VIDENREGNSKAB 2001 Ledelsens Beretning
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
V i d e n r e g n s k a b 2 0 0 1 Redaktion: Oplag: 3.000 Informationsmedarbejder Julie Herdal Informationsmedarbejder Hanne Sandvang Foto: Tomas Bertelsen Kommunikationschef Susanne Lundbeck (ansvh.) Teknisk produktion: Verifikation: Kailow Graphic Deloitte & Touche Grafisk tilrettelæggelse: Grafiker Pernille Meyer Peters ISSN 0903 6504 VIDENREGNSKA 2001 Indhold V IDENREGNSKAB 2001 I videnregnskabet gør vi rede for den viden, som er grundlaget for vores arbejde. Vi præsenterer vores visioner og mål, fortæller om indsats og resultater i det forløbne år, og om mål for det kommende år. I dette videnregnskab findes desuden listen over de forskningsprojekter, vi støtter (bevillingsliste). I årsregnskabet (selvstændig publikation) gør vi rede for, hvor vi har fået pengene til vores arbejde fra, og hvordan vi forvalter de midler, vi er blevet betroet. Du kan bestille årsregnskabet ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf.: 35 25 75 00. INDHOLD Ledelsens redegørelse . .side 2 Værdigrundlag . .side 6 Flere skal undgå kræft . .side 8 Flere skal overleve kræft . .side 15 Patienten skal sikres optimalt behandlingsforløb . .side 23 Ressourcegrundlag . .side 30 Økonomiske nøgletal . .side 42 Anvendt regnskabspraksis . .side 47 Revisors erklæring . .side 49 Bevillingsliste . .side 50 Praktiske oplysninger . .side 66 1 VIDENREGNSKAB 2001 Ledelsens beretning K RÆFTPLANEN BEGYNDER AT VIRKE I 2001 begyndte vi at se resultater af den nationale kræftplan. Tilførsel af 0,5 mia. kr. i Ret til behandling i udlandet både 2000 og 2001 til behandling og behan- Det er vores holdning, at kræftpatienter, som ikke dlingskapacitet er en god begyndelse, og allerede kan tilbydes almindelig behandling eller forsøgs- nu er danske sygehuse blevet bedre til at behandle behandling på et dansk sygehus, skal have kræftpatienter. Vores arbejde med Kræftplanen mulighed for at deltage i protokollerede forskn- har i 2001 samlet sig om: Behandlingsgaranti, ingsforsøg i udlandet på det offentliges regning. forsøgsbehandling i udlandet, mere klinisk forskn- Sundhedsmi- ing og åbning af RehabiliteringsCenter Dallund. nisteren var positiv, da vi fremlagde forslaget i for- Desuden arbejder vi målrettet med at forebygge året 2000, og fra 1. februar 2001 fik danske kræft- kræft, hvilket også er et selvstændigt indsatsom- patienter ret til at deltage i forskningsforsøg på råde i Kræftplanen. udenlandske hospitaler betalt af amterne. Siden ordningen trådte i kraft, er det forbavsende få Forebyggelse patienter, der har deltaget i udenlandske forskn- Med den viden forskerne har i dag, kan ca. en ingsforsøg, og vi mener ikke, at ordningen har tredjedel af alle kræfttilfælde forebygges, og resul- levet op til forventningerne. Også her følger vi taterne af vores forebyggende arbejde viser sig: I udviklingen. dag ryger mindre end en tredjedel af danskerne. Vi er også blevet lidt bedre til at spise frugt og Mere klinisk kræftforskning grønt Kræftens Bekæmpelse har arbejdet på at øge den - danskerne er godt halvvejs mod målet 600 gram kliniske forskning, som sikrer, at behandlingen af om dagen. Med færre rygere og mere grønt følger kræftpatienter hele tiden udvikles og forbedres. I håbet om, at færre får kræft. 2000 begyndte vi et udredningsarbejde, der skulle vise, hvordan man kunne forbedre rammerne og Hurtigere behandling vilkårene for den kliniske kræftforskning i Dan- Vores mål er at få ventetiderne til kræftbehandling mark. Det arbejde har resulteret i en rapport, der fjernet, så patienterne sikres hurtig kontakt til slår fast, at det er nødvendigt at forbedre både lægen og hurtig behandling. Da behandlings- infrastrukturen og de økonomiske forudsætninger garantien i september 2001 blev udvidet til at for klinisk kræftforskning herhjemme. I første gælde alle kræftsygdomme, og sondringen mellem omgang vil en økonomisk indsprøjtning på 50 helbredende og lindrende behandling blev mio. kr. være et godt grundlag. Kræftens Bekæm- ophævet, kom vi det mål et skridt nærmere. Idet pelse gjorde i efteråret Sundhedsministeriet, For- Danmark endnu ikke har kapacitet nok til at skningsministeriet og de sundheds- og forsknings- imødekomme garantierne, er der indgået aftaler politiske ordførere opmærksomme på problemet, om, at man kan benytte udenlandske hospitaler. og vi fremlagde samtidig forslag til, hvordan man Der er også oprettet et informationscenter på kunne løse det. Fra mange sider har man udtrykt Københavns Amtssygehus i Herlev. Det skal forståelse for problemet, men det har ikke ført til overvåge ventetider på strålebehandling og resultater. Derfor vil vi bringe problemet ind i for- kemoterapi i Danmark og udlandet og kortlægge handlingerne om amternes økonomi i foråret ledig behandlingskapacitet i udlandet i samarbejde 2002. Ifølge den nationale kræftplan er et aktivt med Sundhedsstyrelsen. Vi følger udviklingen. klinisk forskningsmiljø nemlig en vigtig forudsæt- 2 VIDENREGNSKAB 2001 Ledelsens redegørelse ning for, at den danske kræftbehandling kan møder med Sundhedsstyrelsen og forventer at få bevare et højt internationalt niveau. For danske adgang til registre- patienter vil mere klinisk forskning betyde, at de hurtigere får tilbudt nye behandlinger. Kræftpatienter hjælpes videre i livet ne i forbindelse med en ændring af reglerne og Siden åbningen i oktober 2001 har mange kræft- generel større adgang for forskere til centrale patienter besøgt det fynske RehabiliteringsCenter nationale databaser. Dokumentationsarbejdet er Dallund, der er det første center i verden, som støttet af det Sundhedsvidenskabelige både tilbyder kræftpatienter individuelt tilpasset Forskningsråd og Nordisk Cancer Union. rehabilitering og forsker i, hvilken effekt rehabili- tering har på kræftpatienter. Dallund finansieres Økonomien indtil videre af Kræftens Bekæmpelse og otte I 2001 vedtog forretningsudvalget en ny og mere amter, men vi arbejder på at få alle amter til at langsigtet budgetmodel, som i højere grad indgå i samarbejdet. I de næste fem år kan 1.000 fokuserer på sammenhængen mellem ressourcer, kræftpatienter om året få gavn af en uges ophold mål og resultater. Budgetmodellen forudsætter på RehabiliteringsCenter Dallund. også, at der hvert år, uanset budgetrammens stør- relse, afsættes midler til udviklingsprojekter inden Rådgivning og palliation i alle for alle områder. amter Vi har de seneste år oplevet stagnerende indtægter Vi arbejder på at få etableret rådgivninger i alle i modsætning til sidste halvdel af 1990'erne, hvor amter. Det mål forventer vi at nå inden for de indtægterne var generelt stigende. I et forsøg på at kommende to til tre år. Igennem flere år har vi bremse udviklingen i udgifterne er organisatio- også arbejdet for, at kræftpatienter i alle amter får nens arbejdstilrettelæggelse med videre blevet palliative tilbud. Regeringen har nu besluttet, at gennemgået med ekstern bistand. Analysen viser, der inden tre år skal være sådan et tilbud til alle. at Kræftens Bekæmpelse kun i meget lille Kræftens Bekæmpelse arbejder tillige for at få målestok kan vinde noget ved at revidere de etableret hospice i alle amter. nuværende arbejdsgange. De ændrede indtægts- forhold er indarbejdet i planlægningen af Kræftportal og dokumenta- aktiviteter for de kommende år. tionsenhed Det vil vi gøre i 2002 Vores mål om at etablere en kræftportal blev ikke nået i 2001, først og fremmest på grund af mang- Arne Rolighed direktør igen lende finansiering. Med kræftportalen, som bliver Fra 21. december 2000 til 1. februar 2002 har Arne Rolighed været etableret i 2002, vil vi skabe et videncenter på på orlov fra sit arbejde som direktør i Kræftens Bekæmpelse for at internettet, hvor al vores information og rådgivn- bestride jobbet som sundhedsminister. Thomas Møller Thomsen ing om kræft er tilgængelig. Samtidig etablerer vi var direktør fra den 6. februar 2001 indtil den 31. januar 2002, specialsider om foreningen, forskning, tobak, hvor Arne Rolighed vendte tilbage til Kræftens Bekæmpelse. skoletjeneste og opskrifter. Dokumentationscenteret, som er et samarbejde Sammen med indsatsen for øgede offentlige res- mellem Kræftens Bekæmpelse og sourcer til den kliniske kræftforskning vil patient- Sundhedsstyrelsen om de forskellige sygdomsreg- rådgivning blive et hovedtema for Kræftens Be- istre, er næsten etableret. Vi holder nu regelmæs- kæmpelses politiske arbejde i 2002. Anne Thomassen sige Arne Rolighed formand adm. direktør 3 VIDENREGNSKAB 2001 Videngrundlag K RÆFTENS B EKÆMPELSES VIDENGRUNDLAG V ISION: 'LIV UDEN KRÆFT' Forebyggelse Forskning Patientstøtte Flere skal Flere skal Patienten skal undgå overleve sikres optimalt kræft kræft behandlingsforløb Viden om kræftsygdom- Viden om kræftsygdommes Viden om rådgivning og mes udbredelse, årsager biologi som grundlag for diag- dialog med mennesker som til kræft og muligheder nose og behandling. grundlag for at rådgive. for adfærdspåvirkning som grundlag for fore- Viden om diagnose, behandling, bivirkninger og psykoso- byggelse. ciale følger af kræft som grundlag for at være kræftpatien- ters talerør i offentligheden og over for beslutningstagere. Ressourcegrundlag: Samarbejdspartnere Foreningen Kommunikation Økonomi Viden om sundheds- og socialvæsenets aktører, funktion og organisering som grund- lag for at sikre kræftpatienter den bedst mulige helhedsorienterede behandling. Viden om frivilligt foreningsarbejde, indsamling og kommunikation som grundlag for drift af foreningen. Værdigrundlag: Kræftens Bekæmpelse arbejder med udgangspunkt i den enkelte patient, videnbaseret i en stærk folkelig forankring og med stor ressourcebevisthed. 4 VIDENREGNSKAB