Grønlands Bygder Økonomi Og Udviklingsdynamik

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Grønlands Bygder Økonomi Og Udviklingsdynamik Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 04, 2021 Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik Hendriksen, Kåre Publication date: 2012 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hendriksen, K. (2012). Grønlands bygder: økonomi og udviklingsdynamik . General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Grønlands bygder - økonomi og udvik- lingsdynamik - - PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Institut for Planlægning 1 Billede forside: Tiniteqilaaq, Ammassalik Grønlands bygder - økonomi og udvik- lingsdynamik Fritidshuset i Kulusuk, Ammassalik PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Udskrevet den 24. juni 2012 Institut for Planlægning 2 3 PhD studiet er finansieret i fællesskab af: • Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, • Aalborg Universitetscenter, Institut for Planlægning, • Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management. Min ansættelse har været forankret på AAU, mens min fysiske pla- cering har været på DTU Management. Afhandlingen af afleveret til bedømmelse den 24. juni 2012. Omslagets billede er fra bygden Tiniteqilaaq i Ammassalik med ud- sigt over Sermilik fjord. 4 Indhold Indledning – en undren 9 Et historisk rids af Grønlands udvikling 15 Kolonitiden 1721 til 1953 15 Afkolonisering og modernisering 1953 til 1979 16 Hjemmestyret 1979 til 2009 18 Selvstyret fra 2009 21 Del 1 Grønlands og bygdernes økonomi 23 Kapitel 1 Grønlands og bygdernes økonomi 24 En anden tilgang til ønsket om centralisering 24 Hvad er det, der peges på som dyrt? 25 Erhvervsgrundlag 26 Fremtidige erhvervsgrundlag 29 Bostedernes skattegrundlag 32 Præcisering af det økonomiske forskningsspørgsmål 34 Studiets økonomiske metode 34 Spørgsmål 1. Hvad lever befolkningen i bygderne af, og hvad er erhvervsgrundlaget? 35 Spørgsmål 2. Hvad er de offentlige udgifter forbundet med bygderne? 40 De offentlige udgifter i direkte relation til bosted 40 De kommunalt administrerede driftsudgifter 42 Hjemmestyrets offentlige udgifter knyttet til bosted 44 Hjemmestyrets servicekontrakter 47 De offentlige anlægsudgifter 49 Offentlige virksomheders interne krydssubsidiering 50 Sammenfatning for spørgsmål 2 54 Kapitel 2 Bygdernes indkomst- og erhvervsgrundlag 55 Bygdernes officielle økonomi 56 Indkomst- og erhvervsgrundlag på distriktsniveau 58 De offentlige lønninger 61 Hjemmestyreejede service- og forsyningsvirksomheder 62 Lønindkomst indhandling 63 Erhvervsindkomst – indhandling 63 De sociale overførsler 64 De store distriktsforskelle 66 Socialudgifterne i et socialgruppeperspektiv 68 Fangstens betydning 69 Sammenfatning for bygdernes indkomst- og erhvervsgrundlag 76 Kapitel 3 Kommunernes økonomi 78 Den kommunale struktur 2008 78 De kommunale omkostninger pr. indbygger 80 Forskellen i driftsomkostninger og serviceniveau 82 Socialområdet 85 Kommunale løndistribution og skattegrundlag 91 Kapitel 4 Bygdernes placering i kommunens økonomi 94 5 Princip for opdeling af regnskaber 95 Hvad skaber lokal dynamik? 194 De regionale forskelle 96 Studiets metodiske grundlag – lokal dynamik 198 Nanortalik 99 Studiets empiriske datagrundlag 199 Qaqortoq 100 Metodisk tilgang 200 Narsaq 102 Bearbejdningen af data 208 Kangaatsiaq 104 Præsentation af den enkelte bygds dynamik 208 Upernavik 106 Kapitel 13 Nanortalik - Sydgrønland 210 Ammassalik 109 Nanortalik - Sydgrønland 211 Opsamling for bygdernes placering i den kommunale økonomi 111 Nanortalik 211 Kapitel 5 Hjemmestyret – en central spiller i bosætningsøkonomien 113 Aappilattoq 213 Kapitel 6 Sundhedsvæsenet 114 Alluitsup Paa 222 Nedbrydningen af den decentrale struktur 114 Fåreholdersteder 232 Distriktsomkostningerne 115 Udviklingstendenser i Nanortaliks bygder 238 Sundhedsvæsenets beskæftigelseseffekt 119 Kapitel 14 Kangaatsiaq - det glemte distrikt 241 Er bygderne dyre på sundhedsområdet? 121 Kangaatsiaq – det glemte distrikt 242 Et ændret fokus på sundhedsområdet 122 Attu 246 Kapitel 7 Hjemmestyrets servicekontrakter 123 Ikerasaarsuk 254 KNI A/S 123 Kapitel 15 Upernavik 270 Great Greenland 126 Upernavik 271 Arctic Green Food 127 Tasiusaq 275 Nukissiorfiit 128 Nuussuaq 292 Royal Arctic Bygdeservice A/S 134 Hellefiskens betydning for Upernavik distrikts sociale og økonomiske struktur 301 Arctic Umiaq Line 135 Upernavik distrikts udviklingsdynamik 308 Air Greenland 135 Sammenfatning for servicekontrakter 138 Kapitel 16 Ammassalik - bagsiden af landet 318 Kapitel 8 Offentlige anlægsinvesteringer 140 Ammassalik – bagsiden af landet 319 Kapitel 9 Offentlig finansiering af boligområdet 146 Det nye folk 319 Distriktet i dag 324 Kapitel 10 Betydningsfulde krydssubsidieringer 148 Isortoq 328 Mittarfeqarfiit – Grønlands Lufthavnsvæsen GLV 149 Kuummiut 337 Royal Arctic Line 151 Udviklingstendenser i Ammassaliks bygder (og distrikt) 345 Tele Greenland 154 Kapitel 17 Den lokale dynamik – en perspektivering 353 Relækæden 155 Overordnede tendenser 353 Omkostningsfordeling 156 De store distriktsforskelle 354 Bygdernes ekstraomkostninger 157 Er indkomst- og erhvervsgrundlaget den styrende faktor? 359 Sammenfatning på Tele Greenland 164 Moderniseringen og forståelsen af erhverv 360 Sammenfatning på krydssubsidieringer 165 En anden håndtering af erhverv 363 Kapitel 11 Grønlands og bygdernes økonomi – en perspektivering 166 Indkomst- og erhvervsgrundlag er ikke altafgørende 363 1. Hvad lever befolkningen i bygderne af, og hvad er erhvervsgrundlaget? 166 Bostedets kobling til erhvervsgrundlag 365 2. Hvad er de offentlige udgifter forbundet med bygderne 171 Håndteringen af forandringsprocesser 367 Det rigtige spørgsmål? 177 Hvorfor er afvandringen fra de fattige bygder ikke større? 369 Del 2 Den lokale dynamik 181 Hvad driver centraliseringen? 371 Kapitel 12 Den lokale dynamik 182 Udviklingspotentialer 372 Selvstyreinitieret kortlægning 182 Grønlandske bygder – konklusion og perspektivering 374 Fællesarktisk vurdering af levevilkår 186 Den dobbelte tilgang 375 Hjemmestyrets løbende analyser 187 Forskellige kulturelle referencerammer 376 Distrikts og bopladsanalyser 188 Den nødvendige nuancering 377 Lokalsamfundsundersøgelsen i 1970’erne 188 Afkobling af bosted fra ressourcegrundlag 379 Baggrundsanalyse for G-60 189 Livskvalitet og identitet som fokus? 384 Om at forudse og styre fremtiden 191 Referencer 387 Hvad er afgørende for udvikling versus afvikling? 193 6 7 8 Indledning – en undren Min interesse for Grønland startede i en brydningstid. Hjemmestyret var netop etab- leret i 1979. Der var stort fokus på at rette op på det, der blev opfattet som de danske uretfærdigheder, og som modreaktion på den danske centraliseringspolitik, kendt som G-60 politikken, blev der satset på udvikling af de mindre bosteder. I Sydgrønland, hvor torskefiskeriet fortsat var i rivende udvikling, oplevede jeg en euforisk glæde, og folk troede på fremtiden. Men der var også skår i glæden. Der var massive sociale pro- blemer, alkoholproblemer, undervisningssystemet fungerede langtfra tilfredsstillende, tegn på en kultur i opløsning og forsat stor ulighed – specielt mellem på den ene side nogle danskere og på den anden side flertallet af grønlændere. I de sydligste bygder og ved Nanortalik var torskefiskeriet mindre godt, og folk flyttede op mod Frederikshåb (Paamiut). Min interesse for koblingen mellem bosted og erhvervsgrundlag var skabt. Året senere i Ammassalik blev modsætningerne tydeligere, nøden og fattigdommen fremstod større, og jeg fik en begyndende forståelse for problematikken øst-vest. De følgende år ved ophold i bygderne i Uummannaq, Diskobugten og Sisimiut distrikter blev det klart, at der trods den overfladiske ro og harmoni ved bygdelivet var sociale og menneskelige problemer og et ikke ubetydeligt modsætningsforhold mellem bygd og by. Bygdebefolkningen oplevede ofte en afgrundsdyb forskel mellem politikernes skåltaler, og de forhold bygdebefolkningen oplevede, de blev tilbudt. Det var i de år, jeg flere gange mødte højt placerede danskere i centraladministratio- nen i Nuuk, der mente, at Upernavik distrikt burde affolkes, fordi der ikke var nogen erhvervsfremtid. Da torsken forsvandt langs Vestkysten, og hellefiskeriet for alvor begyndte i Upernavik, forstummede den snak stort set. Men der var forsat dem, der mente, at Upernavik skulle affolkes. Nu var argumentet ‘Vi kan ikke forsvare at lade børn vokse op under de forhold, der er i bygderne, og de bliver fanget i en uddannel- sesfælde uden fremtidsmuligheder’. Jeg undredes. Var forholdene i Upernaviks bygder virkelig så meget dårligere, end det jeg havde oplevet andre steder? Som leder af STI skolen (den lokale erhvervsskole) i Aasiaat i midten af 1990’erne havde jeg også ansvaret for erhvervsuddannelserne i Kangaatsiaq distrikt og var flere gange på praktikpladsbesøg i Kangaatsiaq by og bygderne. Samtidig varetog skolen undervisningen af førsteårseleverne for hele Nord-
Recommended publications
  • Nalunaq Gold Project – SIA Scoping and Terms of Reference 2020
    Nalunaq Gold Project – SIA Scoping and Terms of Reference 2020 Camp facilities in Kirkespirdalen, August 2019. Nalunaq A/S Nalunaq Gold Project Scoping and Terms of Reference for the Social Impact Assessment for the Nalunaq Project 2020 05-05-2021 Nalunaq Gold Project – SIA Scoping and Terms of Reference 2020 Nalunaq A/S Nalunaq Gold Project Scoping and Terms of Reference for the Social Impact Assessment for the Nalunaq Project 2020 Client Nalunaq A/S C/O Nuna Advokater ApS Qullierfik 2.6 3900 Nuuk Greenland Consultancy Orbicon - WSP Linnés Allé 2 2630 Taastrup Project number 3621800216 Document ID Nalunaq Goldmine – Scoping and Terms of Reference 2020 Prepared by Heidi Hjorth Project Manager Morten Christensen Quality assurance Morten Christensen Approved by Søren Hinge-Christensen Version 02 Published 08 december 2020 Nalunaq Gold Project – SIA Scoping and Terms of References 2020 Table of contents 1. Introduction 2 2. The SIA Process for Mine Projects in Greenland 3 2.1 Objective of the SIA 3 2.2 Scoping phase - Terms of Reference for SIA 4 3. Regulatory Framework 5 4. Project Description 7 5. The Study Area 21 6. Baseline Description Before Project Activities 23 7. Potential Social Impact 24 8. Terms of Reference for the SIA 25 9. Stakeholder engagement 33 9.1 Public relations during permitting and life of the mine 33 9.2 Establishing a grievance mechanism 33 9.3 Stakeholders to be engaged during the SIA process (permitting) 33 10. References 36 11. Annex 1 38 Nalunaq Gold Project – SIA Scoping and Terms of References 2020 List of Abbreviations EIA Environmental Impact Assessment GE Greenland Business Association IBA Impact and Benefit Agreement ICC Inuit Circumpolar Conference ILO International Labour Organization KNAPK Fishermen and Hunters Association KTI Tech College Greenland MRA Greenland Mineral Resources Authority NUSUKA Employers Organization OHS Occupational Health and Safety SIA Social Impact Assessment SIK Greenland Workers Union ToR Terms of Reference 1 Nalunaq Gold Project – SIA Scoping and Terms of References 2020 1.
    [Show full text]
  • Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site
    Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site Niels Henrik Hooge, NOAH Friends of the Earth Denmark’s Uranium Group 9th International NGO Forum on World Heritage | 24 February 2021 The site • One of three WHS in Greenland. • Inscribed on UNESCO’s world heritage list in 2017 under Criterion V in the WH Convention as “an outstanding example of a traditional human settlement, land-use, or sea-use which is representative of a culture (or cultures), or human interaction with the environment especially when it has become vulnerable under the impact of irreversible change”. • It comprises a sub-arctic farming landscape consisting of five components representing key elements of the Norse Greenlandic and modern Inuit farming cultures. They are both distinct and both pastoral farming cultures located on the climatic edges of viable agriculture, depending on a combination of farming, pastoralism and marine mammal hunting. • It is the earliest introduction of farming to the Arctic. • Source: UNESCO, Kujataa Greenland: Norse and Inuit Farming at the Edge of the Ice Cap (2017), https://whc.unesco.org/en/list/1536/ Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site 2 The site Source: UNESCO World Heritage Centre Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site 3 The site Kujataa Greenland: Norse and Inuit Farming at the Edge of the Ice Cap. Photo: Kommune Kujalleq, Birger Lilja Kristoffersen Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site 4 General concerns • Still less respect for environmental protection in Greenland • Greenland has some of the largest undiscovered oil and gas resources and some of the largest mineral resources in the world.
    [Show full text]
  • Eske Brun Og Det Moderne Grønlands Tilblivelse 1932 – 64
    Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932 – 64 Ph.d.-afhandling af Jens Heinrich, juni 2010 Hovedvejleder dr. phil., lektor Thorkild Kjærgaard, Ilisimatusarfik Bivejleder ph.d. Søren Forchhammer I tilknytning til Ilisimatusarfik/Grønlands Univesitet KVUG (Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland) Forside foto – Eske Brun, ca. 1940 © Nunatta Katersugaasivia/Grønlands Nationalmuseum Johan Carl Brun Gotfred Hansen (1711-75) læge (1765-1835) Stamtræ vinhandler Kilde DBL Constantin Brun (Brun og Hansen, (1746-1836) storkøbmand Nb. - ikke alle er inkluderet) Andreas Nicolai Hansen (1798-1873) Carl Frederik Balthazar Brun Ida de Bombelles f. Brun grosserer (1784-1869) godsejer, kammerherre (1792-1857) kunstner Petrus Friederich (Fritz) Constantin Alexander Brun Carl A. A. F. J. Brun Alfred Peter Hansen Octavius Hansen James Gustav Hansen Brun (1813-1888) amtmand (1814-1893) (1824-1898) (1829-1893) (1838-1903) (1843-1912) biavler, landmand generalmajor ingeniør politiker, grosserer, politiker, etatsråd sagfører Oscar Brun Axel Brun Erik Brun Constantin Brun Charles Brun Rigmor Hansen Ingeborg Hansen (1851-1921) (1870-1958) (1867-1915) (1860-1945) (1866-1919) (1875-1948) (1873-1949) landmand, politiker læge læge diplomat amtmand, politiker Carl Brun (1897-1958) Eske Brun diplomat (1904-1987) Departementschef Gift i 1937 med Ingrid f. Winkel (1911-) Tre børn; Johan (1938-), Christian (1940-) og Ida (1942- ) Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932-1964 Indholdsfortegnelse Forord ................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Aalborg Universitet Grønlands Bygder Hendriksen, Kåre
    Aalborg Universitet Grønlands bygder Hendriksen, Kåre Publication date: 2013 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Hendriksen, K. (2013). Grønlands bygder: økonomi og udviklingsdynamik. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: June 10, 2015 Grønlands bygder - økonomi og udvik- lingsdynamik - - PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og 1 Billede forside: Tiniteqilaaq, Ammassalik Korrekturudgave udskrevet den 14. januar 2013 2 Grønlands bygder - økonomi og udvik- lingsdynamik Fritidshuset i Kulusuk, Ammassalik PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management samt Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg 3 PhD studiet er finansieret i fællesskab af: • Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, • Aalborg Universitet, Institut for Planlægning, • Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management. Min ansættelse har været forankret på AAU, mens min fysiske place- ring har været på DTU Management og siden på Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg.
    [Show full text]
  • Eske Brun Og Det Moderne Grønlands Tilblivelse 1932-64
    Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 1 • 2012 Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse Jens Heinrich Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 1 • 2012 Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse Jens Heinrich Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932-64 INUSSUK - Arktisk forskningsjournal 1 - 2012 Copyright © Forfatter & Departementet for Uddannelse og Forskning, Nuuk 2012 Tilrettelæggelse: allu design - www.allu.gl Sats: Verdana Forlag: Forlaget Atuagkat ApS Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN 97-887-92554-38-3 ISSN 1397-7431 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives af Departementet for Uddannelse og Forskning, Grønlands Selvstyre. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i arktis, såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundheds- videnskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer. Redaktion Forskningskoordinator Forskningskoordinator Najâraq Paniula Lone Nukaaraq Møller Departementet for Departementet for Uddannelse og Forskning Uddannelse og Forskning Grønlands Selvstyre Grønlands Selvstyre Postboks 1029, 3900 Nuuk Postboks 1029, 3900 Nuuk Telefon: +299 34 50 00 Telefon: +299 34 50 00 Fax: +299 32 20 73 Fax: +299 32 20 73 E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] Publikationer i serien kan rekvireres ved henvendelse til Forlaget Atuagkat ApS Postboks 216 3900 Nuuk Email: [email protected] www.atuagkat.gl Indholdsfortegnelse Indledning • Forord af Bo Lidegaard .
    [Show full text]
  • Grønland Fra Syd Til Nord Landbosenior - September 2019 Grønland Fra Syd Til Nord - Qaqortoq Til Ilulissat
    Grønland fra syd til nord LandboSenior - september 2019 Grønland fra Syd til Nord - Qaqortoq til Ilulissat Glæd dig til store oplevelser i arktiske Grønland når du med Rejsen begynder med en formidabel sejlads fra Narsarsuaq LandboSenior og Topas Travel kan rejse til verdens største ø. til Qaqortoq, som er en fantastisk smuk og frodig by og en af de mest fotogene i Grønland med de mange private haver. Efterårsfarver, nordlys, frostklare nætter og ingen myg Sydgrønland byder på ikke mindre end 5 UNESCO-steder, venter sammen med storslående natur- og kulturoplevelser. så oplevelserne står i kø, også af kulturel art. I Nuuk kan du Turen er særlig udviklet af Topas Travel til LandboSenior. f.eks. besøge Nationalmuseet. Naturoplevelserne er overvældende med høje bjerge, dybe I 2004 blev Ilulissat Isfjord optaget på UNESCOs fjorde og gletsjertunger, høje fjelde med de farvede huse og Verdensarvsliste. Og i 2017 blev ‘Kujataa Greenland’ med naturligvis gigantiske isbjerge. Og husk at holde udkig efter sine Nordboruiner og landbrugsområder optaget. Du skal hvaler og sæler på sejlturen op igennem Diskobugten til besøge begge steder på denne rejse – begge anerkendt for Ilulissat. deres rå skønhed og historie. Denne tur tager dig fra det frodige, grønne Grønland i syd til de smukke, gigantiske isbjerge i nord: 1200 km sejlads op langs Grønlands vestkyst med dejlige skib M/S Sarfaq Ittuk. Udover at nyde sejladsen, har du ved hvert stop undervejs rig mulighed for at udforske byer og bagland i det område, skibet lægger til, før der lettes anker og turen nordpå fortsættes. Program Dag 1. Afrejse fra Danmark og ankomst i Grønland Tirsdag 3.
    [Show full text]
  • Excavations at the Churchyard in Igaliku, the Norse Bishop See at Garðar, July 2019
    Work Package 3.1: Human Experiences: health, well-being and trade-offs Excavations at the churchyard in Igaliku, the Norse bishop see at Garðar, July 2019 KNK 4201 JANUARY 15 2020 Work Package 3.1: Human Experiences: health, well-being and trade-offs Authored by: Jette Arneborg, National Museum of Denmark; Hans Harmsen, Greenland National Museum & Archives; Dorthe Dangvard Pedersen, National Museum of Denmark & Laboratory of Forensic Anthropology 1 Work Package 3.1: Human Experiences: health, well-being and trade-offs Table of Contents 1. Introduction .............................................................................................................................. 3 2. Participants .............................................................................................................................. 4 3. Field diary ................................................................................................................................ 5 4. Background ............................................................................................................................. 5 4.1. Previous investigations in Igaliku and Garðar cemetery .................................................... 6 5. 2019 Investigations .................................................................................................................. 9 5.1. Surveying ....................................................................................................................... 11 5.2. Test trench 1 .................................................................................................................
    [Show full text]
  • Natural Resources in the Nanortalik District
    National Environmental Research Institute Ministry of the Environment Natural resources in the Nanortalik district An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project NERI Technical Report No. 384 National Environmental Research Institute Ministry of the Environment Natural resources in the Nanortalik district An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project NERI Technical Report No. 384 2001 Christain M. Glahder Department of Arctic Environment Data sheet Title: Natural resources in the Nanortalik district Subtitle: An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project. Arktisk Miljø – Arctic Environment. Author: Christian M. Glahder Department: Department of Arctic Environment Serial title and no.: NERI Technical Report No. 384 Publisher: Ministry of Environment National Environmental Research Institute URL: http://www.dmu.dk Date of publication: December 2001 Referee: Peter Aastrup Greenlandic summary: Hans Kristian Olsen Photos & Figures: Christian M. Glahder Please cite as: Glahder, C. M. 2001. Natural resources in the Nanortalik district. An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project. Na- tional Environmental Research Institute, Technical Report No. 384: 81 pp. Reproduction is permitted, provided the source is explicitly acknowledged. Abstract: The interview study was performed in the Nanortalik municipality, South Green- land, during March-April 2001. It is a part of an environmental baseline study done in relation to the Nalunaq gold project. 23 fishermen, hunters and others gave infor- mation on 11 fish species, Snow crap, Deep-sea prawn, five seal species, Polar bear, Minke whale and two bird species; moreover on gathering of mussels, seaweed etc., sheep farms, tourist localities and areas for recreation.
    [Show full text]
  • Temporal and Spatial Variations in the Long-Term Fluctuations of Wildlife Populations in Greenland
    TEMPORAL AND SPATIAL VARIATIONS IN THE LONG-TERM FLUCTUATIONS OF WILDLIFE POPULATIONS IN GREENLAND NERI Technical Report no. 808 2011 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AU AARHUS UNIVERSITY [Blank page] TEMPORAL AND SPATIAL VARIATIONS IN THE LONG-TERM FLUCTUATIONS OF WILDLIFE POPULATIONS IN GREENLAND NERI Technical Report no. 808 2011 Charlotte M. Moshøj Mads C. Forchhammer Peter Aastrup NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AU AARHUS UNIVERSITY Data sheet Series title and no.: NERI Technical Report No. 808 Title: Temporal and spatial variations in the long-term fluctuations of wildlife populations in Greenland Authors: Charlotte M. Moshøj, Mads C. Forchhammer and Peter Aastrup Department: Department of Arctic Environment Publisher: National Environmental Research Institute © Aarhus University - Denmark URL: http://www.neri.dk Year of publication: February 2011 Editing completed: November 2010 Referees: David Boertmann and Jesper Madsen, NERI Financial support: The present project has been funded by the Danish Environmental Protection Agency as part of the climate and environmental support programme to the Arctic. The authors are solely respon- sible for all results and conclusions presented in the report, and do not necessarily reflect the position of the Danish Environmental Protection Agency Please cite as: Moshøj, C.M., Forchhammer, M. & Aastrup, P. 2011: Temporal and spatial variations in the long-term fluctuations of wildlife populations in Greenland. National Environmental Research In- stitute, Aarhus University. 36 pp. – NERI Technical Report No. 808. http://www.dmu.dk/Pub/FR808.pdf Reproduction permitted provided the source is explicitly acknowledged Abstract: Long term data on wildlife population fluctuations in Greenland are presented in this report. Climatic variability and other environmental and societal changes may be causal factors behind these fluctuations.
    [Show full text]
  • Nalunaq Gold Project
    Kirkespirdalen, August 2019. Nalunaq A/S Nalunaq Gold Project Scoping and Terms of Reference for the Environmental Impact Assessment for the Nalunaq Project 2020 01-12-2020 Nalunaq A/S Nalunaq Gold Project Scoping and Terms of Reference for the Environmental Impact Assessment for the Nalunaq Project 2020 Client Nalunaq A/S C/O Nuna Advokater ApS Qullierfik 2.6 3900 Nuuk Greenland Consultancy Orbicon - WSP Linnés Allé 2 DK-2630 Taastrup Proje ct number 3621800216 Do cument ID Nalunaq Gold Project – Scoping and Terms of Reference 2020 Prepared by Erik Mandrup Jacobsen & Morten Christensen Proje ct Manager Morten Christensen Quality assurance Morten Christensen Approved by Søren Hinge-Christensen Version 04 Published 1st of December 2020 Nalunaq Gold Project – Scoping and Terms of References 2020 Table of contents 1. Introduction 2 2. The EIA Process for Mine Projects in Greenland 4 3. Project Description 6 4. The Study Area 27 4.1 Location 27 4.2 Climate 27 4.3 Local use 29 4.4 Environment 31 4.4.1 Terrestrial Environment 31 4.4.2 Other observations 33 4.5 Marine environment 34 4.6 Baseline monitoring 39 5. Environmental Impact Issues of Concern 41 6. Terms of Reference for the EIA 42 6.1 Proposed additional impact assessment studies 42 7. References 45 8. Annex 1 46 Nalunaq Gold Project – Scoping and Terms of References 2020 List of Abbreviations CPR Competent Person Report DCE Danish Centre for Environment and Energy DTS Dry Tailings Storage DTSF Dry Tailings Stacking Facility EAMRA Environmental Agency for Mineral Resources Activities EIA Environmental Impact Assessment LOM Life-Of-Mine MLSA Mutual Logistic Support Agreement MRA Mineral Resources Authority ROM Run-of-Mine SIA Social Impact Assessment SRK SRK Exploration Services Ltd.
    [Show full text]
  • The Necessity of Close Collaboration 1 2 the Necessity of Close Collaboration the Necessity of Close Collaboration
    The Necessity of Close Collaboration 1 2 The Necessity of Close Collaboration The Necessity of Close Collaboration 2017 National Spatial Planning Report 2017 autumn assembly Ministry of Finances and Taxes November 2017 The Necessity of Close Collaboration 3 The Necessity of Close Collaboration 2017 National Spatial Planning Report Ministry of Finances and Taxes Government of Greenland November 2017 Photos: Jason King, page 5 Bent Petersen, page 6, 113 Leiff Josefsen, page 12, 30, 74, 89 Bent Petersen, page 11, 16, 44 Helle Nørregaard, page 19, 34, 48 ,54, 110 Klaus Georg Hansen, page 24, 67, 76 Translation from Danish to English: Tuluttut Translations Paul Cohen [email protected] Layout: allu design Monika Brune www.allu.gl Printing: Nuuk Offset, Nuuk 4 The Necessity of Close Collaboration Contents Foreword . .7 Chapter 1 1.0 Aspects of Economic and Physical Planning . .9 1.1 Construction – Distribution of Public Construction Funds . .10 1.2 Labor Market – Localization of Public Jobs . .25 1.3 Demographics – Examining Migration Patterns and Causes . 35 Chapter 2 2.0 Tools to Secure a Balanced Development . .55 2.1 Community Profiles – Enhancing Comparability . .56 2.2 Sector Planning – Enhancing Coordination, Prioritization and Cooperation . 77 Chapter 3 3.0 Basic Tools to Secure Transparency . .89 3.1 Geodata – for Structure . .90 3.2 Baseline Data – for Systematization . .96 3.3 NunaGIS – for an Overview . .101 Chapter 4 4.0 Summary . 109 Appendixes . 111 The Necessity of Close Collaboration 5 6 The Necessity of Close Collaboration Foreword A well-functioning public adminis- by the Government of Greenland. trative system is a prerequisite for a Hence, the reports serve to enhance modern democratic society.
    [Show full text]
  • Social Impacts
    White Paper for the SIA Social impacts TANBREEZ Project English version 1/90 Contents A short description of the white paper for the SIA for the TANBREEZ Project - the content and its purpose ................... 4 I. Written responses submitted concerning the Draft SIA Statement (Impacts on the society) .................................. 5 No. 1. Employers' Association of Greenland (Grønlands Arbejdsgiverforening) ........................................................... 6 No. 2. Danish Working Environment Authority (Arbejdstilsynet) ............................................................................... 8 No. 3. SIK ....................................................................................................................................................... 10 No. 4. KANUKOKA ............................................................................................................................................ 13 No. 5. Municipality of Kujalleq ........................................................................................................................... 20 No. 6. Ministry of Health and Infrastructure ........................................................................................................ 42 No. 7. Flemming Hybholt .................................................................................................................................. 50 No. 8. WWF World Wildlife Fund .......................................................................................................................
    [Show full text]