Hatbakker – en geologisk sjældenhed Færdsel og ophold på stien Overalt fra denne del af Øhavsstien på er det muligt Øhavsstien er lavet for vandrere og er markeret med afmærk- at se de små kuplede bakker, som ligner gamle, runde hatte. ningspæle hele vejen. På din tur beder vi dig vise hensyn og Nogle er beplantet, andre ligger i åbent landskab eller skove. overholde nedenstående. De 690 bakker på øen er lidt af en geologisk sjældenhed. De er kun et par hundrede meter på hver led og 10-20 meter høje. • Hele stien er åben for færdsel fra klokken seks Faktisk stammer det sand og grus, der er i bakkerne, fra gam- morgen til solnedgang. mel søbund. Under den sidste istid løb smeltevand ned mod • Hunde skal føres i snor. lavningerne på isens overflade. Søer blev dannet, og sand og • Færdsel er på privat ejendom. Tag hensyn til grus sank til bunds. Da isen smeltede helt, lå materialet fra ejerne, vær hensynsfuld, og smid ikke affald. søbunden tilbage som runde bakker på den flade jord. • Teltovernatning skal foregå på lejr- eller camping- pladser eller andre steder, hvis ejeren giver lov. Øhavsstien • I tilfælde af jagt kan stien være lukket, men du vil på stedet blive informeret om en alternativ rute. Stengade Strand - Rudkøbing - Henninge Nor

Transport 26 km Du kan komme rundt på Langeland med FynBus Rute 910, der går fra Rudkøbing til eller via Tranekær til og Rute 800, der går fra Rudkøbing til . Se køreplaner på www.fynbus.dk eller få yderligere information hos FynBus på tlf. +45 6311 2233. Langelandske hatbakker Overnatning Stævningsskov – en ældgammel form for skovdrift Ønsker du information om overnatningsmuligheder i tilknytning Stævningsskov eller ”stubhave” på langelandsk er en gammel til vandrestien, kan du finde disse på www.langeland.dk eller ved form for skovdrift, hvor træerne blev beskåret med 5, 10 eller at kontakte Langelands Turistbureau på tlf. +45 6251 3505. Kort 6 20 års mellemrum. Skovens ejer, den lokale gårdmand, udnyt- tede træernes evne til at skyde grene fra stubben, når det blev Vil du vide mere? fældet. Heraf navnet stubhave. Træet blev brugt til hegn, Hvis du vil vide mere om Langelands historie, er du velkom- brændsel, redskaber mm. Især hassel og el har været stævnet, men til at kontakte Langelands Museum på +45 6351 1010 men også pil, ask, elm og eg. Stævningen gav masser af lys til eller se www.langelandsmuseum.dk. Du kan også få mere at skovbunden og dermed gode vækstmuligheder for græs og vide om Øhavsstien på www.detsydfynskeoehav.dk. urter, som kunne udnyttes til græsning og høslet. I dag ses en meget rig flora om foråret med bl.a. lærkespore, orkidéer og anemoner i øens stævningsskove. Kolofon Udgiver: Langeland Kommune i samarbejde med Naturturisme I/S Redaktion / tekst: Naturturisme I/S, Naturbureauet og Erik Møller Nielsen Fotograf: Erik Møller Nielsen, Birgit Bjerre Laursen og Henriette Mørck Forsidefoto: Henninge Nor Illustration: Jens Overgaard Christensen Kortgrundlag: Kort- & Matrikstyrelsen - copyright Layout / tryk: tryk team svendborg a/s – dage i blåt og grønt

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Projektet er støttet af EU´s Mål 2-program Stævningsskoven Rifbjerg Stub Den Europæiske Fond for Regionaludvikling LANGELAND

Tullebølle Kirke Tullebølle yngler hér. yngler sommer/efterår 2006 sommer/efterår

ynglefugle til. Også sjældnere fugle som atlingand og skeand og atlingand som fugle sjældnere Også til. ynglefugle Oversigt over Øhavsstiens forløb. Stien indvies etapevis i løbet af løbet i etapevis indvies Stien forløb. Øhavsstiens over Oversigt

såvel planter som dyr, og stedet har da også trukket mange trukket også da har stedet og dyr, som planter såvel

stabil med et overløb, hvilket giver langt bedre levevilkår for levevilkår bedre langt giver hvilket overløb, et med stabil

teliv nu er blevet lagt brak (uopdyrket). Vandstanden holdes Vandstanden (uopdyrket). brak lagt blevet er nu teliv

net og opdyrket, men som til stor gavn for både dyre- og plan- og dyre- både for gavn stor til som men opdyrket, og net

engområde. Det er tidligere landbrugsjord, som før blev dræ- blev før som landbrugsjord, tidligere er Det engområde.

Lige nord for Spodsbjerg ud mod kysten ligger et stort fladt stort et ligger kysten mod ud Spodsbjerg for nord Lige

Sylten – fra tør mark til frodig eng frodig til mark tør fra – Sylten 3

Længere inde i byen ligger det 100 år gamle badehotel. badehotel. gamle år 100 det ligger byen i inde Længere

jernbanen fra Rudkøbing, der fungerede fra 1911 til 1962. til 1911 fra fungerede der Rudkøbing, fra jernbanen

smukke bygning ved stiens start, er oprindelig endestation for endestation oprindelig er start, stiens ved bygning smukke

dag er det stadig færgetrafikken der giver byen puls. Den puls. byen giver der færgetrafikken stadig det er dag

færgeforbindelse fra en nyanlagt dampfærgebro, og den dag i dag den og dampfærgebro, nyanlagt en fra færgeforbindelse

Lolland. I 1884 etablerede Sydfynske Dampskibsselskab en Dampskibsselskab Sydfynske etablerede 1884 I Lolland.

østkyst. Allerede i Middelalderen var her et færgested til færgested et her var Middelalderen i Allerede østkyst.

erhvervs- som lystfiskeri fra den eneste havn på Langelands på havn eneste den fra lystfiskeri som erhvervs-

Spodsbjerg er i dag en aktiv færgehavn, og der drives såvel drives der og færgehavn, aktiv en dag i er Spodsbjerg

Spodsbjerg - færgernes by færgernes - Spodsbjerg 2

turhistoriske oplevelser. Hør nærmere på det lokale turistbureau. lokale det på nærmere Hør oplevelser. turhistoriske Bådskure syd for Stengade Strand Stengade for syd Bådskure

kranse Det Sydfynske Øhav og byde på interessante natur og kul- og natur interessante på byde og Øhav Sydfynske Det kranse folk på kajen. på folk

vandreruter. Stien, som indvies i etaper i løbet af 2006, vil om om vil 2006, af løbet i etaper i indvies som Stien, vandreruter. - andre større byer. Her blev frugten solgt direkte fra dækket til dækket fra direkte solgt frugten blev Her byer. større andre

Øhavsstien bliver på 200 km og dermed en af Danmarks længste Danmarks af en dermed og km 200 på bliver Øhavsstien te frugt hos frugtavlerne, og sejlede den til København og København til den sejlede og frugtavlerne, hos frugt te

En oplevelse for vandrere for oplevelse En herfra. Skippere på små jagter, de såkaldte pæreskuder, opkøb- pæreskuder, såkaldte de jagter, små på Skippere herfra.

Rifbjerg er præget af frugtavl, og høsten blev førhen udskibet førhen blev høsten og frugtavl, af præget er Rifbjerg

velser undervejs fra Stengade Strand til Henninge Nor. Henninge til Strand Stengade fra undervejs velser Området langs kysten mellem Peløkke og den gamle landsby gamle den og Peløkke mellem kysten langs Området

over Siø og Tåsinge. Denne folder beskriver de seværdige ople- seværdige de beskriver folder Denne Tåsinge. og Siø over 6 Peløkke og pæreskuderne og Peløkke

te ned til Henninge Nor i syd eller sætte kursen mod Svendborg mod kursen sætte eller syd i Nor Henninge til ned te

over Tullebølle til Rudkøbing by, hvor du kan vælge at fortsæt- at vælge kan du hvor by, Rudkøbing til Tullebølle over ning.

og bakket landskab. Stien fører dig fra Stengade Strand i nord i Strand Stengade fra dig fører Stien landskab. bakket og ikke skyder fra stubben, og derfor ikke tåler denne type skov- type denne tåler ikke derfor og stubben, fra skyder ikke

østkysten af Langeland, hvor du kommer gennem frodig skov frodig gennem kommer du hvor Langeland, af østkysten ter hører ikke oprindeligt til i en stævningsskov, da træerne da stævningsskov, en i til oprindeligt ikke hører ter

På denne strækning af Øhavsstien vil du opleve såvel vest- som vest- såvel opleve du vil Øhavsstien af strækning denne På blev der i 1970 plantet både gran- og bøgetræer. Disse træsor- Disse bøgetræer. og gran- både plantet 1970 i der blev

Øhavsstien fra Stengade Strand til Henninge Nor – 26 km 26 – Nor Henninge til Strand Stengade fra Øhavsstien ejet af gårdmænd fra de nærliggende landsbyer. I Rifbjerg Stub Rifbjerg I landsbyer. nærliggende de fra gårdmænd af ejet

pladser af fritidsfiskere. fritidsfiskere. af pladser stubhaver på Langeland. Stubben er på ca. 6 ha og tidligere og ha 6 ca. på er Stubben Langeland. på stubhaver

Øhavsstien langs Bellevue, Rudkøbing Bellevue, langs Øhavsstien bruges og vedligeholdes de få tilbageværende skure og fiske- og skure tilbageværende få de vedligeholdes og bruges Rifbjerg Krat eller Stub er en af de fineste stævningsskove eller stævningsskove fineste de af en er Stub eller Krat Rifbjerg

sensommer blev sat mellem store, nedrammede pæle. I dag dag I pæle. nedrammede store, mellem sat blev sensommer Rifbjerg Stub – en fin stævningsskov fin en – Stub Rifbjerg 5

givtigt at fiske fra kysten med ruser eller bundgarn, der hver der bundgarn, eller ruser med kysten fra fiske at givtigt

fra næsten svundne tider. Indtil for 30-40 år siden var det det var siden år 30-40 for Indtil tider. svundne næsten fra smukke kalkmalerier i våbenhuset. i kalkmalerier smukke

Strand. De små båd- og redskabsskure fra kystfiskeriet er levn er kystfiskeriet fra redskabsskure og båd- små De Strand. indvielsen til helligt hus. Du kan læse om kirken og dens og kirken om læse kan Du hus. helligt til indvielsen

To steder ser du bådskure på diget lige syd for Stengade for syd lige diget på bådskure du ser steder To steder, hvor biskoppen lagde sin hånd på kirkens mur under mur kirkens på hånd sin lagde biskoppen hvor steder,

Oslo eller Gøteborg er et imponerende syn. imponerende et er Gøteborg eller Oslo I kirken er der 12 steder malet de såkaldte viekors. Det er de er Det viekors. såkaldte de malet steder 12 der er kirken I

største brakvandshav, Østersøen. De store færger fra Kiel til Kiel fra færger store De Østersøen. brakvandshav, største købt sig ind som medejer ved en restaurering. restaurering. en ved medejer som ind sig købt

passerer Langelandsbæltet hvert år - på vej til eller fra verdens fra eller til vej på - år hvert Langelandsbæltet passerer under et kronet monogram. Det var Tranekærs ejer, der havde der ejer, Tranekærs var Det monogram. kronet et under

ger den snørklede dybvandsrute tæt på kysten. 25.000 skibe 25.000 kysten. på tæt dybvandsrute snørklede den ger middelalderlige kirker fra 1400-tallet. På tårnet står 1830 står tårnet På 1400-tallet. fra kirker middelalderlige

Turen mod syd langs stranden krydres af store skibe, der føl- der skibe, store af krydres stranden langs syd mod Turen Tullebølle kirke er en af de smukkeste af Danmarks mange Danmarks af smukkeste de af en er kirke Tullebølle

Bådskure og alverdens skibe alverdens og Bådskure 1 Kalkmalerier og viekors og Kalkmalerier 4

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER 9 Livlig søfarts- og færgehavn Tidligere var Rudkøbing havn et travlt knudepunkt for tog, biltrafik, busser og ikke mindst søfart. Herfra gik sejl-, damp- og motorskibe til København, Korsør, Svendborg, Marstal, Strynø og andre småøer. Ved færgehavnen ligger den smukke ventesal fra omkring 1926 i græsk tempelstil med doriske søj- ler. Herfra afgår i dag færger til Marstal og Strynø. Havnen har en stor, nyere lystbådehavn og en ældre fiskerihavn, der er omgivet af fiskernes aflange blåmalede skure fra 1911 – blå som fiskekutterne. Tæt ved fiskerihavnen ligger den gamle havnesmedie samt skibsværftet.

10 Våde enge og spændende udflugtsmål Rudkøbing fiskerihavn Lige syd for Rudkøbing ligger endnu et engområde, Siø Rudkøbing Vejle, omgivet af by og skov. Vejlen er et fladt og 11 Et imponerende gods fugtigt område der ejes af kommunen. Oprindelig var Vejlen Fårevejle Gods er – efter Tranekær – Langelands mest impone- 7 Én ø, én gård og én skole en åben fjord, indtil der i 1824 blev bygget en dæmning med rende gods. Den nuværende hovedbygning i nyrenæssance er Siø er en lille flad ø på kun 125 ha (1,25 km2). Her lå oprin- en pumpe. Det medførte, at området blev tørt og derfor opdyr- tegnet i 1868. Fårevejle nævnes som hovedgård allerede i 1372, delig flere øer: Skovø, Sidø og Store og Lille Fugleholm. De ket. I 1995 stoppede pumpningen, og de våde enge blev gen- og i 1472 hører hele 59 fæstegårde under godset. Til godset uinddigede øer blev brugt til sommergræsning af dyr fra skabt til stor gavn for både plante- og dyreliv. Rudkøbing hører dele af Henninge Nor, landbrugsjord og tre skove. Langeland. I 1861 blev øerne inddæmmet for at skabe dyrkbar Fredskov grænser op til Vejlen, og har fra 1876 til 1957 været Fårevejle har tidligere ligget ubeskyttet mod havet, men diger jord, og det blev starten på én sammenhængende ø, Siø. I alt et udflugtsmål for byens borgere, der besøgte den lille som- ved vestkysten muliggør opdyrkning i dag. De før så udstrakte syv kilometer diger og flere pumper holder nu Siø tør. I dag er merrestaurant med dans og servering ude i skoven. Nu ejer enge på Fårevejle blev oprindelig brugt til malkekvæg. det primært frøavl og svineproduktion, der præger øen. Midt staten den omkring 17 ha store skov. Om foråret er skovbun- på øen ligger en slægtsgård, hvis nuværende familie siden den helt tæt af anemoner, lærkespore, guldstjerne og den 1922 har været ejere af øen. Husene rundt på øen var oprin- stærktlugtende ramsløg. Troldand delig medarbejderboliger til gårdens folk, og lige bag selve går- den ses øens skolebygning, hvor 1 lærer underviste øens syv- Bjergand otte børn. Skolen fungerede frem til 1950.

8 Købstaden Rudkøbing og Hans Christian Ørsted Rudkøbing er Langelands eneste købstad og er 12 Henninge Nor – et eldorado for fugle anlagt allerede i 1100-tallet. Henninge Nor var oprindelig blot en mindre bugt i det store Byen har som det er almindeligt, to torve: Nor. En dæmning mod syd adskiller i dag Henninge Gåsetorvet og Torvet. Ved Torvet ligger det Nor fra Lindelse Nor, men i oldtiden lignede noret Lindelse Nor gamle rådhus. Herfra overvågedes tidligere med mange småøer og holme. I håbet om at skabe god dyrk- torvehandelen og byens betjent havde arrest i ningsjord blev Henninge Nor inddæmmet i 1912. En pumpe- rådhusets kælder. station med vindmøllepumpe og sluse blev bygget for at tørlæg- På Gåsetorvet står en statue af kemikeren og ge området. Her 100 år senere kan det store afvandede område fysikeren H.C. Ørsted (1777-1851) lige over- ikke dyrkes, men de meget våde enge er et smukt naturområ- for byens apotek, hans fødested. H.C. Ørsted de. Der er nu ønsker om at begrænse udpumpningen af vand arbejdede med kemi og fysik, og blev kendt og skabe bedre vilkår for fugle og natur i Henninge Nor. som den der opdagede elektromagnetismen. I Allerede i dag er noret en vigtig yngle- og rasteplads for mange byens centrum finder du Langelands Museum arter fugle. Dykænder som troldand og bjergand kan du se med spændende udstillinger af genstande fra raste i tusindvis i søerne, og spændende fugle som havørn og oldtid til nutid. Fårevejle Gods sølvhejre er set hér. Sve n dborg 18 km

km 8 r æ ek an Tr S Tranekær 5 km vendbor 5 g 12 km km 3 2, 3,2 km 4

7 2 km

km

,3 1 2 6 4,6 km 3

2 km

9 8 900 m 2

10

3 km

Øhavsstien

1,2 km Afstandsmarkering

1-12 Seværdigheder 11

Turistinformation

Parkering N

2,3 km

Toilet V Ø 12

Bymuseum S

enkop 19 km 2000 m Bus stop g

Ba