I Justitias Tjeneste
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
TROELS G. JØRGENSEN I JUSTITIAS TJENESTE ERINDRINGER ARNE FROST-HANSENS FORLAG KØBENHAVN MCMLIV Udgivet med Understøttelse af Carlsen*Lange$ Legatstlf letse Studentertiden 1891—97 Tre Aar udenfor Hovedstaden 1897—1900 Ministerialtjeneste og Udenlandsrejse 1900—05 Auditør og Amtsfuldmægtig i Aalborg 1905—19 Assessor og Landsdommer i Viborg 1919—25 I H øjesteret 1925—44 Privatmand siden 1944 Indholdsfortegnelse Navne S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI. KØBENHAVN enne Bog er en Erindringsbog, men dens Titel skal forberede D Læseren paa, at ikke alle Personer og Begivenheder, der hai haft Betydning for mig, alene ud fra dette Synspunkt vil blive gjort til Genstand for Omtale eller Skildring. Jeg maa straks fastslaa en Begrænsning af dens Emne. Og naar jeg til Angivelse heraf har gjort Brug af Fru Justitias hæderværdige Navn, har jeg dermed betegnet Begrænsningen til det, der kom til at udgøre Tyngde punktet i min borgerlige Tilværelse dog naturligvis saaledes, at Forberedelsen dertil og Forudsætningerne kommer med. I min Selv- skildring har jeg ønsket ikke at stille mig personlig i Forgrunden, men at tegne de Milieu’er — mere eller mindre fortidige — hvori jeg har bevæget mig, og Læseren vil trods Titlen ikke behøve at frygte for Lovparagraffer og Forfattercitater. STUDENTERTIDEN 1891—97 Jeg begynder ved Sommeren 1891, da jeg blev Student fra Schneekloths Latin- og Realskole paa Frederiksberg af den sprog- lig-historiske Linie. Som født 2. Februar 1874 var jeg 17V2 Aar gammel, men hvis der var blevet ventet med normal Indmeldelse i 1. Klasse, til jeg var fyldt 6 Aar, vilde jeg have været et Aar ældre og vel en Del mere moden. Efter Forberedelse hjemme var jeg imidlertid i Foraaret sat ind i 1. Klasse midt i dens Skoleaar. Min Studentertid, der altsaa skal være Indholdet af dette første Ka pitel, varede til min Fødselsdag i 1897, da jeg blev juridisk Kan didat. Imidlertid har jeg lige lovet at tage »Forberedelse og For udsætninger« med i min Selvskildring, og derfor maa jeg udvide Rammen med Tilbageblik til Hjemmet og Skolen, hvor en For historie sikkert vil være at finde. Da jeg kom til Verden i vort Hus Bakkegaardsvej (senere Ny Carlsbergvej) Nr. 15, »havde vi tre Børn«, nemlig foruden mig Adolf og Erik, begge født i mine Forældres første Lejebolig Vester- brogade Nr. 146 ved »Sorte Hest« henholdsvis 22. Marts 1870 og 17. November 1871. Min Far A. D. Jørgensen, født 11. Juni 1840, var Fuldmægtig i Ministeriernes Arkiv med Arbejdssted paa Slots holmen i Ministerialbygningens øverste Etage og — lidt senere ligesom tidligere — Lærer i Schneekloths Skole paa Væmedamsvej. Da han i 1869 stod foran sit Giftermaal med Ida Marie Pedersen, født 17. Oktober 1847, tilførte han Forhandlingsprotokollen i Søn derjydsk Samfund Meddelelse derom i Forbindelse med, at han afgik som Formand, og tilføjede, at han agtede at slaa sig ned i det fjerne Vesten, hvormed han sigtede til »Amerikas Mølle«, der laa lige ved Stedet paa Vesterbro. Bakkegaardsvej Nr. 15, hvortil han købte Grund af sin ældre Ven, Tømrermester H. H. Kayser, der ogsaa byggede Huset, som findes der endnu, gjorde i endnu højere Grad en Hentydning til amerikanske Nybyggerforhold be rettiget. Vejen gik i Forlængelse af Valby Langgade og med Side vej til Carlsberg Bryggeri ned til Vesterfælledvej og var ret ube- 7 bygget. Adolphs Cikoriefabrik laa paa Hjørnet, og saa fortsatte man ad en lige saa aaben Strækning, hvor Vinden om Vinteren stod kold ind fra Markerne mod Kallebodstrand, til Vesterbrogade naaedes. Dette var Skolevejen til Værnedamsvej. Børneflokken blev fuldtallig med Olav født 4. November 1875 og Elise født 26. Marts 1880. Vi kom til at gaa i Schneekloths Skole og Elise hos Marie Kruse i Viktoriagade. Adolf blev 1889 Student, senere cand. polyt. som Bygningsingeniør, medens Erik (senere Erstad-Jørgen- sen) gik Realvejen og valgte Havebrug som sit Fag. Olav gik ud af 4. Latinklasse og fortsatte paa Læreanstalten; han blev cand. polyt. som Maskiningeniør og blev Dieselekspert. Min Søster blev gift med Redaktør, cand. mag. Valdemar Koppel. Mine første 10 Aar tilbragte jeg i denne Udkant af Byen, og som det væsentlige staar for Erindringen, at de blev tilbragt i Fri hed og udendørs. Vor Have havde Laage ind til Kaysers store Haveejendom med Indgang fra Vesterfælledvej, hvor han boede om Sommeren med sin store Familie med voksne Børn. En græs bevokset Jordstrimmel med en Muddergrøft var Skillevej overfor Aftapningsanstalten Alliance, der var fælles for J. C. Jacobsens Bryggeri Carlsberg og Sønnen Carl Jacobsens Anneksbryggeri bag ved. Nærmere laa et Ishus og Oplag af store Ølbeholdere. Til den anden Side laa mod Syd en Mark med et paa Midten anbragt Træ- skur for en Fyrværker og endvidere en Smørfarvefabrik. Længere ude i nordvestlig Retning var der Rahbeks Allé med Bakkegaarden oppe ved Pilealleen overfor Søndermarkens Indgang. Ved Ny Bak- kegaard bagved kunde man træffe at se en kgl. Ekvipage, naar der var fornemt Besøg hos Gehejmeraad Hall. Paa den anden Side af Alleen laa Bakkehuset og »Idiotanstalten«; Mindestenen for »Knud Lyne Rahbek og hans elskelige Hustru« stod ud mod Vejen i en Have længere nede. Søndermarken hørte med til Revieret, og i den øvre Del af Valby Langgade kunde der Fastelavnsmandag ses Kat ten slaaet af Tønden af ridende Karle. I østlig Retning kom vi om Sommeren, naar vi havde været i Vandet fra en af de to eller tre Badeanstalter i Kallebodstrand, ud over store Græsarealer ved »Jægerhuset« og den gamle Jembanevold, og der kunde fortsættes op til Murstensbroen over den nedlagte Skinnevej ved »Glashuset« paa Gl. Carlsberg (paa samme Sted som nu). Det kæreste Sted var dog Kaysers Have med to Buegange og Keglebane i den ene. Her forlystede Sønnerne sig med deres Venner, og vi kunde være Kegle- rejsere. Blandt dem var den afdøde nationalliberale Professor Fr. Grams Sønner, og da jeg første Gang talte med Højesteretspræsi dent R. S. Gram, viste det sig, at vi havde fælles Minder fra Kay sers Have. Hans var dog sikkert ikke saa intime som mine. Hos 8 den venlige Familie var vi velset, og naar den var flyttet ind paa Nørregade, og Træerne rundt i Haven bar Frugt, kan det ikke næg tes, at vi udtog enkelte Smagsprøver. Til alt dette havde vi altsaa Adgang, og vi kunde følge, at Ny Carlsbergs store Anlæg rejste sig ud til Vejen, der nu fik Navn efter dette, medens Carlsberg blev til Gl. Carlsberg. Jeg maa ikke glemme Genboejendommen, der var Garveri, først Eriksens, siden ombygget af G. Gluuds Søn ner. Der blev vi fortrolige med denne Fabrikation og de dertil knyt tede Lugte. Paa Alliance var der Direktøren Blads Adoptivsøn Axel, den senere Kirurg, paa Garveriet Sønnen Franz, paa Bakke- gaarden Ingeniør Cridlands Drenge, men mest var »Jørgensens Drenge« en Flok for sig selv. Vi var bekendt med Arbejdsfolkene, der var i Gang med Jordarbejder, med Alliances Arbejdere og Kontoristerne, der spillede Kegler ved Huset paa Fyrværkerens Mark, indtil det en Dag futtede af og efterlod alt Træværk omkring forkullet. Overfor Drengene fra en Kaserne, der rejste sig, var der om ikke Krigstilstand saa væbnet Neutralitet, og fra Inspektøren kunde det være raadeligt at holde sig paa Afstand, naar vi f. Eks. om Søndagen havde haft Tipvognene i Gang paa Sporet. Det stemte med Fars Grundsætninger at lade Børnene selv om at beskæftige sig og gøre deres Erfaringer, og naar de fire var sam men, kunde Flokken være selvregulerende; iøvrigt havde han megen Tillid til Adolf. Selv havde han Brug for at samle Tankerne ved sit Arbejde, og det forløb da ogsaa uden Uheld. Tilværelsen i det fjerne Vesten var en lykkelig Tid, og maaske gav den os visse Nybyggertræk i Retning af en Bevidsthed om at have et eget Om- raade, som andre ikke var bekendt med. Snart borttog ny Bebyg gelse mere og mere det oprindelige Præg, og allerede da vi flyttede bort, var meget forandret, medens nu saa at sige alt er nyt. Men et var den frie Omstrejfen eller Syslen med Kaninerne hjemme i Gaarden, et andet Familieudflugter under Fars Ledelse. Først var der Sommerrejserne til Graasten, Fars Fødeby, hvor han kunde genopleve sin Barndom. Familieejendommen med Farveri, Spinderi, Strikkeri og Manufakturbutik tilhørte nu min ældste Far bror Asmus; den gik ned til Søen, hvor der var Skyllelad og Baad. Bedstefar (Markus Adolf Jürgensen) og -mor boede i et lille Hus ved »Palæet«, tidligere hans Ejendom, og der havde han sin Dreje bænk. Efter den spændende Tur over Farvandet mellem Korsør og Sandager ved Flensborg Fjord skiftedes der om i en lille Damper til Graasten. Og der begyndte det eventyrligt nye, der ved Gen tagelse blev fortroligt: det sønderjydske Maal med mange mærke lige Ord og sin egen Tone, Glimt af det tyske som Synet af Offi cerer ved det nyopførte Kurhus, Roning paa Søen med Landgang 9 i Skoven og ikke at forglemme Kaffe og friske Rundstykker om Morgenen til Afløsning af Øllebrøden hjemme; derimod kunde vi ikke faa den sønderjydske Surgrød ned. Der var to Fætre og en Kusine. Et og andet opfattede man af Samtaler, f. Eks. at Sønder jyderne ubetinget holdt paa Frederik VII som den fortræffelige Konge, medens Far var mere forbeholden. Ugerne dernede var Idyl for hele Familien. Dernæst var der den for »de to smaa« og formodentlig Mor ret trættende Spadseretur ad Roskilde Landevej til Damhuskroen ved Søen. Ved Frederiksberg Slot var der en Kage kone, hvis Bismarcksklumper nødig maatte overses; de øvrige Eta per: Barkmøllerne og Jernbaneoverskæringen viste opmuntrende, at man nærmede sig Maalet, der omsider tonede frem med den aabne Vognport til Rejsestalden. Undervejs bestemtes der Plan ter, og Belønningen kom ved Bordet i den indre Krostue. Eller Turen kunde gaa til Sommerlyst ved Frederiksberg Runddel, hvor der i et Lysthus kunde ventes Salep med en Klump Melis i, eller en Gang imellem til Tivoli.