Fra Politiker Til Policy Professionel – En Analyse Af Danske Politikeres Karriereveje Efter Folketinget Fra 1981 Til 2015
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fra politiker til policy professionel – En analyse af danske politikeres karriereveje efter Folketinget fra 1981 til 2015 Mark Blach-Ørsten, professor (mso), Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, [email protected] Ida Willig, professor (mso), Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, [email protected] Leif Hemming Pedersen, ekstern lektor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, [email protected] I 1996 problematiserede socialdemokraten Erling påpege, at stadig flere politikere forlod Fol- Olsen professionaliseringen af dansk politik. Han på- ketinget for at blive ansat som lobbyister pegede, at flere politikere forlod Folketinget og blev ansat som lobbyister i PR-bureauer. Denne udvik- (Recthman og Larsen-Ledet, 1998; Blach- ling beskrives i den internationale litteratur som en Ørsten et al., 2017). Populært betegnes job- ’svingdør’ mellem politik og det private erhvervsliv. skifte mellem politik og lobbyvirksomhed Svenske studier beskriver udviklingen som en sti- som en ’svingdør’ (Selling, 2015). Begrebet gende markedsgørelse af politisk viden og fremhæ- ’svingdør’, der er lånt fra amerikanske stu- ver, at svingdøren ikke kun fungerer mellem politik dier, hentyder til, at et stigende antal politi- og PR-branchen, men også i forhold til stillinger hos kere skulle benytte sig af en såkaldt svingdør tænketanke, fagforeninger og interesseorganisationer. mellem politik og lobbyvirksomhed (LaPira Denne artikel præsenterer resultaterne af et studie af og Herschel, 2014). I denne beskrivelse lig- danske politikeres karriereveje, efter at de har forladt ger også en antagelse om, at trafikken mel- Folketinget. Studiet viser, at langt størstedelen af poli- tikerne, der forlod Folketinget i perioden 1981-2015, lem politik og lobbyvirksomhed kan være fandt beskæftigelse uden for de nævnte jobtyper. Stu- endog meget problematisk, da det antages, at diet identificerer dog også et begrænset marked for politikerne i deres nye stillinger kan benytte politisk viden. På dette marked er kendskab til det sig af gamle kontakter i f.eks. centraladmini- politiske system og adgang til det politiske system strationen og dermed opnå en unfair konkur- eftertragtede egenskaber. Aftagerne er især interesse- rencemæssig fordel i deres bestræbelser på at organisationer og virksomheder, der beskæftiger sig få politisk indflydelse (Recthman og Larsen- med lobbyisme. Ledet, 1999). Således viser studier fra USA, at et stort antal politikere fra begge kamre i Svingdøren i dansk politik Kongressen efter valget i 2012 skiftede job- I 1996 problematiserede den socialdemo- bet som offentligt valgt ud med en ansættelse kratiske politiker Erling Olsen den stigende som privat lobbyist (Lazarus et al., 2016). professionalisering af dansk politik ved at 15 I Sverige viser studier af den svenske sving- De policy-professionelle og markedsgørel- dør, at der kun er en begrænset trafik mel- sen af politisk viden lem politik og lobbyisme (Selling, 2015). Overordnet set skal studiet af de policy-pro- Af de lobbyister, som det svenske studie fessionelle ses som en gren af de studier, der har registreret i foråret 2012, er det syv pro- undersøger professionaliseringen af politik cent, der har en fortid i den svenske rigsdag (se også Esmarks artikel i dette nummer). (Garsten m.fl. 2015, Selling, 2015). Sam- Studiet af denne professionalisering er dog menlignet med de amerikanske tal betegner vidtrækkende og mangesidigt og refererer de svenske forskere dette tal som beskedent. ikke alene til studiet af politikeres professio- På denne baggrund foreslår de svenske for- nalisering, men også til studier af professio- skere også, at man i analyser af svingdøren nalisering af embedsværket og professionali- ikke kun fokuserer på jobbet som lobbyist i sering af den politiske kommunikation mere PR-branchen/kommunikationsbranchen. I generelt (Lilleker og Negrine, 2002; Negrine stedet foreslås et udvidet fokus på en ny og og Lilleker, 2002). Begrebet ’de policy-pro- fremvoksende gruppe af personer, som de fessionelle’ tilskrives den amerikanske for- svenske forskere benævner ’de policy-pro- sker Hugh Heclo (1978), men har især vundet fessionelle’. De ’policy-professionelle’ defi- frem i den senere tid på baggrund af en række neres som en gruppe af personer, der sidder svenske studier (Grasten et al., 2015; Selling, i stillinger, hvor formålet er at påvirke poli- 2015; Svallfors, 2016a, 2016b, 2016c), se tiske beslutninger, men samtidig er gruppen dog også Aagaard (2017) for dansk anven- af policy-professionelle ikke offentligt valgt delse. De policy-professionelle er »personer, (Garsten et al., 2015; Svallfors, 2016b). De der er beskæftiget med at påvirke politik og policy-professionelle arbejder blandt andet politisk beslutningstagning på steder som re- som lobbyister, men finder også ansættelse i geringskontorer, politiske partier, interesseor- inden for det offentlige/politiske system samt ganisationer, PR-bureauer og tænketanke. De i tænketanke, fagforeninger og interesseorga- adskiller sig fra almindelige politikere, idet nisationer. de er ansatte og ikke valgte. Men de adskiller sig også fra embedsmænd og offentlige admi- Resten af denne artikel er bygget op på føl- nistratorer, fordi de ikke er upartiske og ansat gende måde: Først vil teorien om de policy- på baggrund af merit, men i stedet er ansat professionelle blive præsenteret og diskute- til at fremme bestemte værdier og interesser« ret. Her vil det blive fremhævet, at de poli- (Svallfors, 2016a: 57, egen oversættelse). cy-professionelle kan være ansat både inden for det offentlige politiske system og inden Ifølge Svallfors (2016b) har de policy profes- for det private erhvervsliv (Josefsson, 2017). sionelle tre kernefunktioner: For det første Dernæst rettes fokus mod analysen af danske arbejder de med ’problemformulering’, hvil- politikeres karriereveje, efter at de har forladt ket vil sige, at de arbejder med at identificere Folketinget. Her vil der være et særligt fokus og frame sociale problemer ved brug af for på de politikere, der efter deres karriere i Fol- eksempel forskning og anden relevant infor- ketinget har fundet beskæftigelse inden for mationsindsamling. For det andet arbejder de de stillingskategorier, der normalt associeres med ’procesekspertise’, hvilket består af et med de policy-professionelle inden for det veludviklet kendskab til den politiske proces private erhvervsliv. Afslutningsvis diskuteres og de væsentligste politiske aktører inden for det, om skiftet fra politiker til policy profes- forskellige områder. Endelig arbejder de med sionel udgør en demokratisk udfordring. ’informationsadgang’, hvilket betyder, at de, ofte via deres netværk, ved, hvordan de skal 16 skaffe sig hurtig adgang til relevant informa- hvervsliv. Med denne operationalisering af tion i f.eks. centraladministrationen. begrebet træder det kritiske potentiale i forsk- ningen om de policy-professionelle også ty- Beskrivelsen af de policy-professionelle, de- deligere frem. En ambition inden for denne res virke og roller minder på mange måder forskning er at tydeliggøre, hvordan der med om de senere års debat om forskellige former tiden er opstået et marked for ’politisk viden’, for politiske rådgivere (se f.eks. Craft, 2015). hvor politiske aktører, for eksempel tidligere Men hvor debatten om politiske rådgivere politikere, kan sælge deres kendskab og kon- typisk er rettet mod arbejdet i centraladmi- takt til det politiske system til private aktører nistrationen og partierne, inkluderer diskus- (Tyllström, 2013). Det er også dette fokus, sionen om de policy-professionelle en langt der binder forskning i policy-professionelle større gruppe af personer med flere forskelli- sammen med internationale studier af den ge typer af stillingsbetegnelser (Garsten et al., såkaldte svingdør (Selling, 2015). At politisk 2015). Dette gør gruppen af policy-professio- viden, insider kendskab, netværk mv. i sti- nelle til en langt mere heterogen størrelse end gende grad er blevet til en vare, der kan sæl- gruppen af politiske rådgivere. Fordelen ved ges på det marked, skyldes især to ting: En denne tilgang er, at det gør det muligt at ind- forandring af det korporative system i retning drage en lang række andre sfærer af samfun- af mindre indflydelse til de klassiske korpo- det i analysen af de policy-professionelle og rative organer og en stigende medialisering således bedre vurdere, i hvor høj grad denne af politikken, som blandt andet føder et krav nye gruppe af aktører har bredt sig til forskel- om konstant håndtering af medier samt råd- lige typer af organisationer og virksomheder givning af politiske aktører om medieoptræ- (Svallfors, 2016a). Ulempen kan være, at den (Allern, 2011, 2015; Blach-Ørsten et. al., begrebet på denne måde bliver for inklude- 2017). rende. For eksempel skelnes der ikke mellem policy-professionelle, der er ansat inden for Studier af afkorporatisering i Danmark, det offentlige politiske system, og dem, som Norge og Sverige viser, at de klassiske kor- er ansat inden for det private erhvervsliv. Det- porative strukturer, typisk målt efter det an- te kan gøre begrebet mindre anvendeligt som tal af udvalg, hvor der sidder repræsentanter overordnet begrebet, hævder Karlsson (2015) for både arbejdsgivere og arbejdstagere, har i en kritik af de svenske studier. For at kom- været svagt nedadgående i alle de tre lande me dette problem i møde foreslår Josefsson (Öberg et al., 2011). I Sverige startede ten- (2017), at man i højere grad