“At Gøre Sin Pligt, Om Saa Døden Træder I Vejen” Søfartsmonumentet På Langelinie
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Jens Peter Munk “At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” Søfartsmonumentet på Langelinie Jens Peter Munk, f. 1951, mag.art. i kunsthistorie, har Søfartsmonumentet er et mindesmærke rejst været ansat ved Ordrupgaardsamlingen, Ny Carls- af Dansk Dampskibsrederiforening for de dan- berg Glyptotek og Den Hirschsprungske Samling, ske søfolk, der under 1. Verdenskrig 1914-18 hvor han har arrangeret udstillinger af fortrinsvis mistede livet på havet i den danske handelsflå- dansk og fransk kunst i 1800-tallet og udarbejdet des tjeneste, ofte under vanskelige forhold for kataloger til disse og museernes faste samlinger. at skaffe de nødvendigste tilførsler til landet. Desuden har han skrevet artikler til tidsskrifter, kata- Det blev modelleret af billedhuggeren Svend loger og leksika i Danmark og i udlandet. I 2006 ku- Rathsack (1885-1941), og arkitekten, professor raterede han udstillingen ’800 Danese. Architettura Ivar Bentsen (1876-1943) havde ansvaret for di Roma e paesaggi di Olevano Romano i Complesso udformningen af monumentets arkitektoniske del Vittoriano, Rom. Som fagansvarlig for Køben- dele (fig. 1). havns Kommunes offentlige monumenter siden I forbindelse med forberedelserne til den 2002 har han bl.a. forestået Søfartsmonumentets i 2011 afsluttede nyhugning af monumentets nyhugning. kalkstensdele har alle relevante arkivalier væ- ret konsulteret. Dette interessante materiale Men den, som blind for eget Gavn danner grundlaget for denne artikel.2 i Bølgen risted Danmarks Navn, hans eget lever, stærkt og dybt. Optakten I Tanke som i Sten. På et bestyrelsesmøde i Dansk Dampskibsre- deriforening den 4. november 1921 henledte Disse linjer stammer fra den kantate, som blev direktør Eilert Maegaard opmærksomheden opført ved indvielsen af Søfartsmonumentet den på, at rederiernes pligt til at holde besætnin- 9. maj 1928. Hans Hartvig Seedorff Pedersen er forfatter til ordene, og musikken er skrevet 2 Danmarks Rederiforening har under hele forløbet udvist af Johan Hye-Knudsen.1 stor interesse og uforbeholden imødekommenhed over for projektet. Økonomidirektør Dan Poulsen udvirkede, at arkivalier fra Erhvervsarkivet i Århus midlertidigt blev bragt til rederiforeningens hovedsæde i Amaliegade, og 1 Kantate ved Indvielsen af Mindesmærket for de i danske regnskabschef Thomas S. Prebendorf sørgede for, at jeg Handelsskibe under Verdenskrigen krigsforliste Søfolk. uforstyrret kunne studere disse arkivalier. “AT GØRE siN PLIGT, OM SAA DØDEN TRÆDER I VEJEN” 7 Fig. 1. Svend Rathsack og Ivar Bentsen: Søfartsmonumen- Fig. 1. Svend Rathsack and Ivar Bentsen: The Shipping tet. 1928. Faksekalksten og bronze. Langelinie. Monument. 1928. Fakse limestone and bronze. Langelinie. Foto: Kristian Brasen. Photo: Kristian Brasen. gerne ulykkesforsikret mod krigsfare ville 10. november 1921 vedtog man at ophæve bortfalde fra nytåret 1922. Derfor var der ikke Danske Dampskibsrederes gensidige Forsikring længere grund til at opretholde den af rede- af Søfolk mod Krigsfare ved årets udgang og riforeningen oprettede gensidige krigsulyk- senere at tage bestemmelse om anvendelse af kesforsikring for søfolk.3 På et rederimøde den overskuddet.”4 Fremlæggelse af det afsluttende regnskab 3 Bestyrelsesprotokol, Dansk Dampskibsrederiforening fra 27. fra forsikringen skete på rederiforeningens or- April 1921 til 9. Aug. 1923, 22-23. Danmarks Rederiforening. dinære generalforsamling den 16. marts 1923. 1925-28 materiale vedr. indvielse af mindesmærket for krigsforliste danske søfolk 1928. Erhvervsarkivet, Statens Overskuddet var opgjort til ca. 435.000 kr., Erhvervshistoriske Arkiv, Århus, M 13, 1088 (herefter benævnt DDRF 1925-28). Hvor intet andet er nævnt, 4 Forhandlingsprotokol for Dansk Dampskibsrederiforening stammer oplysningerne fra dette arkivmateriale. fra 3. December 1919 til 1. November 1923, 140, pkt. 5. 8 ÅRBO G 2011 hvis anvendelse der nu skulle tages stilling til. Et udvalg bestående af rederiforeningens Generalkonsul Johan Hansen fremsatte her formand, skibsreder Christian Sass,8 general- for første gang et forslag om at overføre et så konsul Johan Hansen, skibsreder, generalkon- stort beløb, at man – eventuelt suppleret af en sul A.N. Petersen og direktør, cand.jur. Eilert offentlig indsamling – kunne rejse et mindes- Maegaard fik mandat til at udarbejde planer for mærke for de ved krigsforlis omkomne søfolk. mindesmærkets realisering.9 Som rådgivende Forslaget blev enstemmigt vedtaget5, og på be- kunstnere blev udpeget billedhuggerne, profes- styrelsesmødet den 3. maj 1923, hvor direktø- sor Einar Utzon-Frank og Ludvig Brandstrup, ren og samtlige medlemmer var til stede, blev arkitekten Henning Hansen og stadsarkitekt der således fremsat forslag om “Opførelse af et Hans Beck Wright, senere suppleret med billed- Mindesmærke for de under Krigen torpede- huggerne Rasmus Harboe og Svend Rathsack rede Søfolk.”6 Forslaget blev ligeledes enstem- samt arkitekterne Anton Rosen, Edvard Thom- migt vedtaget ved Dansk Dampskibsrederifor- sen og Emanuel Monberg. En dommerkomité enings rederimøde den 17. maj 1923. Udgiften bestående af tre repræsentanter for rederifor- til monumentet skulle afholdes af det fra ulyk- eningen, nemlig Christian Sass, Johan Hansen kesforsikringen overførte beløb, op til 50.000 og Eilert Maegaard, samt billedhuggerne Niels kr. A.P. Møller ønskede dog ikke, at der blev Skovgaard og Jens Lund10 og arkitekterne Povl fastsat noget maksimumbeløb, men at man Holsøe og Axel Berg besluttede, at rådgiverne bevilgede det beløb, som viste sig nødvendigt inden den 1. april 1924 skulle indgive forslag “for at løse Opgaven paa en smuk Maade, saa- til monumentet. Fristen blev senere forlænget ledes som det var bleven udtalt paa den Gene- til den 1. juli 1924. De kunstneriske rådgivere ralforsamling, hvor Overførelsen af Ulykkes- takkede alle ja til forslaget.11 Proceduren virke- forsikringens Saldo blev vedtaget.”7 de lidt uheldig, idet rederiforeningen allerede i maj 1923 havde udsendt en pressemeddelelse, Konkurrencerne som antydede, at hele den danske kunstner- Den første konkurrence stand ville blive inddraget i konkurrencen. Den næste udfordring var udvælgelsen af Hele fremgangsmåden kunne forekomme som kunstner og projekt til monumentet under spilfægteri, og sådan blev det åbenbart også op- mottoet “At gøre sin Pligt, om saa Døden træ- der i Vejen”. Denne udvælgelsesproces kom til 8 Christian Sass fra rederiet Holm & Wonsild var formand for rederiforeningen 1921-25. Han trådte tilbage af at stå på i et helt år, og den var fyldt med for- helbredsmæssige årsager, men levede til 1929. viklinger og misforståelser. 9 Forhandlingsprotokol 1919-23, 251, pkt. 2. A.N. Petersen var medlem af rederiforeningens bestyrelse 1920-28. 5 Forhandlingsprotokol 1919-23, 238-39, pkt. 4a. 10 Jens Lund blev senere afløst af J.F. Willumsen. Rathsack 6 Bestyrelsesprotokol 1921-23, 80. havde foreslået Johannes Bjerg, jf. brev af 30.06.1924. 7 Forhandlingsprotokol 1919-23, 251, pkt. 2. 11 Breve fra disse til DDRF 21.-25.07.1923. “AT GØRE siN PLIGT, OM SAA DØDEN TRÆDER I VEJEN” 9 fattet af udenforstående. De fire billedhuggere og fem arkitekter blev bedt om at levere udkast i gips i 1/5 naturlig størrelse.12 Mindesmærket tænktes placeret ved lystbådehavnen på Lange- linie. Der var afsat 100.000 kr. til kunstværket, og komiteen ville honorere de indkomne for- slag med hver 1.500 kr. De præmierede udkast Blandt de indleverede udkast blev Utzon- Franks belønnet med 1.000 kr., mens Johan- nes Kragh, Emanuel Monberg, Anton Rosen samt Edvard Thomsen i samarbejde med Ut- zon-Franck hver fik 500 kr.13 Billedhuggeren Svend Rathsack indleverede et udkast, der bestod af en sømand i færd med at kaste en redningskrans. (fig. 2). Det er et glimrende ar- bejde i sig selv. Figuren med det karakterfuldt formede hoved står solidt plantet på sin sok- kel med vidt skrævende ben. I en stor bevæ- gelse holder manden redningskransen bagud i strakte arme, inden han af fuld kraft i næste øjeblik vil slynge den over bord. Trods den enkle og utvetydige fortælling besad komposi- tionen næppe tyngde og kraft nok i udtrykket Fig. 2. Svend Rathsack: Mand der kaster en redningskrans. til at kunne gøre sig som mindesmærke i et 1924. Statuette (første modellerede udkast). Betegnet: mere monumentalt format, og udkastet blev da ”SR [monogram] –24”. Gips. 23,5 x 21 x 16 cm. Gave 1944. Statens Museum for Kunst, Inv.nr. KMS6030. Danmarks heller ikke præmieret. Dommerpanelet fandt Kunstbibliotek, kasse 324, nr. 110b. Foto: Det kongelige Bibliotek 12 Billedhuggeren Johannes Kragh deltog i konkurrencen, skønt han tilsyneladende ikke var medlem af rådgiver- Fig. 2. Svend Rathsack : Man throwing a lifebuoy. 1924. panelet. Statuette (first model draught). Marked: ”SR [monogram] 13 På en liste i DDRF’s arkiv er der ud for en række kunstnere –24”. Plaster of Paris. 23,5 x 21 x 16 cm. Gift 1944. Statens angivet nogle beløb: “Monberg og Rosen (hver 2.000), Museum for Kunst (The Danish National Gallery), Inv.no. Utzon Franck 2750, Thomsen 1750, Henning Hansen, KMS6030. Danmarks Kunstbibliotek (The Danish National Harboe, Rathsack og Brandstrup (hver 1500), Kragh 500.” Art Library), box 324, no. 110b. Disse tal stemmer ikke overens med de præmiebeløb, Photo: The Royal Library der officielt blev meldt ud. 10 ÅRBO G 2011 Utzon-Franks forslag mest vellykket. Den høje og Utzon-Franks forslag er ligeledes et mau- sokkels arkitektoniske strenghed krones af en solæum, udformet som et højt udsigtstårn nereide, datter af Nereus, den græske guddom med gitterrækværk for oven. Over indgan- for det rolige og solbeskinnede