Fra Politiker Til Policy Professionel – En Analyse Af Danske Politikeres Karriereveje Efter Folketinget Fra 1981 Til 2015

Fra politiker til policy professionel – En analyse af danske politikeres karriereveje efter Folketinget fra 1981 til 2015

Mark Blach-Ørsten, professor (mso), Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, [email protected]

Ida Willig, professor (mso), Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, [email protected]

Leif Hemming Pedersen, ekstern lektor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, [email protected]

I 1996 problematiserede socialdemokraten Erling påpege, at stadig flere politikere forlod Fol- Olsen professionaliseringen af dansk politik. Han på- ketinget for at blive ansat som lobbyister pegede, at flere politikere forlod Folketinget og blev ansat som lobbyister i PR-bureauer. Denne udvik- (Recthman og Larsen-Ledet, 1998; Blach- ling beskrives i den internationale litteratur som en Ørsten et al., 2017). Populært betegnes job- ’svingdør’ mellem politik og det private erhvervsliv. skifte mellem politik og lobbyvirksomhed Svenske studier beskriver udviklingen som en sti- som en ’svingdør’ (Selling, 2015). Begrebet gende markedsgørelse af politisk viden og fremhæ- ’svingdør’, der er lånt fra amerikanske stu- ver, at svingdøren ikke kun fungerer mellem politik dier, hentyder til, at et stigende antal politi- og PR-branchen, men også i forhold til stillinger hos kere skulle benytte sig af en såkaldt svingdør tænketanke, fagforeninger og interesseorganisationer. mellem politik og lobbyvirksomhed (LaPira Denne artikel præsenterer resultaterne af et studie af og Herschel, 2014). I denne beskrivelse lig- danske politikeres karriereveje, efter at de har forladt ger også en antagelse om, at trafikken mel- Folketinget. Studiet viser, at langt størstedelen af politikerne, der forlod Folketinget i perioden 1981-2015, lem politik og lobbyvirksomhed kan være fandt beskæftigelse uden for de nævnte jobtyper. Stu- endog meget problematisk, da det antages, at diet identificerer dog også et begrænset marked for politikerne i deres nye stillinger kan benytte politisk viden. På dette marked er kendskab til det sig af gamle kontakter i f.eks. centraladmini- politiske system og adgang til det politiske system strationen og dermed opnå en unfair konkur- eftertragtede egenskaber. Aftagerne er især interesse- rencemæssig fordel i deres bestræbelser på at organisationer og virksomheder, der beskæftiger sig få politisk indflydelse (Recthman og Larsen- med lobbyisme. Ledet, 1999). Således viser studier fra USA, at et stort antal politikere fra begge kamre i Svingdøren i dansk politik Kongressen efter valget i 2012 skiftede job- I 1996 problematiserede den socialdemo- bet som offentligt valgt ud med en ansættelse kratiske politiker Erling Olsen den stigende som privat lobbyist (Lazarus et al., 2016). professionalisering af dansk politik ved at

15 I Sverige viser studier af den svenske sving- De policy-professionelle og markedsgørel- dør, at der kun er en begrænset trafik mel- sen af politisk viden lem politik og lobbyisme (Selling, 2015). Overordnet set skal studiet af de policy-pro- Af de lobbyister, som det svenske studie fessionelle ses som en gren af de studier, der har registreret i foråret 2012, er det syv pro- undersøger professionaliseringen af politik cent, der har en fortid i den svenske rigsdag (se også Esmarks artikel i dette nummer). (Garsten m.fl. 2015, Selling, 2015). Sam- Studiet af denne professionalisering er dog menlignet med de amerikanske tal betegner vidtrækkende og mangesidigt og refererer de svenske forskere dette tal som beskedent. ikke alene til studiet af politikeres professio- På denne baggrund foreslår de svenske for- nalisering, men også til studier af professio- skere også, at man i analyser af svingdøren nalisering af embedsværket og professionali- ikke kun fokuserer på jobbet som lobbyist i sering af den politiske kommunikation mere PR-branchen/kommunikationsbranchen. I generelt (Lilleker og Negrine, 2002; Negrine stedet foreslås et udvidet fokus på en ny og og Lilleker, 2002). Begrebet ’de policy-pro- fremvoksende gruppe af personer, som de fessionelle’ tilskrives den amerikanske for- svenske forskere benævner ’de policy-pro- sker Hugh Heclo (1978), men har især vundet fessionelle’. De ’policy-professionelle’ defi- frem i den senere tid på baggrund af en række neres som en gruppe af personer, der sidder svenske studier (Grasten et al., 2015; Selling, i stillinger, hvor formålet er at påvirke poli- 2015; Svallfors, 2016a, 2016b, 2016c), se tiske beslutninger, men samtidig er gruppen dog også Aagaard (2017) for dansk anven- af policy-professionelle ikke offentligt valgt delse. De policy-professionelle er »personer, (Garsten et al., 2015; Svallfors, 2016b). De der er beskæftiget med at påvirke politik og policy-professionelle arbejder blandt andet politisk beslutningstagning på steder som re- som lobbyister, men finder også ansættelse i geringskontorer, politiske partier, interesseor- inden for det offentlige/politiske system samt ganisationer, PR-bureauer og tænketanke. De i tænketanke, fagforeninger og interesseorga- adskiller sig fra almindelige politikere, idet nisationer. de er ansatte og ikke valgte. Men de adskiller sig også fra embedsmænd og offentlige admi- Resten af denne artikel er bygget op på føl- nistratorer, fordi de ikke er upartiske og ansat gende måde: Først vil teorien om de policy- på baggrund af merit, men i stedet er ansat professionelle blive præsenteret og diskute- til at fremme bestemte værdier og interesser« ret. Her vil det blive fremhævet, at de poli- (Svallfors, 2016a: 57, egen oversættelse). cy-professionelle kan være ansat både inden for det offentlige politiske system og inden Ifølge Svallfors (2016b) har de policy profes- for det private erhvervsliv (Josefsson, 2017). sionelle tre kernefunktioner: For det første Dernæst rettes fokus mod analysen af danske arbejder de med ’problemformulering’, hvil- politikeres karriereveje, efter at de har forladt ket vil sige, at de arbejder med at identificere Folketinget. Her vil der være et særligt fokus og frame sociale problemer ved brug af for på de politikere, der efter deres karriere i Fol- eksempel forskning og anden relevant infor- ketinget har fundet beskæftigelse inden for mationsindsamling. For det andet arbejder de de stillingskategorier, der normalt associeres med ’procesekspertise’, hvilket består af et med de policy-professionelle inden for det veludviklet kendskab til den politiske proces private erhvervsliv. Afslutningsvis diskuteres og de væsentligste politiske aktører inden for det, om skiftet fra politiker til policy profes- forskellige områder. Endelig arbejder de med sionel udgør en demokratisk udfordring. ’informationsadgang’, hvilket betyder, at de, ofte via deres netværk, ved, hvordan de skal

16 skaffe sig hurtig adgang til relevant informa- hvervsliv. Med denne operationalisering af tion i f.eks. centraladministrationen. begrebet træder det kritiske potentiale i forsk- ningen om de policy-professionelle også ty- Beskrivelsen af de policy-professionelle, de- deligere frem. En ambition inden for denne res virke og roller minder på mange måder forskning er at tydeliggøre, hvordan der med om de senere års debat om forskellige former tiden er opstået et marked for ’politisk viden’, for politiske rådgivere (se f.eks. Craft, 2015). hvor politiske aktører, for eksempel tidligere Men hvor debatten om politiske rådgivere politikere, kan sælge deres kendskab og kon- typisk er rettet mod arbejdet i centraladmi- takt til det politiske system til private aktører nistrationen og partierne, inkluderer diskus- (Tyllström, 2013). Det er også dette fokus, sionen om de policy-professionelle en langt der binder forskning i policy-professionelle større gruppe af personer med flere forskelli- sammen med internationale studier af den ge typer af stillingsbetegnelser (Garsten et al., såkaldte svingdør (Selling, 2015). At politisk 2015). Dette gør gruppen af policy-professio- viden, insider kendskab, netværk mv. i sti- nelle til en langt mere heterogen størrelse end gende grad er blevet til en vare, der kan sæl- gruppen af politiske rådgivere. Fordelen ved ges på det marked, skyldes især to ting: En denne tilgang er, at det gør det muligt at ind- forandring af det korporative system i retning drage en lang række andre sfærer af samfun- af mindre indflydelse til de klassiske korpo- det i analysen af de policy-professionelle og rative organer og en stigende medialisering således bedre vurdere, i hvor høj grad denne af politikken, som blandt andet føder et krav nye gruppe af aktører har bredt sig til forskel- om konstant håndtering af medier samt råd- lige typer af organisationer og virksomheder givning af politiske aktører om medieoptræ- (Svallfors, 2016a). Ulempen kan være, at den (Allern, 2011, 2015; Blach-Ørsten et. al., begrebet på denne måde bliver for inklude- 2017). rende. For eksempel skelnes der ikke mellem policy-professionelle, der er ansat inden for Studier af afkorporatisering i Danmark, det offentlige politiske system, og dem, som Norge og Sverige viser, at de klassiske kor- er ansat inden for det private erhvervsliv. Det- porative strukturer, typisk målt efter det an- te kan gøre begrebet mindre anvendeligt som tal af udvalg, hvor der sidder repræsentanter overordnet begrebet, hævder Karlsson (2015) for både arbejdsgivere og arbejdstagere, har i en kritik af de svenske studier. For at kom- været svagt nedadgående i alle de tre lande me dette problem i møde foreslår Josefsson (Öberg et al., 2011). I Sverige startede ten- (2017), at man i højere grad skelner mellem densen allerede i 1970’erne, men faldet har forskellige ansættelsesforhold, som policy- samlet set været ret begrænset. I Norge og professionelle kan arbejde under. Josefsson Danmark skete faldet først i 1980’erne, men (2017:13) foreslår således, at der skelnes har til gengæld været noget kraftigere end i mellem ansættelse inden for det offentlige Sverige (Öberg et al., 2011). Med faldet i den politiske system (den offentliga makten), det korporative indflydelse søger aktører at opnå vil sige inden for pressetjenester, ministerier, indflydelse på andre måder, blandt andet via kommuner m.v., og de policy-professionelle, forskellige former for lobbyisme (Romme- der er privat ansat i tænketanke, fagforenin- vedt et al., 2013; Allern, 2015). Lobbyisme ger, interesseorganisationer og hos virksom- forstås i denne kontekst som en uformel og heder, der beskæftiger sig med lobbyisme. ikke institutionaliseret kontakt (i forhold til deltagelse i korporative udvalg) mellem or- Inspireret af dette fokuseres der i denne ar- ganiserede interesser og beslutningstagere tikel udelukkende på de ’policy-professio- (Christensen og Rommevedt, 1999). Da nelle’, der er ansat inden for det private er- denne uformelle kontakt ofte kræver både ad-

17 gang til og viden om et ministeriums interne grebet er imidlertid blevet kritiseret af andre mekanismer, er det netop her, spørgsmålet forskere, og inspireret af denne kritik fokuse- om, hvordan politisk viden kan omsættes til res i denne artikel og analyse udelukkende på en konkurrencemæssig fordel for en privat svingdøren mellem politik og det private er- aktør, aktualiseres. Af denne årsag fylder lob- hvervsliv. Dermed sættes et tydeligere fokus byisme en stor del af debatten om de policy- på en central pointe i de nyere svenske studier professionelle, selv om begrebet også inklu- af de policy-professionelle; at deres udbre- derer andre jobtyper (Svallfors. 2016b). delse skyldes en gradvis markedsgørelse af politisk viden. Denne markedsgørelse, der er Politikkens medialisering har også været muliggjort af både afkorporatisering og me- fokus for stor forskningsinteresse (Ström- dialisering af politikken, har skabt et marked bäck, 2008; Blach-Ørsten, 2016). Politik- for politisk viden, hvor f.eks. tidligere poli- kens medialisering betyder for det første, at tikere kan sælges deres politiske erfaring og nyhedsmedierne er blevet helt centrale, når kontakter til private aktører. Forskning i både det drejer sig om, hvor befolkningen får sine Sverige og Norge viser, at dette forekommer oplysninger om politik fra. For det andet be- i begge lande i et vist omfang (Allern, 2011, tyder politikkens medialisering, at nyheds- 2015; Selling. 2015). medierne i høj grad præsenterer politik som en serie af konfliktfyldte enkeltsager eller I det følgende vil der blive fokuseret nærme- skandaler (Blach-Ørsten, 2011). Og for det re på, hvordan dette fænomen udspiller sig i tredje betyder politikkens medialisering, at Danmark. Dette vil ske gennem en analyse af den politiske kommunikation i højere grad det videre karriereforløb for de politikere, der bliver påvirket af nyhedsmediernes logik, og har forladt dansk politik fra valget i 1981 til at både politikere og den politiske kommu- og med valget i 2015. nikation således professionaliseres (Esmark og Blach-Ørsten, 2011). Nyhedsmedierne 586 folketingspolitikeres karriereforløb bliver således en afgørende arena for poli- Analysen af ’svingdørsaktiviteten’ i dansk po- tisk indflydelse (Binderkrantz, 2011). I dette litik tager udgangspunkt i et datasæt, som er landskab, hvor der er konstant kamp om me- opbygget på baggrund af en gennemgang af dieopmærksomheden, spiller de policy-pro- de efterfølgende karriereforløb for de danske fessionelle en stor rolle i forhold til både at folketingspolitikere, der har forladt Folke- vinkle og præsentere politiske budskaber på tinget siden valget i 1981 til og med valget i en måde, der er attraktiv for nyhedsmedierne, 2015 (se tabel 1) (Blach-Ørsten, m.fl. 2017). og samtidig spiller de rollen som rådgivere Samlet set har 613 politikere forladt Folke- for de politiske aktører, der ikke blot selv op- tinget i denne periode, fordi de enten ikke er søger, men også bliver opsøgt af nyhedsme- blevet genvalgt, ikke har ønsket at genopstille dierne (Svallfors, 2016b). eller er stoppet som folketingsmedlemmer som resultat af sygdom, jobskifte m.m. Ved Samlet set viser forskning, at de policy-pro- at samle informationer gennem cv’er, avisar- fessionelle ses som en ny og fremvoksende tikler, pressemeddelelser, sociale medier som gruppe af aktører, der arbejder med at påvirke Facebook og LinkedIn, officielle hjemmesi- politik uden samtidig selv at være demokratisk der for Folketinget og andre offentlige instan- valgte. Det er blevet konstateret, at de policy- ser samt Kraks Blå Bog og i enkelte tilfælde professionelle, i den svenske udlægning, in- via personlig korrespondance er det lykkedes kluderer aktører, der er ansat inden for både at kortlægge 589 efterfølgende karrierefor- det offentlige politiske system og det private løb. Det har imidlertid ikke har været muligt erhvervsliv. Denne meget brede brug af be- at finde informationer om 24 politikere, hvor-

18 af størstedelen (37 pct.) er tidligere medlem- udfordring (Merkelsen, 2007). I kodningen er mer af Folketinget for Fremskridtspartiet, der der skelnet mellem Public Relations (en virk- altså ikke har opnået samme opmærksomhed somheds kommercielle relationer) og Public som andre tidligere MF’ere gennem f.eks. Affairs (en virksomheds ikke kommercielle, fødselsdagsportrætter og jobskiftenotitser i men politiske relationer). Et eksempel fra medierne (Blach-Ørsten et. al., 2017). datasættet er den unge venstrepolitiker Mads Rørvig, der i databasen er registeret som an- I kodningen er der registreret op til ni efter- sat i en interesseorganisation. På kodnings- følgende jobpositioner per politiker, og disse tidspunktet (foråret 2016) var han ansat i en jobpositioner er blevet inddelt i ti forskellige nyopstartet afdeling i Finansrådet med fokus typer af jobs, som det fremgår af tabel 1. I på PR. Denne afdeling har siden skiftet navn alt er 1094 jobpositioner er på denne måde til at være en afdeling for Public Affairs og blevet registreret. Er en given politiker i sin ville således i dag falde under lobbyisme- efterfølgende karriere blevet valgt/genvalgt kategorien. Tidligere finansminister Bjarne til et folkevalgt organ, er dette kun blevet Corydon er et andet eksempel. Han er ansat registreret som én jobposition, selvom det i det internationale konsulentbureau Mc indebærer genvalg for flere valgperioder i Kinsey, der tilbyder en lang række ydelser. I træk. 48 personer/politikere er dog blevet re- databasen er han dog kategoriseret som lob- gistreret to gange blandt de 589 karrierefor- byist, blandt andet på baggrund af denne job- løb, fordi de både har været valgt til – og har beskrivelse på McKinseys hjemmeside, hvor forladt – Folketinget to gange i dataperioden den tidligere finansministers kontakt til andre (Blach-Ørsten et. al., 2017). Da mange af finansministre blandt andet understreges. Ud- disse tidligere politikere er blevet valgt til et gangspunktet har i disse tilfælde været, at en utal af bestyrelsesposter og andre tillidsposi- jobposition (som ikke er i et decideret lobby- tioner i deres efterfølgende karrierer, har vi istfirma) kun er blevet kodet som lobbyisme, fravalgt at medtælle disse som egentlige job- såfremt det tydeligt fremgår i tilgængelige positioner, selvom vi er bevidste om, at disse jobbeskrivelser, at en vigtig del af jobbet om- poster i visse tilfælde også er betalte poster. handler PA/lobbyisme. Kodningen har dog medtalt bestyrelsesposter som jobpositioner i de få tilfælde, hvor det I forbindelse med denne artikel er en ana- involverer bestyrelsesposter i én af de or- lyse af den relevante medieomtale også ble- ganisationer, der ifølge Binderkrantz, Chri- vet foretaget. Dette er sket via søgninger i stiansen og Pedersen (2014) er Danmarks Infomedia i forbindelse med udvalgte poli- mest indflydelsesrige: DI, Dansk Erhverv, tikeres jobskifte. Formålet med denne ana- Landbrug og Fødevarer LO, 3F, FOA, Kom- lyse er at undersøge, hvilke (om nogen) af muners Landsforening, Danske Regioner og de kvalifikationer Svallfors (2016b) tilskriver Forbrugerrådet. de policy-professionelle, der italesættes i forbindelse med en politikers jobskifte. Der er En kortlægning, der baserer sig på en re- alene søgt efter omtale af udvalgte politikere search af offentligt tilgængelige dokumen- i perioden 2000-2015, da det er i denne peter, indebærer naturligvis en vurdering, når riode flest politikere har forladt Folketinget en bestemt jobposition skal kategoriseres i og skiftet til de jobkategorier, der er fokus for henhold til jobtyperne. Det er ikke altid klart, denne analyse. hvad et bestemt job går ud på, eller præcis hvor grænserne går mellem jobtyper, særligt Af tabel 1 nedenfor fremgår den endelige i forbindelse med jobpositioner, der invol- fordeling af de jobpositioner (n=1.094), som verer PR og PA. Dette er også en teoretisk politikere har haft, efter at de har forladt

19 Folketinget. Analysen viser, at langt største- De policy professionelle delen af de jobpositioner, som politikerne, I analysen har vi fokus på følgende fire tyder forlader Folketinget, efterfølgende fin- per af stillinger, der forbindes begrebet po- der beskæftigelse inden for, falder uden for licy-professionelle og den stigende markeds- de stillingskategorier, der normalt associeres gørelse af politisk viden. Det drejer sig om med privatansatte policy-professionelle (89 stillinger i interesseorganisationer, fagfor- pct.). I stedet vender de tilbage til stillinger eninger, tænketanke samt forskellige typer som f.eks. politimænd, lærere, journalister, af lobbyvirksomhed. Under betegnelsen ’in- kommunikationsansatte, embedsmænd eller teresseorganisation’ inkluderer vi erhvervs- fortsætter en politisk karriere i lokalt eller re- organisationer, men også de såkaldte ideelle gionalt regi (Blach-Ørsten m.fl., 2017). Kun organisationer (f.eks. humanitære organisa- 11 pct. af de registrerede jobpositioner falder tioner) og identitetsorganisationer (f.eks. pa- således inden for kategorien af stillinger, der tientorganisationer). Fagforeninger derimod associeres med policy-professionelle i det optræder i deres egen selvstændige kategori. private erhvervsliv. Under betegnelsen ’lobbyvirksomhed’ søger vi at indfange en række forskellige stillinger,

Tabel 1: Efterfølgende jobpositioner for MF’ere fordelt på valgperioder

Type af jobposition Valgperiode 1981- 1984- 1987- 1988- 1990- 1994- 1998- 2001- 2005- 2007- 2011- 2015- Total 84 87 88 90 94 98 01 05 07 11 15 Lobbyvirksomhed 0 1 0 0 0 2 2 1 8 4 5 1 24 Interesseorganisation 1 6 1 8 0 3 6 6 8 10 7 1 57 Fagforening 5 4 6 3 0 0 2 1 3 0 0 0 24 Tænketank 0 0 0 1 0 0 1 0 3 4 1 0 10 Journalistik 2 2 1 4 2 2 7 1 2 0 1 0 24 Kommunikation 1 0 0 2 0 3 1 0 4 4 1 0 16 Embedsmand 4 6 1 2 1 2 9 0 1 0 0 0 26 Andet (ikke-policy- professionelle jobs, privat erhvervsliv, under uddannelse mv.) 57 37 23 32 33 35 52 26 37 36 20 0 388 Folkevalgt (kommu nalt, regionalt, EU, MF-afløser, mv.) 29 30 16 19 27 32 36 44 28 36 22 0 319 Politisk udpeget (kommissioner, udvalg, mv.) 33 36 18 26 22 14 19 11 9 10 8 0 206 Total 132 122 66 97 85 93 135 90 103 104 65 2 1094 Antallet af politikere, som ikke genopstil lede eller ikke blev genvalgt ved det efterfølgende valg 49 47 26 44 52 51 70 62 53 73 60 2 589

Note: Tabellen indikerer, hvilke typer af jobs politikerne, der ikke har valgt at genopstille eller ikke er blevet genvalgt i et givet valgår, har opnået i deres efterfølgende karriere.

20 der alle har det til fælles, at de har lobbyisme/ kommer til jobbet i en interesseorganisation Public Affairs som hovedfokus. Det er blandt med ministererfaring i bagagen. andet stillinger i PR-bureauer og kommuni- kationsbureauer, hvor jobtitlerne kan være En af de første politikere i vores analyse, lobbyist, Public Affairs-chef, Public Affairs der foretager dette skift, er Tage Dræby fra Manager eller konsulent, men også stillinger de Radikale. Dræby bliver valgt til Folke- i forskellige konsulentbureauer og virksom- tinget for sidste gang ved valget i 1981 og heder, hvor titlen eller jobbeskrivelsen refe- finder efterfølgende ansættelse som direktør rerer til begreberne PA eller lobbyisme. Ser for Foreningen af Rådgivende Ingeniører. vi på tallene i vores database og tabel 1, er Blandt de 46 politikere findes mange frem- resultatet følgende: trædende politikerne, der har haft et eller flere job i en interesseorganisation, blandt andet: Tabel 2: De policy professionelle Anne Birgitte Lundholdt (Danske Slagterier, 1981-2016 Veterinærmedicinsk Industriforening), Jann Sjursen (Caritas Danmark), Gitte Seeberg Ansættelse Stillinger (WWF), Lene Espersen (Danske Arkitekt- Interesseorganisationer 57 virksomheder), Mimi Jakobsen (Red Barnet), Lobbyvirksomhed 24 Uffe Elleman Jensen (International Crisis Fagforeninger 24 Group), Poul Nyrup Ramussen (Det Sociale Tænketanke 10 Netværk) og senest Helle Thorning Schmidt I alt 115* (Save the Children). * Disse 115 stillinger er blevet varetaget af 82 tidligere politikere, hvoraf enkelte altså har haft flere Et af de i nyhedsmedierne mere omtalte skif- stillinger inden for de pågældende områder. te fra politik til interesseorganisation fandt sted i oktober 2014, da daværende justitsmi- nister Karen Hækkerup skiftede fra minister Interesseorganisationer til direktør for interesseorganisationen Land- I vores datasæt har 46 politikere haft 57 stil- brug & Fødevarer. Karen Hækkerup havde linger i forskellige former for interesseorga- tidligere i en kortere periode også bestridt nisationer i perioden fra 1981 til 2016. Dette posten som fødevareminister og her forhand- gør skiftet fra folkevalgt til en stilling i en in- let og samarbejdet med blandt andre Land- teresseorganisation til det mest hyppigt fore- brug og Fødevarer. Skiftet medførte ros fra kommende jobskifte inden for kategorien af den politiske kommentator Thomas Larsen policy-professionelle job. Af de 46 politikere (Berlingske, 10. oktober 2014), der så ansæt- er 20 kvinder (43 pct.), mens 26 (57 pct.) er telsen som et kup for interesseorganisationen. mænd. Politikerne kommer fra næsten alle af Enhedslisten kritiserede derimod skiftet og Folketingets partier, men størstedelen kom- kaldte det for et ’demokratisk problem’, at en mer dog fra henholdsvis Venstre (12 politi- minister uden en karensperiode kunne skifte kere, 26 pct.) og Socialdemokratiet (10 poli- job til en privat virksomhed (dr.nyheder.dk, tikere, 22 pct.). Det Konservative Folkeparti 10. oktober 2014). I rollen som direktør for kommer på 3.-pladsen med 7 politikere sva- Landbrug og Fødevarer afløste Karen Hæk- rende til 15 pct. af den samlede population. kerup Søren Gade (V), der havde foretaget Endelig er det værd at bemærke, at 28 af poli- det samme skift fra politik til interesseorgani- tikerne (61 pct.), der skifter job til en interes- sation tilbage i maj 2012. Søren Gades skifte seorganisation, har en lang videregående ud- fra politik til direktør blev også dækket i ny- dannelse bag sig, mens 18 politikere (39 pct.) hedsmedierne. Her var fokus dog ikke på de eventuelle demokratiske problemer, som job-

21 skiftet måtte medføre. I stedet var fokus i me- fremtrædende politikere foretaget skiftet fra diedækningen især på årsagerne til jobskiftet, politik til lobbyisme. Det gælder blandt andet hvor Søren Gades mange ’skandaler’ som mi- Henriette Kjær, Gitte Lillelund Bech og Lars nister blev fremhævet som den mulige bag- Barfoed. Den 15. maj 2012 skifter den tid- grund for skiftet. Formanden for Landbrug ligere konservative minister Henriette Kjær og Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, der til et job med fokus på public affairs hos det ansatte Søren Gade, var dog i Politiken den tyske selskab Ehrenberg Kommunikation. I 7. maj 2012 klar i sin begrundelse for ansæt- pressemeddelelsen udtaler Magnus Ehren- telsen: »Ud over hans [Søren Gades] stærke berg, indehaver og adm. direktør for Ehren- personlighed og gode kommunikationsevner berg Kommunikation, at han er glad for ikke har han den rette baggrund til jobbet. Han har bare at få et folketingsmedlem, men også en indgående kendskab til politiske processer tidligere minister på holdet, når målet er at samt et godt netværk både i erhvervslivet og i styrke samarbejdet med politikerne: »Vi er den politiske verden.« meget glade for at kunne byde Henriette Kjær velkommen til vores team. Ehrenberg Kom- Lobbyisme munikation har i forvejen en stærk position I vores datasæt har i alt 21 politikere fra 1981 som strategisk rådgiver for nogle af de største til 2016 samlet set besat 24 stillinger, der fal- spillere på transport-, turisme- og logistik- der under vores definition af lobbyvirksom- markedet i Danmark. Med Henriette Kjær hed. Af disse 21 politikere er 8 kvinder (38 understreger og udbygger vi vores position pct.), men 13 er mænd (62 pct.). Politikerne, som det direkte talerør mellem virksomheder der finder job som lobbyister, kommer fra syv og de politiske beslutningstagere i Danmark« forskellige partier, hvoraf flest kommer fra (Ehrenberg, 2012). Venstre (7), Det Konservative Folkeparti (4) og Socialdemokratiet (4). 13 af politikerne I 2013 forlader Gitte Lillelund Bech, V-po- (62 pct.) kommer til en stilling som lobby- litiker og tidligere forsvarsminister, Folke- ist med en lang videregående uddannelse bag tinget. Hun skal i stedet være Public Affairs sig, mens 8 af de 21 politikere (38 pct.) kom- Manager hos kommunikationsbureauet Ad- mer til jobbet som lobbyist med erfaring som vice, oplyser Venstre i en pressemeddelelse. minister. I samme pressemeddelelse forklarer den tidligere minister følgende om sit jobskifte: De 21 politikere har blandt andet fundet an- »Jeg har altid vidst og gjort klart for alle, sættelse hos private virksomheder som Ad- at jeg ikke ville være politiker hele mit liv. vice, Kreab, Waterfront Communication, Derfor er tiden nu kommet til at prøve noget Ehrenberg Kommunikation, men også som nyt, hvor jeg kan gøre brug af de erfaringer selvstædige rådgivere/konsulenter. Både og den viden om det politiske system, jeg har Henning Christophersen (tidligere V) og opbygget gennem de mange år, jeg har væ- Anne Birgitte Lundholdt (tidligere K) har ret på Christiansborg og på Slotsholmen. Det således været tilknyttet det oprindeligt sven- kan jeg i allerhøjeste grad i mit kommende ske, nu internationale, PR-bureau Kreab, der job som Public Affairs Manager hos Advice« siden 1970’erne har arbejdet med public af- (Berlingske, 12. august 2013). fairs (Allern, 2011). Kreab har også haft flere fremtrædende svenske politikere ansat, som Gitte Lillelund Bech forlod siden Advice for for eksempel Carl Bildt og Sven Otto Littorin en kort periode, hvor hun var direktør for (Allern, 2011). Danske Havne. Hun vendte i 2016 tilbage til Advice for at igen at arbejde med public af- Inden for de senere år (2012-2015) har flere fairs.

22 I 2015 forlod den konservative politiker Lars lerup (DJØF) og Preben Møller Hansen (Sø- Barfoed politik for at arbejde med public af- mændenes Forbund). fairs hos bureauet Communique. I en pressemeddelelse, som Altinget.dk bringer den Når det drejer sig om skiftet fra Folketing 1. oktober 2015, siger Lars Barfoed om sit til tænketank, har vi registreret blot 9 politi- skifte: »Jeg har gennem årene opnået en so- kere, der har foretaget dette skift. Det drejer lid indsigt i de politiske beslutningsproces- sig blandt andre om Bent Johan Collet, der ser, såvel nationalt som i EU. Samtidig har senest blev valgt til Folketinget ved valget i jeg opbygget et godt og stærkt netværk i både 1988, og som siden, i begyndelsen af 00’erne, dansk erhvervsliv og blandt de politiske be- arbejdede for at lancere tænketanken CEPOS, slutningstagere. Den erfaring og kompetence der så dagens lys i 2006. Derudover finder vi får jeg nu mulighed for at trække på.« også politikere som Naser Khader (Hudson Institute), Rikke Hvilshøj (CEPOS) og Mar- Fagforeninger og tænketanke tin Lidegaard (CONCITO) på listen over an- Når det drejer sig om fagforeninger og tæn- satte/tidligere ansatte i en tænketank. ketanke, så har i alt 15 forskellige politikere haft 24 forskellige stillinger inden for en fag- Ex-politikere kan levere indsigt, adgang forening, mens i alt 9 forskellige politikere og synlighed har haft i alt 10 forskellige stillinger inden Denne artikel har fokuseret på en særlig for kategorien tænketank. Samlet set har 9 gren af den overordnede diskussion om kvinder og 15 mænd været ansat mindst en professionaliseringen af politik, nemlig dan- gang i enten i fagforening eller en tænketank. ske politikeres jobskifte fra Christiansborg til Socialdemokratiet er det parti, der har leveret stillinger i det private erhvervsliv associeret flest politikere til en (eller flere) ansættelser med begrebet ’de policy-professionelle’. Hos i en fagforening (7 politikere, 47 pct.). Kun Svallfors (2016a) bruges betegnelsen til at 13 pct. (2) af politikerne, der får job i en inkludere personer ansat både inden for det fagforening, kommer med ministererfaring i offentlige politiske system og i det private bagagen, og ligeledes har kun 13 pct. (2) af erhvervsliv. I denne artikel refererer begre- politikere, der skifter til en fagforening, en bet udelukkende til ansættelse i det private lang videregående uddannelse bag sig. For erhvervsliv med fokus på fire typer af stil- politikere, der finder ansættelse i tænketanke, linger: Lobbyvirksomhed eller ansættelse gælder det, at 67 pct. (6) har ministererfaring, hos en interesseorganisation, en fagforening og 78 pct. (7) har en lang videregående ud- eller en tænketank. Hensigten med analysen dannelse med sig. af de policy-professionelle er at sætte fokus på svingdøren mellem politik og det private Politikere, der har været ansat i en fagfore erhvervsliv og den markedsgørelse af politisk ning, tæller blandt andre Pernille Rosen viden, som denne trafik kan ses som symbol krantz-Theil (S), der, efter at hun gik ud af på. Folketinget ved valget i ’07, fik job først som konsulent og rådgiver i FOA (2008) og siden Analysen viser, at 82 politikere, der kommer som ledelseskonsulent i 3F’s formandssekre- fra de fleste af Folketingets partier, men dog tariat (2009-2011). Ved valget i 2011 blev i overvejende grad fra større partier (Venstre, Pernille Rosenkrantz-Theil valgt ind som Socialdemokratiet) i den undersøgte periode kandidat for Socialdemokratiet. Andre poli- fra 1981 til 2015 har haft i alt 115 stillinger tikere, der har arbejdet for forskellige typer inden for de undersøgte jobkategorier, enkel- af fagforeninger, tæller blandt andre Pia Gjel- te politikere har besat flere typer af stillinger. Det betyder, at ud af de 1.094 jobpositioner,

23 der registreret i databasen, så kan 11 pct. af der er blevet udsendt, eller de interview, der jobpositioner forbindes med privatansatte er givet i forbindelse med en kendt politikers policy professionelle. Samlet set har flest po- jobskifte. Ud over ’procesekspertise’ efter- litikere skiftet Christiansborg ud med en stil- spørger politikernes nye arbejdsgivere også ling i en interesseorganisation, dernæst har synlighed og netværk. Begge er begreber, der stillinger, der falder ind under betegnelsen kan tolkes ind i det, som Svallfors (2016a) lobbyisme, også virket tiltrækkende på po- kalder for ’informationsadgang’. Med andre litikere. Over 30 procent af politikerne, der ord er hverken politikerne selv, eller politi- skifter job til enten en interesseorganisation kernes nye arbejdsgivere i tvivl om, hvorfor eller til lobbyisme, har ministererfaring med det kan være en fordel for en virksomhed at i bagagen. Samlet set har de politikere, vi har ansætte en tidligere politiker; nemlig indblik i registreret, en høj grad af uddannelse bag sig, politiske processer og adgang til det politiske men dette gælder i stigende grad for danske system. politikere. Efter valget i 2015 havde ca. 44 pct. af de valgte politikere en kandidatgrad Skønt det netop er denne markedsgørelse af (Cevea, 2015). politisk viden, der problematiseres i de svenske studier af de policy-professionelle, tyder Historisk set har den danske diskussion af mediedækningen af flere jobskifte ikke på, at professionaliseringen af folketingspoliti- denne kritik er vedvarende i den danske of- kere fokuseret på lobbyisme og på tidligere fentlighed. Ved nogle af jobskiftene kan der politikere, der har fået job i PR-branchen/ spores en begrænset offentlig kritik og/eller kommunikationsbranchen, mens det mere problematisering af jobskiftet. Særligt i de hyppige skift fra politik til interesseorgani- senere år, f.eks. i forbindelse med Gitte Lil- sation først i de senere år har tiltrukket sig lelund Bechs og Bjarne Corydons jobskifter, kritisk opmærksomhed. Dette skyldes sand- har der lydt kritik i nyhedsmedierne, men det synligvis, at interesseorganisationer og deres har ikke været tale om en kritik, der hverken i forsøg på at påvirke politikere betragtes som omtale eller niveau kan siges at være på højde en naturlig del af det danske korporative sy- med dækningen af politiske skandaler, som stem. Udenlandske forskere, der undersøger f.eks. Skattesagen (Blach-Ørsten, 2011). lobbyisme i Danmark, er dog yderst kritiske over for denne tilgang til lobbyisme (Recth- Set i lyset af udviklingen i Sverige, hvor man man og Larsen-Ledet, 1999). Dette forhold i længere tid end i Danmark har forsket i og er dog muligvis også under forandring i Dan- diskuteret markedsgørelsen af politisk viden, mark. Således giver Karen Hækkerups skift kan vi på baggrund af vores analyse ligele- fra minister til direktør for Landbrug & Fø- des konkludere, at der også i Danmark er sket devare i 2014 anledning til (begrænset) de- en gradvis markedsgørelse af politisk viden. bat. Men hvad enten skiftet er fra Folketing Markedet for politisk viden udgøres især af til lobbyisme eller fra Folketing til interesse- interesseorganisationer og forskellige former organisation, så er de kvalifikationer, der ef- virksomheder med fokus på public affairs. terspørges, de samme, som Svallfors (2016a) Samlet set viser både denne og den svenske stiller op, når han definerer de policy-profes- analyse, at der er tale om en meget begrænset sionelles kvalifikationer. Således efterspørger svingdørsaktivitet set i forhold til USA, hvil- både interesseorganisationer og kommuni- ket selvfølgelig også skyldes den store for- kationsbureauer/PR-bureauer med fokus på skel på en skandinavisk velfærdsstat og USA. public affairs det, som Svallfors definerer som ’procesekspertise’, hos deres nye an- Som det fremgår, har artiklen opretholdt skel- satte. Dette fremgår af de pressemeddelelser, let mellem de enkelte typer af virksomheder,

24 og dermed isoleret lobbyvirksomhed, som 1981 to 2015, Nordicom Review. DOI: 10.1515/ en særlig jobfunktion. Men som flere nyere nor-2017-0405. studier fremhæver, så er lobbyisme blevet et Cevea (2015), »Et uddannelsesmæssigt skævt folke- udpræget fokus ikke kun for konsulent- og ting« downloaded fra: https://cevea.dk/filer/do- kumenter/analyser/et_uddannelsesmaessigt_ska- PR-branchen, men også for fagforeninger evt_folketing_0.pdf og interesseorganisationer. Spørgsmålet er Christiansen, Peter Munk og Hilmar Rommetvedt derfor, om studiet af lobbyisme i fremtiden (1999), »From Corporatism to Lobbyism? – Par- vil være tjent med at opretholde dette skel, liaments, Executives, and Organized Interests in eller om udgangspunktet i fremtidige stu- Denmark and Norway«, Scandinavian Political dier i stigende grad bør være, at udøvelsen Studies, 22(3): 195-220. af lobbyisme i Danmark ikke længere kun er Craft, Jonathan (2015), »Conceptualizing the po- forbeholdt lobbyvirksomheder, men er blevet licy work of partisan advisers«. Policy Sciences, en kernefunktion inden for en større række af 48(2): 135-58. organisationer og virksomheder. Ehrenberg, Magnus (2012): Pressemeddelelse: http:// bureaubiz.dk/omstridt-konservativ-ex-minister- bliver-pr-r%C3%A5dgiver/. Litteratur Esmark, Anders og Mark Blach-Ørsten (2011), »Et Aagaard, Peter (2017), »Ledelse af politisk kommu- komparativt blik på den politiske kommunikati- nikation« i Peter Aagaard og Annika Agger, red. onskultur i Danmark«, Økonomi & Politik, 84(1): Ledelse i Politisk Styrede Organisationer, Køben- 3-18. havn: Hans Reitzels Forlag, pp. 171-96. Garsten, Christina, Bo Rothstein og Stefan Svallfors Allern, Sigurd (2011), »PR, politics and democracy«, (2015), Makt utan mandat: de policyprofessio- Central European Journal of Communication, nella i svensk politik, Dialogos Förlag. (06): 125-39. Heclo, Hugh (1978), »Issue networks and the executi- Allern, Sigurd (2015). »PR-byråene og politikken« ve establishment«. Public Adm. Concepts Cases, i Øyvind Ihlen, Eli Skogerbø og Sigurd Allern, 413: 46-57. red., Makt, medier og politikk: Norsk politisk Ihlen, Øyvind og Anne Therese Gullberg (2015), kommunikasjon, Oslo: Universitetsforlaget, pp. »Lobbyisme: påvirkning av politikere og byrå- 118-30. krater«, i Øyvind Ihlen, Eli Skogerbø og Sigurd Binderkrantz, Anne Skorkjær, Peter Munk Christian- Allern, red., Makt, medier og politikk: Norsk po- sen og Helene Helboe Pedersen (2014), »Interest litisk kommunikasjon, Oslo: Universitetsforlaget, group access to the bureaucracy, parliament, and pp. 232-43. the media«, Governance 28(1): 95-112. Josefsson, Jakob (2017), »De policyprofessionella Binderkrantz, Anne Storkjær (2011), »Interest groups och ansvarsutkrävande – En teoretisk fortsättning in the media: Bias and diversity over time.« Euro- på den explorativa ansatsen om de policyprofes- pean Journal of Political Research, 51: 117-39. sionelle«, Kandidatuppsats, Statsvetenskapliga Blach- Ørsten, Mark (2011), »Politiske skandaler i institutionen, Uppsala Universitet. danske medier 1980-2010«, Tidsskriftet Politik, Karlsson, Christer (2015), ’Makt utan mandat’. An- 14(3): 7-16. meldelse i Respons, Tidsskrift for Humaniora & Blach-Ørsten, Mark (2016). »Politikkens mediali- Samhällsvetenskab, no. 3. sering – et ny-institutionelt perspektiv«, i Stig LaPira, Timothy M., og Herschel F. Thomas III Hjarvard, red., Medialisering - Mediernes rolle i (2014), »Revolving door lobbyists and interest social og kulturel forandring, Hans Reitzels For- representation«, Interest Groups & Advocacy, lag, pp.185-215. 3(1): 4-29. Blach-Ørsten, Mark og Nete Nørgaard Kristensen Lazarus, Jeffrey, Amy McKay og Lindsey Herbel (2016), »Think tanks in Denmark–Media visibi- (2016), »Who walks through the revolving door? lity and Network Relations«, Politik, 19(1): 22-42 Examining the lobbying activity of former mem- Blach-Ørsten, Mark, Ida Willig og Leif Hemming bers of Congress«, Interest Groups & Advocacy, Pedersen (2017), »PR, Lobbyism and Democracy 5(1): 82-100. – Mapping the Revolving Door in Denmark from Lilleker, Darren G. og Ralph Negrine (2002), »Pro- fessionalization: Of What? Since When? By

25 Whom?« Harvard International Journal of Press/ in Denmark and Norway, 1980-2005«, Compara- Politics, 7(4): 98-103. tive Political Studies, 46(4): 457-85. Merkelsen, Henrik (2007), Magt og Medier – en in- Selling, Niels (2015), »The Revolving Door in a Post- troduktion, Frederiksberg: Forlaget Samfundslit- Corporatist State: The Case of Sweden«, paper teratur. presented at the annual conference of the Europe- Negrine, Ralph og Darren G. Lilleker (2002), »The an Consortium of Political Research in Montreal, professionalization of political communication: August 26-29. Continuities and change in media practices«, Strömbäck, Jesper (2008), »Four phases of mediati- European Journal of Communication, 17(3): zation: An analysis of the mediatization of poli- 305-23. tics«, The International Journal of Press/Politics, Öberg, Per Ola, Torsten Svensson, Peter Munk Chri- 13(3): 228-46. stiansen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Hilmar Rom- Svallfors, Stefan (2016a), »Out of the Golden Cage: metvedt og Gunnar Thesen (2011), »Disrupted PR and the Career Opportunities of Policy Pro- exchange and declining corporatism: Gover- fessionals«, Politics & Policy, 44(1): 56-73. nment authority and interest group capability Svallfors, Stefan (2016c), »Knowing the game: moti- in Scandinavia«, Government and Opposition, vations and skills among partisan policy profes- 46(3): 365-391. sionals«. Working paper, no 1. Institute for Future Rechtman, René E. og Jesper Panum Larsen-Ledet Studies. (1998), »Regulation of Lobbyists in Scandinavia Svalllfors, Stefan (2016b), »Politics as organised – A Danish Perspective«, Parliamentary Affairs, combat – New players and new rules of the game 51(4): 579-80. in Sweden«, New Political Economy, 21(6): 505- Rommetvedt, Hilmar, Gunnar Thesen, Peter Munk 19. Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard (2013), Tyllström, Anna (2013), Legitimacy for sale: Con- »Coping With Corporatism in Decline and the structing a market for PR consultancy, PhD The- Revival of Parliament Interest Group Lobbyism sis, Företagsekonomiska institutionen.