Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 04, 2021 Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik Hendriksen, Kåre Publication date: 2012 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hendriksen, K. (2012). Grønlands bygder: økonomi og udviklingsdynamik . General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Grønlands bygder - økonomi og udvik- lingsdynamik - - PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Institut for Planlægning 1 Billede forside: Tiniteqilaaq, Ammassalik Grønlands bygder - økonomi og udvik- lingsdynamik Fritidshuset i Kulusuk, Ammassalik PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Udskrevet den 24. juni 2012 Institut for Planlægning 2 3 PhD studiet er finansieret i fællesskab af: • Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, • Aalborg Universitetscenter, Institut for Planlægning, • Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management. Min ansættelse har været forankret på AAU, mens min fysiske pla- cering har været på DTU Management. Afhandlingen af afleveret til bedømmelse den 24. juni 2012. Omslagets billede er fra bygden Tiniteqilaaq i Ammassalik med ud- sigt over Sermilik fjord. 4 Indhold Indledning – en undren 9 Et historisk rids af Grønlands udvikling 15 Kolonitiden 1721 til 1953 15 Afkolonisering og modernisering 1953 til 1979 16 Hjemmestyret 1979 til 2009 18 Selvstyret fra 2009 21 Del 1 Grønlands og bygdernes økonomi 23 Kapitel 1 Grønlands og bygdernes økonomi 24 En anden tilgang til ønsket om centralisering 24 Hvad er det, der peges på som dyrt? 25 Erhvervsgrundlag 26 Fremtidige erhvervsgrundlag 29 Bostedernes skattegrundlag 32 Præcisering af det økonomiske forskningsspørgsmål 34 Studiets økonomiske metode 34 Spørgsmål 1. Hvad lever befolkningen i bygderne af, og hvad er erhvervsgrundlaget? 35 Spørgsmål 2. Hvad er de offentlige udgifter forbundet med bygderne? 40 De offentlige udgifter i direkte relation til bosted 40 De kommunalt administrerede driftsudgifter 42 Hjemmestyrets offentlige udgifter knyttet til bosted 44 Hjemmestyrets servicekontrakter 47 De offentlige anlægsudgifter 49 Offentlige virksomheders interne krydssubsidiering 50 Sammenfatning for spørgsmål 2 54 Kapitel 2 Bygdernes indkomst- og erhvervsgrundlag 55 Bygdernes officielle økonomi 56 Indkomst- og erhvervsgrundlag på distriktsniveau 58 De offentlige lønninger 61 Hjemmestyreejede service- og forsyningsvirksomheder 62 Lønindkomst indhandling 63 Erhvervsindkomst – indhandling 63 De sociale overførsler 64 De store distriktsforskelle 66 Socialudgifterne i et socialgruppeperspektiv 68 Fangstens betydning 69 Sammenfatning for bygdernes indkomst- og erhvervsgrundlag 76 Kapitel 3 Kommunernes økonomi 78 Den kommunale struktur 2008 78 De kommunale omkostninger pr. indbygger 80 Forskellen i driftsomkostninger og serviceniveau 82 Socialområdet 85 Kommunale løndistribution og skattegrundlag 91 Kapitel 4 Bygdernes placering i kommunens økonomi 94 5 Princip for opdeling af regnskaber 95 Hvad skaber lokal dynamik? 194 De regionale forskelle 96 Studiets metodiske grundlag – lokal dynamik 198 Nanortalik 99 Studiets empiriske datagrundlag 199 Qaqortoq 100 Metodisk tilgang 200 Narsaq 102 Bearbejdningen af data 208 Kangaatsiaq 104 Præsentation af den enkelte bygds dynamik 208 Upernavik 106 Kapitel 13 Nanortalik - Sydgrønland 210 Ammassalik 109 Nanortalik - Sydgrønland 211 Opsamling for bygdernes placering i den kommunale økonomi 111 Nanortalik 211 Kapitel 5 Hjemmestyret – en central spiller i bosætningsøkonomien 113 Aappilattoq 213 Kapitel 6 Sundhedsvæsenet 114 Alluitsup Paa 222 Nedbrydningen af den decentrale struktur 114 Fåreholdersteder 232 Distriktsomkostningerne 115 Udviklingstendenser i Nanortaliks bygder 238 Sundhedsvæsenets beskæftigelseseffekt 119 Kapitel 14 Kangaatsiaq - det glemte distrikt 241 Er bygderne dyre på sundhedsområdet? 121 Kangaatsiaq – det glemte distrikt 242 Et ændret fokus på sundhedsområdet 122 Attu 246 Kapitel 7 Hjemmestyrets servicekontrakter 123 Ikerasaarsuk 254 KNI A/S 123 Kapitel 15 Upernavik 270 Great Greenland 126 Upernavik 271 Arctic Green Food 127 Tasiusaq 275 Nukissiorfiit 128 Nuussuaq 292 Royal Arctic Bygdeservice A/S 134 Hellefiskens betydning for Upernavik distrikts sociale og økonomiske struktur 301 Arctic Umiaq Line 135 Upernavik distrikts udviklingsdynamik 308 Air Greenland 135 Sammenfatning for servicekontrakter 138 Kapitel 16 Ammassalik - bagsiden af landet 318 Kapitel 8 Offentlige anlægsinvesteringer 140 Ammassalik – bagsiden af landet 319 Kapitel 9 Offentlig finansiering af boligområdet 146 Det nye folk 319 Distriktet i dag 324 Kapitel 10 Betydningsfulde krydssubsidieringer 148 Isortoq 328 Mittarfeqarfiit – Grønlands Lufthavnsvæsen GLV 149 Kuummiut 337 Royal Arctic Line 151 Udviklingstendenser i Ammassaliks bygder (og distrikt) 345 Tele Greenland 154 Kapitel 17 Den lokale dynamik – en perspektivering 353 Relækæden 155 Overordnede tendenser 353 Omkostningsfordeling 156 De store distriktsforskelle 354 Bygdernes ekstraomkostninger 157 Er indkomst- og erhvervsgrundlaget den styrende faktor? 359 Sammenfatning på Tele Greenland 164 Moderniseringen og forståelsen af erhverv 360 Sammenfatning på krydssubsidieringer 165 En anden håndtering af erhverv 363 Kapitel 11 Grønlands og bygdernes økonomi – en perspektivering 166 Indkomst- og erhvervsgrundlag er ikke altafgørende 363 1. Hvad lever befolkningen i bygderne af, og hvad er erhvervsgrundlaget? 166 Bostedets kobling til erhvervsgrundlag 365 2. Hvad er de offentlige udgifter forbundet med bygderne 171 Håndteringen af forandringsprocesser 367 Det rigtige spørgsmål? 177 Hvorfor er afvandringen fra de fattige bygder ikke større? 369 Del 2 Den lokale dynamik 181 Hvad driver centraliseringen? 371 Kapitel 12 Den lokale dynamik 182 Udviklingspotentialer 372 Selvstyreinitieret kortlægning 182 Grønlandske bygder – konklusion og perspektivering 374 Fællesarktisk vurdering af levevilkår 186 Den dobbelte tilgang 375 Hjemmestyrets løbende analyser 187 Forskellige kulturelle referencerammer 376 Distrikts og bopladsanalyser 188 Den nødvendige nuancering 377 Lokalsamfundsundersøgelsen i 1970’erne 188 Afkobling af bosted fra ressourcegrundlag 379 Baggrundsanalyse for G-60 189 Livskvalitet og identitet som fokus? 384 Om at forudse og styre fremtiden 191 Referencer 387 Hvad er afgørende for udvikling versus afvikling? 193 6 7 8 Indledning – en undren Min interesse for Grønland startede i en brydningstid. Hjemmestyret var netop etab- leret i 1979. Der var stort fokus på at rette op på det, der blev opfattet som de danske uretfærdigheder, og som modreaktion på den danske centraliseringspolitik, kendt som G-60 politikken, blev der satset på udvikling af de mindre bosteder. I Sydgrønland, hvor torskefiskeriet fortsat var i rivende udvikling, oplevede jeg en euforisk glæde, og folk troede på fremtiden. Men der var også skår i glæden. Der var massive sociale pro- blemer, alkoholproblemer, undervisningssystemet fungerede langtfra tilfredsstillende, tegn på en kultur i opløsning og forsat stor ulighed – specielt mellem på den ene side nogle danskere og på den anden side flertallet af grønlændere. I de sydligste bygder og ved Nanortalik var torskefiskeriet mindre godt, og folk flyttede op mod Frederikshåb (Paamiut). Min interesse for koblingen mellem bosted og erhvervsgrundlag var skabt. Året senere i Ammassalik blev modsætningerne tydeligere, nøden og fattigdommen fremstod større, og jeg fik en begyndende forståelse for problematikken øst-vest. De følgende år ved ophold i bygderne i Uummannaq, Diskobugten og Sisimiut distrikter blev det klart, at der trods den overfladiske ro og harmoni ved bygdelivet var sociale og menneskelige problemer og et ikke ubetydeligt modsætningsforhold mellem bygd og by. Bygdebefolkningen oplevede ofte en afgrundsdyb forskel mellem politikernes skåltaler, og de forhold bygdebefolkningen oplevede, de blev tilbudt. Det var i de år, jeg flere gange mødte højt placerede danskere i centraladministratio- nen i Nuuk, der mente, at Upernavik distrikt burde affolkes, fordi der ikke var nogen erhvervsfremtid. Da torsken forsvandt langs Vestkysten, og hellefiskeriet for alvor begyndte i Upernavik, forstummede den snak stort set. Men der var forsat dem, der mente, at Upernavik skulle affolkes. Nu var argumentet ‘Vi kan ikke forsvare at lade børn vokse op under de forhold, der er i bygderne, og de bliver fanget i en uddannel- sesfælde uden fremtidsmuligheder’. Jeg undredes. Var forholdene i Upernaviks bygder virkelig så meget dårligere, end det jeg havde oplevet andre steder? Som leder af STI skolen (den lokale erhvervsskole) i Aasiaat i midten af 1990’erne havde jeg også ansvaret for erhvervsuddannelserne i Kangaatsiaq distrikt og var flere gange på praktikpladsbesøg i Kangaatsiaq by og bygderne. Samtidig varetog skolen undervisningen af førsteårseleverne for hele Nord-