Kirkeministeriets Forestilling Angående Ændring Af Provstistrukturen I Aalborg Stift Den 16

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kirkeministeriets Forestilling Angående Ændring Af Provstistrukturen I Aalborg Stift Den 16 Kirkeministeriets forestilling angående ændring af provstistrukturen i Aalborg Stift Den 16. maj 2006 afleverede arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur sit forslag til ændring af den kirkelige struktur som følge af kommunalreformen til kirkeministeren. Forslaget blev offentliggjort samme dag. Arbejdsgruppen har været særligt opmærksom på de ændringer i den kommunale struktur, der kan gøre det aktuelt at ændre på stifts- grænserne, men under hensyntagen til, at den fremtidige provsti- struktur i videst muligt omfang skal understøtte de fremtidige ar- bejdsopgaver i sogne, provstier og stifter og give provsteembedet gode vilkår. Det forslag, arbejdsgruppen har afleveret, indebærer, at der som ho- vedregel bliver sammenfald mellem kommune- og provstigrænser. De undtagelser fra princippet om sammenfald, som arbejdsgruppen foreslår, er alle begrundet i lokale ønsker om at opretholde tilhørs- forhold til det hidtidige stift. Disse ønsker – og styrken heraf – har arbejdsgruppen søgt at veje op mod hensynet til, at strukturen ska- ber gode vilkår for det fremtidige kirkelige arbejde. I denne forbin- delse er det nødvendigt ikke kun at tage hensyn til ønskerne fra de direkte berørte sogne, idet vilkårene for andre sogne i visse tilfælde kan påvirkes negativt, hvis disse ønsker imødekommes. Arbejdsgruppen har endvidere overvejet kriterierne for, hvornår et ligningsområde bør deles i to provstier eller modsat, hvornår to små ligningsområder bør udgøre ét provsti. Gruppen har lagt til grund, at der i de kommende år sker en ændring i sammensætningen af prov- stens arbejdsopgaver, således at tilsynet med bygninger får mindre vægt og tilsynet i forhold til præster får større vægt. Antallet af kir- kelige kasser spiller også en rolle for provstens arbejde. Forslaget betyder, at Aalborg Budolfi og Morsø provstier oprethol- des uændret. For de øvrige provstier indebærer forslaget ændring af provstigrænserne, så de kommer til at følge kommunegrænserne, hvilket også er baggrunden for, at der oprettes yderligere et provsti i Aalborg Stift. Forslaget betyder, at stiftet får 14 provstier mod i dag 13. Forslaget indebærer endvidere, at stiftsgrænsen mellem Aalborg og Viborg stifter ændres sådan, at der flyttes 9 sogne fra Viborg Stift til Aalborg Stift, mens der flyttes 5 sogne fra Aalborg Stift til Viborg Stift. Forslaget er i overensstemmelse med anbefalingerne fra biskoppen over Aalborg Stift. Biskoppen over Viborg Stift er ikke under hø- ringen om arbejdsgruppens forslag kommet med bemærkninger til de foreslåede stiftsgrænseændringer. Jeg skal derfor tillade mig at indstille, at Aalborg Budolfi og Morsø provstier opretholdes uænd- ret, at Aalborg Nordre Provsti fremover omfatter 15 sogne i Aalborg Kommune, dvs. Hou Kirkedistrikt, Gåser Kirkedi- strikt, Nørresundby, Hvorup, Lindholm, Vadum, Sulsted, Ajstrup, Horsens, Hammer, Vester Hassing, Ulsted, Hals, Øster Hassing og Vodskov sogne, at Støvring Provsti fremover hedder Aalborg Vestre Provsti og omfatter 18 sogne i Aalborg kommune, dvs. Rørdal Kirkedistrikt, Ejdrup, Nibe, Vokslev, Sønderholm, Frejlev, Nørholm, Ellidshøj, Svenstrup, Bislev, Sebber, Store Aj- strup, Farstrup, Lundby, Ferslev, Dall, Volsted og Godthåb sogne, at Aalborg Søndre Provsti fremover hedder Aalborg Østre Provsti og omfatter 17 sogne i Aalborg kommune, dvs. Gudumholm Kirkedistrikt, Klarup, Gunderup, Nøvling, Romdrup, Gudum, Lillevorde, Mou, Storvorde, Sejlflod, Sønder Kongerslev, Nørre Kongerslev, Komdrup, Sønder Tranders, Nørre Tranders, Skalborg og Gistrup sogne, at Brønderslev Provsti fremover hedder Brønderslev- Dronninglund Provsti og omfatter sognene i Brønderslev- Dronninglund kommune, dvs. Agersted, Aså-Melholt, Brønderslev, Dorf Kirkedistrikt, Dronninglund, Hallund, Hellevad, Hellum, Hjallerup, Jerslev, Melholt Kirkedi- strikt, Mylund Kirkedistrikt, Serritslev, Stenum, Tise, Tolstrup, den del af Voer Sogn, der ligger i Brønderslev- Dronninglund Kommune, Ørum, Øster Brønderslev og Øster Hjermitslev Kirkedistrikt, at Sæby Provsti fremover hedder Frederikshavn Provsti og omfatter sognene i Frederikshavn kommune, dvs. Lyngsaa Kirkedistrikt, Østervrå Kirkedistrikt, Hulsig Kirkedistrikt, Jerup Kirkedistrikt, Kvissel Kirkedistrikt, Elling, Åsted, Skærum, Flade, Gærum, Sæby, Understed, Karup, Vol- strup, Hørby, Torslev, Skæve, Albæk, Frederikshavn, Abildgård, Bangsbostrand, Skagen, Råbjerg og den del af Voer Sogn, der ligger i Frederikshavn kommune, at Hadsund Provsti fremover omfatter 14 sogne i Mariager- fjord kommune, dvs. Øster Hurup Kirkedistrikt, Arden Kirkedistrikt, Als, Skelund, Visborg, Hadsund, Vive, Ro- strup, Oue, Valsgaard, Astrup, Rold, Vebbestrup og Stor- arden sogne, at Frederikshavn Provsti fremover hedder Hjørring Nordre Provsti og omfatter sognene i Læsø kommune og 19 sogne i Hjørring kommune, dvs. Byrum, Hals, Vesterø, Sørig Kirkedistrikt, Mosbjerg, Bindslev, Tolne, Hørmested, Ugilt, Sindal, Astrup, Bjergby, Mygdal, Horne, Asdal, Hirtshals, Tornby, Vidstrup, Tversted, Uggerby, Lendum og Bistrup sogne, at Hjørring Provsti fremover hedder Hjørring Søndre Prov- sti og omfatter 21 sogne i Hjørring kommune, dvs. Vrejlev, Hæstrup, Børglum, Løkken-Furreby, Vejby, Sejlstrup, Vrensted, Vrå, Em, Sankt Catharinæ, Sankt Hans, Sankt Olai, Tårs, Skallerup, Vennebjerg, Rubjerg, Lyngby, Jel- strup, Mårup, Harritslev og Rakkeby sogne, at Hanherred Provsti fremover hedder Jammerbugt Provsti og omfatter sognene i Jammerbugt kommune, dvs. Fjerrits- lev Kirkedistrikt, Koldmose Kirkedistrikt, Aaby, Biersted, Lerup, Tranum, Brovst, Øland, Torslev, Øster Svenstrup, Haverslev, Skræm, Bejstrup, Vedsted, Ingstrup, Vester Hjermitslev, Saltum, Alstrup, Jetsmark, Hune, Gjøl, Kolle- rup, Hjortdal, Klim, Vester Torup, Vust, Kettrup, Gøttrup og Langeslund sogne, at der oprettes et Rebild Provsti bestående af sognene i Re- bild kommune, dvs. Terndrup Kirkedistrikt, Skørping Ny- kirke Kirkedistrikt, Sørup Kirkedistrikt, Skibsted, Lyngby, Store Brøndum, Siem, Torup, Gerding, Blenstrup, Skør- ping, Fræer, Øster Hornum, Buderup, Gravlev, Aarestrup, Sønderup, Suldrup, Veggerby, Bælum, Solbjerg, Brorstrup, Ravnkilde, Kongens Tisted, Binderup, Durup, Rørbæk, Grynderup, Haverslev og den del af Stenild Sogn, der lig- ger i Rebild kommune, at Sydthy Provsti fremover omfatter 24 sogne i Sydthy kommune, dvs. Vestervig, Agger, Hurup, Boddum, Ydby, Helligsø, Gettrup, Snedsted, Nørhå, Sønderhå, Hørsted, Harring, Stagstrup, Skyum, Hørdum, Hassing, Villerslev, Visby, Heltborg, Bedsted, Grurup, Hvidbjerg Vesten Å, Ørum og Lodbjerg sogne, at Thisted Provsti fremover omfatter 31 sogne i Thisted kommune, dvs. Stenbjerg Kirkedistrikt, Hillerslev, Kå- strup, Sennels, Hunstrup, Østerild, Hjardemål, Tømmerby, Lild, Øsløs, Vesløs, Arup, Thisted, Tilsted, Skinnerup, Sjørring, Torsted, Skjoldborg, Kallerup, Hundborg, Janne- rup, Vang, Ræhr, Hansted, Vigsø, Nors, Tved, Vester Van- det, Øster Vandet, Klitmøller og Vorupør, at Brorstrup, Ravnkilde, Kongens Tisted, Binderup, Durup, Rørbæk, Grynderup, Haverslev sogne samt den del af Ste- nild Sogn, der ligger i Rebild kommune, overføres fra Vi- borg Stift til Aalborg Stift, og at Hvidbjerg, Jegindø, Lyngs, Odby og Søndbjerg sogne overføres fra Aalborg Stift til Viborg Stift, alt fra den 1. januar 2007 at regne. I håb om, at denne indstilling må vinde Deres Majestæts bifald, vedlægges en ekspedition til underskrift. Kirkeministeriet, den I ærbødighed .
Recommended publications
  • Nye Byroller I Kommuneplanen - Kort Fortalt
    NYE BYROLLER I KOMMUNEPLANEN - kort fortalt godt i gang med Kommuneplan 2009 Nye byrollerMiljøministeriet i kommuneplanen | Realdania Forord Aalborg Kommune byder på et bredt udvalg af spændende og attraktive oplandsbyer og enestående naturkva- liteter. Udviklingsmulighederne i den enkelte oplandsby bestemmes ikke mindst af evnen til at udnytte egne styrker og muligheder i det regionale bynetværk. Bystrukturen består udover Aalborg, af en række mellemstore byer som Nibe, Svenstrup, Storvorde, Hals og Vodskov samt mange mindre byer og landsbyer. Kommunalreformen har skabt anledning til at se nærmere på de mange oplandsbyer for at kunne udvikle byer, der tager udgangspunkt i dets befolkning, relationer, styrker og forskelligheder. Til det arbejde har Aalborg Kommune har modtaget støtte af Realdania til at udvikle et nyt bykoncept, der erstatter det tidligere bymønster i amtets og de 4 sammenlægningskommuners planlægning. Resultatet vil i Kommuneplan 2009 for Aalborg Kommune, der snart offentliggøres. Dette hæfte samler ”kort fortalt” op på nogle af de spændende resultater projektet ’Nye byroller i kommu- neplanlægningen’ har resulteret i. Projektet er udarbejdet i perioden 2007-09 og for mere information kan henvises til: Plan09’s hjemmeside www.plan09.dk/Aalborg Aalborg kommunes hjemmeside www.aalborgkommune.dk Ny byroller i kommuneplanen - kort fortalt Udgivet af | Aalborg Kommune med støtte fra Plan09 Styregruppe | Peter Mikkelsen, Jens-Erik Qourtrup, Jørn Hviid Carlsen og Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune Arbejdegruppe | Jesper Schultz,
    [Show full text]
  • Storvorde-Sejlflod Fattigkommission 1803 Mødet På Klarupgaard 15. December 1803 Mødtes En Gruppe Mænd På Herregården Klaru
    Storvorde-Sejlflod fattigkommission 1803 Mødet på Klarupgaard 15. december 1803 mødtes en gruppe mænd på herregården Klarupgaard. Nærmere bestemt drejede det sig om gårdmændene Niels Poulsen og Christen Nielsen fra Storvorde sogn, mens Sejlflod sogn var repræsenteret ved Christen Callesen og Lars Sørensen. Til stede var desuden Klarupgaards ejer, proprietær Werner Christensen (1759-1819) og præsten i Storvorde og Sejlflod Rudolf Frederich Lassen (1760-1811). Endelig var der Hornum-Fleskums herreds dommer og politimester, herredsfoged Niels Bassesen, der havde taget turen fra Nibe til Klarupgaard. Anledningen til mødet var det ”Reglement for Fattigvæsnets Indretning og Bestyrelse paa Landet i Danmark”, der var blevet udstedt 5. juli 1803. Det var regeringens hensigt, at det nye reglement for første gang siden 1708 skulle reformere, organisere og effektivisere uddelingen af hjælpen til de mennesker, der levede på landet og som ikke ved egne kræfter og på lovlig vis kunne forsørge sig selv. Til det formål skulle der nu i hvert pastorat oprettes en fattigkommission til varetagelse af dette arbejde. Selvskrevne til at få sæde i fattigkommissionen var sognets største lodsejer, præsten og den lokale politimester. Eftersom Storvorde og Sejlflod havde fælles præst, repræsenterede Lassen begge sogne. Hver fattigkommission var ansvarlig overfor først den lokale amtmand og herredsprovst samt kongen i København. De tre faste medlemmer skulle som deres første embedshandling i fællesskab udpege tre-fire mænd fra sognet til at bistå dem i arbejdet med reglementets gennemførelse. Christensen, Lassen og Bassesen var i den forbindelse blevet enige om at vælge to mænd fra hvert af de to sogne, så det er i den forbindelse at vi også træffer Niels Poulsen, Christen Nielsen, Christen Callesen og Lars Sørensen på Klarupgaard den dag i december.
    [Show full text]
  • 4432341-6945660-1.Pdf
    * Transporttid til GF1: Omsorg, sundhed og pædagogik Skagen# Kortet viser den korteste transporttid til en erhvervsskole, der tilbyder GF1: Omsorg, sundhed og pædagogik, for alle byer i Nordjylland med over 500 indbyggere. Den samlede transporttid beregnes fra afgangs- tidspunkt i by til ringetid på uddannelsesinstitutionen på en hverdag i * # * september 2019. # * # Ålbæk Tversted * Hirtshals# * k < 30 min # * # * Åbyen # * k # Horne 30 - 45 min Bindslev Jerup * Tornby # * Bjergby # * k 45 - 60 min # Strandby * # * # * # Astrup (Hjørring) * # 60 - 75 min # Sindal Elling # * * k # Lønstrup Hjørring Ravnshøj * SOSU Hjørring # 75 - 90 min Frederikshavn * # * k # Kilden Lendum * k 90 - 120 # Gærum Tårs # * * # * > 120 Løkken # k Vrå Østervrå * # !(Sæby D Ikke muligt Serritslev * # * # Jerslev ! SOSU Aalborg Dybvad * !(Saltum Brønderslev# (! Flauenskjold " SOSU Aars Hune Øster Brønderslev (! # !( SOSU Hjørring !(Pandrup !( Klokkerholm (! Voerså !(Kås !(Tylstrup (! Agersted # SOSU Hobro Dronninglund AabybroNørhalne !(Sulsted !(Hjallerup !( !( Asaa SOSU Thisted Birkelse !( !((!Grindsted !( " !( !(Biersted (! !( Vestbjerg (!Vadum Vodskov ! Techcollege, Rørdalsvej Hanstholm Halvrimmen (! ") (!!( !(Langholt Brovst !( Ræhr Fjerritslev !( ") Frøstrup ") Skovsgård Vester Hassing ") ! !(Ulsted (! Gjøl (Nørresundby !( (!(! ! !( Gandrup !(Hou Klitmøller ! Techcollege, Rørdalsvej ") Østerild SOSU Aalborg (!Aalborg Nors ") ") (!Klarup !Frejlev !( ( (!Storvorde Hals Sønderholm (!Gistrup !( !( (! Gudumholm Nibe Dall Villaby SOSU Thisted ") (!(!Svenstrup
    [Show full text]
  • Kortlægning Af Sommerhusområder I Danmark – Med Særligt Henblik På Affaldshåndtering
    Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med særligt henblik på affaldshåndtering Fase 1 i projektet ”Effektiv kommunikation - om affaldshåndtering - i sommerhusområder” Udarbejdet for Miljøstyrelsen Titel: Forfattere: Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og særligt henblik på affaldshåndtering Turismeforskning Hans-Christian Holmstrand, Bornholms Affaldsbehandling (BOFA) / Aalborg Universitet Udgiver: Center for Regional og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 3730 Nexø År: November 2015 ISBN: 978-87-916-7743-4 (PDF) Indhold Forord ....................................................................................................................... 6 Resume ..................................................................................................................... 7 Summary................................................................................................................... 9 1. Indledning ........................................................................................................ 11 2. Oversigt over sommerhuse og disses anvendelse i de danske landsdele og kommuner ....................................................................................................... 12 2.1 Intro – til oversigtskapitlet baseret på sekundære datakilder ............................................ 12 2.2 Resume af oversigtskapitlet - baseret på foreliggende datakilder ...................................... 12 2.3 Kommenterede tabeller og figurer - oversigtskapitlet
    [Show full text]
  • 100 Bus Køreplan & Linjerutekort
    100 bus køreplan & linjemap 100 Aalborg Busterminal (Perron C5) - Hvalpsund Havn Se I Webstedsmodus (Vesthimm. Komm.) 100 bus linjen (Aalborg Busterminal (Perron C5) - Hvalpsund Havn (Vesthimm. Komm.)) har 3 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Aalborg Busterminal: 06:00 - 16:05 (2) Hvalpsund: 06:03 - 20:48 (3) Nibe: 07:02 - 19:30 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 100 bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 100 bus ankommer. Retning: Aalborg Busterminal 100 bus køreplan 46 stop Aalborg Busterminal Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 06:00 - 16:05 tirsdag 06:00 - 16:05 Hvalpsund Havn (Vesthimm. Komm.) Havnepladsen 1, Denmark onsdag 06:00 - 16:05 Hvalpsund (Sundvej / Vesthimm. Komm.) torsdag 06:00 - 16:05 Sundvej 53, Denmark fredag 06:00 - 16:05 Tinghusene (Tinghusvej / Vesthimm. Komm.) lørdag 08:30 - 19:10 Ullits (Nibevej / Vesthimm. Komm.) søndag 08:30 - 19:10 Nibevej 6, Denmark Industrivej (Søndergade / Farsø) Søndergade, Farsø 100 bus information Nybovej (Søndergade / Farsø / Vesthimmerland) Retning: Aalborg Busterminal Søndergade 45, Farsø Stoppesteder: 46 Turvarighed: 99 min Farsø Busterminal (Vesthimm. Komm.) Linjeoversigt: Hvalpsund Havn (Vesthimm. Komm.), Stationsvej 5, Farsø Hvalpsund (Sundvej / Vesthimm. Komm.), Tinghusene (Tinghusvej / Vesthimm. Komm.), Ullits Tulipanvej (Nørregade / Farsø / Vesthimmerland) (Nibevej / Vesthimm. Komm.), Industrivej Nørregade 30, Farsø (Søndergade / Farsø), Nybovej (Søndergade / Farsø / Vesthimmerland), Farsø Busterminal (Vesthimm. Sygehuset (Nørregade / Farsø / Vesthimmerland) Komm.), Tulipanvej (Nørregade / Farsø / Nørregade 72, Farsø Vesthimmerland), Sygehuset (Nørregade / Farsø / Vesthimmerland), Vannerup (Hornumvej / Vannerup (Hornumvej / Vesthimm. Komm.) Vesthimm. Komm.), Vester Hornum Kirke Bjergvangsvej 2, Denmark (Hovedgaden / V.Hornum), Risevej (Hovedgaden / V.Hornum / Vesthim), Kirkevej (Hvalpsundvejj / Vester Hornum Kirke (Hovedgaden / V.Hornum) Hornum), Mejerivej (Aalborgvej / Hornum), Jenle Hovedgaden, Denmark (Kelddalvej / Vesthimm.
    [Show full text]
  • The History of Danish Military Aircraft Volume 1 Danish Military Aircraft Introduction
    THE HISTORY OF DANISH MILITARY AIRCRAFT VOLUME 1 DANISH MILITARY AIRCRAFT INTRODUCTION This is a complete overview of all aircraft which has served with the Danish military from the first feeble start in 1912 until 2017 Contents: Volume 1: Introduction and aircraft index page 1-4 Chapter 1 - Marinens Flyvevæsen (Navy) page 5-14 Chapter 2 - Hærens Flyvertropper (Army) page 15-30 Chapter 3 – 1940-45 events page 31-36 Chapter 4 – Military aircraft production page 37-46 Chapter 5 – Flyvevåbnet (RDAF) page 47-96 Volume 2: Photo album page 101-300 In this Volume 1 Each of the five overview chapters shows a chronological list of the aircraft used, then a picture of each type in operational paintscheme as well as some special colourschemes used operationally and finally a list of each aircraft’s operational career. The material has been compiled from a multitude of sources the first of which is my research in the Danish National and Military archives, the second is material from the archives of Flyvevåbnet with which I had a fruitful cooperation in the years 1966 to 1980 and the third are the now (fortunately) many books and magasines as well as the Internet which contains information about Danish military aircraft. The pictures in Volume 1 and Volume 2-the photo album- have mainly been selected from the viewpoint of typicality and rarety and whereever possible pictures of operational aircraft in colour has been chosen. Most of the b/w picures in some way originate from the FLV historical archives, some were originally discovered there by me, whereas others have surfaced later.
    [Show full text]
  • Effektevaluering Af Investeringer I Kystbyers Byggede Miljø Baggrundsrapport
    Effektevaluering af investeringer i kystbyers byggede miljø Baggrundsrapport Realdania Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Strukturen i denne rapport 4 1.2 Fakta om de seks kystbyer 5 1.3 Hypoteser for effekten af investeringer i kystbyers byggede miljø 6 1.4 Metode 7 2 Konklusioner på tværs af cases 10 2.1 Fem strategiske valg med stor effekt 10 2.2 Afledte effekter af investeringer i det byggede miljø 11 3 Case 1: Nørre Vorupør 14 3.1 Om Nørre Vorupør 14 3.2 Udviklingen i Nørre Vorupør 16 3.3 Lokale virksomheder 21 3.4 Opmærksomhed på Nørre Vorupør 27 4 Case 2: Klitmøller 30 4.1 Om Klitmøller 30 4.2 Udviklingen i Klitmøller 31 4.3 Lokale virksomheder 34 4.4 Opmærksomhed på Klitmøller 38 5 Case 3: Thorupstrand 41 5.1 Om Thorupstrand 42 5.2 Udviklingen i Thorupstrand 42 5.3 Lokale virksomheder 43 5.4 Opmærksomhed på Thorupstrand 44 6 Case 4: Slettestrand 46 6.1 Om Slettestrand 46 6.2 Udviklingen i Slettestrand 47 6.3 Lokale virksomheder 50 6.4 Opmærksomhed på Slettestrand 52 7 Case 5: Blokhus og Hune 54 7.1 Om Blokhus 54 7.2 Udviklingen i Blokhus 56 7.3 Lokale virksomheder 58 7.4 Opmærksomhed på Blokhus 63 8 Case 6: Løkken 66 8.1 Om Løkken 66 8.2 Udviklingen i Løkken 68 8.3 Lokale virksomheder 71 8.4 Opmærksomhed på Løkken 76 9 Litteraturliste 78 A Geografisk afgrænsning 79 A.1 Nørre Vorupør og Klitmøller 79 A.2 Thorupstrand 80 A.3 Slettestrand 80 A.4 Blokhus og Hune 81 A.5 Løkken 82 2 B Demografisk udvikling i de seks kystbyer 83 B.1 Nørre Vorupør 83 B.2 Klitmøller 84 B.3 Thorupstrand 84 B.4 Slettestrand 85 B.5 Blokhus og Hune 85 B.6 Løkken 86 C Boligmarkederne 87 C.1 Nørre Vorupør 88 C.2 Klitmøller 89 C.3 Thorupstrand 90 C.4 Slettestrand 91 C.5 Blokhus 92 C.6 Løkken 93 D Skøn for antal overnatninger 95 E Besøgstal for udvalgte turistrettede hjemmesider 96 Kolofon Kontakt Forfatter(e): Malik Bramsen, Katrine Ellersgaard og Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte Kristian Kolstrup Dato: 31.
    [Show full text]
  • Efterkommere Af Niels Christensen ( - 1650) Og Dorethe (1659-1649 Skræm Sogn, Hjørring Amt
    Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt. Hvad af slægten findes Bør af efterslægten mindes Indledning Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordbøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var "hårdt" korn i modsætning til havre "blødt korn". Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beretning var følgende: 1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn 1 td. gryn eller hvedemel 2 td. hartkorn 1 td. hvede eller ærter 1½ td. hartkorn 1 td. havre ½ td. hartkorn 1 td. humle ½ td. hartkorn 4 læs enghø 1 skp. hartkorn 12 gæs 1 td. hartkorn Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn. Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningerne på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares. Ved boniteten sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks. antal af hølæs, græsning, svinsolden m. m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på grund af jordenes forbedring m.m.
    [Show full text]
  • RTX Annual Report 2010-11
    RTX annual report 2010/11 1 CONTENTS DEAR SHAREHOLDER SUMMARY FINANCIAL HIGHLIGHTS PRIMARY ACTIVITY ACTIVITIES AND FINANCES UNCERTAINTY INTELLECTUAL CAPITAL CSR RESEARCH AND DEVELOPMENT PROSPECTS CORPORATE GOVERNANCE SUPERVISORY BOARD EXECUTIVE BOARD COMPANY SHAREHOLDER INFORMATION REPORTING PROCESS AND INTERNAL CONTROLS STATEMENTS FINANCIAL STATEMENTS AdDRESSES TECHNICAL TERMS ANNUAL REPORT 2010/11 2 RTX annual report 2010/11 2 RTX annual report 2010/11 CONTENTS DEAR SHAREHOLDER SUMMARY FINANCIAL HIGHLIGHTS PRIMARY ACTIVITY ACTIVITIES AND FINANCES UNCERTAINTY INTELLECTUAL CAPITAL CSR RESEARCH AND DEVELOPMENT PROSPECTS CORPORATE GOVERNANCE SUPERVISORY BOARD EXECUTIVE BOARD COMPANY SHAREHOLDER INFORMATION REPORTING PROCESS AND INTERNAL CONTROLS STATEMENTS FINANCIAL STATEMENTS AdDRESSES TECHNICAL TERMS CONTENTS MANAGEment’s review 4 DEAR SHAREHOLDER 6 SUMMARY FOR THE YEAR 8 finanCial highlights foR The gRoup 9 PRiMaRY aCTiViTY SAN JOSÉ 11 RTX TeChnologY 14 RTX pRoducts 17 RTX NETWORK systEms 19 DEVELOPMenT in aCTiViTieS and finanCeS 22 UNCeRTainTY RELATing To ReCOGNITion and MeaSuReMenT 24 INTelleCTUAL CapiTal ReSOURCeS 26 CoRPORaTe SoCial ReSPONSiBiliTY (CSR) 27 ReSeaRCh and deVELOPMenT aCTiViTieS 28 PRoSpeCTS FOR The finanCial YeaR 2011/12 29 CoRPORaTe GOVeRnanCe 30 SupeRViSoRY BOARd 31 EXeCuTiVe BOARd 32 SHAREHOLDER INFORMATION 33 The finanCial REPORTing pRoCeSS and inTeRnal ConTRolS 36 STaTeMenT by The ManageMenT on The annual Report 37 IndependenT audiToR’S Report FINANCIAL STATEMENTS 38 InCoMe staTeMenT foR 2010/2011 39 STaTeMenT of CoMpRehenSiVe inCoMe 2010/2011 40 BalanCe SheeT 30 SepTeMBeR 2011 assets 41 BalanCe SheeT 30 SepTeMBeR 2011 equity and liaBiliTieS USA 42 Equity staTeMenT foR The gRoup San José RTX Technology’s US sales 43 Equity staTeMenT foR The paRenT office is located in the heart of Califor- 44 CaSh flow staTeMenT 2010/2011 nia’s Silicon Valley, one of the country’s major innovation centers, in close pro- 45 NOTES ximity to many of RTX’s semiconductor partners and major customers.
    [Show full text]
  • Tylstrup Byens Profil Udadtil Tylstrup-Marked Tylstrup Kro
    Tylstrup Byens profil udadtil Tylstrup-marked Tylstrup Kro Tylstrup har tydeligt karakter af gl. stationsby - men særpræ- mellemlang eller lang uddannelse, er meget under gen- get kunne udnyttes bedre. Kort afstand til motorvej giver nemsnittet. Antallet af par med børn er meget under gen- Servicefunktioner gode betingelser for pendlere. nemsnittet. Andelen af beskæftigede i byen er meget under gennemsnittet. Byen har institutioner, skole, idrætsfaciliteter samt ældre- TOTAL 25 center, og flere butikker - her i blandt to dagligvarebutikker Befolkningsudviklingen siden 199 ligger meget over gen- Bibliotek - bogbus 1 - hvilket bør gøre bosætning attraktiv for børnefamilier, såvel nemsnittet. Indkomsten pr. person er meget under gen- Børnehaver 1 som ældre. nemsnittet. Den gennemsnitlige årlige tilflytning i forhold til Dagligvarebutikker Dagpleje og vuggestuer 10 indbyggertallet i byen, er lidt over gennemsnittet. Gennem- Foreninger 4 Byen virker dog lidt kedelig - der kunne fx gøres mere ud snitsalderen for beboere i byen, er meget højere (ældre) end Folkeskoler 1 af at åbne og integrere grønne områder som samlings/op- gennemsnittet. Andelen af parcelhuse er meget under gen- Forlystelser - holdssteder. nemsnittet. Byens huspriser er lidt under gennemsnittet. Fritidsklubber Idrætsklubber 4 Lægepraksis - Hovedparten af det omgivende landskab dyrkes landbrugs- Tandlæger - mæssigt, men der er også attraktive naturområder især mod Teatre og biografer - nord langs Lindholm Å og ved søområdet tæt på motorve- Ungdoms- og efterskoler - jen. Kilde:
    [Show full text]
  • LOKALPLAN 10-1-107 Sognegård Ved Kirkestræde, Tyvedalsstien Og Stenvej, Nibe
    Oktober 2014 LOKALPLAN 10-1-107 Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov Vejledning Lokalplan 10-1-107 Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Her redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra- tioner samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel.
    [Show full text]
  • Kirkekoncerter I Aalborg
    MARTS - AUGUST 2019 KONCERTER kirke I STORAALBORG KIRKEKONCERTER I STORAALBORG MARTS - AUGUST 2019 - er udgivet af organisterne ved de medvirkende kirker. Redaktion: Organist Solveig B. Særkjær Skovgård Vor Frelsers Kirke [email protected] Organist Johannes Rodh Vesterkær Kirke [email protected] Tryk: Novagraf A/S, Aalborg Oplag: 4.500 eksemplarer Mød os på facebook WWW.KIRKEKONCERTERIAALBORG.DK 2 · KIRKEKONCERTER I STORAALBORG OVERSIGT MARTS JUNI 3. kl. 14.30 Hasseris Kirke 1. kl. 14.00 Skalborg Kirke 9. kl. 16.00 Vor Frelsers Kirke 3. kl. 19.30 Sønder Tranders Kirke 12. kl. 19.30 Vodskov Kirke 4. kl. 19.30 Nørre Tranders Kirke 14. kl. 19.00 Vor Frue Kirke 6. kl. 19.00 Vadum Kirke 17. kl. 16.30 Hasseris Kirke 12. kl. 19.30 Vodskov Kirke 20. kl. 17.00 Budolfi Kirke 13. kl. 12.15 Budolfi Kirke 21. kl. 19.30 Hans Egedes Kirke 17. kl. 19.30 Budolfi Kirke 24. kl. 16.00 Ansgars Kirken 18. kl. 19.30 Nørre Tranders Kirkec. APRIL 19. kl. 19.30 Hans Egedes Kirke 2. kl. 19.30 Vesterkær Kirke 20. kl. 19.30 Vejgaard Kirke 6. 13.30-17 Skalborg Kirke 20. kl. 12.15 Budolfi Kirke 7. kl. 14.30 Hasseris Kirke 20. kl. 19.00 Gistrup Kirke 7. kl. 10.00 Vor Frelsers Kirke 22. kl. 16.00 Ansgars Kirken 8. kl. 19.30 Vor Frelsers Kirke 24. kl. 19.30 Budolfi Kirke 11. kl. 19.30 Hasseris Kirke 27. kl. 12.15 Budolfi Kirke 14. kl. 19.30 Vejgaard Kirke 31. kl. 19.30 Budolfi Kirke 14.
    [Show full text]