Kopi Fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Digital kultur : museumspraksis under forandring

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Danske Museer

www.danskemuseer.com • årgang 27 • nr. 3 • september 2014 INDHOLD

Danske Museer • årgang 27 • nr. 3 • september 2014

3 Leder Line Hjorth Christensen

6 Kongen hyldes på en mark i Midtjylland Astrid Skov

10 Punk, protest og provokation Elsebeth Aasted Schanz Omslag: Punken får en revival: Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By åbner 14 Musikmuseet og Det Klingende Museum i januar 2015 udstillingen Punk, protest og provokation. Lisbeth Torp Udstillingen stiller skarpt på de tidligste punkplakater fra 1976 og plakatens udvikling op til i dag. 17 Museumsformidling i lyd: 1864NU Plakat: Jamie Reid courtesy Isis Gallery UK, copyright Sex Pistols Residuals. Tea Dahl Christensen og Mette Vibjerg Hansen Vejledning til forfatteren 19 Anmeldelse: Mads Daugbjerg: Borders of Belonging. Experiencing history, war and Alle er velkomne til at indsende artikelforslag til Danske Museer. nation at a Danish heritage site I forslaget formuleres kort artiklens emne, problemstilling og for- Mikkel Bille mål. Illustrationsmaterialet, artiklens omfang og deadline aftales efterfølgende med redaktøren. Billeder sendes i en opløsning på 21 Bronzeskulpturer udført af H. W. Bissen – og hvad mindst 300 dpi i 100% og nummereres jf. billedteksterne; anfør de gemmer af udfordringer venligst fotografens navn eller ophavsret. I øvrigt henvises til Louis Lange Wollesen tidsskriftets hjemmeside: www.danskemuseer.com

26 Vi har brug for en tidssvarende terminologi til fremtidens museer Danske Museer er et tids- fra museerne – med bidrag fra Thomas Bloch Ravn skrift om museernes egenart museernes bestyrelser, ansatte, og deres aktuelle arbejdsvil- ledelse og andre med faglig 28 Museer under forandring – interview med Merete kår. Danske Museer giver et interesse for museer og muse- Sanderhof bredt indblik i museumsfagli- ernes arbejde. Danske Museer Emil Bach Sørensen ge emner og har til formål at er et pointgivende tidsskrift, debattere, reflektere og skabe som udgives 6 gange årligt af 31 Visuel søgning i museumssamlingen forståelse for museets mang- den Erhvervsdrivende Fond Theis Vallø Madsen foldighed og relationer til det Museumstjenesten med støtte øvrige samfund, kulturliv, fra Kulturstyrelsen. 34 Museet går i byen – formidling, deltagerbaseret politik, uddannelse, undervis- Artikler og billeder i Danske kunst og kunstnerdrevet undervisning ning og videnskab. Museer må ikke benyttes kom- Kit Lindved Sværke Artikler i Danske Museer mercielt eller til netudgivelser spænder fra kritisk kommen- uden udgiverens, Museumstje- 40 Nye bøger tar, polemik og debat til analy- nestens tilladelse. Pdf af artik- se og argumenteret oplysning ler kan bestilles hos udgiveren 47 Udstillinger om de aktiviteter, som til dag- og koster kr. 750,- pr. stk. ligt finder sted i eller udgår

Danske Museer udgives af Museumstjenesten, Sjørupvej1, Lysgård, 8800 Viborg. Tlf. 8666 7666 ISSN 2246-5081 NR. 3/14

Redaktion Tove Lind Borre Allan Risbo Abonnementspris Line Hjorth Christensen (artikler) Sct. Mogens Gade 32 E, st.th. Museumstjenesten Kr. 260,- årligt Tove Borre (korte udstillingsomtaler, 8800 Viborg publikationer mm.) redaktions sekretær Tlf. 86 62 14 34 Ekspedition Frist for aflevering af stof til e-mail: [email protected] Museumstjenesten nye bøger, udstillinger og meddelelser: Layout Sjørupvej 1, 4: 24.10. Else Kierstein Redaktionskomité Lysgård, 8800 Viborg e-mail: [email protected] Tlf. 86 66 76 66 Aflevering af stof til artikler aftales Jacob Thage www.danskemuseer.com med Line Hjorth Christensen. Redaktionens adresser Museum Jorn Annoncer Vejledning til forfatteren Line Hjorth Christensen Jørgen Smidt-Jensen Rosendahls Mediaservice Se også www.danskemuseer.com Engbakken 7 Museum Østjylland Conny Rita Pallesen 2830 Virum e-mail: [email protected] Produktion Tlf. 35 38 07 31 Anne-Louise Sommer Tlf. 76 10 11 43 Rosendahls e-mail: [email protected] Designmuseum Danmark e-mail: [email protected] Leder •

Museernes oversete lyd Danske Museer

å den sidste Documenta (2012) kunne man, kaldte omkring kunstnernes fortolkning af den Af Line Hjorth Pdybt inde i Weinberg-bunkeren, lidt uden for spinkle, forhistoriske fløjte, afdækker på den an- Christensen Kassel, opleve kunstnerduoen Alloar & Calzadillas den side, at lyden og musikken mange andre videoværk, Raptor’s Rapture: I værket giver en fløj- steder lever en kummerlig tilværelse i museums- tenist luft og lyd til et 35.000 år gammelt musikin- formidlingens periferi – at lyden ’overses’ til trods strument, den såkaldte Hohle Fels fløjte, skåret af for sit stærke potentiale for at bære viden og for et vingeben fra en gåsegrib og med fem synlige tællinger frem på så omsiggribende vis, at den huller, der med rette fingersætning og embouchu ikke bare supplerer anden formidling, men når re kan gøre musik af fugleknogler. Fløjten er den det gøres godt, kan flytte hele museumsoplevel- ældste form for musikinstrument, man nogen sen over i et andet og mere nærværende modus. sinde har fundet, og lyden fra den hensætter da Mens lyd- og performancekunsten efterhånden også med stor effekt lytteren til noget fjernt og har fundet fodfæste og skyder i stadig nye retning- ukendt, og så alligevel velkendt, for det er jo mu- er (herhjemme senest på ACTS – festival for per- sik. Med det enestående fund i 2009 måtte fore formativ kunst, Museet for Samtidskunst, juni og stillinger om det primitive, køllesvingende for p.t. DJ Mike Sheridans lydrefleksioner over Grundt tidsmenneske vige til fordel for én om et tidligt vigs Kirke på Kaare Klint udstillingen Øvelse Gør moderne menneske, der spillede musik med alt, Mester Designmuseum Danmark) synes de kultur- hvad det kan føre med sig af samvær og socialt liv, og naturhistoriske museer for lydens del fortsat at dans og ritualer. Instrumentets lettere forblæste befinde sig på et forhistorisk stade. Det er længe og fine klang og optagelsen af fløjtenisten, hvis siden nu, at man i Brede lod lyden af summende spil iagttages af en lettere anspændt gåsegrib, var insektsværme akkompagnere en offerscene med et nærmest meditativt højdepunkt i Documentas moselig og Gundestrupkedel (Den Hellige Mose, boblende kunstcirkus. Og det kan passende være 1968); en oplevelse, der for tresserpublikummet en ouverture til dette nummer af Danske Museer: i Brede må have været mindst lige så inciterende heri samler vi en håndfuld artikler om nye for og ny som for det publikum, der i 2012 kunne midlingstiltag på museerne, der sætter lyd og opleve Hohle Fels fløjten spille på Documenta i musik i centrum. Videoværket, vist for en løben- Kassel. Arkæologerne, som fandt fløjten, mener de strøm af samtidskunstnørder, alle iført gule at den tidlige musik kan have virket som et so- sikkerhedshjelme, bumlende omkring i bunke- cialt kit, der knyttede flokken sammen og på sigt rens smalle, mørke gange, kan på den ene side styrkede dens overlevelse. Man kunne ønske sig, ses som en heftig kuratering af det ca. 20 cm lan- at lyden og musikken kunne få en tilsvarende ge instrument. Men den opmærksomhed, som naturlig funktion i museernes nutidige formid- krigsbunker, sikkerhedshjelme og al ståhejet frem ling.

DANSKE MUSEER 3/14 3 Faaborg FlytteForretning Transport af kunst og Just Justesen antikviteter i ind- og udland Kunsttransport Personlig interesse og professionelt arrangement tlF. 62 61 11 66

• 30 års erfaring. APS • Eget pakkeri. JH Transport Chr. d. IXs Vej 13 · 5600 Faaborg • Mulighed for opbevaring. Tlf.: 4373 5555 • Mail: [email protected] [email protected] · www.just-justesen.dk

Det handler om kommunikation AV-Huset har været med til at løse de mest spektakulære audio-visuelle løsninger på en lang række museer, udstillinger og oplevelsescentre over hele Danmark. For dig handler det om at give dine gæster en komplet oplevelse – for os handler det om at levere en komplet løsning!

» Rådgivning » Salg » Installation » Reparation » Udlejning » Service NÆSTVED TLF +45 5577 4030 · ODENSE TLF +45 6612 2730 · WWW.AV-HUSET.DK

Udstilling grafik indretning WWW.KVORNING.DK . [email protected] . T +45 3393 9353 . NjalsGaDe 21e, 3.sal . 2300 KøbeNhaVN s

FOTOs FRa „TIDa OG VeGeN“ – NORsK VeGMuseuM

4 DANSKE MUSEER 3/14 Vores vagter kender din branche

Vores internationale position og brede branche- kendskab gør, at vi kan tilbyde vagtløsninger, der tager særligt hensyn til netop din branche.

Vi passer i dag på flere store, danske museer, blandt andet Statens Museum for Kunst, hvor vores spe- cialuddannede vagter passer på nogle af Danmarks største værdier.

På vores akademi uddannes vores vagter til at vide, hvordan man gebærder sig inden for forskellige brancher. Det sikrer dig erfarne vagter, der kender spilleregler og kutyme for netop din virksomhed og dens særlige krav og behov.

securitas.dk Securitas - vi har øje for dig

Gallerireol med netdører Effektiv opbevaring med op til 400 m2 ophængsplads på blot 50 m2 gulvareal.

FORLÆNGET LEVETID TIL ÆLDRE DAMER Vi har mange års erfaring i at sikre den korrekte luftfugtighed til danske museer og forlænge kunstværkernes levetid.

REFERENCER: ARoS Aarhus Kunstmuseum Statens Museum for Kunst ARKEN Museum for Moderne Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Louisiana Museum of Modern Art Ordrupgaard Museum Nationalmuseet Skagens Museum

Indretning med omtanke

Højvangsvej 11 • DK-4340 Tølløse Tlf. 59 18 63 63 • Fax 59 18 66 14 [email protected] • www.scan-flex.dk AFFUGTNING I BEFUGTNING I EVAPORATIV KØLING I INSTRUMENTER 5850 1213 I www.condair.dk

DANSKE MUSEER 3/14 5 Lyden af Memphis Kongen hyldes på en mark i Midtjylland

En livslang passion Af Astrid Skov, BA i litt.videnskab og Scenen er sat fra det øjeblik, man træder kulturformidling igennem porten, der byder velkommen til Graceland Randers. Langs en snoet vej er der placeret højtalere, hvorfra lyden af The King of Rock’n’Rolls uendelige reper- I Randers, i krydset mellem toire strømmer. Et lydspor der følger en Hammelvej og Århusvej, ligger uanset hvor på Graceland Randers, man befinder sig. Vi starter i museets restau- der en tro kopi af Elvis Presleys rant Highway 51 Diner. Over en kop kaffe hjem i Memphis, Graceland. i de røde, læderbeklædte båse fortæller Den mondæne gule bygning Henrik Knudsen om sin passion for Elvis, og om hvordan museet blev til. er rejst af Henrik Knudsen, en Henrik Knudsens livslange passion for mand der har dedikeret både Elvis Presley startede tilbage i 1972, da Den nodebesmykkede låge svinger til side og byder han var bare 8 år gammel og i radioen velkommen til Graceland Randers. sit private og professionelle hørte Jørgen de Mylius sætte en Elvis-pla- virke til den ikoniske musiker. de på. Siden da er fascinationen af Elvis lermiljøet i mange år, tog Henrik Knud- Men hvordan får man den idé som ikon kun vokset. ”Det er ikke fordi, sen springet og realiserede drømmen jeg synes, Elvis er gud. Men han turde gå om at blive fuldtids-Elvis-sælger. ”Det var at genskabe Elvis Presleys hjem forrest, og gjorde nogle ting, som andre en chance,” som han siger, ”men det var i udkanten af en jysk provins- ikke gjorde ved rockmusikken. Han var simpelthen noget, der skulle prøves.” Og simpelthen en foregangsmand på alle det viste sig rent faktisk at være en profes- by? Og hvad sker der egentlig måder,” fortæller han. sion, han kunne leve af. Henrik Knudsen på Graceland Randers, der har Efter at have været en del af fan- og sam- havde også fået opbygget en bemærkel- sloganet: ”Hvor alt sker – og alt kan arrangeres!”?

Indgangen til Graceland Randers. De to hvide løvestatuer havde Elvis Presley også selv stående foran sit hus i Memphis. Foto: Henrik Knudsen.

6 DANSKE MUSEER 3/14 Elvis-statuen er lavet særligt til Graceland Randers, og står nu og skuer udover det omkringliggende industrikvarter. Foto: Flemming Skov. sesværdig privat samling af Elvis-effekter, indtil ideen om at skabe et permanent problematisk at genskabe den oprin- og i 1993 blev han inviteret til at udstille Elvis-museum, der samtidigt skulle være delige bygnings interiør og indretning. sin samling på Provstegårds Centeret, et mere end blot et museum, opstod i 2006. Derfor gik Henrik Knudsen hurtigt bort indkøbscenter i Randers. Udstillingen fra dén idé, og kom i stedet frem til, at blev en succes, og blev efterfølgende en Graceland-randers – mere end blot et Graceland Randers skulle rumme mere fast udstilling på Rock’n’Roll-museet i museum end blot den enorme samling – det skulle Søndervig ved Ringkøbing. Sidenhen Graceland Randers ligner udadtil en tro være et kulturhus med restaurant, butik flyttede udstillingen lidt frem og tilbage kopi af Graceland i Memphis. Indeni er og udlejningslokaler. Opførslen er finan- mellem Søndervig, Odense og Randers, sagen en anden. Det var ganske enkelt for sieret af Henrik Knudsen selv med hjælp fra tre investorer, og det tog fem år og 26 Et indblik i den udstillede samling af Elvis-effekter. Her ses en af juvelerne i samlingen, mio. kr, før museet kunne fejre åbnings- én af Elvis’ to guitarer. Foto: Henrik Knudsen. dag i 2011. Man træder først igennem porten ved parkeringspladsen, der er udsmykket med noder. Placeret langs indgangsstien ligger en kopi af Elvis’ beskedne barndoms- hjem; en hvid træhytte, der ikke er meget større end et skur. Når man træder ind i Graceland Randers, er der til den ene side en merchandise-butik. Her kan du få alt fra sjældne LP-udgivelser, der koster flere tusind kroner stykket, til Elvis-jule- pynt og Elvis-håndklæder. Til den anden side er der den amerikanske diner, hvor museets besøgende kan få serveret en Jail House Rock Salad eller Elvis’ personlige favorit: ristet toast med peanutbutter og grillet banan. I bygningen er der også selskabslokaler, der lejes ud til firmafro- koster og konfirmationer. Og stedet bliver taget i brug; Henrik Knudsen fortæller, at der i 2013 passerede omkring 118.000 besøgende igennem huset, hvoraf 50.000

DANSKE MUSEER 3/14 7 løste billet til at se samlingen. 20% af de besøgende er udenlandske turister, der typisk har planlagt at besøge Graceland i Randers under deres ferie i Danmark.

Samlingen Den store private samling af Elvis-effekter optager hele bygningens kælder. Og det er endda kun et udsnit af den samling, Henrik Knudsen også må opbevare andre steder. Nede i museet er der en biograf, hvor der konstant vises klip fra Elvis’ liv og karriere. I midten af udstillingsrum- met troner en lang, hvid sofa, næsten magen til den Elvis selv fik specialfrem- stillet til sit eget hjem. Her bliver der indimellem holdt små intimkoncerter, hvor der sommetider spilles på det sorte Museets diner, Highway 51 Diner, hvor man kan bestille en Memphis Soul Burger eller måske en flygel i hjørnet af rummet. Det meste af Hollywood Cheese Nachos. Fotos: Henrik Knudsen. samlingen befinder sig i glasmontrer. En af dem er dedikeret til Elvis’ manager og udstiller små ting fra hans kontor; en gammel telefon og kvitteringen fra en af Elvis’ første indspilninger. Der er et utal af småting, der hver især fortæller en lille del af historien om ikonet Elvis; blandt andet plakater, plader, autografer, stamtræer, FBI-arkiver om Elvis, sjældne fotografier, Elvis’ bibel, breve og master- bånd fra Sun Records. Og så er der samlingens juveler; to af Elvis’ guitarer og et sæt tøj af blåt, blødt kalveskind. Et sæt, der har kostet Henrik Knudsen 160.000$, eller i omegnen af 900.000 danske kroner. Det lyder som en svimlende sum, men for Henrik Knudsen er det en investering. ”Det er lidt ligesom med antikviteter. Sådan et sæt er en rari- tet, det kommer aldrig til at tabe værdi,” forklarer han. Selvom Henrik Knudsen selv fremhæver Elvis som en foregangsmand i moderne I butikken er der et overvældende udvalg af plader, cd’er, bøger og alverdens Elvis-merchandise ligefra rock, har den udstillede samling i højere Hawaii-skjorter til nøgleringe. Fotos: Henrik Knudsen. grad fokus på Elvis som menneske end på selve musikken. Det er ikke fordi, hans for at se. Men netop fordi Elvis og hans af en vis jysk snusfornuft. Eftersom hele musik ikke er tilstedeværende på muse- musik havde så stor en indflydelse på Graceland Randers er bygget på Henrik et; overalt spilles klassikere som ’In the moderne rockhistorie, kunne udstillingen Knudsens egen økonomi, foregår udvidel- Ghetto’, ’Suspicious Minds’ eller ’Hound med fordel udvides med en afdeling, der ser og forbedringer i et roligt og realistisk Dog’ om og om igen. Men baggrunden sætter fokus på Elvis’ musikalske rødder tempo. for Elvis’ musikalske udtryk er ikke og på, hvordan og hvorfor han skrev sig Men selvom han er realist, drømmer tydeligt formidlet i udstillingen. Henrik ind i rockmusikkens historie. han stadig om den ting, der ville gøre Knudsen lader ellers til at have helt styr samlingen komplet; Det ikoniske, hvide, på historien, om hvordan Elvis formåede Hvad fremtiden byder stenbesatte og broderede jumpsuit som at forene country, gospel og blues på en Lige nu er museet i Graceland Randers Elvis bar i 1973. Et drømmekøb, der gan- måde, det ikke var set før. Om hvordan ved at gennemgå en ombygning. Der er ske vist er uden for rækkevidde lige nu. han, til manges forargelse, insisterede på allerede opsat informationstavler, der Men kommer muligheden en dag, virker at udviske skellet mellem sorte og hvide fortæller historien om Elvis’ liv på dansk Henrik Knudsen ikke som én, der vil musikere. Og om hvordan hans musikal- og engelsk, og det er planen, at de skal tøve et øjeblik for at gribe den. Når man ske arv giver genlyd i moderne musik. Der suppleres med audiowalks, QR-koder og har en brændende passion, visioner for er ingen tvivl om, at det er den enorme flere informerende tavler om samlingen fremtiden og lidt jysk snusfornuft, så kan samling af mere eller mindre spøjse og musikikonets historie. Der er fokus på alt vel arrangeres. Elvis-effekter, som publikum kommer udvikling af museet, men den er præget

8 DANSKE MUSEER 3/14 Ny Carlsbergfondet har besluttet at igangsætte et postdoc-program, der skal løbe i årene 2014, 2015 og 2016. Programmet omfatter op til fem tre-årige stillinger pr. år. NCF finansierer hver stilling med et fast beløb på 0,5 mio. kr. pr. år, i alt 1,5 mio. kr. pr. stilling.

POSTDOC-STIPENDIER

Restfinansieringen dækkes af de universiteter og museer, der indgår i det enkelte projekt. Programmet er en opfølgning af Fondets ph.d.-program (2010-12). Ph.d.-programmet tænkes videreført i de kommende år efter evaluering af erfaringerne.

Proceduren for postdoc-programmet er den, at et kunstmuseum/udstillingssted (evt. flere i fællesskab, i særlige tilfælde også kulturhistoriske museer) ansøger NCF om at få tildelt et postdoc-projekt. Ansøgningen skal rumme en generel beskrivelse af projektets faglige område, dets relevans for museet, samt henvise til en foreløbig aftale med et universitet om ansættelse og i øvrigt anvise restfinansiering.

Museumsrelevante faglige områder er kunstvidenskabelige problemstillinger i bredeste forstand, for så vidt som de har betydning for det eller de ansøgende museers virke. Det kan være mere traditionel kunsthistorisk/-teoretisk forskning i forbindelse med samlinger mv., men også omfatte andre problemstillinger i forbindelse med museets virke i samfundet i øvrigt: strategi, kuratering, markedsføring, kommunikation/- formidling etc.

Ansøgningsfristen til Fondet er 01.12.2014.

NCF udvælger projekter til bevilling, og postdoc-projekterne opslås herefter åbent af det pågældende universitet inden for det angivne faglige område. Yderligere oplysninger om ordningen kan oplyses ved henvendelse til Ny Carlsbergfondet.

NY CARLSBERGFONDET Brolæggerstræde 5 1211 København K Tlf.: 33 11 37 65 [email protected] www.ny-carlsbergfondet.dk

DANSKE MUSEER 3/14 9 Lyd som billede

Punk, protest og provokation

Grafisk punk det den aktualitet, som punk fortsat har i Af Elsebeth Aasted Schanz, Kan et fotokopieret ark A4 papir med et vores samfund. Dengang som nu handler leder af Dansk Plakatmuseum totalt kaotisk layout kastet fra stor højde det om menneskelige frustrationer og et ned på papiret kaldes for en plakat? Ja, provokerende oprør. Udstillingen tager det kan det faktisk godt, idet denne type således udgangspunkt i nogle alment plakat mere er reglen end undtagelsen, menneskelige forhold, som går gennem når det gælder punkplakater i 1970´erne tid og sted. Skønt punk-bevægelsen har Plakaten og det grafiske udtryk og 80’erne. Æstetikken, eller fraværet af ændret sig siden 1970´erne både hvad an- var en vigtig del af punken, der æstetik, kaldes for ’Do It Yourself’ for- går musik og mode, er vrede fortsat pun- kortet til D.I.Y. Den er et sammensurium kens kerne og drivkraft, og provokationen siden 1970’erne især manifeste af fotos, tegninger, håndskrift, maskin- et brugbart middel til at skaffe sig ørenlyd rede sig som anarkistisk pro- skrift samt udklippede og sammensatte og synlighed. Den bedste opmærksomhed test- og provobevægelse inden bogstaver, og plakaterne er enten kørt ud er som bekendt den positive, den næst- på en stencilmaskine eller fotokopierede. bedste den negative, men værst af alt er for musik og mode. På Dansk De har derfor en ulden, grynet streg. det at blive overset eller ignoreret. Tænk Plakatmuseum i Den Gamle By Teknikken opstod før computeren og det bare på den russiske oprørsgruppe Pussy grafiske InDesign-program åbnede andre Riot, der skaber kaotisk opmærksomhed i Århus arbejder man sig i dette muligheder og er senere blevet håndhæ- omkring deres budskab ved at bruge efterår frem mod en større præ- vet netop på grund af sit særpræg. punkens platform. Eller på budskabet sentation af de i dag så sjældne Ved ordet punk tænker de fleste sikkert i Moodysons aktuelle film ”Vi är bäst!” umiddelbart på punk-musikken, som (2013), som klart fortæller, at punk er en punkplakater og den bevægel- opstod i midten af 1970’erne, og dernæst måde at identificere sig på, og hvor man se, plakaterne var en del af. på punkens specielle mode og det lidt outrerede outfit. Men som del af det Få måneder efter at Sex Pistols havde introduceret oprør mod autoriteter, mainstream og punken i Danmark opstod det århusianske band etablerede systemer, musikken og moden Kliché (1977-1985). Plakatens sortgrumsede generelt repræsenterer, har den også på motiv sætter fokus på bassisten, som replikeres og hvor hovedet er skåret væk som overflødigt. det grafiske område sin helt egen stilart. For hvad er en grammofonplade eller et kassettebånd uden et cover, en koncert uden en plakat eller flyer? Og hvad er et band uden fans, der gerne vil dyrke deres idoler med ikoniske T-shirts og magasiner? Budskabet om oprør skal ud, der skal reklameres og skabes opmærk- somhed. Her er billedmediet, grafikken og ikke mindst plakaten af afgørende betydning. Punkens grafiske elementer er emnet for en planlagt plakatudstilling ”Punk, protest og provokation”, tilrettelagt af Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By og med planlagt åbning i januar 2015. Udstillingen stiller skarpt på de tidligste punkplakater fra 1976 og plakatens udvikling op til i dag, suppleret af de såkaldte ’fanzines’, fan-magasiner, og af andet grafisk punkmateriale. Når Dansk Plakatmuseum nu vælger at stille skarpt på punkens plakater, skyldes

10 DANSKE MUSEER 3/14 Edvard Munchs berømte maleri ”Skriget” indgår i denne punkplakat, der reklamerer for en støttekoncert i forbindelse med besættelsen af Ungdomshuset på Jagtvej i København. Det var så sikkert som amen i kirken, at var der tale om en husbesættelse, så blev der også givet punk- koncerter det pågældende sted.

Nosferatu Festivallen så dagens lys i 1982 og 1983, hvor den udspandt sig i Saltlageret over to dage. Her medvirkede Sods og No Knox sammen med bl.a. City-X, War of Destruction og en lang række andre danske og udenlandske punk bands. Navnet Nosferatu stammer i øvrigt fra en tysk vampyr-stumfilm fra 1922, derfor den ildevarslende figur, som sniger sig op ad trappen.

Den sorte shiluet med strithår virker samlende på plakaten og giver den et stramt grafisk look. Huset på Vester Allé i Aarhus dannede ramme omkring en lang række punk koncerter i 1970´erne og 80´erne. Monody er nok den mest berømte af Husets punk festivaller. Den løb af stablen hvert år fra 1981 til 1987.

DANSKE MUSEER 3/14 11 samtidig kan beskytte sin sårbarhed i en 80érne. Men heldigvis har musikerne gruppe, så det bliver gruppens og ikke ofte selv af veneration for deres egen ens egen personlige anderledeshed, der historie gemt et eksemplar eller to, og her kommer til at stå for skud. oplever Plakatmuseet en stor imødekom- Samlet set kan punk beskrives som en menhed med hensyn til lån og donatio- ungdomsbevægelse og en stilart, der vok- ner. For i den eksisterende samling var sede frem som en proletarisk, anarkistisk der kun få punkplakater at komme efter, protest, der forkastede alle eksisterende og indsamlingen frem imod udstillingen værdier og stillede sig i aggressiv opposi- kommer således til at dække en lakune i tion til stort set alt og alle. Den opstod i samlingen. England i midten af 1970érne, hvor den som en gryde af kogende følelser og ag- Go and do it! gressioner, skød frem som en antiautori- Med enkelte undtagelser blev plakaterne tær manifestation blandt vrede teenagere og det øvrige grafiske udtryk i punkens i arbejderklassen. hænder til en stor gang rod-sammen med et bevidst grimt og skævt resultat til Apokalypsen fra England følge, og heri ligger netop punkens sjæl: De søde løfter fra 1960érne med At virke støjende, stødende og provoke- Sods er det første danske punk band. Det blev højkonjektur, økonomisk vækst og lav rende ved at sætte sig ud over det pæne dannet i København i oktober 1977 og debu- arbejdsløshed og hvor charterturismen og terede en måned senere på Rødovre Statsskole. og skolede selskab. Et kendt slogan fra privatbilismen slog igennem, var blevet I årene 1978-81 var Sods en af de mest aktive bevægelsens heydays lød: ”It was easy, it svigtet. Kedsomheden florerede. ”Der danske punkbands og spillede bl.a. i Saltlageret, was cheap – go and do it!”(Citat fra det er ingen fremtid” og ”Vi hader alting” Rockmaskinen på Christiania og i Brumleby. britiske band The Desperate Bicycles). lød parolerne. Holdningen kom med Sods introducerede navnet Sort Sol i 1980, men Der er dog få undtagelser som f.eks. den stor kraft til udtryk i musikken, hvor især fortsatte dog samtidig med at spille som Sods helt engelske grafiker Jamie Reid, der udførte frem til 1985. det britiske band Sex Pistols fik betyd- plakater og pladecovers for Sex Pistols. ning for den danske punkscene. Bandet Her er man ikke i tvivl om, at der er en blev ikke mindst kendt for deres plade år efter den blev skudt i gang, fortsat i le- professionel grafiker på spil, skønt han ”Never Mind The Bollocks” (1977), der vende bevægelse og flere af dem, der var arbejder i den situationistiske tradition og med sin bevidst sjofle sprogbrug og sin aktive som 14-16 årige dengang, spiller benytter sig af de samme midler, som ud- mishandling af det engelske sprog, vakte stadig i bands. Det gælder f.eks. bandet folder sig i D.I.Y. plakaterne. Hovedpar- stor opsigt. Ikke mindst det provokerende ”War of Destruction”, der i dag har stor ten af punkplakaterne kan dog ikke føres nummer ”God save the Queen” gav anled- succes i Tyskland og som er en udløber tilbage til en bestemt kunstner, men er ning til ballade. Alle eksisterende værdier af ”The Zero Point”, der så dagens lys i lavet i en håndevending af folk i miljøet. blev kuldkastet. 1979. Mange af de tidlige punkplakater er ret Sex Pistols gav sin første danske koncert teksttunge og egner sig egentlig bedre 13. juli 1977 i Daddy´s Dance Hall i Kø- Kærlighed til det forbigående som et flyveblad end som en plakat. De benhavn, efterfulgt af endnu en koncert Den primitive D.I.Y. metode, der er fælles kan ikke aflæses i forbifarten, men kræ- 14. Juli – hermed gjorde punken sit for det grafiske punk koncept, gjorde det ver, at man standser op og studerer dem indtog i Danmark. nemt, hurtigt og billigt at realisere en idé. nøjere. Hovedparten af plakaterne er i A4 Pressen var bestyrtet. B.T. udbasunerede Afstanden fra tanke til handling var kort format, og de er i sort/hvid, evt. med va- i en overskrift: ”Punkhysteriet er her”, og nogen særlige faglige forudsætninger riationen orange/sort, gul/sort, rød/sort og avisen fortsatte i et harmdirrende og var ikke påkrævet for at kaste sig ud i et eller lignende. Motivmæssigt er de præget forfærdet toneleje: ”Så er punken kom- projekt. Det bærer både musikken og det af skeletter, kranier, skrigende ansigter met fra England til Danmark. Med unge i visuelle materiale præg af. eller simpelthen af enkelt opstillede fotos 15-19 års alderen, der dyrker voldssymbo- Teknikken går helt tilbage til Situatio- af det livstrætte band. De giver udtryk for ler og outreret sex. Som lader håret farve nisterne, en international kunstnerisk en ligegyldighed i deres formsprog, der grønt, går i pjalter med påmalede sjofle organisation, som blev etableret i Paris i harmonerer med den protest, punken slagord, hagekors i panden, cigaret-bræn- 1957 og som nåede sit højdepunkt i 1968. signalerer og samtidig kan opfattes provo- demærker på armene og sikkerhedsnåle Bevægelsen havde marxistiske rødder og kerende i sin lemfældighed. stukket gennem ørerne eller kinden, så bekendte sig til den eksperimenterende At der ikke er kælet for detaljerne i plaka- blodet flyder ud af munden”. Det var ren avantgardekunst. Ligesom Situationister- terne, og at de er lavet i al hast, giver dem apokalypse for det forskrækkede borgerne slog punkbevægelsen på det hurtige en særlig vibrerende nerve. Man mærker skab. moment, på det forbigående øjeblik. Pla- mennesket og gruppen bag plakaten på I kølvandet på Sex Pistols´ legendariske kater og andet materiale blev fremstillet i samme måde som med en naiv børne- koncerter opstod en stribe af danske få eksemplarer, som lige kunne dække det tegning, der hverken behøver at være punkbands ikke mindst i København og umiddelbare behov og det siger derfor sig kunstnerisk god eller smuk på nogen Aarhus. Mange af disse bands opløstes selv, at kun få af dem er bevaret i dag. måde for alligevel at fange netop det, det omkring 1984/85, hvor den første punk- På den baggrund er det selvsagt noget af hele drejer sig om. Det er denne nerve, æra sluttede, mens nye bands blev dannet en udfordring at finde frem til de relativt der gør plakaterne og det øvrige grafiske på skuldrene af de gamle. Således er få bevarede punkplakater, ikke mindst materiale til så god en katalysator for pun- punken som musik-bølge/stilart i dag, 37 de lidt ældre af slagsen fra 1970érne og kens udtryk og univers som helhed.

12 DANSKE MUSEER 3/14 Roblonmuseumdedänisch8.14ok_Layout 1 25.08.14 07:39 Seite 1

præcis lyshåndværk præcis dokumentation dansk design

Belysningsløsningen med LED & fiberoptik Jeres ideer, vores lysløsning

Roblon A/S, 9900 Frederikshavn, Danmark | [email protected] | projekt billeder, produkt billeder, fotometri & andre data på www.roblonlighting.com Musik i praksis

Musikmuseet og Det Klingende Museum

I 2003 blev jeg bedt om at skrive en artikel til Danske Museer om Det Klingende Museum, Musikmuseets netop afsluttede pilotprojekt in- Af Lisbet Torp den for formidling af musik og musikinstrumenter. Artiklen sluttede med nogle betragtninger om fremtiden og den iboende vision om at gøre Det Klingende Museum til et permanent tilbud til børn og unge: Fra vision til virkelighed ”.... dele af pilotprojektet [fandt] sted i lokaler uden for Musikhisto- Siden ovenstående linjer blev skrevet, er risk Museum. Dette skyldes ganske enkelt, at museet på nuværende meget sket. Ikke mindst takket være Mu- sikmuseets sammenlægning med Natio- tidspunkt ikke har de nødvendige faciliteter. Visionen om Det Klin- nalmuseet i 2006 har visionen om ideelle gende Museum er derfor også visionen om ideelle rammer.” (Danske rammer fået tilført nye perspektiver og Museer, nr. 4, 2003). øget gennemslagskraft. Efter en lang og til tider hård rejse er vi i fællesskab og med velvillig støtte fra fonde og opbak- ning fra Kulturministeriet nået i mål med vores drømme. Fotos: Kurt Larsen. Den 12. september slår Musikmuseet dørene op til et nyt museum i rammerne af det tidligere Radiohus i Rosenørns Allé. Vi er nu nærmeste naboer til den levende musik i form af Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Sjællands Symfoni- orkester (Copenhagen Phil.), The Music Confucius Instititute og Det Danske Suzuki Institut. Vilhelm Lauritzens ene- stående bygning er hermed omdannet til et musikkens hus med spændende muligheder for samarbejder på tværs.

Det Klingende Museum – nu i ideelle rammer Musikmuseets særlige undervisningstilbud til børn og unge har hermed fået optimale forhold. En fjerdedel af museets samlede areal er indrettet til Det Klingen- de Museum, hvor indbyrdes forskellige rum, akustisk indrettet til formålet, danner rammen om den praktiske tilgang til musikinstrumenter inden for forskellige perioder og genrer. Det Klingende Museum tilbyder tre hovedspor: klassisk, traditionel og rytmisk musik. I 2014/15 omfatter de tre spor symfoniorkestrets instrumenter, kinesiske instrumenter og jazz/rock-instrumentari- et. Undervisningen omfatter i sit udgangspunkt tre besøg på museet fordelt over

14 DANSKE MUSEER 3/14 Glæden ved at være sammen og prøve noget nyt er ikke til at tage fejl af.

et skoleår med tilhørende undervisnings- har med fonds- og sponsorstøtte anskaffet Musikmuseets udstilling er tilrettelagt i to materialer til download. Det vil dog være det store og varierede brugsinstrumen- parallelle forløb – ét, der formidler den muligt at koncentrere forløbet over færre tarium, som forudsættes. I andet led vestlige musikkultur fra antikken til det besøg, hvilket har vist sig at være aktuelt inddrages elevernes personlige erfaringer 19. århundrede, og et andet, som fortæl- i forbindelse med tilbuddet til gymnasi- med instrumenterne i den dialogbasere- ler om dansk musikliv og udviklingen på erne. de undervisning i udstillingen. dansk grund fra bronzealderen til det 19. De tre besøg repræsenterer tre forskellige århundrede. Ved at bevæge sig på tværs typer af oplevelse og læring: Udstillingen af de to forløb kan man sammenligne 1) Fysisk-praktisk erfaring med instru- Takket være de bærbare medier er musik udviklingen i Danmark med udviklingen menterne fra en given periode/kultur/ blevet en forbrugsvare, som kan ”indta- i Europa, og omvendt, i en given periode. genre (hands-on instruktion af den ges” hvor som helst og når som helst. Alli- De to forløb mødes i det 20.-21. århund- enkelte elev). gevel er der mange, der ikke ved, hvordan rede, hvor udviklingen præges af den 2) Dialogbaseret klasseundervisning i de forskellige musikinstrumenter, som de tiltagende globalisering, masseprodukti- udstillingen med fokus på den valgte hører, ser ud, og de færreste har eller har on samt udviklingen inden for elektrisk periode eller genre. oplevet dem ved en live-koncert. Mødet forstærkede og elektroniske musikinstru- 3) Koncert med relation til det valgte med instrumenterne – musikkens fysiske menter. tema (fælles for flere skoler/gymnasier). lydkilde – øger forståelsen af deres plads Mellem Europa og Danmark findes udstil- I første led bliver eleverne introduceret i en større musikalsk og kulturhistorisk lingens rygrad, Lydarkaden, hvor fem sta- til instrumenterne og får kyndig instruk- sammenhæng. En omvisning i museet tioner (hvad menes med stationer her?) tion i spillemåderne. Dette varetages føjer dermed en ekstra dimension til visuelt, auditivt og taktilt demonstrerer af studerende fra henholdsvis Det Kgl. musikoplevelsen både i nuet og fremover de fem universelle lyddannelsesprincip- Danske Musikkonservatorium, Rytmisk – uanset om musikken opleves live og per illustreret med blæseinstrumenter, Musikkonservatorium og lærere fra The sammen med andre – eller downloades strengeinstrumenter, selvklingende Music Confucius Institute. Musikmuseet og lyttes til i enrum. instrumenter, membraninstrumenter og

DANSKE MUSEER 3/14 15 elektrofoner fra forskellige kulturer. Her kan man blive klogere på, hvordan lyd og toner dannes. Lydarkaden er derfor også udgangspunkt for de fleste omvisninger. For enden af Lydarkaden ligger Verdens- rummet med skiftende udstillinger og fokus på musikkulturer uden for Europa. Verdensrummets første udstilling sætter De fem lyddannende principper. fokus på Østasien med udgangspunkt Foto: Musikmuseet. i museets instrumenter fra Kina, Japan og Korea. Herefter er det er tanken, at udstillingen efter 3-4 år skal afløses af teressen for musikkens univers. Vi er af fysisk-praktiske forløb med folkeskole- en ny temporær udstilling med fokus på den overbevisning, at det gøres bedst og gymnasieklasser gav overbevisende et andet ikke-europæisk kulturområde gennem at pirre nysgerrigheden, stille positive evalueringer fra elever og lærere og dets musik. Musik og dans i kontekst spørgsmål og etablere sammenhænge og vigtige erfaringer for de konservatorie- vil være en integreret del af udstillingen mellem lyd og genstande, mellem musi- studerende. i form af lyd og levende billeder på en kalsk udtryk, håndværk og teknologisk Det Klingende Museum er allerede fra åb- storskærm. Med jævne mellemrum skal udvikling. ningen af det nye museum en integreret Verdensrummet fyldes med instrumenter I den sammenhæng er Det Klingende og permanent del af museets formidling fra museets omfattende samlinger med Museum en hel central nyskabelse inden til børn og unge. Hermed er visionerne relation til 1800- og 1900-tallets europæi- for formidling af musikken og dens og drømmene, som de kom til udtryk i ske folkemusiktraditioner. genstande. Forårets testforløb af det Danske Museer i 2003, gået i opfyldelse. Hertil kommer Pragtrummet og Spillestedet – og sidst, men ikke mindst, det musiske Det kræver både luft og koncentration at få lyd ud af en trompet. legerum, Klangrummet, hvor børn og voksne kan afprøve kendte og ukendte instrumenter. Flere steder i udstillingen findes lydlofter med indbyggede højtalere, som spiller ud i rummet. På museets tablets kan man lytte til de enkelte instrumenter, søge uddybende oplysninger og forsøge sig som ”komponist” inden for forskellige musikhistoriske perioder. Via skærme i infosøjlerne kan man bl.a. se videoopta- gelser af museets mekaniske instrumenter i funktion, dykke ned i museets gen- standsdatabase samt søge i bibliotekets online-katalog. Musikmuseet ønsker med sine nye udstillinger, forskelligartede undervisningstilbud og andre aktiviteter at stimulere in-

16 DANSKE MUSEER 3/14 Lyden af krig

Med afsæt i særudstillingen 1864NU giver artiklen et indblik i, hvordan lydmediet kan anvendes i kulturhistoriske museer og fortæller om nogle af de tanker og ideer, der ligger bag valget af lyd som medie, og de overvejelser, arbejdet har affødt – særligt i forhold til balancen mellem fakta og fiktion. Museumsformidling i lyd – 1864NU på Give-Egnens Museum

Lyd kan sætte stemninger, fremkalde fø- fiktion og fakta og fortællestilen i Third Af Ph.d. Studerende Tea Dahl Christensen og lelser og skabe nærvær. Disse egenskaber Ears produktioner. Det var ikke svært museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen gør lyd til et interessant medie at bruge at forestille sig historien om den lokale i forsøget på at bringe gæsten tæt på dragon Niels Kjeldsen dramatiseret, lige- soldaten som menneske og give indsigt i som historien om fundet af guldhornene de vilkår, han levede og arbejdede under, bliver det i Third Ears historie. I historien Fakta og fiktion når han var i krig – oplevelser, der ellers om de sagnomspundne horn suppleres ”Tik-tak, tik-tak”, den stille lyd af et ur kan være vanskelige at videregive i en fakta med ord og lydbilleder, der gør rammer øret, når man går gennem udstilling. historien utrolig underholdende. Man scenetæppet. Gæsten mødes af en rolig Lyden i udstillingen er produceret af Tim er som lytter ikke i tvivl om, at der bliver stemning i det lille rum, hvor en sofa, en Hinman, der også står bag det digitale digtet lidt – for hvem ved, hvad Kirsten overdimensioneret kissing-chair, er place- lydmagasinet Third Ear. Third Ear fortæller Svendsdatter sagde, da hun fandt det ene ret og inviterer til at sætte sig ned. Fra en dokumentariske historier med ord, lyd og guldhorn – men man kan blive i tvivl om, højtaler lyder det ”Skriv snart”. ”Tik-tak” billeder. Fælles for magasinets fortæl- hvor linjen mellem fiktion og fakta går. lydene fortsætter en tid endnu og bliver linger er en undersøgende tilgang til Selvom Tim Hinmans tilgang til fortællin- så brudt af en anden stemme fra den emnet og ofte også en skæv vinkel. I det gerne til tider er legende eller anderledes modsatte side af rummet; ”Jeg har meget indledende arbejde med udstillingen blev behandles emnerne med den alvor, de at tale med dig om, som jeg ikke kan skri- vi inspireret af spændingsfeltet mellem fortjener. Det var også en vigtig pointe ve med pennen”. På væggene i rummet er en række citater som ”Jeg takker dig I indgangen til udstillingen står to soldater. Mens man betragter dem, hører man et mix af geværsalver, for Pengene og for den Pølse den var mig hestehove, kanonnedslag, angribende soldater, militær radiokommunikation og kamphelikoptere. meget Kjærkommen”. Et andet sted står der: ”Jeg tænker rigtig meget på dig, og glæder mig over, at der ikke er mange nyheder på tekst-tv for tiden”. Vi befinder os i udstillingen ”1864NU” på Give-Egnens Museum, hvor lyd anvendes som udtryksmiddel til at sætte fokus på den danske soldat i krig. Brugen af lyd udfordrer den klassiske udstillingsform med mange genstande og tekster. Na- turligvis bliver genstande og tekster også brugt til historiefortælling – i nogle af udstillingens rum mest for at understøtte de lydlige fortællinger. Målet med udstillingen er at tiltrække unge mellem 15 og 30 år til museet. Dette gøres ved at tage et potentielt debatska- bende emne op og give gæsten mulighed for selv at tage stilling til soldaten af to tider. Målet er at få fortid og nutid til at mødes og på samme tid åbne for, at der er både forskelle og ligheder i at være soldat i 1864 og i dag. Geografien, samfundet og våbnene er forskellige, men følelser som angst og savn opleves stadig.

DANSKE MUSEER 3/14 17 målet: Hvordan kunne denne fortælling formidles på en levende måde og vise samfundets skiftende blik på soldaten til forskellige tider? Centralt i lydfortæl- lingen ”Historien om en helt” har Tim Hinman valgt at give to dramatiserede versioner af historien om Niels Kjeldsen: en farverig og en mere nøgtern. Disse suppleres med lydoptagelser fra markeringen af 150 året for Niels Kjeldsens død i Give By og udtalelser fra forfatteren Sø- ren Meltofte, der har undersøgt forløbet forud for Niels Kjeldsens død.

Inden for og uden for murene De to her beskrevne udstillingsrum, anvender på hver deres måde fiktion som I udstillingen hænger de mange fremstillinger af Niels Kjeldsens kamp i collage. Den farverige version af fortællegreb. Men hvor går grænsen for træfningen blev brugt i tiden efter krigens afslutning til fremme af forsvarssagen. Episoden blev blandt brug af fiktion i kulturhistoriske udstillin- andet afbilledet i bataljekunsten af Frants Henningsen og fik således en plads i den nationalhistoriske ger? Andre steder i 1864NU er stemmer samling på Frederiksborg. Den senere mere kritiske udlægning af begivenhederne blev også skildret på lærredet. og fortællinger ikke blevet udsat for et fik- tionsgreb, fordi indholdet ikke var egnet dertil i vores optik. Afstanden i tid til 1864 for os i valget af samarbejdspartner, da Emnet aktualiseres af to ”begivenheder”, gør det nemmere at bearbejde histori- et tema som ”soldaten i krig” rummer dels markeringen af 150-året for 1864 kri- erne. Overvejelser omkring ar på sjælen svære emner og mange følelser. Vi ville gen, men også Danmarks aktuelle militæ- blandt nutidige udsendte soldater eller gerne med udstillingen, og ikke mindst re engagement i internationale missioner. tanker omkring at slå ihjel er så tunge via lyden, skabe interesse, undren og ef- Interessen for emnet er konkret ansporet emner og så tæt på i tid, at dramatisering tertænksomhed. Det blev muligt med Tim af Give-Egnens Museums ph.d.-projekt ikke blev vurderet som en mulighed. Hinman som samarbejdspartner. ”Soldaterhelten – aktuelt eller forældet Valget af lyd som primær fortælleform Udstillingskonceptet blev udviklet af mu- narrativ”, som netop belyser, hvordan er også ansporet af et ønske om at række seet, mens Tim Hinman fik frie hænder meningsdannelse og mere specifikt ud over museets fysiske mure. På websitet til at udforme fortællingerne indenfor de heltedannelse opstår omkring den danske ’1864NU.dk’, kan man derfor også lytte givne udstillingstemaer. Selvom vi ikke soldat i krig. Emnet tager afsæt i helte- med. Her findes otte montager med hver var bekymret for kvaliteten af den lyd vi dannelsen omkring en lokal soldat fra deres vinkel på den danske soldat 1864 ville få, var der en udfordring i det videre 1864, Niels Kjeldsen, som har sit eget rum og NU. Montagerne danner grundlag for udstillingsarbejde ikke præcist at kende i udstillingen, der tager fat på soldaten den lyd, man også kan opleve i udstil- den lyd, det skulle i rummene. som mulig helt. lingen. Fortællingerne på nettet er dog Belysningen i rummet med Niels enten væsentlig længere end på museet Soldat til forskellige tider Kjeldsens historie er dæmpet, og indret- og er gerne samlede fortællinger i stedet Soldaten af 1864 og soldaten af i dag ningen er enkel. En bænk med sandsæk- for brudstykker. Tanken har været, at der følges ad i udstillingen, som viser for- kepuder og en enkelt montre. I montren er bedre tid til fordybelse, når man er skellige holdninger til og syn på solda- udstilles en sabel og en kokarde, der hjemme på sofaen, tager opvasken eller ten. Lyden og teksten på væggene, som begge ifølge overleveringen har tilhørt arbejder med krig i undervisningssituati- beskrevet først i artiklen, stammer fra dragon Niels Kjeldsen. To højtalere er oner. Udstillingens lyd er bevidst holdt i korrespondancer mellem soldater i krig rettet mod bænken. Allerede inden man korte fortællinger eller som samlinger af og pårørende derhjemme. Afspilningen træder gennem forhænget, hører man statements. af citaterne genereres via et computerpro- lyden af sværdklinger, der mødes i det Lyd i udstillinger skaber en anden form gram i tilfældig rækkefølge, hvor udsagn fjerne eller hujende råb fra soldater, der for dynamik end i traditionelt ’lydløse’ fra 1864 og i dag blander sig mellem angriber. og visuelle udstillinger. Når man vælger hinanden. Her gives ingen samlende Niels Kjeldsen var dragon og blev i febru- en primært lydbaseret formidling kræver forklaring på citaterne, man hører, læser ar 1864 skudt i en træfning mellem preus- det samtidigt en anden tilgang af museets og fornemmer, at det er brudstykker af siske og danske dragoner på landevejen gæster. Oplevelsesmåden er en anden: virkelige ord og følelser. Men stemmerne mellem Kolding og Vejle. Niels Kjeldsens Det er ikke nødvendigt at kunne rumme er ikke soldaternes, ej heller de pårøren- død, blev hurtigt til fortællingen om det hele, mens man er på museet, fordi des. Oplæsninger af breve og mails bliver en dansk helts kamp mod overmagten. udstillingsoplevelsen også kan kobles til i stedet et udstillingsgreb, som skaber et Selvom træfningen senere blev udsat hjemmesiden. I 1864NU har den givet nærvær mellem mennesker adskilt af krig for kildekritisk analyse og helten mere muligheder for at formidle følelser, der og gør korrespondancerne tilgængelige eller mindre blev demonteret, så er Niels ellers kan være svære at formidle, og for på en mere direkte og letforståelig måde Kjeldsen op gennem historien til stadig- at lege med grænserne mellem fiktion end, hvis gæsterne selv skulle læse breve hed blevet hyldet som helt. og fakta og lyden har gjort svære emner og mails. I forberedelse af udstillingen var spørgs- mere umiddelbart tilgængelige.

18 DANSKE MUSEER 3/14 Anmeldelse

Anmeldelse af Mads Daugbjerg, 2014, Borders of Belonging

Experiencing history, war and nation at a Danish heritage site. Berghahn, New York & Oxford, 202 s.

Af Mikkel Bille, Lektor, Roskilde Universitet

Borders of Belonging undersøger Mads Dybbøl, hvor formålet er at forstå kam- I Daugbjerg, hvordan formidlingen af penes rolle i den nationale fortælling og begivenhederne ved Dybbøl i 1864 bliver skabelsen af Dybbøl som ikonisk lokalitet. nutidig kampplads for identitetspolitik. Her diskuteres også de nationale underto- Med udgangspunkt i etnografisk arbejde ner, der var del af oprettelsen af oplevel- fra 2006-2007 på museet på Sønderborg sescentret i starten af 1990erne og mødte Slot og Historiecenter Dybbøl Banke stærk kritik fra museumseksperter for forsøger Daugbjerg at forstå, hvorledes sin manglende autenticitet og stereoty- danskere, personale og turister skaber piske fremstilling af historien. Fronterne mening om krig(en) og nationen igen- trækkes således op mellem Museet og nem forskellige former for historiefor- oplevelsescenteret og de (øjensynligt) to midling. En bog om 1864 bliver således forskellige moderniteter, de forsøger at en bog om nationalisme, museets rolle i fremhæve. En kritik af det historiske af- en oplevelsesøkonomi, og historieformid- snit skal dog lyde, at trods det, at det mu- ling igennem aktiv deltagelse. ligvis ikke træder frem i det etnografiske Introduktionen kridter banen op med feltarbejde, så rejser spørgsmålet sig om, en beskrivelse af, hvordan Dybbøl Dagen, hvorvidt man kan forstå nationalisme, 18. April, i starten af det 21. århundrede oplevelser – Daugbjerg tager fat på. kulturarv, Sønderjylland og Dybbøl uden ændrede karakter fra at være en natio- Daugbjerg finder teoretisk inspiration i at drage Kongehusets rolle mere ind. nal mindedag for tabet af en stor del af Scott Lash’s definition af en ”første mo- Christian den 9’s underskrift, der ledte til Danmark, til, på opfordring fra en tysk dernitet”, kendetegnet ved et oplysnings- krisen i 1864, nævnes kort, mens Frederik ferieturist, at blive en forsoningsdag, hvor projekt, og en ”anden modernitet” kende- den 9’s tale på 100-års dagen kun berøres også tyske soldater skulle deltage. Det tegnet ved oplevelse og følelser. Igennem gennem Bertel Haarders senere reference blev startskuddet til en højlydt lokal og bogen, finder man så ud af, at denne til den. Påskekrisen i 1920 eller Dronnin- national kritik, hvor et oprindeligt ønske opdeling ikke helt holder, og at den gens årlige henvendelse til danskerne i om ligeværdigt forhold mellem danske ”anden modernitet” er tilstede på museet, Slesvig nævnes ikke, og det synes for mig og tyske soldater til sidst blev indsnævret. der ellers burde være præget af ”første at være en empirisk mangel, når vi taler De tyske soldater måtte ikke bære våben, modernitet”, og ”første modernitet” er om nationalisme. ikke flage, ikke marchere, og ikke synge tilstede på oplevelsescentret, der burde De to næste kapitler omhandler Søn- eller spille musik. Meget sigende, blev være præget af ”anden modernitet”. derborg Slots museum. Først udfoldes, 1864 i kritikken koblet tæt sammen med Denne analyseform, hvor to positioner hvordan museet med sit ”første moderni- både 2. Verdenskrig og nutidig krig mod trækkes frem, hvorefter Daugbjerg finder tets” vidensformidling, beror på en visuel terror, og det er tydeligt at nationale mellemvejen, er fremtrædende igennem sans, hvilket ikke tager højde for besøgets følelser blev sat i kog i forsøget på at hele bogen, hvad end det er forskellige multisensoriske atmosfæriske karakter. skifte fokus fra national fortælling til et typer modernitet, eller forholdet mellem Daugbjerg viser i stedet det følelsesmæs- mere kosmopolitisk udsyn. Det er netop, nationalisme eller kosmopolitisme, hvor sige aspekt af besøget. Dernæst, i et af hvordan forholdet mellem det nationale han ender med at tale om kosmopolitisk bogens bedste kapitler, viser forfatteren, og det kosmopolitske udspiller sig på et nationalisme. Det hele falder altså på at trods de ansattes skarpsindige arbejde museum, med fokus på viden, distance, plads i mellempositionen. og refleksioner (mest af alt repræsenteret og objektivitet, og et oplevelsescenter, Kapitel 1 er en historisk gennemgang af ved Inge Adriansen) for at nedtone det med fokus på nærhed, subjektivitet, og optakten, kampene og efterspillet ved nationale i udstillingerne, så udtrykker

DANSKE MUSEER 3/14 19 de besøgende ofte deres oplevelse af udstillingen i nationalistiske rammer. Daugbjerg trækker her klogt på Michael Billigs idé om banal nationalisme, og viser, hvordan nationen er tilstede, selv når man ikke tror det, eller tænker over det. Det stritter dog lidt imod analysen, at flere informanter mere udtrykker sønder- jysk regionalisme end nationalisme. De efterfølgende to kapitler omhandler oplevelsescentret. Her kommer den etnografiske metode særligt til sin ret i beskrivelsen af, hvordan forskellige blik på verden udfolder sig, når man ser modeller over Skansen i et fugleperspektiv, når man bevæger sig igennem landskabet, og andre steder har et panoramisk blik. Mere end blot et spørgsmål om bevægelse og deltagelse, viser Daugbjerg godt, hvordan det vidner om et skift fra den nationale fortælling til en kosmopolitisk fortæl- ling, hvor det er soldaternes perspektiv, danske såvel som tyske, der er udgangspunktet. Således finder man også ud af at tyske besøgendes utilfredshed med, at der er en sandkasse, hvori man kan lege med kanoner, fører til en revurdering af om leg og krig kan hænge sammen. Sand- kassen fjernes, men genopstilles i anden form, hvor det er demonstration, snarere end leg, der er pointen. Det kosmopoliti- ske og opmærksomheden på forskellige Kapitel 6 breder perspektivet ud og ser af historie, den måde aktører spiller ind i forståelser af hvad der passer ind, former mere på, hvordan Dybbøl bliver mobilise- udformningen af kulturarvsindustrien, og dermed også lokaliteten. Det kosmopo- ret i en politisk sammenhæng med stærkt hvorledes ”kulturarv” ikke er en ting, men litiske ideal til trods, så viser Daugbjerg, romantisk islæt. Dette bredere perspektiv en proces af udvælgelse og værditilskriv- hvordan det nationale tit træder frem, illustreres også med et eksempel fra en ning mellem forskellige aktører, der i sin om end på en banal måde. Dette gør sig gruppe rollespillere, der laver re-enact- natur er spundet ind i identitetspolitik. eksempelvis gældende, når der i en tilsy- ment. På den måde kobler Daugbjerg, Bogens bagsidetekst gør en pointe ud af neladende kosmopolitisk fremstilling af oplevelsen, historie, politik og nationalis- at fremhæve bogen til bachelorstuderen- begivenhederne, spilles en instrumental me sammen i endnu et stærkt kapitel, der de, og Borders of Belonging er da heller ikke version af ”Det haver så nyligen regnet”; efterfølges af en konklusion, der opsum- en teoretisk vanskelig bog. På den anden en post-1864 protestsang, som på alle merer de vigtigste pointer. side er der også vel rigelig af teoretiske måder emmer af nationalisme. På den Det er således en stor fornøjelse at diskussioner inden for nyere strømnin- måde viser Daugbjerg fint igennem begge læse Borders of Belonging. Den er et godt ger af kulturarvslitteratur. Det Borders of lokaliteter, at trods ihærdige forsøg på eksempel på, hvordan den voksende Belonging gør på fremragende vis, er at ikke at fremhæve nationen, så sker det litteratur inden for Critical Heritage Studies forankre dette kritiske kulturarvsperspek- alligevel hele tiden. Der er tale om en kan rette kritisk blik på de forforståelser, tiv i en ikonisk lokalitet i Danmark. kosmopolitisk nationalisme. der danner baggrund for formidlingen

20 DANSKE MUSEER 3/14 Konservering

Bronzeskulpturer udført af H. W. Bissen – og hvad de gemmer af udfordringer – et opråb til ejere af udendørs bronzeskulpturer udført af billedhugger H. W. Bissen

Af Louis Lange Wollesen, Konserveringscentret i Vejle

er har gennem de sidste år været D udført større restaureringsopgaver på nogle meget kendte bronzeskulpturer i Danmark. Det drejer sig om værker udført af billedhugger H. W. Bissen, bl.a. ”Den tapre Landsoldat” i Frederi- cia og ”Istedløven” på Flensburg Gamle Kirkegård. Men også andre skulpturer fra Bissens hånd er blevet gennemrestau- reret, f.eks. fire bronzeskulpturer i Prins Jørgens Gård ved Christiansborg Slot. Alle skulpturerne er udført i midten af 1800-tallet og er fremstillet efter samme

Billede af meget tæret bolt fra samlingen mellem bundplade og morter.

fremgangsmetode: De er støbt i bronze af det i, at de jernbolte, der holder sammen flere større eller mindre dele og efter- på skulpturen bliver ustabile med risiko følgende primært sat sammen med bolte for, at skulpturen falder fra hinanden, og af almindeligt jern. Denne fremgangs- med nedstyrtning til følge. metode viser sig nu efter 150 år at være Ovenstående problematik blev indgangen problematisk. Almindeligt jern og bronze til en større restaurering af ”Den Tapre giver nemlig anledning til det korrosions- Landsoldat” i Fredericia. Statuen, som fænomen, der kaldes galvanisk tæring. er 3,7 meter høj uden sokkel, holder en Når to metaller af forskellig art kommer bøgegren i højre hånd, højt løftet over i forbindelse med ilt og fugtighed, vil hovedet. Denne bøgegren var med årene der ofte opstå galvanisk tæring. Jern er begyndt at tabe bladene, og man havde populært sagt mindre ædelt end bronze, derfor sendt grenen til restaurering. Da som bevirker, at jernet bliver nedbrudt den nyrestaurerede bøgegren igen skulle før bronzen. Bronzeskulpturerne er hule påmonteres statuen, opdagede man, at og ikke lufttætte, hvilket giver mulighed, statuen kunne bevæge sig oppe på den for at der kan trænge fugt og ilt fra den 2,5 meter høje granitsokkel. Statuen atmosfæriske luft ind i hulrummet på var gået op i en af samlingerne mellem skulpturen, og så kan den galvaniske morteren og den bundplade af bronze, tæring forløbe, ofte uden at det kan ses den står på. Det blev derfor i samråd på skulpturens overflade. Når denne mellem Fredericia Kommune, Konser- proces forløber i over 150 år, resulterer veringscentret i Vejle og Thubalka A/S

DANSKE MUSEER 3/14 21 besluttet at nedtage statuen i efteråret 2012, inden den i en eventuel kraftig efterårsstorm kunne vælte ned af soklen. Det viste sig ved nærmere undersøgelser, at alle ca. 100 jernbolte og indvendige jernbeslag var meget nedbrudt af tæring. Efterfølgende er alle bolte og jerndele blevet udskiftet til nogle af rustfrit stål. Alt er samlet igen efter original metode, og der er blevet udført patinering i de områder, hvor det har været nødvendigt at arbejde på statuen udvendigt, så ud- skiftningerne ikke ses. Statuen blev efter endt restaurering igen opstillet april 2014 ved en stor modtagelsesfest – med taler, kransenedlæggelse, militærmusik, sang, kanonsalutering og meget mere. For kommunen var restaureringsarbejdet en stor post på kulturbudgettet dette år, men statuens vigtighed både som byens vartegn og som turistattraktion gør, at pengene selvfølgelig er givet godt ud. På grund af Landsoldatens popularitet var det heller ikke svært at få de lokale tv-stationer og aviser til at dække arbejdet, lige fra nedtagning af statuen, restaurering og genopstilling samt modtagelsesfest. En god måde at anskueliggøre for borgere og de bevilgende politikere, hvad deres penge også bliver brugt til. Forløbet giver et indblik i nogle af de udfordringer, man som ejer af tilsvarende skulpturer kan komme ud for i nærmeste fremtid. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at få inspiceret de bronzestatuer, som H. W. Bissens og medhjælpere har udført, da noget kunne tyde på, at måden de er fremstillet på, grundlæggende er meget Billede af ”Den tapre Landsoldat” ens, og at det derfor er ved at være tid som han står i dag. til et hovedeftersyn på de skulpturer, der ikke allerede er blevet restaureret.

22 DANSKE MUSEER 3/14 Meddelelser

Personalia Museum Horizon, Innsamlingsstiftelsen overgået til en nyetableret fond – Amanda Hans Mannebys minnefond för musei- – fonden, som tilgodeser ”værker, under- Statens Kunstfond utveckling, Stockholm søgelser og publikationer med relation Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg Hans Mannebys minnefonds pris 2014 er til Syberg-familien!”. I mindre omfang for Billedkunst har inviteret billedkunst- tildelt Giane Vargas Escobar fra Museu støtter fonden desuden øvrige kunst- og neren Danh Vo til at stå for den danske Communitário Treze de Maio, Santa kulturformål på Kertemindeegnen. pavillon på Venedig Biennalen 2015. Maria, Rio Grande do Sul, Brazil for her commitment and contribution to Kunsthal Nord, Aalborg the strengthening of Afro-Bazil identity Arkæologi Ny leder af Kunsthal Nord: Kunsthistori- and culture in Brazilian society. Prisen keren Henrik Broch-Lips skal videreud- uddeles på Bokmässan, Göteborg, 25. Museum Lolland-Falster vikle Kunsthal Nord som regionalt center September 2014. Fiskeri – et erhverv fra oldtiden: I 2013 for formidling, uddannelse og kunstne- fandt arkæologer fra Museum Lol- risk produktion i Nordjylland. land-Falster en 4 meter lang sektion af et Nyerhvervelser ca. 5000 år gammelt opretstående fiske- Det Kongelige Danske Kunstakademi gærde i forbindelse med Femern-udgrav- Direktør for Museet for Samtidskunst i HEART Herning Museum of Contempo- ningerne. I 2014 blev området genåbnet Roskilde Sanne Kofod Olsen er udnævnt rary Art og museets arkæologer kunne konstatere til rektor for Det Kongelige Danske har fra Ny Carlsbergfondet modtaget syv et større system af fiskegærder samt en Kunstakademi pr. 1. september 2014. værker: Allan Otte – to megaplatter, et væltet flettet sektion, der også har indgået stort maleri af John Kørner og fire sam- i fangstsystemet. Energimuseet, Tange, Bjerringbro menhængende værker af Troels Wörsel. Fund af sjælden hjortetaksøkse ved ud- Den 15.september 2014 tiltræder ny gravningerne i Rødbyhavn: Under de fort- direktør for Energimuseet – Anders MUSERUM Kunst, Skive satte udgravninger af stenalderbopladser Dahlstrup. Konstitueret museumsdirektør Har erhvervet et maleri med motiv fra ved Syltholm øst for Rødbyhavn er der gennem det sidste år Jytte Thorndahl fort- Lapland af Emilie Demant Hatt undersøgt et område, som i stenalderen sætter sit arbejde som museumsinspektør bestod af et lavvandet område, beliggen- på museet. Østfyns Museer, Kerteminde de i periferien af en boplads. Tidsmæssigt Som testamentarisk gave fra lægen og er der tale om de første århundreder af Kulturstyrelsen samleren Carsten Reissmann har muse- bondestenalderen (ca. 4000 – 3500 f.Kr.). Nye vicedirektører i Kulturstyrelsen. et modtaget en storsamling af land- og Blandt de fundne redskaber er de såkald- Kulturstyrelsens direktion bliver nu et søkort, i alt 460 enkeltkort, hvoraf de te ’skolæstøkser’, desuden en anden økse trekløver med to nyansatte vicedirektører, ældste er fra slutningen af 1400 årene og som kunne indikere en tysk forbindelse i Carsten Topholt Larsen og Morten Lau- de yngste fra det 20. århundrede. den tidligste bondestenalder, en økse der trup-Larsen, samt styrelsens nuværende Desuden en stor malerisamling- fynske er fremstillet af en kraftig kronhjortetak. direktør, Anne Mette Rahbæk. malere, bedst repræsenteret er Reiss- Den nye direktion med direktør Anne manns favoritkunstner Fritz Syberg og Odense Bys Museer Mette Rahbæk i spidsen vil i løbet af efter- desuden Johannes Larsen og andre kunst- Udgravningen på I. Vilh. Werners Plads. året konstituere sig med faglige ansvars- nere med tilknytning til Kerteminde. Undersøgelser af den middelalderlige områder i samarbejde med nuværende Arven fra Reissmann tæller ikke bare de Overgade, bl.a. et hus som arkæologerne områdedirektør Poul Bache, som løbende to værdifulde samlinger. Hans formue er kalder ”Herrehuset”. Det er usædvanligt overleverer sine opgaver i forbindelse stort, over 17 meter langt og i mere end med sin pensionering fra maj 2015. Francis Picabia, Autoportrait,1935-40. Café én etage. Huset har måske tilhørt Knuds- Dolly på J.F. Willumsen Museet. gildet engang i 1200-tallet. Længere nede i de arkæologiske lag – omkring 1100-tal- Priser let – får Overgade et lidt mere landligt præg. Blandt andet er der affaldsgruber Naturhistorisk Museum, Aarhus med affald fra garvning af katteskind. Fra Børn i Byen har museet modtaget prisen Aarhus’ bedste museum for børn 2014. Sydvestjyske Museer, Museet Ribes Prisen er vigtig for Naturhistorisk Muse- Vikinger um, da børn er særlig vigtige for museet. Et af de mere sjældne fund som kan ses Museet bliver hver dag besøgt af børn og i middelalderudstillingen, er en næsten voksne, børnehaver, skoler og studerende. intakt, nålebunden vante. Vanten blev fundet i 1955 under en stor udgravning i Kunstkritikerprisen 2014 Grønnegade, men man fik ikke noteret, AICA Foreningen af Danske Kunstkriti- fra hvilket lag den kommer, og hvad den kere har tildelt Claus Carstensen og Chri- er fundet sammen med. Derfor har muse- stian Vind prisen for deres kuratering af et aldrig vidst præcis hvor gammel den er. udstillingen Café Dolly på J.F. Willumsen En henvendelse fra Maria Lind Heel, der Museet. er tekstilformidler med fokus på historisk håndarbejde, som var i Ribe for at studere

DANSKE MUSEER 3/14 23 Meddelelser

vanten nøjere og få fastslået dens alder. MUSUND 2014. Gränsöverskridande sild eller ost, der var en klassisk landarbej- Da det ikke var muligt aktuelt at museet Samarbete i en Europeisk Kontext derspise eller børnene kan lave legetøj. kunne betale for en C14 datering, star- indbyder til MUSUND-konference 2014 tede Maria Lind Heel en crowdfunding, i Malmø på MALMÖ MUSEER, 30.9. og Køge Museum som lykkedes over al forventning og i juni 2.10. 2014. Årets Musund-konference Tællesyning og hulsømme 9.10.2014 kom svaret fra C14 laboratoriet i Aarhus. handler om samarbejdet over grænserne, og gimpekursus 23.10. Den 6.11. kan Vanten er med 95.4% sandsynlighed såvel konkrete som mentale. Øresund er man lære den gamle håndarbejdsteknik fremstillet og brugt i tidsrummet mellem en tydelig grænse mellem Sverige og Dan- Hakning 1150 og 1240, formentlig i tidsrummet mark, hvor broen sammenknytter begge Køge Museum afholder i efteråret en 1168-1217. landene. Har broen medført at samarbej- række arrangementer, hvor man kan lære det er øget? Hvordan fungerer det mel- gamle tekstilteknikker. Østfyns Museer lem museerne? Spørgsmålene er mange Forgyldt kvindefigur af sølv sætter ansigt og foredragene på konferencen belyser Ribe-museerne opretter højskole og krop på vikingetiden. konkrete samarbejdsprojekter, men også I Ribe gentænker en række kulturinsti- Fundet af en kvindefigur af sølv formind- visioner om en europæisk kontekst. tutioner højskoletanken. De har dannet sker afstanden til danskernes forfædre i MUSUND samler ledere og medarbej- andelsforeningen Ribe Byhøjskole, som vikingetiden. Figuren rummer et væld af dere fra ABM-sektoren på begge sider af udbyder korte kurser. Formanden for detaljer, som giver os ny viden om vikinge- Øresund foreningen, museumsdirektør Flemming tidens kvindedragter, smykker og kultur. Nærmere oplysninger om tilmelding, Just, Sydvestjyske Museer, siger: Vi griber Fundet er på baggrund af fundstedet blev betaling etc. (1.000 SEK): Danmarks fat i den gamle højskoletanke og har som navngivet ”Revninge-kvinden” Tekniske Museum, Jens Breinegaard, Hel- motto: ’opleve, oplyse og oplive’ singør. Mailto: [email protected] De første kurser afvikles i løbet af Fondsmidler efteråret, og initiativtagerne vil lade det Sonning-Fonden – bevilling til Museum udvikle sig. Lolland-Falster Formidling De fem institutioner bag Ribe Byhøjskole Takket være en bevilling fra Sonning-Fon- er – Ribe Kunstmuseum, Ribe Vikinge- den kan museet genskabe den oprinde- Dansk Landbrugsmuseum, Auning center, Vadehavscentret, Taarnborg og lige nordlige indgang til herskabsstalden I forbindelse med museets udstilling i an- Sydvestjyske Museer. i ridehuset på Reventlow-Museet Pe- ledning af krigen 1864 med titlen ”Uden Flere oplysninger om bla. Idegrundlag og derstrup, så bygningen igen kan danne Øl og Mad er Helten Ingen Ting” og med program på www.ribebyhojskole.dk ramme om større sociale og kulturelle soldaternes kost som omdrejningspunkt arrangementer. er der udviklet et undervisningsforløb, Storm P. Museet, København der tager skoleelever med på en rejse Museet fortsætter med at arbejde på tværs tilbage til det tidligste forår 1864 ved Dyb- med sociale aktiviteter ud af huset i to nye Kurser og møder bøl, hvor soldaterne tilberedte mad på projekter, der netop er bevilget milli- simple kogesteder i jorddiger. Skoleele- onstøtte fra Kulturstyrelsen. Sorø Kunstmuseum verne arbejder med kogesteder i digerne; Fortid, nutid og fremtid – demente på Farvernes betydning – fra Goethe til tænder bål med ildstål og koger suppe, museum: Projektet er en udvidelse af et Gernes ærter med flæsk og bager pandekager igangværende projekt for ældre, hvor Kurset – 11.9 til 20.11. torsdage – belyser – alt sammen med sparsomme forpostfor- en gruppe ældre medborgere udvikler hvordan farver og lys er brugt tematisk og syninger som kræver opfindsomhed og erindringskasser sammen med museet. kompositorisk op gennem kunsthistorien. nysgerrighed. Formålet er at de skal kunne bruges på v/cand.mag. Jesse-Lee Costa Dollerup. Andre skoleelever arbejder i bondehjem- plejecentre til de beboere der ikke selv Kurset foregår i samarbejde med Folkeu- met ved brændekomfuret og tilbereder har mulighed for at besøge museet. niversitetet. mad, der ligesom i 1864 blev sendt ud til Det nye projekt handler om at etablere et mændene i krigen. samarbejde og netværk mellem museer, Museet for Thy og Vester Hanherred. plejehjem og de uddannelsesinstitutioner, Udkantspuljen Gl. Estrup – Herregårdsmuseet, Auning som arbejder med ældresektoren. Afholder seminar: ”Museerne – mellem Skovarbejdernes historie: Museet har Udvikling af undervisning for børn med kulturarv og oplevelsesøkonomi” 4.10. til hele sommerferien fokus på at formid- særlige udfordringer. Sammen med fem 5.10. i Sønderborg. le skovarbejdernes og andre jordløse andre museer over hele landet og en ræk- Der er stigende forventning hos mange arbejderes historie. Formidlingen, der er ke specialister vil museet være med til at af landets kommuner om at museerne støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond, udvikle bedre undervisning på museer bidrager med formidling af lokalom- skal være med til at styrke den lokale for børn med autisme, adhd og andre rådets kulturarv, og dermed leverer et historiebevidsthed og kulturelle identitet. vanskeligheder i samarbejde med skoler- produkt til turistbranchen. Dette gælder Formidlingen knytter sig til et nyistand- ne. Samarbejdsprojektet er foranlediget ikke mindst for det såkaldte ’Udkantsdan- sat skovarbejderhus der ligger i lunden af Vesthimmerlands Museum. mark’. Seminaret har til formål at bidrage ved Gammel Estrup. (tidligere omtalt i Som noget særligt kan Storm P. Museet til denne diskussion. Danske Museer) bidrage med viden om tegneserier. Forsk- I løbet af sommerferien har børn og ning og erfaring viser, at netop tegnese- andre kunnet prøve forskellige arbejder- riesproget er meget velegnet til kommu- aktiviteter. Man kunne bl.a. ryge sin egen nikation med børn med autisme.

24 DANSKE MUSEER 3/14 Vesthimmerlands Museum, Aars HEART Herning Museum of Odense Bys Museer – H.C. Andersens Museet har fået en app til iPhone og Contemporary Art Odense iPad under navnet Kulturarvstjene- Har kunnet sende to af museets store Siden H.C. Andersens tid har Odense sten Vesthimmerland. App’en er et nyt udstillinger til udlandet – Jesper Justs ændret sig meget, men der er bevaret servicetilbud til gæsterne i kommunen videoværk ”This is a Landscape of Desire” bygninger og steder, som ser ud som de som herigennem hurtigt kan finde frem til Des Moines Art Center i Iowa, USA gjorde på H.C. Andersens tid. Følger man til kulturarvsseværdigheder og lære om og derefter til the National Museum of fodsporene rundt i bymidten, finder man områdets kulturhistorie. På app’en er Modern and Contemporary Art i Seoul, nemt H.C. Andersens Hus og barndoms- indarbejdet 27 filmklip med fortællinger Korea. hjem samt Fyrtøjet – et kulturhus for om lokaliteter i kommunen. Cory Arcangels udstilling “All the Small børn. Og samtidig kommer man forbi Things” vil i 2015 blive præsenteret på yderligere 11 steder, som havde betydning KUNSTEN Museum of Modern Art, Reykjavik Art Museum, Island. for H.C. Andersens barndom og hans for- Aalborg fatterskab. Med denne guide finder man KUNSTEN rykker ud på Aalborgs skoler. Gl. Estrup – Herregårdsmuseet information om de forskellige steder og Alle folkeskoler og gymnasiale uddannel- Nordisk herregårdskonference på Fyn deres betydning for H.C. Andersen. ser i Aalborg Kommune kan få kunst på 18.9. til 21.9.2014 besøg i klasseværelserne. Det sker, når Under titlen ”Gods, herregård og herskab Mediemuseet, Odense Bys Museer kunstmuseet som led i en omfattende i 1600-tallets Norden” afholder Dansk Museet er i øjeblikket i gang med en total restaurering rykker ud af museumsbyg- Center for Herregårdsforskning den år- samlingsgennemgang, og i den forbin- ningen. I et helt nyt samarbejde har ligt tilbagevendende konference ”Nordisk delse støder man på mange pudsige og museet sammen med en gruppe lærere Slots- og Herregårdssymposium” den 18. sjove genstande, der gennem tiden er udviklet et undervisningsmateriale, der til 21.9.2014. doneret til museet. I dette tilfælde drejer kan bruges i forbindelse med besøget. Konferencen finder sted på Holcken- det sig om to tøjklemmer, der rummer I samme forbindelse er KUNSTEN flyttet havn Slot, Holckenhavn 1, 5800 Nyborg. en lille historie, der ydermere er aktu- ind på banegården, hvor der bl.a. vil være Pris 4000 kr. for alle fire dage. Alle med el, da de er anvendt i forbindelse med workshops og mindre udstillinger i det interesse for dansk og nordisk herregårds- nyhedsoplæsning af radioaviser gennem tidligere billetsalg mens personalet får historie kan deltage- Tilmelding til Dansk mange år. Tidligere oplæser på Radioavi- kontor på 1. sal. Center for Herregårdsforskning sha@ sen Ole Aaby anvendte disse klemmer Mens KUNSTEN har hovedsæde på gammelestrup.dk (inden 18.8.?) ved sin nyhedsprioritering, Jørn Træholt Aalborg Banegård, vil museet også være brugte også tøjklemmer. Klemmerne var synligt mange andre steder. Under over- Gl.Estrup – Herregårdsmuseet nødvendige, fordi de trak så vældigt i skriften ”KUNSTEN to go” rykker museet Søger frivillige til skovarbejderhus. oplæserburet. sine aktiviteter ud i byens rum, hvor der Museet har netop åbnet det lille nyre- i forvejen kommer mange mennesker. I staurerede skovarbejderhus i Lunden ved Dansk Jødisk Museum den for forbindelse samarbejder museet Gammel Estrup. Nu skal der anlægges Fyldte 10 år den 8. juni. Dansk Jødisk bl.a. med Aalborg Bibliotekerne og Nibe have og laves forskellige formidlingsaktivi- Museum er indrettet af den verdenskend- Festival samt en række museer landet over. teter i huset, og museet søger derfor frivil- te arkitekt Daniel Libeskind, og en kvart Restaureringen forventes af forløbe frem lige, der kunne tænke sig at være med til million gæster har besøgt museet siden til efteråret 2015 at skabe liv i huset og passe det både ude åbningen. Den 1.jauar 2011 blev museet og inde. Der kræves ingen særlige forud- statsanerkendt, og den jødiske kulturarv sætninger. Gruppen forventes at starte op blev derved en del af Danmarks kulturarv. Meddelelser september. Museets største satsning til dato er udstillingen HJEM – om eftervirkninger af De Gamle By, Aarhus Dansk Center for Herregårdsforskning, krig og forfølgelse, som er kulminationen Den Gamle By fylder i år 100 år. I den Gammel Estrup, Herregårdsmuseet, af museets omfattende forsknings- og anledning har museets protektor Hendes Auning formidlingsprojekt om danske jøders Majestæt Dronning Margrethe II skabt en Nyt ph.d.-projekt undersøger, hvordan re- krigsoplevelser 1943-1945. Særudstillin- jubilæumsplakat til museet. formationen påvirkede den danske adel. gen vises indtil 30. november Den 13. juni er det åbnet 3 nye butikker Projektet, der er et samarbejde mellem i bykvarteret fra 1974: Rahbeks Minimar- Danske Center for Herregårdsforskning Bikubenfonden ked, som er genskabt efter en butik fra og Aarhus Universitet, kaster nyt lys over Bikubenfonden lancerer nu Udstillings- Gedved ved Horsens. Salon Anni – en lille den adelige religiøsitet i midten 1500-åre- prisen Vision, som indbyder museer og frisørsalon med tørrehjelm, 1964-frisure- ne. udstillingssteder inden for det kunst- kataloger, Billed-Bladet og gule 70’er og kulturhistoriske felt til at deltage fliser på væggen. Inventaret stammer fra Kvindemuseet i Danmark, Aarhus i konkurrencen om at få realiseret et en butik i Balle på Djursland og Bogcen- Den 30. august og hele Aarhus Festuge ju- visionært og nyskabende udstillingskon- tralen med et gensyn med triviallitteratu- bilerede Kvindemuseet i Danmark – 30 år cept. Prisvinderen modtager 3 mio. kr. til ren fra årene før 1974. i byens smukke gamle rådhus. Museet er realiseringen af udstillingen. Deadline for gået i gang med at gentænke udstillinger deltagelse i konkurrencen er 19. decem- BYFO NYT. Nyhedsbrev og publikumstilbud frem mod 2017. ber 2014. Vinderen annonceres ultimo Nyhedsbrevet kan læses på januar 2015. Læs mere www.bikubenfon- http://www.byfo.dk den.dk

DANSKE MUSEER 3/14 25 Vi har brug for en Kommentar

• tidssvarende terminologi til fremtidens museer Danske Museer midten af maj deltog jeg sammen med muse- umsbegreb, der blev problematiseret. Nok mest Af Thomas Bloch Ravn, ets formidlingschef Martin Brandt Djupdræt i fordi det ikke har appel til nutidens publikum, museumsdirektør, I European Museum Forums konference i Tallinn i men nok også fordi det fokuserer på fortiden Den Gamle By anledning af uddeling af årets European Museum og ikke tager afsæt i den nutid, som museernes of the Year Award, den såkaldte EMYA. Den Gam- besøgende jo lever i. Måske man i stedet skulle le By var nomineret til prisen, hvilket vi er stolte tale om identitet? af – også selvom den gik til Uskyldens Museum i Object, exhibition, heritage! Ord som for mange Istanbul og ikke til Den Gamle giver associationer til støvede institutioner, som By. er helt ude af trit. Både med det samfund, som I løbet af konferencen slog det museerne i sidste ende skal tjene, og også med mig, i hvor høj grad vi inden den aktuelle udvikling inden for den europæiske for museumsverdenen trænger museumsverden, som rent faktisk er langt mere til at opdatere en række af de spændende, end de nævnte termer lader ane. helt centrale begreber, som man Med inspiration fra Orhan Pamuks modstilling af bruger om museer. Jeg skal give begreber i hans meget omtalte ”A Modest Manife- tre eksempler. sto for Museums” kunne man måske sige: Alle de museer, der var nomine- Vi tænker i objekter, vi bør tænke i ideer ret til EMYA, var blevet bedt om Vi tænker i udstillinger, vi bør tænke fortællinger at medbringe et ”object”, en mu- Vi tænker i kulturarv, vi bør tænke i identitet. seumsgenstand, og det var helt På Tallinn-konferencen blev præsenteret 34 muse- tydeligt, at det for mange ikke er, der alle var fundet værdige til at blive Euro- var genstanden, men snarere pean Museum of the Year. Det var interessant og historien, fortællingen, efter- tankevækkende at opleve, hvor mangfoldig den tanken, eller den udfordrende europæiske museumsverden er og hvor mange Foredrag om museer er problematisering, der for dem nybrud, der sker rundt omkring. sjældent ligeså fascineren- var det centrale. Det var nok derfor Spaniens Der er for mig ingen tvivl om, at museumsbe- de som besøg på,museer. Det lyser vist ud af dette nationale science-museum i La Coruna medbrag- grebet er under forandring. Det er vigtigt, at vi snapshot fra EMYA-kon- te et spørgsmålstegn, Baksi Museum fra tyrkiske finder ord, der har relevans for de mange museer, ferencen i Tallinn i maj, Anatolien medbragte en kjole, der blev vævet af der er på vej ind i fremtiden. hvor på nederste række frivillige og solgt på museet, mens Museum of ses Orhan Pamuk, hvis Innocence medbragte en bog. Museum of Innocence fik I drøftelserne af museernes ”output” var fokus Den Gamle Bys erindringsformidling for ældre, der er den store pris. Nærmest på ”exhibition”, udstilling, og det lå nærmest i ramt af demens, drejer sig hverken om museumsgenstande, ses undertegnede fra Den udstillinger eller kulturhistorie, men om identitet Gamle By, som var nomine- luften, at et museum er en bygning, hvori man ret til prisen. udstiller en samling af museumsgenstande. Men mange museer har fokus på helt andre ting, som primært relaterer sig til større fortællinger, til museernes sociale rolle eller ideologiske funktion. Fx var det spændende at høre, hvordan William Morris Gallery i London havde som sit primæ- re formål at give folk i det nedslidte område, hvor museet er placeret, noget at være stolte af. Occidens Museum i katedralen i Pamplona sagde direkte, at museet ikke var en udstilling, men en refleksion. Og Den Gamle By var bl.a. nomineret for arbejde med at inkludere marginale grupper som fx demente ældre og børn og unge med mentale handicaps. ”Heritage”, kulturarv, var et andet klassisk muse-

26 DANSKE MUSEER 3/14 PICCOLO Kombineret objektsikring og klimaovervågning til museer

Museumsgenstand eller udstilling? Ja, begge dele, men så sandelig også en tomastet skonnnert, der sejler museums- gæster til Estlands nye maritime museum i Tallinn. Mange museer er i dag meget mere end de traditionelle museumsbe- greber lader ane.

NB! Dette indlæg har tidligere været bragt på Muse- umsdirektørens blog. Se http://blog.dengamleby.dk/ museumsdirektoren. Læs også de seneste indlæg på bloggen om forkortelser i museumsnavne, fondenes rolle Piccolo er et af Europas førende i kulturlivet og Den Gamle Bys arbejde med samtidsdo- sikringssystemer til museer. Ikke underligt.PROFORT Det kombinerer kumentation. ENGINEERING brugervenlighed, fleksibilitet og pris i en optimal løsning.

William Morris Gallery ser det som sin primære opgave at give de lokale noget at være stolte af. Museet havde som www.profort.com ”museumsgenstand” valgt at medbringe dette banner, som er lavet af frivillige omkring museet, der ligger i en stærkt nedslidt del af London. Teksten på banneret er ”A Cause which cannot be sung is not worth following”, og nederst står der ”Many threads, one fabric”.

Ryfylkemuseet er regionmuseum for åtte kommunar i Ryfylke. Museet har 20 avdelingar, vel halvparten med faste opningstider. Det er 20 tilsette ved museet, i til saman 15,5 årsverk. Satsings områda er bygningsvern og immaterielt kulturvern, barnekultur, kulturelt mangfald og integrering, folkemusikk og lokalhistorisk forsking. Hovudsete og kontorstad er på Sand i Suldal kommune. Direktør Vår nåverande direktør ønskjer å gå av med pensjon, og vi søker hans etterfølgjar. Det er mange og utfordrande oppgåver under utvikling. Vi søker ein person som har lyst og evne til å leie den vidare utvikling av museet i lag med eit kompetent og arbeidsvillig personale. Søkarar må ha nødvendige museumsfaglege og administrative føresetnadar for jobben. Evne til nytenking og eit tydeleg og sterkt fokus på strategiarbeid, planar og prosessar er også viktige kvalifikasjonar for stillinga. Les meir om stillinga på www.ryfylkemuseet.no, eller ta kontakt med styreleiar Terjer Hidle, tlf. 991 56 102, eller avtroppande direktør Roy Høibo, tlf. 52 79 29 52 / 900 66 147. Søknadsfrist: 15. oktober. Ryfylkemuseet Nordenden 14, 4230 Sand [email protected]

DANSKE MUSEER 3/14 27 Digitalt

Digital kultur

– museumspraksis under forandring

SMK digital og Sharing is Caring brugernes adfærd og færden på nettet. ”Den digitale udvikling er en ’game- Med afsæt i erfaringerne fra SMK digital Af Emil Bach Sørensen, Artencounter.dk changer’ – et vilkår, der grundlæggende tog Sanderhoff i 2011 initiativ til seminar- ændrer spillets regler. Den påvirker i rækken Sharing is Caring, hvor erfaringer den grad måden, vi arbejder på som og problematikker i forbindelse med kulturarvsinstitutioner, og den giver os åbenhed og deling i kulturarvssektoren helt nye muligheder for at udfylde rollen drøftes i et forum for danske og interna- som dannelsesinstitutioner, vidensinsti- tionale aktører. I kraft af sit arbejde som Digitalisering, brugerinddragel- tutioner og oplevelsesinstitutioner i det projektleder og forsker har den nye muse- se og en global internetkultur 21. århundrede. Digital museumspraksis umsinspektør oplevet talrige eksempler fandtes ikke som fagdisciplin, da jeg læste på, hvordan museernes praksis gradvis udfordrer i disse år museer- kunsthistorie, og jeg er endda forholdsvis forandres under indflydelse af digitale nes selvforståelse og påvirker nyuddannet. Da jeg blev ansat på SMK i medier og det sociale internet. grundlæggende den museale 2007 havde jeg kun været mag.art. i to år. Den nye inspektør tror grundlæggende Så det er en udvikling der har overhalet på potentialerne i åbenhed, deling og praksis. Interview med Merete os alle sammen indenom”, siger Sander- samarbejde – både imellem forskellige Sanderhoff – Danmarks første hoff. kulturinstitutioner, der tidligere har be- Merete Sanderhoff var med fra starten, da tragtet hinanden som konkurrenter, men inspektør for digital museums- SMK i 2008 modtog en historisk stor be- i høj grad også imellem institutionerne praksis. villing på 22 millioner af Nordea-fonden og et bredt felt af brugere. Da vi mødes til at udvikle digital museumspraksis i det på SMK en dag i juni, giver Sanderhoff en 5-årige program SMK digital. Siden 2008 række konkrete eksempler på, hvordan har SMK ansat medarbejdere med helt digitalisering kombineret med åbenhed nye kompetencer som f.eks. udviklere, fra institutionernes side og gode rammer interaktionsdesignere, film- og tv-produ- for brugernes deltagelse kan styrke udvik- cere og folk, der er gode til at analysere lingen, oplevelsen og ikke mindst brugen

Afslutningsdebatten på Sharing is Caring seminaret 2012 (CCBY-NC 2.0 Thomas Christensen).

28 DANSKE MUSEER 3/14 Metrohegnet ved Marmorkirken i København, som i 2013 blev udsmykket med kunstneriske remix af SMKs digitaliserede værker, udført af kunstpiloter fra Unges Laboratorier for Kunst i samarbejde med naboer til metrobyggeriet (CCBY 3.0 Frida Gregersen). af kulturarven. Eksemplerne handler i de f.eks. gjort erfaringer med på Køben- og indlemmes i samlingerne? Når vi kul- høj grad om at dele autoriteten og ejer- havns Museum. Museet har traditionelt turinstitutioner i stigende grad inviterer skabet til kulturarven og rummer også en indsamlet historiske billeder af byen. Nu brugerne til at generere indhold, kan det række åbne spørgsmål og udfordringer til har de projektet VÆGGEN – en fysisk in- få vidtrækkende implikationer for vores kulturinstitutionernes praksis. stallation i byrummet, hvor borgerne selv vanlige indsamlingspraksis.” kan uploade billeder af København og Sanderhoff fortsætter med at betone Når brugerne får ejerskab, beriges byens liv. På et tidspunkt bliver brugernes perspektiverne i inddragelse af brugerne kulturarven billeder historisk dokumentation af hvor- på museale kerneområder som indsam- ”I det nye digitale scenarie kan vi indsam- dan byen har set ud, og hvordan folk har ling, bevaring og registrering, idet hun le det brugerne selv producerer. Det har oplevet den. Skal disse billeder indsamles fremhæver eksempler fra en international kontekst. ”I crowdsourcingprojekter Brugere kan selv uploade og tagge deres egne fotos af byen på Københavns Museums interaktive platform beriger brugerne data om samlingerne på VÆGGEN (CCBY 4.0 Merete Sanderhoff). kulturarvsinstitutionerne. F.eks. har Rijks- museet i Amsterdam lige nu et tagging projekt (dvs. man tilføjer beskrivende nøgleord til digitaliserede samlinger, der gør materialet søgbart på internet- tet, red.) hvor de bl.a. samarbejder med ornitologer om at specificere, hvilke fuglearter der er på motiverne i deres kobberstiksamling.” ”Der er mennesker uden for museerne, som ligger inde med masser af viden, der kan berige vores samlinger. Det kan godt være, at de har en anden indfaldsvinkel end den kunsthistoriske, men deres viden er med til at skabe et multifacetteret blik på den fælles kulturarv. Brugernes bidrag – f.eks. i form af tagging af billeder – kan være en stor hjælp for kulturinstitutioner- ne i forbindelse med indeksering af de

DANSKE MUSEER 3/14 29 Studerende fra Informationsvidenskab på Københavns Universitet mødtes i foråret 2014 med kuratorer på SMK for at berige viden og formidling om værker i museets sale via hintme.dk (CCBY 4.0 Merete Sanderhoff).

enorme mængder af kulturarvsmateriale, fotograferet. Brugerne kan simpelthen Referencer som i stigende grad bliver tilgængeligt i ikke se dette materiale, med mindre de Københavns Museum – VÆGGEN åbne digitale arkiver i disse år. Tags som bestiller tid på vores studiesal. Enhver Sarah Giersing, At dele autoriteten, i f.eks. ’hest’, ’landskab’ eller stedsangi- kan bestille tid her, og sætte sig med de Sanderhoff (red.), Sharing is Caring. velser tilføjet af almindelige borgere kan originale tegninger og grafik foran sig, Åbenhed og deling i kulturarvssektoren, også gøre samlingerne mere søgbare”, hvilket virkelig er en fantastisk mulighed, SMK 2014. Læs hele artiklen her: http:// siger Sanderhoff, idet hun pointerer at som jeg ville ønske mange flere benyttede www.smk.dk/udforsk-kunsten/vaer- folk ikke nødvendigvis søger på museer- sig af. Men i praksis kommer der kun ca. ker-til-fri-download/sharing-is-caring-an- nes traditionelle klassificeringer såsom 240 besøgende om året. Digitalisering af tologien/sarah-giersing/ stilarter og perioder. I Storbritannien har samlingerne er derfor afgørende på et Rijksmuseet – Tag Archives de virkelig satset stort på dette område, helt grundlæggende niveau. http://sealincmedia.wordpress.com/tag/ fortæller Sanderhoff. Hun fremhæver Vi er kulturarvsinstitutioner og erin- rijksmuseum-amsterdam/ projektet Your Paintings; her er landets dringsinstitutioner, som skal bevare og BBC - Your Paintings kunstsamlinger gået sammen med BBC formidle en kulturarv for eftertiden. Det http://tagger.thepcf.org.uk/ om at lave en fælles platform, hvor alle er vi lovmæssigt forpligtiget til, men i lyset malerier i de nationale kunstsamlinger af den digitale udvikling har bevaring i er tilgængelige online, og hvor brugerne mine øjne fået et nyt perspektiv. Det nye bl.a. opfordres til at tilføje personlige tags består i, at når kulturarven er digitali- til billederne i den kolossale database. seret, så bevarer vi bedst interessen for kulturarven, relevansen af kulturarven og SHARING IS CARING Digitalisering er grundlaget for deling kærligheden til kulturarven ved at dele Sharing is Caring er en årligt tilbage- af kulturarven den så meget vi overhovedet kan. At dele vendende seminarrække, der udfor- Men én ting er at inddrage brugerne i digitale kopier ødelægger ikke originaler- sker de forandringer og muligheder, at gøre samlingerne søgbare og opfor- ne. Tværtimod, det øger chancen for at som digitaliseringen og digitale medier dre dem til at dele kulturarven gennem flere møder værkerne og skærper interes- medfører – for museer og andre kul- sociale medier og tjenester. En anden sen og nysgerrigheden for at vide mere”, turinstitutioner, og ikke mindst for mere grundlæggende problematik er siger Sanderhoff. brugerne. Sharing is Caring afholdes i at digitalisere kulturarven, så deling og I forlængelse af spørgsmålet om digitali- et samarbejde mellem Statens Museum genbrug overhovedet er mulig. Sander- sering vender hun afsluttende tilbage til for Kunst, Danmarks Radio, Organi- hoff peger her på det, hun betragter som problematikken om autoritet og ejer- sationen Danske Museer og Meaning selve grundlaget for en åben og inddra- skab, idet hun betoner, at brugerne så Making Experience. Næste Sharing is gende digital kulturarvspolitik. SMK vidt det er muligt bør have frihed til selv Caring afholdes i DR’s Koncerthus i har stadig et stort arbejde foran sig på at bestemme, hvordan de vil håndtere september 2015. Antologien Sharing is dette punkt: ”I dag siger man populært, det digitale kulturarvsmateriale. ”Når vi Caring – åbenhed og deling i kulturarvs- at ’hvis det ikke er på nettet, eksisterer digitaliserer samlingerne, så bør det ligge sektoren samler artikler fra danske og det ikke’. Vores samlinger er i fare for at i naturlig forlængelse heraf, at der er internationale talere ved seminaret blive glemt, hvis man ikke kan finde dem fri adgang til både at se på, dele, bruge, 2011-2014. Antologien kan downloa- på nettet. Kobberstiksamlingen på SMK modificere og bygge videre på de dele des gratis på www.sharingiscaring.smk. rummer 245.000 værker. Kun ca. 15 % af samlingerne, som er i det offentlige dk og den trykte bog kan bestilles her er i dag registreret i vores database, og domæne – dvs. copyrighten er udløbet”, for 100 kr. mange af disse værker mangler at blive siger Sanderhoff.

30 DANSKE MUSEER 3/14 Digitalt

På Cleveland Museum of Art kan man søge i samlingen ved hjælp af billeder, kroppen og ansigtsmuskulaturen. Visuel søgning i museumssamlingen

æk med teksten: Man bliver en smule samlinger er tekstbaseret. Man indtaster Af Theis Vallø Madsen Voverrumplet, når man står foran et søgeord, hvorefter systemet svarer med ”The Collection Wall” på Cleveland Muse- en liste eller en billedvisning. I Cleveland, um of Art. Den digitale samlingsvisualise- Ohio, har museet valgt at give gæsterne ring er en ny og visuel måde at søge efter en anden indgang til museet, nemlig en genstande, og en ny måde at planlægge digital samlingsvæg, hvor man hverken sit museumsbesøg. Det er ingen tekster kan skrive eller fritekstsøge. Man bliver og søgefelt, hvilket leder én til ofte over- præsenteret for en digital væg med 4000 sete hjørner i samlingen. affotograferede genstande fra magasiner- Det virker som en naturlov, at vores ne eller udstillingerne. Det vidner om en Væggen er en del af Cleveland Museum of Arts informationssøgning i digitale arkiver og ny og visuel tilgang til museet og muse- ”Gallery One”, som er et større digitalt formid- lingscenter ved indgangen til museet.

DANSKE MUSEER 3/14 31 ”The Collection Wall”. Det er placeret docking-stationer under væggen, hvor man kan overføre værkinfor- mationer til ArtLens-app’en, som ligger på museets IPads.

umsformidlingen, som handler mere om frem til en bestemt museumsgenstand, materiale eller tema, hvorefter man ved forbindelser end om beskrivelser. hvis det findes i samlingen. hjælp af et digitalt kort kan finde vej til The Collection Wall er en stor interaktiv den fysiske genstand på museet. væg, hvor billederne bliver vist i et dyna- Begynder med billedet misk gittersystem. Klikker man på et bille- Man må sondere overfladen, indkredse sit Drive rundt i samlingen de, får man en stor udgave af kunstværket søgefelt og finde et afsæt, som kan lede i Collection Wall er et eksempel på aug- eller kunsthåndværket, en titel og tre den retning, man gerne vil. I den forstand mented serendipity; et begreb inden for kategorier: Type, tid og materiale. Væg- er Collection Wall båret af en tankegang, digital design og digital museumsformid- gen består af 150 hvide fliser, der dækker der ligger tættere på menneskets associ- ling, som forsøger at beskrive det at drive for 150 små projektorer bagved, som man ative måde at tænke på. Det er billedkul- rundt, at gå ud ad en tangent, lade sig sty- styrer ved hjælp af infrarød styring. Man turen eller visuel kultur-paradigmet over re af sin nysgerrighed og finde genstande, hiver fat i et billede i billedstrømmen, og for Gutenberg-paradigmet; man begynder som man ikke vidste, at man ledte efter. herfra kan man bladre eller browse mel- med billedet, ikke med søgeordet, og Der er intet odiøst i denne serendipity-be- lem digitaliserede genstande. Undervejs man bevæger sig længere ind i samlingen vægelse. Det er egentlig samme bevægel- kan man tilføje genstandene til sin egen ved hjælp af både billeder og ord. se, man foretager sig i selve udstillings- museumsrundvisning via iPads, eller man Der er to ting ved Collection Wall, som rummene eller i arkiverne. Man søger hist kan træde tilbage og se på, for visualise- gør den anderledes end andre visualise- og her, får øje på en genstand og nærstu- ringen skifter pr. 42. sekund mellem en ringer: Det første er størrelsen, som gør, derer den, indtil man løfter blikket og får stor billedmosaik og forskellige temavis- at søgningen bliver en mere kropslig øje på endnu en genstand, som vækker ninger som f.eks. ”Feast”, ”Women in Art” oplevelse end den velkendte, sløve bevæ- ens interesse. Det er en hverdagspraksis og ”Nature”. gelse foran f.eks. pc’en eller museernes på museet, men det er en ny bevægelse små formidlingsskærme. Det andet er i en digital brugerflade, hvor man oftest Associativ søgning tilfældigheden; der er ingen titler eller navigerer ved hjælp af søgeord eller links. Der er mange billeder, og de strømmer tekst, før man har valgt et billede. Man Den billedbårne digitale brugerflade har hen over en ca. 12 meter lang væg. Er må begynde et sted, hvilket kan være samtidig den fordel, at den giver adgang man interesseret i at finde f.eks. en græsk mere eller mindre tilfældigt. Det er til værkinformationer uden for museet. marmorskulptur af Afrodite, kan man mindre effektivt, hvis man har præcise hive fat i en marmorskulptur, en genstand informationer om den genstand, man ArtLens fra Grækenland, eller en genstand fra vil finde. Men denne visuelle søgning ArtLens-app’en ved, hvor du er på muse- nogenlunde samme periode. Det lille er muligvis mere effektivt, hvis man har et. Man kan bruge ”near you now”-funk- billede bliver større, og man kan herefter glemt titlen, året eller lignende. I højere tionen, hvor applikationen fortæller om vælge at browse videre i f.eks. marmor grad er væggen dog et formidlingsværktøj de museumsgenstande, som befinder sig (materiale), antikken (tid) eller skulptu- til besøgende, der kommer uden mål og i din umiddelbare nærhed, eller man kan rer (kuratorisk kategori). Det kræver ikke med. Man vælger en museumsgenstand, holde iPad’ens kamera op foran f.eks. mange håndbevægelser, før man finder der fanger blikket, finder flere i samme et maleri og få flere informationer via

32 DANSKE MUSEER 3/14 Der er andre søgeværktøjer som ”Draw” og ”Line Shape”, hvor besøgende med pegefingeren kan tegne et mønster på en touchskærm, hvorefter applikationen på et øjeblik finder et lignende billede fra samlingen.

kræver en ny og mere detaljeret registrering, der til gengæld giver mulighed for at tilføje målrettede beskrivelser til dele af genstandene.

Indgang, ikke endemålet Det centrale må stadig være genstanden, og The Collection Wall er en ringe erstat- ning for den ægte vare. Ikke desto mindre er væggen en god, intuitiv indgang til samlingen. Det er ikke et forsøg på at skabe et virtuelt museum, som f.eks. Google Art Project, men snarere en tilføjelse til museumsoplevelsen. Man må stadig flytte kroppen hen på museet.

Billed- og kropssøgning Foran The Collection Wall eller deres ansigts- og kropsaflæser (se billede) kan man få den tanke, at kropsligheden og tilfældigheden, altså afsættet i visuel genkendelse, kunne bruges i andre ArtLens lægger et digitalt lag hen over et udvalg af værker. Fra Collection Wall kan man gemme gen- sammenhænge end museumsformidling. stande i en brugergenereret tour, der viser vej til genstandene i resten af museet. Man kan også vælge en andens udvalgte genstande, f.eks. museumsdirektørens rundvisning. Billedsøgningen ville foregå hurtigere, hvis hvert billede på den digitale væg blev rubriceret under kategorier, så afstanden touchskærmen. iPad’en lægger et digital mellem det tilfældige og det specifikke lag hen over genstandene, f.eks. ved at – den genstand, man ledte efter – blev pege på bestemte områder i maleriet. Det kortere. Denne form for visuelle og krops- er en vekselvirkning, hvor man skiftevis lige indgange til samlingen ville komme ser på maleriet og skærmen, det fysiske og dem i møde, som havde et specifikt det digitale. Indtil videre har museet kun ærinde på museet. Besøgende, der gerne registreret og ”augmented” eller digitalt vil gå omveje i den digitale samling, ville ”forstærket” et lille udvalg af museums- have muligheden for at drive rundt på genstande. Denne form for formidling overfladen.

DANSKE MUSEER 3/14 33 ens mørket faldt på en M fredag i november sidste år gik et Allehelgensoptog med 160 roskildeborgere igennem mørklagte gader som genfærd ”Strike a pose” og ”Make a Face” er skærme med kropsscannere, der sammenligner din kropspositur eller og mørke magter under ledelse ansigtsudtryk med museets skulpturer og billedkunst. På længere sigt kunne denne body/face recogniti- af performancekunstner Karoline on-teknologi tilbyde en anden måde at søge på. Kroppen og ansigtsmuskulaturen ville være et søgered- skab. H. Larsen. Undervejs blev uhyg- gen betonet med forvrænget Kræver en ny registrering New Orleans Musik spillet af Samlingsvæggen har nogle tekniske be- Roskilde Garden, maskeret som grænsninger som f.eks. lav opløsning og zombier og akkompagneret af en lidt mat gengivelse, når man står tæt på. Det skyldes, at billederne bliver skudt Roskilde Pigekor, sminket som op på fliserne bagfra, hvilket til gengæld dødninge. Artiklen beskriver, gør det nemt at udskifte de elementer, som besøgende har fysisk kontakt med. hvordan ny performativ kunst Forud ligger flere års arbejde, både med bringes i spil mellem mange for- hensyn til digitaliseringen, udvikling, skellige brugergrupper. om-registrering og formidling. Det har krævet et stort stykke registreringsarbejde at skabe den type data og metadata, som Collection Wall trækker på. Hvis samlings- visualiseringer som denne skal være en del af formidlingen på danske museer, kræver det en mindre hær af museumsfolk til at ny-katalogisere, omskrive og forbinde genstandene i samlingerne. Til gengæld vil det være et brugbart red- skab i museernes bestræbelse på at gøre kulturarven mere åben og tilgængelig for ikke-fagfolk, altså den almindelige besøgende.

Cleveland Museum of Art ligger i Cleveland, Ohio, i USA. Museets ”Gal- lery One” åbnede sidste år. Se mere på www.clevelandart.org/gallery-one

Flere firmaer har været involveret i udviklingen, men det er primært Local ”Allehelgensoptog” af Projects i New York, der har stået for Karoline H. Larsen. det digitale design. Foto: Kristian Brasen.

34 DANSKE MUSEER 3/14 Gadekunst

Museet går i byen – formidling, læring og deltagerbaseret kunst

nerne ønsker, at værkerne forbindes med Min interesse for de performative kunst- Af Kit Lindved Sværke, hverdagen og det levede liv og supplerer former skyldes ikke mindst, at denne type kunstformidler og -underviser klassiske værkkategorier som maleri og kunst også er med til at udvikle min egen skulptur med performance, interaktiv rolle som formidler og stiller f.eks. krav og stedsspecifik kunst, der involverer til, at jeg skaber direkte kontakt mellem publikum på nye måder. Kunsten bliver kunstneren og publikum. Og, at jeg sikrer dermed til fysiske handlinger, sociale be- særlige udfoldelsesrammer for den fælles Kunst som museumsudvikling givenheder, mellemmenneskelige møder realisering af værkerne – værkstedsfaci- Allehelgensoptoget er en performance og og dialog. liteter og tilladelser til, at grupperne i et led i Museet for Samtidskunsts toårige Disse kunstformer spiller en vigtig rolle fællesskab kan agere i byrummet m.v.. udstillingsprogram og udviklingsprojekt i Museet går i byen, da de kan binde pro- I forbindelse med Museet går i byen var Museet går i byen, der startede i 2013. jektets to målsætninger sammen: dels en viden om lokalmiljøets ressourcer og Målet er at formidle de nyeste kunstfor- tilhører de en ny levende og performativ muligheder og samarbejdet med eksterne mer, herunder den levende og perfor- del af samtidskunsten; dels formidler de institutioner og aktører også afgørende mative kunst, til et bredere publikum og deres egenart i kraft af en handlingsori- faktorer. at udvikle museet på disse kunstformers enteret, publikumsinvolverende karakter. særlige præmisser. Det er kunst, der ofte Roskilde by er valgt som ramme for Muse- Kunst som deltagelse er fremstillet til byrummet eller andre of- et går i byen, i lokaliteter, hvor publikum Performancekunstner Karoline H. fentlige rum, frem for museernes. Kunst- færdes hjemmevant. Larsen, som stod for Allehelgensoptoget,

”Koordinationsmodel” 2013, af Molly Haslund. Foto: Museet for Samtidskunst.

DANSKE MUSEER 3/14 35 36 DANSKE MUSEER 3/14 ”Allehelgensoptog” af Karoline H. Larsen. Foto: Kristian Brasen.

DANSKE MUSEER 3/14 37 ”BYT BLIK PÅ BYEN” ved Mette Kit Jensen. Foto: Mette Kit Jensen.

var inviteret til at medvirke i Museet går i fortællingerne fra dette projekt er også Set i bakspejlet byen, da hun arbejder med en kunstprak- anvendt i kunst- og undervisningsprojek- Formidlingsmæssigt er jeg efterfølgende sis, hun kalder Creative Action. Her invol- tet BYT BLIK PÅ BYEN, som Mette Kit blevet opmærksom på, at der fortsat er en veres borgere i fælles kreative handlinger Jensen også lavede til Museet går i byen. traditionel formidlingsopgave at udføre i deres egne byer. Et eksempel er Collective I projektet mødes to generationer og udfor det publikum, der ikke ønsker at Strings, et værk, hun har skabt i Køben- veksler fortællinger fra offentlige steder i blive involveret så direkte i kunsten, som havn, Cape Town, New Delhi, Barcelona, Roskilde: Syv ældre borgere fra Roskilde dette projekt gav mulighed for. Flere af New York og Brasilien og fortsat skaber og en 8. Klasse fra Absalons Skole, som tilskuerne til Allehelgensoptoget opdagede rundt omkring i verden. Sammen med brugte projektet i danskundervisningen. end ikke, at det var et kunstværk og heller borgere i de pågældende byer opsætter Kunstneren og jeg indgik på lige fod med ikke, at Museet for Samtidskunst var Larsen farverige snore på kryds og tværs dansklæreren, hvor formålet var at un- arrangør. Til gengæld gav optoget som et af et byområde, så forbipasserende bliver dersøge, hvordan billedsproget fungerer i kunstværk mening for alle involverede, og nødt til at kravle under og hoppe over tekstligt arbejde. det bevirkede også, at Museet for Samtids- snorene for at kunne komme videre i de- Undervejs blev min rolle at mægle kunst styrkede sin lokale forankring. Som res færden. Selve værket bliver en række mellem de ældres behov for selvbestem- formidler har jeg gennem dette arbejde kollektive handlinger, der for en stund melse og kunstnerens stramme koncept fået et større kendskab til lokalmiljøet i ændrer byens udseende og deltagernes for BYT BLIK PÅ BYEN. De ældre, skolet Roskilde og til de muligheder byen rum- forhold til byen og hinanden. i en faktabaseret historietradition, ville mer. Endelig har museet som en ekstra Konceptet for Allehelgensoptoget og kunst- helst lave faktabaserede fortællinger frem bonus fået udvidet sit netværk og fået nye nerens arbejdsform krævede, at jeg tog for konceptets sanselige, billedskabende samarbejdspartnere på tværs af institutio- kontakt til mange Roskildeborgere og fik fortællinger. Dertil var nogle af de ældre ner og aktører. dem involveret; gode workshopfaciliteter, utilfredse med, at der blev stillet krav til hvor kunstnere og andre i fællesskab dem som frivillige deltagere, og en enkelt kunne udvikle kostumer m.v. var også trak sig. Men generelt var projektet vellyk- nødvendige. Museet samarbejdede derfor ket, deltagerne var engagerede, og deres Museet for Samtidskunst blev grundlagt med INSP i Roskilde – et brugerdrevet forestillinger og viden om kunst, hinan- i 1991 som Danmarks første museum kulturhus med gode workshopfaciliteter. den og steder i Roskilde blev nuanceret for samtidskunst. Min opgave bestod dels i at planlægge en og vendt på hovedet. I dag arbejder museet med den danske workshoprække, hvor kunstnere og bor- Dertil gav 8. klasses møde med Mette Kit og internationale samtidskunsts nyeste gere kunne samarbejde, og hvor der var Jensen eleverne indsigt i kunstneriske udtryksformer. Det er bl.a. lydkunst, plads og materialer til at skabe kostumer arbejdsprocesser, samtidskunsten og dens performancekunst, videokunst, net- og rekvisitter; dels var jeg forbindelsesled særlige præmisser, som det kan være van- kunst og andre kunstformer, der har mellem kunstner, borgere og INSP. Ruten skeligt at læse sig til eller få fortalt af en været med til at forny opfattelsen af gennem byen blev lagt i dialog med Ros- kunstformidler. De fik også nye skriveme- kunst i de sidste årtier. kilde Kommune, Politiet, Brandvæsnet og toder og syn på deres skriftlige arbejde, Allehelgensoptoget blev også afholdt i Movia. særligt på, hvordan man arbejder med anledning af arrangementet LYSFEST. billedskabende sprog, hvilket er et krav i Bag arrangementet stod Roskildes Kunst som undervisning folkeskolens fællesmål for danskfaget. Kulturstrøg, som er et samarbejde på Mette Kit Jensens bidrag til Museet går i Samarbejdet på tværs af generationerne tværs af Roskilde Domkirke, Roskilde byen er lydvandringen Flanuese de l’Euro- resulterede i syv små lydfortællinger, der Museum, Roskilde Bibliotek, Roskilde pa. Her ledes publikum gennem gaderne kan høres på Museet for Samtidskunst og Kloster, Kunstforeningen Palæfløjen via fortællinger og lyde fra storbyer i Roskilde Museum både onsite og online: og Museet for Samtidskunst samt Ros- Europa, der kædes sammen med steder www.samtidskunst.dk og www.roskildemu- kilde Kommune. i Roskilde. Inddragelsen af publikum og seum.dk

38 DANSKE MUSEER 3/14 MeddelelserDebat

Meddelelser publikumsvenligt med nye skilte, bedre Kulturstyrelsen og Realdania adgangsforhold og digitale fortællinger. Vestvolden opruster på brofronten. Statens Legatbolig i Paris Hvordan behandler vi vores forfædres Københavns befæstning vest for hoved- Der indkaldes til ansøgninger for ophold skeletter og grave? staden bliver udstyret med to nye broer, i Statens Legatbolig i Paris for 2015. som giver bedre og nemmere adgang til Statens Legatbolig i Paris administreres Hvordan laver man arkæologiske udgrav- grønne kulturoplevelser. af en stiftelse med navn efter boligens ninger på nedlagte kirkegårde? Kulturmi- Partnerskabet bag revitaliseringen af givere, Ludvig Preetzmann-Aggerholm nisteriet og Kirkeministeriet har udgivet Københavns Befæstning – Kulturstyrel- og Hustru. Stiftelsens formål er at give ny vejledning – Læs her: Vejledning om sen, Realdania og Naturstyrelsen – har i danske kunstnere og forskere mulighed anlægsarbejder og fortidsminder på ned- samarbejde med kommunerne i Rødovre for et ophold i Paris. lagte kirkegårde – se http://retsinforma- og Brøndby besluttet at bygge to nye Ansøgere, hvis projekt har konkret tion.dk/Forms/RO710.aspx?id=163245 broer over hhv. Jyllingevej og jernbanen tilknytning til Paris og/eller Frankrig, vil mod Roskilde. De to broer betyder, at blive prioriteret. Ny rapport: Sådan har de danske museer brugerne af Vestvolden – alt fra cyklister Lejligheden ligger på 2. sal i et restaure- det. over rulleskøjteløbere til fodgængere – ret og lyst ”hotel particulier” i 3, rue de Flere kvindelige besøgende, flere fra midten af 2015 vil kunne bevæge sig ti la Perle – midt i Marais-kvarteret. Den udenlandske gæster og større kulturel kilometer fra Slotsherrensvej i nord til Gl. er i 2 etager (dvs. ikke handicapvenlig) mangfoldighed. Læs hovedresultaterne Køge Landevej i syd. og indeholder opholdsstue, sovealkove, fra Kulturstyrelsens årlige rapport om de badeværelse og køkken. Lejligheden er danske museers brugere og museernes Realdania fuldt møbleret og udstyret er til 2 per- udfordringer i fremtiden. Læs mere på Kobber og zink gav sølv i finalen. Webpor- soner. Huslejen er 1150 Euro pr. måned Kulturstyrelsens hjemmeside. talen byggefilm.dk har vundet sølv ved inkl. varme, lys, telefon- og internetabon- World Media filmfestivalen i Hamburg in- nement (retten til prisjustering forbehol- Statens Kunstfond den for kategorien Web og WebTV. Prisen des). Dansk-italiensk designduo kuraterer gives samtidigt til filmen om ’Tagrender For at tilgodese flest mulige ansøgere MINDCRAFT 15 i Milano. og nedløb’ i kobber og zink, der er en tildeles ophold som regel kun for én Møbeldesignerne Stine Gam og Enrico ud af 30 kortfilm om danske håndværk, måned. Fratesi har flere gang været blandt de som er frit tilgængelige for alle. Allerede Ansøgninger om ophold i legatboligen i udvalgte udstillere på MINDCRAFT, der i 2011 fik producenterne med filmen om 2015 bedes indsendt seneste mandag den hvert år viser det bedste af dansk sam- ’Kalkning og kalkmælk’ en sølvmedalje 15. september 2014. Læs mere og find an- tidsdesign og kunsthåndværk på Fuori inden for samme kategori. søgningsskema: http://frankrig-um.dk/ Salone i Milano. Men når verdens største da/om-os/statens-legatbolig-i-frankrig. designbegivenhed næste gang løber af Herregården skal være lokalsamfundets Tildeling af legatboligen forventes afgjort stabelen, bliver det de to, som bestemmer, centrum. primo oktober 2014.Besked om tildeling/ hvilke nyskabende danske kunsthånd- For få midler kan enkle aktiviteter og afslag vil blive sendt pr. e-mail til samtlige værkere og designere der skal indgå i arrangementer være med til at genop- ansøgere. udstillingen. Projektstøtteudvalget for finde herregården som lokalområdets Kunsthåndværk og Design under Statens kulturelle centrum. Nu modtager ideer til Kulturstyrelsen Kunstfond har netop udpeget dem til begivenheder på ni herregårde støtte til Stevns Klint er optaget på UNESCOs kuratorer for MINDCRAFT 15. at bliver ført ud i livet. Det sker gennem verdensarvsliste. anden runde af Byd Indenfor – et initiativ Stevns Klint er en geologisk lokalitet i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. under Realdanias kampagne, Fremtidens verdensklasse. Midt i den hvide klint er et Kongernes Lapidarium i Christian 4.s Herregård. Det er fortsat muligt at søge tyndt mørkt lag af ler, som kaldes Fiskeler. Bryghus om støtte til nye, midlertidige arrange- Leret rummer historien om den asteroi- Den 3. juni åbnede kulturminister Mari- menter gennem initiativet. Næste ansøg- de, der ramte jorden for 66 millioner år anne Jelved under overværelse af Hendes ningsfrist er 3. november. siden, hvor halvdelen af alle dyrearter, Majestæt Dronningen Kongernes Lapida- Fremtidensherregård.dk herunder dinosaurerne uddøde. rium i Christian 4.s Bryghus i Frederiks- Stevns Klint er det femte sted i Danmark, holms Kanal. ”Røde Plads” skal være det nye samlings- der bliver optaget på UNESCOs verdens- Den store røde 400 år gamle bygning har sted for eleverne på Herlufsholm. arvliste. Jelling blev som det første sted i århundreder været lukket for offentlig- Herlufsholm Skole har til huse på en af i Danmark optaget på listen for 20 år heden. Nu er der åbnet ind til de hidtil Danmarks gamle herregårde, hvis historie siden, og siden er Roskilde Domkirke hemmelige rum. De 8000 kvadratmeter går helt tilbage til 1200-tallet.De seneste og Kronborg Slot kommet til. Med til danner også rammen om en unik ople- år har skolen gennemgået en omfattende danske verdensarvssteder hører også velse, hvor 300 skulpturer, indsamlet fra de ombygning og restaurering med det Ilulissat Isefjord i Grønland som en del af kongelige haver, pladser og bygninger formål at fremtidssikre skolen som et Rigsfællesskabet. UNESCOs prestigefyldte findes. moderne uddannelsessted. Turen er nu liste nærmer sig 1.000 steder. Den karakteristiske bygning ved Frede- kommet til udearealerne og restaurering riksholms Kanal i København har tidli- af ”Røde Plads”. Arbejdet med pladsen Jættestuen i Sulkendrup åbner igen. gere fungeret som bastion, bryghus og er igangsat i august. Den forventes at stå Kulturstyrelsen er nu færdig med en magasin, og der har været mange bud på, klar til skolens 350 års jubilæum den 23. omfattende restaurering af jættestuen i hvad den fredede, ikke isolerede bygning maj 2015. Sulkendrup på Fyn. Fortidsmindet, der kunne bruges til. var i fare for at styrte sammen, er mere

DANSKE MUSEER 3/14 39 Nye bøger og andre publikationer

Journal of the David Collection, Bd. 4, det er at arbejde med kunstneriske under- hvordan museer og kulturinstitutioner 2014 søgelser. Samtalerne cirkler om, hvordan kan arbejde med kulturelt medborger- Red.: Kjeld von Folsach og Joachim Meyer vi kan forstå den type deltagelse, der er skab gennem udstillinger, undervisning Dette bind indeholder syv artikler af ni på færde, og de udforskninger, som disse og organisationsforandringer. forfattere, der behandler islamiske kunst- eksperimenter danner ramme om. Udgivet af Statens Museum for Kunst værker i Davids Samling og i andre dele 120 s, heftet, ill. IKK TRYK (Institut for i samarbejde med ARKEN, Designmu- af verden. Kunst og Kulturvidenskab, Københavns seum, Danmark, Det Kongelige Teater, Anatol Ivanov: Historisk rids over en af Universitet) 2014. Pris 75 kr. www.acade- J.F. Willumsens Museum. København verdens helt store samlinger af islamisk micbooks.dk og www.webshophum-dk. Museum, KØS Museum for Kunst i det kunst, nemlig på Eremitagemuseet i ku.dk offentlige rum, Nationalmuseet, Nikolaj Sankt Petersborg. Kunsthal, Skoletjenesten Musik, Thor- Joachim Meyer: Om museets papegøjefor- Menneskers veje – kulturhistoriske essays valdsens Museum. 2014. mede røgelsesbrænder af bronze fra den i 100-året for Kalundborg Museum Kulturstyrelsen har støttet både projektet vestislamiske verden og Will Kwiatkowsky Red.: L. Pedersen og udgivelsen af bogen. har søgt efter paralleller til indskriften på Lisbeth Pedersen: Hyldest og tak dens bryst. Leif Sestoft: Med fornuften kan man ikke Danmarks Teglværker – Horsens Kom- Jangar Ya. Ilyasov beskriver og opregner i gå i rette. Om mennesket og lægen Jens mune sit indlæg en relativt nydefineret grup- Schou Møller (1865-1950) som også var Af Verner Bjerge og Jacob Hanquist pe keramik fra det 10.-11. århundredes initiativtager til oprettelsen af Kalund- Petersen Centralasien. borg Museum. Noter, øvrige referencer, Serieredaktion: Torben A. Vestergaard Eleanor Sims beskæftiger sig med en litteratur. Første bind i serien ’Danmarks Teglvær- række betagende malerier fra et hidtil Minna Kragelund: Den romanske tone. ker’. Dette bind fortæller om de 48 histo- upubliceret manuskript af timuridefyrsten Om J.S. Møllers fornemmelse for tingenes riske teglværker inden for den nuværen- Abu Sa’ids udgave af Nahj al-Faradis. egenart. Noter. Litteratur. de Horsens Kommune. Delvis baseret på arkitektoniske detaljer Rikke Steenholt Olesen: Mellem bælt og Med dette bind tages der hul på et tilskriver Howard J. Ricketts en række mose. Om stednavne i det vestlige Sjæl- projekt, hvis idé opstod i 1928 da Tegl- våben til Ahmadnagar i Deccan. land. Noter. Litteratur. Ikke trykte kilder. værksforeningen for Jylland det år holdt Steven Cohen beskæftiger sig med to Lars Jørgensen: Vikingetidens kongsgård sin generalforsamling i Aarhus med store, figurative qanat-paneler fra museets ved Tissø. Kult-, samlings og markeds- repræsentanter for 90 af de jyske teglvær- samling og plads gennem 500 år. Tak! Litteratur. ker. Der er historisk dokumentation for Anne-Marie Keblow Bernsted har foreta- Lars Meldgaard Sass Jensen og Else næsten 3000 teglværker og teglgårde i get tekniske analyser af samme tekstiler. Roesdahl: Esbern Snare og hans borg i Danmark inkl. Hertugdømmet Slesvig. I Endelig har Yuka Kadoi skrevet om isla- Kalundborg. Noter. Litteratur. Ikke trykte 1960 var der 225 teglværker i Danmark, misk kunst fra Kina i Davids Samling med kilder. og i dag er der kun 15 producerende særligt henblik på museets emaljedekore- Hugo Johannsen: Vor Frue Kirke – byg- værker tilbage. rede lampe. herre og betydning. Noter. Litteratur om Dette bind giver en indledende oversigt Det er en bred vifte af emner, som be- Vor Frue Kirke. over teglproduktionens historie i kommu- handles: emner, der spænder vidt såvel Vivian Etting: Kalundborg – kongens nens område. ud fra kronologiske og geografiske som borg og landets stærkest befæstede by i Bogen er udgivet med støtte fra Horsens materialemæssige kriterier. De afspejler 1300-tallet. Noter. Litteratur. Kilder. Folkeblad, Bente Klercke Fonden, Kjems således samlingens mangfoldighed og Brian Patrick McGuire: Kalundborgs fran- Fonden, Dansk Lokalhistorisk Forening byder på forskning, der er af interesse for ciskanerkloster og Raklev Kirke. Kirkens og Cathrinesmindes Venner. mange læsere. reformationer i lyset af Melchior Jensens 256 s., ill. Museum Sønderjylland Cathri- 223 s., rigt. Ill. Davids Samling, Køben- historie. Noter. Litteraturliste. nesminde Teglværk i samarbejde med havn 2014. Pris 300 kr. Lisbeth Pedersen: Fod på fortiden – Ka- Teglværksinitiativerne i Danmark 2014. lundborg i 6000 år. Noter. Litteratur. Pris 200 kr. Nye Positioner. Fem møder mellem kunst Summaries. og formidling Om forfatterne. Ballum-Projektet Red.: Anne Mette W.Nielsen, Anna Sofia 292 s., indb., rigt. Ill. farve og s/h, Ka- Bevaringsprojektet for Vesterende Ballum Sarelin, Louise Hægg Bysted, Mathilde lundborg Museum, 2014 og Østerende Ballum-projektet. Jensen, Sigrid Marie Wilde Abrahamsen A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney og Lola Maria Rønde Hansen Rum for Medborgerskab, Antologi Møllers Fond til almene Formaal iværk- I foråret 2014 foregik et samarbejde mel- Red.: Sasja Brovall Villumsen (KØS), satte bevaringsindsatsen i Ballum i 2009. lem undervisere, gymnasier, kunstnere og Dorte Juul Rugaard (ARKEN) og Lise Formålet har været at bevare og udvikle Louisiana Learning i en række eksperi- Sattrup (Statens Museum for Kunst) nogle af de både sårbare og væsentlige menter med kunstneriske undersøgelser. Museer og kulturinstitutioner skal være bygningsmæssige kvaliteter i Vestslesvig. Hvad sker der i gymnasieelevers møde for dig, dig og dig. Bogen giver bud på, Når valget faldt på Ballum, skyldes det med kunst, når man forskyder fokus fra hvordan museer og kulturinstitutioner A.P. Møller-familiens store veneration for at formidle kunst til at udforske spørgs- kan styrke deres rolle som demokratiske egnen. Familien stammer fra Rømø, men mål gennem kunst? Bogen er opdelt i dannelsesinstitutioner for alle borgere. den allerførste bærer af familienavnet 5 selvstændige cases, som beskriver og Bogen er et resultat af et samarbejde mel- Mærsk kom fra Ballum. undersøger eksperimenterne. Bogen lem 10 danske museer og kulturinstituti- Initiativet til Bevaringsfonden blev taget gengiver interviews med aktørerne, hvor oner. Det flerårige projekt er nu mundet af direktør Ove Hornby og arkitekt Ulla man i fællesskab reflekterer over, hvordan ud i antologien, som præsenterer bud på, Lunn fra Fonden til almene Formaal. Fon-

40 DANSKE MUSEER 3/14 dens nuværende direktør Henrik Tvarnø skuespilleren Johan Daniel Bauer og motiv og associationernes frie spil med blev formand for Bevaringsfonden. hans søn August Fridolin Bauer fra årene erindringer. Arbejdet er foregået i samarbejde med 1849-1851. August Fridolin Bauer deltog 119 s., indb., gennemill. Foto: Anders Tønder Kommune, repræsenteret ved i krigen som værnepligtig soldat, mens Sune Berg og Merete Barker. Greens arkitekt Peter M. Hee. Konsulentarbejdet faderen som pensioneret skuespiller Forlag 2014 har været udført af arkitekt Steffen Søn- opholdt sig i hjemmet i København under dergaard. Desuden har Bevaringsfondens hele krigen. Fortidens Slagmarker. Krig og konflikt fra bestyrelse bestået af tidligere overinspek- Brevvekslingen blev anskaffet til Teater- stenalder til Vikingetid. tør Inger Lauridsen og tidligere borgme- museet i Hofteatret af Karen Neiindam Af Jeanette Varberg ster Hans L. Hansen, begge Tønder. som i årene 1967-1982 var leder af muse- Bogen behandler vold, konflikt og krig. I forbindelse med afslutningen af pro- et. Brevene er bevaret som en indbundet Med udgangspunkt i fund af knogler og jektet har Fonden udgivet bogen om afskrift af de oprindelige breve og fylder våbendele fra hele Danmark fortæller Ballum-projektet, som er udkommet 22. 462 sider. Det var faderen Johan Daniel forfatteren om krig og konflikt i stenal- august. Bauer, der samlede brevene fra 1849- deren, bronzealderen, jernalderen og Forordet er skrevet af Ane Mærks Mc-Kin- 1851, og der er tale om en særdeles inten- vikingetid. Bogen giver på mange måder ney Uggla. Bogen rummer en række siv brevveksling mellem far og søn. ny indsigt i dette mindre fredelige emne, artikler om Ballum og selve projektet. 255 s., indb., ill. Teatermuseet i Hoftea- som også har berøring med temaer som Inger Lauridsen skriver om De mange tret,København 2013 samfundsopbygning, handel, religion og Balllum’er, Steffen Søndergaard om den magtforhold. traditionelle byggeskiks udviklingsforløb 1864 – Sønner af de Slagne 320 s., indb., rigt ill. farve. Forlaget Gyl- og om Ballum-projektets resultater. Ulla Af Rasmus Glenthøj dendal, 2014. Forhandles også af Skalk. Lunn fortæller om Almenfondens enga- Året 1864 er mejslet ind i dansk selvforstå- Pris 248 kr. gement i projektet. Peter M. Hee skriver else og historie. Det er ikke uden grund. om den bevarende lokalplans formål og Tusinder faldt, drømmen om Danmark til Kontrol over København – Studier i den sammen med Steffen Søndergaard om Ejderen brast, og staten blev en national- sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48 den arkitektkonkurrence, der blev ud- stat. Men nederlaget er på mange måder Af Karl Peder Pedersen skrevet af Den A.P.Møllerske Støttefond tilskrevet større betydning, end rimeligt Bogen handler om det første hemmelige med det formål at få forslag til nye huse i er, ikke mindst af de historikere, der danske politi, der blev skabt i kølvandet et område som Ballum, både helårshuse voksede op i årene efter 1864 – og takket på Den Franske Revolution. Befolknin- og fritidshuse, tænkt som nyfortolkninger være dette forstår vi danskere den dag i gen, og først og fremmest københavner- af egnstypiske træk og bygningselementer. dag ikke vores egen historie. ne, blev fra da af overvåget og kontrol- Konkurrencen blev vundet af Tegnestuen 576 s., Gads Forlag, 2014. Pris: 399,95 kr. leret på en langt mere intens måde end Vandkunsten v. Jens Thomas Arnfred. før. Alt dette findes indgående beskrevet i Til sidst i bogen gør Ulla Lunn og Peter Den Store Krig – Europæernes første bogen. Bogen bygger på et meget omfat- M. Hee status over resultaterne. Landsby- verdenskrig tende og ikke tidligere benyttet kildema- en omfatter 75 ejendomme, der har kun- Af Nils Arne Sørensen teriale fra de københavnske politiarkiver net søge om tilskud, bevaringsfonden har Dette er en udvidet og opdateret udgave på Rigsarkivet. modtaget ansøgninger fra 54 ejendomme. af værket ”Den store krig”- nu med et helt 387 s., Syddansk Universitetsforlag, 2014. Tilskuddene har varieret fra 50% til 75% nyt kapitel om Danmark og Første Ver- Pris: 300 kr. af håndværkerudgifterne. Bevaringsfon- denskrig. Første Verdenskrig blev en kata- den har i alt bevilget 23 millioner kroner strofe i Europas og verdens historie – fire Staten, eliten og ’os’. Erindrings- og til projektet. imperier sank i grus, og på deres ruiner erindrings- og identitetspolitik mellem Bogen giver bl.a. gennem en lang række rejste sig nye stater og styreformer, der assimilation og livet i salatskålen. før og nu-farvefotos et levende indtryk af tyve år senere sendte Europa og resten af Af Claus Haas det gode resultat, der er kommet ud af at verden ud i Anden Verdenskrig. Hvordan lærer man befolkningen at renovere, forbedre og til dels tilbageføre 527 s., Gads Forlag, 2014. opfatte sig selv som et ”os danskere”? Det de mange bygninger i Ballum. Pris 299,95 kr. spørgsmål har på forskellig vis været et A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kin- hovedtema i skolens historieundervisning ney Møllers Fond til Almene Formaal og Different Worlds – Different Fields – og i mange andre kulturbærende fag – Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Af Merete Barker siden midten af 1800-tallet. For hvordan Tønder 2014. www.museum-sonderjyl- Bogen udgives i anledning af Merete skaber man et nationalt erindringsfælles- land.dk toender@museum-sonderjylland. Barkers 70 års fødselsdag. skab i et samfund, der er blevet flerkultu- dk Pris 125 kr. Bogen indeholder rejser og værker fra de relt på en helt anden måde end tidligere? sidste 10 år, tekster fra 2013 og udstillin- Og hvordan kan det gøres på et demokra- Breve fra et grænseland. En brevveksling gen med samme titel på Vejle Kunstmuse- tisk grundlag? mellem Johan Daniel Bauer og hans søn um (5.4. til 17.8.2014) – omtalt i Danske 328 s., Aarhus Universitetsforlag, 2014. August Fridolin Bauer under Treårskrigen Museer nr. 2, 2014. Pris: 299,95 kr. 1848-40. Udstillingen spænder over 25 års værker, Udgivet med indledning af Mikael Kri- der har afsæt i rejser til Tyrkiet, Mexico Danmark bliver Danmark – Krig, damp og stian Hansen og Guatemala, til Indien, Peru og til Iran, genier i 1800-tallet Ved gennemgang af en del af Teatermu- Yemen og Jordan. Med bidrag af flere forfattere seet i Hofteatrets samlinger dukkede en Værkernes drivkraft er rejsen ind i det 2014 er jubilæumsår for to markante hidtil ubenyttet brevsamling fra Treårskri- uforudsigelige. Processen er egenartet, er begivenheder i Danmarks historie. Tabet gen op, nemlig en brevveksling mellem en ustandselig vekselvirkning mellem idé, af Norge 1814 og slaget ved Dybbøl 1864,

DANSKE MUSEER 3/14 41 Nye bøger og andre publikationer hvor Danmark mister Slesvig-Holsten. Per Ethelberg: Early state information Section 2 Fashion Controversies: When Danmark går fra stort til småt, og de nye in southern Scandinavia in the 1st-4th Bodies Become Public: grænser er ikke kun synlige på danmarks- century AD 5. Julia Petrov, School of Creative and Cri- kortet. De er med til at ændre danskernes Mads Kähler Holst: Warrior aristocracy tical Studies, Alberta College of Art and selvbevidsthed. Blikket vendes indad. and village community. Design, Canada: Gender considerations Forfattere, digtere og kunstnere dyrker Jens Ulriksen: Find-rich settlements from in fashion history exhibitions. det særligt danske for fuld udblæsning og the Late Iron Age and the Viking Age and 6. Marianne Larsson, Nordiska Museet, idéen om ét folk, én nation og ét sprog their external contacts. Sverige: Class and gender in a museum får næring. Christopher Loveluck and Kristian Strutt, collection: female skiwear. 104 s., Aarhus Universitetsforlag, 2014. with Philip Clogg: From hamlets to cen- 7.Anne-Sophie Hjemdal, University of Pris 149,95 kr. tral places. Oslo, Norge: Exhibiting the body, dress, Yossi Salmon: The application of ground- and time in museums. Wealth and Complexity. Economically penetrating radar (GPR) at Stavnsager, Section 3 in Practice : specialised sites in Late Iron Age Denmark Denmark: – Prospects and contributions. 8. Rosemary Harden, Fashion Museum, Red.: Ernst Stidsing, Karen Høilund Niel- Michael Vinter and Esben Schlosser Mau- Bath, England: From museum of costume sen og Reno Fiedel ritsen: Aerial archeological surveying of to fashion museum: the case of the Fashi- Gennem de seneste 35 år, er der ved ama- central places and other settlements: An on Museum in Bath. tørarkæologers afsøgninger med metalde- evaluation of possibilities and limitations. 9.Kirsten Toftegaard, Designmuseum tektorer opdaget mange nye bebyggelser Peter Hambro Mikkelsen and Tatia- Danmark: Collecting practice: Designmu- fra især yngre jernalder. Kun få har været na Smekalova: Central places from a seum Danmark. genstand for undersøgelser og videre scientific perspective: From geophysics to 10. Ingeborg Philipsen, Museum Amager, tolkninger, og heraf de fleste på Fyn, micro-morphology. Danmark: Engaging the public in issues Sjælland og Bornholm. Imidlertid afholdt 290 s., indb., rigt ill. farve. Aarhus Univer- of dress and identity: a case study of Ama- Museum Østjylland et seminar i Randers sitetsforlag og Museum Østjylland, 2014. germuseet in Danmark. med titlen: Nonagrarian settlements Pris: 320 kr. 11. Tone Rasch and Ingebjørg Eidham- and integrated survey and excavation , mer, The Norwegian Museum of Scien- eller hvad stiller vi op med de metalrige Mennesket ce and Technology, Norge: Learning pladser fra yngre jernalder og vikingetid. Af Ole Høiris through fashion. Udgangspunktet var, at der netop i tiden Mennesket har altid villet vide, hvor det 12. Jeffery Horsley, Independent curator op til 2009 blev foretaget omfattende kom fra, og hvordan det hele begyndte. and exhibition maker, England: Auto- detektorafsøgninger, arkæologiske og Desværre ved vi ikke særlig meget om biography as a proposed approach to a geofysiske undersøgelser af central- menneskets oprindelse. Til gengæld fin- fashion exhibition. pladsen Stavnsager ved Hørning øst for der vi en hel masse i historien om os, alt Birgitta Svensson, Nordiska Museet, Randers. Indlæggene blev efterfølgende efter hvad vi selv foretrækker at høre. Sverige: In conclusion: museums dressed omarbejdet til artikler, der nu er udkom- ”Mennesket” er en del af serien ”Tænke- in fashion. met. Artiklerne er skrevet af velanskrevne pauser – viden til hverdagen”. Dress museology. Fashion museology. forskere fra Danmark, Tyskland, England 60 s., Aarhus Universitetsforlag, 2014. Overcoming the controversy. og Israel og omhandler især de jyske Pris 40 kr. Notes. References. Index. metalførende pladser, diskussion af cen- 210 s., heftet, ill. s/h. Bloomsbury, Eng- tralpladsbegrebet og samfundsforhold i Fashion end Museums. Theory and land. www.bloomsbury.com jernalderen samt om forskellige ikke-de- Practice struktive undersøgelsesmetoder. Ed.: Marie Riegels Melchior and Birgitta Årbøger Karen Høilund Nielsen: Key issues con- Svensson Give Egnens Museum. Årsskrift 2013 cerning ’central places’. Introduction: Marie Riegels Melchior, Anne M.P.Skinnerup: Forord. Andres Siegfried Dobat, Füsing: -a me- Designmuseum Danmark: Introduction: Anne M. Skinnerup: Vilje til at virke. Om tal-rich site in the vicinity of Haithabu/ understanding fashion and dress museo- mennesker på Give-egnen. Noter. Schleswig dating from c. AD 700-1000. logy. Anne M. Skinnerup: Give-egnens fine Martin Segschneider, Schleswig: Centrali- Section 1 The power of fashion: When fruer. Noter. ty and trade on the North Frisian Islands museums enter new territory: Ringgive Sogn, Nørvang Herred, Vejle during the Migration period. Harold Koda and Jessica Glasscock. The Amt. Af Pastor J.C. Skouboes præsteind- Claus Feveile: At the geestland edge Costume Institute, The Metropolitan beretninger – 1847. Noter. south-west of Ribe: On the track of a Museum of Art: an evolving history. Mary Martinusssen, født Hauge, Ikast: centre of wealth during the 1st millenni- 2: José Teunissen, Arnhem Design School, Min skoletid på Give Skole 1958-1968. um AD. The Netherlands: Understanding fashion Efterskrift. Jens G. Lauritsen: The metal detector site through the museum. Landsbyens folk. Sammenklip fra for- of Sig Syd. 3. Marco Pecorari, Centre of Fashion tællingen ”Hedeboere” af apoteker og Reno Fiedel: Stavnsager – small glimpses Studies, University of Stockholm, Sweden: fotograf S. Levin Hansen, Grindsted fra of something big. Contemporary fashion history in muse- magasinet Frem, der udkom som ugema- Ernst Stidsing: Haslund Øst – a newly ums. gasin i en periode fra før 1900 til efter discovered metal- detector site. 4. Anna Dahlgren, Department of Art 2. Verdenskrig. Desuden klip fra ”Byens Torben Trier Christiansen and Torben History, University of Stockholm, Sweden: Folk” af Rasmus Mortensen, Lindeballe. Sarauw: Central places in abundance? Appraised, displayed, and concealed: Kasper Eriksen: Et rids af en Sidsel Wåhlin: Metal-rich sites in Vend- fashion photography on the Swedish hundredårigs udvikling – fra Brugsfor- syssel. museum stage. ening til SuperBrugs i Give. Noter.

42 DANSKE MUSEER 3/14 Tea Dahl Christensen, SDU og GEM: En Et causeri over brugen af museumsgen- dem faldt 5.600. En af de indkaldte var helt i tider med krig. Noter. stande i udstillinger – og lidt tankespind teglværksejer Chr. Hollensen fra Cathri- Anne M. Skinnerup: Årets gang 2013. over begreberne ”oplysning” og ”oplevel- nesminde Teglværk. Han kom hjem igen Donatorer, sponsorer m.v. Firmamedlem- se”. efter tre års tjeneste ved Østfronten i Hvi- mer. August. (2 artikler): derusland og Ukraine fra 1915 til 1918. 64 s-, heftet, ill. s/h. Give Egnens Muse- Lars Ewald Jensen: Femernudgravnin- Et heldigt tilfælde betyder, at årsskriftet um, 2014. ger – et anderledes udgravningprojekt. i år kan handle om Christian Hollensens Fortæller om de helt særlige udgravnings- brevveksling fra Østfronten med sin hus- Holstebro Museum Årsskrift 2014 forhold ved Femern Bælt bestyrerinde og senere hustru Ingeborg Red.: Ann Bodilsen Konservator Anne-Marie Christensen, Andresen. Anne Sofie Vemmelund Christensen: På Næstved Bevaringscenter: Alle gode Overlæge og historiker Hans Wolf, der jagt efter den gode historie om Vinderup. gange tre. Afdækning af et dørstykke på stammer fra Pøl på Als, har skrevet årbo- Noter. Reventlow Museet, Pederstrup. gen. Hans Wolf har på baggrund af sit Mette Klingenberg: Oldtidens trafikknu- Artiklerne kan findes på www.aabne-samarbejde med brevsamlingen, et omfatten- depunkt – ny formidling af hulveje ved linger.dk de arbejde med kilderne på teglværket og Kilen. Noter. Litteratur. interviews med den store familie skrevet Niels Terkildsen: Kong Arthur af Brem- ROMU 2013 Årsskrift fra Roskilde Mu- årbogen. dal. Fund af sværd fra bronzealderen. seum Årsberetninger: Elisabeth Alrøe: Cathri- Noter. Litteratur. Red.: Jens Ulriksen nesmindes Venner. 2013 Esben Graugaard (tekst) og Tommy Bay Jens Christian Moesgaard: Fem små Michael Stender: Historisk Værksted. (fotos): ”Her var engang” – kulturformid- skattefund. Møntprægning og møntbrug i Torben A. Vestergaard: Cathrinesmindes ling på tværs af vanetænkning – i anled- Roskilde og på Sjælland under Valdemar Teglværk. ning af Odin Teatrets 50 års jubilæum. den Store. Noter. Litteratur. 128 s., heftet, ill. s/h og farve. Museum Kasper Sparvath: HMS Defence – fra Jens Ulriksen: Den flygtige købstad – Sønderjylland, Cathrinesmindes Venner, krigsskib til et skib i krig. Noter. Litteratur. Skibby i middelalderen. Noter. Litteratur. 2014. Mette Klingenberg: Holstebro Museum Ole Thirup Kastholm: ”Bundeting Brynd” og motorvejen. Noter. – et brøndområde i Latinerhaven. Noter. Cartha 2013/2014. Årsskrift for Østfyns Michael Christensen: Fra Holstebro til Litteratur. Museer døden i skyttegraven. Noter. Kilde. Thomas Roslyng Olesen og Per Lund: Sct. Red.: Kurt Risskov Sørensen Jens Kjær Larsen: Arvid Lisbjerg – 10 år Hans Hospital 1816-2013. En introduk- Sofie Regitze Kattrup: Jens Adolf Jerichau som formand for Holstebro Museumsfor- tion til hospitalets historie med fokus og fynbomalerne. Noter. ening. på bygningsmassen. Noter. Litteratur og Bjarne Gregersen: Oldefar i kamp for Arvid Lisbjerg: Årsberetning 2013 for kilder. fædrelandet. Noter. Holstebro Museumsforening Thomas Roslyng Olesen og Eva Tønne- Henrik Thrane: Mariesminde II – et be- Holstebro Museumsforenings Vestjysk sen: Roskilde Gasværk gennem 150 år. mærkelsesværdigt depotfund fra bronze- Banks Legat. Noter. Litteratur. alderens slutning. Noter. Ingeborg Svennevig: Årsberetning 2013 Anette Schmidt: Museoase – redskaber til Birthe Stemann Knudsen: Fra slægtshisto- for De Kulturhistoriske Museer i Holste- kvalificeret museumsformidling. Noter. rie til fiktionsroman. bro Kommune Illustrationer. Litteratur. Hans Rye: Danmarks skønneste sejltur på Gaveliste 2013 – Nyere Tid. Gaveliste Kulturhistorisk rapport: Anne Kirstine Ve- slingrekurs. Noter. 2013 – Arkæologisk afdeling. stergaard: Kogestensgruber og jernalder- Erik Ingemann Sørensen: Skibskatastrofer Holstebro Museumsforeninger Regnskab bebyggelse i Vindinge. Noter. Litteratur. og pludselig død. Noter. 2013, budget 2012-2015. Kulturhistorisk rapport: Sofie Laurine Jørgen Tvedskov: Museumsforeningen for Bestyrelserne for Holstebro Museumsfor- Albris: Beboelse ved Lejre Ådal i bron- Kerteminde og Omegn 2013. ening og Holstebro Museum. Lokalhisto- zealder og jernalder. Noter. Litteratur. Inspektørerne ved museets fire afdelin- risk Arkiv for Holstebro Kommune. Upublicerede beretninger. gen: Østfyns Museer 2012. Årsskrifter. 68 s., heftet, ill.s/h og farve. Holstebro Artiklerne i Årsskriftet og årsberetning Publikationer. Museum og Holstebro Museumsforening. kan findes på www.roskildemuseum.dk 117 s., indb. , ill. farve og s/h. Østfyns 2014 Museer 2014. Årsskrift XXVII, 2014 Museum Sønder- Museum Lolland-Falster Årsberetning jylland Cathrinesminde Teglværk og Kataloger/publikationer udgivet i Månedens artikel – Juni 2014 (2 artikler): Cathrinesmindes Venner. forbindelse med udstillinger Birgit Wilster Hansen: Den museale Red.: Torben A.Vestergaard. Festugeplakater i 50 år. Dansk Plakatmu- genstand Bogudgivelse: Hans Wolf: Teglværksejer seums katalogserie bd. 3 Når en genstand indsamles og indgår i Hollensen – Brevveksling fra østfronten Af Elisabeth Aasted Schanz en museumssamling, sker der en mu- 1915-18 og dagbøger 1930-43 I år kan Aarhus Festuge fejre 50 års sealisering af den. Det betyder bl.a., at I 2014 markeres en række skæbneår, der jubilæum. Byens første festuge fandt sted bevaringsperspektivet ændres til ’Evighe- greb ind i historiens gang for lande og be- 4.-12. september 1965 og lige siden har den’ eller mere reelt udtryk, at genstan- folkninger i Europa. Et af dem er 100-året Aarhus hvert år festet i10 dage. Hvert den skal bevares, ’så længe det er fysisk for udbruddet af Første Verdenskrig. Ver- år har Festugen fremstillet en eller flere muligt’. Dette medfører en række krav til denskrigen medførte bl.a. Genforeningen officielle plakater, som er blevet suppleret håndtering og opbevaring af genstanden. af Danmark og Nordslesvig, men inden af et utal plakater for de enkelte arrange- Louis Husballe: At opleve en oplysning – da havde alene fra Nordslesvig 30.000 menter. eller at oplyse en oplevelse mand gjort tjeneste i den tyske hær og af Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By

DANSKE MUSEER 3/14 43 Nye bøger og andre publikationer hylder jubilaren med en udstilling som Olafur Eliasson. Riverbed Power. Porcelæn. Poesi. Louise Hindsgavl omfatter alle Festuge-plakater samt et Til udstillingen (til 4.1.2015) er udgivet Til udstillingen (19.9. 2014 til 18.1.2015) mindre udvalg af plakaterne fra nogle af katalog på dansk og engelsk er udgivet katalog. Tekst: Cecilie Høgsbro de mange arrangementer i Festugen. Poul Erik Tøjner: Forord Østergaard. Gennemillustreret. I forbindelse med udstillingen er udgivet At gå på museum. Olafur Eliasson på Skovgaard Museet, Viborg, 2014. dette katalog som fortæller historien Louisiana om Aarhus Festuge, festugens temaer og Telefonstafet. Butterland. Tue Greenfort – Kunst, øko- plakatkunstnere. Teksten er på dansk og Samtale Olafur Eliasson og Poul Erik logi og andre skalaer engelsk. Tøjner I forbindelse med udstillingen (til Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, Olafur Eliasson og Louisiana 17.8.2014) er udgivet publikation. Red.: Aarhus, 2014, 48 s., pris 20 kr. Biografi Birgitte Kirkhoff Eriksen, tekst Torsten Værkliste. Bøgh Thomsen. Som forvandlet – Antik skulptur i farver 96 s., heftet, ill. farve og s/h. Louisiana, 80 s., heftet, rigt ill. farve og s/h. Sorø I forbindelse med udstillingen (til Humlebæk 2014 Kunstmuseum, 2014 7.12.2014) har Glyptoteket udgivet et fyldigt katalog på dansk og engelsk, der Desuden: Louisiana Revy, 55. årg. Nr. 1, 10.000 timer – gør øvelse mester? med artikelbidrag af en række af feltets 2014 Trapholt har interviewet en række danske førende forskere giver overblik over og Red.: Michael Juul Holm og Anna Eng- kunstnere om, hvordan de tegnede i indblik i antikkens fascinerende polykro- berg deres barndom. Kan man allerede på det mi. Louisiana, Humlebæk 2014 tidspunkt finde tematikker og spor som 250 s., rigt ill. Ny Carlsberg Glyptotek, kan ses i deres kunst i dag? København. Pris 200 kr. Kunstnerdynastiet SYBERG Udstillingen tager afsæt i Trapholts sam- Johannes Larsen Museet har igennem ling. Som udgangspunkt interviewes nule- MASKINE! Seks samtidskunstnere fortol- årene modtaget arkivalier, fotos, keramik, vende danske kunstnere/kunsthåndvær- ker maskinen og maskinbegrebet skulpturer og billedkunst som gave fra kere/designere om tegnings betydning I forbindelse med udstillingen (til Syberg-familien. Nu præsenteres dette i deres arbejde. Udstillingen sammen- 28.9.2014) har museet udgivet et fyldigt materiale i en samlet udstilling og et til- stiller danske kunstneres modne værker katalog ”MASKINE” med tekster af Ph.d. hørende bogværk. Bogværket er i mangt med tegninger fra deres barndom. Alle Jacob Lillemose og museumsinspektør og meget tænkt som et supplemendt til deltagere interviewes med afsæt i deres Anders Gaardboe-Jensen. Syberg-biografien af Erland Porsmose fra børnetegninger og nuværende praksis. Holstebro Kunstmuseum. 2010. Til Udstillingen er udgivet katalog med Forfatterne er Erland Porsmose samt tre artikler af Karen Grøn, museumsdirektør, Emil Nolde af museets inspektører – Sofie Kattrup, Anette Højlund, ph.d., Claus Buhl og Til udstillingen (til 19.10.2014) er der Mette Ladegaard Thøgersen og Malene Jannik Bro. udgivet et særkatalog på dansk, engelsk Linell Ipsen, og tre eksterne forfatte- Til udstillingen er produceret en inter- og tysk med titlen ”Emil Nolde. Liv og re – Michael Blædel, Hans Henrik von view-film med katalogets fire skribenter værk” af Städel Museum i Frankfurt og Brockdorff og Kirstin Rolver. og udvalgte kunstnere. Louisiana, publiceret af forlaget Prestel i 134 s., indb., rigt ill. farve og s/h. Johan- Trapholt, Kolding, 2014 München. nes Larsen Museet, Kerteminde – Østfyns Kataloget indeholder forord af Louisianas Museer, 2014. Tidsskrifter direktør Poul Erik Tøjner og museums- Arkæologisk Forum, Nr. 30, 2014 inspektør Kirsten Degel samt artiklerne Gay Greenland – portrætter Red.: Mette Palm (ansvh.) Emil Nolde. ”Denne regions dæmon” af Felix Til udstillingen (til 5.10.2014) er udgivet Leder: Breaking News Krämer, leder af samlingen af moderne katalog, der viser en række portrætter og Lars Christian Nørbach: Olfert Voss – kunst ved Städel Museum i Frankfurt og citater fra udstillingen. 1926 til 2014 – en odyssé. udstillingens kurator, …”Hæmningsløs Nordatlantens Brygge, København 2014. Kristoffer Buck Pedersen: Brommepro- ubundethed, som af en boblende urild. Det frie blemet 2.0 – kommentar til Riedes artikel figurbillede af Christian Ring, direktør for Martinus Rørby. ’Under fjerne himmel- ’Brommeproblemet’. Fagfællebedømt Nolde Stiftung Seebüll og en fælles arti- strøg’ og ’Det nære og det fjerne’ artikel. kel ”Tysk ind i sit blods dybeste hemme- I forbindelse med udstillingerne – ’Un- Kent O. Laursen: Den Trojanske Odin. lighed”. Emil Nolde og det nationalsociali- der fjerne himmelstrøg’ på Nivaagaards Pseudovidenskab, fiktion og folkeoplys- stiske diktatur af Aya Soika, professor ved Malerisamling ’Det nære og det fjerne’ ning i en postmoderne tid. Fagfællebe- Bard College i Berlin, og Bernhard Fulda, på Øregaard Museum , som vises samti- dømt artikel. historiker ved Sidney Sussex College, Uni- digt (7.9.2014 til 18.1.2015) og senere Mads D. Jessen, Eva Strand og Felix versity of Cambridge. Desuden indehol- på Skovgaard Museet i Viborg og Ribe Riede: Danish Journal of Archaeology – et der kataloget introducerende artikler til Kunstmuseum er udgivet et rigt illustre- tidsskrift for dansk arkæologi. udstillingens kapitler og en værkliste med ret katalog i form af en antologi, hvor Jette Rostock og Mette Palm: Arkæologisk kortere tekster om udstillingens værker Rørbyes arbejde behandles fra forskellige Forum – 15 år og godt begyndt. samt en biografi og bibliografi. vinkler med inddragelse af de seneste års Tema: metaldetektoren og arkæologien: Louisiana Magasin nr. 40, maj 2014 brin- forskning i dansk guldalderkunst. Redaktionen: Metaldetektoren og arkæ- ger artiklen Emil Nolde, en introduktion til Nivaagaards Malerisamling, Nivå og Øre- ologien. udstillingen af museumsinspektør Kirsten gaard Museum, Hellerup, 2014 Jens Ulriksen: Et provinsmuseum og Degel. metaldetektorfolket. Louisiana, Humlebæk, 2014 Hemming Zaramella Hansen: Detek-

44 DANSKE MUSEER 3/14 torarkæologi og forskning – metodiske jernspurvehannen ikke allerede en part- Britta Brenna: Forord problemstillinger og kildekritiske overve- ner, kan hunnen være heldig at få flere Bjarne Rogan: MuCEM – et nytt nasjonal- jelser. Fagfællebedømt artikel. hanner til at hjælpe sig med at opfostre museum i Frankrike anno 2013. Littera- Bo Jensen: International lov og uorden. de sultne unger. tur. Utrykt kildemateriale. Noter Forskellige lovgivninger skaber usammen- Kønskampen er nærmest præmis hos en Leena Paaskoski: Experienced, recollec- lignelige arkæologiske arkiver. lang række dyr. For hanner og hunner ted, and reconstructed. The establish- Claus Feveile: Metaldetektor – på jagt har diametralt forskellige mål. Hunner- ment of Nordic forest museums in the efter fortiden ne skal vælge den bedst mulige far for 1940s-60s. Unpublished sources. Oral and Udkommer 2 gange om året. Foreningen at sikre ungerne de bedste gener, mens email interviews. Newspapers. Litteratur. af Fagarkæologer. www.archaeology.dk hannernes formål er at få spredt generne Sigurd Trolle Gronemann: Når museer så meget som muligt. Og hvordan sikrer prioriterer sociale medier. En undersø- Fund & Fortid. Arkæologi for alle. Num- man sig, at man er faderen? Man kan jo gelse af 22 danske museers brug af sociale mer 2, 2014 lukke hullet med en prop. Men kønskam- medier. Litteratur. Red.: Niels Bødker Thomsen (ansvh.) pen og evolutionen kører på fuld skrue, Lise Camilla Ruud: Å gøre museums- Leder: Sådan burde være. så hunnerne vil hurtigt udvikle proptræk- gjenstander. Åtte øgler og en maursluker Hemming Zaramella Hansen: Guld er kere. Det er ikke kun lidt for meget vin i det sene 1700-tallets El Real Gabinete mere værd end bronze – eller hvad? At hos mennesker, der kan have utilsigtede de Historia Natural. Noter. Litteratur. arbejde med detektorfund. konsekvenser for arvefølgen. Tidsskrifter. Hanne Jensen: Detektorfund fra Falster. 35 s., heftet, rigt ill. Udkommer 4 gange Mette Boritz: Pædagogisk scenografi. Om Peter Pentz: Detektorfund fra Falster – om året. Naturhistorisk Museum, Aarhus, brug og indretning af museernes under- kommentar til ovenstående artikel. 2014. Abonnement: www.nathist.dk visningslokaler. Litteratur. Lasse Sørensen: Fremmede økser og Dagny Stuedahl, Merethe Frøyland & deres imitationer – nye tolkninger om NOMUS, 2/2014. Juni Ingrid Eikeland: Expand – Research in landbrugets opståen i Sydskandinavien. Red.: Grethe Post (ansvh.) Norwegian science centers. Notes. Litte- Mogens F. Jensen, Michael Thorsen og Lena Hagedorn: Mødet mellem en urne- rature. Pernille Finne: Nyt fund fra den sene grav fra jernalderen og nutiden. Terje Brattli & Morten Steffensen: tragtbægerkultur – gjort i den sydlige del I forbindelse med udgravningerne i Expertise and the formation of university af Ekkodalen på Bornholm. Salpetermosen, hvor det nye supersyge- museum collection. Red.: Oldtidsfund med X-faktor. hus skal ligge, blev der i sommeren 2013 Literature. Acknowledgements. Niels Bødker Thomsen: Kirke Værløse fundet et større lerkar på bopladsen. Anmeldelser. Udstillinger: Kirke. Uanseelige spor fra reparationer Karret blev udgravet som præparat og Dorian Knights: Vikings: Life and og vedligehold samt bygningsdetaljer senere scannet på Hillerød Sygehus. Efter Legend. British Museum (Sainsbury’s fortæller historie. udgravningen af knoglerne blev de vide- Exhibitions Gallery). 6th March-22nd Torben Bjarke Ballin: Nyt fokus på dansk resendt til Retsmedicinsk Institut på Pa- June 2014. bøsseflint num. Urnen indeholdt brændte knogler PhD-Anmeldelser: Jan Andersen: Formandens klumme: fra et barn mellem 3 og 6 år. Dateringen Samuel J.M.M. Alberti: Lise Camilla Gummerup i solskin har vist at, at barnet blev begravet i en Ruud: Doing Museums Objects in Late Årets Arkæolog: Jens Nielsen urnegrav i førromersk jernalder. Littera- Eighteenth-Century Madrid. Sjællandstræf den 21. september 2014 i turliste. Anmeldelser Bøger: Osted. Ida Rosenstand Klahn: Åndsfrihed og de- Ane Hejlskov Larsen: Anita Maurstad Udkommer 4 gange om året. Sammen- mokrati – om skolelovene af 1814 og dele & Marit Anne Hauan (red). Museologi slutningen af Danske Amatørarkæologer af Hillerøds skolehistorie. Litteraturliste. på norsk. Universitetsmuseenes gjøren. (SDA), www.arkaeologi-sda.dk Finn Erik Kramer: Referat af generalfor- Trondheim. Akademika forlag 2012. samling i Museum Nordsjælland 2014. Marit Anne Hauan: Anna Furumark Natur og Museum, Nr. 2, juni 2014 Thomas Jørgensen: En lækker lille sag. (red). Att stör homogenitet. Lund: Nor- Red.: Morten D.D. Hansen (ansvh.) Bopladsspor fra Yngre bronzealder, for- dic Academic Press 2013. Naturens sexliv mentlig en del af bopladsen Dybendahl Anne Folke Henningsen: Ana Källén Af Bjørli Lehrmann ved Amagerhuse. Litteraturliste. (red). Making cultural history. New Dette nummer af Natur og Museum tager 31 s., heftet, ill. Udkommer 3-4gange om perspectives on Western heritage. Lund, på en tour de force gennem naturens året. Medlemsblad for Nordsjællandsk Nordic Academic Press 2013. sexliv. For dyr og planter i naturen står Museumsforening. Museum Nordsjæl- Rasmus Kjærboe: Line Hjorth Chri- over for de samme problematikker, som land, Hillerød, 2014. www.folkemuseet. stensen: Plakatbevægelsen. En britisk vi mennesker kender alt for godt. Hvor dk/museumsns. dk designfront i mellemkrigsårene. Museum finder man den bedste partner? Skal man Tusculanums Forlag 2013. lægge sig på lur? Eller gøre sig lækker Nordisk Museologi, 2014 – 1 Marzia Varutti: Luca Basso Peressut, ved dufte…af giftgas? Eller tage en rask Red.: Britta Brenna (Norge) Hovedredak- Francesca Lanz & Gennaro Postiglione slåskamp? Og hvordan sikrer man, at tør (eds). European Museums in the 21th man bliver udvalgt – er det med gaver, Britta Tøndborg (Danmark). Vikar for Century: Setting the Framework. Vol. omsorg eller ved at vise sig? Man kan jo Ane Hejlskov Larsen. Janne Vilkuna 1,2,3. Milan: Politecnio di Milano, 2013. også bare spærre den udkårne inde som (Finland), Sigurjon Baldur Hafsteinsson 128 s, ill. s/h. Udkommer 2 gange om hos de stankelbenslignende mejere. Og (Island), Eva Silvén (Sverige), Anne- So- året. Museumstjenesten Viborg. www. er man ikke tilfreds med partneren, kan fie Hjemdahl (Norge), redaktør for bog- museumstjenesten.com lidt lir i hækken som hos jernspurven anmeldelser og Allan Risbo (Danmark), og blåmejsen give nye muligheder. Har redaktionssekretær.

DANSKE MUSEER 3/14 45 Nye bøger og andre publikationer

SFINX, 37.årg, 2014, nr. 2 Per Magnus Finnanger: Hele folkets Museumsdirektørens Blog kan findes på Om Sicilien. Rejsenummer jubileum. http://blog.dengamleby.dk/museumsdi- Red.: Louise Mejer (ansvh.) Per Magnus Finnanger: Mer enn en rektoren. Steen Bo Frandsen: Sicilien rundt. historietime – om udstilling på Lands Poul Pedersen: Cave di Cusa – sten til museum. App Danmarks Museer Selinunts templer Per Magnus Finnanger: Friheten i et mu- Ny app viser vej til alle Danmarks ca. 800 Christian Marinus Taisbak: Archimedes seum. Jubilæumsudstilling på Kulturhi- museer og udstillingssteder. På hjem- og Syrakus storisk museum. mesiden www.danmarksmuseer.dk er Thomas Hoffmann: Det tabte Paradis – Kronik: Hans-Jakob Ågotnes og Peter der yderligere information om app’en. da Sicilien var muslimsk Forrás: Grunnlovsjubileer før og nå. Der er også lanceret en søgefunktion, så Kurt Villads Jensen: Sicilien – riget i Sigmund Aas og Thomas Vestgården: man kan finde et museum ud fra muse- midten Skammens historie. Den norske stats umsnavn, postnummer eller bynavn. Tønnes Bekker-Nielsen: En tunfisk kom- mørke sider 1814-2014. Bog anmeldt af App’en kan gratis hentes fra App Store til mer sjældent alene Kathrin Pabst. iPhone og til Android fra Google Play. Paul Martin Holm: Vulkanen Etna Elisabeth Koren og Tone Rasch: 100 år Nexus Kommuniktion A/S. www.dan- Karsten Fledelius: De sicilianske mario- for sjøfart og teknologi. marksmuseer.dk netter Inger Jensen: Museene som nasjonsbyg- Steen Bo Frandsen: Fra Bagheria til gere ICOM e-newsletter Bronte Mellom samtidskunst og tradisjon, Om 28.5.2014: ICOM Annual Meetings 2014. Lene Waage Petersen: Siciliens moderne Sami stories – udstilling på Scandinavian International Museums Day 2014. Tur- litteratur House New York – anmeldt af Elevine key’s Museum of Innocence wins the 2014 Steen Bo Frandsen: Fascismens spor i det Berge. European Museum of the Year Award. sicilianske landskab Kjetil S. Grønnestad: Fengselsøya. Alcat- Portrait of ICOM’s new Director General: Thomas Harder: Italiens Grækenland raz er både røft og fengslende, men også Anne-Cathrine Robert-Hauglustaine. Bagsideartikel: Jens Krasilnikoff: Marsala et vakkert sted. Publications: Code of Ethics in Farsi og – en vin i krise Maria Pile Svåsand: Museumskurs er en ICOM-ASPAC website officially launched Udkommer 4 gange om året. Fonden mangelvare. Eit vekelangt kurs er de eina- 27.6.2014: A German Version of ICOM’s Orbis Terrarum, København. www.sfinx. ste vidareutdanninga for museumstilsette Emergency Red List of Syrian Cultural dk. Abonnement 325 kr., løssalg 80 kr., som finns i Noreg. Objects. rejsenummer 120 kr. Samtalen: ROP Høgare! Erlend Høyer- ICOM and ICCROM sign a Statement of sten har funne seg til rette i Aarhus etter Cooperation. SKALK nr. 3, juni 2014. fire månader som direktør for ARoS ICOM Annual Meetings 2014 in Paris. Red.: Christian Adamsen Aarhus Kunstmuseum. Større budsjett og Early Bird registration for ICOM-CC’s Lise Frost/Constanze Rasmussen: Otte- eit økonomisk landskap som gir han meir 17th Triennial Conference. kantssværd. Bronzealderens nye våben av makta, fjer at han ikkje lengtar heim. Annual Meetings if ICOMON, CIMUSET var sværdet – en særlig variant har en Maria Pile Svåsand: Ein renessance for and ICLM. særpræget udbredelse. naturhistoriske museum. The Best in Heritage 2014, 25-27 Septem- Peter Pentz: De lange skibes tid. En Fjær forteller. Om udstilling på Natur- ber, Dubrovnik. længst forsvundet krønike er dukket op historisk Museum . Anmeldt af Elise Publication: ICOM’s 2013 Annual Report. igen – til glæde for vikingeskibsforsknin- Matilde Lund 13.8.2014: Museum International, First gen. Signy Norendal: Støtteordning for pri- issue of an academic journal that promo- Kronik: Flemming Kaul: Ideer på van- vatarkiv – i Museum og arkiv. tes the exchange of information about dring. Forfatteren undersøger et overset Hege Huseby: Musikk på museum. Om museums and cultural heritage on an aspekt af forbindelserne mellem Græken- Musée de la Musique i Paris. international level. The first issue focuses land, Italien og Norden i den tidligere Kronik: Petra Pettersen: Kunsten naziste- on theme ‘Achievements and Challenges bronzealder. ne ikke ville ha II in the Brazilian Museum Landscape’. Carsten Bach-Nielsen: Sommeren før kri- Museumsnytt. Museumsfolk. Emergency Expert Meeting for the Safe- gen. Om den baltiske udstilling i Malmø i 43 s., ill.farve. Udkommer 5 gange om guarding of Iraq’s Cultural Heritage. foråret 1914. året. ABM-media AS. Red. og abonne- Meetings of ICOFOM, ICOM France, Bagsiden: C.B.N.: Storkenes Svanesang. ment: [email protected] ICOM Italy and CIMUSET. Storkemalerens Ernst Norlinds plakat til Publication: General Report of ICOM’s Den baltiske udstilling. Andre Udgivelser 23rd General Conference. Historien Rundt. Et nyt tidshjul – Histo- Museumsdirektørens Blog. Blogs fra Den Abonnement kan findes og bestilles på riehjulet – er udkommet. Gamle By, Aarhus [email protected] 32 s., heftet, rigt ill. farve. Udkommer 6 18.6.2014: Vi har brug for en tidssvarende gange om året. Abonnement 286 kr. www. terminologi til fremtidens museer. Tanker Historiehjulet skalk.dk i forbindelse med European Museum Med 150 store og små begivenheder i Forums konference i Tallinn i anledning Danmarkshistorien. Museumsnytt, Nr. 2-3, 2014 –Årgang 62 af uddelingen af European Museum of 21 cm i diameter, tredobbelt drejeskive i Red.: Signy Norendal. Fungerende redak- the Year Award. (Prisen gik til Uskyldens pvc. tør for dette nummer: Maria Pile Svåsand Museum i Istanbul og ikke til Den Gamle SKALK, Højbjerg, 2014. www.skalk.dk. Leder: Om Grunnlovsjubileet By, som var nomineret til prisen). Pris 50 kr. Maria Pile Svåsand: Musea som klasserom. 6.8.2014: Tingsmuseer og historiemuseer- Tema: Grunnlovsjubileet: museer i Europa.

46 DANSKE MUSEER 3/14 Udstillinger

Dansk Plakatmuseum, Antikmuseet, Aarhus Universitet Den Gamle By, Aarhus Til 16.10.2014 Til 30.10.2014 2000 år med Kejser Augustus Festugeplakater i 50 år Den 19. august var det 2000 år siden den romerske kejser Augustus Aarhus Festuge afholdes i døde. Museet fejrer 2000 år med Kejser Augustus med bl.a. en udstilling. år for 50. gang. På Dansk Udstillingen fokuserer på Augustus’ liv og betydning for Romerriget og Plakatmuseum kan man i den for eftertiden. Gennem museets portrætter og mønter fortælles historien forbindelse opleve og genop- om den første romerske kejser, som kæmpede sig til magten efter det dra- leve festugen i ialt 64 officielle matiske mord på hans adoptivfar Julius Cæsar. Gennem et gennemtænkt plakater. De suppleres med en billedprogram lagde han grunden til den første magtpolitiske kommunikati- række plakater for nogle af de onstrategi, som har været model for mange senere eneherskere som f.eks. mest mindeværdige arrange- Napoleon og Mussolini. menter i Festugen.

Danmarks Fotomuseum, Herning 10.10.2014 til 25.1.2015

EMOTIONS – Internationalt fotografi med fokus på det Himmerlands Kunstmuseum, Aars sanselige Til 5.10.2014 3 kunstfotografer fra hhv. Belgien, Slovakiet og Danmark har samarbejdet i 2 år om at skabe en unik fotoudstilling med billeder af kvinder – som nu ”Et interiør” kan ses i Herning. Fotograferne Pascal Baetens, Belgien, Martin Vrabko, Udstilling med værker af Toni Larsen og Anette Blæsbjerg Ørom. Med ud- Slovakiet og Jørgen Brandt, Danmark har et fælles dybt engagement i stillingen præsenterer museet resultatet af to meget forskellige kunstneres fotografiet af mennesker med en autentisk tilgang til menneskets væren proces. I den store sal står Toni Larsens keramiske digtsøjle frit i rummet og og følelser. De ønskede alle at bruge tid væk fra hverdagens professionelle hendes øvrige værker er placeret som dele af en installation. fotografiske arbejde til at arbejde med udvikling, eftertænksomhed, med- Anette Blæsbjerg Øroms værker er strengt vægplacerede. I rummet mellem og modspil. de to sale præsenteres udstillingens mindre værker og Anette Blæsbjerg I projektet har delta- Øroms broderier og Toni Larsens skulpturer og relieffer kan ses sammen. get godt 30 kvinder – personligheder og Trådkunst – når gamle sting giver inspiration til nyt ikke modeller. De fleste Tre kulturhistoriske museer er gået sammen om at producere denne van- har arbejdet med alle dreudstilling med beklædningsdele, som broderikunstner Anni Bloch har fotografer og har på den syet og broderet. Anni Bloch har ladet sig inspirere af ældre tiders broderier måde oplevet 3 forskel- og stingtyper – og har ladet de gamle sting indgå i nye og innovative sam- lige måder at fotogra- menhænge. De tre museer er Greve Museum og Museet på Sønderskov, fere. De 3 fotografer hvor udstillingen allerede har været vist. Nu kan den opleves på museet i har grebet opgaven an Pascal Baetens. Downtown Aars. med hver deres tilgang til raspberry. Leuven 1998. fotografi og med minimal anvendelse af fototeknik og effekter – dette har givet mulighed for større Vejen Kunstmuseum fordybelse i optagelsen og stor forskellighed i stilarter. Kvinderne er foto- Indtil videre graferet i deres naturlige skønhed uden tøj og make-up. På udstillingen vises fotografernes værker side om side. Forskelle og ligheder ses – og nye EGNSBETON 2014 – skulpturer ved Kongeåen sammenhænge opstår. Fire danske billedhuggeres stedsspecifikke værker langs ny national vandrerute. Billedhuggerne Eva Steen Christensen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Morten Modin har skabt fire skulpturelle værker til placeringer i landska- Brandts, Odense bet ved Kongeåen, den gamle grænse fra 1864 til 1920. Til 21.9.2014 Med indvielse i efteråret 2014 arbejder en lokal projektgruppe med eta- blering af en helt unik ny vandrerute, der er rig på nationale fortællinger. Tattoo. Fra søhelte til verdenskunst Ad trampestier vil man kunne følge Kongeåen fra den ene ende af Vejen Søulk, strandløve eller verdenskunstner? Hvem kan i dag se forskel. Tatove- kommune til den anden. Målet er at få folk ud på travetur til en kombinati- ringer var engang forbeholdt Nyhavns hårde kerne. Men nu har sportsstjer- on af motion og naturoplevelser. På en strækning mellem Foldingbro og et ner, popidoler og tv-værter revolutioneret vores kropslige udtryk og gjort areal syd for Tobøl sættes de fire skulpturer, der tilfører vandreturen ekstra blæk på kroppen cool. Udstillingen går tæt på et visuelt fænomen, der om oplevelser. noget præger vores tid. Den fortæller tatoveringens historie: Fra verdens Egnsbeton -2014 og mere beton rundt om i Vejen Kommune. Takket ældste stadig fungerende tatoveringsbutik i Nyhavn 17, over Tusch-Hans’ være tilsagn fra Statens Kunstfond er Morten Modin i august ansat som og Tato-Ole’s verdensberømmelse blandt rockstjerner og kongelige, til vore huskunstner med tilknytning til Vejen Kunstmuseum. Det har derfor været dags kunstnere, der afslører vores mest dystre hemmeligheder i tegninger muligt at lave betonsamarbejder med efterskolerne i Askov og Ladelund. overalt på kroppen. Morten Modin og museets formidler laver sammen med skolernes elever en Udstillingen viser sjældent arkivmateriale side om side med værker af række reliefudsmykkede femkantede betonskamler. Disse værker kommer verdensberømte kunstnere som Dr Lakra (MEX), Wes Lang (USA), Douglas til at indgå i Egnsbeton 2014. Gordon (UK), Ryan McGinley (USA) og Wim Delvoye (B).

DANSKE MUSEER 3/14 47 Udstillinger

Greve Museum, Mosede Fort Statens Museum for Kunst, København Permanent 19.9.2014 til 4.1.2015

Danmark under Første Verdenskrig Elmgren & Dragset: BIOGRAPHY På kanten af krig, neutralitet mellem krig og velfærd Det er kunstnerduoens første store udstilling i Danmark. Med sig bringer de I august var det præcis 100 år siden, at første verdenskrig brød ud og en komplet boligblok med indrettede lejligheder samt en række skulpturer Danmark blev forandret for altid. Mosede Fort blev bygget til at forsvare og totalinstallationer, der byder på den danske neutralitet og selvstændighed. Nu er fortet bygget om til et både drømmesyn og socialkontorer. moderne museum, der med videoklip og lydoptagelser fortæller om livet og Temaet for udstillingen BIOGRAPHY forandringerne under første verdenskrig. er ikke kunstnernes selvbiografi, Både militært, handelspolitisk og velfærdspolitisk har første verdenskrig men min og din biografi. Udstillin- ændret Danmark. De historier fortælles i et moderne museum, der har gen sætter fokus på vilkårene for at fokus på oplevelse, indlevelse og sanseindtryk. skabe en egen identitet i en tid, hvor fortidens klassiske fællesskaber synes opløst. Udstillingen stiller spørgs- Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, Auning mål som: Hvordan kan vi navigere Permanent gennem nyhedsmediernes og de sociale netværks endeløse strømme Elmgren og Dragset: Death of a Videnskabernes og af information og muligheder for Collector, 2009. Foto: Anders Sune Lidenskabernes rum selviscenesættelse? Hvordan finder Berg. Den 13. juni åbnede udstillingen, vi som individer vores værd , vores som består af fire rum, som er de roller og vores nye tilhørsforhold i malstrømmen af modsatrettede værdier første, der er blevet restaureret på og medierede virkeligheder. herregårdens anden sal. Udstillingen tager udgangspunkt i de såkaldt ’vilde’ greve Jørgen Designmuseum Danmark, København Scheel , der var en del af den Til 27.2.2015 europæiske elite i begyndelsen af 1800-tallet. Udstillingen illustrerer Øvelse gør mester. Udstilling om Kaare Klint den herskabelige indretning og Arkitekten Kaare Klint (1888-1954) er dansk møbelkunsts grand old man. boligkultur, som man fandt på Han dannede skole for indtil flere generationer af danske møbelformgivere herregårde i Danmark – og i resten – Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Ole Wanscher, Edvard af Europa – på den tid. og Tove Klindt-Larsen og Poul Kjærholm. Dermed banede han også vej for De nye strømninger i tiden afspejlede sig i indretningen og boligkulturen, fænomenet Danish Modern, der gjorde danske kvalitets møbler kendt over hvor man blandt andet etablerede arbejdsværelser med et væld af bøger, hele verden. forunderlige instrumenter, glober og etnografiske kuriositeter, og hvor man Danmark har kun få arkitekter, der som Kaare Klint har arbejdet i alle indrettede stuer, der passede med det nye borgerlige familieideal, hvor der formater. Fra kirker til frimærker. Og ingen har så eftertrykkeligt præget skulle være plads til både børn og voksne. indretningen af det officielle Danmark. Han er også kendt som manden der hyldede snedkerhåndværket i en tid, hvor den industrielle massefabrika- Ny Carlsberg Glyptotek, København tion var ved at slå håndværket af markedet. Udover rollen som urfaderen 13.9. til 7.12. 2014 for dansk møbeldesign er Kaare Klint en tilbagevendende figur for Som forvandlet – Antik skulptur i farver Designmuseum Danmark. I 1920 Antikken var hvid – marmorhvid! Den kendsgerning har i århundreder indrettede og restaurerede han den været bærende i fortællingen om den vestlige kulturs oprindelse, ligesom nuværende museumsbygning, det den stadig er latent forankret i vores egen tids kulturelle selvopfattelse. tidligere Kgl. Frederiks Hospital. Udstillingen vender op og ned på forestillingen om antikkens hvide verden. Men ikke alene skabte han ram- Antikkens farverigdom er ikke en nyhed, om end den i bredere kredse merne og fyldte dem med smukke stadig er en velbevaret hemmelighed. Allerede tidligt kunne arkæologer do- montrer, inventar og møbler, han kumentere tydelige farvespor på antikke skulpturer, bl.a. under udgravnin- havde tegnestue og bolig på muse- ger af Pompeii fra midten af 1700-tallet og senere igen på selve antikkens et indtil sin død. højborg, Akropolis. Men den herskende fortælling om antikkens hvide Som et led i en ny kunstnerisk og marmorskulptur var for stærk. tværæstetisk udstillingsstrategi har Udstillingen hviler på flere års banebrydende forskning med Glyptoteket muset inviteret en række forfattere som en af de bærende kræfter i et internationalt netværk. I 2004 viste og samtidskunstnere til at indgå i museet første gang en udstilling om polykromien i antik skulptur. Siden den kuratoriske proces. har forskningen taget yderligere kvantespring, hvad angår en mere præcis kortlægning af udviklingen i og udbredelsen af antikkens farvebrug. Udstillingen byder på spektakulære originalværker side om side med eksperimentelle rekonstruktioner i oprindelige farvepragt, hvis chokeren- Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev de sanselighed på én og samme tid gør antikken mere nærværende og 27.9. til 9.11.2014 fremmedartet. Der er i anledning af udstillingen udgivet et fyldigt katalog på dansk og En kriger kommer hjem engelsk – se publikationer. Udstilling af krigergrav fra jernalderen og dens historie gennem 2000 år.

48 DANSKE MUSEER 3/14 Nivaagaards Malerisamling, Nivå og Gl. Holtegaard, Holte Øregaard Museum, Hellerup Til 14.12.2014 7.9.2014 til 18.1.2015 Venedig –Syndromet. Martinus Rørbye – en kunstner – to udstillinger Storhed og fald i kunstens Den danske guldaldermaler Martinus Rørbye (1803-1848) var en rejsende Venedig kunstner. Livet igennem opsøgte han nye motiver i ind- og udland og gen- Udstillingen præsenterer et udvalg Pipilotti Rist: Prisme gav steder, mennesker og arkitektur med en næsten etnografisk interesse af de mange kunstnere, som siden det 18. århundrede har portrætte- – uanset om motivet ret den magiske by. Udstillingen berører Venedigs storslåede arkitektur, var hentet i København, fantastiske fester og gådefulde stemninger, men afslører også de mindre Skagen eller Konstanti- flatterende sider af byen, der som vor tids Atlantis er truet af forurening, nopel. klimaforandringer og masseturisme. Som guldaldermaler har Udstillingen indledes med billedskønne bymotiver fra 1700-tallet, samme Rørbye stået lidt i skyg- tid som arkitekt Lauritz de Thurah byggede Gl. Holtegaard. De italienske gen af sine samtidige mestre vakte drømmen om Venedig til live og præsenterede for resten af kollegaer J.Th. Lundbye verden en by, som var både dragende og dekadent. Byen blev i 1800-tallet og Christen Købke. Men et yndet rejsemål for borgerskabet såvel som kunstnere, og også de danske hans bidrag til den dan- guldaldermalere drog til Norditalien. Skovgaard, Marstrand og Købke var ske kunsthistorie er lige alle optaget af at skildre Venedigs mest velkendte steder og stemninger, så vigtigt. På sine mange men de gik også tæt på indbyggerne og på de usle kår, som mange fattige rejser både i Danmark venetianere levede under. Med modernismens indtog ændres farvepaletten. og udlandet skabte Det foruroligende og mørket træder frem, byen tegnes nu af labyrintiske han en enestående gadeforløb, hvor man let farer vild, og voldsomme eksplosive farver får produktion, som indgår i værkerne til at tangere grænsen til både kitsch og kliché. Udstillingen en større fortælling om, slutter med at forudsige Venedigs undergang i fx Per Kirkeby og Alfredo hvordan han nærmede Jaars fortolkninger. sig det velkendte og det fremmede i midten af Fuglsang Kunstmuseum, Toreby 1800-tallet. Rørbyes ind- Til 21.9.2014 faldsvinkel var en seriøs Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens- vindue, ca. 1825 og oprigtig interesse for Mellem skønhed og gru – Palle Nielsens fantastiske de fremmede menne- fortællinger sker og eksotiske skikke, han mødte. I en tid, hvor nationalstaten var i sin Palle Nielsen (1920-2000) regnes for en af de væsentligste danske grafikere vorden, skabte Rørbye dermed sit eget bidrag til et verdensbillede, som var i det 20. århundrede. Han var fostret af Kunstakademiet i København, hvor under forandring. han senere blev indflydelsesrig professor på Grafisk Skole. Selv vekslede Efterårets udstillinger med Martinus Rørbye på hhv. Øregaard Museum og han virtuost mellem flere grafiske genrer og mestrede også tegningen som Nivaagaards Malerisamling er en fælles satsning på en af Danmarks vigtig- effektivt fortællemiddel. Han er særlig kendt for sine apokalyptiske visioner ste kunstnere fra 1800-tallet. Der er tale om to komplementerende udstil- af fortabte sjæle og byer under ødelæggelse. linger, der både kan opleves selvstændigt og i forlængelse af hinanden. Det sort-hvide univers kendetegner Palle Nielsens produktion, selvom han Øregaard Museum præsenterer Martinus Rørbyes arbejde under nordlige også sent i livet malede akvareller i farve. Motiverne er præget af kunstne- himmelstrøg, fortrinsvis i Danmark, hvor han indledte sin karriere som elev rens opvækst i mellemkrigstiden samt et voksenliv i skyggen af den kolde af C.W.Eckersberg på Kunstakademiet. Den unge Rørbye var mester for krig, og hans serier har forunderlige og til tider mørkstemte titler som. I fremragende skildringer fra København og omegn. Men han gik gerne sine sine billeder og nytolkninger af mytologien forvandler han klassisk kunst til egne veje og havde øje for lokaliteter og motiver fjernt fra hovedstaden. Al- tidløse, fantasifulde sætstykker, som kombinerer det genkendelige med det lerede i 1833 rejste Rørbye til Skagen, hvor akademiuddannede kunstnere fremmede, det vante med det uventede og det betagende med det farlige. ellers ikke kom. Dermed var Rørbye med til at introducere motiver til dati- Museet er den heldige ejer af en større samling af Palle Nielsens kunst på dens ”Udkants-Danmark” – Jylland og Skagen – i dansk kunst. Både i sine papir. Den inkluderer grafiske blade, tegninger i tusch og blyant, en sjælden motivvalg og i de enkelte værker havde han et særligt blik for forholdet akvarel og en endnu sjældnere collage, samt flere af hans markante bog- mellem det nære og det fjerne. værker og bøger med original grafik. De viser hans store spændvidde og Nivaagaards Malerisamling retter fokus på Rørbyes rejser i Italien, Græ- højre karat. kenland og Tyrkiet. Ligesom de ældre guldaldermalere ville Rørbye opleve Italien og landets store kunstskatte. På sin vej sydpå lagde han vejen om Paris, og der fik han smag for orientalsk kultur. Så han var absolut parat, da han i Italien fik mulighed for at rejse østover til Grækenland og Tyrkiet. Her udførte Rørbye et væld af skitser og tegninger – et ejendommeligt materiale, som han efter hjemkomsten til Danmark anvendte i senere arbejder. Tilsammen tegner de to udstillinger et nuanceret billede af en kunstner, der ikke blot var en fremragende tegner, men som også var med til at åbne folks øjne for en verden, der var meget større end hverdagens København. Også derfor indtager Rørbye en særlig plads i dansk kunsthistorie. Udstillingerne er et led i et samarbejde med Skovgaard Museet og Ribe Kunstmuseum, hvor de efterfølgende vil blive vist. Projektet ledsages af en gennemillustreret antologi Palle Nielsen. Den fortryllede by, 1969, Pen og tusch på papir. – se publikationer.

DANSKE MUSEER 3/14 49 Udstillinger

Fuglsang Kunstmuseum, Toreby Danmarks Tekniske Museum, Helsingør 10.10. 2014 til 4.1.2015 12.9.2014 til 16.8.2015

TUXEN – farver, friluft, fyrster ROBOT Udstillingen præsenterer 85 malerier af Laurits Tuxen i nært samarbejde Med udstillingen tager museet et aktuelt tema op, som optager mange. med Skagens Museum, som også bidrager med en række af sine billeder. Hvad er robotter egentlig, og hvordan skal vi forholde os til dem? Hvordan Tuxen selv er forankret til Fuglsang med enkelte værker i samlingen og har forholdet mellem mennesket og robotterne udviklet sig gennem historien række af udstillingens en, og hvor er vi på vej hen med robotteknologien? malerier er lånt i museets Robotudstillingen går tilbage til de første ideer om menneskelignende umiddelbare nærområde maskiner i renæssancen, bevæger sig op til robotbegrebets dannelse i hos en af hans efterkom- 1920’erne og derfra i kalejdoskopiske bevægelser hen over de områder, mere. hvor robotter har spillet en rolle frem til i dag: industrien, landbruget, mili- Laurits Tuxen blev født i tæret, sundhedssektoren, i hjemmet og på uddannelsesinstitutionerne – og 1853 og var et indiskuta- selvfølgelig også kulturelt gennem film og litteratur, kunst og underhold- belt malerisk talent. Han ning. voksede op i København og I udstillingen kan man opleve en masse forskellige aktive robotter, historiske besøgte Skagen første gang og kunstneriske robotter, robotfilm og robotmusik, robotlaboratorium og i 1870. Han blev færdig på interaktive elementer – bl.a. museets helt egne maskot-robotter, der er Kunstakademiet , gik på en Laurits Tuxen: Rhododendron i Dagmin- programmeret og bygget specielt til udstillingen. nes have, 1917. Skagens Museum. privat kunstskole i Paris og I forbindelse med udstillingen tilbyder museet en række undervisningstilbud forfulgte siden en karriere som eftertragtet fyrstemaler for de europæiske om robotteknologi. kongehuse. Han var samtidig aktiv i den alternative Kunstnernes Studiesko- le i København, men først efter 1900, efter hans belgiske hustrus og to af fire børns død af sygdom, vendte han hjem til Danmark. Her giftede han Skovgaard Museet, Viborg sig igen og købte sommerbolig i Skagen, hvor han forenedes med gamle 19.9. 2014 til 18.1.2015 venner, blev en del af kunstnerkolonien og siden medstifter af Skagens Museum. Power. Porcelæn. Poesi. Louise Hindsgavl Tuxens malerier blomstrede i Skagen med en nytænkende brug af farver og Louise Hindsgavls værker er nyskabende i både form og indhold. Hun lysfyldte skildringer af hverdagslivet, også inspireret af rejser til Mellem- bruger det hvide, uskyldsrene porcelæn til at fortælle hårrejsende historier østen. Udstillingen viser disse værker sammen med kunstnerens tidlige og overskrider dermed vores forventninger til den klassiske porcelænsfigur. akademistykker og friluftsmalerier fra Danmark og Frankrig. I modsætning til den består hendes værker af mærkelige, sammensatte Udstillingens værker er lånt fra private og offentlige samlinger i ind- og figurer og dæmoniske fabeldyr. Hindsgavls værker er syrlige og humoristi- udland, og inkluderer også portrætter af de kongelige, datidens førende ske kommentarer til det moderne samfund, og ikke yndige nipsgenstande, samfundsborgere og kunstnerens familie samt eksotiske rejsebilleder fra der blot er til pynt. bl.a. Mellemøsten og USA . Flere af værkerne på udstillingen handler om relationer mellem mennesker og hvordan disse bliver ødelagt, når alt bliver gjort op i profit, og vi betragter hinanden som varer. Holstebro Kunstmuseum Udstillingen er den hidtil største soloudstilling med Louise Hindsgavls vær- Til 28.9.2014 ker. Den viser et bredt udsnit af tidligere værker samt en række nye værker, der er skabt specielt til udstillingen. I samarbejde med scenografen Maja MASKINE Ziska har Louise Hindsgavl skabt en særlig scenografi, hvor udstillingen er Seks samtidskunstnere fortolker delt op i forskellige scener eller tableauer. maskinen og maskinbegrebet. Med sine værker lægger Louise Hindsgavl sig i forlængelse af en tradition Museet har bedt kunstnerne Kri- indenfor dansk kunsthåndværk, som de tre Skovgaard-søskende, Joakim, stofer Hultenberg (f. 1971), Uffe Niels og Susette, har ydet et vigtigt bidrag til. I slutningen af 1800-tallet Isolotto (f. 1976), Pernille With eksperimenterede de med leret som et kunstnerisk, skulpturelt materiale på Madsen (f. 1972), Henrik Menné en måde, der var med til at nytænke kunsthåndværket. (f. 1973), Jørgen Michaelsen (f. I forbindelse med udstillingen er udgivet katalog – se publikationer. Henrik Menné. 2014. 1961) og Troels Sandegård (f. Foto: Holstebro Kunstmuseum. 1979) om at lave nye værker til udstillingen, hvor de giver deres bud på maskinen som begreb og idé Muserum Krydsfelt, Skive på deres egne, originale måder. Franciska Clausens (1899-1986) ikoniske Til 21.9.2014 maleri Skruen fra 1926 skaber i udstillingen forbindelse til fortiden. Maskinen har revolutioneret det moderne menneskes liv og tilværelse. Den Månedens 12 minutter – har lettet vores dagligdag, men den har også ført krig og ødelæggelse med myggetid sig. Maskinen fascinerer og skræmmer på samme tid. Inden for billedkun- Med afsæt i et fossil af en myg, kom- sten har maskinen længe været et centralt motiv. Allerede Leonardo da mer udstillingen ind på nogle af myg- Vinci var fascineret af maskinens muligheder og æstetik. Vor tids kunstnere genes mere interessante sider, f.eks. er stadig optaget af maskinen. Men deres undersøgelser sker i lyset af at myg har eksisteret på jorden af de nye forestillinger, der omgærder maskinen i vores postindustrielle og millioner af år, før der kom mennesker til. Det udstillede fossil, en stikmyg, digitale tidsalder. fløj for ca. 55.000.000 år siden ud fra Norges kyst. Efter en rejse på mere Udstillingen ønsker at vise maskinæstetikkens aktuelle udtryk. end 150 km, måtte den udmattet nødlande i havet. Det forhistoriske hav I forbindelse med udstillingen er udgivet katalog ’MASKINE’ – se publikati- dækkede på dette tidspunkt hele Danmark. Fossilet er fundet i moleret på oner. Fur, der med sine mange fossiler netop beretter om dette forhistoriske hav.

50 DANSKE MUSEER 3/14 Louisiana, Humlebæk Louisiana, Humlebæk Til 19.10.2014 Til 4.1.2015

Emil Nolde Olafur Eliasson Riverbed Emil Nolde (1867-1956) er en klassisk modernist – hvad enten det gælder Den første særudstilling på Louisiana med den dansk-islandske kunstner hans intenst glødende akvareller af valmuer, farvestærke gengivelser af Olafur Eliasson. Hovedværket på udstillingen, et kæmpe landskab, udfolder landskaber og andre natursyner eller hans fascination af det primitive og sig gennem hele museets sydfløj som ét stort greb og giver beskueren lejlig- det enkle. Men Nolde er ikke blot en slagkraftig kolorist. Hans værk er stort hed til at tænke over den æstetiske oplevelse som mere end mødet mellem og sammensat, og udstillingen giver for første gang i mange år indsigt i alle den besøgende og værker på gulv og vægge. facetter af hans livslange produktion. Det har fra begyndelsen af samarbejdet været klart, at en soloudstilling Emil Nolde er en af de vigtigste repræsentanter for tysk ekspressionisme, med Eliasson på Louisiana måtte blive en radikal, stedsspecifik udstilling, men hans nære som tager museets virkelighed som institution og lokalitet op til diskussi- tilknytning til Danmark on og samtidigt stiller skarpt på lokale sansninger i et globalt perspektiv. – både biografisk og Overgangene mellem inde og ude, kultur og iscenesat natur, flimrer – og geografisk – giver ham de besøgendes vandring gennem museet sættes i centrum. også en naturlig plads Model room, 2003. Modelrummet er i evig udvikling – for der kommer i dansk kunsthistorie. stadig nye modeller/projekter til. Den omfattende samling af geometriske Udstillingen kaster et modeller har Eliasson udviklet i sært samarbejde med den islandske kunst- friskt blik på Noldes ner Einar Thorsteinn. samlede værk og viser Your embodied garden, 2013. Movement microscope, 2011, Innen Stadt nye overraskende Aussen, 2010. I Louisianas store sal vises tre videoværker, der hver på deres sider. Den består af 140 værker, heriblandt en række hovedværker som måde handler om bevægelse. eksempelvis Forår i værelset (1904), Nadveren (1909) og Kertedanserinder Contact is content, 2014. Øverst i Sydfløjen er indrettet et bibliotek med en (1912). Men de viser også flere af kunstnerens malerier og arbejder på lang række af Eliassons kunstbøger, adgang til kunstnerens nye hjemme- papir, som hidtil ikke har været vist uden for Seebüll i Tyskland, hvor en stor side med et omfattende arkiv over hans arbejder og et nyt bogværk lavet del af Noldes livsværk befinder sig. Desuden vises en række sjældent sete specifikt til udstillingen. værker fra museer og private samlinger. Der er til udstillingen udgivet katalog – se publikationer. I forbindelse med nazisternes magtovertagelse indledes et nyt kapitel i Noldes produktion. Både han og hans hustru hilser håbefuldt de politiske forandringer velkommen. Kunstneren søger allerede i 1933 om optagelse i det nazistisk inspirerede Kampfbund für deutsche Kultur, men afvises. Et år senere indtræder Nolde i det nazistiske Arbeitsgemeinschaft Nord- slesvig. Noldes ønske om at deltage fremgår tydeligt i talrige eksisterende breve og dokumenter fra denne tid, men på trods af dette bliver 1102 af hans værker i 1927 fjernet fra offentlige samlinger og beslaglagt, 47 af værkerne, herunder 33 malerier, vises samme år på udstillingen ”Entarte- te Kunst” i München, og i 1941 ekskluderes Nolde fra Rigskammeret for de Bildende Kunster og pålægges berufsverbot. I perioden 1938 – 1945 skabte kunstneren værkgruppen Umalede billeder. Efter 2. Verdenskrigs afslutning tildeles Nolde utallige æresbevisninger, bl.a. grafikprisen på den XXV biennale i Venedig. I 1956 dør Nolde 88 år gammel. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Städel Museum, Frankfurt og Nolde Stiftung i Seebüll. Til udstillingen er udgivet særkatalog på dansk, engelsk og tysk samt Loui- siana Magasin nr. 40. – se publikationer. European Ceramic Context 2014, Bornholm Bornholms Kunstmuseum, Kunstakademiets Design- Museum Østjylland, Randers skole, Bornholm og Grønbechs Gaard Til 19.10.2014 13.9. til 23.11.2014

”De Dødes Liv. Knogler, To store udstillinger der viser de nyeste strømninger inden for moderne Kistesøm og Kirkegård” europæisk keramik. European Ceramic Context vil gennem omfattende Udstillingen er en tidsrejse tilbage til middel- udstillinger, foredrag, debat og kurser tage pulsen på den europæiske kera- alderen, hvor de døde tager imod på kirke- mikscene netop nu. 30 Europæiske lande deltager, de 27 EU-lande, Island, gården og vidner om tidens barske livsvilkår. Norge og Schweiz. Materialet er helt enestående, idet man Der er nu 6. gang biennalen gennemføres og den har manifesteret sig som her for første gang har udgravet en hel en væsentlig event på den internationale glas- og keramikscene. Projektet kirkegård uden forstyrrelser, og som samtidig er det eneste af sin art i Europa og giver et billede af og mulighed for at har eksisteret gennem hele middelalderen. Barnegrav 6-7 årig pige. diskutere hvad der rører sig. Udstillingerne bliver særligt unikke og spæn- Undersøgelsens resultater har givet et enestående indblik i Tjærby-befolk- dende, fordi de kommer til at vise diversiteten og strømninger i moderne ningens størrelse og livsvilkår. Udgravningerne har også givet vigtige bidrag keramik i Europa. til forståelsen af både kirkerejsningen med den tydelige forbindelse til vikin- Se mere om biennalen på htt://www.europeanceramiccontext.com og gehøvdingen og kirkenedlæggelsen, som der er en del af på Randersegnen. www.kadk.dk

DANSKE MUSEER 3/14 51 Udstillinger

Østfyns Museer, Johannes Larsen Museet, Kerteminde Ribe Kunstmuseum Til 21.9.2014 10.10.2014 til 11.1.2015

Within the Landscape Fra Skitse til skulptur. Billed- Udstilling med fotografiske værker af billedkunstneren Astrid Kruse Jensen. huggeren Hanne Varming Astrid Kruse Jensen skabte i 2013 en serie værker til Jægerhuset på Henne Hanne Varmings foretrukne motiv Kirkeby Kro, det sted hvor kunstneren og jægeren Johannes Larsen opholdt – mennesket – skal forstås i bredest sig, når han malede og gik på jagt i området. I anledning af 100 året for mulige forstand. Hun har modelleret Johannes Larsens første besøg i området ved Filsø er Astrid Kruse Jensen høj som lav, tykke og tynde, unge og gået i malerens fodspor. gamle, kongelige, kendte og ukendte, børn og ranglede teenagere. De optræ- der alene, i par eller som deciderede Nordatlantens Brygge, København skulpturgrupper, og altid integrerede Til 5.10. 2014 i omgivelserne. Det kan være som oldeforældrene på bænken på Kultorvet i København, eller som de to Gay Greenland – portrætter unge kvinder, der læner sig ud over gelænderet i Terminal 3 i Københavns I Nuuk fejrede man den 14. juni i år landets 5. Gay Pride. I en kultur, hvor Lufthavn. De ”falder i” med os andre og bliver en del af mængden – sådan homoseksuelle oplever verbale trusler og overfaldes og chikaneres, er er mange af Hanne Varmings skulpturer blevet folkeeje. det en stor begivenhed at kunne afholde Pride i hovedstaden. Ligesom Skulpturerne er modelleret i ler. De store siden støbt i gips og/eller bronze, det er tilfældet med Prides i resten af verden, er arrangementet en stærk og på udstillingen kan man følge mange af stadierne. Som oftest er manifestation af eksistensen af en ikke-heteroseksuel kultur. Et faktum, figurerne rolige, bevægelsen skal findes i formernes sammensætning og i der historisk har været undertrykt i Grønland på trods af, at flere af landets overfladens livagtige lag på lag strukturer, som er resultatet af Hanne Var- historiske sagn og my- mings særegne teknik. En teknik, der kan studeres nærmere i materialernes ter faktisk behandler overflade eller i de mange udstillede fotografier, der skildrer arbejdsproces- emnet. sen fra skitse til skulptur. De seneste år er der imidlertid sket en Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder af-tabuisering, som Til april 2015 bl.a. række af Gay Prides i Nuuk har med- Troens landskab – religion i Vestslesvig før og nu virket positivt til. Under Udstillingen er en bred kulturhistorisk fortælling om, hvordan religionen Priden i 2011 og 2012 optræder synligt i form af gravhøje, kirker, missionshuse og mange af de arbejdede fotojourna- genstande, som gennem tiderne er blevet brugt både i hjemmene og i list Jørgen Chemnitz de offentlige religiøse sammenhænge til at styrke troen og vise fromhed. og daværende direktør Udstillingen går også bagom genstandene og forsøger at give et billede af, for NAPA (Nordens hvad tro har betydet for befolkningen i forskellige perioder i Vestslesvig. Institut i Grønland) Anledningen til udstillingen er 250-året for salmedigteren og biskoppen Leise Johnsen sammen H.A. Brorsons død. Men den begynder før Adam og Eva – nemlig med om udstillingsprojektet et par fortællinger fra den førkristne tid om jernalderens offergaver og Gay Greenland, der blev den første visuelle dokumentation af homoseksu- kultpladser. alitet i Grønland. Med kristendommens indførelse begyndte det store kirkebyggeri. Alene i Udstillingen sætter ansigter og ord på en minoritet i Grønlands historie, Tønder provsti er der i dag stadig 29 kirker, som alle er opført i middelal- der traditionelt har været tavs og kun delvis synlig. I løbet af Pride 2011og deren. De vises med billeder og også enkelte inventarstykker fra kirkerne 2012, blev byens ”ikke”-heteroseksuelle inviteret til at få taget deres por- er med, bl.a. ting som har været i museets samling siden grundlæggelsen træt og bidrage med et citat om deres seksualitet og livssyn. i 1923. Pietismen belyses med musikeksempler, pauker fra Kristkirken i Resultatet blev portrætudstillingen Gay Greenland. Tønder, tidens nye opfindelse: salmenummertavler, men også med mange Til udstillingen knytter sig katalog – se publikationer. former for hverdagsting med bibelske billeder – manglebrætter, jernovns- plader, bislagsbænke, hollandske bibelfliser og navneklude. Der fortælles også om de mange velgørende institutioner, som pietismen medførte, bl.a. de jordlegater, der stadig ligger i Tøndermarsken, hvor lejeindtægterne Kroppedal Museum, Taastrup helt som på Brorsons tid går til sociale formål i Tønder. Der fortælles om Til 31.12.2014 forskellige skikke ved livets højtider, om Brødremenighedens betydning i Vestslesvig og om 1800-tallets vækkelser. Fra denne periode fylder de Ishøj Pop-Up Museum broderede skriftsteder og religiøse olietryk flere vægge, deres udbredelse I 3 måneder (3.10. til 31.12.2014) popper et nyt kulturhistorisk museum har været stor og de bevares endnu med veneration. Også Ydre Mission op i Ishøj Bycenter, Museet er blevet til i et samarbejde mellem borgere, har spillet en rolle, især i forbindelse med Breklummissionens virksomhed i Kroppedal Museum og Arbejdermuseet og vil fortælle ’Ishøj stories’ – hi- Indien og Afrika – derfor er en tropehjelm med. storien om det moderne Ishøj. Ishøjs historie er historien om en forstad, der I forbindelse med udstillingen har der været en feltundersøgelse ved stude- rejste sig på bar mark og blev hjemsted for mere end 20.000 mennesker rende fra Aarhus Universitet om pietismens arvtagere i nutidens Vestslesvig. med 114 forskellige nationaliteter. Det er historien om forstadens rolle i Udstillingen er et led i EU-projektet ”Musik og religion mellem Ribe og velfærdssamfundets hastige udvikling fra 1960’erne og frem, og om de Rendsborg”, der blev påbegyndt for et års tid siden. Projektet gennemføres problemer, der også har været forbundet med at skabe nye bysamfund. i et samarbejde mellem Schleswig-Holsteinische Landesmuseum Schloss Udstillingen forsøger at finde ud af, hvordan og hvorfor forstaden både er Gottorp på tysk side og Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og elsket og udskældt. Løgumkloster Kirkemusikskole på dansk side.

52 DANSKE MUSEER 3/14 Danmarks Jernbanemuseum, Odense Trapholt, Kolding -året ud Til 15.2.2015

Sikkerhed! – Gå ikke over sporet, der kommer tog New Resort Vi tænker ikke over sikkerheden, når vi rejser med toget, så sjældne er Trine Boesens udstilling er et isce- jernbaneulykker. At rejse med tog har siden midten af 1800-tallet været en nesat totalunivers som undersøger af de sikreste rejseformer og er det også i dag. Det er udgangspunktet for vores opfattelse af tid og rum. New museets udstilling, som har fokus på den jernbanesikkerhed, Resort er kulminationen på Boesens Danmarks jernbanehistorie spænder over mere end 150 år, siden 1847, og hidtidige arbejde med maleriet i det sikkerheden har altid været på dagsordenen. Gennem årene er sikkerheden udvidede felt. igen og igen blevet forbedret. Trods mange forholdsregler sker der dog Titlen refererer til begrebet ”Resort”, Foto: Lea Nielsen stadig få, men tragiske ulykker. som de fleste kender fra feriede- Udstillingen lægger vægt på at lære børn og unge, at det at rejse med tog stinationer, hvor et bestemt område er skabt til at opfylde de rejsendes er sikkert – når man færdes med omtanke. Museet og Trygfonden samar- drømme. I udstillingen har Trine Boesen omdannet Trapholts Centralsal til bejder i forbindelse med udstillingen om en kampagne om jernbanesikker- sin egen verden. Alle værkerne og den tre dimensionale maleriinstallation hed rettet mod børn i jernbanenære skoler over hele landet. The Grand Cabinet danner tilsammen en helhed, hvor både gulv og vægge indgår. Trine Boesen er kendt for sine farveeksplosive værker med tegn, udsagn og Ribe Kunstmuseum objekter fra hverdagen og verden omkring os, der som løsrevne fragmenter Til 6.10.2014 hvirvles rundt i et uendeligt universelt rum. På udstillingen vises bl.a. værker fra de nyeste serier – Wanderlust, Grey Scale og UFO. Billedhuggeren Lars Waldemar Lars Waldemar er generelt dybt inspireret af naturen. Han er ikke en Den Gamle By, Aarhus naturskildrer i gængs forstand, men graver et spadestik dybere for at finde Til 30.2.2014 de byggesten, der bevirker, at vi opfatter det, vi ser, som organisk – noget naturligt. Når disse byggesten er fundet, bruger han dem til at skabe sig sit Hønsestrik og hot pants – tøj og stil i 70’rne eget univers af livsformer, der kan minde om fossiler, koraller, frø m.m. Lars 1970’erne var et broget årti. Det afspejlede sig i det tøj man bar. Cowboy- Waldemar har i forbindelse med udstillingen nærstuderet Ribe Kunstmuse- bukser og fløjlsbukser var et ’must’ for de unge og også for de unge på 40. ums skulpturer og herfra udvalgt Sekvenser, der indgår som byggesten for Mange ville gerne være ung med de unge og gå i ungt tøj. Tidligere tiders udstillingens værker. tydelige skel mellem ung og moden påklædning var under hastig afvikling, Kunstmuseets have, der strækker sig mellem museet og Ribe Å, danner en og samtidig var mænds og kvinders tøj meget ens. smuk, intim og rolig ramme omkring skulpturerne. Mange syede og strikkede deres eget tøj. Hønsestrikken var et oprør mod garnfabrikanternes salg af bestemte garner til bestemte opskrifter. Høn- sestrik var frigørende strik. Der blev strikket politiske symboler som kvinde- tegn og anti-atomtegn ind i strikketøjet eller motiver inspireret af peruvi- Trapholt, Kolding anske eller afrikanske mønstre. Også mange unge mænd lærte at strikke i Til 15.2.2015 1970’erne. Kirsten Hoffstätter udgav sin første hønsestrikbog i 1973. Man kunne også købe tøj, der lignede hjemmesyet tøj. I Aarhus åbnede 10.000 timer – gør butikken Sophie i 1969. Butikken solgte arbejdsskjorter, der var indfarvet øvelse mester? lilla. Mange købte også deres tøj i Militærets Overskudslager og i forretnin- Udstilling om hvor talentet ger, der solgte arbejdstøj til håndværkere og fiskere. kommer fra. Trapholt har interviewet en række danske kunstnere om, Ribe Domkirke og Løgumkloster Refugium hvordan de tegnede i deres I efteråret og året ud barndom. Kan man allerede på det tidspunkt finde Byzans – Europas Gyldne Rige. 330-1453 tematikker og spor som kan Plancheudstillingen om Byzans, som har turneret i domkirker og andre ses i deres kunst i dag? Ca- kirker og kulturhuse er for nylig kommet til Jylland og kan fra slutningen af Knud Odde thrine Raben Davidsen, Bjørn august ses i Ribe domkirke og sidst på året på Løgumkloster Refugium. Nørgaard, Louise Hindsgavl, Knud Odde, Lars Nørgaard, Ursula Munch-Pe- Udstillingen om Byzans i Rundetårn i København i 2010 viste centrale tersen og John Olsen indgår blandt andre i udstillingen, hvor børnetegnin- eksempler på byzantinsk kultur i Danmark og Europa gennem tiden. Gen- gerne præsenteres side om side med kunstnernes værker. standene var sat ind i en ramme af oplysende plancher, som i overskuelig Spørgsmålene udspringer af den aktuelle debat om talent og udvikling af kronologisk form formidlede centrale indsigter om det overordnede emne – talent i Danmark, hvor der igen og igen peges på tre væsentlige elementer den byzantinske civilisation som det kristne Romerriges arv til det moderne som skal være til stede for at udvikle talent: Grundlæggende interesse og Europa. Efter udstillingens nedtagelse i Rundetårn opnåede Den Danske passion, 10.000 timers træning og gunstige omstændigheder i form af Nationalkomité for Byzantinske Studier som stod bag udstillingen, en adgang til kvalificeret rådgivning/coaching og faciliteter. ekstrabevilling fra sin hovedsponsor Folmer Wisti Fonden for International Udstillingen tager afsæt i Trapholts samling. Som udgangspunkt interviewes Forståelse til at skabe en vandreudstilling på basis af plancherne. Det er danske kunstnere/kunsthåndværkere/designere om tegnings betydning i denne plancheudstiling, som siden slutningen af 2013 sættes op forskellige deres arbejde. steder vest for Lillebælt. Der er til udstillingen produceret katalog – se publikationer Arrangør: Den Danske Nationalkomité for Byzantinske Studier, v/ formand Desuden produceres en interview-film med katalogets skribenter og udvalg- lektor Karsten Fledelius, Københavns Universitet og sekretær Anne Hede- te kunstnere som cases. ager Krag.

DANSKE MUSEER 3/14 53 Udstillinger

Thorvaldsens Museum, København Museum Lolland-Falster, Falstergården, Maribo Til 13.12.2014 Til 21.9.2014

PÅ GRÆSK! Billedhuggerne og antikken 1898-1962 Frugtkurve Udstillingen skildrer følgerne af det skelsættende nybrud der skete i dansk Udstilling med værker af flettekunstner-sammenslutningen Fletværket. skulptur i 1890’erne. Værkerne tager afsæt i det gamle flettehåndværk og en række anerkendte Mens Bertel Thorvaldsen tog sit internationale flettekunstnere giver deres bidrag til fortolkning af temaet kunstneriske afsæt i den klassiske ’Frugtkurve’. græske kunst (og de romerske Frugtavl og flettetraditioner har historisk set i mange hundrede år bidraget kopier), var det nu den tidligere med vigtige indtægter til Lolland-Falster. Udstillingen bidrager således til en og mere ’primitive’ arkaiske kunst, dialog mellem nutid og fortid. der kom i fokus. Det var Niels Kunstnerne er Helle Baslund, Danmark, Carlos Fontales, Spanien, Lluis Skovgaard, der var blevet ramt af Grau, Spanien, Monica Guilera, Spanien, Gitte Kjær Hansen, Danmark, forklarelsens lys ved synet af ar- Annemette Hjørnholm, Danmark, Tim Johnson, England, Simone Simons, kaisk skulptur – og da han tog kon- Holland, Ester Ustang, Uganda, Klaus Titze, Danmark, Tom Obote, Uganda sekvensen af inspirationen, satte og Jette Mellgren, Danmark. han gang i en form for primitivis- me, som svarer til den der samtidig udviklede sig i Paris, hvor kunstnere som Matisse og Picasso tog afsæt Odense Bys Museer, Møntergården i stammekunsten fra Afrika. Den Til 16.11.2014 arkaiske inspiration kom hurtigt til at udgøre et af de frodigste spor i Sølvtøjet fra Christiansdal dansk modernisme. Det begyndte I 1800-tallet udspillede der sig et rigt liv på de fynske herregårde. Også på med billedhuggere som Svend herregården Christiansdal (Dalum Kloster) tæt på Odense modtog ejerne, Rathsack, men konsolideringen Anne Marie Carl-Nielsen: Typ- familie von Benzon, venner og borgere fra Odense til middage, hvor der hon/Blåskæg. 1903-1905. Oden- kom i 1920’erne, hvor kunstnere ofte var 30-40 gæster. Efterhånden som selskaberne blev større, skulle se Bys Museer. Foto: Odense Bys som Astrid Noack, Adam Fischer og Museer. der mere sølvtøj til, og det var sølvsmedemester Niels Christoffer Clausen, Henrik Starcke for alvor gik i dialog Odense en flittig leverandør af. Sølvterriner, sauceskåle, te- og kaffekander, med det arkaiske. Siden kom fabulanter som Axel Salto og Svend Wiig lysestager og bestik. Clausen var en meget dygtig sølvsmed, der mestrede Hansen til – og sporet er fortsat ikke tørret ud. både det enkle og det meget dekorerede. Udstillingen er tilrettelagt af kunsthistorikeren, dr.phil. Mikael Wivel i sam- Familie von Benzon ejede Christiansdal til 1882, og sølvtøjet blev ved arv arbejde med Stig Miss og museumsinspektør Kristine Bøggild Johansen. spredt i familien. Udstillingen vises efterfølgende på Bornholms Kunstmuseum (18.1. til Gennem en donation til Odense Bys Museer fra Ingeniør N.M. Knudsens 6.4.2015). Fond er det lykkedes museet at erhverve en del af sølvtøjet fra Christians- dal. Der er nu frem til 16. november mulighed for at se ”Sølvet fra det store Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen, bord” i Møntergårdens forhalsmontre. København Til 18.1.2015 Nikolaj Kunsthal, København Manets Goya. Grafik Til 9.11.2014 Tyrefægtning, henrettelser og hidsigpropper. En grafikudstilling, som viser en fælles fascination mellem to kunsthistoriske sværvægtere: Edouard Pixelade- En udstilling for alle Manet og Francisco Goya. Hvad sker der inde i en computer? Hvordan ville det være, hvis man kunne Edouard Manet blev født 23. januar 1832 i Paris. Manet bliver en af kunst- komme ind bag skærmen – og hvad sker der, når man er der sammen med historiens store skikkelser og betragtes som en af de første moderne male- andre? re. Fire år tidligere var den store spanske kunstner Francisco Goya død. Han I et digitalt univers. Hvor alt er opløst i pixels med et væld af farverige fik afgørende indflydelse på Manets kunst, og det er den påvirkning som flytbare elementer, lyde og skiftende lys, kan de besøgende eksperimentere løber fra det ene århundrede til det næste, der nu kan ses på udstilling. med former, farver, kombinatorik og rumlige strukturer, Man kan prøve Udstillingen samler 53 grafiske værker og et enkelt maleri, der kobler de to forskellige processer og spil og udforske legen og spillets kombination af kunstnere og viser, hvordan de begge var fascineret af tyrefægtning, krig frihed, regler, improvisation og satire. og kreativ opgaveløsning. De to kunstnere blinker ikke, når det forfær- Udstillingen kan opleves og delige skal vises. Det ses f.eks. i de forskellige prøves af alle i alle aldre, alene historiske varianter af nådesløse henrettelser. og i fællesskab. Goya skildrer et grusomt henrettelsesøjeblik PIXELADE er en interaktiv tota- fra den spanske frihedskrig (1808-14), hvor linstallation skabt af billedkun- mange civile blev skudt af franske soldater. sterne Malene Bang og Katja Det er det fatale højdepunkt, Goya fastholder: Løgstrup-Hansen i samarbejde Sekundet lige inden det dræbende skud. med spiludviklere fra Copen- En anden fælles central inspirationskilde for hagen Game Collective. Goya og Manet er den spanske maler, Diego Udstillingen er en videreudvikling af sanseudstillingen ”Pixelade og det Velázquez (1599-1660) sovende kvæg”, der blev vist på Brandts i foråret 2014.

54 DANSKE MUSEER 3/14 Traneudstillingen, Gentofte Middelfart Museum Til 4.10.2014 Til 7.11.2014

Sylvester Hegner og Peter Larsen: ”Zzzzz…” Menneskelig Lykke ’Zzzzz…’ er billede på en tilstand, hvor tid og rum, som i søvnen er sat ud Hvordan kan danskerne af spil. Udstillingen er skabt af to af den danske kunstscenes helt unge kåres til verdens lykkelig- talenter: Sylvester Hegner og Peter Larsen med afgang fra Kunstakademiet i ste folk, når vi samtidig er hhv. 2014 og 2013. Alligevel rummer værkerne en sensibilitet, en tone, stil storforbrugere af lykkepiller og stemning, der rækker langt tilbage i kunsthistorien – til den historiske – antidepresssiv medicin? avantgarde i begyndelsen af 1900 tallet og tidligere. Udstillingen forsøger at Titlen refererer bl.a. til en tilstand i Samuel Becketts trilogi: ”Molloy”, besvare spørgsmålet ved at indkredse lykkebegreber og behandlingsformer ”Malone Dør” og ”Den unævnelige”, fra 1951-53, der kredser om døden for depression før og nu. og fortiden. Udstillingen er udarbejdet af Psykiatrisk Samling under Middelfart Museum Det er to forskellige kunstneriske praksisser vi møder. Peter Larsens skulptu- i samarbejde med filminstruktør Michael Madsen, som museet tidligere rer præsenterer både værker af kunstnerens venner, egne tidligere værker har samarbejdet med omkring 3D-filmen ”Middelfart i gennemsnit”. I det og nye værker skabt til udstillingen. nye samarbejde kobles historiske og nutidige genstande med en interaktiv Sylvester Hegner præsenterer en serie malerier med titler som ”Servant” filmdel, hvor en forsker fra medicinalvirksomheden Lundbeck A/S fortæller fra 2013. Servant-serien har afsæt i Henrik Matisse’s fauvistiske værk ”The om problemstillinger og processer, der er knyttet til antidepressiv medicin. Dessert: Harmony in Red (The Red Room)” fra 1908. Udstillingen viser tre tidsperioder. Fra 1700-tallets lykkeopfattelse, der var tæt forbundet med arbejdsprocesser, over dem der, i slutningen af 1800-tallet, udvandrede til Amerika i stræben efter lykken, til nutidens lyk- Østfyns Museer, Johannes Larsen Museet, Kerteminde keforskeres bud på hvad, der gør danskerne til nogle af verdens lykkeligste. Til 5.10. 2014 Der ses på de forskellige behandlingsformer for depression i de samme perioder – med åreladning og lægeurter i 1700-tallet over asylbehandling Kunstnerdynastiet med ro og regelmæssighed omkring år 1900 til behandling med bl.a. Syberg antidepressiv medicin i dag. Som følge af en fejlslagen Udstillingsdesignet er skabt i samarbejde med grafikeren Ludvig Storm og galdestensoperation døde er tænkt som en vandreudstillling. Anna Syberg 4. juli 1914, blot 44 år gammel. Ved sin død var Anna knapt nok anerkendt Teatermuseet i Hofteatret, København som en selvstændig kunstner Til 31.12.2014 ved siden af sin berømte mand Fritz Syberg (1862-1939); men Wall of Fame – HamletScenen på Hofteatret tiden har rådet bod herpå, og i Fotoudstilling, som præsenterer et bredt udsnit af de mange internationalt dag står kunstnerparret som et anerkendte skuespillere fra de seneste fire-fem generationer, der har været samlet ikon i dansk kunsthisto- involveret i Shakespeare-forestillinger på HamletScenen på Kronborg Slot i rie fra årtierne omkring 1900. Helsingør. Her i 100-året for Anna Sybergs død har museet valgt at fokusere på en Dansk Teater har en international horisont. Udenlandsk dramatik, både måske lidt mere ukendt del af Annas kunstneriske eftermæle, nemlig de 7 klassikerne og den helt nye dramatik, spilles løbende overalt på landets børn hun efterlod sig. scener. Danske skuespillere optræder med mellemrum på udenlandske De 7 kunstnerbørn havde ikke alene en særpræget opvækst i en verden scener og får i stigende grad roller i udenlandske film. Og i Danmark findes helliget kunsten og familien; det blev også en flok, hvoraf de seks ældste en håndfuld internationalt prægede teatermiljøer som fx Odin Teatret i Hol- selv blev udøvende kunstnere. I familiens selvforståelse var det især de tre stebro og Hamlet Scenen i Helsingør. Der har været spillet Shakespare og års selvvalgte ’eksil’ i Italien (1910-13), umiddelbart før Annas død, der Hamlet på Kronborg siden 1816, hvor man markerede 200 året for drama- svejsede familien sammen til en kunstnerisk enhed, og Italien blev for flere tikerens død. Men først fra 1937 blev det en tilbagevendende begivenhed. af børnene livet igennem et kunstnerisk fristed og inspirationssted. Med Wall of Fame – HamletScenen på Hofteatret markerer museet endnu Som familiens særlige signatur gik alle børnene under kælenavne – i alders- et nyt samarbejde med et af Danmarks mange levende teatermiljøer, Ham- følge Tutter, Besse, Nolle, Sakker, Trylle, Rille og Rabbe, og karakteristisk letScenen på Kronborg. Op til 2016 udbygges samarbejdet mellem de to nok prægede opvæksten dem så meget, at alle – bortset fra Hans (Tutter) institutioner i forbindelse med 200-året for Shakespeare på Kronborg Slot. beholdt deres kælenavne hele livet. Fra 1925 til 1939 stod ’Kunstnerdynastiet Syberg’ på sit højeste. Hans var billedhugger og keramiker. Arbejdet med det vidt udbredte design ”Syberg Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring keramik” blev overtaget af lillebror Lars (Sakker). Johanne Marie (Besse) Til 16.11.2014 startede som maler og blev gift med sin lærer Harald Giersing. Besse skif- tede siden til skuespilkunst. Lillebror Ernst (Rille) valgte ligeledes malerkun- Vejen – Skildringer af vejen gennem 400 års kunst sten, men Klara (Nolle) og Franz (Trylle) koncentrerede sig om det åbenlyse Udstillingen sætter fokus på forskellige kunstneres skildring af vejen fra musikalske gen i familien. Nolle udannede sig som pianist og Trylle som 1600-tallets hollændere ti i dag. organist og komponist – faktisk blev Franz Syberg i 1920’erne regnet som Med udgangspunkt i fire hovedtemaer – Eksistens, Religion, Den rejsende Carl Nielsens efterfølger. og Gadens kunst belyser udstillingen forskellige sider af kunstnernes brug Det er første gang, at Syberg dynastiet på denne vis præsenteres i en af vejen som landskabeligt element eller som en symbolsk fortolkning. samlet udstilling. Udstillingen viser værker af en række kunstnere – på tværs af tid og sted. Der er i forbindelse med udstillingen udgivet et tilhørende bogværk – se Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Nivaagaards Malerisamling, publikationer hvor den vistes til 24. august. Se omtalen i Danske Museer nr. 2, 2014

DANSKE MUSEER 3/14 55 www.danskemuseer.com