VIDENREGNSKAB 2001 Ledelsens Beretning

V i d e n r e g n s k a b 2 0 0 1 Redaktion: Oplag: 3.000 Informationsmedarbejder Julie Herdal Informationsmedarbejder Hanne Sandvang Foto: Tomas Bertelsen Kommunikationschef Susanne Lundbeck (ansvh.) Teknisk produktion: Verifikation: Kailow Graphic Deloitte & Touche

Grafisk tilrettelæggelse: Grafiker Pernille Meyer Peters

ISSN 0903 6504 VIDENREGNSKA 2001 Indhold

V IDENREGNSKAB 2001

I videnregnskabet gør vi rede for den viden, som er grundlaget for vores arbejde. Vi præsenterer vores visioner og mål, fortæller om indsats og resultater i det forløbne år, og om mål for det kommende år.

I dette videnregnskab findes desuden listen over de forskningsprojekter, vi støtter (bevillingsliste).

I årsregnskabet (selvstændig publikation) gør vi rede for, hvor vi har fået pengene til vores arbejde fra, og hvordan vi forvalter de midler, vi er blevet betroet.

Du kan bestille årsregnskabet ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf.: 35 25 75 00.

INDHOLD

Ledelsens redegørelse ...... side 2 Værdigrundlag ...... side 6 Flere skal undgå kræft ...... side 8 Flere skal overleve kræft ...... side 15 Patienten skal sikres optimalt behandlingsforløb ...... side 23 Ressourcegrundlag ...... side 30 Økonomiske nøgletal ...... side 42 Anvendt regnskabspraksis ...... side 47 Revisors erklæring ...... side 49 Bevillingsliste ...... side 50 Praktiske oplysninger ...... side 66

1 VIDENREGNSKAB 2001 Ledelsens beretning

K RÆFTPLANEN BEGYNDER AT VIRKE

I 2001 begyndte vi at se resultater af den nationale kræftplan. Tilførsel af 0,5 mia. kr. i Ret til behandling i udlandet både 2000 og 2001 til behandling og behan- Det er vores holdning, at kræftpatienter, som ikke dlingskapacitet er en god begyndelse, og allerede kan tilbydes almindelig behandling eller forsøgs- nu er danske sygehuse blevet bedre til at behandle behandling på et dansk sygehus, skal have kræftpatienter. Vores arbejde med Kræftplanen mulighed for at deltage i protokollerede forskn- har i 2001 samlet sig om: Behandlingsgaranti, ingsforsøg i udlandet på det offentliges regning. forsøgsbehandling i udlandet, mere klinisk forskn- Sundhedsmi- ing og åbning af RehabiliteringsCenter Dallund. nisteren var positiv, da vi fremlagde forslaget i for- Desuden arbejder vi målrettet med at forebygge året 2000, og fra 1. februar 2001 fik danske kræft- kræft, hvilket også er et selvstændigt indsatsom- patienter ret til at deltage i forskningsforsøg på råde i Kræftplanen. udenlandske hospitaler betalt af amterne. Siden ordningen trådte i kraft, er det forbavsende få Forebyggelse patienter, der har deltaget i udenlandske forskn- Med den viden forskerne har i dag, kan ca. en ingsforsøg, og vi mener ikke, at ordningen har tredjedel af alle kræfttilfælde forebygges, og resul- levet op til forventningerne. Også her følger vi taterne af vores forebyggende arbejde viser sig: I udviklingen. dag ryger mindre end en tredjedel af danskerne. Vi er også blevet lidt bedre til at spise frugt og Mere klinisk kræftforskning grønt Kræftens Bekæmpelse har arbejdet på at øge den - danskerne er godt halvvejs mod målet 600 gram kliniske forskning, som sikrer, at behandlingen af om dagen. Med færre rygere og mere grønt følger kræftpatienter hele tiden udvikles og forbedres. I håbet om, at færre får kræft. 2000 begyndte vi et udredningsarbejde, der skulle vise, hvordan man kunne forbedre rammerne og Hurtigere behandling vilkårene for den kliniske kræftforskning i Dan- Vores mål er at få ventetiderne til kræftbehandling mark. Det arbejde har resulteret i en rapport, der fjernet, så patienterne sikres hurtig kontakt til slår fast, at det er nødvendigt at forbedre både lægen og hurtig behandling. Da behandlings- infrastrukturen og de økonomiske forudsætninger garantien i september 2001 blev udvidet til at for klinisk kræftforskning herhjemme. I første gælde alle kræftsygdomme, og sondringen mellem omgang vil en økonomisk indsprøjtning på 50 helbredende og lindrende behandling blev mio. kr. være et godt grundlag. Kræftens Bekæm- ophævet, kom vi det mål et skridt nærmere. Idet pelse gjorde i efteråret Sundhedsministeriet, For- Danmark endnu ikke har kapacitet nok til at skningsministeriet og de sundheds- og forsknings- imødekomme garantierne, er der indgået aftaler politiske ordførere opmærksomme på problemet, om, at man kan benytte udenlandske hospitaler. og vi fremlagde samtidig forslag til, hvordan man Der er også oprettet et informationscenter på kunne løse det. Fra mange sider har man udtrykt Københavns Amtssygehus i Herlev. Det skal forståelse for problemet, men det har ikke ført til overvåge ventetider på strålebehandling og resultater. Derfor vil vi bringe problemet ind i for- kemoterapi i Danmark og udlandet og kortlægge handlingerne om amternes økonomi i foråret ledig behandlingskapacitet i udlandet i samarbejde 2002. Ifølge den nationale kræftplan er et aktivt med Sundhedsstyrelsen. Vi følger udviklingen. klinisk forskningsmiljø nemlig en vigtig forudsæt- 2 VIDENREGNSKAB 2001 Ledelsens redegørelse

ning for, at den danske kræftbehandling kan møder med Sundhedsstyrelsen og forventer at få bevare et højt internationalt niveau. For danske adgang til registre- patienter vil mere klinisk forskning betyde, at de hurtigere får tilbudt nye behandlinger.

Kræftpatienter hjælpes videre i livet ne i forbindelse med en ændring af reglerne og Siden åbningen i oktober 2001 har mange kræft- generel større adgang for forskere til centrale patienter besøgt det fynske RehabiliteringsCenter nationale databaser. Dokumentationsarbejdet er Dallund, der er det første center i verden, som støttet af det Sundhedsvidenskabelige både tilbyder kræftpatienter individuelt tilpasset Forskningsråd og Nordisk Cancer Union. rehabilitering og forsker i, hvilken effekt rehabilitering har på kræftpatienter. Dallund finansieres Økonomien indtil videre af Kræftens Bekæmpelse og otte I 2001 vedtog forretningsudvalget en ny og mere amter, men vi arbejder på at få alle amter til at langsigtet budgetmodel, som i højere grad indgå i samarbejdet. I de næste fem år kan 1.000 fokuserer på sammenhængen mellem ressourcer, kræftpatienter om året få gavn af en uges ophold mål og resultater. Budgetmodellen forudsætter på RehabiliteringsCenter Dallund. også, at der hvert år, uanset budgetrammens stør- relse, afsættes midler til udviklingsprojekter inden Rådgivning og palliation i alle for alle områder. amter Vi har de seneste år oplevet stagnerende indtægter Vi arbejder på at få etableret rådgivninger i alle i modsætning til sidste halvdel af 1990'erne, hvor amter. Det mål forventer vi at nå inden for de indtægterne var generelt stigende. I et forsøg på at kommende to til tre år. Igennem flere år har vi bremse udviklingen i udgifterne er organisatio- også arbejdet for, at kræftpatienter i alle amter får nens arbejdstilrettelæggelse med videre blevet palliative tilbud. Regeringen har nu besluttet, at gennemgået med ekstern bistand. Analysen viser, der inden tre år skal være sådan et tilbud til alle. at Kræftens Bekæmpelse kun i meget lille Kræftens Bekæmpelse arbejder tillige for at få målestok kan vinde noget ved at revidere de etableret hospice i alle amter. nuværende arbejdsgange. De ændrede indtægts- forhold er indarbejdet i planlægningen af Kræftportal og dokumenta- aktiviteter for de kommende år. tionsenhed Det vil vi gøre i 2002 Vores mål om at etablere en kræftportal blev ikke nået i 2001, først og fremmest på grund af mang- Arne Rolighed direktør igen lende finansiering. Med kræftportalen, som bliver Fra 21. december 2000 til 1. februar 2002 har Arne Rolighed været etableret i 2002, vil vi skabe et videncenter på på orlov fra sit arbejde som direktør i Kræftens Bekæmpelse for at internettet, hvor al vores information og rådgivn- bestride jobbet som sundhedsminister. Thomas Møller Thomsen ing om kræft er tilgængelig. Samtidig etablerer vi var direktør fra den 6. februar 2001 indtil den 31. januar 2002, specialsider om foreningen, forskning, tobak, hvor Arne Rolighed vendte tilbage til Kræftens Bekæmpelse. skoletjeneste og opskrifter.

Dokumentationscenteret, som er et samarbejde Sammen med indsatsen for øgede offentlige res- mellem Kræftens Bekæmpelse og sourcer til den kliniske kræftforskning vil patient- Sundhedsstyrelsen om de forskellige sygdomsreg- rådgivning blive et hovedtema for Kræftens Be- istre, er næsten etableret. Vi holder nu regelmæs- kæmpelses politiske arbejde i 2002. Anne Thomassen sige Arne Rolighed formand adm. direktør 3 VIDENREGNSKAB 2001 Videngrundlag

K RÆFTENS B EKÆMPELSES VIDENGRUNDLAG

V ISION: 'LIV UDEN KRÆFT'

Forebyggelse Forskning Patientstøtte

Flere skal Flere skal Patienten skal undgå overleve sikres optimalt kræft kræft behandlingsforløb

Viden om kræftsygdom- Viden om kræftsygdommes Viden om rådgivning og mes udbredelse, årsager biologi som grundlag for diag- dialog med mennesker som til kræft og muligheder nose og behandling. grundlag for at rådgive. for adfærdspåvirkning som grundlag for fore- Viden om diagnose, behandling, bivirkninger og psykoso- byggelse. ciale følger af kræft som grundlag for at være kræftpatien- ters talerør i offentligheden og over for beslutningstagere.

Ressourcegrundlag:

Samarbejdspartnere Foreningen Kommunikation Økonomi

Viden om sundheds- og socialvæsenets aktører, funktion og organisering som grundlag for at sikre kræftpatienter den bedst mulige helhedsorienterede behandling. Viden om frivilligt foreningsarbejde, indsamling og kommunikation som grundlag for drift af foreningen.

Værdigrundlag:

Kræftens Bekæmpelse arbejder med udgangspunkt i den enkelte patient, videnbaseret i en stærk folkelig forankring og med stor ressourcebevisthed.

4 VIDENREGNSKAB 2001 Videngrundlag

Videnhuset Figuren læses med udgangspunkt i vores overordnede vision 'Liv uden kræft'. For at nå visionen har vi opstillet de tre overordnede mål om at: c Flere skal undgå kræft c Flere skal overleve kræft c Patienten skal sikres optimal behandling

Basis for at kunne nå disse mål er et solidt ressourcegrundlag, som vi har opdelt i: c Samarbejdspartnere, foreningen, kommunikation, økonomi Det hele hviler på det fundament, som vores værdigrundlag udgør.

Vi har igen i år valgt at bygge videnregnskabet op med udgangspunkt i figuren.

På de næste sider uddyber vi værdigrundlaget. Derefter gør vi rede for vores indsats og resultater inden for hvert af hoved- målene og ressourcegrundlaget.

Eksempler på videnudvikling I de blå kasser fortæller vi konkrete historier om vores arbejde. De er eksempler på, hvordan vi arbejder med at udvikle viden, formulere politikker og iværksætte handlinger.

5 VIDENREGNSKAB 2001 Værdigrundlag

V ÆRDIGRUNDLAG

Udgangspunktet er den en uhøjtidelig form præsterer seriøst enkelte patient arbejde Kræftens Bekæmpelse arbejder 1) - den enkelte patient 1) med udgangspunkt i den enkelte patient Kræftens Bekæmpelse er patientens 2) videnbaseret talerør. Patienterne skal sikres grundlag 3) i en stærk folkelig forankring for at kunne vælge behandling, behand- 4) med stor ressourcebevidsthed lingsgarantier og gode patientforløb. Den enkelte skal have tillid til sin egen og vi lægger vægt på læge. Det forudsætter et ligeværdigt - relevant kompetenceudvikling for møde mellem patienten og lægen, så de i hver enkelt medarbejder fællesskab og ud fra patientens behov - en åben dialog på alle niveauer i kan afgøre undersøgelse og behandling. organisationen Kan den praktiserende læge ikke løse - debat før beslutninger, men fodslag, opgaven, skal patienten sendes videre til når de er truffet sygehuset, og kan de heller ikke, da til - et arbejdsmiljø, hvor alle trives og i behandling i udlandet.

Kursisterne på RehabiliteringsCenter Dallund får tilbud om balancetræning som en del 6 af motionsprogrammet. VIDENREGNSKAB 2001 Værdigrundlag

Behandlingen skal være gratis. Ud fra Kræftens Bekæmpelse er en folkelig sag. både en etisk og social synsvinkel er det Det er afgørende for foreningens virke, uacceptabelt at forlange penge af men- at vi kan opnå støtte fra alle grupper i nesker, der er parate til at ofre alt for at samfundet, og at vi gør os fortjent til et overleve, selvom denne overlevelse er godt omdømme. baseret på håb eller tro. 4) - med stor ressource- 2) - videnbaseret bevidsthed Meget arbejde i Kræftens Bekæmpelse er Vore bidragydere forventer en meget høj højt specialiseret. Hvor det ikke er etik og økonomibevidsthed. Den bedste baseret på videnskabelige fakta, er det anvendelse af ressourcerne sikres ved en baseret på erfaring. Det gælder ikke effektiv koordination på tværs af organi- mindst rådgivningen af patienter. sationen. Med vores rapportering i videnregnskabet tilstræber vi desuden en styr- Behandlingen skal være veldoku- ket målstyring af vores ressourceanven- menteret. Er behandlingen ikke vel- delse. dokumenteret, skal der ved behandlingen etableres en systematisk opsamling af viden, som lever op til internationale forskningsstandarder.

3) - i en stærk folkelig forankring VIDENREGNSKAB 2001 Forebyggelse

F LERE SKAL UNDGÅ KRÆFT

Kræft skal forebygges forskningen har dokumenteret et poten- tiale for forebyggelse. Men også oplys- At undgå kræft er vores vision på forening, evaluering og dokumentation er byggelsesområdet. I arbejdet mod vores væsentlige arbejdsområder: mål indsamler, skaber og formidler vi viden og anviser handlemuligheder for • Rygning er det vigtigste forebyggelses- den enkelte. område. Rygning tegner sig for 20 pct. af alle nye kræfttilfælde. Hver anden Vi samler viden ryger dør af en sygdom, der har forbindelse med rygning, og rygere, der Et forskningsresultat kan aldrig stå dør af rygning, mister i gennemsnit 13 alene, men skal ses i sammenhæng med år af deres liv. andre forskningsresultater på området. I Kræftens Bekæmpelse samler vi en • Frugt og grønt, motion og at undgå mængde forskningsresultater fra viden- overvægt kan også forebygge kræftsyg- skabelige artikler om bl.a. tobak, kost, domme. Mange kræfttilfælde kan sol og screening, hvor man undersøger ungås ved kostændringer. Der er større en gruppe mennesker for noget "unor- usikkerhed end for tobak, men der er malt", som personen ikke selv har mis- enighed om, at potentialet er fra 10 til tanke om. Den viden bruger vi selv i 40 pct. af alle kræftsygdomme. vores daglige arbejde, og vi gør informa- • Sol har betydning for 3-4 pct. af al tionerne tilgængelige for studerende, kræft. journalister og andre, der er inter- esserede i oversigter eller detaljer om et Vi arbejder fortsat på, at alle kvinder i bestemt emne. Den indsamlede viden relevante aldersgrupper får tilbudt bruges også i de forskellige arbejdsgrup- screening af høj standard for brystkræft per, som Kræftens Bekæmpelses doku- og livmoderhalskræft. mentationsmedarbejdere indgår i. MÅL Vi samarbejder • Sikre muligheder for et røgfrit liv og At forebygge kræft er en af vores væsent- færre rygere i alle aldersgrupper. ligste opgaver, derfor arbejder vi sammen med mange forskellige organisa- • Få danskerne til at spise 600 gram tioner, der har samme målsætning. På frugt og grønt om dagen. den måde får vores budskaber større • Ændre danskernes solvaner, så antallet gennemslagskraft, også selvom et samar- af hudkræfttilfælde mindskes. bejde kan betyde, at Kræftens Bekæmpelse bliver mindre synlig. • Indsamle og videregive resultater, anbefalinger, strategier og metoder Vi forebygger hovedsageligt på områ- samt udvikle konkrete materialer til derne: Rygning, kost og sol, hvor alment brug.

8 VIDENREGNSKAB 2001 Forebyggelse

• Sikre alle danskere i de relevante alder- indsatsområder, samtidig med at vi fast- sgrupper screening af høj kvalitet mod holder rygestopaktiviteter for voksne. livmoderhalskræft og brystkræft. "Rygeloven", der forbyder eleverne at • Øge fysisk aktivitet i befolkningen. ryge på alle kommunale folkeskoler og • Give børn kendskab og hjælp til sund påbyder selvejende uddannelsesinstitu- levevis. tioner at indføre en rygepolitik, trådte i kraft 1. august 2001. I den forbindelse sendte vi samtlige skoleledere en stor INDSATS OG RESULTATER informationspakke med opfordringer til at bestille plakater, skilte, rygestopguides Rygning og pjecen "Snak om tobak" til forældre. Vi oprettede også hjemmesiden Kræftens Bekæmpelse vil sikre alle www.rygelov.dk, hvor man kan søge muligheden for et liv uden røg. Vores information og bestille materialer. årlige PLS-undersøgelse om danskernes rygevaner viser, at antallet af rygere fort- Vi har arbejdet sammen med Sundheds- sat falder med ca. et procentpoint pr. år. styrelsen, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening om projektet Danskernes rygevaner "Hjælp røgen ud", der har understøt- (13år og derover) tet den nye rygelov. Her har vi sat 70% fokus på undervisningsmateriale og 60% uddannelsestilbud til sundhedsplejer- 50% sker og informationsmaterialer til ledere og medarbejdere i ungdom- 40% Ryger hver dag Ryger af og til sklubber, fritidsklubber og efterskoler. 30% I alt rygere Ikke rygere 20% Projektet "Unge & Rygning", der 10% arbejder på at få færre rygere i mål- 0% gruppen 15-20 år, rettede i 2001 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 specielt opmærksomheden på Kilde: PLS Consult og Gallup A/S for Tobaksskaderådet, erhvervsskolerne. Vi gennemførte en Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens undersøgelse og vurdering af skolernes rygepolitik, som vil danne grundlag for Vi har den laveste andel rygere nogen- et vejledningsmateriale til samtlige sinde - 32 pct. af den samlede befolk- erhvervsskoler. ning. Det er et fald på otte procentpoint I samarbejde med tre amter og en række i løbet af seks år, og det svarer til en skoler er "Unge og Rygning" gået i gang kvart million færre rygere! med at udvikle og implementere målret- tede rygestopkurser specielt til unge på Alligevel kræver det fortsat en forebyg- uddannelsessteder. gende indsats på mange forskellige fron- ter at sikre alle muligheden for et røgfrit liv. Vi ved, at jo tidligere man begynder at ryge, jo større risiko er der for at blive afhængig, syg og storryger. Så i forebyg- gelsen er børn og unge vores primære

9 VIDENREGNSKAB 2001 Forebyggelse

STOP-projektet arbejder stadig for pro- Kendskabet til kampagnen "6 om fessionel rygestoprådgivning i alle amter. dagen" er steget endnu mere. Nu kan 36 I 2001 blev antallet af efteruddannelses- pct. af befolkningen fortælle, at målet er kurser til erfarne rygestopinstruktører 6 stykker frugt og grønt, eller 600 gram fordoblet fra 13 til 26, til gengæld blev om dagen. I 2001 har der desuden været der uddannet lidt færre nye rygestopin- næsten 100.000 besøgende på hjemmesi- struktører end i 2000. den www.6omdagen.dk, og hver uge modtager flere end 6000 mennesker Uddannelse af landets sundhedsperson- ugens grønne opskrift fra Kræftens ale i effektiv rådgivning om rygestop er Bekæmpelse på e-mail. en forudsætning og et fundament for de lokale rygestoptilbud, og STOP’s arbejde I 2001 påviste et af vores samarbejdspro- på det område har nu for alvor givet jekter, at frugtordninger på skoler kan få resultater. I marts 2001 havde 10 amter elever til at spise mere frugt. Derfor er tilbud til borgere om at deltage i ryge- frugt- og grønterhvervet nu ved at etab- stopkurser mod kun syv amter året før. lere et landsdækkende tilbud om skole- frugt. Nemt undervisningsredskab www.liv.dk - vores hjemmeside for unge om rygning - Både Klassens Kalender og det nye com- bliver brugt mere og mere, både i undervisning og fritid. puterspil "Alvin og UgiUgi" handlede i Antallet af besøg om måneden på www.liv.dk er steget 2001 om frugt og grønt, og projektet fra 6.333 i 2000 til 8.434 i 2001. "Skolernes Frugtdag" har bidraget til Hjemmesiden bruges hovedsagelig i skolernes undervis- målsætningen om at udbrede frugtord- ningstid, hvilket viser, at både det undervisningsmateri- ninger på skolerne. Denne form for syn- ale vi sælger, og vores informationer og materialer på ergi mellem ellers uafhængige internettet bliver brugt i skolernes undervisning. projektaktiviteter i Kræftens Bekæmpelse vil vi gerne styrke i fremtiden.

Vi arbejder på at involvere de I 2001 deltog flere end 2071 kantiner i praktiserende læger i rådgivning af Kræftens Bekæmpelses temauger. I patienter om rygestop. En spørgeske- samarbejde med Fødevaredirektoratet og maundersøgelse fra 2000 viste bl.a., at en række erhvervsvirksomheder har vi de praktiserende lægers holdning til hjulpet fem kantiner med på bare seks rygestop er positiv, men at de ønsker måneder at øge den daglige servering af mere undervisning og materiale. Vi er i frugt og grønt med i gennemsnit 77 pct. øjeblikket ved at afprøve nogle materi- I den forbindelse har vi opbygget vigtig aler, vi har udviklet sammen med prak- know-how om, hvordan vi bedst kan tiserende læger. motivere kantinepersonale til at være med i kampen for mere frugt og grønt i Kost maden. Vi er begyndt at spise mere frugt og Sol grønt i Danmark. I 2001 steg indtaget med 10-11pct. sammenlignet med de to Danskerne rammes oftere end tidligere foregående år, ifølge en stikprøveunder- af både modermærkekræft og andre for- søgelse blandt 500 danskere (foretaget af mer for hudkræft. Stigningen i antallet Tranberg Marketing Rekommandation). af hudkræfttilfælde skyldes især en

10 VIDENREGNSKAB 2001 Forebyggelse

butikkernes hylder. Klassens Kalender slår alle rekorder Abonnementsordningen på Klassens Kalender har eksiste- Oplysning ret som et tilbud til skoler de sidste 12 år. Som noget nyt I 2001 blev 14 af de 24 tilbyder vi nu også undervisningsmateriale til skolerne forskellige pjecer om gennem et materialekatalog. Denne udvidelse af ordningen kræftsygdomme revideret har fra år til år betydet en massiv medlemsfremgang til og genoptrykt. rekordtallet 22.329 abonnenter i 2001 - svarende til en Sygdomspjecerne findes fremgang på 500 abonnenter alene det sidste år. også på Kræftens Bekæmpelse hjemmeside ændring i livsstil, der gør, at vi udsætter www.cancer.dk - ofte i en mere omfat- os selv for mere og mere ultraviolet tende version end papirpjecerne. I alt er stråling fra solen. 28 kræftsygdomme beskrevet på I år 2001 har der været 35.000 besø- hjemmesiden, som har den fordel frem gende og 748 tilmeldte på vores for papirpjecen, at vi løbende og uden hjemmeside www.solen.dk hvor vi bl.a. alt for store omkostninger kan revidere tilbyder individuelle solvarslinger og teksten. aktuel information om solbeskyttelse. 519 personer modtager solvarsler på Vi udgav i 2001 to nye pjecer: En om SMS, mens de øvrige får på e-mail. mammografiscreening og en om screen- Desuden har vi haft et godt samarbejde ing for livmoderhalskræft. Begge pjecer med L'Oreal om udbredelsen af solråd. findes i en kort og en lang udgave, og Det ophørte med udgangen af året. I der er allerede sendt 10.751 pjecer ud til foråret var der meget debat om solcre- bl.a. læger og hospitaler. Enkelte amter mer i medierne. Her var vi med til at sender den korte udgave om screening fremskaffe den nødvendige dokumenta- for livmoderhalskræft til kvinder, der tion så myndighederne kunne vurdere de inviteres til screening. forskningsresultater, der i en periode gjorde, at en del solcremer blev taget af I 2001 har vi også skrevet to bøger om kræft til biologiundervisningen i gym-

Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at alle amter tilbyder mammografiscreening. I Danmark tilbyder H:S-området, Fyns Amt og Bornholms Amt screening for brystkræft, mens Vestsjællands og Frederiksborg amter planlægger at tilbyde mammografiscreening. 11 VIDENREGNSKAB 2001 Forebyggelse

Med i debatten Forebyggelse. Vi deltager i forebyggelsesdebatten og i STOP-samarbejdet mellem Kræftens videnskabelige møder om screening - Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Hjerte- især om screening for brystkræft. Vi har foreningen og Danmarks Lungeforening udarbejdet retningslinier for brug af fortsætter med at overvåge danskernes Human Papilloma Virus (HPV)-test ved rygevaner. screening for livmoderhalskræft. Det er et positivt skridt, da man ved, at netop Resultater i tal infektion med bestemte typer HPV kan føre til livmoderhalskræft. Vi har i løbet af 2001 haft 20 publika- Amterne udarbejder kræftplaner i stort tioner (bøger/pjecer/artikler) og holdt 11 tal. Vi har kommenteret og givet forslag foredrag og præsentationer om vores ar- til forebyggelse til en del amter og med- bejde med at forebygge kræft. virket direkte i planlægningen af fore- byggelsesindsatsen i Vestsjællands amt. FOKUSPUNKTER 2002 • Alle uddannelsessteder skal have en Evaluering rygepolitik. I 2001 har vi arbejdet med at knytte eva- • Rygestoptilbud til unge igennem alle lueringsmål for de enkelte forebyggelses- amter og skoler. projekter tættere til planlægning af projektet. Vi opstiller både "effektmål" og • Få praktiserende læger til at tale med "procesmål", og evaluerer projekterne deres patienter om rygevaner. efter en teori, der kaldes "Intervention • Øget samarbejde, tilgængelighed og Mapping", hvor man systematisk lokal forankring i 6 om dagen- integrerer teori i praksis. aktiviteterne. I evalueringen af • Bevidstgøre befolkningen om, at brug "Frugtkvarterordningen" kunne vi sidste af solcreme ofte giver en falsk tryghed, år dokumentere, at ordningen er med- der øger risikoen for hudkræft. virkende årsag til, at børnene i Frederikssund kommune, der har frugtk- • Forbedre og revidere materialer med varter, spiser mere frugt, end børnene i udgangspunkt i en afdækning af Greve kommune, der ikke har frugtk- brugernes behov og ønsker. varter. • Tage initiativ til en analysegruppe med amter og Center for Forebyggelse som Spørgeskemaundersøgelsen MULD, der aktive deltagere og etablere et adfærds- følger unges livsstil og dagligdag i forskningsprogram, der tager forhold til ryge- og alkoholvaner, udgangspunkt i MULD-data. narkotikaforbrug, fysisk aktivitet og trivsel fortsatte i 2001. Informationerne fra MULD har været efterspurgte, og de anvendes i en lang række projekter både i og uden for Kræftens Bekæmpelse. K RÆFT I TAL MULD undersøgelsen er et samarbejde Dokumentation om mellem Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsens Center for forekomst og prognoser Vi forsker i og vurderer årsager til kræft

12 VIDENREGNSKAB 2001 Dokumentation

og overlevelse af kræft for at kunne www.cancer.dk/ANCR Kvalitetssikringen af data er løbende sket i samarbejde med beskrive udviklingen i kræftsygdomme. Sundhedsstyrelsen. På den måde skaber vi også viden, som Vi har udviklet databaser over forekomst kan bruges til at vurdere indsatsen på og dødelighed til beskrivelse af kræftmøn- kræftområdet. Vi integrerer viden om steret i Norden (et projekt under Nordisk kræftsygdomme og praktisk forebyggelse. Cancer Union), der indgår i de Tallene for kræftsygdommenes forekomst internationale databaser ved WHO's og prognose bruges som basis i vores do- kræftforskningscenter i Lyon. Ud fra kumentationsarbejde, der offentliggøres dem er der, med støtte fra Nordisk løbende i publikationer og på Kræftens Cancer Union, udviklet et brugervenligt Bekæmpelse hjemmeside. PC program - NordCAN, der kan sam- menligne kræftforekomst og død i de MÅL nordiske landes amter. • At sikre dokumentation om kræftsyg- Vi har afsluttet dataindsamling, korrek- dommenes udbredelse og prognose. tion, redigering og analyse af data fra henholdsvis 1989 og 1994 for ca. 4.000 brystkræftpatienter i Skåne og Sjælland. INDSATS OG RESULTATER Og vi har redigeret og analyseret En stor del af dette arbejde udføres sam- tilsvarende materiale fra begyndelsen af men med Sundhedsstyrelsen samt nor- 1980'erne fra Malmø og Århus. diske og europæiske kræftregistre. En Brystkræftdata indhentes nu også i nøje gennemgang af cancerregistrene i Norge, Island og Finland. Norden er gennemført og gjort tilgæn- gelig på internettet på adressen: Som en del af dokumentationsindsatsen

Kræftens Bekæmpelse har indhentet spørgeskemaer fra 57.000 danskere til undersøgelsen "Kost, Kræft og Helbred". Indimellem kigger forskerne på skemaerne, når de oplysninger, de har på computeren, tyder på fejl. Anja Olsen er cand.scient. i human ernæring og ph.d.-stud- 13 VIDENREGNSKAB 2001 Dokumentation

at aktive forskere vejleder i epidemiologisk forskning. I år har 26 studerende gennemført kurset, og i stil med tidligere forventer vi, at mange fortsætter med at forske i kræftepidemiologi efter embeds- eksamen.

Resultater i tal Der bliver gjort meget ud af at offentlig- gøre resultaterne fra vores forskning både herhjemme og i udlandet. I 2001 er der i dokumentationsenheden skrevet 14 forskellige artikler om kræft og forebyggelse både til videnskabelige tidsskrifter herhjemme og i udlandet. Afdelingen har også bidraget med foredrag på relevante konferencer og møder verden over. Fire i alt, med to tilhørende poster-præsentationer.

FOKUSPUNKTER 2002 • Koble og bearbejde den viden, de offentlige registre (cancerregisteret, landspatientregistret, dødsårsagsreg- istret m.fl.) indeholder, så den kan udnyttes af både forskere, embedsværket og behandlersystemet. • Følge udviklingen i kræftsygdommenes forekomst, dødelighed, prævalens (antal levende med kræft) og overlevelse nationalt og internationalt med henblik på at følge den nationale kræftplan. • Underbygge fund fra registerunder- søgelser gennem målrettede detailpro- jekter. • Følge med i den videnskabelige littera- tur på kræft- og forebyggelsesområdet.

14 VIDENREGNSKAB 2001 Forskning

F LERE SKAL OVERLEVE KRÆFT

Kræftforskning primært i Danmark. Kræftens Bekæmpelses forskning foregår DLNU støtter grundvidenskabelige, kli- på to hovedområder: En biologisk, niske og epidemiologiske forskningspro- eksperimentel forskning og en epidemi- jekter. PSU støtter forskning i de sociale ologisk forskning. Vi har selv to forskn- og psykologiske aspekter ved kræft, f.eks. ingsinstitutter i København, mens hvordan kræftpatienters livskvalitet kan forskningsafdelingen 'Virus og kræft' i blive bedre. Med i udvalgene er de fø- Århus fra 1. januar 2002 overgik til rende forskere fra universiteterne, Aalborg Universitet som 'Laboratorium hospitalerne og Kræftens Bekæmpelses for Stamcelleforskning'. I en over- egne institutter. Pengene uddeles i hård gangsperiode betaler Kræftens konkurrence og efter en meget intensiv Bekæmpelse fortsat grundbevillingerne bedømmelsesprocedure, der inkluderer for at sikre forskningen. udenlandsk rådgivning for de største Forskningsafdelingerne producerer alle bevillingers vedkommende. en viden, der har som mål bedre at forstå, hvorfor vi får kræft - og hvordan Den viden, der udvikles, fordeles i den kræften kan forebygges og behandles. videnskabelige og kliniske verden via videnskabelige publikationer. Det Via to videnskabelige udvalg, Det Læge- karakteristiske i disse år er, at den basale og Naturvidenskabelige Udvalg videnmængde nu er så detaljeret, at de (DLNU), og Det Psykosociale nye projekter er stadig tættere på Forskningudvalg (PSU), uddelte vi i klinikken, og forskningsresultaterne har 2001 henholdsvis ca. 68,4 mio. og 6,5 allerede betydning, når der skal stilles en mio. kr. til forskere ved forskellige insti- præcis individuel diagnose. Dermed er tutter, universiteter og hospitaler, man kommet tættere på en forbedret

I disse år rykker den biologiske forskning stadig tættere på klinikken til gavn for kræftpa- tienterne. Claes Lindeneg er laboratorietekniker ved afdelingen for Cellevækst og kræft. På billedet er han ved at udtage DNA for at undersøge samspillet mellem de forskellige proteiner og deres natur i cellecyklus. 15 VIDENREGNSKAB 2001 Forskning

behandlingsmulighed for den kræftsyge mindste detaljer af forandringer i den med færre bivirkninger. enkelte kræftcelle - de forandringer i cellernes arveanlæg og proteinprodukter, D EN der driver udviklingen af kræft. Vores arbejde er fortsat med uforandret inten- EKSPERIMENTELLE sitet i 2001. BIOLOGISKE MÅL Det er instituttets mål at øge den prak- KRÆFTFORSKNING tiske udnyttelse af vores grundvidenskabelige resultater. At videreudvikle grund- Ved Institut for Biologisk forskningen inden for genmutationer ved Kræftforskning arbejder vi med syg- kræft og at styrke den tilhørende protein- dommenes naturhistorie. Det vil sige de forskning.

Kroppen kan selv angribe kræft I forbindelse med det tiltrådte Julio E. Celis som forskningschef 1. februar For nylig fandt man ud af, at proteinet Survivin er tilst- 2001. Han kom fra en stilling som pro- ede i store mængder i næsten alle kræftceller, mens det fessor i Medicinsk Biokemi ved Aarhus ikke findes i normale celler. Universitet, hvor han allerede havde Tre forskere ved Kræftens Bekæmpelse - Mads Hald udført omfattende undersøgelser af kræft Andersen, Lars Østergaard Pedersen og Per thor Straten i urinblæren i samarbejde med Skejby - fandt i 2001 ud af, at kroppens eget immunforsvar rea- Sygehus og Aarhus Universitet. Det gerer på survivin-proteinet i kræftcellerne og angriber samarbejde fortsætter. Sammen med dem. Forskerne så reaktionen hos patienter med flere ham flyttede yderligere to seniorforskere forskellige typer kræft - både leukæmi, brystkræft og fra deres forskningsteam ved Aarhus ondartet modermærkekræft. Universitet til Kræftens Bekæmpelse. De Det er enestående at finde en immunreaktion mod det skal sammen med Julio E. Celis lede samme protein hos patienter med forskellige kræftsyg- proteinforskningen ved instituttet. domme. Survivin findes i store mængder i de syge celler ved lunge-, bryst-, prostata-, bugspytkirtel- og hudkræft, INDSATS OG RESULTATER og i flere forskellige former for blodkræft. Derfor er det I 2001 arbejdede vi med at få etableret sandsynligt, at Survivin kan genkendes af immunsys- et omfattende og forpligtende samarbe- temet ved mange forskellige kræftformer. Og derfor er jde om undersøgelser af brystkræft. Det det også sandsynligt, at en effektiv immunterapi baseret om- på Survivin vil kunne komme en meget stor gruppe fatter samtlige grupper af instituttets kræftpatienter til gavn. De tre forskeres fund blev gjort i forskere og læger og patologer ved onko- fællesskab med gruppens mangeårige samarbejdspartner logiske afdelinger, i første omgang i Kø- - Dr. Jürgen C. Becker fra Universitetshospitalet i benhavnsområdet. Samarbejdet har et Würzburg - som allerede har startet et forsøg, hvor sur- omfang og en alsidighed, der kun kan vivin bruges til at vaccinere patienter med fremskreden opnås få andre steder i verden. modermærkekræft. De danske og tyske forskere skal efterfølgende i gang med at undersøge, om man ved Resultater i tal målinger af patienternes immunforsvar kan se en øget evne hos de behandlede patienter til at bekæmpe kræft- • I 2001 publicerede vi 60 videnskabelige artikler i førende internationale

16 VIDENREGNSKAB 2001 Forskning

grad i 2001. Otte er fortsat under ud- kr.. dannelse, og nye ph.d.-studerende er De eksterne bevillinger er absolut nød- kommet til. vendige for at bevare forskningsaktivi- teterne på et højt niveau. Vi arbejder • Instituttet udgiver hvert andet år en derfor på at øge dem yderligere i de detaljeret videnskabelig rapport på kommende år. engelsk. Den seneste dækker 1999 og 2000. Publikationslisten heri vil blive FOKUSPUNKTER 2002 opdateret med publikationer i 2001 og I 2002 og de kommende fem år arbejder kan ses på internettet på vi med at omsætte de hidtil opnåede www.cancer.dk/research/bio resultater om genskader i kræftceller til mere omfattende undersøgelser af betyd- • Instituttet har i de senere år øget ande- ningsfulde kræftformer. Vi begynder len af fondsmidler til forskning, der med brystkræft. Formålet er at forbedre søges ved nationale og internationale kræft- fonde. I 2001 beløb disse midler sig til behandlingen ved at inddrage flest 17,2 mio. kr., hvilket oversteg målsæt- mulige fakta, hvilket vi forventer vil føre ningen fra tidligere år med 2,2 mio. til mere individuel, effektiv og skånsom

Hvordan reagerer celler på stråler? En forskergruppe fra Kræftens Bekæmpelse - de to ph.d.-studerende Jacob Falck og Niels Mailand samt ph.d. Randi G. Syljuåsen - har under ledelse af Jiri Bartek og Jiri Lukas kortlagt de processer, der foregår i en celle efter bestråling. Spørgsmålet har været et af de vigtigste inden for stråleterapi, kræftbiologi og medicin gennem de seneste årtier. Ud over opdagelsens store teoretiske og videnskabelige værdi, kan den også forbedre den kliniske kræftbehand- Niels Mailand, ph.d.- studerende ved ling i Danmark. Lægerne vil med større præcision kunne afdelingen for Cellevækst og kræft er forudsige, hvordan hver enkelt patient vil reagere på ved at læse en DNA-sekvens: Hver af strålebehandling, og forskerne mener også, at man kan stregerne på filmen kan ses som et gøre standardstrålebehandling mere effektiv ved at pro- 'bogstav' i en tekst. Hvis der er stave- ducere nye mediciner, der kan påvirke den nyopdagede fejl, er der mutationer i genet, og det proces og dermed få kræftcellerne til at ophobe mere kan betyde risiko for kræft. DNA-skade efter bestråling. Denne ophobning vil så tænde for selvmordsprogrammet i kræftcellerne, som vil få kræftcellerne til at dø - mens patienten bliver rask og overlever. VIDENREGNSKAB 2001 Forskning

Epidemiologiske forsk- DEN ningsresultater er derfor ofte umiddelbart relevante for store dele af befolkningen og EPIDEMIOLOGISKE for myndighederne. Spørgsmål som: Psy- kisk stress og risiko for kræft; behandling KRÆFTFORSKNING for kræft hos børn og unge og alvorlige senfølger; eller kræftmæssige følger af overvægt og manglende motion; forure- Epidemiologien er den del af forskningen, ning af byluft og grundvand; bopæl nær som bidrager med viden om årsagerne til højspændingsanlæg; brug af mobiltelefon; (især) kroniske sygdomme, og som derved kemisk arbejdsmiljø og meget mere, er baner vejen for rationel forebyggelse. spørgsmål, som man søger at besvare ved hjælp af epidemiologisk forskning. Videnskabelig debat om kost og kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning og eksterne Det videnskabelige arbejde på Institut for samarbejdspartnere afholdt Kræftens Bekæmpelses Epidemiologisk Kræftforskning følger in- videnskabelige symposium i 2001 under titlen ternationale standarder og gennemføres "Nutrition and Cancer". I symposiet deltog 19 ofte i samarbejde med forskere i andre inviterede danske og udenlandske foredragsholdere samt lande. Forskningsemnerne derimod væl- 40 danske forskere på feltet. Mødet var organiseret, så ger vi fra områder, hvor Danmark har det dækkede alle vigtige discipliner inden for kost og helt specielle forudsætninger. Vores kræft- kræft, og det var lykkedes at tiltrække hovednavnene registrering er blandt de bedste i verden inden for de fleste discipliner. Herved opnåede mødet en og har været det siden Cancerregisterets stærk synergi, som fremover vil få betydning for begyndelse i 1942. Personnummeret er kvaliteten af dansk forskning i kost og kræft enestående, globalt set, og sammen med de andre nordiske lande har vi muligheder for forskning ved hjælp af registre, som Kræft og anden kronisk sygdom repræ- rækker langt ud over de muligheder, som senterer i Danmark et betydeligt findes andre steder. Man kan sige, at sundhedsmæssigt problem. Danmark er et slags "laboratorium" for VIDENREGNSKAB 2001 Forskning

Instituttet er både forskningssted og vi- Luftforurening giver ikke børnekræft den- ressource i Kræftens Bekæmpelse. Vores Forskere ved instituttet har gennemført den hidtil største hovedopgaver er at offentliggøre forsk- undersøgelse af luftforurening fra trafik og risiko for ningsresultater, som er en forudsætning børnekræft. for kræftforebyggelse, medvirke i Luftforureningen på bopælsadresserne for knap 2000 nationale og internationale rådgivende børn med de almindeligste former for børnekræft (leukæ- udvalg på kræftområdet og fungere som mi, tumor i hjernen og lymfeknudekræft) blev sammen- videnressource både i Kræftens Bekæm- holdt med luftforureningen på bopælsadresserne for ca. pelse og for andre ikke-kommercielle 5500 tilfældigt valgte kontrolbørn. For disse bør- instanser og organisationer. Disse opgaver nekræftformer var der ingen sammenhæng med graden stræber vi mod at løse på et internationalt af luftforurening på bopælsadressen. Resultatet er kvalitetsniveau. væsentligt for børnefamilier, der bor i trafikerede miljøer. For dem er der således ét problem mindre at bekymre sig MÅL ændringer, i henhold til forskningsstrate- Umiddelbart før årsskiftet 2000/2001 til- giske overvejelser i den nye institutledelse trådte Jørgen H. Olsen som forsknings- og med støtte fra Kræftens Bekæmpelses chef for den epidemiologiske kræftforsk- forretningsudvalg og hovedbestyrelse. ning. Baseret på råd fra instituttets inter- Den epidemiologiske forskning er nu nationale rådgivningsgruppe og forsk- samlet i tre afdelin-ger: Afdeling for ningsledelsen på instituttet var det beslut- Genetik og Medicinsk tet, at der i 2001 skulle gennemføres en Behandling, Afdeling for Virus, strukturændring. Målet var at øge insti- Hormoner og Kræft, og Afdeling for Psy- tuttets videnskabelige konkurrenceevne kosocial Kræftforskning, samt i to forskn- gennem fokusering og prioritering af ingsprogrammer: Kost, Kræft og Helbred forskningsopgaverne. og Miljø og Kræft.

Vi har i 2001 bidraget med viden inden INDSATS OG RESULTATER for områderne: Erhvervsmæssige årsager 2001 bød på væsentlige struktur- til kræft, natarbejde og risiko for brys-

Natarbejde øger risikoen for brystkræft hos kvinder. Det dokumenterede farmaceut, ph.d. Johnni Hansen fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning i 2001. I 2002 går han i gang med at undersøge, om der er øget risiko for prostatakræft hos mænd VIDENREGNSKAB 2001 Forskning

tkræft, årsager til børnekræft, Natarbejde og kræft behandlingsbetingede skader i næste gen- eration, arvelig kræft, human papillo- En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der blev mavirus og livmoderhalskræft, offentliggjort i begyndelsen af 2001, var den første, der radiofrekvente felter fra mobiltelefoner støttede mistanken om en sammenhæng mellem nat- og og kræft, trafikforurening og kræft, og skifteholdsarbejde og øget forekomst af brystkræft. Senere psykosociale forhold og kræft. på året blev mistanken for denne sammenhæng yderligere Som en særlig indsats i 2001 har vi op- styrket, da to store uafhængige amerikanske undersøgelser bygget en stærk tværfaglig forsknings- viste samme tendens. I alle tre undersøgelser så man end- gruppe inden for psykosocial kræftforsk- videre, at brystkræftrisikoen vokser med stigende omfang ning med det mål at indarbejde de af nat- og skifteholdsarbejde. Det vides endnu ikke præ- naturvidenskabelige metoder på dette cist, hvordan natarbejde og brystkræft hænger sammen, ellers "bløde" område. men der arbejdes med en teori om, at natarbejde hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin. Resultater i tal Skifteholdsarbejde og arbejde uden for normal dagarbejd- 43 artikler er offentliggjort i førende, stid er et voksende fænomen i det meste af verden. Både hovedsageligt engelsksprogede forskere fra Kræftens Bekæmpelse og fra andre dele af ver- fagtidsskrifter. den vil nu fortsætte med at undersøge detaljer omkring 32 artikler er accepteret til publikation natarbejde og brystkræft, samt tillige undersøge eventuel i første halvdel af 2002. sammenhæng mellem prostatakræft hos mænd og 2 monografier om årsager til og natarbejde. Det handler om at sætte flere videnskabelige forebyggelse af kræft er udgivet af undersøgelser i gang for at få yderligere dokumentation, Verdenssundhedsorganisationens men også for at finde ud af, om nogle former for aften- og kræftforskningsinstitut natarbejde er mindre risikable end andre i forhold til International Agency for Research on Cancer (IARC), hvor medar- besøg for at evaluere udviklingen i det bejdere på instituttet har medvir- videnskabelige arbejde. I SAB's rapport til ket ("Statiske og ekstremt lavfre- instituttet blev det konkluderet, at man kvente elektriske og magnetisk var enig i den forskningskurs, som nu er felter og kræft", "Vægtkontrol, fysisk anlagt. Konklusionen siger bl.a.: "We re- aktivitet og kræft"). main impressed by the overall quality and 1 international konference om productivity of the research programme, forskningsmetoder inden for and the international reputation that has området "kost og kræft" afholdt af been developed". Vi arbejder på at indar- instituttet i samarbejde med uni- bejde SAB's anbefalinger og forslag til versiteter og sektorforskningsin- justeringer af forskningsaktiviterne. sti- tutter med fokus på videnover- førsel til Danmark. FOKUSPUNKTER 2002 2 gæsteforskere på længerevarende • Implementere den nye struktur i ophold: en fra Free University hverdagen med videnskabeligt kreative Hospital, Holland, og en fra afdelinger og forskningsprogrammer. IARC, Frankrig. • Udvikle de nye satsområder: Kræft og miljø og psykosocial kræftforskning. International rådgivning • Udvikle samarbejdsfladen med forenin- Instituttets internationale "Scientific Ad- gens Institut for Biologisk Kræft- visory Board" (SAB) var i 2001 igen på 20 VIDENREGNSKAB 2001 Forskning

basale kræftforskning gennem studiet af V IRUS OG K RÆFT kræftceller og stamcellers reaktion på fysiologiske og patologiske (lave) ilttryk. Afdelingens medlemmer takker Kræftens Mål Bekæmpelse for gode kår gennem de Målet for arbejdet på Afdelingen for Vi- mange år, vi har været en del af forenin- rus og Kræft er at finde ud af, hvordan gen. små ændringer i ilttrykket inden for det ilttryksområde, der hersker i den normale krop og i tumorvæv, påvirker cellernes opførsel.

Ved at bruge vores specialudstyr har vi kunnet vise, at en hel række egenskaber ved cellerne ændres ved skiftende ilttryk. Det gælder forekomst af proteiner på cellernes overflade, cellernes reaktion på medicin og forholdet mellem celle og inficerende vira.

INDSATS OG RESULTATER I løbet af 2001 har vi analyseret, hvordan en række geners aktivitet afhænger af ilttrykket i cellens nærmiljø, specielt et gen af betydning for kræftcellers evne til at gro i andet væv (PAI-1).

Resultater i tal Afdelingen publicerede i 2001 fire videnskabelige artikler.

Fokuspunkter 2002 Vores mål i 2002 er at finde i hvert fald dele af den mekanisme, der ligger bag iltregulationen af PAI-genets aktivitet.

Overflytning til Aalborg Universitet Afdelingen for Virus og Kræft havde sin sidste dag som en del af Kræftens Bekæmpelse d. 31. december 2001. Fremover er afdelingen en del af Aalborg Universitet, hvor den med støtte fra Kræftens Bekæmpelse vil fortsætte sin VIDENREGNSKAB 2001 Patientstøtte

Stadig flere patienter og pårørende søger støtte og råd hos Kræftens Bekæmpelse. Kræftlinien og Netrådgivningen hjalp i 2001 11.425 mennesker berørt af kræft.

22 VIDENREGNSKAB 2001 Patientstøtte

PATIENTEN SKAL SIKRES OPTIMALT BEHANDLINGSFORLØB

Bedst mulig kræftbehandling diagnosetidspunktet lider halvdelen af og tilbud om rehabilitering disse af en uhelbredelig kræftsygdom. Disse patienter har brug for behandling, og palliation der kan forlænge deres levetid eller fore- I Danmark er der til stadighed mere end bygge og lindre symptomer og smerter. 200.000 mennesker, der lever med en Patienterne og deres pårørende har også kræftsygdom. Kræftpatienter gennemgår brug for mennesker, der kan hjælpe i ofte et længere sygdoms- og behan- forhold til de psykologiske, sociale og dlingsforløb, som er fysisk og psykisk åndelige problemer, der opstår, når man belastende. Mange patienter har også har en uhelbredelig kræftsygdom. Der er belastende senfølger af sygdom og tale om en tværfaglig indsats, hvis mål er behandlinger som f.eks. nedsat arbejd- at opnå den bedst mulige livskvalitet for sevne og livskvalitet. både patienter og pårørende. En sådan indsats for alvorligt syge og døende men- Man kan afhjælpe nogle af disse belast- nesker kaldes palliation. Vi arbejder for, ninger ved at give patienterne individu- at sundheds- og socialvæsenet tilbyder elle tilbud om hjælp, specifikt rettet mod denne gruppe af kræftpatienter bedst de aktuelle problemer. Denne form for mulig behandling, omsorg og hjælp kaldes rehabilitering og kan bl.a. smertelindring, og at døende patienter indeholde kostvejledning, fysisk genop- og deres pårørende får reel mulighed for træning og individuel rådgivning og at vælge, hvor de ønsker at tilbringe den information om kræftbehandling. sidste tid.

I Danmark dør ca. 15.700 mennesker MÅL årligt af en kræftsygdom, og allerede på Vores overordnede mål er at yde kvalificeret rådgivning og støtte til kræftpatien- ter og deres pårørende. Vi skal som deres Rehabiliteringstilbud kan rette sig mod talerør sikre bedst mulige behandlings- fysiske gener under behandlinger og mod sen- forløb og mindst mulige følgevirkninger følger som smerter, træthed og amputationer. af kræft. Et godt patientstøttearbejde De kan også rette sig mod følelsesmæssige forudsætter opsamling og formidling af problemer som krise- og chokreaktioner og viden for at kunne give kvalificeret råd- angst. givning og for at kunne formidle Rehabilitering kan også være et tilbud om patienterfaringer til offentligheden. hjælp til sociale konsekvenser i familie og netværk, f.eks. bekymring for at miste job, svækkelse af erhvervsevne, førtidspensioner- ing eller hjælp til økonomiske konsekvenser

23 Henvendelser fra patienter og pårørende

20000

15000

I alt 10000 Kræftlinien Rådgivninger 5000

0 1997 1998 1999 2000 2001

Det samlede antal henvendelser til Kræftlinien og rådgivningerne stiger fortsat.

Opfølgning på den nationale kræftplan Efter den nationale kræftplan blev vedtaget, har sundhedsministeren nedsat en national kræftstyregruppe, og i mange amter er der nedsat Kræftplangrupper.

Kræftplangrupperne er væsentlige for diskussionen af hvordan den nationale kræftplan konkret skal udmøntes. De giver mulighed for politikforberedende arbejde og videnudveksling mellem amter og øvrige aktører på kræftom- rådet. Afspænding indgår i kurserne på RehabiliteringsCenter Dallund. Kræftens Bekæmpelse er med i Sundheds- styrelsens kræftstyregruppe og i flere amtslige kræftplangrupper. Her bidrager INDSATS OG RESULTATER vi løbende med viden om kræftpatienters Kræftens Bekæmpelses landsdækkende problemer og behov i forhold til behand- telefonrådgivning Kræftlinien og de 11 ling, patientforløb, rehabilitering og palli- amtslige kræftrådgivninger har i 2001 ation. haft kontakt med 17.749 kræftpatienter og pårørende mod 17.547 i 2000. Fokus på rehabilitering og Kræftlinien og rådgivningerne fungerer lindrende behandling som helt centrale videncentre på patient- støtteområdet. Kræftens Bekæmpelses mål er, at kræft- patienter skal have tilbud om rehabilitering både under og efter behandling. I de senere år har vi derfor iværksat tre pro-

24 VIDENREGNSKAB 2001 Patientstøtte

jekter om rehabilitering med forskellige Dallund er at udvikle rehabiliteringstil- indfaldsvinkler: budene til kræftpatienter. Udviklingen - Etablering af RehabiliteringsCenter går imod at skræddersy tilbudene til Dallund, et 5-årigt interventions- og forskel- forskningsprojekt. lige målgrupper. Ud fra diagnose, - Udvikling og formidling af et program behand- om undervisning til kræftpatienter via det 3-årige projekt "Kræftskolen ling, køn og alder vil vi sammensætte Danmark". tilbud til den enkelte, der styrker livs- mod og muligheder for at vende tilbage - Rehabilitering i forhold til arbejdslivet - til arbejdslivet. et 2-årigt projekt om "Kræft og Arbejde". RehabiliteringsCenter Dallund er et forskningsprojekt. Vi vil i løbet af den RehabiliteringsCenter fem-årige projektperiode indsamle viden Dallund og dokumentation om senfølger og rehabiliteringstilbud til kræftpatienter. På 1. oktober 2001 åbnede vi det lands- den måde kan den ekspertise, vi opbyg- dækkende RehabiliteringsCenter ger, udbredes til f.eks. sygehuse og Dallund på Fyn. Her tilbyder vi kommuner, der også arbejder med reha- ugeophold til 1.000 kræftpatienter om bilitering til kræftpatienter. Det er året, med fysisk målet, at RehabiliteringsCenter Dallund træning, individuelt tilpasset patientun- finansieres i et samarbejde mellem dervisning og psykologisk og social samtlige amter, H:S og Kræftens støtte. Tilbudet har fået stor opmærk- Bekæmpelse. somhed i medierne, og 182 kræftpatien- ter har deltaget i projektets første 10 uger. Kræftskolen Danmark Kræftskolen Danmark er etableret som Formålet med RehabiliteringsCenter et

Ugens tema på RehabiliteringsCenter Dallund var "Mænd med kræft". Her er de klar til afspænding. 25 VIDENREGNSKAB 2001 Patientstøtte

Hovedbudskabet er, at patientundervis- sionelle. ning handler om viden, handling og I 2001 har Kræftskolen Danmark udbudt støtte. Der skal undervises i: ni dagskurser med deltagelse af 121 personer fra 16 sygehuse. Og ni sygehus- - Viden om sygdommen og behandlin- afdelinger har etableret patientunder- gen af den. visning med hjælp fra Kræftskolen. Otte - De psykologiske og sociale følger, syg- sygehusafdelinger planlægger at etablere dommen kan give. patientundervisning i 2002, mens syv -Hvordan man aktivt kan deltage i sit andre sygehusafdelinger overvejer at behandlingsforløb og generelt få over- etablere patientundervisning. I 2001 har skud til at handle. vi etableret en hjemmeside for -Samvær og udveksling med ligestillede Kræftskolen Danmark: www.kraeft- og rådgivning og støtte fra profes- skolen.dk - og udgivet en håndbog i etab- Kræftpatienter skal ikke tvinges i lering af patientundervisning. Gennem Kræftskolen Danmark yder vi konsulent- arbejde bistand til sygehusafdelinger om under- "Kræftsyge tvinges i arbejde" stod der i en overskrift på visningsmaterialer, programmer og eval- forsiden af Berlingske Tidende søndag den 11. februar uering af undervisningen. Projektets erfa- 2001. Baggrunden for historien var en rundspørge, som ringer formidles også via foredrag og Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger havde foretaget. artikler. Her blev det afsløret, at langtidssyge kræftpatienter Arbejdet med kvalitetsudvikling og for- oplever et pres fra kommunerne for at deltage i en arbejd- midling af programmet for patientun- sprøvning 3-4 måneder efter en operation, strålebehan- dervisning vil fortsætte til udgangen af år dling eller kemokur. På et tidspunkt, hvor de stadig er 2002. plaget af træthed, koncentrationsbesvær, svækket immunforsvar og andre bivirkninger. Kræft og arbejde Det er i mange tilfælde for tidligt, og det betyder, at Det er væsentligt for mennesker, der har kræftpatienten må afbryde arbejdsprøvningen - med det haft kræft, at kunne vende tilbage til resultat, at kommunen stopper sygedagpengene og erstat- arbejdsmarkedet på det rigtige tidspunkt ter dem med den langt mindre attraktive kontanthjælp. og på en god måde. I januar 2000 iværk- Da Kræftens Bekæmpelse fremlagde problemet, udtalte satte Kræftens Bekæmpelse et to-årigt projekt, vi kalder "Kræft og arbejde". næstformanden for Kommunernes Landsforening Ejgil Med det vil vi indhente og formidle W. Rasmussen til Berlingske Tidende: -Lovgiverne viden om de specifikke forhold, der mener, at vi skal gøre alt, hvad der er muligt, for at få folk opstår, når en medarbejder har haft tilbage på arbejdsmarkedet, men det skal jo ikke føre til, kræft og skal vende tilbage til arbejd- at man gør noget, der er er urimeligt over for dem, som spladsen. har alvorlige sygdomme. Han opfordrede samtidig Vi har i løbet af 2001 udarbejdet en Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Kommunernes håndbog for virksomheder med konkrete Landsforening og Kræftens Bekæmpelse til at sætte sig eksempler på personalepolitiske redsk- sammen og forsøge at løse problemerne. aber, man kan bruge, hvis en medarbe- Socialministeriet fulgte opfordringen og nedsatte en ar- jder får kræft. Håndbogen bliver udgivet bejdsgruppe, der er ved at skrive en pjece til kom- i foråret 2002, og lægges også på munernes sagsbehandlere og lægekonsulenter. Med pje- Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cens informationer vil de få en viden, der bedre gør dem i www.cancer.dk På den måde bliver den stand til at tilrettelægge et hensigtsmæssigt forløb, der tilgængelig for både virksomheder, der tager hensyn til kræftpatienternes bivirkninger og reelle foretrækker at arbejde med en håndbog, og virksomheder, der henter information

26 VIDENREGNSKAB 2001 Patientstøtte

på internettet. etableret kræftrådgivninger i Storstrøms og Frederiksborg amter, i 2000 er der Som led i projektet har vi desuden etableret en kræftrådgivning i Viborg udviklet et kursuskoncept til undervis- Amt og i 2001 er der etableret kræftråd- ning af sagsbehandlere på sygedagpenge- givninger på Bornholm og i Ribe Amt. området, der hedder "Sagsbehandling og Som led i aftalerne med amterne udarbe- samtaler med kritisk syge borgere". Det jder de nye kræftrådgivninger årligt en er meningen, at kurserne skal udbydes til rapport over aktiviteter og erfaringer fra kommunale sagsbehandlere fra efteråret det forløbne år. Erfaringsopsamlingen 2002 og fremover. De tilrettelægges i bruger vi til at kvalitetsudvikle arbejdet i samarbejde mellem Kræftens kræftrådgivningerne og som orien- Bekæmpelse og Den Sociale Højskole i terende materiale til amterne. København. Vi arbejder sammen med Roskilde Amt Mænd og kræft om at etablere en ny kræftrådgivning i I 2000 afsluttede vi et tre-årigt projekt Roskilde pr. 1. maj 2002. Herudover er om "Mænd og kræft". Projektets resul- det vores mål at oprette kræftrådgivninger tater er formidlet gennem en videnska- i Vejle og Vestsjællands amter i belig rapport med titlen "Mænd og 2002/2003 og i Ringkøbing Amt i 2003. kræft"(2000) og gennem en bog med titlen "Breve fra mænd med kræft" Netcaféer (2000) baseret på personlige breve fra 81 Vi har i 2001 etableret netcaféer på ni mænd. Vi har også afholdt en konference amtslige kræftrådgivninger og på Rehabi- om temaet. literingsCenter Dallund. Caféerne er oprettet i et samarbejde mellem Kræftens I 2001 har vi udarbejdet et handlingskat- Bekæmpelse og virksomhederne Fujitsu alog med titlen: "Mænd og kræft - Siemens Computers og Canon Danmark Anbefalinger og handlingskatalog til alle, A/S, der har sponsoreret computere og der arbejder med mandlige kræftpatien- printere. Kræftpatienter og pårørende har ter". Kataloget beskriver en række hermed fået bedre muligheder for at muligheder for at udvikle tilbud til man- hente oplysninger om kræftsygdomme og dlige kræftpatienter baseret på projektets behandlinger fra internettet. erfaringer. Med disse publikationer er projektets erfaringer og ny viden om Bedre dialog og viden om mænd og kræft gjort tilgængelig for både alternativ behandling kræftpatienter, pårørende og professionelle. Den seneste danske undersøgelse viser, at næsten halvdelen af alle kræftpatienter i Nye amtslige kræftråd- Danmark bruger en eller flere former for alternativ behandling i håbet om at redu- givninger cere kræftsygdommen, få lindring for Kræftpatienter skal have den kortest mu- følgevirkninger og styrke immun- lige vej til rådgivning og vejledning. forsvaret. Alternativ behandling anvendes Derfor skal kræftrådgivningen forankres oftest som supplement til den behan- lokalt. Det har siden 1997 været dling, patienterne får på sygehuset. Kræftens Bekæmpelses mål at etablere en kræftrådgivning i hvert amt. I samarbejde med amterne er der i 1999

27 VIDENREGNSKAB 2001 Patientstøtte

Kræftens Bekæmpelses politik om alternativ behandling (vedtaget af hovedbe- rådet fungerer også som en vigtig kilde til styrelsen i februar 2001) siger, at dialo- viden for Kræftens Bekæmpelse, der kan gen om alternativ behandling mellem komme alle kræftpatienter til gode. For patienter, sundhedsvæsen og videncentre at sikre en god dialog og udveksling af skal styrkes. viden holder vi møder med patient- Vi arbejder sammen med Videns- og foreningerne, og lokalt i kræftråd- Forskningscentret for Alternativ Behand- givningerne er der et tæt samarbejde med ling i Århus (ViFAB), Informationscent- de frivillige. ret Buen og Patientforeningen Tidslerne om "Litteraturstudier af alternative Netrådgivning behandlingsformer, naturmedicin og I 2000 begyndte vi et pilotprojekt med kosttilskud i relation til kræft". Det er et rådgivning på internettet. to-årigt projekt i perioden 2001-2003, "Netrådgivningen" blev i 2001 gjort per- der samler forskningsresultater for ud- manent med rådgivere ved tasterne 12 valgte alternative behandlingsformer og - timer ugentligt. Vores erfaringer viser, at præparater. Resultaterne skal videre- vi med tilbudet om netrådgivning når ud formidles på bl.a. ViFABs og Kræftens Bekæmpelses hjemmeside som en service til en ny gruppe patienter og pårørende, til mennesker med kræft og til rådgivere som foretrækker anonymitet. I forhold og professionelle i sundhedsvæsenet. til dem er internettet et godt medie for personlig rådgivning og refleksion. Styrkelse af frivilligt arbejde Netrådgivningen har i 2001 haft besøg af 430 kræftpatienter og pårørende. Omkring 600 frivillige yder i dag hjælp og støtte til kræftpatienter, pårørende og Vi har også lært, at internettet som råd- efterladte. givningsmedie stiller særlige krav til f.eks. teknik, sikkerhed og rådgiverens I vores handlingsplan for det frivillige erfaring. Kræftlinien giver denne viden arbejde i perioden 2000-2002 stiler vi videre til bl.a. patientforeninger, som mod at holde kurser for de frivillige og overvejer at begynde en netrådgivning. organisere det frivillige arbejde, også på sygehusene. Store dele af handlingspla- FOKUSPUNKTER 2002 nen er allerede iværksat. Vi har f.eks. • En kræftrådgivning i hvert amt. fået faste undervisningsprogrammer for frivillige, og de enkelte kræftråd- • Fortsat udvikling af kræftråd- givninger har arbejdet med at udvikle og givningernes tilbud. integrere det frivillige arbejde. • Integration og udvikling af det frivil- Eksempler på dette arbejde er lige patientstøttearbejde. Besøgstjenesten og Kræftkontakten. Endelig arbejder vi sammen med syge- • Rehabilitering, RehabiliteringsCenter husene i Odense, Århus og Herlev, hvor Dallund og Kræftskolen Danmark. frivillige hjælper med opgaver, der ligger • Palliation, bl.a. gennemførelse af uden for sundhedspersonalets arbejdsfelt. anbefalingerne i den seneste rapport Vores strategi for 2002-2004 er fortsat at om palliation fra juni 2001 udarbejdet styrke og udvikle det frivillige arbejde på af Sundhedsministeriet. kræftrådgivningerne og på sygehusene. Patientforeningerne inden for kræftom- • At være kræftpatienters talerør i sund- 28 VIDENREGNSKAB 2001 Patientstøtte

O MSORG - SÅ BØRN, DER MISTER FÅR HJÆLP For evigt borte

OmSorg-handleplaner - en positiv udvikling Det virker som var det i går Børn, der mister forældre eller søskende, har brug for hjælp for at komme igennem vi snakkede sorgen som hele mennesker. Det kræver, at omgivelserne - skole, daginstitution, fri- tidshjem o.l. - er rustet til at hjælpe dem. Derfor er har vi lagt stor energi i at få Vi smilede til skolerne til at etablere OmSorg-handleplaner, der kan inspirere og støtte lærere og hinanden og pædagoger til at varetage denne opgave. I maj 2000 havde 32 pct. af samtlige skoler grinede sammen en OmSorgsplan, i nov. 2001 var tallet 56 pct.. I 2000 indledte vi et samarbejde med Aalborg kommune om et OmSorgs bered- Du har forladt skab på 37 af kommunens skoler, der både inkluderede skolens lærere, jorden skolebestyrelsen, præsten i området og andre omkring børnene. Det samarbejde evaluerer vi i 2002 på en konference i Ålborg. Du har forladt mig OmSorg i internationalt selskab Smerterne, Under det finske EU-formandsskab i efteråret 1999 blev der sat fokus på mental længslerne gror sundhed. En række arbejdsgrupper blev nedsat i den anledning. Bl.a. en, som skulle for hvert hjerteslag forsøge at kortlægge og målrette indsatserne omkring målgruppen de 6 - 19-årige børn og unge. Når min tid Kræftens Bekæmpelses Projekt OmSorg blev valgt til at være dansk repræsentant i er omme dette arbejde. vil du stå og vente Resultatet af arbejdet er nu tilgængeligt i rapporten Mental Health Promotion of Adolescents and Young People, Directory of Projects in Europe (kan bestilles gennem Du vil vente projektleder Per Bøge i Kræftens Bekæmpelse). ved porten

Virksomhed støtter Du vil vente I Kræftens Bekæmpelse samarbejder vi med virksomheder, der har lyst til at tage med hjerteslag et socialt ansvar. Således blev OmSorg i 2001 støttet af kosmetikfirmaet GOSH, der gav 1 kr. pr. solgt kosmetikprodukt til arbejdet. Samarbejdet forsætter i år Smerterne, 2002. længslerne Sammen med Bog-Card, GOSH og Rock`n`Roll Musicalen "AskePOP" udskrev vil ende Kræftens Bekæmpelse i august 2001 en digtkonkurrence for børn og unge under 18 år. Opgaven var at beskrive de svære følelser, som knytter sig til det at miste Ind til da noget eller nogen, man holder af. vil du blinke I løbet af tre måneder modtog vi i alt 1.158 digte. Et fantastisk vidnesbyrd om, at på min aftenhimmel det at miste i høj grad er en del af børns hverdag Du er min Vinderen blev den 17-årige gymnasieelev Gitte Hedelund fra Padborg. Hendes blinkende stjerne digt "For altid borte", blev trykt i december måned 2001 på Bog-Cards, som findes på alle biblioteker, skolebiblioteker og Bog & Ide´ forretninger over hele lan- Du er lyset det. for enden. Vinderdigtet er blevet sat i musik af Michael Hardinger (kendt fra Shu-Bi-Dua) og Jesper Winge Leisner (kendt fra Rockazino). Sofie Lassen-Kahlke og Karl Bille Gitte Hedelund, 17 synger, og overskuddet fra salg af cd-en går ubeskåret til OmSorg. år

29 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

R ESSOURCEGRUNDLAG

Den årlige image-undersøgelse er et S AMARBEJDS- udtryk for omdømmet. Generelt omdømme helt i top PARTNERE Også i 2001 har vi målt vores image i Kræftens Bekæmpelses mål er at hen- befolkningen. Og igen i 2001 er vende sig til alle danskere. Derfor har vi Kræftens Bekæmpelse den forening, som forening også mange forskellige danskerne vurderer højest og kender samarbejdspartnere. De strækker sig fra bedst, iflg. en analyse foretaget af den enkelte frivillige, der involverer sig i ACNielsen AIM A/S (Almennyttige sin lokalforening, til f.eks. virksomheder, Foreningers Image). politikere, medier, forskningsmiljøer og andre organisationer, der deler vores De adspurgte har vurderet en række dagsorden. Vores kontaktflade til andre foreninger på en skala fra 1 til 5 dele af det danske - og udenlandske - (1=Meget negativt og 5=Meget positivt). samfund er stor og går på tværs af alle Også kendskab til foreningerne er målt skel. på en skala fra 1 til 5 (1=Ingen kendskab Netop derfor er det vigtigt for foreningen og 5=Stort kendskab) at have et godt omdømme i befolkningen generelt: At så mange som muligt kender Antallet af danskere, der vurderer Kræf- os, sympatiserer med os, finder os tens Bekæmpelse negativt, er kun 3 pct. troværdige og har en klar forståelse af (mod 7pct. i 2000), mens 80 pct. vur- vores budskab. Et godt omdømme er derer os positivt (mod 75 pct. i 2000). nødvendigt, når vi skal have nye samarbejdspartnere, og når vi skal Vurderingen af Kræftens Bekæmpelse fastholde de samarbejdspartnere, vi har. 2001 var 4,10 mens kendskabet var 3,90

4,5

Kræftens Bekæmpelse

4 Figuren viser de største danske velgørende foreninger fordelt efter 3,5 kendskab og vurdering. Et stort kendskab giver

Vurdering en placering langt til højre i figuren, og en 3 høj vurdering giver en placering højt op i figuren. Kilde: 2,5 ACNielsen AIM A/S. 1234 Kendskab 30 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

- for begge tals vedkommende er der tale om en stigning i forhold til 2000, hvor I 2001 fik vi for tallene var hhv. 3,95 og 3,73. første gang i ti år Målt over længere tid er det også gået en medlemsfrem- markant fremad. På vurderingsspørgsmå- gang, så vi nu let: "Hvor godt eller dårligt synes De om har 249.593 Kræftens Bekæmpelse?" med anvendelse medlemmer. Resultatet er Befolkningens vurdering af Kræftens opnået ved en Bekæmpelse over tid målrettet indsats, 4,5 både i lokalforeningerne og cen-

4 tralt - som her hvor korpset af

Vurdering 3,5 “phonere” er i gang med arbejdet 3 1994 1996 1999 2001 af den omtalte 5 punkt skala har udviklingen i gennemsnittet været som følger i perioden 1994 til 2001:

F ORENINGEN

M EDLEMMER

MÅL Vi vil nå en årlig medlemstilvækst på 1-3 pct. Det kræver ca. 25.000 nye medlemmer om året for at opveje naturlig afgang og frafald.

INDSATS OG RESULTATER Den faldende medlemskurve er nu knækket! I 2001 fik vi for første gang i 10 år en medlemsfremgang. Ved udgangen af 2001 registrerede vi 249.593 medlemmer mod 236.962 i 2000. Det er en fremgang på 12.631 medlemmer mod et fald i medlemstallet på 3.615 i 2000.

Vi har primært nået vores mål, fordi vi har gjort en intensiv hverveindsats via telefon - centralt og i lokalforeningerne. I 2002 regner vi fortsat med at få medlem- 31 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

Erhvervsmedlemmer og nemført aktiviteter over for de eksis- virksomhedssamarbejde terende støtter. Vi sender f.eks. et nyhedsbrev til dem for at skabe større loyalitet. I 2001 satsede Kræftens Bekæmpelse på Andelen af virksomheder og forsknings- større samarbejdsaftaler med virk- gaveydere, der gentegner deres medlem- somheder, bl.a. ved salg og sponsorering skab fra foregående år er steget. Og vi har af foreningens kernekompetencer inden fået over 300 flere erhvervsmedlemmer for patientstøtte, forebyggelse og forskn- (fra 2.809 medlemmer i 2000 til 3.031 i ing. Desuden er der ansat to nye 2001) og ca. 400 flere forskningsgavey- fundraisere. dere (fra 954 ydere i 2000 til 1.366 i 2001). Et eksempel på et virksomhedssamarbejde fra 2001 er det danske kosmetikfirma FOKUSPUNKTER 2002 GOSH, der er blevet hovedsponsor på • Optimere indtægterne til Kræftens projekt OmSorg (se s. 29). Bekæmpelses aktiviteter på en etisk korrekt måde og sikre, at Kræftens Vi har også arbejdet på at opbygge en Bekæmpelse i ethvert samarbejde stærkere loyalitet, hos de eksisterende bevarer sin fulde integritet, så forenin- erhvervsstøtter. Det er lykkedes os at gens identitet forbliver intakt. knække den faldende kurve for erhvervsmedlemskaber "Virksomheder • Fokus på afkastgraden (Return-On- mod Kræft", og samtidig udvide antallet Investment) af vores indsats og vores af forskningsgaveydere. Vi har også gen- projekter for at sikre, at vi anvender ressourcerne optimalt. Det gør vi bl.a. på vores udviklingsmøder, hvor vi Bedre medlemsservice og telemarketing fremlægger alle væsentlige aktiviteters Kræftens Bekæmpelses Servicecenter besvarer opkald fra økonomi til godkendelse, før vi sætter foreningens medlemmer og lotterispillere på servicenum- dem i gang. Vores mål er at sikre en meret 35 25 75 40. indtjening på min. 2,20 kr. pr. investeret krone. I september 2001 indførte vi et telefonsystem, der giver os mulighed for at yde en bedre telefonservice. For eksempel • Fastholde vores medlemmer og til- ved ændringer i adresser og medlemskaber eller fore- trække nye medlemmer og bidragy- spørgsler i forbindelse med lotterier. dere, både blandt private og i I dagtimerne sidder endvidere en gruppe medarbejdere, erhvervslivet. Det vil vi gøre med en der ringer og spørger virksomheder, om de vil tegne et relevant, vedkommende og målrettet virksomhedsmedlemskab eller give et bidrag til kræft- profilering af Kræftens Bekæmpelse. forskningen. Det gør ca. 3000 virksomheder i dag. En stærk profilering skal sikre grundlaget for en fortsat vækst i antallet af Om aftenen overtages arbejdspladserne fire dage om ugen private medlemmer, der igen styrker af studerende, der ringer op til private for at høre, om de Kræftens Bekæmpelses demokratiske vil være medlemmer eller give støttebidrag af forskellig fundament og sikrer en kontinuerlig og art. Denne telemarketingfunktion var en væsentlig årsag langsigtet indtjening. Det høje til, at det lykkedes at få brutto ca. 33.000 nye private medlemstal sikrer desuden politisk gen- medlemmer i 2001, hvilket giver en nettotilgang på nemslagskraft og velvilje hos potentielle 12.631 flere medlemmer i forhold til sidste år.

32 VIDENREGNSKAB 2000 Ressourcegrundlag

LOKALFORENINGER Kræftpolitisk aktive I 2001 blev der udviklet et kræftpolitisk kursus for lokalforeninger, der i særlig grad lægger vægt på kendskab MÅL til Kræftens Bekæmpelses politik, opbygningen af det • Være repræsenteret i alle landets 275 politiske system i amter og kommuner, og hvordan poli- kommuner med en lokalforening. tiske processer forløber. I november holdt vi et kræftpoli- tisk kursus for 16 bestyrelsesmedlemmer i • Øge antallet af lokalforeninger, som lokalforeninger. Kurset skulle styrke deres viden og deltager i de årligt tilbagevendende muligheder for at indgå i det lokale og regionale arbejde aktiviteter. og løbende følge med i udviklingen i deres amt med hen- • Øge antallet af amter, hvor syn til kræftbehandling, patienttransport og lignende. I lokalforeninger i fællesskab deltager 2001 blev der på frivilliges initiativ afholdt otte kræftpoli- aktivt i det kræftpolitiske arbejde.

INDSATS OG RESULTATER Aktiviteten medlemshvervning var i 2001 indskrænket til kun telefonhvervn- Med 259 lokalforeninger og -komitéer ing, da det er den hverveform, der giver bragte 2001 ikke forbedringer i antallet absolut størst udbytte. 36 af lokalforeninger. Faldende interesse for lokalforeninger var med til at hverve et egentligt formelt foreningsarbejde gør 4.171 medlemmer over telefonen, det sværere at stifte nye foreninger, hvo- hvilket er væsentligt mindre end i 2000, rimod interessen for at deltage som friv- hvor 63 lokal foreninger hvervede 5.841 illig i en eller flere af Kræftens medlemmer. Det skyldes, at telefon- Bekæmpelses aktiviteter er usvækket. hvervning af mange lokalforeninger opfattes som en krævende aktivitet, som Vores aktiviteter havde god tilslutning de er betænkelige ved at påtage sig. fra lokalforeninger og -komitéer. Lands- indsamlingen foregik i 271 kommuner, Kræftens Bekæmpelses genbrugskæde 4 mindre end det optimale, fordi enkelte IGEN fejrede i 2001 10-års jubilæum. lokalforeninger kun ønsker at samle ind Gennem årene har en trofast gruppe på hvert andet år. Landsindsamlingen ind- ca. 240 frivillige bidraget til foreningens bragte i 2001 netto 18,1 mio. kr. mod drift med et millionoverskud. I 2001 16, 9 mio. i 2000, en fremgang på svarede det til ca. 6.500 kr. pr. frivillig. 7,1pct. IGEN sælger bl.a. dødsboer, der er testa- menteret til foreningen, og de sikrer, at Interessen for at deltage i Skolernes der opnås den bedste pris for effekterne. frugtdag 2001 med uddeling af æbler til landets skolebørn var stor og havde tilslutning i 184 kommuner mod 127 i 2000. Der blev i 2001 delt 537.405 æbler ud på 1400 skoler. Aktiviteten er velegnet til lokalforeningerne, fordi den skaber bred velvilje i lokalsamfundet og giver meget opmærksomhed omkring vores forebyggende arbejde.

33 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

Netværk blandt frivillige FOKUSPUNKTER 2002 En meget betydningsfuld del af de frivilliges aktiviteter er • Arbejde med det lokale kræftpolitiske det netværk, der skabes mellem de frivillige i arbejde. Bl.a. fordi den nationale lokalforeningerne. Udveksling af personlige erfaringer og kræftplan og de amtslige kræftplaner kendskab til andre bestyrelsesmedlemmer er en vigtig nu og i de kommende år imple- kilde til inspiration, lærdom og motivation i arbejdet for menteres i amternes sygehusvæsener. kræftsagen. Netværket omfatter både de andre • Udvikle og afprøve nye former for lokalforeninger i amtet og uden for amtet og de ansatte i sponsorater i tilknytning til landsind- Kræftens Bekæmpelse. Også i det kræftpolitiske arbejde i samlingens rutesystem. amtet er et netværk værdifuldt, når lokalpolitikere skal påvirkes til gavn for kræftpatienter og pårørende. • Oprette et system, der kan opsamle viden og erfaringer fra lokalforeningernes aktiviteter.

Støtteforeningen til Kræftens Bekæmpelse i Køge arrangerer et ugentligt bankospil. 10-12 frivillige tager sig fast af spillet med salg, opråb, kontrol, udlevering af gevinster m.m. Siden begyndelsen for 20 år siden er der overrakt 2.018.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse. 34 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

funktion og NSATTE A kvalifikation. Derfor vil det også være nødvendigt for Kræftens Bekæmpelse at ændre sin aflønningsform. Som de første MÅL faggrupper i foreningen er socialrådgivere Det er vores mål, at medarbejdere på alle og sygeplejersker overgået til 'Ny løn', og niveauer i foreningen er kompetente i vi forventer, at udviklingen efterhånden forhold til den funktion de udfører. vil brede sig til andre grupper.

Det vil vi sikre ved at tiltrække de bedste kandidater til ledige stillinger og ved at udvikle de medarbejdere, der allerede er ansat, gennem kurser, seminarer og workshops.

INDSATS OG RESULTATER På grund af en generel udvidelse i de Anciennitetsfordeling ansatte fleste af vores aktivitetsområder har det 250 gennemsnitlige antal ansatte i Kræftens Bekæmpelse i 2001 været 423, mod 408 200 året før. Stigningen i medarbejdertallet har været størst på patientstøtteområdet, 150 hvor etableringen af Rehabiliterings- Center Dallund og en kræftrådgivning i 100 Ribe Amt har krævet, at vi ansatte nye medarbejdere. 50

Manglen på kvalificeret arbejdskraft bliv- 0 Under 2 år 2 - 5 år over 5 år er et stadig større problem for mange ar- bejdspladser, men det mærker vi endnu 2000 2001 ikke noget til i Kræftens Bekæmpelse. Vi får generelt mange ansøgere ved stillings- opslag, og der er dagligt mennesker, der Ansatte fordelt på hovedområder uopfordret henvender sig for at søge 250 arbejde i foreningen. 200 De traditionelle avisannoncer har fået mindre betydning, da vi rekrutterer 150 stadig flere medarbejdere via internettet. 100 Det har hele tiden været vores politik at give medarbejderne løn på et niveau, der 50 kan sammenlignes med lønniveauet for statsansatte. Men staten forlader i sti- 0 gende grad det mangeårige lønsystem, Forskning Patientstøtte Oplysning Marketing Administration der tager udgangspunkt i anciennitet, og 2000 2001 aflønner i stedet mere individuelt efter

35 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

Uddannelse Der har gennemsnitligt været brugt 3.700 kr. pr. medarbejder til uddannelse FOKUSPUNKTER 2002 i 2001. Beløbet er mindre end året før, hvilket primært skyldes, at der i 2000 • En overenskomstfornyelse pr. 1. april blev afholdt et seminar for samtlige 2002, der tager udgangspunkt i over- ansatte. enskomsten mellem Finansministeriet og CFU (Centralorganisationernes Vi har i stigende grad sat fokus på kom- Fællesudvalg). petenceudvikling for de administrative • Gennemførelse af kompetenceud- HK-medarbejdere. I slutningen af året viklingsprogram for administrative gennemførte vi en spørgeskemaunder- HK-medarbejdere. søgelse, der afdækkede kompetencebe- hovet. Med baggrund i undersøgelsen vil • Fortsat udbygning af det tværgående vi i 2002 gennemføre et større uddan- samarbejde for at optimere de men- nelsesprojekt, der omfatter ca. 50 medar- neskelige og økonomiske ressourcer. bejdere.

Foruden det generelle kompetenceløft til de administrative HK-medarbejdere vil vi også tilbyde dem tre uddannelses- pladser i 2002. Pladserne tilbydes tre HK-medarbejdere, der ønsker at gen- nemgå uddannelsen som statonom, kommunom, merkonom eller lignende flerårig uddannelse. Uddannelsespladserne tilbydes kun HK- medarbejdere, der opfylder en række for- udsætninger med hensyn til bl.a. alder, anciennitet og uddannelsesniveau. Hvis aktiviteten bliver en succes, opretter vi også tre pladser i 2003 og fortsætter så- dan, indtil behovet er dækket.

Grunden til at vi fokuserer på de administrative HK-medarbejdere er, at disse stillinger i de senere år har ændret karakter. I dag skal den enkelte medarbejder med computeren som værktøj, løse langt flere forskellige arbejdsopgaver end tidligere. Det kræver teknologisk uddannelse og større bredde i de faglige kvalifikationer.

36 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

konkrete tiltag.

Presseklip, e-nyhedsbrev KOMMUNIKATION og blade Vores daglige presseklip, som holder os ajour med, hvad medierne skriver om os MÅL og vores interesseområder, sendes dagligt • At formidle Kræftens Bekæmpelses ud på e-mail til 627 abonnenter (mod holdninger, mål og resultater til 300 i 1999 og 370 i 2000) og uddeles til befolkningen. alle afdelinger i foreningen. I 2001 er vi • At udvikle www.cancer.dk til en egentlig kræftportal. Fordeling på medietype dec. 2000 - dec. 2001 INDSATS OG RESULTATER 2,8% 2,8% 1,3% I 2001 er Kræftens Bekæmpelse blevet 20,5% omtalt i medierne (eksponeret) 8.180 72,5% gange, fortrinsvis i dagblade. Der har især været opmærksomhed om følgende emner:

Behandling i udlandet: Kræftens Be- kæmpelse har argumenteret for den ord- ning, der sikrer danske kræftpatienter Dagblade Distriktsblade Fagblade muligheden for at indgå i dokumenteret Internet-klip Ugeblade behandling og forsøgsprotokoller i udlandet, betalt af det offentlige. også begyndt at udvikle et elektronisk Rehabilitering: I efteråret åbnede Reha- nyhedsbrev med aktuelle artikler og ny- biliteringsCenter Dallund på Fyn for heder på kræftområdet, som sendes ud til patienter. Et forsøgsprojekt finansieret af 865 abonnenter på e-mail. e-nyhedsbrevet Kræftens Bekæmpelse og amterne. er stadig under udvikling og har ikke fundet sin endelige form endnu, men vi reg- Rygeforbud på de danske skoler: Efter ner med i løbet af 2002 at fastlægge dets sommerferien 2001 blev det forbudt for form, frekvens og navn. Det er gratis at eleverne at ryge på folkeskoler og abonnere på presseklip og e-nyhedsbrev, højskoler landet over. Kræftens og man kan tilmelde sig på Bekæmpelse har arbejdet og argu- www.cancer.dk/nyheder menteret for at få indført rygeforbudet. Bladet KræftNyt udsendes otte gange Forbud mod tobaksreklamer: Kræftens om året til ca. 3.500 frivillige (herunder Bekæmpelse har argumenteret for forbu- medlemmer af lokalforeningernes besty- det mod at reklamere for tobak. relser, ambassadører og medlemmer af lokalkomitéer), ansatte i Kræftens Den nationale kræftplan: Kræftens Bekæmpelse, medier, politikere og per- Bekæmpelse følger hele tiden op på, hvor soner i sundhedssystemet. Som medlem langt sygehusene er nået med de af Kræftens 37 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

Bekæmpelse kan man tegne abonnement opbygning af en decideret 'web-organisa- på KræftNyt for 150 kr. pr. år, hvilket tion' begyndte i 2001 med bl.a. mere end 300 medlemmer har gjort i udnævnelsen af fagredaktører for hver af 2001. de nye hjemmesider. Medlemsbladet Liv med kræft udsendes fire gange om året til ca. 61.000 med- For at vi på en effektiv måde både kan lemmer (mod 50.000 i 1999 og 55.000 i lave flere hjemmesider, et nyt intranet og 2000) og ca. 10.000 meningsdannere, fordele opgaven med at vedligeholde det hospitaler, læger, biblioteker m.fl. hele bredt ud i organisationen, må vi an- skaffe ny teknologi. Den proces begyndte Internet og Intranet vi på i 2001. Vores mål om at etablere en egentlig Kræftportal på internettet blev ikke nået i FOKUSPUNKTER 2002 2001, først og fremmest på grund af manglende finansiering. Til gengæld nåe- • Kræftens Bekæmpelse vil skabe en de vi igennem alle de indledende øvelser, dansk kræftportal, der ved sin imøde- som gør os sikre på, at vi når målet med kommenhed, troværdighed, aktualitet det budget, der nu er afsat i 2002: Vi har og omfattende viden klart distancerer formuleret en samlet strategi for Kræftens sig fra andre danske hjemmesiders Bekæmpelses aktiviteter på internettet, rådgivning om kræft. Derudover skal holdt workshops om opbygningen af den Kræftens Bekæmpelse med sin tilst- organisatoriske struktur, der skal under- edeværelse på internettet understøtte støtte den nye kræftportal og opdateret alle foreningens øvrige målsætninger vores hjemmeside. og aktiviteter. • Kræftens Bekæmpelses interne kom- Den nye strategi indebærer, at vi i 2002 munikation, organisatoriske identitet splitter den nuværende hjemmeside op i og viden skal styrkes med et nyt flere temaorienterede hjemmesider med intranet, som også skal bidrage med Kræftportalen som det naturlige flagskib. lettelser i det daglige arbejde for Samtidig vil vi forny vores intranet, så medarbejderne i Kræftens det kan fungere som et forum for viden- Bekæmpelse. deling i Kræftens Bekæmpelse. • Vi vil udarbejde en kommunikations- Ansvaret for at opdatere indholdet på strategi, der skal sikre, at al vores internettet og intranettet vil med den kommunikation skaber værdi for nye strategi blive fordelt bredt ud i foreningen. Målet er, at Kræftens organisationen til de medarbejdere, som Bekæmpelses arbejde opfattes mere ved mest om et givent område. Denne vedkommende af vores målgruppe.

Eksterne besøg (user sessions) • Etablere et elektronisk nyhedsbrev, der udkommer med en fast frekvens. på www.cancer.dk • Omlægge de eksisterende blade Liv Andet halvår 1998 22.781 med kræft og KræftNyt til ét samlet Hele 1999 115.923 blad. Hele 2000 245.254 Hele 2001 317.420

38 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

arvesager har igennem årene vist en D ET faldende tendens, hvilket dog til dels er blevet udlignet af gunstige hus- og ØKONOMISKE aktiepriser. I 2002 og fremefter vil vi GRUNDLAG fortsat arbejde på at øge befolkningens bevidsthed om mulighederne for at give testamentariske gaver, bl.a. gennem MÅL massemarkedsføring i udvalgte medier. • Øge de samlede nettoindtægter til 400 mio. kr. pr. år over en femårig periode Mere samarbejde med (2001-2005). erhvervslivet • Optimere indtjeningen på samtlige Flere af vores projekter er sponsoreg- indtægtsområder. nede. En virksomhed kan se en fordel (markedsføring, image eller anden profi- • I særlig grad udvide samarbejdet med lering) ved at stå som sponsor for et pro- virksomheder med flere projekter og jekt fra Kræftens Bekæmpelse. Her ser vi større indtægter. et vækstpotentiale.

INDSATS OG RESULTATER Vi har afprøvet et koncept med at sælge I år 2001 arbejdede vi med at optimere nogle af Kræftens Bekæmpelses kerne- indtjeningen fra samtlige indtægtsom- kompetencer til virksomheders personale- råder, hvilket i stor udstrækning er og Human Ressource afdelinger. lykkedes til trods for, at konkurrencen om bidragene fra både erhvervslivet og Kernekompetencerne er primært inden de private bidragydere er stigende, og at for forebyggelse såsom sund kantinemad, det derfor bliver sværere og dyrere at indførelse af tobakspolitik og kræftpolitik, sikre midlerne. håndtering af medarbejdere med livstruende sygdomme osv. Resultaterne Nettoindtægten i 2001 var 292,3 mio. var blandede, og det viste sig at være kr. omkostningskrævende, både at sælge kompetencerne og at skaffe indholdet, der Der er stadig langt til målet om en net- skal sælges. toindtægt på 400 mio. kr. pr. år. For at I stedet har vi valgt at tilbyde nogle af få afdækket nogle af de mulige veje til at foreningens kompetencer til virksomhed- nå vores mål, har vi udarbejdet en strate- er, der sponsorerer os, for at gøre deres giplan. Planen udpeger to områder med samarbejde med Kræftens Bekæmpelse vækstpotentiale, som vil være i fokus i de mere attraktivt. kommende år: Et udvidet samarbejde med erhvervslivet og øgede indtægter fra Indsamling via internetttet: www.stop private medlemmer og bidragydere. cancer.nu hvis bærende indtægt var ban- Målet om 400 mio. kr. ultimo 2005 ser nersalg på internettet, blev lukket medio dog mere og mere urealistisk ud. 2001 efter det generelle sammenbrud af bannermarkedet i foråret 2001. Vi vil Kræftens Bekæmpelse modtager næsten fremover afsøge nye muligheder for at en tredjedel af sine indtægter i form af bruge internettet til indtægtsskabende arv fra privatpersoner. Antallet af aktiviteter, bl.a. som en integreret del af

39 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

www.unite2help.dk er et samarbejde, som ti organisationer, heriblandt Kræftens Bekæmpelse, har indgået på internettet. Her kan såvel private som erhvervslivet hurtigt formidle penge til projekter inden for sygdomme, miljø, udviklingsbistand og nødhjælp. Lanceringen har fundet sted i 4. kvartal af 2001. Både konceptet og samarbejdet mellem organisationerne er nyt og inter- essant. De økonomiske forventninger er umiddelbart beskedne, og der er ikke indregnet noget afkast i budgettet for 2002.

FOKUSPUNKTER 2002 • Optimere indtægterne til Kræftens Bekæmpelses aktiviteter på en etisk korrekt måde. • Sikre en indtjening på min. 2,20 kr. pr. investeret krone. • Fastholde og tiltrække medlemmer og bidragydere, både blandt private og i erhvervslivet. • Øge opmærksomheden på muligheden for testamentariske gaver.

En mere udførlig beskrivelse af de tre første punkter findes under afsnittet fokuspunkter 2002 på s. 38.

40 VIDENREGNSKAB 2001 Ressourcegrundlag

RESULTATER 2000-2001 (se også økonomiske nøgletal s. 42) 2000 2001

Antal private medlemmer 236.962 249.593 Indgået medlemskontingent mv. i t. kr. 24.723 29.543 Gennemsnit 104 118

Arveindtægter i t. kr. 117.468 117.649

Antal afsluttede sager 326 281

Overskud ved lotteri i t. kr. 36.033 36.456 Overskud ved skrabespil i t. kr. 1.089 0

Antal indsamlere ved landsindsamling 21.000 21.000 Overskud ved landsindsamling i t. kr. 16.861 18.098 "Overskud" pr. indsamler i kr. 803 862

Vareindgang til "igen"-butikkerne: Afhentninger, værdi i t. kr. 3.500 3.500 Aflevering af indbo og tøj i t. kr. 1.830 1.669 Overskud fra "igen"-butikkerne i t. kr. 1.746 1.555

"Virksomheder mod Kræft": Antal medlemmer 2.809 3.031 Indtægter i t. kr. 5.825 5.961 Gennemsnitlig indbetaling i kr. 2.073 1.967

"Forskningsgaver": Antal forskningsgaver 954 1.366 Indtægter i t. kr. 924 1.351 Gennemsnitlig indbetaling i kr. 969 989

Antal sponsorer 18 34 Sampromotion og events indtægter i t.kr. 906 1.942 Sæsonudsendelser, konkurrencer, erherv 0 420 Antal annoncører på stopcancer.nu 28 4 Indtægter fra stopcancer.nu i t. kr. 258 425

41 VIDENREGNSKAB 2001 Økonomiske nøgletal

Ø KONOMISKE N ØGLETAL

BUDGET 2002 OG REGNSKAB 2001

1.000 kr. Budget 2002 Regnskab 2001

Forskning *) 135.507 182.902 Patientstøtte 55.159 60.929 Oplysning 43.092 42.974 Fælles administration 17.517 17.538 Fælles personaleudgifter 3.325 1.715 Centralt reserveret til dag- og feriepenge 1.800 - Bygningsafskrivninger samt bygge- og anlægsarbejder 600 10.196 I alt 257.000 316.254

*) Beløbene for forskning er ikke direkte sammenlignelige mellem årene, idet forsknings- udgifterne i regnskab 2001 på 182.902 t. kr. indeholder 32.314 t. kr. i eksterne forsk- ningstilskud. Denne post indgår ikke i budgettet for 2002.

AktiverAktiver Passiver

Endnu ikke anvendte bevillinger Likvider til videnskabelige Værdipapirer 4% arbejder 23% 73% Egenkapital og hensættelser 60% Ejendomme 19% Skyldige udg. og acontoarvebeløb Tilgodehavender 17% 4%

42 VIDENREGNSKAB 2001 Økonomiske nøgletal

Kræftens Bekæmpelses udgifter 2001 ekskl. bygningsindretning og afskrivninger på bygninger

Oplysning 14 %

Fællesadm. 6 % Forskning 60 %

Patientstøtte 20 %

KræftensKræftens Bekæmpelses Bekæmpelses nettoindtægternettoindtægter 2001 2001 ekskl.Ekskl. fradrag fradrag for for generelle generelle indsamlingsudgifter.indsamlingsudgifter

Arveindtægter 37%

Medlems- kontingenter 9%

Øvrige indtægter Konkrete 6% projekttilskud 11%

Kapitalindtægter Offentlige tilskud 12% 5% Bidrag fra fonde Landsindsamling 3% Lotterier 11% 6%

43 VIDENREGNSKAB 2001 5 års hovedtal

5 ÅRS HOVEDTAL FOR KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Resultatopgørelse1.000 kr. 1997 1998 1999 2000 2001

Indsamlede midler 171.074 196.922 221.147 214.154 225.359 Lotterier, genbrug, varesalg m.v. 54.596 53.558 52.452 44.188 42.226 Offentlige tilskud 15.331 16.047 17.022 16.776 17.252 Kapitalindtægter 46.529 43.788 41.985 44.108 37.836

Indtægter i alt 287.530 310.315 332.606 319.226 322.673

Udgifter ved indtægtsskabende virksomhed -29.532 -27.902 -26.667 -29.217 -30.337

Nettoindtægter i alt 257.998 282.413 305.939 290.009 292.336

Forskning 161.986 156.896 163.960 162.797 182.902 Patientstøtte 56.154 52.342 54.304 63.201 60.929 Oplysning 34.899 29.575 33.213 41.534 42.974 Administrationsudgifter 20.783 18.650 19.721 19.429 19.253 Forbedring af bygninger til egne aktiviteter 5.538 1.800 3.338 3.762 7.821 Afskrivninger 2.173 2.196 2.196 2.375 2.375 Hensat til laboratorieombygninger i 2001 0 0 0 5.500 0

Udgifter i alt 281.533 261.459 276.732 298.598 316.254

Til anvendelse i efterfølgende år -23.535 20.954 29.207 -8.589 -23.918

Indtægterne er i 5-års perioden 1997 til Posten "Indsamlede midler", der bl.a. 2001 steget med 35,1 mio. kr. eller 12,2 indeholder indtægter fra arv, medlem- pct. til i alt 322,7 mio. kr. I den betragt- skontingenter, landsindsamlinger, tilskud ede periode har der været udsving i de til konkrete forskningsprojekter m.v., samlede indtægter fra de laveste på 287,5 udgjorde i år 2001 i alt 225,4 mio. kr., mio. kr. i 1997 til de højeste på 332,6 hvilket er en stigning på 11,2 mio. kr. i mio. kr. i 1999. Udsving i indtægterne forhold til året før, og det højeste skyldes primært arveindtægterne, idet indtægtsbeløb i den betragtede periode. disse i 1997 udgjorde 89,7 mio. kr. mod 127,9 mio. kr. i 1999. Overskud ved "Lotterier m.v." udviser fortsat en faldende tendens, idet disse

44 VIDENREGNSKAB 2001 5 års hovedtal

Balance 1.000 kr. 1996 1997 1998 1999 2000

Ejendomme 125.261 122.535 120.503 119.018 116.129 Værdipapirer 464.090 485.537 495.955 477.914 443.539 Likvide beholdninger og diverse tilgodehavender 34.733 40.651 41.838 59.722 49.999

Aktiver i alt 624.084 648.723 658.296 656.654 609.667

Egenkapital og hensættelser 377.570 402.679 414.178 418.262 367.823 Endnu ikke anvendte bevillinger til videnskabeligt arbejde 169.704 152.299 147.920 138.789 138.355 Diverse skyldige udgifter og acontoarvebeløb 76.810 93.745 96.198 99.603 103.489

Passiver i alt 624.084 648.723 658.296 656.654 609.667 indtægter siden 1997 er faldet fra 54,6 0,6 pct. i 2001 til 9,2 pct. i 1997. mio. kr. til 42,2 mio. kr., hvilket svarer til Den relative fordeling mellem udgifterne en nedgang på ca. 22,7 pct. til foreningens primære aktiviteter, forskning, patientstøtte og oplysning, følger "Kapitalindtægterne", der omfatter ind- hovedbestyrelsens og repræsentantskabets tjente renter, udbytter og husle- beslutninger. jeindtægter falder drastisk i 2001 til 37,8 mio. kr. mod 44,1 mio. kr. i år 2000, Det væsentligste aktiv er beholdningen af hvilket primært kan forklares ved værdipapirer, som i 5-års perioden har faldende obligationsrenteindtægter. Det svinget mellem 464,1 mio. kr. i 1997 og store fald i obligationsrenteindtægterne 443,5 mio. kr. i 2001. Udsvingene skyldes, at foreningen medio 2001 beslut- skyldes primært værdireguleringer som tede at øge aktieandelen af Kræftens følge af ændringer i renteniveauet. Bekæmpelses værdipapirbeholdning til maximalt 35 pct. Den gennemsnitlige Et af Kræftens Bekæmpelses centrale nøg- aktieandel af foreningens værdipapir- letal er "sikkerhedsfaktoren". Nøgletallet portefølje udgjorde 13 pct. i 1. halvår af viser foreningens egenkapital i forhold til 2001 mod 26 pct. i 2. halvår af 2001. aktivitetsniveauet udtrykt ved de samlede Den øgede aktieandel og dermed faldende udgifter. Kræftens Bekæmpelse har som obligationsandel har ført til stærkt målsætning at have en sikkerhedsfaktor faldende obligationsrenteindtægter i stør- på minimum 1,3, der sikrer, at det relsesordenen 8,4 mio. kr. i år 2001. aktuelle aktivitetsniveau kan fastholdes i ét år uden nogen form for indtægter. For at vurdere det samlede afkast af Sikkerhedsfaktoren var i 1994 helt nede værdipapirbeholdningen er der på 5-års på 0,92 og i år 2001 udgør den 1,06, oversigten anført det gennemsnitlige kapi- hvilket er det laveste i 5-års perioden. Vi talafkast. Dette er beregnet som optjente mener da også, at sikkerhedsfaktoren er renter m.v. med tillæg af kursgevinster og for lav under hensyntagen til den latente -tab. Afkastet svinger i 5-års perioden fra hvilende kursrisiko på værdipapirbehold- 45 VIDENREGNSKAB 2001 5 års hovedtal

Resultatopgørelse i % 1997 1998 1999 2000 2001

Fordeling af indtægter i %: Indsamlede midler 60 64 66 67 70 Lotterier, genbrug, varesalg m.v. 19 17 16 14 13 Offentlige tilskud 5 5 5 5 5 Kapitalindtægter 16 14 13 14 12

100 100 100 100 100

Fordeling af udgifter i %: *) Forskning 59 61 61 57 60 Patientstøtte 21 20 20 22 20 Oplysning 13 12 12 14 14 Administrationsudgifter **) 7 7 7 7 6

100 100 100 100 100

*) Eksklusiv udgifter ved indtægtsskabende virksomhed, forbedring af bygninger til egne aktiviteter samt afskrivninger. **) Udgifter ved all-round elevansættelser er fordelt på afdelinger.

Udvalgte nøgletal 1.000 kr. 1997 1998 1999 2000 2001

Antal ansatte omregnet til årsværk 415 397 397 408 423 Medlemsantal 272.144 254.940 240.577 236.962 249.593 Indgået medlemskontingent mv. 28.344 25.230 25.267 24.723 29.543 Bidrag pr. medlem i kr. 104 99 105 104 118

Antal indsamlere ved landsindsamling 15.500 18.500 20.500 21.000 21.000 Overskud ved landsindsamlinger 13.187 15.635 17.984 16.861 18.098 "Overskud" pr. indsamler i kr. 851 845 877 803 862

Arveindtægter 89.703 107.419 127.900 117.468 117.649 Overskud ved lotterier 40.599 41.615 41.040 36.033 36.456 Overskud ved skrabespil 10.076 6.037 4.729 1.089 - Offentlige tilskud 15.331 16.047 17.022 16.776 17.252 Afkast af værdipapirbeholdning inkl. kursreguleringer i procent 9,2 6,4 2,0 7,4 0,6 Afkast af udlejningsejendomme i procent 8,8 8,0 8,6 7,9 8,4 Soliditetsgrad (Egenkapital i procent af 61 62 63 64 60 samlede aktiver) Sikkerhedsfaktor (Egenkapital divideret med samlede udgifter) 1,21 1,39 1,37 1,30 1,06

46 VIDENREGNSKAB 2001 Anvendt regnskabspraksis

A NVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Opbygning angivet. Vi har bygget videnregnskabet op med udgangspunkt i vores 'videnhus' (s. 4). Undersøgelser Vi holder fast i vores fokus på hovedindsatsområderne og ressource- Undersøgelser og tilfredshedsmålinger er grundlaget og forventer herved at have udarbejdet af eksterne og uafhængige fundet en form, som passer os som analyse- og konsulentfirmaer. Hvor intet forening. andet er anført, bygger resultaterne på et repræsentativt udsnit af den aktuelle po- Vi har fastholdt de langsigtede mål, som pulation. blev fastlagt i 1999. I rapporteringen fokuserer vi på de indsatser, vi har gjort Medlemmer og frivillige for at nå dem. Medlemstallet opgøres pr. 31. december og omfatter personlige medlemmer. I videnregnskabet har vi valgt at medtage Tilgangen er de nyindmeldte, der har en oversigt over de styrende organer, betalt kontingent. Afgangen er person- lokalforeninger, ambassadører og lige udmeldelser og dem, vi selv patientforeninger. Dette er en følge af, udmelder, fordi postvæsenet oplyser at videnregnskabet har erstattet en stor ukendt adresse, eller at adressaten er del af årsberetningen. En ændring i død. Vi udmelder også selv de personer, forhold til sidste år er, at oversigten over som ikke har betalt kontingent eller ind- bevillinger til forskningsprojekter i år sendt svarkort efter tre rykkerforløb. ligger i videnregnskabet i stedet for i Frivillige i lokalforeningerne er de til publikationen med årsregnskabet. enhver tid siddende bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af Registreringsgrundlag lokalkomitéer. Videnregnskabet er udarbejdet af foreningens ledende medarbejdere. De Medarbejdere har stået for indsamling af information Antallet af ansatte for året opgøres efter gennem foreningens økonomiske en gennemsnitsmetode (ATP-metoden) registreringssystem, personaleafdelingens med udgangspunkt i de gager og løn- registreringer samt afdelingernes statis- ninger, som Kræftens Bekæmpelse udbe- tiske materiale og erfaringer. taler. Det vil sige, at ansatte også inkluderer de forskere mv., der er ansat på Periodisering projektbasis. Lønnede forskere mv. i Målinger og vurderinger knytter sig til eksterne projekter, hvortil Kræftens regnskabsåret, der løber fra 1.1.2001 - Bekæmpelse yder tilskud, medtages ikke. 31.12.2001, medmindre andet er

47 VIDENREGNSKAB 2001 Anvendt regnskabspraksis

Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene de direkte eksterne udgifter, der er afholdt i regnskabsåret. Omkostningerne indeholder ikke de udgifter, som kan henføres til medarbejdernes tidsanven- delse.

Antal besøg på cancer.dk og andre hjemmesider Det samlede antal besøg på vores hjemmeside er opgjort på baggrund af må- nedsvise rapporter. Et besøg er lig med en "user session" beregnet med programmet Webtrends. Her defineres et besøg som en enkelt brugers sammen- hængende aktivitet på hjemmesiden. Et besøg er afsluttet, når brugeren ikke har været aktiv i 30 minutter. Antal besøg omfatter ikke besøg fra Kræftens Bekæmpelses egne ansatte med domæne- navnet cancer.dk

48 VIDENREGNSKAB 2001 Revisors erklæring

R EVISORS ERKLÆRING

Efter aftale har vi gennemgået det af materiale samt stikprøvevis kontrol. ledelsen udarbejdede videnregnskab for Endvidere har vi på områder, hvor det er 2001 for Kræftens Bekæmpelse. muligt, regnskabsanalytisk efterprøvet sammenhængen til det finansielle årsregn- Gennemgangens formål og skab. Vi har endelig foretaget vurdering af omfang de anvendte måle- og rapporteringsproce- Vi har tilrettelagt og gennemført vort ar- durer samt det interne kontrolsystem. bejde i overensstemmelse med god revisorskik med det formål at undersøge, Konklusion på den udførte hvorvidt data og oplysninger er doku- gennemgang menterede og i overensstemmelse med Vi kan erklære, at videnregnskabet for anvendt regnskabspraksis, og hvorvidt Kræftens Bekæmpelse for 2001 efter vor data og oplysninger har sammenhæng til opfattelse er baseret på dokumenterede virksomhedens aktiviteter i perioden. oplysninger, som er opgjort i overensstemmelse med de retningslinier, Den foretagne gennemgang er ikke så der er anført under anvendt regnskab- omfattende som revision og giver derved spraksis, og at videnregnskabet har sam- ikke regnskabsbruger den samme grad af menhæng med virksomhedens aktiviteter sikkerhed for nøjagtighed og fuldstændig- i perioden, således som disse er beskrevet hed af opgørelsen og præsentationen af og afgrænset under anvendt regnskab- informationerne i videnregnskabet. spraksis.

Under vor gennemgang har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efter- prøvet grundlag og dokumentation for de i videnregnskabet anførte talmæssige data. Vort arbejde har blandt andet omfattet analyser, forespørgsler, gennemgang af data og underliggende dokumentations-

København, 10. april 2002

DELOITTE & TOUCHE Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Niels Kierkegaard Carsten Høj Hansen statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor 49 VIDENREGNSKAB 2001 Bevillingsliste

B EVILLINGSLISTE

Navne markeret med fed: Ebbesen, Peter ...... 11 Forskere ansat i Kræftens Bekæmpelse. Egeblad, Mikala ...... 12, 13 Engel, Anne-Marie ...... 14 Adamsen, Lis ...... 137 Essen, Marina von ...... 109 Aggerhom, Anni ...... 69 Agner, Jeppe ...... 97 Fehrenbacher, Nicole Christine . . .110 Albrechtsen, Reidar ...... 1 Flindt, Katrine ...... 111 Alsner, Jan ...... 82 Friis, Lone Smidstrup ...... 139, 140 Andersen, Ditte Skovaa ...... 98 Frödin, Morten ...... 15 Andersen, Henriette ...... 99 Füchtbauer, Ernst-Martin ...... 16 Andersen, Jesper Bøje ...... 100 Andersen, Mads Hald ...... 68 Gammeltoft, Steen ...... 17 Andreasen, Jonas ...... 101 Gether, Ulrik ...... 18 Andreasen, Peter André ...... 55 Goldschmidt, Dorthe ...... 141 Grønbæk, Kirsten ...... 74 Bachmann, Ulla Margaretha ...... 102 Grønvold, Mogens ...... 141, 142 Bang, Christian ...... 70 Guerra, Barbara ...... 19, 20 Bartek, Jiri ...... 2 Guldberg, Per ...... 21 Berchtold, Martin ...... 3 Binder, Vibeke ...... 71 Hansen, Heidi Aino ...... 112 Bjergbæk, Lotte ...... 4 Hansen, Helle Ploug ...... 143 Bock, Elisabeth ...... 5 Hansen, Jesper Rygaard ...... 113 Bordoy, Randi Karina ...... 103 Hansen, Klaus ...... 2 Born, Pernille Wolder ...... 104 Hansen, Steen Honoré ...... 75 Borregaard, Niels ...... 6 Hansen, Thomas ...... 114 Brodersen John ...... 138 Hokland, Marianne ...... 60 Buhl, Anne Mette ...... 7 Hokland, Peter ...... 61 Børgesen, Mette ...... 105 Holst, Peter Johannes ...... 115 Horsman, Michael R ...... 82 Celis, Julio E...... 56 Houen, Gunnar ...... 22 Christensen, Søren Brøgger ...... 8 Høyer-Hansen, Maria ...... 116 Christiansen, Debes H...... 72 Claesson, Mogens H...... 73 Issinger, Olaf-Georg ...... 23 Clark, Brian F. C...... 9 Clausen, Henrik ...... 57 Jarlbæk, Lene ...... 144 Cohn, Martin ...... 58 Jensen, Mads Daugaard ...... 117 Cour, Peter Jonas Marstrand la . . . .106 Jensen, Morten Østergaard ...... 24 Jensen, Niels Aagaard ...... 25 Danø, Keld ...... 59 Jensen, Pernille T...... 145 Deurs, Bo van ...... 10 Jensen, Peter Buhl ...... 62 Duemmler, Bettina Andrea ...... 107 Jensen, Ulla ...... 118 Døhn, Ulrik ...... 108 Johansen, Christoffer ...... 146, 147 Johnsen, Hans Erik ...... 63

50 VIDENREGNSKAB 2001 Bevillingsliste

Junker, Steffen ...... 64 Piskur, Jure ...... 45 Justesen, Just ...... 26 Ploug, Kenneth Beri ...... 123 Jäättelä, Marja Helena ...... 27 Pontoppidan, Gitte ...... 124 Jørgensen, Poul ...... 67 Poulsen, Lis Hentze ...... 148 Prydsø, Martin ...... 125 Kallunki, Tuula A...... 28 Pyrz, Magdalena ...... 126 Keiding, Niels ...... 76 Kirchoff, Maria ...... 77 Rasmussen, Anette Bødker ...... 127 Kiselyov, Vladislav V...... 29 Rasmussen, Lene Juel ...... 48 Kjøller, Lars ...... 30 Rasmussen, Mads Heilskov ...... 128 Kolkova, Kateryna ...... 31 Rasmussen, Thomas ...... 66 Kyng, Kasper ...... 119 Recker, Sine ...... 129 Reinert, Jørgen Thomas ...... 130 Larsen, Jesper Nylandsted ...... 65 Roepstorff, Kirstine ...... 131 Larsson, Lars-Inge ...... 32 Lassen, Ulrik ...... 78 Safwat, Akmal Ahmed ...... 84 Liu, Xiangdong ...... 33 Schmiegelow, Kjeld ...... 85 Loechel, Steven Frosty ...... 34 Schroeder, Tine Hagensen ...... 132 Lukanidin, Eugene ...... 35 Sehested, Maxwell ...... 62 Lukas, Jiri ...... 2 Seibæk, Lene ...... 154 Lund, Eva Løbner ...... 36 Smidt, Connie Jensen ...... 133 Lykkesfeldt, Anne E...... 37 Soroka, Vladislav ...... 49 Storm, Hans Henrik ...... 95 Maase, Hans von der ...... 79 Straten, Per thor ...... 86 Mailand, Niels ...... 38 Sørensen, Boe Sandahl ...... 87 Mathiasen, Ida Stenfeldt ...... 39 Sørensen, Claus S...... 50 Melbye, Mads ...... 92 Mortensen, Britt Nymann ...... 153 Thastum, Mikael ...... 149, 150 Theander, Heidi Grundtvig ...... 134 Nerlov, Claus ...... 40, 41 Thorup, Katrine ...... 135 Nielsen, Hans Jørgen ...... 80 Tjønneland, Anne ...... 157 Nielsen, Marianne Jensby ...... 120 Tulchinsky, Eugene M...... 35 Nielsen, Olaf ...... 42 Norrild, Bodil ...... 43 Vindeløv, Lars ...... 88 Nyvold, Charlotte ...... 81 Westergaard, Ole ...... 51 Wewer, Ulla ...... 1 Olsen, Birgitte Brinkmann ...... 121 Wikman, Friedrik ...... 91 Olsen, Jørgen H...... 93 Wissing, Michala ...... 136 Ottesen, Bent ...... 94 Wolf, Hans ...... 89 Overgaard, Jens ...... 82 Worm, Jesper ...... 52 Overvad, Kim ...... 157 Wulf, Hans C...... 96

Pedersen, Christina Gundgaard . . . .155 Zachariae, Bobby ...... 151, 152, 156 Pedersen, Finn Skou ...... 44 Zeuthen, Jesper ...... 53 Pedersen, Lene ...... 83 Pedersen, Martin Volmer ...... 122 Ødum, Niels ...... 54 Pedersen, Mikkel Wandahl ...... 46 Ørntoft, Torben F...... 90 Petersen, Ole William ...... 47 51 VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

F ORSKNINGSPROJEKTER STØTTET AF D ET L ÆGE- OG N ATURVIDENSKABE- LIGE U DVALG (DLNU)

NB: Oversigten omfatter igangværen- * 4. Funktionen af Sgs1p i DNA replika de projekter i 2002, der har fået bevil- tion og celle cyklus kontrol under S-fase. get støtte i 2001 eller tidligere, samt Cand.scient., ph.d. Lotte Bjergbæk projekter, der har fået bevilget støtte i Swiss Inst. f. Eksp. Cancer Research, Schweiz 2001 til brug i 2001. Bevilget for 2002: 399.360 kr.

* Bevillinger, der er givet før 2001 og * 5. Karakterisering og modulering af udgiftsført i tidligere regnskaber. NCAM´s tumorhæmmende aktivitet. Professor, cand.med. Elisabeth Bock Københavns Universitet, Proteinlab., Panum Bevillinger til forskningsprojekter, der Inst. Bevilget for 2002-2003: 1.600.000 kr. udføres ved Kræftens Bekæmpelses 6. Regulering af den terminale uddifferen- egne forskningsafdelinger. tiering af neutrophile i normale og akut myeloide leukæmi celler. De øvrige bevillinger er til forsknings- Professor, dr.med. Niels Borregaard projekter, der udføres ved andre forsk- Rigshospitalet, Finsencentret Bevilget for 2002-2004: 1.458.000 kr. ningsafdelinger. * 7. CD19 og B celle antigen receptor Grundforskning kooperativitet i lympfocyt vækstregulering og leukæmi. 1. ADAM 12 i cellulære interaktioner ved cancer. Cand.scient., ph.d. Anne Mette Buhl Lektor, dr.med., Reidar Albrechtsen Rigshospitalet, Hæmatol. Klinik Københavns Universitet, Inst. f. Mol. Patol. Bevilget for 2002: 560.000 kr. Professor, dr.med. Ulla M. Wewer Københavns Universitet, Inst. f. Mol. Patol. * 8. Udvikling af målrettede lægemidler til behan- Bevilget for 2002-2004: 2.700.000 kr. dling af prostatacancer. Docent, ph.d., cand.pharm. * 2. G1/S checkpoint mekanismer mod onkogener Søren Brøgger Christensen og DNA-skader, og defekter i disse checkpoints i Danmarks Farmaceutiske Højskole, Inst. f. kræft. Medicinalkemi Ph.d., MD. Jiri Bartek Bevilget for 2002-2003: 1.000.000 kr. Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. V.M.D., ph.d. Jiri Lukas * 9. Undersøgelse af PTI-1 oncogenproduktets Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. rolle i prostatacancer. Ph.d. Klaus Hansen Professor, ph.d., ScD Brian F. C. Clark Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. Aarhus Universitet, Inst. f. Mol. og Strukt. Biol. Bevilget for 2002-2003: 4.200.000 kr. Bevilget for 2002-2003: 1.200.000 kr.

3. Hindring af kræft ved programmeret celledød. *10. Molekylære mekanismer for endocytose- Professor, ph.d., Martin W. Berchtold trafik. Københavns Universitet, Mol.biol. Inst. Professor, dr.med., ph.d.(scient.) Bo van Deurs 52 Bevilget for: 2002-2004: 2.100.000 kr. Københavns Universitet, Med. Anatom. Inst., VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

Panum Inst. Københavns Universitet, Med. Fysiol. Inst., Bevilget for 2002: 698.000 kr. Panum Inst. 11. Ilttrykkets indvirken på faktorer, som er Bevilget for 2002-2004: 1.800.000 kr. involverede i udvikling af hepatitis B-associerede * 19. Cellulært respons på DNA-skade: levertumorer. Fysiologisk relevans af kompleks formation og Professor, overlæge, dr.med. Peter Ebbesen proteinfosforylering katalyseret af proteinkinase Kræftens Bekæmpelse, Afd. f. Virus og Kræft CK2. Bevilget for 2002-2004: 1.200.000 kr. M.Sc., ph.d. Barbara Guerra Syddansk Universitet, Biokem. Inst. * 12. Interaktioner mellem stroma og epitel i Bevilget for 2002-2003: 1.270.000 kr. brystkræft. Cand.scient., ph.d. Mikala Egeblad 20. Cellulært respons på DNA-skade: Fysio- Univ. of California, Dept. of Anatomy, San logisk relevans af kompleks formation og prote- Francisco, USA infosforylering katalyseret af proteinkinase CK2. Bevilget for 2002: 387.600 kr. M.Sc., ph.d. Barbara Guerra Syddansk Universitet, Biokem. Inst. 13. Interaktioner mellem stroma og epitel i Bevilget for 2001-2002: 99.910 kr. brystkræft. Cand.scient., ph.d. Mikala Egeblad 21. Genetiske og epigenetiske årsager til Univ. of California, Dept. of Anatomy, San behandlingsresistens ved malignt melanom Francisco, USA (modermærkekræft). Bevilget for 2001-2002: 39.400 kr. Cand.scient., ph.d. Per Guldberg Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. * 14. Metastaserende tumorcellers signalering og Kræftforskning kommunikation via E-cadherin/beta-catenin og Bevilget for 2002-2004: 1.800.000 kr. Hepatocyte Growth Factor. Cand.med., ph.d. Anne-Marie Engel 22. Identificering af hidtil ukendte antitumor Kommunehospitalet, Bartholin Inst. forbindelser ved undersøgelser af nye endothel- Bevilget for 2002: 440.000 kr. celle overflademarkører og naturlige angiogene- sehæmmende proteiner. 15. Hæmning af protein kinasen PDK1 til at Dr.scient. Gunnar Houen blokere cancer cellers overlevelse og deling. Statens Serum. Inst., Forsknings- og Cand.scient., ph.d. Morten Frödin udviklingsafd. KAS Glostrup, Klin. Biokemisk Afd. Bevilget for 2002-2003: 780.000 kr. Bevilget for 2002-2003: 857.000 kr. * 23. Programmeret celledød i kræft: Fysik- * 16. Betydning af det potentielle onkogen Twist kemisk stress induktion undersøgelser, især sig- for tumordannelse og malignitet. nal Lektor, dr.rer.nat. Ernst-Martin Füchtbauer transduktion i cellelinier og tumorer i "nøgne Aarhus Universitet, Inst. f. Mol. og Strukt. Biol. mus". Bevilget for 2002-2003: 988.000 kr. Professor, Dr.rer.nat.habil Olaf-Georg Issinger Syddansk Universitet, Biokem. Inst. * 17. Betydning af mitogen-aktiverede protein Bevilget for 2002-2003: 1.108.000 kr. kinaser i regulation af cellevækst og kræft- udvikling. 24. Pancreas cancer. Betydningen af PWP1/ Professor, dr.med. Steen Gammeltoft endonuclein, en formodet modulator af signal KAS Glostrup, Klin. Biokemisk Afd. transduktions kaskader. Bevilget for 2002: 548.000 kr. Cand.scient., ph.d. Morten Østergaard Jensen Aarhus Universitet, Inst. f. Med. Biokemi 18. Multidrug-resistens transporteres Bevilget for 2002-2004: 1.308.000 kr. molekylære funktion. 25. Neurooncologi af astroglia. Dr.med. Ulrik Gether Cand.scient., ph.d. Niels Aagaard Jensen 53 VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

26. Proteinsyntese-termineringens indflydelse 33. HTLV-1 Tax protein og tumorigenese. på aktiviteten af tumor suppressor gener og M.D., ph.d. Xiangdong Liu onkogener. Kræftens Bekæmpelse, Afd. f. Virus og Kræft Lektor, dr.es.sciences Just Justesen Bevilget for 2002: 300.000 kr. Aarhus Universitet, Inst. f. Mol. Strukt. Biol. Bevilget for 2002: 550.000 kr. * 34. ADAM 12 protease i cancer: IGFBP-3 (insulin-like growth factor binding protein-3) 27. Alternative apoptose signalveje - afdækning som af kræftcellers skjulte dødspotentiale. substrat. Docent, dr.med. Marja Helena Jäättelä B.A., ph.d. Steven Frosty Loechel Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Københavns Universitet, Inst. f. Mol. Patol. Kræftforskning Bevilget for 2002: 535.000 kr. Bevilget for 2002-2004: 2.400.000 kr. * 35. Tumor progression: Nye gener og regule- 28. Stress-aktiverede protein kinaser som poten- rende pathways. tielt mål for kræftbehandling. Professor, M.D., D.Sc. Eugene Lukanidin Ph.d.,DSc Tuula Anneli Kallunki Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Ph.d. Eugene M. Tulchinsky Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. Bevilget for 2002-2004: 600.000 kr. Bevilget for 2002: 945.560 kr.

* 29. Bestemmelse af den tredimensionale struk- * 36. Effekt af antiangiogen behandling på tumor tur af FGF-receptoren og mekanismen for dens blodkar - Betydning for kombinationsbehan- interaktion med NCAM. dling. M.Sc., ph.d. Vladislav V. Kiselyov Cand.med. Eva Løbner Lund Københavns Universitet, Proteinlab., Panum Københavns Universitet, Inst. f. Mol. Patol. Inst. Bevilget for 2002-2003: 870.000 kr. Bevilget for 2002-2003: 812.000 kr. * 37. Endokrin behandling af human mam- 30. Urokinase plasminogen aktivator receptor macancer: Mekanismer involveret i og transmembrane partnere: Roller i cellemigra væksthæmning og resistens. tion- og invasion. Lic.scient., dr.scient. Anne E. Lykkesfeldt Cand.scient., ph.d. Lars Kjøller Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. Rigshospitalet, Finsencentret Bevilget for 2002: 936.000 kr. Bevilget for 2002: 366.000 kr. * 38. Funktionen af human cdc25A phosphatase i 31. NCAM-afhængig differentiering og signal- kontrol af cellecyklus og DNA-skade check- transduktion. points. Ph.d. Kateryna Kolkova Cand.scient. Niels Mailand Københavns Universitet, Proteinlaboratoriet, Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. Panum Inst. Bevilget for 2002-2003: 756.000 kr. Bevilget for 2002-2003: 876.000 kr. 39. Apoptose uden caspaser i brystkræft. 32. Programmeret celledød (apoptose): Cand.scient. Ida Stenfeldt Mathiasen Relationer til signaltransduktionsmekanismer og Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. virkemekanismen for p53. Bevilget for 2002: 435.000 kr. Professor, med.dr. Lars-Inge Larsson Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Inst. f. * 40. Strukturen af komplekset mellem PU.1 og Anatomi og Fysiologi GATA-1, og dets rolle i akut myeloid leukæmi. Bevilget for 2002-2003: 1.200.000 kr. Cand.scient., ph.d. Claus Nerlov Rigshospitalet, Lab. f. Genterapiforskn.

54 VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

Bevilget for 2002: 366.000 kr. repair system og dermed forbundne molekylære efekter i arvelig tyktarmskræft (HNPCC). Lektor, civiling., ph.d. Lene Juel Rasmussen 41. Transkriptionsfaktoren C/EBPaïs rolle i Roskilde Universitetscenter, Inst. f. Biologi og vækstregulering, differentiering og akut myeloid Kemi leukæmi. Bevilget for 2002-2003: 1.000.000 kr. Cand.scient., ph.d. Claus Nerlov 49. Identifikation og karakterisering af syn- Rigshospitalet, Lab. f. Genterapiforskn. tetiske ligander for det neutrale celleadhæsions- Bevilget for 2002-2004: 1.800.000 kr. molekyle NCAM. M.sc., ph.d., Vladislav Soroka 42. Karakterisering af Xeroderma Pigmentosum Københavns Universitet, Proteinlaboratoriet, proteinets funktion i mismatch repair i spal- Panum Inst. tegær. Bevilget for 2002: 231.700 kr. Lektor, lic.scient Olaf Nielsen Københavns Universitet, Mol. Biol. Inst. * 50. APC/Cdh1-medieret protein nedbrydning Bevilget for 2002-2003: 972.000 kr. ved kontrol af cellecyklus i forbindelse med kræft. * 43. Analyse af Human Papillomavirus Cand.scient. Claus S. Sørensen genregulation og ekspression. Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. Docent, dr.scient. Bodil Norrild Bevilget for 2002-2003: 606.000 kr. Københavns Universitet, Proteinlab., Panum Inst. * 51. DNA-topoisomeraser og kræftkemoterapi. Bevilget for 2002-2003: 800.000 kr. Docent, mag.scient. Ole Westergaard Aarhus Universitet, Inst. f. Mol. og Strukt. Biol. 44. Murin leukæmi virusbaserede modeller for Bevilget for 2002-2003: 2.286.000 kr. onkognese. Professor, cand.scient., ph.d. Finn Skou * 52. DNA-metylerings betydning for udvikling Pedersen af methotrexatresistens i akut leukæmi, non- Aarhus Universitet, Inst. f. Mol. Strukt. Biol. Hodgkin lymfom og brystkræft. Bevilget for 2002-2003: 1.800.000 kr. Cand.scient. Jesper Worm Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. * 45. Udvikling af multisubstrat deoxynukleosid- Bevilget for 2002: 418.000 kr. kinase for genterapi. Lektor, ph.d., B.Sc. Jure Piskur * 53. Progression og immunogenicitet ved Danmarks Tekniske Universitet, Inst. f. malignt melanom: En undersøgelse af Mikrobiol. immunologiske, genetiske og epigenetiske Bevilget for 2002-2003: 200.000 kr. mekanismer og deres komponenter. Professor, dr.scient. Jesper Zeuthen 46. Funktionen af forskellige signaleringsveje Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. nedstrøms for en naturlig forekommende epider- Bevilget for 2002: 1.575.940 kr. mal growth factor receptor mutation. Cand.scient. Mikkel Wandahl Pedersen 54. Udforskning af de molekylære årsager til Rigshospitalet, Finsencentret udvikling af kræft hos patienter med lymfekræft Bevilget for 2002-2004: 1.427.000 kr. i huden. Lektor, dr.med. Niels Ødum 47. Identifikation af gener for brystkirtelmod- Københavns Universitet, Inst. f. Med. ning og neoplasi. Mikrobiol. & Immunol. Lektor, dr.med. Ole William Petersen Bevilget for: 2002-2004: 1.800.000 kr. Københavns Universitet, Med. Anatom Institut Bevilget for 2002-2003: 600.000 kr. DLNU bev. i 2001 og udgiftsført i regnsk. for 2001: 30.500.010 kr. *) Bev. før 2001 og * 48. Analyse af det humane DNA mismatch udgiftsført i tidligere regnskaber.

55 VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

Grundforskning og klinisk * 62. Udvikling af øget følsomhed for topoiso- forskning merase-rettede anticancer midler i småcellet lungekræft: Syntese af nye stoffer samt præk- * 55. Plasminogen-aktivator-inhibitor-1, en regu- liniske og kliniske studier. lator af tumor metastasering og et potentielt Dr.med. Peter Buhl Jensen terapeutisk målmolekyle. Rigshospitalet, Onkol. Klinik Lektor, dr.scient. Peter André Andreasen Overlæge, dr.med. Maxwell Sehested Aarhus Universitet, Inst. f. Mol. og Strukt. Biol. Rigshospitalet, Laboratoriecentret Bevilget for 2002-2003: 1.800.000 kr. Bevilget for 2002: 717.500 kr.

56. Proteom strategier i blærekræft: Omsættelse 63. Det cellulære hierarki og onkogenesen ved af basale opdagelser til klinisk anvendelse. myeloma: Et studie i myelom progenitors. Professor, ph.d., Julio E. Celis Overlæge, dr.med. Hans Erik Johnsen Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. KAS Herlev, Hæmatol. Afd. Bevilget for 2002-2004: 5.100.000 kr. Bevilget for 2002-2004: 2.550.000 kr.

* 57. Udvikling og afprøvning af mucin 64. Studier af mekanismer, der medierer glykopeptid baserede cancer vacciner. nedregulering af B celle-specifikke transkrip- Docent, dr.odont. Henrik Clausen tionsfaktorer i Hodgkin og Reed-Sternberg celler Tandlægeskolen i København, Afd. for Oral i klassisk Hodgkinïs lymfom. Diagnostik Lektor, mag.scient., Dr.Phil. Steffen Junker Bevilget for 2002: 700.000 kr. Aarhus Universitet, Inst. f. Hum. Gen. Bevilget for 2002: 221.500 kr. * 58. Undersøgelse af protein komplexer indhold- ende både histon acetylase aktivitet og Polycomb 65. Hsp70 som en mulig angrebsvinkel i frem- Gruppe proteiner fra humane kræft celler. tidig kræftterapi. Cand.polyt. Martin Cohn Cand.scient. Jesper Nylandsted Larsen Dana-Farber Cancer Institute, Boston USA Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. Bevilget for 2002: 434.510 kr. Bevilget for 2002-2004: 1.398.000 kr.

* 59. Matrixproteaser og cancer. Basale, præk- * 66. Dysregulering af onkogener ved myelo- liniske og kliniske undersøgelser. matose i relation til prognostisk signifikans på Professor, overlæge, dr.med. Keld Danø diagnosetidspunktet og den molekylære patoge- Rigshospitalet, Finsenlab. nese. Bevilget for 2002: 2.626.560 kr. Cand.scient. Thomas Rasmussen Amtssygehuset i Herlev, Med. Hæmatol. Afd. * 60. Detailleret pre-klinisk og klinisk evaluering Bevilget for 2002: 354.000 kr. af immunoterapi ved metastatisk cancer. Lektor, dr.med. Marianne Hokland DLNU bev. i 2001 og udgiftsført i regnsk. for 2001: Aarhus Universitet, Inst. f. Med. Mikrobiol. og 9.269.500 kr. *) Bev. før 2001 og udgiftsført i Immun. tidligere regnskaber. Bevilget for 2002: 592.000 kr. Grundforskning og * 61. Til 2 projekter: epidemiologi 1) Molekylære forandringer ved maligne myeloide blodsygdomme - mod en platform for * 67. Molekylære forandringer i leukæmi celler. prognosticering af patienter med akut myeloid Lektor, cand.scient, ph.d. Poul Jørgensen leukæmi og myelodysplasi. Aarhus Universitet, Inst. f. Mol. og Strukt. Biol. 2) Påvisning af minimal residual leukæmi ved Bevilget for 2002: 402.000 kr. hjælp af kvantitativ PCR. Overlæge, dr.med. Peter Hokland Bev. før 2001 og udgiftsført i tidligere regnskab. Århus Amtssygehus, Med. Hæmatol. Afd. 56 Bevilget for 2002: 1.200.000 kr. VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

Klinisk forskning Professor, dr.pharm. Steen Honoré Hansen Danmarks Farmaceutiske Højskole, Inst. f. Analytisk og Farmaceutisk Kemi 68. Immunoginitet af det generelle tumor anti- Bevilget for 2002-2003: 863.122 kr. gen Survivin. Civilingeniør, ph.d. Mads Hald Andersen Terapeutisk dosismonitorering af Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. * 76. MTX/6MP vedligeholdelsesbehandling af akut Kræftforsknin. lymfoblastær Bevilget for 2002-2004: 1.539.000 kr. leukæmi hos børn. Udvikling af computerbaseret dosisjusteringsprogram. * 69. Afvigende DNA metyleringsmekanismer - Professor, cand.stat. Niels Keiding relevans ved akut myeloid leukæmi og Københavns Universitet, Biostatistisk Afd. myelodysplastiske syndromer. Bevilget for 2002: 373.000 kr. Cand.scient. Anni Aggerholm Århus Amtssygehus, Med. Hæmatol. Afd. Undersøgelse af blastemiske nephroblas- Bevilget for 2002: 466.000 kr. * 77. tomer ved hjælp af komparativ genomisk hybridisering. 70. 1-årig studieophold på plastikkirurgisk Cand.scient. Maria Kirchhoff afdeling. Faculty of Medicine, University of Rigshospitalet, Kromosomlab. Toronto, Canada Bevilget for 2002: 408.000 kr. Cand.med. Christian Bang Bevilget for 2001-2002: 60.000 kr. 78. En randomiseret undersøgelse af værdien af PET-scanning med FDG til stadieinddeling af * 71. Undersøgelse for kolorektal cancer og ikke-småcellet lungecancer. molekylære cancermarkører hos patienter med M.D., ph.d. Ulrik Lassen langvarig og udbredt colitis ulcerosa. Rigshospitalet, Finsencentret Overlæge, dr.med. Vibeke Binder Bevilget for 2002: 906.500 kr. KAS Herlev, Med. Gastroenterol. Afd. Bevilget for 2002-2003: 531.000 kr. 79. Identifikation af molekylære prediktorer for respons af kemoterapi ved blærekræft. 72. Genetiske forandringer ved terapi-relateret Professor, overlæge, dr.med. Hans von der myelodysplasi og akut myeloid leukæmi. Maase Cand.scient. Debes H. Christiansen Århus Kommunehosp. Onkologisk Afd. Rigshospitalet, Kromosomlab. Bevilget for 2002-2004: 1.350.000 kr. Bevilget for: 2002-2004: 1.569.000 kr.

Mikrometastader: Betydning for prognosen 73. Kvantificering af epitop-specifikke CTL i * 80. og valg af behandling ved kolorektal cancer. patienter med dissemineret brystkræft forud for Dr.med. Hans Jørgen Nielsen og Hvidovre Hospital, Kir. Immun. Lab. efter vaccination med p53 peptid-pulsede den- Bevilget for 2002: 225.000 kr. dritiske celler. Docent, dr.med. Mogens H. Claesson, Multiplex PCR og gelfragment-analyse til Københavns Universitet, Med. Anatom Institut 81. diagnose og behandlingsopfølgning af non- Bevilget for 2002-2003: 900.000 kr. Hodgkinïs lymfomer. Cand.scient. Charlotte Nyvold 74. ATM, NBS1, hMRE11 og BLM genernes Århus Amtssygehus, Med. Hæmatol. Afd. betydning for udvikling af lymfom. Bevilget for 2002-2003: 926.000 kr. Cand.med. Kirsten Grønbæk Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. Til 4 projekter: Bevilget for 2002: 466.000 kr. 82. 1) Prædiktive og prognostiske faktorer i radioterapi. 75. Forskning i metoder til kvantitativ bestem- melser af DNA-6TGN til brug for monitorering 2) Behandlingsrelateret morbiditet ved onkolo- af 6-mercaptopurinbehandling af ALL hos børn. 57 VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

Århus Kommunehosp., Afd. f. Eksp. Klin. Onkl. Et prospektivt klinisk studie af nye molekylære Lektor, ph.d., dr.med. Michael R. Horsman 89. markører til diagnosticering, stadieinddeling og Århus Kommunehosp., Afd. f. Eksp. Klin. Onkl. prediktion af blærekræft. Ph.d. Jan Alsner Professor, overlæge, dr.med. Hans Wolf Århus Kommunehosp., Afd. f. Eksp. Klin. Onkl. Skejby Sygehus, Urologisk Afd. Bevilget for 2002-2004: 8.400.000 kr. Bevilget for 2002-2003: 1.650.000 kr.

Genterapi og genmærkning i kræftbehand- * 83. DNA microarray baseret identifikation af ling hvori indgår transplantation af hæmatopoi- 90. molekylære forandringer i blærekræft, identifika- etiske stam/progenitor celler. Humane- tion af tumor hæmmere, oncogener, klassifika- NOD/SCID xenograft modeller. torer og mekanismer. Cand.scient., ph.d. Lene Pedersen Professor, overlæge, dr.med. Torben F. Ørntoft Aarhus Universitet, Inst. f. Mol. og Strukt. Biol. Skejby Sygehus, Klin. Biokemisk Afd. Bevilget for 2002: 500.000 kr. Bevilget for 2002-2004: 2.550.000 kr.

Den immunstimulerende effekt af lavdosis * 84. DLNU bev. i 2001 og udgiftsført i regnsk. for 2001: helkropsbestråling og dens indførelse i 23.899.206 kr. *) Bev. før 2001 og udgiftsført i kræftbehandling. tidligere regnskaber. Lektor, M.B.B.Ch., M.Sc., M.D. Akmal Ahmed Safwat Klinisk og epidemiologisk Århus Kommunehospital, Afd. f. Eksp. Klin. Forskning Onkol. Bevilget for 2002: 250.000 kr. 91. Hyppige genetiske variationers betydning for udviklingen af familiær bryst- og tarmkræft. Betydning af kromosomforandringer, cel- 85. Lic.scient. Friedrik Wikmann legiftfølsomhed og minimal restsygdom til Skejby Sygehus, Klin. Biokemisk Afd. forståelse af biologi og behandlingstilret- Bevilget for 2002-2004: 1.800.000 kr. telæggelse ved leukæmi hos børn. Overlæge, dr.med. Kjeld Schmiegelow DLNU bev. i 2001 og udgiftsført i regnsk. for 2001. Rigshospitalet, Pædiatrisk Klinik II Bevilget for 2002-2004: 1.350.000 kr. Epidemiologisk Forskning 86. Monitorering og karakterisering af antitumor T celle responser i cancer patienter. Har vækstmønstre i tidlig barndom og ungdom Cand.scient., ph.d. Per thor Straten 92. indflydelse på senere kræftrisiko? Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biol. Kræftforskn. Dr.med. Mads Melbye Bevilget for 2002: 600.000 kr. Statens Serum. Inst., Afd. f. Epidemiol. Forskn. Bevilget for 2002-2003: 900.000 kr. 87. Epiregulin og blære cancer. Prognostisk markør og molekylær mekanisme involveret i Livsstilsfaktorer og risiko for brystkræft hos øget ekspression. * 93. postmenopausale kvinder. Cand.scient., ph.d. Boe Sandahl Sørensen Overlæge, dr.med. Jørgen H. Olsen Århus Kommunehosp. Klin. Biokemisk Afd. Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Epidemiol. Bevilget for 2002-2003: 769.584 kr. Kræftforskn. Bevilget for 2002-2003: 3.000.000 kr. * 88. Graft-versus-leukæmi effekten ved allogen knoglemarvstransplantation. Brystkræft og postmenopausal hormonsub- Dr.med. Lars Vindeløv * 94. stitution- det skandinaviske perspektiv. Rigshospitalet, Lymfocytlab. Professor, dr.med.sci. Bent Ottesen Bevilget for 2002: 288.000 kr. Hvidovre Hospital, Gynækol.-Obstetrisk Afd. Bevilget for 2002-2003: 732.000 kr.

58 VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

Kræft blandt blinde og svagtseende - en 95. Lokalisering af muterede HNPCC mis- model for melatonins effekt? 101. match repair proteiner. Overlæge, cand.med. Hans Henrik Storm Stud.scient. Jonas Andreasen Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelsesafd. Roskilde Universitetscenter, Inst. f. Biologi og Bevilget for 2002-2003: 1.000.000 kr. Kemi Bevilget for 2001: 78.000 kr. * 96. Relationen mellem malignt melanom, eumelanin og pheomelanin, samt UV-sensi- Strukturel og Funktionel Undersøgelse af tivitet. 102. Multiresistensproteiner. Professor, dr.med., dr.pharm. Hans C. Wulf Stud.scient. Ulla Margaretha Bachmann Bispebjerg Hospital, Dermatol. Afd. Københavns Universitet, Med. Fysiol. Inst., Bevilget for 2002: 350.000 kr. Panum Inst. Bevilget for 2001: 78.000 kr. DLNU bev. i 2001 og udgiftsført i regnsk. for 2001: 1.900.000 kr. *) Bev. før 2001 og udgiftsført i Laminin 5 og Cdx-2´s rolle for differentier- tidligere regnskaber. 103. ing af den mammale tarm og for udvikling af DLNU-scholarstipendier tyktarmskræft. Stud.scient. Randi Karina Bordoy Københavns Universitet, Inst. for Med. Biokemi Molekylære mekanismer i den hurtige 97. og Genetik, Panum Inst. respons signalvej efter DNA skade og denne sig- Bevilget for 2001: 32.500 kr. nalvejs implikation i cancer. Stud.scient. Jeppe Agner Påvisning af kromosomale forandringer i Kræftens Bekæmpelse, Afd. f. Cellevækst og 104. primære gliale hjernetumorer med henblik på Kræft forbedret diagnostik. Bevilget for 2001: 52.000 kr. Stud.med. Pernille Wolder Born Rigshospitalet, Neuropatologisk Lab. Funktionelle studier af retrovirale receptor- 98. Bevilget for 2001: 45.500 kr. er, der anvendes i kliniske genoverførselspro- tokoller. Transkriptionsfaktoren CDP´s regulering af Stud.scient. Ditte Skovaa Andersen 105. NGAL genets ekspression med henblik på Aarhus Universitet, Inst. f. Molekylær og klarlæggelse af CDP´s rolle i akutte myeloide Strukturel Biologi leukæmier. Bevilget for 2001: 78.000 kr. Stud.scient. Mette Børgesen Rigshospitalet, Granulocyt Laboratoriet Hæmning af E-cadherin-medieret celle- 99. Bevilget for 2001: 78.000 kr. adhæsion ændrer gen ekspressionen i humane epidermoide carcinoma celler. Ekspression og aktivitet af calcium bindende Stud.scient. Henriette Andersen 106. proteiner i astrocytter, der undergår apoptose Kræftens Bekæmpelse, Afd. f. Molekylær som følge af ER stress. Kræftbiologi Stud.scient. Peter Jonas Marstrand la Cour Bevilget for 2001: 71.500 kr. Københavns Universitet, Afd. for Molekylær Cellebiologi Biologiske funktioner af interaktion 100. Bevilget for 2001: 78.000 kr. mellem interferon inducerede OASLp59 og MBD1, en transkriptionel repressor, der binder Protein kinasen RSK4s rolle i Ras-MAP til methylerede CpG-øer. 107. kinase signalering til epithelial cellemotilitet og Stud.scient. Jesper Bøje Andersen "multi-layering". Aarhus Universitet, Inst. f. Molekylær og Stud.scient. Bettina Andrea Duemmler Strukturel Biologi KAS Glostrup, Klinisk Biokemisk Afd. Bevilget for 2001: 78.000 kr.

59 VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

108. Identifikation af den phosphatase, der 115. Fra bakteriel infektion - via kemokinsys- dephosphorylerer og inaktiverer protein kinasen temet - til cancerudvikling. Bakterielle infektion- RSK og dermed regulerer cellevækst og celle ers overlevelse. rolle ved udvikling af Kaposi´s sarcoma i trans- Stud.scient. Ulrik Døhn gen musemodel. KAS Glostrup, Klinisk Biokemisk Afd. Stud.med. Peter Johannes Holst Bevilget for 2001: 78.000 kr. Københavns Universitet, Lab. f. Molekylær Farmakologi, Panum Inst. 109. TCR komplekset og Cancer. Bevilget for 2001: 78.000 kr. Stud.scient. Marina von Essen Københavns Universitet, Inst. f. Med. 116. Betydningen af Bc1-2´s lokalisering for Mikrobiol. og Immunol., Panum Inst., dennes evne til at beskytte mod apoptosis indu- Bevilget for 2001: 78.000 kr. ceret gennem forskellige enzymatiske signaller- ings veje. 110. Undersøgelse af proteasers og heat schock Stud.scient. Maria Høyer-Hansen protein 70 (Hsp70) rolle i kontrol af Apoptose. Kræftens Bekæmpelse, Apoptoselab. Stud.scient. Nicole Christine Fehrenbacher Bevilget for 2001: 45.500 kr. Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Biologisk Kræftforskning 117. Karakteristik af de forskellige Heat Shock Bevilget for 2001: 78.000 kr. protein (Hsp 70) gener species i cancer celler. Stud.scient. Mads Daugaard Jensen 111. Børnesygdomme og risiko for malignt lym- Kræftens Bekæmpelse, Apoptoselab. fom. Bevilget for 2001: 78.000 kr. Stud.med. Katrine Flindt Statens Serum inst., Afd. f. Epidemiologisk 118. Karakterisering af multidrug resistens pro- forskn. teinet MXR (ABCG2). Bevilget for 2001: 39.000 kr. Stud.scient. Ulla Jensen Københavns Universitet, Medicinsk Fysiologisk 112. Undersøgelse af xpel genets rolle i mismatch Inst., Panum Inst. reparation af DNA skader i S. pombe. Bevilget for 2001: 78.000 kr. Stud.polyt. Heidi Aino Hansen Københavns Universitet, Genetisk afd. 119. Reparation af oxidative DNA skader og Bevilget for 2001: 39.000 kr. betydningen heraf for aldring og cancer. Stud.med. Kasper Kyng 113. Karakterisering af nye enzymer til genterapi National Inst. on Aging, Lab.of Mol. Genetics mod kræft. Bevilget for 2001: 6.293 kr. Stud.polyt. Jesper Rygaard Hansen Danmarks Tekniske Universitet, Sektion for 120. Binding mellem proteinerne RREB1 og Molekylær Mikrobiologi CtBP - en interaktion af betydning for tumor- Bevilget for 2001: 58.500 kr. cellers vækst. 114. Studie af krydsinteraktioner af nogle S100- Stud.scient. Marianne Jensby Nielsen proteiner med Mts1/S100A4 interaktions pro- Aarhus Universitet, Inst. f. Molekylær og teiner, p53 og MHC, formodet udskiftning af Strukturel Biologi Mts1s funktion. Bevilget for 2001: 78.000 kr. Stud.scient. Thomas Hansen Kræftens Bekæmpelse, Afd. f. Molekylær 121. Karakterisering af Fas associeret factor, Kræftbiologi FAF1: Proteinets rolle i apoptose og Bevilget for 2001: 78.000 kr. interaktionspartnere. Stud.scient. Birgitte Brinkmann Olsen Syddansk Universitet, Inst. f. Biokemi og Mol. Biologi Bevilget for 2001: 71.500 kr. 60 VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

Kræft NCAM peptid liganders effekt på neuronal 122. Bevilget for 2001: 52.000 kr. overlevelse undersøgt ved caspase-3 aktivitet og TUNEL farvning. Studie af Topo III og RecQ proteiner og Stud.scient. Martin Volmer Pedersen 130. deres betydning i forbindelse med genomisk Københavns Universitet, Proteinlab., Panum instabilitet og kræftudvikling. Inst. Stud.scient. Jørgen Thomas Reinert Bevilget for 2001: 78.000 kr. Aarhus Universitet, Inst. f. Molekylær og Strukturel Biologi 123. Signalering i cancer: Design af optimerede Bevilget for 2001: 78.000 kr. assay betingelser for SAPK1, MEK, ERK1, ERK2, protein kinaserne in vitro og i tumorvæv. Betydningen af caveolae for EGF receptor Stud.med. Kenneth Beri Ploug 131. lokalisering og signalering. Syddansk Universitet, Inst. f. Biokemi og Mol. Stud.scient. Kirstine Roepstorff Biologi Københavns Universitet, Afsn. f. Strukturel Bevilget for 2001: 78.000 kr. Cellebiologi Bevilget for 2001: 58.500 kr. 124. Type III Epidermal Growth Factor receptor mutation: Dens rolle i PI-3K aktivering og Regulering af human Chk1 DNA damage induktion af ændringer i genekspression. 132. checkpoint kinase gennem cellecyklus samt Stud.polyt. Gitte Pontoppidan undersøgelse af cancer relaterede afvigelser. Rigshospitalet, Strålebiologisk Lab. Stud.scient. Tine Hagensen Schroeder Bevilget for 2001: 78.000 kr. Kræftens Bekæmpelse, Afd. f. Cellevækst og Kræft 125. Verificering og karakterisering af promoter Bevilget for 2001: 78.000 kr. p3420 fra Human Papillomavirus type 16. Stud.scient. Martin Prydsø Karakterisering af specifikke polymorfier i Københavns Universitet, Proteinlab., Panum 133. det interferon inducerede ISG12 gen og deres Inst. betydning for udviklingen af cervix cancer. Bevilget for 2001: 55.250 kr. Stud.scient. Connie Jensen Smidt Aarhus Universitet, Inst. f. Molekylær og 126. Transgene muselinjer med Mrvi1 udtryk. Strukturel Biologi Stud.scient Magdalena Pyrz Bevilget for 2001: 78.000 kr. Aarhus Universitet, Inst. f. Molekylær og Strukturel Biologi Effekt af organoklor stoffer og aktuelt Bevilget for 2001: 78.000 kr. 134. anvendte pesticider på østrogen regulerede gener. Stud.scient. Heidi Grundtvig Theander 127. Potentiering af det cytotoxiske T-celle Aarhus Universitet, Inst. for Miljø- og respons mod MART-1 derived peptides. Arbejdsmedicin Stud.scient. Anette Bødker Rasmussen Bevilget for 2001: 78.000 kr. Københavns Universitet, Inst. f. Med. Mikrobiol. og Immunologi Optimering af kræftterapi baseret på frie Bevilget for 2001: 78.000 kr. 135. radikaler, ved karakterisering af den proteolytiske regulering af proteinet Ekstracellulært 128. Karakterisering af mulige proto-onkogener i Superoxide Dismutase. et nyt kritisk locus, Sint2, involveret i MLV- Stud.scient. Katrine Thorup induceret lymphomdannelse. Aarhus Universitet, Inst. f. Molekylær og Stud.scient. Mads Heilskov Rasmussen Strukturel Biologi Aarhus Universitet, Inst. f. Molekylær og Bevilget for 2001: 78.000 kr. Strukturel Biologi Bevilget for 2001: 78.000 kr. 136. Karakterisering af et nyt gen "Epsti-1" opreguleret som følge af epitel-stroma interak- Identifikation af T-celle epitoper fra 129. tion i human brystkræft. Stud.scient. Michala Survivin Wissing Stud.scient. Sine Recker Københavns Universitet, Afsn. f. Strukturel Kræftens Bekæmpelse, Afd. f. Cellebiologi og Cellebiologi, 61 VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

FORSKNINGSPROJEKTER STØTTET AF DET PSYKOSOCIALE FORSKNINGSUDVALG (PSU)

Psykosocial forskning Bevilget for 2002-2004: 1.200.000 kr. * 143. Kræft, krop og rehabilitering. En antropologisk undersøgelse af kropsbilleder og 137. Krop & Kræft. En kropsorienteret ind- kropsbevidsthed hos mennesker, der har eller har sats til kræftpatienter i kemoterapi - et klinisk haft kræft. kontrolleret forsøg. Lektor, ph.d., mag.scient., sygepl. Sociolog, ph.d., Sygeplejerske Lis Adamsen Helle Ploug Hansen Rigshospitalet, Universitetshospitalernes Center Syddansk Universitet, Inst. f. Idræt og f. Sygepleje Biomekanik Bevilget for 2001-2002: 355.000 kr. Bevilget for 2002: 23.500 kr. 138. Hvilke konsekvenser har det for kvinder Smertebehandling af cancerpatienter. at få et falsk positivt mammografisvar? * 144. Hvem behandler, med hvad og hvordan gøres - en udvikling af et spørgeskema, det i relation til gældende retningslinier? - en spørgeskemaundersøgelse. Cand.med. Lene Jarlbæk Praktiserende læge, cand.med. John Brodersen Syddansk Universitet, Inst. f. Sundhedstj.forskn., Københavns Universitet, Panum Instituttet, Inst. Klin. Farmakol. for Folkesundhedsvidenskab Bevilget for 2002: 240.875 kr. Bevilget for 2002: 373.637 kr.

Beskrivelse af forløbet af den sundhedsre- * 139. Sygdomsopfattelse og behandlingserfar- 145. laterede livskvalitet efter behandling for liv- ing hos intensivt behandlede patienter med akut moderhalskræft og undersøgelse af disse patien- myeloid leukæmi. ters informationsbehov. Cand.med. Lone Smidstrup Friis Cand.med. Pernille T. Jensen Odense Universitetshospital, Hæmatol. Afd. H:S Bispebjerg Hospital, Palliativ Med. Bevilget for 2002: 361.000 kr. Afdeling. Bevilget for 2002-2003: 594.500 kr. 140. Sygdomsopfattelse og behandlingserfar- ing hos intensivt behandlede patienter med akut Sociale relationers sammenhæng med myeloid leukæmi. * 146. kræftrelaterede livsstilsfaktorer. Cand.med. Lone Smidstrup Friis Cand.med., ph.d. Christoffer Johansen Odense Universitetshospital, Hæmatol. Afd. Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Epidemiol. Bevilget for 2002: 36.720 kr. Kræftforskn. Bevilget for 2002: 1.087.500 kr. * 141. Evaluering og forslag til optimering af Bispebjerg Hospitals palliative udefunktion. UNICA. Cand.med. Dorthe Goldschmidt * 147. Cand.med., ph.d. Christoffer Johansen Bispebjerg Hospital, Palliativ Med. Afd. Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Epidemiol. Cand.med., ph.d. Mogens Grønvold Kræftforskn. Bispebjerg Hospital, Palliativ Med. Afd Bevilget for 2001-2002: 429.606 kr. Bevilget for 2002: 363.000 kr.

Påvirkning af unges rygevaner: Et inter- 142. Palliative behov blandt kræftpatienter i 148. nationalt forskningsprojekt. Danmark: Symptom-epidemiologi og vurdering Cand.med. Lis Hentze Poulsen af tilstrækkeligheden af den nuværende indsats. Københavns Universitet, Inst. for Cand.med., ph.d. Mogens Grønvold Folkesundhedsvidenskab, Panum Instituttet H:S Bispebjerg Hospital, Palliativ Med. Bevilget for 2002-2004: 732.100 kr. 62 Afdeling, VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

PSU bev. og udgiftsført i regnsk. for 2001 i alt Forekomst af kemoterapibivirkninger og * 149. 304.726 kr. til forberedelsesstipendier. anticipatoriske bivirkninger samt effekten af psykosocial støtte på bivirkninger hos børn med kræft. PSU-scholarstipendier Cand.psych, ph.d. Mikael Thastum Aarhus Universitet, Psykol. Inst. Læge-patient kommunikation: Betydning Bevilget for 2002: 87.000 kr. 155. af patientens coping stil og opfattende kontrol for patient tilfredshed med læge-patient samtal- Forekomst af kemoterapibivirkninger og 150. en. anticipatoriske bivirkninger samt effekten af Stud.psyk. Christina Gundgaard Pedersen psykosocial støtte på bivirkninger hos børn med Århus Kommunehospital, Psykoonkol. kræft. Forskningsenhed Cand.psych, ph.d. Mikael Thastum Bevilget for 2001: 39.000 kr. Aarhus Universitet, Psykol. Inst. Bevilget for 2001: 20.000 kr.

* 151. Psykosociale faktorers prognostiske betydning hos kvinder med loco-regional invasiv brystkræft. En prospektiv undersøgelse. Forskn.professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae Århus Kommunehospital, Psykoonkol. Forskningsenhed Bevilget for 2002-2003: 1.200.000 kr.

152. Effekten af individuel psykologisk intervention ved alvorlige kemoterapi-inducerede bivirkninger. Forskn.professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae Århus Kommunehospital, Psykoonkol. Forskningsenhed Bevilget for 2002-2004: 1.053.197 kr.

PSU bev. i 2001 og udgiftsført i regnsk. for 2001: 5.825.154 kr., inkl. 1,46 mio. kr., som er reserveret til yderligere ét forskningsprojekt. *) Bev. før 2000 og udgiftsført i tidl. regnskaber.

PSU-forberedelsesstipendier

153. Palliativ behandling af cancerpatienter efter shared-care-konceptet. Cand.med. Britt Nymann Mortensen Århus Kommunehospital, Onkol. Afd. Bevilget for 2001: 227.226 kr.

154. Nu er du rask og kan leve som før - Retrospektiv undersøgelse af kvinders rehabiliter- ingsforløb efter operation for livmoderhalskræft. Sygeplejerske Lene Seibæk Skejby Sygehus, Gynækologisk-Obstetrisk Afd. Bevilget for 2002: 77.500 kr. 63 VIDENREGNSKAB 2001 Forskningsprojekter

S ÆRLIGT INITIATIV FRA D ET P SYKOSOCIALE F ORSKNINGSUDVALG

5-årigt forskningsrådsprofes- sorat i de psykologiske og sociale aspekter ved kræft

(Bevillingen er givet i 1997 og udgiftsført i regnsk. for 1997)

* 156. Forskningsprofessor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae Århus Kommunehospital, Psykoonkol. Forskningsenhed Bevilget 1.020.000 kr. pr. år 1999-2003

K RÆFTENS B EKÆMPELSES SÆRLIGE PULJE TIL FORSKNING VEDRØRENDE KOST OG KRÆFT

- Bevilling der fortsætter i 2002

(Bevillingen er givet i 1991 og udgiftsført i regnsk. for 1991)

* 157. Kost, kræft og helbred. En populations baseret prospektiv kohorteundersøgelse og biologiske bankprøver i Danmark. Cand.med., Anne Tjønneland Kræftens Bekæmpelse, Inst. f. Epidemiol. Kræftforskn. Adjunkt, ph.d. Kim Overvad Aarhus Universitet, Inst. f. Epidemiologi og Socialmedicin Bevilget for 2002: 729.839 kr.

64 VIDENREGNSKAB 2001 Samlet oversigt

S AMLET OVERSIGT 2001

Bevillinger fra Det Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg og Det Psykosociale Forskningsudvalg (1000 kr.)

Bevilget i 2001 til Det Psykosociale Det Læge- og Natur- I alt forskningsprojekter Forskningsudvalg videnskabelige Udvalg jf. bevillingsliste

Grundforskning 30.500 30.500 Grundforskning og klinisk forskning 9.270 9.270 Klinisk forskning 23.899 23.899 Klinisk og epidemiologisk forskning 1.800 1.800 Epidemiologisk forskning 1.900 1.900 Psykosocial forskning 5.825 5.825

Projekter i alt 5.825 67.369 73.194

Bevilget til projekter jf. ovenstående 5.825 67.369 73.194 Særlige initiativer 0 0 0 Bevilget til forberedelsesstipendier 305 0 305 Bevilget til scholarstipendier 39 2.688 2.727 Bevilget til rejser under 1 måned 102 843 945

Bevilget i alt 6.271 70.900 77.171

Reguleringer af bevillinger 207 -2.540 -2.333

Årets samlede forbrug 6.478 68.360 74.838

1. Senior- og juniorstipendier er indregnet under projektbevillinger 2. Fordelingen på faggrupper er foretaget ved, at ansøger har afkrydset en eller flere af følgende rubrikker: Grundforskning, klinisk forskning, epidemiologi, psykosocial forskning og andet 3. Opgørelsen omfatter kun bevillinger fra DLNU og PSU. Se “Økonomiske nøgletal” s. 42 for et samlet overblik. Yderligere uddybning af forskningsbevillinger kan ses i årsregnskabet.

65 VIDENREGNSKAB 2001 Styrende organer

Praktiske oplysninger: S TYRENDE ORGANER

Protektor Lene Klitgaard Hansen, handelsoverlær- er, Støvring Hendes Majestæt Dronningen Bent Knie-Andersen, adm. direktør, Repræsentantskabet består Charlottenlund af: Lillan Knudsen, forbundsformand, Dragør 1) Repræsentanter for Kræftens Bekæm- Lars Kofoed, social- og sundhedsfaglig pelses lokalforeninger. Hver lokalfore- konsulent, Vedbæk ning repræsenteres af sin formand (medarbejderrepræsentant) eller særskilt valgt repræsentant. For Bodil Lykke Holm, ældrekonsulent, hver 3.000 medlemmer kan en Fakse Ladeplads lokalforening vælge yderligere én Anders Jakobsen, adm. overlæge, repræsentant. dr.med., Brabrand 2) Medlemmer af repræsentantskabets Anny Borch Jensen, kontorbestyrer, præsidium. Store Heddinge Svend Larsen, læge, Horsens 3) Hovedbestyrelsens medlemmer. Roar Ruby Maagaard, praktiserende læge, Skødstrup Præsidiet Arvid B. Maunsbach, professor, dr.med, Præsident Niels Pontoppidan, fhv. Århus højesteretspræsident Knud Aage Møller, overlæge, Hinnerup Vicepræsident Kirsten Olesen, skue- Jørgen Nørgaard, økonomichef, Nakskov spiller Sonja Poulsen, aktivitetskonsulent, Vicepræsident Mogens Spang-Thomsen, Solrød Strand lektor, dr.med. Marie Lykke Rasmussen, ledende lægesekretær, Odense Mikael Rørth, professor, overlæge, Hovedbestyrelsen dr.med., Charlottenlund Formand Anne Rahbek Thomassen, Inger Sahlholdt, læge, Herning cheflæge, dr.med., Malling Ruth Scharling, viceborgmester, Thisted Næstformand Hanne Brandt, Walter Schwartz, adm. overlæge, Odense sparekassefuldmægtig, Brønderslev Birgit Uldall, hjemmesygeplejerske, Grete Andersen, sekretær, København Sønderborg Elisabeth Berg, terapeut, Vanløse Melissa Wieser, IT-medarbejder, Kamma Bertelsen, adm. overlæge, Værløse (medarbejderrepræsentant) Odense Ane Bonderup team-koordinator, Århus Forretningsudvalget Kurt Bøtting, lokalforeningsformand, Køge Formand, Anne Rahbek Thomassen, Kurt Hansen, direktør, Galten cheflæge, dr.med. Marie Hansen, sygeplejelærer, Tåstrup Næstformand, Hanne Brandt, 66 Edna Jessen, borgmester, Oksbøl sparekassefuldmægtig VIDENREGNSKAB 2001 Styrende organer

Det Læge- og Laust Joen Jakobsen, seminarielektor Naturvidenskabelig Udvalg Carsten Koch, adm. direktør Karin Pryds, praktiserende læge (DLNU) Hanne Heegaard, jordemoder Formand Torben F. Ørntoft, professor, dr.med. Patientstøtteudvalget Næstformand Jørgen H. Olsen, overlæge, dr.med. Formand Per Reipurth, journalist Anders Ahlbom, professor, ph.d. Birgitte Kjærgaard, socialrådgiver Jiri Bartek, M.D., ph.d. Steen Werner Hansen, overlæge, dr.med. Per Dombernowski, overlæge, dr.med. Bo Jacobsen, centerleder, lektor, dr.phil. Liselotte Højgaard, Uwe Jansen, læge klinikchef, overlæge, dr.med. Anker Brink Lund, professor, dr.phil. Bertil Johansson, docent, overlæge Bodil Strøh, apoteker Olaf-Georg Issinger, Inger Vithen, adm. oversygeplejerske professor, dr.rer.nat.habil Hans Erik Johnsen, overlæge, dr.med. Udvalg for lokalforeningsar- Lars-Inge Larsson, professor, med.dr. bejdet Søren Launbjerg, Ole Egebjerg, lokalforeningsformand professor, overlæge, dr.med. Hans Henrik Goth, adm. direktør Ole Steen Nielsen, Pia Borch Jensen, assistent adm. overlæge, dr.med. Kirsten Jørgensen, adm. direktør Finn Skou Pedersen, professor, ph.d. Helen Lykke-Møller, udstillingsinspek- Hans Skovgaard Poulsen, tør overlæge, dr.med. Else Madsen, marketingkoordinator David Mollerup, projektsygeplejerske Det Psykosociale Forskningsudvalg (PSU) Formand Beth Elverdam, A DMINISTRATION lektor, mag.scient. John Sahl Andersen, Direktion praktiserende læge, lektor, ph.d. Bengt Lennart Bergmann, Arne Rolighed, adm. direktør docent, overlæge, dr.med. Helle Johannesen, Afdelingschefer lektor, mag.scient., ph.d. Institutchef professor, ph.d., Julio E. Anders Bonde Jensen, Celis afdelingslæge, ph.d. Landssekretær, Bjarne Heide Jørgensen Tage Søndergaard, Kommunikationschef, forskningsprofessor, dr.med. Susanne Lundbeck Jon Håvard Loge, Marketingchef, cand.phil. Poul Møller postdocstip., dr.med. Afdelingschef, cand.scient.soc. Thomas Nielsen, lektor, mag.art. Anne Nissen Institutchef, overlæge, dr.med., Forebyggelsesudvalget Jørgen H. Olsen Formand Birthe Philip, fhv. borgmester Økonomichef, cand.phil., Ole Reinbach Lars Iversen, afdelingschef Overlæge Hans Henrik Storm 67 VIDENREGNSKAB 2001 Lokalforeninger

LOKALFORENINGER 2001

Albertslund tlf. 74 67 28 26 tlf. 55 76 12 99 Else Bådsgaard tlf. 43 64 46 18 Bramming Dragør Dorthea Jensen Ole Morten Fredensborg- Allerød tlf. 75 17 36 77 Landsmann Humlebæk Helle Andersen tlf. 32 53 33 63 Winnie Lausen tlf. 48 17 57 40 Brande tlf. 49 19 37 16 Tove Lis Schmidt Dronninglund Augustenborg Hansen Henny Amby Vittrup Fredericia Karin Hansen tlf. 97 18 14 40 tlf. 98 28 10 79 Else Madsen tlf. 74 47 46 82 tlf. 75 94 20 75 Broager Ebeltoft Aulum-Haderup Helene Jørgensen Ole Egebjerg Frederiksberg Aase Rasmussen tlf. 74 44 25 49 tlf. 86 34 33 11 Grete Andersen tlf. 97 47 29 06 tlf. 33 31 77 89 Broby Egtved Ballerup Margit Christensen Karsten Barfoed Frederikshavn se Ledøje-Smørum tlf. 62 69 14 01 tlf. 75 55 42 41 Ella Fredborg tlf. 98 42 80 08 Billund Brovst Egvad Hans Hansen Lotte Horskær Lilly Jeppesen Frederikssund tlf. 75 33 19 57 tlf. 98 23 12 45 tlf. 97 37 15 29 Ingrid Nielsen tlf. 47 31 19 22 Birkerød Brædstrup Ejby Birthe Fauerskov Finn Lille Lis Samsøe Nielsen Frederiksværk Jensen tlf. 75 75 18 91 tlf. 64 49 27 83 Lisbeth Birch Olsen tlf. 45 81 68 57 tlf. 47 74 73 08 Brøndby Esbjerg Bjerringbro Grethe Borsholt Margrethe Fuglebjerg Lene Fyllgraf Justesen tlf. 43 96 94 85 Gammelgaard Vibeke Fongyllen tlf. 86 68 64 30 tlf. 75 45 04 78 tlf. 55 45 67 61 Brønderslev Blaabjerg Hanne Brandt Fakse Fåborg Karen Heltoft tlf. 98 82 45 50 Peer Mogensen Torsten Dilling tlf. 75 25 11 57 tlf. 56 72 52 45 tlf. 62 65 19 20 Brørup Blåvandshuk Ann Lønborg Madsen Fanø Galten Edna Jessen tlf. 75 38 43 94 Ninna Sonnichsen Vibeke Birk tlf. 75 27 13 87 tlf. 75 16 23 76 tlf. 86 94 52 11 Børkop Bogense Alfred W. Jakobsen Børk Gentofte Inge Sørensen tlf. 75 86 69 34 Farsø Birthe Philip tlf. 64 81 35 51 Dorte Byrialsen tlf. 39 62 42 62 Christiansfeld tlf. 98 63 11 55 Bornholm Villy Marek Give Jens Pedersen- tlf. 74 56 61 07 Fjerritslev Ingrid Toftebjerg Bjergaard Mogens Elgaard tlf. 75 73 19 64 tlf. 45 80 30 08 Dragsholm tlf. 98 21 36 21 Dora Bjerrum Gjern Bov tlf. 59 65 92 16 Fladså Poul Laursen 68 Marius Nørgaard Inga Nielsen tlf. 86 87 13 17 VIDENREGNSKAB 2001 Lokalforeninger

tlf. 86 96 11 61

Gladsaxe Hanstholm Holmsland Kalundborg Kirsten Ploug Else Dahl Vera Kristensen Lea Thorslund tlf. 44 98 48 33 tlf. 97 96 13 52 tlf. 97 31 11 10 tlf. 59 56 34 32

Glamsbjerg Hashøj Holstebro Karlebo Margrethe Hansen Ebbe W. Hansen Else Simonsen Birthe Forder tlf. 64 72 22 57 tlf. 58 18 83 98 tlf. 97 41 14 33 tlf. 49 14 49 16

Glostrup Haslev Holsted Karup Else Wellings Aase Dahl Erik Petermann Connie Steenberg tlf. 43 63 25 64 tlf. 56 31 24 55 tlf. 75 39 33 38 tlf. 97 10 12 76

Gram Hedensted Horsens Kerteminde Jutta Øland Arne Rasmussen Bjarne Mortensen Tine Lørup Noto tlf. 74 82 15 19 tlf. 75 89 17 23 tlf. 75 64 13 24 tlf. 65 32 50 52

Grenaa Helle Hundested Kjellerup Tyge Ingerslev Cathrine Duborg Ellen Wedel Jensen Inge Lyngsø tlf. 86 30 00 87 tlf. 75 19 20 35 tlf. 47 98 27 94 tlf. 86 66 77 55

Greve Helsinge Hvidovre Kolding Irene Antonisen Kirsten Nielsen Inge Bremer Ulla Heiwald tlf. 43 90 21 43 tlf. 48 79 55 08 tlf. 36 78 49 11 tlf. 75 56 66 61

Grindsted Helsingør Hvorslev Korsør Tove Gejl Hanne Blegvad Jensen Ruth Kjærside Madsen Svend Erik tlf. 75 32 41 18 tlf. 49 13 44 82 tlf. 86 96 65 12 Pontoppidan tlf. 58 38 20 34 Græsted-Gilleleje Herning Høje Tåstrup Allan Olsen Flemming Lejbølle Marie Hansen København tlf. 48 39 23 37 tlf. 97 26 85 15 tlf. 43 99 32 52 Kirsten L. Rasmussen tlf. 32 95 34 85 Gørlev Hillerød Højreby Kirsten Agerlund Hanne Bartels Anne Marie Marcussen Køge Pedersen tlf. 48 26 01 44 tlf. 54 95 20 52 Kurt Bøtting tlf. 58 85 57 01 tlf. 56 82 02 91 Hinnerup Hørning Haderslev Ellen Rasmussen Birgit Jørgensen Langeland Else Petersen tlf. 86 98 54 85 tlf. 86 92 22 02 Inga Hansen tlf. 74 52 06 72 tlf. 62 51 28 90 Hirtshals Hørsholm Hadsten Kamma Nørgaard Marianne Fenn Langeskov Folmer Ramsing tlf. 98 94 14 45 tlf. 45 57 07 32 Kaj Poulsen tlf. 86 91 42 97 tlf. 65 38 12 22 Hjørring Ikast Hadsund Bente Lund Ejstrup Ellen Skammelsen Ledøje-Smørum Yvonne Grønhøj tlf. 98 92 51 44 tlf. 86 86 25 26 Amalie K. Nielsen tlf. 98 57 23 28 tlf. 32 94 71 72 Hobro Jelling Hals Leif Andersen Edith Agerholm Lemvig Tove Pedersen tlf. 98 55 50 99 tlf. 75 87 17 53 Martha Kramer tlf. 98 25 95 00 tlf. 97 88 53 93 Holbæk Juelsminde Hammel Jette Hansen Kirsten Blume Schmidt Lunderskov Jonna Pedersen tlf. 59 43 47 94 tlf. 75 69 33 25 Jørn Westberg 69 VIDENREGNSKAB 2001 Lokalforeninger

Lyngby-Taarbæk Nordborg Pandrup Kristiansen Inger Steen Madsen Vera Bender Christian Sørensen tlf. 54 60 01 43 tlf. 45 88 44 30 tlf. 74 45 00 47 tlf. 98 88 31 68 Rødding Kirsten Fredsted Læsø Nyborg Præstø tlf. 74 84 54 77 Sven Thyø Allan Nielsen Ella Sørensen tlf. 98 49 14 80 tlf. 65 31 45 86 tlf. 55 99 23 52 Rødekro Niels E. Palle Løgstør Nykøbing F. Purhus tlf. 74 66 26 99 Lis Stauning Berit Mathiasen Elin Nielsen tlf. 98 67 66 26 tlf. 54 85 15 51 tlf. 86 45 40 21 Rønde Rosa Fløjgaard Løgumkloster Nykøbing-Rørvig Ramsø tlf. 86 37 92 03 Anni W. Iversen Susanne Larsen Svend Henriksen tlf. 74 74 51 15 tlf. 59 91 40 91 tlf. 46 19 34 33 Rønnede Birgitte Nielsen Mariager Næstved Randers tlf. 56 39 90 83 Gitte Johansson Jonna Marott Kai Toft Nielsen tlf. 98 54 18 33 tlf. 55 72 88 13 tlf. 86 40 30 33 Sakskøbing Inge Sixdal Maribo Nørager Ravnsborg tlf. 54 70 68 40 Ruth Kromann Hansen Jens Hejlskov Jan Ilsø Larsen tlf. 54 78 42 16 tlf. 98 65 42 82 tlf. 54 93 61 10 Sallingsund Helle Bukvardt Marstal Nørhald Ribe Knudsen Anna Skærning Villy Nielsen Vibeke Karlby tlf. 97 73 17 34 tlf. 62 53 34 44 tlf. 86 44 17 44 tlf. 75 42 32 97 Sejlflod Middelfart Nørre Alslev Ringe Lone Nielsen Else Liltorp Bent Mouritzen Agnete Kolle tlf. 98 31 62 46 tlf. 64 41 57 47 tlf. 54 45 72 98 Mikkelsen tlf. 62 62 17 07 Silkeborg Midtdjurs Nørre Djurs Lone Knudsen Jenny Hawkins Yrsa Christiansen Ringkøbing tlf. 86 84 75 79 tlf. 86 39 48 01 tlf. 86 38 69 67 Annette Vendelbo tlf. 97 32 28 77 Sindal Morsø Nørre-Rangstrup Niels Helver Ellen Jacobsen Karen Christensen Ringsted tlf. 98 93 48 48 tlf. 97 72 03 06 tlf. 74 83 23 62 Christian Stendahl tlf. 57 67 11 01 Skagen Munkebo Nørre-Snede Peder Gylling Olesen Marianne Høj Maria Frederiksen Rosenholm tlf. 98 44 19 85 tlf. 65 97 68 11 tlf. 75 87 10 90 Niels Videø Nielsen tlf. 86 99 54 54 Skanderborg Møldrup Nørre Aaby Tove Gaihede Ninna Jørgensen Jytte Andersen Roskilde tlf. 86 52 01 01 tlf. 86 69 42 80 tlf. 64 42 17 88 Gorm Rasmussen tlf. 46 35 33 88 Skive Møn Odder Inga Sørensen Aage Kirkegaard Leif Kristensen Rougsø tlf. 97 52 35 16 tlf. 55 81 04 90 tlf. 86 54 09 54 Mogens Germundsen tlf. 87 95 00 50 Skjern Nakskov Odense Per Fjord Jørgen Nørgaard Jytte Wennerstrøm Ryslinge tlf. 97 35 31 05 tlf. 54 92 51 00 tlf. 66 16 02 36 Charlotte Kjestrup tlf. 62 27 20 93 Skovbo Nibe Otterup Eva Drost Holm Anna Hansen Poul Andersen Rødby-Holeby tlf. 56 82 02 90 70 tlf. 98 35 53 47 tlf. 64 82 15 85 Anne-Mette VIDENREGNSKAB 2001 Lokalforeninger

Klaus Pedersen Elly Borgstrøm Rie Andersen tlf. 97 57 45 77 tlf. 64 76 12 05 tlf. 74 50 77 07 Skærbæk Svendborg Tornved Vordingborg Vagner Gjerulff Torsten Glasius Kurt Zadio Jørgensen Klaus Michael Jensen tlf. 73 95 95 95 tlf. 62 20 83 01 tlf. 21 24 04 49 tlf. 55 37 11 50

Skævinge Svinninge Trehøje Værløse Lars Ole Skovgaard Sonja Zachariassen Alice Rasmussen Søren Biune Larsen tlf. 59 26 55 50 tlf. 97 13 19 76 tlf. 44 48 69 03 tlf. 48 27 88 99 Sydals Trundholm Ærøskøbing Skørping Chresten A. Krogh Karen Knudsen Frederik Badino Jane Grønager tlf. 74 41 53 12 tlf. 59 30 34 37 tlf. 62 52 10 57 tlf. 98 39 29 30 Sydfalster Tølløse Ølgod Slagelse Betina Thomsen Kirsten Mikkelsen Ellen Præst Dorthe Aggergaard tlf. 54 17 95 19 tlf. 59 18 02 35 tlf. 75 24 43 41 Sørensen tlf. 58 52 23 46 Sydthy Tørring-Uldum Aabenraa Jens Christian Dissing Margit Lerager Kamma Zerrahn Solrød tlf. 97 95 25 59 tlf. 75 85 12 04 tlf. 74 62 65 37 Birgitte Hauge Nielsen tlf. 56 14 38 28 Sæby Tårnby Aabybro Emmy Jakobsen Elsebeth Hammerich Karen Nielsen Sorø tlf. 98 40 15 88 tlf. 32 52 24 13 tlf. 98 24 18 09 Inge Lundegård- Petersen Søllerød Ulfborg-Vemb Aalborg tlf. 57 83 06 33 Kirsten Jørgensen Tove Bjerg Elin Bak tlf. 45 89 27 45 tlf. 97 49 19 67 tlf. 20 91 48 02 Spøttrup Sønderborg Ullerslev Jonna Køjborg Nielsen Aalestrup Birgitte Uldall Annelise Holm Nielsen tlf. 97 56 15 89 Inger Stad tlf. 74 43 48 54 tlf. 65 35 11 43 tlf. 98 64 10 29 Stenlille Sønderhald Vallensbæk Pia Dalgaard Nielsen Århus Egon Lindberg Birthe Knaack tlf. 57 80 33 84 Inge Svane Jensen tlf. 86 48 13 02 tlf. 43 64 11 66 tlf. 86 99 14 85 Stenløse Søndersø Vamdrup Kirsten Aggerholm Poul Erik Larsen Inger Marie Kristensen Årslev Nielsen tlf. 64 84 12 02 tlf. 75 58 12 20 Margit Faarup tlf. 47 17 10 50 tlf. 65 90 17 58 Them Varde Stevns Inge Schaldemose Sørene Olesen Aarup Anny Borch Jensen Kristensen tlf. 75 22 17 50 Kirsten Rau tlf. 56 50 40 95 tlf. 86 84 82 75 tlf. 64 43 22 94 Vejen Struer Thisted H.P. Hansen Aaskov Birgit Nielsen Irene Madsen tlf. 75 36 08 75 Anne Marie Nielsen tlf. 97 46 44 31 tlf. 97 93 73 05 tlf. 75 34 72 56 Vejle Støvring Thyholm Elsebeth Vagtholm Betty Mogensen Esther Jakobsen tlf. 75 81 64 48 tlf. 98 37 27 62 tlf. 97 87 16 17 Viborg Sundeved Tinglev Marie B. Larsen Anna Hansen Hans Chr. Agertoft tlf. 86 62 09 09 tlf. 74 46 74 06 tlf. 74 64 49 47 Vojens Sundsøre Tommerup 71 VIDENREGNSKAB 2001 Ambassadører

A MBASSADØRER

Lensgreve Conny Diderichsen Dorthe og Johannes Preben Ahlefeldt- Græsted-Gilleleje Green Laurvig lokalforening Lyngby-Taarbæk Langeland lokalforen- Fhv. balletdanser Borgmester lokalforening ing Kirsten Bundgård Tommy Dinesen Gentofte lokalforening Kalundborg Turistchef Borgmester lokalforening Jørn Grønkjær Jensen Ole Lykkegaard Psykolog Viborg lokalforening Andersen Anne Mette Bredahl Formand for Holstebro Aabybro lokalforening Christensen Boldklub Fhv. MF Ledøje-Smørum og Tyge Dinesen Lilli Gyldenkilde Borgmester Ballerup lokalforening Holstebro lokalforen- Horsens lokalforening Mogens Baltzer ing Solrød lokalforening Borgmester Præst Britta Christensen Biskop Marianne Gyldenkærne Fhv. borgmester Hvidovre lokalforening Kresten Drejergaard Løgumkloster Signe Bartel Odense lokalforening lokalforening Fakse lokalforening Fhv. folketingsmedlem Carl Martin Direktør Borgmester Amtsrådsmedlem Christensen Helene Drevland A. P. Hansen Karen Baungaard Otterup lokalforening Ebeltoft lokalforening Sønderborg Esbjerg lokalforening lokalforening Direktør Chef for Sund-By Fhv. borgmester Emil Christensen Butik i Løgstør Pastor Jens J. Besser Fredericia lokalforening Torben Duelund Christa Hansen Kjellerup lokalforening Løgstør lokalforening Tinglev lokalforening Borgmester Kunstmaler Erik Christensen Borgmester Borgmester Alfio Bonanno Ullerslev lokalforening Bent Dyssemark Claus Hansen Langeland lokalforen- Otterup lokalforening Ejby lokalforening ing Fhv. borgmester Kaj Christensen Fhv. borgmester Borgmester, gdr. Forfatter Langå lokalforening Willi Eliasen Ole Hansen Jytte Borberg Køge lokalforening Skovbo lokalforening Lemvig-Harboøre Kommunalbestyrelses- Thyborøn lokalforen- medlem Fhv. borgmester Borgmester ing Knud Bork Christensen Hanne Falkensteen Jørgen Henningsen Værløse lokalforening Hørsholm lokalforen- Svendborg lokalforen- Borgmester ing ing Anker Boye Fhv. borgmester Odense lokalforening Peder Dahl Sognepræst Advokat Augustenborg Jørgen Gleerup Peter Hesselholt Amtsborgmester lokalforening Rønde lokalforening Ledøje-Smørum og Jan Boye Ballerup lokalforening Odense lokalforening Borgmester Kioskejer Ove E. Dalsgaard Kurt Graulund Patientkonsulent Biografejer Ledøje-Smørum og Ledøje-Smørum og Ib Hoch Helle og Lars Broen Ballerup lokalforening Ballerup lokalforening Skanderborg Middelfart lokalforening lokalforening Viceamtsborgmester Boghandlere 72 VIDENREGNSKAB 2001 Ambassadører

Borgmester Albert Johannsen Fhv. bydelsrådsfor- Kurt Hockerup Tinglev lokalforening mand Bankdirektør Vallensbæk lokalkomite Jesper Langebæk Børge Madsen Tidl. formand for Københavns Sorø lokalforening Sydals lokalforening lokalforening Kathrine Johannsen Postmester Borgmester Sydals lokalforening Amtsrådsmedlem Gert A. Madsen Virginia Holst Knud Larsen Middelfart Hvalsø lokalkomite Lensbaronesse Møn lokalforening lokalforening Molise Juel-Brockdorff Skoleinspektør Svendborg lokalforen- Chefredaktør Markvard Hovmøller ing Karsten Madsen Vojens lokalforening Borgmester Esbjerg lokalforening Fhv. borgmester Poul Larsen Socialrådgiver Birthe Juel-Jensen Nørager lokalforening Kommunalbestyrelses- K. G. Hølund Bornholm lokalforen- medlem Randers lokalforening ing Borgmester Poul Merrild Vagn Ytte Larsen Trehøje lokalforening Svend Hørsmann Direktør Nykøbing S./Rørvig Skørping lokalforening Bent Jørgensen lokalforening Journalist Bornholm lokalforen- Camilla Miehe-Renard Evy Ibsen ing Sognepræst National ambassadør Aaskov lokalforening Thorkild Schouesboe Borgmester Laursen Kgl. skuespiller Fhv. borgmester Jørgen Jørgensen Løgumkloster Marianne Mortensen John Jakobsen Aaskov lokalforening lokalforening Ledøje-Smørum og Vissenbjerg Ballerup lokalforening lokalforening Kommunalbestyrelses- Borgmester medlem Mads Lebech Kunstner Fhv. bydelsrådsfor- Leif Jørgensen Frederiksberg Jeanette Munksbøl mand Aaskov lokalforening lokalforening Frederiksværk Ejner Jensen lokalforening Københavns Håndboldtræner Sognepræst lokalforening Marianne Karkov Birgitte Lerche Skuespiller Bramming Assens lokalforening Peter Mygind Skuespiller lokalforening National ambassadør Flemming Jensen Kommunaldirektør Fredensborg- Kommunaldirektør Steen Lollike Fhv. borgmester Humlebæk Per Knudsen Fredensborg- Ole Mølgaard lokalforening Helsinge lokalforening Humlebæk lokalforen- Ringsted lokalforening ing Borgmester Lensgrevinde Adm. chefredaktør Henning Jensen Charlotte Knuth Oberst Erik Møller Næstved lokalforening Maribo lokalforening Jens Christian Lund Holstebro lokalforen- Viborg lokalforening ing Borgmester Borgmester Henning G. Jensen Gunnar Korsbæk Forfatter Borgmester Aalborg lokalforening Møldrup lokalforening Vagn Lundbye Hans Olsen Møller Langeland lokalforen- Trundholm Borgmester Entertainer ing lokalforening Jan Prokopek Jensen Flemming Krøll Nordborg lokalforening Nykøbing Falster Skuespiller Borgmester lokalforening André Lundemann Poul Møller Skoleinspektør Nyborg lokalforening Dronninglund Jess Ole Jensen MF lokalforening Møldrup lokalforening Per Kaalund Skuespiller Hvidovre lokalforening Arne Lundemann Skattechef Nyborg lokalforening Bent Nielsen 73 VIDENREGNSKAB 2001 Ambassadører

Fodbolddommer ing Tinglev lokalforening Kim Milton Nielsen Ledøje-Smørum og Ballerup lokalforening Fhv. borgmester Carsten Rasmussen Sven Tarp Sognepræst Bramsnæs lokalkomite Tinglev lokalforening Else Nygaard Fredensborg- Borgerrepræsentant Fhv. TV vært Humlebæk Finn Rudaizky Poul Thomsen lokalforening Københavns Nørhald lokalforening lokalforening Fhv. amtsborgmester Racerkører Karen Nøhr Borgmester, MF Thorkild Thyrring Odense lokalforening Preben Rudiengaard National ambassadør Ribe lokalforening Konsulent, fhv. Fodboldspiller amtsrådsmedlem Fhv. borgmester Kim Vilfort Hugo Odgaard Viggo Raaby National ambassadør Stenløse lokalforening Bjerringbro lokalforening Administrationschef Forfatter, journalist Jørn Westberg Peter Olesen Videnskabsminister Lunderskov National ambassadør Helge Sander lokalforening Herning lokalforening Fhv. borgmester Borgmester Knud Olsen Fhv. borgmester Anny Winther Skive lokalforening Ruth Scharling Støvring lokalforening Thisted lokalforening El-installatør Fhv. borgmester John Høj Pedersen Fhv. borgmester John Winther Nr. Snede lokalforen- Erik Schmidt Frederiksberg ing Augustenborg lokalforening lokalforening Brugsuddeler Stiftamtmand Poul Pedersen Byrådsmedlem Ninna Würtzen Sorø lokalforening Ole Løvig Simonsen Odense lokalforening Maribo lokalforening Borgmester Fhv. borgmester Poul-Henrik Pedersen Skuespiller Gina Øbakke Nykøbing Falster Ove Sprogøe Stevns lokalforening lokalforening Tårnby lokalforening Borgmester Sundhedskonsulent Byrådsmedlem Rolf Aagaard-Svendsen Anna Petersen Lars Stampe Lyngby Tårbæk Rødding lokalforening Holstebro lokalforen- lokalforening ing Fhv. borgmester Forfatter, journalist Bent Poulsen Redaktør Jane Aamund Blåbjerg lokalforening Bjarne Stenbæk National ambassadør Sorø lokalforening Håndboldtræner Birgitte Præst Fhv. kommunal- Bramming bestyrelsesmedlem lokalforening Knud Erik Søndergaard Ullerslev lokalforening Landstræner Jan Pytlick Pensionist 74 Svendborg lokalforen- Ester Sørensen VIDENREGNSKAB 2001 Nyttige adresser

N YTTIGE ADRESSER

Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 Kræftrådgivningen i Kræftrådgivningen i 2100 København Ø Københavns Amt Storstrøms Amt Telefon: 35 25 75 00 Nørgaardsvej 10 Dania 5, 1. sal Fax: 35 25 77 01 2800 Lyngby 4700 Næstved e-mail: [email protected] Telefon: 45 93 51 51 Telefon: 55 74 04 00 www.cancer.dk Fax: 45 93 28 44 Fax: 55 77 22 84 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected] Kræftlinien Mandag-fredag kl. 9-21 Kræftrådgivningen i Lørdag-søndag kl. 12-17 Kræftrådgivningen i Lukket på helligdage Fyns Amt Viborg Amt Telefon: 80 30 10 30 Vesterbro 46 Banegårdspladsen 2, 1.sal www.cancer.dk/kraeftlinien 5000 Odense C 8800 Viborg Telefon: 66 11 32 00 Telefon: 86 60 19 18 RehabiliteringsCenter Fax: 66 13 06 18 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected] Dallund Kræftrådgivningen i Dallundvej 63 5471 Søndersø Kræftrådgivningen i Holbæk Telefon: 64 89 11 34 Århus Amt Lægerne i Kirkestræde Fax: 64 89 15 14 M. P. Bruuns Gade 29 Kirkestræde 2, 2. til venstre e-mail: [email protected] 8000 Århus C 4300 Holbæk www.dallund.dk Telefon: 86 19 88 11 Telefon: 59 44 12 22 Fax: 86 19 78 79 Åben hver onsdag kl.16-19 Netrådgivningen e-mail: [email protected] www.cancer.dk/netraadgivnin- Kræftrådgivningen i gen Kræftrådgivningen i Holstebro Se åbningstider på www.can- Nordjyllands Amt Netværks Cafeen cer.dk Vesterå 5 Sønderlandsgade 38 9000 Aalborg 7500 Holstebro Kræftens Bekæmpelses Telefon: 98 10 92 11 Telefon: 97 41 30 55 Kræftrådgivninger Fax: 98 10 92 33 Åben hver torsdag kl. 16-19 www.cancer.dk/raadgivninger e-mail: [email protected] Kræftrådgivningen i Kræftrådgivningen i Kræftrådgivningen i Køge København Sønderjyllands Amt Torvet 11, 1. sal 4600 Køge Strandboulevarden 55 Møllemærsk 29 Telefon: 56 63 82 29 2100 København Ø 6200 Aabenraa Fax: 56 63 82 44 Telefon: 35 25 77 00 Telefon: 74 62 51 50 Åben hver torsdag kl. 16-19 Fax: 35 25 77 11 Fax: 74 62 51 24 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected] Kræftrådgivningen i Kræftrådgivningen på Kræftrådgivningen i Maribo Frederiksberg Frederiksborg Amt Maribo Sygehus Sdr. Boulevard 84 Magnoliavej 9 Møllestræde 6 4930 Maribo 2000 Frederiksberg Baghuset Telefon: 54 78 30 30 Åben onsdage i ulige uger 3400 Hillerød Åben torsdage i ulige uger kl. 16-18 Telefon: 48 22 02 82 Fax: 48 22 02 88 kl. 15-18 e-mail: [email protected] 75 VIDENREGNSKAB 2001 Nyttige adresser

Fax: 35 26 40 45 Telefon: 47 72 29 90

Kræftrådgivningen i DALYFO Dansk PAKU Patientforeningen Thisted Lymfødem forening for Kræftbehandling i Kontakt med rådgivere og frivil- Elisabeth Jensen Udlandet lige Farum Stationstorv 31, st.tv. Oberst Kochs Allé 7 Telefon: 97 94 62 86 3520 Farum 2770 Kastrup Åbent hus og åben telefonkontakt Telefon: 70 22 22 10 Telefon: 70 20 48 30 med frivillige den 2. tirsdag i e-mail: [email protected] måneden Stomiforeningen COPA kl. 15.30-17.30 Sekretariat: De Frivilliges Hus Sct. Hansgade 26 B Vestergade 74B 4100 Ringsted 7700 Thisted Telefon: 57 67 35 15, mandag - Telefon: 97 91 18 77 fredag kl.10-14, onsdag kl.16-18. Fax: 57 67 35 15 Kræftrådgivningen i Bornholms Amt Forældreforeningen børn Medicinsk sekretariat og unge med kræft Bornholms Centralsygehus v/ formand Kurt Hansen 3700 Rønne Postbox 55 Tlf.: 56 90 91 98 8464 Galten Telefontid hver dag Telefon: 86 94 69 30 kl. 11.30-12.00 Fax: 86 94 62 30

Patientforeninger og Dansk Myelomatose patientgrupper Forening www.cancer.dk/patientforeninger v/ formand Arne Hansen Torupvej 25 Patientforeningen De 8722 Hedensted Brystopererede Telefon: 75 89 22 98 c/o Kræftens Bekæmpelse M. P. Bruuns Gade 29 Foreningen for arvelig 8000 Århus C bryst- og æggestokkræft - Telefon: 86 19 88 11 HBOC Fax: 86 19 78 79 v/ formand Albert Juhl Jørgensen Egevang 7 Vejledergruppen De Bregning Brystopererede 7080 Børup c/o Kræftens Bekæmpelse Telefon: 28 11 90 90/75 86 19 21 M. P. Bruuns Gade 29 8000 Århus C PROPA Prostatacancer Telefon: 86 19 88 11 Patientforeningen Fax: 86 19 78 79 v/ formand Ole Mortensen Strandparksvej 6 Dansk Landsforening for 2665 Vallensbæk Strand Laryngectomerede - Telefon: 43 73 13 16 DLFL (Strubeløse) v/ formand Bent Lassen KIU Patientforeningen for Strandboulevarden 49, Bygn. 1, kvinder med kræft i st.th. Underlivet 2100 København Ø v/ landsformand Annette Telefon: 35 25 74 24 mandag Lindholm Pedersen kl.11-14 Munkebakken 1 Telefon: 35 26 40 45 u. for 3300 Frederiksværk åbn.tid.

76 Organisationsplan

Lokalforeninger

Repræsentantskab Præsidium Hovedbestyrrelse

Forretningsudvvalg

Udvvalg for lokal- Forrebyggelsesyygggg - Patientstøtte- Det Psykosociale Det Læge- og atur- for udvvalget udvvalget F alg dvvalg

Direktion

Direktions- Personale- sekretariat afdeling

Kommunikations- Økonomi- og sekretariat Driftsafdeling

Lokalforeningsafdeling Institut for Biologisk Institut for Epidemiologiskk Patientstøtteafdeling Forebyggelsesafdeling Marketingafdeling Kræ Kræ VIDENREGNSKAB 2001 Notater

78 VIDENREGNSKAB 2001 Notater

79 VIDENREGNSKAB 2001 Notater

Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 Telefax 35 25 77 01 email: [email protected] hjemmeside: www.cancer.dk