Mulighedernes Nordjylland

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Mulighedernes Nordjylland Mulighedernes Nordjylland - FRA UDKANT TIL FORKANT MED KREATIVITET OG KOMPETENCE Regional Udviklingsplan 2007 Juli 2008 Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence Regional Udviklingsplan 2007 Foto: Region Nordjylland Grafisk produktion: Prinfo Aalborg Læs mere om Region Nordjylland på www.rn.dk 1. Forord Kære nordjyde fra Skagen til Mariager og fra Hanstholm til Hals. Prøv at lukke øjnene et øjeblik. Tænk så i 60 sekunder 10 år tilbage i tiden til 1997. Hvad lavede du dengang, hvor boede du, hvad lavede din familie, hvilken bil havde du, hvad lavede du om aftenen og i weekenderne og i ferierne? Tænk derefter i 60 sekunder på de tilsvarende ting, som de foregår i dag. Jeg gætter på, du vil synes, der er sket meget - noget godt, noget mindre godt. Prøv så i 1 minut at tænke dig, hvordan du gerne vil have det om 10 år fra nu. Så må du godt åbne øjnene. Den plan du sidder med i hånden er en vision for, hvordan vi nordjyder gerne vil have vores landsdel skal udvikle sig frem til 2017. Visionen handler om hvilke jobs vi gerne vil have, hvordan vi gerne vil bo og (op)leve og hvordan vi vil leve med hinanden. Mange har deltaget i udarbejdelsen af planen og i den offentlige debat. Repræsentan- ter for kommunerne, for erhvervslivet, for uddannelsesinstitutionerne, for interes- seorganisationerne og for Region Nordjylland og har i et par års tid lagt hovederne i blød for at finde den bedste vej for Nordjylland fremover. Planen, der hedder den regionale udviklingsplan for Nordjylland, i daglig tale omtalt som RUP, blev vedtaget endeligt af Regionsrådet den 20. maj 2008. I høringsperio- den fra den 23. januar til den 26. marts 2008 blev der modtaget 32 indlæg og holdt debatmøder 4 steder i regionen. I en konkurrence om Nordjylland år 2017 modtog regionen 21 bidrag. Af Hvidbogen fra april 2008 fremgår Regionsrådets behandling af de modtagne indlæg. Alle informationer om den regionale udviklingsplan kan ses på www.rn.dk. Med venlig hilsen På vegne af Regionsrådet for Region Nordjylland Ulla Astman Foto: Poul Rasmussen Poul Foto: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord. 3 2. Indledning. 5 En særlig plan . 5 En særlig proces . 7 Planen og planens virkeliggørelse . 8 Vækstforum . 9 3. Nordjylland i dag . 11 Nordjyllands styrker og udfordringer . 14 4. Strategihuset . 2 4 5. Vision, principper og værdier . 2 5 Visionen. 25 Fra vision til virkelighed med 5 overordnede udviklingsprincipper. 27 Bærende værdier – det etiske regnskab. 29 6. Særligt prioriterede satsninger de næste 3-4 år. 32 Kompetenceløft Nordjylland – fra folkeskolen til efteruddannelse af eliten. 32 Kreative alliancer mellem natur, kultur, turisme og oplevelseserhverv. 38 Det forbundne Nordjylland – trafikalt og digitalt . 46 Globalisering - Viden om Verden og Viden i Verden . 50 Strategiske alliancer – nye former for offentligt-privat samarbejde. 55 7. Tematisk inspirationskatalog . 6 0 Beskæftigelse . 60 Natur og Miljø. 63 Erhverv . 67 Infrastruktur og IKT. 71 Kultur . 71 Turisme og Oplevelsesøkonomi . 74 Uddannelse. 77 Bilag 1 . 8 0 Lokal Agenda 21 i Region Nordjylland. 80 Bilag 2 . 8 3 Resumé af miljøvurdering af den regionale udviklingsplan. 83 4 2. Indledning Hvis Nordjylland skal være et godt sted at leve, bo, arbejde og drive virksomhed - hvordan skal fremtidens Nordjylland så se ud? Hvordan sikrer vi i Nordjylland de rigtige mennesker til de rigtige jobs? Hvordan kan regionens fantastiske natur blive et endnu bedre aktiv - for os, der bor her til daglig, og for dem, der besøger os? Hvad skal vi gøre for at trække flere indbyggere til og sætte en stopper for den fraflytning, vi oplever i dag? Og hvad er vores særlige styrkepositioner, som vi skal forstå at ud- nytte? Hvordan forbereder regionen sig på udfordringerne og ikke mindst mulighe- derne i den stigende grad af globalisering? Spørgsmålene er mange og komplekse, når emnet er den fremtidige udvikling af hele den nordjyske region. Regional udvikling er en af de største samlede udfordringer, som danske regioner står over for. Den vedrører fremtiden for en hel landsdel og alle dens indbyggere. Den regionale udviklingsplan (RUP) giver et samlet svar på de mange udfordringer. Planen indeholder en vision for, hvor regionen skal bevæge sig hen. Den kommer med en række principper, som skal hjælpe med at drive udviklingen fremad, og den kom- mer med en række forslag til indsatser, som regionen skal sætte kræfterne ind på. Samtidig er planen et udtryk for en fælles nordjysk forståelse af, hvor vi skal udvikle os hen. En platform som beslutningstagere i hele regionen har sat deres fingeraftryk på, og som binder dem sammen i en fælles forståelse for regionens fremtid En SÆRLIG PLAN Den regionale udviklingsplan er en helt ny type plan. Der er ikke tale om de tidligere amters regionplaner, som satte rammer for kommunernes fysiske planer. Den opgave er nu efter kommunalreformen overtaget af kommunerne og staten. Den regionale udviklingsplan er i stedet en plan med streg under udvikling. Den skal være et redskab til at fremme regionernes vækst og bæredygtige udvikling. Udvik- lingsplanen skal udtrykke Regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvik- ling af regionen på tværs af sektorområder, og den skal give et samlet fremtidsbillede af regionen. Planens fokus er især de områder, hvor region, kommuner, erhverv, uddannelses- institutioner og interesseorganisationer kan – og skal mødes – for at regionen kan skabe vækst og udvikling. Indholdsmæssigt er den regionale udviklingsplan en paraply, der spænder over en række delområder, bl.a. natur, erhverv og kultur m.m. Se faktaboks næste side. Pla- nen hænger tæt sammen med de planer og strategier, som i øvrigt er udarbejdet for disse områder. Det gælder Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, Beskæftigelses- rådets beskæftigelsesstrategi og Regionsrådets bæredygtighedsstrategi. Den regio- nale udviklingsplan baseres på disse strategier og tegner et fælles billede af regionens samlede udvikling. 5 Regional udvikling handler om meget mere end økonomisk vækst baseret på fakto- rer som menneskelige ressourcer, IKT, iværksætteri og innovation. Regional udvik- ling handler i lige så høj grad om natur, miljø, bosætning, offentlig service, uddan- nelse og fritidsbaserede faktorer som friluftsliv, kultur og oplevelser. Disse faktorer er - sammen med vækstfaktorerne - nødvendige for, at regionen kan klare sig godt og overleve i videnssamfundet, og de er samtidig med til at skabe det ”gode liv”. Den regionale udviklingsplan handler derfor ikke kun om erhverv – men f.eks. også om tværgående emner som kompetenceudvikling og kreative alliancer imellem na- tur, kultur, turisme og oplevelsesøkonomi. Elementer i ”Det gode liv” er skematisk vist i nedenstående model (modellen er udviklet af Oxford Research i et tæt samarbejde med Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland til brug for forståelse af udviklingen på regionalt og kommunalt plan). Den R egionale Udviklings model rammen om det gode liv Vækst Bosætning • Mennesklige ressourcer Tilgængelighed • • Ny teknologi Boligkvalitet • • Innovation Tryghed • • Iværksætteri Arbejde B o Natur • Service S ervice L eve Kultur • Sundhed Uddannelse • • Beskæftigelse Foreningsliv • • Offentlige nøgletal Oplevelser • • Offentlige servicetilbud Museer og seværdigheder • Model for ”Det gode liv”. Lovkrav til indhold i den Regionale Udviklingsplan Den regionale udviklingsplan (RUP) hører hjemme i Planloven sammen med bl.a. kommuneplanerne. Ifølge Planloven skal den regionale udviklingsplan på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for - regionens byer - landdistrikter - udkantsområder samt for: 1) natur og miljø, herunder rekreative formål, 2) erhverv, inkl. turisme, 3) beskæftigelse, 4) uddannelse og 5) kultur. Herudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for: 1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kom- munale planlægning for infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og 3) de handlinger, som Regionsrådet vil foretage som opfølgning på udvik- lingsplanen. 6 Sammenhængen mellem den regionale udviklingsplan og den Regionale Erhvervsudvik- lingsstrategi fremgår af figuren nedenfor. Landsplanlægning Erhvervsudviklings- strategien Den Regionale Udviklingsplan Kommuneplaner Lokalplaner Den regionale udviklingsplan indgår i et samspil med øvrige planer. Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi udarbejdes af de regionale vækstfora i hen- hold til Lov om Erhvervsfremme (se faktaside). Regionsrådet bevilger udviklingsmid- ler til realisering af erhvervsudviklingsstrategien efter indstilling fra Vækstforum. Derfor er visionen i den regionale udviklingsplans temaafsnit om Erhverv den sam- me som i erhvervsudviklingsstrategien, og de beskrevne indsatser bygger i høj grad på de indsatsområder, som denne indeholder. En SÆRLIG PROCES Den regionale udviklingsplan er ikke blot kendetegnet ved at være en særlig type plan. Den er også kommet til verden under en særlig type proces. Planens indhold skal udvikle sig i dialog mellem regionen og alle relevante parter i regionen. I udarbejdelsen af den første regionale udviklingsplan er denne dialog taget meget bogstaveligt. Planen er blevet til på baggrund af en meget bred proces med deltagelse af mere end 150 forskellige ressourcepersoner fra regionen. Drivkraften i processen har især væ- ret 7 temagrupper med bred deltagelse fra uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, kommuner og interesseorganisationer. De har hver især
Recommended publications
  • Kortlægning Af Sommerhusområder I Danmark – Med Særligt Henblik På Affaldshåndtering
    Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med særligt henblik på affaldshåndtering Fase 1 i projektet ”Effektiv kommunikation - om affaldshåndtering - i sommerhusområder” Udarbejdet for Miljøstyrelsen Titel: Forfattere: Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og særligt henblik på affaldshåndtering Turismeforskning Hans-Christian Holmstrand, Bornholms Affaldsbehandling (BOFA) / Aalborg Universitet Udgiver: Center for Regional og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 3730 Nexø År: November 2015 ISBN: 978-87-916-7743-4 (PDF) Indhold Forord ....................................................................................................................... 6 Resume ..................................................................................................................... 7 Summary................................................................................................................... 9 1. Indledning ........................................................................................................ 11 2. Oversigt over sommerhuse og disses anvendelse i de danske landsdele og kommuner ....................................................................................................... 12 2.1 Intro – til oversigtskapitlet baseret på sekundære datakilder ............................................ 12 2.2 Resume af oversigtskapitlet - baseret på foreliggende datakilder ...................................... 12 2.3 Kommenterede tabeller og figurer - oversigtskapitlet
    [Show full text]
  • Effektevaluering Af Investeringer I Kystbyers Byggede Miljø Baggrundsrapport
    Effektevaluering af investeringer i kystbyers byggede miljø Baggrundsrapport Realdania Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Strukturen i denne rapport 4 1.2 Fakta om de seks kystbyer 5 1.3 Hypoteser for effekten af investeringer i kystbyers byggede miljø 6 1.4 Metode 7 2 Konklusioner på tværs af cases 10 2.1 Fem strategiske valg med stor effekt 10 2.2 Afledte effekter af investeringer i det byggede miljø 11 3 Case 1: Nørre Vorupør 14 3.1 Om Nørre Vorupør 14 3.2 Udviklingen i Nørre Vorupør 16 3.3 Lokale virksomheder 21 3.4 Opmærksomhed på Nørre Vorupør 27 4 Case 2: Klitmøller 30 4.1 Om Klitmøller 30 4.2 Udviklingen i Klitmøller 31 4.3 Lokale virksomheder 34 4.4 Opmærksomhed på Klitmøller 38 5 Case 3: Thorupstrand 41 5.1 Om Thorupstrand 42 5.2 Udviklingen i Thorupstrand 42 5.3 Lokale virksomheder 43 5.4 Opmærksomhed på Thorupstrand 44 6 Case 4: Slettestrand 46 6.1 Om Slettestrand 46 6.2 Udviklingen i Slettestrand 47 6.3 Lokale virksomheder 50 6.4 Opmærksomhed på Slettestrand 52 7 Case 5: Blokhus og Hune 54 7.1 Om Blokhus 54 7.2 Udviklingen i Blokhus 56 7.3 Lokale virksomheder 58 7.4 Opmærksomhed på Blokhus 63 8 Case 6: Løkken 66 8.1 Om Løkken 66 8.2 Udviklingen i Løkken 68 8.3 Lokale virksomheder 71 8.4 Opmærksomhed på Løkken 76 9 Litteraturliste 78 A Geografisk afgrænsning 79 A.1 Nørre Vorupør og Klitmøller 79 A.2 Thorupstrand 80 A.3 Slettestrand 80 A.4 Blokhus og Hune 81 A.5 Løkken 82 2 B Demografisk udvikling i de seks kystbyer 83 B.1 Nørre Vorupør 83 B.2 Klitmøller 84 B.3 Thorupstrand 84 B.4 Slettestrand 85 B.5 Blokhus og Hune 85 B.6 Løkken 86 C Boligmarkederne 87 C.1 Nørre Vorupør 88 C.2 Klitmøller 89 C.3 Thorupstrand 90 C.4 Slettestrand 91 C.5 Blokhus 92 C.6 Løkken 93 D Skøn for antal overnatninger 95 E Besøgstal for udvalgte turistrettede hjemmesider 96 Kolofon Kontakt Forfatter(e): Malik Bramsen, Katrine Ellersgaard og Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte Kristian Kolstrup Dato: 31.
    [Show full text]
  • Efterkommere Af Niels Christensen ( - 1650) Og Dorethe (1659-1649 Skræm Sogn, Hjørring Amt
    Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt. Hvad af slægten findes Bør af efterslægten mindes Indledning Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordbøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var "hårdt" korn i modsætning til havre "blødt korn". Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beretning var følgende: 1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn 1 td. gryn eller hvedemel 2 td. hartkorn 1 td. hvede eller ærter 1½ td. hartkorn 1 td. havre ½ td. hartkorn 1 td. humle ½ td. hartkorn 4 læs enghø 1 skp. hartkorn 12 gæs 1 td. hartkorn Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn. Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningerne på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares. Ved boniteten sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks. antal af hølæs, græsning, svinsolden m. m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på grund af jordenes forbedring m.m.
    [Show full text]
  • Procesplan for Gennemførelse Af Multifunktionel Jordfordeling
    Procesplan for gennemførelse af multifunktionel jordfordeling Marts 2016 - april 2018 samfundsmæssige udfordringer fælles agenda varig forandring Collective Impact problemdrevet arbejdsform Konkret har styregruppen Det åbne land som “En mere systematisk dobbelt ressource udarbejdet et forslag til et og multifunktionel brug af Indhold jordfordelingsprojekt, der over en 4-årig pe- jordfordeling kan sikre en forbedret riode skal: anvendelse af vores arealer. Mange Mellem Bulbjerg og Slettestrand ......................................................................................................................................• Gennemføre 2-4 pilotprojekter med multi- 3 steder vil jordfordelingsinstrumentet funktionel jordfordeling i konkrete områder Idékatalog med potentialer ...............................................................................................................................................forbedre landbrugets udviklings- 7 • Forskningsmæssigt dokumentere den Driftsøkonomi...................................................................................................................................................................flersidige værdiskabelse betingelser samtidig med også at 9 Miljø .......................................................................................................• Udvikle en model.......................................................................... for en landsdækkende tilgodese andre parters interesse. 11 jordfordelingsproces Lykkes vores opgave, vil jordfordeling Natur
    [Show full text]
  • FUGLE Og DYR I Nordjylland
    CYAN MAGENTA GUL SORT FUGLE og DYR 2004 i Nordjylland FUGLE og DYR i Nordjylland Foreningen FUGLE og Dyr i Nordjylland har til formål at indsamle, registrere og videreformidle oplysninger om forekomsten af fugle, sommerfugle, padder, krybdyr og pattedyr i både Nordjyllands og Viborg amter. Foreningen driver Nordjysk Ornitologisk Kartotek samt udgiver års- rapporten “FUGLE og DYR i Nordjylland”. Foreningen samarbejder med Dansk Ornitologisk Forening, andre grønne foreninger og myndigheder. 2004 CYAN MAGENTA GUL SORT FUGLE og DYR i Nordjylland 2004 Denne rapport er baseret på indsendte oplysninger fra 260 observatører og grupper af ISSN 0903-1731 ornitologer i Skagen, Ulvedybet, Sønder Lem Vig samt hertil materiale fra internettet. En stor del af de anvendte data i rapporten stammer fra DOF-basen Rapport nr. 41 fra Nordjysk Ornitologisk Kartotek (www.dofbasen.dk), og er anvendt efter aftale med DOF lokalafdelinger og DOF cen- tralt. © 2005 Nordjysk Ornitologisk Kartotek Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele Iagttagelser af fugle og dyr bør indtastes i DOF-basen (se under aktiviteter side 3), heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. men kan også skrives på kartotekskort som det viste. På hvert kort noteres iagttagelser for én art for én måned. Endvidere kan noteres trækretning, alder og andre relevante Udgivet af: Foreningen Fugle og Dyr i Nordjylland oplysninger. Spergelvej 23, 9270 Klarup Observationer indtastes i DOF-basen eller indsendes på kort inden 10/1 til Giro 6 21 17 71 foreningens adresse. Der indsamles oplysninger om fugle, padder, krybdyr, pattedyr og sommerfugle. Pris: Medlemmer kr. 120,- + evt.
    [Show full text]
  • Hillerslev Herreds Tingbog - 1666
    Hillerslev Herreds Tingbog - 1666 Hillerslev herredsting 1666. De første blade mangler og af de næstfølgende findes kun fragmenter. Datering mangler indtil 6. februar, men på grundlag af opsættelseshenvisninger kan datering af enkelte tidligere indførsler rekonstrueres. Herredsfogeden er nominelt Søren Jensen i Kanstrup, man han afløses til og med 18/9 af Jacob Ulf i Kløv og fra 9/10 og året ud af Rasmus Pedersen Broch, byfogeden i Thisted. Skriveren er Niels Jensen i Thisted. Poul Salmandsen i Vester Vandet får udlæg for gæld. Slutning af en boregistrering. Underskrevet i Rær af Jens Pedersen, Christen Sørensen og Peder Sørensen. 16. januar? Stævning af skyldnere i Nors sogn: Anders Christensen i Haa(rgård), J(ep) Nielsen i Nors, Christen Andersen i Vorring, Poul Pedersen i Nors, Christen Poulsen i Nors og Pe(der Madsen), Vestergård i Nors. Sagen opsat 6 uger (27/2). Morten Morisen, skolemester i Hiermoll, på hr. Christen Nielsens vegne, sognepræst ibm., har ladet stævne Hans Christensen i Hiermoll for resterende tiende. For sidstnævnte møder Jens Andersen i Bierre. (6/2). Hr. Oluf Jacobsen, (sognepræst) til Hunstrup og Østerild irettelægger et pantebrev på 378 1/2 rdl. udstedt af (Karen Dyre) til Knivholt, (til vitterlighed?) underskrevet af Jacob Sparre og Hartvig Kås til Ulstrup. Som pant er stillet en gård og et boel i Sønder Klit (måske mere?), 1 td. hartkorn sat til 30 rdl. Dom: Hun skal betale eller lide indvisning i pantet. 23. januar`? Christen Jensen i Torsted, på Poul Salmandsen i Vester Vandet hans vegne, har ladet stævne Peder Laustsen i Kåstrup, Niels Poulsen i (Knudgård i Sen)dels, (navn forsvundet) i Bundgård i Sendels, Niels Jensen i Fortoft og (Tom)is Nielsen i Skinderup for skyld.
    [Show full text]
  • På- Og Afstigninger På Ture 70 1 Aalborg - Aabybro - Fjerritslev - Thisted ######## Uge 40 - Regionalbusser Man-Fre, Gennemsnit
    På- og afstigninger på ture 70 1 Aalborg - Aabybro - Fjerritslev - Thisted ######## Uge 40 - Regionalbusser Man-fre, gennemsnit Starkærvej (Vestergade / Fj 0 0,6 1,4 Afg.: 05.30 Turnr.: 6114 Afg.: 05.20 Turnr.: 6131 Klim (Thistedvej / Jammer 2,6 0 4 Stopnavn På Af I bus Stopnavn På Af I bus Vester Torup (Thistedvej / 3,2 0 7,2 Fjerritslev Busterminal (Ja 2,4 0 2,4 Aalborg Busterminal (Omr 1 0 1 Vust (Thistedvej / Jammer 0,4 0 7,6 Starkærvej (Vestergade / Fj 0,4 0 2,8 Prinsensgade (Aalborg) 0,2 0 1,2 Strandvej (Gl. Aalborgvej / 0 0 7,6 Klim (Thistedvej / Jammer 0,6 0 3,4 Vesterbro (Aalborg) 3,6 0 4,8 Bjerget (Gl. Aalborgvej / Th 0,4 0 8 Vester Torup (Thistedvej / 0 0 3,4 Vesterbrogade (Nørresund 0,4 0 5,2 Håndværkervej (Vestergad 0,6 0 8,6 Vust (Thistedvej / Jammer 0 0 3,4 Lindholm Station (Bus / Lin 3,4 0 8,6 Skovvej (Vestergade / Frøs 3 0 11,6 Strandvej (Gl. Aalborgvej / 0 0 3,4 Åvej (Thistedvej / Nørresu 0 0 8,6 Frøstrup gl. station (Thiste 4,2 0 15,8 Bjerget (Gl. Aalborgvej / Th 0 0 3,4 Stenholm (Lufthavnsvej / N 0 0 8,6 Plejecentret Trye (Sønderg 2,6 0 18,4 Håndværkervej (Vestergad 0 0 3,4 Tagholm (Lufthavnsvej / N 0 0 8,6 Tømmerby-Lild Skole (Tøm 0 0 18,4 Skovvej (Vestergade / Frøs 0 0 3,4 Hovedværkstedet (Lufthav 0 1,2 7,4 Langvadvej (Tømmerbyvej 0,2 0 18,6 Frøstrup gl.
    [Show full text]
  • University-Industry Collaboration: the Case of Jammerbugt Municipality
    University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality Master Thesis MSc in Innovation, Knowledge and Economic Dynamics Casper Donneborg Roed University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality August 2012 Title sheet Title: University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality Study programme: MIKE-E Aalborg University – Department of Business Studies Semester: 10 th ; Master Thesis Supervisor: Jesper Lindgaard Christensen Date of submission: 6 August 2012 Pages: Project pages: 100 Appendix: CD, containing one appendix of 49 pages ____________________ Casper Donneborg Roed: Master Thesis, Casper D. Roed Page | 2 University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality August 2012 1 Preface The 9th semester of my MSc in Innovation, Knowledge and Economic Dynamics was spent as a trainee at Business Centre Jammerbugt - Erhvervscenter Jammerbugt – where primarily I worked on a project of competence development in the organizations in Jammerbugt Municipality, but also I worked on how to facilitate the implementation of strategies in the municipality’s minor organizations. After my traineeship I wrote a semester project on how the business centre fulfilled their objectives for the years 2009-2011. Now, writing my Master Thesis on my 10 th semester, once again I have the opportunity, and pleasure, to collaborate with Business Centre Jammerbugt. Among other things the Business Centre has an objective to enhance the local organizations’ collaboration with knowledge institutions, including Aalborg University. Therefore it is of importance to the Business Centre to examine the factors that influence this knowledge collaboration positively and negatively so they can adjust the way this issue is addressed. The thesis collaboration will therefore provide insight into university-industry collaboration and the barriers associated with this, by e.g.
    [Show full text]
  • 70 Aalborg - Aabybro - Fjerritslev - Thisted 28.06.15 - 25.06.16 Zone Hverdage Undt
    Composedato: 12.05.2015 Kl. 20.53 70 Aalborg - Aabybro - Fjerritslev - Thisted 28.06.15 - 25.06.16 Zone Hverdage undt. lørdage 1 Aalborg Busterminal af .... 5.26 .... 6.26 7.56 s8.21 9.21 10.21 s11.21 12.21 13.21 14.08 15.08 16.13 1 Lindholm Station d .... 5.35 .... 6.36 8.06 a 8.31 9.31 10.31 a 11.31 12.31 13.31 14.18 15.18 16.23 6 Aalborg Lufthavn d .... 5.41 .... 6.42 8.12 a 8.37 9.37 10.37 a 11.37 12.37 13.37 14.25 15.25 16.30 18 Vadum (Flyvestationen) d .... 5.46 .... 6.48 8.18 a 8.43 9.43 10.43 a 11.43 12.43 13.43 14.31 15.31 16.36 88 Aabybro Busterminal d .... 5.58 .... c7.01 8.31 a 8.56 9.56 10.56 a 11.56 12.56 13.56 14.46 15.46 16.51 86 Birkelse (Hjorthsvej) d .... 6.04 .... 7.08 8.38 a 9.03 10.03 11.03 a 12.03 13.03 14.03 14.53 15.53 16.58 180 Arentsminde (Langesl. k.) d .... 6.08 .... 7.14 8.43 a 9.08 10.08 11.08 a 12.08 13.08 14.08 14.58 15.58 17.03 180 Halvrimmen gl. stat. d .... 6.12 .... 7.19 8.48 a 9.13 10.13 11.13 a 12.13 13.13 14.13 15.03 16.03 17.08 180 Brovst Busterminal d ...
    [Show full text]
  • Historisk Aarbog for Thisted Amt, 1956
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. HISTORISK AARBOG FOR THISTED AMT J . P. Jacobsens Fødehjem^ 1956 Indhold E. Toft: Bombardement af Vestervig K irk e..................... 3 C. Klitgaard: Fra Hanherrederne........................................ 9 Støvring Nielsen: Tilsted Vandmølle ................................ 23 C. Klitgaard: Hjortdal Kirke 1580—1638 ......................... 34 Thomas Lindstrøm: Fra Kettrup Sogn 1890 ..................... 49 Niels Åge Nielsen: Fiskerliv i Thy.................................... 60 G. Krogh-Jensen: Sandskuden »Jomfru Marie« af Klit­ møller ................................................... 80 H. A. Riis-Olesen: Den ulovlige Brændevinsbrænding___104 F. Elle Jensen: Læger kontra Folkekirurger..................... 125 Hist. Samf. Udflugt, Regnskab............................................ 142 Museets Erhvervelser, Brunanders
    [Show full text]
  • Folkemængden 5. November 1930 I Kongeriget Danmark Efter De
    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. R EKKE 86. BIND 2. H EFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 86 2d LIVRAISON FOLKEMNGDEN 5. NOVEMBER 1930 I KONGERIGET DANMARK EFTER DE VIGTIGSTE ADMINISTRATIVE INDDELINGER LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE 1930 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIE PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1931 DANMARKS STATISfIK r .::Li O TEKET Fortegnelse over officielle statistiske Publikationer vedrerende Folketællingerne i Danmark 1801 -1925. Liste des publications statistiques officielles concernant les recensements en Danemark 1801 -1925. Folketællingen 1801 l Statistisk Tabelværk. Ældste Række, L Hæfte. 1834 - 1840 Statistisk Tabelværk. Ældste Rekke, 6. Hefte. 1845 Statistisk Tabelværk. Ældste Række, 10. Hæfte. 1850 Statistisk Tabelværk. Ny Rekke, 1., 3. og 7. Bind. ¡ Statistisk Tabelværk. Ny Række, 12. Bd., 1.-2. Afd. 1855 J, Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 3. Sml., II. Statistisk Tabelværk. 3. Række, 1. Bd. -- 1860 ' Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 6. Sml., VI. Statistisk Tabelværk. 3. Rekke, 18. Bd. 1870 ' Statistiske Meddelelser. 2. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 3. 1880 ' Statistiske Meddelelser. 3. Rekke, 4. Bd., IV. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 8 a og b. 1890 Statistiske Meddelelser, 3. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelværk. 5. Række, Litra A, Nr. 3 og 4. 1901 - Statistiske Meddelelser. 4. Rekke, 10. Bd., 3. Hefte. Meddelelser. 4. Række, 21. Bd., 1. Hæfte. 1906 Statistiske - Statistiske Meddelelser. 4. Række, 28. Bd., 5. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 37. Bd., 1. Hefte. 1911 j l Statistisk Tabelværk. 5.
    [Show full text]
  • Lokalavisen Aabybro:Pandrup
    Skagen Kandestederne Hulsig Skiveren Ålbæk Hirtshals Tversted Øster Knasborg Åbyen Uggerby Horne Napstjært Bindslev Jerup Tornby Bjergby Skallerup Klit Mosbjerg OMRÅDECENTER JAMMERBUGT Strandby Tolne Astrup Sindal Elling Lønstrup Kvissel Rønnerne Hjørring Ravnshøj Frederikshavn Kilden Lendum Nørre Lyngby Rakkeby Hæstrup Mølleby Gærum Furreby Tårs Løkken Børglum Vrå Hvorup Klit Poulstrup Østerby Vrensted Thorshøj Øster Vrå Sæby Havn Stenum Grønhøj Ingstrup Serritslev Hørby Syvsten Vrangdrup Vesterø Havn Fårup Klit Jerslev Saltum Strand Manna Dybvad Byrum Kryle Klit Brønderslev Sønderklit Blokhus Hune Saltum Flauenskjold Lokalavisen Aabybro:Pandrup Øster Brønderslev Hallund Lyngså Rødhus Præstbro Pandrup Klokkerholm Voerså Agersted Moseby Tylstrup Kås Ugeavisen Fjerritslev:Brovst Ajstrup Hjallerup Aabybro Dronninglund Lild Strand Torup Slettestrand Nørre Halne Grindsted Asaa Strand Tranum Birkelse Biersted Vestbjerg Arentsminde Vadum Hanstholm Halvrimmen Vodskov Langholt Vester Torup Brovst Ræhr Fjerritslev Stae Frøstrup Klim Ulsted Skovsgård Langesbjerg Vester Hassing Østerby Mikkelmark Gøttrup Gjøl Hou Klitmøller Gandrup Vesløs Bejstrup Nørholm Enge Torndal Strand Østerild Klitgårds Fiskerleje Nors Nørholm Aalborg Øsløs Jyngehuse Frejlev Klarup Storvorde Hillerslev Aggersund Sønderholm Hals Bisnap Dall Villaby Gistrup Nibe Sejlflod Skellet Kølby Valsted Nøvling Godthåb Skansegården Thisted Sennels Løgstør Farstrup Mou Nørre Vorupør Sjørring Skarp Salling Ferslev Gudumholm Egense Bislev Vårst Lendrup Strand Ellidshøj Hundborg Sejerslev
    [Show full text]