Illebølle, Lindelse Kirkesogn, Langeland Illebølle Er Nævnt Første Gang 1412 I Formen Ilebølle

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Illebølle, Lindelse Kirkesogn, Langeland Illebølle Er Nævnt Første Gang 1412 I Formen Ilebølle MINE LANGELANDSKE RØDDER af Arne Navne Mine langelandske rødder Slægtsbog hovedsalig med langelandske personer Proband og forfatter Arne Navne Forsiden: Svalebølle Mølle var en af de første møller, som fik selvsvikkende vindfang. Det fik den allerede i 1872, men ved århundredskiftet var selvsvikningen på ny opgivet og møllen gået tilbage til sejl. Læs mere i bogen ”Møller og Møllefolk på Lange- land” udgivet af Langelands Museum i 1982 Mine langelandske rødder Udgivet af Arne Navne, 2013 Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Layout, sats og repro: Arne Navne Bogen er kun udgivet som e-bog i pdf-format 1. udgave (1. november 2013) Rettelser 16/3 2014 (nyt afsnit 14) Forlag: Navne Forord Min interesse og nysgerrighed for hvad der lå bag mit efternavns hi- storie førte til, at jeg i slutningen af 1970’erne begyndte med slægts- forskning. Det blev til en slægtsbog om Slægten Navne i 1985. Den- ne slægtsbog blev fremstillet på skrivemaskine og uden muligheder for skanning og behandling af billedmateriale på samme måde som i dag. Senere er bogen ændret og kan ses (downloades) på min hjem- meside http://anavne.dk. Da omtalte bog kun omhandlede slægten Navne og dens efter- kommere, kom der til at mangle en del af mine aner, hvilket jeg prø- ver at afhjælpe med denne bog. Læs disse oplysninger om vore forfædre under mottoet Kend fortiden før du dømmer den ( Kend fortiden før du dømmer den ) God fornøjelse Arne Navne Rosenvænget 11 3660 Stenløse E-mail: [email protected] Hjemmeside: http://anavne.dk (adresser i 2012) Om bogen I denne bog bliver hvert ”anepar”, omtalt under samme afsnit. Man vil ofte møde ordene ane og efterslægt. Ane er en persons foræl- dre, bedsteforældre osv. Efterslægt er en persons børn, børnebørn osv. I skemaerne i starten af afsnittene har hver person et anenummer, hvor det fremgår, at en persons far har det dobbelte nummer og mo- ren det dobbelte nummer plus 1. Nummeret nederst på siderne, er afsnittets nummer efterfulgt af siden i afsnittet. F.eks. vil 4.3 angive, at den første person i afsnittet har anenummer 4 og det er 3. side. Bagerst er indsat en anetavle, hvor de aner, der indgår i afsnittet er indrammet. Her er også et personindeks.. I slutningen af hver afsnit er omtalt parrets efterslægt. Det indeholder omtale af fælles børn og eventuelt andre ægteskaber. Ved det barn der er en af anerne henvises til andet afsnit. I de ældste slægtled kan personens aner (forældrene m.m.) også blive omtalt. Bagerst er en oversigt der viser bogens infobokse. Kort er ikke målsat og ikke alle veje er indtegnet. Ejvind Navne og Else Marie Hansen Familierelation til Arne Navne *1943 Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre 4. Rudolf 8. Rasmus 1849-1883 1881-1968 9. Anne 1852-1916 2. Ejvind 1909-2002 5. Inger 10. Niels 1843-1931 1882-1963 11. Karen 1849-1929 1. Arne 1943- 6. Karl 12. Hans 1839-1897 1879-1932 3. Else 13. Maren 1841-1931 1912-1982 7. Johanne 14. Jørgen 1853-1885 1881-1944 15. Annesine 1853-1918 Data: 2. Ejvind Navne født 28. december 1909 i Rudkøbing (Ndr. Landevej 7) og døbt i Simmerbølle Kirke 6. februar 1910. Konfirmeret i Simmerbølle Kirke 1923. Han døde 24. september 2002 på Rudkøbing Plejehjem og bisat, via Rudkøbing Kirke, 28. september 2002 på Simmerbølle Kirke- gård. Beskæftigelse - gartner og postbud.. Viet 23. august 1936 i SimmerbølleKirke med: 3. Else Marie Hansen født 23. maj 1912 i Illebølle, Lindelse Sogn, og døbt 21. juli i Lindelse Kirke. Hun døde på Rudkøbing Sygehus 7. maj 1982 og blev bisat, via Rudkøbing Kirke, 10. maj 1982 på Simmerbølle Kirkegård. Beskæftigelse - husmoder. De røde pile viser hvor Else og Ejvind boede i Rudkøbing. Til venstre Strandgade 9 og til højre Nørrebro 195. Blå pil viser hvor Ejvind boede fra 2001 til hans død i 2002 Ejvind Navne. Han blev født i forældrenes hus på Ndr. Landevej 7 ved Rudkøbing Mose. Her havde de en køb- mandsforretning, som moderen passede, mens hans far gik på arbejde som postbud i Rudkøbing (se afsnit 4). I huset var også et plejebarn, Ellen, der dengang var 4 år (se afsnit 4.5). Da Ejvind var 7 år fik han en lillebror, Arne, der kun nåede at blive 8 år før han døde (se afsnit 4.5). 2.1 Ejvind har fortalt følgende om sin skoletid på en kraftig vind ud af bagenden. Vi fik en vikar, fire skoler i Rudkøbing (1916 - 1923). Rueløkke, som havde det med at slå på elever- ne. En gang blev det forældrene for meget, og Jeg startede min skolegang i bygningerne på en klage bevirkede, at Rueløkke måtte give en Kirkegårdspladsen, og denne skole var gratis undskyldning, hvilket gjorde meget ondt på for alle elever. Dengang var hele bygningen ham. indrettet til skole. Der var også klasseværelse Skolen følte også, at de var ansvarlig for ele- på første sal, og når vi gik op ad trappen med vernes gang og opførelse til og fra skolen. Så- vore træsko og træskostøvler, larmede det ge- ledes måtte smedens søn tit sidde efter, fordi valdigt. Uden for klasserne havde vi nogle han altid tændte sin pibe på hjemvejen. De små rum, hvor fodtøjet blev placeret, og hvor mange eftersidningstimer hjalp dog ikke, han vi skiftede til sutsko. Der var både drenge og tog sig fortsat et bak på piben efter skoletid. piger i klassen, men vi var skarpt adskilt - og- Efter 4. eller 5. klasse kom jeg på den kommu- så i frikvartererne. Her sneg vi os over til fru nale Mellem- og Realskole i Ahlefeldtsgade Røllings butik i Smedegade, hvor vi købte (den blev senere til Alderdomshjem og deref- kræmmerhus med hjemmelavede karameller af ter Medborgerhus). Det var en betalingsskole, sirup - de kostede 2 øre stykket. Min morbror hvor vi skulle betale 5 kr. om måneden. De havde syet et meget fint tornyster af kalve- dygtigste fik dog fripladser, og mindre bemid- skind, som jeg burde være stolt af, men jeg lede kunne søge kommunen om friplads. Bø- ville nu hellere have en almindelig rygsæk, der gerne skulle vi også selv anskaffe, og her var ikke var så stiv. det om at kende nogle større kammerater, der Der var skolegang hver dag. I starten skrev vi havde passet godt på bøgerne. Til morgensan- med grifler på små tavler, det gav nogle iskol- gen skulle vi have vore sangbøger med, og de lyde, som nogle fik kuldegysninger af. Sene- havde vi glemt dem, gav det en eftersidning. re skrev vi med pen og blæk. Den mest efter- Efter kort tid blev denne bygning for lille, og tragtede pen var en elastik-pen der lignede en del af os blev flyttet til Teknisk Skoles byg- guld. Et ternet hæfte skulle holde mindst 1 år. ninger - også i Ahlefeldtsgade. I 1921 blev den Ud over regning og læsning blev vi undervist i nye skole på Kastanievej færdig, og jeg flytte- naturhistorie og botanik. Vi havde også ansku- de nu til min fjerde skole. Flytningen foregik eligheds-undervisning, hvortil vi havde nogle på den måde, at vi marcherede i lange rækker, store plancher, hvor der f.eks. var tegnet bille- hvor hver elev bar en ting f.eks. en udstoppet der af en høst, lige fra kornet blev sået, til det fugl, et stort atlas og så videre. blev tærsket og opbevaret. Næste dag skulle vi Dengang måtte lærerne godt slå eleverne, dog så genfortælle hvad læreren havde fortalt. Bag skulle der være et vidne, som gerne var en an- skolen lå der en gymnastiksal. Om middagen den lærer. Eleven blev så ført ned i gymnastik- blev salen indtaget af nogle damer, som kogte salen, hvor han skulle trække bukserne ned og gule ærter, grønkål og lignende, der blev ser- lægge sig over en stol, hvorefter lærerne kun- veret gratis for "de fattige børn". De øvrige ne fornøje sig med at lave striber på elevens børn måtte spise deres madpakker i skolegår- bagdel. den. Under Den spanske Syge blev der holdt mand- Følgende beretning er fortalt af Ejvind, og er fra tal hver dag, og var der nye meldinger om tiden omkring 1925. Den stammer fra Rudkø- sygdom, fik vi fri den dag. Jeg husker tydeligt bing Mose, som dengang ejedes af Grube, der hvor vi, på grund af den ekstra fridag, løb jub- boede i det sidste hus ned til mosen. lende ned ad Østergade og råbte hurra, og grundet vore træsko larmede det meget. Sene- Om vinteren, når mosen frøs til, blev isen re har jeg tit tænkt på, at det var noget maka- "høstet", og gemt til om sommeren, hvor bl. a. bert. manglen på kulde til madvarer og lignende Af lærer husker jeg frk. Mouritsen, der gjorde gjorde isen til en salgsvare. meget ud af, at vi skulle skrive mere flydende. Til dette arbejde indkaldte Grube et par drenge Fru Larsen var lidt snerpet. Engang blev loka- og fem husmænd, hvoraf de 3 mødte med hest let fyldt af en mistænkelig lugt, og på hendes og vogn. En mand var ude på isen, hvor han inspektion rundt i klassen, kom hun snusende med en sav, der bestod af en lang klinge med et til min sidekammerat, Einar, som så trykkede håndtag i den ene ende, savede store isflager 2.2 fri af isen. De to drenge rutschede derefter isen tertiden, hvilket var 5 måneder som infanterist ind til bredden, hvor der stod en mand og hug- i Odense, var han ca. 1½ år på et gartneri i gede isen i mindre stykker. I skrænten ned til Kertinge samt l år på et gartneri i Ullebølle. mosen var der i forvejen bygget et træhus, der Efter stillingen på gartneriet i Ullebølle fik Ej- var isoleret med et tykt lag tang.
Recommended publications
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
    [Show full text]
  • EN FODTUR LANGELAND RUNDT LANGS KYSTEN Etape 7 Korsebølle-Lohals 17 Km 72 Lohals 71 Signaturforklaring
    EN FODTUR LANGELAND RUNDT LANGS KYSTEN Etape 7 Korsebølle-Lohals 17 km 72 Lohals 71 Signaturforklaring Etape start/slut 70 Langeland Rundt Alternativ rute Øhavsstien Stoense Havn Toilet 69 Campingplads Teltplads Shelter Indkøb Restaurant/spisested Fugletårn 68 Turistinformation 67 Fuglsang Busstop 66 Kaffeplet 1 Se tekst til kortet N 65 (sommer) Dageløkke Havn 1 km 64 Egeløkke Høbjerg 63 62 61 Helletofte Strand 60 59 Korsebøllevej 58 5 km 1 1 Øhavsstien er fint skiltet fra Korsebølle Kohave til Lohals. LANGELAND RUNDT En vandretur på 138 km 10 etaper a 10-19 km Kyst og geologi: Flade sand- strande, rullesten, større sten. Hatbakker. Klinter. Nor. Kystnære skove. Fugleliv: Havørne. Gæs. Ænder. Vadefugle. Fugletræk forår og efterår. Medbring kikkert. Kultur: Havnebyer, jolle- havne, slæbesteder. Fyrtårne. Pumpehuse, dæm- ninger, diger. Godser. Sommer- huskolonier. Mindesten. EN FODTUR LANGELAND RUNDT LANGS KYSTEN Etape 7: Korsebølle-Lohals (17 km) DE 10 ETAPER 1 Spodsbjerg-Østerskov ........ 19 km Fra Korsebølle Kohave til Lohals følger du på vandreruten Øhavs- 2 Østerskov-Bagenkop .......... 15 km stien, som med nogle små afstikkere følger kysten. Du går skiftevis på stranden i sand eller sten eller på markvej/trampestier langs 3 Bagenkop-Ristinge .............. 15 km toppen af lave lerklinter og på diger. 4 Ristinge-Lindelse ................ 12 km 5 Lindelse-Rudkøbing ............ 15 km Undervejs støder du på to Kaffepletter med bord-bænkesæt og plancher med informationer om den lokalitet, du befinder dig på. 6 Rudkøbing-Korsebølle ........ 12 km 7 Korsebølle-Lohals ............. 17 km I Dageløkke Havn kan du proviantere, dog kun om sommeren. I havnebyen Lohals kan du både sove og spise godt året rundt.
    [Show full text]
  • Fiskeri, Fyrvæsen Og Søforsvar
    KULTURMILJØER - KYSTKULTUR OG FRITIDSLANDSKAB Fiskeri, fyrvæsen og søforsvar HOV NORDSTRAND FRANKEKLINT FYR HOV FYR LOHALS HAVN STOENSE UDFLYTTERE Der er altid nok at tage sig til for de blåklædte fiskere i Bagenkop Havn. Udnyttelsen af kystens ressourcer har haft en afgør- ende betydning for Langeland gennem årtusinder. SNØDE DAGELØKKE FERIECENTER Der har været fiskere i Rudkøbing, før de slog sig HESSELBJERG DAGELØKKE HAVN ned i selvstændige bebyggelser andre steder på øen. Fiskerlejerne Sandhagen og Bagenkop ved Magleby Nor blev anlagt ved midten af 1500-årene. Sandhagen eksisterede dog kun til omkring 1620. Senere opstod HELLETOFTE STRAND beskedne bonde- og fiskerbebyggelser ved Lohals og Spodsbjerg. Erhvervsfiskeriet kom i 1800-årenes sidste del i BOTOFTE TRANEKÆR FYR kraftig fremgang. På Langeland udviklede Rudkøbing, Bagenkop, Lohals og Spodsbjerg sig til betydnings- fulde fiskerihavne. Andre steder som Strynø og STENGADE STRAND Ristinge var erhvervsudviklingen mindre udtalt, men vigtig. Der opstod samtidig en række små kystpladser LØKKEBY for bonde- og husmandsfiskere med enkelte huse og RUDKØPING HAVN broer, på østkysten ved Snøde-Hesselbjerg, Østrig, SPODSBJERG HAVN Påø og Østerskov, på vestkysten ved Dageløkke, SPODSBJERG-DREJET Åsø, Strandhuse, Kædeby og Nordenbro Vesteregn. STRYNØ HAVN I 1910 bestod Langelands samlede fiskerflåde af i alt 466 skibe på tilsammen 910 tons. Med visse konjunktursvingninger fortsatte den gunstige situation for kystfiskeriet frem til 1970’erne. I dag er hav- fiskeriet stort set koncentreret til
    [Show full text]
  • EFSA Program 2017 Layout 1
    European Species and Line class Championship/ Langeland 2017 EFSA European Species Championship/ Langeland 2017 Welcome to Langeland! It is now the fourth Langeland has been selected by EFSA for hosting a European Champions- hip. Whilst the Langeland Belt and beaches on the East side of the island have regular visitors from Germany and Denmark, it is always an extraordinary privilege to host an event of such international class. Langeland is one of the Islands of the Fyn region in Denmark. Being surrounded by the calmer climate of the Baltic Sea tourism plays a huge role. Apart from fishing there are plenty of opportunities to go sailing, hiking and bicycling. Ferries connect the Fyn islands with the rest of Denmark but also Germany and Sweden. Sight seeing is concentrated on the island around Bagenkop in the South. Humble with the ancient grave of King Humble, Rudkøbing and Spodsbjerg in the middle up to Lohals in the North. The unusual lengthy shape gave the island its name (Langeland meaning the ‘long land’). Flatfish will be the target for this competition. In the waters around Langeland late autumn is the most prolific time of the year for this kind of fishing. The main two species of flatfish caught will be flounder and dab. However, plaice and turbot might make an appearance too. We are very proud for EFSA Germany for being selected as the hosts for this year’s species championship and wish all competitors a successful and enjoyable time! On behalf of EFSA Germany Organising Committee Thomas Reinhardt Marcus Wuest 2 EFSA European Species Championship/ Langeland 2017 Date : 30.10.2017 to 02.11.2017 Location : Denmark / Langeland / Spodsbjerg Headquarter will be Skudehavn, Rudkøbing Organiser: EFSA Section Germany Entry fee: EUR 300,- Fishing Rules: • Only flatfish score.
    [Show full text]
  • Rudkøbing - Strynø and Rudkøbing - Sea Level You Can Still Find the Remains of Stone Age Settlements and Marstal
    Mikkel Jézéquel Footpath Access The Archipelago Trail is a footpath that is marked by signposts along the whole route. When walking this trail please respect the following guidelines The whole footpath is open to walkers from sunrise to sunset Dogs must be kept on a lead The path takes you over private land. Please respect private property and don’t drop litter. The South Funen Archipelago Overnight camping is only allowed in recognised campsites The South Funen Archipelago - Geosite The Archipelago Trail takes you through the South Funen Archipelago, At certain times sections of the route may be an internationally recognised Geosite. The archipelago covers circa. closed due to hunting. Information on alterna- 1,304km2 and was created around 11,700 years ago towards the end tive routes will be provided on site. of the last Ice Age. At that time Denmark was linked to England and Sweden by land bridges. The Archipelago was a distinct area of dry Transport land with hills, forests and lakes. As the ice sheets melted, global sea You can travel around Langeland with FynBus. See www.fynbus. levels rose and the South Funen Archipelago took shape as the low ly- dk for timetables or call +45 6311 2233. There are ferry connections ing areas were flooded. Today’s islands are former hill tops, while below between Spodsbjerg - Tårs, Rudkøbing - Strynø and Rudkøbing - sea level you can still find the remains of stone age settlements and Marstal. The Archipelago tree trunks from ancient forests. From Langeland’s west coast you can enjoy the view over the shallow waters of the archipelago and watch Accommodation the Strynø and Ærø ferries sail by.
    [Show full text]
  • RUDKØBING Kirke Noter S
    1349 Fig. 1. Koret set mod øst. Foto Arnold Mikkelsen 2015. – Chancel looking east. RUDKØBING KIRKE noter S. 1473 HISTORISK INDLEDNING. Byen, der ligger 1366). Det er tænkeligt, at Rudkøbing i 1100-tal- midt på vestsiden af Langeland, er øens købstad let har været en større landsby med sejlende bøn- og opstået dér, hvor overfarten fra Fyn og Tåsin- der, som så har udviklet sig til en handelsplads.2 ge var lettest. Navnet optræder fra slutningen af Fra anløbsbroen førte en vej ind i landet, og om- 1200-tallet i formen »Rutkiøbing«, der er afledt kring denne vej (Brogade) er torvepladsen (Tor- af olddansk ruth, som betyder rydning af skov, og vet) opstået. Tæt herved byggede man den første køping, handelsplads.1 kirke, men hvornår området blev et selvstændigt Byen synes opstået som handelsplads i 1100-tal- sogn, ved vi ikke. let og kan have opnået status af købstad endnu i Rudkøbing omgives af to gamle landsogne, første halvdel af 1200-tallet (jf. ndf.). Den nuvæ- Simmerbølle mod nord og Skrøbelev mod øst og rende kirke, der er ombygget til en teglstenskirke syd (begge i Langelands Nørre Hrd.). Kirken har hen imod midten af 1200-tallet, indeholder i ve- måske til en begyndelse hørt til et af de to sogne, stre del rester af en ældre (†)kampestenskirke (jf. s. hvis kirke således har været dens moderkirke. Danmarks Kirker, Svendborg 85 1350 RUDKØBING KIRKE Fig. 2. Prospekt af Rudkøbing set fra nordøst. Yderst til højre ses Strynø. Farvelagt tegning af Søren L. Lange 1820. I NM. – View of Rudkøbing from the north east.
    [Show full text]
  • Der Wanderweg Des Inselmeeres Ist Zum Wandern Angelegt Und Überall Mit Pfählen Markiert
    Mikkel Jézéquel Nutzung und Aufenthalt auf dem Wanderweg Der Wanderweg des Inselmeeres ist zum Wandern angelegt und überall mit Pfählen markiert. Auf Ihrer Wanderung bitten wir Sie, Rück- sicht zu nehmen und Untenstehendes zu beachten: Der ganze Wanderweg ist von Sonnenauf- gang bis Sonnenuntergang geöffnet. Hunde sind an der Leine zu führen Sie befinden sich auf Privatbesitz. Nehmen Sie bitte Rücksicht auf die Besitzer und werfen Sie keine Abfälle weg. Das Südfünische Inselmeer Zelten darf man nur auf Lager- bzw. Camping- Das Südfünische Inselmeer - Geosite plätzen. Der Wanderweg des Inselmeeres läuft entlang des Südfünischen Inselmeeres, das als Geosite international anerkannt ist. Das Inselmeer In der Jagdsaison kann der Wanderweg vorü- bedeckt ca. 1.304 km2 und entstand nach der letzten Eiszeit vor ca. bergehend geschlossen sein, eine alternative 11.700 Jahren. Damals war Dänemark mit Südengland und Süds- Route ist ausgeschildert. chweden verbunden und Das Südfünische Inselmeer war ein zusam- menhängendes Landgebiet mit Hügeln, Wäldern und Seen. Mit dem Transport Schmelzen der Eiskappen stieg der Wasserstand in den Weltmeeren Auf Langeland fährt Fynbus. Fahrpläne finden Sie auf www.fynbus. und das Südfünische Inselmeer entstand durch Überflutung der tieflie- dk oder unter Tel: +45 6211 2233. genden Gebiete. Die Inseln sind die Hügel der Vergangenheit und unter Es gibt Fährverbindungen von Spodsbjerg - Tårs (Lolland), Rudkø- Der Wanderweg dem Meeresspiegel findet man heute noch Überreste von Steinzeits- bing- Strynø und Rudkøbing - Marstal (Ærø). iedlungen und Baumstämme aus den Wäldern der Steinzeit. Von der Westseite Langelands hat man einen Blick auf das flache Inselmeer Übernachtung des Inselmeeres und die Fähren von Rudkøbing nehmen Sie mit nach Strynø und Ærø.
    [Show full text]
  • Kort Og Beskrivelse Til Etape 4 Ristinge-Lindelse
    EN FODTUR LANGELAND RUNDT LANGS KYSTEN Etape 4 Ristinge-Lindelse 12 km Signaturforklaring Etape start/slut Langeland Rundt Alternativ rute Øhavsstien Klæsø Jollehavn Toilet Bukø Eskilsø Campingplads 42 42 Teltplads Langø Kværnen Lindø 41 Shelter Indkøb 40 Bogøvej Restaurant/spisested 43 39 Langøvej Fugletårn Turistinformation 38 Busstop 37 Kædeby Bro 36 Kaffeplet 1 Se tekst til kortet Kølle Nor N 35 33 Helsned Møllevænge 34 1 km Ristinge Havn Ristinge Nor (afvandet) 32 (sommer) 5 km 22 Et markant lindetræ i et sving på Bogøvej. LANGELAND RUNDT En vandretur på 139 km 10 etaper a 10-19 km Kyst og geologi: Flade sandstrande, rullesten, større sten. Hatbakker. Klinter. Nor. Kystnære skove. Fugleliv: Havørne. Gæs. Ænder. Va- defugle. Fugletræk forår og efterår. Medbring kikkert. Kultur: Havnebyer, jolle- havne, slæbesteder. Fyr- tårne. Pumpehuse, dæmninger, diger. Godser. Sommerhuskolonier. Mindesten. EN FODTUR LANGELAND RUNDT LANGS KYSTEN Etape 4: Ristinge-Lindelse (12 km) DE 10 ETAPER 1 Spodsbjerg-Østerskov ........ 19 km Kysten fra Ristinge via Lindelse Nor til Lindelse bugter sig ud og ind og er 2 Østerskov-Bagenkop .......... 15 km domineret af tre nor: Ristinge Nor (tørlagt), Kølle Nor og Lindelse Nor. 3 Bagenkop-Ristinge .............. 15 km Langs Kølle Nor og Lindelse Nor kan det være svært at følge kysten. Flere 4 Ristinge-Lindelse ............... 12 km steder er der tæt bevoksning helt ned til vandkanten, der er undertiden 5 Lindelse-Rudkøbing ............ 15 km sumpet og næsten ufremkommeligt. Alternativet er at forlade kysten ca. halvanden kilometer nord for startpunktet og følge små mark- og landeveje 6 Rudkøbing-Korsebølle ........ 12 km via Bogø til Lindelse. 7 Korsebølle-Lohals ..............
    [Show full text]
  • Map 6 Stengade Strand
    Hat-shaped hills – a geological rarity Hiking and stopping along the trail Small, dome-shaped hills resembling old, round hats are visible The Archipelago Trail is made for hikers and ramblers and is way- from almost everywhere along this section of the Archipelago Trail marked by posts along the entire trail. On your hike, we kindly on Langeland. Some of the hills are covered with planted vegeta- ask you to be considerate and observe the following: tion, while others are situated in open countryside or woodland. These 690 hills are something of a geological rarity. They are only • The entire trail is open from 6.00 a.m. until sunset. a few hundred metres wide and 10–20 metres high. The gravel • Dogs must be kept on a leash. and sand of which the hills are made actually come from former • You are walking on private property, so please lake beds. show consideration for the owners and do not During the last Ice Age, the melting water collected in hollows on discard refuse. the glacier surface. Lakes were formed and sand and gravel sank • Tenting overnight is only permitted at campsites to the bottom. After the ice had melted completely, the material or campgrounds or in areas where this is specifi- from the bottom of the lake was left as round hills on the flat land. cally permitted by the property owner. The Archipelago Trail • Sections of the trail may be closed during the hun- ting season, but you will be informed of an alter- Stengade Strand - Rudkøbing - Henninge Nor nate route on site.
    [Show full text]
  • EN FODTUR LANGELAND RUNDT LANGS KYSTEN Etape 3 Bagenkop-Ristinge 15 Km
    EN FODTUR LANGELAND RUNDT LANGS KYSTEN Etape 3 Bagenkop-Ristinge 15 km 30 Ristinge Havn 31 32 28 29 Ristinge Nor Havblik (afvandet) Ristinge Klint (sommer) Bjørnhøj Strand Hesselbjerg Strand Signaturforklaring Etape start/slut Langeland Rundt Alternativ rute Øhavsstien Toilet Campingplads Teltplads Shelter Indkøb Restaurant/spisested Fugletårn Turistinformation Busstop Nørreballe Nor Kaffeplet 1 Se tekst til kortet N 27 Signaturforklaring 26 Etape start/slut Langeland Rundt Tryggelev Nor Alternativ rute 25 Øhavsstien Salme Nor Toilet 24 Tyrestenen Campingplads 23 Klintegård Teltplads Shelter Indkøb Restaurant/spisested Helle Nor Fugletårn Klisebjerg 1 km Ågab 22 Turistinformation Klise Nor Magleby Nor (afvandet) Busstop Bagenkop Strand Kaffeplet 21 1 Se tekst til kortet N 5 km 1 1 Bagenkop Kirke er bygget i 1920. LANGELAND RUNDT En vandretur på 138 km 10 etaper a 10-19 km Kyst og geologi: Flade sand- strande, rullesten, større sten. Hatbakker. Klinter. Nor. Kystnære skove. Fugleliv: Havørne. Gæs. Ænder. Vadefugle. Fugletræk forår og efterår. Medbring kikkert. Kultur: Havnebyer, jolle- havne, slæbesteder. Fyrtårne. Pumpehuse, dæm- ninger, diger. Godser. Sommer- huskolonier. Mindesten. EN FODTUR LANGELAND RUNDT LANGS KYSTEN Etape 3: Bagenkop-Ristinge (15 km) DE 10 ETAPER 1 Spodsbjerg-Østerskov ........ 19 km Kysten fra Bagenkop til Ristinge er en udpræget lækyst med bugter, 2 Østerskov-Bagenkop .......... 15 km vige, strandenge og nor: Klise Nor, Hellenor, Salme Nor og Trygge- lev Nor og lidt inde i landet: Nørreballe Nor. 3 Bagenkop-Ristinge ............ 15 km 4 Ristinge-Lindelse ................ 12 km Et nor er et vandområde omgivet af land og kun forbundet med ha- 5 Lindelse-Rudkøbing ............ 15 km vet med en lille åbning.
    [Show full text]
  • Døde Og Begravede På Langeland 1870-1899
    Døde og begravede på Langeland 1870-1899. Bøstrup sogn 1870-1891, 1892-1899(1907) (BØ) Fodslette sogn 1870-1892, 1892-1899(1917) (FO) Fuglsbølle sogn 1870-1891, 1892-1899(1914) (FU) Hou sogn 1896-1899(1906) (HO) Humble sogn 1870-1892, 1892-1899(1911) (HU) Lindelse sogn 1870-1891, 1892-1899(1913) (LI) Longelse sogn 1870-1891, 1892-1899(1909) (LO) Magleby sogn 1870-1891, 1892-1899(1912) (MA) Rudkøbing sogn 1870-1892, 1892-1899(1910) (RU) Simmerbølle sogn 1870-1891, 1892-1899(1909) (SI) Skrøbelev sogn 1870-1891, 1892-1899(1908) (SK) Snøde sogn 1870-1891, 1892-1899(1912) (SN) Stoense sogn 1870-1891, 1892-1899(1917) (ST) Strynø sogn 1870-1891, 1892-1899(1912) (SØ) Tranekær sogn 1870-1891, 1892-1899(1907) (TK) Tryggelev sogn 1870-1892, 1892-1899(1910) (TR) Tullebølle sogn 1870-1891, 1892-1899(1907) (TU) Langelands Metodist menighed 1878-1889 (LAME) Langelands Mosaisk menighed 1870-1889 (LAMO) Ajourført af: Anders Gadegaard Vestervang 15 Indtastning påbegyndt: 12. september 2016. 7850 Stoholm J. Seneste rettelse: 22. juni 2020. Tlf.nr.: 2025 2291 Indeholder: 7751 personer. Efternavn, fornavn(e), stilling, sted, by, sogn, alder, dødsdato, kirkebogssogn(e). Ahlefeldt-Laurvig, Carl Frederik, greve & proprietær, Carlseje, Haugbølle, 66. + 30/11-1888.(HU) Ahlefeldt-Laurvig, Charlotte Juliane Alexandrine, enkegrevinde, tidl. Blegholm, Tollestrup, Vrejlev, 91. + 4/11-1897.(TK) Ahlefeldt-Laurvig, Laura Christiane Marie Adolphine Louise, enkefru, Carlseje, Haugbølle, Humble, 73. + 26/4-1899.(HU) Ahlefeldt-Laurvigen, Frederik Ludvig Vilhelm, lensgreve geheimekonferensråd hofjægermester, Tranekær slot, Tranekær, 72. + 30/11-1889.(TK) Ahlefeldt-Laurvigen, Lykke Marie, fru, Blegholm, Tullebølle, 34. + 14/8-1880.(TU) Ahlefeldt-Laurvigen, Marie Albertine Mathilde, lensgrevinde, Tranekær slot, Tranekær, 64.
    [Show full text]
  • EFSA Program 2019 Layout 1
    European Species and Line class Championship/ Langeland 2019 EFSA European Species Championship/ Langeland 2019 Welcome to Langeland! It is now the fourth Langeland has been selected by EFSA for hosting a European Champions- hip. Whilst the Langeland Belt and beaches on the East side of the island have regular visitors from Germany and Denmark, it is always an extraordinary privilege to host an event of such international class. Langeland is one of the Islands of the Fyn region in Denmark. Being surrounded by the calmer climate of the Baltic Sea tourism plays a huge role. Apart from fishing there are plenty of opportunities to go sailing, hiking and bicycling. Ferries connect the Fyn islands with the rest of Denmark but also Germany and Sweden. Sight seeing is concentrated on the island around Bagenkop in the South. Humble with the ancient grave of King Humble, Rudkøbing and Spodsbjerg in the middle up to Lohals in the North. The unusual lengthy shape gave the island its name (Langeland meaning the ‘long land’). Flatfish will be the target for this competition. In the waters around Langeland late autumn is the most prolific time of the year for this kind of fishing. The main two species of flatfish caught will be flounder and dab. However, plaice and turbot might make an appearance too. We are very proud for EFSA Germany for being selected as the hosts for this year’s species championship and wish all competitors a successful and enjoyable time! On behalf of EFSA Germany Organising Committee Thomas Reinhardt Marcus Wuest 2 EFSA European Species Championship/ Langeland 2019 Date : 28.10.2019 to 31.10.2019 Location : Denmark / Langeland / Spodsbjerg Headquarter will be Skudehavn, Rudkøbing Organiser: EFSA Section Germany Entry fee: EUR 300,- Fishing Rules: • Only flatfish score.
    [Show full text]