Fremtidens Natur I Langeland Kommune
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 1 anmarks Naturfredningsfor- miljøbeskyttelse, naturvenlig plan- Du har brug for naturen. Dening på Langeland lægning og adgang til naturen. Og den har brug for dig! Danmarks Naturfredningsforening Foreningen har 140.000 medlem- Indhold har haft en afdeling på Langeland si- mer, hvoraf 2.000 er aktive og Side Danmarks Naturfredningsforening den midt i 1950´erne, hvor skovrider bruger deres fritid på at arbejde for Tlf. 39 17 40 00 Henrik Staun var alene om arbejdet foreningens formål. [email protected] Forord . 3 frem til sidst i 1970´erne, hvor der DN arbejder især med den danske www.dn.dk Rigere natur i Langeland Kommune – Langelandsvisionen... 4 blev dannet en egentlig lokalkomité. natur og mulighederne for at opleve Danmarks Naturfredningsforening den. Men brede miljøemner er også Naturtyperne i Langeland Kommune. 6 har i dag omkring 400 medlemmer indenfor foreningens arbejdsom- Natur og kultur . 14 på Langeland. råde, ligesom internationalt enga- gement gennem EU og i Danmarks Naturperler i Langeland Kommune . 21 Om Danmarks Naturfrednings- nærområder, Østersøen og Nord- Fredede områder . 25 forening søen. Danmarks Naturfredningsforening I arbejdet for den danske natur Generelle forslag og anbefalinger til naturforbedringer . 27 (DN) blev stiftet i 1911, og har i dag søger Danmarks Naturfrednings- Ordforklaring . 30 en afdeling i alle landets kommuner. forening at sikre, at tabet af den Foreningens formål er, at arbejde biologiske mangfoldighed standses. Forvaltningen af naturen i Danmark . 31 for at Danmark bliver et bæredyg- Derfor beskæftiger foreningen sig Litteraturliste og links . 31 tigt samfund med et smukt og vari- også med land- og skovbrugets eret landskab, en rig og mangfoldig produktionsmetoder, og hvad der i natur og et rent og sundt miljø. øvrigt har indfl ydelse på naturens Kortbilag DN arbejder for gode naturople- vilkår. velser, bedre naturbeskyttelse, Forord Visionen om Langeland som grøn ø er ikke ny. I 1995 afholdt den langelandske forening Ø-Dynamo ”Grøn Ø” konferencen, hvor udgangspunktet var at bæredygtighed som gennem- gående tema, er det bedste vi kan gøre for Langelands erhvervsliv, befolkning og natur, et synspunkt vi naturligvis helt deler i Danmarks Naturfredningsforening. For Langeland og Langeland Kommune er udfordringen i dag at gøre øen til et godt sted at bo og en god ø at besøge. Det er der mange veje til, men at passe på vores natur er en af dem vi må og skal gå. Grøn er ikke bare en farve, grøn er også en tanke og indhold i hverdagen, i vores gøremål og i vores natur. Langeland som Grøn Ø er ikke en modsætning til udvikling, men en bæredygtig Grøn Ø kræver rettidig omhu og visioner i de beslutninger der træffes nu og i fremtiden. Danmarks Naturfredningsforening Langeland, fremlægger derfor hér vores vision for Fremtidens Natur på Langeland – Langeland som en Grøn Ø, hvor der bevares, skabes og sikres en indholdsrig natur. Arbejdet for en indholdsrig natur på Langeland Aftenstemning over Langelandsbroen og bæltet. ligger ikke kun i at skabe sammenhængende natur- områder, naturgenopretning og naturpleje, men også i at skabe adgang, oplevelser og oplysning, der får os Fremtidens Natur er udarbejdet af DN-Langeland som i juni 2007 består af: der bor her til at værne om Langelands natur, hvilket Fmd. Nis Rattenborg, skibstømrer og ornitolog er en opgave der kræver indsigt, omhu og vilje til at Best. Medl. Claus Dalskov, overlærer, geologi, fugle, botanik tage de nødvendige hensyn til øens natur. Best. Medl. Aksel Hansen, pens. overlærer, naturmaler, fugle og botanik Vi håber med visionen at kunne skabe debat, Best. Medl. Jørgen Eggers, pens. akvariedekoratør, padder og krybdyr, vanddyr dialog og handling for fremtidens natur i Langeland Best. Medl. Arne Engstrøm, forh. salgschef, kulturhistorie, møllelaug Kommune. Best. Medl. Mogens Lind Jørgensen, hortonom, naturpleje, insekter og fugle God læsning og husk du har brug for naturen, og den Best. Medl. Henriette Mørck, biolog, natur- og kulturformidling, fi skeri, ferskvands- og marinbiologi har brug for dig! Suppl. Henrik Staun, forh. skovrider på Langeland, forfatter, formidler, ildsjæl Suppl. Peter Oldenbjerg, landmand, levende hegn Nis Rattenborg, formand © Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening 40 00 · [email protected] 39 · Tlf. 17 · www.dn.dk Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Foto: Marianne Krag Petersen, Andreas Mørck, Mogens Lind Jørgensen, Henrik Staun, Claus Dalskov, Danmarks Naturfredningsforening Langeland Maj-gøgeurt, Påø Enge, Skovsgaard Henriette Mørck, Erik Thomsen, Erhardt Ecklon, Lars Nielsen. 2 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 3 Ansvarsarter: Rigere natur i Langeland Kommune LANGELANDSKE ANSVARSARTER Følgende padder, insekter, planter – Langelandsvisionen og fugle af særlig betydning kan vi fi nde i Langeland Kommune: Padder: Danmarks Naturfredningsforening Klokkefrø (Habitatdirektivets bilag Langeland har følgende mærkesa- IV, Den danske rødliste) ger, som er vores Langelandsvision: Grønbroget tudse (Habitatdirek- tivets bilag IV, Den danske rødliste) Bevar vand som en ren ressource Springfrø på Langeland – få igangsat indsats- (Habitatdirektivets bilag IV) Som et af udpegningsgrundlagene Moderat truet (DMU) kortlægningen af øens grundvand Stor vandsalamander for habitatområde H 111, Det Syd- Pirol – og tag i planlægningen særligt (Habitatdirektivets bilag IV) fynske Øhav nævnes: Bemærk kun 80 af 209 arter er hensyn til det sårbare vandplans- Kalkrige moser og sumpe med vurderet af DMU 30.1.2007. område Det Sydfynske Øhav. Insekter: (Den danske rødliste) Hvas Avneknippe Forsvundet fra Langeland siden Sommerfugle: Fredede planter på Langeland: 1975 Bevar vind som en ren ressource Rødlig perlemorsommerfugl Kødfarvet Gøgeurt Rødhovedet And på Langeland – planlæg og udpeg Guldhale Maj-Gøgeurt Engsnarre* områder på agerjorden til vindmøller Ringspinder Rederod Alm. Ryle – og brug vindenergien på Langeland. Frøstjerne-bladmåler Skov-Gøgelilje Brushane Seksplettet Køllesværmer Skovgøgeurt Sortterne Hegn, stendiger og grøftekanter hvor den vilde fl ora får lov til at blomstre, Bevar vores stenrev – som et sik- Cosmia affi nis Skov-Hullæbe Mosehornugle* tiltrækker mange forskellige sommerfugle. Tidselfugl i rejnfan. kert sted for muslinger, fi sk og fugle Tyndakset Gøgeurt Slørugle – stop udgravning i stenrevene, Biller: Ægbladet Fliglæbe Kirkeugle det ødelægger ikke blot revene, Sammenhæng i naturområder – Der der kan bruges i arbejdet med at Stor vandkær Vendehals men også vore kyster. Gør området er på Langeland mulighed for at stille skarpt på Langelands natur og mellem Dovns Klint og Lunden samt skabe fl ere større sammenhæn- dens indhold. Snegle: Status for ynglefugle på Kommet til Langeland siden 1975 kysten mellem stenrevet nord for gende naturområder med afsæt i Vinbjergsnegl (Den danske rødliste) Langeland 2007 Sorthovedet Måge – habitatområde 110 og land til en naturområder der allerede eksiste- Nye arter på Langeland – Nogle Havørn* del af Natura 2000 området – og rer i dag. DN foreslår at der sker en arter er forsvundet fra Langeland Planter, der er i fare for at forsvinde Rødlistede (DMU) Gulirisk* etabler en overvågning af stenre- kortlægning og at der udarbejdes – kan vi hjælpe dem tilbage ved at eller er sjældne er opregnet på en Spidsand* vene rundt om Langeland. en plan, der kan skabe større sam- forbedre forholdene for en genind- gul- og en rødliste Havørn* Særligt sårbare iøvrigt på Langeland menhængende naturområder og vandring? Beskytte havørnens og (Danmarks Miljøundersøgelser): Rød Glente* Duehøg Genopret vådområder – kortlæg og give mulighed for – hensynsfuldt glentens redesteder? Hænge kas- Stor Kobbersneppe* Hvepsevåge lav en plan for øens over 20 større - at opleve naturens og kulturens ser op til kirkeuglen og sløruglen? Planter: Savisanger Dobbeltbekkasin tidligere vådområder – hævning af samspil i samlede og sammenhæn- Naturpleje for rylen og brushønen? (Den danske guliste) Pungmejse Huldue pumpeniveau, naturpleje og måske gende områder. Og måske genindføre sort egern og Agerkohvede Gulirisk* Skovhornugle skrotning af pumper kan derved løvfrø? Strand-Loppeurt Ravn gøres mulige og give nye naturom- Langelands ansvarsarter – Miljø- Sårbare (DMU) Græshoppesanger råder. ministeriet har udpeget tyndakset Naturvenlig drift – indføre natur- (Den danske rødliste) Lærkefalk* Flodsanger* gøgeurt som ansvarsart – og for en venlig pleje uden sprøjtning og Eng-ensian Stenvender* Sivsanger del lokaliteter på Langeland er der med slåning/slæt af grøftekanter, Løgurt Drosselrørsanger* Bomlærke udpeget rødlistearter og derudover kirkediger, festivalpladsen og andre Tangurt er der arter, der er udpeget gennem offentlige arealer – så en varieret Kongebregne *Ikke fast ynglende forskellige beskyttelses bestem- fl ora og fauna kan komme igen. melser. DN opfordrer til, at der udarbejdes en Langelandsk liste, Gøre natur til en del af den lan- gelandske folkesjæl – fremme naturundervisning i skoler og institutioner – med særligt fokus på Langelands natur – og støtte Kelds Nor på Sydspidsen af Langeland formidlingen af natur til alle der bor har landets højeste gennemsnitlige på og besøger Langeland. vindhastighed nemlig 5,2 m/s. Til sam- menligning har Blåvandshuk 5,0 m/s. Det er derfor naturligt, at Langeland Genopret ”Langelandsbanen” – som blev et af pionerområderne for vind- sikker cykelsti for de lokale samt for møller. I dag (2007) leverer de lange- turister – en cykelsti med naturop- landske