Gedser Mennesker Og Natur I Bevægelse Danmarks Sydligste by Og Odde

GEDSER MENNESKER OG NATUR I BEVÆGELSE DANMARKS SYDLIGSTE BY OG ODDE

ET PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE FOR GEDSER BY OG GEDSER ODDE

Guldborgsund kommune December 2008 1 FORORD 3 Indhold BAGGRUND FOR OMRÅDEFORNYELSEN 4 1 EKSISTERENDE FORHOLD – OGSÅ SET I HISTORISK PERSPEKTIV 6

2 LOKALOMRÅDETS UDFORDRINGER 16

3 EKSISTERENDE PLANGRUNDLAG OG PERSPEKTIVER I FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 18

4 BORGERNES ROLLE I PROCESSEN 22

5 ORGANISATION AF OMRÅDEFORNYELSESPROJEKTET 24

6 INVESTERINGSREDEGØRELSE 26

7 DEN SAMLEDE STRATEGI FOR UDVIKLING I GEDSER-OMRÅDET 36

8 PROJEKTER UNDER OMRÅDEFORNYELSE 38

9 BYGNINGSFORNYELSE 48

2 Med programmet til Områdefornyelse for Gedser og Gedser Odde sætter Byrådet en positiv by- og er- FORORD hvervsudviklingsproces i gang. Det sker som led i en større udviklingsplan, der bygger på Gedser-områdets mange ressourcer.

Et gennemført forsøgsprojekt ”Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder”, som ligger forud for byfornyelsesprogrammet, har anbefalet indsatsområ- der, der skal styrke udbuddene inden for oplevelses- økonomien i Gedser-området og derigennem skabe en bæredygtig byudvikling.

Indholdet i byfornyelsesprogrammet tager afsæt i disse anbefalinger og bliver dermed ”startskuddet” til den positive byudviklingsproces, som Byrådet med den særlige fokus på Gedser ønsker at igangsætte i tæt samarbejde med borgerne, områdets parter og interessenter.

Ud over de projekter, der gennemføres med område- fornyelsen, har Byrådet vurderet, at der yderligere er behov for at skabe vækst og fornyelse i Gedser til gavn for kommunens samlede udvikling inden for turisme. Byrådets samlede vision for udviklingen i Gedser sker derfor med en hel palet af tiltag: – Supplerende EU-midler via LAG-Guldborgsund, – udarbejdelse af en helhedsplan for Gedser-området, som skal gøre eksterne investorer opmærksomme på byens ressourcer og udviklingspotentiale, – initiativer til at ansøge om yderligere EU-støtte til projekter, – samt yde tilskud til bygningsfornyelse til renovering af ejendomme i Gedser.

Byrådet har store forventninger til gennemførelse af områdefornyelsen i Gedser, der har som mål at igang- sætte en positiv udvikling i området ved at forskønne byen til gavn for borgerne og de mange turister. Byud- viklingsprocessen og dermed områdefornyelsen skal afføde nye erhvervsaktører, flere kulturelle og oplevel- sesmæssige tilbud, så der kan tiltrækkes flere turister og tilflyttere til området.

Byrådet ser med forventning frem til at igangsætte områdefornyelsen i Gedser og videreudvikle det positive samarbejde og den dialog, der har været med borgerne, erhvervsvirksomheder og andre interessenter både gennem forsøgsprojektet og programfasen under områdefornyelsen.

3 Bebyggelse ved Kildegårds Allé BAGGRUND FOR OMRÅDEFORNYELSEN

Falsters og hele Danmarks allersydligste spids ud i Østersøen er ikke morsom. Den kan minde om folketingsmandens berømte sprogblomst: Den ærede modparts forslag er et dødfødt barn, der løber ud i sandet! Jeg skal afholde mig fra enhver beskrivelse af dette sted.

Achton Friis: ”Danmarks store Øer” (1936)

Beboerne i Gedser er glade for deres by. Men de har heller ikke andet valg, for huspriserne er så lave, at det for manges vedkommende er helt umuligt at sælge deres hus og købe en ny bolig i en større by. Samvirke 1. november 2007

4 Stranden ved Gedser Odde

”Empowerment: Lokal- området skal på sigt selv blive i stand til at skabe og opretopholde et velfungerende bysamfund.”

Sådan er ordene faldet om Gedser Odde og Gedser by, Projektet til områdefornyelse bygger på samarbejde, men det er ikke denne pessimisme, der har præget således at borgerne, områdets aktører og interessen- debatten, som har været i gang fra forsøgsprojektet ter spiller en afgørende rolle i udviklingen og tilpas ”Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområ- ningen af de enkelte projekter, hvortil der skal opnås der – et forsøgsprojekt på Fanø og i Gedser” gik i gang ejerskab, medansvar og konsistens i resultater og juni 2007 og til november 2008, hvor programmet til implementeringen. beslutning om områdefornyelsen for Gedser by og Gedser Odde er udarbejdet. Desuden skabes projekter til udvikling af erhverv og turisme i området gennem ekstra EU-midler via LAG- Skal udviklingen i Gedser vendes, skal der nu tages fat Guldborgsund og udarbejdelse af en helhedsplan m.v. på en ny begyndelse. Disse projekter skabes i samarbejde med områdets grundejere og aktører ved idé- og projektudvikling, Byudviklingen i Gedser skal ske i perspektivet af em- afdækning af investeringspotentialer, mulige partner- powerment og partnerskaber med en palet af byudvik- skaber og finansiering m.v. lingstiltag.

5 Kapitel 1 EKSISTERENDE FORHOLD – OGSÅ SET I HISTORISK PERSPEKTIV

Gedser Remise tegnet af arkitekt H.K. Glahn – tegning Ellen Valentin 1984

HISTORISK BAGGRUND De to verdenskrige i det 20. århundrede satte sine spor i Gedsers byudvikling. Europas opdeling i Øst- og Gedsers historie og udvikling er forbundet med jern- Vesteuropa efter 2. verdenskrig fik en særlig alvorlig banens og færgeoverfartens historie og dermed også betydning for Gedser. Efter krigen var der en periode, Europas historie, som har sat sine stærke aftegninger hvor der var færgedrift til både Østtyskland (Wär- i Gedser, der havde sin storhedstid fra første jernba- nemünde) og Vesttyskland (først Großenbrode og nelinje og stationsbygning blev indviet 1886, og med senere Trävermünde). I 1963 åbnede Fugleflugtslinien indsættelsen af 4 jernbane- og passagerfærger i 1903 (Rødby-Puttgarden), og dermed flyttede jernbanelinjen og til besættelsen den 9. april 1940, hvorefter der mod Vesteuropa til Rødby. Togforbindelsen Køben- skete store forandringer. havn-Berlin fortsatte dog indtil 1995.

6 Ca. 0,5 km fra Odden ligger Gedser Fyr med tidligere fyrbolig. Gedser Fyr er indviet i 1802. Det sekskantede fyrtårn er forhøjet i 1851 og 1905. Fyret er stadig i funktion og der er adgang til fyret ganske få gange om året. Fyret har tidligere været en turistattraktion med større mulighed for besøg i tårnet. Fyrboligen, der har huset fyrbøderen, er solgt fra til privat bolig. Tegning fra Ellen Valentins Gedser Gedser Fyr Foran Gedser Fyr ligger den tidligere fyrassistentbolig, hvor Fuglestationen blev startet i 1995. Huset ned- GEDSER ODDES HISTORIE brændte i 1996 og blev genopført i oprindelig stil. Det blev taget i brug igen som Fuglestation i 2001. Den Oddens yderste pynt har med sin strategiske belig- ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen og huser fortsat genhed i forhold til overvågning af Østersøen været Fuglestationen. På arealerne omkring huset, der er forbeholdt militære bygninger og installationer siden tilplantet med buske og træer, foretages ringmærkning 2. Verdenskrig. Derfor har området i over 50 år været af fugle. Stedet er velvalgt, da Gedser og Gedser Odde lukket for offentligheden. Først ved den kolde krigs af- har nogle af de mest kendte fugletræk i Europa. slutning i 1989 blev Odden, Danmarks sydligste punkt, igen åbnet for offentligheden. Arealet, hvor anlæggene ligger, tilhører Friisenfeldt Gods, der ligger halvvejs mellem Gedser og Odden.

Stationsbygning opført i 1886, tegning Ellen Valentin 1986 Gedser Fyr tegnet af Ellen Valentin 1976

Tegning fra Ellen Valentins Stationsbygning Foto 153-5394_(Bjørk) Tyskerne anlagde allerede i 1941 en række kanonbat- På strækningen fra Gedser Odde til Gedser by ligger terier på Sydspidsen. Fundamenterne ligger i dag et godset Friisenfeldt. I. C. Friis, der overtog Gjedserga- stykke ude i havet, idet de er forsvundet med kyst- ard i 1784, anlagde Friisenfeldt gods på Odden. Gjed- erosionen. Det danske forsvar lejede efter krigen area- sergaard er stadig den store lodsejer på Gedser Odde. let og opførte her Gedser Marinestation, der fungerede Friisenfeldt Gods består i dag af en muret staldbyg- fra 1947 til 1991. ning, der er bygget i ca. 1850 og som står tom, samt af en smuk hovedbygning, der har været forpagter- Umiddelbart nordøst for den gule bygning, der nu er og forvalterbolig til 1974, og en mandskabsbygning, ejet af kommunen, ligger fortsat forsvarets overvåg- begge opført i bindingsværk i ca. 1800. ningspost. Forsvaret er fraflyttet deres grundmurede Foto: 153-5398 eller 95 (Bjørk) rødstensbygning på grund af kysterosionen. De har nu deres kontorer i midlertidige containere, som er opstillet nord for den flade, gule bygning.

Gedser Fyr med Fuglestationen i forgrunden Gjedsergaard set fra øst

7 GEOGRAFISK STRUKTUR Rev. Randmorænen er det dominerede landskabsele- ment på Sydfalster og har været bestemmende for den Gedsers bystruktur kan man tolke som en hånd, der oprindelige arealanvendelse, bosætning og infrastruk- favner Falsters sydvestligste pynt. Håndleddet dannes tur gennem mange århundreder. (Kilde: Gedser Odde, af Gedser Feriecenter med ferieboliger, et lukket vand- Danmarks Sydspids, Mulighed for Endagsturisme, land og en lukket campingplads, romantiske sommer- Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning, huse beliggende i by og landzone mod Guldborgsund, Gorm Nielsen, juni 2008). en aktiv velfungerende lystbådehavn, som danner overgangen til håndryggen, der dannes af en større Nord for byen, inden man når Gedser, møder man naturpark med laguner, skov, stier og kyststræk- som trafikant på vej til eller fra færgen et skilt, hvor ning (Kroghage). Håndens knoer og tommel dannes der står Østersøhallen. Det er byens sportshal, som af Gedser færge- og fiskerihavn, som rummer byens Gedser deler med landsbyerne Skelby og Gedesby, største arbejdspladser, men også af mange historiske der ligger ca. 5 km nordligere. Østersøskolen, der blev stationsbygninger, forladte rangerspor og jernbane- indviet i december 1962, blev lukket i 2004 og solgt i sporet til stationen, hvor byens daglige togforbin- 2007. Det var planerne, at her skulle laves et feriecen- delse kommer ind. Den favnende håndflade dannes af ter. Bygningerne, på nær Østersøhallen og de tidligere Gedser by med den lange gade, Langgade, gående fra lærerboliger, står i dag tomme hen. Gedser Landevej til Sdr. Boulevard. Langgade og Sdr. Boulevard forbinder havnen og byen med Odden langs Falsters sydkyst for igen at gå ind i landet forbi Frii- STAGNATION senfeldt Gods og videre til Gedser Fyr, Fuglestationen og helt ud til Gedser Odde. Gedser står efter 122 år som færge- og stationsby uftfoto: 03_0004 jpg med mange udfordringer, idet byen er at betegne som Gedser Odde, der er Danmarks og Skandinaviens et udkantsområde; et bysamfund i stagnation med sydligste punkt, er den synlige afslutning af den rand- faldende befolkningstal, manglende arbejdspladser, moræne, der blev skabt ved det Baltiske isfremstød skolelukning, butiksdød og en generel forringelse af i slutningen af sidste istid. Randmorænen fortsætter områdets attraktionsværdi. I 1975 var indbyggertallet under vandet ca. 15 km ud i Østersøen som Gedser 1.148 og i 2007 var der 839 indbyggere.

Luftfoto af Gedser 2007

8 Arbejder- og funktionærboliger i Langgade

BYGNINGSMASSEN Danmarksgade ligger Gedser Vandtårn, der er bygget i 1912 og har virket til 1966, og som i dag er en turist- Gedsers bygninger bærer i høj grad præg af, at byen attraktion på foreningsbasis. I Skolegade ligger byens har været en etats- og baneby. Mange af husene er Søndre skole, der blev indviet 1905 og udvidet 1927. opført af og har tilhørt statsbanerne. Mange af byg- Den har – efter at skolen blev afløst af Østersøskolen ningerne repræsenterer en høj bevaringsværdi og i 1962 og indtil 2007 – fungeret som byens bibliotek. bevaringsværdige kulturmiljøer. Der er desuden mange Bygningen huser foruden Lokalhistorisk Arkiv også funktionær- og arbejderboliger fra tidsperioden 1890- ”Det Sorte Museum”, der har stor turistmæssig attrak- 1930. Disse huse ligger smukke, i en fin takt og i en tionsværdi for byen. fast byggelinje med små forhaver ud mod gaden. Disse bygninger og forhaver med lavt stakit danner smukke og homogene gaderum. Foto: 2007_0513foto10311 og Gedser 14 april 2007 Gedser har mange kulturhistorisk betydningsfulde bygninger, der har haft en funktionssammenhæng med statsbanerne og andre statslige funktioner lokaliseret i en grænseby. I havneområdet har vi stadig den første stationsbygning, der er fra 1886, den markante fær- geterminal, stationsbygning og toldbygning fra 1903, stationsforvalterboligen opført 1885-86 og den karak- teristiske Remise fra 1886 med senere tilbygninger i 1910-15 og 1941. Herudover er en mindre stationsbygning beliggende vest for skinnerne. FOTO I Langgade ligger Toldforvalterbygningen (nu Frisko- len Østersøen), og ved Havnegade ligger den tidligere Lodsbygning, opført 1908, der nu også står tom. I Friskolen Østersøen

Første stationsbygning 1886 Stationsbygningen fra 1903 tegnet af arkitekt Heinrich Wenck

9 En af Gedsers markante og betydningsfulde bygninger er Gedser Kirke, der er tegnet af arkitekt P.V. Jensen Klint og taget i brug 1915. Samme arkitekt har tegnet Grundtvigs Kirke på Bispebjerg, København NV. Ged- ser kirke ligger smukt og markant i Langgade. 153-5355 (Bjørk) Gedser Kirke Mange af byens bygninger og lokaler står i dag tomme, og ofte ses skiltet ”Til salg” på ejendomme i Gedser.

Stagnationen har medført, at en del ejendomme er mangelfuldt vedligeholdt og i nogle tilfælde istandsat/ ombygget uden respekt for husets oprindelige arkitektur og byggestil.

På trods af stagnationen er der inden for de seneste år bygget en del nye parcelhuse i Gedser. Desuden er Gedser Kirke tegnet af arkitekt P.V. Jensen-Klint der bygget en smuk ny kontor- og værkstedsbygning i fiskerihavnen, hvor DONG og EON har sæde. Her- udover er der bygget en velindpasset ny lodsbygning i fiskerihavnen og der er bygget 72 havvindmøller og transformerstation vest for Gedser. 2007_0513foto10331 / 2007_051foto10327

LUKNING OG ÅBNING AF MARINESTATIONEN

Marinestationen var i funktion frem til 1991, hvorefter den nyeste bygning (den gule bygning, opført i 1967), Lodsbygningen med DONG i baggrunden blev overtaget af daværende Sydfalster Kommune i 1994 (i dag Guldborgsund Kommune), med lejekontrakt (uopsigelig til 2023) på jorden, der ejes af Frii- senfeldt Gods. Med nedlæggelse af Marinestationen fik offentligheden igen adgang til Gedser Odde, der havde været lukket land i over 50 år. Adgangen til Odden sker fra en parkeringsplads, der ligger ca. 200-300 m fra Sydspidsen. Bygningen ejes i dag af Guldborgsund Kommune. 153-5384 eller 153-5388 og 153-5379 (Bjørk)

”Den gule bygning” på Odden

10 Scandlines færge på vej i havn

Butiksvinduer i Gedser

Erhvervsstrukturen ”Den Gamle Købmandsgaard”. Sidstnævnte er målret- tet turisterne. Købmandsgaarden har funktionen som Gedser største arbejdspladser er, som det har været turistkontor og herfra sælges kunst. gennem tiderne, færgerne, der drives af Scandlines, Desuden er den rammen om offentlige aftenarrange- som har et årligt passagertal på ca. 1,7 mio. Et af ver- menter. De butikker, der overvejende henvender sig til dens største havmølleparker ligger ud for Sydfalsters lokalbefolkningen, har åben hele året. vestkyst, og også den giver arbejdspladser til Gedser, FOTO idet DONG og EON har deres kontorer og lager m.v. Borgerne ønsker, at der kunne komme flere butikker i ved fiskerihavnen, hvor lodsstationen også ligger. Langgade og i havneområdet, hvor butikkerne kunne Foto: 2008_0412foto10071 eller 2008_0412foto10072 være målrettet turisterne og søsportsfolk. Der er ikke mange butikker tilbage i Gedser, hvor der har været stagnation og tilbagegang inden for butiks- Borgerne i Gedser arrangerer et årligt kræmmermar- udbuddet siden 1970’erne. Det kan nævnes, at byen ked. Det seneste marked blev holdt på Ankerpladsen i dag har Dagli’ Brugsen, en urmager, en malerfor- den 5. juli 2008. retning, et fiskerøgeri, en fotograf, en elektriker og

11 En smuk bevaret dør til Gedser Havnekroen Biografen lukkede i 1969 og blev hotel øl-depot

Der er tre restaurationer i Gedser; en i fiskerihavnen Erhvervsarealet er i 2008 opgjort til ca. 23.000 m² og to i lystbådehavnen. Den ene restauration i lystbå- etageareal, hvoraf ca. en tredjedel står uden fuktion. dehavnen har kun åbent i turistsæsonen. Desuden er Erhvervsarealet består af overvejende rene erhvervs- der et hotel, beliggende i Langgade. Hotellet fremstår ejendomme. utidssvarende og nedslidt. Biografen lukkede i 1969 og blev øl-depot FOTO Det er i forbindelse med forsøgsprojektet konkluderet, Der er herudover i forbindelse med forsøgsprojektet at Gedser-området ikke har mange iværksættere. ”Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsom- råder” registreret vognmandsfirmaer, håndværks- virksomheder, kunsthåndværk, en gros-, kontor- og konsulentvirksomhed, børnehave, friskole og ældre- Af de 374 arbejdssteder, der var registreret i center m.v. Sydfalster Kommune i 2006, var 74 % med mellem en og fire ansatte (Danmarks Statistik). Der er Desuden har Gedser-området en del beskæftigede ved medio 2007 113 momsregistrerede virksomheder i de primære erhverv som fiskeri og landbrug. Gedser-området (postdistrikt 4874, hvoraf hoved- Carina fotosafari parten ligesom på Fanø er enkeltmandsvirksom- heder.

Fiskerihavnen, hvor lodsbåden ligger til kaj

12 TRAFIKKEN OG OFFENTLIG TRANSPORT

Der er meget tung trafik til og fra færgerne. Færgetra- fikken skærer byen over i en vestlig del, som overvejende har fritidsfunktioner og dermed er målrettet turister og besøgende, og en østlig del, der består af bycenteret med overvejende boligejendomme og funktioner målrettet lokalbefolkningen. Krydsningen mellem den vestlige og den østlige del er ikke løst optimalt, idet man skal helt ud af byen for at komme ind til lystbådehavnen. Det betyder, at der ofte opstår mange farlige situationer i krydsningspunktet mellem Strandvej, Stationsvejen og Gedser Landevej, hvor der ikke er defineret et klart krydsningspunkt. Ligeledes er en tidligere jernbaneovergang lukket. Det betyder, at der er ulogisk lang afstand mellem byen og lystbå- Toget kører fra Gedser mod Nykøbing F. dehavnen/feriecentret. En trafikløsning her skal søges løst i tæt samarbejde med Scandlines og BaneDan- mark. Eventuelt kunne det ske ved lysregulering. dag ved 11-tiden. Der er naturligvis kun få, der kan FOTO. Toget kører fra Gedser mod Nykøbing F. bruge toget med afgang, der ligger uden for normalt Den offentlige transport til Nykøbing F., som udgør mødetidspunkt. det nærmeste større indkøbscenter og den nærmeste uddannelsesby inden for ungdomsuddannelser og vide- De unge efterlyser bedre busforbindelser til Nykøbing regående uddannelser, betjenes med busdrift med 22 F. og Marielyst, og de ønsker en togafgang fra Gedser afgange på ugedage og færre i weekenderne. Der er Station om morgenen kl. 7.15, og fra Nykøbing F. mod desuden dagligt en togafgang til København, formid- Gedser om eftermiddagen når skoledagen slutter.

OFFENTLIGE SERVICE

Den offentlige folkeskole Østersøskolen, som havde det Gedser har en børnehave; Strandloppen, med plads sydlige Falster som skoleopland, blev som nævnt luk- til 40 børn. Børnehaven ligger i Skolegade ved siden ket i 2004 og samme år blev der etableret en friskole af det tidligere bibliotek. Byrådet besluttede i 2008 at (Friskolen Østersøen) i Gedser by med undervisning op lukke SFO’en. Friskolen har herefter oprettet et fritids- til 9. klasse. Den nærmeste offentlige folkeskole er her- tilbud til børn fra både friskolen og andre skoler. efter i Væggerløse, hvortil der en afstand på ca. 15 km. Strandloppen børnehave / SFO-bygningen Et af fritidstilbuddene er Østersøhallen, der er en kommunalt ejet sportshal, og herudover er der et udendørs idrætsanlæg (sportsplads) i den nordlige del af Gedser.

Gedser har et ældreboligcenter ”Ny Strand Bo”, der også ligger i den nordlige del af byen.

Biblioteket blev lukket 2007, og Gedser betjenes med 2 ugentlige besøg af bogbussen.

Der er en lægepraksis i Gedser, men der er ikke tandlægeklinik. Den nærmeste tandlæge har klinik i Væggerløse. Strandloppen børnehave Postekspeditionen ligger i dag i Dagli’ Brugsen, som også har Apoteksudsalg.

Pilehytten, der ligger i den nordlige del af byen, er et værested for ressourcesvage voksne.

Gedser Brandstation, som er bemandet med frivillige brandmænd, holder stadig til på den trafikalt gode beliggenhed ved hovedvejen i udkanten af Gedser og er nu hjælpebrandstation for Falckstationen i Nykøbing F.

Banken er flyttet for flere år siden, og der er ingen pengeautomat, hvilket der savnes både af hensyn til turister og fastboende. SFO-bygningen

13 BEFOLKNINGEN

I 2007 var antallet af ældre over 67 år 30 % i Gedser, hvilket er forholdsvis højt set i forhold til Guldborg- sund Kommunes gennemsnit, der var 24 % i 2007. Der har fra 2002 til 2007 været et fald i befolkningsgrup- pen under 60 år, mens gruppen over 60 år har været nogenlunde stabil. Der har været et mindre fald i gruppen af 18-59 årige og et betydeligt fald i gruppen af 0-17 årige. Overvægten af den ældre aldersgruppe indebærer, at udbuddet af boliger i de kommende år må antages at stige, hvorfor der også kan forventes en stigning i antallet af tomme boliger, hvis det ikke foretages foranstaltninger, der kan vende denne udvikling. 2002 FORDELING AF BEFOLKNING 2007 17 % 0-17 ÅR 14 % 48 % 18-59 ÅR 48 % 35 % 60+ ÅR 38 %

År 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Gedsers stagnation har betydet, at Gedser, som det 0-17 157 157 143 133 125 116 oftest er kendetegnende for udkantsområder, har 18-59 446 443 432 406 403 405 udviklet sig til et lavtlønsområde, og dette er kom- 60+ 318 334 333 332 315 318 bineret med, at der er et lavt uddannelsesniveau i Guldborgsund Kommune. I 2007 var det kun 13,95 % År 2002 2003 2004 2005 2006 2007 af befolkningen, der havde taget en mellemlang eller 0-17 17 % 17 % 16 % 15 % 15 % 14 % længerevarende uddannelse, set i forhold til lands- 18-59 48 % 47 % 48 % 47 % 48 % 48 % gennemsnittet, der i 2007 var 19 %. (Kilde: Forsøgs- 60+ 35 % 36 % 37 % 38 % 37 % 38 % projektet, Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder, juli 2008). År 2002 2003 2004 2005 2006 2007 0-5 38 30 28 32 28 28 Erhvervsstrukturen i 2006 for tidligere Sydfalster Kom- 6-15 100 107 99 84 79 67 mune viser, at 21 % af arbejdspladserne er placeret 16-18 25 25 25 26 24 28 inden for landbrug og fiskeri, mens andre brancher, der trækker en del arbejdspladser i området, er bygge År 2002 2003 2004 2005 2006 2007 og anlæg med ca. 14 %, finansiering, udlejning og 0-18 18 % 17 % 17 % 16 % 16 % 15 % forretningsservice med ca. 11,5 %. Derimod udgør arbejdspladserne inden for hotel og restaurationsbranchen 9 %. Disse tal afspejler, at Østersøen og landbru- get udgør en stor ressource for området. (Kilde: For- søgsprojektet, Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder, juli 2008). Det forholdsvis lave tal inden for hotel og restaurationsbranchen er bemærkel- sesværdigt i forhold til områdets meget store potentiale inden for turisme.

FORDELING AF ARBEJDSPLADSER 2006

LANDBRUG OG FISKERI 21 % BYGGE OG ANLÆG 14 % FINANSBRANCHEN 11,5 % UDLEJNING OG FORRETNINGSSERVICE 11,5 % HOTEL OG RESTAURATION 9 % ANDET 33 %

Kilde: Forsøgsprojektet, Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder, juli 2008

2002 FORDELING AF BEFOLKNING 2007 17 % 0-17 ÅR 14 % 48 % 18-59 ÅR 48 % 35 % 60+ ÅR 38 %

14 FORENINGS- OG KULTUR OG FRITIDSLIVET

Gedser har et meget rigt foreningsliv, og der synes at være en god tradition for at gå sammen, organisere sig og foretage en aktiv handling. Foreningskulturen har slået stærkt igennem i forbindelse med lukning af folkeskolen Østersøskolen. Hurtigt havde Gedser- borgerne organiseret sig og dannet en friskole centralt i byen. Ligeledes har man handlet ved nedlæggelse af andre servicetilbud og bevaring af betydningsfulde bygninger eller realisering af en rigtig god idé. Det er bl.a. set ved etablering af ”Det Sorte Museum”, bevaring af Remisen, renovering og dermed bevaring af Det Sorte Museum og Lokalhistorisk Arkiv har lokale i den gamle skole Vandtårnet osv. fra 1905

Tilbuddene og attraktionerne for turisterne bæres af det lokale foreningsliv. Der skal i den forbindelse næv- nes, ”Det sorte Museum”, Vandtårnet, Remisen, Fug- lestationen, Naturskolen, Sydfalster Bådelaug, Gedser Lystbådehavn, Gedser Fyr og Svinehave Voldsted, som vigtige attraktioner. Lokalt arbejder man rigtigt hårdt for at bevare disse foreningsbaserede tilbud til turister og gæster i området.

Desuden skal nævnes, at der gennem Lokalhistorisk Arkiv gives et godt tilbud til de, som vil vide noget om Gedsers historie med hensyn til bygningskulturen, befolkningen, erhvervsvirksomheder og sogne og kom- Gedser Remise munestruktur m.v.

Blæksprutten, der ligger bag kirken, er et meget velfungerende kulturhus, der repræsenterer et stort aktiv for byen. Her er der et bredt tilbud til borgerne med klubaktiviteter og undervisning dagligt. Blæksprutten drives som et ”frivilligt” projekt under Social og Sund- hed, Guldborgsund Kommune.

Østersøhallen er, som det tidligere er nævnt, et vigtigt mødested i forbindelse med motion og sport. Som de unge nævnte, var det her, de udøvede sport. De ønskede, at fodboldbanerne kommer op at ligge ved hallen, for her er der bade- og omklædningsfaciliteter. Hallen er det eneste sted i Gedser-området, hvor der Gedser bådelaug kan holdes store møder.

”Googler” man Gedser, får man et klart bevis på, at byen har et aktivt og meget levende foreningsliv og borgerne her er gode til egen organisering og handling.

Gedser har sin egen hjemmeside www.gedser.net, hvor man kan få oplysninger om historie, butikker, virksom- Børnene udsagn om gode ting ved at bo i heder, foreninger, institutioner, seværdigheder m.v. I Gedser: forbindelse med gennemførelse af områdefornyelsen i Her er mange mennesker, og der sker meget. Gedser vil vi forsøge at få et samarbejde med Gedser Godt med forretninger, bl.a. brugs og maler Net omkring formidling af projektet. Der mangler en bager. En god legeplads ved lystbådehavnen I forsøgsprojektet ”Lokale vækststrategier og byforny- Mulighed for at lege i skove else i udkantsområder – et forsøgsprojekt på Fanø og At vi har en skole i byen i Gedser”, juli 2008, nævnes, at på foreningsområdet At vi har strande. Bedst ved lystbådehavnen mod er civilsamfundets mobilisering høj, idet der findes et nord og ude ved fyret. stærkt foreningsliv i Gedser-området.

15 Der skal en ny begyndelse til, hvis stagnation skal vendes til en byudvikling, der afføder nye erhvervsaktører, Kapitel 2 så der kan skabes flere kulturelle og oplevelsesmæs- sige tilbud, der igen kan tiltrække flere turister, iværk- LOKALOMRÅDETS sættere og tilflyttere til området. Denne udvikling skal baseres på Gedsers mange potentialer og ressourcer.

UDFORDRINGER Igennem borgersamarbejdet i forbindelse med pro- gramudarbejdelsen opstod der hos styregruppen en erkendelse af, at områdets udvikling i turisterhvervet ikke kan bæres igennem på foreningsbasis. De mange tilbud, som i dag bæres af foreninger og frivillig arbejdskraft, er en rigtig god basis og supplement, men der skal en professionel projektudvikling til. Dette underbygges af de mange potentialer, der ligger i om- rådet med hensyn til oplevelsesøkonomi bl.a. i forbindelse med endagsturisme, som bygger på områdets mange ressourcer tilknyttet unikke kulturhistorie og naturtilbud.

Denne udvikling understøttes af en af konklusionerne i forsøgsprojektet ”Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder – et forsøgsprojekt på Fanø og i Gedser”, juli 2008.

16 SUPPLERENDE OMRÅDE- EU-MIDLER HELHEDSPLAN FORNYELSE – VIA LAG- GULDBORG- SUND

Sammenspil mellem indsatserne.

”Udviklingen af lokalt forankret oplevelsesøkonomi børn og unge og fremtidssikret medborgerfaciliteter handler om at aktivere de lokale ressourcer ved at for foreninger m.v. Desuden skal der skabes en inte- binde erhvervs- og turismevirksomheder sammen resse for at få flere erhvervsaktører og iværksættere med kulturelle aktører samt at danne grundlag for nye til området, der kan indgå i udviklingen af tilbud og virksomheder og oplevelser. I forhold til ovenstående attraktioner for turister. Det betyder, at det skal være kortlægning (i forsøgsprojektet) af Gedser-området en oplevelse at være i og komme til byen, komme til i et lokalt forankret oplevelsesøkonomisk perspektiv, havnen, hvad enten det er med færge eller sejlbåd til kan det siges, at der i området, ligesom det er tilfældet lystbådehavnen. Alle skal gerne få lyst til at blive lidt på Fanø, kunne være brug for, at flere erhvervsaktører længere og skal have mulighed for gode oplevelser, tager direkte del i aktiveringen af de lokale ressourcer. hvad enten man venter på en færge eller har taget sig Gedser har, som det kan ses af ovenstående, mange tid til et besøg. ressourcer på naturområdet og kulturmiljøer, der alle har præg af egenart af beliggenhed eller historie. De Der skal tages hånd om at skabe et sammenhængende fleste natur- og herlighedsværdier udnyttes i mindre oplevelsesforløb fra havnene gennem byen til Odden, grad eller slet ikke.” hvor der samtidig skal sikres en trafikregulering/- dæmpning. I dette forløb skal det være nemt at få Videre siges det i forsøgsprojektet: informationer om, hvad der er af muligheder og om ”Gedser-områdets udfordringer, hvad aktivering af res- stedet og attraktionerne. sourcer angår, ligger først fremmest i erhvervsaktør erne, der nærmet er fraværende i området og derved Der er et behov for et sammenhængende forløb gen- ikke bidrager til oplevelsesøkonomien. De få turisto- nem byen og til Odden, hvor der skal opnås en hurtig rienterede virksomheder er passive i forhold til at gå succes ved at sætte den tidligere Marinestation på ind i oplevelsesøkonomien, men lever udelukkende af Odden (den gule bygning) i stand, så den kan være natur- og kulturherlighederne. Kulturaktørerne er også rammen om oplevelser med vidensformidling, udstil- få, men derimod mere aktive i kraft af deres formid- linger, arbejdende værksteder, cafe osv. Bygningen har ling af (en mindre del af) de mange herlighedsværdier siden forsvaret forlod den i 1991 stået tom, hvilket har i området. Derimod spiller foreningslivet en relativ medført et tiltagende forfald. Bygningen er blevet gen- stor rolle for oplevelsesøkonomien som identitets- nemgået i efteråret 2008 af Guldborgsund Kommunes skaber og formidler af herlighedsværdierne knyttet til Ejendomsenhed, og der er udarbejdet en tilstandsrap- natur- og kulturmiljøerne. Foreningslivet er en stærk port. Bygningen vil kunne sættes i brugsmæssig stand lokal ressource for udvikling af oplevelsesøkonomi med for ca. 2 mio. kr. Bygningen har en unik placering med erhvervs- og kulturaktører i og omkring Gedser. Det hensyn til udsigt ud over Østersøen og ind til Gedser gælder således, at der både inden for ressourcer på by og Gedser havn. Herfra kan færgernes ind- og ud- natur- og herligheder, men også inden for kulturak- sejling til Gedser følges. tører er potentiale for en noget større aktivering for oplevelsesøkonomien.” Gedser er den største by på Sydfalster syd for Mar- rebæk og dermed også for sommerhusområdet ved Gennem borgersamarbejdet under programfasen har Gedesby. En fastholdelse og styrkelse af servicefunk- interessen for at få styrket Gedsers attraktion optaget tioner både offentligt og privat er derfor af betydning alle borgergrupper. Dette både med hensyn til at få for et større landdistrikts- og ferieområde end Gedser flere turister til området og tiltrække flere til bosæt- by. Sigtet med områdefornyelsen og øvrige tiltag, ning i området. Der er hos borgerne en erkendelse af, helhedsplan, supplerende EU-midler dels gennem LAG- at der skal være gode tilbud til alle aldersgrupper og Guldborgsund og andre relevante EU-projekter er at få især familier med børn, hvis stagnationen og tilbage- styrket og sat skub i områdets byudvikling i erhvervs- gangen i befolkningstallet skal vendes. Der er derfor og turistmæssig sammenhæng og dermed også få en interesse i at få skabt aktivitets- og mødesteder for styrket områdets servicetilbud.

17 Kapitel 3 EKSISTERENDE PLANGRUNDLAG OG PERSPEKTIVER I FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

18 ZONEFORHOLD

Områdefornyelsesområdet omfatter både landzone- arealer og byzonearealer. Gedser by, havneområder og feriecenterbebyggelsen ligger i byzone, mens øvrige arealer – herunder campingpladsen – ligger i landzone. Rammekort er udarbejdet af vores GIS-afd KOMMUNEPLANRAMMER Gedser byzone og udlagte udbygningsområder er rammelagte i Kommuneplan 2004-2016 for tidligere Sydfalster Kommune. Østersøskole-området og Gedser Odde er også rammelagte.

Byzonerammerne for Gedser er meget differentierede og rummer rammer som blandet bolig og erhverv (3.1 rammer), boligområder og nyt boligområde ved Sme- devej (3.3-rammer), offentlige formål (3.5-rammer), der dækker plejeboliger, børneinstitutioner, kirke, kirkegård, varmeværk, grønne områder, lystbådehavn, og desuden indgår offentligt tilgængelige områder ved Sydstenen (Gedser Odde). Nordøst for byen er Lokalplaner udlagt nyt erhvervsområde (3.4-rammer) og trafik- og erhvervshavn og banearealer er udlagt som havneom- råder (3.6-rammer).

Der er i landzone udlagt 4.0-rammer for Østersøskole- området (offentligt formål) og feriecenterområdet ved Gedser Lystbådehavn.

Der er herudover udlagt eksisterende sommerhusom- råde dels nord for lystbådehavnen ved Vesterhave og dels øst for lystbådehavnen ved Solvej.

I den vestlige del af Gedser er udviklingen fastlagt i lokalplaner, som omfatter følgende: Lokalplan nr. 70 for en campingplads og ferielejlighe- Områdefornyelsesområdet der i Gedser. Lokalplanen gælder for feriecenterom- rådet nord for lystbådehavnen. Vedtaget den 20. juni Områdefornyelsesområdet afgrænses mod nord af den 2006. tidligere Østersøskole, med få privatboliger (tidligere lærer- og funktionærboliger), de funktionstømte skole- Lokalplan 3.5.6-01 for lystbådehavnens område og bygninger, sportspladsen og Østersøhallen, der danner adgangsforhold til lystbådehavnen. Vedtaget den 26. rammen om et aktivt fritidsmiljø. juni 1978.

Områdefornyelsesområdet følger Gedser Landevej til Lokalplan 3.8.1-01 for hotel og offentligt område ejendommen matr. nr. 21e, Gedesby by, Gedesby, hvor (opholdsareal) i Gedser, der omfatter området mellem afgrænsningen følger det nordøstlige skel og videre banearealet og vest- og sydkysten (Kroghage). Vedta- langs skellet af ejendommene matr.nr. 21d og 21m, get den 11. marts 1980. Det areal, der i lokalplanen er Gedesby by, Gedesby, og går herfra mod vest langs udlagt til hotelformål, er senere ændret ved tillæg nr. nordskellet af matr.nr. 253a, Gedesby by, Gedesby, og 1, der er vedtaget den 10. februar 1987, og hvor area- videre til Vesterhave og omfatter sommerhusene, der let er udlagt til offentlige formål (offentligt tilgængeligt ligger i landzone ved kysten mod Guldborgsund. Fra friareal). Det er efter, at tillægget er vedtaget, ikke den nordlige del af sommerhusbebyggelsen afgrænses muligt at anvende arealet til hotelformål. områdefornyelsesområdet af kystlinjen og havneanlæg mod vest og syd og følger kystlinjen til Gedser Odde. Lokalplan nr. 44 for Gedser terminalområde. Lokalpla- Kort der viser området sættes ind. Sendt 09.12.08 nen omfatter hele terminalområdet, færgelejer, bane- Mod landsiden går afgrænsning fra Østersøskole-om- arealer og ejendommen, hvor Remisen ligger. Lokal- rådet langs Gedser Landevej til byzonegrænsen, som planen udlægger området til havneformål og offentlige følges til Strandvej. Herfra går afgrænsningen i en lige formål. Der er med lokalplanen åbnet mulighed for linje mod Gedser Halmvarmeværks nordøstlige skel opførelse af lettere industri-, værksteds-, transport- til Smedevej og i en buet linje mod Friisenfeldt Gods’ og handelsvirksomheder, som har naturlig driftmæssig nordlige afgrænsning mod vejen Gedser Odde og føl- tilknytning til havnen. Der er også med lokalplanen ger Gedser Fyrvej til knækket efter Gedser Fyr og går åbnet mulighed for offentlige formål, mindre hotel- herfra i en lige linje til Gedser Odde. og restaurationsvirksomheder og lignende, der har

19 Esisterende kommuneplanrammer

naturlig tilknytning til havneområdet. På kortbilaget er NY KOMMUNEPLAN ER UNDER området mellem opmarcharealerne og ejendommene UDARBEJDELSE mod Langgade og Stationsvej vist som grønt område, og grunden, hvor Remisen ligger, er vist som ”remis- Kommuneplanprocessen for den første kommuneplan i eområde”, øvrige arealer er vist som bane, opmarch og Guldborgsund Kommune er under udarbejdelse. I 2008 havnearealer. Lokalplanen er vedtaget 14. maj 1996. har Kommuneplanstrategien for den nye kommuneplan været i høring. Forslag til ny kommuneplan planlægges Lokalplan nr. 26 for et halmvarmeværk ved Smedevej. offentliggjort i sommeren 2009. Lokalplanen omfatter kun halmvarmeværkets grund. Lokalplanen er vedtaget den 12. maj 1987. I Kommuneplanstrategien, 2008 nævnes vedrørende geografisk rollefordeling, at byerne Nysted, Gedser Øvrige områder i Gedser er ikke omfattet af lokalplan. og Stubbekøbing har et særligt potentiale i forhold til Kort, der viser lokalplanområder. kultur og naturturisme. Kort over bymønstre I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanforslaget tages rammerne for Gedser-området op til revision. Det er målet, at de nye rammer skal tage højde for, at rammerne giver en bred mulighed for byudvikling i Gedser-området.

20 Hvis det eksisterende udlagte areal til campingplads ændrer status til ferielejligheder, skal der udlægges et andet område til campingplads, således at der fortsat er mulighed for at etablere en campingplads i Gedser. I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen for Gedser og forslag til kommuneplan, skal der tages endelig stilling til udpegning alternative udlæg til en ny campingplads.

En ændring af campingarealet ved feriecenter til et område for udbygning af nye ferielejligheder vil kræve, at der udarbejdes en ny lokalplan, og at Statens Miljø- center godkender en ophævelse af strandbeskyttelsen for området.

Gedser Feriecenter CAMPINGPLADS Visit Guldborgsund har oplyst, at Guldborgsund Kom- mune mangler en femstjernet campingplads og det KONFERENCE- OG KURSUSCENTER ville være ønskeligt, at der kan findes en placering og En investor har fremlagt ønske om at bygge et konfe- interesse for at drive en femstjernet campingplads. rence- og kursuscenter ved feriecentret. Et projekt til Der er i programfasen peget på to områder til place- konference- og kursuscenter vil forudsætte ny kom- ring af campingplads, dels vest for Friisenfeldt Gods muneplanramme og ny lokalplan. og nord for strandbeskyttelseslinjen, og dels ved den tidligere Østersøskole, hvor der er peget på en cam- BÅDHAL pingplads målrettet især autocampere. Den samme investor har forespurgt om mulighed for at bygge en bådhal på kommerciel basis. Lystbådehavnen er fuldt udbygget efter gældende lokalplan. Forslaget KOMMUNENS LOKAL AGENDA 21-STRATEGI til bådhal har været drøftet på et arbejdsgruppemøde i havnegruppen. Sydfalster Bådelaug, der har hjemme Guldborgsund Kommunes strategi for Lokal Agen- i Gedser Lystbådehavn, ønsker ikke en bådhal, hvor da-21/bæredygtig udvikling er en del af Kommune- man lejer sig ind, placeret i lystbådehavnen. Bådelau- planstrategien. I forlængelse heraf er udarbejdet en get peger på, at en kommerciel bådhal kan placeres i handlingsplan for, hvordan Guldborgsund Kommune fiskerihavnen. kan bidrage til en bæredygtig udvikling.

Der skal i forbindelse med udarbejdelse af helhedspla- Udvikling af projekter inden for områdefornyelsen vil nen (læs mere under investeringsredegørelse) tages ske i overensstemmelse med Agenda 21-handlingspla- stilling til, hvor der kan indpasses en bådhal i Gedser nen. under hensyntagen til natur- og kulturværdier.

ÆNDRING AF CAMPINGPLADS TIL UDBYGNING AF FERIELEJLIGHEDER Ejerlejlighedsforeningen Gedser har forespurgt om muligheden for at ændre planlægningsstatus på udlagt campingplads, da de gerne vil have mulighed for at bygge flere ferielejligheder i fortsættelse af eksisterende ferielejligheder i Gedser Feriecenter.

Campingpladsen, der ikke har været i anvendelse i flere år, ligger i landzone og inden for strandbeskyttel- seszone. Arealet er i Lokalplan nr. 70 udlagt til campingplads.

En ændring har været drøftet på arbejdsgruppemø- derne i programfasen. Der er blandt de deltagende en overvejende opbakning til, at der gives mulighed for at bygge flere ferielejligheder som feriehytter svarende til de eksisterende ferielejligheder, der ligger som sam- menbyggede A-huse. Borgerne havde en bekymring for, at der ved ændring af dette areals planstatus ikke ville være mulighed for at få en aktiv campingplads i Gedser. Arbejdsgrupperne mente, at der er behov for en campingplads i Gedser-området og også en campingplads målrettet autocampere.

21 BORGERDELTAGELSE I PROGRAMFASEN

Kapitel 4 Borgerne har været meget tidligt med i processen omkring udvikling af de initiativer, der skal gennemføres i BORGERNES ROLLE forbindelse med områdefornyelsen for Gedser og Ged- ser Odde. Der var allerede en bred borgerinvolvering i forsøgsprojektet ”Lokale vækststrategier og byforny- I PROCESSEN else i udkantsområder”, der forløb fra juni 2007 til april 2008. Der var i dette forløb 2 borgermøder, et i juni 2007 og et i februar 2008. Desuden blev der afholdt fokusgruppemøder, dialogmøder og projektvandringer.

Der har således været et parallelt forløb med hensyn til borgerinvolvering i oplægget til ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse. Områdefornyelsen indgik i forsøgsprojektet som et af de værktøjer og tiltag, der kunne anvendes for at muliggøre en realisering af enkelte projekter, som der var blevet peget på under processen i forbindelse med forsøgsprojektet. I december 2007 godkendte Byrådet ansøgning om reservation af midler til ”Områdefornyelse for Gedser og Gedser Odde”.

Forslag fra Frida, 9 år

22 ORGANISATION I PROGRAMFASEN Styregruppens medlemmer: Programfasen har været organiseret med en styre- Ole Bronné Sørensen, udvalgsformand, Erhvervs- gruppe, som tog udgangspunkt i sammensætningen og Arbejdsmarkedsudvalget (næstformand i styre- af styregruppen under forsøgsprojektet, dog med 1 gruppen) ekstra repræsentant fra Gedser Bylaug. John Brædder, udvalgsformand, Udvalget for Faste Ejendomme (formand for styregruppen) Efter første borgermøde blev der nedsat 4 arbejds- Bruno Andersen, direktør, Teknik og Miljø grupper: Søren Lück Madsen, direktør, Erhverv, Arbejds- 1. Området som strækker sig fra Feriecentret og Ged- marked og Turisme ser Lystbådehavn mod nord til Gedser Fiskerihavn Martin Weis Holm, Erhverv, Turisme og EU mod syd (havne og banearealer vest for Gedser by). Allan Munk, Erhvervsråd Lolland–Falster 2. Fysiske tiltag og forskønnelser i Gedser By og nære Jette Rau, direktør, Visit Guldborgsund omgivelser (Kroghage) Søren Winther Nielsen, Gedser Bylaug 3. Sociale og kulturelle tiltag i Gedser og på Gedser Ole Peter Jacobsen, Gedser Bylaug Odde (områdefornyelsesområdet). Lill Hemmingsen, leder af Friskolen Østersøen 4. Området Friisenfeldt og Gedser Odde. Lisbeth Svarrer, Gedser Bylaug Sys Nielsen, kulturkonsulent, Børn, Skole og Kultur Arbejdsgrupperne blev nedsat af styregruppen. Ar- Bjørk Trøst Bigum, sbs-rådgivning (rådgiver) bejdsgrupperne har haft en bred repræsentation fra Christian Frederiksen, Erhverv, Turisme og EU lokalområdet og repræsentanter fra relevante institu- Marianne Reinhardt, Planlægning og Byfornyelse tioner, foreninger m.v. Arbejdsgrupperne har i princippet været åbne og med en repræsentation på 15-20 Internt i den kommunale administration har personer. programfasen været forankret i en tværgående arbejdsgruppe BETAK, der står for Bosætning, Arbejdsgrupperne har alle holdt to møder; et i sep- Erhverv, Turisme, Arbejdsmarked og Kultur. tember og et i begyndelsen af november 2008. Alle arbejdsgruppemøder er afholdt inden for områdeforny- elsesområdet på forskellige lokaliteter: Blæksprutten, Sydfalster Bådelaug, Gedser’s Kulturhus (det tidligere bibliotek) og på Fuglestationen. november 2008, hvor de projekter, som er udpeget til Der er desuden holdt møder med Scandlines og DSB programmet, også blev præsenteret. Ejendomme, der begge er ejere af store arealer i hav- neområdet. Der er herudover holdt møde med Friisen- Borgermøderne har haft en stor tilslutning. Opstart- feldt Gods og med en galleriejer, der har galleri i Nykø- mødet den 28. august havde ca. 150 deltagere og mø- bing Falster og Holland. BaneDanmark har deltaget i et det den 18. november havde ca. 80 deltagere. Begge møde under processen for forsøgsprojektet. møder blev holdt i Østersøhallen, der også indgår i områdefornyelsesområdet. Herudover er der holdt et møde med børn og unge fra Gedser den 17. november 2008. Programfasen og især borgermøderne er fulgt af dags- pressen. Programfasen blev opstartet med et borgermøde den 28. august 2008. Ideer og forslag fra arbejdsgrup- Der er i programfasen indkommet over 100 ideer og perne blev præsenteret på borgermødet den 18. forslag. De er samlet i en skematisk bruttooversigt.

En arbejdsguppe holder møde Møde med børn og unge den 17. nov. 2008

23 Kapitel 5 ORGANISATION AF OMRÅDE- FORNYELSESPROJEKTET

For områdefornyelsen er projektorganisation baseret DEN TVÆRFAGLIGE KOORDINERING OG FORANKRING på samme opbygning som i programfasen. Den tværfaglige koordinering sker gennem en tvær- faglig arbejdsgruppe med repræsentation af alle STYREGRUPPEN relevante fagområder i forhold til områdefornyelsens Det forpligtende borgersamarbejde sikres gennem program. Den tværfaglige forankring kan ske i BETAK styregruppen, der har den overordnede koordinering af eller lignende tværfaglig koordineringsgruppe. projektet. Den tværfaglige gruppes (BETAKs) rolle er: Styregruppens rolle er: – at sikre, at der sker en koordinering af de enkelte – at sikre koordinering af de enkelte projekter, der projekter med hensyn til andre tiltag inden for iværksættes for Gedser-området, som det er be- lokalområdet/områdefornyelsesområdet med det skrevet under investeringsredegørelsen, formål, at indsatsen får den størst mulige effekt til – at tegne det forpligtende samarbejde mellem områ- gavn for en bæredygtig helhed og byudvikling samt dets parter og kommunen, til gavn for bosætning, erhvervsudvikling, service – at sikre koordinering mellem det civile- og myndig- m.v. i området. hedsniveauet og dermed sikre projekterne har lokal – at sikre, at den kommunale administration – helt ud opbakning, i de enkelte afdelinger og enheder – har kendskab – at udføre kompetencer, der er godkendt af Byrådet til projektets mål og de muligheder, der ligger i pro- og fagudvalg, herunder behandling af ansøgninger jektet med hensyn til tværfagligt samarbejde. til partnerskabspuljen og projekter til små hurtige succeser, Områdefornyelsesprojektet forelægges for en tværfag- – at sikre fremdrift i delprojekterne, og at delpro- lig koordineringsgruppe (BETAK) mindst 2 gange årligt jekterne gennemføres efter rækkefølgeplanen, der og ellers, når der er relevante tværgående projekter, indgår i programmet, der skal tages stilling til. – at følge op ved en årlig evaluering af områdeforny- elsen, herunder i forhold til tidsplan, budgetter og PROJEKTGRUPPER succeskriterie m.v. Evaluering fremlægges politisk, De enkelte delprojekter skal udvikles og konkretiseres og der holdes et borgermøde hvert år i februar/ i samarbejde med relevante lokale og eksterne repræ- marts. sentanter, som kan være borgere, repræsentanter for foreninger, erhvervslivet, institutioner og organisatio- Der forventes holdt mindst to møder årligt i styregrup- ner m.v. pen. Nedsættelse af projektgrupper kan ske ved annon- cering og/eller ved indstilling af relevante deltagere. Projektgrupperne nedsættes af styregruppen og har højst 6-10 deltagere.

24 ORGANISATIONSDIAGRAM borgere, grundejere, virksomheder, organisationer, (borgermøder) m.v. LAG organisationer, foreninger, virksomheder, grundejere, borgere, samarbejdsparter: Eksterne ekspertise ekstern og intern Faglig BYRÅD Tovholder / Teknik og Miljø / rådgiver / Miljø og Teknik / Tovholder BETAK koordinering Tværsektoriel FAGUDVALG

STYREGRUPPE Styregruppen vedr. programfasen fortsætter

Koordinerings- gruppe vedr. projekter i Gedser-området

PROJEKTGRUPPER

Projektgruppers rolle: BORGERMØDER Projektgrupperne skal være sparringspartnere i udvik- Det årlige borgermøde, der ligger i februar/marts skal ling og konkretisering af projekter ud fra princippet: sikre, at alle har mulighed for at følge processen og ”Den, der har skoen på, ved bedst, hvor skoen tryk- udviklingen i områdefornyelsesprojektet i forhold til ker”. Alle projekter vil dog altid skulle godkendes af programmet og evt. nødvendige justeringer. Byrådet, fagudvalg og/eller styregruppen - alt efter, hvor kompetencen ligger. Projekter indstilles til fagud- Det årlige borgermøde skal bruges til en offentlig eva- valg via styregruppen. luering af områdefornyelsesprojektet – herunder hvad der er sket i løbet af det sidste år, og oplæg til projek- Der kan tilknyttes en faglig konsulent til en arbejds- ter, der tages fat på i det kommende år. gruppe, hvor det normalt vil være kommunen, der har ansvaret for kontrakten. Hvis der er behov for præsentation af enkelte projekter, holdes yderligere borgermøder.

For at sikre størst mulig åbenhed og transparente pro- Udførelse og cesser skal mulighederne i internetbaseret information implimentering og dialog anvendes. Dette kan ske via et samarbejde med Gedser Net og på kommunens hjemmeside. Teknisk faglig EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE M.V. koordinering Der lægges i områdefornyelsesprojektet op til et tæt samarbejde omkring konkrete projekter, der bl.a. FAGUDVALG/ understøtter tiltagene gennem områdefornyelsespro- UFE/UTM/KFU/ jektet via en i budgettet afsat partnerskabspulje og BSU m.v. samarbejde omkring projekter til fremme af erhvervs- og turismeudvikling via supplerende EU-midler (LAG- Guldborgsund).

INTERN KOORDINERINGSGRUPPE Områdefornyelsen, projekter iværksat ved ekstra EU- Styregruppe BETAK midler via LAG-Guldborgsund, helhedsplanen, fysisk planlægning og andre relevante projekter koordineres gennem en administrativ. intern koordineringsgruppe.

Flow i projektudarbejdelse og godkendelse af de enkelte projekter før udførelse og implementering

ORGANISATIONSDIAGRAM Eksterne samarbejdsparter: Eksterne ekspertise ekstern og intern Faglig borgere, grundejere, virksomheder, organisationer, (borgermøder) m.v. LAG organisationer, foreninger, virksomheder, grundejere, borgere, BYRÅD Tovholder Teknik og Miljø rådgiver Miljø og Teknik Tovholder BETAK koordinering Tværsektoriel FAGUDVALG

STYREGRUPPE Styregruppen vedr. programfasen fortsætter

Kapitel 6 INVESTERINGSREDEGØRELSE

26 OFFENTLIGE INVESTERINGER I GEDSER-OMRÅDET

AKTIVITETSPLADS VED LYSTBÅDEHAVNEN Guldborgsund Kommune har i 2008 etableret en ny aktivitetsplads ved Gedser Lystbådehavn.

Aktivitetspladsen indeholder nu en legeplads med klat- restativer, forhindringsbane og legehuse, en boldbane, grill-faciliteter og bænke. INDLEDNING Etableringen af den nye aktivitetsplads ved Gedser Investeringsredegørelsen skal beskrive de muligheder, Lystbådehavn har bidraget til at styrke Gedsers at- der er i Gedser for at fremme privat medfinansiering i traktionsværdi særligt for sejlerturister, men også for forbindelse med den igangværende byudvikling. potentielle tilflyttere og byens borgere. En styrkelse af sejlerturismen i Gedser vil have afsmittende positiv Desuden beskrives de projekter, som kommunen agter virkning på øvrige erhverv i byen. at igangsætte i byen, udover de beskrevne projekter i byfornyelsesprogrammet. Aktivitetspladsen er udarbejdet i samarbejde med Sydfalster Bådelaug, der har givet deres opbakning til Kommunen har med beslutningen om områdefornyelse etableringen, og den er blevet taget rigtigt godt imod og andre projekttiltag – herunder helhedsplan, ansøg- af lystbådehavnens sejlende gæster og Gedsers børn ning om ekstra EU-midler via LAG-Guldborgsund m.v. i og forældre. Gedser Lystbådehavn har ca. 5.800-6.800 Gedser-området – vist vejen for, at der satses på at få skibsbesøg årligt. Heraf er ca. 15 % børn. igangsat en positiv by- og erhvervsudvikling i Gedser Aktivitetspladsen er anlagt efter nutidens sikkerheds- og på Gedser Odde. mæssige forskrifter og med legeredskaber lavet af robinietræ, der pga. af holdbarheden ikke behøver Byrådet har besluttet at afsætte 1,4 mio. kr. på bud- forurenende imprægnering, men i stedet kan fremstå gettet i 2009 til at få udarbejdet en helhedsplan for med naturlige overflader. Gedser. En styrkelse af lystbådehavnen med den nye legeplads Byrådet ønsker med helhedsplanen at tilvejebringe et er i tråd med de samlede initiativer i områdefornyel- grundlag, der visualiserer og beskriver mulige udvik- sen. lingspotentialer og investeringsmuligheder i Gedser, således at helhedsplanen kan danne grundlag for at Samlet budget: 326.000 kr. Der er givet støtte til lege- finde investorer til projekter. Desuden vil de ansøgte pladsen fra LAG-Guldborgsund på i alt 50 %, svarende EU-midler fra landdistriktsprogrammet bl.a. blive brugt til 163.000 kr. til ansættelse af en projektudvikler, der skal identifi- Kontaktperson: Frede Danborg, Erhverv, Turisme og cere og udvikle relevante projekter og partnerskaber i EU, Guldborgsund Kommune. forlængelse af de forslag, der er fremkommet i processen omkring byfornyelsesprogrammet og i forhold til SEAS-NVE de beskrevne muligheder i investeringsredegørelsen. Kommunen har igangsat en jordlægning af elkabler og samtidig en udskiftning af alle de eksisterende gamle Kommunen vil i forbindelse med den kommende kom- gadelamper i Gedser, så de bliver udskiftet med nye muneplanrevision og eksisterende lokalplaner være lamper af typen Chr. den IV-lampen. I Langgade arbej- åben over for ændringer i det eksisterende plangrund- des der med mulighed for at opsætte Icon-lampen. lag, der kan fremme de beskrevne udviklingsmuligheder. Samlet budget: 3.800.000 kr. Kontaktperson; Nils Rasmussen, Vej- og Projektafde- lingen, Guldborgsund Kommune.

KYSTSIKRING På kyststrækningen langs Sdr. Boulevard mod Odden skal kystsikringen udbedres og fornys for den stræk- ning, der ejes af Guldborgsund Kommune.

Samlet budget: 2.500.000 kr. Kontaktperson: Frederik Cordes, Natur- og Miljøafde- lingen, Guldborgsund Kommune.

27 HELHEDSPLAN SVINEHAVE VOLDSTED Udarbejdelse af helhedsplan for Gedser og Gedesby- Det fredede Svinehave Voldsted, der ligger nord for området. Strandvej og med samme lokalitet som Getzør Slot, er i et samarbejde mellem kommunen og Museet Lolland- Formålet er at udarbejde en klar og stærk vision - for- Falster blevet renset op, der er udarbejdet plejeplan, muleret i en helhedsplan - for en udvikling af Gedser, etableret en bro, forbedret adgang til voldstedet og der kan inspirere og styre en udvikling af lokalområ- opsat informationsskilte. Tilgængelighed sker via p- det, som har ressourcer både som feriedestination og plads ved Strandvej. som bosætningsområde med dets helt særlige, men også udfordrende placering i forhold til infrastruktur, Samlet investering: ca. 225.000 kr. natur og regionale udviklingsområder. Kontaktperson: Catharina Oksen, Natur og Miljø, Guldborgsund Kommune Helhedsplanen skal ligeledes indeholde en konceptud- viklingsdel for hele Gedser-/ Gedesby-området. Hvilket BYGNINGSFORNYELSE samlende koncept kan/skal kendetegne området? Kon- Byrådet besluttede ved fastlæggelse af geografisk ceptet/identiteten skal naturligvis være ægte, bære- område for tildeling af midler via Bygningsforbedrings- dygtig og ”salgbar” og give området et positivt brand. udvalget i 2008, at dette også skulle omfatte Gedser. Helhedsplanen supplerer og ”tager over”, der hvor den forventede områdefornyelse og plan for denne stopper. Der blev dermed givet mulighed for, at også i Gedser kunne bygningsejere, hvor ejeren selv bebor ejendom- Helhedsplanen skal medvirke til at gøre Gedser inve- men, søge om tilskud til istandsættelse af klimaskærm storparat, herunder kunne anvendes i markedsføringen og udbedring af kondemnable forhold. af Gedser over for private investorer. Helhedsplanen Bygningsforbedringsudvalget har en årlig ramme på skal fungere som en temaplan for Gedsers udvikling. 1,5 mio. kr., hvor indenfor de kan yde tilskud efter Lov Helhedsplanen får ikke direkte formel status i forhold om byfornyelse og udvikling af byer, kapitel 4. til kommuneplan/lokalplan, men helhedsplanen skal Der er en ejer, der har ansøgt og fået tilsagn om kunne indarbejdes i såvel kommuneplan og indgå i tilskud til bygningsforbedring på en blandet bolig- og redegørelsesdelen for en rammelokalplan, hvis dette erhvervsejendom. findes mest hensigtsmæssigt. Rammelokalplanen kommer til at danne basis for den videre detailplanlægning Desuden er der gennem den ordinære bygningsforny- og udvikling af konkrete projekter. else mulighed for at ansøge om tilskud til tabsgivende ombygningsudgifter i udlejningsejendomme, jf. Lov om Samlet budget: 1.400.000 kr. byfornyelse og udvikling af byer, kapital 3. Kontaktperson: Martin Weis Holm, Erhverv, Turisme og EU, Guldborgsund Kommune. Der har ikke inden for denne ordning endnu været ansøgninger fra Gedser-området. DET SORTE MUSEUM Det Sorte Museum, som råder over en unik lokalgeo- Kontaktperson: Marianne Reinhardt, Bygge og Plan, logiske samling med fund fra Falsters kyster, har mod- Guldborgsund Kommune taget et tilbud om en donation af en af Nordeuropas største og kendteste private samlinger af forsteninger og bjergarter. I første omgang betyder det et behov for et større udstillingslokale samt magasin og depo- trum. En forespørgsel til kommunen om at udvide de eksisterende faciliteter i det gamle bibliotek er ved at blive behandlet. På sigt vil tilgangen af den nye samling kunne have perspektiver for etablering af et nyt museum i sam- menhæng med et ”klimacenter ”, som professor Claus Hammer, Gedesby, mener, at der er grundlag for at skabe i Gedser (Folketidende 20. maj 2008).

SUPPLERENDE EU-MIDLER VIA LAG GULDBORGSUND Se beskrivelse under punktet LAG.

Samlet budget: ca. 3.780.000 kr. Kontaktperson: Carina Woollhead, Erhverv, Turisme og EU, Guldborgsund Kommune.

28 Friisenfeldt Gods

MULIGE INVESTERINGER/ Der er fremkommet følgende forslag til nye aktiviteter UDVIKLINGSPOTENTIALER på Friisenfeldt: • Et projekt, hvor Gedesby-skibet udstilles på Friisen- I dette afsnit er beskrevet en række af de udviklings- feldt. (Skibet er fundet i udkanten af Gedsergårds- potentialer, der er i Gedser og på Gedser Odde. Det skov i Bøtø Nor). kan være projekter, hvor ejeren selv har tilkendegivet • Et natur- og fritidscenter – formidling og konferen- en mulig kommende investering eller projekter, der cecenter. er blevet foreslået i debatten omkring udarbejdelse af • Vandrerhjem, ophold, overnatning. byfornyelsesprogrammet. Der tænkes arbejdet med etablering af et partner- FRIISENFELDT skabsprojekt målrettet turisterhvervet gennem LAG- På strækningen ud mod Gedser Odde ligger godset projektet ”Erhvervs- og turismeudvikling i Gedser- Friisenfeldt. Friisenfeldt Gods består i dag af et smukt området” (projektudvikler). bindingsværkstuehus og en tilhørende mandskabsbygning samt en muret staldbygning, der i dag står tom. Samlet budget: Projektet kan ikke prissættes, før pro- En løbende dialog med ejeren har resulteret i, at der er jektet er udviklet. mulighed for at indgå et samarbejde omkring godsets Kontaktperson: Gjedsergaard Gods, Gedsergaard 2, bygninger, såfremt der kan findes egnede formål. 4874 Gedser. Friisenfeldts ejer er positiv overfor, at bygningerne anvendes til andre formål end landbrug, såfremt der kan findes en aktør med den nødvendige interesse og kapital.

29 GEDSER ODDE Følgende forslag er fremlagt: Under afsnittet om LAG er det beskrevet, hvad der igangsættes på Marinestationen under områdefornyel- ”Fra istid til nutid” - forslag til projekt i eksisterende sen på kort sigt. bygning (Kim Winther Jensen og Bitten Kramer, Ged- ser). Der har i dialogen omkring Gedser Oddes fremtid været flere andre bud på, hvad der kan placeres på ”Kompasnålen” - besøgscenter ved Gedser Odde. Odden på langt sigt. En del af forslagene går på at pla- Skitse tegnet af PLH arkitekter for det lokale entrepre- cere en ny bygning eller et ”fyrtårnsprojekt” på Odden nørfirma Klemmensen & Nielsen. (Her er en aktør på for at skabe en bygningsmæssig attraktion i området, projektet). så byggeriet i sig selv bliver et besøg værd, udover at (skitse sættes ind – sendes særskilt) gæsterne kan kigge på Sydstenen. ”Konkylien” - forslag udarbejdet af ETN Arkitekter. Illustrationen viser, at den eksisterende bygning kan Der skal være ”noget mere at komme efter” end den ombygges, så den får et nyt mere åbent og spektaku- umiddelbare natur og de landskabelige værdier. Det lært udtryk. Det er illustreret, at bygningen kan åbnes kunne være et byggeri, der tilbyder forskellige ople- for turister, der bare ønsker at være der. De kan på velsesmuligheder, f.eks. i form af udstillinger, konfe- den måde få formidling i en bevægelse fra stien gen- rencelokaler, et spisested eller en café, så der skabes nem et åbent tag (sydligste del) i bygningen og med et attraktivt sted for de mange gæster og turister, der mulighed via en konkylieformet trappe at komme op årligt besøger Danmarks sydligste punkt. på et tag og derfra kigge ud på Østersøen. (Skitse til ændring af bygningen – sendes særskilt) Placering af et eventuelt nybyggeri på området kræver ”Elementernes Hus”. Det er et projekt, der tidligere er dog en del forberedelser og godkendelser. Byggeriet udarbejdet for Sydfalster Kommune, og som det ikke skal godkendes i h.t. planloven og kommuneplanen. har været muligt at realisere. Et andet vigtigt forhold er den erosion af kysten, der årligt gnaver sig ind i området. En dyrebar kystsikring Der er kontakt til arkitekt Jan Utzon vedrørende Jørn kan være påkrævet. Endelig er der ejerforhold, som Utzons ”tabte projekt” til Langelinie (konkurrencefor- skal afklares, da den nuværende lejekontrakt på area- slag fra 1953). let ved Marinastationen kun løber frem til 2023. Arkitekt Jan Utzon har taget mod invitationen til at Det bemærkes, at Guldborgsund Kommune har indledt komme på besøg i Gedser for at give et bud på, om en dialog med Forsvaret vedrørende fremtiden for For- faderens tidligere konkurrenceforslag til Langelinie i svarets bygninger på Gedser Odde, som ligger mere København kan modificeres til at blive opført på Ged- yderligt end Marinestationen (den gule bygning), og ser Odde. som skal rives ned pga. truende kysterosion. Samlet budget: Der kan ikke sættes beløb på, før pro- Parkeringsforhold: Friisenfeldt foreslår, at der skal ar- jektet er udviklet. bejdes på, at få parkeringen væk fra kysten, og ønsker Kontaktperson: Marianne Reinhardt, Bygge og Plan, og ikke, at der skal kunne køres ud til Marinestationen. Christian Frederiksen, Erhverv, Turisme og EU, Guld- Skal man det, kræver det en forhandling af lejekon- borgsund Kommune. trakten. Friisenfeldt ejer jorden, hvorpå Marinestatio- nen ligger.

Det er vigtigt, at man nøje overvejer den udvikling, som man ønsker på Sydspidsen, og først træffer sine valg derefter.

Konkylien

30 SCANDLINES BANEDANMARK OG DSB Den væsentligste medspiller i forbindelse med Gedsers Både BaneDanmark og DSB skal, som aktører på hav- satsning på turisme er uden tvivl Scandlines, der med neområdet, tages med på råd, når der skal diskuteres færgeoverfarten Gedser-Rostock årligt fragter ca. 1,7 udviklingsmuligheder på arealet. mio. passagerer over Østersøen. DSB og BaneDanmark er vigtige at få i dialog angå- Der er en positiv forventning til et fortsat behov for ende fremtidsplanerne for banedriften, da både en linjen Gedser-Rostock, også efter Femernbroen er byg- forøgelse af togdriften eller en eventuel nedlæggelse get. af banen har stor betydning for udviklingspotentialet i området. Gedser vil i fremtiden skulle satse på turisme og op- levelsesøkonomi, og da Scandlines også ser et kom- Alle bane- og færgebygninger på nær Remisen ejes af mercielt marked i endagsturisme, er det vigtigt at få Scandlines, mens jernbanearealerne og spor ejes af etableret et samarbejde til fælles bedste. Visit Guld- BaneDanmark og et areal vest for sporene ejes af DSB borgsund vil være en naturlig samarbejdspart. Ejendomme.

Scandlines er meget positiv overfor og interesseret i, Der er forslag fra en arbejdsgruppe om at indrette en at der sker en udvikling i Gedser, som kan tiltrække ”Boldts café” i Gedser Station, der i sin tid dannede endagsturister. Scandlines kan formidle tilbuddene og rammen om Korsbæk Station i serien ”Matador”. bringe passagererne til Gedser. Deres erfaring er, at der er efterspørgsel efter endagsturistmål fra Rostock- Samlet budget: Der kan ikke sættes beløb på, før pro- regionen. jektet er udviklet Kontaktperson: Scandlines har planer om udbygning af færgetrafik til BaneDanmark modullastbiler og har en forventning om en stigende Indkøb & Ejendom, Areal og Miljø trafik på Rostock-Gedser overfarten. Der er planer om Amerika Plads 15 meget store investeringer i udbygning af havneanlæg 2100 København Ø og indkøb af nye færger. Der er tale om, at det skal [email protected] være en ”hel” løsning omkring deres tilkørsels- og be- tjeningsforhold. Afgørelsen om den fremtidige udbyg- DSB Ejendomme ning er ikke endeligt besluttet. Projektudvikling, Planlægning og udlejning Kalvebod Brygge 32 Det må forventes, at Scandlines vil investere et stort 1560 København V beløb i forbindelse med de kommende ombygningspla- ner på havneområdet, bl.a. med ændring i opmarch- REMISEN arealerne, da fremtidig rentabel færgedrift kræver, at Den gamle Remise, som ejes af ”Bevaringsforeningen køretøjerne kommer hurtigt af og på færgen, da den Gedser Remise”, anvendes i dag til jernbanemuseum ligger kort tid i havn. på foreningsbasis. Udover det skiftende jernbanema- teriel, der er udstillet inde i remisen, bliver der i løbet Scandlines har klart udtrykt over for kommunen og af sommeren og skolernes efterårsferie kørt med Bevaringsforeningen for Gedser Remise, at arealet, veterantog mellem Nykøbing F. og Gedser Remise. I hvor Gedser Remise ligger, ikke indgår i deres frem- Remisen foregår der derudover løbende små arrange- tidsplaner. menter med teater, loppemarked, særudstillinger samt meget andet spændende. Remisen har et stort behov Scandlines har udtrykt, at det er meget presserende for istandsættelse, og foreningen har ikke midlerne med en omfartsvej i Nykøbing F., og at omfartsvejen hertil. ”Bevaringsforeningen Gedser Remise” ejer byg- omkring Nykøbing F. er en meget vigtig forudsætning ningerne og grunden. for Gedser-Rostock-rutens forventede succes i fremtiden. Remisens fremtid er betinget af, at der både findes midler til at sætte Gedser Remise i stand, samt at der Scandlines langsigtede fixpunkt, når man overvejer kommer gode forslag til, hvad remisen i fremtiden skal investeringer i ruten, er 2021-2025. Den faste Femern bruges til. Bælt-forbindelse forventes at stå færdig i 2018. Der er igangsat en undersøgelse af, hvad det vil koste Samlet budget: Der er tale om en milliardinvestering at sætte Gedser Remises klimaskærm i stand, som (Dkr.). er meget påkrævet for at forhindre et videre forfald. Kontaktperson: Det er en forudsætning at kende dette beløb, for at Scandlines Danmark A/S der kan tages stilling til remisen fremtid og vurdere, Dampfærgevej 10 om den kan indgå i den videre planlægning. Der skal 2100 København Ø dernæst skabes et samarbejde omkring istandsættelse Tlf.:33 15 15 15 af remisen og udarbejdes en samlet plan for Gedser Remises fremtidige indhold med fokus på formidling og turisme. Foto: 154-5417 (Bjørk)

31 Gedser Remise Gedser Feriecenter

Der er fremsat forslag om, at Gedser Remise kan BÅDHAL bruges til et ”Kulturhus for turister (Pit Stop)” og være En privat investor har forespurgt om muligheden for at det første, passagerne møder og oplever, når de kom- opføre en bådhal, enten ved lystbådehavnen eller ved mer til Danmark med færgen. I Gedser Remise kan fiskerihavnen. Bådhallen skal bruges som klargørings- der være udstillinger, der fortæller om egnens historie, sted for lystbåde over vinteren. Udover bådhallen vil gives oplysning om besøgsmål, kunstudstilling, arbejder sikkert være behov for et værksted i forbindelse dende værksteder, restaurant, teater, afholdes koncer- med klargøring, reparation og vedligeholdelse af bå- ter og hvad egnen ellers byder på – og så en mindre dene. togudstillingsdel samt formidling af hele kulturmiljøet omkring jernbanen. Samlet budget: Ukendt Kontaktperson: Lokal investor, Flemming Ravn, Der er forslag til, at der her indgår formidling ved Nykøbing F. transmission af sælkolonien på Rødsand. FERIECENTERET OG CAMPINGPLADS Der er også forslag om et alternativt vandrerhjem, Gedser Feriecenter har ønske om at nedlægge cam- hvor der opstilles togvogne på skinner, som indrettes pingpladsen og opføre nye feriehuse, hvilket vil kræve til overnatning. en ændring af kommuneplanen. Visit Guldborgsund mener, der er en fremtid i forslaget om en ny 4-5 Jernbaneskinnerne kan bruges til dræsinebaner, hvis stjernet campingplads, eventuelt i nærheden af Frii- der ikke skal køre tog mere. senfeldt. Foto: 153-5336 (Bjørk) (GENTAGELSE!!) Samlet budget: Der kan ikke sættes beløb på, før Der er også et behov for at skabe bedre forhold til de projektet er udviklet mange autocampere, der kommer til byen. Det skal Kontaktperson: undersøges, om det er muligt ved den tidligere Øster- Formand for Bevaringsforeningen Gedser Remise søskole. Finn Frank Olsen Salimorvej 5 Samlet budget: Der kan ikke sættes beløb på, før 4875 Gedser projektet er udviklet. [email protected] Kontaktperson: Næstformand Henning H. Petersen, Tlf.: 57 17 10 24 Ejerlejlighedsforeningen Gedser.

32 PROJEKTER VIA SUPPLERENDE EU-MIDLER I Gedser er der mange interessante tilbud: Det Sorte TIL LANDDISTRIKTER Museum, Vandtårnet, Gedser Remise og de store naturoplevelser på Odden, langs kysten, stierne i I et samarbejde mellem Velfærdsministeriet og Føde- Kroghage, lystbådehavnen, fiskerihavnen, historiske vareministeriet er der givet mulighed for at søge om bygader, der knytter sig til jernbanens og færgedrif- supplerende EU-midler fra Landdistriktsprogrammet tens historie. gennem den lokale aktionsgruppe (LAG) til områdefor- nyelsen i Gedser og Gedser Odde. MEN der er også det lukkede fyrtårn, en lukket arki- tektonisk enestående og spændende kirke (bygget af Landdistriktsprogrammet har til formål at skabe vækst arkitekt P. V. Jensen-Klint), et Odde-projekt der mang- og udvikling i landdistrikterne og give befolkningen ler aktører omkring udstilling og formidling, Friisen- mulighed for at leve i og af landdistrikterne. Det kan feldts tilbud om at eksisterende bygninger kan bruges bl.a. ske ved at skabe attraktive levevilkår og nye ar- i turistmæssige sammenhænge, men som mangler bejdspladser i området. aktører, samt Gedser Remises bygninger som trænger til omfattende istandsættelse og en bredere fremtidig EU-midlerne kan supplere projekter, der er beskrevet funktion med et større kulturmæssigt indhold. og som indgår i byfornyelsesprogrammet. Der var ansøgningsfrist den 1. november 2008, hvor Hvordan får vi i samarbejde disse ender til at nå sam- der blev indsendt to ansøgninger med et samlet tilskud men i den kommende udvikling? på 3.780.000 kr. – Kan vi det, er der tale om en stor succes og opgra- dering af turismen. Netop det, som landsdelen skal Baggrunden for ansøgningerne er at søge at rejse flere leve af. midler til udvikling af Gedser og Gedser Odde til at gennemføre nogle af de anbefalinger, som foreligger i Foreningerne og ildsjælene tager alle deres tørn. De regi af forsøgsprojektet ”Lokale vækststrategier og by- arbejder alle hårdt for at skabe et godt menneskeklima fornyelse i udkantsområder”, juli 2008, samt som sup- i Gedser og for, at der er noget at byde på, når der plement til projekter i byfornyelsesprogrammet, hvor kommer gæster. De prøver virkelig at trække gæster en stor del af de beskrevne projekter bygger videre på til byen og området. anbefalingerne og konklusionerne i forsøgsprojektet. MEN foreningslivet og ildsjælene kan ikke alene bære Gennem den nu forløbne proces i forbindelse med udviklingen af den professionelle turisme (endagstu- udarbejdelse af områdefornyelsesprogrammet, med risme), som Scandlines også ser et stort potentiale i og borgermøder, arbejdsgruppemøder i de 4 nedsatte oplyser, at der er store muligheder for at fremme, bl.a. arbejdsgrupper samt møder med interesseorganisa- med besøgende fra Rostock, regionen omkring Rostock tioner/foreninger, (Galleriejer af Lærken, Friisenfeldt og Nordtyskland i det hele taget. Gods, Scandlines, DSB Ejendomme, kunstneren bag Gedser Lampen og byens unge) samt styregruppe- Her skal en professionel styring af udviklingen til, møder står det klart, at Gedser-området har store hvilket også forsøgsprojektet ”Lokale vækststrategier udviklingspotentialer. og byfornyelse i udkantsområder” foreskriver. Her tales der om professionelle partnerskaber omkring de Det er derfor vigtigt, at de udviklingspotentialer, der enkelte projekter. er i byen, med fokus på turisme og erhvervsudvikling, bliver udbygget til glæde og gavn for Gedser-borgerne Derfor er der behov for yderligere midler til at gen- og turisterne. nemføre denne type projekter parallelt med område- fornyelsen.

Midler, der kan muliggøre, at der igangsættes projekter ud over indholdet i områdefornyelsen. Projekter der skaber en bedre sammenhæng mellem de oplevel- sestilbud, der er i Gedser by og på Gedser Odde. Det kan ske ved at etablere et oplevelsesforløb, der tager turisterne med på en rejse gennem områdets unikke kulturhistorie, med mulighed for naturoplevelser ud over det sædvanlige. Desuden er der brug for en Gedser kan betegnes som ”porten til/fra Europa” projektudvikler, der kan sætte fokus på at iværksætte eller stedet hvor ”natur og mennesker er i en kon- ”fyrtårne” og andre projekter i byen med udgangs- stant bevægelse og har været det i århundrede”. punkt i de beskrevne potentialer og måske endda skabe nye udviklingsmuligheder. Som rejsende vil byen være det første, man ser til Danmark – ”Her begynder noget nyt” – Porten til Disse forudsætninger og ønsker ligger bag de to an- Danmark og Skandinavien. søgninger til Fødevareministeriet om supplerende EU- midler fra Landdistriktsprogrammet, som ministeriet har givet positivt svar på.

33 LAG-ansøgningerne omfatter 2 projekter: Naturen og den tætte tilknytning til havet er også unik for Gedser. Sydspidsen (Gedser Odde) med Sydstenen, 1. faunaen og fuglelivet er potentialer, der kan tiltrække ”Oplevelsessammenhænge mellem Gedser by flere turister til området. og Gedser Odde - mennesker og natur i bevægelse” (ansøgt 2.790.000 kr.) På Gedser Odde ligger den nedlagte Marinestation, der blev opført af Forsvarsministeriet i 1967 og indgik som Formålet med dette projekt er at udvikle potentialer en vigtig lyttepost under den ”kolde krig”. Bygningen i Gedser by og på Gedser Odde samt skabe et sam- står i dag tom, men trods manglende vedligeholdelse menhængende, oplevelsesrigt forløb mellem byen og er den stadig bygningsmæssig sund og mulig at reno- Sydspidsen (Gedser Odde), med mulighed for bevæ- vere og anvende aktivt på Sydspidsen. En istandsæt- gelse og naturoplevelser. Det samlede projekt skal telse af bygningen kan skabe et samlende oplevelses- understøtte gensidig vækst og udvikling samt styrke center på Odden, som kan anvendes til små gruppers helheden såvel i byen som på Odden. behov, såvel som til store udstillinger og events. FOTO Byens tilknytning til jernbanen og færgetrafikken giver Den igangværende proces har vist meget stor inte- sig til kende i den eksisterende bygningsmasse, som resse for Odden, både fra politisk hold og fra byens har store bevaringsværdige og kulturhistoriske kvalite- borgere og foreninger. Det er målet, at Sydspidsen ter, som – grundet den langsomme udvikling i byen – i (Gedser Odde) skal blive et attraktivt mål for turister høj grad er bevaret intakt. og lokale og gerne så hurtigt som muligt.

Gedser Lystbådehavn Langgade nordlig del

Langgade ved skole og kirke Langgade ved tidligere Lodsbygning

34 For at skabe en økonomisk bæredygtig udvikling er der 2. behov for en styrkelse af Gedser Odde i turistmæssig ”Erhvervs- og turismeudvikling i Gedser- sammenhæng, samtidig med at der sker en byforbed- O M R Å D E T ” (ansøgt 990.000 kr.) ring i Gedser by – og at der skabes et sammenhæn- gende oplevelsesforløb, der forbinder byen og Odden. Gedser-området har igennem de sidste 20 år været inde i en uhensigtsmæssig og negativ udvikling. For Med den ekstra indsats rettet imod et oplevelsescenter at vende denne udvikling har kommunen prioriteret at på Sydspidsen og et gennemtænkt forløb imellem Ged- igangsætte områdefornyelsen samt at få udarbejdet ser by og Gedser Odde kan der opnås synergi imellem en helhedsplan for Gedser, som skal tilvejebringe et de mange tilstedeværende ressourcer. grundlag, der visualiserer og beskriver mulige udviklingspotentialer og investeringsmuligheder i Gedser. Herved understøttes også den efterspurgte endagsturisme og kvalitative oplevelser til lokale borgere I det gennemførte forsøgsprojekt ”Lokale vækststrate- i et ellers forsømt og overset udkantsområde, hvor gier og byfornyelse i udkantsområder” var et af resul- uudnyttede potentialer er rigt til stede, men for tiden taterne en grundig kortlægning og mobilisering af de ligger uaktiveret hen. lokale ressourcer samt identifikation af relevante projekter og partnerskaber, som kommunen vil forsøge at videreføre i områdefornyelsen, der fortrinsvis tager afsæt i eksisterende ressourcer af social, kulturel og naturmæssig karakter.

Tilbage står en lang række veldefinerede potentialer for erhvervs- og turistmæssig udvikling, som ikke kan realiseres inden for de eksisterende rammer, men som er nødvendige for at skabe den langsigtede og øko- nomisk bæredygtige erhvervsudvikling, som området skal leve af i fremtiden.

Det strategiske sigte med projektet er at optimere de muligheder og realisere de erhvervs- og turistrelate- rede potentialer, der eksisterer i området, og som er nødvendige at understøtte, samt vende udviklingen i Gedser-området i en positiv retning. Til denne indsats kræves en professionaliseret indsats, der ikke falder ind under rammerne for områdefornyelsen.

Formålet med projektet er således at tage afsæt i og understøtte det øjeblikkelige løft, som områdeforny- elsen medfører, ved at identificere udefrakommende operatører og koordinere tværgående partnerskaber, tiltrække investeringer, koordinere udvikling og implementering af større udviklingsprojekter samt skabe kobling til den kapacitetsopbygning af lokale aktører, som finder sted i regi af områdefornyelsesindsatsen.

Sønder Boulevard

Kystlinie til Odden Grundlovsdag 2008 på Gedser Odde

35 Kapitel 7 DEN SAMLEDE STRATEGI FOR UDVIKLING I GEDSER-OMRÅDET

FORSØGSPROJEKTET ANBEFALER På baggrund af forsøgsprojektets anbefalinger og erfa- I rapporten ”Lokale vækststrategier og byfornyelse i ringer fra møder med lokale erhvervsaktører, grund- udkantsområder – et forsøgsprojekt på Fanø og i Ged- ejere og borgergrupper, har kommunen valgt at sætte ser” gives en række anbefalinger til private partnere, fokus på udviklingen i Gedser – herunder områdets borgere, foreninger, virksomheder, Lokale Aktions- bosætnings- og turismemæssige potentiale, hvilket grupper (LAG), vækstforaer, regioner og kommuner kræver en større indsats, end der kan opnås alene m.v. med områdefornyelsen.

Anbefalingerne til kommunen er: Byrådets vision for udvikling af Gedser sker derfor • Tag udgangspunkt i en politisk vision for udvikling af med en palet af tiltag i Gedser-området: området • Deltagelse i forsøgsprojektet om erhvervsudvikling • Tag teten og start processen, dvs. kortlæg lokale og bycentre ressourcer og aktører, aktivér lokale aktører i • Områdefornyelsen af Gedser by og Gedser Odde partnerskabsprojekter i en fælles vækststrategi i • Supplerende EU-midler via LAG-Guldborgsund samarbejde med lokale aktører og LAG og i synergi • Udarbejdelse af en helhedsplan for Gedser-området med regionale strategier • Fysisk planlægning • Åben op for at alle lokale aktører kan spille en • Relevante EU-støttede projekter central rolle i aktivering af lokale ressourcer for • Bygningsfornyelse. oplevelsesøkonomi • Sammensæt bred følgegruppe for processen og HELHEDSPLANEN opbyg tværsektoriel, kommunalt engagement, der Helhedsplanens mål er at være en katalysator for en er politisk forpligtende omfattende erhvervs-, turisme- og bosætningsmæssig • Hold åben dagsorden i processen, men styr proces- udvikling af Gedser. sen med projekter og strategi • Koordiner dialog og proces frem mod etablering af Helhedsplanen skal - ud over at optegne nogle klare og partnerskabsprojekter realistiske visioner - give mulighed for at se udviklings- • Forankr projekter og vækststrategi via koordinator, mulighederne belyst for en række prioriterede indsats- tovholder, tværsektoriel og politisk områder med en overordnet konkretisering af byg- • Viderefør projekter og vækststrategi via helheds- gemuligheder, arealbehov og samspil med de mange plan, områdefornyelse, lokalplaner, kommuneplan bindinger, der præger de kystnære områder omkring og kommuneplanstrategier. Gedser.

Helhedsplanen skal således også danne grundlag for rammer i kommuneplanforslaget og en rammelokalplan.

36 Projektet vil indgå og konkretiseres i helhedsplanen, og det vil blive understøttet gennem projekter, der kan søsættes gennem projektet ”Erhvervs – og turismeud- OMRÅDE- vikling”. FORNYELSEN

OMRÅDEFORNYELSEN Områdefornyelsen retter sig imod byforbedringer inden for det eksisterende bymiljø og kultur- og sociale EU-MIDLER BYGNINGS- tiltag, såsom forbedring af byrum, torve, pladser, op- (LAG) FORNYELSEN holdsarealer m.v., og kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler samt tiltag vedrørende særlige trafikale foranstaltninger. Områdefornyelsen bygger på et tæt samarbejde med borgere, foreninger, organisationer, institutioner, er- BYUDVIKLING hvervsdrivende og andre interessenter. Målet er stort I GEDSER engagement og ejerskab til projekterne – både i udviklings-, etablerings- og implementeringsfasen m.v.

ANDRE PROJEKTER FYSISK HELHEDS- Kommunen arbejder på at få andre projekter i gang til PLANLÆGNING PLANEN understøttelse af de ovenfor beskrevne tiltag, som skal ses i sammenhæng med de mange investeringsinteres- ser, der fremgår af investeringsredegørelsen. ANDRE OFFENTLIGE Bl.a. arbejdes der på et EU-Interreg projekt (Interface) OG PRIVATE med to hovedemner: INVESTER- 1. Improved Accessibility & Services of Passenger INGER Transport at corridor interfaces. Paletten af tiltag 2. Development of sustainable cross border tourism packages for an increased passenger exchange between the corridors.

Interreg-projektet skal være med til at understøtte FYSISK PLANLÆGNING endagsturismen og forbedringer af den service og de Kommunen står over for udarbejdelse af en ny kom- oplevelser, der gives rejsende mellem landene og på muneplan, og i den sammenhæng vil rammerne for deres videre rejse med mulighed for brug af den of- Gedser-området blive taget op til revision med den fentlige transport. Rostock bystyre er samarbejdspart hensigt at understøtte en byudvikling målrettet ud- i projektet. viklingen inden for bosætning, erhverv og turisme og heraf afledte interesser for investeringer i området. Bygningsfornyelse Når der gennemføres områdefornyelse for et område LAG-PROJEKTET ”ERHVERVS- OG TURISMEUDVIKLING kræves det, at der samtidig sker en opgørelse af beho- I GEDSER-OMRÅDET” vet for bygningsfornyelse. I forbindelse med udar- Formålet med dette projekt er at understøtte det bejdelse af byfornyelsesprogrammet er der foretaget øjeblikkelige løft, som områdefornyelsen og helheds- en vurdering af behovet for bygningsfornyelse blandt planen medfører ved at identificere udefrakommende områdets boliger. operatører og koordinere tværgående partnerskaber, tiltrække investeringer, koordinere udvikling og imple- Det er vigtigt, at der opnås en indsats til forbedring mentering af større udviklingsprojekter samt skabe af boligmassen med det formål at skabe tidssvarende kobling til den kapacitetsopbygning af lokale aktører, boliger og dermed få boligejerne til at vise interesse som finder sted i regi af områdefornyelsesindsatsen og for at indgå i projekter til forskønnelse og forbedrin- virkeliggørelsen af helhedsplanen. Dette vil ske gen- ger af boligerne. Kommunen har opgjort det samlede nem en professionaliseret indsats (projektudvikler). behov til istandsættelse af boliger i området til ca. 7.5 mio. kr. LAG-PROJEKTET ”OPLEVELSESSAMMENHÆNG MEL- LEM GEDSER BY OG GEDSER ODDE – MENNESKER OG Staten har afsat en særlig pulje på 50 mio. kr. til NATUR I BEVÆGELSE” bygningsfornyelse i områder med områdefornyelse. Dette projekt er et konkret tiltag til fremme af turis- Kommunen kan søge midler fra puljen i forbindelse me, idet der med projektet skabes oplevelsessammen- med ansøgning om godkendelse af program til områ- hæng mellem Gedser by og Gedser Odde. defornyelse. Byrådet har besluttet, at denne mulighed for at skabe forbedringer i området også skal indgå i den samlede palet af tiltag i Gedser.

37 Kapitel 8 PROJEKTER UNDER OMRÅDEFORNYELSE

1. BYFORSKØNNELSE I GEDSER BY Illustration: udarbejdes af sbs-rådgivning – sættes ind. Hvad går idéen ud på? • Projektet er en del af projektet ”Oplevelsessammen hæng mellem Gedser by og Gedser Odde” – (omtalt under projekter gennemført ved supplerende EU- midler) • At udarbejde en helhedsplan for forskønnelse og forbedring af det eksisterende bymiljø med fokus på Langgade og Sdr. Boulevard • At skabe et nyt spændende bytorv ved kirken og busholdepladsen • At skabe større trafiksikkerhed • Bedre sammenhæng/forbindelse mellem Gedser by og Gedser Lystbådehavn/Kroghage • At udarbejde en overordnet plan for skiltning og byinventar (designmanual) • At udvikle og implementere ”Gedser-lampen” i en sammenhæng med de nye gadelamper på Langgade og Sdr. Boulevard • At forlænge fortov/sti på Sdr. Boulevard (sydsiden) • At gennemføre initiativer til sikring af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger.

BARRIERER • Koordinering af trafikafvikling Gedser by og f æ r g e r n e • Manglede adgang over jernbanesporet • Koordinering af forhold vedrørende forsynings ledninger.

PLANFORHOLD Projektet er i overensstemmelse med kommune planens overordnede målsætninger. Model af Gedser-lampen Projektet skal indgå i og udvikles som en del af udarbejder af kunstner helhedsplanen for Gedser. Erik Mortensen, Nykøbing F.

38 Skitseforslag november 2008 Skitseforslag november 2008

PARTER OG INTERESSENTER - Gedser Bylaug/Gedser Grundejerforening - Bevaringsforeningen Gedser Remise - Arbejdsgruppen bag ”Gedser-lampen” - Foreningen til Vandtårnets bevarelse - Kirken og menighedsrådet - Museet Lolland-Falster - Friskolen Østersøen - Scandlines vedrørende trafikafvikling i forhold til - Trafikselskabet (Movia), der betjener bustrafikken færgen/byen og parkareal ved kirken m.v. - Politiet (trafiksikkerhed) - Erhvervsdrivende - Visit Guldborgsund vedrørende ”Oplevelsessammen- - Gedser Net hæng Gedser By og Gedser Odde” - BaneDanmark i forhold til adgang over sporarealet - LAG-Guldborgsund – vedrørende ”Oplevelsessam- - SEAS-NVE vedrørende gadebelysning menhæng Gedser by og Gedser Odde” - Ledningsejere - Gedser Bevaringsforening - Guldborgsund Kommune – relevante fagområder

39 ØKONOMI, BUDGET I alt 4.000.000 kr. Idéforslag

FINANSIERING Projektet finansieres af midler fra områdefornyelsen og Gedser By supplerende EU-midler via LAG (”Oplevelsessammen- • Forbedre det eksisterende bymiljø hæng Gedser by/havn og Gedser Odde/Friisenfeldt”, • Forskønne Langgade og de omkringliggende ”Noget at komme efter”). områder • Der skal udarbejdes en helhedsplan for indsat- Eksterne midler søges eventuelt til særlige byrumsud- sen i området inden igangsætning smykninger. • En løsning af trafikafviklingen med trafikdæmp- ning, f.eks. ved indkørslen til byen, skolen og AFLEDTE KONSEKVENSER kirken • Projektet indgår i projektet ”Oplevelsessammen- • Langgade skal beplantes med flere træer, så hæng Gedser by/havn og Gedser Odde/Friisenfeldt” det bliver en smuk lang allé eller alléstruktur på • Markerer området omkring Friskolen, kirken og bus- udvalgte strækninger holdepladsen som det centrale sted i byen • En overordnet plan for placering af byrumsin- • Der opnås en trafikregulering i Langgade. ventar (borde, bænke, skraldespande, blomster, buske, eventuel grill) SUCCESKRITERIER • En overordnet plan for skiltning og information • At der skabes større tryghed for de bløde trafikanter (skilteplan & designmanual) • At forløbet fra Gedser Landevej mod Odden bliver • En stor flot tavle op med kort over Gedser samt smukkere oplysninger om, hvad og hvor der er åbent og • At der kommer flere besøgende/turister til byen arrangementer • At interessen for at etablere erhvervsvirksomheder • Bedre/flere skilte op i fx Langgade (ofte ved og bosætning i Gedser øges turisterne ikke, hvilken vej de befinder sig på) • At der skabes tradition for at afholde fælles arran- • At blomsteropsatser (kaldes galgerne) fjernes gementer ved ”bytorvet” til gavn for byens borgere • At der fjernes ukrudt og slås græs oftere på of- og besøgende fentlige arealer • At byens unikke kulturværdier bevares og istand- • At der skabes et spændende bytorv på pladsen sættes. mellem kirken og busholdepladsen.

Idéforslag (sættes i faktabokse) Gedser-lampen Billedkunstner og designer Erik Mortensen har lavet forskellige forslag til en unik gadelampe, som Gedser Bylaug ønsker opstillet på udvalgte pladser i byen.

• Belysningen af Langgade og Sdr. Boulevard sker ved Gedserlampen på begge sider af vejen/ gaden • Der skabes specifikke rum, såkaldte sektioner, på Langgade og Sdr. Boulevard, hvor Gedser- lampen anvendes til belysning. En standard gadelampe (Icon-lampen) som aftales med SEAS-NVE, anvendes til belysning af de øvrige dele af gaden. (Udskiftning af de eksisterende gadelamper er i gang).

Fortov forlænges på Sdr. Boulevard i sydsiden • Fortovet i sydlige side, det sidste stykke på Sdr. Boulevard, ønskes videreført ud til, hvor bebyg- gelsen slutter • Vejen til Gedser Odde skal fortsætte via en strandpromenade ud langs Sdr. Boulevard • Imellem vejen og fortovet kan der lægges store sten • Bænke og borde opsættes på hele strækningen efter behov.

Skitseforslag november 2008

40 AFLEDTE KONSEKVENSER 2. NATUR OG OPLEVELSESSTIER M.V. • Projektet indgår i projektet ”Oplevelsessammen- hæng Gedser by/havn og Gedser Odde/Friisenfeldt” HVAD GÅR IDÉEN UD PÅ? • Styrke sammenhæng mellem Gedser by/havn og • Projektet er en del af projektet ”Oplevelsessam- Gedser Odde og fyret menhæng mellem Gedser by og Gedser Odde” (om- • Skabe attraktion for natur- og kulturturisme. talt under projekter gennemført ved supplerende EU-midler) SUCCESKRITERIER • Skabe attraktion på Gedser Odde/Friisenfeldt • At der på Gedser Odde skabes ”noget at komme • Skabe oplevelsessammenhæng mellem Gedser by/ efter” havn og Gedser Odde/Friisenfeldt • At der etableres stiforbindelse med oplevelsesværdi • Oplevelsessti langs kysten til Odden fra Gedser by til Gedser Odde • Sti langs skel til Gedser Fyr • At flere turister besøger byen, Odden og øvrige • At udarbejde koncept for og placering af info-skilte i attraktioner i området forløbet • At Gedser Fyr bliver åbnet for publikum i større • Placering af raste-/hvilesteder (”tænke-tanker” omfang end i dag bænke) og eventuelt shelters i forløbet. • At flere fastboende og sommerhusgæster benytter sig af natur og kulturoplevelser BARRIERER • At information om områdets natur og kulturherlig- • Der skal tages hensyn til den specielle flora og fau- heder bliver lettere tilgængelig. na ved udvælgelse af steder til placering af shelters Ideforslag – (sættes i fakta-bokse) • Der skal indgås aftale med Friisenfeldt angående brugsret eller overtagelse af areal vedrørende sti langs sydkysten og til Gedser Fyr Idéforslag • Der skal i hvert enkelt projekt tages særlig stilling til driftsudgifter • Der skal tages stilling til afledte driftsudgifter. Marinestationen (kort sigt): Istandsættelse af eksisterende bygning til udlån til formidling af natur, PLANFORHOLD: kultur, geologi, kunst m.m., udstilling m.v. cafe, Projektet er i overensstemmelse med kommune ishus m.v. planens overordnede målsætninger. Skal koordineres med Aganda21-mål. Projekt for Gedser Odde på langt sigt. Følgende forslag foreligger: PARTER OG INTERESSENTER • Overnatning, formidling, udstillinger, værkste- - Friisenfeldt Gods der m.v. på Marinestationen - Gedser Bylaug/Gedser Grundejerforening • Overdrev på Gedser Odde og aktiviteter på - Idrætsforeninger Friisenfeldt, natur- og fritidscenter - Det Sorte Museum • Nyt byggeri v/Klemmensen og Nielsen, tegnet - Børnehaven Strandloppen af PLH arkitekter - Fuglestationen/Dansk Ornitologisk Forening • LAG-forslag til ombygning af huset, tegnet af - Skov og Naturstyrelsen, SNS vedrørende ”Oplevel- ETN Arkitekter sessammenhæng Gedser By og Gedser Odde” • Kontakt til arkitekt Jan Utzon - Det Falsterske Digelag • Fra Istid til Nutid – inspirationsmateriale - Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite • Mulighed for endagsturisme, v/lektor Gorm - Visit Guldborgsund vedrørende ”Oplevelsessammen- Nielsen hæng Gedser By og Gedser Odde” - LAG-Guldborgsund vedrørende ”Oplevelsessam- • Forbedring af parkerings- og adgangsforhold menhæng Gedser By og Gedser Odde” • Sydstenen i en anden kontekst (plade med - Museet Lolland-Falster kompasnål) - Gedser Net • Kende planer for forsvarets bygninger – dialog - Projektet: “Erhvervs og Turismeudvikling i Gedser- • Legeplads på Sydspidsen (børnenes forslag) området” • Åbning af Gedser Fyr, så der er adgang i turist - Guldborgsund Kommune – relevante fagområder sæsonen maj-september • Friisenfeldt – som et aktiv for Gedser Odde ØKONOMI, BUDGET – Friisenfeldts bygninger anvendes til erhverv I alt 500.000 kr. og turisme • Formidling af Fuglestationen FINANSIERING • Fugleobservationsskærm m.v. Projektet finansieres af midler fra områdefornyelsen og • Oplevelsessti langs kysten til Odden supplerende EU-midler via LAG (”Gedser by/havn og • Sti langs skel til Gedser Fyr – så fyret kan Gedser Odde/Friisenfeldt”, ”Noget at komme efter’”). holdes åbent – gerne flere dage om ugen Udvikling af projekter (”Fyrtårn-projekt”) på Gedser • Infotavler vedrørende fugle (børnenes ønske) Odde forudsætter eksterne private eller fondsmidler.

41 3. PARKER OG UDENDØRS MØDESTEDER SUCCESKRITERIER • At mindst 50 % af børn og unge benytter aktivitets- HVAD GÅR IDÉEN UD PÅ? parken 3 gange om ugen • Etablering af mødesteder og aktivitetsparker mål- • At mindst 25 % af øvrige aldersgrupper benytter rettet motion, bevægelse og udendørsoplevelser for mødestederne 1 gang om ugen alle aldersgrupper • At de forbedrede tilbud til børn og unge kan tiltræk- • At indrette en sansehave ved Pr. Alexandrinegade ke børnefamilier til Gedser • At indrette Skovgårdsstien med aktiviteter for børn • At de unge får ejerskab til projektet omkring akti- og unge vitetsområdet ved Skovgårdsstien, bl.a. ved, at de • Forbedring af arealet ved branddammen ved Fisker- inddrages i processen gade og Ankerpladsen • At der bliver etableret flere grønne oaser i byen til • At udarbejde helhedsløsning og koncept for udform- aktiviteter, rekreation og ophold ning og placering af by-rastepladser og shelters • Et område hvor det er godt at bevæge sig, et sted • At udarbejde koncept for og placering af info-skilte børn og unge kan få udfordringer, et sted hvor man for Gedser-området som helhed. kan opholde sig og lave nogle ting sammen samt et sted, hvor børn og forældre kan hygge sig sammen. BARRIERER • Der skal tages hensyn til den specielle flora og fau- Idéforslag (– sættes ind i faktabokse) na, ved udvælgelse af steder til placering af shelters • Der skal i hvert enkelt projekt tages særlig stilling til driftsudgifter • Der skal sikres ejerskab til mødestederne.

PLANFORHOLD • Projektet er i overensstemmelse med kommune planens rammebestemmelser • Skal koordineres med KRAM-projektet • Skal koordineres med Aganda21-mål.

PARTER OG INTERESSENTER - Gedser Bylaug/Gedser Grundejerforening Idéforslag - Børn og unge - Idrætsforeninger - Det Sorte Museum By rastepladser og shelters - Friskolen Østersøen • Der skal arbejdes med et ens koncept og design - Børnehaven Strandloppen for udformningen af by-rastepladserne (små - Pilehytten opholdssteder, med ly for vejr og vind, placeret - Lokalhistorisk Arkiv på steder, så der er mulighed for at nyde de - Kulturhuset Blæksprutten smukke omgivelser, naturen, dyrelivet, udsigten - Fuglestationen mht. især Kroghage over havet m.m.) og shelters, (en kombineret - Skov- og Naturstyrelsen hytte- og overnatningsplads), så der opnås en - Visit Guldborgsund vedrørende ”Oplevelsessammen- ensartethed hæng Gedser By og Gedser Odde” • Der kan tilknyttes en arkitekt eller landskabsar- LAG-Guldborgsund vedrørende ”Oplevelsessammen- kitekt til at tegne på shelters og by-rastepladser hæng Gedser By og Gedser Odde” • Den endelige placering og antal indarbejdes i en Gedser Bådelaug mht. infoskilte, by-rastepladser m.v. helhedsløsning for området Guldborgsund Kommune, Kultur- og Fritidsafdeling og • Der skal være adgang til offentlige toiletter tæt Natur- og Miljøafdeling på shelters, eller der skal indrettes primitive toiletter i nærheden. ØKONOMI, BUDGET I alt 400.000 kr. Sansehave ved Pr. Alexandrinegade • Bylauget vil gerne oprette en sansehave til den FINANSIERING voksne/ældre del af byens borgere Der søges om supplerende midler fra Friluftsrådet og • Et sted hvor de voksne kan mødes under mere evt. andre pulje og fonde. rolige forhold • Et sted hvor de kan mødes og spille f.eks. pe- AFLEDTE KONSEKVENSER tanque m.m. Mødesteder og aktivitetspark vil være med til un- • Sansehaven kan f.eks. bygges op i labyrintform derstøtte kommunens målsætning som formuleret i • En slags oplevelsesområde med buske, planter, KRAM-politikken. træer, pergolaer, bænke, borde og en grillplads • Masser af fryd for øjet og lugtesansen • Et sted hvor turister kan gå hen og spise deres madpakker m.m.

42 4. MEDBORGER- OG KULTURHUS ... fortsat Skovgårdsstien HVAD GÅR IDÉEN UD PÅ? • Skovgårdsstien, ved børnehaven og det tidligere • At undersøge muligheden for et samlet multimed- klubområde, ønskes indrettet til et grønt, stort, borger- og kulturhus i Gedser dejligt område med aktiviteter for børn og unge • Undersøge mulighederne for at åbne et klubhus og byens turister. til de unge i sammenhæng med en aktivitetspark, • Der ønskes udarbejdet en helhedsplan for områ- projekt 3. det, som koordinerer de fremkomne forslag til aktiviteter i området: BARRIERER - nye legeredskaber • Der er i dag to medborger- og kulturhuse med hver - en cykel-crossbane gennem skoven deres funktioner. Blæksprutten kører i dag som - tov i træer, så børnene kan svinge sig i dem frivilligprojekt under Social og Sundhed, mens det - borde og bænke tidligere bibliotek kører på foreningsbasis under - grillplads Børn, Skole og Kultur. Borgerne er glade for begge - overdækkede pavilloner, så man kan sidde og funktioner spise i tørvejr • Fremtidige planer for den nedlagte SFO, (kommu- - cykelbane til de små nens ejendom) skal afklares. - udendørs sauna - renovering af basketbanen PLANFORHOLD - volleyball • Der er ingen aktuelle planer om at nedlægge kultur- - mere jord på den nuværende kælkebakke huse i Gedser - en forhindringsbane • Projektet kan tages op i forbindelse med Helheds- - shelters plan for Gedser - streetboardbane • Projektet er i overensstemmelse med kommunepla- - klatrevæg nens rammebestemmelser. - parcour-bane - legeplads for de helt små i naturmaterialer PARTER OG INTERESSENTER - puslespil i stort format - Blæksprutten - paintball - Lokalhistorisk Arkiv - skøjtebane - Det Sorte Museum - gokartbane - Bevaringsforeningen Gedser Remise - minigolf - Idrætsforeningen - bane til bueskydning - Gedser Grundejerforening - pariserhjul - Gedser Bylaug - dyr - Byens børn og unge. - ridning - Menighedsrådet - naturmuseum, billeder af områdets dyr - Friskolen Østersøen - crossbane til knallerter - Børnehaven Strandloppen / dagplejen - trampolin - Foreningen til Vandtårnets bevarelse - hoppepude - Naturskolen - hinkeruder - Gedser Boligselskab - Ældreråd/klub Branddam ved Fiskergade - Diverse klubber og foreninger • Branddammen skal renses op, så det igen bliver - Guldborgsund Kommune – Kultur og Fritid, muligt at se vandet i dammen Bygge og Plan m.fl. • Der skal tyndes ud i vildtvoksende træer og buske i området, så pladsen bliver mere åben ØKONOMI, BUDGET • Ønsker om en lille oase midt i byen, med plads I alt 2.000.000 kr. til leg og en rolig hyggestund ved branddammen • Det er ønskeligt, at der bliver pænt og hygge- FINANSIERING ligt, og at der opsættes 2-3 sæt solide bænke Supplerede finansiering til indretning af multianven- med borde. deligt medborger- og kulturhus, herunder klubhus til børn og unge, skal søges – f.eks. i Lokale- og Anlægs- Forbedring af stier på Kroghage fonden. • På arealet ved Kroghage, som er et fint rekrea- tivt grønt område, ønskes der en trimning af AFLEDTE KONSEKVENSER områdets stier, eventuelt belægning med grus Multikulturelt medborger- og kulturhus vil kunne være på hovedstierne en attraktion for fastboende og dermed trække flere • Desuden skal der være bedre anvisning på børnefamilier til Gedser. stierne - markerede stier med pile (rød, blå, Styrke områdets rige foreningsliv, der er en ressource gul) – og der kan opsættes nogle pavilloner og i forhold til udvikling af oplevelsesøkonomi. shelters i området.

43 SUCCESKRITERIER 5. PROJEKTER MÅLRETTET BØRN OG UNGE • At der skabes gode fysiske rammer for byens kultur- og foreningsliv HVAD GÅR IDÉEN UD PÅ? • At et multianvendeligt kulturhus styrker foreningsli- • At igangsætte events, der kan engagere byens børn vet i byen og unge til at deltage i planlægning og gennemfø- • At der skabes tilbud og aktiviteter til byens børn og relse af projekter, som er målrettet dem. unge. BARRIERER Projekterne skal gennemføres inden for en forholdsvis kort tidshorisont for at fastholde og engagere børn og Idéforslag unge.

PARTER OG INTERESSENTER • Kultur- og medborgerhus(e) - Alle Gedsers børn og unge • Samle kultur og fritidstilbud - Friskolen Østersøen • Tilbud til de unge – eventuelt indendørs møde- - Sydfalsters Idrætsforening og samlingssted - Kommunens SSP og kulturkonsulent. • Foreningsnetværk • Online booking af faciliteter, vedligeholdelse ØKONOMI, BUDGET og eventuelt forbedring af hjemmesiden (også I alt 50.000 kr. målrettet turister) • Nye udviklingsprojekter i foreningsregi og til- FINANSIERING svarende (ikke drift) Gennem områdefornyelsen og eventuelt suppleret med • Fitness i tidligere SFO – i foreningsregi andre tilskud og puljer. • Den tidligere fritids- og ungdomsklub ønskes åbnet AFLEDTE KONSEKVENSER - netcafe Vil kunne få børn og unge gjort engageret i relevante - pool (bord) projekter og dermed styrke deres ejerskab og inte- - bowling resse som brugere af projekter. - bordtennis - hip-hop dans SUCCESKRITERIER - parcourbane At få 50% af byens børn og unge engageret i et eller - fitness flere af de projekter, der gennemføres inden for de før- - solarium med tre enheder ste 2 år, og som er målrettet børn og unge (klubhus, - træningscenter aktivitetsareal, legeplads for de små). - ungdomshus m. opsyn - klub for alle - billard - tv-stue 6. INFORMATION OG FORMIDLING - sodavandsautomat - musikrum (lytte til musik) HVAD GÅR IDÉEN UD PÅ? - styrketrænings- og solcenter - klub for store og • Bevaring af kulturmiljøet i færgehavnen små • Markedsføring af lystbådehavnen - knallert- og scooterværksted • Formidling af havnens historie • Igangsætte små private initiativer, der smitter af på andre borgere i byen - positiv påvirkning • Formidling af byens kulturhistorie – herunder byg- ningskultur • Pris for byens flotteste forhave og/eller bygnings renovering • Vejledning om bygningsbevaring • Information og skilteplan (designmanual) • Tilgængelig information – hvor ind man møder Gedser

BARRIERER • Formidling til turister skal i høj grad kobles med færgeterminalen • Opmærksomhed på at info-tavler skal udarbejdes i et samarbejde med relevante parter • Restriktioner omkring skiltning – afhængig af lokalitet.

44 PLANFORHOLD Skiltning inden for strandbeskyttelseslinjen vil kræve Idéforslag særlig tilladelse.

PARTER OG INTERESSENTER • Kultur- og formidlingscenter i Remisen (turist- - Gedser Bylaug relateret) - Ornitologisk Forening • Transmission af sælerne på Rødsand - Scandlines • Formidling af funktioner, attraktioner m.v. - Visit Guldborgsund • Markedsføring af lystbådehavnen bl.a. - Museet Lolland-Falster i Marielyst - Bådelauget • Branding som miljøvenlig havn (Agenda21) - Grundejere • Udbud af natur-, kultur- og fuglevandring m.v. - Projektet skal koordineres med projektet til • Bevaring af kulturmiljøet i færgehavnen ”Oplevelsessammenhæng Gedser by og Gedser • Havnens historie skal fortælles Odde” • Formidling af kulturhistorien, herunder kirken, - Mulig koordinering med EU-Interreg projekt vandtårn, lodsbygningen, statsbaneboliger, - LAG-Guldborgsund banegårdsbebyggelsen m.v. - Guldborgsund Kommune - relevante fagområder • Formidling af Gedsers og Oddens historie • Vejledning om bygningsbevaring/bevarende ØKONOMI, BUDGET lokalplan I alt 300.000 kr. • Positiv påvirkning til eget ansvar for, at byen og omgivelserne er pæne og ordentlige FINANSIERING • Informationstavler generelt i byen. Finansieres gennem Områdefornyelsen – også afsatte Skilteplan – ens koncept midler til ”små hurtige succeser” kan indgå. Eventuelt • Foreningsnetværk mulige supplerende eksterne midler. • Online booking af faciliteter, vedligeholdelse og eventuelt forbedring af hjemmesiden Projektet indgår i projektet ”Udvikling af Erhverv og (også målrettet turister) Turisme” via supplerende EU-midler via LAG-Guldborg- • Sydstenen i en anden kontekst (plade med sund. kompasnål) • Formidling af Fuglestationen AFLEDTE KONSEKVENSER • Fugleobservationsskærm Turisten får lettere adgang til information om Gedser- områdets tilbud af attraktioner og kultur og naturvær- dier. Information skal være tilgængelig på lokaliteter og i oplevelsesforløbet fra byen til Odden m.v. 7. PROJEKTER TIL PARTNERSKABS SUCCESKRITERIER PROJEKTER OG PROJEKTER MED SMÅ • At byens og havnens historie bliver synlig for HURTIGE SUCCESER Gedser-borgerne og turisterne • At lystbådehavnen får flere medlemmer og HVAD GÅR IDÉEN UD PÅ? besøgende Erfaringen har vist, at det er vigtigt ved processen i • At flere rydder op på egen matrikel - til glæde for gennemførelsesfasen for områdefornyelsen at have en alle pulje til små ”hurtige” projekter. • At renovering/istandsættelse af ejendomme får en afsmittende effekt i byen Projektet er delvis koblet op til LAG-projektet ”Er- • At renovering af byens ejendomme udføres med hvervs- og Turismeudvikling i Gedserområdet”. hensyn til ejendommens oprindelige arkitektur og byggeskik Der er foreslået følgende aktiviteter: • At byen får en flot og ensartet skiltning. • At skabe bedre forhold for jollefiskere • At skabe bedre forhold for havkajakker • En forskønnelse af indkørslen til Gedser • Bedre toiletforhold for turister • Transmission af sælkoloniens liv på Rødsand • En ny badebro • Forskønnelse af skovarealet ”Trekanten” ved ind- kørslen til Gedser • Forbedring af stierne på Kroghage • Cykeludlejning til turister • At forbedre det lokale foreningsnetværk • Samarbejde med Travemünde-Rostock • Hjemkundskab for enlige mænd • Formidling af Fuglestationen • Sti langs skel til fyret.

45 Erfaringer viser, at der i forløbet vil opstå nye projekter og behov, der kan være med til at styrke processen Eksempler på projektsuccerer: og understøtte øvrige planlagte projekter. Derfor kan • At der kommer flere joller og strandfiskere i ikke alle projekter nævnes her. De projekter, der er lystbådehavnen nævnt, er eksempler. • At der kommer flere kajaksejlere i lystbådehav- nen BARRIERER: • At ”ankomsten” til Gedser bliver smukkere • Arealer kan være privatejede og vil kræve en dialog • At forbedring af badeforholdene trækker flere med ejerne besøgende til stranden • Åbne toiletter er ofte udsat for hærværk • At flere går ture på Kroghage • At der vedrørende partnerskabsprojekter skal være • At turister får mulighed for at leje cykler private midler eller tid til medfinansiering • At der arrangeres koncerter i byen med f.eks. • At områdefornyelsesmidler med lovgivningen har deltagelse fra Rostock eller andre byer begrænset anvendelsesområder – derfor vil ikke alle • At minimum 6 ældre mænd melder sig til mad- forslag og ønsker kunne gennemføres for område- lavning fornyelsesmidler. • At Fuglestationens besøgstal forøges • At Gedser Fyrs åbningstider for besøgende for- PLANFORHOLD øges Der kan være planforhold, der hindrer eller skal æn- Osv. – Mange projekter er slet ikke udtænkt dres for, at projektet kan gennemføres. endnu.

PARTER OG INTERESSENTER Afhænger af det konkrete projekt. 8. VEN TIL VEN INITIATIV Der bliver gennemført ansøgningsrunde 2 gange om året, og ansøgninger behandles af Styregruppen. HVAD GÅR IDÉEN UD PÅ? Hjemkundskab for enlige mænd (2 mænd bliver 4 ØKONOMI, BUDGET mænd). Ideen er at initiativtagerne 2-3 mænd inviterer I alt 950.000 kr., fordelt med 350.000 kr. til partner- én hver – første gang. Efterfølgende kan de nye invite- skabsprojekter og 600.000 kr. til projekter med små rer én hver, så gruppen udbygges. Deltagerne kan der- hurtige succeser. med være med til selv at udbygge projektet. Målet er at lære at klare sin egen hverdag med mad og rengø- FINANSIERING ring gennem gode oplevelser. Dermed opleves større Til partnerskabsprojekter skal indgå ekstern medfinan- tryghed, selvværd og fællesskab i ordnede rammer. siering i form af penge eller arbejdskraft. Projektet indgår delvis i projektet ”Udvikling af Erhverv BARRIERER og Turisme”, via supplerende EU-midler via LAG-Guld- Det kan være svært at få ”lokket” nye medlemmer borgsund. med til noget nyt. Supplerende finansiering skal undersøges for hvert enkelt projekt. PLANFORHOLD Projektet passer ind i kommunens politik for “frivillig- AFLEDTE KONSEKVENSER projekter”. Erfaringen viser, at netop disse mere fleksible puljer er med til at styrke processen og dynamikken i processen PARTER OG INTERESSENTER og engagement både i Styregruppen og blandt bor- - Gedser Bylaug gere, interessenter og aktører. - Guldborgsund Kommune, Social og Sundhed - Medborger- og kulturhus SUCCESKRITERIER • At der kan iværksættes flere små og store effektful- ØKONOMI, BUDGET de projekter til at understøtte udvikling i bosætning, Midler gennem partnerskabspuljen og ”Små hurtige erhverv og turisme succeser”. • At der skabes dynamik i processen • At der iværksættes mindst 3 partnerskabsprojekter. AFLEDTE KONSEKVENSER Bedre sociale forhold og ansvar for egen hverdag.

SUCCESKRITERIER At mindst 6-8 personer deltager i projektet

46 ØKONOMIOVERSIGT OG TIDSPLAN

Projektemner Budget kr. Mulige anden finansiering Tidsplan

Byforskønnelse i Gedser by – fokus på: Lang- 4.000.000 Evt. søge eksterne mid- 2009-2010 gade og Sdr. Boulevard. ler til Gedser lampen og Projektet indgår delvis i LAG-projekt: ”Oplevel- kunst. sessammenhæng mellem Gedser by og Gedser Odde – mennesker og natur i bevægelse”

Natur- og oplevelsesstier, skiltning m.v. med 500.000 2009-2010 fokus på oplevelsessammenhæng mellem Gedser by og Gedser Odde. Projektet indgår i LAG-projekt: ”Oplevelsessam- menhæng mellem Gedser by og Gedser Odde – mennesker og natur i bevægelse”

Parker og mødesteder – fokus på: 400.000 Evt. søge eksterne midler 2010-2011 1. Aktivitetspark ved Skovgårdsstien, tidligere til inventar i aktivitetspark SFO og biblioteket (matr. nr. 3fi, 3gi, 3bv, alle for børn og unge Gedeskov huse, Gedesby) 2. Sansehave m.v. grønt areal på Pr. Alexandrine- gade, (matr. nr. 8a, Gedeskov huse, Gedesby). 3. Branddam ved Fiskegade, Anker-pladsen m.v.

Medborger- og Kulturhus – med fokus på: 2.000.000 Ansøgning ved Lokale- og Proces 2010 Fremtidssikring af medborger- og kulturhus i Anlægsfonden m.v. 2011-2013 Gedser (multianvendeligt kulturhus)

Projekter målrettet børn og unge – særlige 50.000 Evt. ansøge relevante pulje 2009-2011 tiltag med børn og unges medvirkning og fonde m.v.

Information, formidling m.v. – fokus på natur, 300.000 2009-2012 kultur og historie Projektet indgår delvis i LAG-projekt: ”Erhvervs- og turismeudvikling i Gedser området”

Partnerskabsprojekter (350.000 kr.) og 950.000 Vedr. partnerskabs-pro- 2009-2013 Små hurtige succeser (600.000 kr.) jekter skal indgå eksterne Projektet indgår delvis i LAG-projekt: ”Erhvervs- midler. og turismeudvikling i Gedser området”

Supplerende EU-midler via LAG-Guldborgsund: 2.790.000 Målet er at skabe grundlag 2009-2011 ”Oplevelsessammenhæng mellem Gedser by og for endagsturisme Gedser Odde– mennesker og natur i bevægelse”

Supplerende EU-midler via LAG-Guldborgsund: 990.000 Målet er at skabe grundlag 2009-2011 ”Erhvervs- og turismeudvikling i Gedserområdet” for eksterne investeringer

47 Kapitel 9 BYGNINGSFORNYELSE

I forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsespro- For at skabe et overblik, er der desuden udarbejdet grammet er der foretaget en vurdering af behovet for kortmateriale med: bygningsfornyelse blandt områdets 509 boliger. – ejendomme opført før 1950 – ejerforhold (udlejningsboliger, ejerboliger) Først er der indsamlet BBR-oplysninger på alle ejen- – ejendomme med registreret byfornyelsesbehov, domme opført før 1950. Det er en prioritering at yde samt støtte til de ældste ejendomme, hvor behovet skønnes – samlet økonomisk overslag over ombygningsudgif- størst. (Desuden er størstedelen af byens ejendomme terne. opført før 1950). Den samlede registreringsrapport er det baggrunds- Ud fra BBR-oplysningerne er alle ejendomme med in- materiale, der lægges til grund for prioritering af de stallationsmangler og utidssvarende opvarmning blevet ejendomme, der efterfølgende kan søge om økonomisk udvalgt til en fysisk ydre registrering. Registreringen tilskud til bygningsfornyelse fra den særlige 50 mio. kr. er foretaget som en udvendig visuel registrering af tag pulje. og fag, i det omfang de enkelte ejendommes byg- ningsdele er tilgængelige. Dette for at anskueliggøre Der er opgjort et samlet behov på ca. 7.500.000 kr. til om der også er nogle ejendomme, som er væsentligt istandsættelse af boliger i området. nedslidte. Registreringen er suppleret med en fotore- gistrering. Kommunen ønsker på denne baggrund at søge om statsligt tilskud (vejledende udgiftsramme) fra den Der er desuden rettet henvendelse til den lokale særlige 50 mio. kr. pulje til bygningsfornyelse i Gedser fjernvarmeudbyder for at kontrollere, om ejendomme på 1.300.000 kr. med utidssvarende opvarmning, jf. BBR-registeret, er blevet koblet på fjernvarmeledningen.

Der er dernæst udarbejdet et datablad på hver enkelt ejendom. Der er skønsmæssigt lavet et økonomisk overslag over de samlede ombygningsudgifter på hver ejendom. Det samlede skønnede beløb er ca. 7,5 mio. kr.

48 J J E E V V E E

D D

N N

A A L L K K R R R AR A E P E P E IE S I S R R E D E D F F E R E ER E G S G S D ED GE G VESTRE STRAND VESTRE STRAND

S S

K D K D E R LE R L R Å R Å E E T V EN V N J ST DVEJE S ANDVE AN E E TR E E STR V S V J J J J E VE SV SO S SOLVEJ M LVEJ LM OL O H RH ER E G J G EJ J D VE J J ED V J E E N E VE R N VE EV FR E V E F E E L L B G E L P L B G K L P A K J L A Ø J A R Ø IR E A R IR E R B V . R B V . S S A S M A S M L H L L H L E O O E O O H X H X L S J L S J A M R E A M R E V N Ø V N P Ø N P N B E D B E D A G A G R R R R E E I K L IN K L N L E L E E A E A N G N S G S D A D A R S R S D Å M D Å M E G E EG E E E D S D D S D L K E IL K E I K O V K O V L L F L E F L E A A E I E J IS J N S N B B K G K G A A E G E G N N R S A R S K A K K G K D G E D E O A O N E A N E V D V D G T G T E E Å V Å E V E R D R J D Æ JE A Æ ERN A RNBA EG D BANE EG D NE L VE L R S VEJEN O R S JEN KO K S E G T S E G T D I AD IE A E A G A G U N AU N A Z D TZ D T L E L E O MO M J EJ LVE ELV KE INK E VIN E H V D J H D J A E A Æ E V Æ V V R V N TR V N T V E S EG S O G S O A S K A D K S D D S S D S K E O . K E O . L R O L R O D V D V S V S V Æ Æ N N G G E E S T SD T DR R . . B BO O U UL LE E V VA AR E R E D J D J E E R R D Ejendommen er benyttet af ejeren D

Ejendomme opført før 1950 Ejendommen er udlejet

L K AR R EP E RI S E D F ER E DS G GE Inkl. VESTRE STRAND Strandvej 35,36,39,40,42,44,46

S D K LE R ER Å V EN ST ANDVEJ E R VE ST J J VE SO S LVEJ LM HO ER G J J E J E ED V E V R EN V E F B G E LL P AL K J A R Ø IR E R B V . S A S M L H L O E O H X L S J A M R VE Ø N N P E D B G A R R E IN K LL E E A G N S D A R S D Å M E EG E D S D IL K E K O V L F L E A I E J N S B G K A G E N A R S K K D G E A O N E V D G T E V Å DE R JERN A Æ BANE LEG D VEJEN KO R S S E G T AD IE G A AU N LTZ D MO E EJ ELV INK E H V D J A E V Æ V N TR V EG S O A S K D D S S E O . K L R O D V S V Æ N G E S T DR . BO UL EV AR E D J E R D

Ejendomme med byfornyelsesbehov

49 FORSØG MED BYGNINGSFORNYELSE I Følgende ejendomme indgår herefter med hensyn TOMME ERHVERVSEJENDOMME ELLER NED- til ansøgning om ekstraordinær byfornyelses SLIDTE EJENDOMME I FORBINDELSE MED ramme til bygningsforbedringer i henhold til byfor- AT TILTRÆKKE IVÆRKSÆTTERE nyelseslovens bestemmelser om støtte: I forsøgsprojektet ”Lokale vækststrategier og byfor- Danmarksgade 3 Pr. Alexandrinegade 2 nyelse i udkantsområder” konkluderes, at Gedser- Danmarksgade 14 Pr. Alexandrinegade 23 områdets udfordringer – hvad aktivering af ressourcer Danmarksgade 20 Pr. Alexandrinegade 24 angår, først og fremmest ligger i erhvervsaktørerne, Engvejen 9 Smedevej 3 der nærmest er fraværende i området og dermed ikke Engvejen 15 Sdr. Boulevard 2 bidrager til oplevelsesøkonomien. Engvejen 19 Sdr. Boulevard 3 E. Schiødtsgade 3 Sdr. Boulevard 10 Hertil kommer, at Gedser-området er præget af mange Genvej 3 Sdr. Boulevard 14 funktionstomme bygninger, især er det erhvervsbyg- Genvej 10 Stationsvej 2 ninger, der står tomme, og mange erhvervsbygninger Genvej 22 Stationsvej 4 er nedslidte. Langgade 6b Stationsvej 6 Langgade 15 Strandvej 6 Erhvervsarealet er i 2008 ifølge BBR opgjort til ca. Langgade 16 Strandvej 23 23.000 m2 etageareal, heraf er ca. en tredjedel uden Langgade 19 Strandvej 24 funktion (tomme). Langgade 20 Strandvej 25 Langgade 22 Strandvej 29 Denne problematik er blevet rejst ved borgerinvol- Langgade 24 Strandvej 32 vering i programfasen, og der er et ønske om, at der Langgade 26 Strandvej 35 bliver gjort en særlig indsats for at få flere erhvervs- Langgade 33 Strandvej 36 virksomheder til byen. Langgade 42 Strandvej 39 Langgade 46 Strandvej 40 Da et af de store problemer i udkantsområder er at Langgade 66 Strandvej 42 tiltrække erhvervsvirksomheder, og der er et uudnyt- Langgade 56 Strandvej 44 tet potentiale i de mange tomme bygninger, er det fra Langgade 64 Strandvej 46 Styregruppen vedr. områdefornyelse blevet foreslået Langgade 71 Tværgade 15 at kontakte Velfærdsministeriet for at undersøge Langgade 103 Tværgade 11 mulighederne for at gennemføre en forsøgsordning Laur. Jensensgade 3 Tværgade 3 under byfornyelsesloven, med støtte til istandsættelse Laur. Jensensgade 4 Vognmandsvej 6 af klimaskærmen på tomme og nedslidte erhvervsbyg- Laur. Jensensgade 7 Østre Alle 5 ninger, når det sker i forbindelse med, at bygningen Laur. Jensensgade 8 Østre Alle 11 skal anvendes til iværksættererhverv, der understøtter Laur. Jensensgade 14 Østre Alle 15 turismeerhvervet i Gedser-området. Laur. Jensensgade 16 Tilskuddet til istandsættelse tænkes målrettet ”tag og Det skal bemærkes, at Strandvej 32, 35, 36, 39, fag” (klimaskærmen), og efter samme retningslinjer 40, 42, 44 og 46 ligger med tilknytning til Gedser, som i kap. 4 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer, men uden for det geografiske område for område- men dog med en forhøjet refusionssats. En stor del af fornyelsen. de potentielle mikrovirksomheder, der ønskes til byen, har ikke den fornødne kapital til både at starte virk- somhed og renovere et erhvervslejemål.

Der ansøges som forsøgsordning, jf. lov om byfornyelse, § 96, om en investeringsramme på 6 mio. kr. med en forhøjet refusionssats på 75-100 %.

Projektet vil understøtte initiativet omkring ansæt- telse af en projektudvikler (LAG- projektet), der søger at få styrket de tilstedeværende mange ressourcer inden for natur og kultur i området. Projektet vil kunne understøtte grundlaget for vækst i beskæftigelse og bosætning.

Tilskuddet skal kunne gives til projekter, der er innova- tive for iværksættere og hvor det sker i et samarbejde mellem Erhvervsråd Lolland-Falster og Jobcentret, samt fagområderne: Erhverv, Arbejdsmarked og Tu- risme og Teknik og Miljø, Guldborgsund Kommune.

50 Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Telefon: +45 54 73 10 00 E-mail: [email protected] www.guldborgsund.dk

Konsulent: sbs-rådgivning Ny Kongensgade 15 1472 København K

Fotos: Guldborgsund Kommune sbs-rådgivning Svend Dreist

Illustrationer: Europlan Arkitekter Mark Gry Christiansen

Layout: Mark Gry Christiansen

Tryk:

Januar 2009

51 52

Gedser Mennesker Og Natur I ­Bevægelse Danmarks Sydligste by Og Odde

Gedser Mennesker Og Natur I Bevægelse Danmarks Sydligste by Og Odde