Copy from DBC Webarchive

Copy from:

3F tager globaliseringen i hånden

This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk e-mail:[email protected] UGEBREVET A4 30 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 10 I 09 I 2007

DF har den bedste trio

KAMPFORM Dansk Folkeparti udmærker sig med en stærk trio, og de radikales nye hold er lo- vende. Derimod dumper Enheds- listen med et brag. Det er toppen og bunden i bedømmelsen af partiernes tophold, som politiske kommentatorer har foretaget for A4 op til en uforudsigelig politisk efterårssæson. stiller med tre tunge drenge, men hvor er kvinderne, ungdommen og fornyelsen? S- leder Helle Thorning-Schmidt og især SF’s formand Villy Søvn- dal gør det godt, men de mang- ler opbakning. Ny Alliance lever på det friske pust, men har svært ved at gå fra ikon til partileder. De kvindelige sekundanter er stærke hos de konservative, mens Bendt Bendt- sen er det svage led. SIDE 8

Jeg tør næsten ikke tæn- Pensionister på spring ke på, hvor mange kom- petente kvinder, jeg gen- nem de seneste 25 år Næsten hver tredje pensionist er parat til at tage et nap på arbejdsmarkedet i et deltidsjob, har holdt ude af er- hvis de kan slippe for modregning i folkepensionen, viser ny undersøgelse. hvervslivet. Jeg har væ- ’ ret en kujon, og jeg ville HVIDT GULD Mens arbejdsgivere og politikere sion, mener, at pensionisterne udgør et betydeligt ønske, jeg havde gjort kigger mod udlandet eller sænker skatten for at potentiale i forhold til at sikre det fremtidige be- noget for mange år si- skaffe flere hænder til det pulserende arbejdsmar- hov for arbejdskraft: den. ked, sidder løsningen måske lige netop nu og spil- »Vi har for en stor dels vedkommende at gøre INTERVIEW MED ler banko eller billard i den lokale pensionistklub. med en ny type ældre, der både er friskere længe- LARS EINAR ENGSTRÖM Side 12 Næsten hver tredje folkepensionist er nemlig vil- re og har en anden holdning til tilbagetrækning. lig til at give en hånd med på arbejdsmarkedet, De vil gerne fase det aktive arbejdsliv lidt ned, men hvis indtægten vel at mærke ikke bliver modreg- vil stadig godt holde på kontakten til kolleger.« net i pensionen. Det viser en ny undersøgelse Flere eksperter peger dog på, at reglerne i for- blandt 65-82-årige, som analyseinstituttet Zapera hold til skat og modregning i folkepension i dag har foretaget for Ugebrevet A4. ikke gør det attraktivt for pensionister at arbejde. Torben M. Andersen, økonomiprofessor og Men Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vib- formand for den nu nedlagte velfærdskommis- jerg, afviser at ændre på reglerne. SIDE 16 INDHOLD I Mandag den 10. september 2007 – 6. årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 30. 

Ny Alliance er kommet ned på jorden 3 NEDTUR 6 ud af 10 vælgere, som ville stemme på Ny Alliance, da partiet sprang ud i for- året, har nu sagt farvel til Naser Khader & Co. Den hyppigste begrundelse blandt de fra- UDGIVET AF faldne er, at Ny Alliance har vist sig at være for borgerligt. Det viser en undersøgelse, som Landsorganisationen i Danmark A4 har fået foretaget blandt partiets oprindelige støtter. Forudsigelig nedtur, mener kom- Islands Brygge 32D Postboks 340 mentatorer. 2300 København S Telefon 3524 6000 Flere kampvalg til LO-ledelse www.lo.dk 6 DUELLER Ejner K. Holst, forbundssekretær i el-forbundet, stiller op som LO-sekretær til ANSVARSHAVENDE REDAKTØR kongressen sidst i oktober. Dermed bliver der kampvalg til både sekretærposterne og for- Hans Jensen mandsjobbet. REDAKTØR Per Michael Jespersen, [email protected] LO-splid koster topposter RIVEGILDE To tredjedele af de ansatte i kommuner og regioner er medlemmer af et LO- REDAKTIONSSEKRETÆR Gladis Johansson, [email protected] forbund. Alligevel har LO-grupperne nu hverken formands- eller næstformandspost i for- REDAKTION handlingsfællesskabet KTO. Jan Birkemose, [email protected] Michael Bræmer, [email protected] Jobbørser breder sig Søren Kudahl, [email protected] Peter G.H. Madsen, [email protected] 7 NYT JOB Jobmesser for ledige har udviklet sig til et særdeles populært koncept, som nu bli- Tanja Nyrup Madsen, [email protected] ver eksporteret til udlandet. Men ideen skal videreudvikles, mener fagfolk. Gitte Redder, [email protected] Iver Houmark Andersen, [email protected] Vi trænger til ny vin ABONNEMENT/ADM. 15 LEDER Debatten om, hvordan vi skaffer mere arbejdskraft, bærer stærkt præg af gammel Mariane Hvestendahl, [email protected] vin på nye flasker. Import af polakker og skattelettelser er de klassiske svar fra arbejdsgive- LAYOUT re og VK-regeringen. A4-redaktør Per Michael Jespersen efterlyser nye mere, originale Lisbeth Frellsen, [email protected] ideer. Han bidrager selv med den første: Lad dog pensionisterne få lov at tage deltidsjob og RESEARCH bevare kontakten til gamle kolleger, uden de ribbes økonomisk. Jens Peter Houe, [email protected]

FORSIDEILLUSTRATION Dommedagsstemning er vendt til optimisme i 3F Gitte Skov 20 KONGRES LO’s største medlemsforbund, Fagligt Fælles Forbund (3F), indleder lørdag kon- BAGSIDEILLUSTRATION Gitte Skov gres efter en turbulent periode, hvor medlemstilbagegang har tvunget forbundet til at svinge sparekniven over hele organisationen. Nu er optimismen i forbundet så småt vendt E-MAIL [email protected] WEB www.ugebreveta4.dk, redaktør tilbage, og trimningen af den faglige sværvægter forekommer udadtil fornuftig og vellyk- Michael Bræmer, [email protected] ket.

CITATER Tilladt med tydelig kildeangivelse. Skattelettelser kan vinde valg ABONNEMENT PÅ A4 22 ANALYSE UDEFRA Det er en myte, at man ikke kan vinde folketingsvalg på skattepolitik- www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev. ken. Regeringens nye skattelettelser minder på mange måder om den pakke, der i 2004 gav Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 VK-regeringen et massivt comeback i meningsmålingerne. Det skriver Kenneth Thue Ni- koster 900,- kroner, medmindre elsen, cand.scient.pol. og tidligere valgforsker, i sin analyse udefra. man er medlem af et LO-forbund.

INDLÆG TIL KALENDER Forældre skal have ret til at passe deres syge børn Sendes til [email protected] 24 FAMILIEPOLITIK Familieminister (K) har glemt et vigtigt tema i sit nye INDLÆG TIL DEBATTEN Sendes til [email protected] eller udspil til familiepolitik: Det bør være lettere for forældre at passe deres syge børn. Den sor- til ugebrevets postadresse te samvittighed bør gøres til en »hvid rettighed«. Sådan siger Linda Nielsen, formand for re- geringens nu nedlagte familie- og arbejdslivskommission. PRODUKTION KLS Grafisk Hus, Hvidovre PAPIR Omslag 150 gram Cyklus Print Indhold 100 gram Cyklus Offset Svanemærket papir TYPOGRAFI Trade Gothic LT og Cendia. ISSN 1602-1630

2 UGEBREVET A4 POLITIK I 

Folkevandring fra Ny Alliance

6 ud af 10 vælgere har droppet Ny Alliance, siden partiet sprang ud i foråret, viser ny under- søgelse. For mange vælgere har partiet vist sig at være for borgerligt. Ny Alliance spås dog en god chance for at blive en levedygtig plante.

FALMET I maj struttede det nye parti Ny Allian- skab ved Aarhus Universitet Søren Risbjerg Om undersøgelsen ce om kap med bøgetræerne. Flere end 11 pro- Thomsen ser dog ingen tendens til, at Ny Allian- cent af vælgerne ville stemme på partileder Na- ce er ved at visne bort, og siger: Analyse Danmark er for Ugebre- vet A4 vendt tilbage til 706 ser Khader og kompagni. Siden har 6 ud 10 væl- »Meningsmålingerne tyder på, at partiet for vælgere, som i en undersøgelse gere imidlertid forladt partiet, viser en undersø- nuværende har stabiliseret sig på omkring fem i begyndelsen af maj ville stem- gelse for A4. Partiet skal nu passe gevaldigt på procent.« me på Ny Alliance. 464 har med ikke at blive suget ned i et sort hul på mid- Trods frafaldet hænger mundvigene heller svaret på Analyse Danmarks henvendelse. Blandt dem oply- ten af dansk politik, advarer valgforsker. ikke på medstifter af Ny Alliance og medlem af ser 176 (38 procent) nu, at de Analyse Danmark er for Ugebrevet A4 vendt Europa-Parlamentet, den eks-konservative Gitte vil stemme på Ny Alliance. De tilbage til 706 mennesker, der lige efter Ny Alli- Seeberg. Hun siger: resterende 288 vælgere (62 ances fremkomst 7. maj ville stemme på partiet. »Det er ærgerligt, at vi har mistet så mange væl- procent) vil i dag stemme på andre partier, ved det ikke eller Af den nye undersøgelse fremgår, at 62 procent gere. Men det niveau, vi ligger på nu, er nok mere ønsker ikke at oplyse det. ikke længere vil stemme på partiet, selv om de det, jeg havde forventet. Det kom fuldstændig bag Undersøgelsen er gennemført i har fået præsenteret partiets program. på os, at vælgerne i den grad bakkede os op i maj.« perioden 31. august til 4. sep- Normalt forlader mellem en fjerdedel og en Der er en række forklaringer på frafaldet hos Ny tember 2007. Vælgerne er mellem 18 og 70 år, og de er tredjedel af vælgerne et parti mellem to folketings- Alliance. En af dem er, at partiet for mange vælge- blevet spurgt via internettet. valg. På den baggrund siger valgforsker og lektor re har vist sig at være mere borgerligt, end de for- ved Aalborg Universitet Johannes Andersen: ventede i maj. Den begrundelse giver 4 ud af 10 »Hvis Ny Alliance havde mistet 6 ud af 10 vælgere i A4’s undersøgelse. Kun 10 procent ser stemmer mellem to folketingsvalg, ville man tale partiet som mere venstreorienteret end forventet. om et dramatisk valgnederlag. Men det hører Ny Alliance har fået øgenavnet »Det Radikale med til billedet, at partiet måtte få en nedgang, Højre.« At vælgerne ser partiet som borger-  for vælgeropbakningen ved dannelsen i maj var urealistisk høj.« I S høster flest vælgere hos Ny Alliance Partiets nedtur var forudsigelig, mener politisk kommentator og leder af journalistuddannelsen Hver fjerde af de vælgere, der ikke længere vil stemme på Ny Alliance, er gået over til Social- på Syddansk Universitet Troels Mylenberg. demokraterne. »Ny Alliance var omgærdet af en utrolig eu- Tidligere alliance-vælgeres nye partivalg. I procent fori, da partiet kom til verden, og der blev frem- malet nogle helt urealistiske forventninger. Den- ne her måling viser, hvor hurtigt hverdagen 13 12 24 melder sig. Og den viser også, hvordan medie- 2 7 møllen maler: Først bidrager medierne til jublen over det nye, og senere kommer så alle de kritis- 16 ke historier. Sommeren har ikke været god for 14 10 2 Ny Alliance,« siger Troels Mylenberg. Uvist Ifølge Altingets gennemsnit af meningsmå- linger er Ny Alliance gået fra rundt regnet 11 procent af stemmerne til nu omkring 5 procent. Note »Uvist« indeholder vælgere, der vil stemme på andre Det svarer til at have mistet omkring 200.000 partier; ikke ved eller ikke ønsker at oplyse, hvem de vil stemme på. stemmer. Valgforsker og professor i statskund- Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

10 · SEPTEMBER 2007 3 I For borgerlig  ligt, er bestemt ikke noget tilfælde, mener egenskaber. De betyder også en del for vælgerne.« valgforsker og lektor ved statskundskab på Kø- For politisk kommentator Troels Mylenberg Ny Alliance har vist sig at være benhavns Universitet Kasper Møller Hansen: er der ingen tvivl. Naser Khader er til stadighed mere borgerlig end forventet, mener mange frafaldne Ny Alli- »Det eneste, Ny Alliance rigtig har fået medie- en stor gevinst for Ny Alliance. ance vælgere. omtale på, er partiets skatteudspil. Målt på en tra- »Naser Khader er et fantastisk ikon med utro- Har Ny Alliance vist sig at være ditionel politisk/økonomisk skala er skattepoli- lig vælgerappeal. I mange danskeres øjne er han mere borgerlig eller mere venstre- tikken meget højreorienteret, og så er det kun jo som en blanding af David Beckham og Bill orienteret, end du havde forventet? naturligt, at vælgerne ser partiet som borgerligt.« Clinton. Han behøver sådan set ikke sige noget, 11 At en del vælgere af den grund er gået fra Ny for at folk er enige med ham. Mange har en in- Andel i procent 44 Alliance, kan medstifter Gitte Seeberg godt forstå. stinktiv tillid til ham,« siger Troels Mylenberg. 35 af tidligere Ny Alliance »Skattetemaet har fyldt enormt meget hen I Ny Alliance gør man sig en del tanker om, vælgere 10 over sommeren og vil også gøre det i fremtiden. hvordan partiet kan sælge sig selv på mere end Mere borgerlig Men jeg håber da, at vælgerne vil se os som mere trioen Naser Khader, og Gitte Mere venstreorienteret uafhængige af blokkene, når de får nærmere Seeberg. Sidstnævnte siger: Ingen af delene Ved ikke kendskab til vores miljø-, udlændinge- og uden- »Vores flyvende start skyldes ikke mindst de rigspolitik, der bliver beskyldt for at være ven- ledende personer. Men vi skal have bygget vores Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. streorienteret,« siger Gitte Seeberg. partiorganisation op, og folketingsmedlemmer- ne Leif Mikkelsen og Inge-Lene Ebdrup skal også I Khader kunne Spørgsmålstegn ved fornyelsen frem på scenen. I længden er det dog vores poli- have været bedre I A4’s undersøgelse deler de vælgere, der har tik, der afgør partiets skæbne.« Hver tredje frafaldne Ny Allian- forladt Ny Alliance, sig i to næsten lige store ce vælger er skuffet over grupper, når de bliver spurgt, om partiet er ny- Kunsten at holde gryden i kog partileder Naser Khader. skabende og anderledes, eller om det er som alle De fleste valgforskere er enige om, at det vil give Har Naser Khader levet op til de andre. Valgforsker Johannes Andersen siger: Ny Alliance de bedste overlevelsesmuligheder, forventninger, du havde til ham som leder, da Ny Alliance blev dannet i »Mange synes, at Ny Alliance fremtoning er hvis statsminister (V) maj? spændende, men åbenbart ikke nok til, at de vil udskriver valg inden så længe. Går der mere end 8 stemme på partiet. Så det må også være en af et år, kan det være svært at opretholde medier- 34 Andel i procent 23 af tidligere grundene til, at partiet har mistet stemmer.« nes og vælgernes interesse. Ny Alliance Omkring en fjerdedel af de frafaldne vælgere »Jo længere tid der går, før der kommer valg, vælgere 35 er gået til Socialdemokraterne, mens cirka en jo sværere bliver det for Ny Alliance at holde Nej anden fjerdedel er gået til enten Venstre eller de gryden i kog. Men jeg vil mene, at de har en ri- Ja konservative. 13 procent er gået til de radikale, melig chance for at komme ind med seks-otte Hverken/eller Ved ikke og her siger folketingsgruppens næstformand, mandater ved et valg,« siger valgforsker Kasper Morten Østergaard: Møller Hansen, og fortsætter: Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. »Det, vi hører fra folk-som-kender-folk, der »Det er ret afgørende for Ny Alliance, at de ved er vendt tilbage til de radikale fra Ny Alliance, er, et valg får brudt flertallet bestående af Venstre, de at de ikke føler, at Ny Alliance har styr på pro- konservative og Dansk Folkeparti. Sker det ikke, jektet. Partiet lever ikke op til de flotte ord om at kan Ny Alliance ende som endnu et oppositions- være nyskabende. Det er svært at bedømme på parti på midten uden indflydelse og dermed i afstand, men i hvert fald har jeg svært ved at se mange vælgeres øjne uden eksistensberettigelse.« det særligt nyskabende i at sende et politisk pro- Valgforsker Søren Risbjerg Thomsen mener, gram i høring blandt sine medlemmer per e- at Ny Alliance allerede har »brændt fingrene«, mail. Det har vi gjort i mange år.« for partiet fik ingen indflydelse på regeringens Blandt de frafaldne Ny Alliance-vælgere er og Dansk Folkepartis skattelettelser. Om Ny Alli- der lige så mange, der mener, at partileder Naser ances muligheder som midterparti siger han: Khader har levet op til deres forventninger, som »På midten i dansk politik er der et sort hul, at han ikke har det. Skuffelse over at se Naser som suger kraften ud af de partier, der kommer Khader storsvedende og vag på tv i sommerens for tæt på. Man kan se, hvordan det er gået for løb kan være medvirkende årsag til tabet af væl- Centrum-Demokraterne, Kristendemokraterne gere. Valgforsker Søren Risbjerg Thomsen siger: og Det Radikale Venstre i de perioder, hvor de »Selv om Khader virker sympatisk, så bliver der har forsøgt at stille sig mere neutralt.« til stadighed sat spørgsmålstegn ved hans leder- Men kan partiet ikke leve højt på sin skattepo-

4 UGEBREVET A4 litik, der står langt til højre for midten? Nej, me- for alle er alt for diffus til at ramme en under- ner Søren Risbjerg Thomsen og siger: strøm i befolkningen,« siger Johannes Andersen. »Skattelettelser giver ikke så meget bonus hos Gitte Seeberg siger, at man sandelig har tænkt vælgerne. Eksempelvis gik Venstre og de kon- sig at satse på mere end partiets skattepolitik, og servative lidt tilbage i meningsmålingerne efter at flere udspil er på vej. Kommentator Troels at have fremlagt deres skatteudspil, mens Dansk Mylenberg har et råd til Ny Alliance: Folkeparti gik lidt frem.« »Partiet har ikke udnyttet nok, at mange øn- Johannes Andersen fra Aalborg Universitet sker Pia Kjærsgaard sat uden for indflydelse. Der mener, at Ny Alliance mangler en folkelig sag. ligger et forholdsvis stort vælgerpotentiale. Og »Dansk Folkeparti havde indvandrermod- så populær som Naser Khader er, kan han roligt standen, og Fremskridtspartiet modstanden mod til stadighed i medierne anvise en anden vej, papirnusseri og skrankepaver, da de brød igen- også selv om der ikke er nogen vej.« ■ nem. Ny Alliances politik om 40 procent i skat Af Iver Houmark Andersen, [email protected] Ny Alliance er ved at få et segment

Ved dannelsen i maj i år lignede Ny Alliances vælgere gennemsnitsdanskeren. Nu er de unge, urbane og velstillede i overtal blandt partiets vælgere.

PROFIL Hvis man går en tur på Strøget i Køben- nelse og bopæl. Det er på sin politik, Ny Alliance havn og spejder efter en cirka 35-årig mand i jak- skal vinde vælgere, ikke på at appellere til for ek- kesæt, så er der ret stor chance for, at man finder sempel unge eller veluddannede.« ■ en Ny Alliance-vælger. Partiet er nemlig ved at få Af Iver Houmark Andersen, [email protected] sig en kernegruppe af vælgere, der er karakterise- ret ved at være vellønnede, bo i hovedstaden og I Mere velstillet være yngre end gennemsnitsdanskeren. Ny Alliances trofaste støtter har en højere indkomst Det viser en undersøgelse foretaget af Analy- end gennemsnittet af befolkningen. se Danmark for Ugebrevet A4. Af undersøgelsen Personlig årsindkomst i kroner fremgår, at mens cirka 21 procent af alle vælge- 19 0-200.000 25 re bor i hovedstadsområdet, gælder det 26 pro- 200.000-400.000 50 cent af Ny Alliances vælgere. Omkring 22 pro- 53 400.000-600.000 16 cent af alle vælgere er mellem 30 og 39 år, mens 13 Over 600.000 8 det gælder 28 procent af Ny Alliances vælgere. 3 7 Lige efter dannelsen af partiet i maj foretog Ved ikke/vil ikke oplyse 6 Analyse Danmark en måling, hvor partiets væl- Tilbageblevne Ny Alliance vælgere Andel i procent *Alle vælgere gere blev målt på 14 baggrundsindikatorer som Note Alle vælgere omfatter 4.260 vælgere, som er indgået i alder, bopæl og uddannelse samt 18 spørgsmål en tidligere undersøgelse foretaget af Analyse Danmark. om livsstil og holdning. Målingen viste, at Ny Al- Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. liances vælgere på stort set alle områder flugte- de med befolkningen generelt. I Lidt flere københavnere Selv om den nye måling tyder på, at partiets vælgere ikke helt længere er hr. og fru Danmark, Københavnerne er overrepræsenterede blandt Ny Alliances tilbageblevne vælgere. så er Ny Alliance stadigvæk bredere sammensat Omkring hver fjerde bor i København eller omegn, mens det samme gælder hver femte af alle danskere. end eksempelvis de radikale med klar overvægt Bor i København eller forstæder 26 af mange, unge veluddannede; og Dansk Folke- 21 Bor i by uden for hovedstadsområdet 63 parti med mange, ældre ufaglærte. 71 Bor på landet 11 Partiet behøver ifølge valgforsker og lektor 8 ved Københavns Universitet Kasper Møller Tilbageblevne Ny Alliance vælgere Andel i procent Hansen ikke jage en bestemt gruppe af vælgere: *Alle vælgere »Folks valg af parti afhænger mere og mere af Note Alle vælgere omfatter 4.260 vælgere, som er indgået i en tidligere undersøgelse foretaget af værdier, som går på tværs af indkomst, uddan- Analyse Danmark. Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

10 · SEPTEMBER 2007 5 NYHEDER I 

Flere kampvalg til LO-ledelsen

Ejner K. Holst, forbundssekretær i Dansk El-Forbund, stiller op som LO-sekretær ved kon- gressen. Dermed bliver der kampvalg til både formandsposten og de to sekretærposter.

Kandidater til SPÆNDING Hovedkampen står mellem Harald der med sikkerhed bliver to mænd og to kvinder LO-sekretær Børsting og Tine Aurvig-Huggenberger om LO- i LO’s kommende ledelse. Det vil i givet fald be- formandsposten. Men der er andre interessante tyde, at Ejner K. Holst er sikret valg, medmindre ■ Marie-Louise Knuppert. kampe på programmet, når de 800 delegerede på der kommer flere mandlige kandidater. Og Ma- 56 år og LO-sekretær gen- LO-kongressen 31. oktober skal vælge LO’s frem- rie-Louise Knuppert og Tina Møller Kristensen nem de seneste 11 år. Tidligere blandt andet tidige ledelse. Ejner K. Holst, nuværende for- skal så i kampvalg om den sidste sekretærpost. formand for HK i Århus. bundssekretær i Dansk El-Forbund, vil nemlig Et flertal på 10 af de 17 forbundsformænd i ■ Tina Møller-Kristensen. stille op som LO-sekretær, og dermed bliver der LO vil forfremme Tine Aurvig-Huggenberger 48 år og har været LO-sekre- minimum tre kandidater til de to sekretærposter. fra næstformand til formand i LO, men de fire tær siden 2005. Inden da faglig sekretær i Nærings- I dag udgøres LO-ledelsen af formand, næst- forbundsformænd, der bekender sig til Harald og Nydelsesmiddelarbejder formand og fire LO-sekretærer, men fremover Børsting, kommer fra store forbund med mange Forbundet. bliver der efter al sandsynlighed kun to LO-se- delegerede på kongressen – 3F, HK, FOA og ■ Ejner K. Holst. 49 år. kretærer. Det indstiller en enig hovedbestyrelse NNF. Et nyligt hovedbestyrelsesmøde i HK viste, Har de seneste 13 år været forbundssekretær i Dansk nemlig til de kongresdelegerede. Af de nuvæ- at det næststørste LO-forbund tilsyneladende El-Forbund med ansvar for rende sekretærer genopstiller Marie-Louise deler sig mellem kandidaterne. Et flertal på 22 uddannelse, teknologi og Knuppert og Tina Møller Kristensen, mens Finn medlemmer i HK’s hovedbestyrelse peger på ungdomsarbejde. Sørensen takker af, og Harald Børsting stiller op Børsting, mens 13 støtter Aurvig-Huggenberger. som LO-formand. Til næstformandsposten opstiller den 47-åri- De tre kandidater kommer dog ikke nødven- ge Lizette Risgaard, formand for HK/Service i digvis i kamp alle mod alle. Der står nemlig i LO’s København, hvis Harald Børsting bliver for- love, at der ved valg til LO’s ledelse skal »tilstræ- mand. Og Harald Børsting har meddelt, at han vil bes en sammensætning, der afspejler en ligelig stille op som næstformand eller LO-sekretær, kønsmæssig repræsentation«. Det kan betyde, at hvis han ikke bliver formand. ■ hovedbestyrelsen beslutter at afvikle valgene, så Af Søren Kudahl, [email protected]

Splid i LO koster topposter

På grund af intern uenighed har LO-grupperne, som organiserer to ud af tre ansatte i kommu- ner og regioner, nu hverken en formand eller næstformand i forhandlingsfællesskabet KTO.

RIVEGILDE Intern splid i den offentlige gren af »Der var i forvejen bekymring for forhand- LO-familien har kostet LO-grupperne en post i lingerne, og den bliver ikke mindre nu. Uden forhandlingsfællesskabet KTO’s topledelse. Selv LO-repræsentation i KTO-ledelsen er der umid- om LO-forbundene organiserer to ud af tre an- delbart intet talerør for de lavtlønnede.« satte i kommuner og regioner, bliver det lærer- FOA’s forbundsformand Dennis Kristensen nes formand Anders Bondo Christensen og aka- finder det også ærgerligt. Men, siger han: demikernes formand Sine Sunesen, der som »En KTO-formand skal altså ikke skabe resul- henholdsvis formand og næstformand i KTO vil tater for sin egen hovedorganisation. Han skal lede de kommende overenskomstforhandlinger finde løsninger, fællesskabet kan bakke op om.« i kommuner og regioner. KTO skulle finde en ny formand, fordi Den- LO-forbundene kunne ikke enes om en fæl- nis Kristensen i forrige uge trak sig fra posten. les kandidat. HK/Kommunals formand Kim Si- Han var utilfreds med, at de øvrige grupper fra- monsen ville gerne være formand eller næstfor- bad sig en særlig lønpulje fra folketingspolitiker- mand, men det blokerede forbundet FOA for. ne, øremærket til særlige faggrupper. ■ Kim Simonsen beklager uenigheden: Af Søren Kudahl, [email protected]

6 UGEBREVET A4 ARBEJDSMARKED I 

Jobbørser breder sig som ringe i vandet

Det er blevet populært at holde jobmesser for ledige. Konceptet er så interessant, at det nu bliver eksporteret til andre lande. Ideen skal dog forgrenes, vurderer fagfolk.

JOBDATING 18. september ventes cirka 1.000 ne vil ansætte dem.« Guide på vej ledige akademikere at møde op på en jobmesse Jobcenter Roskilde holdt i marts en såkaldt på Frederiksberg. 20. september kommer om- jobdating for alle ledige, og det bliver ikke den Specialfunktionen for den Et- niske Beskæftigelsesindsats kring 5.000 ledige til jobmesse i Århus. 25. okto- sidste, forsikrer jobcenterchef Anne Haarløv: (SEBI) har på sin hjemmeside ber tropper cirka 700 ledige op på en jobmesse i »Vi vil helt sikkert holde nye jobmesser. Virk- www.bmetnisk.dk lagt en første Holstebro… Og sådan kunne man blive ved. En- somhederne får flere ansøgere, og arbejdsgiver- version af en guide til at holde dags mødesteder for ledige og arbejdsgivere er ne er glade for formen, fordi de oplever det som jobbørser. Efter input fra delta- gere i og arrangører af jobbørser blevet et hit. en ligeværdig måde at møde potentielle medar- er en trykt udgave af guiden på Bølgen af jobbørser begyndte at rulle, da der i bejdere på. Her er ikke noget med, at den jobsø- vej. august 2006 i København blev holdt Nydansker gende kommer med hatten i hånden.« Jobbørs. Omkring 1.000 jobsøgende invaderede Den 20. september finder en stor jobmesse den gamle bygning Børsen, og mellem 100 og sted i Århus, og der er stigende interesse for 200 fik et job ud af det. Fra erhvervsorganisatio- konceptet, oplyser udviklingskonsulent i Job- nen Dansk Erhverv i Børsen siger chefkonsulent center Århus, Hanne Marklund: Anette Overby: »Vi kan mærke, at virksomhederne er blevet »Nydansker Jobbørsen blev overvældende po- mere interesserede i at bruge alle relevante re- sitivt modtaget af både virksomheder og jobsø- krutteringsveje, og deltagelse i en jobmesse kræ- gende, og siden har været mange jobmesser. Virk- ver ikke den store investering bortset fra tiden.« somhederne ser det som en uformel og ubureau- kratisk måde at møde interesserede ledige på.« Ideen eksporteres Især jobmesser møntet på arbejdsløse med Selv om der endnu ikke er foretaget nogen sam- indvandrerbaggrund har spredt sig. Leder af let evaluering af jobbørser, så har konceptet vakt Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigel- så megen opmærksomhed, at der nu gives støtte sesindsats (SEBI), som arbejder for Arbejdsmar- fra en EU-pulje til eksport af ideen. Chefkonsu- kedsstyrelsen, Inger Marie Kærgaard siger: lent Anette Overby fra Dansk Erhverv oplyser, at »Siden slutningen af 2006 har konceptet vir- organisationen 12. september skal redegøre for kelig taget fart, og det vil ikke undre mig, hvis erfaringerne med jobbørser ved et arrangement der er et par stykker hver måned. Vi bliver i med indbudte arbejdsmarkedsaktører fra Est- hvert fald ofte kontaktet af kommuner, privat- land, Spanien, Italien og Tyskland. personer, organisationer og sprogskoler angå- For at jobbørser kan blive ved med at være at- ende jobbørser.« traktive, skal de forgrenes og videreudvikles, Ugebrevet A4 har foretaget en rundringning mener forskellige fagfolk. Nogle steder har man til arrangører af jobbørser forskellige steder i afprøvet mere målrettede jobbørser, eksempel- landet, og igen og igen dukker der formulering- vis for langtidsledige indvandrerkvinder eller for er op som »overvældende tilslutning« og »til- unge med lyst til et fritidsjob. Jobcenterchef fredshed hos både virksomheder og ledige«. Ek- Anne Haarløv fra Roskilde siger: sempelvis i Odense, hvor man i november 2006 »Jobmesserne kan nemt drukne i deres egen afholdt en jobmesse for danskere med anden et- succes, fordi de mister nyhedens interesse, eller nisk baggrund. Iværksætterrådgiver Torben Ras- der kommer for få. Derfor overvejer vi, hvordan mussen fra Erhvervsservice Odense siger: vi kan forny formen. Vi tænker blandt andet på »Jobmessen foregik på rådhuset i Odense, og at lade repræsentanter for kortvarige uddan- før åbningen var der kø helt ud på gaden. Det nelser – eksempelvis lastbilchauffører eller soci- helt store plus var, at vi fik nedbrudt nogle for- al- og sundhedshjælpere – deltage i messerne domme. Arbejdsgiverne kunne se, at mange ny- sammen med de virksomheder, som mangler danskere faktisk godt gider arbejde. Nydansker- kortuddannede.« ■ ne fandt ud af, at der faktisk er mange, som ger- Af Iver Houmark Andersen, [email protected]

10 · SEPTEMBER 2007 7 VALGKAMP I 

Partiernes tophold er i vidt forskellig kampform

Forud for et turbulent politisk efterår, hvor statsministeren hvert øjeblik kan vælge at udskrive folketingsvalg, vurderer A4 de politiske partiers holdopstilling. Venstres maskuline hold er slidt, den konservative trio mangler styring, og Socialdemokraterne skal på banen for at vise, at de kan spille bold. Radikale og Dansk Folkeparti stiller med hver deres stærke hold.

Om metoden LIGA Den rigtige holdopstilling kan være afgø- partiets mærkesager. Dansk Folkeparti taler den rende for sejr eller nederlag. Hvilken nytte er en lille mands sag,« siger Kasper Møller Hansen. Ugebrevet A4 har bedt tre fremtræ- god angriber, hvis målmanden står elendigt? I alle andre partier er der flere om at bestem- dende politiske eksperter om at vurdere kampformen hos partiernes Hvad batter en landsholdsveteran, hvis det kniber me den politiske kurs, og i mange af dem er der tophold op til et turbulent politisk med unge talenter, samspil og holdånd? Akkurat usikkerhed om udmeldingerne og dermed et efterår, der muligvis ender i valg- kamp. Vi har spurgt, hvad de enkel- som et fodboldhold skal komplementere hinan- flimrende billede, mener han. te holds styrker og svagheder er. den for at sejre, skal et politisk hold sammensæt- Og hvordan partiernes holdopstilling Stiller med drømmehold ud, når man vurderer på lederskab, tes efter alle kunstens regler, hvis man skal over- handlekraft, erfaring, nytænkning, bevise vælgerne om, at man har de rigtige svar på Også lektor Johannes Andersen fra Aalborg Uni- folkelig appel, troværdighed, medie- tække og køns- og alderssammen- politiske udfordringer som velfærd, arbejdskraft- versitet udråber Dansk Folkepartis trio som et sætning. mangel, integration og skattereform. drømmehold i forhold til deres målgruppe. De De tre politiske eksperter er Kasper En uforudsigelig politisk efterårssæson med har et solidt tag i deres vælgere og er alle tre Møller Hansen, lektor på Institut for skat, kvalitetsreform og velfærd står for døren. skrappe til at kommunikere. Dertil kommer, at Statskundskab ved Københavns Uni- versitet, Johannes Andersen, lektor Et folketingsvalg kan være lige om hjørnet, og partileder Pia Kjærsgaard mestrer kunsten at på Institut for Økonomi, Politik og derfor er politikernes dyst om fire millioner træde ud på det, Johannes Andersen kalder Forvaltning ved Aalborg Universitet samt Niels Krause-Kjær journalist, stemmer i fuld gang. Men partiernes tophold er i mellemscenen. Nemlig at bevæge sig ud over forfatter og tidligere pressechef for vidt forskellig form. det strengt politiske og turde vise noget af sin den konservative folketingsgruppe. Dansk Folkeparti udmærker sig med sin sæd- egen personlighed, uden at det bliver for privat. Ugebrevet A4 har udvalgt de politis- vanlige stærke holdopstilling og har med Pia »Personlig gennemslagskraft på mellemscenen ke trioer ud fra, hvem der er partile- dere, gruppeformænd og politiske Kjærsgaard, og Peter bliver stadig vigtigere i politik, og Pia Kjærsgaard ordførere. I de partier, hvor der er Skaarup en nærmest perfekt trio. Også Det Radi- er mellemscenepolitikeren over dem alle. Når hun sammenfald mellem hvervet som politisk leder og gruppeformand, har kale Venstre stiller med et stærkt hold. Til gen- er indigneret, argumenterer hun med, at hun er vi valgt gruppesekretæren. For de to gæld er der store svagheder på alle andre hold sur, vred eller fornærmet over den usle løn til regeringspartier har vi udvalgt partil- edere og centrale ministre. med Enhedslisten som absolut bundskraber. hjemmehjælperen eller forholdene på plejehjem- Det vurderer tre politiske eksperter over for mene. Ingen er i tvivl om, at partiet altid er på de Ugebrevet A4: Kasper Møller Hansen, lektor på In- svagestes side, og i forhold til deres vælgergruppe stitut for Statskundskab ved Københavns Uni- er de meget troværdige,« siger Johannes Andersen. versitet, Johannes Andersen, lektor på Institut for DF-trioen har den ideelle sammensætning: Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Pia Kjærsgaard er den myndige, men menneske- Universitet, samt Niels Krause-Kjær, journalist, lige politiker, Kristian Thulesen Dahl er den aka- forfatter og tidligere pressechef for den konser- demiske talknuser, der er i stand til at forhandle vative folketingsgruppe. De har givet de politiske forlig hjem, og tør komme med partiers tophold et kritisk serviceeftersyn og skarpe meldinger om for eksempel kriminalitet. vurderet dem på blandt andet handlekraft, leder- Alt i alt et driftssikkert hold. Men også DF har en skab, troværdighed og medietække. svaghed, påpeger Johannes Andersen: Lektor Kasper Møller Hansen vurderer Dansk »Den politik, de blev skabt på – udlændingepoli- Folkeparti til at have det stærkeste hold. tikken – er der faldet rimelig ro om, og det vil ska- »I Dansk Folkeparti er de tre topfolk selve par- be problemer for Dansk Folkeparti på længere sigt.« tiet. Det er den trio, der sætter dagsordenen og De politiske eksperter karakteriserer Venstres brænder igennem, og derfor er ingen i tvivl om hold som det klassiske, men også lidt kedelige

8 UGEBREVET A4 hold: En handlekraftig Anders Fogh Rasmussen i nie Hedegaard – er politisk klogt af partileder spidsen, flankeret af Lars Løkke Rasmussen med , vurderer Niels Krause-Kjær: styr på genstridige Venstre-borgmestre samt den »Vi har far i midten flankeret af to stærke tro væbner og strateg . kvinder. Men det er ikke Bendt Bendtsen, der er »Et stærkt hold, der har vundet valgkampe drivkraften. Han har svært ved at buldre igen- sammen før, og som folk kender. Men deres sva- nem, men uanset hvem han er flankeret af, vil ge punkt er, at de er kendt fra medierne og ikke meget hænge på partilederen. Nok så stærke se- fra gadekæret,« påpeger Kasper Møller Hansen. kundanter kan ikke opveje, at han ikke er i stand Også Johannes Andersen betegner holdet til at gøre en forskel i en valgkamp.« som de tunge drenge, der drevent og dygtigt Også Johannes Andersen og Kasper Møller forsvarer den økonomiske politik, men er sår- Hansen mener, at Bendt Bendtsen er den svage- bare, når det gælder mellemscenen. ste spiller på det konservative hold. »Venstre kan ikke vinde på en brynjepolitik og på, at storebror tryner de små. De skal mere Helle hænger selv på den ind på mellemscenen, og der er Lars Løkke Ras- Socialdemokraterne står med et uprøvet hold i et mussen den eneste af de tre, som med glimt i folketingsvalg, hvor de både skal vinde stemmer øjet kan vise andre sider af sig selv end den til- for at slikke sårene efter seneste valgs historiske knappede politiker,« mener Johannes Andersen. vælgerlussing og redde Helle Thorning- Niels Krause-Kjær peger på, at Venstres hold Schmidts ære. Og det er ikke et stærkt hold, vur- simpelthen er for maskulint: derer eksperterne. Gruppeformand Carsten »Her er strategisk overblik og tyngde i sjæl- Hansen har skaffet ro på bagsmækken, men i en den grad, men der mangler et feminint touch. valgkamp vil han ikke være den markante opi- Når det begynder at buldre, og valgkampen kø- nionsdanner. Politisk ordfører Henrik Sass Lar- rer derudad, vil både Hjort og Løkke på trods af sen er med Niels Krause-Kjærs ord »en fræk deres solide egenskaber ikke tælle, og det vil re- slagterhund a la Jens Rohde« – Venstres tidligere elt blive en enmandshær bestående af Fogh. De politiske ordfører – og gør det isoleret set godt, tre Venstre-folk supplerer kun hinanden i beske- fordi han bider fra sig på Christiansborg og i me- den grad, fordi de er stærke på de samme felter.« dierne. Men Sass-Larsen appellerer ikke til de Det andet regeringsparti, Det Konservative klassiske socialdemokrater, anfører han. Folkeparti, mangler til gengæld ikke feminint » og Carsten Hansen på to touch. At omgive sig med dygtige kvinder – de centrale poster er med til at illustrere, at stærke højt profilerede ministre og Con- kræfter har forladt Socialdemokraterne siden 

Venstre Det Konservative Folkeparti

Anders Fogh Lars Løkke Claus Hjort Bendt Bendtsen Lene Espersen Connie Rasmussen Rasmussen Frederiksen Hedegaard

De tunge gamle drenge, der drevent og dygtigt Paradoksalt nok er Bendt Bendtsen den usynlige skaber politiske resultater. Men der er lidt brynje- i trioen. Nok har partilederen skabt ro blandt de politik over den maskuline trio. Fogh er for til- konservative, men i offentligheden virker han knappet og selvkontrolleret. Claus Hjort er bedst kedelig og uden lederevner. Udover at være en ude på lageret, mens Lars Løkke er den eneste dygtig politiker tør justitsminister Lene Espersen med glimt i øjet. På trods af sin klassiske tyngde være privat og følsom: »Vi kender alle sammen et taberhold i defensiven politisk. Lene« giver bonuspoint i en valgkamp, hvor per- sonlig gennemslagskraft tæller. Miljøminister Styrken Solid erfaring, troværdighed og handle- er skarp og kompromisløs. kraft. Løkke har snor i det kommunale bagland, Hjort i arbejdsmarkedet og organisationen og Styrken To anerkendte kvinder, der brænder Fogh kan sælge varen til vælgerne. igennem både blandt ultraborgerlige vælgere Svagheden Manglen på feminint touch. og midten af dansk politik. Hvor er ungdommen? Det friske og fornyende? Svagheden Bendt Bendtsen.

10 · SEPTEMBER 2007 9  seneste valg. Det bliver i uhyggelig grad en den personlige gennemslagskraft afgørende. kamp for Helle Thorning-Schmidt alene. Hun »Anders Fogh Rasmussen er jo professionel, hænger selv på den,« siger Niels Krause-Kjær. og Helle Thorning-Schmidt er lige så kontrolle- Med Anders Fogh Rasmussen som enmands- ret, men hun evner ikke altid at fange situatio- hær for Venstre og Helle Thorning-Schmidt nen og skyde igen med et tvist. Derfor virker som enmandshær for Socialdemokraterne, spår hun lektieagtig og utroværdig,« konstaterer Jo- Niels Krause-Kjær, at en kommende valgkamp i hannes Andersen. høj grad vil handle om den socialdemokratiske Mest positiv over for Helle Thorning- leders troværdighed: Schmidt er Kasper Møller Hansen. Efter som- »Stoler vælgerne på Thorning, og er hun i merferien har hun ifølge Kasper Møller Hansen stand til og har tyngden til at lede et land igen- formået at holde fast i en dagsorden om velfærd nem Muhammed-kriser, Irak-krige og valutakri- eller skattelettelser og vist et potentiale, som ser? Tør folk tro på, at hun med relativt ringe er- mange ikke troede, at hun havde: faring magter at styre landet? Hvis hun kan »Svagheden ved det socialdemokratiske hold overbevise om det, står hun stærkt, for hun er er, at man hele tiden lurer på, om fløjkampen formidabel til at kommunikere.« genoptages. Vil brænde igen- Også Johannes Andersen mener, at Helle nem med nye budskaber, og vil den midtsøgen- Thorning-Schmidt får mere end travlt op til og de Helle Thorning-Schmidt kunne tackle det? I under en valgkamp. Hun mangler nemlig stadig en valgkamp vil Venstre og DF puste til fløjkri- at demonstrere, at hun kan matche de tunge gen, og derfor er det afgørende, at Helle Thor- drenge. Og så skal hun kæmpe med Pia Kjærs- ning får styr på tropperne.« gaard, der er langt mere dreven. »Helle Thorning ligner jo en kopi af Fogh. Fra provinsen til Parken Hun er meget tilknappet og har en ufattelig høj Efter at nyhedens interesse er falmet, spås Ny Al- grad af selvkontrol. Kort sagt virker hun alt for liance et vanskeligt efterår. Partiets leder Naser professionel på vælgerne, fordi hun ikke viser Khader skuffer gang på gang i politiske dueller, flere følelser. Socialdemokraterne taber de vrede og det kan end ikke dygtige sekundanter som vælgere til Dansk Folkeparti, og hvis Helle Thor- Gitte Seeberg og Anders Samuelsen opveje, me- ning vil have vælgerne tilbage fra Pia Kjærs- ner Niels Krause-Kjær: gaard, må hun ind på mellemscenen og bruge sig »Naser Khaders overgang fra at være symbol- selv mere,« fastslår Johannes Andersen. politiker og ikon til at være partileder har indtil For mange vælgere virker det, som om alle videre været en overgang, han ikke har magtet. politikere siger det samme, og dermed bliver Hvis vi skal tale i fodboldtermer, er det i praksis

Dansk Folkeparti Ny Alliance Det Radikale Venstre

Pia Kjærsgaard Kristian Peter Skaarup Naser Khader Gitte Seeberg Anders Margrethe Morten Morten Helveg Thulesen Dahl Samuelsen Vestager Østergaard Petersen

Trioen er indbegrebet af Dansk Folkeparti og et Fornyeren i dansk politik. Den troværdige Gitte Et energisk og dynamisk hold. Morten Østergaard »brand« med stor gennemslagskraft. Pia Kjærs- Seeberg og den saglige strateg Anders Samuel- har det ungdommelige gå-på-mod, Helveg er den gaard, der med sin personlige indignation, vrede sen er de ideelle sekundanter til en lidt famlende sindige og snu, mens Vestager fremstår som en og surhed forstår at brænde igennem som forsvarer og retorisk svag partileder. Men kan et hold med sand radikal leder, der oser af PH-lampe og arki- for samfundets gamle og svage. Kristian Thulesen ringe indenrigspolitisk erfaring og nul resultater tekttegnede møbler. Vestager har i lyntempo fået Dahl er den skarpe regnedreng; hjernen, der kan overleve på forførelsens kunst og visionens magt? styr på både baglandet og gruppen, ligesom hun indgå forlig. Peter Skaarup kan tale dunder for ek- har strammet op på sine akademiske gloser. Styrken Friskheden i dansk politik betyder, at sempel om, at kriminelle skal have hårdere straffe. trioen kan sælge sand i Sahara på deres glatte Styrken Nyt blod, der kan begejstre. Ungdomme- Styrken Et drømmehold, hvor de tilsammen kan ansigt. ligt hold, der samtidig har Vestagers og Helvegs det hele. Handlekraft, lederskab og medietække. Svagheden Det politiske grundlag virker utrovær- solide erfaring. Et stærkt hold, der godt kan Svagheden Argumentationsformen støder mange digt. Naser Khader har problemer med at gå fra overhale mange i slutspurten. og begrænser DF’s potentiale. Udlændingepolitik ikon til partileder. Svag organisation, og hvem Svagheden Er den radikale zig-zag-kurs mellem forældet i en tid med mangel på arbejdskraft. skal hænge valgplakaterne op? Venstre og Socialdemokraterne troværdig?

10 UGEBREVET A4 som at gå fra at spille på et lille provinsstadion til ironi og humor. Han har stor troværdighed og er pludselig at stå i Parken med 45.000 tilskuere. indbegrebet af det nye SF. Men og Man kan håbe for ham, at han bliver lidt mindre Anne Baastrup er de slidte spillere på det hold, utilpas i rollen som partileder.« selv om de er ualmindeligt dygtige,« lyder det fra Johannes Andersen fremhæver ligeledes, at Johannes Andersen. det er en svaghed for Ny Alliance, at folk har Også hos Niels Krause-Kjær og Kasper Møller mistillid til, om Naser Khader nu også er nede i Hansen springer det i øjnene, at SF mangler ung- den politiske substans: dommen på holdet. Partiformanden skal bane »Ny Alliance skal i en valgkamp forsvare de- vejen for et generationsskifte, mener de. res friskhed, og at de har vendt op og ned på »I mange år har den høje gennemsnitsalder dansk politik. Det er partiets kvalitet, men det er været et alvorligt problem for SF, og det alders- ikke en kvalitet, der er langtidsholdbar.« problem skal der snart gøres noget ved,« påpeger Kasper Møller Hansen peger på, at Ny Allian- Niels Krause-Kjær. ces største svaghed er organisation og logistik. Og hvem er så bundholdet blandt de politiske For hvem skal hænge valgplakater op i et få må- partier? Forskerne peger samstemmende på En- neder gammelt parti, hvor man lokalt slet ikke hedslisten som det parti, der får det sværeste po- har strukturen på plads? litiske efterår og skal anstrenge sig for ikke at De tre politiske eksperter er til gengæld enige ryge ud af superligaen. Nok stiller liste Ø med en om at gratulere med en vel- højt respekteret Line Barfoed, en myreflittig lykket forvandling fra nummer 2 til nummer 1 og en solid Per Clausen. hos Det Radikale Venstre. »Men synligheden mangler. De kunne stille »Morten Østergaard er ung og kan begejstre, med et bedre hold,« siger Kasper Møller Hansen. har erfaringen, og Mar- Johannes Andersen siger lige ud, at det ikke bli- grethe Vestager er indbegrebet af en radikal ver Frank Aaen, der mobiliserer de unge på ven- samtidig med, at hun har personlig gennem- strefløjen. Og selv om Liste Ø i København opstil- slagskraft. Der er ikke nogen åbenbar svaghed ler den unge Johanne Schmidt-Nielsen, er det ved det hold,« siger Niels Krause-Kjær. tvivlsomt, om hun kan hamle op med partiets tid- Lige så enige er eksperterne om at være vilde ligere stemmesluger Pernille Rosenkrantz-Theil. med SF’s partileder Villy Søvndal, som fører en »Det bliver et krisevalg for Enhedslisten, og konsekvent oppositionspolitik. det skal være det unge og frække parti for at »Villy Søvndal overrasker alt og alle, og han overleve krisen,« mener Johannes Andersen. ■ kan både den politiske substans og bruger sin Af Gitte Redder, [email protected]

Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Enhedslisten

Helle Thorning- Henrik Carsten Hansen Villy Søvndal Ole Sohn Anne Baastrup Line Barfoed Frank Aaen Per Clausen Schmidt Sass Larsen

Helle Thorning-Schmidt hænger selv på valgkam- Han har det hele og lidt til! Villy Søvndal har fået Enhedslisten mangler fatalt stemmeslugeren pen. Hun bedyrede, hun kunne slå Anders Fogh, sin anden ungdom og er konsekvent og troværdig Pernille Rosenkrantz-Theil og har ironisk nok et og hun alene skal slå Fogh, for der er ikke megen i sin politik. Han er oppositionens leder og der er femme fatale problem med den kontroversielle hjælp at hente i den frække slagterhund Henrik ingen slinger i budskaberne. Ole Sohn er organi- kandidat Asmaa Abdol-Hamid. Line Barfoed er Sass Larsen, der nok bider, men ikke fanger væl- satoren og Anne Baastrup den dygtige kvinde, driftssikker og dybt respekteret på Christiansborg, gerne. Heller ikke varmemesteren fra Fyn, Carsten der må og skal være på et SF-hold. Men Sohn og Frank Aaen og Per Clausen gør det fint. Men Hansen sælger billetter, men indadtil skaber han og Baastrup virker lidt slidte og afslører, at SF trekløveret strutter hverken af energi eller ny- ro. Thorning er en god kommunikator, men skal mangler unge profiler. tænkning, og hvor er ungdommen henne? Det droppe selvkontrollen og det tilknappede ydre. bliver valg eller fald for Enhedslisten, der også Styrken Villy, Villy og Villy. Selv om det provoke- er trængt af en populær Villy Søvndal. Styrken Thorning er kommet stærkt igen og bider rer baglandet, at Villy Søvndal markedsføres så sig fast i en politisk dagsorden, der handler om entydigt, er hans gennemslagskraft og troværdig- Styrken En super troværdig Line Barfoed og en velfærd eller skattelettelser. Det giver forspring. hed enorm. Klar oppositionspolitik. slidsom og provokerende Frank Aaen. Svagheden »Helle alene i verden«. Troværdighed Svagheden Hvor er ungdommen på et hold, Svagheden Troværdigheden smuldrer med opstil- og erfaring trækker ned. Blusser fløjkrigen op? der traditionelt henter stemmer hos unge? lingen af Asmaa. Hvor er den friske fornyelse?

10 · SEPTEMBER 2007 11 LIGESTILLING I 

En mandschauvinist går til bekendelse

I 25 år har den svenske erhvervsmand Lars Einar Engström diskrimineret kvinder og konse- kvent dumpet dem til jobsamtaler – fordi de var kvinder. Først da hans datter skulle ud på arbejdsmarkedet, kom han på andre tanker. Det resulterede i bogen »En mandschauvinists bekendelser« og erkendelsen af, at undertrykkelsen er langt værre, end han troede. I dag mener han, at lovgivning og kønskvoter er vejen frem.

Lars Einar DISKRIMINATION Forestil dig en jobsamtale i ud på arbejdsmarkedet, at Lars Einar Engström Engström en større privat virksomhed. Virksomheden sø- langsomt kom på andre tanker. Dels gik det op ger ny leder, og til stede i rummet er to mandli- for ham, at hun risikerede at møde ledere af hans ■ Født 1953. ge chefer og rekrutteringskonsulenten Lars Ei- egen »slags«, som aldrig ville give hende en ■ Uddannet psykolog. ■ Har arbejdet med rekrutte- nar Engström. Ansøgeren til jobbet er en kvinde chance. Og dels gjorde hun utvetydigt klart, at ring og virksomhedsudvikling på 32 år. Hun er bedre kvalificeret end de øvrige faren måtte have en hjerneskade, hvad angik siden 1979. kandidater – men får ikke jobbet: hans holdninger og adfærd til kvinder og karri- ■ Personalechef og headhunter »Så snart hun er ude af døren, bliver vi enige ere. i svenske og internationale om, at siden hun er kvinde og 32 år, bliver hun Erhvervsmanden begyndte at fundere over virksomheder med base i Stockholm, Paris og London sikkert gravid om fem minutter. Og så er der begrebet ligestilling og samle materiale til bogen – blandt andet Det Svenske PMS og barns første sygedage og alt det der med »En mandschauvinists bekendelser«, der udkom i Filminstitut og Apple. følelser. Det er meget billigere, nemmere og sik- Sverige i 2005. Og han blev chokeret: ■ Har gennemført hundredvis rere at vælge en mand til jobbet. Så det gør vi,« »Undertrykkelsen er større, alvorligere og mere af personale- og ansættel- sessamtaler og arrangeret fortæller Lars Einar Engström som et eksempel sammensat, end jeg troede,« skriver han i bogen. et utal af konferencer på, hvordan han har diskrimineret kvinder i de I denne uge udkommer hans bog på dansk. ■ Udgav »En sexist bekän- virksomheder, hvor han har arbejdet. Men de to år, der er gået siden udgivelsen i Sve- nelser« i 2005, der skabte Listen over mandschauvinisten Lars Einar rige, har ikke rykket nævneværdigt ved hans op- voldsom debat i Sverige, og som i denne uge udkommer Engströms syndere er lang: fattelse. på dansk med titlen »En Den svenske erhvervsmand, der oprindeligt mandschauvinists beken- er uddannet psykolog, har i årevis chikaneret Mænd er normen delser«. kvinder på arbejdspladsen ved for eksempel at Når Lars Einar Engström selv skal forklare, hvor ■ I dag konsulent med egen virksomhed og en varm fortælle vittigheder om sex og kvinders fysiske han har haft sin ligestillingshjerne parkeret i alle fortaler for ligestilling. fortrin – og grint med, når andre gjorde det sam- de år, peger han på sin opdragelse og på normen me. Han har bevidst »glemt« at fortælle kvindeli- og kulturen blandt mænd: ge kolleger om møder, overset dem, hvis de alli- »Jeg er opdraget til at mene, at mænd er bedre gevel kom, og bevidst ignoreret dem i sociale end kvinder. Den holdning har fulgt mig gen- sammenhænge som for eksempel til frokost. nem blandt andet militæret og ind i arbejdslivet Han har sørget for at tale med topchefer om vig- uden nogensinde at blive udfordret. Jeg tænkte tige ting i saunaen og slået på fordommen om, aldrig, at det kunne være anderledes, tværtimod. »at med kvinder bliver alting jo mere besværligt, For mig og for de fleste mænd er mænd normen så skal vi (mænd) ikke bare tage en rask beslut- selve udgangspunktet.« ning nu«. Og så har han altså foretrukket mindre Selv mente han dengang, at han var en vældig kvalificerede mænd i ansættelsessituationer – moderne mand. Han var overbevist om, at der uden at blinke: var sket meget på ligestillingsfronten, og skulle »Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor mange der ske yderligere, var det en kvindesag: kompetente kvinder jeg gennem de seneste 25 år »I alle de mange managementteams, leder- har holdt ude af erhvervslivet. Jeg har været en grupper og konferencer, jeg deltog i, var ligestil- kujon, og jeg ville ønske, jeg havde gjort noget for ling ikke et tema. Hvis jeg overhovedet tænkte mange år siden,« siger Lars Einar Engström i dag. over det, mente jeg, at kvinderne måtte slås for Det var, da hans egen datter Jennyfer skulle sig selv,« siger han.

12 UGEBREVET A4 , Scanpix Fredrik Persson Foto I

Som selvstændig konsulent arbejder Lars Ei- dede grupper fremmer kreativitet og innovation Når nogen siger, at nar Engström stadig med rådgivning og udvik- og modvirker rutine- og vanetænkning. Altså kvotering ikke kan an- ling af større og mindre, private og offentlige bliver det også sjovere at gå på arbejde. Derud- vendes, fordi kvinder virksomheder: over vil flere kvinder give mændene mere frihed så ikke bliver valgt på »Så sent som i sidste uge var jeg hos en til at være mere emotionelle. Mændene kan alt- deres kompetencer, mellemstor virksomhed, hvor lederen tydeligt så holde op med at lade, som om de er stærke og prøver de at snyde. sagde: »Til denne her stilling skal vi have en ved alt, og i stedet blive mere hele mennesker,« ’ Det er endnu et forsøg mand.« Lederen troede selvfølgelig, at han talte i siger erhvervsmanden. på at holde kvinder et lukket rum, for sådan er det i dag. Der er stort For kvinderne er øget ligestilling ifølge Lars ude og magten hos set den samme uligestilling og diskrimination, Einar Engström bydende nødvendigt. Som det er mændene som der plejer. Den er mere skjult. Men den er i dag, er kvinder fanget i en fælde, hvor de mis- der stadig,« slår han fast. ter karrieremuligheder, penge og chancen for at udvikle sig – samtidig med, at de stadig forventes Kvinder fanget i en fælde at knokle derhjemme med hus og børn. Og de Lars Einar Engström bliver ofte spurgt, hvorfor skal ikke forvente hjælp fra mændene tættest på virksomheder og mænd skal bekymre sig om dem: ligestilling i erhvervslivet? Og hans svar er klart: »Mænd er generelt ikke interesseret i pasning For at få økonomisk succes og et sjovere ar- af hverken hjem eller børn. Mænd er børn i vok- bejdsliv. sen størrelse. De meget egoistiske og tænker »Undersøgelser viser, at virksomheder, der først og fremmest på sig selv – herunder også har et miks af medarbejdere, hvad angår blandt deres eget job,« siger han. andet køn og alder, har en størrre produktivitet Også for at sikre sig kompetente medarbejde- og en bedre bundlinje. Det er logisk, fordi blan- re i fremtiden, bør ligestilling være noget, der 

10 · SEPTEMBER 2007 13 res kompetencer, prøver de at snyde. Det er end- nu et forsøg på at holde kvinder ude og magten hos mændene. Kompetence er jo forudsætning- en for overhovedet at komme i betragtning til en stilling eller bestyrelsespost. Men mænd er al- tid blevet kvoteret på grund af deres køn gen- nem gentjenester, kolleger, sports- eller jagt- kammerater og så videre. Så selvfølgelig kan man kvotere kvinder, for eksempel i en periode, indtil uligestillingen er ophørt.«

Kvinderne skal selv i kamp Lars Einar Engström mener ikke, at kvinder kan sætte deres lid til hverken egne mænd, siddende topchefer eller politikere i kampen for ligestil- ling. Kvinderne må selv drage i krig: »For at opnå en varig forandring må kvinder trænge ind i systemet og angribe problematik- Det er en lodret løgn, at  interesserer erhvervsledere, mener Lars Ei- ken – selve basis i Mændenes Imperium – inde- der ikke findes kvinder, nar Engström. fra,« skriver han i sin bog. der kunne tænke sig at Han peger på, at kvinder langsomt, men sik- Lars Einar Engströms pointe er, at hvis der blive chef eller avancere kert overhaler mænd i at være bedst uddannet kommer flere kvindelige (top)chefer, bliver det – eller at det er svært at inden for flere fag. Han mener, at evnen til at til- nemmere at forandre de eksisterende normer. finde dem. Det er et trække kvinder – og dermed kompetence – bli- Og her kan kvinder, der skal til ansættelsessam- ’spørgsmål om at lede i ver afgørende for at kunne klare sig i konkur- tale, roligt gå ud fra, at mænd er fyldt med for- de rigtige netværk. Og rencen i fremtiden: domme, lyder hans krasse dom: der findes masser af »Der er brug for topchefer, der har modet til »Min erfaring siger, at mænd som udgangs- netværk for kvinder i at droppe undskyldningerne og se på, hvilke in- punkt ikke tænker om kvinder, at de er dygtige dag. terne og eksterne ansøgere der har de bedste og kompetente. En mand tænker oftest først på kompetencer. Altså hvem er den bedste person sex, når en kvinde kommer ind til en ansættel- til jobbet. Og her kunne de med fordel huske på, sessamtale. Hans billede af kvinden foran ham er at mænd ofte er dem, der skaber problemer – baseret på hans mor eller kone, og han tænker i mens kvinder er dem, der løser dem.« generelle termer.« Erhvervsmanden pointerer samtidig, at de Lars Einar Engström beklager, at det er sådan, der siger, det er umuligt at finde kompetente og understreger, at disse fordomme ofte er ube- kvinder, lyver: vidste. Men de holdes ved lige, fordi yngre »Det er en lodret løgn, at der ikke findes mænd oplæres af de ældre og dermed overtager kvinder, der kunne tænke sig at blive chef eller deres normer. avancere – eller at det er svært at finde dem. Det Erhvervsmanden opfordrer ambitiøse kvin- er et spørgsmål om at lede i de rigtige netværk. Og der til at sørge for at kende mænds fordomme – der findes masser af netværk for kvinder i dag.« og tage ansvaret for at udligne dem i en ansæt- telsessituation. Han anbefaler blandt andet at Lovgivning og kønskvotering tage mørkt tøj på og undgå følelsesbaserede Lars Einar Engström er også tilhænger af lovgiv- vendinger, når hun skal overbevise manden om, ning – for eksempel kønskvotering af kvinder – at hun er et kompetent, initiativrigt og unikt in- for at skabe en mere lige kønsfordeling. Han tror divid, der kan og vil jobbet. ikke på, at ligestilling kommer af sig selv. Men Derudover mener Lars Einar Engström, at mange mænd tænker sådan. Og det skyldes kvinder generelt kan drage fordel af at droppe sandsynligvis en blanding af uvidenhed og ikke kaffehentningen, skaffe sig en mandlig mentor, mindst manglende lyst til at afgive magt: finde den rette private partner. Og endelig ikke »Når nogen siger, at kvotering ikke kan an- at give op. ■ vendes, fordi kvinder så ikke bliver valgt på de- Af Karen Witt Olsen

14 UGEBREVET A4 LEDER I Af Per Michael Jespersen, redaktør, [email protected] 

Originale ideer efterlyses

Forestillingen om, at vi kun kan få mere arbejdskraft ved at importere den fra Polen eller ved at sænke skatten, trænger til et modspil.

RØDGLØDENDE Manglen på hænder til at passe og pleje de ældre, børnene og de syge og til at skabe den velstand i virksomhederne, vi alle skal leve af, er en kæmpe udfordring for Danmark. Måske den største. Alligevel er debatten om, hvordan vi skaffer hænderne, fantasiforladt. De fleste taler helst ikke om kon- krete løsninger. Og de, der gør, spiller på de samme to strenge. Enten handler det om, at vi da »bare« kan importere arbejdskraften. Eller også siger man, at skatten skal ned, så flere gider arbejde mere. Det sidste gælder regeringen, der nu vil trække sølle 7.500 ekstra ud på ar- bejdsmarkedet ved at sænke skatten for middelklassen. Tallet er formentlig for højt, for vi aner ikke, om lavere skat fører til mere arbejde. Men vi ved, at hver- ken lavere skat eller flere polakker vil løse velfærdsstatens og virksomheder- nes behov for hænder og hoveder. Der skal meget mere til. Så hvad gør vi? Her er den politiske elite stødt ind i fantasiløshedens mur – til trods for kvalitetsre- Den politiske elite er former, 2015-planer og politiske udspil. Originalitet og nytænkning efterlyses. stødt ind i fantasiløshe- Vi må have sat turbo på den idégenerator, der kan skabe nye utraditionelle dens mur. Originalitet og løsninger på arbejdskraftbehovet. Men måske er noget allerede på vej uden for nytænkning efterlyses. Christiansborgs mure. I de seneste uger har der i hvert fald været flere inter- essante bud. Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for eksempel, som netop er nedkommet med en rapport, der viser, at trængsel på vejene og forsinkelser ’ på tog betyder, at pendlere spilder, hvad der svarer til 35.000 fuldtidsstillinger om året i bilkøen eller i det forsinkede tog! Økonomerne har regnet ud, at hvis vi brugte flere kroner på bedre veje og nye jernbaner, kunne der skaffes mange nye arbejdstimer. Tankevækkende. Tankevækkende er det også, at 140.000 danskere hver dag melder sig syge, og at bare et lille fald i sygefraværet ville frigøre mange hænder. I dag bruger det offentlige sølle én krone på forebyggelse, hver gang der bliver brugt 1.000 kroner på behandling, pleje, genoptræning, sygedagpenge og førtidspension. Mere forebyggelse, tak. Her er der masser at hente. Det er der også i den undersøgelse, som A4 offentliggør i dag. Her viser det sig, at flere hundrede tusinde folkepensionister er parate til at komme tilbage til arbejdsmarkedet i op til 15 timer om ugen, hvis man ændrer de regler, der betyder, at en indtægt bliver modregnet i folkepensionistens rådighedsbeløb. I dag risikerer den pensionerede skolelærer eller sygeplejerske at stå tilbage med en tiøre, når hun leverer arbejde for en krone. Det er samfundsmæssig galimatias. Lad os dog lære af nordmændenes evne til at få det hvide guld til at give et nap på sygehuse, skoler og virksomheder. Vi kunne også lære af den undersøgelse, der for nylig viste, at man kan lok- ke seniorer til at blive på arbejdsmarkedet med gradvis nedtrapning og særli- ge belønninger. Eller af forslaget om, at deltidsansatte kan gå på fuldtid. Eller af ideen om at uddanne sig til et større arbejdsudbud. Alle de nævnte eksempler understøtter én og samme pointe: At der er mas- ser af utraditionelle måder til at øge antallet af arbejdstimer. Kun fantasien sætter grænser – det har den til gengæld også gjort. Lad os få et mylder af ide- er på bordet og lad os se, hvilke der holder. Forestillingen om, at vi kun kan få mere arbejdskraft ved at importere os til den eller ved at sænke skatten, trænger til et modspil. ■

10 · SEPTEMBER 2007 15 SENIORPOLITIK I 

Folkepensionister klar til arbejdsmarkedet

Flere hundrede tusinde folkepensionister er parate til tage et nap med på arbejdsmarkedet i op til 15 timer om ugen, hvis indtægten ikke blev modregnet i folkepensionen. Eksperter kritiserer reglerne på området for at være helt ude af trit med tiden og for ikke at tilgodese det rødglødende arbejdsmarked. Regeringspartiet Venstre tvivler imidlertid på, at det kan betale sig at ændre reglerne.

EKSTRATUR Mens arbejdsgiverne kigger febrilsk 30 procent af de pensionister, der i øjeblikket mod udlandet efter arbejdskraft til at mætte det ingen indtægt har ud over folkepensionen, giver danske arbejdsmarked, og mens politikerne jubler således udtryk for, at de ville tage en eller anden over en skattepakke, der lægger op til en for- form for arbejde på nuværende tidspunkt, hvis øgelse af arbejdsstyrken med beskedne 7.500 der vel at mærke var mulighed for at arbejde op personer, så ligger der i al ubemærkethed en til 15 timer om ugen, uden at det blev modreg- kæmpe arbejdskraftreserve lige for næsen af dem. net i folkepensionen. Velviljen over for del- En stor del af de folkepensionister, der har tidsarbejde viser sig i undersøgelsen i alle grup- forladt arbejdsmarkedet, er nemlig parate til at per uanset uddannelse. komme tilbage og give et nap med, viser en Arbejdsmarkedet virker især tillokkende på undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har mandlige pensionister. Her siger 38 procent, at foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsen- de er parate til at tage fat med det samme, hvis de tativt udsnit af 65-82-årige danskere. kunne få det fulde økonomiske udbytte af et del- Gitte skov Rundt regnet 75.000 folkepensionister er al- tidsarbejde. lerede aktive på arbejdsmarkedet i et eller andet Aftrapning af for eksempel ældrecheck, boli-

Illustration omfang, men det tal kan forøges med flere hun- gydelse og varmetillæg er virkelig noget, der kan I drede tusinde, viser A4’s undersøgelse. tage arbejdslysten fra folkepensionisterne. Nøj- agtig halvdelen giver udtryk for, at modregning- en betyder, at de ikke har lyst til at tage et arbej- de, selv om de godt kunne. Der var i begyndelsen af året 835.000 folke- pensionister i Danmark. 75.000 er allerede akti- ve på arbejdsmarkedet, men af de resterende 760.000 er knap en tredjedel, svarende til en kvart million personer klar, til at påtage sig et deltidsarbejde, hvis bare reglerne var anderledes.

Langt synderegister Ikke så sært, at Jørgen Goul Andersen, professor ved Center for Komparative Velfærdsstudier ved Aalborg Universitet, taler om »det hvide guld« og slår et slag for at se kritisk på barrierer, der hol- der folkepensionisterne væk fra arbejdsmarke- det. Over de seneste 20 år er erhvervsfrekven- sen blandt mænd over 65 faldet markant i Dan- mark, mens udviklingen har været lige så mar- kant modsat i vores nabolande Norge og Sveri- ge, påpeger han. »Danmark har et længere synderegister, hvad

16 UGEBREVET A4 regler og tilskyndelser angår. Resultatet er, at det I Hundrede tusinde af pensionister ikke i tilnærmelsesvis samme grad kan betale sig parate til at arbejde for ældre at arbejde i dag i forhold til tidligere. 75.000 af Danmarks 835.000 folkepensionister har Marginalskatten på den sidst tjente krone for allerede arbejde ved siden af folkepensionen. Blandt pensionister kan nå over 75 procent, og det er en de øvrige er næsten en tredjedel – 30 procent – alarmerende høj beskatning af et arbejde, som parate til også at give en hånd med på arbejdsmar- kedet, hvis de kunne undgå at få lønnen modregnet ikke er en investering i fremtiden,« siger han. i folkepensionen. Konkret peger Jørgen Goul Andersen på, at Er du enig eller uenig i følgende udsagn: folkepensionens grundbeløb oprindeligt, var ens Hvis der var mulighed for at arbejde op til 15 timer om for alle pensionister, men at princippet blev ugen, uden at det blev modregnet i folkepensionen, ville jeg tage en eller anden form for arbejde på nuværende brudt første gang i 1984, hvor der blev indført tidspunkt? modregning for arbejdsindkomst for 67-69-åri- Kvinder 25 20 44 11 ge, og igen i 1994, hvor modregningen blev ud- Mænd 38 15 41 6 videt til samtlige pensionister. Samtidig er mod- 65-69-årige 43 19 31 7 70-82-årige 23 17 50 10 regningen i pensionstillægget vokset. Alle 30 18 43 9 Oven i det hele er reglerne så indviklede og I procent Enig Hverken/eller Uenig Ved ikke uoverskuelige, at de ældre alene af den grund mister lysten til at arbejde, fortæller økonom i Kilde Analyseinstituttet Zapera for Ugebrevet A4 på bag- grund af svar fra 762 folkepensionister, hvoraf 649 – 85 Ældresagen Peter Halkjær. Helt galt er det, når procent – ikke i forvejen har arbejdsindtægt ved siden af det drejer sig om svingende indtægter, som er pensionen. almindelige blandt for eksempel pensionister, der bliver kaldt ind til deres gamle virksomhed bage i folden igen.« Om undersøgelsen som vikarer ved sygdom, barsel og så videre. Peter Halkjær mener, at reglerne på området Undersøgelsen er udført af Zapera »Hver gang indkomstgrundlaget ændrer sig, passede til pensionisterne anno 1980, for hvem for Ugebrevet A4 i perioden 16. til skal pensionisten have lavet en permanent æn- tilbagetrækning var definitiv tilbagetrækning og 21. august via internettet blandt efterlønsmodtagere og pensionister dring på kommunekontoret, hvor et virvar af tal total afholdenhed i forhold til arbejdsmarkedet. på 62 år og derover. flyver rundt i luften. Og som reglerne er, ram- De er alt for stive til dagens pensionister, der har Data er vejet på dimensionerne køn, mer modregningen hårdere, hvis indkomsten et langt mere sammensat og fleksibelt forhold til alder og geografi på baggrund af et kommer i en enkelt måned eller to, end hvis den tingene. ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative. var fordelt jævnt hen over året. Det får vi rigtig Dagens folkepensionister har ifølge A4’s Da ældre netbrugere typisk er bedre mange henvendelser om fra pensionister, når de undersøgelse et godt og indholdsrigt liv, og langt uddannede end gennemsnittet, er står på vippen og alvorligt overvejer, om de de fleste er glade for at have fået mere tid til rå- der i undersøgelsen en overrepræ- sentation af personer med mellem- overhovedet gider arbejdsmarkedet mere.« dighed, efter de har forladt arbejdsmarkedet. 83 lange og lange videregående uddan- procent giver således udtryk for, at de er glade nelser og en underrepræsentation af Utidssvarende regler personer med korte uddannelser og for at have fået mere tid til deres fritidsinteres- erhvervsuddannelser. Derfor har Fra Ældresagens kontakt med medlemmerne ser, efter at de er gået på pension, og kun otte Ugebrevet A4 i denne artikel valgt genkender Peter Halkjær de ældres ønske om at procent savner tit det at have et fuldtidsarbejde. I udelukkende at lægge tal og konklu- sioner frem, som der er enighed om opretholde eller genetablere en vis tilknytning til øvrigt den samme procentdel, som giver udtryk blandt undersøgelsens respondenter arbejdsmarkedet. For mange handler det om at for, at de tit er ensomme. på tværs af uddannelsesskel. skabe et økonomisk supplement til pensionen. Men i nutidens pensionisters optik er tilknyt- Mange af dagens folkepensionister nåede nem- ning til arbejdsmarkedet ikke et enten-eller. 37 lig ikke at få de arbejdsmarkedspensioner med, procent af pensionisterne siger, at det ville passe som siden har vundet udbredelse. dem fint at have et arbejde på cirka 15 timer om »Derfor er det meningsløst at skræmme ar- ugen ved siden af folkepensionen. Det er ikke bejdsvillige pensionister væk med økonomisk mindst det kollegiale fællesskab på arbejdsplad- straf og bureaukrati i en situation med arbejds- sen, der trækker, viser tallene. 43 procent savner kraftmangel. Der er brug for forenklede og mere tit det kollegiale fællesskab, der er på en arbejds- afbalancerede modregningsregler, og de skal plads. komme nu, hvor de store årgange er på vej til at Set i bakspejlet ville 60 procent af pensionis- forlade arbejdsmarkedet. Hvis det store flertal terne have foretrukket at trække sig gradvist til- først mister ævred og er væk fra arbejdsmarke- bage fra arbejdsmarkedet ved at gå ned i ar- det en årrække, så bliver de svære at trække til- bejdstid. 

10 · SEPTEMBER 2007 17  Økonomiprofessor og formand for regering- gør de det så ikke? Vi fordoblede for nogle år si- ens velfærdskommission Torben M. Andersen den det beløb, folkepensionisterne kunne tjene, mener, man skal tage pensionisternes svar med et før der blev modregnet i pensionen. Det har ikke vist forbehold, fordi der er forskel på at sige, at haft den store effekt. Vi har også indført den så- man vil gøre noget, og så rent faktisk også at gøre kaldt opsatte pension, som betyder, at pensionis- det. ter kan arbejde uden modregning mod at udsky- Han er imidlertid ikke i tvivl om, at dagens de pensionen og få den sammen med den øvri- pensionister udgør et betydeligt potentiale, når ge pension senere. Den ordning er meget lidt det handler om at sikre det fremtidige behov for udbredt, og jeg tolker de to ting som udtryk for, arbejdskraft. at pensionister ikke vil arbejde,« siger han. »Vi har for en stor dels vedkommende at gøre med en ny type ældre, der både er friskere læn- Gode argumenter efterlyses gere og har en anden holdning til tilbage- Peter Halkjær fra Ældresagen forklarer den be- trækning. De vil gerne fase det aktive arbejdsliv skedne udbredelse af opsat pension med, at folk lidt ned, men vil stadig godt holde på kontakten vil høste gevinsten af deres arbejde her og nu og til kolleger. Dertil kommer lysten til og glæden ikke ude i en tvivlsom fremtid. ved at bruge de erfaringer og kompetencer, de Med hensyn til modregningen fremfører han har. Den type vil blive endnu mere udbredt, beregninger, der viser, at der især ved små ind- efterhånden som 68-generationen går på pen- komster forekommer en betydelig modregning. sion,« siger han. Den progression, vi kender fra skattesystemet, Torben M. Andersen forventer, at arbejds- hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste læs, markedet af simpel nød vil få øjnene op for det er i modregningsreglerne vendt på hovedet, på- arbejdskraftpotentiale, som pensionisterne ud- peger han. Og det opfordrer ikke ligefrem til at gør, og på den baggrund skrue nogle mere flek- gøre en indsats på arbejdsmarkedet: sible job sammen, som passer til pensionisternes »Et typisk eksempel er en folkepensionist med lyster og behov. Sværere er det at gøre op med en supplerende erhvervsindkomst på 50.000 de nuværende regler om samspillet mellem kroner om året bliver beskattet med 93 procent pension, sociale ydelser og arbejdsindtægt, som af den sidst tjente krone, hvis der tages højde for Torben M. Andersen kalder voldsomt komplice- arbejdsmarkedsbidrag, aftrapning af ældrecheck, rede og uigennemskuelige. skat, beskæftigelsesfradrag og aftrapning af boli- Han nævner et tænkt eksempel med en 67- gydelse og varmetillæg. En folkepensionist med årig, der egentlig har trukket sig tilbage, men en erhvervsindkomst på 200.000 kroner beskat- godt kunne tænke sig at arbejde noget mere og tes kun med 64 procent af den sidst tjente kro- har en masse at byde på. ne,« siger han. »Så kan det jo virke fuldstændig åndssvagt Jens Vibjerg vil godt se på tingene med kriti- ikke bare at give vedkommende muligheden ske briller, men der skal meget til at få ham til at uden modregning i øvrigt. Vi bliver jo ikke dår- ændre på gældende regler: ligere stillet – tværtimod får vi vedkommende »De, der skal overbevise mig, skal virkelig ud og udfylde et hul. Men så opstår der pludselig have argumenterne i orden. For hvis det kun et fordelingspolitisk problem, for skal den stær- handler om at lempe reglerne for dem, der ar- ke ældre både kunne få forskellige ting fra det bejder nu, uden at vi får andre ind, så får vi for offentlige og tjene penge ved siden af, mens den lidt ud af det. Man skal vise, at ændringer vil svage ældre ikke kan. Der er nogle ting, der ikke trække i den rigtige retning og forklare, hvorfor er helt enkle der.« pensionister ikke udnytter de eksisterende mu- ligheder.« ■ Tvivler på pensionisternes arbejdsvilje Af Michael Bræmer, [email protected] Arbejdsmarkedsordfører for regeringspartiet Venstre, Jens Vibjerg, stiller sig tvivlende over for de svar, pensionisterne er kommet med i A4’s undersøgelse. Han ser derfor umiddelbart ingen grund til at ændre hverken lov eller regler. »Hvis de siger, de gerne vil arbejde, hvorfor

18 UGEBREVET A4 DENNE UGE I SIDSTE UGE I  

MANDAG 10. SEPTEMBER NNF VIL STØTTE S-VALGKAMP traordinær kongres blev han lør- kedsstyrelsen (AMS) har oplyst, Fyraftensarrangement med den Under en kommende valgkamp dag valgt som afløser for forbun- at det ikke vil være muligt at svenske erhvervsmand Lars Einar vil NNF give fem kroner per dets formand gennem de sene- etablere en it-understøttelse, Engström – aktuel med bogen medlem til Socialdemokraterne. ste fem år, Kurt H. Jakobsen, som er tilstrækkelig robust per. »En mandschauvinists bekendel- Det har en enig hovedbestyrelse der havde valgt at trække sig. 1. oktober, hvor loven træder i ser«. I 25 år har han diskrimine- i NNF netop besluttet. NNF yder Ny næstformand blev Henrik kraft. AMS vurderer, at en til- ret kvinder og favoriseret mænd ikke fast partistøtte til Socialde- W. Petersen, der har været for- fredsstillende it-understøttelse i jobsamtaler. I dag er han varm mokraterne. Men i lighed med bundssekretær siden den ordi- kan implementeres i januar fortaler for lovgivning og kønskvo- tidligere valg har hovedbesty- nære kongres i 2006, og ny for- 2008. Det betyder, at kravet nu tering for at komme uligestilling relsen altså besluttet at yde en bundssekretær blev Kim Fusager vil gælde alle, der tilmeldes fra til livs. Kvinfo, Christians Brygge femmer for hvert af forbundets Balle, der har været kredssekre- 8. januar. Ledige, der allerede 3 i København. Klokken 17.15 medlemmer i valgstøtte til S. tær i Kreds Sjælland Nord siden er tilmeldt, vil blive indfaset i til 19.00 Det svarer til en samlet støtte 2002. de efterfølgende dage. fra NNF på omkring 150.000 TIRSDAG 11. SEPTEMBER kroner. RYGELOV RYGER I RETTEN SVÆRERE AT HYRE Danmarks Lærerforening indleder Krænker den nye rygelov den BILLIG ARBEJDSKRAFT fire dages kongres. Falconer 3F MELDER KAPTAJN TIL POLITIET private ejendomsret? Det spørgs- Det bliver vanskeligere for dan- Centret på Frederiksberg. Fagforeningen 3F Sømændene mål skal retten nu tage stilling ske virksomheder at spare penge vil melde kaptajnen på Danica til. Advokat Christian Harlang ved at indgå kontrakter med ONSDAG 12. SEPTEMBER White – det danske skib, der i fører for Restauratørforeningen udenlandske byggefirmaer, der Den brasilianske præsident Luiz foråret blev kapret af pirater ud af 1881 sagen mod staten om lønner deres medarbejdere lave- Inácia Lula da Silva indleder to for Somalias kyst – til politiet. rygeloven. Ifølge Bente Peder- re end de danske kolleger. Det dages besøg i Danmark. Han skal Kaptajnen viste større hensyn til sen, der er formand for Restau- er konsekvensen af en dom blandt andre møde dronning Mar- skib og last end til mandskab, ratørforeningen, har advokaten fra Østre Landsret. Her afviste grethe og statsminister Anders mener man i Sømændenes Fag- peget på to muligheder for at få dommerne at godkende en en- Fogh Rasmussen (V). Torsdag forening. Til TV Avisen forklare- rettens medhold. Enten bliver treprisekontrakt, som en dansk aflægger han visit i LO-huset de kaptajn Niels Nielsen nemlig sagen ført som brud på en erhvervsmand havde indgået på Islands Brygge i København. i mandags, at det var ham, der grundlovsparagraf eller mod med et polsk firma. Opgaven gav rederiet lov til at trække for- Konkurrencestyrelsen for for- bestod nemlig i at renovere er- TORSDAG 13. SEPTEMBER handlingerne om en løsesum ud, skelsbehandling af beværtning- hvervsmandens private sommer- Folketingets Europaudvalg ind- hvis det kunne spare rederiet for erne. hus. Dermed kan han ikke kalde leder fire dages besøg i EU’s nu- millioner af kroner. sig bygherre, men arbejdsgiver værende formandsland Portugal. JOBNET.DK KAN for de polske håndværkere, NY FORMAND FOR BLIK OG RØR IKKE KLARE KRAV I NY LOV mente dommerne. Og derfor FREDAG 14. SEPTEMBER Den hidtidige næstformand i De ledige slipper foreløbig for at gælder samme vilkår for polak- Iværksættere og selvstændige kan Blik- og Rørarbejderforbundet, rette sig efter kravet i velfærds- kerne som for danske håndvær- fredag og lørdag få gode råd på 55-årige Max Meyer, er nu for- reformen om, at de skal gå på kere. messen Iværk 07. Økonomi- og mand for forbundet. På en eks- Jobnet.dk hver uge. Arbejdsmar- erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) byder velkommen. Forum på  Frederiksberg. Uld i mund I Socialdemokraterne er blevet kritiseret for ikke at have en klar holdning til regeringens skatteaftale med Dansk Folkeparti. Men det afviser partiets politiske ordfører på LØRDAG 15. SEPTEMBER det klareste. Fagforbundet Fagligt Fælles For-

bund (3F) og arbejdsløshedskas- » sen 3FA indleder kongres og de- legeretmøde i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Kongressen slutter 21. september.

Det Radikale Venstre indleder Når skattelettelserne kommer til afstemning, vil vi stemme nej. Får vi et to dages landsmøde på Hotel valg, inden de er trådt i kraft, vil vi annullere skattelettelserne. Hvis de er Nyborg Strand i Nyborg. gennemført, tager vi konkret stilling, når valget udskrives, om vi vil tilbage- føre skattelettelserne, undlade at gøre det eller lade det indgå som et ele- Dansk Folkeparti holder årsmøde lørdag og søndag i Odense ment i en skattereform. Congress Center. HENRIK SASS LARSEN (S), politisk ordfører, til Jyllands-Posten

KALENDER Begivenheder, som ønskes optaget i kalenderen »denne uge« kan sendes til [email protected].

10 · SEPTEMBER 2007 19 KONGRES I 

3F tager globaliseringen i hånden

A4-ANALYSE Medlemstilbagegang har presset Fagligt Fælles Forbund, 3F, ud i millionbesparelser, og selv om det indadtil har været frustrerende, forekommer trimningen af den faglige kolos udad- til fornuftig. I denne uge holder 3F kongres, hvor globalisering og uddannelse er på dagsordenen. og hvor sidste års dommedagsstemning er aflyst af en tro på, at 3F nok skal klare sig.

Om kongressen STATUS For et års tid siden var Fagligt Fælles For- vis af medlemmer hvert år. bund, 3F, stort set på vej ud over afgrundens rand. Status, efter at livremmen er spændt ind, er, at Fagligt Fælles Forbund, 3F, holder kongres fra lørdag 15. september til I hvert fald at dømme ud fra avisernes overskrif- 3F trods historisk medlemstilbagegang og øko- og med torsdag 20. september i ter, der med store typer fortalte om medlemsflugt nomisk smalhals med fyringer, omstrukture- Aalborg Kongrescenter. og spareknive i millionklassen. Også internt i for- ringer og lukning af snesevis af lokalafdelinger 3F’s A-kasse holder delegeretmøde fredag 21. september. bundet var der krise og dommedagsstemning – at fortsat er et toneangivende fagforbund. Når slo- Globalisering er hovedtema på kon- skulle spare rundt regnet 150 millioner kroner ganet på 3F-kongressen hedder »Meget mere gressen, hvor næstformand Steen over tre år kan mærkes alle vegne. fagforening« er det heller ikke falsk markedsfø- Andersen vil fremlægge nye rappor- ter og undersøgelser om, hvordan Men når 3F’s delegerede på lørdag 15. sep- ring, for 3F’s cirka 350.000 medlemmer får i dag 3F’s medlemmer ser på og påvirkes tember mødes til kongres i Aalborg, er forbun- tilbudt flere relevante faglige kerneydelser. af det globale arbejdsmarked. det kommet væk fra afgrunden og ud på noget, Selvfølgelig har slankekuren indadtil gjort På kongressen fremlægger næstfor- mand Jane Korczak en ligestillings- der ligner en vej ind i fremtiden. Ganske vist vil ondt, og det har været frustrerende for ansatte at redegørelse. der ikke være feststemning og nye, vidtløftige, se kolleger forsvinde, og faglige områder som Forbundsformand Poul Erik Skov dyre planer på kongressen, men dommedags- folkeskole, sundhed, ydre miljø og socialpolitik Christensen afslører vinderen af tit- profetierne er afløst af en forsigtig tro på, at det blive neddroslet eller helt forsvinde. Det har væ- len »Årets arbejdsplads 2007«. snævrere fokus på faglige kerneydelser nok skal ret trist at se 300 afdelinger blive til 78. Men ikke De seks grupper i 3F – Industrigrup- pen, Den offentlige gruppe, trans- vende udviklingen. bare har det været en uomgængelig og benhård portgruppen, byggegruppen, den pri- Kongressen er den første ordinære, siden 3F nødvendighed at skære ind til benet, det har vate servicegruppe og den grønne gruppe – holder separate konferen- blev dannet på en fusion mellem det gamle spe- også udadtil været en vellykket slankning og cer onsdag 19. september. Her skal cialarbejderforbund SiD, Kvindeligt Arbejder- modernisering. Med forbundsformand Poul Erik grupperne også vælge formænd og personer til 3F’s hovedbestyrelse. forbund KAD samt RBF, og der vil være lokalaf- Skov Christensen i spidsen har 3F demonstreret, delinger, der føler sig trådt på, og heftig diskus- at et fagforbund godt kan skære flæsket væk og Nyheder fra 3F-kongressen på www.3f.dk/kongres. sion om, hvorvidt sparekniven ramte de rigtige alligevel bide fra sig, når det gælder velfærd, steder, og om prioriteringerne var de rigtige. Der voksen- og efteruddannelse samt globalisering. vil være debat om fordeling af roller, ansvar og arbejde mellem forbund og afdelinger, grupper Globaliseringen er ikke fjende og brancher. Der vil være forkæmpere for gam- Set med en nordjysk lagerarbejders øjne må glo- le traditioner og fortalere for nye servicekrav. baliseringen næsten per automatik opfattes med Der vil være debat om, hvorvidt det nu også var skepsis og ses som en trussel mod både løn- rigtigt at droppe den centrale partistøtte til Soci- ningsposen og et godt arbejdsliv. Og globalise- aldemokraterne, og der vil være et udtalt ønske ringen slår hårdt netop i 3F, der organiserer de fra nogle om igen at finde kampuniformen frem ufaglærte og kortest uddannede på arbejdsmar- og stille sig op på ølkasserne og agitere. kedet. Men det globale arbejdsmarked er en per- I så stor og vidtforgrenet en organisation skal manent tilstand, og kun ved at opkvalificere og der være plads til de kultursammenstød mellem uddanne arbejdskraften, så den kan matche de gammelt og nyt. Men det rokker ikke ved, at 3F stigende krav, vil 3F kunne ruste medlemmerne med sit nye fokus på faglige kerneydelser og til at kunne konkurrere, mener 3F-ledelsen i medlemsservice har valgt den eneste mulige og Kampmannsgade i København. Den offensive absolut nødvendige strategi for at komme væk strategi i forhold til globaliseringen giver sig fra nødsporet og ikke ud i al fremtid tabe tusind- også udslag i, at 3F konsekvent bider sig fast i ha-

20 UGEBREVET A4 NETNYT I 

DANSKER VIL VÆRE serne på VK-regeringen og er det forbund, der udsigt til fortsat tab af medlemmer og endnu GLOBAL TALSMAND – råber højest, når der tales flere rettigheder og færre kontingentkroner. I 2004 havde 3F, der WWW.WALDORFF.ORG penge til uddannelse og omskoling. dengang var to selvstændige forbund KAD og Peter Waldorff, nuværende for- mand for de statsansatte HK’e- Et andet element i globaliseringsstrategien SiD, kontingentindtægter på 787 millioner kro- re i Danmark, søger udfordring- handler om at få fat i de udenlandske arbejdsta- ner, mens indtægterne sidste år var faldet til 649 er på den globale scene. Han gere. På 3F’s hjemmeside henvender forbundet millioner kroner – og i år vil falde til tæt på de stiller op til posten som gene- sig også på polski, lietuviskai, ukraine, english og 600 millioner kroner. Så forbundsledelsen, der ralsekretær i de offentligt an- sattes internationale organisa- deutsch til de ufaglærte, udenlandske arbejdere, også tæller næstformændene Jane Korczak og tion PSI. Hans modkandidat er som i stigende grad kommer til Danmark. Selv- Steen Andersen, står over for svære dilemmaer. Keith Sonnet, der i øjeblikket følgelig ligger her potentielle medlemmer og Tag for eksempel den brogede flok af med- er vicegeneralsekretær i Uni- dermed tiltrængte indtægter for 3F, men det er lemmer, der spænder fra højtlønnede, speciali- son, det britiske forbund for of- fentligt ansatte. Valget afgøres også for at undgå social dumping, for at beskyt- serede industrioperatører til lavtlønnede rengø- på PSI-kongressen i Wien sidst te medlemmernes overenskomster og tage en ringsassistenter. Det illustrerer, at medlemmerne i september. PSI repræsenterer faglig og solidarisk kamp for at sikre, at den ikke er en kollektiv masse, men individuelle over 20 millioner offentligt udenlandske arbejdskraft ikke snydes for or- medlemmer med ønsker om service fra fagfor- ansatte over hele verden. dentlige løn- og arbejdsvilkår. Udlændinge skal eningen specielt designet til dem. De krav skal 3F EN HALV MILLION være velkomne på arbejdsmarkedet, men på honorere ved at tegne de bedst mulige overens- PER FAMILIE – WWW.DST.DK samme vilkår som danskerne, mener 3F. Kon- komster og sikre, at de overholdes. I det hele ta- Danmarks Statistik har kortlagt flikter, blokader og oplysning har været brugt til get skal 3F koncentrere sig om sine faglige op- danskernes formuer, og resulta- at sikre ligebehandling og hænge de arbejdsgi- gaver og hver eneste dag bevise over for med- tet viser blandt andet, at hver familie i gennemsnit har en net- vere ud, der groft har underbetalt illegale arbej- lemmerne, at de ikke kan klare sig uden 3F. Det toformue – uden pensioner – på dere i Danmark, og her har 3F – hvad enten man kan være svært, når lavtlønnede ufaglærte fristes 553.000 kroner. Ældre, højtud- bifalder metoderne eller ej – alt andet lige sam- af at spare penge på et langt lavere kontingent til dannede og boligejere er rigest men med Træ-Industri-Byg og BAT-Kartellet de gule fagforeninger. I det hele taget er de billi- – unge, kortuddannede og lejere fattigst. Sjællændere er rigere været de bidske vogtere af at beskytte danske og ge fagforeninger en alvorlig trussel mod 3F. end resten af befolkningen. udenlandske arbejdere. Men en af de måder, 3F kan dokumentere over for medlemmerne, at det kan betale sig at betale HK’ERE HAR ET BEN I Ræverød indflydelse kontingent, er, at forbundet de seneste tre år hvert HVER LEJR – WWW.HK.DK 49 procent af HK-medlemmer- Målt på citathistorier i tv, radio og dagblade er 3F år har skaffet over en milliard kroner hjem til de- ne ville stemme på Socialde- Danmarks mest synlige fagforening. Selv om 3F res medlemmer i faglige sager om tabt arbejdsfor- mokraterne, SF eller Enheds- som fagforbund er kendt som den ræverøde af tjeneste, arbejdsskadesager og pensionssager. listen, hvis der blev valg nu. slagsen og derfor indimellem anses for utrovær- Arbejdsmarkedsforskere mener generelt, at 45 procent ville stemme på Venstre, konservative, Dansk dig, gælder det ikke 3F’s medier, der har ry for at store LO-forbund som både 3F og HK svinger spa- Folkeparti, Ny Alliance eller de være troværdige. Det giver 3F en gennemslags- rekniven de rigtige steder. Lektor Jørgen Steen radikale. Socialdemokraterne er kraft og politisk indflydelse som organisation. Madsen fra Københavns Universitet har tidligere det største HK-parti med 37 Sparekniven har også ramt Fagbladet, der er udtalt til Ugebrevet A4, at de barske realiteter for procent af stemmerne. Det vi- ser en meningsmåling, som har skåret fra 23 til 16 årlige numre. Til gengæld har forbund som 3F er at satse på det faglige arbejde, HK har fået foretaget blandt 3F introduceret et elektronisk nyhedsbrev til der direkte vedkommer medlemmerne. Altså medlemmerne. medlemmerne, ligesom man løbende styrker koncentrere sig om arbejdet som faglig organisa- servicen på nettet – langt mere end mange andre tion, droppe unødvendige aktiviteter og overlade FAGBEVÆGELSEN MED FÆLLES fagforbund. Hvilket ikke er logik, da 3F’s med- dem til andre interesseorganisationer. Den strategi EU-PORTAL – WWW.FAGLIGT.EU De tre store hovedorganisatio- lemmer ofte er dem, der bruger pc’er mindst er selve forudsætningen for at vende medlemsud- ner for lønmodtagere, LO, både i deres arbejds- og privatliv. viklingen, mener Jørgen Steen Madsen. FTF og AC, er gået sammen om Ikke mange danskere er i tvivl om, at 3F Internt i LO-fagbevægelsen rystede man i portalen www.fagligt.eu. Hjem- kæmper for at sikre større retfærdighed for de mange år på hovedet af den gammeldags fagfor- mesiden bringer nyheder og in- formationer om EU med en dårligst stillede i dette samfund. Nedskæringer ening Specialarbejderforbundet. Det var beton, faglig vinkel. Du kan blandt an- på dagpengeområdet, hævelse af efterlønsalde- røde seler og skyklapper for øjnene. I dag kan de det læse om nye forslag på ar- ren og stramninger over for flygtninge og ind- andre forbundsformænd sagtens finde på at rys- bejdsmarkedsområdet og få vandrere udløser ofte aktioner fra 3F. te på hovedet af 3F, men så er det på grund af overblik over, hvor i EU-syste- met forslagene befinder sig. Udfordringen for forbundsformand Poul Erik politisk uenighed eller personlige sym- og anti- Portalen har eksisteret i LO- Skov Christensen bliver at fortsætte fornyelsen patier. Og det er en helt anden historie. ■ regi i en periode, men nu er og trimningen af 3F også de kommende år med Af Gitte Redder, [email protected] FTF og AC altså gået med i samarbejdet.

10 · SEPTEMBER 2007 21 FOLKETINGSVALG I 

Fogh kan vinde på skat

ANALYSE UDEFRA Det er en myte, at folketingsvalg ikke kan vindes på skat. Regeringens nye skattepakke har slående ligheder med den forårspakke, der i sidste valgperiode fik genoplivet regeringen fra de døde i meningsmålingerne. Statsministeren er i fuld gang med at gentage det kunststykke, argumenterer Kenneth Thue Nielsen for i denne analyse.

Kenneth COLUMBUSÆG Så kom skattelettelsen. Rege- Sat på korteste formel: Det er en myte, at skat Thue Nielsen ringen og Dansk Folkeparti fik i mandags for- ikke kan være en vindersag, og at et folketings- handlet en aftale på plads. Men hvorfor nu den- valg ikke kan vindes på skattepolitik. Den 33-årige cand.scient.- ne skattelettelse, når talrige meningsmålinger de pol. Kenneth seneste uger har vist, at danskerne ikke ønsker Små forskelle på rivalerne Thue Nielsen skattelettelser? Og hvorfor gøre det, når Social- Forudsætningen for, at Anders Fogh Rasmussen er tidligere po- demokraterne netop har drømt om et valg, der (V) kan vinde et valg på skat, er naturligvis, at der litisk konsulent hos Socialdemokraterne med handler om velfærd versus skattelettelser? Det ikke er andre politikområder, som kan mobilise- særlig vægt på analyse og stra- ligner en ren foræring til oppositionen fra en re store vælgergrupper til at stemme i en be- tegi. Han har også været valg- statsminister, som selv ved tidligere lejligheder stemt retning. Men med Venstres omfavnelse af forsker på Institut for Stats- har sagt, at skattevalg er farlige. Men statsminis- den offentlige sektor og med Socialdemokrater- kundskab på Aarhus Universitet og er tidligere medlem af valg- teren er formentlig helt bevidst om, hvad der nes accept af regeringens flygtninge- og indvan- forskerkollegiet, der analyserer sker med os vælgere, når vi har fået vores skat- drerpolitik samt skattestoppet er centrale politik- de danske folketingsvalg. telettelser. Så vil vi ikke af med den igen. Det er områder neutraliseret. Forskellen mellem de to Kenneth Thue Nielsen er bi- jo vores penge. Og dem er der ingen, som skal store partier i dansk politik er blevet så lille, at dragyder til forskellige bøger tage fra os. den bliver ligegyldig for vælgerne. om valgforskning og underviser Det har man set før. Lad os springe tilbage til Det klassiske syn på fordelingspolitikkens rolle journalister i samfundsviden- 2004, hvor regeringen i marts fremlagde den så- for stemmeafgivningen har altid været devisen skabelig metode. I dag er han konsulent i Danmarks Radio. kaldte forårspakke. Pakken blev vedtaget i Folke- om, at økonomi ikke betyder noget, når det går tinget i april 2004, og der var tale om en mærk- godt. Og den devise er der ikke noget galt med. bar skattelettelse, fordi et års skattelettelser skul- Men betydningen af aktivt at bruge skattepolitik- le udløses på et halvt år. Forårspakken blev nem- ken til at vende en folkestemning synes overset. Analyse udefra lig vedtaget med tilbagevirkende kraft for ind- Lige bortset fra hos statsministeren, som nu prøver Ugebrevet A4 lader med jævne komståret 2004. vindermodellen fra februar 2005 igen. mellemrum indsigtsfulde perso- Med forårspakken fik statsministeren i den Men hvad med Socialdemokraterne? Statsmi- ner uden for redaktionen folde grad genrejst troen på dansk økonomi. Dansker- nisterens skatteaftale er jo en gave for det store op- deres analyser ud under rubrik- ne modtog efter forårspakkens vedtagelse nye positionsparti, som beder danskerne vælge ken »Analyse udefra«. Denne gang fører Kenneth Thue skattekort. Efterfølgende så de på egen lønseddel mellem velfærd eller skattelettelser? Eller er den? Nielsen pennen. de synlige resultater i form af flere udbetalte Socialdemokraterne har allerede meldt ud, at lønkroner. Og danskernes forbrugerforvent- de skattelettelser, som ikke allerede er blevet ninger steg eksplosivt, som det fremgår af gra- gennemført, vil blive trukket tilbage med S-for- fikken over forbrugerforventningerne. Jo, skat- manden som statsminister. Meldingen er helt i telettelser kan godt flytte holdninger. overensstemmelse med den strategi om »vel- Og de kan også flytte stemmer. Som det færd frem for skattelettelser«, som partiet har ar- fremgår af den anden grafik her på siderne over bejdet efter med Helle Thorning-Schmidt som tilslutningen til Venstre og Socialdemokraterne, formand. ramte Venstre i begyndelsen af 2004 et absolut Men den er også præcis, hvad statsministeren lavpunkt i meningsmålingerne. 27 procent af havde drømt om. Nu kan statsministeren igen vælgernes stemmer fik partiet. Men efter vedta- udsende nye skattekort til alle danskerne, så vi gelsen af forårspakken steg tilslutningen til Ven- ved selvsyn kan konstatere effekten af regering- stre støt gennem hele 2004. Vælgerne kvitterede ens skattepakke. Derefter kan han tage det vel- for en synlig og mærkbar skattelettelse. færds-valg, han gennem hele sin regeringspe-

22 UGEBREVET A4 riode har arbejdet på. Og i den situation er det I Flere lønkroner giver gevinst eneste, han skal gøre, at gentage bedriften fra se- Da regeringen i marts 2004 vedtog den forårspakke, neste valg og overbevise befolkningen om, at re- der lettede danskernes skat, lå Venstre i bund i me- geringens bud på velfærdspolitikken i Danmark ningsmålingerne. Men vælgerne kvitterede i løbet af er mindst lige så godt som Socialdemokraternes. året for de flere penge på lommen. Kan han det, så beholder han magten. Procent 35 Statsministerens columbusæg 34 Socialdemokraterne Statsministeren vil med andre ord gøre det, som 33 Socialdemokraterne siger, er umuligt: Både give 32 velfærd og skattelettelser. Og det vil han gøre i 31 en situation, hvor han samtidig vil beskylde So- 30 cialdemokraterne for ikke at unde vælgerne den 29 28 skattelettelse, han har givet dem – en skattelet- Venstre telse, som vælgerne når at vænne sig til, inden 27 26 valget kommer. Præcis som med forårspakken. År 2004 25 Der er lagt op til en heftig valgkamp om velfærd, Jan Feb Marts April Maj Jun Aug Sep Okt Nov Dec tal og troværdighed. Kilde Professor Søren Risbjerg Thomsen for Altinget.dk. Socialdemokraternes fundamentale problem er, at der ikke længere er stemmer i at være ga- I Forbrugertilliden steg ranten for velfærdsstatens eksistens. For i dag omfavner alle Folketingets partier kærligt vel- Også danskernes tillid til økonomien steg efter, at færdsstaten. Det handler om at være garanten forårspakken blev vedtaget i marts 2004. for velfærdsstatens udvikling. Og det spørgsmål har Socialdemokraterne ikke patent på. Med sin 15 14 12 11 kvalitetsreform og en 50 milliarder kroner tung 9 9 9 7 888 kvalitetsfond har statsministeren leveret sit bud 6 5 på, hvordan udviklingen af velfærdsstaten skal 3 sikres. Og med udspillet »Velfærd – de næste 0 skridt« har Socialdemokraterne leveret deres -3 -1 bud på udviklingen af velfærdsstaten i form af -6 -5 År 2004 -9 -7 konkrete velfærdsrettigheder til alle. 01 02 0304 05 06 07 08 09 10 11 12 Scenen er sat til et valg om velfærd. Statsmi- nisteren har bare brug for uafgjort, så skal skat- tepakken nok gøre resten af arbejdet for ham. Kilde Danmarks Statistik, Statistikbanken. Socialdemokraterne skal vinde velfærdskampen.

Mens vi venter på valget mod Socialdemokraternes dagsorden om velfærd Skattepakken er statsmi- Timingsmæssigt har den seneste skattepakke eller skattelettelser. Socialdemokraterne vælger nisterens sofistikerede slående ligheder med sidste valgperiodes forårs- velfærd. Statsministeren vælger begge dele. våben mod Socialdemo- pakke. Begge pakker er lanceret omkring to et Statsministeren har genvundet kontrollen. Nu kraternes dagsorden om halvt år efter folketingsvalget, det vil sige på et kører han igen efter drejebogen. Hvad bliver de velfærd eller skattelet- tidspunkt, hvor statsministeren har god tid til at næste træk? En ministerrokade sidst på året? Og telser. Socialdemokrater- vurdere effekten i vælgerbefolkningen. Begge et valg i begyndelsen af 2008? Det er mit bud. ’ne vælger velfærd. pakker resulterer i nye skattekort til danskerne. For det bliver vanskeligt for statsministeren at Statsministeren vælger Og begge pakker giver på en meget synlig måde bruge flere penge på politiske initiativer uden at begge dele. »almindelige mennesker« flere penge mellem miste troværdighed. Han er nået til næstsidste hænderne. kapitel i drejebogen. Initiativerne er iværksat. Nu I sidste valgperiode blev forårspakken brugt skal de kommunikeres, og vælgerne skal mærke, som afsæt til at genrejse regeringens popularitet at de virker. Og så kommer valget. ■ i vælgerbefolkningen. I denne valgperiode er skattepakken statsministerens sofistikerede våben

10 · SEPTEMBER 2007 23 Ugebrevet A4 Islands Brygge 32D 2300 København S

ID.NR. 46577

Familiepolitik uden hensyn til sygdom Linda Nielsen Formand for Familie- og Arbejdslivskommissionen Professor i familieret ved Københavns Universitet Regeringens nye familiepolitik indeholder kun få af de 31 anbefalinger, som Medlem af flere råd og udvalg, blandt Familie- og Arbejdslivskommissionen fremlagde i maj efter flere års arbejde. andet Globaliseringsrådet Hvem ved bedst, hvad der er godt for børnefamilierne? A4 har spurgt formanden for Familie- og Arbejdslivskommissionen, Linda Nielsen.

Linda Nielsen, du kalder familie- og forbru- stadig forslag tilbage på vores ønskesed- lige pligter og få mere tid sammen med germinister Carina Christensens (K) del, og det er et savn, at det forslag ikke er deres børn.« familiepolitik »en pose blandede bolsjer«. Er med, men man skal ikke kun fokusere på, En A4-undersøgelse viser også, at billige- det en pæn måde at sige, at hun har skudt de hvad der mangler.« re rengøring og havearbejde står øverst på fleste af jeres forslag ned? Hvad er du mest ærgerlig over at få forældrenes ønskeseddel til, hvordan de kan »Det er et godt udspil, fordi ministeren skrottet? få arbejds- og familieliv til at hænge sam- med en tættekam har gennemgået dagin- »At vi ikke får gjort noget mere effek- men. Er ministeren ude af takt med den stitutionsområdet: bygningerne, kvalite- tivt for at give forældrene mulighed for at gruppe, hun er sat til at arbejde for? ten, hvordan institutionerne kan priorite- blive hjemme, når børnene er syge, så den »Nej. Vi har bare forskellige opfattelser re omsorg bedst muligt og tilgodese for- sorte samvittighed kunne blive en hvid af, om hjemmeservice er en god idé. Det ældre med skæve arbejdstider. Jeg kalder rettighed. Alle undersøgelser viser, at det er et politisk valg.«

det blandede bolsjer, fordi udspillet ikke betyder rigtig meget i hverdagen at kunne Regeringens familiepolitik kritiseres for Gitte Skov forholder sig til børns sygdom, som er en være hjemme hos sine syge børn.« at mangle finansiering og en plan for reali- meget central problemstilling i de fleste Familieministeren siger, at familierne sering. Hvor meget bliver til noget? Illustration

børnefamilier. Vi havde i Familie- og Ar- ikke prioriterer hjemmeservice højt. Men din »Jeg går ud fra, at når det er meldt ud, så I bejdslivskommissionen fremlagt to for- egen Familie- og Arbejdslivskommission vil det også blive gennemført.« ■ slag til at gøre livet lettere, når børnene er anbefalede varmt hjemmeservice som Af Marie Preisler syge: En lovfæstet ret til barns første syge- middel til bedre familieliv. Hvem dag og en anbefaling af at opfordre ar- har ret? bejdsmarkedets parter til at give begge »Det er ikke til at vide. forældre mulighed for to dage fri med løn Vi har foreslået at give i forbindelse med barns sygdom. De for- familier med børn slag er desværre ikke med i regeringens under 14 år ad- familiepolitik.« gang til hjemme- Undrer det dig, at ministeren spørger service på linje kommissionen og børnefamilier om, hvad med pensionis- de helst vil have, når de alligevel ikke får ter, fordi børne- det? familier efter- »Nej, familieministeren har spurgt, lyt- spørger tid, tid, tet og trykket på de knapper, hun kan.« tid. Især tid til Du har kaldt det uacceptabelt i et moder- omsorg. Og ved at ne velfærdssamfund, at frihed ved børns give familierne mu- sygdom ikke er lovsikret. Er ministerens fra- lighed for hjemme- valg af den anbefaling uacceptabel? service – hjælp til ren- »Vi havde en lang række forslag, og vi gøring og havearbejde – er glade for dem, vi får igennem. Der er kunne de slippe for nogle hus-

UGEBREVET A4 ISSN: 1602-1630