MINE LANGELANDSKE RØDDER af Arne Navne Mine langelandske rødder Slægtsbog hovedsalig med langelandske personer Proband og forfatter Arne Navne Forsiden: Svalebølle Mølle var en af de første møller, som fik selvsvikkende vindfang. Det fik den allerede i 1872, men ved århundredskiftet var selvsvikningen på ny opgivet og møllen gået tilbage til sejl. Læs mere i bogen ”Møller og Møllefolk på Lange- land” udgivet af Langelands Museum i 1982 Mine langelandske rødder Udgivet af Arne Navne, 2013 Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Layout, sats og repro: Arne Navne Bogen er kun udgivet som e-bog i pdf-format 1. udgave (1. november 2013) Rettelser 16/3 2014 (nyt afsnit 14) Forlag: Navne Forord Min interesse og nysgerrighed for hvad der lå bag mit efternavns hi- storie førte til, at jeg i slutningen af 1970’erne begyndte med slægts- forskning. Det blev til en slægtsbog om Slægten Navne i 1985. Den- ne slægtsbog blev fremstillet på skrivemaskine og uden muligheder for skanning og behandling af billedmateriale på samme måde som i dag. Senere er bogen ændret og kan ses (downloades) på min hjem- meside http://anavne.dk. Da omtalte bog kun omhandlede slægten Navne og dens efter- kommere, kom der til at mangle en del af mine aner, hvilket jeg prø- ver at afhjælpe med denne bog. Læs disse oplysninger om vore forfædre under mottoet Kend fortiden før du dømmer den ( Kend fortiden før du dømmer den ) God fornøjelse Arne Navne Rosenvænget 11 3660 Stenløse E-mail: [email protected] Hjemmeside: http://anavne.dk (adresser i 2012) Om bogen I denne bog bliver hvert ”anepar”, omtalt under samme afsnit. Man vil ofte møde ordene ane og efterslægt. Ane er en persons foræl- dre, bedsteforældre osv. Efterslægt er en persons børn, børnebørn osv. I skemaerne i starten af afsnittene har hver person et anenummer, hvor det fremgår, at en persons far har det dobbelte nummer og mo- ren det dobbelte nummer plus 1. Nummeret nederst på siderne, er afsnittets nummer efterfulgt af siden i afsnittet. F.eks. vil 4.3 angive, at den første person i afsnittet har anenummer 4 og det er 3. side. Bagerst er indsat en anetavle, hvor de aner, der indgår i afsnittet er indrammet. Her er også et personindeks.. I slutningen af hver afsnit er omtalt parrets efterslægt. Det indeholder omtale af fælles børn og eventuelt andre ægteskaber. Ved det barn der er en af anerne henvises til andet afsnit. I de ældste slægtled kan personens aner (forældrene m.m.) også blive omtalt. Bagerst er en oversigt der viser bogens infobokse. Kort er ikke målsat og ikke alle veje er indtegnet. Ejvind Navne og Else Marie Hansen Familierelation til Arne Navne *1943 Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre 4. Rudolf 8. Rasmus 1849-1883 1881-1968 9. Anne 1852-1916 2. Ejvind 1909-2002 5. Inger 10. Niels 1843-1931 1882-1963 11. Karen 1849-1929 1. Arne 1943- 6. Karl 12. Hans 1839-1897 1879-1932 3. Else 13. Maren 1841-1931 1912-1982 7. Johanne 14. Jørgen 1853-1885 1881-1944 15. Annesine 1853-1918 Data: 2. Ejvind Navne født 28. december 1909 i Rudkøbing (Ndr. Landevej 7) og døbt i Simmerbølle Kirke 6. februar 1910. Konfirmeret i Simmerbølle Kirke 1923. Han døde 24. september 2002 på Rudkøbing Plejehjem og bisat, via Rudkøbing Kirke, 28. september 2002 på Simmerbølle Kirke- gård. Beskæftigelse - gartner og postbud.. Viet 23. august 1936 i SimmerbølleKirke med: 3. Else Marie Hansen født 23. maj 1912 i Illebølle, Lindelse Sogn, og døbt 21. juli i Lindelse Kirke. Hun døde på Rudkøbing Sygehus 7. maj 1982 og blev bisat, via Rudkøbing Kirke, 10. maj 1982 på Simmerbølle Kirkegård. Beskæftigelse - husmoder. De røde pile viser hvor Else og Ejvind boede i Rudkøbing. Til venstre Strandgade 9 og til højre Nørrebro 195. Blå pil viser hvor Ejvind boede fra 2001 til hans død i 2002 Ejvind Navne. Han blev født i forældrenes hus på Ndr. Landevej 7 ved Rudkøbing Mose. Her havde de en køb- mandsforretning, som moderen passede, mens hans far gik på arbejde som postbud i Rudkøbing (se afsnit 4). I huset var også et plejebarn, Ellen, der dengang var 4 år (se afsnit 4.5). Da Ejvind var 7 år fik han en lillebror, Arne, der kun nåede at blive 8 år før han døde (se afsnit 4.5). 2.1 Ejvind har fortalt følgende om sin skoletid på en kraftig vind ud af bagenden. Vi fik en vikar, fire skoler i Rudkøbing (1916 - 1923). Rueløkke, som havde det med at slå på elever- ne. En gang blev det forældrene for meget, og Jeg startede min skolegang i bygningerne på en klage bevirkede, at Rueløkke måtte give en Kirkegårdspladsen, og denne skole var gratis undskyldning, hvilket gjorde meget ondt på for alle elever. Dengang var hele bygningen ham. indrettet til skole. Der var også klasseværelse Skolen følte også, at de var ansvarlig for ele- på første sal, og når vi gik op ad trappen med vernes gang og opførelse til og fra skolen. Så- vore træsko og træskostøvler, larmede det ge- ledes måtte smedens søn tit sidde efter, fordi valdigt. Uden for klasserne havde vi nogle han altid tændte sin pibe på hjemvejen. De små rum, hvor fodtøjet blev placeret, og hvor mange eftersidningstimer hjalp dog ikke, han vi skiftede til sutsko. Der var både drenge og tog sig fortsat et bak på piben efter skoletid. piger i klassen, men vi var skarpt adskilt - og- Efter 4. eller 5. klasse kom jeg på den kommu- så i frikvartererne. Her sneg vi os over til fru nale Mellem- og Realskole i Ahlefeldtsgade Røllings butik i Smedegade, hvor vi købte (den blev senere til Alderdomshjem og deref- kræmmerhus med hjemmelavede karameller af ter Medborgerhus). Det var en betalingsskole, sirup - de kostede 2 øre stykket. Min morbror hvor vi skulle betale 5 kr. om måneden. De havde syet et meget fint tornyster af kalve- dygtigste fik dog fripladser, og mindre bemid- skind, som jeg burde være stolt af, men jeg lede kunne søge kommunen om friplads. Bø- ville nu hellere have en almindelig rygsæk, der gerne skulle vi også selv anskaffe, og her var ikke var så stiv. det om at kende nogle større kammerater, der Der var skolegang hver dag. I starten skrev vi havde passet godt på bøgerne. Til morgensan- med grifler på små tavler, det gav nogle iskol- gen skulle vi have vore sangbøger med, og de lyde, som nogle fik kuldegysninger af. Sene- havde vi glemt dem, gav det en eftersidning. re skrev vi med pen og blæk. Den mest efter- Efter kort tid blev denne bygning for lille, og tragtede pen var en elastik-pen der lignede en del af os blev flyttet til Teknisk Skoles byg- guld. Et ternet hæfte skulle holde mindst 1 år. ninger - også i Ahlefeldtsgade. I 1921 blev den Ud over regning og læsning blev vi undervist i nye skole på Kastanievej færdig, og jeg flytte- naturhistorie og botanik. Vi havde også ansku- de nu til min fjerde skole. Flytningen foregik eligheds-undervisning, hvortil vi havde nogle på den måde, at vi marcherede i lange rækker, store plancher, hvor der f.eks. var tegnet bille- hvor hver elev bar en ting f.eks. en udstoppet der af en høst, lige fra kornet blev sået, til det fugl, et stort atlas og så videre. blev tærsket og opbevaret. Næste dag skulle vi Dengang måtte lærerne godt slå eleverne, dog så genfortælle hvad læreren havde fortalt. Bag skulle der være et vidne, som gerne var en an- skolen lå der en gymnastiksal. Om middagen den lærer. Eleven blev så ført ned i gymnastik- blev salen indtaget af nogle damer, som kogte salen, hvor han skulle trække bukserne ned og gule ærter, grønkål og lignende, der blev ser- lægge sig over en stol, hvorefter lærerne kun- veret gratis for "de fattige børn". De øvrige ne fornøje sig med at lave striber på elevens børn måtte spise deres madpakker i skolegår- bagdel. den. Under Den spanske Syge blev der holdt mand- Følgende beretning er fortalt af Ejvind, og er fra tal hver dag, og var der nye meldinger om tiden omkring 1925. Den stammer fra Rudkø- sygdom, fik vi fri den dag. Jeg husker tydeligt bing Mose, som dengang ejedes af Grube, der hvor vi, på grund af den ekstra fridag, løb jub- boede i det sidste hus ned til mosen. lende ned ad Østergade og råbte hurra, og grundet vore træsko larmede det meget. Sene- Om vinteren, når mosen frøs til, blev isen re har jeg tit tænkt på, at det var noget maka- "høstet", og gemt til om sommeren, hvor bl. a. bert. manglen på kulde til madvarer og lignende Af lærer husker jeg frk. Mouritsen, der gjorde gjorde isen til en salgsvare. meget ud af, at vi skulle skrive mere flydende. Til dette arbejde indkaldte Grube et par drenge Fru Larsen var lidt snerpet. Engang blev loka- og fem husmænd, hvoraf de 3 mødte med hest let fyldt af en mistænkelig lugt, og på hendes og vogn. En mand var ude på isen, hvor han inspektion rundt i klassen, kom hun snusende med en sav, der bestod af en lang klinge med et til min sidekammerat, Einar, som så trykkede håndtag i den ene ende, savede store isflager 2.2 fri af isen. De to drenge rutschede derefter isen tertiden, hvilket var 5 måneder som infanterist ind til bredden, hvor der stod en mand og hug- i Odense, var han ca. 1½ år på et gartneri i gede isen i mindre stykker. I skrænten ned til Kertinge samt l år på et gartneri i Ullebølle. mosen var der i forvejen bygget et træhus, der Efter stillingen på gartneriet i Ullebølle fik Ej- var isoleret med et tykt lag tang.