hhv. 2 år, 3 år, 4 år og 5 år er der indhentet oplysninger fra de fem regioner.

Regionerne har overfor mig oplyst, at af de 1.264, der pr. 1. juli 2010 havde ventet mere end 2 måneder, havde 69 personer ventet mere end 1 år. De 69 personer fordeler sig med 35 i Region Hovedstaden, 0 i Region Sjælland, 0 i Region Syddanmark, 28 i Region Midtjylland og 6 i Region Nordjylland.

Antal personer som venter på undersøgelse/behandling i b & u-psykiatrien > 1 år > 2 år > 3 år > 4 år > 5 år I alt Region Hovedstaden 25 8 2 0 0 35 Region Sjælland 0 0 0 0 0 0 Region Syddanmark 0 0 0 0 0 0 Region Midtjylland 28 0 0 0 0 28 Region Nordjylland 6 0 0 0 0 6 I alt 59 8 2 0 0 69 Kilde: Særskilt indberetning fra regionerne til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ud af de 69 personer havde 8 ventet mere end 2 år, og 2 mere end 3 år. Der er tale om personer i Region Hovedstaden. I ingen af regionerne er der perso- ner, der havde ventet mere end hhv. 4 år og 5 år. Side 2

. / . Jeg har til brug for min besvarelse samtidig anmodet Danske Regioner om en udtalelse. Jeg vedlægger som supplement til min besvarelse Danske Regio- ners bidrag af 12. oktober 2010. Heri er opgjort, hvor mange der pr. 1. juli 2010 havde ventet mellem 2 måneder og 1 år, fordelt på intervallerne 0-1 må- ned, 1-2 måneder, 2-3 måneder, 3-6 måneder og 6-12 måneder.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag, at Danske Regioner i forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål har anvendt en ny praksis, ved at sende ventetidsopgørelserne som afviger fra de kategorier, som Danske Regioner hidtil har offentliggjort.

Med venlig hilsen

Tina Nedergaard / Jesper Lihn (fungerende Indenrigs- og Sundhedsminister) REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010

Sag nr. 22

Emne: Analyse af den centrale administrative organisering

2 bilag

Region Hovedstaden

Den centrale administrative organisering

21. juni 2010 Malene Hansen

Analyse af den centrale administrative organisering

Analysens afsæt, hovedsigte og optik

Med dette oplæg sættes fokus på Region Hovedstadens centrale administrative organise- ring og dens virkemåde. Analysens hovedoptik vil være at belyse den centrale admini- strative organisations betjening af Regionsråd, Forretningsudvalg, politiske udvalg og Regionsformand, samt hvordan regionens organisering, styring og overordnede ledelse kan understøtte og styrke overordnet strategisk ledelse og effektiv styring af administra- tionen.

Analysen tager afsæt i en Region Hovedstaden, der nu er igennem den store fusions- og organisatoriske opbygningsfase, og hvor de lange strategiske linjer på en række hoved- områder nu er lagt ud. Det gælder senest aftalen om Hospitals- og Psykiatriplan 2020, det gælder erhvervsudviklingsstrategien, strategierne for infrastruktur og for uddannelse, mv.

Med dette grundlag er Region Hovedstaden i egentlig drift, men også inde i en fase, hvor den politisk arbejdende region skal udvikles og konsolideres som aktør – regionalt som den stærke politiske partner i Øresundsregionen, nationalt som et vægtigt politisk organ i samspillet til stat og kommuner. Analysen tager afsæt i dette flerdobbelte perspektiv.

Analysens hovedsigte er dermed at belyse og fremlægge forslag til, hvordan den admini- strative organisation bedst muligt kan understøtte den politiske styring, ledelse og udvik- ling af Region Hovedstaden.

God politisk betjening

En organisations evne til at levere god politisk betjening beror på flere faktorer, der ind- går i samspil. Det er konsulenternes afsæt, at den gode politiske betjening derfor må anskues fra flere vinkler. Dermed vil analysen give bud på såvel de håndfaste organisato- riske, som de blødere kulturelle og procesmæssige sammenhænge:

. Hvordan understøtter den eksisterende organisering den politiske betjening og kan der i dette perspektiv fremlægges forslag til evt. relevante organisatoriske justerin- ger?

. Hvordan og i hvilken grad understøtter organisationens kultur og ledelsesfokus den politiske betjening og kan der i dette perspektiv fremlægges forslag til, hvordan orga- nisationen kan styrke relevant sammenhæng og samspil mellem organisationens ind- satser omkring den løbende drift, dens effektivisering og udvikling, og de politiske processer?

www.lundgaard-konsulenterne.dk

Region Hovedstaden

Analyse af den centrale administrative organisering

Regionens opgavefelt – en udfordring og et afsæt for analysen

Konsulenterne er opmærksomme på, at regionens opgavefelt udgør såvel en grundlæg- gende udfordring som et vigtigt afsæt for analysen. Det meget store sundhedsområde udgør den ene markante pol, båret af et stærkt fokus på hverdagens produktion og ud- vikling af de faglige ydelser.

Den anden pol udgøres af opgaveområder, hvis fællesnævner er den strategiske opgave at samle en region. Disse områder er ikke i samme grad båret af et stærkt driftsfokus, men må i højere grad identificeres gennem områdernes evne til at skabe og sikre udvik- ling og samspil i dialog - internt i regionen som ikke mindst også eksternt i forhold til stat, kommuner, videns- og erhvervsvirksomheder og andre interessenter.

Dette afsæt betyder, at analysens tilgang vil være forskellig:

. I forhold til det meget store sundhedsområde vil fokus være på, hvordan de (potenti- elt) politiske sager løftes relevant ud af driften; med et billede, hvordan det politiske guld vaskes ud af bækkens store produktion af sand og grus

. I forhold til den store portefølje af øvrige strategiske opgaveområder vil fokus være på hvordan områderne relevant kan understøtte synergi og samspil, såvel i de interne processer i regionen som i samspillene udadtil

I arbejdet belyses særligt, hvordan Regionens organisering, styring og overordnede ad- ministrative ledelse ( regionrådsformand,koncerndirektion,stabsdirektører og virksom- hedsdirektioner) kan understøtte og styrke

. overordnet strategisk ledelse og effektiv styring af organisationen

. evnen til at se, arbejde og udvikle på tværs af den store organisations mange opga- veområder

. organisationens evne til at arbejde innovativt og med den store organisations særlige trækkraft indgå i offensive samspil med eksterne parter, det være erhvervsliv som forskningsinstitutioner eller andre offentlige myndigheder

I analysen holdes fokus på organisering og samspil i og mellem aktørerne i den samlede koncernledelse, dvs. koncerndirektion, virksomheds- og stabsdirektører. Det bemærkes i denne forbindelse, at der sikres et hensigtsmæssigt samspil til de igangværende analyse- arbejder, der vedrører organisering og ressourceforbrug i hospitalernes administrationer (implement-analysen)

Analysens faser – i kort form

Konsulenterne foreslår, at analysen tilrettelægges i tre faser:

side 2 Region Hovedstaden

Analyse af den centrale administrative organisering

. En forberedende fase, hvor konsulenterne gennem dialoger med ledere og medarbej- dere i organisationen analyserer og belyser den ovenfor beskreven temaer med hen- blik på at identificere relevante indsatsområder, dvs. forslag til indsatser rettet mod f.eks. organisering, samarbejdsstruktur, ledelse, kommunikation, mv., der opsamles i et kort foreløbigt analysenotat.

. Med afsæt i de identificerede indsatsområder gennemføres en interviewrække med Forretningsudvalgets medlemmer og med udvalgsformændene med henblik på en yderligere uddybning og nuancering af relevante fremadrettede indsatser.

. På denne baggrund færdiggør konsulenterne deres analyse, der afleveres til forret- ningsudvalget i form af en rapportering, der i stram form opsamler konsulenternes vurdering af status, men har sin hovedvægt på anbefalinger til fremtidige indsatser – det være organisatorisk, kulturelt og ledelsesmæssigt, i forhold til den politiske betje- ning.

Analysens timing

Konsulenterne tilrettelægger i dialog med ledelsen (rådsformand og koncerndirektion) analysens første fase - dialogen med ledere og medarbejdere i organisationen – således, at denne gennemføres i august og første halvdel af september måned.

På baggrund heraf tilrettelægges i dialog med ledelsen de politiske interviews, så disse vil kunne gennemføres umiddelbart efter budgetvedtagelsen.

Dette vil indebære, at analysen vil kunne afleveres til Forretningsudvalget i første halvdel af oktober måned.

Afsluttende bemærkninger

Lundgaard Konsulenterne vil gøre hvad vi kan for gennem analysearbejdet at bidrage til grundlaget for en udvikling af Region Hovedstaden som politisk ledet organisation. Analy- searbejdet varetages af direktør, cand.jur. Malene Hansen (ansv.), partner, cand.tecn. soc. Ole Bladt-Hansen og evt. yderligere partnere fra Lundgaard Konsulenterne. Vi ser frem til at indgå i en nærmere dialog om analysearbejdet.

Venlig hilsen

Malene Hansen Direktør i Lundgaard Konsulenterne

side 3

Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening – en analyse

Første delrapport

28. oktober 2010 Ole Bladt-Hansen og Malene Hansen

Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Indhold: 1.Analysen og dens baggrund 3 1.1. Analysens fokus og hovedoptik ...... 3 1.2. Konsulenternes tilgang og arbejdsform - Region H, version 2.0 ...... 3 2.Region H, version 2.0 – modeller og optik 4 2.1. Tre fokuseringer på Region H, version 2.0 ...... 4 2.2. Region H som styringskæde ...... 5 2.3. Afrapportering i 2 tempi ...... 6 3.Hovedkonklusioner og -forslag, første delrapport 6 3.1. Region H som politisk ledet organisation ...... 6 3.2. Organisationens kapacitet til koordination og helhedsorienteret indsats ...... 8 3.3. Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen Region H ...... 9 4.Region H’s tilblivelse: lovgrundlag, centrale beslutninger og styringsmæssige valg 10 4.1. Lovgrundlaget under Regionernes politiske arbejde ...... 10 4.2. Den administrative organisering af Region H ...... 11 5.Region H som politisk ledet organisation 11 5.1. Politisk ledelse og styring ...... 12 5.2. Regionsrådet – det politiske fundament og en politisk platform ...... 12 5.3. Regionsrådsformanden – funktion og arbejdsvilkår ...... 13 5.4. Forretningsudvalgets rolle og arbejdsvilkår ...... 14 5.5. Årshjul for det politiske arbejde – et centralt strategisk planlægningsværktøj 15 5.6. De midlertidige udvalg – fora med større perspektiv ...... 16 5.7. Alternative mødeformer – høringer, mv...... 18 5.8. De politiske følgegrupper vedr. hospitalsbyggerierne ...... 19 5.9. Tilbud om kompetenceudvikling for politikere ...... 19 5.10. Koncerndirektionen – koblingsled og flaskehals ...... 20 5.11. Den politiske betjening i forbindelse med møder, spørgsmål, mv...... 20 6.Styrkelse af organisationens kapacitet til koordination og helhedsorienteret indsats 21 6.1. Koncerndirektionens rolle og opgaver ...... 22 6.2. Koncerndirektionen som en enhedsdirektion...... 23 6.3. Koncerndirektionens strategiske styrings– og ledelsesværktøjer ...... 23 6.4. Koncernstabenes placering og funktion i organisationen ...... 24 6.5. Koncernstabenes indbyrdes samspil, møde– og samarbejdsstrukturer ...... 26 6.6. Samspillet mellem koncernstabe og virksomhederne ...... 27 6.7. Koncernstabenes organisering ...... 28 7.Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen Region H 29 7.1. Overvejelser omkring virksomhedsbegrebet i et koncernperspektiv ...... 30 7.2. Den samlede koncernledelse – en vanskelig størrelse ...... 30 7.3. Den udvidede direktion – et forum med koncernstyringspotentiale ...... 31 7.4. Overvejelser om virksomhedsstruktur, ledelse, styring og samspil ...... 32

www.lundgaard-konsulenterne.dk side 2 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

1. Analysen og dens baggrund

1.1. Analysens fokus og hovedoptik

Analysens hovedsigte er at belyse og fremlægge forslag til, hvordan den administrative organisation bedst muligt kan understøtte den politiske styring, ledelse og udvikling af Region Hovedstaden. Det belyses særligt, hvordan Regionens organisering, styring og overordnede administrative ledelse (regionrådsformand, koncerndirektion, stabsdirektø- rer og virksomhedsdirektioner) kan understøtte og styrke

. overordnet strategisk ledelse og effektiv styring af organisationen

. evnen til at se, arbejde og udvikle på tværs af den store organisations mange opga- veområder

. organisationens evne til at arbejde innovativt og med den store organisations særlige trækkraft indgå i offensive samspil med eksterne parter, det være erhvervsliv som forskningsinstitutioner eller andre offentlige myndigheder1

1.2. Konsulenternes tilgang og arbejdsform - Region H, version 2.0

Analysen tager afsæt i en Region H, der nu er igennem den store fusions- og organisato- riske opbygningsfase, og hvor de lange strategiske linjer på en række hovedområder nu er lagt ud. Det gælder senest aftalen om Hospitals- og Psykiatriplan 2020, det gælder erhvervsudviklingsstrategien, strategierne for infrastruktur og for uddannelse, mv.

Med dette grundlag er Region H i drift, men fortsat i udvikling som koncern. Samtidig er organisationen nået ind i en fase, hvor den politisk arbejdende region skal udvikles og konsolideres som aktør – regionalt som den stærke politiske partner i Øresundsregionen, nationalt som et vægtigt politisk organ i samspillet til stat og kommuner.

Analysen tager afsæt i dette flerdobbelte perspektiv. Rapporteringen tegner perspekti- verne for styring og ledelse af og i en Region H, version 2.0, og tilgangen i rapporterin- gen er dermed fremadrettet, men trækker på de erfaringer, som er indhentet i regionens første leveår.

Konsulenternes fundament under analysen består af skriftlige materialer i form af politik- ker, strategier, rapporter, dagsordener, forretningsgangsbeskrivelser, mv., samt ikke mindst af en lang række gruppe- og enkeltinterviews med regionsrådsmedlemmer, direk- tører, ledere og nøglemedarbejdere i organisationen, såvel fra koncern- og stabs- som fra virksomhedsniveau. På dette grundlag fremlægger konsulenterne i denne første del-

1 Analysens kommissorium er vedtaget af Forretningsudvalget i møde den 22. juni 2010.

side 3 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

rapport hermed vurderinger og fremadrettede forslag, der tager sigte på den videre ud- vikling af Region H. Hovedfokus er i denne første delrapport på regionen som politisk ledet organisation og på organisationens kapacitet til koordination, mv., mens styring, ledelse og sammenhæng i den samlede koncern fylder mindre i denne del. Også i anden delrapport vil alle tre fokuseringer blive belyst, men her med hovedvægt på styring, le- delse og sammenhæng i den store koncern, jfr. nedenfor.

2. Region H, version 2.0 – modeller og optik Region H kan karakteriseres på mange måder, f.eks. som en politisk ledet organisation, som Danmarks måske største selvstændige offentlige organisation, som en koncern, som en gigantisk og fagligt højt specialiseret driftsorganisation, osv. Det er alle relevante synsvinkler på det daglige liv i og omkring Region Hovedstaden. Der er dermed mange forskellige konkurrerende og supplerende tilgange og rationaler. Der spilles på mange forskellige arenaer på samme tid. Der tegnes mange forskellige billeder af virkeligheden – og det skaber behov for at vælge optikker, der kan gøre det muligt at stille skarpt. Af- sættet for denne analyse er dermed, at organisation, ledelse og styring må belyses gen- nem et antal bevidst valgte optikker. Dermed fokuseres på bestemte sider, rationaler og dilemmaer, mens der sker et fravalg af andre, der lige så vel kunne belyses.

2.1. Tre fokuseringer på Region H, version 2.0

Denne rapportering tegner perspektiver for styring og ledelse af og i en Region H, versi- on 2.0. Tilgangen er dermed fremadrettet og sætter tre fokuseringer, der alle illustreres gennem de nedenfor drøftede modeller af Region H som henholdsvis hierarki og styrings- kæde. De tre fokuseringer er

. Regionen som politisk ledet organisation. Det handler bla. om det politiske niveaus vilkår og muligheder for at varetage den politiske ledelses- og styringsopgave i rele- vant samspil til organisationen

. Organisationens kapacitet til koordination og helhedsorienteret indsats. Det handler bla. om koncerndirektionens og stabsfunktionernes samspil til såvel det politiske ni- veau som til den øvrige organisation

. Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen Region H. Det handler bla. om virk- somhedernes placering, ansvar og position, den samlede koncern samt om samspil- lene mellem virksomheder og koncerndirektion

Konsulenternes afsæt for valget illustreres gennem en model, der beskriver den styrings- kæde, som binder den samlede organisation sammen; mellem Regionsrådet og det politi- ske niveau, over koncerndirektionen som koblingsled til virksomhederne og retur. Model- len beskrives her kort som afsæt for den videre analyse.

side 4 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

2.2. Region H som styringskæde

Organisationer illustreres ofte som et hierarki. Region H kan grafisk illustreres som et hierarki med regionsrådet som den overordnede politiske ledelse, koncerndirektionen som det niveau, som sikrer sammenhæng i den store organisation, og virksomhederne som det niveau, hvor organisationens produktion finder sted. I det følgende bruges hierarkibegrebet først og fremmest for at Regions understrege, at Region H på sit nuværende udviklingsstade rådet arbejder meget hierarkisk, men også i en tydeligt lagdelt or- Koncern- ganisation, hvor der er god plads til udvikling af selvstændige direktion kulturer og rationaler på de tre niveauer.

I den videre analyse drøftes de muligheder og udfordringer, Virksomheder som ligger i styring og ledelse i det meget store hierarki. Kon- sulenterne er her ikke mindst opmærksomme på de særlige udfordringer, som den meget store organisation giver, ikke mindst i forhold til skabelse af fællesskab, oplevelse af involvering og medansvar, mulighed for overblik og relevant koordination og styring.

For at kunne beskrive disse styrings- og ledelsesmæssige udviklingsperspektiver og –dilemmaer vælger konsulenterne en yderligere og mere dynamisk tilgang til beskrivel- sen af Region H. Regionen beskrives gennem en styringskæde, der illustrerer den sty- rings- og ledelsesmæssige kommunikation mellem de to hovedaktører i organisationen Region H: Regionsrådet og virksomhederne, med koncerndirektion og –ledelse som de elementer, der formidler sammenhængen.

Regions- rådet Koncern- direktiondirektion og -ledelse rådet Virksomhe- der

Modellen illustrerer de tre styringsmæssige aktører og tydeliggør betydningen af sty- rings- og ledelsesmæssig kommunikation og samspil (samtaler, beslutninger, budgetved- tagelser, rapporteringer, mv.), som det, der skaber sammenhæng i den store organisati- on.

I den videre analyse trækkes på denne model i forhold til drøftelsen af vilkår, muligheder og udfordringer i forhold til formidling af ikke mindst politik og faglighed i den meget sto- re organisation.

side 5 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Det er konsulenternes udgangspunkt, at Region H’s legitimitet og bæredygtighed som politisk ledet organisation og som samlet koncern i meget høj grad er afhængig af, at disse samspil opleves relevante og velfungerende gennem hele styringskæden. Dermed bliver vilkår og kulturer for kommunikation om styring og ledelse mellem politik og orga- nisation og mellem koncern og virksomheder helt centrale temaer.

2.3. Afrapportering i 2 tempi

Det er aftalt, at analysen afrapporteres i to tempi. I denne første delrapport sættes fokus på Regionen som politisk ledet organisation. Det indebærer, at først og fremmest dette tema samt temaet koordination og helhedsorienteret indsats vil fylde i den første delrap- port, mens det tredje tema, sammenhængskraften i koncernen, alene tegnes op. I anden delrapport sættes særligt fokus på koncernperspektivet og dermed på organisering, sty- ring, ledelse og koordination i den samlede organisation.

Rapporteringernes indbyrdes sammenhæng kan grafisk beskrives således:

Første delrapport Anden delrapport

Regionen som politisk ledet organisation

Koordination og helhehedsorienteret indsats

Styring, ledelse og sammenhæng i koncer- nen 3. Hovedkonklusioner og -forslag, første delrapport I det følgende resumeres konsulenternes centrale konklusioner og forslag i helt kort form:

3.1. Region H som politisk ledet organisation

Politisk ledelse og styring sker dels gennem politiske beslutninger i konkrete sager, i budgettet og i planer og strategier, dels gennem en løbende struktureret dialog mellem det politiske og organisatoriske niveau. Det generelle billede er, at Region H er rigtig godt på vej; der er fine eksempler på gode politiske processer og velfungerende samspil mellem politik og organisation, men der peges også på dilemmaer og styringsmæssige udfordringer, som endnu ikke har fundet hensigtsmæssige løsninger. Konsulenterne fore- slår på denne baggrund bla.:

side 6 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

. at der etableres en styrket pressefunktion, der er til rådighed omkring rådsforman- den og forankres i tæt samspil til betjeningen af de politiske fora i øvrigt

. at forretningsudvalg og koncerndirektion drøfter og fastlægger principper for sam- spillet, evt. i form af et kodeks for politisk/organisatorisk samspil samt udviklingen af årshjul for det politiske arbejde

. at der sker en gennemgang af forelæggelsespraksis til forretningsudvalget med hen- blik på en mulig reduktion af sagsomfanget

. at forretningsudvalget vurderer behov og muligheder for en udvikling af budgetpro- cessen, herunder i forhold til en tidligere involvering af det politiske niveau, samt

. at der sættes fokus på ”den gode dagsorden”, således at denne så vidt muligt er selvbærende, og at dagsordener fortsat udsendes på papir, men samtidig elektro- nisk, samt at alt bilagsmateriale fremover alene formidles elektronisk.

Konsulenterne forslår omkring de midlertidige udvalg og de politiske følgegrupper bla.

. at regionsrådet overfor organisation og omverden tydeliggør, at udvalgene, indenfor de særlige lovgivningsmæssige rammer, arbejder med politiske temaer og strategier, der kan have endog meget langt perspektiv

Konsulenterne vurderer, at der er behov for at give udvalgene ”flyvehøjde”, og at kom- missorierne her er af stor betydning. Konsulenterne vurderer, at kommissorier, der for- muleres rummeligt, giver bedre plads til politikskabelse end kommissorier, der formule- res meget konkret. Samtidig er vigtigt, at kommissorierne indeholder en forpligtelse ikke blot til afrapportering, men til udarbejdelse af egentlige politiske oplæg.

Udvalgenes manglende forvaltningsansvar betyder, at udvalget dermed ikke løbende til- føres faglig og ledelsesmæssig ”styringsinformation” fra området. Det betyder, at skabel- se og vedligeholdelse af den faglige klangbund under udvalgenes politiske arbejde skal ske ad anden vej. Konsulenterne foreslår med dette afsæt bla.

. at der udvikles og deles viden om mere dialogbårne arbejdsformer, der kan øge samspil mellem politikere og virksomheder/faglighed, og dermed styrke såvel den politiske signalgivning indadtil som de faglige og ledelsesmæssige tilbagespil, samt brugen af høringer udvikles

Konsulenterne foreslår endelig

. at regionsrådet drøfter muligheden for at lade udvalgene varetage opfølgning på de politiske initiativer, der ligger indenfor udvalgenes kommissorier, samt

. at regionsrådet ved nedsættelsen af midlertidige udvalg overvejer mulighederne for - evt. for en periode - at supplere udvalgene med eksterne medlemmer

Konsulenterne foreslår i relation til de politiske følgegrupper omkring hospitalsbyggerier- ne,

side 7 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

. at der sker en tydeliggørelse af følgegruppernes rolle, opgave og ansvar i samspillet til virksomhederne og den professionelle projektstyring og ledelse, samt

. at det analyseres, hvordan overordnet koordination, styring og ledelse af disse pro- jekter kan sikres fornøden ledelseskraft på koncernniveau.

Konsulenterne foreslår videre i forhold til de politiske arbejdsvilkår og værktøjer generelt,

. at der i dialog med de politiske grupper tilbydes regionsrådsmedlemmerne en række kursustilbud, rettet mod f.eks. mødeledelse, det regionale budget, styrelsesret, sær- ligt i forhold til medlemmets rettigheder og pligter, mv.

Konsulenterne foreslår i relation til den politiske betjening i øvrigt,

. at der arbejdes med modeller, hvor udvalgenes betjening suppleres af en bredere kreds, herunder af stabsdirektørerne, evt. suppleret af disses enhedschefer og i rele- vant omfang af virksomhedsdirektører, samt

. at der iværksættes en kompetenceudviklingsindsats i forhold til politisk betjening, herunder dagsordensproduktion, mv.

3.2. Organisationens kapacitet til koordination og helhedsorienteret indsats

Koncerndirektionen bærer det store ansvar og anerkendes fra alle sider for, at Region H nu er etableret som organisation og koncern. Koncerndirektionen har haft og har et me- get fast greb i styring og ledelse af den store koncern. Koncerndirektionen arbejder i dag konkret, koordinerende og i dybden i forhold til mange sager.

Organisationen fungerer i dag som en meget hierarkisk arbejdende organisation med en relativt lav delegationsgrad. Det betyder, at koncerndirektionen kan blive flaskehals for beslutningsprocesserne, og at koordination af opgaver med tværgående indhold ofte sker sent i forløbet, med risiko for, at justering og korrektion kan være vanskelig eller kost- bar. Samtidig betyder det, at koncerndirektionen har for ringe mulighed for at tilrette- lægge og indgå offensivt i strategiske processer og samspil – til det politiske system som til stabe og virksomheder. Det er efter konsulenternes vurdering afgørende for den vide- re udvikling af regionens styring og ledelse, at koncerndirektionen får mulighed for at arbejde på et sådant mere strategisk niveau. Konsulenterne foreslår bla.,

. at princippet om enhedsdirektionen fastholdes og udvikles, så den styrker og under- støtter direktionen som strategisk forum og som aktør i dialogen med såvel koncer- nens virksomheder som det politiske niveau, samt

. at koncerndirektionen prioriterer og udmelder et antal strategiske arbejdsfor- mer/værktøjer som fælles kommunikations-, styrings- og ledelsesværktøjer i kon- cernen.

side 8 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Det helt overvejende billede af koncernstabene er i dag, at de leverer ydelser på et fag- ligt højt niveau. Virksomhederne generelt er tilfredse med de ydelser, de modtager fra stabsfunktionerne. I forhold til stabene er den meget hierarkisk fungerende organisation meget tydelig. Den ledelsesmæssige og styringsmæssige kommunikation til og fra stabe- ne sker helt overvejende via en koncerndirektør, der dermed fungerer som bestiller, modtager og koordinerer eller videreformidler stabens ydelse. Derimod er ledelses- og styringsmæssige samspil og koordination direkte mellem stabe indbyrdes eller mellem stabe og virksomheder mindre veludbyggede. Samtidig er koncernstabenes placering og funktion i styringskæden ikke klar. Konsulenterne foreslår derfor bl.a.,

. at det dagsordenssættes, at alle koncernstabe er til for at understøtte enhedsorgani- sationen Region H., at stabene er forpligtede på et helhedssyn og på at være initia- tivtagende til indbyrdes koordination og relevant samarbejde.

Koncernstabene er netop stabe, og dermed ikke en del af det ledelsesmæssige hierarki mellem koncerndirektion og virksomhedsdirektør. Til gengæld er koncernstabene kon- cerndirektionens vigtigste støttetropper, og samspillet mellem koncerndirektion og kon- cernstabe dermed en helt central faktor i bestræbelserne på at skabe mere rum til kon- cerndirektionens strategiske indsats. Konsulenterne foreslår derfor bla.,

. at der sker en tydeliggørelse af koncernstabenes organisatoriske placering samt af stabens generelle ansvar, initiativ- og koordinationsforpligtelser i forhold til koncern- direktionen

Konsulenterne foreslår ikke ændringer i stabsstrukturen, dog således,

. at der sker en tilpasning af Koncern Kommunikation samt en udredning af perspekti- verne ved en sammenlægning af Koncern Miljø og Koncern Regional Udvikling.

3.3. Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen Region H

I forbindelse med dannelsen af Region Hovedstaden blev det præciseret, at ”virksomhe- derne er Region Hovedstadens fundament”. Virksomhedsledelsen på den enkelte virk- somhed er velbeskrevet fra ”skuldrene og ned”. Det er da også konsulenternes oplevelse, at der blandt virksomhedslederne er høj grad af klarhed omkring det råderum, som virk- somhedsledelsen har i forhold til egen virksomhed. Derimod er perspektivet på virksom- hedernes rolle, opgaver og ansvar i et koncernperspektiv underbelyst. Konsulenterne foreslår derfor

. at der, med baggrund i de erfaringer, der er indhentet i regionens første leveår, nu må sættes fokus på virksomhedens rolle og forpligtelser som en del af den samlede koncern,

. at formål og anvendelse af størrelsen af den samlede koncernledelse revideres, samt

side 9 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

. at formål, opgaver og ansvar i udvidet direktion præciseres, så udvidet direktion tydeligt ansvarliggøres omkring ansvar og opgaver, som hidtil har været tillagt den samlede koncernledelse.

4. Region H’s tilblivelse: lovgrundlag, centrale beslutninger og styringsmæssige valg En analyse af potentialer og udviklingsmuligheder for styring og ledelse i og af Region H må naturligt tage udgangspunkt i de beslutninger, som blev truffet i forbindelse med re- gionens dannelse. Det gælder det lovgrundlag, som skabte regionerne som en organisa- tion med en helt ny og hidtil uprøvet politisk ledelses- og styringsform, og den udmønt- ning heraf, som efterfølgende har fundet sted i Region Hovedstaden. Og det gælder be- slutningerne omkring opbygning, styring og ledelse af regionen som organisation.

4.1. Lovgrundlaget under Regionernes politiske arbejde

Regionerne og dermed Region Hovedstaden er som politisk niveau en nydannelse i Dan- mark. Et regionalt niveau, der adskiller sig markant fra de hidtil kendte kommunale og amtskommunale strukturer; med et markant andet styrings– og finansieringsgrundlag, en bunden opgavepalet og ikke mindst nye rammer og spilleregler for det politiske virke. Dermed skal der også i forhold til den politiske styring og ledelse trædes nyt land.

Styringsmæssigt indtager Regionsformanden en placering, der kan sammenlignes med en borgmester, og Forretningsudvalget varetager de opgaver, som i en kommune er til- lagt økonomiudvalget. Derimod er det ikke herudover muligt at nedsætte stående udvalg til varetagelse af driftsmæssigt ansvar for et opgaveområde.

Det betyder, at ansvaret for forvaltningen af Regionens opgaver ligger i Forretningsud- valg og Regionsråd, idet regionsrådet i sin styrelsesvedtægt bestemmer, i hvilket omfang Forretningsudvalget skal varetage andre opgaver på Regionsrådets vegne.

Regionsrådet har desuden mulighed for at nedsætte særlige midlertidige, dvs. 2-årige, udvalg med vederlæggelse. Udvalgene er underlagt en række begrænsninger i forhold til deres funktion, idet de skal være nedsat til varetagelse af bestemte hverv eller til udfø- relse af forberedende eller rådgivende funktioner. Udvalgene har ikke egentlig indstil- lingsret.

Endvidere har regionsrådet nedsat en række følgegrupper, dialogfora, mv., jfr. nedenfor. Ligesom regionsrådet efter loven sidder for bordenden i Kommunekontaktudvalget, er en central aktør i Vækstforum, mv.

side 10 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

4.2. Den administrative organisering af Region H

Den administrative opbygning af Region H fandt sted under politisk ledelse af forberedel- sesudvalget, og videreførtes efter valget af det første regionsråd. Blandt de centrale stif- telsesdokumenter udgør direktionens notat Overordnet administrativ organisering i Regi- on Hovedstaden fra juni 2006, udarbejdet efter delegation fra forberedelsesudvalget, hjørnestenen i opbygningen af Region H som organisation. I dokumentet fastlægges principperne for den administrative organisering af Region H som en koncern, en en- hedsorganisation med en koncerndirektion og en koncernledelse. Her beskrives forståel- sen af de enkelte organisatoriske aktører, deres opgaver og ansvar, og her placeres virk- somhederne som Region H’s fundament. Dokumentet og dets principper har liv; det om- tales og anvendes flittigt i drøftelserne af organisation og styring i regionen.

Dokumentet danner, sammen med regionsrådets ledelsespolitik fra 2007 og vedtagelsen af mission, vision og værdier fra 2008, grundlaget for regionens administrative styring og ledelse, der bygger på bla. dialogbaserede aftaler mellem koncerndirektion og virksom- heder2.

Der er senere gennem regionsrådets vedtagelser af hospitalsplan og andre planer, årlige budgetter, mv. sket ændringer og tilpasninger blandt virksomhederne, ligesom der også er sket justeringer i stabsstrukturen. Principperne bag den overordnede administrative organisering er imidlertid formelt set uændrede, om end organisationen, som det vil fremgå nedenfor, de facto på en række felter har udviklet sig ad andre spor end oprinde- ligt tænkt.

5. Region H som politisk ledet organisation Politisk ledelse og styring sker ad to hovedspor: Dels gennem politiske beslutninger i konkrete sager, i budgettet og i planer og strategier, dels gennem en løbende strukture- ret dialog mellem det politiske og organisatoriske niveau. I dialogen med regionsråds- medlemmer og ledere diskuteres begge hovedspor. Det generelle billede er, at Region H på lange stræk er rigtig godt på vej; der er fine eksempler på gode politiske processer og velfungerende samspil mellem politik og organisation, men der peges også på dilemmaer og styringsmæssige udfordringer, som endnu ikke har fundet hensigtsmæssige løsninger. I det følgende fremdrages dels en række eksempler på forløb og arbejdsformer, der op- leves meget velfungerende, dels gives en række bud på håndtering af en række af de dilemmaer, som af politikere og/eller organisation opleves påtrængende.

2 De dialogbaserede aftaler som styringsinstrument behandles nærmere i anden delrapport

side 11 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

5.1. Politisk ledelse og styring

Det generelle billede blandt de interviewede politikere er, at der leveres en overordentlig kompetent og omhyggelig og ofte meget detailmættet betjening af det politiske niveau. Det gælder i betjeningen af regionsråd og forretningsudvalg og det gælder i forhold til betjeningen af de midlertidige udvalg, m.fl.. Det er dermed også det generelle billede, at afsættet for den politiske ledelse og styring af drift og produktion er vel gennemarbejdet.

Udfordringerne i forhold til den politiske ledelse og styring ligger dermed dels i det politi- ske niveau, der fortsat er i gang med at udvikle den politiske platform i en regionskon- struktion, dels i samspillet til organisationen når det drejer sig om udvikling, omsætning og opfølgning omkring politiske initiativer. Med styringskæde-billedet:

Regions- rådet Koncern- direktion og -ledelse rådet Virksomhe- der

Hvordan udvikles kommunikationen gennem organisationen fra politisk beslutning til om- sætning i virksomhederne, så den politiske ”ånd, tone og retning” er genkendelig og for- ståelig også ude i virksomhederne? Og lige så vigtigt: Hvordan sikres et velfungerende tilbageløb, så regionsrådet ”ad hoveddørene” er i relevant dialog med og om de faglige og styringsmæssige virkeligheder, som opleves på virksomhederne? – Det er jo i høj grad sådanne faglige bidrag, der skal danne klangbund under videre politikformulering.

Det er åbenlyst nødvendigt, at denne kommunikation koordineres og samles i koncern- leddet, men det er samtidig en meget central udfordring at sikre, at dette sker i en form, så der skabes mødepladser, hvor politik og faglighed, politisk kultur og faglig kultur, kan gå i direkte dialog. De nedenfor beskrevne temaer tager i vidt omfang sigte på at udvikle disse samspil.

5.2. Regionsrådet – det politiske fundament og en politisk platform

Regionsrådet er regionens øverste demokratisk valgte organ og dermed også det organ, der samler og identificerer regionen som en politisk ledet organisation. Det er herfra de politiske sigtelinjer skal udgå, og det er heraf regionen afleder sin legitimitet som en del af det fælles velfærdssamfund. Dermed bliver udviklingen af de politiske processer og arbejdsformer - og formidlingen af regionsrådets politiske arbejde – af meget stor inte- resse.

side 12 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Konsulenterne møder mange og meget forskelligartede vurderinger af regionsrådets mø- de- og arbejdsform, der opleves at være under fortsat udvikling. Der er, som ovenfor nævnt, en generel frustration i forhold til den ringe interesse, som pressen udviser og, også i forlængelse heraf, overvejelser omkring at eksperimentere med andre mødefor- mer, f.eks. af mere høringspræget karakter. Samtidig er der meget varierende vurderin- ger af den politiske værdi af de rapporteringer fra udvalgene, som bringes ind i rådet, og i den sammenhæng af, hvordan der skabes gode politiske processer på disse afsæt. Kon- sulenterne vurderer, at udviklingen af rådsarbejdet sker løbende, men at det også vil kunne påvirkes af en række af de ovenfor beskrevne forslag omkring særligt tilrettelæg- gelsen af arbejdet i forretningsudvalget og de midlertidige udvalg.

5.3. Regionsrådsformanden – funktion og arbejdsvilkår

Regionsrådsformandens rolle og ansvar er styrelsesretligt set at forberede og lede mø- derne i forretningsudvalg og regionsråd, og det gælder i forhold til rollen som øverste leder af den regionale administration. Dette indebærer, at rådsformanden her i praksis må varetage sin ledelse gennem og i samspil med koncerndirektionen som koncernens øverste professionelle ledelse.

Hermed bliver rådsformandens ledelsesansvar af overordnet karakter og under ansvar overfor regionsrådet og forretningsudvalget som drifts- og personaleansvarligt udvalg. Styrelsesretligt kan rådsformandens rolle dermed sammenlignes med en borgmesters.

Når der alligevel kan siges at være særlige vilkår og funktioner knyttet til hvervet som regionsrådsformand, må dette ses i lyset ikke af den formelle styrelsesretlige men af den politiske funktion. Regionsrådsformanden er i det daglige, dvs. udenfor de formelle be- slutningssammenhænge, regionsrådets eneste samlende politiske figur og talerør.

Der er blandt regionsrådsmedlemmerne en oplevelse af, at regionen og regionsrådet for ofte bliver overset eller bragt i defensiven af ”dårlige” pressesager. Der opleves derfor at være behov for en mere offensiv indsats i forhold til pressehåndteringen i sager, der har eller kan få politisk karakter. Det handler, set fra en politisk synsvinkel, ikke primært om strategierne for koncernkommunikationen som sådan, men om en indsats i forhold til at opdyrke kontaktnet i den regionale presse, og herigennem formidle og opbygge viden om det regionale opgavefelt, samt om skarp politisk-journalistisk pressebistand på såvel de gode historier som de svære sager.

Konsulenterne foreslår,

. at der etableres en styrket pressefunktion, der er til rådighed omkring rådsforman- den. Konsulenterne foreslår videre, at funktionen organisatorisk indarbejdes i Kon- cern Sekretariat, da den skal fungere i tæt samspil til betjeningen af de politiske fora i øvrigt og typisk vil have relation til verserende eller potentielt politiske sager. Det

side 13 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

indebærer, at Koncern Kommunikations ydelsesfelt tilpasses i overensstemmelse hermed.

5.4. Forretningsudvalgets rolle og arbejdsvilkår

Det følger af forretningsudvalgets rolle og ansvar, at sagsmængden og kompleksiteten heraf nødvendigvis må være betydelig, og også, at en del sager alene af styrelsesretlige grunde skal forelægges udvalget. Konsulenterne konstaterer, at dagsordens- og ikke mindst bilagsmaterialet til Forretningsudvalgets møder har et meget voldsomt omfang.

Der er blandt de interviewende forretningsudvalgsmedlemmer generelt stor tillid til kvali- teten og validiteten af det materiale, der fremlægges. Samtidig giver mange forretnings- udvalgsmedlemmer udtryk for, at rigtig mange sager blot ”vendes”, ligesom det opleves helt urealistisk at nå at arbejde sig gennem den meget store volumen. Man slår derfor ned der, hvor man har særlige interessefelter eller erfaringsmæssigt ved, at man bør kigge efter.

Samtidig er der et ønske om at kunne gå skarpere til de egentlig politiske sager, temaer og strategier. Der er flere elementer heri. Der er fra flere sider ønske om, at koncerndi- rektionen træder tidligere ind i dialog med politikerne, så der bliver bedre mulighed for tidligt at drøfte prioriteringer og politiske perspektiver allerede under de store strategiske tunge sagers tilblivelse, så sagerne dermed ikke først forelægges når de er ”færdigbag- te”. Det er konsulenternes indtryk, at der i disse udsagn også kan være sammenhæng til det forhold, at samspil og rollefordelinger mellem de midlertidige udvalg og forretnings- udvalget endnu ikke har fundet sine faste former. Der peges videre fra flere sider også på mulighed for mere direkte dialog med f.eks. virksomhedslederne omkring opfølgning på virksomhedernes resultatkontrakter, mv.

Et signalement af budgetprocessen beskriver den som klassisk og med den kvalitet, at den ”fører stabilt og sikkert frem til et budget”. Der signaleres imidlertid fra flere sider behov for at arbejde med at udvikle de politiske arbejdsformer/dialoger omkring budget- forløbet, herunder at give mulighed for tidligere information om de tekniske budgetforud- sætninger, mv. Samtidig er der bred erkendelse af, at den sidste del af forhandlingsfor- løbet nødvendigvis må være kompakt og lukket.

Konsulenterne konstaterer, at der ikke ved regionens tilblivelse eller senere er sket en systematisk drøftelse eller beskrivelse af vilkår, grundprincipper og gensidige forventnin- ger til samspillet mellem det politiske system og koncernen. Konsulenterne skal, med henvisning til styringskædebilledet, pege på, at en sådan forventningsafstemning er af meget stor betydning for en sikker og sammenhængende styrings- og ledelsesdialog i den samlede organisation.

side 14 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Konsulenterne foreslår på denne baggrund,

. at forretningsudvalg og koncerndirektion drøfter og fastlægger principper for sam- spillet mellem den politiske og koncernmæssige ledelse, evt. i form af et kodeks for politisk/organisatorisk samspil

Konsulenterne foreslår med dette afsæt videre

. at der på baggrund af de nu indhøstede erfaringer sker en gennemgang af forelæg- gelsespraksis til forretningsudvalget med henblik på en mulig reduktion af sagsom- fanget. Konsulenterne er opmærksomme på, at dette ikke kun er en ”teknisk” øvel- se, men også i høj grad indebærer en forventningsafstemning blandt forretningsud- valgets medlemmer og mellem forretningsudvalget og organisationen. Det foreslås videre,

. at forretningsudvalget vurderer behov og muligheder for en udvikling af budgetpro- cessen, herunder i forhold til en tidligere involvering af det politiske niveau.

Samtidig foreslår konsulenterne,

. at der i stabene, forankret i Koncern Sekretariat, sættes særligt fokus på det hånd- værk, der består i at producere ”den gode dagsorden”, således at denne så vidt mu- ligt altid er selvbærende.

Konsulenterne konstaterer endelig, at alt materiale udsendes på papir. Det er samtidig tydeligt, at denne tekniske produktionsproces tidsmæssigt er meget presset og omkost- ningsfuld. Konsulenterne foreslår på denne baggrund,

. at dagsordener fortsat fremover udsendes på papir, men samtidig gøres elektronisk tilgængelige, samt at alt bilagsmateriale fremover alene formidles elektronisk.

5.5. Årshjul for det politiske arbejde – et centralt strategisk planlægnings- værktøj

Det politiske årshjul er et planlægningsværktøj, som er under løbende udvikling. Årshju- let har flere formål og flere ”lag” i sig. Det skaber overblik over større årligt tilbageven- dende sager og afrapporteringer og placerer behandlingen af større politiske sager hen over året. Konsulenterne vurderer, at der i årshjulet og ikke mindst i en tydeligere kob- ling mellem et sådant politisk årshjul og et administrativt ditto ligger et betydeligt sty- rings– og ledelsesmæssigt potentiale. Dette potentiale ligger ikke først og fremmest i årshjulet som udtryk for en dokumentation af det planlagte, men i den strategiske dialog om ikke mindst planlægningen af de tunge og komplekse politiske processer og planer. På denne baggrund og i sammenhæng til de ovenstående bemærkninger om udviklingen af samspillet mellem koncerndirektion og forretningsudvalg foreslår konsulenterne,

. at forretningsudvalget i dialog med koncerndirektionen drøfter udviklingen af årshjul for det politiske arbejde, herunder således, at der sikres en hensigtsmæssig sam-

side 15 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

menhæng til de forberedende og opfølgende opgaver, der skal varetages fra admini- strativt hold.

5.6. De midlertidige udvalg – fora med større perspektiv

I indeværende periode er der i Region H nedsat 7 midlertidige udvalg3. Udvalgene er nedsat for en 2-årig periode, og arbejder på grundlag af kommissorier, vedtaget af re- gionsrådet.

Arbejdet i de midlertidige udvalg har været et væsentligt tema i de dialoger, som konsu- lenterne har haft med regionsrådsmedlemmer og ledere. Hovedtemaet i disse dialoger har været drøftelsen af veje til at give de midlertidige udvalg relevant politisk kraft. Der er således stor opmærksomhed omkring, at udvalgene ikke må blive ”studiekredse uden reel politisk betydning”. Samtidig er der stor opmærksomhed på de særlige rammer, som er sat for udvalgene. Det gælder ikke mindst det forhold, at udvalgene ikke må varetage forvaltning af et opgaveområde og ej heller har indstillingsret. Dermed er der helt særlige vilkår for udvalgenes virke. I dialogerne fremkommer imidlertid en række indspil, forslag og eksempler, der kan bidrage til at styrke de midlertidige udvalgs politiske betydning.

Konsulenterne konstaterer, at de midlertidige udvalg i Region H omtales med tryk på ”midlertidige”. Der kan ikke være tvivl om, at en forståelse af udvalgenes rolle som net- op midlertidige har betydning for placeringen af udvalgene i det politiske billede – og ikke mindst også for deres samspil til den øvrige organisation og omverdenen omkring. Det er derfor konsulenternes forslag,

. at regionsrådet overfor organisation og omverden tydeliggør, at udvalgene, indenfor de rammer, som lovgivningen nu sætter, arbejder med politiske temaer og strategi- er, der kan have endog meget langt perspektiv og som er meget væsentlige i forhold til regionsrådet beslutningsgrundlag.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at den særlige mulighed for at skabe politiske fora, som de midlertidige udvalg udgør, fordrer stor omhu og overblik i forhold til at koordinere udvalgenes kommissorier og betjeningen i de sammenhænge, hvor flere udvalg bidrager med forskellige politiske perspektiver på f.eks. hospitalsplanlægningen.

Det er både blandt politikere og embedsmænd oplevelsen, at der er behov for at give udvalgene ”flyvehøjde”. I denne forbindelse er formuleringen af de kommissorier, som de midlertidige udvalg skal arbejde under, af stor betydning. Konsulenterne kan konstatere, at de beskrevne kommissorier for udvalgene har ret forskellig karakter. Fra de relativt konkrete til kommissorier, der er tegnet med en bredere pensel.

3 Hvortil kommer, at der løbende er nedsat en række andre politiske fora i form af dialogfora, mv.

side 16 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Det er konsulenternes vurdering, at kommissorier, der formuleres rummeligt, evt. med en eksemplificering af de temaer, som et udvalg skal behandle, giver bedre plads til poli- tikskabelse end de kommissorier, der formuleres meget konkret. Samtidig er det helt givet betydningsfuldt, at kommissorierne formuleres, så der indbygges en forpligtelse ikke blot til en statusafrapportering, men til udarbejdelse af egentlige politiske oplæg. I den forbindelse er den manglende indstillingsret alene en formalitet når kommissoriets beskrivelse af afrapporteringsforpligtelsen er tydelig4.

Det forhold, at udvalgene ikke varetager forvaltningen af et opgaveområde betyder, at et udvalg dermed ikke som en naturlig del af opgavevaretagelsen løbende tilføres faglig og ledelsesmæssig ”styringsinformation” fra området, sådan som det ville være tilfældet med at almindeligt stående udvalg. Det betyder, at skabelsen og vedligeholdelsen af den faglige klangbund under udvalgenes politiske arbejde skal ske ad anden vej.

Konsulenterne kan konstatere, at der i udvalgene benyttes en palet af veje hertil: Der arbejdes i vidt omfang med skriftligt baggrundsmateriale, men også med institutionsbe- søg, faglige oplæg fra specialister, forskere, mv. Konsulenterne konstaterer videre, at der fra udvalgsmedlemmernes side efterspørges et øget brug af disse mere dialogprægede arbejdsformer.

Konsulenterne foreslår på den baggrund,

. at der arbejdes med at udvikle og dele viden om udvikling af mere dialogbårne ar- bejdsformer, der kan bringe samspil mellem politikere og virksomheder/faglighed, og dermed styrke omløbet i styringskæden, såvel i den politiske signalgivning indadtil som i de faglige og ledelsesmæssige returløb.

Konsulenterne skal i forlængelse heraf pege på to yderligere - og meget forskellige – veje til udvikling af udvalgenes arbejdsformer og –betingelser. For det første vil det efter kon- sulenternes vurdering være muligt og meget hensigtsmæssigt at lade udvalgene vareta- ge det hverv at forestå opfølgning på de politiske initiativer, f.eks. politikvedtagelser, som Regionsrådet har sat i værk. En sådan ”politikkontrol” vil yderligere kunne støtte et struktureret og forpligtende samspil mellem politik og organisation, og vil samtidig bety- de, at udvalgene systematisk kan tilføres faglige og ledelsesmæssige opdateringer inden- for udvalgets interesseområde. Det vil være naturligt, at en sådan opfølgning eller poli- tikkontrol indarbejdes som tillæg til udvalgets kommissorium, og at det i denne forbin- delse pålægges udvalget at orientere forretningsudvalget om udvalgets vurdering af sta- tus og evt. behov for opfølgende initiativer.

4 Ligesom ethvert rådsmedlem kan gøre brug af sin ret til at rejse sager i Regionsrådet og dermed sikre, at f.eks. en drøftelse i et midlertidigt udvalg eller en anbefaling herfra løftes ind på Regionsrådets bord.

side 17 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Konsulenterne foreslår på denne baggrund

. at regionsrådet drøfter muligheden for at lade udvalgene varetage opfølgning på de politiske initiativer, der ligger indenfor udvalgenes kommissorier

Endvidere skal konsulenterne pege på, at lovgrundlaget bag udvalgene5 åbner mulighed for, at udvalgenes medlemskreds kan suppleres med medlemmer, der ikke har sæde i Regionsrådet. Det bør overvejes, om der kan være sammenhænge, hvor denne mulighed vil kunne give et værdifuldt supplement til arbejdet. Det kan f.eks. dreje sig om særlig sagkundskab, hentet inden for eller uden for den regionale organisation eller repræsen- tanter for særlige interesser, som ellers ikke er repræsenteret i regionsrådet. Det kan videre være et hensigtsmæssigt værktøj på områder, hvor regionsrådet ikke har formel styringskompetence, men varetager koordinerende opgaver i samspil til andre offentlige som private aktører.

Konsulenterne foreslår,

. at regionsrådet ved nedsættelsen af udvalg overvejer mulighederne for - evt. for en periode - at supplere udvalgene med eksterne medlemmer

Konsulenterne møder mange fine eksempler på, at arbejdet i de midlertidige udvalg fun- gerer godt, og at der her udvikler sig nye arbejdsformer. Et fint eksempel, som bør kun- ne give inspiration til arbejdet også på andre udvalgsområder, i Psykiatri- og Handicap- udvalgets arbejde med en vision for psykiatri- og handicapområdet – en proces, der op- leves meget vellykket. Andre eksempler er at finde på erhvervsudviklingsområdet og i Kvalitetsudvalgets arbejde med NIP – det nationale indikatorprojekt.

5.7. Alternative mødeformer – høringer, mv.

Der peges fra mange sider på, at erfaringerne fra sidste periode med at anvende hørin- ger som en del af den politiske proces, var overordentlig positive. Det fine eksempel er forløbet omkring ”Den ældre medicinske patient”, hvor det er oplevelsen, at høringsfor- men bidrog såvel til kvalificering af den politiske beslutningsproces som til en meget kva- lificeret dialog med fagfolk, patientforeninger, mv., og dermed til en god formidling og forankring af de efterfølgende politiske beslutninger.

Konsulenterne foreslår,

. at høringsformen udvikles og integreres som et element blandt regionens politiske arbejdsværktøjer

5 Den kommunale styrelseslov, § 17,stk.4

side 18 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

5.8. De politiske følgegrupper vedr. hospitalsbyggerierne

Region H står overfor en overordentlig kompleks og fagligt udfordrende planlægnings- og byggeproces for de seks meget omfattende bygge– og anlægsprojekter på hospitalsom- rådet, som Region H sætter i værk, finansieret af kvalitetsfondsmidler.

Konsulenterne skal henlede opmærksomheden på, at overordnet koordination, styring og ledelse af disse overordentlig omfattende projekter vil være en ”højrisiko-opgave”, der bør sikres stor selvstændig ledelsesmæssig bevågenhed på koncernniveau.

De politiske følgegrupper vedr. hospitalsbyggerierne skal følge disse projekter. Det inde- bærer, at følgegrupperne skal inddrages i planlægningen af byggeprojekterne, herunder omkring byggeprogram, ansøgning til kvalitetsfonden, anlægsbevillingsforslag, osv. De politiske følgegrupper vedr. hospitalsbyggerierne er arbejdsmæssigt endnu i en startfase. Alligevel er billedet, såvel fra politisk hold som fra embedsmandsside, at modellen er kommet rigtig godt fra start.

Det er konsulenternes vurdering, at følgegrupperne giver rum for konkret og relevant kontakt og dialog mellem politikere og virksomheder, men konsulenterne skal også pege på behovet for, at der sikres en koordination af følgegruppernes mandater og arbejds- former.

Konsulenterne foreslår derfor

. at der sker en tydeliggørelse af følgegruppernes rolle, opgave og ansvar i samspillet til virksomhederne og den professionelle projektstyring og ledelse, samt

. at det analyseres, hvordan overordnet koordination, styring og ledelse af disse pro- jekter kan sikres fornøden ledelseskraft på koncernniveau.

5.9. Tilbud om kompetenceudvikling for politikere

Der har været tilrettelagt et meget grundigt introduktionsprogram for det nye regionsråd i form af bla. infomøder, institutionsbesøg og rundvisninger for det nye regionsråd. Alli- gevel er det blandt en række regionsrådsmedlemmer oplevelsen, at det er vanskeligt at navigere, ikke mindst som nyvalgt politiker. De problemer, der fremhæves i denne for- bindelse, handler ikke om den udfordring, der består i at tilegne sig de stofområder, som man politisk skal arbejde med, men snarere det man kunne betegne som mere ”hånd- værksmæssige” discipliner.

Temaer, som her går igen er spørgsmål som, hvor langt man som politiker skal gå ned i detaljer, hvordan man håndterer borgerhenvendelser omkring konkrete sager, mv.

Konsulenterne foreslår på denne baggrund,

. at der i dialog med de politiske grupper tilbydes regionsrådsmedlemmerne en række kursustilbud, rettet mod f.eks. mødeledelse, det regionale budget, styrelsesret, sær-

side 19 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

ligt i forhold til medlemmets rettigheder og pligter, men også med fokus på temaet: Hvad er politik og hvad er organisation.

5.10. Koncerndirektionen – koblingsled og flaskehals

Konsulenterne møder stor anerkendelse af Koncerndirektionens indsats i vandskellet mel- lem politik og organisation. Konsulenterne kan konstatere, at kulturen i Region H er, at den politiske betjening i meget vidt omfang sker gennem en koncerndirektør, og at det dermed er undtagelsen, at der afvikles politiske møder, der alene betjenes af embeds- mænd på lavere niveau. Denne praksis betyder, at det ofte forventes, at den ansvarlige koncerndirektør er påklædt i detaljen i forhold til de sagskomplekser, der forelægges.

Konsulenterne konstaterer videre, at denne praksis nu sættes under voldsomt pres, idet der i denne valgperiode er sket en betydelig udvidelse af antallet af politiske udvalg, føl- gegrupper omkring hospitalsudbygningerne, mv. Det indebærer efter konsulenternes vurdering videre, at koncerndirektionen og dermed organisationens politiske betjening er i fare for at blive reaktiv.

Konsulenterne foreslår med dette afsæt,

. at der arbejdes med modeller, hvor udvalgenes betjening suppleres af en bredere kreds, herunder af stabsdirektørerne, evt. suppleret af disses enhedschefer og i rele- vant omfang af virksomhedsdirektører.

Koncerndirektionen vil dermed i højere grad kunne fokusere på betjening i forhold til den overordnede politisk-strategiske planlægning, ligesom den faglige bredde i den politiske betjening vil kunne styrkes. En tættere involvering af lederne i næste niveau vil endvide- re styrke den videre kommunikation og omsætning af de politiske tilkendegivelser og beslutninger.

5.11. Den politiske betjening i forbindelse med møder, spørgsmål, mv.

Konsulenterne konstaterer, at der generelt blandt politikerne er betydelig tilfredshed med den betjening, som man modtager fra regionens ledelse og medarbejdere. Der er gene- relt stor anerkendelse af en meget stor arbejdsindsats og af et generelt meget højt fag- ligt niveau i de materialer, der lægges frem til politisk behandling.

Samtidig er oplevelsen af at ”drukne i papir” et billede, der tegnes af mange regions- rådsmedlemmer, som oplever, at det kan være rigtig vanskeligt at finde de politiske dagsordener i de store mængder af data, som lægges frem. Konsulenterne vurderer, at der måske her - paradoksalt nok - er sammenhæng til de ganske store mængder af spørgsmål, som stilles fra regionsrådets medlemmer til organisationen og måske også til tendensen til nedsættelse af et stigende antal politiske fora.

side 20 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Konsulenterne konstaterer, at der præsteres rigtig mange dagsordensoplæg og lign. af meget høj kvalitet, men at der ind i mellem også skrives for langt, for teknisk/fagligt og for uskarpt i forhold til at tydeliggøre sagens politiske fokus. Et selvstændigt tema er i denne forbindelse, at de økonomiske sager, der i øvrigt generelt vurderes at være sagligt og fagligt kompetent arbejde, formidlingsmæssigt er endog meget vanskelige at gå til.

Der er her tale om politisk betjening som kompetence, som håndværk. Men der er også tale om at skabe og fastholde fælles professionelle værktøjer for medarbejdere, der er opdraget i forskellige organisatoriske og faglige traditioner. Ikke mindst i denne sam- menhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at direkte dialog mellem politikere og ledere bidrager til at skærpe ledernes fornemmelse for de politiske rationaler og dermed til udviklingen af god og lydhør betjening.

Konsulenterne vurderer, at der er behov for at arbejde med at udvikle og indlejre dette mere jævnt og bredt i organisationen, i særdeleshed i stabene, der varetager en betyde- lig del af dagordensproduktionen. Det er i denne forbindelse væsentligt at være opmærk- som på den pointe, at håndværket god politisk betjening har både et kompetenceudvik- lingsperspektiv, et kulturperspektiv og et perspektiv om samspil mellem politikere og organisationens ledere.

Konsulenterne foreslår,

. at der, med afsæt i det tidligere beskrevne forslag om udvikling af kodeks for sam- spillet mellem politik og organisation, iværksættes en kompetenceudviklingsindsats i forhold til politisk betjening, herunder dagsordensproduktion, mv., samt

. at stabslederne involveres tættere i den direkte politiske betjening

6. Styrkelse af organisationens kapacitet til koordination og helhedsorienteret indsats Region H er kommet igennem første del af en fusions- og opbygningsfase, der betyder, at regionen i dag er Danmarks største sammenhængende offentlige organisation. Denne gigantiske øvelse er lykkedes. Der produceres driftssikkert og i høj kvalitet, der udvikles faglige ydelser af høj international standard, takket være organisationens faglige kompe- tenceniveau. Samtidig er arbejdet med at skabe samspil og koordination både vertikalt og horisontalt godt i gang i den store organisation. Der er opbygget tværgående samspil og koordinerende mødestrukturer, mv. Der er opbygget stabsfunktioner, mv., der i dag leverer faglige bidrag, der i organisationen anses for generelt at holde højt fagligt niveau. Nedenstående overvejelser og forslag skal ses i dette perspektiv.

side 21 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

6.1. Koncerndirektionens rolle og opgaver

Koncerndirektionen bærer det store ansvar og anerkendes også fra alle sider i organisati- onen for, at Region H nu er etableret som organisation og koncern. Det er hævet over tvivl, at koncerndirektørernes personlige commitment og meget betydelige arbejdsind- sats har været og er afgørende for den udvikling, som har fundet sted og fortsat er i gang. Koncerndirektionen har styret gennem en fase, hvor koncernens interne logistik og støttefunktioner i form af stabsfunktioner, mv. endnu ikke har været udviklet.

Det ses tydeligt, at koncerndirektionen har haft og fortsat har et meget fast greb i styring og ledelse af den store koncern. Koncerndirektionen arbejder i dag konkret, koordineren- de og i dybden i forhold til mange sager. Det er arbejdsformer, som også fremover hører til på en koncerndirektions palet, og som giver koncerndirektørerne meget høj grad af legitimitet og en kolossal konkret viden om virksomhedens drift. Koncerndirektionen ta- ger greb om sagerne.

Konsulenterne konstaterer, at der fra alle sider står stor respekt for denne indsats: Sam- tidig konstateres en udtalt bekymring for, at arbejdsformen samtidig begrænser plads og kraft til den overordnede og strategiske ledelsesindsats, herunder til koncerndirektionens opgave med at skabe ledelses- og styringsmæssige samspil og sammenhænge mellem en lang række i øvrigt selvbærende virksomheder, der helt legitimt er i en vis indbyrdes konkurrence. Endvidere bidrager til at øge forventningerne til koncerndirektørernes de- tailviden og parathed på det meget konkrete. Konsulenterne kan tilslutte sig disse obser- vationer.

Analysen af de ledelsesmæssige samspil og kommunikationsveje i Region H viser,

. at organisationen på sit nuværende udviklingstrin fungerer som en meget hierarkisk arbejdende organisation med en relativt lav delegationsgrad, hvor en overvejende del af den strategiske styrings- og ledelseskommunikation sker via koncerndirektio- nen.

Det indebærer f.eks.,

. at koncerndirektionen i dag fungerer i en for sagsbehandlende og driftsorienteret arbejdsform, kan blive flaskehals for beslutningsprocesserne og at koordination af opgaver med tværgående indhold ofte sker sent i forløbet, med risiko for, at juste- ring og korrektion kan være vanskelig eller kostbar. Samtidig betyder det, at kon- cerndirektionen har for ringe mulighed for at tilrettelægge og indgå offensivt i strate- giske processer og samspil – til det politiske system som til stabe og virksomheder.

Det er efter konsulenternes vurdering afgørende for den videre udvikling af regionens styring og ledelse,

. at koncerndirektionen får mulighed for at arbejde på et sådant mere strategisk ni- veau.

side 22 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

En ændring mod et mere strategisk fokus vil fordre udvikling af nye arbejdsformer, øget grad af delegation og samspil til den øvrige organisation – til stabsfunktionerne som til virksomhederne, ikke mindst via den udvidede direktion, og til det politiske niveau. En lang række af de nedenfor beskrevne overvejelser og forslag skal ses i dette perspektiv.

6.2. Koncerndirektionen som en enhedsdirektion

Koncerndirektionen er etableret som en enhedsdirektion, bestående af en administreren- de koncerndirektør (Regionsdirektøren) og fire koncerndirektører, der løbende fordeler ansvarsområderne mellem sig, men med forpligtelse til at gå på tværs områderne imel- lem.

Undervejs i analysen har der været rejst spørgsmål omkring hensigtsmæssigheden af princippet om enhedsdirektionen – dvs. overvejelser om en mere fast fagopdeling af di- rektionen. En sådan mere fast fagopdeling vil kunne indebære en række forenklinger i forhold til den faglige og ledelsesmæssige kommunikation og tydeliggørelse af ansvars- forhold. Samtidig vil en sådan opdeling imidlertid kunne bidrage negativt til udviklingen af en mere sammenhængende og helhedsorienteret organisation og dermed til udviklin- gen af koncernen. Endvidere er enhedsdirektionen efter konsulenternes vurdering det rette match i forhold til samspillet til et regionsråd og et forretningsudvalg, der skal vare- tage et helhedsperspektiv på den samlede regionale opgavepalet.

Det er dermed konsulenternes forslag,

. at princippet om enhedsdirektionen fastholdes og at arbejdsformen udvikles, så den styrker og understøtter direktionen som strategisk forum og som aktør i dialogen med såvel koncernens virksomheder som det politiske niveau.

6.3. Koncerndirektionens strategiske styrings– og ledelsesværktøjer

Konsulenterne vurderer, at Region H nu er nået en organisatorisk modenhed, der bety- der, at koncerndirektionen i stigende grad kan flytte sit fokus mod overordnet, strategisk styring og ledelse af den samlede organisation. Det fordrer delegation af en række drifts- og koordinationsopgaver, der i dag ligger på koncerndirektionens runde bord.

Konsulenterne peger i rapporteringens afsnit om stabsfunktionernes fremtidige roller og opgaver6 på en række muligheder for at flytte ansvar for forberedelse, koordination, mv. fra direktionsbordet til stabsfunktionerne, og i afsnittene om virksomhederne og udvidet direktion7 på behovet for at præcisere virksomhedernes forpligtelser i et koncernperspek-

6 Afsnit 6.4 7 Afsnit 7.4

side 23 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

tiv samt for at udvikle udvidet direktion til et strategisk forum, der kan varetage opgaver med koncernansvar.

Konsulenterne foreslår videre,

. at koncerndirektionen prioriterer og udmelder et antal strategiske arbejdsfor- mer/værktøjer som fælles kommunikations-, styrings- og ledelsesværktøjer i kon- cernen. Konsulenterne skal i denne forbindelse pege på følgende:

. Opprioritering og offensiv brug af årshjul-modellen, så denne samkøres til et fælles strategisk styringsværktøj, der skaber sammenhæng mellem det politiske år og de administrative planlægnings- og styringsprocesser.

. Indførelse af dialogbaserede aftaler med stabsfunktionerne med fokus på prioritering og fokusering af stabenes bidrag til forberedelse, koordination og/eller omsætning af de strategisk prioriterede opgaver.

. Udvikling af en strategisk planlægningsmodel som fælles ledelsesværktøj i koncern- direktionen såvel som i samspillet til stabs- og virksomhedsdirektørerne, og af gode faste fora for anvendelsen heraf.

. Udvikling af systematikker og metoder til delegation af ledelse af større udviklings– og implementeringsforløb, f.eks. i form af programledelse.

I den forbindelse fremhæver mange den arbejdsform, der f.eks. er valgt i projektet om rekruttering, udvikling og fastholdelse samt i arbejdet med opfølgning på Implement- analysen, hvor f.eks. virksomhedsdirektører sættes i spidsen for arbejdsgrupper. Model- len opleves velfungerende og ses gerne udbredt yderligere og gerne også i forhold til implementeringsopgaver.

6.4. Koncernstabenes placering og funktion i organisationen

Det helt overvejende billede af koncernstabene er i dag, at de leverer ydelser på et fag- ligt højt niveau. Således er det karakteristisk, at virksomhederne generelt er tilfredse med de ydelser, de modtager fra stabsfunktionerne; ikke mindst de klassiske stabe Se- kretariat, Økonomi, IT og HR får generelt gode anmeldelser fra brugerne. Det samme gælder samspillene til Koncern Plan og Udvikling, der er præget af tillid og et højt fagligt niveau. Det samme gælder billedet af stabene indbyrdes, hvor der også generelt er stor anerkendelse af det faglige niveau, som leveres. Samtidig tilkendegiver virksomhederne betydelig interesse i at opbygge tættere kontakt og samspil til stabsfunktionerne. Det gælder de klassiske stabe, såvel som de mere fagligt/sektororienterede stabe, jfr. neden- for.

I forhold til stabene er det ovenfor tegnede billede af en meget hierarkisk fungerende organisation meget tydeligt. Den ledelsesmæssige og styringsmæssige kommunikation til og fra stabene sker helt overvejende via en koncerndirektør, der dermed fungerer som

side 24 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

bestiller, modtager og koordinerer eller videreformidler stabens ydelse, f.eks. til det poli- tiske niveau eller til virksomhederne. Derimod er ledelses- og styringsmæssige samspil og koordination direkte mellem stabe indbyrdes eller mellem stabe og virksomheder mindre veludbyggede8.

Samtidig er koncernstabenes placering og funktion i styringskæden ikke klar. Stabsfunk- tionerne i Region H er i organisationspapiret fra 2006 karakteriseret gennem følgende helt centrale formulering: ”koncernstabsfunktionernes centrale opgave er – gennem stra- tegiske oplæg og administrative bistand – at understøtte og hjælpe de brugerrettede virksomhedsområder med at levere effektiv service af højst mulige kvalitet”.

Denne formulering har givet og giver anledning til forskellige forståelser af stabsfunktio- nernes rolle og opgave, ligesom den bidrager til uklarhed omkring stabsfunktionernes organisatoriske placering.

Konsulenterne foreslår derfor,

. at det meget virksomhedsrettede fokus fra 2006-papiret gøres til genstand for en genfortolkning og præcisering, samt

. at det dagsordenssættes, at alle koncernstabe er til for at understøtte enhedsorgani- sationen Region H., at stabene er forpligtede på et helhedssyn og på at være initia- tivtagende til indbyrdes koordination og relevant samarbejde.

I denne sammenhæng er det tillige væsentligt at tydeliggøre,

. at koncernstabene netop er stabe, og dermed ikke en del af det ledelsesmæssige hierarki mellem koncerndirektion og virksomhedsdirektør. Til gengæld er koncern- stabene koncerndirektionens vigtigste støttetropper, og samspillet mellem koncerndi- rektion og koncernstabe dermed en helt central faktor i bestræbelserne på at skabe mere rum til koncerndirektionens strategiske indsats.

Stabsfunktionernes placering i forhold til styringskæden kan illustreres således:

Regions- Stabe rådet Koncern- direktion og -ledelse

rådet Virksomhe- der

8 Det er vigtigt at pointere, at der her ses på de overordnede ledelses- og styringsmæssige samspil; disse sup- pleres naturligvis af en række løbende driftsmæssige samarbejder, typisk på lavere organisatorisk niveau

side 25 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Konsulenterne foreslår videre

. at der sker en tydeliggørelse af koncernstabenes organisatoriske placering samt af stabens generelle ansvar, initiativ- og koordinationsforpligtelser i forhold til koncern- direktionen

. at der på denne baggrund udvikles en aftalestyring, der præciserer koncernstabens særlige strategiske opgaver i den kommende periode, og som dermed kan under- støtte og sættes i direkte sammenhæng til det administrative og politiske årshjul

. at der i sammenhæng hermed tillægges stabene beslutningskraft og initiativ- og ko- ordinationsforpligtelse. Dette kan hvile dels på ovenstående fælles rammesætning og tydeliggørelse af stabenes opgaver og funktioner, dels gennem aftalestyringens prio- ritering af opgaver og projekter, dels gennem konkret delegerede mandat fra kon- cerndirektionen

6.5. Koncernstabenes indbyrdes samspil, møde– og samarbejdsstrukturer

Konsulenterne konstaterer, at Region H’s koncernstabsfunktioner har en meget forskel- ligartet karakter. Den store grad af forskellighed bidrager givetvis til, at det har været vanskeligt at skabe ledelsesmæssige fællesnævnere, der opleves bæredygtige i hverda- gen, og har f.eks. præget arbejdsformen i og omkring stabsdirektørkredsens møder.

Konsulenterne foreslår,

. at stabsdirektørmødernes form og indhold bør ændres, så møderne er omdrejnings- punktet for koordination, drøftelse og beslutningstagen stabsdirektørerne imellem.

Det betyder tillige, at mødernes kadence, opbygning og ledelse bør revurderes, idet der bør indføres et, evt. rullende, formandsansvar for møderne, for deres forberedelse, dags- orden, mv.

Samtidig vil stabsdirektørmøderne som forum for dialog med Koncerndirektionen kunne finde en anden kadence og en form, der i højere grad har fokus på mere fokuserede og strategisk rettede drøftelser, der har afsæt i de fælles prioriterede opgaver.

I dag er der, ved siden af stabsdirektørmøderne, en række eksempler på mødestrukturer mellem enkelte stabe. Disse mødestrukturer har forskellig grad af formalisering, men er typisk opstået i konsekvens af, at behovet for tæt koordination er blevet tydelig. Et me- get velfungerende eksempel herpå er mødestrukturen mellem Koncern IT, Koncern Plan og Udvikling og Koncern Praksis.

På tilsvarende vis foreslår konsulenterne,

. at det vurderes, hvordan samspillene mellem de klassiske stabsfunktioner, Koncern Sekretariat, Koncern Økonomi, Koncern IT, Koncern HR og Koncern Kommunikation kan organiseres i tydeligere strukturer.

side 26 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Det kan ske i form af faste mødestrukturer eller lign., og måske ikke mindst gennem be- skrivelse og formalisering af samarbejdsformer omkring tværgående projekter og opga- ver, der fordrer løsning gennem strukturerede samspil. Et eksempel kan være sikring af tidlige samspil mellem Koncern HR og Koncern ØK omkring kritiske økonomidagsordener, der kan have større personalemæssige konsekvenser. Et fint eksempel på tidlig koordine- ret indsats og en vellykket projektorganisering, der tillige skabte ejerskab på virksomhe- derne, er her forløbet omkring afvikling af brugen af eksterne vikarer.

Konsulenterne konstaterer videre,

. at der er behov for at sætte Koncern Regional Udvikling stærkere i spil i forhold til den øvrige organisation, så Koncern Regional Udvikling og stabens strategiske res- sourcer i højere og mere offensiv grad inddrages i koncernens samlede opgaveløs- ning.

Samarbejdet omkring forskningsopgaven er det fine eksempel på, at en sådan udvikling er i gang og høster stor anerkendelse, såvel på virksomhederne som i de andre involve- rede stabsfunktioner. Et vægtigt videre perspektiv vil her være samspillene omkring også at udnytte regionens egne virksomheder, de store udbygningsplaner, mv., som drivere i erhvervsudvikling og positionering af Regionen.

Det er i disse sammenhænge væsentligt at understrege, at synliggørelse og formalisering af samarbejdsformer, mødestrukturer, projektmodeller, mv. er særlig vigtigt i den meget store organisation. Det understøtter ledere og medarbejderes mulighed for at holde overblik og navigere sikkert og bidrager til at modvirke den store organisations indbyg- gede risiko for, at medarbejdere bliver privatpraktiserende eller sætter sig til at genop- finde værktøjer og løsninger, som andre allerede har taget i brug. I den meget store or- ganisation er formalisering og kodificering af god praksis og gode fælles metoder i særlig grad væsentlig for at understøtte effektiv og målrettet indsats. Konsulenterne møder rig- tig mange eksempler på sådan god praksis og gode metoder, feks. projektmodeller, der vil kunne løftes op og gøres fælles.

Konsulenterne foreslår,

. at stabsdirektørkredsen gøres ansvarlig for at sikre en sådan koordination, ”kodifika- tion” og synliggørelse af fælles metoder og praksis

6.6. Samspillet mellem koncernstabe og virksomhederne

Som ovenfor beskrevet er det generelle billede, at der blandt virksomhederne er tillid til og anerkendelse af de faglige ydelser, som koncernstabene leverer. Det gælder f.eks. samspillene mellem virksomhederne og Koncern Plan og Udvikling, f.eks. omkring op- bygningen af kvalitetsorganisationen, Koncern HR’s velfungerende decentrale HR- netværk, samspillene mellem virksomhederne og Koncern IT, som efter en vanskelig

side 27 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

startfase nu er lykkedes med at opbygge en IT-governance-struktur ude i organisatio- nen, som fungerer som en velfungerende faglig fødekæde i forhold til prioritering og im- plementering af IT-investeringer.

Der er såvel fra virksomhedernes som fra stabenes side generelt et ønske om tættere samspil og kontakt, dog fra især de store virksomheders side samtidig med markering af, at stabsfunktionerne ikke må blive et rockwoollag, der begrænser den ledelsesmæssige kommunikation mellem virksomheder og koncerndirektion. Konsulenterne skal i denne sammenhæng henvise til bemærkningerne i afsnit # om tydelig beskrivelse af koncern- stabenes ansvar, roller og opgaver.

Konsulenterne har i dialogerne noteret sig en række felter, hvor der skønnes at være særligt behov for en nærmere vurdering og præcisering af samspillene mellem stab og virksomheder. Det gælder:

. Koncern Kommunikation, hvor der ses at være behov for, at opgave- og ansvarsfor- delingen mellem Koncern Kommunikation og virksomhederne klarlægges, herunder i forhold til de kommunikationsopgaver, der skal understøtte en fælles identitet i Regi- on H. Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at tegningen af familiebilledet kan være en opgave, der clasher med virksomhedernes egeninte- resser og kommunikationsperspektiv

. Koncern Praksis, der er har fået tilført en række funktioner ved udskillelse fra Kon- cern Plan og Udvikling. Koncernstaben varetager Region H’s økonomiske og aftale- mæssige samspil til primær praksis: Det er såvel i Koncern Praksis som blandt virk- somhederne vurderingen, at der bør etableres tættere og mere formaliserede sam- spil mellem Koncern Praksis og regionens sygehuse

. En lignende problemstilling opleves på Akut-området, som ikke er fuldt formaliseret som en koncernstabsfunktion, men varetager regionens indsats i forhold til de præ- hospitale opgaver. Også her udtrykkes såvel blandt virksomhederne som i stabsfunk- tionen et behov for at opbygge tættere og mere formaliserede samspil mellem aktø- rerne.

6.7. Koncernstabenes organisering

Stabsfunktionerne har meget forskellig karakter og fokus. En række er klassiske stabs- funktioner. Den store Koncern Plan og Udvikling har ”fagforvaltningslignende” karakter, Koncern Praksis og Akut-området9 vil på sigt også relevant kunne ses som virksomheder i tæt familie med det øvrige sundhedsområde. De to andre store fagligt rettede stabe, Koncern Regional Udvikling og i særdeleshed Koncern Miljø ville på samme måde kunne anskues som virksomheder.

9 Region Midt har valgt en sådan løsning af akutområdet ved etablering af virksomheden Præhospitalet

side 28 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Dette brogede billede giver naturligt anledning til en overvejelse af, om Region H’s stabs- struktur er hensigtsmæssig; vil det være hensigtsmæssigt at etablere en mere homogen stabsstruktur, der dermed ville kunne give mulighed for at definere relevante fælles fo- kuseringer og indsatsområder, der kan gribe alle stabe?

Konsulenternes overvejelser er følgende:

. I forhold til de klassiske stabsfunktioner foreslås ikke ændringer i stabsstrukturen, dog således, at en evt. præcisering af opgavefordelingen mellem virksomhederne og Koncern Kommunikation samt den ovenfor beskrevne fokusering af den politiske presse- og kommunikationsindsats, vil kunne indebære justeringer af denne stabs- funktion og af snitfladen mellem denne og Koncern Sekretariat.

. I forhold til Koncern Praksis og Akut-området er det konsulenternes vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt bør ske ændringer af disses placering, men konsulenterne lægger stor vægt på tilkendegivelser fra såvel stabsfunktioner som fra virksomhederne om behov for tættere og mere formaliseret samspil til de to områder. Det betyder videre, at de to stabsfunktioners placering på lidt længere sigt må ses i sammenhæng til den fremtidige styrings- og ledelsesstruktur for regionens virksomhe- der10.

Koncern Miljø har et helt særligt opgaveområde, jordrensning af forurenede grunde, og er på landsplan førende omkring jordrensning. Koncern Miljø har et meget fint samarbej- de med staten og tætte samspil til forskningsmiljøer på nationalt plan; samspil der har bidraget til et meget intensivt udviklingsarbejde. Koncern Miljø er ikke en traditionel stabsfunktion – funktionen er i høj grad selvkørende, med fokus vendt ud af organisatio- nen og med sporadiske samspil til de øvrige stabsfunktioner. Funktionen rummer imidler- tid højt specialiserede kompetencer på det miljø- og forskningsmæssige område, og vil dermed alt andet lige kunne indgå med synergi i forhold til en række af de opgaveområ- der, der varetages i Koncern Regional udvikling.

Konsulenterne foreslår på denne baggrund,

. at der sker en udredning af perspektiverne ved en sammenlægning af de to stabe.

7. Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen Region H I denne del af rapporten sættes fokus på Region Hovedstaden som koncern og på sty- ring, ledelse og sammenhæng mellem koncerndirektion og virksomheder, ligesom afsæt- tet for analysens anden fase, der tillige vil have fokus på de styrings- og ledelsesmæssi- ge sammenhænge virksomhederne imellem, tegnes op.

10 Spørgsmålet forventes dermed adresseret nærmere i forbindelse med analysens anden fase

side 29 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

7.1. Overvejelser omkring virksomhedsbegrebet i et koncernperspektiv

I forbindelse med dannelsen af Region Hovedstaden blev det præciseret11, at ”virksom- hederne er Region Hovedstadens fundament”. Dette materiale, der vægter den enkelte virksomheds integritet højt, er senere suppleret med en strukturplan12, der ganske detal- jeret beskriver virksomhedsledelsen på den enkelte virksomhed, fra ”skuldrene og ned”. Det er da også konsulenternes oplevelse, at der blandt virksomhedslederne er høj grad af klarhed omkring det råderum, som virksomhedsledelsen har i forhold til egen virksom- hed.

I de oprindelige beskrivelser af koncernen eller virksomhedernes organisering er kun formuleret få elementer til en beskrivelse af virksomhedernes rolle, opgaver og ansvar i et koncernperspektiv. Perspektivet er underbelyst. Konsulenterne konstaterer da også, at der blandt virksomhedsdirektørerne er betydelige forskelle på tilgangen til dette tema; rækkende fra positioner med tydeligt afsæt i ovenstående citat om virksomhederne som regionens fundament, til positioner, der efterspørger et tættere samspil i koncernen. Den almindelige oplevelse i kredsen er, at virksomhedsdirektørerne ”måles på deres matrikel- ledelse”.

Det er på denne baggrund konsulenternes forslag

. at der, med baggrund i de erfaringer, der er indhentet i regionens første leveår, i en videre udvikling af koncernen Region H nu må sættes fokus på virksomhedens rolle og forpligtelser som en del af den samlede koncern, samt

. at en sådan afklarende drøftelse bør involvere repræsentanter for hele styringskæ- den (politikere, koncerndirektion og virksomheder), og vil kunne danne et væsentligt videre afsæt for udvikling af organisation og ledelsesformer i region H.

7.2. Den samlede koncernledelse – en vanskelig størrelse

Koncernmodellen bygger på en model med en samlet koncernledelse, der udgøres af koncerndirektionen, direktørerne for stabene samt direktørerne for virksomhederne, i dag i alt en kreds på ca. 60 personer. Koncernledelsen forudsættes at være strategiska- bende, varetager den overordnede mål- og politikfastsættelse og dermed den overordne- de prioritering, ligesom koncernledelsen har det overordnede ansvar for regionens opga- vevaretagelse13.

11 Dokumentet Overordnet administrativ organisering i Region Hovedstaden, 6. juni 2006 12 Strukturplan for ledelsen i Region Hovedstadens virksomheder af 26. juni 2007 13 Overordnet administrativ organisering, side 6

side 30 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Det er konsulenternes vurdering,

. at der er behov for at drøfte og revidere formål og anvendelse af den samlede kon- cernledelse.

Den oprindelige opgavebeskrivelse er, hvis den skal forstås bogstaveligt, ikke realistisk i forhold til et så stort og uhomogent forum, som den samlede koncernledelse udgør. På den anden side er der, som også beskrevet andet steds, # behov for at skabe rum for tværgående strategiske dialoger og prioriteringer.

Vanskelighederne med at få den samlede koncernledelse som forum til at fungere efter sin oprindelige bestemmelse illustreres af, at koncernledelsen som forum i den hidtidige periode har været samlet til halv- til helårlige møder. Det er efter konsulenternes vurde- ring udtryk for, at den samlede koncernledelse som kollegium ikke er et egnet rum for varetagelsen af de beskrevne opgaver. Det betyder i praksis, at de opgaver af strategisk og overordnet koordinerende karakter, som er tillagt den samlede koncernledelse enten er hjemløse eller i praksis varetages i andet regi.

7.3. Den udvidede direktion – et forum med koncernstyringspotentiale

De strategiske og styringsmæssige opgaver, som ikke løses i den samlede koncernledel- se, kan derimod varetages i samspil mellem koncerndirektion og virksomhedsdirektører- ne i Den udvidede direktion. Dette forum, der består af alle virksomhedsdirektører samt koncerndirektionen, mødes ugentligt, og er et forum, der af koncerndirektionen anvendes til information, hurtig høring og stillingtagen til sager, der har bredere interesse, samt i et vist omfang også til mere strategiske drøftelser.

I den oprindelige beskrivelse af formålet med Udvidet Direktion14 står bla.: ”..etableres for at understøtte koncernledelsestankegangen og for at styrke direktionens muligheder for at agere på tværs af hele regionens område, herunder især sundhedsområdet. Etab- leringen af en udvidet direktion skal samtidig sikre de enkelte sygehuse og øvrige virk- somheders indflydelse på de overordnede beslutninger.”

Konsulenterne konstaterer, at der i deltagerkredsen er betydelige forskelle i vurderingen af møderne i Udvidet Direktion. Baggrunden herfor skal efter konsulenternes vurdering søges i flere forhold.

Et væsentligt forhold er, at også den udvidede direktion af en række deltagere opleves som et så stort forum, at egentlig dybdegående debat er vanskelig15. Desuden er der blandt deltagerne ikke i tilstrækkelig grad fælles forståelse af hvad der er den udvidede direktions rolle og opgave. Endelig og i sammenhæng hermed opleves mødernes tilrette-

14 Overordnet administrativ organisering, side 10 15 Konsulenterne forventer at behandle dette tema i sammenhæng til analysens anden del

side 31 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

læggelse og kadence som velegnet til formidling af hurtig information fra koncerndirekti- onen og ud i organisationen, men mindre velegnet til en mere dybtgående dialog i direk- tørkredsen. Med anvendelse af styringskædemodellen: Udvidet Direktion fungerer bedst som kommunikationsforum fra koncerndirektion og ud til virksomhederne, mens kom- munikationsgangen retur endnu ikke har fundet den helt hensigtsmæssige form.

Konsulenterne vurderer på denne baggrund, at den eksisterende arbejdsform i udvidet direktion er unødig tids- og ressourcekrævende og foreslår,

. at sker en præcisering af formål, opgaver og ansvar i Udvidet Direktion. Det er kon- sulenternes forslag, at udvidet direktion her tydeligt bør ansvarliggøres omkring det ansvar og de opgaver, som i 2006-papiret var tillagt den samlede koncernledelse16.

Det vil i denne sammenhæng dermed også være relevant at drøfte mødernes kadence og en opdeling i forskellige mødetyper. Der bør således skabes rum for såvel koncerndirekti- onens information og den hurtige formidling på tværs af organisationen, som for temati- serede og mere dialogorienterede møder, der kan planlægges med længere varsel, og dermed f.eks. også give plads for en højere grad af inddragelse af relevante stabsdirek- tører, mv.

7.4. Overvejelser om virksomhedsstruktur, ledelse, styring og samspil

I konsulenternes dialoger med ledere og politikere i organisationen rejses fra flere sider spørgsmålstegn ved den eksisterende virksomhedsstruktur med 15 virksomheder, der alle uanset størrelse formelt har samme rolle og placering i koncernen, samme placering i den udvidede direktion og principielt har lige og direkte acces til koncerndirektionen. Det er således oplevelsen, at kredsen på grund af de store forskelle i reel ledelsesvolu- men og ansvar er en størrelse, der er for uhomogen til at kunne fungere som en egentlig arbejdende koncernledelse.

Ligeledes peges på, at der i sygehusplanens planlægningsområder allerede eksisterer tilløb til organisations– og ledelsesstrukturer, som bør danne byggesten i en videre ud- vikling af koncernens samlede organisations- og ledelsesstruktur. Samtidig er der udvik- let en række faglige og ledelsesmæssige fora virksomhederne imellem og mellem kon- cerndirektion og virksomheder, f.eks. vicedirektørmøder – fora, som bør indtænkes i en videre udvikling af organisationens ledelses- og styringsstruktur.

Samtidig lægges der fra mange sider stor vægt på, at der foregår matrikelledelse på sy- gehusene; ræsonnementet er også erfaringsbaseret – er der ikke ledelsesmæssig tilste- deværelse, er sygehuset i risiko for at lukke sig selv.

16 Der henvises i denne forbindelse tillige til konsulenternes argumentation i afsnit # vedr. virksomhedsbegre- bet i et koncernperspektiv

side 32 Region Hovedstaden

Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening

Hermed er en række positioner og fokuspunkter ridset op - positioner og fokuspunkter, der sammen med fokus på styringsværktøjer og samspil – internt i koncernen som mel- lem regionen og eksterne aktører, vil stå centralt i analysens anden del, der afrapporte- res primo 2011.

side 33