Morten Thiel Nielsen Projektet Dato: 25-02-2011 Ansøger: * Jammerbugt Kommune Projektets Titel: * Banesti I Jammerbugt Kommune

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Morten Thiel Nielsen Projektet Dato: 25-02-2011 Ansøger: * Jammerbugt Kommune Projektets Titel: * Banesti I Jammerbugt Kommune Morten Thiel Nielsen Fra: Fra Cykelpuljen [[email protected]] Sendt: 25. februar 2011 11:01 Til: Bjarne Vagn Pedersen Emne: Ansøgning om cykelpulje Projektet Dato: 25-02-2011 Ansøger: * Jammerbugt Kommune Projektets titel: * Banesti i Jammerbugt Kommune Projektets hovedformål: * Jammerbugt Kommune ønsker at fremme cykeltrafikken i kommunen, hvorfor der søges støtte fra statens "Pulje til mere cykeltrafik". Formålet med projektet, der søges støtte til, er at motivere flere til at cykle, hvorved folkesundheden kan forbedres og miljøpåvirkningerne som følge af reduceret bilkørsel kan mindskes. Yderligere kan projektet forbedre trafiksikkerheden og forholdene for turismen i området samt skabe sammenhæng mellem kommunens byer og rekreative områder langs kysten. Overordnet beskrivelse af * Projektet er et stiprojekt med tilknyttede støttefunktioner, der skaber projektet: sammenhæng imellem en række af kommunens byer og naturområder over en (Uddybes i bilag 1) strækning på 55 km. Projektet tager afsæt i områdets kulturhistorie, ved at anvende en tidligere banestrækning til rekreativ cykelrute. Herved skabes en cykelrute med få og flade stigninger, som er egnet til et bredt udsnit af cyklister - herunder skolebørn og brugere af haller og andre fritidsfaciliteter i nabobyerne, som ellers ikke ville cykle. Store dele af stien findes i dag, men den samlede rute er opdelt i mindre brudstykker, som dette projekt skal kæde sammen. Stien består af følgende fysiske anlægsprojekter: • Opgradering af græssti til cykelsti fra kommunegrænsen til Biersted (1,4 km) • Opgradering af græssti til cykelsti og forlængelse af eksisterende sti fra Birkelse til Arentsminde (4,2 km) Etablering af krydsningspunkt • Ny sti etableres fra Arentsminde til Halvrimmen (3,2 km) • Opgradering af græssti til cykelsti mellem Halvrimmen og Brovst (2,9 km) samt ny banesti til Terndrup (0,25 km) • Krydsningspunkter i Brovst • Evt krydsningspunkt og 0,3 km ny cykelsti i Fjerritslev • Nyetablering og opgradering af græssti fra Gøttrupvej over Klim til Vester Torup (8,6 km) Stien understøttes med kort, kampagne- og informationsmateriale til såvel fastboende som turister, og der etableres rastepladser, som kan understøtte cykellivet. Aalborg Kommune ansøger i samme omgang til fortsættelsen af banestien fra kommunegrænsen og de 10 km ind til Nørresundby, hvorved der skabes sammenhæng mellem de rekreative arealer langs hele Jammerbugten og storbyen Aalborg med blandt andet dens kultur og handelsliv. Ligeledes skabes forbindelse til banestiens videre forbindelse i Thisted Kommune, hvor Vejlerne og Naturpark Thy er attraktive mål. Forventede resultater og * Ved realisering og gennemførsel af projektet forventes det at have en række effekter: positive effekter for at fremme cyklismen i Jammerbugt Kommune. Disse (Uddybes i bilag 2) effekter er bl.a.: • Øget cyklisme • Bedre folkesundhed • Mindre miljøpåvirkning • Reduktion i bilisme • Afhjæ lpe trængsel • Reduktion af antal af trafikrelaterede uheld • Forbedre mulighederne for turisme Foruden de generelle effekter, som øget cyklisme medfører, har de enkelte delprojekter nogle effekter af mere kontekstafhængig karakter. Effekterne er regnet som gennemsnit over hele året, men forventes at være mest markante i sommerperioden, hvor både lokale og turister benytter stien. Km ny * 21,4 Km cykelsti/cykelbane: Projektets slutdato: * 2014 Opgørelse af forventede effekter (udfyldes for de effekter hvor det er relevant, uddybes i bilag 2) jf. tabellen i ansøgningsvejledningens afsnit 6 Effekt Forventning Måleenhed Brovst/Fjerritslev området: + 15%; Øvrige banesti:+ Øgning af cykeltrafik: 10%;Sideeffekt på stierne til Pandrup og Blokhus: + ÅDT 10% Mindskning af biltrafik: Effekt på tryghed: Reduktion af uheld: Effekt på fremkommelighed: Øvrige effekter: Ansøger Ansøger (kommune, organisation mv.): * Jammerbugt Kommune Adresse: * Lundbakkevej 5 Postnr: * 9490 By: * Pandrup E-mail: * [email protected] Telefonnr.: * 7257 7328 Ansøger type: * Kommune Projektet søges i fællesskab med: Projektets budget eks. moms (uddybes i bilag 3), jf. ansøgningsvejledningens afsnit 6 Postering Projektgennemførelse Projektevaluering Ansøgers egne 125000 Kr 0 Kr lønudgifter Evt. overhead 25000 Kr 0 Kr Ekstern leverance 10150000 Kr 100000 Kr Øvrige omkostninger 0 Kr 0 Kr Samlet budget Samlet 10300000 Kr 100000 Kr 10400000 kr Moms Ikke-refunderbar moms i budgettet, hvis højere end 0 0 Kr (Dokumenteres i bilag 3, 4 eller 5) : Tilskudsandel der søges Ansøgt tilskudsandel: * 40 % Eventuelle bemærkninger til ansøgt tilskudsandel: Er der søgt/opnået tilskud til delprojekter der kan have relation til projektet, fra * Nej anden tilskudsordning under Transportministeriet?: Hvis ja, hvilket beløb: 0 Kr Hvis ja, hvilken pulje: Supplerende bemærkninger Supplerende bemærkninger, KOntaktperson: Bjarne Vagn Pedersen f.eks. evt. kontaktperson: Bilagene må samlet maksimalt fylde 20 MB og samlet udskrevet maksimalt fylde 30 A4 sider Bilag 1 (Nærmere beskrivelse af projektets indhold) * Bilag 2 (Redegørelse for forventede effekter og evalueringsplan) * Bilag 3 (Specifikation af projektets samlede budget opdelt på * delposter) Bilag 4 (Andet) Bilag 5 (Andet) Jammerbugt Kommune COWI A/S Cimbrergaarden Ansøgning til cykelpulje - bilag 1 Thulebakken 34 9000 Aalborg Banesti i Jammerbugt Kommune Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk 1 Baggrund Jammerbugt Kommune ønsker at fremme cykeltrafikken i kommunen, hvorfor der søges støtte fra statens "Pulje til mere cykeltrafik". Formålet med projektet, der søges støtte til, er at motivere flere til at cykle for at forbedre folkesundheden og reducere miljøpåvirkningerne fra bilkørsel. Projektet skaber et langt, sammenhængende stiforløb i det gamle jernbanetracé mellem Aal- borg og Thisted. Ved etablering af de beskrevne dele af banestien kan der opnås et sammenhængende forløb på næsten 55 km alene i Jammerbugt Kommune. Aalborg Kommune ansøger i samme omgang til fortsættelsen af banestien fra kommune- grænsen og de 10 km ind til Nørresundby, hvorved der skabes sammenhæng mel- lem de rekreative arealer langs hele Jammerbugten og storbyen Aalborg med blandt andet dens kultur og handelsliv. Ligeledes skabes forbindelse til banestiens videre forbindelse i Thisted Kommune, hvor Vejlerne og Naturpark Thy er attrak- tive mål. Banestien vil være et attraktiv for såvel cykelturisme og fritidscykling. Banestien skaber forbindelse til såvel en række seværdigheder som unikke naturområder. Der er mange muligheder for at stoppe op og nyde naturen og roen, idet der skabes en forbindelse der er trukket væk fra de store færdselsårer i den øst-vestgående korri- dor mod Fjerritslev og Thisted. Cykelturisme baserer sig for mange på friheden, valgfriheden og det at opleve omgivelser i et menneskeligt tempo. På banestien mellem Aalborg og Thisted er der en række muligheder for at tage en afstikker en- ten mod nord til kysten ud mod Jammerbugten eller mod syd til Limfjorden, lige- som der er mange unikke naturområder langs strækningen. Projektet omfatter etablering af stier på de dele af banesti-strækningen, hvor der i dag ikke er etableret sti. Det vil som udgangspunkt blive tilstræbt at etablere stien i eget tracé i det gamle jernbanespor med en belægning i cykelvenlig stenmel. På dele af strækningen vil eksisterende enkeltrettede cykelstier langs vejen (rute 11) være et godt alternativ, eftersom jernbanetracéet kommer så tæt på den eksisteren- de vej. Her vil der med krydsningsheller o.l. blive søgt sikret en god krydsning af landevejen i samarbejde med Vejdirektoratet, der er vejmyndighed. Foruden de nye stianlæg inkluderer projektet også andre cykelfremmende tiltag såsom f.eks. stivejvisning og informationsskilte, etablering af cykelrastepladser, kortmateriale på både trykt og elektronisk form samt markedsføring og kampagner Dokumentnr. P-073909-A-2-2 Version 1.2 Udgivelsesdato 25. februar 2011 Udarbejdet mkni Kontrolleret aiha http://projects.cowiportal.com/ps/A009060/Documents/Cykelpuljer/Jammerbugt Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag Godkendt mkni 1.docx Ansøgning til cykelpulje 2 / 10 f.eks. i form af guidede cykelture til rekreative områder langs banestien eller geo- caching. Dette vil anspore flere til at vælge cyklen, hvad enten det er som en del af en ferie i området, en rekreativ cykeltur for de fastboende eller som alternativ pendlerrute på de dele af strækningen, hvor byerne ligger forholdsvis tæt. Banestien vil skabe forbindelse mellem byerne langs den gamle jernbanestræk- ning mellem Aalborg og Thisted. Via Aabybro skabes ydermere forbindelse via stier til Pandrup, Blokhus, Løkken og flere af de øvrige turist- og kystbyer langs vestkysten. Der skabes forbindelse til den såkaldte "gateway" i Blokhus for cyklende og vandrere, der er et udviklingsprojekt i EU-regi. Udviklings- projektet består i Nordjylland af tre gateways, hvor Blokhus er den første. Gate- wayen består blandt andet af pakketilbud og et mobilt informationssystem med information om overnatning, spisesteder, cykelreparation, attraktioner m.m. Af bilag 4 ses en beskrivelse af eksisterende planer og projekter i Jammerbugt Kommune, der danner baggrund for arbejdet med at fremme cyklisme. 2 Beskrivelse af projekt Det ansøgte projekt omfatter hhv. en del med anlæg af konkrete stiforløb og en an- den del med vejvisning og markedsføring af den nye sammenhængende banesti inkl. sammenkobling med de allerede eksisterende strækninger. 2.1 Stianlæg Det ansøgte projekt omfatter en række delelementer i tracéet for den gamle jernba- ne. På dele af strækningen er banestien
Recommended publications
  • OMFARTSVEJ VED BROVST Forundersøgelse >>> Opgradering Af Vejforbindelsen Aabybro - Fjerritslev
    Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 84 Offentligt OMFARTSVEJ VED BROVST Forundersøgelse >>> Opgradering af vejforbindelsen Aabybro - Fjerritslev RAPPORT 423 - 2012 OMFARTSVEJ VED BROVST Forundersøgelse >>> Opgradering af vejforbindelsen Aabybro - Fjerritslev Rapport 423 - 2012 REDAKTION: OPLAG: Vejdirektoratet 200 DATO: TRYK: Oktober 2012 Vejdirektoratet LAYOUT: ISBN (NET): Vejdirektoratet 9788770607063 FOTOS: ISBN: Vejdirektoratet 9788770607070 GRUNDKORT: COPYRIGHT: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Vejdirektoratet, 2012 Denne og andre rapporter kan bestilles hos Schultz Boghandel, www.schultzboghandel.dk [email protected] eller på telefon 4322 7300 INDHOLD 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 4 2. EKSISTERENDE FORHOLD 8 3. ERHVERVSFORHOLD 10 4. BESKRIVELSE AF LØSNINGSFORSLAG 14 5. TRAFIKALE KONSEKVENSER 22 6. AREAL- OG EJENDOMSFORHOLD 26 7. PLAN- OG MILJØFORHOLD 28 8. ANLÆGSOVERSLAG OG SAMFUNDSØKONOMI 38 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det fremgår af aftalen mellem regeringen (Socialdemo- og forløber undervejs gennem byerne Brovst, Halvrimmen kraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre), og Arentsminde. Undersøgelsesstrækningen er ca. 18 km Venstre og Konservative, Dansk Folkeparti, og Liberal lang. Alliance om ”Bedre mobilitet”, af 26. november 2010, at der skal gennemføres en forundersøgelse af en omfartsvej ved Der er ikke kapacitetsmæssige problemer på den eksi- Brovst. sterende vej, men der kan forekomme periodevise frem- kommelighedsproblemer på strækningen. Dette skyldes Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af forun- primært de hastighedsdæmpende delstrækninger gen- dersøgelsen. Forundersøgelsen er gennemført af Vejdirek- nem de 3 byer. Trafikken gennem Brovst, Halvrimmen og toratet bistået af et teknikerudvalg med deltagelse af Jam- Arentsminde skaber genevirkninger for lokalbefolkningen merbugt Kommune samt Naturstyrelsen som observatør. i byerne. Der kører ca. 7.800 køretøjer i døgnet i 2011 på rute 11 øst for Arentsminde og ca.
    [Show full text]
  • Til Busentreprenører, Der Er Virksomme I Region Nordjylland (Revideret 12
    06/06/2019 Til busentreprenører, der er virksomme i Region Nordjylland (revideret 12. juni 2019) Indhentning af tilbud vedr. vognløb på rute 670 På vegne af Region Nordjylland og Jammerbugt Kommune vil NT hermed gerne invitere interesse- rede entreprenører til at byde ind med en pris på ny ekspresrute mellem Aabybro og Fjerritslev Gymnasium. Kørslen udføres som åben kørsel med en officiel køreplan i perioden 11. august 2019 til 8. august 2020 (begge dage inkl.). Kørslen og de nærmere krav hertil er beskrevet i vedlagte pakkebeskrivelse (bilag 1) og køreplan samt vognløbsoversigt (bilag 2). Der skal hertil præciseres, at de angivne krav ikke er mindstekrav, og at tilbud, hvor kravene ikke helt eller delvist er opfyldt, også vil blive vurderet. Eventuelle spørgsmål vedr. kørslen stiles til Lisa Madsen, [email protected], tlf. 99 34 11 73. Tilbudsafgivning - processen Tilbud afgives nedenfor ved at angive en gennemsnitlig køreplantimepris samt samlet pris for kørs-len. Det afregningsmæssige stationeringssted er Aabybro, og der afregnes ikke for tomkørsel som følge af, at entreprenøren benytter sig af et andet stationeringssted. Indkomne tilbud vurderes ud fra en samlet vurdering af pris og opfyldelse af krav til busmateriellet. Tilbud skal være NT i hænde senest 20. juni 2019 og stiles til Anne Kielgast Andersen, [email protected], tlf. 99 34 11 40. Udmelding om hvem der bliver tildelt kørslen vil forventeligt ske den 21. juni 2019. Gennemsnitlig køreplantimepris: kr. Bemærkning til tilbuddet, herunder afvigelser fra krav, jf. bilag 1: Dato samt entreprenørens underskrift (Et underskrevet eksemplar indsendes til NT) Nordjyllands Trafikselskab Tlf.: +45 9934 1111 John F.
    [Show full text]
  • TAL OG FAKTA Udviklingstræk
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Bilag 22 Offentligt Sammen gør vi en forskel TAL OG FAKTA Udviklingstræk Jammerbugt Kommune har ca. 38.300 ind- Jammerbugtens land mellem hav og fjord byggere. Jammerbugt Kommune dækker et er præget af havet, fjorden og grænseflader areal på 863 km2. mellem Thy og Vendsyssel og nærheden til Jammerbugt Kommune er en lang kommu- Aalborg. ne. Fra Vust i vest til Ingstrup i nord/øst er De naturgivne forhold har på forskellig cirka 60 kilometer. Kommunen er dog ingen måde påvirket udviklingen i forskellige steder mere end 20 km bred – fra fjord til hav. tidsperioder. Der er kæmpet mange kam- pe om jorden, vandet, vinden - og selv om sandflugt, inddæmninger og læplantnin- Løkken- Vrå ger overvejende hører fortiden til, skal vi i Brønderslev Jammerbugt Kommune fortsat være op- mærksomme på ændringer i klimaet og den måde, hvorpå de kan komme til at påvirke Pandrup Aabybro os i de kommende årtier. Jammerbugt Kommune ligger godt placeret Fjerritslev Brovst tæt på Aalborg. Virksomheder og borgere lever på mange måder af den positive ud- Aalborg vikling, som Aalborg gennemgår som ”Nord- Nibe danmarks Vækstdynamo”. Løgstør 45.000 0 -19 år 20 - 64 år 65 år og over Generelt giver demografien, kompetenceniveau- et og udviklingen på arbejdsmarkedet en række 40.000 udfordringer: • Befolkningen bliver ældre og mange trækker 35.000 sig ud af arbejdsmarkedet i de kommende år • Pendlingen øges ud af kommunen og borge- re pendler over større afstande 30.000 • Der er behov for uddannelse og kompetenceløft • Der er færre jobs til ufaglærte 25.000 • Vi har – som andre – en for stor gruppe bor- gere, der ikke er i arbejde 20.000 Befolkningstallet ligger på 38.300 indbyggere, og vi ser at vi bliver flere ældre og flere flytter mod de større byer.
    [Show full text]
  • Kortlægning Af Sommerhusområder I Danmark – Med Særligt Henblik På Affaldshåndtering
    Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med særligt henblik på affaldshåndtering Fase 1 i projektet ”Effektiv kommunikation - om affaldshåndtering - i sommerhusområder” Udarbejdet for Miljøstyrelsen Titel: Forfattere: Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og særligt henblik på affaldshåndtering Turismeforskning Hans-Christian Holmstrand, Bornholms Affaldsbehandling (BOFA) / Aalborg Universitet Udgiver: Center for Regional og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 3730 Nexø År: November 2015 ISBN: 978-87-916-7743-4 (PDF) Indhold Forord ....................................................................................................................... 6 Resume ..................................................................................................................... 7 Summary................................................................................................................... 9 1. Indledning ........................................................................................................ 11 2. Oversigt over sommerhuse og disses anvendelse i de danske landsdele og kommuner ....................................................................................................... 12 2.1 Intro – til oversigtskapitlet baseret på sekundære datakilder ............................................ 12 2.2 Resume af oversigtskapitlet - baseret på foreliggende datakilder ...................................... 12 2.3 Kommenterede tabeller og figurer - oversigtskapitlet
    [Show full text]
  • Køreplan for Planproces 2008-2009
    Køreplan for planproces 2008-2009 - Hvordan planstrategi og strategi for agenda 21 omsættes til en ny kommuneplan / helhedsplan for Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune har til opgave at udarbejde en planlægning, hvor punkterne i landsplanredegørelse 2006 er indarbejdet. Landsplanredegørelsen indeholder fem pejlemærker, som skal gælde for al planlægning i Danmark: - Der skal være forskel på land og by - Udviklingen skal komme hele Danmark til gode - Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet - Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen - Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret Kommuneplanen er den mere detaljerede plan, der indeholder konkrete an- vendelsesbestemmelser i redegørelse, hovedstruktur, retningslinier og ram- mer, som angivet i nedenstående skitse. Efter vedtagelse af planstrategi og strategi for agenda 21 igangsættes kommuneplanprocessen i 2008-2009, hvor det detailjerede indhold som hovedstruktur, retningsli- nier, rammer mv. Miljøministeren har i 2007 udsendt ”statslige udmeldinger til kommuneplan- lægningen”, hvor kommunernes frihedsgrader klart er angivet sammen med en lang række lovbundne opgaver på ialt 18 områder, som kommuneplanen skal indeholde. I den vedtagne planstrategi har kommunalbestyrelsen fastlagt hovedlinierne for, hvordan de statslige interesser indarbejdes i planlægningen i Jammerbugt Kommune, og hvordan kommuneplanen skal revideres, herunder hvilke temaer vi har til hensigt at revidere i 2008 og 2009. Dette notat skal nu beskrive, hvordan denne proces kan gribes an. Grundlæggende er der to modeller for at få udformet de konkrete målsætnin- ger og rammer for arealanvendelsen og udviklingen i de enkelte områder, idet der kan vælges mellem enten en helhedsplan-model eller en fysisk kommune- planlægningsmodel. I fase 2 arbejdet i 2006 blev de to modeller, helhedsplanlægning og fysisk planlægning, afvejet i forhold til hinanden med fordele og ulemper.
    [Show full text]
  • 610 1 Lokalrute Omkring Aabybro - Birkelse - Are ######## 2019 Uge 40 - Lokalbusser Man-Fre, Gennemsnit
    På- og afstigninger på ture 610 1 Lokalrute omkring Aabybro - Birkelse - Are ######## 2019 uge 40 - Lokalbusser Man-fre, gennemsnit Afg.: 13.52 Turnr.: 8090 Afg.: 14.52 Turnr.: 8091 Afg.: 06.54 Turnr.: 8089 Stopnavn På Af I bus Stopnavn På Af I bus Stopnavn På Af I bus Skolepladsen (Brovst / Jam 22,6 0 22,6 Skolepladsen (Brovst / Jam 15,4 0 15,4 Cafeteriapladsen (Arentsmi 0 0 0 Thorsvej (Østergade / Brov 0 1,2 21,4 Thorsvej (Østergade / Brov 0 0 15,4 Molsvej (Arentsminde / Ja 0 0 0 Gl. Kongevej (Halvrimmen 0 4 17,4 Gl. Kongevej (Halvrimmen 0 3,6 11,8 Søndre Møllevej (Gl. Lande 0 0 0 Halvrimmen gl. station (Ba 0 4,4 13 Halvrimmen gl. station (Ba 0 4 7,8 Vedsted Kærvej (Birkelse / 0 0 0 Nørre Økse Engvej (Jamme 0 2,4 10,6 Nørre Økse Engvej (Jamme 0 1,8 6 Plesnervej (Tranumvej / Ja 4,4 0 4,4 Langeslund Kirke (Arentsmi 0 1,8 8,8 Langeslund Kirke (Arentsmi 0 0,8 5,2 Cafeteriapladsen (Arentsmi 12 0 16,4 Cafeteriapladsen (Arentsmi 0 4 4,8 Cafeteriapladsen (Arentsmi 0 3,8 1,4 Nørre Økse Engvej (Jamme 2 0 18,4 Molsvej (Arentsminde / Ja 0 0,2 4,6 Molsvej (Arentsminde / Ja 0 0,8 0,6 Halvrimmen gl. station (Ba 14,4 0 32,8 Søndre Møllevej (Gl. Lande 0 0 4,6 Søndre Møllevej (Gl. Lande 0 0 0,6 Gl. Kongevej (Halvrimmen 8,8 0 41,6 Hjorthsvej (Gl. Landevej / B 0 0,4 4,2 Hjorthsvej (Gl.
    [Show full text]
  • Villum Fonden
    VILLUM FONDEN Technical and Scientific Research Project title Organisation Department Applicant Amount Integrated Molecular Plasmon Upconverter for Lowcost, Scalable, and Efficient Organic Photovoltaics (IMPULSE–OPV) University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute Jonas Sandby Lissau kr. 1.751.450 Quantum Plasmonics: The quantum realm of metal nanostructures and enhanced lightmatter interactions University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute N. Asger Mortensen kr. 39.898.404 Endowment for Niels Bohr International Academy University of Copenhagen Niels Bohr International Academy Poul Henrik Damgaard kr. 20.000.000 Unraveling the complex and prebiotic chemistry of starforming regions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Lars E. Kristensen kr. 9.368.760 STING: Studying Transients In the Nuclei of Galaxies University of Copenhagen Niels Bohr Institute Georgios Leloudas kr. 9.906.646 Deciphering Cosmic Neutrinos with MultiMessenger Astronomy University of Copenhagen Niels Bohr Institute Markus Ahlers kr. 7.350.000 Superradiant atomic clock with continuous interrogation University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jan W. Thomsen kr. 1.684.029 Physics of the unexpected: Understanding tipping points in natural systems University of Copenhagen Niels Bohr Institute Peter Ditlevsen kr. 1.558.019 Persistent homology as a new tool to understand structural phase transitions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Kell Mortensen kr. 1.947.923 Explosive origin of cosmic elements University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jens Hjorth kr. 39.999.798 IceFlow University of Copenhagen Niels Bohr Institute Dorthe DahlJensen kr. 39.336.610 Pushing exploration of Human Evolution “Backward”, by Palaeoproteomics University of Copenhagen Natural History Museum of Denmark Enrico Cappellini kr.
    [Show full text]
  • Støttede Projekter I 1. Ansøgningsrunde 2021 På De Følgende Sider Kan Du Se En Liste Over De Projekter, Der Fik Bevilget Støtte Fra Norlys Vækstpulje Nyfors I 1
    Støttede projekter i 1. ansøgningsrunde 2021 På de følgende sider kan du se en liste over de projekter, der fik bevilget støtte fra Norlys Vækstpulje Nyfors i 1. ansøgningsrunde i 2021. Post nr. By Projektnavn Forening / Virksomhed Bevilling 9320 Hjallerup Nyt lysanlæg til Klokkerholm Stadion Klokkerholm IF 75.000 9440 Aabybro Belysning af P-plads ved Jægerhytten Aaby Sogns Jagtforening 35.000 9440 Aabybro Multibane ved Aabybro Friskole Aabybro Friskole 150.000 9440 Aabybro Kids Town Aabybro Oplev Dit Aabybro 150.000 9440 Aabybro Rest på klatrevæg samt bro over bækken FDF Aaby-Vedsted 60.000 ved kanoplads ved Ryå 9440 Aabybro Birkelse Multibane Birkelse Idrætsforening 100.000 9460 Brovst Udstillings materiel Jammerbugt fuglefrening 21.250 9460 Brovst Ny belysning i omklædning og baderum. Brovst Speedway Club 50.875 190cc prøvemaskine. 9460 Brovst Projekt ny loftbeklædning og nyt lys i Øland Netværk 32.000 aktivitetsrum Øland Medborgerhus 9460 Brovst Udskiftning af traktor til vedligehold af Brovst Rideklub 50.000 faciliteter 9460 Brovst Køling i multisal Sport & Kulturcenter Brovst 75.000 9460 Brovst Nyt tag til Bjælkebo KFUM Spejderne Skovsgaard 75.000 9460 Brovst Nyt og mere liv på pladsen på Ny Ny Skovsgaard 40.000 Skovsgaard beboerforening 9460 Brovst Overdækket terrasse Arentsminde Kulturcenter 100.000 9460 Brovst Nyt tag på bygning Øland Golfklub 50.000 9480 Løkken Løkken kunst-sti Kulturhus Løkken 100.000 9490 Pandrup Demenskatte og -hund Kaas plejecenter 15.700 9490 Pandrup Tilbygning af depot, overdækken og FDF Pandrup 100.000
    [Show full text]
  • Overordnede Dagtilbudsledere Dagtilbudsområdet
    Jesper Madsen NOTAT 28. februar 2017 Overordnede dagtilbudsledere Dagtilbudsområdet AUSTRALIA • AUSTRIA • BELGIUM • BRAZIL • DENMARK • CHINA • ESTONIA FINLAND • FRANCE • GERMANY • INDIA • ITALY • LATVIA • LITHUANIA THE NETHERLANDS • NORWAY • POLAND • PORTUGAL • SINGAPORE SPAIN • SWEDEN • SWITZERLAND • UNITED KINGDOM • USA Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................... 2 1. Indledning ................................................................................................................................... 3 2. Organiseringen ........................................................................................................................... 3 3. Opgaver og ansvar .................................................................................................................... 6 4. Den ønskede profil ..................................................................................................................... 7 5. Om stillingen............................................................................................................................... 8 6. Løn- og ansættelsesforhold ....................................................................................................... 8 7. Tidsplan ...................................................................................................................................... 8 Bilag: 1. Kvalitetsnotat Side 2 af 8 1. Indledning Kommunalbestyrelsen
    [Show full text]
  • Effektevaluering Af Investeringer I Kystbyers Byggede Miljø Baggrundsrapport
    Effektevaluering af investeringer i kystbyers byggede miljø Baggrundsrapport Realdania Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Strukturen i denne rapport 4 1.2 Fakta om de seks kystbyer 5 1.3 Hypoteser for effekten af investeringer i kystbyers byggede miljø 6 1.4 Metode 7 2 Konklusioner på tværs af cases 10 2.1 Fem strategiske valg med stor effekt 10 2.2 Afledte effekter af investeringer i det byggede miljø 11 3 Case 1: Nørre Vorupør 14 3.1 Om Nørre Vorupør 14 3.2 Udviklingen i Nørre Vorupør 16 3.3 Lokale virksomheder 21 3.4 Opmærksomhed på Nørre Vorupør 27 4 Case 2: Klitmøller 30 4.1 Om Klitmøller 30 4.2 Udviklingen i Klitmøller 31 4.3 Lokale virksomheder 34 4.4 Opmærksomhed på Klitmøller 38 5 Case 3: Thorupstrand 41 5.1 Om Thorupstrand 42 5.2 Udviklingen i Thorupstrand 42 5.3 Lokale virksomheder 43 5.4 Opmærksomhed på Thorupstrand 44 6 Case 4: Slettestrand 46 6.1 Om Slettestrand 46 6.2 Udviklingen i Slettestrand 47 6.3 Lokale virksomheder 50 6.4 Opmærksomhed på Slettestrand 52 7 Case 5: Blokhus og Hune 54 7.1 Om Blokhus 54 7.2 Udviklingen i Blokhus 56 7.3 Lokale virksomheder 58 7.4 Opmærksomhed på Blokhus 63 8 Case 6: Løkken 66 8.1 Om Løkken 66 8.2 Udviklingen i Løkken 68 8.3 Lokale virksomheder 71 8.4 Opmærksomhed på Løkken 76 9 Litteraturliste 78 A Geografisk afgrænsning 79 A.1 Nørre Vorupør og Klitmøller 79 A.2 Thorupstrand 80 A.3 Slettestrand 80 A.4 Blokhus og Hune 81 A.5 Løkken 82 2 B Demografisk udvikling i de seks kystbyer 83 B.1 Nørre Vorupør 83 B.2 Klitmøller 84 B.3 Thorupstrand 84 B.4 Slettestrand 85 B.5 Blokhus og Hune 85 B.6 Løkken 86 C Boligmarkederne 87 C.1 Nørre Vorupør 88 C.2 Klitmøller 89 C.3 Thorupstrand 90 C.4 Slettestrand 91 C.5 Blokhus 92 C.6 Løkken 93 D Skøn for antal overnatninger 95 E Besøgstal for udvalgte turistrettede hjemmesider 96 Kolofon Kontakt Forfatter(e): Malik Bramsen, Katrine Ellersgaard og Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte Kristian Kolstrup Dato: 31.
    [Show full text]
  • Efterkommere Af Niels Christensen ( - 1650) Og Dorethe (1659-1649 Skræm Sogn, Hjørring Amt
    Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt. Hvad af slægten findes Bør af efterslægten mindes Indledning Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordbøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var "hårdt" korn i modsætning til havre "blødt korn". Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beretning var følgende: 1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn 1 td. gryn eller hvedemel 2 td. hartkorn 1 td. hvede eller ærter 1½ td. hartkorn 1 td. havre ½ td. hartkorn 1 td. humle ½ td. hartkorn 4 læs enghø 1 skp. hartkorn 12 gæs 1 td. hartkorn Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn. Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningerne på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares. Ved boniteten sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks. antal af hølæs, græsning, svinsolden m. m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på grund af jordenes forbedring m.m.
    [Show full text]
  • Saltum Til Rønhøj Plantage
    Bis 13 HÆRVEJEN Up until steht auf der 13 1:50.000 Die Verwehungen (14B) The old coastal cliff 2 Kort 3 . Der alte (3E) Rønhøj Plantage Rønhøj . und Langdalen sind zwei der (3E) til Saltum , Langdal , is positioned at the top. Close by, the Close by, is positioned at the top. (14C) The sand drifts along the west coast (3D) (14B) erhebt sich 60 m über dem früheren erhebt sich 60 m über dem früheren , Langdal , (14A) Kirkeby jens © Kilde Olavs Skt. and Langdalen are names of some of the valleys names of some of the valleys and Langdalen are (3D) , Tranum Tranum , (14C) (3C) , Tranum Tranum , towers 60 metres above what was once the seabed. Lerup once the seabed. what was above towers 60 metres © Mads Hansen © Mads Hansen entlang der Westküste haben seit Jahrhunderten gewütet und gewütet haben seit Jahrhunderten Westküste entlang der gleichzeitig aber auch neue Landschaften Menschen vertrieben, 1880-1930 bepflanzte der dänische In den Jahren geschaffen. der heutigen Dünenplantagen im Kampf Staat den Großteil bei Blokhus Dies können Sie u.a. Verwehungen. gegen die Spitze. Ganz in der Nähe entspringt die Heilquelle Vor Frue Kilde Vor Ganz in der Nähe entspringt die Heilquelle Spitze. Fosdalen (Frauenquelle). and ravines that cut into the Lien cliff. that cut into the Lien cliff. and ravines around 1900, large-scale shipping trade using flat-bottomed shipping trade large-scale 1900, around A pulled up onto the beach took place here. vessels that were style of building at Blokhus – stalls and cabins made of foreign the place its name.
    [Show full text]