DOCSLIB.ORG

Optællinger Af Ynglefugle I Vadehavet 2017

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Optællinger Af Ynglefugle I Vadehavet 2017 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. december 2017 Ole Thorup1 & Thomas Bregnballe2 1Amphi Consult 2Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 14 Faglig kommentering: Thomas Eske Holm Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS Tel.: +45 8715 0000 E-mail: [email protected] AU UNIVERSITET http://dce.au.dk DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Indhold Indledning 3 Meget voldsom oversvømmelse midt i ynglesæsonen 3 Udhegning på Fanø var en succes for dværgterne 4 Hvidbrystet præstekrave i stort antal 5 De normalt succesfulde terner på Esbjerg Havn havde ingen succes 6 Skestorkene fik ingen unger 9 Stor kobbersneppe indskrænker yngleudbredelsen i Vadehavet 10 For første gang siden programmets start sås engryle ikke på Rømø Sønderland 11 De vidt udbredte vadefugle 13 Tak 14 Referencer 14 Indledning Hvert år bliver der optalt ynglefugle i den danske del af Vadehavet som led i den trilaterale overvågning af det samlede Vadehav, som også omfatter de tyske og hollandske dele. Optællingsprogrammet blev startet i 1995 og har haft fuldt omfang siden 1996. Fugleoptællingerne i den danske del af Vade- havet udføres under og finansieres af Miljøstyrelsens nationale overvågnings- program NOVANA, og resultaterne vil indgå i en senere samlet fuglerappor- tering fra NOVANA programmet. Det årlige optællingsprogram består af optælling af kolonirugende fugle, af nogle udvalgte fåtallige arter af vadefugle i hele Vadehavet og af alle vade- fugle og andre udvalgte vandfuglearter i en række kontrolområder. I Dan- mark er der 11 kontrolområder. Hvert sjette år, næste gang i 2018, udvides programmet til at inkludere alle ynglende vadefugle, måger og terner samt enkelte andre arter, der optælles på samtlige lokaliteter i Vadehavet. Optællingerne i den danske del af Vadehavet (herefter Vadehavet) udføres af ornitologer fra Amphi Consult og af ornitologer knyttet til DCEs, Aarhus Uni- versitets netværk af erfarne optællere samt af optællere fra Miljøstyrelsen og Nationalpark Vadehavet. I det følgende beskrives uddrag af resultaterne fra overvågningen af ynglefugle i Vadehavet i 2017. Notatet er udarbejdet i forbindelse med det trilaterale sam- arbejde om udviklingen i ynglefuglebestandene i det internationale Vadehav. Rugende dværgterne på Søren Jessens Sand, Fanø, 2017. Foto: Ulf M. Berthelsen. Meget voldsom oversvømmelse midt i ynglesæsonen Det sker langt fra hvert år, men det er ikke usædvanligt at sandstrande og høj- sander bliver oversvømmet i yngletiden i forbindelse med vestenvind og springhøjvande. Ved et højvande under en storm fra vest natten mellem den 7. og 8. juni nåede vandstanden det højeste niveau, der er registreret i yngletiden i mange år. Alle sandstrande og højsander og de lave dele af strandengene blev oversvømmet. Al yngel på højsandene – Søren Jessens Sand, Keldsand, Peter Meyers Sand, Langjord, Koresand og Jordsand – gik tabt, og en stor andel af reder med æg på strande og strandenge gik også tabt. Det indgår dog ikke i optællingsprogrammet at undersøge fuglenes ynglesucces, og det præcise om- fang af oversvømmelsens indvirkning på årets ynglesucces kendes ikke. Det kunne efterfølgende konstateres, at nogle ynglefugle må have haft held med at 3 tage deres unger med til sikre steder, for der var stadig ungefamilier af bl.a. strandskade, klyde, hvidbrystet præstekrave, vibe og rødben på strande og strandenge i ugerne umiddelbart efter oversvømmelsen. Oversvømmelsen fandt sted så tidligt på året, at stort set alle par med mistet yngel af klyde, hvidbrystet præstekrave, rødben og dværgterne tilsynela- dende gik i gang med et nyt yngleforsøg. Udhegning på Fanø var en succes for dværgterne I foråret 2017 blev der på den vestlige side af Grønningen på Fanø Nordspids etableret en udhegning på ca. 20 x 400 m med henblik på at afprøve, om det var muligt at sikre ynglende terner og præstekraver imod prædation fra ræv. Forsøget blev ledet af Nationalpark Vadehavet og gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet, Fanø Kommune og den lokale ildsjæl, Kim Fischer, som sørgede for dagligt tilsyn af hegnet. Det rævesikre hegn var strømførende via et batteri, og for bl.a. at sikre, at der hele tiden var strøm i hegnet, blev det tilset dagligt. Det daglige tilsyn havde også til formål at følge, om hegnet var til gene, fx for de kreaturer, der græs- sede på Grønningen. Kreaturerne blev dog holdt på afstand af udhegningen, idet der uden om det rævesikre hegn blev sat et almindeligt strømførende kreaturhegn. Inde i udhegningen blev der udlagt fire ”lokketerner” (attrapper af dværgterne). Efter at de ynglende dværgterner på Nordfanø havde mistet deres første æg- kuld på Søren Jessens Sand i forbindelse med et ekstraordinært højvande i begyndelsen af juni, etablerede en stor del af fuglene sig både inde i udheg- ningen på Grønningen og på strandengen umiddelbart uden for hegnet. I for- bindelse med det daglige feltarbejde med de ynglende dværgterner kunne det ud fra fund af spor konstateres, at området blev besøgt af en eller flere ræve i perioden. Alle de dværgterner, der lagde æg uden for hegnet, mistede deres æg, enten pga. prædation fra ræv eller nedtrampning af de græssende krea- turer. Derimod klækkede æggene i samtlige af de 24 reder, der var blevet etab- leret inde i udhegningen. Udhegningen sikrede dermed, at dværgterne fik en fortrinlig klækningssucces på trods af tilstedeværelsen af ræve og oversvøm- melserne i begyndelsen af ynglesæsonen. Ud over dværgterne ynglede også havterne (3 par), klyde (1 par), strandskade (2 par), rødben (1 par) og stor præstekrave (3 par) inde i udhegningen. Også for disse arter var der tale om sene omlæg, og ligesom for dværgterne overlevede æggene til klækning. Et udsnit af udhegningen der i 2017 blev sat op på den nord- vestlige del af Grønningen på Fanø. I forgrunden ses batteriet, der sikrede, at maskehegnet var strømførende for at holde ræve ude. De to yderste tråde fæstnet til jernpæle var også strømfø- rende og var sat op for at holde kreaturer væk fra det rævesikre hegn. Foto: Ulf M. Berthelsen. 4 En strandskade og to attrapper af dværgterner i udhegningen på Grønningen, 2017. Foto: Ulf M. Berthelsen. Farveringmærket dværgterne (grøn Y75) fodrer en 5-6 dage gammel unge ved Grønningen, Fanø, 2017. Foto: Ulf M. Berthel- sen. Hvidbrystet præstekrave i stort antal Der blev optalt 94 par hvidbrystet præstekrave i 2017, 16 på Fanø og 78 på Rømø (Tabel 1). Det er det næsthøjeste antal, der er registreret, siden optæl- lingsprogrammet startede med dækning af alle strande på Fanø og Rømø i 1996 (Figur 1). Det højeste antal fandtes i 2000, hvor der blev optalt 105 par i Vadehavet, heraf 84 par på Rømø. På Fanø optaltes fuglene både før oversvømmelsen den 7.-8. juni, og efter at fuglene havde etableret sig igen midt i juni, mens de hvidbrystede præstekra- ver på Rømø kun blev optalt før oversvømmelsen. På optællingerne sidst i maj og de første dage af juni var der både på Fanø og Rømø mange hvidbry- stede præstekraver, der fandtes fouragerende i yngleområderne og ikke vir- kede yngleaktive på optællingstidspunktet. Så tilsyneladende var der også dårlige yngleforhold for arten før oversvømmelsen. På det nordlige Fanø var alle 14 par yngleaktive igen ved en optælling den 15. juni. Den 15. juni, en uge efter oversvømmelsen, sås tre par med unger på det nord- lige Fanø, mens der ikke sås unger på Rømø i juni efter oversvømmelsen. 5 Figur 1. Antal ynglepar af hvidbrystet præstekrave i Vadehavet 1996-2017, opdelt på Fanø, Rømø og det øvrige Vadehav. Hvidbrystet præstekrave med to store unger ved Grønningen, Fanø, 2017. Foto: Ulf M. Berthel- sen. De normalt succesfulde terner på Esbjerg Havn havde ingen succes Siden 2013 har mellem 40 og 50 % af Vadehavets havterner og mellem 32 og 43 % af fjordternerne ynglet på et tag i Esbjerg Havn. Det var også tilfældet i 2017, hvor der ynglede 203 par havterner og 54 par fjordterner på det samme tag som de foregående år (Tabel 1 og 2). På dette tag er ternerne i sikkerhed for pattedyrprædatorer, og de foregående år har de haft en høj ynglesucces. I 2017 skyllede et skybrud over Esbjerg den 6. juni alle æg og unger ned fra taget. Alle øvrige reder af havterne på strande og øer blev overskyllet af hav- vand i dagene efter, og udover eventuelt 3 par sent ynglende havterner på Grønningen, Fanø, der havde klækningssucces og muligvis også succes med at få udfløjne unger, vurderes det, at ingen af havternerne, der ynglede i Va- dehavet i 2017, fik unger på vingerne. Ternerne vendte ikke tilbage til taget for at forsøge at lægge om. På grund af gener fra de terner, der ynglede på ovennævnte tag i Esbjerg Havn, blev det før ynglesæsonen forsøgt at lokke ternerne væk fra taget og til en nærliggende mole. Forud for ternernes ynglestart var der gjort forsøg på at gøre molen til et attraktivt alternativt ynglested via følgende tiltag: Et rovdyr- sikkert hegn blev sat op på tværs af molen, sand med muslingeskaller blev spredt ud over molen, et lavt hegn blev opsat langs molens kanter, så unger ikke ville kunne falde ned i havet, der blev plantet lidt marhalm, og der blev 6 opsat lokketerner (lignende henholdsvis hav-/fjordterner og dværgterner). Nogle af ternerne viste interesse for molen tidligt i ynglesæsonen, men ter- nerne endte med at slå sig ned på taget som i de foregående år. Tabel 1. Antal ynglepar af de tre arter af kolonifugle, som især er knyttet til strandene i Vadehavet, 1996-2017. I tabellen er vist gennemsnitstal for fire fireårs-perioder og antal optalte ynglepar for hvert år efter
Load more

Recommended publications
  • Non-Linear Aspects of the Tidal Dynamics in the Sylt-Rømø Bight, South-Eastern North Sea
    Non-linear aspects of the tidal dynamics in the Sylt-Rømø Bight, south-eastern North Sea Vera Fofonova1,2, Alexey Androsov1,3, Lasse Sander2, Ivan Kuznetsov1, Felipe Amorim2, H. Christian Hass2, Karen H. Wiltshire2 5 1 Alfred Wegener Institute, Helmholtz Centre for Polar and Marine Research, Bremerhaven, 27570, Germany 2 Alfred Wegener Institute, Helmholtz Centre for Polar and Marine Research, List/Sylt, 25992, Germany 3 Shirshov Institute of Oceanology, Moscow, 117997, Russia Correspondence to: Vera Fofonova ([email protected]) 10 Abstract. This study investigates the tidal dynamics in the Sylt-Rømø bight with a focus on the non-linear processes. The FESOM-C model was used as the numerical tool, which works with triangular, rectangular or mixed meshes and is equipped with a wetting/drying option. As the model’s success at resolving currents largely depends on the quality of the bathymetric data, we have created a new bathymetric map for an area based on recent studies of Lister Deep, Lister Ley, and the Højer and Rømø Deep areas. This new bathymetric product made it feasible to work with high resolution grids (up to 2 m in the 15 wetting/drying zone). As a result, we were able to study the tidal energy transformation and the role of higher harmonics in the domain in detail. For the first time, the tidal ellipses, maximum tidally-induced velocities, energy fluxes and residual circulation maps were constructed and analysed for the entire bight. Additionally, tidal asymmetry maps were introduced and constructed. The full analysis was performed on two grids with different structures and showed a convergence of the obtained results as well as fulfillment of the energy balance.
    [Show full text]
  • Die Küste, 47 (1988), 3-30
    Die Küste, 47 (1988), 3-30 Morphologische Veranderungen auf der Wattseite der Barriere-inseln des Wattenmeeres Von JORGEN EHLERS Zusammenfassung Die Inselgroden des Wartenmeeres liegen heute uberwiegend im Abbruch. Lufrbildauswer- in der erwa ist engen haben gezeigt, dati der Uferruckgang Regel 0,5 m/Jalir betrigr. Verlandung durcli auf die Gebiete beschrdnkt, in denen sich neue Dunenzuge gebildet haben oder wo Schutz die verbessert wurde. Der menschliche Eingriffe, z. B. Dammbauten, der gegen Abtragung des er wird als des seit 1 verstdrkre Uferabbruch hat Mitte 19. Jahrhunderts eingesetzt; Ergebnis Ende der „Little Ice Age" wieder deurlich steigenden Meeresspiegels gesehen. Summary the Walden Sea Ishnds Gre At present tbe marsh weas on tbe back-ban=ier sides of tbat the coastal retreat is experiencing seve e emsion. Ae*·ial photograph evaluation has shown dominates in areas shelte·red ocidning at an average rate of 0.5 miyeaT. Accretion only by ·recently The increased erosion, formed d:ine ridges oy protected by constri,ction meas*res, e.g. causeways. wi,icb started about 1850, is attributed to the sea level yisefollowing de end of the „Little Ice Age". Inhalt 1. Einleirung.............. 4 4 2. Beschreibung der Verbnderungen . 2.1 Westfriesische Inseln. 4 4 2.1.1 Texel. 5 2.1.2 Vlieland . 2.1.3 Griend... 6 6 2,1.4 Terschelling . 2.1.5 Ameland....... 1 1 2.1.6 Schiermonnikoog . 8 2.1.7 Rottumerplaar. 8 2.1.8 Ro.ttumeroog ... 2.2 Ostfriesische Inseln 9 9 2.2.1 Borkum . 10 2.2.2 Juisr . 2.2.3 Norderney.
    [Show full text]
  • Wadden Sea Quality Status Report Geomorphology
    Photo: Rijkswaterstaat, NL (https://beeldbank.rws.nl). Zuiderduin 2011. Wadden Sea Quality Status Report Geomorphology A. P. Oost, C. Winter, P. Vos, F. Bungenstock, R. Schrijvershof, B. Röbke, J. Bartholdy, J. Hofstede, A. Wurpts, A. Wehrmann This report downloaded: 2018-11-23. This report last updated: 2017-12-21. This report should be cited as: Oost A. P., Winter C., Vos P., Bungenstock F., Schrijvershof R., Röbke B., Bartholdy J., Hofstede J., Wurpts A. & Wehrmann A. (2017) Geomorphology. In: Wadden Sea Quality Status Report 2017. Eds.: Kloepper S. et al., Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germany. Last updated 21.12.2017. Downloaded DD.MM.YYYY. qsr.waddensea-worldheritage.org/reports/geomorphology 1. Introduction The hydro- and morphodynamic processes of the Wadden Sea form the foundation for the ecological, cultural and economic development of the area. Its extraordinary ecosystems, its physical and geographical values and being an outstanding example of representing major stages of the earth’s history are factors why the Wadden Sea received a World Heritage area qualification (UNESCO, 2016). During its existence, the Wadden Sea has been a dynamic tidal system in which the geomorphology of the landscape continuously changed. Driving factors of the morphological changes have been: Holocene sea-level rise, geometry of the Pleistocene surface, development of accommodation space for sedimentation, sediment transport mechanisms (tides and wind) and, the relatively recent, strong human interference in the landscape. In this report new insights into the morphology of the trilateral Wadden Sea gained since the Quality Status Report (QSR) in 2009 (Wiersma et al., 2009) are discussed. After a summary of the Holocene development (sub-section 2.1), the sand-sharing inlet system approach as a building block for understanding the morhodynamic functioning of the system with a special emphasis on the backbarrier (sub-section 2.2) is discussed, followed by other parts of the inlet-system.
    [Show full text]
  • 24. Ringelganstage in Der Biosphäre Halligen Für Die Zeit Vom 17
    17. April bis 9. Mai 2021 24. Ringelganstage in der Biosphäre Halligen Für die Zeit vom 17. April bis 9. Mai 2021 haben wir ein umfangreiches und interessantes Programm erstellt, das unter folgenden Corona-Auflagen mit reinen Outdoor-Veranstal- tungen geplant wurde: - Grundsätzlich müssen sich alle Teilnehmenden vorab zu den Veranstaltungen beim jeweiligen Veranstalter anmelden (Kontaktnachverfolgung und Gruppengröße). - Es ist stets ein Abstand untereinander und zu den Guides von mindestens 1,50 m einzuhalten. - Wir empfehlen das Tragen einer Mund-Nasen-Bedeckung. Willkommen - Sofern vorhanden, bitte eigene Optik mitbringen, da eine gemeinschaftliche Nutzung nicht möglich ist. zu den 24. Ringelganstagen ! - Bitte den angegebenen Teilnahmepreis passend mitbrin- gen, da nur schwerlich mit Wechselgeld gearbeitet wer- Wir freuen uns als Arbeitsgruppe Ringelganstage, Sie nach den kann. einer Zwangspause im Jahr 2020 in diesem Jahr wieder be- grüßen zu dürfen. Die Auflagen richten sich nach der Corona-Landesverordnung Schleswig-Holstein. Eine Anpassung dieser erfolgt aufgrund Es ist ein eindrucksvolles Naturerlebnis, das begeistert und der aktuellen Lage laufend. Daher können sich die Hinweise der Seele beim beobachten gut tut, wenn Ringelgänse auf auch ändern und jeder Veranstalter ist frei, weitere Punkte in dem Weg aus den Überwinterungsgebieten in die nordischen das eigene Hygienekonzept aufzunehmen. Auch eine kurzfri- Brutgebiete in großen Schwärmen über das Watt und die stige Absage ist möglich. Bitte informieren Sie sich vorher bei Salzwiesen fliegen und sich auf den Fennen der Inseln und den jeweiligen Anbietenden, ob die Veranstaltung stattfinden Halligen niederlassen. kann. Gerade in Zeiten der Corona-Pandemie brauchen wir als Die Biosphäre Halligen, die Naturschutzverbände und die Einheimische und Gäste solche Momente und wir können Nationalparkverwaltung laden Einheimische, Urlauber:innen diese draußen im Weltnaturerbe Wattenmeer genießen.
    [Show full text]
  • Mit Uns Für Das Watt! TAGUNSBAND Mit Uns Für Das Watt! Ehrenamtliche Und Der Schutz Des Wattenmeers
    | 1 EHRENAMTLICHE UND DER SCHUTZ DES WATTENMEERS | TAGUNG AM 4. MÄRZ 2015 Mit uns für das Watt! TAGUNSBAND Mit uns für das Watt! Ehrenamtliche und der Schutz des Wattenmeers Tagung am 4. März 2015 im Christian-Jensen-Kolleg in Breklum Herausgegeben von der Nationalparkverwaltung im LKN.SH, Tönning, in Zusammenarbeit mit der Naturschutzgesellschaft Schutzstation Wattenmeer in Husum, dem Förderverein der Stiftung Naturschutzgeschichte in Königswinter und der Justus-Liebig-Universität Gießen (JLU) mit freundlicher Unterstützung durch das Nordfriisk Instituut, Bredstedt, und den Verein Jordsand zum Schutze des Seevögel und der Natur, Ahrensburg Textredaktion: Hans-Peter Ziemek, JLU, unter Mitarbeit von Henning Bunte, Hans-Werner Frohn, Heike Semmler, Anne Spitzner, Anna-Katharina Wöbse Gestaltung: Elisabeth Koop, LKN.SH Titelfoto: Martin Stock, LKN.SH Förderung des Projektes und dieses Tagungsbandes durch die Bingo Umweltlotterie Tönning, 09 | 2015 Dieser Bericht wird im Rahmen der Öffentlichkeitsarbeit der schleswig-holsteinischen Landesre- gierung herausgegeben. Er darf weder von Parteien noch von Personen, die Wahlwerbung oder Wahlhilfe betreiben, im Wahlkampf zum Zwecke der Wahlwerbung verwendet werden. Auch ohne zeitlichen Bezug zu einer bevorstehenden Wahl darf die Druckschrift nicht in einer Weise verwendet werden, die als Parteinahme der Landesregierung zugunsten einzelner Gruppen verstanden werden könnte. | 3 Inhaltsverzeichnis Mit uns für das Watt – eine Tagung mit Zeitzeugen der Nationalparkgeschichte ...............................4
    [Show full text]
  • The Cultural Heritage of the Wadden Sea
    The Cultural Heritage of the Wadden Sea 1. Overview Name: Wadden Sea Delimitation: Between the Zeegat van Texel (i.e. Marsdiep, 52° 59´N, 4° 44´E) in the west, and Blåvands Huk in the north-east. On its seaward side it is bordered by the West, East and North Frisian Islands, the Danish Islands of Fanø, Rømø and Mandø and the North Sea. Its landward border is formed by embankments along the Dutch provinces of North- Holland, Friesland and Groningen, the German state of Lower Saxony and southern Denmark and Schleswig-Holstein. Size: Approx. 12,500 square km. Location-map: Borders from west to east the southern mainland-shore of the North Sea in Western Europe. Origin of name: ‘Wad’, ‘watt’ or ‘vad’ meaning a ford or shallow place. This is presumably derives from the fact that it is possible to cross by foot large areas of this sea during the ebb-tides (comparable to Latin vadum, vado, a fordable sea or lake). Relationship/similarities with other cultural entities: Has a direct relationship with the Frisian Islands and the western Danish islands and the coast of the Netherlands, Lower Saxony, Schleswig-Holstein and south Denmark. Characteristic elements and ensembles: The Wadden Sea is a tidal-flat area and as such the largest of its kind in Europe. A tidal-flat area is a relatively wide area (for the most part separated from the open sea – North Sea ̶ by a chain of barrier- islands, the Frisian Islands) which is for the greater part covered by seawater at high tides but uncovered at low tides.
    [Show full text]
  • Die Brandgans (Tadorna Tadorna) in Niedersachsen
    Die Brandgans (Tadorna tadorna) in Niedersachsen von Hans O e I k e Brutverbreitung Küstengebiete Nordwesteuropas, insbesonders der Nordsee und südwestlichen Ost­ see, des Mittelmeeres, Schwarzen und Kaspischen Meeres. Salz- und Brackwasser­ seen der Steppen- und Wüstenzonen Zentralasiens (Kasachstan, Südsibirien - öst­ liche Mongolei - Mandschurei, sporadisch bis Irak, Iran, Afghanistan, NW-China) (Voous 1962, Bauer & Glutz 1968). Unterarten, Rassen Die Brandgans ist wegen weitgehend fehlender Untersuchungen der zentralpaläark- tischen Brutbestände bisher nicht in Unterarten oder Rassen gegliedert. Vorkommen in Niedersachsen Abgesehen von einigen wenigen sporadischen Binnenlands-Vorkommen (s.u. ), wer­ den vorwiegend die der niedersächsischen Küste vorgelagerten Inseln und ein schma­ ler, kaum mehr als 20 km breiter Küstenstreifen vor der deutsch-niederländischen Grenze bis zur Elbmündung besiedelt (vgl. bereits Brinkmann 1933). Anden Hauptflußmündungen (Ems, Weser, Elbe) stößt die kontinuierliche Besiedlung weiter ins Binnenland vor. Der niedersächsische Brandgans-Bestand, der in einer nach Osten ausdünnenden Dichtezone liegt, kann gegenwärtig auf 1300-1400 Brutpaare und eine wenigstens gleichhohe Nichtbrüter-Reserve (2500-5000 Vögel) geschätzt werden. Der Brutbe­ stand entspricht etwa 55-60 % des gesamtdeutschen, 65-70 % des bundesdeutschen, aber nur etwa 2 % des westeuropäischen Bestandes. Die Mehrzahl der niedersächsischen Brandgänse (etwa 1000 Paare) brütet auf den bstfriesischen Inseln und den Inseln in der Weser-Elbe-Mündung (Goethe, Ring­ leben, Blaszyk, in Glutz & Bauer 1968, Oelke unpubl. ). 100-200 Paare siedeln in den Küstengebieten zwischen Emden-Aurich-Wilhelmshaven-Bremerhaven, am weitesten südwärts in der Emsniederung bei Papenburg (Blaszyk, Hammer ­ schmidt, in Glutz & Bauer 1968, Rettig brfl. ). Auf 170 Paare schätzen Panzer & Rauhe (1978) den Brutbestand zwischen Bremerhaven-Cuxhaven-Ot- terndorf (Land Wurten, Land Hadeln).
    [Show full text]
  • Migratory Waterbirds in the Wadden Sea 1980 – 2000
    Numbers and Trends 1 Migratory Waterbirds in the Wadden Sea 1980 – 2000 Overview of Numbers and Trends of Migratory Waterbirds in the Wadden Sea 1980-2000 Recent Population Dynamics and Habitat Use of Barnacle Geese and Dark-Bellied Brent Geese in the Wadden Sea Curlews in the Wadden Sea - Effects of Shooting Protection in Denmark Shellfi sh-Eating Birds in the Wadden Sea - What can We Learn from Current Monitoring Programs? Wadden Sea Ecosystem No. 20 - 2005 2 Numbers and Trends Colophon Publisher Common Wadden Sea Secretariat (CWSS), Wilhelmshaven, Germany; Trilateral Monitoring and Assessment Group (TMAG); Joint Monitoring Group of Migratory Birds in the Wadden Sea (JMMB). Editors Jan Blew, Theenrade 2, D - 24326 Dersau; Peter Südbeck, Niedersächsischer Landesbetrieb für Wasserwirtschaft, Küsten- und Naturschutz (NLWKN), Direktion Naturschutz, Göttingerstr. 76, D - 30453 Hannover Language Support Ivan Hill Cover photos Martin Stock, Lieuwe Dijksen Drawings Niels Knudsen Lay-out Common Wadden Sea Secreatariat Print Druckerei Plakativ, Kirchhatten, +49(0)4482-97440 Paper Cyclus – 100% Recycling Paper Number of copies 1800 Published 2005 ISSN 0946-896X This publication should be cited as: Blew, J. and Südbeck, P. (Eds.) 2005. Migratory Waterbirds in the Wadden Sea 1980 – 2000. Wadden Sea Ecosystem No. 20. Common Wadden Sea Secretariat, Trilateral Monitoring and Assessment Group, Joint Monitoring Group of Migratory Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven, Germany. Wadden Sea Ecosystem No. 20 - 2005 Numbers and Trends 3 Editorial Foreword We are very pleased to present the results of The present report entails four contributions. the twenty-year period 1980 - 2000 of the Joint In the fi rst and main one, the JMMB gives an Monitoring on Migratory Birds in the Wadden Sea overview of numbers and trends 1980 - 2000 for (JMMB), which is carried out in the framework of all 34 species of the JMMB-program.
    [Show full text]
  • The Flooded Village of Mando
    THE FLOODED VILLAGE OF MANDØ Leo Oorschot [email protected] www.mandoe.eu www.verdronkengeschiedenis.nl april 2009 1 78 The flooded village of Mandø The new village of Mandø 2 Preface This project is dedicated to the exploration and Especially after reading the work of Poul Holm about research on the flooded village of Mandø. Mandø is a new interpretation of coastal occupations and one of the small Northern Frisian Islands in the Danish settlements. Nowhere is the landscape as influential on Wadden Sea located between Fanø and Romø. everyday life as in the Danish Wadden Sea. The research is based on a geological survey and a Storms, winds and floods regularly reshape the islands literature study. I inherited the literature, maps and by the laws of nature. The islands’ inhabitants have tales about the island from my family, who originate always had to adapt themselves and seek safe places from there. to live. Villages, farms, dikes and hills where people Most historians and archaeologists spend hardly any settled were often washed away and had to be rebuilt. energy on Mandø because the general idea is that The remains of the village are buried under a layer of nobody could ever have been so stupid as to live there, clay on Gammel Mandø. except if you were desperate, a monk or on the run. This is because the island was unsafe to live on. After completing the study, it can now be said that the All of the ancient towns were built a certain distance evolution of this settlement was accidental, blind, and from the sea.
    [Show full text]
  • Freiwilliges Ökologisches Jahr in Schleswig Holstein Einsatzstellen Für Den Jahrgang 2021/2022
    Freiwilliges Ökologisches Jahr in Schleswig Holstein Einsatzstellen für den Jahrgang 2021/2022 Träger des FÖJ Schleswig-Holstein: FÖJ Koppelsberg Ökologische Freiwilligendienste Koppelsberg in der Nordkirche Koppelsberg 5 24306 Plön Ansprechpartner*innen für Bewerbungen: Tina Kieback, Anja Schmitt Tel.: 04522 / 507180 [email protected] www.oeko-jahr.de Evangelische Bank | IBAN DE 33 520 604 10 090 6565000 FÖJ Wattenmeer Hafenstr. 3 25813 Husum Ansprechpartner*innen für Bewerbungen: Michael Sobek, Ralf Gerhard Tel.: 04841 / 6685-48 [email protected] www.umweltjahr.de Nord-Ostsee-Sparkasse | IBAN DE81 2175 0000 0100 2080 08 Zweck: “Freiwilliges Ökologisches Jahr” Organisationen oder Einzelpersonen können das FÖJ Schleswig-Holstein finanziell fördern und unterstützen und damit auf vielfältige Weise helfen! Wir freuen uns über Spenden auf eines der oben angegebenen Konten! Das FÖJ Schleswig-Holstein wird finanziert durch sowie durch die FÖJ-Einsatzstellen und die FÖJ-Träger Koppelsberg und Wattenmeer und durch Spender*innen und Sponsoren Vorwort Du hast Interesse an einem ökologischen entsprechender Fördermittel seitens des Jugendfreiwilligendienst in Schleswig-Holstein? Landes und des Bundes. Dann bist Du genau richtig hier! Auf den folgenden Seiten möchten wir al- Mit Hilfe dieser Broschüre kannst Du Dich für len Interessierten einen Einblick in die ein Freiwilliges Ökologisches Jahr (FÖJ) in Vielzahl der Einsatzstellen und die vielfältigen Schleswig-Holstein bewerben. Bewerber*innen Tätigkeitsfelder geben. Die Beschreibungen finden hier wichtige Hinweise für die Bewerbung der Einsatzstellen, ihrer Tätigkeitsfelder so- auf einen FÖJ-Platz. wie ihre Anforderungen an FÖJler*innen stam- Das FÖJ gibt es in Schleswig-Holstein seit men von den Einsatzstellen selbst, oft unter 1991. Seitdem haben 29 Generationen von Beteiligung der dortigen FÖJler*innen und ge- FÖJ-Teilnehmenden mit dieser Form des bür- ben daher ein gutes Bild von den Aufgaben und gerschaftlichen Engagements ihren persönli- Anforderungen in den Einsatzstellen wieder.
    [Show full text]
  • The Wadden Sea Region: Safety Between Salt and Fresh Waters Meindert Schroor
    The Wadden Sea region: safety between salt and fresh waters Meindert Schroor In a report on public health, written in 1909 on behalf of the Dutch Zuiderzee-society, aiming to promote the enclosure of the Zuiderzee-inlet (realized in 1932 and since called IJsselmeer), president of the Leeuwarden Sanitary Board, Johan Baart de la Faille, laid emphasis on the age-old injurious effects of malaria in the coastal areas around the Dutch Wadden Sea. Among several scientists and politicians, he pleaded for the closing of this southern bay-like extension of the Wadden Sea, thereby creating a large freshwater reservoir. Such a lake would be suitable as a buffer against salinization and its detrimental influence on agriculture and public health. At the time Baart de la Faille wrote, science just recently had discovered the connection between brackish, sluggish water combined with warm, humid summers on the one hand and on the other hand the proliferation of anopheles (mosquitoes) as conveyors of the malaria-parasite. Floods aggravated the extent and effect of malaria. The February-flood of 1825, by inundating one-third of the provinces of Fryslân and Groningen and other areas all along the entire Wadden coast, not only brought drainage to a standstill. It – much worse – left behind pools and fields for months under brackish water, creating by all means an ideal environment for malaria-infested mosquitoes bringing intermittent fevers. Though not necessarily lethal, these fevers nonetheless propelled mortality by making the population of the marshes receptive for and less resistant to diseases as such often proving fatal. Traditionally towns and places at the seaside, like Harlingen and Emden, where fresh inland waters meet salt marine waters, experienced higher mortality-rates than their inland counterparts such as Leeuwarden and Groningen.
    [Show full text]
  • 2014 Neobiota
    BEST PRACTICE IN MANAGEMENT OF ROSA RUGOSA Maike Isermann1, Tim Adriaens2, Klara Artmann3, Bolette Bele5, Ola Bengtsson7, Mathilde Boesen8, Benjamin Burkhard9, Rita M. Buttenschøn8, Christian Fischer10, Inger Sundheim Fløistad5, Heiko Grell11, Synnøve Grenne5, Knud Hammeken12, Henrike Hoffmann13, Hans-Henrick Jørgensen14, Kathrin Kiehl15, Nils Kobarg16, Tomasz Labuz17, Leena Lehtomaa18, Margit Ludwig19, Johannes Kollmann20, Marc Leeten21, Werner Mansen19, Liv S. Nilsen6, Sam Provoost2, Okka Tschöpe3, Hans Peter Ravn8, Natalia Räikkönen18, Terhi Ryttäri24, Petra Schimansky25, Silke Schmidt26, Martin Schulze Dieckhoff22,Tim Struyve23, Do van Dijck27, Johanna Waldeck15, Hermann Wietjes28, Martin Wittefeld27 INTRODUCTION Rosa rugosa was introduced In Europe, it is now a well established alien Rosa rugosa mainly establishes by vegetative to Europe from E Asia in the late 18th century with a distribution that stretches from Belgium growth, and often forms large and dense and became popular as an ornamental plant in to Norway and the Faroe Islands and along the stands, suppressing natural vegetation. the 20th century. Due to its salt tolerance and Baltic from Germany to Latvia and Finland. In Consequently, its presence constitutes a shielding function it was regularly planted in coastal areas, R rugosa mainly occurs as an considerable threat to open coastal dune coastal regions, from where it spread, invasive species in dunes, from dynamic vegetation that represents vegetation of high naturalised and became invasive. yellow dunes to stabilised
    [Show full text]