Udbygning Af Eksisterende 400 Kv-Masterække Mellem Nordjyllandsværket Og Transformerstationen Ved Vester Hassing

Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Tlf. 96 35 10 00 Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing

VVM-redegørelse

Januar 2005 Titel: Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing VVM-redegørelse Udgiver: Nordjyllands Amt, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst Telefon 96 35 10 00 Udarbejdet af: Nordjyllands Amt i samarbejde med Eltra, Arkitektﬁrmaet Hasløv & Kjærsgaard I/S og COWI A/S Emneord: VVM-redegørelse, højspændingsanlæg, miljøpåvirkninger Layout: COWI A/S og Arkitektﬁrmaet Hasløv & Kjærsgaard I/S Grundkort: © Kort og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029 Tryk: Salogruppen Oplag: 200 stk. Foto: COWI A/S: Michael Thurland, Martin Vestergaard, Signe Nepper Larsen og Mette Mejsen Westergaard Hasløv & Kjærsgaard I/S: Dan Hasløv og Benny Bøttiger Scanpix Eltra ISBN-nr: 87-7775-586-3 Udgivelsesår: 2005 Henvendelse vedrørende rapporten til Nordjyllands Amt, Teknik og Miljø på telefon 96 35 10 00 Forsiden: Michael Thurland Kapitel 1 – Indledning ...... 2 1.1 Projektet ...... 2 1.2 Formålet med projektet ...... 2 1.3 VVM-redegørelsen ...... 3 1.4 Manglende viden ...... 3

Kapitel 2 – Sammenfatning ...... 4 2.1 Projektet og VVM-redegørelsen ...... 4 2.2 Hvorfor skal anlægget ligge lige dér? ...... 6 2.3 Visuelle virkninger ...... 6 2.4 Hvad betyder det for mig? ...... 6 2.5 Påvirkninger af natur ...... 8 2.6 Hvad gør man for at undgå problemer for miljø og landskab? ...... 9 2.7 Undersøgte alternativer ...... 9

Kapitel 3 – Baggrund ...... 10 3.1 Lovgrundlag for etablering af højspændingsanlæg ...... 10 3.2 Principper for udbygning af transmissionsnettet ...... 11 Indholdsfortegnelse 3.3 Behovet for udbygningen ...... 12 3.4 Beskyttelsesinteresser ...... 14

Kapitel 4 – Teknisk beskrivelse af anlægget ...... 22 4.1 Højspændingsanlægget i dag ...... 23 4.2 Det nye anlæg ...... 24 4.3 Hvad består luftledninger og master af? ...... 26 4.4 Faser i projektet ...... 27

Kapitel 5 – Landskabsanalyse ...... 28 5.1 Landskabsanalyse af kystnærhedszonen ...... 28 5.2 Visualiseringer – metode ...... 29 5.3 Master og lederes udformning ...... 32 5.4 Vurdering af de visuelle forhold i kystnærhedszonen ...... 32

Kapitel 6 – Virkninger på mennesker og samfund ...... 38 6.1 Analysen ...... 39 6.2 Berørte boliger/landbrug ...... 40 6.3 Udbygningsfasen ...... 40 6.4 Driftsfasen ...... 40 6.5 Erstatning i forbindelse med ændring af luftledningsanlæg ...... 41 6.6 Påvirkning af ﬂyvesikkerheden ...... 42

Kapitel 7 - Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger ...... 44 7.1 Plante- og dyreliv ...... 44 7.2 Luft og klima ...... 56 7.3 Støj ...... 58 7.4 Magnetfelter ...... 61 7.5 Forurening af jord ...... 65 7.6 Overﬂadevand ...... 68 7.7 Grundvand ...... 70 7.8 Affaldsproduktion ...... 72

Kapitel 8 – Alternativer ...... 74 8.1 0-alternativet ...... 74 8.2 Alternativ placering af master ...... 75 8.3 Kabellægning af udbygningen ...... 77

Kapitel 9 – Forslag til afværgeforanstaltninger ...... 78 9.1 Afværgeforanstaltninger – i udbygningsfasen ...... 79 9.2 Afværgeforanstaltninger – i driftsfasen ...... 79

Referencer ...... 80

Bilag ...... 82

1 1.1 Projektet

Denne VVM-redegørelse indeholder resultaterne af miljø- vurderingen af udbygningen af et eksisterende 1-systems 400 kV-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing, en stræk- Kapitel 1 ning på ca. 3 km. Udbygningen planlægges udført som Indledning Indledning luftledninger. Udbygningen sker ved at ændre 1-systemsforbindelsen til en 2-systems 400 kV-forbindelse. Dette gøres ved at montere en 7,8 m høj top ovenpå de eksisterende Donau- master. 8 ud af 10 master i den eksisterende masterække forhøjes. Enderækkemasterne, der sidder i hver ende af masterækken, ændres ikke.

1.2 Formålet med projektet

Projektet indgår i Eltras planer for den langsigtede struktur af det danske eltransmissionsnet. Formålet med projektet er at: • Forbedre driftsikkerheden

• Give tabsbesparelser og dermed CO2-reduktion • Øge udvekslingsmulighederne med udlandet.

For at forbedre udvekslingsmulighederne har Eltra renoveret jævnstrømsforbindelsen til Sverige (Konti-Skan 1). I den forbindelse har Eltra i juli 2002 ansøgt Energi- styrelsen om tilladelse efter elforsyningslovens § 21 om godkendelse af 400 kV-nettilslutning af Konti-Skan 1 med tilhørende udbygning af 400 kV-transformerstationen ved Vester Hassing. Eltra ansøgte samtidig om tilladelse til bygning af top på Donaumasterækken mellem Vester Hassing og Nordjyllandsværket til et ekstra 400 kV- luftledningssystem. Nordjyllands Amt har efterfølgende igangsat planlæg- ningsprocessen i 2003 på anmodning fra Eltra, og amtet har med henvisning til VVM-direktivet (samlebekendtgø- relsen) sat arbejdet med denne VVM-redegørelse i gang.

2 KAPITEL 1

Faktaboks 1.1 1.4 Manglende viden

Eltra er bygherren for det nye anlæg Af de forskellige afsnit i VVM-redegørelsen fremgår, hvilke Drift og vedligehold af 400 kV-højspændingsanlæg- metoder og hvilket datagrundlag, der er anvendt i vurde- get mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing ring af projektets virkning på miljøet. I den forbindelse kan koordineres af Eltra, som er det systemansvarlige manglende viden og afgrænsning af vurderingen udledes. transmissionsselskab for Jylland og Fyn. Dette område omfatter ca. 1000 km luftledningsstræknin- Baggrundsmateriale til VVM-redegørelsen ger og ca. 225 km kabelstrækninger (400 kV, 220 kV • Visualiseringer (plakat) som viser "før" og "efter" og jævnstrømsforbindelser). Eltra ejes af 43 lokale billeder i en bedre trykkvalitet og størrelse netselskaber i Jylland og på Fyn. Fra 2005 bliver end denne rappport. Udarbejdet af Hasløv Eltra en del af et samlet statsejet systemansvarligt & Kjærsgaard I/S. Plakaten ligger i plastlommen selskab. bagest i denne rapport. • Johansen, C. og H.H. Riber 2004. Magnetfelter fra højspændingsanlæg 1.3 VVM-redegørelsen – Status for viden om virkning på mennesker.

Ved anlæg af nye højspændingsluftledninger på mindst Derudover indeholder denne rapport bagest et bilag 2 km og med en spænding over 100 kV er der pligt til at med resultat af biologiske feltstudier. udarbejde en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om muligt undgå, minimere eller kompensere for de miljø- mæssige konsekvenser ved udbygningen af højspæn- dingsanlægget. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Nordjyllands Amt har i perioden 15. maj - 16. juni 2004 gennemført første offentlige høring, hvor en idépjece blev udsendt. De indkomne forslag og bemærkninger indgår i det videre arbejde med VVM og forslag til region- plantillæg. VVM-redegørelsen er udarbejdet af COWI A/S og Hasløv & Kjærsgaard I/S i samarbejde med Eltra og Nordjyllands Amt. Omfanget og indholdet af VVM-redegørelsen følger Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning.

Figur 1.1 Foto viser den vestlige del af Donaumasterækken sammen med Nordjyllandsværket, vindmøller og en parallel linieføring med et 150 kV-højspændingsanlæg.

3 2.1 Projektet og VVM-redegørelsen

Ved anlæg af nye højspændingsluftledninger på mindst 2 km med en spænding over 100 kV er der pligt til ifølge planloven at udarbejde en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Kapitel 2 Der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse for udbygningen af den eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing. Eltra ønsker at ombygge det eksisterende 1-systems

Sammenfatning 400 kV-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing til et 2-systems 400 kV-højspændings- anlæg. Udbygningen ønskes gennemført ved montering af en 7,8 m høj top med et ekstra travers på de eksisterende master og ophængning af et ekstra 400 kV-luftledningssystem. De enkelte Donaumaster bliver derved ca. 39,6 m høje. Strækningen er 2,8 km lang og består af 10 master, hvoraf de 8 skal forhøjes. Udover påsætningen af toppen vil den nye 400 kV- forbindelse ikke betyde ændringer eller udvidelser på det eksisterende luftledningsanlæg. På transformerstationerne ved Vester Hassing og ved Nordjyllandsværket opsæt- tes tre etbenede endetræksmaster, der skal tage imod det nye system.

Øvrige undersøgte alternativer Der er undersøgt tre alternativer ud over udbygningen. Det første alternativ består i ikke at udbygge 400 kV- forbindelsen på nuværende tidspunkt, men i stedet af- vente et eventuelt større behov. Vælges denne løsning – det såkaldte 0-alternativ – går man glip af fordelene

som inkluderer: Reduceret nettab og CO2-emissioner, driftsmæssige forbedringer og større ﬂeksibilitet i net- planlægningen. Det andet alternativ er en alternativ placering af master for at opnå bedre samspil med parallelførte luftlednings- anlæg. Formålet er at skabe visuelle fordele for beboerne i området. Det sidste alternativ består i en kabellægning af udbygningen.

4 KAPITEL 2

Formålet med projektet VVM-proceduren Udbygningen af den eksisterende 400 kV-højspændings- Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om ledning har følgende fordele: muligt undgå, minimere eller kompensere for de miljø- • Forbedrer driftssikkerheden mæssige konsekvenser ved udbygningen. Redegørelsen

• Giver tabsbesparelser og dermed CO2-reduktion skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden • Optimerer udvekslingsmulighederne. i beslutningsprocessen. Omfanget og indholdet af VVM- redegørelsen følger Miljø- og Energiministeriet bekendt- Hensynet til markedsfunktionen, forsyningssikkerheden gørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler og miljøet er ligeværdige i Eltra’s planlægning af trans- i medfør af lov om planlægning. VVM-redegørelsen missionsnettet. Der er ﬂere årsager til at udbygge 400 kV- omfatter: højspændingsanlægget til to systemer i henhold til den • En beskrivelse af projektet og de væsentligste langsigtede netstruktur. Udbygningen vil øge ﬂeksibilite- alternativer ten i den fremtidige netplanlægning i regionen. Det giver • Beskrivelse af de nuværende forhold i projektområdet mulighed for senere nettilslutning af f.eks. havvindmølle- • En vurdering af projektets virkninger på miljøforhold parker ved Læsø og skaber også mulighed for en even- • En beskrivelse af tiltag, der kan fjerne, mindske eller tuel jævnstrømsforbindelse til Sverige (Konti-Skan 3). kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger Udbygningen af forbindelsen vil gøre det muligt at (de såkaldte afværgeforanstaltninger) udnytte Konti-Skan-forbindelserne og øvrige udlands- • En oversigt over manglende viden. forbindelser mere i den daglige drift. VVM-redegørelsen skal vurdere anlæggets påvirkning af: • Landskabet • Befolkningen – herunder eventuel sundhedsfare • Plante- og dyreliv • Kulturarv – herunder fortidsminder og • Øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt.

Miljøkonsekvenserne er vurderet i forhold til den situation, hvor projektet ikke gennemføres. I VVM-sammenhæng kaldes dette sammenligningsgrundlag for 0-alternativet.

Figur 2.1 Hvad skal der ske med det eksisterende masterække mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing?

5 KAPITEL 2

2.2 Hvorfor skal anlægget ligge lige dér? 2.4 Hvad betyder det for mig?

Det åbne land er omfattet af en lang række lov- og plan- Det vurderes, at udbygningen af højspændingsanlægget lægningsmæssige bindinger, der bl.a. har til formål at mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing ikke vil få beskytte natur og miljø samt at sikre en hensigtsmæssig betydning for turisme og friluftsliv, fordi området i forvejen udnyttelse af arealerne. Flere af disse bindinger lægger er stærkt præget af tekniske anlæg. begrænsninger på, hvor et teknisk anlæg kan placeres. Da der ikke er tale om opstilling af nye master eller Disse bindinger inkluderer: inddragelse af nye arealer, vil projektet kun have meget • Internationale forpligtigelser, f.eks. Ramsar-konventionen begrænset indﬂydelse på områdets boliger og landbrugs- og EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet ejendomme. (Natura 2000-områder) • National lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven Luft og klima og museumsloven Det forventes, at emissionen fra entreprenørmaskinerne, • Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt, f.eks. regler der anvendes i udbygningsfasen, vil være i en størrelses- og retningslinier der har til formål at beskytte natur- orden, som ikke er til særlig gene for naboer, omkringlig- områder, kulturmiljøer, vandløb, grundvandsinteresser gende miljø etc. Umiddelbart synes diffus emission at samt rammer for byudvikling være den største potentielle kilde til gene. Problemet vil • Kommuneplanen for Hals Kommune dog være meget begrænset, da det vil være lokalt og tæt (www.halskom.dk/dk/planer_visioner). knyttet til entreprenørarbejde og transport, der kun vil Projektet er placeret, hvor der er vandløb, som er om- foregå i en kort periode i udbygningsfasen. fattet af naturbeskyttelseslovens § 3, områder, der I en klimamæssig sammenhæng vil projektet på lang i regionplanen for Nordjyllands Amt er udlagt som regio- sigt have en gavnlig effekt pga. den reducerede mængde nalt kystlandskab inden for kystnærhedszonen (Område udledt CO2. Det skal bemærkes, at reduktionen er af A), områder udpeget som økologisk forbindelseslinie marginal karakter i national sammenhæng. samt et område med begrænset drikkevandsinteresse. Støj Højspændingsanlæg udsender støj under almindelig drift. 2.3 Visuelle virkninger Støjen er ikke konstant, men afhænger bl.a. af spænding og belastning. Støjen fra en luftledning er normalt kun VVM-redegørelsen viser, at de visuelle påvirkninger af hørbar i fugtigt vejr. Støj fra en luftledning vil aftage som landskabet er den væsentligste påvirkning ved udbygnin- følge af terrænets og luftens dæmpning. Man regner med gen af 400 kV-højspændingsledningen. Generelt vurderes en støjreduktion på 3-4 dB, for hver gang afstanden det, at de forhøjede master vil komme til at fremstå klart fordobles. Nærmeste bolig ligger 150 m fra højspæn- synlige i det åbne kystlandskab, ligesom de eksisterende dingsanlægget. Støjbelastningen fremgår af Tabel 2.1 master gør det – blot højere. Påvirkningen af landskabet afhænger meget af, hvor tæt man er på traceet, og i hvilke retninger det ses. Visuali- seringerne peger på, at det er væsentligt at fastholde den nuværende opstilling med ensartede høje master med samme indbyrdes afstand. Oplevet tæt på er det både master og luftledninger, der påvirker landskabet. Oplevet i større afstand reduceres luftledningens del af påvirkningen. Tabel 2.1 Støjniveau fra eksisterende og fremtidig Her er det i højere grad masterne, der giver påvirkningen. luftledning i fugtigt vejr.

I forhold til den nuværende situation vil det forøgede antal Afstand nord Eksisterende Fremtidig 2 x 400 kV luftledninger give en øget påvirkning oplevet tæt på sam- for anlæg 1 x 400 kV (duplex og triplex) men med de forhøjede master. På større afstande er det (m) Støjniveau Støjniveau (L i dB) (L i dB) primært masteforhøjelsen, der er synlig, dog med en forskel aeq aeq 25 42 45 på oplevelsen set fra syd og fra nord. Oplevet fra nord, hvor 50 39 42 man færdes i landskabet, vil den eksisterende beplantning 100 35 39 medvirke til at begrænse fjernvirkningen. Oplevet fra syd 150 33 36 med fjorden i forgrunden vil masterne opleves som fritstå- 200 31 34 ende af beplantningen, og de vil have en større dominans.

6 KAPITEL 2

Støjbelastningen fra ledningsnettet vil normalt overholde de vejledende støjgrænser i dag-, aften- og natperioden på henholdsvis 55, 45 og 40 dB(A). Da anlæggene kører i døgndrift, bliver den lave grænseværdi på 40 dB(A) udslagsgivende. I få timer om året vil der under bestemte vejrforhold (tåge og regnvejr) kunne optræde kraftigere støj.

Magnetfelter Højspændingsanlæg skaber både et elektrisk felt og et magnetfelt i de umiddelbare omgivelser. Man taler om ekstremt lavfrekvente felter sammenlignet med andre typer af elektromagnetiske felter. Magnetfelter forekommer omkring alle luftledninger, der fører strøm, og vokser med strømstyrken. Magnet- feltet aftager med afstanden fra de strømførende installationer. Magnetfeltet måles i enheden Mikro Tesla.

Nordjyllandsværket - Vester Hassing med planlagt udbygning Feltstørrelse (Mikro Tesla) 35 Nord 30 Høj belastning Typisk belastning 25

10 I afstande større end 150 m er feltpåvirkningen ringe og 5 aftager hurtigt med stigende afstand.

0 De magnetfelter, man udsættes for i nærområdet ved -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 et højspændingsanlæg, er stærkere end det, man har i Vinkelret afstand fra tracemidte (meter) en almindelig husholdning, men svagere end de felter, Figur 2.2 Eksempler på magnetfelter omkring der optræder i visse arbejdsmiljøer i industrien. et højspændingsanlæg. Der er siden slutningen af 1970'erne forsket i mulige Nordjyllandsværket - Vester Hassing med eksisterende mast skadevirkninger af magnetfelter. De ﬂeste risici er efter- Feltstørrelse (Mikro Tesla) 0-50 m: Højspændingsanlægget giver et magnet hånden blevet afvist. Hvad angår leukæmi hos børn er 35 Norfelt,d som oftest er højere end magnetfeltet der dog stadig en mulig effekt, som hverken har kunnet Høj belastning 30 nær husinstallationer, dog sjældentTypisk belastning højere be- eller afkræftes endeligt. 25 end 5-10 Mikro Tesla Da der allerede ﬁndes en 150 og 400 kV-højspæn-

50-10020 m: Magnetfeltet er forhøjet, men oftest af dingsledning i området, betyder udvidelsen, at der ikke samme størrelsesorden som magnetfeltet er ﬂere boliger, som bliver påvirkede. 15 fra husinstallationer Da den nærmeste bolig ligger 150 m fra højspæn- 10 100-150 m: Forhøjelser af samme størrelsesorden dingsanlægget, vil magnetfeltet fra anlægget være i 5 som magnetfeltet fra husinstallationer samme størrelsesorden som magnetfeltet fra almindelige 0 kan forekomme. husinstallationer. -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)

7 KAPITEL 2

2.5 Påvirkninger af natur

Der ligger ingen Natura 2000-områder lige i nærheden Vand og jord af 400 kV-højspændingsanlægget mellem Nordjyllands- Udbygningen vil påvirke miljøet i relativt lille omfang. værket og transformerstationen ved Vester Hassing. Dog Dette skyldes, at der kun er tale om en udbygning og ikke ligger der flere områder i relativ nærhed. De vigtigste er: en etablering af nye master eller nedtagning af et anlæg. • Ulvedybet og Nibe Bredning Herved er aktiviteterne begrænset til et mindre udbyg- (Ramsarområde nr. 7, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 ningsarbejde samt mulige øgede miljøpåvirkninger i og Habitatområde nr. 15). driftsfasen. Eventuelle miljøpåvirkninger i driftsfasen Korteste afstand i fugleflugtslinie er ca. 12 km. forekommer også i reduceret i omfang, da påvirkningen • Ålborg Bugt, nordlige del allerede er til stede pga. den eksisterende masterække. (Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Habitatområde Stoffer, der udvaskes fra master og ledninger, føres til nr. 14). Korteste afstand i fugleflugtslinie er ca. 15,5 km. jorden og kan blive ført til vandløb, enten direkte gennem Udbygningen vil ikke påvirke de nævnte Natura 2000- overfladeafstrømning, gennem dræn eller afvandingsgrøf- områder direkte, men kan give en indirekte påvirkning, da ter, eller gennem jorden til grundvandsmagasinerne og specielt kollisionsrisikoen for fugle, der raster og yngler derfra videre til overfladevandet. De væsentligste forure- i området, øges, når der bliver flere luftledninger. ningskomponenter er zink og aluminium. Ud fra mængde- I området forekommer arter, der er opført som særlig opgørelser vurderes de øvrige metaller, som udvaskes i beskyttelseskrævende i henhold til EF-habitatdirektivet spormængder ved forvitring, at være uden miljømæssig (Bilag IV – arter). Ved feltarbejdet blev der set spor af betydning for jorden eller overfladevand. Der findes i dag odder, og baseret på oplysninger fra Nordjyllands Amt allerede en række højspændingsmaster på strækningen, vurderes det, at markfirben, spidssnudet frø, strandtudse og udbygningen vurderes at medføre en ubetydelig og bæklampret vil kunne findes i området. Det forventes, ændring i forhold til den nuværende situation. at udbygningen af det eksisterende højspændingsanlæg ikke vil påvirke disse arter negativt. Det vurderes, at der ikke vil være nogen negativ på- virkning af de beskyttede strandenge, diger eller vandløb ved udbygningen ved masterækken.

8 KAPITEL 2

2.6 Hvad gør man for at undgå problemer for miljø og landskab?

I udbygningsfasen • Omkring isolatorer opsættes støjdæmpede (Korona- dæmpende) bøjler, som lokalt reducerer støjen. • Arbejdet tilrettelægges, så gener fra støj- og luftforurening begrænses. Der stilles krav til materiellet, som bør overholde gældende støjkrav og krav til energifor- brug. Støvgener fra arbejdskørsel begrænses ved overbrusning. • Vandgennemstrømningen i vandløbene opretholdes af hensyn til ﬁsk og andre vandlevende dyr. • Kørsel eller oplagring af jord og materiel på fugtige jorder skal undgås, da det kan betyde en sammentryk- ning af jorden, så levevilkår for planter og jordbundsdyr forringes. Hvis det alligevel bliver nødvendigt at køre på blød bund, skal der bruges køreplader. • Al jord, som bliver forurenet ved eventuelle spild, fjernes straks fra arbejdspladsen og håndteres efter bestemmelser i de kommunale affaldsregulativer for forurenet jord. 2.7 Undersøgte alternativer • Bortskaffelse af udbygningsaffaldet skal ske i henhold til reglerne omkring sortering af bygge- og anlægsaf- Der er vurderet miljøkonsekvenser ved 3 alternativer fald med henblik på genanvendelse. til hovedforslaget. Disse er: De nævnte afværgeforanstaltninger i udbygningsfasen 1. 0-alternativ, dvs. at udbygningen ikke gennemføres indarbejdes som krav til entreprenøren i en miljøledelses- 2. Alternativ placering af master, hvor man ved ﬂytning plan, udarbejdet af bygherren. Det er samtidig bygherrens af udvalgte master prøver at opnå et mere roligt miljøansvarlige, der fører tilsyn i udbygningsfasen i fht. landskabsbillede tæt på miljøledelsesplanen. 3. Kabellægning af udbygningen.

I driftsfasen 0-alternativet betyder, at man undgår de landskabelige En miljøledelsesplan laves for tilsyn og vedligeholdelses- og miljømæssige effekter, som hovedforslaget giver (se arbejder langs 400 kV-masterækken. foregående afsnit). Til gengæld giver 0-alternativet ikke den miljøgevinst, som på længere sigt vil komme ved

reduceret nettab og dermed emission af CO2. Alternativ 2 forstyrrer det helhedsindtryk, som maste- rækken giver i hovedforslaget. En forbedring af de lokale forhold giver en øget visuel påvirkning både set på større afstande og tæt på. Alternativ 3 med kabellægning vil selvfølgelig friholde landskab og miljø, men det vurderes, at der ikke er tale om væsentlige fordele, da der allerede står et højspæn- dingsanlæg i forvejen. Alternativet er fravalgt, da en kabellægning ikke kan begrundes i henhold til de ved- tagne statslige principper for, hvornår man kabellægger. Kabellægning af 400 kV-højspændingsanlæg sker iﬂg. disse principper kun ved større byer og ved nationale naturområder.

9 3.1 Lovgrundlag for etablering af højspændingsanlæg

Etablering af nye højspændingsanlæg er omfattet af en række love og bekendtgørelser. Disse er først og fremmest planloven, samlebekendtgørelsen (VVM), elfor- Kapitel 3 syningsloven og stærkstrømsloven. Endvidere skal der Baggrund tages højde for principperne og præmisserne beskrevet i rapporten “Principper for etablering og sanering af høj- spændingsanlæg” (1995). Disse er uddybet i afsnit 3.2.

Planloven og VVM I henhold til planloven fra 2002 skal regionplanen inde- holde retningslinier for beliggenhed og udformning af større enkeltanlæg som f.eks. højspændingsmaster o.lign., der kan påvirke miljøet i væsentlig grad. De væsentligste retningsliner for Nordjyllands Amt er beskrevet i afsnit 3.3.

Faktaboks 3.1

Planloven og VVM Planlovens formål er beskrevet i Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 763 af 11/09/2002. Heri nævnes, at loven har til formål at: • Der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte amter og kommuner baseret på en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering • Der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber • De åbne kyster skal fortsat udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource • Forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges • Offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Samlebekendtgørelsens regler om Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) (Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning) er en del af Planloven og omhandler regler for miljø- konsekvensvurderinger. Den danske VVM- bekendtgørelse bygger på EU’s VVM-direktiv, der oprindeligt stammer fra 1985.

10 KAPITEL 3

Ifølge samlebekendtgørelsen skal der foretages en 3.2 Principper for udbygning Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for højspæn- af transmissionsnettet dingsluftledninger på mindst 2 km og med en spænding over 100 kV. På basis af miljøkonsekvensvurderingen, der Principper for etablering og sanering offentliggøres som denne VVM-redegørelse, kan der ved- af højspændingsanlæg i det åbne land tages et tillæg til den gældende regionplan, som derved I 1995 udgav Miljø- og Energiministeriet rapporten udgør retningslinierne for det nye anlæg inklusiv diverse “Principper for etablering og sanering af højspændings- vilkår for etablering og drift af anlægget. En VVM skal anlæg”. Rapporten var et resultat af en arbejdsgruppes redegøre for anlæggets påvirkning af: redegørelse, som klarlægger principper for valget mellem • Landskabet luftledninger og kabellægning af højspændingsanlæg. • Befolkningen – herunder eventuel sundhedsfare Disse landsdækkende principper gælder stadig i dag • Plante- og dyreliv som grundlag for amternes regionplanlægning. Princip- • Kulturarv – herunder fortidsminder og perne skal i hvert amt udmøntes i en samlet, langsigtet • Øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt. og helhedsorienteret plan for højspændingsnettet, der udarbejdes i et samarbejde mellem elselskaberne og I VVM-processen skal projektet miljøoptimeres, dvs. man amtsrådet. vurderer, om ændringer i udformning eller placering af Følgende principper gælder ifølge Miljø- og Energi- anlægget kan mindske de forskellige miljøkonsekvenser. ministeriet (1995) for placering og sanering af elanlæg: I VVM-redegørelsen beskrives de forskellige undersøgte • Der skal tilstræbes en reduktion af det samlede luft- alternativer og begrundelse for det fravalgte alternativ. ledningsnet over 100 kV. Nye 400- og 150/132-kV- Dette ﬁndes i denne VVM-redegørelse kapitel 8. anlæg planlægges under hensyn hertil. Et andet væsentligt formål med VVM-processen er, • 400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som at borgerne bliver informeret om projektet og inddraget i luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes processen. Behandling af bemærkninger og indsigelser at kabellægge 400 kV-ledninger over kortere stræk, afgivet i perioden 15. maj til 16. juni 2004 har været f.eks. i forbindelse med indføring til større byer, eller forelagt amtsrådet, og der er givet et resumé af disse i hvor en luftledning vil få væsentlige konsekvenser for forslag til regionplantillægget. nationale naturinteresser, og der ikke ﬁndes acceptable alternative ledningsføringer. Elforsyningsloven Ledningsanlæg på 100 kV og derover skal godkendes Miljøhensyn ved placering af luftledninger af Energistyrelsen i henhold til lov om elforsyning (LBK Ved placering af luftledninger foretages en afvejning af nr. 151 af 10/03/2003). Ved godkendelsen vurderer Energi- forsyningssikkerhed, økonomi, og miljøinteresser m.v. i styrelsen et nyt ledningsanlægs sammenhæng med det forhold til alternative muligheder og de dermed forbundne øvrige elsystem og betydningen for forsyningssikkerhed udgifter. Principperne fremgår af den statslige udmelding og økonomi. til regionplanrevision 2001. Energistyrelsen godkendte den 21. marts 2003 nettil- Luftledninger bør først og fremmest undgås: slutningen af Konti-Skan 1 samt på 400 kV-nettet at • I tættere bebyggede områder 400 kV-transformerstationen udbygges i fornødent • I fredede områder omfang efter forudgående høring af Nordjyllands Amt. • I særligt værdifulde landskaber Med hjemmel i lov om elforsyning har elselskabet • I områder omfattet af naturbeskyttelseslovens mulighed for at opkøbe fast ejendom enten gennem strandbeskyttelseslinie aftale med lodsejerne eller om nødvendigt ved eks- • Omkring fortidsminder og kirker propriation. (Se faktaboks 6.3). • I de internationale beskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder Stærkstrømsloven og Ramsarområder). Stærkstrømsloven (BEK nr. 177 af 20/03/1995) har til formål under hensyn til de tekniske muligheder, den Herudover bør luftledninger så vidt muligt undgås: samfundsmæssige udvikling, Danmarks internationale • I værdifulde landskaber forpligtelser og ud fra en samfundsøkonomisk afvejning • I skove at tilvejebringe det højest mulige sikkerhedsniveau ved • I potentielle naturgenopretningsområder produktion, transmission, distribution og brug af elektricitet. • I områder omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser • I landskaber, der er uberørte af tekniske anlæg. 11 KAPITEL 3

Netudbygningsstrategier I Energistyrelsens rapport “Analyser af den langsigtede netstruktur for eltransmissionsnettet” (herefter betegnet “Strukturrapporten”) fra 1999 er blandt andet gennemført en overordnet analyse af fremtidige netudbygningsstrategier. For Eltras område blev opstillet to mulige langsigtede 400 kV-netstrukturer for luftledninger, der begge kan opfylde de langsigtede behov, Figur 3.1. Eltra har nu fravalgt den ene (B). Fravalget er foretaget på grund af forringet driftsikkerhed, reducerede saneringsmuligheder på gamle 150 kV-forbindelser i Vestjylland og store udetider i forbindelse med ombygning af den eksisterende 400 kV-forbindelse i Midtjylland til to systemer.

3.3 Behovet for udbygningen

Udbygningen af den eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing er et vigtigt skridt i at kunne færdiggøre et robust langsigtet 400 kV-net i Jylland og på Fyn. Hensy- net til markedsfunktionen, forsyningssikkerheden og miljøet er ligeværdige i Eltras planlægning af trans- A missionsnettet. Eltra er i den afsluttende fase af renovering og ombygning af Konti-Skan 1, der er den ene af de to overordnede elforsyningslinier til Sverige, som er tilsluttet ved transformerstationen ved Vester Hassing. Konti-Skan 1 er i dag tilsluttet 150 kV-systemet, men ved den foreslåede ombygning bliver den tilsluttet 400 kV-systemet ligesom Konti-Skan 2. I forhold til den langsigtede netstruktur er der tre vigtige grunde til at etablere udbygningen af maste- rækken til to systemer. Disse er: • Forbedret driftssikkerhed og i den daglige drift en optimering mht. udnyttelsen af Konti-Skan-forbindelserne og øvrige udlandsforbindelser. Bl.a. vil der opnås en ringforbindelse mellem transformerstationerne ved Nordjyllandsværket, Vester Hassing og Ferslev, hvilket betyder, at der fra hver af de tre transformerstationer vil være en forbindelse til de to øvrige stationer. Herved opnås en tosidig forsyning til de tre stationer. • Øget ﬂeksibilitet i den fremtidige netplanlægning i regionen. Det giver mulighed for senere nettilslutning af f.eks. havvindmølleparker ved Læsø og eventuel en ny jævnstrømsforbindelse til Sverige (Konti-Skan 3). • Tabsbesparelser og dermed CO -reduktion. Tabsbe- B 2 sparelserne er opgjort til ca. 7 mio. kr., og de vil have Figur 3.1 To alternative netstrukturer, der blev opstillet i tjent sig ind på mindre end 20 år. (Bilag ELT2002-346 “Strukturrapporten” i 1999. Øverst ses den valgte 400 kV-nettilslutning af den renoverede Konti-Skan 1). løsning (A).

12 KAPITEL 3

I det tekniske baggrundsnotat “Vurdering af forholdene Højspændingsnettet i regionplanen omkring 400 kV-transformerstationen i Vester Hassing Højspændingsanlæg i med både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2 tilsluttet” Nordjyllands Amts Regionplan 2001 beskrives fordelene detaljeret. Ifølge retningslinierne for højspændingsanlæg i Region- plan for Nordjyllands Amt må der ikke foretages disposi- Omkostninger tioner, der hindrer etablering af anlæg, der er udpeget i Ud fra Eltras detailvurderinger vurderes prisen for selve regionplanen. Disse anlæg inkluderer den eksisterende udbygningen at være ca. 6 mio. kr. samt ca. 1 mio. kr. til 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og udkobling af 400 kV-anlægget mellem Vester Hassing og transformerstationen ved Vester Hassing. Af retningslinie Nordjyllandsværket under udbygningsarbejdet. 3.5.3 fremgår det, at højspændingsanlæg på 400 kV normalt skal udføres som luftledninger.

Figur 3.2 Højspændingsnettet som vist i Nordjylland Amts Regionplan.

13 KAPITEL 3

3.4 Beskyttelsesinteresser International lovgivning Natura 2000 I dette afsnit gennemgås de væsentligste love og regler Natura 2000 er en samlebetegnelse for international natur- der omhandler eksisterende beskyttelsesinteresser. Disse beskyttelse i Danmark, herunder administrationen af skal tages i betragtning ved enhver VVM-redegørelse for Ramsarområderne, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitat- et teknisk anlæg. Gennemgangen baseres på oplysninger områder. Natura 2000 baserer sig på to direktiver fra EU modtaget bl.a. fra Nordjyllands Amt, Hals Kommune samt samt Ramsar-konventionen og har det centrale formål Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. De væsent- at sikre den biologiske mangfoldighed i de enkelte ligste love og regler er: medlemslande. • Internationale forpligtigelser, f.eks. Ramsar-konventionen Der er flere Natura 2000-områder, der ligger i nogen- og EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet lunde nærhed af den eksisterende 400 kV-masterække (Natura 2000-områder) mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved • National lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven Vester Hassing. De vigtigste er: og museumsloven • Ulvedybet og Nibe Bredning • Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt, f.eks. angående (Ramsarområde nr. 7, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 regler og retningslinier der har til formål at beskytte og Habitatområde nr. 15) Korteste afstand er ca. 12 km. naturområder, kulturmiljøer, vandløb, grundvands- • Aalborg Bugt, nordlige del interesser samt rammer for byudvikling (Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Habitatområde • Kommuneplanen for Hals Kommune nr. 14) Korteste afstand er ca. 15,5 km. (www.halskom.dk/dk/planer_visioner). Udbygningen vil ikke påvirke de nævnte Natura 2000- områder direkte (se Figur 3.3). Kollisionsrisikoen for fugle, Der er udarbejdet et tematisk kort (Figur 3.5) "Naturmæs- der raster og yngler i området og sandsynligvis flyver sige interesser", som illustrerer de forskellige natur- forbi højspændingsanlægget, vil øges. værdier og beskyttelsesinteresser, som det udbyggede I VVM-redgørelsens afsnit 7.1 beskrives de vigtigste højspændingsanlæg vil berøre. Kortene er baseret på Natura 2000-områder, og der er foretaget en konse- GIS-oplysninger fra de nævnte myndigheder. kvensvurdering af projektets påvirkning i forhold til På grund af strækningens ringe længde (2,8 km) og udpegningsgrundlaget. den eksisterende placering i et område, der primært benyttes til landbrug, bliver der ikke berørt mange konfliktområder eller beskyttelsesinteresser.

14 KAPITEL 3

Figur 3.3 Natura 2000-områders placering i forhold til 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing. 15 KAPITEL 3

Særligt beskyttelseskrævende arter Ved indførelse af EF-habitatdirektivet forpligter Danmark sig til at bevare arter, som er af fællesskabsbetydning – dvs. at arterne skal ydes en særlig streng beskyttelse, da de, set i et EU-perspektiv, er truede. Beskyttelsen gælder dyre- og plantearter nævnt i Natura 2000-direktivernes bilag, uanset om de forekommer inden for et beskyttelses- område eller udenfor. I habitatdirektivet er det bilag II og IV, i fuglebeskyttelsesdirektivet er det bilag I. De arter, som kunne være relevante for udbygningen af den eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllands- værket og transformerstationen ved Vester Hassing, er beskrevet i afsnit 7.1.

National lovgivning Naturbeskyttelsesloven Skov- og Naturstyrelsen skal godkende 400 kV-højspæn- dingsanlæg i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 20. Grundlaget for en godkendelse er en vurdering af høj- spændingsanlæggets udformning og forholdet til bl.a. landskabs- og naturinteresser, som det sker her i VVM- redegørelsen.

Beskyttede naturtyper (§ 3) Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske overdrev med et samlet areal over 2.500 m2, alle vandløb som er udpeget i regionplanen, samt søer over 100 m2 er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. § 3 er en såkaldt for- budsbestemmelse. Dvs. hvis der er påtænkt et indgreb, der vil ændre den beskyttede naturtypes tilstand, skal amtsrådet altid ansøges om dispensation. Indenfor strækningen mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing passeres tre § 3-vandløb (se Figur 3.4). Disse er beskrevet nærmere i lokalitetsskemaerne, se bilag 1. Herudover berøres der ikke egentlige § 3- områder.

Museumsloven Sten- og jorddiger er beskyttet af museumslovens § 29a efter tidligere at have været beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 4. Flytningen af beskyttelsen ændrer dog ikke på omfanget af beskyttelsen af digerne. Hel eller delvis nedlæggelse af jorddiger i forbindelse med udvi- delse af et højspændingsanlæg vil kræve dispensation. Der er ingen direkte påvirkning af de nærmeste beskyttede diger, da de ligger ca. 0,5-1 km fra maste- rækken, der skal udbygges.

16 KAPITEL 3

Figur 3.4 Naturbeskyttelsesinteresser i området ved 400 kV-masterækken.

17 KAPITEL 3

Regionale beskyttelsesinteresser Økologiske forbindelser Det åbne land De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af Den 2,8 km lange mastestrækning befinder sig primært planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle indenfor arealer, der er defineret som "Det åbne land". tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en I Nordjyllands Amts regionplan er det arealer, som pri- sund udvikling. Samtidig skal forbindelserne gøre det mært bruges af jordbrugserhvervene. Desuden er der muligt for plante og dyrearter at komme til de nye plante- mulighed for indvinding af råstoffer, plads til infrastruktur, levesteder, der skabes i landskabet. Det gælder eksem- friluftsliv, turisme og beskyttede naturområder. Således er pelvis nye vandhuller og vådområder. regionsplanens retningslinier for det åbne land, at der Kyststrækningen, der løber parallelt med 400 kV- "Ved planlægningen og administrationen i det åbne land masterækken, er udpeget som en økologisk forbindelse. skal hensynet til alle interesser søges tilgodeset". Det åbne land i masterækkeområdet bliver benyttet Grundvandsinteresseområder til landbrugsarealer. Her ligger desuden et mindre antal 400 kV-masterækken ligger indenfor et større område fritliggende boliger, flere vindmøller og det eksisterende med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er dog 400 kV-højspændingsanlæg samt yderligere et 150 kV- også enkelte private indvindinger i området. højspændingsanlæg. Desuden er der tre § 3-beskyttede vandløb og et beskyttet dige. Målsatte vandløb Indenfor strækningen med udbygningen løber to mål- Naturværdier satte vandløb i nord-sydlig retning. Stae Bæk er målsat I Nordjyllands Amt regionplan arbejder man med følgende som laksefiskevand (B2) og det andet øst for er målsat til typer "naturværdier": Regionale naturområder, naturom- lempet (C/D/F). (Se Figur 3.5). råder, økologiske forbindelser samt internationale natur- beskyttelsesområder. Umiddelbart i nærheden af linieføringen ligger tre vandløb og et beskyttet dige, der er udpeget som natur- områder samt strandengene, der er udpeget som økolo- giske forbindelser. Temakortet "Naturmæssige interesser" viser beliggenheden af de nævnte områder (se Figur 3.5).

18 KAPITEL 3

Figur 3.5 Naturmæssige interesser i området ved 400 kV-masterækken.

19 KAPITEL 3

Kystnærhedszonen Udbygningen ligger ifølge Regionplan 2001 indenfor regionalt kystlandskab, der følger Limfjordens bredder. Indenfor det regionale kystlandskab (område A) skal der ifølge retningslinie 5.5.1 i Regionplan 2001 som hoved- regel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg mv.

Byudviklingsområde Regionplanen lægger ikke op til at udvide byzonen ved Østerladen, som støder op til 400 kV-masterækken i vestlig retning (se Figur 3.6).

20 KAPITEL 3

Figur 3.6 Zoneinddelingerne for kyst-, jordbrugs-, by-, og industrizone som udpeget i Nordjyllands Amts Regionplan 2001 for området omkring 400 kV-masterækken. 21 Kapitel 4

Figur 4.1 Nordjyllandsværket ligger på nordsiden af Limfjorden ved Aalborg.

Et 400 kV-højspændingsanlæg bruges til transport af elektrisk energi fra elværker, hvor elenergien produceres ved f.eks. afbrænding af kul, og til stationer, der kan bestå af transformere og koblingsanlæg. Fra stationerne

Teknisk beskrivelseTeknisk af anlægget transporteres elektriciteten videre ud til forbrugerne og virksomhederne på luftledninger eller i jordkabler på lavere spændingsniveauer. Højspændingsanlæg på de høje spændingsniveauer som 400 kV består for det meste af luftledninger ophængt på master, men højspændingsledninger kan også anlæg- ges som jordkabler. Eltra har planer om at ombygge den eksisterende 1-systems 400 kV-luftledning til en 2-systems 400 kV- luftledning på strækningen fra Nordjyllandsværket til transformerstationen ved Vester Hassing. Strækningen er ca. 3 km lang og ligger på nordsiden af Limfjorden nordøst for Aalborg. Udbygningen består i, at det eksisterende højspændingsanlæg får monteret en top ovenpå de eksisterende master og ophængning af et ekstra sæt 400 kV-luftledninger. Dette kapitel indeholder en teknisk beskrivelse af udbygningen af højspændingsanlægget mellem Nord- jyllandsværket og Vester Hassing. I kapitlet er der gennemgang af faserne i projektet samt arealbehov og ressourceforbrug. Alle tekniske data om anlægget stammer fra Eltra. Sammenhængen mellem udbygningsplanerne med Eltras overordnede netstruktur er gennemgået i VVM- redegørelsens kapitel 3.

22 KAPITEL 4

4.1 Højspændingsanlægget i dag Faktaboks 4.1

I dag ﬁndes der mellem Nordjyllandsværket og transfor- Et sæt ledere kan bestå af 1, 2 eller 3 ledere. Et sæt merstationen Vester Hassing ved Limfjorden nordøst for bestående af blot 1 leder kaldes for “simplex”. Et Aalborg et 1-systems 400 kV-højspændingsanlæg på en sæt bestående af 2 ledere kaldes “duplex”. Endelig ca. 3 km lang strækning. Ved et 1-systems anlæg hænger kaldes et sæt bestående af 3 ledere for “triplex”. der i alt tre sæt 400 kV-ledere (se faktaboks 4.1) – en for hver fase. På masterækken mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing hænger luftledninger på en travers (tværbjælke), med to sæt på den ene side og et sæt på den anden. Desuden hænger der en jordtråd til beskyttelse mod lyn på hver side af traverset. Donaumasten er den mastetype, der bruges i dag af Eltra på nye 400 kV-højspændingsanlæg. Masten er Simplex designet af Johan Richter, der har lagt vægt på at skabe en enkel og udramatisk mast med hovedvægten på lodrette og vandrette linier. Parallelt med 400 kV-højspændingsanlægget går en 150 kV-forbindelse på S6-master, som er 35-38 m høje. Masterne på de to parallelførte forbindelser står ikke med samme afstand, og de er heller ikke lige høje. Landskabet er derfor påvirket af det urolige forløb af masterækker og luftledninger. Også ved transformerstationen Vester Duplex Hassing går der luftledningsstrækninger både mod nord og syd.

Triplex

23 KAPITEL 4

4.2 Det nye anlæg Det eksisterende 1-systems 400 kV-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing vil Eltra ombygge til et 2-systems 400 kV-højspændingsanlæg. Udbygningen starter i vest fra sammenkoblingen med det øvrige net ved Nordjyllandsværket og løber ca. 2,8 km øst for transformerstationen ved Vester Hassing. Linieføringen ses på Figur 4.3. Til udbygningen påsættes en 7,8 m høj top med et ekstra travers, der kan bære det nye 400 kV-system, og herefter ophænges de tre strømførende ledninger ved hjælp af ca. 4 m lange isolatorkæder af hærdet glas. De enkelte Donaumaster bliver derved ca. 39,6 m høje. I alt skal der sættes top på 8 af de 10 master på strækningen. De to sidste master er enderækkemaster, som der ikke skal ændres på. Udover påsætningen af toppen vil den nye 400 kV- forbindelse ikke betyde ændringer eller udvidelser på det eksisterende luftledningsanlæg. På transformerstationen ved Vester Hassing og ved Nordjyllandsværket opsættes tre etbenede endetræksmaster, der skal tage imod det Figur 4.2 Donaumastetypen, til venstre, som Eltra ønsker at nye system. udbygge med en top, stående ved siden af en S6-mast For en egentlig gennemgang af det nye anlæg i land- med en 150 kV-forbindelse. skabet henvises til VVM-redegørelsens kapitel 5 og 6.

Figur 4.3 Hvad skal der ske med den eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing?

24 KAPITEL 4

33,80 m 2 m 33,48 m

29,0 m

5,75 m 7,17 m

2,70 m

B 21,74 m 41,82 m 2 m

37,82 m

29,0 m

5,75 m 7,17 m

2,70 m

Figur 4.4 Den eksisterende Donaumast, vist som foto og teknisk tegning (A), får en top på med en ekstra travers, som kan bære det nye system, vist som foto og teknisk tegning (B).

25 KAPITEL 4

4.3 Hvad består luftledninger og master af?

Master, ledere og forbrug af materialer Donaumasten er en vinkeljernsmast, som bruges af Eltra til 400 kV-systemer. Samling af vinkeljern sker på selve mastelokaliteten. En luftledning består af en eller to jordledere til beskyttelse mod lyn samt tre eller seks sæt faseledere – et sæt for hver fase. Jord- og faseledere er opbygget af aluminium og stål. Hver af 400 kV-faselederne består af en, to eller tre parallelførte ledere. Hver jordleder består af en leder. Ophænget af faseledere i Donaumasten kan ske enten som simplex (=1), duplex (=2) eller triplex (=3). (Se faktaboks 4.1). Ved at anvende triplex nedsættes udbredelse Figur 4.5 Luftledningskabler består af aluminium og stål. af støj (se kapitel 7.3). 400 kV-faseledere vil enten være duplex eller triplex. Ved triplex anvendes ledere med et lidt mindre tværsnit. Der ophænges to jordledere i masterne.

Tabel 4.1 Oversigt over hvor mange råstoffer der skal bruges til udbygningen af 400 kV-masterækken.

Hvor mange råstoffer skal der bruges til udbygningen? Top på de eksisterende master Samlet materialeforbrug: Isolatorer i masterne 8,3 t 7 bæremaster á 4,7 t 32,9 t 1 knækmast 7,1 t I alt: 48,3 t De 48,3 t består bl.a. af: Konstruktionsstål 4 t Zink til galvanisering 300 kg Hærdet glas 5 t Nye luftledninger Ca. 25,2 km tråd til 400 kV-faselederne Dette giver et materialeforbrug af størrelsesordenen Ca. 20 t aluminium og ca. 7 t stål til lederne

26 KAPITEL 4

4.4 Faser i projektet Skrotningsfasen Udbygningsfasen Anlæggets levetid er ca. 40 år. Normalt udskiftes eller Opsætning af master og luftledninger renoveres anlægsdele, så levetiden forlænges ud over de I udbygningsfasen vil der ved hver mastelokalitet samt 40 år. Størstedelen af de materialer, som anlægget består langs linieføringen være begrænset behov for benyttelse af, kan genanvendes. Stål og aluminium fra master og af det omgivende areal. Efter udbygningsarbejdet vil om- ledninger afhændes af Eltra som skrot for senere om- rådet blive ført tilbage til oprindelig tilstand efter aftale smeltning og genanvendelse. Beton fra mastefundamen- med den enkelte lodsejer. ter kan deponeres på losseplads, men der ﬁndes også Ved trådtrækningen etableres spil og kabeltromleplads. virksomheder, der knuser betonen for genanvendelse. I Arealbehovet er i størrelsesorden 3000 m2 ekskl. køreveje. dag er der ingen praksis for genanvendelse af isolatorer, Udbygningsperioden forventes at vare ca. 2-3 måneder. og det hærdede glas sendes til affaldsdeponering.

Driftsfasen Elforsyningsanlæg skal drives og vedligeholdes, så de opfylder bestemmelser i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Driften af luftledningerne foregår i en normal driftssi- tuation ved central netkontrol og tilstandsovervågning hos Eltra i Skærbæk ved Fredericia. Fejl ved anlægget kan opstå ved særlige vejrforhold, f.eks. lynnedslag eller ved ekstrem høj vindstyrke. I langt de ﬂeste tilfælde ud- kobles ledningen via relæudstyret, før der sker overbe- lastning. Der sker yderst sjældent uheld, som kræver undersøgelse og eventuel reparation eller udskiftning, f.eks. ved nedfald af luftledninger. Særligt ved isslag kan der opstå situationer, hvor is kan falde ned fra masterne. Rammes bygninger el.lign., vil der altid være tale om en erstatningssag overfor ledningsejeren. Der foretages vedligeholdelse af anlægget efter behov. Vedligehold kan bestå i beskæring af eventuel beplantning under luftledningerne. Én gang om året overvåges ledningsnettet fra helikopter. Ved det årlige eftersyn kontrolleres bl.a., at sikkerhedsafstanden under lederne er som foreskrevet, og at der er tilstrækkelig afstand fra bevoksning op til lederne. Endelig kontrolleres, at isolatorer, klemmer, bindinger m.m. ikke har synlige fejl. Hvert tredje år gennemgås linieføringen til fods. Reparation foranstaltes umiddelbart efter, at behov er konstateret. Almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde på luftledninger varer 2 - 3 dage, under hvilke ledningen er afbrudt. Figur 4.6 Ophæng af luftledninger i højspændingsmast.

27 28

Kapitel 5 Landskabsanalyse den tiltraceet,ogihvilkeretninger detses.Visualiserin med fjorden i forgrunden opleves som fritstå vil masterne Oplevetfrasyd medvirke tilatbegrænsefjernvirkningen. fra nord, hvormanfærdes ilandskabet,vilbeplantningen med deforhøjedemaster. Påstørre afstandeerdet ledere giveenøgetpåvirkningoplevettætpåsammen I forholdtildennuværende situationvildetforøgedeantal Her erdetihøjeredergiverpåvirkningen. gradmasterne, større afstandreduceres delafpåvirkningen. ledernes master ogledere, derpåvirkerlandskabet.Opleveti samme indbyrdes afstand.Oplevettætpåerdetbåde nuværende opstillingmedensartedehøjemaster pegerpå,atdetervæsentligt atfastholdeden gerne er kystenprægetafAalborg Østhavn.Dererfor nylig Det gælderAalborg Portland sydforfjorden ogNordjyl komplekser dominerer landskabet overstore afstande. gør det–blothøjere. det åbnekystlandskab,ligesomdeeksisterende master forhøjede mastervilkommetilatfremstå klartsynligei af 400kV-masterækken. Generelt vurderes det,atde landskabet erdenvæsentligepåvirkningfraudbygningen VVM-redegørelsen viser, atdevisuellepåvirkningeraf Faktaboks5.1 Nordjyllandsværket erderflere luftledninger. Modsyd flere store skorstene,hvor denhøjesteer172m.Udfra landsværket medsinindtil92 mhøjebygningsmasseog sammenhængende marintforland,enåben,lavkyst skab, hvormasterækkenerplaceret, erdannetsomet præget afflere markante landskabselementer. Detland- Kystlandskabet omkringLimfjorden østforAalborg er kystnærhedszonen Landskabsanalyseaf 5.1 forskel påoplevelsensetfrasydognord. Oplevet primært masteforhøjelsen,derersynlig,dogmeden med bakkeformationer, derliggertilbagerykket nord ende afbeplantningenogdevilhaveenstørre dominans. menhængende byområdermodvest.Destore industri og sydforfjorden. er nedfotograferede illustrationer, somikkegiveret tilstrækkeligt billedeafdetplanlagteanlæg. til rapporten(plakaten). ibilaget påvirkninger henvisestilvisualiseringerne For atfåetvirkelighedstro indtrykafdevisuelle Påvirkningen aflandskabetafhængermegetafstan Kulturlandskabet erprægetafAalborgs tætte,sam De visualiseringer, dersespådefølgendesider,

- - - - - KAPITEL 5 etableret vindmøller i kystområdet. De er koncentreret for friluftslivet bortset fra færdselsmuligheder på eksiste- omkring Nordjyllandsværket og Østhavnen. rende veje og sejlads på fjorden mv., som ikke bliver Områderne mellem Nordjyllandsværket og Vester direkte påvirket af masteforhøjelserne. Som det kan ses Hassing er et landbrugsområde med store, åbne mark- af Figur 5.3, er der ikke væsentlige rekreative og kultur- ﬂader og kun få hegn. Gårdene ligger spredt i landskabet. historiske elementer i området nær masterækken. Bakkelandskabet mod nord, der engang har ligget som kystskrænter ud til fjorden er, bl.a. ved Stae, præget af nye villabebyggelser, hvoraf mange har udsigt mod syd 5.2 Visualiseringer - metode over fjordlandskabet. Masterækkens samspil med kulturmiljøet er vurderet. Fjernvirkningen viser samspillet imellem masterækken og Der er ikke i anlægsområdet interesser, der bliver påvirket det store landskabsbillede set fra Østhavnen ca. 2 km fra – det kunne f.eks. være udsigter fra kirker, landskabeligt masterækken. Set fra nord er fjernvirkningen illustreret fra placerede fortidsminder o.l. Landskabets anvendelse i foden af kystskrænten ved Stae, hvor afstanden ligeledes forbindelse med friluftsliv er ligeledes undersøgt. Der er er ca. 2 km. ikke i området omkring masterne væsentlige interesser

Figur 5.1 Landskabsanalyse. Masterækken, der skal forhøjes, er markeret med rødt.

29 KAPITEL 5

der er noteret ved det enkelte billede. Nærvirkningen viser samspillet mellem landskabet tæt Det sikrer, at billedet ses med samme synsfelt (billedvin- omkring masterne, bebyggelserne og masterækken. kel), som man selv vil kunne opleve det på stedet. Visualiseringerne viser, hvordan de forhøjede master Det skal dog understreges, at den fotograﬁske og og det øgede antal ledere vil fremstå, og hvordan de vil tryktekniske kvalitet ikke er i stand til at gengive anlægget påvirke landskabet. I billedteksterne er der for hvert enkelt med samme klarhed, som vil kunne opleves på stedet. billede givet en vurdering af de visuelle påvirkninger. Det betyder især, at lederne vil fremstå mere synlige end Visualiseringerne er udført så virkelighedstro som det fremgår af fotograﬁerne af de eksisterende forhold. muligt. På fotos taget på stedet er de forhøjede master På de illustrationer, der viser de fremtidige forhold, er og de nye ledere indtegnet ved hjælp af computerbaseret lederne indtegnet med en synlighed, som den vil kunne 3D-model. På Figur 5.2 er markeret, hvorfra visualiserin- opleves på stedet. Synligheden af lederne er især af gerne er set. Det har betydning for opfattelsen af den betydning for den visuelle oplevelse forholdsvis tæt på visuelle påvirkning, at billederne bliver set i den afstand, masterækken – dvs. på afstande op mod 1-1,5 km.

Figur 5.2 Kortet viser hvorfra anlægget er visualiseret.

30 KAPITEL 5

Figur 5.3 Rekreative og kulturhistoriske elementer i området nær 400 kV-masterækken.

31 KAPITEL 5

Figur 5.4 Fotograﬁerne viser den eksisterende 400 kV-mast og den forhøjede mast.

5.3 Master og lederes udformning 5.4 Vurdering af de visuelle forhold i kystnærhedszonen Den påtænkte forhøjelse af masterne er vist på Figur 5.4. Masteforhøjelsen er på 7,8 m. De eksisterende master Visualiseringerne viser området, som det fremstår i dag er 32,8 m. I forbindelse med forhøjelsen afmonteres den og med en udbygget 400 kV-masterække. øverste del af den eksisterende mast. De forhøjede master Generelt vurderes det, at de forhøjede master vil komme er 39,6 m høje. til at fremstå klart synlige i det åbne kystlandskab, lige- Udbygningen omfatter også en ændring og udbygning som de eksisterende master gør det. Lederne vil kunne af ledningerne (lederne). Antallet af ledere øges fra 8 til ses tydeligt forholdsvis tæt på traceet, og "forsvinder" når 17. På de eksisterende master er monteret 2 jordledere anlægget ses på større afstande. I 2 km afstand fremstår oven på traversen og 3 faseledere hver opdelt i sæt på lederne endnu synlige. 2 ledere (duplex). De eksisterende lederes placering på Ledernes opdeling i 3 sæt reducerer, om end i beske- masterne ændres i forbindelse med forhøjelsen. Jordle- dent omfang, synligheden af lederne set over store af- derne flyttes til ny, øvre travers. De nye ledere ophænges stande. Opdelingen bidrager til en lidt øget synlighed set i 3 sæt som hver har 3 ledere (triplex), således at der i tæt på masterækken. øverste travers er 1 sæt duplex og 1 sæt triplex. I eksi- Illustrationerne viser, at den eksisterende 150 kV- sterende travers, nu nedre travers, ophænges 2 sæt masterække, som forløber parallelt med 400 kV-maste- triplex og 2 sæt duplex. rækken over ca. 1,2 km og ca. 50 m fra denne, påvirker Masteforhøjelsen vil ske med samme konstruktion og den samlede oplevelse af anlægget. 150 kV-masteræk- overflader som de eksisterende master. De vil fremstå ken har større afstande mellem masterne (ca. 420 m), mat, grå med galvaniserede/malede overflader. Bortset spinklere dimensioner og en mindre markant fjernvirk- fra isolatorer i glas anvendes der ikke overflader, som ning. Disse masters højde er 35-38 m. Afstandene indebærer risici for spejlinger, der kan øge synligheden. mellem 400 kV-masterne er ca. 340 m. Den samlede visuelle påvirkning fra de to masterækker Faktaboks 5.2 har især betydning tæt på, hvor både master og de mange ledere præger den visuelle oplevelse. Illustrationerne 5.5–5.6 viser fjernvirkningen af 400 kV-masterækken. Illustrationerne 5.7-5.9 viser nær- virkningen.

Se også faktaboks 4.1.

32 KAPITEL 5

Figur 5.5 Set fra Aalborg Østhavn, foto 1 Eksisterende forhold. Dette billede viser 400 kV-masterækken set fra sydsiden af fjorden. Fotostandpunktet ligger ca. 2 km fra den nærmeste mast. I den nuværende situation fremstår 400 kV-masterne klart og tydeligt og kun delvist skjult i det åbne kystlandskabs sparsomme beplantning. De spinklere 150 kV-master fremstår mindre dominerende. Lederne på 400 kV-masterækken kan ses klart på stedet, men anes kun på billedet. Set herfra er landskabsbilledet præget af et enkelt samspil imellem Nordjyllandsværket og det åbne kystlandskab, hvor masterækken ikke har en dominerende karakter.

Fremtidige forhold. Visualiseringen viser, at 400 kV-masterne og lederne efter forhøjelsen vil fremstå mere synlige. Enkelheden i det samlede udtryk kan fastholdes med de ens høje master med samme indbyrdes afstand.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

33 KAPITEL 5

Figur 5.6 Stae, foto 2 Eksisterende forhold. Fjernvirkningen af masterne er vist fra et standpunkt ved foden af højdedragene syd for Stae. Afstanden til den nærmeste mast er ca. 2 km. Set fra dette område er der ﬂere store anlæg omkring fjorden, der fremstår som markante og vidt synlige elementer i kystlandskabet. Det viste billede illustrerer dog, at der er mange steder, hvor bebyggelse og beplantning styrer udsigten, så fjordlandskabet kun synes lidt berørt af de store tekniske anlæg. Det fremgår af billedet, at der er en påvirkning fra 400 kV-masterækken, men at den spredte beplantning reducerer dominansen. Set mod den lyse sydhimmel forsvinder lederne næsten helt, men vil dog kunne ses på stedet. 150 kV- masterækken med sine spinklere dimensioner er næsten ikke til at se på billedet, men er også mere synlig set på stedet.

Fremtidige forhold. Visualiseringerne viser, at 400 kV-masterækken efter forhøjelsen vil fremstå mere synlig, fri af beplantningen. Masterækkens enkle og ensartede forløb gennem landskabet fastholdes. Visualiseringen understreger, at masterækken også i fremtiden bør fremstå med ens mastehøjder og masteafstande.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

34 KAPITEL 5

Figur 5.7 Kabelvej, foto 3 Eksisterende forhold. Dette billede illustrerer oplevelsen af rækken af master set over ét, som det vil kunne opleves mange steder, når man færdes i fjordlandskabet øst for Nordjyllandsværket. Især set fra øst mod vest understreges landskabets markante påvirkning af mange forskellige tekniske anlæg: 400 kV-masterækken, 150 kV-masterækken, de øvrige masterækker der stråler ud fra Nordjyllandsværket, og de store anlæg Nordjyllandsværket og Aalborg Portland. Billedet viser også, hvordan de nye vindmøller ved Nordjyllandsværket er samlet tæt på værket.

Fremtidige forhold. De forhøjede master vil forstærke den visuelle påvirkning oplevet tæt på. Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de forhøjede master, men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

35 KAPITEL 5

Figur 5.8 Elsamvej, foto 4 Eksisterende forhold. Dette billede viser samspillet imellem landskabet, 400 kV-masterækken og 150 kV-masterækken set fra vest mod øst. Billedet viser, at landskabet set i denne retning fremstår som væsentligt mere uberørt af tekniske anlæg. Det fremgår også, at 150 kV- masterækken, selv om masterne er høje, på grund af de spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning som 400 kV-masterækken.

Fremtidige forhold. De forhøjede master vil give en forøget visuel påvirkning. Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de forhøjede master, men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige. Masterækkens enkle karakter fastholdes. Det fremgår også, at 150 kV- masterækken med sine spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

36 KAPITEL 5

Figur 5.9 Christianshåbvej, foto 5 Eksisterende forhold. Dette foto viser det store, åbne kystlandskab oplevet forholdsvis tæt på ledningen. Afstanden er ca. 800 m. Selvom de store anlæg på Aalborg Østhavn kan ses, er de ikke dominerende i forhold til det store kystlandskab, som her fremstår med en enkel karakter, store markﬂader, en spredt beplantning og få fritliggende gårde. 150 kV-masterækken fremstår væsentligt spinklere og mindre dominerende end 400 kV-masterækken. På denne afstand er lederne klart synlige.

Fremtidige forhold. De forhøjede master vil give en forøget visuel påvirkning, Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de forhøjede master, men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige. Masterækkens enkle karakter fastholdes. Det fremgår også, at 150 kV- masterækken med sine spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

37 En del af en VVM-redegørelse er at vurdere anlæggets aﬂedte socioøkonomiske konsekvenser. Udbygningen af 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen i Vester Hassing er et mindre projekt, som har begrænset påvirkning af miljø og mennesker. Derfor bliver den socioøkonomiske analyse ikke så Kapitel 6 omfattende.

Mennesker Udbygningen af højspændingsanlægget mellem Nordjyl- landsværket og transformerstationen ved Vester Hassing omfatter en strækning på knap 3 km. Der er i alt 10 master og af dem får 8 master monteret en 7,8 m top, som skal bære et ekstra sæt 400 kV-ledninger. Mennesker, der bor i nærheden af anlægget, vil blive påvirket af denne udbygning. Nærhed til anlægget er en væsentlig parameter for analysen af indvirkningen på mennesker. Da der er tale om landbrugsarealer, er de berørte landbrugsrelaterede boliger optalt inden for en nærhed af 280 m. Disse landbrugsboliger er omfattet af en række erstatningsregler, som her bliver brugt som det bedste udtryk for det økonomiske tab, der er for landbrugsrelaterede boliger inden for nærhedszonen. Virkninger på mennesker og samfund

Faktaboks 6.1

Den socioøkonomiske analyse I VVM-sammenhæng stilles der krav til at udarbejde en socioøkonomisk analyse. I Danmark har man valgt at bruge termen socioøkonomisk analyse, så analysen ikke forveksles med den mere omfattende samfunds- økonomiske analyse. Den socioøkonomiske analyse skal ses som en lettere udgave, hvor anlæggets miljøkonsekvenser, der har væsentlig indvirkning på mennesker og samfund, beskrives. Der er tale om afledte konsekvenser eller anden ordens konsekvenser, da det er konsekvenserne af anlæggets miljøpåvirknin- ger, der er i fokus. Hvis det er muligt, sættes der også tal på omfanget af denne indvirkning. Dette er imidlertid ofte meget vanskeligt, da det er svært at værdisætte rekreative områder, landskabsarkitektur mv.

38 KAPITEL 16

Figur 6.1 Landbrugsområdet omkring Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing, der både rummer boliger, vindmøller og tekniske anlæg. 400 kV-masterækken ligger indenfor den markerede cirkel.

Samfund 6.1 Analysen På det mere generelle samfundsplan er det typisk betydningen for fremtidig arealanvendelse og kvaliteten Analysen tager udgangspunkt i det antal landbrug og af rekreative områder, der er de aﬂedte konsekvenser af boliger, der er placeret inden for en afstand af 280 m et højspændingsanlæg. fra linieføringen samt de konsekvenser, der er eller kan Områdets rekreative værdier er begrænset, fordi det er opleves inden for denne nærhed. Erstatningsreglerne, et landbrugsområde, som landskabsæstetisk er påvirket som skal anvendes til at modsvare generne ved placering af masterne. Landskabet er også påvirket af industri, af højspændingsanlæg i nærheden af boliger og landbrug, vindmøller og Nordjyllandsværket. Fra Limfjorden er er givet i faktaboks 6.3. udsigten således allerede påvirket negativt af en række I Figur 6.2 er vist de langsigtede konsekvenser for forskellige tekniske anlæg og bygninger. Udbygningen af mennesker, der bor og arbejder i nærheden af anlægget. masterne gør naturligvis ikke landskabet kønnere, men isoleret set har det ikke nogen væsentlig betydning for de landskabsæstetiske værdier. Derfor vurderes udbygningen af 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing ikke at få betydning for turisme eller den rekreative udnyttelse. Da masteudbygningen forekommer på landbrugsjord, og der ikke er tale om opstilling af nye master eller inddragelse af nye arealer, er der heller ikke tale om beslaglæggelse af arealer, der påvirker landbrugserhver- vet, se faktaboks 6.3.

Faktaboks 6.2 Anlæggets forhold Områder der påvirkes

"Mennesker" og "samfund" Livskvalitet Når vi taler om “virkninger på mennesker”, ser vi på Støj- og visuelle gener og forhold, der direkte påvirker mennesker, der bor inden boligøkonomi for en nærhed af 280 meter fra ledningsanlægget. Når vi taler om “virkninger på samfund”, er perspektivet Elektromagnetiske felter Sundhed, bredere, idet mennesker generelt i de omkringliggende trivsel og samfund påvirkes, når erhvervsudvikling, beskæftigelse, boligøkonomi turisme og boligpriser påvirkes af et projekts miljø- forhold. Figur 6.2 Konsekvenser for boliger/landbrug, der er placeret inden for en nærhed af 280 m fra højspændingsanlægget.

39 KAPITEL 6

6.2 Berørte boliger/landbrug 6.3 Udbygningsfasen

På Figur 6.3 ses antallet af boliger (de grønne prikker), I udbygningsfasen vil de omtalte boliger udsættes for støj der evt. ligger inden for 50, 80 og 280 m zonen. Det kan fra maskiner og køretøjer og gener såsom beskadigelse konstateres, at der ikke ligger boliger inden for hverken af jord. Udbygningsfasen vurderes at have en varighed af 50 eller 80 m zonen. 2-3 måneder, så generne er umiddelbart begrænsede og Inden for 280 m ligger fire boliger. Da der er tale om vanskelige at konsekvensvurdere økonomisk. landbrugsarealer, må de fire boliger være tilknyttet landbrug enten som stuehuse eller som udlejningsboliger. Lige uden for 280 m zonen er yderligere 6 boliger. 6.4 Driftsfasen Da de ligger uden for zonen, kan de ikke opnå nær- føringserstatning efter de nyeste regler fra 2004. Støj og visuelle gener er til stede, når anlægget er i drift, og det er særligt disse langsigtede effekter, der kan påvirke forhold som sundhed, trivsel og boligøkonomi. Da der er tale om en udbygning af et eksisterende anlæg, og da der allerede går en 150 kV-linieføring parallelt med linieføringen i det aktuelle projekt, vurderes projektet ikke at spille en særskilt rolle for sundhed, trivsel og bolig- økonomi. De elektromagnetiske felter vil i særlig grad påvirke boliger og landbrug, som ligger meget tæt på anlægget, men da den nærmeste bolig ligger 150 m væk, og denne gene findes i forvejen, vurderes elektromagnetiske felter heller ikke at få nogen særlig indflydelse på sundhed og trivsel og dermed heller ikke på boligøkonomi. (Se i øvrigt kapitel 7.4).

Figur 6.3 Oversigt over berørte boliger/landbrug inden for 80 m (dobbelt linie) og 280 m (enkelt linie) zonen. Boliger er vist med grønne prikker.

40 KAPITEL 6

Faktaboks 6.3 6.5 Erstatning i forbindelse med ændring af luftledningsanlæg Erstatning for ændring af luftledningsanlæg Når et eksisterende luftledningsanlæg udvides, og der De negative økonomiske konsekvenser af at få et endnu fastlægges en ny deklaration med luftledningsanlæg- større højspændingsanlæg ind på landbrugsejendommen, gets kapacitet, ydes erstatning ifølge erstatningsaftale vurderes ud fra den indgåede erstatningsaftale mellem mellem Dansk Landbrug og Dansk Energi (2004): Dansk Landbrug og Dansk Energi for 2004. (Se faktaboks • Grundbeløb 3.500 kr. 6.3). • Erstatning pr. masteforhøjelse 10.000 kr. I forbindelse med ændringen af højspændingsanlæg- • Erstatning pr. km trace for ﬂere ledninger ophængt get mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen 8.000 kr ved Vester Hassing kan genen for påvirkede lodsejere • Ved nærføring op til 80 m til bolig fastsættes vurderes til et samlet beløb, der overstiger 100.000 kr. erstatningen ved individuel forhandling Den samlede opgørelse af nærføringsgenerne vil af- • Ved nærføring fra 80-280 m til bolig beregnes hænge af boligernes handelspris. Hvis en bolig/stuehus en erstatning på 1/6 af den nærføringserstatning, er vurderet til 1 mio. kr., og den ligger 200 m fra anlæg- der ville blive givet ved etablering af et nyt til- get, vil erstatningen lyde på 33.000 kr. svarende luftledningsanlæg. Hvis bygherren Eltra i udbygningsfasen forvolder skader på ejendomme eller landbrugsarealer, skal skaden udbedres, ligesom erstatning for eventuelle ulemper skal 400 kV Alternativt nærføringserstatning efter forhandling forhandles. (vejledende typisk 50-75%)

50% af boligens handelspris Konklusioner 13 m Samfund: Overordnet set vurderes udbygningen af 400 kV-masterækken ikke at få betydning for turisme 0 m 80 m 280 m eller den rekreative værdi. Endvidere er der ikke tale om ny inddragelse af arealer. Mennesker: Linieføringen vurderes ikke at spille en særskilt rolle for sundhed, trivsel og boligøkonomi, da der allerede er en linieføring i området, og nær- meste bolig er mere end 80 m fra linien.

Figur 6.4 Til højre i billedet ligger en bolig med udsigt til 400 kV-masterækken.

41 KAPITEL 6

6.6 Påvirkning af ﬂyvesikkerheden

Aalborg Lufthavn er en militær lufthavn med ca. 20.000 Heraf ses det, at ingen af positionerne ligger nær maste- operationer om året. Linieføringen, som skal udbygges, rækken, og den vil derfor ikke berøre trafikken. ligger sydøst for Aalborg Lufthavn ved Limfjordens I princippet kunne der være en påvirkning af trafik i Langerak (angivet på Figur 6.5 som en bølget linje brudt forbindelse med små private landingsbaners placering af “T” er). Da udbygningen medfører en øgning af højden nær masterækken. Dette er dog ikke tilfældet, da det er (7,8 m) på 8 af masterne, er der foretaget en vurdering af blevet oplyst af Aalborg Lufthavns luftfartsinspektør, at risikoen for flyvesikkerheden. der ikke findes små pladser i nærheden af masterækken (Vadum privatflyveplads ligger nord for Aalborg Lufthavn). Metode Der er heller ikke normalt hverken svæveflytrafik eller Beskrivelsen af trafikforholdene og andre forhold, der ultralet flyvning i området. Disse udføres normalt i sek- influerer sikkerheden i luften omkring lufthavnen, er tionerne YT2 eller YT 3 (se Figur 6.5), som alle ligger baseret på informationer fra kontroltårnet i Aalborg udenfor Aalborg Lufthavns kontrolzone (CTR). Lufthavn. På trods af udbygningen vil masternes højde forblive I dette tilfælde ligger 400 kV-masterækken udenfor så lav (max. højden 41 m), at de ikke vil kunne påvirke indflyvningsplanens område, hvorfor det er Eltra, der skal flyvesikkerheden. Af denne grund er der ikke krav om at sørge for, at masterne overholder evt. afmærkningskrav. afmærke toppen, hverken med dagmarkeringer (evt. De normale lufttrafiktyper er: Militær, civil kommerciel farvede “kugler”), eller natmarkeringer, såsom blinkende ruteflyvning og privat flyvning. Af disse er det kun den lys. BL-3-10 stk. 4 fastsætter, at dagmærkning kun skal militære og private flyvning, der eventuelt kan blive berørt foretages ved hindringer, der er højere end 150 m (ved af projektet. særlige forhold mellem 100-150m), og natmarkering kun Det er muligt, at den civile private flyvning, der foregår skal foretages på master over 45 m. visuelt, vil kunne blive generet af masteændringerne under anflyvningen på Aalborg Lufthavn. Anflyvningspro- cedurerne for Aalborg Lufthavn for privatfly under visuelle Konklusion regler er vist på kortet (Figur 6.5). Rapporteringspunkter Udbygningen vil ikke medføre gener for flytrafikken og ventepositioner er angivet med en trekant i en cirkel under de eksisterende forhold, og masternes højde med tilhørende rapporteringsnavne (f.eks. Egholm). kræver ikke specielle foranstaltninger i forhold til sikring af flyvesikkerheden.

Faktaboks 6.4

Retningslinier for luftfartshindringer Luftfartslovens § 63 samt Bestemmelser for Luftfart (BL) 3-10 fastsætter retningslinjer for luftfartshindringer juridisk set. Trafikken indenfor lufthavnsområdet reguleres i forhold til en indflyvningsplan, og her skal koncessionshaveren (Aalborg Lufthavne a.m.b.a.) sikre, at hindringer fjernes. Udenfor indflyvningsplanens område skal ejeren (jf. BL 3 - 10, stk. 3.2 og 3.3) sikre, at hindringer afmærkes og vedligeholdes iflg. forskrifterne.

42 KAPITEL 6

Figur 6.5 Flyvekort der viser Aalborg Lufthavn og området nord for Langerak, hvor masterækken, angivet som T’er, løber mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing transformerstation. Fra Jeppesen Airﬁeld Manual Denmark.

43 7.1 Plante- og dyreliv

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af forskellige naturtyper umiddelbart under og i nærheden af masterækken. Derefter vurderes det, hvilken påvirkning etableringen af den nye top kan have på plante- og dyreliv, og der gives Kapitel 7 forslag til afværgeforanstaltninger. Anlæggets virkninger på beskyttede arter vurderes. Konsekvenser for arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for to relativt nærlig- gende Natura 2000-områder, er ligeledes vurderet.

Metode Feltundersøgelser Vegetationen, dyrelivet og den spredningsøkologiske sammenhæng er beskrevet på grundlag af feltundersø- gelser gennemført d. 8. og 14. september 2004. Feltun- dersøgelserne har koncentreret sig om arealet umiddelbart under højspændingsanlægget, strandengene, der ligger syd for og parallelt med ledningerne og vandløb, som masterækken krydser. En beskrivelse af de undersøgte lokaliteter samt arts- liste findes i bilag 1. Undersøgelserne af plante- og dyreliv giver et billede af den eksisterende biologiske mangfoldighed i området på undersøgelsestidspunktet. Dvs. den observerede mangfoldighed på basis af sæsonen samt tidspunktet af Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger dagen, undersøgelsen blev foretaget på. I september, hvor undersøgelsen er foretaget, vil f.eks. tidligt blom- strende plantearter være forsvundet, og dyr som strandtudser er sværere at finde end om foråret, hvor de kan lokaliseres på kvækken, og individerne samles ved vandhuller. Derfor er det meget sandsynligt, at der kan være plante- og dyrearter til stede i området, selvom de ikke er registreret i forbindelse med feltarbejdet. Til gengæld er årstiden god for registrering af vandfugle, da der på gode vadefuglelokaliteter vil være flest arter og største antal i træktiden, som er det tidlige efterår og forår. Feltundersøgelserne er suppleret med diverse litteratur m.m., se næste afsnit.

44 KAPITEL 7

Vandløbsundersøgelser Både de § 3-beskyttede og ikke beskyttede vandløb, som krydses af højspændingsanlægget, blev besigtiget d. 8. september 2004. Ved feltbesigtigelserne blev følgende forhold registreret: • Bredde og dybde af vandløbet ved og nedstrøms krydsningen • Strømforhold • Vandløbets forløb og bredarealernes karakter • Visuel vurdering af vandkvalitet.

Supplerende data Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra følgende kilder: • Registrering af § 3-områder fra Nordjyllands Amt • 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs Kort • Botaniske lokalitetsregistre • Fuglelokalitetsregister, vildtudbyttestatistikker, registreringer af padder, DOF-databasen (Dansk Ornitologisk Forenings fugledatabase) • Diverse faglige rapporter og videnskabelige Figur 7.1 Vandløb der munder ud i Langerak Fjorden. publikationer • Amternes og Danmarks Miljøundersøgelsers kortlægning af odder Økologisk forbindelse • Dansk Pattedyr Atlas. Strandengene er udpeget af Nordjyllands Amt som økologisk forbindelse, se Figur 3.5 "Naturmæssige Påvirkning på dyrelivet interesser". Strandengene løber ubrudt fra Nordjyllands- Der er foretaget en særskilt litteraturundersøgelse af værket til Hals by. Inden for strandengene skal det sikres, højspændingsanlægs mulige påvirkninger på dyrelivet, at ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye hvilket primært er relevant i forbindelse med fugle. større anlæg, ikke i væsentlig grad forringer dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Da 400 kV-masteræk- Eksisterende forhold ken, der skal udbygges, ikke er placeret på engene, vil Den eksisterende 2,8 km lange linieføring ligger i et udbygningen ikke påvirke arternes spredningsmuligheder. landbrugsområde ca. 5 km øst for Aalborg by. Masteræk- ken ligger tæt, ca. 0,5-1 km, på Langerak, Limfjorden. De Påvirkning af Natura 2000-interesser naturtyper, der findes i området, omfatter strandenge, Der er ingen Natura 2000-områder, der berøres direkte af diger og vandløb / afvandingskanaler. den eksisterende masterække, men masterækken ligger Landskabet omkring masterækken er et havskabt tæt på Limfjorden og mellem de to nærliggende Natura landskab bestående af sandaflejringer afsat under ishavet 2000-områder. Vandarealet nær masterækken benyttes og stenalderhavet. Området er meget fladt og ligger derfor af mange vandfugle, specielt i forbindelse med mellem kote 1-2 m Danmarks Nul Niveau (DNN). efterårs- og forårstræk. I den forbindelse er det relevant at forholde sig til, om udbygningen af en top på maste- rækken vil have en påvirkning på fuglene i området. De to Natura 2000-områder kan ses på Figur 3.3 "Natura 2000". Desuden er også vist andre Natura 2000- områder i regionen, Lille og Store Vildmose samt Rold Skov. Fugle, der holder til i disse områder, kan flyve forbi masterækken. Risikoen for en kollision som konsekvens heraf er dog meget lille.

45 KAPITEL 7

Ulvedybet og Nibe Bredning (Ramsarområde nr. 7, Faktaboks 7.2 Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Habitatområde 15) Området ligger i den østlige del af Limfjorden ca. 12 km Dyre- og plantearterne, der udgør udpegningsgrund- fra masterækken i fugleﬂugtslinie og omfatter de store laget for habitatområde nr. 15, er: Pattedyr: Odder og spættet sæl lavvandede fjordområder Nibe Bredning, Gjøl Bredning Hvirvelløse dyr: Hedepletvinge og Halkær Bredning samt en del grunde og øer. Områ- Planter: Gul stenbræk dets små øer og holme er vigtige ynglepladser samt raste- sted for en lang række vandfugle (gæs, ænder og vade- Naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for fugle). Området rummer i vinterhalvåret regelmæssigt habitatområde nr. 15, er: mere end 20.000 vandfugle. 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandﬂader blottet ved ebbe Faktaboks 7.1 1150 Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1310 Vegetation af kveller og andre enårige Følgende fuglearter indgår i udpegnings- plantearter, der koloniserer mudder og sand grundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1: 1330 Strandenge Krikand, pibeand, grågås, kortnæbbet gås, taffeland, 1340 Indlands saltenge hvinand, sangsvane, knopsvane, blishøne, stor 3260 Vandløb med vandplanter skallesluger, toppet skallesluger, klyde, dværgterne, 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) havterne og splitterne. 5130 Enekrat på heder, overdrev og skrænter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

46 KAPITEL 7

Faktaboks 7.3 Aalborg Bugt (Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Habitatområde nr. 14) Følgende fuglearter indgår i udpegnings- Aalborg Bugt har international betydning på grund af grundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2: regelmæssig forekomst af mere end 20.000 vandfugle. Bjergand, hvinand, fløjlsand, sortand, toppet skallesluger, havterne og splitterne. Langerak, Limfjorden ud for masterækken og mellem de to Natura 2000-områder: Nibe Bredning og Aalborg Bugt Faktaboks 7.4 Limfjorden udgør en naturlig korridor for vandfuglearter fra Kattegat til Nibe Bredning (dvs. mellem de to oven- Dyre- og plantearterne, der udgør udpegningsgrund- nævnte Natura 2000-områder). Derfor passerer forskellige laget for habitatområde nr. 14, er: arter området ved Nordjyllandsværket. De fleste arter vil i Pattedyr: Odder og spættet sæl godt vejr flyve over vand eller meget tæt på kysten og vil Fisk: Stavsild, flodlampret og havlampret således ikke have direkte berøring med højspændingsled- Planter: Mygblomst ningen mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing transformerstation. En del fugle vil dog også komme langt Naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 14, er: nok fra kysten til at risikere kollision med de mange 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende luftledninger, som findes i området langs med og på dække af havvand tværs af Limfjorden. Det gælder f.eks. arter som gæs, 1130 Flodmundinger svaner, hjejler og viber, der tilbringer meget tid på marker 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe i nærheden af kysten, eller arter som cirkler rundt, inden 1150 Kystlaguner og strandsøer de lander. 1160 Større lavvandede bugter og vige Lokale borgere oplyser, at de af og til er nødt til at 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde aflive fugle med brækkede vinger, især svaner, der er 1310 Vegetation af Kveller og andre enårige plantearter, kollideret med de eksisterende luftledninger. Det må der koloniserer mudder og sand forventes, at mindre arter, som kolliderer, ofte ikke bliver 1330 Strandenge opdaget. Det kan skyldes, at der en del af året er høje 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler afgrøder under luftledningerne. 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Konklusion 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (hedeklit) Hverken strandengene, der er udpeget som økologisk 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af forbindelse i Nordjyllands Amts Regionplan 2001, eller hjemmehørende træarter de nærmest liggende Natura 2000-områder vil blive 2190 Fugtige klitlavninger direkte påvirket af den udbyggede 400 kV-højspæn- 2250 Kystklitter med enebær dingsanlæg. 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev og skrænter 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskov på muldbund 9160 Egeskove og bladskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

47 KAPITEL 17

Figur 7.2 En ﬂok hjejler der letter fra Langerak Fjord.

Bilag IV-arter – Særligt strengt beskyttede dyrearter Bilag I-arter – Særligt beskyttelseskrævende fugle Af de dyre- og plantearter, der er udpegningsgrundlag for I Limfjordsområdet ved Vester Hassing vurderes det, at habitatområderne Nibe Bredning og Aalborg Bugt, er det 30 af de 42 danske bilag I-arter og 20 bilag II-arter alle kun odder, der lever i området omkring masterækken, og omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, forekommer dermed vil kunne blive påvirket. Odder er en bilag IV-art, årligt. Denne konklusion er baseret på arterne, der er som er særlig strengt beskyttet. udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområ- En række dyr, omfattet af habitatdirektivets bilag IV, derne Nibe og Ålborg, DOF fugleregistrering ved Vester kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk Hassing enge samt fugleobservationen udført ved feltar- opholdssted i området nær 400 kV-masterækken. Uden bejdet d. 8. september 2004. (Se Tabel 7.1 fugleobserva- detaljeret kendskab til arternes udbredelse vurderer tioner og lokalitetsskemaerne, bilag 1). Nordjyllands Amt, at der kunne være følgende bilag IV- arter: Vandflagermus, langøret flagermus, markfirben, strandtudse, spidssnudet frø og bæklampret. Padder er meget følsomme overfor udvaskning af forureningspartikler og vil formodentligt kunne blive påvirket af f.eks. zink fra masterne. Udbygningen af de eksisterende master vil dog ikke markant forværre situationen, hvis dette skulle være et problem. Nordjyllands Amt har en stor bestand af odder, og ved feltarbejdet blev der set spor af den. Det er sandsynligt, at den benytter Stae Bæk og den nordligere liggende Ger Å til at bevæge sig mellem Bolle Enge og Langerak Fjord, se Figur 3.5 "Naturmæssige interesser".

Konklusion – Bilag IV-arter Det forventes, at udbygningsarbejdet med etablering af top på højspændingsmasterne ikke vil have ind- ﬂydelse på bilag IV-arter, da levestedet er strandengene, vådområderne og fjorden.

Figur 7.3 Odderen er almindelig i Nordjyllands Amt. Foto: Scanpix.

48 KAPITEL 7

Påvirkning af fugle Konflikten mellem fugle og luftledninger er velkendt og Natura 2000-områderne Rold Skov og Lille Vildmose syd veldokumenteret. Fugle har ligesom piloter meget svært på og Store Vildmose nord på. I dette tilfælde vil det ved at se ledningerne på baggrund af marker og vand. primært være rovfuglene, der kunne risikere at kollidere (Se luftfoto Figur 7.4 nedenfor). I modsætning til menne- med højspændingsledningerne. Det bemærkes, at de sker er de ikke klar over, at man skal passe på ved eksisterende 400 kV-ledninger ligger parallelt med en krydsning af luftledninger og master. Ledningerne bliver anden masterække med 150 kV-ledninger. 150 kV- først synlige for fuglene, når de er tæt på, så tæt at linieføringen er højere end den eksisterende 400 kV- mange fugle ikke kan nå at undvige. masterække, som denne miljøvurdering omhandler. Da 400 kV-masterækken ligger nær Langerak Fjord, Der kunne derfor argumenteres for, at det samlede der er et vigtigt rasteområde for fugle mellem to EF- ledningsareal i luften ikke bliver signifikant større. fuglebeskyttelsesområder, eksisterer der allerede et Imidlertid vil fuglene kun sjældent holde samme højde, problem i dag. Dette bliver ikke bedre af, at der sættes og da slet ikke under indflyvning til fjorden. Herved vil et ekstra sæt luftledninger oven på de eksisterende. risikoen for kollision øges proportionalt med antallet Desuden må det forventes, at masterækken står på af ledninger, uanset om de skygger for hinanden i et tværs mellem flyveruten Langerak Fjord og Rasmus bestemt perspektiv. Mose, Godtlands Mose samt Bolle Enge, der ligger nord Der er forskel på, hvilke luftlag flest flyvende fugle for. (Stednavne fremgår af kortet, Figur 3.5). Det vil benytter. De udbyggede master bliver dog ikke højere, specielt være sang- og pibesvanerne samt engsnarre, end at de nye ledninger ikke afviger væsentligt i forhold der kan blive påvirket. Yderligere må det forventes, at til de eksisterende mht. kollisionsrisiko. masterækken kan blive passeret, når fugle flyver mellem

Figur 7.4 Generelt er der mange tekniske anlæg i landskabet omkring Nordjyllandsværket. Foruden 400 kV-masterækken drejer det sig også om vindmøller samt en højspændingsledning, der krydser fjorden.

49 KAPITEL 7

Feltobservationer Tabel 7.1 Antal individer og fuglearter der blev observeret ved Under feltbesigtigelsen blev der talt fugle tre steder langs de tre undersøgte fuglelokaliteter d. 8. september 2004. kysten for at få et indtryk af områdets betydning for fuglelivet. De tre optællingspunkter kan ses på kortet i Art og antal Transformer- Øster Nordjyllands- Højkrog værket bilag 1 og er: station ved Rimmen • Syd for transformerstationen ved Rimmen Brushane 20 • Syd for Øster Højkrog Dobbeltbekkasin 1 • Udløbet af Vesterladen Grøft ved Nordjyllandsværket. Engpiber 6 6 3 Fiskehejre 6 10 4 De største koncentrationer af fugle både mht. antal arter Gransanger 1 og total antal findes, hvor vadefladerne er bredest, og Grønirisk 3 fugleflokkene bevæger sig en del rundt. Således var der Gråand 38 næsten ingen fugle på det midterste optællingspunkt Gråkrage 5 3 Gråspurv 8 sidst på eftermiddagen, mens der havde været pænt med Hjejle 1500 290 fugle midt på dagen. I tabellen til højre er anvendt sum- Husskade 2 merede tal, dvs. ca. 100 fugle i en flok, som lægges Hvidklire 1 sammen med enkeltobservationer. Herved kan antallene Hvid Vipstjert 2 8 komme til at se mere nøjagtige ud, end de er. Hættemåge 1200 1145 380 Krikand 20 2 Konklusion Landsvale 13 Lille Regnspove 3 Feltarbejdet fandt sted på et gunstigt tidspunkt af året, Mudderklire 2 2 hvor antallet af trækkende vadefugle topper. Det er dog Musvåge 2 der to vigtigste arter sang- og pibesvane ankommer. Ringdue 4 33 Der er ingen tvivl om, at kysten ud for højspændingsled- Rødben 1 2 ningerne mellem Nordjyllandsværket og transformer- Sanglærke 8 stationen ved Rimmen har stor betydning for mange Skarv 20 3 100 vandfugle. Skovpiber 1 Sortklire 1 Stenvender 1 Stormmåge 5 8 Storspove 1 2 Stær 35 Svaleklire 2 Svartbag 2 Sølvmåge 90 42 75 Tamdue 1 10 5 Vibe 300 12

50 KAPITEL 7

Kollisionsrisiko i forhold til artsgrupper I tåget og diset vejr kan luftledninger udgøre en reel Nogle fuglearter er mere udsatte for kollision end andre. trussel for svanerne, der dog ikke er særligt aktive under Det hænger sammen med de enkelte arters bevægelses- sådanne vejromstændigheder. Svaner findes ofte døde mønstre, aktivitetsmønstre og manøvreevne. Nedenfor efter kollision med luftledninger, særligt i nærheden af beskrevne artsgrupper er generelt mest kollisionsudsatte. lokaliteter, hvor de ofte færdes. Det angives, at døds- årsagen til 36% af genmeldte, ringmærkede knopsvaner, Gæs, ænder og svaner er en følge af kollision med ledninger. Et lidt højere tal vil Udpegningsgrundlaget for de to fuglebeskyttelsesom- formentlig gælde for pibe- og sangsvaner, da de flyver råder Aalborg Bugt, nordlige del samt Ulvedybet og Nibe mellem fjorden, hvor de raster, og marker, hvor de foura- Bredning er primært repræsenteret af andefugle. Arterne gerer, mens knopsvaner tilbringer mere tid på fjorden. er: Bjergand, hvinand, fløjlsand, sortand, krikand, pibe- Dette høje tal afspejler dog næppe, at over en tredjedel af and, taffeland, troldand, grågås, kortnæbbet gås, sang- alle svaner dør som følge af kollision med luftledninger, svane og knopsvane. Foruden disse må det også forven- da svaner, der dør af naturlige årsager, har en ringere tes, at pibesvane og bramgås, der er bilag I-arter ifølge sandsynlighed for at blive fundet. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, kommer i området. I modsætning rapporteres der meget få tilfælde af Endelig blev gråand observeret under feltarbejdet. fatale kollisioner mellem gæs og luftledninger. Hermed Andefuglene, der primært er i risikogruppen for kollision synes der ikke at være en større trussel selv mod store med højspændingsledninger, er de store og tunge sang-, gåseforekomster. Nogle ænder trækker om natten og har pibe- og knopsvaner. Disse fugle er hverken særlig derfor risiko for kollision, men sandsynligvis bliver kun adrætte flyvere eller gode til at undvige forhindringer på en meget lille del af disse fundet. tæt hold. Desuden flyver de tit i store flokke og i skumring. Det er altsammen faktorer, der øger risikoen for at kollidere med luftledninger.

51 KAPITEL 7

Faktaboks 7.5

Undersøgelse over sangsvaners flyvehøjde En undersøgelse lavet af Larsen og Clausen i 1998 viste, at sangsvaners ind- og udflyvning til deres overnatningsplads skete ved fuldt dagslys eller i skumring, at deres ind- og udflyvningshøjde varierede mellem 5 og 45 m og lå oftest i intervallet 5-30 m. Denne højde er bekymrende nær, hvor ledningerne hænger.

Flyvehøjde for sangsvaner på Overgaard Gods Figur 7.5 Skarver på en fjordkrydsningsmast. i forbindelse med både ind- og udflyvning (Efter Larsen og Clausen1998) Skarv 50% Flokke Den underart af skarv, som yngler i Danmark, har indtil 40% Individer fornylig været omfattet af bilag I. Arten er talrig i området, 30% 20% hvor den sås fiske og flyve rundt under feltarbejdet. 10% Særligt interessant var forekomsten af 60 skarver, der 0% hvilede på den nordlige af de to store fjordkrydsnings- 0-10 11-20 21-30 31-40 41-50 master. Flyvehøjde (meter) Skarven er en tung flyver, og dette kombineret med dens hyppighed må betyde en regulær risiko for kollisioner.

Vandhøns Terner Vandhøns som blishøne og engsnarre er både nat- Alle danske arter af terner (dværgterne, fjordterne, flyvende og tillige dårlige flyvere og vil være udsat for havterne, splitterne, sandterne og sortterne) er omfattet kollisionsrisiko. Risikoen forringes dog af deres ringe af bilag I. De fire førstnævnte ternearter forekommer i antal. Engsnarre er som den eneste art af vandhøns området i det mindste i træktiden. Terner er imidlertid så optaget på bilag I, men blishønen er optaget på EF- gode flyvere og så tilknyttet vandet, at risikoen for fuglebeskyttelses bilag II (arter hvor EU-kommissionen kollisioner må anses som lav. er med til at regulere jagt og handel). Rovfugle Svømmefugle Blå kærhøg, fiskeørn, havørn, hedehøg, hvepsevåge, Nordisk lappedykker er en bilag I-art. Den forekommer kongeørn, rød glente, rørhøg og vandrefalk er omfattet sjældent i Danmark, har ikke fået fodfæste som ynglefugl, af bilag I. og den årlige registrering er typisk ca. 50 individer. Arten Af disse forekommer rørhøgen hyppigst i nærheden af holder til i lune lavvandede bugter og sunde og har ynglet ledningerne. Den yngler ved Limfjorden og ses også på i Vendsyssel midt i det forrige århundrede samt i 1974. træk. Derfor er det ikke usandsynligt, at den kan forekomme i Hvepsevåge yngler også i nærheden af området, Langerak Fjord. Den yderligere kollisionsrisiko vurderes i uforstyrrede skove og ses mere talrigt under træk. at være minimal på grund af artens lave hyppighed. Fiskeørn og vandrefalk er blevet registreret af DOF som rastefugle ved Vester Hassing-stranden ved enkelte lejligheder. Begge arter trækker gennem Danmark i september-oktober og igen i april-maj. Havørn og kongeørn kan optræde som sjældne gæster. Dog yngler kongeørn i Lille Vildmose, og hav- ørnen er i markant fremgang i Danmark.

52 KAPITEL 7

Rød glente, blå kærhøg og hedehøg må forventes at Ugler kunne forekomme i området, men relativt sjældent. Ugler bliver af og til fundet dræbt under luftledninger. Dette skyldes bl.a., at deres habitatpræference og Det skyldes primært, at de er nataktive og dermed mere primære forekomst ikke er forenelig med området. udsatte for kollisioner. Bilag I-arterne mosehornugle og De mere almindelige rovfugle som musvåge, spurve- stor hornugle er sjældne fugle ved Limfjorden. De er høg og tårnfalk er ikke omfattet af fuglebeskyttelsesdirek- derfor ikke særligt udsatte for kollision, men skulle tivets bilag I, men forekommer i området og er naturligvis uheldet være ude, er påvirkningen af bestandene større. også i fare for at kollidere. Ved feltbesigtigelsen sås to musvåger kredse under og over ledningerne. Småfugle Generelt er rovfugle udsat for kollisionsrisiko i middel Rødrygget tornskade er en dansk bilag I-art, der kan grad. 5-10% af dødfundne fugle med kendt dødsårsag er forekomme i området. Dens foretrukne ynglested er dræbt ved kollision med luftledning, og det må formodes, åbne områder med indslag af buske og krat. at den planlagte top på masterækken vil øge risikoen for Eksisterende undersøgelser viser, at også småfugle kollision for de talrigeste af arterne. kolliderer med højspændingsanlæg, og at dette i særlig Normalt er en positiv effekt af etablering af et højspæn- grad gælder nattrækkende fugle som drosler og sangere. dingsanlæg, at rovfugle og krager bruger anlægget som udsigtspost, især masterne. Dette gælder især musvåger Afværgeforanstaltninger og tårnfalke, der ofte sidder på masterne for at orientere De væsentligste effekter på fuglelivet er risikoen for sig forud for den aktive fødesøgning og for at hvile sig. kollisioner med ledningerne. Dette gælder specielt for Om etablering af toppen vil have nogen påvirkning af arter, der trækker i store flokke, er aktive i skumringen, disse fugles adfærd kan ikke afgøres. og/eller er tunge og dårlige til at undvige. En mulig afhjælpning kan være at markere ledningerne Storkefugle og traner med farvede plastkugler, som det også ses, hvor fly risi- Sort stork, hvid stork, rørdrum, skestork og trane er alle kerer kollision med luftledninger. Effekten af ledningsmar- omfattet af bilag I, og er arter, der er udsatte for kollisi- keringer kan dog være begrænset. onsrisiko. Alle arterne kan lejlighedsvis ses i området. Det er dog kun trane, der optræder nogenlunde regelmæssigt (årligt) og kan forekomme i større tal. Kollisionsrisikoen Samlet vurdering af effekten på vurderes at være minimal, pga. arternes lave hyppighed Bilag I- og II-arter i området. De fuglearter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og II, der er særligt udsatte for en kollisionsrisiko, er Vadefugle de store og tunge arter som knop-, pibe- og sangs- Hjejle, tinksmed, brushane og klyde er omfattet af bilag I. vane samt i mindre grad grågås og kortnæbbet gås. Alm. ryle, hvidklirre, lille regnspove og rødben er omfattet Da der i dette område kun er tale om en udbygning af af bilag II. Alle arterne forekommer regelmæssigt ved en masterække med påsætning af en top, må man Nordjyllandsværket, i hvert fald i træktiden. På felt- forvente, at der vil være en beskeden stigning i risi- arbejdet sås over 1500 hjejler ud for transformerstationen koen, der står i forhold til en forøgelse af mængden ved Rimmen. Da hjejler flyver en del rundt i store flokke af ledninger. ved rastepladserne, er nataktive og oven i købet fourage- Vadefuglene, uglerne og rovfuglearterne er ligeledes rer på de nærliggende marker, er der absolut en risiko for udsatte for kollision, omend i mindre grad, først og kollisioner mellem individer af denne art og luftlednin- fremmest fordi de er mindre talrige. Dette betyder dog gerne. De andre arter er mindre udsatte, da de er mindre også, at en eventuel kollision vil have en større betyd- talrige, opholder sig mere kystnært og normalt ikke ning for bestandene af disse arter. fouragerer om natten. De øvrige bilag I- og II-arter vil kun sjældent være i risiko for at kollidere med højspændingsledninger.

53 KAPITEL 7

Påvirkning af naturtyper § 3-beskyttede strandenge og beskyttet dige, Masterækken er opført på dyrkede marker. Der er flere syd for masterækken smalle udrettede vandløb, der bliver brugt til markafvan- Strandengene ligger som en smal stribe bag et knapt 2 m ding samt tre § 3-beskyttede vandløb, der også krydses højt beskyttet dige. Det meste af området bliver til tider af masterækken. Limfjorden ligger syd for masterækken græsset af køer og krydses af flere udrettede vandløb/ i en afstand af ca. 500-1000 m, og langs kysten er et drænkanaler. Der er enkelte fordybninger i strandengene, smalt bælte § 3-beskyttet strandeng. som bliver til temporære vandhuller om foråret. Floraen er varieret på de græssede arealer, men domi- Jordbrugsarealerne umiddelbart under maste- neres af kvik på de ugræssede. Der er højerevoksende rækken, eksklusiv de § 3-beskyttede vandløb urter domineret af tidsler og stor nælde på diget. Vand- Landbrugsjorden er intensivt drevet med store åbne løbsvegetationen er domineret af tagrør. flader med få småbiotoper såsom læhegn, søer og Negative påvirkninger af naturen på strandengene er vandløb. Vandløbene er beskrevet i et senere afsnit. begrænset til eventuel udvaskning af bl.a. zink. Udvask- Læhegnene er nogle steder flerrækkede, og inkluderer ningseffekten vurderes ikke at have en negativ påvirkning skyggetålende planter. Ellers dominerer græsser og af plante- og dyrelivet på strandengene, da de ikke ukrudtsarter. Ved besigtigelsen d. 8. september 2004 normalt modtager overfladevand fra vandløbene, der var markerne i omdrift. Nær Nordjyllandsværket er krydser under masterne. der forstyrrede jorder med en ruderatflora.

Figur 7.6 En del af landbrugsjorden mellem Nordjyllandsværket Figur 7.7 Strandenge med fordybninger, der bliver til temporære og transformerstationen ved Vester Hassing. vandhuller om foråret samt diget i baggrunden.

54 KAPITEL 7

Figur 7.8 Stae Bæk, der er § 3-beskyttet. Figur 7.9 Langs 400 kV-masterækken løber et næringsstofpåvirket vandløb. I vandløbet ses okker og "lammehaler" (de gulligt- grønne totter, som er en sammenvoksning af svampe, bakterier og encellede dyr).

Vandløb Der er tre § 3-beskyttede vandløb, der krydses af 400 kV- eller mindre stillestående og i flere tilfælde meget okker- masterækken. Det ene, Stae Bæk har et relativt naturligt holdigt, med lammehaler (gulligt grønne totter i vandover- udseende. Det har stadig antydning af slyngninger, er fladen, som er en sammenvoksning af svampe, bakterier bredt (ca. 3 m) og ligger ikke så dybt i terræn som de og encellede dyr). Dette er et tegn på en stærkt forurenet andre vandløb, der primært har funktion som afvandings- recipient, eller grønligt pga. algevækst som skyldes kanaler. Bankerne langs Stae Bæk er ikke særlig stejle næringspåvirkning. Der er ingen naturværdier i disse (ca. 25º). Vandet er rindende og klart med en dybde på grøfter. ca. 40 cm. Langs bredderne var både træer og lav vegetation som agertidsel, rejnfan og skvalderkål. De to andre § 3-vandløb er regulerede, dybtliggende og med ringe vandføring og bliver tydeligvis brugt til markafvan- ding. Det ene er delvis rørlagt. Foruden de tre § 3-beskyttede vandløb krydser maste- Konklusion rækken yderligere 7 afvandingskanaler. Generelt er de Det vurderes, at der ikke vil blive tilføjet nogen betyde- alle kraftigt vedligeholdt og har betydning for jordbruget lig negativ påvirkning af dette kulturlandskab. Den i området for afledning af vand. Mange er gravet ned i eventuelle yderligere udvaskning af metaller, der måtte terræn, ca. 1-2 m, med stejle skrænter, og bredden af komme fra den påsatte top, vurderes ikke at have vandføringsarealet er ca. 0,5-1 m. Generelt er vanddyb- nogen væsentlig påvirkning på vandløbene og deres den ca. 10 cm, og enkelte var udtørret ved besigtigelsen. vandkvalitet. Vandet i alle de undersøgte afvandingskanaler var mere

55 KAPITEL 7

7.2 Luft og klima Faktaboks 7.6

En udbygning af den eksisterende 400 kV-masterækken SF6 er industriel drivhusgas, der anvendes i høj- medfører aktiviteter, som kan have en indvirkning på luft spændingskomponenter og i Gas Isolated Switch og klima. Aktiviteterne opdeles i to faser, som vurderes (GIS) anlæg som isoleringsmedium. med hensyn til luftforurening af lokal karakter samt klimamæssig påvirkning. Faserne dækker: Udbygningsfase: Påføring af nye toppe på eksisteren- Udbygningsfasen de 400 kV-højspændingsanlæg. Aktiviteterne dækker Udbygningsfasen dækker etableringen af de nye 400 kV- samling af master og trådtrækning. luftledninger ovenpå den eksisterende masterække. Driftsfase: Inkluderer primært overvågning af lednings- I denne fase sker der primært luftforurening af lokal nettet og udførelse af nødvendigt vedligehold. Derudover karakter i forbindelse med emission fra entreprenør- vil der i driftsfasen indgå en vurdering af effekten af en maskinerne, der anvendes i arbejdet.

emission fra SF6-afbrydere samt udviklingen af ozon Ud fra oplysninger fra Eltra om, hvilke entreprenør- omkring ledningerne. maskiner der forventes anvendt (bl.a. baseret på erfarin- ger fra det aktuelle anlægsarbejde på Aalborg-Århus Metode strækningen), maskinernes effektforbrug samt antal Vurderingen af luftforurening og klimamæssig påvirkning driftstimer pr. mast kombineret med erfaringstal for er baseret på konkrete data fra Eltra kombineret med emission fra entreprenørmaskiner er udslip af luftforure- erfaringstal vedrørende emission mv. nende stoffer vurderet, se Tabel 7.2. Eltra har leveret en oversigt over anvendelse af mate- Desuden medfører transport af tråd, master mv. riel til udførelse af de enkelte aktiviteter. Data inkluderer ligeledes udslip af luftforurenede stoffer. Transport samt maskintype, motorstørrelse, effektforbrug samt timefor- anvendelse af stort materiel kan give anledning til diffus brug. Derudover har Eltra beregnet den forventede reduk- støv, specielt i meget tørt vejr. Dette vil primært være til tion i ledningstab ved hhv. udbygning og kabellægning gene for området i umiddelbar nærhed af transportveje

samt givet et overslag over udslip af SF6. og opsamlingssted. Dette kan i høj grad minimeres ved Med hensyn til luftforurening af lokal karakter i udbyg- simpel overbrusning med vand. ningsfasen gives der et overslag over den samlede emission af følgende parametre: kulbrinte (HC), kvælstoﬁlter

(NOx), partikler (PM) og kulilte (CO). Her indgår de direkte emissioner fra entreprenørmaskiner. Den klimamæssige påvirkning vil blive vurderet ud fra

udslip af drivhusgasser, som i denne forbindelse er CO2,

SF6 og den reducerede emission fra kraftværkerne som

følge af et reduceret ledningstab samt udledning af CO2 fra entreprenørmaskiner. Det skal understreges, at kvantiﬁceringen af emissio- nerne er behæftet med stor usikkerhed og kun giver et ﬁngerpeg om størrelsesorden af den påvirkning af luft og klima, som kan forventes af projektet.

Tabel 7.2 Emissioner fra udbygningsfase.

Parametre (ton pr. aktivitet) Kvælstoﬁlte Kulilte Partikler Kulbrinte Kultveilte

(NOx) (CO) (PM) (HC) (CO2) Udbygningsfasen 0,5 0,1 0,05 0,05 20

Erfaringstal stammer fra: Exhaust and Crankcase Emission Factors for Non-road Engine Modelling-Compression-Ignition (2002) og Emission Inventory Guidebook: Other Mobile Sources and Machinery 1996 – begge US EPA.

56 KAPITEL 7

Driftsfasen (inkl. overvågning) Udbygningen er en del af den langsigtede udbygning af ledningsnettet, som samlet vil give et reduceret ledningstab. Dette betyder, at energiproduktionen på kraftvær- kerne kan reduceres for at levere den samme energi- mængde til forbrugerne. Herved fås en indirekte reduktion i emissionen fra kraftværkerne. Eltra forventer, at tabsreduktionen som følge af den samlede udbygning på lang sigt giver en mindre udledning af CO2 på ca. 3000 ton pr. år. (Beregningerne forudsætter at 1 kWh =

400 g CO2).

Med hensyn til udledning af SF6 er højspændings- komponenterne konstrueret med det formål at begrænse lækager. Eltra har endvidere etableret procedure og vedligehold med henblik på at minimere tabet af gas mest muligt. I deres miljøplan for år 2004 har de regnet Konklusion og afværgeforanstaltning med en "worst case" udledning på 4 kg af drivhusgassen Det forventes, at emissionen fra entreprenørmaskiner

SF6 (svarende til 96 ton CO2) i forbindelse med tømning, ikke vil være i en størrelsesorden, som er til særlig genpåfyldning og gaskvalitetsmåling. Større udslip gene for naboerne, omkringliggende miljø etc. Emis- forekommer kun ved deciderede havarier, hvilket kun sionen vil være fordelt over ﬂere arbejdstimer, og er sket en gang i Danmark siden 1998. aktiviteterne vil ikke foregå direkte på boligarealer eller Dannelse af ozon omkring lederne sker pga. korona- offentlig tilgængelig vej. effekten, hvor luftens iltmolekyler ioniseres på grund af Umiddelbart synes støv fra udbygningsarbejdet det elektriske felt. Ozon kan blandt andet virke lokalt eller fra transport at udgøre den største potentielle irriterende for luftvejene. I dette tilfælde vurderes mæng- kilde til gene. Problemet vil dog være meget begræn- den af ozondannelse at være minimal og uden særlig set både geograﬁsk og tidsmæssigt. Det skal bemær- indvirken. kes, at simpel overbrusning med vand kan minimere 400 kV-højspændingsanlægget overvåges med påvirkningen væsentligt. helikopter en gang årligt. Dette anses ikke at give anled- I en klimamæssig sammenhæng vil projektet på ning til nævneværdig påvirkning af luft og klima. lang sigt have en gavnlig effekt pga. den reducerede

mængde udledt CO2. Det skal bemærkes, at reduktionen er af marginal karakter i national sammenhæng.

57 KAPITEL 7

7.3 Støj

Højspændingsanlæg, både luftledninger og stationer, udsender akustisk støj under almindelig drift. Støjen er ikke konstant, men afhænger bl.a. af spænding og belastning af anlægget. Især luftledningsstøjen er stærkt afhængig af luftfugtigheden.

Hvor kommer støjen fra? Luftledninger Den akustiske støj fra en luftledning stammer fra små Støjgrænseværdier elektriske udladninger omkring lederne forårsaget af Støj fra virksomheder eller anlæg reguleres normalt efter ionisering af den omgivende luft. Ioniseringen skyldes, miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1985 "Ekstern støj fra at spændingsgradienten omkring lederen overskrider virksomheder". Heri angives vejledende grænseværdier kritiske værdier. for støjbelastning målt udendørs. Støjen fra en luftledning Styrken af denne støj, koronastøjen, afhænger af er fortrinsvis hørbar i fugtigt vejr. Da dette imidlertid kan spændingsgradienten samt af højspændingslederenes forekomme på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet, overﬂade og de meteorologiske forhold. En ny ledning vil vil det være de vejledende støjgrænser for natperioden, udsende mere støj end en ledning, som er blevet ældet. som er relevante at sammenligne med. Den akustiske koronastøj består af både en bredbån- Som oftest placeres luftledninger i det åbne land. I det støjdel og af rene toner. Den bredbåndede støj er vejledningen angives, at støjgrænserne for det åbne land dominerende i forhold til de rene toner, og den inde- i hvert tilfælde fastsættes ved en konkret vurdering lokalt. holder energi i et stort frekvensområde fra ca. 500 Hz og I nogle tilfælde behandler man landzoneområder på opefter. Støjen høres som en karakteristisk knitren. samme måde og med samme grænseværdier som De rene toner optræder ved frekvenser, som er hele områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. multipla af grundfrekvensen for luftledningen. Den domi- Anlægger man den betragtning, vil det betyde, at nerende tone forekommer ved 100 Hz. Denne støj høres støjbelastningen fra ledningsnettet skal overholde støj- som en karakteristisk brummende lyd. Som oftest er det grænser i dag-, aften- og natperioden på henholdsvis kun den bredbåndede støj, der kan høres i omgivelserne. 55, 45 og 40 dB(A). Da anlæggene kører i døgndrift, vil Støjen fra luftledningen vil være forskellig afhængig af det blive den lave grænseværdi på 40 dB (A), der bliver vejrtypen. For eksempel vil den bredbåndede støj være udslagsgivende. Kraftig støj fra luftledningerne udsendes dominerende under regn, mens de rene toner (primært kun i meget få timer om året (ved rimfrost), hvor bag- 100 Hz) vil være dominerende, når der er is på lederne. grundsstøjen også er lav. Ved kraftig regn vil støjen også Generelt medfører regn, frost og sne de højeste støj- være kraftig, men her er baggrundsstøjen også kraftig. niveauer. I tørre perioder vil ledernes spændingsgradient Grænseværdierne for blandet bolig- og erhvervsbebyg- normalt være under de kritiske værdier, og korona-støjen gelse kan derfor ikke bruges som et ufravigeligt krav. vil være meget lav. Kun insekter, vegetation (blade) der rammer luftledningerne og store uregelmæssigheder i luftledningen vil lokalt og kortvarigt kunne give korona- støj. Denne støj vil kunne høres som en svag støj helt tæt på lederen. I større afstand vil den overdøves af støj i omgivelserne (baggrundsstøj). Hvis isolatorerne forurenes af støv eller salt, vil der under bestemte vejrforhold optræde mindre udladninger på isolatorernes overﬂade nær lederne. Når isolatorerne under regn bliver vasket rene, vil udladningerne normalt forsvinde.

58 KAPITEL 7

Faktaboks 7.7 Tabel 7.3 Gener ved forskellige støjniveauer (Vejdirektoratet 1998). Der er angivet den procentvise andel af personer, der er Hvordan påvirker støj mennesker? generede ved forskellige støjniveauer. Støjens virkning på mennesker er meget individuel. Støj kan for det enkelte menneske have forskellige konsekvenser: Støjniveu Stærkt Lidt Meget • Beskadigelse af øret generet generet generet • Kommunikationsbesvær < 55 dB 10% 20% 70% • Forringelse af arbejdspræstation 55-65 db 33% 33% 33% • Forringelse af livskvalitet > 65 db 50% 25% 25% • Uønsket aktivering af nervesystemet.

Der er ikke altid en entydig sammenhæng mellem en støjs styrke, og den påvirkning den medfører. Faktaboks 7.8 Støjmålingsenheder Påvirkningsgraden afhænger af: Støjniveauet angives som en gennemsnitsværdi af støjens • Støjens varighed. En konstant støj (f.eks. vejtraﬁkstøj og variation over døgnets 24 timer. Støjniveauet angives ved et

støj fra maskiner) vil ofte virke langt mere generende end særligt tal, LAeq, 24h med enheden decibel, dB. Ved beregning en periodisk støj af støjniveauet tages der tilsvarende hensyn til, hvordan det • Støjens styrke i forhold til baggrundsstøjen. Traﬁkstøj og menneskelige øre opfatter støjen. Den mindste ændring i støj fra industrianlæg vil ofte opfattes som baggrundsstøj lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er • Støjens årsag. Naturens lyde (vindens susen, havets en ændring på 1 dB, når de to lydtrykniveauer sammenlignes brusen, fuglesang) accepteres og opfattes ikke så gene- umiddelbart efter hinanden. En ændring af lydtrykniveauet rende som f.eks. samme støjniveau frembragt af traﬁk og på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar efter længere tid. maskiner. Støj, der forbindes med forurening, fare og En forøgelse af lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes som stress, opfattes generelt meget negativt. en fordobling af støjen. (Ingerslev 1982).

Metode dB Støj fra højspændingsanlægget i drift er beregnet vha. Jetfly 140 Rock- en beregningsmodel angivet i “Transmission Reference under koncert start 130 tæt på Book” (EPRI 1982). Udbredelsen af støj fra det nye 400 scene 120 kV-højspændingsanlæg er derefter beregnet ved hjælp af den nordiske beregningsmodel for virksomhedsstøj og 110 10m fra sammenlignet med de vejledende grænseværdier (Miljø- hurtig- 100 kørende 10m fra styrelsens vejledning nr. 5/1993). Beregningerne er veri- lastbil hurtig- 90 kørende ﬁceret ved kontrolmålinger omkring luftledninger. personbil 80 For støjpåvirkninger i udbygnings- og driftsfasen er beregnet støjudbredelse fra typiske aktiviteter. Vaske- 70 maskine 60 Udbygningsfasen 50 Der er foretaget beregninger af støjbelastningen i omgivel- Bibliotek 40 serne fra typiske udbygningsaktiviteter ved mastesamling og rejsning samt udlægning af køreplader. På grundlag af 30 oplysninger om omfang og typer af entreprenørmaskiner Løvfald 20 er det beregnet, i hvilke afstande støjniveauerne 55 dB(A) 10 og 70 dB(A) forekommer. 55 dB(A) svarer til støjgrænsen 0 i dagperioden for boliger i landzoneområder. 70 dB(A) svarer til den normalt anvendte støjgrænse for boliger i Figur 7.10 Eksempler på lydtrykniveauer fra forskellige forbindelse med anlægsarbejder. I Tabel 7.4 er angivet støjkilder (Vejdirektoratet 1998). afstandene til støjniveauerne 55 og 70 dB(A).

59 KAPITEL 7

Tabel 7.4 Afstande til 55 og 70 dB(A) støjniveauer ved forskellige udbygningsaktiviteter.

Støjende Afstand i m til støjniveau udbygningsaktivitet 55 dB(A) 70 dB(A)

Mastesamling og rejsning 100 20 Udlægning af køreplader 45 10

Driftsfasen Udbredelse af akustisk støj Støjen fra en luftledning i et højspændingsanlæg vil tilnærmelsesvis udbrede sig som støj fra en ideel linie- støjkilde, f.eks. en vej. For en sådan liniestøjkilde aftager støjniveauet med 3 dB, for hver gang afstanden fordobles. Når det drejer sig om støj fra en luftledning, vil støjen desuden aftage som følge af terrænets og luftens dæmpning.

Ledningsstøj Figur 7.11 Højspændingsledninger støjer mest i fugtigt vejr, Udbredelse og omfang af støj langs højspændingslednin- f.eks. ved let regn eller tåge. gen er beregnet for fugtigt vejr (let regn eller tåge), som er det vejrlig, hvor støjen fra anlægget høres kraftigst. Beregningen gælder for en 1-2 år gammel luftledning. Afværgeforanstaltning Støjniveauerne i tabellen gælder for dels det eksisterende Omkring isolatorer opsættes støjdæmpede (koronadæm- ledningssystem med 1 x 400 kV (duplex) dels det nye pende) bøjler, som lokalt reducerer støjen. Det nordlige luftledningsanlæg med 2 x 400 kV (duplex og triplex) på ledningssystem er med 2 ledere pr. fase (duplex). Bereg- en Donaumast. (Se faktaboks 4.1 for beskrivelse af ninger viser, at en opsætning her med 3 ledere pr. fase duplex og triplex). Afstande regnes fra mastefoden. (triplex), som allerede forudsat for det sydlige lednings- Da støjkilden er højt placeret, er støjudbredelsen ikke system, vil reducere totalstøjen med 2-3 dB(A). væsentligt påvirket af terrænforholdene. I afstanden 75 m På grund af risiko for forurening på isolatorerne gøres fra luftledningen vil der således i fugtigt vejr kunne forven- de nye isolatorer lidt længere, hvorved feltstyrken over de tes en støjbelastning på 40 dB(A), som er støjgrænse for enkelte isolatorer i kæderne mindskes. boliger i landzone.

Konklusion Ved 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket Tabel 7.5 Støjniveau fra en højspændingsledning (2 x 400 kV) og Vester Hassing er der ingen boliger, som bliver i fugtigt vejr. belastet med støjniveauer over 40 dB(A) fra lednings-

Afstand nord Eksisterende Fremtidig 2 x 400 kV nettet. for anlæg 1 x 400 kV (duplex og triplex) I meget kraftig regn vil støjniveauet være 4 - 5 dB(A) (m) Støjniveau Støjniveau højere end ovenfor angivet. Til gengæld er baggrunds- (L i dB) (L i dB) aeq aeq støjen i kraftig regnvejr relativt høj, og der vil næppe 25 42 45 opholde sig personer udendørs. Derfor anvendes 50 39 42 beregningerne for fugtigt vejr som grundlag for be- 100 35 39 dømmelsen. Endelig bemærkes, at støjen i tørt vejr 150 33 36 er meget lav og i praksis ikke hørbar. 200 31 34

60 KAPITEL 7

7.4 Magnetfelter Faktaboks 7.9

Højspændingsanlæg skaber både et elektrisk felt og et Elektromagnetiske felter magnetfelt i de umiddelbare omgivelser. Elektromagnetiske felter fi ndes omkring alle elek- De magnetfelter, man udsættes for i nærområdet ved triske anlæg og installationer. Det elektriske felt et højspændingsanlæg, er stærkere end det, man har i en afhænger af spændingen og kan afskærmes, f.eks. almindelig husholdning, men svagere end de felter, der med isolering. For et højspændingsanlæg er det optræder i visse arbejdsmiljøer i industrien. elektriske felt stort set konstant, når anlægget er i Siden slutningen af 1970'erne er der blevet forsket i drift. Magnetfeltet er proportionalt med strømstyrken mulige skadevirkninger af magnetfelter. De fl este risici og udbreder sig næsten uafhængigt af afskærmning. er ikke blevet bestyrket. Hvad angår kræft hos børn er For et højspændingsanlæg er magnetfeltet meget der dog stadig en mulig effekt, som hverken har kunnet variabelt i tid, fordi strømmen på anlægget varierer be- eller afkræftes endeligt. i takt med forbruget og efter hvilke kraftværker, der Det internationale kræftforskningsagentur (IARC) har er aktive. på dette grundlag klassifi ceret Ekstremt Lavfrekvente Felter (ELF) som muligt kræftfremkaldende for menne- Felter og frekvenser sker. Det er en betegnelse, som bruges, når der er en Magnetfeltet svinger med samme frekvens som usikker påvisning af en effekt, som ikke har kunnet kilden. For både højspændingsanlæg og almindelige bekræftes ved forsøg. Samme klassifi kation gælder elinstallationer vil det sige 50 Hz (svingninger pr. f.eks. for kaffe og for udstødning fra benzinbiler. sekund). Felter med frekvens under 100 Hz kaldes På dette grundlag tilråder Verdenssundhedsorganisa- Ekstremt Lavfrekvente Felter (ELF). Til sammenlig- tionen (WHO), at udformning og drift af elektriske anlæg ning giver mobiltelefoner, radiosendere etc. felter sker ud fra et forsigtighedsprincip, hvor man holder med langt højere frekvenser, som måles i millioner eksponeringen lav, hvor det kan gøres med omkostnings- eller milliarder af Hertz. Disse højfrekvente felter giver effektive metoder og holder brugere og interessenter godt en helt anden type påvirkning af omgivelserne. informeret. Jævnstrømskilder giver til gengæld et stationært Derimod har man afstået fra at sætte grænseværdier, felt (frekvens nul). Jordens magnetfelt er også fordi det videnskabelige grundlag er vurderet som util- stationært. strækkeligt.

Faktaboks 7.10

Grænseværdier og forsigtighedstiltag A B De metoder, man vælger til at regulere en miljørisiko, afhænger bl.a. af videngrundlaget. Grænseværdier bruges, hvor man har tilstrækkelig viden til at fastslå med rimelig sikkerhed, at der er en skadevirkning + + eller risiko, og hvor stor en belastning skal være for, + + at den er uacceptabel. Forsigtighedstiltag bruges, + + hvor der er en bestyrket mistanke eller en konstate- + + ret effekt og risikoniveau, eller mekanismer ikke er + + kendt med sikkerhed. Forsigtighedstiltag er bl.a.:

+ + • At begrænse eksponeringen inden for et rimeligt omkostningsniveau + + • At sikre at alle aktører – operatører, myndigheder og offentligheden – er informeret om de mulige risici, videngrundlaget og usikkerheden, samt A – Elektriske felter trænger ikke særlig dybt ind i muligheder for at imødegå risikoen kroppen, men skaber elektriske ladninger på huden. • At fremme den nødvendige forskning for B – Påvirkning af magnetiske felter skaber cirkulerende at nedbringe usikkerheden elektriske strømme i kroppen. • Offentlig høring omkring placering af anlæg. Figur 7.12 Elektromagnetiske felters påvirkning på mennesker.

61 KAPITEL 7

Faktaboks 7.11 Sundhedsrisiko Der er i de sidste 20 - 30 år publiceret adskillige rapporter Magnetfelt i boliger om biologiske effekter af elektriske og magnetiske felter. I boliger skaber elinstallationer og apparater magnet- Trods denne indsats er der stadig en usikkerhed om felter med samme frekvens som højspændingsan- sundhedsrisikoen ved ophold i nærheden af anlæg og læggene (50 Hz). Det samme gælder på arbejdsplad- apparater, der udsender elektromagnetiske felter. Forsk- ser og andre steder i bymiljøet. Da strømstyrken i de ningen har dog givet det resultat, at man i langt højere fleste apparater er lille, er felterne hver især svage. grad kan afgrænse risikoen og kan konkludere at den Til gengæld kommer man ofte tæt på kilden. risiko, der måtte være, er meget lille. Tabellen viser en række eksempler på feltstyrken Til denne miljøvurdering er gennemført en udredning af i forskellig afstand fra elektriske apparater. tilgængelig viden om sundhedseffekter, samt gennemgang af de vurderinger af elektromagnetiske felters Magnetfelter måles i Mikro Tesla (µT). eventuelle sundhedseffekter, der er foretaget af danske og internationale instanser. Udredningen er udgivet som Kilde Afstand Afstand Afstand en teknisk baggrundsrapport (Johansen og Riber, 2004 – 3 cm 10 cm 1 m se reference-listen). Lysstofarmatur 20 5 0,01 Kaffemaskine 5 1 0,001 Sygdomme Mikrobølgeovn 50 20 0,1 Det største indsatsområde i forskningen omkring mulige Varmepanel 10 1 0,01 sundhedseffekter forårsaget af elektromagnetisk ekspo- Støvsuger 200 20 0,1 nering er arbejdet omkring risiko for kræft. El. vækkeur - 25 0,02 Den mest omtalte risikofaktor er sammenhængen Barbermaskine 500 25 0,05 mellem højspændingsanlæg og forekomsten af leukæmi Hårtørrer 20 2 0,005 hos børn. Denne blev først blev påpeget i en statistisk Fjernsyn 10 5 0,1 undersøgelse i 1979 og har senere været genstand for et Dataskærm 5 2 0,05 større antal undersøgelser, bl.a. i Danmark og Sverige. El. opvarmet tæppe 10 1 - Det er ikke alle epidemiologiske undersøgelser, der Vandrør med 10 A - 20 1 bekræfter denne sammenhæng, og derfor er der stadig Svejseanlæg - 200 10 en vis usikkerhed om resultaterne. Hvis risikoen er reel, Industriel smelteovn - - 500 kan den imidlertid afgrænses til højst 1 ekstra leukæmi- tilfælde på 5 år. Tallene demonstrerer, at feltstyrken aftager hurtigt For voksne tyder bopælsstudierne ikke på en øget med afstanden fra apparatet. Alt i alt vil feltet være risiko for kræft. I arbejdsmiljøet, hvor man i visse erhverv meget variabelt i tid og sted, men det typiske niveau kan blive udsat for noget kraftigere felter, har man ikke i en moderne husholdning vil være 0,04-0,07 µT. kunnet vise en klart øget risiko for kræft. Tabellen viser også, at der findes anlæg, bl.a. i En række andre sundhedsskader er sat i forbindelse metalindustrien, som giver langt højere feltstyrker. med magnetfelter, fordi der er rapporteret resultater, der tyder på en sammenhæng. Det gælder overfølsomhed, psykiske påvirkninger, neurologiske sygdomme, hjerte- Om magnetfelter og sundhed karsygdomme samt reproduktionsskader. Disse påvirk- For en uddybende redegørelse om magnetfelters ninger er først og fremmest undersøgt i arbejdsmiljøsam- virkning på menneskers sundhed henvises til bag- menhæng. Undersøgelserne giver ikke noget samstem- grundsrapporten Johansen og Riber, 2004. mende billede, og det er ikke lykkedes at bekræfte Den kan findes på www.eltra.dk. påvirkninger eller mekanismer ved laboratorieforsøg. Derfor kan der ikke drages entydige konklusioner om eksponering i forbindelse med højspændingsanlæg. Man kan hæfte sig ved at eksponeringen i boliger og i omegnen af højspændingsanlæg er generelt mindre end i arbejdsmiljøet hos de grupper, der har været undersøgt.

62 KAPITEL 7

Mulige virkemekanismer Feltpåvirkningen fra det aktuelle anlæg Der er opstillet forskellige teorier om mekanismerne bag Magnetfeltet omkring højspændingsanlæg er veldefineret sundhedspåvirkningen, idet simple fysiske mekanismer og afhænger af anlæggets udformning. Det aktuelle felt er ikke kan give en rimelig forklaring på effekterne. En proportionalt med strømstyrken, og feltpåvirkningen over udbredt teori er melatoninteorien, der bygger på, at et tidsrum afhænger derfor af de konkrete driftsforhold. eksponering for elektromagnetiske felter hæmmer produktionen af melatonin, et hormon, der produceres af Udformning koglekirtlen i hjernen. For udformningen gælder, at jo mindre afstanden er En anden teori, magnetitteorien, er baseret på fore- mellem faserne, jo mindre bliver feltet, fordi fasernes komsten af magnetitkorn i levende celler. Denne teori er felter modvirker hinanden. Spændingen sætter imidlertid nu stort set opgivet. Ved de noget kraftigere felter i en grænse for, hvor tæt man kan placere faserne. Herved arbejdsmiljøet kan der tænkes flere slags stresspåvirknin- bliver placering i trekant (triplex) særlig fordelagtig, når ger. Endelig kan nogle effekter skyldes elektrisk chok det gælder begrænsning af magnetfeltet. (strømstød) i stedet for magnetisk påvirkning. Driftsforhold WHO og Sundhedsstyrelsens vurderinger Driftsforholdene omfatter de skiftende situationer med WHO’s kræftforskningsinstitut (IARC) har i 2002 vurderet, forskellige kraftværksenheder i drift, og et forbrug der at elektromagnetiske felter i 50-60 Hz-området muligvis varierer gennem døgnet, ugen og året. kan fremkalde leukæmi hos børn, men ikke andre kræft- Højspændingsanlæg bygges til en væsentlig højere former hos børn eller voksne. Vurderingen hviler udeluk- kapacitet end deres normale transport. Det gælder ikke kende på de statistiske (epidemiologiske) studier, der er mindst for 400 kV-nettet. Det skyldes dels de varierende nævnt i dette afsnit. I vurderingen indgår det også, at der behov og dels, at systemet altid opbygges med reserve- ikke er udpeget nogen biologiske mekanismer, der kan kapacitet af hensyn til forsyningssikkerheden. Der kan forklare, hvordan felterne fra højspændingsanlæg kan således optræde højere magnetfelter i perioder, men også fremkalde kræft. lavere, når transporten er ringe. Hyppigheden af forskel- Felterne fra højspændingsanlæg er dermed placeret i lige driftssituationer kan ikke forudsiges, da den afhæn- den laveste risikogruppe som muligt kræftfremkaldende. ger af udviklingen i forbrug og produktionsforhold samt I samme risikogruppe finder man f.eks. kaffe og udstød- fremtidige leveringsaftaler. ning fra benzinmotorer. Sammenhængen mellem det aktuelle felt og driftssi- I Danmark konkluderede Sundhedsstyrelsens ekspert- tuationen må vurderes ud fra modelberegning af feltet i gruppe i 1993, at der ikke var videnskabeligt grundlag for karakteristiske situationer. På Figur 7.13 er der givet en at fastsætte grænseværdier for magnetfelteksponering fra beregning for den planlagte udbygning. højspændingsanlæg, eller at ændre reglerne for afstand til de eksisterende anlæg. Denne vurdering står stadig ved Feltberegning magt og er helt i overensstemmelse med IARC’s klassifi- Til denne vurdering er der beregnet felter for det planlagte kation, idet det ikke er almindelig praksis at sætte græn- anlæg i forskellige driftssituationer (se Figur 7.13). Magnet- seværdier for muligt kræftfremkaldende stoffer. feltberegningen er foretaget i karakteristiske situationer For nyanlæg har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at man, med høj belastning. Den største del af tiden vil magnet- ud fra et forsigtighedsprincip, tilstræber at undgå liniefø- feltet være mindre, da strømmen er reduceret. ringer af vekselstrøms-højspændingsanlæg tæt på De viste værdier gælder i 1 meters højde over jorden. bebyggelser. Begrebet “tæt på” forudsættes at bero på Beregningen er foretaget midt mellem 2 master, hvor en pragmatisk sammenligning med gennemsnitlig udsæt- lederne vil være tættest på jorden. Afstanden er sat til telse for magnetfelter ved at bo i hjem med almindelige 10 m, hvilket er den minimale sikkerhedsafstand til lederne. elektriske installationer. Normalt vil lederne hænge højere, hvilket betyder, at magnetfelterne i praksis vil være lavere end de viste. Til sammenligning er vist feltet omkring det eksisterende 1 x 400 kV-højspændingsanlæg mellem Nordjyl- landsværket og Vester Hassing (se Figur 7.14).

63 KAPITEL 7

Nordjyllandsværket - Vester Hassing Afværgeforanstaltninger med planlagt udbygning Afværgeforanstaltninger i forhold til magnetfeltet følger de Feltstørrelse (Mikro Tesla) forsigtighedstiltag, som anbefales af Sundhedsstyrelsen 35 Nord og WHO. 30 Høj belastning Typisk belastning Tiltagene består i, at man følger forskningen nøje og 25 oplyser om forholdene i forbindelse med beslutninger. 20 Dernæst søger man gennem udformning og placering

15 af anlæggene at mindske påvirkningen inden for, hvad der er økonomisk rimeligt. 10

5 Konklusion 0 Magnetfeltet vil blive væsentligt mindre ved udbygnin- -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 Vinkelret afstand fra tracemidte (meter) gen end ved det eksisterende højspændingsanlæg, som det ses ved sammenligning af Figur 7.13 og 7.14. Figur 7.13 Magnetfelter for det planlagte anlæg. Det skyldes at lederne bliver anbragt tættere i en Nordjyllandsværket - Vester Hassing trekant. med eksisterende mast Feltstørrelse (Mikro Tesla)

35 Nord Høj belastning 30 Typisk belastning 25

0 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)

Figur 7.14 Magnetfelter for det eksisterende anlæg.

En middelværdi for længere tidsrum vil være noget lavere end de viste værdier. Til gengæld kan der være større effekt på ledningen i mangelsituationer, f.eks. når kraft- værksenheder eller højspændingslinier andetsteds er ude Faktaboks 7.12 af drift. Uanset de varierende driftsforhold kan man hæfte sig Sådan begrænser man eksponeringen ved feltets markante aftagen med afstanden fra linien, for magnetfelter som fremgår af ﬁgurerne. Ud fra denne aftagen kan man, Den strategi, som Eltra og andre danske operatører inden for et bredt spektrum af driftssituationer, karakteri- er enige om at følge, er et frivilligt forsigtighedstiltag. sere magnetfeltet således: De samme tiltag mindsker støjpåvirkningen og de 0 - 50 m: Højspændingsanlægget giver et magnet visuelle forstyrrelser. felt, som oftest er højere end magnetfeltet • Mange højspændingsanlæg saneres og nær husinstallationer, dog sjældent højere omlægges til jordkabler end 5-10 mikro Tesla. • Højspændingsanlæg med luftledninger placeres 50 - 100 m: Magnetfeltet er forhøjet, men oftest af uden for tæt bebyggede områder, og antal samme størrelsesorden som magnetfeltet boliger i nærhed holdes på et minimum fra husinstallationer. • Masterne udformes med tæt placering af lederne 100 - 150 m: Forhøjelser af samme størrelsesorden • Ledningerne koncentreres på så få masterækker som magnetfeltet fra husinstallationer som muligt. kan forekomme.

64 KAPITEL 7

7.5 Forurening af jord

Tilstedeværelsen af master og luftledninger i det åbne Amtet er i gang med kortlægningsproceduren og kan land kan give anledning til påvirkning af det omgivende derfor dels være i gang med at tage stilling til kortlæg- miljø, herunder jordmiljøet. ningsstatus på lokaliteter, som evt. skal V1-kortlægges. I driftsfasen drejer det sig hovedsageligt om udvask- Der kan endvidere være forurening på lokaliteter, som ning af forvitrede materialer. Det gælder især zink, bly amtet pt. ikke har kendskab til. I forbindelse med detail- og cadmium fra master og aluminium fra luftledninger. projekteringen bør der derfor indhentes opdaterede Udledninger i driftsfasen er behandlet ud fra under- oplysninger fra amtet om kortlægningsstatus. søgelser af mastekorrosion (ELSAM, 1993).

Metode Faktaboks 7.13 Der er indhentet oplysninger fra Nordjyllands Amt om lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening Kortlægning af forurenet jord (kortlagte grunde på vidensniveau 2, se faktaboks 7.13) V2 – Vidensniveau 2 er deﬁneret i lov om forurenet eller er en potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde jord ved følgende: På arealet er der forurening af en på vidensniveau 1, se faktaboks 7.13). Oplysningerne sådan art, at forureningen kan have skadelig virkning er indhentet i august / september 2004 for lokaliteter på mennesker og miljø. indenfor en 500 m bred undersøgelseskorridor omkring V1 – Vidensniveau 1 er deﬁneret i til lov om forurenet anlægget. jord ved følgende: Der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været en kilde til jordforurening på arealet.

Figur 7.15 Kortlagte lokaliteter nær linieføringen.

65 KAPITEL 7

Indenfor masterækken er der ikke oplysninger om V1 Zink er livsnødvendigt i moderate doser for både planter, eller V2-kortlagte lokaliteter, men kun om 2 lokaliteter, dyr og mennesker, men kan i store doser give skadevirk- hvis status er uafklaret i forhold til lov om forurenet jord. ninger. Planteskader som følge af zink er ikke observeret Amtets oplysninger om de 2 lokaliteter stammer fra en i Danmark, og der er ikke rapporteret om planteskader i dataindsamling foretaget omkring 1993 / 1994: forbindelse med zinkudvaskning fra elmaster. Det er dog • Lokalitet nr. 817-0519 (Vendsysselværket, tidligere I/S sandsynligt, at planter, der vokser umiddelbart omkring Nordjyllands Elektricitetsforsyning) beliggende Nefovej højspændingsmaster, har forhøjet indhold af zink. Da 50, Vodskov i Hals og Aalborg kommuner. I 1993/94 lå dette kun gælder på et meget begrænset areal, vil der en del større nedgravede olie- og benzintanke på afgrøden herfra blive opblandet med en større mængde ejendommen. Lokaliteten ligger mere end 450 m syd upåvirket materiale ved almindelig landbrugspraksis. for 400 kV-masterækken. Med de mængder af zink, der frigives fra højspæn- • Lokalitet nr. 817-0058 (Transformerstationen ved. dingsmaster, vurderes det som usandsynligt, at nogen Vester Hassing, tidligere ELSAM Jævnstrømsstation) mennesker udsættes for mere end den anbefalede beliggende Elsamvej 73, Vester Hassing i Hals daglige indtagelse (ADI), med mindre man udelukkende Kommune. Lokaliteten ligger ca. 250 m nordøst lever af grøntsager og kornprodukter, der er dyrket lige for 400 kV-masterækken. under masteanlæg. Skadevirkninger i form af mavekram- Der foreligger ikke oplysninger om konstateret forurening per, kvalme og opkastninger kan først forventes ved på disse lokaliteter. De potentielle kilder til jord- og indtagelse af store mængder zink (10-15 gange ADI). grundvandsforurening er olieprodukter, klorerede opløs- ningsmidler, kviksølv og PCB (polychlorerede biphenyler). Andre metaller Ingen af de nævnte lokaliteter bliver direkte berørt af Zinkproduktet indeholder små koncentrationer af en en udbygning af den eksisterende 400 kV-masterække. række andre metaller. Størrelsesordenen er angivet i Tabel 7.6 herunder, hvor også den årlige udvaskning Driftsfasen er beregnet, idet det antages, at den forholdsmæssigt Master svarer til udvaskningen af zink. Højspændingsmasterne er lavet af konstruktionsstål, der Det er ikke sandsynligt, at disse mængder vil resultere i som korrosionsbeskyttelse er varmeforzinket. Zinklaget påviseligt forhøjede koncentrationer af metallerne i jord vil med tiden nedbrydes (forvitre) til zinksalte. Ved ned- og planter under masterne. vaskning kan saltene give et forhøjet niveau af zink i jorden og jordvandet omkring masten. ELSAM har foretaget en række undersøgelser af zink Tabel 7.6 Mængden af årlig udvaskn ing af forskellige under 400 kV-højspændingsanlæg. En zinkgalvaniseret metaller pr. mast. mast af Donau-typen afgiver ca. 3 kg zink per år, svarende til ca. 60 kg zink over en 20-års periode. Deres Metal Indhold Årlig udvaskning undersøgelser viser, at der under en mast er relativt høje (%) pr. mast (g) koncentrationer af zink i forhold til baggrundsniveauet i Bly 0,3 – 0,7 < 500 jord. Baggrundsniveauet vil antageligt nås i en afstand af Cadmium 0,001 - 0,003 < 10 15-20 m fra mastens periferi. Jern 0,03 - 0,04 < 100 Aluminium 0,0003 - 0,0006 < 10 Tin 0,07 0,2 < 200 Kobber 0,01 - 0,02 < 100

Nikkel 0,0008 < 10

66 KAPITEL 7

Jord og faseledere til luftledninger Skrotningsfasen Luftledere til luftledninger er fremstillet af aluminium med Når anlægget er udtjent, nedtages master og luftlednin- en kerne af stål. Der kan ske en udvaskning af aluminium ger til genanvendelse af metallerne og frembyder dermed i form af aluminiumhydroxider og -oxider. Det er ikke ikke yderligere belastning af jordmiljøet. Betonfundamen- muligt at beregne udvaskningen af aluminium på bag- terne fjernes og nedknuses for genanvendelse. De kan grund af eksisterende viden. evt. blive stående efter aftale med lodsejeren. I ingen af Næst efter ilt og kisel er aluminium det mest alminde- tilfældene frembyder fundamenterne yderligere belastning lige grundstof i jord, som indeholder i størrelsesordenen af jordmiljøet. 5 - 10 % aluminium. Udvasket aluminium vil i jorden blive omdannet til de kemiske former, som i forvejen er frem- Afværgeforanstaltninger herskende afhængigt af de jordkemiske forhold, herunder Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Lov pH-forholdene. nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord samt bestem- Aluminium har en vis opløselighed i meget sure jorde, melserne i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om hvor der derfor kan forekomme planteskader, mens det anmeldelse af ﬂytning af forurenet jord og jord fra foru- har ringe opløselighed omkring neutralt pH. Disse æn- reningskortlagte arealer samt offentligt vejareal. dringer vil imidlertid ﬁnde sted, uanset om der er sket en yderligere tilførsel fra højspændingsanlægget. Det vurderes dermed som usandsynligt, at udvaskning Konklusion af aluminium fra luftledninger vil føre til målbare effekter. En eventuel jordforurening forårsaget af masterækken vil sandsynligvis komme fra udvaskning af zink fra masterne eller aluminium fra luftlederne. I forbindelse med udvidelsen af masterækken vil effekten af udvaskning af metaller (zink og aluminium) være uden overordnet betydning for drikkevandsinteresser, dyr og planter.

67 KAPITEL 7

7.6 Overﬂadevand Faktaboks 7.13

I almindelighed har højspændingsanlæg kun en ringe Vandløbenes målsætninger effekt på vandløb og søer. Effekterne kan have miljømæs- I Nordjyllands Amts regionplan 2001 er der opstillet en sig betydning i små vandløb, hvor der kun er ringe vand- række målsætninger for vandløb i regionen. Målsætningen gennemstrømning og derved begrænset fortyndings- for kvalitet og anvendelse for vandløb er sket efter afvejning effekt. I forbindelse med denne udbygning af den eksiste- af de interesser, der knytter sig til vandløbene, og der er rende Donaumasterække er det kun i driftsfasen, at der skabt overensstemmelse med vandindvindingsplanen. kan ske en virkning på miljøet i form af udvaskning af Endelig er den baseret på målsætningerne fremsat korrosionsprodukter fra anlægget. Her skal det huskes, at i Miljøstyrelsens vejledning. (Vejledning i recipientkvalitets- masterækken allerede eksisterer, og at det kun er toppen planlægning nr. 1/1983). Nordjyllands Amt benytter de 3 masten bliver udbygget med, der bliver vurderet. nedenfor beskrevne hovedgrupper:

Metode A: Skærpet målsætning Vandløb hvor der er særlige naturelementer, som amtet Vurderingen er baseret på oplysninger om korrosion og ønsker at beskytte. udvaskning af miljøfremmede stoffer fra højspændingsan- B: Generel målsætning Vandløb, der ud fra det fysiske læg i drift. Virkningerne af forurenende stoffer fra anlæg- B1 Gyde- og yngel- miljø er egnet som levested get er bedømt i forhold til de enkelte overfladevandes opvækstområde for fisk. for laksefisk følsomhed og kvalitetsmålsætninger. B2 Opvækstvand for laksefisk B3 Karpefiskvand Vandløb i dag B4 Ingen fiskeinteresser Målsætninger for vandløb og søer findes i regionplanen C: Lempet målsætning Vandløb hvor der ikke for Nordjyllands Amt, som desuden angiver miljøkrav og C Vandafledning er biologiske forhold, behov for miljøforanstaltninger i relevant omfang. For små D Spildevandsbelastet man ønsker at beskytte vandløb, der ikke er målsat, gælder, at det eksisterende F Okkerbelastet eller hvor en vis påvirkning af spildevandsudledninger plante- og dyrelivs vilkår ikke må forringes. og okkerbelastning kan være accepteret. Alle vandløbene skal fremstå æstetisk og hygiejnisk tilfredsstillende.

Målsætning for vandløbene langs masterækken fremgår af Figur 3.5.

Ud over målsætningerne er miljøforholdene i de fleste overfladevande reguleret ved Naturbeskyttelseslovens § 3, der beskytter mod ændringer i vandløb og søers tilstand. De fire målsatte vandløb, der krydses af linieføringen, er målsat til henholdsvis B2 (1 stk.), C/D eller F (1 stk.) og B3 (2 stk.) i vest-østlig retning. Desuden findes der et større antal afvandingskanaler i området.

Figur 7.16 Afvandingskanal under masterækken.

68 KAPITEL 7

Driftsfasen Aluminium i luftledninger Stoffer, der udvaskes fra master og luftledninger, kan Aluminium fra luftledninger regnes ikke for problema- blive ført til småvandløb og søer, enten direkte gennem tisk, selv om der endnu ikke findes undersøgelser af overfladeafstrømning, gennem dræn eller afvandingsgrøf- mængder og hastighed af nedbrydningen af ledningsma- ter, eller gennem jorden til grundvandsmagasinerne og terialet. derfra videre til overfladevandet. De væsentligste forure- En påvirkning forudsætter, at aluminium forbliver ningskomponenter i vandet, der strømmer fra luftlednin- opløst under udsivning til vandløb. Da aluminium kun er ger og master, er tungmetaller, hovedsagelig zink, som opløseligt ved meget lave (pH < 4) eller høje (pH > 11) nævnt i forrige kapitel om grundvand. Ud fra mængdeop- pH-værdier, er det meget lidt sandsynligt. I praksis kan gørelser vurderes de øvrige metaller, som udvaskes i dette kun forventes, hvis pH sænkes f.eks. på grund af spormængder ved forvitring, at være uden miljømæssig pyrit-iltning i sandede jorde, men i så fald vil også en del betydning for overfladevand. af jordens eget aluminiumsindhold gå i opløsning.

Zink fra master Zink opløst i vand er giftigt for ﬁsk, men giftigheden Konklusion afhænger af vandets hårdhed. Der er fastsat en kvalitets- Det forventes, at den yderligere påvirkning fra ud- grænseværdi for zink i ferskvand på 0,11 mg/l. Bag- vaskning af metaller fra udbygningen af masterækken grundskoncentrationen i ferskvand er ca. 0,01 mg Zn/l. ikke vil have nogen negativ virkning på de eksisterende På grund af fortyndingen har den beregnede zink- vandløb, der krydses af masterækken. belastning fra masterne kun betydning i de mindste vandløb med meget lav vandføring. Hvis man antager, at en mast er placeret så tæt på et vandløb, at hele den afgivne zinkmængde tilføres vandmiljøet, vil en mid- delvandføring på 1 l/sek i vandløbet give en gennemsnitlig koncentrationsforøgelse på ca. 0,1 mg Zn/l. I praksis vil hovedparten af zinken imidlertid blive tilbageholdt i jordbunden, og derved reduceres udled- ningen, blot masten er placeret få meter fra overﬂade- vandet.

69 KAPITEL 7

7.7 Grundvand

Udbygningen med en top på Donaumasterækken af den Driftsfasen eksisterende 400 kV-masterækken mellem Nordjyllands- Placering af højspændingsmaster og luftledninger kan værket og Vester Hassing vil have en relativt lille påvirkning give risiko for nedsivning af zink og aluminium til grund- på grundvandsinteresserne. Dette skyldes, at der kun er vandet. Om metallerne når frem til de underliggende tale om en udbygning og ikke en etablering af nye master grundvandsmagasiner, vil afhænge af de fysiske og eller nedtagning af et anlæg. Herved er aktiviteterne kemiske forhold i jorden, herunder nedsivningshastighe- begrænset til et mindre udbygningsarbejde samt mulige den, jordens evne til at tilbageholde stofferne og dybden miljøpåvirkninger i driftsfasen. til grundvandet.

Metode Afværgeforanstaltninger Risiko for påvirkning af grundvand er bedømt ud fra For at beskytte grundvandsressourcerne foreslås det oplysninger fra Nordjyllands Amt om indvindinger og at al jord, som bliver forurenet ved eventuelle spild i grundvandsrelaterede forhold. udbygningsfasen, straks bliver fjernet fra arbejdspladsen De påvirkninger, der kan forekomme ved udbygningen og håndteret efter bestemmelser i de kommunale affalds- af masterækken, er vurderet i forhold til eksisterende regulativer for forurenet jord. vandindvindinger og generelt i forhold til grundvands- Der er ikke peget på afværgeforanstaltninger overfor ressourcen. udvaskede metallers påvirkning af miljøet, da den anses for at være ubetydelig. Grundvand i regionplanlægningen Hele området omkring masterækken er udpeget som et Konklusion område med begrænset drikkevandsinteresse. Dvs. at Da hele området er udpeget som værende af begræn- grundvandsbeskyttelsen er begrænset til at omfatte set drikkevandsinteresse, vurderes der ikke at være eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de risiko for betydelig påvirkning af grundvandet. vådområder der fødes fra grundvandet. Dog er der et par enkelte private indvindinger. Dette er vist på Figur 7.17 "Grundvand og drikkevandsinteresser".

Udbygningsfasen Spild af forurenende stoffer I forbindelse med udbygningsfasen er der en risiko for, at der kan blive spildt olie eller brændstof fra de anvendte maskiner. Eventuelt spild vil omfatte forholdsvis små mængder, og jord, som måtte blive forurenet herved, fjernes fra pladsen, som nævnt under afværgeforanstalt- ninger. Derved undgås forurening på længere sigt ved udvaskning.

70 KAPITEL 7

Figur 7.17 Grundvand og drikkevandsinteresser.

71 KAPITEL 7

7.8 Affaldsproduktion

Ved udbygningen af 400 kV-masterækken skal der tages Regulativer for erhvervsaffald højde for affaldsproduktion i udbygningsfasen. Ledningsnettet gennemløber Hals Kommune, og affalds- mængderne fra udbygningen skal sorteres og behandles Metode efter anvisning fra denne kommune. Der er givet et skøn over produktionen af affald og genan- Reglerne for bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald vendeligt materiale ved udbygningen af den nuværende er udarbejdet med lovhjemmel i Cirkulære nr. 94 af 21. masterække, se Tabel 7.7 og 7.8. juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse.

Det er et gennemgående krav, at: • Når der frembringes byggeaffald, skal det anmeldes til kommunen forud for gennemførelsen af opgaven. Anmeldelsen skal ske på anmeldelsesskema fra Miljø- og Planafdelingen, og arbejdet må først igangsættes, når kommunen har godkendt anmeldelsen • Affaldet skal kildesorteres og afsættes til hhv. genanvendelse, forbrænding eller deponi, efter kommunens anvisninger. Sorteringsfraktionerne kan typisk være som angivet i Tabel 7.7.

Konklusion Ved at følge regler og krav fastsat for bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald vil der ikke være nogen væsentlig negativ påvirkning fra affaldsproduktionen i forbindelse med udbygningen af masterækken.

72 KAPITEL 7

Tabel 7.7 Sorteringsfraktioner og behandlingsform.

Genanvendelse Forbrænding Deponering

Rene sand-, grus- og stenmaterialer Forbrændingsegnet affald som Ikke forbrændingsegnet affald Rent uglaseret tegl (mur- og tagsten) ikke kan genanvendes, herunder og affald som ikke kan Rent beton og jernbeton dagrenovationslignende affald genanvendes, f.eks.: Blandet sten, grus og brokker fra byggeplads – Glaseret tegl Rent asfalt – Sanitet / porcelæn Jern og metal – PVC Papir og pap – Trykimprægneret træ Hårdt rent PVC-affald, f.eks. kloakrør – Glas fra isolatorer Transportemballage af plast eller pap

Tabel 7.8 Produktion og bortskaffelse af affald og genanvendeligt materiale.

Aktivitet Enhed Mængde Afhændelsessted

Råjord m3 5.600 Indbygning eller jorddepot Betonbrokker tons 6.700 Anlæg for genanvendeligt bygge- og anlægsaffald Armeringsstål tons 434 Anlæg for genanvendeligt bygge- og anlægsaffald Konstruktionsstål tons 3.700 Intern genanvendelse / anlæg for omsmeltning og oparbejdning Glas isolatorer tons 4,2 Deponi Luftledning tons Jordkabel tons Andet affald og genbrug tons < 50 Affaldsdeponi, forbrændingsanlæg eller genindvindingsanlæg

73 Denne VVM-redegørelse er en del af planprocessen for Nordjyllands Amt vedr. udbygningen af 400 kV-maste- rækken mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen Vester Hassing. Udbygningen er nødvendig for at kunne tilslutte Konti-Skan 1 til 400 kV-nettet (se i øvrigt kapitel 3). Kapitel 8 Eltra ansøgte Energistyrelsen i juli 2002 om tilladelse til projektet, og Energistyrelsen godkendte den 21. marts Alternativer 2003 nettilslutningen og udbygningen af 400 kV-stationen efter forudgående høring af Nordjyllands amt. Nordjyllands Amt har siden igangsat VVM-processen for udbygningen, som denne rapport er resultatet af. Godkendelsen fastlægger ikke, hvordan udbygningen mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing skal etableres. I VVM-redegørelsen er der i de foregående kapitler vist og vurderet et hovedforslag, som består i at sætte en top på masterne i den eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing. I løbet af projektets 1. offentlighedsfase samt i løbet af VVM-processen er der formuleret tre alternativer, som vurderes i dette kapitel mht. de visuelle og miljømæssige forhold. Disse er: 1. Ikke at etablere nogen ekstra forbindelse på nuværende tidspunkt (0-alternativet). Det er et krav i henhold til samlebekendtgørelsen (VVM), at konsekvenserne ved et 0-alternativ vurderes 2. Alternativ placering af master 3. Kabellægning af udbygningen.

8.1 0-alternativet

0-alternativet betyder, at der ikke etableres en ekstra forbindelse. I stedet afventes et eventuelt større behov for elektricitet. Vælges denne løsning, går man glip af fordele, som inkluderer: Reduceret nettab, reducerede

CO2-emissioner, driftsmæssige forbedringer og større ﬂeksibilitet i netplanlægningen. Dette alternativ indebærer, at den nuværende 400 kV- masterække opretholdes som hidtil uden en forhøjelse af masterne og forøgelse af antallet af ledere. De visuelle påvirkninger vil forblive, som de allerede kan ses på stedet. 0-alternativet vil således ikke medføre en øget visuel påvirkning af kystlandskabet i forhold til den nuværende situation. Ligeledes vil risikoen for fugle- kollision med luftledninger være som i dag.

74 KAPITEL 8

0-alternativets fordele og ulemper Naboerne har peget på en flytning af to master med det Fordele formål at få dem placeret fri af de to ejendommes direkte Visuelt: De landskabelige påvirkninger beskrevet i udsigt imod syd. Dette ønske indebærer dog, at yderli- kapitel 5 undgås ved 0-alternativet. gere 1 mast skal flyttes, og at højderne på masterne for 2 Miljø: De beskrevne miljøeffekter i de foregående masters vedkommende skal øges fra de planlagte 39,6 m kapitler undgås ved 0-alternativet. Da effekterne i til 48 m fordi afstanden mellem to masterne må øges fra forvejen vurderes at være af ringe omfang, er der 330 m til 420 m. Den ændrede masteopstilling er vist på ikke tale om nogen væsentlig miljøfordel. Figur 8.2. En af de master, der ønskes flyttet, ses på Figur Ulemper 8.1. Den store 400 kV-mast ønskes placeret længere til Miljø: Miljøgevinsten, der kan opnås på længere sigt venstre i udsigten, ud for 150 kV-masten.

ved et reduceret nettab og CO2-emmisioner, forekommer ikke. Tabel 8.1 Spændvidderne ved indsættelse af højere master i forhold til nuværende højde.

8.2 Alternativ placering af master Spændvidde Nuværende Ved indsættelse (mellem master) af højere mast Mast 5-6 340 m 380 m På grundlag af indsigelser i 1. offentlighedsfase er det Mast 6-7 330 m 420 m vurderet, om der kan opnås en forbedret visuel situation Mast 7-8 260 m 250 m oplevet fra nærliggende ejendomme. Udsigten fra den Mast 8-9 321 m 201 m ene ejendom er vist på Figur 8.1. Denne illustration understreger, at masterækken oplevet tæt på ikke alene har sin dominans pga. masterne, men også pga. det Faktaboks 8.1 betydelige antal luftledninger og samspillet med den For at få et virkelighedstro indtryk af de visuelle bagvedliggende 150 kV-forbindelse. Det er med til at øge påvirkninger henvises til visualiseringerne på påvirkningen set fra de nærliggende ejendomme, at de vedlagte plakat. to forbindelser har forskellige opstillingsmoduler for De visualiseringer der ses på de følgende sider masterne. er nedfotograferede illustrationer, som ikke giver et tilstrækkeligt billede udbygningen af 400 kV- masterækken.

Figur 8.1 Udsigten fra en nærliggende ejendom i dag.

75 KAPITEL 8

Masteflytningsalternativet med to høje master – fordele og ulemper Fordele Visuelt: Det vurderes, at denne løsning kan give en forbedring af de visuelle forhold set fra to nærliggende ejendomme. Miljø: Risikoen for fuglekollisioner vurderes at være højspændingsanlæggets største miljømæssige påvirkning. Denne risiko forventes ikke ændret ved at flytte masterne, da antallet af master forbliver den samme. Ulemper Visuelt: Flytningen af masterne med de nødvendige, skiftende masteafstande og yderligt øgede mastehøjder vurderes i væsentlig grad at forstyrre det helhedsindtryk, som masterækken fremstår Figur 8.2 Flytning af master samt indsættelse af højere med. En forbedring af de lokale forhold vil som master i et af alternativerne. konsekvens indebære en øget visuel påvirkning både set på større afstande og set tæt på, specielt i retninger øst-vest (hvor hele masterækken kan ses, fordi to masters højde øges med yderligere 8 m). Miljø: Anlægs- og nedtagningsarbejdet i forbindelse med at flytte masterne vil have en større miljøpåvirkning i forhold til en temporær forstyrrelse i landskabet ved valg af hovedforslaget.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

Figur 8 .3 Foto 2 set fra Stae, viser hvordan alternativet med ﬂyttede master vil fremstå i det åbne landskab. Det øverste billede viser hovedforslaget med forhøjelse af de eksisterende master. Det nederste billede viser, hvordan de to høje master og de store forskelle i masteafstand vil medføre en øget, visuel påvirkning.

76 KAPITEL 8

8.3 Kabellægning af udbygningen Kabellægning fordele og ulemper Fordele: Det tredje alternativ består i, at udbygningen af etsystems Visuelt: Den visuelle påvirkning vil forblive, som den 400 kV-højspændingsanlæg til to systemer kabellægges. allerede kan ses på stedet. En kabellægning Det vil sige, at der ikke ændres på den eksisterende vil således ikke medføre en øget visuel forbindelse. Det er kun det nye etsystems 400 kV-høj- påvirkning af kystlandskabet i forhold til spændingsanlæg, som kabellægges i første omgang. den nuværende situation Hvis der på et tidspunkt skal tilsluttes større elanlæg til Miljø: Som ved 0-alternativet undgås de beskrevne højspændingsnettet, f.eks. nye jævnstrømsforbindelser til miljøeffekter ved en kabellægning. Da effekterne i forvejen vurderes at være af ringe omfang, er Sverige eller havvindmølleparker ved Læsø, vil det være der ikke tale om nogen væsentlig miljøfordel. muligt at udbygge forbindelsen mellem Nordjyllandsvær- Ulemper: ket og Vester Hassing med et eller ﬂere kabelsystemer. Kabellægning kan således rent teknisk løse opgaven Miljø: I forbindelse med kabellægningen vil der være en temporær forstyrrelse i landskabet. med at udbygge den eksisterende forbindelse til 2 x 400 kV-systemer. Men vælger man kabellægning, er der en risiko for, at anlægget skal udbygges ad ﬂere omgange. Hvis man vælger en luftledningsløsning, kan man bygge Konklusion denne, så den med stor sandsynlighed kan overføre den De primære årsager til at alternativerne fravælges er: strøm, der bliver nødvendig i hele højspændingsanlæg- 0-alternativet: gets levetid. En overordnet driftssikkerhed, tabsbesparelse

I henhold til de overordnede rammer for, hvornår man og CO2-reduktion opnås ikke. kabellægger 400 kV-højspændingsanlæg, beskrevet i Alternativ placering af master: Miljø- og Energiministeriets rapport “Principper for Set over større afstand bliver den visuelle virkning på etablering og sanering af højspændingsanlæg” fra 1995 landskabet mere uroligt. er der retningslinjer for bygning af nye ledninger. Her Kabellægning: anføres det, at 400 kV-højspændingsanlæg normalt Ifølge statslige principper er en kabellægning ikke fremføres som luftledninger. påkrævet. Kabellægning af kortere strækninger bør overvejes i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med indføring til større byer, eller hvor en luftledning vil få væsentlige konsekvenser for nationale naturinteresser. Udbygningen af masterækken mellem Nordjyllands- værket og Vester Hassing vil på baggrund af de nævnte principper ikke skulle etableres som en kabelforbindelse, og alternativet er derfor fravalgt.

77 Kapitel 9

Et vigtigt formål med en VVM-redegørelse er at pege på løsninger, så negative miljøpåvirkninger kan mindskes, kompenseres eller helt undgås. Disse løsninger kaldes også afværgeforanstaltninger og kan være relevante før og under udbygningsfasen samt i driftsfasen. Mange afværgeforanstaltninger bliver etableret under udbygningsfasen, selvom de skal afværge problemer, der først opstår, når anlægget er i brug. I de foregående kapitler er der diskuteret afværge- foranstaltninger for de enkelte miljøpåvirkninger. Her sammenfattes de væsentligste. Forslag til afværgeforanstaltninger

78 KAPITEL 9

9.1 Afværgeforanstaltninger 9.2 Afværgeforanstaltninger – i udbygningsfasen – i driftsfasen

Visse miljøproblemer i udbygningsfasen kan reduceres Følgende afværgeforanstaltninger bør tages højde for: ved krav og foranstaltninger, der bliver indarbejdet i aftale- • En miljøledelsesplan laves for tilsyn og vedlige- grundlaget for entreprenørkontrakterne. holdelsesarbejder langs ledningsanlægget. Generelt bør følgende miljøhensyn blive taget: • Der laves en miljøledelsesplan for udbygningsfasen, der inddrager hensyn til både mennesker og natur- værdier. En miljøledelsesplan anvendes bl.a. som retningslinier for entreprenørens arbejde, f.eks. ved placering af arbejdsplads, oplag af maskiner mv. ifht. beskyttelsesinteresser, ved arbejde tæt på bebyggelse etc. • Materiellet og maskinerne, som benyttes i udbygningsfasen, skal overholde gældende krav til støj, energi- forbrug m.m. • Gener fra støj- og luftforurening begrænses i videst muligt omfang • Sæson og døgnrytmer i relation til landbruget tages i betragtning, så udbygningsarbejdet er til mindst mulig gene • Lokale støjgener fra højspændingsledningerne bør dæmpes ved brug af korona-dæmpende bøjler omkring isolatorerne.

I særlige konﬂiktområder (vådområder, nær vandløb, ved § 3-beskyttede områder eller nær beboede områder) tages der særlige forholdsregler og hensyn. • Arbejdspladser bør ikke etableres i disse områder • Midlertidige køreveje bør undgås i disse områder • Gravearbejder, kørsel i forbindelse med udbygningen og oplag af jord samt materiel bør af hensyn til dyre- og plantelivet undgås • Køreplader skal anvendes for færdsel på blød bund • Vandgennemstrømningen skal opretholdes i grøfter og vandløb.

79 Clausager, Ib, 2000. Vurdering af konsekvenser for fuglelivet ved etablering af store vindmøller ved Nordjyllandsværket og Aalborg Østhavn. Danmarks Miljøundersøgelser

COWI, 1994. Direkte målinger af støj fra ledninger i drift samt stationer Referencer Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger og Dansk Energi, 2002. Elanlæg på landbrugsjord. Erstatning for elanlæg på landbrugsjord

Dansk Ornitologisk Forening, 1998. Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt (1-3)

Elsamprojekt A/S, 1993. Udvaskning af zink fra elmaster. Orienterende undersøgelser

Eltra, 2002. Notat: 400 kV-nettilslutning af den renoverede Konti-Skan 1 (Ref. 346)

Energistyrelsen, 2003. Brev: Godkendelse af 400 kV-nettilslutning af Konti-Skan 1 i Vester Hassing (J.nr.6121-0021). Brev: Vurdering af forholdene omkring 400 kV-stationen i Vester Hassing med både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2 tilsluttet (J.nr.6121-0021)

Electric Power Research Institute, 1982. Transmission Line Reference Book 345-kV and above.

Fog et al., 1997. Nordens padder og krybdyr. GAD

Fog, K., 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen

Grell, M. B., 1998. Fuglene i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening. Gads Forlag

Hals Kommune, 2004. Kommuneplan

80 REFERENCER

Johansen, C. og H.H. Riber, 2004. Pihl, S. et. al,. 2003. Magnetfelter fra højspændingsanlæg Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fugle- – Status for viden om virkning på mennesker beskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU, nr. 462. (www.eltra.dk) Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet

Miljø- og Energiministeriet, Søgaard, B. et al,. 2003. Skov- og Naturstyrelsen, 1999. Kriterier for gunstig Bevaringsstatus. Fortolkningsmanual til danske naturtyper omfattet Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet af EF-habitatdirektivets bilag I og fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. Danmarks Miljøunder- Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser søgelser, Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen, 1998. Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark US EPA, 2002. Exhaust and Crankcase Emission Factors for Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1998. Non-road Engine Modelling-Compression-Ignition Statslig udmelding til regionplanrevision 2001 US EPA, 1996. Miljø- og Energiministeriet, Emission Inventory Guidebook: Other Mobile Sources Skov- og Naturstyrelsen, 1996. and Machinery Foreløbig vejledning til bekendtgørelse om afgræsning og administration af EF-fuglebeskyttelsesområder og Wind, P., 1992. Ramsarområder Oversigt over botaniske lokaliteter, 9. Nordjyllands Amt. Miljøministeriet Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1995. Principper for etablering og sanering af www.danskenergi.dk højspændingsanlæg www.dofbasen.dk/search/lokalitet.php Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1995. EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder www.halskom.dk/dk/planer_visioner/

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, www.sns.dk/natura2000/database 1993. Vejledning til naturbeskyttelsesloven

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om lov om miljøbeskyttelse, med seneste ændringer

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder

Miljøministeriets lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord med seneste ændringer

Miljøstyrelsen, 1984. Okkerredegørelse om den treårige forsøgsordning til nedbringelse af okker i vandløb

81 Bilag 1

Kort og lokalitetsskemaer for feltarbejdet i september

Bilag 2004.

82 Lokaliteter for fugleobservationer (A, B og C), lokalitetsbeskrivelserne (1 og 2) samt Vandløbsundersøgelserne (x).