DOCSLIB.ORG

Færøerne Under Den Kolde Krig (1945-1991)

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Færøerne Under Den Kolde Krig (1945-1991) Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) Bent Jensen, professari 01. Færøerne under Den kolde Krig (1945-1991) 02. Indledning. 03. Kildegrundlaget. Russiske arkiver. Danske arkiver. Færøske arkiver. Trykte kilder. Faglitteratur. Mundtlige kilder. 04. Baggrund. Den kolde Krig. Statsretslige formalia og politisk virkelighed. Forholdsordren til Rigsombudsmanden. Færøernes strategiske placering. Danmarks interesse i Færøernes forbliven i NATO. Sovjetunionens særtræk. Sovjetunionen som flådemagt. Sovjetunionens Nordflåde. Dansk bidrag til inddæmning af Sovjetunionens flådemagt. Forsvarskommandoens opfattelse af Færøernes strategiske betydning 1982. Færøerne i et militærstrategisk centrum. Dansk bekymring for Sovjetunionens flådeoprustning. Færøerne og Danmark efter 2. Verdenskrig. Hjemmestyrets tilblivelse. Danmarks frygt for sovjetisk indflydelse på Færøerne. Risiko for sovjetisk fodfæste på Færøerne? Britisk frygt for færøsk-sovjetiske kontakter. "Sovjetunionen ved at sætte sig på Færøerne". Dansk frygt for færøsk umodenhed. Spørgsmål om færingernes pålidelighed. Færøsk selvforståelse og pragmatisme. 05. NATO og Færøerne. Indledning. Færøerne (og Grønland) bliver NATO-territorium. NATO- Færøerne: Det militære ansvar. NATO-plan for forsvaret af Færøerne (1950). Danske planer om færøsk hjemmeværn. Færøernes inddragelse i NATO-øvelser. NATO-øvelsen Teamwork 1980. NATO-øvelsen Wintex/Cimex 1981. NATO-øvelsen Wintex/Cimex 1987. STANAVFORLANT´s ønske om NATO-flådebesøg 1988-1989. 06. Færøernes holdning til NATO. Indledning. Færøske lagtingsvedtagelser om militære spørgsmål. Færøsk tilsagn om NATO-medlemskab? Lagtingsforslag og –vedtagelser 1960-1984. Forslag om Færøernes udtrædelse af NATO. Danske forklaringsproblemer. Dansk orientering om de militære anlæg (1982). Forsvarskommandoens redegørelse. Skærpelse af anti-NATO holdning i 1980´erne. Modernisering af Mørkedal-stationen. Færøerne som atomvåbenfrit område. Dansk beroligelsespolitik: Statsminister Poul Schlüter på Færøerne 1983. Udenrigsminister Uffe Ellemann- Jensen på Færøerne 1984. Ellemann-Jensens udtalelser til den færøske offentlighed. Forsvarsminister Hans Engell på Færøerne 1985. Ellemann-Jensens på Færøerne 1986. Færøsk de facto accept og tilpasning. Folkeflokkens positive NATO-syn (1986).USS McCloy´s besøg på Færøerne 1987. Påtænkt internering af politisk upålidelige færinger? Sikkerhedsrisiko? Færøerne aflastning eller belastning for Danmarks NATO-politik? Færøerne - sikkerhedspolitisk gevinst eller tab for Danmark? 07. Færøerne i Sovjetunionen og Warszawa-pagtens sikkerheds- og militæstrategi. Indledning. Moskvas overvejelser om Færøerne under 2. Verdenskrig. Udenrigskommissariatets 1945-rapport om Færøerne. Sovjetunionen og de nordatlantiske rigsdele efter 1945. Grønland/Færøerne og Bornholm - kobling? USA´s ønske om at overtage britisk LORAN-station på Færøerne. Gustav Rasmussens forhandlinger med Vjateslav Molotov 1946. Sovjetisk juni 1946-rapport om Færøerne. Danmarks kommunistiske Parti: Risko for imperialistisk indblanding. Færøerne og Island. Sovjetunionen og færøske løsrivelseskræfter 1951. ”Militariseringen” af Færøerne. ”Færøerne i amerikanske imperialisters klør”. Amerikansk luftbase på Færøerne? H.C. Hansens hemmelige brev om USA-Grønland-Danmark 1957. 2 08. Sovjetunionens syn på Færøerne. Sovjetunionen, Sovjetisk forsker om færøsk national befrielsesbevægelse. NKID´s rapport om Færøerne 1945. Den umiddelbare efterkrigstid. Moskvas analyse af Færøerne 1947. ”Kolonial undertrykkelse og udbytning”. ”Separatistiske strømninger”. ”Amerikansk militærbase”. ”Færøernes militarisering”. ”Dansk besættelse”. ”Vesttysk ubådsbase”. Klaksvig-affæren. DKP om Klaksvig. ”Lenins idealer anerkendt på Færøerne”. Sovjetunionen om Norden/Nordatlanten 1960-1980´erne. Sovjetunionens ønske om direkte kontakter. 09. Sovjetunionen og Warszawa-pagtens militære og militærrelaterede aktiviteter på færøsk land-, sø- og luftterritorium. ”Truslen mod Færøerne”. Sovjetunionens ønske om base for fiskefartøjer. Maritim vurdering af den sovjetiske trussel mod Færøerne 1954. Ny maritim vurdering af den sovjetiske trussel. Samhandel som sovjetisk strategisk instrument. H.C. Hansens forhandlinger i Moskva 1956. Sovjetunionen og Færøernes fiskerizoner 1958-1959. DKP intervenerer. Sovjetiske ankerpladser ved Færøerne. Danmarks argumenter imod sovjetiske ankerpladser. Sovjetisk helikopterflyvning over Færøerne. Sovjetunionens interesse i Færøerne som ubådsbase. Sovjetiske ubådsbaser i færøske fjorde? Trusler mod Færøerne. Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af truslen mod Færøerne 1969. Færøernes Kommandos vurdering af truslen 1970. Forsvarets Efterretningstjeneste 1972: ”Visse mulige militære operationer mod Færøerne”. Sovjetisk aktivitet i Nordatlanten. Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurdering 1974. Truslen fra den færøsk- sovjetiske fiskeriaftale. Sovjetiske ”trojanske heste” på Færøerne? Potentielle sovjetiske stormtropper. ”Efterretningsplatforme” til planlægning af sabotage. Sovjetiske spetsnaz-enheder på Færøerne? Anvendelse af atomvåben mod Færøerne. Uændret trussel 1987. ”Truslen ikke ændret i nævneværdigt omfang” 1988. Fremmede ubåde og andre skibe ved Færøerne. Sovjetisk atomdreven ubåds forlis ved Færøerne? Overflyvning af Færøerne. Total omvurdering af Færøernes situationen 1989. 10. Sovjetunionen og Warszawa-pagtens efterretnings- og informationsmæssige virksomhed på og vedrørende Færøerne. Indledning. Udlændinges besøg på Færøerne. Sovjetiske diplomaters besøg. Sovjetiske søfolk og fiskere. Dansk sorgløshed. ”Grå sager” vedrørende Færøerne. Færøsk aftale med DDR. Permanent sovjetisk fiskeopkøber i Thorshavn. Sovjetisk ønske om permanent repræsentation på Færøerne. Kommunistisk infiltration. Sovjetiske agenter (spioner) ved og på Færøerne. Vurdering. Andre sovjetiske agenters aktiviteter på Færøerne. Sovjetiske og østtyske skibes anløb af færøske havne. Kurgan-affæren 1969. Akademik Kurchatov-sagen 1972. Kavrajskis anløb 1975. Færøske værfters reparation af sovjetiske trawlere. Efterretningsopgaver? Politiets utilfredshed med situationen. Sovjetisk fotografering og opmåling. "Sovjetagenter styrer Færøerne". Rigsombudsmanden: Sovjetisk charmeoffensiv. Lagmanden: Praktisk samarbejde. Sovjetisk talsmand: NATO-skræmmekampagne. Desinformatsija. Sovjetiske afhoppere på Færøerne. Forgæves sovjetisk afhopningsforsøg. 11. Kommunistiske og socialistiske organisationer samt sympatisører med de socialistiske stater. Indledning. Agenter og meddelere. Rigsmyndighederne: "Vekslende bekendte". Færøske forretningsmænd og Sovjetunionen. Salg af baser til højstbydende stormagt. Moskva og Nordatlantens kommunister. Erlendur Patursson og Tjodveldisflokken. Danmarks kommunistiske Partis forbindelser på Færøerne. William Heinesen. Oyggjaframi, Færøske Socialister. Tidsskriftet Framin. Sovjetisk ekspert: "En helt ny politisk kraft". Trusler om sabotage mod NATO- installationer. Forbindelser til kommunistiske organisationer. Forbindelser til DDR. Samarbejde med Venstresocialisterne. Anti-NATO virksomhed. Radikalisering. Samsos. Færøernes kommunistiske Parti. Færøsk-Sovjetisk Venskabsforening. Venskabsforeningens aktiviteter. Venskabsforeningens finansiering. Fredsbevægelser. Fredsbevægelser og NATO-kritik. Den røde 1. maj-gruppe. Danske myndigheders vurdering af NATO-kritikerne. Socialdemokratisk kritik af NATO. Sovjetisk 3 inspiration af færøsk fredsbevægelse? "NATO-base på Færøerne afsløret. Færøerne som (del af nordatlantisk) atomvåbenfri zone. Atomvåbenfrit Nordatlanten. Den færøske fredsmarch 1985 og Folk fyr fridi. DKP´s organ Land og Folk: ”Det færøske fredsfolks stemme”. 14. September- gruppen. 23. august-gruppen. Socialdemokratiet og Folkeflokken. McCloy´s besøg i Thorshavn. Forsvarsmodernisering og fortsatte angreb på NATO. Myndighedernes syn på kommunistiske og andre grupperinger. Namibia-sagen. 12. Konklusion. 13. Kilder og litteratur. 14. Ekskurs. USA, NATO, Danmark og Færøerne 15. Personregister. 16. Forkortelser. Bilag. Militære anlæg på Færøerne under Den kolde Krig. Indledning. Færøernes Kommando. Marinestation Thorshavn. Flåderadio Thorshavn. Flyvestation Thorshavn. Britisk LORAN-A-station på Skuvanes. Britisk radiopejlestation på Færøerne? NATO-nødflyveplads. Færøsk alternativ til Kjeflavik? Kanonbatteri i Thorshavn. NATO-ankerplads. Alternativ fremskudt NATO-ubådsbase. USA´s luftvåbens undersøgelser (1954). Militære forsyningslagre på Færøerne. NSC-forberedelser på Færøerne. Civile beredskabsforhandlinger. Amerikansk LORAN-C-station ved Eidi. NATO- flyvevarslingsstation (Early Warning) på Sornfelli. NATO/US fremskudt varslingsstation (Forward Scatter) på Sornfelli. Ubådssporingssystem. Satellitsporingsstation? Modernisering af stationen på Sornfelli. 4 02. Indledning I december 2000 modtog jeg en henvendelse fra det færøske landsstyre ved lagmand Anfinn Kallsberg, om jeg ville påtage mig opgaven at forestå en undersøgelse af Færøerne under Den kolde Krig med særligt henblik på den plads, Færøerne spillede i Sovjetunionens og dens allieredes politik og strategi. Jeg sagde med det samme jatak. Dels var det en spændende forskningsopgave inden for et felt - Den kolde Krig – som i forvejen havde arbejdet meget med, dels havde jeg forskningserfaring fra mine mange studier i de gamle sovjetiske arkiver, og endelig var jeg beæret over den tillid, Færøernes landsstyre herved viste mig. Der blev derpå af lagmandskontoret udarbejdet et kommissorium, hvorefter jeg forpligtede mig til at foretage undersøgelser i russiske/sovjetiske og andre arkiver med det formål så vidt muligt
Load more

Recommended publications
  • Løgtingssøgan Bind 3
    LØGTINGIÐ 150 1 Løgtingssøgan 3. bind. 1 13/10/03, 13:08 1 Løgtingssøgan 3. bind. 2 13/10/03, 13:08 LØGTINGIÐ 150 HÁTÍÐARRIT 150 ár liðin, síðani Løgtingið varð endurstovnað 3 1 Løgtingssøgan 3. bind. 3 13/10/03, 13:08 4 Løgtingið 150 © 2003, Løgtingið og høvundarnir Greitt til prentingar: Erling Isholm og Finnbogi Ísakson Perma: Ingi Joensen Umbróting, repro, prent og innbinding: Hestprent Bókin er sett við Janson 11/14,5 Útgáva: Løgtingið, Tórshavn 2003 Bókaverk í trimum bindum: I Løgtingið 150 – Hátíðarrit 1 Ritgerð: Hans Andrias Sølvará ISBN 99918-966-4-3 II Løgtingið 150 – Hátíðarrit 2 Sergreinar og ævisøgur ISBN 99918-966-5-1 III Løgtingið 150 – Hátíðarrit 3 Val og valtøl, leitorð og yvirlit ISBN 99918-966-6-x Øll trý bindini: ISBN 99918-966-3-5 1 Løgtingssøgan 3. bind. 4 13/10/03, 13:08 5 Innihald Inngangur . 7 Valtøl fyri hvørt valstað, 1906-2002 . 12 Prosentparturin hjá hvørjum flokki sær 1906-2002 78 Jóannes Hansen Vallógin og valið . 80 Jóannes Hansen Norðstreymoyar valdømi – Norðstreymoyar prestagjald . 93 Jóannes Hansen Uppstilling, listaatkvøður og persónligar atkvøður . 99 Persónlig atkvøðutøl 1940-2002 . 111 Finnbogi Ísakson Tingmannatal og valrættur . 136 Finnbogi Ísakson Tingmenn og flokkar 1852-2002 . 139 Tingmenn eftir starvi . 176 Landsstýrini 1948-2002 . 180 Fólkaatkvøðan 14. september 1946 . 206 Rættingar og ískoyti . 210 Yvirlit og leitorð . 230 1 Løgtingssøgan 3. bind. 5 13/10/03, 13:09 6 Løgtingið 150 Jóannes Hansen f. 19. august í 1955. Er ættaður úr Klaksvík og býr á Toftum. Leyk læraraprógv á Statsseminariet på Emdrupborg í 1980 og cand.
    [Show full text]
  • Faroe=Faroer=Far Oer=Faeroer= Foroyar=Feroe=Fairo=Faeroe= Faeroerne=Feroe’=Faroe’
    FAROE (Danimarca) FAROE=FAROER=FAR OER=FAEROER= FOROYAR=FEROE=FAIRO=FAEROE= FAEROERNE=FEROE’=FAROE’ Contea Autonoma con autogoverno, dipendente dalla Danimarca Si trova in Europa, ma non fa parte della UE Thorshavn 15.000 ab. Kmq. 1.399 (1400) Rivendica Rockall alla GB (insieme all’Irlanda, all’Islanda; sostenuta nelle richieste dalla Danimarca). Irlanda/Islanda/GB sono in disputa con Danimarca/Faroe per la richiesta di estensione della piattaforma continentale intorno alle isole fino a 200 miglia navali. Movimento indipendentista. Ab. 40.000---55.000 Feroici=Faeroici=Faroici=Feroesi=Faroesi Danesi Protestanti Lingua Ufficiale/Nazionale: Danese, Feroico Corona Feroica=Krone=K in 100 Ore // Corona Danese Biglietti (Governo Danese): K 1000-500-100-50-20-10-5 Sistema Metrico Decimale Targa FA (FR)(FZI)(FO)(FRO) CAB 00204 BI 620000 6 Distretti Bandiera Croce scandinava Rossa bordata di Azzurro, in campo Bianco Pagina 1 di 6 FAROE (Danimarca) FAEROER, in feroico, “isole delle pecore”; un’altra teoria suggerisce che il lessema “far” invece derivi dal celtico e significhi “distante” Isole 18 isole, dont 17 abitate (escluso Litla Dimun), oltre a parecchi isolotti e scherri. Bordoy Eysturoy Fugloy Hestur Kalsoy Koltur Kunoy Litla Dimun Mykines Nolsoy Sandoy Skuvoy Stora Dimun Streymoy Suduroy Svinoy Vagar Vidoy FAROE A NORVEGIA 800-880 (800-900)(1035-1814 de jure) REPUBBLICA 880-1090 (880-1280) Capi 880-900 Grim KAMBAN lo Zoppo … … 970-1000 Sigmundur BRESTISSON 970-1000 Trondur I GOTU … … A NORVEGIA 1090-1380 (1280-1380) A DANIMARCA 1380-1940
    [Show full text]
  • Løgtingssøgan Bind 1
    LØGTINGIÐ 150 Løgtingssøgan 1. bind.umbr 1 10/07/02, 17:16 Løgtingssøgan 1. bind.umbr 2 10/07/02, 17:16 LØGTINGIÐ 150 HÁTÍÐARRIT 150 ár liðin, síðani Løgtingið varð endurstovnað 1 Løgtingssøgan 1. bind.umbr 3 10/07/02, 17:16 4 Løgtingið 150 © 2002, Løgtingið og høvundarnir Greitt til prentingar: Erling Isholm Perma: Ingi Joensen Umbróting, repro, prent og innbinding: Hestprent Bókin er sett við Janson 11/14,5 Útgáva: Løgtingið, Tórshavn 2002 Bókaverk í trimum bindum: I Løgtingið 150 – Hátíðarrit 1 Ritgerð: Hans Andrias Sølvará ISBN 99918-966-4-3 II Løgingið 150 – Hátíðarrit 2 Sergreinar og ævisøgur ISBN 99918-966-5-1 III Løgingið 150 – Hátíðarrit 3 Val og valtøl, leitorð og yvirlit ISBN 99918-966-6-x Øll trý bindini: ISBN 99918-966-3-5 Løgtingssøgan 1. bind.umbr 4 10/07/02, 17:16 5 Innihald Frá norskum tingi til danskt amt – umleið 800–1816 . 9 Føroysku landnámsmenninir . 11 Norsku tingini frá umleið 400 til 1000 . 15 Føroya alting frá umleið 800–1300 . 19 Frá altingi til løgting 1270-1350 . 39 Føroya løgting frá umleið 1300-1816 . 43 Føroya amt – umleið 1720–1852 . 67 Føroya amt verður sett á stovn . 68 Heimildir amtmansins . 72 Amtmenninir og virksemi teirra . 75 Danska grundlógin og Løgtingið – 1852–1906 81 Fólkaræðið og endurreisn Løgtingsins . 82 Nýggja Løgtingið og løgtingslógin . 100 Løgtingsval – valrættur, valbæri og valluttøka . 110 Nýggja og gamla Løgtingið . 115 Nýggja Løgtingið og amtmaðurin . 117 Nýggjar tíðir og nýggj krøv til heimildir Løgtingsins . 130 Fólkaræðisligar nýskipanir og politisk menning – 1906–1940 . 149 Politiska floksbýtið . 150 Royndir Sjálvstýrisfloksins at fáa løgtingslógina broytta .
    [Show full text]
  • Den Lunkne Interesse for Folketingsvalget På Færøerne
    Den lunkne interesse for folketingsvalget på Færøerne Hvad forklarer den relativt lave interesse for folketingsvalget på Færøerne? What can explain the relatively little interest in the Faroe Islands for the Danish general election? Kandidatspeciale Skrevet af: Uni Holm Johannesen 19. marts 1990 Vejleder: Robert Klemmensen Antal tegn: 175.613 inkl. mellerum Afleveret den 25. juni 2016 ABSTRACT This thesis examines the relatively little interest in the Faroe Islands for the Danish general election. The study presented is motivated by the fact that whilst voter turnouts for the Faroese parliament election during the last 40 years have been around 86 per cent, Faroese participation in Danish general elections over the same period has been around 63 per cent. The Faroe Islands is a self-governing nation within the Kingdom of Denmark but elects two representatives in the Danish parliament, Folketing. The Danish government is responsible for the security interests of the Kingdom of Denmark, including the Faroe Islands and Greenland. The Faroese political system comprises a democratically elected assembly called Løgting, as well as an administration, Landsstýrið, led by the Government of the Faroe Islands. The Faroe Islands is responsible for its internal affairs and a large part of its foreign affairs. The disjunction between Faroese and Danish foreign policy is evident in that Denmark is a European Union member state and the Faroe Islands is not. In classical political theory, second-order-elections are perceived as less important than first-order-elections and, thus, foster lower voter turnouts. As voters and political parties in the Faroe Islands take relatively little interest in the Danish parliament elections, this study proposes the question of how to define the Danish parliament election in a Faroese context.
    [Show full text]
  • Byrjanin Til Eitt Nýtt Tíðarskeið
    Ingeborg Vinther um spádómarnar hjá Fiskavirking: Tvass og hum- AvB8 beinleiðis í Gundadal HB-áleyparin Andrew av Fløtum t'ekk heila- skjálvta móti NSI og bukk minnist einki frá dyst- Forkvinnan í Føroya Arbeiðaratelag heldur inum. sum HB tapti 1-3. Hann ætlaði sær orsøkina til, at alt er á gosi um lønarhækkanina aftur til venjing miku- hjá verkafeløgunum vera, at onkur man ræðast kvøldið ítróttur 17-19 fyri at missa bonussið hjá sær. - Lønarvøksturin er tann fyrsti í 10 ár og samanlagt er hann bert 142 krónur um vikuna. Tað eru mong, sum ikki hava fulla viku, og hesi noyðast at liva av tí sindrinum, tað almenna unnir teimum, sigur Ingeborg Vinther síða 7 Stríð mill- Byrjanin til eitt um nýtt og gamalt nýtt tíðarskeið - Samstarvstrupul- - Eg vóni, at sáttmálin fer at lata upp fyri einum nýggjum leikamir botna í eini tvístøðu, ið var longu tíðarskeiðið hjá Føroyum og føroyingum. samstundis suni áðrenn samanlegging- eg vóni. at teir virkis- og inntøkumøguleikar, sum slíkt ina av semámsfrøði- virksemi letur upp fyri, verða væl umsitnir og fara at føra liga virkseminum. sigur Marita Petersen. til einar meira sjálvbjargnar Føroyar við tryggum og ið vísir hvøssu frá- góðum livikorum fyri tað fólk, her býr segði Anfinn greiðingini frá lærar- Kallsberg, løgmaður, tá marknaavtalan varð undirskrivað í unurn aftur Síða 5 Tinganesi týskvøldið Síða 8, 9 og 16 Gamli Bókahandil prýði fyri PRENT? Stillads - Forskalling ... troyttur av Havnina tokutalu og Fæst til keyps og til tilboðum, ið ikki leigu. Á goymslu hava Grunnur H. N. Jacob- halda. spyr ... vit ymiska útgerð. sens tryggjar.
    [Show full text]
  • Føroyar Og Bankarnir Í 100 Ár
    Føroyar og bankarnir í 100 ár Útgevari: Føroya Banki Uppseting: Vasti Perma: Ingi Joensen, Grafikstudio Myndir: Kalmar Lindenskov, Álvur Haraldsen, Jens Kr. Vang, Per á Hædd og Føroya Fornminnissavn Prent: Formula TryXager ISBN: 99918-3-205-X Føroyar og bankarnir í 100 ár Góðu føroyingar! Tann 1. mars 2006 vóru 100 ár liðin, síðan Føroya Banki á fyrsta sinni beyð kundum sínum á gátt í einum lítlum húsum í Niels Finsensgøtu í Havn. Hetta hevur bankin valt at hátíðarhalda á ymsan hátt í føðingardagsárinum. Skipað er fyri stórum føðingardagsveitslum kring landið fyri kundum bankans, og bókin, tygum hava í hondini, hevur til endamáls at varpa ljós á bankasøgu Føroya og samfelagsligu menningina seinastu 100 árini. Hon verður latin øllum húskjum í Føroyum sum gáva. Bankarnir hava havt ein sera týðandi leiklut í samfelagnum farnu øldina. Teir hava gjørt tað møguligt hjá framfýsnum vinnulívsfólkum at gera ætlanir til veru- leika, og teir hava givið privatfólkum umstøður at seta føtur undir egið borð. Men bankarnir hava eisini, tá samfelagið av og á rak út á streymasjógv og kom í fíggjarligt óføri, verið miðdepil í teimum hørðu uppgerðum, sum stóðust av bakkøstunum. Føroyingar høvdu í mong ár tveir bankar, Føroya Banka og Sjóvinnubankan. Hesir báðir bankarnir vórðu orsakað av búskaparkreppuni í 1990’unum lagdir saman í ein banka, ið tók búmerkið hjá Sjóvinnubankanum og fekk sær navnið Føroya Banki. Føroyska samfelagið tók stór tøk fyri at varðveita bankaskipanina í 1990’un- um. Afturlítandi kunnu vit staðfesta, at verkætlanin eydnaðist betur, enn nakar hevði droymt um. Bankin hevur meiri enn vunnið innaftur ta íløgu, ið lands- stýrið gjørdi í bankarnar, og landsstýrið eigur ein banka, ið óivað kann seljast við munandi vinningi.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 10. Maj 1988
    Folketingsvalget den 10. maj 1988 Bind 11 The election to the Folketing, 10th May 1988 Volume 11 DAN MARKS STATISTI K 2 Folketingsvalget den 10. mal 1988, Bind 11 Udgivet af Danmarks Statistik Februar 1990 ISBN 87- 501 -0752 -6 ISSN 0108 -3929 Pris: 132,00 kr. inkl. 22% moms Oplag: 1000 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn 28MAJ1990 DANMARKS STATISTIK BIBI.- IOTEKET Signaturforklaring » Gentagelse - Nul 0 Mindre end '/z af den anvendte enhed 0,0 1111 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme . Oplysning for usikker til at angives ... Oplysning foreligger ikke * Forelobige eller ans1 ede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammen- lignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke ssonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret Reviderede tal Som folge af afrundinger kan summen af fallen¢ i tabellerne afvige fra totalen. Symbols » Repetition - Nil 0 Less than half the final digit shown 0,0 1 Not applicable .. Available information not conclusive Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. © Danmarks Statistik Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggorelse af denne publikation, uden 1990 skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gldende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse of donne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af form let.
    [Show full text]