<<

P O W E L L & PRESSBURGER Det lange møde Powell & Pressburger var foregangsmænd i engelske film - fra krigens beredskabsfilm over den dokumentarisme-inspirerede realisme til studieeksperimenter med showfilm og melodrama. Alligevel blev de ofte overhalet a f udviklingen. En nyvurdering efter Museets serie.

Fra deliriumscenen i Hemmeligt våben.

manns eventyr (51) for at opnå det defini­ tive dødsstød med Oh, Rosalinda! (55). Udbrændt afviklede de deres parløb ved at hægte sig på Ranks triste krigs­ film. De gik så hver til sit, og Powell banede vej for sin egen kult med Fotomodeller ja- ges (60). Efter National Film Theater’s retrospektive serie i 1978 voksede deres anseelse igen, nu i et uafklaret kaos om­ kring postmodernismen, hvor de i deres vægtigste indsats blev vurderet som fad­ dere til kunst- og musikvideoen - en ny proportionsforvridning af dimensioner. O ptakten Deres fælles instruktørperiode resulte­ rede i eget produktionsselskab, The Ar- chers (1943-56), hvis bomærke var en halmskydeskive, hvor en pil smak i plet e engelske instruktører Michael Po- - en overgang så velkendt som Rank- D well og har af Carl Nørrested muskelbundtet ved tempelgonggongen. haft en underlig skæbne som skiftevis Emeric (egl. Imre) Pressburger højt anskrevne, nedvurderede, nærmest (1902-88) stammede fra Ungarn ligesom glemte og senest genopdagede. tradition sat æstetisk til vægs af den ita­ den engelske storproducent Alexander Deres berømmelse som patrioter gav lienske neorealisme. Korda og havde arbejdet som manu­ dem en høj status i krigspropagandaen, Som eksperimentatorer arbejdede de skriptforfatter både i Ungarn, Tyskland hvor det blev dem overladt at lave nok originalt med udnyttelsen af farvefil­ og Frankrig. I 1938 blev han hentet til Europas største beredskabsfilm, 49. men og melodramagenren, som de am­ England af Korda, bl.a. for at sætte skik breddegrad. Det skete netop da dens mål bitiøst udviklede til såkaldte ’composed på Roland Pertwees manuskript til Mi­ - at engagere USA i krigen - var forpas­ films’ (filmkompositioner), film der chael Powell-filmen Den sorte spion (39). set. Beredskabsfilmene blev hurtigt blandede de musiske kunstgenrer, bl.a. (f. 1905) havde en for­ glemt som kunstværker i efterkrigsti­ opera og ballet, på filmens betingelser. holdsvis traditionel karriere indenfor den, og Powell &. Pressburger søgte at Dette forsøg afvikledes gennem 50erne britisk film, bl.a. som instruktør 1931-34 forny sig indenfor tidens realisme og men tog sig anstrengt og tamt ud i for­ af såkaldte ’quota quickies’, hurtige, bil­ æstetiske eksperimenter. hold til amerikanske musical. lige produktioner til opfyldning af den Som skildrere af engelsk virkelighed Opnåede de ikke den helt centrale fastsatte nationale andel af biografud- var deres smag for germansk, bl.a. hav­ placering i filmhistorien, så var deres buddet, siden 1927 finansieret med en de de forkærlighed for afhoppere som indsats dog bemærkelsesværdig, og de distributionsafgift. I perioden 1931-37 Conrad Veidt, Anton Walbrook. Alfred skabte film der forsat står som hoved­ instruerede han ikke mindre end 24 Junge og Hein Heckroth. Det gjorde værker, især En sag om liv eller død og spillefilm. Den mest kendt er The Edge dem sekundære i den britiske filmkritik, Sorte lilje. of the World. Den er ganske vist en sen­ både overfor den samtidige hverdagsrea- Deres indsats indenfor realismen ræk­ sationsfilm, men dens produktionsfor­ listiske tradition, hvor Carol Reed og ker i hovedtræk fra Powells Edge of the hold, inspireret af den samtidige engel­ David Lean blev foretrukket, og overfor World (1937) til Det hændte i Skotland ske dokumentarisme, peger fremad mod mange af de realistisk orienterede (45). Ansatserne til ’composed film’ sås neorealismen, idet skuespillerne blev Ealing-komedie, f.eks. Masser a f whisky i A Tale (44), og efter De røde indplaceret i et autentisk fiskermiljø (på (1949). Internationalt blev hele denne sko (48) gik det i opløsning med Ho//- i Shetlandsøgruppen).

22 Den direkte dokumentariske inspira­ som Henrik V (Laurence Olivier, 45), tion findes endvidere i beredskabsfil­ Cæsar og Kleopatra (Gabriel Pascal, 46) men Vi sejler ved daggry (42), hvor Press- og endelig den smukt spraglede eventyr­ burger for anden gang var medforfatter film Tyven fra Bagdad (40), som Powell in­ til en Powell-instrueret film. Den er en struerede i samarbejde med Tim Whelan charmerende, fandenivoldsk hyldes til og eksilinstruktøren Ludwig Berger. den danske handelsflåde - og burde For Powell er Tyven fra Bagdad ligefrem mindst en gang om året pryde TVs en nøgle til hans senere produktion, idet matiné-forestillinger. Conrad Veidt - Powell og Pressburger under De røde sko. filmen jo direkte var en remake af Doug- tænk engang: oprindelig Cesare i Dr. T.v. ’typiske’ danskere om Danske Speciali- las Fairbanks’ største succes med samme Caligari - spiller handelsflådekaptaj­ teter, hakkebøf med løg øverst på menuen, titel fra 1924. I Powells øjne var Fair­ nen, som netop er udtrådt af den dan- akvavit på bordet og kongeplatte på banks den største producent, der for al­ væggen i Vi sejler vor prioriterede de production values, ved daggry (siddende hvis muligheder Powell så bekræftet hos Veidt og Valerie en stilbevidst arvtager, den amerikanske Hobson). Herunder instruktør Rex Ingram, som Powell hav­ Rex Ingram som de assisteret på hans europæiske opgaver Lampens And med Mare Nostrum og The Magician 1925-26 Sabu i Tyven fra i Frankrig. Det er dog negerskuespilleren Bagdad. Tegneseri­ og ikke instruktøren Ingram, der spiller ens oberst Blimp og lampens ånd i Tyven fra Bagdad. filmens (Roger Live- sey) med den åndful­ Et spejl for England de tyske officer (An­ Powell & Pressburgers første farvefilm ton Walbrook). Duellen (43), optaget af Tyven fra Bagdads fremragende franske fotograf Georges Pe- rinal, udviser en sublim udnyttelse af Technicolor som en pastelagtig nostal­ gisk anskueliggørelse af en periode, der med markante stilændringer over 40 års omvæltninger i Englands og Tysklands historie gør den naive britiske oberst ske marine for at vise det sande vikinge- Blimp-skikkelse (Roger Livesey) til selve sind på engelsk side med 'Dengang jeg symbolet på Englands konservative sta­ drog afsted’ på læberne - og som tema bilitet og stædige overlevelsesevne - i underlægningsmusikken, ikke et mens han i tegneserien af David Low dansk øje er tørt. står for den udlevede og reaktionære Beredskab med dokumentaristisk imperialistisk-militaristiske stupiditet. touch prægede flere af tidens film, bl.a. Det var et populært reaktionært be­ Powells En af vore maskiner savnes (42), redskabsbudskab i gennemført stiliseret hvor Pressburger ligeledes var med på men realistisk baseret, satirisk form. Po­ manuskriptet. well

23 struktør E.A.Duponts britiske film 49. breddegrad: Leslie Howard taler stout tivt fejet af vejen af den nøgne og sårba­ MouLn Rouge (28) og Piccadilly (29), bo­ op mod tyskernes voldsmetoder (Eric Port­ re, illusionsløse italienske neorealisme. satte sig i England i 1932 og satte sit man t.h.), der har forvildet sig ind pd kultu­ Junge, Powell &. Pressburger rendyr­ præg på bl.a. Hitchcocks Manden der rens enemærker i Howards teepee. Det kede filmstudiet som et alkymistisk pa­ vidste for meget (34) og MGMs Englands- hændte i Skotland: enestående flot land­ radis i hovedværkerne En sag om liv eller hyldest fra 1939 Farvel Mr. Chips. Fra skabsfotografering (Wendy Hiller t.v.). dø (46) og Sorte lilje (47), begge blænden­ 1943 til 1947 arbejdede han udelukken­ de fotograferet af Jack Cardiff. Det gjor­ de på The Archers’ bedste film. med den mest charmerende, bombasti­ de de ret i, og det er vel lige netop her, Det er et ekstremt eksotisk England, ske beredskabsfilm i verdens filmhisto­ at filmhistorien for alvor gør Powell & der stilles til skue i de sorthvide film A rie, 49. breddegrad (41). Den er produce­ Pressburger uret. Sjældent er der skabt Canterbury Tale (44) og Det hændte i ret af Ministry of Information i Canada så fascinerende og præcist et surreali­ Skotland (45), mesterligt fotograferet af til udsendelse november 1941 med intet stisk univers i den kommercielle film Erwin Hiller. Begge anskueliggør firkan­ mindre mål end at få USA til at engage­ som i En sag om liv eller død (udover Wil­ tet rodfæstethedens kvaliteter overfor re sig i krigen. Det sigte var på sin vis liam Dieterles Drømmen om hende, 48). samtiden kaos, hvilket i ligeså høj grad forspildt, da Pearl Harbour-bomb- Filmen fortæller om en nedskudt er vendt mod kapitalismens USA som ningen indtraf knapt en måned senere. RAF-pilot (David Ni ven), der i filmens Hitlers diktatur. Således fremhæves den Canada betragtes i filmen som sym­ forløb befinder sig i operationscoma (i fælles europæiske kulturtradition, som bolet på den sammendrevne frie verden, farver) på vej til en overjordisk domstol omfatter den germanske kultur, der for hvor de oprindelige folkeslag (eskimoer, (i sort-hvid med åbenbare allusioner til en periode har måttet slå sig ned i andre indianere) lever i respekterende sam­ William Cameron Menzies’ funktionali­ nationer, fordrevet af fascismen. Og den drægtighed med de frie indvandrergrup- stiske filmarkitektur), overfor hvilken udstationerede amerikanske soldat, der per. En strandet tysk ubådsbesætning han fremfører sit krav om retten til at bruger sin orlov på at besøge katedralen må kæmpe sig gennem landet for at nå forblive på jorden. Dette ingenmands­ i , kan først erkende si­ til det neutrale USA, hvorfra de kan land er efterkrigstidens forestående kol­ ne egentlige rødder ved sin ufrivillige sendes tilbage til Tyskland, men til sidst de administrationssamfund, hvor alle kontakt med Europas basale kultur. står kun én hjernevasket fanatisk fascist politiske spørgsmål er ved at blive diri­ har en helt umulig my­ imod 11 millioner canadiere. Demokra­ geret af et alt for brovtende og domine­ tologisk rolle i samme film som en skæb­ tiets mest effektive talerør er så charme­ rende USA. Det ser virkelig sort ud, for nefigur, Thomas Culpepper - the glue- rende mandfolk, som pelsjægeren Lau­ selv om USA kun kan udvise en suppe­ man, der bebor et solidt tømret og forfi­ rence Olivier og eneboeren Leslie Ho­ das af sammenflyttede kulturer, så har net ciceleret loftsrum med overblik og ward, der evner at have blomsten af he­ imperiets arv på den anden side ikke tryghed, men er også underligt isoleret le den europæiske kultur samlet i sin længere noget at give briterne. som iagttageren, kunstneren, kulturhi­ teepee. Der er virkelig slået et stort brød op, storikeren. Lettere perverteret klasker Set i forhold til studierealismen er der og det er netop den spændende ideolo­ han ubemærket klister i håret på nyan­ ingen tvivl om, at instruktører som Da­ giske debat, som betinger de kolonor­ komne piger, så de ikke kissemisser med vid Lean (Det korte møde, 45), til en vis me, velfungerende konferencetableauer, soldaterne. For krigen er positiv i én for­ grad Carol Reed (Den tredie mand, 49) og som viser efterkrigstidens optimistiske stand. Den inddrager soldaterne i histo­ store dele af Ealing komedietraditionen tro på forhandlingsløsninger af proble­ rien og kontinuiteten, men de må have står for mere homogene kunstværker merne. Derfor er Sovjet støvsuget ud af den nødvendige iagttagende respekt for end Powell &. Pressburger. I den forbin­ filmen, et bemærkelsesværdigt signal på at forstå kulturens dybere mening, og delse står de sig nok bedst med Det den forestående koldkrigssituation. Culpepper yder sit bidrag til at de ikke hændte i Skotland, hvor der dog er mere Sorte lilje er et suverænt freudiansk får forskertset denne chance ved tilfæl­ liv i naturbeskrivelsen end de postulere­ svar på Frank Capras blegsottige Tabte dig sex. de skabelon-hovedpersoner Roger Live- horisonter (37), helt gennemført i et syn­ Kultur og riter har en anmassende ka­ sey og Wendy Hiller, fabrikeret af brok­ tetisk studieskabt univers med dragen­ rakter i disse film, som kun står lidt til­ ker fra 'Trold kan tæmmes’. Hele denne de slugter og dristigt sensuelt farvede, bage for parrets indsats for regeringen dekadent forfinede tradition blev effek­ symbolistiske belysninger - som selv

24 Mesterlige ekspressive Alfred Junge deko- rationer. T.v. En sag om liv eller død, hvor Retten på den store trappe til himmeladmi- nistrationen skuer operationens start. Her- under fra Sorte lilje, hvor Søster Ruth () flygter ud i naturen/drif terne. Jaloux vender hun tilbage til kloste- ret for at myrde Søster Clodagh (Deborah K en - debut) - de er ved klokketdmet midt i totalbilledet - men styrter selv i dybet.

Douglas Sirk i sine amerikanske 50er- sed film’, et totalkunstværk af ballet og melodramaer har svært ved at overgå. musik, hovedsageligt skabt til filmen, og Filmen er en fuldstændig abstrakt og med store navne inddraget fra verdens­ meget rodet fabel om seksualitetens alt- scenen. Sir Thomas Beecham dirigerede fortærende magt i et virkelighedsforsa- The Royal Philharmonic Orchestra’s af­ gende kvindekloster i et imaginært In­ spilning af Brian Easdales kedelige mu­ dien. Det er Powell & Pressburgers dri­ sik til De røde sko (48) over H.C. Ander­ stigste eksperiment, virkelig original, sens eventyr om balletskoene, der dan­ konsekvent og altopslugende i det visu­ ser deres ambitiøse ejere til døde. Moira elle, mens der er påfaldende lydlige brist Shearer var primaballerina flankeret af i Brian Easdales underscoring. Med bl.a. Leonide Massine og Ludmilla denne film står det soleklart, at der for Tcherina, der udløste det for film sæd­ Powell & Pressburger ikke er meget ved vanlige problem med balletdansere i virkeligheden efter 2. verdenskrig. uafklarede dramatiske funktioner. De røde sko blev en fisefornem internatio­ nal succes og mangler netop al den vita­ Dræbende ambitioner litet, som Arthur Freeds samtidige Ambitionerne fik nu desværre tag i in­ MGM-musicals til overmål besidder. struktørparret. Det havde nok været til Helt galt med ambitionerne gik det, at leve med, hvis de havde beholdt Jun­ da de i 1951 hæmningsløst kombinerede ge som art director. Men han blev skif­ opera med ballet i Hoffmanns eventyr, tet ud med kostumedesigneren på En sag der virkelig er en anskuelighedsstudie i om liv eller død, Hein Heckroth (1898- forløftelse. Bedre blev det ikke, da de 1970, der ligeledes var af germansk, am­ med Oh Rosalinda!! i 1955 prøvede at slå bitiøs herkomst. Der indtraf en lignen­ gækken løs med en modernisering af de kortslutning i Disneystudiernes operetten Flagermusen med den uop­ spring fra Pinocchio (39) til Fantasia (40) findsomme Christopher Challis’ over­ med knæfaldet for finkulturens ulideli­ læssede cinemascopebilleder af gumpe­ ge Leopold Stokowski. Studiealkymien tunge erotiske kultursammenstød i det steg hos The Archer s til uanede højder 4-magtsbesatte efter krigs Wien. - og til hovedet - med ideen om ’compo- Detaljer i tre film fra Heckroth-samar-

25 bejdet holder ved gensyn, men filmene gennemførte melodrama Zigeunerblod er tunge at fordøje i deres helhed. fra samme år. Farveanvendelsen er langt Bedst er Hemmeligt våben (49), som mere overvejet end i pimpernelfilmen, iøvrigt er Powells egen favorit. Den lig­ men den får aldrig de dramatisk ab­ ger på linie med samtidens amerikanske strakte værdier,som den havde i Sorte lil­ film noir-genre og er i sort-hvid, fotogra­ je. Melodramaet klæder ellers Powell, feret af Challis, der fulgte Powell & når drifterne er i centrum, og det er de Pressburger som cheffotograf til Nat over her. Men selv naturen i Welsh border- Kreta (56). Det er en dæmpet beretning land har vanskeligt ved at leve op til de om en assistent i en hemmelig krigsre­ tillagte ekspressionistiske funktioner, og search-afdeling, stærkt alkoholiseret, stormens rusken i trægrene og dyr på fordi han er halt, hvilket i Powells film­ Hein Heckroths forfinede og overlæssede flugt virker påfaldende spagt. Techni- vokabular er en metafor for impotens. ekspressionisme. Bedst i De røde sko, øverst color-landskaberne, der faktisk allude­ Han genvinder livslysten ved en udfør­ t.v., et surreelt rum med diffuse malede bag' rer idyl, kan ikke skabe en overbevisen­ lig skildret demontering (der næsten re­ gm nde (Moira Shearer i midten). T.h. hans de forbindelse mellem natur og sind. peteres i Richard Lesters Juggemaut, 74) mest enkle (!) dekoration i Hoffmanns Jennifer Jones, anbragt af medprodu­ af et hemmeligt tysk våben, der er rettet eventyr (Robert Helpmann, Leonide Mas- centen David O.Zelnick som lidenska­ mod civilbefolkningen og spiller på især sine). Og så hans værste i Oh, Rosalinda! belig sigøjnerpige, fremmaner heller ik­ børns nysgerrighed. Filmen er en hyl­ med Dennis Price, Ludmilla 1chernia og ke ligefrem et indtryk af uhæmmede dest til videnskabens oversete, heroiske Mel Ferrer. drifter. David Farrar, der siden Sorte lilje krigsindsats, jfr. den engelske titel The var sindbilledet på mandlig potens - Small Back Room. Udeladelsen af et sur­ med Hemmeligt våben som markant realistisk drukdelirium i den af Museet undtagelse - er filmens kentaur, der ka­ viste kopi gør næsten filmen asketisk. ster en umisforståelig slagskygge på den Det indtryk forstærkes af en klædelig kridhvide kjole over pigens skød, hvor­ mangel på underlægningsmusik, der er på han nedsteget fra hesten med sine ri­ et kup af næsten filmhistoriske dimensi­ destøvler kvaser hendes røde blomster­ oner i den lange demonteringssekvens. buket. Den slags deflorationseffekter er Svaghederne er åbenlyse i Den listige der flere af, og de har deres egen bastan­ Pimpemel (50), en genindspilning af Den te, freudianske charme. Dejligt grumt gi­ røde Pimpemel (35) og en af de glemte ver hun sig i drifternes vold og forlader forudsætninger for Christian-Jaques’ sin kulturelle præstemand (Cyril Cu- Fan Fan - Ridderen af Tulipanen (51). Da­ sack), men den sædvanlige moral lader vid Niven spiller slyngelkomedie, der af­ hende undgælde med livet. Moralen ser viger kraftigt fra Leslie Howards deka­ ikke ud til oprigtigt at blive delt af in­ dence i rollen som Sir Percy Blakeney. struktørerne - den klares ved et uma­ Hvor filmen helt hengiver sig til rene nerligt flot fald i en brønd under over­ eventyrlige stemninger, resulterer det i klassens parforcejagt. lykkelige indfald. Den helt studieskab­ te, urealistiske udnyttelse af det tæppe- Skilsmisse agtige tidevand og atmosfæreladet inte­ The Archers skød ikke plet længere. riør smelter sammen i en poetisk se­ Firmaets og parrets to afsluttende film kvens ved Mont Michel, men eller kni­ fra 1956 vendte tilbage til krigen i uop­ ber det gevaldigt med at skabe enhed lagt kolportagestil, som ikke afveg syn­ mellem location og de vulgære, overlæs­ Realismen: David Farrar demonterer i derligt fra tidens almindelige, bøvede sede dekorationer. Hemmeligt våben. Krigen: John Gregson engelske krigsfilm. Synsvinklen hos Enheden kniber det også med i det på Exeter i Havets tiger. fangne engelske søfolk i kachotten på

26 Karlheinz Bohm i Fotomodeller jages; t.h. James Mason og Helen Minen i Pigen på Koraløen; nederst David Fanar og Jennifer Jones i Zigeunerblod.

Film ografi Powells film før The Archers 1931: ; (+M); ; ; , 1932: Hotel Splendide; C.O.D.; ; Born Lucky. 1933: The Fire Raisers(-t-M). 1934: ; Red Ensign; ; The Giri in the Crowd. 1935: Lazybones; ; ; ; So­ rtie Day; Her Last Affair. 1936: The Brown Vallet; Crown vs. Stevens; . 1937: (+ M). 1939: Den sorte spion (. M: Pressburger); . 1940: Vi sejler ved daggry (Contraband. M: P&P); Tyven fra Bagdad (The Thief of Bagdad). 1941: An Airman’s Letter to His Mother (kortfilm); 49. breddegrad (49th Parallel. M. Pressburger). 1942: En af vore maskiner savnes (One of Our Aircraft is Missing. M: P&P). lommeslagskibet Graf Spee hindrede Filmen blev en offentlig skandale, som bekvemt udsynet, så man sparede alle fuldstændig ændrede Powells sociale The archers-perioden: pengene til rekonstruktionen af krigens status. Det gav ham siden hen en ube­ 1943: Sølvflåden (. P&P kun prod.); første søslag til Havets tiger. Og Zorba- tinget heroisk status i kultfilmens histo­ Duellen (The Life and Death of Colonel Blimp. P&P); snurrige grækere gav den som lystige rie, der opstod da Hollywood-imperiet The Volunteer (P&P). 1944: A Canterbury Tale. indfødte under en ørkenvandring bag smuldrede i løbet af 70erne. For at gøre 1945: Det hændte i Skotland (I Know where l’m Going. P&P). 1946: En sag om liv eller død (A Matter fjendens linier, besparende skjult af afbigt lavede Powell året efter The of Life and Death. P&P). 1947: Sorte lilje (Black Nar­ mørket i Nat over Kreta. Her fik begre­ Queen’s Guard, hvilket ikke forsonede cissus P&P); Hvid mands verden (The End of the Ri­ bet production values en helt ny betyd­ det traditionelle publikum. ver. P&P kun prod.). 1948: De røde sko (The Red Som uforbederlig livsnyder og rekon- Shoes. P&P). 1949: Hemmeligt våben (The Small ning. Back Room. P&P). 1950: Zigeunerblod (Gone til Pressburger fortsatte i forholdsvis valesent instruerede han med James Earth. P&P); Den listige Pimpernel (The Elusive ubemærkethed med et par produktio­ Mason som medproducent Pigen på ko­ Pimpernel. P&P): 1951: Hoffmanns eventyr (The Ta­ ner og med at skrive manuskripter ind­ raløen (68-69), hvor Mason er en Gau- les of Hoffmann. P&P); Aila, Pohjolan tytar (finland. til 1972. Hans sidste manuskript var til guin-agtig maler. De to gamle grisebas­ Powell). 1953: Twice Upon a time (Pressburger). 1955: The Sorcerer’s Apprentice (Powell); Oh, Ro- den af Powell instruerede The Boy Who ser har moret sig med en anarkistisk be­ salinda! (Oh, Rosalinda! P&P). 1956: Havets tiger Tumed Yellovu. kendelse til lys, farver og sensualitet, (The Battie of the River Plate. P&P); Nat over Kreta I 1960 gjorde Powell til gengæld noget hvor naturen ydede sit men blev overgå­ (III Met by Moonlight. P&P). uhørt for en ellers etableret instruktør. et af en frodig Helen Mirren i næsten in­ Han tillod sig at skabe en film med un­ genting og ingenting. Powells film efter The Archers: dergrundsemne helt fremstillet på bio­ Michael Powell er der stadig liv i, og 1959: Luna de miel (Spanien). 1960: Fotomodeller graffilmens præmisser, Fotomodeller ja­ han har i de senere år været æresgæst på jages (Peeping Tom). 1961: The Queen’s Guard. ges,, der provokerende antyder filmtil­ adskillige filmfestivaler. Så sent som i 1963: Never Turn Your Back...1964: A Free Agent; Bluebeard’s Castle. 1965: The Sworn Twelve; A 398 skuerens voyeur-rolle med suggestive 1986 optrådte han i et stort og effekt- 46. 1966: They’re a WeLrd Mob. 1968: Pigen på Ko­ billeder af en sindssyg morders ofre, fuldt opsat interview ved Melvyn Braff raløen (Age of Consent). 1972: The Boy WhoTurned som han fotograferer i dødsøjeblikket. i The South Bank Show. Yellow (M: Pressburger).

27