Aalborg Universitet Grønlands Bygder Hendriksen, Kåre
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Aalborg Universitet Grønlands bygder Hendriksen, Kåre Publication date: 2013 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Hendriksen, K. (2013). Grønlands bygder: økonomi og udviklingsdynamik. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: June 10, 2015 Grønlands bygder - økonomi og udvik- lingsdynamik - - PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og 1 Billede forside: Tiniteqilaaq, Ammassalik Korrekturudgave udskrevet den 14. januar 2013 2 Grønlands bygder - økonomi og udvik- lingsdynamik Fritidshuset i Kulusuk, Ammassalik PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management samt Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg 3 PhD studiet er finansieret i fællesskab af: • Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, • Aalborg Universitet, Institut for Planlægning, • Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management. Min ansættelse har været forankret på AAU, mens min fysiske place- ring har været på DTU Management og siden på Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg. Afhandlingen af afleveret til bedømmelse den 31. december 2012. Nærværende udgave er med henblik på korrektur og udskrevet 14. januar 2013 Omslagets billede er fra bygden Tiniteqilaaq i Ammassalik med ud- sigt over Sermilik fjord. 4 Indhold Indledning – en undren 9 Et historisk rids af Grønlands udvikling 15 Kolonitiden 1721 til 1953 15 Afkolonisering og modernisering 1953 til 1979 16 Hjemmestyret 1979 til 2009 18 Selvstyret fra 2009 21 Del 1 Grønlands og bygdernes økonomi 23 Kapitel 1 Grønlands og bygdernes økonomi 24 Udviklingen i Grønlands økonomi 24 En anden tilgang til ønsket om centralisering 36 Hvad er det, der peges på som dyrt? 37 Erhvervsgrundlag 38 Fremtidige erhvervsgrundlag 41 Bostedernes skattegrundlag 44 Præcisering af det økonomiske forskningsspørgsmål 46 Studiets økonomiske metode 46 Spørgsmål 1. Hvad lever befolkningen i bygderne af, og hvad er erhvervsgrundlaget? 47 Spørgsmål 2. Hvad er de offentlige udgifter forbundet med bygderne? 52 De offentlige udgifter i direkte relation til bosted 52 De kommunalt administrerede driftsudgifter 54 Hjemmestyrets offentlige udgifter knyttet til bosted 56 Hjemmestyrets servicekontrakter 59 De offentlige anlægsudgifter 61 Offentlige virksomheders interne krydssubsidiering 62 Sammenfatning for spørgsmål 2 67 Kapitel 2 Bygdernes indkomst- og erhvervsgrundlag 68 Bygdernes officielle økonomi 69 Indkomst- og erhvervsgrundlag på distriktsniveau 71 De offentlige lønninger 74 Hjemmestyreejede service- og forsyningsvirksomheder 75 Lønindkomst indhandling 76 Erhvervsindkomst – indhandling 76 De sociale overførsler 77 De store distriktsforskelle 78 Socialudgifterne i et socialgruppeperspektiv 81 Fangstens betydning 82 Sammenfatning for bygdernes indkomst- og erhvervsgrundlag 89 Kapitel 3 Kommunernes økonomi 91 Den kommunale struktur 2008 91 De kommunale omkostninger pr. indbygger 93 Forskellen i driftsomkostninger og serviceniveau 95 Socialområdet 98 Kommunale løndistribution og skattegrundlag 104 Kapitel 4 Bygdernes placering i kommunens økonomi 107 Princip for opdeling af regnskaber 108 De regionale forskelle 109 Nanortalik 112 5 Qaqortoq 113 Narsaq 115 Kangaatsiaq 117 Upernavik 119 Ammassalik 122 Opsamling for bygdernes placering i den kommunale økonomi 124 Kapitel 5 Hjemmestyret – en central spiller i bosætningsøkonomien 126 Kapitel 6 Sundhedsvæsenet 127 Nedbrydningen af den decentrale struktur 127 Distriktsomkostningerne 128 Sundhedsvæsenets beskæftigelseseffekt 132 Er bygderne dyre på sundhedsområdet? 134 Et ændret fokus på sundhedsområdet 135 Kapitel 7 Hjemmestyrets servicekontrakter 136 KNI A/S 136 Great Greenland 139 Arctic Green Food 140 Nukissiorfiit 141 Royal Arctic Bygdeservice A/S 147 Arctic Umiaq Line 148 Air Greenland 148 Sammenfatning for servicekontrakter 151 Kapitel 8 Offentlige anlægsinvesteringer 153 Kapitel 9 Offentlig finansiering af boligområdet 159 Kapitel 10 Betydningsfulde krydssubsidieringer 161 Mittarfeqarfiit – Grønlands Lufthavnsvæsen GLV 162 Royal Arctic Line 164 Tele Greenland 167 Relækæden 168 Omkostningsfordeling 169 Bygdernes ekstraomkostninger 170 Sammenfatning på Tele Greenland 177 Sammenfatning på krydssubsidieringer 178 Kapitel 11 Grønlands og bygdernes økonomi – en perspektivering 179 1. Hvad lever befolkningen i bygderne af, og hvad er erhvervsgrundlaget? 179 2. Hvad er de offentlige udgifter forbundet med bygderne 184 Det rigtige spørgsmål? 190 Del 2 Den lokale dynamik 193 Kapitel 12 Den lokale dynamik 195 Et bæredygtighedsperspektiv på udvikling 196 Kort præsentation af centrale analyser 204 Selvstyreinitieret kortlægning 204 Fællesarktisk vurdering af levevilkår 208 Hjemmestyrets løbende analyser 209 Distrikts og bopladsanalyser 210 Lokalsamfundsundersøgelsen i 1970’erne 210 Baggrundsanalyse for G-60 211 Om at forudse og styre fremtiden 213 Hvad skaber lokal dynamik? 216 Studiets metodiske grundlag – lokal dynamik 220 6 Studiets empiriske datagrundlag 221 Metodisk tilgang 223 Bearbejdningen af data 230 Præsentation af den enkelte bygds dynamik 231 Kapitel 13 Nanortalik - Sydgrønland 232 Nanortalik - Sydgrønland 233 Nanortalik 233 Aappilattoq 235 Alluitsup Paa 244 Fåreholdersteder 254 Udviklingstendenser i Nanortaliks bygder 260 Kapitel 14 Kangaatsiaq - det glemte distrikt 263 Kangaatsiaq – det glemte distrikt 264 Attu 268 Ikerasaarsuk 276 Kapitel 15 Upernavik 292 Upernavik 293 Tasiusaq 297 Nuussuaq 314 Hellefiskens betydning for Upernavik distrikts sociale og økonomiske struktur 323 Upernavik distrikts udviklingsdynamik 330 Kapitel 16 Ammassalik - bagsiden af landet 340 Ammassalik – bagsiden af landet 341 Det nye folk 341 Distriktet i dag 346 Isortoq 350 Kuummiut 359 Udviklingstendenser i Ammassaliks bygder (og distrikt) 367 Kapitel 17 Den lokale dynamik – en tværgående analyse 375 Karakteristiske træk ved den lokale udviklingsdynamik 375 En tværgående sammenfatning 387 Udviklingsdynamik - et dialektisk samspil 394 Hvad skaber versus hæmmer lokal dynamik 395 Sammenfatning og perspektivering 401 Grønlands bygder - økonomi og udviklingsdynamik 401 Sammenfatning 402 Grønlands bygder - økonomi og udviklingsdynamik 402 Perspektivering 406 Grønlands bygder - økonomi og udviklingsdynamik 406 De store forskelle i lokal dynamik 412 Bæredygtighed 414 Om at se bosætning i et andet perspektiv 420 Summary 423 Referencer 428 Annex 1 439 7 8 Indledning – en undren Min interesse for Grønland startede i en brydningstid. Hjemmestyret var netop etab- leret i 1979. Der var stort fokus på at rette op på det, der blev opfattet som de danske uretfærdigheder, og som modreaktion på den danske centraliseringspolitik, kendt som G-60 politikken, blev der satset på udvikling af de mindre bosteder. I Sydgrønland, hvor torskefiskeriet fortsat var i rivende udvikling, oplevede jeg en euforisk glæde, og folk troede på fremtiden. Men der var også skår i glæden. Der var massive sociale pro- blemer, alkoholproblemer, undervisningssystemet fungerede langtfra tilfredsstillende, tegn på en kultur i opløsning og forsat stor ulighed – specielt mellem på den ene side nogle danskere og på den anden side flertallet af grønlændere. I de sydligste bygder og ved Nanortalik var torskefiskeriet mindre godt, og folk flyttede op mod Frederikshåb (Paamiut). Min interesse for koblingen mellem bosted og erhvervsgrundlag var skabt. Året senere i Ammassalik blev modsætningerne tydeligere, nøden og fattigdommen fremstod større, og jeg fik en begyndende forståelse for problematikken øst-vest. De følgende år ved ophold i bygderne i Uummannaq, Diskobugten og Sisimiut distrikter blev det klart, at der trods den overfladiske ro og harmoni ved bygdelivet var sociale og menneskelige problemer og et ikke ubetydeligt modsætningsforhold mellem bygd og by. Bygdebefolkningen oplevede ofte en afgrundsdyb forskel mellem politikernes skåltaler, og de forhold bygdebefolkningen oplevede, de blev tilbudt. Det var i de år, jeg flere gange mødte højt placerede danskere i centraladministratio- nen i Nuuk, der mente, at Upernavik distrikt burde affolkes, fordi der ikke var nogen erhvervsfremtid. Da torsken forsvandt langs Vestkysten, og hellefiskeriet for alvor begyndte i Upernavik, forstummede den snak stort set. Men der var forsat dem, der mente, at Upernavik skulle affolkes. Nu var argumentet ‘Vi kan ikke forsvare at lade børn vokse op under de forhold, der er i bygderne, og de bliver fanget i en uddannel- sesfælde uden fremtidsmuligheder’. Jeg undredes. Var forholdene i Upernaviks bygder virkelig så meget dårligere, end det jeg havde oplevet andre steder? Som leder af STI skolen (den lokale erhvervsskole) i Aasiaat i midten af 1990’erne havde jeg også ansvaret for erhvervsuddannelserne i Kangaatsiaq distrikt og