Bakkekammen 40

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Bakkekammen 40 Bakkekammen 40 Udgivet af Realdania By & Byg Bakkekammen 40 Ivar Bentsen og Bedre Byggeskik i Holbæk Udgivet af Realdania By & Byg Bakkekammen ©Realdania By & Byg 2019 ISBN 978-87-93746-00-8 Tekst og redaktion: Cand.arch., ph.d. Leif Leer Sørensen og Realdania By & Byg Layout: Kurt Rodahl Hoppe Tryk: OAB-Tryk Aps, Odense Fotos og illustrationer: Omslag: Kurt Rodahl Hoppe Side 30: Venligst udlånt af familien, som gennem tre generationer har boet i Bakkekammen 40. Side 46: Tvillingerne Vilma og Karla Simmelholt Aagaard (6 år) Side 48: Holbæk Museum Side 53: Odsherred Bibliotek og Kulturhuse Side 54: Maleri af Ivar Bentsen, udstillet på Holbæk Museum Side 61: Holbæk Museum Side 64: Holbæk Museum Øvrige fotos: Kurt Rodahl Hoppe Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense Realdania By & Byg er et helejet Realdaniaselskab. Indholdsfortegnelse Bakkekammen 9 - et banebrydende boligområde og en unik grosserervilla Restaurering af Bakkekammen 40 27 - en arkitektonisk og kulturel fortælling Arkitekten Ivar Bentsen 49 - en foregangsmand som arkitekt og læremester Bevægelsen Bedre Byggeskik 59 - et ønske om håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet Summary in English 72 Fagudtryk 74 Personregister 76 Litteratur/kilder 83 6 Forord Da den lokale grosserer Julius Mortensen for godt tid tegnede de to arkitektkolleger 25 af områdets 100 år siden flyttede ind i sin nybyggede pragtvilla huse, herunder også huset på Bakkekammen 40. på toppen af Bakkekammen i den vestsjælland- Kombinationen af klare krav til byggeriet og dyg- ske fjordby Holbæk, kunne ingen vide, at netop tige arkitekter resulterede i et helt unikt bolig- denne villa sidenhen skulle vise sig at blive et af område i Danmark. Et område, som tilmed blev landets fineste eksempler på den dengang nystar- arnestedet for foreningen Bedre Byggeskik, som i tede arkitekturbevægelse, Bedre Byggeskik. de efterfølgende årtier fik stor betydning for dansk Men det blev den. Og i dag, hvor den store gros- arkitektur. serervilla er restaureret fra kælder til kvist, ligger Villaen på Bakkekammen blev tegnet, bygget og den fortsat lige så smuk og helstøbt på sin bakke- indrettet som ramme om en familie, og som sådan kam som for 100 år siden og hæver sig op som et vedbliver den med at være –nu blot som udlej- mesterligt skoleeksempel på Bedre Byggeskik. ningsejendom. Dermed forbliver den i Realdania I denne bog fortælles historien om villaens til- By & Bygs varetægt, hvor den som en smuk repræ- blivelse og arkitektur og om den restaurering, som sentant for bevægelsen Bedre Byggeskik supplerer Realdania By & Byg gennemførte efter købet af Realdania By & Bygs samling af ca. 50 historiske ejendommen i 2016. Men samtidig fortælles histo- huse, som hver for sig og tilsammen fortæller om rien om boligområdet Bakkekammen, arkitekten, udviklingen af dansk bygningskultur gennem mere som tegnede huset, Ivar Bentsen og bevægelsen end 500 år. Bedre Byggeskik. Og dermed bidrager Bakkekammen 40 til at Det hele begyndte i 1913, hvor fremsynede fremme den levende bygningskultur og udbrede forretningsmænd i Holbæk opkøbte det område, fortællingen om et stykke dansk kultur- og byg- der i dag er kendt som Bakkekammen. For at sikre ningshistorie og fortællingen om det liv, der er et harmonisk boligområde af høj håndværksmæs- blevet levet i og uden for huset. sig og arkitektonisk kvalitet fik de udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan der måtte bygges. Retningslinjerne blev udarbejdet af de lokale ar- Realdania By & Byg kitekter, Ivar Bentsen og Marius Pedersen, og over Januar 2019 7 8 Bakkekammen – et banebrydende boligområde og en unik grosserervilla Da en gruppe arkitekter og byg- mestre for godt 100 år siden tog initiativ til en helt ny byggeskik, kom Holbæk til at spille en cen- tral rolle. Gruppen ønskede at højne bygningskulturen gennem bedre uddannelse for håndvær- kere, og de stiftede foreningen “Bedre Byggeskik”. I spidsen stod bl.a. arkitekt Ivar Bentsen fra Holbæk, og byen blev et arnested for den nye arkitektur. I Holbæk findes stadig nogle af landets fineste Bedre Byggeskik villaer, bl.a. Bakkekammen 40. 9 Bakkekammen i den østlige del af Holbæk er et af landets mest velbevarede Bedre Byg- geskik-kvarterer, hvor en række fine eksempler på den danske Bedre Byggeskik-stil er samlet på én vej. 10 Bakkekammen – et banebrydende boligområde og en unik grosserervilla af cand.arch., ph.d. Leif Leer Sørensen Bakkekammen 40 ligger på toppen af havebolig- af tidens socialliberale tanker og opfattede sig som området af samme navn – et velkendt område i ”frie radikale”. Holbæk, som strækker sig fra Nørreled til Østerled Anders Larsen, der sad i byrådet for Radikale og op til den nuværende Munkholmvej. Venstre, havde inden købet forsøgt at få kommu- Takket være tre af byens driftige handels- nen til at købe jordene for at offentligheden kunne mænd, købmand Anders Larsen, grosserer Julius få indflydelse på gadeanlæg og byggeri, men uden Mortensen og manufakturhandler Carl Reffs, blev held. Dette var en væsentlig grund til, at konsor- området planlagt og udviklet allerede i det 20. tiet købte området og udarbejdede servitutter, der århundredes begyndelse – længe før der var noget, skulle sikre byggeri i ordentlig kvalitet. der hed lokalplaner, som skulle regulere byggeriet. I deklarationen for området fra 1912 kan man De tre herrer opkøbte området, etablerede blandt andet læse: byggekonsortiet ”Møllegaarden” og udstykkede i store, dybe grunde med udgangspunkt i det a) Paa Parcellen maa ikke drives nogen Fabrik kuperede terræn og med strikse krav til byggeriets eller nogen Virksomhed, som ved Røg, Støj udseende. eller ilde Lugt eller paa anden Maade kan volde For at sikre et harmonisk boligområde af høj Naboerne Ulempe, hvilket dog ikke udelukker håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet blev Værksteder for Haandværk. Paa Parcellen maa ej der udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan heller være Svinehold, der er dog tilladt at opfodre der måtte bygges på dette område, som dengang et enkelt Svin til Husholdningsbrug. Rensning af lå langt uden for byen, helt åbent med udsigt til Svinesti skal ske dagligt. fjorden og med marker mod øst, ned mod den nu- b) Tegninger til alle Bygninger, som opføres værende Isefjordsvej. Til at løse opgaven blev den paa Ejendommen, saavel som Udhuse, skal altid lokale arkitekt, Ivar Bentsen, hyret. approberes af Selskabet eller dettes Architekt, der uden Udgift for Køberen udfærdiger Tegninger Et ønske om kvalitet og iagttager, at der i Bygningernes Karakter og Ud over at kende Ivar Bentsen som arkitekt havde Beliggenhed tages det størst mulige Hensyn til Larsen, Mortensen og Reff også et åndeligt og po- Naboerne og til Kvarterets hele harmoniske litisk fællesskab med Bentsen; de var alle optaget Udvikling. Hvis Køberen ønsker det, kan han selv 11 udfærdige Bygningstegninger og aflevere disse til Approbation, som skal gives eller nægtes inden 8 Dage efter indlevering. f) Porte, Laager eller Døre, der anbringes ud til Vejen, skal være til at aabne indad, og Mødnings- stederne skal være lukkede. Paataleberettiget er til enhver Tid Holbæk Kommune.” Dette må siges at være klare regler, der sikrede en gedigen og harmonisk bebyggelse - ikke mindst fordi aktieselskabet entrerede med Ivar Bentsen som husarkitekt. Senere kom også den lokale ar- kitekt Marius Pedersen til, og gennem årene blev det til ikke færre end 25 huse fra de to arkitekters hånd. Et af husene er Bakkekammen 40 – bygget til grosserer Julius Mortensen og opført i 1917. Bakkekammen 40, der ligger på toppen af bakken let tilbagetrukket fra vejen, kan ses på stor afstand, når man ankom- mer fra syd. 12 13 frontgavl mod gaden og en femkantet karnaplig- nende udbygning i fuld højde ud mod haven. Et projekt uden den lethed og elegance, som ikke blot kom til at præge Bentsens endelige bygningsteg- ninger, men også villaen, som den blev opført og fremstår den dag i dag. Villaens store dobbelt- Den palæagtige villa ligger på toppen af trappe af granitsten fører op til husets hoveddør, bakken, på hjørnet mellem Møllevangen og som ikke er den origi- Bakkekammen, og kan ses på stor afstand, hvis nale, men formentlig fra 1990’erne. Lampen over man ankommer fra syd. hoveddøren er til gen- Villaen ligger let tilbagetrukket fra vejen og har gæld den originale. en lille slotsgrusbelagt forplads, som mod gaden afgrænses af fire store lindetræer. I siderne afgræn- Bakkekammen 40 ses pladsen af to lave kvadermurede udhuse, der Da Bakkekammen 40 skulle tegnes, fik Ivar ligesom hovedbygningen er opført i lyse gul- og Bentsen hjælp af sin ven og senere kompagnon i rødflammede, håndstrøgne sten og med rød vin- Holbæk, Marius Pedersen, som var ”tegnekarl” getegl på taget. Det kvadratiske redskabshus mod på projektet. Tegningerne til villaen er signeret vest har pyramidetag, mens henholdsvis garage og af Ivar Bentsen – og nedenunder M.Fr.A., hvil- hestestald/dueslag mod øst har helvalmet tag. ket skulle markere hans tilknytning til Den Fri Hestestald/dueslag blev først tilføjet nogle år Architektforening. senere, og de to bygninger er bundet sammen af en Tre år før byggeriet gik i gang, var det tilhørende portbygning med pyramidetag og markante mur- haveanlæg allerede blevet anlagt. Formentlig blev stik og granitslutsten over porten. De to udhuse villa og have planlagt under ét, men 1. verdenskrig er placeret helt ud mod gaden og symmetrisk i kom i vejen for byggeriet, der derfor måtte udsky- forhold til selve villaen. des i tre år. Og godt for det: Tidligere tegninger I hver side, mellem hovedhus og udhus, fører fra Ivar Bentsens hånd viser en noget tungere og et højt, indadbuet og hvidmalet træstakit med mere barokpræget villa – med korsformet plan, låge ind til den bagvedliggende have. Forpladsen 14 gjorde det muligt, at privatchaufføren kunne køre Julius Mortensens Ford T lige ud fra garagen og frem til villaens hovedtrappe og hente grossereren, når han skulle køres ind til sine forretninger i byen. Bakkekammen 40 er Barok og klassicisme opført i gule, grove, Selv om Ivar Bentsen i begyndelsen af 1900-tallet – håndstrøgne sten med et farvespil i rødlige i stil med mange andre arkitekter – rettede blikket nuancer.
Recommended publications
  • Download/Noname/%7B207F00B3-2AD7-46AB-A4E9- 9BA647007835%7D/36150, Pp
    Nordisk Arkitekturforskning The Nordic Association of Architectural Research Proceedings Series 2019-1 REFLECTING HISTORIES AND DIRECTING FUTURES Editors: Anne Elisabeth Toft, Magnus Rönn and Even Smith Wergeland Nordisk Arkitekturforskning The Nordic Association of Architectural Research Proceedings Series 2019-1 REFLECTING HISTORIES AND DIRECTING FUTURES REFLECTING HISTORIES AND DIRECTING FUTURES Proceeding Series 2019-1 PUBLISHER Nordic Academic Press of Architectural Research Homepage: http://arkitekturforskning.net/ EDITORS Anne Elisabeth Toft, Magnus Rönn and Even Smith Wergeland GRAPHIC DESIGN Boden World COPY-EDITING Dawn Michelle d'Atri and Rabea Berghäuser PRINTING NTNU Grafisk senter © 2019 NAAR and authors All rights reserved The authors are responsible for copyrights for photographs, illustrations and images in their chapter. ISBN 978-91983797-3-0 FINANCIAL SUPPORT Riksantikvaren The Faculty of Landscape and Society at The Norwegian University of Life Sciences The Oslo School of Architecture and Design CONTENT 5 FOREWORD Anne Elisabeth Toft and Magnus Rönn 7 INTRODUCTION Anne Elisabeth Toft 13 LANDSCAPE ARCHITECTURE EDUCATION: 100 YEARS IN NORWAY Karsten Jørgensen 33 HAPPY HOOGVLIET Michelle Provoost 55 KAY FISKER’S CLASSICAL PRINCIPLES FOR MODERN HOUSING Martin Søberg 75 INFORMING FUTURE URBAN HOUSING THROUGH MORPHOLOGICAL DEVELOPMENT OF THE TERRACED HOUSE WITH MEWS Anja Standal 99 LOOKING UP: IMAGINING A VERTICAL ARCHITECTURE Minna Chudoba 125 THE CHANGING ENFRANCHISEMENT OF STAKEHOLDERS IN BRUTALIST ARCHITECTURE Tom Davies 153 RENOVATION OF SOCIAL HOUSING: A TECTONIC DIALOGUE BETWEEN PAST AND PRESENT? Stina Rask Jensen, Marie Frier Hvejsel, Poul Henning Kirkegaard, and Anders Strange 181 LIVING ON THE THRESHOLD: THE MISSING DEBATE ON PERI-URBAN ASYLUM RECEPTION CENTRES IN NORWAY, 2015-16 Anne Hege Simonsen and Marianne Skjulhaug REFLECTING HISTORIES AND DIRECTING FUTURES.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Dogmer Og Dilemmaer I Mellemkrigstidens Kirke Arkitektur: Traditionalisme Eller Funktionalisme I Skyggen Af Klint Carsten Bach-Nielsen
    Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirke arkitektur: traditionalisme eller funktionalisme I skyggen af Klint Carsten Bach-Nielsen Fortid og Nutid december 1998, s. 270-293 Arkitekten P.V. Jensen Klints arkitektur er rodfæstet i nationalromantik­ ken. Hans hovedværk, Grundtvigskirken, indviedes i 1940 efter en plan­ lægnings- og byggeperiode på omkring 25 år. Han var lærer og inspirator for et stærkt kuld af arkitekter, der af ham lærte en høj respekt for hånd­ værket og de traditionelle former. Nogle fulgte det nationalt-konservative spor, andre søgte nybrud gennem en mere rationel arkitektur med afsæt i nyklassicismen. Det parallelle forløb mellem Jensen Klint og hans elevers bestræbelser indenfor kirkebyggeriet viser sig frem til 1945 i en vilje til stadig at tolke og ny tolke de historisk givne former. Ud af denne kamp mod stilen vokser efterhånden den funktionelle tradition. Carsten Bach-Nielsen, f. 1955, lic.theol, bifagseksamen i kunsthistorie. Lektor i kirkehistorie og leder af Det teologiske Fakultets bibliotek, Aar­ hus Universitet. P.V. Jensen Klint er blandt de mest Impulsen stammer et sted fra; fra en markante og beundrede mænd i dansk bevægelse, en protest, en konservativ arkitekturhistorie. På samme tid re­ revolution i dansk arkitekturs liv og formator og traditionalist. Hans udvikling. Hvilken udvikling var det, Grundtvigskirke er, som han selv ville Klint protesterede mod, hvem var sige, en kendsgerning: et vidne om, at hans kampfæller, hvilken betydning en dansk håndværks- og bygningstra- fik det arkitektur syn, han stod for - og dition efter en dekadenceperiode før­ hvad gjorde de af hans venner, elever tes videre, ja hér kunne fejre sin og beundrere, der ville noget andet? triumf.
    [Show full text]
  • ISSUE 1 2017 NORDISK ARKITEKTURFORSKNING Nordic Journal of Architectural Research
    1 ISSUE 1 2017 NORDISK ARKITEKTURFORSKNING Nordic Journal of Architectural Research 1–2017 ISSUE 1 2012 TITTEL TITTEL TITTEL XXXXXXXX 1 Nordic Journal of Architectural Research ISSN: 1893–5281 Chief Editors: Claus Bech-Danielsen, Danish Building Research Institute, Aalborg University, Denmark. Madeleine Granvik, Swedish University of Agricultural Sciences, Department of Urban and Rural Development, Division of Landscape Architecture, Sweden. Anni Vartola, Aalto University, School of Art, Design and Architecture, Department of Architecture, Finland. For more information on the editorial board for the journal and board for the association, see http://arkitekturforskning.net/na/. Submitted manuscripts Manuscripts are to be sent to Madeleine Granvik ([email protected]) and Claus Bech-Danielsen ([email protected]) as a text file in Word, using Times New Roman font. Submitted papers should not exceed 8 000 words exclusive abstract, references and figures. The recommended length of contributions is 5 000–8 000 words. Deviations from this must be agreed with the editors in chief. See Author's Guideline (http://arkitekturforskning.net/na/information/authors) for further information. Subscription Students/graduate students Prize: 27.5 Euro. Individuals (teachers, researchers, employees, professionals) Prize: 38.5 Euro. Institutions (libraries, companies, universities) Prize: 423 Euro. Membership for the association 5.5 Euro (for individuals who get access to the journal through institutions). Students and individual subscribers must inform about their e-mail address in order to get access to the journal. After payment, send the e-mail address to Trond Haug, [email protected]. Institutional subscribers must inform about their IP-address/IP-range in order to get access to the journal.
    [Show full text]
  • ISSUE 1 2017 NORDISK ARKITEKTURFORSKNING Nordic Journal of Architectural Research
    1 ISSUE 1 2017 NORDISK ARKITEKTURFORSKNING Nordic Journal of Architectural Research 1–2017 ISSUE 1 2012 TITTEL TITTEL TITTEL XXXXXXXX 1 Nordic Journal of Architectural Research ISSN: 1893–5281 Chief Editors: Claus Bech-Danielsen, Danish Building Research Institute, Aalborg University, Denmark. Madeleine Granvik, Swedish University of Agricultural Sciences, Department of Urban and Rural Development, Division of Landscape Architecture, Sweden. Anni Vartola, Aalto University, School of Art, Design and Architecture, Department of Architecture, Finland. For more information on the editorial board for the journal and board for the association, see http://arkitekturforskning.net/na/. Submitted manuscripts Manuscripts are to be sent to Madeleine Granvik ([email protected]) and Claus Bech-Danielsen ([email protected]) as a text file in Word, using Times New Roman font. Submitted papers should not exceed 8 000 words exclusive abstract, references and figures. The recommended length of contributions is 5 000–8 000 words. Deviations from this must be agreed with the editors in chief. See Author's Guideline (http://arkitekturforskning.net/na/information/authors) for further information. Subscription Students/graduate students Prize: 27.5 Euro. Individuals (teachers, researchers, employees, professionals) Prize: 38.5 Euro. Institutions (libraries, companies, universities) Prize: 423 Euro. Membership for the association 5.5 Euro (for individuals who get access to the journal through institutions). Students and individual subscribers must inform about their e-mail address in order to get access to the journal. After payment, send the e-mail address to Trond Haug, [email protected]. Institutional subscribers must inform about their IP-address/IP-range in order to get access to the journal.
    [Show full text]
  • Went Nowhere Near the Academy of Fine Arts, Which He Despised, but Attracted Many of Its Dissatisfied Students. in 1911 He Publi
    The prerequisites of modernism in Faaborg Museum, and from then on almost went nowhere near the Academy of Fine Arts, Denmark all competition projects were designed in a which he despised, but attracted many of its Liberation and the holistic approach classicistic style. The study of historic styles dissatisfi ed students. disappeared, and only classic proportions In 1911 he published 10 years of lectures: Lisbet Balslev stayed on the curriculum. Carl Petersen took “Bygmesterskolen” (“The Master Builder an interest in the East Asian craftsmanship, School”). Those were the 10 years, when mod- technique and material treatment of surfaces. ernism was formulated in music, art and the In the beginning was the word. If words and In order to reach the best results, he wanted perception of space. Young people knew Cé- expressions are found, recognition appears, to collect all the world’s fi nest knowledge. zanne, Gauguin and Picasso, and Stravinsky and the image is resurrected in a new form. Similar thoughts were expressed in L’histoire and Schönberg. We also have to remember The choice of the words that delivered new de Dannemarc, Copenhague 1755, which was that electricity, the radio, the airplane, photo shapes and a new conception of space was written on order from the king by Paul Henri technique, and movies came into being and already present for the attentive innovators. As Mallet (b. in Geneva 1730): “Si nous voulons brought new opportunities and a need for new young men, Kay Fisker, b. 1893, Aage Rafn, b. sérieusement de nouveaux résultats, faisons technological solutions. 1890, and Ejnar Dyggve, b.
    [Show full text]
  • Les Continuateurs De Kaare Klint
    Sommaire Introduction ....................................................................................... 2 Kaare Klint et ses prédécesseurs ...................................................... 4 Le Danemark au début du 20e siècle. ..............................................................................4 Le design avant Kaare Klint ............................................................................................6 Kaare Klint – la diversité d’un talent. ........................................................................... 16 Klint - créateur de lampes ............................................................................................. 18 Klint - créateur de monuments commémoratifs ............................................................. 18 Klint - architecte ........................................................................................................... 19 Klint – créateur de meubles ........................................................................................... 24 Kaare Klint et l’école du meuble. ................................................... 48 L’Académie des beaux-arts de Copenhague .................................................................. 48 L’enseignement de Klint à l’école du meuble. ............................................................... 53 Les expositions de la guilde des ébénistes de Copenhague. ........................................... 78 Les continuateurs de Kaare Klint. ................................................. 83 Mogens Koch
    [Show full text]
  • “At Gøre Sin Pligt, Om Saa Døden Træder I Vejen” Søfartsmonumentet På Langelinie
    Jens Peter Munk “At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” Søfartsmonumentet på Langelinie Jens Peter Munk, f. 1951, mag.art. i kunsthistorie, har Søfartsmonumentet er et mindesmærke rejst været ansat ved Ordrupgaardsamlingen, Ny Carls- af Dansk Dampskibsrederiforening for de dan- berg Glyptotek og Den Hirschsprungske Samling, ske søfolk, der under 1. Verdenskrig 1914-18 hvor han har arrangeret udstillinger af fortrinsvis mistede livet på havet i den danske handelsflå- dansk og fransk kunst i 1800-tallet og udarbejdet des tjeneste, ofte under vanskelige forhold for kataloger til disse og museernes faste samlinger. at skaffe de nødvendigste tilførsler til landet. Desuden har han skrevet artikler til tidsskrifter, kata- Det blev modelleret af billedhuggeren Svend loger og leksika i Danmark og i udlandet. I 2006 ku- Rathsack (1885-1941), og arkitekten, professor raterede han udstillingen ’800 Danese. Architettura Ivar Bentsen (1876-1943) havde ansvaret for di Roma e paesaggi di Olevano Romano i Complesso udformningen af monumentets arkitektoniske del Vittoriano, Rom. Som fagansvarlig for Køben- dele (fig. 1). havns Kommunes offentlige monumenter siden I forbindelse med forberedelserne til den 2002 har han bl.a. forestået Søfartsmonumentets i 2011 afsluttede nyhugning af monumentets nyhugning. kalkstensdele har alle relevante arkivalier væ- ret konsulteret. Dette interessante materiale Men den, som blind for eget Gavn danner grundlaget for denne artikel.2 i Bølgen risted Danmarks Navn, hans eget lever, stærkt og dybt. Optakten I Tanke som i Sten. På et bestyrelsesmøde i Dansk Dampskibsre- deriforening den 4. november 1921 henledte Disse linjer stammer fra den kantate, som blev direktør Eilert Maegaard opmærksomheden opført ved indvielsen af Søfartsmonumentet den på, at rederiernes pligt til at holde besætnin- 9.
    [Show full text]
  • 1950 En Torno Al Museo Louisiana 1970 ………
    Departamento Proyectos Arquitectónicos. Escuela Técnica Superior Arquitectura 1950 EN TORNO AL MUSEO LOUISIANA 1970 ………... Tesis Doctoral. Autora: Arquitecta Carmen García Sánchez. Directores: Doctor Arquitecto Juan Coll Barreu, Doctor Arquitecto Juan Ignacio Mera González. 2015 Indice Parte I Resumen Español 1 - 5 Inglés 5 - 9 Presentación 10 - 22 Introducción 23 - 37 Capítulo 1. Dinamarca. Camino a la Modernidad. El comienzo 38 - 53 1940-1950 54 - 57 Estocolmo 58 - 61 1950-1970 62 - 69 La vivienda unifamiliar 70 - 86 Capítulo 2. La casa Varming 87 - 134 Capítulo 3. El pabellón Niels Borh 135 - 156 Capítulo 4. El Museo Louisiana 157 - 209 Capítulo 5. La casa Gunnløgsson 210 - 243 Parte II Capítulo 6. El viaje Planos viaje 244 - 249 Planos viviendas 250 - 327 Indice 328 - 339 Conclusiones Español 343 - 367 Inglés 368 - 391 Bibliografía 392 - 400 Agradecimientos 401 Resumen. La tesis “1950 En torno al Museo Louisiana 1970” analiza varias obras relacionadas con el espacio doméstico, que se realizaron entre 1950 y 1970 en Dinamarca, un periodo de esplendor de la Arquitectura Moderna. Tras el aislamiento y restricciones del conflicto bélico que asoló Europa, los jóvenes arquitectos daneses, estaban deseosos por experimentar nuevas ideas de procedencia internacional, favorecidos por diferentes circunstancias, encuentran el mejor campo de ensayo en el espacio doméstico. La mejor arquitectura doméstica en Dinamarca, de aquel periodo, debe entenderse como un sistema compuesto por diferentes autores, que tienen en común muchas más similitudes que diferencias, se complementan unos a otros. Para la comprensión y el entendimiento de ello se hace necesario el estudio de varias figuras y edificios, que completen este sistema cuya investigación está escasamente desarrollada.
    [Show full text]