Fremtidens natur i Langeland Kommune

Fremtidens natur i Langeland Kommune 1 anmarks Naturfredningsfor- miljøbeskyttelse, naturvenlig plan- Du har brug for naturen. Dening på Langeland lægning og adgang til naturen. Og den har brug for dig! Danmarks Naturfredningsforening Foreningen har 140.000 medlem- Indhold har haft en afdeling på Langeland si- mer, hvoraf 2.000 er aktive og Side Danmarks Naturfredningsforening den midt i 1950´erne, hvor skovrider bruger deres fritid på at arbejde for Tlf. 39 17 40 00 Henrik Staun var alene om arbejdet foreningens formål. [email protected] Forord ...... 3 frem til sidst i 1970´erne, hvor der DN arbejder især med den danske www.dn.dk Rigere natur i Langeland Kommune – Langelandsvisionen...... 4 blev dannet en egentlig lokalkomité. natur og mulighederne for at opleve Danmarks Naturfredningsforening den. Men brede miljøemner er også Naturtyperne i Langeland Kommune...... 6 har i dag omkring 400 medlemmer indenfor foreningens arbejdsom- Natur og kultur ...... 14 på Langeland. råde, ligesom internationalt enga- gement gennem EU og i Danmarks Naturperler i Langeland Kommune ...... 21 Om Danmarks Naturfrednings- nærområder, Østersøen og Nord- Fredede områder ...... 25 forening søen. Danmarks Naturfredningsforening I arbejdet for den danske natur Generelle forslag og anbefalinger til naturforbedringer ...... 27 (DN) blev stiftet i 1911, og har i dag søger Danmarks Naturfrednings- Ordforklaring ...... 30 en afdeling i alle landets kommuner. forening at sikre, at tabet af den Foreningens formål er, at arbejde biologiske mangfoldighed standses. Forvaltningen af naturen i Danmark ...... 31 for at Danmark bliver et bæredyg- Derfor beskæftiger foreningen sig Litteraturliste og links ...... 31 tigt samfund med et smukt og vari- også med land- og skovbrugets eret landskab, en rig og mangfoldig produktionsmetoder, og hvad der i natur og et rent og sundt miljø. øvrigt har indfl ydelse på naturens Kortbilag DN arbejder for gode naturople- vilkår. velser, bedre naturbeskyttelse,

Forord

Visionen om Langeland som grøn ø er ikke ny. I 1995 afholdt den langelandske forening Ø-Dynamo ”Grøn Ø” konferencen, hvor udgangspunktet var at bæredygtighed som gennem- gående tema, er det bedste vi kan gøre for Langelands erhvervsliv, befolkning og natur, et synspunkt vi naturligvis helt deler i Danmarks Naturfredningsforening. For Langeland og Langeland Kommune er udfordringen i dag at gøre øen til et godt sted at bo og en god ø at besøge. Det er der mange veje til, men at passe på vores natur er en af dem vi må og skal gå. Grøn er ikke bare en farve, grøn er også en tanke og indhold i hverdagen, i vores gøremål og i vores natur. Langeland som Grøn Ø er ikke en modsætning til udvikling, men en bæredygtig Grøn Ø kræver rettidig omhu og visioner i de beslutninger der træffes nu og i fremtiden. Danmarks Naturfredningsforening Langeland, fremlægger derfor hér vores vision for Fremtidens Natur på Langeland – Langeland som en Grøn Ø, hvor der bevares, skabes og sikres en indholdsrig natur. Arbejdet for en indholdsrig natur på Langeland Aftenstemning over Langelandsbroen og bæltet. ligger ikke kun i at skabe sammenhængende natur- områder, naturgenopretning og naturpleje, men også i at skabe adgang, oplevelser og oplysning, der får os Fremtidens Natur er udarbejdet af DN-Langeland som i juni 2007 består af: der bor her til at værne om Langelands natur, hvilket Fmd. Nis Rattenborg, skibstømrer og ornitolog er en opgave der kræver indsigt, omhu og vilje til at Best. Medl. Claus Dalskov, overlærer, geologi, fugle, botanik tage de nødvendige hensyn til øens natur. Best. Medl. Aksel Hansen, pens. overlærer, naturmaler, fugle og botanik Vi håber med visionen at kunne skabe debat, Best. Medl. Jørgen Eggers, pens. akvariedekoratør, padder og krybdyr, vanddyr dialog og handling for fremtidens natur i Langeland Best. Medl. Arne Engstrøm, forh. salgschef, kulturhistorie, møllelaug Kommune. Best. Medl. Mogens Lind Jørgensen, hortonom, naturpleje, insekter og fugle God læsning og husk du har brug for naturen, og den Best. Medl. Henriette Mørck, biolog, natur- og kulturformidling, fi skeri, ferskvands- og marinbiologi har brug for dig! Suppl. Henrik Staun, forh. skovrider på Langeland, forfatter, formidler, ildsjæl Suppl. Peter Oldenbjerg, landmand, levende hegn Nis Rattenborg, formand © Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening 40 00 · [email protected] 39 · Tlf. 17 · www.dn.dk Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Foto: Marianne Krag Petersen, Andreas Mørck, Mogens Lind Jørgensen, Henrik Staun, Claus Dalskov, Danmarks Naturfredningsforening Langeland Maj-gøgeurt, Påø Enge, Skovsgaard Henriette Mørck, Erik Thomsen, Erhardt Ecklon, Lars Nielsen.

2 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 3 Ansvarsarter: Rigere natur i Langeland Kommune LANGELANDSKE ANSVARSARTER Følgende padder, insekter, planter – Langelandsvisionen og fugle af særlig betydning kan vi fi nde i Langeland Kommune:

Padder: Danmarks Naturfredningsforening Klokkefrø (Habitatdirektivets bilag Langeland har følgende mærkesa- IV, Den danske rødliste) ger, som er vores Langelandsvision: Grønbroget tudse (Habitatdirek- tivets bilag IV, Den danske rødliste) Bevar vand som en ren ressource Springfrø på Langeland – få igangsat indsats- (Habitatdirektivets bilag IV) Som et af udpegningsgrundlagene Moderat truet (DMU) kortlægningen af øens grundvand Stor vandsalamander for habitatområde H 111, Det Syd- Pirol – og tag i planlægningen særligt (Habitatdirektivets bilag IV) fynske Øhav nævnes: Bemærk kun 80 af 209 arter er hensyn til det sårbare vandplans- Kalkrige moser og sumpe med vurderet af DMU 30.1.2007. område Det Sydfynske Øhav. Insekter: (Den danske rødliste) Hvas Avneknippe Forsvundet fra Langeland siden Sommerfugle: Fredede planter på Langeland: 1975 Bevar vind som en ren ressource Rødlig perlemorsommerfugl Kødfarvet Gøgeurt Rødhovedet And på Langeland – planlæg og udpeg Guldhale Maj-Gøgeurt Engsnarre* områder på agerjorden til vindmøller Ringspinder Rederod Alm. Ryle – og brug vindenergien på Langeland. Frøstjerne-bladmåler Skov-Gøgelilje Brushane Seksplettet Køllesværmer Skovgøgeurt Sortterne Hegn, stendiger og grøftekanter hvor den vilde fl ora får lov til at blomstre, Bevar vores stenrev – som et sik- Cosmia affi nis Skov-Hullæbe Mosehornugle* tiltrækker mange forskellige sommerfugle. Tidselfugl i rejnfan. kert sted for muslinger, fi sk og fugle Tyndakset Gøgeurt Slørugle – stop udgravning i stenrevene, Biller: Ægbladet Fliglæbe Kirkeugle det ødelægger ikke blot revene, Sammenhæng i naturområder – Der der kan bruges i arbejdet med at Stor vandkær Vendehals men også vore kyster. Gør området er på Langeland mulighed for at stille skarpt på Langelands natur og mellem Dovns Klint og Lunden samt skabe fl ere større sammenhæn- dens indhold. Snegle: Status for ynglefugle på Kommet til Langeland siden 1975 kysten mellem stenrevet nord for gende naturområder med afsæt i Vinbjergsnegl (Den danske rødliste) Langeland 2007 Sorthovedet Måge – habitatområde 110 og land til en naturområder der allerede eksiste- Nye arter på Langeland – Nogle Havørn* del af Natura 2000 området – og rer i dag. DN foreslår at der sker en arter er forsvundet fra Langeland Planter, der er i fare for at forsvinde Rødlistede (DMU) Gulirisk* etabler en overvågning af stenre- kortlægning og at der udarbejdes – kan vi hjælpe dem tilbage ved at eller er sjældne er opregnet på en Spidsand* vene rundt om Langeland. en plan, der kan skabe større sam- forbedre forholdene for en genind- gul- og en rødliste Havørn* Særligt sårbare iøvrigt på Langeland menhængende naturområder og vandring? Beskytte havørnens og (Danmarks Miljøundersøgelser): Rød Glente* Duehøg Genopret vådområder – kortlæg og give mulighed for – hensynsfuldt glentens redesteder? Hænge kas- Stor Kobbersneppe* Hvepsevåge lav en plan for øens over 20 større - at opleve naturens og kulturens ser op til kirkeuglen og sløruglen? Planter: Savisanger Dobbeltbekkasin tidligere vådområder – hævning af samspil i samlede og sammenhæn- Naturpleje for rylen og brushønen? (Den danske guliste) Pungmejse Huldue pumpeniveau, naturpleje og måske gende områder. Og måske genindføre sort egern og Agerkohvede Gulirisk* Skovhornugle skrotning af pumper kan derved løvfrø? Strand-Loppeurt Ravn gøres mulige og give nye naturom- Langelands ansvarsarter – Miljø- Sårbare (DMU) Græshoppesanger råder. ministeriet har udpeget tyndakset Naturvenlig drift – indføre natur- (Den danske rødliste) Lærkefalk* Flodsanger* gøgeurt som ansvarsart – og for en venlig pleje uden sprøjtning og Eng-ensian Stenvender* Sivsanger del lokaliteter på Langeland er der med slåning/slæt af grøftekanter, Løgurt Drosselrørsanger* Bomlærke udpeget rødlistearter og derudover kirkediger, festivalpladsen og andre Tangurt er der arter, der er udpeget gennem offentlige arealer – så en varieret Kongebregne *Ikke fast ynglende forskellige beskyttelses bestem- fl ora og fauna kan komme igen. melser. DN opfordrer til, at der udarbejdes en Langelandsk liste, Gøre natur til en del af den lan- gelandske folkesjæl – fremme naturundervisning i skoler og institutioner – med særligt fokus på Langelands natur – og støtte Kelds Nor på Sydspidsen af Langeland formidlingen af natur til alle der bor har landets højeste gennemsnitlige på og besøger Langeland. vindhastighed nemlig 5,2 m/s. Til sam- menligning har Blåvandshuk 5,0 m/s. Det er derfor naturligt, at Langeland Genopret ”Langelandsbanen” – som blev et af pionerområderne for vind- sikker cykelsti for de lokale samt for møller. I dag (2007) leverer de lange- turister – en cykelsti med naturop- landske vindmøller mere el-energi, end levelser og kulturhistorie. der bruges på hele øen.

4 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 5 vådområder kræver ofte kun en søgt inddæmmede. De fl este nor Naturtyperne i Langeland Kommune slukning af pumpen, mens det ved er i dag kun i ringe grad påvirket af genopretning af ferske enge er havet, nogle er drænede og pumpes nødvendigt at etablere afgræsning som f.eks. Magleby Nor, nogle ligger Moser og ferske enge gødning, der kom fra kreaturerne, for at fremme den naturlige fl ora og hen uden de store naturværdier blev spredt ud over markerne. På fauna. som f.eks. Helle Nor, nogle som De lavtliggende engområder, med den måde blev den næring, der var fuglelokaliteter som Keldsnor, Klise et væld af blomsterplanter mellem skyllet ud i vandløbene, ført tilbage Nor, Salme Nor, Tryggelev Nor og de naturlige græsser, er for mange til de marker, der lå højere oppe i Nørreballe Nor og nogle trænger et billede på fortidens ’romanti- landskabet. Man sagde, at ”eng er Sylter og nor stærkt til pleje som Ristinge Nor og ske’ landbrug. På enge, der bliver agers moder”. En sylte er egentlig betegnelsen for Henninge Nor. afgræsset og som har trykvand, Fra 1950 til 1992 er ca. 70% af et engareal, der oversvømmes af Alle de langelandske nor kan blive vokser ofte fl ere truede plantearter ferske enge, strandenge og moser saltvand om vinteren. De langeland- til fi ne naturområder. DN foreslår at som f.eks. orkideer. Et væld af blom- forsvundet i det fynske område. ske sylter – vel en snes i alt – lig- der udarbejdes en plan for alle de sterplanter afspejler sig i mange af ger alle langs øens østkyst. Sylter langelandske nor med henblik på at Stiv star ses i tætte tuer ved blomsternes navne som engkab- Disse naturområder er blevet dræ- anvendtes tidligere til græsning og forbedre naturtilstanden i norene Rudkøbing Mose. beleje, eng-nellikerod og engkarse. net og omlagt til landbrugsarealer høslæt og fl ere fremstår i dag udyr- og blandt andet gøre dem attrakti- De samme enge, som i vintertiden med en landbrugsproduktion, der i kede, fordi de som lavbundsarealer ve som rastepladser for de tusinder blev oversvømmede og gav børn og dag gøres rentabel med EU-hektar- er vanskelige at dyrke. Sylterne af trækkende vandfugle, der hvert Fremover sikrer den kommunale voksne en kærkommen lejlighed til støtten. Havørnen har for få år siden forsøgt at havde oprindelig en speciel fl ora, år fl yver over Langeland. spildevandsplan, at der ikke ledes at få rørt skøjterne. Her på øen har vi de senere år yngle på øen og kan, hvis den har ro i der kunne tåle oversvømmelserne, forurenet spildevand ud. Men man- oplevet en genopretning af enkelte yngletiden, komme igen som Lange- græsning og slet – det er en fl ora, ge års forurening har sat sine spor af disse lavbundsarealer, hvor Nør- landsk ynglefugl. der i dag stort set er væk på Lange- - et stort antal gadekær er næsten reballe Nor og Løkkeby Enge, samt land og sjælden i Danmark i øvrigt. Vandhuller, søer uden liv, fordi de i årevis har været Henninge Nor, der dog kun delvis DN foreslår at sylterne kortlægges og vandløb totalt overfl adedækket af planten har været opdyrket, og Botofte og at der udarbejdes en plan med liden andemad, som lukker for lys og Skovmose er på vej. fra forskellige sider stilles beløb til henblik på at reetablere dem, hvor Selv om den meste natur på vor ø varme, så undervandsvegetation og DN mener, at der også fremover rådighed for naturgenopretning, det er muligt og samtidig forbedre er stærkt påvirket af mennesker, smådyrsliv nede i vandet dør. Kun er god grund til at have disse miljøvenlig drift eller begrænsning sylter som Påø Enge, Spodsbjerg så fi nder der alligevel løbende en på gadekærets overfl ade kan et par lavbundsarealer i tankerne, når der af kvælstofudledning. Drej og især Løkkeby Enge, så de ”naturlig” udvikling sted. Vandhuller blishøns opfodre deres unger med De berørte arealer kvitterer sikres som gode naturlokaliteter. og damme bliver til moser. Moser andemaden. øjeblikkelig med en hundredtallig bliver enge, og det hele bliver krat Skal der bringes liv igen til landsby- Over hele Langeland fugleskare, der indfi nder sig både Et nor er betegnelsen for en hav- og skov, hvis der ikke gribes ind. ens gadekær er en oprensning ofte i træk- og yngletiden, men også dækket lavning i morænelandska- Indgreb/naturpleje er nødvendig for nødvendigt. I de fl este tilfælde en ligger en lang række padder, krybdyr, insekter og andre bet, der har udveksling med havet. at bevare et varieret landskab med tømning og total oprensning af det mulige ’nye’ vådom- smådyr indfi nder sig hurtigt, mens På Langeland er det kun Lindelse en rig fl ora og fauna. Et eksempel ofte metertykke nitrat- og fosfat- råder: indvandringen af de naturligt hjem- Nor der er åben - når ikke stormfl od her på Langeland er de gamle gade- holdige slamlag nødvendig. • Hou: Området nord for Hou Fyr mehørende planter derimod er en tager over og åbner op som ved kær, der er forurenet af tilløb fra de Flådet syd for Tranekær har tidligere • Steensgård: Stensmade og mere langsommelig proces. Tryggelev Nor. De langelandske nor omkringliggende bebyggelser, som rummet Langelands største højmose Etablering af vanddækkede ligger langs øens vestkyst og er alle ikke har haft fælles kloakering. og en spændende botanisk lokalitet. Andemose I midten af 1900-tallet blev området • Nedergård: Rørskov, hvor der drænet og lagt under plov, men om- pt. pumpes Gadekær ved Skattebølle. Gade- kring år 2000 blev dyrkningen opgivet • Tranekær: Tuemosen, kæret er blevet oprenset blandt og Flådet blev udlagt som urørt skov, andet for at redde bestanden af drænene fjernet og kødkvæg sat nordvest for byen, Tøvelsø den sjældne vandbille, stor vand- på til afgræsning. Omlægningen har -området omkring Yderste kær. Oprensningen har været en været en stor gevinst for både land- og Forreste Slotshave NØ for succes. Gadekærets vandkvalitet skab og natur; af ynglefugle ses viber, byen er blevet forbedret og bestanden rødben, ænder og gæs, og om foråret • Bammeskov – Jesbjerg – Sten- af vandkær har det fi nt. har der de senere år været besøg af Det kan anbefales, at man i de trækkende traner. gade Skov • Klavsebølle: Holms Mose kommende år kigger nærmere på andre af øens gadekær. Mange er • Klæsøgårde: Området ved i dag helt tilgroet med andemad De ferske enge langs vandløbene, Solhøjgård på grund af tilførsel af nærings- blev tidligere hver vinter oversvøm- • Sylten syd for Nebbe Skov stoffer via dræn og gødning fra andeopdræt. met af mineralholdigt vand. Denne • Lindelse – Bogø – Haugbølle Nor tilførsel af mineraler var nødvendig, • Vestergård Kædeby Moser for ikke at udpine engene ved hø- • Sylten syd for Bovballe Skov slæt. Mineralerne fi k græsset til at • Søgård Sø Ø for Bagenkop kan Et naturligt nor på den sydlige spids gro. Det gav hø og gode græsnings- laves meget større af Langeland. Noret har altid været arealer til kreaturerne. Om vinteren • Magleby Nor afgræsset til stor gavn for fugle- og blev høet brugt til foder, og den plantelivet.

6 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 7 kyststrækninger rummer fi n og til hatbakkerne, som er et specielt Langeland er et af landets bedste værdifuld natur. Et lille strandover- langelandsk fænomen. Der fi ndes steder at fi nde fossiler i løse sten og drev mellem Tranekær Fyr og Botof- adskillige hundrede af disse, dog blokke, der gennem de sidste istider er ført hertil af forskellige gletcher- te er f.eks. en fi n botanisk perle med ikke alle af samme markante type fremstød. bl.a. strandfl adbælg og strandkvan, som f.eks. hatbakkerne ved Vester- Billedet her fra kysten lige syd for Hou men desværre er overdrevet ved egn og ved Sdr. Longelse. Fyr på øens nordøstside viser en af de at blive ødelagt af den invasive art Hatbakkerne på den nordlige del af gode fossilstrande. rynket rose (Rosa rugosa ). øen er ofte skovklædte, mens de på De bedste fi ndesteder er dog området den sydlige del ofte er græsklædte, omkring Bøstrup Strand og ved Dime- sodde lige syd for Bagenkop. En del digestrækninger er i tidens evt. med spredte buske, det man løb blevet sikret med bygnings- kalder et overdrev. materialer. Det skæmmer og DN Overdrevene er resterne af tidlige- foreslår, at disse materialer enten re tiders ekstensive landbrugsdrift. fjernes eller alternativt tildækkes De stejle ofte noget sandede bak- med natursten. ker var ikke i omdrift, men egnede Strandene og kysten er en afgø- sig glimrende til græsning for kvæg, rende del af Langelands natur, og heste og får. Gennem århundreders sådan skulle det gerne vedblive drift indfandt sig en speciel fl ora og at være. Derfor må en fremtidig fauna, som er tilpasset den næ- planlægning give naturen plads og ringsfattige og lysåbne grund. friholde de langelandske kyster for Overdrevene er i dag en truet b y g g e r i o g u n ø d i g k y s t s i k r i n g . naturtype, der ikke passer ind i den moderne landbrugsdrift. De gror til, som følge af manglende afgræsning Grøn frø er en meget almindelig frø på Langeland i modsætning til andre steder i Danmark. / slåning og med en forøget tilførsel Geologi, hatbakker af næringsstof i form af luftbårent Langeland. Langt de fl este er altså DN-Langeland vil meget gerne Kyster Den vestlige side af øen er langt og overdrev kvælstof fra det store dyrehold. ganske små arealer, og mange ligger hjælpe og råde i de enkelte tilfælde. mere indskåret og afvekslende, fra som nævnt i forbindelse med nogle Kysten og strandbredderne er i dag fi ne badestrande til mudrede nær- Det langelandske landskab er for- Fyns Amt har registreret 172 af øens hatbakker. To tredjedel af Langeland har ud over gade- det mest oprindelige danske natur mest utilgængelige strandbredder i met af især den sidste istid. Fra de større og mindre overdrev med øens overdrev fi ndes på Sydlange- kærene mange andre damme og vi har her i Danmark, og med ca. 140 Lindelse Nor. fl ade sandede smeltevandspartier et samlet areal på 163 ha. her på land. vandhuller med ganske mange km kystlinie har Langeland en stor Enhver, der jævnligt færdes på ferskvandsinsekter som f.eks. stor og varieret kyststrækning at tage øens strande, vil bemærke at de fl e- vandkær, dværgrygsvømmer og vare på. ste kyststrækninger er præget af mange forskellige vandnymfe- og bølgernes og strømmens dynamiske Kig ned langs Ristinge Klint, som er en geologisk seværdighed. guldsmede. På Langeland er lille Langelands østkyst er en udlig- transport af materialer. Stranden vandsalamander og mange steder ningskyst, hvor bølger og strøm ser forskellig ud fra gang til gang. stor vandsalamander, skrubtudse, gennem århundreder har gnavet grøn frø og springfrø almindelige. og fl yttet rundt på materialer, så Mange lokaliteter indeholder me- Spidssnudet frø fi ndes få steder, og østkysten i dag er næsten retlinet. get store biologiske og geologiske de udsatte klokkefrøer har efter- Klintstrækninger og lavere dele, der værdier. De store markante rulle- hånden en stabil bestand. er blevet afsnøret med strandvolde, stensvolde ved sydspidsen er helt DN-Langeland foreslår at udsætte veksler med menneskeskabte diger, unikke, og Ristinge Klints betydning løvfrøen. Arten har ynglet i et par der skal sikre de bagvedliggende som international geologisk loka- lerdamme ved Lohals, hvorfra den lave områder mod højvandets salt- litet er velkendt, men også andre forsvandt omkring 1950. holdige vand.

Den kraftige strøm og brænding har præget Langelands sydspids. Bølgernes nedbrydning af kysten går langsommere, hvor der ligger hatbakker som Gulstav Klint her på billedet. Derfor får kysten et bugtet forløb, hvor hatbakkerne ligger som små fremskudte næser langs kysten. Brændingen har også skabt den mar- kante strandvold af slebne sten, der løber langs sydspidsen af øen. I den lave vegetationsdækkede strandvold til højre på billedet, kan man under muldlaget fi nde rullestens-lag, der blev skyllet op under den store storm- fl od i 1872.

8 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 9 EF-fuglebeskyttelsesområde og EF- ger. På de mest salte områder af en- Habitatområde = Natura 2000). gene i kanten af saltpander fi ndes den rødlistede og ansvarskrævende art, tangurt. Arten er i fremgang i Øerne i Det Sydfynske Øhav rum- Øhavet og fi ndes i store bestande mer mange meget værdifulde natur- bl.a. på Vogterholm og Storeholm. typer. Strandvolde, strandenge med losystemer og saltpander samt strandoverdrev er helt domine- Afgræsning rende på de lave græsklædte øer. Græssende dyr er en afgørende På Bredholm og Strynø Kalv fi ndes faktor for stor variation i dyre- og Den 28 m høje Høbjerg ved Havgård Skov sydøst for Sønder Longelse er en nogle af Langelands største og plantelivet på strandengene. Uden de markante hatbakker på Langeland. mest artsrige strandenge. Øerne afgræsning vil strandengene gro Netop her i området syd for Spods- er vigtige ynglesteder for måger, til i høje græsser og urter, og vil bjerg er det tydeligt at fornemme, at de mange hatbakker ligger på rækker i landskabet. Rækkerne her kan for eksempel på kort følges helt til Da- geløkke på den nordlige del af øen.

Overdrevene er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, og tilstanden må derfor ikke ændres uden dispensation. Det gælder f.eks. tilplantning, omlægning til al- mindelig dyrket jord eller opførelse af bygninger.

DN mener, at overdrevene også i fremtiden skal drives efter metoder, der vedligeholder fl ora og fauna, selv- om loven ikke direkte sikrer dette. Enkelte større overdrevsarealer er statsejede, og her er fortsæt- Ederfugle ses hele året på havet omkring Langeland, med op i mod 80.000 når ter overdrevsdriften. Det gælder der er fl est, er den en af de trækfugle, der er mest afhængig af havet omkring Mulighed for transport af dyr til øer og holme er afgørende for at traditionen med at sætte dyr på sommergræsning i Øhavet f.eks. arealer langs Ristinge Klint Langeland og de grunde og rev, hvor den fi nder sin føde. Ederfuglen er i dag i kan fortsætte. Kreaturprammen ”YRSA” lander får og lam på Strynø Kalv i det tidlige forår. tilbagegang netop på grund af fødemangel, hvor bestanden i Østersøen er faldet og de meget markante hatbakker med 40% indenfor de sidste 10-15 år. Fakkebjerg og Ørnebjerg nær øens sydspids. De fl este mindre arealer i privat terner, ande- og vadefugle og er et ikke længere være attraktive som Det er afgørende for den fortsatte ynglende havterner og dværgterner eje, og kun en mindre del drives i vigtigt rasteområde for gæs og æn- levested for hovedparten af de naturpleje af strandengene, et der er meget sårbare overfor forstyr- Det er en gammel tradition at sætte dyr på sommergræs på øer og holme i Øha- dag med græsning eller høslæt. der. Grønbroget tudse er almindelig karakteristiske fugle og planter, der fi ndes muligheder for transport af relser på deres ynglepladser. Derfor vet. Som følge af produktionsmæssige En større del af vore overdrev skal her, og der ses jævnligt spættet sæl er tilknyttet de lysåbne forhold på dyr til og fra øerne. Det skal derfor vil det være en god idé at oprette et ændringer i landbruget samt besvær- også fremover huse spændende i området. strandengene. Takket være øko- sikres at kofærgen YRSA fortsat antal raste- og overnatningspladser lige transportforhold til øerne, er denne planter og dyr, og det er derfor helt Flere sjældne og truede plantear- nomisk støtte fra bl.a. Danmarks skal kunne benyttes til at sejle får til kajakroerne på steder, der ikke form for landbrugsmæssig udnyt- afgørende at der trædes til med ter er talrige på øer og holme bl.a. Naturfredningsforening bliver ho- og kreaturer til sommergræsning på forstyrrer fuglelivet. På den måde telse af strandenge næsten ophørt på småøer og holme. Det er af afgørende forskellige tilskudsordninger. tætblomstret hindebæger, soløjea- vedparten af strandengene afgræs- øerne. kan man styre trafi kken uden om de betydning for et varieret og artsrigt En omlægning af landbrugsstøt- lant, strandkarse og stilket kilebæ- set med får, men der er for få dyr mest sårbare områder. fugle- og planteliv at afgræsningen af ten der afsætter midler til en aktiv til at alle områder bliver græsset strandengene i Øhavet fortsætter. naturplejeindsats, er en af mulighe- optimalt. F.eks. har Storeholm ikke Forstyrrelse derne, der er værd at arbejde for. været afgræsset i en lang årrække Der er i de senere år konstateret og er nu ved at gro til i høje urter og en stigende trafi k af havkajakker i tagrør. Øhavet. I modsætning til sejlbåde og motorbåde, kan kajakker komme Øerne i øhavet helt ind til øerne og sejle overalt i Strynø, Strynø Kalv, Bredholm, de meget lavvandede og stenfyldte Grensholm, Græsholm, Vogterholm, Der er højt til loftet i Øhavet. De ufor- områder, hvilket betyder en væ- Bondeholm og Storeholm. Området styrrede landskaber er efterhånden sentlig forstyrrelse af fuglelivet. sjældne i Danmark, men i Det Sydfyn- er udlagt som særligt biologisk Især de mange rastende knortegæs ske Øhav kan man stadig opleve vand, interesseområde og internationalt land og himmel uden forstyrrende og fældende knopsvaner er påvirket naturbeskyttelsesområde (Ramsar, elementer. af den øgede trafi k. Men også de

10 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 11 Skov og stubhaver ket som rundt om Borgsø, på Flådet Skovene på Langeland - Skovsta- og i Hennetved Mose. tistik Langeland er ret skovfattig (9 %), sammenlignet med Fyn (9,9 %), og Ud over juletræsplantningerne, resten af Danmark (11,3 %). Øens fi nder vi nåletræsbevoksninger af samlede skovareal er på ca. 2550 rødgran og sitkagran dels inde i ha, fordelt på mange små skove løvskovene, hvor de i en periode af- spredt ud over landskabet, der ind- løste bøgebevoksningerne, og dels tryk af en relativ stor skovrigdom. som ”landskabsplantninger” i de Den skov vi har, er skævt fordelt. små skovholme, vi møder i det åbne Den nordlige del af øen har næsten land, ofte på hatbakkerne. I Mørk- 14 % skov, mens midt og syd på holm, i Pæregård Skov, i Hennetved Langeland kun har hver 6 %. Haver og i Stengade Skov står der endnu ret store bevoksninger med Indtil omkring 1980 var næsten al gran. skov på øen privatejet, kun få min- dre skove var i offentligt eje under Stubhaverne er en udbredt skov- Longelse Bondegårdsskov er øens eneste urskovsagtige naturskov. Skoven er fredet og ejes i dag af Danmarks Naturfond. Skoven er frodig og med et rigt præsteembederne. I dag er kun 62 type på Langeland. I stubhaverne plante- og fugleliv. Skoven er åben for publikum. Vinterbilledet viser vedbend på % egentlige privatskove, 4 % ejes udnytter man løvtræarternes evne en død elmestamme. af Danmarks Naturfond, 14 % af en til at skyde nye skud op fra et afsko- pensionskasse og 20 % er i offent- vet stød og dermed danne nyt uden ligt eje under Skov- og Natursty- Skovbunden er i fl ere af skovene ofte helt dækket af anemoner om foråret – et plantning - utroligt enkelt. Driftsfor- Naturnær skovdrift i de langeland- og granarealerne er stærkt på retur. relsen eller præsteembeder. Det er fl ot syn mod træernes sparsomme og helt lysegrønne blade. men har været brugt siden bonde- ske skove Skovdriften baseres på de gamle vigtigt at have for øje, fordi ejer- stenalderen og helt frem til vore Skovenes betydning for ejerne og oprindelige danske løvtræarter i forholdene ofte afspejler sig i den dage, men da der ikke længere er et for befolkningen forandrer sig med en drift baseret på træernes egen type skovdrift, der praktiseres i den heraf bøgen med 37 %, egen med Stigtehaverne, i Illebølle Fredskov marked for stubhavens produkter, ændrede markedsforhold for træ- selvforyngelse. enkelte skov, eller hvilke regler der 18 %, mens resten af løvtræarealet og i Lunden ved Keldsnor. er driftsformen desværre stærkt på produkterne og en ændret rekreativ Forhåbentlig vil de øvrige skoveje- gælder for offentlighedens adgang fordeler sig til ask, ahorn og rødel retur. Der er 117 ha stubhave her på og naturmæssig udnyttelse i bred re på øen følge de samme princip- til den pågældende skov. samt til den specielle skovform, Aske- og ahornskovtypen er på øen, halvdelen med meget stor be- forstand, der peger mod mere ”na- per, bl.a. som følge af statslige stubhaven med hassel som den grund af de to træarters store krav varingsværdi. Flere stubhaver er fre- turnære” driftsformer først og frem- tilskud til naturvenlig drift. Men dominerende træart. til voksestedet ikke særlig udbredt. det med den bestemmelse, at den mest i de offentligt ejede skove. der vil stadig være juletræs- og Hvilke træarter fi nder vi skovene, Nåletræerne udgør kun 21 % af Ahornen kom ind i skovene efter særlige driftsform med afskovning pyntegrøntsdyrkning i en meget nåletræer eller løvtræer? skovene, når vi ser bort fra de store den store orkan i 1967. Vi kan i Ve- cirka hvert 25. år skal gennemføres. Det vil tage lang tid, før man kan miljøbelastende og unaturlig drift Tre fjerdele af skovene er løvtræer, juletræsarealer, der intet har med ster Stigtehave, Bræmlevænget, på Snøde Hesselbjerg stubhave, Næs se mærkbare forandringer i sko- sideløbende med, at der i de samme skovdrift at gøre. Granernes for- Egeløkke, i Rørskov, på Søvertorp og skov, skove på Vesteregn, Vester vene. Men i statens skove på Hou og skove praktiseres en mere eller Pirolen var tidligere almindelig med sin holdsvis lave forekomst skyldes at i Broløkke skov se smuk ahornskov. Gulstav skov og de to skove på Ri- Gulstav og i Naturfondens skove på mindre naturnær skovdrift, og man smukke sang i skovene langs Lan- øens nedbørsfattige og blæsende Elleskoven fi nder vi typisk langs stinge er særlig smukke eksempler Skovsgaard er al sprøjtning, gødsk- kan opleve, at skovejerne ube- gelands østkyst, i dag er bestanden klima ikke er særlig velegnet til søbredder, i moserne og langs grøf- på gamle, klassiske stubhaver. ning og pyntegrøntsdyrkning ophørt vidst gennemfører en ”naturvenlig stærkt svingende og arten på vej til at grandyrkning. terne, fordi rødellen som den eneste skovdrift” ved simpelthen ”at lade forsvinde fra øen. af vore skovtræarter kan vokse skoven passe sig selv”. med rødderne konstant vanddæk- Skovtyper på Langeland Urørt skov Bøgeskovstypen er med sine ca. Langelands eneste ”urørte skov” er 950 ha den mest udbredte. ”Bøge- Longelse Bondegårdsskov, der har søjlehallerne”, de store ensartede ligget urørt siden 1967. I den 8½ ha bevoksninger med de lige stammer store skov ses det tydeligt, hvordan giver den største vedproduktion. en skov på Langeland vil udvikle sig, Skovtypen ses navnlig i Prissko- hvis forstlig udnyttelse ophører. vene, i Stigtehaverne og på Steens- På Skovsgaard og i statens skove gård samt i Karskov og på Egeløkke. er der også udlagt ”urørt skov” i Længere mod syd i Lysmose Skov mindre omfang, men endnu er det og i skovene under Skovsgaard. for tidligt at se hvilken indfl ydelse det har på naturtilstanden. Egeskovstypen er en anden skov- type; den er lysåben og har ofte en frodig undervækst af skygge- tålende træarter. På Egeløkke står Rifbjerg Stub nord for Rudkøbing er øens sidste rest af virkelig gamle en af mange stubhaver på Lange- Karmindompappen fi ndes i åben skov land, hvor der ses tydelige spor efter 160-årige ege. I de sidste 40 år er på øens syd- og nordspids, uvist af datidens gentagne skovninger af der plantet megen egeskov, der kan hvilken grund svinger bestanden fra eksempelvis hasselskud til redskaber, ses i skovene under Skovsgaard, i år til år. brændsel, gærder mm.

12 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 13 Natur og kultur – oplysning og hensyn

Havet omkring Hvor fi sk i alle størrelser og af alle Langeland arter tidligere havde fristeder ved stenrev, muslingebanker osv. er der Med placeringen mellem den i dag bare øde efter trawlfi skernes ferskere Østersø og det saltere Kat- hærgen. Oveni har et voldsomt tegat, med det dybe og strømfyldte stenfi skeri til havneanlæg, Kieler- Langelandsbælt til den ene side og kanalen, Storebæltforbindelsen det mere beskyttede Øhav til den med videre, gjort sit til at ødelægge anden - burde fl oraen blomstre og levestederne på havbunden. faunaen være både artsrig og talrig i havene omkring Langeland. Torske-fi skeriet har i mange år En fl uefi sker prøver lykken ved været livlinen for øens erhvervsfi - kysten. De langelandske kyster er me- get besøgt af lystfi skere, som blandt Men virkeligheden er en anden. Et skere. Men torskebestanden er i dag andet fi sker efter havørred, multe og halvt århundredes uhæmmet udled- helt i bund. Den resterende bestand hornfi sk. ning af spildevand og gødningsmid- består for en for stor del af små ler/gylle fra landbruget har sat sine eksemplarer. sorte og svovlbrinte-stinkende spor. Den stærkt truede torske-bestand fl ora i havet hjælpes ved etablering Iltsvind og algeopblomstringer hører kunne hjælpes på fode ved et totalt af “kunstige” rev. Det er rundt om i til eftersommerens uorden. I de stop for brug af bundgående red- verden blevet gjort med held, og i dybere bassiner i Øhavet udslettes skaber og både over 20 bruttoton i Danmark er de første forsøg netop Når afgrøderne er klar og vejret tørt, skal høsten i hus – et høstbillede fra Kulepile. alt liv det ene år efter det andet. vestlige Østersø. Fiskeri med mere gjort. Disse rev giver opvækstplad- Samtidig fi skeriet gjort sit til at skånsomme redskaber fra mindre ser for de fl este fi skearter, og vil minimere fi skebestandene. Den både - og efter større fi sk - vil på bidrage til en mere afvekslende økonomiske virkelighed og en fi ske- sigt give et større og mere bære- fl ora – til fordel for balancen i havet. ripolitik uden fremtidsperspektiv dygtigt fi skeri end i dag. Jo fl ere rev, jo bedre – også for sik- Langelands ferske Vandløbenes grøftelignende udse- når foråret kommer, har fritidsfi ske- har toldet uhæmmet på ikke mindst ringen af Langelands kyster. vande ende kan med enkle midler ændres re bortfi sket de fl este med nedgarn. torskebestanden. De voldsomme På lidt længere sigt kan både til det bedre. Vandløbs-restaure- Et forbud mod fi skeri med nedgarn i redskaber har lagt havbunden øde. torskebestand og al anden fauna og Langelands ferske vande er også ringer med udlægning af sten og noret vil gavne havørredbestanden under pres. De fl este søer og moser gydegrus vil kunne skabe grundlag og kunne gøre området til et lystfi - er belastet af algevækst - som for ørredbestande i en del vandløb. sker-paradis - og måske også være følge af spildevand og kvælstof fra Med små udgifter (gydegrus, sten fødegrundlaget for det havørnepar, Blåmusling, en almindelig musling i Det Sydfynske Øhav som ofte ses i opskyl langs stranden. landbruget. og maskinhjælp) og frivillig arbejds- som forhåbentligt snart slår sig ned Øens vandløb lider udover belast- kraft fra for eksempel den lokale på Langeland. ningen fra spildevand og kvælstof sportsfi skerforening, skoler og også under en hårdhændet oprens- andre interesserede kunne vand- ning, således at øens vandløb i dag løbene restaureres bid for bid, år mest har karakter af grøfter, gravet efter år. Således at man en novem- Agerlandet Landbrugets arealanvendelse dybt i landskabet og uden liv. berdag vil kunne se havørreder på Langeland er et udpræget land- 2-3 kg gyde ved Pederstrup midt på brugsland, og de dyrkede marker Både søer og vandløb kan med Langeland. udgør godt 70 % af kommunens enkle midler få det meget bedre. “Side-gevinsten” vil være en va- samlede areal. Alene af den grund Gode spildevandsplaner kan stoppe rieret fl ora og fauna i vandløbene. udgør landbrugsarealet et muligt tilledningen af urenset spildevand i Hvor ørreder kan leve, kan andet levested for mange vilde plante- og løbet af få år. Og vandmiljøplanerne levende også trives. Vandløbene dyrearter, der er tilknyttet det åbne vil forhåbentlig få en større effekt. vil herefter årligt kunne producere land. Udlægning af fl ere engområder havørredsmolt ganske gratis - til og ikke-gødede arealer omkring glæde for lystfi skere og til gavn for Landbrugsdriften og naturen i vandløb og søer vil have en positiv vandmiljøet. agerlandet har gennemgået meget virkning. De nugældende regler, der omfattende ændringer i de seneste giver mulighed for at øge kvælstof- Lokalt kunne en tilrettelæggelse år. De enkelte bedrifter er blevet udledningen i visse områder og at af reglerne for fi skeri også gavne større og mere specialiserede. bevare en for stor udledning i andre fi skebestanden. For eksempel er Alene indenfor de seneste 20 år er områder er kun til skade for natu- Lindelse Nor opvækst- og overvin- antallet af landbrugsbedrifter på ren. tringsområde for mange fi sk. Men Langeland halveret og bedrifter

14 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 15 turer til at afgræsse de overdrev, landets vilde natur. Fordi landbruget ferske enge og strandenge, der er forvalter så stor en del af det åbne så vigtige for mange dyr og planter i land og dermed også en stor del det åbne land. af den vilde fl ora og fauna, må det være et krav at landbrugsområder- Mere natur i agerlandet ne har et acceptabelt naturindhold. For at fremme naturindholdet i ager- Det kunne opnås ved at indføre en landet er det nødvendigt at indføre form for miljøbetinget hektarstøtte, en mere naturvenlig landbrugsdrift. hvor der stilles krav om et minimum Det er påvist, at der i det økologiske af naturindhold på den enkelte ejen- brug er fl ere fugle og fl ere vilde dom som betingelse for udbetaling planter end i det konventionelle af hektarstøtte. landbrug. Men også det konventio- nelle landbrug kan gøre meget for Langeland Kommune kunne for ek- at skabe bedre betingelser for ager- sempel gennem et grønt råd være

Tidligt om morgenen ses harerne let på de nyspirede marker. Frodig økologisk kornmark med fl ere græsser – ingen sprøjtning giver større mangfoldighed. med kreaturer og malkekøer er næ- grad sammen med mindre variation i læ, føde og ynglepladser. Samtidig sten forsvundet. Samtidig er bedrif- afgrøderne og brug af sprøjtemidler fungerer de linjeformede biotoper, ternes gennemsnitsstørrelse ste- mod ukrudt og insekter, og skyldes bl.a. hegn, diger, grøfter og mark- get fra 27 ha til godt 61 ha i samme dels den direkte giftvirkning dels skel, som vigtige spredningsveje når med til at inspirere landmændene periode. De nedlagte ejendomme er den fødeknaphed som bortsprøjt- dyr og planter skal sprede sig fra en til en mere naturvenlig driftsform. ofte lagt sammen med eksisteren- ning af ukrudt og insekter bevirker. lokalitet til en anden. Det kunne ske ved at lave oplysning de større bedrifter, og der er sket Samme billede ses for en lang eventuelt i form af en pjece om en stigende specialisering, intensi- række af andre dyr, der tidligere Den dyregruppe der har haft den naturvenlig landbrugsdrift samt vering og koncentration i produktio- var almindelige i agerlandet bl.a. mest markante tilbagegang er udarbejdelse af naturplaner for den nen på den enkelte bedrift. Tidligere vibe, sanglærke, bomlærke og padderne, og det skyldes især at enkelte bedrift, som kunne inde- var det almindeligt med et alsidigt holde: landbrug med kvæg, heste og svin, men i dag er produktionen baseret • Udlægning af sprøjtefri bræmmer på kvæg, svin eller ren plantepro- langs hegn, omkring moser og duktion. Især er mange kvægbrug vandhuller og malkekvægbesætninger ophørt indenfor de seneste år og erstattet • Etablere og pleje vandhuller til af ren planteproduktion. I takt med gavn for padderne landbrugets effektivisering og øget markstørrelse ved sammenlægning • Fælde træer og buske omkring af bedrifter, er mange levende hegn, vandhuller markveje og vandhuller forsvundet fra agerlandet. • Afgræsse halvkulturer som over- På trods af disse ændringer i drev, ferske enge og strandenge landbrugsdriften har Langeland til en vis grad bevaret meget af • Lægge brakmarker langs skel, den oprindelige markstruktur med vandløb, småskove eller andre markskel, levende hegn, stendiger naturområder og småskove. I noget mindre grad er de små vandhuller bevaret. • Lade være med at dyrke markhjør- ner, hvor det alligevel er besvær- ligt at komme til med landbrugs- Humle ses ofte i de levende hegn, som omkranser mange marker og frugtplanta- Dyr i agerlandet ger på Langeland. maskiner Mange af agerlandets karakteri- stiske dyrearter er blevet mindre • Dyrke økologisk almindelige de seneste år. Det mange forskellige sommerfugle. vandhuller og vådområder i agerlan- gælder især hare og agerhøne, hvor Hovedparten af de arter, der fi ndes det er blevet reduceret i takt med • Plante vildtremiser bestandene er reduceret til under i agerlandet, overlever kun fordi at der er blevet færre bedrifter med I det økologiske landbrug er der markant fl ere fugle og vilde planter end i det halvdelen af hvad de var for bare 30 de kan fi nde beskyttelse i små- kreaturer. Især indenfor de seneste traditionelle landbrug. Her dyrkes fl ere forskellige afgrøder, hvor der er plads til • Samarbejde mellem landmænd, vilde planter og dermed også fl ere insekter, der tjener som føde for mange fugle år siden. Det er arter der er tilknyt- biotoperne (levende hegn, diger, 10 år er der forsvundet mange mal- i agerlandet. I det konventionelle landbrug er det især kantbiotoperne, hvor der kommune og grønne organisatio- tet de dyrkede marker og deres markskel, gravhøje, vildtplantninger, kekvægbesætninger fra Langeland. fi ndes mange forskellige planter og insekter, da de i mindre grad er påvirket af ner om udarbejdelse af naturpla- kanter. Tilbagegangen hænger i høj småskove mm.). Her kan de fi nde Det betyder at der mangler krea- kunstgødning og pesticider. ner eller naturgenopretning

16 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 17 De blomstrende buske og træer i heg- Kulturlandskabet, nene sætter frugter hen på efteråret, hegn og diger som er fødegrundlaget for mange Om adgangen til fugle og dyr, her kvalkvedens røde naturen bær. Det langelandske landskab er i Man må normalt gå og opholde stor udstrækning præget af de sig på strandene og overalt i mange jord- og stendiger, som man i Det Sydfynske Øhav og den Lan- statsskovens områder døgnet fortiden har afgrænset jorden med. gelandske kyst er desuden rig på igennem. I de private skove De meget markante stendiger, er undersøiske bopladser. På hav- må man kun være på vej og sat omkring år 1800 i forbindelse bunden ligger ikke kun skibsvrag, stier fra kl. 06 om morgenen til med fredskovsforordningen, men Mange mindre dyr fi ndes på leve- men også enestående rester af solnedgang. også mange af øens kirkegårde er steder, der ligger som spredte øer i bopladser fra stenalderen. Igennem afgrænset af disse gamle og fl otte landbrugslandskabet, f.eks. mindre de sidste 150 år er der på landsplan Man må normalt gå på veje i stendiger. Der er stor mangfoldig- vandhuller, lunde, enge eller over- blevet registeret fl ere end 150.000 landskabet, også markveje, og hed af planter/urter på disse diger, drev. Disse ofte små bestande er lokaliteter med fortidsminder eller private ejere må ikke hindre og på mange vokser stadig mid- meget sårbare overfor sygdomsud- arkæologiske fund. Mange er nu den lovlige adgang. En udbredt delalderens lægeurter. Det gælder brud, klimatiske forhold og ændrin- gået tabt. I databasen “Fund og måde at hindre lovlig færdsel blandt andet for kirkedigerne i ger i biotopen (levestedet), hvilket Fortidsminder”, der omfatter alle Fritstående dyssekammer på Ristinges højeste punkt, 30 meter over havet, med på er at sætte ”skræmmeskilte” Fuglsbølle, Longelse, Magleby og kan ende med at en bestand uddør. kendte fortidsminder, kan man få et en fantastisk udsigt ud over hele Øhavet. op ved veje og stier. Det mest Humble. Hegn og diger får derfor en vigtig indtryk af mangfoldigheden. almindelige er skiltet ”privat I fl ere af vore herregårdslandska- rolle som spredningskorridorer, hvor vej”. Det er vigtigt at slå fast ber er de store brede hegn bevaret. dyrene i en bestand kan komme den ofte meget specielle fl ora på hvordan man færdes i naturen, og at at det ikke betyder ”adgang Her er plads til større træer og i kontakt med artsfæller i andre disse kulturseværdigheder er vigtig man både skal tage hensyn til natu- buske, som det ses ved Skovsgaard bestande. at værne om. ren og de lokale beboere. Specielt i forbudt”, selv om meningen Gods og ved fl ere af øens andre DN gør opmærksom på, at Kul- Det Sydfynske Øhav, hvor store dele kan være at skræmme fold fra herregårde. Jord- og stendiger, der er afsat på turarvsstyrelsen har ansvaret for er udlagt som vildtreservat og EF- at gå på vejen. Færdselsretten Geodætisk Instituts målebordskort fortidsminderne, der alle ved lov fuglebeskyttelsesområde, bør der gælder uanset skiltet. Naturkla- I de langelandske hegn indgår en er beskyttet efter Naturbeskyt- er beskyttet mod ødelæggelse. under færden i naturen tages eks- genævnet har afgjort at et skilt bred vifte af de oprindelige bu- telsesloven, og ændringer må kun En del af dem er varigt fredet, og tra hensyn til stedets fugleliv, dvs. med ”privat vej” anses for en ske- og træarter, der naturligt er fi nde sted efter en ansøgning deres tilstand må ikke ændres. holde afstand til ynglefuglepladser i hindring af den lovlige adgang, indvandret til landet efter istiden. til myndighederne herom. Disse Den resterende del af dem må ikke yngletiden 1. marts – 15. juli samt til dvs. at skiltet er ulovligt ud fra Det er for eksempel navr, tjørn, ask, ændringer kan være fjernelse af ødelægges eller fjernes, før de er de store fl okke af rastende fugle. Naturklagenævnets afgørelse. hassel, eg, brombær, benved, slåen dele af et dige til gennemkørsel arkæologisk undersøgt. og kræge. Hegnene er vel næppe med markredskaber o. lign., eller hel Det lykkedes ikke at få faste fl ottere på noget tidspunkt end om fjernelse af et dige ved marksam- regler om skilte med i adgang- efteråret, når de forskellige røde, menlægning. Turisme, naturfor- sreglerne i den nye Naturbesky- brune og gyldne nuancer på blade For at beskytte disse vigtige ttelseslov fra 2004. Men der er Der fi ndes fl ere gode vandrestier og bær indrammer landskabet. kultur-, landskabs- og naturele- midling og lokal- nu lavet en række anbefalinger menter er det derfor meget vigtigt, Smukt gammelt stendige fra Konabbe på Langeland – hér en af de nyeste, nemlig Øhavsstien som går fra Lohals i om en mere entydig og lov- Digerne og hegnene er ikke kun af at de myndigheder, der behandler Skov. befolkning nord til Henninge Nor syd for Rud- lig skiltning. Blandt sådanne stor kulturhistorisk og landskabe- sagerne ser med restriktive øjne på Natur og turisme købing. Det vil være oplagt at føre skilte kan man stadig møde et lig værdi, men fungerer også som dispensationsansøgninger. Ca. 30.000 af Danmarks fortidsmin- Langeland er en del af Det Sydfyn- stien videre sydpå og dermed kunne skilt med ”privat vej”, men der levested for mange dyr og planter. der er varigt fredede, og i Lange- forbinde naturseværdighederne på ske Øhav med en varieret, smuk er tilføjet oplysninger om den Ofte følger de større dyr og høn- land Kommune er der registreret og helt særlig natur. På Langeland Sydlangeland. lovlige adgang, f.eks. ”Færdsel sefugle hegnene som en slags vej i 177 fredede fortidsminder, som for fi ndes fl ere rekreative mulighe- til fods og på cykel tilladt”. Men landskabet, mens mindre dyr, fugle Fortidsminder eksempel jættestuer, dyssekamre, der for ture ud i denne natur ved det er frivilligt om ejerne vil og insekter har diger og hegn som Danmark er et rigt land, når det gæl- langdysser og skibssætninger, der Klise Nor, Gulstav Mose, Dovn Klint, Statsskovene på Nordlangeland og bruge disse skilte. Så man kan faste levesteder. der fortidsminder, den arkæologiske skal passes og bevares for efter- sidst Øhavsstien, der på forskel- kulturarv. De ses overalt i landska- tiden. Dertil kommer et stort antal stadig møde ulovlige skræmme- lig vis bliver formidlet om gennem skilte i den danske natur, der bet: Gravhøje, borgruiner, voldsteder, ikke-registrerede fortidsminder, oplysende turfoldere. Disse er fi ne kan få nogle til at blive væk. I militæranlæg, runesten, vejspor og som for længst er blevet jævnet tiltag, som bliver meget benyttet helleristninger. Graves der i jorden, med jorden ved pløjning og inddra- af både lokale og turister, og som sådanne tilfælde kan man henv- dukker bopladser og gravfund op fra gelse af mere landbrugsjord, hvor er med til at ”lukke op for” skønne ende sig til kommunen. oldtiden, og i byerne er der lagt lag stenene er blev hugget op og brugt naturområder og gode friluftsople- På www.skovognatur.dk/Ud på lag af menneskers liv og virke fra til diger og huse. Ikke alene den velser på Langeland. kan man fi nde alle reglerne om middelalderen til i dag. kulturelle værdi er vigtig, men også Flere infosteder og tilbud om adgangen i naturen. guidede ture samt en udvidelse af vandre- og cykelstierne på Lange- land kunne være et af de fremtidige Kong Renes Grav ved Ravnebjerg Skov sydvest for Tranekær er et dobbelt stor- stensgravanlæg fra yngre stenalder. Anlægget rummer et dyssekammer og en lille tiltag. I denne forbindelse er det vig- jættestue. Den ret sandede jordbund i området fra Ravnebjerg Skov og sydpå var tigt at gøre brugerne opmærksom nem at bearbejde for stenalderens bønder, så området her er rigt på oldtidsfund. på, at der i Danmark er regler for,

18 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 19 Brug naturen på fl ere måder geland vil således være til stor gavn et ideelt sted til formidling med Naturperler i Langeland Kommune At færdes i naturen enten på stil- for øens befolkning ikke mindst sine 387 ha naturskøn jord fordelt færdige vandreture, under mere ak- øens børn, og den vil være med til på skov, økologisk dyrket jord, eng, tive friluftsaktiviteter eller i uden- at øge deres indlæring og naturfor- søer, vandhuller, hegn og andre dørs undervisningsforløb for eks. ståelse. udyrkede naturarealer tæt ned til ve på Langeland. I skoven ses tillige skolebørn, er med til at øge folks Påø enge og strand – et sted med fl ere fortidsminder og spor efter jernalderbondens terrænformede velvære, stresse af, give god motion I 2004 blev der af Danmarks masser af natur og kultur helt tæt agermarker. I skoven fi ndes både og dermed skabe en sundere og Naturfredningsforening på Skovs- ved. højstammet bøgeskov, de såkaldte på længere sigt mere bæredygtig gaard etableret et naturværksted søjlehaller, og krogede gamle ege. livsstil. ved Skovsgaard Naturformidling, En naturskole vil med fordel kunne Skovbrynet ud mod kysten blev i For børn i institution og skole, har et ubemandet værksted, der gratis etableres ved Skovsgaard Naturfor- 1994 udlagt som urørt skov og får gentagne undersøgelser vist, at kan benyttes af de besøgende, som midling, da stedet er yderst veleg- således lov at passe sig selv. børnene får en lavere sygdoms- selv kan lave aktiviteter eller låne net og allerede indrettet til større Status: frekvens, er mindre overvægtige, udstyr. Der er en café med over- grupper. Skovene ejes at Skov- og Natursty- bedre kan koncentrere sig og får fl e- natningsfaciliteter på Skovsgaard, I bosætningsøjemed vil det være relsen, som har udgivet en turfolder re personlige succesoplevelser ved som er velegnet til f.eks. lejrskole, et plus for Langeland Kommune over området. Flere af afvandings- at opholde sig og modtage under- kurser/seminarer, weekendarran- at kunne tilbyde tilfl yttere øens grøfterne i skovene er nu lukket, visning i naturen (få undervisning gementer mv. Naturværkstedet er egen naturskole, som på sigt kunne hvilket har genskabt værdifulde under andre indlæringsformer også meget besøgt af både lokale, skoler udvikle spændende samarbejds- vådbiotoper inde i skoven. Skoven kaldet naturlig indlæring). Mange og turister, og en fremtidig beman- projekter med det planlagte nye styres efter en nutidig naturnær steder over hele landet rykker ding af stedet ville derfor være et aktivitetsområde i Rudkøbings skovdriftsform, hvor der langsomt skoler undervisningen udenfor én meget positivt tiltag. udkant, med kunst og kultur og med borthugges gamle træer over en 20- dag om ugen – det kunne være et af Skovsgaard ejes af Danmarks andre naturvejledere i Det Sydfyn- årig periode. Herved opnås bøge- delmålene i den nye skolestruktur i Naturfond, en fond etableret under ske Øhav. selvforyngelse dvs. at små selvså- Langeland Kommune. foreningen Danmarks Naturfred- ede bøgetræer får lov at vokse op. Etablering af en naturskole på Lan- ningsforening (DN). Skovsgaard er På strandengene i de beskyttede vige og nor, fi ndes ofte tætblomstret hindebæger og strandmalurt, Lindelse Nor. Tranekær-området Aktiviteter udenfor naturværkstedet ved Skovsgaard Naturformidling – voksne og børn i fælles projekt om at presse æblesaft på saftpressen med æbler fra den lokale frugtavler. Landskabeligt er Tranekærområdet Longelse Bonde- bøg og avnbøg, ask og elm ligesom et af Langelands fl otteste. Både byen den har en rig urtefl ora med hvid og det omgivende landskab er præ- gårdsskov anemone som den dominerende get af øens største herregård. Skove, art. Sjældne arter som tyndakset levende hegn og moseområder omgi- Longelses Bondegårdsskov 5 km øst gøgeurt (en rødlisteart og en af ver de store herregårdsmarker. for Rudkøbing er helt fra slutningen Langelands ansvarsarter), ægbladet Slottet i den nordlige ende af byen af 1600-tallet, og har siden tidernes fl iglæbe, rederod og skovhullæbe er troner den dag i dag over byens morgen indgået i den nærliggende alle fredet og må hverken plukkes mange gule huse med de røde gård Longelse Bondegårds drift. eller graves op. Skoven bliver nøje tegltage. I slotsparken fi ndes en Den blev fredet første gang i 1940, overvåget af botanikere og skovhi- stor samling sjældne træer, og den og er et fi nt eksempel på gam- storikere, som følger skovens fort- kunstige sø Borgsø rummer et rigt mel stævningsskov. Skoven blev i satte udvikling. Der er udgivet en fugleliv året rundt. 1972 solgt til Danmarks Naturfond, turfolder over skoven, som grundigt Syd for byen ligger Flådet, et ca. 90 som i 1988 genoptog fredningen fortæller om skovens historie. ha stort afgræsset engområde, der hvilket gik ud på at skoven skulle Trusler/forslag: tidligere har været dyrket. Fuglene bevares for fremtiden som ”urørt Skoven skal bevares som frednin- har kvitteret for oprettelsen af den skov”. Fonden er nu ansvarlig for at gen foreskriver, det vil sige fugtig ’nye natur’ med mange ynglende skoven står så urørt som mulig, og urørt skov, og der bør ikke drænes vibepar og andefugle. De sidste par der bliver hverken fældet, sået eller rundt om skoven, hvilket vil tør- år også med besøg af traner under plantet nye træer. lægge store områder og ødelægge forårstrækket. fl oraen. Status: Status: Øhavsstien løber netop gennem Flå- I dag ligger den hen som ”urørt det, tæt op til byens sydlige udkant, skov”, dvs. en skov hvor træerne undervejs fra øst- til vestkysten. får lov til at ældes og falde, hvor de Nordlangelands Ikke kun ad Øhavsstien, men også står, hvilket giver naturligt liv og statsskove – Vestre ad mark- og skovveje er der overalt gode levesteder for mange planter i området mulighed for at færdes til og dyr. Skoven er helt særlig, idet Stigtehave fods og få fl otte og spændende op- den indeholder mange forskellige levelser af det markante kuperede Det store skovområde nordøst for træ- og buskarter som for eksempel landskab, der blandt andet rummer Lohals, er én af de mest frodige sko- eg, hvidtjørn, navr, hassel, rødel, hatbakken Skinderløkken, der med

20 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 21 sine 41 m. er det højeste punkt på habitatområdets naturtype og arter at fi nde sjældenheder. For eksempel strandvolden eller fordamper med Nordlangeland. sikres en gunstig bevaringsstatus. har hvepseedderkoppen slået sig sommervarmen. Salt kommer ind Det kendte og meget markante Udpumpningen af vand fra Hennin- ned her. med havvandet gennem strandvol- egetræ ’Generalens Eg’ står netop ge Nor skal begrænses, for at skabe den og med vinden fra havet. Keld- på Skinderløkkens østside, tæt ud bedre vilkår for fugle og planter. De Dele af Ristingehalvøen ejes i dag snor er derfor en meget foranderlig til landevejen syd for Tranekær. større permanente vandfl ader om- af Skov- og Naturstyrelsen, der har lokalitet, vandstand og saltholdig- Trusler/forslag: givet af store sammenhængende etableret parkeringsfaciliteter og hed svinger. Områderne nordøst for Tranekær våde engarealer vil være med til at stiforløb. Seneste tiltag er afgræs- Trusler/forslag: rummer store muligheder for at na- sikre raste- og yngleområder for de ning med galloway-kvæg af area- Disse skiftende påvirkninger præ- turgenopretning. Ved Tøvelsø/Sletø mange vandfugle og samtidig be- lene bag klinten. ger den smalle strandeng og hård- fi ndes et fl ere hundrede ha stort vare områdets værdifulde fl ora med føre strandengsfl ora, men gør også lavbundsareal, der i dag dyrkes ved bl.a. eng-ensian. Afgræsning med at noret er meget sårbart overfor hjælp af dræning og pumpning. Det kreaturer (gerne hele året) og en kvælstof udledningen fra oplandet. samme gælder store arealer i Tue- hensigtsmæssig færdsel ved f.eks. Kelds Nor Vandkvaliteten i Keldsnor har i de mosen og ved Korsebølle Kohave at videreføre Øhavsstien, som i dag Keldsnor er Langelands største og seneste år været meget ringe, idet nordvest for byen. slutter ved dæmningen, vil være sydligste nor. Keldsnor er stort, noret er groet til med alger allerede I efteråret 2007 er det planen at med til at styrke naturplejen. åbent og reguleres ikke med en i maj. Keldsnor er stadig en meget igangsætte VMP-2 vådområde- sluse, vandet siver ud gennem vigtig rastelokalitet for fugle både projektet ved Botofte Skovmose. Forhåbentlig kan det være første trin af projekt, der kunne fortsætte Ristinge i det ovenfor nævnte område ved Fra toppen af Ristinge Klint er en fantastisk udsigt på alle årstider – her et vinter- Ristingehalvøen på vestsiden af Tøvelsø Mose. klip i sol og sne. Langeland strækker sig knap 4 km Strandmalurt blev tidligere brugt i folkemedicinen som middel mod indvoldsorm ud fra den sydlige del over mod Ærø. hos mennesker og husdyr, Vogterholm. Dele af området blev i 1987 fredet med pumpe sørgede for delvis at mest spændende strandengsfl ora for at sikre områdets landskabelige Fårevejle, Henninge tørlægge området. Området er på Langeland, Henninge Nor kan og geologiske værdier. Nor og Snaremose sø overvejende strandeng. blive en fuglelokalitet af national På sydvestsiden af halvøen har Status: betydning som Vejlerne i Thy. Østersøens bølger og strøm igen- Dette store område ved Lindelse Snaremose Sø er i dag naturgenop- Trusler/forslag: nem århundreder skabt den ca. 2 Nor, beliggende tæt ved Rudkøbing rettet og Henninge Nor er blevet Genopretningen af Snaremose Sø km. lange Ristinge Klint, som er en rummer store naturværdier og gode fredet og sammen med Fårevejle har allerede vist hvor store natur- geologisk lokalitet af international muligheder for at opleve samspillet Gods, der strækker sig ud mod Øha- værdier der kan skabes med den betydning. mellem natur-og kulturlandskabet. vet mod vest, ligger et landskab, rette indsats. Området er EF-fugle- Det var her de danske geologer i Snaremose Sø blev tørlagt omkring der kan bringes til at rummer langt beskyttelsesområde, habitatområ- 1900-tallet fi k styr på isfremstøde- 1530 og Henninge Nor blev ind- større naturværdier end det har i de og således en del af Natura 2000, ne under den sidste istid Weichel-is- dæmmet fra Lindelse Nor i 1912 for dag. Kysten ud for Hestehave ved med en forpligtelse til en ordentlig tiden. Her skubbede et af de sidste at skabe mere agerjord. En sluse Bomgård har således den måske naturpleje af området, således at gletcherfremstød de underlig- gende lag op i en række fl ager, som indeholder lag fra de sidste 130.000 Stenede strande kan udgøre ret store komplekser af gamle strandvolde. På store, gamle strandvoldssystemer kan der år. For geologerne fortæller lagene efterhånden udvikles strandoverdrev, hvor der fi ndes en speciel fl ora af tørke- og salttålende planter, Kelds Nor. historien om landskabs- og klimaud- viklingen i denne lange periode. Status: Udover områdets landskabelige og geologiske værdier er det nok også den bedste botaniske lokalitet på Langeland. Solindstrålingen på den sydvestvendte klint skaber her et klima, som giver varmekrævende og tørketålende planter et perfekt voksested. I forsommeren farves dele af klinten rødlilla af den efterhånden sjældne ager-kohvede, og somme- ren igennem kan man fi nde planter som: Asparges, knoldet rottehale, bakke-jordbær, skavgræs, grådod- der, knoldet mjødurt og mange an- dre. Også blandt insekter og andre smådyr er der gode muligheder for

22 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 23 forår og efterår, men tilgroningen Tryggelev – og Salme Status: har betydet at fuglene i maj og juli Øerne er vigtige ynglesteder for Fredede områder – september (hovedtræktid for de Nor, Nørreballe Nor måger, terner, ande- og vadefugle vigtige arktiske arter) - kun raster i og er ligeledes et vigtigt rasteom- meget kort tid, fordi fødegrundlaget Disse tre nor var oprindeligt ét stort råde for gæs og ænder. Grønbroget Fredede områder i Langeland Kommune 8. Botofte Strandvej, ca. 600 m fra stranden i vejsi- er for ringe. For ynglefuglene ses et nor og ejes i dag af Fugleværns- tudse er almindelig og der ses jævn- fonden. Salme Nor og Tryggelev Oversigt over fredninger på Langeland, nedskrevet den, tilsvarende billede – mange ligger ligt spættet sæl i området. Nor er adskilt med en dæmning der efter en publikation fra Fyns Amt 1989 som frednings- Reg. nr. 487-05-02. Mindesten, privatejet. til i det tidlige forår, men de fl este Trusler/forslag: oprindeligt blev anlagt som skel, planlægningsrapport nr. 14 med titel ”Fredninger i Fyns Formål: At sikre mindestenen over højvandsstanden opgiver og der kommer stort set men i dag tjener som sti fra kysten DN foreslår afgræsning af øerne Amts sydlige fredningskreds”. ved stormfl oden 1872. ingen unger på vingerne, og sent til broncealderhøjene Trehøje og for at fremme fugle og plantelivet. ynglende arter opgiver helt at yngle et fugleskjul med udsigt mod nord FN = Fredningsnævnskendelse/-afgørelse. 9. Alleen langs landevejen nord ud af Tranekær, og i Keldsnor. over Tryggelev Nor. Tryggelev Nor OFN = Overfredningsnævnskendelse/-afgørelse (Na- Iskælderbanke, DN foreslår moderat afgræsning og Nørreballe Nor er adskilt med en turklagenævn). Reg. nr. 487-05-06. OFN 1977 af engene til gavn for både fl ora dæmning, hvor den oprindelige pum- Siø Formål: Bevaring af alleen bl.a. v. forbud mod vejsalt Amtets oversigt omfatter kun tinglyste fredninger, og fugle samt en fugleø i noret, så pestation der afvandede Nørreballe eller lignende skadelige stoffer på vejbanen. Pålæg om Nor stadig ses. Siø er Langelands ”port”, det første enten som kendelser eller som indgåede aftaler med træpleje af træerne, pålæg om erstatningsplantning fuglene kan yngle uforstyrret. indtryk af Langeland for de fl este. lodsejeren. Fredningen af jordfaste fortidsminder, der med samme træart i takt med at de gamle træer dør. Status: Siø var oprindeligt fl ere mindre øer, er sikret i medfør af lovgivningen er ikke medtaget. Ej Off. ejet. For skovbevoksningen på Iskælderbanke gæl- I dag er pumpen erstattet af et rør men øen fremstår i dag som én ø – heller er de såkaldte provst Exner-fredninger af alle der samme regler, dvs. der faktisk ikke må fældes og med en klap der sikrer at vandet når ikke lige stormfl oden tager over. kirkernes omgivelser i en vis afstand fra kirkerne ikke at der skal genplantes med træer af samme art. (Lidt kan løbe ud, men ikke ind i Nørrebal- Gulstav- området Siø har trods intensiv dyrkning den medtaget. vanskelig bestemmelse). Privatejet. le Nor. De tre nor har en spændende Langelands sydligste del består i nok tætteste bestand af vandfugle afvandings – og nu naturgenopret- i det sydfynske. Tætheden skyldes dag af fl ere små skove, moser, hegn 10. Strandareal ved Åsø, ningshistorie, og der fi ndes mange især den store sjældne hættemå- og banker i en spændende mosaik, 1. Hou Nordstrand reg. nr. 487-05-05 spændende kulturspor i området. gekoloni, men også en stor bestand hvor natur og kulturlandskab er Reg. 487-02-01 & 02, to privatejede parceller, i alt ca. 3 ha. Formål: Sikring af almenhedens adgang til ophold og Der er tidligere fundet fl ere spæn- af splitterner, grågæs, edderfugle, Formål: Sikring af strandareal for almenheden. Parke- badning på 200 m kyststrækning fra Åsøvejs udmun- fl ettet sammen og byder på gode dende planter og svampe i området, ande- og vadefugle udgør en god del ring, teltslagning etc. er forbudt. ding og nordefter. Privatejet naturoplevelser på alle årstider. En blandt andet fl ere arter vokshatte, af øens store fuglebestand, der er stor del af dette landskab ejes og gøgeurter og klinte. helt afhængig af føden i det omgi- 2. Område langs med og syd for Gustav Pedersens Vej drives i dag af staten. Fyns Stats- Trusler/forslag: vende øhav. 11. Bjerrebydyssen på Bjerrebygårds mark vest for Reg. 487-02-04, ca. 8 ha. SNS-ejet. landevejen mel. Simmerbølle og Tullebølle. skovdistrikt har her siden de første Samlet har de tre nor en god Trusler/forslag: Formål: At sikre arealet for almenheden. Det må ikke Reg. nr. 487-06-01. ca. 6 ha. Privatejet. erhvervelser i 1980 udvidet og driver bestand af ynglende og rastende Øen er i dag uden beskyttelse, bebygges, opdyrkes etc. etc. En parkeringsplads kan Formål: Fredningen går på at sikre dyssens frie belig- i dag et større område på Sydlan- vandfugle, men kvælstofudledning, især Fugleø, vindmølleparcellen ved tillades. genhed, at sikre de 9 egetræer, der står på højen. De geland. Østre og Vestre Gulstav, tilgroning, dårlig vandkvalitet og to mågekolonien syd for Siø Gård bør må ingensinde beskadiges, beskæres udover hvad der Lunden, Eget er alle gamle stubha- brud på dæmningen i de senere år sikres, men også resten af øen bør 3.Strandareal Østerhuse af forstmæssige grunde er påkrævet. ver der tilstræbes drevet som de gør, at der er store udsving i antal af beskyttes, både fordi den er vigtig Reg. 487-02-03, 0,7 ha, privatejet. oprindeligt blev. Der er siden 1980 ynglefugle, ynglesuccs og i antal af for de mange ynglefugle, men også Formål: At sikre almenheden adgang og ophold på en 12. Fuglsbølle kirkegård. En gammel poppel. plantet en del ny skov og mindre rastende fugle der benytter norene. fordi store fl okke af gæs, svaner, 565 m kystlinie på begge sider af Østerhusevejens Reg. nr. 475-01-01, overensk. 1958 granbevoksninger er ryddet. Norene er EF-fuglebeskyttelses- hejrer, hjejler, viber og spover raster udmunding i stranden. Formål: Poplen må ingensinde fældes ligesom der ikke område, habitatområde og således der. må foretages gravning etc., der kan beskadige det. Off Status: en del af Natura 2000. En plan der DN foreslår at der udarbejdes en 4. Snøde Hesselbjerg Stubhave ejet. Skovene rummer i dag en spænden- sikrer hensigtsmæssig færdsel, plan for en naturvenlig drift, der Reg. nr. 487-03-01, 1,5 ha. Ejer: Snøde præsteembede. Formål: At bevare og vedligeholde en klassisk lange- de fl ora og fl ere spændende fugle pleje og bedre tilgodeser både fugle og den øvrige 13. Snaremose Sø, en stor sten på Søvertorps jorder. landsk stubhave, udelukke jagt og sikre almenhedens har ynglet der (karmindompap, pirol, vandkvalitet er påkrævet, hvis fauna og fl ora på øen. Reg. nr. 475-01-02. adgang. Formål: Den meget store sten, måske en af Lange- rødtoppet fuglekonge m.fl .). Lunde- området skal leve op til udpegnings- lands største, må hverken fl yttes eller ødelægges etc. mosen, Gulstav Mose, Eget mose, grundlaget. 5. Stoense Udfl yttere, et strandareal, Privatejet. Søgårds Mose, Søgårds Pyt, Reg. 487-04-01, privatejet. Fakkemosen og de små moser Fakkebjerg Formål: At sikre almenheden tilladelse til ophold og 14. Longelse Bondegårdsskov ved Ørnehøj har alle en spændende Øerne Bredholm og På de store banker Fakkebjerg, badning på en 280 m kyststrækning lige nord for Sto- Reg. nr. 475-02-01, 8,6 ha, fondsejet DK Naturfond. fl ora, padder, fugle og en spænden- Eskebjerg, Ørnehøj og Bruns Banke ense Havn. Formål: Bevaring af en skov uden forstlige indgreb af de fauna i øvrigt. Strynø kalv fi ndes udover den fl otte udsigt nogen art (siden 1967). OFN 1988. Trusler/forslag: en spændende overdrevsfl ora og 6. Emmerbølle Strand, et strandareal, Mange arter trives her i dag, men Disse ubeboede øer i Det Sydfyn- mange – også sjældne – sommer- Reg. 487-01-01, 2 ha, privatejet. 15. Longelse Bondegård, mark øst for skoven, én gam- fl ere sårbare arter kræver særlig ske Øhav rummer mange meget fugle og insekter. Formål: Sikring af almenhedens ophold og badning på mel eg. privatejet. opmærksomhed og pleje, hvis de værdifulde naturtyper. Strandvolde, Trusler/forslag: strækning på begge sider af Emmerbøllevejens udmun- Reg. 475-02-02 ding. skal overleve i fremtiden. strandenge med losystemer og salt- Bevarelsen af bankerne som Formål: At bevare den fritstående gamle eg uden gene- pander samt strandoverdrev er helt overdrev med deres særlige fl ora og rende beplantninger og beskæringer dominerende på de lave græsklæd- 7. Tranekær slotspark og Borgsø, fauna kræver opmærksomhed og te øer. På Bredholm og Strynø Kalv Reg. nr. 487-05-01, privatejet., ca. 65 ha. FN 1946 & pleje, hvis ikke de kvælstofelskende 16. Strandareal syd for Spodsbjerg mel. Drejet og fi ndes nogle af Langelands største 1954. stranden. græsser skal tage over. og mest artsrige strandenge. Formål: Beskyttelse af fuglelivet mod jagt. Dog må grå- Reg. nr. 475-02-03, ½ ha. and-andrikker og krager beskydes og der må afholdes Formål: Sikring af strandarealets naturlige karakter max to fasanjagter årligt med 14 dages mellemrum. som fjernelse af grus, sand, tang etc.

24 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 25 17. Rudkøbing Apotekerhave, 28. Stubhave tæt syd for Kvindebjerggård. Reg. 475-03-01, 2800m2, privatejet. FN 1977 & OFN 0,2 ha. FN 1952 (sammen med Gåsebjerg). Formål: Havearealets nuværende tilstand skal opret- Formål: Sikring af stævningsdriften med forpligtelse. holdes. Haven må ingensinde udstykkes etc., almenhe- den skal have adgang i sommermånederne. 29. Gulstav, Langelands sydspids. Reg. nr. 481-04-01, 25 ha, off. ejet. FN 1961. 18. Rudkøbing Fredskov, Formål: Landskabsbevaring hele kysten rundt 1400 m Reg. nr. 475-05-01, SNS-ejet, 3 ha. FN 1942. fra nordvesthjørne af Vester Gulstav til skel ved Keld- Formål: Skoven skal bevares i sin nuværende tilstand. snor. Der må således kun opføres bygninger nødven- Hugst af træer må kun fi nde sted i det omfang, som dige for landbrugsdriften. skovens drift som lystskov nødvendiggør. 30. Klisenor nord for Bagenkop. 4,6 ha. 19. Henninge Nor. Reg. nr. 481-004-02. 4,6 ha, privatejet (?). en ca. 800 m Intet reg. nr. Ca. 188 ha fredet 2006. Privatejet. lang smal strækning, strandareal. Formål: At forbedre og sikre norets landskabelige og na- Formål: Landskabsbevaring og sikring af almenhedens turmæssige værdier gennem hævning af pumpeniveau. adgang til badestrand. Detaljerede bestemmelser om forbud mod bygninger etc. 20. Strynø Kalv. Reg. nr. 475-06-01. Et vandhul, ca. 3,1 ha, privatejet. 31. Hulbjerg jættestue, Formål: Sikring af klokkefrøer og deres yngel. I en af- Reg. 481-04-03, 1600 m2, FN 1966, privatejet. Tusindvis af svaner raster og fælder fjer på det lave vand i øhavet omkring Langeland – her et svanepar i ”synkrosvømning”. stand af 100 m skal arealet bruges til græsning Formål: Sikring af almenhedens adgang fra Søgårdsvej. Ejeren skal holde området tilsået med stedsevarende 21. Stengærde ved Leggebølle, langs off. Hennetved- græs. vej og i vestsiden af Hjortholms mark syd for. Reg. nr. 481-01-01. Privatejet. Overensk. 1953. 32. P-plads ved Vester Gulstav skov. Generelle forslag og anbefalinger Formål: Sikring af stengærde. Reg. nr. 481-04-04, 0,2 ha, off. og privat ejet. OFN 1984. Formål: At forbedre almenhedens adgang til stubhaven 22. Ristinge Klint, ved P-plads. til naturforbedringer i Langeland Reg. nr. 481-02-01, 14 ha privat og off. ejet, OFN 1987. Formål: Sikring af områdets landskabelige og geolo- 33. Fredmosen, 65 ha, OFN 1983, giske værdier og bl.a. hindre opdyrkning af udyrkede Reg. nr. 481-04-05, privatejet. Kommune arealer. Formål: Bevaring af ornitologiske og botaniske interes- ser. Området skal henligge i dets nuværende tilstand, 23. Ristinge, 3 arealer ud mod stranden. bl.a. således, at den karakteristiske fl ora og fauna ikke ændres. Forbud mod afvanding og dræning (altså Reg. nr. 481-02-02, 03 & 04. 13 ha. Tab af natur og Status i naturgenop- indenfor naturtyperne kræves forbud mod sænkning af vandspejl ved Tangerendens Formål: At sikre almenheden ophold og bademulighe- naturpleje, og i dag bliver der i der etc., dels off. og dels privatejet. udløb). naturkvalitet retning og naturpleje Langeland Kommune kun udført naturpleje på godt halvdelen af de 24. Stengærder på Skovsgaard, incl. på lod under 34. Næs skov ved Ormstrup. i Langeland Kommune Helt frem til 1990-erne er der sket plejekrævende naturarealer i hen- Mariendal på Kågårdsvej. Reg. nr. 481-05-01 & 02. 4½ ha SNS-ejet, 6 ha under store indskrænkninger i naturarea- hold til Fyns Amt anbefalinger. Reg. 481-02-05. Tryggelev præsteembede. Stubhave. Dekl. 1959 hhv. Naturtyper DN foreslår derfor at Langeland Kom- Formål: At beskytte alle stengærder mod fjernelse el- overensk. 1953. lerne – i Fyns Amt er udstrækningen I Langeland Kommune er der regi- Formål: Bevaring af stubhavedriften. For det SNS- af strandenge, moser og ferske streret 1.776 ha mose, fersk egn, mune viderefører og udbygger disse ler ødelæggelse. Mariendal overtræder ved sin rydning projekter, således at den positive ejede står der at området skal være tilgængeligt for enge reduceret med næsten 70 %. strandeng og overdrev, som alle er af 15 m. naturudvikling sikres. besøgende, men de har svært ved at nå frem. Og SNS Ligeledes de beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslo- overholder ikke fredningens krav om afdrift af kun små vens § 3 om beskyttede naturtyper 25. Tryggelev Nor med omliggende arealer. (moser, fersk eng, strandeng, over- arealer ad gangen, men afskover mere end 1 ha. – det svarer til 6 % af kommunens drev, hede og søer) er reduceret til Paddeinteresser Reg. nr. 481-02-06, 122 ha. OFN 1987. samlede areal. Formål: At bevare områdets landskabelige og biolo- kun at omfatte 6,2 % i Fyns Amt. På Langeland forekommer kendte giske værdier, særlig som raste- og ynglelokalitet for Hvad er så årsagen til tab af natur I Langeland Kommune er der 4.450 bestande af følgende sjældne vandfugle. Fredningen er formuleret detaljeret. og naturkvalitet? Vigtige årsager ha landareal udpeget som Natura paddearter: Klokkefrø, grønbroget NB: Fredningen har ophævet naturfredningslovens hertil er: 2000 område – heri indgår arealer tudse, stor vandsalamander, spring- almindelige bestemmelser om almenhedens adgang til • Indskrænkning af naturarealet, langs kysten syd for Rudkøbing med frø og spidssnudet frø. udyrkede arealer. Fondsejet, Fugleværnsfonden. hvorved der også sker en opsplit- bl.a. Henninge Nor, Nørreballe Nor, Fyns Amt har i samarbejde med ning og adskillelse af de tilbagevæ- Magleby Nor, sydspidsen af Langeland lodsejere oprenset over 60 eksiste- 26. Skovsgaard. 387 ha. Reg. nr. 481-03-01, FN 2005, Fondsejet, DK Naturfond. rende naturarealer. samt øerne i Det Sydfynske Øhav. rende vandhuller og etableret 28 Formål: Landskabsfredning med detaljerede bestem- • Sænkning af vandstanden som Strukturudviklingen i landbruget nye vandhuller til gavn for truede melser for land- og skovbrug. følge af dræning, vandindvinding har medført, at udnyttelsen af græs- padder. I denne forbindelse er der og inddigning. nings- og høslætsarealer i stigende også indgået tidsubegrænsede af- 27. Gåsebjerg stubhave tææt ved Herslevvej og • Tilgroning som følge af ophør eller grad er ophørt. I dag er der næppe taler med ejerne, som sikrer kvalite- Bjergvej. utilstrækkelig afgræsning/slæt. mange naturarealer, der afgræsses, ten af vandhuller og dets nærmeste Intet reg. nr., ca. 2 ha, privatejet. FN 1952. • Tilførsel af pesticider og nærings- med mindre der i medfør af MVJ-ord- omgivelser ved bl.a. afgræsning. Formål: Sikring af bankens tilstand som stubhave med stoffer, herunder tilførsel af luftbå- ninger eller naturforvaltningsaftaler DN gør opmærksom på, at Lange- forpligtelse til traditionel stævningsdrift (som ikke ret kvælstof. kan opnås tilskud til driften. land Kommune indgår i disse aftaler fi nder sted i fuldt omfang). For at opretholde biodiversiteten med amtets rettigheder.

26 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 27 Fredmosen, Flådet og Stengade Sø. skov samt begrænsning af sprøjt- vandhuller samt oprettelse af nye strandengene. DN påpeger, at en regulering af ning og gødskning, som er en nød- for blandt andet at forbedre pad- DN foreslår fortsat naturpleje tilførslen af næringsstoffer, vand- vendighed, hvis skovens fugle ikke dernes levevilkår, og for at der igen af strandengene, og at der sikres stand og tilgroning som det sker bare umærkeligt skal forsvinde. bringes liv i landsbyens gadekær. mulighed for transport af dyr til omkring Gulstav Mose og Flådet er DN hjælper og vejleder gerne i de og fra øerne. Det kan sikres ved at nødvendig, hvis lokaliteterne skal enkelte tilfælde. kofærgen YRSA fortsat kan sejle leve op til udpegningsgrundlaget. får og kreaturer til sommergræs- Forslag til naturfor- ning på øerne. Desuden bør der bedringer af natur- Kyster - Langelandske kyster laves færdselsregler og udvælges Det åbne land indeholder store både biologiske og opholdspladser så havkajakker og På Langeland er det åbne land i dag typer i Langeland geologiske værdier. De markante roere derved forstyrrer fuglelivet uden meget plads til fugle, men Kommune rullestensvolde ved Sydspidsen mindst muligt. driften af statens arealer på syd- er helt særlige, og Ristinge Klints spidsen af øen viser, at der her kan betydning som international geolo- skabes gode vilkår for fugle. Moser og ferske enge – Der er sta- gisk lokalitet er velkendt, men også Bysvalen havde tidligere en stor bestand på Langeland, men ligesom landsvalen er Det åbne land er især vigtigt som dig god grund til fremover at have andre kyststrækninger rummer fi n bestanden vigende. Riv derfor ikke svalereder ned, og lad mudrede vandpytter og fødesøgningsområde for slørugle disse lavbundsarealer i tankerne, og værdifuld natur som strandvol- vandhuller i fred, så der er byggemateriale til bygning og udbygning af rederne. og kirkeugle, der er forsvundet fra når der stilles beløb til rådighed for den ved Kelds Nor, der har store Langeland og for agerhøne, rødryg- naturgenopretning, miljøvenlig drift botaniske kvaliteter. En del ældre di- Fugleinteresser yngler årligt her, og sjældne arter get tornskade, bysvale og landsva- eller begrænsning af kvælstofud- gestrækninger er desværre i tidens Langeland Kommune har fl ere som rødhovedet and, spidsand, stor le, der i dag har en stærkt vigende ledning. De berørte arealer kvitterer løb blevet sikret ekstra med forskel- naturtyper der er af stor betydning kobbersneppe, engryle og brushane bestand. ofte øjeblikkeligt med bedre fl ora lige nedrevne bygningsmaterialer. for fugle. er helt afhængige af en god natur- For sjældnere arter som bomlærke, og fauna. DN foreslår at forskønne disse tilstand her, hvis de igen skal blive der er kommet igen efter års fravær DN foreslår følgende potentielle strækninger ved at fjerne bygnings- Langelands kyster og øerne faste ynglefugle på Langeland. og engsnarre, der også kunne ’nye’ vådområder: Hou: Området affald og andre unaturlige kystmate- Septemberstemning med korsedder- Den østlige del af øhavet er vigtige Særligt vigtige lokaliteter er: Hen- komme igen, er særligt vigtige loka- nord for Hou Fyr, Steensgård: Stens- rialer eller alternativt tildække dem. kopper i aktion, Kulepile i Rudkøbing raste- og fældepladser for vand- ninge Nor, Snaremose Sø, Klæsø liteter de åbne banker (hatbakker), made og Andemose, Nedergård: fugle og af særlig betydning som Nor, Nørreballe Nor, Tryggelev Nor, græssede- og braklagte enge. rørskov, hvor der pt. pumpes, Trane- yngleplads for sårbare arter som Salme Nor, Klise Nor, og Keldsnor, kær: Tuemosen, nordvest for byen Overdrev - Overdrevene er en truet Skov og stubhaver - I takt med at splitterne, fjordterne, havterne, samt Rudkøbing Vejle og Løkkeby DN påpeger at et stop for sprøjt- samt Tøvelsø -området omkring naturtype, der ikke passer i mo- skovenes betydning for deres ejere dværgterne, sorthovedet måge, Enge. ning og gødskning af banker, over- Yderste og Forreste Slotshave NØ derne landbrugsdrift. Overdrevene og for befolkningen forandrer sig klyde, stenvender, mosehornugle og En stor del af disse lokaliteter drev og enge og drift med nænsom for byen, Bammeskov – Jesbjerg – er beskyttet efter Naturfrednings- med ændrede markedsforhold for digesvale ligger indenfor EF-Fuglebeskyttel- græsning og slæt er nødvendig, Stengade Skov, Klavsebølle: Holms lovens § 3, og tilstanden må derfor træprodukterne og andre syns- Særligt vigtige lokaliteter er: Siø, sesområdet, og en del er desuden hvis den særlige fl ora og fauna ikke Mose, Klæsøgårde: Området ved ikke ændres uden dispensation til punkter på deres rekreative og Bredholm, Græsholm, Grensholm, fredet. skal forsvinde og områderne leve Solhøjgård, Sylten syd for Nebbe f.eks. tilplantning, omlægning til al- naturmæssige udnyttelse i bred Strynø Kalv, Storeholm, samt DN gør opmærksom på, at op- op til udpegningsgrundlaget. Skov, Lindelse – Bogø – Haugbølle mindelig dyrket jord eller opførelse forstand, vil vi i årene fremover Eskildsø og Kværnen i Lindelse Nor. retholdelse af en høj, og gerne Nor, Vestergård Kædeby Moser, af bygninger. Loven sikrer ikke, at opleve mere ”naturnære” måder at Samlet set udgør de en væsentlig svingende vandstand for at skabe Skovene på Langeland Sylten syd for Bovballe Skov, Søgård overdrevene også i fremtiden drives dyrke skoven på i mange af skove- del af EF-Fuglebeskyttelsesområdet vade- og søfl ader, og samtidig På Langeland drives skovene i dag Sø Ø for Bagenkop kan laves meget efter metoder, der vedligeholder ne, først og fremmest i de offentligt Det Sydfynske Øhav, der er udpeget bevare våde rørskove og enge er relativt intensivt, og der er ikke me- større, Magleby Nor. fl ora og fauna. Skal en større del af ejede. Forandringerne gennemføres som internationalt betydningsfuldt nødvendig, hvis lokaliteterne skal get gammel eller urørt skov på øen. vore overdrev også fremover huse naturligvis ikke ”natten over”, og levested for kystfugle. leve op til udpegningsgrundlaget. Skovene er især vigtige for rov- de mange spændende planter og det vil tage årtier før man kan se DN gør opmærksom på, at ko- fugle som musvåge, spurvehøg og Sylter og nor - DN foreslår at sylter- dyr, der lever her, er det helt afgø- mærkbare forandringer. lonirugende fugle og strandengs- mere sjældne arter som havørn, rød ne kortlægges og at der udarbejdes rende at samfundet træder. DN anbefaler derfor: De første fugle er meget sårbare overfor Langelands moser og rørskove glente, hvepsevåge og duehøg, men en plan for at genskabe dem, hvor DN foreslår derfor, at der skaffes skridt er allerede taget i statens forstyrrelser og er afhængige af Vigtige ynglepladser for især også skovhornugle, huldue, vende- det er muligt og samtidig forbedre midler til en aktiv naturplejeindsats, skove på Hou og Gulstav og i afgræsning eller vinteroversvøm- vandhøns og sangfugle er moser hals, ravn, pirol, gulirisk og karmin- sylter som Påø Enge, Spodsbjerg så lovens intentioner kan overholdes. Naturfondens skove på Skovsga- melser for at undgå tilgroning af og rørskove. På Langeland lever dompap forekommer i dag desværre Drej og især Løkkeby Enge, så de ard. Begge steder er al sprøjtning, edres levesteder. Det er derfor der i moserne og rørskovene en ikke særligt stabilt. sikres som gode naturlokaliteter. DN Øerne - Øerne i Det Sydfynske Øhav gødskning og pyntegrøntsdyrkning nødvendigt løbende at arbejde med fi n bestand af rørdrum, gråstru- Særligt vigtige skove er: Gulstav foreslår desuden, at der udarbejdes rummer mange værdifulde naturty- ophørt. Skovdriften baseres på de græsningspleje og adgangsregule- bet lappedykker, lille lappedykker, skovene, Lunden, Konabbe Skov, en plan for alle de langelandske nor per. Strandvolde, strandenge med gamle oprindelige danske løvtræ- ring for at få fuglebestandene på grågås, rørhøg og skægmejse, mens Longelse Bondegårdsskov, Bom- med henblik på at forbedre natur- losystemer og saltpander samt arter i en drift, der ofte er blevet fode igen så de lever op til udpeg- sjældne arter som plettet rørvagtel, gård Hestehave, Flådet, Karskov og tilstanden i norene og blandt andet strandoverdrev præger de lave baseret på træernes egen selvfor- ningsgrundlaget. sortterne, sivsanger, savisanger, Stigtehaverne. gøre dem attraktive som rasteplad- græsklædte øer. Græssende dyr er yngelse – en naturnær skovdrift. græshoppesanger, fl odsanger, dros- Rovfugle efterstræbes desværre ser for de tusinder af trækkende afgørende for stor variation i dyre- Langelands nor og sylter selrørsanger og pungmejse er gået stadig på Langeland, men også vandfugle, der hvert år fl yver over og plantelivet. Uden afgræsning vil Vigtige raste og ynglepladser for stærkt tilbage særligt som følge af manglen på gammel og ekstensivt Langeland. strandengene gro til i høje græsser ænder og vadefugle er nor og sylter. eutrofi ering og tilgroning. drevet skov har betydet, at fuglebe- og urter, og vil ikke længere være Arter som toppet lappedykker, sort- Særligt vigtige lokaliteter er: standen i skovene på Langeland er attraktive som levested for de halset lappedykker, knarand, klyde, Ristinge Mose, Piledybet, Gulstav vigende. Vandhuller, søer og vandløb – DN karakteristiske fugle og planter, der dobbeltbekkasin og fjordterne Mose, Søgårds Mose, Fakkemosen, DN anbefaler bevaring af gammel foreslår genetablering af tilgroede er tilknyttet de lysåbne forhold på

28 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 29 niveauer som f.eks. gener, arter, Invasiv art: Invasive arter er ikke økosystemer. Forvaltningen af naturen i Danmark naturligt hjemmehørende i den dan- Fredninger ske natur. De er typisk blevet indført MVJ-ordning: Betyder miljøvenlig Omkring 5 % ad Danmarks areal er fredet. Fredninger har til formål at som prydplanter. Arterne breder sig jordbrugsforanstaltninger og en bevare et område i en bestemt tilstand eller at fastlægge en særlig imidlertid til fl ere naturtyper, hvor MVJ-ordning er en indgået aftale drift, så området udvikler sig hen mod en bestemt, ønskelig tilstand. de hurtigt kan fortrænge den oprin- om miljøvenlig drift af et naturareal Fredninger er enestående, fordi en fredning kan fastlægge rammer for et delige fl ora og fauna. typisk for en 5 års periode. områdes drift ud i al fremtid. Derfor er fredning den ultimative form for naturbeskyttelse. Litteraturliste Losystem: Er et tidevandssystem, Skove og skovbrug på Langeland, som transporterer vandet ud og ind §3 – områder Henrik Staun af strandengen. Naturbeskyttelsesloven § 3 er en paragraf, der generelt beskytter alle moser, områder med overdrevsvegetation, ferske enge, strandenge, Langeland – atlas over byer, bygnin- Saltpande: Et ekstremt saltholdigt strandsumpe og heder på mere end 2.500 m2. Derudover alle søer og ger og miljøer, Kulturarvstyrelsen lavtliggende areal på strandengen, vandhuller over 100 m2, samt alle udpegede vandløb. Beskyttelsen be- hvorfra havvandet er fordampet. tyder, at driften af områderne ikke må intensiveres i forhold til niveauet, Naturkvalitet i moser i Fyns Amt da beskyttelsen trådte i kraft, og at områdernes tilstand ikke aktivt må - før og efter 1980, Fyns Amt Selvforyngelse: Skovbrugs-udtryk. ændres. Ved naturforyngelse forstås, at Naturbeskyttelsens § 4 beskytter også de fl este sten- og jorddiger mod Fredningsrapport nr.14, Fyns Amt 1989 hugsten er det eneste hjælpemid- ødelæggelse. del til foryngelse af en skovbe- Samlerapport – Natura 2000 basisana- voksning, mens det ved selvforyn- lyse, Fyns Amt 2006 Ungerne af natugle ses ofte tæt sammen højt på en gren ved højlys dag i det EF – Habitatdirektivet gelse også vil være nødvendigt at tidlige forår. Ordet habitat betyder levested og bruges i denne forbindelse om bearbejde jorden. I begge tilfælde er Fyn og Øerne – geologisk set, dyr og planters levesteder. Habitatdirektivet fra 1992 forpligter EU’s der tale om at udnytte frøfaldet fra Gunnar Larsen medlemslande til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning de tilbageblevne træer. I praksis er indenfor EU. Beskyttelsen består især i, at man udpeger beskyttelse- Forslag til nye Ordforklaring der sjældent et klart skel mellem de Naturforvaltning - et nyt indsatsområ- to metoder, hvorfor en opdeling ville sområder, de såkaldte habitatområder, hvor man skal sikre eller forbedre de i kommunerne, Fyns Amt dec. 2006 projekter i natur- Spredningskorridor: være uhensigtsmæssig og i øvrigt forholdene for en række naturtyper og arter. I Danmark er der udpeget forvaltningen: Sammenhængende eller nært uden betydning. 254 hav- og landområder efter habitatdirektivet, med et samlet areal på Naturkvalitet i overdrev i Fyns Amt liggende små naturområder, som ca. 11.100 km2 (land og hav). – før og efter 1980, Fyns Amt kan bruges af det åbne lands dyr Sammenbinding af vådområder Tidevandsrende: En rende, hvor og planter, når de skal sprede sig i tidevandet løber frem og tilbage. EF – Fuglebeskyttelsesdirektivet Stævningsskove på Langeland, på Sydlangeland – klokkefrøen er landbrugslandet og mellem arealer Der kan være stærk strøm i nogle Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 har som formål at beskytte og Fyns Amt blevet udsat fl ere steder på Lange- med stor naturmæssig værdi. land i den sydlige del (Skovsgaard, tidevandsrender, hvor der er stor forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. I Danmark er der siden 1983 Gulstav og Søgård). DN foreslår, at forskel i tidevandet mellem høj- og udpeget 113 områder efter direktivet, fortrinsvis på havet. Direktivet skal Strandenge i Fyns Amt, Fyns Amt 1993 der bliver etableret fl ere vandhuller Høslæt/slæt: lavvande. sikre fuglenes yngle- og levesteder og, at der bliver fastsat regler for i dette område, som kan sammen- Høslæt eller slæt kaldes det, når hvilke fuglearter, der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Alle Naturkvalitet i strandenge i Fyns Amt binde paddens levesteder - spred- man høster vegetationen på f.eks. Lavbundsareal: Lavtliggende na- fuglebeskyttelsesområder er også omfattet af habitatdirektivet. – før og efter 1980, Fyns Amt 1999 ningskorridorer for klokkefrøer. eng, strandeng, overdrev eller mose turarealer som vådområder, moser for at producere hø. Det har været og fugtige enge. Den Danske Rødliste 1997 den afgørende indsats for at sikre Natur – og Vildtreservater Sikre artsrige strandenge – Hug- kreaturerne vinterfoder i mange Natur- og vildtreservater er fristeder, hvor bestande af fugle, pattedyr gen i Lindelse Nor, Sylten ved Sdr. hundrede år. Hatbakke: Er Langelands mest og planter sikres. I de seneste år er netværket af reservater blevet Langeland Kommune, Naturgenopret- Longelse og Spodsbjerg er artsrige karakteristiske landskabsform. En udvidet med omkring 50 nye områder, og der er i dag over 100 natur- og ning & Naturforvaltning, Fyns Amt, Na- strandenge. Naturværdierne sikres Den danske rød- eller gulliste: hatbakke er en lille, rund bakke eller vildtreservater på ca. 300.000 ha. Mere end 90 % af reservaternes areal tur- og regionplankontoret, dec. 2006 kun ved afgræsning af arealet. banke, omkring 200 meter i diameter En rødliste er en oversigt over plan- er til havs eller vådområder. te- og dyrearter, som er forsvundet og 10-20 meter højden. Hatbakkerne Nyttige links Sikre artsrige moser – Sædballe i nyere tid, i fare for at forsvinde, kan være runde eller fl ade på toppen. www.dn.dk Natura 2000 Fredmose, Ristinge Nor, Egeløkke eller sjældne. En gulliste omfatter Man mener, at bakkerne er opkaldt www.danmarksnaturfond.dk/ EU har en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiver- Lung og Stengade sø er meget arts- plante- og dyrearter i tilbagegang, efter en kvindelig geologs klokkehat. skovsgaard siteten senest i 2010. Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne mål- rige moser, hvor naturværdierne kun og arter som Danmark i internatio- Bakkerne (over 670 stykker) ligger www.detsydfynskeoehav.dk nal sammenhæng har et særligt sætning er de såkaldte Natura 2000 – direktiver. Habitat – og fuglebesky- kan sikres ved afgræsning. i 3-4 rækker, som løber op gennem www.snatur.dk ansvar for. Langeland og over Storebælt via ttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk www.doffyn.dk Sikre den sjældne løgurt – Botofte Sprogø til Korsør. Bakken består af netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark kaldes www.dof.dk/fvf/ Mose og mosen sydvest for Stoense Biodiversitet: grus- og sandlag, som hælder ind områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her www.sns.dk er eneste kendte voksested i Fyns Biodiversitet eller biologisk diversi- mod midten af bakken. Geologerne indgår også Ramsarområderne. www.langelandkommune.dk Amt for den rødlistede planteart tet kommer af det græske “bios” = er ikke helt sikre på, hvordan bak- www.sydforfyn.dk løgurt. For at sikre plantens fortsatte “liv” + latin “diversus” = “forskellig- kerne er blevet dannet, men man www.ode.mim.dk levevilkår, da moserne er under kraf- artet”. Det vil sige: en bred varia- mener, at bakkerne er dannet som www.miljoeportal.dk tig tilgroning, bør de ryddes og efter- tion i den levende natur. Diversitet aftryk af søer i et dødislandskab www.kulturarv.dk følgende afgræsses med kreaturer. rummer i sig en række forskellige under sidste istid. www.dkconline.dk

30 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 31 Kortbilag: Oversigtskort, Langeland.

32 Fremtidens natur i Langeland Kommune Fremtidens natur i Langeland Kommune 33 I dette hæfte sætter Danmarks Naturfredningsforenings afdeling på Langeland fokus på Langeland Kommunes ene- stående natur, en natur der kan gøres til et stort aktiv for den nye kommune til glæde for kommunens egne borgere og en attraktion for tilfl yttere og turister. For Langeland og Lan- geland Kommune er udfordringen i dag at gøre øen til et godt sted at bo og en god ø at besøge. Det er der mange veje til, og det at oplyse om vores natur, og samtidig passe på den, er en af dem vi må og skal gå.

Hæftet er tænkt til inspiration for såvel kommunens politi- kere og embedsmænd som for øens borgere. Hæftet inde- holder forslag der forbinder eksisterende naturområder, men også forslag til hvordan naturen kan forbedres med natur- pleje og naturgenopretning.

En pragtfuld natur får først sin økonomiske værdi, hvis den bliver kendt og skattet både udadtil i den brede offentlighed og af Langelands egne indbyggere. Der er ingen tvivl om at Langeland kan blive et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø både til gavn for dem der bor her, og dem der besøger øen.

Grøn er ikke bare en farve, grøn er også en tanke og indhold i hverdagen, i vores gøremål og i vores natur. Langeland som Grøn Ø er ikke en modsætning til udvikling, men en bæredyg- tig Grøn Ø kræver rettidig omhu og visioner i de beslutninger der træffes nu og i fremtiden. At værne om Langelands na- tur, er en opgave der kræver indsigt, omhu og vilje til at tage de nødvendige hensyn. Langeland som »Grøn Ø« kan ligele- des danne afsæt for en nationalpark i Det Sydfynske Øhav, som også kan være fordelagtigt for kommunen.

Vi håber med »Fremtidens Natur i Langeland Kommune « at kunne skabe debat, dialog og handling for fremtidens natur på Langeland. God læsning og husk du har brug for naturen, og den har brug for dig!

Hæftet kan hentes i pdf-format på www. dn.dk/langeland

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! 2100 København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!