i J

OM * ► LANDBRUGETS KDLTTOLAHTEB OG DERTIL HØRENDE FRØAVL.

UDGIVET

f o b e h in g t il kultubplanternes fo r b e d r in g

(FORENING FOR INDENLANDSK FRØAVL).

Nr. 8.

ERETNING

OM

-•J J,‘“- VIRKSOMHEDEN I AARENE 1888— 1889.

VED E. ROSTRUP, FORENINGEN8 SEKRETÆR.

©

'é

o p

KJØBENHAVN. v

T H . LINDS BOGHANDEL.

Trykt bo« J. A#rgea««n & Co~ (IL A Ha d o o tu I T\- .iNV- *, « TT^^Tf , F •*.■ .*• - * .. _ ® g * r %. - :$; ■f; - + : - 1 • • /••*.;7■ r r p r r •« • ,- n ' r - ■■s.Ar'- >■ r* lii -VSf"! . -» s ■: 'tv F f ^ i.r- s E\ * O T v^f Tf f; b1 :>. •>r1 sii b-* jm åjuraci fflssasiÅ Jc i P H * I : .7 v. 'XV viiffnH P >

’ * .'. - : ■v-. i 1 0 “<*.T *■ • "vi V.-53 V AQ >1 ri

■k. tit- • -■ '■-& 0 t j it h S 'V- 9*»i8#aøaori tav* a w/.a • »1 • _ - j *' ' ' ' htI .♦»■'/.tør* au* u v x & m y i i •Sag-Fortegnelse.

T> Sid® Repræsentantmøde den 24. September 1888...... 1. Rodfrugt-Udstillingen 22—80. September 1888 ...... 11. Afslutning af Foreningens Deltagelse i Udstillingen 1888 ...... 15. Prøvedyrkning med hjemmeavlet Rodfrugtfrø...... 17. Bedømmelser ved Korn- og Frø- Udstillinger...... ^ „ 21. t Et Par Notitser ang. Frø. Medd. fra Dansk Frøkontrol...... 51. Dyrkningsforsøg med forskjellige Ærtesorter. Medd. fra Dansk Frøkontrol 53. Era Rodfrugt-Udstillingen. Medd. fra Dansk Frøkontrol...... 73.

♦ Krydsbefrugtning hos Gulerødder Af A. W. D eichm ann...... 77. Foreningens Regnskab for 1888 ...... 79. i Hjemmefrøavlen i 1888. Ved Chr. P. Jacobsen...... 81. Dyrkningsforsøg med Roer. Ved Chr. P. Jacobsen...... 82. i * Dyrkningsforsøg med Kløver. Ved Chr. P. Jacobsen...... 86. i Analyser af det ved „Markfrøkontoret44 i 1888 fordelte F r ø ...... 89. t Redegjørelse for de af Foren. t. Kult. Forb. i 1883 anstillede Dyrknings­ forsøg. Af L. H e lw e g ...... ‘ ...... 97. Spiringstid. Medd. fra Dansk F røkontrol...... 129. Forsøg med Kløver fra forskjellige Avlssteder. Af E. R ostrup...... 134. Om de her i Landet i de senere Aar udførte Arbejder til Forbedring af Landbrugets Kulturplanter. Foredrag af Chr. P. Jacobsen...... 146. Et Par Meddelelser fra Dansk Frøkontrol...... 154. Hjemmeavlen af Frø i 1889. Ved Chr. P. J a c o b se n ...... 155. Dyrkningsforsøg med Kløver, Græs og Rodfrugter. Ved Chr. P. Jacobsen 158. i Analyser af det ved ved „Markfrøkontoret44 i 1889 fordelte Frø...... 166. ; Square-head Hvedens Historie i Danmark og denne Hvedesorts Betydning for vort Landbrug. Ved J. L Jensen...... 175, Betydningen af og Freragangsmaaden ved Tilvejebringelsen af forædlet

i Sædekorn og Frø. Af L. Helweg...... 187. Repræsentantmøde den 13 Decbr. 1889 ...... 198.

j) Foreningens Regnskab for 1889 ...... » ...... 202. 1 Medlemsfortegnelse 1. Juni 1890...... 203. N avneliste...... 208, ■ S i

c i W- i J f c t i I] n v ti (J ir i s i

8 ( M ii i eu d< I): vi< ud Repræsentantmøde den 24. September 1888.

Mødet alholdtes i Industriforeningens Foredragssal. Det var indvarslet samtidig med en Meddelelse om Dagsordenen og Udsendelsen af Stemmesedler til alle Medlemmer af Foreningen, ligesom ogsaa den kjøbenhavnske Presse var tilstillet Underretning om Mødet. Til Stede vare 6 Medlemmer af Bestyrelsen, 6 Repræsentanter, 5 andre Medlemmer samt Referenter fra Pressen.

1. Formanden, Kammerjunker Barn er, aabnede Mødet og edede Forhandlingerne. Han begyndte med at sætte det Spørgs- maal under Diskussion, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at afholde Repræsentantmøder skiftevis i forskjellige Provinser; særlig var der maaske Anledning til at afholde det næste Møde i Jylland, • Ex, i Aarhus. De to tilstedeværende jyske Repræsentanter, Hof­ jægermester Joh. Friis og Gartner Bøgh udtalte sig imidlertid or, fremdeles at afholde Møderne i Kjøbenhavn, som tilstrækkelig centralt og bekvemt beliggende, især naar de sattes i nær For­ bindelse med andre Møder for Landbrugere, saaledes som iaar med o rugt-Udstillingen. Det blev derefter vedtaget, at Repræsentant- møderne fremdeles skulde afholdes i Hovedstaden. — Formanden meddelte derefter, at Bestyrelsen nærmere havde taget det, allerede ved forrige Repræsentantmøde, paa Foranledning af nogle Repræsen­ tanter, rejste Spørgsmaal angaaende Rejsegodtgjørelse under Overvejelse, og taget den Beslutning, at Repræsentanter og Bestyrelses­ medlemmer herefter kunne faa deres Befordringsudgifter for Rejser i Foreningens Tjeneste godtgjorte, ved at indgive Regning for samme til Sekretæren.

2. Sekretæren gav en Oversigt over Foreningens Virk­ somhed siden forrige Repræsentantmøde, den 29. Oktober 1887 Mødet var henlagt til nuværende Tidspunkt, fordi man gjorde Reg­ ning paa et talrigt Besøg, medens den store nordiske Udstilling endnu var aaben og særlig da Rodfrugt-Udsfillingen var fastsat til den sidste Uge af September, hvortil kom at der i de nærmest følgende Dage skulde afholdes Møder i Landhush'oldningsselskabet. End­ videre var Mødet ansat saa sent som muligt, for Høstens Skyld. — I det forløbne Tidsrum, siden sidste Møde, har Bestyrelsen udgivet Beretning Nr. 7 „Om Landbrugets Kulturplanter", hvis 2

sidste Dobbélthæfte for kort Tid siden blev uddelt til Medlemmerne, saavelsom til Landbrugpressen, til forskjellige Autoriteter samt til en Del Mænd i Udlandet, med hvem Foreningen har staaet i For­ bindelse og om hvem det vides, at de med Interesse følge For­ eningens Virksomhed eller anstille Forsøg i samme Retning som < •' I ! i t.i Foreningen. — Der fandtes ikke Anledning til at gaa nærmere ind ii* paa Tidsskriftets Indhold, med mindre der under Diskussionen skulde stilles Spørgsmaal eller rejses Anker desangaaende. — Med »•< Hensyn til Foreningens Forsøg med Agerbrugets Kultur­ i planter, som for Tiden maa anses for dens Hovedvirksomhed, da har den dels fortsat de tidligere paabegyndte, dels taget fat paa nye Rækker af Forsøg. Beretning om Rodfrugtforsøgene i 1887 foreligger fra Forsøgslederen, Redaktør Hel vegs Haand i det nylig udkomne Dobbelthæfte af „Om Landbrugets Kulturplanter" S. 113—141; de have givet en Række interessante og vigtige Resultater, som det dog vil blive for vidtløftigt at komme ind paa her. Angaaende Rodfrugtforsøgene i indeværende Aar foreligge selvfølgelig endnu ikke Resultater. De bestaa i en Gjentagelse af de tidligere Forsøg, for at opnaa en større Sikkerhed, endvidere i forskjellige Variationer af Forsøgene samt i fortsatte Bestræbelser efter, ved et omhyggeligt Udvalg af formtro Roer at tilvejebringe det bedst mulige Stamfrø af visse anerkjendte Sorter. Det for­ tjener her at fremhæves, at blandt det Frø, som forskreves fra for­ skjellige Steder i Ind- og Udland, modtages i sidste Foraar fra P. Lawson & Son, Edinburgh, en gratis Sending af c. 40 Sorter Rodfrugtfrø. Da der ofte indløber Begjæriuger fra Medlemmer af Foreningen om at erholde Foreningens Stamfrø til Udsæd, maa bemærkes at det endnu er for tidligt at tage fat paa den Side af Foreningens Opgave, der gaar ud paa at udbrede gode, af den selv opelskede Stammer. Foruden Rodfrugtforsøgeue haves endvidere i Gang en Række Forsøg med Rug, Havre, Vinterbyg og Bælg­ sæd, dels for ved Dyrkning af talrige forskjellige Sorter at orientere sig med Hensyn til dem, der egne sig bedst til Dyrkning under forskjellige Forhold og som overhovedet kunne anses for de værdi­ fuldeste, hvilken Forsøgsrække forestaas af Grosserer C hr. P. Jacobsen, dels for ved gjentagen Dyrkning af visse Sorter, ved nøj­ agtigt Udvalg af de kraftigste Toppe eller Ax og ved skarp Sortering af de saaledes vundne'Korn at forædle Sorterne, hvilken Forsøgs­ række ledes af Red. Hel ve g. — I Overensstemmelse med de Be­ stræbelser man i de senere Aar har udfoldet i vore Nabolande, for at udlinde hensigtsmæssige Planter til fleraarige Græsmarker eller vedvarende Græsgange, særlig blandt Bælgplanter, har For­ eningen i sidste Aar endvidere paabegyndt en Del Udsædsforsøg med forskjellige vildtvoxende Arter af Vikke. Fladbælg o. fl., hvoraf Frøet er erhvervet dels ved Kjøb (bl. a. fra Widén og Uhr i Verm- land), dels ved Gave, i hvilken Henseende særlig maa fremhæves en halv Snes Prøver (fra en halv Snes Gram til 3 Pd.) af værdifulde Sorter, som skjænkedes Foreningen af M. v. Essen, Herrenås & Parola i Finland, og som under Grosserer Chr. P. Jacobsens Ledelse ere udsaaede flere Steder paa forskjellig Jordbund. Blandt disse horsøg maa fremhæves en i Foraaret foretaget Udsæd af Skov-Flad­ bælg, Lathyrus silvestris, hvoraf 100 Gram erhvervedes fra Tyskland. Denne Plante har jo i det sidste Aars Tid vakt en Del Opsigt som fremtidig Fodervæxt, og den har gjentagne Gange været omhandlet i vor Landbrugspresse. Det er især W. Wagner i Kirchheim- eok (Wiirtemberg), som har arbejdet med denne Plantes Kultive- nng, og faaet andre til at interessere sig for samme; Meddeleren af denne Oversigt har, i Selskab med Chr. P. Jacobsen, havt Lej­ lighed til, i forløbne Sommer, at se denne og en Del andre ikke tidligere dyrkede Bælgplanter kultiverede hos Riddergodsejer Wallis i Dybeck i Skaane. Da de fleste af de her omhandlede Frøsorter enten aldeles ikke ere til at faa i Handelen eller dog kun i smaa Kvantiteter og saa kostbare, at deres Pris endog kan naa til en re pr. Frø, var der Anledning til at foretage Indsamling af saa- danne vildtvoxende Bælgplanter omkring i Landet, hvor de fore­ komme i større Mængde. Som Bevis paa at det ikke er uover­ kommeligt at indsamle det til en begyndende Frøavl fornødne Frø af vildtvoxende Planter skal det anføres, at Meddeleren paa et et Besøg paa Bornholm for en Uges Tid siden, i Løbet af en halv limes Tid indsamlede over 1 Pund rent Frø af Strand ær ten Lathyrus maritimus, som paa Grund af at den trives fortræffelig i det magreste Sand, at den har stor Bladrigdom og tykke, saftige Blade, der med Begjærlighed ædes af Kvæget og ere meget nærende, saa ofte er bleven anbefalet til Dyrkning, hvoraf der dog hidtil næppe er gjort Alver. Rodfrugtforsøgene har, ved velvillig Imødekommen, i 1 til 3 Aar været anstillede paa følgende Steder: Landbohøjskolens forsøgsmark, Christiansholm ved Klampenborg (Greve Danneskjold- Samsøe), Ulrikkenborg ved Lyngby (Propr. Jensen), Rødevejrmølle- Raard (Forp. Dall) og Godthaab (Propr. Damsbo) ved Glostrup, laastrup (Handelsgartner Thrane), Benzonsdal (Baron Lerche), Svenstrup (Forp. Tillisch), Koldemosegaard vod Sorø (Handels­ gartner Gram), Broholm paa Fyn (Jægermester E. Sehested). Sædekornsforsøgene ere anstillede paa Rødevejrmøllegaard orp. Dall), hørslev (Godsejer P. de Neergaard) og Krusesminde (Godsejer Bech). De ovenomtalte Bælgplanter (Vikke og Fladbælg) ere ud- saaede paa følgende Steder: Strandmark ved Charlottenlund (Gross. Chr. P. Jacobsen), Taastrup (Handelsgartner Thrane), Tystofte (Konsulent P. Nielsen), Næsgaard paa Falster (Forstander la Cour), Ulfshale paa Møen (Folketkingsmand Bojsen), Graneli paa Bornholm (Plantør Kofod). De orienterende Forsøg med Rug og Havre ere anstillede paa en Del forskjellige Steder, hvorom senere vil blive givet en samlet Redegjørelse. I et U d s tillingsaar som det nærværende, falder det jo ret naturligt, at Foreningens Virksomhed og Arbejdskraft for en væsent­ lig Del har været knyttet til Udstillingen, i hvilket Foreningen paa dobbelt Maade har taget Del, idet den dels selv har foranstaltet en Udstilling af sine Samlinger, som tildels vare tilvejebragte med denne Sag for Øje, dels har den været Landbrugere behjælpelig med, ved at foretage Analyser, ved Etikettering og Opstilling, uden Bekostning for Udstillerne — blandt hvilke fandtes liere Kollek­ tioner, f. Ex. „De samvirkende Sogneforeninger* — at faa deres Hjemmeavl repræsenteret paa Udstillingen. I hele denne Sag for­ tjener Direktør E. Møller-Holst særlig Paaskjønnelse i Anledning af hans ihærdige Virksomhed for samme. Da en omfattende Meddelelse om Foreningens hele Deltagelse i Udstillingen findes i Beretning Nr 7. var der ikke Anledning til her at komme nærmere ind paa samme, hvorimod de Tilstedeværendes Opmærksomhed henlededes paa den endnu forhaandenværende Udstilling, hvor der blandt andet ogsaa findes Prøver af det til de føromtalte Udsædsforsøg anvendte Frø. Et Fotografi blev forevist af Foreningens Box, saaledes som denne præsenterede sig, medens de to Hjørnepyramider endnu vare besatte med levende Ukrudtsplanter. Paa den i disse Dage aabne Rodfrugt-Udstilling har For­ eningen, ligeledes udenfor Bedømmelse, udstillet fra sine Forsøgs­ marker et Antal af c. 50 Sorter Foderbeder, Rutabager, Turnips, Gulerødder og Foderkaal, som indtage en Plads af 50 løbende Alen. Hvad Foreningens øvrige Virksomhed angaar skal endnu bemærkes, at Bestyrelsen som sædvanlig har modtaget og besvaret en Række Forespørgsler vedkommende Agerbrugets Kultur­ planter, samt uddelt gratis Frø, i Følge Anmodning fra smaa Jord­ brugere, til dermed at paabegynde en Frøavl. Foreningens Medlemsantal var den 1ste Avgust d. A. 200 personlige Medlemmer, 17 Landboforeninger og 21 Sogneforeninger ialt 238. Den vigtigste Forandring i Foreningens Stilling i det forløbne Aar er den, at Statens Tilskud for indeværende Finantsaar er lorøget fra 3000 til 5000 Kr. Anvendelsen af denne Sum er budgetteret paa følgende Maade: 1. Udgifter i Anledning af Dyrkningsforsøgene .... 1200 Kr. Forsøgslederens Honorar og Rejser...... 1500 — 3. Udgifter i Anledning af Foreningens Tilbud om at hjælpe Frøavlere til at deltage i Udstillingen . . . 500 — 5. Foreningens egen Deltagelse i Udstillingen .... 800 — 5. Foreningens Tidsskrift...... 1000 — froreningens øvrige Udgifter ventes dækkede ved det Clas- senske Fideikommis’s Tilskud samt ved Medlemsbidragene. Ud­ gifterne ved Foreningens egen Udstilling blive ikke saa store 80m paaregnede, væsentlig hidrørende fra at Direktør Mø Ile r- Holst ikke ønsker nogen Godtgjørelse for de i Anledning af det udstillede Frø foretagne Analyser. Formanden bragte dernæst en Tak til de Institutioner og de Mænd, som havde støttet Foreningen, saasom alle de Landmænd, der velvillig havde overladt Jord til Foreningens Forsøg. En særlig Tak rettedes til Direktør E. Møller-Holst for det Offer han havde bragt og for hans Virksomhed for Foreningen.

3. Kassereren fremlagde det reviderede Regnskab for 1887 en Oversigt over samme foreligger allerede trykt i Beret­ ning Nr. 7, S. 175 — som balancerede med 5597 Kr. og som god- kjendtes.

4. Virksomhedsplanen for det kommende Aar forelagdes og bestod i Hovedtrækkene i: 1) Udgivelse af Foreningens Tids­ skrift Nr. 8. 2) Fortsættelse af Forsøgene med Rodfrugter og Til­ vejebringelse af Stamfrø af de forbedrede Stammer af Roer; end­ videre Fortsættelse af Forsøgene med Sædarter, saavel til Orientering angrende de i Handelen gaaende Sorter, som til Forædling; endelig frorsøg med Dyrkning af forskjellige Bælgplanter, som ansaas for skikkede til Fodervæxter, særlig paa fleraarige og perennerende Græsmarker. 3) At give Vejledning til de Frøavlere, som ønske en saadan, samt at føre Tilsyn med deres Frøavl.

5. Optællingen af de fra Medlemmerne indløbne 46 Stemme­ sedler gav følgeude Resultat: Næsten med Enstsmmighed gjen- valgte8 til Formand Kammerjunker Barner, til Bestyrelses­ medlemmer: Professor B. S. Jørgensen og Direktør E. Møller- Holst, samt de fem af de fratrædeude Repræsentanter: Proprietær J. Glud, Lærer F. Smith, Propr. Dorph-Pe ter sen, Konferents- raad Tesdorpf, Overlærer Tuxen. Endvidere valgtes som nye Repræsentanter (i Steden for de afgaaede, Propr. Heide, der ikke ønskede Gjenvalg, og Gaardejer Ckr. Jacobsen, der var udtiaadt af Foreningen): Stamhusbesidder Hofman-Bang og Godsejer Beck, Krusesminde, hver med 32 Stemmer. — Til Revisorer gjenvalgtes Godsejer E. Holm og Docent V. Maar.

6. Redaktør L. Hel veg indledede en Diskussion om „Betyd­ ningen af kontrollerende Dyrkningsforsøg med Producententers Rod­ frugtfrø* med følgende Bemærkninger:

„Naar jeg har ønsket at indlede en Diskussion om Kontroldyrkning med Frøavleres Rodfragtfrø, er det begrundet i, at dette — efter mit Skjøn — er en Opgave, som det var saare ønskeligt, om Forening til Kulturplanternes Forbedring kunde tage op og føre ud i Livet. Jeg skal imidlertid i min Indledning søge at fatte mig i Korthed, for at der kan blive Lejlighed til en saa indgaaende Meningsudvexling som mulig. For at andgaa enhver Misforstaaelse, vil jeg strax begynde med nærmere at omtale, hvorledes jeg havde tænkt mig, at en saadan Kontroldyrkning lod sig udføre i Praxis. For det første maatte Foreningen skaffe sig den størst mulige Sikkerhed for, at de Frøprøver, som den modtog fra Frøavlerne, virkelig svarede til vedkommendes Stamfrø eller i alt Fald det Frø, som han udsaaede, for deraf at udtage sine Roer til Frøavl. Hver Prøve skulde udgjøre c. V* Pd. for Runkelroer og 30 Kv. for Gulerødder, Turnips og Rutabaga. Naar det var modtaget, skulde der fra de bedst renom­ merede Huse i Udlandet indkjøbes almindeligt Handelsfrø af de samme Sorter, som der var indsendt Prøver af. Samtlige Frøposer skulde nummereres og indregistreres i en Protokol, i hvilken Leverandørernes Navne bleve opførte. Denne Protokol skulde være i Bestyrelsens Forvaring, Forsøgslederen skulde være ubekjendt med Leveran­ dørernes Navne og skulde kun have de paa Poserne anbragte Numre at holde sig til. Dog maatte Nummereringen være udført saaledes, at de forskjellige Prøver af en og samme Sort f. Ex. Elvetham, Barres el. 1. havde fortløbende Numre, for at lette Sammenligningen senere, ved Dyrkningen. Før Udsæden skulde Frøet underkastes en Analyse, hvorved Spireevnen, Vægten pr. 1000 Hoveder osv. bestemtes. Forsøgene skulde anstilles paa to forskjellige Gaarde, og helst saaledes, at Jordboniteten var af forskjellig Beskaffenhed. Der skulde vælges Pladser i Roemarken med en saa ensartet Jord som mulig, og Saaningen skulde foretages paa tværs af Agrene, for derved at uskadeliggjøre Agerrenernes Indflydelse. Hver Prøve skulde indtage mindst 140 Kv. Alen, o: 1I10Q af en Td. Ld. Runkelroe- frøet skulde bloksaas, de andre Frøsorter rillesaas. Behandlingen i Løbet af Sommeren skulde være den sædvanlige, kun maatte man opfordre vedkommende Forsøgsvært til at drage Omsorg for, at samtlige Rækker fik en fuldstændig ensartet Behandling. Ved Op­ tagningen om Efteraaret skulde der føres Optegnelser over det Ud­ bytte, som de forskjellige Numre havde givet, over Gjennemsitsvægten af de enkelte Roer, det procentiske Antal Stokløbere, Halsroen grenede Roer, samt Stamroer og Roer egnede til Avl af almindeligt Handelsfrø. I Løbet af Vinteren føres de saaledes indvundne Tal til Protokols. Det følgende Foraar gjentages Udsæden enten paa de samme eller andre Gaarde, og om Efteraaret føres lignende Optegnelser som nys omtalt. Disse indføres i den samme Protokol som Resultaterne fra det foregaaende Aar, Middeltallene for samtlige Forsøgsoptegnelser udregnes og afgives af Forsøgslederen til Be­ styrelsen. Sluttelig offentliggjøres Navnene paa de Frøavlere, hvis Frø har givet et større Roeudbytte end det udenlandske, og der gives en specificeret Redegjørelse for Resultaterne af Dyrknings­ forsøgene for hver enkelt. Den Omstændighed, at Dyrkningen gjentages to Aar i Træk, yder en betydelig Sikkerhed for Resultaternes Paalidelighed, i det samtlige Tal komme til at fremtræde som Middeltal af fire Forsøgs­ optegnelser. Der kunde maaske siges, at to Aar er længe for Frø­ avleren at vente paa Resultatet af Foreningens Undersøgelser, men det maa jo erindres, at Roefrøavlen er toaarig, og det Stamfrø, hvoraf en Frøavler f. Ex. i Efteraaret 86 sendte Foreningen en Prøve, vil først i Efteraaret 88 komme til at levere Handelsfrø, altsaa samtidig med, at Foreningens Undersøgelser kunne afsluttes. Det vilde være misligt, om man efter et Aars Dyrkningsforsøg strax offentliggjorde Forsøgsresultaterne. Havde Foreningen f. Ex i For- aaret 87 modtaget en Prøve af det i 86 avlede Frø, og man strax efter, at Dyrkningsforsøgene om Efteraaret vare afsluttede, publicerede Resultaterne, vilde det være en Fristelse for Frøavleren at tage disse til Indtægt for det Frø, han havde avlet i Sommeren 87, og som ikke har noget at gjøre med den Stamme, der var prøvet af Foreningen. Man har Exempel paa, at en Frøavlers Stamme for de lige Aarstal har været fortrinlig, medens den for de ulige Aarstal har været ligefrem slet, og det er derfor nødvendigt, at de paa Kontrolmarkerne indhøstede Tal for Ydeevnen osv. først offentlig­ gjøres to Aar efter Prøvens Modtagelse eller med andre Ord samtidig med, at det i Handelen udbudte Frø svarer til den Stamme, der er undersøgt. Det kunde ligge nær at gjøre den Indvending mod det her fremlagte Forslag til Kontrolmarker, at Tallene for Udbytte pr. Td. Ld. vil være meget afhængig af den Gødningskraft, hvori Jorden er paa den Mark, som benyttes til de kontrollerende Dyrknings­ forsøg, og det lader sig ikke nægte, at jo kraftigere Jorden er, desto større Udbytte ville Sorterne selvfølgelig give. Formentlig er dog imidlertid dette uden Betydning, da Forsøgene ikke gaa ud paa at bestemme de enkelte Stammers absolute Ydeevne, men Forsøgsdyrkningen kun har til Formaal at anstille en Sammen­ ligning mellem de forskjellige Stammers Ydeevne. Har man gjort sig den største Flid for at skaffe saa ensartede Væxtbetingelser som mulig for Prøverne, er man fuldt berettiget til at drage den Slutning, at den Forskjel, der viser sig i Udbyttet, skyldes de Stammer, som Prøverne ere avlede efter. Man kunde maaske dernæst spørge, af hvad Grund det uden­ landske Handelsfrø foreslaas medtaget ved Udsæden? Selvfølgelig er det en Opgave, som i og for sig maa være Foreningen temmelig uvedkommende, at undersøge Værdien af det udenlandske Handelsfrø; derimod er det af stor Interesse at faa undersøgt, hvorvidt vort hjemmeavlede Frø kan maale sig i Produktionsevne med det uden­ landske. Er det hjemmeavlede Stamfrø nemlig ikke kjendelig bedre end det udenlandske Handelsfrø, er der ingen Grund for Forbrugerne til at kjøbe deres Frø her hjemme, og hvis den indenlandske Frøavl ikke kan skaffe en Handelsvare, der er bedre, eller i alt Fald staar paa Højde med det bedste udenlandske Handelsfrø, vil Iljemme- frøavlen overhovedet ikke have nogen Fremtid for sig. Dersom det skal kunne lykkes Forening til Kulturplanternes Forbedring at lede Frøavlen ind i et sundt Spor, forekommer det mig, at den maa tilstræbe, saavidt det staar i dens Magt, at hindre, at der kommer Frø i Handelen, som ikke kan staa Maal med Udlandets. Med Hensyn til den Betydning, som Oprettelsen af saadannne Kontrolmarker vilde have, da skal jeg, foruden hvad der indirekte fremgaar af ovenstaaende, tillige fremhæve, at det formentlig vilde blive en fortrinlig Spore for den rationelle Frøavls Fremvæxt. Som bekjendt synes Frøavlen her hjemme mere og mere at gaa i Retning af Masseproduktion. Det er umuligt for den samvittighedsfulde Frøavler, der ved et skarpt Udvalg af Moderroer vil tilstræbe at frembringe det bedst mulige Produkt, at optage Konkurrencen, og det forekommer mig, at han har et berettiget Krav til, at der ydes ham Bistand fra Foreningen Side. Den Frøavler, hvis Frø har vist sig ved Kontroldyrkningen at være i Besiddelse af gode Egenskaber, vil have Sandsynlighed for at faa sit Frø afsat til rimelige Priser, °g Poreningen vil altsaa paa den Maade være i Stand til at yde ham en betydningsfuld Støtte. Paa den anden Side vil Kontrol­ dyrkningen for Frøhandleren og Forbrugerne have den Fordel, at man derigjennem vilde faa en vis Garanti for den Vares Godhed, man kjøber. For Forening til Kulturplanternes Forbedring vilde Kontroldyrkningen have den Fordel, at den derved fik Momenter i Hænde til at kunne danne sig et Begreb om Hjemmefrøavlens standpunkt, og den vilde blive sat i Stand til at komme til Kundskab om, af hvilke Rodfrugtsorter der hos os er frembragt tilstrækkelig produktive Stammer. — Der har allerede af forskjellige ved privat Initiativ været foranstaltet Prøvedyrkning med Frøavleres Varer, men den Omstændighed, at Foreningen formentlig med større Grun­ dighed kan foretage disse Kulturforsøg, gjør dem mere paalidelige, den Omstændighed, at Foreningen er fuldstændig uinteresseret i Ud­ faldet, vil styrke Tiltroen til dem hos Publikum, ligesom ogsaa Foreningens Autoritet vil være til stor Nytte. Den her foreslaaede Kontroldyrkning kan ikke betegnes som ooget Nyt. Professor Maercker i Halle har allerede for flere Aar siden begyndt en saadan Kontroldyrkning med tysk Sukkerroefrø. Det er bleven som en aarlig offentlig Examen for de tyske Avlere af Sukkerroefrø, og den Frøavler, der gjennem sin Stamfrøavl har opnaaet at faa det største Sukkerindhold i sin Stamme, vil faa de højeste Priser for sit Frø. Det er sandsynligt, at en saadan Kontroldyrkning, foranstaltet af horeningen, i Begyndelsen vil blive modtagen med Mistillid her hjemme; det vil sandsynligvis i den første Tid være forbuudeu med betydelige Vanskeligheder at taa Frøavlere til at indsende Frøprøver til Prøvedyrkning, og der vil utvivlsomt medgaa ad­ skillige Aar, før det kan faa nogen praktisk Betydning. Paa den anden Side forekommer det mig at være paa høje Tid, at der bliver grebet energisk ind for at lede vor Frøavl ind i det rette Spor, og derfor, jo før der kan blive begyndt, desto bedre44.

Under den derefter følgende Diskussion vare de væsentligste Udtalelser fra Repræsentanternes Side følgende: Hofjægermester Joh. Friis fandt det meget heldigt, at denne Sag blev bragt paa Bane. Roedyrkerne kunde herved faa en Garanti for hvad Frø de kjøbte. Han fandt det ogsaa rigtigt at der blev gjort Sammenligning med fremmed Frø. Redaktør Erh. Frederiksen troede ikke at Foreningen med større Nytte kunde arbejde for nogen Opgave end for saadaune kontrollerende Forsøg. Han meute dog at man ved saadaune 10 IHi*4 Forsøg snarere skulde indsamle og arbejde med Handelsfrø end med Stamfrø; de vilde derved faa større Betydning for Landmanden. Der maatte endvidere anstilles Forsøg paa mange flere Steder end foreslaaet — heller 20 Forsøgssteder paa smaa Arealer end 2 paa li større. Kun Gjennemsnittet af et stort Antal ensartet gjennemførte Forsøg faa Betydning. Han byggede dette særlig paa Erfaringen fra Maerckers og hans egne Varietetsforsøg med Sukkeroer. Sammen­ ligning med udenlandsk Frø, helst det bedste, fandt han ogsaa nødvendig. Foruden de i Fordraget omtalte Undersøgelser af Roerne fandt han ogsaa en kemisk Analyse, en Bestemmelse af ■ f Næringsværdien, nødvendig. Redaktør Oehlerich var ogsaa af den Mening, at Planen var nyttig og sluttede sig iøvrigt til Erh. Frederiksens Bemærkninger. Redaktør Hel ve g indrømmede at flere Forsøgsmarker vare at l foretrække; det var kun af økonomiske Grunde han havde nøjedes med at foreslaa to. Den kemiske Undersøgelse var af større Be­ tydning ved Sukkerroer end ved Foderroer. Hofjægermester J. Friis sluttede sig til Nødvendigheden af flere Forsøgssteder og ønskede, hvis det af økonomiske Hensyn lod sig udføre, at faa undersøgt Næringsværdien af Roerne. Handelsgartner Bøgh mente at Foderroerne havde flersidig Betydning foruden som egentligt Næringsmiddel og at en kemisk Analyse foreløbig ikke spillede nogen stor Rolle. Formanden sluttede Mødet efterat have udtalt en Tak til Pressen, for dens velvillige torhold til Foreningen. Rodfrugt-U d8tillingen under den Nordiske Udstilling:, 22.—30. September 1888.

Den af den Nordiske Udstillings Produkt-Udvalg foranstaltede Hodfrugtudstilling var henlagt til et saa sent Tidspunkt som muligt, til Udstillingens sidste Uge, for at Rodfrugterne kunde opnaa den størst mulige Udvikling; men paa Grund af den sildige Udsæd og den kølige Sommer havde Roerne dog gjennemgaaende kun opnaaet en ringe Størrelse. — Da der ikke var fundet Anledning til at for­ anstalte Trykning af et Katalog til selve Udstillingen, hvor den iornødne Oplysning fandtes ved hver af de udstillede Prøver af Rodfrugter, og en Oversigt over alt det udstillede ikke nogensteds er publiceret, vil det formentlig være paa sin Plads, her i Tids­ skriftet at bevare en Fortegnelse over Udstillerne og de udstillede Sorter, saa meget mere som „Forening t. Kult. Forb.a tog en virksom Del i denne Udstilling. For at bevare en Forestilling om de ud­ stillede Roeformer til fremtidig Brug bar Foreningen, ved Direktør Møller-Holsts Initiativ og velvillige Hjælp udtaget Exemplarer af samtlige udstillede Rodfrugtformer (med Undtagelse af Kartofler) og af disse taget et Omrids af deres Længdegjennemsnit. Paa 100 I1 olio-Kartons findes Afrids af 120 Foderbeder, 5 Sukkerbeder, 3 Cikorierødder, 33 Gulerødder, 12 Knudekaal, 19 Ratabager og 66 Turnips, ialt 258. Denne Samling af Figurer opbevares i Fore­ ningens Museum.

fortegnelse over Rodfrngt-ldstilllngen, alfabetisk urduet efter Udstillernes Navn. Appel, Hans, Lærer. Dalum, Odense. Barres-Foderbede. Berg, William, Forp. Malkegaard, Vedbæk. Barres- og Eckendorf- Foderbede. [M]. Bjerre, N. P., Gdejer. Brejningegaard, Børkop. 4 Sorter Gulerod, 3 Rutabaga, 3 Turnips. Rornholm8 landøkonomiske Forening. (Ved Lærer Bergstedt, Bodilsker, Nexø), 5 Gulerod, 1 Knudekaal, 9 Turnips, 11 Foderbede. Brasen, Forp. Damgaard, Charlottenlund. Barres-Foderbede, Sukker­ bede, Gulerod. [M]. Bøgh, G. J., Gartner. Horsens. 8 Gulerod, 1 Cikorie, 8 Foderbede, 10 Turnips, 2 Rutabaga, 1 Knudekaal. Christensen, Niels, Gdejer. Gjedesby, Gjedser. Barres-Foderbede. [M]. Dall, M., Forp. Rødevejrmøllegaard, Glostrup. Rød Eckendorf- Foderbede. [M]. Damsboe, A., Propr. Godthaab, Glostrup. Barres- og Elvetham- Foderbede. Danueskjold-Samsøe, Greve. Christiansholm, Klampenborg. 5 Foder­ bede (Prøve af udplantede og ikke udplantede Roer), 1 James Gulerod, 1 Magnum bonum-Kartoffel. [M]. De danske Sukkerfabriker. (Ved Red. Erhard Frederiksen, Nakskov). 8 Stammer Sukkerbede fra Odense, Assens og Stege. 2 Stammer akklimatiserede af Erh. Frederiksen, Nakskov. Den Fynske Frøavler-Forening. (Ved Gdejer K. Rasmussen, Sødinge, Ringe). 2 Foderbede, 3 Gulerod, 1 Turnips. Dahnfeldt, L., Gartner. Odense. Fynsk Bortfelder-Turnips. Florentsen, A. C., Holmegaard, Charlottenlund. 6 Foderbede, 2 Gulerod, 2 Knudekaal. [M]. Fløytrup, Erik, Kæmner. Nyborg. 3 Foderbede, 1 Gulerod, 7 Prøver af samme Sort Cikorie efter forskjellig Dyrkuingsmaade. Forening til Kulturplanternes Forbedring. Kjøbenhavn. V. (Udenfor Konkurrence). 22 Foderbede, 10 Gulerod, 7 Turnips, 2 Ruta- baga, 9 Knudekaal, 28 Foderkaal, Hvidkaal og Prydkaal, Boghvede, Majs, 4 Havre. Fraas, Lærer. Slagslunde, Viksø. Barres-Foderbede, Champion- og Stensballe-Gulerod. [M]. Granzow, C. H. G., Arkitekt. Bavnegaard, Gjentofte. Barres- Foderbede, Lang, hvid Gulerod, -White Tankard-Turnips. [M]. Hansen, A. Hald. Frederiksværk. 2 Gulerod, 1 Grey stone Turnips, 1 Foderbede. [MJ. Hansen, Adolf. Lautrupgaard, Ballerup. Elvetham-Foderbede. Hansen, Chr. Nyborg. Elvetham-Foderbede, WhiteBelgian Gulerod. [M]. Hansen, K., Forvalter. Lundbæk, Horsens. 2 Foderbede, 1 Champion- Gulerod, 1 Yellow Tankard Turnips, 1 Shepherd Rutabaga. [MJ. Hansen, M. L., Handelsgartner. Frederiksberg. 8 Foderbede. Houmann, S. P. J., Haldrup, Horsens. 2 Foderbede, 1 Stensballe- Gulerod, 1 Lang, gul Turnips m. gr. H. [MJ. Heyn, H. C., Gartner. Fredericia. 15 Foderbede, 3 Gulerod, 13 Turnips, 2 Rutabaga. (Denne Udstilling var ledsaget af en Oversigtstabel over Udbyttet). Jacobsen, Rasmus, Husmand. Karleby, Nykjøb p. F. Rød Eckendorf- Foderbede, Champion-Gulerod. [MJ. Jacobsen. Teglgaard, Charlottenlund. Elvetham-Foderbede, Magnum bonum-Kartoffel. [M]. Jacobsen, N. Bjerre-Kvisgaard, Lemvig. 2 Foderbede, 2 Gulerod, 2 Turnips. [M]. Jensen. P., Gdejer. Estrup, Ringsted. 2 Foderbede, 1 Champiou- Gulerod. [M]. Jørgensen, Joh., Gdejer. Hundie, Taastrup. Gul, hvid, rød Ecken- dorf-Foderbede. [M]. Knudsen, Hans, Lærer. Landsgrav, Slagelse. 34 Sorter Kartofler. Kristensen, P. Slagslunde, Viksø. Oberndorf-Foderbede, 6 Turnips, 2 Knudekaal. [M]. Kristensen, P. K., Forp. Føns Præstegd., Nørre Aaby. Sukkerbede. Langkilde, H. P. O., Forp. Christianslund, Bogense. Sukkerbede, Cikorie. Larsen, L. N., Gdejer. Kindstrup, Gjelsted. Eckendorf-Foderbede. [M]. Layburn, C., Gdejer. Rødovre, Valby. Barres-Foderbede. Lerche, C., Baron. Benzonsdal, Taastrup. Gul og Rød Eckendorf- Foderbede. Marktrøkontoret. Kjøbenhavn. 11 Foderbede, 5 Gulerod, 10 Turnips, 2 Knudekaal. (En Del af den øvrige Udstilling skyldes desuden Marktrøkontorets Opfordring til sine Kunder om, at fremstille Avlen efter det af samme leverede Frø). Mikkelsen, H. Ch., Gdejer. Maglegaard, Viksø. Rød Eckendorf- Foderbede, Champion-Gulerod, Yellow Tankard Turnips. [Mj* Nielsen, S. P., Gdejer. Rogen, Hammel. Bangholm-Rutabaga, 2 Turnips. [M]. Nielsen, S. P., Boelsmand. Særslev, Jyderup. Elvetham-Foderbede. Nielsen, R., Parcellist. Fredbo, Græsted. Vogeser og Champion- Gulerod, Pommeranian-Turnips. [M]. Olsen, A. H. E., Lærer. Udby, Holbæk. 2 Foderbede, 2 Gulerod, 3 lurnips. Olsen, J., Gdejer. Ormslev, Slagelse. 2 Foderbede. Ottesen, L. O. C., Lærer. Kjøbenhavn. 2 Foderbede, 2 Knudekaal. Pedersen, H., Husmd. Brejning, Børkop. Cikorie. Petersen, A., Forp. Engholmgd., Stenløse. 3 Foderbede, 1 Gulerod. Pontoppidan, Propr. Thomasminde, Hinnerup. White Tankard- Turnips, Bangbolnis Rutabaga. [Mj. Keutzer, J., Gdejer. Langerød, Holbæk. Elvetham-Foderbede, Amerik. Kartoffel. Rosendal, A. H., Gdejer. Snoglund, Lejre. 3 Foderbede. [M], Rydahl, Chr., Lærer. Tjørnemark, Stege. 3 Gulerod. [Ml. Sparre, Chr., Lmd. Sandbjerg, Hørsholm. 2 Foderbede, 2 Gulerod. | M]. Sørensen, Anders, Husmd. Herstedvester, Taastrup. Barres-Foderbede. Tbrane, Casper, Gartner. Tborslunde, Taastrup. Gul Frø-Kartoffel. Valentiner, C., Forp. Gjorslev, Storehedinge. Barres- og Kød Eckendorf-Foderbede. Zederkop, W., Klædefabrikant. Utterslev, Kjøbenhavn. Barres- Foderbede.

Det ved en Del af Udstillerne anførte Mærke [M.] betegner at de udstillede Rodfrugter vare indsendte paa Opfordring af Markfrø­ kontoret og at Opstillingen var besørget af dette. De af „Forening til Kult. Forb.a udstillede Rodfrugter og Kaal- sorter, vare for største Delen avlede paa Christiansholm ved Klampenborg, Landbohøjskolen, Taastrup, Krusesminde ved Korsør og Vallø. Paa Udstillingen vare følgende Sorter repræsenterede, i Regelen kun ved et eller to Exemplarer:

Beder. Gulerødder.

* Elvetham. Altringham. Mammuth. „ med grønt Hoved. Disette blanche å coliet vert. Brunsviger. „ „ d’ argent. White Belgian. Rød Kohorn. „ „ fra Orthe. Gul Kohorn. Champion. Long Yellow. , James. Sortgraa Kæmpe. Saalfelder. Oxbøller. Stensballe, Gulkjødet Mammuth. i Vogeser.

Barres. I i Golden Tankard. Turnips. Rød Oliven. Rød Eckendorfer. White Tankard. Hvid „ Yellow „ Gul : Grey stone. Hvid Sukkerroe med rød Hals. i Pomeranian. Bullock. n n med graa Hals. Rhinsk Sukkerroe. Fransk Sukkerroe. Rutabager. Leutowitzer. ; Bangholm. Gul Oberndorter. : Bronce top. Rød „ : Green top. Hvid Laing’s improved. Gul Kvægklump. Rød „ ! Dobitos. Knudekaal. Wroxton. I Grøu Knudekaal. Golden Globe. Blaa Kaalsorter. J Blaa Fjerkaal. Klan Markkaal. Alm. Vifte-Kruskaal. Alm. grøn Kokaal. Maule’s sure head cabbage. Tusindgrenet Kokaal. I Hestetands-Majs. Grøn Marvkaal. Egebladet grøn Bladkaal. i HøJ grøn Kruskaal. Trøver af Foreningens Stamfrøavl Palmekaal. med Sædekorn. Sildig rund blaa Knudekaal. Beseler-Havre. » » hvid „ Førslev „ Brunsviger Hvidkaal. Provsti „ Grøn Altenburge -Hvidkaal. Hessel

Afslutning af Foreningens Deltagelse i Udstillingen 1888.

At Foreningens egne Samlinger af Præparater, Frø, Afbildninger m. efter endt Udstilling, i Begyndelsen af Oktober blev ført tilbage til Foreningens Museum, er en Selvfølge. De særlig til Udstillingen erhvervede Herbarier af Foderurter og Ukrudtsplanter bleve i Følge Anmodning overdragne til Landbohøjskolen, hvor de strax vilde komme til Nytte som Undervisningsmateriale. Hele den i Produkthallens „Box med hjemmeavlet Frø“ op­ stillede Samling at Prø i store Glas, som var besørget og bekostet . ^ °reningeii, blev overført til Museet, for at bevares der, og det samme var Tilfældet med de i samme Box udstillede Kornneg og talrige Afrids af Roer, som svarede til det udstillede Frø. Ligeledes anbragtes i Foreningens Samling de fra W. Wagner sendte Præ­ parater af Lathyrus silvestris. Ved velvillig Imødekommen fra d’Hrr. Docent Dr. B. Jønsson i Lund og Frøkontrolbestyrer Bastian Larsen i Christiania modtog Foreningen som Gave en betydelig Del af de udstillede svenske og norske Frøprøver, navnlig saadanne 8f>m det kunde have Interesse at anvende til Dyrkningsforsøg. Saaledes erhvervedes bl. a. en Del Ærte- og Vikkeprøver fra Sverige, hele Hedemarkens Udstilling af Byg, Havre og Ærter, samt de af Trondhjem Amts Landbrugsselskab udstillede Ærter og Vikker. Deu betydelige Samling af Kornprøver fra de fleste Amters Landboforeninger, som var udstillet i Produkthallen i 500 å 600 hvide og blaa Poser, med Glasdække, blev af Produkt-Udvalget overdraget Foreningen, for at gjøre den nyttebringende. Der blev udtaget Prøver af samtlige de præmierede Varer, supplerede med saa mange af de ikke præmierede Prøver, at samtlige Amter, der havde udstillet, bleve repræsenterede med mindst een Prøve å 1 Pot af hver fra disse udstillede Kornsorter. 13 Amter ere repræsen­ terede i Samlingen, nemlig Aalborg, Randers, Viborg, Aarhus, Veile, Svendborg, Odense, Sorø, Holbæk, Præstø, Kjøbenhavns, Frederiks­ borg, Bornholm. Af de bevarede Prøver vare 76 præmierede, nemlig 4 (alene Bygprøver) med første, 15 med anden, 57 med tredie Præmie, 19 vare ikke præmierede. De til Opbevaring udvalgte Prøver ere efter Kornsorterne: 16 Hvede-, 16 Rug-, 38 Toradet Byg-, 3 Sexradet Byg-, 15 Havre- og 7 Ærter-Prøver. Hele den saaledes udvalgte Samling blev anbragt til Opbevaring i Foreningens Museum. Mindre Portioner å V2 Pot af alle de samme Kornprøver bleve, i Følge Anmodning udtagne til „Fyns Stifts patriotiske Selskabs44 Landbrugsskole i Odense. Endvidere blev udtaget Prøver af samtlige Poser med Rug, som i Følge Anmodning blev tilstillet Grev Berg i Rusland, og 111 Havreprøver å 2V8 Pot (fra samtlige Udstillere) blev udtaget til Konsulent P. Nielsen, som ønskede saadanne til Udsædsforsøg. Den tiloversblevne Rest af Landbofore­ ningernes Korn blev solgt, til Dækning af de havte Udgifter. Hele dette Arbejde blev velvillig besørget af Direktør E. Møller-Hol s t med sædvanlig Akkuratesse og Uegennyttighed. — l ,

Prøvedyrkning med hjemmeavlet Rodfrugtfrø.

1 Anledning af den ved Repræsentantmødet d. 24. Septbr. 1888 øfte Diskussion, angaaende sammenlignende Dyrkningsforsøg med Rodfrugtfrø af Hjemmeavl og indført Handelsfrø (se S. 6) blev k a^eD naermere drøftet i et Bestyrelsesmøde og et Udvalg blev nedsat, som udarbejdede et Forslag til at føre Tanken videre og til strax, om end foreløbig i et snævrere Omfang, at gjøre de fornødne ridt til at begynde paa en saadan Prøvedyrkning, der vandt saa almindelig Tilslutning paa Repræsentantmødet. De af Udvalget yorte torslag, der vare byggede paa de i Bestyrelsesmødet faldne < taleiser, bleve med nogle faa Ændringer vedtagne af Bestyrelsen, som en foreløbig Plan for den omhandlede Prøvedyrkning, og kom

„Gjennem en Bekjendtgjørelse i Landbrugspressen gjøres der motiveret Rede for, at Foreningen ønsker at lære at kjende saavidt muligt alle de Stammer af de forskjellige Sorter af Rod- rugter, af hvilke der avles Frø her i Landet, og agter, naar den kan faa samlet Prøver af dette Frø, at dyrke dem til sammen- lgnende Iagttagelser paa sine Forsøgsmarker. I dette Øjemed anmoder man Frøavlerne om at tilstille Foreningen Prøver af deres Roefrø dds deres Stamfrø, hvis saadant ^ ^ ^ 0, de afsætte som Handelsfrø. Ved disse tilsigtede sammen- lignende Dyrkningsforsøg aabnes der tillige Frøavlerne Lejlig­ hed til at faa deres Stamfrø sammenlignet med kjendte gode Stammer og Handelsfrøets Godhed bedømt i Forhold til godt Handelsfrø fra Udlandet, hvilket tør antages at være i den fremadstræbende Frøavlers Interesse og forhaabentlig vil kunne bidrage til at fremme vor Hjemmefrøavl. Resultatet af de sammenlignende Dyrkningsforsøg skal blive Indsenderne af Prøverne meddelt. For ikke at lægge for stærkt Beslag paa Foreningens 1 engemidler vil man foreløbig indskrænke sig til Dyrknings­ forsøg med Runkelroer og Gulerødder. Der skal indsendes 2 Pund Frø af hver Sort Runkelroer, 1 >/4 pund af Gulerødder, og hver Prøve skal være ledsaget af en Deklaration, hvori Frøavleren med Navns Underskrift paa Tro og Love indestaar 2 for, at Prøverne ere avlede af ham selv og udtagne af hans Frøpartier uden særligt Udvalg; tillige maa Størrelsen af hvert Parti, som Prøven hidrører fra, opgives. Der indkjøbes dernæst Prøver af de forskjellige Runkelroe- og Gulerodssorter af udenlandsk Avl. Dette Frø burde, for­ mentlig helst indkjøbes underhaanden, f. Ex. af en Landmand, som var Forbruger af Frø. Man skulde drage Omsorg for, at det nysnævnte udenlandske Frø udelukkende blev indkjøbt hos saadanne Frøhandlere, som vare bekjendte for at føre det bedste Frø, da dette nemlig skulde lægges til Grund for Sammen­ ligningen mellem Prøverne af Hjemmeavl. Med Hensyn til selve Udførelsen af Dyrkningsforsøgene følges den Plan, som nærmere blev angivet i Indlednings­ foredraget ved sidste Repræsentantmøde, kun bliver Prøve­ dyrkningen i Steden for paa 2 Marker udført paa en halv Snes forskjellige Lokaliteter, ligesom der foretages Vægtfylde­ bestemmelser af de hele Roer og af Saften, for at kunne afgive et Skjøn om de enkelte Prøvers relative Næringsværdi. Naar Dyrkningsforsøgene har været udført i to Aar, gives der de respektive Frøavlere, som have indsendt Prøver, en Meddelelse fra Bestyrelsen om Resultaterne af Foreningens Undersøgelser. .Med Hensyn hertil vil man væsentlig indskrænke sig til at tilkjendegive Vedkommende de Retninger, i hvilke Frøet har vist sig at være bedre eller mindre godt, end det udenlandske, i hvilken Henseende der selvfølgelig maa lægge Hovedvægten paa saa vel det kvantitative som det kvalitative Udbytte. Bestyrelsen nærer det Haab, at Sagen vil have Betydning for den indenlandske Frøavls Fremtid og at Foreningens herved vil faa en heldbringende Indflydelse paa, at Hjemmeavlen ledes ind i et rationelt Spor.“

Det i ovenanførte Plan omtalte Opraab til Frøavlerne her i Landet blev midt i Januar udsendt til en større Del af Landbrugets og Havebrugets Organer, og lød saaledes:

„Forening til Kulturplanternes Forbedring ønsker at anstille sammenlignende Dyrkningsforsøg med Frøavleres Runkelroe- og Gulerodsfrø for at gjøre sig bekjendt med de Stammer, hvoraf der avles Frø her i Landet. Der vil herved tillige aabnes Frøavlerne Lejlighed til at faa deres Handelsfrøs Godhed bedømt i Forhold til Udlandets Handelsfrø, og deres Stamfrø, hvis saadant haves, sammenlignet med kjendte gode indenlandske Stammer, hvilket tør antages at være i den fremadstræbende Frøavlers Interesse og forhaabentlig vil kunne bidrage til at fremme vor Hjemmefrøavl. Resultatet skal efter to Somres Prøvedyrkning blive Indsenderne af Prøver meddelt, ligesom Foreningen til samme Tid forbeholder sig Ret til at lade Resultaterne offentliggjøre, dog uden Navns Nævnelse, med mindre vedkommende Indsender udtrykkelig giver sit Sam­ tykke hertil. Man tillader sig i Henhold til Ovenstaaende at anmode d’Hrr. t røavlere om at indsende Prøver af de to nævnte Rodfrugt- sorter; af hver Sort Runkelroer ønskes tilstillet 2 Pd., af hver Sort Gulerødder \ljA Pd. Prøverne skulle være ledsagede af en Deklaration*), hvori Frøavleren med Navns Underskrift paa Tro og Love indestaar for, at Frøet er avlet af ham selv, at det uden særligt Udvalg er udtaget af hans Frøpartier m. in.; trykte Blanketter til Udfyldning desangaaende faas ved Hen­ vendelse til Foreningens Forsøgsleder, Redaktør II elveg, Holsteinsgade Nr. 30, Kjøbenhavn 0., til hvem ogsaa Prøverne indsendes. frøavlere, som kunne ønske at faa deres Udlæg og Frøets ærdi godtgjort, bedes forinden Indsendelsen af Frøet at med­ dele fornøden Underretning desangaaende efter ovennævnte Adresse." r a d ndno nvt ofutotr r a mn gnAl o a dt dn oe sm es dag r dae a de af udtaget er Udvalg helst som noget uden det at og Avl, egen min af ere Rodfrugtsorter nævnte nedenfor de af Frø epkie Frøpartier. respektive 00 p*r H* 3 - < CD CD i« ■: r •i: Si? i*r: J 00 i sendte p Forbedring Kulturplanternes O til Forening til det at Love, og Tro paa herved, erklærer Undertegnede . ' r CD CD l i a , CD P ♦i G* »1 ;r / : 9 0*9-ip * w i < * ’ ; m ° | åt g t } |® | H 5 « « D ◄ M ® S S ®M ft W WO i“ O? O B © 9| ►t w saaledes: lyder Skema ledsagende det og Deklaration omtalte ovenfor Den & m—« ^ -_z go

r> g p O M ^ 4 C ii C ■< (0 O) ►i r > i i ^ r:^ im © »-I C * « r OB

O ®H QQ «» w •*» * ® 2 . 2 « S O P 5 * 9 ( t tt M 9 - SS 9 >2$B W j* H :i ©(P ®M 9 • O O æ S . ? ^ P a ®o-£ o fj * * O ® M® * QO 9®*~9- P w ttP O*g *• 3i ^ ^ g ® M © < © CL i 3 , o 1 O p . « B «♦ © n B 9 9 ? a *j ~ * 9 7 ® ® © w J1 1 D i p cr S S*o ►* f i 2 9 ® * tt* t *f * «A * &W PC ■ v t * * — o c ® •i * I 9 5*3 *1 ◄ o ® g* f - tt p* ® © D O* ThtJ' 1« a® 9*t © Q. wW ® ttt t HM t t I 9 *♦ K 9 9 f a££VW 9 Jo ® bj o* © o 2 H © 9 * ► a } B a h9 JlSpo* 2^1 crc- •* ® N« cu ® ® 2. ** •-s CD 50 OD ◄ CD CD

'• !.

1 /

I i'

Bedømmelser ved Korn- og Frø-Udstillinger.

De Dommere, som ved „Nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1888“ havde faaet overdraget Bedømmelsen af 7de Sektions 1ste Gruppe, nemlig Korn og Frø, var stødt paa forskjellige Vanskeligheder, særlig vedkommende de kollektive Udstillinger. Hele Dommergruppen fandt det derfor nyttigt at diskutere de forskjellige herhen hørende Spørgs- maal og søge at faa opstillet almindelige Regler desangaaende, hvilke forventedes at kunne komme til Anvendelse ved fremtidige Udstil- linger af den nævnte Art af Landbrugsprodukter. Efter nogle foreløbige Forhandlinger samledes de nævnte Dom­ mere til et Fællesmøde den 16. Juni 1888. Til Stede vare: Danske Dommere: Kammerjunker S. Barner, Eskildstrup, Redak­ tør Erhard Frederiksen, Nakskov, Grosserer Chr. P. Jacobsen, Kbhvn., Bryggeriejer L. C. Meulengracht, Aarhus, Grosserer Oscar B. Muus, Kbhvn., Direktør E. Møller-Holst, Kbhvn., Konsulent P. Nielsen, Tys­ tofte, Direktør L. H. de Fine Olivarius, Kbhvn.1) Svenske Dommere: Professor F. W. C. Areschough, Lund, Direk- tøi C. A. Blurn, Linkoping, Docent Dr. B. Jonsson, Lund. Norske Dommere: Dr. phil. Einar Larsen, Christiania, Godsejer Kai Møller, Thorsø v. Frederiksstad.2)

Kammerjunker Barner indledede Mødet med i korte Træk at sammenfatte de Grunde, der havde foranlediget det afholdt, og det

^ ^ Rostrup var, paa Grund af den samtidige Afholdelse af et andet ø e, forhindret i at være til Stede, men havde til en af Deltagerne ind- r>1Ve^ 8^ h h g e Bemærkninger til forskjellige af de foreliggende Punkter. a ^er 1 efterfølgende Diskussion oftere er Tale om de tre Undergrupper von Landbrugsprodukterne ved Udstillingen vare delte, ligesom ogsaa om de tre tilsvarende Dommergrupper, skal her gives eu Oversigt over disse: -4- Bug, Hvede og Bælgsæd, Danmark. Red. Erh. Frederiksen, Gross. Chr. P. Jacobsen, Direktør de hine Olivarius. — Sverige: Doc. B. Jonsson. — Norge: Godsejer Kai Møller. B. Byg og Havre. Danmark; Kmj. Barner, Bryggeriejer Meulengracht, Gross. Muus. — Sverige: Dir. Blum. — Norge: Bryggeriejer A. Ringnes. C. Foder-, Handels- og Fabriksplanter. Danmark: Dir. E. Møller-Holst, Kons. P. Nielsen, Doc. E. Rostrup. — Sverige: Prof. Areschough. — Norge: Dr. Einar Larsen. Maal der tilsigtedes ved dets Forhandlinger. Under den forløbne Uges Dommervirksomhed var der fremkommen meget forskjellige Meninger, indenfor Gruppens tre Afdelinger, om de Principper, der rettest burde lægges til Grund for Bedømmelsen og om, hvorledes disse bedst kunde bringes i Anvendelse for at opnaa en saavidt mulig ensartet Behandling af de sideordnede Afdelinger. Særlig de kollektive Udstillinger havde i saa Henseende voldt Vanskeligheder. Under det nu tilendebragte Dommerarbejde var der indsamlet saa megen Erfaring paa dette Omraade, og de forskjellige Meninger vare, ved Diskussion indenfor Grupperne og mellem Grupperne ind­ byrdes, i Plenarmødet og i dettes Arbejdsudvalg, saaledes klarede, at man mente, det kunde være af Betydning for Ordningen af og Be­ dømmelsen ved fremtidige Udstillinger af Sæd og Frø, at Udbyttet af denne Side af nærværende Udstillings Dommergjerning blev samlet ved en afsluttende Forhandling, som den her tilsigtede. — Dommer­ gruppens Plenarforsamling havde gjort ham den Ære at overdrage ham, som Formand for dets Arbejdsudvalg, at lede Forhandlingerne ved denne Lejlighed og Grosserer Jacobsen at bistaa ham som Ud­ valgets Sekretær. I Henhold til Opfordringen paa nævnte Plenar­ møde var der til Forhandling paa nærværende Møde indkommen en hel Række Spørgsmaal, men adskillige af dem behandlede samme Æmne, saa at det forhaabentlig skulde lykkes at faa dem alle be­ handlede. Spørgsmaalene vare i autograferede Aftryk omdelte til de Hrr. Deltagere, og han vilde foreslaa at optage de tre første af dem til samtidig Behandling. — Disse lyde saaledes:

A. Hvorledes skulle kollektive Samlinger bedømmes, 1) som en Helhed, 2) eller gruppevis, og Gjennemsnittet af de givne Karakterer for de enkelte Grupper bestemme Prisen for Helheden, 3) eller skal der tages særligt Hensyn til den Afdeling i Sam­ lingen, der er den overvejende og betydnings fuldcstc, og Prisen bestemmes efter den Karakter, der tillægges denne, saaledes at de andre Afdelinger kun blive medbestemmende i underordnet Grad. li. liør Icollektive Samlinger iklce danne en Gruppe for sig med særlige Dommere, og vilde det ikke være f or mualstj enligt, som Til­ fældet har været i Sverige og Norge, at der stilles enlcelte særlige Anerkjendelser — Hæderspriser — til Dommernes liaadighed for fremragende Præstationer i de kollektive Samlinger? O. Hvilken Fremgangsmaade ved Bedømmelsen og særlig Pristil- delingen bør rettest følges, naar en kollektiv Samling bestaar af højst uligeartede Gjenstande, f. Ex. Sæd og Frø, videnskabelige Hjælpemidler, fremstillede Resultater af Forædling o. s. v., og der ikke kan tildeles hver Afdeling samme eller tilnærmelsesvis samme Belønning, enkelte Afdelinger muligt slet ikke kunne komme i Betragtning til Belønning. 1) Kan det da forsvares at tildele den Afdeling, der tilkommer højeste Fris denne, og ignorere de andre Afdelinger; ved Be­ lønningen maa vel da anføres, for hvilken Af deling i Samlingen den er tilkjendt. 2) Eller skal der for hver Afdeling gives en Karakter, og Gennem­ snittet af disse Karakterer, hvor ulige de end maatte falde, bestemme Belønningen for hele Samlingen, eller bør i saadant Tilfælde ikke den Belønning uddeles, der tilfalder den bedste Afdeling i Samlingen, og for de andre Afdelinger anføres, hvilke Belønninger de ere kjendte værdige til?

Grosserer C h r. P. J a c o b s e n meddelte, at de foreliggende Spørgs- maal vare fremkomne fra forskjellige Sider indenfor Dommergruppen, fclter Plenarmødet den foregaaende Dag og efter en kort Konference vare de bievne formulerede, for at de samlede kunde lægges til Grund for en Diskussion. Havde man havt mere Tid, vilde Arbejds­ udvalget have sammenarbejdet dem* saaledes at de havde foreligget mere koncist formulerede, end Tilfældet nu var. Der var nu ikke andet at gjøre end at forhandle de Spørgsmaal samtidig, der be­ handlede det samme Ærane. Det sidste af de nu foreliggende Spørgs­ maal, C, berørte flere af de Punkter, der vare omhandlede i de to første Spørgsmaal, men tog dog i flere Retninger et andet Sigte. )et havde været overvejet i Arbejdsudvalget, som forelagde det til c an ling sammen med de to andre Spørgsmaal. Kammerjunker Barner bemærkede, at man vistnok i alle Af­ delingerne havde havt Vanskelighed ved at bedømme de kollektive Samlinger, baade paa Grund af den Maude, hvorpaa de vare frem­ stillede paa Udstillingen og paa Grund af den Ordning, der oprindelig var tilsigtet af Bedømmelses-Udvalget for Bedømmelsen af disse. Der var derfor fra flere Medlemmer af Dommergruppen fremkommet Udtalelser, som baade gik ud paa Ønskeligheden af en helt anden Uremgangsmaade ved Bedømmelsen af kollektive Samlinger og en anden Freinstillingsmaade for disse. Han bad derfor Medlemmerne at udtale deres Mening om, hvorledes kollektive Samlinger fremtidig bør fremstilles og bedømmes. Godsejer Kai Møller vilde kortelig fremsætte den Opfattelse, han var kommen til med Hensyn til dette Spørgsmaal i dets Al- unndelighed. Naar man skulde give en Anvisning paa, hvorledes der skulde gaas frem ved fremtidige Udstillinger, forekom det ham, at man burde følge omtrent de Principper, som Plenarforsamlingen havde fastslaaet ved den praktiske Bedømmelse, der nu var fore- gaaet, eller rettere sagt man burde nærmest etablere som Princip, hvad Plenarforsamlingen nu har erkjendt at være i Strid med de forelagte Regler. Dette var, at man i det hele delte de kollektive Samlinger, saaledes som Dommerne faktisk havde gjort, og be­ handlede dem, som om de vare udstillede som kollektive Samlinger, fordelte i de enkelte Afdelinger A, B og C. . Det forekom ham da naturligt, at man fremtidig fordrede, at de kollektive Samlinger skulde have nogenledes ensartet Beskaffenhed, saaledes at det, naar Bedømmelsen fremtidig blev delt i de torskjellige Grupper, maatte paalægges Udstillerne at udstille kollektive Samlinger, der henhørte kun under én Gruppe. Man kunde da undgaa, hvad der er omtalt i Spørgsmaal B, at have en særlig Dommerkomité for de kollektive Samlinger, idet det vel maatte antages, at de, der vare mest specielt sagkyndige i de enkelte Grupper ogsaa vilde være de mest kom­ petente Dommere for Kollektioner i de samme Grupper. Det fore­ kom ham, at Bedømmelsen paa den Maade vilde blive retfærdigst, og man vilde undgaa de Vanskeligheder, som ere nævnte i Spørgs­ maal C. Det er nemlig vanskeligt, naar man staar overfor heterogene Samlinger, at faa en saa præciseret Bedømmelse, som man egentlig ønsker, saa at man faar det bedømt, der er specielt udmærket, saa­ ledes at det faar den Præmie, som det fortjener. Man var vistnok gaaet ud fra en lignende Tanke med Hensyn til andre kollektive Samlinger i Udstillingen — i alt Fald havde Taleren faaet det Ind­ tryk, ved at tale med Dommere i andre Afdelinger —, og der var dog næppe noget Sted kollektive Samlinger med saa heterogent Indhold som i Landbrugsprodukternes Sektion, hvor der er kollektive Samlinger, i hvilke der er slaaet sammen, hvad der er udstillet i tre forskjellige Grupper. I Forbindelse med de foreliggende Spørgs­ maal stod Spørgsmaalet om Producent og Handlende. Han skulde imidlertid ikke her komme ind paa dette, men kun udtale, at efter hans Mening vilde dette Spørgsmaal ikke volde nogen Vanskelighed ved en saadan Ordning som den, han ansaa for den hensigts­ mæssigste. Redaktør Erh. Frederiksen spurgte, om Hovedsagen ikke var den, at der i selve Programmet for Udstillingen træffes en anden Inddeling af Grupperne1). Det forekom ham, at Fejlen ligger *)

*) I den nordiske Udstillings Program var opstillet følgende Kassifikation af Plantetrembringelserue: • b at Plantefrembringelserne i det hele taget ere slaaede for meget sammen. Der maa gjøres en bestemt Adskillelse mellem Sædarter °g Frø, og indenfor Sædarterne atter sondres mellem dem, til hvis retfærdige Bedømmelse, der kræves aldeles forskjellig Sagkundskab, 8aa at man ikke risikerer, at Dommerne i de forskjellige Grupper føle Mangel paa Sagkundskab. Er det ikke det væsentligste, at der 1 selve Udstilling8programmet bør træffes langt mere detailleret Ad­ skillelse i Grupper, saaledes at de forskjellige Kornsorter og de for­ skellige Frøsorter komme til at danne forskjellige Grupper, deles mere skarpt i enkelte Grupper, og at de kollektive Samlinger paa samme Maade indordnes under forskjellige Grupper, saaledes at den Udstiller, der udstiller baade Korn og Frø, selv om han maaske helst vil have dem i en kollektiv Samling, dog, som Godsejer Møller uutydede, bliver tvungen til at udstille dem under de forskjellige Ulupper? Vilde derved ikke hele Vanskeligheden ved Spørg3maalet være løst? Var det ikke den Ulempe, man havde følt i Dommer­ gruppen, at en saadan Adskillelse ikke har været tilstrækkelig skarpt gjennemført i det oprindelige Program, at der ikke deri har været sondret tilstrækkelig mellem de forskjellige Ting, der kræve for- s Jellig Sagkundskab til retfærdig Bedømmelse. Det forekom ham, at deri har den Mangel, Dommerne have følt, ligget; det var i alt a ^ n°gefi han øjeblikkelig følte, da han saa det foreløbige Pro­ gram for Udstillingen, idet han næppe vidste, hvor han som Ud- sti lei skulde henføre sine Varer. Mon det ikke var paa dette funkt, at der skulde ske en forandret Ordning? Konsulent P. Nielsen antog, at selv om man gik frem, som e a tør Frederiksen havde antydet, vilde Spørgsmaalet alligevel være gans e løst, men at det vilde være rigtigere tillige at sammensætte et Bedømmelsesudvalg for de kollektive Samlinger alene, og det saaledes, at man antog at Sag- og Fagkundskaben var tilstrækkelig repræsenteret i dette Udvalg; thi selv om man skilte de kollektive Samlinger i de tre Dele, hvorom der for Øjeblikket var lale, vilde det vise sig, at man kunde træffe kollektive Samlinger, med Hensyn til hvilke man maatte sige, at Dommerudvalget ikke var kompetent, f. Ex. med Hensyn til Bygprøver, hvor der var kpørgsmaal om, hvorvidt de ere fint Maltbyg. Har man en Samling

Klasse a. Samlinger i Frø eller Neg af én eller flere af efterfølgende | Klasser af Kulturplanter. — b. Sæd tærsket eller i Straaet. c. Foderplanter i Frø eller Neg. ~~ d. Handels- og Fabriksplanter i Frø eller Neg. e. Ukrudtsplanter. som Redaktør Frederiksens, der indeholder Sædekorn, eller en Sam­ at ling fra en Forsøgsstation, og Bygprøver i disse skulde bedømmes i m efter samme Principper som Udstillinger fra andre, der levere fint at Maltbyg som Vare for Bryggeri, vilde Bedømmelsen blive uretfærdig. vi Det gaar paa dette Omraade som paa forskjellige andre, at noget maa nærmest bedømmes fra et videnskabeligt Standpunkt, og at der ved andet tillige maa tages Hensyn til den Virksomhed, der er ud­ foldet fra Udstillerens Side. Der vil altsaa være saa mange Hensyn vi at tage, at det vil være vanskeligt at naa Maalet, blot ved at faa Si en Deling i de tre Grupper. Efter Talerens Mening vilde det være bedre, at der blev nedsat et Udvalg til Bedømmelse af de kollektive Si Samlinger, selv om de vare meget heterogene, naar blot dette Udvalg var i Besiddelse af tilstrækkelig Fagkundskab paa alle ei Omraader. li< Grosserer O scar B. M uus fandt det naturligt og rigtigt at klassificere saa meget som muligt, men man maatte ikke glemme, DQ at det bedste kan være det godes værste Fjende, og det vilde utvivl­ el somt være urigtigt at splitte Udstillingerne ud i alt for mange ei Enkeltheder. Man maa være paa det rene med, at man aldrig naar st Maalet for sine Ønsker ved en saa stærkt gjennemført Deling. Det Mi vil tillige være meget vanskeligt, i Steden for tre Undergrupper, at ei sætte 5 eller 6, og i det hele vil der være en stor Fare ved at dele de kollektive Samlinger for meget, nemlig at man vil miste det la Totalindtryk, man netop skulde faa. Han vilde f. Ex. sige til ia Redaktør Frederiksen, at hans egen Samling vilde aldeles ikke gjøre et Si Fyldelst, hvis den var blevet udstillet i tre Afdelinger; den vilde ni lide mere derunder end de fleste andre. De kollektive Samlinger fa bør udstilles samlede, og de maa da deles bagefter. tj Grosserer Chr. P. Jacobsen bemærkede, at der selvfølgelig ei intet var i Vejen for, at de kollektive Samlinger kunde udstilles V samlede, og dog godt kunde bedømmes gruppevis, og at der altsaa V kunde tilkjendes dem flere Belønninger i Steden for, som Tanken oprindelig har været, kun én Belønning. Naar der skulde ned­ m sættes et særligt Udvalg til Bedømmelse af de kollektive Samlinger, 81 som Kous. Nielsen havde ment, maatte dette Udvalg være en fuldt ei selvstændig Gruppe, ikke sortere under andre Grupper, men være t i fuldstændig sideorduet med de andre; thi den der skulde have ei Arbejdet, maatte ogsaa have Rettigheden. Det burde ikke, som ki paatænkt ved denne Udstilling, være et Udvalg, der arbejdede b. uden afgjørende Myndighed. Naar der var talt om et større Antal t. Grupper, vilde der efter hans Mening intet være til Hinder derfor; P tværtimod troede han, at der vilde være større Fordel end Mangler fo derved. Antallet af Dommere i hver enkelt Gruppe behøvede ikke være saa stort soin nu, naar man havde flere Grupper; man niaatte da anse tre Dommere for at være et tilstrækkeligt Antal til gjøre Arbejdet i hver Gruppe, og Mangel paa brugelige Kræfter vilde da ikke komme til at staa i Vejen for en saadan Ordning. Konsulent P. Nielsen spurgte, hvorledes man havde tænkt sig, at Mødet skulde give sine Svar paa de opstillede Spørgsmaal. Grosserer Chr. P. Jacobsen besvarede dette derhen, at man vilde betragte den Diskussion, der fandt Sted, som Besvarelse af Spørgsmaalene. Konsulent P. Nielsen spurgte, om f. Ex. de tre Punkter i spørgsmaal A skulde besvares hvert for sig. Grosserer Chr. P. Jacobsen svarede, at det var Meningen, at enhver, der maatte linde Anledning til at fremdrage noget, der inde- lioldtes i de foreliggende Spørgsmaal, kunde gjøre det. Konsulent P. Nielsen vilde da udtale, at efter hans Skjøn burde man slutte sig til, hvad der er anført i det tredie Punkt i A, thi ellers vilde man blive aldeles uretfærdig mod den, der fremstiller en kollektiv Samling. Det vilde være saa at sige umaligt at frem­ stille en fyldig kollektiv Samling, der udelukkende bestaar af u mærkede Varer. Medens der kan være Sæd deri, som er udmærket, °g som ved Bedømmelse vil blive tilkjendt første Hæderspris, kan nn anden Del af Samlingen være mindre god. Naar Udstillere havde adet denne sidste Del blive hjemme, vilde han utvivlsomt have faaet Ørste Hæderspris, men skulde Følgen af, at han f. Ex. for at oplyse øt eller andet, har taget det øvrige med, da blive den, at hans amling, ved at man tager Gjennemsnittet af Karaktererne, faar en min rc 1 ris, end han vilde have faaet for den enkelte Del. lian aar a, uagtet maaske hele Samlingen repræsenterer en særlig for- jens lg ir soinhed, en mindre Anerkjendelse end den, der udstiller en nnn rt amling eller enkelte Prøver, alene bestaaende af udmærkede Varer. Der bør ogsaa tages Hensyn til vedkommende Udstillers Virksomhed og Formaalet for den. Professor F. W. C. Areschough ansaa det ikke for hensigts­ mæssigt, at do kollektive Samlinger bedømtes som Helheder og af særskilte Dommere. De burde bedømmes gruppevis, saalodes at de enkelte Dele granskedes af Dommerne indenfor de særlige Grupper, D* hvilke de hørte. Naar de kollektive Samlinger skulde udgjøre en særlig Gruppe, vilde saadant medføre forskjellige Ulemper. Det kunde saaledes hænde, at de forskjellige udstillede Prøver vilde blive bedømte efter en ulige Maalestok. Saaledes kunde det tænkes, at p &x- Fodervæxtfrø i en kollektiv Samliug blev bedømt efter andre riucipper end naar de samme Prøver vare udstillede særlig i Gruppen or h odervæxtfrø. Sagen turde bedst kunde ordnes paa den Maade, at de kollektive Samlinger vel dannede et Hele og bleve udstillede samlede, men at de bedømtes gruppevis, saaledes at den Del af dem, der hørte t. Ex. under Gruppen A, bedømtes af denne Gruppes Prisdommere osv. Senere kunde der blive en fælles Overvejelse, hvorved Hensyn kunde tages til de Omstændigheder, der ere frem­ stillede i det 3die Punkt i Spørgsmaal A, saa at for det Tilfælde, at en særskilt Gruppe i den kollektive Samling havde betydelig Overvægt over de andre, dette da kunde berettige det Udvalg, som definitivt havde at uddele Præmierne, at tildele Samlingen i sin Helhed en højere Præmie end den, som de øvrige Grupper i Sam­ lingen havde fortjent. Direktør E. Møller-Holst sluttede sig til den sidste Talers Anskuelser, der vare i Overensstemmelse med Udtalelser fra andre Sider, nemlig at Dommerne for hver Gruppe bedømte de Dele af de kollektive Samlinger, der hørte ind under deres Grupper, og at Prisen for disse sattes saaledes, at det nævntes, hvad det var i de kollektive Samlinger Dommerne fandt anerkendelsesværdigt. Dette var efter hans Mening langt at foretrække fremfor at sætte de kollektive Samlinger under Bedømmelse som en særskilt Gruppe; dette vilde næppe være sundt. Derimod kunde det ganske vist være ønskeligt, om der desuden for de kollektive Samlinger kunde skaffes en eller anden særskilt Anerkjendelsespræmie, hvorved der netop kunde tages et saadant Hensyn som det, at en Samling som Helhed ragede op over de andre, og for Tildelingen deraf kunde det da have Betydning, om Dommerne i de forskjellige Grupper havde udtalt sig anerkjendende om den. Grosserer Chr. P. Jacobsen ansaa det, som den sidste Taler havde fremført, for rigtigt, naar man forinden har sikret sig, at der er gjort det Skjel, som er anført i et følgende Spørgsmaal, mellem .Sædekorn paa den ene Side og Formalings- og Foderkorn paa den anden Side; men en saadan Reservation maatte han unægtelig gjøre for at kunne slutte sig til Udtalelsen. Skete der en saadan Adskillelse, vilde de Vanskeligheder, der nu havde rejst sig, i væsentlig Grad falde bort. Redaktør Erh. Frederiksen henstillede, om det da ikke samtidig maatte slaas fast, at de kollektive Samlinger, naar de paa den Maade blive bedømte under de forskjellige Grupper, bør have de Priser, der tilkjendes dem, under de forskjellige Grupper, saaledes at det derved klart kunde afgjøres, hvad der er i dem er godt, og hvad der er mindre godt. Det var et godt Forslag, der fremkom fra Møller-Holst, at der ogsaa indenfor de kollektive Samlinger skulde gives en særlig Anerkjendelse, hvorved det kunde angives, hvorledes Samlingerne i deres Helhed indbyrdes forholde sig. Derved vil der fremkomme det retfærdigste Resultat, idet de kollektive Samlinger da kunne fremstilles samlede, saaledes at de tage sig ud som en Helhed, medens det, samtidig med, at der kommer en retfærdig Be­ dømmelse af de enkelte Dele deraf, tillige bliver muligt at bedømme deres indbyrdes Værdi. Konsulent P. Nielsen frygtede for, at dette ikke vilde blive saa let at praktisere, som det syntes, navnlig naar man vil have flere Hrupper Dommere og f. Ex. dele Byg i Maltbyg, Sædekorn, Handels­ varer osv. Der vil da blive flere end tre Dommergrupper. Der er nu fire Slags Præmier, Guld-, Sølv- og Broncemedaille samt hædrende Omtale; hvis nu en Udstiller af en Dommergruppe har faaet tilkjendt Gen Præmie, af en anden Dommergruppe en anden Præmie osv., skal ban saa have alle disse Præmier?* (Redaktør Frederiksen: Ja, enten skal han have alle Præmierne, eller hvis de ikke kunne gives bam, erklæres værdig dertil). I saa Fald vilde der trænge sig andre Spørgsmaal frem, f. Ex. Hensynet til, om der produceres udmærkede Varieteter til Sædekorn eller Salg osv., og det vil gjøre det nødven­ digt, at man vil komme til at nedsætte et særligt Udvalg, men dette særlige Udvalg kunde da godt være i Besiddelse af alle de Egen­ skaber, som fordres til at bedømme de enkelte Grupper; thi til det vilde der blive kaldt nogle af de Mænd, der vare i de forskjellige Udvalg. Grosserer C hr. P. Jacobsen var enig med den sidste Taler h at der maatte være Dommere, som særlig skulle have med Sæde­ korn at gjøre, altsaa at Sædekorn maa bedømmes under en anden Gruppe end Formalings- og Foderkorn, men der var selvfølgelig intet til Hinder for, at samme Dommergruppe kunde bedømme det remstillede Sædekorn, baade hvor det var sammenstillet enkeltvis og i ( e ollektive Samlinger. Efter hans Opfattelse kunde Sædekorn bedst henføres under Gruppen „Frøu, saa man fik en særskilt Gruppe for „Prø og Sædekorn*, i Steden for den Gruppe, der nu i Pro­ grammet hed: „C. Foder-, Handels- og Fabriksplanter*. Frem­ stillinger af Ax, Neg, enkelte Planter osv. kunde passende henføres under denne Gruppe. Eller hvor der, som det er at vente i Frem­ tiden ved større Udstillinger, fremstilles Produkter fra Forsøg paa Plantekulturens Omraade og fra Forædlings-Avl, kunde der etableres en særlig Gruppe herfor, hvorunder Sædekorn kunde henføres, mulig °gsaa videnskabelige Hjælpemidler, altsaa en særskilt Gruppe for »Sædekorn, Forædling-Avl, Forsøgsvæsen og videnskabelige Hjælpe­ midler*, hvilken Ordning han ogsaa kunde slutte sig til. Kammerjunker Barn er skulde søge at sammensætte de Punkter, som der med Hensyn til Gruppeinddelingen og Ordningen af Bedømmelsen synes at være Enighed om. Efter lians Opfattelse var man enig om 1) at de kollektive Afdelinger burde fremstilles som en Helhed, men inddeles i de samme Grupper, som den øvrige Udstilling; og at Gruppeinddelingen bliver saa specificeret og saa skarpt begrænset som Forholdene tillade; 2) at Bedømmelsen af de kollektive Samlinger skulde ske gruppe­ vis af de samme Dommere, som bedømte de tilsvarende Udstillings­ grupper udenfor de kollektive Samlinger, og at man maa forudsætte, at speciel Sagkundskab repræsenteres i hver enkelt Dommergruppe. Paa Basis af den gruppevis udførte Bedømmelse foretages derefter af et Udvalg fra samtlige de Grupper, der ere repræsenterede i de kollektive Samlinger, en Bedømmelse af hver af disse som et llele og bestemmer den.Pris, der som saadan kan tildeles Samlingen, hvorved der kan tages berettiget Hensyn til den Del af Samlingen, der er den betyduingsfuldeste og som særlig karakteriserer den; i den Retning var det ønskeligt, at der — ligesom Tilfældet er i Sverige og Norge — stod enkelte særskilte Præmier — Hæderspriser — til Dommernes Raadighed, for at særlig fortriulinge Samlinger og til disse knyttet fortjenstfuld Virksomhed, kunde fremdrages. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt der for en kollektiv Samling skulde kunne tildeles flere Præmier, og hvorledes dette skulde udføres, havde Meningerne været noget delte; han henstillede, at man nærmere udtalte sig derom, for ogsaa paa dette Punkt muligt at opnaa Enighed. Konsulent P. Nielsen. Tænker man sig, at der er to kollek­ tive Samlinger A og B, der bedømmes af de forskjellige Udvalg, og den ene er mindre ensartet og efter Dommernes Mening indeholder gode og mindre gode Ting, og man tilkjender denne Samling 4 for­ skjellige Præmier, — hvis der er fire, ved denne Lejlighed disponeres kun over tre: Sølvmedaille, Broncemedaille og hædrende Omtale — og den anden Samling B efter Bedømmelsens Skjøn er meget mere ensartet, og den faar Sølvmedaille, men kun denne ene Belønning, fordi der ikke tilkjendes de enkelte Dele af den Belønning, vilde da Udenforstaaende opfatte det paa den rigtige Maade? Vilde de ikke sige: A har faaet 3 Præmier, men B kun 1, altsaa er A bedre end B? Herpaa havde han villet henlede Opmærksomheden. Grosserer Muus syntes, at det var farligt at komme ind paa den Ordning, der er bragt paa Omtale, og af den Maade, hvorpaa Arbejdet med Hensyn til de kollektive Samlinger hidtil er blevet udført, maa kunne give et ganske tilfredsstillende Resultat. Naar en kollektiv Samling først bedømmes i hver Gruppe, og der dernæst sammentræder et Udvalg til den endelige Behandling af alle de kollektive Samlinger, og for hvilket altsaa Resultaterne fra de enkelte Bedømmelser forelaa, og dette Udvalg udtrykkelig var bemyndiget 1, til at udtale sig paa en noget friere Maade, end Dommerne efter de g gjældende Regler egentlig ere, saaledes at man f. Ex. i et den fore- it gaaende Dag omtalt Tilfælde kunde sige, at den Mand faar Sølv- niedaille for Udstilling af Bælgsæd i en kollektiv Samling, og en *- anden tilkjendes der Sølvmedaille f. Ex. for Hvede og Byg i en i- anden kollektiv Samling, og der tillige fandtes en særlig Anerkjendelse, 5. ®t Slags Diplom, der kunde tilkjendes særlig for kollektive Samlinger

/• som saadanne og kunde tildeles af det samlede Arbejdsudvalg, vilde r aian faa et bedre samlet Udtryk for Bedømmelsen, og Udenfor- B staaende vilde .bedre kunne sammenligne den ene kollektive Samling nied den anden, uden at der risikeredes Misforstaaelse. Godsejer Kai Møller fremhævede, at der ved den paa Tale bragte Bedømmelsesmaade kan fremkomme en iøjnefaldende Forskjel, som ikke forekom ham fuldt retfærdig. Naar en Udstiller har adstillet i de forskjellige Grupper, altsaa ikke som en kollektiv Sam­ lag, kan der efter de Principper, der ere etablerede ved Bedømmelsen 1 de forskjellige Grupper, tildeles den samme Mand flere Belønninger, men udstiller han sin Samling som en kollektiv Samling, vil der, selv om en Del deraf bedømmes i en Gruppe, f. Ex. til Sølvmedaille, °S on anden Del i en anden Gruppe til Broncemedaille, kun kunne tddeles ham een Belønning, og det ingenlunde den højeste af de til- kjendte Belønninger, men en Gjennemsnitsbelønniug. Det forekom ham at være en Uretfærdighed imod de kollektive Samlinger. Efter den Ordning, som Taleren havde antydet, som det glædede ham havde faaet saa stor Tilslutning, og som vistnok var den retfærdigste, vi de man følge den samme Regel overfor Udstillerne af kollektive * am inger som overfor dem, der udstille i flere Grupper, at den Del af Samlingen, som anerkjendes for udmærket, faar nøjagtig den Udmærkelse, man har erkjendt den værdig til at faa. Han kunde ikke indse, at den Fare for en Misforstaaelse fra Publikums Side, som Konsulent Nielsen havde omtalt, var til Stede, thi efter den Maade, som Taleren anbefalede, vilde Udstilleren faa tilkjendt Sølv- medaille, Broncemedaille osv. for de forskjellige Dele af hele sin Udstilling, og faar en anden Sølvmedaille for alt, hvad han har udstillet, vil enhver kunde indse, at dennes Udstilling er bedre end den andens. Han faar ganske vist kun een Belønning, nemlig en Sølvmedaille, men det er fordijnan maa fastholde, at en og samme Udstiller kun kan faa een Medaille af denne Art. Konsulent P. Nielsen. Det var dog et Spørgsmaal, om det ikke vilde vildlede Udenforstaaende. For Øjeblikket kan der vel

A kun tildeles en Udstiller een Belønuing, men som det er foreslaaet, | ski vil der kunne tildeles ham flere. ; dei Redaktør Erh. Frederiksen: Altsaa ogsaaflere Sølvmedailler? he< (Stemmer: Ja.) I del Godsejer Kaj Møller. Det vilde være det heldigste, at de ske kollektive Samlinger bedømtes af de samme Dommere, som bedømte en de enkelte Grupper. Ligeledes vilde det være heldigt at indføre dai det Princip, der er det almindelige, og som kjendes baade i Norge af og i Sverige, at man har en stor og en lille Guldmedaille og en fal. stor og en lille Sølvmedaille; det er meget passende at have den | at Gradsforskjel, at man har en lille Sølvmedaille til mindre righoldige Sai kollektive Samlinger og en stor til de større. dei Grosserer Chr. P. Jacobsen antog, at Spørgsmaalet om, hvor­ m vidt der skal kunne tildeles en Udstiller, der udstiller enkeltvis i UB flere Grupper, flere Belønninger og kun en enkelt Belønning til en hei Udstiller af en kollektiv Samling, der indeholder flere Grupper, bedst de: kunde løses saaledes, at der etableredes det Princip, at der til en Udstiller, enten han udstillede kollektivt eller i flere Grupper, kun skulde kunne gives een Belønning, og at det derhos i Diplomet anførtes, hvilke Dele af det Udstillede, der vare kjendte værdige til Belønning. Grosserer Muus betonede, at naar det blev anført i Diplomet saaledes, som han havde omtalt, vilde det i Virkeligheden blive det samme. Dette kunde ske paa den Maade, at hver Gruppes Dommere bedømte sin Del af en kollektiv Samling, og at Arbejdsudvalget der­ efter gjennemgik de kollektive Samlinger. Erkjendte det da Sam­ lingen for værdig til f. Ex. Sølvmedaille i den eller den Retning, fik °g Udstilleren sin Sølvmedaille, og i Diplomet kom der da til at staa, at han havde faaet Sølvmedaillen for den eller den Ting, og sam- ’ Z). tidig anførtes det deri, at det eller det var fundet værdigt til Bronce- medaille osv. Det forekom ham uheldigt at give flere Diplomer; det maatte være heldigere, at hele Prisbedømmelsen kom til at staa E. i et. Ved at have et Arbejdsudvalg, der eventuelt var bemyndiget til at give Anerkjendelse for kollektive Samlinger, vilde man faa en mere ensartet Bedømmelse. Konsulent P. Nielsen spurgte, om hele Forsamlingen var enig i at frafalde det, der var opstillet om at give Points for de enkelte (trupper og derefter udregne en Gjennemsnitskarakter. ude Grosserer Jacobsen: Ja, det var vistnok Alle gaaede bort fra. alle Kammerjunker Barn er fandt, at det vilde være retfærdigt, om Art der kunde anvendes en højere og særskilt Belønning for Kollektioner, Ve< end for enkelte Udstillinger, da der fordres noget mere af Kollek­ dør tioner. Han havde nu iøvrigt opfattet Sagen saaledes. at Stemningen samlede sig om, at ligesom hver Gruppe i de kollektive Samlinger skulde bedømmes særskilt, saaledes skulde ogsaa de Belønninger, der tildeltes hver Gruppe i Samlingen, komme frem for Offentlig­ heden. Og dette var Hovedsagen. Meningerne vare derimod noget delte om, hvorvidt den antydede Publikation af Bedømmelsen skulde ske paa den Maade, at de tilkjendte Belønninger uddeltes, saa at on kollektiv Samling altsaa kunde hjembringe lige saa mange Me- dailler, som den havde Grupper fremstillet, — ogsaa flere Medailler af samme Klasse, — foruden den særskilte Belønning, der anbe­ faledes eventuelt uddelt for Samlinger som et Hele, hvad flere syntes at holde paa — eller der kun skulde uddeles en Belønning for Samlingen som Helhed, — og i Diplomet anføres de Belønninger, ^er vare tilkjendte de enkelte Grupper i Samlingen, hvilken Frem- §aug8maade, efter hans Skjøn, Flertallet syntes at være stemt for. Under disse Forhold turde det være rettest at lade Sagens Afgjørelse hsnstaa til næste Gang, Spørgsmaalet vil foreligge i Praksis. Ved førte Forhandling var Spørgsmaalet i alt Fald lagt til rette for en 8aadan Afgjørelse. Vælges den sidst antydede Fremgangsmaade, bør d°g de Prøver fra en enkelt Udstiller, der falde under flere Grupper, behandles som en Kollektion, uden Hensyn til Prøvernes mindre e er større Antal, da ellers den Udstiller, der møder frem med enkelte Prøver i forskjellige Grupper, bliver begunstiget paa Såni­ ngernes Bekostning, ved at han — uden denne Ændring — for ringe Antal Prøver kan hjemføre flere Præmier.

Hermed sluttede Forhandlingen om Spørgsmaalene A, B og C, og man gik dernæst over til Forhandling om følgende Spørgsmaal:

D ' BøJ Bæd 0 9 f rø fra Handlende oy Sæd oy Frø fra Producenter 'indordnes under s (erskilte Grupper?

E. Bør Sædekorn enten danne en særskilt Gruppe, adskilt fra For­ malings- og Foderkorn, eller indordnes under Gruppen for Sæde- frø — for at der ved Bedømmelsen kan blive taget de rette Hensyn td hver Gruppe?

Grosserer Chr. P. Jacobsen havde ingen Motivering at give alle11 ph hvad der ligger 1 selve SPørSsmaalene- »det han troede, at Hrr. havde været i saa nær Berøring med disse under deres r ej e, at en yderligere Udvikling ikke behøvedes. For Talerens mmende stod det klart, at der for at opnaa en retfærdig Be- inie se maa foretages en Adskillelse mellem Koru, bestemt til 3 Udsæd, og Korn, bestemt til Formaling og Foder. — Sædekornet kan formentlig bedst henføres til Gruppen for Sædefrø. Redaktør Erh. Frederiksen sluttede sig fuldstændig hertil, da det er aldeles forskjellige Fordringer, der stilles til Sæd, efter­ som den skal bruges som Handelsvare eller benyttes som Sædekorn. Dommerne havde følt en betydelig Vanskelighed med Hensyn til at N kunne skjelne retfærdig mellem de Fordringer, der stilles til den ene og den anden Kategori. Direktør C. A. Bltim ansaa det ogsaa for nødvendigt at skjelne mellem Udstillinger fra Producenter og Handlende og mellem For­ malings- og Sædekorn. Konsulent P. Nielsen udtalte, at efter hvad han kunde skjønne, var den Dommergruppe, hvortil han hørte, kommen til det samme Resultat med Hensyn til begge de foreliggende Spørgsmaal. Godsejer Kai Møller henstillede, om man ikke samtidig burde gjøre opmærksom paa, hvorvidt de samme Dommere skulde fungere for alle Afdelinger. Der vilde jo blive en dobbelt Deling, hvorved der vilde fremkomme fire Grupper, saa at Bedømmelsen af dem kunde blive senere end Bedømmelsen af de andre Grupper. Bør det ikke overvejes, om der udfordres særskilte Dommere for hver Gruppe eller om maaske nogle af Grupperne kunne slaas sammen. Konsulent P. Nielsen mente ikke, at der behøvedes særlige Dommere for de to Afdelinger, der omhandledes i Spørgsmaal D. Mulig kunde det derimod blive nødvendigt med Hensyn til Afdelingerne i Spørgsmaal E, skjønt han næppe antog, at det vilde være absolut nødvendigt, naar der blot tages tilbørligt Hensyn ved Valget af Dommere. Kammerjunker Barn er troede ogsaa, at det Apparat, som skulde sættes i Gang, vilde blive større end nødvendigt, naar der skulde være flere Dommerudvalg. Det syntes, at man kunde komme let og hurtig over de to foreliggende Spørgsmaal, og at man var fuld­ stændig enig om, at der bør tages tilbørligt Hensyn til, om Sæd og j Frø er fra Handlende eller fra Producenter, og om Sæd udstilles * som Sædekorn eller som Formalings- og Foderkorn.

Hermed sluttedes Forhandlingen om Spørgsmaalene D og E, og følgende to Spørgsmaal sattes derefter under Forhandling:

F. Bør der ikke ved Bedømmelsen af Sæd og Frø, avlet i de skandv j naviske Lande, tages et rimeligt Hensyn til Voxestedets geografiske Beliggenhed — særlig Jordbundsforhold og Klimaet etc. — særlig ' ogsaa ved Bedømmelsen af Formalings- og Foderkorn? G. Bør Bygget ikke deles i to Afdelinger: 1) Maltbyg og 2) Formalings- og Foderbyg? Grosserer Muus erklærede, at medens han med Hensyn til Spørgsmaalet F absolut mente, at der burde tages Hensyn til de forskjellige geografiske og klimatiske Forhold, hvorunder Sæd og Frø er avlet, maatte han besvare Spørgsmaalet G med Nej. Naar han svarede Ja til F, var det, fordi man paa en Udstilling som denne staar med saa stort et Omraade. Han maatte anse det for ubilligt, at en Producent fra Vestlolland skulde sættes ved Siden af den, der driver Avl paa Højden af Trondhjem eller i Aalborgegnen. ^aa de sædvanlige aarlige Maltbyg-Udstillinger bliver det desværre Utøre og mere Skik, at Producenterne holde sig tilbage fra at udstille, ldet de sige, at de øjeblikkelig slaas ned af Vestlollikkerne. Der­ uder lide de aarlige Udstillinger meget, og de tabe derved i Inter- e$se, og dersom der ikke fra de forskjellige Landboforeningers Side*) Var gjort et meget fortjenstfuldt Arbejde, havde man atter her staaet I1Qed et ringe Antal Udstillere af de bedste Ting, og ikke set det ØVrige. I Talerens Afdeling havde man for Danmark udtaget Ud­ piberne i de forskjellige Amter og taget de bedste Prøver ud for hvert og givet dem hædrende Omtale. Havde man stillet dem ved ^den af Vestlollands, kunde de ikke have opnaaet det. Man kan naturligvis i samme Amt have særlig gunstige Forhold paa en Gaard °8 mindre gunstige paa en anden, men intet er jo fuldkomment i denne Verden, og man maa ikke for at naa det bedste slaa det ^°de ihjel. Det virker opmuntrende, naar det erfares, at en Mand 1 Aalborg Amt har faaet Anerkjendelse i Kjøbenhavn for sit Byg, ^ efter hans lokale Forhold er fortjenstligt fremstillet. r en Mand højt oppe fra Sverige møder med virkelig smukke øyer, fortjener det efter Talerens Mening en Anerkjendelse; det mere fortjenstligt at møde med smukke Prøver, avlede under ugunstige klimatiske Forhold, end at møde med langt bedre Prøver, avede paa Vestlolland. Hvad angaar Spørgsmaalet under G, maatte a ®ren efter sit Fjendskab til Byg paa det kraftigste stride imod at omme ind paa en Deling mellem Maltbyg og Formalings- og oderbyg. En saadan Deling vilde være uigjenDemførlig. (Stemmer: oj!) Byggets Formaal er naturligvis for de fleste Prøvers Ved- ommende at være Foderbyg, men hvor er Grænsen mellem Maltbyg og Foderbyg? Man kom ind paa at forhandle derom i Talerens xruppe, og der var nogle Prøver fra Jylland, som Taleren selv vilde give Udmærkelse som Formalings- eller Foderbyg, men Talerens 0 lega 1 Juryen, Bryggeriejer L. C. Meulengracht, oplyste, at han

) Paa or&nlfcduing af Produkt-Udvalget. Ked. 3* med stor Tilfredsstillelse iaar havde brugt det som Maltbyg. Det vilde dog have været besynderligt at give en saadan Prøve Ud­ mærkelse som Formalings- eller Foderbyg. Hvor vil Grænsen for Delingen være? Man kom maaske til Hønsebyg som den næste Gruppe. Maltbyg er det fortrinligste Byg; det maa vi stræbe henimod, naar vi overhovedet skulde producere Handelsvarer. At en Mand paa sin Ejendom avler en Del Formalingsbyg, kan paa sit Omraade være meget fortjenstfulde Tage vi de bedste Prøver fra Vestlolland, give de sikkert gjennemgaaende den bedste Bankebyg, men Producenterne deraf vilde dog næppe være tilfredse med at faa Diplom for, at det er præmieret som Formalingsbyg. Redaktør Erh. Frederiksen stod i fuldstændig Modsætning til Gross. Muus, der er en saa øvet og erfaren Dommer, og han mente at have gode Grunde derfor. I den Gruppe, hvortil Taleren hører, har man følt Umuligheden af at tage retfærdigt Hensyn til den geografiske Beliggenhed indenfor snævre Grænser. Hvorledes kan man bedømme, hvorvidt en Egn i Jylland ikke er i Stand til at producere ligesaa smukke, ja maaske bedre Sorter, end en Egn paa Lolland? Man mangler fuldstændig et Grundlag for at kunde sige dette. Man kan naturligvis sige, at en kollektiv Samling fra Gefle maa have en anden Karakter end en fra Vestlolland; der kan man tage saadant Hensyn, men det kan man aldeles ikke indenfor snævre Grænser. Efter Talerens Over­ bevisning vil man komme til en aldeles uretfærdig Bedømmelse ved at skære Jyderne over en anden Kam end Vestlollikkerne. Ret­ færdigheden maa kræve, at man bedømmer Varerne efter deres Karakter. Man mangler det koncise, videnskabelige Materiale; man maatte kunne opgive Gjenuemsnitstemperaturen, Væxtperioden o. s. v. Saadanne videnskabelige Oplysninger maatte man have, ellers kan det ikke gjøres, i alt Fald ikke paa de fleste Omraader. Ogsaa indenfor Maltbyggets særlige Gruppe vilde man komme til noget forkert over for Publikum ved at karakterisere det efter den geografiske Beliggenhed; man vil derved kun vildlede Studiet og Vare­ kundskaben, hvis Fremme ogsaa skulde være et Resultat af Ud­ stillingen. Man kommer let ind paa en aldeles forkert Bane, som man paa ingen Maade kan forsvare eller holde sig paa. Derimod vil det formentlig være absolut nødvendigt at drage en skarp Grænse mellem Maltbyg og Foder- og Formalingsbyg, og det er ikke vanske* ligt at faa disse Grupper adskilte, thi det kan henstilles til enhver Udstiller, hvorvidt han vil have sin Vare bedømt som Maltbyg eller som Foder- og Formalingsbyg; han maa kunne vælge, hvor han vil have sin Vare bedømt, og det bliver da hans egen Sag, om den passer til den (truppe, hvori han udstiller den. Taleren havde iblandt sine Bygsorter Imperialbyg og Hallets Chevalierbyg, begge avlede paa Vestlolland, og lian vilde være meget ilde tjent med at faa Imperial, bygget bedømt som Maltbyg. Det er Foderbyg eller en Grynvare­ som Møllerne gjærne tage, men det er en Bygsort, som altid har for stor en Frakke paa. Hallets Chevalierbyg vilde Taleren derimod være meget ilde tjent med at faa bedømt som Formalingsbyg. (En Stemme: Det giver udmærkede Bankebyggryn!) Nej! Man kommer let udover Vanskeligheden, naar man har de to Grupper og forlanger, at Udstillerne selv skulde bestemme, i hvilken af dem de vilde have deres Varer bedømte, og det er absolut nødvendigt at have disse to Grupper, naar man ikke vil erklære, at Byg, der ikke er Maltbyg, intet er værdt. Grosserer Muus kunde slutte sig til Delingen, naar Udstillerne selv skulde erklære, om de vilde udstille deres Byg som Maltbyg olier som Formalings- og Foderbyg. Naar der er en særlig Gruppe for Formalings- og Foderbyg, kan det, der udstilles i den, selvfølgelig Jkke bedømmes som Maltbyg. Talerens Bemærkning gik kun ud Paa, at naar man paa en Udstilling staar overfor en samlet Helhed, kan man ikke skjelne imellem, om det er Maltbyg eller Formaliugs- Foderbyg. Direktør de Fine Olivarius sluttede sig til Redaktør Frede- riksen, idet ogsaa han maatte anse det for meget farligt, om man Ved Bedømmelsen vilde komme ind paa at tage Hensyn til Jord­ bundsforholdene og de klimatiske Forhold, alene af den Grund, at ^ft utvivlsomt vilde være umuligt at tilvejebringe et saa fuldstæn- ^igt og paalideligt Materiale, at man rolig kunde arbejde dermed. Man maatte derfor, hvis der skulde tages saadanne Hensyn, væsent- ^ 8t lade sig lede af et frit Skjøn, men i mange Tilfælde kunde dette V8ere mere misvisende for en retfærdig Bedømmelse, end naar man ^0ru nu ikke tager Hensyn til de klimatiske Forhold og Jordbunds- 0*uene. Til Grosserer Muus vilde han bemærke, at det syntes e at tremgaa af Udstillingen, at Hvede fra de ringere Egne lader 81g bortskræmme af Frygt for at blive distanceret af Hvede fra de mere begunstigede Egne; thi det er hovedsagelig Jylland, som er |uødt med Hvede uden at frygte Konkurrencen fra Lolland, som slet ikke er mødt med Hvede. Grosserer Muus: Ja, det er Landboforeningerne, som have tvunget Jyderne frem, ellers vare de ikke komne. Kammerjunker Barner udtalte, at han ligesom Grosserer Muus var fuldstændig overbevist om, at saafremt Landboforeningerne ikke lavde taget Sagen i deres Haand, vilde det have været et saa for­ svindende Antal Sædprøver, der vare fremkomne, at det havde været lor intet at regne. Direktør Møller-Holst vilde lægge et Ord ind for Sondringen mellem Maltbyg og Formalings- og Foderbyg; det er to forskjellige Produkter. Ved Formalings- og Foderbyg vil man have et meget kvælstofholdigt, et næringsholdigt Korn, og det kan altsaa avles paa | friskgødet Jord, men ved Maltbyg ønsker man et kvælstoffattigt j Korn. De to Sorter kunne derfor ikke være tjente med at blive j bedømte under eet; det vilde være en bestemt Uret imod dem. Man i har ogsaa set paa tidligere Udstillinger, at Imperialbyg er blevet overset af Dommerne, fordi det ikke er Maltbyg. Godsejer Kai Møller fandt sig opfordret til for Norges Ved­ kommende at gjøre en lille Reservation overfor Redaktør Frederiksen og Direktør de Fine Olivarius, forsaavidt Konsekvensen af deres Ud­ talelser skulde være en Fastslaaen af det Princip, at man fremtidig ved nordiske Udstillinger intet Hensyn skulde tage til Voxestedets geografiske Beliggenhed; thi dette forekom ham at vilde være uret­ færdigt. Han vilde slutte sig til Grosserer Muus’s Udtalelse om, at at man skal vogte sig for det bedste som det godes værste Fjende. Man skal vogte sig for, fordi man af Samvittighedsfuldhed og Hensyns­ fuldhed ikke vil tage Hensyn til den geografiske Beliggenhed inden for snævre Grænser, at gaa saa vidt, intet Hensyn at tage dertil, hvor det dog med Sikkerhed maa siges, at et saadant bør tages. Man maa i alt Fald til en vis Grad gaa i den Retning; thi ellers vil det være haabløst for Norge og det nordlige Sverige nogensinde at møde j med Kornprøver i Danmark. Indenfor snævre Grænser, saaledes som Redaktør Frederiksen har udtalt, ere vist alle enige om, at det ikke j er muligt at tage retfærdigt Hensyn til den geografiske Beliggenhed og de klimatiske Forhold. Grosserer Chr. P. Jacobsen sluttede sig til den foregaaende Taler med Hensyn til Nord-Sverige. Naar man, som det er tilsigtet ved dette Møde, og som det forhaabentlig ogsaa vil ske fremtidig, vil have skandinaviske Udstillinger, hvor de tre Lande møde til Konkurrence paa Landbrugets Omraade, vil det være nødvendigt at i tage Hensyn til den geografiske Beliggenhed. For Norges Ved­ kommende vil det, med Hensyn til Spørgsmaal G endogsaa stille sig saaledes, at det kun undtagelsesvis vil kunne udstille, hvad man kalder fint Maltbyg; thi i den nordlige Del af Norge dyrkes saadant slet ikke. Man kan der fremstille Kvaliteter, som ere i høj Grad beundringsværdige, naar man ser hen til de klimatiske Forhold under den høje Breddegrad, og det vilde være ganske urimeligt, naar Nordmændene møde her med saadanne smukke Bygprøver, aldeles ikke at kunne lade dem komme i Betragtning. Han vilde derfor ligesom Grosserer Muus udtale, at der bør tages Hensyn til den geografiske Beliggenhed, et rimeligt Hensyn i store Træk, og at der bør gjøres Forskjel mellem Maltbyg og Formalings- og Foderbyg, men det vilde vanskelig kunne ske paa den Maade, som Redaktør Frederiksen havde foreslaaet, at man skulde lade Udstillerne om at udstille i særlige Grupper; thi det vil have stor Vanskelighed for Udstillerne at have egentlig Klarhed paa, i hvilken Afdeling de skulde udstille deres Byg (Redaktør Frederiksen: Det maa være Ud­ stillerens egen Risiko!) Nej! Man skal gjøre Regning paa, at Ud­ stillerne fremstille en nogenlunde fyldig Repræsentation af deres Produktion og at ogsaa det mindre gode derat tages med; man skulde derfor gjøre det paa den Maade, at alt Byg blev gjennem- gaaet af Dommerne, og at disse klassificerede det, saa at de hen­ førte Maltbyg til en særlig Afdeling, og alt det øvrige, Formalings- og Foderbyg, til en anden Afdeling indenfor samme Gruppe. Dette, troede han, vilde være det heldigste. (Redaktør Frederiksen: Det tror jeg ikke). Kammerjunker Barner syntes, at det vilde være et lidt for stort Apparat at sætte i Gang og et for stort Arbejde for Dommerne, ^den de kom til den egentlige Bedømmelse. Bryggeriejer L. C. Meulengracht troede ikke, at det, som Grosserer Jacobsen havde fremsat, lod sig udføre; det vilde blive et s*a besværligt Arbejde for Dommerne, at det vilde være uover­ kommeligt. Det syntes ham naturligt, at man lod vedkommende dyrker selv anmelde sit Byg som Maltbyg eller som Formalings- og Eoderbyg, og derved kom man ogsaa bedst ud over Spørgsmaalet 0tn den forskjellige geografiske Beliggenhed. Det var for meget at forlange, at Dommerne først skulde pille det ud, der skulde bedømmes s°ni Maltbyg. Uirektør Bliim sluttede sig til Redaktør Frederiksens An- skuel8e, at Udstilleren selv vælger, om han vil udstille sit Byg som Maltbyg eller ikke. Saavidt han erindrede, findes der i Reglementet ^0r denne som for de allerfleste skandinaviske Udstillingers Regle- oient en Bestemmelse, som siger, at en Vare, som er anmeldt i en ur*gtig Afdeling, skal efter Prisdommernes Afgjørelse kunne henføres fil en anden Afdeling. Har Udstilleren afUkyndighed eller af anden Grund anmeldt under en urigtig Afdeling, og Dommerne komme til Erkjendelse heraf, kunne de altsaa foretage en Overflytning. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Bestemmelserne for skandinaviske Ud­ stillinger kunde han iøvrigt ikke nægte, at han noget delte den af Grosserer Muus udtalte Anskuelse, at man bør tage Hensyn til den geografiske Beliggenhed. Han vilde dermed ikke sige, at en Ad­ skillelse i geografisk Henseende, f. Ex. indenfor Danmark, kan have nogen synderlig Betydning, men naar der er Tale om en skandinavisk Udstilling, er det af Betydning, om Kornet er fra Danmark og Skaane eller fra det højtliggende Norden — Trondhjem og Westerbotten. Redaktør Erh. Frederiksen sluttede sig til Direktør Bliims Udtalelse. Han havde ogsaa, da han første Gang havde Ordet, sagt, at der kunde være Tale om i store Træk at drage Grænser efter den geografiske Beliggenhed, særlig naar man havde saadanne Op­ lysninger, at man havde et nogenledes koncist Materiale at gaa efter. Med Hensyn til Adskillelsen mellem Maltbyg og Formalings- og Foderbyg kan man virkelig forlange saa megen Varekundskab af Producenterne, at de kunne bedømme, om deres Byg duer til det ene eller det andet; i alt Fald kunde de spørge deres Kjøbmænd. Dertil kommer, som Direktør Bliira anførte, at er en Prøve aldeles iøjnefaldende sluppen ind i en urigtig Klasse, staar det Dommerne frit, ligesom ved andre Udstillingsgjenstande, at flytte den; finde de fortrinligt Maltbyg udstillet som Formalings- og Foderbyg, kunne de flytte det over blandt Maltbyg, og er der kommet godt Formalings- og Foderbyg ind blandt Maltbygget, kunne de flytte det bort derfra. Ret dertil kan forbeholdes i Reglerne for Udstillingen. Dette er ikke saa vanskeligt, som hvad Grosserer Jacobsen vilde, nemlig at Dommerne først skulde foretage en Sortering. Den Slags Sorterings­ sold har man ikke, at det vil kunne ske hurtig, og det vilde ogsaa blive et Arbejde, som Udstillerne vilde underkaste en skarp Kritik. (Hør!). Grosserer Chr. P. Jacobsen kunde tiltræde Forslaget efter den Ændring, det nu havde faaet, dog saaledes, at det skulde være en Pligt for Dommerne at foretage den af Direktør Bliim omtalte Overflytning fra den ene Afdeling til den anden, hvor en Bygprøve var anmeldt eller udstillet i en urigtig Afdeling, thi der maatte værnes om Udstillernes Interesse. Han betvivlede iøvrigt, at en Sor­ tering vilde være saa vanskelig, som Red. Frederiksen formente; naar man havde set, med hvilken Hurtighed og Sikkerhed Bygdommerne kunne afgjøre, om en Bygprøve kunne komme i Betragtning til Præmie som Maltbyg eller ikke, forekom Arbejdet ham ingenlunde uover­ kommeligt. Han havde ogsaa nogen Erfaring i saa Henseende fra Trondhjem ifjor, hvor han var Dommer i Bygafdelingen. Der skete Bedømmelsen saaledes, at Dommerne gjennemgik alt, hvad der var udstillet af Byg, for først at udsondre alt, hvad der ikke kunde komme i Betragtning til Præmie, det øvrige blev derefter under­ kastet en omhyggelig Undersøgelse. En saadan Udsondring maatte efter hans Skjøu uden Vanskelighed ogsaa kunne ske mellem Maltbyg og Formalings- og Foderbyg. Naar der blev en særlig Gruppe for Byg, med Afdelingerne 1) Maltbyg og 2) Formalings- og Foderbyg, og Bygdommerne slap for at bedømme Havren, hvilken de jo havde bedømt her, saa vilde Arbejdet ved den af ham foreslaaede Udson­ dring ikke blive større, snarere mindre, end Arbejdet havde været ved ogsaa at bedømme Havren. Havre kunde da passende slaas sammen i Gruppe med Bælgsæd. Imidlertid kunde han, som sagt, slutte sig til deu Form, Sagen nu havde faaet, naar det blev stillet som en Forpligtelse for Dommerne, at de skulde overflytte de Prøver, der vare anmeldte som Maltbyg, men ikke kunde komme i Betragt­ ning som saadant, til Klassen for Formalings- og Foderbyg, naar de i denne kunde komme i Betragtning til Præmie. Konsulent P. Nielsen glædede det, at man, saavidt han kunde skjøune, var enig om, at en Adskillelse bør finde Sted, og ogsaa om, at der i store Træk bør tages Hensyn til den geografiske Beliggenhed. Grosserer Muus troede, at der var ligesaa stor Forskjel mellem den vestlige Del af Jylland og Vestlolland, som mellem dette og den nordlige Del af det bygproducerende Sverige. Konsulent P. Nielsen fremhævede, at i den nordligste Del af Sverige kan der kun dyrkes sexradet Byg. Kammerjunker Barner betonede, at det ved Behandlingen af disse Spørgsmaal havde vist sig, hvor gavnlig en Diskussion kan være; thi medens Meningerne i Begyndelsen stod overordentlig skarpt imod hinanden, havde det vist sig, at de vare komne hinanden saa ttrnr, at de vare arbejdede sammen til et godt Resultat. Med Hensyn fil det første af de foreliggende Spørgsmaal skulde han bemærke, at ligesom han havde følt sig overbevist om, at dét* ved Bedømmelsen mdenfor de forskjellige Grupper i det hele og store er taget billigt °g berettiget Hensyn til den geografiske Beliggenhed, troede han at kunde udtale, at Forsamlingen var fuldstændig enig om, at dette hensyn ligeledes i det store bør tages ved fremtidige Bedømmelser. Med Hensyn til det andet af de foreliggende Spørgsmaal troede han °gsaa, at man var bleven enig om, at en Adskillelse bør finde Sted, °g ut man maaske nærmest kunde enes om, at denne Adskillelse kurde ske ved at Udstillerne bestemt pointerede, hvorvidt de ønskede deres Byg bedømt som Maltbyg eller som h ormalings- og Foderbyg, °8 at altsaa, naar Indbydelse udgik til at udstille, skulde Produ­ centerne opfordres til at anmelde, om de ønskede deres Byg frem­ stillet som det ene eller det andet, men at det derefter laa i Dommer­ gruppernes Haand, at overføre det fra den ene Afdeling til den anden, eftersom de syntes, at det vilde være Udstillerne mest tjenligt. Konsulent P. Nielsen indvendte, at Producenterne i Regelen ikke kjende de Fordringer, der stilles til fint Maltbyg. Baade Redaktør trederiksen og Taleren have indtil for faa Aar siden heller ikke kjendt dem; det er først ved Erfaringen, man lærer det. Kammerjanker Bar ner indrømmede, at det som Regel vel heller ikke vilde kunne hjælpe at henvende sig til Kjøbraændene i Pro­ øn8 vinserne. eft* pas Hermed sluttedes Forhandlingerne om disse to Spørgsmaal, og Vai man gik til Forhandling af følgende Spørgsmaal: i h

H. Bør Frø og Sæd ikke udstilles i Kvantiteter, hvis Minimum ; bor angives efter Rumfang, og ikke som almindelig sker efter Vægt? and bliv Kammerjunker Barner fremhævede, at dette Spørgsmaal var her stillet paa Grund af de Misligheder, der fremkom ved, at der op­ tilli fordres til at udstille efter Vægt. Tager man nemlig de letteste Græsarter, der fylde stærkt, bliver det ofte kolossale Poser, naar til der udstilles efter Vægt, medens det kun bliver en ganske lille Prøve af de tunge Frø-Sorter. seei Direktør Møller-Holst troede, at man ved en Udstilling ikke ‘ saa kunde se bort fra den Betingelse, at de udstillede Prøver vare Lej nogenledes ensartet store, og det havde ogsaa vist sig ved Udstillingen en her, at man har undgaaet de Uregelmæssigheder, som man vilde forl have faaet, naar man havde fremstillet en vis ensartet Vægt, som at det var paatænkt. Man behøver ikke at tænke paa forskjellige Frø­ Pro sorter. Ulighederne ligge meget nærmere for. En Tønde Fløjelsgræs vejer saaledes i Regelen 18—24 Pund, saaledes som Varen sædvanlig exe fremstilles, men hos de bedre Frøhandlere faar man en Vare, som heh vel ikke frembringes i stor Mængde, idet det er nøgne Korn, der °g ere faldne ud af deres Avner, og en Tønde deraf vejer let 150 Pund; Ule det har altsaa en 6 å 7 Gauge saa stor Vægt. I det Tilfælde, at had« en Maud udstiller baade af det ene og det andet, og det skal være sig. den samme Vægt, skal han have en ganske lille Pose til det ene og en mægtig Pose til det andet, men deri kan man ikke tinde sig paa hav en Udstilling. Doi Direktør de Fine Olivarius henstillede, om det ikke vilde paa være rigtigst at tilføje, at Varerne ikke raaa udstilles i en saadan stai Emballage, at de udsættes for at mugne og fordærve. Det havde i ikk flere Tilfælde vist sig, at Dommerne ikke havde kunnet afgjøre, om lett det var Fugtighed, der havde været i Glassene, som havde fordærvet om Varerne, eller om de havde været mugne, før de kora i Glassene. Ha^ Det vilde vistnok være rigtigt at fraraade Brugen af lukkede Glas og anbefale, hvad Markfrøkontoret bruger, Poser med Glas over, eller maj som Landhusholdningsselskabet, Tønder med Glas over, og som ikke dækker tæt. var var Kammerjunker Barner antog, at alle vilde være enige om det ønskelige i, at Frø og Sæd ved fremtidige Udstillinger fremstilles efter Rumfang og ikke efter Vægt, og derhos gjøre opmærksom paa, at der bør gives Anvisning med Hensyn til Emballagen, hvori Varerne fremstilles, saa at det navnlig fraraades at fremstille dem i lukkede Glas. Konsulent P. Nielsen fremhævede, at der gaar en stor Kapital bort til Emballage for Markfrøkontoret, og det vil ogsaa ske for andre. (Redaktør Frederiksen: Det æstethiske Hensyn vil næppe blive fyldestgjort derved). Fra Sverige er der kommet Prøver i hermetisk lukkede Glas med Prop, men saadanne ere maaske ikke tilladelige. Kammerjunker Barner: Naar man kun gjør en Henstilling til Udstillerne, overlader man jo til dem, hvorledes de ville udstille. Direktør Møller-Holst kunde give en Oplysning i denne Hen­ seende. Han troede, at det var overmaade let at udstille i Glas, saaledes at Varerne holde sig fuldstændig godt, men han havde havt Lejlighed til at se, at Glassene kunne komme fra Glasværket med en lille Samling Vand i Bunden, og i saadanne Tilfælde er det let forklarligt, at der kommer Muggenhed. Han kunde ikke tænke sig, at der kunde være noget til Hinder for at opbevare Frøet under Prop paa fuldstændig sikker Maade, naar Glassene blot vare tørre. Grosserer Chr. P. Jacobsen fremhævede, at det var noget exceptionelt ved denne Udstilling, at de udstillede Varer skulde staa hele Sommeren. I Regelen staa Varerne kun udstillede 8 å 14 Dage, °g da er Faren ikke saa stor. Efter Talerens Erfaring er der ingen Ulemper ved at have Frø i Glas, naar det er i god Kondition for­ uden det kommer i Glasset, men ellers skulde Manglerne snart vise Slg. I Løbet af 14 Dage vil der ingen Fare være i saa Henseende. Konsulent P. Nielsen bemærkede overfor Møller-Holst, at han havde tørret sine Glas yderst omhyggelig, og dog have flere af Uommerne set, at nogle af Prøverne af Rug have været mugne. De paagjældende Prøver havde dog været indhøstede heldigt og havde staaet paa et Loft, hvor der var en Smule Træk, og de kunde altsaa ]kke have været i daarlig Kondition. Han troede imidlertid, at Rug lettest tog Skade. Han kunde ønske ved denne Lejlighed at spørge, °m Dommerne havde gjort samme Ertaring med Hensyn til Byg og Havre, om nogle Prøver deraf vare mugne. Grosserer Muus erklærede, at flere Bygprøver desværre vare mugne. Redaktør Erh. Frederiksen meddelte, at der var Rug, der ▼ar saa svampet, at Dommerne ikke havde kunnet afgjøre, om det ▼ar mugnet før eller efter, at det var kommet paa Udstillingen. Grosserer Chr. P. Jacobsen nævnte, at det var Tilfældet med Høibygaards Hestebønner. Konsulent P. Nielsen meddelte, at Kulturingeniør Neergaard fra Svaløf, som har en Del praktisk Erfaring, har gjort opmærksom paa, at det er umuligt at opbevare f. Ex. Kornsorter i Glas med sleben Glasprop, naar de ikke er e præparerede paa en særlig Maade. Dr. phil. Einar Larsen oplyste, at han havde opbevaret Prøver i flere Aar i Glas, hvortil han havde drejede Træpropper, og de have holdt sig udmærket. Propperne ere Laag, som ere tildrejede saa- ledes, at de passe til Flaskerne. Direktør de Fine Olivarius henstillede, om man ikke ved fremtidige Udstillinger kunde anbefale at anvende denne Metbode, især for Rug og Byg, som ere særlig sensible. Konsulent P. Nielsen spurgte, om Laagene ikke havde været gjennemhullede. Han spurgte endvidere Dommerne, om Muggenheden havde vist sig mere i de danske Prøver i Glas med slebne Glas­ propper end i de svenske, som ikke tindes i Glas med slebne Glas­ propper, ellers kunde der være den største Anledning til at anbefale fremtidige Udstillere lignende Glas som de svenske, hvilke Taleren fandt meget smukkere end de andre. Redaktør Frederiksen oplyste, at der netop i de svenske Glas er en Række Prøver, som tilsyneladende ere bleve mugne her, og i hvilke i alt Fald Svampeudviklingen er bleven fremmet meget paa Udstillingen.

Hermed sluttedes Forhandlingen om dette Spørgsmaal, og man gik til Forhandling af følgende Spørgsmaal:

1. Maa det ikke anses for nødvendigt, og kan det ikke ved fremtidige Udstillinger i de skandinaviske Higer gjennemføres, at de til Ud­ stilling antagne Prøver paa fyldestgjørende Maade maa dolcnmcn- teres at være loyalt udtagne af forhaandenværende Partier — og ligeledes at Prøverne til Amlysen ere udtagne under betryggende Former. 1 bekræftende Fald, paa hvilken Maade kan det til­ sigtede hensigtsmæssigst opmaas uden at bevirke en mindre fyldig Deltagelse fra Udstillernes Side paa Grund af det større Besvær, en saadan Ordning vil volde dem.

Docent B. Jønsson ansaa det for sandsynligt, at de Prøver man har havt til Bedømmelse, i mange Tilfælde ikke svare til de Varer, af hvilke de skulde være Prøver. De udstillede Prøver ere nemlig i mange Tilfælde meget smaa Kvantiteter, og have ofte en saadan Karakter, at man har været tilbøjelig til at antage, at der har været en Finger med i Spillet for at frembringe denne. Man har søgt at afhjælpe dette ved at forlange større Kvantiteter frem­ stillede paa Udstillingen. Hvis han ikke tog Fejl havde det forholdt sig saaledes paa Udstillingen her i Kjøbenhavn, at man havde tænkt paa at forlange udstillet 20 danske Pund, men det viste sig ugjørligt, fordi det vilde kræve en for stor Plads, og der var et saa stort Antal Anmeldelser, at man, naar der forlangtes en saa stor Kvantitet, ikke kunde anbringe alle de anmeldte Prøver. Man maatte derfor sætte en mindre Kvantitet. Spørgsmaalet er nu, om der ikke kan findes et Middel, hvorved man kan overtyde sig om, at den udstillede Prøve svarer til den Vare, som Vedkommende producerer. Han troede, at dette var muligt, og det kunde gjøres paa flere Maader. Han havde tænkt sig det ordnet paa den Maade — og vilde fore- slaa at besvare Spørgsmaalet derhen —, at man som ved Udstillingen i Trondhjem skulde udtage den Prøve, der skulde udstilles, i Vidners Nærværelse, og der skulde indsendes et Bevis med fuld Garanti for, at de Personer, der havde været nærværende ved Udtagelsen af Prøven, vare paalidelige og velkjendte, samt for at den Prøve, som sendtes til Udstillingen, var i samme Skikkelse, som da den udtoges. Hvis der skulde ske en Analyse, skulde der samtidig i Vidnernes Nærværelse udtages to Prøver, hvoraf den ene skulde sendes til Kontrolanstalten, hvor den skulde undersøges, for at dens Analyse kunde erhverves. Ligeledes skulde der opgives Kvantiteten af det Parti, hvoraf Prøverne bleve udtagne. Prøverne skulde sendes til Udstillingen paa en foreskreven Maade, f. Ex. i forseglede Poser hvilket vilde være det bedste, idet Identiteten derved paa den letteste Maade blev godtgjort, og Seglene maatte da ikke brydes, før Pris­ dommerne selv kom til Stede. Kun paa denne Maade kunde Dommerne v$re sikre paa, at de bedømte en Vare, som ikke var fremkommen P^a en kunstig Maade. Dr. phil. Einar Larsen spurgte, om denne Methode var forsøgt saaledes at Prøverne, efter at de vare udtagne, vare bievne for­ sålede. (Docent Jønsson: Ja!). Grosserer Chr. P. Jacobsen kunde slutte sig til Docent Jøns- sons Forslag, hvis det ikke kunde give Grund til at antage, at de, kunde vanskeliggjøre en fyldig Udstilling, idet Udstillerne kunde holde sig tilbage, fordi de fandt Fremgangsmaaden for besværlig og bekostelig, særlig forsaavidt Analysen angik. Han henstillede derfor, om Forslaget ikke burde ændres derhen, at man foreslog, at der ikke kunde tilkjendes nogen indsendt Prøve første Pris, medmindre de anførte Punkter vare skete I* yldest, men derimod nok andre Priser, og at man med Hensyn til Spørgsmaalet om Prøvernes Indsendelse kunde for deres Vedkommende, der ikke konkuirerede til første Pris, tage imod Prøver, der indsendte* med Erklæring paa Tro og Love om, at de vare udtagne paa den anførte Maade. Der var da Adgang til at kunne udstille uden stor Ulejlighed og Bekostning, samtidig med at man ikke uddelte de højeste Priser til Prøver, der ikke for­ tjente det. Docent B. Jønsson kunde gaa ind herpaa. Naar man stipu­ lerede, at første Pris kun skal kunne tildeles dem, der fyldestgjøre de opstillede Fordringer, vilde man have truffet alle nødvendige For- sigtighedsforanstaltninger, og det vilde vistnok kunne gaa, thi alle Udstillerne tænke vist paa at faa første Pris. Direktør de Fine Olivarius indrømmede, at Tanken i Docent Jønssons Forslag var retfærdig, men han frygtede for, at man derved vilde komme i Strid med de Principper, der i hvert Fald for Tiden ligge til Grund for Udstillinger i Almindelighed. Man vilde derved gjøre Udstillere af Landbrugsprodukter Præmieæskningen meget vanskeligere end paa andre Omraader. Det maatte vistnok erkjendes, at hvad der fremstilledes paa Udstillinger var extra Kvaliteter, som i Almindelighed ikke kunde faas til daglig Brug i Handelen uden til extra Priser. Det vilde derfor være en Uretfærdighed at stille større Krav til Landbrugerne end til andre Udstillere, navnlig efter Erfaringerne paa denne Udstilling, hvor der særlig i den Gruppe, i hvis Bedømmelse Taleren har deltaget, har været fremstillet lutter I øjensynligt loyalt udtagne Prøver. Direktør Møller-Holst troede ikke, at alle Doramergrupperne kunde sige, at de kun havde truffet loyalt udtagne Prøver; det kunde han ikke erkjende. At forlange, at der skal afgives eu Erklæring om, at Prøven svarer til et Parti af den og den Størrelse, vil kun foranledige en meget lille Ulejlighed, og Bekostningen derved kunde han slet ikke se. Man kan paaGaarden selv eller hos Naboen finde Folk, der kunne give en Paategnelse derom. (Redaktør Frederiksen: Vil en Erklæring paa Tro og Love ikke være bedre end en Erklæring af Vidner). Ja, det vilde han intet have imod. Dersom der ud­ sendtes Skemata, maatte der med dem kunne udsendes en trykt Deklaration, der kunde underskrives enten af Udstilleren selv eller af andre. Det vilde være rigtigt, at der forelaa eu saadan, og det skulde forlanges, at den skulde være fuldstændig udfyldt, idet det tilføjedes, at Prøverne vilde blive holdte tilbage, naar Fordringerne ikke vare fyldestgjorte.

»iT* Direktør Bliim oplyste, at dette Spørgsmaal i Sverige flere ’ ^ i * ■ ' Gange havde været Gjenstand for Overvejelse. Da Taleren mange ! ■ * r *, * Gange havde været Dommer og tillige forestaaet Ordningen af Ud­ stillinger, havde han ofte erkjeudt Rigtigheden af, hvad Docent

* Jønsson havde anført, at man undertiden kunde ønske Betryggelse for, at den udstillede Prøve virkelig var Repræsentant for den Kvalitet, der fandtes hjemme. Man begyndte da at fordre Vidne­ underskrift, men man fandt snart, at der var Vanskeligheder derved. Han vilde ikke tale om Vanskeligheden ved at bedømme Gyldigheden af Vidner, der kunde være Per og Poul, men den største Vanske­ lighed ligger — i det mindste i Sverige under de derværende For­ hold — deri, at Udstillerne mange Gange ikke have Lejlighed til at faa Vidner uden meget Besvær, og Følgen deraf har været, at de fleste kom uden Vidner. Hvad skulde man saa gjøre? Havde man kasseret dem, vilde man have faaet Stemningen imod sig og tillige reduceret Udstillingens Omfang. Man gik da en anden Vej, nemlig at Udstilleren paa den Anmeldelsesblanket, som han havde faaet tilstillet, skulde udfylde og underskrive en Erklæring paa Tro og Love om, at Prøven nøje svarede til det Parti, som var produceret hos ham; det skulde han sætte sit Navn under. Ganske vist kan ogsaa dette omgaas, men man vil dog næppe sætte sin Ære og Tro i Pant paa noget, som ikke er rigtigt, og i alt Fald vil der paa den Maade ikke være givet Anledning til at sætte andre i Fristelse til at underskrive noget, de ikke kunne indestaa for. En saadan Er­ klæring paa Tro og Love ansaa han for tilstrækkelig betryggende. Grosserer Muus: Dette kunde da selvfølgelig kun gjælde, naar det var Producenterne, der udstillede. (Redaktør Frederiksen: Nej!) Ja, selv for en Producent kunde det ikke altid realiseres, naar der var Tale om en kollektiv Samling. Konsulent P. Nielsen ansaa det for givet, at alle vare enige °m det ønskelige i, at Dommeren altid havde fuld Sikkerhed for, at hver enkelt udstillet Prøve nøjagtig svarede til det avlede Parti af (1*n paagjældende Korn- eller Frøsort, og at Analysen ligeledes var i hedste Overensstemmelse med dette, men det var meget vanskeligt til> ejebringe en fuldt ud tilfredsstillende Ordning af dis9e For­ hold; thi naar man gjorde Deltagelsen i Udstillingen altfor besværlig, vil

Hermed sluttedes Forhandlingen om Spørgsmaalet, og man gik til Forhandling af følgende Spørgsmaal:

K. Hvilken Betydning har, i Følge de ved Dommerarbejdet ved nær­ værende Udstilling indvundne Erfaringer, Analyserne for Be­ dømmelseny og hvorvidt eller i hvilket Omfang bør Fordringen til Analyse af enhver udstillet Prøve af Sæd og Frø opretholdes?

Kammerjunker Barner gjorde opmærksom paa, at Diskussionen om dette Spørgsmaal paa mange Punkter kunde falde sammen med Diskussionen om det foregaaende Spørgsmaal, men at det dog vilde vise sig, at der var nogen Forskjel i Enkelthederne. Grosserer Jacobsen udtalte, at man i den Dommergruppe, for hvilken han var Formand, har ment at skylde det store Arbejde, der er gjort ved denne Udstilling med Hensyn til Analyser, at komme til Klarhed over, i hvilket Omfang saadanne kunne tjene som Grundlag for Bedømmelsen, og Spørgsmaalet har derfor været særlig behandlet i haus Gruppe. Spørgsmaalet er af stor Betydning for fremtidige Udstillinger og det vil være af Vigtighed, at ogsaa Dommerne i de andre Grupper udtale sig derom. Forholdet stiller sig nemlig for- skjelligt, idet Sæd ikke i samme Grad trænger til Analysens Hjælp som Frø; for dette mener Taleren, at det er absolut nødvendigt, at der foreligger Analyse, før dets Bedømmelse kan finde Sted. Han kunde ikke være utilbøjelig til at slaa noget af paa Fordringerne med Hensyn til Sædekorn, da det er langt lettere at danne sig et sikkert Skjøn om Kornets Brugbarhed til Sædekorn end for Frøets Vedkommende. Direktør Møller-Holst vilde gjøre opmærksom paa en Unøj­ agtighed i den sidste Sætning i Spørgsmaalet. Det, der staar deri, er nemlig slet ikke Tilfældet. Man har fordret Analyse for Sam­ linger paa mindre end 10 Prøver, men derimod ikke naar der var 10 Prøver eller derover. Det er en Fordring, der har været Taleren meget paafaldende, og der er for ham noget stødende deri, fordi den lægger et Baand paa de smaa Udstillere, der skulde anvende Penge til Analyse, medens de større ikke behøve det. Han forstod ikke, hvorledes Dommerne bedre kunde undersøge 10 Prøver uden Analyse end det mindre Antal. En saadan Deling, som at 9 Prøver skulde have Analyse, men 10 ikke, maa i alt Fald ophæves. Grosserer Chr. P. Jacobsen bemærkede med Hensyn til For­ muleringen af dette Punkt, at han havde set det fra et skandinavisk Synspunkt; i Trondhjem var det en Betingelse, at der skulde fore­ ligge Analyse for enhver Prøve. Grosserer Muus vilde, naar der skulde være nogen Deling, finde det naturligere, at den, der udstillede over 10 Prøver, skulde have Analyser, men den, der udstillede enkelte Prøver, skulde være fri derfor. Konsulent P. Nielsen troede, at det vilde være heldigt for Ud­ stillerne, at Analyser kunde tilvejebringes, naar de kunde skaffes paa en saadan Maade, at de ikke blive bekostelige for Producenterne, saa at disse bleve bortskræmmede derved. Der maatte vistnok ved fremtidige Udstillinger kunne findes en Form for Analysen, saa at den kan ske uden Udgift for Producenterne; der kunde f. Ex. være Foreninger, som foranstaltede saadanne Analyser. Grosserer Chr. P. Jacobsen kunde slutte sig dertil, men der niaatte da være en forberedende Komite til at drage Omsorg for, at der foretoges Analyser i det Omfang, som ansaas for nødvendigt. Konsulent P. Niel'sen tilføjede, at det er meget mere nød­ vendigt at have Analyser for Frø end for Korn. Kammerjunker Barn er ansaa det for en Selvfølge, at man var enig om at anerkjende Nytten af Analyser, men man finder dog **fcppe, at Nytten deraf i Almindelighed er saa stor i Forhold til ^ t store Arbejde og de Udgifter, der ere forbundne dermed, at med Bestemthed tør give en Anvisning for Fremtiden i den henseende. Godsejer Kaj Møller henstillede, om der dog ikke skulde være ^rund til at gjøre en Forskjel med Hensyn til Analysen mellem Sæd Frø, ligesom alle jo vare enige om, at der bør gjøres en Forskjel ^Hem Formalingsvarer og Sædekorn. Man kunde jo opgive For­ dringen om Analyse med Hensyn til alt, hvad der fremstilles som Hrug8varer. (Redaktør Frederiksen: Ja!)

Hermed sluttedes Forhandlingen om dette Spørgsmaal, og man til det sidste Spørgsmaal:

Hør der ikke ved fremtidige Udstillinger af Sæd og Frø i de skandinaviske Lande arbejdes hen til — og da ad hvilke Veje — 4 1) at der vedtages almindelige Regler for Ordningen i bestemte Grupper af de forskjellige Sæd- og Frøarter (jvfr. Spørgs- maalene B, I), E og G), 2) samt visse almindelige Regler som Udgangspunkter for Be­ dømmelsen og Præmie fordelingen, hvorved der tilsigtes opnaaet, at saavidt midigt ensartede Principper lægges til Grund for Bedømmelsen i di* enkelte Grupper (jvf. Spørgsmaalene A, B

0 9 F), m j og vilde det da ikke være formaalstjenligt, at disse almindelige i Regler bringes til Udstillernes Kundskab, samtidig med at Ind­ bydelse til Udstilling udy aar, for at de Konkurrerende forud kunne kjende det Grundlag, hvorpaa Konlcurrencen stilledes?

Grosserer Jacobsen havde stillet dette Spørgsmaal som en Konsekvens af de øvrige, og vilde anbefale at besvare det med Ja. Docent Jønsson troede, at man kunde være enige om ganske simpelt at besvare dette Spørgsmaal med Ja. Kammerjunker Bar ner antog, at der altsaa var Enighed om at besvare Spørgsmaalet med Ja.

Kammerjunker Barner erklærede, at hermed var Materialet for Mødet udtømt, og han vilde bede om Forsamlingens Bemyndigelse til, at det stenografiske Referat af de førte Forhandlinger blev afgivet til eventuel Optagelse i den trykte Beretning om Landbrugsmødet. Skulde det mod Forventning ikke kunne blive indført i Beretningen \ om Landbrugsmødet, er det Tanken at faa den optaget i Tidsskriftet for „Forening til Kulturplanternes Forbedring." Grosserer Chr. P. Jacobsen tilføjede som Motivering for, at man havde Tanken vendt paa det nævnte Tidsskrift, at blandt de Ting, den nævnte Forening skal tage sig af for det Statsbidrag, der ydes til den, er ogsaa de større Udstillinger heri Landet. Kammerjunker Barner ansaa den ønskede Bemyndigelse for given og udtalte det Haab, at den nu førte Forhandling rnaatte bringe et Resultat, der var af Interesse for Deltagerne i Mødet og som maatte blive til Gavn for fremtidige Udstillinger. Professor Areschoug udtalte paa sine Landsmænds Vegne en hjærteligTak for det gode Samarbejde, der havde været indenfor de | tilstedeværende Dommergrupper. De takkede deres danske og norske j Kolléger for al den Overbærenhed og Venlighed, der var vist dem> | og som havde givet et godt Samarbejde. Fortjenesten herfor tilkom | væsentlig den højtærede Formand, der med saa stor Upartiskhed og Sagkundskab havde udfyldt sit vigtige Hverv. Han formodede, ^ 1 han udtalte samtlige Dommeres Tanker ved at fremsætte en Tak for den udmærkede Maade, hvorpaa han havde ledet Forhandlingerne. Forsamlingen sluttede sig hertil ved at rejse sig. Kammerjunker Barner takkede paa sine danske Kollegers og egne Vegne for Professorens Udtalelser, men maatte samtidig hen­ vende en Tak til de svenske og norske Dommere, ligesaa hjærtelig og anerkjendende som den, der laa i Professorens Udtalelser. Godsejer Kaj Møller henholdt sig paa de norske Dommeres Vegne til, hvad Professor Areschough havde udtalt. Han nærede fuldstændig den samme Anskuelse som Professoren overfor det Sam­ arbejde, der havde fundet Sted i Dommergrupperne. Han og hans Kolleger fra Norge vare sig fuldt bevidste, at de, naar de komme til en Bedømmelse af en Udstilling som denne — i alt Fald var det Tilfældet med ham — ikke ere fuldt sagkyndige paa alle Omraader, men de ere taknemlige for den Tillid, der er vist dem, og for den store Venlighed, de have mødt i alle Retninger, og de vilde altid bevare denne Udstilling i venlig Erindring.

Eftskft. Det „Arbejdsudvalg", som der under Diskussionen flere Gange er henvist til, og som havde forberedt det ovenfor refererede fællesmøde, bestod af: Kmj. Barner, Gross. Chr. P. Jacobsen, Gocent Dr. B. Jønsson, Godsejer Kaj Møller, Direktør E. Møller- Golst og Docent E. Rostrup.

Et Far Notitser angaaende Frø, (Meddelelse fra „Dansk Frøkontrol“). I.

I. Giftig Rajgræs. Lolium temuUntum. I Begyndelsen af 1887 0verraskedes vi ved fra et Handelshus at modtage en Frøprøve af dette Græs med Forespørgsel om dets Navn og Brugbarhed. Frøet Var udbudt fra en Landmand i Viborg-Egnen, der skulde have dyrket det i et Par Aar. Vi søgte imidlertid forgjæves nærmere Underret- hos Producenten og andre om Anledningen til Frøets Benyttelse °g om de Erfaringer, der vare gjorte. Frøet var en Del blandet med Byg, nemlig 22 pCt., hvad der ogsaa kunde have Indflydelse Paa den høje Tøudevægt, nemlig 128 Pd. Det spirede i 15 Dage nmd 93 pCt., heraf 92 pCt. i 10 Dage. Kornvægt: 13,35 Gr. pr. *000, hvilket er en henved 7 Gange højere Vægt end af Alm. Rajgras. Et Dyrkningsforsøg gav følgende Resultat: Frøet udsaaedes 22. ^l)ril s. A. Planterne udviklede sig godt og naaede en Højde af 4* 1(J—25 Tom. (50—60 Ctm.), og modent Frø høstedes den 6. August. Dette havde en kjendelig højere Korn vægt: 17,2 Gr. pr. 1000, end Udsæden; derimod var Spiringen, da det prøvedes i anden Halvdel af Februar 1888, kun 68 pCt. En nærmere Undersøgelse af selve Planten viste, at denne kun bar 1 Straa med i Gjs. 4 Smaa-Ax og tilsammen 12 brugbare Korn. Til Sammenligning kan anføres, at Ital. Rajgras havde i Gjs. 5 Straa med 105 Smaa-Ax og heri 1395 Korn. Dette taler ikke for at anvende Giftig Rajgræs som Kultur­ plante, selv om man intet Hensyn vil tage til den Mistanke om Plantens giftige Egenskaber, der er antydet i dens Navn, men ikke vides nogensinde at være godtgjort. 11. Pil. Salix. Frøet af Pilen har længe været anset for meget hurtig at tabe sin Spireevne. Vore Undersøgelser fra i Sommer have fuldstændig bekræftet dette. Fra Skovfrøkontoret i Hellerup mod­ tog vi d. 16. Juni en Prøve af Selje-Pilen, S. capraea, Dagen efter at Frøet var høstet. Det lagdes strax til Spiring. Frøene vejede, efter at Ulden var fjærnet, 0,087 Gr. pr. 1000. De spirede i 2 Dage med 87 pCt., og i 6 Dage ialt med 93pCt.; i de følgende 10 Dage spirede intet mere af Prøven. Samme Prøve lagdes d. 10. Juli paany til Spiring, men havde da næsten ganske tabt Spireevnen, idet den paa 2 Dage spirede med 0 pCt., paa 11 Dage med 7 pCt. Af 2 andre Prøver, indhøstet d. 25. Juni, havde den ene, Kry­ bende Pil, 0 Frø, og den anden, Purpurpilen, med en Kornvægt af 0,080 Gr. pr. 1000, der først lagdes til Spiring efter 14 Dages For­ løb, 0 Spireevne. 3 andre Prøver, der først lagdes til Spiring i Be­ gyndelsen af September, kunde lige saa lidt spire. Da Frøulden viste sig noget forskjellig bos de forskjellige Pile- Arter, undersøgtes det først, om der ikke under Mikroskopet kunde paavises Forskjelligheder i dennes Bygning, der kunde tjene som Karaktermærke for Arten. Dette viste sig dog ikke at være Til­ fældet. Derimod gav en Undersøgelse af Frøuldens Farve og Længde hos forskjellige Pile-Arter følgende Resultat:

Selje-Pil, Salix capraea, kridvid Frøuld, c. G Mm. lang, Rød Pil, Salix rubra, — c. 5 — Mandel-Pil, Salix amygdalina, — c. 4 — Sortagtig Pil, Salix nigricans, gulagtig Frøuld, c. 6 Mm. lang Krybende Pil, Salix repeus — c. 4 — Purpur-Pil, Salix purpurea — c. 2 —

De 3 førstnævnte Arter have meget mere Frøuld end de 3 sidste* ist. md del lve at Dyrkningsforsøg med forskjellige Ærtesorter. 95 (Meddelelse fra „Dansk Frøkontrol14). lr- >m ke De Dyrkningsforsøg, af hvilke Resultaterne her skulle meddeles, ere udførte i Forsøgshaven i „Botanisk Have" i Aarene 1883—87, de ;et 3 første Somre under Ledelse af Hr. cand. pharm. S. Riitzou, hvem ve en stor Del af de nedenanførte Optegnelser skyldes, de 2 sidste af d- undertegnede. er Forsøgsarealet bestod af letmuldet Havejord, var hele Dagen at udsat for Solen og omhegnet af en Mur, saa det var lunt og varmt. ed Bedene vare 2 Al. lange og 1 Al. brede, og Ærterne bleve saaede de uaed c. 1 Tommes Afstand i 4 Rækker paalangs, saa at der omtrent til blev saat 200 Frø af hver Sort, hver Gang den blev dyrket. Hvorfra la Frøkontrollen havde modtaget de til Forsøgene benyttede Ærter, vil findes anført ved hver enkelt Sort; som man vil se, have Handels­ y- gartnerne V. Lowe og D. T. Poulsen leveret den største Del. Der blev af ialt dyrket 33 Sorter, af hvilke de 5 hørte til Ager-Ært, de 28 til r- Sæd-Ært, hvilke 2 Former tidligere betragtedes som 2 Arter, hen­ e- holdsvis Pisum arvense og P. sativum, medens nu de fleste Botanikere er® enige om, at de rettest bør henregnes til én Art. For de fleste a - Sorters Vedkommende beskrives de under de Navne, med hvilke de S.J le Godtoges fra Handelsgartnerne, hvilket altsaa især gjælder Have- m æterne, medens de her i Landet som Markærter dyrkede Sorter ere \- hoskrevne under de Navne, med hvilke de ere betegnede i en Over- le sigt over „Vore Markærter" i Ugeskr. f. Ldmd. 1886, I, S. 146, af k. Møller-Holst. Inden der gaas over til Beskrivelsen af de enkelte Sorter, skal hor endnu siges et Par Ord i Almindelighed om de Forhold, der omtales, for ved deres Hjælp at karakterisere dem. Stængelens Højde er en vigtig Faktor ved Inddelingen, idet flere Grupper af Sorter deles i lave, middelhøje og høje Sorter, eftersom Stængelen er mindre end 50 Cm. (1 Cm. = 0.385 Tm.), Mellem 50 og 100 Cm. eller over 100 Cm. høj. Om Stængelen er forholdsvis svag eller kraftig, ugrenet eller grenet, har korte eller jange Stængelstykker o. s. v. er ogsaa Forhold, der undertiden komme 1 Betragtning. Bladene variere ogsaa en Del m. H. t. Farve, Antal Bar Smaablade, disses Form og Størrelse o. a.

å Blomsternes Farve er den mest iøjnefaldende Forskjel mellem Ager-Ært og Sæd-Ært, idet den for den første Underarts Vedkom­ mende er mer eller mindre rødbroget, for den sidstes ren hvid. Numret paa det Blad, i hvis Hjørne den lille Gren, der bærer den første eller de 2 første Blomster, staar, vil findes angivet for hver Sort og er i alt Fald for nogle Sorter temmelig konstant; denne lille Gren forlænger sig enten ud over det Punkt, hvorfra Blomsten ud- gaar, til en gold Axespids af forskjellig Længde, eller standser ved Blomsten, saa at det ser ud, som om denne var endestillet; den bærer undertiden smaa Støtteblade for Blomsterne og da i Regelen 2 for hver Blomst, idet de repræsentere Axelbladene. Bælgene ere, som det vil ses af Beskrivelserne af de enkelte Sorter, meget variable. Længden svinger mellem 10 Cm. for Marrow stratagem til 6 Cm. for 5 forskjellige Sorter; Farven er mere eller mindre livlig gul, undertiden med rosenrødt eller brunt Skjær, og endelig er Formen meget forskjellig: Bælgene kunne være næsten rette eller sabelkrummede til den ene eller anden Side, jævnt eller brat tilspidsede, mere eller mindre brede i Forhold til Længden. Med Hensyn til dette sidste Punkt dannes Grænserne af Laxtons fiU basket med Bælge, der ere 6 Gange saa lange som brede, til Hollandsk Ager-Ært, hvis Bælge kun ere 4 Gange længere end brede. Det hyppigst forekommende er, at Bælgens Længde er 5 Gange Bredden. For 2 af de her beskrevne Sorter er Bælgens Be­ skaffenhed i umoden Tilstand saa kjødet, at den ogsaa er spiselig (de saakaldte „Sukkerærter*), nemlig De Grace og Engelsk Sabel. For hver Sort er Antallet af Frø talt i 100 Bælge og varierede mellem 650 hos William the first til kun 317 hos Lollandsk Ager- Ært. — Endnu mere end Bælgen variere Frøene. Hos Ager-Ært ere de graa, brune eller spættede, hos Sæd-Ært gule, guldgule, grønne eller blaagrønne; nogle Sorter have meget uregelmæssige og kantede Frø, andre mere eller mindre afrundede, endog kuglerunde Frø, og endelig er Størrelsen overordentlig forskjellig ligefra Sand- Ært med en Vægt 146 Gr. til Hollandsk Ager-Ært med 515 Gr. pr. 1000 Frø, hvilke Forskjelligheder ogsaa ere illustrerede ved Sor­ teringen, der er foretagen paa Traadsold med 3, 4, 4.5, 5 og 6 Traade pr. Tomme. — Af forskjellige af ovennævnte Tal ere samt­ lige Sorters Ydeevne, saavel Foldrighed som Avlens Vægt, udregnet: Grænserne ere Guldært med i Gjs. 133.3 Frø eller 30.4 Gr. pr. Plante til Wonder af America med 13.7 Frø eller 3.2 Gr. pr. Plante. — Til sidst angives for hver Sort, om den er tidlig, middeltidlig eller sildig- Til tidlige Sorter henregnes saadanne, hvis Frø vare passende til at spises 70—80 Dage, modne 100— 110 Dage efter Saaningen, middel­ tidlige vare spiselige 81—90 Dage og modne 111—120 Dage efter (Forts. S. 58.) Ensfarvede Frø 1. Hollandsk Ager-Ært Kantede Frø 2. Sjællandsk do. Spættede Frø 1. Ager-Ært 3. Lollandsk do. ^Ensfarvede Frø 4. Jysk do. Runde Frø Ispættede Frø. 5. Sand-Ært i 6. Wonder of America Lave Planter ’ C ■ . x 7. M’Leans little gem . 'X; 8. Bliss Aboundance 9. Dr. M’Lean

Grønne Frø Middelh. Planter 10. Carters little wonder 11. Laxtons Omega

12. Marrow statagem

13. Champion of England Kantede Frø Høje Planter 14. Carters Telephon 15. Culwerwells Telegraph

Middelh. Planter 16. James prolific Gule Frø 17. Fairbeards early 18. Prince of Wales Høje Planter Sæd-Ært, 19. Champion of Scotland 20. Emperor of the marrows

Lave Planter 21. M’Leans blue Peter Grønne Frø Middelh. Planter 22. Laxtons fill basket Høje Planter 23. Blaagrøn Sæd-Ært 24. De Grace Runde Frø Lave Planter 25. Bishop Middelh. Planter 26. Eraerald gem

Gule Frø 27. Dansk gul Mark-Ært 28. Daniel O’Rourke 29. Guld-Ært Høj« Planter 30. William the first 31. Engelsk Sabel 32. Mark ét Favorit« 33. Victoria kl I I I I I I I I I k <5 ^ CD "gQJ A Cfl I i I CM I - I I I • o hH h < •h h H CO CM

S ->* g 1 1 H < 5 3 1 1 g d CM » o H CM o o h « r*H COCO CO CO * - 2 CO 0 0 H O 0 5 0 5 0 5 0 5 0 5 a o H 0 0 J g r H U 0 H< i O h CO 0 0 1 i 5 7 r H

00 05 CO O 00 00 »o co oo i> TX I HH O CM oo o o O 05 o o • JB 1^aA pj c« (N CM CM CM CM CM —■ CM CM

iO vO H< CO CD CD CD uo t> 00 WJ 0001 r“N 00 05 H< CO iO CM H« CO jb i»æA ug iO CM SS CM CM CM CM CO

aø8X{Buy p^uy CO 1-1

OJ <5 a ^ a B j f i u d • 00 ad iO o i 00* cd CD* Hi 00 CM i> Ø J J U lt U f ) r—e hH HH g

ja• *N CO CO O ud od cd CD ud l>* O CM øjj[ i«^uy • CO CO CO CD iO r-H CM CM CO 00 H< S

00 O CM 05 CO O t - iO O »s CO a3l»a 001 } CM pH O 3 CM U0 05 CO CD g COSS lQ uo øjti iB'juy CO CD CO CO CD H< CD t f H<

! •ft T* IC <*> 00 • • ø a appaaH 1-H ZO N . OS g**> oo t» in j i •5 apåadsq CD* 00 CD CD* CD CD t f r-»

S S S O uo »o apføH buafa^aæ^g o i> rr CD I I •uiO i ! 1 1 1 i g *-H r - t l ^ § 3 l Q uo CD

05 a d a> o d d > k # • k 2 a o o. o O o <9 o ee •Q a In o o •§ d d ao d d CO bc d d d d d Ék 51 d 51 •a k d In o k ki o •'i o nD en ki U< S d kl d O O d O d O o o o o c o c cfl d d d d cC d d d d d 4 d Nk In JX

kl ‘ b æ a» o d • H £ a> I n a> d o O o 05 o o a kl d bc d æ o 05 d d 6 É I ee t*> I 's t£ < d 05 b f t « > < d £ 1 - 2 3 «J ^ O ~ d d "S M ae M o ae O 2 Eh on ao In 0) d I n CIO nQ 09 d d d a> a ao I CD d d I In a ee d ae In o b 0) <0 ee m "T3 o ai *> d t : • S o Sr3 .2 u x g jo ; » * o o Ih ee S ►» < ee * <3 ~ X) J C/2 £ S S Q O J I-’ *5 c* N ~ CM h •» o • CD* 05* r*-

i L o r I ø * r O

. » M i v j v i «\.T9AA%fe\XV O S d> C,t s 30 • •S j *§ s 's $ * »5 N •s •s w! <>t N f o 3 »5 s V lp rH eg Oi 2 i> £ O O fm S o O t> 3 J O *3 jp H P D D i Q Oi CD CD »P X nS nS X Oi lO Oi OCO CO OCO CO OCO CO id rH Oi o? rH Oi t o £ fH a> t rH bo c O k DU O ^H OO 8 * 1 • H CC T ^ rT 3 ns s Oi lO Oi DGO CD cd ^H Tf rH CO s 4 o <— CO C g 00 e f Oi k O O b£ 3 91 X 8 I > I I I I I 1 e f 5 * nS T! ns 'O IP O lp iO ^H CD lO 00 ad 00 00 cd rH Tf rH a> Oi oe k o> rH i I Oi <** 00 oc o o oo

rH i 1 2 0 l 80 16; •Oi e f T S n s ip 7 ip Oi IP H^H rH CD* OCO CO o Tf rH iOi Oi © p s rH o \r. OD o o 150 30 93 1

Y i 1 e S fe o ^ I ! c ns JS CD ns ° t- CO od i o Oi rH rH CO e k fe O rH ns 3 T lp s Oi do od id ^H Oo5 CO 'H* o iO Oi Oi Oi O *o P 08 Oi oo X S 08 0D © o o CO -r 1 — 9 0 1 oi 2 .3 © ,2 M * 'X* * «M» c 3 T *s 'S ns ip - t s POi IP T IP Oi !—< ^H lO Q 0 r^ n 08 08 i- CD iO k ® a £ t S o O k 94 09 I i • 140 " i O ns CD rH oo o cd rH Oi CO rH CD OX CO »o k CO o 08 © o bc s »! Tf i 1 i i i 97 • Oi lP *T3 ns rH o S ip CO CD S ©i Oi o Oi Oi H OD e f Oi H 00 o o o X e f “3 Ot CD ns nS Tf ip t> rH o CO Oi CD Oi o> Oi CD O rH O t> k. g rH T* O pH rH bc g o O 99 u~ « i • • 87 M *—< Ot »T *£, X "O ns rH p i o 00 S rH rH iOi Oi Oi Oi $ oi D t rH ^H c8 O) i b § mé V* s fl8 k o O r X 1 • i • • 26 6 *S c e f S X ns 'C Tf t*- Oi oo kp Tf O T H rH CO iCO Oi CD 00 Tf IP rH fH O fH 3 k ® 38 O O « oo 110 • 1'80 Ot i S oi ^3 1 W« o s ns ns n3 CD g rH Oi Oi % D 00 CD cd CO 00 Oi t o oi 00 O o O o c en • Tf i • 1 83 -S CC nS 7 CD CD lp ip Oi rH Oi Oi Tf w O »o CO Oi 1> 08 6 rH 00 © « k O o Tf 1 1 i • 150 e f O CO OO C/3 © X X ' c*—' s n 'O Jr. Oi Tf s ip 7 rH t> CO Oi o Oi t> p ^ lp od X OOi GO © Oi 1 ~ Oi c b T 09 i o od oo Pip IP Oi lp rH CO 38 Oi 00 Oi 08 O > k o Oo CO O fH 140i «1 oo CO ns $ 3 T i- i— Oi i o o i- GO o k id P i S o i« o X 1 49 ! 1 / Saaningen, og endelig sildige de, der først vare spiselige 91—100 og modne 121—130 eller flere Dage efter Saaningen. Foranstaaende Inddeling er i Hovedsagen den samme, som Vilmorin-Andrieux anvender i sin „Les plantes potagéres“. I. Ager-Ært. Ærtesorter med rødbrogede Blomster (grønstribet violet Fane, røde Vinger og hvidlig Kjøl), rød Bladgrund og graa, brune eller spættede Frø. # A. Ager-Ært med kantede Frø. a. Ensfarvede Frø. 1 . Hollandsk Ager-Ært (Gaardejer N. H. Bonde, Lovisen- lund ved Nakskov). Stængelen er kraftig, ugrenet, c. 160 Cm. høj. Smaabladene 2 —3 -parrede, store, ægformede, grønne. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 2 0 .—2 1 . Bladhjørne og ender i en indtil 3 Mm. lang gold Axespids. Støtteblade for Blomsterne findes ikke. Paa 20 Planter taltes 40 enkeltsiddende Blomster og G6 2-blomstrede Klaser. Blomstens Fane er violetrød, Vingerne mørkerøde. De modne Bælge ere gule med rosenrødt Skjær, især henimod Bug­ sømmen, 6 .8 Cm. lange, 1.7 Cm. brede, altsaa meget brede; Bug­ sømmen, er temmelig ret, Rygsømmen jævnt buet. I 1 0 0 Bælge fandtes 388 Frø, altsaa 33.4 pr. Plante. Disse ere rødbrune med sort Navle og tydelig, mørkebrun Ægmund, 1 2 Mm. lange og 8 Mm. brede, uregelmæssig formede med dybe Furer og Dale; i Rege­ len findes der 3 saadanne større Fordybninger, nemlig en ved Kimroden og en paa hver af Kimbladenes ydre Sider. Der fandtes 5 7 pCt. af Kval. 3 og 32 pCt. af Kval. 4, 1 Td. vejede 218 Pd. og 1 0 0 0 Frø 515 Gram, saa at der avledes 17.2 Gram pr. Plante. Den udvikler sig ligesom de andre Sorter Ager-Ært langsommere end de fleste Sorter Sæd-Ært. b. Spættede Frø. 2 . Sjællandsk Agerært (H. C. Nielsen, Hasagergaard ved Maribo; Gehejmerd. Tesdorpf, Gjedsergaard ved Nykjøbing p. F.; Hellerupgaard v. Helsingør). Stængelen ret kraftig, i Regelen ugrenet, 130—180 Cm. høj. Smaabladene ere hyppigst 3 -parrede, mørk blaalig-grønne, aflang- ægformede; Axelbladene skarpt tandede og temmelig spidse. Første blomsterbærende Grens Plads paa Stængelen er meget variabel, og Nummeret paa dens støttende Blad vexler fra 12 til 26. Den ender i en V*-3 Cm. lang Axespids og bærer ingen Støtteblade for Blom­ sterne. Paa 2 0 Planter taltes 58 enkeltsiddende Blomster og 44 2 -blomstrede Klaser. Blomstens Farve som foregaaendes. De modne Bælge ere grønlig-gule, 7 Cm. lange og 1.4 Cm. brede, af sædvanlig Form. 1 1 0 0 Bælge fandtes som Gjenneinsnit af 3 forskjellige Prøver 420 Frø, altsaa 30.8 pr. Plante. Frøene skiden gulbrune med talrige mørkere rødbrune Pletter og Striber, mørkebrun Navle og Ægmund, 8 .5 Mm. lange og 6 .5 Mm. brede, mere eller mindre uregelmæssig kantede og grubede. Der landtes 8 pCt. af Kval. 3, 85 pCt. af Kval. 4 og 4 pCt. af Kval. 4.5; 1 Td. vejede 2 2 0 Pd. og 1 0 0 0 Frø 285 Gram, saa at der avledes 8 .8 Gram pr. Plante. Noget tidligere end de 4 andre Sorter Ager-Ært. Af de af denne Sort udsaaede forskjellige Stammer, der iøvrigt lignede hinanden meget, havde „Hellerupgaards“ den højeste og kraftigste Stængel men tillige de mest uregelmæssige Frø. 3. Lollandsk Ager-Ært (Poul Hansen, Slemminge; V.Møller- Holst, Askø). Stængelen kraftig, ugrenet, 150—170 Cm. høj. Smaabladene hyppigst 2-parrede, grønne med blaagraa Pletter, ovale, lidt ud- skaarne i Spidsen, temmelig store; Axelbladene afrundet tandede, stumpt tilspidsede. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 18.—21. Bladhjørne og ender i en 4 — 1 0 Mm. lang, robust Axespids. Ingen Støtteblade. Paa 2 0 Planter taltes 34 enkelte Blomster og 84 2-blomstrede Klaser. Blomsten som foregaaendes. De modne Bælge ere gule, 7 Cm. lange og 1 .5 Cm. brede, altsaa temmelig brede. Bugsømmen lidt indadbuet. I 1 0 0 Bælge fandtes 317 Frø, altsaa 31.8 pr. Plante. Frøenes Form og Farve ligner meget fore­ gaaendes, men de ere noget mere fladtrykte og rødlige, og Navlen er sort. De ere 8 .5 Mm. lange og 6 .5 brede, og der fandtes 85 pCt. af Kval. 3 og 11 pCt. af Kval. 4 . 1 Td. vejer 209 Pd. og 1 0 0 0 Frø 484 Gr., saa at der avledes 15.4 Gr. Frø pr. Plante. Sildig. B. Ager-Ært med runde Frø. a. Ensfarvede Frø. 4. Jysk Ager-Ært. (Fra Egnen ved Odder). Stængelen temmelig spinkel, ugrenet, 150— 190 Cm. høj. Smaa­ bladene ægformede, temmelig smaa, hyppigst 2 -parrede. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 17.—20. Bladhjørne og ender i en 6 — 1 0 Mm. lang gold Axespids. Støtteblade for Blomsterne findes ikke. Paa 2 0 Planter taltes 64 enkelte Blomster og 98 2-blomstrede Grene; en enkelt 3 -blomstret Klase fandtes ogsaa. Blomstens Fane er lys rødviolet, og Vingerne rosenrøde; Blomster­ stilkene usædvanlig lange. De modne Bælge ere gule, 6 Cm. lange og 1 .2 Cm. brede; Ryg- og Bugsøm bue fra Grunden omtrent lige stærkt ud til Siderne, saa Bælgen næsten bliver symmetrisk, naar bortses fra Spidsen, der som sædvanlig er skjæv. 1 1 0 0 Bælge fandtes 502 Frø, altsaa 65.3 pr. Plante. Frøene ere lys rødbrune, i Regelen med en uregelmæssig formet, mørkere Plet diametralt modsat Kimroden; Ægmund mørkebrun; Længden 6.5 Mm., Bredden 6 Mm. Der fandtes 52 pCt. af Kval. 4, 41 pCt. af Kval. 4.5 og 5 pCt. af Kval. 5, 1 Td. vejede 226 Pd. og 1 0 0 0 Frø 193 Gr., saa at der avledes 12.6 Gr. pr. Plante, b. Spættede Frø. 5. Sand-Ært. (Markfrøkontoret). Stængelen stærkt grenet, 1 1 0 —ISO Cm. høj. Smaabladene 3-parrede, grønne, temmelig spidse; buttakkede Axelblade. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 20.—24. Bladhjørne og ender i en 1 Cm. lang gold Axespids. Støtteblade for Blomsterne findes ikke. Paa 2 0 Planter taltes 17 enkelte Blomster og 89 2 -blomstrede Klaser. Blomsten meget livlig rødfarvet. De modne Bælge graa- gule, temmelig smalle, 6 Cm. lange og l.i Cm. brede; Bugsømmen noget indadbuet. I 1 0 0 Bælge fandtes 600 Ærter, altsaa 58.5 pr. Plante. Frøene ere runde, graa med talrige sorte eller meget mørkeviolette Pletter; Navlen sort, Ægmund graabrun; Længden 9 Mm., Bredden 8 .5 Mm. Der fandtes 8 pCt. af Kval. 4, 53 af Kval. 4 .5, 26 af Kval. 5 og 9 pCt. af Kval. 6 . 1 Td. vejede 230 Pd. og 1 0 0 0 Frø 146 Gr., saa at der avledes 8 .5 Gr. pr. Plante. II. Sæd-Ært. Ærtesorter med hvide Blomster, blaagraa Blad­ grund og gule, blaagrønne eller grønne Frø. A. Sæd-Ært med kantede Frø. I. Frøene grønne, a. Planterne lave. 6 . Wonder of America. (Lciwe; D. T. Poulsen). Stængelen 15—30 Cm. høj, forholdsvis kraftig med 2 —3 korte Grene under første blomsterbærende Gren, der fremkommer i 9.— 10. Bladhjørne og ender i en indtil 1 1/a Cm. lang gold Axespids, men fattes Støtteblade for Blomsterne. Bladene mørkegrønne. Paa 2 0 Planter taltes 58 enkelte Blomster og 3 2 -blomstrede Klaser. De modne Bælge ere gule, men næsten altid urene og plettede, hvad der staar i Forbindelse med Sortens lave Væxt: Bælgene forblive saa nær ved Jorden, at Grus og Sand let stænker op paa dem i Regn- vejr, og de blive heller ikke saa let af med deres Fugtighed som de høje Sorters, der lettere udsættes for Solskin og Vinden. Clado- sporier og andre Skimmelsvampe trives derfor bedre paa dem og give dem ovennævnte sortplettede Udseende. Bælgen, der er 6 .7 Cm. lang og 1.3 Cm. bred, er meget let at kjende ved sin Form, idet den er meget jævnt tilspidset. I 1 0 0 Bælge fandtes 429 Frø, altsaa 13.7 pr. Plante. Frøene meget uregelmæssige med en Mængde Furer og Dale, temmelig lys blaalig-grønne, 9 Mm. lange og 7 Mm. brede; der fandtes 1 pCt. af Kval. 3, 9 4 pCt. af 4 og 4 pCt. af 4.5. 1 Td. vejede 208 Pd. og 1000 Frø 236 Gr., saa at der altsaa kun avlede« fil

3.2 Gr. Frø pr. Plante. Denne Sort er den tidligste af alle her nævnte Sorter. 7. M'Leans little gem. (Lowe). Stængelen 40—70 Cm. høj, temmelig kraftig, opret og tydelig zigzagbøjet med udstaaende Blade, hvis 2 Par mørkegrønne Smaa- blade ere ægformet-ovale; hyppig findes Grene i 4 .- 7 . Bladhjørne. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 7 .- 8 . Bladhjørne og ender i en indtil 2 Cm. lang gold Axespids. Støtteblade for Blom­ sterne mangle hyppigst, men kan dog forekomme og endog blive 2 Cm. lange. Paa 2 0 Planter taltes 99 enkeltsiddende Blomster og 3 2 -blomstrede Klaser. De modne Bælge ere ligesom foregaaendes hyppig næsten sorte af Cladosporier, 6.5 Cm. lange og 1.4 Cm. brede, noget jævnere tilspidset end Størstedelen af de følgende Sorter, men ikke saa jævnt som foregaaendes; Ryg-og Bugsøm begge jævnt udad­ buede. 1 1 0 0 Bælge fandtes 353 Frø, altsaa 18.5 pr. Plante. De ligne meget foregaaendes, men ere endnu mere rynkede, og det blaalige Skjær er ikke saa fremtrædende, 8.3 Mm. lange og 6 .6 Mm. brede, der fandtes 5 pCt. af Kval. 3, 91 pCt. af 4 og 1 pCt. af 4 .5 . 1 Td. vejede 208 Pd. og 1 0 0 0 Korn 256 Gr., saa at der avledes 6 .9 Gr. Frø pr. Plante. Tidlig. b. Planterne middelhøje. 8. Bliss Aboundance. (Lowe). Den oprette, kraftige Stængel er 40-—75 Cm. høj med tæt­ siddende, udstaaende Blade med 2 Par noget skjævt ægformede Smaablade og 2 — 3 Grene under første Blomst, som fremkommer i 11.— 13. Bladhjørne. Der findes ingen Støtteblade for Blomsterne, og den fra Hovedstammen udgaaende Gren, der bærer Blomsterne, forlænges ikke ud over det Punkt, hvorfra Blomsterstilken udgaar. Paa 2 0 Planter taltes 32 enkelte Blomster og 38 2 -blomstrede Klaser. De modne Bælge ere gule, 6 .2 Cm. lange og 1.3 Cm. brede, forneden langt tilspidset. 1 1 0 0 Bælge fandtes 390 Frø, altsaa 2 1 .i pr. Plante. De ere ligesaa uregelmæssige som foregaaendes, men mindre blaalige, 8.7 Mm. lange og 7.4 Mm. brede. Der fandtes 1 pCt. af Kval. 3 , 9 3 pCt. af 4, 3 pCt. af 4.5 og 1 pCt. af 5. 1 Td. vejede 205 Pd. og 1 0 0 0 Frø 225 Gr., saa at der avledes 4.7 Gr. pr. Plante. Middeltidlig. 9. Dr. M’Lean. (Lowe). Stængelen 70—100 Cm. høj, kraftig, opret, med tætsiddende Blade, hvis 2 Par Smaablade ere ægformet-ovale, men iøvrigt variere ikke saa lidt i Størrelse og Form. I de umiddelbart under første Klase siddende 4 —5 Blades Hjørner udspringe temmelig lange Grene og undertiden tillige et Par fra de allernederste Bladbjørner. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 15. eller 16. Bladhjørne og ender i en indtil et Par Mm. lang gold Axespids, men fattes altid ethvert Spor af Støtteblade. Paa 2 0 Planter taltes 1 0 0 enkelt­ siddende Blomster og 6 2 -blomstrede Klaser. De modne Bælge 9 Cm. lange og 1 .6 Cm. brede, altsaa noget langstrakte, gule med brune Pletter, temmelig jævnt tilspidsede, rynkede paa skraa fra Bugsømmen ned mod Rygsømmen. I 1 0 0 Bælge fandtes 637 Frø, altsaa 35.7 pr. Plante. De vare 9.5 Mm. lange og 6 .7 Mm. brede, uregelmæssig kantede og grubede, meget lys blaalig-grønne. Der fandtes 4 pCt. af Kval. 3, 93 pCt. af 4 og 2 pCt. af 4.5. 1 Td. vejede 193 Pd. og 1 0 0 0 Frø 247 Gr., saa at der avledes 8 .8 Gr. pr. Plante. Middeltidlig. 1 0 . Carters little wonder. (Lowe). Stængelen 50—80 Cm. høj, opret, meget kraftig med enkelte korte Grene fra de nedre Bladhjørner. Bladene ere store med bredt ovale, afskaarne Smaablade. Første blomsterbærende Gren frem­ kommer i 1 0 .— 1 1 . Bladhjørne og ender i en c. 2 Cm. lang gold Axespids og mangler Støtteblade for Blomster. Paa 20 Planter taltes 32 enkeltsiddende Blomster og 64 2-blomstrede Klaser. De modne Bælge ere brunlig-gule, 8 Cm. lange og 1 .6 Cm. brede, rynkede. Formen ret karakteristisk, idet Bugsømmen er udadbuet 1 hele sin Længde, medens Rygsømmen er ret. 1 1 0 0 Bælge taltes 465 Frø, altsaa 37.2 pr. Plante. De vare 1 0 .1 Mm. lange og 6 .9 Mm. brede, uregelmæssig furede, blaalig-grønne. Der fandtes 5 pCt. af Kval. 3 og 93 pCt. af Kval. 4. 1 Td. vejede 208 Pd. og 1000 Korn 338 Gr., saa at der avledes 12.6 Gr. pr. Plante. Middeltidlig. 11. Laxtons Omega. (Lowe; Ole Hansen Pæk, Radsted ved Saxkjøbing). Stængelen er ret kraftig, 65—100 Cm. høj, og har temmelig tætsiddende (indbyrdes Afstand c. 8 Cm.) Blade med 2 eller for­ oven 3 Par graagrønne Smaablade og i Regelen 1 å 2 Grene lige under første blomsterbærende Gren, der fremkommer i 15.— 18. Bladhjørne og ender i en indtil 1 Cm. lang, gold Axespids uden Støtteblade for Blomsterne. Paa 2 0 Planter taltes 90 enkeltsiddende Blomster og 2 2 2-blomstrede Klaser. De modne Bælge ere brunlig gule, 8 Cm. lange og 1 .4 Cm. brede, altsaa langstrakte; Bugsømmen ret, Rygsømmen jævnt buet. I 1 0 0 Bælge fandtes 610 Frø, altsaa 40.9 pr. Plante. De vare livlig grønne paa den ene Side, i Regelen meget lysere eller gullige paa den anden, 1 0 Mm. lange, 6 .8 Mm. brede. Formen er mere regelmæssig end hos de foregaaende kan­ tede, grønne Ærter, idet Frøene af denne Sort ere cylindriske med 2 større Fordybninger ved Kimroden og det diametralt modsatte Punkt og med en Mængde parallele Smaafurer paa langs imellem de 2 store. Der fandtes 14 pCt. af Kval. 3 og 83 pCt. af Kval. 4. 1 Td. vejede 207 Pd. og 1 0 0 0 Frø 342 Gr., saa at der avledes . 14.7 Gr. pr. Plante. Middeltidlig. 1 2 . Marrow strategem. (Lowe). Stængelen kraftig, opret, zigzagbøjet, 60—75 Cm. høj, ugrenet med lange, vandret udstaaende, tætsiddende, lidt mørkegrønne Blade med 2 Par store, skjævt ægformede; afstumpede Smaablade. Første blomsterbærende Gren fremkom i 13.— 14. Bladhjørne og ender i en indtil 1 Cm. lang, gold Axespids. Paa 20 Planter taltes 154 enkelt­ siddende Blomster og 6 2 -blomstrede Klaser. De modne Bælge ere gule, lange, jævnt tilspidsede, 1 0 Cm. lange og 1 .8 Cm. brede; begge Sømmene, men dog mest Rygsømmen, udadbuede. I 1 0 0 Bælge taltes 606 Frø, altsaa 5.3 pr. Plante. De ere skiden gulig-grønne, uregelmæssig kantede, 10.7 Mm. lange, 7.8 Mm. brede. Der fandtes 40 pCt. af Kval. 3 og 59 pCt. af Kval. 4. 1 Td. vejede 2 1 1 Pd. og 1 0 0 0 Frø vejede 392 Gr., saa at der avledes 2 0 Gr. pr. Plante. Middeltidlig. c. Planterne høje. 13. Champion of England. (N. Jensen, Frederikssund; Lowe; Hintze). Stængelen 85—175 Cm. høj, noget grenet. Bladene grønne. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 12.—17. Bladhjørne, endende i en indtil 2.5 Cm. lang, gold Axespids. Undertiden findes smaa Støtteblade for Blomsterne, men oftest er der ingen. Paa 2 0 Planter taltes 69 enkeltsiddende Blomster og 24 2 -blomstrede Klaser. De modne Bælge ere brunlig gule, faste, 7.3 Cm. lange og 1 .5 Cm. brede med ret Bugsøm. I 1 0 0 Bælge fandtes 410 Frø, altsaa 21.6 pr. Plante. De ere blaalig grønne, mer eller mindre uregel­ mæssig kantede, 9 Mm. lange, 6.9 Mm. brede. Der fandtes 15 pCt. af Kval. 3 , 72 pCt. af 4, 9 pCt. af 4.5, 1 pCt. af 5 og 1 pCt. af 6 . 1 Td. vejede 193 Pd. og 1 0 0 0 Frø 2 1 0 Gr., saa at der avledes 4.5 Gr. Frø pr. Plante. Middeltidlig. 14. Carters Telephon. (Lowe; D. T. Poulsen). Stængelen 100— 150 Cm. høj, ugrenet eller med et Par korte, svage Grene under første Klase, der fremkommer i 13.— 14. Blad­ hjørne, endende i en indtil 1 Cm. lang, gold Axespids. Bladene 2—3-parrede, lysegrønne. Blomsternes Støtteblade af meget for- skjellig Størrelse, indtil 2 Cm. lange. Paa 2 0 Planter taltes 105 Blomster, alle enkeltsiddende. De modne Bælge ere af en smuk ren rødlig-gul Farve, 9 Cm. lange og 1 .6 Cm. brede, ved deres op­ pustede Form (d. v. s. Afstanden fra Side til Side er lige saa stor som Afstanden fra Hyg- til Bugsøm) let kjendelige fra alle andre her omtalte Sorter undtagen den næste, med hvilken det samme er Tilfældet. De ere jævnt tilspidsede og mere eller mindre sabel­ dannede. I 100 Bælge fandtes 453 Frø, altsaa 23.7 pr. Plante. De ere temmelig mørk blaalig grønne, meget uregelmæssige, 10.2 Mm. lange og 8.2 Mm. brede. Der fandtes 15 pCt. af Kval. 3, 78 pCt. af 4 og 2 pCt. af 4.5. 1 Td. vejede 197 Pd. og 1000 Frø 295 Gr., saa at der avledes 7 Gr. pr. Plante. Middeltidlig. 15. Culwerwells Telegraph. (Lowe; D. T. Poulsen). Stængelen er kraftig, 125—150 Cm. høj, ugrenet, med lange Stængelstykker. Smaabladene temmelig store, noget skjæve, lys­ grønne. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 13.—15. Blad­ hjørne og løber ud i en gold Axespids, der kan naa en Længde af 3 Cm. Støtteblade for Blomsterne er til Stede og kunne blive indtil 2 Cm. lange. Paa 20 Planter taltes 152 enkeltsiddende Blomster, men ingen 2-blomstrede Klaser, et Forhold, hvori denne Sort ogsaa stemmer overens med foregaaende, hvilken den i det hele taget ligner meget. De modne Bælge ere gule, oppustede, 9 Cm. lange, 1 .5 Cm. brede, jævnt tilspidsede; begge Sømme udadbuede. I 100 Bælge fandtes 462 Frø, altsaa 35.i pr. Plante. De ere mere eller mindre blaalig grønne, i Regelen mørkest paa Siderne, kantede, men med afrundede Kanter og flade Gruber, 9.6 Mm. lange og 8.1 Mm. brede. Der fandtes 22 pCt. af Kval. 3, 74 af Kval. 4 og 1 af 4 .5. 1 Td. vejede 217 Pd. og 1000 Korn 357 Gr., saa at der avledes 12.6 Gr. Frø pr. Plante. Middeltidlig. II. Frøene gule. a. Planterne middelhøje. 16. James prolific. (I). T. Poulsen). Stængelen ret kraftig, 50—110 Cm. høj med forholdsvis store, graagrønne Smaablade. Fra et Par af de nederste Bladhjørner ud- gaa Grene, som næsten ere lige saa lange som Hovedaxen, og et Par korte udspringe lige under første blomsterbærende Gren, der fremkommer i 14.—19. Bladhjørne og ender i en c. 2 Cm. lang gold Axespids. Støtteblade for Blomsterne ere til Stede og findes ofte endog ved begge Blomster i Klasen. Paa 20 Planter taltes 60 enkeltsiddende og 34 2-blomstrede Klaser. De modne Bælge ere gule, noget ujævne, temmelig jævnt tilspidsede, 8 Cm. lange og 1.6 Cm. brede. I 100 Bælge fandtes 529 Frø, altsaa 33.9 pr. Plante. De ere hvidlig gule, meget uregelmæssige, 10.s Mm. lange, 7.8 Mm* brede. Der fandtes 31 pCt. af Kval. 3, 50 af Kval. 4, 3 af Kval. 4.5 og 2 af Kval. 5; 1 Td. vejede 201 Pd. og 1000 Frø 346 Gr., saa at der avledes 11.8 Gr. pr. Plante. Middeltidlig. b. Planterne høje. 17. Fairbeards early. (Lowe; D. T. Poulsen). Stængelen kraftig, 120— 150 Cm. høj, med temmelig lange Stængelstykker og 2 —3 Grene, der næsten naa Spidsen af Hoved- axen, lige under første blomsterbærende Gren, der fremkommer i 13.—15. Bladhjørne og ender i en indtil 2 Cm. lang gold Axespids; ingen Støtteblade for Blomsterne. Paa 2 0 Planter taltes 108 enkelt­ siddende Blomster og 24 2 -blomstrede Klaser. De modne Bælge ere af en smuk, ren gul Farve, 6 .5 Cm. lange, 1.3 brede, med meget svagt indadbuet Bugsøm. I 1 0 0 Bælge taltes 555 Frø, altsaa 43.3 pr. Plante. De vare hvidlig gule, kun 8 .5 Mm. lange og 6 .8 Mm. brede, med især 2 store Fordybninger ligeoverfor hinanden, hvorved Formen bliver cylindrisk. Der fandtes 1 pCt. af Kval. 2 , 80 af Kval. 4, 15 af Kval. 4.5 og 2 af Kval. 5; 1 Td. vejede 198 Pd. og 1 0 0 0 Korn 188 Gr., saa at der avledes 8 .1 Gr. pr. Plante. Middeltidlig. 18. Prince of Wales. (Lowe). Stængelen er kraftig, 150—160 Cm. høj, med temmelig fjærnt- siddende Blade, hvis 2 Par Smaablade ere ægformet-ovale, i Spidsen afstumpede, forholdsvis lange og smalle. Der udgaar i Regelen nogle faa Grene umiddelbart under første Klase, der fremkommer i 13.—18. Bladhjørne og ender i en indtil nogle faa Mm. lang gold Axespids; intet eller et meget lille Støtteblad for Blomsterne. Paa 2 0 Planter taltes 74 enkeltsiddende Blomster og 60 2 -blomstrede Klaser. De modne Bælge ere brunlig gule, 7.5 Cm. lange, 1.5 Cm. brede, med næsten rette Sømme. I 1 0 0 Bælge taltes 557 Frø, altsaa 54 pr. Plante; de ere smukt gule, meget uregelmæssige, 9.8 Mm. lange, 6 .8 Mm. brede. Der fandtes 4 pCt. af Kval. 3, 93 af Kval. 4 og 1 pCt. af Kval. 4.5. 1 Td. vejede 2 1 2 Pd., og 1 0 0 0 Korn vejede 302 Gr., saa at der altsaa avledes 16.3 Gr. Frø pr. Plante. Sildig. 19. Champion of Scotland. (Lowe). Stængelen kraftig, 160—180 Cm. høj med flere lange Grene i de 4 — 6 Bladhjørner umiddelbart under den første blomsterbærende Gren. Smaabladene 2 -parrede, temmelig smaa, ægformet-ovale, mørkegrønne med graa Pletter. Den første af de langstilkede Klaser fremkommer i det 16.—20. Bladhjørne og ender i en indtil 1 0 Mm. lang gold Axespids og er forsynet med temmelig store Støtteblade for Blomsterne. Paa 2 0 Planter taltes 104 enkelt­ siddende Blomster og 28 2 -blomstrede Klaser. De modne Bælge ere gule, 7 .5 Cm. lange, 1 .6 Cm. brede, svagt sabelkrummede. I 1 0 0 Bælge taltes 481 Frø, altsaa 38.4 pr. Plante; de ere uregel­ mæssige, gule, hyppig med et svagt blaaligt Skjær ved Kimroden, 10.3 Mm. lange, 8 Mm. brede. Der fandtes 4 pCt. af Kval. 3, 95 af Kval. 4 og 1 af Kval. 4.5. 1 Td. vejede 213 Pd. og 1 0 0 0 Frø vejede 312 Gr., saa at der avledes 1 2 Gr. pr. Plante. Sildig. 2 0 . Emperor of the Marrows. (Lowe; D. T. Poulsen). Stængelen er kraftig, 165—190 Cm. høj, med lange Stængel­ stykker og vel udviklede Grene, dels udgaaende lige under den første Klase, dels længere nede omkring det 1 0 . Blad. Første blomster­ bærende Gren fremkommer i det 14.—20. Bladhjørne og ender i en indtil 2 Cm. lang gold Axespids. Støtteblade for Blomsterne mangle. Paa 2 0 Planter taltes 1 0 2 enkeltsiddende Blomster og 92 2-blomstrede Klaser. De modne Bælge ere gule, svagt sabelkrummede, 8 .5 Cm. lange og 1.6 Cm. brede. I 1 0 0 Bælge fandtes 433 Frø, altsaa 61.8 pr. Plante; de ere lette at kjende fra de foregaaende gule, kantede Ærter, som de ellers ligne i Farve og Form, ved deres Størrelse: 1 2 Mm. lange og 8.4 Mm. brede. Der fandtes 7 4 pCt. af Kval. 3 og 23 pCt. af Kval. 4. 1 Td. vejede 190 Pd. og 1000 Frø 362 Gr., saa at der avledes 21.8 Gr. pr. Plante. Middeltidlig.

B. Sæd-Ært med runde Frø. 1. Frøene grønne eller blaagrønne. a. Planterne lave. 21. M’Leans blue Peter (Lowe). Stængelen 30—65 Cm. høj med temmelig tætsiddende Blade, hvis 2—3 Par Smaablade ere ægformede, mørkegrønne. 2—3 kraf­ tige Grene i Bladhjørnerne under nederste Klase, der fremkommer i 9.— 10. Bladhjørne og ender i en indtil 1 Mm. lang gold Axespids. Støtteblade for Blomsterne mangle eller ere meget smaa. Paa 20 Planter er der funden 21 enkeltsiddende Blomster og 52 2-blom- strede Klaser. De modne Bælge ere brungule, hyppig sortplettede og angrebne af Cladosporier som andre lave Ærtesorters, temmelig jævnt tilspidsede, med ret Bugsøm, 7 Cm. lange, 1.5 Cm. brede. I 100 Bælge fandtes 324 Frø, altsaa 2 0 .1 pr. Plante; de ere lys blaa- lig grønne, i Regelen med mørkere Kimrod og Mikropyle og med en uregelmæssig mørk Plet paa hver Side, 8.6 Mm. lange og 6.6 Mm. brede. Der fandtes 1 pCt. af Kval. 3, 98 af Kval. 4 og 1 af Kval. 4.5. 1 Td. vejede 230 Pd., og 1000 Frø vejede 280 Gr., saa at der avledes 6.6 Gr. Frø pr. Plante. Tidlig. b. Planterne middelhøje. 22. Laxtons fill basket. (Lowe). Stængelen kraftig, 80—90 Cm. høj med korte Stængelstykker og ingen eller faa korte Grene. Bladene ere noget opadrettede med 5 Par lidt ægformet ovale, i Spidseu afskaarne Smaablaide. Første blomsterbærende Gren i 15. Bladhjørne, endende i en lille gold Axespids, uden Støtteblade for Blomsterne. Paa 20 Planter taltes 30 enkeltsiddende Blomster og 28 2-blomstrede Klaser. De modne Bælge langstrakte, stærkt sabelkrummede, jævnt tilspidsede, 9 Cm. lange, 1.5 Cm. brede, skiden gule. I 100 Bælge fandtes 591 Frø, altsaa 25.4 pr. Plante; de ere gullig grønne, hyppig lysere paa den ene end den anden Side, 8.6 Mm. lange, 7.6 Mm. brede, afrundede men ikke helt uden indfaldne Partier. Der fandtes 9 pCt. af Kval. 3 og 91 af Kval. 4; 1 Td. vejede 230 Pd. og 1000 340 Gr., saa at der avledes 8.6 Gr. pr. Plante. Middeltidlig, c. Planterne høje. 23. Bl aa grøn S æ d -Ært. (S. Michelsen, Bjerager, Odder; V. Møller-Holst, Askø). Stængelen 140—180 Cm. høj med enkelte Grene fra de nedre Bladhjørner. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 15.—20. Bladhjørne og ender i en 2—6 Mm. lang gold Axespids; Støtteblade for Blomsterne mangle. Paa 20 Planter taltes ‘ 62 enkeltsiddende Blomster og 56 2 -blomstrede Klaser. De modne Bælge ere brunlig gule, med ret Bugsøm eller meget svagt sabelkrummede, 3 Cm. lange, 1 .3 Cm. brede. I 100 Bælge fandtes 575 Frø, altsaa bl.2 pr. Plante; de ere fuldstændig fyldte, blaagrønne med en uregelmæssig mørk Plet paa hver Side og hvide Striber omkring Navlen og Kimroden, 7.2 Mm. lange, G.5 Mm. brede. Der fandtes ^6 pCt. af Kval. 4, 21 af Kval. 4.5 og 1 af Kval. 5. 1 Td. vejede 245 Pd. og 1000 Frø 200 Gr., saa at der avledes 10.2 Gr. pr. Plante. Sildig. II. Frøene gule. a. Planterne lave. 24. De G race. (Lowe). Stængelen 16—30 Cm. høj, kraftig, stærkt grenet fra de nederste Bladhjørner. Enten dør Hovedaxen tidlig, eller Grenene udvikle sig bgesaa kraftig som den, saa man vanskelig kan finde den mellem de 5—6 til forskjellige Sider gaaende Grene. De tætsiddende mørke­ grønne Blade have 2 eller oftere 3 Par ægformede eller ovale Smaa- blade; Slyngtraadene svagt udviklede. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 8.— 10. Bladhjørne og ender uden eller med en meget lille gold Axespids; ingen Støtteblade for Blomsterne. Paa 20 Planter taltes 70 enkeltsiddende Blomster og 20 2-blomstrede Nlaser. De modne Bælge ere skiden brunlig gule, noget ujævnt bølgede, hvad der staar i Forbindelse med deres i umoden Tilstand kjødede Beskaffenhed (regnes til „Sukkerærter*), svagt sabel­ krummede, 6 Cm. lange, 1.8 Cm. brede. I 100 Bælge fandtes 500 altsaa 27.2 pr. Plante; de ere runde, gule med uregelmæssige Mørkere Pletter, 7.3 Mm. lange, 7 Mm. brede. Der fandtes 97 pCt. Kval. 4 og 1 pCt. af Kval. 4.5. 1 Td. vejede 233 Pd. og 1000 *rø 235 Gr., saa at der avledes 6.4 Gr. pr. Plante. Tidlig. 5* 25. Bishop. (Lowe; N. Jensen, Frederikssund; Ole Hansen Pæk, Radsted ved Saxkjøbing). Stængelen 10—75, oftest c. 20 Cm. høj, i Regelen ugrenet eller med kun én Gren fra et af de nedre Bladhjørner. Smaabladene 2—3-parrede, temmelig mørkegrønne, smalle. Første blomsterbærende Gren fremkommer i det 12.—16. Bladhjørne og løber kun ud i en gold Axespids, naar den er enblomstret; som Regel findes ingen Støtteblade for Blomsterne. Paa 20 Planter taltes 32 enkeltsid­ dende Blomster og 46 2-blomstrede Klaser. De modne Bælge ere brunlig gule, 7 Cm. lange og 1.4 Cm. brede, svagt sabelkrummede, i Spidsen stærkt fremadbøjede. I 100 Bælge fandtes 518, altsaa 28 Frø pr. Plante; de ere runde, gule, med mørkere Pletter, 7.9 Mm. lange, 7.3 Mm. brede. Der fandtes 2 pCt. af Kval. 3, 87 af Kval. 4 og 6 af Kval. 4.5. 1 Td. vejede 224 Pd. og 1000 Frø 262 Gr., saa at der avledes 7.3 Gr. pr. Plante. Tidlig. b. Planterne middelhøje. 26. Em er al d gem. (D. T. Poulsen). Stængelen svag, 75—110 Cm. høj, but 3—4-kantet, oftest ugrenet. Smaabladene 2-parrede, ovale, afstumpede i Spidsen og forsynede med en kort Braad, ved deres glinsende friskgrønne Farve let kjendelige fra alle de andre her nævnte Sorter. Første blomsterbærende Gren fremkom i 6.—10. Bladhjørne og endte i en 112—1 Cm. lang gold Axespids; ingen Støtteblade for Blomsterne. Paa 2Q Planter taltes 70 enkeltsiddende Blomster og 7 2-blom­ strede Klaser. De modne Bælge ere brunlig gule, forholdsvis, brede, med ujævn bølget Overflade, 6 Cm. lange, 1.4 Cm. brede. I 100 Bælge fandtes 410 Frø, altsaa 17.2 pr. Plante; de ere grønlig gule med en trekantet grøn Plet over Kimroden, runde, men i Regelen er Overfladen besat med en Del smaa tætstillede Gruber omtrent som Hullerne i et Fingerbøl, 8.1 Mm. lange, 7.6 Mm. brede. Der er 1 pCt. af Kval. 3, 87 af Kval. 4, 6 af Kval. 4.5 og 1 af Kval. 5. 1 Td. vejede 219 Pd. og 1000 Korn 260 Gr., saa at der avledes 4.5 Gr. pr. Plante. Tidlig. c. Planterne høje. 27. Dansk gul Mark-Ært. (C. Andersen, Snedinge ved Skjelskør; Ole Hansen Pæk, Radsted ved Saxkjøbing; Erik Larsen, Hedegaard ved Nakskov; V. Møller-Holst, Askø; R. Wiboltt Nakskov). De Prøver, der er kommen Frøkontrollen i Hænde af denne Form, ere ganske vist noget forskjellige fra hverandre, hvad Frøenes Størrelse angaar, men de fleste øvrige Forhold viste sig at være saa nær overensstemmende, at der ikke er nogen Grund til at adskille dem. Kun den fra Radsted modtagne Prøve afveg en Del fra de andre ved lavere Stængel, større Bælge, færre 2-blomstrede Klaser, færre Frø pr. Bælg og som Følge deraf mindre Foldrighed. Efter­ følgende Beskrivelse er imidlertid saa omfattende, at alle de fra ovennævnte Kilder modtagne Prøver kunne gaa ind under den, medens enkelte Tal som Tøndevægt, Kornvægt o. 1. ere Gjennem- snitstal af alle Prøverne. Stængelen 110—150 Cm. høj med enkelte korte Grene, især op mod Spidsen. Smaabladene grønne, hyppigst 2-parrede, bredt ægformede; hos den fra Snedinge modtagne Form bleve de rosen­ røde, da de visnede. Første blomsterbærende Gren fremkom i 17.—22. Bladhjørne, endte i en 4—12 Mm, lang gold Axespids og har undertiden smaa Støtteblade for Blomsterne. Paa 20 Planter taltes 62 enkeltsiddende Blomster og 24 2-blomstrede Klaser. I)e modne Bælge ere smukt gule med et rosenrødt Skjær især langs Bugsømmen (hvilket navnlig træder stærkt frem hos dem fra Sne­ dinge modtagne Prøve), mer eller mindre sabelkrummede, 6.4 Cm. lange, 1.3 Cm. brede. I 100 Bælge fandtes 512 Frø, altsaa 67.4 pr. Plante; de ere kuglerunde, 6 Mm. i Diameter, mer eller mindre livlig gule med en hvid Linie omkring Navlen og Kimroden. Der landtes 68, 26 og 2 pCt. henholdsvis af Kvaliteterne 4, 4.5 og 5; 1 Td. vejede 228 Pd. og 1000 Frø 174 Gr., saa at der gjennemsnitlig avledes 11.8 Frø pr. Plante. Sildig (den fra Radsted modtagne Prøve en Del tidligere end de andre). 28. Daniel O’Rourke. (Lowe; N. Jensen, Frederikssund; Ole Hansen Pæk, Radsted ved Saxkjøbing). Stængelen svag,' 100—140 Cm. høj, ugrenet eller med et Par mindre Grene midt paa Stængelen. Bladene grønne, 2 —3 -parrede, hredt elliptiske. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 11.—16. Bladhjørne og ender i en indtil 5 Mm. lang gold Axespids, som Kogel uden Støtteblade for Blomsterne, men undertiden forsynet med smaa, indtil 3 Mm. lange Støtteblade. Paa 2 0 Planter taltes ^4 enkeltsiddende Blomster og 1 0 2-blomstrede Klaser. De modne Bælge ere lysegule, hyppig besatte med hvide Vorter, 7 Cm. lange °g 1.3 Cm. brede. I 1 0 0 Bælge fandtes 476 Frø, altsaa 24.3 pr. Plante; de ere gule med en mørkere Plet paa hver Side, 8 .2 Mm. lange, 7 .5 Mm. brede. Der fandtes 1, 80, 13 og 1 pCt. henholdsvis at Kvaliteterne 3, 4, 4.5 og 5; 1 Td. vejede 218 Pd., og 1000 Frø ^18 Gr., saa at der avledes 5.3 Gr. pr. Plante. Tidlig. 29. Guld-Ært. (Lowe). Ben ret kraftige Stængel er 180—200 Cm. høj med temmelig korte (8—9 Cm.) Stængelstykker. Omtrent fra Midten og et Stykke °pad udgaa en Del Grene, der naa til eller gaa lidt ud over Hoved- axens Spids. Bladene midt paa Stængelen ere hyppigst 3-parrede, medens de højere oppe og paa Grenene ere 2-parrede; Smaabladene ere forholdsvis smaa, ægformede, temmelig lysegrønne. Første blom­ sterbærende Gren fremkommer i 13.—22. Bladhjørne og ender i en meget kort Axespids; ingen Støtteblade for Blomsterne. Paa 20 Planter fandtes 128 enkeltsiddende Blomster og 158 2-blomstrede Klaser. De modne Bælge ere stærkt gule, svagt sabelkrummede, 6.5 Cm. lange. 1.4 Cm. brede. I 100 Bælge taltes 606 Frø, altsaa 133.3 pr. Plante, saa at denne Form i Foldrighed staar langt over alle de andre her beskrevne Sorter. Frøene ere 7 .7 Mm. lange, 6.2 Mm. brede, mørk orangegule, hvorved de ere meget let kjende- lige, og hvoraf denne Sort har faaet sit Navn. Der fandtes 83, 8 og 2 pCt. henholdsvis af Kvaliteterne 4, 4 .5 og 5. 1 Td. vejede 227 Pd., og 1000 Frø vejede 228 Gr., saa at der avledes 30.4 Gr. pr. Plante. Sildig. 30. William the first. (D. T. Poulsen). Stængelen 150—170 Cm. høj, oftest ugrenet med 1 0 — 1 2 Cm. lange Stængelstykker og med Blade, hvis 2 eller oftere 3 Par Smaa- blade ere elliptiske. Første blomsterbærende Gren fremkommer i 11.—15. Bladhjørne, ender i en indtil 3 Mm. lang gold Axespids og bærer undertiden smaa Støtteblade for Blomsterne. Paa 2 0 Planter fandtes 100 enkeltsiddende Blomster og 13 2-blomstrede Klaser. De modne Bælge ere gule, hyppig besatte med hvide Vorter, temmelig stærkt sabelkrummede, 8 Cm. lange, 1.6 Cm. brede. 1 1 0 0 Bælge taltes 650 Frø, altsaa 41 pr. Plante; de ere afrundede, men ikke helt fyldte, grønlig gule, især paa den ene Side, 8 .3 Mm. lange, 7.5 Mm. brede. Der fandtes 7, 87 og 3 pCt. henholdsvis af Kvaliteterne 3, 4 og 4.5. 1 Td. vejede 219 Pd. og 1000 Frø 254 Gr., saa at der avledes 10.4 Gr. pr. Plante. Tidlig. 31. Engelsk Sabel. (Lowe; N. Jensen, Frederikssund). Den ret kraftige Stængel er 125—180 Cm. høj med temmelig lange Stængelstykker (12—14 Cm.) og et Par længere Grene umiddel­ bart under første Klase. Smaabladene 3-parrede, uregelmæssig elliptiske, stærkt graaplettede. Første blomsterbærende Gren frem­ kommer i 10.— 17. Bladhjørne, ender i en indtil 1 Cm. lang gold Axespids og bærer ingen Støtteblade for Blomsterne. Paa 20 Planter taltes 54 enkeltsiddende Blomster, 38 2-blorastrede Klaser og 1 3-blomstret Klase. De modne Bælge ere 7.5 Cm. lange, 1.6 Cm. brede, gule, meget uregelmæssig rynkede og bugtede (kjødfulde og spiselige i grøn Tilstand: Sukker-Ært). I 100 Bælge taltes 472 Frø, altsaa 30.7 pr. Plante; de ere lys rødlig gule med eu mørkere Plet paa hver Side, 9 Mm. lange, 7.i Mm. brede. Der fandtes 5, 90 og 1 pCt. henholdsvis af Kvaliteterne 3, 4 og 4.5. 1 Td. vejede 220 Pd., og 1000 Frø 287 Gr., saa at der avledes 8.8 Gr. pr. Plante. Middeltidlig. 32. Market Favorite. (Lowe). Stængelen ret kraftig, 140—170 Cm. høj med lange Stængel­ stykker og et Par Grene umiddelbart under den første Klase. Smaa- bladene 2-parrede, ægformede. Nederste blomsterbærende Gren fremkommer i 17.—20. Bladhjørne; der findes ingen gold For­ længelse af den, og den bærer ingen Støtteblade for Blomsterne. Paa 20 Planter taltes 116 enkeltsiddende Blomster og 40 2-blom- strede Klaser. De modne Bælge ere smukt lysegule, mer eller mindre sabelkrummede, 8 Cm. lange og 1.5 Cm. brede. I 100 Bælge taltes 562 Frø, altsaa 55.] pr. Plante; de ere gule med en mørkere Plet paa hver Side, 8.8 Mm. lange, 7 .5 Mm. brede. Der fandtes 7 pCt. af Kval. 3 og 93 pCt. af Kval. 4. 1 Td. vejede 228 Pd. og 1000 Frø 821 Gr., saa at der avledes 17.6 Gr. pr. Plante. Middeltidlig. 33. Victoria. (O. Beseler. Anderbek ved Halberstadt). Stængelen kraftig 130— 170 Cm. høj, but 5-kantet, ugrenet. Smaabladene store, 2—3-parrede, bredt ovale. Første blomster­ bærende Gren fremkom i 17. Bladhjørne og endte i en c. 20 Mm. lang gold Axespids. Paa 20 Planter fandtes 116 enkeltsiddende Blomster og 54 2-blomstrede Klaser. Undertiden findes smaa Støtte­ blade for Blomsterne, men i Regelen mangle de. De modne Bælge ere gule, noget rynkede paa skraa fra Bugsøm ned mod Rygsøm, vortede, 8.5 Cm. lange og 1.7 Cm. brede. I 100 Bælge taltes 467 It ø , altsaa 52.8 pr. Plante; de ere gule med rosenrødt Skjær og livide Striber langs Kimroden, 9 Mm. lange, 8.5 Mm. brede. Der fandtes 49 pCt. af Kval. 3 og 48 pCt. af Kval. 4. 1 Td. vejede SI* Pd. og 1000 Frø 475 Gr., saa at der altsaa avledes 25 Gr. pr. Plante. Sildig.

I det foregaaende er Navnene Skalært og Mawært ikke nævnte. Ua det er Navne, der hyppig anvendes, skal det med et Par Ord omtales, hvad de betyde. Alle Sæd-Ært-Sorter kunne deles i Sukker- Grter, af hvilke Bælgen ogsaa benyttes, hvortil, som ovenfor nævnt, kun 2 af de her beskrevne Sorter, nemlig 24. De Grace og 31. En­ gelsk Sabel, høre, og Skalærter, af hvilke Bælgen ikke kan bruges. Sidstnævnte Afdeling deles igjen i Marvæi'ter, hvortil alle de kantede, saavel grønne som gule Ærter (Nr. 6—20) høre, og Ikke-Marværter, hvortil Skalært-Sorterne med runde frø høre (Nr. 21—33, med Undtagelse af Nr. 24 og 31). Paa Tabellen S. 56—57, hvor en Del af de vigtigste Talstørrelser o. a. er samlet, vil man hurtig kunne faa et Overblik over de beskrevne Sorter. I 8. og 9. Rubrik vil toan saaledes finde Foldrigheden og Ydeevne udtrykt. Ordnede efter Vægtmængden af Frø paa hvert Exemplar, vil Rækkefølgen blive: Guldært med 30.4 Gr. Frø pr. Plante, Victoria med 25, Emperor of the marrows med 21.8, Marroiv stratagem med 20, Market Favorite med 17.6, Hollandsk Ager-Ært med 17.2, Prince of Wales med 16.3, Lollandsk Ager-Ært med 15.4, Laxtons Omega med 14.7, Jysk Ager-Ært og Carters little wonder med 12.6, Culwertvells Tele- graph med 12.3, Champion of Scotland med 12, James proli fic og Dansk gul Markært med 11.8, William the first med 10.4, Blaagrøn Sæd-Ært med 10.2 o. s. v. lige ned til Wonder of America med 3.2 Gr. Frø pr. Plante. Slet saa stor Forskjel i Udbyttet, som det synes, er der dog ikke, da de lave Sorter gjennemgaaende bære mindst, men tillige tage mindre Plads, saa at de kunne saas tættere. I Forsøgene have de forskjellige Sorter jo været dyrkede ved Siden af hverandre under samme Forhold. I Almindelighed vil dette ikke finde Sted, da nogle af Sorterne ere Markærter, andre Haveærter. Til de paa Marken dyrkede Sorter høre for det første samtlige Sorter Ager-Ært: Hollandsk, Sjællandsk, Lollandsk, Jysk og Sandært, dernæst Blaagrøn Sædært, Dansk gul Markært og Victoria-Ært. Champion of England dyrkes sædvanlig i Haver, men skal ogsaa kunne give godt Udbytte i Marken. Resten dyrkes, saa- vidt vides, udelukkende i Haven.

Det kan til Slutning bemærkes, at der i den „Forening til Kulturplanternes Forbedring* tilhørende Samling findes kolorerede Afbildninger af nedenstaaende Numre, der vare udstillede paa Den nordiske Udstilling i Sommer: 2, 3, 4, 5, 6, 11, 14, 15, 16, 20, 24, 25, 28, 30 og 31. Januar 1889. 0. Rostrup.

i

i Q

»l . ! i Fra Rodfrugt-Udstillingen den 22de—30te September 1888. (Meddelelse fra „Dansk Frøkontrolw).

Denne Roe-Udstilling ansaas ikke for meget righoldig *) eller i og for sig fortrinlig, hvad der ogsaa maatte ventes efter den for Roerne lidet gunstige Sommer. I Udstillingen deltog 56 Indsendere med ialt 417 Nr. Heraf vare 34 fra Sjælland med 256 Nr., 9 fra Jylland med 92 Nr., 8 fra Fyn med 25 Nr., 3 fra Lolland-Falster med 15 Nr., 1 fra Bornholm med 26 Nr. og 1 fra Møen med 3 Nr. De vigtigste Udstillere vare: 1. For. t. Kulturpi. Forbedring, der havde en meget anselig og vel udviklet Samling af Rodfrugter &f alle Arter undtagen Cikorie og Kartofler, men til Gjengjæld en Hg Samling af Kaal foruden nogle faa Prøver af Boghvede. Majs og Havre, denne sidste af egne udsøgte Stammer, ialt omtrent 80 Nr. 2. G. J. Bøgh, Horsens, der havde 30 Nr. af de egentlige Rod­ frugter, vistnok fortrinsvis af egne Stammer. 3 Gartner H. C. Heyn, Fredericia, ialt 33 Nr. navnlig af Bede og Turnips. 4. Born­ holms ldk. Forening ved Lærer Bergstedt, ialt 26 Nr., ligeledes for- . frinsvis Bede og Turnips. 5. Handelsgartner M. L. Hansen, Frede­ riksberg, der havde en udsøgt Samling af Foderbeder, ialt 8 Nr. b. Mfkt.. der selv havde udstedt 28 Nr. og desuden havde formaaet 26 Udstillere blandt dets Kunder til at indsende Prøver af deres Afgrøder, et Exempel, som fortjente Efterligning ved lignende Lej­ ligheder. 7. Kæmner E. Fløytrup, Nyborg, og 8. Red. Erh. Frede­ riksen, Nakskov, der særskilt omtales ved Cikorie og Sukkerbede. Foderbede. 46 Udstillere havde indsendt ialt 138 Kr., heraf 37 *ange, 65 halvlange og 36 runde. Af de lange vare 2 hvide, 11 gule og 24 røde. Af gule var 1 indsendt som Gul Kohorn, 7 som Long yellow eller Gul Mammuth og 3 som Golden Tankard. Af r ø d e .var 1 indsendt som Kohorn, 1 som Oxbøl (Pølseform), 1 som Mammuth, Resten som Elvetham. Af halvlange vare 3 hvide, af

’) Det kan i den Henseende bemærkes, at den i 1878 af For. t. Kultpi. Forb. foranstaltede Udstilling af Landbrugets Plantefrembringelser modtog Bidrag fra 53 Udstillere, hvoraf 37 havde udstillet Rodfrugter. Jfr. Ldbr. Kultpi. ^r. 1, S. 61 (S. 53—141); p a a Foreningens første Udstilling (Rodfrugter) 1376 paa Landbohøjskolen var indkommen 268 Nr. fra 47 Udstillere. Jfr. Ugesk. for Landmd. 1876, II, S. 360. Eckeudorf-Formen, 34 gule (26 Barres, 7 Eckeudorf og 1 Oliven­ formet), 27 røde (20 Eckendorf, 6 Olivenformet og 1 Flaske) og 1 Sortegraa. Af runde vare 2 livide (Oberndorf), 29 gule (5 Wrox- ton, 5 Dobito, 9 Oberndorf, 6 Golden globe, 2 Yellow globe, i Leutewitzer og l Kvægklump), 5 røde (Oberndorf). Sukkerbede. 5 Udstillere havde indsendt et forholdsvis betydeligt Antal, idet De danske Sukkerfabriker havde fremstillet 8 Stammer, der vare avlede ved Odensfe, Assens og Stege, foruden at Redaktør Erhard Frederiksen havde udstillet Prøver af 2 Stammer, nuder Navn af Dansk akklimatiseret. Desuden havde 2 Udstillere fra Nordfyn, 1 fra Falster og For. t. Kulturpi. Forbedring fra Kjøbenhavns Omegn indsendt Prøver paa deres Avl, sidstnævnte: 4 forskjellige Stammer, men stærkt udviklede, saa at Vægten af disse, der vexlede mellem 2.16 og 4.85, var i Gj. 3.94 Pd. pr Stk, En fynsk Prøve vejede 2.07 Pd., hvorimod Vægt mangler for de øvrige. Cikorie var udstillet fra Jylland af G. J. Bøgh, Horsens og Hmd. Pedersen, Brejning ved Børkop; fra Fyn af Forp. O. Langkilde, Christianslund, Bogense og Kæmner E. Fløytrup, Nyborg. Sidst­ nævnte havde udstillet Prøver dels af udsøgte Rødder, dels af saa- danne, der vare voxede med forskjellig Afstand i Rækkerne, fra 3—8", og med 16“ Afstand mellem Rækkerne med Undtagelse af 1, hvor Afstanden var 7 Tom. mellem Planterne og 10 Tom. mellem Rækkerne. Her var, efter de vedlagte Opgivelser, Udbyttet 402 Ctn. saavel af Roer som af Top pr. Td. Ld. 5 Forsøg, med henholdsvis 3, 4, 5, 6 og 8 Tom. mellem Planterne, gav henholdsvis 343, 343, 315, 304 og 288 Ctn. Roer, ligeledes 355, 397, 334, 324 og 240 Ctn. Top pr. Td. Ld. kartofler. Her fandtes 6 Udstillere, hvoraf den enes Samling var overgjemt fra Have-Udstillingen og næppe var særskilt anmeldt. Denne var forøvrigt udstillet af Greve Chr. Reventlow til Ugerup ved Christiansstad, der er bekjendt fra de nordiske Udstillinger for sin særdeles righoldige og velordnede Samling af Kartofler. Magnum bonum var udstillet af Greve Danneskjold-Samsøe, Christiansholm, og Hr. Jacobsen, Teglgaard, begge ved Charlottenlund. En saa kaldet Frøkartoffel var udstillet af Handelsgartner Thrane ved Taastrup. En amerikansk Kartoffel var udstillet af Gaardejer Reutzer, Langerød, Holbæk. 34 forskjellige Sorter vare udstillede af Lærer Hans Knudsen, Landsgrav ved Slagelse og indeholdt foruden adskillige nye en Del værdifulde og vel prøvede Sorter. Gulerod. 26 Udstillere havde indsendt 66 Nr., heraf vare 2 ind­ komne under Navne, som vi ikke tidligere have truffen, nemlig 1: Brunsviger, udstillet af For. t. Kult. Forb. og 1: Sødinge, udstillet af Fynsk Frøavlerforening. Begge vare imidlertid saa lidet udviklede, at de ikke ret kunne bedømmes. Af de øvrige vare 19 lange og 45 halvlange Nr. Begge Former kunne atter deles i hvide, gule, rød­ gule og røde. Hvad de lange angaar, have de hvide Overvægten, idet 9 vare udstillede under Navn af White Belgian, 3 som h vid e m. gr. H., men der drages ingen skarp Grænse mellem hvid- og gulkjødede. Af rødgul fandtes 5 Nr., heraf 3 under Navn af Orangegul, 1 Violet og 1 Rødgul. 2 røde vare udstillede under Navnene Altringham og St. Valery. Af de halvlange vare 6 hvide, under Navn af Vogeser; 23 gule, heraf 17 Champion, 5 Saalfelder, 1 Slesviger; 6 rødgule, Stens­ balle, og endelig 10 røde, nemlig 9 James og 1 De Luc. 1 af Championprøverne var til Overflødighed indkommen under Navn af Yellow Belgian Champion. Turnips. 17 Udstillere havde indsendt ialt 73 Nr., heraf 33 hvidkjødede og 40 gulkjødede. Af begge Sorter forekomme, som bekjendt, lange og runde, og hver af Formerne igjen dels med grønt og dels med rødt eller hvidt Hoved, dog med Undtagelse al Gulkjødet lang, som enten ikke har anden Farve over Jorden, olier har grønt Hoved. Af Hvidkjødet lang fandtes 2 Numre uied grønt Hoved, og 9 med rødt Hoved; af do. rund: 4 med grønt, 12 med rødt og 6 med hvidt Hoved, hvorved nemlig forstaas Farven paa den overjordiske Del af Roen. De fleste af dem med rødt Hoved vare indsendte under Navn af Grey stone eller Lincoln- 8hire. De med „hvidt Hoved44 vare udstillede under Navn af Pomme- ranian. Af Gulkjødet lang var indsendt 11 under Navn afYellow Tankard, 2 under Navn af Bortfelder og 1: Ægte Bortfelder, en af G. J. Bøgli, Horsens, i mange Aar bevaret Stamme, der udmærker 8lg ved en lav Top og ved ikke at have grønt Hoved. Af do. rund a. *ued grønt Hoved var indsendt 7 Nr. under Navn af Dales hybrid, 6 under Navn af Bullock green top, 5 under Navn af Bronce top, °g 1 under Navn af Fosterton; b. med rødt Hoved: 6 under Navn af Skirving og 1 under Navn af Bullock red Top. Rutabaga. 8 Udstillere havde indsendt ialt 18 Nr. under 8 for­ skellige Benævnelser. En noget usædvanlig Form, saakaldet æble- formet eller vel rettere løgformet med gult Kjød, var udstillet af Gartner Heyn i Fredericia. Vægt: 3.15 Pd., Højde: 4.5, Brede: 7 Tui. 7 Udstillere havde indsendt den Engelske (gulkjødet med rød- hgt Hoved) heraf 5 urfder Navnet Bangholm, 1 Laings og 1 gul rød­ hovedet. 5 Udstillere havde indsendt den Svenske (med grønt Hoved) under Navnene: Svensk, Grønhovedet, Shepherd og Bronce top. ^ røgten vexler mellem 2 .1 1 og 5.55, i Gj. 3.25 Pd. Raal hører strængt taget ikke til Rodfrugterne, da det er Stængelen og ikke Roden, der her er udviklet. Derimod er dens Forbindelse med Rodfrugterne naturlig nok; man er da ogsaa til­ strækkelig vant til at se den paa Rodfrugt-Udstillingerne. Navnlig gjælder dette om Knudekaalen, som her fandtes i 14 Nr. fra 7 Udstillere. For største Delen var det den af Mfkt. indførte saa- kaldte Bøhmisk Strunk, der udmærker sig ved sine ringe Fordringer til Jordbund og Pleje og derfor benyttes til Udfyldning af Huller i Roemarken. Den forekom paa Udstillingen lige hyppig blaaoggrøn, og kun en enkelt var hvid. Af den egentlige Haveform faudtes 1 Hvid og 1 Blaa. Af Hvidkaal fandtes 3 Nr., Brunsviger, Altenburg og Maule’s, udstillet af For. t. Kulturpi. Forbedring, der ogsaa havde en usæd­ vanlig smuk Samling af Bladkaal, rigtignok alle efter indført Frø. Nogle af disse som Fjerkaal, Viftebi. Kruskaal, Egebi. Bladkaal og Palmekaal ere maaske mere Pryd-end Nytteplanter, hvorimod Former som Blaa Markkaal, Grøn Marvkaal og Grøn og Tusindgrenet Kokaal i det mindste i Mellemeuropa fuldt ud hører Landbruget til. I nedenstaaende Tabel findes anført den laveste, højeste og gjennemsnitlige Vægt af de enkelte Roeformer. Herved maa dog bemærkes, at Roerne havde henligget i otte Dage, udsat for Blæst og Solskin, der havde virket i høj Grad tørrende paa dem. Til Sammenligning anføres Vægten af de Roer af forrige Aars Afgrøde, der indkom paa Foranledning af For. t. Kulturpi. Forb. med det af Sogneforeningerne og andre Roefrøavlere til Udstillingen indsendte Frø, og hvoraf Afrids (ligesom af Udstillingen i 1888) vare besørgede af Frøkontrollen og afgivne til nævnte Forening. Det vil af disse Tal ses: at Roerne af 1887 i det hele vare vægtigere end de fra sidste Aar, som her anføres med den virkelig fundne Vægt, der i alt Fald er kjendelig lavere end den oprindelige; at Gule­ rødderne af 1888 staa en Del tilbage for dem fra 1887; men at der ogsaa findes Former, om hvilke det modsatte kan siges.

Vægt af Roeformer af Avl 1887 og 1888.

Decbr. 87. Foderbede, forbedr. Elveth. 4 Prøver 4.15—7.20, i Gj. 5.25 Pd. pr. Stk — — alm. — 4 — 3. — 4.05, — 3.47 — Septbr. 88. — — — 32 — 1.46— 8.53, — 2.93 — Decbr. 87. — halvlg. 18 — 2.70— 13 — 5.oi — Septbr. 88. — — 59 — 1.20— 7.85, — 3.58 — Decbr. 87. — rund 2 — 1 93— 3.55, — 2.74 — Septbr. 88. — — 29 — 1.52— 7.91, — 3.48 — — Sukkerbede, 5 — 2.16——4.85, — 3.56 — — Cikorie, 3 — 0.16— 0.45, — 0.29 — Decbr. 87. Gulerod, lang 6 — 0.52— 1.30,. — 0.95 — Septbr. 88. — — 12 — 0.37—0.90, — 0.57 — Decbr. 87. — halvig. 12 — 0.50— 1.88, — 1.03 — Septbr. 88. — — 30 — 0.17— 1.14, — 0.50 — Decbr. 87. Gulerod, kort 2 Prøver 0.28—0.5o, i Gj. 0.39 Pd. pr. — Turnips, lg., gul 3 — 1.98— 3.65, — 2.84 — Septbr. 88. — 14 — 1.29— 3.78, — 2.40 — — — rund, gul 24 — 0.71— 3.63, — 1.80 — — — lg., hvid 8 — 1.19— 3.60, — 2.51 — — — rund, hvid 22 — 1.15— 4.27, — 2.34 — Decbr. 87. Rutabaga, eng. 2 — 3.30— 4.40. — 3.85 — Septbr. 88. — — 5 — 2.11— 5.55, — 3.38 — Decbr. 87. — svensk 2 — 2.5 —2.8, — 2.65 — Septbr. 88. — .— 3 — 2.18— 4.38, — 3.0 — — Knudekaal 7 — 1.22— 0.27, — 3.63 —

Krydsbefrugtning hos Gulerødder. (Meddelelse fra A. W. D eichm ann, Assistent ved Marfrøkontorets Forsøg).

I Fortsættelsen af mine tidligere Meddelelser i Foreningens Tidsskrift for 1888 skal jeg henlede Opmærksomheden paa den til­ tagende Krydsbefrugtning med Vild Gulerod, der ogsaa iaar har kunnet iagttages paa Afgrøden efter hjemmeavlet Gulerodsfrø. Kryds­ befrugtningen *) bevirker en saadan Tilbagegang i Stammen, at Frø­ avlerens Opmærksomhed bør henledes derpaa, for at der kan blive taget Forholdsregler derimod, da ellers det gode Ry, som enkelte Stammer, f. Ex. Stensballe og Champion, have vundet paa det inden­ landske Marked vil være udsat for at gaa tabt. Paa Markfrøkontorets Forsøgsmarker, hvorfra Meddeleren har de fleste af sine Erfaringer vedrørende denne Sag, har der iaar, som i tidligere Aar, været rig Lejlighed til, mellem de mange Prøver, stammende saavel fra indkjøbte som tilbudte Partier af hjemmeavlet Gulerodsfrø, at iagttage Virk­ ningen af Krydsbefrugtningen med Vild Gulerod. Omfanget og Styrken af den anførte Krydsning har jeg søgt at anskueliggjøre i omstaaende Tabel, hvor der for hver Sort er anført den stærkest og den svagest paavirkede Prøve, samt Gjennemsnittet af alle Prøverne af hver Sort. Hele det Antal Prøver af hjemmeavlet Gulerodsfrø, som stod Hl Raadighed til Undersøgelse, var 39; deraf vare de paa Tabellen anførte 31 Prøver paavirket af Vild Gulerod, altsaa 79.5 p. Ct.

*) Om det end kan synes meget rimeligt er det dog næppe bevist, at enhver saadan Tilbagegang af den dyrkede Gulerod skyldes en Krydsbefrugtning med Vild Gulerod. Red. TTTT

4

1 1 • A ^ rs -Jd T3 > .fl V • » £ 2 ^ o p u o fl ■+** r z •3 dtp Sortens Navn: fl tf rz -2 = £ o« bo a *“• Q) • >—i • P-i Pd fl

Vogeser, stærkest angrebne Prøve 1.8 15.o do. mindst do. 0.3 3.3 t do. Gjennemsnit af 4 Prøver 1.0 6.8

* H 1 Champion, stærkest angrebne Prøve 2.4 5.5 do. mindst do. O.G 1.5

do. Gjennemsnit af 9 Prøver 1.4 3.5

Stensballe, stærkest angrebne Prøve 7.4 20.4 do. mindst do. 0 6 1.«

do. Gjennemsnit af 12 Prøver 2.3 6.8 i- « James, stærkest angrebne Prøve 3.1 8.2 do. mindst do. 0.7 1.4

do. Gjennemsnit af 6 Prøver 1.7 3 4

De 31 Prøver vare indkomne fra alle Egne af Landet, og der syntes ikke at være nogen fremtrædende Forskjel, hverken i Kryds­ ningens Omfang eller Styrke, for de forskjellige Egne. Maalet for Krydsningens Styrke er angivet i p. Ct. af „vilde Rødder* og i p. Ct. af Rødder, hvor en Krydsning i større eller mindre Grad har kunnet paavises at have fundet Sted.

4 Ifølge Tabellen falder det højeste Procentantal Krydsninger paa de røde Sorter; det er imidlertid næppe sandsynligt, at de røde Sorter skulde være stærkere krydsede end de hvide; men Grunden til at Forholdet fremtræder som anført, er vistnok den, at Indvirkningen af den vilde Gulerod, der som bekjendt er hvid, lettere lader sig spore paa de røde end paa de hvide Sorter. Til yderligere Oplysning om den vilde Gulerods uheldige Indvirkning paa de dyrkede Stammers Form og Ydeevne kan der fra sidste Aars Iagttagelser endvidere fremdrages følgende Exempel. Blandt de til Undersøgelse benyttede Prøver fandtes tre, som stammede fra samme Egn. De to af disse vare af samme Stamme, Hvid Vogeser, og Frøet, hvorefter Frørødderne vare avlede, var af samme. Frøparti. Den tredie Prøve, Stensballe, var avlet paa samme Gaard som *n af de ovennævnte to hvide, men med saa stor Afstand og under saadanne lokale Forhold, at en Krydsning mellem disse to var usandsynlig. Ved Undersøgelsen viste det sig nu, at Frøet baade af Vogeser og Stensballe, der var avlet paa samme Gaard, gav Rødder, der var stærkt krydsede med Vild Gulerod, medens der derimod ikke kunde paavises Spor af saadan Krydsning i Afgrøden af Vogeseren fra den anden Gaard. Krydsningens Indvirk­ ning paa den hvide Vogeser viste sig i dette Tilfælde paa en ejendommelig Maade, som antydet i hosstaaende Tegninger. Fig. a viser Sor­ tens typiske Form, medens b viser den ved Krydsnin­ gen med V ild Gulerod frem­ bragte Misdannelse, hvor Roden er stærkt forkortet, næsten knoldformet, og denne Form fremtraadte i en Mængde, svarende til om­ trent 15 p. Ct., hvad der Fig. b havde en saadan Forringelse af Udbyttet til Fig. a Følge, at medens Afgrøden efter den afVildGule- r°d upaavirkede Prøve gav 250 Centner pr. Td. Land, gav den krydsede kun 170 Centner.

Foreningens Regnskab for Aaret 1888.

In4t«ft. ^arsbidrag fra Medlemmerne...... 786,00 1 *kud fra Statskassen...... 5000.00 d°. fra det Glassenske Fideikommis...... 1000.00 fu n d e r e t Porto-Udlæg og indvunden paa udlagt Porto 45,52 fundne Renter...... 19,69 * 0r »olgt Sæ dekorn...... 129,28 a do fra forrige Aar...... 119,99 kassekredit ...... 627,25 7727,75 80

Udgift. Sekretær- og Redak tørforretninger...... 1000,oo Udgifter vedkommende „Om Landbrugets Kulturplanter44: Bogtrykkerregning...... 676,95 Papirregning...... 252,67 Et Træsnit...... 3,50 Honorar for en Art. om Runkelroers Vægtf. .... 62,oo 995,12 Udgifter vedkommende Foreningens Samling: Husleje...... 200, oo Renholdelse...... - • . y...... 20,oo Brandassurance...... 4,oo Rodfrugttegninger...... ' ...... 45,oo 269,oo Udgifter vedkommende Foreningens Forsøg: Forsøgslederens Honorar for l1/« A a r ...... 1500,oo Forsøgslederens R e js e r ...... 239,82 Analyser af Roer og Havre...... 869,60 Indkjøb af F r ø ...... 358,09 Arbejdsudgifter og Jordleje...... 1101,ot En Saamaskine...... 38,oo Sække og Poser...... 118,61 Fragt, Porto, Urtepotter, Gødning m. m...... 93,06 3818,19 Udgifter vedkommende Foreningens Deltagelse i den Nordiske Udstilling 1888: Glas fra Holmegaards Glasværk...... 222,40 Sække, Poser, Kasser, Kurve...... 57,20 Etiketter, Rundskrift, Tegnesøm, Urtepotter m. m. . 127,85 Anskaffelse af Frø...... 135,29 Herbarium af Foderarter og Kulturplanter ..... 50,oo Udstyrelse af Frøet, Afbildninger m. m...... 245,38 Jordleje og Dyrkning af K a a l...... 58,to Transport og F ragt...... 54,u Tilsyn og Arbejdshjælp under Udstillingen...... 89,75 Fotografier af Foreningens Udstilling...... 36,oo 1071,n Gratis Uddeling af F rø...... 59,70 Hans Knudsen, Landsgrav, for at yde Vejledning *til Frøavlere . . . . 200,oo Lærer Ottesen, som Hjælp til R oeforsøg...... 50.00 Bogtrykkerarbejde (Stemmesedler, Cirkulærer)...... 22.00 Porto (Frimærker, F r a g t ) ...... 111,56 Protokol, Couponbog, Brevomslag...... 23,40 Nytaarsducører m. ro...... 19.00 Renter af Kassekredit...... 7,85 Uerholdelige resterende Medlemsbidrag...... 81,00 7727,73 Hjemmefrøavlen i 1888. (Meddelelse fra Markfrøkontoret ved Chr. P. Jacobsen).

For Frøavlen herhjemme have Vilkaarene iaar ikke været gunstige; "det sildige Foraar, den vaade Sommer, vanskeligt Høstvejr og for Runkelroe- og Gulerodsfrøets Vedkommende tillige sildig og ufuldstændig Modning, har gjort Frøhøsten besværlig, formindsket Udbyttet, og særlig for Runkelroe- og Gulerodsfrøet i mange Tilfælde givet en mangelfuld Kvalitet. Græsfrøavlen har lidt mindst af Aarets Ugunst. Der er nok avlet noget mindre af Rajgræs, E ngsvingel og A gerhejre, Frøet er delvis ogsaa noget lettere end i foregaaende Aar, Farven lidt mørkere, men Kvaliteten i det Hele god, hvor der er vist Omsigt under Bjærg­ ningen og ved Frøets Opbevaring — hvilket er sket i de fleste Tilfælde, saa Frøets Spireevne og Spireenergi i det Hele er bedre, end man skulde vente. Eng-R æ vehale har givet en god Høst og fortrinlig Kvalitet. Af Alm. Rapgræs er Høsten mindre og Frøet noget lettere end i foregaaende Aar, men Kvaliteten iøvrigt god med høj Spireevne. Timothé har givet en fortrinlig Kvalitet. Det er mærkeligt, at Avlen af denne Frøsort ikke vinder almindeligere Udbredelse. H vid­ kløver, Rødkløver og især A lsike have givet et ringe Udbytte og en simpel Kvalitet. Af Gul Sennep er der iaar avlet væsentligt mindre Frøkvantum end i foregaaende Aar. Denne Frøsort er i det Hele vanskelig at kon­ servere; i et Aar som dette bliver det dobbelt vanskeligt, og den frem­ kommer derfor ogsaa ofte iaar i mangelfuld Condition. Kommen har givet en Middelhøst af god Kvalitet. Af Spergelfrø er der iaar hostet forholdsvis meget, hvad der vel er begrundet i, at Sommeren har givet saa rigeligt Grøntfoder. Overproduktionen, der fra Jylland navnlig gaar over Hamborg til Hannover, opnaar imidlertid kun saa lave Priser, 5—6 Øre for den middelhøje og 8—9 Øre for den høje Spergel, at denne Frøavl næppe er lønnende. Avlen af R unkelroefrø har iaar givet væsentlig mindre Udbytte end i foregaaende Aar; Frøet indeholder ofte, paa Grund af ufuldstændig Modning, meget mangelfuldt udviklet Smaafrø, og Farven er ofte mørk paa Grund af uheldig Indhostning. G ulerodsfrøet er iaar mange Steder helt mislykket, hvortil stærke Svampeangreb væsentlig have bidraget, og som Regel har man ikke opnaaet det Halve af det sædvanlige Udbytte, tilmed ofte lettere Frø med mangelfuldangenma Spireevneopireevue. Følgende Oversigt over Spireevnen af de Partier af Runkelroe- °g Gu lerodsfrø, der iaar har været os tilbudt af Hjemmeavlen, vil fuld- stændiggjare Billedet af dette Aars mangelfulde Kvalitet. Den stærke Nattefrost, der indtraf i Oktober, da Frøet mange Steder endnu ikke yar indhostet, formenes i flere Tilfælde særlig at have skadet Spireevnen.

n i v n CM J O/* OiannAtvwmU r .A 0 * ______• v v Cll A in >••*••••< 1 Barres...... 13 19-84 - — 50 °/o Ued Oliven...... 2 3 5 -5 7 - — 46 °/o Eckendorfer...... 6 2 4 -6 2 - — 43 °/o Golden Tankard . . . 3 4 6 -6 5 - — 55 % Golden G lobe...... 1 — 25% Yellow Globe...... 1 — 19% G ulk jodet M&mmuth 2 19 — 45 - — 32 % Lang hvid — 1 — 48% Fra Lolland-Falster og Sydsjælland have vi modtaget 4 Partier Barres, der alle stille sig væsentlig bedre end ovenanførte 13 Barres­ prøver, idet de have givet fra 85—95 °/0 Spireevne, gjennemsnitlig 92 o/0. Vi have ikke medtaget dem i ovenanførte Gjennemsnit, fordi de vilde forrykke Gjennemsnitstallene, som disse ere for det øvrige Land, og fordi det anførte Forhold fortjener særlig at fremhæves. Af førstanførte Grund have vi heller ikke medtaget 1 Prøve Red Oliven fra Sjælland* der kun spirede med 2 °/0 og 1 Prøve Eckendorfer fra Falster, der kun spirede med 6 %. For de 3 Sorter Gulerodsfrø, der fornemmelig avles herhjemme, stiller Forholdet sig saaledes: Champion...... 7 Prøver, 27—52 °/o, Gjennemsnit 40°/o Spireevne. Stensballe...... 7 — 17—74 — 39 °/o — Jam es...... 4 — 19—55 - — 41 °/o — Avlen af Rutabaga- og Turnipsfrø har bredt sig stærkt i de sidste Aar, og det tør antages, at Hjemmeavlen i Løbet af faa Aar vil være naaet saa vidt, at den kan dække Landets Forbrug af disse Frøsorter. Udbyttet pr. Td. Land har iaar ikke været stort, paa Ruta- bagafrøet har Larveangreb gjort betydelig Skade, og baade Rutabaga- og Turnipsfrøet er noget tvemodent og smaakornet. Spireevnen er for begge Sorter god.

Dyrkningsforsøg med Roer. (Meddelelse fra Markfrøkontoret ved Chr. P. Jacobsen). I Fortsættelse af de i de sidste 3 Aar i dette Tidsskrift meddelte Dyrkningsforsøg med Roer gives i følgende Tabeller en Oversigt over Markfrøkontorets sammenlignende Forsøg iaar, jævnført med Middel­ tallene fra foregaaende Aars Iloe-Forsøg. Ide 4 første Kolumner af Tabel I er anført Udfaldet af et Forsøg, udført paa Rodevejrmøllegaard ved Glostrup, med Runkelroer udsaaet med forskjellig Afstand, med 24 og 20 Tommer mellem Rækkerne, og 12 og 8 Tommer mellem Roerne i Rækken. Afstanden 24 x 12 Tom. giver 28000 Roer, 20 *X 12 Tom. 33600 Roer, 24 x 8 Tom. 42000 Roer og 20 x 8 Tom. 50400 Roer pr. Td. Land. Tilsvarende Forsøg vare udførte paa Ulrikkenborg ved Lyngby, Slags­ lunde ved Viksø og Torup Landboskole ved Ulstrup, men paa Grund dels af uheldige Forhold ved de benyttede Jordstykker og dels af Aarets abnorme Vejrlig have disse Forsøgssteder kun delvis afgivet brugbare Forsøgsresultater. Forsøgene fra disse Marker ere derfor kun benyttede til Beregning af Aarets Middeltal i Forbindelse med Prøvestykker fra Forsøgsmarkerne ved Christiansholm og paa Øresundshøj. Afstands­ forsøget viser ligesom det ifjor meddelte Forsøg fra Lyngby, at de mindre Afstande i det Hele og iaar især for de halvlange og runde Sorter giver et væsentligt større Udbytte end de almindeligt benyttede større Afstande. Merudbyttet er opgjort i Rubrik 5 paa den Maade, fl* Middeludbyttet fra Afstandene 24 X 12 og 20 X 12 ( = 22 x 12) er sammenlignet med Middeludbyttet fra 24 x 8 og 20 x 8 ( = 22 X 8)* I et for Roeudbyttet gunstigere Aar vilde Merudbyttet for de mindre Afstande sikkert have vist sig større, særlig for de smaatoppede Sorters Vedkommende, thi den stærke Topudvikling*) iaar i Forbindelse med Sommerens lave Temperatur, hvilken sidste sikkert er den væsentligste Aarsag til Aarets ringe Roeudbytte, maa særlig have været uheldig for de smaatoppede Sorter paa de smaa Afstande, og dette maa særlig gjælde for leret og i det hele kold Jord. Jorden paa Rødevejrmøllegaard var kraftig dyb Muldjord, men kold, hvilket sidste turde være en medvirkende Grund til, at de højt forædlede og derfor fordringsfuldere Sorter, Golden Globe og Golden Tankard, have givet et ringere Udbytte, end forventet. Ifjor gav disse 2 Sorter paa de smaa Afstande det største Merudbytte, henholdsvis 140 og 167 Ctnr. pr. Td. Land. Tab. 1. Dyrkningsforsøg med Runkelroer.

Roernes Vægt Roernes Stok- Vægt. Ctr. løbere Halsroer Grenede Ctr. pr. Td. Ld. pCt. pr. Td. Ld. pCt. Roer pCt. Rødevejrmøllegaard

med Afstandene: Sortens Navn

og 4-5- Rubr. 1 + 2.

Avlssted. 88. 88. 88. 0 + 3 3 84, 84, 86 & 87. 85, 86 & 87. 24 24 X 8. 20 X 8. 24 24 X 12. 20 X 12. 84, 84, 85, 86 & 87. 83, 83, 84, 85, & 8G 87. Rubr. Rubr. Middeltal Middeltal af 9 Marker Middeltal Middeltal af 6 Marker Middeltal Middeltal af 9 Marker Middeltal Middeltal af 4 Marker Middeltal Middeltal af 4 Marker Middeltal Middeltal af 4 Marker Middeltal Middeltal af 15 Marker Middeltal Middeltal af 18 Marker Merudbytte Merudbytte paa de mindre Afstande 1 1 88. 1 7 s 4 S « 7 8 8 10 ii ii 11 Elvethara, skotsk . . . 516 521 576 543 40 408 622 0.4 3.i 4.8 8.i 12.i 8.6 do., dansk . . . 443 574 553 554 45 425 564 O.i 2.5 5.o 8.6 10.4 12.8 Long Yellow, do... . 530 642 721 773 161 446 578 0.4 4.i 5.8 9.6 5,« 8.i Rød Oliven, do.. . . 450 605 701 823 235 389 583 O.i 2.8 4.8 5.5 4.8 9.8 do. (Ubberup) do.. . . 468 554 625 722 163 411 0 2.7 2.9 Barres do.. . . 597 610 765 833 181 457 688 0 3.o 2 .i 7.8 2.8 7.o Gold. Tankard, sk... 516 484 537 633 85 373 543 0.1 1.8 0.8 3.5 2.4 0.9 Eckendorfer, dnsk... 672 705 854 834 156 469 614 0.8 2.8 3.6 5.9 1.4 1.1 Yellow Globe, do. . 588 593 728 655 101 488 535 0 1.1* 0.4 1.4 1.4 2.7 Wroxton, skotsk .... 544 560 639 616 76 440 520 0 0.4 0.4 1.« 1.7 2.9 Golden Globe, do. .. 523 532 541 545 16 357 464 0 2.i* 0.7 1.0 0.6 0.1 Gul Oberadrf., tysk. . 483 501 541 507 32 400 566 0 2.i 1.1 4.1 0.1 0.9 * Middeltal for 1887. Middeludbyttet har iaar, som det fremgaar af Rubrikerne 6 og 7, været gjennemsnitlig for alle Sorter 423 Centner pr. Td. Land, hvilket er 26o/0 under Middeludbyttet for de sidste 5 Aar. For skotsk Elve- thara, Barres og Oliven har Nedgangen været størst, 33—34 °/0, for Wroxton og Yellow Globe mindst, henholdsvis 15 og 9 <>/0. Gulerødderne have paa vore Forsøgsmarker været endnu mere trykkede af den kolde Sommer end Runkelroerne. Udbyttet er iaar paa Øresundshøj i Gjennemsnit for alle Sorter 257 Centner pr. Td. Land, hvilket er 4 1 o/0 mindre end Gjennemsnitsudbyttet for de foregaaende 5 Aar. White Belgian viser mindst Nedgang, 32 °/0, James 43 <>/<>,

•) Medens Toppens Vægt som pCt af Roens Vægt ifølge foregaaende 4 Aara

57 °/o, 52 °/o og 47 °/o Topvægt. Saalfelder 56 °/0, de øvrige fra 36—39 %. Paa Mosejorden er Udbyttet endnu mindre, særlig for Stensballe og James. Saalfelder viser de laveste Tal paa begge Forsøgsmarker, ligesom den gjennem alle foregaaende 5 Aar har vist sig som den ringeste Sort baade i Form og Udbytte. Der maa imidlertid antagelig være Jorder, hvor den lykkes bedre, da den regel­ mæssig forlanges fra visse bestemte Egne med lettere Jord, uagtet vi gjen- tagende have opfordret til istedetfor at forsøge Champion, Vogeser eller Stensballe. For Champion og James staar Afgrøderne efter det hjernme- avlede Frø betydelig højere end Afgrøderne efter indført Fro, saavol med Hensyn til større Udbytte som ogsaa til god Form og Stammerenhed, og det er glædeligt at kunne notere, at der Aar for Aar spores Frem­ gang i de danske Stammer af disse Sorter, hvad der giver Løfte om, at vore fremadstræbende Frøavlere ogsaa snart ville naa at bringe de nydannede danske Stammer af White Belgian og Vogeser i samme Hojde og op over, hvad Udlandet tilbyder, hvilket vil være saa meget lettere at naa, som der ikke mærkes nogen Fremgang i Udlandets Stammer; de staa iaar paa samme Standpunkt, som da vi for Aar siden begyndte vore sammenlignende Dyrkningsforsøg.

Tab. 2. Dyrkningsforsøg med Gulerødder.

Røddernes Vægt Grenede i Ctr. Stokløbere ftødder pCt pr. Td. Land. pCt. $ • i •4-1

I • 1 nS O p« i 00 • Sortens Navn. § 2 nso ns s g * S i Pi V« CO 0) pCt. 1888. 1888. O P 1888. ns >- eS <& a ^.25 >■ • 1885, 1885, 86 & 87. Øresundshøj Øresundshøj 1888. Redder, Redder, afvigende i Farve. j ns M 1884, 85, 86 & 87. W

God God lermuldet Jord. OO Middeltal Middeltal af 2 Marker. 1883, 1883, 84, 85, 86 & 87. Middeltal Middeltal af 2 Marker. Middeltal Middeltal af 5 Marker. Middeltal Middeltal af 15 Marker.

O Middeltal af 10 Marker. Top-Vægt Top-Vægt pCt af Rodens Vægt.** j

i 3 3 4 S s 7 8 9 10 White Belgian, skotsk 337 246 497 0.4 0.9 2.5 4.3 0.« 2.9 33 do. do., dansk ‘247 233 0 1.0 0.3 0.9 Champion, skotsk . . . 278 25N 456 0 0.« 0 * 8.7 0 5.7 32 do., dansk .. . 293 278 468 0.3 0 5.4 5.o 0 3.7 26* Saalfelder, tysk...... 177 169 405 0 l.o 12.o 8.9 0 1.1 26 Vogeser, fransk...... 285 243 449 0.4 0.4 5.3 4.« 0 2.3 29 do., dansk-...... 257 202 Os 5.4 0 0.5 Stensballe, dansk . . . 230 190 358 0 0.1 0.5 3.4 0.3 3.5 31 James, skotsk...... 233 192 407 0.1 0.1 2.5 6.i 2.4 2.o 28 do., dansk...... 280 197 | 493* 0 o.»* 1.7 0.4 1.« | 22* • Middeltal for Aaret 1887. ** Middeltal af 10 Marker 1884, 85, 86 og 87.

En alvorlig Fare for Udviklingen af vor Gulerodsfrøavl i den antydede Retning truer dog i den tiltagende Krydsbefrugtning med den vilde Gulerod, som det er paa høje Tid at der tages energiske Forholds­ regler imod. Rut ab ag a og Turnips have ogsaa kun givet smaa Afgrøder iaar, og at vi iaar havde vore Forsøg paa Mosejord, har yderligere trykket Udbyttet for disse. Gjennemsnitsudbyttet for alle Rutabaga-Sorter var 365 Ctnr. pr. Td. Land, hvilket er 41 % lavere end Middeltallet for de foregaaende 5 Aar. Shepherd staar ogsaa under disse uheldige Forhold som den Sort, der giver det største Udbytte, og den danske Bangholm hævder ogsaa iaar sin Overlegenhed over den skotske.

Tab. 3. Dyrkningsforsøg med Rutabaga og Turnips. i j

Røddernes Grenede Vægt i Ctr. pr. Rødder pCt. Td. Land.

Sortens Navn

°g pCt.

Avlssted. Hals, pCt. Kultur. Kultur. Middeltal 86 & 87. Middeltal 1 1 Mark 1888, Toppens Vægt pCt. af 1 1 Mark 1*88, Mosejord i Mosejord god Mosejord Mosejord i god Roens Roens Vægt. Middeltal af 5 Marker 1885 & 86. 84, 84, 85, 86 & 87. Rødder, Rødder, afvigende i Farve, af 7 Marker 1885, Rødder med stærkt udviklet stærkt med Rødder af 13 1883, Marker i s i 4 5 6 7 Rutabaga. Bangholm, skotsk ...... 311 596 15.4 2.o 12. s 0 13 do., dansk ...... 388 651* 9.o 2.4 6.4 5.i n Champion, skotsk...... 337 628 8. s 5.i 2.5 5.o 10 King of Swedes, do...... 283 625 4.7 6.3 10.5 0 13 East Lothian do...... 331 638 1.1 4.a 3.3 3.3 12 Purple Top, dansk ...... 394 615 l.s 6.1 1.3 l.s 12 Shepherd, skotsk...... 431 660 l.s 6.3 3.6 1.9 6 Green Top, do...... 402 606 1.8 4.4 1.7 0 8 Bronze Top, do...... 408 586 3.s 5.4 3.9 0.7 8 • Turnips. Bullock, skotsk...... 461 596 0.8 0.8 1.3 8.i 16 do., dansk...... 485 2.3 0 3.« Dales, skotsk...... 494 626 0 2.i 1.3 n .i 15 Skirvings, do...... 401 604 1.4 1.7 2.8 IB.7 17 Yellow Tankard, dansk . 4*9 768* 2.a 8.5* 0 8.9* 19 do. do., skotsk . 484 626 1.0 4.9 0 0 18 Pomeranian, do. .. 467 769 0 0.3 2.4 1.3 14 Lincolnshire, do. .. 347 665 2.5 0.8 0 1.3 17 Grey Stone, do. .. 416 737 2.7 04 0 4.1 15 White Tankard, do. .. 674 697 6.9 2.8 1.4 1.4 15 Ny Bronze Top, do. .. 359 575 l.a 0.9 0 4.9 13 Green Globe, do. .. 506 676 5.5 O.i 0.7 3.5 15

* Middeltal for Aaret 1887. Gjennerasnitsudbyttet af Turnips var for alle Sorter 465 Ctnr. Pr. Td. Land, hvilket er 30 ®/0 under Middeltallet for foregaaende 5 Aar. Åt Wliite Tankard har givet saa stort et Udbytte, kun 3»/o under Middelndbyttet fra foregaaende Aar, er ikke nogen Tilfældighed. I et sideordnet Forsøg gav flere Prøver af denne jSort et tilsvarende højt Udbytte. De danske Stammer af Bullock og Yellow Tankard hævde godt deres Plads ligeoverfor de tilsvarende skotske. Dyrkningsforsøg med Rødkløver og Hvidkløver. (Meddelelse fra Markfrekontoret ved Chr. P. Jacobsen). Iblandt de over 2000 Frøprøver, som Markfrøkontoret mellem Aar og Dag modtager fra alle frøproducerende Egne, der ere af Betydning for vort Landbrug, udtages de, der i en eller anden Henseende frembyde nogen Ejendommelighed, som det maatte antages værd nærmere at kjende, og udsaas sammen med Prøver af de Partier, vi indkjøbe, paa vore Forsøgsmarker til nærmere og sammenlignende Iagttagelse. Ved disse Dyrkningsforsøg opnaa vi et Kjendskab til de forskjellige Avlssteders og Varieteters Betydning, som bliver os til væsentlig Nytte ved vore Frøindkjøb, idet vi i de fleste Til­ fælde kunne lade vore Erfaringer fra disse Dyrkningsforsøg være væsentlig medbestemmende ved Valget mellem de tilbudte Frøpartier. Da det an­ tagelig ogsaa vil være af Interesse for vore Kunder at faa en Forestilling om de ved disse Dyrkningsforsøg indvundne Resultater, meddele vi i følgende 2 Tabeller en Oversigt over det Udbytte, som Rød- og Hvid­ kløver have givet i 1ste Brugsaar (1ste Aars Marken) i Slæt og Efterslæt. Resultaterne for Rødkløver ere i 1888 tagne fra Forsøgsmarken paa Christiansholm, vel afgrøftet, gødningskraftig Mosejord i god Kul­ tur; Resultaterne fra 1884 og 1887 fra Øresundshøj, god lermuldet Jord i middelgod Gødningskraft. Hvidkløverforsøgene ere udførte i 1887/s8 Paa Christiansholm, i 1888/s7 Paa Strandmarken ved Hellerup, mager Sandjord, ringe Gød­ ningskraft, ca. 4 Fod over Vandstanden i Sundet. Frøet er radsaaet med 10 Tommers Afstand uden Dækfrugt. Forsaavidt der har været større Forskjel paa Udbyttet af Prøverne fra samme Land, ere de delte i Grupper. De sildige Rødklover-Varieteter (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Rusland) ere afskaarne samtidig med de tidligmodne. Vare de bievne afskaarne paa samme Udviklingstrin som disse sidste, her.imod fuld Blomstring, vilde de sildigmodne have givet noget mindre Efterslæt. I 1888 have de sildigmodne Varieteter, sammen­ lignet med de tidligmodne, givet usædvanlig store Afgrøder. Den hol­ landske Rødkløver (Brabanter) viser sig ikke i Tabellen saa god, som den i Virkeligheden har været, grundet paa, at den i Udlægsaaret, der ikke er medtaget, giver væsentlig større Udbytte end de øvrige Sorter. I Udlægsaaret 1886 gave 5 Prøver Brabanterkløver 205 Ctnr. Grønvægt, medens schlesisk, mfthrisk og bøhmisk kun gav 164 Ctnr. Af de i For- aaret 1888 paa Øresundshøj udsaaede Prøver (afskaaret 1V9), gav Bra­ banter 360 Ctnr., bøhmisk 293 Ctnr., mfihrisk 283 Ctnr. Grønvægt. Blandt de tidligmodne Rødklø ver-Varieteter fortjener ogsaa den pommerske Rødkløver at fremhæves; alle Prøverne have givet stort Ud­ bytte. Det samme gjælder for den pommerske Hvidkløver. Paa Strand­ marken gav Hvidkløveren kun 1 Slæt, Efterslætten svedes bort af Tør­ ken. De danske Hvidkloverprøver have paa Christiansholm vist sig blandt de bedste; det samme har været Tilfældet ved gjentagne mindre Forsøg paa Øresundshoj. Paa Strandmarken ere de overgaaede af de hollandske og pommerske. Af Hvidkløver findes der ligesom af Rød­ kløver sildige, halvsildige og tidligmodne Varieteter. Af de danske Prøver var en Prøve fra Thy holm, der har været dyrket paa samme Gaard i ca. 60 Aar, sildig; den gav iaar paa Christiansholm 175 Ctnr.; 3 Prøver fra Langeland vare halvsildige og gave 160 Ctnr. gjennemsnitlig, den bedste 183 Ctnr.; 3 Prøver fra Sjælland vare tidlige og gave gjenncm- snitlig 133 Ctnr., den bedste Prøve 148 Ctnr. Grønvægt pr. Td. Land. Tab. 4. Dyrkningsforsøg med Rødkløver.

Christiansholm. Øresundshøj, Mosejord i god Kultnr. god lermuldet Jord. Udsaaet Udsaaet Maj 1887. Udsaaet Maj 1886. Maj 1883. Grønvægt Grønvægt Grenvægt Ctr. pr. Td. Ld. Ctr. pr. Td. Ld. Ctr. pr.Td Ld.

Frøets Avlssted. • 87. 84. 87. 88. 00

1* * r- /s */* */* *|* *|*

22 ** 22 J-i

i s * 4 6 « 7 8 9 10 u i* 13 Danmark...... 2 149 65 214 10.5 1 175 43 218 1 201 72 273 do...... 7 120 52 172 11.0 2 200 35 235

Norge...... 1 165 63 228 8.o 3 165 50 215 Sverige ...... 3 162 60 090 14.o 1 170 52 999 4 190 46 236 Finland...... 1 105 46 151 9.o 1 200 54 254

Rusland . . . , . 4 164 54 218 12.* 2 206 43 249 1 169 45 214 do, . • . • . 10 96 51 147 13.5 1 140 45 185 • P o le n ...... 1 123 67 190 23.o 1 149 62 211 P o s e n ...... O 98 65 103 20.5

Pommern...... 4 131 72 203 20.o 1 200 67 207 do...... 10 102 71 173 21.7

Holsten...... 3 120 56 17G 15.* 1 178 50 228 1 174 59 233 Schlesien...... 5 119 59 178 17.o 3 190 45 235 4 166 57 223 Bøhmen...... 5 92 55 147 20.« 3 196 37 233

Mahren...... 3 91 77 168 19.* 3 210 43 253 do...... 12 81 62 143 17.«

Galizien...... 1 98 53 151 22.o

U ngarn...... 4 102 69 171 18.o 2 209 36 245 2 191 62 253 do...... 4 77 53 130 16.5 do...... 2 56 46 102 17.5 Holland (Brabant) 4 94 67 161 ]9.( 5 200 49 249 do...... 11 81 53 134 20.« 8 190 48 238

England...... 5 58 35 93 16.o 5 186 48 234 do. Cowgrass 5 82 43 125 13.o 5 170 58 228 Nordfrankrig . . . 2 88 37 125 15.5 2 175 69 244 Mellemfrankrig. . 7 63 28 91 15.o 1 160 60 220 Sydfrankrig. . . . 6 54 12 OG 13.* Ita lie n ...... i ii 4 15 11.0 1 114 29 143 1 111 37 148 Tab. 5. Dyrkningsforsøg med Hvidkløver.

Strandmarken, Christiansholm, Øreisundshøj, mager Sandjord. Mosejord i godKultui god Lermuld.' r Udsaaet Maj 18£6- Udsaaet Maj 1887. i Idsaaet Miij 1888.

G røn vægt Ctr. Grønvægt Ctr pr. Td. Ld. pr. Td. Ld.

00 Freets Avlssted. 00 r—t > • H Ui

i 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Danmark, bedste‘Prøve • 106 165 271 130 53 183 298 do., Gjennemsnit af 6 86 118 204 7 103 34 137 7 274 Holsten, bedste Prøve. 95 143 238 77 11 88 ■ r. ; . do., Gjennemsnit af 3 87 131 218 4 64 12 1 t 76 256 Pommern, bedste Prøve 115 165 280 119 21 140 i I do., Gjennemsnit af 2 107 151 258 5 102 23 125 2 327 i Schlesien, bedste Prøve 104 148 252 88 21 109 311 do., Gjennemsnit af 3 87 108 195 13 54 13 67 3 289

Holland, bedste Prøve 111 182 293 123 35 158 do., Gjennemsnit af 7 99 128 227 6 78 21 99 2 330 England, bedste Prøve 122 149 271 70 11 81 do., Gjennemsnit af 3 96 123 219 4 60 10 70 2 282

Frankrig, bedste Prøve i 77 21 88 293 i do., Gjennemsnit af i 4 62 21 83 3 274

Af andre Forsøgsresultater skulle vi anføre, at Almindelig Kæl- lingetand, som vi ifjor omtalte ved Forsøgene paa Strandmarken, hvor den havde givet et særlig godt Udbytte, ogsaa paa Mosejorden ved Christiansholra iaar har givet fortrinligt Udbytte, nemlig i én Slæt 375 Ctnr. Grønvægt pr. Td. Land, altsaa det dobbelte af, hvad en Middel- afgrøde af Rødkløver har givet paa samme Jordbund. Paa Øresundshøj har alm. Kællingetand ligeledes givet fortrinlige Afgrøder. Et Prøve­ stykke, tilsaaet i Maj 1887, afskaaret samme Aar i August, gav 221 Ctnr. Grønvægt. Et ved Siden af og samtidig udsaaet og afskaaret Prøvestykke af Brabanter Rødklover gav 188 Ctnr. Iaar gav samme Stykke Kællingetand 402 Ctnr. Grønvægt, afskaaret 21de August, medens Brabanter Rødklover ved Siden af, afskaaret 17de September, gav 360 Ctnr. Grønvægt pr. Td. Land. Ifølge disse Iagttagelser for­ tjener almindelig Kællingetand sikkert at forsøges i Frøblandinger til fleraarige Græsmarker og særlig til Enganlæg. Planten synes at være meget holdbar. Frøet kostede ifjor 2i/t Kr. pr. S', iaar kan det an­ tagelig leveres til 175 Øre pr.

*1 A Kontorets ‘f-'- Frarensning Spireevne Garantital •

veje ) P

Frøets Mærke (Nr.), • Pd. u u ® c nd c t t o *Htc O*- o © © t t T5 p ■&w © ► Avlssted, Kvantum rO ci p - a © © g* S d> © © © Gram a c t t aj rO © d. d. vejei ) Korn B 1 £ © .ti B •n > cj •S c3 • *-lH t t Pu, og Pris. H g © 5 i< , m Px as p. 05 ^ ’ t-H ej x | t t U2 U1 rd 05 1 .P ! pCt. pCt 1 pCt.:pCt. pCt. pCt. pCt. pCt. pCt ^©dkiøver (Frøkontr. Middlt.) [232,5 1,75 0,* 0,7 ! 2,0 0,4 96,5 8,o 90 1, måhrisk, 30958 Pd. 65 0 . 234 1,»1 0,1 0,3 1,4 0 98,0 *9 91 98 100 2, do. 60650 ■ 63 JØr. 233 1,81 0,1 0,i 1,4 0 9a« 11 89 98 100 3, bøhmisk, 61850 ■ 62 ø . 233 1.7* 0,1 0,9 1*5 0 97,7 9 91 97,3 100 100 4, do. 58905 ■ 55 232 1,71 0,3 1,0 1,1 0 97,« 6 94 97,5 5, russisk, 17986 ■ 70 S. 228 1,6* 0,. 2,7 1,8 0 95,3 14 84 95 08 6, hollandsk, 9493 - 90 ø . 230 1,»7 0,. 0,* 2,s 0 97,1 13 83 97 98 7, bohmisk, 60000 - 58 ø . 233 1,7* 0,. 0,T 1,1 0 97,8 7 93 97,5 100 98 8, pommr., 17993 - 55 ø . 230 1,61 0,4 0,4 1,» 0 97,3 9 91 97 9, svensk, 2852 - 90 0 . 231 2,is 0,* 0,* 0,4 0 99,* 15 82 99 99 1010, do. 2588 - 85 0 . 230 1,8* 0,3 0,4 1,» 0 98,i 11 88 98 98 98 11 H, norsk, 600 - 80 0. 232 1,88 0.3 1,* 1,* 0 97,i 11 89 90 ,J 12, tysk, 28560 - 55 ø . 228 1,» 0,« 1,0 3,o 0 95,« 10 88 97 98 lj ^3, hollandsk, 1592 - 90 ø . 230 1,99 0,3 1 0,3 1*7 0 97,8 7 -88 97 98 M 14* bohmisk 12000 - 60 ø . 230 1,7« 0,1 1,4 1,0 0 97,5 10 89 97.3 99 1515, tysk 3500 - 58 0. 228 1,84 0,4 0,7 3,4 0 95,3 6 92 97,3 99 80 0 . 230 1,6« 0,3 0,« 0,8 0 98,5 18 81 98 99 ?* I®* dansk sildig 250 - 99 D* IV* svensk 742 - 75 ø . 228 1,99 0,7 2,s 0,8 0 96,4 16 83 96 S’ 9, måhrisk, 800 - 70 0 . 235 2,3« 0 0,8 l*1 0 98,i 7 92 98 98 d-00, do. 200 - 70 0 . 234 2,00 o,. 0,4 0,7 0 98,8 6 93 99 98

H^idkløver (Frøkontr. Middlt.) 1230,5 0,65 1.« 0,4 1,8 1 0,5 96,5 14 83 11 1. schlesisk, 7267 Pd. 75 0 . 240 0,«* 0,4 0,8 1*0 0 98,o 29 71 98 100 17 2, pommersk, 7228 - 72 0.238 0,«1 0,« 0,4 1,* 0 96,* 24 75 97 99 U 70 ø . 238 0,81 0,« 0,4 0,3 0 98,i 22 77 98 99 1» o» tysk, 10956 - do. 5156 - 65 0 . 237 0,«* 1,« 0.8 1,4 0 95,8 27 72 90 99 50 dansk, 1684 - 75 0 . 240 0,7* 0,8 0,3 2,0 0,1 96,. 10 90 97 99 51 237 0,77 0,3 0,. 2,3 0 96,8 3 96 97 99 53 % do. 548 - 80 0 . 99 7* do. 520 - 75 ø . 233 0,7« 1>* 0,4 3,8 | 0 94,7 8 91 95 5 | 98 72 0 . 236 0,71 1,1 0,4 2,. 0,1 96,3 16 83 95 5« pommersk, 6086 - 98 °> dansk, 239 - 80 0 . 240 0 o,. 0,3 o,. 0 98,8 10 88 98 (Frøkontr. Middlt.) 236,0 0,68 2,3 o,. i.« ! 0,4 36,8 12 , 83 0,«o 0,* 0,. 0,3 0 99,3 21 ; 79 99 100 „ i* tysk, 5287 - 80 ø . 237 100 0,8« 1.* 0,« 0,7 0 97,5 25 75 97 < , , £ • do. neg? . 750. 236 99 svensk, 15021 - 80 0 . 235 0,71 1,» 0|< 0,. 0 9 a . 23 j 76 98 236fo 1,58 0,. 0,4 9 7 j 7 i88 ^ eigl?bælg (Frøkontr. Middlt.) 0,* 1*« i 100 i. fransk, 20628 Pd. 29 0 . 241 1*7> 0 0,. 0,» 1 0 99,6 5 95 99 4 96 100 do. 19506 - 29 0 . 242 1,»6 o,. 0 0,4 ! 0 99,i 99 1 Kontorets Frarensning Spireevne Garantital

Frøets Mærke (Nr.),

Avlssted, Kvantum Gram Renhed Smaafrø og Pris. Renhed Avner Avner og Spireevne Spireevne [ 1000 1000 Korn veje i Td. vejer Pd. Sand Sand og Jord Spiredygtige Fremmed Fremmed Frø haarde haarde Korn Spirede Spirede Korn beskadig. beskadig. Korn. pCt. pCt.| pCt. pCt. pCt. pCt. | pCt. pCt. pCt. Foder-Lucerne (Froktr. Mdlt) 227,5 2,u 0,4 0,5 i,t 0 97,2 10 ! 87 io 1, fransk, 6359 Pd. 75 0. 228 2,oi 1,0 0,8 2.7 0 95,5 7 93 95 100 t i 2, do. 2670 - 72 0. 228 1,73 2,5 0,7 4,. 0 92,4 6 94 92 100

Gul Rundbælg (Frøktr. Mdlt) 228,o 2,47 3,. 0,8 3,. 1,4 91,3 84 ia 1, fransk, 3547 Pd. 60 ø . 227 2,50 0,8 o ,. 7,4 1,8 89,5 4 94 90 98 ii 2, tysk, 1546 - 60 0. 227 2,50 1,0 0,, 7,1 1,« 89,5 9 i 84 89 96 Stor K ællingetand (Frk. Mdlt.) 234,o 0,53 6,7 1,0 6,. 0 86,4 0 79 >i 1, tyak, 224 Pd. 110 ø . 238 0,4 8 4,1 0,7 0,8 0 94,3 21 ! 75 94 96 i B lodklever (Frøkontr. Middlt.) 229,o 3 ,3 3 0,3 0,4 l.» 2,6 95,2 0 1 91 i» 1, fransk, 1908 Pd. 25 0 . 236 3,46 0 0 3,0 0,8 96,2 0 ; loo 9G 100

Hej Spergel (Frøkontr. Middlt). 164,o 1,38 0,8 0 , . 0 , . 2,, 95,i 93 ii 1, russisk, 14870 Pd. 15 0. 173 1,53 2,. 0,5 0,4 2,» 94,5 c)6 9o 96 it 2# svensk, 895 - 18 0 . 166 1,34 0 0,« 0,8 1,« 97,o 97 97 95 is 0, dansk, 180 - 18 0 . 163 1,33 0 0 0,. 2,7 97,o <)7 97 95

Middelh. Spergel (Frøk. Mdlt.) 177,o 0,63 0,, 0,7 0 , . o ,. 97,8 92 i» 1, svensk, 2911 Pd. 12 0. 186 0,76 0 0 0,4 0,. 99,5 S)5 99 95 .0 2* do. 1128 - 12 ø . 180 0,73 0 0 1,5 0,. 98,4 ()5 98 95

Gul Sennep (Frøkontr. Midit.) 201,o 6,37 0,4 0 0,1 0,5 98,4 94 ii 1. dansk, 1597 Pd. 18 0 . 196 5,47 0 0 0,3 1,8 97,8 9+91 98 99 .,2 , do. 14596 - 14 0 . 199 6,73 0 0.1 2,0 0,5 97,4 9 + 9 97 98 < t.3,* do. 6500 - 180. 196 6,53 0,1 0 li2 0,5 98,3 }9 98 98

Kommen (Frøkontr. Middlt.) 139,o 2,38 0,1 0,3 0 ,« 0 99,i 87 4« 1 & 2, dansk, 2190 Pd. 45 0 . 143 2,78 0 0,3 0,3 0 99,6 88 99 85

Serradela (Frøkontr. Middlt) 132,5 3,34 1,1 0,. 1,» 0 97,4 83 t . l , tysk, 11435 Pd. 13 0 . 135 3,06 0,7 0.1 1.* 0 97,8 94+1 97 94 t. 2&3*do. 9091 - 13 0. 135 2,88 1,1 0,4 lf» 0 97,o 98 97 96 E sparsette (Frøkontr. Middlt) 89,0 20,9 0,8 0 ,. 0,4 0 98,« e15 4? 1, tysk, 597 Pd. 25 0 . 91 17,8« 0,3 0 0,3 0 99,4 90+4 99 90 Herfrø (Frøkontrol. Middlt) 193,o 4,87 0.5 0,. 0,4 0 98,8 37 4. 1, Riga, 5096 Pd. 25 ø . 192 4,31 0,4 0 0,. 0 99,5 90 99 90 I Timothé (Frekontr. Middlt) 166,5 0,43 1,1 0.5 0 ,. 0 97,8 f)2 I 4« 1, sachsisk, 3867 Pd. 50 0 . 159 0,4 3 0,3 0,3 0,3 0 99,« i37 99 97 so 2, schlesisk, 14949 - 43 0 . 164 0,41 0,5 0,4 0,. 0 98,3 <31 99 92 ti 3, sachsisk, 4957 - 50 0 . 162 0,45 0,4 o,. 0,4 0 99,i i35 99 95 4i 4, russisk, 13665 - 45 ø . 174 0,44 0,3 0,8 0,3 0 98,7 98 98 98 44 5, do. 18983 - 47 0 . 172 0,4 3 0,3 0,5 0 0 99,3 98 99 98 44 6, do. 13710 - 46 0 . 173 0,4 5 o,. 0,, 0,1 0 98,8 99 98 98 44 7, svensk, 7553 - 60 ø . 167 0,4 3 0,4 0,1 0,1 0 99,i 94 99 95 95 44 8, sachsisk, 10853 - 50 ø . 157 0,40 0,. 0,8 0,4 0 99,5 96 99 A 0 4t 9, dansk, 1788 - 50 0 . 166 0,44 0,5 0 0,1 0 99,4 96 99 95 itorøts Kontorets antital Frarensning nå Garantital Oh Frøets Mærke (Nr.), > fe : ns 1 g ; s - o • e s *• : 4 ; SPiS fe’r> O)e Avlssted, Kvantum O tf e ■ "S i |p i ti tf 4> aS ‘dansk, 4496 - 25 0. 76 2.0C 0.3 0 1.1 0 98.5 97 97 95 96 10 de græs (Frøkontr. Middelt.) 58.s O 86 4.6 O.I 12.7 0 82.6 87 95 1. amerik., 13520 Pd. 80 0 . 58 0 81 0.3 0 8.9 0 90.8 92 90 90 95 2. do. 19180 - 80 0. 58 0.8O 0.1 0 10.6 0 89.i 91 90 90 3- do. 18524 - 80 0. 59 0-86 0.1 0 9.1 0 90.6 90 90 90 4. do. 12243 - 75 0 57 0 81 0.5 0 12.i 0 87.i 91 85 90 95 5. dansk, 2786 - 75 0 . 62 0,81 5.i 0 10,7 0 84,o 87 84 85 95 3. amerik., 6000 - 75 0. 54 0,80 O.i 0 13,5 0 86,1 87 83 90 do. nøgent 5000 - 100 ø. 200 0,73 l.i 0 0,3 0 98,7 96 98 95 3)* do. 607 - 85 0 . 60 0.87 0 0 6.o 0 94.o 97 94 95

99 ' oo od *6 Svingel (Frøkontr. Midit.) o 1.78 6.o 0.1 2.5 0 91.i 90 98 97 98 I 1. dansk, 10755 Pd. 500. 96 2.05 4 8 0 1.6 0 93.6 97 93 do. 21371 - 45 0. 86 1.80 4 8 0 2.i 0 92.8 92 92 92 “> do. 2744 - 48 0. 96 2,17 0,i 0 3,s 0 96,« 95 90 95 90 1 87 85 4- do. 3136 - 40 0. 89 1,76 8.6 0 li* 0 90,i 87 3- do. 1500 - 50 0. 93 1.71 2.o 0 0,4 0 97,6 88 95 i 94 °. do. 852 - 50 ø. 93 1.67 0.5 0 0.1 0 99.i 96 99 95 94 i f^bl. Svingel (Frøktr. Mdlt) 60.o 0.77 1.1 0 10.6 0 82.i 77 96 tysk, 8541 Pd. 35. ø. 66 0.71 1.0 0 16.o 0 83.o 91 83 85 ’^kjlbl. Svingel (Frok.Mdl.) 62.o 0.76 4.6 0.8 17.o 0 77.4 43., tysk, 320 Pd. 85 0. 53 0,83 1,1 0 6.o 0 9 2 i 75 85 05 90 00 Cl •aphavre (Frøkontr. Middelt.) 40.5 3.33 14.1 0.1 13.i 0 72.« 9.« 0 86.i 1 89 85 *■ fransk, 15995 Pd. 85 0. 40 2*16 4 i 0 oo 87 90 5.7 0 9.6 0 • i 91 83 88 i ' do. 25675 - 82 0. 38 2.13 ”> do. 1896 * 80 0. 37 2.13 4,7 0 ll.i 0 84.o i 80 83 82 t*> amerik., 447 - 90 0. 48 2 37 O.i 0 l.i 0 98.6 ! 94 98 94 91 2.50 0.« 0 4.7 0 94.8 ! 92 94 92 JU- fransk, 808 - 90 0. 46 ) 92 6.i 0.1 22.3 0 71.i 67 95 »jelsgraes (Frøkontr. Middlt.) 24.o 0.«s i dansk, H39 Pd. 400 27 0.16 11 * 0 16 6 0 72 77 70 75 98 96 0 34.i 0 56.i 78 50 75 98 q’ “o. 1891 - 35 0 21 0.«o 4.8 0 30.6 0 64.5 80 54 I 75 98 X* do. 1882 - 35 0. 25 0,«i 3,. 0 0 93,7 91 90 75 95 u> do,nøgent618 - 80 0. 138 0,3« 1 2,. 1 82 95 111 0 O.io 2.8 1.6 10.4 i 0 85.i | _ ^ringrass (Frøkontr. Middlt) 95 97 92 95 I 0.06 O.i 1.0 1 1.6 0 97.i ) A142 t é < '»amerik., 1100 Pd. 70 0 . 97.i 92 97 90 6' do. 1079 - 70 0 145 | 0-04 0 1.0 ; i.» I 0 Kont ]^rarei Garai O nS Frøets Mærke (Nr.), t-i M TJ 4) z rC Avlssted, Kvantum O bo p o

Gram o P a a ns Spireevne og Pris. Smaafrø t t

1 1 Td. vejer Pd. c3 m beskad. Korn 3* pCt. pCt. pCt. pCt. pCt. pCt. pCt. Eng.-Rapgræs (Frøktr. Middlt.) 6 8 ,o 0,*3 V 0,1 14.7 0 83,5 47 tb 1, dansk, 465 Pd. 6 5 # . 102 0,35 0,8 0 4,7 0 95,0 . 94 95 tt 2, do. 1200 - 65 0 . 102 0,24 0,8 0 3,4 0 96,o 93 90 tT 3, do. 407 - 60 0 . 95 0,27 1,, 0 6,0 0 92,5 92 92 98 4, amerik., 1142 - 5 6 # . 84 0,20 11,0 0 4,7 0 84,sJ 95 84 99 5, do. 586 - 60 # . 102 0,23 0,3 0 2,. 0 96,9 83 90 Alm. Rapgræs (Frøk. Middlt.) 60,o 0 ,„ 4,« 0,4 13,7 0 81,3 74 >00 1, dansk, 2192 Pd. 130 0 . 89 0,22 1,8 0 3,2 0 95,o 90 95 101 2. do. 2369 - 1300. 91 0,19 l.a 0 1,» 0 96,* 90 90 io> 3, do. 2850 - 1300. 89 0,17 li* 0 2,2 0 96,« 95 90 io i 4, do. 1000 - 120 0 . 87 0,20 3,3 0 6,2 0 90,5 91 90 104 5, do. 1130 - 100 0 . 72 0 ,1« 2,7 0 11,8 0 85,5 74 85 ios 0, do. 1000 - 135 0 . 82 0,1« 0.4 0 3,5 0 96,i 94 90

Lund-Rapgræs (Frøktr. Midit.) 57,o 0,21 4 ,4 0,7 17,. 0 77,o 58 io« 1, tysk, ' 357 Pd. 120#. 70 0,19 1)1 0 7,» 0 91,i 86 90 Eng -Rævehale (Frøktr. Midit) 28,o 0,83 10,5 0,1 22,9 0 00,6 59 ioT 1, dansk, 3405 Pd. 100 ø . 38 0,8« 0,1 0 8,2 0 91,7 75 90 108 2, do. 1008 - 9 0 # . 37 0,94 0 0 8,8 0 91,3 60 90 109 3, do. 1307 - 9 0 # . 38 0,83 2,7 0 19,3 0 78,1 66 75 no 4, do. 1161 - 95 0 . 40 0,88 0 0 8,« 0 91,4 67 90

Kamgræs (Frøkontr. Middlt.) 114,0 0,44 6 ,, 0 ,, 8,o o 87,3 00 in 1, tysk, 622 Pd. 125#. 119 0,4 7 0,5 0 1,3 0 98,. 53 98

Alm. Rargræs (Frøktr. Middlt.) 90,o 0,7, 1,5 11,0 0 81,8 34 i» 1, tysk, 194 Pd. 115 0 . 98 0,80 1»* 0,1 7,. 0 90,9 70 90 Agerhejre (Frøkontr. Middlt.) 45,o 1,97 3.4 0.1 3,4 0 93,i 85 ii* 1, dansk, 13948 Pd. 25 #. 49 1,91 0,3 0 2,5 0 97,3 98 97 n . 2, do. 6363 - 23 0 . 48 1,81 0,4 0 1,8 0 97,8 94 97

B lad Hejre (Frøkontr. Middlt.) 60,o 3,77 14,. 0,4 3,« 0 81,* 77 ii* 1, dansk, 3277 Pd. 1 5 # . 60 4,03 8,7 J 0 3,3 0 8*,o 91 88 n « 2* do. 1662 - 15 0 . 50 3,97 6, 0 7,1 0 87,4 90 85 V ell. Gulax (Frøkontr. Middlt) 30,o 0,57 3,. 0,5 15, 0 81,4 32 in 1, tysk, 184 Pd. 275 0. 29 0,83 0,8 0 8,7 0 90,7 59 90

Strandsvingel (Frektr. Middlt.) 5 5 , s 2 57 *1* 0,7 6,0 0 93,, 97 ii. 1* dansk, 440 Pd. 85 0 . 52 2,30 l.i 0,3 12,o 0 86,7 92 85 u . 2 & 3* do. 809 - 7 0 ø . 40 2,54 0,5 0 29,9 0 69,e 99 70

t) Desuden 11 pCt. nøgent Hundegræs. *) Engelsk Rajgræs.

i Anm.: Prøverne ere udtagne og Analyserne udførte af Dansk Frøkontrol in ed Undtag*! af enkelte sent indkjøbte Efterbestillingspartier og et Par til Udlandet Partier, af hvilke Prøverne ere udtagne og Analyserne udførte af Kontoret; ere mærkede med en Stjæme (*) efter Partinumeret. Analyserne af Roefrø^ ligeledes udførte af Kontoret 11 m * > i0 10 10 *5 8 10 >6 Ni 15 )tt *4 12 »0 »5 O •arantitøj Lontore^ O Ct. 5 Renhed 9t 9l I «o j 65 60 70 70 80 90 80 90 90 90 70 80 90 90 90 90 cø .s 5 p® <0 o Tnad dansk n a d Tankard, ow r>e 32 9 • . ot?r!?*P8 Middeltal) (Frøkontrollens i lmpo, skotsk pion, lam 9i* l. a a k e d n ^ do reen"Top, ? 27’ Oo’ J^Bigdo...... 70 of Swedes, ? d. dansk do. o?* ‘ Bnhl, skotsk Bangholm,n‘» fy.' ^aaa Føotoln Mdetl. . Middeltal). (Frøkontrollens J^tabaga i : « White Belgian, Belgian, skotsk White:« * oee, fransk t* kogeser, ...... 50 sk ty Obemdorfer, Rod Js ;»Kongdo...... 60 Yellow, Uklor Føotoln Middeltal (Frøkontrollens ^Unkelroer ueødr Føotoln Middeltal) (Frøkontrollens gulerødder O a o d. do...... 60 do. jO do.a, Evta, skotsk Elvetham,L & Wotn s tsk o sk :&» Wroxton, *9, lied Oliven,do...... 50 *9,lied q Champion, skotsk...... 170 Safle, ysk ty > Saalfelder, > » rneTp do Bronze-Top,'» h ns Srn, as (la . • 400 • . . (blaa) dansk Strunk,^hinisk tnble dnk...... 400 . dansk...... Stensballe, Gen Glofce, engelsk Green * ’ ^ok s otsk sk B^Bock, y upeTp dansk Purple-Top, Ny ae, skotsk James, . o do do. b. ukøe Mmuh as . 100 . Mammuth, .Oulkjødet dansk o d. o (rn ... 400 . . . (grøn) do. do. do- at oha, do Lothian,Kast kPed skotsk 5kePherd, odn lb, do Golden Globe, do Globe, Yellow dansk...... 60 Eckendorfer, u d. do...... 50 do. Gul o dn akr, skotsk Tankard,Golden ars do Barres, o dansk do. o d. dansk do. do. o do...... 35 do. o sk n a d do o dans ...... 40 sk n a d do. res æk (r) Avlssted, Mærke (Nr.), Frøets vnu o Pris og Kvantum nlsr fRdrgfø Frae 1888. Foraaret Rodfrugtfrø. af Analyser ...... 70 .... 80 75 80 70 200 200 200 150 125 150 110 115

70 70 75 70 70 70 70 70 70 75 70 70 80 75 85 45 50 60

. 0 . 0 • « . ø • • 121 . ø . 0 • • m m m • • - m * m * m • - • • m - - a» • • . • • - • m • - m m - • • m - - «• - 8 1 187 9 | 195 8 1 188 185 192 189 182 189 187 192 187 173 171 181 172 179 192 179 178 172 189 181 122 171 102 117 120 116 124 2 526.i 121 •i—i HH 80 62 73 94 66 86 1418.« 71 71 H 76 71 75 76 70 69 73 77 72 71 75 Hi > O

1 '45 i1.0 o.«! o.° 0.« 0.« o.° o.° 0.1 o.° 0* . 1.« o.° 05 0.* 0.« O.o 0.* 0.4 O.o 0.3 0.1 0.« . o.° 0.1 0.1 . o.° 0.1 0.5 0.1 1.* 0.1 0.5 1.« 0.* 0.* 3 0 3 3.3 Oi 0° 0.1 3,5 2° . 0° 2.o o.° o 2 1.* £ 1 « <£> 08 O Hi

s © H Hi 0.8 . 99.1 o.« 0.4 2.« 0.4 2.« 0.7 0.7 1.1 1.7 0./ . 97.« 2.3 2.3 0.7 0.« 1.1 1.« ° 0 2.1 S.o o.° 1.7 . 97.« 1.« o.° o.° . 96« 0.5 0.3 . 98.® O.o . 99° o.° 0.* 0.5 o.° o.° o.° 0° o.° o.° 1.8 0.* 1.1 1« 14 s 1 1.1 98.7 97.7 98.3 98 3 98 98« 9 199 99.1 99.* 98.* 99.1 98 3 98 98.3 97.1 9 100 99® 99.® 9 9 6.« 96.« 96.« 8798 98.7 98« 99.7 99° 99.® 99 1 99 97.® 995 98« 9 70 99i 99.® 99.® 99.® 98.4 99.« 6 83 96s 5 780 95.7 99.® 99.8 94 « 94 99.® 99.3 7 789 97.7 85.3 98 1 98 4349 3 94 98s -C « a> > i a> P 100 100 100 100 100 100 96.4 99 99 99 98 97 80 93 95 99 99 93.7 93 98 80 86.0 96 91 82 92 96 69 91 64 64 96 92 70 89 94 70 73.. 76 49 79 76 m ’S- o o OJp H Anmærkninger til Analyse-Tabellerne, indeholdende nærmere Redegjørelse for det i de undersøgte Frøsorter forefundne, * ved Undersøgelsen botanisk bestemte fremmede Frø, der i Analysetabellernes 4de Spalte er anført i pCt. Det fremmede Frø er dels Frø af Kul turplan ter, og dels af Ukrudtsplanter, hvilket sidste er fremhævet med spærret Skrift. De smaa Tal der forrest i Analysetabellernes første Spalte angive Frøpartiernes Løbenummer, henvise tillige til de samme smaa Tal i nedenstaaende Anmærkninger, saaledes, at man ved i disse at søge et hvilketsomhelst Frøpartis Løbenummer, under dette Nr. vil finde anført det fremmede Frø, som vedkom­ mende Frøparti har indeholdt, og beregnet i 1 Pund af det leverede Frø.

1) 0 Frasigtning, 0 Kløversilke, 0 visne Korn, 80 Sneglebælg, 170 Lan­ cet bl. Vejbred. 2) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 170 Sneglebælg, 170 Alsike, 80 Biaastjerne. 3) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 80 Lucerne, 80 Gulerod, 80 Lancetbi. Vejbred. 4) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 500 Sneglebælg, 250 Alsike, 250 Lancetbi, Vejbred. 5) 0 Frs., OKls., 0 visne Korn, 80 Skjærmax, 80 Hvidkløver, 330 Gaasefod, 170 Pragtstjerne, 170 Stenkløver. . 0) 0 Frs., 0 Kis.. 0.4 °/o visne Korn, 80 Sneglebælg, 830 Lancetbi. Vejbred, 80 Agerkaal. 7) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 420 Sneglebælg, 80 Hvidkløver. 330 Stenkløver, 170 Lancetbi. Vejbred. 8) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 330 Sneglebælg, 170 Lucerne, 170 Salomons Lysestage, 160 Stenkløver, 80 Lane et bl. Vejbred. 9) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 1330 Alsike, 80 Tiinothej, 8 0 Snerre. 10) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 900 Alsike, 400 Snegle­ bælg, 80 Skedeknæ. 11) 0 Frs., 0 Kis., 0,s % visne Korn, 920 Alsike, 160 Timothej, 420 Skræppe, 80 Gaasefod. 12) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 400 Lucerne, 330 Sneglebælg, 80 Hvidkløver, 170 Gaasefod, 80 Lancetbi. Vejbred, 80 Koronilla. 13) 0 Frs., OKls., 1.4 °/0 visne Korn, 580 Lancetbi. Vejbred. 14) 500 Alsike, 250 Sneglebælg, 250 Stenkløver, 160 Vikker, 170 Vejbred, 333 Syre. 15) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 250 Lucerne, 160 Alsike, 80 Lancetbi. Vejbred, 80 Kat ost, 80 Koronilla. a) 167 afskallet Hundegræs, 333 Lancetbi. Vejbred, b) 4000 Alsike, 250 Sneglebælg, 250 Hvidkløver, 250 Agerkaal. c) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 0 fremmede Frø. d) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 80 Alsike, 80 Salomons Lysestage. 80 Storbæg. Storkenæb. lo) 0 Frs., OKls., OvisneKom, 1200 Sneglebælg, 200 Udstrakt Kløver, 1200 Rødknæ, 200 Krognaal, 200 Vinterkarse. 17) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 1800 Alsike, 600 Sneglebælg, 2200 Rød knæ, 200 Lancetbi. Vejbred. 18) 0 Kis., 0 visne Korn, 1200 Alsike, 3800 Rød­ knæ, 200 Lancetbi. Vejbred. 19) 0 Frs., OKls., 0 visne Korn, 1600 Alsike, 600 Sneglebælg, 13200 Rødknæ, 600 Brunel, 400 Græsbi. Fladstjerne. 20) 0 Kis., 0 visne Kom, 3400 Alsike, 400 Rødkløver, 640Lancetbl. Vejbred, 400 Gaasefod. 21) 0 Kis., 0 visne Kom, 1360 Timothej, 600 Agerkaal, 420 Blød Storkenæb, 400 Gaasefod. 22) 0 Kis., O.a °/o visne Korn, 3000 Sneglebælg, 840 Timothej, 400 Alsike, 200 Rødkløver, 1800 Rød knæ, 1260 Lancetbi. Vejbred, 800 Krognaal. 23) OKls., OvisneKom, 2240Alsike, 540 Timothej, 400 Sneglebælg, 3600 Rød knæ, 800 Blød Storkenæb. 24) 0 Frs., 0 Kis.,O visne Kora, 1200 Alsike. 25) 0 Kis., 0 visne Kora, 1800 Hvidklover, 200 Rødknæ, 200 Græsbi. Fladstjerne. 20) 0 Kis., 0 visne Korn, 4000 Hvidkløver, 1600 Sneglebælg, 800 Timothej, 200 Rødkløver, 2000 liødknæ. 27) 0 Kis., O.« °,o visne Korn, 3300 Timothej, 2000 Sneglebælg, 1600 Rødkløver, 20 Præstø* krave. 28) O Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, —#). 29) 0 Frs., 0 Kis., 0 visn® Korn, 250 Biaastjerne, 80 Kløftbl. Storkenæb. 30) 0 Frs., OKls., O.i visne Korn, 3100 Rødkløver, 300 Lancetbi. Vejbred. 31) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 8000 Rødkløver, 1000 Skjærmax, 300 Lancetbi. Vejbred. 32) 0 Kis., ø.i °/o visne Korn, 1400 Sneglebælg, 900 Rødkløver, 100 Lancetbi. Vejbred.

•) Hvor en Streg (—) findes efter Løbenummeret, antydes derved, at Indholdet af fremmed Frø har været saa uvæsenllgt, at rrøkontrollen ikke har fundet An* ledning til nogen nærmere Specifikation. 33) O Kis., O.s visne Korn, 1490 Sneglebælg, 1100 Redkløver, 270 Lancetbi. Vejbred, 40 Skræppe. 34) 0 Frs., 0 Kis., 3.a °/o visne Korn, 33800 Hvid­ kløver, 200 Traadst. Kløver, 3000R-ødknæ, 1800 Brun el. 35) OKls., O visne Korn, O fremmed Frø. 36) 40 Silke, 4000 Dodder, 400 Her-Rajgræs, 840 Skedeknæ. 37) lO.is °/o Lav Spergel. 38) 0 fremmed Fre. 39) 0 fremmed Frø. 40) 0 fremmed Fre. 41) 0 fremmed Fre. 42) 0 fremmed Fre. 43) 833 Sort Sennep. 44) 30 Rødkløver, 30 Blød Storkenæb. 45) 720 Spergel, 650 Skedeknæ, 290 Knavel, 320 Gaasefod. 46) 1000 Skedeknæ, 333 Gaaseurt, 500 Blaastjerne, 500 Snerre. 47) 100 Blød Heire, 40 Flyve- Havre. 48) O.a °/o visne Korn, 240 Hør-Rajgræs, 260 Skedeknæ. 49) 0 Frs., 400 Kamgræs, 800 Lugtløs Kamille, 400 Stifmoderblomst. 50) 0 Frs., 1600 Rapgræs, 400 Fløjelsgræs, 400 Alsike, 1200 Rødknæ, 400 Lan­ cetbi. Vejbred, 400 GlatVejbred. 51) 0 Frs., 800 Hvidkløver, 800 Humle­ kløver, 800 Lugtløs Kamille, 800 Lancetbi. Vejbred. 800 Brunel. 52) 0 Frs., 400 Hvidkløver, 800 Rødknæ, 400 Præstekrave, 400 Farvegaase- xirt. 53) 0 Frs., 400 Farvegaa seurt, 400 Rødknæ. 54) 0 Frs., 400 Hvid­ kløver, 400 Humlekløver, 1200 Rødknæ, 800 Ager-Gaaseurt. 55) 0 Frs., 5600 Alsike, 400 Lugtløs Kamille, 400 Vild Hør. 56) 800Hvidkløver, 800 Humlekløver, 1200 Brunel, 1200Rødknæ, 400 Ager-Gaaseurt. 57) 0 Frs. 400 Alsike, 800 Lancetbi. Vejbred, 400 Stifmoderblomst, 400 Stin­ kende Gaaseurt, 400 Forglemmigej. 58) 1285 Stivbl. Svingel, 785 Ital. Raj­ græs, 430 Fløjelsgræs. 59) 1700 Ital. Rajgræs, 570 Blød Hejre, 500 Klasebl. Hejre. 60) 1000 Ital. Rajgræs, 780 Klasebl. Hejre, 700 Blød og Mangebi. Hejre. 61) 1350 Blød og Mangebi. Hejre, 800 Ital. Rajgræs, 200 Agerhejre. 62) 3500 Ital. Rajgræs, 2200 Blød Hejre, 780 Hundegræs, 70Kongepen. 63) 2640Ital. Rajgræs, 1140Blød Hejre, 500 Hundegræs, 70 Alm. Hejre. 64) 2350 Ital. Rajgræs, 1200 Klasebl. Hejre, 1000 Fløjelsgræs, 7 0 Blaastjerne. 65) 200 Ital. Rajgræs, 140 Stivbl. Svingel, 140 Fløjelsgræs. e) 250 Ital. Rajgræs. 66) —. 67) 500 Fløjelsgræs, 280 Klasebl. Hejre. 68) 900 Væselhale. 500 Fløjelsgræs, 400 Blød og Mangebi, Hejre, 300 Klasebl. Hejre, 70 Blaastjerne. 69) 500 Hejre, 250 Hundegræs, 250 Rævehale, 250 Timothej, 50 Rapgræs, 50 0 Kongepen. 70) 1750 Rapgræs, 250 Hirse. 71) 3000 Rapgræs, 250 Hirse. 72) 1500 Rapgræs. 73) 13250 Rap­ græs, 250 Hvidkløver. 74) 11250 Rapgræs, 11000 Eng-Svingel, 3750 Alm. Raj­ græs, 500 Guldbavre, 500 Blød Hejre, 250 Alm. Hejre, 250 Salomons Lyse­ stage, 250 Høgeskjæg. 75) 2000 Rapgræs, 250 Alm. Hejre. 76) 2000 Rapgræs, 250 Alsike, 250 Lancetbi. Vejbred, f) 1000 Rapgræs. 77) 9500 Alm. Rajgræs, 900 Hundegræs, 300 Mangebi. Hejre, 200 Eng. Rævehale, 100 Mosebunke. 78) 9700 Alm. Rajgræs, 4200 Hundegræs, 600 Rapgræs, 200 Konge pen. 79) 400 Hundegræs. 80) 18000 Alm. Rajgræs. 2400 Hundegræs, 200 Mangebi. Hejre, 200 Ager-Gaaseurt 200 Kj ør vel. 81) 3100 Alm. Rajgræs, 2600 Hundegræs, 100 Ager ræv eha le. 82) 900 Alm. Rajgræs, 300 Hundegræs, 100 Blød Hejre. 83) 2750 Alm. Rajgræs, 250 Timothej, 8250 Vindax, 250 Dværgbunke. 84) 6000 Hundegræs, 250 Rapgræs, 4000 Bølget Bunke, 1250 Vindai, 250 Mosebunke. 85) 3500 Opret Hejresvingel, 2700 Hunde­ græs, 400 Eng-Svingel, 400 Guldhavre. 86) 4200 Opret Hejresvingel, 3500 Hundegræs, 1800 Guldhavre, 200 Danthonia provincialis. 87) 4600 Hunde­ græs, 3200* Opret Hejresvingel, 2000 Guldhavre, 300 Danthonia provincialis. 88) 100 Eng-Svingel. 100 Mangebi. Hejre, 100 Alm. Hejre g) 250 Guldhavre, 750 Hundegræs, 250 Hejre. 89) 3®/o Knæbøjet K o h a le, 6.4 % Svingel 90) 21000 Alm. Rajgræs, 14660 Knæbøjet Rævehale, 9000 Rapgræs, /330 Hundegræs, 6660 Eng-Svingel, 1000 Stivbl. Svingel, 660 Blød Hestegræs, 660 Bølget Bunke. 9!) 11000 Alm. Rajgræs, 5660 Eng-Svingel, 5660 Knæbøjet Rævehale, 3000 Hundegræs, 330 Mosebunke, 330 Blød Hestegræs. 92) 57660 Kioringræs, 20000 Rapgræs, 9330 Knæbøjet Rævehale, 3000 Alm. Rajgræs, 5000 MoseLnke, 1670 Dvæ^gbunke, 660 Frytle. 93) 1000 Hvidkløver, 1000 Timothei 1000 HAnsetarm. 94) 0 fremmed Irø. 95) 9000 Hundegræs, 2000 MosebSnk” 1000 Mælkebøtte. 9«) 11000 Timothej 4000 Hunde- 4000 Flojelsgræs, 1000 Fioringræs, 2000Mosebunke 97) >2000 Hunde- græs, 5000 Timothei 2000 Eng-Svingel, 1000 Knæbøjet Rævehale, 8000 Mose­ bunke 981 180000* Hundegræs. 99) 1000 Dværgbunke. 100) 6000 Knæbøjet Hævehale 4000 Hundegræs ^3 5 000Mosebunke. 101) 9000 Knæbøjet Rævehale, ^ 16000 Mo8ebunke' 1621 7000 Kn*b«jet Rævehale, 4000 Fløjelsgræs, 25000 Mose bunke. 103) 59000 Knæbojet Ræve­ hale, 1000 Guldhavre, 1000 Mose bunke. 101) 49000 Knæbojet Rævehale, 1000 Fioringræs, 7000 Mosebunke. 105) 2000 Knæbojet Rævehale, 1000 Eng- Rævehale. 100) 1000 Stivbl. Svingel, 1000 Flojelsgræs, 6000 Bølget Bunke, 1000 Hunde-Hvene. 107) 200 Rapgræs. 108) 0 fremmed Fro. 109) 16200 Rapgræs, 5200 Eng-Svingel, 800 Alm. Rajgræs, 400 Vindax. 110) 0 fremmed Fro. 111) 2330 Rapgræs, 1000 Stivbl. Svingel, 660 Flojelsgræs, 660 Gron Hogeskjæg, 500 Lancetbi. Vejbred. 112) 2000 Rapgræs, 1750 Hundegræs, 1250 Manna-Sødgræs, 250 Kjorvel, 250 Gulerod. 113) 215 Alm. Rajgræs, 215 Blod Hejre, 140 Kvik. 114) 800 Alm. Rajgræs, 100 Kornblomst. 115) 9250 Alm. Rajgræs, 2900 Eng-Svingel, 2600 Ital. Rajgræs, 8 00 Alm. Hejre, 200 F or g lem mig e j. 110) 250 Rug, 2750 Stivbl. Svingel, 12500 Rajgræs. 117) 800 Rapgræs, 600 Fløjelsgræs, 400Faaresvingel, 5400Vindax. 118) 4000 Hundegræs, 10000 Rapgræs. 119) 500 Hejre, 750 Hundegræs, 500 Rapgræs. Redegjørelse for de af Forening til Kulturplanternes For­ bedring i 1888 anstillede Dyrkningsforsøg.

Af L. Helweg.

Indhold: Aarsager til Stokløberdannelse hos Runkelroer og Gulerødder (Tidlig og sildig Udsæd, stærkt gødet Jord, stor og lille Afstand S. 99; Sam­ menligning mellem Stokløbningen i 1887 og 88 S. 101; Halsroedannelse S. 102; Stokløbere hos plantede Runkelroer S. 101; Stokløbere efter Frø høstet af Stok- løbere S. 102; Stokløbere efter Frø høstet af Halsroer S. 102; Stokløbere efter Fr0 som i Spiringsperioden har været udsat for Frost S. 103; Tætsaanings Ind­ flydelse paa Stokløberdannelsen S. 104). — Afgrøden efter Frø høstet paa efter- a&rssaaede Roer S. 105. — Afgrøden efter Frø høstet af Topskud og af Side- 8kud hos Runkelroer S. 106. — Afgrøden efter Frø høstet af flerstænglede og enstænglede Runkelroer S. 106. — Afgrøden efter Frø høstet af Midtskjærm °K af Sideskjærrae hos Gulerødder S. 106. — Afgrøden efter smaa og store Frø- A°veder hos Runkelroer S. 107. — Afgrøden efter fuldmodent og grønhøstet S. 108. — Resultatet af Gødning med Chilisalpeter S. 109. — Resultatet af kodning med Svovlsur Kali-Magnesia S. 110. — Udbyttet efter stor og lille Afstand mellem Runkelroer S. 110.— Forskjelligartet Jordbunds Indflydelse paa Rodfrugternes Vægtfylde S. 111. — Optagningstidens Indflydelse paa Runkel- r°ernes Vægtfylde S. 114. — Sammenligning mellem Vægtfyldebestemmelserne *886, 86 og 87 S. 115. — Forholdet mellem Udbyttet i Centner pr. Td. L. og Vfegtfylden hos Gulerødder S. 116. — Vægtfyldens Forhold til Roernes Tørstof- mdhold S. 117.— Kan Vægtfyldebestemmelse benyttes ved Udvalg af de tørstof- ri8este Moderroer til Frøavl? S. 118. — Den høje Vægtfyldes Nedarvning i Afkommet S. 119. — Beskrivelse af Fremgangsmaaden ved Udvalget af de vægt- fyldigste Roer til Frøavl S. 119. — Analyser for Sukker- og Tørstofindhold af Runkelroer dyrket paa forskjelligartet Jordbund S. 120. — Betydningen af Runkelroestammers større eller mindre Sukkerindhold S. 121. — Optagnings- jadens Indflydelse paa Sukker- og Kvælstofindholdet S. 124. — Foreningens Stamfrøavl og Rodfrugter S. 127. — Tiltrækningen af forbedrede Havre- og Rogvarieteter S. 127. Desværre har det forløbne Aar været meget uheldigt for For­ eningens Dyrkningsforsøg med Foderroer. Paa Grund af den lang­ varige Vinter kunde Udsæden først foretages 3—-4 Uger senere end sædvanlig, hvorved Roernes Væxtperiode selvfølgelig blev saa meget kortere, og endvidere bidrog den kolde og fugtige Sommer sit til, at Roerne bleve hemmede i deres Udvikling. Hertil kom, at den megen Regn paa mange af Forsøgsstederne vanskeliggjorde Jordens Renholdelse, Ukrudtet tog Overhaand og Roerne blev, forsat i Væxten. I Beretningen om sidste Aars Forsøg gjorde jeg opmærksom paa, at jo længere Roerne ere fra normal Udvikling, desto mindre distinkte Svar vil der blive givet paa de gjennem Forsøgene stillede SpørgsmaaL Det er, som om de enkelte Individer skulle opnaa en vis Grad af fuld Udvikling, for at den Ejendommelighed kan komme til sin Ret, som er den udsaaede Prøves Særkjende. Foretog man f. Ex. ved Midsommertid Optagningen af en god og en daarlig Stamme, vilde Forskjellen delvis være udvisket; først naar Roerne ere fuldvoxne, kunne de i Frøet af den gode Stamme nedlagte Fortrin give sig et kjendeligt Udslag. Jeg minder heroin paa Forhaand, da Forsøgene desværre i Aar langtfra have givet saa klare og bestemte Resultater som i de to foregaaende Aar, hvilket utvivlsomt maa tilskrives Roernes mangelfulde Udvikling. De omfattende Forsøg til Undersøgelse af, hvilke Forhold der betinge Stokløbningen hos Runkelroer og Gule­ rødder, vare i Aar anstillede paa tre forskjellige Gaarde, idet man havde haabet, at der derved kunde skaffes saa rigt Materiale til Veje, at denne Forsøgsrække delvis kunde indskrænkes for Eftertiden. Dette er imidlertid ikke lykkedes, fordi Aaret har været meget uheldigt for Stokløber-Dannelsen. Forpagter Tillisch paa Sven­ strup, Jægermester Sehest ed paa Broholm og Baron Lerche paa Benzonsdal have vist Foreningen den Velvillie at stille Jord til Dis­ position, og ligeledes havde man erholdt Tilladelse til at udsaa de samme Prøver paa den kgl. Vetr.- og Landbohøjskoles Forsøgsmark. Ligesom i de foregaaende Aar var der 3 Uger mellem tidlig og normal Udsæd, og lige saa lang Tid mellem normal og sildig Udsæd. Med Hensyn til Afstanden mellem Planterne i Rækken og den paa­ førte Extragødning henvises til, hvad der har været meddelt heroin i Beretningerne fra de foregaaende Aars Stokløberforsøg. Til Ud- s«den blev benyttet Barres, Elvetham, White Belgian og Vogeser, °g af hver Sort to Stammer.

Stokløbere i pCt. Tab. I. Td. L.

29/ i pCt. ®/f 8 /8 "/»o Halsroer Centner pr.

i 2ø S 4 5 Tidlig Saaning Runkelroer...... 339 , 1.9 3.7 3.9 24.5 Gulerødder...... 479 i 0.7 1.0 2.3 Normal Forsøgsstykket Runkelroer...... 367 0.2 0.5 0.9 20.5 Gulerødder...... 564 0.5 1.0 1.5 Stærkt gødet Runkelroer...... 303 1 O.i 0.4 0.8 9.8 Gulerødder...... 608 1 O.o 0.5 0.7 btor Afstand Runkelroer...... 323 0.2 0.3 1.9 36.6 bille Afstand Runkelroer...... 384 O.o 0.2 0.6 18.9 kndig Saaning Runkelroer...... 314 ! O.o O.o . 0.2 23.6 Gulerødder...... 403 j O.o O.o 0.5

Paa Svenstrup vare Roerne gjennemgaaende mest normalt ud- Vlklede paa de forskjellige Forsøgsstykker, og jeg har derfor i hos- staaende Tab. 1 samlet Middeltallene for de fire Stammer af Runkel- r°er og Gulerødder. Af Rubr. 1 ser man, at Udbyttet i Centner Pr« Td. L. har været under en Middelafgrøde. At det stiller 8lg forholdsvis gunstigere for Gulerødder end for Runkelroer, hidrører fra, at Jorden paa Svenstrup ikke egner sig saa godt til Runkelroer som til Gulerødder. Den sildige Udsæd har i Forhold ^ Resultaterne fra de foregaaende Aar givet bedst Udbytte, hvilket lader sig forklare, naar man erindrer, at der allerede i For- 8°mmeren faldt langt mere Regn end sædvanlig; de sildigt saaede ^°er led derfor ikke saa meget af Tørken i den første Væxtperiode, 8°m ellers plejer at være Tilfældet. Naar Runkelroerne paa det 8tærkt gødede Forsøgsstykke har givet et ringere Udbytte end ^urmalstykket, har dette sin Aarsag i, at den anvendte Extragød- ning var temmelig halmet og blev først paaført samtidig med Ud­ sæden, hvorfor Planterne allerede fra Foraaret af blev forsat i ^xten. Som Følge heraf er ogsaa Stokløbernes Antal meget lavt Paa det stærkt gødede Forsøgsstykke, ja endog lavere end paa Rurmalstykket. I det hele taget har der været meget faa Stokløbere Cjvtif. Rubr. 4); de anvendte Stammer have ingenlunde haft mindre Tilbøjelighed til Stokløbning end de i tidligere Aar benyttede, og Jet ringe Antal skyldes alene det ugunstige Vejrlig. Til Trods berf0r vil tuan ...... se, ___naar ,wdet stærkt gødede ForsøgsstykkeForsøesstvkke betragtes 7* som mislykket, at de Erfaringer, som ere indhøstede gjennem de to foregaaende Aar, bekræftes: Den tidlige Udsæd har givet flest Stokløbere og den sildige færrest, normal Afstand færre Stokløbere end stor Afstand, men flere end lille Afstand, Resultatet peger altsaa i samme Retning som tidligere Aars Forsøg, kun er Forskjellen mellem de forskjellige Prøvestykker mindre ud­ præget. Ogsaa Optællingen af Stokløberne den 6te og 29de August viser det samme. (Jvnf. Rubr. 2 og 3). I Tab. II er givet Middeltallene for Runkelroerne paa Benzons- dal og Landbohøjskolen, hvilket er at forstaa paa den Maade, at samtlige Tal ere fra Benzonsdal med Undtagelse af Optegnelserne fra stærkt gødet Jord, som stamme fra Landbohøjskolen. Man vil atter her finde Bekræftelse paa de Resultater, som ere bievne udledede af de tidligere Aars Stokløberforsøg. (Jvnf. Rubr. 4).

Stokløbere i pCt. L. Tab. II. er pr. 5 2 P H Qj v, *•/. 5//II \. • •• » j o • * 8 4 Tidlig Saaning...... 2.2 3.7 6.5 Normal Forsøgsstykket... 368 O.i O.i 0.2 Stærkt gødet...... 595 0.2 1.8 5.5 Stor Afstand...... 360 O.i O.i 1.2 Lille Afetand...... '...... 401 O.o Oi 0.1

Paa Broholm i Fyen vare Forsøgene, som Stokløberforsøg be­ tragtet, paa en Maade mislykkede, i det der saa godt som ikke fandtes en eneste Stokløber paa noget af Forsøgsstykkerne. Skjønt Optagningen fandt Sted i Slutningen af Oktober, havde Roerne en Udvikling, som om det var i August Maaned, alle Bladene vare grønne, og de fine Rodtrævler nedad Rodens to Sidelinier endnu saft stærkt udviklede, at Roerne kun med Vanskelighed kunde trækkes op. I Tab. III er meddelt Middeludbyttet af Runkelroerne. Det synes som om den meget mangelfulde Udvikling har medført, at Forsøgs­ stykket med normal Afstand mellem Planterne har givet det ringeste Udbytte. I Tab. II Rubr. 2 og 3 findes angivet det procentiske Antal Stokløbere, som havde vist sig henholdsvis den 3die og 29de August. I de to foregaaende Aarsberetninger har det været omtalt, at Vejr' liget maatte formodes at have en væsentlig Indflydelse paa, oia Stokløberne kom tidligere eller senere frem. Det kunde derfor have sin Interesse at sammenligne Stokløberoptegnelserne fra 1887 og 88. Tallene i Tab. IV ere Middeltal for samtlige Runkelroesorter, kun det sildigt saaede Forsøgsstykke er ikke medtaget ved Beregningen. Gaar man ud fra, at de i 1887 og 88 anvendte Stammer havde en omtrent lige stor stokøberdrivende Tilbøjelighed, hvad der ikke er oogen Grund til at drage i Tvivl, har Vejrliget i den Grad holdt Stokløberne tilbage i Aar, at de ved Optagningstiden endnu langt fra vare komne saa meget frem som ved Midsommertid i Fjor. Det

'

5 2 Tab. IH. fl CH O u P.

Normal Forsøgsstykket... 166 Stærkt gødet ...... 238 Stor Afstand...... 223 Lille Afstand...... | 216

er Sommervarmen, der driver Stokløberne frem, derfor stiger Procenttallet i Løbet af de tre Uger i 1887 fra første til anden Optælling med 1.4 pCt., medens det — naar Vejret bliver køligere ^ i Løbet af de sidste 8 Uger indtil Optagningen kun voxer med ^ pCt*). Varme har vi jo kjendt meget lidt til i den sidst forløbne Sommer, og heri maa utvivlsomt Aarsagen søges til, at Stokløber- t&llene have holdt sig saa lave i Aar.

Stokløbere i pCt. Begyn- Slut- Slut- Tab. IV. delsen af ningen af ningen af Aug. Ang. Oktbr. i * s 1887 4.5 5.y 7.o 1888 0.5 l.o 1.6

Ser man tilbage paa Tab. I, er der i Rubr. 5 meddelt Middel- ellene for Halsroerne, og sammenholdes disse med Stokløber- tallene i Rubr. 4 vil man se, at Rækkefølgen bliver omtrent den Samme, kun er der paa Forsøgsfeltet med stor Afstand, og hvor Roerne er saaede sildigt, adskilligt Uere HaUroer, end man skulde yeute.

T'Wasxteu i Stokløbertallet har i de 3 Uger af August 88 været 0.5, i de »idste 8 Uger 0.« pCt. hvilket altaaa - relattvt taget — stemmer meget mej Krfaringen fra 87. Paa Benzonsdal har'der været anstillet Forsøg med plantede Runkelroer. Det regnfulde Vejrlig medførte, at disse i Aar havde opnaaet en Udvikling som i intet af de foregaaende Aar. Stokløbernes Antal var 3.6 pCt., paa det normale Forsøgs­ stykke — som allerede nævnt — kun 0.2 pCt.; de plantede Runkel­ roer have altsaa givet en betydelig større Mængde Stokløbere. Ligesom sidste Aar har der paa Forsøgsmarken ved Taastrup været anstillet Forsøg for at undersøge, om Frø avlet af Stok­ løbere gav flere Stokløbere end Frø af normale Planter. Af Barres, Elvetham og White Belgian Stammer, som vare be­ nyttede til Stokløberforsøgene i 1887, var der høstet Stokløberfrø; den i Tab. V omtalte Eckendorferroe var velvilligt overladt Foreningen af Lærer Ottesen i Kjøbenhavn. Da Frøet kom mindre godt op, vil det være naturligst at sammenstille Resultaterne med Procent­ tallene fra Forsøgsstykket i 1887 med stor Afstand mellem Planterne (jvnf. Rubr. 2). Tilvæxten i Stokløbernes Antal har været forbav­ sende stort, hvilket ogsaa var Tilfældet ved Forsøgene i 87.

Stokløbere i pCt.

Tab. V. Stor Af­ frø frø 1888. Stokløber­ stand 1887. 1 2 B arres...... 32.4 6.6 Elvetham...... 64.3 3.4

Eckendorfer...... 30.9 — 66.6 White Belgian ... 1.9

Der har endvidere været anstillet Forsøg for at søge Oplysning* om Frø avlet af Halsroer gav flere Stokløbere end Frø efter normalt udviklede Roer. Der har gjentagne Gange været Lejlighed til at berøre, at der maatte antages at være en vis Forbindelse mellem Halsroer og Stokløbere, at Halsdannelse hos Runkelroer var at opfatte som en begyndende Stokløbning. Det et nylig bleven paavist, at Frø høstet af Stokløbere gav mange Stok­ løbere. Hvis den nævnte Gisning er rigtig, maatte Tilbøjeligheden til Stokdannelse ogsaa forøges i Afkommet efter Halsroer. Af Barres og Oberndorfer Stammer, som bleve benyttede til Stokløber- forsøgene i 1886, blev der udsøgt Halsroer, hvoraf der i 1887 avledes Frø. Dette blev afvigte Foraar udsaaet paa Forsøgsmarken ved Taastrup og paa Bonderup ved Korsør, hvor Forpagter Hastrup havdø vist Foreningen den Tjeneste at stille et større Areal til Dis­ position for Foreningens Dyrkningsforsøg. Da Roernes Antal spiller on Rolle med Hensyn til Procenttallenes Paalidelighed, ere Tallene herfor opførte i Tab. VI Rubr. 2 og 4. Sammenligner man Rubr. 5, hvor de i 1886 fundne Stokløbertal for de to Stammer ere opførte, med Rubr. 1 og 3, vil man se, at Forøgelsen i Stokløbertilbøjeligheden or meget betydelig, især naar Hensyn tages til, at Tallene utvivl­ somt vilde have været adskilligt højere, hvis Sommeren ikke havde været saa ugunstig for Dannelsen af Stokløbere, som ovenfor paavist. Naar Forsøgsmarken ved Taastrup har givet flere Stokløbere end Bonderup, staar dette sandsynligvis i Forbindelse med, at Roerne paa førstnævnte Sted vare bedre udviklede. Forsøgene ville blive fortsatte, men man kan altsaa allerede nu udlede den Slutning af Rorsøgene, at Frø avlet efter Halsroer forøger Stok­ løbernes Antal.

Bonderup. Taastrup.

Tab. VI. i pCt i i pCt. stykket 1886. Stokløbere Stokløbere Antal Roer. Antal Roer. StokløberepCt. i NormalForsøgs-

i * 8 4 a Barres...... 6.9 1073 27.2 519 3.7 Oberndorfer...... 6.5 1031 16.i 540 1 1.9 Man kunde maaske undre sig over, naar man ser paa Tallene i de to sidste Tabeller, at Stokløberfrø har givet adskilligt flere Stokløbere end Halsroer, men det ligger i, at de Individer, der give Stokløbere, maa antages at sidde inde med en stærkere stokløber- drivende Drift end de, som kun naa at blive til Halsroer, der er >n Gradsforskjel til Stede, og denne giver sig Udslag i Afkpmmet 'illige maa der gjøres opmærksom paa, at naar man skal finde Qodent Stokløberfrø, er man henvist til at tage dette paa de Exem-

il at"* gjøre et Udvalg og udelukkende at høste Frø af saadanne ndivider som ere mest fuldendte i Retning af Stokløbertilbøjelighed. >et er derfor let forklarligt, at Afkommet efter Halsroerne ikke kan naale sig med disse. Frøavleren kan udlede den Lære af disse- forsøg, at han ved Udvalget af Roer til Frøavl maa anvende den horste Omhu for ikke at medtage Halsroer. , 1 sidste Beretning om Forsegene har der Side 117 (7de Bind) r*ret opstillet den Formodning, at de mange Stoklobere, som den Udsæd gav Anledning til, muligT,s skyldtes krost under spiringen. For at anstille Forsøg til Besvarelse af dette bpørgsmaal 4 104 ? t f blev der afvejet 70 Kvint af Barres og Elvetham og et halvt Pund White Belgian af skotsk og af dansk Avl. Frøet blev udtaget af de samme Frøbeholdninger, som vare bestemte til Stokløberforsøgene. li Den 19de April blev Frøet sat i Støb i lunkent Vand i 24 Timer, derefter blev Vandet hældt fra, og Frysningen paabegyndtes. For at • - efterligne afvexlende Frost- og Tøvejr, blev Isen kun fornyet hver 4de eller 5te Dag. Til Oplysning skal jeg exempelvis efter Dagbogs­ optegnelserne anføre: Den 2den Maj viste Thermometret -f- 5° C., i t Isen blev fornyet, og nogle faa Timer’efter var Temperaturen 11° C., den 3die Maj -j- 2° C., den 4de Maj 1° C. Frysningen blev fortsat fra 19de April indtil Udsæden, som fandt Sted 8de Maj. Forsøget blev anstillet' paa Svenstrup, og Resultaterne ere meddelte i hosstaaende Tab. VII. Til Sammenligning er i Rubr. 3 angivet Pro­ centtallet af Stokløbere paa det normale Forsøgsstykke; Udsædstid, Afstand, Gødningskraft og kort sagt alle Forhold ere de samme, og naar det derfor viser sig, at det frosne Frø har givet flere Stok­ løbere end det normale Forsøgsstykke, maa det efter al Sandsyn­ lighed have sin Aarsag i den Frysningsproces, som Frøet har været underkastet inden Udsæden. Af Rubr. 1 og 5 fremgaar det, at det frosne Frø for Runkelroernes Vedkommende har givet færre Stok­ løbere end det tidlig saaede, derimod have Gulerødderne givet be­ tydeligt flere.. Forsøgene ville blive fortsatte, men det synes altsaa at fremgaa af Resultaterne fra i Aar, at Frost i Spirings­ perioden maa antages at have Indflydelse paa Stokløber- dannelsen.

Tidlig Frosaet Frø. I Normal For­ søgsstykket. Udsæd. bl• bl• bl• u a> ©bi o> ba> © Tab. Vil. 0) O o ® . o • J8 - •o ** t f * o t f tt ^ t f *»Ori ~ p. rs00 tm ^■1 X O • F. 0 • ^4 £ O • • M M CO < QQ ◄ æ <

• i 9 * 4 6 0 Barres dansk...... 2.1 697 1.1 455 7.7 607 Elvetham dansk...... 3.2 712 1.3 507 10.6 666 White Belgian skotsk...... 5.2 1831 2.1 2358 2.5 2013 „ „ dansk ...... 8.9 1316 3.9 1846 2.2 3147

De i Aar anstillede Forsøg for et undersøge, hvad Virkning Tætsaaning havde paa Stokløbningen have været uden Resultat. Som det vil erindres fra tidligere Meddelelser, blive Stokløbernes Antal meget forringet ved Tætsaaningen, og Følgen af, at det ugun­ stige Vejrlig yderligere formindskede Stokløbertallet, har været, at der saa godt som ingen Stokløbere har vist sig paa disse Forsøgs­ stykker.

iGrenede Roer Centner pr. Td. L. Stokløbere i pCt. | i pCt.

1 ^

Tab. VIII. S * bc *- Frø. 1886.

u fa 1886. 1886.

efteraars­ efteraars­ efteraars­ Overgjemt

O søgsstykket søgsstykket søgsstykket Normal For­ saaede Roer. Normal For­ saaede Roer. saaede Roer. Normal Normal For­

i 2 s 4 s 6 7 8 barres fransk...... 453 599 529 15.5 8.9 15.3 11.9 1.2

kckendorfer tysk...... 560 618 — 7.7 1.4 i 3.o 0.3 barres dansk...... 445 614 358 3.6 4.7 1.3 j 8.1 1.9

Kan Frø, som er avlet af efteraarssaaede Roer, give ligesaa stor Afgrøde som Frø, der er avlet paa sæd­ vanlig Vi s? Det blev sidste Aar omtalt, at man ved at udsaa Frø af Runkelroer saa sent om Efteraaret, at det ikke spirede før det følgende Foraar, kunde bringe den ellers toaarige Runkelroeplante til at blive enaarig. I Tabel VIII Rubr. 1 er gjort Rede for Udbyttet efter det Frø, som var avlet i 1887 P&a Roer, der var udsaaet i Efteraaret 86. Frøet, der blev benyttet W denne Udsæd, var det samme, som havde været udsaaet paa ^okløber-Forsøgsfelterne; de Resultater, der ere fremkomne paa Nor- ^al-Forsøgsstykket i 1886 kan derfor lægges til Grund ved Sammenlig­ ningen, tilmed da Forsøgsstationen er den samme i 86 og 88, nemlig orsøgsmarken ved Taastrup. Naar der synes at være en betydelig deduktion i Centnerantallet (jvnf. Rubr. 1 og 2), maa dette dog sandsynligvis for en Del tilskrives det ugunstige Vejrlig i 1888. Af to Barresstammer har der nemlig været overgjemt en mindre ^rØprøve fra 86, dette blev udsaaet sidste Foraar, og af Rubr. 3 Vl| man se, at den ene har givet noget større, den anden noget hindre Udbytte end Frøet af efteraarssaaede Roer. Man tør m&aske heraf slutte, at der næppe vil indtræde nogen syn- jjerlig Tilbagegang i Ydeevnen. I Rubr. 4, 5, 6, 7 og 8 ades Tallene for Stokløbere og grenede Roer fra de samme For- 8øgsfelter, og saavel Grenetheden som Stokløbertilbøjeligheden synes at tiltage efter Frø avlet af efteraarssaaede Roer. Dette er imid- ertid ikke andet, end hvad man maatte vente, da man er udelukket ra Muligheden af at kunne gjøre noget som helst Udvalg af Frø- avlaroerne. Der kan imidlertid naturligvis heller ikke være Tale om Ht tven d e Efteraarssaanings-Methoden, før man gjennem en tieraarig °S rationelt drevet Frøavl har faaet Stammen gjort saa konstant og i den Grad har drevet Tilbøjeligheden til Stokdannelse og Grenethed ud af den, at den Tilbagegang, der kan finde Sted gjennem et Slægtled, bliver umærkelig eller i hvert Fald uden praktisk Betydning. * De Forsøg, som i Fjor bleve paabegyndte for at undersøge, paa hvilken Del af Planten man hos Runkelroer og Gulerødder fandt det værdifuldeste Frø, ere bievne fortsatte i Aar. Der har for det første af tre Runkelroesorter været indsamlet Frø dels af Midtskuddet, dels af Sideskud, men fra samme Plante. Frøet blev udsaaet paa Forsøgsmarken ved Taastrup og paa Godt- haab ved Glostrup, hvor Ejeren, Proprietær Damsbo, havde stillet en Del af sin Roemark til Disposition for Foreningens Forsøg. Af Tab. IX vil man se, at snart har Topskudsfrøet, snart Side­ skudsfrøet givet det største Udbytte, og det synes altsaa efter disse Forsøg at dømme, som om det ene er lige saa godt som det andet.

Centner pr. Td. L.

Tab. IX. Godthaab. Taastrup.

Golden Tankard Topskud...... 455 380 „ „ Sideskud...... 471 320 Eckendorfer Topskud...... 597 407 „ Sideskud...... 585 445 Barres Topskud...... 473 394 „ Sideskud...... 445 418

Dotte Forsøg maa ikke forvexles med det sidste Aar omtalte (jvnf. 7de Binds Side 130), hvor det var Opgaven at afgjøre, om der var nogen Forskjel paa Frø avlet af tierstænglede og af enstæng' lede Roer. I det nylig omtalte Forsøg var det Frø af samme Individ, men taget dels af Midtstæuglen dels af Sidestænglen; her derimod er det Frø avlet af forskjellige Roer, som have givet enten ei> eller flere blomsterbærende Stængler. Af det Elvethamfrø, som var tilovers fra sidste Aars Udsæd, blev der udsaaet en Prøve p*ft Bonderup ved Korsør og paa Godthaab ved Glostrup; af Tab. X fremgaar, at ligesom sidste Aar har Frø efter tierstænglede Roer givet større Udbytte, end Frø avlet paa enstænglede Roer.

Endelig have ogsaa Forsøgene med Frø af Midtskjærme og ^ Sideskjærme hos Gulerødder været fortsatte. Frøet udsaaedee 107 paa Godthaab, og de i 1887 indhøstede Erfaringer ere bievne bekræf­ tede, nemlig at Frø af Midtskjærmen giver det største Udbytte. (Jvnf. Tab. XI). Stokløbernes Antal var meget ringe i Aar, og de førte Optegnelser herover give derfor ikke nogen Oplys- tting i denne Henseende.

i i v '*■ i' . Centner pr. •, i ,-^7:. ;r Td. L. . ss® J ... « TabX AviW ‘Uiil *a GodtHaah. •|: ; Bonderup. «Vm ‘Elvetham enstænglet...... 477 390 „ flerstænglet...... 492 451

Tab. XI. Td. L. Centner pr.

Vogeser Midtskjærm...... 419 „ Sideskjærm...... 375 Champion Midtskjærm...... 380 n Sideskjærm...... 312

* I de foregaaende Aar har der været anstillet Forsøg for at be­ se Betydningen af Smaafrø bos Beder. Disse Forsøg bleve ienoptagne og udvidede i 1888. Af det Frø, som blev benyttet til dsæden i 86 og 87, var der nogle Rester tilbage, og dette, blev dsaaet paa Forsøgsmarken ved Taastrup. De nye Prøver har til- ge været udsaaet paa Bonderup ved Korsør, og Tallene i Tabellen re for disses Vedkommende Middeltal for de to Forsøgsstationer, et store og smaa Frø er selvfølgelig udtaget af samme Parti, og gesom sidste Aar bar der til Sorteringen været benyttet Zinksold 'ed runde Huller af henholdsvis 6 mm.’s og 4 inm.’s Diameter, fore Korn er det Frø, der bliver tilbage paa 6 mm. Sigten, og maafrø, hvad der gaar igjennem 4 mm. Sigten. Af Tabellen frem- det, afdø store Hoveder overalt have givet et større 'fbytte end de smaa. Den eneste Undtagelse er „Elvetham 87“, hvor det omvendte har været Tilfældet. At give nogen å r e n d e Forklaring af, hvad Grunden er hertil aer jeg mig i Stand til, men da Frøet er det samme som det i 1887 ud- saaede, og da de store Hoveder den Gang gav 30 Centner mere end I Smaafrøet, maa det rimeligvis tilskrives tilfældige Omstændigheder. '■i Naar man med Fradrag af denne Elvetharastamme udregner Middel­ tallet for Udbyttet, have de store Hoveder givet 449 Centner \» *4* ’ ' f pr. Td. L., de smaa 409, og der er altsaa en Forskjel af * 40 Centner. Dette stemmer for saa vidt meget godt med Resul­ taterne fra sidste Aar, hvor Forskjellen var 50 Centner, men Roerne 1 havde ogsaa i 1887 gjennemgaaende opnaaet en væsentlig bedre Udvikling. Tab. XII, Rubr. 5 til 8, giver Oplysning om Stokløbernes og Halsroernes Antal, men da Roerne ikke have været fuldt udvoxede, i og da der paa intet af Forsøgsfelterne har været mere end højst 300 Roer at lægge til Grund for Beregningen af Procenttallet, tør > man ikke foreløbig bygge nogen bestemt Mening herpaa. 9 -Vt

Ceutner pr. Gjenn em­ Stokløbere Halsroer Td. L. snitsvægt pr. i pCt. i pCt. Roe i t t . Tab. XII.

» . . I Nogle Dyrkningsforsøg, der gik ud paa at afgjøre, om F rø efter let Aftærskning, stærk Aftærskning eller Frø, som var plukket af Frøstænglerne frembød nogen Forskjel, har ikke givet noget paalideligt Resultat. Frøet var nemlig bjærget i temmelig medtagen Tilstand, da det havde lidt meget af Regn under Indhøstningen i 1887, og Adskillelsen mellem de tre nævnte Kategorier har derfor ikke kunnet strængt overholdes. Forsøgene synes at tyde paa, at der ikke er nogen konstant Forskjel, men paa Grund af de nys nævnte Omstændigheder vil jeg opsætte Offentliggjørelsen af Forsøgsresultaterne fra i Aar, indtil Forsøgene have været gjen- tagne. Spørgsmaalet om Frø, der er bleven fuldmodeut paa Plantern har noget Fortrin fremfor Frø, som er høstet, medens Frøgjemmøf endnu er grønt, har ligesom sidste Aar været Gjenstand for Under­ søgelse. 1 1887 viste det sig, at det fuld modne Frø gav større

f c .

• \* Udbytte end det grønhøstede, og Forsøgene i Aar have be­ kræftet dette (jvnf. Tab. XIII). Hver Prøve har kun været udsaaet paa 140 □ Alen, og naar derfor det grønhøstede Frø har givet flere Stokløbere og Halsroer end det fuldmodne, medens det omvendte var Tilfældet i 1887, tør man ikke fæste fuld Lid til Rigtigheden heraf. Forsøget blev anstillet paa Forsøgsmarken ved Taastrup.

u o4 . +* Tab. XIII. u. O oC i i pCt. Td. L. a Gjennem- Roe i Pd. Stokløbere Centner pr. snitevægt pr. Eckendorfer fuldmodent...... 493 2.0 0.8 22.7 „ grønhøstet...... 476 1.86 5.8 28.9 Golden Tankard fuldmodent...... 436 1.64 O.o 12.4 „ v grønhøstet...... 384 1.47 0.3 4.3

Hermed er Beretningen afsluttet angaaende de Dyrkningsforsøg, Som vare en Fortsættelse af de allerede sidste Aar indledede Forsøg, °8 der staar endnu kun tilbage at omtale nogle Forsøgsrækker, som ere paabegyndte i Aar. Paa Opfordring af forskjellige Landmænd har der saaledes Vfisret udført Prøvedyrkning for at undersøge, hvilke Kunstgød- ^fcger, der vare fordelagtigst til Runkelroer. Det blev 0verladt til Landmændene selv at bestemme, hvilke Sorter Kunst­ gødning de vilde anvende, og hvor meget der skulde gives pr. Td. I Omegnen af Kjøbenhavn er Chilisalpeter og Latrin de hyp- Jhgst anvendte Gødningssorter; paa Grund af indtrufne Omstændig­ heder maatte imidlertid Forsøget med Latrin opgives. Hos Pro- P^etær Damsbo paa Godthaab blev der anstillet Forsøg med ^hilisalpeter; det blev udstrøet umiddelbart efter Udsæden langs Kammene og efter Forholdet 100 & pr. Td. L. Middeltallet efter bøjninger har været, at ^°kendorfor uden Kunstgødning har givet 342 Centner pr. Td. L. . ' med — » * "128 „ — ^®aa har Chilisalpeter givet en Vægtforøgelse af 86 Centner pr. d- L. Regner man, at 1 Td. Roer vejer 160 ft, giver det altsaa r' Merudbytte af 54 Tdr. pr. Td. L. Et Centner Chilisalpeter 08tede loi/2 Kr., hvilket altsaa repræsenterer Udgiften pr. Td. L., Td- Runkelroer ’ kan ansættes til 75 Øre, og 54 Tdr. har følgelig Værdi af 40 Kr. 50 Øre. Efter dette Forsøg skulde altsaa et ei*tner Chilisalpeter pr. Td. L. paa almindelig god og gød­ ningskraftig Agerjord give en Merindtægt ved Runkelroe- Vil kultur af 30 Kr. pr. Td. L. at Endvidere har Forpagter Tillisch paa Svenstrup haft den Godhed at give Foreningen Lejlighed til at anstille Gødningsforsøg paa Gaardens Roemark. Den anvendte Kunstgødning var Svovlsur Kali-Magnesia; den indeholdt 15— 18 pCt. Kali og blev udsaaet efter Forholdet 300 ® pr. Td. L. Der blev til Forsøget anvendt to Stammer af Barres og af Elvetham. Vejningerne bleve udførte j paa 6 forskjellige Steder af Marken, og hver af de i hosstaaende > Tab. XIV givne Tal ere derfor Middeltal af tre. Naar den ugødede Jord gjennemsnitlig har givet 217 Centner, den gødede 249, har altsaa 300 Pd. af denne kaliholdige Kunstgødning foranlediget en Vægt­ forøgelse af 32 Centner pr. Td. L. Prisen paa Gødningen var 2 Kr. 85 Øre pr. 100 altsaa havde Udgiften været 8 Kr. 55 Øre pr. Td. L. og Merindtægten som Svovlsur Kali-Magnesia havde haft til Følge 15 Kr.*) -f- 8 Kr. 55 Øre, altsaa 7 Kr. 4 5 Øre pr. Td. L. af

! Centner pr. , 1 vi Td. L. i

• Tab. XIV. © ta ta bc Gødet. d< Barres Nr. 1 ...... 243 219 Elvetham Nr. 1 ...... 224 206 tu ta Barres Nr. 2 ...... 242 211 Elvetham Nr. 2 ...... 286 233 °S r* Middeltal ...... 249 217

fj Til Slutning skal endnu omtales, at der paa Godthaab ved Cr Glostrup og paa Svenstrup ved Borup har været anstillet nogle la Forsøg for at undersøge, hvilken Afstand der var den fordelagtigste lu for Runkelroer. Paa Godthaab har Afstanden dels været 24" mellen1 T Rækkerne og 18" mellem Planterne i Rækken, dels 18" melle111 al Rækkerne og 6" mellem Planterne, paa Svenstrup dels 24" mellem 1JI Rækkerne og 24" mellem Planterne dels 18" mellem Rækkerne eg h 6" mellem Planterne. Tallene for Godthaab ere Middeltal for te pi Vejninger. Det fremgaar af samtlige Optegnelser, at den lille Af' Si stand har givet det største Udbytte. Af Tab. XV, Rubr. 2 og^ 8t n> •) 32 Centner er lig 20 Tdr., og uaar 1 Td. sættes til 75 Øre bliver det alt8** tu 15 Kr. vd man se, at Gjennemsnitsvægten af den enkelte Roe, som det var at vente, er meget lavere paa Forsøgsstykket med den lille Afstand.

1 • Stor Af­ Lille Af­ stand. stand. i i

Tab. XV. Td. Td. L. Td. L. Td. L. Gjennem- Gjennem- Roe i Pd. Centner Centner pr. Centner pr. snitsvægt pr. snitsvægt pr. i' . t 3 4 Godthaab Eckendorfer...... 394 2.62 532 1.08 w Gulkjødet Mammuth...... 263 1.84 334 0.61 „ Barres...... 365 2.56 397 0.75 Svenstrup Barres...... 266 1.79 384 0.76 „ Elvetham...... 395 2.85 469 0.88

Vi skulle dernæst gaa over til at give en Redegjørelse for de af F oreningen udførte Undersøgelser af Foderroer nes Vægt­ fylde og hvad dermed staar i Forbindelse. Som det maaske yri erindres, blev der ikke givet nogen Meddelelse om disse Forsøg 1 den sidste Beretning, hvorfor der denne Gang skal omtales Resul­ taterne fra to Aar. I Tidsskriftets 7de Binds Side 41 har jeg om- talt, at Vægtfyldebestemmelsernes Paalidelighed er betinget af, at til Vejningerne anvendes et tilstrækkeligt stort Antal Individer, °8 jeg skal derfor kun forudskikke den Oplysning, at Fremgangs­ maden med Vægtfyldebestemmelserne har været ændret saaledes, at man j Modsætning til de tidligere Aar har været i Stand til i 1887 °8 88 af Runkelroer at benytte 30 til 50 Exemplarer og af Gule- rødder fra 50 til 100. Til Bestemmelse af Jordbundens Indflydelse paa Vægt­ fylden var der i 1887 udsaaet 10 Stammer af Runkelroer, 5 Sorter ^ulerødder, 4 Turnips og 2 Rutabaga. Til Forsøgene var der over- tadt Foreningen passende Jordstykker paa den kgl. Vetr. og Landbo- *10jakoles Forsøgsmark samt hos Handelsgartnerne Gram i Sorø og ^hrane ved Taastrup. Paa først og sidstnævnte Steder var Jorden almindelig god Agerjord med Lerunderlag, paa Landbohøjskolen til- *8® i fortrinlig Gødningskraft. Hos Handelsgartner Gram blev *røet udsaaet dels paa Tørvejord dels paa en mager Sandjord, men ^aa Grund af den meget tørre Sommer i 1887 bleve Roerne paa Sandjorden saa daarligt udviklede, at der ikke kunde skaffes til­ strækkeligt Materiale til Vægtfyldebestemmelserne. 1 Tab. XVI er U ddelt Resultatet af Vejningerne. For Runkelroernes Vedkom- meade vil man lægge Mærke til, at paa nogle faa Undtagelser nær er Rækkefølgen, relativt taget, den samme. Tørvejorden har — sammenlignet med Landbohøjskolen — ligesom i 1886 givet en lavere M Vægtfylde. Naar det endvidere viser sig, at Vægtfyldebestemmelserne al fra Taastrup mod Sædvane har givet meget lavere Tal end Landbo­ n< højskolen, staar dette rimeligvis i Forbindelse med Roernes Udvik­ 2 ling. Jo nærmere Roerne ere ved at have afsluttet deres Væxt, H< desto lavere bliver nemlig Vægtfylden, hvad jeg nedenfor skal komme bi nærmere tilbage til. Gulerødderne paa Mosejord var slaaet fejl; 8t Tallene i de to andre Rubrikker antyde, at gjennemgaaende har m Gulerøddernes Vægtfylde været højere ved Taastrup end paa Landbo­ bi højskolen. Vægtfylden hos Turnips og Rutabaga synes at være lidt vi højere paa Mosejord end paa almindelig Agerjord. bi di

Vægtfylden i 1887.

T ab. X V I. L an d b o- T ø rv e­ T a a ­ h ø j­ jord. strup. + Sortens Navn. skolen.

> fElvetham skotsk ...... 1.026 1.015 1.017 „ d a n sk ...... 1.035 1.021 1.025 « • Barres Landbohøjskoleu ... 1.030 1.015 1.016 © 1.030 'C fr a n sk ...... 1.019 l.oi5 j © „ L o lla n d ...... 1.016 1.009 — u © „ dansk ...... 1.020 1.016 1.013 i T3 o « d o ...... 1.022 1.006 1.002 »i«ry Eckendorfer original...... 1.007 1.003 0.987 1 Rød O liv e n ...... 1.022 1.013 0.996 Oberndorfer g u l ...... 1.023 1.014 1.003 [White Belgi an ...... 1.018 — 1.019 l ] C h a m p io n ...... 1.019 — 1.026 £ \ V o g e s e r ...... 1 004 — 1.010 • S te n s b a lle ...... 1.015 — 1.019 [J a m es...... 1.021 — 1.025 00 | L in c o ln s h ir e ...... 0.837 ' 0.853 0.8645 •g 1Yellow Tankard ...... 0.890 0.928 0.927 i ] iW hite n ...... — 0.914 0.876 t- 1B u llo c k ...... 0.880 0.921 0.907 S i IBangholm ...... 0.993 1.006 1.005 & £ iG reen t o p ...... f 1.004 1.011 1.013

I 1888 har de samme Forsøg været anstillet foruden p** Landbohøjskolen tillige hos Godseier Bech paa Kruusesminde ved Korsør og hos Forpagter Dall paa Rødevejrmøllegaard. Medens Roerne paa Sandjord mislykkedes forrige Aar formedelst Tørken* , gik det sidste Sommer ikke bedre med Forsøgene paa Tørvejord* i det Stykket blev sat under Vand paa Grund af den megen RegI 11, Jorden paa Kruusesminde var Sandjord, men stærkt blandet med Muld og i særdeles god Gødningskraft, paa Rødevejrmøllegaard almindelig god Agerjord. I 1886 havde Runkelroerne paa Sandjord en noget lavere Vægtfylde, ved at sammenligne Tallene i Tab. XVII, Rubr# 2 og 3 vil man se, at i Aar har Sandjorden gjennemgaaende givet en lidt højere Vægtfylde. Naar Runkelroernes Vægtfylde i Rubr. 1 er betydelig lavere end de andre, skyldes dette utvivlsomt den Om- staendighed, at medens Optagningen paa Kruusesminde og Rødevejr- tøøllegaard fandt Sted midt i Oktober, bleve Roerne paa Landbo- bøjskolen først optagne omtrent 3 Uger senere. Roerne have deifor været saa meget nærmere ved fuld Udvikling, hvad der som ovenfor berørt medfører en lavere Vægtfylde. Ligesom i 1886 er Gulerød Jernes Vægtfylde lidt højere paa Sandjorden, den eneste Undtagelse er Champion, hvis Vægtfylde paa Landbohøjskolen er noget højere, tøen det samme har ogsaa været l ilfældet i 86 (jfr. 6te Bin i e 133).

Vægtfylden i 1888. 1 9 Tab. XVII. L an d b o- R ød evejr­ S an d ­ h ø j­ m ø lle­ jord. Sortens Navn. sk olen . gaard.

i « 3 Elvetham skotsk...... 1.014 1.038 1.030 w. dansk...... 1.011 1.022 1.018 1.027 * ty * ...... 1.024 1.031 Barres L olland...... 1.021 1.025 n dansk ...... 1.017 1.021 1.020 u — 1.005 a> * ty s k ...... 1.009 T3 1.014

Elvetharo ...... 1.024 1.014 B arres...... 1.023 1.020 Long Yellow ...... 1.024 1.008 Rød Oliven...... 1.021 1.019 Gulkjødet Mammuth...... 1.030 1.006 Gul Oberndorfer...... 1.021 1.019 Rød Oberndorfer...... 1.029 1.020 Sucre blåne...... 1.021 1.020 Golden Tankard...... 1.001 0.992

I nærværende Tidsskrifts 7de Bind Side 129 nederst har jeg berørt, at der ogsaa i 1887 er bleven foretagen Vægtfyldebestem' melse af tidligt og sildigt optagne Roer. Der blev imidlertid ikke n ved den Lejlighed givet nogen nærmere Angivelse af Resultaterne* s< hvorfor de skulle meddeles her. Roerne bleve dyrkede paa Røde' pi vejrmøllegaard, og de Exemplarer, der skulde bruges til Vejnin' Fi gerne, bleve udtagne paa det store Stokløberforsøgs Areal, altsaa V; havde Væxtbetingelserne været forskjellige. Af Tab. XIX, Rubr. * ser man, at den lille Afstand mellem Roerne og den sildige Saaniog d« har givet en højere Vægtfylde end stor Afstand, hvad der sikket la er en Følge af, at Roerne paa Forsøgsstykket med stor Afstand ere H| kraftigere udviklede og derfor ogsaa tidligere paa Efteraaret begynd s* at afslutte deres Væxt. Vægtfyldebestemmelseu den 15de Novbr* G har givet betydeligt lavere Tal (jvnf. Rubr. 3) og Nedgangen 1 Bi Vægtfylde er kjendelig større for den lange Form Elvetham end f°r U Barres, hvilket altsaa stemmer med Iagttagelserne fra sidste Sommer* Man kunde maaske hertil indvende, at hvad disse Forsøg vise ikke er noget nyt, men kun en anden Maade at udtrykke den oftere gjentagne Sætning paa, at de smaa Roer have en højere Vægtfylde end de store. At det imidlertid virkelig er en ny hidtil upaaagtet faktor, vi her staa over for, lader sig let bevise; ser man paa Koernes Gjennemsnitsvægt Rubr. 2 og 4 har Barres, stor Afstand, vejet lige saa meget i November som i Oktober, men alligevel er Vægtfylden dalet betydelig, og paa den anden Side har f. Ex. Barres, 8for Afstand, ved Oktoberoptagningen omtrent samme Vægtfylde som Karres, lille Afstand, ved Novemberoptagningen, til Trods for at Koerne i sidstnævnte Tilfælde er en Fjerdedel mindre. Af disse Undersøgelser kan altsaa udledes den Slutning, at efterhaanden 8om Runkelroerne om Efteraaret afslutte deres Væxt, bliver Vægtfylden lavere, eller med andre Ord at jo senere optagningen foretages, desto lavere vil Vægtfylden v&re, naar ellers alle andre Forhold ere lige.

10de Oktbr. 15de Novbr. s*• [ ** • O- . 1 . GU . 6 ^8 6 -*» ^8 Tab. XIX. Vægt­ V ægt­ 1 0/ 60 g ar ~ ! o & 1 g > © fylden. .s s s fylden. © OD o [0*2®rv* 00 > * i » 1 4 Stor Afstand Elvetham .... 1.012 2.7 1.000 3.0 „ „ Barres...... 1.015 2.0 1.009 2.0 Lille Afstand Elvetham...... 1.022 1.0 1.001 1.5 „ n Barres...... 1.023 1.1 1.016 1.3 Sildig Saaning Elvetham .. • 1.020 1.0 1.000 1.3 1.002 " 1.2 1.012 1.5 „n 77 „ Barres......

Som en Følge heraf vil en Sammenligning mellem Runkel- r°ernes Vægtfylde for de forskjellige Aargange blive vanskelig, i det Y m eren s Vejrlig selvfølgelig maa have en væsentlig Indflydelse { aa Tidspunktet, naar Roerne begynde at afslutte Væxten. For en *uldstændigheds Skyld skal jeg alligevel meddele Resultaterne af V*gtfyldebestemmelserne f0r 1885, 86 og 87 (Tab. XX). Roerne have ^ ret dyrkede paa Rødevejrinøllegaard, og det er de samme Prøver, , ep ere benyttede til Udsæden. Gjenneragaaende har 1886 givet den aveste Vægtfylde for Runkelroernes Vedkommende, kun de forskjel- ,ge Stammer af Barres danne en Undtagelse, i det disses Vægtfylde, ^uieulignet' med de andre Sorter i 85, har været mærkværdig lav. f ø d d e r , Turnips og Rutabaga have ligesom Runkelroer hatt den S e s te Vægtfylde i 1887. Det blev i Tidsskriftets 6te Bind Side U Paavist, at de Vejrforhold, der betinge en stor Afgrøde af Vægtfylden. Tab. XX. 1885. 1886. 1887.

Elvetham skotsk...... 1.025 1.017 1.030 ■S „ dansk ...... 1.025 1 020 1.033 Mammuth skotsk...... 1.025 1.023 1.032 , „ dansk ...... 1.017 1.022 1.023 1 „ svensk...... * 1.018 1.013 1.026 lLong Yellow ...... 1.024 1.015 1.023 ns /Rød Oliven...... 1,018 1.012 1.018 a> / ♦ -O Barres fransk...... 1.009 1.008 1.020 Im 1 w dansk ...... 1.000 1.020 1.025 O 1 „ Lolland...... 0.992 1.016 1.024 [Eckendorfer original...... 0.998 0.996 1.009 Wroxton skotsk...... 1.014 0.999 1.020 D obitos...... 1.005 0.998 1.012 r * Oberndorfer rød...... 1.012 1.011 1.020 * p o l...... 1.015 1.012 1.022 t- ns® / White Belgian...... 1.009 — 1.024 ns i Vogeser...... 0.998 — 1.025 ® \ James...... 1.003 — 1.023 I f Stensballe...... — 1.025 O » « 1.008 k 1 Dales...... 0.895 0.894 0.934 jSkirvings...... 0.895 0.819 0.927 ua 9 JPomeranian...... 0.853 0.815 0.833 fLincolnshire...... 0.851 0,803 0.897 (Bangholm...... 1.001 • 0.995 1.009 }Laings...... 0.999 0.998 0.988

Gulerødder, give en lav Vægtfylde og omvendt*. Dette finder Bo' kræftel8e gjennem disse Forsøg, i det Udbyttet i 1887 har været væsentlig lavere end i 85. W hite Belgian har i 1885 givet 704 Centn., i 1887 345 Centn. pr. Td. Ltb Vogeser „ „ » 487 „ — 377 w — James „ w „ 469 w — 300 „ — Stensballe „ „ „ 336 „ — 225 „ — De anførte Vejninger skrive sig begge fra Rødevejrmøllegaard« inen Frøprøverne ere ganske vist ikke af samme Stammer i 87 o$ 85; medens det i 85 var almindelig godt Handelsfrø, var det i & af det bedste Stamfrø, som kunde skaffes, og Udbyttet i 87 er dertor snarere for højt end for lavt. I en Afhandling, som er optaget i 7de Bind Side 27, har j0# ment at kunne fastslaa, at Runkelroernes Vægtfylde var betinget * Tørstofmængden og Cellevævets Tæthed, hvad jeg nærmest støtted0. paa en Række Analyser, udførte af Docent Gottlieb ved Landbo højskolen. Jo løsere Cellevævet er, desto lavere vil Vægtfylden blivø» ; °£ paa den anden Side vil et større Tørstofindhold forøge Vægt­ fylden. Disse to Faktorer modvirke hinanden, og de ved Vægtfylde- bestemmelserne fundne Tal ere at opfatte som et Udtryk for disses gjensidige Indvirkning. Jeg fremsatte tillige den Gisning, at man muligvis ved at benytte et tilstrækkeligt stort Antal Exemplarer kunde opnaa at gjøre Cellevævets større eller mindre Tæthed hos de enkelte Individer til en konstant Faktor, hvorved Vægtfylden tilnærmelsesvis alene vilde blive et Udtryk for Tørstofmængden. Da det nu imidlertid ved de nylig omtalte Forsøg har vist sig, at Runkelroernes Vægtfylde daler meget betydeligt i den Periode, hvor Roen afslutter sin Væxt, maa den opstillede Formodning modificeres vmsentlig. Det er nemlig en Selvfølge, at denne Proces maa ind­ træde tidligere for de finere Sorters Vedkommende end for de mere robuste, det Forhold, som der er mellem en bestemt Sorts Vægt­ fylde og dens Tørstofindhold, kan derfor ikke overføres fra den ene til den anden. Endvidere maa Vejrliget, Jordbunden, Voxepladsens ^tørrelse og andre Omstændigheder, hvoraf Roens Udvikling er af- haengig, have Indflydelse paa Væxtens tidligere eller senere Afslut- Ultig, og derfor bringe Forstyrrelse ind i Forholdet mellem Vægt­ fylde og Tørstofindhold. Derimod synes alt at tyde paa, at indenfor en og samme Runkelroestamme vil altid det største Tørstofindhold findes blandt de Individer, der have den højeste Vægtfylde, under forudsætning af, at Optagningstid, Voxeplads o. s. v. ere de samme. f°r Praxis er det netop dette sidste Punkt, der har sin store Be­ tydning. Spørgsmaalet er nemlig, om Frøavleren ved at udsøge de mest yajgtfyldige Individer er i Stand til at forøge siu Stammes Nærings- udhold. Foreningen vil derfor koncentrere sine Bestræbelser paa skaffe tilstrækkeligt Materiale, saaledes at der kan føres et fuld­ gyldigt Bevis herfor. •leg skal nedenfor sammenstille, hvad der hidtil er hleven oplyst fifigaaende Forholdet mellem Vægtfylde og Tørstofindhold, naar ^uokelroe8tammen, Optaguingstiden og Voxevilkaarene ere de samme. °°W det. af Tab. XXI vil ses, har det overalt vist sig, at de Roer, fier have den højeste Vægtfylde, have tillige det største Sukkerind- fi°l(l, og der er derfor al Sandsynlighed for, at man for de tre her fifi^vnte Sorters Vedkommende kan betragte det som fastslaaet, at fifiar man af en og samme Stamme ved Hjælp af Saltopløs- "‘fig udsøger de vægtfyldigste Exemplarer, vil manderved fipnaa at komme i Besiddelse af de Roer, der have størst ^ årings i ud hold. Ganske vist maa man være forberedt paa at afi enkelte Exemplarer med, som have et noget mindre Tørstofind- men det maa da hidrøre fra et ualmindelig tæt Cellevæv, og 118

• 7 0 d ! 9 . 8 1 3 . 2 1 1 . 7 1 0 . 1 j o i s a ø x 1 0 . 5 1 V • “ “ . 'I - li?:#' u 7 0 d i 8 . 5 5 . 4 4 . 7 6 . 4 j. ;!’!*■< ® a a r ø n g 6 . 5 %j.Vh i U O 1 rO ' / " t ,11 p .4 ■ -s r , ii • ; © -ii i ' Vi J* : r o W L - - i l 1 .0 1 0 1 . 0 2 0 1 .0 1 0 1 . 0 1 0 . o v e r o v e r # -s .i -7 r,,r1 iJ u n d e r

1 * ' 1 u n d e r m e l l e m r > 1.010 Og 1.020 * 1 ,v V ægtfylden. * i J ' ■: ' * - r

i- 4 3 d ; ^ 8 O 1 2 . 4 1 3 . 6 1 3 . 5 1 1 . 8 j o i s o ø x 1 3 . 2 1 4 . s 1 0 . 9 rH rH 1 . i V 1 i 1 1 i i

7 3 d I 55A rCO - 8 8 - i ? 6 . 9 5 8 . 2 9 . 4 ! 0 0 8 . 9 7 . 8 7 c b o o J»WS

k|j jf i 1

, ♦ •o~3r • •'S'

B a r r e s . a © 2 1 .0 1 5 1 .0 0 0 1 .0 2 0 1 .0 0 0 | 1 .0 1 7 o v e r o v e r o v e r u n d e r u n d e r u n d e r m e l l e m ‘ 1 . 0 1 7 m e l l e m • ’? u m e l l e m u 1.010 Og 1.020 1.000 Og 1.010 > 1.020 Og 1.080 1 * 3 d ! *T ^ CO <30 o * o i O t 1 3 . 0 1 0 . 5 H »—i 1 2 9 1 2 . 6 1 3 . 7 r~* j a » 8 i « x 1

* » 3 d ! *-<• O J £ 1 1 . 0 <35 J 9 5 R n S 1 © > u » © t : tz ^ © ® o 1 .0 2 2 1 .0 0 0 1 .0 2 0 g pH o i-i 1 .0 0 0 --- o v e r u n d e r u n d e r m e l l e m V ægtfylden. 1.010 Og 1 020 1.080 Og 1.040 ♦ m e l l e m m e l l e m 1 > 1.0201 Og i 1.080( | | i i o v e r — 1 =■ ? • • • • • * - r • • • • • • • • • • • • J • GO • ftH • T 3 i • %* O <35 © a T a b . X X L æ b o © © o •m * £ © / u ^ 5 1 *4 © ° > 092 © ft © 'O 4« * s o f Otf i - ] L a n d b o h ø js k o le n 1 8 8 8 ...... dette er en Egenskab, som det ikke vil være uden Betydning at til­ føre Stammen gjennem Frøavlen. Hvis der ikke var Sandsynlighed for, at dette individuelle Sær- kjende — et højt Tørstofindhold og tæt Cellevæv — ligesom enhver anden Varietetsejendommelighed lod sig nedarve og eventuelt fæstne gjennem flere Slægtled, vilde det kun lidet nytte, at man ved Ud­ valget af Moderroer tog særlig Sigte paa kun at benytte Roer af høj Vægtfylde til Frøavl. I Tidsskriftets 7de Bind Side 42 har jeg paavist, at det er lykkedes gjennem Frøavlen at forøge Sukkerroernes Ind­ hold af Sukker, og paa Grund af Sukkerroernes og Runkelroernes aære botaniske Slægtskab tør man formentlig slutte, at det ogsaa vil kunne lykkes at forøge Runkelroe-Stammernes Tørstofmængde gjennem Nedarvning. Der er forrige Sommer draget Omsorg for, ved direkte Forsøg at faa dette Spørgsmaal undersøgt. I Efteraaret 1885 blev der af en Barresstamme udtaget Exemplarer med en Vægt­ fylde over 1.015 og under l.ooo. I 1886 blev der høstet Frø af disse, °g ved Optagningen i Efteraaret 1887 gav Roerne, der vare avlede efter disse Frøprøver, følgende Resultat: ^rø af Barres med Vægtfylde over 1 .0 1 5 gav Roer, hvis Vægtfylde var 1.025.

” « » „ „ undei 1.000 jy n n n « 1*019* Det fremgaar altsaa heraf, at man gjennem Nedarvning er i &tand til at paavirke Staihmerne med Hensyn til Vægt­ fylden. Forsøget vil blive gjentaget og udvidet i et kommende Aar. Naar det i Følge Ovenstaaende maa betragtes som utvivlsomt, at man ved Hjælp af Vægtfylden er i Stand til at finde de mest næriugsholdige Exemplarer, og at man ved Nedarvning efter al Sandsynlighed kan fæstne denne Egenskab i Afkommet, mener jeg dermed at have fremskaffet tilstrækkeligt Bevis for, at det meget ^aa anbefales enhver Frøavler, der vil drive Frøavlen af Runkelroer rationelt, at udsøge de vægtfyldigste Roer til Frøavl ved Hjælp af Saltopløsning. Methoden udmærker sig ved Simpelhed, kræver ^gen særlige Apparater og er meget let at udføre. Den vil kun finde Anvendelse overfor Stamroerne o: de Roer, hvoraf Frøavleren høster det Frø, som han vil benytte til sin egen Udsæd i det føl­ gende Aar. Man tager et Kai*, og efter at Roerne ere rensede for den vedhængende Jord, og Toppen er skaaren af paa sædvanlig Vis, hsgger man saa mange Roer deri, at Bunden er dækket, og derefter hælder man Vand i Karret, saaledes at Vandet staar op over Roerne. 1 en Spand opløser man noget Køkkensalt, og blander derpaa lidt eftør lidt saa meget af denne Opløsning i Karret, indtil mau ser, at en h>el af Roerne er kommen op til Overfladen af Vandet. Disse kasseres, medens de Roer, der holde sig paa Bunden, og som følgelig ere de tungeste, ere brugbare. Man lægger derpaa et nyt Hold Roer i Karret, og vedbliver saaledes, indtil man har prøvet alle de Roer, der vare bestemte til • Frøavl. Jo mere af Saltopløsningen man hælder i Karret, desto flere Roer ville komme op til Overfladen, eller udtrykt paa anden Maade, jo mere saltholdig man gjør Vandet i Karret, desto værdifuldere ville de Roer blive, som udsøges. Man lader Vandets Saltholdighed være afhængig af, hvor mange Roer det er nødvendig at udtage for at kunne være sikker paa at høste til­ strækkelig Frø til fortsat Frøavl; har man f. Ex. 100 Roer og kan nøjes med 10, kan man komme forholdsvis meget af Saltopløsningen i Vandet, og derved opnaa at faa Roer af en særdeles høj Vægtfylde. Grunden til, at Methoden kun er af praktisk Betydning ved Stamfrøavlen, er af forskjellig Natur. Skal man kunne vente sig noget Resultat af den beskrevne Fremgangsmaade, er det nemlig nødvendig, at man har en ret betydelig Mængde Roer at vælge imellem, samt at man kan nøjes med et forholdsvis ringe Antal vægttyldige Roer. Skal en Avl af Frø til almindelig Handelsbrug kunne blive til noget, maa man have mange Moderroer, og vilde man anvende Methoden overfor disse, maatte det derfor mere faa Karakteren af, at man skilte de daarligste Roer fra, og ikke at man udsøgte de mest næringsholdige Exemplarer. Dernæst maa Princippet for Frøavleren i det hele taget være at arbejde det største Næringsindhold og den typiske Form ind i sin Stamme ved at avle Frø til eget Brug paa nogle faa saavidt muligt fuldkomne Individer, og dernæst gaa ud fra, at efterhaanden som disse Ejendommeligheder fæstnes i Stammen, ville de i højere og højere Grad kunne gjenåndes i de Roer, som avles efter Handelsfrøet. Jeg skal dernæst gaa over til at give en Meddelelse om nogle Analyser for Sukker- og Tørstofindholdet af Elvetham, Barres og Eckeudorfer (Tab. XXII), som Foreningen har ladet udføre med velvillig Bistand af Cand. mag. Koefoed. Roerne ere dyrkede dels paa Sand­ jord dels paa almindelig god Agerjord, og der er benyttet to Stammer af hver Sort. Som sædvanlig er der god Overensstemmelse mellem Tørstof og Sukker, saaledes at jo større Sukkerindholdet er, desto større vil ogsaa Tørstofmængden være, hvilket er en naturlig Følge af, at Sukkeret hos Runkelroer udgjør den langt overvejende Del af Tørstoffet. Endvidere vil man af Sorterne Barres og Eckeudorfer so, at den Stamme, der paa den ene Forsøgsmark har givet det højeste Sukkerindhold, har ogsaa haft størst Sukkerindhold paa den anden Forsøgsmark. Heraf kan man udlede den Slutning, at Sukkermængden i alt Fald tilnærmelsesvis er en kon­ stant Ejendommelighed hos Stammen. — Hvad man særlig maa lægge Mærke til ved disse Undersøgelser er den store For- skjel i Næringsværdi, som giver sig tilkjende hos de forskjellig6 Stammer af samme Sort. Til Trods for at jeg gjeutagne Gange tidligere har omtalt det uholdbare i, at Landmanden tager Hensyn til Frøets Prisbillighed, maa jeg dog atter gribe denne Lejlighed til at paavise, at naar der kan skaffes Sikkerhed for Stammernes gode Egenskaber, er det udeu Betydning, seiv om Frøavleren vilde for­ lange dobbelt eller tredobbelt Pris for sit Frø. Ser man paa den danske og tyske Stamme af Barres er Middeltallet af Forskjellen i Sukkermængden paa de to Forsøgsmarker 2 .1 2 pCt, den danske Stamme bar givet 2 .1 2 pCt. Sukker mere end den tyske. Efter Markfrøkontorets mangeaarige Forsøg over Udbyttet af de forskjel- lige Runkelroesorter, giver Barres 671 Centner pr. Td. L., og i Henhold hertil vilde den danske Barres altsaa give 1423 Pd. Sukker toere pr. Td. L. end den tyske. Ansættes 1 Pd. Sukkers Nærings- v®rdi til 5 Øre, vil Merindtægten af den danske Stamme blive 71 Er. 1 5 Øre pr. Td. L. Al de to Stammer af Elvetham haves der

Almindelig • Sandjord. god Ageijord.

Tab. XXII. i i pCt. i i pCt. i i pCt i i pCt. Sukker Sukker Tørstof Tør8of 1 Elvetham Rkotsk...... 10 19 13.o „ dansk ...... 843 12.1 8.97 11.7 Barres dansk ...... 10.42 13.5 12.6 » tysk...... 7. » 1 10.7 853 1 11.4 Kckendorfer dansk...... 6.‘jj 10.15 8.13 j 10.6 n tysk...... 6.29 10.o 7.31 i 10.36

an Analyser for Sukkerindboldet fra den ene Forsøgsmark; naar Hddeludbyttet for Elvetham sættes til 661 Centner pr. Td. L., faar toftu ved en lignende Beregning, at den skotske Stamme bar givet Kr. 7 0 Øre mere pr. Td. L. end den danske. Der kunde gjøres jj,en Indvending, at der endnu ikke foreligger noget paa direkte °dringafor3øg grundet Bevis for, at Sukkerets Næringsværdi kan a®8aette8 til 5 Øre pr. Pd., men jeg skal paa den auden Side hen- p 8e til, at der lige saa lidt, saa vidt mig bekjendt, havdes nogen Erfaring for Kraftfoderstoffernes virkelige Foderværdi, og alligevel J«bes disse efter deres Indhold af Næringsstoffer. Konsekventseu eraf forekommer mig at være, at man ogsaa har fuld Ret til at erfgne Ruukelroernes Sukkerindhold efter den gængse Pris, som u*kerets Næringsværdi ansættes til. Selv om det imidlertid ved jonere Forsøg skulde vise sig, at Sukkerets Værdi maa sættes noget av • der gav ham 0000 Pd. Sukker pr. Td. L., er der ingen Mening og staar i skarp Modstrid til det høje Trin, som vort Landbrug indtager paa andre Omraader. Fremkommer det som en Fordring fra Landmændenes Side, at Runkelroefrø, der udbydes til Salg, sk^ være ledsaget af Analyser for Stammens Næringsindhold, vil Frø' avleren ogsaa let kunne skaffe sig de authentiske Beviser herfor Her skal kun henvises til, at den Prøvedyrkning med hjemmeavlø*' Rodfrugtfrø, som i Aar er bleven paabegyndt af Forening til Kultur planternes Forbedring, formentlig vil kunne bidrage til at skaff6 saadanne Beviser til Veje, i det der bliver anstillet Undersøgelse saavel over Ydeevnen som Næringsindholdet af de Stammer, s indsendes af Frøavlere. Før jeg gaar over til at omtale den næste Række af Foreningens Undersøgelser, maa jeg her blot kortelig berøre, hvad Værd disse

T ø rs to f 14.2 Ilte Novbr. 14.0

13.8 13.«

18.4 13.2 T ø rs to f 13.0 2den O k tb r 12.8 12.6 12.4 12.2 i 12.0 11.8 11.6 11.4 S u k k er 11.2 Ilte Novbr. 11.0 10.8 10.6 10.4 10.2 S u k k e r 10.0 2den Oktbr. 9.8 9.6

9.4 9.2

9.0 &.« 8.6 8.4 8.2 8.0

u i- i u- Roaiiltater kan ventes at ville faa for det ike u i / z r ! Tab- ^ ,Ue' at “ » Stamme med højt Sukkerindhold, vil dette Fortrin gjøre- sig gjæl- dende under de forskjellige Jordbundsforhold, og den Landmand, der kjøber Frø af en sukkerrig.Stamme, vil altsaa have Sikkerhed for at faa et højt Næringsindhold i de Roer, han avler, Naar nu hertil kommer, at man ved Udvalget af sukkerrige Moderroer til Frøavl er i Stand til ved Nedarvning at forøge Stammernes procen- tiske Indhold af Sukker, har man altsaa herved et Middel til at forøge Roefoderets Værdi. Har f. Ex. en Frøavler ved nogle Aars Arbejde drevet sin Barres-Stammes Sukkerindhold 1 pCt. op over de gængse Stammers, vil den Landmand, der dyrker denne Barres, høste et Merudbytte af 671 Sukker pr. Td. L. — naar man gaar ud fra, at Barres giver 671 Centner pr. Td. L. — eller m!ed andre Ord. han vil have forøget sine Roers Værdi med over 30 Kr. pr* . Td. L. Der vil altsaa paa den Maade kunne tilføres Landbruget en Kilde til forøget Næringsindhold i Roefoderet, som kan* blive af stor økonomisk Betydning, idet Landmanden kan kjøbe Kraftfoder­ stoffet — Sukker — billigere hos Frøavleren end noget andet Sted. Ligesom Landmanden ved Fremkomsten af forbedrede Jlacer af Malkekøer har kunnet forøge Mælkeudbyttet, saaledes er fdet Frø­ avlernes Opgave at tvinge Ruukelroerne til at producere den størst mulige Mængde Sukker, han skal ved Tiltrækning af de mest sukker­ producerende Racer afnøde Jorden den størst mulige Fojlerværdi. De Stoffer, som Roen skal bruge til Dannelsen at Sukker, ligge gjernte i Jorden, og det maa blive Landmaudens Fordel, naar Frø­ avleren kan faa Roerne til at hente dem frem af Jorden og i sin Organisme at/ omsætte dem saaledes, at de kan blive Næringsstof for Kreaturerne. » Det har lejlighedsvis ovenfor været berørt, at der har været anstillet Undersøgelser for at bestemme, hvilken Optagningstid der var den heldigste. Ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal er der to Hensyn at tage, for det første Runkelroernes absolutn Vægtforøgelse og for det andet Forøgelsen i Indholdet af Nærings­ stoffer. Som det maaske vil erindres, blev det i sidste Aars- beretning omtalt, at der fra Begyndelsen af Oktober til Midten af November foregik en ret betydelig Tilvæxt i Størrelse. Til de Forsøg, som Foreningen i Aar har ladet anstille for at belys6 dette Spørgsmaal, blev der benyttet 8 Sorter Runkelroer. Optag­ ningen blev foretagen *2den Oktober og 1ste November, og Koernu bleve dyrkede paa Rødevejrmøllegaard ved Glostrup. 1 omstaaendn grafiske Fremstilling af Resultaterne for Næringsindholdets Ved­ kommende antyder de vandrette Linier en Forskjel af 0.2 pCt., de puukterede Kurver angive Tørstofindholdet, de fulde Kurver Sukker- mængden. Forøgelsen af Sukker og Tørstof er, som man 125

yil se, meget afvigende for de torskjellige Sorter, dog ere id, adle rigere paa Næringsindhold ved den sildige Optag­ ed ning. Det laa nær at antage, at Solvarmens Indvirkving var en ou | nødvendig Faktor ved Sukkerets Dannelse, og det maa derfor vække til | forundring, at det procentiske Indhold af Sukker er blevet større, fl­ tilmed da Roerne samtidig ere tiltagne i Vægt. Da jeg ved Om­ at talen af de tilsvarende Forsøg forrige Aar paaviste, at der var fore- ,rs gaaet en betydelig Vægtforøgelse fra Midten af Oktober til 15de er November, tilføjede jeg, at denne sandsynligvis skyldtes Optagning )S, nf Vand; Forsøgsresultaterne i Aar have altsaa vist, at dette var ar fejlagtig. re I Tab. XXIII Rubr. 1 og 2 gives en Redegjørelse for Roernes >r* Vægt ved Optagningen den 2den Oktbr. og Ilte Novbr., og man vil et se, at med Undtagelse af Long Yellow^ ere alle Sorter tiltagne i af Vægt, hvilket altsaa bekræfter Iagttagelserne fra sidste Aar. I r- Rubr. 3 og 4 meddeles Resultaterne af Kvælsto fbestemmel­ d. serne for de samme Roer. Med Hensyn til den Fremgangsmaade, af som er anvendt ved Kvælstofanalyserne, skal jeg kun oplyse, at v »Kjeldahls Methodeu er benyttet, efter at først Salpetersyren er bort­ st i skaffet, og de fundne Tal angive altsaa Protein-, Amid- og Am- r- ^oniak-Kvælstoffet, eller med andre Ord alene det næringsværdi­ i. fulde Kvælstof. Af Tallene fremgaar, at det procentiske Indhold e af Kvælstof paa to Undtagelser nær er større ved den sidste Optag- f- ^ng, det synes altsaa, som om Runkelroerne ogsaa i Henseende til D Kvselstofindhold blive værdifuldere, jo længere dp staa paa Marken. ■f £*er er maaske adskillige Læsere, som have undret sig over, at jeg °venfor aldrig har nævnet Kvælstoffet, men alene Sukkeret, naar t Talen var om Runkelroernes Næringsværdi, men Aarsagen er simpelt 1 hen den, at hvad der findes af næringsholdige Kvælstofforbindelser I 1 Runkelroerne er saa lidt, at man i Praxis kan se bort fra disse. Af Rubr. 5__6 og 7—8, hvor henholdsvis den absolute Sukker- og Kvaelstofmængde, beregnet i Pd. pr. Td. L., er angiven, vil man se, medens Sukkeret naar op til 5325 Pd. pr. Td. L., er der kun i I det højeste 91 */4 Pd. Kvælstof pr. Td. L. Dette bekræfter altsaa, bvad Docent Gottlieb har fremhævet i sin Afhandling i Tidsskriftets ?de Bind, at det var højst ubetydeligt, hvad der fandtes af Kvælstof * Boerne, sammenlignet med Sukkerindholdet.*)

> At Elvetham danner en Undtagelse i det den synes at give lidt mindre Kvælstof den Ilte Novbr. pr. Td. L. er en Uregelmæssighed, som det er v*nskeligt at give nogen fyldestgørende Forklaring af i Øjeblikket. I Rubr. 9 er givet en Oversigt over den Værdiforøgelse hos Roerne, som finder Sted fra 2den Oktbr. til Ilte Novbr., beregnet saaledes, at et Pund Kvælstof er sat til 25 Øre og et Pund Sukker til 5 Øre. Det er for flere af Sorternes Vedkommende forholdsvis ret betydelige Summer, det drejer sig om, og en Merindtægt paa 64 eller 68 Kr. pr. Td. L. af en Roeafgrøde er vel værd at tage med. Det kan altsaa paa Grundlag af disse Undersøgelser fastslaaes som sandsynligt, at jo sildigere Roeoptagningen kan fore­ tages om Efteraaret, desto værdifuldere ville Roerne være.

Centner Kvælstof Sukker i Pd. KvælstofiPd.

t pr. Td. L. i pCt. pr. Td. L. pr. Td. L. ' j

• ..

u. - X Tab. XXIII. -- S - o

a Ilte Novbr. Merudbyttet i Kr. og Øre. Ilte Novbr. Ilte Novbr. 2den Oktbr. Ilte Novbr. Ilte Novbr. 2den 2den Oktbr. 2den 2den Oktbr. ot 1 F F i a B 4 & 6 7 8 0 Oberndorfer gul .. 542 553 0.102 0.165 4398 4618 55.18 91.24 19.99 Golden Tankard .. 468 503 0.149 0.156 3903 4481- 69.73 78.47 81.0* Elvetham...... 403 459 0.170 0.185 3558 4874 68.51' 61.96 64.il Barres...... 472 503 0,093 0.033 4342 5322 43.90 66.90 j 54.75 Gulkjødet Mammuth 371 392 0.159 0.168 3680 3916 58.99 65.86 13.52 Long Yellow ...... r 449 449 i 0.122 0.157 4548 4835 64.78 70.49 18.28 Sucre b lå n e...... 406 468 i 0.188 0.181 4141 5825 47.91 84.70 68.40 Rød Oberndorfer.. | 390 484 0.149 0.029 4048 4994 58.ii 62.44 48.38

Endnu skal anføres, at der ogsaa har været udført nogle enkelte Analyser af Gulerødder, som dels have været dyrkede paa Sand­ jord og dels paa almindelig god Agerjord. Navnlig Sukkerindholdet har været meget lavere end hos Runkelroerue, hvad der vel tør siges at være stridende mod den almindelig udbredte Mening, at Gulerødder skulde være et meget sukkerrigt Foder. Endvidere er der langt større Forskjel paa den procentiske Sukkermængde og Tørstoffet end hos Runkelroer, hvoraf man kan slutte, at Suk­ keret hos Gulerødder udgjør en mindre Del af Tørstoffet, medens det modsatte var Tilfældet med Runkelroer. Gjennemgaaende synes Gulerødderne at have lidt højere Sukkerindhold paa Sandjorden. Analyserne ere imidlertid for faa, og der haves endnu ikke til' strækkeligt Bevis for Paalideligheden af den anvendte Methode til Sukkerbestemmelse, hvorfor jeg i Aar skal indskrænke mig til dissø korte Bemærkninger. * * ♦ Avlen af Stamfrø har for Rodfrugternes Vedkommende v&ret fortsat efter de samme Principper som i de foregaaende Aar. *°r første Gang var det Frø af Foreningens egen Avl, der i For- a&ret blev udsaaet. Runkelroerne vare anbragte paa Røde vejr mølle­ gård ved Glostrup. Tidlig SaaniDg, rigelig Gødningskraft og stor Afstand ere tre Faktorer, som i Følge tidligere Aars Erfaring bringe Individer, i hvilke der er nedlagt Stokløbertilbøjelighed til at 8byde Blorasterstængel første Aar. Stamfrøet blev derfor udsaaet Saa tidlig, som Jorden var bekvem; efter at Roerne vare komne op, blev der gødet med Chilisalpeter, og Afstanden mellem Planterne i R&kken blev sat til 14 Tommer. Gjennemgaaende opnaaede Roerne eii i Forhold til Aarets uheldige Vejrlig meget respektabel Ud vik­ ing, kun af en enkelt Sort bleve Roerne smaa, begrundet paa at Jorden led af Surhed paa det Sted i Marken, hvor denne Sort var ud8aaet. Gulerodssorterne vare anbragte paa Kruusesminde ved Korsør, og alle Sorter vare meget egalt og smukt udviklede. Lige- 8°m i foregaaende Aar er der saavel af Gulerødder som Runkelroer Ved Hjælp af Saltopløsningen udtaget Stamroer. Udplantningen og Behandlingen af de til Frøavl overvintrede ^°er har været den samme som sidste Aar. Som bekjendt har det 0veralt været meget vanskeligt at faa Frøet modent i Aar, og da Jo store Roer altid modne deres Frø senere end mindre Exemplarer, ar det været forbundet med særlige Vanskeligheder at faa Stam­ mernes Frø blot tilnærmelsesvis udviklet. Ingen af Sorterne har 8lvet fuldmodent Frø, det maatte høstes i grøn Tilstand, og Spire- evnen er derfor ogsaa mangelfuld. Saafremt Foraaret vil blive ^Ogenlunde gunstigt for Frøets Spiring, haaber man dog alligevel at Unn® bevare Stammerne. Til Slutning skal endnu omtales, at de Dyrkningsforsøg 111 e(l Havre og Rug, som bleve paabegyndte sidste Aar, ere fort­ e t e - Med Hensyn til Forsøgsplanen og den Fremgangsmaade, som llver anvendt ved Tiltrækningen af forbedrede Stammer, kan hen- Vl8e8 til Beretningen om Forsøgene i 1887; her skal kun anføres, ** forsøgene have været anbragte paa Kruusesminde ved Korsør, ^ zon sd al ved Taastrup og Rødevejrmøllegaard ved Glostrup. ^Ivfølgeiig kan der ikke ventes at være indtraadt nogen væsentlig Vandring med Sorterne, og naar jeg i omstaaende Tab. XXIV har givet ? bile Uddrag af Forsøgsoptegnelserne for Havren, er det ikke min ' ®mug, at dette giver et paalideligt Udtryk for Forandringer hos 8elve Stammen. Forsøgsplanen har ikke været lagt med den Tanke p1 g0(ltgjøre, hvad Indflydelse Forædlingsarbejdet har haft, og den renigang, der har vist sig hos alle fire Sorter, kan maaske lige saa 8°Jt skyldes andre Omstændigheder, f. Ex. Vejrliget el. lg. Som det vil erindres udsaas Kornet i Rækker, og for at faa et Middeludtryk for Udviklingen de forskjellige Aar er hist og her paa Stykket de Planter optagne, som stode paa 1 Alen Række; selvfølgelig er der for hver Sort optaget lige mange løbende Alen. Tabellens Procenttal ere beregnede paa Grundlag af disse Kontrolprøver. Det fremgaar af Rubr. 1 og 2, at Procenttallet af Straa, som have været over 100 Centim. høj, har været adskilligt større i 1888 end i 87, og af Rubr. 3 og 4, at ogsaa Smaaaxenes Antal i Toppen har været betydeligt større. Forsøgsoptegnelserne, der ere lagte til Grund for disse Tal, stamme fra Kruusesminde, og det skal udtrykkelig bemærkes, at Væxtbetingelserne i 1888 maa have været særlig heldig for Havren. Forsøgsstykket, som laa i Gaardens Havremark, kunde allerede paa lang Afstand kjendes paa Grund af Planternes Højde; der var mange Straa, der maalte 160—170 Centim., mange Planter havde skudt 10— 12 Sideskud, og det langt overvejende Antal Smaaax vare tre- kornede.

liStraaoverlOOl i* Smaaax i |Centim. ipCt Toppen i pCt. Tab. XXIV. s s $

3 4 Hessel Havre 3.o 69.4 15.i 64.7 Beseler do. 7.8 66.7 i 4.8 60.7 Førslev do. 0.o 69.fi 1.7 67.8 Provsti do. 1.4 65.3 6.2 48.9

Hvad Rugforsøgene angaa, skal endnu kun tilføjes, at Plan­ terne paa flere Forsøgssteder gik helt tabt paa Grund af sidste Aars strænge Vinter, og kun paa Kruusesminde og Benzonsdal holdt Planterne sig nogenlunde godt. Umiddelbart før Blomstringen begyndte, bleve alle svage Planter fjærnede, og kun de kraftigste bibeholdtes. De høstede Rugprøver bleve udsaaede i Efteraaret, og Forsøget kan saaledes ventes fortsat. Foruden de Forsøg, som have været omtalte i denne Beretning* har Foreningen i Aar haft ret betydelige Arealer under Knltur for at tilvejebringe den Samling Rodfrugter og Foderkaal, som var ud­ stillet paa den Nordiske Udstilling i September. ♦ r • ► i .

Spiringstid.

(Meddelelse fra „Dansk FrøkontroP).

HvorlæDge skal en Frøprøve ligge til Spiring? Herpaa kan der Jkke gives et bestemt Svar. Der gives Frø som Pil, der spirer fær- ^gt paa et Par Dage, og andet Træfrø, som Ask, der saa godt som |kke spirer i det første Aar. Godt Turnipsfrø spirer færdigt i 2 — 4 a&e, det meste Kløver- og Græsfrø i 8 — 10 Dage, men noget Græs­ ke1 bruger dog 20—25 Dage. For mange Frøsorter foregaar Spi- rillgen kjendelig langsommere i de første Maaneder efter Høsten end Paa et senere Tidspunkt. Begynder Frøet at blive gammelt, gjen- Vanskelighederne sig paany, og Spiringen kan da i en ube- regnelig Grad forsinkes. Uafhængig af Frøsorten faar endnu den **lere eller mindre ensartede Modenhedsgrad en afgjørende Indflydelse Paa trøets Spiringstid. Frøet af en den 28. Juli d. A. afplukket ulerodsskjærm, der blev lagt til Spiring i sidste Halvdel af Septbr., gav { 7 l)age 9 3 ^ j 15 Dage 9 9 %. Der blev ialt lagt 900 Korn, v°raf kun 9 Korn ikke spirede. En i afvigte Foraar undersøgt ^ulerodsprøve af usædvanlig godt Handelsfrø spirede i 8 Dage med 9» i 15 Dage med 8 6 %• I 6 enkelte Forsøg å 1 0 0 Korn vexlede Piringsresultatet mellem 82 og 90 %• For en middelmaadig Prøve Vl^ e Porskjellen endnu let blive en Del større. Som en meget vigtig Faktor maa endnu nævnes den Sum af arme, <]er bliver prøet til Del under dets Spiring. Denne har ^lvfølgelig ogsaa sine Grænser, som ikke tør overskrides. Disse ere j^gtmlunde ens for alle Frøsorter, men paa den anden Side vil det en vis Grad være muligt at skaffe enhver Frøsort den Sum * Varuie, som bedst vilde tjene til at fremme dens Spiring, tilmed * mindre ensartede Prøve eller det svagere Frø vil stille større ^driuger, end det mere velmodnede og velhøstede Frø. Frøkon- ro,len.maa vistnok være tilfreds, naar den kan tilvejebringe de 9 Varmegrader, der for det gode Frø give de absolut gunstigste Resultater, og heldigvis synes en god Stuevarme af 12—20 i Gj., 16° R. pr. Døgn, at passe bedst for de fleste Frøsorter. Ved Siden heraf kan da tilvejebringes en noget højere Varmegrad for de mere fordringsfulde Frøsorter. Tilbøjeligheden gaar dog stadig i Retning af at forhøje Varmegraden; saaledes er den gjennemsnitlige Stue- varme i de 4 sidste Aar stegen fra 14 til 16.2° R., og Varmen i Thermostat fra 18.6 til 22.2°. Det vil derfor næppe være muligt at give almengyldige Regler for Spiringst'den, lige saa lidt som Frøkontrollen vilde være i Stand til, selv om den kjendte dem, at tilvejebringe de absolut gunstigste Spirings-Betingelser for hver enkelt Frøsort. Der kan derfor kun i store Træk tales om den rette Spiringstid, og dog er det ingen­ lunde ligegyldigt, om en saadan kunde findes. Der staar her 2 Interesser imod hinanden, paa den ene Side Frøkontrollens og Land­ brugets, og paa den anden Side Frøhandlerens. Denne ønsker naturligen de højest mulige Spiringstal, og Frøkontrollen anmodes af og til om at lade en Prøve ligge en uforholdsmæssig lang Tid til Spiring, ct Ønske, som i saa Fald i Pegelen opfyldes, f. Ex. en Rødkløverprøve i 20 Dage. Heldigvis opnaas som oftest intet her­ ved; men det kan ikke nægtes, at middelinaadigt Frø, navnlig af langsomt spirende Græsser, kan vinde nogle Procent herved, hvilket Frøhandleren da strax tager sig til Indtægt. Frøkontrollen har i en lang Aarrække aldrig undladt at give 2 Resultater, en for den fulde og en omtrent for den halve Spiringstid, og Kjøberen vil gjøre Ret i at lægge Hovedvægten paa det sidste Spiringstal. For Frø­ kontrollen er det ønskeligt ikke at forlænge Spiriugstiden mere end nødvendigt, da det daarlige (langsomt spirende) Frø begunstiger Svampedannelse, forsinker Arbejdet og optager Pladsen for andre Prøver. Paa efterstaaende Tabel have vi samlet Spiringsresultaterne for indtil 15 Pr. af 40 forskjellige Frøsorter, alle fra de senere Aar» uden noget Udvalg af Prøverne, saa at gode og mindre gode Prøver ere medtagne. Frøsorterne ere ordnede efter deres rimelige Spirings tid, og Sammenstillingen viser, at denne vil kunne forkortes med næsten 7s> fra 10—30 til 4—25 Døgn, saaledes at den gjennemsnit- lige Spiringstid bliver forkortet fra 14.9 til 10.8 Døgn. Enkelte Hen­ syn blive dog her at tage, saaledes til Aarstiden, idet vore Korn­ sorter muligvis altid spire langsommere strax efter Høst end senere* og af Græsfrø turde det samme gjælde om Eng-Svingel og Eng' Rævehale. For Kløversorternes Vedkommende viser Erfaringen, ^ de om Efteraaret har flere haarde og færre spirede Korn end senere hen. Jfr. Nr. 7, Side 53. Spiringstid. 8 6 4 12 15 15 10 10 12 12 12 15 tid lig ere ▼edtaget. ø, Linum Hør, hybrid. Trifolium gots stolon. Agrostis y, Hordeum Byg, ioh, Pbleum Timothé, oim perenne Lolium r, Pisum Ært, Brass. Rutabaga, Fioringræs, unp, Brass. Turnips, Alsikekløver, oim tl . ital. Lolium ee Bt valg. Buta Bede, l. Rajgræs, Alm. Tri- Hvidkløver, pre, Sper- Spergel, 10 cereale' Rug,Secale grer, Bro­ Agerhejre, rpar, Avena Draphavre, økøe, Tri- Rødkløver, ldlvr Tri- Blodkløver, tl Rajgræs, Ital. ld er, Bro- Hejre, Blød vd, Triticum Hvede, gula oim repens folium u arv. mus u mollis mus rapif. incarn. folium ap rap. camp. au rap. Napus prat. oim prat. folium elatior Frøsort. ' V *> . i . • é

Cu < 10 10 10 10 10 15 15 11 10 10 10 10 10 15 10 10 © u 0 u > i. Max. Min. 15—21 12-18 10—14 14— 16 12—15 17 - 5 1 12—13 13—14 12-17 15-17 6—14 — 5 2— 9 - 6 6—13 — 13 7— 3—6 11 - 3 — 9 6— 6 6—9 — 9 6— 5— 8 6—15 6—10 6 — 17 7— 17 8— 6—11 7 - 5 8—10 H - 3 7—9 — 7 5— 5—10 6—12 8—13 — — Dage. 8

10

7.5 8 4 11.5 Gj. 5 12 11.4 8 7.5 6 8 04 73—98 10.4 13.5] 86—97 12.51 8 8.5 7 8 8.5 75—95 8 7.5 8 6 11 15 13 16 0 79-97 j 10 15 12 10 16 6 80—98 I16 15 15 12 15 5 75—100 | 15

.&

i. Max. Min. 94— 94— 100 96—100 95— 95— 100 93—99 87—93 90— 98 90—100 87—100 66— 99 65— 98 91— 99 77—94 84— 100 90—99 76— 76— 95 8 "100 68 70—98 66—98 79—96 83— 100 5 97 85— 75— 97 92—100 92—100 72—97 70—96 74— 89 48— 99 78— 98 49— 100 19—100 77— 92 70—100 18—100 Spiring.

l j Dage. Gj.

Tilvæxt. 0.5 ' ! 2 I 1 ! i ! ' ' pCt. 16 0.3 0.7 0.5 ♦ 0.7 1.8 2 1 2 2 1 1 2 2 1 1 1

Spiringstid. 15 — 25 20 12 18 16 15 20 1 : E .12 20 20 30 20 12 15 15 15 12 tidligere re d ta g e t. lpcrs prat. Alopecurus Lotus. Eng-Rævehale, ueo, Daucus Gulerod, Vicia Vikke, omn Ca* Kommen, udæg An- Rundbælg, ua, Anthox- Gulax, øgæ, Digra- Rørgræs, erdl Orni- Serradel, ljsrs Hol- Fløjlsgræs, prat. Festuca Kællingetand, enp Sinapis Sennep, ui, Lupinus Lupin, agæ, Cynos- Kamgræs, Svingel, Stivbl. Lucerne, 1 Sneglebælg, 11. ar, Avena Havre, etc duriusc. Festuca eiao lupul. Medicago agæ, Poa Rapgræs, eiao sat. Medicago Eng-Svingel, atls giom. Dactylis Hundegræs, sativa rum u lanat. cus thyllis phis anthum hps sat. thopus rs crist. urus F resort.

6 3 8 4 8 8 10 10 10 10 0 1 10 10 15 15 10 13 10 10 13 Antal Prøver. | 1

20-23 i 1 i. Max. Min. 26-31 21 13 12—14 12—16 12—13 20—27 14—16 6 2 - 0 2 12—16 10—13 15—21 16—20 14-27 10—15 15—19 14—15 10—14 12—15 11—13 13—17 14—18 15—18 13-18 13—18 15—21 15—23 10-17 1 1 - 8 11 — 8 12 — 8 10 — 6 6—8 7—10 9—14 9—13 9—15 —12 6— Dage. 8.5 Gj. 20 5 10.5 12.5 21 9 9 18.5 16.5 lO.s 12.5 8.5 11.5 7 13 11.3 15 155 22 18.5 045-98 30 20 22 20 20 11 12 19 10 16 15 13 16 14 13 12 18 17 17 5 i. Max Min. 45—96 87—94 86—92.5 67 61.6 36—79 36—76 45-98 73—92 68—96 73—94 70—96 55—97.5 65—96 55—98 98—100 96—100 48—92 41—tfl.5 52—70 88—99 86—98 8-97 8 27—99 73-92 62—90 59—89.5 76- 94 76- 36—76 69—94 47—97 45—95 69-97 53—70 85—96 28-99 47—92 37—77 72—96 12—97 11—95 :e c Spiring. 89.3 90.5 82.3 80.« 77.8 j Dage. Gj. 63 79.4 97.5 69fl 88.7 81 91.8 90.8 91.5 99.5 93.5 87 86 88.5 86.6 76.5 76.8 59.3 84 57.| 86 78 61 74 86 90 60 75 83 78 71 76 77 75 4 4 4.5 9 4 6 6.5 4 6 8 3 4 5 7 5 8 2.5 4.5 5 4.5 Tilvaxt. I 1 L. 1 \ pCt. 1.4 1.8 0.7 1.3 1.3 1.« 2 1 1 1.5 2 1.5 2 2 2 2 8 1 1 i * j . i- lL 1 r i Tabellen, som næppe trænger til nærmere Forklaring, indeholder følgende Rubriker: den rimelige og den tidligere benyttede Spirings- tid, Frøsortens Navn, Antal samlede Prøver, laveste, højeste og gjenuemsnitlige Antal Dage, laveste, højeste og gjennemsnitlige Spi- ringsprocent, saavel for en kortere som for den fuldt anvendte Spi- rifigstid, og sluttelig Procent-Tilvæxten i det mellemliggende Antal ^age. Disse Tal ville ventelig virke beroligende for dem, der maatte befrygte, at Spiringen kunde afbrydes for tidligt i Frøkontrollen, og dst vil ses, at den formentlig rimelige Spiringstid ingenlunde er kneben ansat. Saaledes er for Hundegræs Tiden ikke forkortet, skjønt Tilvæxten i de sidste 5 Døgn ikke overskred 3 Procent, den køjeste noterede Tilvæxt. For Rapgræs, hvor Tilvæxten i de sidste ^ Døgn var 1.5 Procent som Middeltal af 13 Prøver, toreslaaes en 5 k*age kortere Spiringstid.

Kjøbenhavn, d. 10. December 1889.

E. Møller-Holst.

Anm. fra Red. Da Forfatteren af ovenstaaende Artikel, paa ^rund af hans mellem Manuscriptes Afgivelse og Trykning indtrufne bød, ikke fik Lejlighed til at foretage det sædvanlige, grundige ^jsttfiemsyn, med Ændringer og Tilføjelser, som den afdøde For­ puter havde for Skik, har Redaktøren derfor kun haft Manuscrip- ^et at holde sig til. Denne posthume Artikel fra min mangeaarige Vens Haand vil ®a&ledes desværre blive den sidste af den lange Række værdifulde Meddelelser, som er tilflydt Tidsskriftet fra ham. Her er ikke Stedet ** omtale denne Mands uegennyttige, omfattende og ihærdige Ar- bejde i Landbrugets Tjeneste, men det skal dog ved denne Lej- ^ghed bringes i Erindring, at han var den egentlige Skaber af For- ening til Kulturplanternes Forbedring og af dette Tidsskrift.

E. Rostrup. Forsøg med Kløver fra forskjellige Avlssteder.

Affattet af E. Rostrup.

I Lighed med de Meddelelser jeg tidligere' har publiceret i „Landbrugets Kulturplanter4* Nr. 5 (1885) angaaende „Forsøg med Rødkløver fra forskjellige Avlsstederu skal jeg her give en Række fortsatte Iagttagelser og Undersøgelser fra de forskjellige Forsøgs­ marker, som Markfrøkontoret ogsaa senere har holdt i Gang og udvidet. Denne anden Række Meddelelser angaar baade Rødkløver og Hvidkløver.

1. Rødkløver. Trifolium pratense. De tidligere givne Meddelelser grundede sig paa Forsøg med 30 Sorter Rødkløver fra forskjellige Egne, som vare udsaaede i 1883. En større Række Forsøg paabegyudtes i 1884, idet der, lige­ ledes i Forsøgshaven paa Øresundshøj, hvis Beskaffenhed er beskreven i den nævnte Artikel, blev udsaaet 96 Rødkløverprøver fra forskjel­ lige Lande, nemlig fra Daumark (7 Prøver), Norge (5), Sverige (3), Rusland (2), Polen, Posen, Østprøjsen, Schlesien (3), Bobinen (3), Måhren (5), Galicien (3), Bukowina, Rumænien (2), Steiermark (20), Ungarn (14), Kårnthen, Krain, Italien (2), Frankrig (4), Rhiuegnene (4), Belgien, Holland (4), Provstiet, Eugland (4), Amerika (3). — Af de fra Steiermark opførte 20 Prøver var dog de 14 frembragte ved forskjellige Rensningsprocesser (Overløb, Underløb, Afblæsning, mørke og lyse Frø osv.). Prøverne bleve dyrkede i to Serier, nemlig dele fritstillede, uden Dækfrugt, dels med Dækfrugt (Havre). De fleste Undersøgelser angaaende disse Forsøg stamme fra Midten af Avgust 1884 af den uden Dækfrugt dyrkede Rødkløver, idet Bygningen af Stængel, Blade og Blomster noteredes; endvidere blev Rodudviklin- gen undersøgt i Vinteren 1884—85, baade af Prøver uden og med Dækfrugt; endelig blev en Del Iagttagelser anstillede til forskjellig0 Tider i Somrene 1884 og 1885, samt en Del af Sorterne i de ftd' gende Aar. I Foraaret 1885 bleve de fleste Rødkløverprøver stærkt medtagne af Bægersvamp, i hvilken Anledning de sildige Sorter næppe ere komne til deres Ret m. II. t. Afgrødens Størrelse, ide*1 de ellers ventelig i det andet Aar vilde have overfløjet en Del af de tidligere Sorter. Man kan som bekjendt i Almindelighed skjelne mellem Tidlig °& Sildig Rødkløver, men det mangler dog ikke paa Prøver, der danne Overgange mellem disse. Man kan, foruden den omtrent 3 Uger tidligere Blomstring hos den første Gruppe, anføre en Del &ndre Forskjelligheder mellem dem, som ere mer eller mindre frem- trædende. Fra Avlssteder i Syd- og Mellemevropa faas fortrinsvis de tidlige, fra Nord- og Østevropa de sildige. De tidlige Sorter have en mere gulgrøn Farve og smallere Smaablade, hvilke Egen­ skaber tiltage mod Syd og især ere fremtrædende hos Prøver fra Italien og Sydfrankrig, medens de sildige Sorter sædvanlig har blaa- graa Blade og rundagtige Smaablade, saaledes som Prøverne fra Norge, Sverige og Rusland. De tidlige Sorter have første Aar (uden Uaøkfrugt) flere blomsterbærende Stængler (med Dækfrugt udskydes blomstringen til næste Aar), men færre af de til Overvintring bestemte, korte Efteraarsskud, end de sildige Sorter, hos hvilke disse Efteraarsskud endvidere ere mere udstaaende, ofte tiltrykte til Jorden eller endog med Spidsen nedadbøjet. Medens de tidlige Borter ere fyldigst og højest og give størst Afgrøde det første Brugs- aar, forholder det sig omvendt med de sildige Sorter. De sildige Borter nærme sig i visse Henseender mere til den vildtvoxeude Form, Saaledes have de en længere Varighed og større Haardførhed, en Mørkere Farve hos Blomsterne og en stærkere, men blød Behaaring (8om dog ikke maa forvexles med den stivere Behaaring, der navnlig Paa Stængelskuddene optræder hos Amerikansk Rødkløver) og endelig a* de hyppigere have fyldte og stivere Stængler. Frembringelsen af lødere og hule Stængler synes dog væsentlig at bero paa en hurtig æxt og god Jordbund. Jeg skal her gjennemgaa de vigtigste Ejendommeligheder hos e forskjellige Prøver, ordnede efter Landene, hvorfra Frøet hid- røror. Særlig undersøgtes hos samtlige Prøver Stænglernes Højde føidt i Avgust), Gjennemsnitsantallet af Hoveder pr. Stængel, Be­ d rin gen , Rodens Udvikling, nemlig Længde, Tykkelse og Forgrening 1 den første Vinter efter Udsæden, baade hos Planter uden og med fckfrugt,; endvidere forskjellige Ejendommeligheder, Indblandinger, vampeangreb m. m. Da den store Mængde Talstørrelser næppe rembyde tilstrækkelig Interesse, er der ved de enkelte Sorter kun aijgivet f. oin vedkommende Organ er af Middelstørrelse, over e er under samme. Saaledes er Stænglernes Middelhøjde 18 Tom- ^ er> Middelantallet af Hoveder pr. Stængel 2,„ Rodens Længde ^ U&kfrugt viste sig i Gjennemsnit af samtlige Prøver at være * lommer, under Dækfrugt 7,s Tommer, Rodens Tykkelse (foroven) en Ihukfrugt var i Gjennemsnit 4,7 mm., under Dækfrugt 4,4 mm. De ved hvert Avlssted opførte Numre betegne de Løbenumre, d som Bedene med de forskjellige Rødkløverprøver havde. e l i I' ■ ».i , ki- i■i Danmark. 7 Prøver (58—63, 76). Stængler af Middelhøjde; ■ * h] Nr. 58 (Leire) dog en Del over Midd., kraftig og stærkt grenet. An­ i l '.'! h T ; tallet af Hoveder (3,2) betydelig over Middeltallet, enkelte Exem- * i 8 plarer med indtil 10 Hoveder, som vare klasestillede (Bjert). Rodens r Længde og Tykkelse under Middelstørrelse. De danske Prøver vare li ' i ‘. i det hele temmelig bladrige. Særlig karakteristisk var det, at de 1 I! • ♦ ^ alle havde temmelig laadne Blade, særlig Bladstilkene, undertiden 8 i vare ogsaa Axelblade og de unge Stængelskud forsynede med ud- E ' I ■ ■!Tf staaende, men dog bløde Haar, hvorved de fik større Lighed end a v de fleste andre Sorter med amerikanske eller snarere med vildtvoxende 5 tø * » Former af Rødkløver. Ogsaa de lidt mørkere Blomster og rød- a ribbede Axelblade, som fandtes hos flere af dem, minder om den I vilde Form, ligesom de ogsaa vare sildigere end de tyske Prøver. i i :‘ l De lede alle stærkt af Udtørring og fik let slappe Blade i Sammen­ fy rJ f i ligning med Planterne i de øvrige Bede. De danske Prøver vare 1 ? é ; i temmelig stærkt angrebne af Rhizoctonia. De to Prøver (58, 59) Ih ^ l S :'t : vare kjendelig fyldigere end de øvrige, især hvad Efterslætten angaar. f, <*0 Norge (Toten). 5 Prøver (71-—75) som alle lignede hinanden meget. Meget sildig Sort, som om Efteraaret staar meget lavt, med 3éi1 korte, tætte Skud og talrige smaa, blaagrønne, laadne Blade, med rundagtige. brede Smaablade. Stænglerne af Middelhøjde, kraftige, opstigende. Antallet af Hoveder paa hver Stængel lidt over Middel­ tallet, men der fandtes kun faa blomsterbærende Skud den første Sommer. Rodlængden over, Tykkelsen under Middelstørrelsen, kraf- tigst Udvikling havde Roden hos Nr. 72 (P lang og 6 mm. tyk). En af Prøverne (73) var noget spinklere og med færre Stængelskud end • '. ,i de øvrige. Enkelte vare angrebne af Rhizoctonia.

Sverige. 3 Prøver (77, 78, 96). Sildige, men dog lidt tidligere i .»■ i I end de norske. Faa mm. tykke, sammentrykte, blomsterbærende Stængler, over Middelhøjde. Antallet af de klasestillede Blomster­ hoveder paa Stænglen over det normale. Stor Bladrigdom; Bladene *- • r større end hos de norske Prøver, som de ellers lignede i Form og r", Farve. Rodens Længde og Tykkelse hos de to Prøver under Midd.; den tredie Prøve (78) havde betydelig længere (P) og tykkere (9 k I mm.), stærkt forgrenet Rod, ligesom ogsaa den overjordiske Stængt •> 14 y/• var rigt forgrenet, men dette Bed viste sig ogsaa at indeholde fjor- i y* gamle Planter. En Prøve fra Østgothland havde af alle 96 Prøver l! /¥ ", • .»ii de spinkleste Rødder. Noget blandet med Alsike. Planterne vare en Del angrebne baade af Rhizoctonia og Baegersvamp.

Rusland. 2 Prøver (19, 79). Sildige Sorter, med faa, men bøje (indtil V), kraftige, sammentrykte, glatte Stængler. Ta rige store Rodblade, som ere lyst blaagrønne, især paa Undersiden, med runde Smaablade. Stængelbladene stærkt takkede, med usædvanlig langt omskedende Axelblade. Medens den ene Sort (19; kun havde 1 Hoved paa hver Stængel, havde den anden, paa Grund af de stærkt, tildels fra Grunden grenede Stængler, mange Hoveder, gjen- aemsuitsvis 5, nogle Exemplarer indtil 15 Hoveder, ere en nogen anden Rødkløverprøve. Synes begge at være fortrinlige, a( rige Sorter, med mange, korte og tætte, udbredte Efteraarsskud. Ro en af Middelstørrelse. Bedene vare temmelig angrebne af Bægersvamp Paa Roden,

Polen. 1 Prøve (15>. Ligesom andre sildige Sorter med kor e kraftige, udbredte Efteraarsskud. Rødder over Middelstørrelse, stær g r e n e d e og trævlede. Bedet med Dækfrugt havde betydelig spinklere Rødder.

Posen 1 Prøve (16). Blomsterstænglerne over Middelhøjde, *en med temmelig smaa Hoveder. Stod om Vinteren, ligesom de forrige, med meget kraftige Stængelskud. Rødderne over Middel­ størrelse og forholdsvis tykke; de vare lige saa kraftigt udviklede i Bedene med Dækfrugt. Noget angreben af Rhizoctonia.

Østnrøisen 1 Prøve (48). Middeltidlig. Af normal Stør- 'el«e hvad Stængel og Rod angaar. Under Dækfrng« . . . “egen dog svag Bladrige i Forhold til Stænglernes Antal, tn Del ovidblomstrede Hoveder.

s . . . o PrflVftr (5 6, 17). Finstænglede, men Højden °«er Middelstørrelse; Hoveder 'ofte dobbelte. Meget

^ „ d . Planter, men Stængler« £ ■* Jr 17 stod en M S- S e to andre Prøver og al denne vare

KrT7 (36 ™ nlderr^.tr^r'Igtre, ba.de h’ad Rod " Top .»g*«'. W,ke* ”“ Mke hidrBrte ikke vare angrebne af nævnte Snyltesvamp. Bøhmen. 3 Prøver (9, 10, 51). Stængler over Middelhøjde, tykke, kraftige og talrige. Hovedernes Antal paa hver Stængel over det normale, en Del med dobbelte Hoveder; enkelte vare hvidblom­ strede (et Exemplar havde et rødt og et hvidt Hoved). Faa Rod­ blade og derfor ikke tæt Bundvæxt. Talrige (indtil 16) Efteraars- skud. Sædvanlig en kun lidet grenet Pælerod, men hos de talrige Expl. (33 pCt.), hvis nedre Del var ødelagt af Rhizoctonia, udskødes talrige Trævlerødder fra den øverste Del af Pæleroden. Enkelte Exemplarer, som synes at være af amerikansk Oprindelse, fandtes mellem dem. Nr. 51 var mere finstænglet og rigere paa Blade end de to andre Prøver.

Må hr en. 5 Prøver (7, 8, 21, 40, 41). Stængler temmelig fine, af Middelstørrelse. Antal af Hoveder normalt, en Del dobbelte. En enkelt Plante med hvide Blomster. Mange Rodblade og overhovedet flere Blade med færre blorasterbærende Stængler end de schlesiske Prøver. Bladplader temmelig store (indtil V* lange), blødhaarede. Om Vinteren havde den temmelig mange vandrette eller endog nedad krummede, 3—4" lange Stængelskud; de kraftigste af disse havde violetrøde Bladskeder. Rodadvikling normal. I Bedet med Dækfrugt betydelig svagere Roddannelse, en Del angreben af Bægersvamp.

G al i c i en. 3 Prøver (11, 12, 18). Højstænglet, med flere Hove­ der end normalt, deriblandt en Del dobbelte. Smaabladene temme­ lig smalle, med meget lys Plet. Hører til de tidligste Sorter. Pæle' roden kun svagt grenet. Havde lidt mest af Tørken. Lidt Melilotus i officiualis. Stærkt Angreb af Rhizoctonia (over 50 pCt.); de som ikke vare døde havde faaet talrige Grene fra den øvre Del af Pæle­ roden. Alle Bedene med Dæktrugt havde faaet kraftigere Rodud­ vikling og flere Efteraarsskud end de frit stillede; men de vare ogsaa forskaanede for Rhizoctonia.

Bukowina. 1 Prøve (20). Stængler faa, men over Middel' størrelse, temmelig tykke og bløde. Temmelig stor Bladrigdom, raeo Smaabladene smallere og lysere end normalt. Om Efteraaret viste sig indtil 12 korte Stæugelskud til Overvintring. Rødder stærkt udviklede, navnlig meget tykke (indtil 11 mm). De som havde staaet under Dækfrugt stode om Efteraaret ikke tilbage for de frit stillede-

Rumænien. 2 Prøver (13, 14). Tidlig. Af Middelhøjde. Temm0' lig lys af Farve. Srnaabladeue temmelig smalle, men lange (1*)' Antal at overvintrende Stængelskud normalt (d. v. s. omtr. 8). k11 kraftig Pælerod, lang og tyk, men kun mod Spidsen lidt grenet. Rod­ udvikling og Stængelskud lidt svagere under Dækfrugt.

Ungarn. 14 Prøver (1, 2, 24—34, 42). Der fandtes selvfølge- en Del Variationer kos saa mange Prøver. Tidlige Sorter med Undtagelse af Nr. 32. Stænglerne i Reglen hule og sammentrykte, ^ Middellængde eller derunder. Antal af Blomsterhoveder paa hver Stængel under det normale, meget sjælden dobbelte Hoveder. Glatte planter. De fleste Prøver bladrige; Bladene af Middelstørrelse, fæsten alle Prøver havde, mærkeligt nok, kjendelig kraftigere, sær- meget tykkere, men kortere Rødder under Dækfrugt end frit stillede. De fleste Prøver vare fri for Rhizoctonia, men Nr. 34 var ^8ten ødelagt af denne Svamp og Nr. 42 af Bægersvamp.

Steiermark. 6 Prøver (3, 4, 22, 37—39) samt 14 Prøver af rø fremkaldt ved Sortering (80—87, 89—94). Tidlige Sorter. Angler af Middelstørrelse, hule, bløde og svage, men temmelig talrige. Bladfattige i Forhold til Antallet af Stænglerne. Hoveder- Antal normalt. Smaabladene lange, 1" og derover, glatte og y$e. Kraftig Rodudvikling, baade Længde og især Tykkelse over det normale. Kun laa Efteraarsskud. Ringe Forskjel i Planternes Udvikling om Efteraaret af Bedene, eftersom de vare frit stillede . er under Dækfrugt. — Undersøgelsen af Sorteringsprøverne skal ikke komme ind paa her. Jeg skal kun anføre, at de lyse Frø- P^uver gave tidligere blomstrende og modnende Planter end det ybere farvede Frø.

^ Kårntken. 1 Prøve (23). Temmelig spinkle Stængler af Mid- ^e^ 0jde, mød færre Hoveder end normalt. Mange Rodblade i For- °^d til Stænglerne. Rodudviklingen ringere end normalt, svagt for- £r*met. Faa Efteraarsskud.

, Krain. 1 Prøve (36). Faa og meget spinkle Stængler af Mid- højde, med faa Hoveder. Temmelig mange, men smaa Rodblade, pj 8Uialle Smaablade. Rodudviklingen temmelig fattig, især hvor a°terne stode under Dække. ler *ta*leu- 2 Prøver (43, 88). Spinkle, furet-kantede, lave Stæng- hlad Smalle Axel blade og meget smalle og lyst gulgrønne Smaa- bru 6 1)00 ti(lligste af alle Sorter. For største Delen med visne hoveder midt i Avgust i det første Aar. Meget faa Efter- tødø8 Odderne meget spinkle, men forholdsvis lange. Alle- ^ første Efteraar (December) var 1/t at Planterne døde. Der var ingen Forskjel at opdage om Efteraaret, enten Planterne havde staaet med eller uden Dækfrugt.

Syd-Frankrig. 1 Prøve (70). Meget uensartet udviklet, til­ dels med høje, spinkle Stæugler, meget tidlige, med afblomstrede, brune Hoveder midt i Avgust, dels med lave Stængler og uudviklede Hoveder. Bladene glatte og lyse, Smaabladene smalle. Kronen lys lila, enkelte hvide. De til Overvintring bestemte Skud allerede saft stærkt udviklede om Efteraaret, at de næppe kunne overvintre ube­ skadigede. Angreb af Rhizoctonia.

Mellem-Frankrig. 1 Prøve (69). Spinkle og lave Stængler med faa Blomsterhoveder. Bladene glatte og lyse, med smalle Smaa- blade. Ogsaa hos denne Prøve vare Efteraarsskuddene temmelig lange. Lidt Lucerne og Kløversilke.

Bretagne. ‘2 Prøver (67, 68). Baade Blade og de unge Stæng' ler blødhaarede i højere Grad end sædvanlig hos de tidlige evro- pæiske Sorter. Nogle Blomsterhoveder hvide. Nr. 67 (Overløb) havde mange og kraftige, rigtblomstrede Stængler og faa Rodblade i Nr. 68 havde færre Stængler, men Rigdom af Blade.

Rhiuegnen. 4 Prøver: Eifel (44), Elsass (45), Rhinhessen (46)? Pfalz (47). Tidlige Sorter af normal Størrelse. Blade og Bladstilke temmelig blødhaarede, hos en Del Exemplarer saa laadne, at de havde amerikansk Karakter; disse vare angrebne af Rhizoctonia* Medens Nr. 44 og 45 havde spinkle og faa Stængler, men flere Rod' blade, havde Nr. 46 og 47 grove og mange Stængler, men ring6 Bladudvikling. De under Dækfrugt dyrkede Prøver meget svagere.

Belgien. 1 Prøve (53). Stængler af uormal Udvikling. Mang0 dobbelte Hoveder. Temmelig bladrig. Bladstilkene laadne. Noge^ angreben af Rhizoctonia.

Holland. 4 Prøver (54—57). Kraftige, fyldige og rigtbloøi' strede Planter, over Middelhøjde. Mange dobbelte Hoveder. Rod' udviklingen, navnlig Tykkelsen, betydelig over den sædvanlige. Kraf' tige, korte Efteraarsskud. De hollandske Rødkløverprøver synes ^ høre til de bedste Sorter. Lidt Angreb af Rhizoctonia forekom.

Provstiet. 1 Prøve (95). Temmelig uensartet. Stængelmass011 j overvejende, kun faa Rodblade. Enkelte Stængler vare temm0'1^ i h&arede. Rødderne spinkle. England. 1 Prøve (50) frembød ikke noget særlig anbefalelses­ værdige Den var dog temmelig bladrig, men iøvrigt uensartet, nogle Exemplarer med temmelig laadne Blade. Noget Angreb af Rhizoctonia. - Cowgrass fra England (Nr. 49) havde en kraftig Stængeludvikling og store, ofte dobbelte Hoveder, med mørkere Kro­ ner end sædvanlig, hvorved den fik Lighed med vildtvoxende Rød­ kløver, med hvilken den ogsaa stemmede overens i Henseende til Haarbeklædningen.

Amerika. 3 Prøver (64-66). Overalt beklædte med udstaaen de Haar, især de robaste, men lave Stængler; dog vare de blandede med enkelte glattere Exemplarer. Temmelig blomsterlattige, men bladrige, med iudtil tommelange Bladplader, især Prøveu Ira Kauada. Efteraarsskuddene temmelig lange og udviklede til at gaa ’interen imøde.

En anden Række Forsøg med 50 Rødkløverprøver fra forskjel- Kge Avlssteder, paabegyndtes i 1885 og 1886 paa Strandmarken ved Hellerup (dennes Beskaffenhed vil blive nærmere omtalt under Hvid- kløverforsøgene), Med Hensyn til disse Forsøg med Rødkløver skal jeK kun au føre nogle Notitser fra Avgust og September 1886 an­ gående en Del Prøver, som udmærkede sig i særlig Orad ve gyldighed og store Blade.

Holland. Der fandtes 13 Prøver. De vare alle i sidste-Hal - Jel af Avgust i fuld Blomstring, alenhøje, meget kfaftlge g prøgye ^omstrende. Nr. 9 kan betragtes som særlig typis , kelte bestod af fyldige glatte Planter, med store Blade, StnaaKi i y 8 ’« 8 •>>/ " lange og 1 “ brede. Hovederne store, maablade vare aflange, i U Jan8e 8 . . .. u . t. , og s/ « e ter Afblomstringen natten valseforme e, m * hvide *>kke. B lo tte ™ , usa-dvaulig Ij« . b l « « * . “ Idels h,,de'

, , Husland. Overordentlig kroftige, urtte, fyldige 1 - l . e U . ^

- u Z - BLdene ^ store, de bedst udviklede Smaabladebmaaoiaue 2** lange og l ‘/s alenhøj med fodlange Rodbladstilke; U P“ *ve fla Dorpat v»r over...... med fo Axelbladene usædvanlig store, brunstribede; Bladenes Sideblade sæd­ vanlig større end Endebladet, \3I4—2" lange og lVs" brede. Prøver fra Kurland havde indtil 27" lange Stængler og Smaabladene indtil !!• •M-. 2 Vs" lange og 1Vs" brede. ; u ' > >. '' 2. Ibidkløver. Trifolium repens. Denne Plante er ikke i den Grad tilbøjelig til at variere som • » Rødkløver, men dens Evne i saa Henseende har dog hidtil været ■i * I altfor overset. At der er opstaaet flere dyrkede Sorter af Rødkløver L , r \ end af Hvidkløver, er jo meget natarligt, dels paa Grund af den > førstes langt større Betydning for Agerbruget, dels paa Grund af* at den er en langt ældre Kulturplante, hvis Dyrkning her i Evropa kan forfølges tilbage til det 15de Aarhundrede, medens Hvidkløver- Dyrkningen først synes at have taget sin Begyndelse midt i forrige Aarhundrede i Holland, og tilmed kun i Engkultur; paa egentlig Agerland er det først langt ind i dette Aarhundrede, at man har anvendt den i større Maalestok. I 1885 blev der i en Strandmark ved Hellerup paabegyndt en Række Dyrkningsforsøg med Kløver og Gra*s for at iagttage disse Planters Udvikling under de særlige Forhold, som her fandt Sted- Jordbunden er muldblandet Strandsand, der hviler paa et grovere Gruslag. Grundvandet staar højt, Jorden er kun hævet 3—4' over Havet, som undertiden kan oversvømme den lavest beliggende Del af Arealet. Hvidkløveren blev her, ligesom de andre Forsøgsplanter, udsaaet i uden Dækfrugt, i Rader med 10" Afstand, saa at Planterne allerede i første Aar kom til fuld Udvikling. Trods den fattige Jordbund stod Hvidkløveren smukt og godt i den tørre Sommer 1886, begunstig^ af den fugtige Undergrund. Der var ialt udsaaet 26 Hvidkløvef' prøver fra forskjellige Avlssteder, nemlig 5 danske, 3 holstenske, * magdeburgsk, 1 schlesisk, 1 pommersk, 1 polsk, 7 hollandske, ^ engelske og 3 amerikanske, foruden 13 Sorter Handelsfrø af usikker eller blandet Herkomst. Som Gjennemsnit9udbytte af alle Hvid" kløversorterne vandtes i Grønvægt ved Afskjæring 1886 (3. August 91 Centner pr. Td. Land og i 1887 (17. Juni) 121 Centner pr. Land; men efter at denne første Slet var taget, gik Planterne næstet fuldstændig ud under den stærke Tørke, medens Rødkløveren, me sine dybere gaaende Rødder holdt sig bedre. Ved nedenstaaende Bedømmelse er der kun taget Hensyn til d0 paa en og samme Dag (23. Avgust 1886) gjorte Iagttagelser. Far** bedømmelsen ved et umiddelbart Skjøn af hvert Bed. De anfør^ Maal er Gjennemsnit af en halv Snes Maal fra forskjellige Steder hvert Bed. Angivelsen nf Blomstringstiden som „tidlig , „middel- tidlig14 og „sildig44 er sket ved at optælle de den 23. Avgust af­ blomstrede Hoveder, d. v. s. saadanne, der have nedad krummede Smaablomsterstilke med brune Blomster og tildels modent hrø, saa &t de Sorter, der havde % eller derover af „Hovederne afblom­ strede, kaldes tidlige, naar omtrent Halvdelen vare afblomstrede baldes de midlertidige, naar kun V4 derunder vare afblom­ strede, kaldes de sildige. Jeg vil gruppere Hvidkløversorterne efter Landene, hvorfra Frøet stammer, men skal dog bemærke, hvad der fremgaar af det følgende, at der meget vel kan vise sig en Del borskjel hos de forskjellige Prøver fra samme Land. De ved de e&kelte Prøver anførte Numre referere sig til de i Marken anvendte Løbenumre.

"1. Danmark. De 5 Prøver viste sig i flere Henseender noget f°rskjellige. 2 af disse (Nr. 11, Lolland, og Nr. 12) vare ganske ens °S kunne karakteriseres som sildige, iøvrigt mangestænglede, sær­ k e s kraftige, friskgrønne. Hovederne paa 30 Centimeter lange Stilke j de krybende Stængler indtil 40 Centimeter lange. Bladene over Middelstørrelse, omtrent 2 Centimeter lange og næsten lige saa brede, d>’bt udrandede (omvendt hjærteformede). Blomsterne middelstore, d* v. 8. 8 mm. lange. — To andre Prøver (Nr. 13 og 25a) vare ^ifldeltidlige og af mindre friskgrøn Farve end de to foregaaende, rigere paa Blade og Blomster, som begge vare af Middelstørrelse v- s. Smaabladene l 1/* Centimeter lange, Blomsterne 8 mm. lange), l°tnsterskafter 28 Centimeter lange, med 75 Blomster i Hovedet, enkelte Plante (især Nr. 25a) bredte sig stærkt til Siderne. — femte danske Prøve (Nr. 6a) var tidlig, faablomstret, af gul- 6^øn Farve.

2. Holsten. Af disse Prøver vare de 2 (Nr. 20 og 21) ganske 6tls- Tidlige, tuen endnu friskgrønne, af Middelstørrelse, med mange J5 8tore Blomsterhoveder paa 24 Centimeter lange Skafter og 4 °ai8ter i Hovedet. De enkelte Blomster over Middelstørrelse, 1 , entimeter lange. Bladene under Middelstørrelse, de enkelte Smaa- J?,de 17« Centimeter lange. En tredie Prøve, fra Provstiet, var dhS> gulgrøn, middelstor, uden særlig fremtrædende Egenskaber.

Magdeburg. Meget udbredte, kraftige Planter af fri8^ r^ Krve. Tidlig. Blomsterskafter 26 Centimeter lange, med 50 B »ter i Hovedet. Blade og Blomster af Middelstørrelse. 4. Schlesien. Middeltidlig. Mange Hoveder, Skafterne 25 Centimeter lange. I hvert Hoved 45 Blomster af Middelstørrelse. Bladene temmelig store, 2 Centimeter lange. / • _ « 5. Pommern. Tidlig. Over Middelstørrelse. løvrigt af nor* mal Form, uden særlige Ejendommeligheder.

6. Polen. Tidlig. Lav, men mangestænglet og stærkt grenet, smaabladet, men rigbladet. Blomsterskafterne korte, 16 Centimeter, Hovederne faablomstrede, kun 25 Blomster, men disse temmelig store, 9 mm. lange. Sinaabladene l1^— 11/a Centimeter lange.

7. Holland. De herfra stammede Hvidkløversorter synes i det hele at høre til de fortrinligste. Blandt de 7 Prøver var der dog nogle Forskjelligheder, især i Tidligheden og Farven. 3 af dem (Nr. 4, 6 og 10) vare sildige eller meget sildige (kun 1/8 til V4 af­ blomstrede), friskgrønne, mangestænglede, kraftige og storbladede. Bladene 2 Centimeter lange og brede, omvendt hjærteformede. Blomsterskafterne lave, 15—20 Centimeter lange. Hovederne mange- blomstrede — over 50 Blomster — og de enkelte Blomster over Middelstørrelse, d. v. s. 1 Centimeter lange. — Fire andre Prøver (Nr. 5, 7, 8 og 9) vare middeltidlige, gulgrønne, faablomstrede d. s. med faa Hoveder. Skafterne 20—25 Centimeter lange. Hoveder^ • med 45 Blomster. Blade og Blomster af Middelstørrelse, nog^ mindre end hos de 3 førstnævnte hollandske Sorter.

8. England. De 4 engelske Prøver vare tidlige eller middel' tidlige, af gulgrøn Farve, ret fyldige (især Nr. 1), Blade af Middel' størrelse, Blomsterskafterne lange (omtrent 30 Centimeter) med ^ —45 Blomster i Hovederne. De enkelte Blomster af Middelstørrela0, Planterne temmelig rigtblomstrende (især Nr. 3).

9. Amerika. De 3 amerikanske Prøver (Chicago) ligned0 ganske hinanden indbyrdes. De lignede paafaldende vildtvoxende Hvidkløver, og synes saaledes at være Stammer, der nylig ere brag*0 i Kultur. De ere lav- og smaabladede, med faa Hoveder, som e*e smaa, kortskaftede (20 Centimeter høje) og faablomstrede, med trent 35 Blomster i hvert Hoved. De enkelte Blomster usædvaul1^ smaa (6 mm. lange) ligesom ogsaa Bladene kun ere omtrent 1 Cea9 *11 meter lange. 25 ! Blandt de talrige i 1888-89 paa Øresundshøjs Forsøgsmark, i ilse. 1 god Lermuld dyrkede Hvidkløverprøver fra forskjelhge Avlssteder, var der navnlig en Sort, som i ganske særlig Grad maatte tiltrække 8ig Opmærksomheden, nemlig: ior- | *i Italiensk Hvidkløver, som i alle Henseender er en Mod- i ii lætning til den med Rette daarlig renommerede italienske Rødkløver. tiet, Den nævnte Hvidkløversort fra Nord-ltalien udmærkede sig i den ter, Drad ved sin Fylde og Størrelse, at Bedene i lidt Afstand mere Blig ignede kraftige Rødkløver end Hvidkløver. Efterfølgende Notitser Meve optegnede den 21. September 1889, paa hvilket Tidspuukt der kndtes Bede af denne Plante af Udsæd, baade fra 1888 og 1889, nes »g begge stode lige fortrinligt. Bladene havde Dimensioner som der ellers ere ukjendte hos Hvidkløver, idet de udvoxede Smaablade lem Iselve Bladpladerne) hos de fleste Planter havde en Længde at o af- Centim. og en Bredde af 3—3*/* Centim.; enkelte af Smaabladene ide. liavde endog en Længde af 5*/i Centim. og en Bredde a over ide. Centim. Samtidig maaltes endel Blade af de bedst udviklede gode g0' ‘lanske Hvidkløversorter, hvis Smaablade i fuldt udviklet Stand van­ ver dede fra 1 7 ,-2 7 * Centim. lange og l 1/. - * 1/* Centim' brede; ver »»an gjennemsnitlig sætter den italienske Hvidkløvers Smaablade til v. « have en Diameter af 37* Centim. og en almindelig god Hvid- ru# kløver til en Diameter af — højst regnet — 2 Centim., bliver hele 3CTøt healet af et af de tredobbelte Blade hos Italiensk Hvidkløver 29 Q-Centim., medens det tilsvarende Areal hos en alminde ig v’( kløver bliver 97, □-Centim., eller med andre Ord: Italiensk Hvh - el' kløver har over 3 Gange saa store Blade som en Dansk Hvidkløver el' bladformen varierede iøvrigt som sædvanlig saaledes, at 40 ^viklede Blade (o: Smaablade) ere mere kredsrunde med 00' Pids, de senere mere elliptiske, med større Læng e eD ’ Ju*te eller med meget svag Udranding; hele Randen er 6 ' Rafterne som bære Hovederne ere omtrent 30 Centim. ,lauj e ’ ^ de ^hovederne 3 Centim. tykke, medens de hos de aImindelig^■ H d- d« . løversorter kun ere omtrent 2 Centim. tykke. n a e ,te ‘ n°gle Hoveder, der undersøgtes i saa Henseende, varierede fra 90 ;re ir s . 1 * - j r * g0£ lig ’*? ri««Ug 1 Centim., siddende paa »wdsnnhg lange (ointr. ti' I'll|l

Om de her i Landet i de senere Aar udførte Arbejder til Forbedring af Landbrugets Kulturplanter. Indledning til Diskussion ved Repræsentantmødet d. 13. Decbr. 1889 ved Chr. P. Jacobsen.

I. Det er først i de sidste 15—20 Aar, at Arbejdet for en For- bedring af Landbrugets Kulturplanter her i Landet har begyndt at organisere sig, og først i de sidste 5—10 Aar at det har begyndt at samle sig under fastere Former til planmæssigt Forædlingsarbejde. Op* rettelsen af Dansk Frøkontrol (1871), Markfrøkontorets Virksomhed (siden 1872), og P. Nielsens Virksomhed i Ørslev ydede de første Bidrag til Organisationen; Stiftelsen af Forening til Kulturplanternes Forbedring (1876) og denne Forenings Virksomhed, Arbejdet for Produktionen af fint Maltbyg, det danske Landhusholdningsselskabs Maltbygudvalgs og Hvedeudvalgs Virksomhed, Oprettelse af Forsøgs' stationen i Tystofte med Filial i Askov, disse sidste Virksomheder baarne frem af det Kongelige danske Landhusholdningsselskab og ligesom vor Forenings Virksomhed muliggjort ved større Bidrag fr* Statskassen, dette turde i korte Træk være de væsentligste Led 1 den antydede Organisation. II. Det anførte Arbejde • har naturligt grupperet sig i 3 Re^ ninger, sigtende til: 1) Forbedring af vore Kløver- og Græsmarker, 2) Forbedring af vore Roestammer gjennem rationel Roefrøavb 3) Forbedring af vore Sædarter. I alle 3 Retninger har Udgangspunktet for Arbejdet og GangelJ i samme i det væsentlige været ens, nemlig: 1) gjennem sammenlignende Dyrkningsforsøg at lære at kjefld® de Varieteter og Stammer, der dyrkes her i Landet og 1 i vore Nabolande; 2) derefter at gjøre Udvalg blandt de bedste af disse og søg6 deres Dyrkning udbredt, og / 3) endelig atter ved rationelt Udvalg af de bedste Individer de bedste Varieteter og Stammer at skaffe Sorterne rene forøge og fæstne deres værdifulde Egenskaber med særlrø Hensyn til den vigtigste af disse: Ydeevnen. For Græsmarkens Planter er man ikke naaet ud over de to

Stadier, for Roernes og Sædens Vedkommende er man inde ( i 3dje, og gjennem Hvede- og Bygudvalgets Arbejder er man ikke alene naaet godt frem i Klaring af de foreliggende Spørgsmaal, men ogsaa til Frugtbargjørelse deraf i Landbrugets store Praxis. III. Til Arbejdet for Kjendskabet til og Forbedring af Græsmarkens Planter har særlig E. Møller-Holst gjennem Dansk Frøkontrol, p. Nielsen og Markfrøkontoret ved deres hoisøgsvirk- s°mhed, hver paa sin Maade, ydet Bidrag. Denne Virksomhed er 8aa vel kjendt i denne Kreds, at jeg ikke her skal opholde mig yidere derved. Jeg skal kun anføre, at Opmærksomheden^ for P. Nielsens Virksomhed er naaet vidt ud over vort Lands Grænser °g ad de af ham anviste Veje optaget i vore Nabolande. Naar jeg anfører Markfrøkontorets Forsøgsvirksomhed ved Siden af denne, 8aa er det selvfølgelig ikke for at stille dem som sideordnede ^one de beskedne Midler, der i Markfrøkontorets rent private Virk 8°mhed kan haves til Raadighed og dens deraf begrænsede Omfang Udelukker dette - , men jeg finder Anledning til at gjøre opmærk­ som paa den særlige Stilling, som Markfrøkontorets Forsøgsvirk­ somhed indtager: paa den ene Side i mangesidig Berøring med Ondets Produktion af og Handel med Frø af Græsmarkens Planter, °g paa den anden Side i ikke mindre stærk Berøring med vort W d s Producenter og Forbrugere af Frø og Sæd, har Kontoret Ad- fang til at faa et Materiale til sin sammenlignende Forsøgsvirk­ somhed, f. Ex. til Oplysning om Avlsstedernes Betydning, til at finde årlige Varieteter og Stammer og sikre Kilder for disse o. s. v., Jo* ikke let ad anden Vej vilde kunde opnaas. Markfrøkontorets 0r8øgsvirk80mheci har derigjennem paa flere Punkter, baade over or f ,0ver og Græs, som for Roer og Sædekorn, ydet Pioneertjeneste de andre større Forsøgsvirksomheder. - At Virksomheden for °rbedring af Græsmarkernes Planter ikke er naaet u de ^ første Stadier er begrundet i Forholdenes Natur da rø- ^ af Kløver og Græsfrø kun hidtil er drevet efter en ™ s r* D. J'wlestok her i Landet. Forening til Kulturplanterow Forbedri g T efter Evne ydet Støtte til de »maa og spredte Tillob, der S ** iden Retning. Det vierdifnldeste Bidrag er ogsaa ber ydet f >' Nielsen ved de Forsøg med Frøavl af Kløver- og G resa,er *» k « udført i Ørslev i Aarene 1 8 )7 -7 8 og 1879-80, om hvdk

S Mli*e Meddelelservi Mil n o i ai Tf foreligge lrH I iHfcf n il fra (t hans — Haand . vor Forenmg ‘idsskrift--n t t , og som afgive - • den sikreste- i __Kildp. Kilde, der der kan kan søges søges til, naart* n £ ** ØU8ker Oplysning om de Frømængder, der under forsp il g e°rho'd kunne forventes ved Frøavl af Græsmarkens Planten I 7**' Sammenhæng bør ogsaa særlig anføres den ftV f de PSræs, der af afdøde Inspektør Buus indførtes paa en J r,u6 Sø, og den af Entreprenør Jørgen Larsen paa Ga drevne Frøavl af Eng-Rævehale, der begge udføres paa rationel Maade og yde Produkter, der staa meget væsentlig over, hvad der i andre Lande præsteres af disse Frøsorter, og af hvilke der aarlig udføres betydelige Kvanta. I Kolindsund er der ligeledes i de senere Aar begyndt en rationel Avl i det Større af Engsvingel. IV. Arbejdet for Forbedring af vor Rodfrugtavl er særlig taget op af vor Forening. Grundlaget for Foreningens Virksomhed paa dette Omraade var givet ved det Arbejde, der før Foreningens Stiftelse i den Retning var ydet af forskjellige, blandt hvilke særlig Gartnerne Bøgh og Wendt bør nævnes, ligesom det bør anføres, at den bedste Stamme af Roer, der dengang fandtes her i Landet, Barresroen, var udviklet paa Landbohøjskolens Forsøgsmark under Prof. B. S. Jørgensens Ledelse. De anførte 3 Mænd vare blandt vor Forenings Stiftere — og det var derfor naturligt, at vor Forening fra første Færd særlig kom til at tage sig af Rodfrugtavlens Forbedring, særlig gjennem en rationel Frøavl, der i E. Møller-Holst havde en nidkjær Tals­ mand, hvis Initiativ og Arbejde ogsaa de første større Udstillinger af Foderroer under vor Forenings Ægide skyldes — afholdte paa Landbohøjskolen i Efteraaret 1876 og i Tivoli i Efteraaret 1878 —' ligesom han har Æren af, at disse Udstillinger ligesom flere senere, igjennem Beskrivelser og Tegninger af de typiske Former af de ud­ stillede Roer have faaet blivende Værd. Som yderligere Grundlag for Foreningens Virksomhed kom saa hertil Markfrøkontorets sammenlignende Dyrkningsforsøg med Roer, Forsøg med Vægtfyldebestemmelse og Stamfrøavl. Paa dette Grund­ lag er Arbejdet ført videre af vor Forening, der i 1885 antog L* llelweg til Leder af dens derhenhørende Forsøgsvirksomhed, efterat han ved at deltage i Arbejder paa Markfrøkontorets Forsøgsmarker og ved Rejser i Ind- og Udland havde sat sig ind i denne Sag- Hans Virksomhed har alt fremskaffet grundig Oplysning om tter® væsentlige Punkter i vor Rodfrugtavl, hvorom udførlig Oplysning foreligger i Foreningens Tidsskrift. — Foreningen har ikke stilis sig til Opgave at tiltrække nye Sorter, men arbejdet paa at forbedr® de almindeligt benyttede Sorter gjennem rationelt og stræugt Ud' valg, og ved dette ogsaa taget Sigte paa Næringsindholdet, særlig Indholdet af Sukker, som dette kan ske ved Vægtfyldebestemmels®r og Analyse. Herved er Forædlingsarbejdet, særlig for Runkelroern®» ført saa vidt frem, at man er godt inde paa det 3die af de anførtø Stadier i Forædlingsarbejdet: ved rationelt Udvalg af de bedst® Individer i de bedste Stammer at skaffe Sorterne rene, og at forøge og fæstue deres værdifulde Egenskaber med særligt Hensyn til de® vigtigste af disse: Ydeevneu, og det baade med Hensyn til Kvantitet °g Kvalitet. Dette er imidlertid et Arbejde, hvor Fremgangen ikke sker i Spring, hvert Aar lægges kun lidet til, hvad der er indvundet de foregaaeude Aar; det tager derfor Tid, lør der naaes saa vidt, at Resultaterne kunne føres ud i den store Praxis, men vi vente, at naar der om et Par Aar naas saa vidt, vil det ogsaa vise sig at give gode Frugter. Paa flere Hold arbejdes der i samme Retning udenfor vor Forening; ved dette Arbejde er der tiltrukken et Par uye Sorter, der fortjene at anføres, nemlig den af P. Nielsen, ys tofte, tiltrukne røde, flaskeformede Runkelroe, der udmær er sig ved en fortrinlig glat og smuk Form og giver et meget stort Ld- bytte, og de af Erhard Frederiksen, Nakskov, tiltrukne oc er u er^ roer, der med et respektabelt Masseudbytte har givet 50 p t. mere Sukker pr. Td. Land end den anførte yderige lystofteloe. For Tiltrækning og Udvikling af en dansk Sukkerroe er er a de danske Sukkerfabriker, ved Erhard Frederiksen, ar ej e me dygtighed og Held — som det var fremstillet ved den nordis e Landbrugsudstilling ifjor — saa ogsaa paa dette vidt fremskredne Kulturomraade er Arbejdet taget alvorligt op herhjemme. Jeg har havt særlig god Lejlighed til, gjennem Markfrøkontorets sammenlignende Dyrkningsforsøg, at følge Arbejdet for 01 e unge vore Foderroer og at sammenligne vore forbedrede Stammer m Ldlandets bedste, og jeg glæder mig ved at kunne udtale, at d^n Retning er en meget kjendelig Fremgang herhjemme i e se Aar, og at vi ere godt paa Veje til at komme paa Si en a Læremestre i Skotland. Naar de Forædlingsarbejder, som vo ening nu har under Hænder, give de forventede Frugter °£ ‘ 1 Praxis, er det end ikke noget forfængeligt Haab, at vi p

J ws.gsarbi.jder til Avlens Forbedring O gså* >•" " ^ ^ (orw l. °ret8 Arbejde dannet Grundlaget. I l ® me(] ilt e d e Kontoret en Række sammenlignende DyrkmugsfcØg “ye tyske, engelske og amerikanske Kartoffelsorter, < er Æggende Erfaringer fra .le nævnte Lande maatte antages at besadde ^»entlige Fortrin for de ældre almindelig d/ r^ede ’ n ^deevne, dels i Velsmag og Sorter ..*r fordeltes til disse Forsøg over 200000 8 Karto p . "f 5500 Jordbrugere i alle K«M' Ue “fl Vta og Wngsresultater ind..mled«. og bearbejdede. |,.a ^ Jesultaterne offentliggjorde, i Landmands-Blade. Bene ^ nyere Tids bedste Kartoffelsorter spredte over hele Laudet, g for og Fremgang i denne Kultur ere bievne kjendelige Følger. Og- saa vor forening har deltaget i dette Arbejde, dels ved at foran­ stalte Undersøgelser af Sorternes Stivelseholdighed, og dels ved at udføre selvstændige Forsøg under Ledelse af Docent Samsøe Lund, særlig med engelske Sorter og med Export til England for Øje; Resultaterne af disse Forsøg findes meddelte i Foreningens Tids­ skrift. De anførte Arbejder gav I. L. Jensen Initiativet til Under­ søgelser om Kartoffelsygdommen og hvorledes den bekæmpes, ved hvilket grundigt udførte Arbejde der er ydet et væsentligt Bidrag til Fremgang i Kartoffelkulturen. V. Sædarterne, der spiller en saa dominerende Rolle i vor Plantekultur, har indtil de senere Aar nøjedes med den Forbed­ ring, der kunde opnaas ved Kastning paa Loen af Saasæden og ved Sædvexel i Ny og Næ, ved hvilken sidste man søgte at skaffe sig Saasæd fra Nabo-Gaarde, i enkelte Tilfælde ogsaa fra andre Landsdele, hvor Sæden holdtes nogenlunde ren og gav gode Fold. Enkelte fremmeligere Landmænd indførte fra Udlandet nye Sorter, der, naar de viste sig fordelagtige, bredte sig i videre Kredse, men som oftest efterhaanden udartede, og enkelte Sorter, f. Ex. Provsti- Rug og skotsk Byg bleve nogenlunde regelmæssig indførte gjennem Kjøbmænd. Saaledes stode Sagerne til i Begyndelsen af Halv­ fjerdserne, da Markfrøkontoret optog Sædekorn som fast Led i sin forretning. Ved Rejser og gjennem sine Forbindelser i de forskjel- lige Egne af Landet skaffede Kontoret sig Oplysning om og knyttedø Forbindelse med Gaarde, hvor der produceredes særlig fortrinlig Sæd af de forskjellige Sorter. Den fremragende Produktion skyldtes dels særlig gode Jordbunds- og Driftsforhold, dels tillige Brugerens særlige Interesse for Sædproduktionen, hvorved enkeltvis bestemte gode Stammer vare udviklede eller indførte gode Sorter akklimati' serede og holdte rene; som saadanne skal jeg fra den Tid særlig fremhæve Bygget fra Lerchenborg og Frederiksdal, Campinerugø*1 fra Hotmansgave, Bretagnerugen fra Brattingsborg, Grenaahavren fra Hessel og Øhavre fra Førslevgaard. Ved at virke for Udbredelsen af saaledes udsøgt Sæd, ved rationel Rensning og skarp Sortering a* samme, ved at indføre gode nye Sorter til Forsøg og særlig ved i 1S7J at indløre og virke for Udbredelsen af Square-head Hveden, bidrog6* der væsentlig til at vække Opmærksomhed for Forbedring af vor6 Sædarter. Denne rettedes ganske naturlig først paa vore vigtigst Sædvarer til Export: Maltbyg og Hvede. Ved Initiativ af Brygg6fe og Bygexportører optoges først Maltbygproduktionen til Behandl)*1#’ ved Initiativ af Møllerne optoges Hvedespørgsmaalet. Ligesom begg0 indlededes ved Diskussioner i det kongelige Landhusholdninga*0’' skabs Møder, saaledes blev det ogsaa Landhusholdningsselskab6^ der optog og gjennem de af Selskabet nedsatte Maltbygudvalg og Hvedeudvalg udførte de Dyrkningsforsøg, gjennem hvilke de rejste Spørgsmaal skulde klares. Ved Bidrag af Statskassen og ved betydelige Ofre fra de Gaarde, hvor Forsøgene have været instal­ lerede, har Forsøgene kunnet udiøres efter en forholdsvis betydelig Maalestok gjennem en Aarrække (Maltbygforsøgene optoges i 1880, Hvedeforsøgene i 1882), og ved dygtigt Arbejde af Lederne af disse Forsøg — Erhard Frederiksen begyndte med Maltbygforsøgeue, disse ere førte videre og ligesom Hvedeforsøgene udførte af Chr. Sonne - er der baade for Maltbyg og Hvede opnaaet Klarhed over de væsentligste Sider af Produktionen og navnlig Dyrkningen af Malt­ byg heri Landet har derigjennem gjort kjendelige Fremskridt. Hertil bar ogsaa bidraget de af de samvirkende sjællandske Landbofor­ eninger foranstaltede aarlige Udstillinger af Maltbyg og Hvede fra alle Landets Egne, med en Bedømmelse af Fagmænd. Naar man sammenligner den Uklarhed, som den Diskussion, der indledede disse Arbejder, bar Vidne om, med de tydelige Svar, Foi- søgene have givet paa en hel Række for Produktionen væsentlige Spørgsmaal, saa faar man Øjet op for, hvad der ved disse er vunden i grundig Forstaaelse af Sagen, og naar man ser paa den Saasæd, f. Ex. af de forskjellige Hvedesorter, der nu kan faas gjennem Hvede- ndvalgets Kulturer, rendyrket, efter Korn af udsøgte Ax, saa er ^ette et ganske andet Saamateriale, end man kjendte tidligere, der fuldt kan staa ved Siden af og i visse Retninger overgaar, hvad 'ler leveres af forædlet Saasæd fra ansete Kilder i Udlandet. Vort Sædekorn vinder derfor ogsaa Aar for Aar Anerkjendelse i Udlandet, *aa dette trods høj Fragt og høj Told hvert Aar møder med anse­ lige Bestillinger af dansk Saasæd. 1 dette Efteraar har Mark rø- kontoret exempelvis udført c. 2000 Tdr. Sædehvede. Ifjor sammensmeltedes Hvede- og Byg-Udvalget ti et, og bejdet gaar for Fremtiden ud paa videre at udnytte det alt in - vundne Materiale og særlig at søge yderligere forædlet e or er °8 Stammer, der ved de udførte sammenlignende Dyrkningsforsøg vist sig som de bedste. Den egentlige Produktion af foræ e Saasæd i det større overlades derimod til det pnvate Initia iv pa I^arde, hvor Forholdene særlig begunstige en saadan Pr0^ kt^ - Vl ville altsaa faa særlige Sædekornsgaarde for Renavl af de gj ne* Udvalg forædlede Sorter og med stadig Adgang til Fornyelse a* Stainsæd fra F'orædlingskulturerne. . { Ved denne Virksomhed er en planmæssig oræ ^ ,0re Sædarter altsaa indledet her i Landet for Byg«et® g æ(] *ns Vedkommende. De øvrige Sædarter: Rug, Havre og p H^go Erfaringen fra vore Nabolande turde love et 1

152

lige saa lønnende Udbytte, naar Arbejdet for dem tages op paa til­ h svarende Maade, ere i det væsentlige forblevne upaavirkede af den h anførte Forsøgs- og Forædlingsvirksomhed, og vor Forening fandt di da, at den ifølge den Opgave, den har stillet sig, og som er udtrykt le i deus Navn: „Forening til Kulturplanternes Forbedring", var nær- mest til at tage Forædlingsarbejdet op for disse Sædarters Ved­ ei kommende. hi De indskrænkede Midler, Foreningen raadede over i Forhold k< til den Opgave, den alt havde under Hænde, gjorde det imidlertid Si nødvendigt at begynde smaat, forventende, at større Pengebidrag fra di Staten vilde kunne opnaas, naar det paabegyndte Arbejde kunde 8f fremlægges og dets Fortsættelse og Udvidelse krævede dette. Som K Indledning til dette Forædlingsarbejde overdrog Foreningen L. Hel- fr weg med fire bekjendte gode Stammer af Rug og Havre at foretage t o Forsøg efter Hallets System: ved fortsat Udvalg af de bedste Korn si af de bedste Ax af de bedste Planter at opnaa en Forbedring af Pi disse Stammer, hvilket Forsøg nu er fortsat igjennem 3 Aar. Sam' K tidig overdrog Foreningen mig at indlede orienterende, sammen' t o lignende Dyrkningsforsøg med de bedste Sorter og Stammer af Rug 0 og Havre, indsamlet her i Landet og fra vore Nabolande. Disse A Forsøg ere udførte i de 2 sidste Aar og som Grundlag er benyttet 83 det Materiale og den Erfaring, der er indvundet ved MarkfrøkoU' at torets Forsøg med disse Sædarter i foregaaende Aar. Iaar er der se arbejdet med 54 Prøver af Rug og 97 Prøver af Havre. Derved er fa naaet saa vidt, at det kræver mere Arbejde baade til Udførelse d selve Forsøgene og til Bearbejdning af det indvundne Materiale, enr 1 Tidsskrifter, Meddelelser og Aarsberetninger og savne tildels Be­ iar i arbejdelse. — Vor Forenings Tidsskrift kunde afgive passende Sted . ir ^°r Samling af alt herhenhørende Materiale. ee Jeg finder Anledning til at henstille, om det ikke turde være jjt ^0l*maalstjenligt at virke for, at Tidsskriftet „Landbrugets Ku tur Sauter sættes i Stand til at samle og bearbejde alt, hvad der hidti jr bragt frem om det heromhandlede Forsøgs- og Porædlingsar Jeide, og at der virkes hen til, at de forskjellige Virksomheder paa 0l*8øgs- og Forædlingsomraadet vedrørende vore Kulturplanter her efter afgive deres Meddelelser til Publikation i dette. \

Et Par Meddelelser fra „Dansk Frøkontrol“.

1. Silke. Ed Rettelse er foretaget i Frøkontrollens Hoved-Skema, hvor Rubriken Silke er forandret til Kløversilke. Anledningen hertil var den, at vi i nogle Prøver have truffen Nælde-Silken, Cuscuta europaea, som maa anses for en tilfældig Indblanding og ikke farlig for Kløveren. I 1 Tilfælde have vi derfor troet at burde rette vor Ana­ lyse og skrive 0 Kløversilke, hvilken Indblanding Partiet ikke maatte indeholde, i Steden for, som oprindelig sket, at skrive x Silke, som dog i Ukrudtslisten nærmere var betegnet som Nælde-Silke. I et andet Tilfælde var der givet en Prøve Attest for 0 Kløver­ silke, skjønt der i Affaldet var funden Hoveder af Kløversilke, men med aldeles umodne og ikke udviklede Frø. I en ny Prøve, indsendt fra Kjøberens Side, fandtes dog ved Siden af de samme umodne Hoveder et Par Kløversilkekorn, saa at Prøven dog ikke kunde kaldes ganske silkefri.

2. Tøndevægt. Med Henvisning til Bemærkningen herom i Frøkontrollens Aars* beretning for 1887—88 (Th. Linds Boghandel), S. 38, er med inde­ værende Frøaars Begyndelse følgende Rettelse foretaget i Bestem' melse af Tøndevægten. Forandringen vil dog kun gjælde saadanne Frøsorter, der ved Sammenligning af Frøkontrollens Vejninger med tilsvarende Vejning af Heltønde paa Marktrøkontorets Paklofter i de 3 sidst forløbne Aar have vist overensstemmende Afvigelser, idøt Frøkontrollens Vejning har givet enten for høje eller for lave T*1- Som Følge heraf vil Tøndevægten blive fo r h ø je t med 10 Pd. i°x Gulax, 8 Pd. for Draphavre, 6 Pd. for Eng-Rævehale, 4 Pd. i°r Agerhejre og 3 Pd. for Alm. Rapgræs. Den vil blive form indske med 10 Pd. for Kamgræs, 8 Pd. for Hør, 5.§ Pd. for Alsikekløve 5 Pd. for Hvidkløver, 4.6 Pd. for Rødkløver, Humle-Sneglebælg, Kom' men, 4 Pd. for Lucerne og Rundbælg, 3.5 Pd. tor Serradel. Sandsynligvis vil Opgivelse af Tøndevægt tra D’hrr. hrøavler og Frøhandlere ogsaa fremtidig være velkommen tor t røkontroll011 Hj emmeavlen af Frø i 1889. (Meddelelse fra Markfrekontoret ved C hr. P. Jacobsen).

Frøavlen herhjemme har givet en fortrinlig Kvalitet, men i det i e e mindre Kvantitet end i foregaaende Aar. Af Kløverfrø avles der lidt, mest af sildigmodent Rødkløverfrø, af hvilket flere Smaapartier bragt i Handelen fra Lolland. Forsøg med Avl efter Udsæd af Bra- *nter Frø ere faldne heldigt ud; Udbyttet har været godt, det avlede po af fortrinlig Kvalitet o g det har bevaret Stamfraets karakteristiske Vjiabitus. i Hvor man lægger sig efter Avl af tidligmodenttidlii Rødkløverfrø, y . man sikkert med størst Fordel kunne anvende denne særlig gode apietet. Af Hvidkløverfrø har de gode danske Stammer givet baade en re Kvalitet og et større Udbytte, end hvor tysk Frø er anvendt til Ud- u. Da danske Stammer baade give større Foderafgrøder og ere mindre til ^or Svampeangreb, maa det meget anbefales, at disse benyttes pøavl, fremfor de usikre Stammer af tysk Frø, der ofte anvendes, jjj ^et danske Græsfrø har iaar været af en enestaaende fortrinlig Kva- ’ hvad Kornets Udvikling, Farve og Condition angaar, hvortil det tørre ^ 8t- og Bjærgningsvejr særlig har bidraget; det er imidlertid en væsen t l i g jjy .Ve(^ en Del af vor Græsfrøavl, at Frøet ikke holdes rent, men meget ^Pptgt fremkommer blandet med andet Frø: Engelsk Rajgræs blandet ttejre; Italiensk Rajgræs, Eng-Svingel og Agerhejre blandet med Raj- da^ °8V*’ hvorved navnlig en fordelagtig Afsætning til Udlandet hemmes, fori ette’ Daar der skal opnaas de højere Priser, som vor Produktion betinger, y .anger rent Frø. Vi have gjentagende paatalt dette Forhold, og anvist denT at a^hj®lpe denne Ulempe, ligesom vi hvert Aar have ydet Bidrag 11 v®d at tilbyde rent Frø af kjendte gode Stammer til Udsæd til Frøavl. v*r **,andt de almindeligt avlede Frøsorter har Rajgræsset navnlig kUnet af 8j®lden god Kvalitet. De for dette opnaaede Priser har dog brita V*ret Iave’ l?rundet paa en særdeles rig og god Høst i Stor- m*rk r*"’ der fra Efteraaret af udbødes til meget lave Priser. Dot er udel At der * de rajgræsproducerende Egne herhjemme næsten lige*Ukkende avles Engelsk Rajgræsfrø, da dog Italiensk Rajgræs giver aa ®*°rt Frøndbytte og betales med bedre Priser. ogSaA Kng-Svingel havde iaar i Tyskland kun givet en simpel Høst; Der v Amer,*ka havde et mindre Høstudbytte og en mangelfuld Kvalitet. dan8k dor^or fra Efteraaret af stærk Efterspørgsel fra Udlandet etter Priaer som for tunge og rajgræsfrie Kvaliteter opnaaede gode gra>8 Størsteparten af Høsten var dog saa stærkt blandet med Raj- iebe\ ^en ikke egnede sig til Export, men fandt let Afsætning i af Saisonen til stigende Priser til Hjemmeforbruget. Ogsaa for Agerhejre har der iaar været Efterspørgsel fra Udlandet; baade fra Tyskland, Skotland, Sverige og Finland er der iaar indløbet Ordres. > ! Med den lille Høst førte dette til en stærk Prisstigning for denne Frøsort, der henimod Saisonens Slutning naaede 50 pCt. og derover. — I Ager­ r- - , .. -S}* hejren har der iaar i mange Produktioner vist sig megen Brand, saa man maa have Opmærksomheden henvendt paa ikke at anvende brandet Frø til Frøavl. $ -u '- ^ Eng-Rævehale har iaar givet en ualmindelig rig og god Høst, i' og da det samme har været Tilfældet i Finland, blev Tilbudet større end Efterspørgslen. Prisen har derfor iaar været væsentlig lavere, 20—25 pCt., end i foregaaende Aar. Almindelig Rapgræs har givet en normal Høst af sjælden god Kvalitet, Prisen paa denne Frøsort har holdt sin tidligere Højde. AfHundegræs og Draphavre avles der kun ubetydeligt her­

< 1 • hjemme; de enkelte Smaapartier, der iaar ere fremkomne, have gjennem- gaaende udvist en fortrinlig Kvalitet. Af Strandsvingel er der i de senere Aar avlet enkelte Par­ tier, der ere solgte til Udlandet til forholdsvis høje Priser. I det sidste Par Aar er denne Frøsort tilført fra New Zealand i saa store Kvanta* at Prisen er sunken fra 70—80 Øre til 25—30 Øre pr. Pd. Af Marehalm og Hjælme er der paa Bornholm indsamlet enkelte Smaapartier, der have fundet let Afsætning til Udlandet til gode Priser. Af Gul Sennep er Avlen rigelig, men en Del Frø er bjærget mindre heldigt under det fugtige Vejr sidst paa Sommeren. * ? Kommen har givet en god Middelhøst. Som Exempel paa Betydningen af, at der anvendes gode Stammer til Frøavl, skulle vi * meddele følgende: Gaardfæster R. Lolk, Bækkehave, Taasinge, har 1 mange Aar avlet Kommen. For en Del Aar siden anmodede vi ham om at anstille sammenlignende Dyrkningsforsøg med Kommen fra forskjeb lige Avlssteder, hvortil vi skaffede ham smaa Frøprøver. Blandt disse viste en Prøve hollandsk Kommen sig som den bedste, og det af denne avlede Frø har han siden udsaaet og iaar deraf avlet saa meget, at han, foruden til sin egen Udsæd, har 100 Pd. at afgive til andre, der kunne ønske at benytt® denne Stamme til Avl. Om sin Avl iaar skriver Hr. R. Lolk til o»: i „Den hollandske Kommen havde jeg saaet i 4 Rækker, 30 Tin* It brede og 285 Alen lange, midt i Marken; den gav 209 Pd. renset Frø* 4 Rækker af min egen Kommen, 2 paa hver Side af den hob landske, samme Bredde og Længde, gav 1351/2 Pd. renset Frø. Herefter vilde jeg paa hele Marken, 8 l/ 2 Td. Ld., have avlc* 6138 Pd. Kommen mere end jeg fik af min egen Kommen, hvis Je& havde havt det hele besaaet med hollandsk Frø. Regnes Frøet i høstet Tilstand til 16l/2 Ore pr. Pd., vilde det have betalt sig for mig* rundt regnet, at give 10 Kr. pr. Pd. Saakommen, naar jeg kunde hav® faaet denne af den givtige hollandske Sort, istedenfor at benytte min egen* Avlen af Roefrø har paa Grund af Sommerens Tørke givet mindre Udbytte end forventet, men Kvaliteten er gjennemgaaende goCl' Runkelroerne have givet størst Frøudbytte, meu Høsten ble* noget besværlig ved den fugtige Eftersommer, der ogsaa ofte har pfta virket Frøets Farve. Den stærke Fremgang i Avlen af G u lerodsfrø, der i de f°rø* gaaende Aar har været tilstede, synes at være aftaget noget iaar P** Grund af de stærke Svampeangreb, der flere Steder ifjor totalt ødelag Høsten. Ogsaa iaar har Svampen været almindelig i Frøstykkero^ men det varme, tørre Vejrlig har hemmet dens Udvikling, saa den ** • jaar har voldet større Tab. Gulerodsfrøet er iaar fortrinlig udviklet, og bvor der er anvendt fornøden Omhu ved Bjærgningen, af god Spireevne. Avlen af Rutabaga og Tn mips frø er i stadig Fremgang, og ,aar er der af flere Sorter avlet mere, end Hjemmeforbruget har kunnet °ptage, uagtet Udbyttet pr. Td. Land har været mindre end i foregaaende Aar, paa Grund af, at Planterne under Sommerens vedholdende Tørke kun udviklede faa Sideskud og Insektangreb foranledigede mange svange Skulper. Frøet er iaar af særdeles god Kvalitet, Turnipsfrøet for flere borter dog mere smaakornet end normalt. I nedenstaaende Tabel er anført Analyser af det Frø, som Mark- rekontoret iaar har fordelt til Frøavl.

Analyser af Frø fordelt til Frøavl i Foraaret 1889.

Frarensning. rs ! . £ Ph, i g -1 • g 1 C >G v 1 g g s

1 1 pCt IpCt; pCt I pCt, pCt ^*dkløver Nr 0, tyskj I 65 0 ...... 225 I 2.21 O.07 11*8 i Li |97.osi 9 7 + 2 1 Sneglebælg. do- Nr. 00, hollandsk, i I ■ - 90 0 ...... 226 1.96 0.i3 i O . 7 7 ! 0.6 i98.5 89+111 do. i ; l i ^idkloverNr.O, dansk,I I 95 0 ...... 280.4 0.s« O.5 |0.2 | O.95 |98.35| 95+5 Sneglebælg og Ti- mothe. ^'m°the Nr. 0, dansk,! i s 45 ø ...... 154.8 0.39 0.05 *0.2 I 0.10 199.651 99 Rapgræs. Rajgræs Nr. 000,J dansk, 18 ø. . .1 104.« 2.0« 0.15 ! 0 ‘ 0.15 |99-7. 1 98 Blød Hejre. ; i tal. Rajgræs Nr. 0,1 ! dansk, 27 ø . ... 86.3 j 2.21 0 1 0 ; O.25 |99.75 97 Rajgræs uden Stak 40.i %• «ttndegr8>3 Nr. 3, ameJ ! Rapgræs. nkansk, 65 0 . . 66.8 ; O.90 0.1 ; 0 ; 6.9 193.0 98 D&-Svingel Nr. 0, j dansk, 60 0 . . . . 97.6 2.oo l.o j 0 ■ 0.26198.75 97 Rajgræs, Hunde­ græs. raPhavre Nr. 0, tysk, i i .. 85 ©...... 49 6! 2.46 0 ; 0 : 8-85 |91.i5| 98 i I m- Rapgræs Nr. 1, KnæbøjetRævehale. dansk, 135 ø... 105.« 0.« O.3 3 ! 0 ; 3.34 §9 6 .33) 98 "8-Rævehale Nr. 0, rt Red Svingel. dansk, 85 ø.... 40., 0.92 0.4 o i-i 2.4 95

Alm. Rapgræs. 9.60 0.6 o 10.2 |S0«2 99

53.. o 1.15 {98.6 100 Rajgræs og StivbL 2.oi 0.25 Svingel.

***■&& s? ,„' 2 40 o o O . 5 {99.5 ; 95 Dyrkningsforsøg med Kløver, Græs og Rod­ frugter. (Meddelelse fra Markfrøkontoret ved Chr. P. Jacobsen).

1. Dyrkningsforsøg med Kløver og Græs. Som en Fortsættelse af de i nærværende Bind af „Landbr-Kult.* Side 86 givne Meddelelser om vore Forsøg med Kløver skal her med­ deles Resultater af de i 1888—89 anstillede Forsøg, Det skal kun be­ mærkes, at de tidligere paa Strandmarken ved Hellerup udførte Forsøg nu ere henlagte til Strandmarken ved Charlottenlund. Jorden er her ligesom ved Hellerup almindeligt Strandsand med ringe Muld-

Tab. 1. Dyrkningsforsøg med Rødkløver 1888—89.

Christiansholm, Strandmarken, Oresundshøj, mager Sandjord. Mosejord i god Kultur. god Lermuld.

Udsaaet Maj 1888. Udsaaet Maj 1888. Udsaaet Maj 1888.

Gren vægt, Grønvægt, Grønvægt, Ctr. pr. Td. Ld. Ctr. pr. Td. Ld. Ctr. pr. Ta. Ld. Frøets Avlssted. 4> ►* © I* t h M ,-H MjU _-i oO j j cS <§>« s 3" McO aoø 'M 1 cS £ c v2 S I oo 2 ja < < • - > © co oo S i ^ * s 1 i s Danmark----- 4 134 69 127 330 Norge, Toten 1 , 87 73 59 219 4 1114 i 75 189 148 42 172 862 8verige...... 8 101 57 83 241 1 i 126 105 231 1 1206 39 245 490 Rusland...... 2 68 66 111 245 4 123! 95 218 1 182 31 155 868 Pommern----- 7 73 41 67 181 Holsten...... 1 84 38 70 192 Holland...... 1 77 66 108 251 1 123: 80 203 i; 216 66 233 61* Kchlesien . . . . 8 74 41 58 173 3 1 85* 81 166 1 ! 136 58 1 190 884 R&hmen...... 2 70 36 59 165 1 126, 74 200 2 I 195 I 65 200 460 Måhren...... 4 64 42 68 174 2 1 93 75 168 2 149 66 429 Rhinen...... 1 67 35 70 172 Ungarn...... 3 64 44 72 180 England...... 2 51 47 57 155 Bretagne----- 1 66 56 63 185

indhold og har i Aarenes Lob kun modtaget meget ringe " ningstilforsel, saa den kun giver tarvelige Kornafgrodor. UndeI" laget er i 1 — 2 Fods Dybde grovt Grus, der i storre Dybde hvil®J paa stærkt sandblandet Blaaler. Skjønt Jorden ligger lavt, 6 —7 ^ over daglig Vandstand i Sundet, maa den dog betegnes som ‘f holdsvis tor, fordi Forsogsstykket langs den ene Side fra Strandvej«1' ned mod Stranden begrænses af Voldgraven omkring Cbarlottenlui> 9 fortet, hvis Vandspeil staar c. 6 Fod under Forsogsstykkets Overflade* Medens de tidligere Meddelelser fra Hellerup Strandmark gav en Antyd­ ning af, hvilke Klover- og Græsarter der give det bedste Udbytte paa lavtliggende Strandmarker, hvor Grundvandet staar hojt, saa give de her meddelte Forsøg Fingerpeg om, hvilke der bedst trives paa mere tør Strandjord. I Tabel 1, Rubrikerne 1 — 5, er anfart Afgrøden af Rødkløver, odsaaet i Foraaret 1888 i Rækker med 10 Tmrs. Afstand mellem Rækkerne og uden Dækfrugt. Til Jævnføring er anført Afgrøden af Rrøver fra flere af de samme Avlssteder, udsaaet paa tilsvarende Maade paa Mosejord ved Christiansholm (Rubr. 6—9), og paa god lermuldet Jord paa Øresundshøj (Rubr. 10—14). Da Forsøget omfatter Prøver fra de vigtigste Avlssteder, kan det tillige supplere den i Aarsberet- 11 ingen ifjor meddelte Forsøgsrække til Vurdering af Avlsstedets Betyd- ning. De sildigmodne Sorter have paa Strandmarken givet et mærkeligt hojt Udbytte, og særlig alle fire danske Prøver. Den hollandske Rød­ kløver har, ligesom Tilfældet var ved Forsøget paa Hellerup Strandmark, hgeledes vist sig alle andre tidligmodne Sorter langt overlegen paa den mere tørre Sandjord; det samme er Tilfældet paa god lermuldet Jord, 1 mindre Grad paa Mosejorden. For Hvidkløver var Sommeren for tør paa Strandmarken; med sine mindre dybtgaaende Rødder har den ikke kunnet hente den nødvendige hUgtighed fra Undergrunden; den stod godt i Foraaret, men gav kun €n tarvelig Afgrøde; i 2 Afskæringer den 5/s og 7/s gav 2 Prøver gennemsnitlig 90 Ctnr., 3 Prøver Alsike gav gjennemsnitlig i 2 Af­ bæringer 185 Ctnr. Grønvægt pr. Td. Land. Efter 2den Afskæring var Eftergrøden ringe baade af Hvidkløver og Alsike. I mindre tørre har Hvidkløveren givet ganske gode Afgrøder paa Strandmarken ved Hellerup, som meddelt ifjor, medens Alsiken ikke trivedes vel der. Almindelig Kællingetand, der ved Hellerup i 1887 gav 257 Ctnr. Grønvægt i 3 Afskæringer, har i det tørre Aar og paa den mere tørre ond ved Charlottenlund iaar kun givet 139 Ctnr. Grønvægt pr. Td. Ld. en fortjener dog at anvendes paa tilsvarende Bund, da den efter de jdtil gjorte Erfaringer er mere varig her end baade Hvidkløver og Al- 8lke- Paa Mosejord gav den ifjor 375 Ctnr. Grønvægt, det dobbelte af en Middelafgrøde af Rødkløver paa samme Jord, og paa lermuldet Jord den 402 Ctnr., medens Brabanter Rødkløver, afskaaret samtidig, gav d6° Ctnr. Grønvægt pr. Td. Ld. - Vi maa derfor fremdeles anbefale oenne Plante til Engudlæg og varige Græsgange. Prisen, der tidligere har været 2 å 3 Kr pr $T, kan iaar noteres til 125 Øre pr. ft. n Græsserne have iaar paa Strandmarken ved Charlottenlund, udsaaet »amme Maade som Rødkløveren, i 3 Afskæringer: 7/si /s og /10, følgende Afgrøder pr. Td. Land: 4 Prøver Engelsk Rajgræs gjennemsnitlig 259 Ctnr. Grøuyægt. 5* - Timothe - 208 3 ~~ Hundegræs 326 3 — Engsvingel 464 2 310 — Draphavre 380 1 Guldbarre — 1 — Eng-Rævehale 435 1 S t a k l ø s Hejresvingel — 381 1 — Strandsvingel 374 1 ~~ Alm. Rørgræs 141 , n a a , M*.keligt er det h o j e Udbytte af Eng-Rævebaie o g E n g s v m g e denne Bund. Paa tilsvarende Jord ved Hellerup med U g vandet nærmere, var Afgrøden ved 3 Afskæringer i 1887 for Engræve­ hale 240 Ctnr., Engsvingel 270 Ctnr., Draphavre 370 Ctnr. og Hunde­ græs 230 Ctnr. Grønvægt pr. Td. Land, medens Strandsvingel gav 478 Ctnr. og Alm. Rorgræs 378 Ctnr. For disse to sidste og navnlig for Rørgræsset er altsaa den fugtige Bund mest passende.

Tab. 2. Dyrkningsforsøg med Timothe 1888—89.

*. . Uds&aet Foraaret 1888 Uds. Foraaret Udsaaet Foraaret 1887 Oresundshej. 1888Strandmar­ Christiansholm. Lermnldet Jord. ken. Sandjord. Kult. Mosejord. ______- -c Ctr. Grenvægt Ctr. Grenvægt Ctr. Grenvægt pr. Td. Ld. pr. Td. Ld. pr. Td. Ld. Freets

Freets

Avlssted.

Avlssted. 1889. afskaaret afskaaret afskaaret afskaaret afskaaret afskaaret afskaaret 1888 — 89. — 1888 2 2 Juli 1888. 13 13 Juni 1889. 11 11 Juni 1889. Udbytte Udbytte 1889. Samlet Udbytte Samlet 7 7 August 1889. Samlet Samlet Udbytte 15Septbr. 1888. 31 31 August 1888. 29 Septbr. 29 Septbr. 1889. 1888. 1 Samlet Udbytte 1 \

i s 8 4 6 8 7 8 9 10 n 18 18 Dansk, prima 281 149 92 241 472 168 35 203 Dansk, prima 140 140 280 do., do. 176 144 109 253 429 168 35 203 do., do. 137 122 250 do., do* 211 148 111 259 470 182 35 217 . do., do. 123 108 281 do., do- 211 158 109 267 478 186 42 228 do., do. 133 116 249 do.. do. 195 166 105 271 466 20C 53 253 do., do. 119 126 245 do., do. 211 126 109 235 446 200 35 235 do., secunda 105 88 198 do., do. 200 136 136 272 472 193 35 228 Svensk, prima 130 129 259 do., secnnda 185 136 81 217 402 147 42 189 do., do. 140 126 266 Svensk, extra 184 154 131 285 469 203 53 256 do., do. 128 108 231 do., prima 203 152 89 241 444 147 53 200 do., do. 128 108 281 do., secunda 125 114 105 219 344 130 42 171 do., secunda 112 95 207 Russisk, prima 197 144 87 231 428 217 59 276 Finsk, prima 140 126 266 Såchsisk, do. 212 152 83 235 447 185 42 227 Canadisk, do. 123 108 231 do., do. 205! 140 94 234 439 186 42 228 Amerik., do. 105 91 196 Canadisk, do. 165' 114 96 210 375 185 39 224 do., do. 109 94 208 i

I Tabel 2 er givet en Oversigt over en Række Dyrkningsforsøg med Timothe, radsaaet paa samme Maade som ved de tidligere anfør*6 Forsøg med 10 Tommers Afstand og uden Dækfrugt. Jordens BeskaffeI1' hed er tidligere beskrevet: Lermuldet Jord paa Øresundshøj, tør Sand' jord paa Strandmarken ved Charlottenlund og god Mosejord ved Christians- holm. De Prøver, der ere mærkede secunda, vare almindelig g°^e Handelsvarer med høj Renhed og god Spireevne, 92 — 96 0/q, men noge* mørke i Farven. Den svenske Prøve, mærket extra, var det smukkes*0 svenske Timothefrø, vi nogentid have set, svarende til de bedste af d® danske Prøver. Som Tabellen udviser, har Kvaliteten givet sig e meget kjendeligt Udtryk i Afgrøderne. Det danske og svenske Frø givet de bedste Afgrøder, det amerikanske staar væsentlig tilbage, 11160 giver dog saa respektable Afgrøder, at det kommer paa Siden af secu*1 1 Kvaliteter af evropæisk Frø, og som vi andensteds have udtalt, fordi altid er rent, maa foretrækkes for urent secunda Frø. Planterne en Fro fra de forskjellige evropæiske Avlssteder afvige ikke meget fra bv®r andre i Udseende; Planterne efter amerikansk Frø ere mere lysegrønne, have kortere Ax og noget smallere Blade, og disse følge ikke saa højt °P ad Straaet, som hos de evropæiske.

Tab. 3. Dyrkningsforsøg med Lucerne. Øresundshøj 1888—89.

• Uds&adt Maj 1888. Udsaaet Maj 1889. 1-3 » *6 gf h S ig •1—t CL e-8 Frøets »i• CL~ afskaaret tc 4> afskaaret S' > i * é ~ . L$ g £ Avlssted. P* n •p . < eø M O 3 >/, |!< S 3« “/• Vt "/t i 4/9 P "Il */io S, « « 89 89 89 89 ◄ 89 89 89 ^ i—t !i Cø Ctr. Ctr. r ; eø Ctr. Ctr. Ctr. i Ctr. □Q Ctr. m 3G i t ...... 2 200 123' 34 ! 75 102 334 3 120 67 98 285 Ungarsk...... 1 196 154 | 23 93 96 366 2 111 67 87 265 J; °Tdfransk...... 1 175 126 | 30 70 108 334 2 90 61 82 233 ' Huisk...... 4 175 116! 31 89 111 347 4 76 62 82 220 j^ovence...... 2 175 103 i 31 73 107 314 3 90 49 81 220 Italiensk.. 1 179 109 | 28 84 96 317 1 150 82 104 336 Tabel 3 giver en Oversigt over Dyrkningsforsøg med Lucerne, ud- f°rt paa Øresundshoj i 1888/89. Der er prøvet Frø fra de Avlssteder, hvorfra dette som Regel bringes i Markedet. Da Forsøget kun omfatter Aar, kan det ikke give afgjørende Svar paa Spørgsmaalet om, fra hvilket Avlssted man rettest skal tage Frø af denne varige Foderplante. *'«Hene pege dog i Retning af, at de nordlige Avlssteder ogsaa her hve de bedste, og de vise ialtfald Lucernens store Ydeevne,^ at den i 2

2. Dyrkningsforsøg med Roer.

a-Æ rs - 'isr 4 r ^ sammenlignende Forsøg, vi i 1889 have udført Forsøgene udførte efter samme Plan som i foregaaende Aar meddelt, og skuli derfor her kun anføre, at der ved Bestemmelsen af typiske Roer er et »trængere frem end i tidligere Aar, dels fordi de typiske Former årenes Lob ere bievne skarpere bestemte, og dels fordi man har ’ « Fordringerne i den Retning af Hensyn til Frøavlen maa st.Ues *t, naar Stammerne skulle holdes rene og føres fremad For hver er der altsaa vedtaget en bestemt Form; enhver Afvigelse tra >e’ *om det uøvede Øje slet ikke opdager naar Roen e r « «

’ lidt for kort, eller den ikke har Tykkelsen P ^ det rette , den spidser for hurtigt til nedefter, eller ikke er bred nok * Jer. at den ikke kan regnes for typisk. Naar dertil kommer, "hver Afvigelse i Roens eller Bladstilkenes Farve, A y g Tab. 4. Dyrkningsforsøg med Runkelroer.

Sammenligning mellem Sorter og Stammer, Christiansholm 1889. • • i

• • . Ih

O Ih Middeltal af 3 Marker Ctr. Ctr. pr. Td. Ld. Roernes Roernes Vægt i Middeltal Middeltal af ;24 Marker o Farve Afvigende Gjennemsnitsvægt

% % % % ° % af Bladstilke, i

i S 8 4 6 e 7 S 9 10 u 12

Elvetham, skotsk...... 0 4.o 8.2 0 0 25.9 I9e 1.84 671 663 586 do., dansk...... O.e 3.i 3.i 0 0 31.9 16.9 1.99 708 697 541 do., Stamfrø...... 0 2.8 2.o 3.6 1.6 43.9 17.2 1.99 732 Long Yellow, dansk.... 0 11.8 2.8 6.8 13.o 16.9 22.3 1.71 675 658 550 Rød Oliven, t y s k ...... l.i 5.i 0 9.i 74.8 23.8 11.7 1.90 643 631 551 do, dansk...... O.s 1-6 O.e 7.i 16.i 25.o 14.4 2.00 684 do., Stamfrø . . . 0 0 0 6.7 6.7 45.8 11.9 2.60 758 Barres, d a n sk ...... 0 4.x 0 9.i 5.6 20.8 16.4 2.06 708 696 060 do., Landbohøjskolen . 0 8.2 0.7 5 2 10.4 36.6 20.o 2.80 689 do., Stam frø...... 0 5.2 0 4.8 3.8 39.« 13.6 2.28 757 Golden Tankard, skotsk . . O.e 1.8 0 18.1 1.9 15.5 14.o 1.64 601 644 515 do., dansk . . 0.7 1.0 0 10.1 4.7 26.4 11.4 1.88 617 do., Stamfrø. 0 1.8 0 4.6 4.6 35.i 10.7 1.86 623 Eckendorfer, t y s k ...... 0.3 2.7 0.8 10.2 9.o 23.7 10.8 2.06 761 do., dansk...... 0.« 7.7 0 6.4 12.8 37.4 9.o 2.82 815 740 590 do., Stamfrø . . . 0 2.2 0 2.2 7.4 44.1 10.6 2.66 i 836 Yellow Globe, skotsk . . . 0 2.4 0 23.6 24.1 14.7 10.o 1.99 751 677 do., dansk . . . 0 0 0 10.2 20.8 23.2 8.2 2.08 !800 527 Wroxton, skotsk...... 0 0 O.e 20.6 17.o 18.8 14.6 1.96 1 762 686 507 do., dansk ...... 0 0 O.e 16.6 SO.e 11.2 j 13.i 2.06 | 784 Golden Globe, skotsk . . . 0 0 0 18-1 24.8 22.6 13.4 1.90 I 747 662 446 do., dansk . . . 0 0 0 2.8 6.8 46.61 11-9 2.08 667 Rød Oberndorfer, tysk . . O.e 0,e 0 3.2 3.2 I 30.4! 20.o 2.30 | 808 686 559 Gul do., do. . . 0.e 0 0 2.9 u 34.6 j 26.7 1.84 713 642 638 Gul M&mmuth, dansk . . 0 3.9 4.4 5.o 1.7 1 14.4 124.8 1.70 678 621 Lang hvid Kæmpe, do. . . 0 15.9, l.i 1.1 o i 27.3 j 20.6 2.80 , 898 737

Hals eller Rodgrene, selv om Formen iøvrigt tilfredsstiller, ligeledes gj^r< at den udskydes, saa vil man forstaa de forholdsvis lave Tal for typisk6 Roer, med hvilke selv gode Stammer fremtræde. Naar Barresroen fr* Landbohøjskolen, der, som Tallene ogsaa udvise, er en af vore m®flt formtro Stammer, kun fremtræder med 36 pCt. typiske Roer, saa eT dette en Maalestok for Bedømmelsens Strænghed paa dette Punkt. Varietetsforsøget Tab. 4 Rubrik 1— 10 er udført paa Christian«' holm paa lavtliggende, let, muldet Jord i god Gødningskraft, Roero® dyrket paa tlad Jord med Afstande 20 x 10 Tm. — I Rubrik H ør anført Middeltallet for Udbyttet iaar fra Christiansholm, Slagslunde Skjoldgaard, og i Rubrik 12 Middeltallet fra Forsøgene i Aaren® 1883—88. Som særlig fremtrædende skulle vi anføre, at de runde F01** mer iaar have givet et forholdsvis stort- Udbytte, og at Topvægten for alle Sorter er forholdsvis lille, ligesom det bør fremhæves, at 6 danske Stammer gjennemgaaende vise sig bedre end de fremmede. ** Jævnføring have vi tilføjet Dyrkningsresultatet med Prøver af det Sta10 som anvendes i vor Hjemmefrøavl, udsaaet Side om Side med de andre Frøprøver. Tab. 5. Afstandsforseg med Runkelroer.

Boernes Vægt i Ctr. Merudbytte i Ctr. paa de pr. Td. Land. mindre Afstande.

Slagslunde. Skjoldgaard.

S8

Sorternes Navn S* 1 1 i T3 X g x S- o g r—1 2* r lj c O

Slagslunde 1889. Slagslunde S c* •73 Skjoldgaard 1889. Skjoldgaard 16 X 8 -T-24 X 12 X 816 -T-24 Skjoldgaard 1889. Skjoldgaard rej Pi S , i i 2 3 4 6 0 7 8 9 10 11 19 7 Elvetkam, skotsk . . . 671 '719 611 637 48 26 40 $8 8 do., dansk . . . 698' 747 634 687, 49 53 45 181 82 * h°ng Yellow, do. . . . 656; 668 636 636 i 12 0 161 110 71 10 Bød Oliven, do. . . . 657 675 592 .578! 18 -5-14 163, 164 83 ti Barres, do. . . . 691 !690 679' 697| -hl 18 181 80 76 18 Tankard, skotsk 644 1695 613 !7101 725 51 97 112 85 167 i 102 la Kckendorfer, dansk . . 638 ;793 679 698 758 155 19 79 1561 134 109 14 Yellow Globe, do.. . . 620 670 573 695 878 50 122 205 101;136 123 16 JJ^oxton, skotsk.... 609; 684 623 '677; 815 74 ! 54 192 76 | 117 103 16 ^°lden Globe, skotsk . 576 682 581 690 735 56 109 154 140 111 17 Kød Oberndorfer. tysk 622; 683 543 6521 61 109 104 91 18 Gul do. do. . 617 639 530, 639 22 109 32 2 2 j 46 24 do. Mammuth, dansk A 589 601 573 !609 12 1 36 i I ^*ang hvid Kæmpe. do. B 645! 658 672; 653' 131--5-19 ! I 1-5-3

‘aa •orskjeliig Afstand, udfort i Slagslunde ved Viksø og paa Skjold- Taard ved Charlottenlund. I Slagslunde var Jorden dyb Muldjord paa ;lerlag af sandblandet Ler, godet med 30 Læs Staldg. til Koerne. °rtrugt i efter gø(]et prak. Paa Skjoldgaard var Jorden lermuldet, fjorden 12 Tm. med Lerunderlag. Gødningskraften middel, til l(,erne gødet med 200 H Superfosfat og Latrin. Roerne dyrket paa ad Jord. Tilsvarende Forsøg ere tidligere udførte ved Lyngby 1887 * P** Kødevejrmollegaard 1888, fra hvilke Forsøg Merudbyttet er an- >rt i Rubrik 10 og 11, ligesom Middeltal for Merudbyttet af alle 4 °r8øg ere anforte j i|u5rik 12. Den tørre Sommer har ikke været heldig for T Forso^ dog viser de smaatoppede Sorter et ret betydeligt Mer- y * « paa de mindre Afstande, der med 16 X 8 " paa Skjoldgaard r de runde engelske Sorter nan op til 150 a 200 Ctr. pr. Td. Land. i Varietetsforsøget n.ed Gulerødder, Tabel 6 , er udfort paa Chn- ..aLnsh°lm, samme Jord som Runkelrueforsøget. Med Hensyn td Ku- ken for typiske Rødder gjælder det for Runkelroerne derom anførte. Naar Stensballeguleroden trods den Omhu, der ^ endes ved at ud Frørødderne, fremtræder med saa laa typis saa er dette foruden det anførte begrundet i, at. de"' JL ’ J A f 8siK cylindriske Form, forenet med den Længde o g ejei|i ’ Af,“umpning, der maa forlanges for denne Rod, er vansk g fastholde. Redderne have enten Tilbøjelighed til at nærme sig Kegle- formen eller til at blive for korte, og derfor giver denne Sort saa faa typiske Rødder, skjønt Rubriken for Afvigelse i Form og Farve viser, at Stam­ merne ere forholdsvis rene, og for en almindelig Betragtning ville de heller ikke staa tilbage, men snarere overgaa de andre Sorter i Egalitet, Tab. 6. Dyrkningsforsøg med Gulerødder. Sammenligning af Sorter og Stammer. Christiansholm 1889

£ • • Sorternes Navn • o>*4 P< r . a> U . og i M o S* Avlsa ted. S CO • s ~ <*+ .r- ! a 3 s i o P P % 1 .© •o> Afvigende Afvigende i Form eller ”Z* 'S % % Farve. % % Revnede Rødder. o" o % Typiske O Rødder. Røddernes Vægt i*Ctr. pr. Ld. Td. pr. Vægt i*Ctr. Røddernes ; Wbite Belgian, skotsk, Nr. 1 ...... 0 2.1 1.5 7.1 17.5 0.41 460 497 do., ty s k ...... 0 2.i 1.0 6.2 20.i 0.48 460 do., dansk...... 0 3.6 1.5 1.5 20.8 0.48 473 Hvid, grønh. Kæmpe, skotsk, C ...... 0 1.8 1.9 0.6 31.8 0.64 637 1 Champion, skotsk...... 0 4.2 2.i 2.5 21.1 0.68 547 456 do., dansk Nr. 2 ...... 0 3.4 l.i 0 27.5 0.70 613 408 do., Stam frø...... 0 1.6 2.8 0 33.8 0.70 597 Saalfelder, tysk Nr. 3 ...... 0 7.2 2.8 7.8 18.2 0.44 467 405 Vogeser, firansk Nr. 4 ...... 0 1.0 1.0 1.0 34.9 0.61 702 449 Jo., dansk...... 0.4 1.8 1.8 0.8 31.8 0.57 723 Stensballe, dansk Nr. 5 ...... 0 4.4 2 .i 1.0 19.o 0.41 520 35S do., Stam fre...... 0 0.7 2.2 0.2 20.7 0.40 548 James, skotsk ...... 0 0.8 2.4 4.o 27.« 0.48 538 e ■ do. dansk Nr. 6 ...... 0 2.7 5.8 3.9 31.8 0.43 602 493 do., Stamfrø...... 0 1.7 3.2 0.7 46.7 0.45 600 1 • Middeltal for 1887. Vogeser viser iaar samme Forhold, som ved tidligere Forsøg, den bedre modstaar Tørke end de øvrige Sorter. Den hvide Kæmpe, C, som vi ifjor fordelte, da Champion fitøP op, har givet et stort Udbytte. Champion hævder i Forsøget sin Plads som en af de bedste og er det1 Fodergulerod, der i alle Retninger mest fortjener at anbefales. — De dansk0 Stammer ere ogsaa for Gulerøddernes Vedkommende de fremmede overlegn0. Forsøgene med Rutabaga og Turnips ere ligeledes udførte pa* Christiansholm paa samme Jord som Runkelroe- og Gulerodsforsøgene* Aaret var ikke særligt gunstigt for Rutabaga og Turnips, og det til F°T~ søget med disse benyttede Jordstykke, skjønt ensartet i Beliggenhed Overflade, viste sig noget uensartet paa forskjellige Strøg ligeoverfor Tørken* Indflydelse, hvad der har havt en forstyrrende Indflydelse paa Udbyttet, hvi ket særlig gjælder for Bangholm og de faste Sorter af Turnips, der ha*0 givet et for lille Udbytte, medens Ny Bronze-Top og Green Globe fremtræ 0 med for store Udbyttetal, sammmenlignet med foregaaende Aars Middelt* ^ Af denne Grund kunne vi ikke tillægge Tallene for Udbyttet * de forskjellige Sorter større Betydning; for de enkelte Sorter indbyrde^ der have havt lige Vilkaar, f. Ex. de anførte 3 Prøver af Bangho de 3 Prøver af Yellow Tankard osv., maa vi betragte Tallene som paftlideh£e* F 165

I saa Henseende skulle vi anføre, at der af Bangholm var ud- saaet 13 Prøver jævnsides, 2 skotske og 11 danske, der alle forholdt sig paa samme Maade. De 12 Prøver (Prøven af Stamfrøet ikke med­ ie t) gave fra 400—489 Ctnr., i Gjennemsnit 460 Ctnr. pr. Td. Land. Af Bullock havdes 6 Prøver, 3 skotske og 3 danske, Udbyttet var 453 487 Ctnr., i Gjennemsnit 473 CtDr. pr. Td. Land. AfYeJlow ankard havdes 12 Prøver, deraf 1 skotsk. Udbyttet var, Stamfrøet !fcke medtaget, 400—587 Ctnr., gjennemsnitlig 489 Ctnr. pr. Td. Land. Forsøgets Hovedhensigt var at sammenligne de forskjellige Prøver * hver Sort indbyrdes; derfor vare disse Prøver, alle 13 Prøver af angholra f. Ex., saaede i enkelte Bækker ved Siden af hinanden, altsaa Paft samme Strøg af Forsøgsmarken. Til Sammenligning af Udbyttet af de forskjellige Sorter er orsøget derfor mangelfuldt; for Hovedøjemedet, Jævnføringen af de ^rskjellige Prøver af samme Sort, gav det imidlertid fuldt brugbare C8ultater, som disse for de af Kontoret fordelte Hovedpartier ere an- ®rte i Tabellerne, ligesom disses øvrige Rubrikker ikke væsentlig berøres a* den antydede Mangel. _____Tab. 7. Dyrkningsforsøg med Bntabaga og Turnips. Sammenligning mell. Sorter ogf Stammer. Christiansholm 1889. il

Sorternes Navn

ri7 i

tt Kntabuga. Bangholm, skotsk...... 0 22.6, 1.7i f| 471 j 0, do., d a n sk ...... 7.6' 40.8' 1.76 I 4 8 1 d° , do., Stamfre...... 1.6,l.O, 54.2 crr.z , 1 i.o .9 v0 15isis's 3 3 p d°* Champion, sk otsk ...... 2.8 1 27.3; 2.24 t 58 °* King of Swedes, skotsk. . . . 0 , 19.o j 2.36 609 li 0 °* East Lothian do...... 3.0 30.o: 2.20: 620 jl 638 ,°* Purple top, skotsk ...... i 0 35.i 2.16 547 i! 615 o* Shepherd, skotsk ...... i 0 54.o 2.14' 600 660 1 , • Green top, skotsk...... 0 . 28.6 2.oi i; 627 606 fumiA £ ronc6 top, dansk...... 1.5158.2 1.84 j| 5471)640* r dn0'P8- Bullock, sk o ta k ...... 111.7 38.3 i 1.66 487 i 596 do do. dansk, Stamfre . . . 2.oI 50.oj 1.46.! 487 ! IP do Dales, skotsk ...... 17.6 35.3! 1.38 463 i! 626 I do Skirvings, s k o tsk ...... 0 ! 0 2.4 0 31.7 ( 1.66 4 5 3 ! 604 do* Yellow Tankard, skotsk . . . 0 2.i 0 4.2! 40.4! 1.64 483 , 626 d0* do. dansk .... 0 ! 4.0 2.0 12.o I 39.o j 1 .oo 533 768 * (j0* do. dansk, Stamfrø 0 i 2.2 1.0 0 55.61 2.13 ,640 jj do j pmeranian, skotsk...... 1.2 0 7.0 0 41.91 1.74 J 500 769 do Cincolnshire, skotsk...... 1.S 0 12.5! 5.4 4l.r 2.86 533 660 10.# 05.3 2.i; 667 757 do skotsk ...... 0 0 4.3; do. ^vhite Tankard, skotsk .... 0 1.3 0 J 5^:34.4:2.86 6.3 697 d0 do. dansk .... 0 2.3 6.5 1 0 '41.31 2.80 * /67‘! do. bronze top, skotsk .... 0 j 0 0 : o ,8 1.0i2.4O(|673:!5 5 0 2.64i| 7.3 676 * xha* ^ reen Globe, engelsk...... • • • 0 ( 0 0 1 |60.»i ddeltal for 1887 An alyser af det ved Markfrøkontoret i 1889 fordelte Frø. Prøverne udtagne og Analyserne udførte af Dansk Frøkontrol.

Kontorets ns » Frarensning Spireevne Analyse - !•<—i Frøets Mærke (Nr.), nsV« s ® c T3 G Avlssted, Kvantum o> O ns W 1>« 4> > ► g pQ S 0)CO ’S- P« ce C/2 po cø CØ pC ” pCt. pCt pCt. pCt. pCt. pCt. pCt. p.Ct. R ødkløver (Frøkontr. Midit.) 232.6 1-76 0.4 0.7 2.2 96.7 90.i 8.6 i 1, t y s k ....62187 Pd. 8 0 # . 232.! 1-86 0.3 O.7 2.4 96.6 94 ! 5 97.3 %+4 , 2, d o ... .56571 . 8 0 0 - 231.s 1.83 0.3 0.4 2.1 97.8 94 6 97.6 93+? s 3, do ....77915 . 75 0. 227.6 1.73 0.6 1.8 2.8 95.6 92 6 96.j 4 4, russisk . 7075 „ 80 O. 217.7 1.8a 0.2 1.7 2.6 95.6 94 5 96.2 3 5, do. .10680 „ 8 0 ø . 223.8 1-69 0.8 2>o 1-8 95.9 92 6 96.8 « 6, hollandsk 2384 P 100 O 225.8 1-89 0.6 1.4 1-4 96 6 91 4 95.8 S« 7 7, pommerskl2611 „ 80 0. 227.2 1-86 0. O.7 1.6 97.7 95 4 97.7 914-9 8 8, schlesisk 12508 * 75 O. 226.ø 1-88 0.3 0.6 2.2 96., 92 7 97.7 92+ 8 o 9, steiersk . 19674 . 75 9 . 233.8 1*69 0.8 0.0 0-8 98.i 89 11 98.7 91+9 io 10, ungarsk .21980 * 75 0. 233.s 1-76 0.3 0.0 2.0 96,ø 91 6 97.3 94+* n 11, måbrisk. 12742 * 75 0". 233.o 1.83 0.2 O.Q 1-6 97.o 82 18 98.3 8 8 + i2 12 12, tysk---- 21836 * 70 0 . 227.8 1-09 0 6 1.1 3.6 94.8 91 6 95.6 9 1 + 7 13 13, do...... 33471 „ 70 0 . 228.i 1-70 0.6 l.s 3.s 95.o 92 6 95.J 90+jO i. 14, do...... 21596 . 78 0 . 228.7 1 66 0-6 1-2 1*7 96.6 87 10 96.4 89+1° 16 15, russisk.. 2106 n 75 0 . 216.3 1-66 0.8 2.4 3., 94.3 94 4 95.o 92+ 6 16 16*), tysk ... 2998 „ 75 0 . 229.ø I.77 0.4 0*8 2.7 96.i 93 6 — 17 17*), russisk. 2500 „ 80 0 . 224.o 1-90 0 1*1 1 2 97.7 94 6 i8104, tysk. ..26810 „ 72 0. 227.8 1-74 0.6 1.1 3.0 95.3 93 6 96.0' i,105, do...... 1200 . 64 ø . 225.8 1-66 0.8 0.7 4.4 94.1 94 4 94.4 »125, do...... 7740 „ 65 ø . 226.4 1*68 0., 1.4 3.5 i'4.8 93 5 95 s 92+1 *i 0, do...... 3381 , 8 0 0 . 231.o 2.13 0 . 1*0 1-9 97.0 97 3 97., 95+9

Hvidkløver (Frøkontr. Midit.) 236.6 0.66 1*6 0.6 1.0 96.o 82.ø 14.6 22 1, pommersk 5963 Pd. 98 ø . 235.o 0.70 0.6 0.7 2.4 96.4 81 18 97.6 8 7+J5 SS 2, do. 22412 „ 9 0 0 . 232.7 0-66 2.2 0.6 1-3 96 0 81 14 96.6 84+ 2 24 3, schlesisk 2500 „ 95 0 . 238.4 0.66 0.6 0.8 1.8 97.9 90 8 97.o 86+J* 26 4, dansk... 20*3 „ 95 0. 232.4 O.77 3.4 0.6 i.3 91.8 81 11 95.8 92+?. 2«106, tysk . . . . 2000 „ 80 ø . 236.i 0-66 1-8 o., 1*6 96.« 80 17 95.4 8 5 + 13 27IO7, pommersk 1000 „ 75 0 . 231.5 0.72 3.2 0 1-8 95.o 81 12 94.8 9°+f, 2s108, tysk . . . 60<> n 70 ø . 232.4 0.63 2.8 0.8 2.8 94.8 80 12 94.8 83+1* 8,0*), dansk .. 183 „ 100 ø . 238.o 0.80 0., 0.8 0.8 98.8 88 11 —

A lslke (Frøkontrol. Middeltal) 235.6 0-68 2.o 0*6 l.s 96.8 83.o i 2.8 30 1, tysk . . . 4480 Pd. 115 0 . 236.7 O.70 J- *0 * 0.6 1-7 96.8 91 8 98.6 89 si 2, canadisk 5164 „ 116 ø . 237.0 0-68 1*6 o.* 1 7 96.ø 94 5 97.8 96-h* 3, 8. do. 13528 . 115 0 . 235.9 0.69 2.7 0.4 1.6 95.4 95 3 95.6 9 + 13 88 4. svensk. 3667 „ 100 ø . 233.0 O.tfS 2.8 0.4 1.6 95.8 80 15 96.ø 34 5« do . 1W95 „ 110 0 . 233.o 0 73 0.8 0.8 0.6 98.4 88 15 98.6 ss+J? 86 6, do. . 1242 „ 100 ø . 231.8 0.72 1*2 0., 0-8 97.9 90 8 97.8 »109, do. . 4180 „ 95 0. 96., 231.6 0.66 2.6 0.6 1-1 95.7 81 ! 15 Alsike og Hvidklover. 1 85.7 90 3 84.s 91+ 7 9.57 O •9 s; 110, tysk...... 928 Pd. 90 0 . 224.8 0.64 • 0.i 1.4 12.6 88 9 14.3 90+8 Hvidkløver og Alsike. 0 60 62 0 72 25 66.3 69+2! »111, tysk___ 1685 Pd. 8 0 0 , 227.8 0.63 '•0 O.7 4 4 25>o 80 13 23.d! i 8 8 4 o 6 7 8 1 Frarensning Kontorets rr*• ■1 © Spireevne Analyse. Cj (’«? « n r Freets Mærke (Nr.), <& f p p C *- j »- n r Ih © © !t C P — fe © i tc 0 O) O bc % a> i ^ p: jC n r K.C* lo*® ,w L- , 1 0 i*5 c ** o» Avlssted, Kvantum <© | >. „ Æ a>e * * © © rr« © P OJ £ ; 0 n r Ih nr ,'o © O 'P • rH og Pris. B l'H Ih £ Ih P, 0 ’ p Avner •»H s | Ih ; os P, P. cS OQ

beskad. 03 JZ 1 s*. æ 80 i pct. pCt.l pCt. pct I pCt. pCt. I pCt. pCt. Sneglebæ lg (Frøkontr. Midit.) 236 0 1-68 0.2 0.1 1*6 98.i 18 8 .3 6.6 39 1. tysk . . . 18571 Pd. 45 0 . 234-! 1 66 O.s 0.1 1*1 98*6186 8 198.3 82+14 40 ?, do. ...12000 „ 45 ø . 1233.o 1 61 0.4 o 1.0 98.6185 7 197.9 85+10 « 3. do. . . . 3950 „ 40 ø . \ 232.7 1.40 0.5 o 1-6 98.0 84 i 11 | 97.6 80+10 «113. 98.j 83 j do. . . . 3131 , 35 ø . 231.A 1-60 0.3 0.1 1-6 98.o 80+10

F°der-L,uoerne (Froknt. Midt.) 227.( 2.09 0.5 O.5 2 .o 97.0 88.0 9.7 43 1. Provence. .5286 Pd. 95 ø . 226.( 1.96 0.2 0.8 2.3 96.7 89 1 0 * 197.6188+12

Rundbælg (Froknt. Midt.) 227.6 2.i v.o 6 „ 0.4 4.6 91.51 84.8' 8-‘ . 44 1> tysk.. . . 4534 Pd. 85 ø . 227.8 2.52 1. 0.3 3.1 94 J 8 6 9 I94.i 89+11

K® llingetand (Fr. Mdlt.) 250.0 1. 22 57.01 40.0 76 j 23 99.7 77+22 44 l > tysk .... 227 Pd 150 ø . 234.« j 1.08 0.2 0.2 199.6|1 1

.« °? kløver (Frekont. Middlt.) I 231 .© 8->28j 0.3 0.3 2-o I 97.4 93.o! ' o.1' tysk. . . . 847 Pd. 32 ø . 1231. 3-18 0.i 0.2 3.8 I 95.9199 0 95.i 99+1 £ >< do...... 200 „ 28 ø . I 228. 2.82 0.6 1.6 3.8 I 94.0I 78 |15 1 4fte^,^Perg e l (Frekont. Midit.) I 164.o 1-41 0.9 O.3 l.o 197.8 94.i il o ®vensk- • 3155 Pd. 17 ø . 159.8 1-66 0.1 O.i I 0.8 i 99.o 93 98-2 97 4 dansk ..7711 „ 15 0 . 161.6; 1*22 0.1 O.3 I 1.6 »8 l) 93 |97 a1) 98 do. .. 119 „ 17 0 . 1163.8 1*33 0.1 0 | O.3 I 99.61 95

S, ,delh. Spergel (Frok. Midit.) 178.0 i O.ss O.3 O.7 0 .8 198.2 92.9 *- svensk .. 5871 Pd. 10 0 . 171.«: 0.8i 0.2 0.1; 0.6 199.1 [ 94 98.9'95 0 : l.o 198.s 90 98.3! 96 7 do. .. 3d25 , 10 ø . 1170-s, "-so 0.2 s i r

es 1, S®nneP (Frokont. Midit.) 201.oJ6.s6 O.« O.i O.9 98.6 93.6 H ej: dansk . .11188 Pd. 22 ø.\ 198.T: 5-as Os O.i i 1 *2 I 97.9| 96 07-6 '95 o*i ?°> -2109 . 22 0. 191.6 5-s« 0.2 O.41 1.4 98.o 99 >' do. 900 . 24 ø. 191.*, 5.64 0., o : 0.3 99.6 98 t« + , en (Frøkontr. Middelt.) 139^:2.« 0»i 0.2- 0*6 I 99.2j 86.8 89 98.4 93 6? 2*1* j 8k • • 1003 Pd. 42 ø . 1139.7 2.4o 0 0-6. O.i 199.4 *' do. .. 791 n 1 2 0 . 0.2 0.3 99.6 97

0.9 0.2: 1.3 } 9/.6 84.8 63 ]a *e\a (frøkontr. Middelt) 1133-61 3.22 96.2197 H o’ lJ8k ••• 1887 Pd. 1(5 0 . 136.8i 3.06 0.7 O.i j 1.2 198.o 95 ’ do. . . . 709 i 6 ø . 133.6 3.82 0.8 0 1.8 97.4 96 96.o 97 I i «o i r®e^to (Frøkont Middlt) I 89.o;20.oo 0.6 0.2j 0-6 98.7 67 96.a ,95 si 2') V k ...... 923 Pd. 18 0 . 89^,(18.40 1*1 O.7| 0.8 97.9 86+4 ’ do...... 709 . 18 0. 87.o! 19.86 0.1 0.2 2-2 97.6 78+0

«a l*i * 'Frøkontrol. Middeltal.) 1194.1 j 4.ss 0.6 0.2 0.4 98.9 87.2 0.4 0 0., 99.6 90 «3 2 ru®9'ek .. 598 pd. 25 ø . 192.01 4.31 99.6 '95 do. . .3000 . 25 ø . 1194.1 4.« 0.5 ! 0 0.2 99.« 91 i J } ^ri s o, 8 t 0 7o Middelhøj Spergel. 6 7 Kontorets • Frarensning ra Analyse^ ft. 1? Fraets Mærke (Nr.), ► * T3 p P P fe O bo 0 i c* *“• S rP 0 P Avlssted, Kvantum ► bfl m . »4 a) O O) T3 • H <37 S G 03 t f P* .f* r s CO P* og Pris. 8 S ► r* Renhed 0 P «

pCt. pCt pCt. pCt. pCt Timothe (Frakontr. Middelt.) 194., O.42 1-2 0.6 0.2 98.o 92.7 «4 1, tysk---- 3440 Pd. 4 5 # . 153.8 O.43 o.. 0.2 0 99.7 1 96 99.6 97 66 2, t y s k ....20137 „ 45 0 . 162.i 0*46 o.. 0»6 0., 99.3 97 99.4 99 66 3, russisk.. 14309 „ 40 0 . 164.4 0.45 O.7 1.0 0 * 98.i 94 98.6 97 67 4, dansk .. 4805 n 45 # . 163.o 0.62 0.2 0.8 0 99.6 95 99.x 97 68 5#), svensk 6099 „ 40 # . 156.i O.41 1 .x 0.6 0.2 98.* 95 69 3, russisk.. 5797 * 40 O. 160.4 0.39 0.4 0 .8 0 99.8 96 99.0 97 7o 115, ty sk .... 9711 „ 37 0 . 156.i O.42 0.6 0.2 0 ., 99.1 91 98.1 95 7ill5b, russisk. 2508 „ 3 7 # . 157.6 O.41 O.7 0*8 0.8 98.7 98 98.6 98 72II6, amerik.. 584 „ 3 0 # . 177.7 9*46 O.i 0 0.1 99.8 99 99.2 98 73I6I, svensk .. 5000 „ 40 # . 156., O.44 1*1 0.6 0.2 98.2 93 99.0 97

E ngl. R ajgræs (Frak. Midit.) 92.0 2 00 2.9 o.. 1.5 95.« 87.6 74 1, skotsk ..23875 Pd. 2 2 # . 1 0 2 .6 2.20 1*8 0 0 4 97.8 97 98.4 98 75 2, do. ..50914 , 22#. 99.i 2.13 1.« 0 0.4 98.o 93 99.0 97 78 3, do. ..33427 „ 22 #. 1 0 0 .8 2-06 1.9 0 0.4 97.7 95 98.0 98 77 4, dansk.. .22052 „ 2 0 # . 96.6 2 .ii i.« 0 0.9 97.2 93 97.0 95 78 5, do. . . . 8030 * 2 0 # . 95 9 1-96 1 6 0 1.1 97.4 94 96.6 95 79117, skotsk .. 7500 „ 17 # . 8 8 .7 1-94 2.1 0 1-8 96.i 91 96.0 95 8o117 a*), do. 7000 „ 17#. 91.6 2-12 1*4 0 3.2 9 5 .4 8 8 81 0, do. 6627 „ 23 # . 105 7 2.28 0.2 0 0.2 99.6 94 98.« 99 82 23#) do. 2192 „ 23 # . 123.« 2.12 0 0 0-8 99.7 97

Ital. R ajgræ s (Fraktr. Midit.) 75.6 1.97 l.o 0.1 2.4 96.6 85-0 88 1, skotsk .. 25984 Pd. 32 # . 87.o 2-16 0 .2 0 0.7 99.i 95 98.ø 93 84 2, do. ..17434 „ 3 2 # . 82.7 2.04 1*6 0 1*1 97.8 8 6 97.2 93 86 3, do. .. 2154 n 30 # . 87.« 2.61 2 ., 0 1.6 96.8 8 8 95.i 90 86121, do. .. 6348 „ 2 5 # . 87.8 2.06 1-7 0 1*8 96.6 89 96.0 90

Hnndegræs (Frakontr. Midit.) 59.0 0.97 4.0 0 12.9 83.i 87.« 87 1, australsk 41780 Pd. 65 # . 64.6 1*03 0.7 0 8.9 90.4 93 91.0 97 88 2, do. 13220 „ 6 0 # . 68.1 l-oi 1 .« 0 9.6 8 8 .9 93 89.4 94 93 89 3, do. 2669 „ 6 0 # . 60.6 1-07 1.9 0 8 6 .7 91 88.6 11.4 95 90 4, do. 19820 „ 6 0 # . 63.4 1 *06 0.9 0 8.7 90.4 90 88.0 93 »ll22, do. 4207 „ 55 # . 59.o 1*07 1.4 0 1 1 .8 87.8 84 85.0 98123, do. 1312 „ 5 0 # . 56.g 1*10 1.6 0 16.9 81.fl 85 78.1 91 93 0, amerik.. 853 70 # . 62.8 0 0 5.1 94.9 | 95 95.0 97 0-88 97 04 00, do. nagent 900 85 #. 197.9 0.63 1.2 0 0.8 98.« | 89 99.0 Eng-Svingel (Fraktr. Midit) 88.6 0.8 92., 91*7 1>81 5.8 2.8 97 96 1» dansk .. . 13158 Pd. 50#. 84.i 1*84 1.6 0 97.6 96 97.4 1.0 97 96 2, do. . 2841 „ 4 5 # . 1*95 0 4.8 89.9 93 90.8 74.9 5.8 99 97 3, amerik. 2295 „ 50#. 99.4 1-95 0., 0 0.6 99.3 97 99.6 98 4, dansk . 97 2330 „ 45#. 85.6 2.06 3.8 0 2 7 94.0 95 93.7 96 99124, do. . 1940 „ 400. 69.7 1-68 0 89 2.8 5.8 91.9 90 6 98 100 0, tysk .. 450 „ 550. 108.«! 2.40 0 0.2 98.8 94 99.2 i 1.0 Stivbl. Svingel (Frak. Midit.) 62.«' O.77 l.o 0 16.8 82.2 78.6 9ll) l01 1, tysk . . . 8550 Pd. 30 # . 66.8! O.77 0 ., 0 10.8 89.7 73 89.2 Strand svingel (FrakontMdlt) 57.o' 2.46 2.6 0.2 8.4 8 8 .« 9 3 .4. 90 10a 1. dansk .. 3488 Pd. 65 0. 6&»; 2.14 0.9 0 9.2 89.9 90 88.6 0 1 9 8 4 6 6 7 8 l) Ved gjentagen Spireprave af Kontoret i Maj spirede Stivbl. Svingel ^r* med 9 7 0 o* De til Spiring lagte Korn vejede 0.8l Gram pr. 1000 Kom. Frarensning i Kontorets •S o> Analyse. a> t ! > e i Freets Mærke (Nr.), S-i to ? ! £ 'TS © 4) e-~ © ; b£ o £ I « •<—» I O« a>P Avlssted, Kvantum > o> ao : fe . o9

Gran .S 9 O ' ^ 173 Pd 9. 1 ® ed CO o g Pris. S > J* Renhed

o> Spireevne

000 Kon G ,< oo T-- SS I V Ex* 05 ! ^ i pCt. | l>Ct. | pCt pCt. pCt. pCt. pCt. ^raphavre (Frokontr. Middlt) 40.0 ])2.o* 12-1 I 0.1 : 13.4 74.4 82.9 ">» 1, fransk... 9825 Pd. 80 0 . 36.a 2.44 0.5 0 j 11-3 88.2 87 90.5 88 ">«2, do. .24973 80 ø . 36.s 2.24 O.9 0 11.7 87.4 81 88 8 90 105 3, do. . 9545 75 ø . 35.4 2.11 1-8 0 ll.i «7.i 81 88.9 88 108 do. . 2447 72 0 . 41.2 2.40 2 .9 0 i 10 4 8 6 .7 81 84.3 85 0*) do. 400 85 ø . 56.4 2.64 0.2 0 j 5.o 94.8 90 Pl«jelsgræ s (Frokontr. Middlt.) 24.0 0.4S 6.2 O.i 123 .5 1 7 0 .2 67.61 108 i. svensk... 1700 Pd. 40 0 . 19.3 0.44 1-6 0 !36.8 6I.7 71 60 81 109 2, tysk. 1330 „ 40 0. 19.0 0.40 0.7 0 31.i 168.2 78 65. 85 119 3, dansk . . . 932 „ 35 0. 22.2 0.43 2.0 0 30.1 167.o 90 62. 90 92 Ju *. tysk. 1330 „ 40 0 . 19.0 0.48 0.2 0 29.8 I 70.o 1 89 69. »is 0&oo‘). „ogent 200 „ 80 0. 167.8 0.35 5 7 O.9 I93.42) 91 *'i°ringræ8 (Prøkont. Middlt.) 115.fi O.10 2.8 1-6 9.3 8 6 . 4 83 6 0.2 0.4 1.3 98.i 96 98.0 £u* *. amerik... 1666 Pd. 80 0. 145.7 0 »09 D8-Kapgræs (Frokont. Midit.) 74.0 0-28 1-2 O.i 1 3 5 85 2 55.01 1141. amerik... 1286 Pd. 40 ø . 107-4 0-26 0 0 4.5 95.6 57 98.0 57 116 A dansk . . . 502 „ 45 ø . 97.3 0.24 4 .9 o 4 8 90.3 93 88.0 95

, *?• Rapgræs (Frokont. Midit.) 68.0 0 -1 7 3.7 0.3 12.7 83.3 75.81 93 'ie 1, dansk .. 1314 Pd. 130 0 . 76.6 0 .1 6 2.4 o 7.1 90.5 88 93.3 93 , o* do- •• 521 „ 115 0 . 65.7 0-16 2.3 o 16.7 81.0 do. .. 1897 „ 130 0 . 71.1 O.17 0.4 o 7.6 92.0 91 92.7 95 ®nd-Rapgræs (Freknt Mdlt) 58.0 0.21 4.2 O.7 17.3 77.8 58.61 80.7 1*' *• tysk .... 200 Pd. 130 0 . 56.2 0.28 1.2 0 15.5 83.3 76 f ^ ® v e h ale (Frøknt. Midit.) 28.5 0.88 7.4 ; O.i 22.8 69.7 59.9 67 873) , “ i* finak ■. • 7436 Pd. 90 ø . 35.4 O.79 0.«! o 11.8 88.1 89.o o.* o 9.7 90.1 80 90 8 89 s dansk . . . 4900 . 90 ø . 25.9 0.92 90 88 u> do. . . . 383 „ 95 O. 39.5 0-92 0.2 5.7 94.x 80 94.8 iJ \tQ^rø28 (Frokontr. Middelt) 117.6 0.48 4.4 0.6 6.5 8 8 . 5 60.01 79 '<•4 1,3 nollandsk 275 Pd. 1500. 119.5 O.47 1.1 0 2.1 96.8

,7*?' **»rgræs (Frkont. Midit) 91.0 O.78 5.3 1.2 '11-6 82.0 37.2 94.6 96 94.o 94 84 tysk .... 400 Pd. 120 0 . 114.8 O.94 0.4 O.3 I 4.7 4 0 . 1 j 3.8 93.8 87.J 46.5 1.98 2.8 r y isf?r jeJre (Frokont. Middelt) 83 9 é.4 92 44.9 2.07 0 7 0 ! 2.1 97.2 ri« 2 ’ d1nsk • • • 8095 Pd. 25 0 . 97.7 92 97 9 97 44.4 1.91 O.i o 2.2 , ^ 3 ’ do- • . 7609 „ 25 0 . 85 98.0- ^3 48.4 1 90 O.i o 2.4 97.5 148 4 j ••• 2011 „ 25 0 . 85 94. 91 54.1 I.93 2.0 o 2.7 94.7 i4» O’ j 0, ••• 926 „ 24 0 . 96.5 94 98. 99 1363 . 25 0 . 51.3 2.58 O.i o 3.4 ®l«d o . . ØO.o 3.77 3.4 0.3 3.5 82.8 76-8 130 1 ^ °Jpe (Frokont. Middlt.) 93.2 94 60-s 4-16 4.9 o 2.i 93.0 81 3198 Pd. 15 0 . 82 93.9 90 131 ^ i Z k 2330 . 15 0 . 54.7 3.60 3.8 o 2.« 94-o v 01l 0.56 2.1 0.5 15.« 81-8 35.5 1341*) (Frokont Midit.) 30.0 79 0*51 0.6 o 8.7 90.7 *»0, h. , ••• 236 Pd. 250 0 . 29.0 61 97.j 86 aansk nøgent ... 47 Pd. 0.84 O.4 0.6 1.8 97.8 tav* af Kora- *> heri 5 -1 0 »/o n*gent Hnndegres 0g Nr. = 95«; K°ntoret i Maj spirede Revehale Nr. 1 med 93° «, Nr. o B °Oo > De til Spiring lagte Kom vejede respecfave: 0^ . <>,«. uram pr *** °& Spiringen var væsentlig endt i 12 Døgn. Analyser af Rodfrugtfrø. Poraaret 1889. 1 Frarensning

1

• P3V Freets Mærke (Nr.) Avlssted, rC O C .s og Pris. & p og Avner 1000 1000 Hoveder (Korn) (Korn) pr. Pd. 1 1 Td. vejer Pd. Fremmed Fremmed Fre (Korn) (Korn) veje Gram Antal 1000 Hoveder Antal 1000 Beskadig. Korn Affald, Jord etc. Jord Affald,

Runkelroer (Frekontrollens Middeltal) 71 21.0 23.83 0.1 1-3 O.o 98.61 7, Elvetham, skotsk...... 60 O. 64 27.9 17-01 O.o 1.6 O.o 98.4! 8, do. dansk...... 45 - 69 26.x 19.14 O.4 0.6 O.o 99 0 ; 72 9, LongYellow, do...... 60 - 72 22.7 22-os O.o 0.1 O.o 99.91 95 10, Red Oliven, tysk...... 50 - 65 20-6 24.28 0*o 0.7 O.o 99-s 11, Barres, dansk...... 60 - 73 23.i 21.66 0.1 0-8 O.o 99.1 72 12, Golden Tankard, skotsk...... 85 -70 27.3 18.41 O.o 0-i O-o 99-6 13, Eckendorfer, tysk...... 48 - 64 27.8 I8.00 0 * 2-6 O.o 97.4* 14, Yellow Globe, skotsk...... 80 - 74 32-9 15.20 Oo O.o 0.2 99.8 j 77 15, Wroiton. skotsk ...... 75 - 74 28.J 17.80 O.i 1*6 O.o 98.3 ■77 16, Golden Globe, skotsk...... 95 - 67 25.4 19.70 0.1 1*3 O.o 98.0! 81 17, Red Obemdorfer, tysk...... 48 - 71 25.8 19.37 O.o 1.9 O.o 98.! 92 18, Gul do. do...... 48 - 72 33.2 16.06 O.o 3.o O.o 97.o 73 A, Gulkjedet Mammuth, dansk...... 100 • 71 32.9 15.21 O.o 1 6 O.o 98.4 60 B, Lang hvid (Kæmpe), fransk...... 100 - 67 33.5 14.94 O.o 2.6 O.o 97.6 92 Gulerødder (Frekontrollens Middeltal) . . . n . t 413.2 1*21 0.2 14.0 0-i 85.7 73-1 1, White Belgian, skotsk...... 110 O. 122 357.1 1*40 O.o O-o 4.6 95.6, 98 2, Champion, dansk...... 200 - 119 365.o 1*37 O.o 5.o O.o 95.o 55 3, Saalfelder, tysk...... 125 - 112 390.6 1*28 O.o 3.7 O-o 90.3 67 4, Vogeser, fransk...... 150 * 114 362-8 1-38 O.o 6.8 Oo 93.2 83 6, Stensballe, dansk...... 400 - 105 471., 1.06 O.o 5.0 O.o 95 0 70 6, James, do ...... 200 - 120 427.4 1.17 O.o 3.6 O.o 96.4 62 66 0 •

C, Forb. halvlang, hvid Kæmpe, skotsk 200 - 107 261.8 1.91 0 0.6 4*6 95.o J Rutabaga (Frekontrollens Middeltal) . . . . I8O.51175.4 2-86 O.o 1.4 0*2 98.i 19, Bangholm, skotsk...... 70 O. 181 167.8 2-98 O.o 0., 0.8 99.i 20, do. d an sk ...... 70 * 174 181.2 2.76 O.o 0.8 3.3 95.9 1 98 21, Champion, skotsk...... 65 - 181 165.o 3.03 O.o o.« 2.8 97.8 22, King of Swedes, sk o tsk ...... 65 - 178 151.6 3.30 O.o 0.3 3.6 96.2 98 23, East Lothian, do...... 65 * 171 159.7 3-19 O.o 1.« Or 98.3 96 24, Ny Purple-Top, dansk...... 65 • 175 179.2 0.3 0.8 97.6 97 2.79 1.4 98 25, Shepherd, sk o tsk ...... 75 - 179 143.8 3.49 O.o 0.6 1-8 97.7 26, Green-Top, do...... 75 - 174 174.2 O.o 0.1 1*1 98.8 94 2-87 99 27, Bronze-Top, d a n s k ...... 70 - 176 187.3 2-07 0.2 0.4 2.2 97.2 K n u d e k a a l. 96 Behmisk Strunk, dansk (blaa) .... 400 O. 188 128-5 3.89 O.o O.i 1.9 98.o 100 do. do. do. (gren) .... 400 - 190 145-3 3.44 O.o! 0.6 1.7 97.7 1 96** Turnips (Frekontrollens Middeltal) . 191.fl 233.« 2.14 O.o 1.8 O.o 98.7 98 184 205.8 96.5 28, Bullock, sk o tsk ...... 65 G. 2.48 O.o O.o 3*6 97 29, Dales, do...... 70 * 186 224.2 2.23 O.o 1 O.3 1.0 98.7 98.4 99 30, Skirving’s, skotsk ...... 65 - 184 229.4 2.1* 0.1 : 0.6 l.o 99 31, Yellow Tankard, d a n sk ...... 75 - 185 I219.J 2.2* 0.1, O.e 4.8 9q '8 i100 32, Pomeranian, skotsk...... 65 - 189 264.6 l.&ft 0.0! O.i 1.0 98.«jl 99.i j 97 33, Lincolnshire. do...... 70 - 185 1243.« 2-06 O.o i 0.6 0.4 99 34, Grey Stone, do...... 65 - 185 223.J 2.24 O.o 0.8 0.7 99.1 35, White Tankard, skotsk ...... 70 - 185 216.5 2.31 O.o o.* 1.2 98.« 1 36, Ny Bronze-Top, do...... 75 - 187 264.« 1 89 0.oi O.i 3.7 96.2 * 37, Ny Green Globe, engelsk...... 70 - 187 ;262.5 1*98 O.o 0.2 i.« 98.7 Anmærkninger til Analyse-Tabellerne, indeholdende nærmere Redegørelse for det i de undersøgte JYøsorter forefundne, Jed Undersøgelsen botanisk bestemte frem m ede Frø, der i Analysetabellernes ■jde Spalte er anført i pCt. Det fremmede Frø er dels Frø af K ulturplanter, dels af Ukrudtsplanter, hvilket sidste er fremhævet med spærret bkrift. De smaa Tal, der forrest i Analysetabellernes første Spalte angive frøpartiernes Løbenummer, henvise tillige til de samme Tal i nedenstaaenae Anmærkninger, saaledes, at man ved i disse at søge et hvilketsomhelst Frøpartis Løbenummer, under dette Nr. vil finde anført det fremmede Frø, som vedkom* *n©nde Frøparti har indeholdt, og beregnet i 1 Pund af det leverede Frø.

P 0 Frasigtning, 0 Kis., 0 visne Korn, 170 Lucerne, 1/0 Skjærmax, 170 Snegiebæig, 100 G aasefod, 100 Snerre. 2) 0 Frs., 0 Kis., O visne Korn Skjærmax, 400 Gaasefod. 170 Lancetbi. Vejbred. S) 0 Frs 10 ^ v e r s i l k e , 0|8 °/0 visne Korn, 500 Sneglebælg, 500 La ncetbl Vejbred, Gaasefod. 4) 0 Frs., 0 Kis., 0 ^ ° 0 visne Korn, - ) 5) 0 Frs., 0 Kls% P?% visne Korn, 350 Stenkløver, 250 Gaasefod. 6) 0 Frs., OKls., 1,2 /o VSn.e Korn, 170 Lucerne, 180 Sneglebælg, 1100 Stenkløver,170Lancetbl- ^ eJbred. 7) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 0 Fremmed Frø. 8) 0 frs., 0 Kis., S Korn, 500 Sneglebælg, 250 Alsike, 500 Lancetbi. Vejbred. 9) 0]Frs, y Kis., 0 visne Korn, 170 Skjærmax, 80 Stenkløver, 80 Lancetbi Vejbred. V0).? Frs., 0 Kis., 0 visne Kom, 400 Lucerne, 200 Skjærmax, 170 Lancetbi. v eJ.bred. 11) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 170 Sneglebælg, 170 Lancet bl. i(U hreå' *2) 0 Frs., 0 Kis., 1,*% visne Korn, ^ 0 0 Sneglebæig, 170 Lucerne, ^ Stenkløver, 250 Lancetbi. Vejbred, 170 Guierod. 13) 0 Frs^ ? 0,«% visne Kora, 170 Hvidkløver, 1/0 Alsike, 8 °0 Gaas?f°d’ kf.ncetb 1. Vejbred. M) 0 Frs., 0 Kis., 0,4% visne 8ne/ lem ^ ,p^0 jkJerinai, 350 Lance tbl. Vejbred, 170 Gaasefod 170 Gulerod. ,5) 0 ^ - visne Korn, 250 Hvidkløver, 750 Gaa sefod. Ib) 0 t ø b""ddkU 1 5 03K1s. .^ s n !'?KoSr V''^enj™rfv ^ re i* ° X ! i^i^.STfiW '% 6™fL777%?iV’™r !8

$ - 9 o ° s « «

s - w ? S * ’aio l un? Korn- 7800 Al8ike- <28C? B^ 1*T5S\ Æ O Kl, T S n f S SC° AbiikeniK^)O0r Bothed S ^ d k l ø V e r f 6 2750 Rodknæ!’ 27) 0 Frs., fSoo' i S « . 3200 Tiniotbe, 800 M U ^ r .

Hvor tm Streg (-) findes efter ^ ^ JJ^ ® fei r-^ty^derred. » ^n^ g dte^ fremmed Fre liar været aaa uvæsentligt, at Frøkontrollen ltae ®4ning til nogen nærmere Specifikation. 7400 Radknæ. 28) 0 Frs., 0 Kis., O.s % visne Korn, 7000 Alsike, 1000 Timothe, 8000 Radknæ, 1400 Lancetbi. Vejbred, 500 Stifmoder- bl om s t. 29) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Kom, 1200 Alsike. 30) 0 Frs., O Kis., 0 visne Kora, 1600 Radklaver, 1400 Hvidklaver, 1000 Sneglebælg, 350 Humle­ kløver. 1000 Radknæ. 31) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 7000 Hvidklaver, 1650 Timothe, 800 Rødkløver, 400 Skjærmax, 800 Pragts tjær ne, 400 Radknæ. 32) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 20400 Timothe, 7650 Hvidklaver, 1200 Radklaver, 2400Rødknæ,200Gaasefod, 200Skræppe,200Pragtstjærne. 33) 0 Frs., 0 Kis., O.? % visne Korn, 10800 Timothe, 5650 Hvidklaver, 4200 Radklaver, 1200 Sneglebælg, 1250 Radknæ, 400 Gaasefod, 400 Pragtstjærne. 34) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 3300 Timothe, 1000 Hvidklaver, 800 Radklaver. 35) 0 Frs., 0 Kis., 0.8% visne Korn, 5400 Timothe, 2200 Radklaver, 800 Sneglebælg, 600 Humlekløver. 36) 0 Frs., 0 Kis., 0.8% visne Korn, 8750 Timothe, 3800 Radklaver, 3650 Hvidklaver, 1200 Sneglebælg, 1450 Radknæ, 400 Pragtstjærne. 37) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 200 Sneglebælg, 200 Radklaver, 1000 Gaasefod, 600 Lancetbi. Vejbred. 38) 0 Frs., 150 Klaversilke, 0 visne Korn, 9600 Sneglebælg, 3200 Humleklaver, 1300 Timothe, 1400 Radklaver, 194 00 Radknæ, 11600 Brunel, 3600 Lancetbi.! Vej hr ed. 39) 0 Frs., O Kis., 0.*% visne Kora. 170 Radklaver. 40) 0 Frs., 0 Kis., 0.«% visne Korn, 350 Radklaver, 170 Rundbælg, 500 Blaastjærne, 170 Radknæ. 41) 0 Frs., 0 Kis.. 0.7 % visne Korn, 250 Rundbælg, 170 Lucerne, 600 Blaastjærne, 350 Radknæ, 250 Lancetbi. Vejbred. 42) 0 Kis., 0.4% visne Korn, 350 Rundbælg, 100 Rad knæ. 43) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 400 Radklaver. 44) 0 Frs., 0 Kis., 0 visne Korn, 4250 Sneglebælg, 550 Radklaver. 45) O Frs.. 0 Kis., 0.7% visne Korn, 600 Snerre, 400 Lancetbi. Vejbred. 46) 0 visne Korn, 90 Sneglebælg, 80 Radklaver, 80 Klinte. 47) 1333 Radklaver, 666 Sneglebælg, 166 Salomons Lysestage. 48) 200 Agerkaal, 100 Dodder, 49) 200 Gaasefod. 50) —. 51) 0 Frs., 2800 Radknæ, 200 Brandbæger* 52) 600 Radknæ, 200 Gaasefod, 200 Dodder. 53) 970 Sort Sennep* 54) 200 Sort Sennej). 55) —. 56) 0 Fremmed Fra. 57) 0 Fremmed Fra. 58) 800 Spergel, 550 uaasefod, 350 Skedeknæ. 250 Sneglebælg, 100 Giftig Rajgræs. 59) 1 100 Spergel, 1700 Knavel, 100 Skjærmax, 200 8kedeknæ. 60) —. 61) —. 62) 0.* % visne Korn, 240 Har-Rajgræs* 260 Skedeknæ. 63) 0.« % visne Korn, 250 Hør-Rajgræs, 250 Skede­ knæ, 50 Timothe. 64) 0 Frs., 400 Hvidklaver, 800 Brunel. 65) 6 Frs., 800 Radknæ, 400 Amarant. 66) 1050 Fioringræs, 400 Hvidklaver* 5200 Radknæ, 1200 Snerre, 800 Brunel. 67) 0 Frs., 400 Mosebunke* ^00 Amarant, 400 Rød knæ. 68) 2800 Alsike, 1300 Fioringræs, 1200 Hvidklaver. 2000 Radknæ, 900 Glat Vejbred, 500 Hansetarn1* 69) 400 Hvidklaver, 400 Alsike, 1600 Vinter karse, 800 Timian. 70) 4500 Fioringræs, 400 Alsike, 2400 Radknæ, 1850 Glat Vejbred, 1600 Rapgræs, 1200 Forglemmigej, 1200 Fuglegræs-Fladstjærn 71) 1200 Hvidklaver, 800 Alsike, 2000 Timian, 1200 FarvegaaseurL 72) 0 Frs., 400 Alsike. 73) 2800 Alsike, 1300 Fioringræs, 1200 Hvid' klaver, 2000 Radknæ, 900 Glat Vejbred, 500 Hansetarm, Kløvplade. 74) 1600 Ital. Rajgræs, 700 Klaseb. Hejre, 600 Eng-Svingel, W” Stivbl. Svingel. 75) 1300 Ital. Rajgræs, 1150 Klasebl. Hejre, 570 Stivbl. Svingel. 1300 Klasebl. Hejre, 1150 Flajelsgræs, 850 Blad og Mangebi. Hejre, 300 R*|># græs, 300 Stivbl. Svingel, 150 Forglemmigej. 77) 2600 Ital. Rajgræs, Hundegræs, 600 Klasebl. Hejre, 600 Blad og Mangebi. Hejre. 78) 700 Ital. Rajgr® 700 Eng-Svingel, 700 Klasebl. Hejre, 150 Rapgræs. 79) 4600 Flajelsgræs, 20y Ital. Rajgræs, 570 Blad og Mangebi. Hejre, 290 Rapgræs. 80) 4000 ^ 0JelA græs, 500 Forakjelligbl. Svingel, 1250 Hejre. 81) 430 Ital. Rajgræs. 82) Fremmed Fra. 83) 150 Væselhale, 150 Blad Hejre. 84) 850 Blad og MangeD * Hejre, 700 Klasebl. Hejre, 600 Flajelsgræs, 300 Stivbl. Svingel, 160 Ag®. Rævehale. 85) 3150 Fløjelsgræs, 1400 Blød og Mangebi. Hejre, 1000 ^la®® * Hejre, 300 Rapgræs. 86) 2550 Agerhejre, 1550 Flajelsgræs, 1000 Blød j» Mangebi. Hejre, 150 Ager-Rævehale. 87) 4250 Flajelsgræs, 250 Mang® ' Hejre, 500 Rapgræs, 250 Kongepen. 88) 3250 Fløjelsgræs, 1000 Rajgræs, 2000 Eng-Rapgræs, 1000 Kongepen, 500 S vinemæl k. 89) 10 » Flajelsgræs, 500 Rapgræs. 90) 7000 Flajelsgræs, 500 Engl. Rajgræs* * Kongepen. 91 16500 Fløjelsgræs, 750 Svinemælk. 92) 16500 F 500 Kongepen. 93) 250 Eng-Rævehale, 500 Rapgræs. 94) 250 Hvidklø ' 250 Hirse, 18250 Rapgræs, 3000 Lancetbi. Vejbred, 250 Præstekra #5) 3600 Engl. Rajgræs, 400 Rapgræs, 400 Hundegræs, 150 Levetand, 150 Mosebunke- 98) 10300 Engl. Rajgræs, 3850 Hundegræs, 850 Blad og Mangebi. Hejre, 300 Rapgræs. 150 Alm. Hejre. 97) 300 Hvidkløver, 150 Bied Hejre. 98) 5850 Engl. Rajgræs, 850 Hundegræs, 300 Blad og Mangebi. Hejre, 300 Ital. Rajgræs, 400 Rapgræs, 150 Kornblomst. 99) 8700 Engl. Rajgræs, 3700 Hundegræs, 600 Knæbajet Rævehale, 1000 Rapgræs, 150 Ager-Gaaseurt, 150 Lugtlas Kamille. 100) 1550 Engl. Rajgræs, 1000 Hundegræs, 300 Ital. Rajgræs, ; 150 Ager-Rævehale, 101) 250 Engl. Rajgræs, 500 Vindax. 102) 3000 Hundegræs, 2600 Rapgræs, 300 Knavel. 103) 1000 Hundegræs, 300 Opret Hejresvingel. 104) 1400 Hundegræs, 1100 Guldbavre, 400 Opret Hejresvingel, 100 Rapgræs. 105) 2000 Hundegræs, 800 Flajelsgræs, 800 Eng-Svingel, 600 Opret Hejresvingel, 400 Agerhejre, 200 Danthonia provincialis. 106) 4200 Hundegræs, 1400 Opret Hejresvingel, 1200 Guldhavre, 400 Eng- Svingel. 107) 250 Hejre, 750 Hunde­ græs, 250 Rapgræs. 108) 1700 Engl. Rajgræs, 1000 Stivbl. Svingel, 1000 Hunde­ græs, 1000 Eng-Svingel, 300 Blad Hejre, 1350 Mosebunke, 1000 Radknæ, 670 Beiget Bunke. 109) 1650 Agerhejre, 1000 Eng-Svingel, 350 Rapgræs •10) 11700 Engl. Rajgræs, 1000 Stivbl. Svingel, 700 Traadst. Klaver, 2300 Forglemmigej,700 Rapgræs, 700BladHestegræs. Hadknæ, 300 Blad Hestegræs. 112)31650 Hundegræs, 1650 Timothe, 37000 Gran Hogeskjæg, 3000 Svinemælk, 1000 Rapgræs. 113) 2000 Timian, 1000 Hageurt. 114) 0 Fremmed Fra. 115) 54000 Timothe, 3700 Hundegræs. J7000 Flajelsgræs, 2000 Knæbejet Rævehale, 21000 Mosebunke. 116) 17000 Enæbejet Rævehale, 57000 Mosebunke. 117) 6100 Knæbajet Rævehale, 10000 Mosebunke. 118) 1000 Knæbajet Rævehale, 3000 Mælkebatte • 19) 2000 Stivbl. Svingel, 7000 Balget Bunke. 120) 600 Dunet Havre 200 Stivbl. Svingel, 200 Mangebi. Hejre, 5000 Mosebunke 1800 Rapgræs, 200 Holerod. 121) 1800 Rapgræs, 200 Eng-Svingel, 200 Knæbajet Rævehale, 200 Mosebunke. 122) 200 Eng-Svingel, 800 Rapgræs, 200 Mosebunke. 123) 6350 Hundegræs, 1150 Engl. Rajgræs, 850 Flajelsgræs, 1350 Rapgræs, 850 Præstekrave. 124) 1000 Manna-Sadgræs, 250 RaPSræs- n f«,?98n Hajgræs, 1150 Flajelsgræs, 1150 Vindax. 12* 150 Ital. Rajgræs.127) 280 Hagl. Rajgræs. 128) 5900 Engl. Rajgræs, 280 Vindax. 129) • 130) 8650 Engl. Rajgræs, 1150 Ital. Rajgræs, 650 Eng-Svingel, 100 Enklaver. 131) 6600 Agerhejre, 2200 Engl. Rajgræs, 300 Ital. Rajgræs. 132) 1000 E1®Jels^r»s- •33) 2000 Rapgræs, 1600 Fuglegræs-Fladstjærne, 1000 Græsbi. *ladstjærne. 1000 Hønsetarm.

Til Forstaaelse af foranfcrte Analysetabeller anføres fygende: Analyserne af Kløverfrø og Græsfrø etc. Side 166 , o onne , ?re udførte af Dansk Frøkontrol af Prøver, som Bestyreren af - nntrollen personlig eller ved Fuldmægtig Har udtage paa vo _ af de rensede og egaliserede Frøpartier i den i stan , i bl've fordelte. (Kun for enkelte Smaapartier og et Par Partier, der Sol8te til Udlandet, ere Analyserne udførte af Kontoret; disse d n“®fkede med en Stjærne ved Partinummeret). , Kontoret garanterer Frøkontrollens Analyse Hvor Anayse af ^ I t e sent hjemkomne Partier (Efterbestillinger) ikke Har været afsluttet, J He første Oplag af Analysetabellerne udsendtes samtidigt med Reg tB',ngr °ver det leverede Fro, er der garanteret Frøkontrollens Middel^ ftl for Tiaaret 1879—88, der findes anført i første Linje over * rø8ort. I Tabellernes 2 sidste Kolonner, 8 og 9, er anført den .^„^Grund- lgne Aualyser fundne Renhed og Spireevne, der har tjent som Or _ tef- ^°r • vor Aarsberetniug og i vore Cirkulærer til ore lDJ? meddelte Analyser. . ni.t n£y af for- Mindre Differentser vil der ved til forskjell.gt Tidspunkt g f 1 ®kjellige Prover ftf gamnie Parti udførte Analyser altid forekomme, selv naar Analyserne udføres af samme Anstalt, og Partierne ere saa egale, som det i Praxis er muligt at tilvejebringe dem. Af denne Grund have Kontrolanstalterne ifølge almindelig Vedtægt fastsat et begrænset, til­ ladeligt Spillerum, der af Dansk Frøkontrol er fastsat til 2o/0 for Ren­ hed og 4% for Spireevne. Som det fremgaar af Analysetabellerne, har Frøkontrollens Ana­ lyse for flere Græsarters Frø ikke givet en saa høj Spireevne, som Frøet ifølge vore egne gjentagne Spireprøver virkelig har været i Be­ siddelse af, saa at den gode Kvalitet af dette Frø gjennem Frøkontrol­ lens Analyse ikke er kommen til sin Ret. Efter Forhandling derom med Frøkontrollens Bestyrer, Hr. E. Møller-Holst, og med hans Sam­ tykke gav vi i Anmærkningerne til Analysetabellerne, som de i afvigte Foraar fulgte med vore Fakturaer, følgende foreløbige Meddelelse om denne Sag: „At Differentserne mellem Frøkontrollens og vore Analyser iaar paa flere Punkter ere større, end Tilfældet har været i de senere Aar, have vi meddelt Kontrollen, som i den Anledning har iværksat en Række Undersøgelser til Oplysning af dette Forhold. Ved disse Under­ søgelser har det i flere Tilfælde vist sig, at Frøkontrollen ved at be­ nytte samme Spiringsmethode, som vi have anvendt, har fundet vore højere Spiringstal rigtige. Afslutningen af disse Undersøgelser kan dog først foreligge paa et senere Tidspunkt, og nærmere Meddelelser derom vil fremkomme i vor næste Aarsberetning44. Sagens Gang har derefter været følgende: Ved de senere, af Frø­ kontrollen til Opklaring af de tilbagestaaende Differentser foretagne Spireprøver, har denne ikke fundet højere Spiretal end de af Kon­ trollen først opgivne, saa Uoverensstemmelserne for disse Prøver ad denne Vej ikke ere bievne udjævnede. Ved disse senere Undersøgelser har Frøkontrollen imidlertid ikke anvendt den Spiringsmethode, vi benytte. Vi have derfor selv gjentagende prøvet Spireevnen for de omhandlede Frøprøver, først i Maj og derefter i Oktober Maaned og i alle Tilfælde fundet vore højere Spiretal bekræftede (jævnfør Anmærkningerne i Ta­ bellerne Side 168—169). Da vi maatte anse det for rigtigt og * alle Parters Interesse at faa dette Forhold grundigt oplyst og eventuelt ordnet for Fremtiden, og der er givet Adgang hertil derved, at Inden­ rigsministeriet i afvigte Efteraar har udnævnt en Kommission til at varetage Statens Interesser overfor Frøkontrollen og til at behandle Differentser mellem Kontrollen og dens Kunder, saa have vi henvendt os til denne Frøkontrolkommission, hvis Formand er Hr. Docent E* Rostrup, og forelagt den Sagens Enkeltheder med Anmodning om optage Sagen til Undersøgelse og Afgjorelse. Da Kommissionen endnn ildte har endt sine Undersøgelser, kunne vi ikke som forventet h®r meddele Sagens Afslutning, men maa indskrænke os til denne Mød' delelge som et nødvendigt Supplement til den foranførte Omtale af Sag®11 i Analysetabellerne og til foreløbig Orientering med Hensyn til de i Ta- bellerne forekommende Differentser. Naar Frøkontrolkommissionc11* Undersøgelser ere afsluttede, vil Resultatet af disse blive meddelt i dett® Tidsskrift. Square-head Hvedens Historie i Danmark og denne Hvedesorts Betydning for vort Landbrug.

(Ved J. L. Jensen).

I Juli Maaned 1874 foretog Nedskriveren af disse Linier sig^ en Rejse til England og Skotland for at gjøre sig bekjendt med disse Landes Agerbrug. Jeg saa her for første Gang hos to skotske Land­ mænd den nu saa almindeligt bekjendte Square-head Hvede, nemlig kos Mr. Samuel D. Shirriff, Saltcoats, Haddingtonshire, og hos Mr. Robinson, bestyrer af Castlehill i Pertshire. Hveden saa fortrinligt ud, begge roste den •°m den frugtbareste og fordelagtigste, de kjendte. Ved min Hjemkomst fore- 8l°g jeg min Medarbejder Hr. Chr. P. Jacobsen at tilbyde danske Landmænd ®t Parti af denne Hvedesort til Forsøg. Vi udsendte da i Fjrening en Rundskrivelse, dateret 9 . September 1874, til c. 1900 af Landets største Gaarde. Af denne Skrivelse, der vel endnu findes i en Del Land­ mænds Besiddelse, skal følgende anføres, der blandt andet viser, at Hvedens væsentligste Fortrin straks bleve rigtigt paapegede. „Paa en jkjse i Skotland i afvigte Sommer havde medundertegnede J. L. Jensen Lejlighed til hos derværende Landmænd at gjøre sig bekjendt med en jjyere Hvedesort, der synes at fortjene Opmærksomhed hos danske Jor 7 °gere. Denne Hvedevarietets Navn er Square-head, stammende fra Aksets firkantede Form. Den rostes navnlig for Stivhed i Straaet, saa »‘.den ikke er tilbøjelig til at give Lejesæd, Haardførbed») over for paterens Indflydelse og fremfor alt for en betydelig Frugtbarhed, ,d«t man forsikrede, af et Udbytte af 20 Tdr. pr. Td. Land (naturhgv. ?nder gunstige Betingelser) ingenlunde var sjældent . . . . • J °rmene, at denne Hvedevarietet fortjener en almindelig Prøve a« konstateret, hvorvidt de nævnte fortrinlige Egenskaber, som stemmende med Straaets og Aksets ualmindelig kraftl8 e o g fJ * Hd#e«nde, ogsaa vil holde Stik hos o. - saa have v. sikret os et større Kvan‘um fra vedkommende Landmænd og tilbyde herved »amme etc L L)er indkom som Følge heraf Bestillinger ra n08 ® . r.andmænd paa mellem 200 og 300 Tdr., d e r ekspederedes gjennem f0ar^ r°k°ntoret som siden gjennem de nu forlø ne ar ftrJ' jyj S h i t n 0 e Hvedesorts Udbredelse. Hveden var udelukkende af Mn sin ^ AvR og indtil for nogle Aar siden, da Mr. S h . r r . f f fratraadte Jfil ,PorP»gtning, hidskaffede vi Square - head Hveden alarm at saa 6‘ tro derfor, at det med temmelig Sik er e a 8nm’ark, ^ godt som al den Square-head Hvede, der nu findes D

^ ^nder ©ngelik-akotuk Klima. stammer fra Mr. Shirriffs Avl. Square-head Hvedens Indførelse i Dan­ mark viste sig snart som en afgjort Succes, der i sin Art vistnok næppe har noget Sidestykke i vor Landbrugshistorie. I hvert af de paafølgende Aar fordelte Markfrøkontoret her i Lander ret betydelige Mængder af Square-head Hvede. Disse Leveringer vare, som det let forstaas, i de første Aaringer hovedsagelig af skotsk Avl, for saa vidt der heraf kunde skaffes Korn af god Kvalitet, og for saa vidt Skotlands sildige Høst ikke umuliggjorde rettidig Levering. Men efterhaanden som det blev klart, at vi herhjemme paa mange Gaarde gjennem rationel Avl se os i Stand til at producere Square-head Hvede, for hvis Ublandethed og Godhed i det Hele man kan skaffe sig større Sikkerhed end det i Reglen er muligt at opnaa i Skotland, er Indførselen fra dette Land næsten ophørt. Hertil kommer endnu, at Square-head Hvede, der dyrkes i flere Aar i Danmark, med Grund kan antages at vinde i Retning af Vintersikkerhed. Den sidste noget større Fordeling her i Landet af skotsk Square - head gjennem Markfrøkontoret fandt Sted i 1886, da 39460 Pd. bleve afsatte; ifjor fordeltes kun 1600 Pd. Samme Udviklingsgang har der været i Afsætningen til Udlandet, der i de senere Aar næsten udelukkende har holdt sig til Square-head Hvede af dansk Avl. I indeværende Aar afsatte vi saaledes til Udlandet 357060 Pd. dansk Square-head, men intet af skotsk Avl. Den Fordeling af Square-head Hvede, som Markfrøkontoret i de forløbne 16 Sæsoner har besørget her i Landet, har stadigt havt Betydning som Stamkorn, ikke blot til videre Udbredelse i det Hele, men ogsaa for den enkelte Gaard. Vi slutte dette deraf, at selv større Gaarde som Regel have indskrænket sig til en Bestilling paa 2 å 3 Tdr. Fra disse Udgang«' punkter er Udbredelsen gaaet videre fra Gaard til Gaard. Der er uden Tvivl mange, der have forestillet sig, at den Del* Markfrøkontoret har havt i Square-head-Hvedens Indførelse her i Landet, hvad Leveringerne af Stamkom angaar, maa have været meget ind­ bringende for Kontoret, men efter hvad der nylig er bemærket om Ud­ parcelleringen i smaa Kvantiteter, vil det allerede skjønnes, at det ikke forholder sig saa. Det turde maaske være af en vis Interesse i dette historiske Overblik at oplyse, at Markfrøkontorets Gjennemsnitsfortjeneste paa Square - head Hvede i de 16 Aar kun har været ca. 400 Kr. aarlig, hvad der jo kun er meget lidt i Forhold til Sagens Omfang og de Kræfter, der i denne Anledning ere satte i Bevægelse. For Mark­ frøkontorets Vedkommende har Square-head Hvedens Indførelse her 1 Landet derfor saa godt som alene været en Sag af landøkonomisk Interesse* Over for Udlandet stiller det flig anderledes, idet de leverede Kvanti­ teter dels have været betydelig større, dels ere bievne afsatte i store samlede Ordrer. Under den Medvirken, Markfrøkontoret har ydet til Square- head Hvedens Udbredelse, har det selvfølgelig været os magtpa*' liggende, dels at fremskaffe al opnaaelig Sikkerhed for ren og typetro Vare, saa vidt muligt ved Undersøgelse af Hveden paa Marken, i roang' lende Fald gjennem vort Kjendskab til Avleren og ved Tilsendelsen ** større Gjennerasnitsprøver af Aks; dels have vi bestræbt os for ad den sammenlignende Undersøgelses Vej at komme til Klarhed over denn« Hvedesorts Værd i Forhold til andre dyrkede Hvedevarieteter. Dette sidste Spørgsmaal er, som vi senere nærmere skulde omhandle, mere omfattende og indgaaende Maade optaget af det kgl. Dansk« Landhusholdningsselskabs Hvedeudvalg af 1882. For at faa Oplysninger vedrørende dette Spørgsmaal udsendte vi i 1877, altsaa tredie Aar efter Square-head Hvedens Indførelse, et Forespørgselsbrev til Hvededyrkere i Danmark og i Tyskland. Vi indsamlede herved et ret betydeligt Ma­ teriale til Oplysning om Square-head Hvedens Ydeevne og Vintersikker­ hed i Sammenligning med andre Hvedesorter, og om disse Spørgsmaal grupperede sig Oplysninger vedrørende Saaningen, Jorden og Vejrliget. Det hele Materiale blev for Sammenarbejdnmgens Skyld givet i Talform, saa vidt Emnernes Natur tillod det. Resultaterne bleve meddelte i Landmands-Blade for nævnte Aar Side 433-43. Udfaldet af denne Undersøgelse svarede godt til de mange spredte Meddelelser, der vare indgaaede til os giennem Forretningskorrespondancen og til vore egne. Iagttagelser i Marken: Square-head Hveden sluttedes at give et betydelig større Gjennemsnitsudbytte for det nævnte Aar, og dens Vintersikkerhed stod kun ubetydeligt tilbage for de andre Hvedesorters tage* som én Gruppe, idet 85 pCt. af de Voterende fandt Square - head Hveden til- ftedsstillende i dette Punkt imod 94 pCt., der mene det samtne for de andre Hvedesorters Vedkommende. Støttende os til dette ^ater g til, hvad vi ad andre Veje kjendte til Hvedesorternes Ydeevne, udtalte vi følgende Dom, der ikke senere er bleven underkjendt. » være berettigede til at mene, at denne Hyedevar.etetJSq. hd.) er uovertruffen °g mftaske Hvedejorder.- Hvedesort paa gode, drænede og kult c 5 PnrlhAH videre Vi arbejdede altsaa med fuld Overbevisn.ng om age alminde]ige henimod det Maal, vi ønskede at naa: bquare neau " Materiale Udbredelse i Landet. I 1879 indsamlede v. atter et ^ 1 ' * ^ d e lle i vedrørende Square - head Hveden, R* at Square-head Landmands-Blade for nævnte Aar, (p. > ft{ hele Landets Hveden nu indtog godt og vel Hal større Dr Td- Hvede areal, og at Gjennemsnitsudbyttet var ca. 2 Tdr. større pr. la. si Square-head end af de andre Hvedesorter. , de for Ved disse Foldsammenligninger m»a * de indberettende *Jen allerstørste Del grunde sig paa e t o J ^ . e Landmænds Side; og et saadant Skjøn vil maas e , 0m K"uare-head Hveden sin fulde Ret, fordi dat “ ^ st^ å n L HveTorter » Hvedesort, . . de. i fold«. M.o vi ler, hvad den paa Marken lover R S virkelig Vægt og Maal, 1me snart til Tal, der ere bestemte & en0* ^ | j U8re.head Hve- disse Tal give et endnu stærkere dJfcede Hvedesorter, s paaviste Overlegenhed over de an y Hvedesort Af det oplyste er det let forklarligt, at^ den 8enere, »åndig vandt større og større U V ^ head Hveden. Ikke “hg i 1881, kom et slemt Prøveaar for Sq “ omtrent Ottende- lydelige Arealer, efter Statistikken at . maatte orapløje8 paa Grund Niendedelen af Landets Hvedear , Hvede der blev staaende, ■nterens ødelæggende Indflydelse, og den »ved«, i d. Tilfald. .. .1. for 1 Square-head Hveden var. nogeD væsenlig Grad kunde “denes Gunst til, at dette uheldig Udbredelsen skred derfor deres Tillid til den nye Hvedesort, og Udbredelse ^ hayde saa vidt skjønnes uden nogen S^ brug havde givet et, at den i en Rekke Række Aar «i mangto.a.ge L A

UeVforeligger herom først en Række Forsøg: 1883, 84, 86 og ’ P. I* *ete med Squarlhead fra 4 indenlandske Avlssteder, *°*te v*rende Oversigt blive sammendragne, to for Foldrig . g*ke Varieter: Kent og Golden drops, samt 2 p J ke »g Sandomir, der an toges at give særlig godt Mel. Resultats enne Sammenligning var folgende: Udbyttet pr. Td. Land i Tdr. å 216 Pd. paa 3 Gaarde. j Hvedens Art. | 1883. 1884. 1885. 1886. , 1883-86.

Square-head...... 17,i 17,6 22,8 19,4 19,1 K e n t ...... 16,6 15,8 20,7 16,5 17,4 Golden drops ...... 16,0 17,3 20,i 14,7 17.o Gaffker...... 13,i 9,1 14,8 12,1 12,i Sandomir...... 12,i 9,6 14,3 11,* 11,7

Square-head Hveden har altsaa her sejret hvert Aar, og gjennem- snitlig med et Merudbytte over den bedste Sort af ca. 13/4 Td. pr. Td. Land. Herved er at mærke, at der af Kent og Golden drops i 1883 udsaaedes pr. Td. Land 9 Skpr., men af Square-head Hvede 10 Skp.i medens Udsæden af alle 3 Varieteter i de derpaa følgende Aar stadig var 10 Skp. Vi have derfor fradraget 1 Skp. i Foldudbyttet af Square- head for 1883. De to polske Sorter, hvortil Udsæden gjennemsnitlig var godt 2 Skp. mindre, staa saa langt tilbage i Udbytte, at der of denne Grund ikke kan blive Tale om deres Dyrkning her i Landet, selv om Melet maatte være af allerbedste Kvalitet. Foruden disse kvantitative Forsøg blev der samtidig udfort mango andre med et større Antal Sorter. Men nogle af disse havde, hvad det Kvantitative angaar, hovedsagelig kun Betydning ved at fremkalde An­ tydninger til senere Valg blandt Sorterne. Blandt disse Forsøg skal nævnes Forsøg i 1883 med 20 Varieteter paa Birkholm, Rosenfeldt og Dronninggaard; Forsøg i 1885 paa 5 Gaarde med 10 Sorter; Forsøg samme Aar paa Udvalgets Forsøgsareal i Lyngby med 33 Sorter; Forsag sammesteds 1886 med 38 Sorter; Forsøg i 1886 paa 6 Gaarde med 12 Sorter, hvoraf nogle dog ikke prøvedes paa hvert Sted. Til samme Klasse maa regnes Forsøg i 1887 med 28 Sorter paa Udvalgets Forsøg8' areal i Lyngby. Følgende Forsøg, ved hvilke Varieteterne for en Del ere udvalg*8 efter de ved de nys nævnte Forsøg opnaaede Antydninger, ere tilstrække­ lig gjenneraførte til at Resultalterne kunne jævnføres, idet de enten om* fatte flere Gaarde gjennem flere Aar, mange Gaarde i 1 Aar, eller 1 Forsøgssted (Lyngby) med mangeleddede Forsøg over hver enkelt Vari®*et i flere Aar. Om et 3-aarigt Forsøg, 1884—1886, paa Kringalborg ogFørsl®* skal kun fremføres, at Square-head Hveden blev Nr. 1, dog kun m®£ ws Td. over den næstbedste (her Red prolific). Desforuden gjordes ® spredte Forsøg med 7 Sorter. Det betydeligste af de gjennemførte Forsøg blev foretag®* 1 1887 paa 15 Gaarde med følgende 8 Hvedevarieteter, og med følg®0<*a Udfald.

Gjennemsnitsudbytte pr. Td. Land i Tdr, å 216 Pund paa 15 Gaarde i 1887: Square-head 22,3 Molds rede 19,* Herefordihire 19,« Kent 19,o Golden drops 19,« Molds hvide 18,7 Kolbehvede 19,* Lys glass. estpreissisk 18,*

Man vil se, at Square-head Hveden her hævdede en stærk 0*®f 181

tagenhed over de konkurrerende Sorter, idet den gav ca. 2^/4 Tdr. mere *°d den mest givende af disse. Paa en 16de Gaard prøvedes kun nogle de 8 Sorter, og denne er derfor ikke medtaget i ovenstaaende Tabel, ^tasuden prøvedes ved samme Lejlighed Urtoba, Browick red, Chidham white, Red prolific og GI. dansk brun Hvede paa henholdsvis 7, 4, 5,1 °g 2 Gaarde. Vi sammenstille Udbyttet af Square-head med Udbyttet hver af de førstnævnte 3 Varieteter D a a disse henholdsvis 7, 4 og 5 Gaarde. ( Square-head 7 Gaarde gjennemsnitlig 23,g Tdr. pr. Td. Land. 1 Urtoba samme 7 Gaarde — 18,8 n f Square-head 5 Gaarde — 19,» n n \ Chidham samme 5 Gaarde — 16,8 n f Square-head 4 Gaarde — 24,0 n (Browick red samme 4 Gaarde — 16,8 n » Ogsaa disse Sorter bleve, som man ser, langt overgaaede af ^quare - head Hveden. Da Red prolific gav næsthøjeste Udbytte i de tal* omhandlede 3 Aars Forsøg paa Kringelborg og Førsløv, skal her tilføjes som Anmærkning, at den gav 4Vs Td. mindre end Square- Jead paa den i nærværende Suite antydede Gaard, Christianssæde, ølland, og da omtrent samme Forhold viste sig i efterfølgende Forsøg, ***** den fremskudte Plads, som Red prol. indtog i ovennævnte Forsøg Paa Kringelborg og Førsløv, betragtes som af ren tilfældig Natur. . Vi komme nu til 2 Lyngbyforsøg, der begge ere Forædlings- tarsøg. Det ene^ hvig Hovedformaal var at undersøge Virkningen af ^rskjellig Udsædsmængde og forskjellig Saatid, omfattede 7 Sorter i Aari 1885—1887. Desuden adskillige andre Sorter, for hvilke For- ?°|et knn gjennemførtes i 1 eller 2 Aar, og som derfor medtages

'rskjellen mellem Udbyttet af Korn tagne fra nhge «ore Aks, del °n«*ede med Hensyn til Kornstørrelse, dels sorterede saalede* a^ r"sterrelsen gjordes .aa nær som mnligt lige. Forsøget udfnresmed 6 1000 Korn for hver Sort. Kornene M b d w ite 4 3 Tommers indbyrdes Afstand. Denne Afstand svarer t.l en Udsæd 6Ca- 3‘/t Skp. pr. Td. Land. og da Square-head Hvede«. paa Grund „J1 noget mindre Iluskningsevne end adskillige a" re. jet 6j el'ghed kræver tættere Saaning for atkommetd sin R^harde « se, hvorledes den i Henseende t.l 'Ud b ^ n r e ^ e J * . forsøg. Sætte vi Kornudbyttet af Square-head hg 100, d8,a»ene følgende: Square-head 100 Rød prolific 90 Herefordahire 95 GoldeD drops 90 Kent 94 Urtoba 80 Ly* glas. østpr. 91 Mold* røde 79 Molds hvide 91 GI. brun dansk 77 Dels i Henhold til de saaledes refererede sammenlignende Udbytte­ forsøg, dels med Hensyntagen til, hvad der vidstes eller antoges om Sorternes Vintersikkerhed, endelig med Støtte af et sagkyndigt Skjøn om Kvaliteten, tilbød Hvedeudvalget af Høsten 1887 tolv Hvedesorter til Videreavl. Bestillingerne indsendtes til Markfrøkontoret, hvorfra For­ delingen fandt Sted. Det viste sig dog her, at Landmændene kun i ringe Grad benyttede sig af dette Udbud, thi skjøndt Square-head Hve­ den jo forlængst var almindelig udbredt i Landet, holdt man sig dog fornemlig til at indsende Bestillinger herpaa. Nogen Paaagtning fandt Kolbehvede og Urtoba, dernæst lys glass. østprejssisk Hvede; af Resten fordeltes kun nogle faa Sække; af Chidham endogsaa kun 10 Pund. Dette var et nyt Vidnesbyrd om, at Landmændene holdt fast ved Square- head Hveden, og at der kun fandtes spredte Ønsker om at prøve nogl® af de Sorter, der havde Vidnesbyrd for større Vintersikkerhed end Square- head Hveden. Hvedeudvalgets Ulejlighed med Fremskaffelsen af Sæde­ korn forte altsaa kun i ringe Grad til det tilsigtede Resultat at faa flere af do udbudte Sorter prøvede i et større Antal Avlsbrug; men iøvrigt1 kan det vistnok med Rette siges, at Landmændenes Stilling i saa Hen­ seende svarede ganske godt til de foreliggende og senere ved Bagning®' forsøg nærmere bestemte Forsøgsresultater, om end Landmændene® Tilbageholdenhed var noget stærkere markeret end maaske ønskeligt. Om de prøvede Hvedesorters Vintersikkerhed er det vanskeligere at give bestemte Oplysninger ud af Forsøgene, saalæng® Forsøgsresultaterne for 1888 ikke foreligge, idet nemlig Aarene 1882—87 i sin Helhed ikke havde nogen for Hveden farlig Vinter, hvorimod Vinteren 1887—88 udtyndede og trykkede Hveden stærkt. Ved imidler- tid at udsøge blandt Forsøgene saadanne enkelte Lokaliteter, hvor Vint6' ren udtrykkeligt siges at have ødelagt nogle Sorter (kun 1 saadant Til' fælde fra 1883 foreligger) og ved af Udbyttetallene at drage Slutning6* i denne Retning, endelig ved at tage Hensyn til Hvedesorternes Stand i 1888 paa Markfrøkontorets Forsøgsmark ved Øresundshøj og i Landbo- højskolens Forsøgshave, fra hvilke to Steder der efter omhyggelig Gjennemsyn blev nedskrevet Karakterer for Plantefylden paa Beden®* der for en Del vare stærkt medtagne af Vinteren, tror Ref. at kunn® opstille følgende foreløbige Skala for Vintersikkerheden af de 12 Hved®- sorter, hvoraf Hvedeudvalget i 1887 fordelte Forsøgskorn til Videreavl* 1) Gi. brun dansk, 2) Lys glass. østprøjssisk, 3) Kolbehvede; disse 6f® afgjort de mest vintersikre; derefter følger 4) Urtoba, saa Rækken * engelske Hvedesorter: 5) Square-head, 6) Chidham, 7) Herefordshir6’ 8) Browick red; den indbyrdes Ordensfølge mellem de 4 sidstnævnte er dog kun svagt baseret; mere bestemt synes følgende 4 at indtage de® nederste Plads 9) Kent, 10) Golden drops, 11) Molds røde og ^ ' Molds hvide Naar Hvedeudvalgets Beretning for 1888 og 89 — nav® lig for det førstnævnte Aar — foreligger, vil ovenstaaende OpatilH®® mulig paa forskjellige Punkter være at rette, men nogen større Ot® rangering vil der dog næppe blive Anledning til. ^ Det vil erindres, at Square-head Hveden kom til os fra Skotla® med Vidnesbyrd for Vintersikkerhed, og denne Ros er senere gjentag® fra England. Efter hvad der hidtil foreligger, maa denne Ros erkj®®(e. berettiget med de Forudsætninger, hvorunder den er givet, netnb# Sammenligning med andre engelske rigtbærende Hvedesorter; thi ®° man ser, indtager den i Henhold til ovenstaaende Opstilling den eller i hvert Fald en meget fremskudt Plads i denne Klasse. — Vint* t t e - rikkerheden af en Hvedevarietet tør iøvrigt med temmelig Sikkerhed an- om ^ages at vinde ved længere Tids Dyrkning i det nye Hjemland, særlig j em er dette bemærket for Square-head Hvedens Vedkommende. Større *ter fremskridt i denne Retning sker formodentlig netop i de ugunstige ’or- Vintre, idet en Mængde svage Planter da gaa til Grunde, og de stærkere n i fortrinsvis overleve Prøvelsen. ve­ Endnu fortjener det stærkt at fremhæves, at Brugen, især den log *t»rke Brug af Blaastensbejsning i meget væsenlig Grad svækker Hve­ odt dens Vintersikkerhed og derved Foldudbyttet, men at denne Svækkelse ten Ondgaaes ved Varmvandsmethoden, som tilmed i Forhold til Avlen efter od. ^laastensmethoden har yttret sig i en meget kjendelig Kvalitetsforbed- re­ niJg af den indhøstede Hvede, bedømt fra Møllernes Synspunkter. Dette konstateredes ved Refs Forsøg i 1887 — 88. (Sammenlign Kornsorternes gi« re­ fcrand, Anden Meddelelse). Endog i milde Vintre maa en Forøgelse je- Foldudbyttet af Hvede ad denne Vej anses som højst sandsynlig, thi jre e* fiaadant Merudbytte opnaaedes, tilmed i en ikke ringe Grad, baade igt v*d Byg og Havre, der ikke havde lidt af Nattefrost. m- Bejsningsspørgsmaalet griber saaledes dybt ind i aUe Hvedespørgsmaalets Hovedmomenter. ies De undersøgte Hvedesorters Kvalitet. De stærke Kla- I. der baade fra Danmark og Tyskland fra Møllernes Side lød over let Npiare-head Hveden, synes i de senere Aar at være helt forstummede. . e*te hænger aabenbart sammen med det Forhold, at man er gaaet over g * 37 il1 et nyt Formalingssystem, Valsesystemet, hvorved den stærke Op- yå Varmning af Melet, som den tidligere Formalingsraethode medførte, und- p &aaes. Ved den stærke Opvarmning kan Hvedens Gluten tage Skade p Melets Bagningsevne ødelægges. Der blev paa det første større il­ ^kussionsmøde i Kjøbenhavn, 14. December 1881, stærkt henpeget er I** dette Forhold, særlig fra Ref.s Side (se Ugeskr. f. Landmænd 1881, id ' P* 304 og Landmands-Blade 1881 p. 854—55). At en Del fremmede Y vedesorter, der jo maledes paa de samme Kværne, ikke gav Anledning 1 ftage, maa i væsenlig Grad forklares af, at de som Regel havde t b ®r®t underkastet længere Tids Tørring og Lagring, inden de naaede ie er*il, hvorved Knnsningsmodstanden paa de da brugte Kværne og a tsaa r 1 * * * Opvarmningen blev mindre. Hertil kommer, at Mel, hvad enten det Is r ,agret i 0g med selve Kornet, eller henligger en Tid efter hormalin- ø undergaar saadanne indre Forandringer, at Bagningsevnen vinder i Renlig herved; ogsaa dette maa tte stille den hjemlige Hvede agunsh- s ^6re i Møllernes og Bagernes Dom; thi som Regel gav den indførte r 0lJede lagret Mel, men den hjemlige, i hvert Fald først paa Efteraaret, » Mel. Tærskeværkerne spillede herved en Rolle, idet Landmanden deres Himir. ; Stund til at tærske og sælge sin Hvede koi ) cre® Hjælp saa sig i otand tu a* ® ~ ,, * IJest, og ved Ophobning i Kjøbroændeoes eller Møllerne* Pakhuse r „ T'® Eftertørringen blive langt ringere end ved sukcessiv Tærskning » ilfLieVering * Vinterens Løb i Plejltærskningens Dage, thi ' Sidstnævn torredes Hveden i Straaet og i den forholdsvis tynde Spredning J ^fdmændenes Lofter, hvormed ogsaa Lagringen D v.flVet- Som ugunstigt Moment i Dommen over Square-head Hvedens 1 et uiaa endnu nævnes en Omstændighed, der er bleven s ær f Hr. Chr. Sonne, nemlig den, at Square-head Hveden, P»»

Square-head Hveden er altsaa med Glans og Sejr gaaet ud af ®one langvarige, omhyggelige og dybtgaaende Prøve, vor en 3a*ttet konkurrere medede bedste og frugtbareste Hvedesorter, man 1la °pspørge. Selvfø.gelie er dette en .tor Glæde og T O faM ® f 08> der have Indført og udbredt den her i Landet, hvad der da heller !k.e skete I Blinde, men, som paavi.t, med Anvendelse af undersøgende Vel kan det antages, at den i Forhold * * ^ Sorter har klaret sig noget mindre godt , 1888, hvorom, som detailleret Beretning endnu ikke foreligger, e ® ^ *n ikke i nogen væsenlig Grad berøre dens S t d l . n g som den !®"®®mgaaende bedste og fordelagtigste Hvedesort, der hidtil har væ 1 hør ] Land At t j Spørger man om, hvilken Indtægtægtsforøgelse S^"*re‘ h“j har .kaffet vort Landbrug, da maa det først bemærkes, at^det ar, a"8*®80m temmelig sikkert konstateret, at en a {g Hvede- maaske 4 — 5 Aar, er dyrket paa ca. 90 pCt. af l^a , Efter alt hv.H der foreliccer i foranstaaende sam g Forsøg og Undersøgelser, kan man ikke med Grund anslaa det derved tilvejebragte Merudbytte af Hvededyrkningen til mindre end et Par Tdr. pr. Td. Land gjennemsnitlig, et Tal, der snarest maa anses for at være for lavt. Men gaa vi ud herfra, vil altsaa Merudbyttet svare til ca. 225,000 Tdr. Hvede eller ca. 3 Millioner Kr. aarlig. Den offenlige Høststatistik vil ogsaa til en vis Grad kunne give Oplysning om denne Fremgang. Men der er herved to Ting at be­ mærke. Høststatistiken hviler alene paa Beretninger, der hver for sig udtale et Skjøn, og der er vistnok megen Rimelighed for, at disse Skjøn gjennemsnitlig ikke naar op i fuld Højde med den virkelige Høst. Dernæst eksisterede der ingen Høststatistik før 1875. Da Square- head Hveden imidlertid ikke i de første 3 Hastaar kan have hævet Gjennemsnitsavlen ret meget, ville vi gaa ud fra disse som Grundlag for en Sammenligning. Vi medtage som Kontrol Rughøsten, der jo sa« temmelig deler Vilkaar med Hveden. Man har da følgende Tal. Gjennemsnitsavl af Hvede og Rug i Tdr. pr. Td. Land. Hvede Rug ’ 1875-77 10,6 B,a 1878—88 ll,o 9,o 1884-88 12,8 8,6 Det ses altsaa, at skjant Perioden 1884—88 indbefatter et] svagt Hvedeaar, staar dog Gjennemsnitsavlen 2,3 Tdr over Perioden 1875-^77, som ikke indbefatter nogen forstyrrende Vinter. Rughøsten stod i begg* Perioder lige. Ogsaa denne Undersøgelse bekræfter altsaa tilfulde Square-head Hvedens store økonomiske Betydning for Landet. Betydningen af og Fremgangsmaaden ved Tilvejebringelsen af forædlet Sædekorn og Frø.

Foredrag ved Landbrugsnxødet paa Malling Landbrugsskole ved Aarhus den 12te Marts 1890

af Redaktør L. Helweg.

Da jeg fra Forstanderen for Malling Landbrugsskole fik Opfoidrin S til ved nærværende Møde at bolde et Foredrag om Betydningen af, der her hjemme blev arbejdet paa at tilvejebringe forædlede Stammer af Sædekorn og Frø, gik jeg med Glæde ind paa denne Anmodning, fordi det var et Spørgsmaal, som jég omfattede med s*rlig Interesse. Som Navnet antyder, har „Forening til Kultur­ planternes Forbedring1* netop sat sig til Formaal at arbejde i denne Retning, og som Forsøgsleder for den nævnte Forening har jeg haft 'kke ringe Lejlighed til at beskæftige mig med slige Opgaver. Jeg tøaa dog strax forudskikke den Bemærkning, at endelige Resultater af Foreningens Virksomhed foreligge endnu ikke, i det højeste kan Antydninger; men det er dog saaledes, at disse synes at pege Paa. at det engang med Tiden vil lykkes at opnaa virkelig betydnings­ fulde Resultater. At se Frugter af sit Arbejde med f orædling af T°re Landbrugsplanter kan man overhovedet ikke gjøre sig aa tt*o, før Kulturen har været fortsat gjenuem en længere Aarrække, “8 da Foreuiugen først i 1886 begyndte sin forsøgsvirksomhed, maa være forberedt ].»», »t der vil lieugea flere Aar endnu, for er l'aavieee Re.ul.ater, keD „m

4t forbedre vore dyrkede Kulturplanter, i det de hævde, særlig or kornsorternes Vedkommende, at disse have været dyrkede gjennm * a lange Tider, og Mennesket har gjort dem saa fuldkomne at der !U ikke er m e« at udrette. Jeg troer for min Part *ke deane ^ ‘tning holder Stik. Se vi f. Ex. paa en Havremark auske vist en stor Mængde Planter, som ere saa kraftigt udviklede * have saa stor en Top, at det muligvis er sangvinsk;a■ haabe P«a lt *an skulde kunne komme synderligt videre med .^ M® 111411 døjere til, er der altid fuldt saa mange, som staa lang g °r ^ nys omtalte, og det er disse Undermaalere som g • gjenuem en Forædling af Stammerne maa kunne nj P til at blive kraftigere udviklede — eller i alt Fald opnaa, at deres Tal bliver betydelig reduceret. Grundprincippet i alt Forædlingsarbejde af Kulturplanterne er kort og godt at isolere de mest fuldkomne Individer saaledes, at en Krydsbefrugtning ikke kan finde Sted, og dernæst gjennem en fortsat Frøavl at fæstne de gode Egenskaber, som man har lagt til Grund ved Udvalget af Moderplanterne. I Planteriget gjør akkurat de samme Regler sig gjældende, som ere almindeligt kjendte fra Tii- trækningen af de forskjellige Husdyrracer, nemlig at man ved Ned- arvning er i Stand til at fæstne Forældrenes gode Egenskaber i Afkommet. Der har imidlertid indenfor den Kreds af Mænd, som har arbejdet paa Forædling af Kornsorterne, været delte Meninger om, hvilken Fremgangsmaade man helst maatte vælge. Nogle have gjort sig til Talsmænd for, at man kun ved at opsøge spontant fore­ kommende, nye Former, kunne frembringe Sorter, hvis Produktions­ evne overgik de ældre kjendte. Andre have ment, at man ved Krydsninger mellem gode Sorter havde Udsigt til at frembring® endnu bedre Varieteter. Og endelig er der adskillige, som anse det for unyttigt at ville tiltrække nye Varieteter, da Sortsudvalget allerede er mer end tilstrækkeligt rigt, og de hævde derfor, at det, man bør koncentrere sine Bestræbelser paa, er at forøge de allerede bestaaend® Sorters Ydeevne ved at tage Saasæden af de bedst udvikled® Exemplarer. Denne sidst nævnte Anskuelse har „Forening til Kultur­ planternes ForbedringM gjort til sin, og det er denne, som den har lagt til Grund ved Tiltrækningen af forædlede Stammer af Havre og Rug samt af Rodfrugter. Inden jeg gaar over til en nærmere Redegjørelse for Forening®*35 * Forædlingsarbejder, maa jeg i denne Sammenhæng endnu omtal® nogle meget interessante Forsøg, som Konsulent P. Nielsen i Tystoft® har udført, og som han aflagde Beretning om ved Landbrugskongresse11 i 1888. Der søgtes gjennem Forsøget løst Spørgsmaalet, om stor® Korn af Byg og Havre gave større Udbytte end smaa Korn. Hv*5 det var Tilfældet havde man jo nemlig derigjennem et Middel til p®* en nem Maade at forbedre sine Sædekornsstammer, i det man — at lade Saasæden gaa gjennem et Sold og kun at benytte de stør5*0 Korn til Udsæd — kunde vente, at Sortens Ydeevne vilde blive forøg®*’ Forsøgene gav imidlertid det mistrøstende Resultat, at naar man ** Udsæd benyttede lige stor Vægt af smaa Korn og af store Kor®» vilde Merudbyttet efter store Korn kun blive ringe. Da jeg antage, at muligvis flere af de Tilsteværende hørte Foredraget ®ljør ad anden Vej er bleven bekjendt med Resultatet, maa jeg gaa 1*^ nærmere ind herpaa, paa Grund at at Foreningen til Trods for di®50 Resultater alligevel fremdeles ved sine Dyrkningsforsøg benytter Sortering af Saasæden. Sagen er nemlig den, hvad Konsulent Nielsen °gsaa gjør opmærksom paa, at man ved Sortering af et Parti Saasæd V>1 faa store Korn af kraftige og svage Planter i Flæng. Fra den almindelige Sædhavre vil det være bekjendt, at naar Planterne ere kraftige, give de foruden de to normale Korn i Smaaaxet tillige et tredie øverstsiddende Korn, som er lille. Dette bliver altsaa et lille Rorn af en kraftig Plante. (I 1S87 var Havreplanterne paa den ene af Foreningens Forsøgsmarker saa kraftige, at saa godt som alle Smaaaxene vare trekornede.) Paa den anden Side er der intet s°m helst til Hinder for, at en svag Plante kan give et stort og fuldt Korn i Smaaaxet. Man vil heraf indse, at man ved Sortering af et Parti Saasæd vil faa store Korn, der hidrøre fra saavel svage som kraftige Planter, og en stor Mængde at de smaa Korn vil være avlet al de aller kraftigste Planter, som have give tre Korn i Smaaaxet. Raar det nu erindres, at det er de individuelle Ejendommeligheder, ^or nedarves, vil selvfølgelig store Korn af svage Planter, have Til- bøjelighed til at give svage Planter, og omvendt smaa Korn af kraftige Planter give forholdsvis stort Udbytte. Konsulent Nielsens „ korsøg giver Svar paa Spørgsmaalet, om man ved at frasortere de ■ 8t°re Korn i et Parti Saasæd har Udsigt til Forbedring af Stammen, } •lien giver derimod ingen Oplysning, om store Korn giver mere Ud ytte end smaa Korn, naar disse ere tagne fra samme Plante. Med andre Ord, nagr de fra Moderplanten nedarvede Egenskaber ere de 8atøme, vil saa ikke de store Korn give større Udbytte end de smaa? ° ette staar endnu hen som et aabent Spørgsmaal, men der er eget der taler for, at det vil vise sig at være Tilfældet. Jeg skal dernæst gaa over til at omtale den bremgangsmaa e, 01 Forening til Kulturplanternes Forbedring bringer til Anvendelse d Tiltrækning af forædlet Sædekorn. Af Havresorter dyrkes Beseler Provsti Havre, Grenaa Havre og 0 Havre og af Rugsorter Pro vs : *«. Bestehorns Kæmperug, Schlanstedter og Campine Rug. Man 'f indskrænket sig til Rug og Havre, fordi det kgl. danske Landhus- [^ingsselskab, den Gang man i Foraaret 1887 paabegyndte disse '•»jaer, allerede i en længere Aarrække havde » stillet Dyrknmgs- '8øg med Hvede og Byg, og det samtidig blev oplyst, at man vil ^'kke forbedrede Stammer af de bedste Sorter blandt de nævnte “larter. Ligesom Laudhusholdningsselskabet har foranst*! rkuiug8for8tJf? med n vede og Byg, saaledes er der ogsaa a '*<5 til Kulturplanternes Forbedring anstillet lignende ^ 8 o* Havre i den Hensigt at komme til Kundskab om, hvilke rter der egnede sig bedst for danske Forhold. JS# Ved Hjælp af et Sold med aflange Huller sorteres Saasædeu saaledes, at alle de største Korn skilles fra. Derefter kaandpilles jj disse, og kun de bedste og fyldigste Korn benyttes til Udsæden. Kulturforsøgene med Havre have været anbragte paa Rødevejrmølle- | gaard ved Glostrup og Kruusesminde ved Korsør. Begge Steder er \ Jorden i udmærket Gødningskraft, paa Rødevejrmøllegaard temmelig 1 svær lermuldet, paa Kruusesminde af betydelig lettere Beskaffenhed. Paa Grund af at man skal kunne udsøge de kraftigst udviklede Individer, er det nødvendigt at udsaa Kornet med betydelig Afstand, men i alle andre Henseender sørger man for at skaffe Planterne saa normale Voxevilkaar som mulig. Skjønt Blomstringen foregaar inden­ for Avnerne, og Selvbestøvning derfor er det almindelige, er det bleven paavist, at undtagelsesvis kan Krydsbefrugtning finde Sted, og for at sikre sig herimod udsaas Prøverne i Bygmarken. Saaningeu foretages med Haanden. Bedene gjøres P /2 Alen brede, og med en svær og stor Rillerive trækkes der 5 Riller paa langs med et Kvarters indbyrdes Afstand. Havren udsaas dernæst med et Kvarter mellem i Kornene. Alle fire Sorter saas paa samme Mark, dog som Regel ikke ved Siden af hinanden. Naar Havren er moden, gjennemgaas 1 Bedene, og af alle de kraftigste Planter afskæres Toppene. Naar de ere vejrede, tærskes de, og ved Sigtning og Haandpilning, som ovenfor beskrevet, udsøges alle de største og kraftigste Korn til Ud- ( sæden det følgende Aar. Det vil altsaa heraf let indses, at det altid bliver de største Korn avlede af de kraftigste Planter, som udsaas* og da de ovenfor nævnte Forsøg af Konsulent Nielsen kun angik store og smaa Korn af kraftige og svage Planter i Flæng, kan der ikke af de Forsøg udledes noget, om man i dette Tilfælde har Udsigt til at faa noget Resultat af Sorteringen. Det maa imidlertid ikke glemmes, at det store Korn altid vil have større Oplag ^ Reservenæringsstof, og at man som Følge heraf tør vente at fa* en kraftigere Plante af et stort Korn end af et lille, naar ellers aHe andre Forhold ere lige. Tiltrækningen af forbedrede Stammer af Rug udføres paa ganske ^ tilsvarende Maade. Kun er der forskjellige Forsigtighedsregler so111 maa iagttages, fordi Rugens Blomstring ikke foregaar indenf°r Avnerne som Havrens, og man derfor er meget udsat for Fremmed' bestøvning. Forsøgsstykkerne kan som Følge heraf ikke anbringeS paa Marker, hvor der dyrkes anden Rug i Nærheden, og de f°r skjellige Sorter, som Foreningen arbejder med, maa holdes adskiR0, Endvidere er det nødvendigt, inden Blomstringen at gjennemgaa Forsøg3 stykkerne og fjærne alle de Planter, der ere svage, i det der ellerS er Fare for, at Støvet fra svage Planter kunne overføres paa Grift^011 ' af de kraftige og derved bevirke, at Planterne næste Aar ikke op- uaaede den Fylde, som ellers vilde være Tilfældet. Der kunde gjøres den Indvending, at det er meget let forklarligt, at f. Ex. de enkelte Havreplanter maa blive meget kraftigere, naar tøan giver dem saa stor Voxeplads, men det viser ikke, at Varie­ teterne ere bievne forbedrede. Vilde man have det Spørgsmaal besvaret, °tø der kan kjendes nogen Frugt af Arbejdet for Stammens For­ adling, kan det kun ske ved at udsaa de oprindelige Stammer, man ar gaaet ud fra, ved Siden af de forædlede og med normal Afstand. Forsøg af denne Art blev for første Gang anstillede sidste Aar med Havre paa Kruusesmiude, og skjønt Forædlingsarbejdet kun havde været gjennemført i to Aar, syntes der allerede at vise sig en kjendelig Fremgang. Det maa udtrykkelig bemærkes, at Vejret var særlig aheldigt i den første Del af Sommeren, i det Planterne led meget af Tørke; i Maj faldt der kun 5,7 Millimeter Regn og i Juni 16,4; med Undtagelse af Bornholm var der intet Sted i Landet, der i den Periode havde saa lidt Regn som Egnen Nord for Korsør. Den Tremgangsmaade, der anvendes til denne Forsøgsrække, er den samme som Konsulent P. Nielsen i Tystofte benytter ved sine Sæde­ kornsforsøg. Bedenes Størrelse er indtil 1 0 Metei, og de anbringes i Havremarken. Naar man har valgt en passende Plads, atgraves Jorden i 2 Tommers Dybde og derefter omstikkes og jævnes Jorden. Hækkerne markeres af en Ramme, som er 1 0 Meter stor, og Irvis Hund er forsynet med Trætremraer anbragte med 5 Gentm. Afstand, °g saaledes at den skarpe Kant vender nedad. Naar nu Kornene 1{ogges med 5 Centm. Afstand i Rækken, faar hvert Korn altsaa 25 0 Uentm. Voxerum, hvilket giver 2,758,000 Korn pr. Td. Land. Da tøarkfrøkontoret i Kjøbenhavn havde leveret de Prøver, som man i l8&7 havde begvndt Forædlingsarbejdet med, blev der hos samme Firma indkjøbt * Prøver af deres almindelige Handelspartler. De havde imidlertid ikke Beseler Havren, og man maatte derfor indskræn e *ig til Forsøg med de tre andre Sorter, Provsti Havre, 0 Havre og Urenaa Havre , Resultatet af disse Forsøg vil fremgaa af hosstaaende Tabeller. 1 de Rubriker, der ere mærkede med A findes Ta lene, som re erer 3i8 til Foreningens forædlede Stammer; i Rubrikkerne B denmo ?e Resultater, som ere fremkomne efter Udsæden af de in j røver. Sammenligner man Tallene i Tab. 1 Rub£ 1 ^ J eten ie> at Straaene ere tiltagne i Vægt, med andre Ord: Haimvægten * bleven forøget; af Rubr. 3 og 4 fremgaar det at noget ligne d * Tilfældet med Vægten af Kornet pr. 1000 Planter- J e t blev W g omtalt, at man ved at udsaa Kornet med en Afstand f -^tm. i Kvadrat vilde faa 2,758.000 Korn pr. Td. Land, en D T ab el I.

Vægt pr. 1000 Planter i Pd. Merudbyttet Kornvægt af de for­ Sortens Navn. Straa. Korn. pr. Td. Ld. ædlede Stammer A A B A B pr. Td. Ld. B i 2 3 4 5 6 7 Provsti H a v r e ...... 1.244 0.869 1.244 0.924 3110 2310 800 Ø -H avre...... 1.302 1.081 1.256 1.081 3240 2702 538 Grenaa H a v r e ...... 1.568 1.422 1.666 1.558 4165 3895 270 disse Korn ville imidlertid af forskjellige Grunde ikke komme til Udvikling, og regner man at faa 21/« Million Planter pr. Td. Land, vil det være, hvad man omtrent kan vente. Lægges nu Tallene i Rubr. 3 og 4 til Grund for Beregningen af Udbyttet pr. Td. L a n d , faar man de i Rubr. 5 og 6 opførte Tal. Endelig er der i Rubr. 7 anført, hvormange Pund pr. Td. Land de forædlede Stammer have givet mere end de indkjøbte Prøver. Naar man tager Hensyn tik at det kun er to Aar, der har været arbejdet med Forædlingen af de tre Havresorter, forekommer det mig at være et meget tilfreds* stillende Resultat, i alt Fald synes det at tyde paa, at der er Sand­ synlighed for ad Aare at naa et smukt Resultat. Som det vil erindres omtalte jeg, at man ved Udvalget af Planterne særlig tog Hensyn til at avle Saasæden af de højeste og mest stortopppede Planter; det kunde derfor være af Interesse at undersøge, om man hos de forædlede Stammer kunde mærke noget til Fremgang i saa Henseende. Naar Prøverne ere høstede og bragt hjem, deles Straaene efter deres Længde i tre Grupper nemlig hvad der er under 50 Centm., 2) mellem 50 og 70 Centm. og ^ over 70 Centm. I Tab. II findes anført Procenttallene for de ti'e Prøver. Tallene i Rubr. 1 er overalt lavere end i Rubr. 2. altsaa

Tabel II. er Antallet af kortstraaede Planter bleven formindsket. I Rubr. 3 og 4, hvor man har de middelhøje Planter, ere Tallene for de for­ ædlede Stammer af Provsti Havre og Grenaa Havre noget højere. Det omvendte er Tilfseldet med 0 Havren, men det finder sin For­ klaring i, at Procenttallet for de høje Straa er bleven forøget stærkere for denne end for nogen af de andre Prøver. Ser man sluttelig paa Tallene i Rubr* 5 og 6, er Forøgelsen af de høje Straas Antal meget kjendelig for alle tre Sorters Vedkommende. Man har altsaa heri et Bevis for, at naar man har udsøgt de højeste Planter til Avl af Sædekorn, har dette givet sig kjendeligt Udslag i Afkommet. — Hvad endelig Tab. III. angaar, ere Tallene fremkomne ved, at Straaene i de enkelte Prøver er bleven grupperet efter det Antal maaax, er fandtes i Toppen, og Procentantallet for Straaene er udregnet. Se vi her først paa Provsti og 0 Havre, saa vise Tallene i u r ^ * at de smaatoppede Planters Antal er bleven formindsket ved fo r­ ædlingen. Af Tallene i Rubr. 3 og 4 samt 5 og 6 fremgaar det, at saavel de middelstore som de store Toppes Antal er forøget hos de forædlede Stammer. Stortoppede Planter hai a tsaa i øje lg til at give flere Smaaax i Toppen hos Afkommet. kan Grunden være til, at denne har vist sig saa meget mindre mod­ tagelig for Forædlingsarbejdet end de andre to Sorter? Utvivlsomt maa Aarsagen hertil søges, i, at Grenaa Havre staar betydelig over de to andre Sorter, hvad Straaenes Længde og Toppenes Størrelse angaar, med andre Ord Grenaa Havren er Fuldkommenheden —■ hvis man tør bruge et saadant Udtryk overfor en Kulturplante —■ nærmere, og Forædlingsarbejdet gjør derfor ikke det Indtryk paft denne som paa de to andre Sorter. At den originale Grenaa Havre staar betydelig over de andre to Sorter vil ogsaa være indlysende, naar man lader Øjnene løbe ned over Tallene i Rubrikkerne B» overalt har Grenaa Havren i væsentlig Grad Fortrinet fremfor de to andre. I Begyndelsen af mit Foredrag mindede jeg om, at der i enhver Havremark altid fandtes en stor Del Undermaalere som baade 1 Henseende til Toppenes Fylde og Straaenes Højde stod tilbage for Hovedbestanddelen af Planter. Aarsagen til disse Undermaaleres Tilstedekomst kan selvfølgelig være tilfældige, ydre, uheldige Om­ stændigheder, som gjør, at Planterne blive hemmede i deres Ud­ vikling, men meget ofte ligger det i, at Kornet, som udsaas, har Disposition til at give en svag Plante, med andre Ord, der kan være Korn, som paa Grund af nedarvede Egenskaber selv under de heldigste Voxevilkaar ville give en svag Plante. Antallet af denne sidste Kategori af Undermaalere er man i Stand til at kunne for­ mindske væsentlig, thi hvis det ikke var Tilfældet, vilde det ikke have været muligt paa to Aar f. Ex. at forringe 0 Havrens Smaa- planter med 18% (se Tab, II Rubr. 1 og 2) eller dens smaatopped® Exemplarer med 5% (se Tab. III Rubr. 1 og 2).Jeg kan derfor ikke være enig med dem, der paastaa, at det ikke er muligt at for­ bedre vore Kornsorter, og antager gjennem Ovenstaaende tilstrækkelig at have godtgjort, at jeg har ret vægtige Støttepunkter for den Anskuelse, at man ved et rationelt gjennemført Forædlingsarbejde har stor Sandsynlighed for at kunne tilvejebringe Forbedringer af vore almindeligt dyrkede Kornsorter. Naar jeg dernæst skulde gaa over til Omtalen af den anden Grupp0 Kulturplanter, som Foreningen har gjort til Gjenstand for Forædling* nemlig Runkelroer og Gulerødder, saa skal jeg her indskrænk® mig til at gjøre Rede for, i hvilken Retninger man har sat sig til Opgave at forbedre de derhen hørende Sorter. Desværre har d®r nemlig endnu ikke været Lejlighed til, saaledes som for Havrens Vedkommende, at anstille sammenlignende Dyrkningsforsøg, og je# kan derfor ikke oplyse noget om, hvorvidt man ved den anvendt® Fremgangsmaade har opnaaet at gjøre Foreningens Sorter kjendeligfc bedre end de originale Stammer. Foreningens Arbejder med Runkelroe** °g Gulerødder blev paabegyndt i 1886, men da begge ere toaarige Planter, har man to Suiter af Stammer, en, hvoraf der avles Frø i alle lige Aarstal, en anden, som giver Frø i de ulige Aarstal. Af de i 1886 udsaaede Stammer har der været avlet Frø i 87 og 89, °g nu i Foraaret 90 er det altsaa første Gang, at Foreningen har Rodfrugtfrø, hvoraf der har været avlet Frø gjennein to Slægtled. Sbjønt Forædlingsarbejdet med Havre først paabegyndtes i 1887, kunde man dog allerede i Foraaret 89 til de sammenlignende Dyrk­ ningsforsøg udsaa Korn, som gjeunem to Slægtled havde været under foreningens Kultur, men først i Aar vil det samme være Tilfældet tøod Rodfrugterne. Ved Forædlingsarbejdet med Rodfrugterne søger man or et første at forbedre Stammens Ydeevne i kvantitav Henseende ved udelukkende at avle Frø af meget store og kraftige Roer, men dernæst har man sin Opmærksomhed henvendt paa at forøge Roernes navnlig Runkelroernes Næringsværdi. De to væsentligste i ænngs stoffer, som Runkelroerne indeholde, er Sukker og K\ælsto , men dot første er det langt overvejende. Medens en Runkelroea grø kan give 3—6000 Pd. Sukker pr. Td. Land, vil den kun give 250—450 Pd. Æggehvide, hvilket er saa formentlig lidt, at det er føldt berettiget, naar Foreningen ved Frøavlen kun tager ensyn i Forøgelse af Sukkermængden. — Der er betydelig ors je ffønseende til Rigdom paa Sukker, dels mellem de forskjellige borter Lckerulorfer giver saaledes ofte kun c. 3000 Pd. fcu er pr. aud, medens Elvetham kan give 6000 Pd. dels me em e ° 8kjellige Stammer inden for samme Sort. Forrige ar ) e saaledes dyrket paa Foreningens Forsøgsmarkei en Barres a H der g ., omtrent 1M0 P<1. Sukker mere end en Barre, a t,»k vk Man regner i Almindelighed, at Sukkerets i være ^sættes til mindst 4 Øre pr. Pd., og naar jeg omtalte, at S<*ter eller Stammer, som kau give 3000 Pd Sukker pr. £ £ andre kan give 6000 Pd., vil V*rd,en af en Roeaigrodes ^kkerindhold altsaa kunne vexle mellem 120 og 240> Kr p • En større, eller mindre Rigdom paa Sukker er i i ^ndommelighed, og naar man til Frøavl udsøger de ^‘^erhold^ste » Nder. har . J for " C

Erfaring for, at det paa denne Maade er lykkede.g jnnem to ^gtled at forøge Stammernes Sukkerindho mec ov °’ ^ kunde opnaa lignende Resultater for Foderroer, vilde det sva f « Merudbytte af omtrent 12-1400 Pd. Sukker pr. T ^L an.l. Udvalget af de sukkerrigeste Poderroer eD.J , ne bringer n°get lignende Fremgangsmaade, som Sukkerroe r - til Anvendelse ved Udtagelsen af Moderroer, og selv om man ikke kan vente, at Foderroerne ville gjøre saa stor Fremgang gjennem to Slægtled som Sukkerroerne, kar man dog Grund til at antage, at det vil lykkes Foreningen ad Aare at forøge Foderroernes Nærings­ værdi betydeligt. Foruden en Forbedring af Roernes kvantitave og kvalitative Ydeevne søger Foreningen tillige gjennem sin Stamfrøavl at for' mindske Tilbøjeligheden til Stokløbning og Grenethed, ligesom man tilstræber at udvikle de for Sorten typiske Kjendetegn. Fremgangs- maaden ved Foreningens Stamfrøavl af Runkelroer og Gulerødder er forøvrigt i alt væsentlig den samme, som ellers almindeligt anvendes, og jeg skal derfor ikke komme nærmere ind herpaa. Det kunde ligge nær at gjøre den Indvending, at ganske vist kan det have sin Interesse at se, hvorvidt Forening til Kultur­ planternes Forbedring kan naa med Hensyn til Forædling af Sæde­ korn og Rodfrugter, men hvorledes skal disse Smaakulturer kunne faa direkte Betydning for det praktiske Landbrug? Hvad jeg i det foregaaende har givet en Fremstilling af, er den Methode, som For­ eningen anvender udelukkende med Forædlingen for Øje. Dette maa selvfølgelig være det første Arbejde, men det næste Skridt bliver at formere de forædlede Stammer i saadant Omfang, at disse kunne finde Udbredelse blandt Landbrugerne. Jo skarpere Udvalg der kan foretages, jo mere Moderplanterne nærme sig Idealet, deste før har man Udsigt til at faa de gode Egenskaber, som man tilstræbet fæstnede i Stammerne, men dette medfører, at Moderplanternes Antal bliver ringe og derfor tillige, at der kun kan avles forholdsvis Frø, hvilket atter har til Følge, at selve Forædlingsarbejdet el henvist til at udføres gjennem Smaakulturer. Disse kunne gansk*3 vist ikke direkte komme Landmændene til Nytte, men for Forædling011 er det ingenlunde til Skade, at det kun er Smaaforsøg. Hovedbog synet ved dette Arbejde er jo nemlig at gjennemføre Udvalgt 1 tilstrækkelig mange Slægtled saaledes, at selv om der i Afkoiuæ0* er nedlagt Tilbøjelighed til at tage Arv efter Bedsteforældre, Olde forældre o. s. v., har Planten kun fuldkommen typiske og stærk* produktive Individer at slægte paa. Dette vil jo med andre Gr ikke sige andet end, at man har fæstnet de gode Egenskaber saal®^eS i Varieteterne, at disse ere bievne konstante. Dette er Maalet, stræber efter, og naar man en Gang ad Aare er kommet saavidt, 0 det Tanken at Foreningen vil slaa ind paa Kulturer i det Store føf derved at producere Sædekornet eller Frøet i saadanne Kvantitet01^ at det kan fordeles mellem Landmændene. — Jeg skal endnu i den^j Forbindelse kun tilføje, at man maaske kunde mene, at til den * doS kunde Forædlingsarbejdet betragtes som afsluttet, men dette er ingenlunde Tilfældet. Sagen er nemlig den, at alle Kulturformer ere Kunstprodnkter, og de ville gaa tilbage, naar man ikke ved fortsat Udvalg mellem Moderplanterne sørge for at bevare de attraaede Egenskaber i dem. Det vil derfor stadig være nødvendig for de tøaend, hvem de store Kulturer betros, at søge tilbage til Kilden, og foa deres Sædekorn eller Rodfrugtfrø fra de smaa Forsøgsfelter, hvor Forædlingsarbejdet fortsættes. Hvis det skulde være lykkedes mig ved mit horedrag at have vækket eller forøget Interessen for Forædlingen af Landbrugets kulturplanter, har jeg opnaaet, .hvad jeg tilsigtede, og dersom de hlandt Tilhørerne, der hidtil have anset horbedringen af Sædarter Frø for umulig, maaske nu vil stille sig mindre skeptisk overfor bunken herom, skulde det meget glæde mig. *

j » I b

* Repræsentantmøde den 13. December 1889.

Mødet afholdtes i Industriforeningens Foredragssal. Dagen var valgt af Hensyn til at der ventelig var flest Landbrugere til Stede i Kjøbenhavn paa dette Tidspunkt. Mødet var indvarslet samtidig raed en Meddelelse om Dagsordenen og Udsendelse af Stemmesedler, ligesom Pressen var tilstillet Underretning om Mødet. Til Stede vare 6 Medlemmer af Bestyrelsen, 6 Repræsentanter, 6 andre Med­ lemmer samt nogle Referenter. 1. Form anden, Kammerherre Barner til Eskildstrup, aabnede Mødet med at minde om det Tab Foreningen havde lidt siden sidste Repræsentantmøde ved Prof. Jørgensens Død; han var som bekjendt en af Foreningens Stiftere og i mange Aar dens Næstformand. Formanden bragte dernæst en varm Tak til de Mænd, som havde støttet Foreningen ved a t . overlade Jord til Dyrkningsforsøgene, nemlig vedkommende Rodfrugtforsøgene: Greve Danneskjold- Samsøe, Christiansholra; Propr. Damsbo, Godthaab og Flenstofte; Handelsgartner Thrane, Taastrup (tillige Rugforsøg); Godsejer Bech, Krusesminde (tillige Forsøg med Rug og Havre); Forp. Dall, Røde- vejrmøllegaard; Propr. Heyman, Ragnesminde; Forp. Tillisch» Svenstrup. — Kontroldyrkningsforsøg med Runkelroer °i Gulerødder: Forp. Jensen, Eskildstrup; Hofjægermester Joh. Frns» Lyngbygaard; Hofjægermester Vind, Sanderumgaard; Baron Lerche* Benzonsdal (tillige Rugforsøg); Højskoleforstander Grove, Marienlyst’ Forp. Hastrup, Bonderup; Forstander la Cour, Næsgaard. — F odrings" forsøg med Runkelroer: Inspektør Spang, Rosenfeld; Etatsra&d Valentiner, Gjeddesdal (tillige Rugforsøg). — Endvidere de (irosserer Jacobsen ledede Orienteringsforsøg med Rug og Havr6 paa Øresundshøj, Teglgaard, Holmegaard, Lundbæk, Torup. Endelig meddelte Formanden at Bestyrelsen havde taget Bestemmelse at tilstille alle Landbrugsskoler og Højskoler særlig Landbrugsafdeling hele Rækken af Foreningens Tidsskn „Ora Landbrugets Kulturplanter" med den Tilføjelse at Fortsættelse vilde blive samme Skole tilsendt, forsaavidt de ønskede at modtag6 samme.

2. Sekretæren gav en Oversigt over Foreningens Virksoinh6

3. Kassereren fremlagde det reviderede Regnskab for 1888, hvilket i Uddrag allerede foreligger trykt i nærværende Beret- ^ng S. 79.

L Sekretæren fremlagde Virksomhedsplanen foi det kom u*ende Aar. Den kalkulerede Indtægt var 6700 Kr. Man vilde °rtsætte Dyrkningsforsøgene paa samme Maade som laar, hvortil *tørste Delen af Midlerne ville medgaa, endvidere give Lnder- Jtøttelser til Rejser for at meddele Vejledning i Frøavl og fortsætte Udgivelsen af Tidsskriftet. Hertil knyttede sig følgende Diskussion. Forstander Tuxen, Malling Landbrugsskole, omtalte de to for- skjellige Retninger, hvori Foreningens Virksomhed kunde gaa, den direkte og den indirekte. Han sympathiserede for et stærkere direkte Samarbejde med det praktiske Landbrug, saasom Uddeling af Stamfrø, hvorved man kom i umiddelbar Forbindelse med Frø­ avlerne. Til den egentlige Forsøgsvirksomhed mente han at For­ eningen havde for faa Midler. Taleren kunde ønske at Tidsskriftet fik et mere læseligt Indhold og at det udkom hyppigere, f. Ex. med et Hæfte om Maaneden. Formanden kunde ogsaa ønske at Foreningen var i Stand til at udøve en mere direkte Virksomhed, at den kunde træde mere ud i Livet; men hertil krævedes større Pengemidler, end Foreningen raadede over. Sekretæren kunde ikke være enig med Forstander Tuxen i Henseende til Tidsskriftet. Det havde altid været Planen at det skulde være et Magasin eller Arkiv for større og mere indgaaende Artikler, en Materialesamling vedkommende Landbrugets Kultur­ planter, som fortjente at opbevares paa et let tilgængeligt Sted til fremtidig Brug, hvorimod det aldrig havde været Hensigten særlig at optage egentlig „læselige" Artikler, der væsentlig havde øjeblikke­ lig Interesse. Der var næppe nogen Grund til at optræde som Konkurrent til de allerede altfor mange, hyppig udkommende Land- bragstidender. Etatsraad Eckardt og Forstander Tuxen udtalte sig derefter i Retning af at Tidsskriftet gjærne kunde beholde sin nuværende Karakter med større Afhandlinger, men det var ønskeligt at det tillige indeholdt flere „læselige" Artikler og at det udkom hyppigere* Grosserer Jacobsen udtalte sig for at Tidsskriftet blev Fælles-Arkiv for alt hvad der her i Landet præsteredes vedkommende Kulturplanternes Forbedring, saa at heri ikke alene optages Resul* taterne af Foreningens egne Forsøg, men ogsaa de af Hvede-By#' Udvalget, af Konsulent P. Nielsen o. a. udførte Forsøg; men hau fandt det endvidere rigtigt, i Overensstemmelse med Tuxen, at der af det saaledes magasinerede blev gjort korte „læselige" Uddrag* enten til Landbrugpressen eller i Form af smaa billige Skrifter.

5. Meddelelse om Optællingen af de indkomne 59 Stem#5 6' sedler. Til Næstformand gjenvalgtes Prof. Joh. Lange, og Bestyrelsesmedlemmer: Kammerraad Andersen, Gartner Fr. WendG eudvidere ved Suppleringsvalg Forpagter Chr. Sonne og Lekf°^ Westermann, alle med fra 55 til 59 Stemmer. Som Repræsentant^ valgtes Gaardejer Kn. Rasmussen, Hofjægermester Joh. *rlV Havebruger L. Mosbek, Propr. H. Smidt, Hofjægermester Sehested, Prof. Warming, Etatsraad Eckardt og Forstander A. la Cour, med fra 54 til 58 Stemmer. — Til Revisorer gjen- valgte8 ved selve Repræsentantmødet Godsejer E. Holm og Lektor Maar.

6. Grosserer Chr. P. Jacobsen holdt derefter Foredrag „Om de her i Landet i de senere Aar udførte Arbejder til Forbedring af Landbrugets Kulturplanteru (se nærværende Beretning Side 146—153). formanden knyttede hertil nogle Bemærkninger, efter at have givet en Oversigt over Hovedpunkterne, idet han lejlighedsvis omtalte den Forbindelse der paa Forsøgenes Omraade fandtes mellem vor forening og Markfrøkontoret, som et ganske naturligt og selvfølge­ ligt Forhold. En Forening der særlig virkede for „Kulturplanternes forbedring" maatte jo søge at drage Nytte af alle de Forsøg der bleve anstillede og saaledes ogsaa af de forberedende, orienterede forsøg, som Markfrøkontoret havde paabegyndt og som nu for eokelte Kulturplanters Vedkommende fortsættes ved Gross. Jacobsens istand. Paa samme Maade tog jo ogsaa Gross. Jacobsen Del, ja Oieget virksom Del i Hvede-Byg-Udvalgets Forsøg. — Ked. Helweg uddelte en trykt Oversigt over de Resultater der *°r Havrens Vedkommende vare indvundne ved de under hans Ledelse få e n d e Forædlingsforsøg efter den Halletske Methode, og gav en Forklaring af de paa Tabellen givne Talstørrelser. (Da de her givne Meddelelser senere i en mere udvidet Skikkelse bleve foredragne vfd et Landbrugsmøde paa Malling Landbrugsskole, kan der hen- vise8 til Referatet i nærværende Beretning Side 187 o. flg.). Paa 8fam e Oversigt var ogsaa meddelt følgende Tabel over Runkelroernes i Centner pr. Td. Ld. af 6 forskjellige Sorter, eftersom de bidrørte fra Foreningens eget Stamfrø eller fra indkjøbt bedste Vare.

Runkelroer 1889.

Vægt i Centner pr. Td. Ld.

Sortens Navn. Foreningens Indkjøbt bedste eget Stamfrø. Stamfrø. 710 Ohemdorfer .... 974 664 % 677 1{ø'l Oliven . . 994 835 barres . . I 1478 1072 562 L° dr Y ellow ...... 681 klvetham. . . 856 914

* 202

Det i Tabellen anførte store Udbytte for Barres-Roens Ved" kommende gav Anledning til en længere Diskussion om Maadeu, paa hvilken Forsøgene vare anstillede, hvori foruden' Redaktør Helweg endvidere deltoge: Direktør J. L. Jensen, Lektor Maar og Grosserer Chr. P. Jacobsen.

) * r*;> t * ' *

V ar • <3 y

Foreningens Regnskab. for Aaret 1889.

Indtægt. 740,00 Aarsbidrag fra Medlemmerne...... Tilskud fra Statskassen...... 5000.00 Do fra det Classenske Fideikommis . . . 1000.00 Refunderet Porto-Udlæg...... 25,04 Indvundne R e n te r ...... 17,4^ K assekredit...... 587,04 7370,1°

Udgift. Sekretær- og Redaktionsforretninger...... 1000,0° Udgifter vedkommende „Om Landbrugets Kulturplanter**: Bogtrykkerregning (Trier)...... 20,00 Papirregning...... 212,44 Bogbinderarbejde...... 02,25 To Zinkætsninger og et Træsnit...... 9,00 Honorar for en A rtik el...... 16,00 Udgifter vedkommende Foreningens Samling: Husleje...... 200,00 Renholdelse...... 20,00 Brandassurance...... 4,00 F ly tn in g ...... ’...... 20.00 En Reol og et B o r d ...... ° ...... 37,85 281,05 ji Udgifter vedkommende Foreningens Forsøg: Red. Helwegs Honorar for 1887...... 1000,00 Do Restbeløb fra 1887 ...... 500,00 Red. Helwegs R ejser...... 318,39 De af Red. Helweg ledede Rodfrugtforsøg samt For­ ædling af Havre og R u g ...... 675,12 Analyser af Runkelroer og G ulerødder...... 125,00 De af Grosserer Chr. P. Jacobsen ledede Sædekorns- forsøg ...... ‘...... 1824,20 Leje af P akrum ...... 100,00 4542,71 kratis Uddeling af F r ø ...... 65,65 *L Knudsen i Landsgrav og Chr. R. Møller i Voldstrup for at yde Vejledning til F rø a v lere...... 250,84 Viceinspektør Ottesen, som Hjælp til R oeforsøg...... 50,00 Kejsegodtgjørelse for Repræsentanter og Ilestyrelsesmedl...... 62,90 230 Exemplarer af Udstillingens Specialkatalog over Frø...... 57,50 Lostopkrævmugsblanketter og Couponbog...... 16,40 Lorto (Frimærker og F r a g t ) ...... 69,37 ^ytaarsdoucør...... 2,00 denter og Provision af K assekredit...... 23,94 ®®kning af forrige Regnskabsaars Kassekredit...... 627,25 7370,10

Medlemsfortegnelse den 1. Juni 1890.

Aaberg, Folkethingsmand. Møborg, Lemvig. AJilefeldt-Laurvigeu-Bille, J., Greve. Egeskov, Kværndrup. Allerup, Joh. C. G., Caud. pkarm. Odense, Vestre Stationsvej 6. Aniiueutorp, fhv. Forpagter. Vodrofsvej 28. V. Andersen, A. N., Landinspektør. Odense. Andersen, J. B. H., Kammerraad. GI. Kongevej 115. V. garner, Proprietær. Mørdrupgaard, Slangerup. Barner, H. S. V., Kammerherre. Reventlowsgade 12. V. Bech, Godsejer. Krusesminde, Korsør. Bergstedt, N. H., Lærer. Bodilsker, Nexø. i Ble, C. St. Andersen, Kammerherre, Amtmand. Holbæk. Brockenhuus-Schak, Greve, Kammerherre, Amtmand. Svendborg. Breum, Johs., Vindblæs Skole pr. Havndal. Bruun, A., Assistent. Landbohøjskolen. V. Bruun, F., Slotsgartner. Bernstorf, Gjentofte. Brønuum, Forpagter. Gudumlund, Aalborg. B0gh, G. J., Gartner. Horsens. Bo^vad, Skovrider. Nørager, Ruds Vedby. Christiansen, Chr. Fredtofte, Hørsholm. 14 Clausen, H., Proprietær. Klingstrup, Svendborg, la Cour, A., Forstander. Næsgaard, Stubbekjøbing. la Cour, H. C., Proprietær. Trinderup, Hobro, la Cour, J. C., Kaptajn. Lyngby. Dall, M„ Forretningsfører. Steen Blichersvej. V. Damsted, Forvalter. Einsiedelsborg, Kappendrup. Danneskjold-Samsøe, Lehnsgreve. Gisselfeld, Haslev. Dorph-Petersen, Proprietær. Barfredshøj, Hedehusene. Dreyer, J. P., Frøhandler. Kolding. Eckardt, C., Etatsraad, Godsejer. Ørumgaard, Daugaard. Fløytrup, E., Kæmner. Nyborg. [5 Kr.] Fonnesbech-Wulff, Cand. polit. Vesterbygaard, Svebølle [5 Kr.J Fraas, Vald., Lærer. Slagslunde, Vigsø. Frederiksen, Erh., Redaktør. Nakskov. Frich, S. Aaby, Aarhus. Friis, Joh., Hofjægermester. Lyngbygaard, Brabraud. Frisenette, L. G., Gartner. Østerbro 92. 0. Gad, Carl, Overlæge. Viborg. Galschiøt, Chr., Gartner. Ledreborg, Lejre. Giessing, H., Grosserer (O. Møller-Holst & Co.’s Efterfølger)* Møntergade 21. K. Glud, J., Proprietær. Baggesvogn, Sindal. Gottlieb, E., Docent. Bulowsvej 38. V. Gram, Hans, Handelsgartner. Kollemosegaard, Sorø. Granzow, Arkitekt. Frederiksborggade 42. K. Guldencrone, C., Lehnsbaron. Vilhelmsborg, Aarhus. Hage, G., polyt. Kand., Grosserer. Store Kongensgade 40. K. Hansen, And. Jørg., Landbrugskand. Grøndal, Askov, Vejen St. Hansen, Carl, Docent. Svanholmsvej 0 B. V. Hansen, H. J., Proprietær. Marsvinslund, Kjellerup. Hansen, H. P., Dyrlæge. Aalborg. Hansen, K., Landbrugskand. Lyngby Laudboskole. Haussen, Kr., Gaardejer. Stavnsbjærg-IIejls, Kolding. Heide, IL, Proprietær. Horsens. Helweg, L., Redaktør. Akaciavej 8. V. Hertel, H., Redaktør, cand. polit. Margrethevej 1. V. Hertz, Jørg., Grosserer. Herluf Trollesgade 18. K. Heymann, N., Proprietær. Ragnesminde, Glostrup. Hofman-Bang, N. E., Stamhusbesidder. Hofmansgave, Otterup. Holck, Chr., Lehnsbaron. Holckenhavn, Nyborg. Holm, Søren, Landbrugskand., Lærer. Ladelundgaard pr. Brørup* Holm, Aage, Landbrugskand. Borchsrninde, Braaskov. Holm, E., Godsejer. Nørre Farimagsgade 11. K. i Holstein-Holsteinborg, L., Lehusgreve. Holsteinborg, Skjelskør. [H> *vr‘J Holt, P., Proprietær. Sandal, Fredericia. Høffding, O., Forpagter. Strandgaard, Faxe. Ingerslev, H. P., Godsejer, Indenrigsminister. Marselisborg, Aai'llU Iversen, IL, Landbrugskand. Ydinggaard, Veddeløv, Roskilde. Jacobsen, Chr. P., Grosserer. Ny Toldbodgade 7. K. Jacobsen, Rasmus, Husmand. Karleby, Nykjøbing p. F. Jensen, Vilh., Havebrugskand. Støvring. Jensen, Chr. F., Forpagter. Rodstenseje, Odder. Jensen, J. L., Direktør. Uranievej 6. V. Jensen, Fritz, Frøhandler. Frederiksberggade 25. K. Jensen, Lauge Bæk, 1 lavedyrker. Bøvling, Faare St. Jensen, Mads, Gaardejer. Jægerup, Vojens. Jensen, Forpagter. Harrestedgaard, Fuglebjærg. Jespersen, L., Propr. GI. Mølle, Grenaa. Johannsen, W., Assistent. Amicivej 1. V. Johnsen, G., Proprietær. St. Kanikegaard, Nexø. Jørgensen, Anders, Forstander. Høng Højskole pr. Slagelse. Jørgensen, Axel, Propr. Cathrinedal, Svinninge. Jørgensen, H. Jægermester. Tiselholt, Svendborg. Jørgensen, Henrik, Proprietær. Lille Søbolt, Maribo. Kastrup, A. W., Grosserer. Nytorv 5. K. Kiærskou, Hjalrn., Museumsinspektør. Charlottenborg K. Koch, A., Gaardejer. Nørmark, Lemvig. Koch, Chr., Gartnerelev. Støvring Planteskole. Koch, F. J., Gartner. Vesterbrogade 260. V. Kofod, Plantør. Graneli, Nexø. Koldby, Snkkermester. Stege Sukkerfabrik. Kristensen, K. N., Landbrugskand. Stenum Højskole pr. Brønderslev. Kristensen, Jens Kr., Gartner. Dons, Kolding. Krohn, G. J. M., Præst. V. Ulslev, Nysted. Lange, Job. Professor. Thorvaldsensvej 5. V. Langkilde, F., Forpagter. Kjørup, Odense. Larsen, Bastian, Bestyrer af Frøkontrol. Christiania. Larsen, J. J., Grosserer. Faaborg. Larsen, Jørg., Entreprenør. Nørrebrogade 43. N. Leegaard, Job., Inspektør. . Rosvang, Sjørring. Lewerk-buusen, Forpagter. Kragelund, Arden. Lollesgaard, P., Proprietær. Hannesborg, Ullerslev St. [10 Kr.l Lolk, R., Gaardfæster. Bækkehave, Svendborg. Lund, C. F., Proprietær. Aldersro, Værsløv. Lund, H. P., Proprietær. Bernstorf Hovmarksgaard, Charlottenlund Lunn, Sigismund, Godsejer. Knabstrup, Regstrup. Lyman, F., Skovrider. Glorup, Nyborg. Liittichau, Kammerherre. Thiele, S. Onsild. Maag, Carl, Grosserer. Markfrøkontoret. K. Maar, V., Lektor, Landbohøjskolen. V. Mariboe, Carl, Havebrugskandidat. Fredericia. Michelet, A. Christiania, Norge. Moltke, E., Greve, Kammerherre. Nørager, Ruds Vedby. Moltke, F. C., Lehnsgreve. Bregeutved, Haslev. Mosbæk, J., Lærer. Støvring. Mosbæk, L. K. M., Havedyrker. Støvring. Mourier, Stiftsgartner. Vallø. Munck, A., Proprietær. Nygaard, Trustrup. Møller, Proprietær. Enggaarden, Brønderslev. ^eergaard, Chr., Godsejer. Aakjær pr. Ørting. ^jeergaard, P. de, Godsejer. Førslev, Fuglebjærg. eergaard, Th. v., Culturiugenieur. Svalof, Teckomatorp, Sverigi. 14* 20f>

Neergaard, V., Godsejer. Fuglsang. Nykjøbing p. F. : . Nielsen, P., Konsulent. Tystofte, Skjelskør. »o Nielsen, Rasmus, Redaktør. Vamdrup. Nielsen, J. IL, Gartner. Anesminde, Jelling. Nielsen, Niels Mærsk, Gartner. Ryssensten, Lemvig. Nissen, Wilh., Grosserer. Tordenskjoldsgade 28. K. Nygaard, Godsejer. Sæbygaard pr Ruds Vedby. Oehlerich, Fr., Redaktør. Nærum, Holte. Olsen, K. T., Grosserer. Halmtorvet 45. K. Olsen, V. P., Mølleforpagter. Usserød, Hørsholm. Ottesen, L. O. C., Viceinspektør. Jagtvej 81. L. Paludan, Slotsgartner. Rosenborg. K. Pedersen, Povl, Gaardejer. Svensbjærggaard, Svinninge. Pedersen, R., Professor. Bot. Have. K. Petersen, J., Forpagter. Maribo Ladegaard. Petersen, N. C., Handelsgartner. Næstved. Petersen, F., Landbrugskandidat. Einsiedelsborg, Kappendrup. Petersen, Godsforvalter. Valdemarsslot, Svendborg. Petersen, Proprietær. Ødemark. Sorø. Petersen, Jørgen, Forstander. Dalum Landbrugsskole, Odense. Petersen-Borup, R. Landbrugskand. Lærer, Lyngby Landboskole. Poulsen, D. T., Handelsgartner. Roskildevej 70. F. Rafn, Joh., Skovfrøkontoret, Hellerup. Rantzau, C. F., Greve, Kammerherre. Frederikslund, Aarup. Rasmussen, M., Gartner. Sejlstrupgaard, Hjørring. Rasmussen, Sophus, Grosserer. Odense. Rasåiussen R., Landbrugskand. Højrupgaard pr. Ejstrup St. Rosen, Kammerjunker, Forpagter. Christianssæde, Ry de. Rosenørn-Lehn, O. D., Lehnsbaron, Udenrigsminister. Orebygaard, Saxkjøbing. Rostrup, E., Docent. Forhaabningsholms Allé 7. V. Rostrup, O., Cand. mag. Forhaabningsholms Allé 7. V. Scheel, Greve, Kammerherre. Rygaard, Roskilde. Schiøtz, Th., Brygger. Odense. Schmeltz, Gartner, Støvring Planteskole. Schmidt, H.. Landbrugskand.. Lærer. Lyngby Landboskole. Schmidt, Vilh., Grosserer. Markfrøkontoret. K. Schmidt, Proprietær. Eskemosegaard, Birkerød. Schribeaux, E., Directeur de la stat. d’essai de semences å Y inat* agron. Paris. Schroll, IL, Kaptajn, Proprietær. Lykkenssæde, Korinth. Schrøder, Skovrider. Frederiksdal, Beder. Schiitte, Th., Godsejer. Eskjær, Skive. Sehested, E., Jægermester. Broholm, Nyborg. Sehested, Hannibal, Hofjægermester. Tangegaard, Nyborg Simonsen, O., Handelsgartner. Hobro. Skeel, Kammerherre, Stamhusbesidder. Birkelse, Aabybro. Skytte, N. O., Gaardejer. Ulslev, Nykjøbing p. F. Smidt, Henry, Proprietær. Nybøllegaard, Ringe. Sonne, Chr., Forpagter. Knuthenborg pr. Bauholm. Stamer, J., Forpagter. Fusiugø, Randers. Strøyberg, J. J., Apotheker. Aalborg. Svendsen, A., Forstander. Tune Landboskole, Taastrup. * rhalbitzer, Forpagter. Thurebyholm, Thureby. Thrane, Handelsgartner. Taastrup. Thygesen, Forpagter. Lykkesgaard, Kolding. Toepfer, Georg, Kjøbmand. Nykjøbing p. F. Torup, D., Lærer. Bovense, Ullerslev. Treschow, Kammerherre. Brahesborg, Assens. Treschow, Hofjægermester. Frydendal, Mørkov. Trier, Ernst, Cand. theol., Forstander. Vallekilde, Svinninge. Troensegaard, P. F. Riishøjgaard pr. Birkerød. Tscherning, J., Havebrugskandidat, Assistent. Bot. Have. K. Tuxen, S. C. A., Forstander. Malling, Aarhus. Tvermoes, Grosserer. Frederiksborggade 1. K. Valentiner, H., Etatsraad, Godsejer. Gjeddesdal, Taastrup. Veit, J. L., Forstander for Voldby Højskole ved Grenaa. Videbæk, J., Vejopsynsmand. Molgjær, Horsens. Warming, E., Dr. phil., Professor. Bot. Have. K. Wedell-Wedellsborg, Baron. Overdrevsgaard, Borup. Welinder, Birger, Godsejer. Svaløf, Teckomatorp, Sverige. Wendt, Frantz, Gartner. St. Jørgensbjærg, Roskilde. Westermann, A. M. T., Lektor. GI. Kongevej 88. V. Zinck, N., Fabrikant. Godthaah, Svendstrup St. Østergaard, Frøavler. Stensballe, Horsens.

Landboforeninger m. m. / » • •' Aalborg Amts Landboforening. [20 Kr.]. • * Bornholms Amts landøkonomiske Forening. Dansk Gartnerforening. Den fynske Forening for hjemmeavlet Have- og Rodfrugtfrø. Ringe. Hadsten og Omegns Landboforening. [5 Kr.J. Hobro og Omegns Landboforening. [6 Kr.]. Holbæk Amts økonomiske Selskab. Horsens nye Laudbrugsselskab. [10 Kr.]. Randers Amtshusholdningsselskab. Ribe Amts nordre Landboforening. [5 Kr.J. Ringsted Egnens Landboforening. Skanderborg Landboforening. Skodborg-Vandfuld Herreders og Lemvig Landboforening. Sorø Amts landøkonomiske Selskab. [5 Kr.] Stevns Herred og Omegns Landboforening. (5 Kr.] Svendborg Amts landøkou. Selskab, f hureby-Kjøge og Omegns Landboforening. Sogneforeninger. * . . ^ 1 ,-V : r Grevinge S. (Nikolai Madsen, Grevinge, Holbæk). : .i d j Himmelev S. (Lærer F. Smith, Himmelev, Roskilde). : r Kyudby-Dalby S. (Gmd. J. Petersen, Dalby, Skibby). Landsgrav S. (Lærer Hans Knudsen, Landsgrav, Slagelse). Reisnæs S. (Propr. Lawaetz, Refsnæsgaard, Kalundborg). Skuldelev S. (Møller Niels Hansen, Skuldelev, Skibby). Tjæreby S. (Lærer N. Jensen, Vedskølle, Skjelskør). Udby Frøavlerforening (Lærer A. H. E. Olsen, Udby, Holbæk).

.'An-

Navneliste. Med vedføjede latinske Benævnelssr for alle de i Beretningen anvendte danske Plautenavne.

Agerhejre se Hejre. Draphavre, Arrhenatherum elatius, 91, Agrostis se Hvene. 131, 154, 156, 157, 159, 160, 169. Alopecurus se Rævehale. Anthoxanthum se Gulax Elymu8 se Marehalm. Anthyllis se Rundbælg. Engsviugel se Svingel. Arrhenatherum se Draphavre. Esparsette, Onobrychis sativa, 90, 167. Ask, Fraxinus txselsior, 129. Avena se Havre. Fagopyrum se Boghvede. Festuca se Svingel. Bede, Beta vulgarts rapifera. | Fioringræ8 se Hvene. Foderbede eller Ruukelroe, 4, 6,11 —14, Fladbælg, Lathyrus. 17, 19, 73, 74, 76, 81, 82, 83, 92, Skov-F., L. stiven tris 3. ' 97—127, 131, 149, 156, 162,163, 170, Straudært, L. maritimus, 3. 194 — 196. Fløjelsgræs, liolcus lanatus, 42, 91, Sukkerbede eller Sukkerroe, 9—14, 74, 169. 76, 149, 195. Fraxinus se Ask. Boghvede, Fagopyrum, 12. Brassica se Kaal, Rutabaga, Turnips. Gulax, Anthoxanthum odoratum, 92, 133» Bromus se Hejre. 154, 169. Byg, Hordeum, 2, 15, 16, 21, 25, 26, 29, Guldhavre, Trisetum /laveseens, 159. 35—41, 44, 131, 150, 151. Gulerod, Daucus Carota, 4, 6. il-^D» 17, 19, 74, 76, 76, 77—7#, 81—83, Carum se Kommen. 92, #7—127, 129, 132, 166, 16#, l**4' Cikorie, Cichorium lntybus, 11—18,74,76. 170, 194—1#6. Ouscuta se Silke. Cynosurus se Kamgræs. Havre, Avtna, 2, 4, 12, 15, 16, 21, 128, 132, 160—152, 188—1#4. D adylis se Hundegræs. Hejre, Bromus. Daucus se Gulerod. Agcr-H., B. arvenst s, 81, 92, 131» ^ Digraphis se Rørgræs. —157, 169, ^nHc4t a I.' ae °^i 154’ 129»130’ 156> 157’ 147» 159’ 160’ 156’ 169* 158’ Alsikekj ttordeum 74, Hestebønne se 154 Hejresvingel, ’ 2 1° IH 167. H I 17°- 92’ ’ i v r P n B1 °* Ba1, i Kn v r l a^ I HvirTlc aa^’ Fod^L***** Fod^L***** 130, 13/ 81.86 88, 89, 88, 81.86 13/ 130, ,g7 ,g7 Fi i4 - " - 2 4 1 3 1 “n egræs, egræs, “n )®lme, 5 i fVer’ if ^ 154 olcu8 3, 5, 5, 5, 6, 168. 160, 159, 157, 156, I3f, e

oau tuberosum oolanum Psamma, youu cristatus, Vynosurus se F,Par»ette. t Fløjelsgræs. 132. . mollia, B. *^9,166. ’ Buctylis glomerata, Buctylis lncarnatu^ ' Byg. 81, r * alba’ - A . s u r o n o d e h c S . inermis, S. okracca, *,88, 90, 132, 159, 167, 159, 132,[ 90,Silke, *,88,

hybridum, Vicia. 1, 1 11 10 151, 150, 131, 21, 16, , caPitata> -6. 166. Caulorapa

l 0 ,5 111S * "• "* " • " * S " 151,1 S,“ ,95. 90, Sl, 2 11 109. 131, 92, 1 11 19 . Rapgræs, . 169, 131, 91.

5 7, 6 I Lund-R., I 76. 75, 15,

169 131,167, 88» il. P e s x i l a S » 8 "8 “ 6 8 2 7- 2, 2, 3, 5—5, 188—190. 150—152, 131, 128, 127, 12> 76- 90, 131, 154, Almindelig R., Almindelig 154, 131, 90, 1 8, 3, rr s ørgræ R 131, 89, 81, 12, , 2 12 6 1—4 7, 7 8, 5 9 11 164, 131, 92 85, 82, 77, 75, 11—14, 6, 132, 92,

11—15, , 1 132, 91,

13,1 I \secale Svingel, Svingel, Strandært se se Strandært Spergel, Spergel, Solarium Sneglebælg, Sneglebælg, Schedonorus iai se Sinapis Serradel, Serradel, Rævehale, Rævehale, 1 Eng-8., F. F. Eng-8., Foder-Lucerne, Foder-Lucerne, nklo s Bede. se Rnnkelroe Humle-S., Rundbælg, Rundbælg, 4, 5, 5, 5, 6, 168. 160, 159, 157, 155, 148, Rajgræs, 6, 170. 165, Poa Psamma 6, 167. 161, Pisum Pil, hem se Phleum 167. n-. JP. Eng-R., tles R., Italiensk itg R., Giftig Almindelig R. (Engelsk R.) R.(Engelsk Almindelig e Rog. se Cuscuta, 5, 5, 5, 169. 157, 156, 154, 5 , 168. 157, 1 11 15 17 19 168. 159, 157, 155, 131, 91. e Rapgræs. se eae cereale Secale e Kartoffel. se Festuea. Spergula Salix, Sinapis e Ært. se Sennep. Digrapkis arundinacea, Digrapkis Jihps sativus (Jmithopus e Hjælme. se e Hejresvingel. se Alopecurus pratensis, . lupulina M. rsia au rapifera Napus Brassica Medicago. Boa, Lolium Lathyrut. nhli vulneraria, Anthyllis 2 129. 52, . eoat, 92, nemoralts, P. Tiraothé. 154. pratensis L pratensis 132. , 8, 0 11 167. 131, 90, 81, , 3, 133. 132, . M, sativa, M, . italicum L. temulentwn 8. 155. 81. , . trivialis P. 2 4 1, 1 4, 44, 43, 21, 16, 4, 2, , 1 9, 3, 132, 130, 91, 81, . 8, 2 10 132, 130, 92, 81, , 9, 169. 92, , • 8, 3, 154, 132, 89, , 9,3, 154, 90,132, 9, 3, 155, 131, 91, , 51. , 9, 132, 90, , . * *. 8, 92,147, 81, , 169. L. perenne, L. 92,132, 0 132, 90,

■' V 4, ,

Forskjelligbladet S , F.heterophylla, 91. ] Turnips, Brassica campestris rapifera, Stivbladets., F.duriuscula, 91,132,168. 4, 6, 11—14; 75, 77, 82, 85, 92, 129, Strand-S., F . Uttorea, 92, 156, 159, 131, 156, 164, 165, 170. 160, 168. Vikke, Vicia, 3, 4, 15, 132. Timothé, PKleum praten&e, 81, 90, 131, Hestebønne, V. Faba, 44. 157, 159, 160, 168. Trifolium se Kløver. Ært, Pisum, 15, 16, 53—72, 131. Trisetum se Guldhavre.

Zea se Majs. il* •tV 4 F » » • * -J 9- *i Triticum se Hvede. $ 5 Nr •*- _ ■. - f - 1 7 3 » • l.i i V U t i ; \ i * i- 1 . i , ' ii.i , i. I ,(#.* v o r Mi) i • * i .Ml i -..-.-i « * 5 *' k i . I f .S|» 1 ; - €* 4 Vfjf O t M r r i . ! u V t>.må<*^r:s ild tii< , 1,1 -.in mi:i i ' •. *r.i, i i! «.l •Uut' * kM i .Tbi rl •' tvV f « ' i 1 v lM i os *>(•;* ■ il •*' .VI J jw *W\y»7. * v r‘A * i ’' *: ,4j»l ,nsi. lu . « ,v- ,Tv .«•? r. ,n -fif .*4d*»v-Vw imu- ^ * I ?vil . . . .*UU> ' ;!'i l .i! ,w**o'r4** *wu«i'vv •l'r ;fV 1*i t l jWI ,»i ,1H -K tiUwi* i *"“r i r ,* j |Ck^l • * .»'■« * * ’! ,6fli ,«! , * y vH‘f #V»J 'i >*» »i - < ' ' ,1 ' I r.-o’ c'Æ r .<»*: t~\V )»'*.. V* - ' 1 : f r ■ i yy, ;*« ,1/- ■ :v fi i »1. 11' . ■ . m ..sø i > * < (i L ir , i *• .'•I« . * awrsw^b'1-'- .V.’-1 ,'MI .1> ‘r-a {- . , *» • t -ir'- * '■ W---IN5! •f - ,U1 i‘-r - ,i l> 1 •dl . t i l r. » 1 ^ . : 1 ora .v.» y> ; * r y, «.«•» jSJii ,Wi ■ . M, , f l-M.I I J>Sf <* f,0* . P .4T*i> * m « t i • .11 •i1. .TO I SM , *»j i , v1 • å (<• 4 <>l* 1 . >,, ,«*5 iv.i fvU O ; ^ Li**' . » -• V ^ » ' ' ' ' i ; n-' w« $g§p i M .V . *1- -ir- 4 *T J. .Atfii lliø'A wv . i: ’ i | t .ft"! ,i. aiH,* / »! 1 f ‘ f \ ♦ i r ni. ,101 UK * .! L .SI ihli ■ . i * i . •' r, \ >. fi ■ > tM 1 ^.y iahø ' - fC- ^CTk.

'1 J \ V