Jens Peter Munk “At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” Søfartsmonumentet på

Jens Peter Munk, f. 1951, mag.art. i kunsthistorie, har Søfartsmonumentet er et mindesmærke rejst været ansat ved Ordrupgaardsamlingen, Ny Carls- af Dansk Dampskibsrederiforening for de dan- berg Glyptotek og Den Hirschsprungske Samling, ske søfolk, der under 1. Verdenskrig 1914-18 hvor han har arrangeret udstillinger af fortrinsvis mistede livet på havet i den danske handelsflå- dansk og fransk kunst i 1800-tallet og udarbejdet des tjeneste, ofte under vanskelige forhold for kataloger til disse og museernes faste samlinger. at skaffe de nødvendigste tilførsler til landet. Desuden har han skrevet artikler til tidsskrifter, kata- Det blev modelleret af billedhuggeren Svend loger og leksika i Danmark og i udlandet. I 2006 ku- Rathsack (1885-1941), og arkitekten, professor raterede han udstillingen ’800 Danese. Architettura (1876-1943) havde ansvaret for di Roma e paesaggi di Olevano Romano i Complesso udformningen af monumentets arkitektoniske del Vittoriano, Rom. Som fagansvarlig for Køben- dele (fig. 1). havns Kommunes offentlige monumenter siden I forbindelse med forberedelserne til den 2002 har han bl.a. forestået Søfartsmonumentets i 2011 afsluttede nyhugning af monumentets nyhugning. kalkstensdele har alle relevante arkivalier væ- ret konsulteret. Dette interessante materiale Men den, som blind for eget Gavn danner grundlaget for denne artikel.2 i Bølgen risted Danmarks Navn, hans eget lever, stærkt og dybt. Optakten I Tanke som i Sten. På et bestyrelsesmøde i Dansk Dampskibsre- deriforening den 4. november 1921 henledte Disse linjer stammer fra den kantate, som blev direktør Eilert Maegaard opmærksomheden opført ved indvielsen af Søfartsmonumentet den på, at rederiernes pligt til at holde besætnin- 9. maj 1928. Hans Hartvig Seedorff Pedersen er forfatter til ordene, og musikken er skrevet 2 danmarks Rederiforening har under hele forløbet udvist af Johan Hye-Knudsen.1 stor interesse og uforbeholden imødekommenhed over for projektet. Økonomidirektør Dan Poulsen udvirkede, at arkivalier fra Erhvervsarkivet i Århus midlertidigt blev bragt til rederiforeningens hovedsæde i Amaliegade, og 1 kantate ved Indvielsen af Mindesmærket for de i danske regnskabschef Thomas S. Prebendorf sørgede for, at jeg Handelsskibe under Verdenskrigen krigsforliste Søfolk. uforstyrret kunne studere disse arkivalier.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 7 Fig. 1. Svend Rathsack og Ivar Bentsen: Søfartsmonumen- Fig. 1. Svend Rathsack and Ivar Bentsen: The Shipping tet. 1928. Faksekalksten og bronze. Langelinie. Monument. 1928. Fakse limestone and bronze. Langelinie. Foto: Kristian Brasen. Photo: Kristian Brasen. gerne ulykkesforsikret mod krigsfare ville 10. november 1921 vedtog man at ophæve bortfalde fra nytåret 1922. Derfor var der ikke Danske Dampskibsrederes gensidige Forsikring længere grund til at opretholde den af rede- af Søfolk mod Krigsfare ved årets udgang og riforeningen oprettede gensidige krigsulyk- senere at tage bestemmelse om anvendelse af kesforsikring for søfolk.3 På et rederimøde den overskuddet.”4 Fremlæggelse af det afsluttende regnskab 3 bestyrelsesprotokol, Dansk Dampskibsrederiforening fra 27. fra forsikringen skete på rederiforeningens or- April 1921 til 9. Aug. 1923, 22-23. Danmarks Rederiforening. dinære generalforsamling den 16. marts 1923. 1925-28 materiale vedr. indvielse af mindesmærket for krigsforliste danske søfolk 1928. Erhvervsarkivet, Statens Overskuddet var opgjort til ca. 435.000 kr., Erhvervshistoriske Arkiv, Århus, M 13, 1088 (herefter benævnt DDRF 1925-28). Hvor intet andet er nævnt, 4 forhandlingsprotokol for Dansk Dampskibsrederiforening stammer oplysningerne fra dette arkivmateriale. fra 3. December 1919 til 1. November 1923, 140, pkt. 5.

8 Årbo g 2011 hvis anvendelse der nu skulle tages stilling til. Et udvalg bestående af rederiforeningens Generalkonsul Johan Hansen fremsatte her formand, skibsreder Christian Sass,8 general- for første gang et forslag om at overføre et så konsul Johan Hansen, skibsreder, generalkon- stort beløb, at man – eventuelt suppleret af en sul A.N. Petersen og direktør, cand.jur. Eilert offentlig indsamling – kunne rejse et mindes- Maegaard fik mandat til at udarbejde planer for mærke for de ved krigsforlis omkomne søfolk. mindesmærkets realisering.9 Som rådgivende Forslaget blev enstemmigt vedtaget5, og på be- kunstnere blev udpeget billedhuggerne, profes- styrelsesmødet den 3. maj 1923, hvor direktø- sor Einar Utzon-Frank og Ludvig Brandstrup, ren og samtlige medlemmer var til stede, blev arkitekten Henning Hansen og stadsarkitekt der således fremsat forslag om “Opførelse af et Hans Beck Wright, senere suppleret med billed- Mindesmærke for de under Krigen torpede- huggerne Rasmus Harboe og Svend Rathsack rede Søfolk.”6 Forslaget blev ligeledes enstem- samt arkitekterne Anton Rosen, Edvard Thom- migt vedtaget ved Dansk Dampskibsrederifor- sen og Emanuel Monberg. En dommerkomité enings rederimøde den 17. maj 1923. Udgiften bestående af tre repræsentanter for rederifor- til monumentet skulle afholdes af det fra ulyk- eningen, nemlig Christian Sass, Johan Hansen kesforsikringen overførte beløb, op til 50.000 og Eilert Maegaard, samt billedhuggerne Niels kr. A.P. Møller ønskede dog ikke, at der blev Skovgaard og Jens Lund10 og arkitekterne Povl fastsat noget maksimumbeløb, men at man Holsøe og Axel Berg besluttede, at rådgiverne bevilgede det beløb, som viste sig nødvendigt inden den 1. april 1924 skulle indgive forslag “for at løse Opgaven paa en smuk Maade, saa- til monumentet. Fristen blev senere forlænget ledes som det var bleven udtalt paa den Gene- til den 1. juli 1924. De kunstneriske rådgivere ralforsamling, hvor Overførelsen af Ulykkes- takkede alle ja til forslaget.11 Proceduren virke- forsikringens Saldo blev vedtaget.”7 de lidt uheldig, idet rederiforeningen allerede i maj 1923 havde udsendt en pressemeddelelse, Konkurrencerne som antydede, at hele den danske kunstner- Den første konkurrence stand ville blive inddraget i konkurrencen. Den næste udfordring var udvælgelsen af Hele fremgangsmåden kunne forekomme som kunstner og projekt til monumentet under spilfægteri, og sådan blev det åbenbart også op- mottoet “At gøre sin Pligt, om saa Døden træ- der i Vejen”. Denne udvælgelsesproces kom til 8 Christian Sass fra rederiet Holm & Wonsild var formand for rederiforeningen 1921-25. Han trådte tilbage af at stå på i et helt år, og den var fyldt med for- helbredsmæssige årsager, men levede til 1929. viklinger og misforståelser. 9 forhandlingsprotokol 1919-23, 251, pkt. 2. A.N. Petersen var medlem af rederiforeningens bestyrelse 1920-28. 5 forhandlingsprotokol 1919-23, 238-39, pkt. 4a. 10 Jens Lund blev senere afløst af J.F. Willumsen. Rathsack 6 bestyrelsesprotokol 1921-23, 80. havde foreslået Johannes Bjerg, jf. brev af 30.06.1924. 7 forhandlingsprotokol 1919-23, 251, pkt. 2. 11 breve fra disse til DDRF 21.-25.07.1923.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 9 fattet af udenforstående. De fire billedhuggere og fem arkitekter blev bedt om at levere udkast i gips i 1/5 naturlig størrelse.12 Mindesmærket tænktes placeret ved lystbådehavnen på Lange- linie. Der var afsat 100.000 kr. til kunstværket, og komiteen ville honorere de indkomne for- slag med hver 1.500 kr.

De præmierede udkast Blandt de indleverede udkast blev Utzon- Franks belønnet med 1.000 kr., mens Johan- nes Kragh, Emanuel Monberg, Anton Rosen samt Edvard Thomsen i samarbejde med Ut- zon-Franck hver fik 500 kr.13 Billedhuggeren Svend Rathsack indleverede et udkast, der bestod af en sømand i færd med at kaste en redningskrans. (fig. 2). Det er et glimrende ar- bejde i sig selv. Figuren med det karakterfuldt formede hoved står solidt plantet på sin sok- kel med vidt skrævende ben. I en stor bevæ- gelse holder manden redningskransen bagud i strakte arme, inden han af fuld kraft i næste øjeblik vil slynge den over bord. Trods den enkle og utvetydige fortælling besad komposi- tionen næppe tyngde og kraft nok i udtrykket Fig. 2. Svend Rathsack: Mand der kaster en redningskrans. til at kunne gøre sig som mindesmærke i et 1924. Statuette (første modellerede udkast). Betegnet: mere monumentalt format, og udkastet blev da ”SR [monogram] –24”. Gips. 23,5 x 21 x 16 cm. Gave 1944. Statens Museum for Kunst, Inv.nr. KMS6030. Danmarks heller ikke præmieret. Dommerpanelet fandt Kunstbibliotek, kasse 324, nr. 110b. Foto: Det kongelige Bibliotek 12 billedhuggeren Johannes Kragh deltog i konkurrencen, skønt han tilsyneladende ikke var medlem af rådgiver- Fig. 2. Svend Rathsack : Man throwing a lifebuoy. 1924. panelet. Statuette (first model draught). Marked: ”SR [monogram] 13 på en liste i DDRF’s arkiv er der ud for en række kunstnere –24”. Plaster of Paris. 23,5 x 21 x 16 cm. Gift 1944. Statens angivet nogle beløb: “Monberg og Rosen (hver 2.000), Museum for Kunst (The Danish National Gallery), Inv.no. Utzon Franck 2750, Thomsen 1750, Henning Hansen, KMS6030. Danmarks Kunstbibliotek (The Danish National Harboe, Rathsack og Brandstrup (hver 1500), Kragh 500.” Art Library), box 324, no. 110b. Disse tal stemmer ikke overens med de præmiebeløb, Photo: The Royal Library der officielt blev meldt ud.

10 Årbo g 2011 Utzon-Franks forslag mest vellykket. Den høje og Utzon-Franks forslag er ligeledes et mau- sokkels arkitektoniske strenghed krones af en solæum, udformet som et højt udsigtstårn nereide, datter af Nereus, den græske guddom med gitterrækværk for oven. Over indgan- for det rolige og solbeskinnede hav. Nereider- gen er der opsat en sarkofag med en hvilende nes opgave var at følge havguden Poseidon og mandsfigur. Proportionerne er ikke helt gode. hjælpe sejlende i havsnød. Omkring den ha- Helt enkelt er Emanuel Monbergs udkast af en stigt ilende kvindes fødder danser et par del- obelisk på en lav sokkel. For neden er anbragt finer som symbol på havets bølger. Figuren, en stor muslingeskal, muligvis beregnet til en hvis helhedsvirkning er af en fin rytmisk li- evig flamme. Også Anton Rosens arbejde har nieskønhed, holder en krans i den ene hånd obelisken som udgangspunkt. En bred trappe og en gren i den anden som symbol på erin- fører mod en åbning i en lav ringmur. Eneste dringen eller hædersmindet om de mistede reference til det maritime element er et bølge- søfolk, der satte livet til i den civile handels- ornament ved obeliskens fod.14 flådes tjeneste. Klædedragt og linieføring er At arkitekten Emanuel Monberg og billed- typisk for tidens fremherskende dekorative huggeren Utzon-Frank deltog i konkurrencen stil kaldet art déco. Mindesmærket er udformet om Søfartsmonumentet har en særlig pointe, som et vartegn og sender en tydelig hilsen til idet de i årene umiddelbart forinden begge Ivar Huitfeldts monument lidt længere ude på havde været involveret i opførelsen af Dansk Langelinie. Johannes Kraghs udkast var nær- Dampskibsrederiforenings domicil i Amali- mest udformet som et mausoleum. Det var egade 33. Monberg tegnede huset, som blev ledsaget af en udførlig beskrivelse af figurerne opført 1920-23 og indbragte ham Eckersberg- og symbolikken: “Fædrelandet, havomskyl- medaljen. Bygningen regnes for Monbergs let, vindomsust –, maatte blive Midtpunktet. betydeligste neoklassicistiske arbejde. Utzon- Hun maatte være omgivet af sine Sønner, til Frank udførte en række figurrelieffer og tondi hvilke ogsaa de hørte, der her skulle mindes. til interiøret og alle møbler er specielt tegnet Drengene saar og sejler, medens den tredje – af ham til domicilet. Ejendommen, som blev den ældste – vagtsomt vil værge hende (…). fredet i 2000, kan således betragtes som et De fire Skibsstævne skulle være Syntesen paa tidstypisk gesamtkunstwerk. de store Dampskibe, en Del af vor Stolthed, og Johannes Kragh, der jo selv deltog i kon- som havde deltaget i de Begivenheder, som her kurrencen, fandt ikke, at forløbet havde været mindedes. De to Grupper i Højens Hjørner (…) tilfredsstillende og konsekvent gennemført. tager direkte Sigte paa de tragiske Begivenhe- Han mente, at to af de kunstnere, der bedst der, som kostede flere Hundrede af vore Søfolk kunne have løst opgaven, sad i dommerpane- af alle Grader deres Liv (…) De store Overlig- gere, der dækker over Grupperne, skulle jævnt 14 de ovenfor beskrevne udkast er gengivet i Architekten, antyde Skæbnens Tyngde.” Edvard Thomsens XXVI, 1924, 194-95.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 11 let, hvilket naturligvis afholdt dem fra at del- gen skulle fortsat være ved lystbådehavnen på tage i konkurrencen. Samtidig rettede han en Langelinie, og der var stadig afsat et beløb på skarp kritik mod hele proceduren omkring 100.000 kr. til monumentets realisering. Der konkurrencen: “Hovedfejlen var den, at man var udsat præmier på 1.000 kr. og 500 kr. for ikke samtidig udskrev en aaben Konkurrence, de to bedste udkast efter det, der blev antaget hvor man jo saa selv kunde deltage, og denne til udførelse. Antagelsen i sig selv ville være at Fejl maa atter tilskrives de raadgivende Kunst- betragte som førstepræmien.18 Der var tale om neres svigtende Almenfølelse. Denne burde en slags supplementskonkurrence, idet tidlige- særlig kunne forudsættes hos den af Staten re deltagere havde ret til enten at ændre deres ansatte Professor i Sculptur, som direkte har forslag eller indlevere nye. Opgaven var denne med Billedhuggernes kunstneriske Opdragelse at gang mere bunden, idet man ønskede en tyde- gøre.”15 Det er naturligvis Utzon-Frank, der ligere naturalistisk eller symbolsk fremstilling hentydes til. “Vore to bedste navne fattedes”, af “de Begivenheder, som har givet Anledning skriver Kragh, uden dog at ville løfte sløret til at rejse Mindesmærket, f.eks. Sømandens for, hvem han mente, men var Død i Havet, Krigsforlis eller lignende.” Dette utvivlsomt den ene.16 Udvalget fandt, at “intet til trods var der blandt de 56 indkomne forslag af Forslagene, trods ubestrideligt udmærkede forbavsende få, der mere end blot antydnings- Egenskaber for fleres Vedkommende, fuldt vis beskæftigede sig med skibsforlis eller om- ud dækkede for Tanken, der laa til Grund for komne søfolk.19 Mindesmærkets Rejsning.”17 Vinderne En ny konkurrence Bedømmelseskomitéen var den samme som I januar 1924 blev der derfor udskrevet en til den første konkurrence, dog nu uden Jens ny konkurrence med indleveringsfrist den Lund. Vinder blev billedhuggeren Svend 1. oktober samme år. Indbydelsen, som må- Rathsacks og arkitekten Ivar Bentsens fælles ske snarere kunne kaldes en tilladelse til projekt. Kai Nielsen og Utzon-Frank fik hver alle kunstnere til at deltage i konkurrencen, 1.000 kr. i præmie, mens præmier på 500 kr. kunne afhentes på rederiforeningens kontor. gik til forslag af hhv. arkitekten Helge Holm, Der ønskedes navngivne modellerede udkast i billedhuggerne Olga og Siegfried Wagner, gips i mindst 1/10 naturlig størrelse. Placerin- samt arkitekten Gunnar Biilmann Petersen i samarbejde med Utzon-Frank. Man havde

15 Johannes Kragh: Konkurrencen om Sømandsmindes- 18 forhandlingsprotokol for Dansk Dampskibsrederiforening mærket. Oktober 1923-April 1924, April-Juli 1924, fra 8. Novbr. 1923 til 10. Maj 1929, s. 70, pkt. 9. August-Oktober 1924 i: Skønvirke, X, 1924, 148. 19 I rederiforeningens arkiv findes flere lister med navne på 16 Samme, 147. de deltagende billedhuggere og arkitekter. Fem kunstnere 17 architekten, XXVI, 1924, 193-94. havde indleveret to forslag, en enkelt tre.

12 Årbo g 2011 således været mere rundhåndet med præmier og mener, at kunstneren har fundet en “sund end oprindelig lovet. Balance mellem Virkelighed og Abstraktion.”22 Rathsack og Bentsen ledsagede deres forslag I fagtidsskriftet Architekten undrede man med en beskrivelse, der her bringes i uddrag: sig over, at monumentet var trukket så langt “I Reliefferne fremstilles et Skibs Torpedering tilbage på pladsen, og at statuen stod midt på med Besætningens Rædsler og Forlis, og idet platformen.”23 Da monumentet kom op i stort man af denne Fremstilling ledes omkring og format, viste det sig ikke at være noget pro- op paa Plateauet afløses Reliefferne af en frit- blem. Men i mellemtiden var Mindet også ble- staaende Figur, den vingede Genius Mindet vet en mere statisk og tungt udformet figur, som er anbragt paa en Sokkel med de krigs- der i sin idé lå langt fra det galionsfiguragtige, forliste Sømænds Navne indhugget, hver Be- som måske har foresvævet kritikeren. De store sætning for sig, adskilt af Skibenes Navne (…) dynamiske udladninger er nu udelukkende Saaledes fremstiller Reliefferne Sømandens henvist til relieffrisen. Forlis og Aarsagen dertil og Statuen, det som er tilbage: Mindet og Navnene. Plateauets Op- Et godt alternativ – men for sent bygning skal dels minde om en Skibsstævn og Kai Nielsen indsendte et udkast med skib- dels give en architektonisk Tilslutning til Hav- brudne søfolk, der klamrer sig til en kæntren- nebassinet. Plateauet og Reliefferne er tænkt i de redningsbåd. Det er et magtfuldt bud på op- Faksekalksten (den haarde) (…) Rækværket gavens løsning. Han havde rimeligvis også fået omkring Plateauet er tænkt i Støbejern.”20 Det opgaven, hvis det ikke var almindelig kendt, er i virkeligheden en meget præcis beskrivelse at han var meget syg. Han døde da også den af, hvordan monumentet blev i sin endelige 2. november samme år, og ville under alle om- udformning. Rækværket blev dog aldrig opsat. stændigheder ikke have haft fysiske kræfter til Det er tankevækkende, at Johannes Kragh ved at løfte opgaven.24 Det var derfor sikkert pga. præsentationen af forslaget påpegede, at “Fod- sygdommen, at hans arbejde kun fik 2. præ- stykkets Relieffer bør dog sikkert ikke udføres mie. Det er en meget dynamisk figurgruppe, i Kridtsten, et alt for skrøbeligt Materiale; en Kai Nielsen har fået antydet i et djærvt form- let Udførelse i en lys Granit vil sikkert vise sig sprog med en enestående sans for linierytmen som den rette.” I øvrigt fremhævede skriben- Fra foden, hvor en omkommet sømand ligger ten monumentets “Vægtighed og alvorsfulde udstrakt, strækker andre figurer sig opad eller Kraft, som er al Monumentalitets største og før- klamrer sig til en kæntret båd i forsøget på at ste Værdi.”21 Han finder det “moderne” i sin ånd 22 Samme, 158. 20 architekten, XXVI, 1924, 222. Rathsacks og Bentsens udkast 23 architekten, XXVI, 1924, 221. og model er gengivet s. 223. 24 erik Zahle: Svend Rathsack II: 1920-1941, Kunstmuseets 21 Johannes Kragh i: Skønvirke, X, 1924, 154. Aarsskrift, 1944-45, 13.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 13 Fig. 3. Svend Rathsack: Forskellige udkast til Søfartsmonu- Fig. 3. Svend Rathsack : Various draughts for the Shipping mentet. (1924). Blyant på papir. 218 x 435 mm. Statens Monument. (1924). Pencil on paper. 218 x 435 mm. Statens Museum for Kunst, Den Kongelige Kobberstiksamling, Museum for Kunst (The Danish National Gallery), Den Td. 794, 13, recto. Kongelige Kobberstiksamling (The Royal Collection of Graphic Art), Td. 794, 13, recto. overleve. I Kai Nielsens ledsagende beskrivelse den er saa langt fremme, at man kan se, hvad af forslaget pointeres det, at den gipsmodel, jeg mener med den. Den døde Skikkelse for- han indsendte til konkurrencen, var meget neden og Sømanden, der prøver at ballancere skitsepræget, hvilket han også undskyldte: [sic] Baadens pludselige Kæntring af, skulde “Jeg har kun arbejdet 2 dage med min Skit- efter min Mening give Overfaldet paa Folkene ze, saa maatte jeg gi’ mig for en Sygdom, der – der er gaaet i Baadene – og udelukke Tan- kræver absolut Ro. Dette er jeg ked af, for jeg ken om almindelig Kæntring. Skibsdrengen, kunne have faaet megen mere Energi og Ud- der klynger sig til den staaende Midterfigur, tryk i mine Figurer end nu er Tilfældet. Naar skal maale denne stor og monumental, og hans jeg sender Skitzen ind for at lade den være med Udtryk, som skal være Monumentets samlede i Konkurrencen, er det fordi jeg alligevel synes, Udtryk, skal være Kraft, Mod og Dødsforagt.

14 Årbo g 2011 Vandtønden, der er anbragt i Kompositionen, så der tydeligvis er tale om følgerne af en tor- er her for at binde Ornamentet sammen.”25 pedering eller mineeksplosion. Olga og Sieg- Kragh påpeger, at Kai Nielsens udkast mangler fried Wagner indleverede et fælles projekt. det arkitektoniske element for at kunne opnå Også dette har en meget bastant sokkel, hvor virkelig monumentalitet26, men det kunne den der på forsiden ses et stiliseret relief af en eks- sorte granitbase, som skulle have ploderende mine. Figuren på toppen balance- tegnet, måske have rådet bod på. Kai Nielsen rer på en skibsræling med et redningsbælte i må senere have fået kræfter til at bearbejde hånden. Kragh tolkede figuren som død eller modellen, for på Ny Glyptotek fin- døende, men det viser vel snarere en sømand, des en bronzestøbt udgave, der er noget mere der søger at redde sig selv eller en anden ved at detaljeret i den plastiske udformning end den kaste redningsbæltet.28 Biilmann Petersens og første, indsendte model. Utzon-Franks udkast er et regulært bygværk, en åben, triumfbuelignende pavillon eller “en De øvrige udkast hal med et hvælvet Loft” udsmykket i mar- Utzon-Frank indsendte en model af en høj, mormosaik med fire valkyrier. Midt på gulvet tredelt sokkel kronet af et trebenet kar bereg- står et anker på en høj sokkel, hvorpå er ind- net til en evig flamme. Soklens nederste led hugget navnene på de krigsforliste.29 er dekoreret med noget, der måske kan tolkes som et stiliseret minefelt. Det mellemste led Den politiske behandling bærer inskription med navnene på de om- Magistratens 4. afdeling i Københavns Kom- komne, og det øverste har på forsiden en reli- mune modtog den 21. oktober 1924 en anmod- efdekoration. Den viser to sømænd, der hager ning fra rederiforeningen om tilladelse til at sig til en skibsstævn, mens delfiner springer rejse Søfartsmonumentet på Langelinie.30 I ma- under deres fødder. Kragh fandt forslaget for gistratens udtalelser fremhæves vigtigheden akademisk og dekorativt og uden den alvor, af at kunne få optimal adgang til monumentet der måtte kræves af et monument for sømæn- for at kunne aflæse og forstå mindesmærkets denes død på havet.27 En stor kubisk blok dan- budskab og nyde dets æstetiske udtryk. Hos ner også base for Helge Holms forslag. Fra en nogle af borgerrepræsentationens politikere stiliseret bølgerække for oven stikker stævnen af et synkende skib op. Masten er knækket, 28 Johannes Kragh i: Skønvirke, X, 1924, 155. 29 de beskrevne udkast er gengivet i Architekten, XXVI, 1924, 222-27. Johannes Krags og Johannes Bjergs samt Jean 25 brev fra Kai Nielsen til bedømmelsesudvalget, 26.09.1924. Gauguins og Kaare Klints upræmierede forslag er gengivet Kopi af brevet i . Kai Nielsen 100 år, i samme, hhv. s. 193, 225 og 228. udst.kat., Ny Carlsberg Glyptotek 1982, 71. 30 brev fra Dansk Dampskibsrederiforening til Magistratens 4. 26 Johannes Kragh i: Skønvirke, X, 1924, 156. afdeling, 21.10.1924. Genpart i Stadsarkitektens Direktorat, 27 Samme. journalnr. A. 165/1924-31/10.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 15 møder man imidlertid den stik modsatte hold- er enstemmigt kommet til det Resultat, at ning. Flere af politikerne udtrykte betænkelig- man anbefaler Forsamlingen med Tak at mod- hed ved den valgte tematik og måske også ved tage Mindesmærket samt at vedligeholde det, det kunstneriske udtryk. Fra bestillernes side naar det og dets Omgivelser er bragt i fuld- havde der som bekendt været lagt udtrykkelig stændig Stand. Man skal dog bemærke, at da vægt på, at kunstværket skulle give en fortæl- Tegningen viser, at Publikum vil faa Adgang lende fremstilling af nogle af de farefulde og til Monumentets nederste Platform, maa der dramatiske begivenheder, søfolkene var udsat sørges for, at der herved ikke kan foraarsages for på søen under krigen. Ved borgerrepræ- Ulykkestilfælde.”33 sentationens forhandlinger den 18. december Et følgebrev fra rederiforeningens direktør 1924 udtalte borgmester H.C.V. Møller bl.a.: Maegaard til Magistratens 4. afdeling kaster “Det maa paalægges Billedhuggeren i hvert lys over en interessant detalje. Mindet holdt fald ikke at gøre dem [reliefferne] alt for ræd- i det oprindelige udkast en griffel i hånden. selsvækkende, og de Stier, som gaar forbi, og Maegaard havde dog truffet aftale med billed- fra hvilke Reliefferne kan iagttages, vil blive huggeren om, at den blev ændret til en laur- lagt i noget Afstand, saa at man ikke kom- bærkrans.34 mer i umiddelbar Berøring med dem.” For at vurdere sagen blev der nedsat et syvmands- Et justeret projekt udvalg.31 Det nærmede sig det betænkelige, Svend Rathsack og Ivar Bentsen indleverede at borgerrepræsentanter i denne sag optrådte den 26. september 1924 to modeller. Den ene som kunstkyndige. Kun to af medlemmerne var et udkast af selve monumentet med reliefsi- af det hurtigt arbejdende udvalg, nemlig arki- der i gips og Mindet i plastelina.35 Det er i den- tekten Henning Hansen og ingeniør Johannes ne model, hun holder en griffel i stedet for en Rump, kunne betragtes som kunstkyndige.32 krans. Griflen er temmelig sikkert inspireret af Allerede den 29. januar 1925 forelå der en ud- den traditionelle ikonografi for Historien eller i valgsbetænkning om mindesmærket. Konklu- den nordiske mytologi nornen eller skæbne- sionen undgik at komme ind på det kunstne- gudinden Urd, der nedfælder forgangne tiders riske og var til gengæld ganske prosaisk: “Man

33 br’s Forhandlinger, 1925, 1901-02. 31 københavns Borgerrepræsentanters Forhandlinger fra 34 brev fra Dansk Dampskibsrederiforening til Magistratens 4. den 1. April 1924 til den 31. Marts 1925, 85. Aargang, Bind II, Afdeling, 21.11.1924, Københavns Stadsarkiv, Magistratens 4. København 1925, 1773-75. afdeling, journalnr. 841/1924. På Rathsacks mindeudstilling i Den Frie i 1942 var som kat.nr. 64 udstillet et “Forarbejde til 32 de øvrige udvalgsmedlemmer var O. Bouet, Anton Jensen, Victoria holdende en griffel i h. hånd, i 1/15 størrelse.” Valdemar Koppel, Aage A. Meisling og Peter Wraae. Rump, der var formand og ordfører, ejede en stor samling af 35 rimeligvis identisk med Første skitse til englen. Plastelina. fransk kunst, som senere blev testamenteret til Statens H. 23,5 cm. (1924-25), der blev vist på Rathsacks Museum for Kunst. mindeudstilling i Den Frie, 7.-22.02.1942, kat.nr. 65.

16 Årbo g 2011 heltegerninger med en griffel på en tavle. Den kr. i tre år. For billedhuggeren et altså ganske anden var en model i målestokken 1:2.500 af klækkeligt samlet beløb på godt 50.000 kr.38 området ved Langelinies Lystbådehavn.36 Billedhuggeren forpligtede sig til at udføre Den 21. oktober 1924 fremsendtes til ma- alle modeller til både relieffer og bronzefigur gistraten et ændret udkast, hvor monumentet og overvåge stenhuggerarbejdet i alle detaljer, i langt højere grad var blevet integreret i det mens arkitektens rolle var at udføre arbejds- omgivende terræn. I sit justerede projekt hav- tegninger, akkordere med håndværkerne, de Bentsen i virkeligheden ladet sig inspirere forhandle med de kommunale myndigheder af sin svoger Kaare Klints konkurrenceforslag, og føre tilsyn med funderings- og bygnings- som netop på forbilledlig vis havde fået Jean arbejdet. Overslaget er underskrevet af både Gauguins monument indplaceret i omgivel- Rathsack og Bentsen, og heri meddeles også serne. Opgaven var blevet flyttet fra tegnebor- de kunstneriske overvejelser, der har ført til det ud i virkeligheden, som Erik Zahle så ram- en ændring af det oprindelige projekt: “Pro- mende siger.37 jektet adskiller sig fra Konkurrenceprojektet Svend Rathsacks overslag til monumentets ved at hele Monumentet nu ikke staar paa en udførelse fra februar 1925 indeholder to alter- skraa Plan (Plaine), men at Skraaplanen som native forslag, nemlig et 11 m og et 10 m langt vist i nærværende Oversigtsplan, gøres smal- relief på de to forreste sider, til priser på hhv. lere og stejlere skærende Monumentets to ba- 109.700 kr. og 94.000 kr. Det førstnævnte blev geste Flader, medens de forreste Sider træder valgt, og udgiftsposterne ville her fordele sig ned paa den plane Flade; man opnaar derved således: 52.000 kr. for stensætning og sten, en stærkere og mere afbalanceret Opbygning, 5.700 kr. for fundament, 27.000 kr. for selve ligesom de to forreste Relieffer vinder ved at relieffets hugning, 7.000 kr. for hugningen af faa en rektangulær Form i Stedet for den gli- bogstaverne, 17.000 kr. for bronzestøbningen dende Underkant.” Bronzefiguren skulle også og 1.000 kr. for indlægning af vand m.m. Den gøres større end oprindelig angivet i udkastet sidste post er ikke umiddelbart forståelig, men “for at faa den til at spænde stærkere over Pla- muligvis menes der afvanding af plateauet. tauet [sic].” Plateauet ønskedes tilgængelig- Kunstnerhonorarerne blev fastsat således, at gjort, da meningen med den store flade ellers Rathsack skulle modtage et månedligt hono- “forfuskes”.39 Ved at gøre græsskråningerne rar på indtil 1.400 kr. i 36 måneder, mens

Bentsen skulle have et årligt honorar på 2.000 38 en stor del af Rathsacks honorar indgik i byggeriet af hans egen villa med atelier på Matilde Fibigers Vej 3 på Frederiksberg. Villaen, der er tegnet af arkitekten Thorkild 36 modellerne er gengivet i Architecten, XXVI, 1924, Henningsen, blev opført i begyndelsen af 1930’erne, og 223. Modellerne, der tidligere tilhørte Dansk Rathsack boede der til sin død. Dampskibsrederiforening, er sandsynligvis gået tabt. 39 Svend Rathsacks og Ivar Bentsens tilbud til Dansk 37 Zahle, 1944-45, 16. Dampskibsrederiforening, 04.02.1925.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 17 Fig. 4. Svend Rathsack: Forskellige udkast til Søfarts- Fig. 4. Svend Rathsack : Various draughts for the Shipping monumentet. (1924). Blyant på papir. 218 x 435 mm. Monument. (1924). Pencil on paper. 218 x 435 mm. Statens Museum for Kunst, Den Kongelige Kobber- Statens Museum for Kunst (The Danish National Gallery), stiksamling, Td. 794, 13, verso. Den Kongelige Kobberstiksamling (The Royal Collection Foto: Statens Museum for Kunst of Graphic Art), Td. 794, 13, verso. Photo: Statens Museum for Kunst bagtil smallere og stejlere ville de to hovedre- for det kalkulerede beløb på 125.000 kr.40 Der lieffer med forlis- og redningsscenerne endvi- skulle gå yderligere syv måneder, inden monu- dere blive fremhævet på bekostning af de to mentet kunne indvies, og det blev formentlig skråt afskårne felter bagtil. også en del dyrere. Der forefindes forskellige Arbejdet med at hugge monumentet kom overslag og regninger i foreningens arkiv, men til at vare ca. tre år, ikke to som stipuleret i materialet er utilstrækkeligt til at give en idé kontrakten. Som så ofte i projekter af den stør- om, hvad den samlede pris for hele monumen- relse skred såvel tidsplan som økonomi. Det tet løb op i. En håndskreven liste dateret den var man kommet under vejr med allerede på 14. april 1928 opgiver dog de samlede udgifter rederiforeningens månedsmøde den 16. de- til 216.075,68 kr. Heri er indregnet kunstner- cember 1926. Monumentet forventedes nu først færdiggjort den 1. oktober 1927, og man regnede ikke med, at det ville kunne fuldføres 40 forhandlingsprotokol 1923-29, 233, pkt. 3.

18 Årbo g 2011 honorarer, præmier og endvidere honorar for en lille båd med forliste, der løftes op af en kantaten, som opførtes ved indvielsen. vældig, stiliseret og svungen bølge, set både fra siden og forfra. Forarbejder I portrummet til et baghus i Sankt Hans De første ideer til Rathsacks bearbejdede ud- Gade 24 på Nørrebro hænger der to relieffel- gave af et Søfartsmonument, dvs. det forslag, ter i gips (fig. 5-6).41 Friserne viser handlin- han indsendte til den 2. konkurrence, kan gen, som i det færdige monument udspilles på man få en fornemmelse af på et blad med flere de to sider, der skyder sig ud mod vandet og forskellige skitser i Kobberstiksamlingen (fig. mødes i den skibsstævnlignende spids. At de 3). På den ene side har han antydet en frise to relieffer virkelig er dele af den model, som inddelt i tre relieffelter. Figurfrisen viser sø- Rathsack og stenhuggerne arbejdede efter, da mænd, der klamrer sig til vragstumper efter et de skulle udføre monumentet i fuld størrelse, forlis, til højre ses nogle figurer på en tømmer- ses af et foto af Svend Rathsack siddende oven flåde med et nødtørftigt sejl, en tønde m.m. Et på den monterede model af frisen ved siden af andet udkast viser en relieffrise, der rejser sig Mindet, der er anbragt på en rombeformet træ- som en skibsstævn. Her ligger kimen til de fi- kasse (fig. 7). Figurens placering på plateauet gurscener, vi ser i de endelige relieffer: en såret har allerede fundet den endelige placering og mand, der støttes af en kammerat; en mand, retning i forhold til frisen. Både frise og figur der holder et barn i favnen, mens en kvinde er er modelleret i ler. Det bemærkes, at Mindet i ved at segne; en mand, der rammes bagfra af modsætning til de første skitser og det ende- splinter fra en eksplosion og rækker armene i lige arbejde holder kransen i sin højre hånd. vejret, idet han kastes bagover; en mand, der Et hjørne af et mindre gipsforarbejde, der har slynges højt i vejret, svævende vandret i luf- dannet forlæg for den større frise i ler, skimtes ten og sprællende med arme og ben; en mand, på væggen yderst til venstre. der kastes over bord af eksplosionstrykket, I det oprindelige projekt var der skitseret mens andre flygter; en mand, der kravler op et jernrækværk omkring platformen, men på stævnen, hvor der allerede i forvejen sid- dommerpanelet mente, at et sådant ville gå ud der én; en mand, der springer eller falder ud over den monumentale virkning. Kunstnerne fra stævnen. På papirets bagside er der udkast mente også, at det var bedre at fjerne det. I til et mindesmærke udformet som en kubisk stedet foresloges det at hæve dækstenen over blok (fig. 4). På et relieffelt kastes en mand op soklens reliefflader, så den kom til at virke i luften som følge af en eksplosion, omgivet af splinter og vragstumper. For oven er antydet en inskription: “TIL MINDE OM DE (…)”. Der 41 konserveringstekniker Marie Vest-Hansen takkes for at have henledt opmærksomheden på disse relieffer. er udkast til en række figurer i forskellige si- Ejendommens administrator, som også ejer reliefferne, er tuationer. Endvidere er der mindre skitser af opmærksom på relieffernes kulturhistoriske værdi.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 19 Fig. 5. Svend Rathsack: Skitsemodel af det sydøstlige relief. Fig. 5. Svend Rathsack: Sketched model of the south- (1925). Gips. Sankt Hans Gade, København. east relief. (1925). Plaster of Paris. Sankt Hans Gade, Foto: Kristian Brasen. . Photo: Kristian Brasen.

Fig. 6. Svend Rathsack: Skitsemodel af det nordøstlige relief. Fig. 6. Svend Rathsack: Sketched model of the north- (1925). Gips. Sankt Hans Gade, København. east relief. (1925). Plaster of Paris. Sankt Hans Gade, Foto: Kristian Brasen. Copenhagen. Foto: Kristian Brasen.

20 Årbo g 2011 “som en Varsko, paa samme Maade som ved et Bolværk”42

Arbejdsprocessen Relieffet blev som nævnt udført efter skit- semodellen, hvoraf de to felter er dem, der i dag er i Sankt Hans Gade. Den almindelige fremgangsmåde er, at der fremstilles en gips- model i 1:1, hvorfra stenhuggeren ved hjælp af et såkaldt punkterapparat mekanisk overfører formen til det ønskede materiale. Det simple apparat består af et T-formet stativ, hvorpå er monteret en nål, der kan drejes i tre led. Apparatet anbringes på originalen og et mål afsættes. Med en nål afsættes prikker på det Fig. 7. Svend Rathsack oven på lermodel i reduceret materiale, skulpturen skal hugges i. Disse an- størrelse af det sydøstlige relief og englen. Danmarks Kunstbibliotek, kasse 325, 113. giver placeringen ikke blot i fladen, men også i dybden. Alle prikker eller målepunkter dan- Fig. 7. Svend Rathsack on top of a reduced scale clay ner tilsammen den form, der skal overføres, model of the south-east relief and the angel. så der bliver tale om en nøjagtig kopi af ori- Danmarks Kunstbibliotek (The Danish National Art Library), box 325, no. 113. ginalen. Rathsack valgte i stedet at genskabe reliefferne i fuld størrelse efter sin skitse. Det runding. Det blokagtige i formen forblev dog endelige værk er hugget i det, man kalder taille et særkende i den endelige udformning. Svend directe. De store kvadre i faksekalk blev muret Rathsack hævdede selv, at såvel gipsfrisen i op og hugget på stedet, så der hele tiden var mindre format som den færdige frise blev ud- mulighed for ændringer og justeringer under- ført helt uden anvendelse af menneskelige mo- vejs.43 De enkelte figurer blev først hugget vin- deller, idet han følte, at det hæmmede ham i kelret ind i dybden efter en overfladetegning, den frie formudfoldelse.44 hvorefter formerne fik den ønskede plastiske Det var for stor og uoverskuelig en opgave for billedhuggeren alene at hugge hele frisen,

42 brev fra Ivar Bentsen til Magistratens 4. afdeling, 18.05.1925. så han ansatte fire stenhuggere. Rathsacks rolle Genpart i Stadsarkitektens Direktorat, journalnr. A. 59/1925- har rimeligvis først og fremmest været at tegne 30/5+3. Stadsarkitekten tiltrådte forslaget om at sløjfe ræk- fortællingen op på blokkene og efter den mere værket til fordel for en hævet kant omkring monumentets dæk. Brev fra Stadsarkitekten til Magistratens 4. afdeling, håndværksmæssige grovhugning at give an- 06.06.1925, journalnr. A. 59/1925. 43 Zahle 1944-45, 14, 19. 44 Samme, 19-20.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 21 visninger på den ønskede finish. I denne sidste fase tog han formentlig også selv hammer og mejsel i hånden. Formerne blev bearbejdet in- dividuelt, men i det færdige arbejde fornemmes stadig det blokagtige og firskårne i figurmoti- verne. Det har været vigtigt for kunstneren at se motiverne med friske øjne, når de skulle op i fuld størrelse, frem for slavisk at kopiere en fuldt gennemarbejdet model. Det var en usæd- vanlig og ualmindelig dristig fremgangsmåde, der ikke tillod større fejlgreb i hverken kom- position eller proportionering. Af fotos fra ar- Fig. 8. Svend Rathsack siddende på trappen ved det sydvestlige relief. (Ca. 1925-26). bejdspladsen på Langelinie kan man uddrage, Danmarks Kunstbibliotek, kasse 325,127. at formerne først blev groft udhugget efter den indtegnede kontur vinkelret ind til den plane Fig. 8. Svend Rathsack sitting on the stairs by the south- west relief. (Around 1925-26). flade. På et af fotografierne ses Svend Rathsack Danmarks Kunstbibliotek (The Danish National Art Library), box 325, no. 127. i arbejdstøjet siddende ved relieffet af Mars i en meget grov behugning, hvor netop kun figu- rens omrids er markeret (fig. 8). På et andet ses forskellige stadier i huggeprocessen, fra den groft behuggede rorgænger på den sydvestlige side af frisen til flere omtrent færdighuggede partier på det sydøstlige relief (fig. 9). Netop denne sidste del af frisen undergik de største ændringer fra skitse til færdigt arbejde. I skit- sens venstre side løber en skibsdreng og en matros agterud; en anden bærer på en såret og står et øjeblik tøvende med skrævende ben og ansigtet vendt mod eksplosionen. I den endeli- ge udgave er skibsdrengen og den sårede bort- Fig. 9. Dele af det sydvestlige og det sydøstlige relief elimineret, men af fotografiet ser man, at det under arbejde. (Ca. 1925-26). først skete langt henne i processen, altså under Danmarks Kunstbibliotek, kasse 325,138c. hugningen på stedet. Midtskibs er røgskyerne Fig. 9. Parts of the south-west and the south-east relief efter minesprængningen ligeledes forsvundet with work in progress. (Around 1925-26). for bedre at kunne vise den splintrede del af Danmarks Kunstbibliotek (The Danish National Art Library), box 325, no. 138c. skibet. På et foto af mesteren og hans stenhug-

22 Årbo g 2011 Fig. 10. Svend Rathsack arbejder sammen med tre Fig. 10. Svend Rathsack together with three stonemasons stenhuggere på det sydøstlige relief. (Ca. 1925-26). working on the south-east relief. (Around 1925-26). Danmarks Kunstbibliotek, kasse 325, 132. Danmarks Kunstbibliotek (The Danish National Art Library), box 325, no. 132. gere under arbejdet på det sydøstlige relief ses miske linjeføring og en usvigelig sikker form- netop Rathsack i færd med at behugge eller sans, og man må sige, at Rathsack og hans folk måske fjerne røgskyen (fig. 10). I bjergnings- til fulde viste sig opgaven voksen. Relieffet står scenen på det nordøstlige relief er det forliste som et hovedværk i mellemkrigsårenes dan- skibs galionsfigur forsvundet i forhold til skit- ske billedhuggerkunst. Rathsack havde tidli- sen, men i øvrigt er kompositionen bibeholdt. gere arbejdet med relieffet som kunstnerisk Den beskrevne alla prima-arbejdsform kræ- udtryksform, men aldrig i så stort et format og ver en uhyre fornemmelse for helhedens ryt- med så episk et schwung.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 23 dalene) Rathsack har i et foto taget opstilling ved siden af originalmodellen i gips, hvorved man får en idé om figurens kolossale dimen- sioner (fig. 11). Rederiforeningen havde forventet, at mo- numentet kunne færdiggøres til indvielse en gang i løbet af efteråret 1927, men tidsplanen var da allerede skredet. Man forventede nu monumentet færdiggjort til afsløring i novem- ber.45 I sidste ende måtte indvielsen dog ud- sættes til foråret 1928.46 Rathsacks hustru bevidner i et brev, hvor optaget kunstneren var af opgaven, med en elegant turneret sætning: “Men den Svend jeg har, giver jo Liv og Livet til sine Sømænd i dis- se Aar og jeg forstaar det baade naar jeg tænker mig om og naar jeg ser hvad der sker ved hans Haand daglig.”47 Da arbejdet med frisen var fuldført, tog Rathsack og hans hustru Lone på et velfortjent ophold i Italien og Grækenland for et rejsestipendium, som kunstneren havde fået tildelt af Det Anckerske Legat. Rathsack skrev i et brev fra Rom til direktør Maegaard, at han påtænkte at være “hjemme f Eks d. 7de Fig. 11. Svend Rathsack: Originalmodel af englen i gips. April – stille Figuren op og hvad der ellers er Danmarks Kunstbibliotek, kasse 325, 120 at gøre, hvis I vil have Indvielsen omkring 1ste Fig. 11. Svend Rathsack: original model of the angel in Mai. Har Du bestemt noget desangaaende? plaster of Paris. men tal med Ivar Bentsen før Du bestemmer Danmarks Kunstbibliotek (The Danish National Art Library), box 325, no. 120. bestemt.”48 Som det fremgår, kunne selv Roms herligheder ikke få kunstneren til helt at slippe I modsætning til kalkstensfrisen blev Min- det modelleret op i ler i fuld størrelse. Over ler- 45 13. oktober 1927. Forhandlingsprotokol 1923-29, 266, pkt. 5. modellen udførtes en afstøbning i gips, først i 46 1. december 1927. Forhandlingsprotokol 1923-34, 269, pkt. 4. negativ, siden i positiv form. Løvkransen blev 47 brev fra Lone Rathsack til Aage Madelung, Det Kongelige udført separat og siden fastgjort til figurens Bibliotek, NKS 2418, 2°. venstre hånd. Kunstnerens hustru Lone (Mag- 48 brev fra Svend Rathsack til direktør Maegaard, 12.02.1928.

24 Årbo g 2011 tankerne omkring sit store monument, skønt Form og indhold han havde tillid til, at Bentsen havde hånd i Bygningskonstruktionen hanke med detaljerne. Han afbrød sit uden- Kvaderblokkene, som kalkstensfrisen er hug- landsophold for at være til stede ved monu- get i, er sat i fem skifter. De to forreste relieffer mentets indvielse og vendte derpå tilbage til er 3 meter i højden, mens de to bageste pga. Italien. Rathsack skrev til Bentsen fra Firenze affasningen kun har den fulde højde ved de den 25. maj: “Jeg skriver dette (…) for at bede forreste hjørner. Hver side er godt 11 meter i dig sende mig et Par Ord om hvordan det gaar længden. Overgangen til terrænet formidles med at faa Broncebeklædningen i Orden, for- af en sokkel udformet som stiliserede bølgeli- haabentligt er det klaret nu og ser nogenlunde nier, mens figurerne på NV-frisen hviler på to ud, godt bliver det desværre aldrig. Har der væ- reposer i forskellig højde. Dækket er beklædt ret Røster om Rækværk eller glider det (…); jeg med rombeformede kalkstensfliser i harlekin- ser af en Avis at der er Forslag om at sætte Bom- mønster, hver med målene 70 × 70 cm. Soklen bebøssen op. Det synes jeg er godt, lad det bare med inskriptionerne er 180 cm høj, mens hver blive befolket naar det kun er indenfor Ram- af siderne er 290 cm lange. Selve statuen er men; skal der røres ved Lokumshætterne?”49 ca. 4 meter høj. Allerede fra begyndelsen må Det er ikke helt klart, hvad alle spørgsmålene der have været tydelige forskelle i materialets går ud på. “Broncebeklædningen” er muligvis farve og struktur fra blok til blok, forstærket en hentydning til Mindets patinering, som han gennem årene af sol, fugt, forurening og andre åbenbart ikke har været tilfreds med. Ønsket ydre påvirkninger. om et rækværk til afskærmning af monumen- tets platform blev jo, som vi har set, ikke rea- Reliefferne liseret. “Bombebøssen” er vel det samme som Kunstneren har opfattet begrebet frise helt en minebøsse, der dog så vidt vides aldrig rigtigt, nemlig som et fortællende forløb, der blev opstillet. “Lokumshætterne” må være de samtidig udgør en sluttet, velkomponeret en- udluftningskanaler, der stikker op af terræ- hed. Reliefferne rummer ud over de dramatisk net foran monumentet fra lystbådehavnens fortællende elementer også en mere symbolsk- klubhus nedenunder. Dem havde kunstneren allegorisk side. To af reliefsiderne viser et åbenbart svært ved at forlige sig med.50 skibsforlis. På frisen, der vender mod SØ, ses et skib, der er blevet offer for en torpedering el- ler mineeksplosion midtskibs. Søfolkene flyg- 49 brev fra Svend Rathsack til Ivar Bentsen, 25.05.1928. ter, nogle kaster sig over bord. I næste sekvens Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitektur- på frisen mod NØ bjerges de forliste søfolk fra tegninger, København, 2041 XIII: breve til Ivar Bentsen (forretningsarkiv). det synkende fartøj over i en redningsbåd. På 50 disse er for nogle få år siden blevet dækket af nogle enkle frisen mod SV læner krigsguden Mars med siddeplinte i træ. vinget hjelm og fødder sig op ad nogle store

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 25 projektiler og peger med sit sværd mod en ørn, opgaven at skabe symmetri som pendant til som angriber en måge, et sindbillede på krigs- manden yderst på masten til højre. To af figu- herrernes overgreb på den mindre og svagere rerne er et øjeblik standset op for at vende sig nation. Feltet afsluttes til højre af en sømand mod eksplosionen midtskibs og bryder derved ved roret på det skib, der udfylder hele relief- den vifteformede bevægelse i begge retninger. feltet om hjørnet. Som modstykke dertil lig- Formmæssigt indgår den højre sømand dog i ger handels- og søfartsguden Merkur på frisen forløbet ad gestikkens vej, idet hans bagudret- mod NV. Han er lænet op ad nogle vareballer tede arm forplanter sig som et ekko mod højre. og kendes på sin vingede hjelm og slangesta- På bjergningscenen mod NØ er bevægel- ven, hvormed han peger mod tre duer. Allego- sen lige modsat. Alle linier peger indad mod rien kan udlægges i retning af, at handelslivet midten i redningsaktionens centrale scene, trives bedst i fredens tid. Desuden er der en hvor en af de forliste i stævnen får en hjæl- fremstilling af en faderløs familie. En moder pende hånd til at blive hjulpet over i rednings- har et barn på skødet, og en større pige rækker båden. Som i den foregående frise skabes der et mindre barn en bold. Den på hug siddende, et brud på den retningsbestemte rytmik ved, sammenbøjede unge kvinde sørger over den, at en enkelt figur vender sig i modsat retning. hun har mistet på havet. En lille dreng sætter Variationen er betinget af, at manden er ved sit modelskib i vandet som et sindbillede på at sætte sejlet, og indgår derfor naturligt i den den savnede fars metier. dramatiske fortælling. Der er fra kunstnerens side arbejdet i bevid- Kunstneren har såvel i helheden som i detal- ste og meget overbevisende bevægelsesforløb, jen bestræbt sig på at forene naturiagttagelsen der understøtter scenernes dramatik og dyna- med et yderst raffineret og dekorativt, stiliseret mik. Mest markant er det i forlisscenen, hvor udtryk. Kun undtagelsesvis går kroppene vi- seks figurer i forsøg på at overleve bevæger sig suelt ind over hinanden, så deres dynamik og frem mod højre i to rytmiske forløb i en hhv. gestik kan blive fuldt udfoldet i fortællingens faldende og stigende kadence. Den faldende tjeneste. Figurerne er stort set udhugget i sam- bevægelse tager afsæt i manden, der slynges me plan uden forsøg på perspektiviske effek- voldsomt i vejret midtskibs, og fortsættes af de ter. Næsten alle hoveder ses i streng profil, og to, der springer over bord. Den stigende bevæ- en gentagen gestus er den fladt udstrakte hånd gelse foregår derimod op ad skibets stævn. I for brystet eller ud i luften. De enkelte figurer midten opstår der endvidere ved eksplosionen forstås umiddelbart gennem deres holdning og en cirkelbevægelse af de to søfolk, der slyn- gestik. Rorgængeren, der afslutter SV-frisen på ges rundt af eksplosionstrykket. Til venstre og samtidig er begyndelsen på fortællingen på for eksplosionen går bevægelsen i den anden SØ-frisen står som et klart aftegnet, graciøst retning, idet den fremadløbende mand med ornament i en fjedrende, nærmest dansende de oprakte arme rent kompositionelt udfylder bevægelse, idet han styrer rorpinden med en

26 Årbo g 2011 minimal kraftanstrengelse. Figuren er blevet endelige værk, hvor den store, enkle form har tegn. Inden for dette tegn finder detaljen sin fået første prioritet. Det skal dog siges, at der plads i et forenklet, næsten stenografisk sprog: allerede i skitsen arbejdes med et vist form- selens kors over ryggen, buksefolderne om- mæssigt abstraktionsniveau, f.eks. i de stærkt kring det bøjede knæ, bukse- og skjorteop- stiliserede bølger og sejl. Ingen af delene kan slag, krave, alt er gengivet i antydede former. vist stå prøven for den maritimt kyndiges blik, Isoleret set kan formudtrykket næsten opfattes men til gengæld indgår disse elementer med som ren abstraktion, f.eks. træsplinterne, der deres rytmiske liniespil helt bevidst i kunst- efter eksplosionen er knækket efter nøjagtigt værkets anatomi. De buede linier indrammer samme takkede mønster og slynges op i regel- det dramatiske hændelsesforløb og holder så mæssig spredning. Brudfladerne i det revnede at sige det myldrende mønster af bevægelige fi- skib passer slet ikke til hinanden. To figurer gurer i skak inden for helhedskompositionen. slår under redningsaktionen hælene hårdt mod hinanden, så fodtøjet helt unaturalistisk Statuen vokser sammen som siamesiske tvillinger. Hos Bronzestatuen af Mindet vender mod øst og en liggende og en stående figur dukker der et skuer ud over vandet, mens hun frembærer særpræget geometrisk mønster af trekanter en krans af laurbær- og egeblade. Egekransen frem af de indbyrdes stillingsmotiver. Eksem- var i antikkens tid borgerens hæderskrans, co- plerne her er kun en brøkdel af de detaljer, der rona civica. Den gaves i Rom til den, der havde samler sig til et storslået komponeret frisefor- frelst en borger i krig. Digterens traditionelle løb. Gennem de enkelte elementers perfekte hæderskrans var laurbærkransen, mens en samspil har kunstneren opnået en alvorlig, kombineret krans af egeløv og laurbærblade streng stil i overensstemmelse med det fortæl- var forbeholdt den, der havde ofret sit liv på lende indhold. fædrelandets alter. Denne symbolik kendes fra De steder, hvor skitsen afviger fra det fær- flere danske sømindesmærker, som f.eks. Min- dige arbejde, er der tale om en forenkling af dehøjen på Holmens Kirkegård for de faldne figurkompositionen. Også stilistisk er der sket efter Slaget på Reden og Mindestøtten på Od- forenkling af formerne fra skitsen til den en- den Kirkegård rejst til minde om de omkomne delige udgave. Der er i skitsen lagt mere vægt efter en træfning mellem en dansk fregat og to på menneskefigurens plastiske udformning, engelske linieskibe den 22. marts 1818. End- ligesom der er en større detaljeringsgrad i videre ses den på Dragongraven i .51 redegørelsen af skibenes former. Klædedrag- terne er beskrevet med mange naturalistiske detaljer, f.eks. er der gjort meget ud af folde- 51 Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, kast i skjorter og benklæder. Meget af dette er mindesmærker og mødesteder, København 2010, 70, 75, som nævnt skåret væk eller blot antydet i det 82.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 27 Vingerne får næppe figuren til at svæve, orden efter den kendte eller formodede hava- men giver den snarere ekstra tyngde og fyl- ridato.53 de. Hovedet er skønt modelleret med sirligt Det blev pålagt de enkelte rederier at ind- opbundet, fyldig hårpragt, og klædedragtens sende navnelister over de forliste skibe og de klassiske, græske snit falder i naturlige fol- omkomne sømænd til rederiforeningen. Af de dekast. Stoffet smyger sig om det fremskudte 101 skibe, der gik ned, var der 37 fartøjer, der venstre ben og slår en fold ved foden, mens meldtes forsvundet. 28 skibe blev offer for tor- vindens tag i gevandtet får det til at løfte sig pedoangreb fra en tysk u-båd, mens 11 blev lidt bagtil. Brysterne hvælver sig rundt under minesprængt. Når inskriptionen mere vagt an- overdelen på hendes peplos og får dens neder- giver syv fartøjer som sænket og 18 som krigs- ste kant ved livet til at bølge fint. Leo Swane forlist, er det fordi der under søforklaringerne har en meget rammende bemærkning af det har været tvivl om, hvorvidt der var tale om en indtryk, man får, når man nærmer sig den sto- torpedering eller en minesprængning.54 re vingede figur: “Englen er tung, det kan vel Under indsamlingen af oplysninger om nav- ikke nægtes, hun er som det brede Agerlands nene på det forliste skibe og søfolk fremkom Gudinde, der er kommet ud til Strandkanten, nogle interessante aspekter. På et bestyrelses- en Ceres med dansk Muldjords Tynge, men møde i rederiforeningen den 6. oktober 1924 ikke uden Højhed.”52 blev der fremlagt et brev fra grosserer Einar Holm med meddelelse om, at han ikke ønske- Inskriptionerne de navnet på sit torpederede motorskib Samsø På figurens fundament står i kapitæler en in- anført på det planlagte søfartsmonument. Det skription, der begynder på den sydvestlige blev vedtaget at svare grosserer Holm, at man side og læses fortløbende en side ad gangen, ikke kunne imødekomme hans ønske, “da hvorefter den fortsætter på den næste side høj- Samfundet maatte have rimeligt Krav paa at re om soklen. De 101 sunkne skibes navne er alle krigsforliste Søfolk blev erindret ved Min- i stor skrift og navnene på de 648 omkomne sømænd i en noget mindre skrift, som et sidste 53 møde i rederiforeningen 05.11.1925. Forhandlingsprotokol telegram i sten. Forud havde der i rederifor- 1923-29, 193, pkt. 8. eningen været rejst en diskussion om, hvordan 54 fordelt på krigsårene var der i begge årene 1914 og 1915 fem forlis. I 1916 var tallet nået op på 18, og i 1917 navnene på de omkomne skulle anføres. Kon- kulminerede antallet af forlis med 49. 17 skibe forliste klusionen blev, at man ville ordne navnene på i 1918, mens der efter krigens ophør meldtes om syv de forliste skibsvis og efter rang, i kronologisk minesprængte eller forsvundne skibe. Af de 648 sømænd, der omkom på havet som følge af krigsulykker, var 531 danskere, 39 svenskere, 28 nordmænd, 11 finner, syv islændinge og 32 tilhørende andre nationer. Der var tale om 63 skibsførere, 70 styrmænd, 61 maskinmestre, 25 52 leo Swane: Billedhuggeren Svend Rathsack i: Danmark, 2. hovmestre, 42 kokke, 261 dæksfolk, 96 fyrbødere og 18 Aarg., Nr. 14, 1942, 431-32. dæksdrenge.

28 Årbo g 2011 desmærkets Rejsning.”55 Skibsreder J. Laurit- Ivar Bentsen lagde et stort arbejde i at give zen ønskede ikke, at damperen Nerma skulle denne del af monumentet et tilfredsstillende anføres med som hjemsted, da “en æstetisk udtryk, som samtidig tydeliggjorde saadan Angivelse i al Almindelighed [vil] give budskabet. Hvert eneste bogstav er gennem- Indtryk af, at denne Damper tilhørte mig paa tegnet i mindre format på fire ark, der har fun- det Tidspunkt, da den blev torpederet, hvori- geret som korrektur, inden hele skriftbilledet mod Forholdet var dette. At Damperen blev blev sat op i 1:1. Tallene har fået en elegan- solgt til Firmaet Marius Nielsen & Søn allerede tere typografi i den endelige udformning. På Aaret forinden.” Skibsrederen angiver følgende et par prøveblade i fuld størrelse er Bentsen grund til sin anmodning: “Jeg lægger ikke tilsyneladende nået frem til det endelige ud- Skjul paa, at jeg betragter det som en Æres- tryk. I Københavns Stadsarkiv findes de en- sag, at mit Rederi i Forhold til Antallet af de delige, rentegnede skriftforlæg, der har dan- mistede Skibe har haft langt det mindste Tab net grundlag for stenhuggerens arbejde.56 På af Menneskeliv.” A.P. Møller kunne til gengæld det sydvestlige felt med fremstillingen af Mars notere sig, at ingen af hans rederis folk omkom læser man til højre for trappen inskriptionen som følge af krigen. I Statistisk Oversigt over de i “DANSK DAMPSKIBSREDERIFORENING/ Aaret 1914 [og følgende år] for de danske Skibe i REJSTE DETTE MINDESMÆRKE 1928” i danske og fremmede Farvande samt for fremmede samme typografi men i en helt ny bogstav- Skibe i danske Farvande indtrufne Søulykker (Kø- højde. Årstallet er tydeligvis blevet ændret fra benhavn 1915 [og frem til 1920]) finder man 1927 til 1928. Deri gemmer sig historien om søforklaringer på de fleste af de forliste skibe, tidsplanen, der skred. og her er der lidt flere oplysninger at hente end Mens reliefferne fremstiller krigens sym- i inskriptionens telegramstil. Lader vi blik- bol, forliset, redningsaktionen og det fredelige ket glide hen over navnene på de omkomne, hjemmeliv, repræsenterer bronzestatuen min- dukker der et og andet eksotisk navn op midt det om de omkomne søfolk. Der er næppe no- imellem alle Jensen’er, Sørensen’er og Peter- gen tvivl om, at det var dette vellykkede greb, sen’er. En kinesisk Li Pen Sing, en italiensk A. hvor det fortællende stof forenes med det sym- Esposito eller en finsk R. Pukaro. De enkeltes bolske, der i sidste ende gav Rathsack opga- historie forbliver i glemselen for de fleste af os, ven. Forenklet og forædlet virkelighed, kalder men man må formode, at mindet om dem sta- Erik Zahle det.57 Kunstværket er i sin helhed dig lever i de efterladtes slægter. Denne side af og i ordets bedste og oprindelige betydning erindringskulturen omkring monumentet le- monumentalt. Det latinske ord monere, som ver dog et skjult liv i forhold til offentligheden. 56 12 rentegninger, VI Z Mindesmærker, Kort- og Tegningssamlingen, journalnr. 91/1982, 1928. 55 bestyrelsesprotokol, Dansk Dampskibsrederiforening fra 31. Aug. 1823 til 29. Juni 1934, 27-28. 57 Zahle 1944-45, 18.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 29 Fig. 12. Skib. Relieffelt fra templet i Borobudur, opført Fig. 12. Ship. Relief panel from the temple in Borobudur 778-842. (built 778 – 842 AD). Foto: Michael E. Johnston, Flickr. Photo: Michael E. Johnston, Flickr. betegnelsen er afledt af, betyder at minde om, tufsten kaldet andusit. Det trappeformede, py- at advare. Kunstværket minder om de om- ramidale anlæg har fem afsatser med en sam- komne og advarer mod krigens gru. menhængende, fortællende billedfrise hele vejen rundt. Søfartsmonumentets frise kan lige- Stilistiske og kunstneriske forudsætninger som idéen med en platform omkring statuen Svend Rathsack besøgte på en rejse til Java i af Mindet og soklen med inskriptionstavlerne 1921 verdens største buddhisttempel, den være inspireret af Borobudur-templets kon- berømte stupa i Borobudur (778-842). Det er struktion og udsmykning. smykket med i alt 1460 relieffelter med scener Inden Rathsack var gået i gang med mo- fra Buddhas liv og lære. De er hugget i opmu- numentet, svarede han i et interview i Hver 8. rede, sammenhængende kvadre i en vulkansk Dag i 1923 på spørgsmålet, om han under op-

30 Årbo g 2011 holdet på Java var blevet optaget af den indiske kunst: “Indisk Kunst arbejder med en uendelig Række Gentagelser, mange Kilometer Skulp- turer hugget paa nøjagtig samme Maade, med samme Mimik, samme Haandstilling. Saadan f. Eks. Statuerne paa det berømte Tempel i Borubudor [sic]. Man maa ganske anderledes være vokset sammen med Jordbunden, end en enkel Rejse kan gøre en, for helt at forstaa en saadan Ensformighed – Skulpturer anbragt i én uendelig ensartet Gentagelse som Vinduer i et Hus!” (fig. 12). Ikke desto mindre er det net- op en sådan gennemspilning af et tema med variationer, der er et af de bærende karakte- ristika i kompositionen af Søfartsmonumentets fortællende frise, skønt ikke i kilometervis. Der findes i Kobberstiksamlingen fem skitse- bogsblade med tegninger efter relieffer i Boro- budur-templet.58 De er holdt i en let streg, men fastholder originalernes livlige figurstil og an- tyder endvidere stenens kvaderinddeling. Selv om der er tale om en helt anden figurstil, har Fig. 13. Nike fra Samothrake. Ca. 190 f. Kr. 245 cm. Parisk Rathsack taget ideen med de tætte og rytmisk marmor. Musée du Louvre, Paris. Foto: The Communist’s Daughter, Flickr. livfulde grupperinger med i arbejdet med reli- efferne til Søfartsmonumentet. Fig. 13. Nike from Samothrake. Around 190 BC. 245 cm. Leo Swane sammenlignede Søfartsmonu- Parisian marble. Musée du Louvre, Paris. mentets frise med Jørgen Sonnes malede frise Photo: The Communist’s Daughter, Flickr. fra 1846-48 på Thorvaldsens Museums yder- vægge.59 Der kan dog kun være tale om en keligt til at underbygge påstanden. Tværtimod overfladisk lighed. Alene de forskellige medier er der i massescenerne hos Sonne et virvar af gør en afgørende forskel, og det maritime mo- menneskefigurer, der overlapper hinanden. In- tiv, der er fælles for de to friser, er ikke tilstræk- gen steder står den enkelte figur med den teg- nets prægnans og den dramatiske nerve, som 58 Statens Museum for Kunst, Den Kongelige er så kendetegnende for frisen på Langelinie. Kobberstiksamling, Td. 793, lille, 24-28. Der kan argumenteres for en helt tredje på- 59 leo Swane, in: Danmark 1942. virkning, der ikke tidligere har været påvist.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 31 Inspirationen er af mere generel art, men alli- i gården for hver sin ende af en pergola. Kai gevel: profilhoveder på frontalt vendte kroppe Nielsen kaldte dem selv statuerelieffer, fordi i skridtgang og en udtalt gestik med hænderne figurerne næsten smelter sammen til én reli- er typiske træk fra den ægyptiske oldtids re- efgruppe, så fladevirkningen betones på be- lieffer. kostning af rundskulpturens plastiske udtryk. Mindet er inspireret af den berømte Nike fra De viser i en blanding af nordisk mytologi og Samothrake (fig. 13). Nike er i den antikke græ- gammeltestamentlig skabelsesberetning Jor- ske mytologi forbundet med krigsførelse, men dens tilblivelse og Menneskets skabelse.61 Men står også for freden. Rathsack har her omtol- hvor Kai Nielsens formsprog er svulstigt ba- ket figuren til at symbolisere erindringen eller rokt og med en tyngde som Michelangelos fi- mindet, der giver kransen til de forliste ofre. gurer er Rathsacks stil formel, stram og med Den triumferende, vingede gudinde er blevet hang til geometrisk stiliserede former. Men en sørgende kvinde, der dvæler på de dødes ligesom Kai Nielsen besidder Rathsack en ud- symbolske grav. I oldtiden blev en sådan ke- søgt fornemmelse for billedrytmen og et over- notaf, en tom grav, netop rejst, hvor den døde legent greb om kompositionens helhed. ikke var begravet. Det var en skingrav i stedet for den, det ikke var muligt at rejse over den Indvielsen afdødes jordiske rester, en slags æresgravsted. Monumentet blev afsløret den 9. maj 1928 på I de klassiske, græske templers gavlfelter Helgolandsdagen. Denne dag, hvor Slaget ved udfyldte man gerne det snævre rum i de yder- Helgoland fandt sted i 1864, blev endnu i mel- ste spidse vinkler med figurer. Det var som re- lemkrigsårene markeret og har givetvis stadig gel en hvilende, såret eller falden figur, alt ef- haft en plads i danskernes bevidsthed. I det ter det fortællende budskab, der på den måde pågældende slag klarede den danske flåde un- kom til at give også dette trange rum plastisk der Edouard Suenson sig godt, men teknisk liv. Inspireret heraf udnyttede Rathsack en så- set var der ikke nogen egentlig vinder, hverken dan lignende plads i de to af Søfartsmonumen- østrigerne, preusserne eller englænderne, der tets friser, der pga. terrænets skråning spidser også deltog i slaget. til netop som halve, omvendte frontoner. Her Tusinder mødte frem til indvielsen, ca. har han anbragt to liggende figurer i form af 2.000-3.000 på selve området og lige så mange Mars og Neptun. uden for afmærkningen. Ved indgangen til det På hjemlig grund kan der med hensyn til afmærkede område var der rejst flagstænger det store format henvises til Kai Nielsens ar- med de nordiske landes flag. Det var et lune- bejder til Studentergaarden på Tagensvej som umiddelbar inspirationskilde.60 De er anbragt 61 Jens Fr. Nørbæk: Den figurale udsmykning af Studentergaarden, i: Gaardbroderen. Studentergaarden 60 Zahle, 1944-45, 16. 1923-73, København 1973, 48-51.

32 Årbo g 2011 således: “Højt opstablede, dragende Skyer med Skift af Sol og Skygge over Havnen med va- jende Flag – over Langelinie og Kastelsvolden med Træer i Løvspring. Og over det lysende Monument, der som en Skibsstævn skyder sig frem over Lystbaadehavnen, kronet af Geniens Gallionsfigur.”62 Til stede ved afsløringen var foruden kon- geparret en række andre medlemmer af konge- huset: kronprins Frederik (9.), prins Valdemar (søn af Christian 9.), prins Gustav og prinsesse Thyra (kongens søskende), prins Axel (søn af prins Valdemar) og dennes hustru, svenske prinsesse Margaretha, der var præsident for Sømandsforeningen af 1856 (fig. 14). De officielle deltagere var alle den sidden- Fig. 14. Kongeparret på vej ned fra monumentet. Til de regerings ministre, dog med undtagelse af højre Direktør A.O. Andersen, i baggrunden t.v. Svend statsminister Thomas Madsen-Mygdal, kirke- Rathsack, t.h. kronprins Frederik (IX). Statens Erhvervshistoriske Arkiv, Århus. minister Fritz Charles Bruun-Rasmussen og undervisningsminister Jens Byskov. Endvidere Fig. 14. The Royal Couple on their way down from the deltog fhv. statsminister Christian Th. Zahle, monument. On the right is Mr. A.O. Andersen, a director, fhv. statsminister Thorvald Stauning og frue in the background is Svend Rathsack to the left and Crown Prince Frederik (IX) to the right. samt de nordiske landes gesandter, ministre- National Business History Archives, . ne Emil Huitfeldt fra Norge, Joachim friherre Beck-Friis fra Sverige63, Emil Nestor Setälä fra fuldt forårsvejr, hvor en sky i ny og næ gik for solen, og vinden gik fra frisk brise til blikstille. Man hørte hammerslag fra B & W og så flagene 62 berlingske Tidende, 09.05.1928. vaje fra havnens skibe. To af DFDS’ dampere 63 I et brev 01.05.1928 til A.O. Andersen takker Beck-Friis samt havnevæsenets isbryder var ankret op på personligt for indbydelsen til Søfartsmonumentets Reden ud for Lystbådehavnen. Styrmænd fra indvielse: “För närvarande befinner jag mig på DFDS fungerede som ordensmarskaller. I yder- tjenstledighet i Sverige (p.t. Norra Lindved, Börringe), men det skall bliva mig kärt att nämnda dag havnen lå en eskadrille flyvebåde i kølvands- infinna mig i Köbenhavn för att närvara vid denna linie. Amerikabåden brølede på et tidspunkt högtidlighet och å min nations vägnar betyga Sveriges djupt kända tacksamhet för den heder som Dansk sit farvel fra Frihavnen. I Berlingske Tidendes Dampskibsrederiforening så kärleksfullt visar också minnet reportage fra indvielsen lyder åbningsfanfaren af de svenske bröderna i olyckan.”

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 33 Finland og Svein Bjørnsson fra Island.64 Til fra Hellerup skriver den 30. april: “Underteg- stede var desuden en række repræsentanter nede som er Søn, af Styrmand Martin Severin for etaterne, forsvaret, diplomatiet samt ikke Nielsen af Troense, der omkom ved torpede- mindst rederiverdenen og erhvervslivet, her- ring af 3mst. Skonnert GÆA af , under enkelte fra udlandet. der blev torpederet i Nordsøen den 27 August De vigtigste indbudte på denne dag var dog 1914. Anmoder herved høfligt om at faa til- de pårørende til de omkomne på havet. Ritzaus sendt 4 Stk. Adgangskort til Højtideligheden Bureau havde forudgående udsendt en med- paa Langelinie Onsdag den 9 Maj.” M. Isaksen delelse om, at man til indvielsen ønskede, “at fra Sletten var mindre beskeden: “Da vi igen- saamange som muligt af de Forulykkedes Ef- nem Aviserne har Erfaret at Mindesmærke terladte kommer til Stede ved denne Lejlighed.” skal afsløres den 9 Mai da vi er de efterladtes Adgangskort kunne rekvireres på forhånd i re- fra Fiskerbaaden Sylvia af Sletten som sprang deriforeningen eller i en af de søfarendes or- i Luften i Køgebugt 1918 beder vi dem sende ganisationer. Også enkeltpersoner henvendte os 12 Biletter til nærmeste Slægtninge.” sig direkte til rederiforeningen. Fisker Lauritz Den officielle del af højtideligheden be- Nielsen, der mistede sin søn, kok Jens Nielsen gyndte kl. 10.45 og blev indledt af Studenter- ved Lars Kruses forlis, bad således om fire sangforeningen, der sang det vers af kongesan- adgangskort. I brevet afsendt fra Rørvig den gen, der mest rammende talte om de mænd, 1. maj udtrykte han sin “dybfølte Tak for det der her skulle hyldes.65 Koret bestående af 100 smukke Mindesmærke som De her rejser for sangere fortsatte derefter med at opføre Kan- vor forulykket [sic] Kære”. Enke Marie Chri- tate ved Indvielsen af Mindesmærket for de i dan- stensen skrev fra Marstal, ligeledes den 1. maj: ske Handelsskibe under Verdenskrigen krigsforliste “I Anledning af deres ærede Meddelse [sic] af Søfolk, komponeret og dirigeret af kongelig ka- Indvidelsen [sic] af det Mindesmærke for for- pelmester Johan Hye-Knudsen og med tekst af udlykkede [sic] Søfolk under Verdenskrigen. digteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen, “et Og da at jeg havde den Store Sorg at mistede nynnende, brusende Hav af Musik, som fik [sic] min Mand Skibsfører Hans C Christensen hver en Linje til at synge”. Koret “sang disse og Søn og eneste Barn Matros Hans M Chri- Toner skønt ud over Langelinje, saa hver Bar- stensen under Krigen 1917. Da beder jeg Dem nepige maatte standse sin Barnevogn og stil- Venligst at tilsende mig et Adgangskort til Høj- le lytte, betaget af – hun vidste ikke hvad.”66 tideligheden den 9 Mai da jeg kunde tenke mig Kantaten sluttede som en vekselsang mellem at Overvære den Stund.” Gartner H.V. Nielsen kgl. operasanger, tenoren Poul Wiedemann og koret. Teksten gengives her i sin helhed:

64 brev fra Bjørnsson til A.O. Andersen 28.04.1828: “Det skal være mig en Glæde at repræsentere min Nation ved denne 65 begyndelseslinien er “Du Danskes Vej til Ros og Magt”. Lejlighed, hvor 7 af mine Landsmænd samtidigt mindes paa saa smuk en Maade.” 66 berlingske Tidende, 09.05.1928.

34 Årbo g 2011 “Havet har døbt os. Vi laa ved dets Det kom fra Syd, Bryst. men slog fra Vest, Vi følte det stige og dale. det onde Vejr, den haarde Blæst. Og hvor vi end spejded – mod Vest Og det blev aldrig Dag. Om Stævn og eller Øst – Mærs og surret Rat stod der Flager af Skum mod vor lyse laa Verdens naadeløse Nat. Kyst Lyn skar i Skyers Lag. og vakte vor Havdrøm af Dvale. Vort Sprog har vi formet ved Bølgernes En Boble steg Røst af Havets Skød. til Storm og til hviskende Tale. Og Bølgen stejled, vild og rød. det blødte fra dens Kam. Havet har kaldt os. I Duften af Hø Saa blev et Nu det tyst og smult. laa Danmark, lyst som en Stjærne. Men var end Fjendens Aasyn skjult: Men Tangen drev grøn om hver du- Han saae. Og han fik Ram!” vende Ø. Og højt i det Graa, over væltende Sø, Thi gennem Tang stod Havørn, Maage og Terne. skød Dybets Haj Havet har lært os at drømme og dø, – torpedoblank – sin dulgte Vej og lært os at tro paa det Fjærne. til Vesterhavets Vrag. Og hvor de bidske Tænder rev, Mægtige Hav, naar du aabner din Favn der laa et saaret Skib og drev, saa giv os det tabte tilbage. der flød det danske Flag. Hin Maage, der faldt for den hærgende Ravn, Men ledet af skal løfte sig skinnede over vort Savn det røde Skær og kredse over vor Klage. og ensom mod det havgraa Vejr Bær da, Bølger, den Maages Navn der hugg en Baad sig frem. som Drapa til kommende Dage. Og Søen skummed i dens Spor: thi det var Terje Vigens Bror, der roed for sit Hjem.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 35 Haardt var det Hav, I befoer: End smykker vel din vaade Grav Nordsøens Bølger. den Krands af Tang, som Havet gav. Løftede Taagen sin Flig, I Søens svale, grønne Krypt skimted I aldrig der bleges dine Ben. Glimt af den ærlige Krig. Men den, som blind for eget Gavn Kun en Skumstribes Spor. i Bølgen risted Danmarks Navn, hans eget lever, stærkt og dybt. Sejrenes lokkende Krands I Tanke som i Sten.” vinked jer ikke. Heller ej Hæderens Digt, smykket af Toner. Der er et interessant lille intermezzo mht. kan- Dagen var Haardhed og Pligt – tatetekstens udformning. Forfatteren Seedorff graa, uden Glans. havde formentlig modtaget nogle forslag til ændringer af digtets ordlyd omkring linjerne Aldrig bar Planker og Dæk “Det kom fra Syd,/men slog fra Vest,/det onde tavsere Helte. Vejr, den haarde Blæst.” Efter en diskussion af Aldrig var Handling og Daad nogle rent formmæssige detaljer understrege- ordknap som Eders. de digteren, at hans tekst ikke ville vinde ved Tavs var den sejrende Baad – at blive glatslebet og gjort affabel. Han fort- tavs gik den væk. satte i sit udaterede brev til direktør Maegaard: “Jeg skal ikke blande mig op i en storpolitisk Eet er at kæmpe paa Trods, Diskussion om hvem, der havde Skylden for baaret af Lykke. Krigen. Men at den ulyksalige U-Baadskrig Eet er at sejle og dø – (til hvilken Linjen alene sigter) ikke kom an- kun for sit eget. det Steds fra end “fra Syd” derom kan blandt Jer tog den graadige Sø, andre de vidne, for hvem vi nu rejser Bauta.” mens I kæmped for os. Seedorff fremførte afslutningsvis: “Bliver der noget at indvende mod Texten, er jeg den, der Kræved I aldrig som Løn faar Lussingerne. Og jeg er fuldt parat til at Tak eller Hyldest: tage imod dem. Ved at henvise Sagen til Uden- Bølgerne gaar deres gang, rigsministeriet har Rhederne faaet Ryggen fri. slynger mod Kysten Og skulde der blive noget Postyr i Anledning Mindets heroiske Sang af Linjen “Det kom fra Syd”, da kan jeg ikke evig og skøn. forlange – og ønske – en bedre Behandling end at Rhederne siger: vi søgte at faa Digteren til

36 Årbo g 2011 at ændre denne Linje, men han var ikke til at have med at gøre.”67 Indvielsestalen blev holdt af formanden for Dansk Dampskibsrederiforening, direktør i DFDS, A.O. Andersen.68 Straks efter holdt kongen en kort tale og nedlagde derefter en laurbærkrans med bånd i Dannebrogs farver ved monumentets sokkel i samme øjeblik, som æressalvens 21 kanonskud lød fra Batteriet Sixtus. Det var et rent tilfælde, som ikke havde med højtideligheden at gøre, men som var en markering af Helgolandsdagen. Tre vandflyve- re med store pontoner steg op fra luftmarine- stationen på Christianshavn og cirklede over monumentet. Maskinerne stoppede motorerne Fig. 15. Kongeparret hilser på nogle af de forlistes søfolks et øjeblik under overflyvningen af monumen- efterladte og pårørende. Yderst til venstre i baggrunden ses kronprins Frederik og direktør A.O. Andersen. Læg tet og cirklede videre. mærke til pressefotograferne på taget i baggrunden. Studentersangforeningen sang tre vers af Statens Erhvervshistoriske Arkiv, Århus. Vift stolt paa Kodans Bølge, inden overpræsident Johan Keller Bülow på Københavns Kommu- 15. The Royal Couple greeting some of the bereaved relatives of the deceased sailors. On the far left in the nes vegne modtog og takkede for monumen- background is Crown Prince Frederik (IX) and Mr. A.O. tet. Studentersangforeningen sang national- Andersen. Notice the press photographers on the roof sangen, som forsamlingen påhørte stående, in the background. National Business History Archives, Aarhus. og efter at direktør Andersen havde udbragt et nifoldigt leve for kongeparret, sang man første vers af kongesangen. Kongen hilste på mini- men med dronningen og kronprinsen at tage strene, og kongefamilien hilste på flere af de mindesmærket i nærmere øjesyn. forliste søfolks pårørende, bl.a. sørgeklædte enker, efterladte børn og et krumbøjet, ældre Modtagelsen ægtepar (fig. 15). Herefter besteg kongen mo- Allerede på indvielsesdagen skrev H. Boes- numentet for at nedlægge en personlig krans gaard om monumentet i Berlingske Tidende. Det fra kongeparret ved Mindets sokkel og sam- anføres – ikke uden poetisk patos – bl.a., at “det er en god og rigtig Tanke, at det danske Skibs- 67 forfatter og komponist modtog hver et honorar på 1.000 fartserhverv og ledende Mænd har villet hylde kr. for kantaten. de faldne Søfolks Daad og mane Efterslægten 68 a.O. Andersen var formand for DDRF 1925-34. til at huske den og hylde dem ved at rejse et

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 37 stort, vidt synligt Mindesmærke her ved Por- Knud Pontoppidan skrev den 10. maj 1928 ten fra Hovedstadens Havn ud til Havet, hvor i Politiken, at monumentet var af god virkning, Skibenes Træk gaar til alle den vide Verdens anbringelsen i terrænet fortrinlig, den arkitek- Egne. Ad Dampskibsrøgens Brobuer kan de toniske opbygning rolig og holdningsfuld, tan- døde danske Søfareres Manes ride “hver ene- ken smukt og følsomt udtrykt. Kvinden, som ste Nat”, og naar Solopgangen forgylder Eng- i en engels skikkelse sænker sin krans mod lens Bronzevinger, vil Monumentet vidne for stenen med de dødes navne, er “Mindets trofa- fremmede Nationers Søfolk om de danske Fø- ste Bevarer. Livet over de Dødes Grave.” Fod- reres, Styrmænds, Maskinfolks, Matrosers og stykket sammenlignes med et gravkammer, Fyrbøderes Pligttroskab og Mandsmod.” Han og Pontoppidan finder relieffrisen vellykket i knytter endvidere monumentet an til de øv- sin simple og klare overskuelighed. Dog finder rige maritime mindesmærker: det for Slaget han bronzefiguren usikker i proportioner og på Reden, der da stod på Kastelsvolden, og sammenhæng, stillingen ikke klart forståelig Huitfeldt-søjlen, der stadig står på Langelinies og formbehandlingen mærkeligt svag, f.eks. i grønne plæne: “Over Langelinie, over Indløbet foldekastet i kjolens højre side. Figuren savner til Hovedstadens Havn og til vor Flaades Leje en stram og stærk rytme i linie og form, men suser da tunge og stolte Minders Vingeslag, ejer dog en egen mild skønhed, en ukunstlet Minderne om bedrifter, blodige og bitre, ære- veltalenhed, der virker stærkt. fulde og navnkundige alle, Navne jævngode Under mærket “Captain” skrev en læser i alle, om Orlogsmænd og Koffardimænd.”69 Politiken den 11. maj som svar på den kritik, Nationaltidendes reporter skrev om de sø- der var blevet fremført om den forskel, der forhør, han i årene forinden fra tid til anden var mellem navnene på monumentets sokkel havde overværet i Sø- og Handelsretten, hvor og de officielle lister, der talte 718 navne på alle lidelserne ved et forlis blev oprullet for omkomne danske søfolk mod monumentets tilhøreren: “Det var bogstavelig sandt, hvad 531 (117 var ikke danske). Monumentet var det gamle Ord siger, at der kun er en Planke kun rejst for søfolk, der sejlede med danske mellem Døden og Sømanden. Døden bag hver skibe, uanset deres nationalitet. De navne, skumklædt Bølgetop. Hvert Øjeblik kunde der savnedes, var først og fremmest på danske blive det sidste, eller det kunde blive Indled- søfolk, der havde sejlet for Norge og Sverige, ningen til navnløse og langvarige Lidelser, til og disse mindedes på de respektive landes Nætter og Dage, som de Skibbrudne tilbragte søfartsmonumenter: “Det norske Monument i aaben Baad eller kun med et Redningsbælte er allerede en Kendsgerning, og med danske eller en Vragstump at klamre sig til.”70 Navne, mens Sverige endnu savner sit.” “Cap- tain” besvarede dagen efter i samme organ en 69 berlingske Tidende, 09.05.1928. kritik, der var fremkommet om brugen af S/V 70 nationaltidende, 09.05.1928. på indskrifttavlen over de forliste skibe. Det er

38 Årbo g 2011 en forkortelse af den engelske betegnelse for karakter, struktur eller farve, der bare tilnær- sejlskib, Sailing Vessel. Adskillige navigatører melsesvis minder om originalen. havde udtrykt deres forundring og ville have Danmarks Rederiforening rettede to gange foretrukket en mere specifik dansk betegnel- i løbet af 1999 henvendelse til kommunens se, såsom skonnert, tremasters skonnert, bark Bygge- og Teknikforvaltning med anmodning osv. Anvendelsen begrundes ved det plads- om, at kommunen opfyldte tilsagnet om at besparende ved at bruge den engelske beteg- forestå vedligeholdelsen af monumentet.71 I nelse, i øvrigt på lige fod med S/S (dampskib) Plandirektoratets svar til rederiforeningen den og M/S (motorskib), som havde vundet hævd i 14. september 1999 blev der redegjort for for- dansk sprogbrug. faldet. Problemet var opfugtning af plintens vægge og dæk, opstået ved en kombination af Forfaldet nedbør, forårsaget af plintens dårlige afløbsfor- Allerede i 1954 blev man i Stadsarkitektens hold, og grundfugt. På grund af kalkstenens Direktorat opmærksom på, at monumentets store porøsitet og det danske klimas mange nedre del i faksekalksten ikke var modstands- nulpunktspassager udsattes kalkstenen hyp- dygtig over for vejrligets påvirkninger. Siden pigt for frostsprængninger. Reliefferne var så da har der med jævne mellemrum været ud- medtagne, at de burde nyhugges i kalksten el- ført nye fugninger og mindre reparationer, ler sandsten. Udgifterne til et sådant indgreb som dog også med tiden er forvitrede. Flere af vurderes til ca. 7-8 mil. kr.72 I første omgang dækkets fliser blev i 1954 udskiftet med itali- blev reliefferne dog kun midlertidigt repareret ensk travertin. I 1979 blev der fra Stadsingeni- med en hård cementmørtel. Disse reparationer ørens side slået alarm. Man frygtede, at bron- kaldte Danmarks Rederiforening tre år senere zestatuen var i fare for nedstyrtning i tilfælde med nogen ret for “rent kosmetiske tiltag”, og af storm. Statuen blev nedtaget og restaureret, tonen skærpedes nu. Foreningen foreholdt og der blev støbt et nyt betonfundament. Dele kommunen dens vedligeholdelsespligt over af bronzefiguren blev nystøbt, svejset på, cise- for monumentet, og fandt det beskæmmende, leret og patineret, og en af soklens kalksten- at forfaldet var så tydeligt stillet til skue ved et plader blev nyhugget. I august 1989 blev der af de mest besøgte turistmål i København.73 udarbejdet en tilstandsrapport for hele monu- mentet med henblik på en gennemgribende istandsættelse eller nyhugning. I 1992 foreslog 71 breve fra Danmarks Rederiforening til overborgmesteren 27.04.1999 og til Bygge- og Teknikforvaltningen 08.09.1999, Stadsarkitektens Direktorat, at monumentet journalnr. 411/072-0001-99. skulle nyhugges i et andet materiale end kalk- 72 brev fra Plandirektoratet til Danmarks Rederiforening, sten. Der blev forestået sandsten eller granit, 14.09.1999, journalnr. 411/072-0001-99. eller alternativt en støbning i kunststenen 73 brev fra Danmarks Rederiforening til Bygge- og glyptonit. Ingen af disse materialer har dog Teknikforvaltningen, 01.07.2002, journalnr. 411/072-0001-99.

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 39 Fig. 16. Svend Rathsack og Ivar Bentsen: Fig. 16. Svend Rathsack and Ivar Bentsen: The Shipping Søfartsmonumentet efter renoveringen. 2011. Toskansk Monument after renovation. 2011. Tuscan travertine and travertin og bronze. bronze. Foto: Jens Peter Munk. Photo: Jens Peter Munk.

Genskabelsen tefond, JL-Fondet, Torm Fonden og ØK’s Al- Den 7. november 2001 behandledes på Kø- mennyttige Fond, der tilsammen bidrog med benhavn Kommunes Bygge- og Teknikudvalgs 4,75 mio. kr. ud af de godt 6,5 mio. kr., der møde et forslag om at bevillige 1 mio. kr. til var brug for. Flemming B. Nielsen Stenhug- afformning og eventuel nyhugning i sandsten geri A/S fik entreprisen og valgte som mate- af Søfartsmonumentets mest medtagne partier, riale en italiensk travertin, som pga. sin ringe hvilket blev vedtaget. Afformning af reliefferne vandabsorberingsevne har en betydelig læn- skete i løbet af somrene 2002 og 2003. I årene gere levetid end faksekalkstenen i det danske 2007-08 lykkedes det at fremskaffe midler klima. “Mindets” løvkrans, som gennem årene fra fire private fonde i støtte til nyhugning af var blevet reduceret til et par blade, blev re- kalkstensdelene. Det var fonde med maritim konstrueret. Monumentet kunne genindvies i tilknytning, nemlig Den A.P. Møllerske Støt- efteråret 2011 (fig. 16).

40 Årbo g 2011 LITTERATUR KILDEFORTEGNELSE

Abildgaard, Hanne in: Dansk skulptur i 125 år, red. Danmarks Rederiforening. 1925-28 materiale vedr. Jens Erik Sørensen, København 1996, 136-37 indvielse af mindesmærket for krigsforliste danske søfolk 1928. Erhvervsarkivet, Statens Erhvervshistoriske Architekten, XXVI, København 1924, 193-94 Arkiv, Århus, M 13, 1088 Bramsen, Henrik in: Dansk Kunsthistorie, 5, Det Kongelige Bibliotek, Håndskriftsamlingen, NKS København 1975, 122-23 2418, 2° Dansk Søfartstidende, Ekstra Nummer i Anledning Københavns Kommune, Bygge- og af Indvielsen af Mindesmærket over de under Teknikforvaltningen, journalnr. 411/072-0001. Verdenskrigen i danske Handelsskibe omkomne Søfolk, 9.5.1928 Københavns Kommune, Plandirektoratet, journalnr. 411/072-0001-99 Maegaard, Eilert, Vestberg, Jens: Dansk Dampskibsrederiforening 1884-1934, København 1934, Københavns Stadsarkiv, Magistratens 4. afdeling, 192-98, 293ff journalnr. 841/1924 Medlemsblad for Den Alm. Danske Skibsførerforening, Stadsarkitektens Direktorat, journalnr. A. 165/1924- 19. Aargang, Nr. 5, Maj 1928, 137-48 Munk, Jens 31/10; A. 59/1925-30/5+3 Peter: Bronze & granit. Monumenter i Københavns Kommune, København 2005, 11, 19, 109-14 Munk, Jens Peter: Hafnia Metropolis - en stad vid vattnet. Identitet och självförståelse speglade av monument, in: Minnesmärken. Att tolka det förflutna och besvärja framtiden, Stockholm 2007, 250, 254 Petersen, Anne Højer: Skulptur i København – 40 udvalgte værker, København 1996, nr. 17 Rasmussen, Peter Bak, Munk, Jens Peter: Skulpturer i København, København 1999, 146-47 Skønvirke, X, 1924, 145-59 Swane, Leo: Svend Rathsack, Vor Tids Kunst 17, København 1934, 14-16, 38, 40-41 Wassard, Erik, in: København før og nu – og aldrig. En billedkavalkade om København inden for voldene og søerne, red. Bo Bramsen, Bind 10: Nørrevold, Østervold og Kastellet, København 1990, pp. 520-21, 523 Zahle, Erik: Svend Rathsack II: 1920-1941, in: Kunstmuseets Aarsskrift, 1944-45, 5, 12-26, 61-62 Zinglersen, Bent: Københavnske monumenter og mindesmærker, København 1974, 124

“At gøre sin Pligt, om saa Døden træder i Vejen” 41 Jens Peter Munk The Monument to Mariners Summary

The Monument to Mariners was erected in 1924-28 in on the stone and then he and three stonemasons worked memory of the Danish sailors who lost their lives at sea directly in the bricked up limestone wall. serving in the Danish merchant fleet during World War Rathsack used various different and complex sourc- I from 1914-18. This magnificent monument was creat- es for his inspiration. The statue ed by the sculptor Svend Rathsack (1885-1941) and the “Mindet” is clearly reminiscent of the Hellenistic architect Ivar Bentsen (1876-1943) and placed near the statue of Nike from Samothrake (approximately 190 BC), Langelinie Marina. It consists of a building shaped like while impressions from a visit to the Bhuddist temple, a rhombus that shoots forward from the slope like the the Borobudur stupa on Java ( built 779-842 AD) has stern of a ship, and a bronze statue “Mindet” (Remem- certainly had an influence on his design for the relief brance) on whose plinth the names of all the wrecked frieze. Nevertheless, the monument presents itself as an ships and deceased sailors are engraved. The bottom integrated whole with a strong symbolic expression. part is lined with Rathsack’s reliefs in Fakse limestone Representatives of the Danish Royal Family, a large formed like a narrative frieze with scenes from a ship- number of Government ministers, representatives from wreck, a rescue operation, scenes of the surviving rela- the civil services and from commercial and cultural cir- tives in their homes, as well as allegorical depictions of cles, and last but not least the surviving relatives of the Mars, the god of war, and Mercury, the god of commerce. deceased sailors participated in the inauguration of the It was the Danish Steamship Owners’ Association monument on May 9th 1928. A cantata that was special- who, in the beginning of the 1920’s, took the initiative ly written for the occasion was sung and speeches were and provided the financing for the Monument to Mari- held by King Christian X, the Chairman of the Danish ners. The unused funds from a war accident insurance Steamship Owners’ Association and the Prefect of the policy were used for this purpose. Two competitions were City of Copenhagen. launched in 1924. The proposals from the first competi- Already a few decades after the erection of the monu- tion were not considered suitable to be put into effect, so ment the limestone reliefs were in an advanced state of they had to hold a new round. Rathsack’s and Bentsen’s decay, mainly due to frost damage, and despite count- project was found worthy to be carried out among the 56 less repairs through the years it became apparent at the submitted proposals. After a certain amount of discus- beginning of the new millennium that the reliefs would sion, among other things that the scenes depicted in the have to be carved again in a more weather-resistant ma- reliefs should not be too terrifying, the politicians in the terial. The material that was chosen was Tuscan traver- City Council gave the project their approval and work tine. The monument’s foliage wreath, which over the could begin. It took 4 years to erect the extensive monu- years had been reduced to a couple of leaves, was re- ment. During the course of three summers the reliefs constructed. The monument was reinaugurated in the were carved directly in the stone on the basis of smaller Autumn of 2011. models. The artist drew the outline of the figures directly

42 Årbo g 2011