Nordisk Råds Årsberetning 2019, Dokument 1/2020

DOKUMENT

Dokument 1/2019

Årsberetning 2019

Indhold

1 - Nordisk råds møder 2019 ...... 3

2 - Præsidiet ...... 4 2.1 - Præsidiets arbejdsgruppe til behandling af Nordisk Ministerråds budget6

3 - Udvalgs og komitéernes arbejde i 2019 ...... 10 3.1 - Årsrapport 2019 - Utskottet för kunskap och kultur i Norden...... 10 3.2 - Utskottet för välfärd i Nordens årsrapport 2019 ...... 12 3.3 - Udvalget for et Holdbart Norden ...... 16 3.4 – Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden ...... 20 3.5 – Kontrollkomiteen Nordisk Råds kontrolkomite har ifølge Nordisk Råds arbejdsordning ...... 24 3.6 - Valgkomitéen ...... 26 3.7 – Grænsehindringsgruppen i Nordisk Råd ...... 27 3.8 - Bestyrelse i Nordisk Kulturfond ...... 30 3.9 - Bestyrelse i Nordisk Investeringsbanks ...... 30

4. Sessioner 2019 ...... 32 4.1 - Temasession i København ...... 32 4.2 - 71. session i Stockholm ...... 32

5 - Vestnorden ...... 34

6 - Nordisk Råds internationale samarbejde 2019 ...... 35 6.1 - Samarbejdet med Baltisk forsamling og BSPC ...... 35 6.2 - Rusland...... 36 6.3 – Hviderusland/Belarus ...... 36 6.4 - Arktis ...... 36 6.5 - EU ...... 37 6.6 - Øvrige interparlamentariske kontakter ...... 40

7 - Nordisk Råds priser ...... 41 7.1 Nordisk Råds litteraturpris 2019 ...... 41 7.2 Nordisk Råds børne-og ungdomslitteraturpris 2019 ...... 42

J.nr. 19-00102-1

7.3 Nordisk Råds musikpris 2019 ...... 42 7.4 Nordisk Råds natur-og miljøpris 2019 ...... 42 7.5 Nordisk Råds filmpris 2019 ...... 42

8 Kønsbalance ...... 43 8.1 - Kvinder og mænd fordelt på Nordisk Råds Præsidium og udvalg ...... 43 8.2 - Kvinder og mænd fordelt på formands- og næstformandsposter i Nordisk Råd ...... 43 8.3 - Rådssekretariatet i København ...... 44

9 - Nordisk Råds økonomi 2019 ...... 45

10. Nordisk Råds nye sager 2019 ...... 46 10.1 - Nye medlemsforslag 2019 ...... 46 10.2 - Nye ministerrådsforslag 2019 ...... 47 10.3 - Redegørelser ...... 47 10.4 - Skriftlige spørgsmål ...... 48 10.5 Rekommandationer vedtaget af Nordisk Råd under den 71. session + Temasession ...... 49 10.6 - Rekommandationer (fremstillinger) vedtaget af Præsidiet (plenarforsamling) ref. artikel 56 i Helsingforsaftalen ...... 49 10.7 - Beslutninger om ikke at foretage sig noget ...... 50

11 - Nordisk Råds medlemmer 2019 ...... 51

12 - Partigrupper i Nordisk Råd ...... 56

13 - Nordisk råds delegationer ...... 59

2 / 59

1 - Nordisk råds møder 2019

Island, 21.-22. januar: Nordisk Råds januarmøder blev afholdt på Grand Hotel i Rey- kjavik.

København 9.-10. april: Nordisk Råds temasession og aprilmøder blev afholdt på Ho- tel Marriott i København. Sessionens tema var ligestilling – forudsætning for demokrati. Danmarks samarbejdsminister Eva Kjer Hansen og Islands sundhedsminister Svandis Svavarsdóttir deltog i den aktuelle debat og Præsidenten fra UNR, Barbara Gaardlykke fik det sidste ord i debatten ”Vi i Norden står i forskellige situationer når det gælder lighed. Kvinder har ikke de samme rettigheder på tværs af de nordiske landegrænser […] jeg er bange for at den tavshed omkring færøske kvinders rettigheder fortsætter. Vi bliver nødt til at snakke om det” Udover temaet på plenarforsamlingen blev der også afholdt et side-event: Fælles nordisk optakt til europa-parlamentsvalget

Finland 2.-3. september: Nordisk Råds septembermøder blev afholdt i den finske riks- dag i Helsinki. Der blev afholdt et fællesmøde med fokus på ”nordiskt utrikes- och säkerhetspoli- tiskt samarbete och vägen framåt” Her holdt bl.a. den finske forsvarsminister Antti Kaikkonen indlæg om det nordiske forsvarspolitiske samarbejde

Sverige, 28. oktober – 31.oktober: Nordisk Råds 71. session blev afholdt i riksdagen i Stockholm Torsdag den 31. Oktober blev der afholdt en Aktualitetsdebat om klima med Indlæg fra Michael Tjernström, Professor ved Meteorologiska institutionen, Stockholms universitet I forbindelse med sessionen var der blevet arrangeret 3 særlige aktiviteter. En demo- kratifejring, en ”Frågestund med civila samhället/ungdomar” samt en paneldiskuss- ion om ”Me Too i kultursektorn” som en opsamling på en møderække om Me Too som havde været afholdt gennem 2019. Sessionen afsluttedes med valg af præsident og vicepræsident for Nordisk Råd for 2020, samt præsentation af præsidentskabsprogram for 2020 ”Slå vakt” – med fokus på informationskaos og falske nyheder, biologisk mangfoldighed, unges indflydelse på om biologisk mangfoldighed, maritim biologisk mangfoldighed og sprogforståel- se i Norden. Silja Dögg Gunnarsdóttir blev valgt til præsident og Oddný Harðardóttir blev valgt til vicepræsident.

3 / 59

2 - Præsidiet Præsidiets arbejdsområder • Nordisk Råds Præsidium er det højeste besluttende organ mellem sessionerne, og har beføjelser til at træffe beslutninger på rådets vegne • Præsidiet er Nordisk Råds ledelse med ansvar for overordnede politiske spørgsmål, herunder budget, udenrigs-og sikkerhedspolitik, og internationalt samarbejde • Præsidiet er Nordisk Råds ledelse med ansvar for overordnede administrative spørgsmål, herunder planlægning og koordinering af møder og sessioner

Præsidiets sammensætning Præsidiet består af op til 15 valgte medlemmer. Under året var 6-7 kvinder og 8-9 mænd medlemmer af Præsidiet. Alle lande og partigrupper er repræsenteret i Præsi- diet. Sverige havde præsidentskabet i Nordisk Råd i 2019. Præsidenter var Jessica Polfjärd (jan-jun) og Hans Wallmark (jun-dec). Vicepræsident var Gunilla Carlsson. Medlemmerne fordelte sig således:

Midtergruppen (M) • Bertel Haarder (V), Danmark • Britt Lundberg (ÅC), Åland (jan-okt) • Heidi Greni (Sp), Norge • Magnus Ek (C), Sverige (jan-jun) (sept-dec) / Linda Ylivainio (C), Sverige (dec) • Silja Dögg Gunnarsdóttir (Frfl), Island

Den Socialdemokratiske gruppe (S) • Annette Lind (S), Danmark (dec) • Erkki Tuomioja (sd), Finland • Gunilla Carlsson (S), Sverige • Martin Kolberg (A), Norge • Oddný G. Harðardóttir (Sf), Island

Den Konservative gruppe (K) • Jessica Polfjärd (M), Sverige (jan-jun) / Hans Wallmark (M), Sverige (jun-dec) • Michael Tetzschner (H), Norge • Wille Rydman (saml), Finland

Nordisk Grønt Venstre (NGV) • Christian Juhl (EL), Danmark • Steinunn Þóra Árnadóttir (VG), Island

Nordisk Frihed (NF) • Mikkel Dencker (DF), Danmark (jan-jun) / Vilhelm Junnila (ps), Finland (jun- okt) / Aron Emilsson (SD), Sverige (okt-des)

4 / 59

Præsidiets hovedtemaer Præsidiets arbejde tog udgangspunkt i Sveriges præsidentskabsprogram ”Norden hverdag – demokrati og folkelig forankring”, der havde som hovedtemaer: • Ligestilling – en forudsætning for demokrati • Digitalisering og digital kompetence – nye forudsætninger for demokratiet • Grænsehindringer • Klima – grænseoverskridende og forudsætning for demokrati og bæredygtig udvikling

Andre fremtrædende sager i Præsidiets arbejde under året var: • Nordisk Råds strategi for samfundssikkerhed • Opfølgning af evaluering af Nordisk Råds priser • Retningslinjer for tolkning og oversættelser • Program for Islands præsidentskab 2020 • Ny vision for Nordisk Ministerråd • Nordisk Ministerråds budget 2020 • Nordisk Råds regnskab 2018 • Ændringer af Forretningsordenens paragraffer 44, 65, & 83 • Forsvars- og sikkerhedspolitik • Tydeliggørelse af den Nordisk nytte i Nordisk Råd • Nordisk Råds arbejde som kuldioxidneutral • Nordisk Råds TV-pris

Der henvises i øvrigt til afsnit 10 angående medlemsforslag og rekommandationer.

Præsidiets møder • 22. januar, Grand Hotel, Reykjavík, Island • 8.-9. april, Mariott Hotel, København, Danmark • 26. juni, Villa Thalassa, Helsingborg, Sverige • 3. september, Eduskunta, Helsinki, Finland • 29. oktober, Riksdagen, Stockholm, Sverige • 9.-10. december, Thorbjørnrud hotell, Jevnaker, Norge

Møder med ministre: • 22. januar, Reykjavík, Island, møde med formanden for de nordiske samarbejdsministre • 29. oktober, Stockholm, Sverige, møde med de nordiske samarbejdsministre • 30. oktober, Stockholm, Sverige, møde med formanden for de nordiske statsministre • 30. oktober, Stockholm, Sverige, møde med de nordiske udenrigsministre

Internationale bilaterale møder: • 30. oktober, Stockholm, Sverige, møde med Føderationsrådet, Statsdumaen og PANWR • 30. oktober, Stockholm, Sverige, møde med Vestnordisk Råd

5 / 59

• 9. december, Jevnaker, Norge, møde med Baltisk Forsamling

Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i årsberetningen om Nordisk Råds internationale arbejde.

Rundbordssamtaler: • 8. maj, Stockholm, Sverige, Seminar om Belarus • 27. juni, Stockholm, Sverige, Rundbordssamtale om forsvarspolitik • 9. december, Jevnaker, Norge, Seminar om Kina

2.1 - Præsidiets arbejdsgruppe til behandling af Nordisk Ministerråds budget Præsidiets arbejdsgruppe til forberedelse af Præsidiets behandling af Nordisk Mini- sterråds budget for det kommende år bestod i 2019 af præsidentskabet og partigruppernes budgetordførere. Præsidentskabet ledte arbejdsgruppen samt forhand- lede med Nordisk Ministerråd på vegne af Nordisk Råd om ændringsforslag til mini- sterrådets budgetforslag.

Budgetordførere i 2019: • Britt Lundberg, Midtergruppen • Martin Kolberg, Den Socialdemokratiske gruppe • Michael Tetzschner, Den Konservative gruppe • Christian Juhl, Nordisk Grønt Venstre • Mikkel Dencker / Aron Emilsson, Nordisk Frihed

Budgetmøder i 2019: • 22. januar, Reykjavík, Island, budgetordførerne mødtes for at forberede dialog med formanden for MR-SAM om rådets overordnede prioriteringer • 6. marts, Stockholm, Sverige, budgetordførerne mødtes for at drøfte samarbejdsministrenes budgetanvisninger samt ministerrådets samarbejdsorganer på forskningsområdet • 25. juni, Helsingborg, Sverige, budgetordførerne mødtes for at drøfte gene- ralsekretærens budgetforslag samt ministerrådets nye vision • 27. august, Oslo, Norge, budgetordførerne mødtes for at foreslå hvilke af partigruppernes ændringsforslag til generalsekretærens budgetforslag burde prioriteres i forhandlinger med ministerrådet • 7. oktober, København, Danmark, præsidentskabet mødtes med formanden for MR-SAM for at opnå konsensus om rådets ændringsforslag til ministerrå- dets budgetforslag 2020

På mødet den 7. oktober med MR-SAM blev et budgetkompromis etableret. Kom- promisset blev efterfølgende indskrevet i Nordisk Råds betænkning over minister- rådsforslag om Nordisk Ministerråds budget 2020. Betænkningen blev godkendt på Præsidiets møde i Stockholm 29. oktober og vedtaget på Nordisk Råds 71. session i Stockholm 30. oktober som Rek. 8/2019.

6 / 59

2.2 - Tema - Sveriges præsidentskabsprogram Sveriges præsidentskabsprogram i Nordisk Råd 2019 ”Norden hverdag – demokrati og folkelig forankring” havde som hovedtemaer: • Ligestilling – en forudsætning for demokrati • Digitalisering og digital kompetence – nye forudsætninger for demokratiet • Grænsehindringer • Klima – grænseoverskridende og forudsætning for demokrati og bæredygtig udvikling

Disse prioriteringer var i tråd med FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling: • Mål 5: Ligestilling mellem kønnene • Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst • Mål 10: Mindre ulighed • Mål 13: Klimaindsats • Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Præsidentskabsprogrammets hovedtemaer blev særlig sat i fokus ved følgende arrangementer: • Demokrati og folkelig forankring var tema for sideevent i forbindelse med rå- dets 71. session i oktober i Stockholm • Ligestilling var tema for Nordisk Råds temasession i april i København, tema for Sveriges delegations seminar i marts i Stockholm om ligestilling på ar- bejdsmarkedet, tema på sessionsevent i forbindelse med rådets 71. session i Stockholm i oktober, samt tema på sideevent om Me Too i forbindelse med rådets 71. session i Stockholm i oktober • Digitalisering og digital kompetence var tema på sessionsevent i forbindelse med rådets 71. session i Stockholm i oktober • Grænsehindringer var tema for seminar i forbindelse med Præsidiets møde i juni i Helsingborg • Klima var tema for topmødet med statsministrene på rådets 71. session i Stockholm i oktober samt for en aktualitetsdebat på sessionen

2.3 - Oppfølging av interne beslutninger IB 1/2018 - Nordisk flagning på Nordens dag den 23. marts Nordisk Råd besluttede: • at anmode delegationerne at opfordre de nordiske parlamenter at flage med de nationale, nordiske flag samt det nordiske svaneflag på Nordens dag

Rådsdirektøren sendte på vegne af Nordisk Råd et brev den 1. marts 2019 til Nordisk Råds delegationer med venlig anmodning om at delegationerne arbejdede for at deres parlament flagede på Nordens dag den 23. marts.

IB 2/2018 - Sprog i Nordisk Råd Nordisk Råd besluttede: • at per 1. januar 2020 ændre paragraf 74 om sprog i Nordisk Råds forretningsorden, således at den har følgende ordlyd:

7 / 59

”De nordiske landes sprog anses for at være ligeværdige ved Nordisk Råds møder. Rådets officielle sprog er dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk. Tolkning til og fra finsk og islandsk fra og til dansk, norsk eller svensk skal ske ved behov. Der tolkes ikke mellem dansk, norsk og svensk. Vigtige dokumenter bør oversættes til og fra finsk og islandsk fra og til dansk, norsk eller svensk. Der oversættes ikke mellem dansk, norsk og svensk. Præsidiet fastsætter retningslinjer for tolkning og oversættelser. På sekretariatsniveau anvendes dansk, norsk og svensk. Der bør til enhver tid blandt de ansatte hos rådssekretariatet findes personale der har grundige kundskaber i hvert af de nordiske landes sprog.”

Beslutningen var en videre behandling angående sprogproblematikken som rådet havde midlertidlig besluttet om i IB 5/2017 som et skridt på vejen til en konklusion om formuleringen om sprog i Forretningsordenen. Ændringen af paragraf 74 i For- retningsordenen om sprog er gældende fra 1. januar 2020. Præsidiet har den 26. juni 2019 fastsat retningslinjer for tolkning og oversættelser. Rådssekretariatet og Kom- munikationsafdelingens tolk enhed har i december 2019 udarbejdet et dokument der beskriver deres samarbejde om tolkning og oversættelser på grund af retningslinjer- ne. Status i januar 2020 er, at blandt de ansatte hos rådssekretariatet findes personale der har grundige kundskaber i hvert af de nordiske landes sprog, herunder finsk og islandsk.

IB 3/2018 - Ændringer i Nordisk Råds forretningsorden Nordisk Råd besluttede: • at per 1. januar 2019 ændre følgende paragraffer i Nordisk Råds forretningsorden, således at de har følgende ordlyd:

§ 39 Mødedokumenter Mødeindkaldelsen bør udsendes en måned i forvejen. Dagsorden med tilhø- rende materiale skal være tilgængelig for alle involverede senest to uger før mødet.

§ 22 Sammensætning Præsidiet består af præsidenten, vicepræsidenten og op til 13 andre valgte medlemmer. Alle lande og partigrupper skal være repræsenteret.

Ændringerne af paragraffer 39 og 22 i Nordisk Råds Forretningsorden blev gældende fra 1. januar 2019.

2.4 - Redegjørelse vedr. politisk dialog Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd besluttede i 2015 at indlede dialog på politisk ni- veau mellem Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd om de rekommandationer, som Nordisk Råd vælger at opretholde. Rekommandationerne anses for færdigbehandle- de efter den politiske dialog. Hvis problemstillingen ønskes opretholdt må den rejses igen i en ny rekommandation, hvilket tidligst kan ske i det efterfølgende budgetår.

8 / 59

I 2019 afholdt Nordisk Råd to politiske dialoger med Nordisk Ministerråd:

• Udvalget for Vækst og udvikling i Norden afholdt politisk dialog den 22. januar i Reykjavík med Islands turisme-, industri og innovationsminister Þórdís Kolbrún R. Gylfadóttir om rekommandation 16/2016: Nationell koordinering för fler besökare till Norden

• Udvalget for Velfærd i Norden og Udvalget for Vækst og udvikling i Norden afholdt politisk dialog den 14. maj i Reykjavík med MR-DIGITAL om rekommandation 21/207: Införande av nordiska e-ID, samt rekommandation 22/2017: Användandet av det gemensamma nordiska e-ID. Følgende ministre deltog: Finlands transport- och kommunikationsminister Anne Berner, Færø- ernes finansminister Kristina Háfoss, Islands finans- og økonomiminister Bjarni Benediktsson, Norges digitaliseringsminister Nikolai Astrup og Ålands uddannelses- og kulturminister Tony Asumaa

9 / 59

3 - Udvalgs og komitéernes arbejde i 2019

3.1 - Årsrapport 2019 - Utskottet för kunskap och kultur i Norden

Utskottets arbetsområden Utskottet för kunskap och kultur arbetar med kultur, utbildning och forskning, inklusive språksamarbetet och digitaliseringsfrågor. Utskottet arbetar även med civil- och frivilligsamhällets roll i förhållande till kultur och utbildning samt med idrotts- och fri- luftslivsfrågor.

Utskottets sammansättning Utskottet består av 18 medlemmar. Kjell-Arne Ottoson (KD), Sverige, är ordförande för utskottet och utskottets vice ordförande är Angelika Bengtsson (SD), Sverige.

Den 1. januari 2019 var Johanna Karimäki (gröna), Finland, ordförande för utskottet och Aron Emilsson (SD), Sverige, vice ordförande. Utskottets övriga medlemmar var Anna Kolbrún Árnadóttir (Mifl), Island, Marcus Knuth (V), Danmark, Peter Östman (kd), Finland, Annette Lind (S), Danmark, Jorodd Asphjell (A), Norge, Lars Mejern Larsson (S), Sverige, Maarit Feldt-Ranta (sd), Finland, Mogens Jensen (S), Danmark, Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Danmark, Marianne Synnes Emblesvåg (H), Norge, No- runn Tveiten Benestad (H), Norge, Daniel Riazat (V), Sverige, Paavo Arhinmäki (vänst), Finland, Erlend Wiborg (Frp), Norge, Kimmo Kivelä (blå), Finland

Utskottets prioriteringar/teman • Kultur • Utbildning och forskning • Tvärsektoriellt • Gränshinder • Friluftsliv • FN:s hållbarhetsmål • EU • Nordisk språkförståelse

Mötesverksamhet under året Utskottet har haft fem möten under året inklusive ett sommarmöte/studieresa till Färöarna.

▪ Januarimötet, 22 januari på Grand hotell i Reykjavik

På januarimötet godkändes årsrapporten för 2018, den uppdaterade verksamhets- planen för 2019 samt att sommarmötet 2019 skulle äga rum i Torshavn på Färöarna. Utskottet fick besök av Islands utbildnings-, forsknings- och kulturminister Lilja Al- freðsdóttir, Sabina Westerholm från Nordens hus i Reykjavik, Adam Marko-Nord och Carl-Oscar Törnros från Liberty Group AB samt av Mathilda af Hällström.

10 / 59

Utskottet beslutade föreslå Kjell-Arne Ottosson och Anna Kólbrun Arnadóttir, båda från Mittengruppen samt Lars Mejern Larsson från den socialdemokratiska gruppen till medlemmar i Gränshindergruppen

▪ Aprilmötet, 8 – 9 januari på Hotell Marriott i Köpenhamn (temasession)

Utskottet diskuterade S-gruppens medlemsförslag om nordisk handlingsplan för friluftslivet. Övriga partigrupper var positiva till förslaget. Utskottet diskuterade Nor- diska ministerrådets svar på rekommendation 16/18 om ömsesidiga sanktioner mot matchfixning och beslutade föreslå Nordiska rådet att ärendet för rådets del är slut- behandlat. Beslut togs om etablerande av Students at Risk program (E 17/2018), att ärendet läggs till handlingarna. Utskottet besöktes av Finn Lauritzen, som är en av författarna bakom rapporten Nordisk tv på tværs af grænser, av Henrik Wilén, För- bundssekreterare och Thomas Henriksen, från Föreningarna Nordens Förbund samt av Raymond Svensson och Hans Grisgauge från Förbundet Nordisk Vuxenupplysning, FNV.

▪ Sommarmötet, 26. juni 2019, Nordens Hus, Torshavn

Utskottet diskuterade och godkände utkastet till utskottsförslag om förbättrade villkor för samarbete mellan folkhögskolor i Norden och mobilitet för studenter. Utskot- tet diskuterade även ett nytt ministerrådsförslag om samarbetsorganens nordiska finansiering, framlagt av Nordiska ministerrådet för utbildning och forskning (MR-U). Utskottet ställde sig bakom betänkandet över medlemsförslag om ömsesidigt god- kännande av utbildning och yrkesmässiga kvalifikationer inom parallella arbetsområ- den samt diskuterade Nordiska ministerrådets budgetförslag för 2020. Utskottet fick besök av Tina Wagner, direktör för det färöiska filminstitutet. I samband med som- marmötet gjorde utskottet ett antal studiebesök. Utskottet besökte bl.a. Nordens hus, Färöarnas gymnasium Glasir, Färöarnas universitet, Visit Faeroe Islands, Lag- tinget, Tinganes samt arbetsförmedlingen (ALS).

▪ Septembermötet, 3 september i Helsingfors, Finland

Utskottet beslutade om inspel till långsiktiga budgetprioriteringar för Nordiska mi- nisterrådets budget 2021 och förde en första diskussion om arbetsplan för 2020. Ut- skottet var enigt i att de inspel som inkom under punkten om långsiktiga budgetprioriteringar för Nordiska ministerrådet 2021 kunde tjäna som grund till arbetsplan för 2020. Utskottet godkände utkast till betänkande över utkast till ministerrådsförslag om nytt samarbetsprogram för Nordiska ministerrådet för utbildning och forskning. Talespersoner valdes till utskottets ärenden på sessionen i Stockholm. Nordiska rå- dets nye medarbetare med ansvar för EU-saker, Nikolaj Bock, besökte utskottet och informerade om sitt uppdrag och planerna på ett EU-event i Bryssel med nordiska EU-parlamentariker och representanter för Nordiska rådet.

▪ Oktobermötet, 29 oktober i samband med sessionen i Stockholm, Sverige

11 / 59

Utskottet beslutade godkänna inspel till långsiktiga budgetprioriteringar för Nor- diska ministerrådets budget 2021. Utskottet diskuterade Nordiska ministerrådets vision 2030 och beslutade spela in förslag till insatser på utbildningsområdet, nordisk språkförståelse samt kultur och hållbar utveckling. Utskottet ställde sig bakom ett gemensamt uttalande från de fyra utskotten i Nordiska rådet till stöd för en gemensam nordisk ansökan om att arrangera fotbolls-VM för damer 2027. Utskottet besök- tes av Benny Marcel och Eline Wernberg Sigfusson från Nordiska kulturfonden samt av Henrik Zipsane från European Museum Academy och Olov Amelin från Stiftelsen Jamtli.

I samband med utskottets oktobermöte hölls två andra möten. Ett samrådsmöte med de nordiska kulturministrarna. Från Ministerrådet för kultur deltog Island, Norge, Färöarna, Grönland och Åland. Det andra mötet som hölls handlade om att Norden tillsammans ansöker om att arrangera Fotbolls-VM 2027 för damer.

Rekommendationer till Nordiska ministerrådet 2019 • Lancering af Spil Nordisk (Rek. 2/2019) • Felles nordisk komité for etisk godkjenning av klinisk forskning (Rek. 6/2019) • Felles nordisk komité for etisk godkjenning av klinisk forskning (Rek. 7/2019) • Nordisk handlingsplan för friluftslivet (Rek. 11/2019) • Fælles nordisk autorisationsordning for osteopater (Rek 12/2019) • Förbättrade villkor för mobilitet för folkhögskolestudenter och för samarbete mellan folkhögskolor i Norden (Rek. 13/2019)

Internationellt samarbete Utskottet är i god dialog med Baltisk församling och Benelux parlament. Sekretari- atet deltog på möte i the Education, Science and Culture Committee of the Baltic As- sembly I Tallinn den 7-8. februari.

I övrigt har utskottet fått regelbunden information från Nordiska rådets nye EU- medarbetare som informerat om Brexit och andra frågor relevanta för Nordiska rå- det. Bland annat har det handlat om att planera ett besök till Bryssel under våren 2020.

Övriga konferenser/möten Den 18 oktober deltog Anna Kolbrún Árnadóttir i konferensen True, false or in between 2019 - towards strengthening quality journalism and media and information literacy, empowering citizens som hölls i Reykjavik.

Alla ärenden har mer eller mindre koppling till utskottets arbete med gränshinder och med de Globala målen för hållbar utveckling.

3.2 - Utskottet för välfärd i Nordens årsrapport 2019

Årsrapport 2019 – Utskottet för välfärd i Norden

12 / 59

Utskottets arbetsområden Utskottet för välfärd i Norden har fokus på den nordiska välfärdsmodellen. Målet med arbetet är att hitta smarta ekonomiska lösningar som är hållbara på längre sikt. På utskottets agenda står ämnen som omsorg om barn, ungdom, funktionshindrade och äldre samt alkohol, narkotika och missbruksfrågor. Arbetet handlar om jämställdhet, medborgarrättigheter, demokrati, mänskliga rät- tigheter och bekämpning av kriminalitet. Integration, migration och flyktingar hör också till detta utskott liksom bostadspolitik samt urfolkens villkor i Norden. Utskottets sammansättning Utskottet består av 18 medlemmar. Bente Stein Mathisen (H), Norge var ordförande för utskottet. och vice ordförande var Antti Kurvinen, Finland.

Utskottets övriga medlemmar var per den 1 januari 2019: Anna-Maja Henriksson (SV), Finland, Jenis av Rana (Mfl.), Färöarna, Linda Ylivainio (C), Sverige, Guðmundur Ingi Kristinsson (Flf), Island, Mads Fuglede, (Venstre), Danmark, Karen J. Klint (S), Danmark, Nina Sandberg (A), Norge, Eva Lindh (S), Sverige, Per-Arne Håkansson (S), Sverige, Maria Stockhaus (M), Sverige, Pål Jonson (M), Sverige, Julius Graakjær Grantzau (Nordisk grön vänster), Danmark, Kolbeinn Óttarsson Proppé, (Nordisk grön vänster), Island, Paula Bieler (SD), Sverige, Mika Raatikainen (Sannfinländska partiet), Finland, Ulf Leirstein, (FrP), Norge Utskottets prioriteringar/teman Utskottets övergripande huvudteman • Nordiska välfärdslösningar för minskad ojämlikhet i hälsaLikalön och uppfölj- ning av #metooMötesverksamhet under året ▪ Januarimötet, 22 januari på Grand hotell i Reykjavik

På januarimötet godkändes årsrapporten för 2018, den uppdaterade verksamhets- planen för 2019, kommunikationsplan för 2019 samt att sommarmötet 2019 skulle äga rum i Åbo och på Åland. Utskottet fick besök av Islands social- och barnminister Ásmundur Einar Daðason. Frågor som diskuterades på mötet var att inte deportera till farliga länder, Att göra Norden till en föregångsregion för att motverka utanför- skap, Att tillåta sexuella minoriteter att donera blod, Förstärkt nordiskt civilrättsligt samarbete mm.

▪ Aprilmötet, 8 – 9 april på Hotell Marriott i Köpenhamn

Utskottet beslutade att gå vidare med förslaget om Suicidprevention i Norden genom att låta sekretariatet gå vidare med förslaget, bl a genom att ta in synpunkter från expertis i de nordiska länderna, arrangera seminarium/rundabordssamtal och därefter göra det till ett Utskottsförslag. När det gäller Jämställdhet på arbetsmarknaden beslutade utskottet att avvakta politisk dialog om ett nordiskt likalön- certifikat. Utskottet diskuterade även temasessionens tema, jämställdhet samt utsåg talespersoner till de medlemsförslag som togs upp i plenum på temasesssionen. Ut-

13 / 59

skottet hade också ett Skype-möte med Utredaren Árni Páll Àrnason, som står bakom rapporten om den strategiska genomlysningen av socialområdet i Norden. Till utskottsmötet kom även direktör Tor Alvik,från Direktoratet för förvaltning och ikt, (Difi), Norge för att informera om den nya rapporten om Nordisk-Baltiskt elektroniskt ID.

Eftersom frågan om ett Nordiskt E-id är viktig för utskottet hade utskottet begärt politisk dialog i frågan tillsammans med Utskottet för tillväxt i Norden. Utskottens ord- förande bjöds in till politisk dialog den 14 maj i Reykjavik.

▪ Sommermødet, 26. juni 2019, Lagtinget i Mariehamn, Åland

På sommermødet besluttede udvalget at omforme medlemsforslaget om adoptioner fra diktaturer eller usikre lande til et spørgsmål til Nordisk Ministerråd om, hvordan de nordiske lande arbejder for, at der sker sikre og retsligt korrekte adoptioner fra diktaturer eller usikre lande med respekt for barnets bedste Udvalget besluttede desuden at gå videre med medlemsforslaget om æresundertrykkelse, herunder iden- tificering af, hvordan de nordiske lande arbejder med seksuelle minoriteter i etniske miljøer, hvor æresrelaterede normer ligeledes dikterer og udfordrer det enkeltes menneskes muligheder for at vælge et liv med den partner, de ønsker. På mødet blev også Nordisk Ministerråds budget for 2020 drøftet samt politisk dialog om nordisk E- id. Sekretariatet havde foreslået udvalget at drøfte befolkningsundersøgelsen i Grøn- land 2018, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed i Grønland og Syd- dansk Universitet, og tage stilling til, hvordan man i udvalget forholder sig til under- søgelsen, der påviser en række alvorlige forhold, herunder en høj forekomst af alko- holproblemer, vold i hjemmet, seksuelle overgreb og selvmordstanker. Udvalget besluttede, at man ville rette skriftlig henvendelse til den danske regering, Grønlands regering samt Nordisk Ministerråd med spørgsmål til, hvordan man forholder sig til undersøgelsen, samt hvad man konkret påtænker at gøre for at følge op på de alvorlige forhold. Endelig blev det på mødet besluttet at gå videre med et delegationsbe- søg til Europaparlamentet for at mødes med relevante udvalg. Udvalget havde på mødet besøg af to projekter fra Åland, henholdsvis ungdomsprojektet UngResurs samt integrationsprojektet En säker hamn.

▪ Septembermötet, 3 september i Helsingfors, Finland

Utskottet beslutade att gå vidare med förslaget om E-recept i Norden efter det att projektledaren för projektet ”Lösningar för vård och omsorg på distans, inklusive e- recept”, Niclas Forsling bjudits in till mötet. Christina Viskum Lytken bjöds också in till mötet för att tala om sin rapport om Befolkningsundersökningen på Grönland. I denna fråga bad utskottet sekretariatet om hjälp att skriva en skriftlig fråga dels till regeringarna i Grönland och Danmark och dels till Nordiska ministerrådet om vad man avser att göra åt den negativa spiralen i Grönland om våld, missbruk och över- grepp. Utskottet fick också information från Nordiska rådets nye EU-medarbetare Nikolaj Bock, som informerade om vad som är på gång i EU samt vad han kan bistå utskottet med, t ex vid besök i EU-parlamentet. Utskottet diskuterade också vilka

14 / 59

prioriteringar som ska med i Arbetsplanen för 2020 (Metoo, Jämställdhet på arbetsmarknaden, Lika-lön-certifikat och Suicidprevention) samt vilka prioriteringar som ska med i budgeten för 2021 (Ojämlikhet i hälsa inom olika grupper samt inom stad och land, jämställdhet).

▪ Oktobermötet, 29 oktober i samband med sessionen i Stockholm, Sverige

Utskottet beslutade att gå vidare med förslaget om Suicidprevention i Norden. Ut- skottet kommer att fokusera på detta område under 2020 bland annat under som- marmötet. Utskottet beslutade även att gå vidare med förslaget om att minska barn och ungas tillgång till porr i samhället. Här reserverade sig dock den konservativa gruppen. Eftersom förslaget hade reviderats kommer ändringarna att skrivas in i be- tänkandet för fortsatt behandling i utskottet innan det går vidare till en rekommendation. Utskottet diskuterade även svaren från de danska och grönländska regeringarna samt Ministerrådet som handlade om befolkningsundersökningen i Grönland som togs upp vid förra mötet. Utskottet diskuterade hur Nordiska ministerrådets vision 2030 skulle implementeras i arbetsplanen.

I samband med utskottets oktobermöte hölls två andra möten. Dels ett sam- rådsmöte med den finske jämställdhetsministern Thomas Blomqvist som handlade om jämställdhetsfrågor (Män och maskulinitetsnormer i jämställdhetsarbetet, jäm- ställdhet på arbetsmarknaden och Me-too). Det andra mötet som hölls handlade om att Norden tillsammans ansöker om att arrangera Fotbolls-VM 2027 för damer, vilket utskottet ställde sig positivt till, inte minst ur jämställdhetsaspekten eftersom det är VM för damer som ska arrangeras och Norden anses vara föregångare i jämställd- hetsfrågor.

Utskottets prioriteringar 2019

Nordiska välfärdslösningar för minskad ojämlikhet i hälsa Följande rekommendationer till Nordiska ministerrådet:

▪ Ökat samarbete mellan de nordiska sjukvårdssystemen ▪ E-recept inom Norden

Jämställdhet i arbetslivet – Me-too och Lika-lön-certifikat Följande rekommendationer till Nordiska ministerrådet:

▪ Jämstäldhet på arbetsmarknaden och ▪ Gemensamt nordiskt likalöncertifikat När det gäller den senare avvaktar utskottet politisk dialog.

Övriga rekommendationer till Nordiska ministerrådet 2019

Förstärkt civilrättsligt samarbete (Rek. 3/2019) Fortsatt nordiskt lagstiftningssamarbete (Rek. 4/2019) Norden som foregangsregion for å motvirke utenforskap (Rek. 5/2019) Nordiskt samarbete mot hedersförtryck (Rek. 15/2019)

15 / 59

E-recept inom Norden (Rek. 16/2019)

Genomförda konferenser

Den 5 juni arrangerades rundabordssamtal om jämställdhet i Stortinget i Oslo.

Internationellt samarbete

Utskottet för välfärd i Norden representerade Nordiska rådet i arbetsgruppen om migration och integration inom Östersjöarbetet Baltic Sea Parliamentary Conference.

Den 13 september deltog ordföranden Bente Stein Mathisen i ett möte arrangerat av BSPC som handlade om E-hälsa. Hon delade med sig av nordiska erfarenheter i äm- net.

3.3 - Udvalget for et Holdbart Norden

Udvalgets arbejdsområder Udvalget for et Holdbart Norden arbejder med sager som berører miljø og natur, herunder udnyttelse av naturressourcer indenfor jordbrug, fiskeri og skovbrug. Ud- valget arbejder med klimaspørgsmål og opfølgningen på Paris-aftalen samt opfølg- ningen på verdensmålene og understøtter de unges indflydelse på udviklingen af global FN-aftale for natur og mennesker (biodiversitet). Cirkulær økonomi, bæredyg- tigt forbrug og produktion, biodiversitet, bæredygtigt byggeri, genanvendelse, madspild, ungeinvolvering og grønfinansiering er også temaer, som udvalget for et holdbart Norden beskæftiger sig med. Det er tale om nordiske, arktiske og globale udfordringer.

Udvalgets sammensætning (vid starten av 2020) Ketil Kjenseth, formand (V) Norge, Thomas Jensen, næstformand (S) Danmark, Ja- nine Alm Ericson (MP) Sverige, Mikko Kärnä (cent) Finland, Willfred Nordlund (Sp) Norge, Magnus Ek (C) Sverige, Anders Kronborg (S) Danmark, Emilia Töyrä (S) Sveri- ge, Ingalill Olsen (A) Norge, Karl Kristian Kruse (S) Grønland, Anna-Kaisa Ikonen (saml) Finland, Cecilie Tenfjord-Toftby (M) Sverige, Vilhjálmur Árnason (Sj.) Island, Kolbeinn Óttarsson Proppé (VG) Island, Sofia Geisler (IA) Grønland, Mette Hjermind Dencker (DF) Danmark, Paula Bieler (SD) Sverige, Peter Seier Christensen (NB) Dan- mark

Udvalgets møder og samrådsmøde Udvalget har afholdt 5 møder i 2019, inklusiv et todages sommermøde i Danmark hvor udvalget havde biodiversitet og bæredygtigt byggeri som temaer.

16 / 59

Udvalget har afholdt samrådsmøde med de nordiske miljø- og klimaministre i forbindelse med 71. session. På mødet blev klima- og biodiversitetsproblematikken samt ungeinvolvering i udviklingen af global aftale for biodiversitet drøftet.

Udvalget har i forbindelse med udvalgsmøder haft besøg af følgende eksperter: • Oplæg om havdata og databaser, Neil Holdsworth, Chef for dataafdelingen i UNCLOS • Oplæg om madspild, Juha-Matti Katajajuuri, Senior Research Scientist, LUKE (Naturresursinstitutet) • Oplæg om global rapport om naturens tilstand, Lars Dinensen, Koordinator for det danske IPBES kontor • Oplæg om biologisk mangfoldighed, Thor Hjarsen, senior biolog, WWF Dan- mark • Oplæg om Svanemærket, Lisbeth E Hansen, Kriteriechef Miljømærkning Danmark • Oplæg om forsuring af havet, Tina Kutti, biolog, Norges Havforskningsinsti- tut

Udvalget havde desuden besøg af de nominerede til miljøprisen på udvalgsmødet i forbindelse med sessionen, hvor de nomineredes projekter blev præsenteret.

Udvalgets prioriteter Udvalget har hovedansvar for verdensmålene 2, 6, 11, 13, 14 og 15 og bidrager til mål 16 og 17.

De nordiske grønne finansieringsinstitutioner Norden har tre effektive institutioner på det finansielle område, nemlig Nordisk Inve- steringsbank (NIB), som ejes i fællesskab med de tre baltiske land, Nordisk Udvik- lingsfond (NDF) og Nordisk miljøfinansieringsselskap (NEFCO). Estland, Latvia og Li- tauen inngår som medeiere i NIB. Disse institusjonene utfører i dag nyttig indsats i klimaarbeidet og den grønne omstilling. Udvalget har behandlet et medlemsforslag om at etablere mødeplatforme for både offentlige og private aktører med henblik på at fremme udvikling af grønne initiativer.

Forsuring af havene Udtvalget har kunnet konstatere at oppvarmingen påvirker havets kemi, som har en negativ på fiskebestande og den biologiske mangfoldighed. Havet er basisk. Det er målt en betydelig reduksjon av pH-verdien, -30 % fra det som betraktes som naturlig tilstand. CO2 reagerer med vann og det danner syre som oppløser kalsium som er byggestein for mange viktige arter i havets fødekjede. Dette har også effekt på kora- lene og korallrevene som er viktig for fornyelse av flere fiskebestander. Globalt er Polhavet mest påvirket av denne prosess fordi kalt vann oppløser mer CO2. Udvalget har behandlet forslag om nordiske samarbejde om at femme samarbejdet omkring forsuring af havet.

17 / 59

Bæredygtigt forbrug og produktion Utvalget har under året vært i dialog med de nordiske forbruker organisasjoner om mulig nordiske politiske tiltak som kan fremme bærekraftig forbruk, gjøre det lettere for forbrukere å velge produkter, som fremmer bærekraftig utvikling. Som opfølg- ning blev der i forbindelse med udvalgets sommermøde afholdt Rundbordskonferen- ce om bæredygtigt forbrug og produktion – det skal være let og vælge ret. Som op- følgning på konferencen arbejdes der med udvalgsforslag omhandlende kemikalier, og udvikling af svanemærket, herunder et ’sort svanemærke’. Der er desuden stillet forslag om bæredygtigt byggeri, herunder affaldshåndtering og design.

Genanvendelse En stor del af det eksporterede affald i Norden bliver til et miljøproblem for de mod- tagende land. Lande som Filippinerne og Malaysia oplever, at der bliver eksporteret affald ulovligt til ulovlige lossepladser. Samtidigt går Norden glip af potentielt mange arbejdspladser, når problemet sendes videre til andre lande. Udvalget har behandlet medlemsforslag om at affald kun må eksporteres til virksomheder som kan påvise miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet, samt udvikling af en genanvendelses- strategi for alle affaldstyper, og har i den forbindelse stillet spørgsmål til de nordiske lands regering om omfanget af eksport og import af affald.

Udnyttelse af kulsänkor Udvalget har behandlet forslag om at att jobba för att de nordiska nationella klimat- politiska riktlinjerna betonar vikten av att öka kolsänkorna i kampen mot klimatför- ändringen. Desuden ønskes det at der formuleres en fælles holdning i de nordiske lande om emissionskompensation i kulstofsoptag og lagring, og i samarbejde med EU, arbejde for at sikre, at disse mål bliver en del af den internationale klimapolitiske aftale

Klimasmart byggeri Bygge- og nedrivningsaffald er en af de største affaldsstrømme som genereres inden for Norden og indenfor EU beregnes kategorien af affald at stå for 25-30% af den to- tale affaldsmængde. Udvalget har behandlet forslag om at udvikle et fælles nordisk digitaliseringssystem med henblik på kortlægning af bygge- og nedrivningsaffald, og udvikle incitament for at belønne ressourceeffektive byggerier og fremme anvendel- sen af træ som byggemateriale samt udvikle de nordiske samarbejde om bæredyg- tighedsdesigns.

Madspild Udvalget har hen over året behandlet madspildsproblematikken og har med baggrund i engelske erfaringer besluttede udvalget at stille spørgsmål til NMR om stati- stisk information om resultaterne af lignende tiltag i Norden for at redusere madspild.

Mikroplast i drikkevandet Med baggrund i en international undersøgelse som har påvist mikroplast i drikkevandet i Tyskland og USA har udvalget behandlet forslag om at undersøge de

18 / 59

sundhedsmæssige konsekvenser af mikroplast i drikkevandet. Udvalget har i forbindelse gennemgået undersøgelser af mikroplast i drikkevandet i de Nordiske lande, som har påvist at problemet med mikro-plast i drikkevandet ikke er udbredt i de nordiske lande. Udvalget anså det efterfølgende ikke nødvendigt at gå videre med forslaget.

Indsats mod overgødskning i Østersøen Sverige och nu även Finland har hittat en kostnadseffektiv och snabb metod för att kraftigt minska övergödningen av Östersjön från jordbruket. Svaret är gips (kalcium- sulfat) och strukturkalk. Dessa metoder ersätter inte mer långsiktiga lösningar, men är ett gott alternativ på kort sikt för kustområden med passande jordmån som ler- jord. På lång sikt är t.ex. teknologiforskning, odlingsrådgivning och olika former av avrinningsområden att föredra. Udvalget behandler forslag om at förhandla fram modeller för nordiskt-baltiskt samarbete för att sprida gips och strukturkalk i Öster- sjöområdet, med det gemensamma målet att avsevärt minska på fosforutsläppen.

Global FN-aftale om biologisk mangfoldighed Det internationale samfund er påbegyndt forhandlingerne af global aftale om Biodi- versitet, som skal besluttes i 2020. Nye mål for beskyttelsen af klodens biodiversitet og naturressourcer adresserer ungdommens muligheder og levevilkår i fremtiden. Netop derfor er det vigtigt at de unge får indflydelse på udviklingen af en ny global aftale om biodiversitet. Udvalget samarbejder med Ministerrådet om gennemførelse af rekommandationen hvilket betyder udarbejdelse af TOOLKIT og MANUAL for un- geinddragelse, facilitering af de unges engagement i de globale processer samt kom- petenceopbygning af unge og udvikling af ungenetværk.

Brug af lodspligt i Øresund Udvalget har færdigbehandlet svar fra regeringerne på rekommandation om at de nordiske landes regeringer fremlægger et forslag i Den internationale maritim- organisasjon IMO, om at gøre gældende retningslinjer for anvendelse av los i Øre- sund obligatoriske. De nordiske regeringer finder det ikke muligt at støtte rekommandationen med den begrundelse af brug af lods stiger og med henvisning til at IMO ikke har juridisk mandat til at gøre brug af los obligatorisk.

Gennemførte seminarer og workshop Som led i udvalgets arbejde har udvalget afholdt og deltaget i en række seminarer med deltagelse af udvalgets medlemmer og eksterne gæster • Kick-off møde med unge fra Norden om udvikling af global aftale for biodiversitet. • Mini-seminar om grøn finansiering med repræsentanter de nordiske finansieringsinstitutioner (NIB; NDF; NEFCO) samt ATP Danmark • Seminar om bæredygtigt byggeri På seminaret var der oplæg om cirkulær byggeri/zero waste, brug af træ i byggeriet, forskning i bæredygtigt byggeri, certificering/byggestandarder og harmonisering af byggeregler i Norden • Energi seminar i Bruxelles

19 / 59

• Udvalget har i samarbejde Ungdommens Nordiske Råd afholdt en ungework- shop om sammenhængen mellem klima og biodiversitet i forbindelse med klimaugerne i Stockholm.

Internationalt samarbejde Udvalget og repræsentanter fra ungdommens nordiske råd har deltaget i følgende internationale møder • 5. Energy topmøde i Bruxelles, marts • Trondheim konference om biodiversitet, juli • Møde i open Ended working group under Biodiversitetskonventionen i Mont- real sammen med en ungedelegation fra Åland, Norge, Sverige og Island, august • 23. meeting of the Subsidiary body on science and technical and technologi- cal issues under Biodiversitetskonventionen, hvor udvalget præsenterede det nordiske samarbejde omkring involvering af unge i den globale proces for udvikling af global aftale for biodiversitet, november

Det 25. klimatopmøde (COP25) og parallelle klimauger i Stockholm Parallelt med COP25 blev der afviklet klimauger i Stockholm. Nordisk Råd var på plads både COP25 i Madrid og i Stockholm hvor udvalget begge steder havde plan- lagt et fuldt parlamentarisk program den 11. december. Hovedtemaerne for begge programmer var parlamentarikernes rolle som forandringsagenter, ungeinvolvering, cirkulær økonomi samt sammenhængen mellem klima og biodiversitet.

Udvalget var på plads i Madrid med 2 medlemmer fra udvalget. Foruden dette deltog nordiske parlamentarikere og nordiske EU-parlamentarikere i programmet både i Madrid og Stockholm. 24 nordiske parlamentarikere hvoraf 4 var EU parlamentsmed- lemmer var på plads i Madrid og 3 parlamentarikere plus en EU-parlamentariker deltog i Stockholm.

Publikationer Som opfølgning på Ministerrådets opbakning til udvalgets rekommandation om at involvere Norden unge i udviklingen af global aftale for biodiversitet har udvalget i samarbejde med ministerrådet, UNR og andre unge om udvikling af TOOLKIT og MANUAL til brug for ungeinvolvering. Se publikationerne her: http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:1345371/FULLTEXT01.pdf http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:1345376/FULLTEXT01.pdf

3.4 – Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden

Utskottets arbetsområden Utskottet för Tillväxt och Utveckling i Norden har ansvar för följande politikområ- den.: Arbetsmarknad, näringsliv, finanspolitik, regionalpolitik, transportpolitik, ener- gipolitik, samt fri rörlighet/gränshinder. Däribland Nordiska rådets Gränshinder- grupp.

20 / 59

Utskottets sammansättning Utskottet bestod 1 januari 2019 av 18 medlemmar. Pyry Niemi (S-gruppen), Sverige, var ordförande för utskottet. och vice ordförande har varit Lorena Delgado Varas (NGV-gruppen), Sverige.

Utskottets övriga medlemmar var per den 1 januari 2019: S-gruppen - Orla Hav (Danmark), Ruth Mari Grung (Norge), Stein Erik Lauvås (Norge), Ville Skinnari, (Fin- land), Mittengruppen – Arto Pirttilahti (Finland), Arman Teimouri (Sverige), Mikael Staffas (Åland), Katri Kulmuni (Finland), Torhild Bransdal (Norge), Konservativa gruppen – Nils Aage Jegstad (Norge), Juhana Vartiainen (Finland), Solveig Sundbø Abrahamsen (Norge), Nordisk Grön Vänster – Freddy André Øvstegård (Norge), Nor- disk Frihet – Henrik Brodersen (Danmark), Juho Eerola (Finland), samt Fremskrittspartiet – Helge André Njåstad (Norge).

Utskottets prioriteringar/teman Utskottets övergripande huvudteman • TurismByggstandarderSkatteflyktFNs hållbarhets- målTransportEnergieventet i BrysselMötesverksamhet under året ▪ Januarimötet, 22 januari på Grand hotell i Reykjavik

På januarimötet behandlades följande ärenden: Medlemsförslag om Märkning av möbelindustrin (där deltog en representant från Islands offentliga inköpare, ”Ri- kiskaup”, för att berätta hur man som offentlig upphandlare resonerar kring miljö- krav vid upphandling). Behandlingen av Medlemsförslag om elektronisk bipacksedel, beslutades föregås av en skriftlig fråga till ländernas regeringar. Medlemsförslag om automatiskt godkännande av utbildningar och yrkesmässiga kvalifikationer, Med- lemsförsag om elektrifiering av Norden, Medlemsförslag om Arktiska turismklynger, Medlemsförslag om roaming i Färöarna och Grönland, Medlemsförslag om pilotut- dannelser (ville utskottet inte arbeta vidare med), Medlemsförslag om kontroll av far- tyg i nordiska hamnar (önskar skriva skriftlig fråga till regeringarna), Medlemsförslag om att avveckla utvinningen av fossila energikällor (drogs tillbaks av NGV), Medlems- förslag om bärkraftigt havsbruk och havsekonomi.

Under utskottsmötet hölls en politisk dialog om Rek 16/2016 ”Nationell koordinering för fler besökare till Norden”, med Islands minister för turism, industri och innovation, Thórdis Kolbrún Gylfadóttir. Utskottet fick även en presentation av Idar Kreut- zers rapport om finansieringsmöjligheter för företagande, av ministerrådssekretaria- tet.

På mötet beslutade utskottet även att utse ett antal ”rapportörer” eller politikområ- desansvariga:

• Transport – Stein Erik Lauvås och Nils Aage Jegstad • Finans – Lorena Delgado Varas • Energi – Ruth Mari Grung och Arman Teimouri

21 / 59

• Arbetsmarknad – Vakant • Turism – Mikael Staffas • Regionalpolitik – Vakant • Näringsliv (inklusive bygg) – Vakant • Digitalisering – Ruth Mari Grung • Gränshinder – Katri Kulmuni, Pyry Niemi och Stein Erik Lauvås

▪ Aprilmötet, 8 – 9 januari på Hotell Marriott i Köpenhamn

Utskottet behandlade följande ärenden (utöver uppföljning av ovan nämnda med- lemsförslag): Medlemsförslag om sänkta utsläpp från flyget, Medlemsförslag om stärkt styrelsekompetens genom mångfald. Utskottet behandlade även två svar på rekommendationer – ”Goda arbetsvillkor inom sjöfarten”, där utskottet vill begära politisk dialog, samt ”Rådgivningskommittéer för gränshinder”, där man på ett senare möte ävenså beslutar att begära politisk dialog.

Till utskottsmötet kom även direktör Tor Alvik,från Direktoratet för förvaltning och ikt, (Difi), Norge för att informera om den nya rapporten om Nordisk-Baltiskt elektroniskt ID.

Eftersom frågan om ett Nordiskt E-id är viktig för utskottet hade utskottet begärt politisk dialog i frågan tillsammans med Utskottet för Välfärd i Norden. Utskottens ord- förande deltog i politisk dialog med de nordiska och baltiska digitaliseringsministrar- na, den 14 maj i Reykjavik.

▪ Sommarmötet, 26. juni 2019, Göteborg

På sommarmötet, som ägde rum i Göteborg, behandlade utskottet följande ärenden: Utskottsförslag om en Barometer för nordens integration, som nytt ärende. I övrigt behandlades redan nämnda förslag. På själva utskottsmötet fick utskottet besök av Björn Aronsson från Vätgas Sverige, samt Stefan Husa från Pan Baltic Scope, för att tala om förvaltningen av hav och kust, med utgångspunkt i medlemsförslaget om havsbruk och havsekonomi. Även Johan Röstin från ForSea hade företräda för att presentera potentialen för elfärjor i Norden. Efter utskottsmötet hölls ett minisemi- narium om skattefusk, med forskaren Linn-Cecilie Anker Jørgensen från Oslo Univer- sitet.

Under sommarmötet i övrigt besöktes följande: Göteborgs Hamn (sjöfart och elektrifiering av hamnar/transporter), Lindholmen Science Park (digitalisering och transport), Film i Väst (Film som industri), Västra Götalandsregionen (transportfrågor), Sveriges Byggindustrier (byggstandarder), Göteborg och Co (turismnäringen)

▪ Septembermötet, 3 september i Helsingfors, Finland

Utskottet arbetade vidare med redan nämnda förslag, där flera betänkanden god- kändes inför sessionen. Nytt medlemsförslag till behandling var i övrigt Medlemsför- slag om elektrifiering av hamnar och terminaler.

22 / 59

▪ Oktobermötet, 29 oktober i samband med sessionen i Stockholm, Sverige

Inga nya medlemsförslag/ärenden behandlades under detta möte. I samband med utskottets oktobermöte hölls dock ett möte med företrädare för de nordiska fotbolls- förbunden, tillsammans med övriga utskott. Mötet ägde rum på begäran av fotbolls- förbunden, då dessa sökte politiskt stöd för sin förestående ansökan om att tillsammans få arrangera fotbolls VM för damer 2027.

Genomförda konferenser

Den 9 oktober arrangerade utskottet ett seminarium om Gränsöverskridande transporter i Norden, i samband med Nordic Future Transport Summit, på ELMIA-mässan i Jönköping. Stein Erik Lauvås, Nils-Aage Jegstad och Pyry Niemi talade rådets sak. Totalt deltog 52 personer. Samtliga nordiska transportministrar, samt ordförandena för de nordiska parlamentariska trafikutskotten var bjudna, men uteblev.

Internationellt samarbete

Utskottet har både arrangerat och deltagit i flera internationella arrangemang under året.

Den 20 mars arrangerade Utskottet, tillsammans med Utskottet för ett Hållbart Nor- den, ett energievent i Bryssel, där representanter från Beneluxsamarbetet, Baltiska Församlingen, Europaparlamentet, EU-Kommissionen och de nordiska ländernas ständiga representationer, deltog. Eventet var lycket och det framfördes önskemål om att genomföra ett uppföljande energievent under våren 2020. Från utskottets sida deltog Arman Teimouri, Lorena Delgado Varas, samt Mikael Staffas.

I övrigt har utskottet deltagit i följande internationella evenemang:

• Baltiska Församlingens möte, 14 februari i Tallinn. Tema energi. Deltog gjorde Lorena Delgado Varas.

• Baltiska Församlingens möte i Riga, 6-7 juni. Tema cirkulär ekonomi. Deltog gjorde Pyry Niemi.

• Nordiska ministerrådets energikonferens i Tallinn, 24-25 oktober. Deltog gjorde Lorena Delgado Varas och Arman Teimouri.

• EUFORES parliamentary meeting on renewable energy and energy efficien- cy, I Helsingfors, 22-23 november. Deltog gjorde Arman Teimouri.

• Beneluxparlamentets session I Luxemburg, 6 december. Tema Digitalisering och Artificiell Intelligens. Deltog gjorde Pyry Niemi.

23 / 59

Övriga aktiviteter

Den 24 januari anordnade de nordiska Gränskommittéerna ett möte i Köpenhamn. Transport var ett huvudtema. Från utskottets sida deltog Arman Teimouri.

Den 28 september höll utskottets ordförande, Pyry Niemi, en politisk dialog med Is- lands utbildningsminister, kring rekommendationen om Livslångt Lärande. Dialogen hölls via telefon.

Pyry Niemi har under året representerat Nordiska rådet inom ramen för Gränshinder- rådets arbete (Nordiska ministerrådet).

3.5 – Kontrollkomiteen Nordisk Råds kontrolkomite har ifølge Nordisk Råds arbejdsordning følgende opgaver:

Kontrolkomiteen udfører den parlamentariske kontrol med det arbejde, der finansieres af fælles nordiske midler samt anden kontrol som plenarforsamlingen træf- fer beslutning om (§6).

Kontrolkomiteen kan afgive udtalelse til Præsidiet om tolkning af Helsingforsaftalen, andre aftaler om nordisk samarbejde, denne forretningsorden samt andre interne be- stemmelser (§46).

Kontrolkomiteens sammensætning i oktober 2019:

Ruth Marie Grung, Ordfører Norge Maria Stockhaus, Vice ordfører, Sverige Guðmundur Ingi Kristinsson, Island Linda Ylivainio, Sverige Paula Bieler, Sverige Veronika Honkasalo, Finland Thomas Jensen, Danmark

Kontrolkomiteen har i løbet af 2019 afholdt fire møder og gennemført en studierejse (24. januar i Reykjavik, 9. april i København og 2 september i Helsinki og den 28. oktober i Stockholm

Til forskel fra fagudvalgene, har medlemmerne i kontrolkomiteen personlige supple- anter.

Institutionsbesøg Kontrolkomiteen gennemfører regelmæssige kontrolbesøg i de nordiske institutioner som modtager støtte fra Nordisk Ministerråd. Formålet med besøgene er at belyse den nordiske nytte som institutionen bidrager til. Efter besøgene udarbejdes en rapport som sendes til institutionen, Nordisk Ministerråd, det udvalg i Nordisk Råd som dækker institutionens område samt til Nordisk Råds Præsidie.

24 / 59

I 2019 besøgte kontrolkomiteen: FNF, Foreningen Nordens Forbund Besøget blev foretaget den 10. april 2019. Særligt emne var virksomheden generelt Nordisk Råd Besøget blev foretaget den 10. april 2019. Særligt emne var budgetprocessen, nyt økonomisystem og virksomheden generelt. NIVA, Nordisk institution for videreuddannelse indenfor arbejdsmiljøområdet Besøget blev gennemført den 3. september 2019. Særligt emne var virksomheden generelt. NKK, Nordisk Kulturkontakt Besøget blev gennemført 4. september 2019. Særligt emne var virksomheden generelt. Kontrolopgaver 2019 Hvert år har kontrolkomiteen indbudt organisationens forskellige organer at komme med forslag til udredninger som kontrolkomiteen kan gennemføre. For 2019 besluttede kontrolkomiteen at kigge nærmere på Nordforsk, dette var tænkt gennemført i forbindelse med institutionsbesøg hos de tre institutioner, Nordisk Energiforskning, Nordisk Innovation og NordForsk i Oslo. Besøget måtte da aflyses. NordForsk har dog besøgt Kontrolkomiteen i forbindelse med sessionen for at præsentere resultaterne af deres nyligt gennemførte porteføljeanalyser.

Øvrige opgaver

Institutionernes årsrapporter Komitéen har som tidligere år gennemgået årsrapporterne fra de nordiske institutioner som er knyttet til Nordisk Ministerråd. Totalt handler det om 12 institutioner. Det generelle indtryk er, at virksomhederne totalt set fungerer godt og at de når de mål, som indgår i resultatkontrakterne fra Nordisk Ministerråd.

Årlige bevillingsbreve Som vanligt udarbejder Nordisk Ministerråd bevillingsbreve til sine institutioner. Formålet med bevillingsbrevene er, at skabe et bedre overblik over virksomheden i de forskellige institutioner, at bidrage til større transparens og bedre mulighed for at udøve en parlamentarisk kontrol. Kontrolkomitéen har fået præsenteret samtlige bevillingsbreve.

Rigsrevisionens rapporter Kontrolkomitéen har på sit møde i september i Helsinki, gennemgået den danske rigsrevisions rapporter om Nordisk Ministerråd, Nordisk Råds respektive Nordisk Kul- turfond. Det er komitéens opgave at forberede behandlingen af regnskaberne ved Nordisk Råds session. Kontrolkomiteen bemærkede sig dog følgende i forhold til Rigsrevisionens gennem- gange af årsrapporterne og har i den anledning bedt Nordisk Råd om at beslutte på sessionen i Stockholm: • At opfordre Nordisk Ministerråd, Nordisk Råd, Nordisk Kulturfond og Nordens Hus Island til at følge op på Rigsrevisionens bemærkninger • At opfordre Nordisk Ministerråd, Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond til at:

25 / 59

o Rette op på svagheder i styring og kontrol med adgangsrettigheder og manglende funktionsadskillelse i Nordisk Ministerråds økonomisystem og gennemgå alle udbetalinger fra1/1 2018 og frem til indførelsen af nyt økonomisystem og stikprøver de sidste 5 år for at sikre at det ikke er foretaget uautoriserede udbetalinger o Forbedre systemunderstøttelsen af økonomistyringen og at fremtidige regnskabsaflæggelser planlægges på en måde som sikrer at alt revisi- onsmateriale foreligger ved opstart af revisionen og at revisionsmateria- let kvalitetssikres inden det fremlægges. Samt særligt for Nordisk Ministerråd at beslutte at: o Foretage en gennemgang af hele projektporteføljen så det sikres at den registreres korrekt i det nye økonomisystem. Projektgæld bør opgives i så vel en kortfristet som en langsigtet gæld således at projektgælden kan opgøres mere præcist fra år til år. o Sørge for at Nordens Hus Island følger op på Rigsrevisionens bemærkning om svaghederne med intern kontrol på grund af manglende funktionsadskillelse

Alle tre Nordiske institutioners regnskaber og årsrapporter er gennemgået af Rigsre- visionen som anser at årsregnskaberne giver et retvisende billede af aktiver, passiver, og finansielle stilling og at det ikke er nødvendigt at knytte væsentlige bemærknin- ger til regnskaberne for 2018. Samt at de dispositioner, der er omfattet af årsregn- skabet, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

3.6 - Valgkomitéen

Valgkomitéen består af syv medlemmer. Alle partigrupper er repræsenteret og Valg- komitéen udpeger selv formand og næstformand.

På baggrund af partigruppernes indstillinger, samt medlemmer som ikke tilhører nogen partigruppe, fremlægger Valgkomitéen forslag til de valg, som foretages af plenarforsamlingen. Delegationerne indstiller præsident og vicepræsident samt medlemmer til Den Nordiske Investeringsbanks kontrolkomité og bestyrelsen for Nordisk Kulturfond. Ved behov for suppleringsvalg mellem sessionerne fremlægger Valgko- mitéen forslag til disse for Præsidiet.

Valgkomitéen bestræber sig på at indstillingerne foretages under hensyntagen til en kønsmæssig og national balance.

Valgkomitéens medlemmer 2019:

• Jorodd Asphjell (A), Den Socialdemokratiske Gruppe, Norge, formand

26 / 59

• Pyry Niemi (S), Den Socialdemokratiske Gruppe, Sverige • Heidi Greni (Sp), Midtergruppen, Norge • Arman Teimouri (L), Midtergruppen, Sverige, næstformand • Norunn Tveiten Benestad (H), Den Konservative Gruppe, Norge • Christian Juhl (EL), Nordisk Grønt Venstre, Danmark, • Juho Eerola (saf), Nordisk Frihed, Finland (jan-sept)/ Angelika Bengtsson (SD), Nordisk Frihed, Sverige (sept-dec)

Valgkomitéens møder i 2019:

• 2. september i Helsinki • 28. oktober i Stockholm

Valgkomitéen godkendelse af forslag til suppleringsvalg i 2019, behandlet i skriftlig procedure:

• 14.–17. januar og 20.–21. januar, efter ændringer i den islandske delegation • 13.–15. marts, efter ændringer i den finske delegation • 19.–24. juni, efter parlamentsvalg i Finland • 20.–23. august, efter parlamentsvalg i Danmark • 4.–8. oktober, efter parlamentsvalg på Færøerne og ændringer i den grøn- landske, svenske og norske delegation • 5.–7. december, efter parlamentsvalg på Åland

3.7 – Grænsehindringsgruppen i Nordisk Råd

Gruppens arbetsområden Gränshindergruppen arbetar med utgångspunkt med samma konkreta gränshinder som Nordiska ministerrådets Gränshinderråd, men kan även arbeta med frågor som Gränshinderrådet har slutat att arbeta med på grund av ställningstaganden från mi- nistrarna. Varje utskott i Nordiska rådet har haft lämpliga hinder på sina respektive dagordningar. Dessa har sedan återkopplats till Gränshindergruppen.

Gruppens sammansättning Gränshindergruppen bestod vid ingången året av följande personer: Presidiet- Stein- unn Thóra Árnadóttir, Magnus Ek. Välfärd – Pål Jonsson, Ulf Leirstein, Eva Lindh, Kolbein Ottosson Proppé. Kunskap och Kultur – Anna Kólbrun Arnadóttir, Lars Me- jern Larsson. Hållbart – Vilhjálmur Árnason, Ingalill Olsen. Tillväxt och Utveckling – Katri Kulmuni (ordförande), Stein Erik Lauvås, Pyry Niemi, Henrik Brodersen, Mikael Staffas. Dessa har samtidigt representerat olika partigrupper och delegationer. Det enda som har saknats i gruppen har varit representanter från Färöarna och Grönland. Under året har gruppen dock utvidgats med representanter från delegationerna och partigrupperna, så att samtliga nivåer och geografier varit representerade under de- lar av året.

27 / 59

Gruppens prioriteringar/teman På Gränshindergruppens möten har följande saker behandlats under året:

• Uppföljning på mötet med Norges Finansminister, Siv Jensen, rörande norska gränshinder kopplade till tull och moms. • Nordiska ministerrådets handlingsplan för mobilitet 2019-2021. • Gränsregionala hinder kopplade till det nordiska dubbelbeskattningsavtalet. • Digitalisering och e-ID. • Ömsesidigt erkännande av utbildningar och yrkeskvalifikationer. • Byggstandarder. • Kartläggning av gränshinder för kulturarbetare. • Geoblocking. • Barometer för nordens integration. • Gränsregional statistik. Medlemmarna i gruppen har dessutom, som en del av sina respektive utskottsar- beten, givits underlag att arbeta med nedanstående frågor, som har varit priorite- rade inom ramen för Gränshinderrådets (Nordiska ministerrådet) arbete:

Utskottet för Välfärd i Norden 1. Erkännande av föräldraskap för familjer med samkönade föräldrar 2. Ledarhund vid resa 3. Samordningsnummer till utländska fritidshusägare i Sverige 4. Ersättning för patientresa mellan Norge och Finland/Sverige 5. Man kan inte få närståendepenning om inte både vårdare och den sjuke är försäkrade i Sverige 6. Flytt för institutionaliserade personer 7. Personlig assistent vid flytt 8. Färdtjänst för funktionshindrade 9. Indrivning av underhållsstöd/Børnebidrag 10. Kommunikation till utlandet då personer med dubbelt medborgarskap avli- der

Utskottet för Tillväxt och Utveckling i Norden

11. Rätt till arbetslöshetsersättning efter permittering och uppsägning efter arbete i Norge och Finland 12. Värdetransport över gränsen 13. Tull och deposition i samband med överförsel av varor 14. Utbetalningar av sociala förmåner vid tvivel om vilket land som har betal- ningsansvaret 15. Erkännande av färöiska körkort 16. Färöiska färdskrivarkort 17. Erkännande av yrkeskvalifikationer 18. Olika byggbestämmelser

28 / 59

19. Digitala verktyg för att kommunicera med det offentliga fungerar inte över de nordiska gränserna 20. Erkännande av grönländska körkort, Löst i Danmark 21. Olika krav på märkning av läkemedel och olika krav på språk för bipacksedel 22. Rätt till tjänstledighet för politiskt uppdrag vid arbete i annat nordiskt land, löst i Norge 23. Gränsregional statistik 24. Snabbare information till utlandsboende

Utskottet för Kunskap och Kultur i Norden

25. Isländska barn som flyttar till Danmark placeras på lägre klass i skolan än jämnåriga barn 26. Nordiska undersköterskor i Danmark – beviljande av behörig- het/auktorisation som social- og sundhetsassistent. 27. Lærlingepladser i Danmark og Sverige 28. Geoblockering 29. PTP-tjänstgöring på Åland (som en del av läkarutbildningen)

Utöver listan ovan kan nämnas att Utskottet för Tillväxt och Utveckling har behandlat ett betänkande om automatiskt erkännande av utbildningar och yrkesmässiga kvalifikationer. På sommarmötet godkände utskottet även ett betänkande om en Ba- rometer över nordisk integration.

Nordiska rådet har också mottagit ett meddelande över en rekommendation om Rådgivningskommittéer (hur man arbetar med gränshinder nationellt). Utskottet för Kunskap och Kultur har ett samrådsmöte med kulturministrarna under sessionen, för att bland annat diskutera rapporten om och uppföljningen av den rapport om geoblockering som rådets rekommendation resulterat i. Utskottet för Tillväxt och Ut- veckling har också fått svar på sin skriftliga fråga om elektroniska bipacksedlar.

Gränsinderrådet (Nordiska ministerrådet) har satt igång ett arbete med att kartlägga moms- och tullregler i Norden. Längre fram kommer man även att kartlägga även hinder för kulturarbetare.

Uppnådda resultat Gränshindergruppen har i första hand följt och bevakat de frågor som Nordiska mi- nisterrådets Gränshinderråd arbetar med. Fokus under 2019 har varit på de ca 30 hinder som ännu är olösta från 2014 och framåt. Det antogs under 2019 flera rekommendationer med bäring på gränshinderarbetet, och som även varit uppe till behandling i Gränshindergruppen: Barometer för Nordens integration, samt Automatiskt er- kännande av utbildningar och yrkesmässiga kvalifikationer. Det har också begärts politisk dialog i kring rekommendationen om Rådgivningskommittéer.

29 / 59

Möten Gränshindergruppen har under året haft två korta möten i samband med utskotts- mötena, 22 januari, respektive 3 september, samt ett längre separat arbetsmöte den 10 april. Därtill har gruppen haft två gemensamma arbetsluncher med Gränshinder- rådet, dels den 8 april, samt den 30 oktober. Dessa arbetsluncher har fokuserat på landsvisa samtal om samarbetets former och substans, mellan Gränshindergruppen och Gränshinderrådets medlemmar.

Till Gränshindergruppens möten har i övrigt ett antal externa gäster bjudits in för att belysa konkreta frågor/problem: Representanter från ministerrådssekretariatet har berättat om: Handlingsplanen för mobilitet 2019-2012, Geoblocking, digitaliserings- arbetet och byggstandarder. Öresundsinstituttet har besökt gruppen bör att presentera en ny rapport om gränsregionala hinder kopplade till det nordiska dubbelbeskattningsavtalet, och sekretariatet har uppvaktats av direktören för Svensk Scen- konst för att lyfta hinder för kulturarbetare. Under 2019 har Gränshindergruppen inte haft möjlighet att träffa någon minister, eftersom länderna där mötena ägt rum varit påverkade av val.

3.8 - Bestyrelse i Nordisk Kulturfond Nordisk Råds plenarforsamling vælger hvert andet år rådets repræsentanter til Nor- disk Kulturfonds bestyrelse for en 2-årig periode.

Nordisk Råds repræsentanter i Nordisk Kulturfonds bestyrelse er:

• Bertel Haarder, Danmark • Paavo Arhinmäki, Finland • Pauli Trond Petersen, Færøerne • Steinunn Þóra Árnadóttir, Island • Jorodd Asphjell, Norge • Lars Mejern Larsson, Sverige

3.9 - Bestyrelse i Nordisk Investeringsbanks Nordisk Råds plenarforsamling vælger hvert andet år rådets repræsentanter til Nor- disk Investeringsbanks Kontrolkomité for en 2 årig periode.

Nordisk Råds repræsentanter i Nordisk Investeringsbanks Kontrolkomité er:

• Sjúrður Skaale, Danmark • Wille Rydman, Finland • Viljhálmur Árnason, Island • Michael Tetzschner, Norge • Johan Andersson, Sverige

30 / 59

31 / 59

4. Sessioner 2019

4.1 - Temasession i København Nordisk Råds temasession 2019 blev afholdt den 9. april på hotel Marriott i Køben- havn. Tema for debatten var: Ligestilling – forudsætning for demokrati. Ligestilling og demokrati var prioriterede områder under Sveriges præsidentskab for Nordisk Råd i 2019.

Danmarks samarbejdsminister Eva Kjer Hansen og Islands sundhedsminister Svandis Svavarsdóttir deltog i den aktuelle debat.

Dagsorden for Nordisk Råds temasession 2019 1. Sessionens åbning 2. Aktuel debat – Ligestilling – forudsætning for demokrati 3. Internationalt samarbejde 4. Vækst og udvikling 5. Kultur 6. Ministerrådet redegørelser og orienteringer 7. Velfærd 8. Nordisk Råds interne anliggender 9. Første behandling af nye medlemsforslag 10. Sessionens afslutning

4.2 - 71. session i Stockholm

Nordisk Råds 71. session blev afholdt i Stockholm fra den 28. oktober –31. oktober 2019.

Den første mødedag i plenum indledtes med at Riksdagens talman Andreas Norlén bød Nordisk Råd velkommen til Riksdagen hvorefter Nordisk Råds præsident Hans Walmark åbnede sessionen. Først på dagsorden var topmødet med de nordiske statsministre og regeringsledere med titlen: Hur kan den nordiska samhällsmodellen utveckla och bidra till hållbar omställning? • Kan nuvarande folkrörelser och politiska partier svara upp mot växande krav på omställning eller behöver vi tänka nytt? • Avstamp i behovet av social dialog och demokratisk förankring kopplat till nya folk-/ungdoms-/gräsrotsrörelser för klimatomställning Herefter blev programmet for det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2020 præsenteret af den danske statsminister samt præsentation af nye medlemsforslag

Den anden dag i plenum indledtes med samarbejdsministrenes forslag og redegørelser og blev efterfulgt af andre ministerrådsforslag og redegørelser og derefter fulgte debatter om udenrigs-samt forsvarspolitik med deltagelse af nordiske udenrigsministre. Herudover blev der behandlet medlemsforslag.

32 / 59

Tirsdag aften blev Nordisk Råds priser uddelt i Konserthuset i Stockholm og den svenske regering havde efterfølgende inviteret til reception. Dette blev aftenen hvor en prismodtager for første gang valgte at afslå at modtage prisen, da Greta Thunberg via sine repræsentanter videregav sit ønske om ikke at modtage prisen med orden” Verden har ikke brug for flere priser, den har brug for handling”

Dag tre indledtes med første debat om nye medlemsforslag. Derefter fulgte aktuali- tetsdebatten om klima, hvor den indbudte gæstetaler Michael Tjernström, Professor ved Meteorologiska institutionen, Stockholms universitet. Der blev også behandlet medlemsforslag som har været behandlet i udvalget for et Holdbart Norden og fra udvalget for vækst og udvikling i Norden. Til sidst blev afholdt valg til Nordisk Råds organer og andre tillidsposter i 2020 og Nordisk Råds præsidentskabsprogram for 2020 blev præsenteret. Silja Dögg Gunnarsdóttir og Oddný Harðardóttir blev valgt til henholdsvis Nordisk Råds præsident og vicepræsident.

Dagsorden for 71. session Stockholm 2019 1. Sessionens åbning 2. Nordisk topmøde 2.1Temadebat med de nordiske statsministre om temaet Hur kan den nordiska sam- hällsmodellen utveckla och bidra till hållbar omställning? Kan nuvarande folkrörelser och politiska partier svara upp mot växande krav på omställning eller behöver vi tänka nytt? Avstamp i behovet av social dialog och demokratisk förankring kopplat till nya folk-/ungdoms-/gräsrotsrörelser för klimatomställnin 3. Nordisk Ministerråds program 2020 4. Første debat om nye medlemsforslag 5. Samarbejdsministrenes forslag og redegørelser 6. Ministerrådsredegørelser 7. Internationalt samarbejde 8. Udenrigsministrenes redegørelse 9. Samfundssikkerhed 10. Forsvarsministrenes redegørelse 11. Ministerrådsforslag og redegørelser 12. Kundskab og Kultur 13. Velfærd 14. Første debat om nye medlemsforslag 15. Aktualitetsdebat om klima 16. Holdbart Norden 17. Vækst og Udvikling 18. Nordisk Råds interne anliggender og beretninger 19. Valg 2020 20. Nordisk Råds program 2020 21. Sessionens afslutning

33 / 59

5 - Vestnorden Vestnordisk Råds 35. årsmøde blev afholdt i Nuuk i oktober 2019, og grundet udsky- delsen af mødet (pga. valg på Færøerne) til ugen inden Nordisk Råds session var der ingen deltagelse af Nordisk Råds medlemmer. Sekretariatet var repræsenteret. Års- mødet havde en temadebat om 'Vestnorden og havet' med deltagelse af b.la. Grøn- lands Udenrigsminister og Islands Fiskeri og Landbrugsminister. Under debatten blev vigtigheden af havet fremhævet for de Nordatlantiske samfund, såvel som faren ved miljøforurening med mikroplast samt muligheden for at indgå frihandelsaftaler (bl.a. med EU) for at øge væksten i den Nordatlantiske region. Der blev fremsat et forslag om at oprette en Havmiljøpris for at sætte fokus på vigtigheden af havet. Grundet den øgede eksport af fiskeriprodukter til Asien vil Grønland muligvis åbne en ny re- præsentation i Kina/Beijing. Den nyligt indgåede fiskeriaftale for det arktiske ocean kunne bruges som løftestang for nye forhandlinger, fx om plastik i havet eller ud- slip/emissioner fra krydstogtskibe. VNR drøftede behovet for at følge op på temade- batten og den geopolitiske situation og internationale engagement, særligt i forhold til Arktis. VNR er blevet observatør med Arktisk Råd og hertil kommer det igangvæ- rende samarbejdet med Nordisk Råd og Europa-Parlamentet som blev fremhævet som vigtige samarbejdsfora for VNR at styrke dialogen med. Næste VNR Temakonfe- rence (internt møde, temadebat, udflugt) vil handle om sprog og foregå i Nordens Hus i Thorshavn den 28-29 januar 2020. Ny Præsident for VNR blev valgt, Guðjón S. Brjánsson fra Island, og næste årsmøde vil blive afholdt i Altinghi/Reykjavik den 1-2 september 2020.

Der blev tillige afholdt møde mellem Præsidiet og VNR i margen af Nordisk Råds session, og her blev bl.a. drøftet Brexit og implikationerne for fiskeriet i Nordatlanten, sprogets betydning, klimaændringer, søfart og sikkerhedspolitik. Det blev endvidere besluttet ikke at forny den eksisterende samarbejdsaftale mellem VNR/NR.

34 / 59

6 - Nordisk Råds internationale samarbejde 2019 Nordisk råds internasjonale samarbeid i 2019 har i stor grad fulgt prioriteringene fra Nordisk råds internasjonale strategi 2018-2022. Strategien slår blant annet fast at Nordisk råd vil spille en aktiv rolle i å fremme «nordiske verdier» som demokrati, rettsstat, menneskerettigheter, likeverd, velferdsstat, tillit og åpenhet. Nordisk råd vil også ha et særlig fokus på FNs bærekraftsmål samt migrasjons- og integreringspo- litikk. Videre slår strategien fast at Nordisk råd skal jobbe for at de nordiske regje- ringene styrker samarbeidet innenfor utenriks-, forsvars- og sikkerhetspolitikken.

Konkret i 2019 er strategiens føringer blant annet kommet til uttrykk ved at presi- dentskapet og øvrige medlemmer av presidiet har hatt et klart fokus på demokrati, rettsstat, menneskerettigheter og andre nordiske verdier i en rekke taler og innlegg de har fremført i internasjonale fora. Etter initiativ fra Nordisk råd ble rettsstat og menneskerettigheter viktige temaer på BSPCs årskonferanse i Oslo i august 2019.

FNs bærekraftsmål har også spilt en viktig rolle i 2019, og Nordisk råd la ned betydelig arbeidsinnsats og ressurser i COP25. Nordisk råd har også deltatt i BSPCs arbeidsgruppe for migrasjon og integrasjon.

I tråd med Nordisk råds internasjonale strategi er det særlig samarbeid i Nordens nærområder som er blitt prioritert i 2019, det vil si Østersjøområdet, Arktis og EU.

Nordisk råd fortsatte i 2019 sitt arbeid med å styrke Nordisk forsvars- og sikkerhets- samarbeid inkludert sivil beredskap. En rundebordssamtale med NORDEFCO- formannskapet ble arrangert i Stockholm i juni 2019. I forbindelse med september- møtet i Helsingfors arrangerte Finlands delegasjon et utenriks- og sikkerhetspolitisk seminar for hele Nordisk råd. En arbeidsgruppe fra presidiet har under året fremar- beidet Nordisk råds strategi for samfunnssikkerhet. Strategien ble enstemmig vedtatt på Nordisk råds sesjon i Stockholm 2019.

Nordisk råd fastslår i sin internasjonale strategi at de vil jobbe for at de nordiske landene fortsetter sin innsats for fredsmegling og sivil krisehåndtering. Etter initiativ fra Nordisk råd finansierte Nordisk ministerråd rapporten New Nordic Peace. Nordisk råd og Center for Resolution of International Conflicts avholdt et lanseringsseminar for rapporten i København i april 2019.

6.1 - Samarbejdet med Baltisk forsamling og BSPC Baltisk forsamling I Nordisk råds internasjonale strategi 2018-2022 fremheves Baltisk forsamling som en av Nordisk råds viktigste partnere. Utvalgene har deltatt på flere møter i regi av Bal- tisk forsamling i løpet av året, og som vanlig deltok representanter fra Baltisk forsamling på Nordisk råds sesjon. Medlemmer av presidiet deltok på markeringen av Baltic Way i Riga i august 2019 og Baltisk forsamlings sesjon i Riga i november 2019.

35 / 59

Det årlige møtet mellom presidiene i Baltisk forsamling og Nordisk råd ble i desem- ber 2019 avholdt på Thorbjørnrud i Norge i kombinasjon med et Kina-seminar. Det ble vedtatt nye retningslinjer for Nordisk råds og Baltisk forsamlings prioriterte sam- arbeidsområder for 2020-2021. Utenriks – og sikkerhetspolitikk samt klima og miljø er høyest prioritert i samarbeidet.

BSPC - The Baltic Sea Parliamentary Conference BSPC samler parlamentarikere og tjenestemenn fra alle landene rundt Østersjøen, og forumet var også i 2019 en viktig plattform for Nordisk råd. Island har hatt Nordisk råds plass i BSPC Standing Committee til og med årskonferansen i 2019. I henhold til rotasjonsprinsippet overtar Norge for neste toårsperiode. Nordisk råd vil bidra til et mer konkret og målrettet BSPC.

6.2 - Rusland Nordisk råds årlige studieprogram for russiske parlamentarikere ble avholdt i Køben- havn i samarbeid med Folketinget i mai 2019. Det ble avholdt et eget møte mellom presidiet og russiske parlamentarikere i forbindelse med Nordisk råds sesjon i Stock- holm. Nordisk råd møter også russiske parlamentarikere i BSPC og innenfor det arktiske samarbeidet.

6.3 – Hviderusland/Belarus Nordisk råds Belarus-seminar ble avholdt i mai 2019 i Stockholm med presse- og yt- ringsfrihet som hovedtema. Blant deltagerne var en rekke hviterussiske opposisjons- politikere, representanter fra hviterussiske NGOer samt et medlem av Hviterusslands parlament. Nordisk råd stilte med flere medlemmer. Baltisk forsamling, BSPC og Nordisk ministerråd var også representert.

6.4 - Arktis Det arktiske samarbejde er af geografiske årsager en naturlig del af det nordiske samarbejde og Arktis indgår derfor som en af de tre prioriterede områder i Nordisk Råds internationale strategi 2018-2022. Områdets stigende geopolitiske betydning har gjort det arktiske samarbejde mere betydningsfuld og aktuelt og det må forventes at Nordisk Råd også i de kommende år vil engagere sig i væsentlige spørgsmål af betydning for mennesker, natur og udfordringer fra hhv. klima og øget økonomisk vækst i regionen.

Nordisk Råd har i 2019 været aktive i det arktiske parlamentariske samarbejde som observatør i regi af CPAR (Conference of Parliamentarians of the Arctic Region) som mødes hvert andet år. Der bliver i 2020 afholdt den 14. CPAR i Tromsø, og derfor har fokus i 2019 været på de forberedende og mellemliggende møder i Standing Com- mittee (SCPAR). På SCPAR møderne i Ottawa i maj og Bodø i november 2019 var Nordisk Råd repræsenteret af Præsidiets rapportør for det arktiske samarbejde, Oddný G. Harðardóttir. På mødet i november besluttede SCPAR, at følge op på tidligere forslag om tættere samarbejde med FN-strukturer og det amerikanske Senat i

36 / 59

2020, og der vil muligvis blive afholdt møde med asiatiske lande som har udvist stor interesse for Arktis. Norges Arktiske ambassadør oplyste, at om arbejdet i Arktisk Råd, herunder at det for første gang i rådets historie ikke var lykkedes at opnået enighed om fælles deklaration (pga. USA’s holdning til menneskeskabt klimaæn- dring) på seneste ministermøde. Mødet noterede sig: i) at den demografiske udvikling er under pres i Arktis, herunder med faldende befolkningstal trods gode økono- miske vækstrater, ii) at implikationerne ved klimaændringer er særlig høj i Arktis som bliver ramt hårdere end det globale gennemsnit, hvilket vil påvirke biodiversitet og menneskers levevis, samt iii) udfordringerne med maritim redningskapacitet og behovet for at styrke samarbejdet om maritim sikkerhed.

6.5 - EU EU er et af de prioriterede områder i Nordisk Råds internationale strategi 2018-2022. Præsidiet har det overordnede ansvar for EU-samarbejdet, men alle udvalg er enga- geret i sager af EU-relevans. For så vidt angår Præsidiets EU-samarbejde, så har der i 2019 været fokus på at gennemføre de aktiviteter som blev udpeget i en handlingsplan på præsidiets møde i januar 2019.

I kontekst af Storbritanniens forestående udtræden af EU, og det dermed følgende skift i balancen i EU-institutionerne og prioriteringerne, så er det nordiske EU- engagement væsentligt for at sikre de bedste forudsætninger for at nordiske interes- ser varetages i en ny konstellation hvor en stor og betydelig ’like-mindet’ partner for- svinder. Året 2019 har derfor budt på at bygge tættere relationer til EU- institutionerne, og ikke mindst i Europa-Parlamentet som fik ny sammensætning og persongalleri efter EP-valget den 26. maj 2019.

Hvad angår konkrete aktiviteter i 2019 så har Nordisk Råd i margen af BSPC Standing Committee mødet i Bruxelles i februar afholdt et seminar for nordiske medlemmer af BSPC og nordiske medlemmer af Europa-Parlamentet om antidemokratiske strøm- ninger i EU med særlig fokus på Polen og Ungarn. Nordiske medlemmer/kandidater til Europa-Parlamentet deltog i april i en EU-valgdebat forud for valget til Europa- Parlamentet i margen af temasessionen i København. Alle de tre nordiske EU-lande deltog i debatten som omhandlede: Norden efter Brexit, klimapolitik samt forsvars- og sikkerhedspolitik. Nordiske MEP’er var tillige indbudt til sessionen i Stockholm, men desværre var der ingen deltagelse denne gang (den tilmeldte MEP blev syg). Der forventes desværre MEP deltagelse i temasession/session i 2020 grundet overlap mellem EP’s egne session/udvalgsmøder.

En delegation bestående af Nordisk Råd Præsident, Hans Wallmark, Vicepræsident, Gunilla Carlsson, og kommende Præsident, Silja Dögg Gunnarsdottír, besøgte Euro- pa-Parlamentet, EU’s Fælles Udenrigstjeneste og de tre selvstyrende områders re- præsentationer i Bruxelles den 11-12. november 2019. Formålet var, at fordybe samarbejdet med de enkelte nordiske MEP’er som supplement til den mere formelle rela- tion via EP’s Delegation med ansvar for Norden og EØS-samarbejdet (D-EEA). For- målet var tillige, at udveksle synspunkter på igangværende politiske drøftelser i hhv. Norden og EU. På mødet med de nordiske MEP’er drøftedes de tre seminarer i marts

37 / 59

2020 (Energi, Digitalisering, Antibiotikaresistens), herunder fokus, deltagere og relevans, den nordiske arbejdsmarkedsmodel, Brexit samt miljø- og klimasamarbejdet. Mødet med EP’s 1. vicepræsident, Maired McGuinness, drøftede trusler mod demokrati/fake-news/cyber-sikkerhed, klimasamarbejde, ungeinvolvering og Brexit. Mø- det med EP’s vicepræsident, Heidi Hautula, drøftede de nordiske seminarer i Bru- xelles, nordiske morgenmøder i EP samt ungeinvolvering. Mødet med formanden for EP’s udviklingsudvalg, Tomas Tobé, drøftede hvordan norden og EP kan samarbejde tættere omkring informationsudbytte og samklang i sager af nordisk interesse, sær- ligt efter Brexit. Mødet med Vice-Generalsekretæren i den Fælles Udenrigstjeneste, Christian Leffler, drøftede forsvars og sikkerhedspolitik, forholdet til Rusland og Ki- na, EU’s arktiske politik og Grønlands geopolitiske rolle og relationer til EU. Mødet med viceformanden i EP’s delegation for EØS/Norden, Claudia Gamon, drøftede samarbejde med Norden, nordiske seminarer, Arktis og besøg i Island. Mødet med de 3 selvstyrende områder i norden drøftede disses tre særskilte relationer til EU (Åland en del af EU, Grønland med en associeringsaftale og Færøerne som tredjeland med egne handelsaftaler), arktiske spørgsmål, Norden som betroet partner og behovet for støtte i EU-spørgsmål.

Nordisk Råd var repræsenteret af Præsidiets rapportør for det arktiske samarbejde, Oddný G. Harðardóttir, i 6. Northern Dimension Parliamentary Forum (NDPF) som blev afholdt i Bodø i november 2019, som markerede et 20 års jubilæum for oprettel- sen af den Nordlige Dimension i 1999. På mødet deltog desuden en række øvrige medlemmer af Nordisk Råd, dog i kapacitet af nationale delegater. I den anledning var der en dialog imellem en af grundlæggerne, Paavo Lipponen, tidligere Statsmini- ster i Finland og tre ungerepræsentanter omkring visionen for fremtiden, herunder med fokus på uddannelse, job, bæredygtighed og klima. Den Nordlige Dimensions fire partnerskaber (Miljø, Sundhed, Transport og kultur) blev fremhævet som oplagte strukturer til at styrke det regionale samarbejde, herunder om klima og de demografiske udfordringer som regionen står overfor. Da man ikke har mødtes siden 2013 blev der udtrykt behov for at mødes på Udenrigsministerniveau i Northern Dimensi- on, for at skabe momentum og fremme økonomi- og erhvervsfremstød som ellers hindres når der er tomrum. Vicepræsidenten i Europa-Parlamentet, Othmar Karas, anså arbejdet i den Nordlige Dimension som godt eksempel for borgerne på hvad re- gional samarbejde betyder i praksis, og det politiske samarbejde via NDPF burde be- nyttes i andre regionale sammenhæng for konkret samarbejde, eksempelvis i arbejdet med at opfylde Paris-aftalen. Nordisk Råds repræsentant deltog aktivt i udform- ningen at slutdokumentet for mødet og fik inkluderet henvisninger til i) ungeinvolvering i alle fire dimensioner og ii) at fremhæve behovet for at sigte mod IPCC’s anbefa- ling om maksimalt at have en 1,5 grader global opvarmning for at mindste påvirkning af økosystemer og menneskeheden. Rusland annoncerede sit værtskab for det 7. ND Parliamentary Forum i Syktyvkar i Komi-provinsen i juni 2021.

En delegation bestående af repræsentanter fra Nordisk Råd præsidie, Erkki Tuomioja og Wille Rydman, og formanden for Udvalget for Vækst og Udvikling, Pyry Niemi, mødtes med parlamentariske repræsentanter fra de nordiske EU-udvalg i margen af COSAC mødet i Riksdagen i Helsinki den 1. december 2019. Formålet med mødet

38 / 59

var, at drøfte det nordiske parlamentariske samarbejde om EU-spørgsmål og under- søge hvordan arbejdet mellem EU-udvalgene og mellem EU-udvalgene og Nordisk Råd kan udvikles. Mødet skulle tillige medvirke til at sikre, at Nordisk Råds EU- engagement er i linje med landes nationale prioriteringer og fremkomme med indspil til fremtidige nordiske EU-initiativer. De nordiske lande viste interesse for Nordisk Råds planlagte seminarer i Bruxelles i marts 2020, og det blev besluttet, at Nordisk Råd skal indbyde nationale parlamentarikere, herunder de nordiske EU-udvalg, relevante eksperter såvel som baltiske kollegaer til seminarerne i Europa-Parlamentet. Der var enighed om nytten ved informationsudveksling og jævnlige drøftelse af EU- spørgsmål mellem nordiske lande og mellem Norden og EU, da der var en klar nordisk nytte ved at agere samlet hvor det var muligt. Island og Norge har også nytte ved den nationale implementering af EU-direktiver som følge af EØS-aftalen. Det blev støttet, at fortsætte med at indkalde til lignende møder fremover, dog ikke i margen af hvert COSAC møde, særligt da disse finder sted to gange årligt i det givne EU-formandskabsland, som kan være langt fra Norden. Der fremkom en række emner som kunne drøftes på kommende møder, herunder klimasamarbejdet, sikkerhed, fly-beredskab, 5G og cyber-sikkerhed, retsstaten, EU-beskatning eller nye grænse- hindringer som følge af forskelligartet EU-implementering i norden. Nordisk Råd Præsidie vil tage initiativ til at identificere konkrete EU-emner af parlamentarisk interesse og nytte. Nordisk Råd tager initiativ til at oprette en kontaktliste med telefon- numre og mailadresser på nøglepersonerne i EU-udvalgene så de respektive nordiske lande har en mulighed for at række ud ved behov, både på parlamentarikerniveau og blandt embedsmænd.

Nordisk Råd har i 2019 rekrutteret en ny EU -rådgiver, da den tidligere rådgiver fandt nyt job i Riksdagen i Helsinki og sluttede sit virke i Nordisk Råds sekretariat per marts 2019. Nordisk Råd har tillige flyttet til nye lokaler i Bruxelles da lejeaftalen med Nor- disk Kulturinstitut måtte afsluttes da kulturinstituttet lukkede sit kontor i Bruxelles. Nyt EU-kontor er placeret i Nordic House, sammen med en række nordiske myndig- heder og regionale kontorer, nær Europa-Parlamentet. EU-kontoret holder løbende kontakt med de nordiske medlemmer af Europa-Parlamentet og andre nordiske ak- tører i Bruxelles og vil løbende intensivere samarbejdet med Benelux og de Baltiske lande. EU-rådgiveren har deltaget på en række arrangementer og fungeret som mo- derator på nordiske debatter. Der planlægges i starten af 2020 en åbningsreception for at skabe synlighed blandt de nordiske medlemmer af Europa-Parlamentet, nordiske EU-repræsentationer samt nordiske partnere i Bruxelles.

I udvalgene har følgende aktiviteter og sager af EU-relevans været på dagsordenen i 2019: I udvalget for Holbart Norden har der i regi af klima-partskonferencen i Madrid (COP25) været afholdt debatter i den Nordiske Pavillon med deltagelse af nordiske medlemmer af Europa-Parlamentet, Alice Bah Kuhnke og Pär Holmgren (Greens) ligesom der var deltagelse af tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Anders Wijk- man (EPP) i et parallelt arrangement i Stockholm. I Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden arrangeredes i marts 2019, sammen med Udvalget for et Holdbart Norden, et energiseminar i Bruxelles med deltagelse af repræsentanter fra Europa- Kommissionen, Europa-Parlamentet, de nordiske landes faste EU-Repræsentationer

39 / 59

samt den baltiske Forsamling og Beneluxunionen, foruden deltagelse af UVU- Udvalgsformanden og tre medlemmer af UHN.

Foruden de ovennævnte aktiviteter, så har EU-rådgiveren udarbejdet månedlige sta- tusnotater om EU-samarbejdet og relevante EU-beslutninger til brug for både Præsi- diet og udvalgene, ligesom at EU-rådgiveren har deltaget på møderne og redegjort mundtligt for sager af EU-relevans. EU-rådgiveren holder desuden sekretariatets ledelse og medarbejdere opdateret på relevante udviklinger i EU og aktuelle sager, for derigennem at støtte arbejdet i Præsidiet og udvalgene. Af konkrete sager og medlemsforslag med direkte relevans, har der i 2019 været arbejde med et medlemsforslag om indførelse af ’Magnitskij lovgivning’ i EU/Norden (A 1820/Præsidiet), ligesom at der har pågået planlægningen af tre seminarer i Europa-Parlamentet i marts 2020 om hhv. i) digitalisering, ii) energi og iii) antibiotika resistens.

6.6 - Øvrige interparlamentariske kontakter Benelux Nordisk råd har et veletablert samarbeid med Benelux-parlamentet og har i 2019 deltatt på Benelux-parlamentets sesjoner.

Tyskland og Slesvig Holsten Tyskland er viktig for alle de nordiske landene, og Nordisk råds medlemmer møter tyske parlamentarikere blant annet gjennom BSPC.

Slesvig-Holstens parlament (Landdag) er faste gjester på Nordisk råds sesjon, og er i likhet med Nordisk råd også medlem av BSPC. Representanter fra Landdagen i Sle- svig-Holsten deltok sammen med Baltisk forsamling og Benelux-parlamentet på Nordisk råds temasesjon i København i april 2019.

Skottland og UK Nordisk råds sekretariat har etter beslutning i presidiet sondert mulighetene for et samarbeid med Skottlands parlament. I januar 2020 legges det opp til et besøk fra avtroppende og påtroppende presidentskap til Skottlands parlament. Nordisk råd har også understreket viktigheten av kontakt med UK Parliament.

Quebec og Canada Etter henvendelse fra Quebec deltok en delegasjon fra Quebecs parlament på Nor- disk råds sesjon i Stockholm i 2019. Nordisk råd har også understreket viktigheten av kontakt med Canadas parlament.

Polen Nordisk råds president og påtroppende president hadde et møte med Polens nyvalg- te senatspresident i forbindelse med Baltisk forsamlings sesjon i 2019. Begge parter uttrykte ønske om mer samarbeid.

40 / 59

7 - Nordisk Råds priser I løbet af året blev de nominerede til priserne præsenteret i en række forskellige sammenhænge i og udenfor Norden. Eksempelvis var det muligt at møde de to danske nominerede til litteraturprisen i en event på Kulturværftet i Helsingør samme dag, som det blev offentliggjort at de var nominerede. De nominerede til musikprisen blev præsenteret ved et fuldt besat lanceringsarrangement i Musikhuset i Helsing- fors. Og de fem nominerede filmer til Nordisk Råds filmpris 2019 blev præsenteret i forbindelse med eventen ”New Nordic Films” på Den Norske Filmfestivalen i Hauge- sund. Under kulturfestivalen Best of Norden i Stockholm fik de nominerede til Nor- disk Råds priser, indenfor alle kategorierne stor opmærksomhed. De nominerede til Børne-og ungdomslitteraturprisen blev præsenteret på en event under Børnelittera- turfestivalen i Bologna, og flere af de nominerede til litteraturprisen deltog i Helsing- fors Bogmesse.

Selve prisuddelingen fandt sted den 29. oktober på Konserthuset Stockholm ved en livetransmitteret prisgalla, i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderne fik over- rakt deres priser af Stefan Löfven, Sveriges statsminister, Noura Berrouba, miljøakti- vist, Johannes Anyuru, forfatter, Lene Cecilia Sparrok, skuespiller og Susanna Mälkki, dirigent og tidligere prisvinder. Der var muligt at se transmissionen på SVT Play i alle de nordiske lande. Prisgallaen sendes desuden på de øvrige public service-kanaler i Norden.

Som optakt til prisuddelingen arrangerede Norden i Fokus et program med seminarer, oplæsninger, diskussioner og events, som handler om de værker, initiativer og kunstnere fra hele Norden, som er nomineret til de forskellige priser i 2019.

2019 var et specielt år, hvor priserne fik ekstraordinær stor synlighed i medierne og i sociale medier. I perioden 14.10-14.11.2019 var der 1531 artikler/presseklip i Norden, som omhandlede de nominerede til Nordisk Råds priser eller prisuddelingen. Dette er en stigning på 40% fra sidste år. I tillæg 1.797 artikler/presseklip og 22.453 tweets internationalt som omhandlede Greta Thunberg og Nordisk råds miljøpris. Se separat statistikrapport for mere information.

7.1 Nordisk Råds litteraturpris 2019 Den danske forfatter Jonas Eika har fået Nordisk Råds litteraturpris 2019 for novelle- samlingen Efter Solen (Basilisk, 2018). Jonas Eika modtog prisen for et værk, som præ- cis minder os om, hvorfor litteraturen kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til. Juryens begrundelse: www.norden.org/da/nyhed/jonas-eika-fik- nordisk-rads-litteraturpris-2019

41 / 59

7.2 Nordisk Råds børne-og ungdomslitteraturpris 2019 Den norske forfatter Kristin Roskifte fik Nordisk Råds børn- og ungdomslitteraturpris 2019 for billedbogen Alle sammen teller (Magikon, 2018). Kristin Roskifte modtog prisen for et værk, som er anderledes og enestående inden for sin genre. Juryens begrundelse: www.norden.org/da/nyhed/kristin-roskifte-fik-nordisk-rads-borne-og- ungdomslitteraturpris-2019

7.3 Nordisk Råds musikpris 2019 Den islandske performer og multiinstrumentalist Gyða Valtýsdóttir fik Nordisk Råds musikpris 2019 for sin særegne vokal, instrumentale opfindsomhed og stærkt personlige charme, som understreger værdigheden i hendes musikalske håndværk. Juryens begrundelse: www.norden.org/da/nyhed/gyda-valtysdottir-fik-nordisk-rads- musikpris-2019

7.4 Nordisk Råds natur-og miljøpris 2019 Greta Thunberg blev tildelt Nordisk Råds miljøpris 2019, men hun valgte ikke at tage imod prisen som en protest mod manglende klimahandling. Isabelle Axelsson og So- phia Axelsson fra FridaysForFuture repræsenterede Greta Thunberg, og de fremførte Greta Thunbergs budskab fra scenen om, at miljøet ikke behøver flere priser. Juryens begrundelse: www.norden.org/da/news/greta-thunberg-ville-ikke-have-nordisk- rads-miljopris

7.5 Nordisk Råds filmpris 2019 Dronningen fra Danmark af manuskriptforfatter og instruktør May el-Toukhy, manuskriptforfatter Maren Louise Käehne og producenterne Caroline Blanco og René Ezra fik Nordisk Råds filmpris 2019. De modtog prisen for et værk som trin for trin udfor- sker, hvordan en tragisk familiehemmelighed opstår som en følge af, at hybris, lyst og løgne skaber et ekstremt dilemma. Juryens begrundelse: www.norden.org/da/nyhed/dronningen-fik-nordisk-rads-filmpris-2019

42 / 59

8 Kønsbalance Tallene er gældende pr. 1. januar 2019.

8.1 - Kvinder og mænd fordelt på Nordisk Råds Præsidium og udvalg Nordisk Råd Kvinder: 35, 40% Mænd: 52, 60%

Præsidiet Kvinder: 7, 47% Mænd: 8, 53%

Udvalget for Kundskab og Kultur i Norden Kvinder: 7, 39% Mænd: 11, 61%

Udvalget for Holdbart Norden Kvinder: 8, 44% Mænd: 10, 56%

Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden Kvinder: 4, 22% Mænd: 14, 78%

Udvalget for Velfærd i Norden Kvinder: 9, 50% Mænd: 9, 50%

Kontrolkomitéen Kvinder: 5, 71% Mænd: 2, 29%

Valgkomitéen Kvinder: 2, 29% Mænd: 5, 71%

8.2 - Kvinder og mænd fordelt på formands- og næstformandsposter i Nordisk Råd Præsidentskab Kvinder: 2, 100% Mænd: 0, 0%

Udvalgsformænd Kvinder: 3, 50%

43 / 59

Mænd: 3, 50%

Udvalgsnæstformænd Kvinder: 3, 50% Mænd: 3, 50%

8.3 - Rådssekretariatet i København

På rådssekretariatet i Köpenhamn är det anställt åtta kvinnor och åtta män den 31 december 2019.

44 / 59

9 - Nordisk Råds økonomi 2019 Fördelningsnyckeln mellan länderna var 2019 följande (i procent):

2015 2016 2017 2018 2019 Danmark 20,0 20,0 20,2 21,1 21,4 Finland 15,5 15,7 15,8 16,1 16,5 Island 0,7 0,8 0,9 1,0 1,3 Norge 31,5 32,3 31,7 30,2 28,4 Sverige 32,3 31,8 31,4 31,6 32,4

Det preliminära bokslutet för 2019 visar att årets intäkter uppgår till 37.046 tDKK medan utgifterna preliminärt hamnar på 33.779 tDKK, vilket innebär ett överskott 2019 på 3.267 tDKK (resultat av ordinarie verksamhet*), vilket är högre än 2018 då överskottet hamnade på 2.124 tDKK. Årets resultat överförs till fria medel och Presi- diet fattar beslut om användandet av dessa under 2020.

*I sammanhanget bör observeras att ovanstående räkenskaper ännu inte, i skrivande stund, slutligen har granskats och reviderats av Rigsrevisionen i Danmark.

45 / 59

10. Nordisk Råds nye sager 2019

10.1 - Nye medlemsforslag 2019 A 1795/kultur Medlemsförslag om nordisk handlingsplan för friluftslivet A 1796/välfärd Medlemsförslag om suicidprevention i Norden A 1797/välfärd Medlemsförslag om att minska barn och ungas tillgång till porr i samhället A 1798/välfärd Medlemsförslag om E-recept inom Norden A 1799/välfärd Medlemsförslag om ungdomsmottagningar i Norden A 1800/vekst Medlemsforslag om statsstøttereglene i Norden A 1801/presidiet Medlemsförslag om att tydliggöra den nordiska nyttan i Nordiska rådets medlemsförslag A 1802/tillväxt Medlemsförslag om sänkta utsläpp från flyget A 1803/välfärd Medlemsförslag om nordiskt samarbete mot hedersförtryck A 1804/tillväxt Medlemsförslag om en stärkt styrelsekompetens genom en säkrad mång- fald A 1805/hållbart Medlemsförslag om åtgärder mot övergödningen av Östersjön A 1806/välfärd Medlemsförslag om att stoppa adoptioner från diktaturer eller osäkra län- der A 1807/presidiet Medlemsförslag för att förbättra villkoren för polisens verksamhet i Nor- den A 1808/kultur Medlemsforslag om en fælles nordisk autorisationsordning for osteopater A 1809/kultur Utskottsförslag om förbättrade villkor för mobilitet för folkhögskolestu- denter och för samarbete mellan folkhögskolor i Norden A 1810/holdbart Udvalgsforslag om zero waste-løsninger (Trukket tilbage af udvalget) A Præsidieforslag om ændringer af Forretningsordenens paragraffer 44, 65 1811/præsidiet og 83 A 1812/holdbart Medlemsforslag om CO2-reduktioner i nybyggeri A 1813/holdbart Medlemsforslag om mikroplast i kroppen A 1814/kultur Medlemsforslag om styrkelse av de nordiske mediers kompetanse på un- dersøkende journalistikk A 1815/tillväxt Medlemsförslag om avskaffad tidsomställning i nordiska länder A 1816/välfärd Medlemsförslag om ökat samarbete mellan nordiska ambassader för att hjälpa barn och ungdomar utsatta för hedersförtryck att komma hem A 1817/välfärd Medlemsförslag om effektivitetsmått och nyckeltal för välfärdssektorn A 1818/välfärd Medlemsförslag om ökad trygghet med New York-modellen A 1819/presidiet Medlemsförslag om en gemensam nordisk linje kopplat till säkerheten i femte ge- nerationens mobilnät A 1820/presidiet Medlemsförslag om nordisk samordning ifråga om Magnitskij-lagstiftning A 1821/välfärd Medlemsförslag om mottagande av flyktingar och asylsökande samt integration A 1822/presidiet Medlemsförslag om Nordiska insatser mot högerextremism A Præsidieforslag om Nordisk Råds strategi for samfundssikkerhed 1824/præsidiet A 1825/tillväxt Medlemsförslag om nattåg i Norden A 1826/välfärd Medlemsförslag om att inkludera samkönade äktenskap i den nordiska

46 / 59

äktenskapskonventionen A 1827/välfärd Medlemsförslag om Nordiskt samarbete mot narkotikans skadeverkningar A 1828/holdbart Forslaget trukket tilbage den 27. november 2019 A 1829/presidiet Medlemsforslag om avtalstolkning i nordisk rätt A 1830/preside t Presidieforslag om regjeringsbehandling av Nordisk råds strategi for samfunnssikkerhet

10.2 - Nye ministerrådsforslag 2019

Ministerrådsförslag om samarbetsprogram inom nordiskt jämställdhets- B 326/välfärd samarbete 2019-2022

Ministerrådsforslag om samarbejdsorganernes nordiske finansie- B 327/kultur ring

B 328/presidiet Nordisk Ministerråds samlede budget for 2020 /C 2/2019

Ministerrådsförslag om samarbetsprogram för utbildning och B 329/kultur forskning 2019-2023

10.3 - Redegørelser

Redegørelse om Nordisk Ministerråds arbejde mod antibiotikaresistens (Dokument 4/2019) Samarbejdsministrenes redegørelse om 2019 (Dokument 6/2019) Samarbejdsministrenes præsentation af Ny vision og strategiske prioriteringer for Nordisk ministerråd (Dokument 7/2019) Samarbetsministrarnas redogörelse om mobilitet och gränshinder (Dokument 8/2019) Samarbejdsministrenes redegørelse om Nordbuk (Dokument 9/2019) Samarbejdsministrenes redegørelse om integration (Dokument 10/2019) Redegørelse om arbejdet med Future of Work (Dokument 11/2019) Redegørelse om ligestilling (Dokument 12/2019) Udenrigsministrenes redegørelse 2019 (Dokument 13/2019) Forsvarsministrenes redegørelse 2019 (Dokument 14/2019) Kulturpolitisk redegørelse (Dokument 15/2019)

47 / 59

Redegørelse om det nordiske digitalsamarbejde (Dokument 17/2019) Redogörelse om nordiska ministerrådets samarbete om funktionshinder 2019 (Do- kument 19/2019)

10.4 - Skriftlige spørgsmål

E 1/2019: Skriftligt spørgsmål om at oprette et fælles patientdatasystem i Norden E 2/2019: Skriftligt spørgsmål om mulighederne for en effektiv indsats mod arbejds- markedskriminalitet E 2b/2019: Skriftligt spørgsmål om mulighederne for en effektiv indsats mod ar- bejdsmarkedskriminalitet E 3/2019: Skriftlig spørsmål om nordisk samarbeid om kontroll med vogntog E 4/2019: Skriftlig fråga om digital bipacksedel till läkemedel E 4b/2019: Skriftlig fråga om digital bipacksedel till läkemedel E 5/2019: Skriftlig spørgsmål om ADHD E 6/2019: Skriftlig spørsmål om toldstationer som grænsehindringer i Nordnorge E 7/2019: Skriftligt spørgsmål om adoptioner fra diktaturer eller usikre lande E 8/2019: Skriftligt spørgsmål om befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 E 9/2019: Skriftligt spørgsmål om de alvorlige forhold, som Statens Institut for Folke- sundhed i Grønland og Syddansk Universitet påviser i befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 E 10/2019: Udgået E 11/2019: Udgået E 12/2019: Skriftligt spørgsmål om genanvendelse af fx Vindmøllevinger E 13/2019: Skriftligt spørgsmål om hvordan det alternative behandlingsområde inden for sundhedssektoren er organiseret i de nordiske lande E 14/2019: Skriftligt spørgsmål om tiltag for at redusere madspild (til Nordisk Mini- sterråd) E 15/2019: Skriftligt spørgsmål om tiltag for at redusere madspild (til de nordiske regeringer) E 16/2019: Skriftlig fråga till om engångsartiklar av plast inom försvaret E 17/2019: Skriftligt spørgsmål om udbygningen af den grønne omstilling E 18/2019: Skriftligt spørgsmål om anerkendelse af færøske kørekort i Sverige

48 / 59

E 19/2019: Skriftlig fråga om den norska oljefonden E 20/2019: Skriftligt spørgsmål om FN’s verdensmål og Parisaftalens klimamål

10.5 Rekommandationer vedtaget af Nordisk Råd under den 71. session + Temasession Rek. 1/2019 Finansiering til en Nordisk Filmkommission Rek. 2/2019 Lancering af Spil Nordisk Rek. 8/2019 Nordisk Ministerråds samlede budget for 2020 Rek. 9/2019 Samarbejdsorganernes nordiske finansiering Rek. 10/2019 Samarbetsprogram för utbildning och forskning 2019-2023 Rek. 11/2019 Nordisk handlingsplan friluftslivet Rek. 12/2019 Fælles nordisk autorisationsordning osteopater Rek. 13/2019 Förbättrade villkor för mobilitet för folkhögskolestudenter och … Rek. 14/2019 Ändret regelverk för studiemedel Rek. 15/2019 Nordiskt samarbete mot hedersfortryck Rek. 16/2019 E-recept inom Norden Rek. 17/2019 Klimatsmart byggande i Norden Rek. 18/2019 Förstärkning av de nordiska miljöfinansieringsinstrumenten Rek. 19/2019 Bæredygtig forbrug og produktion Rek. 20/2019 Norden som ledende innen bærekraftig havbruk og havøkonomi Rek. 21/2019 Ömsesidigt godkännande av utbildning och yrkesmässiga kvalifikat… Rek. 22/2019 Årlig barometer kring nordisk integration Rek. 23/2019 Arktisk turismesamarbejde Rek. 24/2019 Stärkt styrelsekompetens genom en säkrad mångfald Rek. 25/2019 Sänkta utsläpp från flyget

10.6 - Rekommandationer (fremstillinger) vedtaget af Præsidiet (plenarforsamling) ref. artikel 56 i Helsingforsaftalen Rek. 3/2019 Förstärkt civilrättsligt samarbete Rek. 4/2019 Fortsatt nordiskt lagstiftningssamarbete Rek. 5/2019 Norden som foregangsregion for å motvirke utenforskap Rek. 6/2019 Felles nordisk komité for etisk godkjenning av klinisk forskning Rek. 7/2019 Felles nordisk komité for etisk godkjenning av klinisk forskning

49 / 59

10.7 - Beslutninger om ikke at foretage sig noget A 1669/presidiet Medlemsförslag om Nordiska rådets TV-pris A 1738/kultur Medlemsforslag om folkehøgskoler i Norden A 1759/holdbart Medlemsforslag om fælles portal og standarder for havmiljødat A 1762/holdbart Medlemsforslag om etablering af en nordisk mærkningsordning for Ha- lal- og kosherslagtning A 1768/vekst Medlemsforslag om gjennomgang av miljømerkeordningene for nordisk møbelindustri A 1787/välfärd Medlemsförslag om att inte deportera till farliga länder A 1788/välfärd Medlemsförslag om att tillåta sexuella minoriteter att donera blod

50 / 59

11 - Nordisk Råds medlemmer 2019 Alle oplysninger er per 1. januar 2019.

Præsidiet, 15 medlemmer

Præsident Jessica Polfjärd, Sverige

Vicepræsident Gunilla Carlsson, Sverige

Midtergruppen (M) Bertel Haarder Britt Lundberg Heidi Greni Magnus Ek Silja Dögg Gunnarsdóttir

Den Socialdemokratiske Gruppe (S) Erkki Tuomioja Martin Kolberg Oddný G. Harðardóttir

Den Konservative Gruppe (K) Michael Tetzschner Wille Rydman

Nordisk Grønt Venstre (NGV) Christian Juhl Steinunn Þóra Árnadóttir

Nordisk Frihed (NF) Mikkel Dencker

Udvalget for Kundskab og Kultur, 18 medlemmer

Midtergruppen (M) Anna Kolbrún Árnadòttir Johanna Karimäki, formand Kjell-Arne Ottosson Marcus Knuth Peter Östman

Den Socialdemokratiske Gruppe (S) Annette Lind

51 / 59

Jorodd Asphjell Lars Mejern Larsson Maarit Feldt-Ranta Mogens Jensen

Den Konservative Gruppe (K) Brigitte Klintskov Jerkel Marianne Synnes Norunn Tveiten Benestad

Nordisk Grønt Venstre (NGV) Daniel Riazat Paavo Arhinmäki

Nordisk Frihed (NF) Aron Emilsson, næstformand

Øvrige (Ø) Erlend Wiborg Kimmo Kivelä

Udvalget for et Holdbart Norden, 18 medlemmer

Midtergruppen (M) Ketil Kjenseth, formand Matti Vanhanen Rasmus Ling Villum Christensen Willfred Nordlund

Den Socialdemokratiske Gruppe (S) Emilia Töyrä Henrik Dam Kristensen Ingalill Olsen Karin Gaardsted, næstformand Laura Tàunâjik

Den Konservative Gruppe (K) Cecilie Tenfjord Toftby Susanna Koski Vilhjálmur Árnason

Nordisk Grønt Venstre (NGV) Pauli Trond Petersen Sofia Geisler

52 / 59

Nordisk Frihed (NF) Angelika Bengtsson Jan Erik Messmann

Øvrige (Ø) Kari Kulmala

Udvalget for Velfærd, 18 medlemmer

Midtergruppen (M) Anna-Maja Henriksson Antti Kurvinen, næstformand Jenis av Rana Linda Ylivainio Mads Fuglede Torhild Bransdal

Den Socialdemokratiske Gruppe (S) Eva Lindh Karen J. Klint Nina Sandberg Per-Arne Håkansson

Den Konservative Gruppe (K) Bente Stein Mathisen, formand Maria Stockhaus Pål Jonson

Nordisk Grønt Venstre (NGV) Julius Graakjær Grantzau Kolbeinn Óttarsson Proppé

Nordisk Frihed (NF) Mika Raatikainen Paula Bieler

Øvrige (Ø) Ulf Leirstein

Udvalget for Vækst og Udvikling, 18 medlemmer

Midtergruppen (M) Arman Teimouri

53 / 59

Arto Pirttilahti Katri Kulmuni Mikael Staffas Ólafur Ísleifsson

Den Socialdemokratiske Gruppe (S) Orla Hav Pyry Niemi, formand Ruth Mari Grung Stein Erik Lauvås Ville Skinnari

Den Konservative Gruppe (K) Juhana Vartianen Nils Aage Jegstad Solveig Sundbø Abrahamsen

Nordisk Grønt Venstre (NGV) Freddy Øvstegård Lorena Delgado, næstformand

Nordisk Frihed (NF) Henrik Brodersen Juho Eerola

Øvrige (Ø) Helge André Njåstad

Kontrolkomitéen, 7 medlemmer

Midtergruppen (M) Linda Ylivainio, Sverige Personlig suppleant: Rasmus Ling, Sverige Ólafur Ísleifsson, Island Personlig suppleant: Anna Kolbrún Árnadóttir, Island

Den Socialdemokratiske Gruppe (S) Karin Gaardsted, Danmark Personlig suppleant: Annette Lind, Danmark Ruth Grung, Norge, formand Personlig suppleant: Ingalill Olsen, Norge

Den Konservative Gruppe (K) Maria Stockhaus, Sverige, næstformand

54 / 59

Personlig suppleant: Marianne Synnes, Norge

Nordisk Grønt Venstre (NGV) Paavo Arhinmäki, Finland Personlig suppleant: Silvia Modig, Finland

Nordisk Frihed (NF) Paula Bieler, Sverige Personlig suppleant: Lars Andersson, Sverige

Valgkomitéen, 7 medlemmer

Midtergruppen (M) Arman Teimouri, næstformand Heidi Greni

Den Socialdemokratiske Gruppe (S) Jorodd Asphjell, formand Pyry Niemi

Den Konservative Gruppe (K) Norunn Tveiten Benestad

Nordisk Grønt Venstre (NGV) Christian Juhl

Nordisk Frihed (NF) Juho Eerola

55 / 59

12 - Partigrupper i Nordisk Råd

Nordisk Råds valgte medlemmer fra de nordiske nationale parlamenter har mulighed for at danne partigrupper. En partigruppe skal bestå af mindst fire medlemmer og have repræsentanter fra mindst to lande.

Der er fem partigrupper i Nordisk Råd: Den Socialdemokratiske Gruppe, Midtergrup- pen, Den Konservative Gruppe, Nordisk Grønt Venstre, og Nordisk frihed.

Da en partigruppe skal bestå af mindst fire medlemmer fra mindst to lande, betyder det at der findes nogle valgte medlemmer som ikke tilhører nogen partigruppe.

Partigrupperne i Nordisk Råd er ikke Nordisk Råds organer men selvstændige juridi- ske enheder. Partigrupperne får støtte fra Nordisk Råd til deres virksomhed. Med- lemmer som ikke tilhører nogen partigruppe kan ligeledes få støtte.

Partigrupperne har følgende medlemspartier:

Den Socialdemokratiske Gruppe Socialdemokratiet (S), Danmark Siumut (S), Grønland Finlands Socialdemokratiska Parti (sd), Finland Socialdemokraterna på Åland (ÅSD), Åland Javnaðarflokkurin (Jvfl.), Island Samfylkingin (A), Island Det norske Arbeiderparti (A), Norge Sveriges socialdemokratiska arbetareparti (S), Sverige

Midtergruppen Liberal Alliance (LA), Danmark Radikale Venstre (RV), Danmark Venstre (V), Danmark Framsókn, Færøerne Sambandsflokkurin (sb), Færøerne Sjálvstýrisflokkurin (Sjfl.), Færøerne Atassut (A), Grønland Demokraterne (D), Grønland Partii Inuit, Grønland Samarbejdspartiet (SaP), Grønland Centern i Finland (cent), Finland De Gröna (gröna), Finland Kristdemokraterna i Finland (kd), Finland Svenska folkpartiet (sv), Finland Liberalerna på Åland (Lib), Åland Ålands framtid (ÅF), Åland Åländsk Center (ÅC), Åland

56 / 59

Hållbart initiativ (HI) Björt framtíð (BF), Island Miðflokkurin (Mfl.), Island Framsóknarflokkurinn (F), Island Viðreisn (Vi), Island Kristelig Folkeparti (KrF), Norge Senterpartiet (Sp), Norge Venstre (V), Norge Centerpartiet (C), Sverige Folkpartiet liberalerna (FP), Sverige Kristendemokraterna (KD), Sverige Miljöpartiet de gröna (MP), Sverige

Den Konservative Gruppe Det Konservative Folkeparti (KF), Danmark Samlingspartiet (saml), Finland Moderat Samling på Åland (MSÅ), Åland Obunden samling (ObS), Åland Fólkaflokkurin (Ff), Island Sjálfstæðisflokkurinn (Sj.), Island Høyre (H), Norge Moderata samlingspartiet (M), Sverige

Nordisk Grønt Venstre Alternativet (ALT), Danmark Enhedslisten (EL), Danmark Socialistisk Folkeparti (SF), Danmark Tjóðveldi (T), Færøerne Inuit Ataqatigiit (IA), Grønland Vänsterförbundet (vänst), Finland Vänsterpartiet - De Gröna (VG), Island Sosialistisk Venstreparti (SV), Norge Vänsterpartiet (V), Sverige

Nordisk Frihed Sannfinländarna (saf), Finland Dansk Folkeparti i Danmark (DF), Danmark Sverigedemokraterna (SD), Sverige

Uden for partigruppe Hreyfingin (Hr), Island Fremskrittspartiet i Norge (FrP), Norge Nye Borgerlige (NyB), Danmark

57 / 59

Partigrupperne i Nordisk Råd har partigruppesekretærer som er medarbejdere i par- tigruppesekretariaterne som er placeret i de forskellige nordiske lande. Partigruppe- sekretærernes primære opgaver er at bistå de valgte medlemmer i partigrupperne med politisk rådgivning.

Den Socialdemokratiske Gruppe, 25 valgte medlemmer Partigruppesekretær Birthe Lien, Danmark

Midtergruppen, 24 valgte medlemmer Partigruppesekretær Jonathan Lindgren, Sverige

Den Konservative Gruppe, 15 valgte medlemmer Partigruppesekretær Ulrica Helgesson, Danmark

Nordisk Grønt Venstre, 10 valgte medlemmer Partigruppesekretær Mia Haglund, Finland

Nordisk frihed, 9 valgte medlemmer Partigruppesekretær Karsten Lorentzen, Danmark

58 / 59

13 - Nordisk råds delegationer De nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland har hver en delegation til Nor- disk Råd. Delegationerne består af valgte medlemmer fra de nationale parlamenter, samt regeringsrepræsentanter. Danmarks Riges samlede delegation består af delegationerne fra Danmark, Færøerne og Grønland. Finlands samlede delegation består af delegationerne fra Finland og Åland.

Delegationerne har delegationssekretærer som er medarbejdere i de nationale parlamenter. Delegationssekretærernes primære opgaver er at bistå de valgte medlemmer fra parlamenterne med rådgivning og praktiske anvisninger, samarbejde med regeringssiden, samt tilbyde råd og vejledning til offentligheden.

Danmarks delegation, 16 valgte medlemmer Delegationssekretær Joan Ólavsdóttir

Finlands delegation, 18 valgte medlemmer Delegationssekretær Mari Herranen

Færøernes delegation, 2 valgte medlemmer Delegationssekretær Anna Rein

Grønlands delegation, 2 valgte medlemmer Delegationssekretær Lene Knüppel

Islands delegation, 7 valgte medlemmer Delegationssekretær Helgi Þorsteinsson

Norges delegation, 20 valgte medlemmer Delegationssekretær Einar Ekern

Sveriges delegation,20 valgte medlemmer Delegationssekretær Lena Eklöf

Ålands delegation, 2 valgte medlemmer Delegationssekretær Emma Dahlén

59 / 59